MAXIM GORKIJ

sommergæster

SOFIE GRÅBØL NIKOLAJ LIE KAAS TRINE DYRHOLM DEJAN CUKIC ELLEN HILLINGSØE KAREN-LISE MYNSTER OLE LEMMEKE CHARLOTTE MUNCK AL AGAMI NICOLAJ KOPERNIKUS TOM JENSEN PETER AUDE JESS INGERSLEV PELLE KANN PETERSEN REGINE ROSENQUIST VICKY AGAMI

sommergæster

MEDVIRKENDE: OVERSÆTTELSEOG INSTRUKTION:

PETER LANGDAL

SCENOGRAFI: KARIN BETZ

LYSDESIGN: TORBEN LENDORPH

www.bettynansen.dk

Frederiksberg Allé 571820 Frederiksberg C

6. marts - 24. april 2004man. - fre. kl.20 lør. kl. 17

Billetsalg: 33 21 14 90 Bill.Net: 70 15 65 65

BEARBEJDELSE: PETER LANGDAL & KITTE WAGNER

SPILLEPERIODE: 8. MARTS - 24. APRIL 2004

Betty Nansen Teatret lader en håndfuld af destørste stjerner i dansk teater feste igennem pået overdådigt landsted, hvor champagnen fly-

der i en lind strøm, og musikken spiller til den lysemorgen. De har alt: penge, succes, frihed – men dermangler alligevel noget…

SOFIE GRÅBØL er festens ombejlede midtpunkt,TOM JENSEN hendes højtråbende bulldozer-mand,CHARLOTTE MUNCK den "misforståede" digter-inde, NIKOLAJ LIE KAAS den forpinte klovn,KAREN-LISE MYNSTER den kærlighedshungrendeidealist-læge, DEJAN CUKIC den spillegladeingeniør, TRINE DYRHOLM hans flamboyante skue-spiller-kone, AL AGAMI hendes elsker, ELLEN HILLINGSØ den bekymrede småbarnsmor,PETER AUDE hendes fortravlede mand, OLE LEMMEKE den forfængelige romanforfatter,JESS INGERSLEV den livsglade millionær-onkel ogNICOLAJ KOPERNIKUS den ulykkelige romantiker…

Gorkijs Sommergæster handler først ogfremmest om, hvordan vi morer os og fordriver tiden,om vores små løgne og store selvbedrag og om, hvor-dan vi har alt og intet vil give fra os – Vil en tikkendebombe en dag eksplodere under vores sorgløse fest?

På de næste sider har vi set nærmere påvores globaliserede verden. Hvad betyderglobaliseringen for vores hverdag? Hvordanser forskellene ud mellem nord og syd?Mellem rig og fattig? Hvad er forskellenemellem Gorkijs russiske elite i begyndelsen afdet 20. århundrede og hele verdens elite ibegyndelsen af det 21. århundrede? Eller erder overhovedet nogen forskel?

Vi håber, I har lyst til at diskutere dissespørgsmål med hinanden og med os.

God fornøjelse med forestillingen og studiematerialet.

Den globale elite

Hvis I er minimum 4 personer under 25 år koster billetten 60 kr. pr stk.Tlf.: 3321 1490

1

Studiematerialet er blevet til i forbindelse med Betty Nansen Teatrets forestilling Sommergæster.Redaktion: Kitte Wagner, Eva Grane og Cecilie SchmidtLayout: Bettina Kofmann

Frit efter maxim Gorkij i Peter langdals opsætning

AF Vibeke Sperling

Vi lever på deres enorme fattigdom. Viburde gi' dem et bedre liv. Vi svigterdem. Flygter fra ansvaret. Har tabtretningen og meningen med det hele.Og skabt en ensomhed, der er så fuld

af frygt og ærgerrig stræben", siger Maria iSommergæster, hvor personerne er velbjergede,men apatiske og bange for, hvad de fattige kanfinde på i et samfund, der ulmer af utilfredshed.Maria vækker irritation blandt sommergæsterne."De basale menneskelige instinkter kommer førstså kan vi tage fat på alt det andet nonsens. Så duka' lisså godt la' os være i fred!", siger Suslov.

