medierefleksiv proces

Gruppe konstellation

1. semester

Mariane Lithen Mickelborg (opsætning, forside ill.) Kasper Schmidt Laugesen Daniel Ernesto Santos Mejía Helga Floto Gruppen er sammensat efter ansøgt og godkendt dispensation (vedlagt i Appendix)

Portfolio 2b | Ord i alt: 9454 | IVA Vidensmedier | 02.12.2010

1 Kortet i en mediehistorisk proces

1 Abstract

Denne opgave vil analysere kortet som viden- og informationsbærende medie – der agerer

mellem det fysiske og digitale rum i en hyperkompleks verden. Dette gennemføres ved hjælp

af forskellige teoretiker, bl.a. J. Gibson, K. Bruhn Jensen, der med praktiske eksempler søger

at illustrere sammenhænge og deres forskellige aspekter, samt hvilke muligheder, potentialer,

fordele eller risici, der tegner kortets anvendelse og princip. Opgaven belyser dels den medie-

historiske udvikling – samt kortet som navigations- og informationsbærerende medie og proces

under fire delemner: Det semantiske web, Korttjenester på nettet, GPS og Indoor navigation. I

hvert delemne vurderes aspekterne vidensdeling, lagring, kommunikation og social interaktion/-

netværk/brugerinvolvering.


Indhold

1 Abstract ...................................................................................................................................................... 1

2 Indledning .................................................................................................................................................. 3

3 Problemformulering .................................................................................................................................. 3

4 Metode og teori ......................................................................................................................................... 4

5 Mediehistorisk udvikling i den vestlige verden ......................................................................................... 6

6 Analyse ....................................................................................................................................................... 9

6.1 Navigation (Det semantiske web) - skrevet af Mariane Lithen Mickelborg ........................................... 9

6.1.1 Vidensdeling ................................................................................................................................... 9

6.1.2 Lagring .......................................................................................................................................... 11

6.1.3 Kommunikation ............................................................................................................................ 12

6.1.4 Social interaktion/netværkstanke/brugerinvolvering .................................................................. 13

6.2 Korttjenester på nettet - skrevet af Kasper Schmidt Laugesen ............................................................ 15

6.2.1 Vidensdeling ................................................................................................................................. 15

6.2.2 Lagring .......................................................................................................................................... 17

6.2.3 Kommunikation ............................................................................................................................ 17

6.2.4 Social interaktion/netværkstanke/brugerinvolvering .................................................................. 18

6.3 Navigation (GPS) - skrevet af Daniel Ernesto Santos Mejía .................................................................. 20

6.3.1 Vidensdeling ................................................................................................................................. 20

6.3.2 Lagring .......................................................................................................................................... 21

6.3.3 Kommunikation ............................................................................................................................ 22

6.3.4 Social interaktion/netværkstanke/brugerinvolvering. ................................................................. 22

6.4 Indoor navigation - skrevet af Helga Floto ........................................................................................... 24

6.4.1 Kommunikation ............................................................................................................................ 25

6.4.2 Vidensdeling ................................................................................................................................. 26

6.4.3 Lagring .......................................................................................................................................... 28

6.4.4 Sociale interaktion / netværk /brugerinvolvering ........................................................................ 28

7 Konklusion ............................................................................................................................................... 30

8 Litteraturliste ........................................................................................................................................... 32

9 Appendix .................................................................................................................................................. 36


2 Indledning

Vi vil her undersøge kortet i et mediehistorisk perspektiv: fra søgninger på et geografisk område -

til et indblik i kortets anvendelsespotentiale og mediering gennem Det semantiske web, Online

korttjenester, Mobil/GPS og Indoor navigation.

At udvide verdener og begære viden, er overordnet set, og for videns skyld et fantastisk princip.

Det giver sig til udtryk i Kartografien (fra græsk chartis, kort og graphein, skrive)1 der er læren om

kortet som informationsbærer og medium. Kortet kan associeres i en bredere term end blot

navigation eller orientering. Fx var Frederik 5.´s kortsamling er en vandring gennem lande og

byer i 1700-tallet, med tavler der viser stjernekort, landkort og bykort med beskrivelser,

prospekter af byer og slotte, slotshaver, fæstningstegninger, tegninger af hæropstillinger,

kanontegninger, satiriske stik m.m. Ønsket om at skabe overblik, at opnå viden går på tværs af

kulturelle skel og faglig formåen. Det kan være videbegærlighed der får en baby til at forsøge at

gå, lige så vel som det kan skabe opdagelsesrejsende som Christoffer Columbus. Det får os til at

tænke: Hvilken funktion får kortet i en digital og hyperkompleks verden? Gamle strukturer er

under ombrydning, det betyder nye tanker og processer for optegnelser, data og navigation.

3 Problemformulering

Hvordan har kortets funktion udviklet sig over tid?

Hvordan har brugen af kortets navigative princip og nye teknologier påvirket strukturen i

menneskers forbindelse med hinanden og verden, med hensyn til - Det semantiske web,

Korttjenester på nettet, GPS og Indoor navigation?

1 http://da.wikipedia.org/wiki/Kartografi Lokaliseret den 24.11.2010

http://da.wikipedia.org/wiki/Kartografi


4 Metode og teori

Vi vil benytte Klaus Bruhn Jensens fortolkningsramme og teori omkring medier af tre grader,

til analyse af den mediehistoriske udvikling i den vestlige verden (fra korttegning til internet), og

de tværfaglige mediebegreber. Dette gør vi fordi hans teori om medier af tre grader, præciseres

og belyser kulturhistoriens udviklingsproces, med fokus på de kommunikative skift og ressourcer

som et samfund har til rådighed i en konkret historisk kontekst.2

I denne teori er medier af første grad formidlet direkte af menneskekroppen med hukommelsen

som bærer af budskabet, medier af anden grad benytter analoge maskiner, som er karakteriseret

ved lagring og reproduktion af information, og medier af tredje grad er digitaliserede medier

hvor budskabet ligger i binære data – der bl.a. kan formidles via www.

For at belyse emnet historisk og konkret vil vi trække på kvalitativ og relateret litteratur, artikler

og online fora.

Navigation er et centralt tema i denne opgave, da det danner fælles ramme for sammenhænge

og orientering i både det fysiske- såvel som det virtuelle rum og nu også mellem onlinedata

i en stadig mere kompleks verden - herunder det semantiske web som er en udvidelse af

netværksstrukturen og www. Samt som anvendelsesrum for udvalgte korttjenester på nettet,

GPS-navigation og i indendørs orientering.

De enkelte delemners fremstillingsform og ræsonnement vil blive struktureret over principperne:

Vidensdeling

Lagring

Kommunikation

Social interaktion/netværkstanke/brugerinvolvering

For at analysere det digitale korts teknologiske kombinationsmuligheder og frihedsgrader,

der løbende vokser i kraft af større kapacitet til både lagring og transmission, vil vi se nærmere

på konsekvenserne af denne praktiske merværdi jf. James Gibsons (1979) begreb Emergens, i

afsnittet kommunikation og tagging på det semantiske web og i korttjenester på nettet.

2 Bruhn Jensen, K. (2009) Medier og samfund, s. 23


For at kunne vurdere hvorfor og hvordan mediets handlingsorienterede praksis aktualiseres,

gennem menneskers motiver, kulturelle konventioner og nye brugspotentialer, benytter vi bl.a.

Gibsons begreb Affordances, i afsnittene vidensdeling, kommunikation og brugerinvolvering

på det semantiske web. De nye brugspotentialer bliver også bearbejdet under korttjenester på

nettet.

Manuel Castells teorier benyttes til at belyse den personlige identifikation af mening og den

sociale interaktion i afsnittene kommunikation, på det semantiske web og på GPS. Til de

mediekritiske aspekter bruger vi Stig Hjarvards betragtninger omkring kulturel medialisering,

informationsmængder, valgmuligheder og risici, i afsnittet vidensdeling og lagring på det

semantiske web og igen som en samfundsmæssig udviklingsteori under kommunikations-

aspektet i GPS afsnittet. Desuden vil vi i afsnittet indoor navigation under vidensdelings aspekter

inddrage Neil Postmans mediekritiske tanker i forhold til den voksende informationsmængde,

som skal struktureres og styres i det moderne vidensamfund.

Afslutningsvis skal vores konklusion ses i forhold til Gibsons Momentum og lede op til en

vurdering af hvilke behov og teknologiske funktioner kortet som digital informationsbærer og

medium rummer i et komplekst verdensbillede. Denne teori benyttes, fordi vi ønsker at belyse

mediers fremtidige forløb, dvs. navigationsprincippets omfang, art og tidsperspektiv.


5 Mediehistorisk udvikling i den vestlige verden

– fra korttegning til internet

Medier af 1. grad (K.B. Jensen, 2009) betegnes (som nævnt i metodeafsnittet), som et fælles

referencepunkt i den menneskelige krop og overleverende hukommelse, der udgør det erkendte

verdensbillede. Bundet af det fysiske sted hvori der kommunikeres (fx håndskrevet kort) i et ofte

fejlbehæftet sprog, en uklar registrering og tydning.

I den vestlige verden blev kortkunsten først taget op af grækerne og sidenhen af romerne.3

Verdenskortet blev udvidet konstant, og kortenes præcision blev forbedret hele vejen op

igennem den klassiske tidsalder.

Efter Romerrigets fald gik størstedelen af den europæiske kortkunst, ligesom det meste anden

europæisk videnskab, tabt og Europa gik over til kort baseret på bibelske beskrivelser af verden,

og de såkaldte T og O kort blev populære. Kortene bliver kaldt det fordi at kortene delte verden

op i 3 kontinenter med middelhavet imellem i en T form, samtidig med at hele kortet var omgivet

af hav. Disse kort indeholdt stadig stigende mængder af geografisk, historisk og religiøs viden.

