nr 14 · 2005 · 25. august Kost & Ernæringsforbundet

madstationen · mikroskopisk madregler for opvask · mad til døden os skiller

køkkenliv·14·2005

Motion og bedre mad på arbejds-

pladsen skal ikke indgå i overens-

komsten.

Motion er nødvendigt, og det er rigtig godt,

at der kommer fokus på både motion og

sund mad. Af mange grunde synes jeg, det

er vigtigt, at alle har adgang til et ordentligt

måltid mad på deres arbejdsplads. Og moti-

on ved vi alle jo er godt at få.

Men når KTOs formand Dennis Christen-

sen her i sommer siger, at kost og motion

skal være et vigtigt krav til overenskomst-

forhandlingerne i 2008, står jeg af.

Jeg er overbevist om, at medlemmerne af

Kost & Ernæringsforbundet hellere vil have

mere i løn. Og da vi altid skal prioritere, sen-

der jeg allerede nu et signal om, at vi går ef-

ter flere lønkroner og bedre pensioner i

2008.

Vi skal have mere i løn, så vi kan betale de

stigende huslejer og leve et ordentligt liv

uden at vende hver krone, og vi skal have

bedre pensioner, så vi også kan leve godt,

når vi når pensionsalderen.

Jeg er enig i, at motion og ordentlig mad

skal der til, men vi skal ikke betale for det

som en del af vores løn – og derfor skal det

heller ikke indgå i overenskomstforhandlin-

gerne.

Et stort flertal blandt kost- og ernæringsfag-

lige har fysisk anstrengende job. Her er det

arbejdsgivernes pligt at sørge for, at arbejds-

miljøet indrettes, så vi undgår nedslidning.

Vi har stadig alt for meget ensidigt gentaget

arbejde i køkkenerne, og vi har for mange

arbejdsstillinger og løft, der slider på krop-

pen. Jeg møder alt for ofte medlemmer, der

allerede inden de er fyldt 50 år, siger, at de

tvivler på, at de kan holde frem til pen-

sionsalderen. Det duer ikke!

For mig er det indlysende at forebygge i

stedet for at behandle symptomer. Med det

mener jeg, at vi skal have motion indbygget

i arbejdet. Det skal ikke være sådan, at vi sli-

der på kroppen, mens vi arbejder, og så hol-

der vi pauser for at motionere!

Hvis vi betaler for at få indført motion,

tror jeg, det bliver endnu sværere at få ar-

bejdsgivere til at påtage sig ansvaret for og

forpligtelsen til at forbedre det fysiske ar-

bejdsmiljø. Problemer med det fysiske ar-

bejdsmiljø er allerede alt for velkendte og

dokumenterede, så der er ingen grund til at

vente til 2008 med at gå i gang med at løse

dem.

Vi vil have løsninger – ikke lapper.

2

leder

Vi vil have mere i løn

3

foto: farookh

Pædagog til peberspidsen.

På Vangeboskolen gider de

ikke mere debat om skolemad.

Her laver de den – sammen

med børnene. I de kommende

numre sætter Køkkenliv fokus

på mad til børn.

Læs mere på side 16

Flere end 1.600 vil læse ernæring og sundhedDe fire steder i Danmark, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor i sundhed

og ernæring, har fået over 1.600 ansøgninger til den nye uddannelse. Af dem havde 771

netop Sundhed og Ernæring som første prioritet. De fire uddannelsessteder har opta-

get lige knap 500 elever, og omkring 120 står på ventelisten. Som noget nyt skal nogle

af de nye studerende følge uddannelsen hjemmefra via en computer.

På Ankerhus Seminarium, hvor man har optaget flere end 180 elever, bliver der ikke

problemer med pladsen, understreger rektor Ulla Koch. En del af de nye studerende er

netop optaget som fjern-studerende. De læser hjemmefra, bliver undervist via deres pc

og skal kun møde til undervisning to dage hver anden uge.

Egentlig skulle der kun have været et enkelt hold fjernelever i år, men der er kommet

så mange ansøgninger til den virtuelle studieform, at seminariet har valgt at oprette

to hold.

– Det mest spændende ved optagelsen af elever i denne omgang har været at se, at

den virtuelle studieform har fået fodfæste, siger rektor Ulla Koch til www.kost.dk. 1

’ www.kost.dk

Alene om projektopgavenAlle, der er begyndt på en uddannelse til ernæringsassistent efter den

1. juli i år, skal til eksamen alene. Projektopgaven, den praktiske prøve

og den mundtlige prøve skal besvares af hver enkelt elev. De, der var i

gang med uddannelsen til køkkenassistent den 1. juli, skal også følge

de nye regler for eksamen. 1

køkkenlivsiden hen

siden hen

4 køkkenliv·12·2005

Politisk enighed om skolemadNoget tyder på, at politikerne på Christiansborg endelig har fået øjnene op for, at

kampen mod det stigende fedmeproblem blandt børn og unge meget vel kunne

omfatte lødig og sund skolemad. I hvert fald tegner der sig foreløbig et flertal i Fol-

ketinget for at bane vejen for bedre skolemad. Venstres fødevarepolitiske ordfører

Inger Støjberg foreslår, at regeringen skal fortsætte, hvor den slap, da man tidligere

på året banede vej for frivillige, forældrebetalte skolemadsordninger i vuggestuer

og børnehaver, skriver flere aviser. Og Dansk Folkeparti er med på ideen, mens SF

og Socialdemokratiet ‘jubler’. Men ikke overraskende skilles vandene omkring øko-

nomien. For Dansk Folkepartis ordfører på området, Christian H. Hansen er fortaler

for en gratis skolemadsordning.

– Det kan godt være, det koster penge nu, men spørgsmålet er, om ikke de penge er

tjent mange gange hjem på sundhedsområdet, siger han til Nordjyske Stiftstidende.

Samtidig med regeringens nye begejstring lancerer organisationen Familie og

Samfund en kampagne for gratis skolemad. De kræver at alle skolebørn får sund og

gratis skolemad og henviser til de utallige undersøgelser, som dokumenterer, at

mætte børn lærer bedre og at det ikke er ligegyldigt, af hvad børnene bliver mætte.

– Vi kan jo konstatere både fedmeepidemi og andre ernæringsmæssige følgesyg-

domme som for eksempel aldersdiabetes (diabetes 2, red.) hos skolebørn. Det viser

os, at der er en grund til en massiv holdningsændring, siger sekreta-

riatsleder Annette Johansen fra Familie og Samfund til B.T.

En kampagne og underskriftsindsamling med målet om en million

underskrifter er på vej inden kommunalvalget. Og måske kan de nye

vinde få yderligere rygstød fra den engelske kok Jamie Oliver, hvis tv-

programmer om skolemad netop har haft premiere på dansk tv. Pro-

grammer, som angiveligt fik den engelske regering til at hoste op med

adskillige millioner til at forbedre de chokerende dårlige madvaner

blandt engelske skoleelever. 1

Køb tillæg til dagpenge

Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, der også er med i arbejdsløshedskassen

FTF-A, kan købe en ekstra forsikring, der topper dagpengene op. Med en forsikring

kan man lægge oveni dagpengene, så en periode som arbejdsløs måske økonomisk

bliver lettere at klare.

Forsikringen har FTF-A lavet sammen med forsikringsselskabet Topdanmark. Man

vælger selv, hvor meget man vil betale for – hvor stort et beløb man vil have, og i

hvor lang tid forsikringen skal gælde.

På FTF-A’s hjemmeside – www.ftf-a.dk – er der mere information om mulig-

heden for at købe tillægsforsikringen, som arbejdsløshedskassen kalder lønsikring.

foto

: je

ns

has

se

tegn

ing

: claus

riis

Førtidspension fra pensionskassenEfter 1. juli 2005 bevilger pensionskassen også førtidspension til medlemmer, som

har fået tilkendt offentlig førtidspension. Det betyder, at hvis du må opgive dit ar-

bejde, fordi du har mistet arbejdsevnen for altid, skal du ikke længere have din sag

behandlet både i det offentlige system og i pensionskassen – efter hver sit regelsæt.

Hvis du får tilkendt førtidspension i det offentlige, vil du også få førtidspension fra

pensionskassen, hvis du søger om det.

Du bliver ikke berørt af ændringerne, hvis du allerede får invalidepension eller

opfyldte betingelserne for det før 1. juli 2005. Så vil du få invalidepension efter de

gamle regler. Det gælder også, hvis du er godkendt til eller ansat i fleksjob før 1. ja-

nuar 2004. 1

’ Læs mere om de nye regler på www.pka.dk.

