norfors 50 års jubilæumsmagasin
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
1 9 6 5 2 0 1 5
1 9 6 5 2 0 1 5
50 år, nyt navn og klar til nye udfordringer
Vi fylder 50 i år, vi skifter navn til
Norfors, og vi forbereder fremtidens
energiforsyning i Nordsjælland med
byggeriet af Ovnlinje 5.
I 50 år har Norfors håndteret affald
og distribueret energi til forbrugere
i nordsjællandske kommuner.
Først under navnet Hørsholm
Forbrændingsanstalt, senere som
Nordforbrænding og fra i dag som
Norfors.
Det er vi stolte af. Det har altid været
målet, at håndtere affald, energi og
ressourcer på den mest energi- og
kosteffektive måde, og dermed forsyne
vores brugere med varme med mindst
mulig belastning af miljøet og til
fornuftige priser.
Det vil vi gerne fortsætte med. Derfor
bygger vi for tiden Ovelinje 5. Den
erstatter i 2016 tre nedslidte og
forældede ovnlinjer.
Ovnlinje 5 er et teknologisk vidunder,
der udnytter den nyeste teknologi
og viden inden for ovnteknologi til
multibrændselsanlæg.
Ovnlinjen er udviklet i tæt samarbejde
med en dansk virksomhed inden for
området. Vi har arbejdet sammen med
virksomheden i årtier, delt viden og
erfaringer, og blevet klogere sammen.
Gennem samarbejde er vi med til at
sikre dansk konkurrenceevne inden for
avanceret energi- og miljøteknologi og
drift af kraftvarmeanlæg. Samtidig kan
fjernvarmekunderne i Nordsjælland
nyde godt af høj forsyningssikkerhed, og
optimal energiudnyttelse.
Affald er kernen i Norfors virke. Vi
håndterer affald fra borgere og
virksomheder, samt dagrenovationen
fra de fem interessentkommuner og
driver genbrugspladserne i de fire.
I samarbejde med brugerne sorterer
vi alt affald. Noget kan genbruges
direkte, andet indgår i genanvendelse og
erstatter jomfrueligt materiale, mens
alle fraktioner, der bedst udnyttes til
fjernvarmeproduktion, bliver brændt på
kraftvarmeværket.
Som konsekvens af klimaforandringerne
er vi i gang med at omstille al
energiforbrug i Danmark til at være
CO2-neutral. Det gælder også for
interessentkommunerne. Her er Norfors
en nøgleaktør, og vi arbejder målrettet
på at udfylde vores rolle i det arbejde.
Norfors bliver 50 i år - og med den
udvikling, vi har været gennem, og den
vi er inde i lige nu, står vi stærkt rustet
til at møde de udfordringer, der kommer
fremover.
4/ 52
Tiderne skifterHistorien om Norfors gemmer også små
fragtmenter af Danmarks historie fra
midten af 60erne til i dag.
Hørsholm Forbrændingsanstalt så
dagens lys under forbrugsfesten
i 60erne, hvor der var fuld fart på
væksten i kølvandet på efterkrigsårene
og 50ernes knaphed på varer og penge.
Festen forstummede med oliekriser
på stribe i 70erne, galoperende
energipriser i 80erne og 90erne. 00erne
begyndte med mere gang i forbruget
og endte med økonomisk nedtur og
frygt for konsekvenserne af en global
klimaforandring. Norfors’ historie er et
spejl af alt dét, der er sket i de seneste
50 år.
Det begyndte med to borgmestre og
tre sognerådsformænd, der skulle
finde en effektiv og billig løsning på de
lokale affaldsproblemer, der voksede
i takt med velstanden og antallet af
tilflyttere.
De lokale lossepladser kunne ikke
klare presset, og tanken om at brænde
affaldet opstod. Med den beslutning var
det nærliggende, at distribuere varmen
til boligopvarmning.
Gennem årene har øget viden og
bevidsthed om det moderne samfunds
påvirkning af miljøet skærpet kravene
til selskabet. Ovnanlægget i Hørsholm
er løbende forbedret, så energien fra
affaldet i dag udnyttes optimalt og
har nedsat udledningen til miljøet
maksimalt.
Affaldet er der stadig. I dag brændes
ikke alt af, men affaldet sorteres i
samarbejde med borgere og erhvervsliv
så alt, hvad der fornuftigt kan
genanvendes, bliver genanvendt. Resten
brændes fortsat. Men til forskel fra
tidligere, bruger vi energien til både el
og fjernvarme.
5/ 52
6/ 52
1965-1974
1965
Hørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral bliver stiftet. Hørsholm og Søllerød kommuner stifter sammen med sognene Blovstrød, Karlebo og Lillerød et fælles selskab, der skal afbrænde dagrenovation og levere fjernvarme.
1965-1974
526/ 52
1965
Hørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral bliver stiftet. Hørsholm og Søllerød kommuner stifter sammen med sognene Blovstrød, Karlebo og Lillerød et fælles selskab, der skal afbrænde dagrenovation og levere fjernvarme.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
1968Ned med professorvældetEn gruppe studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet i protest mod professorvældet. Senere samme år gate chrash’er de universitetets årsfest.
1968Richard Nixon ny præsident i USANixon vinder det amerikanske præsidentvalg på løftet om at stoppe Vietnamkrigen.
1969 Fodspor på månenMed ordene ”That's one small step for man, one giant leap for mankind” satte Neil Armstrong som det første menneske fodspor på månen.
Kaj Nielsen tiltræder som driftslederMaskinmester Kaj Nielsen bliver driftsleder af Hørsholm Forbrændingsanstalt. Han sidder som øverste leder frem til 1977, hvor han bliver teknisk chef.
Ovnlinje 1 og 2 klar til i driftDet nye, moderne forbrændingsanlæg sættes i drift.
1972Nyt navnHørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral skifter navn til det mere mundrette Nordforbrænding I/S. Opgaverne er fortsat at brænde dagrenovation og bruge overskudsenergien til fjernvarme.
Kongen er død. Dronningen leve.Den 14. januar dør Kong Frederik den Niende, og Danmark får den første kvindelige regent i nyere tid, Dronning Margrethe den Anden.
Yom Kippur-krigen udløser oliekriseMed støtte fra den arabiske koalition indleder Syrien og Egypten den 6. oktober en 20 dage lang krig mod Israel. I relation til krigen vælger de oleproducerende lande med Saudi Arabien i spidsen at straffe Vesteuropa og USA med nedsat olieproduktion og efterfølgende markant højere oliepriser på verdensmarkedet - og verden oplevede den første oliekrise.
1974Motorvej fra Helsingør til KøbenhavnDen sidste etape på 2,5 km af Helsingørmotorvejen fra Kvistgård til Helsingør bliver åbnet.
1968Ned med professorvældetEn gruppe studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet i protest mod professorvældet. Senere samme år gate chrash’er de universitetets årsfest.
1968Richard Nixon ny præsident i USANixon vinder det amerikanske præsidentvalg på løftet om at stoppe Vietnamkrigen.
1969 Fodspor på månenMed ordene ”That's one small step for man, one giant leap for mankind” satte Neil Armstrong som det første menneske fodspor på månen.
Kaj Nielsen tiltræder som driftslederMaskinmester Kaj Nielsen bliver driftsleder af Hørsholm Forbrændingsanstalt. Han sidder som øverste leder frem til 1977, hvor han bliver teknisk chef.
Ovnlinje 1 og 2 klar til i driftDet nye, moderne forbrændingsanlæg sættes i drift.
1972Nyt navnHørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral skifter navn til det mere mundrette Nordforbrænding I/S. Opgaverne er fortsat at brænde dagrenovation og bruge overskudsenergien til fjernvarme.
Kongen er død. Dronningen leve.Den 14. januar dør Kong Frederik den Niende, og Danmark får den første kvindelige regent i nyere tid, Dronning Margrethe den Anden.
Yom Kippur-krigen udløser oliekriseMed støtte fra den arabiske koalition indleder Syrien og Egypten den 6. oktober en 20 dage lang krig mod Israel. I relation til krigen vælger de oleproducerende lande med Saudi Arabien i spidsen at straffe Vesteuropa og USA med nedsat olieproduktion og efterfølgende markant højere oliepriser på verdensmarkedet - og verden oplevede den første oliekrise.
1974Motorvej fra Helsingør til KøbenhavnDen sidste etape på 2,5 km af Helsingørmotorvejen fra Kvistgård til Helsingør bliver åbnet.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
8/ 52
1975-1984
8/ 52
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
1977Ny direktørCivilingeniør Frederik Wilhelm Rasmussen bliver udnævnt til direktør, mens driftsleder Kaj Nielsen overtager jobbet som teknisk leder.
1983Danmark kvalificerer sig til foldbold EM i ’84For første gang i nyere tid, kvalificerer Danmark sig til en slutrunde ved EM i fodbold. Slutrunden blev spilles i Frankrig i 1984, hvor Danmark når semifinalen og taber 4 - 5 til Spanien efter forlænget spilletid og straffespark.
1983Talknuser bliver ny direktørMogens Arlund sætter sig i direktørstolen efter Frederik Wilhelm Rasmussen, der går på pension. Mogens Arlund sidder i stillingen frem til juli 1999.
1984Nordforbrænding overtager Fredtofte LossepladsNordforbrænding overtager driften af Fredstofte Losseplads. Lossepladsen bliver nedlagt 10 år senere.
19841984 will not be like 1984Apple introducerer i forbindelse med årets Super Bowl-finale Macintosh-computeren med en blot 60 sekunder lang reklamefilm instrueret af Ridley Scott.
1975
Hva’ ska’ væk? Barsebäck-værket på den østlige øresundskyst bliver under store protester fra blandt andet OOA taget i brug. Værket er i drift fremtil 1999.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
10/
52
1986-89
Anlægget moderniseresI 1989 bliver Ovnlinje 3 sat i drift. Samme år får Nordforbrænding også sin karakteristiske skorsten.
1985-1994
10/
5210/
52
1986-89
Anlægget moderniseresI 1989 bliver Ovnlinje 3 sat i drift. Samme år får Nordforbrænding også sin karakteristiske skorsten.
1985-1994
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
1992Nej tak til MaastrichtSelv ikke Uffe Ellemanns blå sokker med fælleskabets stjerner kan lokke danskerne med i det udvidede unionssamarbejde. Danskerne takker i maj nej til Maastricht-aftalen. I december samme år får vi Edinburgh-aftalen med fire danske undtagelser.
1992Danmark vinder fodbold EM Opløsningen af det tidligere Jugoslavien giver Danmark adgang til slutrunden ved det europæiske fodboldmesterskab. Helt overraskende vinder Danmark over Tyskland med 2-0 i finalen
1993Transmissionslinje til HelsingørEn transmissionslinje til Helsingør, bliver kernen i et tættere samarbejde om distribution af fjernvarme i Nordsjælland. I Hørsholm får Nordforbrænding en ny silo.
1992Nej tak til MaastrichtSelv ikke Uffe Ellemanns blå sokker med fælleskabets stjerner kan lokke danskerne med i det udvidede unionssamarbejde. Danskerne takker i maj nej til Maastricht-aftalen. I december samme år får vi Edinburgh-aftalen med fire danske undtagelser.
1992Danmark vinder fodbold EM Opløsningen af det tidligere Jugoslavien giver Danmark adgang til slutrunden ved det europæiske fodboldmesterskab. Helt overraskende vinder Danmark over Tyskland med 2-0 i finalen
1993Transmissionslinje til HelsingørEn transmissionslinje til Helsingør, bliver kernen i et tættere samarbejde om distribution af fjernvarme i Nordsjælland. I Hørsholm får Nordforbrænding en ny silo.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
12/
52
1995-2004
12/
52
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
1999Nordforbrænding tager Ovnlinje 4 i brugOvnlinje 4, der i dagligt tale kaldes Etna efter vulkanen på det østlige Sicilien, bliver taget i brug. Med den nye ovnlinje fordobler Nordforbrænding kapaciteten.
2000Landfast med SverigeMed en 15,9 kilometer lang kombineret bro- og tunnelforbindelse bliver Danmark landfast med Sverige i juli. Trafikken over Øresundsbroen er mere end tredoblet fra 2001 til 2014.
2000Vicedirektør bliver ny direktørEfter fem år som vicedirektør overtager Tonny Juul Jensen i januar 2000 posten som direktør for Nordforbrænding.
