M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

1

Asasara atuartussaq MIO-mit nutaarsiassaq siulleq maanna tigusimalerpat; MIO-mit Nutaarsiassat. Nutaarsiassat qaammam-mut ataasiarlutik saqqummersinniarneqartassapput, taakkulu sammitinneqarput meeqqat inuusuttullu atugaannut tunngasunik susoqarneranik malinnaarusuttunut tamanut, MIO-mit Nutaarsiassat meeqqa-nut inuusuttunullu suliniutinut nutaanut tunngasunik imaqartassaaq, uagut MIO-mi suliagut kisiisa pinnagit, aammali Namminersorlutik Oqartussat, kommunit kiisalu piumassutsiminnik suliniaqatigiiffiit allallu suliniutaannik imaqartassalluni.

Nutaarsiassat siammasissunik imaqartinneqartassaaq, soorlu atuakkanik nutaanik meeqqanut inuusut-tunullu tunngatitanik saqqummersoqartillugu, aamma paasisanik nutaanik allanillu pitsaasunik imaqar-tinneqartassalluni.

Suliniutit ingerlatavut pillugit nutaarsiassani siullerni paasissutissat atuarsinnaavatit, soorlu ”Inatsimmiit suliarineranut”, aamma meeqqat inuusuttullu akornanni misissuinerput, kiisalu suliniutissatut siunnius-savut pillugit paasisaqarlutit.

Meeqqanik inuusuttunillu ulluinnarni suliaqartut ilaat aamma paasisaqarfigissavat. PI-mit saqqummersi-taq kingulleq ”Kalaallit Nunaanni isumaginninnermi perorsaasoq” pillugu atuagassaqassaatit. Meeqqa-nut inuusuttunullu tunngasut Inatsisartuni ukiaanerani suut oqaluuserineqassanersut paasisaqarfigis-savat, kiisalu Foreningen Grønlandske Børn-ip ukiuni tulliuttuni pingasuni suliniutissamisut periusissiaa pillugit paasissutissinneqassallutit.

Kingullertut, minnerunngitsumillu nittartagarput nutaaq MIO.gl periarfissaq manna atorlugu atuutilersikkusupparput.

Tassani meeqqanut inornanngitsunik aamma periarfissiivugut, tassami nutaarluinnarmik meeqqanut naleqqussakkamik chat-imik periarfissiivugut, meeqqat eqqarsaatitik ajornartorsiutitillu pillugit MIO-mut allassinnaanngorlugit, sapinngisarpullu tamaat saaffiginnissutit aallaavigalugit ikiiuunniartassalluta.

Nutaarsiassani suut sammineqartarnissaat pillugit siunnersuutissaqaruit, namminerluunniit ilanngus-saqarusukkuit attaveqarfiginissannut tikilluaqqusaajuaannarputit: aaja@mio.gl imaluunniit mio@mio.gl

Nutaarsiassiissutivut meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit suliniaqataarusuttunut kiisalu pissutsinik allanngueqataarusuttunut tamanut nassiuteqqissinnaavasi. Nutaarsiassat pisartagarilerusullugit pisar-tagariunnaarusullugilluunniit www.mio.gl atorlugu nalunaarsinnaavutit. Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik taanna aamma immersortuassavarput.

Nittartakkatsinni blog-era aamma malinnaavigisinnaavat, ajornartorsiutit pisut pillugit akuttunngitsu-mik allagaqartassagama.

Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu neriuutigaara www.mio.gl tassaalissasoq meeqqat inuusuttullu pil-lugit ilisimasanik tamanik aallerfiusinnaasoq, aaqqiissutissanillu oqalliffiusinnaasoq. Taamaattumik nit-tartakkatta aamma facebookimi quppernitta kiisalu nutaarsiassaatitta ineriartortinnerinut peqataagit!

Ajunnginnerpaamik kissaassillunga

Aaja Chemnitz Larsen Meeqqat Illersuisuat

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

2

Hej kære læser,Du har nu modtaget den første udgave af MIOs nyhedsbrev; nyt fra MIO. Brevet vil udkomme cirka en gang om måneden, og er målrettet alle der har interesse for hvad der sker på børn og unge området.

Nyhedsbrevet kommer rundt om nye projekter og tiltag med og for børn og unge, ikke kun vores egne i MIO, men også i Selvsty-ret, kommunerne, de frivillige foreninger eller andre.

Nyhedsbrevet vil også dække bredt over for eksempel nye bog-udgivelser om børn og unge, ny viden og andre gode ting.

I dette nummer kan du læse om vores igangværende projekter, f.eks. ”Fra lov til praksis” samt vores undersøgelse blandt børn og unge samt nogle af vores kommende projekter. Du møder også en af de, som arbejder med børn og unge til daglig. Du vil kunne læse om den nyeste udgivelse fra SPS i form af antologien ”Social-pædagogik i Grønland”. Du kan se hvilke sager Inatsisartut skal drøfte til efterårssamlingen der handler om børn og unge samt høre om Foreningen Grønlandske Børns projektstrategi de kom-mende tre år.

Sidst og ikke mindst vil vi benytte lejligheden til at lancere vores nye hjemmeside MIO.gl

Derinde kommer vi også i børnehøjde, da vi har en helt ny børne-venlig chat-funktion, hvor børn kan henvende sig til MIO og skrive om deres tanker og problemer, som vi så gøre alt hvad vi kan for at hjælpe.

Hvis du har nogle gode forslag eller fif til hvad der bør stå i vores nyhedsbrev eller selv vil bidrage med et indlæg er du altid vel-kommen til at kontakte mig på aaja@mio.gl eller mio@mio.gl

Send gerne vores nyhedsbrev videre til at alle der interesserer sig for børn og unge og gerne vil være med til at gøre en forskel. Du kan altid tilmelde (eller afmelde) dig vores nyhedsbrev på www.mio.gl, hvor vi løbende vil fylde på med viden om børn og unge.

På vores hjemmeside kan du også se min blog hvor jeg jævnligt skriver om aktuelle problemstillinger.

Det er mit håb, at www.mio.gl på sigt bliver et virtuelt samlings-sted, hvor al viden om børn og unge kan hentes og løsninger kan diskuteres, så kom og vær med til at udvikle vores hjemmeside, facebook side og nyhedsbrev!

De bedste hilsner

Aaja Chemnitz Larsen Børnetalsmand

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

3

MIO.gl-imut tikilluarit

Velkommen til MIO.gl

MIO.gl nutaaq MIO-p nittartagaa septembarip ulluisa 28-anni atuutilerpoq, ilaatigullu imaralugit FN-p meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit aala-jangersagai, aamma FN-p meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit aala-jangersagai naapertorlugit MIO-p kiisalu suliniuteqarfigissallugit pilersaaruteqarfigisavut.

Meeqqanut Illersuisoq pillugu, aamma Meeqqat pillugit Siunnersu-isoqatigiit imaluunniit allattoqarfimmi sulisut pillugit nittartakkami paasisaqarsinnaalerumaarputit.

MIO-p meeqqanut paasinninnera isiginnittaasaalu pillugit nittar-takkami paasisaqarsinnaavutit – nannerumaamik qulequtaaneru-sunillu imalimmik meeqqanut immikkut allaaserisaqarpugut, kiisalu inersimasunut aamma immikkut allaaserisaqarluta. Meeqqanik meeqqanullu sullissinissatta ilusilerneqarnera meeqqanut paasin-nittaatsitta isiginnittaatsittalu ilusileeqataaffigaa.

Nutaatut ilanngunneqarpoq chat-ertarfik, meeqqat inuusuttullu ajornartorsiutitik pillugit allagaqarfigisinnaasaannik. Ullut marluk pingasulluunniit ingerlaneranni nittartakkakkut akissuteqartas-saagut. Chat-i tamakkiisumik kinaassutsimik isertuussisinnaasuus-sanngilaq, isumaqaratta meeqqat meeraqatiminnik ikiueqataasin-naassasut, akuttummat meeqqat ajornartorsiutiminnik kisermaas-sisut.

Chat-ip, nalunaarummik ersarissumik taaguusikkatta, pilersinngin-nerani Børns Vilkår oqaloqatigeqqaarparput, taakku meeqqanut ikiorsiissutinik attaveqaatinik assigiinngitsunik ingerlataqarput, taakkununnga ilaallutik allaffigisartagaq, chat-i, sms-i aamma meeqqanut oqarasuaat. Toqqaannartumik chat-ertarfimmik pilersitsinnginnitsinnut tunngaviuvoq, taakku misilittagaat naa-pertorlugit nalunaaquttap akunnerisa aappaat avillugu ilaatigut utaqqisoqarsinnaasarmat, taamalu ilaat uniinnartarlutik. Ungasin-nerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarutigaarput piffissami aalaja-ngersimasumi toqqaannartumik chat-ertarfimmik pilersitsissalluta, tamatuminnga suliaqarsinnaasumik ikiortissarsigutta, tamannali kingusinnerusukkut nalunaarutigineqarumaarpoq.

Meeqqanut sms-ikkut attaveqaammik, neqeroorutinillu allanik pi-lersitsiniarluta suliniarnerput sukataarupparput, tamannalu aamma kingusinnerusukkut nalunaarutigineqarumaarpoq.

