moderne - ballisager

ModerneJ o b s ø g n i n g

Konsulenthuset ballisager

ModerneJobsøgning

Forord

I 1999 var jeg selv jobsøger. Et fint cand.scient.pol.-bevis kunne ikke ændre på, at jeg var en elendig jobsøger. Jeg tror, at jeg fik smagt på alle typer fejl. Jeg blev bekymret og usikker på mig selv. Lige indtil den dag, hvor det hele vendte. Jeg fik job, og de fleste af mine bekymringer forsvandt. Aldrig mere jobsøger – nu skulle den ha’ en over karriere-nakken. Jeg fræsede derudaf og steg i sherif-graderne. Måske ikke on top of the world, men i hvert fald på vej derop. Underdirektør og uundværlig, troede jeg. Pludselig kom direktøren ind ad døren og lagde sedlen foran mig: En opsigelse!

Da jeg havde sundet mig, skulle jeg i gang med jobsøgningen igen. Men jeg traf en anden beslutning. Jeg satte mig for at etablere et af de huse i Danmark, der giver den bedste support til jobsøgere.

Nu er huset vokset. Og det er blevet tid til at udleve endnu en vision: At give dig den bedste jobsøgningshåndbog. Det er målet med den her bog – og jeg håber, at du kan bruge resultatet. Det er den her jobsøgningshåndbog, jeg selv havde brug for, da jeg var på jobsøgningsafveje.

Jeg ønsker dig en god og stærk jobjagt.

Direktør Morten Ballisager

Side 5

InholdSfortegnelSe

Indledning og introduktion s. 6

Del 1: din motivation:

1. Fra hyret til fyret s. 122. Hvad vil du? s. 183. En allieret s. 224. Motivationen er din motor s. 25

Del 2: din værktøjskasse:

5. Kompetenceafklaring så det batter s. 386. Dit cv arbejder for dig s. 557. Skriv dig tættere på jobbet s. 738. Den gode ansøgning åbner døre s. 77

Del 3: din strategi:

9. Mål & handling s. 96

Del 4: Dine jobsøger-kompetencer:

10. Uopfordret jobsøgning, Klods Hans og Indiana Jones s. 110

11. Netværk – opreklameret eller genvej til job? s. 12812. Sociale medier – jobsøgerens dansegulv s. 14013. Elevatortalen - kort og godt s. 14814. Jobsamtalen er i hus. Tillykke! Hvad gør du? s. 15415. Test s. 16616. Personlig power s. 172

Afslutning og 2 beslutninger s. 178 Litteraturliste s. 179 Relevante links s. 180

Side 6

Indledning

Velkommen tIl Vores håndbog I moderne jobsøgnIngDu skal have en god håndbog. Ikke en masse sejlivede konsu-lentfloskler. Ikke bare et ”du kan, hvis du vil–katalog”, men en masse viden, som du kan bruge og omsætte i din egen jobjagt. Det er et stort og kompetent team, der står bag bogen:

• Bogen er skrevet af Stine Munch Andersen og Morten Ballisager. Stine er en af de dygtigste rådgivere i Konsulenthuset ballisager med speciale i formidling.

• Hos Konsulenthuset ballisager har vi rådgivet mere end 30.000 jobsøgere. Vores 80 konsulenter har bidraget til bogen. Og vi er netop blevet målt som en af de mest job-effektive private karriererådgivere (Kilde: Evalu-ering af kontrolleret forsøg med LVU-indsatsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2013).

• Vi har etableret et virksomhedspanel med mere end 2.000 private og offentlige virksomheder. De fortæller os hvert år, hvordan de rekrutterer – afgørende viden for jobsøgeren, der vil ramme plet.

• Vores årlige rekrutteringsanalyse danner grundlag for mange af de fakta, bogen bygger på. I 2012 svarede 586 virksomheder, hvilket gør undersøgelsen til den største af sin art i Danmark. Vi refererer til analysen undervejs ved at skrive (Rekrutteringsanalysen 2012).

• I forbindelse med denne håndbog har vi i øvrigt rådført os med 22 HR-chefer og rekrutteringsspecialister.

• Og så er der tre personer, som ved alt om at præstere, der giver et par gode råd: Tidligere verdensmester i roning, Mette Bloch, talent- og præstationseksperten Rasmus Ankersen og verdens største Le Mans-ikon Tom Kristensen.

• Illustrationer af Claus Gade Sørensen.

Side 7

bogen er bygget op omkring fire ”jobsøgningsstyrker”Vi har delt håndbogen op i fire overordnede dele og 16 kapitler. De fire dele er, hvad vi overordnet kan kalde jobsøgerens fire grundlæggende styrker: Værktøjerne, strategien, kompetencerne og motivationen. De 16 kapitler tager hvert et jobsøgningsemne under behandling.

Denne pil viser de fire overordnede ”jobsøgningsstyrker”: Værktøjer, strategi, kompetencer og motivation. Vores pointe med de fire styrker er, at du som jobsøger skal have gode værktøjer, en god strategi, gode (jobsøgnings-)kompetencer og som udgangspunkt en god motivation for, at du kan betragte dig som en stærk jobsøger. Når du har styr på de fire styrker, er det kun et spørgsmål om tid, før jobbet er dit.

For at illustrere betydningen af de fire jobsøgningsstyrker vil vi gerne sammenligne jobsøgningen med det at bygge en carport.

• Kompetenceafklaring

• Dit CV arbejder for dig

• Når du skriver

• Ansøgning

• Uopfordret jobsøgning

• Netværk

• Sociale medier

• Elevatortalen

• Jobsamtalen

• Test

• Mål & Handling

Del 2: Værktøjer Del 3: Strategi Del 4: Kompetencer

Del 1: Motivation

Job

skal trænes

• Til dig der er blevet fyret

• Hvad vil du?

• En allieret

• Motivation er din motor

Side 8

Værktøjer: Du skal have de rigtige værktøjer til opgaven. Kan man bygge en carport uden en hammer? Næppe. Som jobsøger er de vigtige værktøjer cv’et, ansøgningen og en afklaring af dine kompetencer. Det ser vi som dine nødvendige værktøjer - de behøver ikke at være perfekte, men de skal fungere!

strategi: Vi forestiller os stadig, at du skal bygge en carport. Du står klar med hammeren. Men du kan ikke finde instruktionen til, hvordan du samler carporten. Hvis du begynder at smadre løs med hammeren uden at have en strategi for, hvad du foretager dig, bliver det ikke nogen god carport. Sådan er det også for dig som jobsøger. Der skal retning på det, du foretager dig. Du er nødt til at være strategisk, hvilket blandt andet vil sige, at du har et mål med det, du gør, og ved, hvordan du skal prioritere din tid.

kompetencer: Lad os lege videre med carporten - nu er værktø-jer og strategi på plads. Og du er klar til at hæve hammeren og udføre det ene slag efter det andet. Men hvad nu, hvis du ikke ved, hvordan du slår - eller slår bedst. Hvad nu hvis du holder forkert på hammeren og banker det ene søm efter det andet skævt i. Ja, så er det ikke særlig effektivt, det tager alt for lang tid; og det bliver nok ikke en brugbar carport. På samme måde med din jobsøgning. Der er nogle jobsøgerkompetencer, som du skal mestre og træne. De mest centrale er salg - jobsamtale, netværk og telefon. Det er afgørende, at du som jobsøger behersker de centrale jobsøgerkompetencer og anerkender, at de styrkes gennem træning og aktive handlinger.

motivation: Carporten kommer ikke op at stå - uanset hvor velforberedt du er - hvis du sidder og er mere motiveret for at se håndboldlandskamp i fjernsynet. Så motivation er en grundlæg-gende drivkraft for at komme i gang. Som jobsøger må du erkende, at det ofte er motivationen, der kan blive den afgørende faktor for handlekraften. Derfor består bogens del 1 af fire kapitler om de motiverende faktorer.

Side 9

Når værktøjer, strategi, kompetencer og motivation er på plads, kommer carporten op i fin stil, og du er uden tvivl på vej i job.

kapitlernes opbygning: Hvert kapitel har en indledende tekst, hvor vi fortæller om hvad og hvorfor. Kapitlet er herefter bygget op omkring de handlinger, du kan gøre, som kan bringe dig tættere på jobbet. Ved hjælp af fakta, råd, øvelser, eksempler og citater bliver du klædt på til at gøre det, der indirekte eller direkte virker for at få jobbet. Hvert kapitel afslutter opsumme-rende med gode råd skåret ind til benet.

Læs de kapitler grundigt, hvor din jobsøgning halter, og skøjt hurtigere hen over de kapitler, hvor din proces fungerer godt i forvejen.

Side 10

Side 11

Kapitel 1: Fra hyret til fyret• Op på hesten – men i dit eget tempo• At miste styringen• Reaktioner på en fyring• Økonomi• De gode råd – skåret ind til benet

Kapitel 2: Hvad vil du?• Du kan starte med at lave en ønskeliste

– helt frit fra leveren• Hvad tænder din gnist?• Investér i din fremtidige arbejdsglæde• Realisme – glædens irriterende Blachman-

makker • Bare så go´• De gode råd – skåret ind til benet

Kapitel 3: En allieret• Vælg en allieret med omhu• Dét kan en allieret give dig• Spørg pænt og præcist• Sådan kan du bejle til en allieret • De gode råd – skåret ind til benet

Kapitel 4 Motivationen er din motor• Handling fører til motivation, fører til

handling, fører til motivation, fører til…• Når motivationen svigter – krigere og

komfortsoldater• Visualisering – se det for dig• Værdifulde beslutninger• Om motion, kemi og aaahh• Hav honningkrukker på hylden• Din mentale mentor• De gode råd – skåret ind til benet

del 1: dIn motIVatIon:

Side 12

kapitel 1

Fra hyret tIl FyretAt blive fyret er for de fleste en ubehagelig oplevelse. I værste fald skal du på en gang håndtere overraskelse, nederlagsfølelse og usikkerhed. Heldigvis fører en fyring i langt de fleste tilfælde til noget godt. Når en opsagt person har fået nyt job, er reaktio-nen ofte, at han eller hun undrer sig over, at de ikke selv tog tyren ved hornene og skiftede job tidligere. For det, de har fået nu, er bedre.

Hvis du lige har oplevet en fyring, er det måske en lille trøst, at du sikkert er på vej mod noget bedre. Vejen derhen er formentlig fyldt med en blanding af nedture og opture, for ja – nedturene er svære helt at undgå.

FaktaDanmark har et af Europas mest dynamiske arbejdsmarke-der. Vi skifter job hyppigt, og for arbejdsgivere er det ikke vanskeligt at afskedige ansatte sammenlignet med andre lande. Det betyder mange jobåbninger. I 2013 har Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd i analysen Jobomsætningen på det danske arbejdsmarked fundet frem til, at der er cirka 2.000 nye jobåbninger om dagen i Danmark – svarende til godt 750.000 på årsbasis.

op på hesten – men i dit eget tempoDer findes ikke universelle gode råd til, hvordan du bør håndtere perioden lige efter en fyring. I nogle tilfælde giver det mening at kaste sig hurtigt ud i jobsøgningen. Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at du fortrænger nogle reaktioner. Måske er du bare bedst til at arbejde dig ud af situationen. Det kan også være, at du har brug for en mental pause, inden du forsigtigt trapper processen i gang.

Vores bedste råd til perioden lige efter en fyring lyder: Mærk efter, hvad du har mest lyst til. Det kan være, at hjertet siger: Vent, jeg er lidt sårbar for tiden, mens hjernen siger: Kom så i gang, du får jo ikke vendt situationen ved at gøre ingenting. Lige efter fyringen må hjertet gerne være dit primære talerør.

!

Side 13

del 1 / KapItel 1 - Fra hyret tIl Fyret

Når du får fyringen mere på afstand – lad os eksempelvis sige en måned efter – skal du nok begynde at spørge dig selv, hvad du har behov for, frem for hvad du har lyst til. Du kan nemlig ikke være sikker på, at motivationen til jobsøgning kommer af sig selv.

at miste styringenNår forandringer sker, reagerer mennesker forskelligt. Nogle motiveres af forandringer og glæder sig til at vælge nye mulighe-der. Måske har du selv oplevet en lyst til, at noget skal forandres, det kan være bopælen, jobbet, ægteskabet eller andet. Andre vil hellere fortsætte i de vante rutiner, fordi det er trygt og sikkert.

Men alle kan nikke genkendende til, at det er mere behageligt at være med i en forandringsproces, som man selv har indflydelse på, end at få en stor forandring pålagt.

Det at blive opsagt har man oftest ikke indflydelse på. Og selvom man måske selv havde et ønske om at forlade virksomheden, var det bare ikke lige nu, ikke på denne måde og slet ikke så uforberedt.

At skulle forlade et sikkert grundlag, de daglige rutiner, kolle-gerne og chefen vil for de fleste skabe usikkerhed og utryghed. Mange mærker samtidig en frustration og vrede over, at det lige var dem, der blev ramt.

I vores sparring med opsagte medarbejdere møder vi typisk disse udsagn:

• Jeg er lidt chokeret over, at de har valgt mig

• Jeg troede, jeg skulle arbejde her altid

• Jeg kan ikke forestille mig at arbejde uden mine kollegaer

• Jeg glæder mig til, at jeg nu endelig kan udnytte nye muligheder

• Det er jeg bare ikke klar til lige nu

• Jeg føler mig dybt uretfærdigt behandlet.

Måske kan du genkende følelserne, som er en del af et helt naturligt reaktionsmønster.

Side 14


reaktioner på en fyringI mange bøger kan du læse om, hvilke faser man gennemgår efter en fyring. Processen er ikke så forudsigelig, som nogle af modellerne antyder. Men reaktionerne kan være gode at kende til. Derfor beskriver vi dem nedenfor og sætter ord på, hvad du med fordel kan gøre i de forskellige faser.(Kilde: Johan Cullberg, Krise og udvikling)

de fire ”reaktionsfaser”

1) Chok 2) reaktIon 3) bearbejdelse 4) ny orIenterIng

typisk adfærd / reaktioner

• følelse af tomhed.• følelse af uvirke-

lighed.• Man kan fore-

komme passiv og lammet.

• reduceret kapacitet.

• Man kan virke indadvendt på andre.

• følelse af nederlag.• følelse af urimelighed.• Vrede.• lettelse.• emotionelle udsving.


• Man søger at forstå det, som skete.• en stigende accept af situationen.• fokuseret på både fortid og nutid.• Man forholder sig mere analytisk end

emotionelt til fyringen.

• Vurderer kommende muligheder.

gode råd gode råd

• Undgå at isolere dig.

• accepter, at du ikke er så ”stærk”, som du normalt er.

• Undgå at isolere dig. • lad andre lytte.• lyt også til andre.• fasen kan være vigtig,

men er sjældent konstruktiv.

• husk på, at det i den kommende jobsøgning er en fordel, hvis du kommer ”pænt” fra din arbejdsplads.

• Væn dig til at være åben omkring din situation – det vil gavne din jobsøgning og egen afklaring.

• Undgå at isolere dig. • Brug din analyse af fortiden til

at forberede dine fremadrettede handlinger.

• hvis du er uafklaret omkring vigtige aspekter i din fyring, så kan det være en god ide at gå i dialog med de relevante personer og få det afdækket.

• hvis du har juridiske tvister i forlæn-gelse af din fyring, skal du passe på, at det ikke dræner dit fremadrettede fokus.

• læs og brug denne håndbog!

Side 15


de fire ”reaktionsfaser”

1) Chok 2) reaktIon 3) bearbejdelse 4) ny orIenterIng


• følelse af tomhed.• følelse af uvirke-

lighed.• Man kan fore-

komme passiv og lammet.

• reduceret kapacitet.

• Man kan virke indadvendt på andre.

• følelse af nederlag.• følelse af urimelighed.• Vrede.• lettelse.• emotionelle udsving.


• Man søger at forstå det, som skete.• en stigende accept af situationen.• fokuseret på både fortid og nutid.• Man forholder sig mere analytisk end

emotionelt til fyringen.

• Vurderer kommende muligheder.

gode råd gode råd


• accepter, at du ikke er så ”stærk”, som du normalt er.

• Undgå at isolere dig. • lad andre lytte.• lyt også til andre.• fasen kan være vigtig,

men er sjældent konstruktiv.

• husk på, at det i den kommende jobsøgning er en fordel, hvis du kommer ”pænt” fra din arbejdsplads.

• Væn dig til at være åben omkring din situation – det vil gavne din jobsøgning og egen afklaring.

• Undgå at isolere dig. • Brug din analyse af fortiden til

at forberede dine fremadrettede handlinger.

• hvis du er uafklaret omkring vigtige aspekter i din fyring, så kan det være en god ide at gå i dialog med de relevante personer og få det afdækket.

• hvis du har juridiske tvister i forlæn-gelse af din fyring, skal du passe på, at det ikke dræner dit fremadrettede fokus.

• læs og brug denne håndbog!

Side 16


Det er ikke sikkert, at du bevæger dig kronologisk gennem faserne. Det er heller ikke sikkert, at du kommer til at opleve alle faserne. Vores erfaring er, at mennesker reagerer mere forskelligt end ensartet på en fyring.

Bemærk, at der er et gennemgående råd, der hedder Undgå at isolere dig. Det understreger vi, fordi indadvendthed som følge af en fyring er meget normal, men også problematisk på den lange bane.

FaktaIfølge en større undersøgelse udarbejdet af DJØF i 2011 bliver mere end hver anden voksen ramt af en opsigelse i sit arbejdsliv. Det er med andre ord normalt at opleve en fyring.

økonomiHvis din opsigelse har medført en usikker økonomisk situation, så er det vigtigt, at du får afklaret, hvordan din økonomi hænger sammen. Det gør du sammen med din bank, a-kasse og eventuelt personer i dit netværk, der har god forstand på økonomi. Hvis du kender din økonomiske situation godt, så er det vores erfaring, at du kan søge job mere helhjertet og ubekymret.

!

Side 17


de gode råd – skåret Ind tIl benet:

• accepter, at der vil komme op- og nedture.

• Mærk efter, om du har brug for at starte lang-somt op eller at gå direkte i gang med at søge nyt job.

• når fyringen er kommet på afstand, bør du presse dig selv til at komme i gang, hvis ikke motivationen kommer af sig selv.


• få overblik over din økonomi.

Side 18

hVad VIl du?At skifte job kan i perioder være en drøj proces med mange udfordringer, stort arbejde og få resultater. Men jobskifte kan også være en kærkommen lejlighed til at tage en tur op i arbejds-livets helikopter og få et nyt perspektiv på, hvad du gerne vil. Du får nemlig en timeout, hvor du har tid til at stille dig selv en række vigtige spørgsmål: Hvilke af dine arbejdsdage har været bedst? Hvad gør dig glad på arbejdet? Og hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden?

De spørgsmål kan kun du svare på – og det er en god ide at bruge lidt tid på at overveje det. Måske er du meget bevidst om de faktorer, der motiverer dig. Men du kan også støde på en underlig tomhed, når du leder efter din ”motivationsknap”. Nogle gange møder vi mennesker, der midt i et jobskifte finder ud af, at det, der har været mest motiverende, har været kolle-gerne, og de kommer jo ikke med i jobskiftet.

du kan starte med at lave en ønskeliste – helt frit fra leverenDu vil opdage, at nogle punkter på listen er vigtigere end andre. Og du kan – og skal – også acceptere, at et reelt job næppe kan indeholde dem alle. Mærk efter, hvad der er det vigtigste, og tænk over, hvor du gerne vil gå på kompromis.

hvad tænder din gnist?Hvis du kan bruge din job-timeout til at finde frem til det, som motiverer dig mest på jobbet, så kan du sætte jagten ind på noget, som er bedre end det, du kommer fra. Det er ikke sjæl-dent, at vores jobsøgere finder frem til et job, som viser sig at være endnu bedre end det, de kom fra.

Kig tilbage på din karriere, og mærk efter, hvad du har foretaget dig, som du har haft det rigtig godt med. Se bort fra dine og andres forventninger til, hvad du er bedst til – og mærk for en stund efter hos dig selv. Hvis du ikke rigtig kan mærke noget, er det måske på tide at skifte branche eller jobtype.

kapitel 2

Side 19

del 1 / KapItel 2 - hVad VIl du?

tip: Prøv for eksempel Karrierespindet – et værktøj, som du kan gøre brug af i din motivationsafklaring. Det består af 40 udsagn, der giver dig mulighed for at reflektere over dit arbejdsliv og din karriere. Det kan være en hjælp, når du skal til at vælge, hvilken type job du vil gå efter.http://karrierespind.perst.dk/intro.html

Investér i din fremtidige arbejdsglædeHusk også, at et jobs potentiale ikke altid bliver opfyldt i starten. Nogle gange skal man acceptere at få færre ønsker opfyldt, mens man er nyansat, hvis man kan se potentialet i fremtidige opgaver. Med andre ord: Du skal altså ikke nøjes med at vurdere dit næste job ud fra, hvad du kan få opfyldt her og nu, men også kigge på, hvad det rummer af muligheder på længere sigt.

realisme – glædens irriterende blachman-makker For tiden er jobmarkedet ikke ligefrem et tag selv-bord – det handler om udbud og efterspørgsel. Derfor bør din søgen efter din egen motivation ikke stå alene. Tænk, hvis din motivations-afklaring resulterer i, at du en dag ser lyset og tænker, at nu vil du være typograf. Ja, så kunne det jo være fint, hvis du lige havde haft et blik for, at der ikke er mange typografjob tilbage i Danmark.

Tænk på X-factor-dommer Thomas Blachman. Hvad ville han sige om forholdet mellem din lyst og realiteterne? Din indre Blachman kan give en pejling af, om du har kompetencerne til dét, du har lyst til, og om der er brug for kompetencerne ude på arbejdsmarkedet.

Ring for eksempel til en virksomhed, der ligner den, du vil arbejde i, og søg information. Efterprøv, om dine kompetencer er rele-vante eller interessante for dem. Du kan også bruge LinkedIn til at kontakte én med en profil, der ligner din, og spørge ind til, hvilke muligheder din kontakt ser for profiler med jeres baggrund.

Side 20


Prøv at nærstudere jobdatabaser som Jobindex.dk, Jobzonen.dk, Ofir.dk og lignende for at få et billede af, hvor der er gode jobmuligheder. Du kan også gå på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside – ams.dk – og søge efter arbejdsmarkedsbalancen. Her kan du finde et overblik over, hvor der er gode og knap så gode jobmuligheder i de forskellige regioner. Balancen er dog ikke altid helt opdateret, men det giver en god grov-pejling.

bare så go´Sidst, men ikke mindst, skal du naturligvis have blik for, hvad du er god til. Det, du er god til, åbner mest effektivt døren ind til jobbet (se mere i kapitlet Kompetenceafklaring). Hvis der er langt mellem det, du er glad for, og det, du er god til, så skal du enten have et godt netværk, eller også skal du lægge en plan, som måske inkluderer uddannelse.

øvelse: glad-god-job-tjekket

I Glad-feltet skriver du fem-ti eksempler på job, der rummer det, der gør dig glad på job. Job, som du gerne vil have.

I God-feltet skriver du fem-ti eksempler på job, der rum-mer det, du er god til. Igen job, som du gerne vil have.

Af de 10-20 stillinger, du har skrevet i de to felter, prøver du ved hjælp af søgning på jobportaler, nettet og dit netværk at udvælge fem af stillingerne i prioriteret ræk-kefølge, ud fra hvad der har de bedste jobmuligheder. Skriv dem i jobfeltet. De fem jobs er relevante for dig at søge.

Hvis dit mål både er lystbetonet og realistisk, har du givet dig selv en væsentlig forbedret chance for at få et job. Du kan nu fokusere på de handlinger, der skal få det til at ske. Vi anbefaler, at du læser kapitlet Mål & Handling.

Side 21



• Brug din timeout til at reflektere over, hvad der gør dig glad i et job.

• find ud af, hvad der tænder din gnist.

• Væk din indre Blachman.

• Vid, hvad du er god til.

• find fællesnævneren for glad for, god til og realistisk.

job der lever op til glad-god-job tjekket:

tjek jobmuligheder

glad:

1.

god:

2.

3.

glad god

job

Side 22

en allIeretDer er gennem tiderne givet mange jobsøgningsråd. Intet råd er så overset som det, du finder i kapitlet her. Jobsøgning er en emotionel op- og nedtur. Du vil blive udsat for mange forskellige påvirkninger så som afslag, gode præstationer, som ikke fører til noget, dårlig kemi, manglende respons og så videre. I den proces kan du gøre dig selv en stor tjeneste: Find en allieret – eller flere.

Vælg en allieret med omhuEn allieret er en person, der er lidt tættere på dig og din jobsøg-ningsproces end andre. Det er en sparringspartner. Din allierede er en person, der siger ja til at afsætte lidt tid til at følge din jobsøgningsproces. Din allierede kan være din kæreste, mand/kone, tidligere kollega, nær ven eller lignende. Det afgørende er, at vedkommende og du har et tillidsfuldt forhold og kan lide hinanden.

Fordelen ved, at du vælger din mand/kone/kæreste, er, at I er meget sammen og kender hinanden rigtig godt, og at sparringen derfor kan foregå løbende og ansigt-til-ansigt. På den anden side kan det også være rart at have et frirum i forhold til mand/kone/kæreste derhjemme, hvor du ikke behøver at forholde dig til jobsøgning.

dét kan en allieret give digEn allieret kan give dig konkrete fordele:

• Tage medejerskab. Med indsigt i dit projekt vil en allieret måske få lidt medejerskab på projektet. Den lille fællesskabsfølelse, det kan give, kan være meget motive-rende for dig – bare husk, at det er dit projekt.

• Bakke dig op og støtte dig, så du undgår at synke ind i dig selv og gå i stå.

• Forpligte dig. Din allierede vil opleves som én, der forpligter dig på konkrete opgaver, struktur, overblik, eksekvering m.m.

• Give feedback, som du ellers ikke havde fået.

kapitel 3

Side 23

del 1 / KapItel 3 - en allIeret

Og hvor er gevinsten for din allierede? Ja, udover at de fleste af os faktisk er glade for at hjælpe personer, som vi kan lide, så er det klart, at du giver en lækker middag til dig og din allierede, når du er kommet i job. Og hvem ved – måske lærer din allierede lidt om jobsøgning.

spørg pænt og præcistNår du er kommet frem til, hvem der kan være en god allieret i processen, skal du spørge vedkommende, om han eller hun vil være din allierede. Vedkommende vil typisk svare lidt tøvende og spørge ind til, hvad det indebærer. De fleste, der bliver spurgt, vil nemlig blive både beæret og bekymret for, om det er en stor opgave. Og derfor skal du beskrive opgaven kort og sørge for, at du ikke lægger op til et for stort og tæt samarbejde. Det er nemlig ikke meningen.

Vi foreslår en ramme på cirka en halv time om ugen. Hvis omfanget fra begyndelsen er for stort, er der risiko for, at du får et nej – ligesom der også er en fare for, at I begge går døde i samarbejdet.

sådan kan du bejle til en allieret Sådan kan din forespørgsel til en potentiel allieret se ud:

Hej Sven Som du ved, er jeg i gang med at søge job. Det er til tider en krævende proces, og kloge hoveder har anbefalet mig, at jeg får en såkaldt allieret i processen. Den allierede er en person, der siger ja til at sparre med mig løbende i min jobsøgning. Du er en person, som jeg har tillid til, og jeg håber, at du vil være min allierede. Du skal ikke være bekymret for, at det bliver for omfattende. Det kræver cirka en halv time om ugen.

Det, jeg gerne vil sammen med dig, er, at vi hver fredag taler om, hvad jeg har nået i den forgangne uge, og hvad jeg skal nå i den efterfølgende uge. Her kan du give mig input. Første gang er det en god ide, at vi mødes, men herefter kan vi gøre

Side 24

del 1 / KapItel 3 - en allIeret

det via telefon eller mail. Jeg regner med, at vi kan aftale gode samarbejdsprincipper på første møde. Jeg vil være glad, hvis du vil være min ”jobsøgnings-allierede”, men jeg har selvfølge-lig også respekt for det, hvis du har for travlt til det.

Husk, at en allieret ikke er ensbetydende med, at al din sparring skal foregå med vedkommende. Hvis du synes, at du har trukket rigeligt på din allierede, kan det være, at du skal cv-sparre med en anden i netværket. Den allierede må nemlig ikke blive en erstatning for dit netværk.


• find dig en allieret - det er ikke ligegyldigt hvem.

• Brug din allierede til at forpligte dig, støtte din proces og til at sparre med.

• Spørg pænt og præcist.

Side 25

kapitel 4

motIVatIonen er dIn motorNothing happens until something moves.

Albert Einstein

Motivation skaber aktivitet, aktivitet skaber motivation. Kan du forestille dig at få resultater uden motivation og aktivitet?

I en stor jobsøgerundersøgelse, som vi gennemførte i perioden 2010-2013, fortalte knap 3.000 jobsøgere os, at det absolut sværeste som jobsøger er at bevare motivationen.

Du skal tage din motivation alvorligt og ikke for givet.

Du er i en vis grad herre over din egen motivation. Ikke fordi vi har en forestilling om, at du blot med positiv tænkning kan overvinde selv seje motivationsproblemer. Nej, vores pointe er, at motivation vokser ud af handlinger og samspil med andre. Handlinger og samspil med andre er noget, du kan regulere. I dette kapitel giver vi dig en række konkrete forslag, eksempler og inspiration til at vække og bevare motivationen.

handling fører til motivation, fører til handling, fører til motivation, fører til…Rasmus Ankersen er elitesportscoach og forfatter til bøgerne En vinders DNA, Leder DNA og Guldminerne. Ankersen rejser verden rundt for at undersøge, hvad der gemmer sig bag men-nesker, der præsterer særligt godt inden for deres område. Vi bad ham om at sætte sig ind i en jobsøgers situation og give vedkommende sit bedste råd:

Som jobsøger er det afgørende at forstå, at det ofte ikke er passion, der skaber vedholdenhed. Ofte er det omvendte tilfæl-det: Vedholdenhed skaber passion. Man kan ikke vente på, at ens passion en dag falder ned fra himlen. Man bliver nødt til at tage nogle chancer, eksponere sig for mulighederne, prøve noget, der ikke nødvendigvis føles perfekt, og investere sig selv i det. Gør man det, vil man opleve, at passionen ofte følger lige efter.

Rasmus Ankersen, elitesportscoach

Side 26

del 1 / KapItel 4 - motIVatIonen er dIn motor

Motivation er ikke en fast størrelse – det er en bevægelse. (Ordet motivation stammer fra det latinske udtryk movere, som betyder at bevæge sig). Hvad der skaber denne bevægelse er individuelt. Den kan skabes af noget udefra, og den kan skabes af noget indefra.

Det er almindeligt at anskue motivation som noget, man skal have, før man skrider til handling. Vi foreslår, at du vender bøtten. Altså, at du handler først for derved at opnå og sikre motivationen.

Tænk på dit mål – og skab billedet af den attraktive fremtid. Hvilken handling kan du foretage dig, som er overkommelig, og som vil bringe dig et lille skridt tættere på målet?

Hvis du ikke ved, hvordan du når målet – altså jobbet – er det klart, at det kan virke uoverskueligt. Du kan gøre det mere overskueligt for dig selv ved at tænke på ordsproget om, hvor-dan man spiser en elefant. Her er pointen nemlig, at det gør man i små bidder – og man begynder fra en ende af. Så tricket er at dele vejen til målet op i små bidder eller trin, hvoraf du nu skal til at tage det andet. Det første trin tog du, da du slog op i denne bog.

