National identitet

Vi, de, dem og os

Hvem er jeg?

Gunvor Vestergaard

Pædagogisk konsulent i Grænseforeningen

Cand.mag. statskundskab, idræt og film- og medievidenskab

Undervist 14 år i gymnasieskolen

Skrevet undervisningsmateriale om kultur, kulturmøde,

identitet m.m.

Født og opvokset i Aabenraa i Sønderjylland

Hvad kommer vi rundt

om?

• Begreberne bag

national identitet

• 1800-tallet – ude og

hjemme

• Det tyske fjendebillede

• National identitet i en

global verden

• Dansk identitet anno

2013

Identitet

Vores særlige kombination, der kendetegner

os i forhold til andre

Jeg-identitet: den inderste kerne,

grundlægges i barndommen

Den personlige identitet: ens værdier,

bevidste mål og de valg man gør

Den sociale identitet: ens offentlige side,

knyttet til de mange roller man indtager og

fællesskabet

Den kollektive identitet: den subjektive

oplevelse af fælles karakteristika, dybt

forankret og opfattes ofte som en

selvfølgelighed

Nation

• (=folkestamme) et navngivet menneskeligt fællesskab

• Fælles myter og historie

• Objektive relationer - kulturelt, økonomisk, politisk,

sprogligt, geografisk

• Forestillet fællesskab

Nationalstat:

• En institutionel overbygning, der er magtbærende.

Nationalisme

• Nationen som det bedste fællesskab

• Tilstede i alle nationer. Kan mobiliseres efter

behov

• Inkluderende og ekskluderende

Ekstrem nationalisme

- Når nationens værdier prioriteres over alt andet

Hverdagsnationalisme

- Solidaritet med nationen, men respekt for

forskellighed

National identitet

Det stærke fælles ”Vi”

Eksisterer sammen med andre identiteter

Oplevelsen af fællesskab (social identitet)

Normer, regler og værdier, der binder os

sammen (kollektiv identitet)

Fælles identitet overfor andre grupper

(oplevet fællesskab)

Bevidstgøres i relationen til andre

Den store og den lille tradition

Danmark som helstat

Kongeriget Danmark

Grønland og Færøerne

Norge og Island indtil 1814

Hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Kongen som den samlende faktor

Sprog knyttet til social stand, ikke nationalitet

Tysk det administrative sprog, dansk folkesproget

Dialekter vigtige

National identitet ikke noget man forholder sig til

1800-tallets omvæltninger

- ude

Nye tankegange vinder frem, demokrati og nationalisme.

Den franske revolution skaber sammenhæng mellem nation og folk

Nationalromantikken – viser de særlige nationale kendetegn.

Flytte folkets kærlighed fra fyrsten til nationen

Herder: kærligheden til det sted man er født, kærligheden til modersmålet og kærligheden til den kultur man er den del af.

1800-tallets

omvæltninger - hjemme

National bevidsthed først hos eliten. I

slutningen af 1700-tallet del af

magtkamp

Grundtvigs tanker om at bevidstgøre bonden om hans sprog, kultur og nationale identitet vinder frem.

Demokratiet flytter den samlende enhed fra kongen til folket.

Grundloven 1849 og nederlaget i 1864

styrker idéerne om national identitet

Fra fædreland til nationalstat

De slesvigske krige

De nationale strømninger

breder sig også i

Hertugdømmerne

1848-51 borgerkrig –

dansksindet sejr

1863 Novemberforfatningen

Giver Preussen anledning til

angreb

1864 Salget ved Dybbøl

18.april og salget om Als 29.juni

beseglede Danmarks skæbne

Danmark som

nationalstat

• Nederlaget i 1864 reducere det danske

territorium med 2/5

• Et folk, et sprog, en kultur

• Danskerne vender sig mod det nære,

det lokale, det trykke

• Væk fra det farlige udland

• Skabe nye fortællinger

• ”Hvad ud ad tabes, skal indad vindes”

• Andelsbevægelsen,

højskolebevægelsen og senere

fagbevægelsen

• Danskerne opbygger en stærk national

identitet

Det nationale udtryk

Grundtvig

Langt høiere Bjerge saa vide

paa Jord

Man har, end hvor Bjerg kun er

Bakke;

Men gjerne med Slette og Grøn-

Høj i Nord

Vi Dannemænd tage til Takke;

Vi er ikke skabte til Høihed og

Blæst,

Ved Jorden at blive, det tjener os

bedst

H.C.Andersen

I Danmark er jeg født, der har jeg

hjemme,

Der har jeg Rod, derfra min Verden

gaaer.

