LÆRERVEJLEDNINGtil iPad og tabletspil

1 INTRODUKTION

2 SPILLETS TIDSALDRE

2 Istiden

2 Stenalderen

3 Bronzealderen

3 Jernalderen

4 Vikingetiden

4 Tidlig middelalder

5 Højmiddelalderen

5 Senmiddelalderen

6 Reformationen

7 Renæssancen

7 Enevælden

8 Oplysningstiden

9 Guldalderen

9 De Slevigske krige

INDHOLDSFORTEGNELSE

10 Industrialisering

10 Første verdenskrig

11 Mellemkrigstiden

11 Anden verdenskrig

12 Efterkrigstiden

12 De glade 60’ere

13 Verden åbner sig

14 Vores tid

14 BRUG AF SPILLET

14 Kronologisk overblik

14 Tematiske forløb

16 Kanonpunkter

16 Valg af problemstilling

17 Hvad er vigtigt?

17 Spillet som historisk fortælling

18 FORENKLEDE FÆLLES MÅL

side 1 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

INTRODUKTIONI spillet “Sigurds Danmarkshistorie” vælger man en karakter, der følger en tidslinje igennem Dan-

markshistorien fra istiden til nutiden. Tidslinjen er delt op efter 22 perioder eller baner, hvor nogle er

navngivet med traditionelle betegnelser for historiske perioder, fx ’Bronzealderen’, mens andre er mere

afgrænsede tider, fx ’2. Verdenskrig’.

Når spilleren kommer til en ny bane, kan han skifte til en beklædning, der passer til perioden. Hver

bane har 1-3 aktiviteter eller opgaver, som spilleren må klare for at få point. En kort instruktion i tekst

og speak forklarer, hvad opgaven går ud på. Løser spilleren opgaven, viser stjerner hen til et kort, der

med overskrift og tilhørende speak giver en kortfattet omtale af en historisk genstand, begivenhed

eller person. For at få adgang til andre af i de alt 100 kort, må spilleren være opmærksom på farvede

stjerner, der dukker frem fra en genstand på tidslinjen. Ved at ”klikke” på genstanden bliver mand ledt

hen til kortet.

De fleste elever i 3.-4. klasse er vandt til at spille på mobile enheder og vil intuitivt og uden instruktion

kunne navigere i spillet.

Spillets figurer, genstand, bygninger, miljø udtrykkes i karikerede tegninger. Tekst og speak formidler

udsagn om historie, der er forenklede, pudsige og ind imellem fagligt diskutable. Umiddelbart kan man

spille spillet som underholdning, hvor målet er at samle så mange point som muligt. Men spillet har

også didaktiske potentialer som læremiddel i historie i 3.-4. klasse. Sigtet med nærværende lærerve-

jledning er at give ideer til, hvordan spillet kan bruges i historieundervisningen.

Lærervejledningen præsenterer først de 22 baner. Præsentationen er disponeret efter:

• AKTIVITETER/OPGAVER: I banen, som eleverne møder

• KORT: Som giver oplysninger om fænomener på banen

• VIDERE ARBEJDE: Læreren kan fortælle - undersøgelse – refleksion

Der gives forslag til læreroplæg og videre arbejde. Enkelte steder er der forslag til videoklip, som

kan uddybe fænomenet. Herefter følger ideer til at bruge spillet som anslag til forløb og valg af

tematikker, eleverne kan arbejde med. Til sidst gives forslag eksempler på, hvordan læringsmål

for arbejde med spillet kan udledes af Forenklede Fælles Mål.

side 2 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

SPILLETS TIDSALDREISTIDEN

128.000 f.Kr.-9.700 f.Kr.AKTIVITETER/OPGAVER:

Jagt: Eleven ”dræber” mammutter.

Ild: Eleven skaber ild.

KORT:Jagt: Læreren kan evt. uddybe den korte beskrivelse af tidens jagtmetoder og våben.

Bytteøkonomi: Drøft om man i et jæger-, fisker- og samlersamfund overhovedet havde brug for at

”bytte” sig til noget – og i givet fald til hvad.

Neandertalerne: Læreren kan evt. fortælle mere om neandertalerne og deres levevis – herunder

hvornår de uddøde.

VIDERE ARBEJDE:Personerne i spillet giver indtryk af, at mennesker var primitive og er klædt i simple skindklæder.

Læreren kan gennemgå noget om istiden, og hvordan de tidligste mennesker levede – herunder

hvornår det nuværende Danmark blev befolket.

STENALDEREN13.000 f.Kr.-1.700 f.Kr.

AKTIVITETER/OPGAVER:Byg en kano: Eleven ”bygger” en kano – båd udhulet træstamme.

Fiskeri: Eleven fanger fisk.

KORT:Kano: Oplagt at eleverne ser billeder af rekonstruerede både fra stenalderen. Klippet (1:20 min.)

er en trailer til en film om, hvordan en stammebåd blev fremstillet: https://www.youtube.com/

watch?v=iyDwxvXaSmQ

Fiskeri: Læreren kan fortælle, at i (jæger)stenalderen skaffede man sig hovedparten af føden fra

fiskeri og samleri, som var vigtigere end jagt

Lerkrukker: I slutningen af jægerstenalderen lærte man sig at fremstille keramik. Lerkrukker gjorde

det bl.a. muligt at producere mad, der skulle koges.

