noter arne grøn hegel phdg

UndervisningForrssemester 2007

01 PDG - Indtroduktion

AktualitetVrkets teologiske relevans. Jngel: Netop som fravrende er Jesus nrvrende!Satre bygger det meste af sit begrebsapperat p Hegels filosofi.

SprogligtDer sker noget med sproget hos Hegel, p linje med Luthers bearbejdning af det tyske sprog.Det er en af de frste moderne filosofiske vrker. Den er blevet sammenlignet med James Joyce's Ullyses pga. af kompositionen og forskydningerne i perspektiver og handling.

BaggrundAntik filosofi spiller en stor rolle, men jeg vil holde mig til Kant.

1. Kant

a) KRV - Subjektivitet - endelighed - det tredje?Den kopernikanske vending - genstanden, der indretter sig efter subjektet og ligeledes subjektet der indretter sig efter genstanden. Descartes, men mere sofistikeret. Der er hos Kant ogs et subj. der flger med ud til verden og med tilbage til subj. I kraft af at vre mennesker kan vi kun se verden p en bestemt mde. Forstanden med kategorierne etc. i den forstand er subjektivitet vores tilgang til verden. Forstandskategorierne beviser at mennesket er endeligt. Mennesket kan vende sig og betragte grnserne for sin egen erkendelse. Fornuftens selvafgrnsning!

- Det kritiske projekt: grnsens dialektikFornuften, der afgrnser sig selv, idet den er istand til at g ud over sig selv. At stte en grnse krver kendskab til den anden side af grnsen. Ding an sich - Mennesket kan kun betragte verden som bygget op af ting (objekter). I grnsens dialektik findes der en forestilling om noget andet som man ikke kan stte p begreb, forestillingen om uendelighed. Descartes 3. meditation, tilbage fra verden... tanken om det uendelige. Ideen om det uendelige er kendetegnet ved en hvis disposition, ideen om uendelighed er ideen om det, der overstiger ideen. Kun genspejlet i denne tanke kan mennesket se sig selv som endeligt.

b) KPV Autonomi: Selvbestemmelse, FrihedMennesket stter sig selv i centrum, en bestemmelse mod os selv. Vi har vilkrligheden til opgave, og derved er det vores projekt at bestemme os selv. Mennesket er bde tilbjelighed og pligt og bestemmer sig selv derimellem... som en magt til at forme verden og til at bestemme sig selv i forhold til verden.

c) KU VerdenMennesket bliver trukket ud i sin tilgang til verden

Kants filosofi stter dagsordenen for den tyske idealsme, p den baggrund hrer Kant med til den tyske idealisme. Den tyske idealisme er p den ene side en opsummering af den filosofiske tradition, og p den anden side en foregribelse af temaerne i den moderne filosofi.

Moderne filosofi er filosofi efter Hegel, fordi moderne flosofi er grundlagt p en kritik af Hegel: Mennesket er et situeret, bundet, tidsligt vsen

Spndingen mellem Autonomi (trukket ud af verden) og Sammenhng - verden (bringer noget nyt ind i verden, overfrer sine idealer p verden) er den mde hvorp den tyske idealisme trkker sig ud af Kant. De to positioner kan forsts som henholdsvis Kants og Spinozas' betydning / rolle for den tyske idealisme.

2. Spinoza

Spinoza's mde at tnke det absolutte: det som alt er i - alt er i Gud. Panteisme/Panenteisme. Hans hovedvrk er en etik, og peger frem mod frihed ved at forst verden. Forstelse af verden krver forestelse af sammenhnget. Subjektivitet hos Spinoza viser sig i at mennesket kan komme til frihed gennem indsigt i den ndvendige sammenhng,

og dette er en overskridelse af subjektiviteten.

Den tyske idealisme er ikke en bestemt position, men en intensiv kontekst, en gennemfrt diskussion af grundproblemer. Meget kritik bearbejdes internt.I systemtanken ligger der en refleksion af at vi taler om virkeligheden som en virkelighed.Virkeligheden taler vi allerede om som en virkelighed, der viser sig i vores sprog.

Spndingen: betonet autonomi - ...

1790'erne

De tre studerende (Hegel, Schelling og Hlderlin) lever under en dd tradition, med uddde former, og hrer samtidig om en ny verden der er ved at bryde frem (den franske revolution). Sproget betoner det eskatologiske perspektiv. Troen p at verden kan ndre sig fuldstndigt vorksede.De stod med uforlste forventninger om hvordan verden kunne vre. Ideal-virkelighed eller spittelse-forsoning. De havde kontakt til en, der var med i Paris. Rdselsregimeret bringer utlelige frustrationer. Hegel formr at reflektere over terror (PDG VI, B III)

1. 1794 - Fichte's frste version af VidenskabslrenJeg'et stter sig selv, udfra forsget p at forst hvad bevidsthed er. Bevidsthed er at verden kommer til syne, og det kan kun forklares ud fra bevidsthed selv, det er alts et grundforhold. Bevidstheden (Jeg'et) stter dermed sig selv. Det er et opgr med forestillingen om Ding an sich, som var et hngeparti, der havde givet for mange frustrationer. Jeg'et str overfor et ikke-jeg, som vi ligeledes kun kan bestemme ud fra bevidstheden. Forsvinder det andet s ikke? Verden skal forsts som en verden som friheden kan realisere sig selv i.

2. HlderlinHan hrer Fichtes forelsninger i Jena og udarbejder derp en kritik.Naturen er noget vi lever igennem, det er noget andet. Det er i sig selv og det er samtidigt noget vi er forbundet med. Den mde at forst verden p fr konsekvenser for den mde vi forst mennesket p.

3. SchellingBegynder som fichteaner, men udarbejder lynhurtigt en videreudvikling, hvormed han uvikler sig vk fra den fichteske position. Hans kritik bestr i, at det er en for ensidig betoning af friheden p bekostning af naturen. Han udvikler en naturfilosofi. Forholdet mellem natur og frihed er elementrt, men uafsluttet. Forholdet udbygges med indifferens.

Her er det punkt hvor Hegel stter ind. Enheden mellem natur og frihed (Hegels kritik af Schelling) m forenes i den differentierede enhed (Enheden af enhed og differens): det absolutte som identiteten af forskel og identitet. Enheden kan kun forsts gennem forskellen, den uddifferentierer sig selv, den ligger bag ved splittelsen.

Det er ingen lsning af g tilbage til en oprindelig enhed f.eks. polis eller middelalderlig enhedskultur. Tider som er get til grunde, livsformer som er get tabt kan man ikke genoprette, fordi vi er kommet videre, vi har en ny bevidsthed.

Hvordan bliver revolutionen formidlet til folket.

Hos Hlderin i Frankfurt: Krligheden er magt til at forene modstninger!

1797-1801:Viderebearbejdning af begreberne krlighed og liv. Der er et flles liv gennem individernes enkelte liv. Den der delgger noget i en andens liv delgger noget hos selv. Men Hegel fr brug for et strkere begreb, og dertil finder han Geist.

Hegel forstr ved Geist: mellem, Geist forbinder led, der selv er nd. Som et hold, et mandskab. Fllesskab og individ hos Hegel er uhyre komplekst. Der er Geist i forholdet mellem dem, og de forholder sig hver isr til sig selv og til de andre. Grundmodellen er trinitetsdogmet.

Det er en tnkning der betoner, hvad der sker mellem mennesker der forholder sig, der gr noget. Individer lever gennem institutioner. Vi er nd, men udtrykker det over for hinanden.Det er en tnkning der tnker i det procesuelle, i forhold, i det relationelle, ikke i substans.