Side 27


Du kan på denne linje beskrive de små trin på vejen til dit mål:

når motivationen svigter – krigere og komfortsoldaterDer er en god grund til, at du kan hænge fast i handlingslam-melse. Det er ikke fordi, du er en doven slambert. Hjernen elsker vaner – vaner er lig med tryghed, og tryghed er et basalt behov. Sådan er det, selvom det ikke nødvendigvis gør dig godt. Men hjernen er selvfølgelig ikke bare en modspiller, der holder dig fast i vaner. Når du bevidst prøver at ændre på et trægt mønster, kan hjernen godt blive din medspiller.

Lad os illustrere det med et billede: Den tendens i hjernen, der kan fastholde dig i at være umotiveret og i ikke at gøre noget nyt, kalder vi ”komfortsoldaterne” (inspireret af racerkøreren Jesper Møller). Komfortsoldaterne holder dig fast i komfortzonen. De fastholder dig med argumen-ter som: Det kan ikke betale sig, jeg orker det ikke, jeg ved ikke hvordan, jeg risikerer at dumme mig, jeg har fortjent lidt mere hvile, andre kan sikkert ikke bruge det, jeg kan, jeg har sikkert ikke den rigtige erfaring, som jobmarkedet ser ud, har jeg alligevel ikke nogen mulighed og så videre.

Over for de 95 komfortsoldater står der fem krigere. De har ikke en chance, så længe du ikke aktiverer dem. Men de kan få enorme kræfter og vinde over komfortsoldaterne, hvis du giver dem opmærksomhed og træner med dem.

Mål:delmål:delmål:delmål:

Side 28


Først skal de 95 komfortsoldater lammes, og de fem krigere vækkes. Det gør du ved at handle på trods. Du skal overhøre din hjernes vanesignaler og advarsler et øjeblik, og så gøre noget du ikke plejer. Vælg eventuelt et punkt på listen med de små trin på vejen – eller noget helt andet.

Ring for eksempel til en ven, du ikke har talt med i lang tid, eller køb blomster, og giv dem til nogen, der ikke venter det. Løb, dans, syng, blink til en sød fremmed på gaden, ring til en virksomhed og spørg blot, om de vil modtage en uopfordret ansøgning (cirka 12 ord – det kan du godt), sæt dig ned og ti stille i en time. Vælg frit, men sørg for, at det er noget, du ikke plejer at gøre.

Visualisering - se det for digNu har du overrasket dig selv og din hjerne. Det er det perfekte tidspunkt at slå til! Nu skal du aktivere de fem krigere. Et af de stærkeste træningsredskaber er visualisering.

5 % 95 %

www.JesperMoller.dk

Side 29


At visualisere betyder at se noget for sig, og det er en mental træningsform, som påvirker dig og din præstationsevne positivt.

I sportens verden er det et uundværligt redskab. Vi har bedt tidligere verdensmester i roning, Mette Bloch, om at beskrive visualisering:

Visualisering er et utrolig stærkt værktøj. Det betyder bare, at man ”ser for sig”– som når man dagdrømmer eller tænker en situation igennem. Det stærke er, at man ved at tænke på det, man gerne vil opnå, allerede er gået en del af vejen. Hjernen kender nemlig ikke forskel på noget, du bare har tænkt, og noget, der er sket i virkeligheden. Jo mere du forestiller dig det, du gerne vil, jo mere accepterer din hjerne, at det vil lykkes. Når du så skal til at udføre det i virkeligheden, er det let for dit hoved, fordi det jo er noget, du har gjort mange gange før – det tror hjernen i hvert tilfælde, at du har. Prøv det! Tegn din drømmesituation, mærk den, fornem den, og brug tid på det. Det virker for sportsfolk – mon ikke også det kan bruges for dig som jobsøger? Det tror jeg.

Mette Bloch, tidligere verdensmester i roning

Eksempel på visualisering for jobsøgeren: • Forestil dig for eksempel at stå op om morgenen og være

glad og i godt humør, fordi du skal på arbejde, og mærk din indre tilstand af tilfredshed og motivation gennem arbejdsda-gen. Hvis du kan, så prøv at forestille dig, hvordan du løser dine arbejdsopgaver, og hvordan det føles godt. Forestil dig at joke med kollegerne i situationer, hvor I arbejder godt sammen. Forestil dig, hvad du vil købe, når du har fået løn. Og så videre. Jo flere detaljer, jo bedre.

• Du kan også vælge at starte et andet sted, nemlig i selve jobsøgningsprocessen. Her kan du forestille dig, at du har nogle virkelig gode telefonsamtaler, og at du sidder med din kaffe eller te og helt glemmer at drikke den, fordi du er så engageret i samtalen. For hver gang du lægger røret på, er du i bedre humør og har mere gå-på-mod. Du får nogle gode og

Side 30


spændende kontakter. Forestil dig, at du åbner døre og møder anerkendelse og behov for dine kompetencer. Du er interessant for dem, du møder, og du har en god udstråling. Du kan gøre noget for andre. Fortsæt selv med detaljerne.

FaktaI de seneste 10-15 år har der været nogle banebrydende resultater i hjerneforskningen, som har valideret visualise-ring videnskabeligt. Man kan måle på PET-scanninger, at visualisering aktiverer de områder i hjernen, som står for dine fysiske handlinger. Hjernen er faktisk ikke særlig god til at kende forskel på det, du forestiller dig under en visualise-ring og så den virkelige situation / handling. (Kilder: New Scientist og Gyldendals Idrætspsykologi ved Kristoffer Henriksen, Jakob Hansen og Morten Hansen)

Værdifulde beslutningerEn anden måde, du kan aktivere de fem krigere på, er ved at tage beslutninger. Beslutninger, der drejer sig om, hvor din opmærk-somhed skal rettes hen, hvordan du bruger dig selv, og hvad du konkret gør. Spørg for eksempel dig selv, hvad du vil fokusere på, og hvor meget tid og hvor mange kræfter, du er villig til at investere for at nå dine mål. Og endelig hvad du skal gøre for at opnå de ønskede resultater.

Bag beslutningerne står dine værdier. Der er ikke tale om smykker og elektronisk gear, men om dine livsværdier. Forstået som det, du tror på, og det, som giver mening for dig – funda-mentet for den måde, du vælger at leve dit liv på. Er tryghed meget vigtigt for dig? Sundhed? Frihed?

Hvis dine beslutninger ikke er i overensstemmelse med dine værdier, så holder de ikke. Dine beslutninger skal altså føles vigtige – og rigtige – for dig.

!

Side 31


Derfor kan det være en god øvelse i første omgang at tænke over, hvilke værdier du har her i livet. Hvad er de tre vigtigste overhovedet? Altså dem der står tilbage, hvis alt andet ramler.

Kan de give dig grund til at handle? Svaret skal helst være ja. For de beslutninger, du træffer om din jobsøgning, bliver langt nemmere at gennemføre, hvis de er i harmoni med dine værdier. Et eksempel kunne være:

Værdi: Mit helbredBeslutning: Jeg vil dyrke motion, fordi det gavner mit helbred, gør mig vågen og styrker min tro på mig selv

tip: Mennesker, der efterlever deres livsværdier og er bevidste om dem, er mere robuste og dermed meget vanskelige at stresse.(Kilde: Bo Netterstrøm, Dr. med., speciallæge i arbejdsmedicin og stressekspert)

VÆrdI øVelseSkriv dine kerneværdier her i prioriteret rækkefølge. Du må gerne skrive flere end tre.

1. ____________________________________________

2. ____________________________________________

3. ____________________________________________

4. ____________________________________________

5. ____________________________________________

Side 32


om motion, kemi og aaahhNoget af det allervigtigste, du kan gøre i en motivationsproces, er at dyrke motion.

Der er kun gode grunde til, at du motionerer. Medmindre du er nedbrudt af stress, for så skal du nok hvile i stedet. Men det er en helt anden historie, som hører til i en helt anden håndbog.

Den positive effekt af motion er veldokumenteret. Men vidste du, at motivation også frigiver kemi i hjernen, som får dig til at føle lyst, succes og energi? Nemlig stofferne endorfin og dopamin. En person, der har mistet motivationen, vil have et lavt endorfin- og dopamin-niveau. Omvendt udløser motion endorfiner og dopamin. Så brug motion som en nøgle til at åbne motivationsdøren!

FaktaEndorfin er kroppens naturlige morfin. Der findes også syntetiske endorfiner, blandt andet i chokolade. Endorfin produceres ved motion, smerter, ved hård træning, hårdt arbejde, forelskelse, sex eller latter og kan foruden den smertestillende effekt også give en følelse af lyst, succes og energi.

beslutnIngs øVelseSkriv herunder dine jobsøgningsbeslutninger – men nu knyttet sammen med en begrundelse i en af dine livsværdier. For eksempel: Jeg vil fokusere på mit netværk, fordi jeg tror på styrken i venskaber og gode relationer.

1. ____________________________________________

2. ____________________________________________

3. ____________________________________________

4. ____________________________________________

!

Side 33


tip: Du kan også udløse endorfiner ved at spise en chili eller meditere.

FaktaDopamin er signalstoffet, som styrer hjernens belønnings-center. Det er her, vi får en dyb fornemmelse af tilfredsstil-lelse. Vi får endda forudbetaling i form af forventningens glæde, som er en målbar effekt i hjernen. Dopamin udløses ved alt, hvad der i livet får os til at tænke aaahh, for eksem-pel musik, chokolade, sex og rødvin. Og altså også motion – selvom belønningsoplevelsen først kommer bagefter.(Kilder: Sundhedsstyrelsen og Institut for biologisk grund-forskning, Upsala Universitet. 2009)

Det kan blive lidt for planlagt at lægge chokolade, sex og rødvin ind i et ugeskema – men motion, det kan godt stå der. Gør det! Det er ikke så vigtigt, om det er småt eller stort, bare du får det gjort. Du får uden tvivl energi, som du kan bruge, når du kontak-ter netværket, ringer til virksomheder og så videre.

hav honningkrukker på hyldenJobsøgning kan føles som en lang, sej proces, hvor den store gevinst ude for enden kan synes langt væk. Prøv at gøre dig klart, hvad der giver dig glæde i hverdagen. Det kan være selv små ting, og det behøver ikke at have noget som helst med jobsøgning at gøre. Sudoku, Sex and the City, sang, sejlture, sjipning, shopping – det handler om at gøre noget, du finde glæde ved. Vi kalder det honningkrukker.

Sørg for at placere dine honningkrukker med jævne mellemrum. Der må ikke være tomt for honningkrukker, når du kigger frem. Brug eventuelt honningkrukkerne som belønning. For eksempel belønnes 2½ timers intensiv jobsøgning med en halv time på langs med live-dækning af folketingets debat om det nye lovfor-slag om bygningsloven – eller bare en ostemad og et afsnit af Venner, alt efter hvad du er til.

!

Side 34


her fortæller seks jobsøgere, hvad de gør for at skabe eller vedligeholde motivationen i jobsøgningsprocessen:

Jeg tager det som små sejre, når nogen svarer positivt på min henvendelse. Det er en indikation af, at jeg gør det rigtige. Da jeg fik skrevet den første netværksperson ind i mit skema, var der ligesom hul igennem til energi og mod på mere.

Stina

For mig har accept været den afgørende del af motivationen. Først når man har accepteret forholdene og vænnet sig til ikke at tage afslag personligt, kan man begynde at agere og skabe motivation.

Kristian Holm

Efter en uge hvor presset har været hårdt, men jeg har været meget aktiv, belønner jeg mig selv med en tur i byen.

Morten N

Jeg begyndte at tænke som MIG og ikke som andre syntes, jeg skulle tænke og agere. Så kursen blev lagt om, og jeg begyndte at tænke på kreative forretningsudviklingsmetoder og mine mål. Det gav motivation at lytte mere til mig selv.

Lene Lautrup

Efter jeg har lavet dagens arbejde, sætter jeg mig og skriver nogle positive ting ned, som jeg har oplevet i løbet af dagen. Ud fra min optik er det de små ting, der tæller, da de er med til at holde motivation i gang hos mig.

Marianne

Jeg har lavet en kontrakt med mig selv, som lyder: Jeg skal være i fitness centret hver dag kl. 9, på den måde kommer jeg op og er i gang. Jeg tager pænt tøj og make-up på hver dag, nøjagtig som hvis jeg skulle på arbejde. Det giver velvære og selvværd, så man opretholder en go energi, flot udstråling.

Jette Østergaard

Side 35


din mentale mentorDet sidste forslag i dette kapitel er at opsøge mennesker eller situationer, der inspirerer og motiverer dig. Kender du nogen, som har en egenskab, du rigtig godt kan lide? Nogen, som har en fed måde at forholde sig til ting på?

Det behøver ikke direkte at have noget med din jobsøgning at gøre. Pointen er, at du i mangel på motivation låner en identitet fra en, som inspirerer eller imponerer dig, og forestiller dig, at du er i hans eller hendes bukser, når du skal gøre, sige eller tænke noget, som er svært for dig.


hvis du har mistet motivationen, skal du handle• find ud af, hvordan man spiser en elefant.

• giv komfortsoldaterne høvl.

• træf stærke og holdbare beslutninger i tråd med dine livsværdier.

• Visualisér den gode jobsøgningsproces og jobbet.

• Motionér for at få udløst de hormoner, der optimerer motivation og handling.

• opsøg mennesker eller situationer, der inspirerer og motiverer dig.

Side 36

Kap. 5: Kompetenceafklaring så det batter• Definitioner• Kompetenceafklaring i tre trin• Processen kort fortalt• Trin1: Identifikation• Trin2: Prioritering• Trin 3: Målretning• Seks forslag til, hvordan du kan finde ud af,

hvor der er behov for dine kompetencer• Målret dine kompetencer i forhold til virksom-

hedens konkrete udfordringer• Hvis du vil ha´ en visuel model: Brug Mindmap • De gode råd – skåret ind til benet:

Kap. 6: Dit cv arbejder for dig• Begynd med et brutto-cv • Det målrettede cv – vi anbefaler• Keep it short • Overskuelighed er vejen frem • Opbygning af det gode, overskuelige cv • Strukturen: Kronologi eller kompetencer?• Sådan læser arbejdsgiveren• Profilen er et koncentrat af det, du kan og vil• Foto? Ja – men det rigtige• Til kernen af dine kompetencer • Erhvervserfaringer – kort og præcist

del 2: dIn VÆrktøjskasse:

Side 37

del 2: dIn VÆrktøjskasse:

• Sælgende beskrivelser • Resultaterne på bordet!• Uddannelse • Tillidshverv og frivilligt arbejde tæller også• Sprog og it – nævn dit niveau• Hvem er du, når du ikke arbejder?• Forbered dine referencer• Tjekliste• De gode råd – skåret ind til benet

Kap.7: Skriv dig tættere på jobbet• Vind dagsorden, når du skriver • Skriv korrekt• Skriv enkelt• Skriv målrettet• Skriv varieret• Forkæl læserens øje

Kap. 8: Den gode ansøgning åbner døre• Cv vs. ansøgning• Opfordret vs. uopfordret• Jobbet er ikke for din skyld!• Du har kun én side• Den gode ansøgning starter i telefonen• Gode og dumme spørgsmål• Ansøgningen har to vigtige komponenter• Det faglige match i en opfordret ansøgning• Annonceanalyse• Det faglige match i en uopfordret ansøgning• Prikken over i’et – både i opfordrede og

uopfordrede ansøgninger• Motivationen: Er du forelsket?• Motivationen og din ønskeliste• Det personlige match • Indledning og afslutning: En dynamisk duo• Afslutningen• Få feedback• De gode råd – skåret ind til benet

Side 38

kompetenCeaFklarIng, så det batterKompetenceafklaring handler om at blive klog på, hvad du er god til. Men det handler om mere end det. Det handler også om at blive klog på, hvor dine kompetencer er efterspurgt. Den sidste del er det sværeste for de fleste.

Den udfordring vil vi gerne hjælpe dig med i dette kapitel. Vi præsenterer dig for en tre-trins afklaringsmodel, der bringer dig igennem kompetenceidentifikation – kompetenceprioritering – kompetencemålretning – tilsammen det vi forstår ved en kompetenceafklaring.

Mange gængse kompetenceafklaringsmodeller har fokus på identifikation af kompetencer. Der kan imidlertid komme noget famlende jobsøgning ud af at stoppe processen der. Kommer du til gengæld godt igennem de tre trin, vil du opleve, at du bedre kan præsentere dig stærkt de rette steder. definitionerkompetencer: Viden, færdigheder og erfaringer, der kan omsættes til konkret handling. I en kort version – det, du kan. Kompetencer er afgørende for, hvilke opgaver en person kan løse, og hvordan opgaverne løses. Kompetencer opdeles typisk i to typer – personlige og faglige kompetencer. De faglige kompetencer kan igen deles i branchefaglige og metodefaglige kompetencer.

kompetenceafklaring: Bevidstheden om egne kompetencer og hvor de er efterspurgt (funktioner, brancher, konkrete virksomheder med mere).

Personlige kompetencer, faglige kompetencer, branchekompe-tencer og metodefaglige kompetencer defineres i figuren:

kapitel 5

Side 39

del 2 / KapItel 5 - kompetenCeaFklarIng så det batter

Dine branchefaglige kompetencer peger på en jobsøgningsstra-tegi rettet mod den branche, du kommer fra. Alene på grund af din indsigt i branchen vil du på et eller andet niveau være attraktiv.

Dine metodefaglige kompetencer peger på en jobsøgningsstra-tegi på tværs af brancher – mere båret af det, du kan – uanset branche.

personlIge kompetenCerpersonlige kompetencer er bestemt af dine grundlæggende menneskelige egenskaber, holdninger, selvindsigt og erfaringer. det er de egenskaber, som har indflydelse på, hvordan du tackler og udfører dit arbejde i det daglige og i samarbejde med andre.

om du eksempelvis er analytisk, selvstændig, loyal, nysgerrig, detaljeorienteret, udadvendt mv. du kan eventuelt tage en personprofil-test, som findes gratis flere steder.

metodeFaglIge kompetenCerMetodefaglige kompetencer er den type faglige kompetencer, der ikke er knyttet til en bestemt branche.

det kan eksempelvis være sælgeren fra møbelbranchen, som formentlig har salgskompetencer, uanset hvilken branche han/hun arbejder med. It, kommunikation og undervisning er andre eksempler på metodefaglige kompetencer.

FaglIge kompetenCerfaglige kompetencer er de kompetencer, du har fået gennem uddannelse og gennem dit arbejde eller gennem fritidsaktiviteter.

det kan være projektledelse, virksomhedsforståelse, præsentationsteknik, borger-betjening mv. de faglige kompetencer kan opdeles i branchefaglige kompetencer og metodefaglige kompetencer.

branCheFaglIge kompetenCerBranchefaglige kompetencer er kompetencer, der knytter sig til en bestemt branche. hvis du har arbejdet inden for møbelbranchen, så får du en indsigt, som vil være attraktiv for nogle bestemte virksom-heder i denne branche.

Måske har du oparbejdet en æstetisk sans for indretning, møbelproduktion, branchestruktur, konkurrencefordele, konkurrenter m.m.

Side 40


Det vil optimere dine jobchancer, hvis du spiller på begge heste og både søger i din branche (med branchekompetencerne) og uden for din branche (med de metodefaglige kompetencer).

kompetenceafklaring i tre trin I dette kapitel har vi beskrevet en proces i tre trin, hvor du kan komme videre, indtil du helt konkret er i stand til at ”sælge” målrettede kompetencer som løsningen på en bestemt virksom-heds udfordring, behov eller succeskriterier.

Processens tre trin er identifikation, prioritering og målretning.

Identificere: Beskriv alle dine kompetencer

og ”oversæt”/ relater dem til konkrete opgaver

prioritere: prioriter de vigtigste

målrette: find ud af, hvor dine

kompetencer kan bruges

I

p

m

Side 41


Identificere:

prioritere:

målrette:

Brug evt. denne figur i din proces.

Side 42


processen kort fortaltSom figuren viser, skal du først udfolde alle dine kompetencer. Du skal gerne have det hele med, så du har et bredt fundament at prioritere ud fra. Prioriteringen foretager du, fordi det er med til at skærpe din profil og din strategi i jobsøgningen. Sidste trin er målretningen – her skal du fokusere på virksomhederne og deres behov, og det skal du selvfølgelig gøre for at finde ud af, hvilke af dine prioriterede kompetencer der er attraktive for en bestemt virksomhed.

trin 1: IdentifikationDe kompetencer, som du er bevidst om, er selvfølgelig lige til at gå til. Der ligger dog også en udfordring i, at du har kompeten-cer, som du er mindre bevidst om. Så en opgave er altså, hvordan du bliver bevidst om alle dine kompetencer.

Nedenfor præsenterer vi fem øvelser og en bunden opgave, der kan hjælpe dig med din kompetence-identifikation:

øVelse 1: InterVIeW

• Find en person, der vil interviewe dig. Gerne en du har tillid til. Det er interviewerens rolle at spørge ind til det, du er god til, og hvordan du løser dine opgaver.

• Det kan for eksempel være en hjælp for interviewe-ren at have dit cv og spørge ud fra det, men også at spørge til fritidsjobs og aktiviteter, da der også kan være væsentlige kompetencer at hente dér.

• Intervieweren noterer kompetencerne. Så kan I altid bagefter dele dem op i faglige og personlige.

Side 43


Prøv eventuelt også med en tidligere chef og en tidligere kollega. Hvis du synes, det er svært at bede en tidligere chef om at ”interviewe” dig, så kan du også bare på telefon eller mail bede dem om at beskrive dine – i deres øjne – 3-5 stærkeste kompe-tencer. Eventuelt med korte uddybninger.

øVelse 2:”post-it”

Kræver to-tre deltagere: • Du fortæller om en god/succesfuld arbejdssituation

eller hændelse, som du selv har været hovedperson i eller en del af. Bare fortæl frit.

• Dine makkere sidder klar med papir og pen, og hver gang de kan høre en kompetence/evne/ egenskab i det, du fortæller, skriver de det ned.

• De må meget gerne spørge nysgerrigt for at få dig til at fortælle mere.

• Det gælder selvfølgelig om at få noteret så mange kompeten cer som muligt.

• Brug post-its (de små gule lapper med klister bag på): Makkerne skriver en kompetence per post-it og klæber dem fysisk på ryggen af dig. Når øvelsen er færdig, sidder du med en god fornemmelse af, at din ryg er dækket (!), hvad angår jobsøgning.

Side 44


I præsentationen af kompetencer bliver jobsøgere ofte lidt for overordnede og luftige. Det kan virkelig betale sig at være konkret og altid klar til at underbygge kompetencer med konkrete eksempler.

Ditlev Piper, HR Chef, Supergros A/S

øVelse 3: ugeplanen

Tænk tilbage på dit seneste job (eller det seneste job som er relevant for dét, du vil fremadrettet).

Tænk en uge igennem. Dag for dag. Time for time.

• Skriv ned i detaljer, hvilke opgaver du udførte. Stort som småt. Husk også de opgaver, som du bare var en del af eller med til.

Når du har beskrevet opgaverne, skal du til hver enkelt opgave forholde dig til:

• Hvilke kompetencer måtte jeg tage i brug for at løse opgaven?

• Skriv også dét ned.

Side 45


konkretisér og relatér kompetencerne til opgaver – din bundne opgaveNår du skriver en kompetence, så skriv konkret, hvad det vil sige:

Eksempler:• processtyring Dialog og opfølgning med involverede aktører

Tovholder på aftaler

Kalenderstyring

Mødeplanlægning

Mødereferater (skrive, distribuere og følge op)

• kommunikation (telefonisk og skriftlig)

Forventningsafstemning i forhold til opgaven og implicerede parter

Kunde/leverandørkontakt og opfølgning på engelsk, tysk, fransk og dansk

Mæglerrolle (mellemled mellem to eller flere parter)

• udarbejdelse af undervisningsmateriale

Metodeovervejelser

Beskrivelse af formål og effekt

Udarbejdelse af PowerPoint

Prioritering af emner

Side 46


øVelse 4: star(k)-modellen

star-modellen kan hjælpe dig med at kortlægge dine arbejdsindsatser. Prøv at bruge skemaet nedenfor som en øvelse i at beskrive bestemte opgaver kort og klart. Vi har suppleret med et K for kompetencer.

s – står for situation: Hvad var situationen? Beskriv helt kort.

t – task (opgave): Hvad var opgaven eller udfordringen?

a – action (handling): Hvad gjorde du?

r – resultat: Hvad var resultatet? Hvilket resultat skabte du?

(k – kompetence): Hvilke kompetencer brugte du?

Side 47


eksempel:

STAR modellen kan også bruges som forberedelse til jobsamta-ler, eller bruges til at udarbejde en overskuelig beskrivelse i et cv eller ansøgning (gøres kort og præcist, hvis det skal virke).

situation: Vi havde store tab på vores debitorer.

task: Jeg skulle sikre så mange penge i kassen som muligt.

action: Struktureret gennemgang af alle debitorer og prioriteret indsats. Løsningsorienteret dialog med kunderne.

Fleksible løsninger i forhold til deres finansielle muligheder. Sætte forebyggende procedure op. Lære alt involveret personale at kreditvurdere. Motivere sælgere til at tage en direkte dialog med de kunder, der ikke viste vilje til løsninger.

result: Jeg sikrede 50 pct af det beløb, som virksomheden forventede at afskrive og iværksatte en procedure, der gjorde, at vi ikke ville havne i samme situation igen.

kompe-tence:

Erfaring med inkasso / kundedialog / overblik / struktur / koordinering af opkald og breve / undervisning / motiverende dialog

Side 48


øVelse 5: brutto-cv

At udarbejde dit brutto-cv er også et væsentligt bidrag til din kompetenceafklaring. Læs mere i kapitlet om cv.

situation:

task:

action:

result:

kompe-tence:

dit skema:

Side 49


trin 2: prioriteringI forlængelse af din identifikationsproces står du nu med en lang række kompetencer. Indtil nu har det jo handlet om at få identifi-ceret og beskrevet (alle) dine kompetencer. Men dine kompeten-cer har ikke lige meget vægt, og du er ikke lige dygtig til dem alle. I trin 2 skal du arbejde med at få prioriteret dine kompeten-cer. Du kan prioritere ud fra forskellige vinkler:

tip: Skriv dit eget jobopslag. Det jobopslag, som du ville ønske, at du fandt.

øVelse: prioriteringsøvelse

1. Start med at vælge de kompetencer fra, som du ikke ønsker at bruge dit arbejdsliv på. Det er en væsentlig prioritering, at du ikke fremover bringer de kompetencer i spil, som du ved, du ikke vil trives med at bruge i arbejdet.

2. Prioriter derefter kompetencerne ud fra, hvad du er bedst til:• Vælg dine tre-fem stærkeste faglige kompetencer og dine

tre stærkeste personlige kompetencer.

3. Prioriter kompetencerne ud fra, hvilke du helst vil bruge i et arbejde:

• Vælg tre-fem faglige kompetencer, som du har størst ønske om at bruge, og tre personlige kompetencer.

Side 50


trin 3: målretningNu har du identificeret og prioriteret dine kompetencer, men er måske i tvivl om, hvor de kan bruges, og hvilke virksomheder der kan bruge dem?

At blive klogere på hvor og hvem er en væsentlig del af din kompetenceafklaring og knytter sig til tredie trin i processen.

At målrette dine kompetencer handler om, at du bliver (mere) afklaret om, hvor dine kompetencer kan bruges. De hidtidige trin i kompetenceafklaringen (Identifikation og prioritering) handler om, at du kigger indad – målretning handler om at kigge udad.

Du skal fokusere dine kompetencer derhen, hvor der er et behov. Det betyder to ting: Du skal kunne relatere dine kompetencer til opgaver – og du skal finde ud af, hvem der har behovet.

”I de perioder, hvor jeg har arbejdet med rekruttering, er det min oplevelse, at jobsøgere ofte bliver for luftige og ukonkrete, når de præsenterer deres kompetencer. De fleste jobsøgere kan med fordel blive skarpere omkring, hvad kompetencerne kan bruges til i jobbet”.

Anne Mette Loven, Senior manager HR integration, LEGO

Her følger seks forslag til, hvordan du kan finde ud af, hvor der er behov for dine kompetencer:

1. Brug LinkedIn – skriv din uddannelsesbaggrund og/eller seneste titel ind i søgefeltet på LinkedIn. Se, hvem du kender, der arbejder med noget tilsvarende, og bliv på den måde klar over hvilke virksomheder, der har din kompetenceprofil ansat.

2. Se det fra virksomhedens side, og spørg dig selv, hvilken situation virksomheden er i, når de har brug for dét, du kan.

Side 51


3. Jobindex har en funktion til uopfordret jobsøgning (se mere om det i uopfordret jobsøgnings-kapitlet). Her får du føling med, hvor der er brug for det, du kan.

4. Benyt enhver lejlighed – også når du får afslag på en henven-delse – til at få virksomheden til at vurdere, hvilke af dine kompetencer, der står mest tydeligt og værdifuldt for virk-somheden. Det er vigtigt, at du får markedsvurderet dine kompetencer løbende.

5. Du skal selvfølgelig holde øje med behovet i din branche, men har du tænkt på, at din branches samarbejdspartnere også kan have brug for dét, du kan? Det samme gælder, når du finder en relevant virksomhed. Her kan du undersøge, hvem virksomheden arbejder sammen med, og afprøve om de har brug for dine kompetencer.

6. Se på www.ug.dk, hvad personer med din uddannelsesbag-grund typisk arbejder med.

7. Væn dig til at spørge andre, hvor de kunne se dig arbejde – mere komplekst er det ikke.

målret dine kompetencer i forhold til virksomhedens konkrete udfordringer:Modellen nedenfor er god, fordi den kun kan udfyldes med en konkret viden om en specifik virksomheds udfordringer og succeskriterier.

Step 1. Identificer hver der er vigtigt for virksomheden - ring og spørg.

Step 2. Hvad vil du gøre for at løse opgaven - noter det i kolonnen strategi/opgaver.

Step 3. Fortæl ”Jeg kan fordi” i kolonnen Kompetencer - fortæl hvad du kan, der sandsynliggør, at du kan løse opgaven.

Side 52


eksempel:

dit skema:

tre udfordringerFor virksomheden

DesignClothing:

strategi/opgaverjeg vil gøre følgende:

kompetencerjeg kan fordi:

Vi skal have styr på vores lager. efter implementering af økonomi- og lagerstyringssystem (navision) er vi blevet mindre effektive.

gennemgang af procedurer på lageret.Undersøge om navision er fuldt implementeret.

Jeg har et trænet overblik oglogistikerfaring fra min ansættelse hos Sodemann.Samtidig er jeg typen, der er god til at skabe overblik ved at stille nysgerrige spørgsmål.

Vores lager- og produktionsmed-arbejdere forlader virksomheden for hurtigt.

Undersøge eventuelle årsager i hr-afdelingen. gå i dialog med med-arbejderne – én efter én for at afdække trivslen.

fik i min ansættelse hos Bestseller øget medarbejdertil-fredsheden pga. øget inddra-gelse i tilrettelæggelse af opgaverne.

