natur og miljø i balance

Natur og miljø i balance

– i dag og i fremtiden

Natur for kropog sjæl

Naturen er værdat værne om

En kemiskhverdag

Fra grundvandtil gane

Indhold

3 FORORD

VELKOMMEN TIL MILJØMINISTERIET 4 ET MINISTERIUM TÆT PÅ DIG 6 MILJØMINISTERIETS OPGAVER

NATUR 8 DANMARKS NATIONALPARKER 10 NATUR FOR KROP OG SJÆL 12 NATUREN ER VÆRD AT VÆRNE OM 14 ET SUNDT VANDMILJØ

MILJØ 16 EN KEMISK HVERDAG 18 RENT DRIKKEVAND – FRA GRUNDVAND TIL GANE 20 REN LUFT TIL ALLE

BÆREDYGTIGHED 22 MILJØTEKNOLOGI 24 FRA AFFALD TIL ENERGI 26 BÆREDYGTIGE BYER

KORT OG GEODATA28 NÅR KORT BLIVER TIL STEDER

MILJØMINISTERIET 30 DET GRØNNE MINISTERIUM

MILJØMINISTERIET SOM ARBEJDSPLADS 32 DER SKAL VÆRE PLADS TIL DE GODE IDÉER

3

FORORD

Kære læser,

At være miljøminister er et alsidigt job. Miljøministeriet favner bredt. Det er et ministerium, som er tæt på danskerne både i geografisk og opgavemæssig forstand.

Det arbejde, som udføres i Miljøministeriet, har indflydelse på alle danskeres hverdag. På kvaliteten af den luft vi indånder, det vand vi drikker, den mad vi spiser, og de byer vi bor i. Også beskyttelsen af dyre- og plantelivet tager vi os af.

Den slags indflydelse forpligter til at beslutningerne så vidt muligt tager udgangspunkt i en dialog med de mennesker, som påvirkes af resultatet, og til en gennemtænkt, langsigtet indsats.

Heldigvis kan vi se, at indsatsen giver resultater. De seneste ti år har danskerne fået renere luft, sundere søer og vandløb. Brugen af pesticider er mere end halveret siden begyndelsen af 1980erne. Vi er blevet bedre til at udnytte det affald, som følger med en moderne livs-stil. Vi har siden 2001 fået mere natur og flere beskyttede områder.

Vi er langt fra færdige endnu. Med Grøn Vækst pakken har vi netop taget endnu et skridt i retning af at gøre Danmark til den grønne vindernation, vi skal være.

På de næste sider kan du læse om, hvordan vi i Miljøministeriet løser opgaven med at forene trivsel for mennesker, natur og miljø.

Du vil blandt andet få svar på, hvad man kan bruge en nationalpark til, hvordan vi passer på Danmarks 30.000 dyre- og plantearter, hvordan du kan undgå farlige kemikalier i din hverdag, hvordan fremtidens danske by ser ud, hvordan nye, danske teknologier bliver en del af kampen mod forurening, og hvordan vi sikrer, at vi også i fremtiden som et af de eneste lande i Europa har grundvand, der er så rent, at det kan drikkes uden at skulle renses.

God fornøjelse!

Troels Lund PoulsenMiljøminister

Velkommen til Miljøministeriet!

VELKOMMEN TIL MILJØMINISTERIET

På kortet kan du se, hvor vores arbejds-steder er placeret, og hvem der arbejder der. På vores hjemmeside www.mim.dk kan du læse mere om, hvor og hvordan de forskellige opgaver bliver løst.

Vores medarbejdere er placeret dér, hvor ministeriets mange forskellige opgaver skal løses. De lokalt forankrede opgaver tager vores syv miljøcentre og 19 lokale enheder rundt omkring i landet sig af. I København finder du de faglige styrelser og departementet, hvor også miljømini-steren har sit kontor.

Et ministerium tæt på digUanset hvor i landet du bor, så er du aldrig langt fra Miljøministeriet. Med hovedsæde i København har vi lokale centre og enheder spredt over hele landet. Du kan også finde os på nettet, og vi har et hold af medarbejdere, der hver dag sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

I Miljøministeriets departement på Højbro Plads samles trådene. Departemen-tet tager sig af den overordnede koordination, formidling og rådgivning inden-for ministeriet og sikrer, at miljøministeren får den bedst mulige rådgivning.

Miljøstyrelsen administrerer den lovgivning, der skal sikre ren luft, vand og jord og gode levevilkår for mennesker, dyr og natur. De ansatte løser opgaver blandt andet om kemikalier, erhverv, miljøteknologi, pesticider og gentekno-logi, jord og affald.

Skov- og Naturstyrelsen arbejder på at sikre naturoplevelser til danskerne, skabe og genoprette mere natur og varetager forvaltningen af Danmarks vilde dyr og planter. Skov- og Naturstyrelsen har 19 lokale enheder placeret over hele landet.

Sammen med miljøcentre i Aalborg, Nykøbing F, Odense, Ribe, Ringkøbing, Roskilde og Århus udarbejder By- og Landskabsstyrelsen vandplaner, overvå-ger tilstanden af natur- og vandmiljø og understøtter kommunernes arbejde med naturbeskyttelse, vandmiljø og kommuneplanlægning samt udstikker de overordnede rammer for landsplanlægning.

Kort- og Matrikelstyrelsen leverer geografiske data til myndigheder, virksomhe-der og borgere.

Natur- og Miljøklagenævnene afgør klagesager indenfor Miljøministeriets område.

Miljøministeriet på nettet

Mød ministeren

På Miljøministeriets hjemmeside kan

du se, hvornår miljøministeren har

træffetid for en uformel snak om

miljø og natur. www.mim.dk

Ud i naturen

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

giver nem adgang til viden om natur

og miljø – og til masser af inspiration

til dine egne naturoplevelser.

www.skovognatur.dk

Kort over din ejendom

Hos Kort- og Matrikelstyrelsen kan

du finde matrikelkort, landkort og

historiske kort eller se, om din grund

er forurenet. www.kms.dk

Et klik ind i fremtiden

På By- og Landskabsstyrelsen hjem-

meside kan du se fremtidsplaner for

bevarelse af landskaber og udvikling

af byerne. www.blst.dk

Få den nyeste miljøviden

Miljøstyrelsen stiller den nyeste viden

på miljøområdet om eksempelvis

kemikalier og affaldshåndtering til

rådighed på www.mst.dk

Her er Miljøministeriet

4

5

� Skov- og Naturstyrelsens

lokale enheder ligger i:

Blåvandshuk: Oksbøl

Bornholm: Åkirkeby

Fyn: Faaborg

Himmerland: Skørping

Hovedstaden: Klampenborg

Kronjylland: Randers

Midtjylland: Haderup

Nordsjælland: Græsted

Storstrøm: Nykøbing F

Søhøjlandet: Silkeborg

Sønderjylland: Gråsten

Thy: Thisted

Trekantsområdet: Randbøl

Vadehavet: Gram

Vendsyssel: Skagen

Vestjylland: Lemvig

Vestsjælland: Nykøbing Sj.