Ny MIO.gl MIOs hjemmeside gik i luften den 28. september 2012, og indehol-der f.eks. information om FNs Børnekonvention, MIOs arbejde med FNs Børnekonvention og vores strategiske indsatsområder.

På hjemmesiden kan du på sigt læse om Børnetalsmanden, de kommende medlemmerne af Børnerådet eller medarbejderne i Sekretariatet.

På hjemmesiden kan du finde MIOs børnesyn – vi har valgt at lave som er rettet til børn, som er lidt kortere og har mere fokus på over-skrifterne og så en til voksne. Vores børnesyn er med til at beskrive den tilgang vi har til arbejdet med og for børn.

Som noget ny har vi en chat funktion, hvor børn og unge kan skrive ind med deres problemer. Vi vil hurtigst muligt og indenfor to til tre dage komme med et svar på hjemmesiden. Chatten er ikke fuldt ud anonym, da vi tror på at børns kan være med til at hjælpe andre børn, da det er sjældent at et barn er alene med sit problem.

Forud for etablering af chatten, som vi kalder Klar Besked, har vi snakket med Børns Vilkår, som har forskellige hjælpelinjer for børn, herunder brevkasse, chat, sms og en Børnetelefon. Ud fra deres er-faringer har vi valgt at det ikke er en live-chat fordi de oplever op til halvanden times ventetid, hvilket betyder en del falder fra. På sigt har vi planer om at lave live-chat på bestemte tidspunkter når vi har flere hænder til at hjælpe os, men det vil blive annonceret senere.

Vi arbejder hårdt på at få oprettet en sms-tjeneste for børn og an-dre tilbud for børn, men dette vil ligeledes blive annonceret senere.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

4

Angerlarsimaffimmi persuttaasarneq pillugu misissuineqNanuBørn ukiap ingerlanerani angerlarsimaffimmi persuttaasarneq qitiutillugu Kalaallit Nunaanni tamarmi 5.-10. klassini atuartunik misissuinermik ingerlatsissaaq. Misissuinerup meeqqat persut-taaneq pillugu misigisaat persuttaanerullu kingunerisai pillugit saqqummersissavaa. Saniatigut aamma meeqqanut inuusuttunullu tamanut paasititsiniaasoqasaaq, tassani meeqqat inuusuttul-

lu akornanni misissuinerup inaarneqarnera pillugu paasissutissiisoqartassaaq aamma meeqqat akornanni persuttaaneq pinaveersaartissallugu aammalu persuttaanermi illuatungariit pillugit

misiginneqatiginninnermik aamma misigeqataanermut eqqumalersitsissalluni. Aammattaaq meeqqanik inuusuttunillu persuttaanermit eqqugaasunut katsorsaariaatsit pillugit paasis-

sutissiisoqassaaq. NanuBørn-ip suliniummi ilisimasat katersorneqartut aammalu pisorta-tigoortumik persuttaasarneq pillugu suliniuteqarnermi atorneqarsinnaasut innersuus-

suteqarnissamut atorniarpai.

Undersøgelse om vold i hjemmetNanuBørn gennemfører i efteråret en undersøgelse blandt børn og unge

i alle 5.-10. klasser i Grønland med fokus på vold i hjemmet. Undersø-gelsen skal afdække børnenes oplevelser af vold og konsekvenserne

af volden. Der skal desuden laves oplysningskampagner til alle børn og unge, som skal oplyse om undersøgelsens resultater

samt forbygge vold blandt børn og unge samt skal vække sympati og empati for begge parter af volden. Der

skal ligeledes oplyses om behandlingsmetoder af voldsramte børn og unge. NanuBørn vil

bruge projektet til at indsamle viden, som kan bruges til at komme

med anbefalinger til at styrke den offentlige

indsats overfor volden.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

5

INI A/S’ CSR-indsats mod hærværk var en succesOmkring 40 børn og unge i Nuuk og Qaqortoq fik i sommers mu-lighed for at forskønne deres boligkvarter, da boligselskabet invi-terede dem til pilotprojektet “Unge mod hærværk”.

Målet med projektet var at fore-bygge hærværk gennem kreative aktiviteter, og skabe en win-win situation, hvor de unge fik positi-ve udfordringer og boligområdet fik et positivt løft.

I Nuuk kørte projektet tre gange om ugen i aftentimerne i perio-den 16. juli til 10. august på Store Sletten blok 1-10. I alt 20 unge i alderen 12-17 år deltog aktivt i arbejdet med at gøre deres ideer til virkelighed. Resultatet af deres arbejde pryder nu gavlene på blok 1-10 med de unges kunstværker, og flere opgange har nu fået “tisning forbudt” skilte.

I Qaqortoq kørte projektet tre gange om ugen i dagtimerne i perioden 30. juli til 10. august. Her var det dog børn i alderen 7-12 år, som deltog i aktiviteterne, som både indebar maling, tegning, fysiske udfoldelser og oprydning i kvarteret “Illoqarfittaaq”.

De 18 børns arbejdsindsats kan ses i Blok Gs kælder, hvor de har bekæmpet graffiti og erstattet med deres egen kunst.

INI A/S’p aserorterisarneq pillugu suliniutaa CSR ilutsilluartoqAasaq inissiaatileqatigiiffik piareersaatitut sammisamut ”Inuusut-tut aserorterisarnermut akerliusut”-nut qaaqqusimmat Nuummi Qaqortumilu meeqqat inuusuttullu 40-t missaat najugaqarfim-minni kusassaanissamut periarfissinneqarput.

Tassani nutaaliorluni sammisaqartitsineq aqqutigalugu aseror-terisarnerup pinaveersaartinneqarnissaa illuatungeriinnullu iluatsitsinissaq, inuusuttut pitsaasunik pissanganartunillu unam-misassaqarlutik najugarisaminni iluaqutaasussamik kivitsinissaat anguniarneqarpoq.

Suliniut Nuummi piffissami 26. juli-10. august Narsarsuarmi blok 1-10-mi sapaatip akunneranut pingasoriarluni unnukkut inger-lanneqartarpoq. Inuusuttut katillugit 20-t 12-17-inik ukiullit eqeersimaarlutik isummatik piviusunngortinniarlugit sulipput. Maanna kusanartuliaat blok 1-10-p illorsuit iigarsuini kusanaqu-taapput, isaarissat arlariit allagartaqalerput, ima oqariartuutilinnik: ”Quisoqaqqusaanngilaq”.

Suliniut Qaqortumi piffissami 30. juli-10. august ulluunerani sa-paatip akunneranut pingasoriarluni ingerlanneqartarpoq. Kisianni tassani meeqqat 7-12-inik ukiullit sammisanut peqataapput, taakku qalipaatinneqarput, titartaatinneqarlutik, timiminnik atuillutik aamma najugarisaminni ”Illoqarfittaami” torersaatinneqarlutik.

Meeqqat 18-iusut suliaasa inaarneri Blok G’p kiileriani takuneqar-sinnaapput, meeqqat asuli qalipagaat namminneq kusanartulia-minnik taarsersorpaat.

Inuusuttut aserorterisarnermut akerliusutUnge mod hærværk

Qaqortumi meeqqat isaariaq kusanaatsoq allanngortippaat Børnene i Qaqortoq valgte at forvandle en grim indgang

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

6

Ønsker samarbejde

Boligselskabet INIs kundedirektør, Birte Kielsen, betegner deres CSR-indsats som en succes, og ønsker yderligere at samarbejde med kommunerne omkring projektet.

Vi har erfaret, at børn og unge har behov for et samvær, der har et positivt udgangspunkt. I sommerferien er det ikke alle, der

rejser fra byen, og derfor kan mange af disse mangle meningsful-de aktiviteter. Dette tiltag viste os, at vi kan komme i dialog med de unge på deres hjemmebane, og samtidig kan formidle forebyg-gelse. Nu kunne vi godt tænke os et formaliseret samarbejde med kommunerne i de kommende projekter, siger Birte Kielsen.

INI har opfordret boligafdelingen i Store Slette i Nuuk at køre “Unge mod hærværk”-projektet i efterårsferien.

Vi har en del materialer tilbage fra sommerens aktivitet, som vi nu godt kunne tænke os blev brugt til mere forskønnelse.

Det virker til, at boligafdelingen gerne vil stå for projektet, siger Birte Kielsen tilfreds.

Suleqatigiittoqarnissaa kissaatigaa

Inissiaatileqatigiiffimmi INI-mi sullitanut pisortap Birte Kielsen-ip suliniut CSR iluatsilluarnerarpaa, aamma kommunit suliniut pillugu annertunerusumik suleqatiginissaat kissaatigalugu oqarluni.

Meeqqat inuusuttullu pitsaasumik aallaaveqarlutik ataatsi-moornissaq pisariaqartikkaat misigisimavarput. Aasakkut

atuanngiffeqarnerup nalaani tamarmik illoqarfitik qimallugit aallartanngillat, taamaattumillu taakku ilarpassui pingaartumik isumalinnik sammisassaaleqisarput. Suliniutip, inuusuttut naju-gaanni oqaloqatigineqalersinnaasut peqatigitillugulu aamma pinaveersaar titsineq ingerlateqqinneqarsinnaasoq paasitippaati-gut. Maanna suliniutini takkuttussani kommunit aaqqissuusseqa-tiginissaat takorloorsinnaavarput, Birte Kielsen oqarpoq.

