nektar december 2015

N E K T A R · 1

NEKTARDe grønne pigespejdere · nr. 23 · december 2015

❉

G iv d i n

b å lm ad et p i ft

med kra u t

tema : optur

In terv i ew medÅrets Leder 20 1 5 :

Der er en godleder gemt i

de fleste

DIY: Byg bål og telt af pap ❉ Interview med Simi Jan ❉ Lejr på Færøerne

Hvordan tagerdu i mod nyeung ledere?

“Min medleder og jeg er de eneste, der ved, hvad der skete dengang. Indtil nu.Fem skøre, grænseoverskridendespejderoplevelser

“ Min bedste oplevelse i højden

2 · N E K T A R

04 ”Jeg har lært, hvor vigtigt det er at passe på mig selv”36-årige Simi Jan får det til at se ud som blot et arbejde, når hun rapporterer fra verdens brændpunkter. Men bag facaden gemmer sig en historie om hendes egen skrøbelighed.

08 ”Der er en god leder gemt i de fleste”Det handler om at være klar på nyeudfordringer og at kende sine spejderpi-ger, siger 47-årige Hanne Lorenz, der i no-vember løb med titlen som Årets Leder hos De grønne pigespejdere i 2015.

10 I april 2016 ”går vi i luften”I april 2016 er der både forår og med-lemskampagne i luften over hele landet!

12 What’s upTreperleGilwell, zombier, Spejder-Rejser, jubilæumslejr på Færøerne og Kalenderen.

NEKTAR udgives afDe grønne pigespejdereISSN 1604 - 6846

Ansvarshavende redaktørTania Maria Lüders Rusbjerg

LayoutMarkus Cerveira MadsenTania Maria Lüders Rusbjerg

TrykClausen Grafisk ApS

Oplag 2.600 stk.

NEKTAR er trykt på svanemærket papir.

BladbestillingDe grønne pigespejdereArsenalvej 101436 København Ktlf. 33 12 95 38

E-mail: [email protected]: www.pigespejder.dk

Artikler må citeres med kildeangivelse.Fotos og illustrationer må kun benyttesefter aftale med De grønne pigespejdere.

❉ På forsiden25-årige Lee Strømfeldt er grøn pigespejderi Hasle-Møllevang Gruppe ved Aarhus.Foto: Jesper Rais, rais foto

Manden i flyet

L E D E R❉

CHRISTINA PALMSTRØMFormand

De grønne pigespejdere

Jeg benytter enhver chance til at tale om spejder, også gerne med vildtfrem-mede. For et par år siden sad jeg ved siden af en midaldrende mand i flyet og fik anledning til at fortælle, at jeg var på vej til et spejdermøde. Han så

skeptisk ud. Det der spejder... er det overhovedet relevant nu om dage? Bål og rafter...?I de uger var troppen i min gruppe i gang med udfordringsmærket Højdefan-taster og planlægningen af 24 timer i et tårn. Spejderne i troppen havde totalt optur. De var helt opslugte af planlægningen: Hvordan skal tårnet bygges, har vi reb nok, hvilken slags mad kan man have med derop, hvad gør vi med vand, hvor skal vi tisse (fnis), hvem har styr på pengene, husk at lade lommelygtebat-terierne helt op, hvordan hjælper vi hende med hjemve igennem.Alt det fortalte jeg manden i flyet. Og så var det min tur til at få optur. Langsomt gik der nemlig en prås op for ham. Han forstod pludselig, hvad spejder egent-lig går ud på. Det kan godt være, det bare ligner noget med bål og rafter. Men det er så meget andet: Det er livsduelighed, forpligtende fællesskab, ansvar for hinanden, robusthed til at klare lidt af hvert. Og det kunne manden godt se fidusen i og meningen med. Hep, hvor blev jeg glad. Den dag i flyet fik vi en ny

ambassadør for spejderbevægelsen. Temaet i denne udgave af NEKTAR er ”op-

tur”. Optur er så mange ting. Små og store. Optur er, når spejderne i troppen ople-ver fællesskabets styrke og glæden ved at klare opgaver sammen. Optur er, når man oplever at kunne åbne et andet menneskes øjne for noget, han ikke vid-

ste. Optur er... ❉

04

N E K T A R · 3

52 16 32

47

I N D H O L D ❉

❉ TEMA14 OpturNogle opture flytter os fysisk. Andre gan-ge rykker de blot noget inden i os. Uanset hvad, giver de livet noget ekstra, og derfor sætter NEKTAR denne gang fokus på optu-ren.

16 Min bedste oplevelse i højdenFire pigespejdere fortæller om deres mest mindeværdige oplevelse i højden.

20 Vidste du, at...?NEKTAR giver dig seks stykker viden om optur, som med garanti vil score dig nogle point til julefrokosten.

22 ”Jeg havde det som om, jeg lettede fra gulvet”13-årige Rebekka Hvalsøe Holst fra Det Kongelige Teaters Balletskole fortæller om sine allerførste gang på tå.

26 Brug spejderlivet til at vendevinterens nedtur til en opturDe mørke måneder kan være en hård tid, men der er flere ting, du selv kan gøre for at vende nedturen til en optur. Og som spejder har du allerede en hel håndfuld fordele.

28 Hvordan tager du imodnye Ungledere?Vi kan blive bedre i den lokale gruppe til at tage imod de piger, der har været påUnglederkursus.

32 En leders bekendelserFire pigespejdere og en enkelt mand tager bladet fra munden og fortæller om det skø-reste, de har gjort i den grønne uniforms tjeneste.

40 Svært at være ’grøn’ hos De grønneNye ledere synes, det kan være svært at

dumpe ned i et korps med så mangetraditioner, regler og internt sprog.

42 Find din næste spejderoplevelse herGuide til årets sjove og udfordrende løb, kurser og lejre.

47 Giv din lejrmad et ekstrapift med krautFermentering af frugt og grønt er det nye sort og perfekt til at peppe pandekager, hotdogs og sandwiches op med.

52 Judith er flygtningebørnenesPapmorMed papkasser, der ellers skulle have være smidt ud, har 35-årige Judith Jønsbyfundet en måde at bringe drømme, håb og glæde til flygtningebørn.

56 Hvad synes du?Sig din mening om NEKTAR og vind 500,-.

42

4 · N E K T A R4 · N E K T A R

Simi Jan er ikke kommet sovende til jobbet som udlandskorrespondent. Hun vidste allerede som 13-14-årig,

at hun ville være skrivende journalist og blev i folkeskolen inspireret af en lærer, der elskede at rejse. Simi Jan fandt hurtigt ud af, at hun kunne forene rejse og journa-listik i korrespondentjobbet og har siden kæmpet en brag kamp for at få sin drøm opfyldt. Hun måtte kæmpe sig gennem journalistuddannelsen og mødte meget modstand – selv fra rektoren på universi-tetet.”Jeg har ikke fået serveret én eneste ting

Du kender hende fra skærmen, når hun rapporterer fra verdens brændpunkter for Nyhederne på TV2. 36-årige Simi Jan får det til at se ud som blot et arbejde, men bag facaden gemmer sig en historie om hendes egen skrøbelighed. NEKTAR mødte hende, da hun gæstede Nyborg Strand Kursus i november, til en snak om psykologforløb, hele dage under dynen, og om at træne sig selv til ikke at være bange.

N Y B O R G S T R A N D 2 0 1 5❉

TEKST: johannE flodin · foTo: monica lauSTEn og privaT

N E K T A R · 5

Jeg har lært, hvor vigtigt det er at passe på mig selv

“

på et sølvfad i min uddannelse og karrie-re. Jeg er ikke blevet korrespondent, fordi nogen kom og spurgte, om jeg ville, ” siger Simi Jan og pointerer:”Hvis der er noget, man virkelig brænder for, så skal man gøre det. De forhindringer, jeg møder undervejs, er kun noget, der styrker mig. Man skal ikke lade sig slå ud af lidt modgang. Det får mig kun til at lære nyt og forbedre mig. Modgangen har bare gjort mig bedre til det, jeg laver.”

Modgang og rynkede panderFor Simi Jan var det som at kaste sig ud på

dybt vand og håbe på, at hun overlevede. Hun mødte allerede i studietiden mod-gang og rynkede pander, der fortalte hen-de, at hun bestemt ikke kunne klare faget.”Jeg har siden dag ét måtte tage min kar-riere i egen hånd. Jeg var så naiv at tro, at hele den danske medieverden stod og ven-tede på mig. Jeg blev hurtigt klogere og havde heldigvis lært at tage sagen i egen hånd gennem min studietid,” fortæller Simi Jan. I 2005 købte hun på eget initiativ en billet til Pakistan efter, at et jordskælv havde ramt landet og ifølge Simi Jan dræbt fle-re end 76.000 mennesker. Nyuddannet og uden ansættelse ringede hun til Politiken, der gik med til at købe tre artikler af hende.”Det var lige nok til at tjene min billet ind. Jeg kunne heldigvis tale sproget og brugte min tid på at gå rundt og interviewe folk på gaden blandt sårede og døde menne-sker. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg godt kunne klare det – lige indtil en dag, hvor jeg brød helt sammen, ” fortæller Simi Jan, der endte hos en psykolog i flere måneder efter oplevelsen.”Jeg blev helt i tvivl, om det var det, jeg skulle lave. Var jeg overhovedet forberedt på den last, det medførte? I en lang peri-ode kunne jeg ikke være sammen med

andre mennesker og blev ofte mindet om den lugt og de billeder, der indprentede sig dengang i Pakistan. Jeg lærte virkelig, hvor vigtigt det var, at jeg passede på mig selv. Hvilket også var det, der skulle til for, at jeg kunne komme ovenpå igen.”

Et nyt hjem i PakistanNetop disse tanker måtte Simi Jan holde fast i, da hun i 2007 flyttede til Pakistan med sin mand, Allan. Blot to dage efter an-komsten kunne hun rapportere om et an-greb, der havde ramt Pakistans største by, Karachi. 136 mistede livet og flere hundre-de mennesker blev såret, da to voldsom-me eksplosioner ramte byen. Simi Jan rap-porterede om den frygtelige hændelse og endte med at rapportere fra det nærmeste hospital, som tog imod de døde og sårede. ”Jeg følte mig så uduelig, og mit arbejde virkede så meningsløst. Jeg kunne intet stille op. Jeg kunne ikke yde lægehjælp til de sårede, og jeg kunne ikke tage mig af de

N Y B O R G S T R A N D 2 0 1 5 ❉

Jeg blev ved med at sige til mig

selv, at jeg godt kunne klare

det – lige indtil en dag, hvor jeg

brød helt sammen.

6 · N E K T A R

døde. Det eneste, jeg kunne, var at rapportere om den elendighed, der fyldte hospitalets gange og byens ga-der. Luften var tyk af død og sorg, ” fortæller Simi Jan, der i en periode måtte kæmpe med magtesløsheden. Efter den voldsomme oplevelse i Karachi i oktober 2007 kom der pludselig et tidspunkt, hvor Simi Jan måtte ud-skyde en deadline, hun havde hos Politiken, og i stedet lægge sig under dynen hele dagen.”Jeg kunne simpelthen ikke rumme mere. Jeg var ban-ge for, at jeg ville få en hjerneblødning, hvis jeg ikke be-gyndte at passe på mig selv, ” siger hun.For Simi Jan vendte situationen, da hun indså, at hen-des arbejde virkelig gjorde en forskel. Hun kunne fortæl-le den historie, ofrene ikke selv kunne.”Jeg har valgt jobbet, fordi jeg brænder for det og synes, det er vigtigt at fortælle historierne fra brændpunkter-ne, sætte ansigter på og få lov at give en ordentlig og sober beskrivelse af ofrene, de sårede og situationen. I mange tilfælde fungerer jeg som psykolog for de såre-de og pårørende og må 90 procent af tiden koncentrere mig om ikke at græde.”

Spørgsmål om liv eller dødI Simi Jans arbejde som korrespondent handler det hele tiden om at holde hovedet koldt, være løsningsoriente-ret og være utrolig godt forberedt. ”Man skal tænke sig godt om. I nogle situationer kan beslutninger såsom ’skal vi dreje til højre eller venstre’ være spørgsmål om liv eller død. Jeg har kollegaer, der er blevet kidnappet på trods af, at de er meget dygtige og har arbejdet med det her i mange år,” siger Simi Jan og fortæller, at det er meget vigtigt at have en person i lokalsamfundet, man har forbindelse med. ”Men mere end det kan man ikke planlægge, for når man så kom-mer derned, opstår der pludselig et eller andet, og så har verden ændret sig.”Simi Jan arbejder ofte sammen med de lokale på sine rejser, fordi de har en viden, som hun bruger i sin plan-lægning. For at sikre sig, at de lokale vil hende det godt, må Simi Jan kalkulere, foretage en bunke research, krydstjekke og afstemme med fire til fem kilder, før hun kaster sig ud i et samarbejde.”Det handler meget om at kunne aflæse folk. En del af jobbet er også at være menneskekender. Man kan aflæ-se utroligt meget ud fra kropssprog. Man skal hele tiden have følehornene ude og så selvfølgelig tænke ratio-nelt. En lokal journalist sagde engang til mig: ”Jeg kan garantere, at vi kan komme derhen. Jeg kan bare ikke garantere, at vi kommer hjem igen”. Godt, så skal vi ikke afsted, kan jeg da sige. Chancen for at blive kidnappet eller havne i de forkerte hænder er så stor. Det er ikke meningen, at man skal risikere sit liv for en historie.”

