# 3SEPT2014

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge. 22

45-2

346

FRI?Uendelig

TIMERS FRITID har den gennemsnitlige dansker pr. dag, når job, børneomsorg og huslige pligter samt nattesøvn er trukket fra. Dermed har danskernes ligeså meget fri som for 45 år siden. 8

Markant nr. 3Årgang 4 · september 2014Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

UdgiverKFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Abonnement200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

AnnoncerKontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk

DeadlineFor materiale til Markant nr. 4/2014 er 6. okt. 2014

LayoutRikke Ploughgaard Schmidtrs@kfum-kfuk.dk

TrykKailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag: 4.500

ForsidebilledeAnita Wilhelmoneissimple.tumblr.com

KFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 19 2500 ValbyTlf.: 3614 1533Mail: national@kfum-kfuk.dkGiro: 3 00 73 32

Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 - 16.00. Fredag 10.00 - 15.00

GeneralsekretærJørgen Kvistjk@kfum-kfuk.dk

AdministrationschefChristian Mortensencm@kfum-kfuk.dk

FormandBjarke Buhlbb@kfum-kfuk.dk

Mød redaktionen

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant2

Henrik Birkbakhenrikbl@hotmail.com Den ultimative frihed er, når jeg har ski på støvlerne og sne under bindingerne. Der er intet så ubekymret og afstressende som at banke ned ad pisterne med gode venner, rugbrødsmadder i rygsækken og en Snickers i lommen. Skiløb er es-sensen af at leve i nuet - du skal kun bekymre dig om at holde skiene parallelle, mens tyngdekraften gør resten af arbejdet. Dét er frihed!

Jesper Hejlskov Thomsenjesperthomsen@hotmail.com Som studerende er et af de tidspunkter, hvor jeg føler mig mest fri, når jeg lige har været til eksamen, og det er gået godt. Så er det slut med at være nervøs, forberede sig og hele tiden tænke frem mod eksamen. Så er jeg fri og kan gøre lige, hvad jeg har lyst. I hvert fald indtil næste eksamen igen dukker op i horisonten. Men følelsen af frihed lige efter eksamen er noget helt særligt.

Julie Fischer-Nielsenjuliefischer@hotmail.dk Jeg bor i indre by i Kø-benhavn, og derfor er der stress på. Så min frihedsfø-lelse er på sit højeste, når jeg tager hjem til mine forældre eller tager til Jyl-land med min kæreste. Jeg elsker at bo i København, det er en dejlig by. Men når jeg bor, hvor jeg bor, så begynder omgivelserne at stresse mig mere og mere, og så er det rart at komme lidt væk og så hjem igen.

Kathrine Raabjerg Kjærsgaardkathrinerk@hotmail.com Jeg får følelsen af frihed, når jeg er i naturen. Om det er på cykel gennem den store skov med træerne høje, duften af skovbund og sin helt egen stilhed. På gåben ud over markerne i det flade Midtjylland eller siddende på store sten med blikket rettet mod havet, som bare forsæt-ter med at være hav, lige meget hvor længe man kigger på det. Det får mig til i et øjeblik at glemme alt det, jeg skulle huske, og jeg føler mig helt fri.

Hvornår føler du dig mest fri?

Mie Sirichmarkant.sekr@kfum-kfuk.dk Jeg føler mig mest fri, når jeg er sammen med men-nesker, som, jeg føler, jeg kan være mig selv omkring. Det er både gamle venner, som har kendt mig altid, og jeg derfor ikke kan skjule noget overfor, og det er nye bekendtskaber, hvor man nogle gange instinktivt føler, at man kan slappe af. Det er fantastisk befriende at være i et selskab, hvor det er okay at sige, at man har det ad helvedes til, hvis det er sandheden. Sandhe-den er befriende.

Henrik B. Videbækhenrikv2001@yahoo.dk ”Troen er ikke en klippe” eller ”Himmelhunden”? Det er faktisk lige meget, for det væsentlige er, at det at synge sammen med andre rummer en utrolig frihed. Det er simpelthen svært at tænke, når man synger – udover på de ofte lidt udfordrende toner. Straks efter friheden følger fælles-skabsfølelsen trop, og har du først lært af holde af den kombination, tror jeg, du skal lede umanerligt længe for at finde en vej tilbage …

Lea Vad Brændgaardleavad90@gmail.com Ytringsfrihed, bevægelses-frihed, forsamlingsfrihed, fri for sult, fri for bomber og krig, fri til at uddanne mig. I Danmark har vi så mange friheder at sætte pris på. Friheder som jeg ofte først bemærker, når jeg hører om konflikt og krig i Israel og Palæstina eller om 200 unge skolepiger, som tages til fange i Nigeria. Jeg håber, at de en dag kom-mer til at opleve den frihed, som jeg ofte glemmer at værdsætte.

Johanne Nørtoft Thomsenjohannenoertoft@hotmail.com Jeg føler mig allermest fri, når jeg hopper i vandet og svømmer en tur. Følelsen af vægtløshed og genta-gelsen af svømmebevæ-gelserne gør, at jeg slapper helt af og ikke tænker på andet end at svømme. Dét, at tømme hovedet, er sand frihed for mig, og det giver samtidig ny energi til at fylde hovedet endnu engang bagefter.

Noter

Global Week - når verden bliver mindre

Af Kristine Strunge

Norges KFUK-KFUM har en søsterorganisation, der hedder KFUK-KFUM Global, som står for alt det inter-nationale i KFUK-KFUM i Norge. Det er derfor KFUK-KFUM Global, der hvert år afholder lederkurset Global Week for medlemmer af YMCA og YWCA over hele verden -i år fra d. 19.-25. juni. Kurset varer i fem dage, og i år var temaet Youth action for global justice and peace. Programmet lød på alt fra Nobels fredsmuseum i Oslo, foredrag om Israel/Palæstina-konflikten og tips til, hvordan man starter kampagner, som engagerer folk som fx den norske Stop Poverty-kampagne.

Jeg har selv været en tur i Norge til begge arrangementer og har fået en kæmpe oplevelse med 40 deltagere fra 14 forskellige lande i hele verden. Det var en opfordring til at tage afsted, der gjorde at jeg tog springet afsted. Jeg har nu fået følelsen af, at verden lige pludselig ikke er så stor, og at der ikke er stor forskel på unge engagerede mennesker i Tanzania, Sri Lanka og Dan-mark. Det er en fantastisk følelse, og jeg har aldrig været mere motiveret for at deltage i det internationale arbejde i KFUM og KFUK. Jeg håber, at flere danskere vil tage turen til Norge næste år og møde resten af verden i YMCA og YWCA.

Frivillige på sommerlejr i Ukraine

Nina Frøjk, Jørgen Birkmose Kyndesen, Sara Hove, Jacob Ribberholt og Susanne Sørensen prøvede i juli måned lederkræfterne af i ganske uvante omgivelser. Sam-men med KFUM & KFUKs partnere i projektet local2local, deltog Aarhus-medlemmerne i Volyn YMCA's Summercamp for børn i alderen 8-17 år.

Alt imens nyhederne herhjemme kunne berette om nye uroligheder i landet og ikke mindst flykatastrofen ved den russisk-ukrainske grænse, samledes lederne sam-men med de 6o deltagende børn omkring temaet "You're not alone". Campen blev en stor ople-velse for de 5 danske ledere, der bidrog med Kims leg, høvdingebold og en række andre aktiviteter samt var en del samtalegrupper i små 'familier', når det blev aftentid. Og noget tyder på, at de godt kunne finde på at være med igen. Her fortæller Nina om hendes afsked med campen:

"... Til trods for en tårevædet afsked lå vores ophold på campen badet i det skøn-neste solskin, både fysisk og i vores hjerter, og vi er alle taknemmelige for at have været med til at skabe en sjov camp for nogle skønne

børn i et land præget af urolighed."

Du kan læse mere om turen og de mange oplevelser på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder/article/camp-i-sol-og-skygge

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

3

Noter

Giv en Olfert til LandsmødetHvem, synes du, fortjener Olfertprisen til efter-årets Landsmø-de? Det er anden gang, prisen uddeles, og du kan nominere foreninger, grupper el-ler enkelt-personer i kategorierne Frivilligprisen, Gud i spil-prisen, Bedste PR-indsats og Bedste aktivitet. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm14.

KFUM og KFUK i Esbjerg modtager EU-pengeEU-pengene til Esbjerg kommer fra Erasmus+ puljen, der kan søges, hvis man udveksler grupper af unge mellem to EU-lande.

Fra den har KFUM og KFUK i Esbjerg netop modtaget 22.439 euro (ca. 168.000 kr.)

til to lejre i skoleåret 14/15, én i efteråret i Danmark og én i påsken i Holland. Begge lejre er for danske teenagere, primært fra Esbjerg, og hollandske teenagere fra Haag, hvor KFUM og KFUK i Esbjergs samar-bejdsforening YMCA Escamp ligger.

KFUM og KFUK i Esbjerg har fået deres samarbejdsforening YMCA Escamp gennem landsbevægelsens pilotprojekt Local2Local, som hjælper lokalforeninger med at få internationale samarbejdsrelationer ude i verden.

Nyt forslag til aktivitetsprofilerPå baggrund af forårets debatmøder, Facebook-debat og høringssvar reviderer Hovedbestyrelsen sit forslag til aktivitetsprofiler for KFUM og KFUK, som skal til afstemning på efterårets landsmøde. Aktivitetsprofilerne skal definere de særlige områder, som KFUM og KFUK skal være kendt for i dag og i fremtiden. Én aktivitetsprofil vil komme til at omhandle lokale aktiviteter, én vil rumme festivaler og lejre, og én vil inde-holde internationale aktiviteter. Kristendommen skal være gennemgående på tværs af aktivitetsprofilerne. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm14.

Y’s Men Skiferie i Norge d. 6.–14. februar 2015:Har du lyst til 8 dages uforlignelig skitur sammen med en hel masse andre i et fint, kristent fællesskab?

Der er mulighed for at stå både alpint og langrend sammen med en masse andre. Der er plads til både familier og enlige, begyndere såvel som øvede. Vi bliver indkvarteret på Højfjeldshotellet, Hermon, hvor der også er badeland.

Turansvarlige: Poul Erik Krogsgaard Madsen, tlf. 75389530/22731130Karin og Jens Ole Overgaard, tlf. 20216560/24423430

Vil du deltage i årets bedste vinterferie, så skal du kigge nærmere på www.hermon-skitur.dk.

4

Noter

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Høringssvar om folkekirkens fremtidige styringKFUM og KFUK afgav i juni måned høringssvar om folkekirkens fremtidige sty-ring. I høringssvaret bakker KFUM og KFUK op om at oprette Folkekirkens Fællesudvalg og anbefaler, at de frie kirkelige børne- og ungdomsorganisationer repræsenteres i fæl-lesudvalget. For folkekirken og organisationerne har brug for hinanden:

En af folkekirkens store udfordringer er det faldende medlemstal. De frie kirkelige børne- og ungdomsorganisationer har god erfaring med at finde former til at gøre kirkens budskab

levende blandt børn og unge, og dermed også deres forældre. Vi glæder os til fortsat at engagere os i dette arbejde i folke-kirkens kontekst, hedder det blandt andet i høringssvaret.

