markant nr. 1, 2012
DESCRIPTION
Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.TRANSCRIPT
# 1FEB
2012
Tema:DE
SKJULTE HELTE
Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.
SÅ MEGET er gaver fra private til KFUM og KFUK steget siden 200858%
Stig Fog:
”Hvorfor skal jeg støtte din organistion?”
Markants GUIDE til penge– fra vision til virkelighed
Ekspertpanelet:
"En kasserer – er det en der kasserer ting?"
2245-2
346
Markant nr. 1Årgang 2 · februar 2012Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.
UdgiverKFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.
Abonnement200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.
AnnoncerKontakt Thomas Godsk Larsen på [email protected]
DeadlinesMarkant nr. 2/2012 udkommer ultimo marts
LayoutKathrine [email protected]
TrykKailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.
Oplag: 4.500
ForsidebilledeKaj Hupfeldt Nielsen, præsi-dent i Aalborghus Y s Men s Club. Foto: Mette Nielsen
KFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 19 2500 ValbyTlf.: 3614 1533Mail: [email protected]: 3 00 73 32
Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 - 16.00. Fredag 9.00 - 15.00
GeneralsekretærKirsten Lund [email protected]
AdministrationschefGorm Skat [email protected]
FormandOle Bjerglund [email protected]
Mød redaktionen
Marie Munk Povlsen [email protected] jeg skulle fremhæve én skjult helt, må det være Caroline Damsbo. Hun har været involveret i en masse frivillige projekter, hvor hun har skabt gejst hos dem, hun arbejdede med. Gejst er en stor værdi, og det er imponerende, hvordan hun forstår at se andres poten-tiale. – Og så arbejder hun gerne i det skjulte, men nu synes jeg, hun skal have lidt offentlig anerkendelse!
Lasse Nicky Nybo [email protected] skjulte helte er dem, der tager det lange seje træk for at rejse midler og sørge for gode vilkår for foreningen. I Aulum fik vi eksempelvis en ny foreningsbygning, fordi en gruppe mennesker ar-bejdede benhårdt med at søge midler, og fordi andre hjalp med det praktiske arbejde med nedbrydning osv. Disse helte har været med til at samle foreningen og skabe gode rammer.
Peter Vittrup [email protected] har aldrig tænkt så meget på, hvor pengene
kom fra, men jeg har ople-vet hvor stor gavn, de kan gøre. Y’s Men skaffede ek-sempelvis midler til at lave et godt øvelokale for Ten Sing i Skive, og de gode rammer var grunden til, at jeg valgte Ten Sing frem for et gymnasieband. Som tak for støtten spillede vi til en Y’s Men fest, og selvom der blev skruet ned for høreap-paraterne, var det tydeligt, at det glædede dem, at der var unge, der ville fælles-skabet i KFUM og KFUK.
Lea Vad (Gæsteredaktør) [email protected] jeg var volontør i Indien, fik jeg økonomisk støtte fra Y’s Men og fra min lokalfor-ening. Jeg fik også 6000 kr. med til projektet, som jeg skulle råde over, og det var fantastisk at se, hvordan pengene blev omsat til en længe ønsket legeplads til de børn, der kommer i YMCAs lektiecafé. Mine oplevelser har jeg sidenhen kunnet fortælle vores skjulte helte om.
Helle W. Elmholdt (ansv.)[email protected]æden ved at give er som oftest nok for vores mange skjulte helte, der bidrager økonomisk. Derfor er vi også forpligtede til at fortælle om det gode arbejde, som bliver muligt på baggrund af de midler,
vi får til rådighed. Tak kan som bekendt være et fat-tigt ord, men vi kan også vise vores taknemmelighed ved at forvalte pengene godt, omsætte dem til godt børne- og ungdomsarbejde og ved at fortælle de gode historier videre.
Henrik B. Videbæk [email protected] tror ofte, vi har en tilbøjelighed til at hylde en bestemt type af frivillige, nemlig de der er mest fremtrædende. I min for-ening er der ikke ligefrem kamp om kassererposten, og derfor er der virkelig grund til at hylde de, der giver sig i kast hermed. Andre steder er det måske praktikeren eller den mere tilbagetrukne, men tillids-vækkende, leder, der bliver overset.
Filip Hove Kristensen [email protected] er ofte fiktive per-soner, som spiller en god rolle i eventyr. De ”skjulte helte” er i foreningslivet de personer, som uegennyt-tigt spiller en god rolle i virkelighedsverden for børn, unge eller voksne. De skjulte helte får ikke altid den anerkendelse, de fortjener, men alligevel forsætter de ufortrødent. Hermed en opfordring til at huske dem, som gør det gode foreningsliv muligt for
dig – et lille ”tak” er ofte den benzin, de skjulte helte kan køre længe på.
Thomas Christian Godsk [email protected] jeg i år 2000 var udvekslingsstudent i Göt-tingen i Tyskland, fik jeg et såkaldt ERASMUS-legat. Selvom det ikke var en svimlende sum, var det en stor hjælp, når man - med sin lille SU - nu skulle finde bolig og have til dagen og vejen under sit ophold. Må-ske jeg i dag bedre kan lide at give frem for at få - med tanke på den forgangne ju-letid - men netop dét legat husker jeg som noget, der gjorde det lettere for mig at fokusere på det, jeg skulle: studere.
Mie [email protected] respekt for den skjulte helt kommer af, at han eller hun ikke leder efter anerkendelse eller ros, men blot ønsker at gøre noget for andre eller for en sag. Og der er mange ni-veauer at gøre det på. Fra den anonyme giver af store pengeforløb til den der ad-ministrerer dem. Man skal ikke underkende værdien af at give sin tid, hvis det er det, man kan. Og så er det vi andres opgave at sige tak. Tak. Og tak igen.
Markant søger to frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant2
Ny studenter-medhjælper på LandskontoretDorte Brandt Andersen er ansat som studenter-medhjælper på Landskontoret. Hun hjælper med medlemssystemet og andre forefal-dende opgaver. Dorte studerer på Danmarks Tekni-ske Universitet i København, er 24 år og i øvrigt et kendt ansigt i KFUM og KFUK.
Har du ideer i hovedet og artikler i maven? Bliv en Markant redaktør!
Vi søger to nye frivillige redaktører, der sammen med resten af redaktionen har lyst til at provokere, nuancere og sætte emner til debat i KFUM og KFUK.
Du vil blive redaktør sammen med fem an-dre samt en lønnet redaktionssekretær og KFUM og KFUK’s kommunikationskonsulent. Som redaktør får du mulighed for at præge indholdet og får i hvert nummer særligt ansvar for aftalte sider i bladet.
Se hele opslaget på www.kfum-kfuk.dk/frivillig
Ny giverfolder for KFUM og KFUKKFUM og KFUK i Danmark har udgivet en ny folder, som fortæller, hvordan man let kan støtte KFUM og KFUK, hvorfor man skal støtte, og hvad pengene går til.
Nye skatteregler betyder, at alle bidrags-ydere nu får fradrag for det fulde beløb, der gives – op til 14.500 kr. Før var der kun fradrag for beløb, der oversteg 500 kr. Det betyder, at cirka en tredjedel af gaven er ”gratis”. Den nye folder er vedlagt bladet.
Sæt skub i debatten om folkekirken!
Indbydelse: Vil du være med til at præge den retning, fremtidens folkekirke skal gå?
4.461.071 danskere er medlemmer af folkekirken. Det er du nok også. Måske bruger du kirken meget. Måske ikke. Men kirken bevæger sig, og du har sikkert en holdning til, hvilken retning den skal bevæge sig i.
Den 1. marts kan du deltage i én af de 27 åbne debatmøder landet over og være med til at diskutere: • Hvorfor har Danmark brug for folkekirken?• Hvordan skal folk og kirke mødes?• Hvordan skal folkekirken forholde sig til de store spørgsmål?• Hvordan skaber vi fremtidens kirke?
Find dit nærmeste debatmøde på www.menighedsraad.dk. Alle debatmøderne foregår torsdag den 1. marts kl. 19-22. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.
KFUM og KFUK i Danmark er medarrangør af møderne.
Tak for samtalen!
KFUM og KFUK i Danmark har de sidste par måneder ringet til en stor gruppe medlem-mer og givere. Måske du også er blevet ringet op. I så fald vil vi gerne sige dig tak, fordi du tog dig tid til at lytte og en særlig tak til dig, der har valgt at støtte KFUM og KFUK gennem en regelmæssig giveraftale.
Vi har valgt at ringe, fordi vi gerne vil gøre opmærksom på behovet for gavebidrag til det landsdækkende
arbejde og fortælle om fordelene ved, at gaver gives via Betalingsservice.
Kampagnens endelige resultat er ikke kendt endnu, men vores tidligere lignende telefon-kampagner har betydet en markant stigning i gaveindtægter til KFUM og KFUK.
Nicolai Diemer ledelsessekretær
og ansvarlig for fundraising
Noter
# 4DEC
2011
Tema:Udfordret af
FÆLLESSKABET
Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.
Du som gir os liv og gør os gladeHans Anker Jørgensen 1982175
Biskop Niels Henrik Arndt:
”Vi har mere end nogensinde brug for fællesskabshandlinger”
Markants GUIDE til fællesskaber– med Biblen, iPod og Emma Gad
KFUM og KFUK på anklagebænken:
Er vi en åben eller lukket organisation?
KRISTENDOM LIGHT? # 3
SEP2011
Tema:NÆRVÆR
# 2JUNI2011
Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.
Når jobbeskrivelsen er nærværMød tidligere feltpræst
Niels Peter Sørensen
GuideForslag til sanselege
Vær mere fl ink i hverdagen
"Snip Snap Dialog"
Markant jagter Guds nærvær På besøg hos Aarhus
Valgmenighed
Ernest Holm SvendsenVær et 100% fjols
indlæg blev postet på facebook.dk/markantweb efter sidste nummer. I dette nummer skyder Simon Rasmussen fra Hovedbestyrelsen debatten i gang på side 23.29
3
Noter
Lettere at blive frivillig i KFUM og KFUKKFUM og KFUK i Danmark har lanceret en ny frivilligside, hvor interesserede og kommende frivillige kan finde mere informa-tion om, hvordan og hvor man kan blive frivillig, og hvad man får ud af at være frivillig i KFUM og KFUK.
Besøg siden på www.kfum-kfuk.dk/frivillig.
A Friend in London klar til Børnefestival 2012
Melodi Grand Prix-vinderne spiller for tusindvis af venner, når de gæster KFUM og KFUK-festivalen lørdag den 14. april om aftenen. Der venter de omkring 1.500 deltagere en kanon musikoplevelse, og mon ikke også det vil være muligt at få en autograf fra dem efter koncerten? Børnefestival 2012 foregår i Vejle i weekenden den 13.-15. april. Læs mere på Børnefestivalens hjemmeside, www.boernefestival.dk.
Forenings- udvikling 2.0I løbet af efteråret 2011 blev en ny for-eningsudviklingsstrategi udviklet og testet i seks forskellige KFUM og KFUK-foreninger. Den 1. februar var der ansøgningsfrist til det egentlige projekt for foreningsudvikling, hvor alle foreninger kunne ansøge om at få et skræddersyet udviklingsforløb hen over 1-1½ år. Følg processen på Portalen og på www.kfum-kfuk.dk.
KFUM og KFUKer udgiver cdKristina Anna udgav i efteråret sit debut-album, ”Flygtig og ensom”, men sine musikalske barndomsskridt har hun taget i KFUM og KFUK i 00’erne, hvor hun har spillet i Ung Uge-bandet 2007 og ved utallige arrangementer. Hun har været med til at lave sangbogen PULS og har i mange år været involveret i Ten Sing – p.t. som ”Ten Sing-skubber” i Ten Sing Dobbelt A i Aalborg.
4
Noter
KFUM og KFUK debatterer forkyndelse til børnUnder overskriften ”Forkyndelsen må tage udgangspunkt i børnene” debatterer børne-konsulent i KFUM og KFUK, Dorte Hougaard Madsen, forkyndelse til børn i Kristeligt Dagblad.
Vi skal tilbyde børn aktuelle, rele-vante og nærværende oplevelser og møde børnene, hvor de er”,
skriver hun blandt andet.
Læs og debattér indlægget på
www.k.dk, søg på ”Dorte Hougaard
Madsen”.
Vellykket Indiensuge i AarhusGlade vindere af indisk pubquiz, Bollywood-dans med gang i hofterne og fotofernisering om Indien var nogle af ingredienserne i den indiske ret, som fairbar i Aarhus serverede hen over en hel uge i efteråret. På dagen for Bollywooddans mødte over 30 mennesker op til en rigtig sjov eftermiddag med gang i hofterne, gang i håndbevægelserne og gang i smilene.
Bliv klovn!Til maj får alle børneklubledere mulighed for at uddanne sig til klovne. Under overskriften ”Klovne-forkyndelse” har de professionelle klovne Karin Kjeldgaard og Marianne Leer udviklet et kursus til KFUM og KFUK, der kan inspirere ledere til at tage klovnerollen på sig. Marianne Leer fortæller:
Klovnen har en evne og en rolle, som det er svært for mennesker at have. Den falder i søvn til gudstje-nesten, hvis den er træt, den sætter
sig midt i alteret, hvis det er det bedste sted. Den tør godt sige, at det med Gud er da mærkeligt. Klovnen skaber plads til os alle.
Kurset afholdes 12. maj og 6. juni. Tilmelding på www.kfum-kfuk.dk/kurser.
Frivillige er mere lykkeligeDet skriver videnskab.dk. Danskerne er sammen med hollænderne og svenskerne de europæere, der laver mest frivilligt arbejde. Samtidig er vi med i toppen, når verdens lykkeligste folkefærd bliver kåret.
Vi ved, at der er en stærk sammen-hæng mellem lykke og frivilligt arbejde både på samfundsniveau og individniveau", påpeger den hol-
landske professor Ruut Veenhoven.
Undersøgelser viser, at frivillige generelt er mere lykkelige, men om dette skyldes, at folk bliver lykkeligere af at arbejde som frivil-lige, eller at lykkelige mennesker er mere tilbøjelige til at lave frivilligt arbejde er uvist. Ruut Veenhoven mener, at begge påstande er sande og siger: ''Den sociale intelligens er langt vigtigere for personlig lykke end 'skole-intelligens''', og social intelligens er netop en af goderne ved frivilligt arbejde.