Maxim GorkijsSommergæster errepræsentanter for denrussiske intelligentsia, deri begyndelsen af 1900-tal-let er samlet i en datja tildruk, utroskab ogintellektuelt mundhug-geri. Hos Peter Langdal,præcis 100 år efter atGorkij skrev sit stykke, erde skildret som en hvidoverklasse af i dag. Ogsånutidens eliter dykkerned i depressioner,bruger druk oglykkepiller, mens de leverpå udnyttelse af verdensfattige.

Fattige lande kaldes fattige på grund af dårliglokal ledelse, men hovedårsagen er jo, at de fat-tige er fattige, fordi de rige er rige og kan diktereverdens økonomiske relationer.

Den "enorme fattigdom" er ikke tæt på os somfor Gorkijs russere: Den er i u-landene, ikke ivores Europa, og dens afkast i form af flygt-ningestrømme søger vi at holde fra livet.

Hovedparten af jordens befolkning lever i fat-tigdom og hvis den nuværende udvikling fortsæt-ter, vil procentdelen af fattige blot blive stadigstørre.

Det vil selvfølgelig skabe mere politisk usta-bilitet med øgede flygtningestrømme. Mens rigelande bruger 300 milliarder dollar årligt på land-brugsstøtte og 600 milliarder dollar på militæret,beskæres udviklingsbistanden. Den danske bis-tand er stærkt faldende, og der lyder kun spageprotester, selv om vores gennemsnitsløn aldrighar været højere.

Hvorfor kan ambitionen om at fastholde enprocent af bruttonationalproduktet til udviklings-bistand, som tidligere gjorde Danmark til fore-gangsland, ikke holdes? Svaret må jo være, atnok har vi fået bedre råd, men vi er blevet meregrådige og ligeglade.

Vi betaler til diverse indsamlinger, og menerderfor ikke, at vores individuelle adfærdsmønsterforårsager lidelser i u-landene. Men vores frihed ide rige lande er baseret på indskrænkningen affriheden i de fattige. Vi er alle moralsk ansvarligefor global fattigdom ved at acceptere og deltage i

Elitens slikkepind

sommergæster

2

druk og lykkepiller

Kender du eliten?

sommergæster

den gældende økonomiske orden. Vi har informationer noktil at vide, at det forholder sig sådan, og er derfor hver isærmedansvarlig for, at mindst tyve millioner hvert år er døde afsult i de sidste mange år.

Gorkijs fremstilling af de privilegeredes optræden er derfor lige så aktuel i dag. Semjonsiger: "Det er så nemt, når man er ung.(...) Der hvor hjernen sku' sidde, er der bare rabar-bergrød. Men pludselig er man voksen. Oggaloperer af sted på ryggen af én eller andenmed godt tag i struben...".

Vi har fat i struben på de fattige - og spørgsmålet er i dag ligesom på Gorkijs tid,hvornår vi bliver tvunget til at slippe taget.

Liberalisme eller neoliberalisme beror på troen på det evige teknologiske og produk-tionsmæssige fremskridt som verdens frelse. Og løsningen på fattigdomsproblemetkræver at vi gør op med den ideologi. Krige om ressourcen olie har vi set og flere vilkomme, krige om vandet og andre ressourcer vil følge. Det drejer sig derfor ikke bare omat gøre noget ved fattigdomsproblemet ved at fordele verdens ressourcer lidt bedre.

Et verdenstopmøde i 2000 satte præcise mål, hvoraf de fleste forbliver uopfyldte, ja påflere områder er det blevet værre siden. FN's udviklingsfond, UNDP, og Verdensbankenhar gennemanalyseret fattigdomsproblemet og især UNDP er kommet med gode udspil.Men dem, som vi sætter til at blotlægge problemerne, har det med at pege på løsninger,som ikke anfægter vores ret til udbytning.