Ny diplomuddannelse i Ernæring og SundhedJysk Center for Videregående Uddannelser udbyder fra efteråret en ny kompetence-

givende uddannelse med mulighed for at arbejde med aktuelle temaer indenfor

ernæring, fødevarer og sundhed. I efteråret udbydes følgende: Obligatorisk grund-

modul (uge 37-42), Human ernæring (uge 43-48) og Kroppen og fysisk aktivitet (uge

49-02).

Det er muligt at kombinere modulerne fra forskellige diplomuddannelser, og

kombinere med sundhedsfaglige moduler, for eksempel inden for kvalitetsudvik-

ling eller moduler fra Diplomuddannelse i ledelse. Man behøver ikke tage en hel

diplomuddannelse, men kan tage de moduler, der er aktuelle for en. På den måde

kan den enkelte skræddersy sit helt individuelle uddannelsesforløb. 1

’ Der er flere oplysninger på www.jcvu.dk under diplomuddannelser. Man kan også

kontakte Kirsten Roelsgaard: kiro@jcvu.dk eller tlf: 86 20 47 61.

Kvinder gør uddannelsen færdigKvinder er bedst til at afslutte en erhvervsfaglig uddannelse uanset deres etniske

baggrund, viser nye tal fra UNI-C Statistik og Analyse.

Fra 2001-03 fuldførte færre indvandrere og børn af indvandrere end danskere en

erhvervsfaglig uddannelse. Men på nogle social- og sundhedsuddannelser fuldfør-

te flere indvandrere og børn af indvandrere end danskere deres uddannelse. Og i

begge grupper er kvinderne bedst til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse.

På hovedforløbet gennemførte 79 procent af de danske kvinder og 76 procent af

kvinderne blandt indvandrerne og børn efter indvandrere deres erhvervsfaglige

uddannelse, mens de tilsvarende tal blandt mænd var 75 procent og 62 procent. 1

den hen

5

6

Vil tredoble udliciteringStår det til Brancheorganisationen Dansk Handel og Service (DHS) skal det offentlige

tredoble antallet af opgaver, som løses af private firmaer efter en licitationsrunde,

skriver dagbladet Børsen.

I dag bliver godt ti procent af statens, amternes og kommunernes opgaver løst af

private virksomheder til en pris af omkring 31 mia. kroner. Et tal DSH altså gerne så

tredoblet.

– Erfaringerne viser, at øget konkurrence om offentlige serviceopgaver medfører

bedre kvalitet, fordi leverandøren hele tiden er tvunget til at forny og forbedre sine

ydelser som følge af konkurrencen. Vi skal ikke kun udlicitere for at spare penge,

men også for at sikre mest mulig velfærd for pengene, siger chefkonsulent Niels

Hovmand, DSH.

… en melding mange offentlige køkkener nok kunne mene et og andet om. 1

Ens gaveregler for alle offentligt ansatteI løbet af kort tid kommer der ens regler for at modtage gaver for alle offentligt an-

satte. Reglerne er en del af et adfærdskodeks, som Personalestyrelsen under Finans-

ministeriet er ved at være færdig med. I øjeblikket findes der ingen generelle regler.

Der bliver ikke tale om et direkte forbud mod gaver, men en opfordring til »yderst

tilbageholdenhed«, siger Personalestyrelsens direktør, Lisbeth Lollike til Politiken.

De nye regler bakkes op af Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr.

Han har i sommerens løb spurgt alle ministre om gavereglerne på deres område, og

de afviger en del fra hinanden. I nogle institutioner findes der slet ingen regler, i

nogle må man tage imod små gaver og i andre slet ikke.

- Jeg vil ikke begynde at gætte på omfanget af gaver til offentligt ansatte. Jeg vil hel-

ler ikke antyde, at gaverne har betydning for sagsbehandlingen. Det ser jo ud til mest

at være smågaver. Men de manglende regler er et problem for den enkelte embeds-

mand. Embedsmændene skal selv rode sig ud af at finde ud af, hvornår de må sige

ja tak, og hvornår de skal sige nej, siger Jørgen Arbo-Bæhr. 1

siden hen

Direktør Claus Roste, Kokken

og Konditoren, svarer her på

kritikken af hans samarbejde

med Hammel Kommune, som

vi omtalte i det seneste

nummer af Køkkenliv.

– Jeg har travlt, siger Claus Roste

som svar på, hvorfor han har været

svær at træffe for en kommentar

til de forhold omkring hans virk-

somhed Kokken og Konditoren,

som blev omtalt i artiklen ‘Frit

valg til besvær’ i sidste nummer

af Køkkenliv.

Artiklen satte Kokken og Kondi-

torens clinch med Hammel Kom-

mune under lup. Kommunen var

utilfreds med leverancen fra frit-

valgsleverandøren, der havde over-

taget al madlavning til hjemme-

og centerboende pensionister. Det

endte med en byrådsbeslutning

om ikke at forlænge kontrakten

med Kokken og Konditoren, når

den udløber til nytår. Unfair, me-

ner Claus Roste.

– Det er et rent politisk udspil.

De ting, der har været til diskussi-

on, har kommunen altid gået ud i

offentligheden med. Vi har aldrig

kunnet sætte os ned og sagligt di-

skutere tingene for lukkede døre,

mener Claus Roste.

Holdt møder nok

Ifølge leder af ældreafdelingen i

Hammel, Rolf Thomsen, er der

holdt rigeligt med møder mellem

ham og Roste for at behandle kla-

ger og utilfredshed med mad og

leverancer. Om de brugerunder-

søgelser, der viste, at kun to tredje-

dele af de ældre var tilfredse med

Kokken og Konditorens mad, siger

Claus Roste:

– Brugerundersøgelserne fik fle-

re og flere spørgsmål og segmenter

fra gang til gang og er derfor ikke

procentuelt sammenlignelige. De

andre fem kommuner, jeg leverer

til, har givet os guldmedalje ved

brugerundersøgelser. Men Ham-

mel Kommune ved, at den kom-

mer til at overtage madlavningen

efter den kommende kommune-

sammenlægning. Man kunne ikke

give os topkarakter og derefter

sige, at man ikke ville fortsætte

med os.

Siger du dermed, at Hammel

Kommune har manipuleret med

undersøgelsen?

– Det siger jeg ikke. Men mange

af dem, der svarer, er ikke ved de-

res fulde fem og må have hjælp af

plejere og hjemmehjælpere. Det

giver helt klart en usikkerhed.

Færdig med Hammel

Den enkeltmandsejede virksomhed

beskæftiger ifølge Claus Roste 22

medarbejdere og har en årsomsæt-

ning tæt på 17 mio. kr. Kokken og

Konditoren har i sine tre år som

virksomhed aldrig været i økono-

miske vanskeligheder, siger enein-

dehaveren. Men hvorfor betalte den

så ikke tilgodehavender til med-

lemmer af Kost & Ernæringsfor-

bundet, før der blev truet med

konkurs?

– Jeg ved, hvorfor jeg ikke har

betalt de ting til tiden. Det behøver

ikke komme ud til andre. At Kost &

Ernæringsforbundet blev sur over,

at jeg ikke behandlede deres med-

lemmer korrekt, er måske fair nok,

men de skal huske på, at flere og

flere køkkener bliver nedlagt, og at

de kan få et problem, siger Claus

Roste.

Ifølge din kontrakt havde du

pligt til at informere Hammel Kom-

mune om ting, der kunne true drif-

ten, for eksempel en konkursbe-

gæring?

- Nej. Det er en privat virksom-

hed, og kunderne skal ikke have at

vide, om jeg får avisen leveret til

tiden. Den dag, det brænder, skal

jeg nok informere dem!

Vil du byde på opgaven, når

Hammel Kommune sender sin mad

i udbud?

– Nej. Jeg er færdig med at sam-

arbejde med Hammel, når det her

slutter, siger Claus Roste. 1

7Tekst: Carsten Tolbøll

foto

: la

rs

bah

l

Svar fra Kokken

Tekst: Sanne Hansen8

Mad til døden os skiller

foto

: hen

rik

frydkjæ

r

Gennem de åbne vinduer vælder duf-

ten af træflis fra bedene ind. Det sam-

me gør sollyset. I huset er der nok for

øjet at dvæle ved. Smukke materialer,

gennemtænkt arkitektur, kunst på

væggene.

