next step

11-01-2017

1

11-01-2017

2

FRUGTBAR JORD – DET ØKOLGISKE GULD

Michael Tersbøl, Plante- og Biogasrådgiver, ØRD

Next Step – møder, Billund, Aulum og Halkær Kro

11.-13. januar 2017

Sundhed for jord, planter, dyr og mennesker er et og udeleligt

11-01-2017

3

Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?

Jordfrugtbarhed?• Liv i jorden: 8-16 tons levende organismer -

> 15-20 Dyreenheder under jorden.

• Helt afgørende: tilførsel af organisk materiale

• Mad (energi) til det underjordiske liv

• Strukturfremmende

• Funktionsfremmende

• Mangler inklusion af livs-begrebet i de fleste definitioner af jordfrugtbarhed

11-01-2017

4

KULSTOF

• Fremme jordens frugtbarhed

• Binde kulstof fra atmosfæren

• Mindske klimaforandringer

• Tilpasse til klimaforandringer

Lavt kulstofindhold:• Jorden får dårlig struktur – bliver knoldet

• Svær at bearbejde - lille tidsvindue – mere energikrævende

• Afdræner sent – kortere vækstsæson

• Afgrøder står under vand

• Mindre robust over for mekanisk påvirkning

• Mindre robust over for vejret, som samtidig bliver mere ekstrem.

• Frigiver ikke næringsstoffer

• Holder ikke på næringsstoffer

• Mindre jordliv og omsætning af tilført organisk materiale

• Giver et lavere og mere ustabile udbytter

11-01-2017

5

11-01-2017

6

Vårbyg Triumph 1984-89

Man kan ikke gøde sig til et højt udbytteJordens frugtbarhed er vigtigJordens indhold af kulstof og dennes indflydelse på udbyttet.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

0 48 96 144

Højt C-indhold 3,38%

Lavt C-indhold 0,96%

C udgør ca. 58% af humus

(Christensen, B.T. og Johnston, A.E. fig. 18.11 s. 461 1997)

Årlig tilførsel af N (kg pr. 1 ha)

11-01-2017

7

11-01-2017

8

11-01-2017

9

Vigtigste bidrag til kulstof i

jorden

1. Kløvergræs i sædskiftet

2. Halm nedmuldes

3. Efterafgrøder: så mange som muligt

4. Tilførsel af fast husdyrgødning (evt.

udefra)

5. Tilførsel af gylle (evt. udefra)

6. Samarbejde med biogasanlæg – få

fibrene tilbage

Andre eksterne bidrag til kulstof i

jorden

1. Have-parkaffald

2. Naturgræs-kompost eller afgasset

3. Tang

4. Andre recirkulerede produkter med

kulstof

5. Biochar / biokul

11-01-2017

10

EfterafgrøderEfterafgrøderEfterafgrøderEfterafgrøder• Er afgørende for at få mere kulstof i jorden

• Nødvendigt med mere sikker og hurtigere etablering

• Nye typer og blandinger af KRAFTIGERE efterafgrøder

• vælg et mix af min. 3 arter

• bælgsæd/kløver skal indgå

• behandle efterafgrøde som en afgrøde

• Sikker etablering hver gang

Hvad er C-indholdet i din jord?

• Jordprøve: Hvad er udgangspunktet status

• Prognose med beregningsværktøj• Øko-Ctool• PlantePro – Kulstofberegner• OekoMark (Beta)

• Er din jord på vej i den rigtige retning?

11-01-2017

11

PlantePro - Kulstofberegner

Effekt på kulstofbalancenScenarie Sædskifte Halm Efter høst Kulstof, kg /

ha.

1 5 x korn, 1 x majs fjernet Stubharvning -217

2 5 x korn, 1 x majs snittet Stubharvning -98

3 4 x korn, 1 x majs, 1 x grøngødning snittet Stubharvning +99

4 4 x korn, 1 x majs, 1 x grøngødning snittet Kløver-efterafgrøde

+211

Beregnet i OekoMark

11-01-2017

12

Andre vigtige temaer for jordfrugtbarhed

• Undgå tung trafik

• Undgå trafik på våd jord

• Dræning og moderat kalkning

• Næringsstofbalance

Vigtigste budskab• Hold dig en positiv kulstofbalance!

• Brug:• Kløvergræs i sædskiftet• Kraftige efterafgrøder• Tilfør organisk materiale med gødning, kompost udefra m.v.

• Få tjekket din praksis for kulstofbalance med et kulstoftjek, hvor vi fra rådgivningen beregner din kulstofbalance, og via jordprøver tjekker for indhold af kulstof

11-01-2017

13

Hvad er økologiens næste større mål for jordfrugtbarhed?

Mit bud:

At udvikle en holdbar pløjefri dyrkningspraksis

Reduceret jordbearbejdning – HVORFOR??

• Unaturligt at vende jorden ned i 20-25 cm.

• Gavn af mere kulstof / organisk stof i øverste jordlag• Mere aktiv jordliv – herunder nyttedyr

• Mere robust overfor erosion, herunder tilslemning

• Derfor mere ensartet og sikker planteetablering

• Bedre vandhusholdning

• Skånsom over for jorden• Mere ager-vildt (harer, viber, agerhøns, lærker)

• Mykorrhiza-svampe formodes fremmet – bedre fosforforsyning og måske mindre svampe-angreb

• Mere skånsom overfor regnorme, som fremmer en sund jordstruktur

• Mere fast underjord og robust overjord – større vindue for farbarhed på marken

11-01-2017

14

Reduceret jordbearbejdning

Reduced till

No till

Reduceret jordbearbejdning

Fordele Ulemper

Skånsom over for jord og jordliv Ukrudtstryk kan stige

Mindre humusnedbrydning Mindre næringsstofmobilisering

Mere bekvem jord – større bæreevne Ændret praksis, maskin-løsninger mv.