Inissiaatileqatigiiffiup INI’p ukiakkut atuanngiffeqarfiup nalaani im - mikkoortortaq Nuummi Narsarsuarmi kajumissaarnikuuaa sulinium- mik ”Inuusuttut aserorterisarnermut akerliusut” ingerlatseqqullugit.

Aasaq sammisaqartitsinernit atortut sinneruttut kusassaaner-mut atorneqarsinnaanerat takorloorparput. Immikkoortorta-

qarfiullu suliniut ingerlakkumarpasippaa, Birte Kielsen naammagi-simaarinnilluni oqarpoq.

Nuummi Blok 5 aamma 6’p iigarsui INI’p suliniutaata ingerlanneqarneraneersunik kusassarneqarsimalerput Blok 5 og 6 gavl i Nuuk prydes nu med kunstværker fra INIs projekt

Inuusuttut nuannaarlutik kusanartuliortut

Unge glade mennesker i gang med deres kunstværker

Malik Stephensen, Qaqortumi asuli titartakkat kusanaatsut kusanartumik qalipaaffigai

Malik Stephensen i Qaqortoq i gang med at male flottere motiv som erstatning til de grimme tegninger

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

7

Atuagaq nutaaq Kalaallit Nunaanni isumaginninnermi perorsaaneq Kalaallit Nunaanni Isumaginninnermi Perorsaanermut Ilinniarfik PI/SPS’p atuakkamik saqqummersitseqqammerpoq, Kalaallit Nunaanni isumaginninermi perorsaaneq, atuagaq sulisut suleqatigisallu allaaserisaannik imaqarpoq. Atuagaq inuiaqatigiinni isumaginninnikkut perorsaanerup aamma isumaginninnikkut perorsaasunngorniarluni ilinniagaqarnerup inissisimaneri ineriartornerilu pillugit paasisaqalersitsivoq.

Atuakkap isumaginninnermi perorsaanikkut sulinerup annertussusia aamma amerlasuunik pissuseqarnera, aammalu inooqatigiinnermi aamma isumaginninnermi perorsaanikkut sulinermi inooqatigiinnik kut ajornartorsiutit pillugit ikiuisussat pinaveersaartitsisussallu inuia qatigiinni pisariaqartinneqartunit aallaaveqartuusut erseqqissitippai.

Atuakkami isumaginninnermi perorsaanerup, issittumi ileqqut inuuniarnermilu atukkat eqqarsaatigalugit sammisap iluani suliaqartut, oqartussat isumaginninnermilu politikkip akornanni oqaloqatigiinneq aallaavigalugu ilusilerneqarsimasoq takuneqarsinnaavoq.

Ny bog Socialpædagogik i Grønland Socialpædagogisk Seminarium PI/SPS har netop udgivet antologien ”Socialpædagogik i Grønland”, der indeholder artikler skrevet af ansatte og samarbejdspartnere. Antologien giver et indblik i socialpædagogikkens og socialpædagoguddannelsens placering og udvikling i det grønlandske samfund.

Antologien afspejler bredden og mangfoldigheden i det socialpædagogiske arbejde og det arbejde, der gøres for at sikre, at det sociale og socialpædagogiske arbejde tager udgangspunkt i de samfundsmæssige behov for at forebygge og afhjælpe sociale problemer.

I bogen ses socialpædagogikken som formet i dialog mellem praksisfeltet, myndigheder og den gældende socialpolitik under hensyntagen til traditioner og levevilkår i det arktiske område.

Suliniut Meeqqat inuusuttullu pillugit sullissinermi suliat amerlassusiinut missingersuutitSuliniummi matumani meeqqanut inuusuttunullu naviartumiittunut iluaqutaasussamik pitsaanerpaamik sullissineq qitiutinneqarpoq. Sullissineq pitsaanerpaaq anguniarlugu sullissisut suliaasa amerlassusiisa killissaannut missingersuuteqarneq eqqanaarneqartariaqarpoq, soor lu nunani allani takuneqartartoq. Sullissisumut ataatsimut suliassat amerlassusiinut killiliineq eqqanaaraanni , sullissisoq pitsaanerusumik piffissaagallartillugulu meeqqanik inuusuttunillu ikiuinissaminut piffissaqarnerulissaaq. Taamaaliornikkut meeqqat inuusuttullu akuliutitinneqarnerat pitsaanerusoq aammalu meeqqanut inuusuttunullu kommunimit ikiorneqartunut iliuusissanut pilersaarutit atuuttut eqqanaarneqassallutik.

Ilaatigut inatsisip piviusunngorluni atuutitilersinnaanera, massakkut sullissineq meeqqamut pitsaanerpaajunersoq, aammalu meeqqap inatsisit malillugu naalaanneqartarnersoq qitiutinneqarput.

Suliniut september 2012 aallartinneqarpoq, december 2012-p aallartinnerani naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

Projekt Vejledende Sagstal for børne- og ungesagerDette projekt sætter fokus på optimal sagsbehandling til gavn for udsatte børn og unge. For at opnå en optimal sagsbehandling bør der sikres vejledende sagstal for sagsbehandlere, som set i andre lande. Ved at sikre et loft på antallet af sager pr. sagsbehandling, vil sagsbehandleren få tid til at yde mere kvalificeret og rettidig hjælp til udsatte børn og unge. Dette vil sikre, at der sker en bedre inddragelse af børn og unge samt sikre udarbejdelse af handleplaner for de børn og unge, der får hjælp fra kommunerne.

Der sættes blandt andet fokus på hvordan lovgivningen omsættes til praksis, om den nuværende sagsbehandling giver en optimal sagsbehandling, der er for barnets bedste, samt om barnet høres i henhold til lovgivningen.

Projektet blev igangsat i september 2012 og forventes afsluttet primo december 2012.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

8

Børns rettigheder i radioenMIO, Inerisaavik og KNR Radio opstarter fra november 2012 en række radioudsendelser med og for børn og unge. Børn mellem 8-14 år kan i løbet af oktober sende ansøgning. MIO afholder sammen med Inerisaavik under-visning i børns rettigheder for børn der har udvist interesse for at deltage. Til udsendelsen kan børn fra hele Grønland ringe ind og stille spørgsmål til mini-Børne panelet. Udsendelserne præsen-teres af Naasunngunaq Lyberth fra Inerisaavik.

Nordic Welfare The Nor th Atlantic WaySådan lyder overskriften til årets NORA Region Conference 2012. Den holdes i Reykjavik, Island dagene 7.-8. november, og sæt-ter fokus på den udfordringer den nordiske velfærdsmodel står overfor. Konferencen er opdelt i tre dele:

1) De fire perspektiver i forhold til den nordiske velfærd – Økonomi, Politik, Historie og International

2) Forskellige forhindringer (minefields) i forhold til fremtidige beslutninger om velfærdsmodeller

3) Konkretisering, herunder sundhed og social service og uddannelse.

NORA er et nordatlantisk sam-arbejdsorgan, der består af lan-dene; Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge. Læs mere om konferencen på www.nora.fo

Nordic Welfare The Nor th Atlantic WayNORA Region Conference 2012. Ullut 7.-8. november Reykjavik-imi, Islandimi ingerlanneqassaaq, tassanilu nunani avannarlerni atugarissaarnermut ilutsip unam-minartui qitiutineqassapput. Ataatsimeersuarneq pingasun-ngorlugu agguataarneqarpoq:

1) Nunani avannarlerni atuga-rissaarnernut tunngatillugu isikkiviit sisamat – Aningaa-saqarneq, Politikki, Oqaluttu-arisaaneq aamma Nunat assi-giinngitsut akornanni…

2) Siunissami atugarissaarnermut ilutsit aalajangiunniarnerannut atatillugu akornutit assigiin-ngitsut

3) Erseqqissaaneq, taassuma ataani peqqissuseq, inunnik sullissineq aamma ilinniar-titaaneq

NORA Atlantikup Avannaani sule-qatigiiffiuvoq, nunanit ukuninnga ilaaffigineqartoq: Kalaallit Nu-naat, Island, Savalimmiut aamma Norgip sineriaa. Ataatsimeersuar­neq pillugu annertunerusumik atuarit: www.nora.fo

Meeqqat pisinnaatitaafii raatiumiMIO, Inerisaavik aamma KNR radio november 2012 meeqqat inuusut-tullu peqatigigalugit meeqqanut inuusuttunullu aallakaatitsisarneq aallartissavaat. Meeqqat 8-14 uki-ullit oktoberip ingerlanerani qin-nuteqaatiminnik nassiussisinnaap-put. MIO Inerisaavik peqatigalugu peqataasut soqutiginninnermin-nik takutsitsisimasut peqatigalugit meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit ilinniartitsissaaq. Aallakaatitsine-rup ingerlanerani meeqqat Ka-laallit Nunaanni tamaneersut sia-nersinnaassapput, meeqqanullu ilisimasalittut sassartinneqartunut apeqquteqarlutik. Aallakaatitas-siat Naasunnguaq Lyberth-imit Inerisaavimmeersumit ilisaritinne-qartassapput.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

9

MIO ulluni 24.-26. september pikkorissaanermut: ”Meeqqat inuusuttullu kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasut pillu-git assigiinngitsunik sulialinnik pikkorissaaneq” aallartitaqarluni peqataavoq.