Et par frugttærter småbobler i

ovnen, mens ledende økonoma Bente

Skønnemann river frisk lime til en

creme, der skal akkompagnere de nye

jordbær og rabarber i bagværket. Hun

tager smilende imod og viser rundt på

Hospice Fyn, og forventer man som

gæst en stemning af uhygge eller et

glimt af manden med leen, tager man

fejl. Umiddelbart er det svært at finde

tegn på sygdom og død i de lyse høj-

loftede rum. Ikke desto mindre hører

begge dele til hverdagen på hospicet,

der har plads til 12 beboere med uhel-

bredelige, fremadskridende sygdom-

me. Gennemsnitligt opholder beboer-

ne sig 21 dage på hospicet. I den tid

kan de – som det hedder i stedets pje-

ce – ‘leve og have oplevelser livet ud

og være levende som mennesker ind-

til døden’.

Et ønske-køkken

Måske er det netop den intention,

man mærker i rummene: Den sidste

tid er dyrebar. Her dur kun det bedste.

Der er kræset for detaljerne – også i

køkkenet, hvor Bente Skønnemann og

to kolleger tilbereder mad, der tilgo-

deser den enkeltes ønsker og behov.

Som i dag, hvor menuen står på boller

i karry og porresuppe, men er blevet

suppleret med jordbærgrød til en be-

boer, der kunne tænke sig netop det.

– Folk er vældig beskedne i deres

ønsker, selv om vi gør meget for at

fortælle, at de bare skal sige til, hvis

der er noget, de kan tænke sig. For det

skal de! siger Bente Skønnemann med

eftertryk.

Køkkenet har de fornødne midler

til at imødekomme forskellige ønsker.

Alt bliver lavet fra bunden, og menu-

en følger årstiden. Men sin kostfaglige

viden bruger Bente Skønnemann på

en helt anden måde, efter at hun er

blevet ansat på Hospice Fyn i efteråret

2004. Her skal der ikke tælles kalorier

eller spekuleres i alsidighed. Hvis en

beboer beder om citronfromage fem

gange om ugen, får hun det.

– Det krævede lidt tilpasning for

mig. Men det er hospicebeboerens

ønsker, der er styrende for køkkenet.

Og den mad, vi laver, burde alle ældre

og syge jo i virkeligheden have, siger

Bente Skønnemann.

Et udviklende arbejde

I dag har hun selv været på den dagli-

ge runde til beboerne for at høre deres

ønsker til måltiderne. Næsten alt er

muligt – og dialogen foregår i god tid,

så ønsker så vidt muligt kan indfries

samme dag.

fortsættes næste side t

køkkenliv·14·2005 9

Her er det ikke nok at kunne

lave mad, siger Bente

Skønnemann om arbejdet på

Hospice Fyn, hvor køkkenet er

en integreret del af tilbuddet

til de beboere, der tilbringer

deres sidste levetid her.

d til døden os skiller

– Når det drejer sig om friske råvarer,

vi ikke har hjemme, aftaler vi nogle

gange, at maden bliver lavet næste

dag. Men hvis jeg kan se, at det er en

beboer, der er ustabil – og måske bli-

ver i tvivl om, om han eller hun stadig

er her i morgen – så er det bare af sted

på indkøb, forklarer Bente Skønnemann.

Køkkenassistent Anette Madsen

kommer forbi for at give en besked –

og indskyder:

– Husk nu at fortælle, at det er livs-

bekræftende at arbejde her. Respon-

sen fra de pårørende og de døende be-

tyder meget i dagligdagen.

Bente Skønnemann er enig.

– Dialogen og mødet med det andet

menneske fylder i vores arbejde. Det

er meget specielt at være tæt på no-

gen ved livets afslutning. Vi møder

mennesker i krise og mennesker, der

er afklarede mellem hinanden. Det er

ikke nok at kunne lave mad her. Man

skal kunne rumme en masse, og må

ikke være bange for døden, siger hun.

Bente Skønnemann føler, at hun har

udviklet sig som menneske, efter hun

er startet på Hospice Fyn. For eksem-

pel via nye vinkler på livet og døden.

– Livet er for kort til bagateller! Jeg

kan stadig brokke mig over småting –

men nu får jeg stoppet hurtigere, si-

ger hun med et smil.

Oplevelser, der kræver ord

Hospice Fyn åbnede for trekvart år si-

den. Personalet havde forud for

åbningen en måneds introduktion

med undervisning, foredrag og di-

skussion. Og i dagligdagen er det fort-

sat vigtigt at få talt om oplevelserne

med beboerne og deres pårørende. Su-

pervision er et fast tilbud til persona-

let. I køkkenet er det en selvfølge at

snakke om andet end mad.

– Vi skal passe godt på os selv og

hinanden. Nogle beboere er sværere at

give slip på for den ene medarbejder

end for den anden. Annette og jeg bli-

ver ikke nødvendigvis ramt lige dybt

personligt af den samme patient, og

det giver os mulighed for at støtte

hinanden. Men man skal være god til

at sætte ord på sine følelser – som da

en forholdsvis ung kvinde med tre

børn døde for nylig. Så er der meget at

snakke om, forklarer Bente Skønne-

mann.

Mad med mere

Som udenforstående kan det være

vanskeligt at forestille sig, hvordan

man taler med et døende menneske

om mad. Og det gør man nødvendig-

vis heller ikke altid.

– Jeg har ikke været uprofessionel,

hvis jeg har været inde hos en beboer

uden at komme ind på emnet. Nogle

er så forkvalmede eller har så mange

smerter, at det ville være upassende at

tale om mad. Så snakker vi om noget

andet – hvis beboeren har lyst, siger

Bente Skønnemann og nævner som

eksempel en snak med en kvindelig

beboer om hendes arbejdsliv.

– Jeg spurgte hende blandt andet,

hvor længe det var siden, hun holdt

med at arbejde. Svaret var fem år,

og hun tilføjede: »Da jeg stoppede på

mit arbejde, begyndte jeg at tage li-

vets kappe af«. Det er en smuk måde

at udtrykke det på, synes jeg, fortæller

Bente Skønnemann med et eftertænk-

somt blik i øjnene.

Emner uden facitliste

Ind i mellem bringer kontakten til be-

boerne svære spørgsmål på bane.

– Nogle gange tænker jeg: »Er vi nu

gode nok – og fik jeg sagt det, jeg skul-

le?« Det kender vi alle tre i køkkenet.

Hvad svarer man, når en beboer spør-

ger: »Tror du, der er smukt i dødsri-

get?« Eller når en anden vil vide, hvor-

når hun kan komme hjem og ordne

sin have? Der er ikke nogen facitliste!

Vi har fået nogle redskaber via under-

visning og supervision. Beboerne skal

være levende indtil døden – og vi må

ikke tage håbet fra nogen. Hvordan

man så mere præcist kommer om-

kring det, er jo op til den enkelte, siger

Bente Skønnemann.

I den store havestue tiltrækker et

stort flygel midt i rummet straks blik-

ket. Lidt mere ubemærket ind mod

væggen står en grå zink-søjle med en

lilla orkidé. Søjlen bliver brugt, når en

beboer dør. Blomsten fjernes, og i ste-

det markeres dødsfaldet med to lys og

et lille kort med oplysninger.

10

t

Bente Skønnemann har sin egen

måde at tage afsked med beboerne på.

– Hvis jeg er på arbejde, gør jeg no-

get ud af at gå ind på værelset og sige

farvel. Alene eller sammen med en

kollega. Det er en god måde. Og det

sker endda, at du kommer ud med et

smil på læben, som da en beboer hav-

de bedt om at få sin kasket på efter

døden og et spil kort i hånden, husker

hun.

Åbne døre

Døren til køkkenet på Hospice Fyn

står altid åben – både bogstaveligt og i

overført forstand, og tilgængelighe-

den er et bevidst valg.

– Vi vil være en del af huset. Og jeg

har sagt fra starten, at jeg har lige så

meget at byde på som de øvrige fag-

grupper. De kan slet ikke blive fri for

os, og det har de taget til sig, siger

Bente Skønnemann med et stort smil.

Hun sætter pris på det tværfaglige

samarbejde. Undervisning i kommu-

nikation og den svære samtale kunne

hun ønske sig mere af – og så håber

hun på, at det efterhånden bliver mu-

ligt at lave et netværk af køkkenansat-

te fra landets hospices.