2001Nordforbrænding overtager Hørsholm, Kokkedal og Nivå Fjernvarme Nordforbrænding overtager drift og ledelse af fjernvarmedistributionen i Hørsholm, Kokkedal og Nivå.
2003Nordforbrænding overtager Toelt Losseplads I forbindelse med aftalen om, at Fredensborg-Humlebæk skal indtræde som interessent i Nordforbrænding, overtager Nordforbrænding Toelt Losseplads.
2004Fredensborg-Humlebæk og Helsingør bliver interessenterKredsen af interessentkommuner bag Nordforbrænding udvides med Fredensborg-Humlebæk og Helsingør kommuner. Det medførte ingen ændring i tilførslen af affald, da de to kommuner havde leveret affald til forbrændingsanlægget i Hørsholm siden 1993. 2004Tsunami dræber 230.000 Et undersøisk jordskælv i det Indiske Ocean sender en tsunami mod kysterne i otte asiatiske lande, og mindst 230.000 mennesker mister livet.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
2001-04
Genbrugspladserne bliver en del af NordforbrændingOver en fireårig periode overtager Nordforbrænding ansvaret for driften af genbrugspladserne i forsyningsområdet. I samme periode etablerer Nordforbrænding også nye genbrugspladser.
14/
52
2005-2015
14/
5214/
52
2005-2015
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
2005Kraftvarmeværket på SCION DTU indgår i NordforbrændingNordforbrænding udvider forretningen med overtagelsen af kraftvarmeværket på SCION DTU.
2006Farligt affald nyt forretningsområdeNordforbrænding overtager håndtering af farligt affald fra MOFA
2008Lehman Brothers kickstarter finanskrisenDen amerikanske finansvirksomhed Lehman Brothers går konkurs den 15. septemper 2008. Krakket sætter turbo på finanskrisen, som også rammer Danmark, hvor Folketinget må spænde sikkerhedsnet under de danske banker med bankpakke 1.
2008 - 11Etablering af fjernvarme i Birkerød og ledning til HolteUdvidelsen af fjernvarmenettet til Birkerød er en markant udvidelse af forsyningsområdet og giver Nordforbrænding en bedre udnyttelse af anlægget i Hørsholm.
2009COP 15 i København skufferKlimatopmødet i København slutter med såkaldt accord, The Copenhagen Accord, der er mindre ambitiøs og ikke juridisk bindende i forhold til forhandlingsoplægget.
Første danske generalsekretær i NatoAnders Fogh Rasmussen tiltræder i august 2009 stillingen som NATOs generalsekretær og bliver dermed første dansker på den internationale toppost.
2011Nordforbrænding erhverver andel i Helsingør Kraftvarmeværk
2012Gennembrud for elbilerTesla Motors lancerer eldrevne sportssedan’en Tesla S. Modellen bliver et hit - og en konkurrent til AUDI, BMW og Mercedes.
Ulven er tilbageEfter mere end 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Det bekræfter fundet af en død ulv i Thy. I de følgende år bliver ulven mere almindelig i Midt- og Vestjylland.
2012MiljøcertificeringNordforbrænding bliver miljøcertificeret efter ISO 14001
2013Genbrugspladserne får fælles konceptNordforbrænding styrker service og drift af genbrugspladserne med et fælles koncept for alle 6 pladser.
2014Brobyggeri på Helsingørmotorvejen kollapserLørdag den 27. september kollapsede en bro ved Holte, mens man var i gang med at støbe den. Ingen kom til skade, men motorvejen var lukket i flere dage.
2015Samarbejde med Farum FjernvarmeFarum Kommune og Norfors underskriver hensigtserklæring om at arbejde frem mod et samarbejde.
Nordforbrænding fylder 50 - og skifter navnSom led i forberedelse til ændrede opgaver og øget liberalisering skifter Nordforbrænding navn til Norfors.
2007
Syv kommuner blev til femSom led i strukturreformen blev syv kommuner til fem: Søllerød og Birkerød kommuner hedder i dag Rudersdal Kommune, mens Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner blev til Fredensborg Kommune. De tre andre kommuner - Allerød, Helsingør og Hørsholm - forblev selvstændige kommuner.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
2007
Syv kommuner blev til femSom led i strukturreformen blev syv kommuner til fem: Søllerød og Birkerød kommuner hedder i dag Rudersdal Kommune, mens Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner blev til Fredensborg Kommune. De tre andre kommuner - Allerød, Helsingør og Hørsholm - forblev selvstændige kommuner.
2005Kraftvarmeværket på SCION DTU indgår i NordforbrændingNordforbrænding udvider forretningen med overtagelsen af kraftvarmeværket på SCION DTU.
2006Farligt affald nyt forretningsområdeNordforbrænding overtager håndtering af farligt affald fra MOFA
2008Lehman Brothers kickstarter finanskrisenDen amerikanske finansvirksomhed Lehman Brothers går konkurs den 15. septemper 2008. Krakket sætter turbo på finanskrisen, som også rammer Danmark, hvor Folketinget må spænde sikkerhedsnet under de danske banker med bankpakke 1.
2008 - 11Etablering af fjernvarme i Birkerød og ledning til HolteUdvidelsen af fjernvarmenettet til Birkerød er en markant udvidelse af forsyningsområdet og giver Nordforbrænding en bedre udnyttelse af anlægget i Hørsholm.
2009COP 15 i København skufferKlimatopmødet i København slutter med såkaldt accord, The Copenhagen Accord, der er mindre ambitiøs og ikke juridisk bindende i forhold til forhandlingsoplægget.
Første danske generalsekretær i NatoAnders Fogh Rasmussen tiltræder i august 2009 stillingen som NATOs generalsekretær og bliver dermed første dansker på den internationale toppost.
2011Nordforbrænding erhverver andel i Helsingør Kraftvarmeværk
2012Gennembrud for elbilerTesla Motors lancerer eldrevne sportssedan’en Tesla S. Modellen bliver et hit - og en konkurrent til AUDI, BMW og Mercedes.
Ulven er tilbageEfter mere end 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Det bekræfter fundet af en død ulv i Thy. I de følgende år bliver ulven mere almindelig i Midt- og Vestjylland.
2012MiljøcertificeringNordforbrænding bliver miljøcertificeret efter ISO 14001
2013Genbrugspladserne får fælles konceptNordforbrænding styrker service og drift af genbrugspladserne med et fælles koncept for alle 6 pladser.
2014Brobyggeri på Helsingørmotorvejen kollapserLørdag den 27. september kollapsede en bro ved Holte, mens man var i gang med at støbe den. Ingen kom til skade, men motorvejen var lukket i flere dage.
2015Samarbejde med Farum FjernvarmeFarum Kommune og Norfors underskriver hensigtserklæring om at arbejde frem mod et samarbejde.
Nordforbrænding fylder 50 - og skifter navnSom led i forberedelse til ændrede opgaver og øget liberalisering skifter Nordforbrænding navn til Norfors.
16/
52
Norfors betød ikke noget, da vi sagde det første gang. Men
det minder os om vores oprindelse. Nor er inspireret af vores
nuværende revir, Nordsjælland, og fors om den centrale
opgave: At forsyne et hjørne af Sjælland med energi.
I dag betyder Norfors allerede meget for os. Det forventer
vi os også, at det kommer til at gøre for jer, der er kunder i
Norfors; for vores samarbejdspartnere og leverandører, og for
vores medarbejdere.
Vi vil gøre os umage, så Norfors bliver synonymt med
ordentlighed, punktlighed, forsyningssikkerhed og omsorg for
miljøet inden for de forretningsområder, Norfors beskæftiger
sig med i dag og i fremtiden.
Danmark er midt i en ambitiøs omstilling med fokus på
grøn energi, genbrug, genanvendelse og bortskaffelse på
den mest miljøskånsomme måde. I den omstilling indtager
Norfors en naturlig plads som operationel aktør for i dag fem
nordsjællandske kommuner.
Den opgave vil vi også varetage fremover - med fokus på
kvalitet, miljøhensyn og rentabilitet.
Med det nye navn, Norfors, får vi frihed at udvikle
virksomhedens strategi og forretningsområder i forhold til
nye opgaver og et nyt, mere dynamisk marked.
Fra i dag hedder vi Norfors. Navnet har karakter og styrke, det er mundret og kort - og ikke mindst, giver navnet os frihed til at være dét, vi er: En moderne forsyningsvirksomhed med opgaver inden for distribution af energi og ressourcehåndtering.
Vi skifter navn
Vi brænder også fortroligt affald
Ekspert ved et tilfælde
Dagligt passerer omkring 100 lastbiler forbi indvejningen
og brovægten hos Norfor. De skal aflevere dagrenovation
og brændbart affald, der anvendes som brændsel i
kraftvarmeværkets ovne.
Anette Petersen står for indvejningen og sikrer, at alt
går rigtigt til og hjælper de chaufører, der ikke har et
stregkodekort med alle relevante oplysninger indkodet
såsom vognmand, kunde og producent samt oplysning om
fraktion. Nogle af chauførerne skal selv indtaste et nummer.
- De bliver vejet både på vej ind og på vej ud, og differencen er
vægten på det affald, de skal betale for at aflevere, forklarer
Anette Petersen. Hun har været på Norfors i mere end 20 år.
- Det er forskelligt, hvor stor last, de har med. Nogle kommer
bare med en trailer med 200 kilo, mens de helt store har op
til 25 ton affald med.
Hos Norfors modtager man dagrenovation og småt- og stort
brændbart affald fra kommuner og virksomheder, samt
fortroligt affald.
Fortroligt affald kommer ofte i mindre mængder. Anette
Petersen fortæller, at en del selvfølgelig er fortrolige
dokumenter, men det kan også være tøj fra en producent
eller importør, der ønsker der destrueret.
Det var lidt af et tilfælde, at Birthe Legind kom til at arbejde
med farligt affald. Hun fik et vikariat på MOFA, der før i tiden
tog mod farligt affald i Frederiksborg Amt.
- Kollegerne var blandt andet uddannede laboranter. Det var
jeg ikke, men jeg har så bygget viden på over årene og fået en
specialuddannelse i sikkerhedsrådgivning inden for transport
af farligt gods, fortæller Birthe Legind.
Uanset om man er en privat eller offentlig virksomhed,
skal der være tilknyttet en sikkerhedsrådgiver, når man
transporterer lidt større mængder farligt gods. Den opgave
varetager Birthe Legind for Norfors’ genbrugspladser og en
række eksterne virksomheder.
- På genbrugspladserne får vi alle typer farligt affald
ind, men når vi taler om farligt gods er det typisk maling,
opløsningsmidler eller syrer og baser. Folk afleverer det
på genbrugspladserne, og så skal det transporteres til
behandling, fortæller Birthe Legind.
- Virksomhederne er tilkoblet, fordi der i vores område har
en indsamlingsordning for farligt affald i Norfors’ kommuner.
Den ordning varetager vi. Birthe Leginds arbejdsdag er
meget afvekslende. Fra det rutineprægede omkring ordrer
fra kunderne til det mere komplicerede, hvor kunderne eller
kommunerne skal have rådgivning om håndtering af farligt
gods.
- Vi varetager den opgave for interessentkommunerne og
er garanter for, at farligt affald sendes til bortskaffelse
hos godkendt behandler, og vi sikrer at miljølovgivningen
overholdes.
18/
5218/
52
Det er en offentlig opgave at stå for fjernvarmen. Det mener Morten Slotved. Han er borgmester i Hørsholm Kommune og formand for Norfors’ bestyrelse.
- Vi skal hele tiden passe på at få mest muligt ud af energikilderne. Det gør vi lige nu bedst med et stort forsyningsnet, så intet går til spilde.Derfor ser Morten Slotved også gerne, at man i Nordsjælland udbygger nettet, så flere kan skifte til fjernvarme.
Miljøet og økonomien vinder på fjernvarmen
Det er en offentlig opgave at stå for fjernvarmen. Det mener Morten Slotved. Han er borgmester i Hørsholm Kommune og formand for Norfors’ bestyrelse.
- Vi skal hele tiden passe på at få mest muligt ud af energikilderne. Det gør vi lige nu bedst med et stort forsyningsnet, så intet går til spilde.Derfor ser Morten Slotved også gerne, at man i Nordsjælland udbygger nettet, så flere kan skifte til fjernvarme.
Miljøet og økonomien vinder på fjernvarmen
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
20/
52- Norfors er inde i en længerevarende proces, der skal
ændre virksomheden fra at alene være et affaldsselskab til
også at være et energiselskab, siger Morten Slotved, der er
borgmester i Hørsholm Kommune og bestyrelsesformand for
Norfors.