Læs artiklen i dens fulde længde her videnskab.dk/kultur-samfund/frivilligt-arbejde-haenger-sammen-med-lykke
Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder 5
Millionerne ruller– om SI's arbejde og støtte til KFUM og KFUKS. 12
Penge!I KFUM og KFUK – hvor kommer de fra og hvad bliver de brugt tilS. 8
Hvad betyder det, at jeg skal give alt?Gadepræsten giver sit budS. 28
HB svarer:Hvad skal sikre en bæredygtig økonomi for KFUM og KFUK?S. 23
6
Markant om temaet Hvad er en helt?
Vi kender superheltene, der besidder overjordi-ske kræfter og bruger dem til at redde uskyldige ofre fra gale videnskabsmænd og ondsindede magtmennesker. I de gamle eventyr kender vi helten på hans positive egenskaber – han er historiens hovedperson og kæmper tappert med urokkeligt mod og viljekraft for at redde prinsessen og vinde kærligheden.
Ser vi bort fra fiktionens verden, er der også mennesker, vi omtaler som helte. Ofte er det dem, der udfører store eller farlige bedrifter. Det er dem, der uselvisk hjælper og sætter livet på spil for andre. Det er dem, vi beundrer. Det er dem, vi gør til vores forbilleder.
De skjulte helte
I dette nummer vil vi gerne hylde en anden type helte. De er sjældent historiernes hovedper-soner. De arbejder måske heller ikke med livet som indsats. Men de gør en stor forskel for KFUM og KFUK, og det arbejde vi gør for børn og unge. Det er dem, der arbejder i kulisserne, dem der sørger for de gode rammer og det økonomiske råderum – hvad enten de giver os deres tid eller bidrager økonomisk.
De skjulte helte, vi gerne vil fremhæve, er blandt andre Y’s Men, foreningskasserere og givere.
Hyldest, debat og en hjælpende hånd
Vi håber på, at magasinets fokus kan være med til at synliggøre de skjulte helte, for der er grund til at påskynde deres arbejde.
Magasinet er dog ikke én lang skåltale. Vi vil hylde de skjulte helte, men vi vil også stille spørgsmål til debat – for hvad skal vi leve af i fremtiden, og hvem sørger for de gode rammer i foreningen? Kan vi læne os tilbage og håbe på, at udfordringer bliver løst i det skjulte? Det mener vi i redaktionen ikke, og derfor håber vi, at debatten i magasinet kan være med til at starte debatten i foreningerne.
I guiden forsøger vi desuden at give de skjulte helte en hjælpende hånd, og vedlagt i magasinet finder du også en folder om fundraising, for vi kan alle give en hånd med.
På vegne af redaktionenHelle W. Elmholdt, ansvarshavende redaktør
Markants guide til penge– hjælp til at komme fra idé til virkelighedS. 15
HeltekortSpil med organisationens kassererS. 21
Hva' nu hvis...?Læs hvordan et matadorudvalg sikrer det økonomiske grundlag i 2026S. 30
Landsstævne for voksneSe billeder fra årets stævne på Nyborg StrandS. 24
7 7
I KFUM og KFUK i DANMARK
Offentlige tilskud (tipsmidler) 5.944.368 kr.
Medlemsbidrag 3.395.210 kr.
Indsamlede midler 3.629.920 kr.
Andre indtægter 39.860 kr.
kommer pengene fra?
INDSAMLEDE MIDLER Arv 1.382.772 kr.
Legater 405.000 kr.
Fra indsamlinger i kirker 454.679 kr.
Fra nedlagte foreninger 74.265 kr.
Private givere 1.207.810 kr.
Landslotteri 105.394 kr.
Udviklingen i indsamlede midler
Så mange kroner kom fra private givere i 2011
1.382.772kroner fik
organistationen
gennem arv i
2011
Penge er i mange sammenhænge noget vi tager for givet i KFUM og KFUK. Men mange skjulte helte gør en stor indsats for, at der er brikker at flytte rundt med for de frivillige, der i sidste ende sætter puslespillet sammen.
Via betalingsservice er det muligt at støtte KFUM og KFUK månedligt med et fast bidrag. En mulighed som stadig flere benytter sig af.
Så meget er gaver fra private steget siden 2008
20
07
20
08
20
09
2010
2011
756
.014
392
.736
485
.218
450
.000
1.0
37.5
59
1.11
8.93
9
1.2
00.0
00
407
.762
710
.986
Påskekollekt i kirker Gaver fra private
8
De indsamlede tal er fra regnskabsåret 2011.
Ansatte medarbejdere 6.276.292 kr.
Arrangementer 50.358 kr.
Internationalt arbejde 1.347.982 kr.
Interne medier 755.661 kr.
Bygningsdrift 520.437 kr.
Møder i organisationen 187.355 kr.
Udvalgs- og projektarbejde 517.466 kr.
Administration og IT 892.892 kr.
Generelle omkostninger 575.287 kr.
seje indsamlingsbidrag til Ind i en anden verden
bruges pengene til?
Kroner der er brugt på organistaionens interne medier
Udover mange lokale aktiviteter og projekter, støtter Y's men også internationalt. Det sker via projekter som ''Fremtid og håb'', der hjælper gadebørn i landsbyen Sumbawanga i Tanzania, "Operation Bedstehjælp" i Malawi, "Rock Bell Malaria" i kampen mod Malaria i Afrika og MAF – en fælleskirkelig missionsbevægelse, der bringer nødhjælp rundt i verden. Se mere på www.ysmen.dk
kroner blev der indsamlet til Ind i en anden verden i 2011
12.0
00
Jule
mar
ked
Vard
e
Gøg
lerg
udst
jene
ste
Uld
um K
irke
Cyk
elra
lly o
g fo
rårs
mar
ked
Snej
bjer
g
Bed
stef
oræ
ldre
- og
børn
ebør
nsle
jr To
mm
erup
Alve
rden
s pi
gers
dag
H
urup
3.7
36
4.6
82
6.7
88
2.9
40
Y’S MEN BIDRAG TIL BØRNEFESTIVAL 2012
Marselisborg Y´s Men´s Club 10.000Grenå Y´s Men´s Club 7.500Kronjyllands Y´s Men´s Club 5.000
Y'S MEN'S BIDRAG TIL BØRNEFESTIVAL I ALT
9
Vi ville også gerne have bragt en fortælling om en person, der har valgt at testamentere til KFUM og KFUK. Vi synes, det er en spændende historie, men det lykkedes os desværre ikke at opsnuse en person før deadline. Har du, eller nogen du kender, valgt at testamentere til KFUM og KFUK, så opfordrer vi dig derfor til at dele din historie på www.facebook.com/markantweb.
I KFUM og KFUK har vi mange skjulte helte, som alle gør et fantastisk arbejde. Mød 3 af dem her.
Julemarked i Hedensted”Julemarkedet betyder, at min forening kan sende mig af sted på nogle KFUM og KFUK arrangementer, som jeg har lyst til at opleve. Det handler om samarbejdet med hinanden og det at gøre vores forening kendt ude i byen, så folk også synes, det er et godt sted at komme. Med julemarkedet viser vi et godt ansigt ud-adtil. Mindst 700 gæster kigger forbi – og det er jo mange, der ser, hvad vi står for, og hvad vi kan. Vi har fået et stort overskud ud af de mange timers arbejde, det kræver at lave sådan et julemarked. Der skal nogle penge til, når man har et stort hus. Der skal betales husleje. Der skal penge ind, for at vi kan sende unge ud på lederuddannelse. Det motiverer, at vi kan få sendt nogle ledere ud, og så starter vi en børne-klub op her efter jul. Det er spændende, og det er det, der er drivkraften – at vi får nogle penge ind til arbejdet,”
Mette Møller Hørlyck og Inger Møller Nielsen, Hedensted KFUM og KFUK
Oplevelsen af at give i Indien”Wow, det land. Jeg har altid været fascineret af Indien. Det betød meget for mig, at det var frivilligt arbejde, jeg skulle ned til i Indien. Det at indgå i deres hverdag og komme tæt på folk på en helt anden måde. Det er den der lille forskel, man gør, hvor det både bliver givende for andre og for én selv. Når jeg valgte at bruge 500 kr. på maling til børnene, fyldtes deres ansigter med smil, så jeg helt smeltede. Jeg fik direkte respons på min handling, og det er noget andet end at give penge til noget, man ikke selv op-lever. Det at give bliver en personlig oplevelse, man ikke lige glemmer igen. Og man får lyst til at give igen og igen.”
Christina Lykkegaard Pedersen, volontør i Indien 2009, Århus
Y’s Men’sbevægelsen på kartoffelmarken”Det der motiverer mig i vores arbejde i Y’s Men klubben, er det sociale fællesskab og det at tjene penge, så vi kan støtte nogle projekter. Vi har gang i mange aktiviteter, vi kan tjene penge på. Et af vores medlemmer er landmand, og han ville gerne lægge jord til, at vi plantede en masse kartoffelspirer. I løbet af juni var vi på skift ude og grave op hver dag, så de var friskopgravet. Vi har 5 salgssteder, hvor der står en fryser. Hvert par var vel ude en gang om ugen, og så tog det et par timer, når man havde tjansen. Vi tog af sted tidligt – sådan ved 8-9 tiden – og hvis nogle skulle noget, så var de ude på marken ved 6 tiden. Der er planer om, at vi skal sælge kartofler igen næste år. Det blev til 800 kg kartofler på en sommer - med en samlet indkomst på 18.000 kr. på en måned”.
Sonja Bjerregaard, medlem af Præstbjerg Y’s Men Club, Sørvad
KFUM og KFUKs skjulte helte
10
Nu står der så igen en eller anden velmenende organisation og ryster bøtten foran mig. Og det er jo ikke, fordi jeg ikke giver i forvejen, og helt ærligt man kan jo blive ved i det uen-delige med at støtte – og min glorie, synes jeg da nok, skinner allerede. Så hvorfor give – igen?
Af Lasse Nybo
For Simon Jakobsen der er ungdomspræst i Pinsekirke Aalborg, er det med at give igen en naturlig del af det at være kristen i en frikirke. Her er der ingen statsstøtte til at ordne det praktiske, og mulighederne for at finde ekstra midler til særlige projekter er begrænsede.
Jeg var på kursus i KFUM og KFUK, hvor der var en forkyndelse over det at give noget for intet i forlængelse af, at vi selv har fået givet (Guds)nåde for intet.
Hvordan tænker du, at I giver noget for intet?Jeg tænker, at vi slet ikke kan lade være med at give igen, når vi har oplevet at få alt givet af Gud. I praksis handler det dog først og frem-mest om perspektiv på, hvorvidt jeg ser penge og goder som velsignelser fremfor fortjente.
Men det koster jo noget at drive frikirke, hvordan får du det til at hænge sammen med at give noget for intet?
Der er flere sider af det med at give. Generelt prædiker vi generøsitet ud fra, at folk jo har en fri vilje til at give. Jeg henvender mig med det udgangspunkt, at folk kan give indefra. Så der er overhovedet ikke noget tvang. Egentlig ser jeg generøsitet mere som en livstil – en måde at tjene Gud på – men ikke en pligt i forhold til det at komme nærmere Gud.
På den anden side ved menigheden jo godt, at der skal bidrag til, når de vil have en eller flere fuldtidspræster, egne bygninger der skal vedli-geholdelse, projekter der skal støttes osv.
At give noget for intet er svært, og det gør mig derfor både stolt og ydmyg, at folk giver igen og igen, når der opstår behov for det. Det er et stærkt perspektiv på tilværelsen at opleve den generøsitet, at omkring 30% af menigheden på tværs af aldersgrupper giver noget nær en tiendel af deres indkomst.
Derudover tænker jeg ikke, kirken skal være noget for samfundet for samfundets skyld. Dog er det klart, at der er sidegevinster for samfundet ved, at kristne som så mange andre går ud og gør en forskel på varmestuer, for de enlige, for de unge osv. Hvorvidt kirkens ledelse så skal gøre mere for at tage initiativ, eller om det skal fungere som en græsrodsbevægelse for medlemmer i menigheden, har jeg svært ved at afgøre.
Så det handler igen om, hvorvidt vi ser penge og goder som tid og talenter – som velsignelser frem for fortjente.
Så du vil altså sige, at giverkulturen er god i jeres menighed?Giverkulturen er relativt god. Vi har omkring 80 % af menigheden i tjeneste på en eller anden måde. Hvilket dækker alt fra praktisk hjælp i og omkring kirken, over omsorg og nærvær til tiende og donationer.
Vi afholdt for nylig frivillighedsfest i kirken, og ud af de 220 medlemmer var der alligevel 160 indbudte, hvilket var positivt overraskende. For jeg må indrømme, at når man ser mange af de samme i det daglige arbejde ofte kan forfalde til at tænke, hvad laver alle de andre mon!
At vi har en god giverkultur – med plads til forbedringer – går fint i tråd med vores lokale vision for kirken, hvor generøsitet er en af 6 værdier, der skal blive ved med at definere vo-res fællesskab. Derudover har vi vores mission, der lyder at :”Vi vil INVITERE vores relationer til at lære Jesus at kende og INKLUDERE i åbne fællesskaber, hvor vi kan INVESTERE i hinandens liv og tro.” Og den skal være med til at holde os igang.
For vi har fået så meget givet, at vi aldrig bliver færdige med at give – igen.
At give – igen
Simon Jakobsen er 24 år, fungerende ungdomspræst og læser til markedsføringsøkonom.
Egentlig ser jeg generøsitet mere som en livstil – en måde
at tjene Gud på – men ikke en pligt i forhold til det at komme nærmere Gud.
11
Historien om driftige og
omstillingsparate KFUM
og KFUKere, der tog udfor-
dringen op og lod hidtidige
skjulte talenter komme i spil
for foreningen. Millionerne
ruller i dag i SI, og støttens
størrelse til KFUM og KFUK
i Distrikt Aarhus arbejde og
projekter er enestående.
