MÅLAFTALE 2016-18

INSTITUTION/AFDELING ANSVARLIG LEDER

Nørre Alslev skole Jette Lund Madsen CENTER AFTALEPART Center for Børn og Læring Kathrine Ersted Sørensen AFTALE INDGÅET

1. JUNI 2016

STRATEGISK AFSÆT

Nørre Alslev skole bidrager i 2016 - 2018 til realiseringen af følgende strategiske målsætninger og politisk vedtagne indsatser:

FORMÅL

Målaftalerne har samlet set til formål, at

... tydeliggøre den effekt, som vi ønsker vores arbejde skal have for

kommunens borgere og bruge det som drivkraft for både udvikling og

drift

... skabe sammenhæng mellem byrådets strategiske målsætninger og

prioriteringerne hele vejen ned i organisationen, herunder at:

• omsætte de indsatser og effekter, der er defineret i

udvalgsstrategierne, til konkrete handlinger og mål

• give et overblik over det samlede målbillede for hele

organisationen - både horisontalt og vertikalt

... fungere som ramme for den løbende ledelsesdialog, læring og opfølgning

på resultater.

PRINCIPPER

Aftalerne skal udfyldes og anvendes i overensstemmelse med kommunens

styringsprincipper

... effektbaseret, ved at:

• det strategiske afsæt er tydeligt,

• den ønskede effekt er omdrejningspunkt i planlægningen, og

• effekten skal være målbar (kvantitativt eller kvalitativt).

... tillid og ansvar, ved at:

• nærmeste leder bruger aftalen som grundlag for dialog,

• der er plads til faglige vurderinger og forvaltning af ramme, og

• der udarbejdes og vedlægges effektkæder for hvert bidrag.

... strategisk styring - lokal ledelse, ved at:

• ejerskabet ligger hos leder og medarbejdere,

• der er tilstrækkelige frihedsgrader i processen, og

• der sker en tværgående koordinering efter behov.

... systematisk opfølgning, ved at:

• indeholde aftalte handlinger, milepæle og indikatorer,

• være smidige og muliggøre korrigerende handlinger, og

• skabe fælles referenceramme og terminologi.

BIDRAG 1

Indsats

Titel

Alle elever bliver så dygtige som de kan og trives, uanset hvem de

er og hvor de kommer fra

Ophav Børn, Familie og Uddannelse

Koordinator Kathrine Ersted Sørensen, Center for Børn og Læring

Bid

rag

Beskrivelse

Mål - Faglig progression i dansk gennem arbejdet med

læseformål og læsestrategierne før- under og efterlæsning

Mål – faglig progression i matematik igennem skoleforløbet

Målene opnås gennem:

Dansk:

Fagligt bånd i dansk kl. 8.00 – 8.30 dagligt (matematik

indgår også). Undervisningen varetages af klassens/årgan-

gens lærere

Læsekurser på udvalgte årgange varetages af læsevejleder

i samarbejde med dansklæreren

Observation af undervisning og efterfølgende vejledning v.

læsevejleder på udvalgte årgange

Klasse - og årgangskonferencer hvor testresultater drøftes,

forinden analyseret af vejleder og pågældende lærer. Sko-

leledelsen deltager på konferencerne

2 voksne i 2 ugentlige lektioner i dansk i en del af skole-

året

Store elever læser med mindre elever + læsemakkerord-

ning

Nye læsere på 1./2. årgang besøger deres gamle dagins-

titution og læser op for en gruppe daginstitutionsbørn

Udskolingen: Brug af cl-strukturer som f.eks. rollelæsning.

Rollelæsning træner læsefærdighed og hindrer forståelses-

problemer

Eleverne arbejder alene, i litteraturcirkler med samtale-

partner eller samtaler på klassen.