VIDERE ARBEJDE:Se klippet fra Sagnlandet Lejre (2:37): https://www.youtube.com/watch?v=GJAmirGbmMg. Eleverne

kan fx sammenligne spillets fremstilling af beklædning i stenalderen med klippets.

Boligen udviklede sig i løbet af stenalderen. Der er tydelige forskel på en hytte fra jægerstenalderen,

side 3 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

der er gengivet i spillet, til en bolig fra bondestenalderen, som er gengivet kort før overgangen til

Bronzealderen. På klassen kan man drøfte, hvorfor man begyndte at bygge boliger på en anden

måde.

BRONZEALDEREN1.700 f.Kr.-500 f.Kr.

AKTIVITETER/OPGAVER:Solvognen: Eleven finder de materialer, smeden skal bruge for at fremstille Solvognen.

KORT:Egtvedpigen: er afbildet i en kano. Undersøgelser viser, at hun blev begravet (højsat) omkring 1370

f.Kr. Her får eleven oplysningen om, at man har fundet ud af, at Egtvedpigen ikke er fra Danmark,

men antageligt fra Tyskland. Speaken oplyser, at ”på den måde ændrer historien sig hele tiden”. Det

kan bruges som afsæt for en drøftelse af, hvorfor historien – forstået som fortællinger om fortiden

– forandrer sig.

Solvognen: er et kanonpunkt. Det kan være relevant at uddybe med Nationalmuseets klip om Sol-

vognen (2:20 min.) https://www.youtube.com/watch?v=JIyaasQeGEg

Bronze: Eleverne får at vide, at bronze fremstilles af omkring 9 dele kobber og 1 del tin. Metallerne

skal varmes op til de smelter.

Lur: Lurer er ofte fundet parvis. Arkæologerne mener, at lurerne har været brugt i de religiøse cere-

monier.

VIDERE ARBEJDE:Tegningen af krigskanonen, som Egtvedpigen kommer sejlende i, er inspireret af Hjortespring-

båden. Eleverne kan se en animeret tegnefilm af båden (5:19 min.): https://www.youtube.com/

watch?v=OTJSmxSdHyY

JERNALDEREN500 f.Kr.-800

AKTIVITETER/OPGAVER:Plov: Eleven skal trække en plov over en mark – uden at plovfurerne krydser hinanden. Læreren kan

fortælle, at med en ard ”pløjede” man faktisk marken på kryds og tværs.

Guldhornene: Eleven skal identificere brudstykker af runer på Guldhornene.

KORT:Plov: Læreren kan fortælle, at den rigtige betegnelse er en ard. En plov vender jorden, mens en ard

ridser i jorden. Klippet (0:51 min.) viser, hvordan en ard fra jernalderen blev brugt: https://www.

youtube.com/watch?v=PQ8HmkAqs7w

side 4 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

Grauballemanden: Eleverne kan få mere viden om Grauballemanden og teorier om, hvorfor han blev

dræbt på Moesgaards side: http://www.grauballemanden.dk/

Guldhornene: Supplerende oplysninger kan findes på Nationalmuseets side: http://natmus.dk/his-

torisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/yngre-jernalder-400-800/guldhornene/

VIDERE ARBEJDE:Læreren kan fortælle om udvinding af jern af myremalm. Se tegningen af lerovnen i begyndelsen

af banen. Kornmarkerne illustrerer, at landbruget fik større betydning og bliver mere avanceret i

jernalderen.

VIKINGETIDEN800-1050

AKTIVITETER/OPGAVER:Harald Blåtand: Eleven skal markere Danmarks udstrækning på Harald Blåtands tid.

Vikingetogt: Eleven skal plyndre England, Irland, Skotland og Wales ved brug af vikingeskibet.

KORT:Kristendom i Danmark: Kristendommen vandt langsomt indpas, først i handelsbyerne i

800-900-tallet og senere i hele landet. Arkæologiske fund viser, at nogle steder har før-kristne

ceremonier har været gennemført i Danmark frem til 1200-tallet.

Vikingeskib: Vikingeskibet præsenteres som afgørende for vikingetidens togter.

Pengeøkonomi: I vikingetiden begynder man at bruge mønter af sølv og guld som betalingsmiddel

Jellingestenene: Den lille Jellingesten blev rejst af Gorm den Gamle i 950’erne, mens den store

Jellingesten blev rejst af Harald Blåtand i 980’erne.

VIDERE ARBEJDE:Eleverne kan ved hjælp af fotos og tegninger undersøge vikingeskibet konstruktion og manøvredyg-

tighed, og klassen kan drøfte skibets betydning i vikingetiden.

Midt på banen ses den store Jellingesten, der er et kanonpunkt. På http://www.jellingstenen.dk/

kan eleverne arbejde videre med Jellingestenen.

TIDLIG MIDDELALDER1050-1157

AKTIVITETER/OPGAVER:Svend, Knud og Valdemar: Eleven skal sørge for, at Svend, Knud og Valdemar får henholdsvis brød,

frugt og kød, mens moderne junkfood skal sorteres fra.

KORT:Domkirke: I middelalderen var der 8-9 domkirker i det nuværende Danmark

side 5 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

VIDERE ARBEJDE:På banen er tegnet en borg (inspireret af Spøttrup Borg) og en kirke, der tydeligvis er bygget af

mursten. Læreren kan fortælle – eller lade eleverne finde ud af, at brug af mursten, og at kirker får

tårne først blev almindelig senere i middelalderen.