- Den udvikling skal sikre, at Norfors bliver fremtidens
energiselskab, der kan håndtere og koordinere flere
forskellige typer energikilder, og derfor ikke blot en spiller
inden for varmeforsyning, men som en aktør, der har et
samspil med andre produktioner for eksempel inden for el.
På den måde er Norfors efter Morten Slotveds opfattelse
lige nu inde i en spændende udvikling, hvor det handler
om at finde og udvikle virksomhedens rolle i det samlede
nordsjællandske energiforsyningsnet.
- Derfor handler det ikke bare om affaldsforbrænding, men
om hvordan vi kan være med til at udnytte flere forskellige
energikilder optimalt og dermed tilbyde de nordsjællandske
forbrugere en billig og effektiv varmeforsyning.
Maksimal udnyttelseFor Morten Slotved er det vigtigt, at den energi, der omsættes
i Norfors, bliver udnyttet optimalt.
- Noget af det skal ud i forsyningsnettet som varme, og noget
skal ud som el, men hovedfokus er, at vi ikke spilder energien
og lukker den ud som varm røg, at vi hele tiden optimerer
energisystemet.
Derfor går det ifølge Morten Slotved heller ikke, at holde
fast i mange små enheder, hvor man superoptimerer på
noget, der er for småt og ikke spiller sammen med resten af
forsyningsnettet.
- Et samlet fjernvarmesystem gør det muligt at udnytte
affaldsvarmen året rundt. Samtidig åbner det op for
de nye produktionsformer som blandt andet fliskedler,
solvarmeanlæg og varmepumper. De kræver alle et udbygget
fjernvarmenet for at være økonomisk attraktive i det lange
løb, siger Morten Slotved.
Fjernvarme skal være attraktivtNetop dét, at have et stor, forgrenet forsyningsnet er, ifølge
Morten Slotved, en af styrkerne i samarbejdet mellem de fem
nordsjællandske kommuner Allerød, Fredensborg, Helsingør,
Hørsholm og Rudersdal.
- Vores forsyningsnet er i dag så omfattende, at vi selv
på varme sommerdage kan udnytte al energien fra
kraftvarmeværket her i Hørsholm. Det ændrer dog ikke ved,
at vi hele tiden skal være opmærksomme på at få flere over
på fjernvarme, siger Morten Slotved.
- Samtidig er det også vigtigt, at vi lokalt udvikler en
varmeforsyning i samspil med dét, man vil fra regeringens
side.
- Staten må på banen og melde klart ud, hvad det er for en
type varmeforsyning, man ønsker. Jeg tror ikke, der er nogen
der vil tilbage til oliefyret, men der er også andre energikilder,
og her må staten være mere præcis i udmeldingen.
- Set med mine øjne er et anlæg, som Norfors’ unik, siger
Morten Slotved.
Selv om Morten Slotved gerne ser, at flere kommer på
fjernvarmenettet og, at man udvider nettet geografisk, så
afviser han tanken om at tvinge husstande til at modtage
fjernvarme.
- Det skal være attraktivt at være fjernvarmekunde. Det
bliver det, fordi vi leverer en enkel, sikker og miljøvenlig
opvarmningsform til en fornuftig pris.
- I hele energispillet er afgifterne en væsentlig brik og
afgørende for, hvilke energityper, man fremmer - og her
mener jeg, at det er vigtigt, at regering og staten har fokus på
at gøre fjernvarme til det attraktive valg. Der er bare ingen,
der havde forestillet sig, at olie og gas skulle
blive så billig igen.
De fem vil hinandenDe fem borgmestre i kommunerne bag
Norfors er alle fødte medlemmer af
bestyrelsen.
Med tre konservative borgmestre, en
venstreborgmester og en socialdemokrat
i samme bestyrelseslokale er tanken om
bestyrelseslokalet som en veritabel politisk
kamplads nærliggende. Men sådan er det
ikke.
- Jeg ser en stærk vilje til, at vi skal
udvikle Norfors optimalt, og finde fælles
klimaløsninger for hele Nordsjælland - og så
spiller man ind med de muligheder, man har
i hver af de fem kommuner.
- Vi vil gerne hinanden. Når vi sidder i
bestyrelseslokalet, er der en gensidig
forståelse for, at samarbejdet omkring
Norfors skal fungere.
Morten Slotved forklarer, at de fem
borgmestre klarer mange ting med
et håndtryk og overlader det til
embedsmændene at finde en løsning.
Det gør efter hans opfattelse bestyrelsen
handlekraftig, at man omkring bordet har
tillid til hinanden og de aftaler, man indgår.
- Vi er meget enige om samarbejdet om
Norfors, og hvad det er det samarbejde skal
gøre for vores kommuner og Nordsjælland.
Alle kan se, at der er stor synergi i at
samarbejde om Norfors og finde fælles
løsninger.
Djævlen ligger gemt i detaljenCharlotte Harder er hovedbogholder hos Norfors. Hun sidder med
ansvaret for finans- og debitorbogholderiet, samt afgiftberegning og
øvrige angivelser til skat.
- Jeg har ansvaret for, at vores månedsregnskab bliver færdigt til
tiden. Det vil sige samler trådene og sikrer, at vi overholder deadlines i
forhold til direktionen og bestyrelsen, siger Charlotte Harder.
For Charlotte Harder er det detaljerne, der tæller:
- I bogholderiet er vi fokuseret på, at alle omkostninger og indtægter
er bogført i den måned de vedrører. Store beløb er selvfølgelig vigtige
at få med, men små beløb har vi også fokus på, da mange bække små
som sagt giver en stor å.
Når vi i bogholderiet er færdig med regnskabet, tager controlleren over
og ser på de store linjer. Det er dem, der især tæller for bestyrelsen,
der skal sikre, at forretningen Nordforbrænding er på rette vej.
Charlotte Harder beregner via KPMG’s afgiftsberegner også de afgifter,
Nordforbrænding skal betale til Skat. Hun får data fra mange steder i
virksomheden, hvor man måler alt fra affaldsmængder til CO2, SO2 og
NOX.
- Vi samler alle data i Cognos og ender så med de tal, Skat skal have.
Det er kompliceret, og vi skal hele tiden vurdere, om de data, vi får ind,
er korrekte. Er de ikke dét, regulerer vi i den næste periode.
Djævlen ligger gemt i detaljenCharlotte Harder er hovedbogholder hos Norfors. Hun sidder med
ansvaret for finans- og debitorbogholderiet, samt afgiftberegning og
øvrige angivelser til skat.
- Jeg har ansvaret for, at vores månedsregnskab bliver færdigt til
tiden. Det vil sige samler trådene og sikrer, at vi overholder deadlines i
forhold til direktionen og bestyrelsen, siger Charlotte Harder.
For Charlotte Harder er det detaljerne, der tæller:
- I bogholderiet er vi fokuseret på, at alle omkostninger og indtægter
er bogført i den måned de vedrører. Store beløb er selvfølgelig vigtige
at få med, men små beløb har vi også fokus på, da mange bække små
som sagt giver en stor å.
Når vi i bogholderiet er færdig med regnskabet, tager controlleren over
og ser på de store linjer. Det er dem, der især tæller for bestyrelsen,
der skal sikre, at forretningen Nordforbrænding er på rette vej.
Charlotte Harder beregner via KPMG’s afgiftsberegner også de afgifter,
Nordforbrænding skal betale til Skat. Hun får data fra mange steder i
virksomheden, hvor man måler alt fra affaldsmængder til CO2, SO2 og
NOX.
- Vi samler alle data i Cognos og ender så med de tal, Skat skal have.
Det er kompliceret, og vi skal hele tiden vurdere, om de data, vi får ind,
er korrekte. Er de ikke dét, regulerer vi i den næste periode.
22/
52
Omstillingen til fossilfri drift bliver en af Norfors store udfordringer i de kommende år. Virksomheden skal som alle andre bidrage til den politiske ambition om, at Danmark udfaser de fossile brændsler inden 2050.
- Vi er allerede godt i gang, fordi vi distribuerer varme og energi fra affaldsforbrænding, men vi har også gaskedler. Samtidig er der i vores forsyningsområder også store områder med individuel opvarmning, og spørgsmålet er, hvad skal der ske dér, siger Tonny Juul Jensen - administrerende direktør i Norfors.
Store udfordringer ved at fyre de fossile brændsler
22/
52
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
24/
52Det er Tonny Juul Jensen og medarbejderne på Norfors,
der skal håndtere størsteparten af den udfordring, de fem
interessentkommuner har i forhold til at finde lokale-
regionale løsninger på den globale klimaudfordring.
- Vi står lige midt mellem den globale udfordring og de lokale
løsninger, hvor vi skal finde de rigtige virkemidler og samtidig
have styr på økonomien, siger Tonny Juul Jensen.
Som i så mange andre spørgsmål er det især økonomien, der
kommer i fokus, fordi der er tale om tung infrastruktur og
derfor også store investeringer.
- Når vi vælger løsninger, er der tale om meget langsigtede
investeringer på 25-30 år. De beslutninger kan vi ikke gøre
om, når vi først har taget dem.
Det handler ikke alene om at tage det rigtige valg i forhold
til teknologi, som har en robusthed i forhold til, hvornår der
kommer smartere, billigere eller mere hensigtsmæssige
løsninger. Det er også et område med stor politisk
bevågenhed, hvor politikerne er betydeligt mere bevidste om
teknologvalg, end hvis man skulle bygge en bro.
- Politikerne er meget mere aktive og har holdninger til, om
energien skal baseres på geotermi, vind eller solen - måske
også fordi, der er store erhvervsinteresser involveret.
Udfordringer i det åbne landUdover spørgsmålet om, hvilke energikilde og teknologi,
der skal anvendes i fremtiden, skal man også se på
forsyningsform og distribution.
Hidtil har Norfors anvendt affald som det primære brændsel
på anlægget i Hørsholm suppleret med biomasse og naturgas
på anlæg ude på fjernvarmenettene.
I et parrallet forsyningsnet, distribuerer HNM naturgas til
individuelle anlæg i decentrale områder af Nordsjælland.
- Hvad skal man gøre i de decentrale områder? Kommunerne
står med en udfordring, fordi vi skal af med de fossile
brændsler som energikilde til opvarmning, og vi taler ofte
om områder, hvor vi ikke har været tidligere med fjernvarme,
siger Tonny Juul Jensen.
Fjernvarme er mest oplagt dér, hvor folk bor tæt og jo tættere
desto bedre. Men hvordan skal man forsyne de decentrale
områder, der ligger som isolerede øer i Nordsjælland, med
varme, der ikke er basseret på fossile brændsler?
- Vi kan ikke lægge fjernvarme ude i det åbne land, og der
er i de områder store udfordringer, som hverken vi eller
kommunerne har løsningen på i dag, siger Tonny Juul Jensen.
- Når man kigger Nordsjælland efter i sømmene, så er der
overraskende mange landsbyer og også overraskende mange
oliefyr, selv om man har gjort alt for at udfase dem gennem
mange gange.
Tonny Juul Jensen peger på, at fjernvarme kan blive en
løsning for en mindre del af området - og vælger man at
etablere små, lokale fjernvarmenet, skal man også beslutte
sig for, hvad man skal fyre med.
- Under alle omstændigheder skal vi i de fem kommuner finde
en række decentrale løsninger. Samtidig skal vi også finde
et svar på, hvad rolle det kollektive skal spille i den samlede
løsning.
Vi savner stabile alternativer & energilagringTonny Juul Jensen understreger flere gange, at det haster
med at finde løsninger, fordi der ikke er så langt til 2050.
- Vi skal i hvert fald ikke vente til 2040, for det er meget
langsigtede løsninger og store investeringer - ofte en milliard
eller mere, vi taler om, og det tager tid at implementere
løsningerne.
- Dertil kommer, at mange af de teknologier, man taler om,
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
fortsat udvikles og forbedres. I den
forbindelse skal der incitamenter til at
øge forskningen og udbredelsen af de
nye teknologier.
- For vores område bliver det svært.
Selv om olie og gas ikke længere er inde
i varmen, så må man erkende, at de er
velegnede energikilder, fordi energien
er så koncentreret, og de er nemme at
styre.
Alternativerne er ofte både mindre
effektive og mere ustabile. Vindmøller
producerer kun, når vinden blæser, og
solanlæg skal have sol for at levere.
- Vi har i dag ikke en pålidelig løsning
på, hvordan man lagrer og gemmer
energien til tider, hvor det ikke blæser
eller er overskyet, siger Tonny Juul
Jensen.