Mad med mere i ThistedKFUM og KFUK har holdt ”Mad med mere” tre gange hen over sommeren i et be-lastet boligområde i Thisted.

Alle – børn, unge, familier, enlige – har været inviteret til at lave mad sammen og spise den bagefter. Undervejs er der blevet leget løs med KFUM og KFUK’s børnetrailer og lyttet til eventyr og andre historier i et medbragt telt. Arrangementerne er foregået i kommunens lokale medborgerhus.

KFUM og KFUK samler nu de mindste til de største

Når KFUM og KFUK for første gang arrangerer Fa-miliefestival, bliver det med fokus på de 2-7 årige. Festivalen foregår den 15.-17. maj 2015.

Med inspirationsord som farver, fortællinger, forkyndelse, se og røre, Ramasjang TV, opleve, klovneri, drop-in-morgenmad, store shows på kort tid, musik, bevægelse, sand-

kasse og meget mere, er festivalarrangørerne i fuld gang med at vælge ud og lave aftaler for at lave det bedste og dejligste program for de mindste. Festivalen får blandt andre besøg af Lola Jensen, kendt som Go’ Morgen Danmarks familierådgiver.

Du kan følge med i opdaterede nyheder om Fami-liefestivalen på www.kfum-kfuk.dk/familiefestival og www.facebook.com/familiefestival.

Superdøgn 2014: Tag stillingSidst i maj gentog KFUM og KFUK den efterhånden veletablerede Unge Voksne-succes, Superdøgn, denne gang på Hestlund Efterskole. 70 deltagere tog stilling til mission og omvendelse, da Mikkel Christoffersen, HB-medlem og teolog, kom med inspi-ration, gode spørgsmål og oplæg til små aktiviteter. Herefter var det tid til eftermiddags-aktiviteter og et ”Tag stilling”-løb, og om aftenen var der festmiddag med standup-komik.

5

Markant besøger

sommerlejr

6

Lejrchefer: ”Det giver os en masse som mennesker og som kristne”

Kasper og Annette fortæller her sam-men om debuten som lejrchefer i KFUM og KFUK:

Hvorfor være lejrchef?Det lyder måske underligt, men en uge med nærmest ingen søvn, hvor man er på hele tiden, og hvor man skal tage stilling til en masse forskellige ting, er faktisk en af de bedste former for ferie, der findes. At være lejrchef på teensommerlejr har været hårdt arbejde, men det har bestemt været det hele værd. Det har været en kæmpe ære at være med til at stå helt i front og skabe rammerne for en lejr, hvor en masse unge mennesker er blevet udfordret personligt og i forhold til deres tro, og hvor alle kunne komme, som de var, og være en del af et større kristent fællesskab.

Distrikt Midtjyllands teensommerlejr 2014 har haft en stærk ledergruppe med både nye og gamle garvede ledere, som har gjort et fantastisk stykke arbejde. Som lejrchef får man en bedre indsigt i, hvor meget energi og arbejde der bliver lagt i de forskellige programpunkter, som er i løbet af lejren. Det er vildt inspirerende at være vidne til, hvor meget energi og glæde der ligger bag alt arbejdet. Desuden er det også virkelig

fantastisk, at man som lejrchef kan være med til at muliggøre nogle af de vilde idéer, som kommer – og modificere de lidt for vilde.

Vi har begge to været med som deltagere på forskellige lejre, da vi var yngre, og det har givet os en masse som mennesker og som kristne. Vi kan selv huske, hvor fedt det var, at der var nogle ledere, som gad bruge en hel uge på os; på at give os en masse fede oplevelser og snakke om det, som vi havde på hjerte. At man får muligheden for at være med til at give en masse unge men-nesker den slags minder og være med til at bestemme, hvordan det kan lade sig gøre, har været rigtig spændende og fedt.

Når vi sidder og ser tilbage på hele forløbet, så er det ingen hemmelighed, at det har væ-ret en lang vej. Der er rigtig mange ting, som man skal have styr på som lejrchef og tage stilling til. Men det har været en spændende vej, hvor vi undervejs er vokset med opgaven og fået nogle kompetencer og erfaring, som vi helt sikkert kan bruge i vores hverdagsliv og arbejde inden for KFUM og KFUK. Vi er beæret over, at der var tiltro til, at vi kunne klare den lange vej, og ser stolte og taknem-meligt tilbage på dette års teensommerlejr.

Af Thomas Godsk Larsen

Hvert år debuterer nye unge som ledere på KFUM og KFUK’s lejre. Vi har mødt to af dem, Kasper og Annette, som var med til at give 138 teenagere en fed lejroplevelse i Hammerum.

Fakta om teensommerlejren

138 deltagere (13-19 år)53 ledere (19+)Sted: Hammerum Hallen (tæt på Herning)Tidspunkt: 5.-12. juli 2014

Kasper Madsen er 23 år, automekaniker til dagligt og aktiv i KFUM og KFUK i Aulum. Annette Lindberg er 24 år, studerer til ergoterapeut i Aarhus og er aktiv i KFUM og KFUK i Gellerup, Aarhus.

7

Lejrchefer: ”Det giver os en masse som mennesker og som kristne”

88

Når FRIHEDENforsvinder

9

For at forstå, hvad frihed er, bliver man nødt til at sætte sig ind i, hvad der sker, når den forsvinder. Derfor er Markant taget på besøg i et lukket fæng-sel. Vi har talt med en langtidsfange og lederen af fængslet, som giver deres syn på, hvad frihed er.

Foto: Jesper Hejlskov Thomsen

10

”Frihed er en stor mangel. Et afsavn. Og noget, der ligger langt ude i fremtiden.”Ordene er René Vesterby Mikkelsens. Han er indsat på den lukkede afdeling i fængslet i Nørre Snede. De næste 12 år skal han være fængslet som en konsekvens af den drabsdom, han mod-tog i november sidste år.Hver morgen bliver døren til hans celle låst op klokken 7.00, og en time efter starter arbejdsda-gen. René Vesterby Mikkelsen er gangmand. Det er ham, der sørger for, at der er rent og pænt på afdelingen. Resten af dagen går med arbejde, gårdtur og lidt sudoku, indtil fængselsbetjenten låser døren igen klokken 21.00.”Det lyder mærkeligt, men jeg føler mig allermest fri, når jeg er låst inde på cellen. Så er der ikke nogen, der forstyrrer én. Man kan gøre lige, hvad man vil på de otte kvadratmeter, man har. Jeg plejer at læse en bog, se en film eller løse su-doku. Det er dér, jeg har min frihed,” siger René Vesterby Mikkelsen. Hjernen i skuffenHan laver sudoku for at undgå at tænke for meget. Lige pludselig er der forsvundet tre-fire timer, hvor tallene i firkanterne er det eneste, han har tænkt på. Det handler om at lukke af for det hele. At brænde tiden af uden at tænke for meget. Det kan ikke nytte noget at tænke på, hvad man ville have brugt sin frihed til, hvis man var på den anden side af murene, forklarer han:”Jeg plejer at sige, at når man ryger ind her, læg-ger man hjernen ud i skuffen. Prøver at tænke så lidt som muligt. Jo mere man tænker, jo hårdere bliver det,” siger han.René Vesterby Mikkelsen har været fængslet tidligere. Da han var omkring 19 år gammel,

”Jeg føler mig mest fri, når jeg er låst inde i cellen”

Midt i Jylland ligger Nørre Snede. Omgivet af frodige, grønne træer sidder nogle af Danmarks hårdeste historier her bag tremmer på den lukkede afdeling. René Vesterby Mikkelsen sidder inde for drab, og friheden har lange udsigter for ham. Markant har mødt ham til en snak om frihed i fængslets faste rammer.

Af Henrik Birkbak

René Vesterby Mikkelsen er en af de 85 fanger i det lukkede fængsel i Nørre Snede. Han er dømt til at sidde 12 år fængsel.

11

blev han dømt for tre væbnede røverier. Efter tre et halvt år i fængsel var det skræmmende for ham at få sin frihed igen. Lige pludselig var alle muligheder åbne, og man kunne gøre lige, hvad der passede én.”Jeg kunne færdes, hvor jeg havde lyst til. Gå i byen, hvor jeg havde lyst til det. Finde kvinder. Være sammen med vennerne igen. Alt. Det var som at få en stor julegave. Lige pludselig kan du det hele, og der er ingen, der holder øje med dig,” siger han. Nægtet udgang til operationMen for cirka et halvt år siden mistede han den frihed igen. Nu er han 45 år gammel og har en søn på to et halvt år. Alexander, hedder han. Det er et stort afsavn for René Vesterby Mikkelsen, at han ikke kan se sin søn, når han har lyst til det. Det er fire måneder siden, sidst de så hinan-den. Som langtidsfange skal der to uniformerede

betjente med, hvis han skal uden for murene.”Sidst, jeg søgte om at komme på udgang, var, da min søn skulle opereres for brok. Men det kunne jeg ikke få lov til. Det var en rigtig dårlig uge. Jeg var meget nervøs. Det er jo aldrig sjovt, når en toårig skal i fuld narkose, så jeg sad og trippede, indtil min ekskæreste ringede. Det tog hårdt på mig,” siger René Vesterby Mikkelsen.Selv når man får lov til at komme ud, er der alli-gevel en psykisk frihed, der er berøvet. Hvis man skal til bryllup, skal der være to ekstra pladser på kirkebænken til to betjente. Det er ubehage-ligt at skulle have dem i lommen, når man skal på udgang, forklarer han. Frihed i faste rammerAf og til kan der dog også være frihed i fængslet. En gang om måneden kommer Røde Kors og spiller banko med de indsatte. Det er månedens

højdepunkt for René Vesterby Mikkelsen. Sidste gang han var til banko, vandt han otte sidegevinster og en hovedgevinst. ”Slik og chokolade,” siger han og smiler.Der er også mulighed for at spille billard, synge kirkekor og bruge motionsrummet. Derudover er der en times gårdtur om dagen – to timer i weekenden, hvis de er heldige. Første gang, han sad fængslet, var på Fyn. Her fik de indført boksning med en instruktør, og det gav ham en frihed at kunne komme ned og træne og afreagere.”Det betød meget for mig dengang, så sad jeg ikke bare og sumpede. Der er helt klart en frihed i at komme ud og røre sig og gøre noget aktivt. Så tænker man ikke på, at man hele tiden er inden for de her fire vægge,” siger han. Frygt for frihedenDen endelige frihed har lange udsigter for René Vesterby Mikkelsen. Først i 2025 kommer han ud på den anden side igen. Det holder ham i gang at tænke på, at han kan komme ud. Men jo tættere man kommer på, jo større bliver frygten også for at komme ud, forklarer han. Lige pludselig er der ikke nogen, der låser døren klokken 21.”Det bliver skræmmende at komme ud. Det er stort derude. Lige pludselig skal man sidde i bussen sammen med 30 andre. Og handle i en propfyldt Bilka – det bliver et chok uden lige. Kan de genkende mig? Ved de, hvem jeg er?”For selvom René Vesterby Mikkelsen prøver, er det svært helt at lægge hjernen i skuffen. Han ser frem til at kunne se sin søn, når han har lyst til det i stedet for at skulle tale med ham over telefonen. Ser frem til at kunne tage en svømmetur i havet, når solen bager ind på værelset.”Selvom man prøver at lade være med at tænke på friheden, er det jo noget, der ligger og rumsterer i baghovedet hele tiden. Man bliver mindet om det, hver gang der er nogen, der skal løslades. Mange af de andre tæller dage eller måneder. Jeg tæller år,” siger han.