HØJMIDDELALDEREN1157-1400

AKTIVITETER/OPGAVER:Murstenen: Eleven skal stable mursten, så stablen når op over en markeret linje.

Hvornår var det nu det var?: Et vendespil, hvor eleven bruger den viden han har fået fra spillets

tidligere baner.

Kalmarunionen: Eleven skal ved hjælp af farver samle Kalmarunionen.

KORT:Briller: Briller blev udviklet i 1200-tallet. De fik dog først den nuværende form som på kortet i

1800-tallet.

Vandmølle: En teknologi, der vandt udbredelse i middelalderen.

Mursten: Blev især anvendt ved kirke- og borgbyggeri.

Saxos Danmarkshistorie: Blev skrevet omkring år 1200.

Jyske Lov: Præsenteres som den første skrevne lov. Det er dog ikke helt korrekt. Jyske Lov er fra

1241, mens Skånske Lov blev nedskrevet i begyndelsen af 1200-tallet.

København: Indtil fund i forbindelse med de københavnske metrobyggeriet i 00’erne afslørede, at

København var betydelig ældre, har man ment, at det var biskop Absalon, der i midten af 1100-tallet

grundlagde byen.

VIDERE ARBEJDE:Ca. midt på banen ”falder” Dannebrog ned fra himlen. Det kan være relevant at arbejde med myten

denne begivenhed, der angiveligt fandt sted i Estland i 1219, fx med afsæt i C.A. Lorentzens maleri

fra 1809.

Ved aktiviteten om Kalmarunionen er en tegning af en dronning (Margrete 1.) og en knælende

konge (den afsatte svenske kong Albrecht). Eleverne kan finde ud af baggrunden for tegningen.

SENMIDDELALDEREN1400-1532

AKTIVITETER/OPGAVER:Øresundstolden: Eleverne skal sørge for, at skibe betaler Øresundstold. Læreren kan fortælle, at Erik

side 6 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

af Pommern indførte Øresundstolden i 1429. Den gav gode penge i statskassen og blev anledning til

konflikter. Faktisk blev Sundtolden først afskaffet i 1850’erne.

KORT:Aflad: De første afladsbreve blev solgt i Danmark o. 1200. Det var ikke nok at købe et afladsbrev.

Man skulle også angre sine synder.

Det Kgl. Kapel: blev etableret af Christian 1. i 1448.

Trykpressen: Johann Gutenberg tillægges æren for at have opfundet bogtrykkerkunsten i Europa.

Allerede i 1200-tallet havde man i Kina og Korea fundet ud af at bruge løse metaltyper til bogtryk.

Øresundstold: Afgiften blev beregnet efter værdien af skibets last. Øresundstolden var en betydelig

indtægt for statskassen.

Snapstinget: Er mest kendt fra Viborg, hvor det var et større marked.

VIDERE ARBEJDE:Det er relevant, at eleverne forstår, at historie er fortællinger om en meget lille del af det, der skete

i fortiden. Hvad har så stor betydning, at der skal fortælles om det? Det Kgl. Kapel fylder noget i

denne bane. Eleverne kan drøfte, om det er vigtigt at vide, at Det Kgl. Kapel har eksisteret siden

1448.

REFORMATIONEN1517-1536

AKTIVITETER/OPGAVER:Reformationen: Eleven skal fjerne de præster, der taler latin

KORT:Protestanter: Betegnelsen for dem, der sluttede sig til Luthers lære

Reformationen: I den korte speak fremstilles reformationen udelukkende som noget positivt.

Det kan være relevant at drøfte nogle negative sider, fx at den katolske kirkes sociale opgaver –

herunder omsorgen for fattige og syge - faldt væk.

VIDERE ARBEJDE:I spillet følger de historiske perioder kronologisk efter hinanden. Perioden ’Reformationen’ kan

bruges som eksempel på, at de samme tider kan have forskellige betegnelser, fordi de er dækker

over noget forskelligt. I spillet er der således sammenfald mellem perioden ’Senmiddelalderen’ og

’Reformationen’.

Centralt i banen er Luther, der slår sine teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Nogle hi-

storikere hævder, at historien om teserne på slotskirkens dør er en myte. På klassen kan man drøfte,

hvordan Luther mest hensigtsmæssigt kunne få spredt sit budskab.

side 7 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

Renæssancen1536-1698

AKTIVITETER/OPGAVER:Stjernekiggeren: Eleven skal identificere nogle kendte stjernebilleder – og finde stjernen Stella

Nova

Christian den 4.: Eleven skal samle brikker til nogle af Christian 4.’s bygninger (Rundetårn, Børsen

og Rosenborg), som også er afbildet i spillet.

Flugt fra Hammershus: Eleven skal hjælpe Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt med at undslippe fra

Hammershus.

KORT:Kronen: Christian 4. indførte møntenheden krone i 1619. Den fik en vis udbredelse i 1600-tallet, men

blev ikke almindelig. Første i 1873 blev kronen den danske møntenhed.

Stella Nova: Tyco Brahes vigtige opdagelse.

Latinskoler: Efter reformationen blev der oprettet latinskoler i de fleste købstæder.