N Y B O R G S T R A N D 2 0 1 5❉

I mange tilfælde fungerer jeg som psyko-

log for de sårede og pårørende og må 90

procent af tiden koncentrere mig om ikke

at græde.

N E K T A R · 7

S i m i J an

❉

Ha r a r bej det for T V 2 som ud l ands korres pondent s i den

2006

❉

Ha r studeret me l lemøst tud i er på Syddan s k Un ivers i tet i

2 003- 2005

❉

Er uddannet jo urn a l i st f ra N ap i er Un ivers i t y i Ed i n-b urgh , S kot l and i 2 003

At leve med frygtenSimi Jan har været øjenvidne til krig, ter-ror, katastrofer og kriser og oplever ofte at blive bange. ”Det er ikke nødvendigvis, når der er bom-bardementer, eller når kuglerne flyver omkring mig, at jeg bliver bange. Jeg kan også blive utrolig bange, når jeg står i en kæmpe demonstration, hvor de råber ”død over Danmark’”. For i sådan nogle situati-oner, hvor der er mange vrede mennesker samlet på ét sted, skal der ikke meget til, før det går galt. Der skal kun én person til at sige: ”Det var hende der, hun lavede teg-ningerne i Danmark”, og så bliver jeg tram-pet ihjel.”Balancen er svær, men Simi Jan har lært at leve med frygten.”Hvis jeg gik og var bange hele tiden og frygtede alt, så kunne jeg ikke udføre mit arbejde,” siger hun og fortæller, at hun er meget opmærksom på, hvordan hovedet er skruet sammen.”Hjernen kan ikke skelne mellem virkelig-hed og fiktion.”

Frygt kan kontrolleresGennem tiden har Simi Jan lært at kontrol-lere frygten.”Ved terrorangreb er det netop terrorister-nes intention at skabe frygt i vores hove-der, så vi til sidst ikke tør bevæge os rundt,” siger hun og forklarer, at hvis hun siger til sig selv, at hun bliver dræbt, hvis hun går ud af døren, så er hjernen i uhensigtsmæs-sigt høj alarmberedskab.”Og så tør jeg ikke gå ud af døren. Men hvis jeg fortæller min hjerne, at jeg overlever, så tror den på det.” Simi Jan pointerer dog også, at man ikke skal bevæge sig rundt med hovedet under armen, og at det altid er vigtigt at handle fornuftigt, tænke rationelt og kalkuleren-de.

”Der er større sandsynlighed for at dø i et trafikuheld i Afghanistan end i et terroran-greb. Det bilder jeg i hvert fald mit hovede ind,” siger hun og griner.”Og så tror min lille hjerne på det.”Simi Jan kan ikke løbe fra, at nogle perio-der af hendes liv vil bære præg af travlhed, pres og stress, hvor hjernen er i alarmbe-redskab i næsten 24 timer i døgnet. For Simi Jan er det vigtigt at sørge for at kom-me helt ned i gear efter sådanne perioder.”Hjernen kan godt fortsætte i alarmbered-skab, selvom faren egentlig er ovre. Derfor er det sindssygt vigtigt, at man tillader sig selv at koble af og, om nødvendigt og hvis muligt, tage en pause.”

Mor til AdamI sommeren 2014 blev Simi Jan mor til en lille Adam, født to-en-halv måned for tid-ligt i Israel. ”Pludselig får man et ekstra perspektiv med i sit liv, fordi man selv er blevet mor og kan relatere til det forhold, der er mellem et barn og en forælder,” siger Simi Jan og fortæller, hvordan hun ofte kan se Adam i de små børn, hun møder.”Og når jeg tænker mig om, så tror jeg bare, at det gør mig til en bedre journalist.” Når Simi Jan dækker flygtningestrømmen på Lesbos, mødes hun af det hjerteskæren-de syn, at flygtningene ankommer i gum-mibåde med små babyer.”Det første, jeg tænker, er, om barnet har fået en ren ble, om det har fået noget at spise. Sådan nogle helt lavpraktiske ting popper op i mit hoved, fordi jeg selv er mor

og ved, at Adam ville blive fuldstændig stresset af sådan en oplevelse.”Simi Jan har efterhånden arbejdet som udlandskorrespondent i ti år og mærkes stadig af de elendigheder, hun dækker i verdens brændpunkter.”Jeg synes, det er et klart sundhedstegn, at jeg bliver berørt af det, der sker i verden,” siger hun og tilføjer:”Den dag, jeg bliver for kynisk og lukker af for følelserne, skal jeg finde noget andet at lave.” ❉

N Y B O R G S T R A N D 2 0 1 5 ❉

”Hvis jeg fortæller min hjerne, at jeg overlever, så tror den på det,” siger

Simi Jan, der træner sig selv i at kon-trollere frygten. Her fortæller hun

om sit liv og sit arbejde på De grønne pigespejderes lederkursus i novem-

ber, Nyborg Strand Kursus.

8 · N E K T A R

I indstillingen af Hanne Lorenz skrev lederne blandt andet: ”Hanne er en ildsjæl, der skal ledes læn-

ge efter. Hun er en spejderleder, der bræn-der for spejderlivet. Hun kender pigerne, hun er interesseret i dem og deres hverdag, og så er hun altid klar med et godt råd og en hjælpende hånd”. Det sammen fremhæver Hanne Lorenz selv:”Jeg synes for det første, det er altafgøren-de, at man kan lide at være spejder, hvis man skal være en god spejderleder. Man skal ville det, man laver. Dernæst handler det om at være klar på nye udfordringer og kende pigerne, så man tydeligt kan for-nemme, hvad det er, de gerne vil og synes er sjovt,” siger Hanne Lorenz, der intet ane-de om nomineringen.

Inddragelse er vigtigI Grindsted starter gruppen året med at tale om, hvad de kunne tænke sig at lave i årets løb. Pigespejdernes programmate-riale bliver ofte brugt, men det er også en klar del af Hanne Lorenz’ ledelsesfilosofi, at pigerne selv skal have lov til at bestem-me, hvad de skal lave. ”Spejder er noget, vi er fælles om. Det handler om at tage del i aktiviteterne. Jeg sætter mig ikke bare ind og drikker kaffe, hvis jeg har sat pigerne i gang med at lave

bål. Nej, så er det noget, vi gør sammen. Man kan udsætte dem for meget, men ville jeg nu også selv udsættes for det her?” si-ger Hanne Lorenz.

Vigtigt at være foregangskvindeHanne Lorenz er født ind i en spejderfami-lie og er siden barnsben vokset op med et ønske om at blive spejderleder en dag. For Hanne Lorenz betyder det utrolig meget, at en leder er til at stole på. Hun er meget opmærksom på de enkelte piger og kan hurtigt spotte, hvis der er en af dem, der kæmper med noget. Er der en, som har det svært, får Hanne hende hjulpet hende, så hun kommer til at trives igen.”Jeg synes, det er vigtigt at være forgangs-kvinde, at være velforberedt og tage acti-on som leder. Jeg kan hurtigt tage ledelse, træffe beslutninger og tage fat – jeg skal

nok få det gjort. Jeg gider bare ikke sidde og vente på, at andre melder sig, ” siger Hanne Lorenz og pointerer, at hun selvføl-gelig agerer leder forskelligt alt efter, hvil-ken aldersgruppe hun har med at gøre, og hvilket behov der er i gruppen.”Vi må ikke glemme, hvilke rollemodeller vi er for de piger, vi er ledere for. Vi skal være et forbillede og gøre, hvad vi kan for, at pigerne udvikler sig og bliver de stærke kvinder, vi ved, de er,” siger Hanne Lorenz og fortæller, hvordan hun forsøger at op-fordre og inspirere pigerne til at tage på kurser, til arrangementer eller tage del i blandt andet De grønne pigespejderes le-deruddannelser. Den gode leder”Der er en god leder gemt i de fleste, også dem der ikke kan se det. Det er så vigtigt at tro på sig selv. Man bliver nødt til at yde no-get, og det lykkes oftest bedst, hvis det er inden for noget, man interesserer sig for og brænder for. Ellers kan det være lige me-get, demotiverende og hårdt,” siger Hanne Lorenz. I Grindsted er gruppens medlemmer for-doblet siden medlemskampagnen i marts med 110 indmeldte piger. Nogle af Hanne Lorenz’ største kvaliteter i gruppen, dem, som blandt andet gør hende til årets leder, er at kunne tage fat, træffe beslutninger og

Årets Leder 2015:

TEKST: johannE flodin

“Der er en god leder gemt i de fleste”

Jeg sætter mig ikke bare ind og

drikker kaffe, hvis jeg har sat

pigerne i gang med at lave bål.

Nej, så er det noget, vi gør sam-

men. Man kan udsætte dem for

meget, men ville jeg nu også selv

udsættes for det her?

Det handler om at være klar på nye udfordringer og at kende sine spejderpiger, siger 47-årige

Hanne Lorenz fra Grindsted, når hun skal beskrive, hvad der gør hende til en god

spejderleder. I november løb hun med titlen som Årets Leder hos De grønne pigespejdere i 2015.

N Y B O R G S T R A N D 2 0 1 5❉

N E K T A R · 9SILKEBORGHOJSKOLE.DK. TLF 86 82 29 33

et FOrførendeFriRum

-at tænke selv med tanke for andre

DET S AGDE HANNE LOREN Z ’ G RU PPE II ND S T I LL I N GEN A F HENDE SOM ÅRET S LEDER :

❉” Hanne er S pej der med stort S , o g hun formå r

at ” sm i t te” a l le omkr i n g s i g med det. ”

❉” Hanne sørger for , at de ugent l i ge s pej der-møder er s pændende , sj ove og i n s p i rerende , s å p i gerne a l lerede venter på , at det b l iver on sdag i gen , n å r de g å r ud a f døren efter

endt møde . ”

❉” Lo k a lt gør Hanne a lt for , at vores p i ger i

gru ppen få r nog le fan ta s i s ke op leve lser . hun op fordrer p i gerne t i l at de ltage i k urser og a rrangementer , der ud bydes på l ands p l an . ”

have det forkromede overblik specielt i en tid, hvor medlems-tallet er fordoblet på de sene-ste seks måneder. ”Man må lige tænke lidt ander-ledes, når man pludselig står med en flok, der er vokset fra 16 til 30 piger på ingen tid. Her er det specielt vigtigt at være en god lederstab,” pointerer Hanne Lorenz og fortsætter:”Og så er det bare sejt, at vores pigespejderkorps vokser i en tid med al den snak om lige-stilling. Vi er kun piger, og det er sejt. Vi lærer at klare alting selv.”Hanne Lorenz har været pi-gespejder siden 1975 og har i år rundet 40 års pigespejderi. I 1993 flyttede hun til Grind-sted med sin mand og måtte forlade både familie, venner og spejdergruppe. Pigespejderne

i Grindsted tog godt imod hen-de og gav hende hurtigt et nyt og stort netværk, som stadig eksisterer i dag.”Vi er stadig de samme fire le-dere tilbage, som var der den-gang jeg sluttede mig til dem i 1993,” siger Hanne Lorenz.Prisen, Årets Leder, blev over-rakt på Nyborg Strand Kursus i november for tredje år i træk. ❉

N Y B O R G S T R A N D 2 0 1 5 ❉

1 0 · N E K T A R

Om mindre end et halvt år er det igen tid til sjov og eventyr, når spirer og grønsmutter er klar til at

”Gå i luften med Gnisterne”.”Gå i luften med Gnisterne” (De grønne pigespejderes maskotter) er er titlen på korpsets medlemskampagne i april 2016. Kampagnen sætter fokus på elementet luft og er en anledning til at invitere nye piger på besøg og give dem en fornemmelse af spejderlivet.Kampagnen i april 2016 er opbygget lige-som de forgangne års medlemskampag-ner, men nye spændende til-tag ser dagens lys.