Øresund: Humlebæk

Østsjælland: Værløse

� Miljøcentre:

Aalborg

Nykøbing F

Odense

Ribe

Ringkøbing

Roskilde

Århus

Spørg Miljøministeriets informationscenter

Miljøministeriet har sin egen ”hotline”, hvor man hver dag kan ringe på telefon 70 12 02 11 eller skrive på [email protected], og få svar på spørgsmål om alt fra nikkel i mobiltelefoner til, hvordan man slipper af med bjørneklo i haven.

� I København:

Departementet

Miljøstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsen

Skov- og naturstyrelsen

Kort- og Matrikelstyrelsen

Natur- og miljøklagenævnene�

�

�

�

�

�

��

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

��

�

�

6

VELKOMMEN TIL MILJØMINISTERIET

Miljøministeriets opgaver

Når du bader på stranden, når du går en tur i skoven, når du tager dig et glas vand, når du ringer 112, når du vasker dit hår – ja, selv når du trækker vejret, er du påvirket af det arbejde, Miljøministeriets medarbejdere udfører.

MiljøteknologiVi fungerer også som både rådgivere og sponsorer i udviklingen af ny miljøteknologi, som skal hjælpe os med at håndtere mange af de alvorlige miljøproblemer, vi ser i dag. Ny teknologi giver ikke bare bedre natur og miljø, men også øget eksport og flere grønne, danske arbejds-pladser.

Landbrug og industriI forhold til natur og miljø har landbruget og industrien en særlig rolle. Vi sætter regler, som skal sørge for, at den en-kelte landbrugsbedrift ikke skader miljøet, og vi godkender de sprøjtemidler, der anvendes i plante- og frugtavl og i gartnerier.

Industrien er en af de største kilder til luftforurening, støj og klimaændringer. Derfor sættes der grænser for forure-ningen fra virksomheder og føres tilsyn med dem. Målet er, at virksomhederne forurener så lidt som muligt og bruger den bedste tilgængelige teknik.

AffaldHver dag året rundt skaber hver dansker ca. 8 kg affald. Det betyder, at ca. 15 millioner tons affald hvert år skal samles ind og behandles på den rigtige måde. Miljømini-steriet arbejder for at reducere affaldsmængderne og for at så meget som muligt af affaldet genanvendes, så de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt.

NATUR MILJØ

Ren luft Vores arbejde med at sikre en god luftkvalitet er baseret på en stor viden om de væsentligste kilder til de forskellige former for luftforurening og om de effekter, forureningen har. Samtidig spiller den internationale regulering en stor rolle i forhold til den danske indsats for renere luft.

Ren jordMiljøministeriet arbejder for at sikre grundvandet og imø-degå sundhedsmæssige problemer ved at bruge forure-nede grunde. Vi støtter samtidig udviklingen af teknolo-gier, som skal afværge forureninger og teknologier, som skal gøre det nemmere, at rense den jord, som er blevet forurenet.

Rent vandI Danmark har vi noget af verdens reneste grundvand. Skal det blive ved at være sådan så kræver det en aktiv indsats. Med lovgivningen forsøger vi at forebygge forurening af grundvandet før den sker. Vi overvåger løbende og over hele landet både kvaliteten og mængden af grundvand.

KemiKemiske stoffer bruges mange steder – for eksempel til træbeskyttelse, maling, rengøringsmidler, kosmetik og til at blødgøre legetøj af plastik. Miljøministeriet administre-rer, oplyser og vejleder om og kontrollerer reglerne for kemikalier.

7

BÆREDYGTIGHED KORT OG GEODATA

Sund naturMiljøministeriet har det overordnede ansvar for at beskytte Danmarks strande, heder, skove, enge og moser. Det gør vi gennem naturpleje og -genopretning, og ved at holde øje med udviklingen i naturens tilstand i Danmark. Samtidig arbejder vi for at beskytte Danmarks ca. 30.000 forskellige plante- og dyrearter. Vi opretter blandt andet natur- og vildtreservater for at give plante- og dyrelivet bedre livsbetingelser.

Flere naturoplevelserVi vil gerne give danskerne mulighed for at få flere oplevel-ser i naturen. Derfor anlægger vi nye stier, hundeskove eller motionsruter, og vores naturvejledere inviterer på guidede natur-ture.

Digital kortlægningPræcise kort er vigtige. Det gælder både, når sejlere skal orientere sig på havet, og når ambulancen skal frem til en tilskadekommen. Miljøministeriet har ansvar for de officielle kort over Danmark, Grønland og Færøerne. Vi samarbejder med kommuner og regioner om at indarbejde oplysninger om for eksempel lokalplaner, forurenede grunde og placering af forskellige typer virksomheder. Du kan se mange af kortene på www.kms.dk. Samtidig arbej-der vi også for, at netop kortene i fremtiden kan være med til at give os en mere effektiv offentlig forvaltning, hvor oplysninger registreres og kan findes som en del af den digitale information, der i dag knytter sig til et kort.

8

NATUR

besøgende får bedre muligheder for at opleve noget af Danmarks mest spekta-kulære og varierede natur.

For de besøgende er der mange mulig-heder. I nationalparken i Thy kan man vandre langs havet, samle rav, windsur-fe, fi ske, samle kantareller og tranebær, gå på jagt, løbe orienteringsløb, ride, overnatte i telt eller spille golf.

enestående og værdifulde naturområ-der og landskaber. Og den skal være mangfoldig.

Hvad kan man bruge en national-park til?I nationalparken forenes dyre- og plan-telivets trivsel med oplevelser for danske og udenlandske gæster.

Dyr og planter nyder godt af de store, sammenhængende naturområder, hvor arterne kan vandre og spredes frit. De

Nationalparken i Thy blev Danmarks første. Fire andre parker er på vej. Men hvad er det, der gør nationalparken til en god idé for både natur og menne-sker? Og hvad er egentlig en national-park?

Hvad er en nationalpark?Der fi ndes ikke noget endegyldigt svar på, hvad en dansk nationalpark skal indeholde, eller hvordan den skal se ud. En ting er dog sikker: En nationalpark skal omfatte nogle af Danmarks mest

Danmarks nationalparkerMed indvielsen af Danmarks første nationalpark i Thy i august 2008 fi k danskerne adgang til nye, unikke naturoplevelser. Og Miljøministeriet fi k et nyt redskab til at skabe sund, sammenhængende og gæstfri natur.

Vadehavet Vadehavet er fuglekiggernes paradis med

sit store antal yngle- og trækfugle og ikke

mindst stærefl okkenes sorte sol. Men om-

rådet huser også et søfarts- og fi skerimu-

seum samt Fanø, Mandø og Rømø med

nogle af Danmarks bedste sandstrande.

Skjern ÅOmrådet besøges allerede nu hvert år af

mange tusinde turister, der ønsker at opleve

de vidstrakte enge, den høje himmel og

Danmarks eneste fl oddelta. Nationalparken

er også hjem for Danmarkshistoriens største

og dyreste naturgenopretningsprojekt, som

stod færdigt i 2003.

Kongernes NordsjællandNationalpark Kongernes Nordsjælland vil

byde på strand, skove, søer og åer kun

30 minutter fra hovedstaden. Landskabet

er mange steder præget af den tid, hvor

Nordsjælland var jagtterræn for de danske

konger.

Mols BjergeDen kommende nationalpark i Mols Bjerge

er kendetegnet ved stor mangfoldighed og

afveksling i både natur, geologi og bebyg-

gelse. Området er hjem for mange dyre- og

plantearter, der er internationalt beskyttede

eller på den danske rødliste over truede

arter.