I 1300-tallet nåede Europæisk kortkunst igen op omkring det niveau som det var på ved

Romerrigets fald. Op igennem 1400-tallet blev kortet konstant forbedret, primært af Portugisiske

søfolk, som brugte det som grundlagde for deres rejser.

Medier af 2. grad – er teknisk reproducerbart uafhængigt af tid og sted. Som opfindelsen af

Guthenbergs trykketeknik til bl.a. bøger og kort. Og betingelse for samfundsudviklinger som

Renæssancen, Reformationen og det gradvise demokratiske fremtog i Europa fra 1700 tallet,

fæstner vores verdensbillede i relativ stabilform, og i en mere effektiv kommunikationsramme.

Mens opfindelsen af bogtrykket fra 1450 tallet førte til en markant stigning af kortmateriale,

var kvaliteten med hensyn til præcisionen stadigvæk tvivlsom. Det mest spredte kort var den

såkaldte Ptolemäus kort, trykket fra en mere en tusind år gammel manuskript af den antikke

matematiker og filosof Ptolemäus, som havde beskrevet det aristoteliske geocentriske

3 http://en.wikipedia.org/wiki/Early_world_maps lokaliseret den 01.12.2010

http://en.wikipedia.org/wiki/Early_world_maps


verdensbillede med hjælp af matematiske modeller så overbevisende, at den bliver dominerede

indtil det 16.århundrede. I 1500 tallet voksede behovet for kortmateriale voldsomt pga. en

stigende betydning af søfarten. Tidsalderen af de store af opdragelsesrejsen begyndte og

kolonialismen blandt de europæiske lade tog fart. Der opstår en kritiske, mere realistiske

holdning i forhold til kartografien og de såkaldte ”kosmografen” supplerede Ptolemäus kort med

nogle nye supplerende kort, de Tabulæ novæ. Denne sammensætning af kortmateriale formidler

virkningsfuld udvikling fra den gamle til den nye forståelse af et kort som realistiske omsætning

af måling og beregningen, som man i stigende grad kunne indsamle på de udvidende

rejseaktiviteter til et navigationsinstrument.4

Med fremkomst af et rigt uddannet borgerskab og stærke handelsaktiviteter opstår et behov

for ensartet kortmateriale. Det første atlas, en bog med samlet kortmateriale, opstod 1570 og

atlasproduktionen udviklede sig til en lukrativ branche i løbe af den 17. århundrede. Derudover

fremkom nye typer af kort, som tilbød specialiserede oplysninger, fx rejsekort som vejkort til

rejsebehov på landet, byplan og kort med afstandsangivelsen til de moderne købmænd, som

rejste rund i Europa og havde et forstærket behov for orientering i ukendt terræn. Et stort

marked udviklede sig. I slutningen af det 17. århundrede var der mange uoverensstemmelser i

verdens kartografi, og især i de europæiske kort over Asien. Det var nødvendig at revidere alle

de data, der var blevet indsamlet i løbet af de sidste århundreder. Frankrig var det sted, hvor

kartografien især udvikledes i denne periode. I det næste århundrede skabtes der i alle

europæiske lande en stærk nationalisme, og den afspejlede sig også i en interesse for at udvikle

meget detaljeret national topografi og kartografi.5

Medier af 3. grad – har indlejret de to første mediegrader. Der tales nu om remediering,

overførsel og tilpasning af kortets data, hvormed der fremkommer en skarpere virkeligheds-

fremstilling og mellemmenneskelig interaktion, ved tilsynekomsten af computeren som meta-

medie. Samtalens mere uformelle træk i et stadig større samspil, hvor kortets interface og

brugerflade nu også fungerer med brugeren som medskaber.

4 http://de.wikipedia.org/wiki/Historische_Kartografie Lokaliseret den 28.11.2010

5 http://www.saber.golwen.com.ar/hmapa.htm Lokaliseret den 23.11.2010

http://de.wikipedia.org/wiki/Historische_Kartografie

http://www.saber.golwen.com.ar/hmapa.htm


I det 20. århundrede har kartografien udviklet sig ved hjælp af teknologiske ressourcer. Under

Første Verdenskrig blev luftbilleder brugt, og den metode fortsatte med at blive anvendt under

Anden verdenskrig. I 1966 sendte USA satellitten Pageos til rummet, og i 70’erne sendte de tre

satellitter Landsat op.

Med udviklingen af internet og andre moderne teknologiske værktøjer er kartografien blev mere

avanceret, en del samler og kombinerer tidligere medier i en og samme teknologi som bidrager

til nye former for virkelighedsfremstilling og social interaktion ved hjælp af de meta-medier.

Dette transitions eller remedieringsforløb fra medier af anden grad til medier af tredje grad har

gjort det muligt at man nu til dags kan anvende Google Maps, Google Steet View, krak.dk,

biliin.com, osv., fra sin iPhone - med brugeren som fokus- og medskaber.


6 Analyse

6.1 Navigation (Det semantiske web)

- skrevet af Mariane Lithen Mickelborg

Før massemediernes fremvækst havde man kun sjældent kontakt med verden uden for

lokalområdet - hvorimod nutidens netværksbegreb ligefrem tegner et paradigmeskift6 i en

størrelsesorden, der allermest minder om, da Gutenberg skød renæssancen i gang, ved at

opfinde trykpressen og dermed accelererede videndeling, så verden er kommet tættere på.

Vi vil i det følgende afsnit nærstudere kortets netværkstanke og iboende navigative princip

på det semantiske web, som grundlag for menneskets søgen og færden på www.

6.1.1 Vidensdeling

I løbet af 1990'erne blev internettet udbredt i det meste af verden. Kortet og atlasset er sammen

med teksten rykket ind på det digitale felt. Vi definerer ikke længere vores verden efter fysiske

grænser eller fysiske afstande. Alt er tilgængeligt konstant, uanset hvor på kloden vi befinder os.7

Sir Tim Berners-Lee der med rette kan verdensberømmes for at have ændret verden og dens

mulighed for videndeling. Han er opfinderen af world wide web, gæstevisitter Danmark (sep.

2010) for at modtage en UNESCO-pris for denne opfindelse, og har i en årrække promoveret

begrebet det ”semantiske web”, hvor meningsfuldhed kunne opstå ved at lade data interagere.8

Stig Hjarvard (2008), der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på

Københavns Universitet, betegner denne proces som kulturel medialisering. Medialiseringen er

den proces, hvor samfund og kultur i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af

medierne og deres logik. Det semantiske web er en logik (institutionelt, teknisk og æstetisk) der

arbejder for udviklingen af et universelt medie.9 Ligesom vi tidligere afkodede det fysiske kort

6 http://www.lederweb.dk/Personale/Personalepolitik/Artikel/80278/Har-du-modt-netvarksmennesket

Lokaliseret den 07.12.2010 7 http://journalisten.dk/wired-redaktor-her-er-de-5-vigtigste-trends Lokaliseret den 24.11.2010

8 http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/fremtidens-web-handler-om-data/ Lokaliseret den 18.11.2010

9 http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/semantisk-web-30/ Lokaliseret den 20.11.2010

http://www.lederweb.dk/Personale/Personalepolitik/Artikel/80278/Har-du-modt-netvarksmennesket

http://journalisten.dk/wired-redaktor-her-er-de-5-vigtigste-trends

http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/fremtidens-web-handler-om-data/

http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/semantisk-web-30/


for at kunne handle og navigere i verden, lægges nu vægten på det stade i webbets udvikling

(web 3.0) hvor software kan lagre, udveksle og anvende metadata, med enorme webressourcer

af information der sætter os i stand til at håndtere søgninger og finde vej med større effektivitet,

tidsbesparelse og præcision. Så er spørgsmålet om denne meningsfuldhed lader sig håndtere og

af hvem? Stig Hjarvard tydeliggør en dobbelthed i begrebet monitorering af omverdenen10, der

ikke alene drejer sig om at sikre et overblik af mere generel karakter, men tillige motiveret af en

mængde valgmuligheder og risici, der kræver viden og normer for at træffe de rette beslutninger

og finde balancen mellem frihed og sikkerhed – idet medier rejser problemer og på samme tid

tilbyder løsninger. Det semantiske web skal gøre det lettere for computere og mennesker at

samarbejde11 – og samtidig gøre det lettere for computere at tale sammen, og overtage noget af

det kedelige arbejde så som at sortere og sammenstille informationer, analyser og konklusioner.

Trods bred debat om, hvor hurtigt udviklingen vil gå med hensyn til internettets indeksering

og udbredelse - bekriger konglomeraten Google og Bill Gates’ Microsoft hinanden, som vor

tids gigantiske kortholdere til fremtidens it-arkitektur12. Et ideologisk momentum, der ikke ulig

datidens kampe på magt og ære, udspandt sig på land og til vands i Oldtidens Grækenland, og

som af de fleste historikere regnes for den vigtigste grundlæggende kulturskabende faktor for

den vestlige civilisation13. Målet er nu et "åben og inter-operationelt" internet.14

Dette ønske om tilgængelighed har med Google Earth plugin-15 åbnet mulighed for at

navigere online hvor som helst hen på jorden, der kan zoomes ind på satellitbilleder, kort, areal-

informationer, 3D-bygninger, og med nye web-feature kan vi vandre virtuelt op og ned ad

Strøget i København og gå ind i flere butikker for bl.a. at se på tøj! Vi kan her tale om Perceived

affordance jf. Gibsons (1979) og Norman (1990), der beskriver hvorvidt en teknologis objektive

og målbare handlemulighed aktiveres, også er afhængig af de egenskaber hos de virksomheder,

organisationer og os ”almindelige” menneskers motiver og kulturelle konventioner.

