non-verbal kommunikation i debat - forside...
TRANSCRIPT
Non-Verbal Kommunikation i Debat
Gruppe nr. 21
Gruppe medlemmer:
Martin H. Granerud og Mathias M. Pedersen
Vejleder:
Louise Lund Simuyemba
4. Sermester 2011
1
Problemfelt 2
Indledning & observation 2
Aktualisering 3
Projektstruktur og problemformulering 4
Begrebsafsnit 5
Metodeafsnit 6
Forskningsdesign 6
Afgrænsning 6
Videnskabsteoretiske overvejelser 8
Validitet & reliabilitet 9
Induktion 11
Kvalitative undersøgelse 11
Felt notation 13
Debatprogrammet 13
Operationalisering 14
Metode kritik 17
Teoriafsnit 17
Introduktion til Goffman og Frameanalyses 18
Introduktion til Nancy Henley og Body Politics 20
Det kalkulerende smil 23
Kvinders historiske benyttelse af det kalkulerede smil som udglattende 24
Introduktion til Theodore D. Kemper og magt- og statusteori 25
2
Facial Action Coding System 29
Analyseafsnit 30
Status & nonverbal kommunikation 30
Interaktionens dominanssvingninger 32
Koalitionens magt 36
Konklusion 38
Perspektivering 40
Feltnotater 41
Litteraturliste 27
"Since a politician never believes what he says, he is surprised when others believe him."
- Charles De Gaulle
Problemfelt
Indledning & observation
Vores primære interesse og undren, stammer fra et program kaldet Debatten på Dr2, hvor Pia
Kjærsgaard og Villy Søvndal, fra det danske folketing, debatterede omkring deres holdninger til et
oprør i Egypten. Overskriften på denne debat var, Topopgør: Villy mod Pia, hvor der var lagt op
til et ideologisk opgør, samt en diskussion af deres holdninger til oprøret i Egypten. Umiddelbart
lignede dette en hver anden debat, men det viste sig hurtigt at der var lagt op til mudderkastning
og personangreb. Som et eksempel på denne adfærd, angriber Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal, midt
3
i et politisk argument, på baggrund af at han ikke har besøgt de danske tropper i Irak endnu. Det
interessante viste sig derimod ikke at være den usaglige debat, men nærmere at disse udsagn fra
begge partifolk, kunne benyttes som reelle kritikpunkter i debatten. Herved forekom det os
underligt i en debat, at det ikke kun var de politiske argumenter, der afgjorde om en politiker
“vandt” eller “tabte”, men at selve udtryksmåden også spillede en rolle. I forhold til denne
specifikke debat, kunne der for eksempel observeres, hvordan de to politikerer grinte af hinandens
udsagn. Dette blev umiddelbart benyttet, til at nedgøre modstanderens synspunkter. Disse metoder
skabte derved grundlag for en endnu større undren, over selve den nonverbale kommunikations
præmisser og hvordan personer benytter den i interaktion med andre.
Aktualisering
For at aktualisere opgaven valgte vi at gå tilbage til debatprogrammers udformning, for at kunne
sige noget om nonverbal kommunikation, i et forhold der simulerer interaktioner og diskussioner
foretaget i dagligdagen. Herved ikke ment at politiske debattører, forekommer som en naturlig del
af dagligdagen, men at vi benyttede os af politiske debattører for at skabe et grundlag, hvor den
nonverbale kommunikation, især kom til udformning. Herved blev vores fokus afgrænset, fra at
undersøge nonverbal kommunikation generelt, til at undersøge den i et specielt forhold, herunder
et debatprogram, med henblik på at udpensle dens “natur”. Vi undersøger derved basalt, hvordan
applikationen af nonverbale kommunikation agerer, til at fremme debattørens muligheder i
diskussionen. Dette virker umiddelbart banalt, men vi formoder at der foregår specielle
omstændigheder, for hvordan den nonverbale udfolder sig i debatprogrammer, der muligvis er
anderledes eller yderligere udtrykt, end dem normalt observeret i dagligdagsinteraktioner. Vores
formodning for dette lå i debatprogrammernes begrænsede karakter. Et eksempel her kunne være
taletid, som ændrer forholdene for diskussionerne på markantvis, ved at opbryde en ellers flydende
verbal samtale, til strukturerede tidsrum. Vi aktualiserede dette ved at vælge et debatprogram, der
havde en forholdsvis styret og opdelt udformning med ordstyrer.
Det er her relevant at selvom vi primært så på nonverbal kommunikation og dens præmisser, så
laver vi ikke en skarp opdelt afgrænsning, hvor vi slet ikke tager verbal kommunikation i
betragtning. Dette betyder at vi ser nonverbal og verbal kommunikation i deres sammenhængen,
men at vores fokus for dette er gennem afkodning af nonverbal kommunikation. En formodning
4
heraf, er at nonverbal kommunikation, ikke bare et resultat af verbal kommunikation, men i sig
selv er en central del af kommunikationen. Herved støtter vi os op af, og er i overensstemmelse
med, Nancy Henleys betragtning af nonverbal kommunikation, som et “(...) major medium of
communication in our everyday life.” (Henley 1977:179). Den nonverbale kommunikation
kommer her til at være grundstenen, for vores forståelse af kommunikation og at det bliver
gennem den, at vi forstår dens præmisser, samt dens samarbejde med den verbale kommunikation.
Som en måde at aktualisere denne opgave, har vi som nævnt ovenover, valgt at benytte os af
politiske debattører. Dermed får vi en meget strukturaliseret debat, hvor politikernes
professionalisme, kan bidrage til at debattens ”regler” ikke overskrides og de andre debattørers
taletid ikke bliver afbrudt verbalt. Udover dette betyder det også at selve programmet, da det er på
en offentlig og statsejet kanal, vil kunne bidrage til at politikerne, begrænser sine verbale
domineringer og fokuserer på at kunne virke formel i sin tale. Herved formodes det at brugen af
nonverbal kommunikation øges og det er muligt at analysere den under anderledes forudsætninger.
Projektstruktur og problemformulering
Vi vil benytte os af programmet Debatten til, som nævnt ovenover, at bygge empirien på.
Derudover ønsker vi at benytte os af direkte analyseredskaber, der muliggøre en identifikation af
de nonverbale gestusser benyttet i interaktionerne. Denne identificering skaber herved grundlag,
for at kunne videre analysere, hvilken påvirkning disse betyder for debatten. Dette betyder også at
vores teoretiske grundlag benyttes hen ad vejen, til at skabe grundlag for de observationer, der ses
i debatten, samt at sætte det i interaktionssammenhænge, istedet for en basal analyse af gestusser,
uden sociologisk tilknytning. Dermed ændrer opgaven sig fra at være en afkodning af gestusser, til
at kunne sige noget om de gestusser, i henhold til debattens udformning og den måde politikerne
benytter sig af dem, bevidst og ubevidst.
Selve projektstrukturen er derved baseret på en større undren omkring præmisserne og
adfærdsmønstret, der ligger bag nonverbal kommunikation. Dette indsnævres her til at omhandle
debatprogrammers struktur-påvirkning, af den nonverbale kommunikation, med henblik på den
specielle udformning og plads den har i forhold til disse omstændigheder. Herved er det muligt at
definere et vist område, af den nonverbale kommunikations karakteristika og dens egenskaber, når
5
den er i et simuleret og “kunstigt” miljø, så som debatprogrammer. Dette henledes herved til vores
endelige problemformulering, som afspejler denne afgrænsning og specificering vi arbejder udfra:
Hvordan bliver nonverbal kommunikation benyttet til at manipulere magt- og
statusforholdene i en debatsituation, med henblik på erhvervelsen af disse, samt hvordan er
præmisserne for nonverbal kommunikation generelt?
Begrebsafsnit:
Magt - Magt som defineret af Theodore Kempler, er at være i stand til at få andre til at følge ens
ønsker, selv mod deres vilje. Det genstandsfelt der vil blive forsøgt undersøgt, i dette projekt har
rammer, der begrænser hvilke magtudøvelser, der kan blive benyttet. Derved vil vores
magtforståelse være givet samme begrænsninger, da direkte magtanvendelse i mange
manifestationer er et socialt faux pas i politiske debatter. Vi accepterer herved Kemplers
magtdefinition, men ændrer den i forhold til debatprogrammets struktur. Herved betyder magt
ikke kun at få andre til at efterfølge den dominantes ønsker, men også at undertrykke og kue de
andre.
Status – I denne opgave vil der blive benyttet Theodore Kemplers teori om korrelationen mellem
magt og status, af denne grund vil den benyttede status definitionen også blive hentet derfra.
Status som defineret af Theodore Kempler er den villige efterfølges af en person ønsker, villig
udefra den opfattelse af motivationen for efterfølgelsen er den agtelse, der bliver når over for den
person hvis ønsker der bliver fulgt.
FACS – Facial Action Coding System, et system udarbejdet for at kunne definerer ansigtsudtryk
af Paul Ekman, Wallace V. Friesen og Joseph C. Hager
AU – Action Unit, betegnelsen benyttet i Facial Action Coding System for et enkelt ansigtsudtryk
6
Dominans – For denne opgave vil dominans blive defineret udfra en udøvelses af magt gennem
status, som defineret overstående, i interpersonelle forhold.
Non-verbal kommunikation – Vi ser i denne opgave non-verbal kommunikation, som alle former
for gestusser, ansigtsudtryk og kropsbenyttelse, der signalerer eller overbærer følelser og
holdningstagen til omgivelserne. Herved ligger en afgrænsning fra den verbale kommunikation,
der betegnes som alt sproglig kommunikation.
Metodeafsnit
Forskningsdesign
Fokusområdet for vores undren, samt selve problemformuleringen, ligger op til en dybdegående
analyse, af den politiske debat-kulturs præmisser. Herved debattens udformning og
bagvedliggende fænomener, med henblik på at undersøge nonverbal kommunikation, som et ofte
brugt værktøj, benyttet af politikerne, til at understrege pointer eller tilføje nuancer til deres
udtalelser. Yderligere formodes det at non-verbalkommunikation, kan blive brugt til at afvise,
latterliggøre, støtte og bekræfte med mere, en anden debattant, personens udtalelser eller personen
grundlag for antagelser (Henley 1977).
Forskningsdesignet er et case-studie, der ønsker at belyse et specifikt undersøgelsesobjekt/unit (De
Vaus 2001). Det undersøgelsesobjekt vi tager udgangspunkt i, er den nonverbale kommunikation,
der formodes at være tilstede under diskussioner i en politisk debat. Vi placerer derfor vores
empiriske undersøgelse på et specifikt politisk debatprogram, for at have et afgrænset
undersøgelsesområde, som bidrager til at definerer case ‘et yderligere.
Afgrænsning
Med udgangspunkt i et debat program som genstandsfald har case ‘et nogle “naturlige” grænser og
handleområde, i form af debatprogrammets udformning:
7
1) Værten for programmet er med til at skarpt afgrænse politikernes ageren, med henblik på verbal
dominans (f.eks. at afbryde andres taletid og generel usaglig opførsel). Grunden til dette ligger i
værtens funktion som ordstyrer og dermed en ekstern faktor, der opsætter handleregler, der ikke
forekommer naturligt i en kommunikationsprocessen. Dette medføre en større koncentration af
nonverbale udtryk og benyttelse af non-verbal kommunikations muligheder, til nedsættelser af
debatmodstanderne, i kraft af debattørens begrænsede kommunikationsmuligheder.
2) Det valgte debat-programme er lavet af DR og er derfor et offentligt tilgængeligt program med
en stor sendeflade. Betydende at det rummer stor potentiale for de politiske partier for at
præsentere deres politik. Derfor er der motivation for debattanterne til at agerer med største
tydelighed og repræsentere sig selv og deres parti på den bedste måde.
3) Debatprogrammet vil samle en bred vifte af politiske partier, så det vil kunne være muligt se
repræsentanter fra stridende politiske diskuterer. Dette vil hjælpe på at skærpe incitamentet for
aktiv deltagelse i debatten og sikre os bedre empiri, da vi slipper for at skulle selektere specifikke
politikere og derved få en analyse baseret på én eller få politikeres unikke handlemåder. Vores
objekt, den politiske debat-gruppen, er ud fra vores analyse redskaber, et målbar afgrænset
miljø/situation, hvorved en specifik ramme gør sig gældende, samt at udgangspunktet og
præmisserne er de samme for alle partiernes debattører.