Nationalpark ThyNationalpark Thy strækker sig i

et bælte langs den jyske vestkyst. Et

uspoleret naturområde, som næsten er på

størrelse med Langeland. I nationalparken

kan man bevæge sig mellem udstrakte,

vindblæste vidder og duftende nåleskove.

Man kan også kaste sig i Vesterhavets glim-

tende bølger eller cykle gennem de svale

klitplantager.

9

Skovrider i Danmarks første nationalpark

Som skovrider i Thy har Ditte Svendsen sin daglige gang i Danmarks første nationalpark. Hun fortæller, at interessen for parken har været stor. ”Jeg møder mange folk, som før aldrig tog på skovtur. Nu må de lige ud og se, hvad det er, som er så særligt ved naturen her. Nationalparken er et stort sammen-hængende klitlandskab. Det er et landskab, som skal plejes og fremhæves, og vi håber, at interessen for nationalparken vil give os bedre mulighed for at bevare og styrke den natur, der er helt speciel for Thy”.

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

NATUR

10

Natur for krop og sjælDer er årligt omkring 125 mio. gæster i den danske natur. Og der er plads til, at endnu fl ere får øjnene op for naturens mange muligheder for motion, afslapning og oplevelser.

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Fotograf Torben Åndahl bor i Raadvad nord for Køben-havn og er en intensiv bruger af naturen: ”Jeg kan slet ikke lade være med at bruge skoven, for jeg bor midt i den. Jeg bruger naturen som en form for meditation. I stedet for at sidde foran computeren og ruge over et problem, så går jeg en tur og får vendt tingene. Jeg løber et par gange om ugen og sejler havkajak i som-

merhalvåret. Da jeg havde mindre børn, tog vi på ka-noture og brugte naturlegepladserne. Nu, hvor min søn er blevet større, tager vi for eksempel op i Dyrehaven efter aftensmaden og fl yver med drage. Om sommeren sker det også, at jeg overnatter i telt. Jeg kan bedst lide skoven ved solopgang og i skumringen. Da er der mere liv og mere at se”.

Meditation og motion

11

For asylbørn og andre udsatte børn kan en skovtur betyde en pause fra en ellers problemfyldt hverdag. For at give denne gruppe børn mulighed for at lære mere om naturen og om at bruge sig selv og hinanden, indgik vi i 2008 et partner-skab med Red Barnet. Frivillige fra Red Barnet får tilbudt kurser i friluftsliv og praktisk hjælp til aktiviteter for børnene.

I statens skove kan du blandt andet fi nde:375 vandreruter45 ridestier46 badesøer450 overnatningspladser25 mountainbikeruter155 hundeskove101 fugletårne2 særlige stier til hundeslæde29 kælkebakker1 startbane for hangglidere65 naturlegepladser111 skovsøer med frit fi skeri Over 1.000 faciliteter, som særligt tilgo-deser handicappede.

Læs mere på www.skovognatur.dk

Sjovere motion på grønt græsNaturen kan være med til at forebygge en række af de livsstilssygdomme, man-ge danskere er plagede af. Vi har derfor indgået et samarbejde med lægehuse om ”motion på recept”. Vi har også indrettet særlige faciliteter til blandt andet hjertepatienter og patienter under genoptræning. Det giver mulighed for varieret motion, der spænder lige fra en fredsommelig gåtur med hunden til en vild tur på mountainbiken.

Undersøgelser viser, at der er en positiv bivirkning ved at dyrke motion i natu-ren. Udover at kommer i form, føler vi os både bedre tilpas og mindre stres-sede.

Ud med ungerneBørn har mindst lige så stor glæde af at komme i naturen som deres forældre. De leger sig til en bedre motorik, en større viden og et bedre socialt forhold til kammeraterne. Vi har et tæt sam-arbejde med børnehaver og skoler, og tilbyder kurser til pædagoger og lærere, så de kan lære at bruge naturen som undervisningslokale.

0

50

100

150

200

250

300

Antal besøg

Afstand

Antal selvoplevede stresstilfælde (årligt)Antal årlige besøg

1000 m300 m100 m50 m

Natur giver mindre stress

En skovhjælper kan mere end du tror

I Vestskoven ved København kan man støde på en helt særlig

gruppe skovarbejdere. De er alle udviklingshæmmede, og på

Naturcenter Herstedhøje hjælper de hver dag med græsslåning,

oprydning og hjælp til de skoleklasser, som besøger centeret.

Ordningen har været så stor en succes, at Miljøministeriet har

igangsat to lignende projekter og inviteret alle landets kommu-

ner til at være med til at udbrede ordningen.

Figuren viser, at vi oplever os selv som mindre

stressede, når vi har naturen tæt på og besøger

den ofte.

Kilde: Randrup, Thomas m.fl .: Natur og sundhed

– sammenhængen mellem grønne områders

udtryk og brug set i forhold til befolkningens

sundhed. Københavns Universitet, 2008.

NATUR

12

Statens naturMiljøministeriet administrerer ca. 200.000 ha skov og naturarealer. Godt halvdelen af arealet er skov. En del af skovene står urørte eller er beskyttede gennem Natura 2000-ordningen. Skov-driften blev i 2005 omlagt, så den i dag drives særligt skånsomt og er certifi ceret som bæredygtig.

Mere natur Vi får hvert år mere natur i Danmark. Siden slutningen af 1980’erne har Miljøministeriet arbejdet målrettet mod at skabe nye naturområder og skove. Det har i løbet af de sidste otte år givet os knap 23.850 ha ny natur – et areal, der svarer til over 37.000 fodboldbaner. Med aftalen om Grøn Vækst vil det tal stige med op til 75.000 ha frem til 2015.

Beskyttet naturDen danske natur rummer over 30.000 forskellige plante- og dyrearter. Den naturrigdom vil vi gerne bevare. Den danske lovgivning beskytter særligt sårbare naturtyper som heder, moser, søer, enge, overdrev og klitter. Også en række dyr og planter og deres leve- og ynglesteder er fredede.

Et vigtigt element i beskyttelsesarbej-det er EU’s Natura 2000-ordning, som på europæisk plan beskytter særligt vigtige naturtyper, dyre- og plantear-ter. Danmark har udpeget 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Tilsam-men dækker de ca. 8 pct. af det danske landareal og ca. 12 pct. af havarealet. De fredede landområder svarer til mere end seks gange Bornholms areal.

Naturen er værd at værne omDanmark rummer en meget forskelligartet natur. Fra forblæste klitter i vest til frodige bøgeskove i øst. En af Miljøministeriets vigtigste opgaver er at beskytte den danske natur..

Figuren viser den samlede stigning i naturområ-

der fra 2001 til 2007. Stigningen er et resultat af

statslig skovrejsning, privat skovrejsning, natur-

genopretning, samt genoprettede vådområder.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen 2008.

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

2007200620052004200320022001

hektar

Genoprettede naturområder 2001-2007

Mårhund

Mårhunden er indtil videre set i Jylland og på

Fyn. Mårhunden er et alsidigt rovdyr, der kan

udkonkurrere f.eks. ræv og grævling. Mårhun-

den kan være bærer af en parasit, der i værste

tilfælde kan være dødelig for mennesker.

Kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo udkonkurrerer al hjemmehø-

rende vegetation. Kun få insekter og snegle kan

leve i nærheden af planten.

Ubudne gæster

Ikke alle gæster i den danske natur er lige

velkomne. Nogle indførte arter skaber store

problemer for den danske natur. Her kan du

møde et par af dem.

13

En gang om året tager biolog Erik Vinther fra Miljøcenter Odense og hans kolleger ud for at tilse naturen i en række udvalgte naturområder. ”Vi ser på fordelingen og dækningen af de plantearter, som vokser indenfor bestemte, afgrænsede felter. Nogle områder følger vi hvert år og andre kun hvert 6. år. På den måde kan vi følge med i, hvordan naturen udvikler sig”, fortæller Erik Vinther. ”Vi tager også prøver af jordbunden, vandet i jorden, måler kvælstofi ndholdet i udvalgte plantearter og måler vandstanden i nogle af mosetyperne. På den måde kan vi holde øje med naturens tilstand og få en bedre forståelse for, hvad der styrer udviklingen af naturen”.

Iberisk skovsnegl

Den iberiske skovsnegl – ”dræbersneglen” - kan

i stort antal rasere haven. Sneglen kan desuden

fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl.

Naturbeskyttelse i praksis

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

NATUR

14

tilstand giver gode livsbetingelser for dyr og planter i vandløbene, søerne og den kystnære del af havet. Målet om ”god tilstand” imødekommer vi blandt andet ved at genoprette vådområder og stenrev, genslynge vandløb og etablere våde enge.

Et mangfoldigt havEU har også lagt en målsætning for havets tilstand. Forureningen af det åbne hav skal gradvist udfases. Vi skal beskytte og bevare eksisterende arter og forebygge forringelser af havmiljøet. I de områder, hvor havmiljøet har lidt skade, skal vi genoprette, så vidt det er muligt.

Kvaliteten af vandmiljøet påvirkes af mange faktorer, som tilførsel af næ-ringsstoffer og kemiske stoffer fra byer, industri og landbruget, veje og luft-forurening. For at tilgodese plante- og dyreliv og sikre rent vand til kommende generationer skal vi holde øje med kva-liteten i vandmiljøet og forbedre den, hvor den er for dårlig.

Vandmiljø i god tilstandEU har fastsat en rettesnor, som siger, at vandmiljøet skal have ”god tilstand” i år 2015. God tilstand svarer til, at den menneskelige påvirkning næsten ikke kan spores. En næsten uberørt

Et sundt vandmiljøVandløb, søer, fjorde og havet er vigtige åndehuller i landskabet. De er levesteder for en mangfoldighed af planter og dyr. Det er vigtigt, at vi passer på vandmiljøet og sikrer rent vand også til vores efterkommere.

Kilde: Grøn Vækst. April 2009.

Regeringen

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

20152013201120092007200520032001

tons N

Udvaskning af kvælstof til vandmiljøet

Målsætning i vandmiljøplan III

Prognose vandmiljøplan III

Grøn Vækst målsætning


30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

20152013201120092007200520032001

tons N


Målsætning i vandmiljøplan III

Prognose vandmiljøplan III

Grøn Vækst målsætning

Udvaskning af kvælstof til vandmiljøet Vidste du at

•Derfindesca.120.000størresøer

i Danmark

•ViiDanmarkharca.64.000km

vandløb. 28.000 km af dem er

beskyttede.

•Natur-ogmiljøtilstandenimange

vandløb er blevet forbedret betyde-

ligt de seneste år, blandt andet ved

vandløbsrestaurering.

•8miljøskibeugentligtsejlerudfor

at tage temperaturen på miljøtil-

standen i fjorde og havet.

15

Skjern Å projektet

Skjern Å fi k sine oprindelige slyng tilbage i 2002 i et genopret-ningsprojekt, som er Danmarks hidtil største. 3 mio. kubikme-ter jord blev fl yttet – det svarer til et ubrudt vogntog med jord fra Skjern til syd for Alperne.

Områdets skovfoged, Niels Lisborg, fortæller, at projektet også har vakt international opmærksomhed. ”Jeg har lige haft besøg af et hold kommende polske landmænd, og i næste uge kommer et hold EU-parlamentarikere på besøg. Projektet har også stor, lokal støtte. Jeg tror især, det er fordi området ikke er

et lukket reservat. Der er stadig plads til at fi ske, jage og sejle på åen”. Genopretningen har også haft positiv effekt på dyreli-vet. ”Skjern Å laksen var tidligere på nippet til at uddø. I år slår den alle rekorder”, fortæller Niels Lisborg. ”Vi har også fået masser af nye, spændende fuglearter. Vi har landets næststør-ste koloni af skestorke. Tidligere var her slet ingen. Havørnen har også opdaget det store, nye spisekammer, og sidste år fi k vi et forsinket storkepar til Skjern Enge, efter at man ellers havde erklæret storken uddød i Danmark”.

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Skovfoged Niels Lisborg gør en storkerede

klar til nye besøgende.

MILJØ

16

En kemisk hverdag Dit gulvtæppe indeholder kemikalier. Det samme gør computeren, ansigtscremen, tøjet og de materialer, dit hus er bygget af. Vi kan ikke undvære kemikalier i en moderne hverdag, men vi skal undgå, at de skader mennesker og miljø.

Kemikalieinspektionen

Miljøministeriets Kemikalieinspektions ni medarbejdere holder øje med, at kemikalieloven og de tilhørende reg-ler overholdes. Det gør de ved anmeldt eller uanmeldt at dukke op hos importører eller i forretninger, hvor produkterne sælges.

”Vi har for eksempel et apparat, der lidt ligner en hår-tørrer og som kan måle, hvilke tungmetaller, en vare

indeholder. På den måde kan vi på stedet se, om en vare er i orden, eller om den er ulovlig, så vi simpelthen er nødt til at stoppet salget af varen”, fortæller Flem-ming Hovgaard Jørgensen fra Kemikalieinspektionen, som her er i gang med at måle indholdet af tungmetal-ler i trykimprægneret træ.

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

17

Kemikalier uden grænserMange kemiske stoffer kommer til Dan-mark gennem produkter og forurening fra udlandet. Derfor er international regulering nødvendig. I EU er kemikalie-samarbejdet omfattende. Fælles regler begrænser anvendelsen af problema-tiske stoffer i for eksempel elektronisk udstyr, kosmetik og legetøj. Den nye EU-lovgivning, REACH, pålægger virksom-heder at registrere de kemiske stoffer, de bruger, og at påvise, at de ikke udgør en risiko.

Nogle af de mest skadelige stoffer som DDT og dioxin reguleres på globalt plan, og der forhandles nu – blandt andet på dansk initiativ – om en bindende aftale, som skal begrænse forureningen med kviksølv.

Vi informererDet er vigtigt, at den viden, vi får om ke-mikalier og deres virkning også kommer forbrugerne til gode. Miljøstyrelsen har udarbejdet en række tips og guider, som du kan bruge, når du køber eller bruger produkter, der kan indeholde skadelige kemikalier. Du kan fi nde guiderne på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, eller du kan kontakte Miljøministe-riets informationscenter på [email protected] eller tlf. 70 12 02 11.