PDG er en rejse om hvorledes bevidstheden, den menneskelige forstelse bliver til. Den bliver til idet vi forstr den. Den tager udgangspunkt i bevidsthedsfigurer og hvordan (p hvilke mder) de forstr verden. En bevidsthedsfigur er en mde at forst virkeligheden p.

I PDG er der yderligere perspektiver i fortlleren og i lseren, deraf for os, og for sig. Bevidsthedsfiguren gr en erfaring med sig selv, og bliver derigennem anderledes. En storstilet rejse som en bevidsthedens, ndens, kommen-til-sig-selv. Og gennem den rejse lre vi hvem vi er. Vi kan ikke lse slutningen, vi skal igennem historien.

02 PDG - Vorrede

Metode, den vej man gr. Nr fortalen prsenterer metoden har det en central betydning for vrket fordi netop vejen (rejsen) er det, der dikterer forlbet gennem vrket.

Sagen selv!

Sandhed, subjekt, (Wesen), Det ansolute og Substanz (og Sein, Gott) - nglebegreberne i en traditionel metafysik.

Fortalens to mottoer:1. "Es kommt nach meiner Einsicht, welche sich nur durch die Darstellung des Systems selbst rechtfertigen mu, alles darauf an, das Wahre nicht als Substanz, sondern ebensosehr als Subjekt aufzufassen und auszudrcken." (23)

Substansen er det der bestr i sig selv, det underlggendeAristoteles: ting i verden har egenskaberSpinoza: kun en substans - det absolute, det der bre eller omfatter alt andet

Omfortolkningen af det klassiske substansbegreb er radikal. Substansen (i sig selv, selvberoende) bestr i sig selv, subjektet (for sig, for noget andet) er forholdet til noget andet.

Frihed: Et selv er frst frit i forholdet til noget andet, nr det derigennem kommer til sig selv.

2. "Das Wahre ist das Ganze. Das Ganze aber ist nur das durch seine Entwicklung sich vollendende Wesen. Es ist von dem Absoluten zu sagen, da es wesentlich Resultat, da es erst am Ende das ist, was es in Wahrheit ist; und hierin eben besteht seine Natur, Wirkliches, Subjekt oder Sichselbstwerden zu sein. So widersprechend es scheinen mag, da das Absolute wesentlich als Resultat zu begreifen sei, so stellt doch eine geringe berlegung diesen Schein von Widerspruch zurecht..." (24)

Hvis det hele er sandheden, kan det falske eller forkerte s st overfor sandheden? Vejen gennem historien gr gennem fejltagelserne, som har gjort os klogere. Metoden er en proces. Sandheden er en proces.

Metoden kan ikke bare give resultater. PDG er ikke en bog om resultater. Fortalen er en fortale om Hegels problem ikke at kunne skrive en fortale, fordi en fortale gengiver resultaterne og forholdet til andre resusltater. Men Hegels pointe er, at det som bogen drejer sig om er at komme til indsigt, hvilket kun kan ske ved at komme igennem forlbet. Metoden er procesen.

PDG er en storstilet fortolkning af den menneskelige historie ved / gennem religionen.

Hegel mener, at mennesket er uden for sig selv (Auer sich) fordi det forholder sig til noget andet, det er et relationelt vsen.

Friheden bestr i at kunne komme til selv gennem den andens andethed, at kunne bre andres andet- / fremmedhed. Den, der ikke kan, er ufri.

Gud er gud igennem hans forholden-sig til noget, der er anderledes end sig selv, verden.

Hegel gr op med skematismen, at tnke gennem 3 punkter (tese, antitese og syntese). Det er et livlst skema der ikke bre nogen indsigt. Men han tnker stadig i triader.

Geist (som trinitet)

1) i sig - en umiddelbarhedstilstand, man ved endnu ikke at man er i sig selv, uformuleret2) Splittelse: Auer sich -> Entuerung, at tabe sig selv, for sig3) Tilbagevenden til sig: at komme til sig / Selbstwerden / at vinde sig selv, i og for sig

Frihed er kun frihed i det at kunne vre i det, der er andet end en selv, at kunne bre fremmedheden, ikke at have identitet i at udelukke andetheden, men i at bre den.

Begreb (modsat flelse, modsat ): forstanden

Spekulativ betyder at kunne fastholde enhed i forskellighed, betone forskelligheden og igennem det at se enheden.

--> Videnskab, modsat romantikkerne

03 PDG - Einleitung

Nglebegrebet er erfaring! Komme til indsigt gennem fejltagelser. Det drejer sig om at gre erfaringer.

Erkendedelse, bevidsthed og erfaring (Wissenschaft der Erfahrung des Bewutseins)

MetodeVejErkendelsesteori: et opgr med KantHistorie (proceskarakteren) - Bildung (dannelse)

Wissenschaft der Erfahrung des Bewutseins - Det er en videnskab, der beskftiger sig med bevidsthedens erfaring om hvad det vil sige at vre en bevidsthed (bde subjektiv og objektiv genetiv).

1. Afsnit:Erkendelsen som et vrktj, et medium, gennem hvilket man tilegner sig sagen selv.

Den erkendelsesteoretiske distance (Kants position) tilsidesttes for det alternativ at sandheden, virkeligheden allerede er hos os, ud fra den tanke, at det absolute allerede er hos os, allerede har berrt os.

Det kan beskrives som: grsens dialektik. Hvordan skal man kunne tnke en grnse uden at forholde sig til det, der er p den anden side af grnsen. Fornuften, der skal trkkke grnserne for sig selv, Kants projekt, er en dialektisk forestilling. Kant er mere dialektisk end han ofte tilskrives. Vores ide om det absolute er det absolute, der allerede har grebet over grnsen og bevget os. Alene evnen / trangen til at sprge efter virkeligheden er en konsekvens af at virkeligheden har berrt os. Vi er allerede ude over os selv for at kunne drage grnserne for os selv.

Hegel stter dette ind i en religionsfilosofisk ramme senere i PDG. Idet subjektet over for det absolute bliver tnkt som det endelige over for det uendelige. Det uendelige er det der allerede bestemmer det endelige.

Hegels metoden legitimerer sig fordi der er en viden der allerede har vist sig, og det er det punkt vi m tage alvorligt. For at forst hvad bevidthed er skal vi have fat i den historiske karakter af bevidsthed.

Resturerer Hegel metafysikken efter Kant? Ja, p en mde, fordi han vil tage alle metafysikkens nglebegreber alvorligt og p den mde tnke den historiske proces ind i dem.

Den naturlige bevidsthed (subjekt, Das natrliche Bewutsein) er den bevidsthed, der ikke er filosofisk dannet. Dette subjekt har Hegel brug for i projektet. Det andet "ndvendige" subjekt, er der allerede: lseren! De to perspektiver gennemfres, perspektivet for den naturlige bevidsthed og perspektivet for os. Vi, lseren, bidrager med noget (Zutat), men prvelsen og mlestokken bidrager den naturlige bevidsthed med; vi ser i udgangspunktet (bare) til. Lseren bidrager dog ogs med oplevelsen af den viden, der opns, Umkehrung des Bewutseins. Den nye form (mde at se p) bestemmes af den foregende.

I den menneskelige bevidstheds dannelsesstationer er der en ndvendighed og en fuldkommenhed. Grandist projekt.

Den bestemte negationP vejen er der noget (negativt), der viser sig ikke at holde. Skeptisismen i filosofihistorien ved ikke helt selv hvad den

gr. Nr skeptisismen viser sig berettiget flger oplsning (tomrum). Men den berettigede skeptisime, burde redegre for det nye sted, som den skeptiske position har opnet. Den kan ikke gre rede for hvor den selv bringer os hen. Det er en fejl ved den klassiske skeptisisme ikke at redegre for dette forhold. Dette er den bestemte negation. Idet vi ser at noget ikke holder, er der i den position en ny viden tilstede, og vi er dermed bragt videre til noget nyt, en ny mde at se verden p.