Elverne arbejder med skriveprocessen i litteraturarbejdet

Se bilag 1 ”Handleplan for læsning og stavning på Nørre

Alslev skole”

KUP – Kompetenceudvikling i praksis har på Nørre Alslev

skole bl.a. fokus på læringskulturen i første periode i

indskolingen. Vi ønsker at arbejde med elevernes indstil-

ling til læring – ”at lære dem at føle sult på trods af, at de

lever i Paradis”

Faglige kortvarige kursusforløb i skolens Kursuscenter for

elever med ”blinde faglige pletter”

Fagteamet bestående af dansklærere i skolens tre afdelin-

ger. Fagteamet udarbejder fælles årsplaner. Årsplanerne

er tilgængelige for alle. Årsplanerne indeholder kompeten-

cemål (få, overordnede mål) og færdigheds- og vidensmål

(som er etårige trinmål). Den enkelte lærer udarbejder

læringsmål for undervisningsforløb, disse kan dog også

overleveres

Elevernes forældre understøtter læseindsatsen

Matematik:

Eleverne skal lære de faglige områder, der er beskrevet i

Fælles Mål

Fagligt bånd i matematik kl. 8.00 – 8.30 dagligt (dansk

indgår også). Undervisningen varetages af klassens/årgan-

gens lærere

Etablering af matematik holddeling efter fagligt niveau i

perioder af skoleåret

Observation af undervisning og efterfølgende vejledning v.

matematikvejleder på udvalgte årgange

Fagteamet bestående af matematikklærere i skolens tre

afdelinger. Fagteamet udarbejder fælles årsplaner.

Årsplanerne er tilgængelige for alle. Årsplanerne indehol-

der kompetencemål (få, overordnede mål) og færdigheds-

og vidensmål (som er etårige trinmål). Den enkelte lærer

udarbejder læringsmål for undervisningsforløb, disse kan

dog også overleveres

Klasse - og årgangskonferencer hvor testresultater drøftes,

forinden analyseret af vejleder og pågældende lærer.

Skoleledelsen deltager på konferencerne

2 voksne i 2 ugentlige lektioner i matematik i en del af

skoleåret

KUP – Kompetenceudvikling i praksis har på Nørre Alslev

skole fokus på læringskulturen i første periode i indskolin-

gen. Vi ønsker at arbejde med elevernes indstilling til læ-

ring – ”at lære dem at føle sult på trods af, at de lever i

Paradis”

Faglige kortvarige kursusforløb i skolens Kursuscenter for

elever med ”blinde faglige pletter”

Elevernes forældre understøtter matematikindsatsen

Afsæt

Nørre Alslev skoles bidrag vil understøtte centrets ”Alle elever bli-

ver så dygtige, som de kan og trives, uanset hvem de er, og hvor

de kommer fra”

Se handleplan for læsning og stavning dansk, Nørre Alslev skole

bilag 1

Se mål og handleplaner Kvalitetsrapport 14 – 15 bilag 2

Effektkæde bilag 3

Matematik – nye elever testes af vejleder ved start 1. klasse.

Vejleder afdækker elevernes kvalitative niveau i matematik og ikke

udelukkende det kvantitative niveau

Effekt

Problem

1. En del elever har ikke det forventede niveau i læsning og i

matematik.

2. Nørre Alslev skole ”løfter” ikke elevernes faglige niveau ift.

det forventede niveau ved inddragelse af socioøkonomiske

parametre

3. Elevernes faglige progression er ikke tydelig nok på Nørre

Alslev skole

Målgruppe Elever på Nørre Alslev skole fra 1.- 9. årgang

Evidens

Dansk, læsning:

Ivar Bråten, Astrid Roe, Oakhill Cain og Elbro og National Reading

Panel og lærerprofiler i dansk påpeger alle, at systematisk arbejde

med strategier styrker læserens læsning

Matematik:

Olaf Lunde, Matematiksentret Oslo

Bent Lindhart

Michael Wahl Andersen

Arbejdshypotese 1. for begge fag:

Kvaliteten i undervisningen antages at øges, når der sker under-

visningsobservation med tilhørende vejledning + feed-back og

feed-forward.

