Bevar sten reve Af Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem en årrække, som en del af .forbundets nedskrevne politiske grundlag, haft en for­pligtelse til at arbejde for be­varelsen af stenrevene i de dan­ske farvande. I forlængelse af dette har Landsudvalget for Miljø- og Vand pleje iværksat ud­givelsen af dette nummer af Miljø og Vand pleje, med håbet om, at dette kan skabe et grundlag for en mere omfat­tende debat omkring bevarelsen af sten revene.

Havets oaser Som Karsten Dahl udtrykker det i sin artikel, kan man godt be­tegne stenrevene som havets biologiske skatkammer. Stenrevene udgør en særdeles afvekslende biotop i et ellers ensartet miljø. Som følge deraf, findes der også langt flere arter af både planter og dyr på stenrevene, og rige ligheden af fødedyr tiltrækker da også fisk, der traditionelt efterstræbes af lystfiskeren. Dermed må vi også som lystfiskere have en inte­resse i, at disse rev beskyttes, en interesse vi, som det fremgår af Carsten Kroghs artikel, deler med erhvervsfiskerne. Det kun­ne derfor være en oplagt sam­arbejdsopgave for Danmarks

Sportsfiskerforbund og Dan­marks Fiskeriforening at få sat mere fokus på stenrevene og beskyttelsen af disse. Selvom 22 af stenrevene nu er udpeget som EF-habitatområde, er langt hovedparten af de danske sten­rev fortsat ubeskyttede.

Stenfiskeri - nej tak Den primære trussel mod sten­revene har været et omfattende stenfiskeri på disse. Stenene er primært blevet anvendt til an læg af havne og lignende, og der er gennem de seneste 50 år ind­vundet sten svarende til et areal på 15 km 2 (se Jens Kjerulf Petersens artikel). Stenfiskeriet er imid lertid stadig tilladt visse steder. Det er klart, at fjernelsen af sten fra stenrevene har en alt­ødelæggende effekt på plante­og dyreliv, og dermed strider mod alle former for bære­dygtighed. Danmarks Sports­fiskerforbund må på den bag­grund tage klart afstand fra et fortsat stenfiskeri på revene.

Kunstige rev Der foregår i dag en del byggeri i det marine miljø i form af bro­er, havneanlæg og fremover vindmølleparker. Som Jens Kjerulf Petersen udtrykker det, har de godkendende myndighe-

der hidtil fokuseret udelukkende på eventuelle negative konse­kvenser af byggeriet, i stedet for at fokusere på de mu ligheder byggeriet giver for etablering af nye levestederlltlr planter og dyr. Det er Landsudvalgets opfattelse, at Danmarks Sportsfiskerforbund fremover bør gå aktivt ind i sager om

byggeri i det marine miljø, for at sikre, at byggeriet tager hensyn til de muligheder, der er for at etablere nye levesteder. Samtidig bør det overvejes, om der skal etab-Ieres egentlige kunstige rev som erstatnings­biotoper for de man-ge rev, der har været offer for sten­fiskeriet. D

Tema: Stenrev i det marine miljø Havenes biologiske skatkammer Stabile sten rev er et af de mest artsrige levesteder i havet. Karsten Dahl, marinbiolog ved Danmarks Miljøundersøgelser fortæller i denne artikel om stenrevenes betydning i det marinemiljø.

Side 2-5

Fiskene pli stenrevet En spændende beskrivelse af de mange fastboende fisk, der lever på stenrevene. Kim Lunds­høj, fiskeri biolog og erhvervs­dykker giver i denne artikel en meget indgående karakteristik af fiskene og artsrigdommenpå de hjemlige rev.

Side 6-7

FI.kerl p6 .tennv Danmarks Fiskeriforening har i mange år kæmpet for beskyt­telse af sten revene. Carsten Krog, fiskerikonsulent i Dan­marks Fiskeriforening, fortæller i denne artikel om det fiskeri, der foregår på vrag og rev i Kattegat.

Side 8-11

Kun .. l.e .Ienrev I Japan har man i mange år brugt enorme summer på udlægning af kunstige sten rev. Jens Kjerulf Petersen, senior­forsker ved Danmarks Miljø­undersøgelser, beskriver i denne artikel mulighederne for kunstige rev i danske farvande.

Side 12-14

MILJØ 1 VAND

Stenrevene -Havbundens biologiske skatkamm,er

af Karsten Dahl, Danmarks Miljøundersøgelser

De danske stenrevs placering i vores farvande blev bestemt allerede i den sidste istid. Revene har en' stor betydning for havmiljøet, hvor sten og tang danner grundlag for den mest artsrige naturtype der findes i det danske havmiljø.

Falk der færdes langs stranden har alle set og lugtet til en lille flig af en

forunderlig verden . Tang , der er opskyllet på sandet eller driver i vandkanten. er en kilde til både oplevelser og irritation, afhæn­gig af årstid og sindelag. Lystfiskeren i sine waders og den opmærksomme person på molen ser tangen i sit rette element - opret, svajende for bølgebeværelserne med forskellige former og farver. Piller man lidt i den opskyllede tang på stranden, ser man myriader af tanglopper i gang med at tage for sig af retterne. Sådan er det også under havets overflade.

I denne artikel vil fokus være

lagt på stemevene som natur­type, deres oprindelse og de faktorer, som har en negativ effekt på den natur, vi ønsker os ude i revene. I Danmarks Miljø­undersøgelsers afdeling for Hav­miljø, har vi i de senere år be­skæftiget os med naturkvalitet på stenrev og de store havalgers anvendelighed som indikatorer for en given miljøtilstand. At algerne er stedfaste, gør dem til egnede overvågnings­organismer. Modsat fisk og mobile bunddyr kan de ikke skifte opholdssted afhængig af miljøtilstanden på levestedet, men må tilpasse sig eller gå til grunde, hvis forholdene bliver dårlige. Fastsiddende bunddyr kunne også have været

inddraget som overvågnings-,...organismer, men her mangler

fortsat at blive ud-viklet egnede indsamlingsmetoder.

Ud over at være fastsiddende har algerne en anden egenskab, som gør dem interessante i re­lation til naturkvalitet. Mosaikken af sten og tang danner grundlag for den mest artsrige naturtype i det danske havmiljø. Her findes arter, der lige fra larvestadiet er fast knyttet til enten sten eller algevegetation livet igennem.

MILJØ 2 VAND

Revene tiltrækker fugle, marsvin og sæler, der lejlighedsvis eller permanent søger føde i det arts­rige spisekammer. Endelig ud­gør stenene og tangskovene yngleplads, skjulested og føde­søgningsområde for en lang række bunddyr og fiskearter, som kun de færreste menne­sker er klar over lever i danske farvande.

Stenrevenes oprindelse Stenrevenes placering i vore far­vande blev bestemt under sid­ste istid. Isens fremstød fra sydøst og øst skabte de bakker af moræne, vi kender så godt fra det danske landskab og som består af vekslende blandinger af ler, sand og sten. Moræne­bakkerne fortsætter i mange ti lfælde ud i det, der i dag er hav. Her har bølger og hav­strømme under tidens skiftende vandstandsniveauer vasket de finkornede materialer væk og efterladt stenrev, der i nogle tilfælde ligger som perler på en snor. Et eksempel på sådan en dannelse synes at være

Sjællands Odde, der fortsætter direkte ud under vandet som Sjællands Rev. Herefter følger revene Schultz's Grund, Hadstens Flak og Briseis Flak ud i det sydlige Kattegat adskilt af områder med større eller mindre vanddybder. / 1/

Nye rev skabes og eksiste-. rende går tabt i en stadig frem­adskridende proce~ , som er syn­lig selv i vores tidsperspektiv. Aktive kystklinter fodrer med deres fortsatte nedbrydning nærområder med nye sten, sand og ler. Det finkornede materiale fra disse lokaliteter vaskes væk og kan i kortere eller længere tid give anledning til, at andre kystnære rev

overlejres af det vandrende sediment.

Vores viden om de danske sten rev og deres arealer er selv i

Et typisk rev med stor artsrigdom

dag ikke særlig omfattende. Mange rev er end ikke officielt navngivet, skønt hver og et har et stednavn hos de lokale fiskere. Her i 90'erne har Skov­og Naturstyreisen foretaget opmålinger på udvalgte rev i forbindelse med forvaltning af råstofindvindingen af sten.

Sten rev som naturtype Stenrev, og andre former for hård bund som for eksempel kridt og muslingeskaller, er ikke naturtyper der er særlig vel­

definerede. Af indlysende grunde er det de færreste, der betragter et stenrev, som man betragter en skov eller en eng.

I biologisk sammenhæng er der beskrevet dyre- og plante­samfund, der hører hjemme på den hårde bund, et kendskab der er opnået ved at skrabe eller grabbe prøver op fra havbun­den. Prøverne er efterfølgende blevet analyseret for deres ind­hold af plante- og dyrearter. For at knytte disse artslister til en naturtype er tillige en rumlig

beskrivelse af naturen nødven­dig. I relation til revene skal man endvidere definere, hvad man rent faktisk forstår ved begrebet "den hårde bund".

Danmarks Miljøundersøgelser og en række andre forskningsin­stitutioner har siden 1996 arbej­det med at definere naturkvalitet og identificere egnede indikato­rer i et stort tværgående projekt /2/. Et af delprojekterne om­handler "havets hårde bund" med vægt på stenrev. I den sammenhæng har vi defineret to typer hård bund, den stabile og den ustabile. Denne op­deling var nødvendig, da samme bundtype har forskellig egnethed for planter og dyr, afhængig af eksponerings­graden. En stenstørrelse kan så­ledes udgøre en stabil bund for tangplanter, søanemoner el ler andre fastsiddende dyr på en beskyttet lokalitet, mens den samme stenstørrelse kan være

ustabil på en eksponeret lokalitet og dermed være

uegnet for en lang række dyr og

planter. Ustabilt substrat rum­mer på den anden side egne biologiske samfund, bestående af opportunistiske arter. Disse arter er karakteriseret ved hurtigt at kunne etablere sig , når en sten bliver "ledig" efter at stormvejr har rullet den rundt og renset den for dyr og planter.

Revenestangskove Takket være vandmiljøplanens overvågningsprogram har vi i dag en stor viden om de store algers rumlige udbredelse på revene. Otte sten rev har været overvåget med dykkere af Skov­og Natur-styrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser 1-3 gange årligt i Kattegat og Samsø Bælt siden 1989. Herudover har Skov­og Naturstyreisen undersøgt en lang række stenrev i forbindelse med Styrelsens forvaltning af råstofindvindingen i det sydlige Kattegat, Bælthavet og den Vestlige østersø /3-5/. Disse undersøgelser har også bidraget væsentligt til den viden, vi har i dag.

