8 9

DANSK LÆGEMIDDELINDUSTRIS FØRSTE FRUGTER – 4

Medicinalco

Jørgen V. Grevsen, Hanne Kirkegaard, Edith Kruse & Poul R. Kruse

Medicinalcos historieEn af de tidligste danske apoteksgrossister var den tyskfødte farmaceut Ernst Gerhard Lotze (1768-1849), der i 1801 oprettede en droge- og materialhandel en gros og en detail i Store Kannikestræde 45, nuværende nr. 10, i København. Virksomheden blev i 1833 solgt til farmaceuten Theodor Lose (1793-1878) og handelsbetjent Schlick og videreført under navnet Th. Lose & Co., fra 1846 med adresse i Kronprinsensgade 5 (3; 14, p. 53; 15, p. 82-3).

I 1853 blev Ernst Gerhard Lotzes søn, Ernst Gustav Lotze (1825-1893), indehaver af Odense Løve Apotek i Overgade 4-8, og i 1860 etablerede han firmaet Gustav Lotze som en engroshandel for medicinalvarer i tilknytning til apoteket. Efter apoteker Lot-zes død blev apoteket og firmaet videreført af hans enke, Christiane Charlotte Lotze (1832-1908), og efter hendes død af svigersønnen apoteker Peter Johansen de Neer-gaard (1864-1940) (2, p. 53-6; 14, p. 53).

I 1919 indgik Th. Lose & Co. og Gustav Lotze sammen med fire andre virksom-heder, nemlig O.F. Asp Lysfabrik, O.F. Asps Udsalg, L.P. Holmblads Lysfabrik og O.F. Asp Sæbefabrik, i en økonomisk sammenslutning under navnet A/S Det Danske Me-dicinal- & Kemikalie-Kompagni, også kaldet A/S Medicinalco. Aktiekapitalen blev sat til 4 mio. kr. I 1924 blev sammenslutningen udvidet med endnu et firma, idet Medicinalco overtog A/S Edward Jacobsen, som var en mindre lægemiddelindustri-virksomhed (note 1) (7; 15, p. 83; 31).

Ved sammenslutningen i 1919 grundlagde Medicinalco en »medicinfabrik«, som fik til huse i en ny fabriksbygning på Sundbyøster Boulevard, nuværende Prags Bou-levard 37, på Amager. Opførelsen af denne fabriksbygning var inden sammenslutnin-gen blevet påbegyndt af Th. Lose & Co. som en fabrik for kemiske og farmaceutiske produkter. Efter sammenslutningen blev fabrikationen udvidet til også at omfatte medicinske specialiteter ud over nogle enkelte præparater, som Gustav Lotze allerede

10 11

gennem en årrække havde fremstillet, blandt andet det dengang meget anvendte jern-præparat Hæmatogen »Lotze« (note 2) (15, p. 82-4; 31).

Tiden skulle vise, at der var grundlag for en fabrikation af medicinske specialite-ter, men, som Kaarsen skriver i sin bog om den danske medicinalindustri (note 3), »man greb Sagen uheldigt an ved straks fra Begyndelsen at basere Produktionen ikke blot paa det hjemlige Marked, men ogsaa paa Eksport i det større Format. Selskabet optog Propaganda-Arbejde i London og Paris, berejste Argentina, Brasilien og Chile og indledte Forretninger paa Kina og Siam. Denne voldsomme Kraftudfoldelse slugte naturligvis uforholdsmæssige Summer, og Efterkrigsaarene rejste Vanskeligheder af forskellig Art, saaledes at Medicinalco fik stærk økonomisk Modgang. I 1923 blev der foretaget en betydelig Nedskrivning af Selskabets Værdier, ligesom man maatte afvikle en Del af de udenlandske Forretninger.« (15, p. 84).

Til Medicinalcos økonomiske modgang bidrog også direktionens finansielle dis-positioner. Således fortæller den senere chef for Medicinalcos biologisk-kemiske laboratorium, lægen Erik Jacobsen (1903-1985) følgende om virksomhedens start (note 4): »Det gik jo strålende til at begynde med. De betalte 10 % i udbytte hvert år i de første 3 eller 4 år, indtil det blev opdaget, at de havde betalt af den indbetalte aktiekapital. Da der endvidere var kommet en vældig nedgang i konjunkturerne, endte det med, at det hele gik galt. … Den daværende direktion, der også havde ført sig meget stort op, var ganske unge mennesker, … og rygtet ville vide, at de unge mennesker altid spiste frokost på Hotel d’Angleterre. … Det var meget fint. Men det gik altså ikke.« (35).

»Der fulgte nu en Række trange Aar«, skriver Kaarsen videre, »hvor det dog lyk-kedes at arbejde Selskabet fremad med jævnt stigende Indtægter. I 1930, da det kunde ses, at Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni var en Virksomhed med Leve-dygtighed og gode Fremtidsmuligheder, foretoges den endelige Sanering, ved hvilken Aktiekapitalen blev sat til 3 Mill. Kr.« (15, p. 84-5).

Efterhånden blev medicinfabrikationen en mere og mere betydelig del af Medi-cinalcos virksomhed, og som følge heraf blev der i 1936 opført en ny medicinfabrik i tilslutning til de hidtidige anlæg på Prags Boulevard (note 5), »hvor der blev taget Hensyn til alle moderne, tekniske og hygiejniske Krav«. (15, p. 84-5; 31).

I 1944 udgav Medicinalco en billedbog i anledning af firmaets 25-års jubilæum (note 6). I forordet anføres blandt andet:

Klæbebånd fra afdelingen A/S Th. Lose & Co. inden for A/S Det Danske Medicinal- & Kemi-kalie-Kompagni (A/S Medicinalco).

10 11

»De 25 Aar har været kendetegnet ved Sanering, Udvidelse og Forbedringer, saa-ledes at kun faa af Virksomhederne har bevaret deres oprindelige Udseende. Alle har

A/S Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni (A/S Medicinalco), Prags Boulevard, 1944 (31).

12

de gennem de sidste Aar været Genstand for gennemgribende Forandringer, der har forvandlet dem i det Indre og Ydre. Flere af de nye Produktioner, der er fremstaaet efter Sammenslutningen, har paa afgørende Maade præget Selskabet, – det drejer sig i særlig Grad om Fremstillingen af medicinske Specialiteter og syntetiske Lakker, – og har været medvirkende til overfor Offentligheden at understrege Selskabets Alsidig-hed og Vilje til at løse de Opgaver, der paa en naturlig Maade maa henregnes under dets Interessesfære.« (31).

Flere apotekere havde ved etableringen af Medicinalco anskaffet sig aktier i selska-bet, og gennem årene havde prominente apotekere haft sæde i selskabets bestyrelse (15, p. 83-4). Jubilæet blev da også omtalt i Danmarks Apotekerforenings tidsskrift, Archiv for Pharmaci og Chemi:

»Mandag den 3. April er det 25 Aar siden, at Det danske Medicinal- og Kemikalie-Kompagni blev stiftet ved en Sammenslutning af en Række Firmaer, bl. hvilke var Th. Lose & Co. og Gustav Lotze. Disse to Firmaer, der er bevaret som selvstændige Afdelinger inden for Sammenslutningen, var gamle anerkendte farmaceutiske Fir-maer med et stort Salg af Kemikalier og Droger til Landets Apoteker. Denne Handel er fortsat gennem Aarene, og de to Firmaer har ikke mindst gennem de sidste van-skelige Aar paa udmærket Maade udfyldt deres Plads som et vigtigt Led i Landets Medicinforsyning.« (18).