National brandingindsatsDe grønne pigespejdere vil i 2016 gøre en ekstra indsats for at brande korpset og øge synligheden af og kendskabet til De grøn-ne pigespejdere i samfundet.Dette sker blandt andet gennem med-lemskampagnen, som er et led i at sætte De grønne pigespejdere på dagsordenen. Det budskab, som De grønne pigespejdere vil ud med er, at ”Piger skal turde mere”.At turde handler både om at turde være sig selv, turde gøre noget der er svært og må-ske også farligt, og turde at erkende, hvad

man er god til, og hvad man er knap så god til og sætte grænser.I samarbejde med kommunikationsfir-maet Geelmuyden Kiese bliver der sat en række aktiviteter i værk, som skal øge synligheden af De grønne pigespejdere på nationalt plan. Dette involverer en masse forskellige tiltag, der alle skal være med til at styrke korpsets ansigt udadtil.Da det er i lokalsamfundet, at nye pi-gespejdere skal findes, er det også vigtigt, at man som gruppe fortsætter med at gøre lokalsamfundet opmærksom på sin eksi-

stens og sit medlemsarran-gement.

I april 2016 “går vi i luften”

TEKST: johannE burgwald

M E D L E M S K A M P A G N E❉

I april 2016 er der både forår og medlemskampagne i luften over hele landet! Vi er nået til det tredje element i vores rejse gennem

de fire elementer, nemlig luft.

N E K T A R · 1 1

M E D L E M S K A M P A G N E ❉

Dette er et led i den nationale brandingind-sats og skal sikre, at budskabet i de lands-dækkende medier når helt ud til den mor eller far, der sender deres datter af sted for at ”Gå i luften med Gnisterne”.Alle grupper spiller derfor en aktiv rolle i at øge kendskabet til De grønne pigespejdere som helhed og få budskabet ud om, at ”Pi-ger skal turde mere”.

Gæstestjerner står igen på springDer står igen i år en gruppe gæstestjerner klar til at hjælpe grupperne til kampagne-eventen. Alle grupper kan desuden sende deres egne spejdere over 14 år med på Gæ-stestjernekurset.

Kontakt regionsledelsen, der har invitatio-nen og står for tilmeldingen.

Deltag i konkurrencenAlle grupper har endnu engang mulig-hed for at vinde en oplevelse for spirer og grønsmutter. Et af målene for med-lemskampagnen 2016 er, at korpset ved udgangen af 2016 skal have 10 procent flere medlemmer under 16 år. Det svarer til, at alle grupper skal have fået to nye medlemmer.Konkurrencen vil være en lodtrækning mellem alle de grupper, der har deltaget i medlemskampagnen, og som har fået to

flere medlemmer den 1. sep-tember 2016, end

de havde 1. januar 2016. Lodtrækningen vil finde sted på Pigespejderevent 2016. ❉

Læs meget mere om konkurrencen, brandingindsatsen, gæstestjerner og aktiviteter i kampagnehæftet påwww.pigespejder.dk.

1 2 · N E K T A R

I 2016 går Spejder-Rejsers ture blandtandet til Portugal, Mont Blanc og og Færøerne.

kursus

Tag ud i verden sammen med andre spejdereHvad enten du er til ø-hop i Atlanterhavet, bondeliv i Albanien

eller bjergeventyr i Frankrig, så har Spejder-Rejser turen for dig. Næste års program er igen spækket med spændende rejsemål

for enhver smag, hvor oplevelser, kultur og natur prioriteres frem for høj komfort.

W H A T ’ S U P❉

Bliv endnu bedre til ledelse, når KFUM-Spejderne inviterer til kursus – i spejdergrundlæggeren Baden Powells ånd.

“TreperleGilwell” er for ledere, som allerede har været på Gilwell, eller som har gennemført en tilsvarende lederuddannelse hos for eksempel De grønne pigespejdere.Som deltager på kurset lærer du at identificere, prioritere og lede foran-dringer med og gennem andre, både i spejderlivet og i dit civile liv – i sidste ende for at opfylde Baden Powells bud om at efterlade verden som et bedre sted, end du fandt den.“TreperleGilwell” arrangeres af KFUM-Spejderne og finder sted på Houens Odde Spejdercenter den 25.-28. februar og den 28.-30. oktober 2016.Mellemde to kursusweekender skal du arbejde med et forandringspro-jekt, og der vil være tre regionale patruljemøder. Det koster 2.800 kroner at deltage. Ansøgningsfristen er den 20. januar 2016.

rejser

Læs mere påfacebook.com/treperlegilwell

Tre perler og bedre ledelse

Zombieudryddelse på spejdermanér

Vi ved, du har ventet i spænding, og nu er den her endelig! Filmen om de tre spejdere, der på deres sidste campingtur bliver ofre for et zombie-udbrud og sammen med en coctail-servitrice må stå sammen for at bekæmpe de levende døde.NEKTAR omtalte filmen sidste år, da ind-spilningerne gik i gang, og hvis “Scout’s Guide to the Zombie Apocalypse” ikke er det ultimative svar på tøsehygge, så ved vi simpelthen ikke, hvad er.

bonusinfo: oplev arnold

schwarzeneggers søn i sin

første hovedrolle!

Læs mere påwww.scoutsandzombiesmovie.com

Læs mere påwww.spejder-rejser.dk

N E K T A R · 1 3

KALENDERENKalenderen er fyldt med spændende kurser

og arrangementer for dig og din gruppe. Kalenderen bliver løbende opdatereret på:

www.pigespejder.dk

hvor du også kan læse mere ogtilmelde dig de enkelte kurser og arrangementer.

30.-31. januarGæstestjernekursus

8.-10. januarTræneruddannelse del 3

22.-24. januarInstruktørkursus del 2

22.-27. martsUngleder 1Ungleder 2

19.-25. martsPåsketur til Pax Lodge

AprilMedlemskampagne

22.-24. aprilUngeweekend

13.-15. maj12-års kursus

28.-29. majDelegeretmøde 2016

Tilmeld dig De grønne pigespejderes sms-service og få besked, når der er et nyt spændende kursus. Servicen er gratis og kan nemt afmeldes igen. Tilmeld dig her:www.pigespejder.dk/forside/for-pigespejdere/smsservice

Jubilæumslejr i den skønne natur på Færøerne

sommerlejr

W H A T ’ S U P ❉

I 2016 fejrer spejderbevægelsen på Færøerne sit 90-års jubilæum og inviterer i den an-ledning lokale og udenlandske spejdere til at deltage i en jubilæumslejr på de smukke øer.

“Skótafylki Sigmunds Brestisson” blev grundlagt i Tór-shavn i 1926, og gruppen har været aktiv lige siden. Til næste år bliver det 90 år i alt, hvilket skal fejres med en lejr i landsbyen Gásadalur den 7.-14. juli.

Omgivet af fantastisk natur og næsten fuldstændigt isoleret fra civilisationen bliver deltagerne taget tilbage til det grundlæggende, som er temaet for lejren.

Aktiviteterne vil omfatte traditionelle færøske aktivi-teter som uld- og hornarbejde, traditionelle spejderakti-viteter som bueskydning, primitiv madlavning, tovværk og pionering, og moderne spejderaktiviteter som rap-pelling og zip-lining.

Der vil være rig mulighed for at opleve Færøernes største skat, naturen, på diverse vandreture og udflugter.

Læs mere på facebook - søg på: Summarlegan hjá FøroyaSkótasambandi í 2016

1 4 · N E K T A R

T E M A❉

Livet er fyldt med dem. Opturene.Nogle gange flytter de os fysisk. Andre gange rykker de blot noget inden i os. Men uanset hvad, giver de livet noget ekstra, og derfor sætter NEKTAR denne gang

fokus på opturen.

Vi lægger ud med at give ordet til fire pigespejdere, der på de næste sider fortæller om deres mest mindeværdige

oplevelse i højden, hvor den fantastiske udsigt og den fysiske udfordring lægger op til store oplevelser.

T E M A ❉

O p t u rtema

1 6 · N E K T A R

I forbindelse med Regionslejr i august sidste år var jeg med mine piger på Ganløse Spejdercenter, hvor vi skulle

klatre i træer. Jeg er meget højdeskræk, så det var utrolig grænseoverskridende for mig at skulle derop.

Jeg husker ikke, hvor høje træerne var, men de stod og svajede i vinden. Heldig-vis var vi spændt fast med sikkerhedsline og udstyret med hjelm på hovedet.

Den altoverskyggende tanke var, at jeg aldrig ville komme derop. Jeg var vildt bange og usikker og blev nødt til at sætte mig nogle personlige mål for at kunne bevæge mig op i træet. Ét skridt ad gangen, en gren ad gangen. Da jeg endelig var kommet op og ned igen med hjælp fra pigerne på jorden, var jeg vildt lettet og stolt og havde rykket min personlige grænse.

Rikkemaija Larsen, 27 år, Bellahøj Gruppe

Træklatring med ekstrem højdeskræk

Jeg var vildt lettet og stolt og havde rykket min personlige grænse.

“

T E M A❉

N E K T A R · 1 7

Sov i tipi på bjergskråninger

I 2010 var jeg en uge i Wales med min gruppe. Vi hikede cirka 20-30 kilometer i bjergene i 1.000 meters højde, hvor vi

blandt andet rappellede ned fra en skrå-ning på 30 meter og overnattede i tipier på bjergskråningerne.

I Wales ville man kalde det bakker, men vi danskere kalder det bjerge. Jeg elsker højder, så jeg nød at færdes i højderne og udfordre mig selv på den måde. Turen gik meget op og ned, og vi sluttede på det højeste punkt, hvor man kunne kigge ud over bjerget. Undervejs på hiken op af bjerget spiste vi vores medbragte frokost blandt fårene på bjergskråningerne.

Jeg elsker højder, så jeg nød at færdes i højderne og udfordre mig selv på den måde.

“

Louise Kyrn, 20 år, 2. Randers

T E M A ❉

TEKST: johannE flodin

1 8 · N E K T A R

I sommer var jeg i Schweiz med mine fem piger og en gruppeleder på verdensspejdercentret, Our Chalet,

hvor vi klatrede i klipper og rappellede 45 meter ned af bjergskråningerne. På vej ned kunne vi nogle steder få fodfæste på klippevæggen, men ellers hang vi bare i luften, imens vi firede os ned.

De fleste af pigerne var lidt usikre på det hele, før de kastede sig ud i det, men så snart de havde set mig afprøve tingene og derefter selv havde prøvet, syntes de, at det var vildt fedt. Nogle skreg, mens andre grinte. Det var i dén grad en udfor-dring for dem at kaste sig ud i luften og stole på, at udstyret bar dem. Men de var alle vildt glade og stolte bagefter.

Skrig og grin på klippevæggen

Charlotte Preussler, 18 år, Holstebro Gruppe

Nogle skreg, mens andre grinte. Det var i dén grad en udfordring for dem at kaste sig ud i luften og stole på, at udstyret bar dem.

“

T E M A❉

N E K T A R · 1 9

I august var jeg to uger i Sri Lanka med 17 piger fra forskellige korps, hvor vi en af dagene tog på en cykeltur i bjergene.

Vi cyklede omkring 30 kilometer i 250 meters højde over havets overflade og endte ved et smukt vandfald, der var 30 meter højt. Den største stigning var cirka 45 grader og var så stejl, at en srilankansk tuc tuc taxa stod af på vej op ad bjerget.

Det var helt vildt fedt at komme ud og røre sig, få luft i kinderne samtidig med, at det var så imponerende at se, hvordan bjergene strakte sig. Turen bar meget præg af, at vi alle var sammen om samme projekt på trods af, at vi var forskellige piger fra forskellige korps. Selvom vi var trætte, pressede og sultne, så var der alli-gevel altid overskud til at hjælpe hinan-den op af bjerget – det er i spejderes ånd.

På cykeltur i Sri Lankas bjerge

Den største stigning var cirka 45 grader og var så stejl, at en srilankansk tuc tuc taxa stod af på vej op ad bjerget.

“

Kirstine Knudsen, 24 år, Hasle-Møllevang Gruppe

T E M A ❉

2 0 · N E K T A R

Vidste du, at... ?Du sidder til julefrokosten og vil gerne imponere de andre. Men hvad skal du sige? NEKTAR giver dig her seks stykker viden om optur, som med garanti vil score dig nogle point til den næste festlige begivenhed.

2 0 · N E K T A R

Op på hælene, mandMænd var de første til at stige op på de høje hæle. Sko med hæle er sporet helt tilbage til Persien, hvor rytterne brugte dem for at sikre, at deres fod blev i stig-bøjlen. Senere blev hælene et status-symbol hos de mandlige europæiske aristokrater. I dag produceres høje hæle fortrinsvis til kvinder, og redaktionen hører rygter om, at enkelte pigespejdere har gået hike i dem!

Kilde: Wikipedia

Opturs-syndrometDen 30. maj i år blev Hugo født med Downs syndrom, og inden længe var den lille gut kendt i hele Danmark. Hans far, Jamel Sundoo, postede et billede på facebook, der er delt over 2.400 gange, med følgende tekst: ”Hugo er født med et ekstra kromosom, der gør, at han er meget glad og en fest at være sammen med. Vi kan jo ikke forstå, at det hedder Downs syndrom, når han i virkeligheden ligner en, der har kæmpe optur på. Vi har derfor valgt at omdøbe det til opturs syndromet.”