Generelt kan man sige, at algevegetationen følger et fast mønster med 'stigende vand­dybde. Jeg har valgt to eksem­pler,' et kystnært rev eller mere præcist en stenet havbund syd for Vejrø nordøst for Samsø og

Schultz's Grundud for Sjæl­lands Odde. Figur 1 viser algernes samlede dækning på stenene på forskellig dybde på de to valgte rev. Når alge­vegetationens samlede dækningsprocent når op over 100 i et stort dybdeinterval, skyldes det, at algerne her gror i flere lag. Det er således typisk, at der findes et bundlag af skorpeformede alger, som kan klare sig næsten uden lys, et eller flere mellemlag af alger der evt. gror på hinanden og endelig et toplag bestående af meget lyskrævende arter, som alene gror på andre alger. På den helt lave vanddybde er det kun ca. 50% af stenene der er dækket med algevegetation. På lidt større vanddybder stiger algedækningen til et maksimum på 280-350%, for herefter at falde igen.

Algerne begrænses på det lave vand af det hårde fysiske miljø som bølgernes brydning forårsager i blæsevejr. På større vanddybder er det derimod lyset som er den væsentligste begrænsende faktor for algebedenes tæthed, men græsning af søpindsvin eller andre planteædende dyr som f.eks. snegle kan også til tider

Påvirkningsniveau

Naturkvalitelskriterier Landskablbiotop Art

Vildhed (frie processer)

Oprindelighed

Autenticitet

Kontinuitet i tid

Stenfiskeri og ralsugning

Sten fiskeri og ralsugning Eutrofiering

Indslæbning af fremmede arter

Naturlige sedimentations-I Eutrofiering erosionsprocesser

Indslæbning af fremmede arter

Trawlfiskeri

stenfiskeri og ralsugning

Tabel 1: De mulige påvirkninger af naturkvaliteten på henholdsvis landskabs-, biotop- og arts niveau. Naturkvaliteten erdefineret ud fra fire kvalitetskriterier: vildhed, 'oprindelighed, autenticitet og kontinuitet. (lånt fra kommende teknisk DMU rapport)

O-1m

1-3m

3-5m

5-7m ' . ..... 'iij 7-9m ~ $ 9-11m .~ ..... . Q) 11-13m 'O .c

T >- 13-15m Cl

15-17m

17-19m

19-21m --.- Vejrø, Samsø Bælt ...... Schultz's Grund, Kattegat Syd

O 50 100 150 200 250 300 350 400

Samlet dækningsprocent af alle arter

Figur 1: Vegetationens samlede dækning fordelt på dybdeintervaller på to stenrev i henholdsvis Samsø Bælt og det sydlige Kattegat. Dækningen er opgjort på baggrund af dykkeres skøn over hvor meget af stenene der er dækket af de enkelte algearter. De enkelte arters dækning er herefter summeret.

have en stor indflydelse. At lyset aftager med stigende dybde skyldes skygning af partikler i vandsøjlen. Oftest drejer det sig om encellede planktonalger eller rester af plankton. I kystnære områder kan opslemmet partikler, som for eksempel ler fra aktive kyst­klinter, også bidrage til at lyset dæmpes gennem vandsøjlen .

Som det fremgår af figuren, er vegetationsforholdene på de to rev ikke ens. Revet ved Vejrø lig­ger beskyttet helt inde under kysten, hvilket giver anledning til en mere veludviklet vegetation på lavere vanddybder sammen­lignet med Schultz's Grund, der ligger ude i det åbne hav­område. På større vanddybder er der også forskel på de to rev. Her skyldes den lavere alge­dækning på Schultz's Grund, at algerne græsses af søpindsvin, der holder til i det kolde og mere salte bundvand samt, at algerne også i nogle tilfælde skal konkurrere med sø­anemoner om pladsen på stenene.

Det er ikke kun græsning og eksponering som har betydning

for algernes forekomst. Saltholdigheden har stor betydning for det antal arter, som man kan forvente at finde på et givent rev. I det nordøst­lige Kattegat, hvor salt­holdigheden er høj, er der så­ledes registreret 318 forskellige arter, hvorimod artsantallet i østersøen ud for Arkona er faldet til 146 /6/.

Algerne har således væsentlig forskellige vækstvilkår i de for­skellige farvande. Vores analyser viser da også, at afstanden mel­lem to rev ikke skal være særlig stor, før man kan betragte to rev som værende forskellige med hensyn til det biologiske indhold.

Kan stenrev kvalitetsvurderes - og kan andre naturtyper? Det spørgsmål er uhyre interessant i forbindelse med forvaltning af den danske natur og var lede­tråden for det tidligere omtalte tværgående projekt /2/. I projektet definerede vi føl­gende overordnede fælles natur­kvalitetskriterier, som alle natur­typer kunne forholdes til:

MILJØ 3 VAND

Vildhed - Som indebærer, at naturlige processer i øko­systemerne har fri udfoldelse uden at være begrænset eller påvirket af menneskers virke. Oprindelighed - Som betyder, at det biologiske indhold er til­stede, som kunne forventes naturligt i nutidens klima uden indblanding fra menneskets side. Kontinuitet - At naturtypen har haft en lang ubrudt eksistens. Autensitet - At naturtypen ikke er menneskeskabt.

Når man taler om naturkvalitet, er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at det ikke kun er menneskeskabte påvirkninger men også naturlige processer, der kan have indflydelse og at kvaliteten kan defineres på vidt forskellige niveauer, i stor skala på landskabsniveau, i mindre skala på biotops niveau og endelig på artsniveau.

Faktorer der påvirker revene De faktorer, som efter vores mening har størst indflydelse på naturkvaliteten, er nævnt i tabel 1 fordelt på de forskellige natur­kvalitetskriterier og på de for­skellige påvirkningsniveauer.

Stenfiskeri og ralsugning må anses som en væsentlig negativ faktor for revenes naturkvalitet. At der fjernes sten fra revet på­virker vildheden, forstået på den måde at revene ikke længere udvikler sig ved hjælp af frie erosions- og sedimentations­processer, men også revets oprindelig hed påvirkes. Når sten fjernes fra havbundens over­flade, kan det også have en effekt på artniveau i og med at stabilt substrat for dyr og planter fjernes. I yderste konsekvens kan revet også gå hen og blive

" ustabilt, hvis kun mindre sten ligger tilbage. I dag er stenfiskeri stærkt begrænset til et mindre antal udvalgte rev. Anderledes forholder det sig med ral­sugning. I perioden 1990-1998 er der suget 1:100.000 m3 ral. Ral omfatter sten op til 30 cm. størrelse og i det omfang ral fjernes fra havbundens over­flade mistes revstrukturer. Et andet problem ved ralsugning er det ofte store spild af

MILJØ 4 VAND

50 Cl c

A dJ 'c 40 v O>< Øl A o 't:I

.~ 30 Il "Iv c i: @ <Il

~ E 20 Q) El c V "Io 019 c

~ Q) 10 C@ o o~

Cl G Id ~ V X g 't:I O

8 Il * : 9~ 'O e t

i i v (!)

.2 -10 v o .- 0"111 B !J V

Q) V <Il -20 "It'

Cl v a; <) Qcq Cl

" ~ " -30 <O r--> Ol Ol Cl)

~ -40 Ol Ol a; a: -SOL---~----~~-------r------~------~--~

40.000 50.000 60.000 70.000 80.000

Total N-belastning til Kattegat (tons) ekskl. Gøtaelven

Figur 3: Den relative afvigelse af algernes dækningsprocent i forhold til gennemsnitsværdien for de enkelte stenrev, dybder og undersøgelses­tidspunkt (juni og august) ved forskellige belastningsniveauer for total kvælstof til Kattegat /7/

finkornet materiale, som lægger sig på bunden i nærområdet af sugefeltet og begraver sten, der måtte ligge tilbage.

Erosion af stenrev og sedimen­tation af finkornet materiale på eksisterende rev er imidlertid ikke kun menneskeskabte hæn­delser men også led i naturlige processer i dynamiske miljøer.

Trawlfiskeri er også en faktor som kan have indflydelse på re­venes naturindhold. Specielle trawl udrustet med store bob­bins kugler eller gummiruller kan fiske på rev med ganske store sten. Trawlets færd hen

· 50 g> 'c 40 O><

Il! 't:I

30 !Il 'c <Il t> E. 20 <D Q c v. c <D 10 G Cl et> o; 8

i. 't:I O II 'O •• I t • v· .2 -10

II e V iii 198 ., <Il -20 • v v II a; 00 Cl A Al A

~ -30 Il>

.~

~ -40 Q)

over stenene med liner, kugler og skovle vil skade dyr og afrive algevegetationen.

Som indikatorer for den fysiske udnyttelse af revet foreslår vi i rapporten "Naturkvalitet -kriterier og metodeudvikling" / 2/ et indeks for revets geomor­fologi. Indekset vægter rev med store sten i samme størrelsesor­den højere end rev med mindre sten iblandet grus og sand. Findes store sten er sandsynlig­heden for at stenfiskeri har fundet sted lille og store sten er også en hindring for omfattende trawlfiskeri. Rev med store sten

v A Ih ti. El

• "Iv .. v(9

9~ V ~ • I: ~O o liIo o A, v v8 ae v ..

o $~ e gV

I!Ig v v ~v

O ·8 v

O

a: -504---,----,----,---..,..--..,..--..,..--..,..--..,..---,-1 1~ 1~ 1~ 1~ 1~ 1~ 1~ 1~ 1~1~

Indsamlingsår

• Dybde 14-16 m ~ Dybde 16·18 m I!!I Dybde 18·20 m

• Dybde 20-22 m A Dybde 22-24 m

Figur 2: Den relative afvigelse af algernes dækningsprocent i forhold til gennemsnitsværdien for de enkelte stenrev, dybder og undersøgelses­tidspunkt (juni og august) for perioden 1990-1998. /7/

er også sikret mod naturlige erosionsprocesser. Det biologi­ske indhold kan også anvendes som indikator for stabile rev. Tilstedeværelsen af de såkaldte opportunistiske algearter indikerer, at revet er ustabilt og udsat for erosionsprocesser. De stabile rev vil derimod være domineret af en veludviklet fler­årig vegetation.

Indslæbning af fremmede arter er et aktuelt problem. En væsentlig kilde til introduktion af de fremmede arter er ballast­vand i skibe. Eksempler på sådanne arter er brunalgen langfrugtet klørtang, der første gang blev registreret i danske farvande i slutningen af 40'erne. Arten har i dag bredt sig langs kysterne af Kattegat og Bælthavet. I midten af 80'erne blev butblæret sargassotang observeret i Limfjorden for første gang i danske farvande. Arten har siden vist sig at stor­trives på bekostning af de na­turligt forekommende algearter i fjorden. Sargassotang er også registeret ved den svenske vestkyst og må forventes at brede sig yderligere ind i de danske farvande. Kendskab til fauna og flora og deres fordeling i danske farvande er en forudsætning for kunne registrere indslæbte arter og forstå deres betydning for .den oprindelige natur.