Mindre erosion og bedre vandhusholdning

Afgrøderester på jordoverfladen

11-01-2017

15

Definition af ConservationAgriculture

RoundUp er nødvendig

• Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning

• At jorden aldrig er bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester (halm mm)

• Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk (undtagen flerårige afgrøder)

11-01-2017

16

http://www.tilman-org.net/

• EU-projekt om reduceret jordbehandling og grøngødning i økologisk jordbrug

• Formidling med bl.a. videoer

Erfaringer fra Tilman-projektet

• Mere ukrudt, især rodukrudt, dog udbytte ikke påvirket

• Mindre N-mineralisering tidligt forår (15 kg N mangler)

• Kraftig grøngødning (efterafgrøde) kan reducere ukrudtet og levere ekstra og tidlig kvælstof

• Samlet 7 pct. mindre udbytte

• Skrælpløjning gav ikke mindre udbytte

• Højere indhold af organisk stof i overjorden

• Tendens til højere lattergas-emission

11-01-2017

17

Andre forsøg og erfaringer

• Nogle forsøg viser udbyttenedgang i en overgangsfase, derefter højere udbytter

• Praksis hos udvalgte landmænd viser at der ikke er nogen ændring i udbytter.

Vejen mod reduceret jordbearbejdning i økologisk landbrug

• Først lære at få kraftigere efterafgrøder/grøngødning

• Afprøve mere skrældpløjning

• Afprøve overfladisk grubning i stedet for pløjning

• Landmandsudviklede løsninger• Med støtte fra forskere og rådgivere• Maskiner, sædskifte, efterafgrøder,

gødskning, jordtype m.m.

11-01-2017

18

Det her er EFTERAFGRØDER…

Pas godt på guldet

• Giv din jord kulstof

• Pløj mindre eller mindre dybt

• TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

11-01-2017

19

Next step på din Økologiske vej

Billund 11. januarAulum 12. januarHalkær 13. januar

Bæredygtig udvikling?

Tænk det ind i din strategi!v/virksomhedsrådgiver Solvejg Horst Petersen

Faser i en strategiproces

AnalyseHvordan er situationen?

Beslutning

Strategiske valg

PlanVision

Strategiske mål

ImplementeringDelmål, handlingsplaner og

opfølgning

11-01-2017

20

RISE modellen RISE modellen RISE modellen RISE modellen ---- 10 indikatorer10 indikatorer10 indikatorer10 indikatorer

Rækkedyrkning af korn v/Plantechef, Claus Østergaard

ØkologiRådgivning Danmark


Billund 11. januarAulum 12. januarHalkær 13. Januar

11-01-2017

21

Rækkedyrkning af korn - præcision og planlægning er nødvendigt

Rækkedyrkning på virker udbytte og kvalitet

Ukrudtet er kommet for at bliveDer er forskel på afgrøderne

Radrensning betaler sig Præsentation af 10 radrensere

Inspiration fra Tyskland i 1990’erne

11-01-2017

22

Oversigt over landsforsøgene 1999

12 cm: 52 hkg/ha X 200 kr./hkg = 10.400 kr.

36 cm:��.��.

��/��= 260 kr./hkg

10 % ukrudt koster 1,8 hkg/ha

I sædskifte med meget korn

Kamera og GPS øger præcision

Mere besværligt ukrudt

Fokus på radrensning igen

11-01-2017

23

2 %: Bliver til nye planter

26 %:Tilføres frøpuljen i løbet af året

25 %:Mister spireevne i løbet af året

47 %: Gamle frø i spirehvile

Ukrudtet er kommet for at blive27.000 frø/m2 i danske jorde

Ukrudtsart Frø pr. plante

Max.

TKV g Frøenes levetid

(år)

Påvirkning af udbytte Behov for radrensning

Agerkål 2.000 2,0 10-100 *** ***

Agersennep 1.000 1,3 10-100 *** ***

Hanekro 600 5,0 - ** ***

Hvidmelet gåsefod 20.000 1,2 >10 ** *

Agerstedmoder 1.000 0,4 >5 * *

Kamille 40.000 0,4 >5 *** **

Pileurt 200 3,9 >5 ** ***

Fuglegræs 15.000 0,6 >15 ** *

Ærenpris 300 4,2 - * **

Hyrdetaske 40.000 0,1 - ** **

Enårig rapgræs 500 0,4 1-4 * **

Der er forskel på ukrudt

11-01-2017

24

Radrensning Radrensning Radrensning Radrensning ogogogog manuelmanuelmanuelmanuel lugninglugninglugninglugning iiii vårsædvårsædvårsædvårsædVårbyg, 4 marker Vårhvede, 4 marker Højt udbytte, 5 marker Lavt udbytte, 6 marker