- Derfor skal der ske rigtigt meget på
det område, hvis det skal komme til
at hænge sammen. Vi vil altid have
brug for en buffer, hvis vi vil opretholde
samme serviceniveau.
- Dilemmaet er, at vi alle sammen gerne
vil gøre noget for miljøet og klimaet,
men som forbrugere vil vi også have
100 procent garanti for levering, når det
gælder el og varme.
ForsyningssikkerhedTonny Juul Jensen har svært
ved at se, at man med de kendte
alternativer til fossile brændsler og
affaldsforbrænding, kan opretholde en
forsyningssikkerhed på samme høje
niveau som i dag.
- Hvem skal levere, når det ikke blæser
eller solen ikke skinner? Lige nu lukker
man alle kraftværkerne ned et efter et.
De værker, der stod og ventede på, at
skulle tage over på en vindstille dag, de
er efterhånden væk.
- Ganske vist etableres der flere
forbindelser til det europæiske elnet,
men her går man også væk fra centrale
værker. Hertil kommer spørgsmålet,
om vi i det hele taget er interesserede
i, at udenlandske interesser sidder på
stikkontakten? spørger Tonny Juul
Jensen.
Han forklarer, at elværkerne har en
væsentlig rolle i forhold til at levere dét,
man i branchen kalder grundlasten. Den
er vigtig i forhold til at sikre et stabilt
el-net, hvor frekvensen altid er 50 Hz.
Når grundlasten er stabil, kan andre
byde ind med el fra mindre stabile
energikilder som vind og sol.
- Vi er ved at nå den grænse, hvor
det ikke er sikkert, at vi kan holde
grundlasten stabil. Det betyder, at vi
selv skal være en del af dét at holde
grundlasten stabil, men det er vi ikke
gearede til.
De mange kraftvarmeanlæg landet over
er små spillere sammenlignet med de
store kraftværker, som hidtil har holdt
takten på el-nettet.
- Det kan få konsekvenser for
forsyningssikkerheden. Der skal nye
systemer til for at holde den oppe,
for det kan de alternative løsninger, vi
kender lige nu, ikke.
- De store kraftværker, der har været
drevet med olie eller kul, er meget
fleksible. De kan gå hurtigt gå ind og
hurtigt ud, når der har været behov
for at følge efterspørgslen på el. De
alternative løsninger er - som vi kender
dem i dag - mindre fleksible.
- Det går ikke i et samfund som det
danske. Vi stoler 100 procent på el’en
og accepterer ikke, at der er klumper i
strømmen.
26/
52Helsingør udvider samarbejdet
<
<
Økonomi i samarbejde om genbrug
- Vi er glade for at være med i kredsen
af de kommuner, som udgør Norfors. Vi
har et rigtig godt samarbejde og vil de
samme ting. Derfor har vi også løbende
udvidet samarbejdet, siger borgmester
Benedikte Kiær, Helsingør.
Norfors og Forsyning Helsingør ejer i
fællesskab Helsingør Kraftvarmeværk,
som er opført helt tilbage i 1992.
Derfor står det overfor en omfattende
fornyelse, hvor det gasfyrede
kraftvarmeværk skal suppleres med en
flis-fyret dampkedel.
- Det er en fleksibel, miljøvenlig og
økonomisk attraktiv løsning. Flis er
CO2-neutral, mens gas lige nu er et
billigt brændsel. Samtidig får vi stor
forsyningssikkerhed. Det sidste må vi
aldrig glemme, fremhæver Benedikte
Kiær.
Benedikte Kiær lægger også vægt på,
at det fælles ejerskab af Helsingør
Kraftvarmeværk og det tætte
samarbejde mellem Helsingør og
Norfors er med til at give borgerne i
Helsingør fremtidssikret fjernvarme de
næste mange år.
Helsingør Kommune indtrådte som
interessent i Nordforbrænding I/S
i 2004. Men helt tilbage i 1993
koblede Helsingør Kraftvarmeværk og
Nordforbrænding de to ledningsnet
sammen med en transmissionsledning
til Helsingør fordi, der er god
driftsøkonomi i projektet og større
forsyningssikkerhed for borgerne.
I 2003 overtog Norfors driften af
genbrugspladsen Containerhaven i
Rudersdal Kommune, og i 2008 kom
Blokken Genbrugsplads med i aftalen.
De to genbrugspladser bliver i dag
drevet efter samme principper, som
Norfors driver pladserne i de øvrige
kommuner efter. Det har været med til
at give pladserne et kvalitetsløft.
- Der er et klart rationale i at samle
driften for pladserne i én organisation,
siger Rudersdals borgmester, Jens Ive.
Norfors etablerede i 2009 og
de efterfølgende år et stort,
sammenhængende fjernvarmesystem
i Birkerød. Boligerne i området havde
indtil da været opvarmet med naturgas.
- Jeg er glad for, at vi på den måde
kunne forbedre varmeforsyningen for
Birkerøds borgere og samtidig udvide
Norfors’ forsyningsområde med 25
procent, siger Jens Ive.
- Det sikrer beboerne i hele området
en meget driftsikker, energieffektiv og
fremtidssikret varmeforsyning.
Jens Ive, der som borgmester sidder
i Norfors’ bestyrelse, er stolt af, at
Birkerød-projektet til 275 millioner
kroner blev gennemført inden for
budgettet og til tiden.
Jens Ive,Borgmester, Rudersdal Kommune
Benedikte Kiær,Borgmester, Helsingør Kommune
Helsingør udvider samarbejdet
Økonomi i samarbejde om genbrug
- Vi er glade for at være med i kredsen
af de kommuner, som udgør Norfors. Vi
har et rigtig godt samarbejde og vil de
samme ting. Derfor har vi også løbende
udvidet samarbejdet, siger borgmester
Benedikte Kiær, Helsingør.
Norfors og Forsyning Helsingør ejer i
fællesskab Helsingør Kraftvarmeværk,
som er opført helt tilbage i 1992.
Derfor står det overfor en omfattende
fornyelse, hvor det gasfyrede
kraftvarmeværk skal suppleres med en
flis-fyret dampkedel.
- Det er en fleksibel, miljøvenlig og
økonomisk attraktiv løsning. Flis er
CO2-neutral, mens gas lige nu er et
billigt brændsel. Samtidig får vi stor
forsyningssikkerhed. Det sidste må vi
aldrig glemme, fremhæver Benedikte
Kiær.
Benedikte Kiær lægger også vægt på,
at det fælles ejerskab af Helsingør
Kraftvarmeværk og det tætte
samarbejde mellem Helsingør og
Norfors er med til at give borgerne i
Helsingør fremtidssikret fjernvarme de
næste mange år.
Helsingør Kommune indtrådte som
interessent i Nordforbrænding I/S
i 2004. Men helt tilbage i 1993
koblede Helsingør Kraftvarmeværk og
Nordforbrænding de to ledningsnet
sammen med en transmissionsledning
til Helsingør fordi, der er god
driftsøkonomi i projektet og større
forsyningssikkerhed for borgerne.
I 2003 overtog Norfors driften af
genbrugspladsen Containerhaven i
Rudersdal Kommune, og i 2008 kom
Blokken Genbrugsplads med i aftalen.
De to genbrugspladser bliver i dag
drevet efter samme principper, som
Norfors driver pladserne i de øvrige
kommuner efter. Det har været med til
at give pladserne et kvalitetsløft.
- Der er et klart rationale i at samle
driften for pladserne i én organisation,
siger Rudersdals borgmester, Jens Ive.
Norfors etablerede i 2009 og
de efterfølgende år et stort,
sammenhængende fjernvarmesystem
i Birkerød. Boligerne i området havde
indtil da været opvarmet med naturgas.
- Jeg er glad for, at vi på den måde
kunne forbedre varmeforsyningen for
Birkerøds borgere og samtidig udvide
Norfors’ forsyningsområde med 25
procent, siger Jens Ive.
- Det sikrer beboerne i hele området
en meget driftsikker, energieffektiv og
fremtidssikret varmeforsyning.
Jens Ive, der som borgmester sidder
i Norfors’ bestyrelse, er stolt af, at
Birkerød-projektet til 275 millioner
kroner blev gennemført inden for
budgettet og til tiden.
Jens Ive,Borgmester, Rudersdal Kommune
Benedikte Kiær,Borgmester, Helsingør Kommune
26/
5226/
52
<
<
Samarbejde om effektiv og driftsikker fjervarmeDa Allerød Kommune i 2001 besluttede at nedlægge to små
genbrugspladser og samle aktiviteten på én ny stor plads, valgte
kommunen at bede Norfors om at stå for udviklingen af anlægget og
efterfølgende driften af den nye plads.
- Det samarbejde har vist sig at være rigtig fornuftigt og til glæde
for alle de borgere, der bruger genbrugspladsen, udtaler Jørgen
Johansen, der er borgmester i Allerød.
Norfors står nu også for driften af Allerøds kommunale
fjernvarmeværker. Lige nu samarbejder,vi med Norfors om
planlægningen af kommunens fremtidige fjernvarmeforsyning.
- Som kommune vil vi gerne kunne tilbyde en effektiv og driftssikker
distribution af fjernvarme til eksisterende og fremtidige kunder, siger
Jørgen Johansen, der pointerer, at kravet er en miljørigtig, bæredygtig
og billig varmeforsyning.
- Det kan og skal vi ikke selv klare, når der er dygtige og effektive
fjernvarmeproducenter i regionen. Det vil alt andet lige give Allerød
Kommunes borgere billigere varme med større forsyningssikkerhed,
siger borgmesteren.
Jørgen Johansen ser gerne Allerød Kommunes fremtidige
fjernvarmeforsyning i samarbejde med Norfors baseret på en eller
flere vedvarende energiteknologier som for eksempel solvarme,
varmepumper og måske – hvis mulighederne byder sig – også
geotermi.
Jørgen Johansen,Borgmester, Allerød Kommune
Samarbejde om effektiv og driftsikker fjervarmeDa Allerød Kommune i 2001 besluttede at nedlægge to små
genbrugspladser og samle aktiviteten på én ny stor plads, valgte
kommunen at bede Norfors om at stå for udviklingen af anlægget og
efterfølgende driften af den nye plads.
- Det samarbejde har vist sig at være rigtig fornuftigt og til glæde
for alle de borgere, der bruger genbrugspladsen, udtaler Jørgen
Johansen, der er borgmester i Allerød.
Norfors står nu også for driften af Allerøds kommunale
fjernvarmeværker. Lige nu samarbejder,vi med Norfors om
planlægningen af kommunens fremtidige fjernvarmeforsyning.
- Som kommune vil vi gerne kunne tilbyde en effektiv og driftssikker
distribution af fjernvarme til eksisterende og fremtidige kunder, siger
Jørgen Johansen, der pointerer, at kravet er en miljørigtig, bæredygtig
og billig varmeforsyning.
- Det kan og skal vi ikke selv klare, når der er dygtige og effektive
fjernvarmeproducenter i regionen. Det vil alt andet lige give Allerød
Kommunes borgere billigere varme med større forsyningssikkerhed,
siger borgmesteren.
Jørgen Johansen ser gerne Allerød Kommunes fremtidige
fjernvarmeforsyning i samarbejde med Norfors baseret på en eller
flere vedvarende energiteknologier som for eksempel solvarme,
varmepumper og måske – hvis mulighederne byder sig – også
geotermi.
Jørgen Johansen,Borgmester, Allerød Kommune
28/
5228/
52
Thomas Lykke Pedersen,Borgmester, Fredensborg Kommune
Samarbejde om energi
Den seneste og mest moderne genbrugsplads i
Nordforbrændings område blev etableret i et samarbejde
mellem Hørsholm og Fredensborg kommuner.
Pladsen på Vandtårnsvej blev anlagt i 2004 og den drives af
Norfors. Den er en vigtig katalysator for borgernes positive
syn på affaldssortering og aktive medvirken til en bæredygtig
håndtering vores affald.
Kommunens interesse i Norfors passer også godt sammen
med hele det regionale arbejde for at sikre en bæredygtig og
billig energiforsyning med en klar positiv klimavinkel, siger
Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune.
Norfors varetager fjernvarmeforsyningen i Fredensborg
Kommune i et tæt samarbejde med kommunen, og lige nu
prioriterer man at udvikle og udvide fjernvarmeområdet til
større dele af Fredensborg Kommune.