Praksisændringer gennem inddragelse af praksisvejledere og fag-

lige vejledere vil øge elevernes faglige udbytte

Arbejdshypotese 2 for begge fag:

2 voksne, en lærer og en pædagog, øger elevernes mulighed for

kvalificeret støtte og dermed øget læringsudbytte i fagtimerne

Effekt

Dansk: Eleverne skal konstatere, at de ved systematisk

arbejde med de forskellige læsestrategier selv får større

forståelse og udbytte for og af læsning

Bedre læsere i test

Matematik: At eleverne målbart når målsætningerne i

Fælles Mål

Dansk og matematik: Alle elever oplever en faglig

progression fra år til år gennem øget fokus på faglighed

Parametre

Faglig udvikling ift. obligatoriske nationale og frivillige

nationale test i dansk og matematik + øvrige forskellige

læsetest/matematiktest

Elevplanerne afspejler elevernes faglige progression

Den årlige trivselsmåling på alle klassetrin viser øget

elevtilfredshed med egen læring

Elevernes modtager den faglige undervisning, de har

behov for

Milepæle

Dansk fra skoleåret 16 - 17:

Efter obligatoriske nationale test er der en kortvarig

evalueringsdrøftelse ml. dansklærer og læsevejleder

Eleverne skal kunne konstatere egne fremskridt med mål-

bare test (efterår og forår)

Dansklæreren kan konstatere, at nogle elever oparbejder

en indre motivation til læsning, hvilket ikke umiddelbart er

målbart

Matematik fra skoleåret 16 - 17:

Efter obligatoriske nationale test kortvarig evaluerings-

drøftelse ml. matematiklærer og matematikvejleder

At elevernes standpunkt ikke falder procentuelt i seneste

test fremadrettet

2018 - At eleverne ikke falder til c-niveau i matematiktest

Rigtighedsprocenten i løsningsmængden af opgaverne skal

være mindst 60% i

2018 - At eleverne består matematik med mindst 02/4

Vejleder rapporterer kort til den fagansvarlige skoleleder

efter afholdte test

Evalueringsmøder 2 x årligt med lærere i Kursuscentret –

hvilken effekt har de faglige kurser?

At vi nedsætter antallet af ikke-uddannelsesparate elever

på 8. årgang ved den faglige vurdering at eleverne

Risici

At nogle elever i perioder af deres skoleliv oplever ikke at

være motiverede/parate til at tilegne læring. Disse elever

kan risikere ikke at udvikle sig – og i værste fald opleve

faglig tilbagegang.

At vejlederobservation er sårbart ift. f.eks. sygefravær

blandt vejlederne, svært at placere nye aftaler

At lærere og vejlederne ikke kan afsætte den nødvendige

tid til evalueringssamtalerne

At elevgruppen ikke er homogen

At dette at indgå i et fagligt fællesskab kan være en ud-

fordring for nogle elever

Andet

Økonomi

Øgede udgifter til læsetest og andre materialer. Udgift ca.

350 kr. pr. test pr. klasse. 2 test pr. årgang årligt = 1500

kr./1.-9. årgang ca. 15.000 kr. årligt + evt. ekstra

materialer

Øgede udgifter til matematiktest og andre materialer.

Udgift ca. 350 kr. pr. test pr. klasse. 2 test pr. årgang

årligt = 1500 kr./1.-9. årgang ca. 15.000 kr. årligt + evt.

ekstra materialer

Der skal ikke tilføres flere økonomiske midler til de øvrige

indsatser, men de eksisterende ressourcer anvendes mere

fokuseret.

Lærernes deltagelse i klasse-/årgangskonferencer, vejled-

ning, undervisningsobservation mm. fastlægges i planpe-

rioden og kan ses på de individuelle arbejdsoversigter

Opfølgning

Dansklærerne er selv ansvarlige for de forskellige test

Matematiklærerne er selv ansvarlige for de forskellige test

Fastlagte fagteammøder igennem skoleåret

Opfølgning på klasse-/årgangskonferencer – kan der regis-

treres en faglig progression hos alle elever?

Rapportering

Juni 2017 når alle klasse-/årgangskonferencer er afholdt og

resultatet af de nationale test kendes.

Juni 2018 når alle klasse-/årgangskonferencer er afholdt og

resultatet af de nationale test kendes.