Rundetårn: Det 41,5 m høje tårn blev åbnet i 1642.

Rosenborg Slot: Christian 4. anlagde den ældste del af slottet i 1606-1607.

Børsen: Christian 4. fik opført handelshuset i 1620’erne.

Christian 4.: Konge fra 1596 til 1648. Christian 4. fik også Danmark involveret i krige, der ikke gik så

godt, og under ham blev statskassen næsten tømt.

VIDERE ARBEJDE:Det er relevant at drøfte begrebet renæssance, hvad det indeholder, hvor det opstod, hvornår og

hvordan kom renæssancen kom til Danmark – herunder spillets valg af tidsmæssig afgrænsning.

ENEVÆLDEN1660-1720

AKTIVITETER/OPGAVER:Gøngehøvdingen: Eleven skal forestille sig, at de er er Gøngehøvdingen og skal lokke svenskerne

ud på den tynde is. For at give eleverne forudsætninger for at forstå situationen, er det oplagt at

læreren kort fortæller om Karl-Gustav-krigene (1657-1660)

Kendte Mennesker: Er et vendespil med personer, som eleverne har mødt i spillet

Tordenskjold: Eleverne skal sænke svenskernes skibe

KORT:Snaphanegevær: Det kan være hensigtsmæssigt at drøfte myter og fortællinger om snaphanerne

og gøngerne og deres rolle under Karl-Gustav-krigene.

side 8 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

Gøngehøvdingen: Svend Poulsen Gønge var officer i den danske hær. Under svenskernes besættelse

førte han guerillakrig mod svenskerne.

Milepæle: Videnskabsmanden Ole Rømer fik af Christian 5. til opgave at opmåle vejnettet og placere

milepæle. Rømer fastsatte en mil til 12.000 alen, dvs. ca. 7,5 km.

Aviser: Den første trykte avis i Danmark blev udgivet i 1634. De ældste bevarede er udgaver af Den

Danske Mercurius, der udkom 1666-1677, og som ”avisdrengen” i banen bærer.

Tordenskjold: Admiral og søhelt under Den store Nordiske Krig (1711-1720)

Lysets hastighed: Den danske astronom Ole Rømer (1644-1710) fandt ud af, at lys har en vis has-

tighed. Han talte om ”lysets tøven”. I dag ved man, at lyset bevæger sig med næsten 300.000 km pr.

sekund. Det betyder, at solens lys er ca. 8 min. om at nå jorden.

VIDERE ARBEJDE:Læreren kan fortælle, at enevælden varede til 1848.

OPLYSNINGSTIDEN1720-1820

AKTIVITETER/OPGAVER:Stavnsbåndet: Stavnsbåndet blev indført i 1733. I spillet skal eleven indfange bønder, der forsøger

at flygte ind til byerne.

Trekantshandel: Eleven skal lægge en sejlrute, der blev benyttet under trekantshandlen.

Københavns bombardement: Eleven skal få brandvæsenet til at redde så mange huse som muligt

under Københavns bombardement i 1807.

KORT:Stavnsbåndets ophævelse: 1788 – symbolet på landboreformerne i sidste del af 1700-tallet.

Træhest: Ifølge speaken var træhesten et strafferedskab, der blev brugt mod bønder. Træhesten var

et strafferedskab, der blev anvendt inden for militæret, og der er få eksempler på, at godsejere har

sat sine fæstebønder på træhesten.

Trekantshandel: Danmark – Afrika (Guldkysten) – Vestindiske Øer – Danmark.

Københavns bombardement: Englænderne bombede byen i 1807, da Danmark nægtede at udlevere

flåden. Ca. 300 ejendomme blev totalt ødelagt, og mere en 1.500 beskadiget. Der har være stor

usikkerhed om antallet af dræbte. Tidligere mente man, det det var ca. 1.600. Nyere forskning tyder

på, at ”kun” 400 mistede livet.

Kartoffel: Kartoflen blev indført i Danmark i begyndelsen af 1700-tallet og blev en udbredt spise

fra begyndelsen af 1800-tallet.

Slaveri: Mere end 10 mio. afrikanere blev i 1600-1800-tallet sejlet over Atlanterhavet for at blive

slaver i Amerika. Omkring 100.000 blev slaver på de Dansk Vestindiske Øer.

side 9 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

VIDERE ARBEJDE:(Fæste)bøndernes forhold og den såkaldte trekantshandel behandles i banen. Det er relevant at

drøfte 1700-tallets menneskesyn..

GULDALDEREN1800-1850

AKTIVITETER/OPGAVER:Der er et yndigt land: Eleven skal samle noderne til ”Der er et yndigt land”.

KORT:Danmarks nationalmelodi: ”Der er et yndigt land” blev skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819.

Elektromagnetisme: blev opdaget af den danske videnskabsmand H.C. Ørsted i 1820.

Brevkassen: Postkassen blev ”opfundet” af Louis Pio og indført i 1860. Postkasserne har bevaret

væsentlige dele af deres oprindelige udseende.

VIDERE ARBEJDE:På banen ses en tegning af H.C. Andersen, der er et kort om ham, og man hører et par citater af

forfatteren. Man kan evt. arbejde mere med forfatteren og hans værker.

DE SLEVIGSKE KRIGE1848-1873

AKTIVITETER/OPGAVER:Slaget ved Dybbøl: Eleven skal beskytte skanserne mod preusserne så længe som muligt.