En erfaring rigere en sandhed fattigere... "Das natrliche Bewutsein wird sich erweisen, nur Begriff des Wissens oder nicht reales Wissen zu sein. Indem es aber unmittelbar sich vielmehr fr das reale Wissen hlt, so hat dieser Weg fr es negative Bedeutung, und ihm gilt das vielmehr fr Verlust seiner selbst, was die Realisierung des Begriffs ist; denn es verliert auf diesem Wege seine Wahrheit." (72)Vi skal arbejde os frem mod et Punkt. Der er et Ziel.

Den bestemte negation udvikles ud af / fra det ... den nye form bestemmes af den foregende.

04 PDG - I

Den naturlige bevidsthed bestemmer og prver selv...

Om den sanselige vishedFlelsen man sidder med: Hvad foregr der her, der sker noget, men hvad er det?

Teser fra fortalen:1. Det absolutte er hos os2. Helheden er sandheden3. Substansen er ogs subjekt

Kap. 1

BegyndelseForholdet mellem det enkelte (partikulre) og det almeneUmiddelbarhed - Refleksionvirkelighed - sprog

Begyndelsen starter ved det umiddelbares viden (vi skal forholde os umiddelbart). Possitionen er den direkte modsatte af Hegels egen position og vrkets slutposition.

Umiddelbar: tager verden som den er. Umiddelbar viden kunne ogs vre en viden, der gr krav p at vre umiddelbar. Den har et begreb om virkeligheden, om sandheden.- Ufortolket- ren receptiv

Hegel bringer perspektivet ind, hvad den sanseige vished siger om sin egen viden.Sproget kommer ind.

Viden:- forhold til en genstand- vi, der ved

De 3 positioner:(1) Vi, der sanser er uvedkomne i udgangspunktet i forhold til genstanden. Denne position omvendes allerede i dette kapitel. (2) Det vigtige er egentlig det almene, genstanden er kun et eksempel p det almene og det er jeg'et der holder fast i det almene. (3) At forsge at sige, det virkelige er enheden af subjektet og objektet, og muligheden for at genstanden eller jeg'et kan vre anderledes udelukkes.

Det at have en vide indgr i et sammenhng som bestr i at den viden betyder noget for os.

Al viden er formidlet, men det umiddelbare forsvinder ikke bare, hos Hegel! Han gr ikke op med umiddelbarhed som sdan, men med en position der bruger (dyrker) umiddelbarheden.

Umiddelbarhed er en mere komplaks strrelse, det at have en erfaring er noget langt mere komplekst en det at have en receptiv erfaring, Hegel mener, man gr en erfaring, der virker ind p os. Det subjekt der har en erfaring er det subjekt der allerede er i verden."Ich, dieser, bin dieser Sache nicht darum gewi, weil Ich als Bewutsein hierbei mich entwickelte und mannigfaltig den Gedanken bewegte."

Vi kan ikke komme under det almene (det almenes niveau), hvor det bestemte er det enekelte, det konkrete. Med sproget forsger vi med ord som: det her, den der eller lig nu! Vi kan ikke have det partikulre, det konkrete i sproget, som partikulrt. Vi prver dennem det alemene, men det almene differentierer sig!!

Et krav om differentiering, bestemthed...

Viden implicerer det at kunne lgge regnskab for det man ved.

Vi kan ikke have tingene i sproget, sproget er en mde at omgs tingene p!

05 PDG - II-III

Sprgsml: Vil du repetere den tredje position fra kap. 1?

Side 136 (Om viden) Weisen des Bewutseins (forholdsmder, gegen-stand):- Meinen (kap. 1)- Wahrnemen (kap. 2)- Verstand (kap.3)

Identitet - Andenvren

II. Die Wahrnehmung oder das Ding und die Tuschung

En ting med egenskaber, mulige forhold mellem en ting og dens egenskaber Eins (en ting, enhed) - Auch (samling af egenskaber, mangfoldighed) Substans som det der ligger under egenskaber og bre egenskaber, men vi har kun egenskaberne at arbejde med Tingene er hvad de er, fejlen (bedraget) m ligge i bevidstheden. Hvad betyder det at vi begynder at inddrage

bevidstheden i vores forklaring af verden. Bevidstheden bliver presset til at indse fejltagelsen. Bevidstheden str ikke psdelinjen -det leder Hegel til selvbevidstheden (kap. IV).

"Sehen wir nun zu, welche Erfahrung das Bewutsein in seinem wirklichen Wahrnehmen macht. Sie ist fr uns in der soeben gegebenen Entwicklung des Gegenstandes und des Verhaltens des Bewutseins zu ihm schon enthalten und wird nur die Entwicklung der darin vorhandenen Widersprche sein" (97)Bevidstheden opdager / erfarer, at den har med sig selv at gre, nr den har med en genstand at gre. Den gr sig den erfaring, gennem erfaringen, at den selv er en anden. Erfaringsbevgelser er erfaringen af bevidstheden som noget andet.

"Es fllt hiermit das letzte Insofern hinweg, welches das Frsichsein und das Sein-fr-Anderes trennte; der Gegenstand ist vielmehr in einer und derselben Rcksicht das Gegenteil seiner selbst: fr sich, insofern er fr Anderes, und fr Anderes, insofern er fr sich ist" (104)

Das Frsichsein - das Sein fr Anderes

Kun at have identitet i forhold til noget andet, uden at vre det andet.

!! Genstandssiden og bevidsthedssiden - Bevidstheden er blevet bragt ind ( som forklaring) og korrigerer sig selv

Den er p den ene side selv kilde til fejltagelse eller bedrag, p den anden side har den ogs allerede trukket sig selv fra.

Hvorledes bevidstheden ndrer sig igennem det at erfare verden.

III - Kraft und Verstand, Erscheinung und bersinnliche Welt

Differentiering af genstanden (genstandssiden)

Kraft, der viser sig, ytrer sig

Vi gr bagom til et bersinnliches, Jenseits, Reich des Gesetzes (mekanisk verdensbillede)

Som en slag platonisme, man forstr / forklarer den sanselige foranderlige verden, med bagvedliggende uforanderlige love!

Indre-ydre

Kraften er kun kraft (usanselig) idet den ytre sig (i sin virkning, sanselig), og dette udgr Kraftens indre og ydre. Forstanden forklarer dette ud fra de bagvedliggende love (det hinsides). Det forklarende element ligger derfor i selvbevidstheden.

Der er ikke noget bag ved forhnget, hvis ikke vi gr bag ved. Vi finder derfor os selv.

Die verkehrte Welt

Forholdet mellem genstand og verdenGenstanden, som vi kun kan forst i det vi gr ud over den verden til en hinsides...

Om forbrydelse og strafFormuleringerne genstages nsten i VPR om korsfstelse.

Problematikken er allerede behandlet i 1800 Der Geist des Christentum, skbnesdialektikken - om tilgivelse og forsoning

Om genoprettelse af en krnket individualitet, nu gennem hvnForbryderen oplever at krnkelsen (p den anden) rammer ham selv.

Mod SchellingIngen bagvedliggende enhed mellem modstningerne, men enheden er i spillet mellem dem.

Dialektikken (bedre forklaret med flgende forklaringer end her):At have sig selv i det andet, at have det andet hos sig

06 PDG - IV A

Kapitles projekt: Hvad ved bevidstheden, nr den ved sig selv? (s. 136)- en udlgning af erfaringen af selvbevidstheden.