10

Hjarvard, S. (2008) En verden af medier: medialiseringen af politik, sprog, religion og leg, s. 273. 11

http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=10917 Lokaliseret den 24.11.2010 12

http://www.computerworld.dk/art/51764?page=3 Lokaliseret den 24.11.2010 13

http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6kenland#Historie Lokaliseret den 18.11.2010 kl. 15.00 14

http://www.comon.dk/nyheder/Microsoft-stoetter-Googles-videoformat-i-IE9-1.360015.html Lokaliseret den 24.11.2010 15

http://www.google.com/earth/index.html Lokaliseret den 20.11.2010

http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=10917

http://www.computerworld.dk/art/51764?page=3

http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6kenland#Historie

http://www.comon.dk/nyheder/Microsoft-stoetter-Googles-videoformat-i-IE9-1.360015.html

http://www.google.com/earth/index.html


Det er et samspil der betones af vore personlige mål, planer, værdier, overbevisninger – og

ikke mindst erfaringer. Affordance er altså både subjektiv og objektiv. En mere gennemgående

beskrivelse i brugen af Google Maps vil blive belyst i afsnittet: 6.2 Korttjenester på nettet.

6.1.2 Lagring

Internettet har ændret verdenen - og ændrer den fortsat. Det nøjagtige antal tilsluttede com-

putere kendes ikke, men det skønnes, at ca. 1,7 milliard mennesker verden over bruger nettet

(2009), antallet er fortsat stigende.16 Webbrowseren er den computerapplikation, der bruges

til at hente og vise bl.a. HTML-dokumenter/websider fra webservere rundt omkring i verden.

En webserver er i computer-terminologi det program, der lagrer og udleverer data på

internettet.17 Kommunikation mellem webserver og webbrowser foregår hovedsagelig med

HTTP-protokollen. Datamodellen i det semantiske web hedder Resource Description Framework

(eller blot RDF). Det giver mulighed for at flytte filer efter behov, uden at informationernes

struktur ændres. Webserverens indhold sikres med kodeord, der på den måde styrer adgangen

til oplysninger. Ligesom tidligere tiders pirateri – skal webservere vedligeholdes med de nyeste

sikkerhedsopdateringer mod vira angreb, samt forhindre indbrud i systemet. I en global verden

præget af forbundethed vil det for enkeltpersoner og virksomheder være definerende for succes,

om man har adgang til ideer - hurtigt og uden bureaukrati: adgang til andre, der har adgang.

Som en kritisk faktor kan nævnes Data mining, der i stigende grad vinder indpas som middel til

at vride ny viden frem om enkelte individer, efterhånden som data om individerne indsamles

gennem overvågning af telefoni, datastrømme, internettrafik, mail, videoovervågning, betalings-

transaktioner og lignende. Denne metode anvendes dels til præcisering af personorienteret

markedsføring, og dels til politisk efterretningsvirksomhed.18 En anden kritisk betragtning er de

mange apps til iPhone, iPads, Android-enheder og andre smartphones. Vil de erobre internettet

og henvise www til en niche? Lagring af data, informationer og viden åbner stadig op for nye

brancher, men herfra nutidens tågede udsigtspunkt - også for nye sikkerhedsforbehold (jf. Stig

Hjarvard 2008, s 20).

16

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Hardware/internettet/internettet_(Internettets_udbredelse_og_anvendelse) Lokaliseret den 19.11.2010 17

http://da.wikipedia.org/wiki/Webserver Lokaliseret den 19.11.2010 18

http://da.wikipedia.org/wiki/Data_mining Lokaliseret den 24.11.2010

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Hardware/internettet/internettet_(Internettets_udbredelse_og_anvendelse)

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Hardware/internettet/internettet_(Internettets_udbredelse_og_anvendelse)

http://da.wikipedia.org/wiki/Webserver

http://da.wikipedia.org/wiki/Data_mining


6.1.3 Kommunikation

Semantik beskæftiger sig med den sproglige betydning.19 For at computeren skal forstå

brugernes udsagn og søgning, omformes de til såkaldte "RDF Triples". RDF Triples er udsagn,

der pt. rummer tre velkendte elementer (et subjekt, et verbum/prædikat og et objekt) som i

fx ”Ole elsker is” - der gør det lettere for os at finde relevant information. Internettet binder

mennesker sammen på helt nye måder, og skaber samtidig mulighed for nye interaktionsformer

og relationer, uafhængig af tid og sted, men er til gengæld stærkt afhængig af kommunikation.20

Folksonomier drejer sig om metadata21, der produceres og deles af netfællesskabet ved at

indeksere digitaldata eller indhold, og kan siges at være opstået som et resultat af drøftelser

omkring det semantiske web. Tagging er et relateret forsøg på at give beskrivelser af indholdet

på nettet, således at søgningerne lettes og bliver mere intuitive (jf. princippet potentiel

emergens). Samlet set får det ny betydning for traditionelle onlinesystemer, der overvejende

er karakteriseret ved en arbejdsdeling mellem hvem der udarbejder systemet, hvem der

klassificerer eller indekserer det enkelte dokument i systemet og hvem der bruger systemet.

I folksonomier er det principielt brugerne (webbets nye kartografer), der har alle tre roller.

Semantik indenfor datalogi - er beskrivelse af betydningen (denotation) af de syntaktiske

elementer i programmeringssproget. Formålet er her at give en utvetydig og derfor fælles

definition af sproget for programmører og brugere, hvilket er nødvendigt for at sikre, at

programmer kan flyttes fra en computer til en anden uden ændring af dets funktion. Dette kan

betyde, vigtigheden i at tage udgangspunkt i den virkelige verden, når der konstrueres en digital

verden eller mobilt-net, hvis ønsket er at opnå en ”naturlig” interaktion, netop fordi vi her har

erfaringer, der kan genbruges under en brugerinteraktion jf. affordance begrebet.

Ikke blot kommunikation styrer måden, vi organiserer os på, som mennesker og som samfund.

Sociologen, Manuel Castells (2003) definerer mening som "en social aktørs symbolske

identifikation af formålet med hendes/hans handlinger".

19

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragmatik/semantik Lokaliseret den 19.11.2010 20

http://www.kommunikationsforum.dk/log/issues_management.pdf Lokaliseret den 18.11.2010 (s. 2) 21

http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi Lokaliseret den 24.11.2010

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragmatik/semantik

http://www.kommunikationsforum.dk/log/issues_management.pdf%20Lokaliseret%20den%2018.11.2010

http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi


Der er skabt alle muligheder for, at den tid vi går ind i kan blive en sand guldalder – ikke kun

i viden om brugen af teknik, men i identifikation af nye meningsfulde sammenhænge og

handlinger, helt i tråd med Tim Berners-Lee interaktionstanke med det semantiske web.

6.1.4 Social interaktion/netværkstanke/brugerinvolvering

Vi kender Web 2.0, der handler om online samarbejde og det sociale web - mens distancen til

naboen fortsat kan være uoverstigelig! YouTube, Facebook, Last.fm og masser af andre Web 2.0

tjenester fungerer primært som en personlig brand kanal. De videoer vi uploader, vores status

opdateringer, bookmarks, og den musik vi hører, deler vi i stor stil med andre. Det er interesser,

der styrer vores fællesskab. Og signalværdien af vores online forbrug kommunikerer vi sammen

med det egentlige indhold - eller også er det denne signalværdi som er det egentlige indhold?

Vi kommunikerer gennem den information, vi udvælger og publicerer hvor svage sociale bånd

dominerer. Og vi gør det i stigende grad gennem personlige Wi-Fi devices som altid er online.

Nogle taler ligefrem om life caching som et regulært begreb22 (brugerinvolveret affordance) –

at lagre en næsten bibelsk syndflod af personligt indhold - i et ønske om at dokumentere al gøren

og laden blot fordi vi kan, uden andre krav til kvaliteten end at det skal have relevans for en selv.

I takt med at flere kommer ”på” er der også flere, der kan stille spørgsmålstegn ved værdien og

nytten af denne sociale mediering, en diskussion der er vigtig at tage. En tanke kunne være, at et

enkelt fotografi uanset hvor meget det bliver fastholdt og set, kun er en afgrænset skildring (en

abstrakt repræsentation). Vi kan aldrig helt fange den virkelige tilstedeværelse - online.

Langt de fleste sociale medier er tekstbaserede, selvom der kommer flere og flere fora, der på

den ene eller den anden måde integrerer billeder, lyd, animation, legitimerer roller og 3D

”verdner” i interaktiviteten. Her handler nettet ikke længere om envejskommunikation fra fx

ejeren af et website til en række anonyme brugere, men om et netværk drevet af brugerne selv.

Denne kommunikationsform kaldes peer-to-peer (ligemand til ligemand), med muligheder der

rækker længere end blot at bekræfte hinanden i, at man har det godt.

22

http://www.exec-comms.com/blog/2010/02/03/life-caching/ Lokaliseret den 24.11.2010

http://www.exec-comms.com/blog/2010/02/03/life-caching/


Som fx en udvidelse af ideen, netværkstanken og teorien bag mikrofinanciering til bekæmpelse

af fattigdom, som Muhammad Yunus vandt Nobels Fredspris for i 2006. En ny anvendelse af

social kapital23 som kickstart til innovative relationer og global samhandel. En mediering af net-

værksforbindelser og det traditionelle korts princip: at udvide horisonter, at navigere i verden og

promovere os selv undervejs.

23

http://da.wikipedia.org/wiki/Social_kapital Lokaliseret den 27.11.2010

http://da.wikipedia.org/wiki/Social_kapital


6.2 Korttjenester på nettet

- skrevet af Kasper Schmidt Laugesen

Da kortet overgik fra et medie af anden grad til et medie af tredje grad (K.B. Jensen, 2009),

opstod der ifølge Emergens -teorien (Gibson (gennem K.B. Jensen 2009)) et nyt medie med

nye og anderledes muligheder for kommunikation, end det gamle fysiske medie havde, som giver

brugerne nye brugsmuligheder og muliggør derved også at kortet kan bruges til nye formål som

beskrevet i Affordance -teorien (Gibson (gennem K.B. Jensen 2009)). Vi vil her fremføre den

udvikling, der ind til videre er sket på området.

