miljØgodkendelse · ikke teknisk resumé mark krogshave, marken 98, 9440 aabybro har ansøgt om...

MILJØGODKENDELSE

Svinebruget Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro

Godkendelsesdato / offentliggørelse: 1. juni 2010

2

Registreringsblad Titel Miljøgodkendelse af Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro Dato: 1. juni 2010 CVR nr.: 19026140 Matr. Nr.. 7 d Ejerlav: Gjøl by, Gjøl Adresse: Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro Virksomheds ejer: Mark Krogshave, Marken 98, 9440 Aabybro Ansøger: Mark Krogshave, Marken 98, 9440 Aabybro Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Bettina Brøndum Andersen Kontrolleret af: Mariane Eduardsen

Ikke teknisk resumé Mark Krogshave, Marken 98, 9440 Aabybro har ansøgt om miljøgodkendelse (§ 12) af sin bedrift beliggende på adressen Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro, matr. nr. 7 d, Gjøl by, Gjøl. Ejendommen ligger ca. 1,7 km nordøst for Gjøl by i Jammerbugt Kommune og ca. 6,3 km syd fra Aabybro by i Jammerbugt Kommune. Produktionen i ansøgningen er en udvidelse af svineproduktionen fra 192,62 DE til 451,91 DE på adressen Gårdkærsvej 27. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en slag-tesvinesstald som placeres 370 m nord for eksisterende bygningsmasse, samt en ny gylle-tank på 4500 m³ med teltoverdækning i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg. Ejer Mark Krogshave vil endvidere overdække den eksisterende gyllebeholder for at be-grænse eventuelle lugtgener til naboer.

I forhold til ammoniakreduktion (15%) er der anvendt foderkorrektioner, gyllekøling i den nye stald (10% effekt) og overdækning på begge gylletanke. Det generelle krav om 15% reduktion af NH3fordampningen er opfyldt idet fodereffektivite-ten (kg FE/kg tilvækst) samt foderets indhold af råprotein er lavere end normen. Derudover er der ikke krav om NH3-reduktion i forhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet ejendommen ligger udenfor både bufferzone I og II. Den nye slagtesvinestald ønskes placeret ca. 370 m nord for den eksisterende bygnings-masse for at overholde krav til afstande bestemt af lugtgeneberegningerne. I henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ligger vurdering efter planlovens §35 i sags-behandlingen om miljøgodkendelse. Gylleseparation og arealer Med udvidelsen skal der anvendes gylleseparation på ejendommen. Separation opdeler rågyllen i 2 fraktioner; 1 væskedel og 1 tørstofdel (gyllefibre). Væskedelen udbringes på mark med 120 kg N/DE, som tilladt i henhold til fortolkning fra Skov og Naturstyrelsen.

3

Gyllefibrene afsættes til biogasanlæg. Samlet set vil der derfor være en reduktion i harmo-niareal. Det vil også fremgå af ansøgningens ansøgte gødningsregnskab. Al rågylle afsæt-tes til separation. Kun væskedelen ”kommer tilbage til ejendommen” og udbringes på mar-ken. Der er vedlagt beregninger til dokumentation for indhold af næringsstoffer i fraktioner-ne. Dyreenhederne fordeler sig således at 131,21 DE afsættes i fiberfraktionen til biogas, 86,4 DE i væskefraktionen til biogas og 234,3 DE væskefraktion beholdes på ejendommen. Stort set alle arealer ligger i nitratklasseområde. Kravet om at der ikke må være en stig-ning i nitratudvaskningen fra disse arealer er opfyldt ved etablering af 14,1% ekstra efte-rafgrøder på disse arealer. 6,86 ha af arealerne ligger i grundvandsområde. Krav om ingen merudvaskning fra disse arealer opfyldes ved anlæggelse af 14,1 % ekstra efterafgrøder. Alle arealer ligger i fosforfølsomt område. Krav til arealer i fosforfølsomme områder er overholdt i ansøgningen.

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommu-ne hermed miljøgodkendelse efter § 12 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20. decem-ber 2006).

4

Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resumé ........................................................................................................... 2

Forord ................................................................................................................................. 6

Sagens bilag .................................................................................................................................... 6

Sagsforløb ....................................................................................................................................... 6

Andre tilladelser ............................................................................................................................. 6

Offentliggørelse .............................................................................................................................. 6

Lovgrundlag ................................................................................................................................... 6

Meddelelse om godkendelse .......................................................................................................... 6

Klagevejledning og offentliggørelse ................................................................................ 8

Generelle vilkår ................................................................................................................ 11

Årsproduktion - staldbelægning .................................................................................... 12

Information og ændringer på virksomheden ................................................................. 12

Ophør ................................................................................................................................ 12

Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ................................................. 13

Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold ................................................................. 13

Afstande i forhold til naboskel, vandforsyning, veje m.v. ......................................................... 13

Anlæg ................................................................................................................................ 13

Ventilation .................................................................................................................................. 13

Fodring ....................................................................................................................................... 13

Energi og vandforbrug ............................................................................................................... 13

Spildevand herunder regnvand ................................................................................................... 14

Affald ......................................................................................................................................... 14

Sprøjtemidler og medicin ........................................................................................................... 14

Uheld og risici ............................................................................................................................ 14

Gødningsproduktion og - håndtering ............................................................................ 14

Flydende husdyrgødning ............................................................................................................ 14

Gylleseparering .......................................................................................................................... 15

Gyllekøling................................................................................................................................. 15

Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg ............................................................. 15

Lugt ............................................................................................................................................ 15

Transport .......................................................................................................................... 15

Støj .................................................................................................................................... 16

Skadedyr ........................................................................................................................... 16

Støv ................................................................................................................................... 16

Lys..................................................................................................................................... 17

Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier ................................................... 17

Påvirkning fra arealerne .................................................................................................. 17

Udbringningsarealer ................................................................................................................... 17

Påvirkning af søer og vandløb ................................................................................................... 17

Kvælstof og fosfor til overfladevand ......................................................................................... 17

Kvælstof til grundvand............................................................................................................... 17

Renere Teknologi - BAT .................................................................................................. 17

Tilsyn, kontrol og egenkontrol ....................................................................................... 18

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte ....................................................................... 19

Offentlighed ............................................................................................................................... 19

Generelle forhold ....................................................................................................................... 20

5

Placering i landskabet ................................................................................................................ 21

Landskabelig vurdering af den nye svinestald ........................................................................... 21

Indretning og drift ...................................................................................................................... 23

Ophør af husdyrbruget ............................................................................................................... 26

Dyrehold og husdyrgødning....................................................................................................... 26

Transporter ................................................................................................................................. 27

Udspredningsarealer................................................................................................................... 28

Lugt, lys og støv ......................................................................................................................... 29

Affald ......................................................................................................................................... 31

Støj ............................................................................................................................................. 32

Tiltag mod støjkilder ........................................................................................................ 32

Skadedyr..................................................................................................................................... 33

Spildevand .................................................................................................................................. 33

Spild af kemikalier og udslip af gylle ............................................................................. 34

Vurdering i forhold til overfladevand ............................................................................. 34

Vurdering i forhold til natur ............................................................................................ 37

Vurdering i forhold til grundvand ................................................................................... 39

Uheld og driftsforstyrrelser ............................................................................................ 40

BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. ............................................. 41

Foranstaltninger ved ophør af produktionen ................................................................ 47

Alternativer og 0-alternativet .......................................................................................... 47

Egenkontrol ...................................................................................................................... 47

Management ..................................................................................................................... 47

Jammerbugt Kommunes samlede vurdering ................................................................ 48

Bilag 1A: Lokalisering ..................................................................................................... 49

Bilag 1B: Lokalisering ..................................................................................................... 50

Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger........................ 51

Bilag 3: Transportveje ..................................................................................................... 52

Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer ............................................................... 53

Bilag 5: Grundvand bilag – Kortbilag over arealer placeret i nitratfølsomt opland ... 54

Bilag 6: Overfladevand bilag – Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet ....... 55

Bilag 7: Natur bilag – Beskyttede naturtyper ................................................................ 66

Bilag 8: Natur bilag – Beskyttede naturarealer ............................................................. 67

Bilag 9: Beredskabsplan ................................................................................................. 68

Bilag 10: kortbilag beredskabsplan................................................................................ 73

Bilag 11: Kommentarer i forbindelse med foroffentlighed ........................................... 74

Bilag 12: Svarbreve i forbindelse med kommentarer fra foroffentlighed .................... 79

Bilag 13: Referat fra møde den 16.12.2008 på Åbybro Rådhus ................................... 90

Bilag 14: Teoretiske beregninger ................................................................................. 101

Bilag 15: Bemærkninger fra nabohøring og svarbrev til Bernard Rupert O´Carroll 102

6

Forord Mark Krogshave, Marken 98, 9440 Aaby-bro har den 19.12.2007 ansøgt om miljø-godkendelse til udvidelse af svineholdet på bedriften beliggende på adressen Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro. Der ansøges om tilladelse til at etablere et dyrehold på 451,91 DE i slagtesvin. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af 16.750 slagtesvin (31-105 kg) svarende til 451,91 DE Der opføres en ny slagtesvinestald på 3500 m², og ny gyllebeholder på 4500 m³. Gyllebeholderne forsynes med teltover-dækning. Slagtesvinestalden placeres 370 m nord for eksisterende bygnings-masse. Den nye gyllebeholder placeres i tilknytning til eksisterende driftsbygninger på Gårdkærvej 27.

Sagens bilag

Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 19.12.2007 Supplerende materiale af den 25.02.2010

Sagsforløb

Jammerbugt Kommune har den 19.12.2007 modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Der har været afholdt møde den 26.11.2008 mellem ansøger, ansøgers konsulent og Jammerbugt Kommune. Der har i forbindelse med foroffentlighed væ-ret afholdt møde med naboer til ansøger, ansøgers konsulent, ansøger og Jam-merbugt Kommune den 16.12.2008.

Andre tilladelser

Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og øvrige nødven-dige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse.

Offentliggørelse

Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen den 1. juni 2010.

Lovgrundlag

Ansøgningen er behandlet og godkendel-sen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1572 af 20. december 2006)

Meddelelse om godkendelse

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kom-mune hermed miljøgodkendelse til udvi-delse og drift af ovennævnte landbrugs-ejendom med mere end 75 DE på føl-gende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1572 af 20.12.2006). Virksomheden må ikke udvides eller æn-dres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer for-øget forurening, før udvidelse eller æn-dringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virk-somheden er omfattet af Miljøbeskyttel-seslovens §§ 41 og 42. Her kan tilsyns-myndigheden påbyde afhjælpende foran-

7

staltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, her-under affaldsfrembringelse, end nødven-digt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulem-perne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndig-heden nedlægge forbud mod drift af virk-somheden eller aktiviteten.

8

Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljø-godkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aa-bybro eller via e-mail: [email protected] Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Miljøklagenævnet sammen med det ma-teriale, der er indgået i sagens bedømmelse. Fristen for at klage er senest ved kontortids ophør den 29. juni 2010. En evt. klage har opsættende virkning, idet der er stillet vilkår til beplantning efter Husdyr-lovens1 § 27 stk. 3 med henvisning til Husdyrlovens § 81 med mindre miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at ved en evt. klage kan miljøgodkendelsen ikke udnyttes før miljøklagenæv-net har truffet sin afgørelse. Miljøklagenævnet kan ved sin behandling ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Bettina Brøndum Andersen Jammerbugt Kommune Team Miljø

1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

9

Bilag: Bilag 1A: Lokalisering Bilag 1B: Lokalisering Bilag 2: Oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger. Bilag 3: Transportveje. Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer. Bilag 5: Grundvand bilag – Kortbilag over arealer placeret i nitratfølsomt opland Bilag 6: Overfladevand bilag – Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 7: Natur bilag – Beskyttede naturtyper Bilag 8: Natur bilag – Beskyttede naturarealer Bilag 9: Beredskabsplan Bilag 10: Kortbilag til beredskabsplanen Bilag 11: Kommentarer i forbindelse med foroffentlighed Bilag 12: Svarbreve i forbindelse med kommentarer fra foroffentlighed Bilag 13: Referat fra møde den 16.12.2008

Kopi af denne afgørelse er sendt til: • Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 84: • Ejer: Mark Krogshave, Marken 98, 9440 Aabybro • Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø – via e-mail: [email protected]. • Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg – via

e-mail: [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 85: • Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V – e-mail:

[email protected]. • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård – e-mail:

[email protected]. • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V e-mail: [email protected]. • Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K – e-mail: [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 86 – lokale foreninger: • DN Jammerbugt– e-mail: [email protected] • Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev – e-mail:

[email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 87 – landsdækkende foreninger: • Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – e-mail: [email protected] • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – e-mail: [email protected]. • Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: [email protected]. • Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V – email: [email protected] Andre • LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Allan K. Olesen –

e-mail: [email protected]

10

Følgende har fået brev om endelig afgørelse af miljøgodkendelse: • Naboer

Bent Pedersen, Gårdkærsvej 65, 9440 Aabybro Bernard Rupert O'Carroll, Gårdkærsvej 1, 9440 Aabybro Daniel Thomsen, Arkildsdal 156 01, 9400 Nørresundby Flemming Søndergaard Jeppesen, Gårdkærsvej 39, 9440 Aabybro Frank Dybdahl Andersen, Nørredigevej 61, 9440 Aabybro Hans Krogholm Knudsen, Gårdkærsvej 23, 9440 Aabybro Henry Andersen, Gårdkærsvej 45, 9440 Aabybro Jon Møller Johnsen, Gårdkærsvej 43, 9440 Aabybro Kaj Christensen, Mølstubvej 23, 9440 Aabybro Kaj Christensen, Mølstubvej 23, 9440 Aabybro Kristen Bach Madsen, Gårdkærsvej 9, 9440 Aabybro Kurt Egon Nielsen, Gårdkærsvej 8, 9440 Aabybro Mark Krogshave, Marken 98, 9440 Aabybro Mikael Thomsen, Gårdkærsvej 35, 9440 Aabybro Ole Fristrup Hermansen, Gårdkærsvej 58, 9440 Aabybro Ole Gøtje Petersen, Gårdkærsvej 5, 9440 Aabybro Patrick Jepsen, Gårdkærsvej 31, 9440 Aabybro Thomas Krag Kjeldsen, Gårdkærsvej 49, 9440 Aabybro Tina Krüger Hansen, Gårdkærsvej 39, 9440 Aabybro Advokat Kamilla Helle Christiansen Søndergade 34 9900 Frederikshavn

11

Generelle vilkår Drift og indretning

1. Virksomheden skal placeres, ind-rettes og drives i overensstemmel-se med de oplysninger, der frem-går af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vil-kår.

2. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fordringsanlæg hol-des rene.

Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Gård-kærsvej 27, 9440, Aabybro. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende chr. nr. 97565. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: • Når besætningen er nået op på 451,91 dyreenheder • Besætningens/produktionens størrelse den 1. juni 2013. Gyldighed Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest 3 år efter godkendelsen er meddelt, bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. Dvs. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i 2018. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godken-delse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2018.

12

Årsproduktion - staldbelæg-ning

1. Ejendommen har tilladelse til et dy-rehold på 16.750 slagtesvin (31-105 kg) svarende til 451,91 DE

2. Den samlede produktion må ikke overstige 451,91 DE på årsplan.

3. Al gødning separeres, således at 131,21 DE afsættes i fiberfraktio-nen til biogas, 86,4 DE i væske-fraktionen til biogas og 234,3 DE væskefraktion beholdes på ejen-dommen.

4. Den godkendte husdyrproduktion skal foretages jævnt fordelt over året.

5. Der skal til enhver tid over for til-synsmyndigheden kunne fremlæg-ges diverse planer, afregninger, regnskaber eller lignende, som do-kumenterer størrelsen af ejen-dommens dyrehold.

Information og ændringer på virksomheden

6. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen.

7. Sker der ændringer af udbring-ningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune.

Ophør

8. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant om-fang, at forureningsfare undgås

9. Ophører driften af det erhvervs-mæssige dyrehold skal der ind-sendes en nedlukningsplan til Jammerbugt Kommune.

Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til god-kendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendel-se.

13

De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften.

Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold

Placering i landskabet og byg-ningsmæssige forhold

10. Der skal plantes omkring den nye staldbygning. Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplant-ning, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være plantet se-nest ét år efter staldbygningen er opført.

11. Overkørsel til den nye stald skal ske ad eksisterende overkørsel ved Gårdkærsvej

12. Den nye bygning skal have et grundplan på 35x100 m og må maks. have en bygningshøjde på 9,5 m fra jord til tagryg. Facader og tag beklædes med ikke-reflekter-ende materiale i sten eller elemen-ter i natur nuancer, der passer ind in terræn og omgivelser. Taghæld-ningen må maks være 20 grader.

Afstande i forhold til naboskel, vandforsyning, veje m.v.

13. Den nye gyllebeholder og den nye staldbygning skal overholde af-standskravene i husdyrlovens § 8.

Anlæg

Ventilation 14. Etablering af nye ventilationsanlæg

fra stalde skal sikre, at afkastet sker lodret gennem skorsten uden afdækning. Afkasthøjden skal væ-re mindst 0,7 m over tagryg. Af-kasthastigheden skal være mindst 7 m/sek.

15. Ventilatorer skal renholdes og ren-gøres efter behov – dog mindst en gang om året

Fodring 16. Slagtesvin: Korrektionsfaktor ved-

rørende ammoniak må højst være 1,0 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. prod gris x g prote-in/FEsv)/6250 – ((slagtevægt x 1,31 – indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,19. I ansøgningen er FE pr kg tilvækst angivet til 2,87, tilvækst 74 kg, råprotein pr FE 155,0 g. De tilsva-rende normtal som er grundlag for beregningsformlen er FE pr kg til-vækst 2,87, tilvækst 72 kg, råpro-tein pr FE 157,6 g.

17. Foderblandinger til slagtesvinene skal være tilsat fytase i henhold til anbefalingerne.

18. Dokumentation for det angivne fo-derforbrug og indholdet af råpro-tein i foderblanding – det være sig i form af foderanalyser eller ind-lægssedler fra indkøbt foder – skal kunne forevises kommunen på for-langende.

Energi og vandforbrug 19. Drikkevandssystemet skal drives

og vedligeholdes således at unø-digt spild undgås i videst muligt omfang

20. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg, ventilationssystem) renholdes og rengøres efter behov – dog mindst en gang om året. Dette skal frem-gå af egen-kontrol-journal

21. Ventilationsanlægget skal service-res og justeres i henhold til produ-centens beskrivelse af optimal

14

drift. Serviceringen skal foretages af autoriseret firma.

Spildevand herunder regnvand 22. Eventuel nedsivning af overflade-

vand skal ske til særskilt ned-sivningsanlæg (kræver særskilt til-ladelse)

23. Al vask af traktorer, maskiner, red-skaber og dyretransportvogn skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyl-lebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyr-gødning/spildevand.

Affald 24. Affald skal opbevares og bortskaf-

fes efter Jammerbugt Kommunes regulativer

25. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af af-fald, der er tilladt i medfør af kom-munens affaldsregulativ (haveaf-fald og skovaffald).

26. Virksomhedens medicinaffald, ve-terinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter kommunens regulativer.

27. Animalsk affald, herunder selv-døde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted efter af-tale med tilsynsmyndigheden, så-ledes at der i tidsrummet indtil af-hentningen ikke opstår uhygiejni-ske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr.

28. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og frie for affald. Evt. spild på of-fentlige veje i forbindelse med landbrugsmæssig drift (jord m.v.) fjernes hurtigst muligt.

Sprøjtemidler og medicin 29. Rester af lægemidler og kanyler

fra dyrehold betragtes som ”særligt affald” og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer

30. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra sø-er, vandløb eller brønde/-boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb

31. Medicinrester og rester af sprøjte-midler samt emballage skal bort-skaffes efter de til enhver tid gæl-dende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olie- og kemikalieaffald.

Uheld og risici 32. Ved driftsuheld, hvor der opstår ri-

siko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde det-te til: Alarmcentralen tlf.: 112 og ef-terfølgende underrette: Tilsyns-myndigheden Jammerbugt Kom-mune Teknisk Forvaltning tlf.: 72 57 77 77.

33. Beredskabsplanen skal holdes ajourført og skal være at finde for alle medarbejdere på bedriften.

Gødningsproduktion og - håndtering

Flydende husdyrgødning 34. Der skal altid være en opbeva-

ringskapacitet for flydende husdyr-gødning på mindst 9.0 måneder på husdyrbruget.

35. Gyllebeholderne skal være forsy-net med teltoverdækning.

36. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en

15

låsemekanisme på pumpens start-relæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen star-tes ved en fejl.

37. Der skal etableres befæstet areal med afløb til beholder som påfyld-ningsplads ved den nye gyllebe-holder.

38. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes behold-erkontrol, skal den gøres uanven-delig inden førstkommende 1. ja-nuar.

Gylleseparering 39. Rejektvand fra gylleseparering skal

opbevares i gyllebeholder med fast overdækning.

40. Fiberfraktionen fra gylleseparering skal opbevares i lukket container.

Gyllekøling 41. Den nye stalds gyllekummer forsy-

nes med gyllekølingsanlæg. For at opnå en ammoniakreducerede ef-fekt på 10% i 6570 timer/år skal der køles med min. 10,5 w/m² i 6570 timer/år.

42. Der monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens kø-leside, som løbende registrerer kø-leeffekten. Energimåleren skal væ-re forsynet med automatisk data-logning, der som minimum regi-strerer måneds- og års-køleeffekten i kWh. Disse data skal opbevares i mindst 5 år.

43. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerheds-anordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlæg-get. Anlægget må ikke kunne gen-starte automatisk.

44. Anlægget skal mindst én gang år-ligt efterses af en sagkyndig i an-lægstypen. Nødvendige reparatio-ner og justeringer skal foretages.

Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg

Lugt 45. Driften af husdyrbruget må ikke gi-

ve anledning til unødige lugtgener for naboer.

46. Sammensætningen af dyr på stald må på intet tidspunkt medføre en lugtemission, der giver lugtgeneaf-stand for enkeltbolig på over 136 m.

47. Såfremt der efter kommunens vur-dering opstår væsentlige lugtge-ner, der vurderes at være væsent-lig større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderin-gen, kan kommunen meddele på-bud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for at afhjæl-pende foranstaltninger.

48. På matrikel nr. 7g, 7d og 33 n Gjøl by, Gjøl må der ikke udbringes el-ler transporteres gylle i weekender eller på helligdage.

49. Senest dagen før der udbringes gylle på matrikel nr. 7g, 7d og 33 n Gjøl by, Gjøl skal beboerne på Gårdkærsvej 23, 35, 39 og 43 ad-viseres.

Transport Transport af husdyrgødning

50. Transport af flydende husdyr-gødning på offentlig veje skal fore-gå i transportvogne, hvor åbninger skal være forsynet med låg eller lignende, så spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles.

51. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal fore-

16

gå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil.

Øvrig transport

52. Transport af dyr og foder til og fra ejendommen skal ske ad eksiste-rende overkørsel ved Gårdkærs-vej.

53. Transport af dyr, foder og øvrige hjælpemidler til og fra ejendom-men skal hovedsageligt finde sted mellem kl. 6 og kl. 18.

Støj 54. Ejendommens bidrag til støj i om-

givelserne må ikke overstige føl-gende værdier, målt ved nabobe-boelse eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, kor-rigerede lydtryksniveau i dB(A):

Tidsrum Grænse dB(A) Mandag – fredag kl. 07.00 – 18.00 Lørdag kl. 07.00 – 14.00

55

Mandag – fredag kl. 18.00 – 22.00 Lørdag kl. 14.00 – 22.00 Søn- og helligda-ge kl. 07.00 – 22.00

45

Alle dage kl. 22.00 – 07.00

40

Tabel 1. Støjgrænser.

Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).

Normal kørsel med traktor og land-brugsmaskiner er ikke omfattet af støjgrænserne i ovenstående vilkår.

55. Virksomheden skal, for egen reg-ning, dokumenterer at støjvilkår

overholdes, hvis tilsynsmyndig-heden finder det påkrævet. Doku-mentation for overholdelse af støj-kravene kan være i form af målin-ger i ejendommen omgivelser (un-der fuld drift) eller kildestyrkemå-linger, ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregnings-model for industristøj.

56. Kravet om dokumentation af støj-forholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr. 53 ikke kan overholdes. Støjmå-lingerne skal udføres som beskre-vet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejled-ning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyn-digheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma.

Skadedyr 57. Der skal på landbruget foretages

en effektiv fluebekæmpelse i over-ensstemmelse med retningslinjer-ne fra Statens Skadedyrslaborato-rium.

58. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår ri-siko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).

Støv 59. Landbrugsproduktionen må ikke

give anledning til væsentlige støv-gener udenfor ejendommens area-ler.

60. Fodersiloer m.v. skal indrettes, så støvgener i forbindelse med evt. indblæsning af foder undgås. Dette kunne for eksempel være ved an-vendelse af cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning.

17

Lys 61. Mellem solnedgang og solopgang

skal porte holdes lukkede og andre staldåbninger afskærmes for at re-ducere lysgenerne for omboende. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved ind- og udkørsel

62. Udendørs pladsbelysning skal for-synes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyst kun er tændt i op til en halv time ad gangen.

Oplag af olie, affald, pestici-der og øvrige kemikalier

63. Etablering og sløjfning af olietanke skal ske i henhold til Bekendtgø-relse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, Bekendtgørelse nr. 729 af 14. juni 2007 eller den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området.

64. Opstilling af plasttanke henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning til opstilling af plasttanke.

65. Ved påfyldning af diesel og ved opbevaring af olieprodukter skal det ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening

Påvirkning fra arealerne

Udbringningsarealer 66. Ved udbringning af husdyrgødning

på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer.

Påvirkning af søer og vandløb 67. Der må ikke etableres afvandings-

render på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer.

Kvælstof og fosfor til overfladevand 68. Der må maksimalt udbringes hus-

dyrgødning på bedriftens arealer svarende til 234,3 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,40 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald.

69. Ifølge udvaskningsberegningerne skal der dyrkes efterafgrøder på 14,1 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler.

70. Fosforoverskuddet må ikke over-stige 3,5 kg P/ha/år. Det forudsæt-tes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gød-ning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (start-gødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden orga-nisk gødning med indhold af fosfor.

71. Der skal ved tilsyn foreligge doku-mentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de ind-sendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbe-talingsordningen.

Kvælstof til grundvand 72. På bedriften skal der hvert år være

14,10 % efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efte-rafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligti-ge efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Efterafgrøder må ikke erstattes med 100 % vinter-sæd.

Renere Teknologi - BAT 73. Der skal i godkendelsesperioden

foretages fornøden forureningsbe-

18

grænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stald og gødningsopbevarings-anlæg.

74. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende rå-varer og hjælpestoffer.

75. Anlæg der er særligt energiforbru-gende, f.eks. ventilationsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energi-mæssigt optimalt.