Jan Rasmussen: 49 år. Bygningsingeniør. Forretningsfører i SI. Medlem af KFUM og KFUK siden 1980érne
Millionerne
ruller
12
Byline Lasse Nybo
Det er sidst i 1960’erne, og tingene er ikke, som de var engang. Betroede, men også sær-deles spændte medlemmer af Århus centralfor-ening – altså Distriktsledelsen – sidder klar til det første af en lang række møder i Sparekas-sen Århus. De er der for at rette op på den dårlige økonomi i foreningens mangeartede foretagener.
Næstformand Bent Frank Nielsen beretter om restauranten i Klostergade med de faldende indtægter, at køkkenerne på KFUM og KFUK- kollegiet for lærlinge og studerende skal moder-niseres. Foreningsbygningen i Klostergade træn-ger til en kraftig renovering, ligeså gør sommer-lejren Ravnsø, og driften i foreningsbygningen i Christiansgade skranter. Bent Frank erindrer fra mødet Bankmand Hansen, der er ualmindelig klar i mælet,da han med et skævt smil og et undersøgende blik erklærer, at: ”der skal nogen til det åndelige og nogen til det materielle”
Århus KFUM og KFUK følger anbefalingen, og i kølvandet på de økonomiske udfordringer dannes der derfor i 1970 Århus KFUM og KFUK EJENDOMME S.I. – i daglig tale kaldet SI. Dette betyder, at fonden SI nu juridisk er adskilt økonomisk fra KFUM og KFUK, hvilket er praktisk i tilfælde af konkurs. Dette bliver imid-lertid ikke nødvendigt, for efter en omlægning af økonomien i banken, og fra SI’s frivilliges benhårde forvaltning bliver afvikling nu vendt til udvikling. Formålet for SI bliver ligeledes klart formuleret sådan, at fonden trods konjukturud-sving stadig kan støtte Århus KFUM og KFUKs arbejde og projekter med blandt andet lokaler og formuepleje.
Lokalforankring og mange bække småPå det årlige stormøde i Århus vælges der derfor hvert år en eller flere af de indstillede repræsentanter til SI. Alle er de folk med den
rette baggrund, og nogen som kan supplere den 7 mand store bestyrelse med faglig ekspertise på det noget alsidige og svingende bolig- og ejendomsmarked.
Det er på et af disse stormøder, at Jan Rasmus-sen bliver valgt ind i for perioden 1996-2000. Hvor han efter en endt periode, der har givet ham øget indsigt, takker ja til budet som ad-ministrativ forrentningsfører i SI. En stilling der besættes med tiltro fra den øvrige bestyrelses side grundet hans daglige virke som direktør og medejer af ejendomsselskabet Dansk Admi-nistrations Center. Og i øvrigt noget der falder helt i tråd med Bankmand Hansens ord fra et bankmøde sidst i 1960’erne.
Jan Rasmussen kan så i dag berette om bedre tider, blandt andet fordi: ”styrken ligger i en rentabel drift, der over tid muliggør køb og salg i henholdsvis dårlige og i gode tider”. Det vil sige, at værdistigning på ejendomme og øgede udlejningsindtægter over årene suppleret med køb og salg i gunstige tider har velpolstret fonden.
At der er noget om snakken med de bedre tider springer i øjnene, når man konstaterer, at de sidste 2 års støtte til KFUM og KFUK Århus Midtby beløber sig til henholdsvis 1,6 og 1 mio. kroner. Ligeledes kan det noteres, at der igen-nem de senere år er blevet renoveret forenings-lokaler på Nørre Allé 29, postet millioner fra tid-ligere salg ind i det nye Projekt Ungdomskirke, og at det er muligt at støtte Fairbars sag.
Fremtiden tegner idag lys, erkender Bent Frank og Jan Rasmussen, der ser ud til at have fundet opskriften på succes på det materielle. De påpeger gerne vigtigheden af, at nye initiati-ver altid kommer frem især i disse tider, og at lignende folk med samme formål altid er velkomne for råd og vejledning.
Bent Frank Nielsen: 79 år. Snedker. Arkitekt. Virksomhedsleder. 16 år som formand for SI og Medlem af KFUM og KFUK siden 1944.
SI’s formålsparagraf• At støtte arbejdet i KFUM og KFUK med
penge eller lokaler og at støtte konkrete projekter.
• Et biformål er administration af ejendom-me og forvaltning af formue
Nuværende ejendommeKlostertorvet 10KFUM og KFUK kollegiet
Klostertorvet 6-8Udlejet til erhverv
Klostergade 35-37Udlejet til Århus kommune
Nørre Allé 29Foreningslokaler i Århus
Midtby og udlejning af kontorer
Nørre Allé 23Ungdomkirke i et tværgående samarbejde
Sigridsvej 24Udlejet til bolig
styrken ligger i en rentabel drift, der over tid muliggør køb og salg i henholdsvis
dårlige og i gode tider
13
EKSPERTPaneletVisionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.
Helle Hedegaard og Emma Olesen 8 år
Hvad er en helt og hvordan ser han ud?En der redder folk og har en kappe på. (Helle)
Hvad er en Y’s man?En der sælger ting. (Emma)
Hvad er en kasserer?Det har jeg ikke hørt om før. Er det en der kasserer ting? (Helle). Det ved jeg ikke. (Emma)
Hvad er et testamente?Det ved jeg ikke. (Helle)
Hvor kommer pengene til jeres klub fra?De kommer fra de voksne, altså lederne. (Helle)
Hvordan kan man samle penge ind?Det ved jeg virkelig ikke. (Emma)
Simon Pedersen 10 år
Hvad er en helt og hvordan ser han ud?En der redder folk, når de er i pro-blemer. Hvis der er en mand, der redder dit liv, så er han en helt.
Hvad er en Y’s man?En der ligesom Jørgen (Jacobsen – lokal Y’s man) laver marked og samler penge ind til Afrika
Hvad er en kasserer?Det aner jeg ikke.
Hvad er et testamente?Det er svært at forklare. Gamle historier og nye historier fra kristendommen.
Hvor kommer pengene til jeres klub fra?De kommer fra arrangementer vi holder som giver penge.
Hvordan kan man samle penge ind?De voksne snakker sammen og finder på det.
Matthæus Kjær Jensen 10 år
Hvad er en helt og hvordan ser han ud?Det er svært at sætte ord på. En person, der har gjort sig specielt bemærket ved at have gjort noget godt. Man kan ikke kende ham.
Hvad er en Y’s man?En der laver loppemarked og sam-ler penge ind til Børneklubben og Teenklubben.
Hvad er en kasserer?En, der holder styr på budgetterne.
Hvad er et testamente?En form for kapitel.
Hvor kommer pengene til jeres klub fra?Y’s Men og KFUM og KFUK.
Hvordan kan man samle penge ind?Vi kunne lave et marked.
Kvægrådgiver Preben Andersen er leverandør til dette nummers børnepanel. Sammen med Helle, Emma, Simon, Matthæus og resten af Børneklubben fylder Preben hver mandag Vildbjerg Kirkecenter med liv og energi. Udover sit engagement i Vildbjerg KFUM og KFUK er der også tid til hygge med familien og pasning af det man kan kalde en mindre besætning – bestående af to ammekøer.
De tre eksperter kommer fra Børneklubben i Vildbjerg, hvor der leges, synges, ses film, tales om Gud, laves kreative ting og meget mere. Denne aften har børnene erhvervet sig friske, røde kinder efter en tur på skøjter.
En kasserer – er det en der kasserer ting?
14
Redigeret af Peter Vittrup og Filip HoveIllustrationer Dan R. Knudsen
M A R K A N T S G U I D E T I L
skridt der sikrer økonomien i dit projekt
Penge
15
Fra idé til virkelighed – inspiration til aktion!Velkommen til denne guide hvor vi sætter fokus på tre af de afgørende områder, når man ønsker at omdanne sin idé til virkelighed. Udgangspunktet er, at du selv har en idé, som du brænder for at udføre sammen med andre.
Vi håber guiden kan fungere som inspiration og anledning til at sætte handling bag drømme og visioner – held og lykke med projektet!
Work for something because it is good, not just because it stands a chance to succeed.– Václav Havel
Spred idéen!
Det er sjældent sjovt at lave et projekt alene. Derfor gælder det i første omgang om at for-tælle og begejstre dine venner eller personer i din forening om, at der skal sættes gang i et nyt projekt. Det er vigtigt, at alle får lov at bidrage til at udvikle idéen og projektet. På den måde skabes der ejerskab og fællesskab om det nye projekt. Samtidig kan det være vigtigt at samle mennesker med forskellige kompetencer, da man i langt de flest projek-ter vil støde på varierede udfordringer.
Skaf pengene!
Penge er et middel ikke et mål, men uanset projektet størrelse skal der bruges penge til at sikre udførelsen og skabe aktiviteterne. Det er vigtigt at fokusere på de organisatio-ner, personer, forældre eller virksomheder, som kunne have interesse i, at jeres projekt lykkes. Vær kreativ i jeres planlægning og skab rum for nye alternative veje.
Hold festen!
Når projektet er færdigt, bør der afholdes en fælles afslutning på forløbet ved at invitere alle de involverede personer til et socialt arrangement, hvor der er fokus på, det man har skabt i fællesskab. Det kan også være et takkebrev med billeder af arrangementet til alle bidragsyderne for at vise, at man værdsætter deres støtte. Kort sagt gælder det om at give anerkendelse for den indsat, der er blevet ydet, og herigennem vil der måske opstår nye idéer og ny energi til et nyt projekt.
Og vi slutter gerne med den netop afdøde tjekkiske præsidents Václav Havels ord: “Work for something because it is good, not just because it stands a chance to succeed.”
16
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Din vej til handling
Storbytænker eller lokalhåndværker?Mange af os på redaktionen er opvokset med KFUM og KFUK i mindre lokalforeninger, men flyttede til Aarhus eller København i forbindelse med vores uddannelse. Og der er forskel.
Når københavneren får gode ideer, udvikler de sig vildt og hurtigt. Gerne over mange aftener og flere flasker rødvin. Ideerne bliver måske ligefrem nedfældet på et konceptpapir med flotte formulerin-ger. Men så… Så sker der ikke mere. Ideerne er store og revolutione-rende, men ingen orkede at skaffe pengene. Og snart kom der nye ideer. Sønderjyden, derimod, går anderledes praktisk til værks. Den gode idé er konkret og realistisk. Samme aften er der ringet til nabo-erne, og pludselig står der 15 rundballer og to rendegravere ude på gårdspladsen. Så er den konfirmandweekend sikret. Kunne vi måske lære noget af hinanden?
Hvem ringer du til? Når man går i gang med et nyt projekt, er der ofte mange idéer og drømme. Til tider vil man vil helt naturligt ende i blindgyder, hvor drømme og visioner ikke er nok. Derfor kan det være en god hjælp at ringe til venner eller bekendte, som kan hjælpe med at komme videre med projektet. I KFUM og KFUK er der mange mennesker, som har prøvet mange forskellige ting – måske er der én, som kan hjælpe jer videre.
• Ring til en ven! Bland igennem din telefonbog på mobilen.• Ring til en konsulent i KFUM og KFUK og få respons på idéerne.• Ring til en person som har erfaringer med det, du ønsker at arbejde med.
Ring og lad os snakke om hvordan!! Måske kan vi lægge stor plan, hvor vi rykker ud flere gange over en længere periode. Eller måske skal vi bare komme og kickstarte arbejdet? Ring og lad os snakke om jeres konkrete udfordringer med foreningens aktiviteter. Bessie Rauff: 6021 4402 • [email protected]
Se mig. Jeg kan hjælpe
din forening!
17
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Opret din egen indsamlingsbøsse på nettetFænomenet hedder Crowdfunding og kan bedst beskrives som en online netværksbaseret indsamlingsbøsse. Din forening opretter et konkret projekt på en indsamlingsside, og herefter opfordres jeres venner og bekendte til at støtte. Er projektet interessant for andre, lander mange bidrag i bøssen.
Denne kollektive indsamlingsform er specielt interessant, hvis jeres projekt er meget konkret og håndgribeligt. Mange musikere har eksempelvis skaffet penge til at udgive albums på denne måde, hvor alle bidragydere får albummet tilsendt med posten, når indsamlingsmålet er nået.
Men man kunne også forestille sig, at forældre havde lyst til kol-lektivt at støtte gennemførslen af Stor konfirmandfest på torvet i Holstebro!!, hvis projektet blev præsenteret rigtigt? Eller måske kunne en indsamling med overskriften Hjælp 25 gymnasieelever
lære ballet sprede sig på Facebook og betale for danseundervisning til hele Ten Sing gruppen? Alle bidragsydere inviteres selvfølgelig gratis til showet.
Få selv flere ideer og undersøg mulighederne på kickstarter.com, booomerang.dk eller betternow.dk
HUSK: Vejen til guldet går gennem rigtige menneskerGivere er mere end pengeautomaterDe er faktisk mennesker (!), og fundraising handler om at inspirere andre mennesker til at gøre en forskel. Du skal derfor ikke bare bede om penge – men netop inspirere til at støtte det gode formål. Fortæl helt konkret, hvad projektet handler om, og hvorfor det er vigtigt.
Mennesker støtter mennesker (ikke projektbeskrivelser)Du skal kunne formulere projektet klart, men undgå samtidigt at blive opslugt af modeller og projektbeskrivelser. Hvis du skal inspirere andre, må du lade din begejstring for projektet skinne igennem, når du ringer eller skriver. Du er ikke en forretnings-mand. Du er passioneret frivillig, og ”lige præcis det her projekt er vigtigt, fordi …”
Lad giverne komme tættere påSom almindelige mennesker kaster vi vores kærlighed, tid og penge mod ting, som føles tæt på. Givere er almindelige men-nesker. Hvis du vil opbygge en langsigtet giverkultur, skal du derfor arbejde på at bringe giveren tættere på projektet gennem eksempelvis information, opdateringer eller arrangementer. Og husk nu at sige tak !!!
Punkterne er inspireret af præsentationen: Vejen til guldet (2010) af Kristina Søs Henriksen, der er professionel fundraiser hos Dansk Flygtningehjælp og tidligere har været frivillig – blandt andet hos Ungdommens Røde Kors.