Pikkorissaaneq Meeqqat Illuat/Børnehuset Saaffimmit aaqqis-suunneqarpoq, kommunilu sisamaasuni suliamut attuumas-suteqartunik aggersaasimalluni. Pikkorissaanermi siunertarine-qartoq tassavoq misilittakkanik paarlaasseqatigiinnissaq aam-malu sammisap iluani suliat aki-morlugit ineriartortitsinissamut isumasioqatigiinneq. Peqataasut 150-iusut illoqarfiit, nunaqarfiit isumaginnittoqarfiillu akimorlutik attaveqaqatigiilerput, nassatari-saanillu meeqqat inuusuttullu ulluinnarni tamarmik sullittakka-tik pillugit attaveqaqatigiilernissa-minnut periarfissinneqarluarput. MIO pikkorissaanermi peqataa-voq ullorsiullu ataani takuneqar-sinnaasoq suliaralugu.

Ulloq 1 – Ernumanarto­qartillugu nalilersuutDanmarkimi Janus Centret, kanngunartuliortunik katsorsaa-nermik suliaqartuusoq, meeqqat pillugit suliaqartut meeqqamut ernumanartumik pissuseqartumut atatillugu akuliuttariaqarnermik naliliinissamut ikiuutaasussamik periutsimik ilisarititsivoq. Periuseq Janus Centerip ineriartortissimasaa taaguuteqarpoq ernumanartoqar-tillugu nalilersuummik, ukioqatigii-aanullu assigiinngitsunut pingasu-nut agguataarneqarsimasoq qul - lertut angallannermi najoqqutas-satut assiliartalerneqarsimavoq.

Qorsummi nalinginnaasumik ukiuminullu naleqquttumik pissu-seqartoq akuliunneqarfigisaria-qanngitsoq allaaserineqarpoq.

Sungaartup pissusilersorneq eqquffigineqarnerusariaqartoq aammalu arlaatigut akulittaria-qarneq allaaseraa.

Aappalaartumi pissuseq piaarner-paamik akuliuttoqartariaqarnera pineqarpoq. Saaffiup periuseq kalaallisuunngortinnikuuaa, Saaffimmullu saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaavoq.

Janus Centerip kanngunartulior-tut amerlasuutigut assigiinngit-sumik annertussuseqartumik atornerlunneqarnermik, persut-tarneqarnermik sumiginnaga-nermillu sunnerneqarsimasuu-sarneri arlaleriarluni uteqqit-tarpaa. Taamaattumik aamma kanngunartuliortup ikiorneqarnis-saminik neqeroorfigineqarnissaa pingaaruteqarpoq, taanna ikiorni-arlugu aammalu kanngunartulior-tutut pissuseqarnerata nanginnis-saa taamaalillunilu eqqugaasunik suli amerlanerusunik ”pilersitsi-nissaa” pinaveersaartinniarlugit. Kisianni kanngunartuliortup ikiorneqarnera eqqugaasup ikior-neqarneranik akeqartinnagu.

Ulloq 2 – UpalungaarsimaneqJanus Centerip periutsinut isumas-sarsiat Kalaallit Nunaanni atorne-qarsinnaasut assigiinngitsut ilisari-tippai, soorlu eqqarsaqqissaar luni ataatsimiinnerit, eqqugaasup kanngunartuliorsimasumik naa-pitsiffii apeqquteqarnissaminullu periarfissaqarfigisai il.il.. Ataatsi-miinneq taamaattoq eqqugaasup suli piariinnginnerani pisarpoq, ataatsimiinnermi siumut isigilernis-samut atorneqarnissaa siunissamilu kinguneqartussamik isumaliu-lernissamik siunertarineqarpoq. Taanna Kalaallit Nunaannut naleq-quttuuvoq, tassa atornerluinerit ilaqutariit iluanni imaluunniit najukkami qanittumi pikkajuttar-mata. Taa maattumik eqqugaasup kanngunartuliortullu kikkut tamar-mik ornittagaanni naapinnginnis-saat pinngitsoorsinnaanngimmat.

Aamma Kalaallit Nunaanni mi-silittakkat isiginiarneqarput, taassuma ataanni Aasianniit as-sersuut. Tassani ingerlatseriaaseq aaqqissuunneqarsimavoq, suli-allu meeqqanut inuusuttunullu tunngasut aallartinneqaraangata aalajangersimasumik ”upalungaar-simaffeqarluni”. Suliniuteqarlutik suleqatigiit tassaapput inunnik isumaginnittoqarfik, peqqinnis-saqarfik, PPR aamma/immaqa ilin-niartitsisoq/perorsasoq ulluinnarni meeqqamut attaveqartartoq. Suli-amik aallartitsisoqaraangat piaar-nerpaamik iliuusissamut pilersaa-rusiortoqartarpoq, suleqataasut tamarmik suliami inissisimanertik suliassatillu ilisimaniassammatigit.

Ulloq 3 – Misilittakkat

Ulloq kingulleq sammisat akimor-lugit suleqatigiilluni nuna tamak-kerlu suleriaasissamut piviusumik, meeqqanik inuusuttunillu navia-nartumiittunik ikiorneqarnissaan-nik eqqanaarinnittumik siunner-suusiornissaq anguniarneqarpoq. Tamanna aamma Nusukap Ilulissani ukioq kingulleq meeqqanik ataat-simeersuartisineranit siunnersuuti-gineqarluni oqariartuutiginaqartu-mut tulluarpoq. Tassani inuusuttut pineqartunut sukkanerusumik pit saanerusumillu ikiorneqarsin - naanerat ujartorpaat.

Arnap peqataasup ataatsip nam-mineq misigisimasani, aammalu eqqortumik ikiorneqarani innarler-neqarsimanerup, atornerluinerup persuttarneqarnerullu inuuner-mini kingunerisimasai nuanniitsut oqaluttuarai. Oqaluttu aq killitsin-nartorujussuuvoq, peqataasunullu itisuumik misigititsilluni. Oqariartu-ut pingaartuuvoq, tassaa soq suliani taamaattumi akisussaas susermik tigusineq aamma akuliunneq. Meeqqap eqqarsaatigineqarnera aningaasaqarnermut tunnga sunit pingaarnerutinneqassaaq, kingu-sinnerusukkullu sunniutai eqqar-saatigigaanni, ajornartorsiutit alliartortiinnarneqarneranniit siu-sissukkut akuliunneq inuiaqatigiin-nut akikinnerussalluni.

Naggataatigut atassuteqaqatigiin-nermut aamma misilittakkanik isu-massarsianillu avitseqatigiinnissa-mut piffissaqarpoq, neriunartumik suleriaatsip sunniuteqarluartumik meeqqap pisariaqartitaanik aallaa-veqartumik eqqussinissap aallar-tinnissaanut kajuumilersitsisumik.

Meeqqat inuusut-tullu kinguaassi-uutitigut atorner-lunneqarsimasutoqaluuserisassa-miipput

Tina Dam Rasmussen, MIO

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

10

I dagene 24.- 26.september del-tog MIO med en repræsentant på kurset; ”Tværfagligt samarbejde omkring børn og unge, der har været udsat for seksuelle over-greb”.

Kurset som var arrangeret af Meeqqat Illuat/Børnehuset Saaf-fik, havde inviteret repræsentan-ter fra relevante faggrupper fra alle fire kommuner. Formålet med kurset var at udveksle erfaringer og hente inspiration til udvikling af tværfaglige tiltag indenfor området. De 150 deltagere fik kontakt med hinanden på tværs af byer, bygder og sektorer, og dermed fik god mulighed for at danne netværk om de børn og unge, som de til dagligt er fælles om at arbejde med. MIO deltog i kurset og har følgende dagbogs-beretning.

Dag 1 – BekymringsbarometerJanus Centret i Danmark, der beskæftiger sig med behandling af krænkeren, præsenterede en metode til at hjælpe børnefag-ligt personale med at vurdere hvorvidt de skal gribe ind forhold til bekymrende adfærd hos et givent barn. Metoden som Janus Centeret har udviklet kaldes for Bekymringsbarometeret, og er illustreret som et trafiklys inddelt på tre aldersgrupper:

Det grønne felt beskriver normal og alderssvarende adfærd uden anledning til indgriben.

Det gule felt beskriver adfærd, der kræver skærpet opmærksom-hed og en form for indgriben.

Det røde felt omhandler adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben. Saaffik har oversat metoden til grønlandsk, og kan hentes på hjemmesiden. (henvisning til hjemmesiden mangler)

Janus Centret understregede gentagne gange, at krænkere oftest selv har en baggrund præ-get af overgreb, vold og omsorgs-svigt i varierende omfang. Det er derfor vigtigt, at krænkeren også tilbydes hjælp, både for at hjælpe vedkommende selv samt for at forebygge, at vedkommende fortsætter sin krænkeradfærd og derved ”producerer” flere ofre. Dog skal hjælpen til krænkerne selvfølgelig ikke ske på bekost-ning af ofrene.