Ukrudt % hkg/ha Ukrudt % hkg/ha Ukrudt % hkg/ha Ukrudt % hkg/ha

Ubehandlet 72 31,3 49 22,8 66 31,3 39 20,5

Luget 0 41,6 0 27,2 0 41,9 0 21,9

Radrenset 35 39,4 25 24,6 39 38,8 12 21,6

Luget ogRadrenset

0 43,5 0 26,6 0 43,2 0 22,2

Oversigt over landsforsøgene 2016

Aggressive ukrudtsarter

Stort udbyttepotentiale Mange kornafgrøder

Hvornår kan det betale sig at radrense

11-01-2017

25

Effekt af rækkedyrkning og radrensning

Mere protein

Bedre efterafgrøder

Op til 15 hkg/ha mere

60-90 % mindre ukrudt

Fabrikat Arbejdsbrede Rækkebredde Kamerastyring Ander udstyr Forhandler

Cameleon 4 - 8 meter 25 - 75 cm Class Kombineret med såmaskine, gødningsplacering og lugeskær til harvning

Hammerumserrvicecenter

CMN 4 - 8 meter 20 - 75 cm Class kan eftermonteres

Såmaskine til efterafgrøder, efterharve, rækkeplader, m.m

CMN maskintec

Garford 4 - 12 meter 12,5 - 75 cm Garford Såmaskine til efterafgrøder, rækkeplader, fingerrenser, efterstrigle, m.m.

Yding Smedie

Einböck 4 - 12 meter 12,5 - 75 cm Class Såmaskine til efterafgrøder, rækkeplader, fingerrenser, efterstrigle, m.m.

Yding Smedie

Gaspardo 2,5 - 9 meter 12,5 - 75 cm Class Metalplader, stjernetallerkener, efterharve m.m.

MO implements

Hatzen-bichler 1 - 12 meter 20 - 80 cm Class kan eftermonteres

Fås med kombineret såmaskine til udsåningaf efterafgrøder eller gødning, samt efterharver

SKS Maskiner

Kongskilde 2 - 9 meter 36 - 90 cm Class Automatisk GPS-styret sektionsløft, såmaskine til efterafgrøder m.m.

Kongskilde industries

Schmotzer 1 - 24 meter 25 - 100 cm Class Gødningsudstyr, såudstyr til efterafgrøder, strigle, fingerrenser m.m.

TR maskiner

Steketee Optil 12 meter 12,5 - 75 cm Class Rækkeplader, fingerhjul, m.m. Mertz

Thyregod 3 - 12 meter 25 - 75 cm Class Fås med såudstyr til korn og efterafgrøder, strigle, skærmplader, sektionsløft enten manuelt fra førerhuset, eller via GPS

Thyregod

Valg radrenser

Bredde ned til 25 cm

Passer til såmaskine

Lille areal = lille radrenser

Såning af udlæg

11-01-2017

26

Tak for opmærksomhedenTak for opmærksomhedenTak for opmærksomhedenTak for opmærksomheden

Hvis du vil vide merehttp://okologi.dk/landbrug/viden/planteavl/raekkedyrkning-af-korn-og-baelgsaed

3 Film:

Sikre efterafgrøder – rækkedyrkning

Tre landmænd - tre radrensere

Radrensning - teknisk set

Skårlægning af korn

• Mindre ukrudt

• Færre tørringsomkostninger

• Lettere høst

• Mere ”grotid” til efterafgrøde/udlæg

v/Lisbeth Knudsen, ØRD

11-01-2017

27

Ukrudt/udlæg mister

saftspændingen

Lagt på skår i 1½ døgn

Stubhøjde 10 -15

cm

Her er marken skårlagt med rapsskårlægger

Butterfly eller frontmonteret skårlægger

kan også bruges. Skiveskårlægger slår

kernerne af

11-01-2017

28

Mindre ukrudt

Mere tør afgrøde og ukrudt

11-01-2017

29

Hvornår og hvor længe?Hvornår og hvor længe?Hvornår og hvor længe?Hvornår og hvor længe?

Skårlægningstidspunkt:

Fra7-10 dage før modenhed og maks. 30 % vand, til det er modent.

Hold øje med vejrudsigten

Skårlæg når duggen er væk

Jo fladere skår, jo hurtigere tørrer det

Tid på skår 1-3 dage med godt vejr

Hvor er skårlægning aktuel?Hvor er skårlægning aktuel?Hvor er skårlægning aktuel?Hvor er skårlægning aktuel?

Vigtigt stubben kan bære skåret = tæt stub

Kraftig udlæg

Hvor der er etableret efterafgrøde, som er vokset godt til

Meget frøukrudt - kvik og/eller tidsler

Sen høst

Afgrøden uens modent

11-01-2017

30

Opsamler på hver 4. tand

Pickup ikke et must, hvis der er luft under skåret, men der skal nok køres lidt

langsommere

ØkonomiØkonomiØkonomiØkonomi

11-01-2017

31

Vinterrug Vinterrug Vinterrug Vinterrug ---- alle kan være medalle kan være medalle kan være medalle kan være med

• Lisbeth Knudsen, planterådgiver, ØRD

Lisbeth Knudsen, planterådgiver ØRD

Hvorfor er vinterrug Hvorfor er vinterrug Hvorfor er vinterrug Hvorfor er vinterrug interressantinterressantinterressantinterressant????

11-01-2017

32

Vinterrug Vinterrug Vinterrug Vinterrug ----fordele fordele fordele fordele

• Hårdfør

• Klarer sig godt på alle jordtyper (-vand)

• Nøjsom - især linjerug

• Sund

• God ukrudtskonkurrence

• Tidlig høst

• Velegnet til efterafgrødeetablering

• Brødkorn

• Foderkorn til både kvæg og svin

Vinterrug Vinterrug Vinterrug Vinterrug ---- udfordringerudfordringerudfordringerudfordringer

• Meldrøjer

• Faldtallet falder hurtigt

• Hybridrug – dyr udsæd og du kan ikke lave egen udsæd

11-01-2017

33

Udfordringer Udfordringer Udfordringer Udfordringer ---- fortsatfortsatfortsatfortsat

• Lejesæd

• Spirer let i akset, ved regn på moden rug

For dyb såningMeget gødning tidligFor stor udsædsmængde

UdsædsmængderUdsædsmængderUdsædsmængderUdsædsmængder

• På milde lokaliteter med godt såbed kan udsædsmængden reduceres, mens den bør øges på kolde lokaliteter og ved et dårligt såbed.