Vi vil vide mereI Miljøministeriet arbejder vi på at få en større viden: Hvordan virker problema-tiske kemikalier enkeltvis og sammen? Kan de erstattes af bedre alternativer? Kan ny teknologi bruges til at undgå dem? Hvordan regulerer vi dem bedst? Svarene på de spørgsmål fi ndes dels i forskningen, dels i et samarbejde med producenter, importører og de virksom-heder, som bruger kemikalier.

Et tæt samarbejde med videnscentre for allergi, duft- og kemikalieoverføl-somhed og hormonforstyrrende stoffer giver os løbende ny viden. Vi ser også på nanopartikler, som vi endnu kun ved meget lidt om. Og vi støtter udviklingen af nye testmetoder, som kræver færre dyreforsøg.

1.800

2.000

2.200

2.400

2.600

2.800

3.000

3.200

3.400

3.600

3.800

200720042001200019981997199619941993

Antal klassificeringer

Klassificerede stoffer

Figuren viser, hvor mange stoffer, der er klas-

sifi ceret gennem EU. Klassifi ceringen giver et

overblik over de skadelige stoffer og bedre

mulighed for at regulere dem, så de ikke skader

forbrugernes sundhed.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Miljømærker

Vil du gerne handle både sundt og

miljørigtigt, så kan du gå efter de

varer, som er mærket med Blomsten

eller Svanen. Begge mærker er en

garanti for, at produktet er blandt de

mindst miljøbelastende af sin slags, at

kvaliteten er i orden, og at varen ikke

indeholder sundhedsskadelige stoffer.

Der er i dag 2300 varer på det danske

marked, som er miljømærkede, og

udvalget rækker lige fra hårshampoo

til hoteller.

MILJØ

18

Mange forskellige myndigheder, organi-sationer og virksomheder spiller en rolle i forhold til at sikre rent drikkevand.

Mest rent vand for pengeneDerfor skal forsyningen af drikkevand i Danmark effektiviseres. Der skal skabes større gennemsigtighed. Borgerne skal vide, hvad de får for pengene, og pen-gene skal gå til at levere kerneydelsen – rent drikkevand. Driften af vandsel-skaberne kan og skal professionaliseres yderligere.

Kortlægningen og beskyttelsen af områ-der med drikkevandsinteresser er i gang og forventes afsluttet i 2015. En indsats, som i alt kommer til at koste 2,7 mia. kr.

Danskerne har stor tillid til deres drik-kevand. Danskerne sætter pris på, at der passes på miljøet omkring indvinding af drikkevand, og at der er høj sikkerhed for høj kvalitet, når det rene drikkevand rammer forbrugernes ganer. Sådan skal det fortsat være - nu, om ti år og på lang sigt.

Et sundt og sikkert drikkevand er en selvfølge for mange danskere. Enkelte forureningssager kan dog ødelægge denne tillid. Vi skal sikre, at den omfat-tende viden, vi allerede har om drikke-vandets kvalitet, formidles til borgerne, og at myndighederne har enkle og effektive værktøjer til at sætte ind dér, hvor drikkevandet kan blive truet.

Rent drikkevand – fra grundvand til ganeI Danmark har vi noget af verdens bedste og reneste grundvand, og det skal vi kunne blive med.

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

20052004200320022001200019991998199719961995199419931992199119901989

mill. m3/år

Vandindvinding i Danmark 1989-2005

Vidste du at:

•I1980’erne,hvorvibrugtemest

vand, udnyttede vi kun lidt over

halvdelen af de omkring 1,8 mil-

liarder m3 grundvand, vi årligt kan

anvende til drikkevand

•Igennemsnitbliverkunomkringen

femtedel af al nedbør til grundvand

•Deflesteafvoreca.3000større

vandværker har boringer, der når

grundvandet 20-200 meter nede

19

Geofysiker Tom Feldberg Hagensen fra Miljøcenter Århus arbejder til dagligt med at kortlægge vores grundvand:

”På miljøcentrene arbejder vi tæt sammen med kommunerne om at beskytte og udnytte vores grundvand bedst muligt. Udover, at feltarbejdet er en god anledning til at komme lidt væk fra kontoret, er jeg er med til at sikre, at kommende generationer i Danmark også kan drikke rent, urenset vand direkte fra hanen.”

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Geofysiker Tom Feldberg Hagen-

sen fra Miljøcenter Århus på tilsyn

under en såkaldt PACES-under-

søgelse. PACES-kortlægningen af

grundvandets naturlige beskyt-

telse foregår typisk i april/maj og

oktober/november.

Kortlægning af grundvandet

MILJØ

20

Ren luft til alleI 2008 udkom regeringens luftstrategi – Ren luft til alle. Den følges nu op af en Lufthandlingsplan, der udkommer i 2009

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Karen Marie Kjeldgaard deltog i begyndelsen af 2009 i Miljøstyrelsens testforsøg med rensning af røgen fra private brændeovne. Hun bor i et elopvarmet hus og i vinterhalvåret fyrer hun dagligt i sin lille Andersen 4-brændeovn.

”Udover økonomien er det at tænde op i brændeov-nen lig med hygge for mig. Men man skal sørge for at bruge rent og tørt brænde ellers generer man naboer og miljøet. Jeg var glad for at deltage i forsøget, fordi jeg gerne vil medvirke til at mindske partikelforureningen.”

Rensning af røg fra brændeovne

21

forureningen fra brændeovne. Miljøsty-relsen har desuden oprettet en tilskuds-ordning på mere end 7 mio. kr. til udvik -ling, afprøvning og demonstration af teknologier, der kan medvirke til at ned-bringe forureningen fra brændeovne i private hjem.

SkibsfartOmkring halvdelen af al luftforurening med partikler i danske byer kommer udefra, og heraf stammer en betydelig del fra skibsfart. Derfor har Danmark arbejdet hårdt for renere skibsfart gen-nem FN’s søfartsorganisation, IMO, der i 2008 vedtog nye skrappe regler for luft-forurening fra skibe. Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening har desuden indgået et partnerskab for at fremme renere skibstrafi k og udvikle nye miljø-teknologiske løsninger til at reducere forureningen fra skibe.

Mennesker skal kunne leve et sundt liv i byerne. Belastningen fra luftforurening skal begrænses. Udledningerne af ska-delige stoffer til luften skal bringes ned til niveauer, der ikke giver anledning til uacceptable miljø- og sundhedseffekter.

MiljøzonerRegeringen har givet en række større kommuner mulighed for at indføre miljøzoner med krav om montering af partikelfi ltre på lastbiler og busser over tre tons. København, Frederiksberg og Aalborg Kommune har indviet landets første miljøzoner, mens Odense og Århus er på vej. Miljøzonerne betyder renere luft til de, som færdes i de større byer.

BrændeovneI 2008 trådte en ny bekendtgørelse om brændeovne i kraft. Den skal begrænse

Vidste du at:

•Ca.2/3afpartikelforureningeni

Danmark kommer fra udlandet

•Udslippetafsvovldioxiderfaldet

med 93% siden 1980, som følge af

afgifter, afsvovlningsanlæg på store

kraftværker og fald i svovlindholdet

i olieprodukter.

•Mængdenafpartikleriluftenide

større byer næsten er halveret in-

denfor de seneste 10-15 år, selvom

trafi kken er steget.