– Det kunne vi godt bruge. Men som

det er nu, er det vist kun hospice i

Ålborg, der arbejder på samme måde

som os. 1

køkkenliv·14·2005 11

foto

: hen

rik

frydkjæ

r

Glæden ved livet. Husk nu at

fortælle, at det er livsbekræf-

tende at arbejde her. Respon-

sen fra de pårørende og de

døende betyder meget i hver-

dagen, siger køkkenassistent

Anette Hansen.

På godt og ondt kan fremtidige

fødevarer få helt nye egenskaber

ved hjælp af nanoteknologi,

hvor forskere laver om på mole-

kyler, som er mindre end mikro-

skopiske.

Et godt mættende måltid, som er fuld-

stændig fri for kalorier. Det består

blot af duft og særlige molekyler, som

giver en mæthedsfornemmelse hos

den, der snuser til den lille sprayfla-

ske, som duften er i.

Indtil videre er det rene duftmåltid

blot en fjern drøm, og mere bliver det

måske heller aldrig. Alligevel var det

det eksempel, som koncerndirektør

Michael Stevns fra Arla Foods trak

frem fra sin bærbare computer, da

han kort før sommerferien holdt et

indlæg ved en konference om fremti-

dens nanoteknologiske fødevarer på

Aarhus Universitet.

– Jeg forestiller mig en rigtig nano-

sællert, sagde Michael Stevns med et

lunt glimt i øjet til forsamlingen af

forskere og erhvervsledere fra ind- og

udland, da han viste dem en tegning

af science fiction-måltidet.

Ingen grænser

Kun fantasien sætter grænser for, hvad

den nye nanoteknologi kan bruges til

en gang i fremtiden. Og Michael

Stevns’ fantasi var åbenbart god nok

til at udtænke en flaske indeholdende

det ultimative light-måltid.

Nanoteknologi er et blot få år gam-

melt forskningsområde, hvor alt det

væsentlige er usynligt for det menne-

skelige øje. Det drejer sig om at ændre

på – manipulere, som forskerne selv

siger – ved materialers og stoffers

byggestene: Molekyler og atomer.

Byggestene som er så små, at de umu-

ligt kan ses i et almindeligt mikroskop.

Ved at lave ændringer i størrelsesor-

denen omkring en nanometer – en

milliontedel af en millimeter – kan vi-

denskabsfolkene lave nye materialer

og stoffer, som verdenen aldrig før

har kendt til.

Teknologien kan bruges på en lang

række områder – i bilindustrien, i den

medicinske verden, i computerbran-

chen og så videre. Og den kan om få år

bruges i forbindelse med fødevarer.

Kalorielet chokolade

Mens det fuldstændigt kaloriefri mål-

tid trods alt næppe har en fremtid

uden for fantasiens verden, er andre

eksempler på nanoteknologiske føde-

varer mere realistiske.

Et af dem er kalorielet chokolade,

fremstillet ved at nanoteknologiske

emulgatorer bliver i stand til at binde

vand til chokoladeolie. Det kan tek-

nisk ikke lade sig gøre i dag, men hvis

det bliver muligt, kan man få en

kalorielet chokolade, der i

smag og konsistens ikke er

til at skelne fra traditionel

chokolade.

Visionen om den høj-

teknologiske chokolade

kommer fra Henrik Amsinck,

der også deltog i konferencen. Han

er direktør i Aarhus United, der pro-

ducerer vegetabilske olier og fedtstof-

fer.

Mad med nanopakker

Lignende visioner har Leif Kjærgaard,

direktør for forretningsudvikling i Da-

nisco. Han forestiller sig, at man om

nogle år kan lave små pakker i nano-

størrelse inde i fødevarerne: Små pak-

ker med stoffer, der styrer mætheds-

fornemmelsen eller måske bestemte

næringsstoffer.

12

fortsættes næste side t

Tekst: Per Henrik Hansen

Usynlig teknologi medvældigvirkning

køkkenliv·14·2005 13

i med

tegn

ing

: bob k

atzenelso

n

– Hvis man så kan lave det sådan, at

man kan få de stoffer frigivet de rigti-

ge steder i kroppen på de rigtige tids-

punkter, kan man få en meget positiv

sundhedsmæssig effekt, siger Leif

Kjærgaard.

Han forestiller sig også, at pakkerne

kan indeholde bestemte smagsmole-

kyler, som for eksempel kan forstærke

eller forlænge en bestemt eftersmag.

– Det lyder ikke som naturlige føde-

varer?

– Jamen hvad er naturligt? En ost er

jo heller ikke noget, naturen har

skabt. Man kan komme med alle mu-

lige argumenter, og den her teknologi

kan naturligvis også misbruges, lige

som alle andre teknologier kan.

– Man skal tage stilling til, hvad tek-

nologien bliver brugt til, ikke til tek-

nologien i sig selv. Og den her tekno-

logi kan give utroligt mange sikre og

sunde fødevarer, svarer Leif Kjærga-

ard.

Vi ved for lidt

Miljøkonsulent Kim Christiansen fra

firmaet 2-0 LCA lavede sidste år en

undersøgelse for Videnskabsministe-

riet af blandt andet de sundhedsmæs-

sige aspekter ved nanoteknologi.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er

risici ved at bruge teknologien til fø-

devarer, svarer han:

– Måske. Det kan godt være, at der er

noget, man skal lade være med at bru-

ge teknologien til.

Ifølge Kim Christiansen kan der

måske være en fare ved, at nanopar-

tikler nogle gange er så små, at de kan

vandre næsten frit rundt i kroppen,

for eksempel ind og ud af blodårerne.

– Indtil videre ved vi for lidt. Det er

noget, man er nødt til at kigge på, si-

ger han.

Måske vil nanoteknologi om ti år

kunne bruges til mange gode og sun-

de formål, men også kunne misbruges

til at lave underlødige produkter. Det

mener formanden for Ernæringsrå-

det, dr. med. Bjørn Richelsen.

– Nanoteknologi kan bruges til at

fremme udviklingen af sunde fødeva-

rer. For eksempel indtager danskerne

jo i dag i almindelighed for meget

energi gennem kosten. Derfor vil det

være en fordel at bruge nanoteknolo-

gien til at udvikle fødevarer med min-

dre energitæthed, men med samme

indhold af vitaminer og mineraler, si-

ger han.

– Også i forhold til fedtsammensæt-

ningen kan der være fordele. Man kan

måske bruge teknologien til at mind-

14

t

Kort om nanoteknologiOrdet nano kommer fra græsk,

hvor det betyder dværg.

Nanoteknologi er evnen til at ar-

bejde med og ændre atomer og

molekyler i størrelsesordenen 0,1

til 100 nanometer.

En nanometer er en milliontedel

af en millimeter. Eller: Der går en

milliard nanometer på en meter.

Nanoteknologi åbner for helt nye

muligheder for at ændre stoffers

og materialers egenskaber.

Allerede i dag bliver nanoteknolo-

gi brugt i forbindelse med solcre-

mer, katalysatorer og harddiske.

Forskere forventer fremover at

kunne bruge nanoteknologi på en

lang række områder fra cykelstel

og maling til høreapparater,

kosmetik – og fødevarer.

Unaturlig ost. Vi ved for lidt om, hvad nanoteknologien kan

adstedkomme i vores kroppe – for eksempel nanopartikler,

som kan vandre frit rundt i kroppen.

ske indholdet af transfedtsyrer og

mættet fedt, og dermed mindske risi-

koen for hjerte-karsygdomme, tilføjer

Bjørn Richelsen.

På den anden side advarer han om,

at teknologien også kan bruges til at

skabe nye usunde produkter, der blot

laves med øget salg for øje.

– Man kan eksempelvis forestille sig

et underlødigt morgenmadsprodukt

til børn, der bliver fremstillet, så det

skifter til alle regnbuens farver, når

man hælder mælk på. Det vil ikke

være nogen sundhedsmæssig fordel.

Tværtimod, mener Richelsen.

Rene overflader

Udover at ændre på selve maden, kan

nanoteknologien i løbet af et årti eller

mindre formentlig også bruges på an-

den vis i produktionen af fødevarer.

Blandt andet er der forskere, som vil

bruge teknologien til at lave overfla-

der, som er super lette at gøre rene. De

kan for eksempel bruges på slagterier,

mejerier og i andre virksomheder.