Opgavens forskningsdesign har som udgangspunkt et deskriptivt casestudie design, som kommer
til udtryk gennem den måde teorien benyttes. Opgavens teorier bruges til at udfolde de
bagvedliggende fænomener, så et givent område af det valgte genstands felt, udpensles og
synligøres. Det vil sige at der ønskes en undersøgelse af specifikke aspekter, samt rammerne for
debattens kommunikation, med henblik på at undersøge, hvorledes den nonverbale
kommunikation udfolder sig i en situation med professionelle debattører (De Vaus 2001). Set i
forhold til det deskriptive, falder det naturligt at casestudiet har en induktiv karakter, hvilket
betyder at den starter med et spørgsmål/undren og undersøger ud fra dette, om hvorvidt
debattørerne også kan være styret af en anden faktor end den verbale (De Vaus 2001).
8
Designet adskiller sig på visse områder fra et standard casestudies, på baggrund af den måde
undren ønskes undersøges. Dette ses, da der ikke er nogen markant tidsmæssig faktor, der spiller
ind, men at casestudiets tidsperspektiv holder sig til hvad der nonverbalt kan kommunikeres,
indenfor en debatprogrammets tidsrammer. Dette betyder dog ikke, det ikke er et casestudie, men
nærmere at selve fænomenet, der ønskes undersøgt, har foregået retrospektivt. Dog kan det
undersøges prospektivt, da begivenhederne er observerbare i sin direkthed, gennem optagelser og
det ikke er nødvendigt at søge kilder for at danne sig et billede (De Vaus 2001)..
Videnskabsteoretiske overvejelser
Vores epistemologiske standpunkt er fænomologiske, da vi arbejder udfra den grundlæggende
opfattelse, at menneskelig adfærd kun kan forstås ud fra, hvordan de agerende mennesker opfatter
den (Bryman 2008). Dette betyder videre, at vi mener at menneskelig adfærd ikke kan forklares, og
at vi forsøger at finde frem til de bagom liggende fænomener, der påvirker status og magt
forholdende i en debat situationen, udfra en undersøgelse af den non-verbale kommunikation
(Bryman 2008). For at finde frem til overstående fænomener dikterer fænomologien, at de
foretagede observationer om menneskelig adfærd, skal sættes i en social videnskabelig ramme, i
vores tilfælde er dette Theodore Kempers teori om relationen mellem magt og status og Erving
Goffmans sociale ramme teori.
Den ontologiske opfattelse der ligger til grund for vores opgave er konstruktivistisk. Dette betyder
at sociale fænomener og deres betydning, konstant bliver skabt og genskabt af de aktører der
udspiller dem og at de derfor også bliver konstant redefineret, i forhold til hvorledes aktørerne
agerer og genopfinder den sociale virkelighed (Bryman 2008). I henhold til vores genstandsfelt, er
dette vigtigt i forhold til, hvilken opførsel der udspiller sig i debatten og hvordan programværten og
debattørerne, konstant redefinerer den sociale praksis og de eksisterende magt og status forhold i
deres debat.
Vores epistemologiske standpunkt og ontologiske opfattelse vil blive tydeliggjort i vores
9
metodevalg og benyttelse af teori.
Valget af etnografisk metode reflekterer et fænomologisk udgangspunkt, for at være i stand til at
kunne vurdere den reelle interaktion, ud fra de præmisser som aktørerne agerer udefra (Bryman
2008). Konstruktiviske ontologiske opfattelse er her relevant i forhold til dokumentar metoden, da
vi ved benyttelsen af denne, har et genstandsfelt der er afsluttet. Derfor har de sociale fænomener,
der har defineret hvorledes debatsamtalen forløb sig, blevet skabt af de medvirkende, og bevaret af
optagelsen, for videre analyse.
Brugen af Theodore Kempers teori om forholdet mellem magt og status er en afspejling af
konstruktivisme, da den også dikterer en konstant foranderlighed, i forholdende mellem mennesker
og fænomælogisk, i og med at disse forhold, bliver dikteret af personerne i dem
Validitet & reliabilitet
Intern validitet
En af de væsentligste elementer i et forskningsprojekt er validiteten, da validiteten afgøre om
opgaven kan opretholde de akademiske stillede præmisser. Herved determinere den om
konklusionen er baseret på en ubrudt og forsvarlig argumentationskæde. Ud fra kriteriet af intern
validitet formår denne opgave at etablere en forholdsvis god intern validitet. Dette kommer sig af
opgavens undersøgelsesfokus. Fokusset består, som sagt i problemfeltet, af hvordan den
nonverbale kommunikation kommer til udtryk, i et debatprogram. Dette medføre at problematiske
undersøgelsesområder, så som undersøgelsen af hvilket omfang og grad den nonverbale og
verbale kommunikation i forhold til hinanden, ikke forekommer. Derimod består opgavens fokus i
at undersøge udformningen af nonverbal kommunikation, samt hvorledes nonverbal
kommunikation bliver benyttet til at manipulerer magt og statusforholdene, direkte i henhold til
debatprogrammets præmisser. Opgaven er hermed meget eksplorativ i sin udformning og søger at
klarlægge omstændighederne for nonverbal kommunikation og deres relation til og markør for
magt og status forhold. Dog kan det her siges at i selve overgangen fra vores FACS resultater til at
bruge resultaterne i en grupperelation, er en af de største udfordringer, overfor den interne
10
validitet, da opgaven går fra en analytisk håndgribelig afkodning af observationen, til en teoretisk
diskussion af FACS resultaterne i det sociale rum.
En vigtig pointe i forhold til vores undersøgelsesgrundlag og konklusionen, er at den ikke giver
meget rum for andre faktorer kan spille ind. Grunden til dette er at den nonverbale og den verbale
kommunikation, står i skarp kontrast til hinanden, da deres udtryksform er yderst forskellig. Vores
empiri bygger på direkte observerbare fysiologiske træk, tilknyttet allerede definerede emotionelle
responser og reaktioner, som f.eks. nævnt med Duchenns smil (Ekman 2005). Dette betyder
hermed at selve brugen af FACS, som værktøj i sig selv, opretholder en meget kontant facit, for
analysen af ansigtsmimikken, hvilket igen styrker den interne validitet.
Ekstern validitet
Et sted hvor opgaven har tydelig problemer er i den eksterne validitet, da det ud fra vores
konklusionsgrundlag, er svært at generalisere ud over debatprogrammets rammer.
Vi ønsker herved at prøve at sige noget generelt omkring nonverbal kommunikation, men da vores
bagvedlæggende fænomener og systemer, er ud fra debatprogrammets meget specifikke rammer.
Medvirker det til at diskussionen fra debattens nonverbale kommunikation, til generel nonverbal
kommunikation, forbliver en teoretisk argumentering.
Altså er det ikke muligt at sætte direkte sammenhæng mellem debatprogrammets fænomener og
generelle fænomener for nonverbal kommunikation. Vi forsøger dog alligevel gennem
argumentationen, at den debatprogrammets ramme, ikke er andet end simuleret interaktion og
diskussion i hverdagslivet. Dette medvirker dog ikke til at generaliseringen, forbliver andet en
diskussion.
Reliabilitet
Normalt i kvalitative og etnografiske undersøgelse forekommer reliabiliteten svær, men da vores
kvalitative data består af video, er det her muligt at gentage vores analysering, da de samme data
kan erfares som vi har erfaret dem (Bryman 2008). Det meget skarpe og kontante analyseværktøj,
FACS, medhjælper også til at reliabiliteten forøges, da megen af fortolkningsarbejdet, bliver
11
fjernet fra opgaven og overladt til fysiologisk analyse af ansigtsmimik, med tilhørende
følelsesmæssig tilknytning.
Et vigtigt element i casestudie er benyttelsen af et større antal objekter for undersøgelse, hvilket
styrker muligheden, for at kunne konkludere. Dette kommer sig af at det er mulig at identificere
lignende fænomen i flere casestudier, end den enkelte, og herved skærpe grundlaget for de
begrundede påstande i kun gælder for i en enkel case, men er generel (De Vaus 2001). Dog i dette
tilfælde, ville et større antal cases, ikke bidrage med meget, sat i forhold til den store mængde tid
det ville tage, da vores undersøgelsesområde, er tilsvarende med det primære
konkluderingsområde. Grunden til dette føres tilbage til opgavens fokus, hvilket placeres på
baggrund af et debatprogrammets udformning. Dog ville det være brugbart i forhold til en
sammenknytning af disse resultater med andre debatprogrammer, og hermed at kunne maksimere
sikkerheden for at dette ikke var et enestående tilfælde i netop dette debatprogram. Dette ville
kunne styrke de formodninger præsenteret i reliabilitets-afsnittet og herved afklare vores evne til
at kunne gentage casestudierne med samme resultat. Dog forekom det os sikkert, da selve vores
undren udsprang af et andet debatprogram, med tilsvarende omstændigheder.
Induktion
Overordnet vil opgaven være struktureret over en induktiv tilgang, hvor observationerne og
undren lægges forud for et teoretisk grundlag (Bryman 2008) Herved bliver teorierne ikke en
genstand for revurdering i henhold til opgavens formål, men derimod et middel til at “afkode” de
sociale omstændigheder der er tilstede. Teorierne bliver dog i en vis forstand vurderet på baggrund
af deres begrænsninger til brugen i opgaven, men det er ikke formålet med opgaven at være teori-
skabene. Mere er det teoriers formål at blive benytte som analyserne går fremad til at forklarer
observationer og sætte dem i teoriske kontekst. Altså benytter vi teorierne hen af vejen, til at
beskrive og analysere vores genstandsfelt, med henblik på at forklare omstændighederne og de
bagvedlæggende fænomener og systemer (Bryman 2008).
Kvalitative undersøgelse
Vores opgave bygger på en etnografisk måde at skabe data ud fra. Dette kommer direkte til udfald
i opgaven, da vi observere debattørenes adfærdsmønstre. Den etnografiske metode er udelukkende
12
benyttet i kvalitative studier. (Bryman 2008) Længere nede vil de forskelige metoder for
dataindsamling og kategorisering blive præsenteret.
Dataindsamlingsmetoden
For at lave denne opgave, besvare vores problemformulering og tilfredsstille vores undren, ville en
analysering af et debatprogram, set på Danmarks Radios webside dr.dk være relevant, da en
analyse af et debatprogram med politikere, der benytter non-verbal kommunikation, øge
professionalismen i kommunikationen. Dokumentarmetoden, som er tilknyttet vores metode, da vi
benytter os af et debatprogram, omfatter benyttelsen af materiale, der er skabt for et andet formål
end den aktuelle undersøgelse, omfattende alle former for skriftlige og billedmateriale. Herunder
ligger dagbøger, breve, hjemmesider, radioprogrammer, og relevant i forhold til denne opgave,
videooptagelser (Rieper 2005). Metoden har fordele og ulemper ved brugen af materiale, der er
lavet til anden brug, end den specifikke undersøgelse. En af fordelene i dokumentarmetoden, er at
den muliggøre undersøgelser og indsigt i emner og områder, der normalt ville være meget svær at
undersøge. Herved formindskes udgiften og tidsperspektivet også, i forhold til andre
dataindsamlingsmetoder, da primærdata, ikke skal indsamles personligt (Rieper 2005). Ulemperne
ved dokumentarmetoden, består i at dataene, ikke er direkte skabt til at analysere på baggrund af,
da undersøgelsesmaterialet ikke er manufaktureret med datatilgængelighed for øjet og derfor er
nødvendigt at bearbejde, for at finde de analyserbare data (Rieper 2005). Derudover er kvaliteten
af dataene ukendt, samt formatet og kategoriseringen af materialet kan besværliggøre en
analysering af dette. Ud af de forskellige kategorier, dokumentarmetoden kan være, falder vores
under massemediers indhold, da det er en debat der blev vis på en statsejede kanal. Disse er i
forhold til mange af de andre former, i stand til at blive udsat for skrukturet former for analyse og
er blevet det siden opfindelse af deres respektive medier (Rieper 2005).
Dataindsamlingsmetoden, der bliver benyttet er dokumentarmetoden, men det bliver også en
mikro-etnografisk undersøgelse, da det er en undersøgelse i skikke, traditioner og adfærdsmønstre.