Eutrofieringsniveauet har en meget stor indflydelse på, hvor meget lys der når havbunden. øges næringsstoftilførslen, vil en større del af lyset blive brugt til produktion af planteplankton i vandsøjlen. Planktonets nedbrydningsprodukter vil også have en skyggende effekt, sålænge det findes i vandsøjlen. Den øgede planktonproduktion vil derfor ske på bekostning af de fastsiddende store alger på havbunden med tab af egnede levesteder for dyr og planter til følge. Algebedenes dybdemæssige udbredelse er derfor en velegnet indikator for eutrofieringstilstanden. Næringsstoftilførslen er ikke lige stor i alle danske farvandsafsnit. I Bælthavet, hvor vi kan identifi­cere de største koncentrationer i vandet sammenlignet med

andre åbne områder, er lyset ved overfladen i gennemsnit reduceret til1 % på 15 meters dybde, mens man skal ned på 20 meters dybde i det nordlige Kattegat for at nå det samme niveau. Der er dog store årlige variationer i tilførslerne. Figur 2 er lånt fra dette års DMU rapport om havmiljøets tilstand / 7/. Figuren viser år til år forskelle i vegetationens samlede dækning af stenene på en række dybe revstationer i Kattegat. Forskellene er udtrykt som algedækningernes procentvise afvigelse i forhold til de gennemsnitlige vegetations­dækninger, der er registreret på hvert enkelt undersøgelses­station i perioden 1990-98. Ved at benytte den procentvise afvigelse i forhold til de faktiske registrerede dækninger kan lokaliteter med forskellige vækstforhold, såsom under­søgelsesdybde og eutrofiering­spåvirkning, umiddelbart sam­menlignes. Som det fremgår af figuren adskiller årene 1996 og 1997 sig markant fra de andre år med positive procentafvigelser. Det betyder at de bundlevende algers dækning i disse år var markant større end gennemsnit­tet for perioden 1990-1998. Begge år var kendetegnet ved en usædvanlig lille n.edbør som medførte, at havmiljøet kun fik tilført omtrent den halve

Referencer

Figur 4: Stenrev udpeget til EU-habitatområder

mængde næringssalte fra de omkringliggende landarealer i forhold til de øvrige år i 90'erne. Figur 3 viser de samme relative vegetationsdækninger som figur 2, men de procentvise afvigelser for hver undersøgelse er her udtrykt som funktion af den totale kvælstofbelastning til Kattegat i de foregående 12 måneder i stedet for årstal.

Beskyttelse af de marine stenrev Der har været en voksende

interesse for at beskytte de marine stenrev siden 80'erne. Det har som tidligere nævnt ført til en væsentlig indskrænkning af det egentlige stenfiskeri. I dag er ralsugning fastlagt til områ­der, der er godkendt af Skov- og Naturstyreisen. Nye områder kan inddrages efter ønske fra råstofindvindere, hvis de kan opnå tilladelse fra Styrelsen. Hvis der er politisk vilje for en fremtidig skærpet regulering af råstofindvinding, som i højere grad tilgodeser den hårde

bunds flora og fauna, så bør indvindinger begrænses til områder, hvor stenene ikke ligger direkte på havbundens overflade, men er overlejret af sand. Den 15. november 1998 har

Skov- og Naturstyreisen udsendt en bekendtgørelse om "Af­grænsning og administration af inter-nationale naturbeskyttelse­sområder (EF-fuglebeskyttelse­sområder, EF-habitatområder og Ram-sarområder}". Blandt de udpegede naturbeskyttelsesom­råder er 22 sten rev eller stenede lokaliteter udpeget til EF­habitatområder. De udpegede revlokaliteter er vist på figur 4. Med disse udpegninger er der sikret en række større rev­områder, hvor hverken sten­fiskeri eller ralsugning finder sted. I de udpegede områder er Danmark forpligtet til at iværksætte et overvågning­sprogram og, med passende intervaller, at rapportere til de øvrige EU-lande om miljøets tilstand. D

Biografi Karsten Dahl er uddannet marinbiolog. Han arbejder ved Danmarks Miljøunder­søgelsers afdeling for Hav­miljø.

/1/ Anonym, 1987. Sjællands Rev, Havbundsundersøgelser, råstoffer og fredningsinteresser. Skov- og Naturstyreisen.

/2/ Nygaard B., Mark S., Baattrup-Pedersen A, Dahl K., Ejrnæs R., Fredshavn J., Hansen J., Lawesson J.E., Munier B., Møller P.F., Risager M., Rune F., Skriver J. og Søndergaard M., 1999: Naturkvalitet - kriterier og metodeudvikling. Faglig rapport fra DMU nr. 285.

/3/ Nielsen, R., Helmig, S. og Hygum, B., 1991. Lysegrund, Et stenrev i den sydlige del af Kattegat. Skov- og Naturstyreisen, Havserie nr. 2

/4/ Nielsen, R., Duwel, L. og Helmig, S., 1994. Stenrev i Storebælt, Broen I, Broen II og Vergeance Grund. Skov- og Naturstyreisen, Havserie nr. 5.

/5/ Nielsen, R., Duwel, L. og Helmig, S., 1997. Stenrev i Smålandsfarvandet, Kirkegrund, Venegrund og Ydergrund. Skov- og Natur styrelsen, Havserie nr. 8.

/6/ Nielsen, R., Kristiansen, Aa., Mathiesen, L., og Mathiesen, H., 1995. Distributional index of the bentic makroalgae of the Baltic Sea area. - The Baltic Marine Biologists Puplication No. 18. Acta Bottanica Fennica 155.

/7/ Markager, S., Nielsen, T.G., Carstensen, J., Conley, D., Dahl, K., Hansen, J., Henriksen, P., Josefson, A, Larsen, M.M., Pedersen, B., Rasmussen, B., Strand, J., Ærtebjerg, G., Fossing, H., Lauersen, J.S., Hertel, O., Skov, H. & Svendsen, L.M., 1999: Marine områder. Status over miljøtilstanden i 1998. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1998. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU nr. 290.

MILJØ 5 VAND

Fiskene på og ved vores stenrev Artsrigdommen på vores stenrev mangfoldig. Blandt fiskene på revene er der langt flere og spændende arter end dem vi umiddelbart kender til.

D e fleste danskere med en smule interesse for naturen, har i dag et større kendskab til den flora og

fauna, som er typisk for c;:ien danske bøge-skov, end de har til den tropiske regnskovs flora og fauna. Dette er vel meget naturligt. Når vi derimod stikker hovedet under van­det, er forholdet det stik modsatte. Det er de færreste danskere, som i det hele taget ved noget om livet under havoverfladen i vores hjemlige farvande. Derimod er der mange som, gennem rejser til sydens sol eller gennem fjernsynet, har en rimel ig forståelse for forholdene under vandet på de tropiske koralrev. Det er en stor skam, da der er mange lighedspunkter mellem et koralrev og et stenrev. De, som har prøvet at stikke hovedet under vandet på et af de tropiske koralrev, har oplevet det ene· stående, farverige og meget varierede fiskeliv, som er kendetegnet for denne naturtype. Med det samme man bevæger sig en smule væk fra koralrevet og ud på den gråhvide og flade sandbund, så afløses de mange farvestrålende fiskearter af nogle få nye arter, som typisk er mere anonyme i deres udseende. En af forklaringerne på denne store forskel er ret enkel. Selve koral­revet er i sig selv meget farvestrålende og fyldt med gode skjulesteder, hvor fiskene kan søge ly eller camouflere sig, når de store rovfisk kommer patruljerede hen over revet. På sandbunden er der få naturlige ' skjulesteder (grave sig ned i sandbunden) og eneste mulighed for naturlig beskyttelse er en grå og trist camouflagefarve, som minder om den gråhvide sandbund. Det er de samme forhold som gør sig gældende på et dansk stenrev kontra den flade sandbund. På stenrevet er det let at finde beskyttelse og ofte er revet dækket af en tæt og farvestrålende vegetation, som igen giver beskyttelse og mad til et stort antal invertebrater, som danner fødegrundlaget for mange af fiskene, som er knyttet til stenrevet.

Stenrev uden sten ;' I dag anvendes betegnelsen "ste n rev" , i

biologisk sammenhæng, som en me~et diffus størrelse, der kan dække over alt lige fra en spredt samling sten, videre til en kæmpestor bunke af kampesten, der nærmest kan minde om et bjerg af sten og videre til den faste klippegrund, som stikker op af bunden. I denne sammenhæng er det underlagets (substratets) type og sammen­sætning, som er den afgørende faktor, når vi skal adskille et stenrev fra den flade bund. Jeg vil således betragte et stenrev som følgende naturtype (biotop): "Et stenrev

MILJØ 6 VAND

Tekst og foto: Kim Lundshøj, Biodyk

Stenrevet - det danske svar på de mere eksotiske koralrev under varmere himmelstrøg.

består af et geografisk velafgrænset område, som har et afvekslende hårdt substrat, der altid er vand dækket. Ydermere er stenrevet vanddækket 360 grader omkring sit centrum". Ved at definere et sten rev på denne måde, kan man således udelukke for eksempel en stenmole, et bolværk, den svenske klippe­kyst med mere, da der ikke er vand 360 grader rundt 'om revet. På den anden side kan man også medtaget undersøiske rev, som for eksempel består af blotlagt klippegrund eller storebæltsbroens bropiller med tilhørende stendække.

De fastboende stenrevsfisk Umiddelbart kan man opdele fiskene på og omkring et stenrev i 2 forskellige grupper. I den ene gruppe - de fastboende stenrevs­fisk - har vi alle de fisk, som i kortere eller længere perioder opholder sig på selve stenrevet og således søger skjul i og om­kring sten revet. Den anden gruppe er de fritsvømmende (pelagiske) fisk, som ofte opholder sig i vandmassen omkring revet og lever af byttedyr fra revet, men som kun undtagelsesvis skjuler sig på og ved revet. Blandt de fastboende stenrevsfisk finder vi først og fremmest havkarudsen (Ctenolabrus rupestris), som vel nok er den mest udbredte af alle de fastboende fisk. Denne lille læbefisk opholder sig omkring stenrevene overalt i vores danske farvande. Selvom det er den mest almindelige stenrevsfisk, er den helt ukendt for de fleste folk, ja selv mange lystfiskere kender ikke denne fisk. Hvis man skal udråbe en "karakterfisk" for vores danske stenrev, så skal det helt klart være denne lille læbefisk, som er let at kende på den brunrøde grundfarve og den markante sorte plet lige

