natur og teknik fysik og kemi 6. og 7 klasse...

© 2013 Torben Rosenørn

Natur og Teknik – Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg

Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har supplerende pædagogisk uddannelseafca 1 års varighed. Min baggrund er professionelt, at jeg efter min uddannelses færdiggørelse i 1971 arbejdede med kvalitet og udvikling I et års tid på en brødfabrik, hvorefter jeg blev ansat på Esbjerg Teknikum som lærer I kemi, biologi og matematik.

I perioden 1980 – 1984 var jeg tilknyttet Mærsk Olie og Gas og Teknologisk institut og arbejdede med risikoforebyggelse, miljø og arbejdsmiljø. Herefter vendte jeg tilbage til Esbjerg Teknikum og startede kemiingeniøruddannelsen I Esbjerg og var aktiv I opstarten af maskiningeniøruddannelsen sammesteds.

I 1992 til 1995 trak erhvervslivet atter og jeg var I 2 år tilknyttet Øresundsforbindelsens landanlæg gennem København, hvor jeg arbejdede med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. 1 1995 vendte jeg tilbage til uddannelsessystemet på Imgeniørhøjskolen Esbjerg Teknikum, og I september samme år blev denne institution fusioneret sammen med Aalborg Universitet. Jeg har her arbejdet godt 10 år som leder af afdelingen I Esbjerg og været del af ledelses af det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet og derudover undervist og forsket. Jeg trak mig tilbage fra ledelsen for ca 3 år siden, og har herefter arbejdet med forskning omkring undervisning af børn og unge, ikke mindst for at skabe interesse for de tekniske uddannelser, som er centrale for eksistensen af et moderne samfund. I den sammenhæng med denne interesse, som jeg allerede dyrkede, mens jeg var I ledelsesfunktionen på universitetet, begyndte jeg at undervise på Friskolen I Bramming i fysik og kemi I 7., 8. og 9 klasse. Og så var der nogen der kendte nogen – så derfor er jeg her og skal arbejde med Ølgod Kristne Friskoles elever på 6. og 7. klassetrin. Min undervisningstilgang og filosofi er, at de som laver noget lærer noget. Derfor prøver jeg at arbejde meget elevaktiverende og gerne med undervisningen koncentreret I samlede forløb, hvor man kan nå at fordybe sig I emnerne. Jeg ser frem til et spændende samarbejde med elever, forældre og ansatte ved skolen.


Faguge 1 i Natur og teknik/fysik og kemi, 6. og 7. klasse 2. – 5. december 2013 kl 8 – 14 alle dagene

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&docid=pjz1Pjq3OAlQvM&tbnid=bch_bumWqIpSuM:&ved=0CAUQjRw&url=http://www.snoromgaard.dk/siderne/juletraer.htm&ei=QW6HUpeJNISL4ASM-IGoAw&bvm=bv.56643336,d.bGE&psig=AFQjCNGf6b6o8JfQsn_kZeVtCwb1cURIyA&ust=1384693572600576


Trinmål efter 6. klassetrin

• sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte

• undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug

• kende forskel på det levende og det ikke-levende ud fra enkle kriterier

• undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder

• kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern

• kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb

• undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme

• sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil

• forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder blomst og frøsætning

• kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen

• sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden

• beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil

• kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer

• kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik

• begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel

• sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt

• anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig

Den nære omverden



• beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur

• sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden

• forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden

• sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer

• sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele

• redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår

• kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene

• sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter

• gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning

• redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling

• beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og

naturlig udvælgelse

• kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed

Den fjerne omverden



• kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen

• kende til forskellige natursyn og kunne redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil

• give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling

• redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport

• give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening

• anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling

• give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker

• kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi

Menneskets samspil med naturen



• formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser

• planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver

• designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt

• kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at alt levende indeholder

vand, og at metaller er gode ledere for strøm og varme

• formidle - mundtligt og skriftligt - egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier

Arbejdsmåder og tankegange



• anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft

• anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (fælles med geografi)

• kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden, herunder årstider, tidevand og sol- og måneformørkelser

• kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler

• beskrive og forklare energioverførsel, herunder elektrisk energioverførsel

• beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag

• beskrive enkle principper i grundstoffernes periodesystem

• kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne

• gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer (fælles med biologi)

• beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med biologi og geografi).

Fysikkens og kemiens verden



•kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periodesystem

•kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning

•kende nogle af fortidens forestillinger om universets opbygning

•kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden, herunder kommunikationsteknologi og enzymteknologi

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse



• beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknikken

• give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet

• kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder

• kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring

• kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og geografi)

• beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi

• beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul,

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund



• formulere spørgsmål og indsamle relevante data

• benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

• planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser

• læse og forstå informationer i faglige tekster

• anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og geografi

Arbejdsmåder og tankegange


Er julen en sundheds- og miljømæssig belastning? Vi skal “skaffe” nok juletræer til at vi om 5 – 10 år er selvforsynende med juletræer til Ølgod by Vi skal se på juletræets livscyklus Vi skal se på elforbrug til juletræslys og kaffemaskiner Vi skal se på, hvad kost består af kemisk – og for vores sundhed


Er julen en sundheds- og miljømæssig belastning? Underemne 1 Vi skal skaffe nok juletræer til at vi om 5 – 10 år er selvforsynende med juletræer til Ølgod by

• By og land I planlægningsmæssig sammenhæng

• Læsning af kort

• Datafremskaffelse (spørgeskema og datafangst på WWW) • Husstande I Ølgod • Antal juletræer og størrrelsen på disse - pr. husstand

• Grantræers vækst og arealbehov

• Udenlandsk konkurrence


Er julen en sundheds- og miljømæssig belastning? Underemne 2 Vi skal se på juletræets livscyklus

• Livscyklus som begreb • Energiforbrug • Transport • Brug • Bortskaffelse

• Stofkredsløb • Vand • CO2 (Carbondioxid) • Kvælstof (Nitrogen) • Ilt (Oxygen)

• Fotosyntese


Er julen en sundheds- og miljømæssig belastning? Underemne 3 Vi skal se på elforbrug til juletræslys og kaffemaskiner

• Grundlæggende begreber • Volt • Ampere • Ohm • Watt • KWH / joule

• Parallel og seriel forbindelse • Måleopstillinger • Sikringer


Er julen en sundheds- og miljømæssig belastning? Underemne 4 Vi skal se på, hvad kost består af kemisk – og for vores sundhed

• Fedtstoffer • Mættede • Umættede

• Proteiner • Stivelse

• Sukker • Korn

• Vitaminer • Mineraler

• Na • K • Fe

natur og teknik fysik og kemi 6. og 7 klasse...

Documents