22

BÆREDYGTIGHED

MiljøteknologiØget velstand må ikke betyde en fattigere natur eller mere forurenede byer. Miljøteknologien kan hjælpe os med at bruge ressourcerne mere miljørigtigt. Danske virksomheder står klar med miljøteknologiske løsninger i verdensklasse.

På en varm sommerdag er der trængsel ved Køben-havns havnebades bassiner. For ti år siden var store dele af den tidligere industrihavn forurenet med kviksølv og kemikalier. Havnebassinet var uegnet til badning og dyrelivet var sparsomt. Dansk teknologi har i dag sikret havnen mod overløb fra kloaksystemet og sænket

mængden af spildevand. Et avanceret, dansk udviklet elektronisk overvågningssystem advarer badende og myndigheder mod overløb fra kloakkerne. Forureningen i Københavns Havn er i dag kun en fjerdedel af, hvad den var i 1996.

Fra industrihavn til havnebad

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

23

Takket være dansk teknologi er vi i dag blevet bedre til at håndtere en række af de spildprodukter, som følger med intensivt landbrug og industri. Samtidig sikrer ny teknologi, at de voksende byer fungerer; at spildevand, kulkraftværker og biler belaster miljøet mindst muligt.

Dansk teknologi ud på verdens-markedetMarkedet for miljøteknologiske løsnin-ger er globalt. Miljøministeriet støt-ter og rådgiver danske virksomheder, når de markedsfører miljøteknologi i udlandet. På den måde hjælper vi en vigtig hjemlig industri og skaber vækst og nye, grønne arbejdspladser, samtidig med at vi på verdensplan bidrager til at reducere belastningen på miljøet.

Danske løsninger på globale problemerEn lang, dansk tradition for miljøregu-lering har herhjemme fostret mere end 720 danske virksomheder, som udvikler og sælger miljøeffektive teknologier. Virksomhederne beskæftigede i 2006 godt 117.000 fuldtidsansatte og omsatte for 318 mia. kr. Knap 40% af omsætningen gik til udlandet.

Miljøministeriet spiller en vigtig rolle som sponsor for udvikling af ny tekno-logi og som partner og rådgiver på den svære vej fra idé til færdigt produkt. Kontakten til erhvervslivet blev endnu tættere med oprettelsen af et Erhvervs-forum for Miljøteknologi i januar 2009.

Andet 13%

Råvare- og materiale-forbrug12%

Jordfor-urening 3%

Affald 9%

Kemikalier 4%

Vand 14%

Luft-forurening17%

Klima-forandringer28%

Miljøteknologi i mange sammenhænge

Danske virksomheder leverer teknologiske

løsninger til en række miljøproblemer.

Miljøteknologi i din hverdagDet er ikke sikkert, du er klar over det, men allerede i dag har du hver dag gavn af miljøteknologien.

Her kan du se hvordan.

Farvel til ftalaterne. En ny opfi ndelse betyder,

at det måske snart er slut med de hormonfor-

styrrende ftalater i for eksempel den emballage,

vores fødevarer er pakket ind i. Ftalaterne vil

kunne erstattes af et nyt produkt lavet af frøene

fra Castorplanten, som er en etårig indisk busk.

Produktet viser ikke tegn på hormonforstyrrende

effekter, bliver ved indtagelse fordøjet som ve-

getabilsk olie, og er fuldt biologisk nedbrydeligt

– blot er det dyrere at bruge end ftalater.

Kilde: Danisco, Grindsted®SOFT-N-SAFE fact

sheet.

Cirkulationspumpen kan være en af hjemmets

helt store strømslugere. En moderne a-mærket

pumpe bruger kun en sjettedel af den strøm,

en ældre pumpe bruger. Det kan spare dig for

op til 900 kr. om året – og miljøet for betydelige

mængder CO2.

Vaskepulver kan også være højteknologisk.

Enzymer gør det muligt at vaske det meste tøj

rent på 20 grader. Strømforbruget kan nedsæt-

tes med ca. 60 % og en typisk husstand sparer

120 kg CO2 årligt.

24

BÆREDYGTIGHED

Når affaldet bliver sorteret, kan res-sourcerne genanvendes og miljøbelast-ningen ved udvinding af nye ressourcer begrænses.

Fra affald til energiEn ny organisering af affaldsforbræn-dingen skal sørge for, at vi udnytter energien fra affaldet endnu bedre, så det ikke ender på lossepladsen. Udnyt-telsen af energi i vores affald bidrager også positivt til regeringens målsætning om mere vedvarende energi.

I sommeren 2007 indgik regeringen en bred politisk aftale, der indeholder en række forslag til, hvordan vi håndte-rer vores affald bedre. Forslaget giver blandt andet alle virksomheder adgang til genbrugspladserne, så det bliver lettere at komme af med affaldet. Med den politiske aftale, bliver sektoren for det genanvendelige erhvervsaffald liberaliseret, så virksomheder fremover selv kan vælge hvilke anlæg, der skal genanvende deres affald.

Fra affald til energiI Danmark er vi gode til at udnytte ressourcerne i vores affald. Over 90 procent af affaldet fra danske husholdninger og virksom-heder bliver genanvendt eller udnyttet til varme og elektricitet

1. Smides i container til genanvendelse 2. På genanvendelsesanlægget sorteres fl asker

med pant fra og resten blandes sammen med

andet glas i alle former og farver

Blevet til varme på et forbrændings-anlæg 23%

Genanvendt i nye produkter 71%

Deponeret 6%

Her ender dit affald

Danskerne producerer hvert år over 15 mio. tons

affald. Her kan du se, hvor det ender.

Kilde: Miljøstyrelsen, ISIAG Affaldsstatistik 2006 En fl aske genanvendes:

25

3. De resterende fl asker og andet glas sorteres

og knuses

4. Det knuste glas køres ind i ovnen – 40 %

knust glas blandes med 60 % nyt materiale

5. Kommer rullende ud som nyt glas

Hold Danmark Rent

Som svar på de stigende problemer med henkastet affald, som man ser overalt i Danmark, præsenterede miljøministeren i juli 2008 organisationen Hold Dan-mark Rent. Hold Danmark Rent er en erhvervsdrivende fond som via forståelse og oplevelse, skal ændre danskernes adfærd i forhold til at smide affald.En af organisationens første opgaver bliver at bekæmpe de store mængder af tomme øl- og sodavandsdåser, som smides i især Sønderjylland.

Miljøministeriet støtter Hold Danmark Rent økonomisk til og med 2010. Her-efter er det hensigten, at initiativet skal være selvfi nansierende.


BÆREDYGTIGHED

26

Bæredygtige byerDet er nu, der skal planlægges, hvis vores byer om 5, 10 eller 50 år skal kunne klare fremtidens udfordringer på en bæredygtig måde.

steren fremlægger i 2009 sin vision for fremtidens bæredygtige byer.

Den moderne, bæredygtige by er en tæt by, men med plads til grønne og blå oaser. Det er en by, der er god for vores sundhed ved at sikre os ren luft, vand og jord, gode muligheder for motion og trygge veje at færdes på til fods eller på cykel. Det er også en by, som tager højde for klimaforandringerne.

planlægningen naturligvis også ske hen over kommunegrænsen. Miljøministeriet har igangsat dialogprojekter i Østjylland og på Sjælland. Her arbejder stat, kom-muner og private sammen om at fi nde bæredygtige løsninger, som skal give os tilgængelige, levende, koncentrerede byer.