Dag 2 – BeredskabJanus Centret introducerede for-skellige metoder til inspiration, som vil kunne benyttes i Grøn-land, såsom mediationsmøder hvor offeret møder sin krænker og får lejlighed til at stille spørgs-mål mv. Dette møde sker ikke før offeret er klar til det, og det er meningen, at mødet bruges til at se fremad og fokusere på en konstruktiv adfærd fremadrettet. Dette har relevans for Grønland, idet overgrebene jævnligt sker in-den for familien eller i nærmiljøet. Det er derfor svært at undgå at offer og krænker møder hinanden i det offentlige rum.

Der var også fokus på grønland-ske erfaringer, herunder et ek-sempel fra Aasiaat. Her er proce-duren sat i system, og har et fast ”beredskab”, som sættes i kraft ved hver sag, der vedrører børn og unge. Indsatsgruppen består af socialforvaltningen, sundheds-væsenet, PPR og evt. en lærer/pædagog, der har daglig kontakt med barnet. Der laves med det samme en handlingsplan, så alle er klar over deres rolle og opgaver i sagen.

Dag 3 – Erfaringer Sidste dag var der lagt op til tværfagligt samarbejde om at udarbejde et konkret forslag til en landsdækkende procedure, der skal sikre bedre hjælp til de ud-satte børn og unge. Det hænger også i god tråd med budskabet fra Nakuusas børnetopmøde i Ilulissat sidste år. Her efterlyste de unge hurtigere og bedre hjælp til disse.

En kvinde delte sine oplevelser med deltagerne, og beskrev de negative konsekvenser, som det havde haft for hendes liv at være udsat for overgreb, misbrug og vold, uden at modtage den rette hjælp. Det var en meget gribende fortælling, som gjorde dybt ind-tryk på deltagerne. Budskabet var vigtigt, som handler om tage ansvar og gribe ind i disse sager. Hensynet til barnet skal veje tun-gere end økonomiske hensyn, og når senfølgerne tages i betragt-ning vil det alligevel blive billigere for samfundet med tidlig indgri-ben, frem for at lade problemerne vokse.

Til sidst var der tid til at netværke og udveksle erfaringer og ideer, hvilket forhåbentlig vil give blod på tanden til at igangsættelse af implementeringen af en mere effektiv procedure med udgangs-punkt i barnets tarv.

Seksuelt misbrug af børn og unge på dagsordenen

Tina Dam Rasmussen, MIO

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

11

Sinerissami inuppassuit Trutsi Høy Kreutz-mann ilinniartitsisutut sulineranit eqqaa-massavaat, sulinerminut atatillugu sineriak tamangajaat najugaqarfigalugulu angal-laviginikuummagu. Trutsi inunnik sullissi-nermi, pingaartumik meeqqanut sammisuni, sivisuumik annertuumillu misilittagaqarpoq. Ullumikkut sullivimmi imminut pigisumi ’’Akil-lerni’’ pisortaavoq, ullumikkut inuusuttut 15-it 12 aamma 18 akornanni ukiullit tassani najugaqarput. Suliffeqarfik aallaqqaataanit ineriartortitseqataaffigisaa, septemberillu 15-iani ukiut pingasunngortorsiorluni nalli-uttorsiortoq. Suliaq ilikkagaqarfiulluarlunilu unamminartoqarsimaqisoq. MIO’p Trutsi Høy Kreutzmanni Akillerni sulinera pillugu oqalo-qatigiumallugu naapippaa.

Toqqavik toqqissisimasoqAkilliit suliffeqarfiuvoq meeqqanik inuusut-tunillu, pisortat aqussinnaajunaagaannut angerlarsimaffiusoq. Amerlanerit sumiginna-gaasimanertik pillugu misigissutsitigut navian-artumik inissisimapput aammalu meeraanertik tamaat uiverneq sungiusimasimallugu.

- Meeqqat amerlasuut annilaangasarput, aam-malu annilaanganertik anniaatitillu annikil-lisinniarlugit killissaminnik ujaasisinnaasar-lutik. Imminnut kilertissinnaasarput, pissa-nganartumik ujartuisinnaasarlutik, imaluun-niit kinguaassiuutinut tunngasut aallussin-naasarlugit. Inuusuttut inooqqaarnerminniit imaluunniit suli illissap iluaniinnerminniit toqqissisimasumik toqqaveqarnikuunngitsut, Trutsi oqaluttuarpoq nangillunilu.

- Massakkorpiaq eqqarsaatiminnit pisariaqar-titaminnillu aqunneqartuupput. Inuunermut

nalornisuupput imminnullu aperisarlutik; kinaavunga, sumiippunga, siunissara qanoq isikkoqarpa, inersimasunngoruma allatulli ittuussanerpunga il.il.. Meeqqat inuusuttullu maaniittut toqqavimmik toqqissisimasumik pisariaqartitsisuupput, oqarpoq.

Akilliit ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni alla-tulli sukangasumik aalajangersimasunillu kille-qarluni sulivoq. Saniatigulli aamma inuu suttut iluatsitsilluarnermik, isumassorneqar nermik, naalaarneqarnermik aammalu inuusuttup kis-saatai aallaavigalugit peqqissumik ineriartor-nissamut, takorluuinissamut soqutigisarqaler-nissamillu misigisaqarnissaat pingaartuuvoq. Kingullertut taaneqartut Trutsip soqutigisa-rivai.

- Naapikkaangatsigit inuunertillu qanoq atorumaneraat aperalugit, amerlanertigut akisarput; aass! (naluara). Takorluugaat pivi-usunngortinniartarpavut. Assersuutigalugu arlaat nalinginnaasumik atuartuunissaminik kissaateqarsinnaavoq. Tamanna siusinneru-sukkut misigisimannginnamikku.

Tamatumunnga kajumissaartuarnerisigut aamma nammineerlutik akisussaanermik tigu-sinerunissaannut tapersersortarpagut. Najuk-kami inuiaqatigiinnut allatulli akuunissaat tamannalu aallaavigalugu pissuseqarnissaat sulissutigaarput, oqarpoq, erseqqissarlugulu meeraq ataaseq eqqaassanngikkaanni tamar-mik atuarfimmi atuartuunerarlugit.

Sulisut piukkunartutut nanineqartutKisianni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmi sulineq piuminartuaannartuunngilaq. Suleqa-tit pikkorissut pingaaruteqarluartuupput.

Qaqortumi isumaginninnermi perorsaasutut ilinniarsimasut amigaataapput, Trutsilu malil-lugu sammisap iluani ilinniarsimasuuneq pisa-riaqavissuunngilaq.

- Meeqqat piuminaannanngitsut sullitaraagut. Sooq meeqqat taamatut pissuseqarneri pillu-git ilisimasaqarnissaq pisariaqarpoq. Taman-nalu aamma sammisap iluani ilinniagaqarsi-masut ajornakusoortissinnaavaat. Immikkut piginnasalinnik suleqateqarumavugut, inuusuttunik taamaattunik suliaqarnerminni uummatiminnik atuisunik. Maligassiuisuu-nissaat pingaartipparput, pingaarnerpaallu tassaapput, pitsaasumik attaveqarsinnaane-rat, uppernartumik pissuseqartuunissaat, sulinerminnilu 100 procentimik tunniussisin-naanissaat. Inuttut pissusitik ilisimaarissavaat, meeqqallu oqariartuutaat ussersornerisigut takusinnaassallugit, suleqataapput aalaak-kaasut pikkorissullu, erseqqissaavoq.

Sulisut suliaminnut piareersimatinniarlugit pikkorissartittarpagut aammalu siunnerso-qatigisarlugit.

- Amerlasuut sulinerminnut atatillugu inuu-nerminni naammattoorsimasaminnit eqqor-neqarsinnaasarput. Tamakku soraareernermi angerlaakkumanagit aninneqartariaqarput, oqarpoq nangillugulu oqarluni suleqataasut nal. ak. 16-ikkaarlugit pigaartuusartut.

- Kikkut tamarmik taama sivisutigisumik pingaartuusarnissaminnut periarfissaqan-ngillat. Aamma pilliuteqarnissamik nassa-taqartarput. Suleqatigut ilaanni namminneq ilaquttaminnut atatillugu pilliuteqartaria-qartarput. Tamatumunnga iluarinninnera oqaatigiumavara, aammalu naammassisaan-nik nersualaarusullugit, Trutsi oqarpoq.

I l isarititsineq

AtiaTr utsi Høy Kreutzmann Ukiui56 å r Inunngor f ianajugaaluQaqor toq I l in -

niagaqarnera i l innia r t itsisoq aamma psykologi, Danmaks Pædagogiske

Universit i it imi i l innia rsimasoq Siusinnerusukkut ator f i i i l innia r t itsisoq,

i l innia r t itsisunut siunnersor t i, PPR-imi siunnersor t i Massakkut ator f ia

Ulloq unnuarlu paaqqinnit ta r f ik ”Akil l i it” Qaqor tumiit toq

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

12

Sammisaqartarnissaq pingaartuuvoq

Akilliit inuusuttunut toqqissisamasunik aala-jangersimasunillu killeqarnermik tunniussine-rata saniatigut inuusuttut misigisaqarnissaat, nutaaliorsinnaanissaat timiminnillu atuisuunis-saat paaqqinnittarfiup pingaartitarai.