Tilsyn, kontrol og egenkon-trol

76. På tilsynsmyndighedens forlan-gende skal virksomheden doku-mentere overholdelse af denne godkendelses vilkår.

77. Dokumentation i form af kvitterin-ger, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesafta-ler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevi-ses kommunen på forlangende.

19

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Offentlighed Ansøgning om miljøgodkendelse af svinebruget Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro blev of-fentliggjort den 16.9.2008 i Åbyposten med frist for kommentarer den 14. oktober 2008. Der indkom bemærkninger fra følgende til ansøgningen (jf. bilag 11): • Advokat Kamilla Helle Christiansen på vegne af Lene og Mikael Thomsen, Gårdkærs-

vej 35, 9440 Aabybro og Lene Bjerggaard Laustsen og Hans Krogholm Knudsen, Gårdkærsvej 23, 9440 Aabybro

• Tina Krüger og Flemming S. Jeppesen, Gårdkærsvej 39, 9440 Aabybro • Jon Møller Johnsen, Gårdkærsvej 43, 9440 Aabybro • Jette Johnsen, Gårdkærsvej 43, 9440 Aabybro • Gjøl Østerkær Vandværk, v/Henry Andersen, Gårdkærsvej 45 Jammerbugt Kommune har besvaret henvendelserne jf. bilag 12 og man har ligeledes af-holdt et møde med naboer til ansøger, ansøgers konsulent, ansøger og Jammerbugt Kommune den 16.12.2008. Referat fra dette møde kan ses i bilag 13. Jammerbugt Kommune har indarbejdet bemærkningerne i miljøgodkendelsen, jf. blandt andet vilkår 45, 46, 47, 48, 49. Ansøger har desuden valgt at overdække eksisterende gyl-lebeholder for at imødekomme naboers ønske om yderligere lugtreduktion. Jammerbugt Kommunes planafdeling har vurderet den nye stalds beliggenhed og udform-ning, jf. husdyrlovens § 222 og vilkår 10, 11, 12. Placeringen er blevet udvalgsbehandlet den 30.10.2009 af teknik- og miljøudvalget og derefter i kommunalbestyrelsen den 19.11.2009. Kommunalbestyrelsen har godkendt den forslåede placering Udkast til miljøgodkendelse blev den 9. april 2010 udsendt til høring hos naboer og skøn-nede parter i sagen, ansøger selv og konsulent. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 21. maj 2010. Der indkom bemærkninger fra følgende til ansøgningen (jf. bilag 15):

• Bernard Rupert O´Carroll, Gårdkærsvej 1, 9440 Aabybro Jammerbugt Kommune har besvaret henvendelsen jf. bilag 15 . Den endelige miljøgodkendelse offentliggøres den 1. juni 2010 med en klagefrist til den 29. juni 2010. Eventuelle klager vil blive videresendt af Jammerbugt Kommune til Miljøkla-genævnet.

2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

20

Generelle forhold Beskrivelse LandboNord har på vegne af ”Mark Krogshave” søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende slagtesvineproduktion fra 192,62 DE til 451,91. Etableringen og udvidelsen sker på adressen Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en slagtesvinesstald som placeres 370 m nord for eksisterende bygningsmasse, samt en ny gylletank på 4500 m³ med teltoverdæk-ning i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg. Desuden har ejer Mark Krogshave valgt at overdække den eksisterende gyllebeholder for at imødekomme naboers ønske om yderligere lugtreduktion. Ejendommen er beliggende i det åbne land, den nye stald er beliggende ca. 2,2 km nord-øst for Gjøl by i Jammerbugt Kommune og ca. 5,8 km syd fra Aabybro by i Jammerbugt Kommune. Der er ingen samlet bebyggelse i umiddelbar nærhed af Gårdkærsvej 27. Nærmeste naboer, som er at betragte som enkeltboliger ligger ca. 465 m og ca. 486 m syd for den nye stald. Nærmeste naboejendom med landbrugspligt ligger ca. 320 m sydøst for den nye stald på Gårdkærsvej 27. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og hovedparten af arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Jammerbugt Kommunes helhedsplan 2009. I henhold til Miljøportalens arealoplysninger er der ingen konflikter med øvrige beskyttel-seslinjer, fredninger eller andet. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund som er omfattet af okkerklasser. An-lægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytte-seslinier samt kirke- og skovbyggelinier. Afstandskrav i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt

Afstand fra staldbygning til: Afstand Faktisk (meter)

Lov om miljøgodkendelse Afstandskrav

Almene vandforsyningsanlæg ca. 100 meter 50 meter Enkelt vandindvinding ca. 30 meter 25 meter Sø/vandløb >15 meter 15 meter Offentlig vej, privat fællesvej >20 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed >25 meter 25 meter Naboskel ca. 30 meter 30 meter Beboelse på samme ejendom ca. 400 m fra ny stald 15 meter

21

Placering i landskabet Beskrivelse I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en slagtesvinestald som placeres 370 m nord for eksisterende bygningsmasse, for at overholde krav til afstande bestemt af lugtge-neberegningerne. Placeringen af den nye stald er bestemt af forbudsbestemmelserne i husdyrloven vedr. lugtgeneberegningerne i husdyrloven. Hvis den beregnede lugtgeneafstand i forvejen overskrider den faktiske afstand til beboelse, kan dyreholdet ikke udbygges på lokaliteten, med mindre den nye stald placeres min. 1,2 gange den samlede geneafstand fra beboel-sen. Derfor placeres den nye stald 370 m fra eksisterende bebyggelse, så den overholder 1,2 gange den samlede geneafstand til nærmeste beboelse. I henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ligger vurdering efter planlovens § 35 i sagsbehandlingen om miljøgodkendelse. Tilladelse til placering af slagtesvinestald uden tilknytning til eksisterende bygningsmasse meddeles efter § 22 i Lov om miljøgod-kendelse m.v. af husdyrbrug. Placeringen er blevet udvalgsbehandlet den 30.10.2009 af teknik- og miljøudvalget og derefter i kommunalbestyrelsen den 19.11.2009. Kommunal-bestyrelsen har godkendt den forslåede placering. Der opføres desuden en ny gylletank på 4500 m³ med teltoverdækning i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg og ejer Mark Krogshave har valgt at overdække eksiste-rende gyllebeholder. Den nye stald bliver på 3500 m² (35*100 m) og etableres i sten eller elementer der passer ind i terræn og omgivelserne. Bygningshøjden forventes at blive ca. 9 m og der forventes en taghældning på 20°. Taget vil blive opført i mørke stålplader. Det udvidede produktionsanlæg på ejendommen Gårdkærsvej er beliggende i det åbne land ca. 2,2 km nord for Gjøl by, som er den nærmeste by i området. Der er tale om et åbent landskab, præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse. Anlægget og alle arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Jammerbugt Kommu-nes Helhedsplan 2009. I henhold til Miljøportalens arealoplysninger er der ingen konflikter med beskyttelseslinjer, fredninger eller andet i forhold til anlæggets placering.

Landskabelig vurdering af den nye svinestald Planafdelingen har den 16. april 2008 besigtiget området, hvor den nye svinestald ønskes etableret, med henblik på at foretage en landskabelig vurdering. Området er meget fladt (ligger ca. i kote 1). Arealet er beliggende ca. 1,2 km. fra fjorden, og er beliggende i områ-de med begrænsede drikkevandsinteresser. De enkelte markjorde i området er karakteri-seret ved at være smalle og lange i en nord-/sydgående retning. Markerne er afgrænset af afskærmende læbeplantning. Set ude fra Kjellerupsvej er der 5 marker med afskærmende læbeplantning mellem Kjellerupsvej og den ønskede lokalitet for den nye svinestald. Den-ne læbeplantning gør, at kun de øverste meter af den nye stald vil være synlige set fra Kjellerupsvej.

22

Billede: Eksisterende bygninger set fra Kjelleupsvej Afstandskrav iht. miljøbeskyttelsesloven gør, at den nye staldbygning ønskes placeret ca. 370 m nord for de eksisterende bygninger. Planafdelingen vurderer, at ved at indsætte vilkår om bebyggelsens udseende og afskærmende beplantning, vil bygningen ikke påvir-ke landskabet væsentligt, set over en stor afstand fra Kjellerupsvej eller Gårdkærsvej.

Billede: Eksisterende bygninger set fra Gårdkærsvej

Eksisterende bygninger set fra Kjellerupsvej

Ønsket placering af ny bygning

23

Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende og at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige, geo-logiske-, eller rekreative værdier i området. Den nye staldbygning opføres uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, derfor er der indsat vilkår om afskærmende beplantning, bebyggelsens udseende og vilkår om tilkørselsforhold. Placeringen af stalden i det åbne land er blevet udvalgsbehandlet den 30.10.2009 af teknik- og miljøudvalget og derefter i kommunalbestyrelsen den 19.11.2009. Kommunalbestyrelsen har godkendt den forslåede placering. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn.

Indretning og drift Beskrivelse Stalde Den nye svinestald bliver på 3500 m² (35*100 m) og etableres i sten eller elementer der passer ind i terræn og omgivelserne. Bygningshøjden forventes at blive ca. 9 m og der forventes en taghældning på 20°. Taget bliver mørke stålplader. Belysning er markeret på anlægstegning bilag 2. Der opføres desuden en ny gylletank på 4500 m³ i tilknytning til det eksisterende produkti-onsanlæg og ejer Mark Krogshave har valgt at overdække eksisterende gyllebeholder. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. Bygning nr.

Staldtype Dyretype og antal

1 Slagtesvinestald Fuldspaltegulv 2300 (31-105 kg) Slagtesvin (62,05 DE)

2 Slagtesvinestald – delvis spaltegulv 25-49% fast gulv

4950 (31-106 kg) slagtesvin (133,55 DE)

3 Ny Slagtesvinestald – drænet gulv + spal-ter (33/67)

9500 (31-105 kg) slagtesvin (256,31 DE)

24

Foder Foderet opbevares i fodersilo. Der anvendes hjemmeblandet tørfoder. Der anvendes fasefodring til slagtesvinene, således at der anvendes 2 eller flere forskelli-ge foderblandinger i perioden fra indsætning til slagtning. Ved fasefodring er det muligt at fodre slagtesvinene efter deres næringsstofbehov i de forskellige vægtklasser. Derved re-duceres udskillelsen af kvælstof og fosfor. Foderblandingerne tilsættes syntetiske aminosyrer. Ved at reducere proteinindholdet i fo-der samtidig med tilsætning af frie essentielle aminosyrer undgås at overfodre med ikke-essentielle aminosyrer. Det giver en bedre proteinudnyttelse og mindre overskydende pro-tein, hvorved kvælstofudskillelsen mindskes. Ved at reducere protein i foder opnås desu-den, at grisene mindsker vandoptagelsen, således at de udskiller mindre urin, hvilket giver en mindsket mængde gylle. De anvendte foderblandinger tilsættes enzymet fytase, hvorved fordøjeligheden af foderet naturlige indhold af fosfor øges og udskillelsen af fosfor med gødningen reduceres. Jf vil-kår 17. Sprøjtemidler Kemikalier opbevares i den sydlige længe af eksisterende bygninger (vest for bygning 6) i aflåst rum. Indvendig rengøring af sprøjte foregå i marken Bedriften fører lovpligtig sprøjte-journal, hvoraf detaljerede oplysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dosering og dato for behandling fremgår. Journalen føres senest 7 dage efter behandling og opbevares i 5 år på bedriften. Vandforbrug Ejendommen forsynes af vand fra Gjøl Østerkær vandværk. Gjøl Østerkær Vandværk har i et brev af den 15. oktober 2008 spurgt, om der ville være problemer med at øge indvin-dingstilladelsen. Det er undersøgt om afstandskravene fra staldanlæg og gylletanke til vandværksboringen med DGU-nr. 25.41 er overholdt, og det er de. Den nærmeste gylletank ligger ca. 110 me-ter nord-øst fra vandværksboringen og staldanlægget ligger præcist 50 meter fra eksiste-rende anlæg. Afstandskravet til stalde og gylletanke er minimum 50 meter, jf. DS 442 Al-mene Vandværker. Da afstandskravene er overholdt ser Jammerbugt Kommune ingen problemer i at vand-værket får tilladelse til at indvinde 5-10.000 m3 mere end i dag. Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift stiger fra 6000 m³ til 10000 m³ efter udvidel-se af dyreholdet. Der foretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallationer for at undgå unødigt spild. Der anvendes vandkopper.

25

Energiforbrug

FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m3,kg,l)

Resurse Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks tanktype, bygning

og indretning) Dieselolie til traktorer m.v. 11700 11700 Dieseltank i maskinhus Fyringsolie 18300 25000 Olietanke Benzin 60 60 Plastdunk i maskinhus Smøreolie 200 200 Halm 12 minibig 20 minibig

Kunstgødning I henhold til gødningsplan

I henhold til gødningsplan

Indkøbt foder 900 1800 Fodersiloer

Pesticider I henhold til sprøjteplan

I henhold til sprøjteplan

Kemikalier 200 enh. 450 enh. Elforbrug til lys opvarmning m.m. 100000 250000 Drikkevand og vaskevand (drift) 6000 10000

Energibesparende foranstaltninger Der vil kun være lys i den nye stald i den periode, der er personale tilstede. Bedriftens årli-ge elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra 100.000 kWh til 250.000 kWh efter udvi-delsen. Ventilationsanlægget optimeres løbende og indstillinger justeres. Der foretages hver 3. måned eftersyn og renholdelse af luftkanaler; herved undgås modstand i ventilationssy-stemet. Detaljer omkring ventilation fremgår af nedenstående tabel:

Ventilation

Bygning Antal Afkast Afkast

Over-/undertryk/ andet

Nr. afkast højde højde m over tag 1 4 5,9 0,7 under 2 12 6 0,7 under 3 under

26

Olietanke På ejendommen er der to overjordiske dieselolietank fra 1985 og 1998 på 2500 liter hver. Desuden er der to fyringsolietanke fra 1986 og 1989 på henholdsvis 1500 liter og 2500 liter. Tankene er placeret i bygning 5 og syd for bygning 2. Forbruget af diesel er anslået til 11.700 liter efter udvidelse af dyreholdet. I depotbygningen (bygning 5) er placeret en benzintromle og forbruget af benzin er anslået til 60 liter efter udvidelse af dyreholdet. Her er også placeret en tromle med smøreolie. Stalde Stald og gyllebeholder etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BAT-blade (bedst tilgængelige teknik). Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning.

Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Ved evt. virksomhedsophør vil stalde blive rengjorte og gyllekummer tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål fjernes inventar og tekniske anlæg og bygningerne tilpasses formålet. Hvis gyllebeholderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift som beskrevet i 10-årsbeholderkontrollen. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af drif-ten for at undgå forureningsfare og der skal laves en nedlukningsplan, som skal forevises Jammerbugt Kommune.

Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Gårdkærsvej 27 ønskes udvidet fra en produktion på 192,62 DE til 451,91. Dyretype Nudrift stk. Nudrift DE Slagtesvin (30-102 kg) 7.250 192,62 Dyretype Ansøgt stk. Ansøgt DE Slagtesvin (31-105 kg) 16.750 451,91 Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 7857 tons gylle inkl. drikkevandsspild.

27

Med udvidelsen skal der anvendes gylleseparation på ejendommen. Separation opdeler rågyllen i 2 fraktioner; 1 væskedel og 1 tørstofdel (gyllefibre). Væskedelen udbringes på mark med 120 kg N/DE, som tilladt i henhold til fortolkning fra Skov og Naturstyrelsen. Gyllefibrene afsættes til biogasanlæg. Samlet set vil der derfor være en reduktion i harmo-niareal. Det vil også fremgå af ansøgningens ansøgte gødningsregnskab. Al rågylle afsæt-tes til separation. Kun væskedelen ”kommer tilbage til ejendommen” og udbringes på mar-ken. Der er vedlagt beregninger til dokumentation for indhold af næringsstoffer i fraktioner-ne. Dyreenhederne fordeler sig således at 131,21 DE afsættes i fiberfraktionen til biogas, 86,4 DE i væskefraktionen til biogas og 234,3 DE væskefraktion beholdes på ejendommen.

Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons

Gyllebeholder I 1997 11.04.2007 3000 Ny Gyllebeholder II 4500 I alt 7500

Gyllebeholderne har dykket indløb, og der etableres fast overdækning på begge beholde-re. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 7.500 tons. Med en årlig produktion af gylle på 7857 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 11,5 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen3, som var gæl-dende på godkendelsestidspunktet. Husdyrgødning Der anvendes gylleseparation på ejendommen der er fastsat vilkår om at rejektvand fra gylleseparering skal opbevares i gyllebeholder med fast overdækning og fiberfraktionen skal opbevares i lukket container. Der er i vilkår 34 stillet krav om mindst 9 måneders op-bevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 11,5 måneder, opfyldes kravet.

Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af gyllebeholderne.

Transporter Beskrivelse Den interne transport på ejendommen er indrettet så den giver minimum gene for naboer. Ejendommens beliggenhed bevirker at hovedparten af alle transporter sker ad offentlig vej. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet, medens øvrig trans-

3 Husdyrgødningsbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v.

28

porter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. Arealerne ligger ikke i nærheden af byzone. Med hensyn til antallet af transporter henvises til nedenstående skema. Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Gårdkærsvej 27:

TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN

Antal/mængde pr år Kapacitet pr transport Antal transporter pr år

Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt

Slagtesvin 7400 stk. 16750 stk. 300/200stk. 300/200stk. 25/37 56/84

Døde dyr 170 stk. 330 stk. * * Indkøbt foder 900 t 1800 t 30 t 30 t 30 60 Eget korn o.l. 700 t 700 t 12 t 12 t 58 58 Gylle 3750 t 8443 t 25 t 25 t 150 340 Dieselolie 30000 l 36700 l 5000 l 5000 l 6 7-8

Transportveje ses på bilag 3. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. Der er i vilkår 11 stillet krav om, at transport til den nye stald skal ske ad den eksisterende overkørsel ved Gårdkærsvej. Vilkåret er stillet ud fra den landskabelige vurdering. For at mindske gener fra transport er der stillet vilkår om, at transport skal ske indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. For-øgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener for omkringboende. Hovedparten af arealerne ligger omkring ejendommen, kun enkelte arealer er beliggende et stykke fra ejendommen og ikke i nærheden af byzone.

Udspredningsarealer Beskrivelse Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 167,41 ha, og hele arealet kan betegnes som udbringningsareal. Med udvidelsen skal der anvendes gylleseparation på ejendommen. Al gødning separeres således at 131,21 DE afsættes i fiberfraktionen til bio-gas, 86,4 DE i væskefraktionen til biogas og 234,3 DE væskefraktion beholdes på ejen-dommen.

29

Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 4. Størstedelen af de ejede arealers vedkommende er beliggende omkring ejendommen, kun enkelte arealer er beliggende et stykke fra ejendommen og ikke i nærheden af byzone. Vurdering Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Endvi-dere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette for-inden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en § 16 godkendelse til arealerne. Til de arealer som ligger uhensigtsmæssig i forhold til naboer er der stillet vilkår om at na-boer skal adviseres dagen før der udbringes gylle, desuden er der stillet vilkår om, at der ikke må udbringes eller transporteres gylle i weekender eller på helligdage.

Lugt, lys og støv Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiej-ne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssy-stemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema:

Områdetype Beregningsmodel Ukorrigeret geneafstand (meter)

Korrigeret geneafstand (meter)

Korrigeret geneafstand (meter), nudrift

Vægtet gennem-snitsafstand (meter) Genekriterie overholdt?

Byzone Ny 1008,31 m

Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboel-ser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand.

Samlet Bebyggelse Ny 782,54 m

Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboel-ser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand.

Enkelt bolig FMK 413,50 m 135,99 m 136,28 m 80,19 m

Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end eller lig med geneafstand i nudrift, og vægtet gennemsnitsaf-stand længere end 50 % af korrigeret ge-neafstand.

30

Genekriterierne er et udtryk for, hvor meget lugt omboende i forskellige typer beboelses-områder må udsættes for, før det kan betegnes som værende ”væsentlige lugtgener”. Ge-neafstanden skal beregnes efter både den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledningen4 Beregninger vælger automatisk den værst tænkelige metode. Placeringen af den nye stald er bestemt af forbudsbestemmelserne i husdyrloven vedr. lugtgeneberegningerne i husdyrloven. Hvis den beregnede lugtgeneafstand i forvejen overskrider den faktiske afstand til beboelse, kan dyreholdet ikke udbygges på lokaliteten, med mindre den nye stald placeres min. 1,2 gange den samlede geneafstand fra beboel-sen. Dette forhold er kun gældende i denne ansøgning. Derfor placeres den nye stald 370 m fra eksisterende stalde. Dermed overholder den 1,2 gange den samlede lugtgenebe-regning i forhold til nærmeste naboer. Nærmeste naboer, (Gårdkærsvej 31 og Gårdkærsvej 23) som er at betragte som enkeltbo-liger ligger ca. 465 m og 486 m syd for den nye stald og den beregnede geneafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 135,99 m. Den beregnede geneafstand er i henhold til fore-gående afsnit et udtryk for, at den nye stald er placeret mere end 1,2 gange den samlede lugtgeneafstand fra enkeltbeboelserne. Den beregnede lugtgeneafstand er således bereg-net på dyreholdet i de eksisterende stalde. Lugtgeneafstanden beregnet for de eksisteren-de dyrehold (nudrift) på ejendommen er 136,28 m. Det ændrede dyrehold i eksisterende bygninger giver således anledning til en mindre lugtgeneafstand end nudriften på ejen-dommen. Den beregnede geneafstand efter udvidelsen til samlet bebyggelse er 782,54 m. Afstan-den til nærmeste samlet bebyggelse er 2485 m. Nærmeste samlede bebyggelse er der-med beliggende udenfor geneafstanden. Den beregnede geneafstand efter udvidelsen til byzone er 1008,31 m. Afstanden til nær-meste byzone er ca. 2247 m. Nærmeste byzone er dermed beliggende udenfor ge-neafstanden. Uddybende forklaring på lugtgeneberegningerne og for de bagvedliggende kriterier for be-regningerne kan findes i bilag 14. Lys Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). I staldafsnittene slukkes ly-sene manuelt ved arbejdstids ophør. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen udover det man må forvente på en landbrugsejendom. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommene, jf. ovenstående gennemgang af lugtgeneberegningerne. Jammerbugt Kommune fastsætter 4 Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. Udgave maj, 2002

31

dog vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jam-merbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersø-gelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Der er desuden i vilkår 45, 46, 47, 48, 49 stillet særlige vilkår omkring udbringning og transport af gylle, samt advisering af naboer, for at tage et specielt hensyn til de nærmeste naboer. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet ”godt landmandskab”, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på be-driften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt.

Affald Alm. affald og farligt affald Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema:

AFFALD Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Container Kommunal ordning Døde dyr Under kadaverlåg DAKA Landbrugsplast Ingen Kommunal ordning Papir/nylonsække Opsamles Til privat Klinisk risikoaffald Container Kommunal ordning Emballage fra sprøjtemidler Rengøres og i container Kommunal ordning Rester af sprøj-temidler Ingen Kommunal ordning Spildolie Tromle værksted

Oliefiltre Ingen Kommunal ord-ning/værksted

Akkumulatorer Ingen Kommunal ord-ning/værksted

Dæk Ingen Kommunal ord-ning/værksted

Jern/metal Plads Produkthandler Spraydåser Opsamles Genbrugsplads Lysstofrør Opsamles Genbrugsplads

32

Døde dyr Døde dyr opbevares under kadaverlåg indtil afhentning. Afhentningsplads fremgår af an-lægstegning (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler om afhentning af dyr i be-kendtgørelse nr. 439. Det forventelig antal døde dyr er ca. 330 pr. år. Se skema side 31. Fast affald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til bortskaffelse af af-fald henvises til ovenstående skema. Olie- og kemikalieaffald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til forventet mængde samt bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald henvises til ovenstående skema. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af kanyler, medicinglas med mere opbevares i beholdere i eksi-sterende bygninger, vest for bygning 6. Affaldet afleveres til den kommunale ordning. Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldspro-duktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktio-nen kan minimeres.

Støj Beskrivelse Støjkilder på ejendommen er ventilationsanlæg, den daglige brug af traktorer samt trans-porter til og fra ejendommen. Ventilationsanlæg har kontinuerlig drift alle døgnets timer. Brugen af traktorer i det daglige vil normalt begrænse sig til dagtimerne, dog må der på-regnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Transporter på ejendommen samt til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Der anvendes korttørrer i forbindelse med høstar-bejde og indblæsning af korn i kornsiloer. Stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der må påregnes støj når dyrene flyt-tes mellem staldafsnittene og ved transport af grise til og fra ejendommen. Indblæsning af foder kan ligeledes give anledning til støj. Gyllepumper kører ca. 1 gang om ugen. Der henvises til bilag 3 for yderligere oplysninger vedr. støjkilder.

Tiltag mod støjkilder Ventilationsanlæg i nye stalde er nyeste teknologi og afgiver kun minimal støj.

33

Støjkilder Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af

støj Ventilation Hele året Rengøres

Korntørring Ved høst Placeret væk fra nærmeste naboer

Foderanlæg Hele året Støjer ikke

Kompressor I fodersektion i ny stald

Placeret indvendig

Gyllepumper 1 gang pr. uge

Daglig brug af traktor

Flytning af grise ml. stald-

afsnit

Efter behov Der flyttes kun grise til sy-gestier. Kun meget lille antal flytninger

Transport af levende dyr 14. dag

Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes, at blive et problem for de om-kringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i for-bindelse med meddelelse af denne godkendelse.

Skadedyr Beskrivelse Det er i ansøgningen oplyst, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse generelt bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kommunens anvisninger. Der er lavet fast aftale med firmaet Mortalin om rottebekæmpelse, der gennemgår ejen-dommen 5-6 gange årligt. Evt. flueproblemer i staldafsnittene bekæmpes med gyllefluer. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvor-for der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er til-fredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrsla-boratorium opdateres 1 gang årligt.

Spildevand Beskrivelse Spildevand fra stalde og vaskeplads ledes til gyllebeholder, mens sanitært spildevand og tagvand fra stalde ledes til kloak.

34

Afløbsforhold fremgår af anlægstegningen (bilag 2)

SPILDEVAND Spildevandstype Årlig mængde,ca. m3 Opsamling / bortskaffelse Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) 170 170 Til kloak Kloak Vaskeplads 120 120 Gyllebeholder Gyllebeholder Tagvand fra stalde 2300 4800 Til kloak kloak

Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sam-men med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Risici

Spild af kemikalier og udslip af gylle Minimering af risiko for uheld Beskrives under egenkontrol. Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der er fast aftale med ”Tophjælp” der kommer ved strømsvigt på mere end 6 timer. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol, samt beredskabsplan (bilag 9 og 10). Minimering af gene og forurening ved uheld Beskrive i ejendommens beredskabsplan (se bilag 9 og 10).

Vurdering i forhold til overfladevand Ansøgning Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbring-ningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital

DE/ha Reelt dy-

retryk DE/ha

Nudrift 22.190 4.290 212,6 Ansøgt 28.110 4.286 234,3 1,4 1,40

Det samlede udbringningsareal er 167,41 ha. Der er i ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet S2 (30,90 ha) og S4 (136,51 ha).