Såtidspunkt Hybridrug unit/ha Linjerug kg/ha

15. sep. 1,7 unit 100 kg/ha



1. okt. 2,3 unit 150 kg/ha

5. okt. 2,5 unit 170 kg/ha

15. okt. Anbefales ikke 200 kg/ha

11-01-2017

34

Udsæd Udsæd Udsæd Udsæd

*du kan ikke bruge egen udsæd af hybridrug

Type Pris Pris/ha

15. sept.

Pris/ha

25. sept.

Pris/ha

5. okt.

Hybridrug øko 460 kr./unit 782 kr. 966 kr. (750 kr.) 1.150 kr.

Linjerug øko 420 kr./hkg 420 kr. 646 kr. 714 kr.

Egen udsædLinjerug*

250 kr./hkg 250 kr. 325 kr. 425 kr.

Hybrid Hybrid Hybrid Hybrid –––– eller linjesort?eller linjesort?eller linjesort?eller linjesort?

Hybridrug har en genetisk betinget stærk vitalitet

- hurtig og kraftig vækst efter spiring

- god buskningsevne

Udbyttepotentiale 10-15 % højere end linjerug

Dog ingen garanti for at udbyttet er højere, kun at udsæden er dyrere, især ved sen såning

11-01-2017

35

Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?Hvad skal afgøre valget mellem hybrid og linje?

�Jordtype

Vandet Jb og op Hybridrug

Uvandet Jb -1 og 1 Linjerug

�Såtid

Såning 15.sept. – 1. okt. (7. okt.) Hybridrug

Såning efter 7. okt. Linjerug

�Gødningsniveau/jordfrugtbarhed

Højt Hybridrug

Lavt Linjerug

SåtidspunktSåtidspunktSåtidspunktSåtidspunkt

Fra 15. sept. til 10. okt.Hvorfor ikke så 1. sept.? Alt for meget ukrudt!

Så tidlig ved lavt ukrudtstryk

Så sent ved højt ukrudtstryk

Så sent hvis der meget kamille, burresnerre eller græsukrudtSåning efter 10. okt. giver lavere udbytte og kan ikke kompenseres ved at gå op i udsædsmængde

Fra 15. sept. til 10. okt.Hvorfor ikke så 1. sept.? Alt for meget ukrudt!

Så tidlig ved lavt ukrudtstryk

Så sent ved højt ukrudtstryk

Så sent hvis der meget kamille, burresnerre eller græsukrudtSåning efter 10. okt. giver lavere udbytte og kan ikke kompenseres ved at gå op i udsædsmængde

11-01-2017

36

SådybdeSådybdeSådybdeSådybde 2222----3333----cmcmcmcmOptimal ukrudtskonkurrence

God buskning

For dyb såning giver:

- færre sideskud

- svagere strå

For øverlig såning

- mere udsat for udvintring

- ødelægger afgrøden ved blind- og ukrudtsharvning

Gødskning af vinterrugGødskning af vinterrugGødskning af vinterrugGødskning af vinterrug

N-behov: Forventet udbytte x 2 minus Nmin

• Efter korn, men alsidigt sædskifte 60-100 kg N/ha

• Efter kløvergræs*: 30 - 60 kg N/ha

• Anbefales ikke på sandjord

• Gylle udbringes sidst i marts-først i april Stadie 29-31 - når rugen er i vækst. Ikke efter st. 32

• Kvæggylle tidlig ud – tildel af 1 gang

• Svinegylle - hvis du kan køre tidlig, så del det i 2

11-01-2017

37

Foderrug – der forventes stigende behov for foderkorn!

Opnåelig pris i uge 42, 2016

Opnåelig pris i uge 52, 2016

AfsætningAfsætningAfsætningAfsætning

Vinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brød

Stabil efterspørgsel, men et svært marked – meget afhængig af høsten i Tyskland og Polen.

Prisen ligger 5-25 kr. over foderrug prisen pr. hkg.

11-01-2017

38

Vinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brødVinterrug til brød

• Meldrøjer – størst risiko med meget regn, når rugen drær

• Faldtallet skal være min. 180

• Meget regn efter 15. juli kritisk

• Tidlig høst – ved 22 % vand, ved udsigt til regn

KonklusionKonklusionKonklusionKonklusion

�Kompromiset mellem at udsætte såningen, for at mindske fremspiringen af ukrudt, og rettidig såning for at undgå udbyttetab, er normalt fra midten af september til starten af oktober

�Vælg hybridrug på bedre jord, rettidig såning og god næringsstofforsyning

�Stigende priser på rug taler til hybridrugs fordel

�Så i 2-3 cm. dybde

�Tilpas udsædsmængden efter rugtype, såbed og såtidspunkt

�Øget udsædsmængde kan ikke kompensere mod udbyttetab, ved såning efter 10. okt.