Mikro da selve genstandsfeltet og undersøgelsestiden, på ingen måde er en længere varig
deltagelse og involvering i en organisation eller gruppering, men kun består af observation af
deltagerende i et debatprogram. Dog kan de endelig konklusioner perspektiveres til en større
befolkningsgruppe (Bryman 2008). Problematikken med etnografisk observation, omkring
13
hvorvidt undersøgelsesbefolkningen er tilgængelig, og om skjult eller åben observation skal
benyttes, er ikke eksisterende i vores tilfælde, da programmet er offentligt tilgængeligt og
eftersom at det er optaget, bliver problematikken herved irrelevant om der er en skjult eller åben
observations position (Bryman 2008). I forbindelse med at vores empiri er optaget, kan det videre
siges, at vores observations position er passiv, da vi på ingen måde kan påvirke den allerede
afsluttede debat. Yderligere er spørgsmålet om kontinuerlig adgang til genstandsfeltet for løbende
observationer over en tidsperiode også besvaret hermed (Bryman 2008). Vi havde fra starten af
dataindsamlingen allerede et billede, af hvilke oplysninger der skulle indsamles, hvilket gør at
samplingen har været formålsfuld, i den forstand at vi ledte efter data, der ville være relevant udfra
allerede opstillede præmisser. Derudover betyder det, at vi har valgt et optaget debatprogram, som
vores empiri, at data er en formålsfuld sampling (Bryman 2008).
Copyright
Da vi formoder at vi bryder med copyright lovgivningen ved at hente debatprogrammet Debatten,
fra DR’s hjemmeside, vedlægger vi ikke denne, som tilgængelige i opgaven. Dog vedlægger vi
linket i litteraturlisten, så det er muligt at se programmet på internettet.
Felt notation
Siden vores genstandsfald var et optaget debat program oplevede vi ikke mange af de samme
problemer som etnografiske notationtagening normalt medfører.
Vi behøvede ikke at tage hensyn til om en bestemt notationsteknik ville fører til vores afsløring
som skjult observatører eller lignede begrænsninger. (Bryman 2008) Vores feltnotater blev først
taget for at identificerer steder i debatten hvor non-verbal kommunikation blev brugt flittigt og
konflikt tidspunkter hvor magt og status forhold blev ændret. Efterfølgende blev steder, hvor der
var overlap eller hvor der var en særlig pointe i forhold til non-verbal kommunikation eller magt
og status forholds ændring, fundet og videre mere detaljerede notater blev taget.
Rent praktisk blev notaterne sorteret tidsmæssigt, og i tilfælde med dybdegående noteringer blev
der etableret en overordnet tidsramme og detalje notater blev ordnet under denne i forhold til deres
rækkefølge inden for tidsrammen.
14
Debatprogrammet
Debatprogrammet er udvalgt på baggrund af repræsentativitet, emne, samt programmets måde at
håndtere debatten på. Repræsentiviteten er nødvendig, da det er nødvendigt, sikre sig at der er
debattører med modsvarende holdninger, samt kendskab til det professionelle debatforum og
derved har en formodet karakteristika af at have kendskab til selvpræsentering i medierne. Det
følelsesmæssige aspekt har formodentlig også en faktor at spille i debattens udformning, da en
stærkt polariseret diskussion, muligvis vil skabe reaktioner, der tydeliggøre de nonverbale
ansigtstræk, samt skaber en større incitament, for at dominere politiske modparter. Som et ekstra
element og muligvis en af de vigtigste for udformningen af observationerne, er programstrukturen.
Under dette ligger hvordan debatten bliver styret af programværten. Programværten er med til at
holde ro og orden i de politiske argumenter, opsamle pointer og være diskurs-sætteren, så
politikerne holder sig til emnet, samt at alle får taletid og ingen afbryder. Alt dette er selvfølgelig
afhængigt af hvilke program det er, da visse programmer har en løsere struktur end andre.
For denne opgave er der valgt et program kaldet Debatten, der sendes på DR2, som har en
forholdsvis streng programstruktur. Herved formås det at skabe et debat-miljø, hvor der ikke
forekommer mange verbale afbrydelser i den politiske argumentation og gennem det genererer et
miljø, hvor den nonverbale dominans hersker, istedet for den verbale. For at udpensle det
yderligere, så ville mere eller mindre konstante verbale afbrydelser skabe en situation, hvor den
nonverbale dominans vil være svær at adskille fra den verbale. Udover dette er programmet ,der er
blevet valgt, en stor sendeflade, da det er et program skabt af den statsejede kanal og der hermed
findes et naturligt krav om politisk repræsentativitet. Som følge af erfaringer skabt af andre
forskere, der har benyttet FACS, er det nødvendigt at der er nok fokus på ansigtet til at kunne
tydeligt identificere de reaktioner ansigtsmimikken afslører (Ekman 2005).
Operationalisering
Som nævnt ovenover er der en naturlig indsnævring af undersøgelsesgrundlaget, på baggrund af
fokuseringen på debatprogrammer og den nonverbale kommunikation. Herved benyttes et system
udarbejdet af psykologien, til analysering af ansigtsmimik, så der formås at skabe et overblik over
de nonverbale adfærdsmønstre politikerne benytter. Facial Action Coding System, som systemet
15
kaldes, er herved med til at drage en direkte linje mellem teorierne og resultaterne på baggrund af
FACS. Som nævnt i begrebsafsnittet er FACS en afkodningssystem for ansigtsmimik, hvilket
begrænser brugen af dette værktøj til hovedsageligt at sige noget om følelsesmæssig respons,
generel adfærd og bevidst selvrepræsentation hos enkelt individer (Ekman 2005). Herved
inddrages den egentlige sociologiske faglige tradition, da resultaterne på baggrund af FACS, skal
“omkodes”, så det indgår som led i debatprogrammets og de deltagendes
kommunikationsprocesser. For at formå sådan en viderebygning på intentionerne med FACS-
systemet, er det nødvendigt og naturligt at inddrage sociologisk teori, til at danne bro mellem
ansigtsanalysen og den sociale situation disse udtryk indgår i.
Udover FACS-systemet til analyse apparat, benytter vi også af analysemåder taget fra Nancy
Henleys bog ”Body Politics, power, sex and nonverbal communication” og ”Handbook of the
sociology of emotions” redigeret af Jan E. Stets og Jonathan H. Turner, mere specifikt indslaget
skrevet af Theodore D. Kemper kaldet ”Power and Status and the Power-Status Theory of
Emontions”. Yderligere vil Erving Goffmans rammeanalyse fra hans bog ”Frameanalyses” blive
brugt til at skabe en sociologisk forståelse af de rammer debatten foregår inde for og derved til at
kunne give en dybere indsigt i aktørenes gøren og handlen, i forhold til status og magt forhold.
Dog mens at FACS, Kemper og Henleys analyseapparater bruges i som et samlet analyseværktøj,
er der dog forskel på de måder de kan benyttes på. Hvor FACS er et system af identificering af
adfærd ud fra analyse af ansigtsmimikken, er Henleys værktøjer et mere social psykologisk af
natur. Dette kommer til udfald i den måde, hvorpå det i opgaven bruges. Henley bliver
hovedsageligt benyttes som et overordnet værktøj til at identificere områder i debatprogrammet,
der er brugbare til yderligere analyse. Det kommer sig af at dette analyse værktøj er placeret på et
mere overordnet plan end det mikro-analytiske FACS og herved hjælper til at definerer visse
centrale aspekter ved brugen af non-verbal kommunikation i debatter, samt det sociale aspekt ved
disse. Derefter vil Kempers sociologiske teori, magt og status forståelse og status og magt
hævdelses metoder, blive brugt til at forklare, eksemplificer og analyserer det i en
dominansrelateret sammenhæng. For at videre forklare det overstående, vil vi benytte Nancy
Henleys skema over magtforholds kategorier, til at etablere hvorledes de forskellige politikere
forsøger at positionerer sig selv i et magtforhold over de andre debattører (Henley 1977: 181 tabel)
Derefter benytter vi samme skema til at determinere de forskellige karakteristika for de forsøgte
opnåede magtpositioner. Herved ment at vi benytter skemaet til at operationaliseringen af
16
bestemte analyserbare situationer i debatprogrammet. Skemaet definere i grove træk områder af
debatprogrammet, der har potentiale for videre og dybere analyse. Den giver derfor også
information til yderligere analyse, samt i sig selv er et analyse redskab, hvor karakteristika for den
sociale situation bliver klargjort. (Henley 1977) Med dette vil der blive benyttet Nancy Henleys 8
dominerende handlinger til at determinere hvilken og i hvor stor grad der aktivt bliver forsøget at
ændre på fordelingen af magt og status i debatten. Endnu videre vil disse handlings opdelinger
give et indblik i motiveringen bag forsøget på at påvirke status eller magtfordelingen og i hvilken
grad debattørerne går til at gennemfører dette. Selvom ovenstående er sat op i kronologisk
analyse rækkefølge betyder det ikke at selve analysen vil foregå så strukturet, da mange af
ovenstående teoretikere overlapper hinanden, samt referere til hinanden igennem deres respektive
litteratur.
Vi benytter Kempers status og magt teori til at identificerer forholdende hvori den non-verbale
kommunikation udspiller. Dette betyder at vi ved at se på politikernes non-verbale kommunikation
gennem Kempers teori om sammenhængen mellem status og magt vil forsøge at observerer
hvorledes den non-verbale kommunikation er et udtryk for magt og status og hvilken del den
spiller i ændringer i magt og statusforholdende mellem politikerne.
Mere detaljerede er forholdet mellem teorien og empiri-resultaterne, på baggrund af Facial Action
Coding System. Dette er grundet i at FACS og teorierne er stærkt sammenknyttet, da selve
opgavens opbygning og resultat er afhængig af udvekslingen mellem de to. Hvis den sociologiske
tilknytning ikke var tilstede, ville det gennem opgaven være umuligt at undersøge det hele som
magt- og statusforhold og hvis der er ikke blev benyttet FACS som observations rebskab og
Nancy Henley generelle indsigt og teoriske baggrund, ville der ikke være noget at analysere
sociologisk. Derudover ville opgaven miste kontakt med sin egen faglige baggrund, da den vil
være baseret primært på psykologiske og social psykologiske fag-traditioner. Dermed er det
centralt for opgaven at fastholde sit sociologiske teoretiske perspektiv og analyse-apparat til at
bearbejde resultaterne der er af direkte psykologisk karakter.
Med dette udgangspunkt inddrages Goffmans symbolske interaktion, til at belyse gennem ramme-
analyse, hvordan en social ramme dannes og gendannes, og derved også selve naturen af en social
situation. Dette er afgørende for vores forståelse af de mikrosociologiske processer, der finder sted
17
og skal analyseres i samarbejde med Kempers teori om sammenhængen mellem status og magt,
for sætte det i en kontekst, som kan benyttes til besvare problemformuleringen. Dette er som
nævnt et relevant element i opgaven, da det netop er ved benyttelse af Goffmans rammeanalyse,
samt andre tilsvarende teorier, at opgaven bliver sociologisk. Dette aspekt skabes ved direkte at
tage de resultater vi opnår ved benyttelsen af de FACS redskaber og sætte dem i en kontekst, der
kan belyse disse observationer.
Metode kritik
En generel svaghed ved metoden og opgaven, vil kunne findes i nødvendigheden, af at benytte sig
af psykologiske redskaber, så som FACS til analyseringen, da det ville være til opgavens fordel, at
dette var rent sociologisk baseret. Dog er det forsøgt forbedret ved at danne en sekundær analyse,
der inddrager magt- og statusforhold, til at bearbejde dataene fra FACS.
Udover denne svaghed er det også relevant at påpege, hvordan manglen af en analyse af den
verbale kommunikation, skaber et problem for at skabe en solid konklusion i forhold til det
komplekse forhold, der formodes at være mellem nonverbal- og verbal kommunikation. Herved
ville det have været muligt at identificere om der var sammenhæng mellem den verbale
kommunikations udformning og de specifikke nonverbale gestusser benyttet. Derudover ville
opgave heller ikke være præget af at falde kort, når det kommer til situationer, hvor den verbale
kommunikation er yderst markant og den nonverbale ikke så udtryksfuld.
I forhold til denne udformning af opgaven, blev Goffmans Frameanalyses skubbet lidt i
baggrunden, i forhold til de andre teorier. Denne ville dog have været interessant at have mere ind
over opgaven, da den fremviser nogle elementære omstændigheder for opfattelsen af interaktion
og hvordan sammenspillet finder sted for at opretholde den social situation.