”Jeg føler mig mest fri, når jeg er låst inde i cellen”

”Frihed er en stor mangel. Et afsavn. Og noget, der ligger langt ude i fremtiden.”

Det er på en celle som denne, at René Vesterby Mikkelsen bliver låst inde hver nat fra 21.00 til 7.00.

UDEN straf er alt KAOS

12

siger Vagn Hougaard Sørensen. Han mener derimod ikke, at fængsel udelukkende er en god ting."Det er ikke verdens bedste løsning, men der findes ikke en bedre løsning nu", siger Vagn Hougaard Sørensen.

Den ultimative straf i DanmarkSom leder af det lukkede fængsel oplever Vagn Hougaard Sørensen både, hvordan de indsatte reagerer, når de kommer, og når de igen får lov at gå, og der er stor forskel på, hvordan de takler den manglende frihed."Mange indsatte lægger en osteklokke ned over sig selv og vil helst ikke snakke ret meget om det, der er udenfor. Det gør de simpelthen for at kunne være i det", siger overvagtmesteren.Mange har kone og børn udenfor og sidder selv spærret inde i et fængsel og kan kun tænke på, hvordan familien nu skal klare sig selv.

Frihed i fængsletUmiddelbart er frihed ikke det første, man tænker på, når man hører ordet fængsel. Men Vagn Hougaard Sørensen mener faktisk, der findes frihed i fængslet. Den skal bare spottes i de små ting."Det er en rammestyret frihed. Når der er fyraften klokken 15, og frem til de indsatte bliver låst inde klokken 21, har de en frihed inden for de rammer. De må selv bestemme, hvad de vil lave af mad. De må selv handle ind. De må spille billard eller lukke døren og være alene. Men der er selvfølgelig ikke frihed til at gå udenfor, så det er inde på afdelingen, der er frihed", siger Vagn Hougaard Sørensen.

Når friheden bliver for megetFor mange indsatte er friheden det, de ser frem mod. Det de går og venter på, og det der holder dem i gang. Men per-sonalet i Nørre Snede har flere gange oplevet, hvordan friheden også kan blive for meget for nogle indsatte."Paradoksalt nok har vi nogen, der næsten selv sørger for at komme ind igen. De kan bare ikke klare den frihed, der er derude. Vi har haft indsatte, som går ned og røver deres egen bank uden maskering, så de ved, de bliver snuppet og kommer i fængsel igen", siger Vagn Hougaard Sørensen. Han fortæller, at nogles liv er så kaotisk og

uoverskueligt uden for fængslets mure. Når de sidder inde, er der faste rammer, og der er andre, der holder styr på alt det praktiske, og det er paradoksalt nok en frihed for nogen.

Små fremskridt er en succesDe indsatte i det lukkede fængsel er havnet i det, Vagn kalder sidste mulighed. Der er først vurderet, om de kan sidde i åbent fængsel eller afsone med fodlænke. Når de ikke kan det, havner de i et lukket fængsel. Selvom det er sidste mulighed, betyder det ikke, at der ikke er mulighed for at hjælpe de indsatte."Succesen er ikke, at vedkommende ikke kom-mer igen, for det gør de mange gange, men kan man mærke, at man alligevel kan flytte et eller andet, så er det jo en succes. Hvis der plejer at gå otte dage, før de kommer igen, og der så går et halvt år, er det så ikke en succes? Det synes jeg, det er. Hvis de får aflagt deres tunge misbrug og kun ryger lidt hash og tager lidt nogle gange. Det, synes jeg, også er en succes", siger Vagn Hougard Sørensen.

Vagn Hougaard Sørensen er overvagtmester og leder af det lukkede fængsel i Nørre Snede. Han har været i fængselssystemet siden 1981. Et system, der ifølge ham, er helt afgørende, hvis et samfund skal fungere.

FAKTA• Statsfængslet i Nørre Snede har

både et lukket og et åbent afsnit.

• Der er plads til 75 indsatte i det åbne afsnit.

• Den lukkede afdeling har 85 pladser og en særlig afdeling med straf- og isolationsfanger.

• Fængslet var engang et pigehjem, men har været fængsel siden 1943.

• De indsatte er primært mænd fra det østlige Sjælland og københavnsområdet.

• I fængslet er der arbejds- eller uddannelsespligt.

• Lønnen er på ca. 10 kroner i timen.

• De indsatte har mulig-hed for indkøb to gange om ugen og laver selv mad.

• Der er TV, men ikke internet på den lukkede afdeling.

"Et retssamfund bygger på, at der er en konsekvens, hvis man bryder reglerne. Det modsatte er kaos",

Af Jesper Hejlskov Thomsen

Nørre Snede

Kriminalforsorgen har 13 fængsler i Danmark. Heraf fem åbne og otte lukkede. 13

Mit svar afhænger lidt af, hvordan vi forstår ordet mission. Ordet mission betyder faktisk bare sendelse. Jeg tror, Gud har sendt os ud i verden for at gøre en forskel for folk – altså en god forskel. Alle mennesker, alle kristne, alle medlemmer af KFUM og KFUK er sendt af Gud for at hjælpe hinanden med at få et godt liv.

Mennesket lever i relationer Jeg tror, vi får et godt liv, når vi lever i gode re-lationer. Mennesket lever i forhold til Gud, som vi kan bede til, og som elsker os. Men vi lever også i forhold til vores næste, som er klasse-kammeraten eller cykelsmeden, til samfundet, og derigennem også alle de mennesker vi ikke møder, og til naturen, som er forudsætningen for, at vi kan leve og ånde. Endelig lever vi i et forhold til os selv, når vi sørger for at opretholde vores eget liv, eller når vi tænker over, hvordan vi kunne have gjort ting anderledes. Jeg tror, målet er at leve i tillid, respekt og kærlighed i alle de relationer.

Men indimellem går en relation lidt skævt. Vi glemmer, at Gud elsker os. Vi bagtaler den lidt for tykke klassekammerat. Vi køber den billigste banan, selvom vi kunne sikre bananbonden en ordentlig pris ved følge nogle af mærkningerne. Vi tager lidt for mange ture til Thailand med fly og udleder derved lidt for meget CO2. Vi synker ind i en mindreværdsfølelse, fordi vi stiller krav til os selv, som vi umuligt kan leve op til.

Men heldigvis kan mange af disse relationer genoprettes! Noget kan kun Gud gøre for at rette op på forholdene; det må vi overlade til Gud, og Gud har sine hænder. Og andet, ønsker

Gud, at vi skal gøre for at genetablere forhol-dene – Gud har også vores hænder. Det er det sidstnævnte, mission handler om.

Mission er genoprettelse af relationerSommetider skal vi missionere over for os selv. Det betyder, at vi skal minde os selv om de gode relationer, vi har, minde os selv om, at vi skal anstrenge os for at værne om dem, og minde os selv om, at når forholdene mislykkes, skal vi tage ansvar for at genoprette dem.

Sommetider skal vi missionere over for andre. Når vi kan se, at andre menneskers relationer brydes eller forvrænges, må vi hjælpe dem med at få relationerne til at fungere. Det gælder alle relationerne: til dem selv, til naturen, til samfundet, til næsten og til Gud. Sommetider skal vi også lade os missionere af andre. For indimellem er det os, der er på vildspor, og vi må lade os retlede.

Frihed og missionNår vi missionerer over for andre, kan vi komme til at overskride deres grænser. Det er som-metider nødvendigt. Hvis et menneske gerne vil gøre et andet menneske fortræd, så vil de fleste nok være enige om, at det er rigtigt at gribe ind og forhindre det. Her kan vi altså godt indskrænke hinandens personlige frihed.

Men her kan der nemt opstå vanskelige dilem-maer, for den personlige frihed er en afgørende kvalitet ved det gode forhold til os selv. Det at kunne gøre, hvad man selv ønsker og forfølge sine egne drømme, har kæmpe værdi, som det helt bestemt er meningen, vi skal have. Men

hvis et menneske ønsker at benytte sin frihed til at brænde benzin af, bare fordi det er sjovt, skal vi så sige noget til ham? Hvis et andet menne-ske giver udtryk for, at hun helst vil være alene, selvom vi kan se, hun har det dårligt, skal vi så blive der og trøste? Hvis et menneske ikke gider høre noget om vores religion, selvom vi tror, han egentlig spørger om noget religiøst, skal vi så tale med vedkommende om, at Gud elsker ham? Der gives ikke noget klart svar på det.

Sommetider er det helt klart rigtigst at lade være at missionere. For livet bliver ulideligt, hvis vi hele tiden retter på os selv og hinan-den. At leve sammen i gode relationer kræver overbærenhed med hinandens skævheder og mærkværdige luner. Der skal også være tid og plads til faktisk at leve i relationerne og tid til sjov og sang og glæde.

Men oftere tror jeg, vi skal gøre det. I hver enkelt situation må hver enkelt afgøre det med sig selv i samtale med Gud. Jeg tror dog, mange i KFUM og KFUK har større tendens til at være konfliktsky i de nære relationer end til at forpeste hinanden med for mange konflik-ter. Jeg tror altså, vi skal opfordre hinanden til oftere at gå ind i en konflikt og gøre vores til at hjælpe. Vi skal naturligvis tænke os om, lytte og leve os ind i den andens livsvirkelighed, så vi forstår situationen, så godt vi kan. Hvis vi gør det, tror jeg godt, vi kan øve os i at missionere med frimodighed.

Venlig hilsen

Mikkel Christoffersen Hovedbestyrelsen i

KFUM og KFUK i Danmark

Svar fra Mikkel Christoffersen

Hovedbestyrelsen svarer

Mikkel er teolog og præst og sidder i Hovedbestyrelsen med særligt ansvar for kristendom og kirkelige organisationer.

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, om vi som forening skal missionere, og om vi allerede gør det.

14

Skal vi missionere i KFUM og KFUK - og gør vi det allerede?

"Sommetider skal vi missionere over for os selv. "

Redigeret af Kathrine Raabjerg Kjærsgaard og Julie Fischer-Nielsen

M A R K A N T S G U I D E

Hovedbestyrelsen svarer

FRIHED substantiv, fælleskøn

BØJNING -en, -er, -erneUDTALE [ˈfʁi heðˀ]

i sammensætning friheds-: [ˈfʁiheðs-] OPRINDELSE afledt af adjektivet fri,

efter middelnedertysk vriheit

15

Frihed er et bredt emne. På en måde er det ganske enkelt: "Evnen til at kunne udføre det man har bestemt sig for." – det er, hvad man får, når man søger på ordet på nettet. Men på en anden måde er det langt fra enkelt, når vi snakker om betydningen af ordet. Der er så meget mere til det.