�Gødning til hybridrug prioriteres højere end til linjerug

�Vinterrug høstes første gang TS% er under 22, hvis vejret er ustabilt

11-01-2017

39


v/grovfoderrådgiver Lisbeth Tønning, ØRD

Billund 11. januarAulum 12. januarHalkær 13. januar

Få kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketanken----Få max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth TønningFå max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth TønningFå max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth TønningFå max udbytte, kvalitet og protein ud af kløvergræsset v/Lisbeth Tønning----Få max mælk ud af kløvergræsset v/Erik AndersenFå max mælk ud af kløvergræsset v/Erik AndersenFå max mælk ud af kløvergræsset v/Erik AndersenFå max mælk ud af kløvergræsset v/Erik Andersen

11-01-2017

40

Merudbytte i

slætmarken

Dræning

Faste kørespor

KløvergræsblandingVanding

Kvælstof

Fosfor

Kalk

Kalium

Svovl

�Kritisk lav

• -medfører begrænset plantevækst og udbytte

�Lav

�Normal

�Højt

• 77 mineralstofanalyser fra ensilageprøver af 1. slæt af økologisk kløvergræs

Svovlmangel i 1. slæt hos økologer

11-01-2017

41

• I 70’og 80’erne var der et nedfald fra atmosfæren 40 kg svovl/ha, og i dag kun 5 kg svovl/ha

• Kvæggylle: 0,35 kg svovl /T med 5% udnyttelseseffekt. • 30 t/ha kvæggylle. 0,5 kg svovl /ha er plantetilgængeligt

• Kvægejendomme, her kommer en eftervirkning med 6 kg svovl/ha

• Vandingsvand: 15 kg svovl/ha ved vanding med 100 mm

• Svovlbehov er større på sandjord end lerjord,

pga. udvaskning

• Generelt, så får 1. slæt ikke dækket svovlbehovet

• Men behovet er også er afhængig af kvælstofniveauet

S-mangel

Svovl er et essentiel næringsstofEn slætmark har brug for 30 kg svovl/ha, får den det?

11-01-2017

42

Kalium i 1. slæt hos økologer

�Kritisk lav

-medfører begrænset

plantevækst og udbytte

�Lav

�Normal

�Højt

77 mineralstofanalyser fra ensilageprøver af 1. slæt af økologisk kløvergræs

• Kløvergræs er en af de mest følsomme afgrøder for kaliummangel

• Kalium er vigtig, bl.a. mod tørkeskade og sommeren og frostskade om vinteren

• Men hverken for lidt eller for meget.• For meget kalium er for dyrt, og

magnesium kan ikke optages i planten

• Kalium fra 30 t kvæggylle til 1.slæt:• Ca. 80 kg kalium

• Kalium fra 20 t kvæggylle til 2. slæt:• Ca. 53 kg kalium

• Stadig underskud…..

11-01-2017

43

Svovl- og kaliumstrategi Case 1 Case 2 Ca. pris for

30 kg s/ha

Bemærkning Regler

Kali-tal (efterår 2016- forår 2017) 5 2 JB 3

Kalium i 1. slæt (Mineralanlyse 2016) 26 g/kg ts 25 g/kg

Svovl i 1. slæt (Mineralanlyse 2016) 1,3 g/kg 1,7 g/kg

Patentkali 180 kg/ha forår+45 kg kali

Vinasse 180 kg/ha forår + 38 kg kali

(250 kg/ha

62 kg

kali/ha)

��

(250 kg/ha

52 kg

kali/ha)

600 kr./ha(3.400 kr./t)

388 kr./ha(2.200 kr./t)

Let at sprede, men dyr

Svær at sprede

Kalital < 8 i ny

jordprøve

Calciumsulfat 180 kg/ha forår(naturgips)

Frit svovl 33kg /ha forår

��

Ca.312 kr./ha(1.770 kr./t)

Ca.350 kr./ha(10.500 kr./t)

Let at sprede og billig

Placeres ved såning

Konsulenterklæring

• Kornstyrken er ok, og i gennemsnit helt på højde med ”rigtig ☺” handelsgødning

• Foderstoffirmaerne er klar til at få flere træk hjem

• Gips har også jord-strukturelle fordele, da det indeholder calcium, som giver bedre krummestruktur og aggreatdannelse

Calciumsulfat - gips

11-01-2017

44

Høj kvalitet fra slætmarken-hvorfor og hvordan

Kvalitet

Høj kløverandel giver højere TS optag og EKM ydelse

Protein –sparet indkøb

FK org. Stof skal ligge på gennemsnitlig 75 % for at sikre høj mælkeydelse

• Mere protein med rødkløver

• Mere protein i 1. slæt med svovl

• Mere protein med 5 slæt

135

140

145

150

155

160

165

170

BL. 22 øko Bl. 42 øko

Råprotein 1.slæt

Råprotein 2.slæt

Råprotein i økologiske ensilageanalyser 1. og 2. slæt 2015

11-01-2017

45

• Tag 1. slæt rettidigt• Hav en plan for 1. slættidspunkt 1. maj • Frisk græsanalyse udtages 10. maj (uge 19) -> prognose for slætdato• Følg markens udvikling tæt fra uge 20• Vær klar i uge 21 hvis du har en rødkløverblanding til slæt• Vær klar i uge 22, hvis du har en hvidkløverblanding til slæt

Kommer du først bagefter med første slæt, så smitter det negativt af på de efterfølgende slæt

• Hav en plan for tidspunkt af 2., 3., 4. og evt. 5. slæt

• Gør det……….