Teoriafsnit
18
I det efterfølgende vil der forsøges at belyse lighedspunkter og uddrage sammenhængende
konklusioner udefra overlapningspunkter, fra de udvalgte teorier, for at komme frem til større
brugbar viden, i forhold til hvordan kropsadfærd kan analyseres, hos en politiker i en offentlig
diskussions situation, samt teoriernes udformning. Herudover vil der også være en kort
introduktion af teoretikerne.
Introduktion til Goffman og Frameanalysis
Erving Goffman.
En af de mest berømte sociologier der var med til at udvikle videnskaben til hvor den er i dag og
hvis teorier stadig bliver benytte i vid udstrækning, både i oprindelig form og ved videreudvikling
af hans teorier af andre sociologer. Hans mest berømte værker indeholder “The Presentation of
self in everyday life” “Frame Analyses” med flere.
Grundlæggende kan man sige at Frameanalysis er et forsøg på at danne et redskab til forståelsen af
verdenen. Ikke bare den umiddelbare forståelse, men derimod selve forståelsen. Et eksempel som
Goffman benytter sig af er et par der kysser, men dette betyder ikke at dette er den eneste
forståelse af hvad der sker, da et par der kysser også kan tolkes som en mand der hilser på sin
kone, eller John der er forsigtig med hans kones makeup. Herved er framework et redskab til at
opdage og tyde fænomener og situationer indenfor for en givet kontekst (Goffman 1986).
Goffman identificerer at selve menneskets identificering af en given situation, udspringer af et
framework (skema for fortolkning), som også kan kaldes primær. Dermed ligger han fast at der
forelægger et grundlag for situationstolkning, der hos individet erfares som skabt umiddelbart ud
fra en ellers meningsløs situation. (Goffman 1986)
Herved frembringes en vigtig pointe, da en primær framwork har forskellige
organiseringsniveauer. Dette betyder at hvor nogen er forholdsvis organiseret, så som regler,
postulater og så videre, er der andre der er mere løst baseret, hvor selve grundlaget for
19
fortolkningen ikke har specifikke rammer, men derimod er samlet som et erfaringsgrundlag. En
primær framework kan bestå af to distinktioner, dels et naturligt og et socialt. Det naturlige er
statisk i sin udformning og ses som et deterministisk system, hvor der ikke består nogle aktor eller
andre sociale fænomener, hvilket også betyder at et sådan skema, bliver regnet for at være det
samme for alt og alle. I kontrast til det naturlige, finder vi det sociale, hvor disse kan blive tolket
som guidede aktioner (oversat: guided doings). Dette betyder heraf at hvor den natulige er statisk
og deterministisk, er den sociale baseret på social-aktion af aktører og dermed er aktøren
subjekteret til “standarder” for social vurdering, så som ærlighed, god smag, elegance, økonomi
osv. Hermed er den styret af hensigt (oversat: intent) og motivation, hvilket hjælper til at finde de
frameworks til en given situation. (Goffman 1986)
Derudover ligges der også til grunde at naturlige frameworks kan i sig selv stå alene, mens sociale
frameworks består ud fra sin tilknyttethed til de naturlige frameworks. Herved kan et socialt
framework til dels blive analyseret gennem et naturligt framework, men ikke den anden vej
omkring. Den analyse fortaget i en hver social situation kan derfor deles op i to, herved det fysiske
aspekt ved situationen og det sociale, hvori udformningen kan varierer meget (Goffman 1986).
Grundlæggende for vores projekt betyder dette derfor at selve analysen af det sociale, må til dels
erfares gennem det naturlige også.
Centrale begreber indenfor framework
Keying skal forstås som en måde at forstå et framework på, i relation til et andet. Goffman
benytter sig af eksempler, så som at slås for sjov, hvilket i sin umiddelbarhed til forveksling ligner
en rigtig slåskamp, men er det kun i udtryk og ikke i sin rigtige form, da den låner af et andet
framework, en rigtig slåskamp. Herved er et framework, hvor en anden situation/framework,
benyttes som referenceramme, en keying. Keyings er derfor generelle modeller for interaktion og
kan blive set som keyings af hinanden eller kan i sig selv blive re-key’et. Et eksempel på dette
kunne være en film omkring homoseksuelle elskere i en krig, hvilket kan ses som keyings af en
rigtig ting, derimod kan et bankrøveri være en keying af noget fra en film. På denne måde er alle
keyings afhængige af en repræsentation og er simuleret derud fra (Goffman 1986).
Fabrikationer og bedrageri er også vigtige elementer i Goffmans frameanalysis, der de
20
repræsentere de forskelige lag af information og social betydninger tilstede i en enkelt, forholdsvis
simpel ageren og interaktion. Goffman benytter her et læserbrevs eksempel, for at forklare
hvordan situationen udfolder sig fra nogle basale handlinger, der indenfor en specifik kontekst,
betyder at selve handlingen rummer mere end dens umiddelbare observerbarhed. Brevet er skrevet
af en mor der i sin frustration over at have fundet p-piller i hendes døtres tasker, ikke ved hvad
hun skal gøre. Ud fra denne simple handling; finder p-piller i en taske, ligger der et hav af social
information og betydninger. I fabrikationer ligger herved misrepræsentationen af noget falsk, som
noget sandt. Moderen havde regnet med at der lå i det naturlige forhold, hun har til døtrene, at
sådanne medikamenter ikke er acceptable, eller at hun havde regnet med at de havde et åbent og
ærligt forhold. Derudover repræsentere moder også falsk, da hendes præsentation som en ærlig
mor, involvere ikke at gennemrode hendes døtres tasker. Som det er tydeligt at se, ligger der lag
indenfor en simpel social situation (Goffman 1986).
Introduktion til Nancy Henley og Body politics
Nancy Henley.
Ansat som Professor Emerita ved den socialpsykologiske afdeling af Universitet of Califonia. Har
fokuseret en stor del af sin karrierer på kvindestudier og har modtaget Distinguished Publication
Award for sin bog “Body Politics: Power, Sex, and Nonverbal Communication” skrevet i 1977.
I Body Politics skriver Nancy Henley at bestemt kropslig adfærd er dikteret af det dominans
forhold som individerne har i mellem sig. Hun beskriver mange forskellige mulige versioner for
gestusforhold mellem forskellige køn, intimitets niveau mellem mænd, der har samme sociale
status og mellem overordnet og underordnet. (Henley 1977:181) Disse vil være værd at benytte
som en overordnet rettesnor at opdele kropsadfærd med før de bliver studeret i mere minutiøse
detaljer (Henley 1977:181).
Nancy Henley opdeler dominerende gestusser op i otte kategorier, her i er de første 4 ikke af
fysisk natur og de sidste 4 er. Det er meget sjældent at politikere, når observeret, tyer til voldelige
måder at dominerer deres politiske modstander på, derfor vil de sidste 3 kategorier af dominerende
gestusser, efter al sandsynlighed, ikke blive observeret i debatter. Dette betyder dog ikke de ikke
er værd at have med, generelt i en opsummering men også som kategorier generelt, da de på en
21
praktisk måde illustrerer, at enhver form for forsøg på at påvirke eller dominerer andres adfærd,
har sin oprindelse i brugen af fysisk vold. Grunden til at fysisk vold er værd at have i tankerne når
man fokuserer og tolker på gestusser, er at mange af formerne for måderne, at dominere andre,
uden benyttelsen af kontakten af hovedskal og kølle, er afledt derfra. Dette betyder at nedstirreren,
fjendtligt kropssprog og mange afvisende eller nedgørende gestusser, bliver udført på samme
måde som de ville blive gjort lige før et slagsmål. De 8 kategorier af dominerende gestusser følger
her af:
1. Internaliseret kontrol.
Som følge af socialisering udholdt ved ens forældre eller andre autoritetsfigurer, er der visse
internaliseret etiske kontrol apparater, der hæmmer menneskets tanke og handlingsmuligheder.
Ydermere har den tidlige overgivelse af omgivelsernes social regler og normer, også et værdiladet
element med således at mennesker, fra deres barndom, opfatter verden og dens muligheder
gennem et værdiladet synspunkt, der kun tillader fortolkning af visse allerede fastsatte ting udfra
det prædetermineret udgangspunkt.
- For at relevantgøre det i forhold til benyttelsen til analyse af politikerer i et debat program, er
denne dominerende gestus en som er sket langt tidligere, men som bestemmer og dikterer
hvorledes de forskellige politikerer agerer over for hinanden, i og uden for debat situationen.
2. Eksternaliseret struktureringen.
Dette er en handlingen som har til mening at virke som en konstant påmindelse af de allerede
etablerede lovlige handlings måder. Dvs. at bevist konstrueret ekstern stimuli, påvirker et subjekt
til at genopleve eller genhuske de lærte regler fra den første dominerende gestus. For at
eksemplificerer dette i forhold til en hverdag situation, kunne det være at en politimand, ved sin
blotte tilstedeværelses, på offentlig gade genminde de omkringværende mennesker, at deres frihed
er begrænset og hvis de udfører bestemte handlinger vil det have negative konsekvenser.
- I forhold til hvorledes denne bliver benyttet i en debat situation med politikerer, er det relativt
simpel, de store pulte politikerer står bag ved minder dem om at de er vigtige personer som folk
skal respekterer og adlyde.
22
3. Non-verbal kommunikation
Den eksternaliseret struktureringen som blev berørt i det oversående er en immobil non-verbal
kommunikations måde. Forskellen ligger i at non-verbal kommunikation har den menneskelig
krops ageren og gestusser som medie. Eksemplificeret er en afsky vækkede rynken på næsen, af
en person der har en livstil der ikke er valideret af observatøren, mening at kommunikerer at
personen ikke lever op til observatørens overleveret verden- og livssyn, samt en reprimande der
har til formål at få personen til at føle afsky ved sig selv og derved ændre sin tankegang og
fremtoning.
- Politikerer benytter non-verbal kommunikation i debat situationer, som et nedladende smil eller
en latterliggørende rullen med øjnene, for at underminerer det tillidsvækkende smil eller
fremtoning som en modstående politiker iklæder sig i når han fremlægger sine argumenter.
4 Verbal kommunikation
Verbal kommunikation som en dominerende gestus, har en lang række forskellige manifestationer.
Velmenende, bekymret forespørgsel på grund af manglende evne til at assimilerer til de herskende
overbevisninger af en version. En humorøse bemærkning på bekostning af et andet menneske, er
en anden, da man på den måde nedgøre en person og placeret han/hun under en på en social
rangstige, under et ikke konfrontatorisk påskud. En tredje måde at forsøge at dominere gennem
verbal kommunikation, er trusler om vold hvis den modtagende person ikke ændre den stødende
adfærd, tankegang eller genmateriale.
5 Mild fysisk straf eller kort tids frihedsberøvelse
Hvis en persons omgivelser mener at personens handlinger, tanker eller personlige karakteristika
står i sådan modsætningsforhold til deres overbevisninger at verbal kommunikation ikke længere
er nok til at udtrykke deres ønske og vilje til at personen fralægger sig de fornærmende tendenser
og assimilerer sig vil mild fysisk straf eller kort tids frihedsberøvelse være hvad der vil blive
forsøgt.
- Mild fysisk straf kunne være en elev der bliver slået af sin lærer for at snakke i timen, en fyr der
bliver slået af en anden fyr for at have kommet til at spilde hans fadøl da denne handling bliver
opfattet som manglende respekt. Kort tids friheds berøvelse kunne være en forældre, der føre sit
23
barn ud af et supermarkedet, fordi barnet ikke er i stand til at opfører sig som det er passende, eller
en moder der tilbage holder hendes mand så han ikke slår deres børn, muligvis i forbindelse med
at han fører barnet ud af et supermarkedet.
- Mild vold eller midlertidig tilbageholdelse er ikke noget man ofte ser blive brugt i debatsituation
i dansk politik som en taktik overfor en modstående politiker. Men variationer som en beroligende
men fysisk tilbageholdende hånd på en allierede politikers skulder, der under en ophedet debat
ikke længere er i besiddelse af den politiske nødvendige distancering til situationen er en
mulighed.
Men det er ikke den eneste mulighed for at opnå indsigt i den non-verbale mellem politiker i en
debat situation som denne kategori tilbyder. Som tidligere nævnt er grundlagt for dominerende
non-verbal kommunikativ adfærd, fysisk vold, eller nærmer bestemt truslen af fysisk vold.