Sagen er jo, at hvis vi vil sikre nok af denne verdensvitale ressourcer til, at vore efterkommere ikke blot skalkastes ud i flere krige om dem, så skal vi i den rige verdengå dramatisk ned i levestandard. Hvem vil gå til valg på etsådant program, og hvem vil stemme for det? Stillet overfor det spørgsmål er vi alle badegæster i livet. Som denvrede unge Vlas siger i

stykket:

"Kedsommelige, små spekulanter,Myldrer omkring os i kroge og kanterFlygter så bort, og det er givetAt det de gemmer sig for, er livet".

De kedsommelige, små spekulanter er os selv.

Elitens slikkepind

fortsat

badegæster i livet

3

er du en del af eliten?

Maxim Gorkijs liv1868Født 16. marts i NishnyNovgorod. Navngivet AlexeiMaximovich Peshkov.1873-1879Alexei vokser op hos bed-steforældrene. Begge foræl-dre dør.1879-1884Løsarbejder: skopudser,løber ærinder, fuglefanger,opvasker. Selv-uddannelsenbegynder.

1884Ankommer til byen Kazan, håber at komme på univer-sitetet, men får ikke plads. Møder studerende,intellektuelle, arbejdere, revolutionære. Arbejder i etbageri. 1887Prøver at begå selvmord, men det lykkesham kun at skade venstre lunge.1888Arbejder som fisker og som nattevagt ved jernbanen.Arresteret for første gang for mistænkelige og stats-fjendtlige aktiviteter.1889Tager til Moskva for at møde Tolstoj, men finder hamikke. Viser sine digte til den ældre populær forfatterKorolenko, hvilket får ham til at rive sine manuskripteri stykker og sværge aldrig at skrive igen.1892Første essay, Makar Tsjudra, udgivet i Tiflis avis. Tagerkunstnernavnet Maxim Gorkij (“den bitre”)1892-1894Tager til Nizhny Novgorod. Får arbejde som kontoras-sistent. Er under konstant overvågning af politiet.1896Bliver gift i Samara med Ekaterina Pavlovna. Får tuberkulose, rekreerer på Krim.1898Arresteret ’for udbredelse af socialistiske idéer blandtarbejdere’ i Tiflis fem år tidligere. 3 uger i fængselunder tæt overvågning. Får trykt historier i den nyevenstreorienterede presse, som giver ham succes oggør ham til en national berømthed. 1899Møder Tjekhov på Jalta. Første besøg til Skt. Petersborg. Betragter sig selv som ’tæt på marxis-

sommergæster

men’ og bliver litterær redaktør på et marxistisk blad,Zhisn (’Liv’). 1900Møder Tolstoj i Moskva. Han kalder Gorkij ’en ægtemand af folket’. Møder Kompagniet bag MoskvaKunstner Teater og Tjekhov på Jalta og bliver opfor-dret til at skrive for teatret. 1904Læser første udkast til Sommergæster forensemblet på Moskva Kunstner Teater. Efterkritik fra Nemerovich-Danchenko, gennem-skriver Gorkij stykket og tilbyder andreteatre det. Sommergæster har premiere den10. november på Passage i Skt. Petersborg 1905Gorkij involveret i organisationen af arbejderdemon-strationen, der ender med ’den blodige søndag’. Hanbliver arresteret igen. Bliver løsladt samme år.1906Søger tilflugt i Finland, Berlin, New York og Italiensammen med sin uofficielle "kone" skuespillerindenMaria Andreevna. Bor over en længere periode påCapri. 1913Tager tilbage til Skt. Petersborg sammen med MariaAndreevna.1917Grundlægger og er redaktør for avisen Nyt Liv, somblev den mest læste avis blandt intelligentsiaen. 193618. juni dør Gorkij af lungebetændelse. Rygter ommistænkelige omstændigheder er aldrig blevetopklaret.