Teknologien kan også bruges til at

lave nye former for emballage og små

lynhurtige apparater, der kan teste

produkter for salmonella og andre

skadelige mikroorganismer. 1

køkkenliv·14·2005 15

Hvilken mad laver I til skolebørnene?

– Min kæphest er, at jeg altid kun laver mad

med årstidens frugt og grønt. I øjeblikket er

det danske agurker, tomater, squash, peber-

frugter osv. Børnene har været vant til færdig-

lavet, opvarmet mad, men nu får de stort set

kun salater, kød to gange om ugen og frisk-

bagt brød hver dag. Og de spiser det hele.

Jeg måtte dog indføre V6-tyggegummi, så

pigerne også kunne spise hvidløg – de ville

ikke have dårlig ånde, griner Ulla Jensen,

leder af Madstationen på Vangeboskolen i

Holte. Hun er oprindeligt uddannet køkken-

leder, men har siden taget pædagoguddan-

nelsen og har altid lavet mad med børn.

– Jeg går meget op i at sige, at Madstatio-

nen ikke bare er en kantine, men et pædago-

gisk dannelsesprojekt. Børnene skal arbejde

i små grupper, modtage fælles beskeder, tage

hensyn til hinanden, omregne opskrifter, stå

i kø – det er ikke kun at lave mad, siger Ulla

Jensen.

Hvad siger børnene til at lave mad?

– De er fuldstændig vilde! Mange er ikke vant

til at lave mad hjemme, så når jeg henter

dem, reagerer de, som om jeg stod med bil-

letterne til den nye Harry Potter-film. I star-

ten ville nogle af pigerne for eksempel ikke

skrælle rødbeder om torsdagen, fordi de ikke

ville i byen om fredagen med røde fingre,

men det går bedre nu.

Går I på kompromis med kvaliteten?

– Nej, jeg har verdens bedste leverandør af

frugt og grønt – irakiske Kazim, som kommer

og læsser af direkte fra Grønttorvet to gange

om ugen. Det eneste skulle være, at jeg gerne

ville købe økologisk mel direkte fra Lyngby

Mølle, men det har vi ikke økonomi til.

Hvad siger eleverne til maden?

– Jeg kan selvfølgelig ikke ramme dem alle

sammen, men generelt er de meget tilfredse

og spiser næsten alt, hvad jeg finder på.

Der er stadig nogle af de store, som køber

kanelbrød hos købmanden, men flere og

flere køber mad hos os, og så er de er ikke

vilde med bælgfrugter… men det vil jeg lære

dem at spise!

16 Tekst: Tina Juul Rasmussen

Et pædagogisk dannelsesprojekt

Madstationen er Vangeboskolens nye

madtilbud til eleverne i 6.-9. klasse –

ikke en kantine for børn, men med børn.

Det er elever fra 3.-7. klasse, der på skift

tilbereder maden som en del af under-

visningen. Et måltid til 20 kr. består af

forskellige store salater fra buffeten og

en friskbagt bolle til. I øjeblikket får kan-

tinelederen Ulla Jensen mange henven-

delser fra forældre i 4.-5. klasse, som

ønsker, at deres børn også skal kunne

købe mad i kantinen – men pladsen er

for trang.

køkkenliv·14·2005 17

foto

: fa

rookh

18 Tekst: Ulla Lundstrøm

foto

: m

ich

ael

lan

ge

Sygehuskøkkenerne i Nord-

jyllands Amt har gang i en fælles

uddannelse for ledere og med-

arbejdere. Den skal give med-

arbejderne mere indflydelse på

arbejdet, samarbejdsformen og

omgangstonen.

Når alle er med til at diskutere, hvor-

dan vi gerne vil have det med hinan-

den, og hvordan arbejdet kan tilrette-

lægges, blomstrer engagementet og

ideerne, og det har en gavnlig effekt

på arbejdsklimaet i køkkenet. Det si-

ger økonoma Bente Sørensen, der er

ansat som kvalitetsmedarbejder i køk-

kenet i Psykiatrien i Aalborg og Brøn-

derslev. Hun er samtidig en ud af 28

medarbejdere, der er ved at uddanne

sig til proceskonsulent og har netop

afsluttet andet modul af den nye ud-

dannelse.

Klare rammer for dialog

– På første modul af uddannelsen gik

det op for mig, at jeg nok tænker mere

i resultater og løsninger end i udvik-

lingsprocesser, siger Bente Sørensen.

Jeg er ganske enkelt blevet mere be-

vidst om, at jeg som kvalitetsmedar-

bejder ikke i alle tilfælde skal løse pro-

blemerne, men i højere grad vejlede

mine kolleger i, hvordan de selv kan

ændre på tingene. Jeg er blevet bedre

til at lytte og stille uddybende spørgs-

mål og lade andre finde løsningerne.

– For eksempel har vi gennem læn-

gere tid talt om, at det kunne være en

fordel for alle, hvis der var lidt mere

orden i opvaskerummet, men først da

vi overlod det til medarbejderne selv

at komme med ideer til løsninger og

gennemføre dem, kom der rigtig gang

i den. Resultatet blev, at der nu er ud-

arbejdet retningslinjer for, hvordan

opvasken skal stilles, så den er nem at

håndtere. Det viser vi på fotos. Vi tror

den løsning holder, fordi retningslin-

jerne er udviklet af dem, der skal over-

holde dem.

– Derfor har vi som led i projektet

også beskrevet, hvordan medarbejder-

ne skal inddrages i kvalitetsarbejdet

fremover, tilføjer Bente Sørensen.

Hvad siger kollegerne

Når forandringer i hverdagen ikke

sker af sig selv, kan det være fordi, at

man ikke er helt sikker på, hvornår

det forventes, at man tager initiativ

til at lave om på tingene. Eller at man

holder sig tilbage, fordi man ikke vil

bestemme over andre, mener Bente

Sørensen.

– Derfor er det en rigtig god ide, at

ledere og medarbejdere sammen ska-

ber nogle klare rammer for samarbej-

det. Det bidrager til, at alle ved, hvor-

dan man bringer problemer op, hvor-

dan man tager beslutninger, og hvor-

dan man arbejder med udvikling.

– Vi har selvfølgelig rammer for dis-

se ting allerede, tilføjer hun. Men det

er blevet tydeligere på uddannelsen,

at ledere og medarbejdere i nogle

tilfælde har en forskellig opfattelser

af, hvordan vores systemer fungerer.

fortsættes næste side t

køkkenliv·14·2005 19

Regler for opvasken

Ti regler for trivselVi bidrager alle til en god omgangstone, omsorg og respekt for forskellighed

Vi har gode fysiske rammer

Vi er åbne og fleksible og samarbejder om køkkenets opgaver

Vi har medindflydelse og tager medansvar

Alle får anerkendelse for sin og gruppens indsats

Vi har god og gensidig information

Vi har målrettet udvikling af den enkelte medarbejder og af arbejdspladsen

Alle kender køkkenets mål og retningslinjer – og følger dem

Godt humør er vigtigt i hverdagen

Vi har formuleret ansvars- og funktionsområder for den enkelte og for grup-

pen.

Fælles mål for trivsel

Som en del af uddannelsen har delta-

gerne sat gang i en dialog med kolle-

gerne i deres køkkener om, hvordan

de vil beskrive et køkken med god

trivsel. Det har resulteret i ti ’levereg-

ler’ for trivsel, der i dag er fælles for

alle sygehuskøkkenerne i amtet.

– Det har været interessant at disku-

tere, hvordan man bedst kan tilrette-

lægge denne dialog med medarbej-

derne, og vi har haft rigtig gode ople-

velser i køkkenerne. Alle deltog meget

aktivt i dialogen og var glade for at

fortælle, hvordan de gerne vil have

det i køkkenerne og for at høre, hvor-

dan deres kolleger ser på tingene, for-

tæller Bente Sørensen.

– Ind i mellem er der jo brug for at

tale noget grundigt igennem for at

finde ud af, hvor skoen trykker, men

det er der sjældent tid til i hverdagen.

Derfor gælder det også om at tilrette-

lægge rammerne for dialogen rigtigt,

når vi sætter tiden af til den, tilføjer

hun.

Alle skal høres

– Vi arbejder for, at alle i højere grad

skal opleve, at de bliver hørt og får

brugt deres ressourcer til at sikre et

godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi også

gerne give alle indsigt i, at der kan

være modsatrettede interesser og op-

fattelser på arbejdspladsen, som gør,

at ikke alle ønsker kan imødekommes,

supplerer Else Marie Sørensen, der er

cheføkonoma ved Psykiatrien i Aalborg

og Brønderslev og også deltager i pro-

ceskonsulentuddannelsen.