Vores kundetilfredshed falder. Vi kender ikke årsagen.

afkorte den gennemsnitlige leveringstid med 10%.tale med kundeafdelingen om, hvad den faldende tilfredshed handler om.

er vant til at arbejde med klare mål sammen med medarbejderne.Kan altid finde forbedringer i brug af navision.

tre udfordringerFor virksomheden

strategi/opgaverjeg vil gøre følgende:

kompetencerjeg kan fordi:

Side 53


hvis du vil ha´ en visuel model: brug mindmap Et mindmap kan bruges i din kompetenceafklaringsproces. De fleste har sikkert på et eller andet tidspunkt tegnet et mind-map, men hvor mange bruger det regelmæssigt? Et mindmap kan sagtens tegnes i hånden på et stykke papir eller en tavle, men ved at bruge et elektronisk mindmap, får du et langt mere effek-tivt og dynamisk værktøj, som du løbende kan tilføje og ændre indholdet i.

Mindmap kan bruges til mange ting. Ved at bruge det i forbindelse med kompetenceafklaring, får du et overblik over din karriere-mæssige profil gennem visualisering af:

• Uddannelse

• Erhvervserfaring

• Faglige og personlige kompetencer

Se link til Mindmap under Relevante links side 181.

Ved i detaljer at beskrive ansvarsområder du har haft, kan du ud fra hver enkelt opgave fremhæve, hvilke faglige og personlige kompetencer, der har været i spil til at løse opgaven, og på den måde kan det bidrage til at skabe et mere visuelt billede af dine kompetencer.

FreeMind

Side 54



• du afklarer bedst dine kompetencer ved at være aktiv og virksomhedsrettet.

• Kompetencearbejdet har tre hovedelementer:

Identifikation, prioritering og målretning.

• Kend og nedskriv dine kompetencer – faglige som personlige.

• find en metode, du kan bruge til at bevidstgøre de ubevidste/usynlige kompetencer.

• relatér dine kompetencer til konkrete opgaver.

• prioritér i mængden.

• Kig udad og fokusér på virksomhedernes behov.

• Målret dine relevante kompetencer.

• dine relevante kompetencer skal formidles, så det er tydeligt, hvad virksomheden kan bruge dem til.

Side 55

dIt CV arbejder For dIg Jobsøgning er en salgsproces, hvor du er produktet. Dit cv er den produktbeskrivelse, der skal sælge dig og dine kompetencer. At skrive et cv som arbejder for dig vil sige, at det bliver modta-get positivt.

Det er modtageren, der afgør, om et cv er godt. Og modtagere har forskellige præferencer. Så hvordan optimerer du dine chancer for, at dit cv vurderes positivt, uanset hvem der modtager det?

Det er dét, kapitlet her handler om.Her er en lille quiz, som du kan underholde dig med, inden vi for alvor tager hul på jobsøgningens vigtigste værktøj:

Quiz:1. Hvor langt må cv’et være? 2. Hvad skal stå først: Erhvervserfaring eller uddannelse?3. Må man sætte foto på, hvis man er blond?4. Skal man springe faldskærm for at kunne skrive noget

sejt om sin fritid?5. Hvor lang tid har du (dit cv) til at fange modtagerens

interesse?6. Må man sende sit brutto-cv?

begynd med et brutto-cv Hvis du starter på bar bund, kan det være en god idé, at du går i gang med at skrive et brutto-cv.

Et brutto-cv er dit arbejdspapir og skal aldrig sendes til en arbejdsgiver. Det kan nemt fylde mange sider og indeholder – fordelt på år, måneder og relevante overskrifter – en kort, præcis beskrivelse af alt, hvad du har foretaget dig før. Både arbejdsmæssigt og uddannelsesmæssigt.

kapitel 6

?

Side 56

del 2 / KapItel 6 - dIt CV arbejder For dIg

Brutto-cv’et bliver på den måde en totalliste over dine kvalifika-tioner og dine kompetencer.

Vores definition på kvalifikation: Det, du har viden om og kendskab til.

Vores definition på kompetencer: Viden, færdigheder og erfaringer, der kan omsættes til konkret handling.

(Læs mere om dette i kapitlet om Kompetenceafklaring).

Det kan føles som lidt af et hestearbejde at udarbejde et brutto-cv, men det er en god investering. Fra dit brutto-cv kan du nemlig efterfølgende plukke dét ud, som er relevant for hvert enkelt job, du vil søge. På den måde behøver du kun at gøre ”fundamentarbejdet” én gang.

Husk, at dit brutto-cv også skal indeholde fritidsbeskæftigelse, der har givet dig kompetencer.

det målrettede cv – vi anbefalerEt målrettet cv er et cv, der er tilpasset og matchet en bestemt stilling eller – ved uopfordret kontakt – en bestemt virksomhed.

Sidst i kapitlet viser vi et eksempel på et godt målrettet cv.

Side 57


keep it short

Fakta86 procent af alle arbejdsgivere ønsker, at cv’et skal fylde højst tre sider. Halvdelen af dem vil ligefrem gerne have et cv på højst to sider. (Rekrutteringsanalysen 2012).

Det gør de, fordi en rekrutteringsproces er enormt tidskræ-vende. Tid er i endnu højere grad en faktor i dag, når vi taler rekrutteringsprocesser, end det var for bare fem år siden. I analysen kan vi se, at der generelt bliver brugt mindre tid på at screene cv’er. Du kan med fordel tænke modtagerens tid ind i din cv-strategi, hvis du vil være et skridt foran andre jobsøgere.

FaktaRekrutteringsanalysen 2012 viser, at 80 procent af arbejdsgi-verne bruger mindre end fem minutter på at vurdere alt dit materiale (cv, ansøgning og eventuelle andre bilag). Hver tredje af disse bruger endda mindre end to minutter på at vurdere alt dit skriftlige materiale. Modtagerens opmærk-somhed er med andre ord meget kortvarig.(Rekrutteringsanalysen 2012)

!

!

Side 58


I tabellen kan du se de faktiske tal:

Vilkårene hos cv-modtageren er altså oftest mangel på tid. Din service til modtageren er derfor overskuelighed.

overskuelighed er vejen frem Recruiter hos Siemens, Allan Rønne, skærer det ind til benet:

Når cv’et ligger foran mig, har det normalt min opmærksom-hed i ½-1 minut. Så er jeg på udkig efter én ting – og det er hverken overraskende overskrifter eller et lækkert billede. Det er overblik. Kan jeg ikke få det på ½-1 minut, så er cv’et på afsenderens præmisser – ikke på mine. Og dermed er det på vej i nej-bunken.

Allan Rønne, Recruiter, Siemens A/S

Dit cv skal give arbejdsgiveren mulighed for – på kort tid – at identificere, i hvor høj grad du matcher forventningerne til de faglige krav, der er opstillet i annoncen. Det gælder, hvis der er tale om en opslået stilling. Hvis du henvender dig uopfordret, skal arbejdsgiveren hurtigt kunne opnå en genkendelse i forhold til de kvalifikationer og kompetencer, som skaber værdi.

total

Hvor lang tid tager din første sorte-ring af det skriftlige materiale?

procent antal

Mindre end 2 minutter 25 pct. 147

2-5 minutter 55 pct. 324

Mere end 5 minutter 15 pct. 88

Ved ikke 5 pct. 27

Total 100 pct. 586

Side 59


tip: Når noget er værdiskabende for virksomheden, handler det ikke nødvendigvis om kolde kontanter. Det kan lige så vel handle om at gøre møder mere effektive, at formidle din specialiserede viden om økologisk indfarvning af legetøj eller om at styrke motivationen i en gruppe, som skaber grundlag for kreativitet, læring og trivsel.

opbygning af det gode, overskuelige cv Det gode, overskuelige cv skal være struktureret med ensartet-hed i opbygningen og have et layout, der giver modtageren et hurtigt overblik. Struktur og overblik gør det ikke bare nemt for modtageren – det sender også et signal om, at du er struktureret og god til at skabe overblik.

tip: På www.linkedinlabs.com, kan du med Resume Builder få vist forskellige layout-muligheder til dit cv. Se desuden cv-skabeloner på Microsofts hjemmeside under Office Downloads, under menupunktet Skabeloner vælger du cv.

Nedenfor fortæller vi punkt for punkt om principperne bag det gode, overskuelige cv.

øVelseFå en ven til at kigge dit cv igennem på 30 sekunder:

1. Var det overskueligt?

2. Var det relevant i forhold til jobfunktionen?

3. Fængede det?

Side 60


Vi varmer op med en beskrivelse af det gode cv fra en af de store succesvirksomheder i Danmark, Solar A/S:

Jeg lægger i min screening afgørende vægt på cv, da ansøgnin-gen kun er nice to have. Et rodet cv med lange tekster om hobbies, og hvordan man er at arbejde sammen med, er ikke værdiskabende for den udvælgelsesproces, som jeg og mine kollegaer befinder os i. Det er afgørende, at cv’et virkelig er gennemarbejdet i en overskuelig form med hovedpunkter på ansvarsområder under hver stilling, og en beskrivelse af hvilke primære resultater der er opnået.

Claus Sejr, HR Strategic Manager, Solar A/S

strukturen: kronologi eller kompetencer?Dit cv kan opbygges på to måder. Det omvendt kronologiske, hvor du starter fra i dag og går tilbage i tiden – eller det kompe-tenceopdelte. De fleste virksomheder foretrækker at modtage et kronologisk cv.

Opbygningsmæssigt foretrækker 52 procent det omvendt kronologiske cv frem for det kompetenceopdelte, der foretræk-kes af 37 procent. (Rekrutteringsanalysen 2012)

Derfor anbefaler vi det kronologiske cv.

Det kompetenceopdelte cv kan dog virke godt i nogle tilfælde: Hvis du har huller i kronologien, hvis du har haft de samme opgaver i forbindelse med stillingerne eller ved manglende erhvervserfaring (nyuddannet).

sådan læser arbejdsgiverenDit cv bliver sjældent læst kronologisk. Vi har spurgt HR-chefer-ne, og de læser typisk fire elementer først: Erhvervserfaringer, uddannelse, billede og personlig data. Det er fordi, de leder efter det mest faktuelle først. Det faktuelle skal bruges som en form for basisinformation, hvorpå de efterfølgende tilføjer kompeten-cer, adjektiver, værdier, nuancer.

Side 61


Sørg for at sætte dine personlige data i toppen af side 1. Vi anbefaler desuden, at du som minimum skriver dit navn og sidetal i bunden eller toppen af alle sider.

profilen er et koncentrat af det, du kan og vilTil trods for at der er forskel på den typiske skriverækkefølge og læserækkefølge, så anbefaler vi, at du begynder med et kort profilafsnit. Det er også værdsat hos Falck Danmark A/S:

Profil-teksten skal gerne give et hurtigt billede af kandidatens baggrund, og hvor man gerne vil hen karrieremæssigt. Husk på, at mange kun læser cv’et, hvorfor der i min optik skal være noget retning i det.

Christoffer Roland Olsen, Afdelingsleder rekruttering & udvikling, Falck Danmark A/S

Du bør forberede dig på, at kun godt halvdelen af modtagerne læser profilafsnittet. Men dem, der læser det, gør det, fordi de er på udkig efter at få et hurtigt indtryk af dig, og måske fordi de kun læser cv’et i 1. sortering.

Profilteksten er en dynamisk tekst, der skal forandre sig i forhold til virksomhedens behov og dine kompetencer. Det vil sige: Skriv en ny profil for hvert målrettet cv, du sender ud. Profilen er en kort, sammenhængende præsentation af det, du kan. Den beskriver, hvordan du matcher lige præcis dette job, og hvad dit drive er. Med andre ord kan man sige, at det er virksom-hedens røde tråd om dig.

Et resume er ikke helt det samme som et profilafsnit. Resumeet er i sin natur bagudrettet og fungerer som et nedkog af cv’et, hvor profilafsnittet fletter fortid, nutid og fremtid sammen.

Profilteksten er en rigtig god måde at målrette cv’et på. Tænk over sproget, og tilpas det modtageren. Profilteksten er det eneste sted i cv’et, hvor du kan være fremadrettet. Fem linjer er ideelt for modtagerens øje og nok til at give et godt og hurtigt overblik. Du kan eventuelt fremhæve få ord med fed.

Side 62


To eksempler:Uddannet pædagog med bred erfaring har arbejdet med AD/HD-børn og de forskellige problemstillinger, der er forbundet med dette. Jeg er uddannet med bevægelse som tilvalg og er god til planlægning og udførelse af motoriske aktiviteter. Jeg ønsker at arbejde ud fra et ressourcesyn, da det efter min overbevisning kan fremme børns udvikling på en styrkende og positiv måde.

Veluddannet inden for offentlig forvaltning med fokus på politiske processer, velfærdsanalyser og effektivisering af den offentlige sektor. Jeg vil gerne bruge mine stærke analytiske kompetencer i en stilling som akademisk medarbejder i Køben-havns Børne- og Ungdomsforvaltning. Hos jer kan jeg bruge min erfaring fra både Christiansborg og Ministeriet for Børn og Undervisning.

Foto? ja – men det rigtige73 procent af virksomhederne vurderer, at det virker positivt med et foto på cv’et (Rekrutteringsanalysen 2012).

Det er klar tale, og vi anbefaler, at du bruger foto. Forudsætnin-gen er dog vigtig: Billedet skal være pænt, vellignende, profes-sionelt og neutralt. Det må ikke sende forvirrende signaler.

Hvorfor skal der foto på? Det er lettere at genkende og huske dig, når der kommer et ansigt på. Et foto alene får dig ikke i ja-bunken, men det kan sagtens få dig i nej-bunken.

Ansøgere, som sikrer sig en plads i nej-bunken, gør ét af føl-gende på deres foto:

• Beskærer billedet under barmen og har samtidig tøj på, der får modtageren til at fokusere på brysterne

• Har solbriller på

• Er fuld til fest

• Er på ferie – daseferie

Side 63


• Læner sig smart op ad en bil (ikke engang hvis det er din egen Mercedes Mågevinge, er det fedt, medmindre du søger

job hos Mercedes)

• Bruger et ti år gammelt foto

• Laver sjov med slipset.

NB: Eksemplerne er ikke opfundet.

Hvis du ved, at det tæller negativt med foto på cv’et i den virksomheds- eller branchekultur, du søger inden for, så undlad det.

til kernen af dine kompetencer Efter et profilafsnit og dit foto kan du præsentere dine tre-fem vigtigste kernekompetencer i bullet-form, altså helt kortfattet.

For eksempel:

• Klar og enkel mundtlig og skriftlig formidling af

komplicerede informationer

• Hurtig til at blive fortrolig med nye it-systemer

• Kvantificering og statistisk analyse af jordbundsdata

• Udarbejdelse af budget

• Planlægning af møder

Eller kortere

• Kundebetjening

• Stærk til informationssøgning

• Koordination

• Serviceminded

• Detaljeorienteret

Side 64


Dine bullets må helst ikke være direkte gentagelser af noget, du har skrevet i profilen. For at fungere optimalt skal profil og bullets supplere hinanden. Pas på, at det ikke bliver for generelt og overordnet.

Fakta: 92 procent af virksomhederne vurderer, at det virker positivt, når jobsøgeren har fremhævet sine kernekompetencer i punktform. (Rekrutteringsanalysen 2012).

erhvervserfaringer – kort og præcistUnder erhvervserfaringer begynder du med det nyeste først. Ud for årstal skriver du din titel og virksomhedens navn. Herefter kan du for eksempel beskrive de vigtigste ansvarsområder samt udvalgte resultater. Alternativt kan du beskrive opgaver og udbytte – vurdér, hvad der bedst giver mening i forhold til det job, du søger. Fat dig i korthed.

Eksempel:erhvervserfaring 2007 – 2012 konstruktionsingeniør, tetcon a/S, holbæk

• statiske beregningerProjektering af bærende konstruktioner, herunder stål-, beton-, træ- og murværkskonstruktioner samt geoteknik.

• tilsynBesøg på byggepladser, herunder tilsyn med bygningskon-struktioner, ledningsarbejder og udførelse af tilsynsnotater.

• myndighedsbehandlingAnsøgning om byggetilladelse hos forskellige kommuner.

• energirammeberegningerHar lavet energirammeberegninger i programmet EK-PRO.

• byggemøder

resultater: Har selvstændigt udviklet beregningsværktøjer i programmerne Microsoft Excel og PTC Mathcad til hurtigt at kunne beregne komplicerede statiske beregninger.

!

Side 65


sælgende beskrivelser Beskrivelsen af tidligere løste opgaver er et område, der fortje-ner særlig opmærksomhed. Her kan du vække læserens inte-resse og høste point ved at gøre beskrivelserne værdiskabende.

Beskrivelserne kan nemt gøres værdiskabende ved at fortælle om formålet med, at opgaven blev løst. For eksempel er der forskel på at skrive, at du vedligeholdte virksomhedens hjem-meside og at skrive, at du havde ansvaret for at vedligeholde virksomhedens hjemmeside med henblik på at øge salget i e-shoppen.

resultaterne på bordet!Du kan give en kommende arbejdsgiver et godt vurderingsgrund-lag ved konkret at beskrive resultater, som du har skabt eller været med til at skabe. Det kan være, du skal arbejde lidt med at finde frem til de resultater, du har bidraget med, da mange opgaver er komplekse eller et del-element i en proces. Men beskriv i så fald resultatet af dét. Desuden viser en kort beskri-velse, at du er resultatorienteret frem for procesorienteret, og det er som regel positivt.

Eksempel 1:• Videreudvikling af og synlighed omkring personalehåndbog.

Resultat: Skabt et større kendskab til de interne procedurer og regler, og bogen bliver nu brugt som introduktionsmateriale til nye medarbejdere.

Side 66


Eksempel 2: • Har bidraget til idégenerering i forhold til at skabe de bedste

rammer for vores daglige brugere og dermed øget chancerne for positive forandringsprocesser (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede unge).

Resultat: Større tillid til personalet fra brugere. Større brug af centrets faciliteter. Bedre mulighed for at arbejde med den enkelte.

uddannelse Hold det kort og præcist. Ingen lange udredninger om specialet, medmindre det er helt relevant for virksomheden. Skriv (kort), hvad uddannelsen sætter dig i stand til at løse af opgaver. Din modtager skal hverken gætte det eller selv regne det ud.

kurser: Hvis det har relevans for virksomheden/jobbet, så skriver du en kort beskrivelse.

tillidshverv og frivilligt arbejde tæller ogsåGenerelt giver det point hos arbejdsgiveren, hvis du er medlem af en bestyrelse, er spejderleder, fodboldtræner eller andet. Det er et tegn på, at du kan tænke og agere ud over egen næsetip. Men husk at undgå gentagelser i forhold til dit fritidsafsnit.

sprog og it – nævn dit niveauHer er det vigtigt, at dit kompetenceniveau er præcist beskrevet. Der er flere måder at kategorisere det på. Ved it kan du bruge termerne ekspert, superbruger, avanceret, rutineret, bruger og kendskab til. Ved sprog kan du bruge modersmål, teknisk, forhandlingsniveau, rutineret, normalt og begynder.

Side 67


hvem er du, når du ikke arbejder?Ligesom med fotoet er der mange meninger, hvad angår afsnittet om fritid og det personlige. Skal det med eller ej? Vi tipper til et ja. For de fleste arbejdsgivere er det vedkommende at få ansku-eliggjort, at du også har et liv ved siden af arbejdet. Arbejdsrela-teret stress skal undgås, så det kan betale sig at vise, at du også kan koble af fra arbejdet. Det er den ene grund.

Den anden er, at afsnittet kan gøre det lettere at huske dig som person og vurdere om du er én, de har lyst til at spise frokost med. Hvad optager dig? Ingen opremsninger – bare to-tre gode eksempler, gerne med et twist af humor. Du behøver ikke springe faldskærm eller løbe maraton for at blive husket. Vær dig selv her. At skrive det, der falder dig ind først, giver ofte det mest troværdige og rene indtryk.

trick: Giv billeder på dét, du siger, for at blive husket. Kan du lide at gå tur i skoven, og har du tænkt dig at skrive det ind i fritidsafsnittet, så skriv for eksempel, at du kan lide at gå i skoven om efteråret, når træernes kroner er røde og gule, og du kan sparke til de knitrende blade.

tip: Der har været så meget hype om det at løbe, at normalen på et cv er at skrive, at du træner til maraton. Men hvis du i stedet skriver, at du ikke løber, eller at du løber, men ikke træner til maraton, kan du høste smil og point for humor.

Forbered dine referencerVi anbefaler, at du ikke skriver dine referencer ind i cv’et eller ansøgningen. Du har nemlig ikke mulighed for at styre, hvordan oplysningerne behandles. Der er desværre mange eksempler på, at referencer pludselig er blevet ringet op og ”forhørt”, uden at de har været forberedt på det. Det er ikke til din fordel.

Derfor: Betragt dine referencer som guldæg, som du passer på og udleverer på forespørgsel, når du har klædt dem på til at blive ringet op af din måske kommende arbejdsgiver. Det gør du ved at fortælle dem om den potentielle opringning, og hvorfor du ser et godt match mellem dig og jobbet.

Side 68


Du kan vælge at skrive i cv’et, at referencer gives på forespørg-sel, eller at referencer oplyses til samtalen. Men regn med, at din kommende arbejdsgiver nok skal spørge efter dem, når de ønsker det.

Undtagelsen fra reglen om ikke at skrive referencer på cv’et er, når man tilhører en branche, hvor namedropping er afgørende. For eksempel arkitekter, forskere eller navne, der er så aner-kendte, at de er en blåstempling i sig selv.

tip: Forbered et stykke papir til udlevering ved jobsamtalen. På papiret skriver du kontaktoplysningerne på to referencer – helst chefer. Skriv en linje om jeres relation, og eventuelt hvornår referencerne bedst træffes. Du vil fremstå velforberedt.

tjeklisteNår du er færdig med cv’et, så tjek det igennem for fejl. Og tjek så, om følgende er på plads:

1. Er alt relevant, set med modtagerens briller, på?

2. Har cv og ansøgning samme skrifttype?

3. Er der sidetal på?

4. Har du gemt som pdf og navngivet den med dit navn?

5. Fremgår dine kontaktdata (navn, mobil, e-mail) på alle sider – enten i en header eller en footer?

6. Jo længere tilbage i tiden, jo færre detaljer?

7. Er der direkte gentagelser?

8. Overensstemmelse med LinkedIn?

9. Er der læst korrektur?

et godt cv-eksempelOverfor et eksempel på et godt målrettet cv, der lever op til alle rådene i kapitlet:

Side 69


1 ud af 3

Curriculum Vitae Hanne Hinsgaard Bytoften 11 2720 Vanløse Mobil: 27 28 29 50 Født: 11.april 1964 E-mail: [email protected] PROFIL Kundeservice, koordination og overblik er de kompetencer, som jeg har trukket mest intensivt på i mine seneste jobs. Det skal også helst fylde meget i mit næste job. I de seneste jobs har jeg haft rigtig gode resultater med kundeservice – dels fordi jeg motiveres i samspillet med kunderne, men også fordi jeg kan sætte mig ind i kundernes behov. Samtidig har jeg altid en struktureret tilgang til mine opgaver. Jeg kan lide at arbejde i organisationer, hvor der er fokus på teamspirit og konkrete resultater. KERNEKOMPETENCER

Kundeservice: Indgående erfaring med at behovsafdække og give kunden det, kunden har brug for

Kommunikation: Stor social kompetence og gode kommunikative evner. Jeg kan tale med alle slags mennesker på tværs af faggrænser og niveauer

Lager: God erfaring med logistik og lagerstyring, herunder afsendelse af ordre til kunder, modtagelse og udpakning mm.

Administration: Er vant til at tage telefoner, besvare mails, stå for indkøb, ordrebehandling, postforsendelse mm.

Regnskab: God erfaring med bogføring, fakturering, debetor-rykning og inkasso-håndtering.

ERHVERVSERFARING 2011 Kundeservice og logistik medarbejder, DAY Clothing Company,

København - Barselsvikariat (Designvirksomhed, beklædning) Ansvarsområder: • Daglig kundekontakt og -service via telefon og mail, herunder

registrering, indtastning og oprettelse af ordrer • Bogføring og vareoverførelse i MASAIs egne butikker • Salgsbackup for sælgerne i hhv. Tyskland, Schweiz, Holland, Belgien

og Frankrig

Resultater • Øget kundetilfredshed i vores område • Øget markedsandele i mine salgsbackupområder med 3% • Direktøren har påskønnet vores administration og overblik

side 1 ud af 3

Side 70


Curriculum Vitae, Hanne Hinsgaard

side 2 ud af 3

2007 – 2011 Service Coordinator, DesignBy US. Aps. København (Designvirksomhed, beklædning)

Ansvarsområder: • Daglig kontakt med kunder og slutbrugere. Hjalp sælgerne med

ombytning og salgsbackup • Post og fragtforsendelse – bogføring af samme • Ordreindlæsning, plukhåndtering, fakturering • Reklamationshåndtering og kreditering • Tovholderfunktion på lagersalg og diverse kundearrangementer • Salgsbackup på CPH Vision i Øksnehallen • Sikrede effektiv lagerstyring samt vareflow i BY GROTHs egen butik • Var i en periode sælger i firmaets butik 2 dage om ugen

Resultater • Sørgede for mere effektiv og serviceminded håndtering af firmaets

kunder, hvilket resulterede i forbedrede kunderelationer • Udarbejdede betalingsaftaler, hvilket resulterede i færre kunder til

Inkasso • Optimerede lagerstyringen, hvilket resulterede i betydelig

formindsket svind (21% reduktion) 1992 – 2007 Direktrice og skrædder, Magasin. København (Forandringsskrædderi)

Ansvarsområder: • Daglig leder af systue med 5 ansatte • Skrædder og direktrice • Leverandør- og kundekontakt • Fakturering, bogføring og afstemning • Personaleansvar

Resultater • Indførte en mere effektiv arbejdsfordeling, hvilket resulterede i en

kortere leveringstid • Højnede kvaliteten på det udførte arbejde (kundemålinger) • Udvidede serviceudbuddet, hvilket resulterede i en større

målgruppe og flere kunder

1991 – 1992 Teaterskrædder på hhv. Husets Teater København og Odense Teater

Ansvarsområder: • Konstruerede, syede og tilrettede kostumer • Deltog i kostumeprøver med kostumieren og arbejdede som påklæder

på forestillingerne om aftenen

Resultater • Leverede det krævede til tiden i 99% af tilfældene

side 2 ud af 3

Side 71


Curriculum Vitae, Hanne Hinsgaard

side 3 ud af 3

UDDANNELSE 1991 Beklædningshåndværker, Gerla Konfektion Odense, Håndværkerskolen i

Sønderborg 1984 HF student, Sct. Knuds Gymnasium, Odense EFTERUDDANNELSE OG KURSER 2011 Graduering og målskemabrug, Margretheskolen København 2009 Effektiv opgavestyring med Outlook, Uddannelseshuset København 2008 Kontor og forvaltning, Niels Brock 2004 Haute Couture Broderi, Kursus 1 & 2, TeSe Ishøj 1999 Ledelse, Ledelseskursus under Magasin Du Nord, København 1998 Samarbejde og kommunikation, Magasin Du Nord, København 1992 Tilskæring/graduering, 3 ugers kursus, Håndværkerskolen i Sønderborg SPROGKUNDSKABER Dansk: Modersmål Engelsk: Taler og skriver på forhandlingsniveau Tysk: Taler og skriver på forhandlingsniveau Forstår svensk og norsk

IT Rutineret bruger af Microsoft Office og Excel Superbruger af bogførings- og lagerstyringssystemerne Winfinans og Navision Bruger af e-conomic og Illustrator FRITID Jeg er glad for at bruge mine hænder og har som regel gang i forskellige gør-det-selv projekter på hjemmefronten. For tiden er jeg i gang med at renovere taget og førstesalen på mit gamle hus. KØREKORT B - B/E

side 3 ud af 3

Side 72



• overskuelighed vinder (struktur og layout). • Målret indholdet til virksomheden og stillingen.

• Skriv det vigtigste først. den første side skal skabe overblik og indeholde præcis det, som kvalificerer dig til jobbet.

• profil og bullets virker godt – hvis du kan undgå klicheer.

• Minimér alt, hvad der kan tolkes på.

• husk, det er et bagudrettet opslagsværk (hold det kortfattet).

• Cv og ansøgning skal hænge sammen og supplere hinanden.

Side 73

skrIV dIg tÆttere på jobbet

Du kan ikke skrive dig til et job. Det vil næsten altid være den personlige kontakt, der er afgørende i sidste ende. Men vi erfarer ofte, at velskrevne ansøgninger kan bringe kandidater langt tættere på job. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med nogle fiks-punkter til din skriftlige kommunikation. Vind dagsorden, når du skriver Kender du udtrykket at vinde dagsordenen? Det vil sige, at du sørger for, at kommunikationen handler om det, der tjener din interesse. Politikere og spindoktorer beskæftiger sig rigtig meget med den disciplin. Hvis vi skal overføre den disciplin til cv og ansøgning, så skal du skrive det, som er et aktiv for dig. Drop til gengæld at skrive et forsvar for de punkter, hvor du tror, at du kan blive udfordret.

Det kan eksempelvis være senioren, der nævner sin alder og bruger de næste fire linjer på at fortælle, at det ikke er et pro-blem at være 55 år. Her bliver læseren ikke beroliget. Man bliver bekymret for, hvor meget alderen fylder i hovedet på afsenderen. Skriv din alder, og lad i stedet dine kompetencer og erfaring fortælle historien om, hvorfor du er kvalificeret til jobbet.

Et andet eksempel er en kandidat, der har et cv med en række korte ansættelser og nedenunder hver ansættelse fortæller, hvorfor den enkelte ansættelse sluttede. Formålet er naturligvis at berolige læseren, men resultatet er som regel det modsatte. Ved at læse en lang liste om virksomhedslukning, afskedigelses-runder, ordrenedgang og omstruktureringer smitter den dårlige stemning bare af på læseren.

kapitel 7

Side 74

del 2 / KapItel 7 - skrIV dIg tÆttere på jobbet

Pointen er, at du i cv og ansøgning ikke skal begynde at forsvare noget. Forsvar egner sig ikke til den skriftlige proces. Ved at forsvare dig taber du dagsordenen og sætter negative associatio-ner i gang hos læseren. Så skriv udelukkende om dine forcer, der flytter din ansøgning tættere på samtalebunken og længere væk fra afslagsbunken.

Det er først til selve samtalen, du formentlig skal være forberedt på at fortælle hele historien for i sidste ende at score vigtige point på ærlighed og autenticitet.

skriv korrektStavefejl er ikke ok. Det er turn off for arbejdsgiveren. Pyt med det, hvis du har svært ved at stave perfekt, men husk at modta-geren kan opfatte det som om, at afsenderen ikke har gjort sig umage. Selvfølgelig er det ikke retstavning, der giver dig jobbet, men dårligt sprog kan få dig i nej-bunken. Brug stavefunktionen i dit tekstbehandlingsprogram, og få eventuelt en allieret med gode kommunikationsevner til at læse ansøgningen igennem. Print ansøgningen, og læs den højt for dig selv, før du sender. Skriv om, hvis du snubler i oplæsningen.

skriv enkeltDet vigtigste skriftlige fif, når du skriver cv, ansøgninger og netværkshenvendelser, er at skrive kort, klart og konkret. Fjern det overflødige. Fyldord og floskler udvander teksten. Skær ord som faktisk, meget, virkelig, hele og mange væk. Ord som mange og meget er et udtryk for, at du gerne vil understrege noget, men ofte får du det modsatte ud af det, fordi din læser bliver træt af at skulle gumle sig igennem for mange fyldord.