35

Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbe-ne Langeslund Kanal og Ry Å. Enkelte arealer afvander direkte til Limfjorden gennem mindre grøfter/vandløb. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden:

• Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt be-skyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7).

En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse frem-går af bilag 6. Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3. Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 50 % af harmonikravet (0,7 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 58,2 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virke-midler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrø-der og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 14,1 % af efteraf-grødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 58,2 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 61,0 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøder, samt for dokumentation af overholdelse af kra-vene. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 2 (161,66 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 0 (5,75 ha). 167,41 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er over-belastet med fosfor. Heraf er 161,66 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 3,4 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er an-givet som 3,5 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmateri-alet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 3,5 kg fos-for/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet.

36

Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb:

• Nordre Grøft i Øster Kær på en strækning af 250 meter. Vandløbet er § 3 beskyttet. Vandløbet er ikke målsat.

• Kanal nr. 02 og 03 på strækninger af tilsammen 350 meter. Vandløbet er § 3 og § 69 beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3.

• En række grøfter/vandløb, som ikke er målsat. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede sø:

• Sø omkranset af areal 10-0 på matriklen 36h, Gjøl By, Gjøl. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosi-on af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til:

• Natura 2000-område nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvan-der 167,41 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,04 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede be-lastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er til-strækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig ne-gativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden.

37

I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 58,2 kg N/ha i forhold til nudrift 61,0 kg N/ha. Fosforoverskuddet falder i ansøgt drift til 3,4 kg P/ha/år fra en nudrift på 3,5 kg P/ha/år. Det vurderes på denne baggrund, samt at arealerne kun 0,2 % af oplandet til Nibe / Gjøl Bredning, at ændringen i næringsstofbelastningen i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt negativt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig på-virkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes.

Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktab fra stalde og gylletanke stiger fra 3612 kg N/år til 7312 kg N/år – svarende til en meremission på 3700 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er ikke via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition efter-som ejendommen ikke ligger indenfor bufferzone 2 for naturarealer, der er omfattet af husdyrlovens § 7. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger nogle beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens § 7. Kommunen har foretaget beregning af ammoniakde-position på to af disse arealer:

1. Et strandengsareal ca. 1100 m øst for ejendommen (nr. 1 jf. kortbilag) 2. Et kulturengsareal ca. 800 m øst - sydøst for ejendommen (nr. 2 jf. kortbilag)

Naturareal Deposition naturarealer

Baggrunds-belastning

Ejendommens bidrag

Ejendommens bidrag

Samlet depo-sition

Merdeposition

(nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift)

Nr. jf. kortbi-lag

kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år

1 11 0.2 0.5 11,5 0.3b

2 11 0,2 0,4 11,4 0,2b

b Beregnet vha. regneark fra den elektroniske ansøgning.

38

Ovenstående beregninger tager mht. afstand og retning til naturarealer udgangspunkt i den nye stald 370 meter nord for det eksisterende staldanlæg, da det primært er her an-læggets meremission kommer fra. Beskrivelse af naturarealerne, tålegrænser, mm Naturareal 1, strandeng. Strandengene øst for Gårdkærsvej 27 strækker sig fra Ryåens udløb ca 2,5 km NØ for ejendommen til Gjøl by ca. 3,9 km SV for ejendommen. De ligger i Natura 2000 og er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Endvidere er strandengene omfattet af Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, Ulvedybet og Nibe Bredning, hvor flere fuglearter i udpegningsgrundlaget er afhængige af strandengene, f. eks. hjejle, klyde, brushøne og blå kærhøg. Strandenge har generelt en tålegrænse i intervallet 30-40 kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 11,5 kg N/ha/år bliver tålegrænsen ikke overskredet. Naturareal 2 (kultureng) Sydøst for Gårdkærsvej 27 ligger en række engarealer, hvoraf de nærmeste har en stør-relse på ca. 7 ha. Ud fra luftfotos vurderes arealerne at være drevet ekstensivt med periodevis afgræsning og omlægning af en del af arealet. Ifølge beregningerne vil den ansøgte samlede deposi-tion blive på 11,4 kg N/ha/år, hvilket betyder at tålegrænsen for ferske enge på 15 – 25 kg n/ha/år ikke vil blive overskredet. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakdeposition som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer Der er ikke registreret beskyttet natur omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 på udbring-ningsarealerne. Udbringningsarealerne 27-0 og 28-0 ligger helt eller delvist i føromtalte Natura 2000 områ-de. Driftsformen er uændret omdrift på disse arealer. Uændret landbrugsmæssig drift vur-deres ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med regi-strering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Alle arealer ligger i jordbrugsområde. Enkelte arealer (28-0 og dele af 27-0) ligger indenfor økologisk forbindelse jf. helhedsplan for Jammerbugt Kommune. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Bilag IV arter habitatdirektivet, rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natura 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer.

39

På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra DMU samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejensommens udbringningsarealer kan være

• Sydflagermus • Strandtudse • Stor vandsalamander • Spidssnudet frø • Odder • markfirben

Jammerbugt Kommune vurderer, at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, de kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV arter. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfat-tet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arealer og deres levesteder. På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil med-føre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder.

Vurdering i forhold til grundvand Grundvand Fire af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område, hvor to af disse arealer ligeledes er beliggende i et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 16). Der er krav om 14,10 % efterafgrøder ud over Plantedirektoratets generelle krav. Jammer-bugt Kommune opstiller vilkår om, at der i det nitratfølsomme område hvert år skal være minimum 14,10 % med efterafgrøde (se bilag 5). Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalv-året. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, må al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd.

Indvindingsoplandet til Gjøl Nørredige Vandværk er delvist berørt af to af arealerne og ind-vindingsoplandet til Østerkær Vandværk er delvist berørt af to af arealerne. Det vil medføre en særlig gunstig effekt for grundvandsbeskyttelsen hvis arealerne inden-for indvindingsoplandet til de to Vandværker er dækket med afgrøder i vinterhalvåret.

40

Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal ”… nitratind-holdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l.” Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 77 mg/l for fire af arealerne. I forhold til før-situationen er der dog tale om en reduktion af nitratudvaskningen på 3 mg/l fra arealerne, hvorfor retningslinjerne i den gældende vejledning overholdes. Den bereg-nede reduktion forudsætter dog god landmandsskik, hvorved husdyrgødningen fordeles så jævnt som muligt på alle udbringningsarealerne. Når der tilføres kvælstof (f.eks. i form af nitrat) på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at om-danne nitrat. I lerede jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden.

To af udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 16). At området er udpeget som ni-tratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for, at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand, der bliver pumpet op til drikkevand, har et nitratindhold over grænseværdi-en. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området.

Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 16 må opnås ved udførelse af indsatser fra indsatsplanen over området.

Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 4. december 2009, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten.

Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indret-ning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller drifts-forstyrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude, og ses i bilag 9 og 10. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpnin-gen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk.

41

Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lig-nende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan.

BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag.

Generelt om Bedst Anvendelig Teknologi (BAT) Gennem Husdyrloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT - bedst tilgængelig teknologi. Idet der er tale om en ansøgning IPPC-grænsen (en §12-sag) skal der redegøres for følgende 6 områder: staldindretning, foder, opbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management. Såfremt der i eksisterende stalde an-vendes staldteknologier, der ikke kan betegnes som BAT, skal der redegøres for hvornår disse staldafsnit renoveres således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres for evt. fra-valg af oplagte teknologier. I nærværende ansøgning er der under de enkelte områder (staldindretning, management, fod-ring etc.) redegjort for ansøgers valg af teknik og evt. fravalg af oplagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv svi-ne og fjerkræhold fra 2003 (herefter nævnt ”BREF”) suppleret med de danske BAT-blade (med forbehold for at de reelt er arkiveret og ”udløbet”). Det bemærkes endvidere at der i forbindelse med Husdyrloven er indført referencestaldsystemer for de forskellige dyretyper. Referencesy-stemet er den tilgængelige staldtype med lavest NH3-fordampning og kan som sådan betrag-tes som bedst tilgængelig teknologi. I bilag 3 i vejledningen til Husdyrloven er der endvidere anført en række teknologier, der kan anvendes til yderligere reduktion af NH3-fordampningen og som anses for tilstrækkeligt dokumenterede. Staldindretning Staldindretning på ansøgt ejendom I forbindelse med udvidelsen etableres en ny slagtesvinestald med drænet gulv og spalter. Det-te staldsystem er valgt af hensyn til optimering af arbejdsgange (mindre svineri) og grisenes velfærd. I stalde med delvis spalter (50-75% fast gulv) er der risiko for at stierne ”vender” stien. Dermed vil der være risiko for forøgede lugtgener, forøget ammoniakfordampning og grisenes sundhed vil påvirkes.

42

Der etableres gyllekøling i den nye stald, dog uden skrabere i bunden af kanalen. Den ammo-niakreducerende effekt er sat til 10% i 6570 timer/år. Det vil sige, at anlægget ikke kører i sommermånederne hvor varmebehovet i staldene er meget lille. De eksisterende stalde består hhv. dels af delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) og drænet gulv og spalter. De eksisterende stalde skal ikke renoveres foreløbigt. Redegørelse for anvendelse af BAT Med henblik på at reducere NH3-emmisionen fra staldanlægget er det i henhold til BREF (2003) generelt BAT i svinestalde at reducere overfladearealet, hvorfra der kan ske NH3-fordampning, at fjerne gyllen hyppigt fra gyllekanaler, at afkøle gødningsoverfladen samt at bruge overflader, der er nemme at rengøre. I den aktuelle sag etableres der dog en ny slagtesvinestald med drænet gulv og spalter. Delvi-se spalter er fravalgt med henvisning til ovenstående beskrivelse. Der nedlægges køleslanger i bunden af kanalen, hvilket dels giver en reduktion af NH3-fordampningen og dels en energibesparelse. Ifølge BREF giver skrabere i bunden af kanalen en god effekt, men dette fravælges af ansøger idet skrabere i kanalerne kan være særdeles problematiske mht. vedligehold og daglig drift. Reelt er varmebehovet i slagtesvinestalde me-get lille, og det ansøgte gyllekølingsanlæg vil med den lovede effekt sikkert levere mere varme end der reelt er behov for. Derfor vil det ikke være BAT at skrue yderlige op for effekten af kø-leanlæggets ammoniakreducerende effekt, idet varmen ikke kan anvendes. Gyllen pumpes ud fra staldene 1 gang ugentlig og der rengøres i de enkelte staldafsnit efter hvert hold. Fravalg af BAT Der etableres ikke kemisk eller biologisk luftrensning i hverken nye eller gamle staldanlæg. Kemisk luftrensning af 60% af afgangsluften er omtalt i BAT-blad for luftvasker med syre med en reduktion af ammoniakfordampningen på ca. 80% og en meromkostning på ca. 7 kr. pr. produceret slagtesvin. Ansøger mener ikke at kemiske luftrensere er BAT med henvisning til den økonomiske belastning. Biologisk luftrensning har vist en bedre lugtreducerende effekt end kemisk luftrensning. Der er imidlertid en del problemer med tilstopning af filtre, ligesom der ikke er foretaget en økonomisk evaluering af biologisk luftrensning. Der arbejdes fortsat intenst på udviklingen af driftsikre an-læg til kemisk og biologisk luftrensning. Hverken kemisk eller biologisk luftrensning er beskre-vet i BREF-dokumentet. Der etableres ikke forsuring på ejendommen i forbindelse med udvidelsen. Svovlsyrebehand-ling af gylle i slagtesvinestalde med drænet gulv er beskrevet i BAT-blad fra MST. Der forven-tes en omkostning på 13 kr/prod. Slagtesvin ved forsuring i stalde med drænet gulv. Ansøger mener ikke det er BAT at anvende forsuring med henvisning til økonomien i anlægget. Ydermere vil forsuring medføre, at effektiviteten på separationsanlægget reduceres, hvorved der skal anvendes et større harmoniareal til antal producerede grise. Dette skyldes, at forsuring reducerer størrelsen af de organiske partikler i gyllen, hvorved de bliver sværere at separere fra. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers valg og fravalg af staldteknik, med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT.

43

Foder og fodringsstrategi med redegørelse for BAT Fodringsstrategi på ejendommen Der anvendes hjemmeblandet tørfoder. Der anvendes fasefodring til slagtesvinene, således at der anvendes 2 eller flere forskellige foderblandinger i perioden fra indsætning til slagtning. Ved fasefodring er det muligt at fodre slagtesvinene efter deres næringsstofbehov i de forskellige vægtklasser. Derved reduceres udskillelsen af kvælstof og fosfor. Foderblandingerne tilsættes syntetiske aminosyrer. Ved at reducere proteinindholdet i foder samtidig med tilsætning af frie essentielle aminosyrer undgås at overfodre med ikke-essentielle aminosyrer. Det giver en bedre proteinudnyttelse og mindre overskydende protein, hvorved kvælstofudskillelsen mindskes. Ved at reducere protein i foder opnås desuden, at grisene mindsker vandoptagelsen, således at de udskiller mindre urin, hvilket giver en mindsket mængde gylle. De anvendte foderblandinger tilsættes enzymet fytase, hvorved fordøjeligheden af foderet na-turlige indhold af fosfor øges og udskillelsen af fosfor med gødningen reduceres. Redegørelse for anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosy-rer. Derudover nævnes det, at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge foderef-fektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers valg af fodringsteknik med BREF-dokumentet, vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Opbevaring og behandling af husdyrgødning med redegørelse for BAT Gyllen opbevares i ejendommens gylletanke på hhv. 3000 m³ og 4500 m³. Tanken på 4500 m³ opføres i forbindelse med udvidelsen af svineproduktionen og etableres med teltoverdækning. Opbevaringsanlæg er indtegnet på anlægstegningen (bilag 2). På den eksisterende gylletank etableres der ligeledes fast overdækning. Alle tanke opfylder Husdyrgødningsbekendtgørel-sens skærpede krav (pr. 15.09.2008) til pumper etc. Der udføres 10 års-beholderkontrol af godkendt firma. Tankene tømmes normalt 1 gang årligt med henblik på inspektion. Der etableres separationsanlæg på ejendommen i forbindelse med udvidelsen. Fiberfraktionen afsættes til biogasanlæg der udnytter det organiske materiale til energi. Der modtages ikke no-get retur fra biogasanlægget.