OPFØLGNING BIDRAG 1

Indsats

Titel

Mål - Faglig progression i dansk gennem arbejdet med

læseformål og læsestrategierne før- under og efterlæsning

Ansvarlig Faglærere i dansk og matematik, vejledere og skoleledelse

Indhold

Tidspunkt Juni 2017 ved afslutningen af klasse-årgangskonfeencerne

Hvad

1. Elevernes kendskab til og udbytte af læsestrategier

afprøves

2. Progression ift. nationale test læsning og matematik

Hvordan

Klasse- og årgangskonferencer med deltagelse af involverede

lærere, vejledere og skoleledere

Elevernes udbytte – ved opfølgning og samtaler elev-lærer

Gennemgang af tilgængelige resultater

Evalu

ering

Erfaring Hvad viste jeres opfølgning – drøftes juni 2017

Konsekvens Vurderer I fortsat, at det er realistisk at opnå den ønskede effekt

indenfor den angivne tidshorisont – vurderes juni 2017

Justering Har jeres opfølgning givet anledning til at justere bidraget – og i

givet fald hvad er der justeret på – vurderes juni 2017

BIDRAG 2

Indsats

Titel

Alle elever bliver så dygtige som de kan og trives, uanset hvem de

er og hvor de kommer fra

Ophav Børn, Familie og Uddannelse

Koordinator Kathrine Ersted Sørensen, Center for Børn og Læring

Bid

rag

Beskrivelse

Øget elevtrivsel

Indskolingen:

Eleverne i indskolingen mødes mere ens og tydeligere af de voksne

i indskolingen. Med fælles rammer og struktur og krav skaber vi en

rolig og genkendelig dagligdag for derigennem at øge elevernes

trivsel

Mellemtrinnet:

Vi arbejder med at fremme trygheden og tilliden blandt eleverne i

klasserne på mellemtrinnet

Udskolingen:

Det er målet at alle elever oplever at være en del af fællesskabet i

”Udhuset” og dermed mindske følelsen af ensomhed og usikkerhed

hos hver enkelt elev

Afsæt

Nørre Alslev skoles bidrag vil understøtte centrets: ”Alle elever

bliver så dygtige som de kan og trives, uanset hvem de er, og hvor

de kommer fra”

Indskolingen se bilag 4

Mellemtrinnet se bilag 5

Udskolingen se bilag 6

Effektkæde bilag 7

Forældrene inddrages i de enkelte klasser/på årgangene, enkelt

forældre, klasseforældreråd og skolebestyrelse.

Skolebestyrelsen afholder årlige møder med klasseforældrerådene,

indhold ofte til styrkelse af elevernes trivsel.

Skolebestyrelsen arbejder i skoleåret 2016 – 2017 med projekt

”Tal ordentligt”. Projektet inddrager alle elever og forældre +

medarbejdere til fremme af ”den gode tone” på skolen

Effekt

Problem

Indskolingen:

En del klasser opleves meget urolige og forstyrrende i undervisnin-

gen. Der går tid til konfliktløsning og opdragelse og på at få skabt

ro til at gennemføre den egentlige undervisning.

Klasserumsledelsen er varierende, hvilket giver uro, da eleverne

mødes meget forskelligt.

Mellemtrinnet:

For mange elever giver udtryk for, at de er bange for at blive til

grin i skolen, og for mange elever giver udtryk for, at de forstyrres

i undervisningen.

Udskolingen:

For mange elever føler sig ikke som en del af fællesskabet, og for

mange elever føler sig usikre og alene.

Målgruppe

Indskolingen:

Alle elever i indskolingen fra Forårs-SFO til og med 3. årgang

Mellemtrinnet:

Elever på 4. - 6. årgang

Udskolingen:

Elever på 7. – 9. årgang

Evidens

Undersøgelser viser, at elever, der trives, lærer mere og har et

bedre liv. Oplevelsen af selvværd og selvtillid er et godt fundament

for motivation, at kunne lære og tilegne sig nyt.

Hilbert Meyer m.fl.: ”Hvad er god undervisning?”

Effekt

Et trygt og godt undervisningsmiljø i Viviane Robinsons forståelse

”Elevcentreret skoleledelse”

Indskolingen:

Mere ro i undervisningen, færre konflikter i frikvartererne og i

undervisningen, bedre stemning i indskolingen.

Mellemtrinnet:

Vi vil se, at eleverne har større lyst til at fremlægge arbejde for

hinanden.

At eleverne har større tillid til klasse- og skolekammerater – også i

konfliktsituationer og i forhold til sociale relationer og bedre trivsel

på mellemtrinnet.