6 Lang tids frihedsberøvelse
Hvis en person ikke er i stand til at følge de samfundsmæssige etableret regler i sådan en grad at
det bliver betragtet som skadelig for samfundet er lang tids frihedsberøvelse en metode er bliver
brugt for at straffe individer.
- Fængsel er ikke noget som er relevant i forhold til de non-verbale kommunikations i en debat
situation, da det ikke er noget som er i stand til at blive kommunikeret non-verbalt.
7 Krig og død
Samfundet kan bestemme at der er adfærd så forkert eller forskelle så dybdegående at det eneste
mulige handlig er at fjerne grunden til disharmonien permanet, ved hjælp af drab.
- Drab er den mest ekstreme form for dominant adfærd og er grundlaget for alle andre former for
kontrollerende indgreb begået mod personer. I forhold til hvorledes den er relevant for non-verbal
kommunikation i en debat situation må det sige at være begrænset ud over at fungere som en
yderste grænse for hvad en konflikt eller uoverensstemmelse kan ende med.
24
Meningen med dette teori afsnit er at fremstille de teoretiske elementer som vi finder relevante til
at belyse vores problemstilling og fremstillingen af analyse.
Det kalkulerende smil
Det kalkulerende smil, er det smil der bliver brugt bevidst for at overbevise den person man
kommunikerer med ved at sende falske indikationer af positive følelser (Ekman 2005). Dette smil
kan benyttes på flere måder men i henhold til vores projekt vil der blive fokuseret på de to mest
benyttet muligheder: den underdanige bekræftelse, og de aggressive bekræftelse. Forskellen på
disse to, simplificeret er at det submissive bekræfter den andens udtagelse og den aggressive
bekræfter sin egen udtagelse over for den anden (Henley 1977).
I modsætning til dette er Duchennes smilet det ægte og uforfalsket smil der opstår som en spontan
og glædesful reaktion på udvendig stimuli. Kendetegnede ved duchennes smil er at Zygomaticus
major symmetrisk trækker sig sammen på begge sider af ansigtet, og derved løfter mundhjørnerne.
Der udover løfter Orbicularis oculi kinderne og skaber sammentrækning omkring øjnet, noget der
i mange tilfælde kan observeres som “kragefødder” (Ekman 2005).
Guillaume-Benjamin-Amand Duchenne var en fransk læge der i midten af det 19. Århundrede
opdaget at der var flere variationer af smil. Der er høflige smil hvor det kun er zygomaticus major
der i større eller mindre grad træk sig sammen og spontane smil som beskrevet overen over der
adskilte sig fra smil der blev påtaget af rent sociale grunde (Ekman 2005).
Kvinders historiske benyttelse af det kalkulerede smil som udglattende
Det er nødvendigt for vores undersøgelse at have teoretisk materiale der omhandler kvinder non-
verbale kommunikation i selskab med mænd for at være i stand til at udtale sig om hvorvidt
kvindelig politikerer agerer i samstem eller i modsætning med den normative adfærd.
Kvinder når dominerede af en mand benytter sig af to primære hovedpostioner for at vise
underdanighed (Henley 1977). Sidevendt og opadkiggende, dette er noget Nancy Henley er
kommet frem til ved hjælp af Adam Kendon og Andrew Ferbers undersøgelse “A Description of
25
Some Human Greetings” i R. P. Michael og J. H. Crooks “Comparative Ecology and Behavior in
Primates”. Sidevendt hoved er en position der finder hos begge køn, den er ukonfrontatorisk i og
med at øjnene automatisk bliver drejet væk. Positionen indikerer stadigvæk opmærksomhed på
den anden person, oftest at man hører efter. Denne position er ikke så hyppig som den anden
position, den opadkiggende som også til en vis grad kan forklares med en højdeforskel, men bliver
understøttet af andre fysiske indikatorer på underdanighed. Eksempler på disse er sænkning af
skulderne, trække kroppen ind, dette betydende at personen gør kroppen fysisk mindre, og holder
øjnene i en mere udspilet position end sammen med andre kvinder (Henley 1977). Indikatorer på
det samme men lavet af kroppen er: retten af håret, fjernelse af håret fra ansigtet og retten på tøjet.
Disse er alle gesturers der oftest ses i situationer mellem en mand og kvinde, i stedet for mellem to
kvinder. Dette bliver fremlagt i Body Politics sammen med andre overvejelser som et udslag af en
tendens, der dikterer at de kvinder der blev undersøgt i forbindelse med disse udtalelser var mere
opmærksomme på sig selv, dvs. var mere opmærksom på hvorledes de fremstod og gjorde en
større indsats for at fremtræde favorabelt i interaktion med mænd.
Nancy Henley skrev bogen hvor det overstående er skrevet i 1977, hvilket betyder at det ikke er
samtidssvareligt. Fordelen ved dette og grunden til at det var den bog der blev valgt var netop
derfor. Denne bog er skrevet på et tidspunkt hvor det internationale videnskabelige samfund
vestelige kvinder og i større grad generelt var opmærksomhed på at der var forskelle i mænd og
kvinders adfærd, opførsel, plads i samfundet og plads i familien. I 1977 var der faktuel
videnskabelige undersøgelse om disse fænomener på et tidspunkt hvor de undersøgte tendenser
rent faktisk fremstod tydeligt.
Introduktion til Theodore D. Kemper og magt- og statusteori
Theodore D. Kemper.
Udgivet fire bøger og stribevis af publikationer, mest omhandlende magtforhold, heriblandt
“Status, Power and Ritual Interactions: A Relation Reading of Durkheim, Goffman and Collins” i
2011. Professor Emeritus ved sociologi afdelingen af St. John’s Universitet.
Dette er teori afsnittet omhandlende Theodore D. Kempers artikel “Power and Status and the
Power-Status Theory of Emotions” som omhandler sammenhængen mellem status og magt. Der
26
vil blive lagt vægt på de begreber og afsnit af teorien, der er relevante i forhold til det
genstandsfelt, der vil blive forsøgt analyseret ved hjælp af teorien.
Heri benytter han en magt forståelse der er defineret som påvirkning af en person til at agerer i på
en måde der er i overensstemmelse med magtudøverens ønsker. (Turner 2005:90) Selve magt
anvendelsen kan manifesterer sig i en række forskellige inkanationer, fra drab som afskrækkende
midler over for andre, voldshandlinger, frihedsberøvelse til latterliggørelse, fornærmelser, tilråb,
fratagelse af emotionel støtte, afbryde når andre snakker og nægte at anerkende tilstedeværelse.
Alle disse inkanationer benyttes for at opnå lydighed, men også selve truslen af at benytte dem kan
være nok for at opnå det ønsket resultat (Turner 2005:91). Når lydighed er opnået er et
magtforhold etableret og vil begynde at stabiliserer sig og selve anvendelsen af magtmidler bliver
mere sjælden da den magtanvende part har vist sin villighed til at benytte magtmidler til at sikre
lydighed. Magtudøvelses kan dog stadigvæk forekomme som en straf for ulydighed og en
påmindelse om hvad vil følge hvis fremtidige tilfælde at ulydighed fremkommer (Turner
2005:90).
Overstående beskriver hvor magt benyttes til at opnå lydighed men uvillige lydighed der er slut
resultatet af aggressiv påvirkning. Men ikke alt lydighed er uvillig der findes også frivillig
lydighed der er er resultat af positive følelser omkring personen der afgiver ordren. Theodore D.
Kemper definer denne form for magt der bygger på andres villige magtafgivelse som status-
kollaboration eller sagt kort; status. En person med høj status er en der har fordele og modtager
gratifikationer fra den anden eller de andre involverede i forholdet (Turner 2005:91). I begge
tilfælde med status og magt bliver der etableret strukturer hvor personer der står øverst i hierarkiet
har fordele der er ikke er tilstede for personer lavere i hierarkiet.
Personer der indgår i et magt eller status forhold kan være tilfreds eller utilfreds med den givende
position de udfylder. I tilfredse tilfælde behøver personen ikke at udfører store handlinger men
bare de der er nødvendige for at bibeholde status quo. Hvis en personen er utilfreds med hans eller
hendes magt position eller status, oftest i den kapacitet at magt positionen, eller status er
utilstrækkelig for personen, vil der fra den utilfredse personen blive forsøgt at ændre på
positioneringen i forholdet. Der er to grundlæggende metoder til at opnå dette, ved at hæve ens
egen status/magt eller sænke de andre/den andens status/magt. (Turner 2009: 94)
27
Følgende er en liste over de metoder der er beskrevet i Theodore D. Kemper “Power and Status
and the Power-Status Theory of Emotions” til at hæve ens personlige status, ikke alle vil blive
beskrevet men de metoder der er relevante i forhold til den situation hvorved de vil forsøges at
blive applikeret i denne opgave vil blive nævnt.1
1 Formel hævdelse af status via forbedring af universelle kriterier.
Denne metode består i at opnå resultater der normativt medfører hævdelse af status. I moderne
samfund består dette oftest i at forbedre uddannelses niveau eller have succes i arbejdspladsen og
derved opnå lønstigning eller forfremmelse. Forbedring af sit uddannelse niveau er en hævning af
status i sig selv men er oftest et middel til at opnå forfremmelse eller lønstigning på nuværende
arbejdsplads eller ansættelse i et mere status fuldt job.
2 Normativ appel
I institutioner eller situationer der har eksisteret længe nok til at der er en anerkendt tradition, kan
en person med et følt status underskud appeller til efterfølgelse af de eksisterende normer. Sådan
en appel kan være til overordnede, medarbejdere eller etablerede klagenævn der eksisterer uden
for den umiddelbare organisation. Til trods for at denne tilgang i sin oprindelse er mente som
påkaldes af eksisterede normer for retfærdighed kan den fravælges af frygt for at fremstå som en
uromager. (Turner 2005:94)
4 Påstande om kendskab til speciel viden
En metode til at forøge status i forhold til omgivelserne er at påstå at man er i besiddelse af speciel
viden. Denne viden kan være i form af ekspertise eller en bestemt indsigt som ikke alle er i
besiddelse af på grund af bevidst hemmeligholdelse. Benyttelsen af denne metode kan blive
modarbejdet ved at andre hævder at være i besiddelse af den samme viden og derved devaluere
eksklusiviteten af denne viden.
5 Påstande om dybe emotionelle oplevelser.
1 De resterende metoder er henholdsvis: 3 udførelses af farlige eller vidtgående handlinger for at opnå agtelse i en gruppering. 6 Tidlig påtagelse
28
Dybe emotionelle oplevelser bliver oftest respekteret og givet speciel hensyn. Derved kan påstand
om oplevelsen af sådanne blive brugt til at få forøget opmærksomhed og status forøgelse.
7 Eksemplarisk efterfølgelse af reglerne
Efterfølgelse af en gruppes accepteret standarterne og praktiser er et signal udadtil om personlig
accept af disse. Streg efterfølgelse giver status ved gruppen om
8 Ydmyghed
Fraværet af hævdelse af højstatus, specielt når det er et legitim krav, er også en måde at opnå det
på. Ydmyghed bliver belønnet af gruppens medlemmer fordi den ydmyge personer vælger at lade
være med at skabe disharmoni i gruppen ved at klage over sine uretfærdige mangle på
ankerkendelse og vil derfor ankerkende personen når det falder for.
13 Praleri
En risikofyldt måde at forøge ens status er at praleri over præstationer eller oplevelser der normalt
ville fører til status forøgelse hvis sandt. Risikofyldt da hvis bedrageriget bliver opdaget kan det
let fører til eksklusion af tilhørte grupperingen eller afvisning af de personer der blev forsøgt at
imponerer.
Herunder præsenteres de tre metoder for forøgelse af egen magt, eller hvad der, efter
magtforståelsen defineret af Theordore Kemper, er lige så effektivt, formindskelses af
modståendes magt.
1 Afhængigheds reduktion.
A’s magt over B er lig med B’s afhængighed af A og B’s magt over A er lig med A’s afhængighed
af B. Således er den forståelse, omkring sammenhængen mellem magt og afhængighed,
formuleret, der ligger til grund for denne metode til at ændre et ikke favorabelt magtforhold.
Enhver formindskning af afhængighed af en person fører til mindre magt den person kan udøve.
2 Koalition-opbygning
29
Koalitioner kan blive formet af mange grunde. Formindskning af en persons eller grupperings
magt, for derved at opnå mere selv eller forøgelse af egen magt ved at forøget antallet af personer
der udøver deres magt til samme slutmål, er to af disse. Fælles for alle er at der skal være et
fællesmål for alle parterner eller en form for kompensation for de personer der medvirker i
koalitionen og ikke er interesseret i slutmålet.