Høj sakseføring i AfrikaTidligere i år scorede Maurice Fiorio rekorden for verdens højeste klipning. Den 17. januar førte frisøren fra Canada sin saks igennem håret på en dame i 5.895 meters højde på Kilimanjaro i Tanzania. Et endegyldigt bevis på, at alle har talent for noget.

Kilde: Guinness World Records

25 år gammel rekordI Danmark har Henning Sørensen rekorden for at flyve højest i luftbal-lon. Den 3. juli 1980 nåede han hele 5.969 meter op i luften. Det svarer til næsten 60 fodboldbaner stablet oven på hinanden.Der findes cirka 50 certificerede ballon-piloter, også kendt som ballonskippe-re, herhjemme. Uddannelsen koster helt op til 40.000 kroner. Til gengæld er der dømt rimelig meget optur i arbejdstiden.

Kilde: Dansk Ballonunion

!!

!

!

T E M A❉

N E K T A R · 2 1

”Telefon til hr. Optur”I Tyrkiet er optur et efternavn. Ifølge slægtsforsknings-sitet MyHeritage er Achmed det mest populære fornavn til efternavnet Optur, skarpt efterfulgt af Didem og Ekrem.

Kilde: MyHeritage

Spis dig til mental opturVisse madvarer kan gøre en stor forskel for dit humør. Kartofler siges især at være glad-mad. Nedbrydningen af kartoffel-stivelsen begynder allerede i munden, hvor den hurtigt bliver omdannet til rent druesukker. Det skaber en kemi, som får serotonin til at blive optaget direkte i blodbanen lige så hurtigt som almindeligt druesukker. Og få øjeblikke efter når det frem til hjernen og skaber den ønskede virkning.

Kilde: I Form

!

!

2 2 · N E K T A R

Balletdansere har i snart 200 år løftet sig op på tå for at opnå en lethed i dansen. NEKTAR har talt med 13-årige Rebekka Hvalsøe Holst fra Det

Kongelige Teaters Balletskole om hendes allerførste gang på tå og om de mange par tåspidssko, hun har slidt ned siden da.

TEKST: Tania maria lüdErS ruSbjErg · foTo: jESpEr holST & coSTin radu

“Jeg havde det som om, jeg lettede fra gulvet”

T E M A❉

13-årige Rebekka Hvalsøe Holsts seneste ”optur” var i rollen som gaffel i børne-balletten ”Fabelmageren” på Det Konge-lige Teater.

N E K T A R · 2 3

Den dag, Rebekka Holst fik sine allerførste tåspidssko, var en optursdag på mere end én måde:”Sammen med de andre piger i min klasse (på Det Kongelige Teaters Balletskole, red.) gik jeg ned ad den lange gang på teatret, hvor skodamen havde sit lokale. Jeg var flere gange før gået forbi hendes dør og

havde tænkt, ”hvornår får jeg mine sko?!”Lokalet var på størrelse med en almindelig stue. Der var en stærk lugt af læder og silke derinde. Til højre for døren stod fire-fem reoler på rad og række – lige som på et bibliotek med en smal gang imellem dem. Reolerne var fyldt med kasser med sko. På nogle af kasserne var der skrevet navne

udenpå: Alban Lendorf, Gudrun Bojesen, J’aime Crandall… De voksne dansere.Vi blev stillet i kø efter alder. De yngste først. Det var sjovt at se de andres ansigter, da de fik deres sko, og at vide, at det snart var min tur! Jeg blev kaldt hen og satte mig på en stol ved siden af skodamens skrive-bord og ventede et øjeblik, mens hun no-

T E M A ❉

Den dag, Rebekka Hvalsøe Holst fik sine allerførste tåspidssko, var en optursdag på mere end én måde:

”Sammen med de andre piger i min klasse (på Det Kongelige Teaters Balletskole, red.) gik jeg ned ad den lange gang på teatret, hvor skodamen havde sit lokale. Jeg var flere gange før gået forbi hendes dør og havde tænkt, ”hvornår får jeg mine sko?!”

Lokalet var på størrelse med en almindelig stue. Der var en stærk lugt af læder og silke derinde. Til højre for døren stod fire-fem reoler på rad og række – lige som på et bibliotek med en smal gang imellem dem. Reolerne var fyldt med kasser med sko. På nogle af kasserne var der skrevet navne udenpå: Alban Lendorf, Gudrun Bojesen, J’aime Crandall… De voksne dansere.

Vi blev stillet i kø efter alder. De yngste først. Det var sjovt at se de andres ansigter, da de fik deres sko, og at vide, at det snart var min tur! Jeg blev kaldt hen og satte mig på en stol ved siden af skodamens skrive-bord og ventede et øjeblik, mens hun no-terede skostørrelsen på pigen før mig. Så spurgte hun, ”hvad størrelse bruger du?” og hentede et par tåspidssko i pink. Jeg tog

2 4 · N E K T A R

T E M A❉

Jeg havde det som om, jeg

lettede fra gulvet! Det føltes

som at svæve.

dem på, og så holdt hun mig i hænderne, mens jeg gik op på tæer.Jeg havde det som om, jeg lettede fra gul-vet! Det føltes som at svæve. ”Tænk, at jeg snart skal begynde at danse i dem.” Damen pakkede skoene tilbage i den gennemsigti-ge pose og lukkede den. Jeg gik ud derfra og tænkte, ”har jeg lige været inde og få mit første par sko? Er det her en drøm?””

Da begge tånegle faldt af”Ugen efter skulle vi danse på tåspids for første gang. Vores lærer lagde mine nye sko på gulvet og hoppede på spidsen af dem og bøjede og ”knækkede” dem med hænderne. Jeg tænkte, ”du ødelægger dem! Jeg har lige fået dem, det kan du ikke være bekendt!” Men det er jo nødvendigt, så skoene bliver bløde de rigtige steder

og udvider sig, så man kan få tæerne ned i dem.De første gange er man øm bagefter. Som hvis man aldrig har trænet før og lige tager ti armbøjninger. Men det bliver mere virke-ligt, hvad det indebærer. På tåspids er jeg tættere på min drøm om at blive professio-nel balletdanser og glæde folk på den store scene med noget, jeg elsker.”

I dag har Rebekka Hvalsøe Holst danset på tåspids i cirka tre år. Hun har medvirket i forestillinger som ”Nøddeknækkeren”,

”Tornerose”, ”La Bayadere”, ”Et folkesagn” og senest ”Fabelmageren” med Shane Brox.På Det Kongelige Teaters Balletskole øver hun dans adskillige timer om ugen. flere af dem på tåspids. Og ikke altid uden mén. Tidligere i år faldt begge hendes storetå-negle af, fordi hun havde fået et par sko, der var for smalle.”Jeg hørte en voksen danser sige, at det skete tit for hende. Men jeg regner ikke med, at det bliver et problem, og at de vil falde af hele tiden,” siger Rebekka Hvalsøe Holst, der passer og plejer sine fødder som andre mennesker passer og plejer deres hår. I tiden op til en forestilling tager hun for eksempel fodbad hver anden dag.”Efter en forestilling vil mine fødder bare gerne ud af skoen. Så føles de som en svamp, der har suget vand; store og tunge. Det er så dejligt at gå i almindelige sko bag-efter og kunne sprede tæerne ud!”I de tre år er det blevet til 15 par slidte tå-spidssko, som alle ligger i en kurv hjemme på værelset. Undtagen det allerførste par, der hænger til pynt på væggen. På sålerne har hun skrevet ”1” med rød pen.”Jeg nummererede de første seks par sko. Derefter mistede jeg overblikket,” smiler hun. ❉

”Hvem vil ikke gerne være svaneprin-sesse,” siger Rebekka Hvalsøe Holst, der drømmer om at danse partiet i Svanesøen. En ballet, der er så kræ-vende, at den kvindelige solodanser slider et par tåspidssko op i hvert af stykkets fire akter.

N E K T A R · 2 5

...og hjælp flere tusindepiger og kvinder med at udvikle og udnytte deres fulde potentiale!

Giv en Gave...

Overfor dit

beløb til De grønne

pigespejderes konto:

Reg.: 3001 nr: 0002032422

Mærk overførslen ”gave” og

angiv dit navn og

adresse samt cpr/cvr-

nummer, hvis du vil

have fradrag.

Kontooverførsel

Send dit beløb via Mobilepay til

De grønne pigespejdere.Telefonnr.: 2424 3028

Når du har sendt dit beløb, kan

du sende os dine kontaktop-

lysninger samt cpr-nummer,

så er du sikker på at få dit

skattefradrag.

M

obilepay

Alle bidrag vil gøre en stor forskel.Du kan støtte på flere forskellige måder.

Herunder ser du to af dem. Læs mere om støtte til De grønne pigespejdere på www.pigespejder.dk

2 6 · N E K T A R

Brug spejderlivet til at vende vinterensnedtur til en optur

De mørke måneder kan være en hård tid. Lyset kommer sent og forsvinder hurtigt, og for mange sker det samme med energien og humøret. ifølge Depressionsforeningen rammer vinterdepression cirka dobbelt så mange kvinder som mænd, men der er flere ting, du selv kan gøre for at vende nedturen til en optur. Og som spejder har du allerede en hel håndfuld fordele.

2 6 · N E K T A R

Nyd lyset og natureN Manglen på lys er den primære årsag til vinterdepression, siger Poul Videbech, professor i psykiatri ved Aarhus Universitet, ifølge dr.dk. Kom derfor ud og få fyldt på i de timer, hvor det er muligt. Tag dine spejdere med på en udendørs skattejagt i weekenden, eller aftal at tage på geocaching med de andre ledere i gruppen.

Spis dig glad Spis masser af madvarer som fisk, æg, nødder og grøntsager. I vinterhalvåret kan du komme til at mangle vigtige vitaminer og mineraler, hvilket kan påvirke dit humør og kroppens energiniveau. De få timer med sollys kan for eksempel resultere i en mangel på D-vitamin, men ved at spise godt med madvarer som æg og fed fisk kan du kompensere for en del af tabet.

T E M A❉

N E K T A R · 2 7

Brug spejderlivet til at vende vinterensnedtur til en optur

Hvornår er jeg deprimeret, og hvornår er jeg bare trist?Vi oplever alle at være ked af det indimellem. Men hvor-når er du nedtrykt, og hvornår har du en reel depression? Mange oplever jævnligt symptomer på depression som for eksempel tristhed, træthed, mindre lyst til mad og sex, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Der, hvor du skal være opmærksom, er, når symptomerne er konstante igennem mindst 14 dage, eller når de begynder at påvirke din hverdag og dit liv. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.Kilde: Depressionsforeningen

OBS! Vinterdepression kan også ramme børn og unge. Vær opmærksom på, om dine spejderpiger opfører sig ander-ledes og for eksempel ofte udebliver fra spejdermøderne, trækker sig fra fællesskabet til møderne, eller er trist i en grad, der bekymrer dig. Tal med dine medledere herom og kontakt forældrene, hvis I vurderer, at der er brug for handling.

Brug fællesskabet Hvis du ikke har det godt, kan det være rart at dele det med nogen. Fortæl de andre ledere i gruppen, hvordan du har det og bed dem om hjælp, hvis det er det, du har brug for. Det er vigtigt, at du ikke isolerer dig, så selvom du ikke har overskud til at stå for et helt spejdermøde, kan du stadig deltage på dine egne præmisser og forsøge at leve dig ind i legen og nærværet med børnene, så godt du kan.

Dyrk motion Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har positiv effekt på dit humør og kan være med til at reducere en depression. Motion øger blandt andet serotonin-niveauet, der ofte forbindes med fø-lelsen af lykke, i hjernen. Men pas på, at du ikke presser dig selv med hård stressende træning. Planlæg i stedet en hike i raskt tempo med dine spejdere eller invitér dem på kælketur, hvis det er snevejr.

Gør en forskel Livet kan føles meningsløst, når du har en depression. Husk på, at din tilstedeværelse i dine spejderpigers liv har stor betydning. Det er dit engagement i dem, og den du er, som er med til at give dem troen på, at de kan. Du gør en forskel!

T E M A ❉

2 8 · N E K T A R

S P E J D E R L I V❉

Hvordan tager du imod nye Ungledere?

Vi kan blive bedre i den lokale gruppe til at tage imod de piger, der har været på Unglederkursus, lyder det fra teamet bag korpsets lederuddannelser. Ledere peger på, at de mangler information om,

hvad pigerne lærer på Unglederkursus.