ved haleroden. I gydetiden kan hannen være en smule aggressiv, da han forsvarer sit territorium (revir) med næb og klør mod alle indtrængende, specielt andre hanner. Kun hunner får lov at komme ind i hans revir en ad gangen, så de kan foretage den parvise gydning. En anden meget farvestrålende repræsen­tant for læbefiskene er blåstakken og rødnæbet (Labrus bimaculatus), som også hører til de almindelige stenrevsbeboere i Kattegat. Hos denne art er der en meget stor forskel på hannen og hunnen, hvilket har givet ophav til ikke mindre end 13 forskellige videnskabelige artsbeskrivelser. Der er imidlertid tale om en og samme art, som blot kan se meget forskellig ud . Som navnene næsten antyder, så er hannen markant blå, mens hunnen er rød med nogle lange sorte aftegninger ved haler­oden. I lighed med mange andre læbefisk, er også blåstakkenjrødnæbet hermafrodit­ter. Oftest starter de med at være hunner og efterhånden som de bliver større, skifter de køn og ændre udseende totalt. Stenrevets konge er så afgjort berggylten (Labrus bergylta), som majestætisk i sin store skikkelse har den fulde kontrol over revet. Denne farvefulde fisk, som kan blive op til 60 cm stor, tilhører også gruppen af læbefisk. Som blåstakken er også berggyl­ten hermafrodit, hvor den først er hun, og i en alder af 10-14 år skifter den køn til han. I gydeperioden om sommeren kan man ofte komme meget tæt på berggylten, når hannen vogter æggene indtil de klækkes efter ca. 2 uger. I denne periode jager de alt væk fra deres rede med æg, dog holder de en vis afstand til dykkere, som nok ikke lader sig skræmme af en gal berggylte. En af de mere specielle stenrevsfisk er sort

kutling (Gobius niger). Mens man aldrig eller kun yderst sjældent finder den på Kattegats stenrev, så er det den mest udbredte stenrevsfisk i Smålandsfarvandet. Mens de fleste kutlinger er forholdsvis små, så kan de sorte kutlinger blive op til 20 cm store. De er helt sorte og let at adskille fra alle andre typiske stenrevsfisk. Der er imidlertid mange andre fiskearter, som er helt almindelige på stenrevene i vores indre farvande. I flæng kan for eksempel nævnes almindelige arter, som jeg selv har observeret: torsk (Gadus morhua), havkat (Anarhichas lupus), tangspræl (Pholis gunnellus), savgylte (Crenilabrus melops), ål (Anguiila anguilla), lange (Molva molva), almindelig tangnål (Syngnathus typhle), snippe (Entelurus aequorus), tangsnarre (Spinachia spinachia), nipigget hundestejle (Pungitius pungitius), grå knurhane (Eutrigla gurnardus), alminde­lig ulk (Myoxocephalus scorpius), langtornet ulk (Taurulus bubalis), panserulk (Agonus cataphractus), stenbider (Cyclopterus lumpus), finnebræmmet ringbu (Liparis liparis), ålekvabbe (Zoarces viviparus), buskhoved (Chrirolophis ascanii), sand­kutling (Pomatoschistus minutus), lerkutling (Pomatoschistus microps), slethvarre (Scopthalmus rhombus), pighvarre (Psetta maxima), hårhvarre (Zeugopterus punctatus), ising (Limanda limanda), skrubbe (Platichthys flesus), rødtunge (Microstomus kitt) og tunge (Solea solea).

De fritsvømmende stenrevsfisk Selvom de fritsvømmende stenrevsfisk i mange sammenhænge ikke hører til sten­revene på samme måde som de fastboende stenrevsfisk, så er de alligevel blandt de fisk, som man altid eller næsten altid finder ved de større stenrev i Kattegat. Den mest udbredte er sejen (Pollachius virens), som man oftest finder patruljerende hen over stenrevet i store stimer. De er specielt talrige ved de lidt dybereliggende stenrev, som ligger ude på det åbne hav og helst, hvor der er en smule strøm. Samme type rev hjemsøges også af små makreller (Scomber scombrus), som ligeledes optræder i store stimer. For begge arter gælder det, at de lever af diverse krebsdyr og fiskeyngel, som opholder sig omkring de store stenrev. En anden meget udbredt stenrevsfisk, men ofte overset fisk, er den toplettede kutling (Gobiusculus flavescens). Man finder dem ofte i mindre stimer nærmest dansende hen over revet. De er almindelige på rev helt inde fra kysten og videre ud på lidt dybere vand. Selvom de oftest er fritsvømmende, opholder de sig alligevel forholdsvis tæt hen

Stenrevets vegetation og nogle af dets beboere indsat som små billeder. øverst: Tangsnarre. I midten: Havkarudse og nederst Snippe.

over bunden, så de hurtigt kan skjule sig i vegetationen, når de større pelagiske fisk kommer patruljerende hen over revet. Længere inde mod land kan man ofte finde stenrev, som opsøges af hornfisk (Belone belone) og tyklæbet multe (Crenimugil labrosus). Sidstnævnte, som primært er vegetar, er en prægtig spisefisk, der først inden for de seneste 15 år er begyndt at opholde sig i danske farvande året igen­nem. Ellers har det været en almindelig sommergæst, som kommer op med de varme havstrømme nede fra Den Engelske Kanal. Der findes også andre normalt forekom­mende pelagiske arter omkring vores sten rev. Det er for eksempel arter som jeg selv har observeret: hvilling (Merlangius merlangus) og lubbe (Pollachius pollachius).

Oaserne på havbunden Har man prøvet at dykke i danske farvande, har man helt sikkert også bemærket de endeløse vidder af flad sandbund eller mudderbund uden bevoksninger. Her er der kun en meget artsfattigt flora og fauna. Det er typisk kedelige grå arter (fladfisk, torsk, tobis med mere), som lever nedgravet, der dominerer billedet totalt. Hvis der midt i denne ørken pludseligt dukker nogle større sten op, vil det typisk blive fulgt op med en masse nye og mere farvestrålende flora- og

faunaelementer. Mange har betegnet dette fænomen som en oase med masser af liv, midt i en ørken omgivet af sand eller mudder og uden nævneværdig tegn på liv. Denne meget bratte kontrast mellem den bare bund og stenrevene har sine helt naturlige forklaringer. Det skyldes dels mulighederne for at finde egnede skjule­steder for fiskene og dels fødeudbudet. Mens den bare sand- og mudderbund ikke har nogle egentlige floraelementer og dermed en primærproduktion, så har stenrevene (i den soloplyste zone) et tæt dække med alger, som har en meget stor biologisk produktion. Denne primær­produktion bliver spist af mange forskellige invertebrater, som igen udgør føde­grundlaget for hele fiskelivet på vores stenrev. Man kan således med en vis ret sige, at vores stenrev faktisk er meget lig tropernes koralrev, men desværre knap så farvestrålende og artsrige. D

Biografi Kim Lundshøj er fiskeribiolog og erhvervsdykker. Han har langt over 2000 dykninger på stenrev overalt i de danske farvande og udlandet. Arbejder med sten rev som free-Iance konsulent for blandt andet Danmarks Miljø­undersøgelser.

MILJØ 7 VAND

Fiskeriet på vrag og rev i Kattegat

Fiskeri på vrag og rev er ofte ensbetydende med et godt fiskeri. Torsken er den mest betydningsfulde af de arter, der lever her og har en fangstværdi på omkring 30 millioner kroner årligt. Fiskeriet er højt specialiseret og kræver et indgående kendskab til positioner og den fysiske udformning af vrag og rev.

D et har i mange år været almen viden blandt fiskerne, at visse fiske­

arter med fordel kan fiskes på sten rev eller nær vrag, olie­installationer og andre gen­stande på havbunden. Der har derfor altid eksisteret en konflikt mellem fiskerne og sten- og g rusi ndvi nd i ngsfirmaerne. Menneskeskabte genstande som vrag med videre, har i et vist omfang kompenseret for tabte fiskerimuligheder på naturlige sten og rev.

Med baggrund i den store ' betydning revene har for fiskeriet, har Danmarks Fiskeri­forening naturligvis igennem mange år kæmpet imod den fortsatte nedbrydning af rev og fjernelse af sten på havbunden, som råstofindvindingsindustrien er årsag til.

I de senere år er interessen for at etablere kunstige rev på havbunden steget - paradoksalt nok samtidig med at råstof­indvinding på søterritoriet fortsat er tilladt i visse områder. Det skal dog bemærkes, at decide­ret stenfiskeri nu er stærkt reguleret og under afvikling, hvorimod reguleret indvinding af sand og ral fortsat vil være tilladt

I det følgende er der udeluk­kende fokuseret på rev- og

/" vragfiskeri i Kattegat, men det skal understreges, at denne form for fiskeri også praktiseres i andre farvande. Det er således ganske almindeligt, at garn­fiskere i Nordsøen elektronisk har positioner lagret på omkring 3000 vrag og andre genstande på havbunden.

Fiskeriets omfang Årl igt lander danske fiskere fisk og skaldyr fra Kattegat til en

MILJØ 8 VAND

Af Carsten Krog, Fiskerikonsulent i Danmarks Fiskeriforening

værdi af omkring 225 mio. kr, i mængde svarende til 30-40.000 tons. De vigtigste arter er dybvandshummer, tunge, torsk, rødspætte og stenbider. Som det fremgår af nedenstående tabel fiskes - målt i værdi - ca. 60 % af trawlere, 32 % af garn/ kombinationsfartøjer og de sidste 8 % med bundgarn og snurrevod. De såkaldte kombinationsfartøjer er fartøjer som hovedsageligt fisker med garn, men som også i større eller længere perioder fisker med trawl, ruser eller kroge. Garnfartøjernes andel af de samlede fangster er således noget mindre end hvad der fremgår af nedenstående tabel - skønsmæssigt anslået udgør værdien omkring 25 % af den samlede fangstværdi , mens trawlernes andel er tilsvarende større.

De arter som er af særlig interesse for fiskeriet på vrag og rev er torsk, lyssej, mørksej og lange. Værdien af de samlede fangster af de tre sidstnævnte arter udgør mindre end 1 mio. kr. årligt. Torsken er langt den mest betydningsfulde af de

nævnte arter, efter som fangstværdien udgør omkring 30 mio. kr. årligt.

Mere end 500 danske fartøjer lander hvert år torsk fra Kattegat, 2/3 heraf er registre­ret som fartøjer med aktive redskaber (trawl, snurrevod) og resten med passive redskaber (garn, kroge, ruser). En betyde­lig del af fartøjerne udgøres af fartøjer fra vestkysten.

Det specialiserede fiskeri på vrag og rev I det følgende er der alene fokuseret på det direkte fiskeri på vrag og rev, men det skal understreges, at en stor del af fiskeriet i øvrigt foregår på blandet bund, som kan have større eller mindre karakter af rev. Indledningsvis skal det endvidere bemærkes, al fiskeri på egentlige rev ·(sten­formationer/ klipper) principielt ikke adskiller sig fra fiskeri på vrag og andre menneskeskabte konstruktioner på havbunden, men at der alene kan være tale om forskelle i dimensioner.

Som oftest forbindes vrag- og revfiskeriet med garnfiskeri, men

i virkeligheden er der et måske . endnu større - og tidligere etableret - fiskeri med trawl pål nær vrag og rev. Indtil begyndel­sen af 1960 ' erne var fiskeriet imidlertid ikke særligt effektivt eller omfattende, eftersom denne type fiskeri dels forudsæt­ter en meget detaljeret og præcis viden om havbund og vrag, og dels forudsætter særdeles præcise positioneringssystemer. Indførslen af et godt dækkende Decca-system i begyndelsen af 1960 ' erne gjorde det muligt for særligt risikovillige/ erfarne fiskere at placere redskaberne med den nødvendige præcision på vrag og rev. Indførslen af sonaren (asdic' en) i begyndel­sen af 1970 ' erne samt indførsel af moderne positionerings­systemer gjorde det muligt for endnu flere at udnytte vrag og rev som fiskepladser.