Denne kommunikation går naturligvis begge veje og former derved en interaktivitet mellem

brugerne og mediet24 (K.B. Jensen 2009). Dette analyseemne skal ses i dette teoretiske lys.

Online korttjenester har eksisteret siden lanceringen af MapQuest.com i 1996.25 Der er siden

da kommet langt flere tjenester til deriblandt Google Maps26 og Krak.dk27; disse nye kort-

tjenester har hurtigt vundet verdensomspændende popularitet.

6.2.1 Vidensdeling

Med lanceringen af MapQuest.com28 begyndte en udvikling med konsekvenser, som vi stadig

ikke helt kan forudsige.

Google lancerede i 200529 Google Maps, som sidenhen er blevet en førende korttjeneste på

nettet. Denne popularitet skyldes med al sandsynlighed for en stor dels vedkommende Googles

popularitet som søgemaskine. Derudover skyldes det med al sandsynlighed også de nye

servicefunktioner som tilbydes.

24

Jensen, K. B. (2009). Medier og samfund: En introduktion. København: Samfundslitteratur, s. 26. 25

http://ieeexplore.ieee.org/xpl/freeabs_all.jsp?arnumber=4404825 lokaliseret d. 25.11.2010 26

http://maps.google.dk/ lokaliseret d. 30.11.2010 27

http://map.krak.dk/ lokaliseret d. 30.11.2010 28

http://www.mapquest.com/ lokaliseret d. 29.11.2010 29

http://en.wikipedia.org/wiki/Google_Maps lokaliseret d.25.11.2010

http://ieeexplore.ieee.org/xpl/freeabs_all.jsp?arnumber=4404825

http://maps.google.dk/

http://map.krak.dk/

http://www.mapquest.com/

http://en.wikipedia.org/wiki/Google_Maps


Disse funktioner inkluderer ting som:

En mere avanceret rutevejledning, som både giver mulighed for 3 forskellige

transportformer (i bil, offentlig transport og til fods) og tillader brugeren at ændre deres

rute blot ved at trække i rutelinjen på kortet.

Google Street View der tillader brugerne at se en stor del af verden fra gadeplan, og i

fremtiden med al sandsynlighed vil gå ind i forretninger og lignende, og vise hvad de

tilbyder30.

Sammenfletningen med Google Earth31, som giver brugerne mulighed for både at zoome

ud og se hele jorden i ”globusform”, i modsætning til andre korttjenester, som kun tillader

folk at observere den i et forvrænget fladt format, og at zoome ind og observere visse

landmærker i 3D.

Google Maps benytter også nogle af de samme tjenester som MapQuest.com, såsom:

Et søgefelt, hvor man kan indtaste en hel eller delvis adresse eller stednavn, hvorefter

kortet finder alle matchende lokaliteter

To visuelle fremstillingsformer: traditionel kortfremstilling og satellit/luftbilleder med klart

optegnede veje.

Der findes også regionale konkurrenter, som for eksempel krak.dk som leverer kort over

Skandinavien (Danmark, Norge, Sverige og Finland). Krak.dk tilbyder mange af de samme

tjenester som Google Maps. Dog med følgende undtagelser:

Deres rutevejledning er kun optimeret for rejser i bil og de har ikke den samme mulighed

for at tilpasse ruten som man kan finde i Google Maps. Det er dog muligt at trække rundt

på start og slutpositionerne.

De mangler den mulighed for at vise Jorden i ”globusform” som Google Earth giver.

Deres version af Street View virker kun i København, Århus og Odense.

Til gengæld har de også en række funktioner som Google Maps ikke tilbyder:

Deriblandt et ”tegn og mål” system, hvori man kan indtegne en rute, se hvor lang den er,

og cirka hvor lang tid, den tror, det vil tage at tilbagelægge den afstand, både til fods og på

cykel. Dette system har dog det problem, at det hverken tager hensyn til vejnettet, eller

til det terræn, der krydses.

30

http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE675596/google-street-viser-livet-bag-facaden/ lokaliseret d. 30.11.2010 31

http://www.google.com/earth/index.html lokaliseret d. 30.11.2010

http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE675596/google-street-viser-livet-bag-facaden/

http://www.google.com/earth/index.html


De har også en funktion, som de kalder Skråfoto, hvori de viser områder i en 45 graders

vinkel. Denne funktion virker dog kun over en begrænset mængde af byer.

6.2.2 Lagring

De forskellige korttjenester har forskellige tilgange til lagring. De lagrer alle sammen deres

kortdata på centrale servere, men de varierer meget i, hvor meget brugerdata der lagres.

Google Maps har en begrænset mængde af brugerdata. Det er blandt andet muligt at lægge ting

som billeder af steder ind. Hvis man vil vende tilbage til et bestemt kort, kan man i stedet få den til at

give et link til det bestemte kort, man har brug for. Man kan også få Google Maps til at sende disse links

til den eller de e-mail adresser, som man nu måtte ønske.

Krak.dk tilbyder grundlæggende de samme lagringsmuligheder, som Google Maps gør. E-mail

funktionen er dog lidt anderledes, idet de sender en kopi af det kort, man kikker på, i stedet for

blot et link til det.

De giver dog også brugerne lidt større muligheder for at gemme data direkte på deres servere,

idet de giver brugerne mulighed for at gemme og dele ting såsom ruteplaner.

Der findes dog også en anden slags lagring for onlinekort, nemlig den midlertidige lagring som

foregår i brugerens computers web cache32 (midlertidige hukommelse). Ved dette skal forstås

den lagring af kort, som foregår, når man panorerer rundt og zoomer ind og ud i et onlinekort.

Denne midlertidige lagring har den store fordel, at det bliver hurtigere at vende tilbage til en

kortdel, som man har besøgt tidligere i en søgesession.

6.2.3 Kommunikation

Kommunikationen mellem onlinekorttjenester og brugerne er markant anderledes end

kommunikationen mellem traditionelle fysiske kort og brugerne.

32

http://en.wikipedia.org/wiki/Cache#Web_cache lokaliseret d. 30.11.2010

http://en.wikipedia.org/wiki/Cache#Web_cache


De største forskelle mellem onlinekorttjenesters og fysiske korttjenesters kommunikation med

brugerne er allerede blevet nævnt i afsnittet 6.2.1 Vidensdeling. Der er dog også en del andre

kommunikationsmæssige forskelle, som man bør være opmærksom på.

Disse forskelle inkluderer ting som:

1. At fysiske kort er delt op i mange små kort, mens digitale kort fungerer som et samlet hele,

hvilket gør det lettere at holde overblikket.

2. At onlinekort har en mere primitiv semiotik end fysiske kort, hvilket gør dem lettere for

utrænede brugere at benytte, samtidig med at de bliver lidt mindre nyttige, idet de giver færre

oplysninger.

3. Onlinekort indeholder også færre skriftlige data i forhold til fysiske kort på samme skalaforhold.

De manglende oplysninger kan dog let findes ved at zoome ind på kortet, og det giver onlinekort

den fordel, at de bliver mere overskuelige.

4. Fysiske kort er også generelt mere besværlige at finde vej på, idet de både mangler avancerede

søgefunktioner og at de ikke kan give rutevejledninger.

5. Fysiske kort har dog de fordele, at de både er nemmere at transportere og at de ikke er

afhængige af hverken strøm eller internet. Disse problemer kan dog modgås ved at printe

onlinekortene (med rutevejledning) ud. Denne løsning har dog flere problemer:

I. Mediet overgår fra et medie af 3. grad til et medie af 2. grad (K.B. Jensen 2009) og mister

derved alle de mange funktioner som det får ved at være et digitalt medie.

II. Kortet vil grundet sin lave detaljering i forhold til størrelsesforholdet, generelt være mindre

funktionelt end et normalt landkort. Dets eneste fordel vil være, at det som regel også

indeholder en detaljeret rutevejledning.

Det skal dog nævnes at GPS løser problemerne med transportabiliteten, en dybere

forklaring af GPS vil være at finde i 6.3 Navigation (GPS).

6.2.4 Social interaktion/netværkstanke/brugerinvolvering

Både Google Maps og Krak.dk har mulighed for, at brugerne kan indrapportere fejl og andre

problemer med kortene.


Google Maps tilbyder yderligere brugerinvolvering ved, at de gør det muligt at lægge mærkater

for forretninger ind på deres kort.33

Derudover har de også en langt større mulighed for interaktion med deres brugere, idet deres

software gør det muligt for andre sider at indlægge og køre Google Maps, med alle de

ekstrafunktioner, som ejeren af siden syntes det oprindelige kort mangler. 34

De brugere som ikke har deres egen hjemmeside, har dog også en ekstra mulighed for at indføre

flere oplysninger i kortet. Brugere af Google Maps har via siden panoramio.com35 mulighed for at

oploade deres egne kort og GPS koordinater, sådan så de kan vises direkte i Google Maps.

På dette punkt står Google Maps i skarp modsætning til krak.dk, som gør deres bedste for at

beskytte deres kort mod den slags brug.36

Til gengæld giver krak.dk deres brugere mulighed for at oploade og dele ruter. (Nærmere

forklaret i sektionen om fordelene ved krak.dk i 6.2.1 Vidensdeling.)