I Skt. Jakob Gruppe i København sidder en glad spireleder. 35-årige Charlotte Thiel Pedersen er den eneste voksne til

30 små spejdere, og i nogles ører kan det lyde som et kæmpe ansvar og en tung ar-bejdsbyrde. Men fordi gruppen har valgt at have et stort fokus på talent- og lederud-vikling, er der altid nogle af de unge, der kan aflaste hende.”Vores seneste mærkeforløb blev planlagt af to af de unge. De sørgede for alt, så jeg bare skulle møde op. Det er en kæmpe glæde, at jeg ikke skal bekymre mig, når jeg er syg eller fanget på arbejdet. De unge i gruppen har helt styr på det,” siger Char-lotte Thiel Pedersen.Hun er stor fortaler for at sende de unge spejdere på Unglederkursus, De grønne pigespejderes lederuddannelse for med-lemmer i alderen 13-20 år, hvor hun tidlig-ere selv har været stab. Men det kræver, at gruppen er villig til at lægge tid og kræfter i de unge, når de kommer tilbage fra kurset, fortæller hun.Og netop det sidste er noget, mange grup-per kan blive bedre til, siger Charlotte Romlund fra Team med fokus på leder-

udvikling, som har ansvaret for korpsets lederuddannelser.”Vi kan ikke uddanne unge ved at have dem på kursus én uge om året. Det kræver, at man også hjemme i grupperne er med til at udvikle de unge til at tage en leder-rolle,” siger hun og peger på, at det er tiden mellem Ungleder 1, 2 og 3, der er vigtig for, at de unge får afprøvet og øvet sig i det, de lærer på de tre kurser.

”Lederne hjemme i gruppen skal huske at give pigerne nogle små opgaver og udfordringer, så de videreudvikler sig og bliver dygtige til at bruge det, de lærer på Ungleder. Det tror jeg ikke, der tænkes så meget over, og det kan blive et problem,” siger Charlotte Romlund.

Tal med pigerneI en undersøgelse, foretaget af Team med fokus på lederudvikling og offentliggjort i februar i år, svarer over 70 procent af de adspurgte ledere, der har haft spejdere på Unglederkursus, at pigerne i høj eller meget høj grad har fået udbytte af kurset.68 procent svarer, at det i høj eller meget høj grad har skabt værdi for gruppen, at pi-gerne har været af sted.Samtidig er der flere af lederne, der efter-spørger hjælp og mere information, når det gælder om at give de unge de bedste vilkår for at bruge det, de har lært, når de kommer tilbage.”Nogle gange handler det om at være tål-modig men samtidig vedholdende og udfordrende,” siger Charlotte Romlund fra Team med fokus på lederudvikling og

TEKST: liv blomSTEr

De er blevet bedre til at tage

ansvar for at få tingene gjort,

men jeg synes, det kunne være

bedre. Det er måske også den

måde, vi som ledere har forsøgt

at inddrage pigerne på, der

kunne være anderledes ? Så

måske skulle vi klædes bedre

på i forhold til, hvad vi kan og

bør forvente af ungledere?

Citat fra undersøgelsen af Unglederkurserne

N E K T A R · 2 9

fortsætter:”Flere grupper er allerede opmærksomme på, at når pigerne har været på kursus, har de lært noget nyt, som de gerne vil hjem og prøve af i praksis. Men ikke alle piger kan helt konkret fortælle, hvad de har lært. Dér skal lederne i gruppen huske at tale med de unge om, hvad de fik ud af det og derefter finde nogle opgaver, der pas-ser til dem. Huske at høre dem, hvad de har lyst til. Tilbyd nogle muligheder og ros dem for de ting, de gør godt.”Og de unge vil gerne have ansvar og nye opgaver. I hvert fald, hvis man spørger 14-årige Mille Westergaard fra Præstø Gruppe.

Alle er forskellige”Jeg tænker, at vi skal planlægge en masse. Det vil være oplagt,” siger 14-årige Mille Westergaard, efter sin deltagelse på Ungleder 2 i efterårsferien.”Måske planlægge nogle af de smås spej-dermøder. Det kunne være sjovt at lave et løb om, hvordan det er at være på Ungled-er for at vise dem, hvad det egentlig er, vi har lavet. Vi havde vikingetema på

Cha r lot te Rom lunds 3 gode råd t i l d i g ,der få r en Ung leder t i l b age f ra k urs u s :

❉Hu s k , at uddanne lsen i k ke s lu t ter , n å r hun

kommer hj em f ra k urs u s .

❉Vær å ben og nysgerr i g om , hvad hun k an ,

o g hvad hun v i l .

❉Vær bev i dst om i k ke at g ive hende større

udfordr i n ger , end hun k an k l a re .

”Vi kan ikke uddanne unge ved at have dem på kursus én uge om året. Det kræver, at man også hjemme i grupperne er med til at udvikle de unge til at tage en leder-

rolle,” lyder det fra Team med fokus på lederudvikling.Foto: Monica Lausten

3 0 · N E K T A R


❉Pigerne nyder kurserne rigtig

meget (...) Men jeg synes, der

mangler læring og at pigerne

kommer tilbage til gruppen

med redskaber, de kan bruge i

gruppen og patruljen.

❉ Det, de mangler, er erfaring,

hvilket ikke rigtig kan opnås på

et kursus.

❉ En af pigerne på Ungleder 2 har

sagt, at hun var ved at miste

gejst, men havde lyst igen efter

kurset.

❉ De er blevet mere planlæg-

ningsbevidste, og blander sig

mere omkring ture.

Læs mere om Ung leder påwww. p i ges pej der . d k / ung leder

Ungleder, så det kunne være noget med vi-kinger og hvem, der kan brøle højest eller sådan noget sjovt noget,” siger hun bege-jstret.Midt i sin entusiasme formår Mille Wester-gaard at være realistisk om egne evner og mærke efter, hvad hun har lyst til:”Jeg synes stadig, man skal tage det stille og roligt, når man kommer tilbage. Vi lærte blandt andet om behovstrekanten og om, hvad man har behov for for at kunne være tryg og sikker og have det godt, og man får det lidt nemmere ved sådan at være leder, men jeg tror stadig, at man lige skal have Ungleder 3 med for at være helt rustet til det,” siger hun.Charlotte Romlund fra Team med fokus på lederudvikling påpeger, at det er meget individuelt, hvad deltagerne tager med sig hjem fra kurserne.”Alle piger er forskellige, og selvom de har været en uge på det samme kursus, tag-er de ikke nødvendigvis det samme med hjem. Det afhænger af deres modenhed og personlighed,” siger hun.”Det er også vigtigt at huske på alderen. Man er ikke just superleder efter Ungleder 1.”

De unge er vores fødekæde16-årige Janni Bertelsen fra Frederiksberg Gruppe har gennemført alle tre niveauer af

Unglederuddannelsen og er ikke i tvivl om, at hun har tilegnet sig værdifuld viden.”Jeg bruger det, jeg har lært, rigtig meget. Min leder tog godt imod mig og ville rig-tig gerne høre om det, jeg havde lært, og sørge for, at jeg fik brugt det. Nu, hvor jeg selv er blevet leder, kan jeg godt mærke, at mange af de ting, jeg har lært på Ungleder, dem bruger jeg nu… måske mere end jeg havde regnet med,” siger hun og tilføjer, at det ikke kun er til spejder, at hun benytter sig af den nye viden.”Jeg har også brugt den andre steder. For eksempel til at håndtere konflikter og til at hjælpe andre på den bedste måde.”I Skt. Jakob Gruppe siger spireleder Char-lotte Thiel Pedersen:”Vores mål er, at så godt som alle piger kommer af sted på Unglederkursus mindst én gang. Det er en stor succes, som kræver, at man investerer tid og kræfter i at dyrke og pleje de unge. Men den tid kommer hun-dredfold igen. De unge er vores fødekæde, så det er bare med at give dem ansvar og opgaver.” ❉

Cha r lot te sm i l c a rsten sen s 3 gode råd t i l d i g ,der få r en Ung leder t i l b age f ra k urs u s :

❉g iv hende an sva r og p l ads i ledergru ppen , s å hun k an v i se ,

hvad hun k an .

❉Eva lu er hver g ang, hun stå r for en a kt iv i tet e l ler et

a rrangement.

❉væ lg en f ra ledergru ppen , som v i l være tovho lder på

ta len tudv i k l i n gen i gru ppen og an sva r l i g for de unge ledere .

Det sagde lederne også i undersøgelsen af

Unglederkurserne:

N E K T A R · 3 1

S P E J D E R L I V ❉

De bruger det, de har lært. De

kommer hjem og er helt “høje”

og tager initiativ.

Citat fra undersøgelsen af Unglederkurserne

3 2 · N E K T A RfoTo: johnY KriSTEnSEn


tømte ikke hårbørsten i to

måneder

LINE DIGE KRISTOFFERSEN, 22 ÅR, BLOMSTERDEKORATØR:

På en sommerlejr for nogle år siden var jeg med til at arrangere et nat-løb, hvor vores piger fra Ålbæk

Gruppe skulle finde en gerningsmand, der havde taget nogle mennesker til fange. På posterne fik pigerne forskellige spor, blandt andet en pose med gerning-smandens hår.

Da vi planlagde løbet, var der ingen af os, der ville klippes. Så i to måneder inden sommerlejren lod jeg derfor være med at tømme min hårbørste for hår.

Jeg boede dengang sammen med min mor, som på et tidspunkt begyndte at lægge børsten i skabet, når jeg havde brugt den. Hun kunne ikke holde ud at se på den. Til sidst synes jeg også, det var lidt ulækkert.

Der blev en god håndfuld hår ud af det. Efter løbet smed vi det ud. Men hår-børsten har jeg stadig, og det føles skønt at kunne tømme den igen.

N E K T A R · 3 3


En ledersbekendelser

Som spejderledere befinder vi os af og til i situa-tioner, hvor venner og familie, klassekammerater

og kolleger synes, vi er lidt sære.Fire pigespejdere og en enkelt mand tager bladet fra munden og fortæller om det skøreste, de har

gjort i den grønne uniforms tjeneste.

forTalT Til Tania maria lüdErS ruSbjErg

3 4 · N E K T A R

tograften med i

toget

KIRSTEN PEDERSEN, 73 ÅR, PENSIONIST:

For flere år siden ville vi i Eriksminde Gruppe have vores store indianertelt med på sommerlejr. Inde i midten af teltet stod en tre meter lang rafte, så for at være på den sikre side, ringede

jeg derfor til DSB for at høre, hvor meget en togvogn måler, fordi vi skulle have en lang rafte med på spejderlejr.

Der blev meget stille i telefonen. Jeg troede, at forbindelsen var blevet afbrudt. Efter lidt ventetid fik jeg at vide, at det vidste de ikke. Jeg takkede mange gange og svarede, at ”vi finder ud af det”.

Da dagen kom, gik vi om bord i toget med rygsække, grej, telt,patruljekasser… og den store rafte.

De fleste passagerer stirrede godt nok meget, samtidig med at de meget hurtigt skulle flytte sig for at give plads til os og det store spejderlæs, vi havde med. Nogle så sure ud, andre havde et lille smil på, og så var der dem, der grinede. Det blev en oplevelse, vi og folk i togvognen aldrig glemmer.


N E K T A R · 3 5

foTo: camilla STEphan

sked ien pose

SILJA JUUL KRüGER, 22 ÅR, ARKITEKT-STUDERENDE:

Da jeg gik i 2.g, var jeg patruljeleder i Haderslev. Min medleder og jeg besluttede, at patruljen skulle tage

naturpatruljemærket, og så kunne vi ikke komme uden om at lege ”gæt en lort”.

Vi tog ud til en gård og fik lov til at samle fåre-, hunde-, heste- og kaninlorte i små fryseposer. Dem tog min medleder med hjem, hvor de lå i hendes entré i en dag eller to, inden vi skulle bruge dem. Imens gik jeg i kattebakken og fandt en kattelort, vi også kunne bruge.

Så kom vi til at diskutere, om der skulle være menneskelort med i legen. Det endte med, at jeg sked i en pose.

Jeg fortalte, hvad jeg havde gjort, til nogle af mine veninder i gymnasiet. Af høflighed sagde de ikke så meget. I alle de år havde jeg kæmpet for at fortælle, at spejder er helt normalt. Det fik jeg måske ødelagt med den historie.

Vi droppede at tage min lort med i legen. Det var simpelthen for grænseoverskri-dende at fortælle pigerne i patruljen, hvor den kom fra. Faktisk er min medleder og jeg de eneste, der ved, hvad der skete den-gang. Indtil nu.

3 6 · N E K T A R

SIMON KORSHOLM BURGWALD, 31 ÅR, STUDERENDE OG GIFT MED EN PIGESPEJDER:

Min kone, Mette Marie, arbejder på Korpskontoret, hvor hun udvikler aktiviteter til De grønne pigespejderes mærker og medlemskampagner. En dag kom hun hjem

og spurgte, om jeg ikke kunne gå til fiskehandleren og spørge eft-er nogle fiskeben, som hun kunne prøve at lave smykker af. Jeg tænkte, hun var blevet skør. Det lød lidt fjollet. Men jeg gør som regel, som hun siger.

Der var ingen kø hos fiskehandleren. Det kunne ellers have været sjovt at se folks reaktion, da jeg spurgte, om han havde nogle fiskeben til overs. Da jeg fortalte, at det var til noget spejder, og at der skulle laves smykker af dem, var han færdig af grin. Men han synes alligevel, det var den fedeste ide. Han var helt vildt oppe at køre over den.