Fiskeområder Med baggrund i oplysninger fra erfarne fiskere har det været muligt at udarbejde kort over de de vigtigste fiskepladser for vrag- og revfiskerne i Kattegat.

Fiskeri Bundgarn Garn/komb. Snurrevod Trawl I alt Fartøjer

Art Brisling - - - 7084 7084 Dybvandshummer 1 1956 4 65455 67414 Stenbider 1271 22459 227 1195 25154 Rødspætte 537 10828 7216 8771 27351 Si ld 127 35 - 9024 9186

Tunge 1083 23425 218 17744 42470 Torsk 692 7663 2283 21516 32154 I alt (alle arter) 8574 76369 11366 142650 238959

Tabel 1. Værdi af fangster (x 1000 kr) i Kattegat fordelt på fartøjstyper og arter i 1997 (kun arter for hvilke fangstværdien overstiger 5 mio. kr. er specifikt nævnt).

j I

I )

Kortlægningen omfatter omkring 80 revdannelser og 120 vrag. Det fremgår heraf, at hovedparten af de vigtigste vrag og rev befinder sig i den østlige, dybere del af Kattegat. Selvom kortlægningen ikke er fuldstæn­digt dækkende, giver den imidlertid et enestående indblik ' i det detaljerede kendskab til rev og vrag, som fiskerne er i besiddelse af.

Målarter Den primære målart for vrag- og revfiskeriet er som nævnt torsk, men arter som mørksej, lange og især lyssej nævnes også af fiskerne som betydningsfulde. Dette er dog vanskeligt at se ud af den officielle fangststatistik, ud fra hvilken den samlede årlige fangstværdi for de tre arter ikke overstiger 1 mio. kr. Årsagen til denne manglende overensstemmelse mellem fiskernes beretninger og fangststatistikken er ukendt.

Lyssej og lange er mere knyttede til vrag og rev end torsk og sej. Der er beretninger om fangst af helt op til 6000 kg lyssej på et vrag. Der er en

tendens til, at de forskellige arter "deler" vragene op imellem sig - eksempelvis er et bestemt vrag syd for Anholt kendt for stort set kun at huse langer, som kan fanges her hele året.

Tilsyneladende har rev og vrag også en vis betydning for' dybvandshummer, der ikke normalt kan karakteriseres som en art, der er tilknyttet rev. Indførslen af sonaren på hummertrawlere har gjort det muligt for disse at fiske helt tæt op til vrag og rev - eksempelvis kan nævnes et stort fiskeri nær en markant revdannelse (1,5xO,8 km, 5-7 meter høj) øst for Anholt (forlængelse af Anholt østrev kaldet "Hesteskoklippen"). I umiddelbar nærhed heraf fiskes der i perioden juni-oktober meget store mængder dyb­vandshummer - helt op til 1400 kg pr. rejse.

Trawlfiskeriet Før 1960 markeredes vrag og rev med bøjer, således at fiskerne kunne genfinde disse og ud fra deres erfaring om, hvorledes vrag og rev var orienteret på havbunden, var det

muligt at fiske med trawl helt op til vragene uden at risikere at miste redskaberne. Der er endvidere eksempler på, at fiskerne har allieret sig med dykkere for at få den nødven­dige viden om vragenes placering.

Denne erfaring var naturligvis ofte dyrekøbt, og mange har mistet trawl til store værdier på vragene. Erfaringerne var og er naturligvis nogle, som ikke gives videre til hvem som helst.

Detaljeret viden er nødvendig Fiskerne ligger således inde med en helt enestående detaljeret viden om vragenes nøjagtige placeringer, herunder vragenes dimensioner, højde over havbunden og i hvilken retning der er risiko for hold i form af master, spanter med videre. Denne viden er helt nødvendig, hvis fiskeriet skal give det ønskede udbytte, eftersom dette forudsætter, at trawlen går helt tæt op ad vraget. Når trawlen udsættes, skal den ene trawlskovl således skrabe hen ad vraget, hvilket

Fiskeri Bundgarn Garn/komb. Snurrevod Trawl I aH Fartøjer

Art Brisling - - - 8724 8724 Dybvandshummer O 38 O 1165 1203 Stenbider 61 892 8 57 1020 Rødspætte 42 796 566 697 2100 Sild 91 23 - 6705 6820 Tunge 13 280 3 249 545 Torsk 81 822 245 2225 3373 I alt (alle arter) 1308 3466 1025 22467 28265

Tabel 2. Danske fiskeres fangster (tons) i Kattegat fordelt på fartøjstyper og arter i 1997 (kun arter for hvilke fangstværdien overstiger 5 mio. kr er specifikt nævnt).

kan registreres ved at fiskeren under udsætningen holder sin ene hånd på den ene trawlwire.

Ud over en detaljeret viden om vragets placering kræves endvidere stor viden om strømforhold og om redskabets funktion, idet de ofte kraftige og variable strømforhold i Kattegat kombineret med de relativt store dybder (mere end 20 meter) betyder, at der er stor risiko for at trawlen hænger fast i vraget eller ikke rammer det med den nødvendige præcision. Af samme grund fiskes der stort set ikke med trawl over vrag, der ligger på vanddybder større end 40-50 meter. Det kan nævnes, at det ikke er usædvanligt, at bundstrømmen går i den modsatte retning af overflade­strømmen. Fiskeri på vrag forudsætter således relativt roligt vejr og ikke for stærk strøm, hvis detskai kunne gennemføres uden alt for stor risiko for at miste trawl, der normalt har en værdi af 20-30.000 kr.

Nødvendige forholdsregler Ved fiskeri på vrag anvendes traditionelle torsketrawl, ofte slidte eksemplarer, eftersom der ved denne specielle type fiskeri for det første er stor risiko for at ødelægge/miste trawlen og for det andet kun er behov for ganske korte slæb, og ikke, som det er tilfældet ved fiskeri på glat bund, at samle fisk sammen fra større områder for at sikre, at fangsten er tilstrækkelig stor. De trawl der anvendes til fiskeri på hård bund er som regel forsynet med bobbinsgear (tov eller kæde forsynet med store plastikkugler og gummi-

MILJØ 9 VAND

propper), som sikrer at trawlens underkant kan køre hen over forhindringer på havbunden. Tidligere anvendtes en gum­mirup med propper og store skiver. Disse særligt bekostelige trawl anvendes normalt ikke ved fiskeri på vrag, men kan være nødvendige i de tilfælde, hvor vragene ligger på "grov" bund . Dette er en af grundene til, at der ikke fiskes ret meget på vrag i den vestlige del af Kattegat, hvor den hårde bund nødvendiggør brug af bobbi ns­gear med deraf følgende ekstraordinær udgiftsrisiko.Når der fiskes på særlig grov bund er det især vigtigt, at fangsterne er store, fordi fiskene kan "løfte" trawl posen lidt over stenene, således at trawlen ikke slides i stykker.

Tilbagegang i vragfiskeriet I 1960' erne og 1910' erne iiskede de fleste trawlere i Kattegat på vrag . Nu er det kun ganske få, der driver et sådant målrettet fiskeri. Det anslås, at ca. 20 danske fartøjer periodisk fisker direkte på vrag - de fleste heraf er hjemmehørende i Gilleleje. Endvidere deltager enkelte svenske fiskere i denne særlige type fiskeri. Grunden til at fiskeriet er gået tilbage på Vrag og også på egentlige sten­rev skyldes dels, at der ikke er så mange fisk på vragene mere og dels, at torskefiskeriet er blevet stærkt rationeret. Det er derfor ikke muligt, lovligt at lande de store, kortvarige fangster som er kendetegnende for vragfiskeriet - der er således udviklet et fiskerimønster, hvor det er mere ønskværdigt med en mere blandet fangst, hvilket

MILJØ 10 VAND

bedre kan praktiseres ved mere traditionelt fiskeri.

Fiskesæsonen på vragene Den primære fiskesæson for trawlfiskeriet på vrag/rev er vinterperioden (januar til udgangen af marts) det vil sige i torskens gydeperiode, hvor fiskene samles. Der er beretnin­ger om, at torsken i forbindelse med selve gydningen i en kort periode trækker væk fra vrag/ rev for senere at vende tilbage. Torsken kan også fanges på vrag i særligt varme perioder om sommeren, hvor den igen samles.

Hvor strømmen rammer vraget, hules ofte en forholdsvis dyb rende ud. I denne rende står ofte store mængder fisk, hvorfor kunsten er at få placeret trawlskovlen heri. Det antages, at den heraf følgende uro får fiskene til at svømme op og ind i trawlen. Der er således beretnin­ger om meget store fangster, hvor dette er muligt, og det gælder også på vrag som ellers er meget "nedslidte" (hvor stort set intet rager op over havbun­den).

Det kan undertiden være en fordel, hvis 2 trawlere fisker på samme vrag, fordi den uro den ene trawler forårsager, kan skræmme fiskene over på den anden side af vraget, således at de kan fanges af den anden. Samme effekt har det underti­den, når der anvendes sonar/ ekkolod på vraget - men af u­kendte årsager er det ikke altid at fiskene reagerer herpå. En garnfisker kan berette, at fi re trawlere som fiskede ved et stort vrag (30.000 tons skib) på 42 meter vand øst for St. Middel-

grund sidste år på en dag fiskede 30-40 tons torsk i for­bindelse med den uro, som garnfiskernes ekkolodning på vraget forårsagede. Dagen efter var der i øvrigt igen store mæng­der af fisk her, det pågældende vrag har dog ikke været så godt i år.

Den geografiske udbredelse af fiskeriet Langt størstedelen af vragfiske­riet - og for den sags skyld også revfiskeriet - foregår østfor en linie mellem Sj. Odde -Anholt vest - Læsø øst -Frederikshavn og over til fiskeri­grænsen 4 sømil ud for basis­linien ud for den svenske kyst. Grunden hertil er dels, at der her findes flest større vrag (på grund af sejlruten), dels at vand­dybden her er tilstrækkelig stor til, at der kan samles store fisk, og endelig, at der af ukendte år­sager generelt er flere fisk her. Grunden til at der kun er få fisk på de mange vrag mellem Læsø og Jylland er ligeledes ukendt. Trawlfiskerne fisker skønsmæs­sigt på omkring 50 vrag inden for den nævnte afgrænsning, og garnfiskerne har inden for det samme område omkring 150 vrag registreret, som de an­vender. Den enkelte trawlfisker har et mindre antal vrag (4~6 stykker) som han specialiserer sig i at befiske. Fangsterne her kan som nævnt på de rigtige tidspunkter være overordentlig store: Fangster på 5-1 tons torsk i slæb med en varighed på 10-15 min. kan forekomme langs med vrag og deciderede stenrev.

