mål- og indholdsbeskrivelse for sfoer i ringsted kommune · 2019-03-29 · indholdsbeskrivelse for...

1

C:\Users\gikr\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\PCTHRIJQ\Hjemmeside - samlet reviderede Mål- og

indholdsbeskrivelse for SFO 2018-22.doc

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes

prioriteringer og serviceniveau ift. SFO

Beskrivelserne har endvidere det formål at fremme, at SFO inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål.

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse skal være tilgængelig på den enkelte skoles hjemmeside.

Der er følgende SFOer, der dækker disse klassetrin i Ringsted Kommune:

Skole Udvidede

SFO

(optager 3

årige)

SFO-1

(bh.kl.-3. kl.)

SFO-2

(4.kl. og

opefter)

Center – SFO

for handicappede

Byskovskolen X X X

Dagmarskolen X X

Kildeskolen X X X

Nordbakkeskolen X X

Søholmskolen X X

Valdemarskolen X X

Vigersted skole X X X

Ådalskolen X

2



Skole: Byskovskolen

Indholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse

gældende for samtlige SFOer.

Den enkelte SFOs mål- og indholds-

beskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2.

1.

Indledning

SFOerne skal tydeliggøre skolens

bærende værdier og hvordan disse

er gjort operationelle i den

pædagogiske praksis.

SFOernes mål evalueres med brug

af relevant evalueringsmetode og

dette angives i kolonne 3.

SFO-ledelserne koordinerer og

samarbejder mhp.

indholdsbeskrivelser og

målsætninger

Mål og indholdsbeskrivelserne skal

bære præg af den politisk

besluttede ”Strategi for fremtidens

SFO” og aktiviteterne beskrevet i

strategien skal afspejles i

aktiviteterne i beskrevet i mål og

indhold.

2.

Fra bekendtg. Folkeskolens formål er i

samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og

færdigheder, der:

-forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til

at lære mere

-gør dem fortrolige med dansk kultur og historie

-giver dem forståelse andre lande og kulturer

-bidrager til deres for forståelse

for menneskets samspil med

SFOernes formål er det samme

som Folkeskolens formål (se

kolonne 1) med de særlige tilgange

og fritidspædagogiske

arbejdsmetoder, der kendetegner

SFOs arbejde.

SFOerne er kendetegnet ved

rummelighed, engagement,

fleksibilitet, høj pædagogisk

3



naturen -og fremmer den enkelte elevs

alsidige udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og skabe rammer

for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler

erkendelse og fantasi og får tillid

til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Skolen skal forberede eleverne til

deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med

frihed og folkestyre. Skolens

virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og

demokrati.

faglighed, pædagogisk udvikling,

respekt og anerkendelse.

3.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og

uddannelse rykker!

SFOerne medvirker i børns

dannelse og uddannelse.

SFOerne skaber rammer for

børnenes møde med vennerne og

mødet med nye venner – og man

oplever at være en del af et

fællesskab, har det sjovt, lærer nyt

og har mulighed for fri leg og

planlagte aktiviteter.

SFOernes aktiviteter medvirker til,

at børnene bliver kompetente til at

klare sig i uddannelsessystemet og

gør dem i stand til at klare sig i

sammenhænge, der fordrer sociale

kompetencer.

SFOerne skal give børnene

kulturelle og æstetiske oplevelser

4



og understøtte deres personlige

udtryksformer fx gennem dans,

musik, drama,billedkunst og

arbejde med IT.

4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer

Skolens pædagogiske personale er

bevidst om deres rolle og ansvar

som opdragere, igangsættere og

inspiratorer.

Børnene skal tilbydes positive

tilvalg af aktiviteter, som

indeholder elementer af

udfordringer for alle børn.

Skolens pædagogiske personale

forholder sig til dilemmaer

omkring IT og børns brug af

medier og den indvirkning dette

har på deres leg og udvikling i

øvrigt.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne

samarbejder til børn,

unge og familiers

bedste

Der er en klar samarbejdskultur i

det pædagogiske personale, der er

organiseret i forpligtende

fællesskaber. Udgangspunktet er

5



en systemisk tankegang med fokus

på kontekst og barnets miljø

Det tværfaglige samarbejde er en

pædagogisk resurse, som skaber

mulighed for gode fleksible

løsninger, der understøtter børnene

og deres oplevelse af

sammenhæng.

Dette samarbejde sker i respekt for

de forskellige roller og fagligheder

samarbejdsparterne repræsenterer.

SFO-personalet inviterer til og

fordrer et tæt samarbejde med

forældrene.

SFOernes lokalefællesskab med

undervisningdelen er en vigtig

resurse, der er fælles ejerskab til.

SFOerne tager initiativ til, at der

udarbejdes klare gensidige

forventninger mellem SFO,

forældre og samarbejdspartnere, så

alle påtager sig deres del af

ansvaret for børnenes alsidige

udvikling og sikrer i samarbejde

med skolens øvrige personale, at

arbejdet med børnene giver plads

til, at forældrene fortsat er de

primære voksne for børnene.

6



6.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den

sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats

SFOerne arbejder med at

understøtte børnenes bevidsthed

om kroppen, vigtigheden af

bevægelse og trivsel i øvrigt.

Børnenes sundhed herunder

kostbevidsthed er vigtig.

SFOer skal forholde sig til og

arbejde ud fra skolens kostpolitik.

SFOerne arbejder med at give

børnene gode vaner i forhold til

hygiejne igennem eksempelvis

bageværksteder, eftermiddagsmad,

cafe og lign.

De SFOer der tilbyder morgenmad

og eftermiddagsmad, gør sig

overvejelser omkring hvorledes

disse lever op til skolens

kostpolitik, og bruger den som et

pædagogisk værktøj til at italesætte

kost og sundhed, og herigennem

skabe en kostbevidsthed.

SFOerne bruger naturen og giver

børnene bevidsthed om naturens

rigdom, om dens resurse og om

nødvendigheden af at passe på

naturen.

7.

7



Fra Børne- og

Ungepolitikken: Børn

og unge skal udvikle

sig i inkluderende

fællesskaber så tæt på

deres nærmiljø som

muligt

Det pædagogiske arbejde samt

rammerne for relationerne mellem

børn og voksne, skal være præget

af tydelig struktur og fleksibilitet,

som fremgår af SFOens PLAN A.

SFOerne beskriver deres arbejde

med at skabe inkluderende miljøer.

Der udarbejdes mål- og

handleplaner, som understøtter

fællesskabet og den enkeltes trivsel

og udvikling i SFO. Handleplanen

er samstemt med evt. handleplan i

skoleden.

SFOén bidrager til skolens fælles

kultur, hvor vi ikke accepterer

mobning. Skolens

antimobbestrategiplan er

grundlaget for dette arbejde.

8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske

aktiviteter, skolens

undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.

I SFOén er det et mål at samspillet

mellem de pædagogiske aktiviteter,

undervisningen og

skole/hjemsamarbejdet opleves

som en sammenhængende,

stimulerende og udfordrende

helhed af børnene.

Der er fokus på, at den enkelte

oplever at trives og udvikle sine

sociale kompetencer med henblik

på at understøtte barnets læring og

8



personlige udvikling.

SFOernes pædagogik er baseret på,

at der arbejdes med såvel det

enkelte individ som grupper og

med fællesskabet.

Dette sker i et trygt miljø, hvor

barnet oplever at møde omsorg og

tydelige forventninger til dets

deltagelse.

Samspillet mellem skole/SFO

giver mulighed for, at børnene kan

anvende erfaringer på tværs af

skoletid og SFO-tid, eksempelvis

ved at der i årshjulet arbejdes med

temaer og emner på tværs af

afdelingerne

9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.

SFOerne har en særlig mulighed

for kontinuerlig kontakt til og

samarbejde med forældrene.

Med baggrund i en bred

læringsforståelse tilrettelægger

SFOerne rammer og aktiviteter,

der stimulerer børnenes lyst til at

indgå i sociale fællesskaber og at

lære noget.

De pædagogiske aktiviteter i

SFOen og skolen koordineres.

9



Dette indebærer, at der er tæt

kontakt om barnets trivsel og

udvikling.

Det pædagogiske personale i

skolen og SFOen sikrer, at der i

samarbejdet og i kontakten med

forældrene er et helhedssyn på

barnet (fx via en

kontaktpersonordning). Skolens

kontaktperson til forældrene kan

være en lærer, en pædagog eller

funktionen kan deles.

10.

Fra bekendtg.

Omfang og på hvilken

måde SFOerne

tilbyder lektiestøtte

herunder i samspil i

forhold til lektiehjælp

og faglig fordybelse i

undervisningstiden.


afklarer holdningen til eventuel

lektiestøtte.

SFOerne kan etablere koordineret

lektiestøtte, hvor børnene gives

mulighed for tid, fred og rum til at

læse lektier.

Lektiestøtte i SFO-tiden kan,

afhængig af opgavens karakter,

varetages af lærere og/eller

pædagoger og skal koordineres

med den eventuelle lektiehjælp og

faglige fordybelse, der foregår i

undervisningstiden.

11.

Fra bekendtg.


I nødvendigt omfang planlægger

og igangsætter SFOerne aktiviteter

med f.eks. et særligt

10



måde SFOerne gør en

målrettet indsats i

forhold til støtte eller

udfordringer til børn

med særlige behov,

forudsætninger m.v.

læringsmæssigt- og/eller

socialiserende sigte for børn med

særlige behov.

SFOerne har særlig fokus på børns

resurser og samtidig fokus på børn

med psykiske, fysiske eller sociale

vanskeligheder.

Det pædagogiske personale

udarbejder handleplaner.

SFOerne er en del af skolernes

arbejde med børn med særlige

behov omkring adfærd, kontakt og

trivsel.

SFO-personale deltager i

koordineringskonferencer og andre

relevante mødefora.

12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,

bevægelse og sundhed

i hverdagen, herunder

i hvilket omfang det

sker i samarbejde med

idrætsforeninger eller

lignende.

Arbejdet med børns sundhed er en

central del af SFO-pædagogikken.

Motoriske aktiviteter og fysiske

udfoldelser skal ud fra et

forebyggelsesaspekt inddrages i

SFOernes aktiviteter.

Kontakt til det lokale foreningsliv

og mulighederne i forbindelse med

”åben skole” skal indgå som en

naturlig del af SFOernes virke.

11



Skolens ledelsesteam sikrer, at der

udvikles god information,

koordinering og samarbejde om

disse eksterne

samarbejdsmuligheder.

13.

Fra bekendtg.

Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes

selvvalgte aktiviteter

med henblik på at

sikre børnenes

medindflydelse på,

hvad de skal foretage

sig i SFOerne.

SFOernes pædagogiske arbejde

tilrettelægges med respekt for

børnenes egne valg af kammerater

og aktiviteter.

SFOerne skal sikre en formaliseret

mulighed for børnene indflydelse

og medbestemmelse på indholdet i

SFO.

De voksnes rolle i arbejdet i

mindre grupper skal også sikre, at

der arbejdes med temaer som

omgangstone og trivsel.

SFOerne har et varieret og

fleksibelt aktivitetstilbud, som

sikrer, at børnenes valg af

aktiviteter er alsidige og tilbyder

forskellige læringsmuligheder.

SFOerne er kendetegnet ved, at

børnene både kan være optaget af

spontane og ikke planlagte lege –

og af planlagte lege, der

igangsættes.

12



14.

Fra bekendtg.

Angivelse af hvordan

sammenhængen sikres

ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af

oplysninger om

børnene.

Mellem dagtilbuddene og SFOerne

aftales via distriktssamarbejdet

gode rammer for overgang.

Det etablerede samarbejde om

overgangen mellem dagtilbud og

skole/SFO fastholdes og udvikles.

SFOerne skal bruge materialet i

forbindelse med spireforløbet til at

sikre den gode overgang.

Under hensyntagen til gældende

lovgivning, videregives relevante

oplysninger om børnene fra

dagtilbud til skole/SFO og mellem

SFOer.

15.

Fra bekendtg.

For spireperioden (1.

maj – skolestart)

angives hvorvidt der

arbejdes med

børnehavens

pædagogiske læreplan

eller

kompetenceområderne

for børnehaveklassen.

Beslutningen er

Børnehavens pædagogiske

læreplan er 1) alsidig personlig

udvikling, 2) social udvikling, 3)

kommunikation og sprog, 4) krop,

sanser og bevægelse, 5) natur,

udeliv og science samt 6) kultur

æstetik og fællesskab.

Kompetenceområderne i

børnehaveklassen er 1) sprog, 2)

matematisk opmærksomhed, 3)

naturfaglige fænomener, 4)

kreative og musiske udtryksformer,

13



delegeret til skolerne. 5) krop og bevægelse og 6)

engagement og fællesskab.


spireperioden er styret efter enten

børnehavens pædagogiske læreplan

eller børnehaveklassens

kompetenceområder,

Der skal være fokus på en legende

tilgang til de faglige aktiviteter.

16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken

måde de yngre børns

særlige behov

varetages og bidrager

til en god start på

skoleforløbet

SFOernes pædagogiske arbejde for

spirebørn skal tage udgangspunkt i



kompetenceområder.

Fælles retningslinjer i relation til

overgang mellem førskole og

skole/SFO skal være synlig i den

pædagogiske praksis i

spireperioden og i den almindelige

praksis i skole og SFO.

17.

Andre temaer

Ledere med ansvar for SFO er en

del af skolens ledelsesteam.

Skole: Dagmarskolen





1.

Indledning






På Dagmarskolen arbejder vi ud fra nedenstående børnesyn, som danner grundlag

for Ringsteds Børne- og Ungepolitik:

Mangfoldighed betragtes som en ressource

Vi er nysgerrige efter at forstå børn, unge og familiers perspektiver

og møder dem i anerkendelse og respekt i klar og tydelig dialog

14






samarbejder mhp.


målsætninger







indhold.

Vi er bevidste om, at vi er medskabere af virkeligheden gennem den

måde, vi udtrykker os og handler.

Ud over tiltag der støtter op om ovenstående børnesyn, indgår SFO/Klub i arbejdet

med at opfylde målene i skolens samlede virksomhedsstrategi omkring:

1. Elevernes faglige niveau skal hæves, uanset faglige, sociale og personlige

forudsætninger

2. Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

3. Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes

4. Lærere og pædagogers arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende

Målene som angives i vores børnesyn og i skolens samlede virksomhedsstrategi

kommer til udtryk i vores SFO strategi.

Vi evaluerer løbende vores aktiviteter bl.a. via vores arbejde i aktivitetsteam og der

ud over har vi årligt en systematisk gennemgang af vores SFO strategi, hvor vi

gennemgår den med henblik på at justere i vores daglige udbud af aktiviteter og


Vores mål, som er yderligere beskrevet i Dagmarskolens SFO-Strategi, er

følgende:

• Fokus på det enkelte barn i fællesskabet,

o hvilket bl.a. betyder at vi arrangerer ture ud af huset, vi udbyder en

vifte af aktiviteter, vi understøtter medbestemmelse gennem SFO/Klub råd, og vi

arbejder løbende med at opbygge interessebaserede fællesskaber på tværs af

klasser og årgange.

• Give børnene nye samt velkendte oplevelser

o Hvilket bl.a. betyder at vi i samarbejde med eksterne

samarbejdsparter som SkoleSport tilbyder nye og spændende aktiviteter, tilbyde

aktiviteter udenfor almindelig åbningstid bl.a. særligt i form af ture til eks. legeland

og Tivolitur for klub. Klubben deltager i Vilde vulkaner.

• Arbejde med at understøtte børnenes interesser og opbygge nye

o Hvilket betyder at vi arbejder med aktiviteter indenfor mange

15



forskellige emner, som natur, bevægelse, musik og teater samt kreative projekter,

vi støtter op om børnenes stemme i fht. de aktiviteter vi udbyder gennem

idépostkasse, børnemøder, SFO/Klub råd og de årlige børnesamtaler.

• Sikre den røde tråd mellem skole og SFO/Klub

o Hvilket betyder at pædagoger indgår i skoledelen som tilknyttet

årgangene fra 0.-3., og at vi skal udbygge aktiviteter og ture som går på tværs af

skole og SFO.