Maxim Gorkijs ankomst fraItalien i 1928

4

Søndag den 22. januar 1905 bevægedeet vældigt demonstrationsoptog siggennem Skt. Petersborgs gader.Omkring 140.000 mennesker (opgivesdet), mest arbejdere, havde sluttet op,

for at gå til zaren og overgive ham et bønskrift.Hvad man bad om, var ikke så lidt: Indkaldelse afen lovgivende forsamling, kirkens adskillelse frastaten, progressiv indkomstskat, arbejderbeskyt-telseslovgivning, og den japanske krigs afvikling.

I spidsen for toget gik en mand i præstekaftan.Han var formand for den russiske fabriks- ogværkstedsunion, der alene i Skt. Petersborg talte30.000 medlemmer. Desuden var han politispion;han tilhørte det hemmelige politi. Denne søndagi begyndelsen af 1905 agtede han at sætte endristig plan i værk. Han ville være den, sommæglede mellem herskeren og hans undersåtter.Han ville være den store russiske folkefører.

De, som gik der i optoget, tænkte sig ikkemuligheden af, at der kunne hænde dem noget.De følte, at de stod under zarens særlige beskyt-

den russiske revolution 1905telse. De stolede fuldt på at deres zar ville forståog hjælpe dem. Men da de nåede frem til plad-sen foran Vinterpaladset, var det ikke kejseren,som tog i mod dem – han havde begivet sig til etaf sine lystslotte. I stedet blev de mødt af militær.Pludselig hørtes geværskud. Derefter fulgtedenne ene salve efter den anden.

Demonstranterne blev grebet af panik. Deflygtede for livet. Militæret forfulgte dem til langtud på natten.

Den følgende morgen var Skt. Petersborg endød by. Sporvognene kørte ikke, telefon,telegraf, og elektrisk lys fungerede ikke. På gade-hjørnerne stod der militære vagtposter.Stemningen var truende og dyster.

Det beregnes, at omkring 1000 blev dræbt ogdet dobbelte såret på "Den blodige søndag" i Skt. Petersborg.

Uddrag fra Grimberg Verdens Historien, bind 15, Politikens Forlag 1960

sommergæster

5

Sommergæster blev opført første gang kun to måneder inden

Alle har ret til et fedt køkken

sommergæster

Gennem de sidste 20 år er begrebet globali-sering blevet en del af det daglige sprog.Alle taler om, at verden er blevet globalis-

eret. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvad hardet af konsekvenser for din hverdag? Begrebetbliver brugt som forklaring i mange forskelligesammenhænge, lige fra udbuddet af tv-kanaler tilforurening af miljøet og økonomiske spekulation-er.

Verden er blevet mindreHelt overordnet kan man sige, at globalisering

er et billede på, at verden og Europa er blevetmindre. Verdens lande påvirker hinanden mereog mere og er på mange områder blevet mereafhængige af hinanden. Derfor betyder globali-seringen også, at de enkelte lande i højere gradbliver påvirket af udviklingen i andre lande og påverdensplan. Det mærkes også i den enkelteborgers hverdag.

Globalisering i dagLande har aldrig kunnet eksistere i fuldkom-

men isolation. Og deres afhængighed af hinan-den er blevet større og større. På den måde erglobalisering ikke et nyt fænomen. Situationen idag adskiller sig fra tidligere tider på tre måder:

. BevægelighedLandene påvirker hinanden på langt flere

områder end hidtil end tidligere. Globaliseringhandler ikke kun om, at lande handler medhinanden. Globalisering i dag omfatter alt frabevægelser af kapital og investeringer mellemlandene over gensidig kulturel påvirkning tilgrænseoverskridende kriminalitet og miljøproble-mer.

.AfhængighedLandenes påvirkning og afhængighed af

om globalisering

6

“Globalisering begyndte faktisk for mange tusind år siden. Det startede med at en lille gruppe men-nesker mødte en anden lille gruppe mennesker. I stedet for at slå dem ihjel, handlede de med dem."