Hent eksempler på ansøgningsbrev, projektbeskrivelse, budget og takkebrev på facebook.com/markantweb
Skattereglerne? Fradragsreglerne? Tilskudsreglerne? Ellers så ring eller mail herover, så finder vi ud af det. Jeg har en håndfuld ganske intelligente folk ansat på landskontoret. Vi er klar til at hjælpe dig. Bare prøv os. Vi er kun et tasteklik væk!Gorm Skat Petersen og co.: 3614 1533 • [email protected]
Goddag, det er Gorm Skat. Har du styr på reglerne?
18
Nyskabende aktiviteter? Søg DUF!
Som medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd kan lokalforeninger blandt andet søge Initiativ-Støtten. Initiativet skal være nyt i form og omfang i forhold til jeres tidligere aktiviteter, og hvad der almindeligvis kan forventes, at I laver. DUF tilbyder endda rådgivning til alle, der overvejer at søge InitiativStøtten.
DUF's InitiativStøtte-konsulent kan:Hjælpe med at udvikle dine ideerGive gode råd om InitiativStøttens muligheder og begrænsninger
10 gode råd til fundraising
Der skal udvikling og inspiration til, for at det lokale foreningsliv kan blomstre. Derfor har DUF samlet ideer og eksempler på, hvor udviklingen kan starte lokalt. På DUF's hjemmeside www.duf.dk kan du læse mere om de enkelte punkter:
1) Stærkt budskab2) Skab tillid3) Samarbejd med andre4) En ansøgning er en kontrakt5) Gå i gang i god tid
6) Skab et stærkt projekt7) Skriv direkte til en bidragsyder8) Søg i flere omgange9) Brug jeres netværk10) Vær professionel
EKSPERTEN
Kommunikation! Kommunikationen til fonde og andre givere bliver forbedret gennem mundtlig kommunikation og ikke kun gennem skrift. Der-for er brugen af netværk også meget afgørende.Vær tydelig i Jeres budskab. Skriv og beskriv hellere hvorfor I har bruge for pengene end at sige, ”det kunne være dejligt, hvis I vil donere penge til os”. Undersøg hvor meget I kan for-vente at få og søg efter dette beløb. Lav gerne et budget og finansieringsforslag og undersøg om nogen har doneret penge til tilsvarende projektor. Eksempel: Foreningen mangler penge til klubhuset. Brug google og søg efter: fonde + klubhus! Har I først en sponser bliver det lettere at finde flere sponsorer.
Torben VendtAnsat som fundraiser hos KFUMs Soldatermission
BESTYRELSESFORMANDEN
For tyve år siden var fundraising et velkomment supplement til en frivillig organisations virksom-hed, hvis foreningen havde et usædvanligt eller lidt større projekt, som den gerne ville gennem-føre. I dag er fundraising en nødvendighed, hvis foreningen vil gøre en forskel i samfundet, der rækker ud over det selvfølgelige. Fonde giver penge for at gøre en forskel. De giver penge til et formål og ikke til en aktivitet. De betaler ikke mursten for at få smukke huse, de betaler mur-sten for at få huse, der gør en forskel. Og hvis ikke ansøgningen fortæller klart hvilken forskel, bevillingen vil gøre, behøver I ikke at håbe, så I får et afslag.
Lars KolindTidligere bestyrelsesformand i Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden)
EN Y’S MEN
Overvej at søge ASF! ASF’s formål er at støtte uddannelse af ledere og sekretærer i bl.a. KFUK og KFUM. Læs mere om ASF og andre muligheder på www.ysmen.dk
En ny partnerskabsaftale med KFUM og KFUK er på vej. Målet er øget samarbejde, og håbet er, at det bliver til mere lokalt samarbejde. Dermed også en opfordring til at de ”ældre unge” søger at blive en del af Y s Men lokalt og derigennem bidrage. Det er en del af formålet for Y s Men at støtte KFUM og KFUK – gerne gennem konkrete projekter.
Sand Kirk LarsenRegionsleder for Y’s Men Region Danmark
Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud. Og at Gud tror på dem. Punktum. Kirsten Lund Larsen: 3614 1548 • [email protected]
Og... Husk
nu visionen
Gode råd fra...
Vejvisere til fonde og legater. Kraks Fonds- og Legatvejviser er en fortegnelse over mere end 10.000 fonde, legater, stiftelser og selvejende institutioner i Danmark. Vejviseren ajourføres løbende og kan både fås som bog og som CD-rom. Lån den på dit lokale bibliotek.Billesøe og Baltzer. Vejviser til legater og fonde er en fortegnelse over mere end 13.000 fonde, legater og stiftelser i Danmark. Vejviseren ajourføres løbende og kan ligeledes fås både som bog og som CD-rom. Lån den på dit lokale bibliotek.
19
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Man kunne også...Af søstrene Louise og Kathrine Kjærsgaard
Nu er det blevet endnu nemmere – og billigere – at støtte KFUM og KFUK’s arbejde økonomisk. Vi har nemlig stadig brug for din støtte til, at alle hverdagens helte i KFUM og KFUK kan lave aktiviteter og lejre,
uddanne frivillige og udvikle nye tilbud. Så endnu flere børn og unge i Danmark kan opleve, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Og nye skatteregler betyder, at du nu får fradrag for det fulde beløb, du giver. Du får faktisk cirka en tredjedel af din gave igen over skatten.
Læs mere i den nye giver-folder, der er vedlagt bladet – og giv hverdagens helte i KFUM og KFUK din støtte!
Gør en forskel! Støt KFUM og KFUK
Gi’ en 10er, så pudser vi en 5er til dig! Selerne holder bukserne oppe, og hvor der er pudse-creme og pudseklud i lommen…
Gi’ en krøllet 100-lap, så stryger vi en 50er til dig! Strygejern med damp, strygebræt, curlere i håret og forklædet på…
Bonus-pakkespil. Det koster 50 kr. at være med, men så har du også chancen for at vinde en halv gris/ipad/lækker middag/???. Et langt bord med en masse ens pakker, hvor der i hver gave gemmer sig en DKG-udfordring - undtagen én af pakkerne - her er der en præmie, alle gerne vil have fingrene i.
Markedspladsen-VIP. Medbring en striktrøje du ikke længere bruger, en cd du ikke hører eller mormors gamle ravkæde – denne ting er din adgangsbillet til markedspladsen. Her kan du så ellers shoppe løs blandt alle de andre adgangsbilletter og gøre en god handel, som støtter en god sag.
Alternative løb: Kone-løb, løb baglæns, løb med to liter grøn kærnemælk, løbehjul, kæn-guroløb, bedstemorløb, kørestolsløb, ringridning på kæphest. Som i alle andre løb betaler man for at være med, men så er der også præmier, goodie-bags, grønt saftevand og slushice med mere undervejs
Sønderjysk kaffebord. Sønderjysk tema med dialektservice, tyske verber, grænsekontrol med mere. En stor flok medbringer en kage – resten betaler i dyre domme for at spise af det delikate kaffebord.
Grydefrisøren. Kom til salo-nen, få en frisure du aldrig vil glemme, start en trend og smid en 100lap…
Dan R. Knudsen har arbejdet næsten 25 år i reklamebranchen og udlever til daglig sin passion hos tegneseriekollektivet Blækfabrikken og som frivillig i Foreningen af Danske Tegneserieskabere. Guidens illustrationer er udarbejdet af Dan efter oplæg fra redaktionen
20
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
KASSERER KFUM OG KFUK I VILDBJERG Fødselsår: 1984
År som medlem af KFUM og KFUK: 18 Samlet antal år som kasserer: 9 Anslået årsbudget i kr: 200.000 Antal venner på Facebook: 269 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 17% Hemmeligt våben: Kører Aston Martin i arbejdstiden
Helge Pilgaard
Erik Toft
Klausen
Kim Fiskbæk
Andreasen
Finn Lykkegaard
Pedersen
KASSERER KFUM OG KFUK I KONGENS TISTED-BINDERUP Fødselsår: 1957 År som medlem af KFUM og KFUK: 40
Samlet antal år som kasserer: 22 Anslået årsbudget i kr: 70.000 Antal venner på Facebook: Ikke på Facebook Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 25% Hemmeligt våben: Er også kasserer for menighedsrådet
Finn Diemer
KASSERER KFUM OG KFUK I HAMMER Fødselsår: 1951
År som medlem af KFUM og KFUK: 46 Samlet antal år som kasserer: 35 Anslået årsbudget i kr: 33.000 Antal venner på Facebook: 111 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 62% Hemmeligt våben: Gospelsanger gennem mange år
KASSERER KFUM OG KFUK I EJSING Fødselsår: 1977 År som medlem af KFUM og KFUK: 25 Samlet antal år som kasserer: 12 Anslået årsbudget i kr: 44.500
(inkl. salg af juleneg) Antal venner på Facebook: Ikke på Facebook. Kommer det aldrig. Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 10% Hemmeligt våben: Har et ekstra gear, når det gælder
JensVidebæk
SpillereglerHeltekortene spilles som standard bilkort: Spillet kan spilles af 2 eller flere spillere og går ud på at vinde alle kortene fra modspillerne.1) Alle kortene fordeles mellem spillerne, og der trækkes
lod om hvem, der starter.2) Kortene lægges i en bunke med billedsiden nedad foran
hver spiller.3) Hver spiller trækker det øverste kort fra deres bunke.4) Den spiller, der har udspillet, kigger på sit kort og vælger
den kategori, hvor kortet er stærkest. Eksempelvis: “Samlet antal år som kasserer = 23”. Højeste slår laveste.
5) Alle spillere nævner nu deres værdi af den valgte kategori. Den med den bedste værdi vinder alle de trukne kort og lægger dem nederst i sin egen bunke.
Vinderen har nu retten til at vælge kategori i den følgende runde. Punkt 3-5 gentages, indtil der findes en vinder. Hvis to eller flere spillere deler den højeste værdi i en runde, er der krig. Disse spillere trækker det næste kort i deres bunke og nævner værdien i SAMME kategori. Er der krig igen, gentages proceduren. Løber man tør for kort under krigen, genbruges det sidste kort, indtil der falder en afgørelse. Vinderen af krigen får hele puljen af kort.Hvis man mister alle sine kort, er man ude af spillet. Spillet fortsætter til én spiller har alle kortene. OBS. Vælges punktet “Hemmeligt våben”, starter en 1 minuts argumentationskrig, hvor parterne skal overbevise hinanden om, hvorfor netop deres kasserer skal vinde krigen.
KASSERER KFUM OG KFUK I GELLERUP Fødselsår: 1987 År som medlem af KFUM og KFUK: 17 Samlet antal år som kasserer: 1/2
Anslået årsbudget i kr: Øhhhh.... Antal venner på Facebook: 321 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 35% Hemmeligt våben: Hopper i dametøj, når situationen kræver det
Jens Christian Sandberg
KASSERER KFUM OG KFUK I DANMARK Fødselsår: 1975
År som medlem af KFUM og KFUK: 23 Samlet antal år som kasserer: 10 (inkl. lokalforening) Anslået årsbudget i kr: 13 mio. Antal venner på Facebook: 38 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 5% Hemmeligt våben: Kan sweettalke midald-rende kvinder
Klip
ud
Spillet kan med fordel udvides med flere kort. Du kan hente blanke heltekort på facebook.com/markantweb og lave dit unikke spil med foreningens egne helte.
Niels Peder Bjærre
KASSERER KFUM OG KFUK I KJELLERUP Fødselsår: 1951
År som medlem af KFUM og KFUK: 46 Samlet antal år som kasserer: 23 Anslået årsbudget i kr: 100.000 Antal venner på Facebook: 110 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 67% Hemmeligt våben: Passioneret eventyrfortæl-ler. Kendes også som eventyrmanden.
KASSERER KFUM OG KFUK I VARDE Fødselsår: 1955 År som medlem af KFUM og KFUK: 41
Samlet antal år som kasserer: 15 Anslået årsbudget i kr: 130.000 Antal venner på Facebook: Ikke på Facebook (men konen er) Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 40% Hemmeligt våben: Kræver en meget god begrundelse for at udmelde en person.
21
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Fundraising - hvordan?Hensigten med denne pjece er dels at give
dig inspiration til, hvordan du kan skaffe
penge eller naturalier til din forening, og
at give dig et redskab, så du kan komme i
gang med at skrive ansøgninger til fonde,
puljer med mere. Du vil ikke få svar på
spørgsmål om, hvilke fonde og puljer
du kan søge. Det er en del af dit eget
forarbejde.Redaktionen af denne pjece er afsluttet
februar 2007.
Hvad er fundraising?Fundraising er en måde at skaffe
økonomisk grundlag for at nå det formål for-
eningen har med sit virke. Eller sagt på en
anden måde: Fundraising er at skaffe midler
til den opgave ens organisation har påtaget
sig at udføre. Midlerne kan være penge, men
det kan også være naturalier. Fundraising er
ikke kun at skrive en ansøgning. Fundraising
er også at planlægge, hvordan I skaffer
midler i år, til næste år og så videre.
Fundraising i et bredere perspektiv
Det er vigtigt at tænke bredt, når I overvejer,
hvordan I vil finansiere jeres organisation,
projekter og aktiviteter. I mange undersøger
kun, om der er én offentlig pulje, som kan
støtte den konkrete aktivitet, som man
ønsker at iværksætte. Det er alt for snævert.
Når I skal igangsætte en ny aktivitet er det
vigtigt, at I allerede til at begynde med over-
veje flere forskellige former for finansiering
og virkelig bruge jeres fantasi i afsøgningen
af muligheder.Der findes mange private fonde, ligesom det
offentlige har flere forskellige puljer, der støt-
ter drift af foreninger, nye projekter, udvikling
og nytænkning. Kommunerne råder også over
midler, der understøtter lokale aktiviteter i
frivillige sociale organisationer. Som frivillig
forening kan man desuden skaffe finansiering
via egne indtægter f.eks. indtægter fra salg
af materialer, genbrugsbutik, loppemarked,
foredragsvirksomhed, gaver mv. Og endelig kan
man skaffe sig et økonomisk fundament via
samarbejdsaftaler med f.eks. virksomheder.