BevidsthedMeinen, Wahrnehmung, Verstand Forholdet til en genstand (kap.1) forskellen mellem genstanden og bevidstheden (kap.2) bevidstheden selv er p begge sider (kap.3)Overgangen til Gewiheit seiner Selbst, SelbstbewutseinDer er nu get udover genstandsbevidstheden. De 3 bevidsthedsformer (Meinen, Wahrnehmung, Verstand) forsvinder,

men ikke selve bevidstheden, den korigeres / transformeres. FRA kap. 2 - Bevidstheden er bde kilde til fejltagelse og korrektionen.Dette er skridtet, der viser, at det absolutte (Ding an sich) allerede er hos os, grnsens dialektik.

Selvbevidsthed(Forholdet til sig selv (som genstand), differentieringen opst inden for selvbevidstheden (indre), men indebre forsat den ydre differentiering, genstandbevidstheden)

Bevidstheden efterlades ikke, men er nu bevidstheden som selvbevidsthed. Bevidstheden inkluderes i selvbevidstheden, forholdet til genstanden.Bevidstheden er forholdet til genstanden, der kan opretholde forskellen mellem os og genstanden.

To selvbevidtheder over for hinanden, hvilket er et afgrende fundament for den enkelte selvbevidsthed.

IV - Selvbevidsthed

Begierde (begr, naturdrift, sult og trst)I begret ligger bde en selvopretholdelse og en selvbekrftelse.

Begrets dialektik- nr du tilfredstiller det, s gr der lidt tid og det kommer igen- det bliver mere kompliceret i de sociale forhold (mere vil have mere)- begrets dialektik er egentlig en delggende dialektik, for det bliver aldrig nok- hvor bliver bevidstheden tilfredstillet som bevidsthed?

Tilfredstillelse

"Das Selbstbewutsein erreicht seine Befriedigung nur in einem anderen Selbstbewutsein" (144)

Bevidstheden stder p noget andet end den selv - Andethed.Den stder p sig selv i det andet.

Dette er oplgget til anerkendelsens dialektik!

LivEnheden hen over individerne, som gr under i livet, dr, men livet bestr. Livet i de enkelte individer og elementet for dem alle, alt levende.

Ich, das Wir, und Wir, das Ich !!

Herre slave dialektikken

Frst det rene begreb om anerkendelse

Kommentar om status'en for det rene begreb om anerkendelse som ideal / utopi: Hegel siger, hvis utopien ikke allerede har en virkelighed hos os er den delggende!

Anerkendelsens dialektik (Herre slave) er et forhold der mislykkedes!Kampen p liv og dd vokser ud af begrets dialektik.Bevidsthederne vil hvde sig overfor hinanden, med livet som indsats.

Herren er herre over livet, gennem den anden!

Det forekommer at vre et anerkendelsesforhold.

Herrens perspektiv:Bret af sprgsmlet: hvorfor er dette forhold ikke tilfredstillende?(begrets dialektik gr over i magtens dialektik)Forholdet mellem uafhngighed og afhngighed vendes om. Herren bliver afhngig af slaven, og slaven opnr gennem arbejde med tingene en tilfredstillelse, ved at kunne se sig selv i tingende. Herren har skudt slaven ind mellem

sig selv og genstanden og har dermed afskret sig selv for genstanden. Slaven kan forst sig selv som den, der giver tingende form.

Herrens tilfredstillelse bestr i at slaven ser Herren som herre. Slaven brer dermed Herrens identitet, selvbevidsthed.

Der er et afhngighedsforhold den anden vej, hvis slaven ikke ser Herren som herre, s ville der ikke vre nogen tilfredstillelse.

Magtbegrets dialektik:Gennem det som Herren selv gr, delgger han sit eget projekt. Fordi han fr anerkendelse af en som han ikke selv tillgger betydning, derigennem bliver anerkendelsen som Herren fr, vrdils.

Anerkendelse:

1) Begrebet om anerkendelse (bruger jeg strkt, Grn) - anerkendelses logik2) Jo, vi m ogs opere med et "andet" anerkendelsesbegreb (svagere betydning), der ikke er gensidigt. Vi vil i kampen afkrve at den anden bekrfter vores selvbillede. Det krav kan ikke tilfredstilles (ideelt?) hvis ikke det er gensidigt. Kravet ligger allerede i selve bevidstheden, den sger at blive tilfredstillet. - Anerkendelsens dialektik

Den negative dialektik - magt, begrBevidstheden har en evne til at opleve tomhed

Fordoblingen i to bevidstheder!

07 PDG - IV B

IV A udgr rammen for IV B - en selvbevidsthed str altid i forhold til en anden bevidsthed. Men IV B gr videren med den enkelte selvbevidsthed.

Udgangspunktet er Slaven (kngten), som er get selvstndig og selvbevidst ud af Herre-Slave forholdet. Slaven har vundet en frihed i det at kunne give tingene form. Slaven har sig selv i det andet, tingende. Denne frihed (selvbevidsthed) bliver slavens tnkning, mde at tnke p.

Stoicismen vokser ud af Slavens selvbevidsthed - frihed i tnkningen.Ved at abstrahere fra omstndighederne bliver den egentlig ufri.

Skeptisimen, friheden til at f tingene p afstand (gennemfr) som noget uvsentligt.Stille tvivl til alt og dermed f afstand til alt.Skeptisisten bliver fanget i modstningen mellem at tnke jeg'et som noget vsentligt og at mtte indrmme at vre et tilfldigt individ.Skept. bliver fanget i en indre modsigelse, og skept. holder ikke selv modstningerne sammen.

Den ulykkelige bevidsthed er den bevidsthed, der holder modstningen sammen. Bevidstheden er det vsentlige, men hre til i en uvsentlig verden. Det er en strben efter enhed.

Fordoblingen i en bevidsthed --> enhed (= Geist)selvbevidsthedens struktur!

Fordobling: 1) sig selv i forhold til noget andet end sig selv2) (i det) str den overfor sig selv, som en anden ( en andethed, der skal opretholdes, ikke oplses)

Frihed: at vre hos sig selv i det andet, at have det andet hos sigEt selv er et selv som udfoldet, at det er i stand til at forst sig selv i forhold til andet end sig selv

Repetation:

I-III bevidsthed -genstand

Bevidsthed(at vide, noget pege p noget)

Genstand(modstillingen af bevidsthed og genstand, som to over for hinanden, falder sammen)

Differencieringen foregr dog p begge sider, fordi bevidstheden kan korigere sit fejlagtige forhold til genstanden og indfre lovmssigheder.

IV Begr - LivBegrets dialektik -->

Overgangen fra kap III til IV er ikke bevidsthed og nu selvbevidsthed, men bevidsthed som selvbevidsthed.Den genstand (virkelighed) vi nu ved noget om, den gr vi noget med!

Den ulykkelige bevidsthed

Vsen, det vsentlige - operative begreberDet andet i hvilket man har sig selv er hinsides, deri er splittelse at den ikke har sig hos sig selv.

Sprgsml: Hvordan kan enheden af fordoblingen udlgges / oversttes? Identitet, Individ eller hvad? Hvilken rolle spiller der Unwandelbare for tilegnelsen af denne enhed? Er denne kun en midlertidig (middelalderlig)

substitut for den anden?