Dansk Farmaceutforenings blad delte ikke dette synspunkt og skrev i en ikke sær-lig venlig anmeldelse af jubilæumsskriftet blandt andet, »at en stor Part af den Pro-duktion, som Medicinalco slog ind paa, skuffede Apotekerne ved sin Plagiering af Apotekspræparaterne«. Anmelderen var også skuffet over den manglende tekst, men mente, at det havde sin forklaring: »En fornyet Optrævling af alle Begivenhederne ved Selskabets Stiftelse og omkring de »nedadgaaende Konjunkturer« kunde vække mindre morsomme Minder hos adskillige Aktionærer og i Særdeleshed hos de Apo-tekere, der i Tillid til de gamle, velkonsoliderede Apoteker-Engrosvirksomheder, som indgik i Koncernen, anbragte deres Spareskillinger i Medicinalco’s Aktier, men saa Pengene svinde som Dug for Solen, mens den senere nytegnede Kapital høstede For-delene »ved Sanering, Udvidelse og Forbedringer«. … Hvorom alting er, saa indtager Medicinalco nu en vigtig Plads i det danske Samfundsliv, hvad Festskriftets mange Billeder understreger, og Omraader af dets Medicinalproduktion har været præget af maalbevidst og dygtigt Arbejde.« (4).

I 1946 havde Østasiatisk Kompagni, ØK, på initiativ af farmaceuten Lauritz Toft (1920-1991) etableret et selskab, Danish United Medical Export, forkortet A/S Du-mex, til eksport af danske lægemidler til fjernøstlige lande, hvor ØK allerede virkede. De første lægemidler, som Dumex eksporterede var fremstillet af Alfred Benzon, Fer-rosan og Løvens kemiske Fabrik, men virksomhedens succes skabte et behov for egne fremstillingsfaciliteter. Sådanne var til stede i Medicinalcos medicinfabrik, som på dette tidspunkt ikke havde et tilfredsstillende salg af egne varer. ØK overtog derfor

13

i 1959 Medicinalcos medicinfabrik, der nu kaldtes Meco, og lod denne indgå i A/S Dumex under navnet A/S Meco-Dumex (note 7). Ved årsskiftet 1961/1962 ændrede Meco-Dumex navn til A/S Dumex (22; 30).

Efter ØK’s overtagelse af Medicinalcos medicinfabrik skete der en stor ændring i virksomhedens politik. Erik Jacobsen fortæller i sine erindringer, at virksomhedens udviklingsarbejde hidtil havde rummet både »teoretisk« og »praktisk« forskning, men at vægten nu blev lagt på præparatorienteret forskning som led i en stærk kom-mercialisering af virksomheden (35).

I 1983 blev Dumex et datterselskab af A.L. Laboratories Inc., USA, der var dannet i 1975 af det norske firma Apothekernes Laboratorium AS, som var grundlagt i 1903. A.L. Laboratories og Apothekernes Laboratorium fusionerede i 1993, og koncernen skiftede navn til Alpharma Inc. i 1995. I 1996 tog Dumex navneændring til Dumex-Alpharma A/S, som i 2001 fik navnet Alpharma ApS (11). Senere ændredes navnet til Axellia Pharmaceuticals ApS og derefter til Xellia Pharmaceuticals ApS.

Medicinalcos logoLigesom andre lægemiddelindustrivirksomheder ønskede Medicinalco at benytte et logo i markedsføring af sine præparater. Der fandtes allerede en svane, en løve og en Apistyr som firmalogoer, der anvendtes af henholdsvis Alfred Benzon, Løvens kemiske Fabrik og Novo. Medicinalco valgte en vinget tyr, hvis kulturelle og reli-giøse rødder tilbage til oldtiden har betydet, at den »i Aartusind har været et Symbol paa noget godt, sundt og sandt«. Ideen og udførelsen skyldtes maleren Børge Nyrop (1881-1948) (31).

Medicinalco lod endvidere sine præparater forsyne med mærket »MCO« på tilsvarende måde som Alfred Benzon og Løvens kemiske Fabrik, der anvendte beteg-nelserne »AB« og »LEO« på deres præparater (note 8).

PræparatfortegnelserI 1920 udsendte Medicinalco sin første »En Gros-Prisliste«. Den første del, »Prisliste over Droger, Kemikalier, Olier, pharmaceutiske Præparater etc.«, er på knap 100 sider og efterfølges af en godt 70 siders »Prisliste over Originalpræparater, Specialiteter etc.«. I sidstnævnte møder man et udsnit af tidens præparatsortiment fra såvel dan-ske som udenlandske firmaer, men ingen Medicinalco-præparater (33).

I »En Gros-Prisliste over Originalpræparater, Specialiteter etc.«, som Medicinalco udgav i 1923, er sortimentet øget betragteligt, og 10 sider er helliget firmaets egne produkter, »Medicinalcopræparater« (34). Samme år udsendte Medicinalco tillige »Dansk Medicinal Journal – Résumé over nogle »Medicinalco«-Præparater med In-dikationsfortegnelse« (32). Oplysninger om sammensætning og indikationer for de

En gros-prisliste 1923 fra Medicinalco. Titelblad med firmaets logo (34).

14

En gros-prisliste 1923 fra Medicinalco. Indledning til afsnittet »Medicinalcopræparater« (34).

15

16 17

i det følgende omtalte Medicinalco-præparater er hentet fra denne publikation samt fra »Medicinal-Kartoteket«, »Lægeforeningens Årbog« og »Lægeforeningens Medi-cinfortegnelse« (note 9) (19).

Organoterapeutiske lægemidlerSom nævnt begyndte Medicinalco at fremstille medicinske specialiteter efter sam-menslutningen i 1919. Herom skrev Kaarsen:

»Da udenlandske Organpræparater efterhaanden havde fundet saa livlig Afsæt-ning herhjemme til høje Priser, mente Medicinalco, at det paa Grundlag af vor store

Forsiden af »Dansk Medicinal Journal – Résumé over nogle »Medicinalco«-Præparater med Indikationsfortegnelse« fra 1923 (32).

16 17

Kirtelskæreriet, hvor der be-handledes lever, ventrikel, thy-reoidea, hypofyser, ovarier, hjer - ner, testes og andre organer. 1944 (31).

Præparationsafdelingen for or-ganer. 1944 (31).

18 19

Slagteriproduktion skulde være muligt at iværksætte en dansk Fabrikation af Organ-præparater til en rimelig Pris.« (15, p. 84).

Kaarsen synes hermed at have overset, at Alfred Benzon allerede i 1893 havde ind-ledt en fabrikation af brugsfærdige organoterapeutiske lægemidler, nemlig skjold-bruskkirtelpræparater, og inspirationen fra Alfred Benzon i såvel det ydre som i em-ballageform, etiketdesign og indhold er tydelig (8).