KORT:Grundloven: blev underskrevet 5. juni 1849. Dermed var det enevældige styre afskaffet og erstattet

med en form for demokrati, hvor en stor del af befolkningen (kvinder, tjenestefolk, modtagere af

fattighjælp, folk der havde været i fængsel samt psykisk handicappede) ikke havde valgret.

Slaget ved Dybbøl: Eller rettere Stormen på Dybbøl 18. april 1864 er et kanonpunkt og står som et

symbol for nederlaget til Preussen og Østrig.

Kroner og ører: Kronen blev indført med møntloven af 1873.

VIDERE ARBEJDE:Det er hensigtsmæssigt, at læreren præsenterer og klassen drøfter nogle centrale principper bag

grundloven – og grundlovens betydning i dag. Tilsvarende kan det være en god ide at fortælle elev-

erne om forudsætninger, forløb og følger af borgerkrigen ’Treårskrigen’ (1848-1851) og krigen ’1864’.

side 10 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

INDUSTRIALISERING1872-1915

AKTIVITETER/OPGAVER:Slaget på fælleden: Eleven skal samle så mange arbejdere som muligt til mødet på Fælleden.

Kvinders valgret: Eleven skal samle støtter til kvinders valgret.

KORT:Slaget på Fælleden: 1872. Sammenlignet med tidligere og senere demonstrationer var Slaget på

Fælleden ikke en særlig dramatisk begivenhed, men blev et symbol for arbejderbevægelsen og har

fået fylde i historieundervisningen – bl.a. som kanonpunkt.

Biograf: Den første danske film blev produceret i 1897. I begyndelsen af 1900-tallet blev der

oprettet en række biografer, der viste stumfilm. ”Anarkistens svigermor” fra 1906 var en af stumfil-

mene. Klippet (3:20 min.) viser et uddrag: https://www.youtube.com/watch?v=te9iW4mY8hY

Kvinders valgret: 1915. Tjenestefolk, modtagere af fattighjælp, og folk der havde været i fængsel fik

også valgret.

Ellehammers semi-biplans fly: I 1906 fløj Ellehammer ca. 40 meter – og ca. 40 cm over jorden. De

amerikanske brødre Wrights flyvning i 1903 anses for verdens første. Et klip (5:19 min.) https://www.

youtube.com/watch?v=4Nqdv5AW-VE viser Ellehammers forsøg med fly i 1907.

Elektrisk lys i huse: I 1880’erne begynder fabrikker at bruge elektricitet til oplysning. I begyndelsen

af 1900-tallet blev elektricitet standard i nybyggede huse – i hvert fald i større byer.

VIDERE ARBEJDE:Klassen kan drøfte, hvorfor kvinder mon ikke fik valgret i 1849 og evt. fortsætte drøftelsen om liges-

tilling mellem mænd og kvinder i et globalt perspektiv.

FØRSTE VERDENSKRIG1914-1920

AKTIVITETER/OPGAVER:Gullaschbaron: Især i begyndelsen af krigen tjente nogle danskere godt på at producere dåsemad

til den tyske hær. Kvaliteten kunne være tvivlsom, men der blev ikke brugt rotter, som det fremgår af

spillet.

KORT:Gullaschbaron: Klip (0:56 min.) fra dokumentarfilm om gullaschbaroner: https://www.youtube.com/

watch?v=Dv7CubcV2c0.

1. Verdenskrig: Danmark var neutralt under krigen. Fredsforhandlingerne åbnede op for en folkeaf-

stemning i Slesvig, der førte til en deling af landsdelen. Tegningen på kortet forestiller Christian 10.

der rider over den gamle grænse på sin hvide hest.

side 11 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

VIDERE ARBEJDE:Læreren kan finde fotos og malerier på internettet, der viser Christian 10. ride over den gamle

grænse. Eleverne kan drøfte, hvordan motivet er brugt.

MELLEMKRIGSTIDEN1920-1940

AKTIVITETER/OPGAVER:Radio: Eleverne samler en radio med tandhjul og elastikker.

KORT:Storm P: Ud over at lave sjove tegninger, malede Robert Storm Petersen også socialrealistiske bill-

eder. Klippet (6:34 min.) er Storm Petersens tegnefilm med de tre små mænd fra 1920: https://www.

youtube.com/watch?v=j-XE3BR8ftM

Radio: Radioen blev opfundet i slutningen af 1800-tallet. I 1925 begyndte Danmarks Radio – den-

gang Statsradiofonien – at sende faste udsendelser

Biler i Danmark: I 1896 kørte de første biler i Danmark. I 1920 var der ca. 18.000 biler. 10 år senere

var der ca. 100.000. I 2016 var der ca. 2,4 mio. biler i Danmark.

Charleston og Quickstep: to danse der var populære i 1920’erne og 1930’erne. Carleston kan ses på

dette klip (3:20 min.): https://www.youtube.com/watch?v=pUpAcPAipDA. Og Quickstep på klippet

(2:26 min.): https://www.youtube.com/watch?v=mxPgplMujzQ.

VIDERE ARBEJDE:I Mellemkrigstiden skete der store forandringer med infrastrukturen. Der blev bygget veje, bro-

er og jernbaner. Flere fik biler. Eleverne kan lave billedfortællinger om transport og infrastruktur i

1920’erne og 1930’erne.