33

http://maps.google.com/support/bin/static.py?page=guide.cs&guide=21670&topic=21853 lokaliseret d. 30.11.2010 34

http://code.google.com/intl/da-DK/apis/maps/index.html lokaliseret d. 30.11.2010 35

http://www.panoramio.com/ lokaliseret d. 30.11.2010 36

http://www.krak.dk/information/hjaelp/faq_kort/ (spørgsmål 6, 10 og 12) lokaliseret d. 30.11.2010

http://maps.google.com/support/bin/static.py?page=guide.cs&guide=21670&topic=21853

http://code.google.com/intl/da-DK/apis/maps/index.html

http://www.panoramio.com/

http://www.krak.dk/information/hjaelp/faq_kort/


6.3 Navigation (GPS)

- skrevet af Daniel Ernesto Santos Mejía

Det er meget spændende at forestille sig, hvordan verden blev erobret af sømænd, der sejlede

af sted uden andre navigationsinstrumenter end deres erfaring og kendskab til stjernernes

bevægelse på himlen. I løbet af tiden er flere og flere navigationsredskaber blevet opfundet,

og det har gjort det nemmere at sejle bestemte ruter mellem havne i for eksempel Europa og

Amerika. Kompasset blev ét af de vigtigste værktøjer, og dets principper er stadig gældende i

forhold til at måle og påvise steder på et kort med præcision. Tiden er gået, og navigationen har

udviklet sig i takt med menneskers opfindsomhed, og det mest avanceret navigationsredskab

er i dag det, vi kalder for GPS.37

GPS er en forkortelse af den engelske term Global Positioning System, som er et netværk af

satellitter, der drejer rundt over kloden og sender information i form af koder. Ved at måle

afstanden til satellitterne ved hjælp af koordinater, kan GPS med absolut præcision vise, hvor

man befinder sig i verden. Systemet blev udviklet af det amerikanske forsvarsministerium som

et militært redskab under navnet NAVSTAR (Navigation Signal Timing and Ranging)38, og siden

1980 er det udvidet til både kommercielt og privat anvendelse.

Systemet består fysisk af 24 satellitter, stationer på jorden og specialiserede apparater, som

kan fange satellitternes signal, og som kan købes i butikker.

6.3.1 Vidensdeling

GPS er som sagt et redskab, som bliver brugt til at hente praktisk information, konkret data, der

bliver vist i form af koordinater. På den måde kan man med meget høj præcision angive, hvor

man er, og hvor det punkt ligger, hvor man skal hen. Denne information bliver til viden i det

øjeblik, hvor individet fortolker og anvender den på en bestemt måde.

37

http://www.gps.gov/ Lokaliseret den 25.11.2010 38

http://www.spaceandtech.com/spacedata/constellations/navstar-gps_consum.shtml Lokaliseret den 25.11.2010

http://www.gps.gov/

http://www.spaceandtech.com/spacedata/constellations/navstar-gps_consum.shtml


Vidensformidling/kommunikation sker ikke i transmissionen af indhold fra en afsender til en

modtager. Viden skabes ved, at afsenderen indkoder sin viden som en tekst, der kan cirkuleres,

og modtageren afkoder og internaliserer tekstens budskab i sin eksisterende viden. Modtageren

skal med andre ord gøre en indsats for at integrere budskabets indhold med den viden, som

vedkommende allerede har. (Bang, Jørgen).

Et eksempel på, hvordan GPS bruges til at anvende og omdanne information til viden, er, når GPS

bruges i undervisningen i forskellige fag i folkeskolen, som for eksempel i matematik, hvor GPS

koordinater kan bruges til udregning af arealer, rumfang og afstande til himmellegemer.39

6.3.2 Lagring

Et teknologisk værktøj som GPS udleverer data, som skal fortolkes og anvendes af en person,

der søger præcis geografisk information. Disse data læses igennem koordinater på kort.

Koordinaterne bliver brugt sammen med kortet, og den information anvendes eksempelvis i de

populære GPS apparater, som vejleder mange bilister, der kører i byer verden over og i de mest

moderne mobiltelefoner, der også bruger denne teknologi. Princippet er det samme som inden

for det militære område, hvor information og viden om geografiske koordinater bruges til at

præcisere alle operationer, som finder stedet rundt om i verden. Flybombardementer,

missilangreb fra lang afstand, landoperationer med patruljer, opdagelse af vejsidebomber er

alle afhængige af GPS.

GPS bruges også til at redde både soldaters og civiles liv under krige og naturkatastrofer. Det

er vist, at der er vigtigt at fremhæve, at der er nogle kanaler og frekvenser, som kun bruges af

militært40, mens andre bruges af civile. De civile kanaler indeholder alle praktisk information,

som for eksempel hvor vores yndlingsrestauranter ligger i byen, og hvordan vi kan køre på

besøg hos oldemor. J. Gibson kalder dette særlige konsekvenser for Emergens

(Gibson, citaret i Bruhn Jensen 2007)

39

http://www.giu.dk/ Lokaliseret den 22.11.2010 40

http://www8.garmin.com/aboutGPS/ Lokaliseret den 21.11.2010

http://www.giu.dk/

http://www8.garmin.com/aboutGPS/


6.3.3 Kommunikation

GPS er et uadskilleligt element af de moderne anordninger som iPhone og andre mobiltelefoner.

Men nu til dags er det også et praktisk redskab, der bruges på mange forskellige områder, til

for eksempel at forbedre mulighederne for at konfrontere kriminalitet, at effektivisere den

offentlige transport, eller at monitorere dyr i naturen. Dette kan betragtes som en naturlig

proces i et samfund, der er blevet medialiseret dvs. ”at alle samfundets institutioner fra familie

til politik og kongehus i stingende grad er blevet afhængige af medierne i deres virke” for at

bruge Hjarvards ord.41

Her kunne vi stille spørgsmålet: er GPS et kommunikationsværktøj? Svaret er, at GPS ikke er det i

sig selv, men det er et uundværligt element, der hjælper til at formidle mere præcis information

gennem andre medier, som bliver udviklet med høj hastighed. Teknologier og medier kan forstås

som teknologiske systemer, og disse systemer har en egen iboende kraft eller momentum, når de

først er opstået, (Gibson).42

6.3.4 Social interaktion/netværkstanke/brugerinvolvering.

Som nævnt, når man har brug for præcis geografisk information, er det en god idé at anvende

GPS koordinater. Men kan vi interagere med andre GPS’ brugere? Ja, det kan vi, og samtidigt kan

vi dele vores viden med andre ved hjælp af GPS’ nøjagtighed og samarbejde med andre

teknologiske ressourcer. Her vil vi tage Google Maps43 som et eksempel på dette samarbejde.

Der er et udbredt kendskab til Googles virtuelle kort, som general anses som et praktisk redskab.

Dette er en tjeneste, som dens ejer konstant udvikler. Men også som bruger kan man bidrage til

udviklingsprocessen via panoramio44, som er en hjemmeside, hvor man kan placere sine billeder

og vise dem på Google Maps med de korrekte GPS’ koordinater.

Vi har også nævnt, hvordan GPS bliver brugt dagligt i undervisning. Dette giver muligheder for at

forstærke elevernes sociale interaktion og netværk mellem dem og underviser.

41

Hjarvard, Stig (2005) 42

Gibson citatet i Bruhn Jensen, Klaus (2005) 43

http://maps.google.dk/ Lokaliseret den 21.11.2010 44

http://www.panoramio.com/ Lokaliseret den 21.11.2010

http://maps.google.dk/

http://www.panoramio.com/


Manuel Castells skriver: ”For det første tjener internettets anvendelsesmuligheder i

overvældende grad som redskaber, og de er tæt knyttet til internet-brugernes arbejde, familie og

hverdagsliv” (Castells, 2003) Dette sker, når en ressource som GPS sammenknytter internet

og bærbarteknologi. Resultatet af det kan for eksempel være Bliin, et socialt netværk, der viser,

hvor brugerne befinder sig fysisk.45

Man kan forvente, at der i de næste år komme vil blive udviklet ny software og nye sociale

netværker, der kan inkorporere GPS som en naturlig del, og ved hjælp af GPS gør grænsen

mellem det virtuelle og det fysiske endnu finere.

45

http://bliin.com/#tab=About Lokaliseret den 30.11.2010

http://bliin.com/#tab=About


6.4 Indoor navigation

- skrevet af Helga Floto

Allerede i den antikke mytologi findes en fortælling om det basale livsnødvendige menneskelige

behov for orientering og vejledning. Kun med hjælp af Ariadnes tråd fandt Theseus vejen ud af

Minotauros labyrint efter han har dræbt uhyret.46

Har vi også i dag brug for en (digital) Ariadne tråd, som hjælper os til at navigere gennem vores

mere og mere uoverskuelige og komplekse verden? Meget tyder på at vi har et stigende behov

for orientering, da vi lever i en verden med en voldsom vækst af mobilitet – det betyder også

bevægelse i ukendte områder - og forandring. Derfor stiger krav til service og sikkerhed. Hvordan

tager kortet som digitalt medie hensyn til det og bidrage til en bedre orientering?

I det følgende vil vi undersøge kortet som mediet til orientering i det lukkede rum, belyse noget

af dens anvendelse og afklare dens potentiale i forhold til vidensdeling, kommunikation, lagring

og netværksfunktion.

Først og fremmest skal beskrives nogle tekniske forudsætninger og funktioner af de digitale kort i

det indre rum (indoor positioning).47 Orientering i indre rum kan ikke forgå via GPS, fordi udsendt

satellit-baserede signaler ikke kan modtages inden i bygninger. Derfor bruger man i stedet for et

navigationssystem et positioneringssystem (RFID), som allerede bliver udviklet i militærområde i

slutning af 2.verdenskrig. RFID er en forkortelse for Radio Frequency Identifikationen, en metode

til at identificere mennesker og objekter med hjælp af radiobølger. Systemet består af både en

RFID-tag, kodet med specifikke data og fikseret på objektet og en RFID-læser, som afmåler

afstanden af objektet. Tilsluttes til en computer med internetadgang kan de indlæste data

overføres til en database og tilknyttes til alle mulige andre web-baserede databaser og

programmer.