• Opfølgning på effekt

Slæt management

Handleplan Gør detOpfølgning på effekt

”Det regner

altid når der skal ensileres

Få kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketankenFå kløvergræsset til at stige i mælketanken-Få max mælk ud af kløvergræsset v/Erik Andersen

11-01-2017

46

Højere kløverandel giver højere Højere kløverandel giver højere Højere kløverandel giver højere Højere kløverandel giver højere tørstofoptagelse og EKMtørstofoptagelse og EKMtørstofoptagelse og EKMtørstofoptagelse og EKM----ydelseydelseydelseydelse

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

60 65 70 75 80

Kg

/da

g

Fordøjelighed organisk stof (%) - grovfoder

EKM-ydelse, 50% kløver



TS optag, 50% kløver



Sammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøers Sammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøers Sammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøers Sammenhæng mellem kløvergræsensilagens fordøjelighed og malkekøers foderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefalet foderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefalet foderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefalet foderoptagelse og mælkeydelse ved en kløverandel på 25 %. Stiplet linje: anbefalet fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer. fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer. fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer. fordøjelighed af kløvergræsensilage til malkekøer. (Kilde, SEGES Kvæg, 2014)(Kilde, SEGES Kvæg, 2014)(Kilde, SEGES Kvæg, 2014)(Kilde, SEGES Kvæg, 2014)

11-01-2017

47

Effekt af fordøjelighed på mælkeproduktionenEffekt af fordøjelighed på mælkeproduktionenEffekt af fordøjelighed på mælkeproduktionenEffekt af fordøjelighed på mælkeproduktionen

F o d e re n h e d e r p r . d a g

1 2 1 4 1 6 1 8 2 0 2 2

2 2

2 4

2 6

2 8

3 0

3 2

L a v fo rd . 1 ,4 5 k g ts . /F E

M id d e l fo rd . 1 ,2 7 k g t s . /F E

H ø j fo r d . 1 ,1 2 k g ts . /F E

M e g e t h ø j fo rd . 1 ,0 1 k g ts . /F E

� FK-organisk stof er den vigtigste parameter i kvægfodringen

� Hvis fordøjeligheden af protein, fedt og sukker er konstant, så er forskellen i fordøjeligheden = forskel i FK- NDF

� Ved forædling af græsser, kan der være en pointe i at fokusere på FK-NDF, men FK-NDF er ubrugelig i blandinger pga. kløver

11-01-2017

48

Karakteristika for græsser og bælgplanterKarakteristika for græsser og bælgplanterKarakteristika for græsser og bælgplanterKarakteristika for græsser og bælgplanter

NDF Hemi-cellulose

Lignin DNDF INDF Kd

Græsser Høj Høj Lav Høj Lav Lav

Bælgplanter Lav Lav Høj Lav Høj Høj

DNDF = Potentiel nedbrydelig NDF

INDF = Unedbrydeligt NDF

Kd = Nedbrydningshastighed for DNDF

Økologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefter2016

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt 5 slæt

konv. 16

øko 16

FK

org

. st

of

11-01-2017

49

Økologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefterØkologi halter bagefter2015

FK

org

. st

of

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79


konv. 15

øko 15

SlættidspunktSlættidspunktSlættidspunktSlættidspunkt!

29-05-2016

05-07-2016

09-08-2016

19-09-2016

31-05-2016

10-07-2016

15-08-2016

18-09-2016

1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt

Økologi

Konv.-og det samme var tilfældet i 2015!!

11-01-2017

50

Analyser, ØRD og Analyser, ØRD og Analyser, ØRD og Analyser, ØRD og landsgnslandsgnslandsgnslandsgns. . . . 2016

NE

L20

(MJ/

kg

ts)

5,4

5,5

5,6

5,7

5,8

5,9

6


Ørd

Landsgns

Fokus giver godt grovfoderFokus giver godt grovfoderFokus giver godt grovfoderFokus giver godt grovfoderElitegrovfoder 2016(Elitegrovfoder 2016(Elitegrovfoder 2016(Elitegrovfoder 2016(7 økologer7 økologer7 økologer7 økologer))))

69

70

71

72

73

74

75

76

77

1 slæt 2 slæt 3 slæt 4 slæt

Øko 16

Elite 16

FK

org

. st

of

11-01-2017

51

Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.Kløver gør ikke du kan ”slappe af”.Mælkepris 3,60 kr/kg EKM

Grovfoderkvalitet

Kløverprocent 25 pct.

Kløvergræsensilagens vægtede fordøjelighed af organisk stof.

Kløvergræsensilagens fordøjelighed af organisk stof:

I aktuel ration 73 pct.

I ønsket ration 75 pct.

Forventet ændring i:

Mælkeydelse 0,82 kg EKM/ko/dag

Tørstofoptagelse 0,44 kg TS/ko/dag

ØKONOMI

Ændret indtjening, mælk 2,96 kr/ko/dag

Ved fordøjelighed over 76-78 % vil der ikke ske ændring i

mælkeydelse, men fortsat en ændring i foderoptagelsen

Mælkepris 3,60 kr/kg EKM

Grovfoderkvalitet

Kløverprocent 50 pct.

Kløvergræsensilagens vægtede fordøjelighed af organisk stof.

Kløvergræsensilagens fordøjelighed af organisk stof:

I aktuel ration 73 pct.

I ønsket ration 75 pct.

Forventet ændring i:

Mælkeydelse 0,58 kg EKM/ko/dag

Tørstofoptagelse 0,41 kg TS/ko/dag

ØKONOMI

Ændret indtjening, mælk 2,10 kr/ko/dag

Ved fordøjelighed over 76-78 % vil der ikke ske ændring i

mælkeydelse, men fortsat en ændring i foderoptagelsen

Mindre effekt ved stor kløverindhold.