Det er et mål, at endnu flere boliger fremover kan få miljørigtig,
effektiv og sikker varmeforsyning. Den skal i videst muligt
omfang være baseret på en bæredygtig strategi, siger Thomas
Lykke Pedersen.
I de seneste år er der lavet fjernvarmekonverteringer
fra individuel naturgas i en række områder i Humlebæk.
Lige nu undersøger Norfors mulighederne for at etablere
sammenhængende fjernvarmesystemer i Fredensborg by.
Fredensborg Kommune og Norfors er i samarbejdet omkring
strategisk energiplanlægning i Hovedstadsregionen kaldet
”Energi på Tværs” også med til at præge den fremtidige
udvikling på området i hele Nordsjælland.
Thomas Lykke Pedersen,Borgmester, Fredensborg Kommune
Samarbejde om energi
Den seneste og mest moderne genbrugsplads i
Nordforbrændings område blev etableret i et samarbejde
mellem Hørsholm og Fredensborg kommuner.
Pladsen på Vandtårnsvej blev anlagt i 2004 og den drives af
Norfors. Den er en vigtig katalysator for borgernes positive
syn på affaldssortering og aktive medvirken til en bæredygtig
håndtering vores affald.
Kommunens interesse i Norfors passer også godt sammen
med hele det regionale arbejde for at sikre en bæredygtig og
billig energiforsyning med en klar positiv klimavinkel, siger
Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune.
Norfors varetager fjernvarmeforsyningen i Fredensborg
Kommune i et tæt samarbejde med kommunen, og lige nu
prioriterer man at udvikle og udvide fjernvarmeområdet til
større dele af Fredensborg Kommune.
Det er et mål, at endnu flere boliger fremover kan få miljørigtig,
effektiv og sikker varmeforsyning. Den skal i videst muligt
omfang være baseret på en bæredygtig strategi, siger Thomas
Lykke Pedersen.
I de seneste år er der lavet fjernvarmekonverteringer
fra individuel naturgas i en række områder i Humlebæk.
Lige nu undersøger Norfors mulighederne for at etablere
sammenhængende fjernvarmesystemer i Fredensborg by.
Fredensborg Kommune og Norfors er i samarbejdet omkring
strategisk energiplanlægning i Hovedstadsregionen kaldet
”Energi på Tværs” også med til at præge den fremtidige
udvikling på området i hele Nordsjælland.
28/
52
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Norfors’ ovne er forslugne. I perioder med spidsbelastning
brænder de fire ovnlinjer op til 20 ton affald i timen for at
følge med på efterspørgslen på varme.
Som en anden teenager foran spilkonsollen sidder Martin
Olsen tilbagelænet med et joystick i hånden og fodrer
ovnlinjerne. Samtidig holder han renden, hvor lastbilerne
læsser affaldet af, fri, så andre kan komme hurtigt til.
Overblikket har han fra kranburet i aflæsningshallen, og hver
gang han samler affald op med grabben, løfter kranen 2 ton.
- Herfra kan jeg se, hvad de kommer med. Jeg sorterer efter
art og størrelse, så jeg kan fylde tragtene til ovnlinjerne med
de rette mængder og den rigtige slags affald, fortæller Martin
Olsen. Han har været hos Norfors i 9 år.
- Jeg lægger affald op, så den automatiske kran kan fodre
Ovnlinje 4. En føler fortæller kranen, hvornår der skal mere
affald på. Tragten til de gamle ovnlinjer fylder jeg.
I tragten sidder en stor neddeler, som knuser affaldet. Det
er kun i dagtimerne, at man håndfodrer ovnen. Om natten
foregår det automatisk.
Når Martin Olsen ikke sidder i kranburet og styrer
kranen og grabben, er han beskæftiget med den løbende
vedligeholdelse og renovering af ovnene.
Holdarbejde døgnet rundt
I kontrolrummet på
kraftvarmeværket følger Ejgil
Jensen el- og varmeproduktionen
på mere end 30 skærme. Som
ansvarshavende operatør er
det ham, der tager de fleste
beslutninger om produktionen, så
man udnytter energien optimalt og
holder sig under grænseværdierne
i kraftvarmeværkets
miljøgodkendelser.
- Vi styrer, regulerer og
overvåger produktionen
kontinuerligt, ligesom vi også
styrer fjernvarmenettet og de
forskellige gasfyrede anlæg rundt
omkring, siger Ejgil Jensen.
- Vi skal hive mest mulig varme
ud af affaldet. Derfor fordeler
og blander vi affaldet, så det har
en brændværdi, der lever op til
vores krav for både varme- og
elproduktion, forklarer Ejgil
Jensen.
- Sammensætningen af affald
skifter fra dag til dag. Derfor er
det vigtigt, at jeg sammen med
kranføreren i modtagehallen får
blandet og sammensat affaldet
optimalt.
Ejgil Jensen forklarer, at arbejdet
i et operatørrum er holdarbejde
på tværs af vagterne.
Når han og kollegerne afleverer
anlægget og produktionen til
næste hold, går der mindst tre
timer inden, at de har 100 procent
indflydelse på produktionen.
- Når vi begynder på en vagt,
overtager vi det tidligere holds
arbejde og beslutninger. Derfor er
det vigtigt, at vi er omhyggelige
med overvågning, regulering og
styring.
Ejgil Jensen har arbejdet på
Norfors siden 1991. De to første
år var han kranfører, herefter
blev han operatør og fra 1997
ansvarshavende operatør.
Ejgil Jensen har også været
faglig aktiv. Fra 1993 til 2003 var
han sikkerhedsrepræsentant og
tillidsmand fra 2003 til 2014.
30/
52
Ovnlinje 5 er lige nu dét, der fylder mest i fortællingen om Nordforbrændingen med linjer ud til service og forsyningssikkerhed, virksomhedens strategier, positionering i markedet og meget
andet. Og så er det også en vild historie at bygge noget så stort på kanten mellem et lille industriom-råde og et villakvarter.
Artiklen bygges op med en relativ kort tekst, faktabokse, infografik, billedtekster og en masse flotte fotos.
Budskaber - elementer: • Nyeste teknologi• Effektivitet og høj udnyttelse af energien• Byggeri midt i en by• Forsyningssikkerhed• Lav miljøpåvirkning• Laksetrappen i Usserød Å Primærkilde: Annemette Geertinger
Miljøet og økonomien vinder på ny ovnlinje
30/
52
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
32/
52
Ovnlinje 5 skal fra efteråret 2016 erstatte Nordforbrændings
tre ældste ovnlinjer, der er bygget mellem 1965 og 1989. De
to ældste ovnlinjer er fra 60erne, hvor man ikke gik så meget
op i hverken energieffektivitet eller miljøbelastning. De skulle
først og fremmest skaffe de to kommuner effektivt og billigt
af med dagrenovation og affald. Det gjorde man nemmest ved
at brænde det hele af, og når man så alligevel havde varmen,
kunne man så bruge den til fjernvarme.
De ældste ovnlinjer er udslidte og uaktuelle. De halter langt
efter dagens standarder for nye ovnlinjer. De udnytter ikke
brændslet godt nok, og de er heller ikke så stabile, som man
kunne ønske sig.
- Vi var kommet i en situation, hvor vi skulle have større
sikkerhed for produktionskapaciteten. Med tre forældede ovne
og forsyningspligten til det Nordsjællandske fjernvarmenet
var det eneste forsvarlige at bygge en ny ovnlinje, siger
Annemette Geertinger.
Hun er projektchef og har ansvaret for alt, hvad der
vedrører etableringen af den nye ovnlinje: Daglig ledelse af
byggeprojektet, kontakten til entreprenører og leverandører,
dialogen med myndighederne og de 841 millioner kroner, det
koster at bygge ovnlinje 5 og den hal, ovnlinjen skal stå i.
- Kommunerne har pligt til at indsamle affald og skaffe
det af vejen på en miljømæssig forsvarlig måde, og da
vi har erfaringen med at brænde affald, lå det lige for, at
fortsætte med en ny ovnlinje, hvor affald er den overvejende
brændselstype, siger Annemette Geertinger.
Hun forklarer videre, at den nye ovn er udviklet til at kunne
tage flere forskellige typer brændsel, herunder biomasse
(f.eks. flis og halm), og derfor er mere fleksibel end de gamle
ovne.
Ovnlinje 5 forbrænder 10 ton affald i timen i ca. 8.000 timer
om året. Det svarer til 80.000 ton affald om året. Norfors har
tilladelse til at brænde 152.000 ton om året. De sidste 72.000
ton brændes på Ovnlinje 4.
Norfors brænder ca. 5 procent af den samlede mængde
affald, der brændes I Danmark.
På Norfors’ anlæg midt i Hørsholm har der det seneste år været omfattende byggeaktivitet.
Byggekranerne danser rundt med tonstunge elementer i femte-sjettesals højde over byggepladsen, hvor bygningshåndværkere og kedelsmede knokler med at holde tidsplanerne. De er i færd med at opføre Ovnlinje 5, der - med den næsten obligatoriske forsinkelse - skal i drift i slutningen af 2016.
Den nye ovnlinje bliver en af Danmarks mest avancerede med en energieffektivitet så tæt på 100 som det er muligt i dag og en betydeligt mindre miljøbelastning.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Den nye Ovnlinje 5 erstatter tre forældede ovnlinjer.
Ovnlinje 5 er baseret på den nyeste og mest
avancerede teknologi på området. Det gør ovnlinjen
langt mere energieffektiv og mindre miljøbelastende
end tidligere ovnlinjer.
Ovnlinje 5 kan brænde 10 ton affald i timen. Med 8.000
drifttimer per år bliver det til 80.000 ton affald på et år.
På ovnlinjen skal Norfors producere varme til
fjernvarmenettet og el.
Den nye Ovnlinje 5 erstatter tre forældede ovnlinjer.
Ovnlinje 5 er baseret på den nyeste og mest
avancerede teknologi på området. Det gør ovnlinjen
langt mere energieffektiv og mindre miljøbelastende
end tidligere ovnlinjer.
Ovnlinje 5 kan brænde 10 ton affald i timen. Med 8.000
drifttimer per år bliver det til 80.000 ton affald på et år.
På ovnlinjen skal Norfors producere varme til
fjernvarmenettet og el.
34/
52
Ovnlinje 5 er blandt de mest energieffektive ovnlinjer
i Danmark. Sammenlignet med de tre gamle ovnlinjer
kan Norfors hive så meget ekstra energi ud af samme
affaldsmængde, at det svarer til 6.000 familiers
energiforbrug.
Ovnlinje 5 er udviklen af Babcock & Wilcox
Vølund og skræddersyet til Norfors’ produktion
på kraftvarmeværket midt i Hørshom. Under hele
byggeprocessen har Norfors og leverandørerne været
optaget af at genere naboerne mindst muligt.
34/
52
Ovnlinje 5 er blandt de mest energieffektive ovnlinjer
i Danmark. Sammenlignet med de tre gamle ovnlinjer
kan Norfors hive så meget ekstra energi ud af samme
affaldsmængde, at det svarer til 6.000 familiers
energiforbrug.
Ovnlinje 5 er udviklen af Babcock & Wilcox
Vølund og skræddersyet til Norfors’ produktion
på kraftvarmeværket midt i Hørshom. Under hele
byggeprocessen har Norfors og leverandørerne været
optaget af at genere naboerne mindst muligt.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Ny og gammel teknologiFormålet med de gamle ovne var at slippe af med affaldet.
Alternativet var at deponere det på lossepladser ude i
landskabet.
Da man byggede de første ovnlinjer betød energipriserne ikke
så meget. Oliepriserne var lave, men man fik samlet energien
op og anvendt den som fjernvarme.
I dag ser det helt anderledes ud. Selv om oliepriserne er
faldet på det seneste, så er energipriserne betydeligt høje
sammenlignet med dengang.
- Vi ved også meget mere om miljøpåvirkningen i dag. Vi fik
den første samlede miljølov i 1974, og kravene er blevet
strammet flere gange. Vi skal i dag leve op til meget hårdere
krav til vores udledning, forklarer Annemette Geertinger.
Selve dét, at brænde affald af og anvende varmen til at varme
vand op, er en ældgammel teknologi, som mennesket har
behersket i årtusinder.
- Problemet er bare, at hvis vi kun brænder affald af og kun
udnytter energien til fjernvarme, så taber vi 25 - 30 procent af
energien. Det kan vi ikke være tjent med i dag. Derfor kobler vi
nye teknologier på, så vi når op på en energiudnyttelse meget
tæt på 100 procent.