Om dagen opholder fiskene sig på vraget, men ved mørkets frembrud trækker de lidt ud fra

vraget og kan da fanges i trawl. Torsk opholder sig på vrag stort set hele året (men flest i vinter­perioden), mens deres ophold på stengrunde alene er mere begrænset til gydeperioden (december - februar) .

Den fysiske størrelse af vraget Fiskeriudbyttets størrelse på de enkelte vrag afhænger ikke nødvendigvis af vragets stør­relse - sandsynligvis er vrag­enes placering i forhold til strømmen og til fiskenes vandringsruter og fødesøgning­sområder bestemmende for, hvor stort et udbytte der kan opnås på vragene. Der er da også mange eksempler på vrag som udfra deres størrelse burde huse en stor fiskebestand, men som erfaringsvis ikke giver noget væsentligt fiskeriudbytte. Der kan specifikt nævnes et eksempel på 2 vrag placeret 200 meter fra hinanden på sam­me vanddybde (ved "Fingeren" nordøst for Læsø). Det ene vrag er en lille 20 BRT kutter, mens det andet er vraget af et meget stort skib. Her er der flest fisk på det lille vrag og hovedsage­ligt torsk, mens der på det store vrag stort set kun er sej. Vragenes betydning er heller ikke konstant fra år til år - nogle år søger torsken til vrag på hård bund, andre år er det vrag på blød bund, der er de foretrukne. Sandsynligvis er det variationer i fødeudbuddet, der er afgørende for fiskenes adfærd. Vragenes alder kan betyde noget, men ikke altid - eksempelvis blev der allerede fisket på en sunken fiskekutter (H 10) vinteren efter at den sank for 3 år siden nord for Gilleleje. Vrag, hvorpå der er

mistet garn eller trawl, kan i en periode have en reduceret be­tydning som fiskeplads, dels pga den uro/fangst de efter­ladte redskaber kan give an­ledning til, og dels fordi risikoen øges for, at de nye redskaber -både trawl og garn - kan hæn­ge fast i de efterladte redska­ber. Det er dog samtidig er­faringen, at de efterladte red­skaber relativt hurtigt mister deres fiskeevne, fordi de fyldes op med havskarn rned videre, hvilket, kombineret med den ofte kraftige strøm i Kattegat, betyder, at garnene ru ller sam­men og synker ned. Det næv­nes i den forbinde lse, at mæng­den af tang, krabber m.v. ganske vist er stor i Kattegat, men at mængden af plastik med videre er betydeligt mindre i Kattegat end i Nordsøen.

Garnfiskeriet Garnfiskerne anvender som nævnt et større antal vrag (omkring 150) end trawlfiskerne (omkring 50). Dette skyldes det forhold, at trawlfiskeri ikke kan foregå på alle typer vrag på grund af den store risiko for at få hold med deraf meget store økonomiske konsekvenser. Garnfiskerne i Kattegat sætter kun 2-4 garn (1-2 rækker) på hvert vrag, hvorimod vragfiskere i Nordsøen fisker med 4-8 garn pr. vrag - dette har baggrund i det forhold, at torskene generelt er mindre i Kattegat, hvorfor de kan fastho ldes i mindre mængder bus. På hver fangst­rejse sættes garn på 8-15 vrag. Der fiskes på vanddybder mellem 35 og 55 meter, i en­kelte tilfælde ned til 80 meter. Der findes vrag og fisk på større dybder, men det er meget

vanskeligtjumuligt pga strøm at sætte garnene med den til­strækkelige præcision på så store vanddybder. Det er helt afgørende for fiskeri udbyttet, at garnene har kontakt med vraget - de skal helst sættes tværs hen over dette. Som det også er til­fældet for trawlfiskerne, forudsætter garnfiskeri på vrag således relativt rolige strøm- og vindforhold. Undertiden be­lastes ankret med kæde for at øge præcisionen ved udsætning af garnene. Garnene sættes når det lysner, og hives hen under aften. Fangsterne i 2. garnlænke er ofte større end i den første, fordi fiskene skræmmes heroveri som følge af den uro, røgtnin­gen af 1. lænke forårsager.

Et særligt problem for garnfiskeriet er den massive forekomst af "lus" (krebsdyr: Isopoda og Amphipoda), som i visse dele af Kattegat på vanddybder over 25 meter på ganske kort tid (4 timer) kan ødelægge fangsten. På vanddybder større end ca. 75 meter i den nordlige del af Kattegatj Skagerrak udgør forekomsten af slimål (Myxine glutionosa) et tilsvarende problem. Det er bemærkelses­værdigt, at problemet med "lus" forekommer på mere grundt vand i Kattegat end i Nordsøen, hvor dybdegrænsen ligger på omkring 50 meter. Af ukendte årsager kan "lus" udgøre et problem på et vrag men ikke på et andet vrag, som måske kun ligger få hundrede meter herfra. Nogle fiskere fodrer lusene af med fiskeaffald - erfaringen er, at lusene kan mættes, således at fangsterne i et vist omfang skånes.

Som tidligere nævnt kan der

også forekomme store mæng­der torsk på vrag i specielt var­me somre, dette er imidlertid problematisk at udnytte for garnfiskerne, fordi fiskene på grund af temperaturen ikke kan holde sig levende i tilstrækkelig lang tid i garnene. Enkelte garn­fiskere skifter derfor over til at fiske med pilk på vragene. To garn kuttere fra Læsø har end­videre påbegyndt et forsøgs­mæssigt fiskeri på vrag og rev med automatiske pilkemaskiner. På grund af den stærke strøm der ofte er i Kattegat, er det imidlertid meget vanskeligt at gennemføre, fordi den effektive fisketid på vraget bliver meget kort - fartøjerne driver underti­den med en hastighed af 60 meter i minuttet hen over vraget. Det kan derfor være nødvendigt at ankre op for at kunne fiske, men ikke engang dette kan altid løse problemet, efter som det kan være vanskeligt at få pilkene ned til bunden med den tilstrækkelige præcision, dels fordi strømmen "tager" pilken og dels fordi der kan være to strømlag med modsat rettede strømninger.

Ved garnfiskeri efter torsk anvendes garn med en maskevidde på 160-190 mm, til fiskeri efter lyssej og mørksej anvendes garn med en noget mindre maskevidde (130 mm). Sejgarn er endvidere noget højere end torskegarn (ca. 4 meter, torskegarn ca. 3 meter høje), og står mere strakt. Tråden i garnene er som oftest såkaldt mono-twine (3 fast tvundne monofiltråde), garn med enkelt-monofiltråd er ikke almindeligt anvendt, primært fordi de er for stive i tråden. Multifilamentgarn anvendes

stort set ikke, fordi de samler for meget "skidt". Erfaringsvis går torsk i garnene hele døgnet, mens lyssej og mørksej går ned om natten og derved bliver fangbare. I stærk strøm (mere end 1,5 sømil/time) ses det ofte, at specielt sej står lige over vraget og i en højde som umuliggør fangst i garn (mere end 4 meter over vraget), når strømmen er mere slæk, står fiskene i læ bag vraget eller i strømrenden foran.

Antallet af deciderede garn -vragfiskere i Kattegat er meget begrænset (færre end 10), og af disse er det kun ca. 5 som fisker over størstedelen af den østlige del af Kattegat. Antallet af fiskere som periodisk fisker på sten/rev er noget større. Vragfiskerne er hjemmehørende i Skagen, Ålbæk/Strandby, Bønnerup, Grenå og på Læsø (Østerby).

Sammenfatning Der er igennem de sidste 40 år udviklet et effektivt, betydnings­fuldt fiskeri efter primært torsk på vrag og rev i Kattegat. Inden for de sidste 10 år er betydnin­gen af denne type fiskeri imidlertid reduceret - årsagen tilskrives kvotebegrænsninger, mindre fiskebestande og ændret fiskeriillønster. Det anslås, at vrag- og revfiskeriet i Kattegat udgør en væsentlig del af eksistensgrundlaget for omkring 20 trawlere og 10 garnbåde.

Fiskerne har et særdeles detaljeret kendskab ti l placering af vrag og rev i Kattegat. Fiskeriet foregår stort set udelukkende i den østlige, dybe del af Kattegat, og hovedsage-ligt i vintermånederne. D

MILJØ 11 VAND

Kunstige Rev - formål og anvendelse I lyset af mulighederne for at etablere kunstige rev i

danske farvande gennemgås forskellige fundamentale spørgsmål om formål og funktion af kunstige rev.

Kunstige rev kendes fra . mange forskellige steder i verden, hvor de har

været brugt til at øge fiskeri­udbyttet i de kystnære områder. Med det formål at undersøge mulighederne for at reetablere, beskytte og udvikle fiskeri­ressourcerne i danske farvande ved etablering af kunstige rev, har der i regi af Struktur­direktoratet været nedsat en arbejdsgruppe. Gruppen har bestået af repræsentanter fra styrelser og institutioner med erfaring eller interesser i om­rådet (se boks 1) og har haft en bred faglig sammensætning. Gruppen har haft til opgave at gennemgå den eksisterende viden på området samt forsøge at pege på danske anvendelses­muligheder. Gruppens arbejde har resulteret i 2 rapporter med tilhørende bilag /1, 2/. I forbindelse med gruppens arbejde, rejste der sig en række spørgsmål om kunstige rev.

Hvad er et kunstigt rev Ud fr? et biologisk synspunkt kan næsten en hvilken som helst konstruktion eller struktur, som efterlades på havbunden, betragtes som et kunstigt rev. På et sådant kunstigt rev vil der udvikle sig et varieret plante- og dyreliv, herunder fiskeliv, næsten uanset hvilken type konstruk­tion, man anvender, sålænge det anvendte materiale ikke lækker giftige stoffer. Hvis konstruktionen endvidere er af et holdbart sten-lignende materiale, er det sandsynligt, at udviklingen af plante- og dyreliv ikke vil adskille sig fra udvikl in-

Arbejdsgruppen

gen på naturlige stenrev. Kunstige rev bliver ofte

forvekslet med de såkaldte "Fish Attracting Devices" (FAD's), der er simple konstruktioner af forgængelige materialer, for eksempelx bambus. FAD's bliver, i modsætning til kunstige rev, placeret forskellige steder i vandsøjlen og er kun udsat i vandsøjlen i en begrænset periode.

Hvordan bruger andre lande kunstige rev Etablering af kunstige rev har en traditionsrig baggrund i tropiske og subtropiske farvande, hvor det oprindelige formål med at etablere kunstige rev var at opnå bedre fiskemuligheder, spare tid og brændstof ved sejlads til fiskepladserne samt reducere arbejdsbyrden ved

fiskeriet. Kunstige rev har dermed været brugt som et redskab til at øge fiskeriudbytte eller lønsomhed i fiskeriet. Specielt i Japan er der blevet investeret store summer i udlægning af kunstige rev. · Således var der op til 1987 udlagt mere end 7300 rev til en samlet omkostning på ca. 10 mia. kroner, mens det nuvæ­rende japanske program er på ca. 1 mia. kroner. Aktiviteterne omkring kunstige rev i Japan har som formål at støtte det lokale kystnære kommercielle fiskeri og falder i 3 kategorier: fangst af fisk på revene, overførsel af fiskeyngel til havmiljøet og akvakultur-baseret opdræt af fiskeyngel og skaldyr. De kunstige rev i Japan er næsten udelukkende konstru-

Arbejdsgruppen under Strukturdirektoratet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, bestod af representanter fra:

Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Skov- og Naturstyreisen Kystinspektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Dansk Hydraulisk Institut Danmarks Fiskeriforening Dansk Institut for Fiskeri, Teknologi og Akvakultur Agri Contact

MILJØ 12 VAND

af Jens Kjerulf Petersen, Danmarks Miljøundersøgelser

eret af beton eller lignende materialer og deres form er tilpasset de forskellige formål (figur 1).