44

Redegørelse for anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termi-ske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbe-skyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse – normalt 1 gang årligt. Der omrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af beholderen. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, overskud af eller efterspørgsel på lokale næringsstoffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder for grøn energi samt lokale regler. Er der f.eks. et overskud af næringsstoffer i området, men utilstrækkelig areal til at udbringe hus-dyrgødningen kan det BAT at foretage separation af husdyrgødningen. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers foranstaltninger vedr. opbevaring og behandling af husdyrgødning, med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Udbringning af husdyrgødning med redegørelse for BAT Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedi-rektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbe-slanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- og gødningsplan og der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller over-svømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at af-balancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmæt-tede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen, således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minime-res. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers redegørelse for udbringning af husdyrgødning med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT.

45

Lysforhold, ventilation samt energi- og ressourceforbrug (Årligt forbrug af energi i form af olie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, opbevaring af olie m.m. For §12 sager endvidere redegørelse for energibesparende tiltag). Der er mekanisk ventilation i alle staldafsnit. Ventilationsanlægget optimeres løbende og indstil-linger justeres. Ventilationsanlægget i eksisterende stalde er med frekvensmotor. Ventilations-anlæg i den nye bygning bliver med Multi-Step funktion. Der foretages hyppigt eftersyn og renholdelse af luftkanaler; herved undgås modstand i ventila-tionssystemet. Ventilationsafkast er vist på anlægstegningen (bilag 2). Detaljer omkring ventila-tion fremgår af bilag 3. Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). I staldafsnittene slukkes lysene manuelt ved arbejdstids ophør. Forventet forbrug af olie, el m.m. fremgår af bilag 3. Placering af olietanke m.m. fremgår af bi-lag 2. BAT vedr. energiforbrug Med henblik på at reducere energiforbruget er det i henhold til BREF BAT at anvende naturlig ventilation. Når der anvendes mekanisk ventilation er det BAT at optimere udformningen af ventilationssystemet samt at undgå modstand gennem hyppig eftersyn og rengøring af ventila-tionssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Der er ikke etableret timer/sensorer/ energibesparende lys på alt det udendørs og indendørs lys. I takt med at der bliver behov for udskiftning/reparation af belysningen, vil det blive ændret til energibesparende lys. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers tiltag med henblik på reduktion af energiforbruget med BREF-dokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. For så vidt angår energibe-sparende belysning er det dog først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energi-besparende effekt opnås. Vandforbrug (samlet vandforbrug før og efter udvidelsen/ændringen opdelt i drikkevand, vand til vask af stalde og markredskaber/maskiner m.m. For §12 sager endvidere en redegørelse for vandbesparende foranstaltninger) Forventet vandforbrug fremgår af skema side 34. Der foretages jævnlig kalibrering af drikke-vandsinstallationer med henblik på at undgå unødig spild. Lækager identificeres og repareres. De enkelte staldafsnit rengøres med højtryksrenser efter hvert hold. BAT vedr. vandforbrug Med henblik på reduktion af vandforbruget er det ifølge BREF BAT at rengøre stald og inventar med højtryksrenser efter hver produktionscyklus, at foretage regelmæssig kalibrering af drikke-vandsanlæg for at undgå spild, at registrere vandforbrug samt at finde og reparere evt. læka-ger. Vedrørende anvendelse af drikkevandssystemer (vandnipler (i trug eller kop), vandtrug og

46

bidenipler noteres det i BREF, at der er såvel fordele som ulemper ved alle systemer, samt at der ikke var tilstrækkelig data til at nå en BAT-konklusion. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers tiltag med henblik på reduktion af vandforbruget med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. I forbindelse med kommende investeringer vil muligheder for vandbesparelser endvidere indgå i overvejelserne. Management & egenkontrol

o Der udarbejdes mark- og gødningsplan i henhold til lovkrav, således at tildelingen af næ-ringsstoffer til afgrøderne optimeres

o Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen, der offentliggø-res omkring 1. april (N-prognosen afhænger af klimaet de enkelte år).

o Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og medar-bejdere efter behov.

o Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge hver 4. uge, hvor besætningens be-handlingsbehov konstateres.

o Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes.

o Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletanke. o Gylletanke bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant. o Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det

omgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). o Der leveres grise til Danish Crown og produktionen er dermed omfattet af kvalitetspro-

grammet Code of Practice. o Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. o Staldafsnittene er tilkoblet alarmanlæg.

BAT vedr. management og egenkontrol I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at ha-ve procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gød-ning af markerne korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers redegørelse for management og egenkontrol med BREF-dokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT.

Samlet vurdering af BAT Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre mil-jø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbej-des et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning.

47

Foranstaltninger ved ophør af produktionen Ved evt. virksomhedsophør vil stalde blive rengjorte og gyllekummer, gylletanke og olie-tanke tømmes. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål fjernes inventar og tekni-ske anlæg og bygningerne tilpasses formålet. Hvis gyllebeholderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift som beskrevet i 10-årsbeholderkontrollen.

Alternativer og 0-alternativet Alternativet til det ansøgte projekt vil være at etablere den nye slagtesvinestald endnu længere fra ejendommen, eller på en alternativ placering, som udpeges i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Produktionen (nudriften) som er kendt på ejendommen i dag fort-sættes. Den nye stald er placeret så langt fra eksisterende, at den i henhold til gældende lovgivning falder udenfor lugtgenegrænsen for nærmeste naboer. Den nye stald vil dermed ikke have indflydelse på lugtgenebidraget fra eksisterende stalde. Driften af arealerne vil fortsætte uændret. Der vil fortsat udbringes husdyrgødning på de arealer der støder op til ejendommen, uanset om udvidelsen effektueres eller ej. Det er ansøgers klare vurdering, at driften på ejendommen ikke vil ændres væsentligt med udvi-delsen.

Egenkontrol Der udarbejdes mark- og gødningsplan i henhold til lovkrav. Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge hver 4. uge, hvor besætningens behandlingsbehov konstateres. Gennemgang af stalde sammen med fagkonsulenter 4 gange om året. Gennemgang af markbrug sammen med fagkonsulent efter behov. Hver måned føres logbog over gyllebe-holdernes flydelag Ved påfyldning af marksprøjte sikres at der ikke sker overløb. Der er vandforsyning fra lukket system. Gylletanke bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant. Staldafsnittene er tilkoblet alarmanlæg. Ejendommens forbrug registreres lø-bende. Kan dokumenteres med udskrift af revisionsliste.

Management Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Der er tilknyttet en række fagkonsulenter der med faste intervaller gennemgår bedriften med ejer og medar-bejdere (E-kontrol). Der er fast dyrlægeaftale. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner for bedriften. Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen der of-fentliggøres omkring 1.april (N-prognosen afhænger af klimaet de enkelte år). Fodersam-mensætning og fodringsstrategi (f.eks. fasefodring) evalueres og tilpasses løbende såle-des at nyeste viden anvendes. Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylle-tanke. Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Der leveres grise til Danish Crown og produktionen er dermed omfattet af kvalitetsprogrammet Code of Practice.

48

Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at hus-dyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

49

Bilag 1A: Lokalisering

50

Bilag 1B: Lokalisering

51

Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens byg-ninger

52

Bilag 3: Transportveje

53

Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer

54

Bilag 5: Grundvand bilag – Kortbilag over arealer placeret i ni-tratfølsomt opland

55

Bilag 6: Overfladevand bilag – Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteom-råder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendt-gørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbe-skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven §§ 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøg-ning. Godkendelsesbekendtgørelsen5 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbe-kendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødven-digt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godken-de ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens § 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens § 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelser-ne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. på-virkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 fal-det fra 459.100 til 426.400. Dette svarer til den generelle tendens i Danmark6 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i op-landet.

5 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 6 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008).

56

Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyre-enheder i Danmark totalt set7, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvinge-ne de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Natursty-relsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet (2001 – 2007) er stort set uændret som forudsat af Miljø-styrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyr-tryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha)

2001 2003 2004 2005 2006 2007 Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden.

7 2.192.000 DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008).

57

Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal

(hektarstøtte areal) (ha)

Marinareal (ha)

Oplandsareal /

Marinareal

Husdyrtryk 2007

(DE/ha) Limfjorden (samlet) 760.847

(469.133) 152.377 5

(3)

Langerak 69.732 (57.054)

3.388 21 (17)

0,78

Nibe / Gjøl Bredning 144.664 (83.157)

12.974 11 (6)

0,94

Halkær Bredning 25.977 (16.899)

596 44 (28)

1,26

Løgstør Bredning 69.616 (37.497)

41.827 2 (1)

1,12

Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde Bredning, hvalp-sund; Bjørnsholm bugt

144.357 (81.683)

22.283 6 (4)

1,10

Hjarbæk Fjord 117.783 (73.886)

2.475 48 (30)

1,09

Kås Bredning; Venø-Struer bugt; Salling-sund, Lysen Bred-ning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund

58.609 (38.498)

25.419 2 (2)

1,19

Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund

69.671 (45.545)

19.514 4 (2)

1,19

Nissum Bredning 60.435 (34.915)

23.903 3 (3)

1,20

Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at ne-denstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen8 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af til-førslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof9. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen.

8 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandfo-rekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 9 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008.

58

Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse til-førsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III10 viser, at målene i denne ikke nås. Hav-de de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduce-ret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen11, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen12 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget13. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra ”risikoarealer”, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer14. Til-føres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vand-rammedirektivets basisanalyse del II15 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jor-dens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel fal-dende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor.

10 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 11 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune – Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 12 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side 13. 13 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 14 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 15 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II

59

Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til:

• Natura 2000-område nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning – Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne

Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvande-de bugter og vige)16. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs17. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør 16 Se http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Habitat/Marine_habitater/Marin_kort.htm 17 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 .

60

Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende18. Jf. Basisanalysen19 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke un-dersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde 1520. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning21 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter22 for Limfjorden var der den 17. Au-gust 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere le-vende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bred-ning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006)23 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførs-len til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med total-kvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget24. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra ”risikoarealer”, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer,

18 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 19 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 20 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 21 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 22 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 23 Se side 36 i Markager et al (2006) 24 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006).

61

mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer25. Til-føres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vand-rammedirektivets basisanalyse del II26 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jor-dens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel fal-dende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor.

Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er poten-tielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes.

Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammen-hæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Admini-strationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag.

Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områ-der med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning27. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 – 2002 er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 – 2002 på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løst-liggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde28. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største re-gistrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm29. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpeg-ningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan såle-des teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstem-ningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trus-

25 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 26 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 27 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 – Vandmiljø i Limfjorden 2002 28 Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 29 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 – Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004)

62

ler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen30 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næ-ringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttel-sesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krik-and, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebe-standen m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav- , split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbage-gangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er af-hængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knor-tegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstate-ret tilbagegang31 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder32, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som føl-ge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffel-and og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinan-den er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig på-virket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i føde-valg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. 30 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 31 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 32 Carl Bro (December 2006): Stavn – Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbe-skyttelsesinteresser.

63

Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene33 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Ni-be / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring34, hvor-ved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommen-de er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugs-projekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har stør-re sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt 83.157 ha landbrugsjord. I det ansøgte pro-jekt afvander 167,41 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,2 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre pro-duktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede be-lastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er til-strækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig ne-gativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden.

33 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 34 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse – Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg

64

I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 58,2 kg N/ha i forhold til nudrift 61,0 kg N/ha. Fosforoverskuddet falder i ansøgt drift til 3,4 kg P/ha/år fra en nudrift på 3,5 kg P/ha/år. Det vurderes på denne baggrund, samt at arealerne kun 0,2 % af oplandet til Nibe / Gjøl Bredning, at ændringen i næringsstofbelastningen i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt negativt.

65

Referencer: • Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002.

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Specialrapp2002/Bundvegetation%20i%20Limfjorden%202002.pdf

• Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevarings-status for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR549.PDF

• DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport august 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/F7E00DEB-329A-4290-B795-2C7CB7A40AF5/0/Iltrapport2002_08.pdf

• DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport september 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0974858A-8D0E-48CA-AC24-5FB301030065/0/Iltrapport2002_09.pdf

• DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport oktober 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0B1286F8-7C79-4CA9-9CCD-A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf

• Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag

• Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen.

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Bundfauna_Limfj_2004.pdf

• Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/Handlingsplan%20Limfjorden/FR577.pdf

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse – Løgstør Bredning, Vejlerne og Bul-bjerg. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/986CC9EB-4ED6-40B4-9BA9-E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf.