• Målrettet arbejde med det konstruktive forældresamarbejde

o Hvilket bl.a. betyder at klassepædagogerne på 0.-2. årgang deltager i

skole/hjem samtaler, pædagogerne deltager i de tværfaglige dialog møder, vi

udsender månedlige månedsplaner samt nyhedsbreve efter behov, vi afholder

forældrearrangementer bla. hvor vi informerer om SFO/Klub for den kommende

årsplan.

• Vi arbejder systematisk med medarbejdernes trivsel og engagement

o Hvilket bl.a. betyder at pædagogerne bliver inddraget i fag- og

opgavefordelingen, vi har systematiseret vidensdeling internt på Dagmarskolens

SFO/Klub ved fælles personalemøder, og jobswop mellem SFO og Klub, ledelsen

deltager i teammøder og i det fælles forberedelsesbånd og medarbejderne opfordres

til at opsøge ledelsen hvis der er noget der undre, ”den åbne dørs politik”.

2.

Fra bekendtg.

Folkeskolens formål

er i samarbejde med

forældre at give

eleverne kundskaber

og færdigheder, der:

-forbereder dem til

videre uddannelse og

giver dem lyst til at

lære mere

-gør dem fortrolige

med dansk kultur og

historie






SFOs arbejde.






Pædagogerne indgår i teams omkring den enkelte klasse og omkring årgangene fra

0.-3. klasse. Gennem dette samarbejde opnår de kendskab til børnenes læring og

trivsel gennem hele dagen på Dagmarskolen.

Kendskabet til børnenes samlede liv på skolen skal skabe grundlag for, at børnene

kommer til at opleve sammenhæng mellem undervisning og fritid. Når

pædagogerne har medansvar for planlægning og gennemførelse af

undervisningsopgaver kan de med afsæt her, være med til at bearbejde oplevelser

sammen med børnene, når de senere mødes i SFO.

Samtidig kan den legende tilgang i SFO-tiden og i pædagogernes faglighed,

bringes med ind i undervisningstiden, og medvirke til at børnene får mulighed for

at lære på flere måder.

16



-giver dem forståelse

andre lande og

kulturer

-bidrager til deres for

forståelse for

menneskets samspil

med naturen

-og fremmer den

enkelte elevs alsidige

udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og

skabe rammer for

oplevelse, fordybelse

og virkelyst, så

eleverne udvikler

erkendelse og fantasi

og får tillid til egne

muligheder og

baggrund for at tage

stilling og handle.

Skolen skal forberede

eleverne til deltagelse,

medansvar,

rettigheder og pligter i

et samfund med frihed

og folkestyre. Skolens

virke skal derfor være

præget af åndsfrihed,

ligeværd og

demokrati.

Vi søger at skabe fælles rammer for børnenes hele skoledag, bl.a. ved at

pædagogerne deltager i Skolehjemsamtaler, relevante møder, så som professionelle

samarbejdsmøder og tværfaglige dialogmøder. Der ud over gennemfører SFO hvert

år børnesamtaler med alle børnene i SFO. Klubben gennemfører børnesamtaler

efter behov.

17



3.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og

uddannelse rykker!















kompetencer.






arbejde med IT.

I Dagmarskolens SFO og klub har vi fokus på at der er et bredt udvalg af både

voksenstyrede og voksenovervågede aktiviteter.

I det nedenstående er der udvalgte eksempler. For yderligere detaljer henvises til

SFO strategien på skolens hjemmeside.

Vi tilbyder forskellige værksteder af kreativ art:

Skrammelværksted, hvor der arbejdes med at omdanne genbrugsmaterialer til nye

ting:

Håndarbejdsværksted, hvor børnene kan skabe ting i forskellige former for

tekstiler.

Forskellige muligheder for billedfremstilling.

Vi giver mulighed for at arbejde kreativt med bl.a. træ og sten. smykkeværksted

m.m.

Ang. arbejdet med IT:

Vi giver børnene mulighed for at spille computer/Ipad i en afgrænset periode alt

efter alder. Der er altid en voksen til stede, som snakker med børnene om, hvad de

spiller og sikrer at aldersgrænser overholdes.

Vi tilbyder Skolesport – et samarbejde med Dansk Skoleidræt.

Vi giver mulighed for at danse til ”tidens toner” via X-box og voksenstyrede

værksteder, hvor der bl.a. bliver øvet til talentshowet ”Dagmar har talent” og børne

MGP.

I afgrænsede perioder arbejder vi med dukketeater

I Klub og SFO arbejder vi med rollespil.

Der er klub arrangementer som afholdes om aftenen hver måned, som bl.a.

indebærer to årlige klubfester, juleshoppetur, Tivolitur. Ligeledes tager klubben i

uge 27 på Vilde Vulkaner

Vi arbejder ligesom den øvrige skole med årstider og traditioner hvor forældrene

inddrages i fælles arrangementer.

18



4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer




inspiratorer.










øvrigt.

I undervisningsdelen arbejdes der med plan A med henblik på at tydeliggøre

rammer for læring og trivsel.

Der bliver løbende fokuseret på vores arbejde med anerkendende pædagogik, samt

taktisk ignorering, og positiv vejledning fremfor negativ irettesættelse. Dette gøres

bl.a. ved målrettet arbejde med handleplaner, SMTTE modeller og AKT indsatser.

Børnene undervises i konflikttrappen.

Formålet med dette samarbejde er først og fremmest at skabe helhed for børnene,

og samtidig at styrke medarbejdernes kompetencer med hensyn til håndtering af

børn i udfordringer og de konflikter, der måtte opstå mellem børn.

Vi har løbende fokus på digital dannelse. Der er udpeget to medarbejdere i SFO og

klub, som er særligt ansvarlige, dels for at holde diverse isenkram ved lige, dels for

den pædagogiske del af arbejdet med IT.

Disse medarbejdere deltager i relevante konferencer som eks. SkoleIntra og

arbejdet med AULA.

Vi vil fortsætte med at udvide vores brug af IT-redskaber til kreative værksteder

ved bl.a. at anvende skolens robotter, og de multimodaler værktøjer i SkoleTube og

apps som Kahoot sammen med børnene.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne


unge og familiers

bedste








Vi har teamene som det centrale omdrejningspunkt for medarbejdernes

samarbejde.

Medarbejderne deltager i ugentlige teammøder både i klasseteams og i SFO/klub

teams.

Derudover er der hver dag afsat tid til fælles forberedelse for SFO og Klub.

Pædagogerne i SFO og klub indgår i tæt samarbejde med lærerne i arbejdet med

Ringsteds Udviklingsmodel og er hermed en del af det tværfaglige samarbejde

omkring børn og familier i udfordringer.

19







sammenhæng.






forældrene.















Der afholdes årligt MUS og TUS. Formålet med TUS er at kvalificere teamets

muligheder for samarbejde.

Der ud over har vi i skoleåret 2018/19 fokus på konstruktiv feedback i blandt

medarbejderne som bl.a. bygger på input fra Rune Strøm om kommunikation, og

Rene Oehlenschlæger om egne og teamets styrkesider.

For at styrke organisationens kendskab til procedurer afholder vi i jan. og feb.

intern job-swap.

Forældrene inddrages i dagligdagen i SFO og klub gennem månedsplaner og

nyhedsbreve via Tabulex. Der afholdes et årligt forældremøde for SFO og Klub

hvor de overordnede rammer og særlige aktiviteter og tiltag præsenteres.

Der afholdes et særligt forældremøde for forældrene til de kommende spirebørn

inden spirestart, og spireforældrene inviteres til at deltage i

overleveringssamtalerne.

Derudover søger vi at involvere vores forældregruppe ved hjælp af aktiviteter som

Forældrekaffe, og forældrenes deltagelse i særlige arrangementer som f.eks.

Dagmar har talent.

I løbet af foråret 2019 vil der blive gennemført en BTU på SFO området. Vi

kommer til at arbejde målrettet med udvalgte elementer fra denne frem til den

næste BTU i 2020.

Vi prioriterer altid tid til det daglige møde, enten om morgenen i morgen SFOen

eller ved afhentning.

6.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den





I SFO og klub giver vi plads og mulighed for at bruge sin krop både ude og inde

hver dag.

Som nævnt ovenfor samarbejder vi med Skolesport og har to medarbejdere der er

20



sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats









cafe og lign.













naturen.

uddannet indenfor Skolesport. Vi deltager i kommunens arbejde med Leg og

bevægelse på tværs af daginstitutioner og SFO.

Vi udvikler stadigt på brugen af børne yoga og mindfullness i SFO i skoleåret

2018/19, bl.a. ved at videreuddanne medarbejdere i brugen af disse redskaber. Vi

ser børneyoga, fordybelse og mindfullness, som en vigtig kobling mellem børns

kropsbevidsthed og trivsel.

Vi har i forbindelse med vores ture ud af huset, fokus på bevægelse i form af

svømmehalsture, legejunglen, gå- og skovture i lokaleområdet.

Vi har en kostpolitik som i hovedsagen dækker vores morgenSFO og en ugentlig

maddag, hvor der laves mad over bål. Sukker minimeres og vi tilbyder et varieret

udbud af morgenmad.

Skolebestyrelsen er for øjeblikket ved at revidere principperne for kost, som

efterfølgende bliver indarbejdet i SFOens og Klubbens arbejde

7.

Fra Børne- og



sig i inkluderende





Vi er opmærksomme på, at vi har tilbud der imødekommer efterspørgslen både på

aktiviteter med høj intensitet og aktiviteter med ro til fordybelse og

eftertænksomhed. Udbuddet af aktiviteter drøftes i forbindelse med udarbejdelse af

månedsplanen for aktiviteter.

21





muligt









skoleden.



mobning. Skolens



I forhold til børn som er i udfordringer arbejder vi målrettet med handleplaner i

form af SMTTE-modeller. Disse SMTTE modeller har vores AKT team som

tovholdere og de drøftes på fælles møder for det pædagogiske personale.

AKT teamet skal løbende på efter- og videreuddannelseskurser inden for inklusion

og AKT

8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske


undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.



undervisningen og




helhed af børnene.









I klasserne i indskolingen indgår pædagogerne i klasserne i løbet af ugen, ved at

det er pædagoger der varetager faglig fordybelse og understøttende undervisning.

Desuden deltager det pædagogiske personale i særlige aktiviteter som temaugen,

ture ud af huset og lign.. Vi afholder fastelavn på tværs af skole og SFO/Klub

I samarbejdet i klasseteamet indgår pædagogerne i udarbejdelsen af

trivselsvurderinger og elevplaner. Derved inddrager vi pædagogernes erfaringer fra

fritidsdelen i det samlede billede af barnet, hvilket også anvendes i skole/hjem

samarbejdet.

VI sørger så vidt muligt for at de SFO pædagoger der bliver tilknyttet som

klassepædagoger følger klasserne fra 0. til 2. og at Klub pædagogerne er tilknyttet

3. årgang. Dette gør vi bl.a. for at sikre så stor overlevering af viden mellem

børnehaveklassen og 1. klasse, hvor klassen skifter de andre primære voksne.

Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO. Vi afholder flere fælles

22



med fællesskabet.




deltagelse.







afdelingerne

pædagogiske møder, hvor vi drøfter emner, der berører hele institutionen, ligesom

vi har fælles pædagogiske dage. På ledelsesniveau samarbejder vi tæt og betragter

os som et ledelsesteam for hele institutionen.

9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.









lære noget.





udvikling.


Som nævnt i det ovenstående indgår SFOens personale i klasseteam, hvilket skaber

rammerne for en koordineret indsats med fokus på det enkelte barns trivsel og

udvikling.

Pædagogerne har ligesom lærerne tæt kontakt til forældrene gennem orientering

om aktiviteter i undervisning og fritid og dialog om det enkelte barns trivsel.

I klasseteamene drøftes de enkelte børns trivsel og udvikling og samarbejdet

mellem lærere og pædagoger giver mulighed for at drøfte det hele barn i både

læring og leg.

Kontakten til forældrene tages af den relevante voksne som kan være enten læreren

eller pædagogen alt efter hvad teamet vurdere er mest relevant.

23






barnet (fx via en





10.

Fra bekendtg.


måde SFOerne





undervisningstiden.



lektiestøtte.




læse lektier.







undervisningstiden.

Pædagogerne deltager i faglig fordybelse og forberedelse i undervisningstiden.

Undervisningen planlægges i samarbejde med faglærerne som har hovedansvaret

for indholdet.

Det faglige indhold som er indeholdt i en aktivitet er ikke hovedårsagen til at vi

gennemfører en aktivitet, men det kan være et delelement som vi kan tage med i

vores planlægning og overvejelser.

Vi tilbyder muligheder for fysiske rammer som indbyder til ro og fordybelse og

med adgang til en voksen som kan tilbyde sin hjælp med lektielæsning.

11.

Fra bekendtg.











særlige behov.

Vi har et AKT team som er tovholdere i udarbejdelsen af målrettede handleplaner,

i SMTTE-modeller, som anvendes i vores arbejde med børn eller grupper af børn i

udfordringer.

Vi iværksætter så vidt muligt tiltagene i vores handleplaner dagligt.

Pædagoger fra Klub og SFO varetager desuden frikvartersaktiviteter, med det

formål at give grupper af børn bedre muligheder for at navigere i frikvarterernes

24



med særlige behov,





vanskeligheder.






trivsel.




lidt løsere rammer.

Drøftelser af overordnede pædagogiske principper, redskaber, og arbejdet med de

målrettede handleplaner finder sted på vores månedlige pædagogiske

personalemøde.

Handleplaner drøftes endvidere på afdelingsteam møder.

12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,






lignende.














disse eksterne

Som tidligere nævnt samarbejder vi med skolesport, og har så vidt muligt

aktiviteter med et fysisk indhold dagligt. Vi tilbyder hver dag muligheden for frie

aktiviteter i vores udeområde, gymnastiksal eller samlingssal.

Vi har aktiviteter, hvor vi laver mad sammen med børnene og der igennem snakker

om sund mad og ordentlig køkkenhygiejne.

Vi har i målrettede aktiviteter samarbejde med Ringsted kommunes grejbank til

aktiviteter som eks. klatring, mountainbike, samt den lokale fiskeklub.

Der ud over er vi i gang med at opbygge samarbejde omkring rollespil med andre

klubber.

25




13.

Fra bekendtg.

Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes


med henblik på at

sikre børnenes

medindflydelse på,


sig i SFOerne.




og aktiviteter.




SFO.














igangsættes.

Vi tilbyder dagligt mulighed for at børnene kan indgå i en række voksenstyrede

aktiviteter, og vi skaber rammerne for at børn kan vælge egne aktiviteter.

Vi arbejder løbende med at differentiere i vores tilbud af aktiviteter, så der tages

hensyn til forskellige ønsker, årstidernes skiften etc..

Vi har aktivitetsteams som mødes på tværs af afdelingerne til at kvalificere vores

udbud af aktiviteter, ture ud af huset og lign..

Vi sikre at børnene har mulighed for at komme til orde igennem SFO og Klub råd,

som bliver afholdt ca. hver anden uge. Der ud over afholdes børnemøder for den

samlede børnegruppe hver måned. Ledelsen deltager i SFO og klub råd i det

omfang, hvor rådene invitere.

Der ud over er der etableret Postkasser til forslag i både SFO og klub.

14.

Fra bekendtg.





På ledelsesniveau afholdes 4-5 årlige samarbejdsmøder med skoledistriktets

børnehaver.

26




ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af

oplysninger om

børnene.











SFOer.

Skolens ledelse deltager i forældremøder i børnehaverne i det omfang de inviteres

til, samt i samarbejdsmøder som f.eks. tværfaglige dialogmøder omkring børn i

særlige udfordringer.

Der ud over er der hele brobygningssamarbejdet, med der til hørende besøgsdage,

samarbejdsmøder, overleveringssamtaler, og samarbejde omkring

personalebesætning til spireperioden.

15.

Fra bekendtg.


maj – skolestart)


arbejdes med

børnehavens


eller



Beslutningen er

delegeret til skolerne.