- Soorunami inatsisit malillugit sulivugut, ki-siannili uagut alloriaqqippugut. Inuusuttut ulluinnarni misigisaqartittarpagut. Inuusut-tut aamma ulluinnarni inuunerminnut ilu-aqutaasumik angerlarsimaffik qimalaartarta-riaqarpaat. Taamaattumik sammisassaqartit-sivitsinnukartarput, Pikialaarfik, tassani mer-sorneq, qalipaaneq ilinniartarpaat ilaatigullu juullimi tuniniaanissamut nutaaliorlutik suli-aqartarlutik. Massakkorpiaq isiginnaagassiaq katersortarfimmi 15. december takutinne-qartussaq sungiusarpaat. Isiginnaartitsinermi sungiusarnerisa timiminnik annertunerusu-mik ilisimaarinnitsilerpai, siusinnerusukkut peqquterpassuit peqqutigalugit pisiman-ngisaannik. Saqqummernissartik ilinniarpaat nalunagulu imminnut tatiginerulersinnaallu-tik. Aamma najukkkami inuiaqatigiinnit isi-gineqarnerat allanngorpoq, oqarpoq. Sulini-uterpassuit allat piareersarneqarput, tassani

ilaavoq sullivik, anginerusunik suliaqarfiu-sinnaasoq, soorlu ungalunik iluarsaassineq. Aamma kulturi pillugu suliniuteqartoqarpoq.

- Kulturi ulluinnarni inuunitsinnut ilanngukku-supparput. Qaanniussaagut aamma qilaatili-ussalluta. Taava inuusuttut qajartortalissap-put, tamatuma timiminnik atuisinnaanermik, kinngunaveersaarsinnaanermik aammalu namminneq killissaminnik qaangiissinnaane-rannik ujartuisinnaanngortissavai. Pinngor-titaq misigisaqarfigissavaat, piniariartassap-put, Islandimut angalassapput, savaateqar-finnut tikeraassapput il.il, Trutsi oqarpoq.

Perorsaaneq

Sunali tamarmi isumalluarnartuunngilaq. Inuusuttut sulisullu ulluinnarni ajornartorsiutit imaannaanngitsut aqqusaartarpaat.

- Inuusuttut inuusuttoqatitik imminut assingu-sut ujartortarpaat. Pissanganissaq ujartor-tarpaat, ajoraluartumik pitsaanngitsuusin-naasarluni. Ilaat imminnut kilertitertarput, imigassartorlutik, hashitorlutik imaluunniit naamaarlutik. Taama immikkut pisariaqartit-

sisut allamut angalaqatigalugit avatangiisinit taamaattunit qimagutitsinnissaat pisariaqar-poq, inuttullu ataasiakkaatut suliaralugit, oqarpoq.

- Inuusuttuutigut nakkutigilluartorujussuua-gut, oqarpoq nangillunilu ilaanni inuusuttut Akillerniittut nuanniitsumik pisoqarsimagaa-ngat inuiaqatigiinnit isiginiarneqartartut.

Tamanna uggoraa.

- Illoqarfimmi pisunut nuanniitsunut pisuutin-neqarneq meeqqanut imaannaanngitsuusin-naavoq, oqarpoq.

Meeraq/inuusuttoq ataasiakkaarlutik peqqis-sarneqartarput. Taakkunani oqaloqatiginnin-nerit Trutsip ingerlattarpai.

- Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmi kognitiv psykologi atorneqarpoq, tassani eqqarsa-riaatsit allanngortinnissaat pineqarpoq. Relationspædagoik aamma anerkendende pædagogik atorlugit sulivugut. Maanna uki-uni pingasuni suleqatigiittut misilittagaqa-lerpugut, aammalu nammitsinnik illeqqugut pilersikkiartuaarlugit. Ajunngilluinnartumik ingerlavoq, Trutsi oqarpoq.

Angajo Biilmann aamma Angutitsiaq Høy Poulsen Ineqartut oqaloqatigaat.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

13

Angajoqqaat suleqatigalugit

Trutsi ukiorpassuarni ”sammisap iluani” misi-littagaqarpoq, taamaattumillu Diskobugtimi misissuisimaneq, 30 procentit uippakajaar-nerup ersiutaanik peqartoqarneranik taku-titsisoq oqallisaaqisorlu tupaallaatiginngilaa. Pineqartut ajornartorsiutaat annertoqisullu ikiorserniarlugit qanoq iliortoqarsinnaanera-nik isumaqarluni.

- Ajoraluartumik kisitsisit tupaallaatiginngi-lakka. Meeqqat katsorsarniarlugit sulinermi katsorsaavinnik amerlanerusunik peqarnik-kut annertunerujussuarmik suliniuteqar-toqarsinnaavoq. Kisianni uanga takusinnaa-sara malillugu pisariaqartitsiffigineqarner-paasoq tassaavoq angajoqqaat ikiorneqar-nissaat. Nalunngilarput meeqqat ilaquttatik asagaat, qanorluunniit pissutsit ikkaluarpata, uagullu angajoqqaat sullikkutsigit annerpaa-mik iluaqutaasinnaavoq, oqarpoq.

Saniatigut aamma SPS-imi najugaq qimanna-gu ilinniagaqartoqarsinnaanera ujartorpaa.

- Suleqatitta pisinnaasatik pillugit allagar-taqarsinnaanerat kissaatigisinnaavara, isu-maginninnermi perorsaasunngorniarneq najugaq qimannagu ilinniarneqarsinnaappat tamanna angussagaluarpaat. Suleqatigut ilaqutaqarlutik inuupput, imaaliallaannarlu allamut nuukkallarsinnaanatik. Tassa sam-misami immikkut sammisaqartoqarsinnaane-ranik pisariaqartitsisoqarpoq, taamaalillutik ilinniakkaminnik naammassinnittut sulinis-saminnut, assersuutigalugu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni, piareersimalluassagalu-arput.

Aammattaaq inuusuttunut 18-inik ukioqaler-nerminni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfimmit anisariaqartunut anereernerannit iliuuseqar-nissamut pitsaanerusunik periarfissiisoqarnis-saa ujartorpaa.

- Inuusuttut annertuumik sullissinnaavagut, pitsaasumillu suliarisimallugit, tamakkuli pissusitoqaannut naleqquttuunngitsunut utersaarnissaannik eqqanaarisuunngillat. Inuusuttut iliuuseqarsinnaanermut periarfis-sat pitsaanerusut amigaataapput. Tamatu-munnga inatsiseqarpoq, kisianni aningaasat nassaassaanngillat, tikkuaassivoq.

Trutsip aamma ulloq unnuarlu paaqqinnittar-fiit suleqatigiissinnaanerat maqaasivaa, pisor-tanit imaluunniit nammineq pigisuugaluaru-nik.

- Tamatta siunertagut assigiipput aammalu sullinniakkagut assigiipput. Inuiaqatigiinni oqallinnermi peqataanerunissarput pitsaa-suusinnaalluarpoq, aammalu ataatsimeersu-arnernut meeqqanut tunngasunik imaqartin-neqartunut aggersarneqartarnissarput ami-gaatigaarput. Ingerlateqqissinnaasatsinnik misilittagaqarluarpugut, Trutsi naggasiivoq.

Sammisaqartitsivik ‘Pikialaarfik’ suliniutinik arlalinnik immikkoortotaqarfiuvoq, tassanilu isiginnartitsisartoq Rassi Thygesen inuusuttunut sullisisuulluni.

B­99, Qaqortumi Skoleinspektør­ip illutoqaa inuusuttunut angerlasimaffittut atorneqarpoq. Angerlarsimaffik ‘Akilliit’ immikkoortortat assigiinngitsut qaliap ataatsip ataanut katiterneqarnissai kissaatiginartikkaluarpaat. Allaffeqarfik sammisaqartitsivillu illoqarfimmi piffinni assigiinngitsuniipput.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

14

Mange rundt på kysten husker nok Trutsi Høy Kreutzmann fra hendes tid som lærer, da hun boet og rejst det meste af kysten i forbindelse med sit job. Trutsi har lang og bred erfaring fra den humanistiske branche rettet specielt mod børn. Idag er hun leder af den selvejende insti-tution, »Akilliit«, som idag rummer 15 unge på alderen fra 12 til 18 år. En arbejdsplads hun har været med til at bygge fra bunden af, og som kunne fejre tre års jubilæum den 15. septem-ber. Det har været en indsats som har været lærerig og udfordrende. MIO har sat Trutsi Høy Kreutzmann i stævne for at tale om hendes arbejde i Akilliit.

Tryg baseAkilliit er en af de institutioner der modtager de børn og unge, som det offentlige system har opgivet at håndtere. De fleste af dem er følelsesmæssigt socialt udsatte på grund af omsorgssvigt, og som har været vant til kaos i hele deres barndom.

- Mange af børnene lider af angst, og kan finde på at dulme angsten og smerten ved at søge grænser. Det kan være lige fra at skære i dem selv, søge spænding, eller være seksuelt fikse-rede. Unge som aldrig har haft tryg base lige fra fødslen eller fra tiden i livmoderen, fortæl-ler Trutsi, og fortsætter.

- De er behovsstyrede, som tænker nu og her. De har sine tvivl om livet, og stiller sig selv spørgsmål som; hvem er jeg, hvor er jeg, hvordan ser min fremtid ud, bliver jeg lige-som de andre som voksen og så videre. Det er børn og unge som har behov for en tryg base, der er her, siger hun.