To dage efter var jeg nede at hente benene. Han havde dem ikke store nok den første dag.”Det er mig med fiskebenene,” sagde jeg. Og så grinte han lidt igen og rakte mig fryseposen med resterne fra tre torsk.

Mette Marie har tidligere bedt mig hjælpe med nogle spejderting, men det her er til dato den skøreste.


N E K T A R · 3 7

gik til fiske-handleren efter

ben

foTo

: cam

illa

STE

phan


3 8 · N E K T A R

brugte to uger på at lave en isklump


ANNA DAMSTEDT GLÆSNER, 24 ÅR, NATUR OG TEKNIKLÆRER:

For nogle år siden ville jeg lære grønsmutterne i Dragør om verdenscentret i Schweiz. Vi havde allerede brugt ski som ak-tivitet, så jeg fandt på ”isklatring”, hvor pigerne skulle hakke

vingummibamser ud af en stor isklump.

På det tidspunkt havde jeg fritidsjob i Dansk Supermarked og ha-vde derfor adgang til et fryserum, hvor jeg fik lov til at låne øverste hylde. Jeg købte en opbevaringskasse, der målte en halv meter på hver led, i IKEA og pillede hjulene af den. For, at vingummibam-

serne ikke skulle falde til bunds, frøs jeg et lag ad gangen. Det tog mig to uger, inden isklumpen var færdig.De kolleger, der havde børn, synes, det lød skægt, når jeg fortalte, hvad jeg skulle bruge den til. De lidt yngre synes, jeg var virkelig skør.

Jeg transporterede klumpen hen til klubhuset bag på min cykel. Heldigvis var det februar, så den nåede ikke at smelte på vej der-hen.

N E K T A R · 3 9

KlubLiv Danmark er en ny sponsormodel, der forbedrer vilkårene for din klub. Som KlubLiv Medlem optjener du MikroSpon-sorater, hver gang du bruger Dankort hos en butik, der er KlubLiv Sponsor. Du vælger, hvem der skal modtage støtten – butikken betaler.

KlubLiv Danmark er udviklet af DGI i sam-arbejde med Nets. Det er nemt, sikkert, og ordningen dækker hele landet og på nettet. Meld dig ind i dag, så støtter du allerede næste gang, du bruger Dan-kortet.

OPTJEN MIKROSPONSORATER TIL DIN KLUB MED DIT DANKORT

Tilmeld dig på www.klublivdanmark.dk

4 0 · N E K T A R

For 32-årige Mette Fjeldsøe Hansen var det en stor omvæltning at blive en del af De grønne pigespejdere.

”Det er en helt anden verden, når man ikke er vokset op i korpset,” siger hun og peger på den forskel, der er på ledere med og le-dere uden pigespejderopvækst.Siden 2012 har hun fungereret som leder for en flok i Præstø Gruppe.”Det startede egentlig med, at jeg sad på bænken, da min datter begyndte til spej-der. Men jeg fik ikke lov til at sidde der sær-lig mange uger i træk, før jeg blev spurgt, om jeg ikke bare ville tage en skjorte på og være med i stedet,” fortæller hun. Mette Fjeldsøe Hansen blev hurtigt mødt med de mange traditioner, sange og ritu-aler, der er i korpset, og som kan være en udfordring for nye voksne ledere.I efterårsferien i år tog hun derfor på Grundkursus på Spejderbakken sammen med andre nye ledere uden spejdererfa-ring for at blive bedre rustet til sin frivillige rolle i korpset.Her fandt hun hurtigt ud af, at hun ikke er

den eneste, der føler sig udfordret af de mange traditioner og regler.

En klub med kælenavne20-årige Maya Preisler har siden septem-ber i år været en del af pigespejderne i Gladsaxe Gruppe.”De grønne pigespejdere er helt vildt inter-ne. Det er slet ikke skidt, bare en vanesag. Jeg tror bestemt ikke, at det er fordi, man prøver at holde nogen udenfor, men der hersker sådan et fælles sprog, fælles nor-mer og fælles måder at handle, interagere og begå sig på. Det er sådan lidt en klub, man kommer ind i med sit eget sprog og kælenavne,” siger Maya Preisler.

Hun pointerer, at det hele er med til at ska-be fællesskab og samhørighed.En anden, der kender til det interne sprog-brug i korpset, er 23-årige Simone Villsen fra Bellahøj Gruppe.”Tit har jeg siddet med spørgsmålet: Hvad er det egentlig vi snakker om nu?” siger hun.”Det er ikke alle, der har været pigespejder fra barnsben, og vi kommer derfor ikke alle med den samme viden og bagage. Jeg blev i hvert fald hurtigt mødt med alle korpsets interne og uskrevne regler om uniform, tørklæde, mærker, og hvad der nu ellers er. Det var lidt som at famle i blinde. Jeg følte mig i starten som en ret utraditionel spejder, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg jo egentlig bare er ligesom de andre i grup-pen, og at vi alle hjælpes ad,” siger hun.

Mere end børnepasningSelvom det har været udfordrende, og sta-dig er det, har hverken Simone, Maya eller Mette ladet sig skræmme af alt det nye, der skal læres. Og noget af den vigtigste viden,


Svært at være ‘grøn’ hos De grønne

Nye ledere synes, det kan være svært at dumpe ned i et korps med så mangetraditioner, regler og internt sprog. NEKTAR mødte tre af dem på Grundkursus

og giver dig her deres tanker om at være ny leder uden spejdererfaring.

Tit har jeg siddet med spørg-

smålet: Hvad er det egentlig, vi

snakker om nu?Simone Villsen,

ny leder i Bellahøj Gruppe

N E K T A R · 4 1


TEKST og foTo: johannE flodin

har de allerede tilegnet sig:”Det gik hurtigt op for mig, at pigespejder ikke blot er en fritidsinteresse. Det er en livsstil,” siger Mette Fjeldsøe Hansen.I Maya Preislers tilfælde var det en venin-de, der opfordrede hende til at blive pi-gespejderleder. ”Hun sagde med det samme, at det var lige noget for mig! Jeg er vant til at være ude og være aktiv, så på den måde har jeg bare fundet noget, der passer til mit liv og min livsstil,” siger Maya Preisler, der netop har modtaget sin uniform.Mette Fjeldsøe Hansen tilføjer:”At være pigespejderleder handler ikke om børnepasning. Det handler om at udfordre, udvikle og udnytte de evner, som pigerne har. Og det gælder ikke kun for dem. Det

gælder også for os,” siger hun og opfordrer til, at historien om de muligheder, der er for udvikling i korpset, bliver fortalt:”Jeg tror, det er vigtigt at lægge vægt på al den uddannelse og udvikling, der lig-ger i uniformerne rundt om i korpset. Pi-gespejdere har en hel unik mulighed for at uddanne og udvikle sig som ledere, og det skal folk vide,” siger hun.Simone Villsen tilføjer:”Jeg havde en fordom om, at spejdere var nørdede, sov i telt, sad stille og sang lejr-bålssange. Men sådan er det slet ikke. Det er mega sejt at være pigespejder. Det giver et unikt sammenhold at være udelukkende piger.”Som tidligere håndboldspiller brugte Si-mone Villsen utallige timer i sportshallen og nød godt af det fællesskab og klubliv, som hun oplevede der.Da hun stoppede til håndbold og flyttede til København, begyndte hun at savne for-eningslivet, fællesskabet og den ugentlige forpligtelse. ”Da jeg startede som spejderleder udfyld-tes savnet efter foreningslivet. Jeg faldt hurtigt til, men følte ofte ikke, at jeg var helt udrustet til opgaven. Det var også der-for jeg tog med på Grundkursus i septem-ber. Det gav mig et indblik i korpset, og så lærer man jo traditionerne, ritualerne og

det ubevidste hen ad vejen,” siger Simone Villsen. ❉

De grønne pigespejdere er helt

vildt interne (...) der hersker

sådan et fælles sprog, fælles

normer og fælles måder at

handle, interagere og begå sig

på.Maya Preisler,

ny leder i Gladaxe Gruppe

Mette Fjeldsøe Hansen, 32 år Maya Preisler, 20 år Simone Villsen, 23 år

Hvad er grund k urs u s ?

G rund k urs u s er for nye ledere uden s pej der-er fa r i n g, men ”g am le” ledere , der øn s ker at få he lt st yr på , hvad der gør De grønne p i ges pej dere t i l noget sær l i g t, er ogs å ve l komne . På k urset b l iver de ltagerne k lædt på t i l lederopg aven med teoret i s k og pra kt i s k underv i sn i n g og g å r hj em med nye vær ktøj er og et netvær k a f andre grønne p i ges pej dere .

4 2 · N E K T A R

Find din næste spejderoplevelse her!

Hvert år bugner kalenderen med sjove og udfordrende spejderarrangementer. NEKTAR guiderdig til en god håndfuld af løb, kurser og lejre – både i vores eget korps og sammen med andre

danske og internationale spejdere.

TEKST: JOHANNE FLODIN

Den kulturelle

SISEPSISEP er et udvekslingsprogram for spejdere. I seks-otte uger bor man hos en familie i for eksempel Australien, England eller Japan og deltager i spejderaktivite-ter i landet.

www.international.scouts.com

I Australien er spejder sejt”I sommerferien rejste jeg med SISEP til Melbourne. Jeg gik med min værtssøster i skole og til spejder. At gå til spejder i Australien er mere populært end i Dan-mark. Jeg ved ikke hvorfor, men det er ret sejt i teenagealderen. Der er kun én slags spejder og ikke flere forskellige korps.

Jeg har lært en hel del af turen. Blandt andet, at gnisten i gruppen kommer, når man har det godt med andre på ens alder uanset korps. Nu glæder jeg mig bare til, at min værtssøster kommer og bor hos mig til vinter og oplever, hvordan vi gør det her.”

Maj Gade Frydenboe, 16 år, Dalum Gruppe

Den barske

NathejkSiden 1986, FNs flygtningeår, har spejdere i alderen 10-17 år mødtes den tredje fredag i september på Nathejk for at opleve, hvad flygtninge gennemgår på deres rejse til et bedre liv. Nathejk er en blanding af hike, natløb og fangeleg og varer 36 timer med en distance på 35-50 km. Undervejs skal patruljerne selv finde overnatningsmuligheder og sørge for varm mad.

www.nathejk.dk

Den uundgåelige

Nyborg Strand KursusHvert år i november strømmer flere hundrede pigespejdere i alle aldre til Nyborg Strand for at netværke og lade sig inspirere af politikere, skuespillere, samfundsdebattører med flere, der er blevet inviteret til at tale i løbet af weekenden. Nyborg Strand Kursus er for pigespejdere, der enten er fyldt 16 år eller, som har deltaget i Ungleder 3.

www.pigespejder.dk

N E K T A R · 4 3

Find din næste spejderoplevelse her!

Den julede

Scout ScoopScout Scoop er en international lejr for 15-18-årige spejdere fra hele verden og finder sted på Houens Odde Spejdercenter i juleferien. Højdepunktet er fejringen af nytårsaften, hvor både traditionelle og utraditionelle spejderaktiviteter fra hele verden er på programmet.

www.houensodde.dk

Den eventyrlystne

FenrisHer gælder det ikke om at kunne bære, løbe og udholde mest, men snarere om kammeratskab og fede oplevelser i patruljen. Fenris er for de 12-16-årige, der elsker naturen og natløb. Det forventes, at deltagerne kan tilbagelægge en distance på 15 kilometer.

www.fenris. info

Den hårde

SolarisSolaris er et action- og konkurrencepræget weekendløb i sen-sommeren, og er altid fuld af overraskelser til deltagerne, som skal kunne klare lidt af hvert.

www.solaris.dk

Sejlads i hjemmelavet papirbåd“I år deltog jeg for tredje gang i Solaris. Løbet har altid en fan-tasiramme med et samfundsrelevant tema. I år var temaet data på internettet, som fik os til at tænke over, hvilke informationer man kan finde om os på nettet. Løbet handlede om, at vi skulle stoppe firmaet Sinjarron med at sælge vores data ulovligt. Det bragte os ud på et eventyr med vandpassage, fyldte chokolader,

svævebane og ikke mindst en hjemmelavet papirbåd, som vi skulle sejle 1,2 kilometer i. Jeg synes, at Solaris er et megafedt og udfordrende løb.”

Katja Lund-Rasmussen, 24 år, Gentofte-Vangede Gruppe

Den digitale

Urban Scout BattleNu behøver du slet ikke sovepose eller gode vandrestøvler læn-gere for at tage på løb. Urban Scout Battle er et online spejder-løb, hvor patruljen sidder derhjemme eller i spejderhytten og får stillet opgaver via sms, facebook, e-mail eller via løbets hjemme-side. Hurtig internetadgang er det bedste grej til dette løb.

www.urbanscoutbattle.dk

På skattejagt med hashtags“Jeg deltog i Urban Scout Battle i september. I år bestod løbet af fem dele, som hver indeholdt én eller flere opgaver. En af opga-verne var en mindre skattejagt på de sociale medier via forskellige hashtags. Det var klart en af de sjovere opgaver og især også noget af det, jeg vil tage med hjem i troppen.”’