I eksemplerne herunder har vi fjernet fyldordene:• Jeg er en virkelig god teamplayer, der opnår særdeles

mærkbare resultater. Det viste jeg for eksempel, da mit team og jeg løftede kundetilfredsheden med 17 procent på 6 måneder.

Side 75


• Det er således kendetegnende for mine opgaver, at jeg har samarbejdet med en lang række forskellige aktører med ofte meget divergerende interesser og fået disse til at nå sammen i mål.

At skrive for langt med for mange fyldord er i vores øjne den hyppigste fejl i cv’er og ansøgninger.

skriv målrettetUd over at skrive kort og konkret skal du helst skrive målrettet. Det råd vil du modtage mange gange i din jobsøgningsproces, så herunder uddyber vi, hvad vi mener med målrettet:

• Alle dine oplysninger skal pege på det job, du søger.

• Du er så konkret i dit ordvalg som muligt (brug fx tal i stedet for ord som stor/lille/mange/flere).

• Du er så præcis som muligt – dokumentér dine ord, undgå floskler som spændende og fleksibel, men uddyb i stedet, hvad du mener med ordet.

• Læseren skal ikke gætte eller tolke dit budskab.

• Du skal turde udelade irrelevante oplysninger.

øVelseLad din allierede eller en anden læse din ansøgning.

Vedkommende skal ud fra din ansøgning alene gætte de tre væsentligste krav i annoncen (ved opslået job).

Side 76


skriv varieretSkift mellem korte og længere sætninger. Husk at sætte punk-tum, og drop de knudrede sætninger. Variér dit ordvalg, og skriv aktivt, hverdagsagtigt og direkte. Skriv: Som vi aftalte i går, sender jeg dig min ansøgning. Og ikke: Efter behagelig telefon-samtale fremsendes hermed stillingsansøgningen.

Forkæl læserens øjeAt skrive godt kræver det samme som en god tale. For at modta-geren lettest forstår budskabet, skal du fortælle indholdet i logisk rækkefølge med en række pauser/vejrtrækninger. På samme måde med den skriftlige formidling: Er der ikke priorite-ret i indholdet, så man visuelt kan se, at noget er vigtigere end andet, bliver siden tung at læse.

Derfor er det en god idé at fordele teksten på siden, så der er luft mellem dine afsnit. Siden skal se lettilgængelig og overkommelig ud. Af samme grund bør du skrive en overskrift for hvert afsnit.

Overskrifterne hjælper dig med at skabe struktur og hjælper læseren med at finde din røde tråd. Sørg for, at overskrifterne fænger og dækker indholdet af de enkelte afsnit. Fremhæv de vigtigste dele ved at markere teksten med fed, men ikke for meget, for så ophæver du effekten. Tænk på at organisere dit indhold, så det væsentligste står først og tydeligst.

Brug en almindelig skrifttype som Times New Roman, Arial eller Calibri i størrelse 11-12. Brug linjeafstand på cirka 1,3-1,5. Bullets (punktopstillinger) er gode til at give overblik, men brug dem med måde. Fed skrift råber på opmærksomhed, så brug den med omtanke. Undgå så vidt muligt udråbstegn, spørgsmålstegn og forkortelser. Og brug aldrig smileys og sms-sprog.

I kapitlet om ansøgning kan du se et eksempel på en velkom-poneret ansøgning.

Side 77

kapitel 8

den gode ansøgnIng åbner døreHvor cv’et med dine relevante kompetencer og kvalifikationer får dig med i bunken med interessante kandidater, er det ansøg-ningen, der skal overbevise modtageren om, at du skal til jobsamtale. Målet med ansøgningen er nemlig ikke jobbet, men samtalen. Se to gode eksempler på ansøgninger sidst i kapitlet.

Cv vs. ansøgningDu kan ikke vide, om det er dit cv eller din ansøgning, der bliver læst først. Det mest almindelige er, at private virksomheder læser dit cv først. I den offentlige sektor er der derimod en tendens til at læse ansøgningen først. Konklusionen er, at både cv og ansøgning skal være lige i skabet. Nu fokuserer vi på ansøgningen.(Rekrutteringsanalysen 2012)

opfordret vs. uopfordretIndholdet her i kapitlet kan du både bruge til uopfordrede ansøgninger og til de ansøgninger, du målretter opslåede stillin-ger. Der er dog den forskel på de to typer ansøgninger, at du ved de opslåede jobs bør analysere annoncen (mere om det senere i kapitlet), og at du på forhånd har mere viden om den jobfunk-tion, du forventes at udfylde. Dermed er du også mere bundet, når du søger en stilling, der er slået op.

På næste side får du en nærmere sammenligning af de to slags ansøgninger.

Side 78

del 2 / KapItel 8 - den gode ansøgnIng åbner døre

jobbet er ikke for din skyld!Når du skriver en ansøgning, er det vigtigt, at du hele tiden har virksomheden i centrum. Du kan skrive efter følgende regel: Virksomheden skal ansætte dig for deres skyld. De skal ikke ansætte dig for din skyld.

Hvis du for eksempel skriver: Jeg finder jeres virksomhed spændende, da den passer godt til mine ønsker og karrierepla-ner, skriver du i en ”ansæt mig for min skyld”-terminologi.

Lad os se på et andet eksempel: Jeg finder jeres virksomhed spændende, fordi jeres hjertesag med bevarelsen af ecuadori-ansk Amazonas kan støttes af mit speciale. Jeg kan bidrage med indblik i problematikken vedrørende udvinding af natur-ressourcer i Amazonas i forhold til oprindelige folk.

Her er vi ovre i en ”ansæt mig for jeres skyld”-terminologi.

ansøgning til annonceret job uopfordret ansøgning

Virksomheden er bevidst om deres behov for ny medarbejder.

Virksomheden har ikke formidlet et behov for en ny medarbejder.

derfor skal du ”kun” overbevise om, at du er den rette.

derfor skal du både overbevise modtageren om, at der er et behov – og at du er den rette til at opfylde det.

ring til virksomheden, og stil gode spørgsmål til annoncen og jobbet – så kan du bedre skrive en skarp ansøgning.

ring til virksomheden, og stil gode spørgsmål til behov og udfordringer – så kan du bedre skrive en skarp ansøgning.

analysér annoncen, så du kan ramme det faglige match mellem jobbeskrivelsen og dine kompetencer.

foretag en analyse af modtagerens behov, og skriv på den baggrund en skarp og matchende kompeten-cebeskrivelse.

din motivation skal i høj grad være rettet mod virksomheden og jobfunktionen.

at du søger uopfordret, er i sig selv et tegn på din motivation og drivkraft. Men fortæl hvorfor du søger job i netop denne virksomhed.

det personlige match skal være vedkom-mende.

det personlige match skal være vedkommende

det lille ”ekstra krydderi” er vigtigt. det lille ”ekstra krydderi” er vigtigt.

ansøgningen skal være kortere, skarpere og meget præcis. den kommer uventet, og den værdi, du kan tilføre, skal derfor være meget tydelig.

Side 79


!

du har kun én sideDu har én side til at skrive din ansøgning, uanset om det er opfordret eller uopfordret. Det er lidt firkantet sagt, men de fleste arbejdsgivere ønsker, at du – af respekt for deres tid – formulerer din ansøgning på én side:

Fra Rekrutteringsanalysen 2012:

hvor lang bør ansøgningen være?

ansøgningen har to vigtige komponenterDin ansøgning skal beskrive, hvordan du matcher jobbet og virksomheden. Og så skal den indeholde en skarp og original motivation. Det kræver uddybning.

FaktaNår virksomheder vurderer en ansøgning, vægter de det faglige match højest. Det svarer 72 procent af arbejds-giverne. Dernæst følger motivationen med 60 procent. Det personlige match vægtes kun som et af de to vigtigste parametre i 41 procent af virksomhederne. (Rekrutteringsanalysen 2012)

1 side

1 ½ side

2 sider

< 2 sider

55%27%

17%

1%

Side 80


det faglige match i en opfordret ansøgningHvordan du fagligt matcher jobbet, er altså det vigtigste element i din ansøgning. I det faglige match beskriver du, hvordan du lever op til de krav, der er i annoncen. Forudsætningen for et velbeskrevet fagligt match er en annonceanalyse.

annonceanalyseNår du analyserer annoncen, kan du med fordel bruge en overstregningstusch til at markere de krav i stillingen, som annoncen nævner. Vi kalder det need-to-have-kompetencer. Det kan eksempelvis være kompetencer i Excel, projektlederkompe-tencer eller et vist antal års erfaring fra branchen. Læs annoncen flere gange for at finde frem til need-to-have-kompetencerne.

Når de er identificeret, skal du læse annoncen igen og se efter det, som hedder nice-to-have-kompetencer. Det kan være, at der står erfaring med at udarbejde præsentationer i PowerPoint er en fordel, men ikke et krav, eller det er en fordel, hvis du har egen bil. Selvom det ikke er en egentlig kompetence, så hører bilen pludselig til familien med nice-to-have-egenskaber. Markér nice-to-have-kompetencerne med en anden farve.

Du kan afslutte analysen med at skrive need-to-have og nice-to-have ned på et papir, og herefter er du klar til at se på, hvordan du matcher det, virksomheden gerne vil have.

øVelseFind en jobannonce – gerne et job, som du vil søge.

Markér de tre vigtigste krav til kandidaterne. Og find tre ting, som arbejdsgiveren gerne vil have, men ikke kræver.

Side 81


den gode ansøgning starter i telefonenNår du skriver en ansøgning til et annonceret job, skal du huske, at jobannoncen er arbejdsgiverens ønskeseddel. Og måske en ønskeseddel, der ikke har det hele med. Du bør stille spørgsmål til annoncen, med mindre jobbeskrivelsen står lysende klart. Kontakt derfor virksomheden med nogle få gode og relevante spørgsmål, inden du søger jobbet.

Gevinsterne ved at gøre det er:• at du får mere viden om, hvad virksomheden lægger

vægt på, og dermed mere viden om, hvad du skal prioritere højt i din ansøgning.

• at du måske kan mærke, om der er en formel eller uformel tone.

• at du bliver synlig og viser din interesse for jobbet.

gode og dumme spørgsmålGode spørgsmål:• Er der nogle af de beskrevne kompetencekrav, som I lægger

mere vægt på end andre?

• Hvad er succeskriteriet efter seks eller tolv måneder? (Fremgår sjældent).

• Når I spørger efter tre-fem års erfaring, hvad lægger I så i det? Vil I uddybe, præcist hvilken erfaring I søger mest (branchekendskab, arbejdsprocesser, andet)? Bring eventu-elt din egen erfaring på bane her – og spørg tilbage, om din beskrevne erfaring lyder relevant i forhold til deres ønsker.

• Ud over de opgaver, stillingsopslaget oplyser, er der så andre udfordringer, som den kommende medarbejder først og fremmest skal tage fat på? Spørgsmålet er endnu mere relevant, hvis de primære udfordringer ikke fremgår af annoncen.

• Hvis annoncen har formuleringer som højt til loftet, fri omgangstone eller lignende, kan du eventuelt spørge ind til, hvad der menes.

• Spørg til de ting, du mangler for at skrive en god ansøgning.

Side 82


Husk at være nysgerrig og venlig, når du stiller spørgsmålene. Du skal hverken være overlegen eller underdanig.

Dumme spørgsmål (ja, de findes):

• Alle spørgsmål, hvor du selv kan læse dig til svarene.

• Spørgsmål om løn.

• Spørgsmål, som du ikke helt selv ved, hvorfor du stiller – altså hvor du ikke ved, hvor du vil hen med spørgsmålet, og hvad du skal bruge svaret til.

Tænk på, at et spørgsmål skal stilles ud fra en reel nysgerrighed og give afklaring og/eller anledning til dialog.

Fakta 80 procent af virksomhederne synes, at det er en god idé, at jobansøgere kontakter dem, inden de søger en opslået stilling – hvis de vel at mærke stiller relevante spørgsmål! (Rekrutteringsanalysen 2012)

Denne oplysning kan du se som en invitation. At henvende dig er en perfekt strategi til at kvalificere din ansøgning generelt, og ikke mindst afsnittet om din motivation for at søge jobbet.

beskriv det faglige matchDu skal være helt specifik og konkret, når du beskriver, hvad du kan løfte af arbejdsopgaver. Det kræver, at du dykker ned i dine kompetencer og forholder dig til, hvad du kan, og hvordan du kan bruge det specifikt i denne jobfunktion. Hvis du via din erhvervserfaring har arbejdet med det samme, som beskrives i jobfunktionen, er det stadig dit ansvar at få tydeliggjort matchet.

Hvis din profil er en smule skæv i forhold til matchet, men du tidligere har arbejdet med noget sammenligneligt, er det dit ansvar at vise, hvordan dine kompetencer fra et andet job kan bruges konkret. Du skal skære det ud i pap – forudsæt ikke, at læseren selv regner den ud.

!

Side 83


Husk, at du kan hive essensen ud fra STAR-modellen læs om STAR-modellen i kapitlet om kompetenceafklaring. I ansøgningseksemplerne kan du se eksempler på gode match-beskrivelser.

det faglige match i en uopfordret ansøgningNår du søger uopfordret, er du mindre bundet og kan derfor lidt friere fortælle, hvilke kompetencer du kan tilføre – og hvilken værdi det vil have for virksomheden. Det er ikke sikkert, at du kan beskrive et fagligt match, da der sandsynligvis ikke er noget at matche ansøgningen op imod.

Til gengæld er det i den uopfordrede ansøgning enormt vigtigt, at du via en intro og en klar motivation (med fokus på, hvorfor du henvender dig) går videre til en kort kompetencepræsentation for til sidst at beskrive eller vurdere virksomhedens værdi ved at ansætte dig.

prikken over i’et – både i opfordrede og uopfordrede ansøgningerDet ekstra krydderi er naturligvis, at du kan tilbyde noget, som virksomheden har behov for, men som de ikke selv har formule-ret et behov for. Altså noget, der ligger ud over det forventede eller det bevidste. Det kan være en personlig interesse eller en selvlært kompetence – for eksempel:

Jeg har solid erfaring i konflikthåndtering og har i mange situationer fungeret som mægler og mediator.

Eller: Min familie har et stort økologisk landbrug, hvilket betyder, at jeg har erhvervet mig grundig viden om økologi og bæredygtighed.

Eller: Jeg er Excel-haj, hvilket betyder, at jeg kan udvikle stærke arbejdsredskaber, optimering af arbejdsprocesser og lignende.

Men du skal være opmærksom på, at det altid rummer en risiko for at blive vurderet irrelevant af modtageren. Derfor skal du føle dig ret sikker på, at det vil give dig plus.

Side 84


motivationen: er du forelsket?Hos en af Danmarks største virksomheder, Post Danmark, er motivationen i ansøgningen det første, der nærstuderes i screeningen af kandidater:

Når jeg vurderer kandidater til jobs hos os, er det første jeg ser efter en god, klar motivation i ansøgningen. Og ja, man kan godt blive frasorteret alene på en ringe eller ”kønsløs” motiva-tion. Jeg har brug for mennesker, der har gjort sig en seriøs tanke om at arbejde hos os.

Hans Erik Nielsen, HR Direktør, Post Danmark

Nu bevæger vi os altså fra det faglige match over til det, som for de fleste arbejdsgivere er det næstvigtigste i din ansøgning: Motivationen. I motivationsafsnittet har du mulighed for at brænde igennem og gøre din ansøgning personlig – ja, ligefrem passioneret.

FaktaDen bedste måde at overbevise modtageren om, at du er motiveret for jobbet, er ved at beskrive din motivation for den konkrete jobfunktion. Det svarer 88 procent af virksomhederne. (Rekrutteringsanalysen 2012)

Forskellen på en godt skrevet og en mindre godt skrevet motiva-tion ligger ofte i, hvor præcist motivationen rammer jobbet og virksomheden. Kan man erstatte virksomhedens navn med konkurrentens, uden at din tekst taber mening, så er motivatio-nen ikke helt oppe at ringe.

Din motivation må gerne rumme to dele: Beskriv, hvilke elemen-ter af jobbet der giver dig særligt høj arbejdsglæde, og hvorfor valget er landet på netop denne virksomhed.

!

Side 85


Der vil altid være en usikkerhed hos arbejdsgivere, der læser ansøgninger til opslåede stillinger. Usikkerheden går først og fremmest på, om du reelt ønsker jobbet og opgaverne – og om du ønsker at være en del af virksomheden, eller om din motiva-tion i højere grad er at komme væk fra noget andet. Arbejdsgi-vere er sjældent interesserede i at være dem, som (lettere tilfældigt) er blevet en del af din søgning væk fra noget andet.

Prøv at sammenligne din motivation med forelskelse. Ingen vil have standardsvar og floskler eller en fornemmelse af, at forel-skelsen lige så godt kunne gælde en anden. Husk, at arbejdsgi-verne er mennesker. De vil gerne vide, hvorfor netop de er blevet valgt. Og hvorfor du har valgt at søge netop denne jobfunktion.

Motivationen skal altså besvare følgende spørgsmål: • Hvorfor vil du virksomheden? • Hvor vil din arbejdsglæde komme fra i jobbet? • Og, hvis der er tale om et brancheskifte, hvorfor vil du

så denne branche?

Alting med måde!

Side 86


motivationen og din ønskelisteAt beskrive din motivation for at søge et job lyder måske banalt – men det er vores erfaring, at mange støder på vanskeligheder i denne del af ansøgningen. Derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde med en ønskeliste, som beskriver, hvad dit drømme-job indeholder (se også kapitlet Hvad vil du?). Hvis der er mange punkter på listen, skal du overveje, hvilke punkter der betyder mest. Det er ret sandsynligt, at du ikke kan få opfyldt alle ønskerne, så overvej, hvad der som minimum skal være til stede, for at du er glad og tilfreds.

Brug derefter listen, når du leder efter job, uanset om du vil ansøge opfordret eller uopfordret. I de situationer, hvor du kan se et match mellem dine ønsker og en stilling eller en virksom-hed, kan du bruge ordene fra din liste i motivationsafsnittet.

Det er vigtigt, at ønskelisten ikke bliver en begrænsning for dig, fordi du skal have opfyldt urealistisk mange eller alle dine ønsker, før du vil søge et job.

Metoden med en ønskeliste er god, fordi du tænker positivt på dine ønsker, og fordi du derigennem får oplevelsen af, at valget er på din side.

det personlige match Det personlige match er for de fleste arbejdsgivere det tredjevig-tigste i din ansøgning. For at vise det personlige match skal du beskrive de af dine personlige kompetencer, som du mener, passer godt til virksomheden, afdelingen eller jobbet. Måden, du formidler det personlige match på, er meget afhængig af den branche, du søger job i. Generelt kan der være en tendens til, at det personlige match betyder mere i pleje-, omsorgs- og service-brancherne.

I mange tilfælde skal du ikke skrive et selvstændigt afsnit om det personlige match, men blot flette det ind, hvor det passer bedst.

Side 87


Pas dog på: I ni ud af ti tilfælde ender beskrivelsen af de person-lige egenskaber med at blive helt intetsigende. Det er for eksem-pel for overordnet, hvis du skriver, at du er fleksibel, kreativ og omstillingsparat. Her vil du dele selvopfattelse med 90 procent af ansøgerfeltet. Det er ikke sikkert, at læseren af din ansøgning vil reagere negativt, men barometeret vil formentlig heller ikke slå positivt ud, og der er en risiko for, at læseren mister sit fokus.

Skal du høste pluspoint, kan du vælge at fortælle, hvordan du helt konkret er fleksibel: I mit nuværende job udarbejder jeg både præsentationsmateriale til direktøren, holder kundemø-der og står for indretningen af afdelingen. Det er også en god idé at finde synonymer og benytte disse i stedet for de mere klassiske tillægsord.

Indledning og afslutning: en dynamisk duoOverskrift eller emnelinje skal ikke ose af sex, men af…

Se, dér fik vi forhåbentlig skærpet din opmærksomhed – og det er netop det, en overskrift skal.

Lad derfor være med at skrive en kedelig overskrift på din ansøgning. Hvis du for eksempel skriver, at din ansøgning vedrører stillingen som…, så ligner din overskrift nok mange af de andres. Samtidig kan læseren af ansøgningen nemt putte dig ned i en kasse med overskriften traditionel.

Tænk over, at din læsers opmærksomhed er stærk i begyndelsen af ansøgningen, og at du kan skabe en positiv reaktion allerede der. Sørg for, at din overskrift fænger og samtidig fortæller om dine kvaliteter som ansøger.

Et par eksempler:• Forretningsorienteret rådgiver med bredt netværk i dansk

erhvervsliv.• Passioneret madglad kommunikator med ambitioner.• Stabil og erfaren chauffør for verdens bedste byggemateriale.• Kort, klart og klikbart.

Side 88


Pas på, at overskriften ikke bliver for lang, eller at du ikke efterfølgende kan indfri de forventninger, den skaber hos læseren.

Den klassiske indledning jeg tillader mig hermed… er høflig, men fanger sjældent læseren. Du skal ikke tænke så meget på det klassiske, når du indleder din ansøgning. Du skal i højere grad tænke på, hvad du har på hjerte. afslutningenSlut ansøgningen stærkt af. Det gør du ved direkte eller indirekte og på din egen måde at fortælle, at du faktisk mener noget med denne ansøgning. At du er den rette, og at du implicit regner med at komme til samtale. For eksempel: Jeg håber, at I vil se mig til en samtale, for jeg vil rigtig gerne fortælle mere om, hvordan jeg kan skabe værdi hos jer. Lad være med at skrive, at du regner med at komme til samtale – den vurdering må du lade dem om.

tip: Skal du oplyse, hvor du har set annoncen, kan du med rette spørge dig selv, om det er noget af det første, de skal vide om dig, eller om du lige så godt kan oplyse det i et ”P.S.” nederst på siden. Når du i henvisningen oplyser, at du har fundet stillingsop-slaget på for eksempel Jobindex, fortæller du jo samtidig, at du har været ude at orientere dig bredt og mere eller mindre tilfældigt er faldet over dette opslag.

Henviser du i stedet til, at du har fundet stillingsopslaget på virksomhedens egen hjemmeside, er det en meget mere direkte og ”forelsket” henvendelse. Så er det virksomheden, du har undersøgt – ikke jobmarkedet.

tip: Vær opmærksom på, at en læser rent læseteknisk først søger efter eventuelle punktopstillinger. Det betyder, at du, hvis du vælger at benytte tidligere benævnt bullets i dit materiale, skal bruge stærke og ikke sekundære argumenter i punkterne.

Side 89


Få feedbackVi anbefaler, at du finder en sparringspartner i din ansøgnings-proces. Det kan for eksempel være en tidligere kollega, en arbejdsgiver eller en allieret, der hjælper med at sætte ord på matchet. Sparringspartneren skal kunne læse din ansøgning med en anelse distance og vurdere, om du beskriver det faglige match klart, forståeligt og relevant, og om motivationen gør indtryk.

Husk at læse korrektur! Eller endnu bedre: Få en til at gøre det for dig. Du kan meget nemt selv udvikle blinde punkter, når du har siddet et stykke tid med din egen tekst.

øVelse: Cut the CrapDenne øvelse er et frontalt angreb på standardvendin-ger og floskler. Øvelsen kan gøre dig bedre til at skrive gode ansøgninger. 90 procent af de kandidater, vi har gennemført øvelsen med, mener, at det har gavnet deres måde at skrive på.

1. Skriv en ansøgning (opfordret eller uopfordret) på højst 15 linjer.

2. Du har 1 time og 15 minutter til det. Tag tid.

3. Ansøgningen skal skrives ud fra et princip om at droppe alle floskler og generaliseringer. Med andre ord: Skær helt ind til benet!

4. Ansøgningen skal indeholde tre elementer: Din motivation for at søge job i virksomheden, din motiva-tion for at søge jobfunktionen og en skarp beskrivelse af den værdi, du kan bidrage med i jobbet. Modtageren skal kunne se dig som løsning på en udfordring. Rækkefølgen på elementerne bestemmer du selv.

5. Få gerne feedback fra en til tre personer.

Side 90


Vi vil gerne præsentere to gode ansøgninger, som lever op til de gode råd i dette kapitel.

Cand.comm. Line Arvidsen Husumgade 5, 3.th., 2200 København N.

Mobil 00 08 86 18 Mail [email protected]

Web http://about.me/arvidsenexarkiv

Kort, klart og klikbart

-‐ erfaren webredaktør til Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen vil kommunikere enkelt og attraktivt til brugerne. Det kan jeg hjælpe med – uanset om det gælder tekstforfatning, informationsstruktur eller at varetage driften af hjemmesiden. Jeg kan bidrage med

virksomhedsforståelse og vellykkede erfaringer, og jeg vil med stolthed repræsentere Erhvervsstyrelsen.

Hjemmesider, struktur og brugergrænseflader Jeg har netop udviklet den prisbelønnede mobilapp. “Liv med kræft” til kræftpatienter og deres pårørende og har

tidligere været medudvikler på cancerforum.dk -‐ et onlineforum på cancer.dk, som jeg senere bestyrede som communityredaktør. Et arbejde med ideer, forundersøgelser, test og enkle brugergrænseflader. Erfaring, der har

lært mig at drive og udvikle et digitalt projekt fra A til Z og styre projektplaner i samarbejde med webredaktion, IT-‐afdeling og eksterne leverandører. Det betyder, at jeg kender til arbejdet med digitale projekter og med stor glæde

kan tage ansvar som jeres nye webredaktør på jeres erhvervsportaler. Superbruger i CMS og glad rådgiver Jeg arbejder med CMS-‐systemer og lærer let nye. Drift og rugbrødsarbejde skræmmer mig ikke. Fra min tidligere ansættelse som webmedarbejder på cancer.dk og communityredaktør har jeg erfaring med at

organisere digitalt indhold til forskellige målgrupper med en bred vifte af værktøjer, herunder IA, Usability, SEO og Google Analytics. Jeg har dagligt rådgivet medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse og sikret høj kvalitet på cancer.dk

og cancerforum.dk. Det betyder, at jeg med lethed kan sætte mig ind i udviklingen og driften af erhvervsportalerne og ikke mindst sikre, at jeres brugere oplever hjemmesiderne som de foretrukne steder for inspiration, gode råd og

viden om iværksætteri og start af egen virksomhed. Tekster der virker og samarbejde i afdelingen Som erfaren webformidler ved jeg, hvad en god webtekst er og arbejder med korte overskrifter, klare budskaber

og lette sætninger. Mine tekster understøttes ofte af billeder, video og illustrationer. Jeg omskriver gerne kompliceret indhold til informative tekster på nettet. Til dagligt har jeg arbejdet sammen med fagpersoner og lokale webredaktører for at skabe det bedste indhold, eksempelvis når jeg skriver 20 tekster om forskellige

kræftsygdomme i samarbejde med læger, forskere og psykologer. Det betyder, at jeg kan gennemskrive og redigere tekster på jeres erhvervsportaler og samarbejde på tværs i huset, når Erhvervsstyrelsens digitale medier

og kommunikation skal opdateres og udvikles. Det skal være sjovt at være sammen Min tilgang er anerkendende og humoristisk. Det skal være sjovt at være sammen. Ærlighed og bramfrihed sætter

fut i diskussionerne og refleksionerne. Jeg er selvstændig, initiativrig og lyttende, så alle får mulighed for at udfolde, det bedste de har. Jeg er sikker på, at jeg vil være en gevinst som jeres nye webredaktør i afdelingen for

digitalisering, kommunikation og erhvervsservice.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

De bedste hilsner Lise Arvidsen

Side 91


Michael Madsen, [email protected] mobil 22334455

DLH Danmark A/S

Firmavej 1 Skovby Esbjerg, den 15.april 2013

Uopfordret ansøgning

Stabil og erfaren chauffør for verdens bedste byggemateriale

Der sker en masse spændende i DLH for tiden. I er en virksomhed, som er i vækst, og hvor der er fokus på kvalitet og resultater. Det kunne jeg godt tænke mig at være en del af. Jeg kender slagets gang, når træet

skal leveres og kan garantere stabilitet og ordentlighed – både på vejen og på gulvet.

Jeg interesserer mig for, hvad der sker i industrien og er derfor bekendt med den nye store aftale med Silvan.

Jeg søger derfor ansættelse som chauffør.

Min motivation for at søge job hos jer skyldes interessen for virksomheden samt det, at jeg kan bidrage til

jeres vækst. Mine spidskompetencer er inden for håndtering og fragt af hårdttræ, både brædder og plader. Min erfaring har jeg fra Norske Erling Hustvedt-‐gruppen, hvor jeg har arbejdet i 10 år. Træet er altid kommet uskadt frem, når det er mig, der har stået for fragten. Jeg trives i en dynamisk virksomhed og går

op i at være én, man altid kan regne med.

Hvis I ansætter mig, får I en loyal medarbejder, som nyder de udfordringer, hverdagen byder. Jeg evner at arbejde selvstændigt, men også når der skal samarbejdes. Jeg er positiv og sætter altid kunden og varen i fokus. Det har betydet, at jeg er vellidt af såvel kunder som kollegaer.

Jeg ser frem til at høre fra jer og kan starte med det samme.

Jeg vil følge op på mulighederne hos jer i starten af næste uge.

Venlig hilsen

Michael Madsen

Side 92



• fat dig i korthed. ansøgningen må fylde én side med luft.

• ring! og bliv klogere.

• Vær skarp omkring det faglige match.

• Målret din ansøgning – hvad kan du bidrage med for deres skyld?

• du skal brænde for jobbet – vis det i din motivation.

• drop floskler og generaliseringer – ’cut the crap’.

Side 93


Side 94

Side 95

del 3: dIn strategI:Kap. 9: Mål & Handling

• Frihed med løg på

• Tre våben og en pakke smøger

• To typer mål

• Dit jobmål

• Tænk SMART fra start

• Handlingsplan for en uge ad gangen – og yndlingsrødvin

• Tænk din type ind i planerne

• Vanens magt

• Gode vaner i din hverdag

• Gode vaner for din arbejdstid

• De gode råd – skåret ind til benet

Side 96

mål & handlIng Egentlig er det et lille paradoks: Hvis du spørger dine venner, vil du erfare, at de færreste har fået deres job som resultat af en langsigtet plan om at få netop det job. Mange oplever deres job som resultatet af en del tilfældigheder. Og alligevel vover vi os nu ud i et kapitel om værdien af klare målsætninger og planer.

Hvorfor det? Jo, det handler om, at dine handlinger og mål skaber bevægelse; og det er bevægelsen, der får ting til at ske og gør dig synlig for mulighederne og heldet. Når først du er af sted, støder du måske på en spændende ”sidevej” eller person, der som udgangspunkt ikke var en del af din plan, men som du bare skal forfølge. På den måde vil du opleve, at mål skaffer dig bevægelse, bevægelse skaffer dig synlighed, og synlighed gør, at du pludselig befinder dig i fordelagtige situationer, hvor gode muligheder opstår.

Frihed med løg påNår vi er i job, er vi vant til at have rammer. Der er rammer for vores arbejdstid, vores opgaver og hvordan og hvor vi løser dem. Når vi mister vores job, har vi pludselig ingen rammer.