– Det er samtidigt konstruktivt, når

ledere og medarbejdere udvikler sam-

men i mindre grupper, fordi de har

forskellige styrker. Det gør vi på ud-

dannelsen, hvor vi sætter gang i nogle

aktiviteter, som vi kan arbejde videre

med i køkkenet. Det styrker den fælles

udvikling på tværs af køkkenerne for

20

t

regler for opvasken

foto

: mich

aellan

ge

Toneskift. Jeg er blevet bedre til at lytte og stille

uddybende spørgsmål og lade andre finde

løsningerne, siger økonoma Bente Sørensen.

Dialog på tværs. Der kan være modsatrettede

interesser og opfattelser, der gør, at ikke alle

ønsker kan imødekommes, har cheføkonoma

Else Marie Sørensen erfaret.

Til New York som Food Fighter

22-årige Aviaq Kleist har vundet en rejse til New York med

Dansk Slagterier, som har kåret otte Food Fightere, der

brænder for at lave mad og vil sætte dagsordenen inden for

det at arbejde med fødevarer. Rejsen finder sted sidst i sep-

tember.

Sådan en person er Aviaq Kleist. Det mener lederen af

hendes praktiksted og Roskilde Slagteriskole, som begge

har anbefalet hende. Begge parter mener, at hun faktisk

lever for at lave mad. For øjeblikket er hun ved at uddanne

sig til køkkenassistent. Det betyder, at langt det meste af

hendes tid bliver brugt på enten Roskilde Slagteriskole eller

på praktikstedet Marjatta, der er en døgninstitution for fy-

sisk og psykisk handicappede ved Præstø fjord.

Interesserede kan følge Aviaq Kleists rejse til New York på

www.kost.dk og senere bringer Køkkenliv uddrag af hendes

dagbog fra turen.

køkkenliv·14·2005 21

kort

eksempel i forbindelse med kvalitets-

udvikling og akkreditering.

– Samtidig bliver vi også bedre til i

fællesskab at sikre en god dialog mel-

lem alle medarbejdere. Det styrker

køkkenerne, siger hun. 1

EU-støtte til nordjyskesygehuskøkkenerSygehuskøkkenerne i Nordjyllands

Amt har fået en mio. kroner fra

Den Europæiske Socialfond til at

gennemføre et fælles uddannel-

sesforløb for alle cirka 180 medar-

bejdere. Pengene bruges til tre

dages undervisning af alle i kom-

munikation og samarbejde samt

en proceskonsulentuddannelse for

i alt 28 leder- og medarbejderre-

præsentanter. Uddannelsen består

af fem to-dages moduler og gen-

nemføres fra marts 2005 til de-

cember 2006.

Projektet er blandt de 25 ud af 41,

som fik støtte, blandt andet fordi

medarbejdere i køkkenerne ikke

får megen efteruddannelse sam-

menlignet med andre faggrupper.

Deltagerne i projektet er køkke-

nerne på Sygehus Vendsyssel Fre-

derikshavn og Hjørring, Psykiatri-

en i Aalborg og Brønderslev, Syge-

hus Himmerland Farsø og Hobro

samt Aalborg Sygehus i Aalborg og

Dronninglund.

foto

: h

enrik

fryd

kjæ

r

Kost & Ernæringsforbundet indbyder til fem regionale

temamøder om psykisk arbejdsmiljø

På disse temamøder vil du blive introduceret for en ind-

faldsvinkel med fokus på at finde, forstå og forstørre det, vi

synes virker positivt på vores arbejdsglæde og som skaber

et godt psykisk arbejdsmiljø. Det, som giver os liv og gør os

glade og tilpasse. Fokus på disse situationer kan lære os,

hvad vi skal gøre mere af, hvis vi ønsker at skabe en attrak-

tiv arbejdsplads.

Følgende temaer er på dagsordenen:

Hvordan påvirker vi hver især det psykiske arbejdsmiljø i

vores daglige handlinger? Hvad kan vi gå hjem og gøre i

morgen?

Hvordan opfatter vi psykisk arbejdsmiljø? Og hvordan

kommer vi i gang med at arbejde med det psykiske arbejds-

miljø og vores arbejdspladsvurderinger i vores køkken?

Workshoppen bliver afholdt af Pia Damgaard Andersen

fra konsulentvirksomheden Respektrum. Pia har tidligere

erfaringer med udvikling, afholdelse og evaluering af en

dialogbaseret APV-form netop tilrettet køkkener.

Workshoppens form vil være en blanding af oplæg, ek-

sempler, øvelser og erfaringsudveksling.

Møderne afholdes følgende steder:

Mandag den 26. september, Holstebro Sygehus

Tirsdag den 27. september, Dansk sygeplejeråd, Åbenrå

Torsdag den 29. september, Frederiksborg Centret, Hillerød

Mandag den 3. oktober, Centralkøkkenet i Næstved

Tirsdag den 4. oktober, Rønne Sygehus

Målgruppe: først og fremmest sikkerhedsrepræsentanter,

tillidsrepræsentanter og ledere. Men også interesserede menige

medlemmer er velkomne.

Der vil være begrænset deltagerantal, så hurtig tilmelding

tilrådes.

Pris: Gratis, men du eller din arbejdsgiver må selv betale

transport og eventuel tabt arbejdsfortjeneste.

Tidspunkt: Kl. 15-18.

Tilmeldingsfrist: Torsdag den 15. september.

Yderligere oplysninger: Konsulent Morten Seerup, 33 41 46 78,

ms@kost.dk

Tilmeldingsblanket sendes til: Kost & Ernæringsforbundet,

att. Berith Lundborg, eller på www.kost.dk

tilmelding til skab en attraktiv arbejdsplads

. Mandag den 26. september

. Tirsdag den 27. september

. Torsdag den 29. september

. Mandag den 3. oktober

. Tirsdag den 4. oktober

Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Cpr-nr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Privatadresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Privattlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbejdstlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Indbydelse til workshop‘Skab en attraktiv arbejdsplads’

kort

23

Kredsformænd og kredskontorer

1 København og Frederiksberg kommunerElse Toft Jensen, 38 79 93 39, elsetoft@stofanet.dk; arb: Kildevæld Sogns Plejehjem, 35 30 53 56. kredskontor: Struenseegade 13A, 2., 2200 København N, 35 34 97 33, okf-kredskontor@mail.dk.

2 Københavns AmtBirgitte Schaumburg-Muller, 36 70 54 23, kreds2@sch-m.dk; arb: Broparken, 36 37 80 90

3 Frederiksborg AmtAlice Linning, arb./priv: 47 31 59 90, linning@mail.tele.dk

4 Vestsjælland og Roskilde amterEsther Bruus, 22 70 07 67, esther@bruus1.fthmail.dk

5 Storstrøms AmtGurli Lundgaard, 55 99 21 90; arb. Fjordgården Plejehjem, 55 90 92 00

7 Fyns AmtUlla Rosenfeldt, 62 27 19 40, ullarosenfeldt@vip.cybercity.dk

8 Nordjyllands AmtLene Dahl Larsen, 98 96 80 15, lene.dahl.priv@mail.tele.dkkredskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, 98 18 16 56, kreds8@mail.tele.dk

9 Århus AmtJette Irene Rasmussen, 26 48 19 94, 2fast4u@sport.dk. kredskontor: Mindegade 10D, 2.sal, 8000 Århus C, 86 18 10 47,kreds9@mail.dk

10 Viborg AmtLise Lotte Bjerge, 96 48 04 62, LLbjerge@mail.dk; arb: Produk-tionskøkkenet Møldrup, 87 76 34 80.

11 Ringkøbing AmtUlla Møller Christensen, 97 11 95 94, ulla.mc@mail.tele.dk; arb: Aktivcenter Syd, Højbo, 97 14 91 44.

12 Vejle AmtPia Løvschal, 75 61 35 37, pialovschal@mail.dk; arb: Danish Crown,Horsens, 87 67 72 30/30 71 77 47, pial@danishcrown.dk.