5) krop og bevægelse og 6)



Dagmarskolens skolebestyrelse har valgt at vi arbejder med kompetenceområderne

for børnehaveklassen, men har understreget at der i det daglige arbejde skal lægges

stor vægt på at opbygge sunde relationer til voksne og børn.

Hver dag er der aktiviteter der tager udgangspunkt i et af de seks

kompetenceområder samt trafik.

Vi arbejder bl.a. med kompetencerne omkring engagement og fællesskab ved at

anvende samlinger, arbejde med børneyoga og mindfullness.

27






kompetenceområder,



16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken


særlige behov



skoleforløbet





kompetenceområder.







Med udgangspunkt i børnehaveklassens kompetenceområder struktureres

spiredagen så den minder om skoledagen som børnene møder den i

børnehaveklasserne.

Børnehaveklasselederne deltager i en nedordning, hvor de er sammen med

spirerbørn og personale.

Børnehaveklasselederne indgår i overleveringssamtalerne med pædagoger og

forældre samt i den efterfølgende klassedannelse.

17.

Andre temaer



Dagmarskolen har en indskolingsleder der er den daglige leder af SFOen samt har

tilknytningen til skolens indskoling.

Indskolingslederen er en del af skolens ledelsesteam.

Skole: Kildeskolen





1.

Indledning








I Kildeskolens SFO vægter vi et tæt samarbejde med skoledelen i forhold til

børnenes trivsel og læring. Dette både i daglig praksis og i forhold til at arbejde

med bl.a. skolens samlede virksomhedsstrategi og antimobbestrategi på PR-møder.

Derudover har vi et fælles fokus på det tværfaglige samarbejde og

forældresamarbejdet.

28




samarbejder mhp.


målsætninger







indhold.

SFOens mål evalueres løbende og sammenholdes med SFO strategien, således at

mål og praksis justeres i forhold til at aktiviteterne har fokus på udvikling, trivsel

og læring.

2.

Fra bekendtg.


er i samarbejde med

forældre at give

eleverne kundskaber


-forbereder dem til



lære mere


med dansk kultur og

historie


andre lande og

kulturer


forståelse for

menneskets samspil






SFOs arbejde.






SFOens medarbejdere er tilknyttet 1-2 klasser: De har alle lektioner i skolen, og

deltager sammen med lærerne i ugentlige teammøder. Aftaler, handleplaner m.m.

viderebringes til SFO-tiden Pædagogerne i undervisningen bringer den

pædagogiske faglighed og forståelse i anvendelse i forhold til den enkelte elev,

grupper af elever og klassens læring og trivsel.

Det tilstræbes at der er en bred vifte af forskellige aktivitetstilbud i SFO, der

målrettes forskellige aldersgrupper, interesseområder m.m.

Der arbejdes med børnenes læring, både i de forskellige aktiviteter såvel som i leg.

Særligt fokus er der på at styrke børnenes sociale kompetencer.

Personalet arbejder med den pædagogiske udvikling både gennem planlægning af

aktiviteter, og gennem arbejdet med Plan A.

29



med naturen

-og fremmer den


udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og

skabe rammer for


og virkelyst, så

eleverne udvikler



muligheder og


stilling og handle.



medansvar,






ligeværd og

demokrati.

3.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og

uddannelse rykker!






Det enkelte barn anerkendes, og understøttes i at udvikle sine ressourcer.

Når børn udfordres socialt i SFOens kontekst, understøttes de af de voksne til at

komme i gang med leg/aktiviteter og derved finde kammerater. Børnene guides

løbende efter behov – enten i situationen eller i samtaler med en voksen der har en

god relation til barnet.

Ligeledes hjælpes børnene på vej i konflikthåndtering, så børnene styrker deres

30












kompetencer.






arbejde med IT.

kompetencer til selv at kunne løse konflikter.

Dagligdagen og aktiviteterne er tilrettelagt, så der er balance mellem voksenstyrede

aktiviteter og fri leg. Børnene lærer at indgå i relationer med respekt for andre

mennesker og deres forskelligheder.

Aktiviteterne tilrettelægges med blik for børns forskellige interesser, og på at øge

deres interessefelt. Nogle børns interesse fanges af eks. kor, drama, kreative

aktiviteter som at tegne, male eller sy. Andre børn fanges mere af f.eks. fysiske

udfoldelser. Uanset interesse søger vi at inddrage børnene i forskelligartede

aktiviteter, så det enkelte barn får en bred pallette, når de selvstændigt skal finde på

aktiviteter.

4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer




inspiratorer.






Trivsel er et fokusområde hos os, og vi arbejder meget med ”at sætte rammen” for

hvordan man opfører sig overfor hinanden, sprogbrug m.m.

SFO personalet laver som nævnt i punkt 2 og 3 aktivitetsplaner. Her ind tænkes, at

der tilbydes aktiviteter som understøtter børnenes udvikling på forskellige områder.

Børnene vælger som oftest selv hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i, men

personalet er opmærksomme på om der er børn, som skal opfordres til at deltage i

aktivitet for at styrke deres udvikling.

I SFO 2 er der lavet en aftale om at børnene kan have én tid om dagen (20 min) på

computer/spillekonsol. Telefoner skal ligge i deres taske, undtagen 1 dag om ugen

31







øvrigt.

hvor vi har spilledag. Disse regler er lavet på baggrund af en pædagogisk debat om,

at mange børn brugte uforholdsmæssigt meget tid fordybet i telefon, tablets osv.

Med en afgrænset spilleperiode er der stadig mulighed for at dyrke de

fællesskaber/interesser der kan være om spil som f.eks. Fortnite, og samtidigt være

plads til andre aktiviteter.

I SFO 1 er ”netcafé” (der spilles på computere i et klasselokale) indimellem en

planlagt aktivitetsmulighed. Mobiltelefoner skal blive i taskerne.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne


unge og familiers

bedste












sammenhæng.






forældrene.



Det samlede SFO personale udarbejder Plan A, aktivitetsplaner, og pædagogiske

overvejelser i forholdt til enkelt børn eller grupper af børn på personalemøderne.

Alle personaler føler ansvar for og deltager aktivt i arbejdet med at skabe en

velfungerende dagligdag ud fra det aftalte grundlag.

SFO og skole har et tæt samarbejde, og medarbejderne som er tilknyttet hver sin

klasse har ugentlige teammøder. Her kordineres indsatsen (Plan A, Handleplaner

m.m.) i forhold til enkelt børn og grupper af børn. Denne indsats viderebringes til

SFO, hvor det tilpasses SFO-tiden, men stadig er en fælles indsats og fælles mål.

Både SFO 1 og SFO 2 har eget basislokale. SFO benytter derudover

billedkunstlokalet, musiklokale, gymnastiksal m.m. Lokalerne bruges under

hensyntagen til, at det er en fælles ressource, og lokalerne ”afleveres” med respekt

for dette.

En stor del af forældresamarbejdet foregår via intra/Tabulex som et middel til at få

viderebragt informationer, da mange SFO børn selv går hjem. Vi opfordrer

forældrene til at henvende sig ved behov, både ved spørgsmål, underen, input til

dagligdagen osv. Nogle forældre har vi aftalt kontinuerlig kontakt med om deres

barns trivsel og udvikling, og ellers kontaktes forældrene ved behov.

Vi holder forskellige arrangementer såsom forældrekaffe Halloween, julehygge

osv. for børn og forældre. Derudover har vi en Facebookside i SFO hvor vi lægger

32















billeder fra aktiviteter, arrangementer og fra vores dagligdag, så forældrene har

nem adgang til et indblik i SFOens hverdagsliv.

6.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den

sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats













cafe og lign.



Vi er meget bevidste om at bevægelse indgår som en del af vores aktiviteter, og at

det er forskellige typer af fysisk udfoldelse, som appellerer til forskellige børn.

Derudover har vi rigtig gode udearealer med masser af mulighed for leg og fysisk

aktivitet. Vi oplever, at bevægelsesaktiviteterne er med til at understøtte børnenes

samspil/samvær og trivsel.

Læring om hygiejne både den personlige og køkkenhygiejne indgår naturligt eks.

når børnene er med til at tilberede mad til maddage, eftermiddagsmaden osv. Dels

gennem rutiner som at vaske hænder, og dels gennem ”learning by doing” hvor

børnene ser at der tørres borde af, bruges forskellige skærebrædder m.m. som

indgår i almindelig god køkkenhygiejne.

Morgenmaden består af hjemmebagte morgenboller, havregryn/havregrød, og

cornflakes. Derudover ost, syltetøj, mælk m.m.

Kost som giver en god bund som start på dagen.

Om eftermiddagen serveres et mindre mellemmåltid bestående af f.eks. frugt,

knækbrød, hjemmebagte boller, forskellige småretter såsom pitabrød eller lign.

Det tilstræbes at det både er sundt og afvekslende, så børnene præsenteres for

33













naturen.

forskellig mad, og udvikler lyst og mod til at smage på noget ”nyt”.

En gang imellem serveres eks. kage, popkorn osv., da vi mener, at det også er

vigtigt, at lære at nogle gange er det ok at spise noget der er knapt så sundt, så

længe at der er en fornuftig balance mellem sundt og usundt.

Kildeskolen har grønt flag, og arbejder med børnene om hvad der skal til for at

passe på miljøet/naturen. Vi har bl.a. i en periode kåret ”månedens lyseslukker” –

altså den klasse der var bedst til at huske at slukke lyset. Vi deltager i den årlige

skraldedag, hvor børnene virkelig opdager hvor meget skrald der smides i naturen.

Et nyt projekt vi skal i gang med er affaldssortering, hvor vi både i skole og SFO i

langt højere grad skal til at sortere vores affald, og lære om hvor meget der kan

genbruges, hvis det bliver sorteret.

7.

Fra Børne- og



sig i inkluderende



muligt













skoleden.



mobning. Skolens


Der er både i SFO 1 og SFO 2 udarbejdet en Plan A, som beskriver hvordan

strukturen er planlagt i SFO regi.

Vi har i dagligdagen fokus på det enkelte barn, grupper af børn, og den samlede

børnegruppe i SFO, og på deres indbyrdes legerelationer og deres trivsel.

Børn og børnegrupper i udfordringer tages op til debat på SFO- og teammøder, for

via fælles refleksion og handleplaner at skabe inkluderende rammer.

Antimobbestrategien er udarbejdet i fællesskab mellem skole, SFO og forældre. Vi

har en fælles tilgang til arbejdet med trivsel, handleplaner m.v. så det bliver en

samlet indsats både i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen.

Ligeledes har skole og SFO haft en fælles indsats omkring børnenes sprogbrug, og

hvordan det påvirker alle når der er en grov jargon/grimt sprog.

34




8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske


undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.



undervisningen og




helhed af børnene.









med fællesskabet.




deltagelse.







afdelingerne

Vi har fokus på, at børnene oplever skole og SFO som ét sted med samme regler og

rammer, men med forskellige aktivitetsmuligheder som udfordrer/udvikler og

møder børnene på hvert deres ståsted.

Som nævnt i punkt 3 anerkendes det enkelte barn, og understøttes af de voksne i at

udvikle sine ressourcer.

Børnene guides efter behov – enten i situationen eller i samtaler med en voksen.

Børnene lærer at indgå i relationer med respekt for andre mennesker og deres

forskelligheder, for på denne måde at opleve, at alle bidrager til at skabe et miljø

som er trygt og rart.

Skole og SFO har i løbet af året flere fælles traditioner, og temauger. F.eks.

fastelavn som holdes fælles for alle skolens elever, og hvor både lærere og SFO

personale er en aktiv del af arrangementet. Inden har SFO i nogle uger haft

fastelavnstema i krea værkstedet.

Ligeledes har vi en musical, en markedsdag, m.v. som også er fælles opgaver.

35



9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.









lære noget.





udvikling.





barnet (fx via en





For de forældre som henter deres børn i SFO, er der god mulighed for at via den

daglige kontakt at få talt med personalet om diverse. Hvis der i situationen ikke er

tilstrækkeligt med tid til en samtale, aftales et andet tidpunkt for mere uddybende

samtale.

Mange af de store børn går selv hjem, og det kræver derfor af personalet, at de har

en særlig opmærksomhed omkring kontakten til de forældre, som vi ikke møder så

ofte i dagligdagen.

Læring foregår hele tiden, og netop derfor er der vigtigt, at vi sørger for at have et

bredt spekter af forskellige aktivitetsmuligheder som giver børnene lyst til at

deltage og indgå i fællesskaberne omkring disse.

Vi vægter meget at arbejde med de sociale kompetencer. Herunder at styrke

børnenes relations dannelse, og deres kompetencer indenfor konflikthåndtering.

På teammøderne aftales hvordan det enkelte barn eller grupper af børn håndteres

pædagogisk, så det er samme pædagogiske tilgang i de to forskellige kontekster.

Forældrene kan kontaktes både af skolens lærere og SFO personalet, men i de

tilfælde hvor der er behov for en kontinuerlig kontakt, aftales det hvem der er fast

kontaktperson (ofte klasselæren), så kontakten bliver sammenhængende, og

gennemskuelig for forældrene.

10.

Fra bekendtg.


måde SFOerne





lektiestøtte.



Størstedelen af lektierne klares i skolen navnlig for de mindste klasser.

I SFO sørger vi for, at der er mulighed for at sidde i fred og ro eks. i et klasselokale

og lave lektier og faglig fordybelse, hvis børnene ønsker det.

I SFO 2 har vi sat ”lektiecafé” på aktivitetsskemaet om torsdagen, da de store

klasser ofte har lektier til weekenden, og det bliver dermed synligt for børnene, at

der er mulighed for at lave lektierne i SFO tiden og så have fri i weekenden.

36





undervisningstiden.


læse lektier.







undervisningstiden.

SFO personalet bistår med hjælp til lektierne, hvis det er muligt i forhold til øvrige

aktiviteter.

11.

Fra bekendtg.






med særlige behov,







særlige behov.




vanskeligheder.






trivsel.




Mange børn kan godt overskue SFO’ens kompleksitet, og formår selvstændigt at

vælge blandt de forskellige muligheder. Andre har behov for at blive støttet og

vejledt for at få positive og udviklende oplevelser i SFOen.

Vi er opmærksomme på hvilke børn der har særligt behov for hjælp og guidning

fra de voksne, og aktiviteterne tilrettelægges så inklusion er en naturlig del af

hverdagen.

Handleplaner udarbejdes i samarbejde i klasseteamsene, og bringes ind i SFO regi,

hvor handleplanen tilpasses konteksten..

SFO personalet deltager sammen med barnets lærere i møder, hvor det er relevant.

37



12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,






lignende.














disse eksterne


Vi har et rigtigt godt udeområde med boldbaner, multibane, legeplads med diverse

lege/klatreredskaber m.m. Derudover har vi daglig adgang til at bruge

gymnastiksal og hal, hvor der også er en udendørs fitnessbane. I hallen er der

adgang til at benytte mange forskellige redskaber, så det bliver

bevægelsesaktiviteter af forskellig art der igangsættes. I vinterhalvåret har vi

planlagte aktiviteter i hallen én gang om ugen, og derudover er der også rig

mulighed for spontane aktiviteter. Gymnastiksalen som er beliggende for enden af

den gang, hvor SFO 1 har til huse og derfor er let tilgængelig bruges både i

morgenpasningen og om eftermiddagen, hvor børnene ofte selv igangsætter

stikbold, fodbold m.m.

SFO personalet igangsætter desuden forskellige ”løb” ind imellem eks. Olympiade,

påskeløb. Halloweenløb (stjerneløb) og lignende aktiviteter.

Skole og SFO har i fællesskab samarbejdet med flere forskellige foreninger. Der

har bl.a. været arrangeret bueskydning, badminton, håndbold og et forløb der hed

”spil bolden” som kombinerede bevægelse og arbejdet med sociale relationer.

Desuden er der aftalt et samarbejde med gymnastikforeningen, hvor børn fra

henholdsvis vores børnehave og SFO gøres klar til afhentning eller følges til

gymnastikhold i fritiden.

13.

Fra bekendtg.

Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes


med henblik på at

sikre børnenes

medindflydelse på,


sig i SFOerne.




og aktiviteter.




SFO.