I Amerika har der etableret sig en lidt anden praksis. Her har udgangspunktet stadig været at øge udbyttet eller lette adgan­gen til fiskeriet, men det har primært været for fritids- eller lystfiskeri. Anlæggene har i forlængelse heraf ofte været

finansieret udelukkende af private midler. Desuden har man i Amerika i vid udstrækning anvendt affaldsmaterialer som vrag, bildæk eller off-shore installationer som revmateriale. Et andet eksempel på, at kunstige rev har været brugt til affaldsbortskaffelse, er udlæg­ning af rev bestående flyveaske indstøbt i beton, som det bl.a. .har været praktiseret i Poole Bay i Den Engelske Kanal.

Kunstige rev er også blevet brugt i forbindelse med natur­beskyttelse. I Europa har lande som Italien og Spanien udlagt konstruktioner på havbunden, med det primære formål at be­skytte følsomme områder og opvækstpladser mod ulovligt trawlfiskeri. Disse kunstige rev har imidlertid også haft anden betydning for de berørte om­råder, idet der er sket en omfordeling af fiske­ressourcerne fra trawlfiskerne til lokalt kystnært fiskeri.

Naturgenopretning er en sær­lig variant af naturbeskyttelse og også her har kunstige rev været brugt. I foreksempel Sri Lanka og Maldiverne har tidligere tiders destruktive aktiviteter, som dynamitfiskeri, råstof­indvinding eller turistindustri, medført en ødelæggelse af lokale koralrev. Ved udlæggelse af kunstige rev har man efterfølgende skabt substrat for nye koral-organismer og erstatning af rev for fisk og andet dyreliv, der lever hele eller dele af deres liv omkring revet.

Hvorfor kunstige rev i Danmark Netop naturgenopretning kan være et væsentlig motiv til at anlægge kunstige rev i Dan-

.. ~ / /, /

~ ~4

.,.,' .... ..... . , .'

'. ' ~ - ;

Figur 1. Eksempler på forskellige typer af kunstige rev qrugt i Japan. Det enkelte rev er designet med et specifikt formål, det være sig hav­brug, speciell!' fiskearter eller flere formål kombineret.

mark. Stenrev i vore farvande er såkaldte udvaskede rand­moræner, det vil sige moræne­bakker på havbunden, hvor bølger og havstrømme har vasket de finkornede materialer væk og efterladt sten rev, der i nogle tilfælde ligger som perler på en snor.

Sten revene er vigtige natur­typer, fordi de er levesteder for det specielle og righoldige plante- og dyreliv, som fordrer et fast og hårdt materiale at fæstne sig til. Dertil kommer revenes betydning for et varieret dyreliv bestående af mobile bunddyr, fisk, fugle og marine pattedyr som bruger revene til fødes­øgning, beskyttelse eller parring og opvækst af yngel.

Kendskab til udbredelsen af

stenrev i danske farvande er meget begrænset. Først i 1990'erne er der påbegyndt en detaljeret indsamling af viden om sten revene. En ting ved man dog - en stor del af de danske sten rev er forsvundet. Fordi klip­per og klippekyster er så godt som ikke-eksisterende i Dan­mark har man opfisket undersøi­ske stenrev til etablering af først og fremmest moler og havne­anlæg. Specielt den stenede bund på vanddybder lavere end 10 m har været attraktiv for stenfiskerne.

Indvinding af søsten fra hav­bunden har fundet sted i årtier og det præcise omfang af den­ne aktivitet er ukendt. På bag­grund af den eksisterende viden skønner Skov- og Naturstyreisen at der gennem de seneste 50 år er indvundet i størrelsesordenen 1,4 millioner m3 sten svarende til et areal på 15 km2. Det lyder måske ikke af meget, men man skal her være opmærksom på at det først og fre.mmest er de store stabile sten, der er blevet opfisket. Disse har endvidere ofte ligget i stabler - de såkaldte hu ledannende rev - og har dermed udgjort en særlig naturtype med mangfoldige levesteder for dyr og planter. Endelig er de fortrinsvis blevet fisket på lavere vanddybder, hvor det biologiske liver særlig varieret.

I 1992 blev stenrev i et direktiv fra EU - det såkaldte Habitat­direktiv - udpeget som en særlig bevaringsværdig naturtype og indvinding af søsten er siden da blevet væsentlig reduceret. Netop Habitatdirektivets ud­pegning af stenrev som en bevaringsværdig naturtype kan være en anledning til at gen­oprette nogle af de forsvundne stenrev. Naturgenopretning af vigtige bevaringsværdige natur­typer kendes således fra land, hvor foreksempel heder, _enge og vandløb er blevet plejet eller reetableret. Hidtil har der dog ikke været foretaget natur­genopretning til havs.

Hvad kan kunstige rev Internationalt foreligger der en

Kunstigt Rev

fisk

skal bærende fastsiddende organismer rørbyggendelborende organismer

fastsiddende dyr og alger ~/

. ~ mobile bunddyr

fisk

Figur 2. Typisk koloniseringsforløb eller succ.ession på et kunsti9t rev.

endog meget overvældende mængde studier af kunstige rev. Store dele af disse studier er alment tilgængelig, men en lige så stor del er utilgængelig eller svært tilgængelig. Denne del er for eksempel lokale rapporter, ofte på det lokale sprog og sjældent til at få fat på. Mange af studierne lider desuden under, at de ikke følger klassiske regler for videnskabelig dokumenta­tion og det kan derfor være svært at danne sig et overblik over, hvor veldokumenterede virkningerne af udlægning af kunstige rev egentlig er.

Fælles for alle studierne er dog, at de som udgangspunkt antager, at kunstige rev er en slags variant af naturlige rev. Det er i den forbindelse pudsigt, at forskning i naturl ige rev ikke proportionalt har haft samme omfang og slet ikke i Danmark, hvor viden om livet på sten­revene er meget begrænset.

Et andet fælles udgangspunkt for studier af kunstige rev har været ønsket om at demon­strere den økologiske ide bag etableringen af kunstige rev: ansamling af fisk (og andre dyr og planter) omkring revet. Det er da også hævet over enhver tvivl, at der ved udlægning af et kunstigt rev vil blive dannet basis for etablering af nye biologiske samfund. Især hvis revet bliver lagt i områder med

lav produktion eller på meget ensartede bundtyper med ringe variation som for eksempel sand- eller mudderbunde. Det er umiddelbart indlysende, at etablering af kunstige rev under disse forhold, vil lede til kolonisering af revene af en række organismer, som alene i kraft af mangel på levested ikke før har været i området før. På hvilken måde revene vil blive koloniseret kan derimod ikke nødvendigvis forudsiges og vil under alle omstændigheder afhænge af det omgivende miljø.

Fisk og andre mobile organis­mer kan hurtigt kolonisere et kunstigt rev, men alle andre organismer er afhængige af, at havstrømmene fører dem til revet. Vel "ankommet" til revet vil kolonisatorernes videre skæbne afhænge af faktorer som revets materiale, vanddybden, afstand til kysten og graden af ekspone­ring, det vi l sige strøm, bølge­nedslag med videre. I danske farvande vil koloniseringen og den efterfølgende overlevelse endvidere være afhængig af sæson og den deraf følgende variation i temperatur, føde­tilgang og lys. Et typisk kola­niserings-forløb er vist i figur 2.

Et vigtig forhold for den præ­cise sammensætning af et revs dyre- og planteliv er revets heterogenitet. Hermed menes,

hvor varieret dets struktur, overflade og mønster er. Et rev bestående af mange små en­heder vil tiltrække andre organismer end et rev bestå­ende af kun en stor sten. Når vrag af for eksempel træskibe derfor kan være så artsrige skyldes det, at de tilbyder en stor variation i form og struktur og dermed giver plads til mange krav til lys, eksponering, overflade og beskyttelse.

Hvad ved vi ikke Hvor det således er indlysende, at etablering af et kunstigt rev på en mudderbund vil skabe muligheder for ny produktion af fastsiddende dyr og planter, er det mere vanskeligt at afgøre for fiskenes vedkommende. Fisk er som bekendt mobile og kan hurtigt kolonisere et ny substrat på havbunden, også langt hurtigere end de er istand til at reproducere sig. Dermed rejses det vigtige spørgsmål om fiskene blot samler sig omkring revene eller om det øgede antal fisk på revene skyldes, at der er kommet flere fisk i havet.

I dag ved vi reelt ikke om ansamling af fisk på naturlige rev, kunstige rev eller vrag er udtryk for "tiltrækning" eller "produktion", selvom den ene forklaring ikke nødvendigvis udelukker den anden. Man kan således godt forestille sig, at fiskene i første række tiltrækkes af kunstige rev, men at forhol­dene på revene giver mulighe­der for en større ny produktion af fisk. For produktions­hypotesen taler: • Kunstige rev øger tilgænge

ligheden af føde. Undersø gelser har vist, at mange fiskearter finder store dele af deres føde på rev.

• Kunstige rev øger effektivite ten af fødesøgningen. Ved at føden koncentreres på et mindre areal som et kunstigt ~

Biografi Jens Kjerulf Petersen er seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for Havmiljø og Mikrobiologi .

MILJØ 13 VAND

rev bliver det nemmere for fiskene at finde deres føde, frem for at skulle finde den på for eksempel enkelte sten hist og her.

o Kunstige rev beskytter mod rovfisk. Hvis æg, larver eller mindre fisk på et kunstigt rev kan finde beskyttelse mod at blive ædt eller på anden vis gå tabt, vil det alt andet lige betyde, at der bliver flere fisk af d~ arter, der har fundet beskyttelse på revet.

o Kunstige rev vil øge produk tionen på naturlige revmiljøer ved at skabe frit substrat. I et område med naturlig forekomst af sten rev kan der være pladsmangel på de naturlige rev og dermed konkurrence om plads i stedet for konkurrence om føde. I et sådant miljø vil et kunstigt rev kunne tilbyde mere plads og derfor vil områdets samlede produk tion blive øget.

For tiltrækni~gs-hypotesen taler, at det kun i meget begrænset omfang har været muligt at do­.kumentere øget produktion af fisk omkring kunstige rev. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at det er svært at studere noget så bevægeligt som fisk på noget så stationært som et kun­stigt rev. Men det hænger også sammen med, at fisk samler sig omkring kunstige rev eller vrag langt hurtigere end det på no­gen måde kan være udtryk for en ny eller øget produktion. Det er dog klart at "tiltrækning" ikke udelukker øget "produktion".