Du danske Sprog, Du er min Moders

Stemme,

Saa sødt velsignet Du mit Hjerte

naaer.

Du danske friske Strand,

Hvor Oldtids Kjæmpegrave

Staae mellem Æblegaard og

Humlehave,

Dig elsker jeg! — Danmark, mit

Fædreland!

Det tyske fjendebillede

Fjendebilleder skaber et stærkt fælles

vi.

1864 – den preussiske fjende

1. Verdenskrig – tysk nederlag

En folkeafstemning sender halvdelen af

Slesvig ”hjem”.

2. Verdenskrig – tyskerne som de

ultimativt onde

EU – Tyskland som den økonomiske

sværvægter

Tyskland som den vigtigste

samhandelspartner

Tyskland dem vi gerne vil slå – i fodbold

Murens fald

• 1989 vender meget på

hovedet

• Europa i forandring

• Et nyt Tyskland

• Europa brug for en ny

fortælling

• En europæisk identitet

• Relationerne i hele

verden i forandring

Globalisering……..

Økonomisk – øget sam-

handel og investeringer på

tværs af landegrænser

Politisk – øget

internationalt samarbejde

og beslutninger på tværs

af landegrænser

Kulturel – øget kendskab

til og brug af kulturelle

produkter andre steder fra

Den nationale identitet i

klemme

Individualiseringstesen

Traditionelle fællesskaber som klasse, køn,

familie forsvinder

Identitet er noget, der vælges

En regional identitet

Knyttet til et territorium

Brug for et udgangspunkt

Globaliseringstesen

Økonomisk, politisk, kulturelt

Det nationale uinteressant

Den nationale identitet

dybt forankret

• Danskerne tæt knyttet til deres

nation

• Stolte af at være danskere

• Nationen opfattes som noget

indlysende og naturligt

• Traditioner og symboler er en

naturlig del af hverdagen (banal

nationalisme)

• En vis skandinavisk identitet

• Ingen europæisk identitet

• Muligt med flere identiteter

(multiple identiteter)

Arven fra 1864

”Da Danmark efter nederlaget ved

Dybbøl Mølle i 1864 mistede en

tredjedel af sit areal, opstod

danskheden som en fælles kulturel ide,

der skulle holde sammen på et klemt

rige.” Ove Korsgaard

”Efter nederlaget så man omverdenen

som et farligt sted og man forsøgte at

forputte sig i en slags hyggeverden og

dyrkede også selvgodheden – og

glemte i den proces, at Danmark selv

langt hen af vejen havde været med til

at fremprovokere krigen” Tom Buk-Swienty

En ny helstat?

• Den danske nationale

identitet har det godt

• Nye blandingsidentitet

• National identitet noget

man er født ind i eller

noget man vælger til.

• Gøre op med 1864-

myterne

• Andelsvirksomhederne

er blevet globale

Har vi noget at være

fælles om?

• Fokus på det vi har til

fælles, frem for forskelle

• Velfærdsstaten som den

samlende faktor.

• Fælles værdier?

• Demokratisk

medborgerskab

• Kulturblandinger

• En ny fjende?

• Symboler og begivenheder

(flaget, sport)

Danskerne findes i

mange modeller

Det at være dansk

To tilgange

1)Fokus på historie og oprindelse

Noget man er født ind i

2) Fokus på evnen til at indgå i kulturelle sammenhænge

Noget man kan vælge til

Hvem eller hvad

bestemmer ens

nationale identitet?

• Statsborgerskab

• Der hvor man bor

• Det sted man er født

• Det man vælger

Forskellige former for

national identitet

• Ren identitet

• Bindestregsidentitet

• Kreolsk identitet