Langt størstedelen af aktiviteterne i SFO er planlagt som tilbud børnene kan vælge

at deltage i. Dette netop med udgangspunkt i at det er børnenes fritid, og at de

selvstændigt skal lære at træffe valg om, hvad de vil lave og med hvem. Dette er en

proces, hvor de voksne guider efter behov.

SFO personalet er interesserede og åbne overfor forslag/ønsker fra børnene til

hvilke aktiviteter vi skal lave. Derudover holder vi ind imellem børnemøder.

I det daglige arbejde både ved aktiviteter og i vores basislokale har vi

opmærksomhed omkring, hvordan børnene taler både til hinanden og til de voksne,

38














igangsættes.

og at man i det hele taget skal behandle hinanden med respekt.

I vores planlægning af aktiviteter lægger vi vægt på, at der er en bred vifte af

tilbud, som sikrer at der er aktiviteter som tiltaler alle, store/små, stille/aktive,

drenge/piger osv. Ligeledes er vi opmærksomme på at det enkelte barn vælger

forskelligartede aktiviteter, ellers er det vores opgave, at støtte og vejlede barnet til

at vælge mere alsidigt.

Vi værdsætter, at have et ”legemiljø” som veksler mellem spontant opståede

børneinitierede lege, og lege/aktiviteter som er planlagt og rammesat af de voksne.

14.

Fra bekendtg.



ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af

oplysninger om

børnene.














SFOer.

På Kildeskolen har vi en unik mulighed for at have et udbygget samarbejde med

Kildeskolens førskoleafsnit hen over året, da de har til huse på selve skolen. 2 af

SFOens ansatte har timer i børnehaven henholdsvis 1 og 2 formiddage om ugen.

Disse ansatte står også for Spireforløbet. Det skaber tryghed, at en stor del af

børnene kender de voksne i forvejen.

At en stor gruppe af børnene er forholdsvis trygge (det er stadig et skift for

børnene), skaber mere rum og tid til de børn der kommer fra andre børnehaver. Vi

har derudover valgt at have åbent hus én gang om ugen i SFO i marts og april, hvor

de kommende Spirebørn og deres forældre er velkomne til at komme på besøg, og

får dermed mulighed for at se SFOen og lokalerne flere gange inden selve

Spirestarten.

Allindelille børnehave og Kildeskolens børnehave (der er kun 2 børnehaver i

distriktet) har et samarbejde hen over året, hvor vi enkelte gange besøger hinanden

med de ældste børn, og det er aftalt at vi desuden har Leg og Bevægelse sammen,

således at børnene om ikke ligefrem kender, så genkender hinanden, hvilket også

skaber tryghed.

Børnehaver (også Kildeskolens) der har børn til Spireforløbet inviteres til

39



overleveringssamtale, hvor der deltager en pædagog fra Spireforløbet, og

børnehaveklasselederen.

15.

Fra bekendtg.


maj – skolestart)


arbejdes med

børnehavens


eller



Beslutningen er




















kompetenceområder,



Der lægges et skema med de planlagte aktiviteter for Spirerne, men med fokus på

børnenes relations dannelse, og på den legende tilgang.

Børnehaveklasselederen deltager i Spireforløbet én gang om ugen, og den ene

Spirevoksne fortsætter som SFOens kontaktperson i 0. kl., og har lektioner i 0. kl.

hele skoleåret

Skolebestyrelsen på Kildeskolen har valgt at pege på kompetenceområderne for

børnehaveklassen som læringsfokus.

Børnehavens pædagogiske læreplaner og børneklassens kompetenceområder har

mange ligheder, så begrundelsen er ud fra at det børnehaveklassens

kompetenceområder der skal arbejdes videre med efter Spireforløbet, og så giver

det god mening at starte med dette læringsfokus.

16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken


særlige behov






kompetenceområder.




Det pædagogiske arbejde med Spirebørnene tager udgangspunkt i

børnehaveklassens kompetenceområder/kompetencemål/færdigheds-og vidensmål.

Vi er meget bevidste om vigtigheden af at skabe trygge overgange. Vi arbejder

hele året i skolen på at rammerne i overgangene er så rolige som muligt. Derudover

er kendskabet til de voksne omkring børnene både i Spiretiden, ved skolestart og

SFO vigtigt for børnene. Vores Spirevoksne har lektioner hele året i

Kildeskolens børnehave, Under Spireforløbet har Børnehaveklasselederen timer

med Spirerne, så hun er et kendt ansigt, når det bliver skolestart, og det er en

40




skoleforløbet




Spirevoksen der har lektioner i 0.kl.

Vi har desuden valgt at have nogle ekstra besøgsdage i marts og april, hvor der

mulighed for at besøge SFO, og blive mere tryg ved stedet.

17.

Andre temaer



Kildeskolens skoleleder og SFOleder udgør skolens samlede ledelsesteam. Vi deler

kontor, og vi har et tæt samarbejde om at skabe et alsidigt, udfordrende

læringsmiljø kendetegnet ved rummelighed og tryghed.

Skole: Nordbakkeskolen





1.

Indledning









samarbejder mhp.


målsætninger







indhold.

Nordbakkeskolens Sfo arbejder, sammen med skolen, på at skabe en helhed og en

rød tråd mellem de to faggrupper, med en enkel og tydelig struktur for børnene, så

de fornemmer en følelse af tryghed om omsorg. Vi vil gerne fremme børnenes

trivsel, udvikling og læring, og derfor arbejder vi bl.a. med begreber som

anerkendelse, tryghed, nærvær, respekt, gensidighed, ansvar, samarbejde, trivsel,


Dermed mener vi at få vækket børnenes nysgerrighed for læring, så kerneopgaven

for skole og Sfo kan opfyldes.

Der arbejdes tæt sammen med de børnehaver, der sender børn til Skolen, igennem

kommunens såkaldte ”spireprojekt”.

2.

Fra bekendtg.



Sfo’ens fælles mål, er at give børnene faste og trygge rammer, hvor de har

mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for socialisering og dannelse. Det

41




er i samarbejde med

forældre at give

eleverne kundskaber


-forbereder dem til



lære mere


med dansk kultur og

historie


andre lande og

kulturer


forståelse for

menneskets samspil

med naturen

-og fremmer den


udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og

skabe rammer for


og virkelyst, så

eleverne udvikler



muligheder og





SFOs arbejde.






sker for at styrke deres selvværd og fællesskabsfølelse, så de fremover bliver godt

rustet til at træffe gode valg i livet, både selv og sammen med andre.

Dette gøres bl.a. ved, at Sfo’ens engagerede og fagligt kompetente medarbejdere,

skaber en hverdag for børnene, hvor de bliver mødt på det udviklingstrin de

befinder sig på, og ved at give dem udfordringer, der passer til deres niveau, så de

kan udvikle de forskellige potentialer de allerede besidder. Det sker f.eks. gennem

leg, pædagogiske aktiviteter og et miljø, hvor relationsarbejdet ud fra den

systemiske tankegang er at finde.

42



stilling og handle.



medansvar,






ligeværd og

demokrati.

3.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og

uddannelse rykker!















kompetencer.




I Sfo’en arbejdes der på at give børnene kompetencer til, fremadrettet i livet, at

kunne tage vare på sig selv og andre. Vi forsøger at give dem en større forståelse

for omverdenen, så de får styrket både de sociale og personlige kompetencer, og

ligeledes får udviklet deres fællesskabsfølelse.

Gennem forskellige tilbud på Sfo’en, lærer vi børnene at være en del af et

fællesskab, hvor venskaber og samarbejde betyder meget. Vi laver bl.a. forskellige

arrangementer som børne-Mgp, X-factor, hyggeaftner med spisning, kokkeskole og

grupper, der laver optræden af forskellig art til div. arrangementer på skolen og i

Sfo’en.

Børnene får kendskab til brugen af It som arbejdsredskab og udtryksform, så de

fremadrettet kan gøre brug af det i deres læring.

43





arbejde med IT.

4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer




inspiratorer.










øvrigt.

Vi arbejder meget med, at børnene skal føle medbestemmelse og ejerskab, da det er

vigtigt for deres lyst til at bidrage til fællesskabet. Derfor afholdes der f.eks.

børnemøder i alle afd. og der er opstillet ”postkasser” til børnenes ønsker om leg,

materialer osv.

Vi vægter legen meget højt, og prøver, så vidt muligt, at forfølge børnenes egne

ideer, fantasi og kreativitet.

Derfor har vi har en bred vifte af aktiviteter både inde og ude, som børnene selv er

med til at bestemme indholdet i.

Som tilvalg til de forskellige aktiviteter på Sfo’en, bruger vi lokalområdet i vores

dagligdag f.eks. skov, og sø. Vi bruger også vores sportshal, hvor børnene, som

udgangspunkt, hver dag dag kan komme og lege og lave forskellige former for

fysisk aktivitet.

I samarbejde med skolen lærer vi børnene at bruge It på en ansvarlig og respektfuld

måde, og lærer dem også, hvordan de skal agere f.eks. på de sociale medier. Især

hos de store børn i Sfo2 er der stor opmærksomhed på dette.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne


unge og familiers

bedste






Skole og Sfo arbejder tæt sammen i dagligdagen, og der lægges stor vægt på

tværfagligheden, som hele tiden udvikles, f.eks., gennem fælles pædagogiske

møder, kurser og videreuddannelse.

Vi arbejder i Teams, og har hele tiden for øje at understøtte børnenes følelse af

helhed og sammenhæng i hverdagen.

Bl.a. derfor deltager Sfo personalet i teammøder, skoletimerne og i de

arrangementer som både skole og Sfo afholder.

44









sammenhæng.






forældrene.















Samarbejdet med familien bygger på en fælles indsats for skole og Sfo, der skal

sikre indsigt i det enkelte barns hverdag hjemme og i skole/Sfo.

I indskolingen deltager personalet i skole/hjem samtaler efter behov.

På de andre klassetrin deltager personalet også efter behov.

I alle afd. er det altid muligt for forældrene, at få en ”uforpligtende snak” eller

aftale et møde med personalet.

6. SFOerne arbejder med at På sfo’en tilbydes børnene dagligt et ”lille” måltid mad om eftermiddagen. Det kan

45



Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den

sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats












cafe og lign.













naturen.

være alt lige fra alm. frugt til boller m.m. De børn som benytter morgen -Sfo bliver

også tilbudt morgenmad.

Vi tilstræber at følge vores kostpolitik, som lægger stor vægt på fedtfattig og grov

kost. Vi har ofte børnene med i den proces det er at tilberede maden, hvor der også

bliver talt om sund mad og motion.

Vi har flere gange om året temadage om kost og motion, dette indimellem også

med skolen. I skoleferierne laver vi ofte madprojekter, hvor sundhed og hygiejne er

en del af projektet.

Ligeledes tilstræber vi at følge vores hygiejnepolitik. Børnene skal f-eks. altid

vaske hænder før et måltid, og vi taler ofte om hygiejne i forbindelse med

madlavning osv. i dagligdagen.

Sfo’en bruger gerne naturen omkring skole/sfo. Vi har en tætliggende skov og sø,

som det er oplagt at lave ture til og, hvor vi kan tilbyde forskellige aktiviteter. Også

på vores eget ude-område har vi dagligt, især om sommeren, aktivitetstilbud.

Sammen med skolen, har vi forskellige temadage om naturen. F.eks. skraldedag,

jordens dag osv.

7.

Fra Børne- og


På Sfo’en giver vi børnene mulighed for at indgå i og bidrage til ligeværdige,

anerkendende og udviklende fællesskaber. Børnene får styrket deres egne

46





sig i inkluderende



muligt












skoleden.



mobning. Skolens



ressourcer og skal lære at anerkende, at alle tilegner sig viden på forskellige

niveauer, og har forskellige forudsætninger for at lære.

Dette gøres bl.a. ved at vi dagligt har et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, som

er tilpasset flere niveauer.

8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske


undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.



undervisningen og




helhed af børnene.






Sfo’en arbejder ud fra kommunens børn og ungepolitik ift. at alle børn skal

integreres og føle de er en del af et udviklende fællesskab. Pædagogerne

tilrettelægger ind imellem aktiviteter med dette for øje, så børnene får udviklet

deres kompetencer inden for læring og personlig udvikling. Det kan f.eks. være

aktiviteter med ekstra stor fokus på samarbejde og anerkendelse. Det kobles ofte

sammen med de timer Sfo-personalet har i skolen.

Vi har i samarbejdet med skolen stor fokus på børnenes trivsel, og laver ofte

aktiviteter, der styrker dette. I Sfo’en sker det ofte på tværs af aldersgrupper og

afdelinger. Vi har sammen med skolen trivselsuger m.m.

Trivsel drøftes ofte på de Teammøder, der bliver afholdt mellem lærere og

pædagoger, og der arbejdes også med dette emne i elevrådet.

47






med fællesskabet.




deltagelse.







afdelingerne

9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.









lære noget.




Samarbejdet mellem skole/Sfo og hjemmet bygger på en fælles indsats, der skal

sikre den bedst mulige indsigt i det enkelte barns hverdag, både hjemme og i

skole/Sfo. Dette samarbejde skulle gerne give forældrene en fornemmelse af

helhed omkring barnet.

Den daglige kontakt med hjemmet foregår både via Intrasystemet, Tabulex og ved

personlig kontakt, når barnet afleveres eller hentes.

Alle tre afd. på Sfo’en sender nyhedsbreve hjem, så forældrene kan holde sig ajour

med hvad der sker i hverdagen og om evt. nye tiltag.

Skole og Sfo afholder fælles arrangementer, hvor forældre, søskende og andet

familie har mulighed for at deltage. Der bliver bl.a. afholdt en markedsdag i

forbindelse med en fælles temauge.

Der er ofte forældre med til at hjælpe ved disse arrangementer, hvilket giver en god

kontakt.

48




udvikling.





barnet (fx via en





10.

Fra bekendtg.


måde SFOerne





undervisningstiden.



lektiestøtte.




læse lektier.







undervisningstiden.

På Sfo’en tilbyder pædagogerne mulighed for lektielæsning på lige fod med andre

aktiviteter. Vi stiller lokaler til rådighed og tilbyder børnene ro, hygge og hjælp på

forældreniveau.

Vi koordinerer ind imellem lektielæsningen med den lærer, der varetager den

daglige fordybelse i skolen.

11.

Fra bekendtg.







Pædagogerne planlægger, med henblik på Ringsted kommunes børn og unge

politik, aktiviteter med et specifikt læringsmæssigt og socialiserende sigte, for børn

med særlige behov. Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og bygger videre

derfra.

49






med særlige behov,



særlige behov.




vanskeligheder.






trivsel.




Vi indgår også i samarbejde omkring børn med fysiske udfordringer, og i samråd

med relevant fagpersonale, tilbyde en vis form for støtte/behandling. Vi har f.eks.

børn med sukkersyge, som vi dagligt observerer og evt. giver insulin m.m. Vi har

mulighed for at give børn med motoriske udfordringer et behandlingslignende

tilbud. Igen i samråd med relevant fagpersonale.

Eventuelle handleplaner udarbejdes sammen med skole, forældre og relevant

fagpersonale.

12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,






lignende.












På Sfo’en har vi fokus på krop og bevægelse, og derved børnenes sundhed. Hver

dag giver vi børnene mulighed for at lave fysiske aktiviteter både ude og inde. Vi

benytter dagligt idrætshallen, og har bl.a. mulighed for at lade dem bruge

idrætsredskaber m.m. Børnene deltager på tværs af alder.

Om sommeren foregår de fleste aktiviteter ude. Der har vi mange muligheder for

fysisk udfoldelse.

Vores legeredskaber ude er nøje udvalgt til at styrke børnenes motoriske udvikling

på forskellige niveauer.

På Sfo/skole samarbejder vi med den lokale idrætsforening og har årligt

præsentationsdage, hvor de forskellige discipliner afprøves.

Vi har også mulighed for at indkøbe redskaber m.m. sammen med

idrætsforeningen.

50





disse eksterne


13.

Fra bekendtg.

Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes


med henblik på at

sikre børnenes

medindflydelse på,


sig i SFOerne.




og aktiviteter.




SFO.














igangsættes.