Mere energi, mindre forureningI den nye ovnlinje 5 udnytter Norfors varmen fra
affaldsforbrændingen til at producere vanddamp, som driver
en turbine. Den producerer strøm, som sendes ud i det
danske el-net.
Når dampen har været gennem turbinen, opvarmer den
via en varmeveksler det vand, der sendes rundt i det
nordsjællandske fjernvarmenet.
- Her optimerer vi energiudnyttelsen. Det gør vi også ved
at indvinde varmen i røggassen med en varmepumpe.
Tilsammen sikrer det, at vi udnytter energien så meget
bedre i det nye anlæg, at det svarer til 6.000 familiers
energiforbrug, siger Annemette Geertinger.
Ovnlinje 5 er en gevinst for miljøet. I dag er Nordforbrænding,
interessentkommunerne og miljømyndighederne meget mere
optaget af, hvordan man får et kraftvarmeværk til at forurene
så lidt som overhovedet muligt.
- I dag har vi et røggasrensningsanlæg mellem ovnen og
skorstenen. Det er en langt mere kompliceret kemisk, teknisk
proces end dét at lave det varme vand, forklarer Annemette
Geertinger.
I Ovnlinje 5 vil Norfors kunne fjerne op til 99,9 procent af de
forureninger, der er i røggassen. På den måde nedsætter den
nye ovnlinje forureningen betragteligt.
Gennemsnitlig produktion pr. år (2016-2036)
Elproduktion (MWh)
Varmeproduktion, affald (MWh)
Varmeproduktion, røggaskondensering (MWh)
Varmeproduktion, total (MWh)
Husstande 31.000 22.000
319.700
46.000
365.700
82.400
Ovn 4 & Ovn 5
Fjernvarmeprod. Elproduktion
EnergiproduktionÅrligt vandforbrug
Årlig reduktion i udledninger
Forbrug Samlet forbrug(1000 m3)
CO2(1000 ton/år)
NOx(ton/år)
SO2(ton/år)
Heraf kondenseret
vand (1000 m3)
Heraf fra vandværk (1000 m3)
Ovnlinje 1 - 3 + 4
Ovnlinje 4 - 5
Besparelse
4 + 44 = 51
44 + 37 = 81
-30
0
25 + 37 =62
+ 62
-96,6 -81,6 -13,3
51
19
32
Miljøforhold
Gennemsnitlig produktion pr. år (2016-2036) Ovn 4 & Ovn 5
Fjernvarmeprod. Elproduktion
Forbrug Samlet forbrug(1000 m3)
CO2(1000 ton/år)
NOx(ton/år)
SO2(ton/år)
Heraf kondenseret
vand (1000 m3)
Heraf fra vandværk (1000 m3)
36/
52Annemette Geertinger forklarer, at Ovnlinje 5 skal leve op
til en række krav, der er endnu skrappere end de krav, der
fremgår af EU-direktivet om forurening fra affaldsfyrede
kraftvarmeværker.
- Set i forhold til de gamle ovnlinjer, så er den nye ovnlinje
betydeligt bedre på alle punkter. Vi nedsætter forureningen
maksimalt og udnytter næsten 100 procent af energien.
Den uforudsete forsinkelseDet fremgår tydeligt af Annemette Geertinger, at det
ikke passer hende, at Ovnlinje 5 er forsinket. Som erfaren
projektleder og ingeniør er hun vant til at planlægge store og
komplicerede processer og sikre, at de kører efter planen.
Alligevel bliver Ovnlinje 5 forsinket. Med hele 19 måneder.
- Myndighedernes behandling af vores projekt har taget
meget længere tid, end vi forudså, siger Annemette
Geertinger, der anerkender, at et kraftvarmeanlæg midt i et
tæt beboet område ikke er en rutineopgave.
- Det er en svær og kompleks sag. Derfor skal de
myndigheder, der skal godkende, også have tid til at grave ned
i sagen. Men derfor er det alligevel ærgerligt, at vi ikke kan
holde tidsplanen.
- Forsinkelsen kommer ikke til at påvirke vores ejere eller
kunderne. Det er stadig det samme projekt, og vi får som
minimum den gevinst ud af det, som vi har lovet. Det er først
og fremmest mere energi fra den samme mængde affald og
mindre forurening. Men vi øger også forsyningssikkerheden i
og med, at det nye anlæg erstatter nedslidte ovnlinjer.
- Vi har heldigvis ikke været ude for, at de gamle linjer er gået
ned på meget kritiske tidspunkter, men med den nye ovnlinje
viser vi rettidig omhu og sikrer os mod nedbrud og huller i
forsyningen.
- Byggeriet af en ny ovn tager mange år, så man skal begynde
i god tid, så man slipper for unødvendige udgifter til at holde
et forældet og slidt anlæg i gang.
Nordforbrænding begyndte planlægningen af Ovnlinje 5
tilbage i 2007, og anlægget vil stå klar sidst i 2016.
Tålmodige naboerEn af de store udfordringer i forbindelse med byggeriet af
Ovnlinje 5 har været Nordforbrændings placering midt i
Hørsholm.
Da man i 1965 besluttede sig for at bygge et
forbrændingsanlæg på adressen, var der småindustri til den
ene side og marker til anden. I dag er markerne plantet til
med parcelhuse og etageboliger.
- Det er en udfordring at skulle bygge her. Men alternativet,
at bygge et andet sted, ville være økonomisk uforsvarligt.
Derfor bygger vi en ny hal på den ene side af det gamle værk,
fortæller Annemette Geertinger.
Den nye hal står klods op ad den nuværende ovnhal, og på et
tidspunkt i byggefasen fjerner vi væggen til den gamle ovnhal.
Inden den tid vil leverandøren af ovn og kedel, Babcock,
Wilcox & Vølund have installeret anlægget.
- Der er meget kort afstand til naboerne, og vi kan ikke bygge
uden at påvirke hele kvarteret. Der skal køres store mængder
byggematerialer og udstyr ind til pladsen, der kommer en
masse bygge- og montagearbejdere til pladsen hver dag, og
ind i mellem skal vi have meget tunge og store dele ind til
pladsen på blokvogne, så vi generer naboerne.
Annemette Geertinger er glad for, at det gode naboskab
stadig er intakt.
- Naboerne har været meget tålmodige og accepteret
generne fra byggeriet, så det er ganske få klager vi har haft,
og de er klaret med en god dialog.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Referencerbetyder alt
- Vi kan sætte salgsfolk på, og vi kan
præsentere med arme og ben, men
det afgørende er, at vi kan præsentere
anlæg, der ligner dét, kunden overvejer,
siger John Veje Olesen, der er
administrerende direktør i Babcock &
Wilcox Vølund.
Virksomheden er blandt verdens
førende producenter af affaldsfyrede
energianlæg af den type, der bliver
installeret for Norfors i Hørsholm i år.
- Lige meget hvor godt man sorterer,
genbruger og genanvender, vil der
altid være affald, man bedst udnytter
ved forbrænding. Her er Danmark et
foregangsland, hvis løsninger mange
gerne vil kopiere.
Verden over ønsker byer at profilere
sig med skarpere miljøprofil. De søger
inspiration, og når de ser, at man kan
opføre og drive kraftvarmeanlæg midt i
en by som Hørsholm, får de vished for,
at det også er muligt hos dem.
- Det er overbevisende, at kunne
præsentere danske referenceprojekter,
hvor lokale politikere tager ejerskab,
er stolte af løsningerne og vil fortælle
andre om det, siger John Veje Olesen.
Når de ser, dét virker, og der er andre
end leverandørerne, der står på mål for,
at det er verdens bedste løsning, så er
der arbejdspladser og eksport i det for
Danmark.
Samarbejdet med Norfors rækker
mange år tilbage. Det betyder meget for
John Veje Olesen, fordi deling af viden
er afgørende for, at en virksomhed som
Babcock & Wilcox Vølund.
- Den viden, vi får ved at servicere
en kunde som Norfors, gør, at vi kan
udvikle teknologien og tilbyde viden om
drift og vedligeholdelse, siger John Veje
Olesen.
- Med de erfaringer, går vi ud og sælger
drift og vedligeholdelse i udlandet. Vi
ser et stort vækstpotentiale i at kunne
sælge samlede løsninger på opførelse
af anlæg og efterfølgende drift og
vedligeholdelse, og det kan vi, fordi vi
har et tæt samarbejde med kunderne
på vores hjemmemarked.
John Veje Olesen,Babcock & Wilcox Vølund
Når danske virksomheder skal sælge dyre og avancerede teknologiløsninger til udenlandske kunder, betyder referencer fra et miljøbevidst hjemmemarked alt.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Referencerbetyder alt
- Vi kan sætte salgsfolk på, og vi kan
præsentere med arme og ben, men
det afgørende er, at vi kan præsentere
anlæg, der ligner dét, kunden overvejer,
siger John Veje Olesen, der er
administrerende direktør i Babcock &
Wilcox Vølund.
Virksomheden er blandt verdens
førende producenter af affaldsfyrede
energianlæg af den type, der bliver
installeret for Norfors i Hørsholm i år.
- Lige meget hvor godt man sorterer,
genbruger og genanvender, vil der
altid være affald, man bedst udnytter
ved forbrænding. Her er Danmark et
foregangsland, hvis løsninger mange
gerne vil kopiere.
Verden over ønsker byer at profilere
sig med skarpere miljøprofil. De søger
inspiration, og når de ser, at man kan
opføre og drive kraftvarmeanlæg midt i
en by som Hørsholm, får de vished for,
at det også er muligt hos dem.
- Det er overbevisende, at kunne
præsentere danske referenceprojekter,
hvor lokale politikere tager ejerskab,
er stolte af løsningerne og vil fortælle
andre om det, siger John Veje Olesen.
Når de ser, dét virker, og der er andre
end leverandørerne, der står på mål for,
at det er verdens bedste løsning, så er
der arbejdspladser og eksport i det for
Danmark.
Samarbejdet med Norfors rækker
mange år tilbage. Det betyder meget for
John Veje Olesen, fordi deling af viden
er afgørende for, at en virksomhed som
Babcock & Wilcox Vølund.
- Den viden, vi får ved at servicere
en kunde som Norfors, gør, at vi kan
udvikle teknologien og tilbyde viden om
drift og vedligeholdelse, siger John Veje
Olesen.
- Med de erfaringer, går vi ud og sælger
drift og vedligeholdelse i udlandet. Vi
ser et stort vækstpotentiale i at kunne
sælge samlede løsninger på opførelse
af anlæg og efterfølgende drift og
vedligeholdelse, og det kan vi, fordi vi
har et tæt samarbejde med kunderne
på vores hjemmemarked.
John Veje Olesen,Babcock & Wilcox Vølund
Når danske virksomheder skal sælge dyre og avancerede teknologiløsninger til udenlandske kunder, betyder referencer fra et miljøbevidst hjemmemarked alt.
38/
52
Med genrugspladsen ind i den virtuelle tidsalder: Nordforbrændingen hjælper brugerne hurtigere og nemmer af med affald til genbrug ved hjælp af Google Maps
Kilde: Peter Storm
38/
52
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Vi gør det nemt for borgerne, at skrotte affaldetEn aftale om at drive en genbrugsplads for Allerød Kommune blev startskuddet til, at Norfors over en årrække har overtaget driften af genbrugspladser for fire af interessentkommunerne.
- Allerød havde to små pladser, som
efterhånden ikke længere opfyldte
behovet. Vi udviklede en ny moderne
plads med nedsænkede containere,
og den blev taget i brug i august 2001,
fortæller Peter Storm. Han er plan- og
miljøchef med ansvar for Norfors’ drift
af seks genbrugspladser i Allerød,
Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal.
Designerpladser- Vi har løbende udvidet pladserne.
Senest genbrugspladserne i
Rudersdal, der er udvidet væsentligt
arealmæssigt. De har fået helt
nye mandskabsfaciliteter og bedre
opbevaringsforhold for farligt affald.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre
pladserne til gavn for brugerne og
medarbejderne, siger Peter Storm
Mens de tidligste genbrugspladser blot
var et sted med en række containere og
en lidt tilfældig indretning, er de i dag
gennemtænkte koncepter med fokus på
brugerne.
- Vi arbejder med et koncept, hvor hele
tanken er, at det skal være nemt for
brugerne at komme af med affaldet.
Man skal ikke holde i kø, ligesom vi
har bestræbt os på at undgå dårlige
arbejdsstillinger, forklarer Peter Storm.