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og Søn-derup Ådal. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/E68AA891-0094-44B9-8460-A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf

• Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/0D87D6ED-B347-4BFB-9166-49FC9862CFDC/0/Basisanalyse2KattegatSkagerrakogMariagerFjord.pdf

• Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 – Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Limfjorden%202002.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 – Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Hovedrapport.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/Pjece/limfjordspjece%202006.pdf

• Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Mad-

sen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR457_2udg_www.pdf

66

Bilag 7: Natur bilag – Beskyttede naturtyper

67

Bilag 8: Natur bilag – Beskyttede naturarealer

68

Bilag 9: Beredskabsplan

73

Bilag 10: kortbilag beredskabsplan

74

Bilag 11: Kommentarer i forbindelse med foroffentlighed

78

-----Oprindelig meddelelse----- Fra: Familien Andersen [mailto:[email protected]]

Sendt: 15. oktober 2008 18:48

Til: Raadhus Jammerbugt Emne: Bemærkninger til udvidelse af husdyrproduktion.

Herved fremsender Gjøl Østerkær Vandværk bemærkninger til udvidelsen af hus-dyrproduktionen på Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro Dette skal ikke opfattes som en indsigelse mod udvidelsen. Vi går ud fra, at kommu-nen allerede ved sidste udvidelse har skønnet, at der ikke er problemer med husdyr-produktion og opbevaring af gylle i nærheden af Gjøl Østerkær Vandværk, Gård-kærsvej 25. Dette brev sendes udelukkende for at sikre, at vi i givet fald kan få en forøgelse af vores nuværende vandindvindingstilladelse (gældende til 2030-06-01), der i dag giver ret til at indvinde 26.000 m³. Vi indvinder i dag ca. 20.000 m³ pr. år, og dette har været rimelig stabilt. Ved en udvidelse af husdyrproduktionen forventer Mark Krogshave, at han vil fordoble forbruget, og herved kommer vi nok lidt over indvin-dingstilladelsen. Tidligere var det amterne, der gav indvindingstilladelserne, og om denne opgave er overgået til regionerne eller kommunerne, ved vi ikke. Vi skal blot være sikre på, vi kan få udvidet tilladelsen. Det skulle ikke være forbundet med pro-blemer for vandværket, at indvinde 5- 10. 000 m³mere end i dag. På vegne af Gjøl Østerkær Vandværk Henry Andersen Gårdkærsvej 45 Gjøl 9440 Aabybro

79

Bilag 12: Svarbreve i forbindelse med kommentarer fra forof-fentlighed Advokat Kamilla Helle Christiansen Søndergade 34 9900 Frederikshavn

Virksomhed Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 [email protected] www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257 7356 [email protected] 02-12-2008 Sagsnr.: 1849-26978

Indsigelser i forbindelse med foroffentlighed på husdyrproduktionen Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro

Hermed svar på indsigelse i forbindelse med foroffentlighed på Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro. Husdyrbrug omfattet af § 12 stk. 2 i 1572 af 20/12 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug skal ved ansøgning om godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug om-fattes af offentlighedsproceduren efter § 55. Det betyder, at offentligheden skal inddrages tidligt i beslutningsprocessen, således at kommentarer og udtalelser kan fremsættes, mens alle muligheder stadig står åbne. Det betyder, at offentligheden inddrages inden afgørelsen træffes. Offentligheden har hermed mulighed for at stille spørgsmål, kommenter og bidrage til sagens oplysning. Når Jammerbugt kommune har udarbejdet et udkast til afgørelse og miljøgodkendelse, sendes den sammen med den samlede miljøvurdering, herunder de hensyn der er taget til henvendelser og bi-drag fra offentligheden, samt supplerende oplysninger som er modtaget efter annoncering samt af 6 ugers høring af naboer og andre berørte samt til andre, der har bedt om udkastet til afgørelse. Når Jammerbugt Kommune har truffet endelige afgørelse meddeles afgørelsen til adressaten og offent-ligheden og de klageberettigede underrettes om afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgø-relsen er meddelt. Ved vurdering af, om husdyrbruget kan etableres og drives på en sådan måde, at hensynet til naboer tilgodeses for så vidt angår lugtgener, skal der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, som fremgår i ansøgningssystemet. Geneafstanden i ansøgningssystemet bliver beregnet efter den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledningen. I vurderingen af om husdyrbruget er beliggende i tilstrækkelig afstand fra omboende skal der anvendes den længste geneafstand af de to vejledninger. Hvis lugtgenegrænsen i ansøg-ningssystemet overskrides skal der som hovedregel meddeles afslag på ansøgning om miljøgodken-delse, Der kan dog meddeles tilladelse, hvis der etableres lugtreducerende tiltag. I ansøgningen på Gårdkærsvej 27 etableres stalden ca. 405 m fra eksisterende bygninger jf. medføl-gende kort. Lugtgenegrænsen er i ansøgningen overholdt.

80

Der indkaldes til møde på Åbybro rådhus den 16. december 2008 med de implicerede parter. På mødet vil der nærmere blive redegjort for slagtesvinenes vægtklasser og gennemsnitsvægt samt indtegningen af staldafsnittet med fuldspaltegulv. Referencesædskifte K2 i ansøgningen er i en senere version rettet til S4 sammen med ændring af staldafsnittene for fuldspaltegulv. Desuden vil der senere blive fremsendt en nærmere beskrivelse for bat. Vurdering i forhold til EU-habitatområde er der af Jammerbugt Kommune foretaget følgende vur-dering: Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktab fra stalde og gylletanke stiger fra 3093 kg N/år til 7378 kg N/år – svarende til en meremission på 4285 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er ikke via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejen-dommen ikke ligger indenfor bufferzone 2 for naturarealer, der er omfattet af husdyrlovens § 7. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger kun få beskyttede naturarealer. Kommunen har foretaget bereg-ning af ammoniakdepositionen på to af disse arealer:

1. Et strandengsareal ca. 1100 m øst for ejendommen (nr. 1 jf. kortbilag) 2. Et naturengsareal ca. 800 m øst - sydøst for ejendommen (nr. 2 jf. kortbilag)

Naturareal Deposition naturarealer

Baggrunds-belastning

Ejendommens bidrag

Ejendommens bidrag

Samlet deposi-tion

Merdeposition

(nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift)

Nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år

1 13,48 0.2 0.5 13,98 0.3b

2 13,48 0,2 0,4 13,88 0,2b

a Beregnet vha. amtsregneark b Beregnet vha. kommuneregneark d Beregnet vha. ansøgningssystemet Ovenstående beregninger tager mht afstand og retning til naturarealer udgangspunkt i den nye stald 400 meter nord for det eksisterende staldanlæg, da det primært er her anlæggets meremission kom-mer fra. Beskrivelserne bygger på luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale. Naturareal 1, strandeng.

81

Strandengene øst for Gårdkærsvej 27 strækker sig fra Ryåens udløb ca 2,5 km NØ for ejendommen til Gjøl by ca. 3,9 km SV for ejendommen. De ligger i Natura 2000 og er en del af udpegnings-grundlaget for habitatområde nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Endvidere er strandengene omfattet af Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, Ulvedybet og Nibe Bredning, hvor flere fuglearter i udpegningsgrundlaget er afhængige af strandengene, f. eks. hjejle, klyde, brushøne og blå kærhøg. Strandenge har generelt en tålegrænse i intervallet 30-40 kg N/ha/år og med en ansøgt samlet be-lastning på 14 kg N/ha/år bliver tålegrænsen ikke overskredet. Naturareal 2 (natureng) Sydøst for Gårdkærsvej 27 ligger en række engarealer, hvoraf de nærmeste har en størrelse på ca. 7 ha. Ud fra luftfotos vurderes arealerne at være drevet ekstensivt med periodevis afgræsning og omlæg-ning af en del af arealet. Ifølge beregningerne vil den ansøgte samlede deposition blive på 13,8 kg N/ha/år, hvilket betyder at tålegrænsen for ferske enge på 15 – 25 kg n/ha/år ikke vil blive over-skredet. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakdeposition som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer

Der er ikke registreret beskyttet natur omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 på udbringningsarea-lerne. Udbringningsarealerne 27-0 og 28-0 ligger helt eller delvist i føromtalte Natura 2000 område. Driftsformen er uændret omdrift på disse arealer. Uændret landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlage-ne. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Alle arealer ligger i jordbrugsområde. Enkelte arealer (28-0 og dele af 27-0) ligger indenfor økolo-gisk forbindelse jf. Regionplan 2005. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologi-ske forbindelse. En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområ-de eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de po-tentielle arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister.

82

På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil medføre væ-sentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. I vurderingen af støjgener fra husdyrbruget vil dette kunne reguleres med vilkår således at støjbe-lastningen sker inden for normalarbejdstid fx fra kl. 6.00 til kl. 18.00 med undtagelse af de sæson-betonede arbejde. Ved husdyrbrug som ligger i nærheden af byzone eller sommerhusområde samt område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, stilles der skærpede støjkrav jf. mil-jøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Er der yderlige spørgsmål kan jeg kontaktes på tlf.: 7257 7356 eller e-mail: [email protected] Venlig hilsen Bettina Brøndum Andersen

83

Tina Krüger Gårdkærsvej 39 9440 Aabybro


Bemærkninger til foroffentlighed af husdyrproduktionen Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro Hermed svar på bemærkninger i forbindelse med foroffentlighed på Gårdkærsvej 27, 9440 Aaby-bro. Husdyrbrug omfattet af § 12 stk. 2 i 1572 af 20/12 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug skal ved ansøgning om godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug om-fattes af offentlighedsproceduren efter § 55. Det betyder, at offentligheden skal inddrages tidligt i beslutningsprocessen, således at kommentarer og udtalelser kan fremsættes, mens alle muligheder stadig står åbne. Det betyder, at offentligheden inddrages inden afgørelsen træffes. Offentligheden har hermed mulighed for at stille spørgsmål, kommenter og bidrage til sagens oplysning. Når Jammerbugt kommune har udarbejdet et udkast til afgørelse og miljøgodkendelse, sendes den sammen med den samlede miljøvurdering, herunder de hensyn der er taget til henvendelser og bi-drag fra offentligheden, samt supplerende oplysninger som er modtaget efter annoncering samt af 6 ugers høring af naboer og andre berørte samt til andre, der har bedt om udkastet til afgørelse. Når Jammerbugt Kommune har truffet endelige afgørelse meddeles afgørelsen til adressaten og offent-ligheden og de klageberettigede underrettes om afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgø-relsen er meddelt. Ved vurdering af, om husdyrbruget kan etableres og drives på en sådan måde, at hensynet til naboer tilgodeses for så vidt angår lugtgener, skal der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, som fremgår i ansøgningssystemet. Geneafstanden i ansøgningssystemet bliver beregnet efter den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledningen. I vurderingen af om husdyrbruget er beliggende i tilstrækkelig afstand fra omboende skal der anvendes den længste geneafstand af de to vejledninger. Hvis lugtgenegrænsen i ansøg-ningssystemet overskrides skal der som hovedregel meddeles afslag på ansøgning om miljøgodken-delse, Der kan dog meddeles tilladelse, hvis der etableres lugtreducerende tiltag. I ansøgningen på Gårdkærsvej 27 etableres stalden ca. 405 m fra eksisterende bygninger jf. medføl-gende kort. Lugtgenegrænsen er i ansøgningen overholdt. Ved vurdering af placering af stald i forhold til vandforsyning er der bestemte afstandskrav som skal overholdes i henhold til lov nr. 1572 af 20/12 2006 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug, desuden skal der være en beskyttelseszone på 10 m omkring boringer i henhold til lov nr. 1000 af 26/07 2007 i Bek. om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Jammerbugt Kommunes grundvandsafdeling vurderer alle husdyransøgninger og kan i en miljø-godkendelse stille særlige vilkår i grundvandsområder om ekstra efterafgrøder. Desuden vurderer

84

grundvandsafdelingen på merforbruget af vand og vil i samarbejdet med vandværket vurdere om vandværket kan klare den øgede belastning. Jammerbugt Kommune vil i deres vurdering tage højde for den merbelastning af tung trafik som ansøgningen udløser i form af vilkår i miljøgodkendelsen. Er der yderlige spørgsmål til ovenstående kan jeg kontaktes på tlf.: 7257 7356 eller e-mail: [email protected] Venlig hilsen Bettina Brøndum Andersen

85

Jon Møller Johnsen Gårdkærsvej 43 9440 Aabybro


Bemærkninger til foroffentlighed på husdyrbruget beliggende Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro

Hermed svar på bemærkninger i forbindelse med foroffentlighed på Gårdkærsvej 27, 9440 Aaby-bro. Husdyrbrug omfattet af § 12 stk. 2 i 1572 af 20/12 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug skal ved ansøgning om godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug om-fattes af offentlighedsproceduren efter § 55. Det betyder, at offentligheden skal inddrages tidligt i beslutningsprocessen, således at kommentarer og udtalelser kan fremsættes, mens alle muligheder stadig står åbne. Det betyder, at offentligheden inddrages inden afgørelsen træffes. Offentligheden har hermed mulighed for at stille spørgsmål, kommenter og bidrage til sagens oplysning. Når Jammerbugt kommune har udarbejdet et udkast til afgørelse og miljøgodkendelse, sendes den sammen med den samlede miljøvurdering, herunder de hensyn der er taget til henvendelser og bi-drag fra offentligheden, samt supplerende oplysninger som er modtaget efter annoncering samt af 6 ugers høring af naboer og andre berørte samt til andre, der har bedt om udkastet til afgørelse. Når Jammerbugt Kommune har truffet endelige afgørelse meddeles afgørelsen til adressaten og offent-ligheden og de klageberettigede underrettes om afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgø-relsen er meddelt. Ved vurdering af, om husdyrbruget kan etableres og drives på en sådan måde, at hensynet til naboer tilgodeses for så vidt angår lugtgener, skal der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, som fremgår i ansøgningssystemet. Geneafstanden i ansøgningssystemet bliver beregnet efter den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledningen. I vurderingen af om husdyrbruget er beliggende i tilstrækkelig afstand fra omboende skal der anvendes den længste geneafstand af de to vejledninger. Hvis lugtgenegrænsen i ansøg-ningssystemet overskrides skal der som hovedregel meddeles afslag på ansøgning om miljøgodken-delse, Der kan dog meddeles tilladelse, hvis der etableres lugtreducerende tiltag. I ansøgningen på Gårdkærsvej 27 etableres stalden ca. 405 m fra eksisterende bygninger jf. medføl-gende kort. Lugtgenegrænsen er i ansøgningen overholdt. Ved vurdering af placering af stald i forhold til vandforsyning er der bestemte afstandskrav som skal overholdes i henhold til lov nr. 1572 af 20/12 2006 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug, desuden skal der være en beskyttelseszone på 10 m omkring boringer i henhold til lov nr. 1000 af 26/07 2007 i Bek. om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Jammerbugt Kommunes grundvandsafdeling vurderer alle husdyransøgninger og kan i en miljø-godkendelse stille særlige vilkår i grundvandsområder om ekstra efterafgrøder.