Medicinalco valgte også skjoldbruskkirtelpræparater og markedsførte Tablettae Glandulae Thyreoideae i styrkerne No. 1, 2, 4 og 8, hvor et nummer svarede til antal-let i hundreder af standardiserede thyreoidea-enheder. Tabletterne var fremstillet af tørrede skjoldbruskkirtler fra okser og svin og overtrukket med gelatine. Ifølge Me-dicinal-Kartoteket var indikationerne: myxødem, kretinisme, adipositas og struma. Tablettae Glandulae Thyreoideae No. 8 udgik i 1961, de øvrige styrker så sent som i 1991 og overlevede dermed inspirationskilderne (8).

Medicinalco fremstillede ligesom Alfred Benzon og Løvens kemiske Fabrik en

Tablettae Glandulae Thyreoideae No. 2, No. 4 og No. 8. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

18 19

Præparat Sammensætning Indikationer Markeds-føringsperiode

Ventriculin (pulver)

Tørret, affedtet svineventrikel Perniciøs anæmi Før 1935 – 1965

Pylorin (pulver) Tørret, affedtet præparat af svineventriklens pylorusdel

Perniciøs anæmi Før 1934 – 1972

Tablettae Ovarii Tørret ovarie fra unge kreaturer

Amenorrhoe, oligomenorrhoe, infantilisme, artificielt og normalt klimakterium

Før 1923 – 1953

Tablettae Ovarii Comp.

Tørret ovarie fra unge kreaturer og skjoldbruskkirtel

Adipositas i klimakteriet

Før 1923 – 1953

Tablettae Testiculi Tørret testikel Senilitet, neurasteni, impotens og arteriosklerose

Før 1935 – 1956

Tablettae Thymi cum Thyreoidea

Tørret brissel og skjoldbruskkirtel

Arthritis deformans Før 1935 – 1953

Tablettae Pancreatis

Tørret pankreas Kronisk pankreatitis og steatorrhoe

Før 1923 – 1956

Pituin (ampuller) Ekstrakt af hypofysebaglap Ved blødninger efter fødsler og ved vesvækkelse under uddrivningsperioden

Før 1926 – 1961

Pituin (snuspulver)

Ekstrakt af hypofysebaglap Ved diabetes insipidus 1937 – 1962

Tablettae Tetraglandulae

Tørret ovarie, hypofyse, binyre og skjoldbruskkirtel

Menopause, dysmenorrhoe og amenorrhoe

Før 1935 – 1955

Pentaglandel (ekstrakt)

Tørret ekstrakt af brissel og tørret ovarie, skjoldbruskkirtel, hypofyse og binyre

Ikke specificeret i Medicinal-Kartoteket

1937 – 1953

Pentaglandel (tabletter)

Tørret brissel, ovarie, skjoldbruskkirtel, hypofyse og binyre

Ikke specificeret i Medicinal-Kartoteket

Før 1935 – 1953

Hexaglandel (ekstrakt)

Tørret ekstrakt af brissel og tørret testikel, skjoldbruskkirtel, hypofyse, binyre og blærehalskirtel

Ikke specificeret i Medicinal-Kartoteket

1937 – 1953

Hexaglandel (tabletter)

Tørret brissel, testikel, skjoldbruskkirtel, hypofyse, binyre og blærehalskirtel

Ikke specificeret i Medicinal-Kartoteket

Før 1935 – 1953

20 21

række forskellige præparater af animalsk oprindelse, således som det fremgår af over-sigten på side 19.

Blandt disse præparater var Ventriculin og Pylorin, der bestod af henholdsvis svi-neventrikel og svineventriklens pylorusdel, som efter tørring og affedtning var bragt i pulverform. Erik Jacobsen oplyser, at Medicinalco havde udviklet disse præparater til behandling af perniciøs anæmi til erstatning for de tidligere anvendte leverekstrakt-præparater, som havde neurologiske bivirkninger. Ventrikelpræparaterne havde ikke disse bivirkninger og var ydermere i stand til at holde patienter med perniciøs anæmi i god form (35).

InsulinI 1921 var det lykkedes for canadiske forskere at isolere insulin til behandling af dia-betes, og hurtigt derefter kom en produktion af insulinpræparater i gang i Danmark. Allerede i marts 1923 blev de første patienter behandlet med dansk insulin, frem-stillet af det nyoprettede Nordisk Insulinlaboratorium, og i juni samme år blev det annonceret, at Nordisk Insulinlaboratorium forventede i allernærmeste fremtid at kunne tilfredsstille hospitalernes behov med præparatet Insulin »Leo« tabletter til fremstilling af en opløsning til injektion (13; 25, p. 16-7).

I Medicinalco, der som nævnt var i økonomisk krise på dette tidspunkt, øjnede man en forretningsmulighed: »Medicinalco havde straks, da de første Meddelelser om den store Opdagelse forelaa fra U.S.A., givet sig i Kast med Opgaven, og snart efter, i Maj 1923, var Diasulin MCO færdig til Udsendelse. Dette Præparat maatte,

Tablettae Pancreatis. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

20 21

som vistnok alle andre paa daværende Tidspunkt, betegnes som ufuldkomment, men da Medicinalco var stærkt optaget af andre Opgaver, ligesom dets finansielle Stilling dengang var vanskelig, blev Arbejdet vedrørende Diasulin ikke gennemført med den tilstrækkelige Kraft. Insulin-Fremstillingen blev derfor ikke det, Kompagniet havde haabet, men kom kun til at indtage en beskeden Plads indenfor Medicinalcos Virke-felt.« (15, p. 47).

I forsommeren 1926 indledte Medicinalco forhandlinger om et samarbejde med Novo Terapeutisk Laboratorium i anledning af, at Medicinalco havde problemer med kvaliteten af Diasulin. Resultatet blev, at farmaceuten Thorvald Pedersen (1887-1961), der var medstifter af Novo, blev ansat som forstander for forsøgslaboratoriet i Medicinalco under bibeholdelse af sit virke i Novo, og at Medicinalco ophørte med fremstilling af Diasulin, således at Novo herefter oparbejdede de af Medicinalco ind-samlede bugspytkirtler fra okser og svin til insulinpræparatet Insulin MCO, der kon-trolleredes og forhandledes af Medicinalco (15, p. 47; 25, p. 31; 35).

Insulin MCO blev markedsført som både tabletter og injektionsvæske. Tablet-terne udgik af handelen i 1939 og injektionsvæsken i 1961.

I begyndelsen af 1930’rne erkendte man, at det var et problem, at diabetespa-tienterne måtte have adskillige daglige injektioner, så der forskedes i metoder til at forlænge virkningstiden. Et forslag gik ud på at sinke absorptionen ved tilsætning af det karkontraherende stof adrenalin. I 1935 markedsførte Novo et kombinati-onspræparat, Insulin + Adrenalin Novo, i form af injektionsvæske, som tillige blev bragt i handelen samme år af Medicinalco under navnet Insulin-Adrenalin MCO, idet Medicinalco ifølge Erik Jacobsen havde kontrakt med Novo om, at alle nye insu-linpræparater, som Novo udviklede, også skulle forhandles af Medicinalco. Insulin-Adrenalin MCO udgik af handelen mellem 1945 og 1949 (13; 35).