Akilliit arbejder ligesom andre institutioner ud fra princippet med stram struktur og faste ram-mer. Men derudover er det vigtigt at de unge får succesoplevelser, får omsorg, bliver lyttet til, og får sund personlig udvikling ud fra den unges eget ønske, drømme og interesser. Det sidstnævnte optager Trutsi meget.

- Når vi møder dem og spørger hvad de vil med sit liv, svarer de som regel; aass! (ved det ikke). Vi prøver at opfylde deres drømme. En kan for eksempel have et ønske om at have en normal skolegang. Noget som de ikke har oplevet. Det støtter vi dem så i ved at moti-vere dem hele tiden, og at de tager mere an-svar for dem selv. Vi arbejder for at de indgår i lokalsamfundet som alle andre og opfører sig derefter, siger hun, og præciserer at alle børnene undtagen et går i skole.

Headhuntet personaleMen jobbet på en døgninstitution er ikke lige til. Dygtige medarbejderne er meget vigtige. I Qaqortoq er faglærte socialpædagoger en manglevare, men ifølge Trutsi er det ikke nød-vendigvis er nok, at være faglært.

- Det er komplicerede børn vi arbejder med. Man skal være vidende om hvorfor de unge opfører sig som de gør. Det er noget som selv en faglært kan have svært ved. Vi vil gerne have medarbejdere med specielle evner og har hjertet med i arbejdet med disse unge. Vi lægger vægt på at de kan figurere som rol-lemodeller, og det allervigtigste er at de kan have god kontakt, troværdig opførsel, og kan give sig 100 procent i arbejdstiden. De skal kende deres egen personlighed, og kunne læse børnenes budskaber gennem deres

mimik. De medarbejdere er svære at finde, men vi har headhuntet nogle til arbejdet, og de er meget stabile og dygtige medarbejdere, præciserer hun.

For at klæde medarbejderne på gives der kur-ser til dem, og de bliver superviseret.

- Der er mange der har mødt noget i deres liv, som man kan følge sig ramt på i forbindelse med arbejdet. For at ikke tage det med hjem må man også få det ud, siger hun, og tilføjer at medarbejderne har 16-timers vagter.

- Det er ikke alle der har mulighed for at ar-bejde så lange vagter. Det kræver også nogle ofre, også hos os. Nogle gange må vores medarbejdere ofre noget personligt i forhold til deres egen familie. Det vil jeg gerne an-erkende, og kan ikke rose dem nok for deres indsats, siger Trutsi.

Aktiviteter vigtigeUdover at Akiliit giver de unge trygge og faste rammer går institutionen meget op i at den unge skal have oplevelser, kreative som fysiske.

- Vi arbejder naturligvis ud fra lovgivningen, men vi går også et skridt videre. Vi giver de unge oplevelser i hverdagen. De unge skal også være lidt væk hjemmefra for at lave noget de kan have gavn af i deres hverdag. Derfor kommer de på vores aktivitetscenter, Pikiliaarfik, hvor de lærer at sy, male og laver andre kreative ting til blandt også ting til jule-markedet. Lige nu øver de på et teaterstykke, som skal vises i forsamlingshuset den 15. december. Øvelserne med drama giver dem større kropsbevidsthed, som de har af mas-ser af grunde har haft svært ved. De lærer at

Por træt tet

Navn Trutsi Høy Kreutzmann Alder 56 år Fødtogbor Qaqor toq Uddannet

lærer og psykolog fra Danmarks Pædagogiske Universitet Stil l ingerfør

lærer, rådgivningslærer for specialundervisning, konsulent for special-

undervisning og senere assisterende skolepsykolog i PPR Nuværendestil l ing

Leder af døgninstitutionen »Angerlarsimaffik Akill i it« i Qaqor toq

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

15

stå frem og ved det kan de få større selvtillid. Lokalsamfundet får også en en anden opfat-telse af dem, siger hun.

Der er mange andre projekter i støbeskeen, og et af dem er at få et grov værksted som pas-ser til at lave lidt større ting, såsom at reparere hegn. Så arbejdes der på et kulturprojekt.

- Vi vil gerne inddrage kulturen med ind i vores hverdag. Vi skal til at bygge en qajaq og trom-mer. Så kommer de unge ud på qajaq, som giver dem god motorik, balance og mod til at overskride egne grænser. De skal også opleve naturen, komme på fangst, de kommer på rejser til Island, besøge fåreholdersteder og lignende, siger Trutsi.

PædagogikMen det hele er ikke rosenrødt. Det er grav-alvorlige problemstillinger som de unge og medarbejderne står med i hverdagen.

- Disse unge søger dem de ligner. Og de søger spændingen, som desværre kan være af ne-gativ karakter. Nogle skærer i sig selv, andre drikker eller ryger hash eller sniffer. Det gæl-der om at få disse med specielle behov afsted alene ud af miljøet ved at rejse med dem, og arbejde med dem som individ, siger hun.

- Vi holder meget tæt øje med vores unge, siger hun og tilføjer at der til tider har været skelet over til Akilliits unge, når der der var begået noget negativt.

Det ærgrer hende.

- Det kan også være hårdt for børnene at de bliver dømt for de negative ting der foregår i byen, siger hun.

Hver enkelt barn/ung kommer også i et terapi-forløb. Trutsi står også for disse samtaler.

- Institutionen bruger den kognitive psykologi, som handler om at forandre tankemønstre. Vi arbejder også relationspædagogik og an-erkende pædagogik. Nu har vi tre års erfaring som et team, og er ved at skabe vores egne traditioner. Det går faktisk rigtig godt, siger Trutsi.

Arbejd med forældreneTrutsi har mange års i ”branchen” og derfor overrasker det ikke hende at den meget om-talte undersøgelse fra Diskobugten viser at over 30 procent lider af post-traumatisk stress. Hvad mener hun der bør gøres for at afhjælpe de store problemer.

- Desværre kommer tallene ikke bag på mig. Der er behov for meget større indsats i form

Angajo Biilmann og Angutitsiaq Høy Poulsen tager en snak med en af beboerne.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

16

af flere behandlingshjem for at arbejde med børnenes helbredelse. Men dér hvor jeg ser allermest behov for er at forældrene får hjælp. Vi ved at børn elsker deres familie, næsten uanset hvad, og hvis vi arbejder med foræl-drene også, kan det være endnu større gavn, siger hun.

Derudover efterlyser hun en decentral uddan-nelse indenfor SPS, og gerne flere retninger i faget.

- Jeg ville ønske vi kunne give vores med-arbejdere papir det de kan, og de kunne de hvis socialpædagoguddannelsen havde en decentral del. Vores medarbejdere har etab-leret sig med familie, så det er derfor svært at skulle flytte midlertidigt. Så er der behov for

en specialiseret retning i faget, så de færdig-uddannede er godt rustet til at arbejde på for eksempel en døgninstitution , siger hun.

Hun efterlyser også bedre mulighed for efter-værn for de unge som må ud af institutionen når de fylder 18 år.

- Vi kan have arbejdet rigtig meget med den unge, og gjort et smadder godt arbejde, men det sikrer ikke mod at de falder tilbage til gamle uhensigtsmæssige mønstre. Det der mangler er at få et bedre efterværn for disse unge. Lovgivningen er der, men midlerne er der ikke, påpeger hun.

Trutsi savner også at døgninstitutionerne samarbejder bedre, både de offentlige og selv-ejende.

- Vi har alle de samme mål og arbejder med samme målgruppe. Det ville være godt hvis vi deltog mere i samfundsdebatten, og kunne savne at vi også inviteret til konferencer som omhandler børneområdet. Der er mange er-faringer vi kan give videre, siger Trutsi til slut.

Aktivitetscenteret Pikialaarfik rummer flere kreative projekter, hvor Rassi Thygesen, den kendte skuespiller også arbejder med de unge.

B­99, den gamle skoleinspektørbolig i Qaqortoq rummer i dag bostedet for de unge. Angerlarsimarfik Akilliit kunne godt tænke sig at samle alle aktiviteter under et tag. Administrationen ligger et andet sted i byen, mens aktivitetshuset et tredje sted.

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

17

Piukkunnarnerpaaq?

Perorsaanermik ilinniarfik PI/SPS Ilulissaniittoq antologimik “Kalaal-lit Nunaanni isumaginninnermi perorsaaneq”-mik qulequtaqar-tumik saqqummersitseqqammer-poq. Antologi immikkoortunik soqutiginartunik arlaliusunik imaqarpoq, ataaserli immikkut soqutigalugu atuarpara, tassa immikkoortoq ”Kalaallit Nunaanni Meeqqat inuunerissuunerat”, Benny Jensen-imit allanneqartoq.