Mange jobsøgere oplever, at grænsen mellem arbejde og fritid udviskes, og at det derfor kan være svært at holde fri med god samvittighed. Energien bliver tung, og den dårlige samvittighed nager. For en del mennesker bliver det starten på en negativ spiral, hvor tiden går, og man bliver mindre og mindre effektiv. Andre lægger ud i høj, energisk fart, men når succesen og resultatet udebliver, falder motivationen og effektiviteten.

kapitel 9

Side 97

del 3 / KapItel 9 - mål & handlIng

tre våben og en pakke smøger Vores erfaring er, at der findes tre vigtige våben mod den nega-tive jobsøger-spiral. Det første er at få dig nogle gode vaner fra start. Du kan læse om vanerne sidst i kapitlet. Det andet er at konkretisere dit mål og planlægge tilhørende handlinger. Det tredje er, at du allierer dig med en eller flere personer, som følger med og følger op på din plan og dit mål. Læs mere i kapitlet En allieret. Først skal vi fokusere på dét at sætte sig et mål:

Du kender måske historier om folk, der har sat sig et mål på trods af de dårligst tænkelige odds. • Gert Rune, der fik konstateret knoglekræft som 16-årig og

amputeret det ene ben. Han gennemførte herefter på trods en Ironman.

• Mette Bloch, der blev erklæret kronisk syg med gigt og alligevel blev verdensmester i roning to gange.

• Morten Wieghorst, der fik konstateret det sjældne guillain-barres-syndrom – og dømt helt færdig med fodbold. Han kæmpede sig måldedikeret tilbage til fodbold på godt ét år.

Side 98


Vi kan jo sammenligne den type ekstrem målrettethed med noget, vi alle sammen kender alt for godt: Nemlig de mål, vi kalder nytårsforsæt. At kvitte smøgerne eller tabe de fem irriterende kilo. De forsæt ryger i vasken i 90 procent af tilfæl-dene. Hvordan kan det nu være? Skal vi alle sammen være af ”elitesport-støbning”? Nej, pointen er, at det er uendelig meget nemmere at sætte målet end at nå det. Vi vil i det følgende give dig inspiration, forslag og retningslinjer til at nå dine mål.

to typer målI jobsøgningsprocessen er der to slags mål: Selve jobmålet og indsatsmålene, som er de mål, du sætter for din egen indsats undervejs i jobsøgningen. Et indsatsmål kunne for eksempel være at ringe til 10 virksomheder inden for en uge. Det fede ved indsatsmål, som du helst skal have mange af, er at de er med til at give dig succes undervejs – i en proces, hvor succesfølelsen ellers kan være en sjælden gæst.

Hvis ikke du ved, hvad du ønsker dig, så er det virkelig svært at komme derhen! Så enkelt er det. Mål er vigtige, fordi de skaber fremdrift og dynamik hen imod det, du ønsker. For mig har det virket godt at sætte små sedler med gøremål på køleska-bet og så vinge dem af. Mine små succeser er blevet synlige og giver mig energi og lyst til mere. Min drivkraft hænger uløse-ligt sammen med store og små mål.

Mette Bloch, dobbeltverdensmester i roning

øVelseStart med at overveje:

1. Hvad vil du investere for at nå dit mål?

2. Hvad skal bære dig igennem på en dårlig dag?

Side 99


dit jobmålDu kan vælge et snævert mål – for eksempel: Jeg vil inden 1. oktober være controller under økonomichef Thorsten Hald hos Novo Nordisk.

Forcen ved det snævre mål er, at det sætter enormt meget retning på det du foretager dig, men det er også så snævert, at du øger risikoen gevaldigt for ikke at lykkes.

Du kan også vælge et åbent mål – for eksempel: Jeg vil have et job inden 1. august.

Forcen ved det åbne mål er, at du har gode chancer for at lykkes, men problemet er, at det ikke sætter retning på det, du skal foretage dig – og så mister du en af forcerne ved at arbejde med mål.

Derfor kan det være en god idé at vælge et såkaldt semi-snævert mål, hvor du eksempelvis arbejder med en fast dato, et geogra-fisk område og en bestemt type job – men hverken har sat titel eller virksomhed på. For eksempel: Jeg vil inden 1. november have et salgsjob i en fynsk virksomhed, hvor jeg kan se mulig-hederne for salgslederansvar inden for 5 år.

øVelseTag tyren ved hornene, og formuler din overordnede målsætning:

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

_____________________________________________________

Side 100


tænk smart fra startDine mål skal – som Mette Bloch udtrykker det – skabe frem-drift. Det gør målene kun, hvis de lever op til kriteriet SMART: S for specifik, M for målbart, A for attraktivt, R for realistisk, T for tidsfastsat.

Et SMART indsatsmål kunne for eksempel være at søge hos 10 (Målbart/Attraktivt) virksomheder i møbelbranchen i Østjylland (Specifikt) i denne uge (Tidsfastsat) – alt i alt realistisk (Realistisk).

Det tilsvarende USMARTE mål er: Jeg vil sende flere uopfordrede ansøgninger.

Et andet USMART mål er: Jeg vil tjekke stillingsopslag oftere.

I en SMART-udgave kunne du tjekke opslag på programmør-stillinger mandag-onsdag fra kl. 9 til 10 og vælge dem ud, du vil søge.

øVelse - uopFordret kontaktDin opgave er at skrive dit SMART-mål ud for overskriften:

SMART-mål for uopfordret kontakt:_______________________

Inspiration til dit SMART-mål:• Ringe og søge info• Skrive ansøgning• Skrive målrettet cv• Netværke• Søge på LinkedIn

Side 101


øVelse - alternatIVe IdeerDin opgave er at skrive dit SMART-mål ud for overskriften:

SMART-mål for alternative idéer:_______________________

Inspiration til SMART-mål:• Skriv postkort med mini-ansøgning• Gør dig synlig ved at blogge om et fagemne • Kør ud i byens erhvervsområde, og se hvilke

virksomheder, der findes• Læs byrådsreferatet for at følge med i, hvad der sker

af udvikling og projekter i lokalområdet.

jobmål

handlinger:- husk specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske, tidsbundne.Vurder, om du har nok “udadvendte” aktiviteter (ansøgninger, opkald eller besøg)

konkrete aftaler - hvornår

marketing koordi-nator/assistent lego: Marketing assistent - ansøgning + opkald

tlf nils andersen ml.kl.11 og 12

2 opfordrede ansøgninger + 2 opkald (fra min top 20 liste)

Bindholm a/S, Ideas.dk, legeakademiet, pscompagny

2 netværksopkald fra min netværkslisteCarsten fra Italiensk og Katrine (mors veninde)

kommunikations-medarbejder/ - koordinator

Søg 5 mindre it-firmaer uopfordret, og ring sidst på ugen

færdig tirsdag kl. 14

netværksmøde med louise hos protekstprotekst: tirsdag kl. 15.30

aC medarbejder netværksmøde med anders i aarhus KommuneBørn og Unge: torsdag kl. 09.00

trafik og Veje, aarhus Kommune: aC-medarbejder

Søge 10 små virksomheder - fundet i lokalavisen og på google

færdig torsdag kl. 16

plan b assistere Moster Mette på Mussebjerggård over sommeren

Nedenfor viser vi et eksempel på en jobagenda, der kombinerer mål og konkrete handlinger. Brug evt. en jobagenda som rammen om din handlingsplan.

jobagenda:

Side 102


handlingsplan for en uge ad gangen – og yndlingsrødvinHvis du ikke har en plan, er der stor risiko for, at du handler på må og få og ikke kommer nogen vegne. Du mister let overblikket og handlekraften.

Vores erfaring med langt de fleste kandidater, vi har haft i rådgivning, er, at arbejdet med målsætning og konkrete handlin-ger giver motivation, målrettethed, progression og frem for alt effekt – der sker noget. Der er altid en kontakt, en mulighed eller en åbning, der er opstået via en god handlingsplan.

Du har ansvaret for kvaliteten og kvantiteten af dine handlinger. Beslut dig for, hvor mange ansøgninger du vil have af sted denne uge, hvor mange du vil ringe til, hvor mange netværksaftaler og så videre, så alle dage i ugen er planlagt. Skriv for eksempel en top 20 liste over virksomheder, du vil kontakte. Når du hver eftermiddag har nået, hvad du ville, kan du holde fri med god samvittighed.

Når planen skrider, fordi der dukkede andre gode muligheder op, eller virkeligheden blev en anden, end da du planlagde ugen, så vid, at sådan er det altså også i arbejdslivet – det er ikke en fejl ved dig. Løsningen er at arbejde videre, lægge en ny plan og sætte et nyt fokus.

tip: Den største målsætningsdræber er for ambitiøse mål, man ikke når. Pas på med det. Du skal kunne nå målene – succes avler succes.

Hver gang du når til fredag, skal du evaluere ugen, der er gået. Brug eventuelt din allierede her, læs mere i kapitlet om din allierede: Spørg dig selv: Nåede jeg det? Var det for nemt? Gav det effekt? Hvis du i et par uger har afprøvet en strategi, som ikke har givet effekt, så drop den. Prøv noget andet. Som indianerne siger: Hvis din hest er død, så stå af, og vi tilføjer – der er andre transportmuligheder.

Side 103


Hvis du har holdt din plan og nået dine indsatsmål, så er det bare med at fejre det med noget yndlings! På den måde skaber du plus på kontoen og får tilført den kapital, der driver dig videre.

Det er hårdt, hvis du som jobsøgende oplever, at du er uden indflydelse på din jobsituation. I værste fald føler du afmagt. Vi kan ikke sige det tydeligt nok: Det er i arbejdet med målsætnin-gen og de handlinger, du planlægger og udfører, at du har den fulde indflydelse. Så tag magten over din situation, og lad dét arbejde fylde i din jobsøgning!

Vi har bedt racerkører-ikonet Tom Kristensen fortælle om at sætte mål, møde nederlag og komme tilbage i kampen:

I min racerkarriere har jeg arbejdet meget med at sætte og nå mål - aspekter som også må være gældende i jobsøgningen. Min egen tilgang er, at man først skal definere sin drøm. Helt konkret. Dernæst skal man linke så meget glæde op til sin drøm som muligt. Det vil sige, at nyde rejsen og de små sejre på vejen. Det betyder, at ét nederlag ikke opfattes som en katastrofe, fordi man netop stræber mod noget større. Samti-dig er det vigtigt at være proaktiv og tage ansvar for det, man gør for at nå sin drøm - men sandelig også for det man ikke gør. Et skridt på vejen mod sit mål er, for mig, at eliminere held ved at forberede sig så godt som muligt. Vi arbejder med en tese, vi kalder 5P: ”Proper Preparation Prevents Poor Performance”. Det betyder ikke, at jeg altid lykkes med det, jeg gør, men det er bestemt nemmere at komme videre fra et nederlag, fordi jeg ved, at mit team og jeg selv har gjort, hvad vi kunne.

Tom Kristensen, vinder af Le Mans 8 gange (rekord) og årets danske sportsnavn i 2002 og 2005

tænk din type ind i planerneVi har alle vores præferencer og handlemåder. Overvej, hvordan du lægger den mest fordelagtige og realistiske plan for lige netop dig.

Side 104


Er du den systematiske type, vil du elske at følge en plan – mest fordi du kan sætte flueben, når arbejdet er udført. Vær opmærk-som på, at det ikke er nok at udføre handlingerne (selvom du kan sætte flueben), hvis handlingerne ikke skaber effekt.

Er du resultatorienteret eller konkurrencemenneske, skal du passe på, at du ikke lægger en plan, der er urealistisk og alt for ambitiøs. Et trick kan være, at du skruer alt ned til 80 procent af, hvad du umiddelbart ville gøre. Et andet trick kan være, at du finder nogle andre jobsøgere at konkurrere med om nogle realistiske mål.

Er du meget socialt anlagt, skal du passe på med at få rollen som hjælper for alle andre, ”nu hvor du har tid”. Sørg for at indgå aftaler med dig selv, og hold dem.

Er du forandringsforelsket og går død i rutiner, skal du fokusere på at lægge de sjove eller skæve indslag ind med jævne mellemrum.

Vanens magtSov så længe, det passer dig, bliv hooked på en tv-serie eller et computerspil, tus rundt i hængerøv og gør halvhjertet rent, undgå dit netværk, tjek Jobindex og bekræft dig selv i, at der ikke er nogen jobs at søge, og hold fast i de fiaskohistorier, du hører om andre ledige.

Kunne du mærke gnisten slukke?

Det er vigtigt, at du skaber nogle gode vaner og aftaler med dig selv fra første ledighedsdag. Her mener vi både vaner, der har til formål at gøre dig glad, og vaner der har til formål at drive jobsøgningsprocessen fremad. Når noget er en vane, betyder det, at du ikke behøver at bruge så meget krudt på at overveje for og imod. Børster du tænder? Tandbørstning er en dybt inkorporeret vane. Du diskuterer ikke med dig selv om, hvorvidt du skal børste tænder i dag – ikke engang, hvis du er syg eller meget træt. Du gør det bare, fordi du ved, at det er bedst for dig, og konsekvensen ved ikke at børste tænder er smertefuld og dyr.

Side 105


Du får lige et par eksempler på gode vaner:

gode vaner i din hverdag• Begynd arbejdsdagen kl. 8. Inden da har du sunget i badet,

og/eller fortalt dig selv, at du får en god dag.

• Spis en sund morgenmad de fleste dage, læs avisen, og tjek nyheder med nysgerrighedsbriller. Læs om nysgerrigheds-briller i kapitlet Uopfordret jobsøgning.

• Notér de nyheder, der giver dig idéer til kontakter, og hæng dem op på køleskabet, så du bliver husket på de gode muligheder.

• Skriv, ring, netværk – altså gør alt det, der lige nu er din jobsøgningsstrategi.

• Kom ud og få luft (hjernen genstarter, når du flytter dig).

• Få motion – gerne lidt hver dag. Prioritér at gøre noget sjovt. Læs om honningkrukker i kapitlet Motivation.

gode vaner for din arbejdstidTræf en beslutning om din arbejdstid. Se dig selv som én, der arbejder med jobsøgning – for det er et arbejde! Vi foreslår, at dit udgangspunkt er en 37-timers-uge, hvor du arbejder med din jobsøgning i 30 timer, og bruger de sidste syv på dét, du har lyst til. Hvis du tænder på italiensk arkitektur, så nørd med det. Hvis du slapper af med at lege med dine børn, så gør det. Hvis du elsker tegneserier, så hyg dig med dem. Og hvis du er meget social, så dyrk dine venner og familie.

De syv timer er altså små oaser, du lægger ind i din dag, for at du kan holde gejsten oppe. Vi foreslår ikke lyst-timerne for sjov – den benhårde pointe er, at jo bedre du har det, jo bedre energi, jo bedre arbejder du, og jo bedre sælger du dig selv. Alt det øger din chance for at få job.

Det er ikke svært at bruge 30 effektive timer på jobsøgning:

Se eksempel på en ugeplan på næste side.

Side 106


tip: Når du leder efter opslåede job, så gør det i et fastsat tidsrum, for eksempel en time hver morgen. Ellers kan du nemt risikere, at du sidder og nusser med det den halve dag, og det er ikke effektivt. Prioritér tiden efter handlinger, hvor der er mest sandsynlighed for effekt – det vil sige netværk og uopfordret ansøgning.

uge 4mandagtema: annoncejobs

tirsdag tema: uopfordret

onsdagtema: netværk

torsdagtema: blandet

Fredagtema: slut ugen godt

8.30-9.30

læse jobannoncer.

Udvælg relevante til søgning.

researche efter mulige steder at søge uopfordret.

arbejde med linkedIn: - Studer updates- Send anmod-

ninger- Mulige

netværks-møder.

læse jobannonc-er og opdater top 20- listen over ”uopfordrede virksomheder”.

tjek linkedIn.

tal med netværket på telefon og mail.

9.30-11.30

researche og forberede spørgsmål til de relevante opslåede jobs.

ringe!

forberede spørgsmål til de udvalgte virksomheder.

ringe til 5 uop-fordrede fra top 20-listen.

Book netværksmøder

Banke Svenne i badminton.

revidere cv ud fra nye input.

Skriv uopfordret ansøgning fra top 20-listen.

afsend en uopfor-dret ansøgning og ansøgning på an-noncejob og book et netværksmøde.

11.30-12.00

ringe!

tjekke linkedIn og facebook.

forberede uopfordret ansøgning ud fra tlf-samtalerne.

tjek linkedIn.

Kigge forbi en udvalgt virksom-hed på vej hjem.

Kort løbetur og forberede lækker frokost.

du lykkedes (9.30-11.30) og fejrer det med en slapper i sofaen.

12.30- 14.00

Skrive ansøgninger til annoncejobs.

Skrive uopfor-drede ansøgnin-ger og send.

netværksmøde med kaffe.

Skrive ansøgning til annoncejob – husk feedback inden.

tjekke dine uge-resultater og sæt nye mål.

14.00-15.00

Skrive ansøgninger til annoncejobs.

tjek linkedIn.

Cykle ned på biblioteket og tjekke aviserne for vækstvirk-somheder.

opdater top 20- listen.

netværksmøde 2 med kaffe

Cykle ned på biblioteket og tjekke aviserne for vækstvirksom-heder.

Mødes med din allierede og drøfte resultater, indsats og dine nye ugemål.

Klar til velfortjent weekend!!

Side 107



• Sæt et realistisk mål, som du har lyst til at nå.

• Sæt konkrete indsatsmål for din jobsøgning og dine handlinger.

• alliér dig med en person, der følger med og følger op.

• en konkret handlestrategi og dagsorden for ugen giver den bedste effekt.

• Skab gode vaner.

• Invester den nødvendige tid.

Side 108

del 4: dIne jobsøger-kompetenCer:KAP. 10: UOPFORDRET JOBSØGNING,

KLODS HANS OG INDIANA JONES• Fordele for dig• Fordele for virksomheden• Indiana Jones på skattejagt • Med kurs mod virksomhederne• Kom et spadestik dybere med gode værktøjer• Stil dig til rådighed for heldet• Face the monster • Seks måder at åbne døre på• Sæt masser af skibe i søen• De gode råd – skåret ind til benet

KAP. 11: NETVæRK – OPREKLAMERET ELLER GENVEJ TIL JOB

• Netværke – piece of cake• Synlig eller usynlig?• Verdens bedste netværksråd…• Netværk = informationer• Hvad vil du investere?• Få overblik over dit netværk• Aktivér og udbyg dit netværk• De gode råd – skåret ind til benet

KAP. 12: SOCIALE MEDIER – DIT MODERNE DANSEGULV

• Tre relevante medier, men LinkedIn er vigtigst • LinkedIn mini-manual• Det kan LinkedIn give dig

Side 109

del 4: dIne jobsøger-kompetenCer:

• Kort om Facebook • Kort om Twitter• De gode råd – skåret ind til benet

KAP. 13: ELEVATORTALEN• Hvad er en elevatortale? • Hvorfor har du brug for en elevatortale?• Den effektive elevatortale er:• Sådan øver du dig• Kedelige vs. værdiskabende versioner• De gode råd – skåret ind til benet

KAP. 14: JOBSAMTALEN ER I HUS. TILLyKKE! HVAD GØR DU?

• Vær godt forberedt – eller bliv hjemme • Svagheder? Nej, det kan jeg ikke komme i tanke om• Slap af med nervøsiteten• Vær dig selv • Virksomhedens usikkerhed• Samtalens tre faser• Salg – lidt brugbar teori• Hvad gik galt? • Dit digitale spor• Inspiration til samtalen• De gode råd – skåret ind til benet

KAP. 15: TEST• Gør testen til din ven• Tre testtyper• Indblik i personlige præferencer• Kend din type• 1000-kroners spørgsmålet: Kan man snyde?• Sådan foregår en testtilbagemelding• Hvordan foregår det konkret?• Smag på testen• De gode råd – skåret ind til benet

KAP.16: PERSONLIG POWER – IMPONERENDE EFFEKT

• Find selvtillid i dine styrker• Nærvær er lige her og nu• ”God krop”• Tag ansvar for den gode kemi• De gode råd – skåret ind til benet

Side 110

uopFordret jobsøgnIng, klods-hans og IndIana jonesHvorfor får Klods-Hans prinsessen?

Det er en god idé at tænke lidt over, når du tager fat på den uopfordrede jobsøgning. Det vender vi tilbage til.

Vores definition af uopfordret jobsøgning er, at du som jobsø-gende henvender dig uopfordret til en virksomhed, som ikke har annonceret det job, du henvender dig omkring. Henvendelsesfor-men kan variere, men du gør det for at finde ud af, hvad jobmu-lighederne er.

Inden vi styrter af sted med de uopfordrede arme over hovedet, kan vi godt blive enige om, at der også gemmer sig nogle ekstra udfordringer i den uopfordrede jobsøgning.

For det første skal du nemlig BÅDE ramme (eller initiere) et behov OG blive valgt.

Herudover kan det virke lidt uoverskueligt: Der er så mange virksomheder, hvor skal jeg starte, hvordan vælger jeg? Det er som at finde nålen i høstakken…

Og endelig virker det bare lidt ubehageligt anmassende for nogle. Men uopfordret jobsøgning er ikke blot for selvbevidste her-kommer-jeg typer. I dette kapitel viser vi dig nogle strategier, som du sandsynligvis vil føle er knap så farlige at kaste dig ud i.

Uopfordret jobsøgning er en brandgod ide, fordi du kan bringe dig i situationer, hvor du ikke konkurrerer med hundredvis af andre om det samme job. Og fordi, du ikke er begrænset af udbuddet af opslåede stillinger, men har ubegrænsede mulig-heder i din jobsøgning.

kapitel 10

Side 111

del 4 / KapItel 10 - uopFordret jobsøgnIng, klods-hans og IndIana jones

Fordele for dig• Du vælger selv, hvem du vil søge hos.

• Du vælger selv, hvilke kompetencer du vil sætte i spil.

• Du bliver synlig i forhold til arbejdsgivere over en bred front på kort tid.

• Du har den tid, du vil bruge på det.

• Du udviser initiativ og handlekraft – noget alle arbejdsgivere sætter højt.

• Du er ikke i konkurrence med andre jobsøgere (måske ganske få).

Kort sagt: Du har bolden, og der er færre konkurrenter.

Fordele for virksomheden• De sparer tid og penge (en annoncerings- og rekrutterings-

proces kan nemt koste et sekscifret antal kroner. Og mange timer.)

• De er blevet valgt af dig – så de får en ægte motiveret kandidat.

• Når behovet er der, kan de slå til med det samme (de fleste opsigelser kommer med en måneds varsel, og da det kan tage lang tid at gennemføre en rekrutteringsproces, kan virksomheden nemt havne i en situation, hvor de mangler en medarbejder).

Kort sagt – du gør livet lettere for dem.

Konkurrencen ved opfordret jobsøgning

Konkurrencen ved uopfordret jobsøgning

Side 112


Fakta• 28 procent af de private virksomheder bruger uopfor-

drede ansøgninger aktivt i deres rekruttering.

• 72 procent af virksomhederne synes, det er en god eller rigtig god idé, at jobsøgere kontakter dem, inden de sender en uopfordret ansøgning. Men virksomhe-derne oplever, at færre end hver 10. jobsøger rent faktisk gør det!

(Kilde: Rekrutteringsanalysen 2012)

Indiana jones på skattejagt Ofte bliver uopfordret jobsøgning nævnt i sammenhæng med selve kontakten til virksomheden. Men den uopfordrede job-søgning rummer en masse research og identifikation, inden du når til selve kontakten. Tidsmæssigt er selve kontakten den mindste del.

Når du er i din begyndelse af den uopfordrede jobsøgning, er det en god idé at komme i kontakt med din indre Indiana Jones. Indiana Jones er nysgerrig, stædig, (lidt egenrådig) og har det ok med action. Måske er du nysgerrig af natur – fint! Brug det endelig. Hvis det ikke kommer helt så let til dig, så beslut dig for at tage nysgerrighedsbriller på. Forestil dig, at skatten til dig er derude, du skal bare finde den.

!

IDENTIFICER• Vær nysgerrig

PRIORITER• Lav din top 20-liste

KONTaKT• Søg klogt

Uopfordret jobsøgning

Side 113


Med nysgerrighedsbrillerne på bliver alt, hvad du læser i avi-serne, pludselig til nyttige informationer, som du kan bruge i din jagt på skatten. Når du følger med i nyhederne eller regionalny-hederne, lytter du efter muligheder og noterer dig interessante navne på virksomheder eller eventuelle kontaktpersoner.

Vi bliver i jargonen og beder dig reflektere over dette spørgsmål:

Hvad kan jeg gøre for at finde skatten?

med kurs mod virksomhederneNedenfor får du en række forskellige ideer til, hvordan du kan finde frem til virksomheder, der skal have din uopfordrede henvendelse.• Gør det til en daglig rutine at tage nysgerrighedsbriller på.

Du skal øve dig i at snuse efter jobmuligheder overalt.

• Gør det til en daglig rutine at læse avis med nysgerrigheds-brillerne på – ja, den avis af papir. Mange ved ikke, at notitserne om virksomheder IKKE findes i avisens net-version. Specielt Børsen rummer mange historier om succes i små og mellemstore virksomheder (vi uddyber nedenfor).

• Tag kontakt til de (for dig relevante) virksomheder, der bliver positivt nævnt i medierne. Her er som oftest gode job-åbninger.

• Find de branchespecifikke hjemmesider, der er relevante for dig (fx www.electronic-supply.dk, www.building-supply.dk, www.computerworld.dk M.fl.).

• Kontakt direktøren for en brancheforening og spørg, hvem der har travlt i branchen.

• Abonnér på nyhedsbreve.

• Brug LinkedIn (og brug det flittigt).

• Brug netværket (se mere i kapitlet om netværk).• Se gamle jobannoncer på www.jobindex.dk (uddybes

nedenfor).

• Læs tidligere afslag – det kan være at behovet har ændret sig til din fordel.

Side 114


• Tag et kig på alle de virksomheder, der havde samspil med din tidligere arbejdsplads (konkurrenter, leverandører, kunder mm.).

• Brug Google og Krak.

• Brug NN Markedsdata (uddybes nedenfor).

• Kontakt tidligere kolleger.

• Spørg alle, hvad de laver.

• Søg på Gazelle-virksomheder, Top 1000 og Great place to work-virksomheder.

• Kør ud i det lokale industrikvarter – hvor der i dag ikke kun ligger industrivirksomheder.

kom et spadestik dybere med gode værktøjerjobindex: I arkivet kan du hente inspiration fra gamle jobannon-cer. Hvis du eksempelvis søger job som maskinmester inden for maskinteknik i Nordjylland i perioden 1. januar frem til i dag, så får du i skrivende stund 156 jobopslag fra virksomheder, der tidligere har søgt maskinmestre eller noget beslægtet. Søgningen er ikke 100 pct. præcis, men den genererer for langt de fleste en virksomhedsliste med nye emner.

Du kan også gøre følgende:1. Søg på en profession/stillingsbetegnelse i søgefeltet.

fx ”biolog”.

2. Scroll ned og find knappen, der hedder ”Værktøj til uopfordrede ansøgninger”.

3. Her får du en liste med virksomheder, der tidligere har

søgt eller pt. søger biologer.

4. Klik ind på den virksomhed, du vil have profilen på – ude til venstre findes linket ”LinkedIn kontakter”. Tryk, så kan du se, om du kender nogen, der kender nogen. Eller blot få navne på folk, der er relevante at kontakte.

Side 115


linkedIn: Gå for eksempel ind og søg efter personer med samme uddannelsesbaggrund som dig. Hvor arbejder de? Du kan skrive en høflig mail til personen, hvor du spørger, om han eller hun vil hjælpe dig med relevant information.

nn markedsdata: Når du har indkredset, hvilken type virksom-hed du vil arbejde i, så prøv at søge på den tilhørende branche-kode (branchekode.dk), og afgræns det for eksempel til hoved-staden. Du kan også afgrænse antallet af medarbejdere. Husk at vælge ”virksomheder i drift”, ellers får du konkurserne med. Modtag login og password hos Konsulenthuset ballisager.

aviserne: Her er der virkelig guf at hente for en god skattejæger. I Berlingskes innovationstillæg om tirsdagen finder du nye, spændende projekter beskrevet. Og det betyder udvikling og vækst! Børsen har om onsdagen ”Mediemarked”, torsdag ”Ejendomme” og fredag et HR-tillæg. I Børsens notitser kan du se, hvor virksomheders nøglepersoner flytter hen. I Børsens ”Mennesker” kan du blandt andet se udnævnelser og jubilæer, som du kan bruge som indgangsvinkel for din henvendelse. Generelt beskriver Børsen i notitser succes i lidt mere ukendte virksomheder – det er ren guf for jobsøgeren. Vær opmærksom på, at Børsens netversion ikke viser dette.Hold godt øje med din lokalavis også - der er meget godt at hente i Horsens Folkeblad omkring det lokale erhvervsliv.

øVelse - good neWs

Vælg en avis (gerne den af papir). Find tre gode nyheder i en avis. Kravet til nyheden er, at den indeholder et element, der kan føre til nye ansættelser.

Side 116


Foden indenfor i de mindre virksomhederNovo Nordisk, Carlsberg, LEGO og A.P. Møller er typisk nogle af de første navne der dukker op i hovedet, når folk skal komme i tanke om virksomheder. Derfor skal du tænke på nogle andre:

De små og mellemstore virksomheder, som har fra 1 til 250 medarbejdere. 92 pct. af alle danske virksomheder er små og mellemstore virksomheder, og de står for 56,9 pct. af omsæt-ningen i dansk erhvervsliv. Det er de små virksomheder, der vækster mest.

de virksomheder der er flest af, er dem der sjældnest bliver kontaktet af jobsøgere og samtidigt dem, der har mest behov for det!

Det er her, du kommer ind i billedet.

Det er kendetegnende for mindre virksomheder, at der er opgaver, projekter og udviklingsidéer, der ganske enkelt ikke er tid eller ressourcer i virksomheden til at gøre noget ved. Der er meget god chance for, at du kan få foden indenfor i en mindre virksomhed, hvis du kan det, som de har brug for på det givne tidspunkt. Din udfordring er at finde ud af, hvilke udfordringer de har.

Dernæst skal du have fat i ham eller hende, der har beslutnings-kompetence, og det er nemt, fordi vejen til chefen eller direktø-ren er kort hos de små virksomheder. Det kan godt være ham eller hende, der tager telefonen, når du ringer op.

I det hele taget viser Rekrutteringsanalysen 2012, at små virk-somheder er mere åbne over for netværk og uopfordret jobsøg-ning i rekrutteringsprocessen.

Spørg relevant, præsentér dig præcist, og gør det tydeligt, at du kan løse en af deres udfordringer. Brug evt. modellen i kapitlet om kompetenceafklaring. Så har du mere end 75 pct. chance for at blive mødt positivt, med samtale, med job, med aftale om at ringe igen eller med en idé til andre du kan kontakte.

Side 117


Foreslå eventuelt en tidsbegrænset projektansættelse – så løber virksomheden en mindre risiko. Meget ofte vil den ene opgave føre den næste med sig, og pludselig er du uundværlig.

(Kilder: Rekrutteringsanalysen 2012. Berlingske business, maj 2012, e-bogen Foden Indenfor, Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen)

stil dig til rådighed for heldetAt søge uopfordret er i høj grad et spørgsmål om, at du stiller dig til rådighed for mulighederne og heldet. Selvom du kan gøre meget for at kvalificere dine henvendelser, så er det til syvende og sidst et spørgsmål om at være synlig dér, hvor muligheder opstår.

Vi får tit spørgsmål, der går på, om jobsøgerne skal satse på kvalitet frem for kvantitet. Sagt på en anden måde – gælder det om at få mange ansøgninger af sted, eller gælder det om at sende få, men specifikt målrettede ansøgninger af sted? Det er meget nærliggende at svare hellere få gode end mange dårlige. Og lige det udsagn vil vi gerne tilslutte os. Men du skal ikke acceptere det stillet over for hinanden som et enten eller – sådan er det ikke. Du skal sætte dit ambitionsniveau sådan, at du både har kvalitet og omfang i det, du foretager dig.