I 1938 bragte Novo et nyt revolutionerende langtidsvirkende insulinpræparat på markedet under navnet Zink-Protamin-Insulin Novo (13). Året efter blev også dette præparat markedsført af Medicinalco under navnet Zink-Protamin-Insulin MCO. Det udgik i 1961.

Andre tidlige præparaterSom tidligere nævnt havde Dansk Farmaceutforening i forbindelse med Medicinal-cos 25-års jubilæum i 1944 beklaget, at firmaet havde slået sig ind på »Plagiering af Apotekspræparaterne«. Specialitetstaksterne viser da også, at firmaets præparatsorti-ment helt overvejende bestod af traditionelle lægemidler (note 10).

Som eksempler herpå kan nævnes injektionspræparaterne Arsol og Arsol Fortior, der indeholdt arsentrioxyd til behandling af »Perniciøs Anæmi og Svækkelsestilstan-de«, og som blev markedsført før 1923 og udgik i 1958.

22 23

Et andet injektionspræparat var Ampullae Morphini et Atropini Sulfatis. Andre præ-parater til injektion blev forhandlet i form af »Tablettae pro injectione« til opløsning umiddelbart før anvendelsen, heriblandt Tablettae Morphini Hydrochloridi pro in-jectione og Tablettae Scopolamini Hydrobromidi pro injectione. De tre sidstenævnte præparater kom på markedet før 1935 og udgik mellem 1949 og 1953.

Arsol Fortior (ampuller). (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

Ampullae Morphini et Atropini Sulfatis. (Dansk Farma ci histo-risk Fond, foto: Hans-Otto Lol-drup).

22 23

Et andet traditionelt lægemiddel, der blev markedsført som specialitet, var Throat tabletter, som indeholdt mentol, benzoesyre, kokainhydroklorid, anisolie og euca-lyptol. Tabletterne var beregnet til behandling af »Halsirritationer, Pharyngitis, Laryngitis, Angina tonsillaris«. De blev lanceret før 1923 og fik en meget lang levetid, da de først udgik mellem 1999 og 2002. I 1962 var kokainhydroklorid dog blevet erstattet af lidokain.

Tablettae Scopolamini Hydro-bromidi pro injectione og Tab-lettae Morphini Hydrochloridi pro injectione. (Dansk Farmaci-historisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

Throat (tabletter), A/S Medici-nalco. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

24 25

To andre af Medicinalcos traditionelt sammensatte præparater fik en næsten lige så lang levetid, nemlig Lubric og Lubric B, som kom på markedet i form af piller før

Throat (tabletter), henholdsvis fra A/S Meco, ekspeditionsdato 23. december 1957, fra A/S Meco-Dumex og fra A/S Dumex, ekspeditionsdato 7. september 1963. (Dansk Farmacihisto-risk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

Lubric (piller), A/S Medicinalco.(Dansk Farmacihistorisk Fond,foto: Carsten Andersen).

24 25

1923 og udgik i 1995. Lubric og Lubric B var afføringsmidler, begge indeholdende aloeekstrakt, sennesekstrakt og purshianaekstrakt og Lubric B tillige belladonnaeks-trakt, hvilket var tilsat for at modvirke de »kneb«, som disse planteekstrakter erfa-ringsmæssigt kunne give.

Eksempler på andre traditionelle lægemidler, som Medicinalco markedsførte, er vist i den efterfølgende oversigt.

Præparat Sammensætning Indikationer Markeds-føringsperiode

Nirvapon (ampuller og tabletter)

Opiumspræparat indeholdende alle opiumsalkaloider renset for ballaststoffer

Hoste, pertussis, astma, indledning til narkose, postoperative smerter og diarré

Før 1923 – 1958

Magar (pulver) Magnesiumoxid, magnesiumperoxid og agar

Hyperaciditet, ved gæringer i fordøjelseskanalen og obstipation

Før 1923 – 1953

Chinacetyl (tabletter)

Kininacetylsalicylat Influenza, forkølelsessygdomme, muskelrheumatisme og neuralgi

Før 1923 – 1974

Tablettae Tetrali Kininacetylsalicylat, antipy-rin, fenacetin og koffein

Cefalalgi, influenza etc.

Før 1923 – 1974

Capval (salve) Kamfer, kapsicin, krotonolie og terpentinolie

Som hudderivans ved reumatiske smerter

Før 1923 – 1962

Lubric (piller) og Lubric B (piller), A/S Meco-Dumex og A/S Dumex. (Dansk Farmacihisto-risk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

26 27

Præparat Sammensætning Indikationer Markeds-føringsperiode

Mecobrom Brom bundet til plantepro-teinstoffer

Overalt, hvor bromforbindelser er indiceret, især ved neurasteni

Før 1927 – 1954

Mecojod Jod bundet til planteproteins-toffer

Overalt, hvor jodkalium er indiceret som ved angina pectoris, arteriosklerose, astma, bronkitis og syfilis

Før 1935 – 1982

Mecotonicum Rosenfluidekstrakt, stryknin-fosfat og natriumglycerin-fosfat

Reconvalescens, ubestemte træthedstilstande, forårstræthed, appetitløshed og præskorbutiske tilstande

Før 1935 – 1982

Digitalan (dråber) Præparat af digitalis (Digitalis lanatae)

Hjerteinsufficiens, særlig arythmia perpetua

Før 1935 – 1967

Digitalan (tablet-ter)

Ekstrakt af digitalis (Digitalis lanatae)

Hjerteinsufficiens, særlig arythmia perpetua

Før 1935 – 1974

Digitalan (suppo-sitorier)

Ekstrakt af digitalis (Digitalis lanatae)

Hjerteinsufficiens, særlig arythmia perpetua

Før 1935 – 1955

Allymid (tablet-ter)

Ætylallylacetylkarbamid Neurasteni, søvnløshed, depression og hjerteneuroser

Før 1935 – 1958

Dormin (am-puller)

Ætallymal (note 11) Søvnløshed, singultus, søsyge og hyperemesis gravidarum

Før 1935 - 1955

Dormin (tabletter) Ætallymal Søvnløshed, singultus, søsyge og hyperemesis gravidarum

Før 1935 – 1976

Dorminetter (tab-letter)

Ætallymal Som sedativum Før 1935 – 1964

Tablettae Dorvali Baldrianekstrakt, ætallymal og jod bundet til planteprote-instoffer

Klimakteriets forskellige gener, neurasteni og nervøs uro

Før 1933 – 1960

Mucol (granulat) Maveslimhinde, affedtet hør-frø, albumintannat, frangula-bark og kalciumkarbonat

Pylorogastritis, enteritis, colitis og ved obstipation som tarmreguleringsmiddel

1942 – 1984

26 27

Nirvapon (ampuller) og Nirvapon (tabletter). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

Magar (pulver). (A/S Max Jenne, foto: Hans- Otto Loldrup).

Chinacetyl (tabletter). (Dansk Farmacihi-storisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

28 29

Capval (salve), ekspeditionsdato 12. januar 1948. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Car-sten Andersen).