Vælger I som forening at satse på offentlige pul-
jer, er det nødvendigt, at I sørger for at holde jer
orienteret om, hvad der sker med disse puljer.
F.eks. kan både støtteformål og krav og betingel-
ser for at opnå støtte ændre sig over tid.
Det er absolut fint at komme i gang med et
projekt via puljemidler, men da de færreste
offentlige puljer giver støtte til et projekt i mere
end tre år, vil det være klogt, at I undersøger alle
muligheder for at skaffe jer økonomisk grundlag i
projektets første leveår.
Det er også vigtigt, at I spreder jeres økonomiske
indtægtsfundament på flere indtægtskilder,
således at jeres organisation, projekt eller
aktivitet ikke bliver for sårbart, hvis den offentlige
tilskudspolitik f.eks. ændrer sig eller skifter fokus.
Et sådant skift vil f.eks. kunne medføre, at tilskud-
det til organisationen eller projektet ophører.
Planlæg foreningens fundraising
Det at skaffe et økonomiske fundament for sine
gode ideer, forekommer tit uoverkommeligt. Derfor
er det en god ide at lægge en plan.
På foreningens generalforsamling har I drøftet be-
styrelsens forslag til aktiviteter for den kommende
periode. Når I skal planlægge årets fundraising,
er det være en god ide, at I begynder at danne jer
et overblik over hvilke aktiviteter, I besluttede at
sætte i gang, og hvilken finansiering disse aktivi-
teter kræver. Sørg for at de aktivitetsansvarlige
eller evt. bestyrelsen lægger budget for de enkelte
aktiviteter.
Hvem skal planlægge og gennemføre
fundraisingen?Det vil være en god ide at samle en gruppe men-
nesker i en særlig fundraisingsgruppe. Prøv at finde
personer i jeres organisation, som synes fundraising
er sjovt og spændende, eller personer som har krea-
tive forslag til, hvordan I kan skaffe jer midler. Lad
det ikke alene være en opgave for bestyrelsesmed-
lemmerne, inddrag også aktive foreningsmedlemmer.
Fundraisingsgruppens opgave er at skaffe midler til
dækning af foreningens fundamentale økonomiske
behov, og til de aktiviteter foreningen gerne vil sætte
i gang. Derimod er det ikke gruppens opgave at finde
på aktiviteter. Den proces skal ligge forud og i et
andet regi for eksempel i bestyrelsen. Det er ikke
gruppens opgave at lægge budget for de enkelte pro-
jekter og aktiviteter – som beskrevet oven for er det
en opgave for de projektansvarlige eller bestyrelsen.
Planlæg årets fundraisingEn succesfuld fundraising kræver planlægning. Begynd
med at skaffe jer et overblik over de projekter, som
der skal skaffes finansiering til og over foreningens
generelle finansieringsbehov.
UafhængighedsplanHvis I hidtil udelukkende har finansieret organisatio-
nens aktiviteter via puljer og fonde, kunne I måske
udarbejde en ’uafhængighedsplan’.
En uafhængighedsplan går ud på at skaffe en vis del
af finansiering via andre kilder for eksempel indtjening
på organisationens aktiviteter og sponsorering via
samarbejde med relevante virksomheder. Formålet med
en uafhængighedsplan er, at I skaffer jer midler, som I
kan beslutte at anvende til formål, som enten er svære
at skaffe offentlig støtte til eller at I henlægger midlerne
som ’frie midler’, som I hurtigt kan frigøre og anvende til
at igangsætte et godt projekt eller en ny opgave som I øn-
sker at påtage jer.I kan f.eks. begynde i det små og sætte
jer et mål om at skaffe jer en egenfinansiering på 1-2
eller 5 % af det samlede finansieringsbehov og eventuelt
en virksomhedsfinansiering af samme størrelse.
Overblik over puljer og fondeDe puljer og fonde, der er relevante for
jeres organisation, kan have ansøgnings-
frister, der er fordelt over hele året. Nogle skal I måske
søge allerede året før, de kommer til udbetaling. Hvis I vil
samle penge ind via andre aktiviteter, kræver det også
planlægning.
Et godt udgangspunkt for planlægningen er organisatio-
nens budget. Se på om budgettet er fuldt finansieret eller
om der er behov for at I skaffer yderligere midler til driften
eller om I alene skal skaffe midler til nye projekter.
Når jeres behov for finansiering er klarlagt skal I indhente
beskrivelse af foreningens formål, af formålet med de
enkelte projekter og projekternes budgetter.
Formålsbeskrivelserne skal I bruge til at finde ud af hvilke
fonde og puljer, det kunne være relevant for jer at søge.
Budgetterne skal I bruge til at vurdere om de pågældende
fonde og puljer giver bidrag af en relevant størrelse.
Hvordan finder jeg fonde og puljer?
Offentlige puljer annonceres i dagspressen. På Socialmi-
nisteriets hjemmeside findes en oversigt over ministeriets
mange puljer til frivillige sociale organisationer og andre
aktører inden for det sociale område. Derudover har
Socialministeriet en fondsdatabase, hvor det er muligt
at orientere sig i en lang række af fonde, som støtter
socialt arbejde.
Flere firmaer udgiver fond og legathåndbøger f.eks. Kraks
Fonds- og Legatvejviser eller Billesøe og Baltzers Vejviser
til legater og fonde. Begge udgaver fås både i bogform og
på cd-rom og kan lånes / læses på folkebibliotekerne.
Kalender og arkivUdarbejd en kalender over jeres fundraisingsaktiviteter.
Udarbejd den så den f.eks. gælder for en toårig periode. I
kalenderen skriver I f.eks. tidspunkter for ansøgnings-
fristen for de enkelte puljer og fonde, og deadline for,
hvornår I skal have ansøgningsskemaer færdige. Hvis
I har planer om bruge andre indtægtskilder, f.eks. et
loppemarked eller hvis I planlægger en hvervekampagne,
kan disse aktiviteter ligeledes skrives ind i kalenderen.
Hvis det er muligt, så påfør navnene på de ansvarlige
initiativtagere for hver opgave.
Udarbejd et arkiv over de puljer, fonde og steder, hvor
I søger midler. Notér ned hvilken respons I får på jeres
ansøgninger. Både positiv og negativ respons. Lær både
af succeserne og fiaskoerne og brug de erfaringer I får.
Hvis I har fået et afslag på en ansøgning, så læs afslaget
grundigt igennem og hvis I er i tvivl om begrundelsen, så
kontakt afsender og spørg.Har I modtaget støtte til foreningens arbejde fra en pulje
eller et fond, vil det altid være relevant for jer at søge
den pågældende fond eller pulje igen. I skal dog også her
overveje, om den støtte I har fået, er en generel støtte
eller om den er til et konkret projekt. Hvis det sidste er
tilfældet, er det ikke sikkert, at den pågældende pulje
eller fond er relevant at søge igen.
Husk under alle omstændigheder, at administratorer af
fonde og puljer modtager ansøgninger om mange flere
midler, end de har til rådighed. Hvis I får afslag, kan årsa-
gen være en økonomisk prioritering – det behøver altså
ikke at være foreningen formål eller projektets indhold
fonden ikke kan støtte.
Forarbejdet til en ansøgning
Når I har fundet en pulje eller et fond, I ønsker at søge
midler hos, skal I nærlæse pulje- eller fondsbeskrivelsen.
Det er altid en god ide at rekvirere det materiale, som
hører til en given pulje. Så har I alle de vigtige informa-
tioner til rådighed, og dermed kan I orientere jer om
præcis hvilke aktiviteter, der ydes støtte til. Desuden er
det vigtigt, at I undersøger, om I skal anvende et særligt
ansøgningsskema eller ej.
Hvis I ønsker oplysninger om en fond eller pulje, kan I
kontakte fondens eller puljens administrator, for at høre
om der er yderligere materiale, som I kan få tilsendt. Når
det drejer sig om fonde er en anden mulighed, at rekvirere
fondens fundats fra Civilstyrelsen ved at søge aktindsigt i
den pågældende fonds vedtægt eller fondats.
Er I fortsat i tvivl om fonden passer til det formål, I skal
søge til, efter at I har læst dette materiale, kan I kontakte
administrator, og drøfte dette med vedkommende.
Undersøg samtidig hvilke beløbsstørrelser fonden
sædvanligvis uddeler og søg så beløb, der ligger i forhold
til dette niveau.
Ideen med det heleInden I som fundraisere kan udfylde ansøgningsskemaet
eller skrive ansøgningen, må den projektansvarlige tænke
projektet eller foreningsaktiviteten grundigt igennem og
skaffe alle de oplysninger, der eventuelt mangler. Hvis der
er tvivl om væsentlige spørgsmål i projektet eller aktivite-
ten, vil modtager af ansøgningen også blive det.Bed den
projektansvarlige om at skrive essensen af aktiviteten
ned på maksimalt én kvart A4-side gerne mindre. Viser
det sig at være svært, mangler aktiviteten måske et klart
fokus. Omvendt skal man sikre sig, at ideen er så gen-
nemarbejdet, at der er en egentlig substans i aktivitets-
beskrivelsen. Det kan være nødvendigt for fundraiseren
at bede den projektansvarlige om at gennemarbejde
aktivitetsbeskrivelsen igen.
Skriv ansøgningenI skal aftale hvem, der skal skrive første udkast til ansøg-
ningen, og hvem der efterfølgende skal være med til at
læse ansøgningen igennem (gerne en der selv fundraiser).
Betragt det at skrive en ansøgning som en proces, og vær
forberedt på at skrive den igennem flere gange, inden
resultatet er tilfredsstillende.
Som udgangspunkt skal jeres ansøgning fortælle en hi-
storie, der giver mening for læseren. Jeres ansøgning skal
give læseren et klart og tydeligt billede af den aktivitet, I
søger penge til.
Ansøgningen skal være:klart skrevet, med det vigtigste først
konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af
projekteten helhed uden løse ender og modstridende oplysninger
skrevet således, at den fremhæver de dele af aktiviteten,
der matcher puljen eller fondens målsætning
dækkende, så man ikke får det indtryk, at ansøgningen
skjuler relevante oplysninger
I de fleste foreningen kender man selv formålet og indhol-
det af foreningens arbejde så godt, at man kan komme til at glemme vigtige
op-lysninger, eller man kan komme
til at skrive en indforstået ansøgning. I kan derfor med
fordel lade en udenforstående læse jeres ansøgning, og
spørge til om der er informationer, som er uforståelige
eller mangler, for at man kan danne sig et billede af den
aktivitet, I søger midler til.
Forslag til ansøgningNeden for finder i en liste over hvad en god ansøgning bør
indeholde. Listen er vejledende, hvis enkelte afsnit ikke
er relevante for jer, springer I dem bare over.
Foreningens navn. Det er vigtigt, at det er let for modtager
af ansøgningen at kontakte ansøger enten telefonisk eller
pr. brev. Skriv derfor disse oplysninger øverst i brevet,
medmindre organisationen har et specielt brevpapir.
Korrekt navn og adresse på modtager. Det er ærgerligt,
hvis ansøgningen ikke kommer frem pga. forkert adresse.
Derudover sender I et dårligt signal, hvis I ikke har under-
søgt, hvem der skal modtage jeres ansøgning.
En overskrift, som i kort form siger, hvad ansøgningen
handler om.Indledning. Her beskriver I kort, hvad det er en ansøg-
ning om. En projektansøgning eller en ansøgning om
driftsmidler.
Kort beskrivelse af organisationens formål. I bør ikke tage
det for givet, at modtageren af ansøgningen kender jeres
organisation, og ved hvad I arbejder med. Hvis organisa-
tionen har mange aktiviteter, så nævn kun de aktiviteter
der er relevante for ansøgningen.
Projektets formål. Skriv kort hvad I vil i gang med, formål
og metode. Undlad generaliseringer. Vær konkret i beskri-
velsen. Hvis I har en projektbeskrivelse, så send den med
som bilag. Hvis det ikke er et projekt, men ’anskaffelser’
eller ’drift’ I søger midler til så beskriv det. Tænk på, at
det I skriver, skal give klare billeder af, hvad det er I vil
hos modtageren. I skal ikke nøjes med at henvise til
en vedlagt projektbeskrivelse. Den første sortering af
ansøgninger foregår på baggrund af selve ansøgningen,
så derfor skal I gøre jer umage med at beskrive projektet
uden at skrive en roman.Hvordan skal projektet realiseres? Skriv kort og konkret
hvordan planlægning og afvikling af aktiviteten skal finde
sted. Vedlæg f.eks. en tidsplan for projektet som bilag.
Budget. I skal altid udarbejde et budget. Modtager af
ansøgningen skal kunne orientere sig i, hvilke udgifter
projektet indebærer, og hvordan I vil anvende midlerne.
Det kan være en god ide at opdele budgettet - f.eks.: An-
skaffelser (f.eks. It-udstyr, redskaber, møbler m.m.), Drift
(f.eks. husleje, bygninger, aktivitetsmidler m.m.) og Løn.
Samlet pris og hvad der søges om. I kan dele projektets
omkostninger ud på flere ansøgninger. Det vil så være
nødvendigt at angive hvilket beløb, der søges i den
enkelte ansøgning. Undersøg den pågældende fonds be-
løbsramme og søg om et realistisk beløb. Overlad det ikke
til fonden selv at beslutte beløbet, der er ingen grund til
at gøre det unødigt besværligt. Hvis I ikke selv ved, hvor
mange penge I søger om, hvordan skal den, der behandler
ansøgningen så vide det?
Indtægter og støtte som I modtager fra andre kilder.
Vær troværdig, fortæl i ansøgningen om I har søgt eller
modtaget støtte fra anden side. Det kan være en fordel
at oplyse, hvis man har fået penge fra andre kilder. Nogle
fonde sammenligner sig med andre, så det at have mod-
taget støtte fra en fond kan virke som en “blåstempling”
af ens projekt i forhold til andre fonde.
Kontaktperson der kan udtale sig om projektet. Det er
vigtigt at den person, der underskriver ansøgningen,
kender projektet godt, og kan svare på de spørgsmål, som
eventuelt kan blive stillet når ansøgningen behandles.