13 Ribe AmtAnette Waldhauer. 75 45 19 23, anette_waldhauer@hotmail.com; arb: EOS Esbjerg Oilfield Services A/S, kantinen, 76 13 24 88kredskontor: Norgesgade 19, stuen, 6700 Esbjerg, 75 13 76 70

14 Sønderjyllands AmtAnna Lajer, 74 74 47 26, lajer-loegumkloster@mail.tele.dk;arb: Plejecentret Åløkke, 74 74 45 39.

15 Bornholms AmtMichael Nielsen, 56 48 72 02, vibegaard@vip.cybercity.dk; arb: Ø-mad, 56 49 31 13.

16 FærøerneBente Else Kjær, (00298) 31 63 58; arb: Landssjukrahusid, (00298)30 45 00. kredskontor: Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO-100 Tors-havn, (00298) 21 90 41.

17 GrønlandBirgitte Nathanielsen, 29 932 47 42, niels.birgitte@greennet.gl; arb.: Personalekantinen, Grønlands-fly-Box 1012, 29 934 33 12.

kredsene

9

Etniske kvinder i job130 ledige kvinder fra 35 forskellige lande har

gennem de sidste tre år deltaget i et integrati-

onsprojekt i Københavns Amt. ‘I job på syge-

hus’ har klædt kvinderne på til enten at arbejde

i køkkenet eller i rengøringen på amtets syge-

huse. Og projektet har været en succes, fastslår

en evalueringsrapport fra konsulentfirmaet

COWI: 69 procent – eller næsten syv ud af ti –

af kvinderne er kommet i job eller uddannelse

som følge af projektet, skriver Politiken.

– Status er, at deltagerne har fået de nødven-

dige rengørings- og køkkencertifikater, og 11

har bestået grundforløbet til køkkenassistent-

uddannelsen. Projektet har altså formået at op-

kvalificere kvinderne til jobs på amtets sygehu-

se, sideløbende med at vi har ført vores kongs-

tanke ud i livet om at inddrage ledere og med-

arbejdere på arbejdspladsen i integrationspro-

cessen, siger konsulent Vibeke Reichhardt fra

Arbejdsmarkedskontoret i Københavns Amt,

som står bag projektet til Politiken. 1

14Ugens buket til kantinen

Fire medarbejdere i køkkenet

og kantinen – herunder to køk-

kenassistenter – på Amtsgård-

en i Aabenraa fandt de store

smil frem, da de fik overrakt

‘Ugens Buket’ fra Aabenraa

Ugeavis for deres gode mad og

service. Indstillingen til buket-

ten kom fra anonymt hold med en begrundel-

se, som blandt andet gik på personalets imøde-

kommenhed, gode omgangstone og betjening,

som ‘gør dagene lidt lysere’. Køkken og kantine

bespiser dagligt 250 ansatte på Amtsgården og

har for et år siden indført en ordning med

mærkning af maden i en rød og grøn kategori –

grøn er den med et max fedtindhold på 30 pro-

cent.

– I takt med, at kunderne og vi er blevet mere

kaloriebevidste og ‘grønne’, er salget faktisk

steget med 26 procent, fortæller køkkenets

kok Karsten Jensen til Aabenraa Ugeavis. 1

Væk med fritterne og colaenI mange idrætsklubber og foreninger er tilbud-

det om sund mad efter de fysiske udfoldelser

stort set umuligt at få øje på. Cola, fritter, toasts

og pølser hører til dagens orden – suppleret

med et velvalgt udbud af slik, is og sodavand.

Sådan er det også i Greve Kommune, som der-

for har bevilget 50.000 kroner til at forbedre

sundheden for børn og unge i idrætsverdenen.

Projektet er kommet i stand i samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse, som også sætter fokus

på maden i idræt gennem projektet ‘Mad i be-

vægelse’. Målet er at ændre den madkultur,

som er udbredt i klubberne, hvor børn og unge

dyrker idræt.

Puljen på 50.000 kroner i Greve Kommune

kan søges af alle, som har gode ideer til et rele-

vant initiativ. Ansøgningsskemaet findes på

www.cfs.dk – Center for Sport og Fritid – som

lover svar til alle ansøgere inden for 24 timer,

skriver Sydkysten Weekend. 1

4

Program13.00–13.15 Velkomst v/Henrik Kjær13.15–13.55 Praktiske erfaringer ved omlægning til økologi

v/Karen Marie Nielsen, Thisted Sygehus13.55–14.10 Pause 14.10–14.50 Kan omlægningen ske inden for de eksisterende

økonomiske rammer v/Anette Berg Carlsen, leder af køkkenfunktionen i Sygehus Vestsjælland

14.50–15.00 Kaffepause (økologisk kaffe og kage)15.00–15.40 Økologi, fødevarekvalitiet og sundhed

v/Nikolaj Kirk, TV-kok15.40–15.50 Pause 15.50–16.30 Hvorfor skal politikere interessere sig for økologi

v/Martin Lidgaard16.30–17.00 Opsamling og afslutning

Onsdag den 14. september 2005 på Kongskilde Friluftgård ved Sorø

Initiativtager til konferencen er LO Midtsjælland og Landbrugsrådgivning Øst

Storkøkken-økologi og danske arbejdspladser

Statslige og kommunale køkke-ner forsyner hver dag titusinderaf børn, offentligt ansatte, sygeog gamle med mad. En om-stilling af disse køkkener tiløkologisk dyrkede fødevarer vilbetyde, at Danmark tager hen-synet til borgernes sundhed og

miljøet alvorligt. Det vil skabeflere danske arbejdspladser, ogdet vil signalere, at det offent-lige Danmark sætter handlingbag ordene.

Vil vi det, eller er det kun øko-nomi, der spiller en rolle.

TilmeldingTelefon 5667 8000, e-mail: 03hek@hk.dk

økoann_210x73mm 17/08/05 13:03 Side 1

køkkenliv·14·2005 25

1310 7Bevar vores køkkenBeboerne på plejehjemmet Aalkjærsminde i

Struer vil gerne beholde deres køkken. Det min-

der dem om en tid, da de stadig var hjemme og

selv stod for maden. Men om det bliver sådan,

kunne socialudvalgsformand Grethe Hestbech

(SF) ikke svare på, da hun var inviteret til møde

på plejehjemmet af beboerne selv, skriver Lem-

vig Folkeblad.

Byrådet skal efter sommerferien tage stilling

til en af tre modeller for den fremtidige æl-

dremad og hermed også plejehjemskøkkener-

nes skæbne. Og afhængig af valget bliver køkke-

nerne ikke lukket, men omdannet til modtage-

køkkener med et produktionskøkken som leve-

randør.

Beboerne på Aalkjærsminde efterlyste mulig-

heden for en prøveperiode med frostmad in-

den den endelige beslutning, men heller ikke

det kunne Grethe Hestbech love de engagerede

og spørgelystne beboere. 1

Bedre kantinemad, tak!De unge på gymnasier, erhvervsskoler og

produktionshøjskoler i Fyns Amt efter-

lyser bedre kantinemad og mere moti-

on i skoletiden. Det viser en evaluering

af Den Sundhedsfremmende Ungdoms-

uddannelse i Fyns Amt – et projekt, hvis for-

mål er at udfordre og udvikle skolernes ram-

mer og de ansattes muligheder for at sætte

sundhedsfremmende initiativer i værk, rettet

mod de unge.

To ud af tre af de adspurgte 2.250 unge i eva-

lueringen ønsker en skærpet kurs i kantinen

med bedre mad og bedre tilbud om motion i

skoletiden, skriver Fyns Amts Avis. Læs hele

evalueringen på www. cfu.dk 1

H.C. Andersen på menuenI anledningen af H.C. Andersens 200 års fød-

selsdag holder alle 13 køkkener og cafeteriaer i

Esbjerg Kommune temauge fra 19.-25. septem-

ber.

Der er lavet et specielt menukort til ugen

med et H.C. Andersen-eventyr, der passer til

hver ret. Menukortet og eventyrene kan læses

i en eventyrbog, som sendes til alle brugere i

madservice, omdeles til beboerne på centrene

og udleveres til de brugere der kommer i cafe-

teriaerne. Personalet vil desuden bære en t-

shirt med det logo, der er udarbejdet til tema-

ugen. Cafeteriaerne bliver pyntet med en blom-

sterdekoration, fremstillet ud fra H.C. Ander-

sen-temaet, ligesom alle bordene bliver pyntet

med blomster, oplyser Esbjerg Kommune. 1

39

Kost & Ernæringsforbundets kontor:Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K.Tlf 33 41 46 60

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. 8.30-13.30.