Mecojod (opløsning). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

28 29

Digitalan (dråber) og Digitalan (tabletter).(Dansk Farmacihistorisk Fond,

foto: Carsten Andersen).

Tablettae Dorvali, A/S Medicinalco, ekspeditionsdato 1. februar 1933, Dormin (tabletter), A/S Medicinalco, 2 forskellige pakninger, ekspeditionsdatoer 24. oktober 1957 og 12. januar 1959, Dorminetter (tabletter), A/S Dumex. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

30 31

VitaminerDen medicinske forskning havde i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet erkendt tilstedeværelsen af en række forskelligartede »faktorer« eller stof-fer, som dyr og mennesker måtte have tilført udefra om end i meget små mængder for at kunne opretholde normale fysiologiske funktioner. I 1911 blev ét af disse stof-fer renfremstillet og benævnt »vitamin« (6; 21, p. 598, 612).

Allymid (tabletter).(A/S Max Jenne,foto: Hans-Otto Loldrup).

Mucol (granulat), A/S Dumex (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

30 31

Vitaminlaboratoriet. 1944 (31).

Tunol Kapsler (Majores), ekspeditionsdato 23. maj 1938. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto:

Hans-Otto Loldrup).

32 33

Flere danske firmaer indledte forskning i vitaminer og udvikling af vitaminholdige lægemidler, heriblandt også Medicinalco.

Medicinalco markedsførte før 1935 et standardiseret levertranpræparat Tunol, der var fremstillet af tunfisk og helleflynder med et vitaminindhold, der var 50 gange større end torskelevertran med hensyn til både A- og D-vitaminer. Tunol blev for-handlet som dråber og som kapsler i to styrker, »Minores« og »Majores«. De store kapsler udgik af handelen i 1953, de små kapsler og dråberne i 1955.

Mellem 1937 og 1939 introduceredes Tunolperler, der bestod af syntetisk frem-stillet A- og D-vitamin, således at én perle svarede til én teskefuld torskelevertran. Præparatet udgik af handelen i 1994.

Endvidere blev et sammensat vitaminpræparat lanceret, nemlig Vitasol kapsler, der var deklareret som et A-B-C-D-vitaminkosttilskud.

Tunolperler. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

32 33

FertilanI 1922 havde man i USA erkendt, at hvedekimolie indeholder et stof, E-vitamin, der er betingende for fertilitet. I Danmark foretog lægen Paul Vogt-Møller (1898-1973) videre undersøgelser af E-vitamin, og i samarbejde med ham sendte Medicinalco i 1931 en biologisk prøvet hvedekimolie i handelen som kapsler under navnet Fertilan (15, p. 64). Ifølge Medicinal-Kartoteket var indikationen: habituel abort.

Fertilan gav anledning til en »skandale«, fortæller Erik Jacobsen. I begyndelsen foretog Medicinalco ikke altid biologiske prøver af den anvendte hvedekimolie, og ved en undersøgelse af Fertilan, som blev publiceret, viste det sig, at præparatet var uvirksomt (note 12). »Det gav en vis forskrækkelse« og førte til, at der blev oprettet »et regulært analysekontrollaboratorium« i Medicinalco (35).

I 1936 lykkedes det at isolere to stoffer med E-vitaminvirkning, α- og β-tocopherol, og i 1938 også at syntetisere disse. α-tocopherol blev det almindeligt anvendte og sæd-vanligvis som en ester, tokoferylacetat (21, p. 611-2). Hos Medicinalco blev kapslerne med hvedekimolie i 1944 erstattet af tabletter med 1 mg tokoferylacetat i pulverform. Tabletstyrken blev ændret til 3 mg mellem 1945 og 1949. I 1947 markedsførtes tillige Fertilan Forte i form af tabletter med 15 mg. Disse ændrede mellem 1953 og 1956 navn til Fertilan, efter at Fertilan tabletterne med 3 mg var udgået i 1953 (note 13). Fertilan udgik af handelen i 1982.

Tunolperler. (Dansk Far ma cihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

Vitasol (kapsler). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

34 35

Fertilan Forte (tabletter, 15 mg), A/S Medicinalco, og Fertilan (tabletter, 15 mg), A/S Meco-Dumex. Sidstnævnte pakning tillige set fra bagside visende de ovale, orange dragerede tablet-ter. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

Afvejning af Medicinalco- præparater. 1944 (31).

34 35

MecodrinAmfetamin er et stof, der påvirker det sympatiske nervesystem. Stoffet blev syntetise-ret i 1887, men fik først anvendelse som lægemiddel i slutningen af 1920’rne, nemlig som middel mod tilstoppet næse på grund af mangel på det nært beslægtede stof efedrin. I 1933 blev amfetamins centralstimulerende effekt opdaget i USA (20; 24; 28).

Erik Jacobsen fortæller i sine erindringer, hvorledes denne opdagelse førte til Me-dicinalcos lancering af amfetaminpræparatet Mecodrin (35).

Medicinalco var på denne tid meget interesseret i at udvikle nye lægemidler, der ikke var baseret på almindelige handelsvarer, og søgte ideer hertil gennem litteratur-studier. Medicinalco blev herved inspireret af amfetamins terapeutiske egenskaber, især dets centralstimulerende effekt. Man syntetiserede stoffet, prøvede dets virk-ninger på forsøgsdyr og fik bekræftet stoffets centralstimulerende effekt.

Medicinalco foretog herefter kliniske forsøg med amfetamin på mennesker for at undersøge, hvordan stoffet virkede på disse. Gennem Københavns Kommunes Psykotekniske Institut, beretter Jacobsen, fik Medicinalco forbindelse med en række forsikringsselskaber med stort kontorpersonale, hvoraf ca. 400 personer deltog i de

Påfyldningssalen. 1944 (31).

36 37

kliniske forsøg, som også bekræftede amfetamins centralstimulerende virkning på mennesker.

Amfetamin blev markedsført som tabletter under navnet Mecodrin i 1937 og ud-gik af handelen i 1965. Ifølge Medicinal-Kartoteket var indikationerne: »Trætte og deprimerede Patienter, særlig saadanne, der har ondt ved at komme i Gang om Mor-genen, Neurastenikere, som, uden at være egentlig syge, føler sig trætte og ikke mener at kunne udnytte deres Arbejdsevne fuldtud, Narkolepsi, Spasmer i Tarmkanalen, hos Hypotonikere, anvendt i lidt større Doser«.

Mecodrin tabletter fik i folkemunde betegnelsen »ferietabletter«, et navn, som Erik Jacobsen lagde kimen til. Han fortæller, at han en aften blev ringet op af en jour-nalist fra Berlingske Tidende, som gerne ville høre nærmere om det nye præparat Mecodrin. Journalisten spurgte: »Hvad skal det bruges til?« Hvortil Jacobsen svarede: »Hvis der er nogle mennesker, som er lidt overarbejdede og trænger til en ferie, så kan det være, at tabletterne i en lille periode kan rette dem op … og til en vis grad måske kan erstatte en ferie«. Og så skabte journalisten navnet ferietabletter (35).