Vi vil se en forbedring af klassernes trivsel i forhold til følgende

spørgsmål (i Den nationale trivselsundersøgelse):

3. 1. spørgsmål 9: Er du bange for at blive til grin i skolen?

3.2. spørgsmål 8: Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan

jeg hurtigt koncentrere mig igen.

Udskolingen:

Den nationale trivselsundersøgelse viser, at flere elever føler sig

trygge i deres skole - og ikke oplever at føle sig alene i skolen.

Parametre

Indskolingen:

Interne trivselsmålinger undervejs i forløbet – trivslen øges

Lydmålere opsættes i klasserne

Lærere og pædagoger evaluerer tiltagene med eleverne

Færre beskrivelser af konflikter og registrering af ”Uheldige

hændelser”

Mellemtrinnet:

Evaluering af forløb med eleverne viser bedring

Den nationale trivselsundersøgelse udviser en forbedring ift. trivsel

Udskolingen:

Den nationale trivselsundersøgelse viser, at færre elever føler sig

ensomme

Individuelle lærer-elev-samtaler viser, at færre elever føler sig

utrygge og ensomme

Milepæle

Indskolingen:

Evaluering 4 gange efterår, jul, påske og sommerferie

Færre konflikter, mere ro, glade elever

Mellemtrinnet:

Lærere og pædagoger har en oplevelse af, at eleverne er indstil-

lede og positivt stemt overfor fremlæggelser, har tillid til, at kon-

flikter kan løses positivt med kammerater og har mod på at indgå i

sociale relationer.

Udskolingen:

Ved skole-hjem-samtalerne i november/december 2016 mærkes

den første bedring blandt eleverne.

Denne bedring er endnu tydeligere ved skole-hjem-samtalerne i

november/december 2017

Risici

Gældende for alle 3 afdelinger:

Manglende opsamling og informationer videregives ikke.

Ikke alle overholder indgåede aftaler/at vi ikke fastholder hinanden

på indgåede aftaler/manglende fælles fodslag

Andet

Økonomi Udgiftsneutralt – gældende for alle 3 afdelinger

Opfølgning

Koordinationsgruppen i indskolingen følger op jævnligt i forløbet

Afdelingsteammøder på mellemtrinnet følger op på indsatserne

Afdelingsteammøder i udskolingen følger op på indsatserne

Indsats og resultat/effekt drøftes på koordinationsudvalgets

møder, hvor afdelingskoordinatorer og ledelse mødes.

Emnet drøftes på klasse-/årgangskonferencerne, hvor ledelsen

deltager.

Rapportering

Gældende for alle 3 afdelinger:

Efter hver opfølgning (efterår, jul, påske og sommerferie) videre-

giver koordinationsgruppen information til skoleledelsen – vi juste-

rer og fastholder hinanden i ”den gode sags tjeneste”

BIDRAG 2 OPFØLGNING

Indsats

Titel

Et trygt og godt undervisningsmiljø

Indskolingen:

Eleverne i indskolingen mødes mere ens og tydeligere af de voksne

i indskolingen. Med fælles rammer, struktur og krav skaber vi en

rolig og genkendelig dagligdag for eleverne for derigennem at øge

elevernes trivsel

Mellemtrinnet:

Vi arbejder med at fremme trygheden og tilliden blandt eleverne i

klasserne på mellemtrinnet

Udskolingen:

Det er målet at alle elever oplever at være en del af fællesskabet i

”Udhuset” og dermed mindske følelsen af ensomhed og usikkerhed

hos hver enkelt elev

Ansvarlig

Koordinationsudvalget er samlende for al opfølgning i denne

indsats.

Udvalget arbejder bistået af lærere fra de 3 afdelinger og

pædagoger i indskolingen + skoleledelsen, kontaktperson fra

ledelsen udpeges

Indhold

Tidspunkt Efterår 2016, december 2016, april 2017, juni 2017, april 2018

Hvad

1. Resultat af interne trivselsmålinger 2. National trivselsmåling forår 2017

3. Opsamling på antal af alvorlige konflikter i indskolingen, færre ”Uheldige hændelser”

Hvordan Kort møde ml. koordinationsudvalg og ledelsesrepræsentant med gennemgang af tilgængelige resultater 4 x årligt