Det betyder bare ufattelig meget, det Det betyder bare ufattelig meget, det Det betyder bare ufattelig meget, det Det betyder bare ufattelig meget, det grovfoder!grovfoder!grovfoder!grovfoder!

Antal slæt 4 5

FEN pr. ha 7500 7500

FK org stof 73 75

Råprotein g pr. kg TS 150 180

Beregnet pris pr. FEN 1,26 1,43

Ekstra grovfoderoptag kg ts pr. ko pr. dag 0 0,44

FEN pr. ko pr. dag 10 10,4

Kløvergræs-forbrug 1000 FEN 400 415

Merintægt stald kr/ko/dag 0 2,96

Merindtægt stald kr pr. år 0 118400

Eksta udgift grovfoder kr pr. år 0 89270

Rødkløvergræs

180 køer

11-01-2017

52

Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!Køer kvittere for godt grovfoder, uanset ydelse!

EKM 9000 9000 11.000 11.000

FK org. i grovfoder 73 76 73 76MJ pr. ko/dag 141,0 141,0 162,6 162,6

Kg.ts. græs 10,9 11,9 10,7 11,5

Kg ts. hels./majs 3,0 3,0 3,0 3,0

Kg ts. Korn 5,8 4,4 7,0 7,0

Kg ts. Prot. Bl. 2,0 2,2 4,2 3,0

Foderudg 41,76 41,09 54,30 51,59

Forv. Ydelse, EKM 31,5 31,5 38,4 38,4

Forskel v. 180 køer +24.120 +97.560

4444 skarpe!skarpe!skarpe!skarpe!

• FK org. Stof er vigtigst i kløvergræs

• Kom nu ud af ”starthullerne” med slæt

• 8.000 kg EKM = 73% FK org. stof

• 11.000 kg EKM = >76% FK org. stof

11-01-2017

53

Der er godt nok lang

tid til!!! Vi ser frem til godt

kløvergræsensilage i

2017


Konsumafgrøder Dansk kvalitetKonsumafgrøder Dansk kvalitetKonsumafgrøder Dansk kvalitetKonsumafgrøder Dansk kvalitetv/ økologiv/ økologiv/ økologiv/ økologi---- og planteavlskonsulent Poul Christensenog planteavlskonsulent Poul Christensenog planteavlskonsulent Poul Christensenog planteavlskonsulent Poul Christensen

11-01-2017

54

Konsumafgrøder Dansk kvalitet

Glutenfri havre

Maltbyg

Brødhvede

økologisk rapsolie

Hamp

Tørring og opbevaring

Direkte salg, møller

11-01-2017

55

Glutenfri havre

Glutenfri havre – blot havre fri for andre kornarter

Korn bør ikke være forfrugt

Mejetærsker, kornvogne, korngrave, snegle og lagre skal gøres omhyggeligt rene

Glutenfri Havre er med de nuværende prisrelationer (ca. 250 kr. pr. Hkg) den kornart, der bedst udnytter kløvergræs forfrugten

Kalkule Glutenfri Havre 2017Emne Kvantum Pris Beløb

Udbytte

Kerne 5.000 Kg 2,38 11.900

Økologi tilskud Ha 870

Bruttoudbytte 12.770

Stykomkostninger

Udsæd -180 Kg 4,00 -720

Husdyrgødning Uspecifiseret -20 Tons

Stykomkostninger i alt -720

Dækningsbidrag pr ha 12.050

Maskin- og arbejdsomkostninger

Pløjning -1 675 -675

Stubharvning -3 170 -510

Spredning af husdyrgødning -20 30 -600

Komb. harvning og såning -1 400 -400

Tromling -1 165 -165

Ukrudtsharvning -1 150 -150

Mejetærskning -1 900 -900

Hjemkørsel, korn -1 383 -383

Tørring, korn -5.300 0,100 -530

Øvrige opgaver -500

I alt maskin- og arbejdsomkostninger -4.813

DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 7.237

11-01-2017

56

Glutenfri

Havre kr.

Maltbyg

Kr.

Vårhvede

brød kr.

Vinterrug

brød kr.

Vinterraps

kr.

Hamp

kr.

Afgrødesalg inkl. økotilskud

12770(4500 kg)

11670(4500 kg)

13020(4500 kg)

11870(5500 kg)

17430(2300 kg)

10620(650 kg)

Stykomkostninger inkl. gylle

1320 1665 1980 1900 2700 2400

Dækningsbidrag 11450 10005 11040 9970 14730 8220

Maskin-omkostninger

4213 4213 4213 3600 4414 4414

Dækningsbidrag efter maskiner

7237 5792 6827 6370 10316 3806

Dækningsbidrag Konsumafgrøder 2017

11-01-2017

57

• Angreb ses som pletter med dårlig vækst

• Angreb ses ofte i striber med løs jord

• Rødlige bladspidser

• Rødder stærkt forgrenede

• I juni små citronformede, hvide cyster (0,7mm) - med lup

• Senere falder cyster af rødderne og brunfarves

Reduktion i nematoder

Nematodantallet reduceres med ca. 60 % i en resistent sort og ikke-værtsplanter.

Vårsæd er værter for havrenematoder, og især havre er den bedste vært.

Vinterrug er den dårligste vært blandt kornarterne.

Græsser skades meget lidt.