3 Propaganda, misinformation og bluff.
Simpelt skuespil hvor en person lader som at have mere magt og indflydelse end i realiteten er en
almindelig strategi for at forsøge at ændre på en ikke-favorable magt situation. Succesfuldt udført
neutraliserer det magten af den modstående person eller gruppering og kan også være med til at
forøge chancerne for skabelsen af koalitioner.
Facial Action Coding System.
Udviklet af Paul Ekman, Wallace V. Friesen og Joseph C. Hager, Facial Action Coding System
(FACS) er en detaljeret opgørelse og analyse metode af menneskelig ansigtsmimik. Den
gennemgår minutiøst samtlige hel- og enkel elementer i ansigts træk, ved både at beskrive
specifikke helansigts udtryk og hvordan enkel-elementer af disse kan optræde for sig selv i
områder i ansigtet. Disse elementer bliver kaldt Action Units (AU) og kan optræde enkeltvis som
AU12 der er et tilbageføring af mundvigende, endende i et smil. Action Units kan også optræde
flere sammen som AU 1+2+4 der til sammen giver en utilfreds panderynke. AU 1+2 giver selve
pande rynken, da AU 1 er en hævelse af det inderste af øjenbrynet hvilket forøgesarger den
overliggende del af panden til at rynke horisontalt og AU 2 er en hævelse af det yderste af
øjenbrynet der desuden gør at det yderste af panden kan rynke. AU 4 giver utilfredsheden da
denne er en rynken mellem øjenbrynet, mere specifikt sammenpresning af øjnebrynene. (Ekman
2005) AU bliver målt i et bogstav system der indikere intensitetsniveauet
Videre vil der blive kort beskrevet nogle andre relevante AU der vil blive benyttet i opgaven.
AU 10 - Løftelse af overlæben. Her bliver midten af overlæben trukket op så den til slut ender
højre end kanterne i tilfælde med høj intensitet. Det er en klassisk indikator på utilfredshed og kan
i kombinationer med visse andre AU være end indikator på afsky.
30
AU 17 - Løftelse af hagen og under læben. Kan resultere i forstrækning eller rynkning af den
mellemliggende hud mellem hagen og under læben.
AU 24 - Sammenpresning af musklerne på indersiden af læberne, kan forsage en udbuling på over
eller underlæben. Sammenpresningen medfører også opstramning og stramning af læberne.
Analyseafsnit
Status & nonverbal kommunikation
Tid: 17.35 - 17.40
Johanne Schmidt-Nielsen smiler underdanigt (DR2 Debatten 2011)
Efter en kort diskussion mellem Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen, får Pia Kjærsgaard
taletid. Imens hun argumentere for sin side af diskussionsemnet, smiler Johanne Schmidt-Nielsen
til hende over et tidsrum på flere sekunder. Dette er dog ikke bare et meget specifik situation, men
31
et generelt udtryk Johanne Schmidt-Nielsen benytter sig af på flere lejligheder, hvor andre
politikere argumentere.
Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er den yngste af debattens medlemmer
(samt i folketinget generelt), og repræsenterer det mindste og mest yderlige gående
venstrefløjsparti af de fire partier, der er tilstede i debatten. Hun er en profileret skikkelse i
medierne, men på trods af dette og sandsynligvis på grund hendes alder og tilhørselsforhold, er
hun den af debattanterne, der formodes at være lavest hierarkisk. Hendes lave status manifesterer
sig i de andre debattørenes behandling af hende, fra Søren Pinds gentagende latterliggørelse af
hendes kompetenceevne og Pia Kjærsgaards nedsættende italesæt Ning, udvisning af morskab
over selve det politiske grundlag Johanne Schmidt-Nielsen debatter udfra til Mette Fredriksens
afstandstagen fra Johanne Schmidt-Nielsen, på trods af at de har en fælles interesse at være samlet
mod den fællesfront Pia Kjærsgaard og Søren Pind udgøre (Turner 2009). Det efterfølgende er et
eksempel på et bestemt adfærdsmønster, Johanne Schmidt-Nielsen udviser, som en ubevidst
repræsentation af hendes status.
Ved en nærmere analyse, gennem Ekmans Smiles when lying, er det muligt at definere Johanne
Schmidt-Nielsens ansigtsudtryk, som værende et falsk smil. Dette ses ved de manglende rynkning
i siderne af øjnene (Ekman 2005). Herved er det muligt at afskærme hendes smil fra et spontant
smil, karakteriseret ved ligebyrdige forhold, også kaldet Duchenne smil (Ekman 2005). Som en
yderligere pointering, definerer Henley at smilet generelt, kan ses som den underordnedes forsøg
på at mildne den overordnede (Henley 1977). Derudover er det også relevant at dette
adfærdsmønster i visse tilfælde, er benyttet i sådan en grad, at det bliver en vane (Henley
1977:171). Selvom om det ikke kan siges om Johanne Schmidt-Nielsen udviser denne adfærd
udenfor dette specifikke debatprogram, er det dog interessant at hun igennem store dele af
debatten benytter sig af det, hvilket også understøtter at det ikke er brugen af det spontane smil
(Ekman 2005). Ud fra Handbook of Sociology of Emotions er dette også relevant, da det selv er
når der bliver argumenteret mod hendes synspunkter at hun smiler, hvilket stemmer overens med
en position som underordnet (Turner 2009). Ud fra disse er det her muligt at argumentere for en
sammenhæng, mellem hendes status og den nonverbale adfærd hun viser.
32
Det forestående skal ikke forstås på den måde at Johanne Schmidt-Nielsen bevist undergår
konfrontationer, eller gennemgående agerer underdanigt i selve debatprogrammet. Måden det skal
forstås er at hun bevidst eller ubevidst, udstråler en adfærd overens med underdanighed i forhold
til status og magtforholdet i gruppen. Herved er hun en eksempel på hvordan den nonverbale
kommunikation repræsentere statussen, selv når verbal ikke viser det.
Delkonklusion
Johanne Schmidt-Nielsen er den eneste af politikerne i debatten, der udviser det underdanige
falske smil. Hermed kan det sandsynliggøres at grunden til dette, ligger i hendes status i forhold til
de andre debattanter, på baggrund af politiske og sociale omstændigheder, så som at hun kommer
fra et mindre parti, hun er ung. Udover dette underbygger det også vores formodning om en
sammenhæng mellem status og de nonverbale udtryk, der udvises og herved muliggøres også at
den nonverbale adfærd i andre debatsituationer, så som angreb og forsvarspositioner, udtrykker
debattørens status og herigennem magtindflydelse.
Interaktionens dominanssvingninger
Tid: 20.19 – 20.41
Eksperten udtaler ”at det er totalt tudefjæs” at siddende EU politikere underskriver EU traktater og
derefter brokker sig over dem. Med dette udsagn angriber hun den almindelige praktisk som Søren
Pind repræsentere som siddende minister. Dette medfører en reaktion hos Søren Pind, hvor han
smiler anstrengt til hende, laver et afvisende ryst på hovedet og laver et kast tilbage med hovedet.
Efter denne adfærd genoptager han sin første ansigtsmimik og smiler anstrengt.
33
Søren Pind smiler anstrengt (Dr2 Debatten 2011).
For at kunne belyse omstændighederne for den ovenstående interaktion, er det her relevant at
benytte analyseværktøjet, FACS. Gennem dette værktøj afslører en grundig analyse af Søren Pinds
ansigtstræk, at den ansigtsmimik han udviser som reaktion på ekspertens udtalelser, er AU12
mimik. For at opsummering, er AU12 er en stramning af muskulaturen omkring munden, herved
mere præcis en muskelsammentrækning, der fører mundvigene op og tilbage. Som nævnt i
metodeafsnittet, er AU12 den oftest benyttede ansigtsmimik, til at maskere følelser. For at
udskrive det overstående i mere let forståelige termer, så kan det formodes, at Søren Pind reagerer
på et angreb på sin magtposition, ved at skjule sin primære respons, med et maskerne smil. Dette
ville signalere at anklagen mod ham, er en uberettiget anklage, samt at det medføre at han ikke
mister status ved at tabe ansigt. Ved at benytte begreberne fra Smiles When Lying, kan det videre
bekræftes, at smilet ikke er et spontant og glædesfuldt smil, men derimod har karakteristika af et
falsk smil. Dette ses ved at der ikke umiddelbart forekommer sammentrækningerne omkring
øjnene, hvilket er tilfældet ved et spontant smil (Ekman 2005). Ydermere er det muligt at
identificere tilstedeværelsen af Action Units, der signalerer følelser der er modsvarende med
34
glæde. Disse er i dette tilfælde klassiske vrede indikatorer som AU4, som følge af sænkningen af
øjnebryn, kombineret med AU10, løft af den øvre læbe til den grad at tænder er synlige, samt at
læber er lige og paralle. Det er herved muligt at definere omstændighederne for ekspertens
udtalelser og Søren Pinds reaktion, som værende anspændt og negativt ladet. For at dykke ned i
situationen, som den udspiller sig er det relevant at analysere det på baggrund af status og magt
teorien i forhold til frameanalysis.
Eksperten og Søren Pinds udvekslinger i netop denne situation, har flere interessante elementer i
sig. Som følge af debattens grundlag kan det argumenteres at der er generelle mål for
repræsentativitet og “fairplay”. Dette betyder også at for et debatprogram kan krediteres for dens
saglighed, er det en nødvendighed at alle debattørerne bliver behandlet ens. Herved opstår der er
en situation, da eksperten i sine udtalelser, ikke præsenterer sig selv som værende politisk neutral.
Dette ses tydeligt i denne aktuelle situation ved at hendes ekspertviden, hverken er politisk neutral,
da hun direkte kritisere regeringen og deres kompetencer, eller saglig i sit sprog, da hun benytter
et meget værdiladet ord, “tudefjæs”. Denne retorik medfører herved ikke kun en reaktion på grund
af angreb på Søren Pinds status, men også et brud med selve debatprogrammets præmisser. Det
kan herved siges at hun til en vis grad laver et brud med rammerne for det sociale rum, hvor disse
finder sted, da Søren Pinds reaktion og efterfølgende kommentar omkring hendes retorik, kan ses
som en rituel reparation. Ekspertens optræden var derved i fare og blev kritiseret på baggrund af
manglen på kontrol af ekspertens holdninger (Goffman 1986). Et brist med karakteren og
debattørens præsentation, behøver ikke kun at være afhængig af de verbale argumenter og deres
udformning, men også et brud på selve debattens præmisser, så som afbrydelser osv. Men hvad
siger alle disse omstændigheder om forholdet mellem nonverbal kommunikation og
statusforholdet?
Herved er det muligt at udvide på erfaringerne fra ovenstående afsnit omkring det underdanige
smil, da analysen her er på baggrund af konfrontation mellem to og viser især de strategiske
nonverbale forhold i debatten. Selve debattens præmisser skaber, som nævnt ovenstående, en
speciel situation, i henhold til kommunikationsforholdene, hvor de begrænsede muligheder,
medføre en udnyttelse af den nonverbale kommunikation, til at omgås disse. Dette medfører også
store konsekvenser for status og magtforholdet, da de nonverbale ytringer benyttes til at fjerne
debattørens kredibilitet, og herved status, mens et argument fremføres. Dette betyder derfor ud fra
35
vores definerede forhold i magtrelationer, at når Søren Pind fjerner hendes status, erhverver han
status til sig selv. Denne status erhvervelse ses også tydeligt i det verbale efterspil, hvor han
yderligere miskreditere hendes ekspertgrundlag og herved cementerer sin status, som overordnet
og eksperten underordnet (Turner 2009).