Evalu

ering

Erfaring Hvad viste jeres opfølgning – drøftes juni 2017

Konsekvens Vurderer I fortsat, at det er realistisk at opnå den ønskede effekt

indenfor den angivne tidshorisont – vurderes juni 2017

Justering Har jeres opfølgning givet anledning til at justere bidraget – og i

givet fald hvad er der justeret på – vurderes juni 2017

BIDRAG 3

Indsats

Titel

Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og under-

støtte dem i deres udvikling og forudsætninger

Ophav Børn, Familie og Uddannelse

Koordinator Kathrine Ersted Sørensen, Center for Børn og Læring

Bid

rag

Beskrivelse

Indskoling/mellemtrin:

I den understøttende undervisning* arbejdes der med udvikling af

gode relationer og udvikling af sociale kompetencer med øget elev-

trivsel som mål.

*Understøttende undervisning er undervisning varetaget af pæda-

goger på 0. – 6. årgang.

Afsæt

Nørre Alslev skoles bidrag vil understøtte centrets:

”Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og under-

støtte dem i deres udvikling og forudsætninger”

Fokus på trivsel og bevægelse, folkeskolereformen

0.-1. årgang:

Trivselsforløb med henblik på relationsdannelse, samarbejde og

fællesskabsfølelse i den enkelte klasse/på den enkelte årgang

Temaemner – kroppen, færdsel, førstehjælp

Motorisk træning, grov- og finmotorik, tillidsøvelser

Bevægelseslege og rollespil med socialt og fagligt indhold

Kreative projekter

2.-6. årgang:

AKT-forløb med fokus på trivsel i klassen/på årgangen

Bevægelsesaktiviteter med fagligt indhold (matematik, dansk,

engelsk m.m.)

Motoriske lege, samarbejds- og tillidsøvelser

Legepatruljer

Elevmæglere

Personaleindsats:

Deltagelse i Forebyggelsesrådets projekt: ”En skole uden vold og

trusler” i efteråret 2016

Etablere et godt skole-hjem-samarbejde

Forældreindsats:

Medvirke til at styrke elevernes kammeratskaber udenfor skoleti-

den

Etablere gode relationer til øvrige forældre i klassen/på årgangen

Etablere et godt skole-hjem-samarbejde

Effektkæde bilag 8

Effekt

Problem

Vi erfarer, det er vanskeligt for eleverne at lære at fungere i det

store fællesskab, som en klasse/en årgang er. Vi har en del elev-

konflikter og en del registreringer af ”uheldige hændelser”

Eleverne har svært ved samarbejde og svært ved konfliktløsning.

Det er vanskeligt for nogle af eleverne at udvikle sociale relationer,

hvilket giver en dårligere trivsel.

Den nationale trivselsundersøgelse viser, at elevtrivslen kan for-

bedres på 0. – 6. årgang.

Målgruppe 0.– 6. årgang

Evidens Den nationale trivselsundersøgelse 2015, 2016 og 2017 Skolens registrering af ”Uheldige hændelser”

Effekt

Et godt og trygt undervisningsmiljø med færre elevkonflikter, styr-

kelse af fællesskabsfølelsen, bedre samarbejde i den enkelte

klasse/børnegruppe, at børnene oplever der er plads og rum til

deres forskelligheder (kan aflæses i trivselsundersøgelserne)

Parametre

Færre elevkonflikter

Færre beskrivelser ”uheldige hændelser”

Ingen arbejdsskadeindberetninger forårsaget af udadreagerende

elever

Evaluering af undervisningsmiljøet er positivt

Milepæle

For det enkelte barn – at lære at håndtere konflikter og kunne

komme tilbage i legen og at kunne begå sig i det store fællesskab.

I fællesskabet – at kunne se styrken i hinandens forskelligheder.

Drøftes forår 2017

Risici

At informationer vedr. det enkelte barn og dets eventuelle udford-

ringer ikke videregives

At medarbejdernes interne samarbejde ikke fungerer optimalt

At skole-hjem-samarbejdet ikke fungerer optimalt, så informatio-

ner ikke videregives

Andet

Økonomi

Indsatsen er udgiftsneutral.