Emma Elgaard Larsen, 18 år, Slagelse Gruppe


4 4 · N E K T A R

Den vilde

Ranger ChallengeBland løver, ulve, bjørne og næsehorn i Ree Park Safari ved Ebeltoft skal patruljerne dyste på traditionelle spejderfærdighe-der i kampen om prestigen og vandrepokalen. Ranger Challenge foregår over en weekend med overnatning i parken blandt de vilde dyr.

www.rangerchallenge.dk

Godnat blandt vilde dyr“I weekenden før efterårsferien var jeg med til Ranger Challenge. Det handlede om at samle penge ind til de afrikanske rangere, der beskytter de truede dyr mod krybskytterne. Vi sov blandt de vilde dyr i parken og lærte, hvordan rangere minder lidt om spejdere på nogle områder i deres arbejde. De bliver for eksem-pel udfordret en masse, skal tænke taktisk, og så går de også en hel del med rygsæk. Parken havde åbent som normalt, så de besøgende kunne følge lidt med i vores færden rundt i parken. Vi var mange forskellige spejdere af sted, og det var ret sjovt at vise, at vi piger også kan noget.”Malene Thomsen, 17 år, Allingåbro Gruppe

Den udviklende

MangemodulPå Mangemodul kan du sammensætte dit eget kursus og udvikle dig som leder. Vælg de moduler, der interesserer dig, og få en masse værktøjer med hjem, som du kan bruge både i hverdagen og i gruppen. Mangemodul finder sted i september måned.

www.pigespejder.dk/mangemodul

Den største

Spejdernes LejrSpejdernes Lejr er Danmarks største spejderlejr for alle uanset alder og finder sted hvert femte år. Den næste lejr er i juli 2017 i Sønderborg. Den er arrangeret af de fem danske spejderkorps, der forventer et deltagerantal på cirka 40.000 danske og interna-tionale spejdere.

www.spejderneslejr2017.dk

Den europæiske

RoverwayRoverway er for europæiske spejdere i alderen 16-22 år og finder hver gang sted i et nyt land. I 2016 er Frankrig vært for arrange-mentet, der sætter fokus på at være ung i Europa. De første dage deles de 5.000 deltagere op i grupper, som sendes ud for at op-leve forskellige dele af værtslandet. Til slut samles alle i én stor camp, hvor fokus er på netværk og erfaring med nye kulturer.

Den kammeratlige

Zaxsez Zaxsez er et spejderløb for de 13-17-årige, som ikke nødvendig-vis er til lange distancer, hurtige løbeture og store fysiske udfor-dringer. Zaxsez er til gengæld et løb, hvor det er vigtigt at have et godt sammenhold i patruljen, samarbejde og at være en god ven.

www.zaxsez.dk


N E K T A R · 4 5

Den uforudsigelige

SeditioSeditio er et løb for 13-17-årige, med lange distancer, krævende udfordringer og ofte kun få timers søvn. Undervejs bliver delta-gerne stillet over for dilemmaer, hvor valget er med til at ændre løbets historie og danne rammen for det kommende års løb.

www.seditio.dk

Dit valg kan ændre det hele“Jeg er med til at arrangere Seditio, som er et adventure-spej-derløb. På posterne får deltagerne tre valgmuligheder, som løbet derefter former sig efter. Løbet varer 36 timer og er rigtig hårdt. Deltagerne får ikke lov til at sove specielt meget, men det gør det bare endnu mere udfordrende og sjovt. Uforudsigeligheden, muligheden for at tage stilling, tænke taktisk og hurtigt er bare få ting på listen over, hvorfor Seditio skaber spejderminder for livet.”

Sille Marie Nyhus Hedegaard, 18 år, Ans

Den seje

UnglederEn grøn pigespejders uddannelse til leder starter her. På Unglederkursus, der er delt op i tre trin samt et X-niveau, bliver 13-20-årige rustet til at tage ansvar og løse forskellige ledelses-opgaver i gruppen. Ungleder finder sted i påsken og i efterårsfe-rien.

www. pigespejder.dk/ungleder

Den internationale

VerdensjaemboretteVerdensjamborette er en kæmpestor lejr for spejdere fra hele verden og finder sted hvert fjerde år. I 2015 var Japan værtsland. I 2019 samarbejder Canada, Mexico og Amerika om værtsrollen. Som dansker kan man kun deltage i lejren gennem Det danske Kontingent, og man skal være mellem 14 og 17 år, når jamboret-ten begynder.

www.verdensjamboree2015.dk


Foto: Anders Nissen

Tag familien med på sommerkursus i den skønne danske natur ved Vejle Fjord. Det bliver en uge med aktivt friluftsliv og fællesskabende oplevelser i det fri. Find programmet, stil spørgsmål og læs mere på www.brejning.dk/familiekursus

HVORNÅR? Fra søndag den 17. juli til lørdag den 23. juli 2016.FOR HVEM? Familier med børn - alle er velkomne. Program fra 3 år og opefter. PRIS? 1.750,-/voksen, 1.000,-/barn +10 år, 500,-/barn 3-10 år.

PÅ BREJNING EFTERSKOLE

TAG PÅ FAMILIEKURSUS

HVAD SKAL FAMILIEN I SOMMERFERIEN?

PÅ VEJ MOD EN SPEJDERHØJSKOLEEfter at have drevet efterskole i snart 20 år i Brejning, er vi nu ved at udvikle en højskole med fokus på natur, ansvar og bæredygtighed. Familiekurset er første test af ideerne. Læs mere på www.brejning.dk/hojskole

Helside - Familiehøjskole.indd 1 17/11/2015 10.31

N E K T A R · 4 7

O P S K R I F T E R ❉

Fermentering af frugt og grønt er det nye sort og perfekt til at peppe pandekager, hot-dogs og sandwich op med. Brug de mørke måneder til at dygtiggøre dig i køkkenet, så

du er klar til gøre bålmaden på den næste lejr til en gourmetoplevelse.

Giv din lejrmad etekstra pift med kraut

Tag familien med på sommerkursus i den skønne danske natur ved Vejle Fjord. Det bliver en uge med aktivt friluftsliv og fællesskabende oplevelser i det fri. Find programmet, stil spørgsmål og læs mere på www.brejning.dk/familiekursus

HVORNÅR? Fra søndag den 17. juli til lørdag den 23. juli 2016.FOR HVEM? Familier med børn - alle er velkomne. Program fra 3 år og opefter. PRIS? 1.750,-/voksen, 1.000,-/barn +10 år, 500,-/barn 3-10 år.

PÅ BREJNING EFTERSKOLE

TAG PÅ FAMILIEKURSUS

HVAD SKAL FAMILIEN I SOMMERFERIEN?

PÅ VEJ MOD EN SPEJDERHØJSKOLEEfter at have drevet efterskole i snart 20 år i Brejning, er vi nu ved at udvikle en højskole med fokus på natur, ansvar og bæredygtighed. Familiekurset er første test af ideerne. Læs mere på www.brejning.dk/hojskole

Helside - Familiehøjskole.indd 1 17/11/2015 10.31

opSKrifTEr: ShanE pETErSon, SørEn EjlErSEn & diTTE ingEmann · foTo: diTTE ingEmann

O P S K R I F T E R❉ O P S K R I F T E R❉

Hvad erfermentering?

Ordet fermentering betyder ”at gære”.

Det oprindelige formål med fermentering

var at opbevare eller konservere maden,

men det har udviklet sig til en praksis, som

også handler om at udvikle og fremhæve

smagsnuancer. Den mest udbredte grønt-

sagsfermentering i vesten er sauer-

kraut, som er fermenteret kål.Kilde: bogen ”Fermentering”

OBS: Læg mærke til den lange gæringstid!

N E K T A R · 4 9


Sådan gør du:

1. Start med at skylle kål og gulerødder grundigt.

2. Fjern de to yderste blade fra kålhovederne og læg dem til side til senere brug.

3. Skær kålhovederne i kvarte, og fjern den inderste kerne fra hver kvart. Kernestykkerne kan du bruge i en anden ret.

4. Snit kålen i 1 cm brede strimler.

5. Hak blomkålen groft.

6. Riv gulerødderne.

7. Pil løgene, og hak dem groft.

8. Vej kålstrimler, de øvrige ingredienser og salt af, og kom det hele i en stor røreskål.

9. Læg kræfter i og massér saltet ind i kålblandingen med rene hænder, til kålen afgiver sin saft. Det tager cirka 5 til 10 minutter.

10. Hæld kålblandingen ned i patentglasset sammen med saften, der nu udgør saltlagen.

11. Pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så det dækkes helt af saltlagen.

12. Tag de yderste kålblade, som du har lagt til side,og fold dem sammen. Læg dem over kålen i glasset. Når du lægger bladene i og lukker glasset, vil det skabe et nedadgående tryk, så al kålen lægger sig under lagen. Hvis det ikke virker i første forsøg, prøver du bare igen.

13. Luk patentglasset og stil det til at fermentere på en tallerken eller et fad et skyggefuldt sted.

14. Lad kålen fermentere i 21 til 28 dage ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader.

15. Glasset skal åbnes hver anden dag for at frigive det tryk, fermenteringsprocessen danner. Det er meget vigtigt, særligt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt, og kålen bobler af kuldioxid.

16. Smag på kålen på den 21. dag. Hvis den ikke er sur nok, kan du lade den fermentere i endnu en uge. Smag på den undervejs.

17. Stil din kraut på køl, og nyd den!

Note:Du kan vælge at massere denne karrygule kålblanding med handsker på, så du undgår afsmitning af farven på hænderne. Vælger du at massere uden handsker ligesom her, skal du blot vide, at den gule farve holder ganske længe.

UDSTYR: 2-LITERS PATENTGLAS • KNIV • GROFT RIVEJERN • KØKKENVÆGT • RØRESKÅL • GUMMIHANDSKER TIL TILBEREDNINGEN (VALGFRIT)

INGREDIENSER: 1600 G HVIDKÅL • 150 G GULERØDDER • 150 G BLOMKÅL • 100 G LØG • 50 G ROSINER • 40 G KARRYPULVER • 40 G GROFT HAVSALT


Kraut med blomkål og karry

5 0 · N E K T A R

O P S K R I F T E R❉

Sådan gør du:

1. Start med at skylle gulerødder og radiser grundigt.

2. Fjern de to yderste blade fra kålhovederne, skyl dem fri for jord og læg dem til side til senere brug.

3. Skær kålhovedet i kvarte, og fjern den inderste kerne fra hver kvart. Kernestykkerne kan du bruge i en anden ret.

4. Snit kålen i 1 cm brede strimler.

5. Skær toppen af gulerødderne og riv dem med skræl. Pil løgene og skær løg og radiser i skiver.

6. Vej kålstrimler, de øvrige ingredienser og salt af, og kom det hele i en stor røreskål.

7. Tag handsker på, så du undgår at blive brændt af chilien. Læg kræfter i og massér saltet godt ind i kålblandingen, til den afgiver sin saft. Det tager cirka 5 til 10 minutter.

8. Kom grøntsagerne ned i patentglasset sammen med den udvundne saft, der nu udgør saltlagen.

9. Pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så kålblandingen dækkes helt af saltlagen. Hvis du har masseret kålen tilstræk-keligt, vil der være nok lage til at dække al kålen.

10. Find de yderste kålblade frem og fold dem sammen, så de passer til glassets bredde. Læg dem omhyggeligt ned over kålen i pa-tentglasset, og pres det hele ned under lagen.

11. Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.

12. Lad kålen fermentere i 21 til 28 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere.

13. Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det tryk, fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt, og kålen bobler af kuldioxid. Når det ikke bobler så intenst mere, kan du åbne glasset med flere dages mellemrum og til sidst undlade det helt.

14. Smag på kålen på den 21. dag eller før, afhængigt af temperaturen. Hvis den ikke er sur nok, kan du lade den fermentere videre. Smag på den løbende indtil den 28. dag, hvor den bør være klar.

15. Stil curtidoen på køl. Den er nu spiseklar.

UDSTYR: 2-LITERS PATENTGLAS • KNIV • GROFT RIVEJERN • KØKKENVÆGT • RØRESKÅL • GUMMIHANDSKER TIL TILBEREDNINGEN

INGREDIENSER: 1500 G HVIDKÅL • 150 G GULERØDDER • 150 G RADISER • 150 G LØG •50 G JALAPENO (ELLER ANDEN STÆRK CHILI) • 40 G GROFT HAVSALT

Curtido - spansk kålrelish

TIP: Brug curtido oven på en pandekage af usødet dej

sammen med frisk salat, vilde urter og en dressing.