Ovenstående kan ses som brugen af den nonverbale kommunikation, til at erhverve sig taletid
foruden den officielle taletid, givet af ordstyren. Dog er det ikke den eneste måde hvorpå den
nonverbale kommunikation bidrager, til at styre omstændighederne for debatten. En anden vigtig
pointe at uddrage fra Søren Pinds interaktion med eksperten, er den måde den nonverbale
kommunikation bruges til efterfølgende at understøtte hans verbale kritik. Dette ses på følgende
billede, hvor analysen af Søren Pinds ansigtsmimik i og omkring panden, udviser en samling af
action units, der ifølge FACS, kan tolkes som forskellige følelsesmæssige forhold. De action units
han benytter er henholdsvis AU1, AU2, AU4. Dog er disse action unit i koalition med hans
verbale pointeringer, hvilket betyder at de benyttes som markeringer af verbale argumenter,
hvorved argumenternes betydning er i overensstemmelse med de korte brug af de forskellige
action units. Udover brugen af nonverbal kommunikation til markering af argumenter, er det her
også interessant, at en af de gestikuleringer der bliver benyttet omkring munden, er en mild variant
af indikatorer for væmmelse, kaldet 17+24. Det interessante i dette er at denne indikator bliver
benyttet sammen med førnævnte AU4, hvilket er en vredes indikator. Herved er det muligt at
argumentere for at Søren Pind ikke kun benytter de forskellige udtryk til en markering af
argumenter, men at der heri ligger indikatorer der udviser fjendsk adfærd overfor eksperten, da det
er hende han henvender sig til (Ekman 2002).
For at analysere hvordan status og magtforholdene ændres i de forskellige interaktion segmenter,
er det her nødvendigt at skelne mellem interaktioner i forhold til taletid. I det første segment, hvor
eksperten har taletiden, ses hvordan Søren Pinds status bliver mindsket som følge af ekspertens
kritik. Dette modsvarer Søren Pind i første omgang, ved at benytte sig af gestusser, der
miskrediterer eksperten, imens hun argumenterer (Turner 2009). Da taletiden bliver givet videre til
Søren Pind, har han allerede erklæret sig uenig, gennem den nonverbal kommunikation og formået
at erklære sig stærk til trods for kritikken (Turner 2009). Den nonverbale står altså her alene i dette
eksempel til fratagelsen af ekspertens magt og selv-erhvervelsen af magt. Debatprogrammets
præmisser er tydeligvis til grund for dette og yderligere skærper nødvendigheden af den
36
nonverbale i de tider, hvor debattørens taletid ikke er der. Som nævnt før kommer dette som
udfald af at debattøren ikke “kan” overskride taletids-barrieren, uden at miste status heraf. Som
nævnt ovenover er eksperten allerede sænket i magt, da Søren Pind får taletiden, hvorved han
erklærer at han har en særlig indsigtsfuld viden på området, omkring omstændighederne for EU og
den måde love bliver vedtaget osv. Dette stemmer overens med erhvervningen af status gennem
verbale argumenter, hvilket Søren Pind markerer gennem nonverbal kommunikation (Turner
2009). Den anden pointe omkring nonverbal kommunikation er herved vist, da den nonverbale
kommunikation, bruges som et redskab til at øge magt og status på i samarbejde med den verbale
kommunikation, hvilket også stemmer overens med Henleys teorier, omkring nonverbal
kommunikation (Henley 1977).
Delkonklusion
Det er herved muligt at grundlægge at i en debatsituation er den nonverbale adfærd ikke bare et
produkt af status, men også et middel til erhvervelse af status. Dette er især tilfældet med
debatprogrammets begrænsninger, hvor debattøren ikke selv styre sin taletid. Altså er det hermed
fastslået at nonverbal adfærd ikke bare en statisk afbildning af status, men et redskab både forud
for det verbale, men også i samarbejde med det verbale, til at fastslå pointer og give troværdighed
til argumenter.
Koalitionens magt
Tid: 10.50 – 10.56
Mens grundlaget og situationen for den nuværende krigsførelse diskuteres, opstår der en
interessant situation. Mens Søren Pind er igang med at ytre sig omkring sin politik på området,
afbryder ordstyren pludselig Søren Pind, for at give ordet videre til Pia Kjærsgaard. Dette
resulterer i at hun med det samme giver ordet tilbage til Søren Pind, samt verbalt og især
nonverbalt indikerer at han skal fortsætte.
37
Pia Kjærsgaard ligger en hånd på Søren Pind og styrker koalitionen (Dr2 Debatten 2011)
Igennem frameanalysis teorierne er det herved muligt at identificere hvordan en forholdsvis banal
situation, indeholder mange facetter, der muliggøre ydereligere analyse af de mange komplekse
sociale forhold der er tilstede (Goffman 1986). Selvom at Pia Kjærsgaard og Søren Pind har
forskelligt politisk bagland sker der her ikke bare en situation hvor to politikere interagere, men
nærmere en overdragelse af ordet og heri magtmidlet, taletiden, der muliggøre yderligere
erhvervelse af status (Turner 2006). Dette ses både ved Pia Kjærsgaards verbale ytringer, men især
i de nonverbale udtryk, i fysisk form ved håndspålæggelse, som en beroligende gestus. Herudover
er det også repræsenteret gennem hendes øgede opmærksomhed omkring hans argumenter, ved at
holde sit blik på ham i længere tid derefter. Denne faktor kan herved også yderligere vise
dedikationen til at genetablere af kontakten mellem dem, efter afbrydning, da fysisk kontakt
eftersigende ikke er en naturlig gestus, som debattørerne benytter sig af (her understøttet af det
faktum at det er den eneste fysiske kontakt i hele debatprogrammet). Her især politiske
debatprogrammer, da professionalisme og selve programmets skarpe og rigide natur, placerer
politikerne på talerstole og herved formalisere situationen. Dette falder også i trin med
frameanalysis, da den primære referenceramme, som identificeret og internaliseres af politikerne,
har de naturlige og de sociale skemaer for interaktion i sig. Herved ment at selvom de fysiske faste
rammer definere en situation, hvor der iboende er en yderst social formaliseret diskurs for adfærd,
38
bevæger Pia Kjærsgaard sig ud på kanten af disse, for at markere sin støtte (Goffman 1986). Men
hvad betyder det så at hun gestikulere dette?
Det er her nødvendigt at præcisere det politiske forhold der er mellem Pia Kjærsgaard og Søren
Pind, for at vide omstændighederne og konteksten denne situation udspringer fra. Søren Pind er
med i den nuværende regering og medlem af Konservativ Folkeparti. Pia Kjærsgaard og hendes
parti, Dansk Folkeparti, er samarbejdspartnere på det grundlag at de levere de ekstra mandater
Venstre/Konservativ-regeringen har brug for til at vinde folketingsafstemninger. Dette betyder
derfor også at i debatprogrammets debattører, står Pia Kjærsgaard tættere på Søren Pind politisk,
end han gør Mette Frederiksen (Social Demokratiet) og Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten).
Dette bliver også repræsenteret gennem det fysiske rum, da deres talerstole er placeret op af
hinanden med et større mellemrum over til de andre debattører. Herved indgår også begrebet,
keying, da debatten kan til dels kan analyseres og derved ses som en simulation af en
standardiseret interaktion (teoretisk argument, da en sådan standardisering ikke findes i det
virkelige rum). Ved at tage udgangspunkt i ovenstående, er det her muligt at sige at de er partnere
i dette program, med alle facetter tilhørende et sådan partnerskab, samt at gestussen Pia
Kjærsgaard udførte var en genetablering af deres partnerskab efter et brud.
Dette betyder også at det er muligt at analysere på baggrund af Handbook of Sociology of
Emotions, hvordan mekanikkerne og balancen for koalitionspartnere defineres og benyttes. Ud fra
disse teorier er koalitionspartnerskabet en central taktik, der kan benyttes til at erhverve sig større
magt og status, når det ikke er favorabelt at stå alene (Turner 2006). Dette kommer sig reelt til
udtryk gennem den fællesfront der er mulig at skabe, der til dels hjælper dem frem mod et delt
mål, heraf de politiske holdninger de deler og dels ønsket om at underminere en fælles
modstander, heraf Mette Frederiksen og Johanne Schmidt-Nielsen (Turner 2006). En anden vigtig
pointe, er det simple faktum at de erhverver sig deres egen taletid og koalitionspartnerens, til
sammen at kunne præsentere et delt politisk grundlag, samt længere taletid til at modsvare
argumenter udspillet imod en og herved også koalitionspartneren. Reelt betyder det at i
debatprogrammer, som dette der bliver benyttet i denne opgave, er koalitioner mellem debattører
vigtige for at kunne bevare magt og status i forhold til modparterne i diskussion. Dette betyder
dog ikke nødvendigvis at dette er en central ting i alle debatprogrammer, da der kan formodes at
visse programmer, er baseret på at alle skal kunne have forskellige syn på emnerne. Herved kan
39
det formodes at i debatprogrammer, hvor der er mulighed for sammenfald af synspunkter mellem
debattørerne, er det gavnligt for debattørerne at samarbejde om at nedlægge modsvarende
synspunkter ned.
Delkonklusion
Gennem empirien, og analysen af den, er det muligt at sige, at den nonverbale kommunikation i
samarbejde med de verbale udtryk, etablerer og i dette tilfælde genetablerer de social koalitioner,
der er tilstede i debatten. Disse koalitioner er taktiske midler til at erhverve sig større status og
herigennem magt, hvilket er et centralt mål for politikerne, for at kunne dominere debatten og få
deres argumenter hørt, samt debattørens evne til at virke stærk udadtil. Herved er det muligt at
sige at hvor koalitionen har sine fordele, følger den nonverbale kommunikation, til opretholdelse
af koalitionen.
Konklusion
På baggrund af analyseafsnittet er det herved muligt, at identificere de centrale måder nonverbal
kommunikation kommer til udtryk. Herved hvordan selve den nonverbale kommunikation
manifestere sig, i forhold til status og magtforhold, som en direkte afbildning. Dette betyder
umiddelbart, at det ikke kun forekommer i følelsesmæssige forhold, så som vrede og overraskelse
osv. men også i forhold til gruppe hierarkiet. Dette betyder derfor at det er muligt at identificere
sammenhængen mellem nonverbal kommunikation, status og magtforhold. Med konkluderingen
af dette er det muligt at tage et skridt videre og finde de omstændigheder, hvor nonverbal
kommunikation overgår fra at være et udtryk på baggrund af status og magtsvingninger, til et
redskab i erhvervningen af dette. Herved går nonverbal kommunikation fra at være en statisk
indikator for forholdene i debatten, til at en mere flydende faktor, der bryder med grænserne for
debatten og skubber magt- og statusforholdene. Dette betyder herved at nonverbal
kommunikation, kan være en central faktor i navigeringen af prædefinerede
kommunikationsforhold, så som debatprogrammer osv. Som et yderligere element, viser det sig ud
fra vores debatprogram at det også benyttes som markeringsgestusser, der underbygger de verbale
argumenter, der udtrykkes. Dette er herved også en primær funktion for nonverbal
kommunikation, da tidsbegrænsningerne og ekstreme udtryk verbal ikke accepteres, for dermed at
40
kunne udtrykke klart og kontant de pointeringer der ytres. Herved er det altså muligt at sige om
debatprogrammet, at der forelægger to aktive måder i brugen af nonverbal kommunikation.
Begge benyttes til erhvervelsen af status og magt, men deres udformning og måde er forskellig. I
det segment hvor modstanderen har taletiden, benytter debattøren den nonverbale kommunikation,
til at fratage modstanderen status og magt, og derved fjerne kredibiliteten, samt
gennemslagskraften i modargumenterne, hvilket forbigår debatgrænserne. I det andet segment
hvor både nonverbal- og verbal kommunikation, bliver benyttet i sammenspil, bruges den
nonverbal til at vise styrke og yderligere forøger gennemslagskraften i de verbale ytringer, hvilket
manifesteres sig i status- og magtforholdene. En anden central faktor i debatprogrammet der er
blevet analyseret, er samarbejde mellem politikere. Dette er vigtigt, da det styrker de delte
synspunkter, samt er et forsvarsmiddel mod modstandere. Denne faktor er udover at være magt og
statusforøgende, med til også at overskride de formelle debatgrænser, hvilket kommer til udfald i
længere taletid for synspunkter osv. For at sige noget generelt omkring den nonverbale adfærd og
benyttelse, så er den en elementær del af debatprogrammet, sammen med den verbale, til at
succesfuldt at kunne omforme debatten til fordel for debattøren. Altså er nonverbal
kommunikation et middel til manipulationen af magt- og statusforhold i dette debatprogram.
For at sige noget generelt omkring nonverbal kommunikation, er det herved muligt at definere den
som ovenstående. Altså er det både en afbildning af de status og magtforhold, der er tilstede, samt
et redskab der benyttes bevidst og ubevidst i navigeringen, manipulationen og kontrollen, med den
social situation. Igennem den nonverbale brug i debatprogrammet til at kritisere, mens den verbale
ikke er en mulighed, siger noget om fleksibiliteten der indgår i den. Eksemplificeringen af dette
består i hvordan den nonverbale kommunikation, kan benyttes som et regulært taktisk middel, i
henhold til præmisserne for debatprogrammet og derved kan debattørerne navigere udenom
begrænsningerne i det medie de debattere i.