”... RFID-systemets virkelige styrke, (som) ligger i evnen til at indsamle og flytte oplysninger

om objekter fra den virkelige verden og til den virtuelle verden, hvor den egentlige

informationsbehandling og analyse forgår. I praksis betyder det at de objekter vi omgiver os

46

http://www.lexopen.dk, Lokaliseret den 8.12.2010 47

http://en.wikipedia.org/wiki/Radio-frequency_identification. Lokaliseret den 19.11.2010

http://www.lexopen.dk/

http://en.wikipedia.org/wiki/Radio-frequency_identification


Med bliver i stand til at kommunikerer om deres aktuelle tilstand og historik, hvilket giver et

ocean af anvendelsesmuligheder.”48

Nogle af de mest udbredte anvendelser forgår i logistikområdet, i landbrug med dyrehold og i

stigende grad i serviceområdet til slutbrugeren fx i buskort eller museumsbilletter. I store

bygninger arbejde med også med netværksløsninger som WLAN (Wireless Local Area Network)

til ”Indoor positioning”, ofte i kombination med RFID systemer. Oplysningerne i serviceområdet

opnår brugeren som meddelelsen via mobiltelefon. 49

6.4.1 Kommunikation

Kendetegn for en kommunikationsproces er udveksling af informationer. Selv om processen

bliver påvirket af mange faktorer (kontekst, kultur, talesituation osv.) er det grundlæggende at

kommunikation indebærer en ”transmission af information” (Bruhn Jensen, 2009).50

Informationen på et kort tilbyder oplysninger om steder i et defineret område, som skal give

orientering i et mere eller mindre ukendt område. Derfor har kortmateriale som

orienteringsmedium indenfor (plan/facilitetskort) en bred anvendelse i store bygninger og

bygningskomplekser fx på messer, i lufthavn, på universiteter eller indkøbscentrer - steder, hvor

mange mennesker kommer sammen og hyppig er ufortroligt med lokaliteterne. Denne bygninger

er dels for stort til at være overskuelige, dels har de en varierende indretning.

Et kort skal hjælpe brugeren til at finde den bedste og korteste vej til sit mål og giver samtidigt en

oversigt over de forskellige faciliteter. Kortet fortolker de fysiske data til et abstrakt tegneplan

som reducerer mangfoldighed til abstrakte enkelte strukturer med skrift, tal, symboler og

piktogrammer, som kan afkoderes af brugeren.51 Oplysninger er tilgængelige for hver bruger,

men de er måske ikke særlig aktuelle og kræver en vist anstrengelse i læseprocessen. Desuden

får brugeren på et konventionelt trykt kort oplysningerne, som han måske ikke er interesseret i.

48

http://da.wikipedia.org/wiki/RFID. Lokaliseret den 19.11.2010 49 http://www.inside-handy.de/news/14584.html inside-handy.de Orientierung unter dem Dach: Nokia entwickelt

Gebäude-Navigation - Indoor Positioning wird weltweit getestet. Lokaliseret den 20.11.2010.

50 Bruhn Jensen, K. (2009) Medier og samfund, s. 12

51 http://de.wikipedia.org/wiki/Karte_(Kartografie), Lokaliseret den 26.11.2010

http://da.wikipedia.org/wiki/RFID

http://www.inside-handy.de/news/14584.html%20inside-handy.de

http://de.wikipedia.org/wiki/Karte_(Kartografie)


Det digitale kort kan til gengæld tilbyde en høj grad af aktualitet uden en stor indsats af penge.

Tænker man fx på messer, hvor flere hundrede udstiller kommer sammen, er aktualitet en

afgørende faktor til orientering og planlægning af brugerens messebesøg. Hvis man søger nogle

udstiller på en stor messe er det selvfølgelig muligt at opslå dem i den omfangsrige trykte

udstillerfortegnelse og søger bagefter på udstillingsplan, som man måske er nødt til at opslå flere

gange undervejs. Det digitale kort tilbyder til gengæld en meget mere komfortable løsning. Man

taster kun udstillers navne ind og får en let forståelig information på mobilen, som vejleder en til

det ønskede mål på den bedste måde. Brugeren skal bare følge den digitale ´røde tråd´ på kortet.

Hvis man vil kommunikere til andre, hvor man befinder sig, kan man vise det med et

identitetsmærke, som bevæger sig over skærmen og man kan også identificere opholdsstedet

af sine partnere/venner på sin mobile skærm. Så kan man mødes hinanden uden den langvarige

proces af flere telefonopkald, sms eller chataktiviteter.52

Merværdierne som aktualitet, effektivitet, interaktivitet og tryghed, som det digitale kort

tilbyder, kan også beskrives med Gibsons begrebet ”Emergens”. Ud af en proces af dynamisk

udvikling og forandring af strukturer og relationer i samfundet - ikke i det mindste befordret

gennem digitaliseringen af verden - opstod et forhøjet orienteringsbehov, som det digitale kort

tager hensyn til.53

6.4.2 Vidensdeling

Ikke kun i forretningssammenhæng er positionering og navigation i stigende grad udbredt, også i

kulturområdet fx på museer eller biblioteker, som er genuine områder for vidensformidling og

vidensdeling, indsætter man digitale kort for brugerorientering og vejledning. I mange biblioteker

er RFID som bog identifikationssystem allerede implementeret. Ved siden af mange logistiske

fordele i bibliotekets’ ”workflow” kan RFID systemer offerer et digitalt kort på mobileskærmen,

for at tilbyde oplysningerne, som matcher præcist til brugerens ønsker. Fordelen af denne

service funktion er igen et lettelse af i søgningsprocessen og en individualiseret tilpasning til

brugerens behov.

52

http://www.youtube.com/watch?v=kbgYzJFrZW0&NR=1. Lokaliseret den 23.11.2010. 53

Bruhn Jensen, K. (2009) Medier og samfund, s. 71

http://www.youtube.com/watch?v=kbgYzJFrZW0&NR=1


Derudover er man i nogle biblioteker fx i Holland i gang med at udvikle et koncept for en såkaldt

interaktiv ”context liberary”. Her får brugerne læsbare eller hørbare oplysninger om bøger eller

andre medier med den ønskede mængden af detaljer, mens de bevæger sig med deres RFID

læser eller smartphones gennem bibliotekets rum.54 Desuden kan man tilknytte supplerende

informationer som anbefalinger om alternative medier til det ønskede emne fx filmatisering af

en bog eller andre beslægtede emner til det digitale kort, så at brugeren vil motiveres til at

opsøge andre afdelingerne i biblioteket. På denne måde kan man koncipere søgningsprocessen

som danner en slags digitale Mindmap, som leder gennem de store mængden af informations-

tilbud og skaber nogen visuelt sammenhæng mellem de forskellige materialer, så at

informationen kan bliver til noget som giver mening og sammenhæng.

En anden mulighed for at vejlede brugeren ligger i involvering af medbrugerne, som vurderer

materialet (rating) og viser på denne måle ”mainstreamen” eller sideveje i vores ”videns-

landskab”. Det betyder også at strukturering af viden får et demokratisk aspekt. Ikke

kun bibliotekaren anbefaler noget, men også de andre bruger kan være vejleder til viden.

Selvfølgelig kan man tilbyde alle de nævnte informationer også i en database, men

vidensformidling og -deling kan være meget mere anskuelig og motiverende på denne mere

legende måde, som den digitale kort kan tilbyde.55

Strukturen kan være letter at forstå gennem visualisering på et digitalt kort og viser

sammenhæng. Efter Neil Postman, som er kendt for sin mediekritiske holdning, er det lige det vi

mangler i dag. Den uhyre mængden af tilfældige oplysninger skaber ”angst og forvirring” og der

”... ikke findes nogen transcendent erkendelse af formål og mening, ikke nogen kulturel

sammenhæng”.56

Hans konsekvens at kontrollere informationsmængden skaber ganske vist nye problemer

omkring spørgsmål som, hvem skal kontrollere og hvordan kontrollers. Et alternative hertil kan

være at bruge mediernes potential for at strukturer verden, hvori det digitale kort kan bidrage -

i sammenspil med de andre medier - visuelle strukturering.

54

http://en.wikipedia.org/wiki/Radio-frequency_identification#Schools_and_universities, afsnit libraries. Lokaliseret den 23.11.2010 55

Noter I denne sammenhæng kan man også forstille sig noget andre legende former at vidensformidling fx quiz eller skattejagt til brugerinvolvering, speciel til børn. 56

Postman, N. (1993) Teknopolis: kulturens knæfald for teknologien, s.84 f

http://en.wikipedia.org/wiki/Radio-frequency_identification#Schools_and_universities


Det digitale kort i en omfattende betydning kan forstås som vejledning til strukturering og

orientering, og fremmer vidensdeling, som ”handler om at blive bedre til at udnytte den viden,

der allerede eksisterer”.57

6.4.3 Lagring

Det faktum, at viden bliver mere og mere dynamisk og foranderlig i vores moderne verden,

skyldes at vi også har brug for lagringsmetoder, som tilpasser til den store datamængde og det

hurtige skift at strukturen, hvis vi vil dokumenterer den.

RFID tags er på størrelse med et riskorn kan gemme mange informationer om et objekt og

digitale kort kan dokumentere rummelige strukturer eller indretning meget hurtigere og mere

pladsbesparende end et trykt plan eller kort. Så kan fx skiftende udstillinger i forretnings- eller

kultursammenhæng enkelt dokumenteres og arkiveres.

Hvilke data man skal opbevare skulle diskuteres i samfundet speciel i forhold til vores personlige

data og muligheder for at kontrollere vores ophold eller fremstille bevægelsesprofiler.

