mette eike neerlin - Ønsket (læseprøve)
DESCRIPTION
Milo er flyttet til hus og have, men der er ingenting, der duer i hans liv i øjeblikket, for han har mistet sin kanin, Moxy. For at trøste ham giver deres gamle nabo ham en ønskesten. Milo har kun et ønske, og det er at få Moxy tilbage. Og pludselig bilder han sig ind, at det er sket: Naboens lille barn har samme skønne øjne som Moxy. Milo tror på sin ønskesten, han tror på sit ønske. Det er lige ved at gå gruelig galt. Billedbog til førskolebørn. Illustreret af Tine Modeweg-Hansen.TRANSCRIPT
99603_oensket_cc2014_.indd 2 14/02/15 09:38
99603_oensket_cc2014_.indd 3 14/02/15 09:38
Ønsket
© Mette Eike Neerlin (tekst), Tine Modeweg-Hansen (illustrationer)
og Høst & Søn / rosinante & co, København 2015
1. udgave, 1. oplag, 2015
Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen
Scan og prepress: Narayana Press
Sat med Matrix og trykt hos Livonia Print, Riga
ISBN 978-87-638-3755-2
Printed in Latvia 2015
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov
om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Høst & Søn er et forlag i rosinante & co
Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K
rosinante-co.dk
99603_oensket_cc2014_.indd 4 14/02/15 09:38
Mette Eike Neerlin & Tine Modeweg-Hansen
Ønsket
Høst & Søn
99603_oensket_cc2014_.indd 5 14/02/15 09:38
Milo ligger og forsøger at holde vejret. 1-2-3-4.
Græsset kilder i nakken, en myre kribler op
over hans pande.
Han rører sig ikke. Hvis han nu gør sig rigtig
umage, 5-6-7-8, så dør han måske.
Skyerne på himlen flytter sig ikke. Ligesom
Milo. Han har holdt øje med dem i flere timer.
Sådan føles det i hvert fald.
Bladene på træerne hvisler en lille smule.
Luften er kølig. Jorden er koldere. Milo er
ligeglad med alverdens forkølelser.
Fuglene fløjter, som de plejer, og leger i
fuglebadet. Hvis bare de ville holde bøtte,
de dumme fugle.
99603_oensket_cc2014_.indd 6 14/02/15 09:38
99603_oensket_cc2014_.indd 7 14/02/15 09:38
99603_oensket_cc2014_.indd 8 14/02/15 09:39
For en uge siden var alt anderledes. Haven var fyldt med ting og
kasser. For en uge siden var de to. Ham og Moxy. Bedste venner.
Moxy havde fået en sele.
»Kom så, Moxy!« råbte Milo.
De var cirkusartister. I fuld galop.
»Mester Moxy.« Milo sang. »Moxy, Moxy, her kommer han!«
De øvede sig på en ægte verdenssensation. Mor og far kom til og lo.
Bagefter var der tørfoder og gulerødder og salat. Og kys og hår, som
kildede i næsen. Små kærlige knurrelyde. Sorte øjne. Så gode. En lille
lyserød næse. Flere kys. Og ny savsmuld.
99603_oensket_cc2014_.indd 9 14/02/15 09:39