Fax 33 41 46 7033 41 46 80 (forhandling)

E-mail: post@kost.dk– eller brug den enkelte medarbejdersinitialer (se listen) i stedet for ’post’.Internet:www.kost.dk

Formand: Ghita Parry, 33 41 46 62gp@kost.dk

Næstformand: Connie Søltoft, 33 41 46 61cs@kost.dk

Administrativ ledelse: SekretariatschefAnne Kofoed, 33 41 46 69ak@kost.dkSouschef og regnskabschefEgon Hansen, 33 41 46 66eh@kost.dkArbejdsmarkedschefKirsten Skovsby, 33 41 46 71ks@kost.dk

Kost & Ernæringsforbundetselevforening:Formand Louise Pedersen, 96 23 08 06 / 28 96 62 06louise.83@post.cybercity.dk

Medlemskab: Forbundet optagerøkonomaer, køkkenledere og køkken-assistenter, levnedsmiddelteknikere,elever og studerende, pb’ere i ernæringog sundhed samt kliniske diætister.

Pensionskassen for kost- og ernærings-faglige (PKA), tlf. 39 45 45 45.

Kost & Ernæringsforbundet er tilsluttet FTF(Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd).

FTF-A HovedkontorSnorresgade 15Postboks 11691010 København KTlf. 33 32 41 66Fax 33 15 20 78Dagligt 9-16, fredag 9-15

Kost & Ernæringsforbundets sekretariat: Navne og telefonnumre, samt initialer der sættes foran@kost.dk til e-mail.

administrativt team

Egon Hansen · 33 41 46 66 · [eh] · Regnskabschef

Gitte Borup Hansen · 33 41 46 99 · [gb] · Sekretær. Medlemsregistrering. Registrering af tillids-/ sikker-hedsrepræsentanter og kredse. Bestilling af labels og lister. Tilmelding til kredsarrangementer.

Vibeke Petersen · 33 41 46 90 · [vp] · Bogholderiassistent. Bogholderi. Afregning til tillidsvalgte.

Torben Sparre · 33 41 46 64 · [ts] · Regnskabsassistent. Abonnementer på Køkkenliv.

forhandlingsteam

Jorge Bombaci · 33 41 46 89 · [jb] · Forhandlingskonsulent. Storstrøm og Århus amter.

Bjarne Ellefsen · 33 41 46 92 · [be] · Forhandlingsleder. Grønland og Færøerne.

Helle Enghardt · 33 41 46 84 · [he] · Sekretær for Charlotte Knudsen.

Lissi Friis · 33 41 46 96 · [lf] · Forhandlingskonsulent. Frederiksborg, Ribe, Ringkøbing, Roskilde ogBornholms amter.

Bente Hovmand · 33 41 46 87 · [bho] · Sekretær for Tine Matzen. Forhandler på forsvarets område.

Jørgen Juel · 33 41 46 93 · [jj] · Jurist. Opsigelse, ansættelsesretlige forhold, retssager, overenskomsterpå det private arbejdsmarked.

Charlotte Knudsen · 33 41 46 98 · [ck] · Forhandlingskonsulent. Københavns Amt, HS, København ogFrederiksberg kommuner.

Dorte Bjørn Egholk · 33 41 46 95 · [db] · Sekretær for Erik Just Pedersen.

Tine Matzen · 33 41 46 86 · [tm] · Forhandlingskonsulent. Fyn, Viborg og Vestsjællands amter.

Lykke Palmberg · 33 41 46 91 · [lyp] · Sekretær for Jorge Bombaci.

Erik Just Pedersen · 33 41 46 94 · [ejp] · Forhandlingskons. Nordjylland, Vejle og Sønderjylland amter.

Kirsten Skovsby · 33 41 46 71 · [ks] · Arbejdsmarkedschef.

Christina Wilken · 33 41 46 85 · [cwi] · Sekretær for Lissi Friis.

Marina Zaar · 33 41 46 83 · [mz] · Sekretær for Jørgen Juel.

informationsteam

Ritta Bjerre · 33 41 46 97 · [rb] · Sekretær

Tina Juul Rasmussen · 33 41 46 68 · [tj] · Redaktør. Køkkenliv. Vikar for Mette Jensen.

Bo Simonsen · 33 41 46 18 · [bs] · Web medarbejder.

Torben Wilhelmsen · 33 41 46 67 · [tw] · Grafisk designer og webmaster

Susanne Zehngraff · 33 41 46 65 · [suz] · Journalist, arbejdsmarkedpolitik m.m.

ledelsesteam

Ritta Bjerre · 33 41 46 97 · [rb] · Sekretær for Ghita Parry og Connie Søltoft.

Birgit Hansen · 33 41 46 72 · [bh] · Sekretær for Anne Kofoed. Udviklingspuljen.

Egon Hansen · 33 41 46 66 · [eh] · Souschef

Anne Kofoed · 33 41 46 69 · [ak] · Sekretariatschef.

Catrina Pescatori · 33 41 46 88 · [cp] · Elev.

Kirsten Skovsby · 33 41 46 71 · [ks] · Arbejdsmarkedschef.

udviklingsteam

Stella Bangsbo · 33 41 46 75 · [sb] · Sekretær for Gerda K. Thomassen. Kredskurser. Kredsenes efterud-dannelsesudvalg. Lokale uddannelsesudvalg. Elevforeningen. Skolekontaktudvalg.

Mette Bjerring Ellegård · 33 41 46 74 · [me] · Organisationskonsulent. Kredse. TR. Samarbejdsudvalg.Medarbejderråd. Konsulenttjenesten.

Karen Hvid · 33 41 46 82 · [kh] · Sekretær.

Berith Lundborg · 33 41 46 81 · [bl] · Sekretær for Holger Pedersen. Pjecebestilling.

Lotte Mollerup · 33 41 46 79 · [lm] · Kostfaglig konsulent. Kost- og ernæringsfagligt område.

Dorte Nordahl · 33 41 46 76 · [dn] · Sekretær for Mette B. Ellegård og Morten Seerup. TR / TV kurser.

Holger Pedersen · 33 41 46 77 · [hp] · Arbejdsmiljøkonsulent. Arbejdsmiljølovgivning. Teknologi. Ar-bejdsskader. Revalidering. Fleksjob og skånejob. Konsulenttjenesten.

Morten Seerup · 33 41 46 78 · [ms] · Konsulent, arbejdspladsudvikling. Konsulenttjenesten. Ledige. Sik-kerhedsrepræsentanter. Arbejdsmiljø. Arbejdspladsudvikling. Redskabet.

Gerda K. Thomassen · 33 41 46 73 · [gkt] · Uddannelseskonsulent. Uddannelse og efteruddannelse.

køkkenliv·14·2005

1kost&ernæringsforbundet

12 Usynlig teknologiMed nanoteknologi ændrer forkser-

ne på molekyler, der er mindre end

mikroskopiske – og giver fremti-

dens fødevarer nye egenskaber.

14 MadstationenBørn kan godt lave mad – og de

elsker det. Det er erfaringen på

Vangeboskolen i Holte, hvor Mad-

stationen serverer årstidens frugt

og grønt.

17 Regler for opvaskEn fælles uddannelse for ledere

og medarbejdere på sygehus-

køkkenerne i Nordjyllands Amt

giver medarbejderne større indfly-

delse – og nye regler for opvask.

8 Mad til døden os skillerDen sidste tid er dyrebar. Her dur kun

det bedste. Derfor bliver der kræset

for detaljerne i køkkenet, hvor Bente

Skønnemann og to kolleger tilbereder

mad til beboerne på Hospice Fyn.

Afsender: PJS PortoserviceHjulmagervej 13, 9490 Pandrup

Al henvendelse til:Kost & ErnæringsforbundetNørre Voldgade 90, 1358 København KTlf 33 41 46 60, Fax 33 41 46 70redaktion@kost.dk

Fagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet83. årgang

Redaktion: Mette Jensen, redaktørSusanne Zehngraff, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Torben Wilhelmsen

Næste nummer udkommer: 8. sep. (nr 15)Næste frist for indlæg: 31. aug. (nr 17)

Prisliste for annoncer kan fås på 33 41 46 75.

issn 0901-4691Oplag: 9.600

Medlem af Dansk FagpresseTryk: Laursen·Grafisk

Afleveret til postvæsenet den 22. aug.

Maskinel magasinpostID-nr. 42063

foto

: h

enrik

fryd

kjæ

r