16

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguideFRIH

ED

Hvis man spørger et hvilket som helst menneske om, hvad frihed er, vil de fleste svare, det er at få fri efter skole eller arbejde eller at tage væk for en weekend. Friheden fra daglige rutiner.

Andre vil måske sige noget om, at man mærker, hvad frihed er, når man mister noget, så man ikke kan gøre, hvad man vil. Det er at få sin frihed fjernet. Miste be-nene eller gå fra seende til blind. Det er et stort tab for en selv, og det kan tage lang tid at acceptere.

9/11 betyder stadig meget for mange mennesker. Den dag tog en gruppe mennesker friheden fra hele USA … hele verden. Den dag fandt verden ud af, at der var noget, der hed ter-

ror, og det kunne ramme hvor som helst og hvem som helst.

Det samme skete den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya. En mand gav udtryk for sine holdninger, men tog friheden fra så mange fami-lier, og et land var i sorg.

Man kan også nævne det at være i krig. To eller flere lande kæmper for deres frihed og deres ret. Fx Palæstina og Israel - og nu særligt Gaza og Israel.

Eller besættelsen af Danmark fik vi vores frihed tilbage 5. maj 1945.

I tv-program-met ”Må vi komme med?” så vi Jan Gintberg og Huxi Back spørge tilfældige personer, om de måtte komme med til det, de nu skulle. I et afsnit snakkede de med en buschauffør om hans lykke og frihed. Han var godt tilfreds med sit liv. Han elskede sit job som buschauf-før, fordi der var så meget frihed i jobbet. Jo, der er selvfølgelig en rute og tidsplan, han skal følge, men han har frihed til at se solen stå op, høre fuglesangen og snakke med passagererne, der stiger på bussen.Ironisk nok føler han sig fri i en fast rute. Han har fun-det frihed i en ramme.

Vi kan finde mange eksempler, som fortæller, hvad frihed kan være. Men i bund og grund er det subjektivt og derfor noget, du selv vil have svaret på.

Mogens Høgh Jensen, professor i biokompleksitet på Niels Bohr Instituttet

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Og beskriv den fø-lelse, du får, når du føler dig fri.Inden for forskningen taler man meget om forskningsfrihed. Det betyder, at man frit kan vælge de projekter, man forsker i. Da jeg startede som aktiv forsker, følte jeg den frihed med stor begej-string og også som en kolossal udfordring. Denne frihed skal jo behandles med respekt, man skal vælge et forskningsprojekt, som giver mening og forhåbentlig også gode resultater senere. Netop når forskningen så glider godt, og der kommer resultater, føles friheden nærmest som bobler i blodet.

Som ph.d.-studerende og senere som postdoc i USA var der situa-tioner, hvor vi opnåede så gode reaultater, at vi vidste, vi var nået ind i et helt nyopdaget territorium, hvor ingen forsker havde været før. En stor følelse af begejstring og frihed. Som ældre forsker får man betydeligt flere administrative opgaver og skal nu til at vejlede

unge studerende, hvor de skal gå hen, i stedet for selv at forske. Det har jeg personligt følt som et stort ansvar og samtididig også en begrænsning i følelsen af frihed; nu er det ikke mig selv, som laver beregningerne, men de studeren-de, og det er en helt anden følelse. Hvordan checker man fx, at alt er rigtigt?

Mathilde Friis Kliver, jordemoder

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? I mit arbejde som jordemoder er jeg sjældent fri. Fri som det at have frihed til selv at bestemme. Jeg bestemmer sjældent selv, hvornår jeg har spisepause, hvornår jeg kan gå på toilettet, om jeg vil have en stille eller travl dag. Det er der nogen, der bestemmer for mig. Når jeg er på arbejde, er en af mine største opgaver at stå til rådig-hed - også selv om det er spisetid. Jeg arbejder under afdelingens faglige retningslinjer, cirkulære for jordemødre, hospitalets økonomi, den gravide eller fødendes ønsker osv. Jeg er fri, når jeg har fri, og det er okay til en vis grænse. Jeg ville på alles vegne ønske, at der var

en større økonomisk frihed til at skabe bedre forhold for både jor-demødre og kommende forældre og nyfødte børn.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri.Kontrasten mellem at stå så koncentreret til rådighed, når jeg arbejder, og at have fri, gør, at følelsen af at være fri er så meget mere værdifuld. Når jeg har hjulpet et forældrepar og et lille barn til verden, er jeg glad over at have været til stede og gjort noget for andre. Og så gør det ikke så me-get, at jeg ikke er fri i mit arbejde, og at aftensmaden først blev spist kl. 22.30.

Morten Wichmann Andersen, stand-up komiker og comedywriter

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Jeg arbejder hovedsageligt med stand-up, som er den frieste form for scenekunst, jeg kender. Her er der slet ingen begrænsninger, så længe det er sjovt. Derfor føler jeg en enorm frihed i at kunne tage mine personlige oplevelser og holdninger med på scenen og dele dem på en måde, de fleste mennesker sjældent får lov til. Den frie udtryksmulighed kan også gøre mig fri for bekymringer, når

jeg kan tage mine problemer med på scenen og opdage, at mange af dem egentlig er mere morsomme end slemme. Og så føler jeg mig også ret fri, når jeg kan sove, så længe jeg vil hver morgen.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri.Umiddelbart er lykke den følelse, der ligger nærmest frihed, men der kan også ligge noget frygt i at vide, at man alene er ansvarlig for at opnå sine mål. Jeg ved i hvert fald fra mig selv at tanken, jubiii, jeg kan jo gøre lige, hvad jeg vil, tit er efterfulgt af et, fuck, hvad hvis jeg ikke kan gøre det godt nok?

Henrik Jensen, hjemløs

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? På gaden blandt mennesker.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri.Kan godt lide det. Det passer mig, jeg møder masser af mennesker, som er imødekommende over for mig og stiller nu og da spørgsmål.

Markant spørger

Otte personer om frihed:Markant har spurgt otte personer, hvad de tænker om frihed i forhold til deres beskæftigelse.

17

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Abdul Wahid, imam

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Det gør nok, når jeg beder, fordi der prøver jeg at slippe grebet fra den fysiske verden og slippe kon-trollen for et øjeblik. Vi er jo som mennesker nogle kontrolfreaks, der hele tiden gerne vil kontrol-lere vores omgivelser - og os selv i særdeleshed. Men i bønnen, hvor man efter bedste evne forsøger at slippe grebet i verden og hellige sig sin skaber, er man fri.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri.Det er jo en følelse, at man ram-mer ind i det specifikke felt, hvor man som menneske går i et med alt det, som bøjer sig i støvet for skaberen. Hvor himmel og jord og bjerge og træer og natur og alt og én selv er i total og perfekt har-moni. Fordi man rammer ind i den tilstand, man i virkeligheden burde finde sig i og som menneske kun kan nå ved at kaste sig i støvet for sin skaber. Og den kan jeg en gang imellem ramme.

Liva Nitschke, guide og yogaintruktør

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Når jeg har alt, jeg skal bruge, i min rygsæk, står på en bjergtop, og mobilsignalet for længst er forsvundet. Nogle gange når jeg rejser, behøver jeg ikke se på klokken i flere dage, men går med solen i seng og står op med den igen næste morgen. Så føler jeg mig virkelig fri. Ellers når jeg står hjemme på yogamåtten og finder balance i en håndstand uden hjælp fra væggen.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri.Det er en følelse af tilstedevæ-relse, uafhængighed og lethed. Bare at være i et med nuet og ikke tænke over tiden, det derhjemme og i morgen. En følelse af at kunne stå på egne ben og gøre sig uafhængig af andre og materialis-merne – det er frihed for mig. Der sænker sig en ro og lethed over mine tanker og min krop, hvilket pludselig gør det let af stå på egne hænder. Frihed er en ret fantastisk ting – for mig.

Birthe M. Saugmann, stiller op til debutantstævnet i bikinifitness

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? For ni måneder siden begyndte jeg på en ny rejse i mit liv. Jeg satte mig det mål, at jeg ville stille op til debutantstævnet i bikinifitness 2014. For mig er det en frihed, at jeg har viljen og styrken til at opnå mine mål. Mine dage er struktu-reret og skemalagte, og en typisk dag lyder på morgencardio, ar-bejde, styrketræning, passe mine måltider og sove syv-otte timer. Der er ikke mange, der kan se fri-heden i min dagligdag, da jeg ikke lige kan tage på café eller spise en is med veninderne, men for mig er det en frihed, at jeg kan dyrke min fritidsinteresse på et højt plan.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri.Den følelse, jeg får ved at træne og ved at følge mit mål, er hele pro-cessen værd. Har jeg haft en dårlig dag, kan jeg være helt sikker på, at mit humør bliver godt igen efter en god omgang træning. Jeg får flere positive tanker om mig selv og kan mærke, at jeg både fysisk og psykisk får det bedre af at være fysisk aktiv. Det er en fantastisk følelse at føle sig fri til at dyrke sin fritidsinteresse 110%.

Ida Søndergaard Fink, bor på landet og er mor til to

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Det gør jeg, når jeg husker mig selv. Fx når jeg sørger for at få spist mig mæt til måltidet, selvom drengene også har brug for mad, eller når jeg husker at gøre noget ud af mig selv i stedet for kun at sørge for resten af familien. Kort sagt, når jeg husker mig selv. I en lidt travl hverdag med vores land-brug, min mands byggefirma, vores skønne drenge, vores gård og min uddannelse kan det være svært at prioritere sig selv, når det hele skal fungere.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri.Jeg får tit at vide, at jeg skal huske mig selv. Hvis jeg skal kunne gøre noget godt for andre, skal jeg også gøre noget godt for mig selv, hvor jeg ikke skal tage hensyn. Dette er helt rigtig, jeg kan tydeligt mærke, at jeg får mere overskud, og jeg fø-ler mig gladere og sjovere at være sammen med.

Markant spørger

Otte personer om frihed:Markant har spurgt otte personer, hvad de tænker om frihed i forhold til deres beskæftigelse.

18

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

19

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Dine tanker om frihed

Hvad er frihed?

Hvornår føler DU dig mest fri?

20

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguideSpil enten/eller

For det meste har vi mulighed for at vælge, hvad vi vil. Men hvis det var en terning, der bestemte, hvad ville der så ske? Så ville der være oplevelser og situationer, som vi ikke havde lyst til, men som skulle gøres, fordi det nu var blevet bestemt. Det har vi lavet til et spil.

SPILLEREGLER:Spillet kan spilles hold mod hold eller i ét stort fælles hold. Ved at slå med terningen finder holdet ud af, hvor deres brik skal flyt-tes hen, og hvad udfordringen er for holdet.Når der slås med terningen, og det eksem-pelvis bliver en 3’er, skal der rykkes 3 felter frem, og udfordringen på de farvede felter skal laves. Der er to blokke med udfordrin-ger: A og B. Udfordringerne, der står under A, laves, når holdet slår 1, 2 eller 3, og udfordringerne, der står under B, laves, når holdet slår 4, 5 eller 6. Udfordringerne kan justeres til netop jeres klub.