I sammenhæng bliver RFID teknikken ofte kritiseret – også pga. dens hyppige foregående

ubemærkede indsats fx på billetter eller chipkorts. Denne kritiske diskussion førte også til en

teknisk udvikling at RFID systemer, som kan nu undgår langvarige lagringsfunktioner.58

6.4.4 Sociale interaktion / netværk /brugerinvolvering

Det digitale kort er først og fremmest et medie til orientering i et ukendt område. Men i det

øjeblik man deler informationen om ens position med andre fx på et messebesøg eller i

indkøbscenter indgå man sociale interaktion. Bruhn Jensen konstaterer for vores digitale

samfund, at ”Interaktion med andre mennesker eller samfundsinstitutioner indebærer i vidt

omfang interaktivitet med medier.” 59

57

http://www.lederweb.dk/Personale/Personalepolitik/Bog/79118/Vidensdeling---perspektiver-problemer-og-praksis. Lokaliseret den 25.11.2010 58

Interaktives Gebäudeleit- und Infotainmentsystem – RFID geht neue Wege, URZ:Zeitung 3/2009 http://monarch.qucosa.de/fileadmin/data/qucosa/documents/5865/data/rfid/index.html. Lokaliseret den 23.11.2010 59


http://www.lederweb.dk/Personale/Personalepolitik/Bog/79118/Vidensdeling---perspektiver-problemer-og-praksis

http://www.lederweb.dk/Personale/Personalepolitik/Bog/79118/Vidensdeling---perspektiver-problemer-og-praksis

http://monarch.qucosa.de/fileadmin/data/qucosa/documents/5865/data/rfid/index.html


På det digitale kort bliver man synlig for andre (potentielle kommunikationspartner) og kan se

dem – i hvert fald så hvidt de er tilsluttet til det samme tekniske system. Selv om budskabet er

reduceret om det sted man og de andre befinder sig, i gang sættes forudsætninger for direkte

kommunikation. Denne slags oplysningerne af digitale kort kan tolkes i to forskellige retninger.

Det kan forstås både som tryghed eller omsorg og som truslen på ens privatsfære. Social

interaktion gennem brugerinvolvering (fx ”ranking” i biblioteksområdet, oplysninger om

interessante tilbud i et indkøbscenter etc.) kan udvides i fremtiden med sammenføring af

forskellige funktioner (tekst, billede, positionering) på de nye mobiltelefoner. Denne udvikling

skal forstås med Gibson som proces, som viser konsekvenserne af teknologiens ”egen iboende

kraft eller momentum” først i tidsperspektivet. ” … teknologis sociale anvendelser er resultatet

af en langvarig proces, og derfor vanskelige at forudsige…”60

60



7 Konklusion

Med hensyn til hvordan kortets funktion har udviklet sig over tid har vi gennemgået korthistorien

fra 900 f.v.t. til nu, og vi har observeret markante skift i kortets udvikling ved antikkens fald, i

1400-tallet med trykpressen hvor det bliver et 2. grads medie og i løbet af 1990’erne med kortets

udbredelse på nettet hvor det bliver et 3. grads medie gennem den digitale forvaltning.

Vedr. kortets navigative princip og de nye teknologiers påvirkning af strukturen i menneskers

forbindelse med hinanden og verden, har vi belyst delemnerne: Det semantiske web,

Korttjenester på nettet, GPS og Indoor navigation – med hensyn til vidensdeling, lagring,

kommunikation og social interaktion/netværk/brugerinvolvering.

Vi har belyst det semantiske web, som har gjort computerinteraktion til en naturlig del af nettet.

Computere skal kunne handle på vegne af mennesker og optimere (meningsfulde) søgninger

mellem data og automatiserede processer. En navigation med større effektivitet og præcision –

helt ned til det virtuelle gadeplan. Kortet og atlasset er sammen med teksten rykket ind på det

digitale felt. Målet er et åben og inter-operationelt netværk i en tidsbesparende ramme, der som

tidligere tiders kort stadig handler om at gribe verden, udvide kontakten og samhandlen – nu

også med mulighed for at brande sig selv. Life caching er som begreb, en online registreret

syndflod af personligt dataindhold, uden større krav til kvaliteten end at det skal have relevans

for en selv. Den sociale webkulturs effekt og struktur kan dog også benyttes som nye veje til, og

grobund for innovative relationer og samhandel på verdensplan - en udvidelse af teorien bag

mikrofinanciering. Som kritisk faktor kan bl.a. nævnes balancen mellem tilbud, frihed og sikker-

hed. Data mining til tracking og præcisering af personorienteret markedsføring og tilgænge-

lighed. Hvor tilgængelige ønsker vi at være?

Med hensyn til den øvrige brug af teknologien kan desuden nævnes online korttjenester. Med

fokus på merværdi inden for digitaliseringen af kortet har de nye brugsmuligheder i forhold til

det gamle fysiske landkort, såsom: søgning efter lokaliteter; en anderledes visning med brug af

luftfotos og satellitbilleder, samt en anderledes brugerinvolvering, som giver større muligheder

for social interaktion, blandt andet via brugernes mulighed for at oploade deres egne billeder af

lokaliteter til resten af verden. Frem for alt kan dog nævnes Street View og 3D kort, som giver

brugerne af kortet en helt ny muligheder for at se fremmede dele af verden i nye perspektiver.


Fremtiden for onlinekort lader til at gå i retning af at kortet kommer tættere og tættere på, og

det vil derfor med al sandsynlighed indeholde en større udvikling af Street View og 3D

teknologierne, sådan så kortenes virtuelle verden kommer helt tæt på og viser hele den virkelige

verden, højest sandsynligt med en lang række informationer, som ikke er at finde i den virkelige

verden. Potentielt vil man også kunne handle i denne virtuelle verden, med fare for at drukne i

reklamer.

GPS’ teknologi har udviklet sig fra at være et fast redskab, der bare kan anvendes i det klassiske

tegnede kort til at blive en værdifuld ressource i den moderne medieteknologi, bl.a. det

avancerede Web 2,0 og dets ubegrænsede muligheder. Dette er del af en vedvarende og ikke

bare en isoleret begivenhed. Denne proces er nået til et punkt, som ikke er det sidste, men blot

et skridt på vejen ind en uvis fremtid, hvor teknologierne med internettet i spidsen, eller den

nuværende internets afløser, vil have en vigtig plads i samfundet.

Det digitale kort som mediet til indoor navigation letter orientering markant og svarer således på

et stigende behov for vejleding i en verden, som kræver en høj grad af fleksibilitet. Det kan skabe

orientering og tryghed på et konstant foranderlige område og forhøjer tilpasningen til mobilitet

og fleksibilitet efter individuelle behov. Brugeren får lige de oplysninger han ønsker. Han skal ikke

mere selv søge informationer, men bliver uden anstrengelsen vejledet gennem ukendt terræn,

komfort og service forhøjes. Det digitale kort kan derudover indsættes som vejledningsinstru-

ment i informationssøgningsprocessen og kan bruges til videnslagring, hvor dataoplysning og

databeskyttelse beskriver et spændingsfyldt forhold. Det digitale kort bliver først til et socialt

netværksmedie når det bruges via mobiltelefon og internetforbindelse i sammenspil med andre

digitale medier.

--------------------------

Gode historier er altid meningsfulde.

Historien om Harry Potter der har et magisk kort som ingen kan skjule sig for - kunne man

forestille sig, at virkelighedens kort har det samme perspektiv? En fremtid hvor grænserne

mellem det offentlige og det private udviskes i kortets fortsat fremadrettede mediehistoriske

proces.


8 Litteraturliste Andrews Space & Technology. 2001. NAVSTAR GPS - Summary. SPACEandTECH. [Online] 2001. [Cited: November 25, 2010.] http://www.spaceandtech.com/spacedata/constellations/navstar-gps_consum.shtml. Bang, Jørgen. 2010. Hvad gør et medie til et vidensmedie: Informations- og medievidenskab. it's learning 3.3. [Online] September 02, 2010. https://www.itslearning.com/file/download.aspx?FileID=396&FileVersionID=-1. bliin. bliin YourLIVE! º Always There. bliin YourLIVE! º Always There. [Online] [Cited: November 22, 2010.] http://bliin.com/. Bruhn Jensen, Klaus. 2009. Medier og samfund: En introduktion. København : Samfundslitteratur, 2009, pp. 12, 19-22, 25, 26, 68-74. —. 2010. Media Convergence. UK : Taylor & Francis Ltd., 2010. 2010. Cache - Wikipedia, the free encyclopedia. Wikipedia - the free encyclopedia. [Online] November 28, 2010. [Cited: November 30, 2010.] http://en.wikipedia.org/wiki/Cache#Web_cache. Castells, Manuel. Internet Galaxen: Refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet. s.l. : Systime, pp. 113-128. —. 2003. The Power of Identity. UK : Blackwell Publishing Ltd., 2003. Christensen, Peter Holdt. 2004. Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis. forside Væksthus for Ledelse. [Online] 2004. [Cited: November 25, 2010.] http://www.lederweb.dk/Personale/Personalepolitik/Bog/79118/Vidensdeling---perspektiver-problemer-og-praksis. Dalmark, Marie and Kjær, Katrine. Issues_Management. Kommunikations Forum. [Online] [Cited: November 18, 2010.] http://www.kommunikationsforum.dk/log/issues_management.pdf. 2010. Data mining - Wikipedia, den frie encyklopædi. Wikipedia, den frie encyklopædi. [Online] Marts 07, 2010. [Cited: November 24, 2010.] http://da.wikipedia.org/wiki/Data_mining. Dilling, Søren. 2009. Google Street viser livet bag facaden - Politiken.dk. Politikken.dk. [Online] Marts 23, 2009. [Cited: November 30, 2010.] http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE675596/google-street-viser-livet-bag-facaden/. DS. 2009. Orientierung unter dem Dach Nokia entwickelt Gebäude-Navigation. Handy Portal inside-handy.de. [Online] Februar 02, 2009. [Cited: November 20, 2010.] http://www.inside-