08 PDG - V

1. Overgangen fra IV A --> IV B : Dobbelt bevgelse1) Fordobling (IV A)2) Enheden (IV B)

Begge frestilles som et problem, de mislykkes

1) Enheden i selvbevidsthedens fordobling2) Geist: enhed i fordoblingen af selvbevidstheden

Geist er en overgribende figur, enheden i fordoblingen

Om overgangene: det er fortalens bemrkninger om lserens bidrag, Zutat, der skal forsts nr vi iagttager overgangene

2. V Fornuft

Det er en dobbelt overgangen overgang fra den ulykkelige bevidsthed --> Beobachten- en overgang fra selvbevidsthed --> fornuft (men fortsat for selvbevidstheden)

Beobachtung'en indebrer bevidsthedens forsg pat finde sig selv i genstanden (som tema for hele kap. V). Verden - selvbevidstheden hrer hjemme i en verden, har en verden, og kun sdan kan vi forst hvad Geist er. Det er et afgrende ndvendigt mellemled, mellem kap. IV og V.Det som Hegel lser ind i Geist er, at selvbevidsthed ikke kun str overfor selvbevidsthed, men ligeledes over for en verden. nden er en selvbevidsthedens verden. Kap. I-III behandlede genstandsbevidstheden og genstandens verden (horisont sammenhngende verden), men kap. V introducere verden som selvbevidsthedens verden

Gewiheit - Wahrheit: ErfaringVisheden om sandheden er sanheden vished.

Sansning, mening, Wahrnehmen, forstand (teoretisk) forudstter sig bevidsthed og forstand p hver sin side, men der er bevidsthed p begge sider (praksis). Det er en selvbevidsthed som den str overfor.

Visheden om at vre al realitet!Fornunften er delvis inde i vores hoved, OG vi kan tale om at der er noget fornuftigt ved tingene selv.

Fornuften: Overgribende, fordi bevidstheden ser / finder sig selv p den anden side. Dermed overvinder fornuften fremmetheden. Virkelighed bliver derfor afgrende for kapitlet.

V A Beobachten:a) Natur --> Bevidsthed: en forholden sig til en andethed (ikke bare andethed ved sig)b) 'Geist' (Hegels hidtidige brug af Geist har skiftet mening fra natur til noget strker...)c) Forholdet

Hvorledes viser bevidstheden sig i den praksiske iagtagelse!Seiend - selvstndigt - gleichgltigDet observerede har andethed ved sig (men ikke for sig).

Bevidstheden forholder sig umiddelbart til sig selv gennem kroppenHvordan ser vi os selv i det vi iagtager andre?Kroppen kan ogs afgive / vre tegn

1) Mennesket er hvad det gr (adskillen mellem vre og gren)2) Forstelsen af sig selv som ting

V B

a) Lystb) Hjertets lovc) Dyder

Individet hrer til i verden, nr det handler str det ikke bare over for en verden, men det skal blive sikker p sig selv ved at forst verden som sin egen.

09 PDG - VI A,B

Det er frst her i kapitel VI at vi er fremme ved hovedbegrebet fra bogens (vrkets) titel: Geist

1. Fornuft (defineret som bevidsthedens vished om at vre al realitet) - bevidstheden finder sig selv p genstandsiden, og fornuften bringer denne erfaing p begreb2. nd - ndens verden (forskellen mellem vished og sandhed) "Die Vernunft ist Geist, indem die Gewiheit, alle Realitt zu sein, zur Wahrheit erhoben und sie sich ihrer selbst als ihrer Welt und der Welt als ihrer selbst bewut ist."

Verdensbegrebet i de frste kapitler er noget vi bringer ind, nu er det verden selv der trder frem! Bevidstheden har et begreb om verden men den ser nu sig selv i verden. Sandheden er det at nden ser sig selv i verden.

Visheden, som er blevet prvet gennem fornuftskapitlet, viser sig at holde stik, viser sig som sandheden (zur wahrheit erhoben).Overgangen Kap V-VI:1. Enhed i fordoblingen: Selvbevidthed er en enhed i fordoblingen og dette er Geist (-strukturen). Denne pointe er egentlig allerede net i starten af kapitel IV: den rene anerkendelse.

a. Fordobling i 2 selvbevidstheder (IV A)b. Inderliggrelse (IV B)

Geist-strukturen er denne 2. Yderlighed, objektivering: Entuerung. Bevidstheden taber sig selv i en ydre verden. Enheden problematiseres. Denne omvej, lange fremstilling ligger op til verdensbegrebet.Kapitlet handler om de erfaringer som bevidstheden har ved at finde sig i verden.

Geist: 1) Enhed i fordoblingen

nd = Forhold mellem led, der selv forholder sig: til andre, til sig selv og til en verden de har flles.

Brugen af ndsbegrebet p Hegels tid var meget kraftfuldt og muliggjorde en samling af forskellige perspektiver om person, transcendens, overskud... ect.

2) Yderliggrer sig, objektiverer sig, legemliggrer sig.

Objektiv nd = nd der legemliggre sig i livsformer, ydre institutioner, offentlighed.

Der er et krav til individet, om at se sig selv i et fllesskabet, fordi de er en aktiv del af det.Det andet krav er at forholde sig til en anden virkelighed end deres egen.

Hegel fortolker den indre problematik mellem de to krav ind i den guddommelige og den menneskelige lov (Antigona). Individerne bliver ofre for deres egen blindhed, de mangler et ydre perspektiv at se denne problematik fra.

Vigtige metodiske fremstillinger:"Der Geist ist hiermit das sich selbst tragende, absolute reale Wesen. Alle bisherigen Gestalten des Bewutseins sind Abstraktionen desselben; sie sind dies, da er sich analysiert, seine Momente unterscheidet und bei einzelnen verweilt. Dies Isolieren solcher Momente hat ihn selbst zur Voraussetzung und zum Bestehen, oder es existiert nur in ihm, der die Existenz ist. Sie haben so isoliert den Schein, als ob sie als solche wren; aber wie sie nur Momente oder verschwindende Gren sind, zeigte ihre Fortwlzung und Rckgang in ihren Grund und Wesen; und dies Wesen eben ist diese Bewegung und Auflsung dieser Momente. Hier, wo der Geist oder die Reflexion derselben in sich selbst gesetzt ist, kann unsere Reflexion an sie nach dieser Seite kurz erinnern; sie waren Bewutsein, Selbstbewutsein und Vernunft. Der Geist ist also Bewutsein berhaupt, was sinnliche Gewiheit, Wahrnehmen und den Verstand in sich begreift, insofern er in der Analyse seiner selbst das Moment festhlt, da er sich gegenstndliche seiende Wirklichkeit ist, und davon abstrahiert, da diese Wirklichkeit sein eigenes Frsichsein ist. Hlt er im Gegenteil das andere Moment der Analyse fest, da sein Gegenstand sein Frsichsein ist, so ist er Selbstbewutsein. Aber als unmittelbares Bewutsein des Anundfrsichseins, als Einheit des Bewutseins und des Selbstbewutseins ist er das Bewutsein, das Vernunft hat, das, wie das Haben es bezeichnet, den Gegenstand hat als an sich vernnftig bestimmt oder vom Werte der Kategorie, aber so, da er noch fr das Bewutsein desselben den Wert der Kategorie nicht hat. Er ist das Bewutsein, aus dessen Betrachtung wir soeben herkommen. Diese Vernunft, die er hat, endlich als eine solche von ihm angeschaut, die Vernunft ist, oder die Vernunft, die in ihm wirklich und die seine Welt ist, so ist er in seiner Wahrheit; er ist der Geist, er ist das wirkliche sittliche Wesen."

Herfra udpeger Hegel et udgangspunkt for at forst de hidtidige bevidsthedsformer, som abstraktioner af nden og yderligere forstet i en historisk kontekst.

Sdelighed = udlevet etik, indarbejdet i levemder og fllesskab.Hegel laver en diagnose af den grske polis og bystatsfllesskabet, som han ...

Den historiske gennemgang brer p entfremdung-bildung dialektikken.