- Mantraet har hele tiden været
brugervenlige genbrugspladser. Det
vil sige plads, logiske fraktioner og en
ordentlig service til brugerne.
- Hvis de er i tvivl, skal medarbejderne
på pladsen kunne give dem en ordentlig
vejledning.
Peter Storm fortæller, at man arbejder
målrettet med at sætte driften af
40/
52genbrugspladser ind i et sæt systemer, som er med til at
fremme kundeservice og brugervenlighed.
Erhvervsaffald er velkommentTanken med genbrugspladserne var fra begyndelse at
supplere kommunernes tilbud til borgerne om afhentning af
dagrenovation og indsamling af storskrald.
- Genbrugspladserne er oprindeligt målrettet
husholdningerne, det vil sige indsamling af pap og papir,
glas og flasker, og mindre former for bygningsaffald, samt
haveaffald og den slags, som man ikke kunne komme af med
i den almindelige affaldsordning.
- I 2011 og -12 sker der så nogle ændringer rent
samfundsmæssig, som gør at virksomhedernes affald får en
større betydning og en større interesse i genbrugspladserne.
Tidligere havde erhvervene ikke adgang til pladserne.
Norfors tog sammen med kommunerne selv initiativ til at give
virksomhederne adgang til pladserne i forbindelse med, at
man overtog driften af pladserne, dog på vilkår der svarede til
husholdningerne.
- På nogle pladser måtte de ikke komme, men der var
nok nogle smuttere. Det er jo svært at gennemskue om
en håndvask stammede fra en virksomhed eller en privat
husejer, siger Peter Storm.
Indtil ændringen skulle virksomhederne selv sørge for
transport af blandt andet byggeaffald til de samme
modtageanlæg, som Norfors afsætter til.
- Men det er blevet populært - og også nemmere, at
køre mindre mængder erhvervsaffald på den lokale
genbrugsplads.
Brugerne sorterer selvPeter Storm vender hele tiden tilbage til, at det skal være
nemt at bruge genbrugspladserne og sortere affaldet.
- Jo nemmere vi gør det for brugerne, og her tænker jeg både
på private og virksomhederne, jo større sikkerhed har vi for, at
affaldet bliver indsamlet og behandlet korrekt, siger han.
- Vi kan bedre sikre, at dét, der ender i vores containere, bliver
sorteret korrekt og dermed har større værdi for dem, der
genanvender materialerne.
- Dels kan vi operere med flere fraktioner, dels har vi bedre
mulighed for at sikre, at de fraktioner, der skal være helt rene,
også er det. Det kan være svært at sortere rigtigt, men det er
vores medarbejdere opmærksomme på, ligesom de hjælper
brugerne til at gøre det rigtigt.
Han trækker beton frem som en af de fraktioner, der
skal være helt ren. Modtagerne af beton fra blandt andet
byggeprojekter tolererer ikke fejlsorteringer. Sker dét, skal
Norfors betale mere for at komme af med affaldet.
- Det påvirker prisen med det samme. Vi skal betale ekstra
for fejlsortering, og det kan mærkes i vores økonomi. Derfor
har vores medarbejdere meget stor fokus på kvaliteten af
sorteringerne, siger Peter Storm.
- Medarbejderne kan ikke selv sortere affaldet, det skal
brugerne. Derfor er vejledning på genbrugspladsen uhyre vigtig.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Ingen guldgrubeSelvom man mange gang får at vide
at affald er en ressource, skal Norfors
betale for at komme af med langt de
fleste affaldsfraktioner, uanset om det
er til genanvendelse, forbrænding eller
deponering.
- Man skal forstå, at hele genbrugsideen
opstår af miljøhensyn, men det er ikke
en guldgrube at genbruge og nyttiggøre
affald. Tværtimod. Vi skal betale for at
komme af med det meste, siger Peter
Storm.
Reelt er der i følge Peter Storm kun
positiv værdi på jern og metal, papir og
pap, samt blyakkumulatorer og dæk,
mens vi betaler for at komme af med de
øvrige affaldsfraktioner.
Man skal imidlertid huske på den
ressourcemæssige og miljømæssige
gevinst, der er ved at genbruge og
nyttiggøre affald. Så uanset betaling
eller ej, er Peter Storm glad for, at
genbrugspladserne bidrager til at
reducere såvel ressourceforbrug som
miljøbelastning.
- Når man genbruger for eksempel
nedknust tegl og beton, som
stabilisering ved vejbyggeri, erstatter
man jomfrueligt grus – eller
sømaterialer. Det er en fordel for
naturen og miljøet, fordi man slipper for
at grave grus og sand, siger han.
Overvejer nye fraktionerNorfors overvejer løbende nye
fraktioner og sætter også forsøg i gang
for at se, om yderligere sortering giver
mening.
- Vi vil gerne have flere fraktioner til
genanvendelse og nyttiggørelse, men vi
skal sikre, at det er muligt for brugerne
reelt at udsortere den ønskede
affaldsfraktion, og at den ønskede
fraktion kan afsættes på et marked,
hvor der gerne må være konkurrence,
siger Peter Storm.
Der indgår således mange overvejelser
i processen, når Norfors skal tage en ny
fraktion ind på pladserne.
Peter Storm skal sikre, at der er
interesse for det hos aftagerne og,
at Norfors kan sikre et godt og sundt
arbejdsmiljø for både medarbejderne og
for brugerne.
- Vi gennemfører løbende forsøg med
alle mulige typer fraktioner for at se,
hvad der kan lade sig gøre, og hvad der
slet ikke giver mening.
- Vi er 100 procent afhængige af, at
vores brugere kan finde ud af at sortere
og vil medvirke til at sortere en ny
fraktion. Det kræver en klar og præcis
kommunikation, så brugerne lærer at
gøre det korrekt fra starten, siger Peter
Storm.
- Nogen gange så er det YES, det kunne
godt lade sig gøre. Rent træ er en af de
seneste succeser. Vi kan lave et rigtigt
flot produkt, som er nemt at afsætte.
Det skyldes, at vi har introduceret en
meget snæver definition, som er nem at
forstå for brugerne.
- Fraktionen rent træ er træ, der
ikke er behandlet med maling eller
træbeskyttelse. Der må gerne være
søm og skruer i, og vi plejer at sige,
at en træpalle er et godt eksempel,
fortæller Peter Storm.
- Vi skal holde fraktionerne så snævre
og præcise, at det kan kommunikeres
på en måde, så brugerne ikke er i tvivl.
Papir og pap er brugerne også skrappe
til at sortere.
Derimod er plast ifølge Peter Storm
nærmest umuligt at have med at gøre.
Det skyldes, at der er mange forskellige
plasttyper, som er svære at skelne fra
hinanden.
- Produkterne ligner hinanden, men et
stykke plast er lavet af PVC, mens et
andet er PE - og hvad er hvad? Dér har
vi en formidlingsmæssig opgave, som
er svær.
42/
52
- Vi fik i virkeligheden to opgaver. Til at begynde med
handlede det om at komme af med en masse affald.
Da man så valgte at gøre det ved affaldsforbrænding,
opstår den næste opgave nærmest ud af ingenting
- nemlig at prøve at udnytte energien, fortæller
underdirektør Jan Olsen.
- Dåbsgaven var klart, at vi skulle brænde affald
fra ejerkommunerne og distribuere varmt vand ud
til kunderne, så de kunne varme deres boliger og
virksomheder op.
Jan Olsen fortæller, at beslutningen sådan set ikke var
overraskende. Mange andre steder i Danmark var man
godt i gang med at etablere fjernvarmenet.
Mest effekt for pengeneI 1969 står Hørsholm Forbrændingsanstalt og
Fjernvarmecentral færdig. Man har installeret to
ovnlinjer, Ovnlinje 1 og 2, og de er klar til at brænde
dagrenovation og andet brændbart affald fra de fem
kommuner.
- Eftersom opgaven var at gøre det effektivt og billigt,
valgte man dengang at sende 100 grader varmt vand
ud i rørene. Det var højkoncentreret energi i form af
Områdets borgmestre og sognerådsformænd satte sig tilbage i 60erne sammen for at finde en løsning på de akutte problemer med at håndtere stigende affaldsmængder. Man skulle finde et fremtidssikret alternativ til den lokale losseplads.
De valgte at brænde affaldet for at reducere mængden og sikre hygiejnen.Man var også enige om ikke at sende spildproduktet varme op til gråspurvene, men se om man kunne udnytte energien til noget mere fornuftigt?
Det endte med at blive et ja til den fornuftige løsning, at udnytte kalorierne fra affaldsforbrændingen som energikilde til distribution af varme i et fjernvarmenet.
Ikke varmemestre for gråspurvene
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
varme, der blev pumpet rundt i rørene,
forklarer Jan Olsen.
- Det var en effektiv måde at slippe af
med varmen på, og det er helt bevidst,
at jeg siger slippe af med. Varmen var i
virkeligheden et spildprodukt. Sådan så
man på det dengang.
I dag har Norfors sænket temperaturen
en lille smule, men vandet er fortsat
langt varmere end det vand, de fleste
andre fjernvarmeforsyninger pumper
rundt i deres ledningsnet.
- Vi er bundet af et teknologivalg, fordi
vores kunder dengang i slutningen
af 60erne og begyndelsen af 70erne
installerede anlæg, som var beregnet til
at modtage 100 grader varmt vand. Så
kan man ikke bare skrue ned.
Store fordeleFjernvarme har mange fordele. Den
væsentligste er, at fjernvarme er en
måde at distribuere koncentreret
energi i form af varme.
- Mange opfatter fejlagtigt fjernvarme
som et brændsel. Det er det ikke.
Fjernvarme er en effektiv måde at sikre
varmeforsyning baseret på mange
forskellige brændsler, siger Jan Olsen.
- Når man har et fjernevarmesystem,
så er man fleksibel. Systemet er
44/
52fuldstændig ligeglad med, om det
er affaldsforbrænding, en solfanger,
naturgas eller et atomkraftværk, der
producerer varmen.
- Det handler alene om at transportere
varmt vand fra A til B og tilbage igen i et
lukket kredsløb på en sikker måde.
Jan Olsen understreger flere gange,
at det netop er fleksibiliteten i
forhold til valg af brændsel, der er
fjernvarmenettets helt store fordele.
- Både nu og i fremtiden er det den
absolutte fordel, at vi stort set kan
brug alt, hvad vi kan finde på af
produktionsformer i forhold til at
varme vand op og hælde det ind i
fjernvarmerørene.
Selv om det er meget effektivt,
at udnytte energien fra
affaldsforbrænding, er Jan Olsen ikke i
tvivl om, at det kan betale sig at skrue
lidt mere op for varmen i ovnen på
Norfors.
- Når vi skruer så meget op, at vi får
vanddamp, kan vi sende dampen
gennem en dampturbine og få strøm
ud af det. Den afkølede damp er stadig
så varm, at den giver god mening i
fjernvarmeforsyningen.
De dage hvor elpriserne er helt i bund,
slukker man for dampturbinerne
og sender al energien ud i
fjernvarmenettet.
Sovs og kartoflerTil daglig er det de færreste af os, der
går og tænker på fjernvarme og den
gigantiske infrastruktur, der er rygraden
i vores varmeforsyning.
Rørene ligger dybt nede i jorden, og vi
lægger kun mærke til dem, når Jan
Olsen og Norfors graver for at lægge
nye rør ned eller renovere de gamle rør,
der er tærede.
- Når et metalrør ligger nede i jorden,
ruster det. Ikke indefra, fordi vi har
af-iltet det vand, vi sender rundt, men
udefra, siger Jan Olsen
I dag er det især gravearbejde, der ind i
mellem beskadiger et fjernvarmerør.
- De første rør, der blev lagt ned, var
stålrør. De blev lagt i leca-nødder for at
isolere. Senere lagde man rørene i en
betonkanal, som man fyldte op med en
blanding af leca-nødder, kork og tjære.
Den kombination kaldte man sovs og
kartofler, forklarer Jan Olsen
- Det var fint som isolering, men
eftersom rørene bliver varme over
tid endte al isoleringsmassen nede i
dalene, mens rørene stod tilbage uden
isolation på bakketoppene.
Det problem har man ikke i dag.
Nutidens fjernvarmerør er stadig
stålrør, men der ligger et tæt lag
skum som isolering omkring rørene og
yderste er skum og transmissionsrøret
beskyttet af en kraftig plastmembran.
- Alligevel hænder det, at der opstår
tæring, fordi plastmembranen bliver
beskadiget. Så kommer der vand ind og
fugten vil over tid ødelægge røret.