86

Er der yderlige spørgsmål til ovenstående kan jeg kontaktes på tlf.: 7257 7356 eller e-mail: [email protected] Venlig hilsen Bettina Brøndum Andersen

87

Jette Johnsen Gårdkærsvej 43 9440 Aabybro


Bemærkninger til foroffentlighed af husdyrproduktionen Gårdkærsvej 27, 9440 Aabybro Hermed svar på bemærkninger i forbindelse med foroffentlighed på Gårdkærsvej 27, 9440 Aaby-bro. Virksomhedsreklamer er tilladte når de anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, ved umiddelbar tilknytning til virksomheden forstås at reklamen indgår i den helhed der omfattes af beboelsesbygninger, driftsbygninger, gårdsplads, P-plads o.lign. Det skal bemærkes, at der for virk-somhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden i øvrigt ikke gælder sær-lige krav m.h.t. skiltenes udformning og lignende i Naturbeskyttelsesloven. Ønskes skiltning an-bragt i en længere afstand fra virksomheden er der særlige regler om krav til udformningen og skal skiltet skal derfor bestilles igennem Jammerbugt Kommune Der er ligeledes krav og regler for bygningers placeringer i det åbne land. Der kan stilles krav til bygningers udseende ved placering i ikke umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i form af vilkår i en miljøgodkendelse. Ved vurdering af, om husdyrbruget kan etableres og drives på en sådan måde, at hensynet til naboer tilgodeses for så vidt angår lugtgener, skal der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, som fremgår i ansøgningssystemet. Geneafstanden i ansøgningssystemet bliver beregnet efter den nye lugtvejledning og efter FMK-vejledningen. I vurderingen af om husdyrbruget er beliggende i tilstrækkelig afstand fra omboende skal der anvendes den længste geneafstand af de to vejledninger. Hvis lugtgenegrænsen i ansøg-ningssystemet overskrides skal der som hovedregel meddeles afslag på ansøgning om miljøgodken-delse, Der kan dog meddeles tilladelse, hvis der etableres lugtreducerende tiltag. I ansøgningen på Gårdkærsvej 27 etableres stalden ca. 405 m fra eksisterende bygninger jf. medføl-gende kort. Lugtgenegrænsen er i ansøgningen overholdt. Med hensyn til jord, grus og lignende som slæbes ud fra eksisterende ejendom, kan Jammerbugt Kommune stille vilkår i miljøgodkendelsen om at vejene skal rengøres og holdes rene. Husdyrbrug omfattet af § 12 stk. 2 i 1572 af 20/12 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-brug skal ved ansøgning om godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug om-fattes af offentlighedsproceduren efter § 55. Det betyder, at offentligheden skal inddrages tidligt i beslutningsprocessen, således at kommentarer og udtalelser kan fremsættes, mens alle muligheder stadig står åbne. Det betyder, at offentligheden inddrages inden afgørelsen træffes. Offentligheden har hermed mulighed for at stille spørgsmål, kommenter og bidrage til sagens oplysning.

88

Når Jammerbugt kommune har udarbejdet et udkast til afgørelse og miljøgodkendelse, sendes den sammen med den samlede miljøvurdering, herunder de hensyn der er taget til henvendelser og bi-drag fra offentligheden, samt supplerende oplysninger som er modtaget efter annoncering samt af 6 ugers høring af naboer og andre berørte samt til andre, der har bedt om udkastet til afgørelse. Når Jammerbugt Kommune har truffet endelige afgørelse meddeles afgørelsen til adressaten og offent-ligheden og de klageberettigede underrettes om afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgø-relsen er meddelt. Venlig hilsen Bettina Brøndum Andersen

89

Dato 28-09-2009 Sagsbehandler Janne Louise

Brunebjerg Telefon nr. 7257 7787 Mail [email protected] Dokument nr. 2009-102344 Sags nr.

1849-26978

Notat om at afstandskrav til vandværksboring er overholdt Det er undersøgt om afstandskravene fra staldanlæg og gylletanke til vandværksboringen med DGU-nr. 25.41 er overholdt, og det er de. Den nærmeste gylletank ligger ca. 110 me-ter nord-øst fra vandværksboringen og staldanlægget ligger 50 meter fra denne. Afstands-kravet til stalde og gylletanke er minimum 50 meter, jf. DS 442 Almene Vandværker. Gjøl Østerkær Vandværk har i et brev af den 15. oktober 2008 spurgt, om der ville være problemer med at øge indvindingstilladelsen, da de gerne vil være sikre på, at de kan dække fremtidige vandindvindingsbehov. Da afstandskravene til vandværksboringen er overholdt ser Jammerbugt Kommune ingen problemer i at vandværket får tilladelse til at indvinde 5-10.000 m3 mere end i dag.

90

Bilag 13: Referat fra møde den 16.12.2008 på Åbybro Rådhus

Referat fra mødet den 16/12 2008 på Åbybro Rådhus Fremmødte: Fra Jammerbugt Kommune: Bettina Brøndum Andersen Mariane Eduardsen Fra LandboNord: Allan K. Olesen Birgitte Westergård Hansen Gårdkærsvej 27: Mark og Majbritt Krogshave Beboere på Gårdkærsvej: Henry Andersen Ole Hermansen Kurt Nielsen Lene Knudsen Lene og Michael Thomsen Dagsorden og referat:

1. Præsentations runde 2. Gennemgang af sagsgang v/Bettina Brøndum Andersen

Sagsbehandlingen kan skitseres således:

Forudgående inddragelse af offentligheden

Sagsbehand-ling

Udkast og vurdering sendes i høring hos ansøger, konsulent,

naboer

Sagsbehandling inden meddelelse af godken-

delse

Offentliggørelse af afgørelse

Min. 2 uger

X mdr.

6 uger

Min. 3 uger

4 uger

I ansøgningssagen fra Gårdkærsvej 27 er status, at foroffentlighedsfasen nu overstået og kommunen skal i gang med den egentlige sagsbehandling.

3. Gennemgang af projektet v/Mark Krogshave

Der meddeles miljøgodkendelse

Endelig miljøgod-kendelse

91

Mark Krogshave redegjorde for baggrunden for ansøgningen om miljøgodkendelse samt uddybede den ansøgning som er indsendt til Jammerbugt Kommune. Nøgleord:

• gylleseparering • fiberdel leveres til biogasanlæg • der anvendes efterafgrøder (a.h.t. grundvandsinteresser) • den nye stald er placeret ca. 350 m fra de eksisterende bygninger • der etableres fast låg på den nye gylletank • fodertilpasning – der anvendes restriktiv fodring • værdigrundlag – det skal være rart at være på landet.

4. Debat og kommentarer

• Lugt Der er ifølge naboer nu lugtgener fra anlægget på Gårdkærsvej 27 og hvordan vil forholdene være når udvidelsen er fuldført? (spørgsmålet er stillet af Mi-chael Thomsen, Gårdkærsvej 35). Det skal bemærkes at ikke alle naboer føler sig generet af lugt. Jammerbugt Kommune har p.t. ikke modtaget eller behandlet klager over lugtgener fra husdyrbruget. Det er vigtigt at understrege, at kommunen kun kan behandle sager, hvor der er indgivet klager og man dermed har kendskab til et eventuelt problem. Der redegøres i ansøgningen for lugt og ifølge beregningerne vil der ikke fo-rekomme gener for omkringboende. Lovgivningen er overholdt i projektet. I dette tilfælde vil den gamle og den nye stald blive betragtet som 2 uafhængi-ge anlæg. For at mindske eventuelle gener vil den nye gylletank blive forsynet med fast låg. Låg er 98 % gastæt (oplyst af konsulent). Gyllen udbringes efter princippet ”godt landmandskab” og der vil ikke blive kørt gylle ud op til højtider, konfirmationer, bryllupper o.l. Ejer oplyser, at man opfører sig ordentligt og spillereglerne overholdes. Forslag og kommentarer til afhjælpning af eventuelle gener

• det nye staldbyggeri placeres helt ned i enden af marken. Kommentar fra ansøger: begrundelsen for placeringen er at gyllen skal pumpes til separations-anlægget. Det vil fordyre projektet, hvis afstanden bliver meget lang.

• ventilation fra udsugningsanlæg på staldbygning Kommentar fra ansøger og konsulent Det er antallet af dyr under tag der er afgørende.

92

• Ventilationsanlægget er nu ”lige”. Hastigheden fastholdes og der ven-tileres efter behov. I det eksisterende byggeri er hastigheden 5-7 m/sek. I det nye byggeri er hastigheden 11 m/sek. og dette medfører en større fortynding. Ventilationsmæssigt er dette meget bedre.

• Den eksisterende gylletank forsynes også med låg. Dette vil mindske eventuelle lugtgener fra denne. Kommentar fra ansøger: Det kunne være en mulighed, som skal undersøges nærmere.

• gyllen udspredes over så kort tid som muligt – det er muligt med større materiel. Kommentar fra ansøger: Tilkørselsforholdene til gyllebeholderne kan forbedres, så det er mu-ligt at køre med 2 træk af gangen.

• Transport Kommentar fra ansøger Selvom der sker en udvidelse af dyreholdet vil dette ikke nødvendigvis medføre en fordobling af transporterne til og fra ejendomme. Trans-porterne forsøges begrænset til så få som muligt.

• Grundvand Ansøgning om en forøgelse på indvindingstilladelsen er videresendt til grundvandsafdelingen. Ansøgning behandles sideløbende med ansøg-ning om udvidelse af dyreholdet på Gårdkærsvej 27.

Konklusion

• det skal undersøges og vurderes om anlægget kan flyttes til den fjerne-ste ende af marken

• det skal undersøges om der er mulighed for at etablere fast overdæk-ning på den eksisterende gyllebeholder

Jammerbugt kommune opfordrer til at man kontakter forvaltningen hvis man har spørgsmål eller har brug for yderligere oplysninger i sagen. Bettina Brøndum Andersen kan kontaktes på tlf.: 7257 7356 eller [email protected] og Mariane Eduardsen kan kontaktes på tlf.: 7257 7696 eller [email protected]

Med venlig hilsen Mariane Eduardsen Miljø & Natur

93

Bilag: Vejledning til husdyrgodkendelse Bilag 5

101

Bilag 14: Teoretiske beregninger

102

Bilag 15: Bemærkninger fra nabohøring og svarbrev til Bernard Rupert O´Carroll

103

Bernard Rupert O´Carroll Gårdkærsvej 1 9440 Aabybro

Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 [email protected] www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257 7356 [email protected] 26-05-2010 Sagsnr.: 1849-26978

Svar på dit brev af 6. maj 2010 omkring husdyrudvidelsen på Gårdkærs-vej 27, 9440 Aabybro Jammerbugt Kommune har indarbejdet bemærkningerne i miljøgodkendelsen, jf. blandt andet vilkår 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53. Ansøger har desuden valgt at overdække eksisterende gyllebeholder for at imødekomme naboers ønske om yderligere lugtredukti-on. Jammerbugt Kommune vurderer, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommene, jf. gennemgang af lugtgeneberegningerne i miljøgodkendelsen. Jam-merbugt Kommune fastsætter vilkår om, at såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Den nye stald placeres 370 m fra eksisterende stalde, dermed overholder den 1,2 gange den samlede lugtgeneberegning i forhold til nærmeste naboer. Jf. afsnit omkring lugt i mil-jøgodkendelsen. Der er stillet vilkår om transport af flydende husdyrgødning på offentlig veje jf. vilkår 50. Det skal foregå i transportvogne, hvor åbninger skal være forsynet med låg eller lignende, så spild ikke kan finde sted. Klager over spild på veje skal ske til politiet. For at mindske gener fra transport stilles der vilkår om, at transport foregår indenfor nor-mal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset, jf. vilkår 53. Der er i vilkår 11 stillet krav om, at transport til den nye stald skal ske ad den eksisterende overkørsel ved Gårdkærsvej. Vilkåret er stillet ud fra den landskabelige vurdering. Med hensyn til de skader på asfalten, du omtaler i dit brev, er det videregivet til Jammer-bugt Kommunes vejafdeling, som vil kontakte Colas, som er ansvarlig for vedligehold af asfaltvejene i området frem til år 2019. Udvidelse af vejarealet er ikke en mulighed pt.

104

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at ringe til team miljø på tlf.: 72 57 73 56 Venlig hilsen Bettina Brøndum Andersen Kopi til: Mark Krogshave, Marken 98, 9440 Aabybro og LandboNord att.: Allan K. Olesen, mail: [email protected].

miljØgodkendelse · ikke teknisk resumé mark krogshave, marken 98, 9440 aabybro har ansøgt om...

Documents