Oplysningstiden reducerede verden til et sprgsml om nytte og utilitaristisk moral

Ntzlichkeit (instrumentalisering af fornuften)

Subjektet: frihed - absolut (ubundet, et skarpt opgr mellem oplysning og tradition)

nd er bundet til en verden af forskelle, bundet til legemliggrelse. Det bliver en del af en verden af forskelle, en

differentiering. ndens karakter af legemliggrelse, en skikkelse.

Hegel er anti-utopisk. Det at tnke utopisk, er for Hegel det at tmme virkeligheden for betydning i sig selv, virkeligheden reduceres til det som utopien skal tmme sig selv i.

10 PDG - VI C

Behandling et Kant og Fichtes morallre. Fichtes er en videreudvikling af Kants. Hegel pviser den indre modstning i pligtetikken.

Bevgelserne i kapitlet er meget komplekse. Anerkendelse spiller en vigtig (ngle-) rolle i kapitlet i forhold til Geist-begrebet. Fra objektiv nd er vi p vej til et begreb om absolut nd, religionskapitlet.

VerdensbegrebetBevidstheden str over for en verden, som den kan se sig selv i. Bevidsthed har selv et begreb om verden, et syn eller et begreb om verden. Bevidstheden ved at den selv har hjemme i denne verden. Sprgsmlet er nu om den vitterligt ser sig selv i denne verden som den burde se sig selv.

Strstedelen af kapitlet handler om fremmedgrelse. Men det er hverken genstanden, de andre eller verden, som er fremmed, men bevidsthedens finden-sig-selv i verden. For at kunne fle sig fremmed i en verden er det ud fra en forestilling om at den skal kunne fle sig hjemme i denne verden. Der findes alts et grundlggende indentifikation (-sbehov).

Det er gennem uddybningen af fremmedgrelsen at geist-begrebet overhovedet kan tage form. Anerkendelsen er i kapitlet knyttet til forsoningstanken. Differentiering tager radikale former, den enhed, der viser sig i geist-begrebet er magten til at forsone disse splittelser. Der er alt andet end en umiddelbar forsoning, men en magt til forsone det splittede.

VI C - frste afsnitDen antikke stat (bystaten og romerstaten) er en isoleret stat, der sikre retsindividet og samtidig opretholder afgrnsningen af den udenforliggende fremmede verden. Den sdelige verden muliggr for individet at finde sig i verden (ved statens lov), og samtidig at bre en fremmed verden udenfor (ved en guddommelig lov). Men personens "substans" ligger udenfor den selv, i retstatens lovgivning.

Mlet er selvbevidstheden, der kan fungerer / se sig som brer af en strre bevidsthed.

Afsnit a.En diskussion af Kant. Kant som et udtryk for samtiden og dens selvforstelse af at vokse ud af Kant. Dertil Fichte.Pligt

Bevidstheden er bevidsthed for s vidt den udpeger det vsentlige (Wesen).Bevidstheden ved at pligten er det absolute vsen (442). Den ser det vsentlige i pligten. Den renser sig selv derigennem.

Men den kan ikke bare se sig selv derigennem. (Fichte) pligten skal bestemme virkeligheden, fordi kun den virkeliggr pligten. At forst verden gennem pligten, og forst sig selv gennem dette forhold til verden. Det for pligten fremmede er natur (Kant). Selvbevidsthed har ikke bare noget fremmed natur overfor sig, den har ogs selv natur.

Hegels argumenter mod pligtetikken:a) Pligt bliver hos Kant en ren formel bestemmelse. Den kan ikke sige noget om indholdet. Den er magtesls

overfor bestemmelserne.b) Pligten - mange pligter. Den er magtesls overfor det at pligten formere sig.c) Sollen: uendelig (i drlig forstand). Bygger p en modstning mellem pligt og virkelighed. Den kan aldrig have

det forhold at den er virkeliggjort, det er en slet uendelighed. Bliver pligten tnkt som den skal, oplses dens betydning (pligt - virkelighed). Kant kan ikke tnke legemliggrelsen af pligten med, fordi pligten har det andet overfor sig, det som den skal virkeliggre sig overfor. Virkeliggres pligten oplses den.

Afsnit b. (Verstellung)Afsnittet forholder sig som en rkke gennemspilninger af problematikken i afsnit a.Den moralske verdensanskuelses antinomier.

Den moralske verdensanskuelse lber ud i nogle antinomier, den ikke selv kan komme ud af.Selvbevidstheden kan ikke mestre dens egne modstninger, men kun forstille sig enheden.

Afsnit c.Her gr Hegel til sin umiddelbare samtid, romantikkerne.Hos Kant: splittelse mellem det moralsk gode og sdan som historien rent faktisk er forlbet.Samvittighed

Gewissen, en vished om sig selv, at den er det almene. Det enkelte individ legemliggr det universelle i savittigheden.

Tanke ("Hvis vi forsger at bringe verdensbegrebet ind, selv om Hegel ikke gr det...")Verdensbegrebet: pointen med Gewissen er at den er en mde hvorp man oprererer i verden. Et individ kan handle efter sin samvittighed og i det forst sig i overenstemmelse med andre, der ville handle p samme mde. Samvittigheden er en figur i denne verden, en mde at orientere sig i denne verden. Gennem samvittigheden forholder individet sig til det almene, mener Hegels samtidige.

Det almene (det universelle)Fornuft, nd, er alment gennem legemliggrelsen i individerne.

Samvittighedernes fllesskab, midt i dette bryder en pluralitet af stemmer, fortolkninger frem. Men dette kan samvittigheden ikke stille noget op med.

Samvittigheden lider nu under samme kritik som pligten i afsnit a.

SprogSproget er den mde nden er til p, sproget er ndens legemliggrelse. Sproget kan dog ogs vre tvetydigt. Gennem sproget kan et individ gre sig gldende som et selv andre kan anerkende.

I pluraliteten af individer er der mulighed for konflikter. Hegel drager konsekvensen af en moralsk verdensanskuelse, idet at individerne kan bedmme hinanden. P den ene side en bevidsthed, der dmmer, fordi den holder fast i den bevidsthed som pligten rummer. P den anden side en bevidsthed, der handler, der indleder sig p verden, og erkender at der altid vil blive beget fejl og overtrdelser.

Renhedstrngen mangler entauerung'en. Die schne Seele tolker Hegel om i den dmmende bevidsthed. En konflikt der genspilles som et spil om konflikt og forsonning. Indrmmelsen bliver et udspil til den dmmende bevidsthed. Sprgsmlet er hvordan den dmmende bevidsthed svarer p dette udspil. Den udviser hrdhed og plgger derved sig selv skyld. Indrmmelse kommer med en fordring om en flles forstelse om at have fejlet (p begge sider). Det bliver med dette udfald derfor den dmmende bevidsthed det afbryder kontinuiteten i sameksistensen med den anden. Den rette lsning til at opretholde kontinuiteten med den anden er tilgivelsen, som tilvejebringer forsoningen, den gensidige bevgelse. I denne forsoning kan vi se den absolutte nd i den gensidige anerkendelse.

Verden, sprog, nd, forsoning.

En universalisering der er i stand til at differnsiere...

Bevgelsen fra objektiv (er legemliggjort i verden i livsformer) til absolut (at leve i denne objektivering og forst den, f.eks. kulturforstelse) sker gennem kunst, religion og filosofi. Absolut nd kan kun ske gennem en objektivering (nden lgges ud).