START

S L U T

A

B

TIP: Brug en mønt eller en sten som brik!

Eksempel:Står brikken som her i B og terningen viser 3, rykkes den 3 felter frem i A.

Løb

en g

ang

rund

t om

hu

set

Syng

”M

arie

høne

n ev

iggl

ad”

som

ope

ra

Fort

æl

en jo

ke

Gå i b

ro

Lav fem mavebøj-

ninger

Slå en 6’er

for at komme

videre

Stil dig op på

stolen og råb

dit navn

Bund et glas

vand hurtigst

muligt

Slå en 1'er for at kom

me

videre

Stå på et ben, luk øjnene og råb

”Tillykke”

Hele holdet skal danse baglæ

ns boogie-woogie

rundt om

bordet

Tæl fra 20

og ned. Start

igen, hvis

der er fejl

Hvisk ”Fader vor”

Tag om hinanden og hop ned fra

stolene

Smæk

10 myg

Hele holdet

skal kravle

under en stol

og over to

stole

Vend din

trøje

360

grader, m

ens

du har den

på.

Lav t

rilleb

ør

en ga

ng

rund

t om

bo

rdet

Lav

10

kolb

øtte

r

Lav to baglæns kolbøtter hver

Lav et rullefald

Bær d

en

min

dste

delta

ger

bagl

æns

rund

t om

bord

et

Syng

en

Rasm

us

Seeb

ach-

sang

Gå krabbe-

gang e

n gang

rundt om

bordet, mens I

synge

r en se

lv-

valgt s

ang

Lav et kampråb, og råb det 20 gange

Løb ud på toilet-tet og tilbage igen

Bevæg j

er

egyptis

k

to ga

nge

rundt om

bordet

Næ

vn s

å m

ange

bye

r, I k

an, s

om

begy

nder

m

ed R

Lav

en fl

ot

stje

rne

med

jere

s

bare

fødd

er

Skriv navnene på alle holdets deltageres søskende

Fortæl navnene på tre ministre i Danmark

Fort

æl

farv

en p

å

jere

s cy

klerNæ

vn

bilm

ærk

et p

å

jere

s for

æl-

dres

bile

r

Lav e

n så

lang kæde

som m

uligt

ved at

bruge je

res

sko

Find ud af,

hvad jeres

skostørrelser

er, og læ

g tal-

lene sammen

Lav et ord ud

af forbogsta-

verne i jeres

fornavne

Lav grimasser

Lav ord ud fra bogstaverne

”k f u m o g k f u k”

Lav så

mange ord,

I kan, med

bogstaverne

”k s a t”

Find ord, som

rimer på

”hest” Hvisk en sæ

t-ning hele vejen rundt på holdet. Og find ud af,

hvor mange ord,

der var rigtige

Lave et vrøvlerim

på fire linjer

Skriv alle

dyr ned, I har set

Skriv alle de

dyr, I kender,

som begynder

med S

Find hver en

sten, og lav en

skulptur med

stenene

Hold hinan-

den i ørerne

og råb jeres

kampråb

Sæt h

året

på

en h

oldd

el-

tage

r på

en

ande

rlede

s m

åde

Gå

op ti

l le

dere

n og

sig

”tak

, og

glæ

delig

jul”

Hel

e ho

ldet

sk

al k

ravl

e

som

kål

orm

e fe

m m

eter

Sig

som

en

dros

sel

21

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Start med en sang "Ung og uendelig fri" (Nr. 97 i PULS) eller "Kære linedanser" (Nr. 118 i PULS)

Tag en lille snak om, hvornår I føler frihed i jeres hverdag. Det kan både være store og små ting.(Fri fra skole, ingen lektier, lejr, sjov med ven-nerne, se fjernsyn, når nogen bliver løsladt, osv.)Fortæl de unge om, hvor meget frihed de har i deres hverdag, uden at de tænker over det. De lever i et land, hvor man får lov til at bestemme mange ting selv. Også selvom man ikke er fyldt 18 år endnu. Det er de små ting, vi snakker om her. Men formentlig får de selv lov til at bestemme, om de vil have havregryn eller cornflakes til morgen-mad, om de vil høre One Direction eller Rasmus Seebach, om det skal være de røde bukser eller de blå, om de vil have pizza eller karbonade til aftensmad.

Lav ud fra denne lille fortælling denne introleg til aftenen:

SpeeddebatStil de unge op to og to i to rækker, så de står med ansigtet mod hinanden. Fortæl dem, at de

begge skal nå at tage stilling til, hvilke af de to muligheder de vil vælge,

og begrunde til den anden hvorfor, inden der er gået et minut. Når der bliver sagt skift, går alle i den ene række en gang til højre, så man får en ny makker at

skulle snakke med.

Her er nogle forslag til, hvad der kunne tages stilling til:Vil du helst have cornflakes eller havregryn til din morgenmad?Vil du helst gå til ridning eller til klaver?Vil du helst have en bedstemorcykel eller en racercykel?Vil du helst have chokolade eller lakrids?Vil du helst gå med Converse eller Vans?Vil du helst se "Vild med dans" eller "X Factor"?Vil du helst lave lektier eller huslige pligter?Vil du helst i Fårup Sommerland eller i Bonbonland?Vil du helst høre Medina eller Rasmus Seebach?Find selv på flere …

Lav derefter:

DilemmaspilletI dette spil skal børnene tage stilling til, hvilken person, de synes, har mest frihed. Spillet består af otte runder. Man kan selv bygge flere til, tage fra eller lave andre kategorier.For hver runde bliver der bygget mere og mere på de enkelte personer, og der bliver flere og flere ting at tage stilling til.Lav sedler med alle de ord og sætninger, der står med fed.Alle sedler, som er med i første runde, bliver spredt ud på gulvet i hver sin dynge. Børnene skal nu tage stilling til, hvilken person, de synes, har mest frihed. Der er ikke så meget at tage stilling til i de første par runder og måske heller ikke så meget at tale om, men udpeg et par enkelte i hver runde, som skal begrunde, hvorfor de står, hvor de står.I anden runde lægges der endnu en ting til hver person, som forhåbentlig er med til at ændre synet på personernes frihed. Dette forsætter, til alle sedler er blevet lagt. Syng en sang inden andagt fx "Menneske din egen Magt".

Hold en andagt brug evt. den, der er i bladet.

Guide til en aften i klubben

Hvordan skal vi lave en aften om frihed i klubben?Markant giver et bud på, hvordan det kan gøres.

RUNDE

1. Navn og antal børn Lis har 2 børn Per har 4 børn Ruth har et barn Finn har ingen børn

2. Her bor de Kolonihave I storby Udlandet På landet

3. Job Arbejder på fabrik Pensionist Kunstner Næsten færdig med gymnasiet

4. En hemmelighed de Er homoseksuel Har en forbrydelse Har fået en abort Har kysset med sin bedste

bærer rundt på

på samvittigheden

vens kæreste

5. Sådan kommer de rundt Cykel Bil Offentlig transport Scooter

6. En last de bærer rundt på Lider af sukkersyge Sidder i kørestol Er blind Bruger høreapparat

7. Indtægt pr. måned 18-20.000 Er millionær 40-50.000 S.U.

8. Hvilken tro de har Jehovas vidne Kristen Ateist Muslim

Dilemmaspillet

22

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Kære Far i Himlen

Tak for den frihed, vi er blevet givet

Vi beder dig hjælpe os til at bruge den på bedste vis med blik for vor næste

Og til at forstå, hvordan vi kan lære af vores fejl, når vi overser eller ignorerer det gode valg

Tak for, at der er dele af tilværelsen, vi ikke har kontrol over

Amen

Artiklen er skrevet af Johanne Lodberg. Johanne er 23 år og læser informationsvidenskab og kulturformidling i København.

Selvom frihed er et meget vigtigt begreb i kristendommen, så er forholdet mellem kristendom og frihed egentlig ret underligt. Paulus pegede på, at kristendommen både giver og begrænser frihed. Han skrev: ”Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener”.(1 kor 9, 19) Med det mener han blandt andet, at vi mennesker ikke skylder hinanden andet end kærlighed, men at den kærlighed til gengæld er villig til at underordne sig alt, hvad den har kær. At un-derordne sig kan lyde lidt negativt, men i dag betyder det måske mere noget i retning af at tage hensyn til den, man elsker, eller at gøre, hvad man kan, for at vedkommende har det godt. Hvadenten det er en ven, en forælder eller måske endda Gud.

Den dobbelthed, Paulus beskriver, indebæ-rer, at vi på én gang er blevet givet en fri vilje, så vi kan træffe valg og handle, som vi har

lyst til, mens vi samtidigt forstår, at man som kristen ikke har frihed til at træffe hvilke som helst valg. For eksempel ville det være ret modigt ikke at acceptere Jesus som Guds søn eller at benægte korsfæstelsen. Hvis de ting ikke er på plads, hvad er kristendom så? Og vi har vel heller ikke frihed til at behandle andre, som vi har lyst til.

Så hvilke friheder giver kristendom-men os? De allervigtigste!Med kristendommen er vi befriet fra at frygte, alt hvad vi ikke selv er herre over: tro, håb og kærlighed: Som med alle andre

religioner er vi sat fri til at tro frem for at vide. Kun i troen må vi gerne overgive os til håbet om noget større uden at være helt sikre på, at det er sandt. Vi er befriet fra at frygte døden, fordi vi tror på det evige liv (selvom vi måske ikke er helt enige om, hvordan det ser ud), og så er vi frie fra frygten for ikke at være elsket eller accepteret, som dem vi er, fordi vi tror på, at alle er elsket af Gud og skabt i hans billede.

Selv i de elementer af livet, som synes at være ude af vore hænder, er der altså stadig tale om frihed.Frihed og ufrihed er på den måde to sider af samme sag i kristendommen, og det kan i sig selv være frigørende. Hvis dobbeltheden er indbygget i kristendommen, er det nemlig ikke så mærkeligt, at vi nogle gange bliver forvirrede og har svært ved at vide, hvordan den gode handling ser ud, og hvornår vi gør

det rigtige. De fleste vil nok indrømme, at vi ikke altid bruger vores frie vilje på den mest hensigtsmæssige måde. Det kunne være rart, hvis vi aldrig kom til at tale grimt til vores søskende, hvis vi altid greb ind over for de dårlige handlinger, eller hvis hadet mellem mennesker aldrig blev stort nok til at starte en krig. Men sådan er det at være menneske, hvis ikke vi har friheden til at træffe de forkerte valg, blev vi heller ikke tvunget til at reflektere over vores handlinger og tage ansvar for dem. Det ville gøre livet statisk og fjerne muligheden for at stræbe efter at gøre det bedre næste gang.

"Selvom frihed er et meget vigtigt begreb i kristendommen, så er forholdet mellem kristendom og frihed egentlig ret underligt."