Husk derfor at anføre, hvem der er kontaktperson for
projektet, og hvordan man kan kontakte vedkommende
for spørgsmål.
Antal bilag der er vedlagt. Send kun relevante bilag med
ansøgningen, og husk at henvise til hvert enkelt i ansøg-
ningen. Det gør det mere overskueligt for læseren, hvis I
nummererer bilagene.
Krav om dokumentationForrige afsnit gav en generel beskrivelse af, hvad en
ansøgning bør indeholde. Når I fremover søger offentlige
midler, skal I være klar over at de fleste puljer i dag stiller
krav om dokumentation. Når I fremover søger midler,
vil bevillingsgivere forvente, at I som minimum kan
redegøre for:målet med aktiviteten, hvordan midlerne skal anvendes,
f.eks. hvilke aktiviteter skal der iværksættes og for hvem,
hvilke metoder det vil forudsætte
Når projektet er gennemført vil bevillingsgiver forvente,
at I kan beskrive om I nåede målene, og eventuelt hvad
brugere, frivillige eller andre relevante aktører syntes om
aktiviteterne.
Flere og flere statslige puljer har skærpet kravene til do-
kumentation. Hvis I sender en ansøgning (over 100.000
kr.) til disse puljer, er det ikke nok at nøjes med at be-
skrive projektet/aktiviteten og målene herfor. I skal også
kunne redegøre for ’årsags-virkningsforholdet’. Dvs. at I
skal kunne beskrive, hvordan I forventer at de konkrete
aktiviteter fører til de resultater/mål, I ønsker at opnå.
Dette kaldes en ’forandringsteori’ (eller en ’programteori’)
og består af fire sammenhængende faser:
Ressourcerne er forudsætningen for aktiviteten (f.eks.
penge, medarbejdere, lokaler). Aktiviteterne er de
handlinger, der skal gennemføres for at opnå målet (f.eks.
rådgivningssamtaler, informationsmaterialer, kurser).
Output er det, der skabes gennem aktiviteterne (f.eks.
gennemførte rådgivningssamtaler, uddelte informati-
onsmaterialer, opkvalificerede kursister). Outcome er
virkningen, dvs. den forandring I i sidste ende ønsker at
opnå igennem indsatsen (f.eks. at brugeren får bedre
livskvalitet, styrket sociale færdigheder mv.).
I ansøgningen skal I på organisationens vegne kunne
sandsynliggøre, hvordan I via ressourcer og aktiviteter får
skabt et resultat (output), der kan føre frem til den ønske-
de virkning (outcome). I skal også kunne dokumentere,
hvordan de enkelte faser bidrager til at nå målet. Det gør I
ved at opstille målepunkter – også kaldet indikatorer - for
de enkelte faser. F.eks. kan en indikator for ’rådgivnings-
samtale’ være antal gennemførte samtaler, tidsforbruget
per opkald eller om rådgivningen havde den ønskede
kvalitet. Indikatorerne kan være både målelige (kvantita-tive) eller beskrivende
(kvalita-tive), men I skal opgøre dem undervejs
i aktivitets- eller projektforløbet, således at I løbende kan
følge med i om indsatsen er ”på rette vej”.
På www.frivillighed.dk under ’Konsulentbistand’
kan du læse mere om, hvordan man arbejder med
dokumentation.
Kan vi skaffe penge andre steder fra?
Ja det kan I, men det kræver lidt fantasi og gå-på-mod.
Begynd med at invitere til et idémøde, hvor alle ideer
skrives op på en tavle. Lad fantasien få frit spil, og lad
være med at vurdere de enkelte ideer under processen.
Blandt de ideer, der er kommet frem, skal I vælge de
ideer, som de aktive medlemmer eller frivillige har mest
lyst til at gennemføre. Lyst er et godt motivationsgrund-
lag for at arbejde med fundraising. Nedenfor finder I en
række muligheder, som I kan lade jer inspirere af.
LoppemarkedSalg af genbrugstingÅbning af lokal seværdighed. En seværdighed, som
ikke er offentlig tilgængelig åbnes for en dag og entre-
indtægterne går til foreningen.
Aktivitetsdag, sportsdag, fodboldkamp med kendte på
det ene hold, cykelløb, beachvolley, orienteringsløb,
dragebygningsdag eller andet sjovt. Kontakt det lokale
politi og kommunen for nødvendige tilladelser.
Pengeyngel hvor kendte personer, gerne lokale, som
af foreningen for xx kroner, og over en periode skal få
disse til at yngle.Kulturelt arrangement med f.eks. musik, oplæsninger
af digte, udstillinger, særforestillinger eller lignende,
hvor entreindtægterne går til foreningen. Bemærk
at der for en række arrangementer skal betales
KODA-afgift. Det gælder blandt andet ved anvendelse
af musik. Kontakt KODA for en afklaring af, om det
konkrete arrangement er omfattet af reglerne, og
hvilken afgift I i givet fald skal betale.
Markedsdag hvor flere organisationer går sammen
om at markedsføre sig på byens torv med boder
og diverse aktiviteter f.eks. gøgl, salg af is, kaffe,
hjemmelavede produkter. Her sætter kun fantasien
grænser. Husk dog polititilladelse.
Salg af plakat. Har I en flot plakat eller flere, hvorfor
så ikke sælge af dem, så omkostningerne ved tryk-
ning er dækket ind og lad evt. overskud gå til jeres
forening. Hvis I ikke har en plakat, så udskriv en
plakatkonkurrence. Kontakt for eksempel en lokal
kunstskole eller en lokal underviser i akryl/akva-
relmaling og spørg om de vil lade eleverne deltage
i en konkurrence. Lav en udstilling af indkomne
forslag – og tag entre ved udstillingen (fortæl, at
entreindtægterne er en del af jeres indsamling, og
at man dermed støtter et godt formål)
Foredrag. Er der en i jeres forening, som er god
til at fortælle hvad I laver, så tilbyd foredrag mod
honorar.Sponsorering - en gensidig aftale med en virksom-
hed, hvor I modtager økonomisk støtte (eller ma-
terialer) mod at virksomheden får deres logo med
i organisationens materiale. Vær opmærksom på
etiske overvejelser. Organisationen har kun sit
“gode navn og ry” at sælge, og hvis den mister det
fordi dens sponsor får dårlig presseomtale, kan
det være meget vanskeligt at bygge op igen.
Donation. Når en organisation modtager gaver,
penge eller naturalier uden modydelser kaldes
det donation. Her kan I med fordel tænke i private
givere, beskriv for eksempel i lokalavisen at I
mangler inventar, PC’ere eller andet eller brug
gratisannoncerne i lokale aviser.
Lokale virksomheder. Hvis organisationen
mangler noget, kan det eventuelt være muligt at
få lokale virksomheder til at sponsorere dette,
enten i form af brugte materialer eller fra deres
varelager.Støtteforening. I kan f.eks. oprette en støttefor-
ening, som har til opgave at samle penge ind til
hovedorganisationen.Indsamlinger. Hvis I overvejer at gå i gang med
en indsamling eller et lotteri, så undersøg hvilke
regler der gælder for dette. Landsindsamlinger
kræver særlig tilladelse. For lokale indsamlinger
skal I søge tilladelse hos det lokale politi.
Når I har fået støtteNår I har gennemført en succesfuld fundraising
og modtaget tilsagn om økonomisk støtte,
så læs betingelserne for støtten grundigt
igennem. Måske er der papirer, I skal udfylde
og sende tilbage, før støtten kommer til
udbetaling. Det kan også være at tilskudsgiver
stiller krav om jævnlig rapportering eller stiller
særlige krav til regnskabsaflæggelse, som I
skal tage højde for i løbet af tilskudsperioden.
Modtager I støtte fra private, firmaer eller
fonde er det vigtigt at kvittere med tak
umiddelbart efter modtagelsen. Sørg endelig
for at arkivere tilsagnet sammen med en
kopi af ansøgningen, så I har alle relevante
oplysninger samlet.
Læs mereSådan får du en sponsor – kort og kontant
om fonds- og sponsorstøtte. Af Niels
Gangsted-Rasmussen. Gyldendal, 1995.
Fundraising. Af Tom Døllner. Schultz Infor-
mation, 1990.Fundraising – også for den lille organisation.
Af Tom Døllner. Doellner.com, 2003.
Nyttige kontakterCivilstyrelsenSocialministeriets Tilsskudsadministra-
tion, Puljetelefon: 33 92 92 50, hverdage
fra kl. 10-14.
Vil du vide mereHar du spørgsmål til emnet i denne pjece,
eller ønsker du råd og vejledning herom,
er du velkommen til at ringe til Center for
frivilligt socialt arbejde og tale med en af
vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61,
du kan også sende os en e-mail med dit
spørgsmål: [email protected]
Eftertryk med tydelig kildeangivelse er
tilladt.Pjecen er udgivet af Center for frivilligt
socialt arbejde.
22
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
KrisenDet er helt korrekt og står stadig lysende klart på min nethinde, at vores økonomi tilbage i slut-ningen af 2008 var kommet i alvorlig modvind. Det var som om, stormvejret bare blev værre og værre dag for dag, indtil vi i Hovedbestyrelsen i februar 2009 så os nødsaget til at genfor-handle 2009 budgettet. Det betød en drastisk nedskæring på alle budgetposter, og de mange landsudvalg og medarbejdere, der i særlig grad blev ramt, glemmer det sent.
Hovedbestyrelsen nedsatte omgående et udvalg, der fik til opgave at revidere vores bud-getteringspraksis mv. for i størst muligt omfang at gardere os imod en lignende økonomisk rut-chetur i fremtiden. Det betyder blandt andet, at Hovedbestyrelsen har taget principbeslutninger omkring egenkapitalens størrelse, forsigtig-hedsprincip omkring indregning af såkaldt ustyrbare indtægter og et balanceprincip for vores egen drift. Alt i alt en række beslutninger der binder og tvinger Hovedbestyrelsen til at sætte tæring efter næring og på den måde bidrager til en bæredygtig økonomi. – Men det gør det selvfølgelig ikke alene.
En anden læring fra 2008 krisen var, at det nyt-ter at spørge om hjælp. Hovedbestyrelsen ind-kaldte alle foreninger og distrikter til krisemøde i marts 2009, og det var overvældende som landsorganisation at opleve den opbakning og støtte, der strømmede os i møde – både i ord og kontanter. Hovedbestyrelsen og under-tegnede måtte naturligvis stå til regnskab og levere forklaringer på det historisk dårlige resultat, men det var meget slående, hvordan hele bevægelsen rykkede sammen og i fælles-skab tog opgaven med at rejse Landsorganisa-tionen igen på sig .
Det dårlige resultat var forårsaget af dårlige resultater i både Landsorganisationen og forret-ningerne (læs: Unitas Rejser A/S og Unitas Forlag A/S). – Så jo, det er alt for usikkert at satse på, at vores forretninger kan generere overskud til KFUM og KFUK. Derfor indregnes forretningernes resultater i dag også som ustyrbare indtægter, der først kan bruges i driften ligeligt fordelt over de kommende 3 år. Det vil sige, at forretninger-nes resultat på den måde bidrager med ”glasur til kagen”, men aldrig som fundament.
FundamentetNår forretningerne ikke kan være fundament i vores økonomi, er tilskuddet fra DUF (tipsmid-lerne) omvendt af helt afgørende betydning. Tilskuddet udgør i dag ca. halvdelen af vores indtægter. Den anden store indtægtspost (ca. 1/3) er kontingenter, som foreningerne svarer til landsorganisationen. Uden disse indtægts-poster vil der uden tvivl blive tale om en landsorganisation på et landsorganisationens økonomi.andet og væsentligt lavere niveau.
Der har været megen spekulation omkring tipsmidlernes fremtid, men for nærværende tyder det på, at man fra politisk side står værn om det frivillige foreningsliv i Danmark og foreningslivets økonomiske udfoldelsesmulig-heder. Det vil sige, at tipsmidlerne for nærvæ-rende fastholdes på det nuværende niveau. Det betyder dog ikke, at vi ikke gør os tanker om den økonomiske fremtid og sikkerhed for KFUM og KFUK i Danmark.
Introduktionen af Udviklingspuljen tilbage i 2008 var eksempelvis affødt af bevidstheden om, at flere foreninger desværre ikke længere har mulighed for at opretholde aktivitets-niveauet. Ikke fordi der mangler penge i kassen,
men kræfter der sætter i gang. Derfor prøver vi at motivere inaktive foreninger med penge på kistebunden til at donere midler til Udviklings-puljen. Og Udviklingspuljen har ikke haft svært ved at finde relevante projektansøgninger, der lever op til kriterierne for at modtage den risikovillige kapital. Stor tak til både donorer og ansøgere, der har gjort brug af Udviklingspuljen til vores fælles bedste!
Hertil kommer, at Hovedbestyrelsen har vedta-get, at der som minimum efter hvert 2. lands-møde nedsættes en økonomisk tænketank, der specifikt har til opgave at tænke i alternative finansieringskilder på både kort og lang sigt. Og senest har vi i Hovedbestyrelsen modtaget Fremtidsforums spændende og udfordrende indspark i forhold til fremtidssikring af KFUM og KFUKs økonomi.
Jeg tror på KFUM og KFUK, jeg tror på frivil-lighed, og jeg tror, at de virkemidler, der er sat i søen for at sikre KFUM og KFUKs fremtidige økonomiske formåen, er de rigtige. Om de også er tilstrækkelige på både kort og langt sigt, må vi løbende forholde os spørgende og kritisk til!
Venlig hilsen
Jens Christian L. SandbjergKassererHovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark
Jens Christian er uddannet cand.scient.pol. og arbejder som fuldmægtig i en personale- og organisationsenhed i Aarhus Kommune.
Svar fra Jens Christian L. Sandbjerg
Hvad skal KFUM og KFUK leve af i fremtiden?Deltag i debatten på facebook.com/markantweb
I KFUM og KFUK er Jens Christian kasserer i Hovedbestyrelsen og færdes til daglig i en familieklub i Aarhus.