Fremtidssikrede byerVores byer vil i de kommende år komme til at stå overfor en række nye udfor-dringer. Den største er måske klimafor-andringerne, som kommer til at betyde mere nedbør og højere temperaturer. Byerne skal fremtidssikres, og miljømini-

Bæredygtighed skal planlæggesDen måde, vi planlægger byerne på, er afgørende for, hvordan vores dagligdag hænger sammen, for virksomhedernes mulighed for vækst og for, hvordan vi påvirker miljøet.

I Planloven fastlægges rammerne for, hvordan kommunerne kan planlægge udviklingen af vores byer. Det er her, de overordnede linjer skal lægges, så trans-port, byplanlægning og miljø går op i en højere enhed.

Mange mennesker pendler hver dag på tværs af kommuneskel, og derfor skal

Nem transport

Byerne skal være kompakte nok til, at man

kan klare afstanden til skole, arbejde eller

forretninger på cykel. God dækning skal gøre

offentlig transport til et godt alternativ til bilen.

Spændende fritid

I byerne skal der være plads til fritidsaktiviteter

og fornøjelser. Byens liv skal koncentreres i by-

midten, som skal være levende og spændende

– også efter kl. 18.

Nær natur

Måske kan der blive plads til nye ”lommer”

af natur i byens centrum. Vi bruger naturen

mest, når den er tæt på, og en tur i naturen er

gavnlig for både krop og sind.

27

Fremtidens by ligger i Nykøbing Falster

I 2009 fremlægger miljøministeren sin vision for fremtidens bæredygtige by. I Nykøbing Falster er man allerede tyvstartet med en ny bydel – Slotsbryg-gen – som tæt på byens centrum byder på både grønne områder og udsigt til vandet. Her er plads til bevægelse og til både cyklende, gående, cafegæster, biografgængere og fritidssejlere. Og det, selvom bebyggelsen faktisk er ret tæt med huse i 3-6 etager.


28

KORT OG GEODATA

Når kort bliver til steder Stedbestemte informationer er nøglen til en effektiv digital forvaltning med løsninger målrettet erhvervsliv, borgere og offentlige myndigheder. Atlasset er kommet på hylden, kortene er blevet digitale og alverdens informationer kan nu knyttes til steder i landskabet, i byen, til vands og sågar i højden.

FAKTA IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIiIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Med nye data fra Danmarks Højdemodel kan Kort- og Matrikelstyrelsen levere nøjagtige informationer om højden til blandt andet Vejdirektoratet, Kystdirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser og de 98 kommuner. Målingerne skal blandt andet hjælpe stat og kommuner med klimatilpasninger. Det kan for eksempel visualise-res, hvad der sker, hvis vandstanden stiger. På den måde

kan man på forhånd tage højde for forandringerne i vejplanlægningen, i miljøopgaver, i byggesagsbehand-lingen og i forsvar og beredskab.

Kortudsnittet viser Elverdam Ådal mellem Roskilde og Holbæk.

29

både er let tilgængelige og aktuelle. Miljøministeriet samarbejder blandt andet derfor med kommunerne om etablering af et fælles geografi sk admi-nistrationsgrundlag og der er allerede aftale om fri anvendelse af stedbestemte informationer for statslige myndigheder.

På tværs – og tæt på borgerenDer skal samarbejdes på tværs af sek-torer. Der skal samarbejdes på tværs af myndigheder. Der skal samarbejdes på tværs af landegrænser. Derfor skal Dan-mark også fremover deltage i en række EU-initiativer, der globalt arbejder med anvendelsen af stedbestemte informa-tioner. Borgerne skal kunne se nytteværdien af de stedbestemte informationer – og borgernes egne indberetninger skal udnyttes til ajourføring af de geografi -ske data.

Danskerne er de sidste 20 år blevet storforbrugere af stedbestemt informa-tion – også kaldet geografi sk informa-tion. Og i Danmark er vi i front. Vi har derfor gode forudsætninger for at gøre den offentlige forvaltning endnu bedre ved at bruge stedet som indgang til de informationer, vi aktuelt har brug for i en given situation. Til gavn for både forvaltning og borger.

Stedet som nøglen til effektiv digital forvaltningDigital forvaltning har i høj grad været hægtet op på CPR-systemet, hvor oplysninger om en person er knyttet til personnummeret. Men stedet har mindst samme potentiale. Stort set alle oplysninger er nemlig i sidste instans knyttet til et sted.

Stedbestemte informationer skal fl yde fritFor at potentialet i de stedbestemte informationer kan udnyttes fuldt ud, er det nødvendigt, at informationerne

Eksempler på anvendelser af stedbestemt information

Hvis der opstår en miljøkatastrofe,

en terroraktion eller lignende, er det

afgørende for et effektivt beredskab,

at korrekte stedbestemte informatio-

ner er let tilgængelige i en fart. Det

hjælper Miljøministeriet med at sikre.

Også når katastrofen går på tværs af

landegrænser.

Stedbestemte informationer bruges

også, når en region skal afgøre et nyt

hospitals placering, når PostDanmark

optimerer sin transport og når man

planlægger sin rejse på rejseplanen.

dk.

30

MILJØMINISTERIET

Det grønne ministerium– en bæredygtig virksomhed

Lige fra energiforbrug, kopipapir og grønne indkøb til drift af statens skove og naturområder. Ministeriet vil gå foran og vise, hvordan man i en of-fentlig virksomhed kan mindske negativ miljøpåvirkning og samtidig have en høj produktivitet.

Grønne i eget husDerfor har Miljøministeriet blandt andet besluttet at reducere energiforbruget med 20 procent inden udgangen af 2013. Vi skal bruge mindre el, varme og brændstof. Det vil vi gøre ved at arbejde for miljørigtig adfærd blandt medarbej-derne, investere i energiforbedrende

tiltag og indkøbe energieffektive varer. Vores adfærd har stor betydning for energiforbruget, for eksempel om vi slukker lyset i lokaler, som ikke bruges, og om vi kører miljørigtigt i ministeriets biler. Vores bygninger skal også opvar-mes så energimæssigt fornuftigt som muligt.

Miljøministeriet skal være en bæredygtig virksomhed, som nøje overvejer, hvordan det påvirker miljøet til dagligt.

Bæredygtig hverdag

Miljø- o

g kvalitetsledelse

Bære

dyg

tig

pro

duk

tion

Miljøministerietsmålsætninger

Bæredygtige indkøb

Det bæredygtige ministerium

I vores interne miljøpolitik har vi opstillet konkrete mål. Miljøministeriet vil:

•Påvirkesamfundetibæredygtigretningved

at være på forkant og stille ambitiøse krav

om miljøhensyn og social ansvarlighed i alle

ministeriets indkøb

•Væreeninnovativorganisation,hvorres-

sourcer udnyttes optimalt og med mindst

muligt spild

•Igennemenbæredygtigarealdriftafministe-

riets skov- og naturarealer skabe god natur og

passe godt på den eksisterende

•Prægeoginspirereøvrigemyndigheder,sam-

arbejdspartnere og enkeltpersoner til også at

være grønne i eget hus

31

• Til daglig: I alle Miljøministeriets kantiner

bruges der i vid udstrækning økologiske råva-

rer. Flere steder i ministeriet er der økologisk

frugtordning for medarbejderne.