Anda tg

EKSPERTPanelet

Mathilde Siersbæk 12 år

Hvad er frihed?Når man kan løbe og lege, eller man har det, som man vil. Man er fri for sine forældre.

Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre?Så vil jeg gerne opleve noget eller måske rejse. Eller bare se fjernsyn.

Hvornår føler du dig mest fri? Jeg føler mig allermest fri hjemme på trampolinen.

Anton Christensen 8 år

Hvad er frihed?Når man har fri fra skole og ikke har nogen pligter og bare kan lege.

Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre?Så ville jeg gerne i Lalandia eller på familietur.

Hvornår føler du dig mest fri? I sommerferien når jeg leger med mine venner

Miriam Feldbak 13 årog Miriam Villumsen 12 år

Hvad er frihed?Når man kan være sig selv, eller når man er  på børnesommerlejr. Frihed er, når ingen bestemmer over én, og der ikke er nogen sure forældre.

Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre?Så skulle vi ud og sejle på åbent hav og have risengrød og slik. Ja, og bade.

Hvornår føler du dig mest fri? Det gør vi lige nu, for vi er sam-men med sjove venner

Marius Thomsen 7 år

Hvad er frihed?Man er fri, når man ikke er i fængsel, og man kan gøre, hvad man vil.

Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre?Så skulle vi i Djurs Sommerland og ikke rydde op i en måned!

Hvornår føler du dig mest fri? Når jeg er hjemme ved nogle ven-ner, for der skal man ikke rydde op.

Dette nummers eksperter kommer fra Børnesommerlejren, Mysteriet, på Blåkilde Efterskole. Lejren er for alle børn fra 0.-6. klasse.

Man er fri, når man ikke er i fængsel, og man kan gøre, hvad man vil.

Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i denne gang af fem medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

23

Anda t

Billederne er taget af Per Sandholt og familien Hejlskov selv.24

KlummeAf Andrea Hejlskov

Frihed er ikke noget, man får – det er noget, man tager

Andrea Hejlskov flyttede for fire år siden ud i en skov i Sverige sammen med sin familie. De ønskede at starte helt forfra og byggede en hytte uden rindende vand og indlagt el. Andrea Hejlskov har siden skrevet bogen Og den store flugt, der er en fortælling om familiens forsøg på at sige fra over for samfundet og finde frem til de gode ting i livet.

25

HVORFORDet er ikke sådan, at man bare bliver voksen overnight. Det er noget, der sker, uden man lægger mærke til det, og selvom vi havde svoret, at vi aldrig ville blive som vores forældre, var vi alligevel blevet det. Arbejde. Vinterferier. Ting. Forsikringer. Pensionsopsparinger. Vi kendte ikke rigtigt vores børn. Alle sad foran skærmene. Det var ikke det, vi ville. Det var ikke det, vi troede på.Som børn havde både min mand og jeg oplevet frihed i naturen. Vi mødte hinanden på en biolo-giefterskole, der er lukket nu, hvor vi havde fag som stjernekiggeri og selvforsyning. Naturen var barndommens land og frihedens land, der-for måtte vi vende tilbage til den ikke kun som en udflugt eller en weekendtur, men for alvor.Så vi pakkede de ting, vi kunne have i bilen, og uden at vide hvordan vi skulle klare os, kastede vi os selv og vores børn direkte ud i vildmarken. Vi gik i gang med at fælde træer, vi gik i gang med at bygge en bjælkehytte, vi vaskede vores tøj i floden og fandt en stor del af vores mad i naturen.

DET FØRSTE ÅRVi lånte en lille hytte i skoven, mens vi byggede. Vi havde selvfølgelig hverken el eller vand. Eller internet. Eller separate værelser. Vi tilbragte al tiden udenfor. Min mand tabte 30 kilo og sprang rundt med sin økse, børnene hjalp til helt af dem selv. Vi skændtes ikke om, hvem der skulle gøre hvad. Alle skulle gøre noget. Vi var afhængige af hinanden. Om natten tændte vi bål i vores tipi. De nætter glemmer jeg aldrig. I guder, hvor vi talte sammen, som vi aldrig havde talt sammen før. Vi blev til en flok der det første år i skoven.

VREDENSommeren var varm og sitrende. Vi arbejde hårdt hver dag. Til vores overraskelse opdagede vi, at der var andre folk i skoven. Folk, der ikke

passer ind i samfundet, folk, der ikke gider det moderne stress. Soldater hjemvendt fra krig, hippier, gamle mænd og kvinder og masser af unge mennesker. De vandrede rundt i skoven. De lærte os rigtig mange ting.Uden dem havde vi ikke klaret det. Det gjorde mig vred at opdage, hvor hjælpeløse vi var. Hvorfor var der ingen, der havde lært os at bygge et ordentligt bål, jage, fiske eller bygge en shelter? Hvorfor er den slags ikke på skoleske-maerne? Det er jo det basalt menneskelige. Det er sådan noget, et menneske skal kunne. Og hvorfor havde mine børn aldrig hørt ulvene hyle? Hvorfor vidste de ikke, hvordan man finder vej uden en iPhone?90 % af jordens befolkning må klare sig selv. De kan ikke lige gå på kursus eller ringe til en professionel, hvis der er et problem. De skal bare klare sig. Jeg følte mig dum og hjælpeløs. Følelsen gjorde mig vred. Godt nok havde sam-fundet givet os tryghed og faste rammer, men det havde gjort os afhængige af staten, penge og teknologi og gjort os ufrie.Der ligger en stor frihed i ikke at være bange for verden, og der ligger en stor frihed i at føle, at man nok skal klare sig. Det lærte jeg af de andre mennesker, af skovens folk, og jeg lærte noget andet basalt menneskeligt: mennesker har brug for hinanden. Det er ok. Vi kan lære af hinanden.

TAKNEMMELIGHEDENI vores gamle liv var hverdagen en motorvej, hvor det gik ligeud hele tiden, og det gik stærkt. Herude er det anderledes. Herude svinger det hele tiden frem og tilbage, nogle gange går det hurtigt andre gange langsomt, og det går i hvert fald ikke ligeud.Vejret forandrer sig. Vejret betyder helt vildt me-get. Jeg lagde ikke rigtigt mærke til vejret i mit gamle liv, det betød ikke så meget. Uanset hvor-dan vejret var, skulle jeg arbejde. Sådan er det ikke herude. Slet ikke om vinteren. Om vinteren

går vi nærmest i hi. Vi sidder indenfor det meste af tiden, læser bøger og drikker kakao. Alting forandrer sig hele tiden herude. Nogle dage regner det, nogle dage er man i dårligt humør. No big deal. Sådan er det at være menneske. Selvom vi arbejder hårdt - henter vand i brøn-den, hugger brænde, henter brænde, tænder op i brændekomfuret, bliver så selvforsynende som muligt, bygger en sauna, plukker bær og svampe - behøver det hele ikke hele tiden gå så stærkt. Og så ligeud.Jo bedre vi er blevet til at klare os selv og gøre alt arbejdet, jo bedre selvtillid har vi fået. Det er mest utroligt, når man ser på børnene. Jeg er virkelig stolt af dem. Nogle gange kan jeg stadig efter fire år blive helt overvældet af taknemme-lighed over, at vi gjorde det. At vi turde.

BEVIDSTHEDENJeg tror ikke, frihed er det samme som rosenrød lykke. Jeg tror ikke, det gode liv findes. Uanset hvilket liv man lever, vil der være plus og minus, optur og nedtur. Det er jo ikke sådan, at vi går rundt herude i skoven og er fuldstændig zen og i perfekt balance og harmoni. Og det er heller ikke sådan, at jeg synes, at alle folk bare skal flytte ud i skoven, men jeg synes virkelig, man skal spørge sig selv, om man er tilstede i sit liv. Om man ligger under for normer og værdier, som man egentlig ikke tror på. Og jeg synes, man skal tænke over, om ens valg er bevidste.Jeg tror faktisk, jeg synes, frihed er bevidsthed. Det er lige meget, hvad du gør, bare du har valgt det.Vi valgte at prøve at finde en anden måde at være voksne på og en anden måde at være en familie på. Vi skrællede ligesom alting væk for at finde ud af, hvem vi egentlig er, og hvad vi egentlig synes.Naturen var benhård og klippefast, og vi fik ikke noget foræret. Vi har skændtes og nærmest sloges, vi har arbejdet, til vi blødte. Men det var det værd.

For fire år siden smed vi alle vores ting ud, vi sagde vores job op, tog børnene ud af skolen, og så kørte vi bare. Nordpå. Langt ind i de dybe svenske skove hvor vi byggede vores egen bjælkehytte og startede forfra. Et nyt slags liv. Et primitivt og hårdt liv, men også et mere frit.

26 Billederne er taget af Tommy Serup og viser muren som deler Israel og Palæstina.26

Frihedsberøvelse – et perspektiv på Israel/

Palæstina-konflikten

Et historisk overblikSiden staten Israel i 1948 blev oprettet, har Is-rael forsøgt at tage mere land, end de blev givet i den internationalt anerkendte FN-delingsplan. I seksdageskrigen i 1967 annekterede Israel meget store dele af det palæstinensiske land. Samtidig besatte Israel de palæstinensiske områder. I snart 50 år har palæstinenserne

således levet under besættelse. Besættelsen af Gaza ophørte i 2005, men er erstattet af en komplet blokade – mange kalder området for verdens største fængsel. Samtidig har Israel bygget bosættelser på palæstinensisk jord. De er ifølge international lov ulovlige. Besættelsen er frihedsberøvendePalæstinensere lever altså under en besættel-se, der påvirker deres liv helt grundlæggende. Det er umuligt at opridse et totalt billede af den

situation. Vi kan kun opfordre til at tage imod den stående invitation fra YMCA og YWCA i Pa-læstina samt fra de palæstinensiske kirker om at komme ned og se sagen med egne øje. Her er dog nogle eksempler på, hvordan besættel-sen påvirker alle palæstinenseres liv og frihed.I 2003 påbegyndte Israel bebyggelsen af den mur, der skal omringe hele Vestbredden. Muren

følger ikke den internationalt anerkendte grænse mellem de to lande, men snor sig tværtimod langt ind på Vestbredden og tilraner dermed Israel en masse jord, der egentlig er palæstinensisk. Derfor er muren ulovlig.Muren har været med til at sætte selvmords-bombetallet ned, men har samtidig haft vidtindgribende konsekvenser for det palæsti-nensiske folk. Rigtig mange palæstinensere er blevet tvunget til at flytte fra deres jord eller huse. Mange er blevet skilt fra venner og

familie. Muren har især stor betydning for den palæstinensiske bevægelsesfrihed. Det er kun tilladt for nogle palæstinensere at krydse muren og rejse ind i Israel, fx for at arbejde. For mange palæstinensere er muren simpelthen bare den vestlige grænse for, hvor langt de kan komme.Skal man som almindelig palæstinenser krydse muren, sker det gennem israelsk bemandede checkpoints. Det kan ofte tage mange timer, især hvis det er morgen. De palæstinensere, der arbejder i Jerusalem, som ifølge interna-tional lov er delvist palæstinensisk, må altså typisk stå i kø to-tre timer om morgenen for at komme på arbejde. Det er både frihedsbe-røvende og ydmygende. Nogle gange nægtes palæstinenserne også at krydse muren.Fordi Israel kontrollerer meget store dele af Vestbredden, findes der også mange check-points rundt omkring i landet. Her kan man også risikere at blive stoppet af en ung, israelsk soldat og sigtet på med et maskingevær, fx når man er på vej fra sit hus til sin jord. Og man kan – ofte på vilkårligt grundlag – blive nægtet passage. Bosættere gør livet svært for palæstinensereSom nævnt har Israel de sidste mange årtier ført en aktiv bosættelsespolitik, der på ulovlig vis flytter israelske borgere ind på palæsti-nensisk land. Israel bygger meget fine boliger

Af Maria Schmidt og Lea Vad Brændgaard, medlemmer af Palæstinanetværket i KFUM og KFUK

Konflikten mellem Israel og Palæstina er frygtelig og har forfærdelige konsekvenser for befolkningen. Særligt denne sommer, hvor konflikten er blevet til en reel krig mel-lem Israel og Hamas i Gaza. En af konsekvenserne ved den mangeårige konflikt er, at palæstinenserne i mange af livets aspekter er blevet berøvet deres frihed. KFUM og KFUK har siden 2002 sendt unge på besøg ved vores palæstinensiske partnere for at opleve konsekvenserne af konflikten.