EstilbinI slutningen af 1930’rne blev Medicinalco opmærksom på en kort meddelelse i tids-skriftet Nature om syntese af det østrogene hormon stilbøstrol. »På grundlag af den-ne meget nødtørftige forklaring«, fortæller Erik Jacobsen, »lykkedes det at fremstille

Mecodrin (tabletter).(Dansk Farmacihistorisk Fond,foto: Carsten Andersen).

36 37

stilbøstrol på umådelig kort tid. … Og det fik vi bragt i handelen, jeg tror som den første i verden.« (35).

Stilbøstrol blev markedsført i 1939 under navnet Estilbin dels som injektionsvæ-ske, dels som tabletter med henholdsvis 0,1 mg og 1 mg. Indikationerne var ifølge Medicinal-Kartoteket: »Infantilisme, Amenorrhoe, subjektive Udfaldssymptomer ved artificielt og naturligt Klimakterium, senil Pruritus vulvae.« Injektionsvæsken udgik af handelen i 1959, tabletterne med 1 mg i 1965 og tabletterne med 0,1 mg i 1981.

I 1942 markedsførtes et sammensat stilbøstrolpræparat, Estilbin Comp. Tablet-terne indeholdt foruden stilbøstrol tillige tørret skjoldbruskkirtel samt det i Dormin tabletter aktive barbiturat ætallymal. De var beregnet til behandling af »Klimakteri-elle Gener, spec. i saadanne Tilfælde, som ledsages af Fedme«. De udgik af handelen i 1964.

AntabusDisulfiram blev fremstillet allerede i 1881 og anvendt i industrien fra 1920 til brug ved vulkanisering af gummi. Under Anden Verdenskrig fandt stoffet anvendelse i Sverige inden for medicinen som middel mod scabies, ligesom man undersøgte dets anven-delighed mod tarmparasitter. I forbindelse med en undersøgelse af dette i Medici-

Estilbin (ampuller), Estilbin Comp. (tabletter, hospitalspakning) og Estilbin (tabletter) i 3 for-skellige pakninger. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

38 39

nalco i 1945 indtog laboratoriechefen, farmaceuten Jens Hald (1905-1988) og Erik Jacobsen i selvforsøg disulfiram og bemærkede i tilslutning hertil, at selv en ganske lille mængde alkohol indtaget sammen med disulfiram fremkaldte meget ubehageli-ge symptomer. Medicinalco kunne i 1948 markedsføre stoffet under navnet Antabus som det hidtil bedste lægemiddel til behandling af kronisk alkoholisme (note 14) (21, p. 271-2). Ordet Antabus er en sammentrækning af anti- og det latinske ord abusus (misbrug). Som det fremgår af billedet af Antabus-pakningen, har etiketten elemen-ter af reklamemæssig karakter: oplysningen om, at det aktive stof var »Renfremstillet i en særlig form til medicinsk brug«, og at det var »Patentanmeldt«.

Antabus markedsføres i dag (2012) af Actavis Group hf i form af brusetabletter med indikationen: »Alkoholisme hos patienter med ønske om foreløbig eller varig afholdenhed« (17).

Andre senere præparaterEfter erkendelsen af histaminets rolle i den allergiske reaktion begyndte lægemiddel-industrien i Europa og USA i 1930’rne at fremstille syntetiske stoffer med antihista-minvirkning (21, p. 460). Omkring 1943 blev difenhydramin udviklet og markedsført af det amerikanske firma Parke-Davis under navnet Benadryl (29). Som det fremgår

Antabus (tabletter). (Dansk Farmacihistorisk Fond,foto: Carsten Andersen).

38 39

af nedenstående oversigt bragte Medicinalco i 1947 difenhydramin i handelen under navnet Amidryl i form af tabletter og i 1951 tillige i form af salve (note 15).

I 1948 fulgte Amidryl cum Mecodrin med indhold af amfetamin for at modvirke difenhydramins sløvende virkning.

Præparat Sammensætning Indikationer Markeds-føringsperiode

Amidryl (tabletter)

Difenhydraminklorid Allergiske lidelser, søsyge

1947 – 1981

Amidryl (salve) Difenhydraminklorid Allergiske dermatoser, insektbid

1951 – 1964

Amidryl cum Mecodrin (tabletter)

Difenhydraminklorid og amfetaminsulfat

Allergiske lidelser, søsyge

1948 – 1962

Rigidyl (tabletter) β-diethylaminoethylbenz-hydryletherchlorid

Anti-parkinsonmiddel.Postencephalitisk og arteriosklerotisk parkinsonisme samt paralysis agitans

1950 – 1976

Fungisan (pudder, salve og spiritus)

4-chlorphenoxyethanol Epidermofyti, trikofyti, erythrasma og mykotiske ekzemer

1956 – 1974

Amidryl (tabletter), Ami-dryl (salve) og Amidryl cum

Mecodrin (tabletter), ekspedi-tionsdato 7. juni 1952. (Dansk

Farmacihistorisk Fond,foto: Carsten Andersen).

40 41

Et med Amidryl kemisk nært beslægtet præparat Rigidyl blev markedsført i 1950 som antiparkinsonmiddel i lighed med tilsvarende antihistaminer (21, p. 463).

Til behandling af hudlidelser især forårsaget af svampe blev Fungisan bragt i han-delen i 1956 i form af pudder, salve og spiritus.

Rigidyl (tabletter).(Dansk Farmacihistorisk Fond,foto: Carsten Andersen).

Fungisan (salve). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen).

40 41

EfterskriftEfter etableringen af aktieselskabet Medicinalco i 1919 begyndte det en alsidig frem-stilling af medicinske specialiteter. Aktieselskabsformen var en relativ nyskabelse inden for branchen, og bestyrelsens dispositioner kunne have medført en hurtig lukning af selskabet. Medicinalcos tidligste præparatsortiment var kopier af andre firmaers innovationer og bestod helt overvejende af traditionelle lægemidler, der var baseret på almindelige handelsvarer. Indholdet i de organoterapeutiske præparater var inspireret af de tilsvarende fra Alfred Benzon og Løvens kemiske Fabrik, og i det ydre lagde Medicinalco sig tæt op ad Alfred Benzons design. Med enkelte undtagelser tilførte Medicinalco heller ikke senere innovationer til lægemiddelmarkedet.

I 1930’rne blev Medicinalco interesseret i at udvikle nye lægemidler, der ikke var baseret på almindelige handelsvarer, og søgte ideer hertil gennem litteraturstudier. Medicinalco blev herved inspireret til selv at syntetisere og markedsføre nyere stof-fer som amfetamin og stilbøstrol under særnavnene Mecodrin og Estilbin, og senere stoffet difenhydramin under særnavnet Amidryl. Her var ikke tale om innovationer, idet stofferne var kendte og markedsførte af udenlandske lægemiddelfirmaer.

Antabus udgør en undtagelse, idet Medicinalco på grundlag af egne undersøgelser kunne markedsføre disulfiram i 1948 som det hidtil bedste lægemiddel til behandling af kronisk alkoholisme.