11 PDG - VII A,B

Religion

Kapitles funktion og placering:

VI - Slutningen af Geist-kapitlet gr p en gensidig anerkendelsesbevgelse, forsningsbevgelsen, der ophver ensidigheden (tilgivelse).

a) Dmmendeb) Handlende

Bemrk hvordan anerkendelse er skrevet ind i bogens fremstilling og metode. Ideen med bogen er bevidsthed, der hele tiden brer noget andet med sig og kommer til at se sig selv i dette andet, det bliver ikke noget fremmed, men bevidstheden ser sig selv i det. Bevidstheden om verden. Dette er hele menneskets historie.

Anerkendelse p engelsk, recognition, betoner tydeligere genkendelsen, som ligger i anerkendelse, at genkende sig selv.

Den handlende:Partikularitet - Nr man griber ind i virkeligheden skaber man en forskel, dermed gr man sig skyldig. Forskellene m nsten ndvendigvis skabe urefrdigheder eller fejl, konflikt. Indrmmende

Den dmmende:Det almene - Fanger den handlendes handling og dmmer den. Den dmmer den overfor universaliteten.

Bevidstheden, der ser sig selv som brer af en strre bevidsthed: nd (det aleme)

VII Religion

"Wenn daher die Religion die Vollendung des Geistes ist..." (3, 499)

Filosofien gr gennem religionen

Der sich selbst gewisse Geist - er bevgelse fra objektiv til absolut nd

Religion: "Der sich selbst wissende Geist ist in der Religion unmittelbar sein eigenes reine Selbstbewutsein.

Subjektiv nd - individualitetObjektiv nd - objektiveret nd i menneskelige institutioner og livsformerAbsolut nd - Samfundsmssig og kulturel selvforstelse, der trder ud som noget vi kan reflektere over den. (Kunst, religion og filosofi).

I religionen trder nden ud som nd. Man kan godt bevge sig i ndens sfre uden at beskftige sig med nd, men i (kultur) kunst, religion og filosofi betragtes nden som nd. I det vi gr det virkeliggres nden som nd.

Religionen har bret den menneskelige bevidsthed langsomt men langt gennem historien. Menneskets forhold til verden, naturen og udvikling frem til hndvrk og formning af naturen og indretning i naturen.

Der ligger i kapitlet indbygget en religionskritik, som var afgrende for Feuerbach. Det er ikke kun mennesket der kommer til bevidsthed om den absolute nd, men ligeledes ndens kommen til bevidsthed om sig selv.

Der er hele ejen gennem vrket sket noget bag ryggen p mennesket, det er nden, der er blevet absolut nd.

Fornuften er den magt der former menneskets verden.

Geist er ikke en figur i forlbet, men er det frste konkrete. Indtila da har bevidsthed, selvbevidsthed og fornuft vret momenter, formationer af Geist.

Ligeledes er Religion, som Geist viden om sig selv, i grunden med allerede fra introduktionen verden, der deler sig i et Jenseits, ligeledes hos den ulykkelige bevidsthed, har religionen spillet med.

Geist er det i mennesket, der overbeviser mennesket om at det burde kunne fle sig hjemme i verden.

ReligionHvad er det religion er religion igennem?Naturreligion er religion gennem naturen, kunst-religion er religion gennem kunsten, bingbaringsreligion er religion

gennem benbaringen.

Vi lever s grundlggende med lys-skygge, at vi indretter vores verden og vores orientering i verden efter det. Vi kan ogs se verden som er sprgsml om lys og mrke. Dette er det skridt som religionen tager.

Kulten er to siders bevgelse, det menneskelige og det guddommelige.

Den episke fortlling Der er det afgrende at fortlleren str uden for fortllingen. Subjektet er i fortllingen som helten, guderne griber ind, og der er en uklar rollefordeling mellem det menneskelige og det guddommelige subjekt.

TragedienFortlleren er i vrket, subjektet er hovedperson og kan i dramaet fortlle om sig selv, hvordan han lider, og oplever etc. Selvfremstilling. Det kan tilskuerne s se sig selv i. Person er skuespillerens maske. Gennemspilningen er rensende idet den indoptages af tilskuerne. Det guddommelige eksisterer i kraft af en skbne som subjektet undergr.

KomedienI komedien lader subjektet masken falde og subjektet trder frem som subjektet.

Med nd er det markeret at mennesket er i verden som menneske. Religionen reflekterer dette igennem ydre former.Der hefter sig en transcendens p mennesket som er strre end mennesket!

12 PDG - VII C

Phnomenologie des Geistesndens kommen til syne - som hvad?

C-afsnittet er det, der har de suvrent fleste beskrivelser af hvad nd er. Afsnittet forsger at indlse den funktion, som det er tildelt: hvad nd er!

"So ist also der Geist sich selbst wissender Geist; er wei sich; das, was ihm Gegenstand ist, ist, oder seine Vorstellung ist der wahre absolute Inhalt; er drckt, wie wir sahen, den Geist selbst aus. Er ist zugleich nicht nur Inhalt des Selbstbewutseins und nicht nur fr es Gegenstand, sondern er ist auch wirklicher Geist. Er ist dies, indem er die drei Elemente seiner Natur durchluft; diese Bewegung durch sich selbst hindurch macht seine Wirklichkeit aus; - was sich bewegt, ist er, er ist das Subjekt der Bewegung, und er ist ebenso das Bewegen selbst oder die Substanz, durch welche das Subjekt hindurchgeht. Wie uns der Begriff des Geistes geworden war, als wir in die Religion eintraten, nmlich als die Bewegung des seiner selbst gewissen Geistes, der dem Bsen verzeiht und darin zugleich von seiner eigenen Einfachheit und harten Unwandelbarkeit ablt, oder die Bewegung, da das absolut Entgegengesetzte sich als dasselbe erkennt und dies Erkennen als das Ja zwischen diesen Extremen hervorbricht, - diesen Begriff schaut das religise Bewutsein, dem das absolute Wesen offenbar [ist], an und hebt die Unterscheidung seines Selbsts von seinem Angeschauten auf, - ist, wie 3/572 es das Subjekt ist, so auch die Substanz und ist also selbst der Geist, eben weil und insofern es diese Bewegung ist." (572f)

At forst Geist ...

Hele vrket er en langsomt, hrd, omstndig (om)vej gennem en masse omstndigheder.Vejen gennem religionernes historie er en hrd kamp frem mod den selvbevidsthed som nden er.

ndens kommen til syne er en tilsynekomst som det noget kommer til syne for, nden skal komme til syne for sig selv, den skal gribe sig selv. Dette sker her i religionskapitlet.

Det som skal komme til syne er selv det der skal gre hele projektet muligt, en selvudlgning!

Objektiveret - absolut ndnden er deponeret ud i livsformer - nden bliver s nd, der viser sig som nd.

Hegel vgtlgger at det absolutte antager menneskelig skikkelse fr mennesket p nogen mde tillgger Gud menneskelighed.

Den spekulative langfredag beskriver Hegel i VPR som et nulpunkt i historien pga. gudsforladthed. Guds dd er s radikal en selvafhndelse (at den str uden sammenligning).

Den ukykkelige bevidsthed har sig selv et andet sted. Den bruger Hegel her forstet som forladthed. Hegel arbejder gennem negativitet / selvafhndelse, for at foreningen / forsoningen bliver des mere radikal.

Det skrmmende er at negativitet bliver en motor. En forestilling om at negativitet bliver en ndvendig tilstand som noget givent skal tnkes igennem. "Det skal vre skidt fr det kan blive godt"-forestillingen.

nd er en kraft, nd er fornuft der allerede har formet den virkelighed vi lever i. Alt er givet form i den menneskelige verden. Ndvindighed er ikke blind, men fornuftens ndvendighed.

nden tager skikkelse som menneske og som menneske dr det ogs og i denne dd viser den sig som nd. Dd er bundet til det partikulre.

nd trder ud som nd (Geist-struktur - Trinitet): side 5591) Vsen (Ansich)

2) Frsichsein in Anderssein (komme sig selv af hnde)

3) Frsichsein in sich selbst wissen im Anderen (ud fra det andet at komme tilbage til sig selv)

Nr Hegel s taler om bevgelsen, s henviser han til bevgelsen gennem denne struktur (Geist-struktur). nden er det tredje punkt, der har taget de to foregende med, nd er hele bevgelsen.