Nobelpristager, professor Vernon Smith.

hvem er eliten?

hinanden på de enkelte områder er blevetforstærket. Globalisering dækker over en gen-nemgribende påvirkning, det har synlige ogdaglige konsekvenser for alle. Grænserne mellemudenrigspolitik og indenrigspolitik er blevetudvisket.

.HastighedDen grænseoverskridende påvirkning sker med

en hidtil uset hastighed. Det skyldes isærudviklingen inden for transport og information-steknologi. I de seneste år er det ikke mindstinformationsteknologien, som har fremskyndetog forstærket den gensidige påvirkning ogafhængighed mellem landene.

Økonomisk globalisering:Grænseoverskridende bevægelser af varer, tje-nesteydelser og kapital har gjort det muligt forstaterne at drage stor nytte af hinanden.

Sikkerhedsmæssig globalisering:Lokale og regionale konflikter kan have globalekonsekvenser. Det viste f.eks. Golfkrigen og kon-flikterne på Balkan. Flygtningestrømme, spred-ningen af ustabilitet og usikkerhed og mediernesintense dækning betyder, at alle lande berøres ogmå tage stilling til problemet og mulige løsninger.Også grænseoverskridende kriminalitet er i daget globalt sikkerhedsproblem. Salg af ulovligestoffer, børnepornografi, menneskesmugling osv.er verdensomspændende problemer, som ikketager hensyn til landegrænser.

Miljø- og sundhedsmæssig globalisering:Miljøproblemer begrænser sig ikke kun til detland, som forårsager skaden. F.eks. er nedbryd-ningen af ozonlaget og de globale klimaforan-dringer et problem, som berører alle lande, selvom det primært er de industrialiserede landesudledninger af ozonlagsnedbrydende stoffer ogdrivhusgasser, som skaber problemet.

Social globalisering:Menneskers flytning over grænserne er stegetbetydeligt. Nogle søger en bedre fremtid i etandet land, hvor mulighederne er mere lovende,og hvor der måske er behov for arbejdskraft.Andre flygter af simpel nød, fordi de er forfulgt ide lande, de kommer fra. I nogle tilfælde er dertale om illegal indvandring, hvilket er et problem,som staterne ikke kan løse på egen hånd. Kulturel globalisering:

Landene påvirker også hinanden kulturelt. Dethænger tæt sammen med den sociale globaliser-ing. Men kulturelle forståelser og idéer bæres idag langt mere effektivt af den nye information-steknologi - særligt via tv og internettet.

»Vi er en del af den førstegeneration, der kan udryddefattigdommen. Lad os ikke gåglip af denne mulighed.«

Eveline Herfkens, Hollands tidligere

udviklingsminister

sommergæster

7

Alle har ret til et fedt køkken

om globalisering

hvad spiser eliten?

fortsat

facts om globalisering

Handel betyder velstandDen øgede internationale handel har dannet

grundlag for den velstand og det velfærdssam-fund, vi har i dag. Landene kan i højere gradudnytte deres evne til at producere de produkter,de hver især er bedst til. Dermed bliver alle landerigere.

Investeringer betyder ny teknologi og know-how

Direkte investeringer er med til at sprede nyavanceret teknologi og fører til større know-howog mere effektive produktionsprocesser i deenkelte lande.

Globalisering betyder flere valgmuligheder

Vi får alle flere valgmuligheder med hensyn tilalt, lige fra informationer over rejsemål til kul-turelle tilbud. Transport og informationsudvek-sling på tværs af landegrænserne er blevetvæsentligt billigere.

Afstanden mellem rige og fattigeGlobaliseringens fordele og ulemper kan

forøge afstanden mellem rige og fattige lande.Der er fortsat stor ulighed i fordelingen af ver-dens økonomiske ressourcer. Det skyldes ikkemindst, at globaliseringens fordele i dag i højgrad bæres af den avancerede informationstek-nologi. Den har de fattige lande oftest ikkeadgang til. Man taler ikke uden grund om en"digital kløft".