11-01-2017

58

Havresorter 2017Dominik

• Eneste sort med nematoderesistens• Højt stabilt udbytte

Poseidon• Sund sort med højt udbytte

Symphony• Sund sort med højt udbytte• Meget egnet til grynhavre foretrækkes af

Lantmännen i Vejle.Ivory

• Høj kg/hl• Lav skalandel

Havresorter 2016

11-01-2017

59

Havresorter konventionelle forsøg

11-01-2017

60

Dyrkning af havre

Tidlig såning giver større kerner og udbytte.

Høj udsædsmængde giver færre sideskud, der så ikke bidrager til udbyttet med små kerner.

Havre angribes ikke så kraftigt af stankelbenslarver som byg og hvede (praktiske erfaringer).

Havre den vårsædsart, der giver bedst konkurrence mod ukrudt.

Vårbyg

Evergreen

• Sund sort

• Foretrukket til maltbyg

• Dobb. nematoderesistens

11-01-2017

61

Høstinfo Danish Agro

Maltbygafregning 2016

11-01-2017

62

Vårhvede

Dafne

• Risiko for angreb af gulrust - 6 % angrebet i 2013

KWS Bittern

• Høj resistens mod gulrust og meldug

Sonett

• Høj resistens mod gulrust

• God kvalitetshvede

• Meget egnet til brødhvede

Vårhvedesorter 2015 - konventionelle forsøg

11-01-2017

63

Vårhvedesorter 2016 - konventionelle forsøg

Møllernes kvalitetskrav

Sund lugt og farve

Fri for skadedyr, herunder mider

Fri for meldrøjer - max. 0,05 % (1 meldrøjer pr. 2.000 kerner eller 1 aks ud af 400)

Velrenset og fri for iblanding af andre kornarter

Kilde: Foreningen af Danske Handelsmøller

11-01-2017

64

Vinterrug til brød

11-01-2017

65

Møllernes kvalitetskrav

Når afgrøden er hurtigt nedtørret og renset, indsendes en prøve til møllerne.

Ud fra prøveresultatet fastsætter møllen en pris.

Ved handel med møllerne bør man have en udvidet produktansvarsforsikring.

11-01-2017

66

Vinterraps

Vinterrapssædskifte

Kløvergræs bedste forfrugt, liniesorter

Korn som forfrugt, hybridsort tidlig såning, gødning

5 frie år imellem raps og andre korsblomstrede afgrøder

2 år efter ærter og hestebønner

11-01-2017

67

Etablering

Såning 5. - 25. august - forfrugt

Såning og jævnt såbed

Frø i forbindelse med fugtig jord i 2- 4 cm

Udsædsmængde 50 – 80 planter pr. m2

Rækkeafstand 12 – 50 cm

Ukrudt

Efterår

Er der stor forekomst af Agersennep eller Amsinkia på arealet, bør der ikke sås raps.

Rapsen vil strække sig og vil derfor få vækstpunktet for højt op og udvintre.

Forår

Kamille og hyrdetaske kan blive meget dominerende i en tynd rapsmark om foråret.

11-01-2017

68

Skadedyr

Snegleangreb - langs skel og på knoldet lerjord.

Rapsjordlopper - huller i blade i efteråret af billen og larver i stænglen i foråret

Glimmebøsser - tidlige angreb i rosetstadie kan skade raps. Angreb under blomstring skader sjælden vinterraps

Skulpesnudebiller - skulpegalmyg kan skade raps ved at snudebillerne laver hul i skulperne. Galmyggen kan herefter ligge æg i skulperne

11-01-2017

69

11-01-2017

70

Sæt et stort kryds i kalenderen 10. – 20. aprilDa skal der satses på, at rapsen kan give 2000 kg frø

Mindst 20 gode rapsplanter pr. m2 - jævnt fordelt

Raps har vundet konkurrencen mod ukrudt

Begrænset antal kamille og hyrdetaske

Kun få rapsjordlopper og glimmerbøsser i marken

Opfyldes ovenstående ikke, pløjes marken

11-01-2017

71

Gødning

80 – 140 kg udnyttet N - afhængig af forfrugt

Med de kraftigt vegetative rapsplanter vi har i år, kan gødskning udsættes til først i april.

Vinterraps er ikke så god til omfordeling af gødning i planten som korn.

Med kløvergræs som forfrugt mineraliseres kvælstof af april-maj måned.

Med korn som forfrugt kan gylle med fordel tildeles fx d. 10. marts og d. 10. april.

30 – 40 kg svovl - evt. i fast Vinasse, Patentkali eller Gips

Hamp - en god afgrøde for økologer

Tilladelse ved NaturErhverv til såning

Kontrakt med aftager

Ingen krav til sædskifte

Såning i sidste halvdel af maj ved udsigt til godt vejr gerne 15-20 grader

Pløjning umiddelbart før såning

Når hamp er ca. 10 cm høj gror den fra ukrudt

11-01-2017

72

Etablering af Hamp

Udsæd 25-30 kg pr. ha

Sådybde i 1-3 cm frø i forbindelse med fugtig jord

Såning i løst jord

Erfaring for, at gruppesåning er det optimale

11-01-2017

73

Gødning

90 kg udnyttet N før pløjning

30-50 kg udnyttet N med kløvergræs som forfrugt

kløvergræs er en god forfrugt pga. meget luft i jorden

Hamp er meget følsom for kompakt jord

Høst og tørring

Sen høst

Høsttidspunkt når ca. 70 % af frøene er modne

Frøet indeholder 25-35 % vand

Tørring straks efter høst, med stor kapacitet

11-01-2017

74

KonsumafgrøderDansk kvalitet

Tak for opmærksomheden!

next step

Environment