N E K T A R · 5 1

Bogen ”FERMENTERING - KRAUT, KIMCHI OG KOMBUCHA” er netop udkommet på forlaget People’sPress ogindeholder 35 opskrifter på fermentering af alt fragulerødder, rødbeder, æbler, bær og naturligvis kål.

5 2 · N E K T A R

I N S P I R A T I O N❉

Med papkasser, der ellers skulle have være smidt ud, har 35-årige Judith Jønsby fundet en måde at bringe drømme, håb og glæde til flygtningebørn. Dette er historien om “Papmor”, der skærer helte og astronauter ud af pap og sørger for et frirum til piger og drenge, der i den grad har brug for det.

TEKST: Tania maria lüdErS ruSbjErg · foTo: judiTh jønSbY

Judith er flygtningebørnenes Papmor

Da Judith Jønsbys yngste søn var cirka et år gammel, placerede hun ham i en flyttekasse, der stod i

hjemmet, gav ham nogle farver, og så gik mor og søn i gang med at tegne på siderne.”Det blev hans kreative kravlegård, hvor vi kunne have noget kvalitetstid sammen. Og så tegnede han heller ikke på mine vægge imens,” griner hun.Hurtigt blev storebror misundelig, og efter et par dage måtte papkassen bygges om til en racerbil, som begge brødre kunne sidde i.”Og så gik der sport i den,” fortæller Judith, der gav sig i kast med at bygge både en traktor, en campingvogn og et sørøverskib til drengene.”Jeg jokede lidt med, at jeg var blevet mine egne børns papmor,” griner hun.Det gik op for hende, at ideen måske ikke var så dum, og i takt med den positive modtagelse af kreationerne på Facebook og Instagram, begyndte ”Papmor”-kon-ceptet at vokse mere og mere i Judiths tanker og i snakkene i hjemmet.Til sidst fik hendes mand nok og krævede, at nu måtte hun sætte handling bag orde-ne. Han hev i nogle tråde og fik hende invi-teret med til en julefest for flygtningefami-lier, hvor hun en smule nervøs troppede op med sine papkasser, i håbet om at børnene havde lyst til at lege med.Den aften for et år siden blev et vende-punkt i Judiths liv. Især mødet med et ganske særligt barn satte en masse tanker i gang.

Der er nogen, der må gøre noget!”En dreng på cirka syv-otte år kom hen til mig og mit paphus. Han kunne en smule engelsk, og jeg spurgte, om han havde lyst til at lege købmand. Det ville han gerne.

Jeg forestillede mig noget helt uskyldigt med varer og et nuttet skilt. Meget pænt og ordentligt. I stedet tog drengen en kugle-pen og skrev over døren: ”Shop for guns”. Længere nede på huset tegnede han to tændstiksmænd, der skød på hinanden. Jeg prøvede at dreje legen hen på noget mere uskyldigt. Jeg gav ham en æske, jeg havde lavet til købmandsvarerne. I bund-en af den tegnede han knive,” fortæller Judith.”Jeg har siden læst en artikel af en psyko-log, der skrev, at de fleste piger tegner det, de drømmer om, mens mange drenge teg-ner det, de frygter.”I dagene efter havde Judith svært ved at ryste oplevelsen af sig. Hvordan ville det, drengen havde oplevet, komme til at påvir-ke ham senere i livet?”Jeg tænkte: Der er nogen, der må gøre no-get! Jeg har altid haft et red-verden-gen og

har altid spurgt mig selv: Hvordan kan jeg gøre en forskel? Pludselig var muligheden der,” fortæller Judith.Ved at trække i nogle flere tråde, fik hun lynhurtigt et samarbejde i gang med en or-ganisation, der står bag et kvindeprojekt i asylcenter Sandholm. Og i januar i år tog hun det første officielle skridt som ”Pap-mor”.”Mens kvinderne samledes i én ende af lokalet, satte jeg mig med mine fem rå paphuse, som jeg havde lavet på forhånd, i den anden ende. Der var fem-seks børn til stede den første gang, og det var fantastisk at se, hvordan de tog ejerskab over huse-ne. De tonsede bare ind og begyndte at lege. Både jeg og husene var slidte bagef-ter,” smiler Judith.Få måneder efter begyndte mennesker fra Syrien, Irak og andre kriseramte lande for alvor at vandre op igennem Europa for at søge asyl. Papkassernes berettigelse blev pludselig større og større, og ”Pap-mor”-projektet blev mere og mere relevant for mange børn, som ikke har haft den bed-ste start på livet.

Det må gerne være grimtDet sidste års tid er Judith troppet op på asylcenter Sandholm hver 14. dag. 15-20 børn dukker op hver gang, og en håndfuld frivillige er kommet med ombord.Der er stor udskiftning i børneflokken. De-res familier får asyl eller bliver afvist og skal videre, og nye kommer hele tiden til.”Det gælder om at være omstillingsparat og have en god situationsfornemmelse. Vi ved aldrig, hvilke børn vi møder fra gang til gang, hvor de kommer fra, eller hvad de har oplevet,” siger Judith.”Når vi så er i gang, gælder det om at lade barnets kreativitet være i førersædet. Vi

Når man lader dem (børnene,

red.) være fortællerne, begyn-

der huse at danse, astronauter

bliver til robotter, og skorstene

vokser sig halvanden meter

højere end selve huset. Det

er vigtigt, at det er på deres

præmisser. Og det må gerne

være grimt i de voksnes øjne.

Hvilket kan være svært, når

man er den type voksen, der

godt kan lide at farvesortere

Duplo-klodser.

N E K T A R · 5 3

I N S P I R A T I O N ❉

5 4 · N E K T A R

I N S P I R A T I O N❉

Byg din egen lejrpladsVinteren og kulden er over os, og der er laaaang tid til næste sommerlejr. Men fortvivl ikke! Nu kan du tage hyggen og stem-ningen med indenfor. Judith Jønsby giver dig her opskriften på sin lejrplads af pap. En oplagt aktivitet til det næste spiremøde.

Find en meget stor papkasse og skær de fire øverste flapper af, som ellers er beregnet til at lukke kassen. Tape evt. bund-flapperne sammen, så kassen

bliver stabil.

Med kniv skæres et lodret snit i hvert hjørne 2/3 ned i kassen, hvorefter

siderne skæres af på langs, som vist med stiplet linje på tegningen.

Det ene endestykke skæres af kassen. Sæt et mærke midt på

endestykket 1/3 ned ovenfra. Sæt dernæst et mærke i hver side af

endestykket, denne gang 2/3 ned. Skær fra det øverste mærke skråt

ned mod først det ene mærke i højre side og dernæst mod det i venstre side, så det former teltets bagside.

Tag det sammentapede tagstykke og placér det oven på bunden og tape det

fast til bagstykket.

Vend kassen rundt og tape teltets tag fast på indersiden.

Teltet er nu ”beboeligt”, men for at få det helt rigtige ”telt-look”

så tape 4 stykker snor fast i hvert sit hjørne af teltet, placeret teltet

på det sted, du ønsker, det skal stå, og afslut med at fæstne snorene med tape til gulvet.

1

2

De to afskårede sider fra kassen skal bruges til taget på teltet. Tape siderne sammen med gaffatape på

den lange led.

3

4

5

6

Du skal bruge:En meget stor pap-kasse, gaffatape, snor (køb evt. muresnor, som findes i forskellige neonfarver), grøntsagskniv, lineal og blyant.

Se hvordan du laver et papbål på Papmor’s facebookside:www.facebook.com/papmor.com.dk

Indret dit telt med tæpper, puder, en lyskæde,

dyrespor, potteplanter, varm kakao og skum-

fiduser på saltstænger tilberedt over et papbål.

N E K T A R · 5 5

I N S P I R A T I O N ❉

Judith Jønsby synes, at pap er et fantastisk materiale – ikke mindst til

børns leg, for ”det er svært at slå sig rigtig meget på pap,” som hun siger.Meget af pappet får hun fra et lager,

hvor det alligevel skal smides ud.

er bevidste om, at papkasserne bare er mediet, og at det er kreativiteten, nærvæ-ret og det, at vi møder dem med omsorg og respekt, der for alvor rykker.”Til hver gang har Judith forberedt et emne, som ”riddere og helte”, ”hjem” og ”tak-nemmelighed”, som legen tager udgangs-punkt i. Men hvordan den udvikler sig, er op til børnene.”Når man lader dem være fortællerne, be-gynder huse at danse, astronauter bliver til robotter, og skorstene vokser sig halv-anden meter højere end selve huset. Det er vigtigt, at det er på deres præmisser. Og det må gerne være grimt i de voksnes øjne. Hvilket kan være svært, når man er den type voksen, der godt kan lide at farvesor-tere Duplo-klodser,” ler Judith.I kreativiteten og nærværet ligger der et håb om, at børnene får øje på det vidun-derlige, der kan ske, når de tænker stort, får lov til at drømme og bliver opmuntret til at se muligheder frem for begrænsnin-ger. ”De svære ting har de allerede oplevet. Vi fylder på med drømme og håb. Da Andreas Mogensen tog til månen, byggede vi rum-raketter og astronautdragter og talte om, at han startede med en drengedrøm og ar-bejdede hårdt for at nå sit mål.”

Succesen måles på smileneJudith kalder papkasserne for et feel good projekt. Et projekt, der handler om at fylde børn op med nærvær og positive oplevel-ser, der inspirerer dem til at udfolde deres fulde potentiale, og lader dem opleve, at de har værdi.”Jeg husker en fem-seks-årig pige, som, første gang jeg mødte hende, var meget reserveret og tilbagetrukket. Vi prøvede at

få hende til at lege med, men der var ingen reaktion. Den tredje gang, halvanden må-ned senere, begyndte hun at smile. Hvis vi skal måle vores succes på noget, så er det på bredden af børnenes smil.”Judith er ikke blind for den bagage, børne-ne kommer med, men hun tror på, at nær-været, kreativiteten og hendes papkasser kan være med til at gøre en forskel.Hun oplever ”Papmor” som et projekt, hvor hendes egne kreative evner og hen-des tro på en Gud, som elsker alle menne-sker, går op i en højere enhed.”Børnene er vores fremtid, og det er nu, vi er med til at definere, hvordan Danmark kommer til at se ud i fremtiden,” siger hun med tanke på den aktuelle flygtningesitu-ation.”Vi mennesker bliver formet af det, der er omkring os. Og det, du siger til børn bliver deres indre stemme,” siger hun og undrer sig over, at der ikke er mere fokus på at gøre en indsats, inden de unge udlændin-ge havner i problemer.Hun håber, at ”Papmor”-projektet vil spre-de sig til andre asylcentre. Og på sigt end-

nu bredere til for eksempel hospitaler og andre steder, hvor børn og voksne har brug for at være nærværende og skabe noget sammen og lade kreativiteten eksplodere og glæden vokse.”Jeg tror, det her er sundt for både børn og voksne,” siger hun.”Voksne har ofte behov for værktøjer og konkrete øvelser for at være kreative. Børn er det automatisk. Det kan vi lære noget af.”Hjemme hos Judith er familien holdt op med at smide pap ud.”Min mand er lidt træt af, at jeg er begyndt at gemme tomme toiletruller,” smiler hun og siger:”Men det, andre ser som skrald, kan blive til et eventyr.” ❉

Vil du være frivillig?Kontakt Judith Jønsby på

[email protected]

Læs mere på www.papmor.com ogfølg ”Papmor” på de sociale medier:

www.facebook.com/papmor.com.dk og@_papmor_

De fleste piger tegner det, de

drømmer om, mens mange

drenge tegner det, de frygter.

Er der for få opskrifter? For mange lange artikler? For lidt grej? NEKTARs redaktion har brug for din mening for at

lave et magasin, som du har lyst til at læse.

NEKTAR er dit magasin, og du skal synes, det er værd at læse. Derfor vil vi i redaktionen rigtig

gerne høre, hvad du mener, vi kan gøre anderledes. Eller måske er du tilfreds og vil egentlig bare gerne have mere af det gode. I så fald hører vi også meget gerne fra dig. Du kan fortælle os, hvad du synes, ved at blive en del af NEKTARs fokusgruppe.

To gange om året sender vi dig et link til et online-spørgeskema, som vi håber, du vil udfylde. Alle besvarelser behand-les anonymt og er med i konkurrencen om et gavekort på 500,- til 55ºNORD. Tilmeld dig fokusgruppen i dag. Alle, der tilmelder sig inden den 31. decem-ber 2015, er med i bonuslodtrækningen om et gavekort på 250,- til 55ºNORD.

Tilmeld dig fokusgruppen

Scan koden med din tablet eller smart-phone og indtast dine oplysninger.

Eller klik ind på:wwww.pigespejder.dk/forside/aktuelt/blade/sig-din-mening

AFSENDER: DE GRØNNE PIGESPEJDERE, ARSENALVEJ 10, 1436 KØBENHAVN K

Vind et gavekortpå 500,-

nektar december 2015

Documents