UsikkerhedGlobaliseringen fører store og skiftende foran-

dringer med sig. Det skaber et pres for tilpasningi alle verdens samfund. En dagligdag i konstantforandring resulterer i usikkerhed hos mangemennesker.

Nye sociale forskelleDer er risiko for, at globaliseringen fører til

nye sociale forskelle. Globaliseringens fordelehøstes af mennesker, som forstår at udnytte glob-aliseringens muligheder. Ulemperne rammerdem, som ikke kan eller ikke ønsker at tilpasse sigglobaliseringens krav om konstant forandring.Sprogkundskaber og adgang til moderne infor-mationsteknologi er i denne forbindelse af centralbetydning.

Kilde:http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/fremtid/hvidbog/bog/kap01.asp#1.2.1

sommergæster

"Uretfærdighed eksisterer, og deter et stort problem. Når folk angriberglobaliseringen og den globaliseredeøkonomi, har jeg altid argumenteret,at problemet slet ikke ligger i globali-seringen som sådan. Problemet erikke globaliseringen i sig selv, menden urimelige fordeling af ressourceri den globaliserede verden.Spørgsmålet er, hvordan man for-mindsker denne urimelighed?Hvordan forøger man mængden afsocial retfærdighed i en globaliseretverden, i stedet for at prøve og lade,som om at verden på en eller andenmåde kan blive af-globaliseret."

Salman Rushdie

+ -

8

Globaliseringens fordele Globaliseringens ulemper

om globaliseringfortsat

Denne organisation, i hvilken jeg har denære at virke, har netop været gennem et afde sværeste år nogensinde.

Vi har set krig i Irak, og dyb splid nationerimellem om alvorlige emner som krig og fred.

Disse begivenheder har flyttet verdens lede-res fokus fra andre trusler, - trusler, som for enmasse mennesker er mere direkte og mere virke-lige.

Hermed mener jeg trusler som ekstrem fattig-dom og sult, usundt drikkevand, miljøkatastroferog sygdom.

Disse farer truer store områder af vores planet. De dræber millioner og millioner hvert år.De ødelægger hele samfund.De forårsager splid og desperation.Efter et år med krig og splid er det tid til

at fokusere mere af vor energi på vore med-menneskers helbred og velfærd.

Det er tid til at sørge for, at de fattige stater fåren reel chance til at udvikle sig.

Og det er tid til, at vi tager aktive skridt til atredde verdens ressourcer.

Ja, terrorisme skal bekæmpes. Ja, vi må forhin-dre spredningen af dødelige våben.

Men vi må også sige ja til udvikling. Lad osbringe håb til dem, som lider.

Uden udvikling og håb vil der ikke blive fred.For godt tre år siden, ved årtusindskiftet, svor

alverdens ledere at skabe dette håb. De satte sigpræcise, tidsbestemte mål – the MillenniumDevelopment Goals.

At nå disse mål ville blot koste en brøkdel af,hvad vor verden bruger på krigsvåben. Men detville bringe håb til milliarder og større tryghed tilos alle.

I 2003 levede vi ikke op til disse løfter. Vi lodos selv flyde med strømmen af krig og splid.

uddrag af Generalsekretær

Kofi Annans nytårsmedelelse 2004

2004 skal være anderledes. Det skal være detår, hvor vi begynder at vende strømmen.

Vi kan vende strømmen mod HIV/AIDS, hvisvi følger "tre til fem" tiltaget: WHO’s plan om at fåtre millioner i anti-retroviral behandling inden2005.

Det er et ambitiøst mål, men det kan nås –hvis rige lande, fattige og hjemsøgte lande,regeringer, den offentlige sektor, den private sek-tor og de Forenede Nationer alle arbejder sam-men, og hvis der kommer midler til, at denGlobale Fond til forebyggelse af AIDS, tuberku-lose og malaria kan etableres fuldstændigt.