Med respekt for allerede fastlagte aktiviteter, vægter Sfo personalet børnenes

ønsker meget højt. Dette giver dem rum til spontanitet og styrker deres mulighed

for medbestemmelse.

Børnene får også tid til, selv, at lege med deres kammerater uden voksne, og selv

sætte rammer og regler, hvilket er med til at fremme barnets mulighed for at

udvikle sociale kompetencer.

Vi afholder børnemøder, hvor børn og voksne kan komme med indlæg, og vi har

”postkasser” hvor børnene kan lægge ønsker til aktiviteter m.m.

51



14.

Fra bekendtg.



ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af

oplysninger om

børnene.














SFOer.

Dagtilbud og Sfo har på bagrund af distriktssamarbejdet udarbejdet en plan for

overgangen mellem de to instanser, der bl.a. indeholder besøgsdage for børnene

inden opstart, overleveringssamtaler på alle børn og forældremøder inden start.

Når børnene er startet i spireforløbet, følges det på forhånd fastlagte program, som

både pædagoger fra Sfo og udvalgte pædagoger fra børnehaverne deltager i.

Pædagogerne fra børnehaverne er dog kun med de første dage i spireforløbet.

Når spirene har været i Sfo ca. 1 måned, lejes der en bus, hvor Sfo-personalet kører

rundt med børnene og besøger deres ”gamle” børnehaver.

15.

Fra bekendtg.


maj – skolestart)


arbejdes med

børnehavens


eller



Beslutningen er















I perionde 1. maj til skolestart arbejdes der efter børnehavernes pædagogiske

læreplan, som skal sikre, at børnenes kompetencer inden for følgende områder

bliver styrket: 1) alsidig personlig udvikling, 2) social udvikling, 3)

kommunikation og sprog, 4) krop, sanser og bevægelse, 5) natur, ude liv og science

samt 6) kultur æstetik og fællesskab.

Programmet for de pædagogiske aktiviteter i spire-perioden, er baseret på

ovenstående kompetenceløft og skal sikre at spirebørnene bliver gjort parate til

skolestart, og får udviklet en naturlig nysgerrighed for at lære.

52








kompetenceområder,



16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken


særlige behov



skoleforløbet





kompetenceområder.







Det er vigtigt for spirebørnene at blive trygge ved skolen og skolens områder.

Derfor arbejdes der med at få dem gjort bekendt med sportshallen, biblioteket,

udearealet m.m. og ikke mindst det personale, som de kommer til at skulle møde.

Det er desuden vigtigt, at de lærer deres nye kammerater at kende, og også får hilst

på de andre børn, som allerede går på skolen og i Sfo’en. Derfor vil der være

planlagte aktiviteter hver dag, der sikrer at børnene kommer til at føle sig trygge i

deres nye omgivelser, men også rigeligt med tid til ”bare” at lege både ude og inde.

17.

Andre temaer



Lederen fra Sfo deler kontor med resten af lederteamet, og der holdes ugentlige

møder, hvor der bl.a. laves fælles planlægning. Derudover er daglig sparring i

ledergruppen.

Skole: Søholmskolen





1.

Indledning






Søholmskolens SFO, Søhesten, arbejder aktivt i forhold til

Søholmskolens virksomhedsstrategi.

Søholmskolens værdier: engagement, tillid, rummelighed og helhed.

Der udarbejdes en årshjul for Søhesten, hvor det sikres at vision og værdierne

53






samarbejder mhp.


målsætninger







indhold.

kommer i spil – dels i de daglige aktiviteter, dels som temaer henover året.

SFO-medarbejderne deltager aktivt i trivselsmålingerne (Jf. den tværfaglige

udviklingsmodel) – og byder ind med initiativer, som styrker trivsel og udvikling

for alle børn.

2.

Fra bekendtg.


er i samarbejde med

forældre at give

eleverne kundskaber


-forbereder dem til



lære mere


med dansk kultur og

historie


andre lande og

kulturer







SFOs arbejde.






Sfo’en sætter hver dag lege og aktiviteter i gang eller griber børnenes ideer, så de

på den måde er medbestemmende om, hvad der præger deres fritid. Sfo’en giver

børnene mulighed for nysgerrighed, inspiration og tid og rum til at både at lege,

lære og fordybe sig. Vigtigt er også at føle succes og glæde ved at mestre en

aktivitet eller gennemføre et projekt.

Pædagogernes faglighed skal bidrage til at styrke det enkelte barns udvikling.

I tæt samarbejde med resten af skolen planlægges og gennemføres blandt andet

lejrskoler og skolefest. I Søhesten giver vi endvidere børnene mulighed for gennem

musik og billedkunst at komme til udtryk. Sfo II arbejder med disse temaer f.eks. i

form af en gallaaften og børnefestival. Der udpeges en primærpædagog til hver

klasse i indskolingen.

Vi tilstræber at udvikle og stimulere det enkelte barns sociale, personlige og

sproglige udvikling via aktiviteter og inspiration, samt give dem tid og rum til

legen.

54



forståelse for

menneskets samspil

med naturen

-og fremmer den


udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og

skabe rammer for


og virkelyst, så

eleverne udvikler



muligheder og


stilling og handle.



medansvar,






ligeværd og

demokrati.

Eksempler på aktiviteter:

Aktivitet i køkken, værksted, kreativ og ude med henblik på kreativitet og

fordybelse.

Legen i gymnastiksalen udfordres ved de voksnes valg af redskaber.

Via opslag orienteres om dagens program og hvilken medarbejder de skal sige

goddag og farvel til.

Søholmskolen har i 2018 ansat skoleleder og afdelingsleder der begge er ledere i

både skole og SFO – blandt andet for at understøtte og udvikle samarbejdet mellem

sfo og skole med henblik på at sikre bedst mulig udvikling og trivsel for alle børn.

3.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og




Sfo’en har både inde og ude velegnede og forskelligartede fysiske rammer, som

tilgodeser børnenes udvikling. Vi sætter fokus på det enkelte barns udvikling og

styrker de områder, hvor barnet har brug for det (sociale kompetencer). Sfo’en

skaber mulighed for, at børnene kan føle frihed, og at sfo’en opleves som et fristed

55



uddannelse rykker! børnenes møde med vennerne og











kompetencer.






arbejde med IT.

med gensidig tillid og medansvar.

Sfo’en præges så vidt muligt af anerkendende pædagogik, som medvirker til

udvikling af barnets selvværd og selvaccept.

Sfo’en støtter nye børn og skaber trygge rammer, så det nye barn lettere integreres i

Sfo’ens hverdag.

Børnene guides til fællesskaber via rammer, eksempelvis:

Soloaktiviteter kan blive fælles aktiviteter.

Aktiviteter, som kun lykkes ved samarbejde (bagning, et spil eller en leg, hvor

reglerne skal følges).

Årshjulet er med at skabe en kultur omkring aktiviteter – på stedet eller på ture –

som vægter kulturelle og æstetiske oplevelse.

4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer




inspiratorer.





Undervisningsdelen og sfo’en har fælles mål og politikker, som efterleves i sfo’en.

Vi er bevidste om vores rolle i barnets liv og søger at udvise fleksibilitet. Når de

voksne tager højde for elevernes forskelligheder og ser de ’fejl’, der laves

undervejs, som skridt i børnenes udvikling, skabes gode relationer.

Vi voksne er nærværende, kærlige og omsorgsfulde i forhold til børnene og viser

dem både tillid og respekt. Vi er deres vejledere og voksne. Vi benytter en

anerkendende pædagogik og bestræber os på, at vores budskab stemmer overens

med vores nonverbale sprog og toneleje i samspillet med børnene, dvs. vi gør os

umage for at kommunikere klart og være tydelige.

Der er tydelige rammer for hvor børnene må færdes, at de skal give besked og

56








øvrigt.

registrere ankomst og afgang, ligesom de sociale spilleregler tydeliggøres.

Ved opslag angives det dag for dag hvilke opgaver den enkelte voksne løser og

hvilke aktiviteter der tilbydes.

Medarbejderne udarbejder tydelige regler for elevernes brug af IT – ud fra de

foreliggende anbefalinger.

Som dele af årshjulet arbejdes målrettet med børnenes IT-vaner, eksempelvis de

sociale medier.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne


unge og familiers

bedste












sammenhæng.






forældrene.

Pædagogiske diskussioner og kurser medvirker til styrkelse af personalets

faglighed og fælles holdning til skolens værdier.

Vi prioriterer og arbejder ud fra et åbent kendskab til hinandens resurser for at

sikre et godt arbejdsmiljø, så personalets stærke sider udnyttes optimalt.

Tværfagligt samarbejde omkring børn med særlige behov fremmer hurtig indsats,

flere løsningsforslag og en bedre belysning af problematikkerne.

Den tætte kontakt til forældrene finder blandt andet sted i forbindelse med

afhentning af børn. Der skabes altid tid til, at personale kan gå fra til spontan

forældrehenvendelse.

Fælles brug af faglokaler er en god udvidelse af sfo’s aktivitetsmuligheder.

Sfo’en arbejder målrettet med såvel fysiske som kreative aktiviteter. Børnemøder

afholdes efter behov.

Blandt andet på børnemøderne har børnene mulighed for at komme med forslag til

konkrete aktiviteter indenfor temaerne – samtidig er det en pædagogisk opgave at

udfordre børnene til at afprøve nye aktiviteter.

SFO-medarbejderne mødes desuden til planlægningsmøder for hele SFOen og

fordelt på de to afdelinger – her sker der også koordinering mellem sfo1 og sfo2.

57

















SFO-medarbejdere deltager på lige fod med skolen øvrige

medarbejdere i den fælles udvikling af Søholmskolen, TUS møder for klasseteams

– og Den tværfaglige udviklingsmodel (PAF-skole).

Der er en gensidig forpligtelse mellem pædagoger, lærere og forældre til at holde

hinanden informeret og indgå i dialog, så barnet kan trives og udvikles bedst

muligt.

SFO kommunikerer tydeligt til forældrene via Intra/Aula, via nyhedsbreve,

Tabulex og opslag. Der er en positiv og konstruktiv dialog med forældrene på Intra

og i direkte dialog.

Der udarbejdes en årsplan, som måned for måned angiver temaer og aktiviteter og

det pædagogiske personale sikrer via årsplanen at aktiviteterne understøtter

børnenes trivsel og alsidige udvikling.

I årshjulet er angivet forskellige arrangementer med forældredeltagelse,

eksempelvis forældrekaffe og julehygge.

6.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den

sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats













Fysisk udfoldelse såvel ude som inde prioriteres. Vi benytter gymnastiksalen,

boldbanerne, skolegård og naturen omkring os for at sikre børnenes fysiske og

sociale udvikling.

I cafeen er der en ugeplan for, hvad der serveres. Vi serverer fx grovboller/brød, og

der er altid mulighed for at få frugt og grønt.

Mindst en gang om måneden vil cafémaden tilberedes på bål, hvor der fx serveres

suppe.

En vigtig værdi for Søhesten er at lære børnene etik omkring natur, dyre- og

planteliv. Det gør vi bl.a. ved at fiske, gå ture, være i en lille skov tilhørende

sfo’en.

58



cafe og lign.













naturen.

7.

Fra Børne- og



sig i inkluderende



muligt













skoleden.

For at sikre det enkelte barns trivsel gennemgås samtlige børn en til to gange om

året via skemaer i hele personalegruppen. Generelt har vi fokus på børnene og

udveksler ofte observationer omkring forandringer i børnenes hverdag. Hvis vi

oplever, at et barn ikke trives, afdækkes problemet ved f.eks. samtaler med både

barn og forældre. Vi har til vores personalemøder et fast punkt på dagordenen, der

omhandler børn og voksne.

SFO, Søhesten, udarbejder en propædagogisk plan A, som er

grundlaget for det inkluderende miljø i SFOen.

Der etableres faste rutiner omkring dagens start og afslutning – for det enkelte barn

og for gruppen af børn.

59





mobning. Skolens



8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske


undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.



undervisningen og




helhed af børnene.









med fællesskabet.




deltagelse.






I sfo’en vægter vi, at sfo- tiden er elevernes/børnenes fritid, og at det er sfo’en, der

skaber tilbud, inspiration, udfordring og mulighed for – i samspil med børnene -

det primære: leg og læring. Valget er børnenes. Der vil være fælles strukturerede

aktiviteter.

Strukturen med en primærpædagogisk personale tilknyttet indskolingsklasserne,

fælles klasseteammøder med videre, understøtter sammenhængene i børnenes

hverdag.

Skole og SFO arbejder komplementært, i den daglige undervisning, når børn er i

udfordringer m.m..

Eksempelvis kan der tilrettelægges fællesskabsopbyggende aktiviteter i SFO-regi,

hvis netop fællesskabsfølelsen udfordres i klassens læringsmiljø.

Der afholdes forældremøde i SFO minimum en gang om året.

60




afdelingerne

9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.









lære noget.





udvikling.





barnet (fx via en





Sfo har mulighed for at handle hurtigt ved behov både i forhold til forældre og

undervisningsdelen.

De pædagogiske aktiviteter planlægges på personalemøderne og efterfølgende

formidles de over i nyhedsbreve og på opslag i SFOen.

I aktiviteterne giver vi børnene mulighed for inspiration og lysten til at

eksperimentere samt fordybelse. Det kan være aktiviteter, der enten er organiserede

tilbud, improviserede tilbud eller selvvalgte tilbud.

Der er både gennem den overordnede planlægning og i dagligdagen et tæt

samarbejde mellem skole og sfo.

Pædagogerne deltager ind imellem i skolens forældremøder og skole-hjemsamtaler,

og hvis der er brug for en særlig indsats, koordineres den løbende.

Primærpædagogen er forældrenes primære kontakt ved generelle udfordringer i

barnets hverdag.

I dagligdagen er ansvaret for det enkelte barns trivsel og udvikling et fælles ansvar

for medarbejderne.

Når et barn er i udfordringer intensiveres samarbejdet mellem

primærpædagog, barnets kontaktperson i undervisningsdelen og forældrene.

10.

Fra bekendtg.



Sfo er indstillet på et samarbejde med skolen omkring lektiecafe. I Søhesten skaber

vi på nuværende tidspunkt mulighed og rammer for lektiestøtte i mindre omfang,

61




måde SFOerne





undervisningstiden.

lektiestøtte.




læse lektier.







undervisningstiden.

hvis enkelte børn har lyst.

Søhesten ser den pædagogiske opgave med at understøtte børnenes faglige læring

som en generel opgave – ikke kun som lektiehjælp.

11.

Fra bekendtg.






med særlige behov,







særlige behov.




vanskeligheder.






trivsel.

Der arbejdes med børn både individuelt og i grupper i forskellige pædagogisk

tilrettelagte aktiviteter med henblik på at støtte, lære og socialisere det enkelte barn

eller grupper samtidig med, at der udarbejdes handleplaner og afholdes samtaler

med alle involverede.

Primærpædagoger udfærdiger – evt. i samarbejde lærere - handleplaner, som

effektueres i samarbejde mellem sfo og undervisningen.

Sfo personalet deltager efter behov i klasse- og koordineringskonferencer.

62






12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,






lignende.














disse eksterne


Sfo’en har fokus på sundhed, bl.a. ved at give børnene mulighed for at udfolde sig

fysisk i f.eks. gymnastiksalen, på boldbanerne, i skoven m.m. Sundhed, krop og

bevægelse er ligeledes indgået i et årstema.

Sfo’en er behjælpelig med at sende børnene til de forskellige sports- og

fritidsaktiviteter.

Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig fysisk i både gymnastiksalen, i

klasseværelser med musik, hvor der danses, på fodboldbanerne, der bruges forår og

sommer, og på og omkring bålpladsen og ved fiskebroen.

13.

Fra bekendtg.

Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes


med henblik på at




og aktiviteter.




Alle muligheder er til stede her, idet det vægtes meget, at sfo’en opleves som

børnenes frirum, hvor de har høj grad af medindflydelse på, hvem de er sammen

med, og hvad de laver.