SummaryJørgen V. Grevsen, Hanne Kirkegaard, Edith Kruse & Poul R. Kruse:Early achievements of the Danish pharmaceutical industry – 4Medicinalco

The article series provides a written and pictorial account of the Danish pharmaceu-tical industry’s products from their introduction until about 1950. Part 4 deals with products from A/S Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni, also called A/S Medicinalco.

Medicinalco was established in 1919 as a financial merger of six companies, in-cluding pharmaceutical wholesalers Th. Lose & Co. and Gustav Lotze. In 1924 the entity was expanded by yet another pharmaceutical company, A/S Edward Jacobsen. The East Asiatic Company acquired Medicinalco in 1959, renaming the company A/S Meco-Dumex, with a further name change to A/S Dumex at year-end 1961-1962. After several reconstructions and name changes, today the company is called Xellia Pharmaceuticals ApS.

After establishment in 1919, Medicinalco began a versatile production of phar-maceuticals. The corporate structure was a relatively new construction in the branch,

42 43

and the board of directors’ decisions could quickly have bankrupted the company. Medicinalco’s earliest selection of preparations was copies of other company’s in-novations, consisting primarily of traditional drugs based on ordinary commercial raw materials. The content of the organic therapeutic preparations was inspired by similar products from Alfred Benzon and Løvens kemiske Fabrik, and Medicinalco’s designs were very similar to those of Alfred Benzon. Neither did Medicinalco – with few exceptions – bring any later innovations to the drug market.

In the 1930s, Medicinalco became interested in developing new drugs that were not based on ordinary commodities, and conducted literature searches to look for ideas. Thus Medicinalco became inspired to synthesize and market new drugs such as amphetamine and stilboestrol under the brand names Mecodrin and Estilbin, fol-lowed later by diphenhydramine under the brand name Amidryl. These products were not innovations, however, as the drugs were known and marketed by foreign pharmaceutical companies.

Antabus is an exception, as on the basis of the company’s own research, Medici-nalco was able to market disulfiram in 1948 as the best drug at the time for treating chronic alcoholism.

Noter 1. Medicinalco var det første danske lægemiddelfirma, der blev oprettet som et aktieselskab. Denne

ejerform var endnu ikke almindelig inden for branchen. I 1918 var Skelskør Frugtplantage blevet omdannet til et A/S. Firmaet Edward Jacobsen var grundlagt i 1913 og blev omdannet til et A/S i 1919. For nærmere oplysninger om disse to firmaers historie henvises til artiklen »Dansk lægemid-delindustris første frugter – 2. De mindre og næsten glemte lægemiddelindustrivirksomheder« (7).

2. Jernpræparatet Hæmatogen »Lotze« var baseret på okseblod og introduceret i 1897, mens farma-ceuten Severin Sørensen Marcussen (1873-1923) arbejdede som laborant hos Gustav Lotze. Herud-over havde Gustav Lotze markedsført en række gængse lægemidler som mærkevarer, blandt andet Asthmapapir og Sodapastiller (7; 23; 34).

3. Kaarsens bog, »Den danske Medicinalindustri«, der var et partsindlæg i debatten om en ny apote-kerlov, byggede »i vid Udstrækning paa Oplysninger, indhentet fra de større Medicinalfabrikker« (15, p. 5), hvilket den bærer præg af.

4. Dr.med. Erik Jacobsen var chef for Biologisk-kemisk Laboratorium, Medicinalco, fra 1934 til 1962 og derefter professor i farmakologi ved Danmarks Farmaceutiske Højskole indtil 1973. I 1982 blev han interviewet af professor, dr.med. Jens S. Schou, Farmakologisk Institut, Københavns Universitet, om sit levned. Interviewet, der foreligger på spolebånd og som afskrift heraf, befinder sig i Dansk Farmacihistorisk Samling (35).

5. Kaarsen oplyser, at den nye medicinfabrik blev taget i brug i 1935 (15, p. 85). 6. Jubilæumsbogen var tilrettelagt af farmaceuten Viggo Makwarth (f. 1905), som på daværende tids-

punkt var afdelingsleder i Medicinalco (27). 7. I 1959 blev tillige Medicinalcos grossistvirksomhed, der blev drevet af de to afdelinger A/S Th. Lose

& Co. og A/S Gustav Lotze, sammenlagt med Alfred Benzons grossistafdeling til firmaet Mecoben-zon A/S (14, p. 53).

8. De senere etablerede virksomheder Ferrosan, Pharmacia og Gea brugte tilsvarende betegnelser. Fer-

42 43

rosan anvendte betegnelsen »IDO« og Pharmacia »ASA«. For Gea var det nærliggende at benytte »GEA«.

9. Oplysninger om perioden, i hvilke de enkelte præparater har været markedsført, stammer fra »Dansk Medicinal Journal« (32), »En Gros-Prisliste 1920« (33), »En Gros-Prisliste 1923« (34), »Specialitets-takst«, »Lægeforeningens Årbog« og »Lægeforeningens Medicinfortegnelse«. Dette kildemateriale har ikke gjort det muligt at fastsætte et årstal for introduktionen af visse af de ældste præparater. Derfor er der for disse præparater anført fx »Før 1923« eller»Før 1935«.

10. Medicinalco var tillige fremstiller af egentlige apotekspræparater, idet Medicinalcos grossistvirk-somhed ved de to afdelinger A/S Th. Lose & Co. og A/S Gustav Lotze også indbefattede virksomhed som kontrolleret laboratorium, det vil sige et laboratorium, der under offentlig kontrol havde til-ladelse til at fremstille farmakopélægemidler til salg til apotekere, som ikke selv ønskede at fremstille dissse præparater (14, p. 53-4). Som eksempler på sådanne præparater kan nævnes Solutio histidini hydrochloridi pro injectione fra »Dispensatorium Danicum 1938«, Solutio theophyllamini fortior pro injectione fra »Dispensatorium Danicum, Tillæg 1941« og Injectabile morphini fra »Pharmaco-poea Danica 1948« (5; 16, p. 11, 161, 173).

11. Ætallymal fik navnet Aethallymalum af Det Nordiske Farmakopénævn, NFN, men det fik ikke et INN-navn af WHO. Præparater med ætallymal blev markedsført af Medicinalco og af Lundbeck (1), og det blev kopieret af DAK i 1940 (16, p. 206). Der er sandsynligvis tale om et lokalt dansk barbiturat.

12. I april 1934 bragte Hospitalstidende resultaterne af en undersøgelse foretaget i Medicinalcos For-søgslaboratorium om Fertilans indhold af E-vitamin bestemt ved hjælp af forsøg med fertiliteten af mus og rotter. Efterfølgende havde medarbejdere ved Statens Vitaminlaboratorium fundet og publiceret, at Fertilan var »lidet potent med Hensyn til E-Vitaminindhold«. Disse modstridende resultater gav efterfølgende anledning til en personlig og følelsesladet meningsudveksling om ana-lysemetoder i Hospitalstidende (9). Noget tyder dog på, at kritikken ikke var uberettiget.

Solutio histidini hydrochloridi pro injectione DD 1938.(A/S Max Jenne,foto: Hans-Otto Loldrup).