Kan kunstige rev bru­ges til andet end fisk Udtrykket "Sea ranching" eller ;Sea farming" kan lettest oversættes til dansk som ,havbrug". Begrebet omfatter havbaserede produktions­systemer, hvor organismer, der i den tidlige livscyklus er dyrket i land-baseret akvakultur eller indsamlet som larver eller juve­nile, udsættes i åbne økosyste­mer for derefter senere at blive høstet. Havbrug er hyppigt an­vendt for at beskytte og udvikle overudnyttede bestande. Det er

MILJØ 14 VAND

især mere stationære organis­mer som muslinger, hummer og abalone, der har været udnyttet til dette formål. Kunstige rev udgør et ideelt miljø for havbrug og udnyttes navnlig i Japan, men også i mange andre om­råder bruges kunstige rev til havbrug.

I forbindelse med udlægning af kunstige rev i indre danske farvande kunne havbrug af sorthummer komme på tale. I danske farvande er hummer­fangsterne faldet betydeligt siden 1950'erne (fra 216 til under 10 tons) og tilgangen af nye individer forekommer ringe, selvom der er betydelige hummerbestande langs den svenske vestkyst. Årsagen til dette kan være ødelæggelse af naturlige hummergrunde gen­nem den intensive opfiskning af sten fra naturlige stenrev. En udsætning af kunstige rev i for­bindelse med havbrug kunne derfor have en positiv effekt.

Genudsættelsesprog ram mer fra Frankrig, England og Norge har vist, at juvenile hummere frembragt i kultur udemærket kan overleve efter udsætning og vokse op til lovlig fangstmæssig størrelse. Hummere har på for­skellige livsstadier forskellige krav til deres foretrukne levested og sådanne krav ville være vig­tige ved design af et kunstigt rev med henblik på havbrug af hummere. Det gælder således specielt, at der findes huller eller spalter, hvor hummeren kan indrette en hule, hvor den

.-relativt bløde bagkrop kan være beskyttet. Der skal endvidere være huller af forskellig størrelse for at kunne honoreremulighe­derne for at revet kan huse en bestand med forskellige størrelser af hummere.

Hvilke konklusioner nåede gruppen frem til Efter at have afvejet de interna­tionale erfaringer med kunstige rev mod specifikke anvendelses­muligheder i danske farvande nåede arbejdsgruppen frem til, at kunstige rev kan være et mu­ligt redskab i dansk natur­forvaltning . Dog må en forud­sætning for en større satsning

være,. at der høstes såvel prak­tiske som videnskabelige er­faringer gennem udlæggelse af et forsøgsrev. Her skal der være mulighed for at studere for­skellige aspekter af den øko­logiske betydning af kunstige rev. En anden vigtig betingelse for etablering af kunstige rev i danske farvande er, at revene bliver konstrueret af natursten eller beton. Revene skal have en levetid på minimum 50 år og må ikke frigive giftige stoffer. . Gruppens anbefalinger er et resultat af flere forhold. Først og fremmest har årtiers omfattende stenfiskeri berettiget, at havbun­den inddrages i naturgenop­retnings-programmer. Et om­fattende fiskeri på vrag i såvel Nordsøen som Kattegat (se Carsten Dahls artikel i dette nummer af Miljø- og vandpleje) har endvidere dokumenteret, at kunstige rev kan have en fiskeri­mæssig betydning, som bør undersøges nærmere. Endelig kan kunstige rev på anden vis bruges i en produktionsmæssig sammenhæng, idet kunstige rev vil kunne bruges som platform for havbrug af først og fremmest sorthummer.

Desværre har Struktur­direktoratet ikke på nuværende tidspunkt ønsket at gå videre med disse planer og der er ikke i overskuelig fremtid planer om etablering af kunstige rev i danSke farvande.

Hvad gør vi i mellemtiden Udgangspunktet for en dis­kussion af kunstige rev er, at enhver konstruktion der efter­lades på havbunden principielt er et kunstigt rev. Hvis konstruk­tionen endvidere ikke lækker

giftige stoffer og er af et stabilt sten-lignende materiale, vil der kunne udvikles et varieret dyre­og planteliv. Derfor er der; ud­over skibsvragene, i princippet en del kunstige rev i danske farvande, som for eksempel bropill~rne på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Derudover kan nævnes diverse havne- og bølgebryderanlæg samt de kommende vindmølle-parker til havs.

Fælles for alle disse "kunstige rev" er, at de for det første ikke er konstrueret med det formål at tiltrække dyre- og planteliv. Det betyder, at der i udformningen af konstruktionen på ingen måde er taget hensyn til, at selv små forandringer i konstruktion­ens overflade vil kunne påvirke sammensætningen af bevoks­ningen på konstruktionen. For det andet er det stort set ikke undersøgt, hvilken bevoksning, der rent faktisk er kommet og hvilken økologisk betydning det har haft. De kontrollerende myndigheder har i sine miljø­undersøgelser naturligt haft fokus på de ødelæggelser for eksempel brobyggeri har med­ført. Alt for lidt fokus har været på de økologiske forandringer, der opstår ved at introducere store overflader af hårdt substrat, som kan koloniseres af mangfoldige organismer.

Man kan derfor i ventetiden på etablering af egentlige forsøgs­rev håbe, at kontrolmyndig­hederne bliver opmærksomme på den "kunstige rev-side" af anlæg til havs og sørger for, at også disse sider indgår i en miljøvurdering af anlæggene. Dette må for fremtidige anlæg særligt gælde de planlagte vindmølleparker. O

Fteferencer -------------------------,

1. Støttrup; J.G. & Stokholm, H. (eds.) 1997. Kunstige rev: Review om formål, anvendelse og potentiale i danske farvande. DFU-rapport nr. 42-97 og 42a-97 (bilagsdel).

2. Støttrup, J.G. (ed), 1999. Kortlægning af stenrev, stenfiskeri og fiskeri på hårdbund samt metoder til videnskabelige ·undersøgelser af rev og hårdbund. DFU-rapport nr. 63-99, 63 pp.

Aiour med lovgivningen

Miljøbeskyttelsesloven Generelt

09"2 .91 :

24.06.92:

08.02.94:

08.02.94:

06,04.94:

27.04.94:

25.05,94 :

27.06.94:

27.06.94:

30.06,94:

30.09,94:

30.09.94:

mO.94 :

18.04.95:

11.05.95:

14"1.95:

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

Bek. nr. 408 om afgrænsning og adm'inistration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplys­ninger, der er til råd ighed i andet en skriftlig form.

Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg , der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven',

Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen,

13"2.95: Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk­somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

28.06.99: Nr. 551 Lov om planlægning

Spildevand med videre

25.04.94:

31m95:

12.05.96:

Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m,v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

Bekendtgørelse nr, 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer),

Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov 19,05.92:

1992:

17.10"995:

Lov nr. 404 om vandløb.

Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et an­læg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.92:

16,01.92:

15"2.92:

28,02,95:

30.06,96:

Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m,v,

Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

Bek, nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om er­hvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v,

14.10.96:

05.09.95:

06.09 .95:

Havmiljø 21.06.92:

30.06.93:

28.05.96:

Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 -

Affald og genanvendelse.

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskin­rumsrendestene på skibe i særlige havområde.

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

Bek, nr, 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj

fra høj-hastighedsfartøjer".

Miljøstøtte

27.04.94:

27.06.94:

02.02,96:

Lov nr, 295 om DEN GRØNNE FOND.

Bek. nr. 566 om retn ingslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond,

Fiskerilove 07.07:1994:

01.12.94:

19.01.98:

08,12.94:

21.10.98:

06"1.92:

19,01.94:

08"2.95:

16.01.96:

08.06.96:

03.07,96:

03.07.96:

30,09.97:

13.01.98:

30,06.99:

12.05.99:

26.05.99:

22.04.99:

31"2.99:

Bek, nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser -samt afgitring i ferske vande.

Bek, nr, 970 om fredningsbælter i ferske vande.

Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

Bek, nr, 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

Bek. nr. 757 "Bekendtgørelse om fritidsfiskeri."

Bek. nr, 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

Bek. nr, 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri".

Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

Bek. nr, 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredn ingsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

Bek, nr, 652 "Bekendtgørelse om særlige fiske­regier for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

Bek. nr, 756 "Bekendgøreise om fiskeredskaber (bundgarn m,v.) i saltvand.

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet ilsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse b Bek. nr. 6 "Bekendtgørelse om særlige fiskeri­reguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjyske vandløb,

"Bekendtgørelse om visse former for lystfiskeri"

Fiskerilov. (En samlet fiskeri lov, som afløser både Fersk- og Saltvandsfiskeriloven , er netop vedtaget. Bek. nr. 334 Udsætningaf krebs i ferske vande

Bek. nr. 307 Afmærkning af fiskeredskaber

Samlet bek. om rekreativt fiskeri

MILJØ 15 VAND

Miljø pi Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Intemet. Det er velkendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode muligheder for at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeri­politik, På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energi­området. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende aviser om disse emner, Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgang til Internettet, kan man således holde sig godt / orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes internet-adresser på en række relevante hjemmesider, Tabellen skal kun opfattes som en appetitvækker til at søge information om miljø, Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider, så man kan nemt få mange timer til at gå bag skærmen,

Internetadresse: http://www.mem.dk http://www.fvm.dk http://www.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www,dfu,min,dk http://www.arf.dk http://www.dn.dk http://www,eea,eu,int http://www.fao.org/waicent/faoinfo/fishery/fishery.htm http://www.helcom.fi http//www,qest.demon,co,uk http://www.sportsfiskarna.se http://www.foslaks.dk http://www.sportsfiskeren.dk

ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http://www.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http://www.nja.dk http://www.ribeamt.dk http://www.ringamt.dk http://www.ra.dk http://www.stam.dk http://www.sja.dk http://www.vejleamt.dk http://www.vestamt.dk http://www.vibamt.dk http://www.aaa.dk

Institution: Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen Danmarks Naturfredningsforening Det Europæiske Miljøagentur FN' s fødevare- og landbrugsorganisation HELCOM (Helsinki-kommisionen) Det engelske fagdatacenter for vandløbsrest. Sveriges Sportsfiske og Fiskevårdsfbrbund FOS -laks Sportsfiskeren

Amter Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt VestsjællandS Amt Viborg Amt Århus Amt

Tema aktuel hjemmeside: http://www.sns.dk/raastofjstenfisk/stenkort.htm • Her findes der en oversigt over de 18 områder, hvor det fortsat er tilladt at indvinde sten,

• Bekendtgørelse nr, 519 af 15, juni 1999 om stenfiskeri fra havbunden,

Milio- og vandpleie er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund

Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade l, 7100 Vejle, tlf: 758206 99

Redaktør: Hans Martin Olsen

Tryk: No'rdvestgrafik

• Layout og Co-redigering: Søren Larsen og Ole Wisler

ISSN: 1397-5951

Miljø- og vandpleje kan i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund,

MILJØ 16 VAND