ANDEN VERDENSKRIG1940-1945

AKTIVITETER/OPGAVER:Tidens menneske: I et vendespil skal eleven sætte personer, som de er stødt på i spillet, sammen

med den tid, de hører til.

Modstandsbevægelsen: I Modstandsbevægelsen skal eleven placere bomber under en bro – uden

at blive opdaget af den tyske vagt.

KORT:Modstandsbevægelsen: Læreren kan fortælle, at først i den sidste del af besættelsen var mod-

standsbevægelsen var nævneværdig aktiv.

side 12 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

VIDERE ARBEJDE:Læreren kan fortælle, at kun få tusinde danskere var aktive i modstandsbevægelsen. De fleste dans-

keres liv var næsten upåvirket af krigen – når man ser bort fra mangel på en række varer.

EFTERKRIGSTIDEN1945-1960

AKTIVITETER/OPGAVER:FN’s menneskerettigheder: Eleven skal finde ud af, hvilke sætninger der høre med i FN’s mennes-

kerettighedserklæring. Erklæringen er fra 1948.

Supermarked: I 1950’erne blev de første selvbetjeningsbutikker åbnet i Danmark

KORT:FN’s Menneskerettigheder: Relevant at uddybe speaken, bl.a. om begreber som ’erklæring’ og

’konvention’.

Lego: Lego i Billund producerede oprindeligt trælegetrøj. Fra slutningen af 1950’erne blev legoklod-

sen af plastik en stor succes

Fjernsyn: Danmarks Radio sendte de første fjernsynsudsendelser i 1951. Se klippet (4:32 min.):

https://www.youtube.com/watch?v=QgtcJQHWqv4

VIDERE ARBEJDE:En af banens tegning viser børn, der leger med lego. Legoklodsen af plastik blev opfundet i 1958. Se

evt. filmen, der fortæller Legos historie (17:10 min.): https://www.youtube.com/watch?v=-8B5pg-

9mrmI.

Tæt ved børnene står et sort/hvidt fjernsyn. Læreren kan fortælle, at i 1950’erne var der kun én

kanal, og den sendte kun få timer om dagen.

DE GLADE 60’ERE1960-1980

AKTIVITETER/OPGAVER:Villa, vovse og Volvo: Eleven skal indrette familiens nye parcelhus

Spar energien: Siden den såkaldte oliekrise i 1973 har man søgt at nedsætte energiforbruget. Elev-

en skal finde steder i stuen, hvor der kan spares på energien

KORT:Paparazzi fotografer: Den øgede velstand fører til et øget forbrug – også af billed- og sladder-

blade.

Oliekrise: Speaken præsenterer kort oliekrisen. Dens årsager kan evt. uddybes.

side 13 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

Charterrejser: Charterrejser begyndte i 1950’erne, og da mange fik råd til mere i 1960’erne blev

det en uhyre populær rejseform

Disko: Disko-dans blev populær i løbet af 1970’erne. Klippet (1:38 min.) viser, hvordan man dansede

disko: https://www.youtube.com/watch?v=4QhDkYRkYd8

Den nye Lillebæltsbro: er en 6-sporet motorvejsbro, der blev opført mellem 1965 og 1970. Den

gamle Lillebæltsbro, hvor jernbanen føres over og der er en 2-sporet vej blev åbnet i 1935.

Flippere: Fra 1967-1968 slog blomsterbørn og hippievægelsen igennem i Danmark. Se evt. filmklip

fra Thylejren (3:36 min.): https://www.youtube.com/watch?v=miEMRPn0BiY

Bilfrie søndage: Hører til i vinteren 1973-1974. Klippet (1:42 min.) viser gaderne på den første bilfrie

søndag i 1973: https://www.youtube.com/watch?v=NF64xletTy4

VIDERE ARBEJDE:Eleverne kan få familiemedlemmer og bekendte i bedsteforældregenerationen til at fortælle, hvor-

dan de oplevede de såkaldte glade 60’ere.

VERDEN ÅBNER SIG1980-2000

AKTIVITETER/OPGAVER:Vindmølleenergi: Eleven skal planlægge, hvordan el-ledninger skal lægges gennem Danmark.

Storebæltsbroen: Eleven skal “bygge” storebæltsbroen.

KORT:Vindmølleenergi: I slutningen af 1980’erne kom der for alvor gang i dansk vindmølleindustri.

Ellert: Det trehjulede eldrevne køretøj blev opfundet i begyndelsen af 1980’erne, men blev aldring

en succes.

Dankortet: De første betalinger med Dankort blev gennemført i 1983. Som klippet (3:27 min.) viser,

var det ikke alle, der syntes, at Dankortet var en god ide: https://www.youtube.com/watch?v=WklC-

5GyaQ5w

Dancall mobiltelefon: Dancall mobiltelefon blev produceret i Danmark. Den første blev taget i brug i

1983, og den kostede næsten 20.000 kr.

Storebæltsbroen: Broen stod færdig i 1997, hvor den blev åbnet for togtrafik og året efter for biler.

Klip (1.54 min.). Storebæltsbroen åbnes for togtrafik: https://www.youtube.com/watch?v=YbT3Kpb-

kmW0.