Vi kan vende strømmen mod sult, hvis vialle arbejder sammen om at stille verdensfødevarelagre til rådighed for sultende men-nesker overalt, og hvis vi hjælper Afrikamed at producere den ekstra mad, debehøver.

Og vi kan vende strømmen i verdenshande-len, hvis regeringerne lever op til deres løfter oggør de aktuelle forhandlinger til en ægte"udviklingsrunde".

Vi har ikke brug for flere løfter. Vi harbrug for at begynde at holde de løfter, viallerede har givet.

Lad os alle gøre det til vort nytårsforsæt – ogjeg ønsker jer alle et godt nytår!

sommergæster

9

Til folkeslagene i de Forenede Nationer !

For fanden! Hvad er det for noget pak, der omgiver LeoNikolajevitsj [Tolstoj] ! Jeg har været der en hel dag fra morgentil aften og hele tiden iagttaget disse forløjede mennesker. En afdem var en bankdirektør. Han beklagede sig over, at han ikke varhottentot, men derimod et kultiveret menneske og europæer.

Og jeg betragtede ham og havde af en elleranden grund den fornemmelse, at han var endrukkenbolt og en ædedolk, og at han hyppigtvar gæst i Aumont. Vi tog af sted sammen tilbanegården. Undervejs tændte han med velbe-hag en cigaret. På banegården bragte jegAumont på bane, da overbevisningen om athan løj, ikke lod mig i ro. Og jeg tog ham påfersk gerning! Jo da, han besøgte ofte detteforlystelsesetablissement, og havde tilmed red-det en af pigerne fra Aumont, havde endoggivet hende næsten 900 kroner til hendes red-ning. Han lyver, den usling! Til hendes redning!Hvor modbydeligt og løgnagtigt han fortalteom det! Der var også en anden en af slagsen,en eller anden halvidiot af en købmand, somvar ligeså foragtelig og modbydelig. Leo’s lakajer mere værd end de, lakajer har mere følelseaf egen værdighed. Men disse mennesker erslavenaturer, de kryber på maven, de røres, oger parate til at falde på knæ og kysse grevensfod. Og det er alt sammen hykleri. Somskolopendre kryber de i solen. Et ækelt indtryk.

Grevinden synes jeg godt om. Tidligeresatte jeg ikke meget pris på hende, men nu serjeg i hende et stærkt og ærligt menneske. Hunsagde: "Jeg kan ikke udstå tolstojanerne, der ermodbydelige med deres hykleri og forlø-jethed". Da hun sagde dette, tog hun sig ikkeaf, at de tolstojanere, der sad i nærheden,hørte alt, og det forøger vægten og værdien afhendes ord.

Uddrag fra et brev fra Maxim Gorkij til Anton Tjekhov, oktober, 1900

sommergæster

på besøg hos ELITEN

i år 1900

10

hvad er eliten?

Maxim Gorkij har ikke meget tilovers for Leo Tolstojsvenner. Efter et besøg på Tolstojs gods skriver han bl.atil Anton Tjekhov:

Maxim Gorkij BESØGER LEO TOLSTOJ PÅ hans GODS. FOTO 1900.LEO TOLSTOJ skrev bl.a mesterværkerne Krig og fred og Anna Karenina

på besøg hos

Eliten i år 2004

sommergæster

D11. februar 2004 inviterede statsministeren en række fremtrædende danske for-fattere og litterære personligheder til møde på Marienborg for at diskutere litte-raturens rolle og betydning i samfundet. Forfatter Jens Blendstrup var ikke

inviteret. Han sneg sig alligevel ind og aflægger her rapport:

“Jeg så Mercedes-biler køre frem, jeg hørte gruset knase. Jeg såkendte digtere stige ud med langtidssminke og hatteskjulerhår. Jegså borgerlige ridder-poeter knæle for Fogh og sværge ham troskab.Jeg så Hawaii-skjorte-helten komme for sent, fordi han havdeværet på research i buske for fattigdommen mod de rige svin. Jeghørte dem skramle med stole og rømme sig i haiku. Jeg så demkindkysse på vers. Jeg så dem give hænder og hviske strategi med

halvanden linje afstand og Times RomanBold. Jeg så dem udveksle familiebilleder.Jeg hørte dem tale om fodsår og syfilis. Jeghørte dem tale om en ny lille hygge weekend-tur på Gudenåen med sildeguf og slukkedekameraer. Jeg så dem danse nærhedsdans,boogie woogie, og kissemisse. Jeg så fortro-ligheden oven på det lange måltid og dengigantiske ræben i vinternatten. Penge får viikke, men åh hvor har vi trods alt spist godt.Og så begravede de kulturkampen i en oste-bakke omme bagved. På skiltet i det højegræs står med høflig sort tusch: Her hvilerkanariefuglen og kulturkampen Kisser.”

Jens BlendstrupWeekendavisen

d. 13. februar 2004

Hun har alt hva´hun behøver & ka´få mer´hvis hun vileksempelvis en M.G.et color TV ja & lidt tilhun har allerede langt mer´end de fleste af os har& så godt som hele molevitteni mer´end et eksemplar

Der er ikke den genstandpå hele kloden du ikke vil kunnebegæredu vil eje, besidde & ha´altja det ku´knapt være meget værre

C.V Jørgensen

11

Hvordan klæder eliten sig?

Hvem er in og hvem er out?Forfatteren Jens Blendstrup fortæller her om eliten i dansk kulturliv

442mennesker kan leve af 1 ferierejse

En familie på fem personer iZimbabwe har brug for majs, olie, salt,bønner og særlig mad til underernæredebørn. Det er dyrt at importere, og benzin-prisen er høj - derfor lander prisen forhele familiens mad i en måned oppe på1084,50 kr. Cirka 7 kr. pr. person om

dagen. Det vil sige, at hvis man f.eks. køber en ferierejse til22.000 kr., svarer det til en måneds mad for 20 familier - eller100 mennesker.

I en flygtningelejr i Tanzania, hvor der i øjeblikket stadig bor300.000 flygtninge fra Burundi, regner de med et snit-tal pr.flygtning om dagen på kun 1,66 kr. - og det vil sige, at for 22.000kr. kan 442 mennesker få mad i en måned.

Kilde: Folkekirkens Nødhjælp , februar 2004

sommergæster

VERDENS BEDSTE SOMMERFERIE-KOMBINATION: SAFARI i SYDAFRIKA OG BADEFERIE PÅ MAURITIUS Skal sommeren stå i de store oplevelsers tegn? Har du lyst til masser afspændende dyre- og naturoplevelser i Sydafrika, for derefter at nydestrandens og havets glæder på verdens bedste badeferie-ø Mauritius?

Kombinations-rejsen indeholder:Flytransport t/r til Sydafrika og Mauritius, transfer i bil fra Phalaborwaeller Hoedspruit Lufthavn til Balule River Camp t/r, 7 overnatninger idobbeltværelse i Balule River Camp, fuld pension i Balule River Campekskl. drikkevarer, heldagssafari i Krüger National Park, heldagstur tilDrakensbjergene, Olifants River Cruise, gamedrive/nightdrive i BaluleNature Reserve, tur til wildlife-projektet White Lions, bushwalk i BaluleNature Reserve, kobberminen i Phalaborwa, 1 overnatning påJohannesburg Holiday Inn Airport Hotel, 7 overnatninger i standarddobbeltværelse på Le Victoria inkl. 1/2 pension, transfer MauritiusLufthavn-Le Victoria t/r.

Pris pr. voksen i perioden 27/4-31/7 2004: kr. 22.92012

hvor er eliten?

www.bettynansen.dk