44 45

13. Den markante øgning af tabletstyrkerne kan skyldes tvivl om, hvorvidt tokoferylacetat overhovedet besad fysiologiske eller terapeutiske effekter (21, p. 612).

14. Historien om Antabus er fortalt af flere personer, heriblandt Jacobsen (10), Kragh (12) og Schou (26).

15. Tilsvarende havde Alfred Benzon bragt et af G.D. Searle & Co. udviklet antihistamin på markedet i Danmark under navnet Neptusan (8).

Solutio theophyllamini fortior pro injectione DD, Tillæg 1941. (A/S Max Jenne, foto: Hans-Otto Loldrup).

Injectabile morphini Ph.D. 1948. (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Hans-Otto Loldrup).

44 45

Referencer 1. Buur J, Fuglsang-Smidt B, Pedersen A. Lægemiddelnavne og -formler. 2. udg. København: Den Al-

mindelige Danske Lægeforening, 1970: 51. 2. Dam E, Schæffer A. De Danske Apotekers Historie. Vol 1. København: Levin & Munksgaards Forlag,

1925: 53-6. 3. Dam E. Odense Løveapoteks Historie 1549-1903. København: C. Lotze, 1903: 118-21. 4. Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni A/S. Medicinalco. Festskrift til 25 Aars Jubilæet den

3. April 1944. Farmaceutisk Tidende 1944; 54: 235-6. 5. Farmakopékommissionen. Pharmacopoea Danica 1948. Editio 9. Vol 3. København: Nyt Nordisk

Forlag Arnold Busck, 1948: 140. 6. Gotfredsen E. Medicinens historie. 3. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1973: 497-

502. 7. Grevsen JV, Kirkegaard H, Kruse E, Kruse PR. Dansk lægemiddelindustris første frugter – 2. De mindre

og næsten glemte lægemiddelindustrivirksomheder. Theriaca; vol 38. København: Dansk Farmacihi-storisk Selskab, 2009: 7-71.

8. Grevsen JV, Kirkegaard H, Kruse E, Kruse PR. Dansk lægemiddelindustris første frugter – 3. Alfred Benzon. Theriaca; vol 39. Hillerød: Dansk Farmacihistorisk Selskab, 2011: 7-51.

9. Hospitalstidende 1934; 77: 457 ff., 674 ff., 744 ff., 789 f. 10. Jacobsen E. Et præparat fødes. Medicinsk Forum 1958; nr. 6: 180-4. Genoptrykt i: Opdagelsen af An-

tabus og reaktioner herpå. Theriaca; vol 40. Hillerød: Dansk Farmacihistorisk Selskab, 2012: 48-51. 11. Johanson K, Poulsen E. Antibiotikaproduktion. Fermentering og oprensning af specialantibiotika.

Tillæg til Dansk Kemi 2001; nr. 5: 9-11. 12. Kragh H. Fra idé til produkt – Om fremkomsten af antabus. I: Nielsen AK, ed. Dansk bioteknologi

i det 20. århundrede. Historisk-kemiske skrifter; vol 18. København: Dansk Selskab for Historisk Kemi, 2008: 55-70.

13. Kruse E. Dansk lægemiddelindustris første frugter – 1. Novo Nordisk. Theriaca; vol 37. København: Dansk Farmacihistorisk Selskab, 2008: 9-26.

14. Kruse PR, Møller N. Apotekervæsenets historie i Danmark. København: Danmarks Apotekerfor-ening, 2001.

15. Kaarsen AC. Den danske Medicinalindustri. Vilkaar og Virke. København: Nyt Nordisk Forlag Ar-nold Busck, 1939.

16. Laursen J. Danske farmakopeer 1923-1951. Formelsamling. København: Dansk Farmaceutforenings Forlag, 1952.

17. Lægemiddelstyrelsen. Produktresuméer. www.produktresume.dk/docushare/dsweb/View/Collec-tion-10/ 13. maj 2012.

18. A/S Medicinalco – 25 Aars Jubilæum. Archiv for Pharmaci og Chemi 1944; 51: 199-200. 19. Medicinal-Kartoteket. Udgivet af O.E.H. von Blumenhagen & K. Salomonsen fra 1928 og af F.L.E.F.

Gønget fra 1933 til 1940’rne. 20. Müller-Jahncke WD, Friedrich C, Meyer U. Arzneimittelgeschichte. 2. Auflage. Stuttgart: Wissen-

schaftliche Verlagsgesellschaft mbH, 2005: 159. 21. Møller KO. Farmakologi. 6. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1965. 22. Nebel B. A/S Dumex – 25 år. Medicinsk Forum 1972; 25: 13-25. 23. Nylén S. Leos och Ferrosans rötter. En komplicerad och ostrukturerad berättelse om uppkomsten

(födelse och uppväxt) av AB Leo 1914-1927, A/S Ferrosan 1920-1927, AB Ferrosan 1919-1934. Ett litet bidrag till historien om hur dansk industrifarmaci och företagsamhet gick över Sundet. Sverige: S. Nylén, 1992: 66-7.

24. Raviña E. The Evolution of Drug Discovery. From Traditional Medicines to Modern Drugs. Wein-heim, Germany: Wiley-VCH Verlag & Co. KGaA, 2011: 326.

25. Richter-Friis H. Livet på Novo. København: Gyldendal, 1991.

46 47

26. Schou JS. Reaktioner på opdagelsen af Antabus. I: Opdagelsen af Antabus og reaktioner herpå. The-riaca; vol 40. Hillerød: Dansk Farmacihistorisk Selskab, 2012: 52-3

27. Simonsen SA, ed. Dansk farmaceutisk Stat 1973. 7. udg. København: Dansk Farmaceutforening, 1973: 734.

28. Sneader W. Drug Discovery: A History. West Sussex, England: John Wiley & Sons Ltd., 2005: 130-1. 29. Virginia Hopkins. Buyer be aware: Benadryl is a serious drug. www.virginiahopkinstestkits.com/

benadryl.html/ 13. maj 2012. 30. Østergaard N. Dumex. 1946 – 14. december 1971. København: Dumex, 1971.

JubilæumsskriftMakwarth V, ed. Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni A/S. Medicinalco. For 25 Aar siden. København: Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni, 1944.

PræparatfortegnelserDet Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni A/S. Dansk Medicinal Journal – Résumé over nogle »Medicinalco«-Præparater med Indikationsfortegnelse. København: Det Danske Medicinal- & Kemi-kalie-Kompagni, Juni 1923.Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni A/S. En Gros-Prisliste. København: Det Danske Medi-cinal- & Kemikalie-Kompagni, November 1920.Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni A/S. En Gros-Prisliste over Originalpræparater, Specia-liteter etc. København: Det Danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni, December 1923.

Utrykt materialeDansk Farmacihistorisk Samling. Interview af professor, dr.med. Erik Jacobsen, den 21. marts, 23. marts og 7. juni 1982 ved professor, dr.med. Jens S. Schou, Farmakologisk Institut, Københavns Universitet.

HåndbøgerSpecialitetstakst, alle udgaver 1935-1996.Lægeforeningens Årbog 1962.Lægeforeningens Medicinfortegnelse 1966; 2. suppl., 1967.Medicin.dk 2009.