EU: I 1992 blev EF (De europæiske Fællesskaber) til EU (Den Europæiske Union)

EM i fodbold: I 1992 vandt Danmark for første og eneste gang europamesterskabet i fodbold. Klip

(2:36 min.). Finale Danmark-Tyskland: https://www.youtube.com/watch?v=oJ8MefDj5Uo

side 14 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

VORES TID2000-

KORT:Førerløse metrotog: Første del af Københavns Metro blev åbnet i 2002. Klip (2:33 min.) fra åbnin-

gen af metroen: https://www.youtube.com/watch?v=u9n2SWqx5yk

Skype: Skype blev tilgængelig i 2003.

Selfie: Ordet er kendt fra begyndelsen af 00’erne. Først i 2012 blev det moderne at tage selfies og

uploade dem til sociale medier.

VIDERE ARBEJDE:Når eleverne har været igennem spillet, kan eleverne i grupper komme med forslag til, hvilke baner

der skal tilføjes i løbet af de næste 50 år.

BRUG AF SPILLETHer følger nogle forslag til, hvordan spillet kan bruges i undervisningen

KRONOLOGISK OVERBLIKSpillets opbygning over en tidslinje støtter i sig selv elevernes viden om, hvordan perioder, begiven-

heder, personer osv. er placeret tidsmæssigt i forhold til hinanden. I spillet møder eleverne kun årstal

i betegnelserne på tidsperioder. Spillet lægger således op til at udvikle elevernes forståelse af relativ

kronologi.

TEMATISKE FORLØBI historiefaget er et tema et fænomen, der følges over forskellige tider. Spillets visuelle formidlingsform

er karikaturtegninger, men forandringer i en række redskaber, bygninger osv. fra periode til periode er

tydelige og er inden for genrens præmisser gengivet troværdigt.

Eleverne kan i grupper arbejde med hvert sit fænomen. Fra spillet vælger hver gruppe 4-8 eksempler

på tegninger af det valgte fænomen fra forskellige tider. De laver et screenshot (skærmdump) af de

valgte eksempler. Det gøres sådan:

• Tænd/sluk knappen holdes ned

• Tryk samtidig en enkelt gang på ”hjem”-knappe

• Screenshot er i foto-mappen

side 15 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

På internettet og i bøger finder gruppen billeder af og oplysninger om, hvordan det valgte fænomen

så ud på de forskellige tider, fx som fund eller rekonstruktioner. Gruppen laver en billedfortælling (fx

med brug af PhotoStory) eller en tidslinje (fx Tiki Toki), hvor de i tekst, billeder og evt. speak beskriver

forandringen af det valgte fænomen.

EKSEMPLER PÅ FÆNOMENER:• Bolig (fra stenalderens hytter til parcelhuset)

• Transportmidler (fra stenalderens stammebåde til metroen)

• Beklædning

• Redskaber og værktøjer

• Kommunikation (fra runer til mobiltelefoner)

• Magt (hvem bestemmer)

• Religion.

HISTORISKE PERSONER:• I spillet møder eleverne en række historiske personer, bl.a.:

• Harald Blåtand

• Margrete 1.

• Martin Luther

• Christian 4.

• Svend Poulsen (Gøngehøvdingen)

• Peter Wessel Tordenskiold

• H.C. Andersen

• Robert Storm Petersen

De historiske personer fordeles mellem eleverne (individuelt eller i grupper). I bøger og på internettet

kan eleverne finder eleverne informationer, så de kan svare på spørgsmål som:

• Hvem var personen (status, rolle i samfundet)?

• Hvornår levede han/hun?

• Hvilke vigtige ting gjorde han/hun?

• Hvilken betydning havde han/hun i sam- og eftertiden?

Billeder af personerne (fx et screenshot fra spillet) og oplysninger om dem kan placeres på en fælles

tidslinje.

side 16 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

KANONPUNKTERSpillet inddrager mange af punkterne i historiekanonen, der således placeres relativt kronologisk:

• Solvognen (Bronzealderen)

• Jellingestenen (Vikingetiden)

• Kalmarunionen (Højmiddelalderen)

• Reformationen (Reformationen)

• Christian 4. (Renæssancen)

• Stavnsbåndets ophævelse (Oplysningstiden)

• Ophævelse af slavehandelen (Oplysningstiden)

• Københavns bombardement (Oplysningstiden)

• Grundloven (De Slesvigske Krige)

• Stormen på Dybbøl (De Slesvigske Krige)

• Slaget på Fælleden (Industrialiseringen)

• Kvinders valgret (Industrialiseringen)

• Genforeningen (Første Verdenskrig)

• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (Efterkrigstiden)

• Energikrisen (De glade 60’ere)

For at få kanonpunkterne belyst og styrke elevernes viden om dem, fordeles de mellem eleverne (indi-

viduelt eller i grupper). I bøger og på internettet finder eleverne informationer om kanonpunktet, så de

kan:

• Gøre rede for kanonpunktet og dets betydning i samtiden.

• Vurdere kanonpunktets vigtighed.

Resultatet af elevernes arbejde kan være korte mundtlige præsentationer efterfulgt af en høring om

kanonpunktets vigtighed.

VALG AF PROBLEMSTILLINGSom optakt til et emne eller tema spiller eleverne den eller de baner, som tidsmæssigt passer med

emnet/temaet. Mens de spiller, skal eleverne notere, hvad de synes, der er underligt, og som ikke lige

kan forklares i de figurer, genstande og handlinger, de møder. Eleverne (evt. i grupper) bearbejder deres

noter til hv-spørgsmål – gerne spørgsmål, der indledes med ’Hvorfor’.