For to år siden var KFUM og KFUK i stor økonomisk krise, en
situation som kan opstå igen. Er det ikke for usikkert at satse
på, at vores virksomheder kan skabe overskud, og hvis ikke
vores virksomheder og DUF kan give tilskud længere, hvad skal
så sikre en bæredygtig økonomi for KFUM og KFUK?
Vi ser frem til at læse dit svarMarie Munk Povlsen, Markant-redaktionen
I alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse.
Hovedbestyrelsen svarer
Spørgsmål
23
Landsstævnet for voksne 2012 forløb i weekenden 21.-22. januar med 588 deltagere. Tak til deltagere og frivillige, der gjorde dagene mulige.
Foto Gorm Skat Petersen
Landsstævne for voksne
24
KlummeAf Stig Fog
Er moderne fundraising fagre nye verden eller bare ny vin på gamle flasker?De er der alle vegne. På Facebook, på nettet, i mobilen og på tv. Hverdagen er fyldt med gode formål og smarte indsamlingsgadgets – men er virkeligheden ikke, at teknologien bare er en ny måde at komme i kontakt med giverne, og at forudsætningen for en god indsamling er den samme, som den altid har været. Et godt formål, der åbner hjerter og pengepung?
Indledningsvist er det måske relevant at spørge, hvorfor tror du, mennesker giver penge til en god sag? Tænk dig om i ti sekunder og så læs svaret nederst på siden.
På trods af, at vi lever i en oplyst tidsalder med mængder af viden, så får denne viden os ikke nødvendigvis til at reagere. Vores viden om, at 800 millioner mennesker sulter hver dag, får desværre ikke danskerne til at stå i kø for at aflevere deres spareskillinger.
Indsamling af penge er derfor ikke kommunika-tion til ”hjernen”, men kommunikation til ”hjer-tet”. Vi handler på baggrund af vores følelser, ikke på baggrund af vores viden.
Lige så lidt handler fundraising om smarte indsamlingsgadgets på internettet, på sms eller på din Ipad.
Fundraising handler naturligvis om at samle penge ind på en nem måde, men det handler først og fremmest om troværdig kommunika-tion. Den professionelle organisation er både ansvarlig overfor dem, der støtter den og for den, der modtager hjælpen. Det er derfor helt afgørende, at organisationens indsamlingsak-tiviteter går hånd i hånd med organisationens
formål. Fundraiserne skal fortælle omverdenen om organisationens gode arbejde og opmun-tre folk til at støtte formålet. Den dygtige fundraiser er i stand til at overbevise menne-sker om, at deres gaver vil sætte organisatio-nen i stand til at gøre en endnu større forskel, og giveren bliver en positiv del af noget, der er langt større, end den enkelte kan magte at udrette alene.
Indsamlingsarbejde eller fundraising handler om at være med til at gøre en forskel. Det betyder, at selve indstillingen til indsamlings-arbejdet går forud for valg af metode. Alle dvs. bestyrelse, medarbejdere, fundraisere, frivillige m.fl. skal brænde for sagen. Hvis ikke organi-sationen selv brænder, hvordan skal den så få sat andre i brand for den gode sag? Hvis vi ikke selv giver, hvordan skal vi så få andre til at give?
Inden du læser videre, vil vi igen opfordre dig til at lave en lille øvelse selv eller måske med din bestyrelse, dine medarbejdere eller hvad der nu er muligt. Få fat i en æske tændstikker. Stryg en tændstik og INDEN tændstikken brænder ned, så formuler højt:
Hvorfor skal jeg støtte din organisation? Hvis ikke du eller andre kan besvare det spørgs-mål, så lad være med at læse videre, før det spørgsmål er tindrende klart besvaret. Det er forudsætningen for, at I kan overbevise andre om det indlysende i, at de skal støtte netop Jer.Så inden I kaster jer ud i de smarte gadgets og fine metoder, så få lige det på plads!
P.S. Den vigtigste årsag til, at nogen støtter en god sag, er at de er blevet spurgt om at gøre det.
Hvorfor skal jeg støtte din
organisation? Hvis ikke du eller andre kan besvare det spørgsmål, så lad være med at læse videre, før det spørgsmål er tindrende klart besvaret.
Stig Fog driver rådgivnings- og konsulentvirksomheden ”Stig Fog Fundraising & Kommunikation”, og har tidligere arbejdet som indsamlings- og kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp. Stig har desuden været formand for ISOBRO, som er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, og så har han stor erfaring med foreningslivet gennem sit virke i FDF, hvor han er aktiv leder oglandslejrchef for FDFs landslejr 2011. Læs mere på www.stigfog.dk
25
26
Kaj Hupfeldt Nielsen
Oluf Vingborg
Foto Mette Nielsen
Siden 1968 har Aalborghus Y s Men s Club drevet en velbesøgt mi-nigolfbane i det vestlige Aalborg. Præsidenten for klubben hedder Kaj, og han har efterhånden været engageret i arbejdet gennem mere end 25 år.
"Det er en fornøjelse at være her. Folk er i godt humør, og man går rundt med en følelse af at gøre nogen glade. Når her er travlt, har man det rigtig godt. Man får snakket med mange – og så går pengene jo til et godt formål."
Foto Thomas Godsk Nielsen
Han har været kasserer og vicevært hos KFUM og KFUK i Roskilde så længe de fleste medlem-mer husker. Her kæmper Oluf Vingborg for at skaffe midler til foreningen – penge, som skal bruges til arbejdet med børn og unge. Det for-tæller Anne Klemmed Meldgaard, der er frivillig hos KFUM og KFUK I Roskilde:
"Til hver generalforsamling får vi "skæld ud" for at vi ikke bruger nok penge på vores aktivite-ter. Det er skønt at have sådan en kasserer. Vi er meget stolte af hans arbejde."
27
Simon Sandfeld Nielsen
Foto Gorm Olesen
Hvert år i december måned sælger KFUM og KFUK på Frede-riksbjerg juletræer foran den lokale sognekirke. Simon er frivillig i juletræsudvalget (for andet år) med ansvar for den vigtige vagtplanlægning.
"Det er jo december og alle kan godt være lidt pressede med eksaminer og julegaver og den slags, men i år har folk virkelig været gode og jeg slap for at sende for mange rykkere ud. Og de lokale Y’s Men er en meget stor hjælp. Det er lækkert med nogle garvede herrer."
Loa Mortensen er gade- og ungdomspræst i Aalborg. Her møder hun unge til samtaler om alt mellem himmel og jord. Se mere på www.gadepraestaalborg.dk.
HVAD BETYDER DET, AT JEG SKAL GIVE
ALT?!
Redigeret af Henrik Videbæk
28
En rig ung mand spørger Jesus: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv? Og Jesus svarer: Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig! (Mat-thæusevangeliet 19,21)
Den unge rige mand vil gerne have en tjekliste.Han vil gerne vide, præcis hvad han skal gøre, for at han har sit på det tørre.
Hvor meget skal han give, før det er ok?
Men sådan et tal giver Jesus ham ikke. Så let slipper han ikke. For Jesus forlanger noget nær det umulige – nemlig ALT!
Det virker temmelig radikalt på os i dag – og det gjorde det så sandelig også dengang.
Vi har hørt, at vi skal være gode ved hinanden. Vi opfordres tit til at støtte dem, der har behov for hjælp. Især i juletiden er der mange, der gerne vil, at vi deler ud af et overskud og deler med dem, der ikke har så meget.
Men skal vi give ALT? Er det virkelig det, Jesus mener?
Når vi skal bedømme, om vi er gode nok, giver nok og så videre, så tænker vi ofte i
præstationer. For det er immervæk meget nemmere at vurderer sig selv og andre på ydre handlinger og præstationer! På det der kan måles og vejes. Og materielle ting kan måles og vejes.
Men hvornår har du gjort nok? Kan du handle dig til din egen frelse?
Når Jesus siger, at vi skal give alt, så siger han i virkeligheden, at det slet ikke er op til dig selv at bedømme, hvornår du har gjort nok! Du kan ikke selv gøre nok, så du sikrer dig din egen frelse!
Han siger det for at understrege, at uanset hvor meget du giver, hvor mange regler du overhol-der og så videre, så er du IKKE herre over din egen frelse! Han siger: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. Og ved at gøre kravet umuligt at indfri, så fortæller Jesus os, at det handler om noget helt andet end en snak om penge og materielle værdier! Det handler ikke om konkrete regler for præcis hvor meget, det er velset at give.
Den rige unge mand overholder de 10 bud – men er det nok, at han overholder reglerne?
Buddet er vel simpelthen, at vi skal se hinanden – ikke følge regler! Vi har hele tiden selv et
ansvar for at dømme vores handlinger. Det ville være så nemt og rart bare at have en tjekliste – men det har vi ikke. Nej vi er nødt til hele tiden at tænke med og vurdere, hvad der er rigtigt i den konkrete situation. Jeg tror, at Jesus gerne vil have os til at forstå, at der ikke er noget endegyldig facitliste. Dom-men over vores liv og gerninger er ikke vores, men Guds. Derfor kan vi kun prøve at gøre så meget, som vi nu engang kan.
Gud er større, end vi lige kan rumme og forstå. Han holder af os, som dem vi er – ikke for vores præstationer, status og andre ydre parametre. Han synes, at vi alle hver især er værdifulde – og vi skal se på hinanden med det blik, der ser noget værdifuldt i hver og én af os.
Guds kærlighed til os sender os ud for at gøre hans gerning her på jord – og sagt i lidt mindre præsteagtigt sprog: Når vi er elsket, så har vi kærlighed at dele ud af! For den kærlighed gør, at vi altid vil stræbe efter at gøre det gode.
Når vi er mødt og set med kærlighed, så må vi også prøve at møde og se hinanden med kærlighed. Guds kærlige og milde blik på os kan give os mod og styrke til at række ud mod ham og mod hinanden. Vi har fået en kærlighedens gave for intet, og den må vi dele med hinanden.
At kristendommen indebærer sympati med de svageste er velkendt. I forlængelse heraf er tanken om "at give" naturlig – det lyder egenglig helt fair. Problemet er bare, at Jesu udsagn er vildt radikale. Han siger flere gange "sælg alt hvad du ejer og giv..!". Men hvordan i alverden skal man forholde sig til det? Det kan man jo ikke – eller kan man? Eller hvordan skal man forstå budskabet? Gade- og ungdomspræst Loa Mortensen giver her sit bud på, hvad det betyder at skulle give alt?
Men hvornår har du gjort nok?
Kan du handle dig til din egen frelse?
29
HVAD NU HVIS...?
Af Lea Vad Brændgaard og Helle W. Elmholdt
I første omgang valgte man at skære ned på alle budgetposter. Nogle år senere, i 2015, blev tilskuddet fra DUF (tipsmidlerne) afskaffet. Dette tilskud udgjorde dengang halvdelen af organisationens indtægter, og derfor var det nødvendigt at tænke nyt og stort, hvis det øko-nomiske grundlag skulle sikres i fremtiden.
Matador Udvalget nedsættesHovedbestyrelsen nedsatte et udvalg bestå-ende af virksomhedsledere, økonomer og innovative iværksættere. Udvalget blev i starten omtalt som Matador Udvalget, og kælenavnet har hængt ved lige siden.
Udvalget fungerede i starten som en tænketank, der beskæftigede sig med, hvad organisationen skulle leve af i fremtiden. Efterhånden som idéerne blev præsenteret, udviklede arbejdet sig dog, og KFUM og KFUK oprettede en selvejende institution, der i dag har fire fuldtidsansatte, som arbejder sammen med udvalget.
Investering og hjælp til iværksættereGennem de seneste 10 år har den selvejende institution drevet investeringsvirksomhed og kan hvert år kanalisere et betragteligt overskud videre til Landsbevægelsen og til KFUM og KFUKs iværksætterfond. Derudover har Mata-dorudvalget hjulpet flere lokalforeninger med at starte succesfulde virksomheder.
Virksomheder styrker foreninger og lokalsamfundDe fleste virksomheder har sikret, at lokal-foreningerne har kunnet opretholde deres aktivitetsniveau, og derudover har det givet foreningsarbejdet en helt ny dimension, der har styrket de lokale fællesskaber.
Også lokalsamfundene nyder godt af de nye til-tag. Således har KFUM og KFUKs virksomheder flere steder bidraget til at skabe arbejdspladser for de mange, der mistede deres job som følge af finanskrisen.
Værdibaserede virksomhederDen økonomiske krise skubbede til danskernes
værdier, og efterspørgslen blev større på netop de værdier, som KFUM og KFUK kan tilbyde; fællesskab, nærhed og næstekærlighed.
Fælles for de mange KFUM og KFUK virk-somheder er derfor også et fokus på værdier. Vores virksomheder skal bære tydeligt præg af organisationens fælles værdier, og dette er en af grundene til, at virksomhederne har formået at skille sig ud og være bæredygtige på det kommercielle marked.
Med fokus på værdier er vores mange virksom-heder desuden med til at brande organisatio-nen udadtil, og det har været en stor gevinst for vores kerneaktiviteter i lokalforeningerne. Der-for skal der fra landsbevægelsens side lyde en
stor tak til de mange mennesker, der på den ene eller den anden måde har investeret i KFUM og KFUKs fremtid.
10 års jubilæum:
Matador Udvalget sikrer fortsat det økonomiske grundlag for KFUM og KFUK
JANUAR 2026:
Tilbage i 2008 pressede en økonomiske krise på i samfundet, og heller ikke KFUM og KFUK undgik at mærke konsekvenserne. Organisationens forretninger, Unitas rejser og Unitas forlag, var pressede, og det påvirkede bundlinjen i KFUM og KFUK.
KURSUSCENTERDET DAGLIGE
BRØD
30
Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke eksperiment, som du vil
kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt,
udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…
HVAD NUHVIS...?
Kursuscenter VejleKursuscenter Vejle udbyder en bred vifte af kurser i værdibaseret ledelse, og det vi i KFUM og KFUK er eksperter i – børn og unge. Kurserne henvender sig både til virksomheder og NGOer.
Derudover lejer en række større virksomheder sig ind for at afholde egne kurser, og hvert år benytter lands-bevægelsen kursuscentret til weekend- og ugekurser for organisationens frivillige.