Frihed er det at vre hos sig selv gennem det andet, at kunne bre bevidstheden om noget andet end sig selv.

Vi bliver os selv, kun ved at finde os selv i dette andet, hvor vi er kommet os selv af hnde.

Enhed er dermed enhed gennem forskelligheden. ndens enhed er ikke en umiddelbar enhed med sig selv, den skal udfoldes og vise hvad den rummer. Det gr den i forening, alts i to bevidstheders gensidige bevgelse

Identitet er at udholde andethed. (Identitet optager andethed) Identitet gennem andethedAndethed er det som selvvirkeliggrelse er selvvirkeliggrelse igennem.I og med identitet tnkes som tilegnelse er faren vel at den andedes andethed forsts som det vi tilegner vores identitet igennem, ved faktisk et tage det andet alvorligt.

Levinas: men bevgelsen fra det andede fres tilbage til en selv. Han kritiserer Hegel for at ophve andethed, som p ndvendigvis m best og opretholdes.

13 PDG - VIII

Das Absolute Wissen

Hvad er absolut viden? Hvori bestr den? Vi fr ikke svaret!

Hvorfor kommer det her kapitel som afslutningskapitet!

1.VII: Religionskapitlet --> VIII: Absolut vidennd som nd

Religion bevger sig i en form, der er forestillingens form. Der er form, der er utilstrkkelig, ikke indholdet, nden er som nd, men i forestillingens form.

Hvorfor er forestillingen problematisk?

Forestilling = at stille noget foran / overfor sigDet er en viden, der forholder sig til en genstand, som en den har overfor sig.Genstand = noget, der str imod, fremmedhed

Form: forestilling --> Begreb (Filosofisk)Genstand overfor a) overvindelse af fremmedhedFremmed b) holden sammen

Trinitet er modellen fra differetieret enhedDen er problematisk som forestilling, den kmper hele tiden med den form som den tanke er ikldt, den kan ikke komme fri af den form, der er noget objektiverende, noget genstadiggrende som forestillingen har plagt den. Svaret ville vre en udlgning af tanken, hvilket er hvad Hegel plejer at gre. Der bliver forestillingens form brugt.

Kapitlet fremstillinger ikke en ny position, men rekapitulere et udvalg af tidliger positioner.Det er erfaringen frem til dette op, alts en indsamling af alt det foregende. Det sande er det hele! Bevgelsen gennem hele bogen bliver pointen.

Erfaringen har vist hvad nd er. Det er ikke en position, men det at have get hele vejen. Og dermed er dt absolutte ikke bare substans, men ligeledes subjekt.

2.I-VI: Bevidsthed

Det ene toppunkt:

- Slutningen af religionskapitlet - Menigheden, der forstr sig selv som brer af nden. Det er den hjeste postition man kan n i religion. Problemet er at Menigheden ikke kan overvinde forestillingen, og den deri liggende genstandiggrelse, fremmedhed, som de tillgger det absolute.

Det andet toppunkt:

- VI Cc: Forsoningsbevgelse mellem dmmende og handlende bevidsthed. Motivet af at mtte give afkald p sig selv i forsget p at

Det Hegel gr er, at han holder de 2 toppunkter sammen. Forsoningen som en gensidig bevgelse, hvor bevidstheden kan se sig selv som aktiv handlende menneske. Menigheden er passivt modtagende for at kunne vre aktivit svarende. Koblingen er at denne passivitet er det der lgger op til at forestillingens form fastholdes (der opretholdes noget genstandiggrelse), denne form lgger op til forsoningstanken.

Mlet m vre det at kunne komme tiludfoldelse i det, der fremstr som noget andet end en selv. Dette sker lagsot, og trgt. Bevidstheden krver omveje. Det ganstandsmssige skal jo egentlig muliggre forstelse og derfor ikke

ophves. Det er dermed ikke en ren ideaisme, at virkeligheden er som vi konstruerer den. Den peger tilbage p det ndvendige i det mest grundlggende, at det genstandsmssige ikke er det negative, men det der muliggr udfoldelsen.

Det der har vret undervejs i historien har virket bag om ryggen p individerne, og nu kan vi begribe det! Den position som vi kommer ind i er den, der gr det muligt at formulere systemet.Vrket har dermed skabt et synspunkt, der gr det muligt at skrive logikken.

Substans - SubjektDet absolutte viser igennem hele bevgelse (ikke ved siden af), og derved viser sig som et subjekt. Substans er virkeligheden, der er i sig selv, men virkeligheden er ikke bare i sig selv. Det absolutte er den virkelighed som vi er omsluttet af, eller det absolutte er det som virkeligheden bliver virkligt af. Det indebre det forhold at virkeligheden er vores virkelighed. Virkeligheden som os, der fortolker, vi falder dermed selv uden for synsvinklen. Virkeligheden iflge Hegel er en virkelighed, der omfatter den der fortolker!

I forhold til moderne Konstruktivisme (Peter Berger), er der noget hos Hegel, der omfatter den fortolkede virkelighed, at virkeligheden er vores fortolkninger. Hegels arbejde med kristendommen, eller det fortolkningsarbejde som kristendommen har ydet i 200 r, er en forstelse af det absolutte, som arbejdes frem, hvor det absolute ikke bare er an sich - det har vist sig i historien og i fortolkningerne. Menigheden der er sig sine fortolkninger bevidst, er at fortolkningsarbejde, der samtidig reflekterer at de fortolker.

I forsoningsbevgelse, kan den ene part tage den anden part med og gre det gldene overfor sig selv. Pludselig bliver den dmmende klar over at det at dmme er noget aktivt, at tage den anden med. Det er det Hegel kan se i menighedens fortolkningarbejde, Gud og menneskene, Gud og menigheden. Menigheden kan fortolke det med som menigheden gr. Det er menighedsforstrrelse i en protestanstisk forstelse. Grundtvig, f.eks. er en fortaler for menigheden som aktive fortolkere. Det er det fortolkningarbejde som menigheden skal forholde sig til.I forsoningsbevgelsen kan begge parter komme til at se sig selv som handlende. Det drejer sig om at trkke enhver transcendens tilbage i immanense. Selvet skal komme til at se sig selv som den aktive. Men der er mere. Det er ikke kun som det aktive, den skal se sig selv, men i det brer en bevidsthed som er strre end den selv!Den bevidsthed som kan forst sig selv i den forstand som den religise bevidsthed gr, men samtidig forst sig selv som overskredet.

Et subjekt som selv kommer til bevidsthed gennem menneskers kommen til bevidsthed om det absolute.

Det er svrt at se hvordan Hegel tager PhG med i resten af vrket.

PhG Synspunktet der muliggr logikken, begrebets verden, der er atidslig

Logik / Metafysik Virkelighedens grundformerBegrebet = fornuften som et subjektFornuft - ide - begreb - ndBegrebet m give sig selv virkelighed,

Realfilosofi Filosofiens opgave er at aflse denne fornuft i alt.- Natur- nd

- subjektiv- objektiv- absolut

En storstilet aktualisering af klassisk metafysik, og en skarpsindig modernitetstnkning, der bner muligheden for moderne filosofi.

noter arne grøn hegel phdg

Documents