For at undgå korrosionsskader er
fjernvarmenettet i dag forsynet
med lækageovervågning. Det er et
system baseret på metaltråde inde i
isoleringsskummet. Trådene har ingen
funktion i sig selv, men hvis der trænger
fugt ind i isoleringen, virker de to tråde
som et galvanisk element.
- Ved at måle lækstrømmen, kan vi
ret præcist sige, hvor der er risiko for
gennemtæring. Det tager heldigvis
mange år, så vi farer ikke ud og graver,
men tager det med i vores planlægning,
og ordner problemet ved lejlighed.
Størrelsen er vigtigNorfors producerer både el og varme
på anlægget i Hørsholm. Det er som
udgangspunkt en fordel, fordi man kan
udnytte energien maksimalt. Desværre
svinger prisen på el så meget, at det
ind i mellem ikke kan betale sig at
producere el og sælge det.
- I de perioder, er det en kæmpe
fordel for os, at vi efterhånden har
så udbygget et fjernvarmenet, at vi
altid kan vælge, at bruge energien til
opvarmning, fortæller Jan Olsen.
- Fordi Norfors har et stort
fjernvarmenet at sende det ud i, slipper
vi for at sende overskudsvarme og
dermed energi op til fuglene.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
Danskerne er vilde med fjernvarmeOmkring to ud af tre danske husstande har fjernvarme. Fjernvarme er ikke et brændsel, men en effektiv og miljøskånsom måde
at distribuere varme til danske hjem. I dag er mere end halvdelen af al den varme, der distribueres i det danske fjernvarmenet
CO2-neutral. Ifølge Energistyrelsen kom fjernvarmens energi i 2012 fra følgende kilder:
47,8% 28,5% 20% 2,2% 1,5%
Fossile brændsler(kul, olie, naturgas)
Biobrændsel (halm, flis, træpiller)
Brændbart affald Bioolie og biogas Sol, geotermi og vind
Fjernvarme i Danmark er en gammel opfindelse. De første fjernvarmeledninger blev gravet ned på Frederiksberg i 1800-tallet,
hvor man brugte udhulede egestammer som rør.
Jan Olsen forklarer, at et stort fjernvarmenet kan aftage
varmen fra flere grundlastenheder, som er de anlæg, der
kører døgnet rundt hele året.
- Når man kan det i et system som vores, udnytter vi
kapitalapparatet optimalt. Har man derimod et lille
forsyningsnet, som kun kan tage varmen om vinteren og
en lille smule om sommer, er man nødt til at lukke ned for
anlægget, og så står investeringen og trækker renter uden at
producere.
Norfors’ fjernvarmenet er gennem, alle årene udvidet
løbende. Det er sket både almindelig udbygning af
nettet som følge af efterspørgsel på fjernvarme, og som
sammenkoblinger med mindre net i Nordsjælland.
- I dag hænger vi ledningsmæssigt sammen fra Hornbæk over
Helsingør ned til Birkerød og Lyngby. Det betyder, at vi har et
meget stort marked, som kan aftage varmen, siger Jan Olsen.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
En god arbejdsdagDe fleste er med på ideen om, at sortering og genanvendelse er rigtige. Derfor er det heller ikke så svært, at få borgere og erhvervslivet til at sortere affald i de rigtige fraktioner.
46/
52
47/
52
48/
52
Det gode råd kommer fra Flemming
Nielsen over en kop kaffe på kontoret
ved Norfors’ genbrugsplads på
Vandtårnsvej i Kokkedal.
Vi er søgt i ly for regnen og den
bidende kulde, mens Flemming
Nielsen fortæller om hverdagen
på genbrugspladsen, kollegerne og
samarbejdet med brugerne af pladsen.
Han er genbrugspladsmedarbejder og
har arbejdet på genbrugspladsen i ni år.
I dag er det lidt surt. Det regner og
vinden er modbydeligt koldt, selv om en
svag marts sol ind i mellem sender et
par solstrejf ned.
- Sådan en dag prøver vi at tage så
mange af de indendørs opgaver som
muligt. Men vi slipper ikke for at være
ude. I dag har jeg tjansen med at rydde
op ude langs pladsen hegn, hvor der er
en tendens til at samle sig en masse
papir, fortæller han.
Sammen med kolleger tilrettelægger
Flemming Nielsen selv arbejdsdagene.
De skiftes til at tage de forskellige
opgaver.
- Vi fordeler de sure og gode opgaver, så
alle får del i det hele.
Arbejdsopgaver omfatter generel
planlægning af afhentning af de fyldte
containere, elektronikaffald og farligt
affald. Hertil kommer almindelig
oprydning på pladsen og vejledning og
servicering af brugerne, samt kontrol
med om brugerne sorterer rigtigt.
Det har stor betydning for driften af
genbrugspladserne, at affaldet er
sorteret korrekt. I dag koster det penge
at komme af med de fleste typer affald.
Også selvom de kan genanvendes. Her
gælder det, at jo renere en fraktion er, jo
billigere er det at komme af med den.
Service og kontrolFlemming Nielsen lægger vægt på,
at der er rent og ryddeligt på
genbrugspladsen.
- Det gør den mere indbydende og
motiverer også brugerne til selv at
holde orden.
- Jeg er glad for at møde de mennesker,
der kommer her. De fleste er søde og
tager mod vores anvisninger på en
venlig måde.
- Vi skal både være servicerende og
kontrollerende. Det kan godt være
svært ind i mellem. Der jo nogle,
der bliver sure, når vi påtaler deres
sortering, siger Flemming Nielsen.
Det er ikke sjovt, når man har tømt
traileren det forkerte sted og skal have
det hele op igen for at køre nogle få
meter til den rigtige container.
- Der er jo kun dem selv til at tage fat
med skovlen. Hvis vi har tid, giver vi en
hånd med og finder en løsning, så alle
er glade.
Flemming Nielsen og kollegerne har
været på flere kurser, hvor de har lært
om god service og om, hvordan man
tackler situationer, som kan ende med
en konflikt.
- Vi prøver at møde brugerne med
venlighed og et smil.
Flere fraktionerSelv om antallet af fraktioner - de
kategorier, der sorteres i - er steget
med en tredjedel på de ni år, Flemming
Nielsen har været på genbrugspladsen,
så går det som regel fint med
sorteringen.
- Det fungerer rigtigt godt med de
fraktioner, vi har lige nu, men vi kan godt
komme til at sortere endnu mere og
-Sorteringen skal være relevant og nem, og så skal man møde kunderne med et smil og give et nap med, når det går galt.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN
blev bedre til at genanvende. Det kræver, at der er økonomi i
det, og at brugerne af pladserne kan forstå sorteringen.
Flemming Nielsen fortæller, at man undervejs har forsøgt sig
med flere fraktioner, som ikke har fungeret.
- Det er et område, som er inde i en stor udvikling. Vi skal
sortere mere og smartere, og derfor er vi også nødt til at
afprøve forskellige muligheder. Men hvis det ikke fungerer, så
har vi også været hurtige til at stoppe forsøget. Det kan være,
fordi det har været for svært for brugerne, og affaldet er
derfor ikke sorteret godt nok til at det kan genbruges.
- Det er vigtigt, at det er nemt for brugerne og logisk. Når det
let at forklare bagrunden for sorteringen og vejlede i, hvordan
man sorterer, er de fleste også med på det, siger Flemming
Nielsen.
- Der er enkelte, der er helt ligeglade, men de fleste synes,
det er en god ide at genanvende og tage miljøhensyn.
Håndværkerne er også blevet bedreHåndværkerne - og dem kommer der mange af hver dag - har
været svære at opdrage til at sortere i de korrekte fraktioner
og følge skrevne og uskrevne regler på pladsen.
- De er på arbejde, og det skal gå stærkt. De er blevet bedre.
Tidligere kunne man se, at når de rev et badeværelse ned,
så tænkte de ikke over, at mursten og fliser skal i hver sin
fraktion. Nu kan man se, at de fleste tager fliserne først og
så mursten og de andre ting. Så går aflæsningen hurtigt her,
fordi de har sorteret fra starten.
- Mange af håndværkerne er lokale, som kommer her fast.
Dem har vi et forhold til, og vi har vi efterhånden fået lært
dem, hvordan man sorterer byggeaffald.
- Når vi tager os tid til at forklare, hvordan vi skiller os af med
tingene, så går det op for dem, hvad der er bedst for miljøet
og for pengepungen. Det skal blive bedre end det er i dag,
men jeg mener alt i alt, at vi er på rette vej.
Der kommer også mange udenlandske håndværkere fra
især Østeuropa. De er generelt meget nemme at arbejde
sammen med. Når de først har lært systemet, sorterer
de byggeaffaldet inden de kommer hertil, siger Flemming
Nielsen.
Træt af asbestDen næsten to meter høje medarbejder på genbrugspladsen
smiler tavst og tænker længe over spørgsmålet om, hvad der
er hans yndlingsfraktion.
- Det har jeg aldrig tænkt over. Det ved jeg ikke, men jeg ville
gerne af med asbesten. Den hører ikke hjemme her, men
vi skal tage imod asbest, fordi Hr. og Fru Jensen skal have
mulighed for at komme af med en tagplade.
Asbest hører til blandt farligt affald, og der kan indleveres
op til tyve asbestplader.
- Det er ind i mellem et problem. Håndværkerne kan ikke
forstå, at når det er et helt tag, skal det køres direkte til
deponiet.
Norfors’ seks genbrugspladser har åbent 361 dage om året. Der kommer i løbet af året cirka 1 mio køretøjer,
og der modtages mere end 72.000 ton affald.
50/
52
Vi kommer herdagligt
Debutanter på Vandtårnsvej
Jan og hans makker, Tonny, er godt kendte på
genbrugspladserne i Nordsjælland. Som led i deres
arbejde som gartnere hos Heselrød Gartneren skal de
dagligt af med store mængder affald fra beskæring af
buske, træfældning og andet haveaffald fra opgaverne
hos private og institutioner.
- Det er jo fint, at vi kan komme af med det her, siger Jan
om de store mængder grene og buske, makkeren Tonny
er ved at smide ned i det store område til grønt affald.
I dag bliver denne type affald komposteret og ender som
muldjord. I fremtiden vil en større del af det biologiske
affald blive brændt i Norfors’ nye Ovnlinje 5.
- Pladsen her I Hørsholm er god. Der er fin plads til at
komme rundt med traileren, men vi kunne godt tænke os,
at man kunne tage bommen af, siger Jan og peger på det
solide rækværk rundt om graven.
Jette og Inge kigger lidt skævt til traileren med resterne
af Inges køkken. De har fået pakket traileren forkert, så
metalaffaldet ligger nederst.
- Nu skal vi køre flere gange rundt på pladsen for at få
tømt traileren. Men det er første gang vi er her, siger Jette.
De plejer at komme på genbrugspladsen i Humlebæk, men
i dag, hvor de har en trailer efter bilen, har de valgt at køre
til Hørsholm.
- Pladsen er meget større og med bedre plads til at
komme rundt. Min mand har revet køkkenet ned hos min
svigermor. Så kører vi på genbrugspladsen, mens han
arbejder videre med at sætte det nye køkken op. Det kan
vi ikke, fortæller Jette, mens hun sammen med svigermor
smider flere skabssektioner i containeren til stort
brændbart.
På Norfors’ hjemmeside kan man i dag finde kort over
virksomhedens seks genbrugspladser, og via Google Street
View kan man besøge Norfors’ genbrugspladser på nettet.
50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN er udgivet af I/S Norfors i anledning af virksomhedens 50 års
jubilæum. Norfors er et fælleskommunalt samarbejde mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm
og Rudersdal kommuner.
Norfors håndterer affaldsforbrænding på kraftvarmeværket i Hørsholm, distribuerer
fjernvarme og driver genbrugspladser.
REDAKTIONTonny Juul jensen, Jan, Olsen og Peter Storm, Norfors
i samarbejde med Kim Pajor og Anders Hochheim, PAJOR Reklamebureau
DESIGNPAJOR Reklamebureau
FOTONorfors arkivfoto og PAJOR Reklamebureau
UDGIVELSESDATO30. maj 2015
I/S NORFORSSavsvinget 2
2970 Hørsholm
FRA VENSTRETonny Juul Jensen, direktør
Jens Bay, administrationschefBent Kristensen, teknisk chef
Jan Olsen, underdirektørPeter Storm, plan- & miljøchef
Annemette Geertinger, projektchef