Kræver prioritering af anvendte arbejdstimer

Uddannelse af AKT-pædagog i skoleåret 17-18, heraf følger en

udgift

Opfølgning

Den nationale trivselsmåling i 2017 viser øget elevtrivsel

Deltagelse i den nationale trivselsdag 1. fredag i marts med fokus

på trivsel på Nørre Alslev skole

Forventet fald i ”Uheldige hændelser” registreres og drøftes på AM-

teammøder

Rapportering

Første rapportering juni 2017 (efter trivselsundersøgelsen) fra

pædagoger, der varetager under-støttende undervisning, til

ledelsen

BIDRAG 3 OPFØLGNING

Indsats

Titel

Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og under-

støtte dem i deres udvikling og forudsætninger

Indskoling/mellemtrin:

I den understøttende undervisning arbejdes der med udvikling af

gode relationer og udvikling af sociale kompetencer med øget elev-

trivsel som mål

Ansvarlig

Pædagoger i indskoling og mellemtrin, der varetager den under-

støttende undervisning USU.

Kontaktperson ledelsesrepræsentant Hanne Jørgensen

Indhold

Tidspunkt Den nationale trivselsundersøgelse 2017 og 2018 Skole-hjem-samtaler 2017 og 2018

Hvad

Udvalgte spørgsmål fra den nationale trivselsundersøgelse viser

bedre elevtrivsel på 0. – 6. årgang

AM-teamet registrerer færre ”Uheldige hændelser” i skoleåret 2016

– 2017 end i de foregående to år.

Samme forbedring ses i skoleåret 2017 – 2018.

Hvordan Gennemgang af tilgængelige resultater

Evalu

ering

Erfaring Hvad viste jeres opfølgning – drøftes i juni 2017

Konsekvens Vurderer I fortsat, at det er realistisk at opnå den ønskede effekt

indenfor den angivne tidshorisont – vurderes i juni 2017

Justering Har jeres opfølgning givet anledning til at justere bidraget – og i

givet fald hvad er der justeret på – overvejes i juni 2017

BIDRAG 4

Indsats

Titel

Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og

understøtte dem i deres udvikling og forudsætninger

Samarbejde mellem Idrætsbørnehuset Møllegården og Nørre Alslev

skole

Ophav Børn, Familie og Uddannelse

Koordinator Kathrine Ersted Sørensen, Center for Børn og Læring

Bid

rag

Beskrivelse

Samarbejde mellem idrætsbørnehuset Møllegården og Nørre Alslev

skole vedrørende:

1. Progression i alle børns sprogudvikling

2. Styrket udnyttelse af børnenes læringspotentiale

3. Børns oplevelse af tryghed og genkendelse i skolestarten

gennem stort samarbejde mellem daginstitution, skole og

forældre

Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og

understøtte dem i deres udvikling og forudsætninger

Afsæt

idrætsbørnehuset Møllegården og Nørre Alslev skoles bidrag vil

understøtte centret: ”

Vi skal havde det bedste frem i alle børn ved at udfordre og un-

understøtte dem i deres udvikling og forudsætninger”

Effektkæde bilag 9

Effekt

Problem

Manglende fælles fokus på børnenes sprog udvikling

Manglende fælles fokus på børnenes læringspotentiale

Manglende sammenhæng for børnene i overgangen fra daginsti-

tution til skole, og daginstitutionens og skolens manglende kend-

skab til hinandens fagligheder

Målgruppe De ældste børn i Idrætsbørnehuset Møllegården, 4 – 5 år

Evidens

Arbejdshypoteser: 1. Fælles fokus på børnenes sprogudvikling vil give større

sprogligt udbytte for børnene

2. Fælles fokus på børnenes læringspotentiale vil betyde en

bedre udnyttelse af deres potentiale

3. Børnene får en bedre skolestart, når de har kendskab både

til voksne og lokalitet. Kendskab giver tryghed og dermed

overskud til andre aktiviteter bl.a. læring

4. Børn profiterer af voksnes samarbejde og gensidige

kendskab. Samarbejdet mellem forældregrupperne vil

give tryghed for både børn og forældre i årene omkring

skolestart

Effekt

1. Oplevet progression i alle børns sprogudvikling

2. Styrket udnyttelse af børns læringspotentiale

3. Børn oplever tryghed og genkendelse i skolestarten

gennem stort samarbejde mellem daginstitution, skole og

forældre

Parametre

1. Bedre læsere på 1. årgang

2. Børn er mere motiverede for læring, forældre er mere

motiverede for deltagelse i deres børns læringsprocesser 3. Forældre, daginstitution og skole oplever trygge børn ved

skolestarten.