Perspektivering
En videre bearbejdning af den nonverbale kommunikations metoder og benyttelse, og den
politiske fremtoning, ville kunne føre opgaven over på en mere politisk sociologisk fokus. Herved
omkring spindoktorens brug af den nonverbale kommunikation, til en profilering af politikeren.
41
Det kunne her være interessant, om politikerne bevidst kunne manipulere med den nonverbale
fremstilling og derved skabe en profil af sig selv, der hermed gav yderligere status (Pedersen
2003). Med dette fokus ville det herved være muligt, at sætte et ekstra element på brugen af
nonverbal kommunikation, da profileringen gennem denne kommunikation, vil præsentere sig
selv, i den mere “statiske” form, ligesom analysestykket omhandlende Johanne Schmidt-Nielsen.
Grunden til dette ville være at der gennem profileringen, forsøges at danne en status, der kommer
til udtryk udenfor debatsituationen, men ville kunne hjælpe politikeren, med at fremstå mere
sikkert (Pedersen 2003). Det særligt interessante her, er også hvordan at den nonverbale
kommunikation, bliver benyttet i en større sammenhæng, end den primære mikro sociologiske
interaktion. Dette betyder altså at det er muligt at snakke om nonverbal adfærd, ud i en større
situation, hvor den er med til at skabe en ekstern profil foruden debattens begrænsninger (Pedersen
2003).
Feltnotater:
06.20 – 06.35
Mette: social demokrater ønsker at stoppe den adfærd som Gaddaif står bag
Pia K udviser duchennes smil i forbindelse med Mette siger at man bør støtte de bevægelser mod
folk som Gadaffi, hvorefter Pia K siger at det er allerede en igangsat opgave, som de har snakket
om i lang tid og det derfor ikke er en ny opfunden ting, som Mette præsentere det som
10.50 – 10.56
Søren Pind kritisere oppositionen for at besværliggøre indgreb i Libyen, ved deres tidligere kritik
mod krigen i Irak. Clemens afbryder som ordstyrer, Søren Pind og giver ordet til Pia Kjærsgaard,
som ønsker at Søren Pind skal og indikere hendes støtte ved at ligge en hånd på ham og virker
ekstra opmærksom på hans udtagelser derefter
42
11.15 – 11.39
Pia Kjærsgaard lægger afstand fra en eventuel militær indgriben i Libyen, som modstrid til
regeringens udtagelser. Hun gestikulere meget med hænderne og viser med kropsprog at det ikke
er et ønske fra deres side og at hendes partier er modstander af dette.
11.40 – 11.47
Pia Kjærsgaard udtaler at man skal involvere de arabiske lande da disse ikke skal forvente ”at de
vestlige lande bare ordner det hele for dem”, Mette Frederiksen nikker bekræftende til udtagelsen
til at involvere de arabiske lande. Johanne Schmidt-Nielsen fniser og trækker skuldrene op på
grund af udtalelserne.
12.50 – 15.18
Johanne Schmidt-Nielsen smidt udtaler at Pia Kjærsgaard tidligere sagde de havde arbejdet længe
for at gøre noget ved Gaddafi, dette modstrider Pia Kjærsgaard ved at afbryde og sige at de havde
arbejdet længe for at få initiativet i gang, så der kunne gøres noget ved Gaddafi. De begge indikere
uenighed i hinandens udtagelser og fremviser dette ved at ryste på hovedet mens de selv
kommentere på den andens udtalelse.
Da Johanne Schmidt-Nielsen argumenterer for sit synspunkt, løfter hun øjenbryn og gør sig
højere.
Mens Johanne snakker trækker Pia luft ind, skubber hovedet tilbage, puster ud og gør sig højere
Johanne Schmidt-Nielsen taler videre, bliver afbrudt af Søren Pind og beder om at tale ud, hvilket
Søren Pind udtaler ”ja, endelig”, med et let smil, hvorefter Pia Kjærsgaard kigger skråt ned og
smiler og bibeholder smilet mens hun vender blikket mod Johanne Schmidt-Nielsen (har karakter
af nedladenhed og viser støtte omkring Søren Pinds afbrydelse og udtalelse).
14.15
Kontekst: flygtninge til DK i henhold til at de græske myndigheder optager en stor del i forhold til
andre lande
43
Søren Pind udtaler at han ikke siger andet end problemet skal løses i EU, hvorefter Johanne
Schmidt-Nielsen afbryder med ”Naahh” og skubber hovedet frem.
14.20
Søren Pind udtaler i kritik til Johanne Schmidt-Nielsens politik at de ønske)r massiv migration af
flygtninge til DK, sagt med komisk latterliggørende billedmetafor, (14.25) Johanne Schmidt-
Nielsen afbryder Søren Pinds bemærkning og svare imod ved at sige det ikke passer, mens hun
smiler kraftigt
14.30
Søren Pind og Johanne taler i munden på hinanden, mens de fægter med armene mod hinanden.
Søren Pind ryster på hovedet, mens han taler, da han fremlægger hans version af de andres
udtalelser og grundlag
Søren Pind benytter en udstrakt arm pegende over på Johanne Schmidt-Nielsen, i slutningen af
hans sætning, til at pålægge hendes bagland skylden for den manglende politiske initiativtagen i
denne situation.
15.05
Søren Pind afviser Johanne Schmidt-Nielsens udtalelser ved at sige nej, koblet med en markering
hvor han kigger væk.
16.00-16.04
Søren Pind rynker på brynet når han diskuterer med ordstyren
16.45-17.09
Pia Kjærsgaard ryster på hovedet, mens hun taler kritisk om at der kommer indvandrer til vestlige
lande og bosætter sig, da det er skadeligt for vores samfund, når de ikke flytter hjem igen
16.50
Pia Kjærsgaard rykker hovedet tilbage og løfter øjenbryn
44
17.08
Pia Kjærsgaard ryster på hovedet og markerer med hænderne, nej, mens hun siger at det er uden
for diskussion
17.14 – 17.35
Johanne Schmidt-Nielsen påpeger selvmodsigelse i DFs politik og løfter øjenbryn
17.19
Pia Kjærsgaard smiler nedladende af Johanne Schmidt-Nielsens forslag om at hæve ulandsbistand
17.29
Pia Kjærsgaard pointerer sine argumenter ved håndgestus, hævede øjenbryn, samt at skubber
hovedet frem
17.50: eksperten indtræder
Eksperten indtræder ved starte en ny emne-blok op og diskutere grundlaget for denne emne-blok
med ordstyrer
20.19 – 20.41
Kontekst: Eksperten udtaler ”at det er totalt tudefjæs” at siddende EU politikere skriver i EU på
traktater og derfor brokker sig over dem.
Søren Pind smiler anstrengt, mens han kigger på eksperten og til sidst laver et afvisende ryst på
hovedet, spidser munden til og laver et kast tilbage med hovedet.
20.37
Søren Pind bære smilet fra det anstrengte smil, fra før.
20.43 – 20.53
Søren Pind kritisere ekspertens fremtoning og udtryk mens han smiler nedladende
22.16 – 22.21
45
Søren Pind indikere med arm bevægelser at han tilslutter sig sin egen blok, samt viser den
modsvarende blok og laver afvisende gestus med hænderne bagefter.
23.12 – 23.14
Pia Kjærsgaard siger at hun forventer at Søren Pind skal tage det alvorligt at EU højesteret kan
påvirke den danske stats suverænitet. Søren Pind kigger og nikker bekræftende til hende.
26:29 – 26:41
kontekst eksperten udtaler at et politisk flertal har presset embedsmænd til at implementer EU
dikteret politikker mere snævert end det var hensigten.
Pia Kjærsgaard afbryder med en rysten på hoved og påbegyndt smil og siger ”Det her er simpel
for meget” og fastholder smilet i flere sekunder mens hun kigger på eksperten (muligvis kalkuleret
aggressivt smil)
(muligvis videre analyse på den evt. ændring af smilet i den lange fastholdnings tid)
27:20
Kontekst: Søren Pind svarer på eksperts udtales om implementering af EU politik
Søren Pind laver en afbryder autoritativ bevægelse med hånden og følger op med at lave eftertryk
på bestemte ord med panderynke gestus.
27:20 frem til Pia Søren Pind forklarer med tilhørende gestusser
28:13 – 28:37
Pia Kjærsgaard tager ordet med ordene ”Hør nu her, hør nu her”, mens hun har pege og lange
finger holde op langs overlæben. – bevægelsens betydning ukendt
28:25
Markant rynket bryn, mens Pia Kjærsgaard irettesætter eksperten, om at embedsmænd har fået
armen vredet om for at implementere de EU love.
46
Direkte citat fra Pia Kjærgaard: ”Ja det er som om at armen bliver vredet om på de arme
embedsmænd og det vil de virkeligheden ikke, men nu bliver de altså nødt til at følge det her
politiske flertal. Ja og det er jo rigtigt hvis det virkeligt er at det er sådan, bliver de nødt til det.
Men sådan tror jeg nu ikke det om embedsmændene. Det tror jeg faktisk ikke. ”
Voldsom nikken men Pia Kjærsgaard fører hovedet frem.
29:30-31:01
Mens Johanne fortæller hvordan Pia Kjærsgaard og DF har fået stramninger igennem på
udlændige politikken fastholder hun et let smil
Hun fortæller videre at regeringen ikke bare implementerer EU direktiver snævert
29:32
Johanne retter anklage mod de konservative på baggrund af, at den eneste grund Søren Pind er
blevet minister, er at Birthe Rønn Hornbæk blev fyret, da hun muligvis ikke har efterflugt de
konventioner der er blevet dikteret af EU
29:39
Da Birte Rønn Hornbæk bliver nævnt rykker Søren Pind hovedet tilbage og rynker på brynene
29: 49
Johanne gestikulerer forskelligt, mens hun argumenterer
30:02
Søren pind udtaler: ”Altså hvad skal jeg sige” mens Johanne Schmidt-Nielsen, dukker hovedet
fremad, i vores opfattelse på en ”undskyldende måde”
Søren Pind hæver øjnebrynene og spiler øjne op men han ser ud i luften/kigger ikke på nogen
bestemt
47
Søren Pind kommenterer situation med affejende håndbevægelser og kast med hovedet i samme
generelle retning.
30:15
Søren Pind udtaler, at det var regeringens eget initiativ at indgribe, mens han kigger efter
bekræftelses hos Pia Kjærsgaard.
30:28
Søren Pind kommer med en usaglig, nedgørende og direkte kommentar på Johanne Schmidt-
Nielsens kompetencer i en ansvarsfuld position. Her reagerer Johanne med at rynke på næsen.
30:42
I forbindelse med at Søren Pind kommenterer på hvorvidt om der er begået ulovligheder, rykker
han hovedet frem, har meget åbne øjne og hævet øjnebryn.
32:10
Pia Kjærsgaard, i forbindelse med at kriminelle får statsborgersskab pga. statsløshed, rykker
hovedet og rynker på brynet . Gentager det sidste ord mens intensiteten af grimassen forøges.
Litteraturliste:
Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. New York: Oxford University Press
De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: SAGE Publications Ltd
Ekman, Paul, Wallace V. Friesen & Joseph Hager (2002): Facial Action Coding System. New
York: Oxford University Press
Ekman, Paul, Erika L. Rosenberg (2005) “What The Face Reveals: Basic and Applied Studie of
Spontaneous Expression Using the Facial Action Coding System” New York: Oxford University
48
Press
Goffman, Erving (1986): Frameanalysis. New York: Harper & Row
Henley, Nancy (1977): Body Politics, Power Sex and Nonverbal Communication. New Jersey:
Prentice-Hall Inc.
Pedersen, Jørgen (2003): Spindoktor: Manipulation. København: Børsens Forlag
Rieper, Olaf, Lalia Launsø (2005): Forskning om og med mennesker. Københan: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck
Turner, Jonathan & Jan Stets (2006): Handbook of Sociology of Emotions. New York: Springer
Business & Science
Nonverbal kommunikation sikker.doc
Debatprogrammet:
Dr2, Er Danmark Truet?
http://www.dr.dk/DR2/D/Debatten/Udsendelser/2011/03/15171649.htm
linket virkede d. 30 maj, 2011-05-30