”Så længe Israel fastholder sin bosættelsespolitik på Vestbredden og blokaden af Gaza, bliver der hverken fred eller retfærdighed.”

27

Journey for JusticeSiden 2002 har KFUM og KFUK sendt danske unge af sted på Journey for Justice, som er en rejse arrangeret af vores palæstinensiske partnere. Kunne du tænke dig at få indblik i Israel/Palæstina-konflikten og selv møde og snakke med israelere og palæstinensere, så søg Journey for Justice til næste år. Læs mere på: www.kfum-kfuk.dk/menu/interna-tionalt/palaestina/journey-for-justice. KFUM og KFUK arbejder på at udvide og styrke samarbejdet med vores palæstinensiske partnere på Vestbredden.

til bosætterne og sørger for meget lukrative huslejer. Det betyder, at der nu bor ca. 450.000 israelske bosættere på palæstinensisk jord – og der kommer konstant flere.Disse bosættelser medfører også store gener for palæstinenserne og berøver dem frihed. Således bliver mange palæstinensiske veje lukket eller omdirigeret, fordi man gør plads til bosætterne. Det er igen et stort indgreb i den palæstinesiske bevægelsesfrihed, og rigtig mange palæstinen-sere har mistet huse og jord pga. bosættelserne. Visse steder udsætter bosætterne almindelige palæstinensere for chikane og vold. Det gælder fx i Hebron, hvor bosættere har overtaget store dele af byens gamle, vigtige handelscentrum. I visse dele af byen må palæstinensere heller ikke køre bil, og vejen er opdelt, så israelske bosæt-tere kan køre på gaden, mens palæstinensere kun må gå på fortorvet. Det gør det meget svært at komme rundt, hvis man fx er handicappet, eller hvis man fx har købt et nyt køleskab. Og når man befinder sig i byen og ser de adskilte veje, er det helt tydeligt, at det er en forbrydelse mod almindelige palæstinensere.Endelig kan vi nævne fordelingen af vand som et klart eksempel på den gennemgående uretfær-dighed, der præger palæstinenseres hverdag. Israel bruger således 80 % af de primære vand-ressourcer på Vestbredden. De ca. 450.000 bo-sættere bruger det samme eller lidt mere vand end de 2,3 mio. palæstinensere. Det betyder, at en palæstinenser i gennemsnit kun bruger 70 liter vand om dagen – WHO's minimumsan-befaling er 100 liter. Det er grundlæggende uretfærdigt, og det er aktiv israelsk politik, der er baggrund for denne ulige fordeling. KFUM og KFUK om sommerens krigDesværre måtte KFUM og KFUK udskyde Journey for Justice denne sommer, fordi urolig-hederne eskalerede i tiden op til og under den planlagte rejse og blev til en reel krig mellem Israel og Hamas i Gaza.I løbet af sommerens forfærdelige krig sendte næstformand i KFUM og KFUK, Henriette Lynderup, en udtalelse ud, hvor hun understre-gede, at KFUM og KFUK naturligvis fordømmer al vold, ligesom vi anerkender både israelske og palæstinensiske borgeres ret til at leve frit og i autonomi. Det er helt indlysende. Samtidig skrev hun, at ”så længe Israel fastholder sin bosættel-sespolitik på Vestbredden og blokaden af Gaza, bliver der hverken fred eller retfærdighed.”Det er vigtigt, at vi holder fast i, at alle har ret til frihed. I den sammenhæng har vores palæsti-nensiske partnere særligt brug for vores støtte og opbakning, fordi de netop er frarøvet deres frihed på så mange punkter som følge af den israelske politik. Det, skal vi i KFUM og KFUK i Danmark blive ved med at arbejde for, bliver lavet om.

28

Internet  Billeder  Maps  Videoer  Mere  Søgeværktøjer

frihed

29

Internet  Billeder  Maps  Videoer  Mere  Søgeværktøjer

30

Frihed og ansvar går hånd i hånd

Artiklen er skrevet af teolog og præst, Morten Hougaard Sørensen. Morten er lige nu barselsvikar for kristendomskonsulenten i KFUM og KFUK.

I sin lille bog, ”Om et kristent Menneskes Fri-hed”, skrev Martin Luther:1. En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen.2. En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver.

Ord som træl og herre er ikke ord, vi bruger i dag, men meningen er klar nok: Der er ikke nogen, som skal bestemme, hvordan man er kristen på den rigtige måde. Det skrev Luther

på baggrund af sit opgør med paven i Rom. På den måde kan man sige, at kristendommen i sit væsen er antiautoritær: Alle kristne er lige. Derfor er der heller ikke nogen, som kan sige, at som kristen skal man mene det og det og gøre sådan og sådan. Det er op til det enkelte kristne

menneske at finde ud af, hvordan man bedst lever sit liv ansvarligt og rigtigt. Der er ingen nemme svar.

Hensynet til de andreNetop derfor er det vigtigt, at vi – på trods af den frihed – stadigvæk er forpligtede på hinanden og vores omgivelser. Vi har ansvar for vores medmennesker og den verden, vi er en del af. Så selv om vi ikke har bud og regler, vi skal overholde som kristne, som fx jøder og

muslimer har, så har vi alligevel en slags ramme for vores etik: Hensynet til vores medmenneske har første prioritet. Det var fx derfor, Jesus på et tidspunkt forsvarede, at hans disciple høstede på en dag i sabbatten, selv om jødernes bud ellers lød, at man ikke måtte arbejde på en

sabbat. Jesus sagde kort og godt, at sabbatten ikke er til for Guds skyld, men for menneskets. Han satte reglerne tilbage til sit rette forhold: Regler skal være til for at hjælpe mennesker og ikke være Guds regler om, hvornår man er et fromt menneske eller ej. Jesus kritiserer altså fundamentalisme og mener i stedet, at så snart en religiøs regel undertrykker et menneske, må reglen vige. Jesus viser os her en fin balance mellem friheden og ansvaret.

Overladt til dig selv?Det kan faktisk være svært og overvældende med al den frihed. Man kan godt få oplevelsen af at være overladt meget til sig selv. Er der da ikke noget, man skal som kristen? Skal man bede Fadervor? Skal man tro på alt, hvad vi siger i trosbekendelsen i kirken? Og hvad med Biblen? Hvad skal man tro på, og hvad behøver man ikke at tro på? Det er store spørgsmål, som der – netop i sagens natur – ikke er klare svar på. Luther skrev i samme bog, at den eneste, et menneskes samvittighed er underlagt, er Gud. Forstået på den måde at vi en dag skal stå til ansvar for vores liv. Så svarene på de spørgsmål er mellem dig og Gud. Men igen: Er Fadervor

Af Morten Hougaard Sørensen

I kristendommen er frihed en lidt paradoksal størrelse, som det kan være svært at få greb om. På den ene side er frihed hele udgangspunktet for et kristent menneske, og samtidig er et kristent menneske absolut forpligtet på sine medmennesker og sine omgivelser.

"Regler skal være til for at hjælpe mennesker og ikke være Guds regler om, hvornår man er et fromt menneske eller ej."

31

Frihed og ansvar går hånd i hånd

til for Guds skyld

eller for menne-skets? Personligt

tror jeg det sidste. Vi skal bede Fadervor, fordi

vi har brug for det. Ikke fordi Gud har brug for det.

Hvad med den der Bibel?Hvad Biblen angår, så vil jeg

gerne vende det spørgsmål lidt på hovedet med et

citat fra en anden vigtig teolog, som hedder

Friedrich Schleierma-cher: Han skriver et sted: ”Det menne-ske, som tror på alt, hvad der står i Bib-

len, har ikke religion, men det har derimod

det menneske, som kan skrive sin egen Bibel. Bare

at referere, hvad andre siger, om det så var en apostel, er ikke

teologi. Teologi er derimod at kunne skrive sin egen bibel.”

Jeg synes, det citat viser, hvorfor det er vigtig at kende til Biblens historier og røde tråde. Det skal vi for at kunne forme vores egen teologi og dermed vores eget verdensbillede og forståelse af, hvad livet overhovedet går ud på. Det har vi brug for som mennesker, tror jeg. Vi har alle sammen store eksistentielle spørgsmål om meningen med det hele; om håb og sorg og smerte. De spørgsmål er vigtige at tage alvorligt og forhåbentlig finde et mere afklaret ståsted,

så man kan navigere bedre rundt i al den frihed og alt det ansvar, vi har. Samtidig ved jeg også, at det ikke er en simpel opgave, for det tager jo tid at tygge på så store spørgsmål. Men vi skal kende Biblen for vores egen skyld – ikke for Guds.

At gribe andres boldeHeldigvis har jeg haft fælleskaber bl.a. i KFUM og KFUK, hvor jeg kunne lytte til andres tanker og tro, så jeg selv blev inspireret og mødte tan-ker, som jeg ikke selv havde tænkt før. Derfor vil jeg gerne opfordre til frimodighed om de her emner. Husk at tale med hinanden om de her ting. Ofte står vi kun og dribler for os selv, hvor det egentlig mere handler om at gribe en bold, som andre kaster til én. Jeg tror, det er andre mennesker, der rykker mest ved os.

Skriv jeres egen bibelHvis du synes, måden, det her gribes an på hos jer, ikke taler til dig, så foreslå en anden måde. Der er heller ikke nogen rigtig måde på det punkt. Det vigtige er sådan set, at I overvejer, hvordan tro og plads til store spørgsmål skal være en del af jeres fællesskab. På den måde hjælper I hinanden med at skrive jeres egen bibel. Det skal være min afsluttende udfordring: Fat pennen og skriv din egen bibel – og gerne i fællesskab med andre!