Mange af de råd, du får om jobsøgningen, handler om kvalitet – måske fordi det er lidt mere lækkert at rådgive om kvalitet frem for kvantitet. Men efter at have rådgivet mange tusinde mennesker om jobsøgning kan vi knastørt konstatere, at dem, der har omfang på deres jobsøgning, entydigt ser ud til at lykkes før dem, der søger mere sjældent.

Selvfølgelig skal dét, du leverer, bære en vis kvalitet – du skal stadig gøre dig umage. Men du skal også forøge dine muligheder ved at levere meget. Og det er ikke forbudt at arbejde smart ved at sende en bunke lettere enslydende uopfordrede ansøgninger ud, som er målrettet eksempelvis en branche eller jobfunktion. Det kalder vi at sætte en kampagne i gang. Et eksempel på en kampagne kan være, at du sætter dig for i en given uge at søge

Side 118


uopfordret som controller i 20 produktionsvirksomheder med mellem 10 og 100 medarbejdere i Vestsjælland, og følger op på telefon bagefter.

Se eksempler på succesfulde jobsøgningskampagner i afsnittet om Kampagne-modellen længere nede.

Vi anbefaler, at du ved siden af kampagnen udvælger dig de virksomheder, hvor du vil målrette og kvalificere de unikke henvendelser.

Dine uopfordrede ansøgninger skal altid være velskrevne og målrettede – og vise, at du kan skabe værdi for virksomheden. Det vil altså sige, at selvom det er et højt antal, du sender af sted, skal kvaliteten stadig være i orden.

I fodbold ser det altid ud til, at topholdet rammer indersiden af stolpen og får mål oftere, end bundholdet gør. Bundholdet synes at ramme ydersiden af stolpen flest gange. Men hvis man kigger nærmere efter, kan man se, at topholdet laver mange flere afslutninger, og at de faktisk også rammer ydersiden af stolpen langt flere gange. Så i det hele taget rammer de ydersiden og indersiden af målstolpen mere. Og forhøjer dermed deres chancer for mål.Du kan forbedre dit resultat både ved at øge indsats og/eller skærpe kvalitet. Det er ligningens pointe.

Indsats x kvalitet = resultat

Face the monster For nogle er det grænseoverskridende at henvende sig uopfor-dret til en virksomhed – for andre er det spændende.

En del af de jobsøgere, vi er i kontakt med, har nogle barrierer, der forhindrer dem i at gribe knoglen. De mest almindelige barrierer er: Jeg forstyrrer nok, tænk hvis jeg kludrer i det, tænk hvis personen er sur, og den største barriere af dem alle, som er helt basal menneskelig: Frygten for at blive afvist. Alle de kandidater, som overvinder barrieren, er glade for at de gjorde det – alle uden undtagelse! Hvorfor? Fordi de finder ud af, at det er et menneske i den anden ende, og at langt de fleste er flinke.

Side 119


Men frem for alt, fordi det tilsyneladende er en basal menneske-lig tilfredsstillelse at gå fra usynlig til synlig – at eksistere i ”arbejdsgiverens” bevidsthed.

Når du søger uopfordret, skal du helst have en eller anden form for kontakt ind i virksomheden via dit netværk eller dit netværks netværk, som du kan henvise til. Ellers er vejen ind for lang og konkurrencen for hård.

Finn Vestergaard, HR Director, ISS Facility Services

Da vi for nylig holdt ringe-workshop, kom de 15 kandidater (jobsøgere) igennem til 29 virksomheder, og 19 fik lov at sende materiale. (Ringe-workshop er en af Konsulenthuset ballisagers aktiviteter for jobsøgere. En aktivitet som udelukkende har fokus på dét at kontakte via telefonen)

Tilbage til spørgsmålet: Hvorfor får Klods-Hans prinsessen og det halve kongerige? Vores eventyrhelt vinder, fordi han tror på sig selv, er opfindsom, uimponeret af de fine omgivelser og frem for alt – han handler!

trick: Du vinder point ved at respektere modtagerens tid, når du ringer. Hvis du for eksempel siger: Det tager to minutter, så har du givet dem en ramme og vist, at du er klar over, at de har travlt og dermed taget ansvar for din handling. Husk så at holde øje med tiden. Ofte får du mere tid foræret, fordi modtageren er positiv stemt over for dig nu, men lad det være op til dem at beslutte.

seks måder at åbne døre påPå næste side får du nogle eksempler på, hvordan du helt konkret kan henvende dig. Som du kan se, er der forskel på tilgangen: Der er Den korte og enkle, Den knap så korte, Den nysgerrige, Den grundige, Den personlige og endelig Kampagne-modellen.

Side 120


I hvert eksempel har vi forsøgt at beskrive fordele og ulemper ved hver tilgang. Dem skal du overveje, og så skal du beslutte, hvad der passer dig i de enkelte situationer.

1. den korte og enkleRing op, og gør det helt kort. Spørg, om de vil modtage din uopfordrede ansøgning og cv. Hej, mit navn er Lisa Petersen, jeg ringer for at høre, om I vil modtage en uopfordret ansøgning? Hvis ja: Okay, hvem må jeg sende den til?

Fordel: Kort, præcist, ufarligt og effektivt.ulempe: Du er ikke i dialog med den, som du skal sende til, og du får ikke informationer ud af din opringning.

2. den knap så korteHej, mit navn er Lisa Petersen, jeg vil gerne tale med den person, der ansætter inden for kundeservice.Når du er kommet til rette vedkommende: Hej, mit navn er Lisa Petersen, har du tid et øjeblik? (vær gerne præcis: – Har du to minutter?)Jeg har været ansat som kundeservicemedarbejder hos TDC i 15 år og har i forbindelse med en omstrukturering valgt at søge videre. Jeg er nysgerrig efter at høre, om I har medarbej-dere ansat i stillinger som kundeservice-medarbejdere?

Side 121


Hvis ja:Hvordan ser jeres behov ud pt.? Hvad lægger I vægt på, når I ansætter? Må jeg sende en uopfordret ansøgning til dig?Hvis nej:Er der andre områder hos jer, hvor mine kompetencer er relevante?

Fordel: Du taler med den rette, viser synlighed og motivation – og du får informationer. Forhåbentlig viser du også, at du formår at kommunikere direkte, men stadig på en behagelig måde. ulempe: Det tager tid og kan føles lidt mere farligt, da du både kan efterlade et godt og mindre godt indtryk hos den person, der sidder med afgørelsen.

trick: Når du ringer til en virksomhed og spørger efter afdelings-leder eller personaleansvarlig, kan du ofte blive afvist i receptio-nen. Ring op, og få navnet på afdelingslederen/den personalean-svarlige. Ring igen næste dag, og sig: Hej du taler med Lisa Petersen, kan du stille mig videre til xx? (dét navn, du fik i går). Så tror receptionisten, at du kender vedkommende, og du bliver stillet igennem. Spørger de, hvad det drejer sig om, svarer du, at det handler om sparring/kompetencesnak/gode råd.

3. den nysgerrigeNår du skal skrive en helt målrettet og specifik uopfordret ansøgning, er det en fordel at søge informationer og afdække virksomheden behov. På nettet kan du komme langt, men du kan ikke få svar på det hele. Derfor skal du ringe op.

Hej, jeg hedder Ane og har en baggrund som cand.mag. og 7 års erfaring med undervisning og rådgivning/er specialiseret inden for undervisning og rådgivning. Når jeg ringer til dig, skyldes det:

• at jeg tidligere har set, at I har profiler à la min ansat

• at jeg har set positiv omtale af jeres virksomhed

• at jeg tidligere har søgt hos jer

• at jeg gennem mit netværk har fået jer anbefalet.

Side 122


og vil høre:

• i hvilken del af virksomheden, I har mest travlt

for tiden?

• hvordan jobmulighederne ser ud hos jer?

• om I forventer at skulle ansætte inden for

(det konkrete) område i den nærmeste fremtid?

Du kan også vælge at give en lidt mere uddybende introduktion: Jeg ringer, fordi jeg meget gerne vil arbejde med markedsana-lyser, og jeg kan se på jeres hjemmeside, at det er et område, I arbejder med. Jeg vil gerne vide, hvilke faglige og personlige kompetencer I lægger mest vægt på, hvis man skal arbejde med dette?

Jeg ringer, fordi vi har en fælles bekendt, Søren Jensen fra Lego. Han fortalte lidt om, hvad du arbejder med, og det synes jeg lyder enormt spændende. Jeg er uddannet cand. mag i historie og kunne godt tænke mig at vide lidt mere om, hvad dit arbejde går ud på, og om du eventuelt kan give mig et godt råd, hvis jeg vil søge ind i din branche?

Fordel: Du får (formentlig) en del informationer, som du kan bruge bredt i din jobsøgning.

ulempe: Der er en risiko for, at du fremstår lidt uklar i dit ærinde og i sidste ende opfattes som en tidsrøver.

4. den grundigeMed denne tilgang varmer du kontakten op ved at fremsende dit cv, inden du ringer. Send en mail, der er høflig, to the point og motiveret. For eksempel:

Kære Hans Jensen Jeg skriver til dig, fordi jeg meget gerne vil bidrage til xxxs (virksomhedens navn) arbejde med xxx (den overordnede opgave).Jeg har erfaring med xxx (din relevante erfaring) og er uddannet xxx (hvis det er relevant).

Side 123


Derfor kan jeg bidrage med:

• viden om xxx

• indblik i xxx

• relevant erfaring med xxx.(Tilføj eventuelt lidt bonusinfo om din motivation, men hold det kort)Jeg vedhæfter mit cv, så du kan læse nærmere om mig. Jeg kontakter dig/jer om tre dage (hold dig til det) for at drøfte mulighederne.

Et eksempel på din opfølgende opringning:Hej, mit navn er Svenne, det er mig, der har sendt en mail med mit cv. Har du haft mulighed for at se på det? …

Hvis ja: Godt. Hvad tænker du, der er af muligheder hos jer for en profil som mig? (ja, du forudsætter at der er muligheder).

Hvis nej: Okay, skal jeg ringe igen på torsdag ved 13-tiden? (vær specifik)

Hvis det ikke har nogen interesse: Kender du en anden, det kunne være interessant for mig at tale med?Fordel: Ved at fremsende dit cv først er der et lille reference-punkt i indledningen af samtalen, der kan betyde, at du hurti-gere og nemmere får vedkommende i tale. Du kan ligefrem være så heldig, at cv’et har betydet, at vedkommende har haft tid til at tænke dig ind i nogle sammenhænge i virksomheden.

ulempe: Du skal have fat i mail-adressen først (kan være en tidsrøver). Der er risiko for, at du laver et stykke arbejde (målretter cv og skriver mail), der er spildt, hvis der hverken er behov eller interesse. Der er også en risiko for, at du får en kort, kontant afvisning på mail – og så kan det pludselig være svært at ringe op.

Side 124


5. den personligeNogle steder kan det give bonus at troppe op med dit cv under armen. Hvis du er heldig, bliver du budt på en kop kaffe. Det værste, der kan ske, er, at du bliver afvist i receptionen. Værre er det ikke. Og du kan stadig aflevere dit cv og bede om, at det bliver afleveret til en relevant person. Tilbyd at sende det elektronisk også.

tip: Man skal ikke langt uden for de største virksomheder, før effekten af at troppe op er en succes. Chancerne er gode for, at man er den første, der kommer forbi.

Du kan komme mange skridt foran de af dine konkurrenter, som nøjes med at sende en ansøgning. Når din potentielle arbejdsgi-ver først har mødt dig og fattet sympati, så kan du godt regne med, at din ansøgning bliver husket. Og du har scoret point ved at vise gå-på-mod, motivation og initiativ.

Fordel: Du adskiller dig – der er ikke mange i dag, der møder op. Du får sat ansigt på dig selv, hvilket er positivt. Du får måske endda en chance for at hilse på den chef, der er mest relevant for dig at tale med.

ulempe: Et fysisk cv kan godt blive væk. De fleste chefer har uopfordrede henvendelser gemt i et mail-arkiv. Der er risiko for, at du opleves forstyrrende.

kampagne-modellenFølgende eksempler på vellykkede kampagner er fra virkelig-hedens verden.

Eksempel 1:Rikke, en ung advokatsekretær, havde været ledig i syv måneder. Hun havde sendt 8-10 ansøgninger om måneden uden at komme til en eneste samtale. Derfor ændrede hun strategi og afprøvede det, vi kalder kampagne-jobsøgning. Hun skrev denne e-mail, som hun en søndag aften sendte ud til 20 advokatfirmaer:

Side 125


ADVOKATSEKRETæRJeg henvender mig til jer, da jeg er jobsøgende advokatsekretær. Jeg søger en ordinær stilling, men er også interesseret i vikaria-ter. Jeg føler, at det som jobsøgende er vigtigt at være i gang, og at et vikariat kan være med til at fastholde min tilknytning til arbejdsmarkedet og tilmed øge mine kompetencer.

Efter at have læst om jer på jeres informative hjemmeside, søger jeg derfor arbejde eller vikariat hos jer.

Dette kan jeg tilbyde jer:• Erfaring med tvangsauktioner• Koordinering af retsmæglingsmøder• Grundig diktatskrivning ved hjælp af blindskrift• Tage venligt imod klienter• Bruger af Advosys og WeDo• Flair for it og Office-pakken• Fleksibilitet• Nem at arbejde sammen med• Grundig, effektiv og pligtopfyldende• Taler og skriver dansk og engelsk.

Skulle dette have vakt jeres interesse, kommer jeg gerne til et møde og drøfter de muligheder, der måtte være. Cv samt relevante bilag er vedhæftet.

Med venlig hilsen

xxx

Side 126


Mandag formiddag tikkede to mails ind. Den ene bad hende komme til samtale ugen efter, den anden inviterede hende til samtale senere samme dag. Hun tog til samtalen mandag, og tirsdag blev hun kaldt til anden samtale, hvor hun skulle møde direktøren og være klar til at skrive under. Hun arbejder der nu og er glad for sit job.

eksempel 2:Lars, en bygningsingeniør og tømrer på 55 år, havde været jobsøger længe og ikke været til en samtale det seneste år.

Han besluttede sig for at afprøve en ny strategi og udelukkende gå efter at søge uopfordret med kampagne-modellen. Lars fandt frem til 36 rådgivende ingeniørfirmaer, som han sendte sin ansøgning ud til en søndag aften. Ansøgningen så sådan ud:

Firma xx

Kære energikonsulent yy

Projektansættelse med fokus på energimærker!Jeg henvender mig til jer i håb om at kunne komme i en praktiklignende korttidsansættelse for konkret at lære at udarbejde energimærker.

Jeg kan tilbyde følgende kompetencer:• Stor lyst til at arbejde med området grøn energi og byggeri• Har for nyligt taget kursus ved DTI, Energivejleder og

Klimaskærm• Erfaring med bl.a. efterisolering fra fire år som fugttekniker• Gode kommunikationsevner og flair for at tale med folk• Grundlæggende viden om bygninger og konstruktioner via mine

uddannelser og virke som tømrer, konstruktør og arkitekt• Trænet bruger af diverse it og kendskab til regnekærnen EK-Pro.

Skulle dette have jeres interesse, kommer jeg meget gerne til et møde og drøfter de muligheder, der måtte være.Cv er vedhæftet.

Med venlig hilsen

xxx

Side 127


Tiltaget resulterede i, at Lars inden for de næste 48 timer modtog 12 svar. Det blev til fem samtaler – som blev til to mulige kort-tidsansættelser. Lars valgte et firma i Hillerød og blev efter en måned i praktik ansat på almindelige vilkår.

sæt masser af skibe i søenEr det ikke hårdt arbejde? Nej, ikke nødvendigvis. Hvis du kan formulere dig kort og præcist som Rikke og Lars og få en masse henvendelser af sted, så har du et super udgangspunkt, hvor tiden arbejder for dig. Du udfører faktisk, hvad der svarer til et halvt års traditionel jobsøgning på nogle få dage.

Det hårde er, når – og ikke hvis – afslagene begynder at komme. For det gør de i sagens natur, når du sender mange henvendelser af sted. Rust dig til det. Tag det som en del af jobbet, og prøv at undgå at tage det personligt. Sørg for hele tiden at sætte nye skibe i søen, for så giver du nemlig også dig selv muligheden for at holde fast i optimismen i forhold til andre muligheder.


• Vær nysgerrig.

• Stil dig til rådighed for mulighederne og heldet.

• find 20-30 virksomheder, du vil søge uopfordret.

• ”angrib” på forskellige måder: Ved skriftlig ansøgning, ved at ringe og ved at møde op.

• Vær parat til at skifte strategi, hvis du ikke får det ønskede resultat.

• Send dine ansøgninger om aftenen, særligt søndag aften er god, så din mail ikke drukner i andre eksterne og interne mails.

• find så vidt mulig den rette person at kontakte – gerne afdelingslederen.

Side 128

kapitel 11

netVÆrk – opreklameret eller genVej tIl job?Netværk er vildere end sex, drugs and rock’n’roll. I hvert fald hvis man spørger Google, hvor sex + drugs + rock’n’roll samlet giver 907 millioner hits, mens network alene giver 998 millioner hits.

I jobsøgning er netværk også en lovprist aktivitet. Er der noget om snakken, eller er der gået ukritisk selvsving i begrebet? Vi er ikke i tvivl: En jobsøger kan næsten ikke netværke nok. For det første er netværk den mest effektive vej til job i den private sektor. For det andet er den glæde og de oplevelser, du får ved at tale med mennesker om jobmuligheder i stedet for at søge via opslag, energigivende og inspirerende.

I dette kapitel har vi rådført os med en af landets skarpeste netværkshjerner. Christian Waldstrøm er ph.d. og lektor på Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences inden for netværksanalyse og organisatoriske netværk. Han har modtaget flere priser for sin forskning og giver os i dette kapitel nogle netværksperspektiver.

Tvivler du på effekten af netværk? Hvis det er tilfældet, er det måske fordi, du ikke bringer dig i de situationer, hvor netværket kan udløse jobbet. Det kan være, at du er for traditionel i din tilgang og mest fokuserer på at besvare jobannoncer. Hvis det er tilfældet, vil der være meget stilstand i netværket og dermed ingen effekt.

Side 129

del 4 / KapItel 11 - netVÆrk – opreklameret eller genVej tIl job?

Fakta Hos hele 58 procent af de private virksomheder er netværk en del af rekrutteringsprocessen. Jobopslag kom ind på anden-pladsen med 52 procent. Der er dermed flere, der bliver ansat i den private sektor via netværk end via jobopslag. Netværk er altså ikke en opreklameret aktivitet, men nærmere en aktivi-tet, som langt de fleste jobsøgere med stor fordel kan bruge mere tid på. (Rekrutteringsanalysen 2012)

FaktaI den offentlige sektor forholder det sig lidt anderledes. Her er netværk kun en del af rekrutteringsprocesserne hos 33 procent af organisationerne, mens der ligger en stillingsan-nonce bag to ud af tre jobs (68 pct.). Men bemærk, at netværk alligevel bruges i hver tredje rekrutteringsproces i det offentlige. Må de det? Ja, det må de godt – de er kun bundet af, at der skal være et stillingsopslag. Det udelukker ikke brug af netværk.(Rekrutteringsanalysen 2012)

netværke – piece of cakeBekymrer du dig over, at dit netværk er begrænset? Så tjek regnestykket her:

Det er realistisk at sige, at vi alle kender cirka 200 mennesker. I hvert fald når vi tæller alle de mennesker med, som vi har haft kontakt til igennem vores liv, og som vil kunne kontaktes igen og – måske med lidt hjælp – huske os. Det kan være gamle skole-kammerater, naboer, tidligere kollegaer eller venner fra fritidsin-teresser. Hvis alle de 200 hver især også kender 200 mennesker, har vi i andet led adgang til 40.000 mennesker. Vi har ikke alle et lige godt netværk, men alle har et, og det er ofte større end ved første øjekast.

!

!

Side 130


At netværke er ikke kompliceret, men noget du kan gøre til hverdag og fest:

• Når du drikker kaffe med en bekendt

• Når du sludrer med en ven eller veninde

• Når du står i kø i supermarkedet og småsnakker

• Når du er til fest og konverserer borddamen eller -herren

• Når du hjælper naboen med at bære indkøbsposer, eller I får en snak over hækken

• Når du deltager i dine børns kaffe- og kagearrangementer i institutionen, skolen, til fodbold og gymnastik.

At netværke er faktisk ukompliceret. Du gør det hver dag. Vanskelighederne ligger et helt andet sted.

synlig eller usynlig?For når du nu står og småsnakker i supermarkedet, husker du så at flette følgende sætning ind i samtalen: Jeg er i øvrigt på udkig efter job for tiden?

Og husker du også at spørge, om han eller hun har hørt om nogen, der kan bruge sådan en som dig? Eller om der er noget, som han eller hun tænker, at du med fordel kan gøre? Nej, nu bliver det mere indviklet, ikke? Mange føler, at denne del af at netværke er vanskelig. Der, hvor man træder ind på en scene, slår ud med armene og beder om en form for assistance. Og at bede om assistance er en del af disciplinen.

Hvis du vil være effektiv jobsøger, skal du træffe en beslutning om, at du vil netværke som led i din jobsøgning. Ingen eller en halvhjertet indsats er ikke godt nok. For det er ikke nemt at få job, hvis det er en hemmelighed, at du søger.

Det er ikke hvem du kender - det er hvem kender digRelationer er ikke nødvendigvis symmetriske – så det handler meget mere om, hvem der husker dig, når der er muligheder, der kunne være spændende for dig. Hvis dit netværk skal være dine forlængede øjne og ører rundt på arbejdsmarkedet, kræver det, at de har dig i tankerne – eller i det mindste i baghovedet.

Christian Waldstrøm, ph.d. og lektor med speciale i netværk

Side 131


Når du skal beskrive dig selv, og kun har kort tid til det, er det vigtigt, at du fokuserer. Selvom du sikkert har lyst til at fortælle om alt det, du kan, skal du lade være, for det kan ingen huske bagefter, og du risikerer at overinformere. Så vælg en kort, fokuseret beskrivelse. Læs mere i kapitlet Elevatortale.

Verdens bedste netværksråd…… er, at du skal give! Hvis du selv gør en lille indsats for at hjælpe, støtte eller dele information, hver gang du er i kontakt med nogen, så investerer du i dit netværk og samler netværks-point. Netværk fungerer kun, når det er en gensidig øvelse, hvor du både giver og får. Det er også fordelen ved netværkstanken: Godt netværk øger omfanget af informationer mellem alle parter til fordel for hele netværket.

Forestil dig, at du har travlt på arbejde og får en e-mail fra en person i dit netværk, der spørger om et kort kaffemøde. Perso-nen – der er jobsøger – søger lidt information om, hvor du ser gode beskæftigelsesmuligheder i dit netværk eller lokalområde. Du skriver en kort e-mail og forklarer, at du har for travlt til et kaffemøde, så det må vente til en anden gang. Seks måneder senere er rollerne byttet. Du har mistet jobbet, mens personen er kommet i arbejde hos den lokale virksomhed, der ansætter flest medarbejdere for tiden. Hvordan er dine chancer for at få et godt og måske frugtbart kaffemøde med personen? Nok knap så gode, fordi du ikke tog dig tid til et kaffemøde, da du havde job.

I eksemplet ovenfor er der også en anden vigtig pointe. Du skal se netværket som noget, der konstant skal plejes og vedligehol-des – også når du er ovenpå. På din næste arbejdsplads kan det være en god idé at tænke i netværk fra første dag i forhold til leverandører, kunder og samarbejdspartnere.

netværk = informationerSom jobsøger er det vigtigere at gå efter informationer frem for et job, når du netværker. Søger du informationer, får du ofte nye oplysninger, som du kan gå videre med. Informationssøgning er bredere end den meget direkte jobsøgning i netværket. Det er

Side 132


dog vigtigt, at du gør det klart, at du søger informationer, som kan hjælpe dig med at finde frem til dit næste job. Måske kan nogen i dit netværk hjælpe dig med brancheinfo, konkurrentinfo eller navnet på en given person, som du gerne vil i dialog med.

Informationssøgning er også nemmere at reagere på for de personer, du henvender dig til. De fleste har nogle informationer, som de gerne vil dele. Tænk på den anerkendelse, du giver til den, du spørger til råds.

Hvis du via dit netværk får information om, hvilke relevante firmaer der får ordrer for tiden, har du en god, konkret grund til at henvende dig uopfordret. Det kan også være, at du får infor-mation fra en medarbejder om, hvad der kræves i en særlig jobfunktion, som du har relevante kompetencer til. Generelt kan viden om virksomheden også styrke dine muligheder i en jobsamtale.

hvad vil du investere?Hvor meget tid skal du bruge på netværk? Det er vores erfaring, at de fleste bruger langt størstedelen af deres tid på opslåede stillinger frem for netværk og uopfordrede henvendelser. Og det er jo egentlig mærkeligt, når vi ved, at de fleste jobs i den private sektor besættes via netværk. Det er ikke rationelt at bruge

øVelse:

Udvælg tre personer i dit netværk. Fortæl dem, at du er jobsøgende og på udkig efter informationer, og bed om et kort kaffemøde på en halv time. Brug eventuelt nedenstå-ende e-mailudkast. Lad os sige, at du får grønt lys til to af møderne. Forbered og stil en række spørgsmål til møderne, og sørg for, at I får en god dialog. Slut mødet med at spørge, om din kontakt kender en eller to personer, som kunne være relevante for dig at tale med i din videre informationssøgning.

Side 133


mindst tid på den kanal, der giver flest job. Vores råd er, at du skal forsøge at bruge halvdelen af din jobsøgningstid på net-værk. Kan man det? Kan man virkelig bruge cirka 15-17 timer om ugen på at netværke? Ja, det kan man, og vi håber, at du er enig, når du har læst kapitlet færdig. På side 106 kan du se et eksem-pel på et ugeskema for en jobsøger, der netværker optimalt.

tip: Tænk gerne utraditionelt. Hvor er folk for eksempel på slap line og mødes fra alle samfundslag? Det kunne være på skiferie, badeferie eller på paintballbanen. Dér har folk paraderne nede og er generelt i vældig godt humør. Og det er en helt perfekt situation at netværke i.

Når du arbejder med dit netværk, kan det være en fordel at betragte det som tre faser, der gentages igen og igen.

OVERBLIK => AKTIVER => UDByG OVERBLIK => AKTIVER => UDByGOVERBLIK => AKTIVER => UDByG

Det uddyber vi i de to næste afsnit.

Side 134


Få overblik over dit netværkFor at få overblik over dit netværk er det en god idé at kortlægge det. Til den øvelse er der to vigtige værktøjer: LinkedIn (din moderne visitkort-holder) og mindmap (dit visuelle netværk).

LinkedIn kan være stedet, hvor du opbevarer kontaktinformatio-nerne til dit netværk og udbygger det. Læs mere i kapitlet Sociale medier. Når du udbygger dit netværk, er LinkedIn også god, fordi tjenesten hele tiden giver forslag til nye personer i netværket. Det sker ud fra beregninger af, hvem der kender hvem, og det er en stor hjælp i processen med at skaffe sig overblik over netværket.

Når du er i færd med at kortlægge (og udbygge) dit netværk, kan det være en fordel at skelne mellem A-, B- og C-netværk:

A-netværket består af de mennesker, du kender godt. Det er for eksempel familie, venner, studiekammerater, undervisere, tidligere kollegaer, naboer, bekendte fra skolen, bekendte fra kajakklubben, bankrådgiveren og købmanden henne om hjørnet. A-netværket er kort og godt dem, du selv støder på af og til.

B-netværket er de relationer, som ved en hurtig præsentation straks vil kunne huske, at I har mødt hinanden. Det er altså venners venner, bekendte fra tidligere kurser, tidligere skole-kammerater, børns venners forældre og bekendte fra tidligere fritidsinteresser. B-netværket er dem, du kender, men som du ikke automatisk støder på i din hverdag.

Dan dig et overblik over dit netværk ved at bruge vores netværks-memo:

Side 135


Netværks-memo

Når vi tænker i netværk, er vi tilbøjelige til at tænke nutid - men prøv at tænke tilbage i tiden. Her ligger ofte store muligheder.

Brug netværksmemo:Netværksmemo skal bruges til, at du sætter gang i din identifika-tion af dit (store) netværk. Find et A3-papir, og tegn dig selv i midten. Sæt alle emnerne fra netværksmemoet på din illustra-tion, men nu skal du gøre plads til at tilføje konkrete navne. Bliv ved med at illustrere og udvide dit netværk – og husk at opda-tere LinkedIn parallelt. Ud for hvert emne kan du tilføje nye emner, som vi i memoet har gjort ved ”nuværende arbejdsplads”.

Du kan også bruge det gratis softwareprogram, Freemind til at skitsere dit netværk. Se link s.181 under Relevante links.

Skole familie

den store familie

nærmeste venner

Venner og bekendte

nuværende arbejde

pensions- rådgiver

Kollegaers familie

leverandør

relationer via børn

fritids- aktiviteteter

nuværende bopæl

Mødt tilfældig

Sidste kursus

forrige kursus

Uddannelse

tidligere bopæl

Sidste job

forrige job

ophørt fritidaktivitet

Mødt på ferie

Fortid nutid

Side 136


aktivér og udbyg dit netværkDet er en god idé hele tiden at udvide dit netværk. Spørg til nye kontakter, når du taler med dit A- og B-netværk. De nye kontak-ter, der kan bruges i jobsøgningen, kalder vi C-netværket, og det kan du også skrive ind i mindmappet. C-netværket er dem, som du ikke kender i dag, men som du er relateret til via dit netværk. Du kan udvide dit netværk dagligt, hvis du udnytter de mulighe-der, der er lige for. Dem, du møder på nye kurser, i toget, til bryllup hos venner, i forbindelse med arrangementer for børnene i skolen, dem man møder på sommerferien, til netværksmøder i fagforeningen og til andre arrangementer.

Spørg dig selv, hvordan du kan og vil bruge dit netværk. Og om alle dine kontakter kender til din situation, kompetencer og jobmål?

Her er nogle konkrete ting, som du med fordel kan overveje som led i din netværksstrategi:

• Hvad skal det første skridt være for at gøre (mere) brug af dit netværk?

• Hvordan kan du blive bedre til at netværke?

• Hvor er du i netværksprocessen?

• Hvilken information er du interesseret i?

• Hvad skal du have forberedt?

• Hvad vil du have, at dit netværk kender dig for?

• Hvem skal du kontakte?

• Hvem figurerer ikke på listen?

• Hvad er årsagen til det?

• Hvad sker der, hvis kontakten kommer på listen?

• Hvad forhindrer dig i kontakten?

• Har du investeret i dine netværksrelationer?

• Hvor meget tid vil du bruge på netværksaktiviteter?