•Videokonferencemødersparerministerietfor

mange penge og miljøet for C02.

•Miljøministerietindgiki2007en”kurve-

knækkeraftale” med El-sparefonden om at

reducere elforbruget med 1 pct. årligt frem

til 2013

•Tilbudomkurserimiljørigtigkørselerpåvej

til en række medarbejdere.

• Indkøb: Miljøministeriet har indgået en

aftale med Statens og Kommunernes Indkøbs

Service, der skal sikre at ministeriet køber

miljørigtige biler.

•Skovningsmaskiner,traktorerogmotorsave

miljømærkes i Skov- og Naturstyrelsen.

•Mål: Miljøministeriet har besluttet at reducere

energiforbruget med 20 pct. inden 2013

•MiljøstyrelsenerEMAS-certificeret.EMAS

er et kvalitets- og miljøledelsessystem, som

fokuserer på ledelsen af en virksomheds eller

institutions vigtigste opgaver og opstiller mål

for miljøforbedringer og kvalitet.

•MiljøministerietsdepartementindførerEMAS

i løbet af 2009.

•Miljøministerietudgiverårligtenhandlings-

plan for koncernindkøb, miljø og energile-

delse, der efterfølgende afrapporteres i en

miljøredegørelse.

•Drift: I Skov- og Naturstyrelsens land-

brugsdrift tages der vidtgående natur- og

miljøhensyn.

•Statsskoveneblevfrajuni2007certificerede

efter Forest Stewardship Council (FSC) og

Programme for the Endorcement of Forest

Certifi cation (PEFC). FSC indebærer bl.a., at

der ikke fældes mere træ end skoven kan

nå at reproducere, truede arter og udsatte

områder beskyttes mod fældning. PEFC har til

formål at dokumentere og fremme bæredyg-

tig drift af skovene.

FSC og PEFC

Statsskovene udgør et areal på ca. 110.000 ha, som drives bæredygtigt.

Når en skov bliver certifi ceret, får den papir på, at der tages miljømæssige hensyn til naturen i driften af skovene. Kravene til skovdriften kan for eksempel være at beskytte områder med særlig høj naturværdi eller brug af bestemte gødninger og sprøjtemidler.

32

MILJØMINISTERIET SOM ARBEJDSPLADS

Vi vil vide og kunne mereSkal vi opfylde vores hovedopgave, som er at beskytte mennesker, natur og miljø, så skal vi vide, hvad vi taler om. Et ministerium med opgaver, der spænder fra regulering af ftalater i børnenes legetøj til beskyttelse af truet natur, kræver et hold dyg-tige medarbejdere. I Miljøministeriet kan du finde kartografer, skovfogeder og landinspektører, men også biologer, agronomer, økonomer, ingeniører, jurister og sekretærer. Uanset baggrund, så står der respekt om fagligheden. Ansvaret og indflydelsen på opgaverne ligger ikke kun hos ledelsen, men også hos den enkelte medarbejder.

Samtale fremmer forståelsenEn opgave løses sjældent på ét skrivebord. Vi skal kunne samarbejde på tværs af faggrænser og på trods af geografisk afstand. Heldigvis er vi i Miljø-ministeriet gode til at tale sammen. Tonen er ufor-mel, og der er plads til mange synspunkter.

Ud af osteklokken! Vi vil ikke eksistere i en osteklokke, men have en bred kontaktflade til organisationer, borgere og andre, som påvirkes af vores arbejde.

Gode idéer skal gribesI et ministerium som vores med stort politisk fokus og stor indflydelse på de fleste danskeres liv, bliver hverdagen aldrig ensformig. Der er konstant behov for at finde nye løsninger. Vi prøver at give plads til kreativiteten. Medarbejderne fremhæver selv det, at de gode idéer bliver hørt, som noget af det bedste ved at arbejde i Miljøministeriet.

Plads til prioriteringVi vil have medarbejdere, som har det godt, når de er på arbejde. I et travlt ministerium som vores kræves en aktiv indsats. Der skal være plads både til de medarbejdere, som sætter pris på familievenlige arbejdstider og til de, som lige nu har tid og lyst til at lade jobbet fylde mange af døgnets timer.

Kort sagt er vi et ministerium med plads til dialog og synspunkter, til fagnørder og generalister, til at tage ansvar, til ambitioner og familieliv – og til gode idéer.

Marianne ThyrringMiljøministeriets departementschef

Der skal være plads til de gode idéerKampen for et sundere miljø kæmpes både med kuglepennen, lomme- regneren, motorsaven og målingsudstyret. Miljøministeriet huser mange, meget forskellige medarbejdertyper. De centrale værdier er vi dog enige om.

Medarbejderne om Miljøministeriet

Lone Jul Gregersen, svagtseende, kundeservicemedarbejder i Servicecenteret

på Miljøcenter Roskilde:

”Mit arbejde er fleksibelt og afvekslende. Jeg har gode muligheder for selv at

planlægge min dag”.

Karin S. Riggelsen, sekretær for miljøministeren, Miljøministeriets

Departement:

”Jeg arbejder tæt på ministeren og departementschefen og det betyder, at hver-

dagen kan være hektisk og uforudsigelig. Man skal kunne holde hovedet koldt.

Til gengæld får jeg masser af ansvar og har gode kolleger. Jeg synes, jeg har en

spændende arbejdsplads, og jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde”.

Tommy Hansen, Skovfoged og vildtkonsulent, Skov- og Naturstyrelsens lokal-

enhed på Bornholm:

”Mit job er alsidigt og afvekslende. Vi er få, så man kommer virkelig hele vejen

rundt”.

Jesper Mogensen, civilingeniør, tekniker på støj, Miljøstyrelsen:

”Opgaverne er fagligt udfordrende, vedkommende og aktuelle. Der er tryk på,

men også opbakning fra gode kolleger”.

Vidste du at:

• Viiefteråret2009søsætterethelt

nyt talentudviklingsprogram.

• Vitilbydermedarbejdernemulig-

heden for at skifte mellem stillinger

indenfor hele ministeriets område.

• Vihvertårholdervoresegenrevy

for og med Miljøministeriets medar-

bejdere.

Natur og miljø i balance

– i dag og i fremtiden

Miljøministeriet

Udgiver: Miljøministeriet

Design: Rumfang

Foto: Colourbox (s. 19 og 23)

Martin Dam Christensen (s. 9)

Morten Fauerby (s. 2)

FOCI (s. 25)

Grundfos A/S (s. 23)

Guldborgsund Kommune (s. 27)

Reimar Juul (s. 11)

Miljøministeriet (s. 9, 12, 13, 14, 15, 28, 29 og 33)

PhotosCom (s. 1)

Scanpix (s. 2, 6, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 29, 30 og forside)

Skov- og Naturstyrelsen/Ole Malling (s. 31)

Niels Aage Skovbo/Fokus (s. 19)

Tatjana Vollrath (s. 12)

Mikkel Østergaard (s. 5, 16 og 32)

Torben Åndahl (s. 10 og 20)

Tryk: Schultz Grafisk

Oplag: 5.000

ISBE: 978-87-92548-12-2

ISBN: 978-87-92548-13-9

August 2009

MiljøministerietHøjbro Plads 41200 København [email protected]

natur og miljø i balance

Documents