Børnemøder afholdes efter behov i både sfo I og sfo II. Aktiviteter tilrettelægges

ofte ud fra børnenes ønsker

Humor og ironi anses som en forudsætning for at kunne agere i dansk kultur og er

derfor en del af sfo’ens hverdag i både sfo I og især i sfo II. Sfo’en er ligeledes

63



sikre børnenes

medindflydelse på,


sig i SFOerne.

SFO.














igangsættes.

meget bevidst om omgangsform og sprog i forhold til både voksne og børn.

De voksne er placeret i forskellige rum med forskellige aktiviteter, så børnene

vælger selv, hvor de vil være og med hvem. Vi voksne kan også gribe børnenes

ønsker og planlægge aktiviteter ud fra det. Der er vigtigt for os at give børnene tid

og rum til spontane lege såvel ude som inde, og at der stadig er mulighed for at gå

ind i en aktivitet, som inspirerer barnet og gør det nysgerrig.

14.

Fra bekendtg.



ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af

oplysninger om

børnene.












Overgangen fra børnehave til skole er beskrevet udførligt på skolens hjemmeside.

Hvert år tilpasses indsatsen efter det aktuelle behov og evalueres efterfølgende.

Sfo-pædagogen med funktion i før-børnehaveklassen forsætter så vidt muligt i

børnehaveklassen det følgende år. Der er en overleverings-konference børnehave-

skole og sfo imellem samt planlægningsmøder og besøg efter behov..

Eleverne på 3. årgang introduceres til SFO2 bl.a. via fælles arrangementer.

64





SFOer.

15.

Fra bekendtg.


maj – skolestart)


arbejdes med

børnehavens


eller



Beslutningen er




















kompetenceområder,



I spireperioden vil der blive arbejdet med børnehavens pædagogiske læreplan

herunder social udvikling, bevægelse, udeliv, kultur, fællesskab m.m.

Der er op til og i spireperioden et tæt samarbejde med børnehaveklasselæreren.

16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken





kompetenceområder.

Der er et tæt samarbejde mellem Børnehuset (børnehaven) og de pædagoger der

laver pædagogisk arbejde med børnene i spireperioden. Desuden prioriteres det at

Børnehuset kan bruge faglokaler herunder gymnastiksal.

65




særlige behov



skoleforløbet







17.

Andre temaer



Afdelingsleder for SFO og skole er fast medlem af skolens ledelsesteam.

Skole: Valdemarskolen





1.

Indledning









samarbejder mhp.


målsætninger







indhold.

Valdemarskolen giver det enkelte barn de bedste muligheder for udvikling og

læring inden for rammerne af Folkeskoleloven og Ringsted kommunes Børne- og

ungepolitik.

Valdemarskolen arbejder ud fra den grundholdning, at tryghed, engagement og

gensidig respekt imellem børn, forældre og medarbejdere er nødvendige

forudsætninger for en optimal læring og udvikling.

66



2.

Fra bekendtg.


er i samarbejde med

forældre at give

eleverne kundskaber


-forbereder dem til



lære mere


med dansk kultur og

historie


andre lande og

kulturer


forståelse for

menneskets samspil

med naturen

-og fremmer den


udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og

skabe rammer for


og virkelyst, så

eleverne udvikler








SFOs arbejde.






Værdier for Valdemarskolen og SFO:

V- viden og venner

A- ansvar og autoritet

L- leg og lokaler

D- dialog og dannelse

E- effekt og engagement

S- samarbejde og sammenhæng

V-iden og venner

At lære og opnå ny viden fagligt, er en nøgleværdi for skolen, men udover

faglighed anses social viden; det at få nye venner og håndtere de glæder og

udfordringer der hører med i samarbejdet med andre, for ligeså værdifuldt.

A-nsvar og autoritet

Det anses for værdfuldt, at den enkelte påtager sig et ansvar i løsningen af sin egen

opgave og skolens opgave. Det anses også som en forudsætning, at der udvises

respekt for andre mennesker og ting, og ikke mindst om den autoritet skolen og

dens medarbejdere udøver.

L-eg og lokaler

Det anses for værdifuldt at der er ordentlige fysiske rammer, der kan fremme leg,

og lokaler der fremmer god indlæring Det er derfor en forudsætning, at vi alle

passer på de rammer vi har til rådighed.

D-ialog og og dannelse

Det anses for værdifuldt, at være engageret i løsningen af sine egne og skolens

opgaver og udfordringer, samt værdifuldt at holde fokus på effekten af en god

skoledag og undervisningsforløb.

E-ffekt og engagement

Det anses for værdifuldt, at være engageret i løsningen af sine egne og skolens

opgaver og udfordringer, samt værdifuldt at holde fokus på effekten af en god

skoledag og undervisningsforløb.

67



muligheder og


stilling og handle.



medansvar,






ligeværd og

demokrati.

S-samarbejde og sammenhæng

Det anses for værdifuldt at prioritere et godt samarbejde. Målet med samarbejdet

er, at forbedre både den enkelte medarbejders, og hele skolens muligheder for at

lave tidssvarende aktiviteter og undervisningsforløb tilpasset det enkelte barn.

Tilsvarende er det værdifuldt, at det enkelte barn oplever sammenhæng i disse

aktiviteter og undervisningsforløb der gennemføres.

3.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og

uddannelse rykker!















kompetencer.


Børnene skal lære at have forståelse og respekt for deres medmennesker og opleve

mangfoldighed som en ressource. Børnene skal lære at efterleve sociale spilleregler

og udvikle samarbejdskompetencer.

Vi vægter fri leg højt, da det er en modvægt til den strukturerede skoledag.

Legen – både den frie og den organiserede – er afgørende for barnets udvikling,

herunder læring og trivsel.

Via faglige og sociale kompetencer er børnene godt rustet til deres fremtidige liv

som samfundsborgere.

SFO’ens aktiviteter indbyder til oplevelser hvor bl.a. it og kreative værksteder er

en stor del af dagligdagen.

68







arbejde med IT.

4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer




inspiratorer.










øvrigt.

I SFO’ens dagligdag vægtes relationen højt. Relationen er medvirkende til at

personalet fremstår, som gode rollemodeller, opdragere, igangsættere og

inspiratorer.

SFO’en tilbyder bl.a. aktiviteter ud fra børnenes interesser.

SFO’en lærer børnene, gennem dialog med både børn og forældre, at befærde sig

omkring IT. Dette gøres bl.a. ved brug af Ipads osv.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne


unge og familiers




Vi arbejder i klasseteams på tværs af skole og SFO. Samarbejdet om børnene

spiller en central rolle i arbejdet med det enkelte barn.

SFO’en afholder årligt forældremøde og deltager aktivt til skole/hjem samtaler.

SFO’en har udarbejdet en folder om SFO’ens forventinger til forældre, som bliver

uddelt til nye forældre ved hvert skoleårs start.

Forældrene er en ressource, som bidrager til børnenes sociale og personlige

69



bedste fællesskaber. Udgangspunktet er








sammenhæng.






forældrene.















kompetencer.

Vi har fokus på at være medvirkende til at bryde den sociale arv og skabe rammer

for konkrete tiltag. Dette gøres bl.a. gennem samarbejdet mellem SFO’en og

forældre.

SFO’en bestræber sig på at informere forældre om aktiviteter og andre nyheder.

Det gøres bl.a. ved brug af nyhedsbreve.

70



6.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den

sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats













cafe og lign.













naturen.

Vi arbejder bl.a. med et bevægelseskorps som har fokus på børnenes bevægelse i

dagligdagen. SFO’en serverer cafe hver dag som er baseret på skolens kostpolitik.

Morgensfo’ens mad er ligeledes baseret på skolens kostpolitik.

SFO’en bruger cafe og andre måltider som udgangspunkt for at tale med børnene

omkring sundhed og hygiejne.

Skolen har udearealer som indbyder til udeliv og aktiviteter i det fri.

Ture i naturen giver mulighed for at snakke med børnene om naturen og

vigtigheden af at bevare den.

71



7.

Fra Børne- og



sig i inkluderende



muligt













skoleden.



mobning. Skolens



Dagligdagen er tydeligt struktureret, med fokus på at være fleksibel nok til at

rumme alle børn.

Da skole og SFO er en helhed henviser SFO’en til den fælles plan A, som er

udarbejdet i samarbejde mellem skole og SFO.

På personalemøder udarbejdes handleplaner som beskriver fælleskabet og det

enkelte barns trivsel og udvikling. Handleplanen kan herefter samstemmes med

relevante medarbejdere i skoledelen.

SFO’en accepterer ikke mobning og tager udgangspunkt i skolens

antimobbestrategi.

8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske


undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.



undervisningen og




helhed af børnene.




SFO’en og skolen samarbejder omkring fælles aktiviteter/projekter hvori der ligger

et tema.

SFO’en deltager på alle skole/hjemsamtaler, hvor SFO’en på forhånd har haft

trivselssamtaler med alle børn.

SFO’en bruger relationen som redskab til at se det enkelte barn. Vi møder barnet

hvor det er og medvirker til at det enkelte barn inkluderes i fællesskabet. SFO’en

har en flyverfunktion som spiller en stor rolle i at få børn til at føle sig trygge i

fællesskabet og yde omsorg til de børn som ”gemmer sig i hjørnerne”

SFO’ens aktiviteter indbyder til gruppedannelse hvor fælles interesser kan dyrkes.

72








med fællesskabet.




deltagelse.







afdelingerne

9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.









lære noget.



SFO’en bruger den daglige kontakt til forældrene som en mulighed for at fortælle

om barnets dag. Det opleves som en styrke både for SFO personalet og forældrene.

SFO’en har en primær kontaktperson tilknyttet alle klasser.

Vi motiverer børnene til at tage medansvar for egen læring, ved at bevidstgøre dem

om hvilke personlige og sociale gevinster de kan opnå.

Vi ser på det enkelte barns udviklingstrin og afstemmer gensidige forventninger

herefter.

73





udvikling.





barnet (fx via en





10.

Fra bekendtg.


måde SFOerne





undervisningstiden.



lektiestøtte.




læse lektier.







undervisningstiden.

SFO’en tilbyder rum og mulighed for at børnene kan lave lektier.

11.

Fra bekendtg.



SFO’en deltager på tværfaglige dialogmøder med henblik på barnets trivsel.

SFO’en har en særlig afdeling som varetager børn med særlige udfordringer.

74








med særlige behov,





særlige behov.




vanskeligheder.






trivsel.




SFO’en planlægger særlige aktiviteter for grupper af børn, hvor gruppen har

udfordringer i forhold til trivsel. Vi er opmærksomme på både det enkelte barn og

gruppernes særlige behov.

12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,






lignende.










SFO’en tilbyder dagligt bevægelses/motoriske aktiviteter som foregår både ude og

inde.

Vi støtter op omkring det lokale foreningsliv.

75







disse eksterne


13.

Fra bekendtg.

Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes


med henblik på at

sikre børnenes

medindflydelse på,


sig i SFOerne.




og aktiviteter.




SFO.














SFO’en afholder månedlige børnemøde hvor børnenes ønsker, både til aktiviteter

og generelle ønsker, kommer til udtryk. Derudover er der opsat en postkasse til

børneønsker som læses igennem, inden børnemødet.

SFO’ens personale har fokus på at omgangstone i børnegrupper ikke er grov med

henblik på at alle børn trives. Dette er også beskrevet i skolens samlede plan A.

Vi tilbyder et varieret aktivitetstilbud hvor børnenes interesser er vægtet højt og

hvor læring er en naturlig del. Vi griber børnenes ønsker til spontane aktiviteter

dagligt.

76



igangsættes.

14.

Fra bekendtg.



ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af

oplysninger om

børnene.














SFOer.

I Spireforløbet sikres overgangen mellem dagtilbud og SFO. Her arbejder SFO

personalet og dagtilbudspersonalet tæt sammen. Leg og Bevægelse fortsætter i

Spireforløbet.

SFO’en og distriktsdagtilbudene og skolen afholder årligt overleveringssamtaler.

SFO’ens leder deltager i distriktsledermøder.

Både SFO leder og skoleleder deltager på forældremøder i distriktet.

15.

Fra bekendtg.


maj – skolestart)


arbejdes med

børnehavens


eller














Skolebestyrelsen på Valdemarskolen har besluttet, at der i Spirerperioden arbejdes

ud fra børnehavernes pædagogiske læreplaner, således at der er en rød tråd i

samarbejdet med daginstitutionerne.

77



Beslutningen er









kompetenceområder,



16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken


særlige behov



skoleforløbet





kompetenceområder.







Ved brobygningen mellem SFO og dagtilbud, deltager dagtilbudspædagoger i

Spireperioden. Vi bruger en legende tilgang til de faglige aktiviteter for at støtte de

yngre børn, så de får en god start på skolelivet.

17.

Andre temaer



SFO lederen er en del af skolens ledelsesteam.

Skole: Vigersted skole





1.

Indledning





Vigersted Skoles SFO, Snekken, arbejder aktivt i forhold til

Vigersted Skoles vision og mål og tiltag i virksomhedsstrategi

Vigersted Skoles værdier respekt, troværdighed og nysgerrig er

synlige i Snekkens dagligdag.

78







samarbejder mhp.


målsætninger







indhold.

Vigersted Skoles værdigregelsæt er ligeledes grundlag for praksis i Snekken. Som

beskrevet i værdiregelsættet udarbejder Snekken

spilleregler for børnenes færden og adfærd, koordineret med undervisningsdelen i

indskoling og på mellemtrin.

Der udarbejdes en årsplan for Snekken, hvor det sikres at vision og værdierne

kommer i spil – dels i de daglige aktiviteter, dels som temaer henover året.

SFO-medarbejderne deltager aktivt i trivselsmålingerne (Jf. den tværfaglige

udviklingsmodel) – og byder ind med initiativer, som styrker trivsel og udvikling

for børn i udfordringer.

Mål og indholdsbeskrivelserne gennemgås og effekten på børnenes trivsel

evalueres hvert år i juni af medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

En gang om året gennemgås strategi for fremtidens SFO og aktiviteterne i

årsplanen afspejler, aktiviteterne i strategien.

2.

Fra bekendtg.


er i samarbejde med

forældre at give

eleverne kundskaber


-forbereder dem til



lære mere


med dansk kultur og

historie







SFOs arbejde.






Vigersted Skole har d. 17/11-2015 ansat en afdelingsleder fælles for SFO og

indskoling – blandt andet for at understøtte og udvikle samarbejdet mellem SFO og

indskoling, med henblik på at sikre bedst mulig udvikling og trivsel for alle børn.

Der udpeges en primærpædagog til hver klasse i indskolingen og 1-2 pædagoger på

mellemtrinnet, afhængig af behov i de enkelte klasser.

Pædagogen deltager i teamsamarbejdet med klasseteamet og i 0.klasse varetager

pædagogen i en vis udstrækning den understøttende undervisning.

I de øvrige klasser er det pædagogiske personale ressource i x antal lektioner.

Der afholdes fælles indskolingsmøder med SFO-pædagoger og medarbejderteamet

i indskolingen: her sikres koordinering af

fællesaktiviteter, handlinger i forhold til børn i udfordringer, etc.

Der er eksempelvis samarbejde mellem indskoling og SFO omkring aktiviteter

som: Fastelavn, forårs temadage, naturområdet på Bjergvej, Lucia.

79



andre lande og

kulturer


forståelse for

menneskets samspil

med naturen

-og fremmer den


udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og

skabe rammer for


og virkelyst, så

eleverne udvikler



muligheder og


stilling og handle.



medansvar,






ligeværd og

demokrati.

Snekkens Klub er i gang med at udarbejde samarbejde med SFOen på

Søholmskolen omkring fælles aktiviteter, med henblik på at understøtte

overgangen fra Søholmskolen til Vigersted Skole efter 6. klasse.

Der deltager en leder på de månedlige afdelingsmøder i indskoling og en pædagog

på mellemtrin, efter behov, med henblik på koordinering af aktiviteter og indsatser.

Medarbejderne i SFO indgår forpligtende proaktive pædagogiske

aftaler (hvad de voksne i SFO’en gør) – med henblik på at sikre alle elevers læring,

trivsel og udvikling (Plan A).

Via opslag orienteres om dagens program: eksempel: Børnene ved hvilken

medarbejder de siger goddag og farvel til. I klubben ske dette ved mundtlig info og

aftaler.