Side 137


tip: Husk på alle de gode lejligheder til at sende en net-værkshilsen: Ønsk god jul, god påske, god pinse, god sommer-ferie (god weekend er nok i overkanten og nærmer sig spam), tillykke med fødselsdagen, tillykke med jubilæet, jeg-hørte-om-jeres-virksomhed-i-medierne-hilsen og find selv på flere. At jobsøgningsnetværke handler nemlig om hele tiden at holde sig øverst i bevidstheden hos netværket – uden at blive for påtrængende.

tip: Tænk i netværk, ikke relationer

Fordi vi på dansk er begyndt at bruge ordet netværk om alting, der har med flere end tre personer at gøre, er der opstået meget forvirring om, hvad der for eksempel er relationer, og hvad der er netværk. Man kan kort fortalt beskrive det sådan, at dit netværk består af relationer mellem mennesker – og det afgø-rende er altså ikke kun antallet af relationer, men hvordan de er forbundet. Har du mange relationer, der typisk kender hinanden, har du et meget lukket netværk – og lukkede netværk er ikke altid de bedst egnede til at få nye job.


Derfor kan det være en god ide, at du hele tiden tænker i, at dit netværk skal være åbent (mange der ikke kender hinanden) og gerne pege i nogle forskellige retninger.

Side 138


eksempler på netværksmails:

Kære PeterJeg håber, det fortsat går dig godt hos PSK Consulting.Selv er jeg lige nu jobsøgende og overvejer med min it-projekterfaring, om konsulentbranchen kunne være inte-ressant.Du kender branchen indefra og kender til mig fra faglige sammenhænge, og jeg vil derfor høre, om du vil give mig et par gode råd om, hvordan og hvor, du tænker, det kunne være relevant for mig at tage kontakt.

Har du lyst til at bruge en kaffepause sammen med mig til det en dag i nær fremtid?

Mange hilsner Ruben

Hej Anders Som du måske ved, har besparelserne på Maskinfabrikken DibiDut ramt mig, og jeg er derfor i gang med at søge nyt job. Du er en person, som jeg har tillid til, og jeg vil derfor høre, om du har tid til et kort kaffemøde? Jeg vil rigtig gerne høre lidt mere om den branche, du arbejder indenfor. Herudover har du måske noget viden, som jeg kan bruge i min jobsøgning.

For at give dig lidt mere viden om, hvad jeg egentlig kan, vedlægger jeg mit cv.

Jeg ringer til dig en af de nærmeste dage for at høre, om du har tid til en kop kaffe og en snak.

Med venlig netværkshilsen Troels Poulsen

Side 139


eksempel på et netværksopkald:

Hej Alex Jeg har altid opfattet dig som en god sparringspartner, og nu står jeg og har brug for sparring. Vil du bruge lidt tid med mig? Jeg kunne kigge forbi hos dig en dag, hvor du har tid til en halv time til en snak og en kop mokka.

afslutningsvis en perspektivering fra Christian Waldstrøm:

Du er vigtigere end dit netværkMed de seneste mange års prædiken om netværkslyksaligheder er det næsten blevet sådan, at bare man har et godt netværk, så har man alle tænkelige muligheder. Det er nu bare – heldigvis – sådan, at det i sidste ende er, hvem du er, og hvad du kan, der er afgørende på den lange bane.



• hjælp, støt og del informationer. på den måde investerer du i dit netværk.

• Brug tid på netværk dagligt – halvdelen af din jobsøgningstid.

• dan dig et overblik over dit netværk, og arbejd hele tiden på at kvalificere det.

• Udvid dit netværk, når du kan.

• gør det nemt for dit netværk at huske dig, og det du kan/vil.

• Brug linkedIn.

Side 140

soCIale medIer – jobsøgerens dansegulVEnten er du ude på dansegulvet, hvor du er synlig, hvor man kan følge dine bevægelser, og man kan se, hvad du kan; eller også er du bænkevarmer. Det er hårdt trukket op, men sandt er det, at hvis du ikke foretager dig noget synligt på de sociale medier, så har du reduceret din chance for at være til stede, når der bydes op til ”job-dans”.

I kapitlet her vil vi gerne vise dig, at det er en god idé at inve-stere en del af din jobsøgningstid på sociale medier. Men selvom de rummer store muligheder for netværk og viden, så er de ikke en mirakuløs trylledrik. Du skal stadig arbejde effektivt og tænke over, hvordan du bruger din tid.

Sociale medier dækker over mange forskellige digitale tjenester. I dette afsnit fokuserer vi på de medier, som vi anser som vigtigst for dig og din jobsøgning. Det gælder LinkedIn, Facebook og Twitter.

tre relevante medier, men linkedIn er vigtigst Når det gælder sociale medier, er der i dansk sammenhæng god grund til at bruge den største del af sin social medie-tid på LinkedIn. Facebook og Twitter kan også anbefales, men rummer ikke de samme jobsøgningsmuligheder som LinkedIn.

Danmark er et af de mest LinkedIn-begejstrede lande i verden. I en måling fra det ansete Comscore fra marts 2011 ligger Danmark nummer seks på en liste over de flittigste brugere af LinkedIn målt på andel af befolkning, der bruger det.

Herudover har vores egen undersøgelse vist, at LinkedIn også er blevet et hit hos de danske virksomheder. I 2011 spurgte vi 346 virksomheder, hvilke elementer de brugte i deres rekrutterings-proces. Her svarede tre procent af virksomhederne, at de brugte LinkedIn. Da vi stillede samme spørgsmål til 586 virksomheder året efter, var andelen af LinkedIn-brugere vokset til ti procent. Og hos de private virksomheder alene var svaret helt oppe på 13 procent.

kapitel 12

Side 141

del 4 / KapItel 12 - soCIale medIer – det moderne dansegulV

LinkedIn er på ét år gået fra nærmest ingenting til at være en del af hver 8. rekrutteringsproces i private virksomheder. Det er en markant udvikling, som skal tages med i strategien hos enhver jobsøger. Med andre ord: Virksomhedernes øgede brug af de sociale medier har grundlæggende ændret spillereglerne for jobsøgeren.

Vi finder flere og flere af vores nye medarbejdere på LinkedIn og Facebook. De sociale medier kan spare os for ½-1 dags arbejde pr. rekruttering, fordi vi får hurtigere dialog med de kandidater, der matcher os allerbedst. Jeg spår, at de sociale medier vil blive mere og mere anvendt som rekrutteringskanal i de kommende år - både hos os og generelt.

Anne-Marie Finch Iversen, HR Director, Telmore

Vi tror også på, at denne udvikling fortsætter. Hvorfor? Fordi det kan betale sig. I 2012 er der sket en markant stigning i virksom-hedernes forventninger til udbyttet af sociale medier i forbin-delse med rekruttering, og samtidig ser virksomhederne en mulighed for at spare på rekrutteringsprocessen ved øget brug af LinkedIn. Det betyder altså, at virksomhederne i stadig højere grad leder efter nye medarbejdere på LinkedIn, og derfor skal du være der.(Kilde: Networked business factbook 2012)

kort om linkedInLinkedIn er et erhvervsorienteret socialt medie. Facebook handler typisk om den sociale og private sfære, hvorimod opdateringer på LinkedIn næsten udelukkende handler om erhvervsaktiviteter, samarbejdsforbindelser og job. Flere end 1 million danskere er på LinkedIn, mens cirka hver tredje virksomhed har oprettet profil på LinkedIn.(Kilde: Rekrutteringsanalyse 2012 og LinkedIn)

Du har måske hørt, at LinkedIn snart går over igen, at det er svært at bruge, at det kun er for ledere, kommunikations- og salgsmedarbejdere eller selvstændige – eller at det er pinligt at melde ud på LinkedIn, at man er ledig. Du kan roligt aflive alle myter.

Side 142


Den ene million danske brugere på LinkedIn er af alle mulige slags. Ledere, medarbejdere i snart sagt alle brancher lige fra præster til vvs-folk, rekrutteringsfolk og folk, der søger job. LinkedIn er meget brugervenlig. Godt nok kan det virke lidt uoverskueligt ved første øjekast, men der er mange funktioner, som du ikke behøver at bruge. Vær nysgerrig, seriøs og brug din sunde fornuft – så er du godt på vej.

linkedIn mini-manual1) Du opretter en profil på www.linkedin.com, hvor du

blandt andet indtaster dit cv.

2) Når du er oprettet, kan du invitere venner, bekendte og kontakter i dit netværk, og du kan tilmelde dig bestemte grupper og følge bestemte virksomheder.

3) Hver gang nogle af dine netværksforbindelser, grupper eller virksomheder poster en opdatering, kommer de til at ligge på en updateliste hos dig.

Så enkelt er det virkelig. LinkedIn er ukompliceret og ret bruger-venlig. Jobbet dumper dog ikke ned i skødet på dig, blot fordi du er oprettet. Det er dine aktiviteter på LinkedIn, der er afgørende. Lad os gå videre og se på den gode, aktive jobsøgeradfærd på LinkedIn:

4) Gør det klart for dine omgivelser på LinkedIn, at du er jobsøgende. Det skal du gøre i din overskrift, så alle, der ser din profil, ved, at du er jobsøger. Skriv for eksempel: Stærk kommunikator, og PR-specialist søger nyt job. Nogle skriver også mobilnummer i overskriften, men det er faktisk i strid med LinkedIns egne retningslinjer.

Side 143


5) Tilmeld dig løbende relevante grupper (for eksempel jobsøgningsgrupper eller faglige grupper, hvor du kan netværke med andre professionelle i dit felt).

6) Følg interessante virksomheder, og få deres updates på din updateliste.

Husk, at det ikke er alle virksomheder, der har en firmaprofil på LinkedIn.

7) Søg i det hele taget på de virksomheder, du har interesse i, på LinkedIn. I søgeresultatet kan du se, om nogen i dit netværk kender nogen i den pågældende virksomhed. På den måde kan du skaffe gode netværksindgange i de spændende virksomheder. Bemærk også, at dine søgninger viser virksomheder, der minder om den virksomhed, du har søgt på. Du kan også søge bredere – eksempelvis på brancher – og få viden om andre virksomheder.

8) De profiler, du kigger på, kan se, at du har kigget (med mindre du har indstillet din profil som anonym). Folk er nysgerrige og vil måske kigge på dig. Det giver god mulighed for, at de kan huske dig, hvis du efterfølgende vælger at kontakte dem.

9) Endelig skal du i gang med at bruge det netværk og de relationer, du opbygger. Det kan du læse nærmere om i kapitlet Netværk.

10) Du kan også skrive din egen uddannelsesbaggrund ind i søgefeltet og se, hvad personer med din baggrund arbejder med.

Kort fortalt kan LinkedIn sikre dig en lang række informationer, som ellers kan være svære at få fat på.

Side 144


det kan linkedIn give digForestil dig, at du har opbygget en gruppe på 100 forbindelser på LinkedIn. Lad os sige, at din gode ven Bent er i netværk med en person, der hedder Signe. Du kender slet ikke Signe. Signe arbejder hos virksomheden Future Spot, og ledelsen i Future Spot har bedt deres medarbejdere om at fortælle deres netværk, at de har brug for en it-udvikler. Signe skriver dette på LinkedIn som en opdatering.

Bent deler denne nyhed med sit netværk ved at trykke synes om på Signes efterlysning efter en it-udvikler. Fordi Bent synes om denne opdatering, bliver den synlig for dig på din updateliste, og du kan på den måde komme i betragtning til et job, som ikke nødvendigvis er opslået. Og virksomheden Future Spot får måske effektivt fat i deres nye medarbejder uden et stillingsopslag.

Hvis du desuden har valgt at følge en række virksomheder ved at markere følger ud for denne virksomhed på LinkedIn, vil du på samme måde modtage alle virksomhedens updates – og det kan også give muligheder for at få adgang til spændende jobåbninger.

Der er flere og flere jobs i cirkulation på LinkedIn. Derfor kan vi anbefale, at du skaber en rytme, hvor du flere gange om dagen går på LinkedIn. Som udgangspunkt bør du tjekke de nyeste LinkedIn-updates cirka to-tre gange om dagen. Hvis du kommer for sjældent på LinkedIn, kan du misse vigtige updates, da de hele tiden glider længere og længere ned ad updatelisten.

kort om Facebook Facebook har siden 2004 været et socialt netværk på nettet og har vokset sig stadig større. I de seneste år har der været en tendens til, at Facebook-brugerne er blevet lidt mindre flittige. Der er mere end tre millioner danskere på Facebook. (Kilde: Atcore.)

Side 145


tre råd om jobsøgerens brug af Facebook:1. Sørg for at have styr på dine privatindstillinger. En eventuel

kommende arbejdsgiver vil gerne kigge dig i kortene. 34 procent af arbejdsgiverne tjekker dig på Facebook, før du får jobbet. (Kilde: Rekrutteringsanalysen 2012.)

2. Informér dit sociale netværk om din situation – måske kender de til nogen eller noget, som kan deles med dig.

3. Tjek virksomhedernes Facebook-sider. De kan give dig et indtryk af virksomhedens kultur og ånd.

kort om twitterTwitter er etableret i 2006. Twitter er en form for blogging-portal, hvor alle med en profil kan foretage tweets (opdateringer). Opdateringerne er korte på op til 140 tegn. Hvor du på Facebook og LinkedIn selv styrer, hvem der er i dit netværk, og hvem der direkte kan se dine opdateringer, så kan du ikke ”begrænse” dit netværk på Twitter – her kan alle, der har lyst, følge dig, hvis du har en profil. (Kilde: Morten Vium, ModerneJobsoeger.dk)

tre råd om jobsøgerens brug af twitter:1. Skriv tweets, der profilerer din faglighed.

2. Følg nogle interessante og relevante personer.

3. Reagér på deres tweets. Så lægger de mærke til dig.

Side 146



• du må ikke ”gemme dig” bag de sociale medier. de skal skaffe dig synlighed – ikke usynlighed. Brug cirka to-fire timer om ugen på jobsøgning, vidensøgning og networking på de sociale medier.

• husk at sende relevant viden videre til dine egne kontakter – netværk er en gensidig aktivitet.

• Vær positiv – sure opstød er ikke befordrende for et stærkt netværk.

• når du inviterer ind i dit netværk, er det god stil at supplere med en kort besked om, hvor I har truffet hinanden, eller hvorfor du gerne vil netværke.

• få din linkedin-Url flettet ind under kontak-toplysninger på dit fysiske cv.

• Brug de sociale medier til at researche på virksomheder eller endnu bedre på den person, du skal til jobsamtale hos.

Vi kan anbefale www.modernejobsoeger.dk, hvis du vil vide mere om jobsøgning på sociale medier.

Side 147


Side 148

eleVatortalen – kort og godt Tænk, hvis du møder direktøren for den virksomhed, som du drømmer om at være ansat i. Hvis I for eksempel mødes i en elevator, og du har fra stuen til 3. sal til at tage denne enestående chance. Lad os sige, at han smiler venligt og imødekommende.

hvad siger du?• Dejligt vejr i dag

• Sørme dejlige lokaler I har her

• Har jeg ikke set dig før?

Eller har du en lang hektisk indre dialog om hvad du skal sige. Som ender med, at du panisk råber inde i dig selv: SIG NOGET … HVAD SOM HELST! Hvorefter du udbryder et eller andet kejtet og upassende.

kapitel 13

Side 149

del 4 / KapItel 13 - eleVatortalen – kort og godt

Mange er de chancer, folk går glip af ved ikke at være forberedt på, hvad de skal sige. Påstår vi.

Det er en stor fordel at kunne præsentere sig selv, og det man kan, på en kort, præcis og fængende måde. Især i en jobsøg-ningssituation, så du i elevatoren med direktøren får leveret det budskab, du vil.

Vores erfaring er, at de kandidater, der har godt styr på deres elevatortale, i højere grad får åbnet muligheder, end dem, som er lidt flove over deres situation. Hvad tænker man, når man for eksempel får en invitation til en forældreaften i klassen eller en fætter-kusinefest? Er det: Fedt, nu kan jeg afprøve min eleva-tortale og få udvidet mit netværk, eller: Øv, så står jeg bare der og skal fortælle, at jeg er arbejdsløs – hvor er det nedtur.

hvad er en elevatortale? Den personlige elevatortale er en ultrakort præsentation af dig selv, hvor du giver et menneske, du møder for første gang, præcise svar på spørgsmålene: Hvem er du? Hvad kan du? Og i nogle tilfælde, hvad vil du?

hvorfor har du brug for en elevatortale?Du har brug for en personlig elevatortale, fordi du – eksempelvis i forbindelse med netværk – ofte befinder dig i situationer, hvor det vil forbedre dine chancer for at få job, at du kort og klart kan præsentere dig selv og dine kvalifikationer. Det kan også være, at du bliver bedt om at præsentere dig selv kort i indledningen af en jobsamtale. Herudover tjener elevatortalen et andet formål. Når du arbejder dig frem til den, er der rigtig god chance for, at du selv bliver mere klar over, hvem du er arbejdsmæssigt.

Måske får du brug for flere forskellige elevatortaler. I en telefon skal du for eksempel kunne præsentere dig selv og dit ærinde på cirka 10 sekunder. Til et middagsselskab får du brug for en lidt længere version.

Side 150


den effektive elevatortale er:• kort. Hvilket vil sige cirka 10-60 sekunder. Talen skal kunne

leveres i den tid, det tager at køre nogle etager op eller ned med en elevator. Deraf navnet. 10-60 sekunder lyder måske ikke af meget. Men sandheden er, at du har rigelig tid til at skabe oprigtig interesse hos din samtalepartner, uden at monologen tager livet af modtagerens interesse.

• præcis. Gå lige til biddet, og drop mellemregninger, forbehold og nuancer, der kan give støj i kommunikationen.

• autentisk. Din tale skal være sand i forhold til dig som fortæller.

• relevant og situationsbestemt. Målgrupper er forskellige og lægger vægt på forskellige ting. Tænk over, hvem du taler til, og kom din lytter mest muligt i møde.

• opmærksomhedsskabende. Den veldrejede elevatortale giver andre lyst til at vide mere om dig og skaber på den måde opmærksomhed om din person.

• passioneret. Lad din tilhører mærke, hvad du fagligt brænder for.

• nærværende. Sørg for, at du har et imødekommende krops-sprog, når du leverer din elevatortale. Hav øjenkontakt, og smil gerne. Smilende personer virker selvsikre. Husk, at i telefon er din stemme førstehåndsindtrykket.

• nem at forstå. En god elevatortale skal kunne forstås af din mormor.

(Kilde: Jesper Klit. Personlig gennemslagskraft. 2009)

Side 151


sådan øver du digDet er ikke kun det, vi siger, der sender signaler til andre. Måden du går, står, taler og bevæger dig på, dit ansigt, din mimik, din stemme og din påklædning sender tydelige signaler til dine omgivelser og fortæller en historie om dig.

Du kan gøre følgende for at øve dig på din elevatortale:• start med at skrive din elevatortale ned. Vær omhyggelig med

at finde de ord og sætninger, der ligger rigtigt i munden på dig. Undgå floskler.

• lær talen udenad. Men bevar nærvær og autenticitet i selve præsentationen. Og improvisér, når du leverer.

• øv dig foran spejlet: Det er ikke kun det, du siger, der er vigtigt. Det er også måden, du siger det på. Vær derfor op-mærksom på, at dit kropssprog understøtter dine ord.

• øv dig foran et venligtsindet publikum. Brug din kone, mand, kæreste, mor, søster eller en anden allieret som publikum til din elevatortale.

• optag dig selv på video. Det kan være en ret grænseoverskri-dende oplevelse, men den læring, du får ud af det, er yderst værdifuld.

• opsøg muligheder for at levere din elevatortale. Led aktivt efter situationer i den virkelige verden, hvor du kan afprøve din elevatortale.

Men husk, at autentisk nærvær, hvor tilhøreren kan mærke dig og det, du brænder for, slår en gennemøvet elevatortale med længder.

Side 152


På engelsk kalder man elevatortalen benefit statement, hvilket kan oversættes til værdiskabende udsagn eller erklæring.

et eksempel på den ultrakorte elevatortale:kedelig version: Hej. Jeg hedder Louise Sørensen, jeg er cand.merc. og har flere års erfaring med indkøb hos blandt andet Frode Laursen.

Værdiskabende version: Hej. Jeg hedder Louise Sørensen. Jeg hjælper virksomheden med at købe ind på en måde, som gør både køber og sælger glade og tilfredse.

Den udgave er specielt god, hvis elevatorturen kun strækker sig over én etage. Den kan fungere fint i en telefonsamtale, hvor kunsten er at skabe dialog frem for at levere en lang enetale.

Den lange elevatortale, som kunne være passende, hvis man skal præsentere sig på en jobsamtale:

kedelig version: Hej. Jeg hedder Louise Sørensen. Jeg er uddannet cand.merc. i International Business og har flere års erfaring med indkøb, administration og logistik fra transport-branchen. Jeg har stor viden om og interesse i, hvad der er vigtigt i internationalt samarbejde og især indkøb. I mit arbejde har jeg fokus på at skabe og vedligeholde kunderelatio-ner og samtidig sikre den bedst mulige indkøbspris. Jeg trives godt på jobbet, når jeg har travlt, og når jeg er i et team, hvor der er plads til gode grin.

Værdiskabende version: Hej. Jeg hedder Louise Sørensen. Jeg er uddannet cand.merc. i International Business. Jeg skaber god kontakt til kunderne ved at tale deres sprog og kende deres kultur. Den tillidsfulde relation, vi opnår, sikrer samarbejde og hjælper til, at min virksomhed kan købe varerne til en god pris. Når varerne skal frem, bidrager jeg til at finde den mest effektive og fordelagtige vej fra sælger til køber til gavn for begge parter.

Side 153



• når chancen er der, skal du have elevatortalen klar.

• lær at præsentere dig selv godt på henholdsvis 10 og 60 sekunder.

• elevatortalen bliver god ved at være sand, nærværende og ved at skabe nysgerrighed.

• Øv dig i at fremføre en værdiskabende version af elevatortalen.

Side 154

kapitel 14

jobsamtalen er I hus. tIllykke! hVad gør du?• Hvis du var artist i et cirkus, hvilken artist ville

du så være?

• Hvordan har du det med overarbejde?

• Ligger dine strømper i orden i strømpeskuffen?

• Hvor ser du dig selv om fem år?

• Hvad er dine svage sider?

• Hvorfor har du ikke været mere end tre år hos andre arbejdsgivere?

• Planlægger du og din kæreste at købe hus?

• Hvilke planer har familien?

• Hvordan reagerer du, når du er stresset?

Dette er helt realistiske spørgsmål til en jobsamtale. Virker de skræmmende? Grunden til, at vi præsenterer dem, er at gøre dig ekstra bevidst om, at du skal kende spillets regler og hvile trygt i dig selv, når du går til jobsamtale.

Vær godt forberedt – eller bliv hjemme Det er alfa og omega at være godt forberedt. I det følgende får du en tour i de vigtigste elementer:

• Spørg venligt, hvem der deltager i samtalen

• Hav styr på alt, hvad der står i dit cv og din ansøgning

• Vær klar med eksempler på det, du skriver i ansøgningen

• Læs om virksomheden på nettet. Hvad er deres værdier? Hvilke nyheder er der? Tjek nyeste årsrapport (evt. på NN Markedsdata).

• Kom et skridt foran andre ved også at gå på LinkedIn, google virksomhedsnavnet eller gå på business.dk eller borsen.dk og søg på navnet. Du må ikke undervurdere betydningen af, at du viser interesse i virksomheden. Du kan også støde på nogle emner, som forklarer, hvorfor de skal bruge dig, og dermed kan du bedre lægge en strategi for samtalen.

Side 155

del 4 / KapItel 14 - jobsamtalen er I hus. tIllykke! hVad gør du?

• Research på de personer, du skal til samtale hos, på LinkedIn og Google – måske finder du ud af, at du har fælles bekendte med en af dem, du skal til samtale hos. Det kan bruges i den indledende small talk-del.

• Forbered (og medbring) nogle spørgsmål til dem. Tænk på, hvad der er vigtigt for dig at vide, for at finde ud af om jobbet er noget for dig?

• Øv din præsentation / elevatortale.

• Forbered (og medbring) dine tre-fem guldkorn, altså de

pointer, som er de vigtigste at få sagt under samtalen. Det, som de skal vide om dig og dit kandidatur, inden du går. Tjek, at det er afleveret, inden I slutter samtalen.

• Vær ren og pæn i tøjet. Det lyder banalt og fortærsket, men det har betydning. Hvis du vil sikre dig, at du ikke er over- eller underdressed, kan du prøve at søge efter nogle perso-nalefotos. Tommelfingerregel: Hellere lidt til den neutrale side end det modsatte. Det gælder ikke i kreative brancher.

• Sidst, men ikke mindst: Medbring alt dit skriftlige materiale samt jobannoncen til samtalen. Det virker utjekket, hvis du må bede chefen om at låne dit cv for at se, hvad du egentlig arbejdede med i 1995.

svagheder? nej, det kan jeg ikke komme i tanke omNå, men så har du lige nævnt én.

Forbered et bud på, hvordan du vil svare på de svære spørgsmål. Regn med at blive spurgt om tre stærke og tre svage sider generelt eller i forhold til stillingen. De stærke er de nemme – og hvis de ikke er nemme, kan du med fordel arbejde mere med elevatortale og kompetenceafklaring. Det er de svage sider, der kan kræve ekstra forberedelse. Du har måske hørt, at det gælder om at vende de svage sider til noget positivt? Det er en udbredt misforståelse, og du risikerer at undervurdere intervieweren, som bare vil bore i det.

Side 156


Hvis du eksempelvis siger, at du er lidt utålmodig, så regner du måske med, at chefen bare tænker, at det er skønt, for så får du nok noget fra hånden. Sådan fungerer det bare sjældent. Dét, der ligger til grund for at spørge til de svage sider, som vi alle sammen har, er, at intervieweren gerne vil vide, hvordan du håndterer dem.

Hvis du er utålmodig, vil intervieweren gerne vide, hvordan du tackler opgaver, mennesker eller systemer, der er langsomme, tidskrævende eller uden mulighed for konkrete resultater. Her kan du for eksempel svare, at du er bevidst om, at det ikke er alt, du kan handle dig ud af med det samme. Nævn, at du ved at have små hurtige ad hoc-opgaver ved siden af, kan tøjle din utålmo-dighed og dermed give plads til en grundigere arbejdsgang med de tidskrævende opgaver.

Hvis du stiller høje krav til dig selv og andre, kan du sige, at du godt kan blive frustreret, hvis andre ikke har samme høje standarder som dig, men at du godt ved, at det ikke behøver at være af uvilje. Du tackler det ved at være tydelig om dit behov for, at indgåede aftaler overholdes og hvorfor, du mener, det er vigtigt at respektere hinandens tid.

Hvis en af dine svagheder er, at du ikke er så administrativt detaljeorienteret, betyder det måske, at det ikke falder dig naturligt at opdatere Excelark og CRM-systemer. Måden, du håndterer det på, er ved at sætte tid af i din kalender, så du sikrer, at du får det gjort.

Hvis du for eksempel er perfektionist, vil intervieweren gerne vide, hvordan du håndterer at levere uden at have tiden til at gøre det perfekt. Her kan du svare, at du er perfektionist og derfor stiller høje krav til kvaliteten i dit arbejde, og at du har erfaring med, at stramme tidsfrister betyder, at du må gå på kompromis.

Side 157


lad nervøsiteten blive hjemmeNervøsitet er naturligt og et signal om, at du har noget på spil. God forberedelse kan mindske din nervøsitet væsentligt. Hvis du er én af dem, der bliver meget nervøs, sveder og hakker i det, kan du prøve en af følgende redningsplanker inden samtalen. Og ja, det er muligt, at den lyder lidt langhåret, men det virker:

• Træk vejret dybt ind gennem næsen og hold det, mens du tæller langsomt til ti. Det kan godt føles en lille smule ubehageligt, men det er okay. Når du puster ud igen, skal det være gennem munden, som formes, ligesom du skal puste en tynd luftstråle ud. Det skal være en lang udpustning. Du skal blive ved med at puste, og til sidst skal du presse på for at tømme lungerne for luft. Dén vejrtrækning, der kommer efter den lange og pressede udpustning, er af natur dyb og får kroppen ned i gear. Gentag og mærk, hvordan kroppen slapper mere af.

Vær diskret med det, hvis du er mødt op i virksomheden. Er det helt galt, og der er tid til det, må du ud på toilettet og trække vejret.

trick: Hvis du vil undgå for meget toilet-renderi, så spis bananer inden. De holder på væsken.

Side 158


og husk i øvrigt:• Perspektivér hele situationen for dig selv. Læg distance til

situationen, og erkend, at der nok ikke er nogen, der om-kommer under samtalen.

• At komme til samtale er en succes – husk, at du allerede er blevet positivt tilvalgt.

• Visualisér, at det kommer til at gå godt. Luk øjnene, og se for dig, hvordan det ser ud, når du leverer varen til samtalen. Undgå den modsatte negative visualisering.

Vær dig selv Det kan være svært at føle sig helt jævnbyrdig i jobsamtalesitua-tionen, da arbejdsgiveren har noget, som flere bejler til. Sådan er det. Men husk, at du gerne må være stolt af den værdi, du og dine kompetencer repræsenterer.Du kan ikke overbevisende sælge noget, som du ikke er i besiddelse af. Derfor skal du have dig selv med i samtalen – vær i god kontakt med dig selv. Lad være med at foregive, at du er noget andet. Det virker ikke.

Hvis jeg skal koge alle mine jobsøgningsråd ned til ét råd, så vil jeg vælge at give det råd, der handler om at være autentisk. Vi rekrutteringsprofessionelle bliver så positivt nysgerrige, når vi møder autentiske personer og tilsvarende trætte, når vi møder dem, der ”lader som om”.

Ditlev Piper, HR chef, Supergros A/S,

Virksomhedens usikkerhedDet er almindeligt, at virksomheden har tvivlsspørgsmål om dig som kandidat. Måske undrer de sig over, at du kun har været ansat i ni måneder i dit seneste job. Eller om din afskedigelse bunder i samarbejdsproblemer. Eller hvor længe du vil kunne finde de opgaver, virksomheden kan tilbyde, motiverende. I enhver samtale kan der være kritiske momenter som disse.

Der er to muligheder, når du står i en sådan situation. Den ene er at undgå at svare direkte på spørgsmålet eller i værste fald ikke være helt oprigtig. Det vil i 95 procent af tilfældene medvirke til en øget usikkerhed og gøre det vanskeligere at få jobbet. Den anden mulighed er at tage tyren ved hornene og svare efter

Side 159


bedste evne. Muligheden for at lykkes med det forbedres markant med god forberedelse på netop de kritiske spørgsmål. I de tilfælde, hvor det lykkes bedst, opnår du faktisk en øget tillid.

Vores generelle anbefaling til at svare på den slags spørgsmål er at være velforberedt og svare efter bedste evne uden at skabe ny usikkerhed eller forsøge at komme uden om. Du kan også vise ansvarlighed ved at spørge intervieweren om, hvad de ser som den største udfordring for dig i jobbet. På den måde kan du imødekomme deres bekymringer.

Vi har spurgt Vestas, en af landets mest prominente energi-virksomheder om gode råd til jobsamtalen. Vi spurgte til de to mest almindelige ”fejl” i samtalen og de to bedste råd til jobsø-gere, der skal til samtale:

1) Vi ser desværre mange, der taler negativt om forrige eller nuværende arbejdsgiver. Lad være med det, da det ofte sætter dig selv i et negativt lys, hvis du fremstår ”bitter og sur” .

2) En anden typisk fejl er, når kandidater over- eller undersæl-ger sig. Den ene taler om sig selv som ”guds gave” og den anden er bare for ydmyg. Kunsten er at lande midtimellem og være bevidst om sine styrkepositioner.