På klassen samles spørgsmålene til en eller flere problemstillinger, der bliver styrende for valg af form

og indhold i tilrettelæggelse af forløbet. Det kan styrke elevernes forståelse for, at historie er et prob-

side 17 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

lemorienteret fag og øve dem i at formulere og arbejde ud fra historiske problemstillinger.

HVAD ER VIGTIGT?Vælg en eller flere perioder fra spillet, som eleverne har arbejdet med tidligere. I grupperne kan elev-

erne sammenligne de elementer, som spillet bruger i perioden (banen), med hvad eleverne synes, der

var vigtigst og havde størst betydning, da de arbejdede med emnet eller temaet.

Gruppen laver en mock-up med spilelementer, som de mener skal være i den pågældende periode:

• Gruppen tegner tidlinjen for perioden

• Gruppen designer et spil (evt. ved brug af et gratis online-program, hvor eleverne kan lave

spil, (fx Game Maker Lite)

• Hvilke kort skal der være?

SPILLET SOM HISTORISK FORTÆLLINGDet er relevant, at klassen drøfter spillet som en historisk fortælling om – eller fremstilling af - for-

tiden, bl.a. følgende:

Perioder: I spillet må de enkelte perioder nødvendigvis have markante karakteristika, og skiftet er tydeligt ved

skiltene, der angiver en ny periode. Principper for periodisering bør behandles i undervisningen –

især må elever forstå, at periodisering er et redskab, som bruges for at skabe orden i fortællinger om

fortiden, og at man kan anvende forskellige principper for periodisering. Eleverne må også forstå, at

forandringsprocesser i fortiden hovedsageligt havde mere karakter af flow end pludselige overgange.

Her er det oplagt, at klassen ud fra konkrete eksempler at diskutere kontinuitet, forandring og brud.

Årsager og konsekvenser: Spillet præsenterer ikke forklaringer eller gør rede for sammenhænge. Elementerne og forandringer

på tidslinjen er der og sker bare. Det styrker elevernes sammenhængsforståelse, hvis læreren vælger

episoder fra spillet og undersøger deres forudsætninger, kontekst og følger. Læreren kan også lægge

op til en drøftelse af, hvad/hvem der skaber forandringer.

Udsagn og påstande: De korte introduktioner til opgaver og aktiviteter og kortene rummer ofte ”lukkede” udsagn om be-

givenhedsforløb i fortiden (se fx kortet ’Grundloven’). Det er relevant, at man i undervisningen med

brug af andet materiale undersøger, om udsagnene kan nuanceres, eller der kan være andre forklaring-

er på begivenheden.

side 18 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

FORENKLEDE FÆLLES MÅLEKSEMPLER PÅ OMSÆTNING AF MÅL

Herunder er kompetenceområder og -mål med underliggende færdigheds- og vidensmål, som er rel-

evante i arbejdet med spillet. De er udmøntet i eksempler på læringsmål. Skemaet er til inspiration og

må præciseres og tilpasses de konkrete elever, og hvordan spillet bruges som læremiddel.

KOMPETENCEOMRÅDER OG -MÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan relatere ændringer i hverdag og

livsvilkår over tid til eget liv

• Eleven kan placere elementer fra historien

tidsmæssigt i forhold til hinanden

• Eleven har viden om relativ kronologi

• Eleven kan beskrive ændringer i livsgrund-

lag og produktion

• Eleven har viden om livsgrundlag og pro-

duktion før og nu

Kildearbejde

Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om

fortiden

• Eleven kan bruge digitale medier og andre

udtryksformer som kilder til at beskrive

fortiden

• Eleven har viden om enkle kildekritiske

begreber

Historiebrug

Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er

påvirket af og bruger historie

• Eleven kan opnå viden om historie

gennem brug af historiske scenarier

• Eleven har viden om historiske scenarier

• Eleven kan skelne mellem typer af his-

toriske fortællinger

• Eleven har viden om særtræk ved his-

toriske fortællinger

side 19 ud af 19

Lærervejledning til iPad og tabletspil

EKSEMPLER PÅ FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL OMSAT TIL LÆRINGSMÅL

Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden

• Eleven kan placere elementer fra spillet tidsmæssigt i forhold til hinanden

• Eleven kan ud fra konkret historiske fænomener eller artefakter beskrive, de har forandret sig

over tid

Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion

• Eleven kan give eksempler på, at livsgrundlag og produktion har forandret sig i Danmark

• Eleven kan ud fra konkrete eksempler på hvordan man i Danmark har levet og fremstillet varer

fortælle om væsentlige træk ved forandringerne

Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden

• Eleven kan bruge spillets oplysninger til at fortælle om fortiden

• Eleven kan diskutere spillet som kilde til viden om fortiden

Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier

• Eleven kan bruge spillets historiske scenarier til at opnå viden om historie

• Eleven kan forholde sig kritisk reflekteret til spillets historiske scenarier

Eleven kan skelne mellem typer af historiske fortællinger

• Eleven kan beskrive spillet som genre til formidling af fortællinger om fortiden

• Eleven kan sammenligne spillet som genre med andre typer af historiske fortællinger