"Er Fadervor til for Guds skyld eller for menneskets?"

En kristen er en fri herre over alle ting

og ikke underordnet nogen. En kristen

er en tjenende træl i alle ting og under-

ordnet enhver. Det menneske, som tror på alt, hvad der står i Biblen, har ikke religion, men det har derimod det menneske, som kan skrive sin egen Bibel.

rejs

ekla

r? ferierejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

Rejser på egen hånd At rejse på egen hånd betyder stor fl eksibiliet og valgfrihed på rejsen. Der er mulighed for at gøre kortere eller længere stop undervejs eller tage en impulsiv afstikker fra ruten, hvis I en dag ønsker det. Alt behøves ikke være tilrettelagt på forhånd. Ofte har vi bestilt fl ytransport, én eller fl ere hotelovernatninger og måske en lejebil. Men det er helt op til jer. Få råd og vejledning af vores rejsekonsulenter!

Nordcypern Solskinsøen med middelalderborge og levn fra antikken fra 6.499 kr.Italien Amalfi kysten - den smukkeste kyst i verden? fra 6.295 kr.Italien Rundrejse i Toscana - oplev regionens enestående udfl ugtsmål fra 5.195 kr.Italien Bo på kloster i middelalderbyen Assisi. Plads til ro og fordybelse fra 5.695 kr.Italien Bo på kloster i Rom. Oplev at bo i et religiøst centrum i storbyen fra 3.695 kr.Italien Sprogskole i middelalderbyen Portico di Romagna fra 8.595 kr.Italien Pilgrimsvandring på Via Francigena fra 7.295 kr.Kroatien Krydstogt i den smukke kroatiske skærgård fra 6.995 kr.Portugal Handelsmændenes rute - oplev det maleriske Nordportugal fra 5.695 kr.Portugal Pulserende hovedstad og gyldne sandstrande fra 5.295 kr.Spanien Rundrejse i Nordspanien. Pilgrimsruten i bil fra 5.550 kr.Spanien Bo på kloster på Mallorca. Miljø og omgivelser indbyder fra 3.895 kr.Spanien Pilgrimsvandring på Caminoen - “Den franske rute” fra 6.985 kr.USA Rejs rundt i mobilhome fx. i Californien fra 9.995 kr.De Vestindiske Øer Krydstogt kombineret med ophold på De Vestindiske Øer fra 12.995 kr.

Se fl ere rejseforslag på www.unitasrejser.dk

Følg os påFacebook

Tlf. 8723 1240Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

HOVEDBESTYRELSEN

Skyggevej 21 • 7441 Bordingwww.hestlund.dk

Besøg os på

SØNDAG DEN 28. SEPTEMBER KL. 13-17Se mere om os på www.hestlund.dk

EFTERSKOLERNES DAG

Kokkelinje – lær alt om

gastronomi og ernæring

Fodboldlinje – udlev drømmen om et fodboldliv

NYHED NYHED NYHED

5 LinjerKunst & Design

Musik & PerformanceIdræt & Adventure

Gastronomi & ErnæringFodbold

Skole med nærvær og holdning.

Til Landsmødet 2014 kan du komme blandt de nye medlemmer af Hovedbestyrelsen, som skal bestemme retningen for KFUM og KFUK i Danmark de næste to år.

Som HB-medlem vinder du billetterne til fem årlige HB-møder, en tæt tilknytning til et landsudvalg, et årligt møde med alle KFUM og KFUK-ansatte i Danmark og ikke mindst et masse fælles ansvar og indflydelse. Blandt meget andet.

Giv verdens største ungdomsbevægelse i Danmark en stemme, mød andre frivillige ledere fra ind- og udland og vær med til at beslutte og realisere, hvor KFUM og KFUK skal hen.

TIP DINKANDIDAT

Du kan også tippe os, hvis du kender en, der bare vil være perfekt til arbejdet i Hovedbestyrelsen. Se mere på hjemmesiden.

Læs mere på www.kfum-kfuk.fk/lm14 eller ring til Søren Jellesmark (20 71 60 45) eller

Henriette Lynderup (22 97 82 97) for at høre mere.

HOVEDBESTYRELSENStil op til

Grafiker-vikar på plads i ValbyMens Kathrine Winther Iversen er på barsel, passer Rikke Schmidt jobbet som grafiker i KFUM og KFUK. Rikke har de sidste mange år arbejdet som Art Director på diverse ungdoms-magasiner, blandt andet ’Vi Unge’, og hun har stået for design og produktion af pigemagasinet Olivia. Rikke skal blandt andet layoute vores tre blade, BRICKS, FAZE og Markant, som du læser lige nu.

NavneRedigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Foreningsudvik-ling på skinner i HillerødKFUM og KFUK i Hillerød har ansat Heidi Seidelin som foreningsudvikler og drivkraft i arbejdet med at etablere et aktivitetshus i Hillerød. Heidi har en baggrund som pædagog og cand.comm. og mange års frivilligerfaring i KFUM og KFUK. Hun har været Giv et år-medarbejder i Nordsjælland og har været meget aktiv i især Ten Sing. Heidi star-tede i jobbet den 4. august og har til en start base på Landskontoret i Valby, men når lokalerne til de nye aktiviteter i Hillerød er fundet, vil hun gradvist være mere i Hillerød.

Ny chef for Landskontoret Den 4. august startede Christian Mortensen som ny administrationschef i KFUM og KFUK, og skal vi tro generalsekretær Jørgen Kvist, har vi fået en ”knalddygtig” en af slagsen. Christian kommer fra en stilling som økonomi- og admi-nistrationschef i PTU – Livet efter ulykken og har tidligere været ansat i DKM – Danmarks Kirkelige Mediecenter. Han er kandidat i stats-kundskab fra Aarhus Universitet, er gift med Anne, der er præst i Viby Sjælland, og sammen har de to børn på 5 og 2 år.

Ny konsulent i distrikt Syd og distrikt TrekantenHenrik Videbæk, vores navnkundige redaktør, er blevet ansat som konsulent for de to distrikter, og dermed tager han tråden op, hvor Viktor Lindholm Jacobsen slap. Henrik startede den 25. august. Om sit nye job siger han:

"Jeg håber at kunne bidrage med gode ind-spark og puste lidt til ilden. Det er "godt med godt på", det, vi har at byde på i KFUM og KFUK, og det synes jeg, endnu flere skal have chancen for at blive en del af."

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktør på tgl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

34

Kalenderenseptember - november 2014

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

KFUM OG KFUK-

ARRANGEMENTER

Distriktsgalla, distrikt Midtjylland13. septemberVildbjerg KirkecenterDerfor skal du med: Distriktsgalla har været en kæmpe succes de sidste to år, og også i år afholdes et brag af en gallafest til ære for hele distriktets ledere og frivillige kræfter.

www.midtjylland.kfum-kfuk.dk

Inspirationsdag:Kvindeligt voksenarbejde4. oktoberChristianskirken i FredericiaDerfor skal du med: Der er lagt op til en hyggelig dag, hvor du blandt andet, i selskab med sognepræst Birgitte Graakjær Hjort, kan blive klogere på, hvordan vi finder nærvær i en verden, hvor de sociale medier fylder så meget.

Tilmelding: Senest 20. september til Birthe Hørlyck på tlf. 50 55 87 49 eller mail: hoerlyck.rendbjerg@gmail.com

Bedsteforældre og børnebørn-lejre 11. oktober Rydhave Slots Ungdomsskole 14. oktober Tommerup EfterskoleDerfor skal du med: Lejrene er hvert år enormt populære og ofte overbooket allerede samme dag, tilmeldingen åbner. Forhåbentlig er du og dine al-lerede tilmeldt?

www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

KFUM og KFUK’s landsmøde31. oktober-2. novemberNyborg StrandDerfor skal du med: Vi får besøg af Simon Kvamm, får stærke boosts udefra, og vi skal beslutte forenin-gens fremtid med aktivitetsprofiler. Behøver vi at skrive mere?

www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

Taizé efterårsferien 2014 11.-19. oktoberDerfor skal du med: Forestil dig en uge med sam-tale og fællesskab med unge fra hele verden. Forestil dig en uge med masser af tid til stilhed, personlig refleksion, bøn og sang. Hvis du kan det, så tag med til den lille landsby Taizé i Bourgogne, hvor du har rig mulighed for at opleve dette og meget mere. Find mere information på facebook eller kontakt Samuel Skadkær Hansen på tlf: 31 42 33 85.

www.taize.fr

Refleks201413.-14. septemberHøjskolevej 9, 4690 HaslevDerfor skal du med: Bliv klogere på projekt-ledelse, konfliktløsning, ledelse af frivillige, facilitering af kreative processer eller strategi i frivillige organisationer – kort sagt!

www.duf.dk

Ledelse af frivillige23. septemberAlbanigade 54 E, 5000 Odense CDerfor skal du med: Kom og bliv klogere på, hvordan du leder frivillige. For hvad er det i grunden, der karakteriserer ledelse af frivil-lige? Og hvilke forudsætninger bør man skabe for at gøre ledelse mulig?

www.frivillighed.dk (koster 1.475 kr.)

BUSK-gudstjeneste 26. oktober rundt omkring i landet – tjek din lokale kirkeDerfor skal du med: Fordi det er fedt at gå i kirke! Og fordi du sidste søndag i oktober hvert år kan opleve en gudstjeneste for og delvist af børn og unge. BUSK betyder Børn, Unge, Sogn og Kirke, og KFUM og KFUK er én af initiativta-gerne til de årlige BUSK-gudstjenester.

www.buskgudstjeneste.dk

Nudging - et redskab til adfærdsændring i din forening?3. novemberAlbanigade 54 E, 5000 Odense CDerfor skal du med: Har du hørt om nudging – dvs. det at påvirke uhensigts-mæssig adfærd i en positiv retning og overvejer du, om det kan bruges i din forening? På dette kursus får du en indfø-ring i begrebet og du bliver præsenteret for forskellige værktøjer, der kan bruges til nudging.

www.frivillighed.dk (koster 1.475 kr.)

Fyraftensmøde: Leadership Pipeline19. novemberNørre Allé 29, 8000 Aarhus.Derfor skal du med: Kom og lær om teorien bag Leadership Pipeline, der udfordrer det traditionelle syn på ledelse ved at vise, hvordan forskellige niveauer i organisationen kræver forskellig ledelse.

www.duf.dk

EKSTERNE KURSER OG ARRANGEMENTER

Simon Kvamm er trådt offentligt frem med sin tro og er et stort forbillede for børn og unge med over 400.000 solgte albums med Nephew. Mød ham på efterårets landsmøde.

35

Afs

ende

r: K

FUM

og

KFUK

i D

anm

ark

· Val

by L

angg

ade

19 ·

2500

Val

by

ID-nr. 46678SMP

Glimt fra en sommer med KFUM & KFUK

Fotos af Peter Vibe, Kenneth Underbjerg, Maarten van Leeuwen,Stine Damsgaard Mortensen, Christian Damsgaard Mortensen og Nicolai Diemer.