Og så bad vi om de to vigtigste råd, der kan forbedre jobsøgerens position til samtalen:

1) Det bedste du kan gøre for dig selv til en samtale er først og fremmest at være godt forberedt. Læs om virksomheden, både hvad de selv og andre siger.

2) Dernæst handler det om at være ærlig, præsentabel og smilende. Det virker. Selvfølgelig er der plads til nervøsitet, men tricket er at komme ud over det stadie så tidligt som muligt i samtalen, så du i stedet viser den bedste udgave af dig selv.

Karina Boldsen, Director Vestas People & Culture

Side 160


samtalens tre faserVi betragter jobsamtalen som tre forskellige faser. Sådan dispone-res de fleste jobsamtaler ligeledes i vores rekrutteringsafdeling:

• kontaktfasen. Først handler det om at skabe en god kontakt. Her er kropssprog, mimik, øjenkontakt og adfærd vigtigt. Lad dem få et billede af dig som person. Man kan faktisk virke for professionel. Det er dig, de vil møde – ikke dit perfekte jeg. Det er her, du skaber det gode førstehåndsindtryk gennem et fast håndtryk (fast er ikke det samme som hårdt) og et smil. Bryd isen med småsnak. Brug eventuelt oplysninger, du har fanget om intervieweren på LinkedIn. Tak ja til vand/kaffe/te – og så videre til næste fase.

• salgsfasen. Når kontakten er skabt, skal du sælge dig selv. Her handler det om dels at svare på spørgsmål, dels at imødekomme indvendinger og endelig at bidrage til en god dialog, virke nysgerrig og interesseret. Hold øjenkontakt med den, du taler med, og sørg for at have kontakt med alle i rummet undervejs. Intervieweren vil typisk spørge ind til dit tidligere karriere-forløb, dine kompetencer og dit kendskab til og motivation for at søge netop denne virksomhed. Her kan du med fordel komme ind på dine ambitioner, din drivkraft, og hvad du kan bidrage med til virksomheden.

• slutfasen. Giv dig selv en god afslutning på samtalen. Selvom du har lyst til at slappe af, når afrundingen nærmer sig, skal du ville det job, og det skal kunne mærkes. Sig eksempelvis: Det har været spændende at høre mere om jobbet – jeg er MEGET interesseret, eller lignende.

Side 161


salg – lidt brugbar teoriI formelle og uformelle jobsamtaler skal du overbevise andre om værdien af at ansætte dig. I de samtaler kan det være en fordel, at du henter inspiration fra en salgsmodel, som vi kalder salgstrappen:

• Indledning. Skab god kemi. Sæt scenen. Præsenter dig kort.

• behov. Afdæk virksomhedens situation, mål og behov. Stil spørgsmål.

• motivation. Spørg, hvad kunden vinder ved at nå sit mål.

• præsentation. Præsentation af de løsninger, du repræsenterer.

• afslutning. Hvad er aftalt, og hvad er næste step – afslut med god stemning.

Hent inspiration i modellen, men husk, at intet slår autencitet.

Indledning

behov

motivation

præsentation

afslutning

Side 162


Noget af det, man som jobsøger skal huske på, er at en god salgsproces også handler om kundens behov og motivation. Nogle gange kan man som jobsøger være så forhippet på at præsentere sig selv og sine forcer, at man glemmer at spørge ind til behov og motivation hos kunden.

Hvis der er tale om en opslået stilling, så er kunden (arbejdsgive-ren) bevidst om deres behov, men det kan være relevant at afdække deres motivation - altså, hvad ønsker de at opnå. Det fremgår sjældent i en stillingsannonce. Når man jobsamtaler uden, at der er en stillingsannonce (netværk eller uopfordret), så kan det være relevant både at drøfte behov og motivation (hvad er værdien af at få elimineret deres udfordringer på et givent område). Og det helt korte budskab uanset om det er opslået eller ikke-opslået job: Husk at spørge ind til, hvad de ønsker at opnå - det viser, at du er obs på at levere resultater og det betyder, at du kan målrette præsentationen af dig som løsningen på udfordringerne. I en af landets største virksomheder drøm-mer de om mere salgsbevidste jobsøgere:

I Dansk Supermarked bruger vi tid på at overveje, hvilke varer vi skal have på hylden i forhold til vores kunder, og hvordan vi skal have dem markedsført, så de besøger Netto i stedet for Rema 1000. Det skal jobsøgere generelt blive bedre til. Som jobsøger er dine varer: Faglige kompentencer, personlige egenskaber, resultater du har opnået, uddannelser du har gennemført, din motivation for jobbet, og hvad du kan bidrage med i forhold til stillingen. Jeg vil vide, hvad der gør dig til en særlig god løsning på vores ”problem”.

HR-partner, Frederik Madsbjerg, Dansk Supermarked

Side 163


hvad gik galt? Der findes mange eksempler på jobsamtaler, der gik galt. Følgende er en ret sikker opskrift på at give jobbet til en anden:

• Kom for sent

• Snak rigtig meget, eller vær alt for stille

• Glem at lytte

• Giv vage svar

• Udstrål manglende overskud og energi

• Lad være med at redegøre præcist for dine bedrifter og resultater

• Svar det, du tror, de gerne vil høre – frem for at være ærlig

• Fyr en meget kæk joke af

• Vær overdrevent kammeratlig

• Undvig øjenkontakt, eller hold den for længe

• Vær utroværdig, så det, du siger, ikke passer med det, du viser

• Tal dårligt om tidligere chefer/kolleger.

Ovenstående liste fortæller noget væsentligt om jobsamtalen – det kan ofte være detaljer og det usagte, der er afgørende for udfaldet.

Side 164


dit digitale sporHvis samtalen er gået godt, vil arbejdsgiveren typisk fortsætte sin nysgerrighed omkring dig og søge informationer hos referen-cer og i dit digitale spor. Tidligere var det primært referencerne, der fungerede som researchkilde, men i dag skal du være forberedt på, at arbejdsgiveren giver dig et nysgerrigheds-tjek på Google, LinkedIn og måske på Facebook. Se arbejdsgivernes svar fra vores rekrutteringsanalyse 2012:

derfor:• Google dig selv, og få en fornemmelse af, hvad de ser.

• Sørg for overensstemmelse mellem LinkedIn-cv og det cv du bruger når du søger job i øvrigt.

• På Facebook skal du tænke grundigt over, hvor åben en profil du vil have.

total

er det normalt for dig at researche en kommende medarbejdere via følgende medier?

ja nej Ved ikke procent antal

google 46 pct. 267 51 pct. 297 4 pct. 22 100 pct. 586

linkedIn 43 pct. 252 52 pct. 303 5 pct. 31 100 pct. 586

Facebook 29 pct. 171 66 pct. 387 5 pct. 28 100 pct. 586

total 39 pct. 690 56 pct. 987 5 pct. 81 100 pct. 1758

Side 165



• Vær godt forberedt (cv, ansøgning, spørgsmål til virksomheden, pæn i tøjet, research).

• Sørg for, at du har gode eksempler på alle dine ”påstande” i ansøgningen.

• det er dit ansvar at få dine budskaber og guld-korn igennem.

• Vær klar til hadespørgsmål (afprøv og øv det inden).

• Vær autentisk.

• hav det godt – det sælger dig.

• Kend jobsamtalens faser: kontakt, salg, afrunding.

Inspiration til samtalenHvis du har brug for inspiration til, hvad du kan svare på de svære spørgsmål, kan du tjekke linket her:

Link til de 27 dræberspørgsmål http://www.kommunikationsfo-rum.dk/artikler/jobsamtalens-27-draeberspoergsmaal

Hvis du vil inspireres til, hvad du kan spørge din næste chef om, så se linket her:http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/15-spoergsmaal-til-din-naeste-chef

Side 166

kapitel 15

testJo mere ansvarsfuld stilling du søger, desto større er chancen for, at du bliver testet i processen. Vi ser en tendens til, at virksomhederne generelt gennemfører flere test på alle niveauer i organisationen.

Næsten alle konsulenter, der bruger test, kalder det for et dialog-værktøj. Testen betragtes altså ikke som den eneste sandhed om dig, men input på linje med ansøgning og referencer. Tilbagemeldingen på testen er en god mulighed for at få informa-tioner, som du kan bruge aktivt i din jobsøgning. Det er ikke sikkert, at du får dette job, men det er sikkert, at du har en chance for at blive skarpere på, hvordan du agerer, og hvordan andre vurderer dine styrker og svagheder.

Betragt testen som en situation, hvor du er eksklusivt udvalgt – på grund af dit gode kandidatur – til en situation, hvor du får mulighed for at lære mere om dig selv, og hvor du muligvis er på vej til dit ønskede job.

Der er en tendens til, at persontests bliver mere og mere anvendt. Før var det forbeholdt rekruttering af ledere. Nu er det mere almindeligt - og den tendens spår jeg fortsætter. Mit bedste råd til personer, der skal gennemføre en persontest er - svar reelt fremfor taktisk. En taktisk tilgang til tests giver bagslag.

Christian Kurt Nielsen, Adm. direktør, Mercuri Urval

tre testtyperDer er overordnet tre forskellige typer af test:

personlighedstest: Afdækker kandidatens generelle adfærd og handlemønstre.

Færdighedstest: Afdækker typisk konkrete færdigheder i forbindelse med det konkrete job (for eksempel skriftlige engelskkundskaber).

Side 167

del 4 / KapItel 15 - test

IQ-test: Afdækker logisk/rationel intelligens (typisk i forhold til sproglig og matematisk forståelse).

Indblik i personlige præferencerI dette kapitel behandler vi personlighedstest, da det er den mest udbredte form for rekrutteringstest. Det skyldes, at samarbejds-evne, iderigdom, temperament, motivationsfaktorer, refleksions-evne, detaljeorienteringsgrad og lignende evner oftest anses som vigtigere end intelligens.

Selvom det hedder test, er der ikke noget facit, noget rigtigt og forkert. En test er en analyse, der tegner din personprofil og giver dig indblik i, hvilke grundlæggende præferencer og driv-kræfter du har som person. Den kan sige noget om, hvad der motiverer dig, hvad der kan virke drænende for din energi, hvordan du arbejder bedst sammen med andre, og hvilke opgaver der vil falde dig naturligt.

I rekrutteringsøjemed er personlighedstesten et værdifuldt støtteværktøj. Det sker ofte, at en medarbejder bliver ansat på sine kompetencer, men fyret på sin personlighed, fordi vedkom-mende ikke passer ind i organisationen eller teamet. Her kan testen måske være med til at belyse nogle sider af kandidaten, som intervieweren skal være opmærksom på.

Men testen er og bliver et støtteværktøj, der giver intervieweren nogle stikord til samtalen. Vores vurdering er, både som rekrut-teringsbureau og konsulenthus, at testen sjældent har afgørende betydning i processen. Samtalen og det samlede indtryk af dig har markant større betydning.

En personlighedstest består typisk af en række spørgsmål om dine følelser, tankemønstre og handlemønster. Ofte i form af forudbestemte svarmuligheder, men der kan også forekomme åbne scenariebaserede spørgsmål.

Side 168


kend din typePersonlighedstyperne kan beskrives på mange måder, men overordnet set arbejder de fleste med fire typer:

• En analytiker (spørger: hvad?)

• En organisator (spørger: hvem?)

• En skaber (spørger: hvordan?)

• En entusiast (spørger: hvornår?)

En personprofil bestemmes ud fra karakteristika som indad-vendt/udadvendt, tøven/handlekraft, beslutsom/ubeslutsom, tilbageholdende/dominerende, usikker/selvsikker, realistisk/ drømmende, individuel/social, analytisk/kreativ, lav selvdisci-plin/høj selvdisciplin, vedholdende/utålmodig med flere.

1000-kroners-spørgsmålet: kan man snyde?De fleste professionelt udarbejdede personlighedstest har indbygget en række kontrolspørgsmål, som minimerer risikoen for, at testpersonen kan give et urigtigt billede af sig selv. Som svarperson ved du dybest set heller ikke, hvad der er udslagsgi-vende i testen. Så det billede, du eventuelt prøver at give af dig selv, svarer måske slet ikke til det, virksomheden søger. Og husk: Du og virksomhederne deler interessen i, at du ender i et job, hvor du kan udnytte dine personlige egenskaber og trives.

sådan foregår en testtilbagemeldingNår du har besvaret testen, og resultat er færdigbehandlet, skal du have en såkaldt testtilbagemelding fra en professionel, test-certificeret konsulent. I den situation bør du være lyttende og nysgerrig. Testtilbagemeldingen kan enten foregå isoleret (hvor det kun handler om, at du får respons på testen) eller det kan foregå i forbindelse med en jobsamtale nummer to.

I nogle personlighedstest bliver dine svar sammenlignet med en jobprofil, som arbejdsgiveren har formuleret for det konkrete job – det vil sige den foretrukne adfærd hos den nye medarbej-der. Husk på, at du ikke kan svare forkert på en adfærdstest.

Side 169

Profil DK

M A S T E R P E R S O N A N A L Y S I S

Label2Navn: Offt Ejleren, Jon Fødselsdato:

Label2

Nuværende stilling: (Uspecificeret)Projekt: Søgt stilling: (Uspecificeret)Nationalitet: Danmark

Formål: Ansøgning Oprettelsesdato: 24-05-2012

Ego Drive + - T

Præstationsorientering A

Selvhævdelse B 6 1 5

Energianvendelse C 12 0 12

Sociale Faktorer

Følelseskontrol D 14 1 13

Social Kontakt E 9 0 9

Tiltro/Tillid F 10 1 9

Arbejdsstil

Detailorientering G 9 0 9

Sikkerhed H 4 1 3

Abstraktionsorientering I 12 0 12

Total 76 4

© 2012 Master Management Konsulenthuset ballisager a/s 26-09-2012

Profil DK



Label2



Ego Drive + - T




Sociale Faktorer




Arbejdsstil


Sikkerhed H 4 1 3


Total 76 4


Profil DK



Label2



Ego Drive + - T




Sociale Faktorer




Arbejdsstil


Sikkerhed H 4 1 3


Total 76 4



Du kan altså ikke have en forkert adfærdsprofil, men i de fleste jobs er der nogen former for adfærd, der passer bedre end andre. Så man kan tale om, at din profil i forhold til et konkret job er mere eller mindre hensigtsmæssig.

Du vil under testtilbagemeldingen få et billede af, hvor din profil eventuelt adskiller sig fra det, virksomheden ønsker. Hvis ikke du synes, at tilbagemeldingen er tydelig, så spørg. Tilbagemeld-ingen er din chance for at forklare og give konkrete, nuancerede eksempler på, hvordan kolleger vil opleve dig på en arbejds-plads. Det er i begge parters interesse, at I har en åben og ærlig dialog – også om de punkter, hvor din adfærd er anderledes end virksomhedens forestilling. ærligheden giver de bedste samar-bejdsrelationer på længere sigt, og din jobtilfredshed vil blive højere, jo bedre matchet er.

Nedenfor et eksempel på et test-resultat i den test, der hedder Master Person Analyse:

Side 170


hvordan foregår det konkret?De fleste personlighedstest gennemfører du ved at svare på en række spørgsmål på et online spørgeskema. Spørgsmålene er oftest konstrueret, så du skal vælge mellem nogle forskellige måder at håndtere en bestemt situation på (for eksempel hvad er mest dig, hvad er mindst dig?). Det kan være svært at prioritere mellem de forskellige svarmuligheder, fordi du gerne vil svare ja til flere af mulighederne, men det er præcis meningen at få dig til at prioritere. Svar ærligt, forholdsvis spontant og ud fra en arbejdssituation. Vores professionelle adfærd og vores private adfærd er sjældent helt ens.

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at besvare en test. Vores erfaring er, at det mest almindelige er et sted mellem en halv til en hel time. I nogle tilfælde skal du afsætte to timer. Du skal, inden du begynder på testen, være klar over, hvor meget tid det cirka tager, da de fleste test skal besvares i ét hug.

smag på testen Du har mulighed for at afprøve tests gratis her:

jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi (typeindikator)thinkaboutit.dk/typetest/ (enneagramtest)www.dk.iqtester.eu (IQ test)

Side 171



• få styr på, hvor lang tid du skal afsætte til testen. du bør også være klar over, om det er væsentligt, hvor lang tid du bruger til testen.

• Varm op til testen ved eksempelvis at gå på jobindex.dk og gennemføre deres light-test.

• forestil dig i det job, som du har søgt, som om du er startet, inden du svarer. det er jo med dette job for øje, at du udfører testen.

• er du i tvivl om, hvad du skal svare, så svar altid ud fra en arbejdssituation.

• Skab ro omkring dig selv, når du gennemfører testen.

• Vær bevidst om dig selv og dine handlemønstre – og giv et reelt billede af dig.

• Spis fornuftigt, og vær veludhvilet – dette er især vigtigt i relation til IQ- og færdighedstest.

Side 172

personlIg poWer Det kan være svært at sætte fingeren præcist på, hvad personlig power er, men vi er alle klar over, når vi har mødt en person, der har det.

Personlig power kan være en form for x-faktor, altså noget udefinerbart ved en person, der gør indtryk og giver vedkom-mende gennemslagskraft. Men det er ikke ren x-faktor og magi. Heldigvis er det også muligt at træne og styrke den personlige gennemslagskraft, så du kan levere den bedste udgave af dig selv, når det er nødvendigt.

Men hvornår er det egentlig, at vi har brug for personlig power i jobsøgningsprocessen, og hvad er det for en størrelse?Lad os tage det sidste først: I forbindelse med jobsøgning vil vi beskrive personlig power som kombinationen af selvtillid, nærvær og ”god krop”.

Find selvtillid i dine styrkerLad nu være med at få et billede af sælger-Helge-på-brede-fælge, fordi vi siger selvtillid. Der er ingen tvivl om, at man kan virke for selvbevidst over for en arbejdsgiver. Vores pointe er, at din personlige power kommer, når du er i kontakt med det, som du er dygtig til – både fagligt og personligt. Det handler om at være bevidst om det og præsentere det naturligt. Prøv at tænke på, at din selvtillid skal være rettet mod det, du kan og ikke rettet mod dig som (super)person.

Prøv også at tænke på, at din selvtillid gerne må omfatte andre. Det er mere overbevisende, hvis du fortæller, at du sammen med andre – og i de rette rammer – virkelig kan levere gode resulta-ter. Det kan godt virke lidt for solo-præget, hvis du fortæller, at du, lige meget hvem du spiller sammen med, bare er rigtig sej til at levere. Med andre ord skal du være opmærksom på, at din selvtillid gerne må have en klang af fællesskab. I nogle sammen-hænge, for eksempel i sælgerjob eller i konsulentbranchen, er det dog ok at udtrykke en solo-selvtillid.

kapitel 16

Side 173

del 4 / KapItel 16 - personlIg poWer

nærvær er lige nu og herUd over selvtillid er din personlige power afhængig af dit nærvær. Hvis du virker meget kontrolleret, giver standard-svar, er fraværende, tænker for langt frem i en dialog eller afbryder for at svare, vil du næppe udstråle nærvær og personlig power. Det er vigtigt, at du er til stede, har god øjenkontakt, lytter opmærksomt til spørgsmål og gerne tænker et par sekunder, før du svarer.

Din måde at tale på har også betydning. Dels kan du bruge stemmen som redskab til at være nærværende ved at være opmærksom på den, dels er stemmen et overset og vigtigt virkemiddel til at sikre personlig gennemslagskraft. De fleste forbinder en rolig stemme i et nogenlunde dybt leje med person-lig integritet. Tænk over, hvordan du kan bruge din stemme: Tone, hårdhed eller blødhed, tydelighed, volumen, eftertryk, tempo og så videre. Har du nogensinde spurgt, hvordan din stemme virker på andre? Det kan være en god ide at gøre hos nogen, du har god tillid til.

”god krop”Endelig skal du tænke på din kropsholdning – specielt, hvis der er tale om et møde ansigt-til-ansigt. De personer, som er over for dig, vurderer dig på dit blik, din mimik og dit kropssprog. Om kropssprog har vi fire gode råd:

råd 1: Få feedback fra andre – måske bliver du overrasket. Det kan være, at de siger, at du hele tiden klør dig i håret på en irriterende måde, uden at du overhovedet er klar over det. Du kan sagtens have nogle bestemte ansigtsudtryk eller bevægelser, som du ikke er bevidst om.

Side 174


tip: Direkte øjenkontakt kan være anstrengende – kig i stedet på mund eller næse. Hos modparten virker det som god øjenkon-takt.

råd 2: Smil. Smilet er vigtigt, fordi det signalerer overskud, en positiv indstilling og en behagelig kollega. Smilet har også den effekt indadtil, at det kan tage brodden af din egen nervøsitet.

råd 3: Lad så vidt muligt kroppen være afslappet fremfor at spænde i samtlige muskler. Jo mere ”hjemme” du er i din krop, jo bedre. Der er rigtig mange holdninger til kropssprog. Hvis du sætter dig til at google kropssprog og læse om det, vil du møde mange dogmer om, hvad man for alt i verden IKKE skal gøre. Du har eksempelvis sikkert hørt, at du ikke må have korslagte arme, for så signalerer du, at du er lukket over for andre. Det, mener vi, er noget vås. Vi har set mange mennesker med korslagte arme, der signalerer alt andet end lukkethed.

tip: Hvis du har dyrket motion forinden, vil du sandsynligvis have markant nemmere ved at være afslappet og nærværende. Men sørg lige for at svede af inden.

øVelse:

Spørg nogle du kender godt, hvordan de vil beskrive dit kropssprog ud fra disse parametre:

• Positiv vs. skeptisk• Selvsikker vs. usikker• Grad af øjenkontakt • Eventuelle ansigtsudtryk eller bevægelser, som din

sparringspartner har bemærket

Side 175


FaktaDet siges, at kropssproget står for 55 procent, når man opfatter et budskab. Dette er en af de mest sejlivede myter, der igen og igen citeres. Myten oprinder fra Albert Mehra-bians undersøgelsesresultater fra 1967. Men dét resulta-terne reelt viste var, at det kun er ved grov uoverensstem-melse, mellem det man siger, og det man viser med sit kropssprog, at kropssproget betyder så meget.

råd 4: Vær rolig i kroppen. Mange håndterer ubevidst nervøsitet ved at stampe fødderne i gulvet, ryste med det ene ben, rulle med en kuglepen, pille sig hæmningsløst i overskægget og den slags. De nervøse vaner må du prøve at undgå i mødet. Med mindre vanerne faktisk giver dig ro – det ved du bedst selv.

At udstråle personlig power i en jobsøgningssituation kan være krævende, fordi jobsøgningsprocessen netop for de fleste, i perioder, opleves som alt andet end proppet med power. Så træn selvtillid, nærvær og ”god krop” ved at:

• være bevidst om, hvad du er god til

• være til stede og opmærksom

• få feedback fra andre på din samtaleevne og kropssprog.

tag ansvar for den gode kemiOg hvornår er det så, vi har brug for den personlige power? I al uopfordret kontakt med potentielle arbejdspladser vil det være en fordel, så længe du har situationsfornemmelse. Mest af alt til jobsamtalen. Læs mere om dette i kapitlet, Jobsamtalen. Men den personlige power gør sig også gældende, når du præsenterer dig for netværkspersoner, og når du er i telefondialog med netværk eller en potentiel arbejdsgiver. Du kan eksperimentere med at påvirke dig selv med dit kropssprog, når du taler i telefon. Mærk forskellen på at sidde skrutrygget og hænge og på at sidde rank med brystet fremme og hovedet højt.

!

Side 176


Når du til en jobsamtale har selvtillid og er nærværende i dialogen, er du et vigtigt skridt foran. På den måde bidrager du til, at dem på den anden side af bordet får oplevelsen af, at der er god kemi mellem jer. Selvfølgelig er god kemi en tovejs-ting, men din del er at sørge for, at din personlige power påvirker kemien positivt.

Og god kemi har ifølge arbejdsgivere enorm betydning i valget af kandidat. Da vi i Rekrutteringsanalysen 2012 spurgte, hvad der betyder mest i valget af endelig kandidat, svarede de fleste arbejdsgivere (54 procent), at personlig kemi til samtalen har størst betydning i valget af endelig kandidat. Til sammenligning pegede 52 procent af arbejdsgiverne på relevant erhvervserfaring som det mest afgørende og blot 16 procent på relevant uddan-nelse. De adspurgte måtte svare på mere end én kategori – der-for bliver resultatet mere end 100 procent. Det er med andre ord ikke noget i jobsamtalen, der betyder mere end personlig kemi.

Side 177



• personlig power kan trænes og styrkes.

• Vær opmærksom på, at nærvær, selvtillid og ”god krop” er afgørende for den power, du udstråler.

• Brug din stemme, dit smil og din øjenkontakt med god effekt.

• få feedback fra andre - på for eksempel kropssprog.

• gør hvad du kan med din power for at bidrage til den gode kemi i samtalen.

Side 178

aFslutnIng og 2 beslutnInger

afslutning og 2 beslutninger

Nu er råd, fakta og gode ideer afleveret. Vi har ikke mere på hjerte. Bolden er din.

Når vi er i job fylder det 1/3 af vores vågne tid. Det er ikke så underligt, at vores job i høj grad er med til at forme vores identitet - hvem vi er.

Som jobsøger står du overfor en vigtig beslutning: Hvor meget vil du investere i dit jobsøgningsprojekt? Sørg for, at det er en beslutning du rent faktisk træffer. Den skal leve op til tre kriterier: For det første skal den være så konkret, at den kan skrives ned. For det andet skal du kunne holde den ud, når hverdagen rammer. For det tredje skal den være god for din jobsøgning.

Den anden store beslutning du står overfor er mere mental. Beslut dig for, at din jobsøgning skal være en spændende rejse, som du ikke så ofte får mulighed for at opleve. Den beslutning kan ikke trylle jobsøgerens nedture væk - men den kan hjælpe dig hurtigere op på hesten igen.

Held og lykke med din jobsøgning.

Side 179

lItteraturlIste

litteraturliste

Rapporter: Konsulenthuset ballisager: Rekrutteringsanalysen 2012

Bredgaard, Thomas m.fl.: Flexicurity på dansk. CARMA research paper. 2009

Kjær, Futtrup Jan m.fl.(red.): Networked Business Factbook, EU-DK 2012.

Bøger:Ankersen, Rasmus: Knæk talentkoden. Turbulenz. 2012

Bloch, Mette: Tør du blive en vinder? Blochamok. 2011

Covey, Stephen: 7 gode vaner. Gyldendal. 2009

Cullberg, Johan: Krise og udvikling. Gyldendal akademisk. 2007

Dweck, Carol: Du er hvad du tænker. Borgen. 2006

Hein, Tune og Kjerulf, Stig: Handlekraft-kunsten at eksekvere. Børsen Forlag. 2007

Klit, Jesper: Personlig gennemslagskraft. Børsen Forlag. 2009

Milsted, Thomas: Stressfri gennem krisen. Gyldendal 2009

Skaanderup, Henrik Enegaard: Slået hjem. Gyldendal Business. 2010

Wenøe, Mike og Larsen, Jacob Høedt: Foden indenfor. E-bog. http://jobimindrevirksomheder.dk/wp-content/uploads/2012/11/Foden-Indenfor-job-i-mindre-og-mellemstore-virksomheder.pdf 2012

Wilbek, Ulrik: Tro på dig selv. People’s Press. 2008

Side 180

lItteraturlIste / releVante lInks

Øvrig anbefalet litteraturCovey, Stephen R: Kanon karriere – få dit drømmejob og gør en forskel. Gyldendal. 2010

Gourani, Soulaima: Tag magten over din karriere. Politikens Forlag. 2009

Jørgensen, Bent Schiødte: Jobsøgning – en håndbog i personlig markedsføring. Globe. 2006

Lausten, Torben: Kan vingerne bære? – håndbog i jobjagt og karriereskift. Forlaget Fraktal. 1999

Marott, Pernille og Viktor Harder: Arbejdsløs – verdens hårdeste job: Min A-kasse. 2013. e-bog: http://verdenshaardestejob.dk/

Stadil, Christian: Netværk dig til succes. Schultz. 2006

relevante links

Jobsøgningsportaler:

jobindex.dk (generelt)

indeed.com (generelt)

careerjet.dk (generelt)

jobzonen.dk (generelt)

ofir.dk (generelt)

stepstone.dk (generelt)

it-jobbank.dk (IT)

jobworld.dk (IT)

job-i-staten.dk (staten)

jobfinder.dk (ingeniører)

jobbank.dk (akademikere)

Side 181

releVante lInks

Generel inspiration til jobsøgeren:

jobfisk.dk (meget relevant inspiration for jobsøgeren

– herunder links til vikar- og rekrutteringsbureauer)

modernejobsoeger.dk (om jobsøgning og sociale medier)

karrierevejviser.dk (inspiration)

jobbing.dk (bl.a. hjælp til uopfordret jobsøgning)

ug.dk (uddannelse og job)

lederne.dk

jobimindrevirksomheder.dk (med bl.a. jobsøgningsbogen

foden indenfor)

netvaerksportalen.dk (konkrete netværk m.m.)

branchelink.dk (viden om viden om bestemte brancher)

http://freemind.sourceforge.net/wiki/index.php/Main_Page (mindmap)

www.skrivansoegning.dk (Mange konkrete eksempler på CV og ansøgning)

Cv-skabeloner

Ballisager.com (kræver login)

tekstmaskinen.net

cvskabeloner.dk

resume.linkedinlabs.com

Job i udlandet

Go.dk

Eures.dk

Norden.org

Largestcompanies.dk (Nordens 100.000 virksomheder)

Side 182

releVante lInks

Iværksætteri

startvaekst.dk

opgavenetvaerket.dk (til freelanceren)

http://www.opgavenetvaerket.dk/ (til freelanceren)

https://www.startvaekst.dk

LinkedIn

Vær opmærksom på gruppen ”Netværk hvor jobsøgende og

arbejdsgivere mødes”

Slideshare + box.net (del/vis dine dokumenter,

præsentationer etc.)

Kompetenceafklaring

Lav et Mind Map, se freemind http://freemind.en.softonic.com/

Tag en gratis persontypetest på jobindex.dk

Karrierespindet.dk

Enneagramtest, gratis: http://www.thinkaboutit.dk/typetest/

IQ test: http://www.dk.iqtester.eu/

Virksomheder

Top1000.dk

Branchelink.dk

Børsen.dk

Vf.dk

NNmarkedsdata.dk

Netvaerksportalen.dk

Danskerhverv.dk

Moderne jobsøgning er en håndbog til dig, der skal ud og søge job. Alle emner indenfor god jobsøgning bliver behandlet og du inviteres ind i processen. Bogen kan bruges som en interaktiv guide, et opslagsværk eller læses fra a-z. Det må afgøres af dit behov - vi lover, at der er gode råd og nye fif til selv den bedste jobsøger.

Som mellemstort konsulenthus med speciale i rekruttering og karriererådgivning har vi solid erfaring med god jobsøgning. Vi har desuden involveret de skrappeste rekrutteringseksperter i nogle af de største danske virksomheder. Derfor kan du i bogen få helt aktuelle jobsøgningsråd fra bla Vestas, Post Danmark, Lego, Falck, TDC, ISS, Dansk Supermarked og andre prominente virksomheder. Vi har også fået et særligt bidrag fra et af Danmarks største sportsikoner, Tom Kristensen. Bogens forfattere er Stine Munch Andersen og Morten Ballisager.

Vi har bestræbt os på at gøre håndbogen seriøs og uhøjtidelig på én gang.

Vi håber, at bogen kan gøre en forskel for dig.

moderne - ballisager

Documents