Aktiviteter planlægges aldersbestemt eller aldersintegreret.

I værkstedsaktiviteter indbygges udfordringer og der sikres en progression i

udviklingsmålene. Vigersted Skole særkende Bevægelse er synlige i SFOs

aktiviteter. Aktivitet i køkken, værksted og ude har henblik på kreativitet og

fordybelse. Legen i gymnastiksalen udfordres ved de voksnes valg af redskaber.

3. SFOerne medvirker i børns SFO-medarbejderne griber lege/ aktiviteter som opstår spontant og understøtter at

80



Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og

uddannelse rykker!














kompetencer.






arbejde med IT.

der opstår fællesskaber på tværs og giver plads og rum til dem

Børnene guides til fællesskaber via rammer:

Eksempler:

Soloaktiviteter kan blive fælles aktiviteter.

Aktiviteter, som kun lykkes ved samarbejde (bagning, et spil eller en leg, hvor

reglerne skal følges).

Aktiviteterne i SFOen, er med til at udvikle børnenes kompetencer inden for

områderne, forståelse af sociale spilleregler, kan indgå konstruktivt i fællesskaber,

tage ansvar, træffe valg. Som vigtige elementer i deres fremtidige færden i

uddannelsessystemet.

Børnene lærer rammerne at kende – tydelighed og dialog.

Årsplanen er med at skabe en kultur omkring aktiviteter – på stedet eller på ture –

som vægter kulturelle og æstetiske oplevelse.

Årsplanen kan opdeles i perioder, som vægter forskellige elementer.

4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer




inspiratorer.



Snekkens personale vil altid være bevidst om at være ansvarlige og professionelle

rollemodeller, som tage udgangspunkt i børnenes trivsel. Dette sker blandt andet

via arbejdet med den propædagogiske plan A – og en plan B (når et barn udfordres

af rammerne i plan A).

Snekkens personale indgår så vidt muligt aktivt i de planlagte

aktiviteter.

Medarbejderne udarbejder tydelige regler for elevernes brug af IT – ud fra de

81










øvrigt.

foreliggende anbefalinger.

Som dele af årsplanen arbejdes målrettet med børnenes IT-vaner, eksempelvis de

sociale medier.

Der udarbejdes en årsplan, som angiver temaer og aktiviteter og det pædagogiske

personale sikrer via årsplanen at aktiviteterne understøtter børnenes trivsel og

alsidige udvikling.

Blandt andet har børnene mulighed for at komme med forslag til konkrete

aktiviteter indenfor temaerne – samtidig er det en pædagogisk opgave at udfordre

børnene til at afprøve nye aktiviteter.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne


unge og familiers

bedste












sammenhæng.





SFO-teamet er den mindste ansvarlige enhed i SFO, hvor refleksion er et bærende

princip og med en fælles forståelse omkring forpligtende aftaler (eksempelvis plan

A).

SFO-medarbejderne mødes desuden til planlægningsmøder – her sker der også

koordinering mellem sfo1 og sfo2.

Der er pædagoger, som dels er ressourcer i skolen – dels arbejder i SFO-tiden, eks.

Medarbejdere der deltager med deres faglighed i indskolingen i skoletiden.

Der er en tydelig og afstemt opgavebeskrivelse for medarbejdernes arbejde i

skoletiden.

SFO-medarbejdere deltager på lige fod med skolen øvrige

medarbejdere i den fælles udvikling af Vigersted Skole – og Den tværfaglige

udviklingsmodel (PAF-skole).

Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO, når et barn er i

udfordringer. Der arbejdes komplementært i skole og SFO.

Forventninger omkring anvendelse af lokaler fælles med indskolingen afstemmes

løbende via dialog på de fælles møder.

82




forældrene.















Et vigtigt lokalefællesskab er hjemkundskabslokalet, hvorfor der aftales klare

retningslinjer for anvendelse af lokalet.

Der er en gensidig forpligtelse mellem pædagoger, lærere og forældre til at holde

hinanden informeret og indgå i dialog, så barnet kan trives og udvikles bedst

muligt.

Skolebestyrelsen på Vigersted Skole har udarbejdet principper for

skolebestyrelsens samarbejde med SFO. I dette samarbejde afstemmes de

overordnede forventninger til samarbejdet med forældre og SFO.

Der er en positiv og konstruktiv dialog med forældrene på Intra og i direkte dialog.

SFO kommunikerer tydeligt til forældrene via Intra, via månedsbreve og opslag.

I årsplanen er angivet forskellige arrangementer med forældredeltagelse,

eksempelvis forældrekaffe og julehygge.

Forældrene er altid velkomne til at kigge ind og se hvad der sker i

dagligdagen.

6.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den

sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats












Vigersted Skole er spydspidsskole på sundhedsområdet og Vigersted Skoles

kostpolitik er gældende for SFO.

Der udarbejdes en kostplan for morgenmad og øvrige måltider, hvor alsidighed og

årstidens frugt og grønt er vigtige elementer.

I forbindelse med madlavnings- og bageaktiviteter skabes bevidsthed omkring

råvarer og håndtering af fødevarer.

Hygiejne og færden i et køkken (opvask, oprydning etc.) er ligeledes vigtige

elementer.

Der planlægges aktiviteter i og med naturen.

83




cafe og lign.













naturen.

Vigersted Skole tilbyder eleverne ”Skolesport” i fritiden og der er tilbud om

bevægelsesaktiviteter.

7.

Fra Børne- og



sig i inkluderende



muligt













skoleden.

SFO, Snekken, udarbejder en propædagogisk plan A, som er

grundlaget for det inkluderende miljø i SFOen.

Der etableres faste rutiner omkring dagens start og afslutning – for det enkelte barn

og for gruppen af børn.

I den reflekterede pædagogiske praksis tilrettelægges eksempelvis aktiviteter, som

giver børn i udfordringer værdi i fællesskabet.

Elever fra Vigersted Skoles A-afdeling for børn med

autismespektrumforstyrrelser inkluderes i SFO-Snekken i særskilte projekter, hvor

specifikke pædagogiske tiltag aftales mellem medarbejderne i de to afdelinger.

Det skal sikres at inklusionen skaber værdi og udviklingsmuligheder for børnene.

84





mobning. Skolens



På Vigersted Skole ser vi dette arbejde som et element i udviklingen af en fælles

inkluderende pædagogik og som kompetenceudvikling for alle involverede

medarbejdere.

8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske


undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.



undervisningen og




helhed af børnene.









med fællesskabet.




deltagelse.





Strukturen med en primærpædagog tilknyttet indskolingsklasserne, fælles

klasseteammøder, fælles indskolingsmøder med videre, understøtter

sammenhængene i børnenes hverdag.

Pædagogerne ved hvad der foregår i skolen – og lærerne ved hvad der foregår i

Snekken – og arbejder komplementært, når børn er i udfordringer.

Eksempelvis kan der tilrettelægges fællesskabsopbyggende aktiviteter i SFO-regi,

hvis netop fællesskabsfølelsen udfordres i klassens læringsmiljø.

Årsplanen i SFO og lærerne årsplaner for fagene søges afstemt, således at

erfaringerne fra skole og SFO understøtter hinanden.

85





afdelingerne

9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.









lære noget.





udvikling.





barnet (fx via en





SFOens mulighed for direkte dialog og personlig kontakt til

forældrene, som afleverer og henter, har fokus på barnets trivsel,

udvikling og eventuelle udfordringer – i et systemisk perspektiv.

Der lægges vægt på også at etablere en positiv kontakt med de

forældre, som ikke henter og afleverer børnene.

Primærpædagogen er forældrenes primære kontakt ved generelle udfordringer i

barnets hverdag.

I dagligdagen er ansvaret for det enkelte barns trivsel og udvikling et fælles ansvar

for medarbejderne.

Når et barn er i udfordringer intensiveres samarbejdet mellem

primærpædagog, barnets kontaktperson i undervisningsdelen og forældrene.

10. Skolens pædagogiske personale Vigersted Skole har udarbejdet en lektiestrategi, som beskriver rammer og omfang

86



Fra bekendtg.


måde SFOerne





undervisningstiden.


lektiestøtte.




læse lektier.







undervisningstiden.

af forventet hjemmearbejde. I denne strategi tilbyder SFO Snekken ikke

lektiehjælp.

Snekken ser den pædagogiske opgave med at understøtte børnenes faglige læring

som en generel opgave - ikke kun som lektiehjælp.

Såfremt børn ønsker at arbejde med frivilligt skolearbejdet i SFO tiden, stiller

SFOen gerne egnet lokale til rådighed, til de børn der ønsker det.

11.

Fra bekendtg.






med særlige behov,







særlige behov.




vanskeligheder.






SFO-Snekken udbyder aktiviteter, som spænder bredt.

Der tilrettelægges aktiviteter med sociale læringsmål for elever i

udfordringer – enkeltbørn eller gruppe af børn.

Et barn eller en børnegruppe kan komme i udfordringer i

undervisningen eller i SFO-tiden eller på begge scener.

Uanset hvor barnet kommer i udfordringer kan SFO, Snekken,

eksempelvis tilrettelægge aktiviteter som øver turtagning, at følge regler og andre

fællesskabsopbyggende aktiviteter.

Andre aktiviteter kan eksempelvis være træning af ordforråd ved

deltagelse i madlavning, motorisk træning ved særlig bevægelsesbane i

gymnastiksalen

Primærpædagogen deltager aktivt i trivselsvurderingerne og i den

besluttede opfølgning og der udarbejdes handleplaner for indsatsen i SFO-tiden –

87



trivsel.




komplementært med en eventuel handleplan for undervisningen.

Udfordringer for det enkelte barn eller grupper af børn behandles dels i SFO-regi,

dels på klasseteammøder.

SFO-medarbejdere kan deltage i PAF-forløb i SFO eller i klasseteam og SFO-

medarbejderne deltager naturligt i de tværfaglige dialogmøder.

Overgangen fra daginstitution til SFO/ skole er beskrevet i

Det fælles kommunale grundlag for spireperioden, hvor SFO er en vigtig aktiv

part.

12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,






lignende.














disse eksterne


Som spydspidsskole på sundhedsområdet med en aktiv kostpolitik og bevægelse og

drama som særkende er arbejdet med sundhed og fysisk udfoldelse en integreret

del af dagligdagen i SFO.

Eksempelvis stiller SFO rammer med sund kost og bevægelse til

rådighed for alle børn – og der ydes en særlig indsats for børn som møder

udfordringer på området.

Vigersted Skole tilbyder skolesport til børn. Vi har især øje på børn der ikke har

tilknytning til idrætslivet udenfor skoletid. Som kunne være motorisk svage eller

møder udfordringer indenfor sundhed.

I skolesport er der en naturlig tilknytning til foreningslivet, som inddrages og

præsenterer forskellige sportsgrene.

Der er et naturligt samarbejde med det lokale foreningsliv, som præsenterer

aktiviteter i SFO.

Derudover er der samarbejde omkring når børn skal deltage i aktiviteter og SFO-

medarbejdere følger børn til foreningsaktiviteter i Vigersted Hallen.

13.

Fra bekendtg.



SFO, Snekken, er indrettet fleksibelt og de indendørs- og udendørs arealer søges

anvendt til mange forskelligartede aktiviteter, som dækker børnenes behov i

88



Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes


med henblik på at

sikre børnenes

medindflydelse på,


sig i SFOerne.


og aktiviteter.




SFO.














igangsættes.

forhold til alsidig udvikling.

SFO afholder børnemøder efter behov. Børnemødernes punkter kan være bestemt

at både børn og medarbejdere. SFO snekken lytter til børnenes ønsker og prøver

derved at efter komme dem.

Via SFO Snekkens plan A sikres rammen for de medarbejdernes arbejde med


Der arbejdes med forskellig opdeling af børn i forhold til alder og køn ved de

forskellige aktiviteter og ture.

SFO Snekken udbud af aktiviteter dækker samlet set børnenes behov for

udfordringer for at sikre den alsidige udvikling. Medarbejderne har en særlig

opgave i forhold til at motivere børn, hvor der observeres en ensidig udvikling.

I års – og månedsplaner lægges der op til såvel fællesaktiviteter, som alle forventes

at deltage i, samt valgmuligheder, hvor børnene kan vælge ud fra interesser

14.

Fra bekendtg.



ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af







Overgangen fra daginstitution til skole er beskrevet i det fælles kommunale

grundlag, vedr. spirestart.

Alle skolestartere bliver en del af overgangen – uanset hvilket daginstitution de

kommer fra.

Eleverne på 3. årgang introduceres til SFO2 via faste besøgsdage og fælles

arrangementer.

89



oplysninger om

børnene.








SFOer.

15.

Fra bekendtg.


maj – skolestart)


arbejdes med

børnehavens


eller



Beslutningen er




















kompetenceområder,


Der arbejdes tema-baseret i Spiregruppen, med de pæd. Læreplan, på kryds af

temaer.

Skolebestyrelsen på Vigersted skole har besluttet at der arbejdes med temaerne

styrket læreplaner i spiregruppen.

90




16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken


særlige behov



skoleforløbet





kompetenceområder.







Spirebørnene introduceres til, og øves i, fx gå-række, toilet-kø og gå/løbe-områder,

og sociale spilleregler m.m.

Der skrives ugebrev til forældrene.

17.

Andre temaer



Afdelingsleder for SFO og indskolingen er fast medlem af skolens ledelsesteam.

Skole: Ådalskolen





1.

Indledning









samarbejder mhp.


målsætninger



Det er SFOens grundlæggende pædagogiske praksis i samarbejde med Ådalskolen

og forældrene at medvirke til, at børnene har en tryg hverdag, at tilbyde børnene

det bedst mulige læringsmiljø, hvor det enkelte barn føler sig betydningsfuld og

udvikler sig i samspil sammen med andre. Vi ønsker at støtte barnet i at indgå i

fællesskaber og derigennem opnå en selvforståelse i samspil med andre.

Undervisningsdelen og SFO delen er på mange niveauer tæt forbundne med

hinanden og læring finder derfor sted i både formiddagstimer og

eftermiddagstimer. Mange af de voksne deltager i undervisningen og årsplanen

planlægges i fællesskab med lærerne såvel som andre fælles aktiviteter i løbet af

året f.eks. emneuger, skolefester, aktivitetsdage, lejrskole m.m.

SFOen igangsætter aktiviteter og griber tit og ofte børnenes ideer, så de på den

måde er medbestemmende om, hvad der skal præge deres fritid. SFOen giver

børnene mulighed for nysgerrighed, inspiration, tid og rum til at både at lege, lære

91







indhold.

og fordybe sig. Vigtigst er netop følelsen af ”jeg kan godt”, succes og glæde ved at

mestre en aktivitet eller gennemføre et projekt om end det er stort eller lille. For det

enkelte barn er det altid stort.

2.

Fra bekendtg.


er i samarbejde med

forældre at give

eleverne kundskaber


-forbereder dem til



lære mere


med dansk kultur og

historie


andre lande og

kulturer


forståelse for

menneskets samspil

med naturen

-og fremmer den


udvikling

Skolen skal udvikle

arbejdsmetoder og






SFOs arbejde.






På Ådalskolen vægtes det højt at tage på tur ud af huset. Her får børnene mulighed

for at opleve kultur, natur, bruge alle sanser og har rig mulighed for at bruge

kroppen.

Der er særligt flere tilrettelagte emneuger, hvor der arbejdes med samme tema hele

dagen. Og til tider arbejdes der med det pågældende tema i SFO tiden inden den

planlagte emneuge og bearbejdning efterfølgende. Vi har arbejdet intenst med

børns rettigheder og i oktober 2018 efter et års indsats blev Ådalskolen certificeret

som en UNICEF Rettighedsskole. En Rettighedsskole som forener elever,

forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på de gode

værdier, som står i FNs Børnekonvention. Alle klasser laver et klassecharter og

arbejder med at tydeliggøre, hvilke rettigheder man har som barn og hvordan

børnene gensidigt respekterer hinandens rettigheder.