Immikkoortumi, ukiuni kingul-lerni ikittuinnarni meeqqat isiginninnerinik qitiutitsinerup aamma meeqqap tusarnaarne-qarnissaanut atatillugu Kalaal-lit Nunaanni ingerlasimaneq kusanarluinnartumik allaaserine-qarpoq. Meeqqap tusarnaarne-qarnera qularisassaan ngitsumik meeqqap inuunerinneruler-nissaanut pi ngaaruteqarpoq, taamaattumik aamma Benny Jensenip immikkoortumi taama isiginninnera pitsaasuuvoq. Uggoraarali, Benny’p Nakuu sap Ilulissani meeqqat ataatsimeer-suarneranut, ”Youth Forum”, atatillugu aqqusaarsimasai paa-siniaqqissaarsimanngimmagit aamma isornartorsiorniarsiman-ngimmagit.

Peqataasussatut toqqaaniarnermi 13-15-inik ukiullit ujartorneqarsi-mapput, taakku qinnuteqaateqas-sapput aammalu ”ataatsimeersu-arnermi eqeersimaarlutik peqa-taanissaminnik tunnuissaqarsin-naanertik ilimasaarutigissallugit”. Aammattaaq takuneqarsinnaa-voq toqqaaniarnermi piukkun-narnerpaat nassaariniarneqarsi-masut; ”Qulaani piumasaqaatit nassaarigaangatsigit, arlariinnillu

toqqagassaqarpat, pitsaanerpaa-mik qinnuteqaateqarsimasoq ajugaatinneqartarpoq”.

Assersuutigalugu Benny Jensen allappoq: ”Sammisat meeqqat sammilluagaat (Meeqqat ataatsi-meersuarneranni, red.) ilaatigut tassaapput ilinniagaqarneq, iner-simasut akisussaasuuneri aamma meeqqat imminnut tatiginerat. Aamma meeqqat pujortartarneq aammalu kaanneq isummer-sorfigaat”. Tamanna meeqqat inuusuttullu inooqatigiinnikkut ajornartorsiutaat meeqqat ataat-simeersuaneranni inuusuttunit tulleriiaarinermi allatut inissisima-neratut nassuiarneqassava?

Piukunnarnerpaat meeqqat tamarmiusut soqutigisaannik isumaginnittuunissaat unamminartuuvoq ajornakusoortoq. Qanormi sammisat isummallu eqqartorneqartut, aamma meeqqat inuusuttullu persuttarneqarnermik, atornerlunneqarnermik aamma kaannermik misigisaqartut aamma taama isumaqarnersut eqqanaarneqarsinnaappat? Kisianni immaqa Nakuusap suliassarinngilaa?

Meeqqat ataatsimeersuarnerat meeqqanut 39-nut tusaaneqar-nissamut periarfissaavoq aamma meeqqat ataatsimeersuarnerat amerlasoorpassuartigut meeqqat inuusuttullu ilanngutitinneqar-nisssaannut aallaaviuvoq. Ukiut ingerlanerini meeqqat tusaane-qarnissaannut suli periarfissarpas-suaqassasoq qularinngilluinnar-

para. Kisiannili unamminartut ilaat tassaavoq, Kalaallit Nunaata meeqqanut sinniisuusunut naa-piffimmik peqarnissaa, tassani meeqqat amerlanerusut ullumik-kut Kalaallit Nunaanni meeraa-neq qanoq ittuunersoq pillugu oqaaseqarsinnaatillugit.

Benny Jensen allaaserisamini Meeqqat pisinnaatitaaffiinut sullissiviup pilersinneqarnera, meeqqat inuusuttullu pitsaa-sumik meeraanissaannik eqqa-naarinninnissamut periarfissat ilaattut eqqaavaa. Allaaserisami, meeqqat pisariaqartitsinerpaaju-sut Meeqqat Illersuisuannik oqa-loqateqarnissaminnut annikin-nerpaamik pisinnaassuseqartut qanoq Meeqqat Illersuisuanik attaveqarniarsinnaanerat pisari-aqartitatillu malillugit ikiorneqar-sinnaanerat pissuteqavissumik nalornissutigineqarpoq.

Nalornineq tamanna oqallinnerlu naleqquttuupput aammalu pisa-riaqartuullutik, tassa taakkuupput unamminartut uanga aallartilik-kakka. Pisariaqartitsinerpaasut tassaapput oqalunniarnerminni ajornakusoortitsinerpaasinnaasut.

Inaarnissaa ajornaatsuuvoq: Uanga aamma Meeqqat Isummersorfiata, meeqqat naniniarnissaat ulluinnarnilu naammattumik tusartanngisatta oqaloqatiginissaat suliassaraarput. Ilisimasat pigilikkagut ingerlateqqissavagut aammalu taakku iliuuseqarnikkut timitalerneqassapput.

septembari

Meeqqat Inuusuttunullu tunnga-sut uani sukkasuumik takusinnaa-vatit. Una tooruk, taava pisamut innersuunneqassaatit.

25Meeqqat atuarfiini ilinniartitsisut

amigaatigineqarput

25 Meeqqat inuusuttullu qitiutillugit

21Inuusuttunut

nittartagaq nutaaq

20MIBB-ip suliniutaa nutaaq

ilassilluarneqartoq

20Meeqqat illersuisuata qallunaat

suleqatigisat nersualaaraat

20Meeqqat pillugit suliaat

arajutsineqartut

14KNR meeqqat suunngitsutut

tiguarpai

14Inuusuttup anaanap

siunnersuutai

13Meeraaqqerivimmut

pinissaminnut utaqqisut 126-iupput

M I O

M I O Nutaarsiassat

Nyhedsbrev

MIOOqaloqatigiinnittarfikMIO Samtalested

18

Den bedst egnet?

Socialpædagogskolen PI/SPS i Ilulissat har netop udgivet en antologi med titlen »Socialpæ-dagogik i Grønland«. Antolo-gien består af flere interessante afsnit, men jeg har særligt fun-det interesse for afsnittet om ”Det gode Børneliv i Grønland” af Benny Jensen.

I afsnittet beskrives rigtig fint den proces som Grønland har gennemgået de seneste få år, hvor der har været fokus på et børneperspektiv og det at lytte til barnet. At lytte til barnet er helt sikkert en vigtig del i at sikre et godt børneliv, derfor er det også positivt at det netop er denne vinkel som Benny Jensen har i afsnittet. Dog ærgrer det mig, at Benny ikke analyserer og kritisk forholder sig til den proces som Nakuusa har gennemgået i forbindelse med børnetopmødet i Ilulissat »Youth Forum«, der blev afholdt i oktober 2011.

I udvælgelsesprocessen har man søgt efter deltagere i al-dersgruppen13 og 15 år, som skulle sende en ansøgning og ”sandsynliggøre, at de kunne bidrage med aktiv deltagelse under topmødet.” Ligeledes fremgår det at udvælgelsen skete ved at finde de bedst egnede; ”Var der flere at vælge

imellem, når ovenstående kri-terier blev fundet vandt den, der havde skrevet den bedste ansøgning.”

Benny Jensen skriver for eksem-pel; ”De temaer, der optog bør-nene, (på Børnetopmødet, red.) var blandt andet uddannelse, de voksnes ansvar og selvtillid hos børn. Også rygning og sult lå børnene på sinde.” Skal dette fortolkes som at sociale proble-mer for børn og unge har en anden prioritet for de unge på børnetopmødet?

Netop udfordringen med at de ”bedst egnet” skal varetage alle børns interesser er svær. For hvordan kan man sikre at de emner der tages op og de holdninger der gives udtryk for også er et udtryk for de børn og unge, som oplever vold, misbrug og sult? Men det er måske ikke nødvendigvis Nakuusa s opgave?

Børnetopmødet var en mulig-hed for 39 børn at blive hørt og børnetopmødet blev på mange måder et godt udgangspunkt for inddragelse af børn og unge. Jeg er overbevidst om at der med årene vil være langt flere muligheder for børn at

blive hørt. Men, en af de udfor-dringer Grønland står overfor er at have et repræsentativt forum for børn, hvor en større gruppe børn kan give udtryk for hvordan det er at være barn i Grønland i dag.

Benny Jensen nævner i sin artikel etableringen af Børneret-tighedsinsitutionen MIO, som et af de steder, der skal med til at sikre børn og unge en god barndom. I artiklen stilles der berettiget tvivl ved hvordan de børn der har allerstørst behov for at snakke med Meeqqat Illersuisuat/Børnetalsmanden er dem der har de ringeste forud-sætninger for at komme i kon-takt med Meeqqat Illersuisuat og få den hjælp de behøver.

Tvivlen og diskussion er rele-vant og vigtig fordi det er en udfordring som både jeg står overfor. Dem der har mest be-hov er dem der kan have svæ-rest ved at komme til orde.

Løsningen er enkel: Det er mig og til dels Meeqqat Isummersorfiat, der har til opgave at være opsøgende og få de børn i snak som vi til daglig ikke hører højt nok. Den viden vi får, skal vi videreformidle og den skal omsættes til handling.

september

Her kan du få et hurtigt nyheds-overblik over emner der vedrører børn og unge. Klik på emnet, og du vil blive ført hen til historien.

25Folkeskolerne skriger på faglærere

25Fokus på børn og unge

23Fokus på børn og unge

udsat for seksuelt misbrug

21Ny internetportal for unge

20Flot modtagelse af Mibbs nye projekt

20Børnetalsmand roser

dansk samarbejde

20Ingen overblik

over børnesager

14KNR tager

børnene som gidsler

14En ung mors råd

13126 på venteliste

til vuggestueplads

13Ny viden om

unges oplevelser