Kursuscentret emmer altid af liv, og de mange fællesarealer lægger op til, at organisationer og virksomheder kan netværke, skabe relationer og derigennem lære af hinanden. Som kursist får man altså også mulighed for uformel læring i mødet med andre. Eksempelvis spiser alle kursister sam-men ved blandede borde i restaurenten.
Beliggenhed: Vejle
Foreningstilknytning: KFUM og KFUK i Distrikt Trekanten
Årligt overskud: 5 millioner kr.
Ansatte: 10 fuldtidsansat-te og 15 deltidsansatte
Fitness Krop og sjælVores fem fitnesscen-tre tilbyder træning for både krop og sjæl. Både styrkerum og maskiner er dekoreret med citater, spørgsmål og tanker om tro og eksistens, så der læg-ges op til samtale, mens man sveder sammen.
Alle medlemmer fordeles tilfældigt i træningsgrup-per, der mødes fast en gang om ugen med en ansat instruktør. Dette styrker den enkeltes moti-vation, og der bliver knyttet nye venskaber på kryds og tværs.
Beliggenhed: København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg
Foreningstilknytning: Landsbevægelsen i samarbejde med lokalforeningerne
Årligt overskud: 7 millioner tilsammen
Ansatte: 100
Det daglige brødDet Daglige Brød er en frokostordning, hvor maden laves med omtanke. Der bruges kun økologiske produkter, og den frisklavede mad bringes hver dag ud til institutioner og lokale firmaer, hvor frokosten nydes i fælles-skab. Hver tirsdag følger der et debatoplæg med frokosten, og dette sætter altid gang i snakken over frokostbordet. Det Daglige Brød formidler også kontakt til oplægs-holdere, sådan at firmaerne kan supplere frokosten med input udefra.
Det Daglige Brød ansætter primært unge, der holder sabbatår mellem deres ungdoms-uddannelse og deres videre studier. De unge kan bo i det tilknyttede kollektiv, mens de tjener penge til rejser, højskoleophold og lignende.
Beliggenhed: Herning
Foreningstilknytning: KFUM og KFUK i Herning
Årligt overskud: 1 million kr.
Ansatte: 4 fastansatte og 10 ungdomsmedarbejdere
Retræte Hotellet På Retræte Hotellet, der lig-ger i naturskønne omgivel-ser på Mors, har du mulig-hed for at trække dig tilbage fra hverdagens stress og jag. Hver uge arrangeres der pilgrimsvandring ad forskellige kystruter på øen. I en række stillerum, fulde af stearinlys, er der plads til stilhed, tro og tanker, og hver dag afsluttes med fælles andagt. To præster er desuden ansat på stedet, og de giver sig hver dag tid til dybe samtaler om liv og tro.
Beliggenhed: Mors
Foreningstilknytning: KFUM og KFUK i Distrikt Thy-Mors
Årligt overskud: 3 millioner kr.
Ansatte: 20
KROP OG SJÆLFITNESS
RETRÆTE HOTEL
Få hjælp fra Matador udvalget:Du og din forening kan få rådgivning omkring udvikling af forretningskoncep-ter. Hvis I kan opstille sunde koncepter, er det desuden muligt at modtage iværksætterstøtte.
31
Læs udførligt program og bestil påwww.unitasrejser.dk
Tlf. 87 231 240
Rejs med Unitas Rejser på højskole og videre ud i verden! Unitas Rejser tilbyder i samarbejde med tre af landets førende højskoler en unik mulighed for højskoleophold og tilhørende rejse i samme pakke.
Rødding Højskole Uganda 9. – 24. september 2012 • Højskole og rejse med rejseleder og højskolevært Bent NicolajsenPris kr. 25.445,-
“Afrikas perle”Kom tæt på et spændende land i Afrika på rejse med dansk rejseleder. Først 4 dages indholdsrigt forberedel seskursus på Rødding Højskole med førende eksperter på forhold i Afrika og Uganda. Perioden er højskole&rejse.
Silkeborg HøjskoleUSA Højskoleophold 10. - 16. juni • rejse 17. - 27. juni • Rejseleder Ole RabbekGhana Højskoleophold 10. - 16. juni • rejse 17. - 27. juni • Rejseleder Shani MahamaIsrael/Palæstina Højskoleophold 10. - 16. juni • rejse 18. - 27. juni • Rejseledere Leif Vestergaard og Uffe Gjerding
“En verden på tværs – af religion, kultur og politik” En helt særlig chance for et unikt indblik i centrale problemstillinger fra verdens brændpunkter. Først en udfordrende uge på Silkeborg Højskole med debat, foredrag, workshops, film og billeder med indtryk og viden om politiske, religiøse og kulturelle forhold i USA, Palæstina og Ghana, og herefter en rejse til ét af de tre rejsemål. Perioden er højskole&rejse.
Rønde HøjskoleEgypten Højskole uge 33* (kr. 3.500,-) • rejse 22. - 29. oktober (kr. 7.795,-) • Rejseleder Per RamsdalTunesien Højskole uge 33* (kr. 3.500,-) • rejse 23. - 30. oktober (kr. 10.995,-) • Rejseleder Frede Hansen* Højskoleopholdet bestilles på Rønde Højskole (www.rhe.dk). Rejsen bestilles hos Unitas Rejser (www.unitasrejser.dk)
“Det arabiske forår”Du får mulighed for en indgående indføring i Mellemøstens historie, kultur, politiske forhold og religion formidlet af eksperter, og som noget ganske særligt: muligheden for en rejse til enten Tunesien eller Ægypten, hvor du personligt kan opleve forandringens vinde.
Ved Dannelseforstaaer jeg den
udviklede Evne til atvære opmærksom
M.A.Goldschmidt1865
Højskole&rejse
Sommersted Efterskole bliver fra 2012/13 til:
Fodbold, Håndbold, Rytmisk Gymnastik og Dans
Se mere på sportsefterskolen.com
SportSefterSkolen SommERStED
SES-Faze-125x190.indd 1 03-10-2011 23:23:25
Volontør i IndienTag IND I EN anden verden og bliv volontør for KFUM og KFUK
i Indien i efteråret 2012. Du får en måned på Løgumkloster Højskole og derefter min. 3 måneder som volontør i Madurai.
Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/indien og kom til infoaften den 22. marts kl. 18 på Nørre Allé i Århus.
i
Navne
TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til [email protected]
Kirsten Vindum takker af
Kirsten Vindum har fået nyt arbejde efter en stor indsats i fire år som foreningsudvikler i KFUM og KFUK i Herning. Kirsten skal fremover være sognemedhjælper i Lemvig kirke, og hun hiver i samme forbindelse teltpælene op for at bosætte sig i Nr. Nissum, efter 28 år i Herning.
Vagtskifte for Unge VoksneNiels Vesterbæk stopper som konsulent på Unge Voksne-området i forbindelse med et længere praktikophold i Tanzania som led i sin ud-dannelse. Niels bliver erstattes af Morten Ahle, der ansættes som studentermedhjælper i stillingen. Held og lykke fremover til Niels – og god arbejdslyst til Morten!
Ny direktør for Unitas RejserEfter mere end 26 år som direktør for Unitas Rejser har Knud Erik Bjerre over-draget ansvaret til Morten Lysdal Damgaard. Morten er cand.merc.aud. fra Han-delshøjskolen i Aarhus og begyndte som økonomi- og personalechef hos Unitas Rejser den 1. juni 2010. Unitas Rejser er grundlagt af KFUM og KFUK i Danmark i 1948 og beskæftiger i dag 17 medarbejdere. Bureauet har gennem årene specialiseret sig i grupperejser til foreninger, skoler og sogne.
Peter Vittrup stopper i redaktionen
Redaktionsmedlem Peter Vittrup forlader redaktionen på Markant efter en enorm indsats omkring især relanceringen af bladet fra horY-sont til Markant. Peter har især bidraget med sin skarpe sans for layout og billeder og med sit blik for tendenser inden for bladproduktion. Redaktionen takker Peter for hans indsats og ønsker held og lykke fremover!
Har du lyst til at blive en del af Markants redaktion? Se opslaget på side 3.
Lokale kræfter tilbage fra barselAnne Luise S. B. Petersen, koordinator i KFUM og KFUK Aalborg, og Sophie Jørgensen, konsu-lent i KFUM og KFUK Helsingør, er tilbage efter endt barsel. Velkommen tilbage til begge! Se medarbejderoversigten over lokalt ansatte på www.kfum-kfuk.dk/lokalt-ansatte.
Ny kommunika-tionsansvarlig på festivalen tidligere kendt som Ung UgeJacob Holm er ny mand i PR- og kommunika-tionsstolen for festivalen, der hidtil har været kendt som Ung Uge. Jacob har allerede haft travlt med at sammensætte et kommunikationsudvalg og holde det første møde. Der-udover skal Jacob og gode folk omkring ham jonglere med festivalens hjemme-side, logo og PR til blandt andet efterskolerne.
Nye navne i Internationalt UdvalgMerete Juel Povlsen er ny formand for Interna-tionalt Udvalg. IU’s underudvalg har også fået nye formænd i form af: Lea Vad Brændgaard, IND I EN anden verden og Maria Schmidt, Palæstinanetværket.
KFUM og KFUKer valgt som formand for DUFDUF - Dansk Ungdoms Fæl-lesråd - har valgt 30-årige Signe Bo som ny formand. Hun kommer til at repræsentere 70 børne- og ungdomsorganisationer med 600.000 medlem-mer. Signe Bo er medlem af Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark og indtil for nylig næstformand. Valget har givet meget presse-omtale, blandt andet i Politiken, der bragte en stor portrætartikel den 9. december 2011.
Ny næstformand i KFUM og KFUKs HovedbestyrelseHovedbestyrelsen valgte i november måned ny næstformand, i forbindelse med at Signe Bo stillede op som formand for DUF. Det blev Natashia Peterson, som allerede sidder i Hoved-bestyrelsen. Natashia er 31 år, fysioterapeut og bor i Taulov. Hun var formand for Børneudvalget fra 2004 til 2009.
34
Kalenderen9. februar 2011 - 27. marts 2012
Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.
NATIONALE ARRANGEMENTER
24.-26. februarKursus for Teensommerlejrledere v. HerningEt kursus, der retter sig mod nuværende ledere og alle, der drømmer om at være leder. En weekend med fokus på inspiration, nytænkning, PR, hygge og sammenhold.
2.-4. martsTraining the Trainers (lederkursus) SilkeborgFor alle som vil arbejde med egne personlige egenskaber, styrker og udviklingspoten-tialer – som menneske, som leder og som teamplayer.
10. martsLandsstævne for kvinder 2012 HjørringEn gren af KFUM og KFUKs voksenarbejde er kvindeligt voksenarbejde. Temaet for årets landsstævne er livskvalitet.
23.-25. marts TeenEvenT Rønde efterskoleUnder overskriften “Code of your life” afholdes TeenEvenT igen for de 13-19 årige. Se mere på www.kfum-kfuk.dk/teenevent.
LOKALE ARRANGEMENTER
4. februarOplev Mellemøsten på en dagRoskildeKFUM og KFUK Roskilde inviterer til en dag, hvor blandt andet Anders Singh og Henrik Goldschmidt fra Middle East Peace Orchestra giver koncert. Arrangementet vil være stærkt krydret og inspireret af Mellemøsten. Læs mere på www.roskilde.kfum-kfuk.dk.
3. martsHar kristendommen en fremtid?Løgumkloster HøjskoleJann Sjursen, generalsekretær i Caritas Dan-mark og tidligere folketingsmedlem, holder foredrag over emnet ”Har kristendommen en fremtid?”
7. martsGlæden ved at se dit medmenneskeAgerskov MissionshusLeder af Café Parasollen i Haderslev, Lene M. Pedersen, fortæller om udfordringer i vores og kirkens diakonale arbejde og om mødet med udsatte mennesker.
7. martsInden for mureneBedsted MissionshusI foredraget "Inden for murene" vil Dorte Ørtved, fængselspræst i Statsfængslet ved Sdr. Omme gennem de sidste 25 år, fortælle om livet i et åbent fængsel, og om hvilken rolle kirken og præsten spiller i fængslets og de indsattes liv.
EKSTERNE ARRANGEMENTER
23. februarDen gode fortællingRandersHøjskoleaften ved Flemming Kloster Poul-sen. Det handler om fortælling i dagens Danmark – i familieliv, skolens livsoplysning og kirkens forkyndelse. Med baggrund i sin bog "Kunsten at fortælle" giver foredrags-holderen en række eksempler på mundtlig fortælling. Foregår på Enghøj Sognegård, kl. 19.30. Entré: 50 kr. inkl. kaffe med brød.
23. martsFyraftensmøde i DUF: Evaluering der peger fremadAarhusFå nye perspektiver på, hvordan I kan lave evalueringer, der er fremadrettede og kan være med til at gøre en forskel. Se mere på www.duf.dk.
23.-25. martsStævne for studerende i Danmarks Kristelige GymnasiastbevægelseKøbenhavnHold øje med Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelses hjemmeside på www.dkg.dk.
Deltag i debatmøder om KFUM og KFUKs fremtid
Hovedbestyrelsen barsler med et oplæg til efterårets Landsmøde om KFUM og KFUKs fremtid og inviterer derfor alle til debatmøder i marts måned. Kom og stil spørgsmål, giv din mening til kende og vær med til at påvirke oplægget.
Møderne afholdes kl.19.30 - 22.00 følgende steder: 1/3 på Borremose Efterskole 6/3 i Roskilde 8/3 i Ikast 15/3 i Haderslev 27/3 i Aarhus Tjek www.kfum-kfuk.dk/kalender for nærmere info.
35
Afs
en
de
r: K
FUM
og
KFUK
i D
anm
ark
· Val
by L
angg
ade
19 ·
2500
Val
by
ID-nr. 46678SMP
Sig det med masker!Kender du en skjult helt, der fortjener en tak? Så lav en heltemaske med en lille hilsen.
Kære
Hel
t – Tusi
nd t
ak
for
det
s
tore
arb
ejde d
u gør for vores foren
ing. D
et er insp
irerende a
t se hvordan du form
år at…..Du ska
l vide, a
t vi sætter stor pris på dig
og d
it
arb
ejde!
Kæ
rlig
hil
sen
Mig