handy.de/news/14584.html. 2010. Early world maps - Wikipedia, the free encyclopedia. Wikipedia - the free encyclopedia. [Online] November 27, 2010. [Cited: December 1, 2010.] http://en.wikipedia.org/wiki/Early_world_maps. Eniro Danmark A/S. Krak.dk - FAQ kort. Krak.dk. [Online] [Cited: November 30, 2010.] http://www.krak.dk/information/hjaelp/faq_kort/. —. Krak.dk - Kort. Krak.dk. [Online] [Cited: November 30, 2010.] http://map.krak.dk/. 2010. Folksonomi - Wikipedia, den frie encyklopædi. Wikipedia, den frie encyklopædi. [Online] Juni 09, 2010. [Cited: November 24, 2010.] http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi. Garmin Ltd. 2010. Garmin What is GPS. Garmin. [Online] 2010. [Cited: November 21, 2010.] http://www8.garmin.com/aboutGPS/. 2010. Geschichte der Kartografie – Wikipedia. Wikipedia – Die freie Enzyklopädie. [Online] September 30, 2010. [Cited: November 28, 2010.] http://de.wikipedia.org/wiki/Historische_Kartografie. Gibson, J. James. 1979. The Ecological Approach to Visual Perception. New Jersey : Lawrence Erlbaum Associates, Inc., 1979. Google. 2010. Google. Redigering af Maps - Hjælp til Maps. [Online] 2010. [Cited: November 30, 2010.] http://maps.google.com/support/bin/static.py?page=guide.cs&guide=21670&topic=21853. —. 2010. Google Earth. Google. [Online] 2010. [Cited: November 30, 2010.] http://www.google.com/earth/index.html. —. 2010. Google Maps API Family - Google Code. Google. [Online] 2010. [Cited: November 30, 2010.] http://code.google.com/intl/da-DK/apis/maps/index.html. —. 2010. Google Maps Danmark | Beta. Google Maps. [Online] 2010. [Cited: November 30, 2010.] http://maps.google.dk. 2010. Google Maps. Wikipedia - the free encyclopedia. [Online] November 24, 2010. [Cited: November 25, 2010.] http://en.wikipedia.org/wiki/Google_Maps. Google. Panoramio - Billeder af verden. Panoramio - Billeder af verden. [Online] [Cited: November 30, 2010.] http://www.panoramio.com/. 2010. Grækenland - Wikipedia, den frie encyklopædi. Wikipedia, den frie encyklopædi. [Online] Oktober 22, 2010. [Cited: November 18, 2010.] http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6kenland#Historie.


Gyldendal. 2010. internettet - udbredelse og anvendelse - Den Store Danske. Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi. [Online] November 11, 2010. [Cited: November 19, 2010.] http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Hardware/internettet/internettet_(Internettets_udbredelse_og_anvendelse). Gylendal. 2010. semantik - Den Store Danske. Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi. [Online] Februar 02, 2010. [Cited: November 19, 2010.] http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragmatik/semantik. Historia de los mapas. La Pagina del Conocimiento. [Online] [Cited: November 23, 2010.] http://www.saber.golwen.com.ar/hmapa.htm. Hjarvard, Stig. 2005. Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker. 2. udgave. 2005, pp. 9-14. —. 2008. En verden af medier: Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Frederiksberg C : Forlaget Samfundslitteratur., 2008, pp. 22, 273. Ian. 2010. Life Caching. Speechwriting and Professional Speaking. [Online] Marts 02, 2010. [Cited: November 24, 2010.] http://www.exec-comms.com/blog/2010/02/03/life-caching/. 2010. Karte (Kartografie) – Wikipedia. Wikipedia – Die freie Enzyklopädie. [Online] November 17, 2010. [Cited: November 26, 2010.] http://de.wikipedia.org/wiki/Karte_(Kartografie). 2010. Kartografi - Wikipedia, den frie encyklopædi. Wikipedia, den frie encyklopædi. [Online] August 4, 2010. [Cited: November 24, 2010.] http://da.wikipedia.org/wiki/Kartografi. Kirkegaard, Filip Schwartz. 2010. Microsoft støtter Googles videoformat i IE9 - ComON. ComON. [Online] Maj 21, 2010. [Cited: November 24, 2010.] http://www.comon.dk/nyheder/Microsoft-stoetter-Googles-videoformat-i-IE9-1.360015.html. Kristensen, Trine-Maria. 2003. Semantisk web – bedre samarbejde mellem computere og mennesker - K Forum. Kommunikations Forum. [Online] August 27, 2003. [Cited: November 24, 2010.] http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=10917. Madsen, Jens Jørgen. 2010. Wired-redaktør Her er de 5 vigtigste trends Journalisten. Journalisten. [Online] Journalisten.dk, November 16, 2010. [Cited: November 24, 2010.] http://journalisten.dk/wired-redaktor-her-er-de-5-vigtigste-trends. MapQuest. 2010. MapQuest Maps - Driving Directions - Map. MapQuest. [Online] 2010. [Cited: November 29, 2010.] http://www.mapquest.com/. National Space-Based Positioning, Navigation, and Timing Coordination Office. Global Positioning System. Global Positioning System. [Online] [Cited: November 25, 2010.] http://www.gps.gov/.


NokiaConversations. 2010. YouTube - Nokia World 2010 - What if you could navigate also indoors. YouTube. [Online] September 15, 2010. [Cited: November 23, 2010.] http://www.youtube.com/watch?v=kbgYzJFrZW0&NR=1. Postman, N. 1993. Teknopolis: kulturens knæfald for teknologien. 1993, pp. 84-85. 2010. Radio-frequency identification - Wikipedia, the free encyclopedia. Wikipedia, the free encyclopedia. [Online] November 21, 2010. [Cited: November 23, 2010.] http://en.wikipedia.org/wiki/Radio-frequency_identification. 2010. RFID – Wikipedia. Wikipedia – Die freie Enzyklopädie. [Online] November 17, 2010. [Cited: November 19, 2010.] http://de.wikipedia.org/wiki/RFID. 2010. RFID - Wikipedia, den frie encyklopædi. Wikipedia, den frie encyklopædi. [Online] November 06, 2010. [Cited: November 19, 2010.] http://da.wikipedia.org/wiki/RFID. 2010. Social kapital - Wikipedia, den frie encyklopædi. Wikipedia, den frie encyklopædi. [Online] Juni 23, 2010. [Cited: November 27, 2010.] http://da.wikipedia.org/wiki/Social_kapital. Stensdal, Kim. 2009. Computerworld - Microsoft vs. Google Kampen når nye højder. Computerworld. [Online] Juni 03, 2009. [Cited: November 24, 2010.] http://www.computerworld.dk/art/51764?page=3. VIA Center for Undervisningsmidler. GPS i Undervisningen. GPS i Undervisningen. [Online] [Cited: November 22, 2010.] http://www.giu.dk/. Vincent, L. 2007. IEEE Xplore - Taking Online Maps Down to Street Level. IEEE Xplore: Digital Library. [Online] December 17, 2007. [Cited: November 25, 2010.] http://ieeexplore.ieee.org/xpl/freeabs_all.jsp?arnumber=4404825. Vodel, Matthias. 2009. TU Chemnitz URZ Zeitung Ausgabe 3-2009. Qucosa - Chemnitz Startseite. [Online] August 2009. [Cited: November 23, 2010.] http://monarch.qucosa.de/fileadmin/data/qucosa/documents/5865/data/rfid/index.html. Walling, Bjarke. 2009. prosa Semantisk Web 3.0. prosa. [Online] Juni 25, 2009. [Cited: November 20, 2010.] http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/semantisk-web-30/. 2010. Webserver - Wikipedia, den frie encyklopædi. Wikipedia, den frie encyklopædi. [Online] Juni 02, 2010. [Cited: November 19, 2010.] http://da.wikipedia.org/wiki/Webserver. Westh Nielsen, Kurt. 2010. prosa Fremtidens web handler om data. prosa. [Online] Oktober 20, 2010. [Cited: November 18, 2010.] http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/fremtidens-web-handler-om-data/.


9 Appendix ANMODNING OM DISPESATION:

Fra: Kasper Laugesen [mailto:[email protected]]

Sendt: 16. november 2010 14:53

Til: Peter Havnø

Cc: "Daniel Ernesto Santos Mejía"; Helga Floto; Mariane Mickelborg

Emne: Anmodning om dispensation fra krav til gruppedannelse

Til ledelsen af studieadministrationen

Peter Havnø

Vi er en gruppe på 4 personer på 1. semester, som i forbindelse med den interne portfolioopgave 2b i

Vidensmedier, vil søge om dispensation fra kravet om gruppedannelse på max. 3 personer. Dette ønskes

ikke mindst fordi vi havde et ekstraordinært vellykket samarbejde i portfolioopgave 2a, hvor vi med

fordel, kunne drage nytte af vores forskelligheder i vores unikke gruppekonstellation. Dette kan bevidnes

af underviser Anne-Marie Christiansen.

Vi takker for din tid og håber på et positivt svar.

Venligst

Kasper Schmidt Laugesen, Daniel Ernesto Santos Mejía, Helga Floto og Mariane Lithen Mickelborg

Hold 6 - 1. semester 2010 IVA København

---------------------------------

SVAR:

fra Peter Havnø [email protected] til Kasper Laugesen

<[email protected]>

cc "\"Daniel Ernesto Santos Mejía\"" <[email protected]>, Helga Floto <[email protected]>, Mariane Mickelborg <[email protected]>, Anne-Marie Christiansen <[email protected]>

dato 22. nov. 2010 16.33 emne SV: Anmodning om dispensation

fra krav til gruppedannelse

22. nov. (6 dage siden)

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]


Kære Kasper, Daniel, Helga og Mariane

I har dispensation til at aflevere portfolio-opgaver i gruppe på fire. Sidetallet forøges til max. 42 s. i alt (18

+ 8 + 8 + 8).

Jeg ønsker jer fortsat godt studium og samarbejde.

Med venlig hilsen

Peter Havnø Chef, Forskning og studier

IVA / Det Informationsvidenskabelige Akademi

Royal School of Library and Information Science

Birketinget 6

DK-2300 Copenhagen S

T +45 32 58 60 66

D +45 32 34 13 23

Vi har fået nyt navn, web og e-mail: Danmarks Biblioteksskole er nu

IVA / Det Informationsvidenskabelige Akademi

medierefleksiv proces

Documents