Skolen oplever færre utrygge forældre ved skolestarten.5.

4. Færre børn oplever en problematisk overgang fra 0.

årgang til 1. årgang.

5. Trivselsundersøgelsen i foråret 2018 viser, at 0.årgang

trives godt

Milepæle

Læsetest viser en stigning af antallet af gode læse i forhold til de

foregående år, eftersommeren 2018

Trivselsundersøgelsen 2018

Tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre vedr. skolestart 2017

viser, at børn og forældre oplevede en tryg og god skolestart

Evaluering af skolestarten 2017 mellem Idrætsbørnehuset Mølle-

gården og Nørre Alslev skole viser oplevet medarbejdertilfredshed

med forløbet

Risici

At vi ikke gennemfører vores aftaler i ledelsesteamene

At medarbejderne ikke gennemfører samarbejdet som planlagt

At bestyrelserne ikke får gennemført de gode intentioner vedr.

øget samarbejde

Andet

Økonomi

Idrætsbørnehuset Møllegården og Nørre Alslev skole afsætter tid til

samarbejde, planlægning og evaluering

Idrætsbørnehuset Møllegården og Nørre Alslev skole afsætter tid til

samarbejdsmøder

Vi afholder ½ temadag årligt ml. ledelser og involverede medar-

bejdere

Ledelserne afsætter tid til samarbejdsmøder

Bestyrelserne afsætter tid til samarbejdsmøder

Opfølgning

Opfølgning på samarbejdet som beskrevet under økonomi

Opfølgning på samarbejdet ved møde bestyrelserne imellem

Tilfredshedsundersøgelse blandt skolestarternes forældre i

sommeren 2017

Rapportering Medarbejderne rapporterer til ledelserne vedr. gennemførte forløb

Bestyrelserne drøfter gennemførte forløb fælles og individuelt

Effektkæde vedlagt, bilag 9

BIDRAG 4 OPFØLGNING

Indsats

Titel

Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og

understøtte dem i deres udvikling og forudsætninger

Samarbejde mellem Idrætsbørnehuset Møllegården og Nørre Alslev

skole

Ansvarlig Birgit Skjeldmoes Engelberg, Hanne Jørgensen, Pernille Lindholt og

Jette Lund Madsen

Indhold

Tidspunkt

Sommeren 2017 – hvordan gik det første år i samarbejdet?

Eftersommeren 2017 tilfredshedsundersøgelse blandt skolestar-

ternes forældre vedr. overgang og skolestart

Forår 2018 – læsetest

Forår 2018 - trivselsundersøgelse

Hvad

Sommeren 2017

Evaluering af samarbejdet i ledelserne og i medarbejder-

gruppen

Evaluering af samarbejdet bestyrelserne imellem evt. på

et fælles bestyrelsesmøde

Tilfredshedsundersøgelse blandt skolestarternes forældre i

sommeren 2017

Den nationale trivselsundersøgelse forår 2018

Læsetest forår 2018 - Medarbejderne omkring børnene

drøfter børnenes faglige udbytte af samarbejdet.

Læser 1. årgang bedre end de foregående årgange?

Oplever vi motiverede skolestartere?

Kan vi spore en ændring i elevadfærd?

Oplever vi mere trygge børn i skolestarten?

Oplever vi færre indbyrdes konflikter mellem børnene?

Hvordan

Se ovenfor under ”Hvad”

Klasse- og årgangskonference på 0. og 1. årgang med deltagelse

af involverede pædagoger, lærere og vejledere

Gennemgang af tilgængelige resultater

Evalu

ering

Erfaring Hvad viste jeres opfølgning – drøftes i juni 2017

Konsekvens Vurderer I fortsat, at det er realistisk at opnå den ønskede effekt

indenfor den angivne tidshorisont – vurderes i juni 2017

Justering Har jeres opfølgning givet anledning til at justere bidraget – og i

givet fald hvad er der justeret på – vurderes i juni 2017