Som Rettighedsskole har vi også nedsat et Rettighedsråd på skolen, bestående af

børn, lærere, pædagoger, skoleleder og skolebestyrelse. Sammen har de flere gange

deltaget i store arrangementer i FN byen i København. Undersøgelser i forhold til

Rettighedsskoler peger samstemmende på, at børn som kender deres rettigheder og

forstår dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed.

I emneugerne er der stort engagement og stor nysgerrighed for emnerne, som ofte

får børnene til at fortsætte deres søgen og lyst til at vide mere.

Vores pædagogiske tankegang er inspireret ud fra den anerkendende tilgang og den

neuropædagogiske udviklingspsykologi, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte

barns forudsætninger og tilrettelægger en dagligdag hvor barnet bliver tilpas

udfordret og hele tiden klart med et udviklingsperspektiv for øje.

Vi arbejder med en klar og tydelig struktur så børnene ved hvad de skal.

92



skabe rammer for


og virkelyst, så

eleverne udvikler



muligheder og


stilling og handle.



medansvar,






ligeværd og

demokrati.

3.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Dannelse og

uddannelse rykker!












Samværet i SFO bærer præg af en lang række traditioner som finder sted år efter

år.

Både de traditioner som knytter sig til hverdagens genkendelige struktur i form af

fx morgensamlinger, lege, eftermiddagens frugt hygge men også traditioner som

knytter sig til årets højtider som fastelavn, påske, sommer, lanternefest og jul.

Genkendeligheden i de tilbagevendende begivenheder skaber stor tryghed og glæde

for børnene.

Vores udgangspunkt er, at børnene skal trives i små trygge fællesskaber, som

støtter og udfordre dem i deres udvikling. Tid afsat til leg og samvær prioriteres

meget højt da vi mener, at dette også rummer de bedste muligheder for personlig

udvikling.

For en del af børnene/de unge er SFOen og klubtilbuddet en mulighed de at være

sammen med kammerater udover skoletiden. Der er klubtilbud en gang om ugen og

93






kompetencer.






arbejde med IT.

det henvender sig til børn fra 5. klasse og opefter.

På skole har vi flere forskellige værksteder, som eleverne kan melde sig på. Der er:

• Kreativt værksted

• Drømmerejse/Yoga

• Gymnastik

• Happe Lappeland (motorik, sang og leg)

• Musik

• Cykelture

• Glasværksted

• Sløjd

• Fodbold

• Pokemonjagt

• Hockey

• Rollespil

Nogle aktiviteter er på hold og for nogle elever kan de foregå i klassens lokaler.

På de forskellige hold og i de forskellige aktiviteter skabes der gode muligheder for

sociale relationer på kryds og tværs. På den måde er der børn som får øje på

hinanden og får nye kammerater.

I skoleferier har SFOen åbent og der er særlige muligheder for ture ud af huset og

der kan ofte planlægges med et gennemgående tema. Der er mange gode udendørs

aktiviteter, ved bålstedet hvor der laves mad, når indianerteltet sættes op og alle

klæder sig ud og lærer indianer sprog.

4.

Fra Børn- og

Ungepolitikken:

Møde alle børn og

unge med relevante

udfordringer




inspiratorer.





Der tilbydes aktiviteter både udendørs og indendørs og aktiviteterne tilpasses

børnenes behov. Der er naturligvis også plads til spontant opståede aktiviteter som

en gemmeleg eller en fodboldkamp, hvor tilfældige børn støder til og kan være

med.

Vi har en gang om ugen en fællessamling hvor hele skolen samles i

gynmastiksalen. Her er det klasserne på skift som er ansvarlige for planlægning af

indholdet og tit er leg og bevægelse en del af programmet. Klasserne beretter

overfor kammeraterne på den måde, hvad de har været optaget af siden sidst og det

er en god træning at stå frem og fortælle.

Vi indkøber nu og da også eksterne aktører, som sætter anderledes aktiviteter i

gang, f.eks. trommespil, drama eller andet.

94








øvrigt.

Vi arbejder med mange forskellige aps som bruges til at fremme børnenes

nysgerrighed og udvikling men er er samtidig også bevidste om, at brug af Ipad

ikke skal være en mulighed hele dagen.

Vores mål er at der er synlige ADL (almindelig dagligdags levevis) mål for alle

skolens elever, da livsduelighed er en af vores kermneopgaver. Det er vigtigt at

eleverne lærer at mestre så meget som muligt. Færdigheder som nemt kan glemmes

hvis vi ikke er opmærksomme.

5.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Medarbejderne


unge og familiers

bedste












sammenhæng.






forældrene.

Vi vægter en åben og konstruktiv samarbejdskultur til gavn for det enkelte barn.

Derfor er vi altid lydhøre overfor de behov forældre ser deres barn har.

I hverdagen arbejder vi i tværfaglige teams og de samme voksne er som oftest

gennemgående i barnets skoledag og i SFO tiden.

Der er en kontaktperson fra lærergruppen eller pædagoggruppen til hvert barn og

der samarbejdes tæt omkring af barnet og dermed er der flere øjne med forskellige

funktioner/fagligheder i hverdagen.

Vi tilbyder årligt to samtaler med forældrene og samarbejdspartnere. Dertil

kommer samtaler efter behov i forbindelse med undersøgelser (f.eks

Børnepsykiatrisk ambulatorium) eller andre.

På elevkonferencer drøftes børnenes mål for perioden, så der er mulighed for at

arbejde med samme mål hjemme, i aflastning og på bosteder.

Vi har forskellige arrangementer på skolen i løbet af året, hvor forældrene inviteres

og har mulighed for at se, hvad deres barn arbejder med. Her er også plads til

hygge og snak med personale og de andre børn i gruppen.

Skolebestyrelsen er optaget af, at alle børn skal trives og skal understøttes i at føle

sig som en del af både det store og det mindre fællesskab.

Alle parter i barnets liv er forpligtet til at støtte op om at børnene udvikler sig

fagligt, socialt, fysisk og opnår en så stor grad af livsduelighed som muligt.

95

















6.

Fra Børne- og

Ungepolitikken:

Skal styrke den

sundhedsfremmende

og forebyggende

indsats













cafe og lign.

På Ådalskolen går alle børn hver uge til svømning i den lokale svømmehal. Der er

også mulighed for varmtvandssvømning for de børn som har brug for det.

Der tilbydes forskellige køkkenaktiviteter ud over den obligatoriske

hjemkundskabs undervisning. Der bages, steges, laves små retter og der læres om

madspild og sundhed.

Vi forholder os til Bestyrelsens retningslinjer for kostpolitik og SFOen har derfor

fokus på sunde kostvaner. Vi har en skolebod som eleverne er med til at betjene.

Her lærer børnene om hygiejne, værdien af penge samt service.

Der er tilbud om morgenmad til børn som er tilmeldt vores morgen SFO fra kl.

07.00. Det vægtes højt at spise sammen og at det bliver en god og hyggelig start på

dagen. Børnene dækker bord på skift og er også med til at rydde af. Det er også en

opgave som børnene deltager i ved frokost og eftermiddagsmad.

Natur er et tema som rummer god mulighed for leg, læring og udvikling. Læringen

foregår når som helst og hvor som helst. Oplevelser i og med naturen stimulerer

sanserne, skaber glæde og trivsel og danner samtidig et vigtigt grundlag for børns

motivation indenfor naturfænomener. I SFOen er der fokus på at give børnene

96















naturen.

muligheder for at opleve og undersøge forskellige aspekter ved naturen alt efter

hvilke muligheder, der byder sig i skolens omgivelser. Vi laver ture ud af huset til

skov og strand og deltager også i den årlige nationale affaldsindsamling hvert forår.

7.

Fra Børne- og



sig i inkluderende



muligt













skoleden.


Der er en tydelig struktur for dagen, og der udarbejdes en plan A for samarbejdet i

alle teams, så der ved fravær af personale på forhånd er tænkt alternativer ind.

Alle børn har personlige mål både i forhold til skole og SFO tid. Det er

pædagogerne som er ansvarlige for ADL målene men alle teams arbejder tæt

sammen til barnets fordel.

Vi har en antimobbestrategi, som alle skal forholde sig til. Elevrådet har været med

til at definere hvad mobning er og at det ikke er acceptabelt at mobbe andre.

Antimobbestrategien tilstræber at være forebyggende ved, at vi bevidst arbejder

med elevernes trivsel for at skabe sunde fællesskaber, hvor mobning har svært ved

at opstå. Det gør vi ved at have fokus på etablering og opretholdelse af elevernes

individuelle trivsel og klassens samlede trivsel og miljø.

Antimobbestrategien er godkendt af Skolebestyrelsen.

97




mobning. Skolens



8.

Fra bekendtg.

Mål for samspillet

mellem SFOernes

pædagogiske


undervisning og

samarbejdet mellem

skole og hjem.



undervisningen og




helhed af børnene.









med fællesskabet.




deltagelse.







Børnene er i de samme børnegrupper dagen igennem og med de samme voksne.

Der er mulighed for at arbejde med det enkelte barn og hele gruppen.

Der er mange aktiviteter og holddannelser igennem ugen.

Vi holder nøje øje med vores trivselsvurderinger, så vi kan iværksætte en indsats,

hvis det opleves at et barn mistrives. Her kan vi tilbyde PAF forløb, Marte Meo

analyse og vores psykolog kan råde og vejlede personalet.

Vi samarbejder tæt i de forskellige afdelinger. I ferier og i aktiviteter hjælpes teams

og afdelinger hinanden, så vi optimerer muligheder for gode oplevelser. På den

måde kender medarbejderne til hinandens børn og kan dække ind for hinanden.

Det fælles tankesæt bag det vi gør i hele SFOen er en trivsels- og læringsorienteret

pædagogik, som tilgodeser et godt børneliv. Med andre ord vi tror på, at børn skal

føle sig trygge, værdifulde og at de er en del af et godt fællesskab, for at de kan

udvikle sig. Og fundamentet til det er et godt hjemmeliv, hvor der tages vare på

barnets basale behov og samarbejdes med SFOen i et tillidsfuldt, åbent og

ligeværdigt forhold.

Vi bestræber os på at skabe og forfine en struktur, der er genkendelig for børnene.

Forudsigelighed, sociale spilleregler og tydelige voksne er nogle af

grundelementerne for en struktur, hvor børnene er trygge og trives, således at de tør

udfordre sig selv, danne venskaber og bidrage til fællesskabet.

98



afdelingerne

9.

Fra bekendtg.

Den overordnede

ramme for de

pædagogiske

aktiviteter og det

samarbejde med

forældrene, der

foregår i SFOerne.









lære noget.





udvikling.





barnet (fx via en





Der orienteres løbende om planer for aktiviteter, såvel i skole som i SFO tiden.

Enten via opslag på Intra/AULA eller ved fysiske opslag.

På de ugentlige møder i teamet er der stor fokus på planlægning samt børnenes

læring og trivsel. Her drøftes der nye tiltag og tidligere indsatser evalueres.

Hver elev har en kontaktperson som varetager den primære kontakt til familien og

er koordinator for de forskellige møder gennem skoleåret.

10.

Fra bekendtg.




lektiestøtte.

Arbejde med lektier sker fortrinsvis i skoletiden, som en naturlig del af

undervisningen. Men der er altid mulighed for at imødekomme ønsket fra et barn

om at lave lektier hjemme sammen med forældrene eller til en weekend.

99



måde SFOerne





undervisningstiden.




læse lektier.







undervisningstiden.

11.

Fra bekendtg.






med særlige behov,







særlige behov.




vanskeligheder.






trivsel.

Da alle vores elever har grader af særlige behov er vi naturligvis optaget af

børnenes kompetencer og udvikling af dem.

Alle børn har individuelle mål som jævnligt evalueres og justeres i samarbejdet

med teamet. Målet med vores arbejde er, at eleverne i det omfang, det er muligt,

udvikler viden, evner, færdigheder og interesser, så de kvalificerer sig i forhold til

det liv, der følger efter skolen.

Med afsæt i folkeskolens formål arbejder vi for at udvikle elevernes personlige,

sociale og faglige kompetencer med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker,

potentialer og behov. Målet er at give alle elever mulighed ved endt skolegang at

have strategier og færdigheder, så eleven med et minimum af støtte kan have en

dagligdag, der fungerer, kan kommunikere socialt og indgå i relationer med andre.

Et af de vigtigste mål i arbejdet med eleverne er at hjælpe dem til selvindsigt og til

at udvikle nogle strategier og værktøjer, så de bliver så selvstyrende som muligt.

Da det er en proces, der er tidskrævende, reguleres de faglige mål jævnligt og tager

under alle omstændigheder udgangspunkt i, hvor eleven er her og nu.

100






12.

Fra bekendtg.


måde SFOerne

inddrager krop,






lignende.














disse eksterne


Vi har meget fokus på idræt, bevægelse og sundhed. Mere bevægelse i løbet af

skoledagen kan være med til at understøtte elevers kognitive processer og kan

dermed være en vigtig vej til at sikre, at alle elever bliver så dygtige de kan.

Vi samarbejder med flere specialskoler og har svømmestævner, fodboldstævner,

hockey stævner og andre aktiviteter sammen med dem.

Sundhed er et emne som skemasættes fra tid til anden. Vores holdning er, at

forældrene har det primære ansvar for børnenes ernæring og for de kostvaner, som

børnene udvikler. Men da børnene tilbringer en stor del af deres tid i SFO, har vi

også et stort ansvar for at bidrage med at skabe sunde vaner så børnene kan

udvikles optimalt.

13.

Fra bekendtg.

Overvejelser om

balance mellem

voksenorganiserede

og børnenes


med henblik på at

sikre børnenes




og aktiviteter.




SFO.

Vi har et elevråd som kommer med forslag til aktiviteter.

SFOen er et sted hvor børnene har indflydelse på deres egen hverdag. Dette

indbefatter en grad af frihed under ansvar. Vi har ligeledes fokus på, at børnene har

respekt og tolerance over for andre og at de lærer at løse evt. konflikter på en

hensigtsmæssig måde. Vi lytter til børnenes initiativer og har fx en Idébank, hvor

børnene kan foreslå aktiviteter m.m.

Børnene holder jævnlige børnemøder og har på den måde indflydelse på aktiviteter

i dagligdagen.

Børnene har rig mulighed for at vælge aktiviteter til også med børn fra andre

101



medindflydelse på,


sig i SFOerne.














igangsættes.

grupper.

De voksne støtter med valg af holdaktiviteter, så det valgte giver mening i forhold

til barnet.

Spontane lege og aktiviteter opstår og der er ofte mulighed for at være med og et

nyt nye kammeratskab kan opstå.

14.

Fra bekendtg.



ved overgang fra

dagtilbud til SFO,

herunder

videregivelse af

oplysninger om

børnene.













De fleste skolestartere begynder først efter sommerferien.

Vi tager på besøg daginstitutionerne og sørger for, at der bliver afholdt

overleveringsmøder, så vi så vidt muligt ikke mister viden omkring barnet. Det

aftales hvad der giver bedst mening, da det kan være en fordel, at barnet har været

her i nogle uger før vi kan få afklaret de endelige spørgsmål på møderne.

102




SFOer.

15.

Fra bekendtg.


maj – skolestart)


arbejdes med

børnehavens


eller



Beslutningen er




















kompetenceområder,



Intet.

16.

Fra bekendtg.

SFOer med

førskolebørn skal

angive, på hvilken






kompetenceområder.


Intet.

103



særlige behov



skoleforløbet






17.

Andre temaer



På Ådalskolen har vi i ledelsesteamet en pædagogisk afdelingsleder. Det er

ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og

konkrete vilkår, bl.a. udtrykt gennem Folkeskoleloven og de kommunale

retningslinjer gældende for Ringsted kommune. Den pædagogisk afdelingsleder

har sammen med resten af ledelsen, en formidlende og koordinerende rolle i

forhold til personalegruppen, skolebestyrelsen og forældre med henblik på

igennem ideer og visioner, at sikre en stadig udvikling af SFOen på Ådalskolen.

Ledelsen skal sikre, at SFOen sammen med skolen danner en helhed.

Mål- og indholdsbeskrivelsen skal tages op til revision senest i 2022.

mål- og indholdsbeskrivelse for sfoer i ringsted kommune · 2019-03-29 · indholdsbeskrivelse for...

Documents