1

BorgerforeningenSide 5

ValgmenighedenSide 14

Nyt fra FDFSide 22

SognemenighedenSide 29

KraftvarmeværketSide 35

VandværketSide 36

Nyt fra GRIFSide 37

Nr. 20 · Februar · 2006

Vinterbadetur i BlidsøSide 29

Tamineh, Shahla og Khanoglan

Tag med en tur ”down under”Side 26

Gl. Rye portræt

2

Gl. Rye portræt

Bjarne Jensen

Shahla og Amir Sahrai måtte flygte fra Iran på grund af politisk forføl-gelse. De seneste uger har de fleste danskere lært dem at kende på grund af deres kamp for at skaffe Shahlas far ophold i Danmark.

Shahla Sahrai, er blevet et kendt ansigt i hele Danmark. Aviser, radio og TV har bragt historien om hendes syge far, som i begyndelsen af januar stod til at blive udvist af Danmark.Ingen af de mange medier har dog fortalt om baggrunden, om hvorfor Shahla og hendes mand Amir er endt i Danmark – på Lille Vangs Vej i Gl. Rye. Den historie har Aktuelt i Gl. Rye bedt de to om at fortælle.

Gennem de seneste uger har vi lært nav-net på et stort set ukendt land i Kaukasus. Aserbajdsjan hedder det. Her skulle

Shahlas far, Khanoglan Gulmamadov, have været sendt tilbage til, og her voksede Shahla op i Baku, som i hendes barndom var hovedstad i en af de 15 republikker i Sovjetunionen.- Aserbajdsjan..? Det er olie og kaviar, griner den 34-årige Shahla, da hun bli-ver bedt fortælle, hvad det er for et land, hun kommer fra.Baku ligger ud til verdens største indsø, det Kaspiske Hav, hvor man kan fange størhunner med bugen fuld af æg, som bliver kaviar. Og landet er rigt på olie.- Vi spiste kaviar som suppe – med ske, fortæller Shahla.Hun er den næstældste i en børneflok på fire – to drenge og to piger.- Dengang kunne man selv vælge, om børnene skulle i russisk skole eller en skole, hvor man talte aserbajdsjansk. Det er et sprog, som er 90 procent lige-som tyrkisk, fortæller Shahla.Hendes far, Khanoglan, var arbejdsleder på en fabrik.- Far styrede en gruppe kvindelige arbejdere. Mor drillede ham altid: ”Har du været i bad med dem”, spurgte hun

ham nogle gange. Da Sovjetunionen brød sammen, blev det tilladt at eje sin egen forretning, og min mor købte tre butikker, som lå ved siden af hinanden.Khanoglans arbejdsliv endte brat i 1985, da han blev ramt af en blodprop. Shahla fortæller, at han kom på pension og fra da af, var han afhængig af hendes mors hjælp.

Årsdag for angrebInterviewet med Shahla og Amir finder sted 20. januar. På den dato for 16 år siden rykkede sovjetiske tropper ind i Baku for at støtte de kommunistiske magthavere i Aserbajdsjan og under-trykke en nationalistisk bevægelse, der kæmpede for uafhængighed. 134 men-nesker blev dræbt.Fjernsynet står tændt i et hjørne af stuen. Det er indstillet på en aserbajd-sjansk kanal, hvor der dagen i gennem bliver sendt udsendelser til minde om begivenhederne i 1990.- Jeg var 18 år dengang. Vi boede på niende etage, og vi stod deroppe og så militæret rykke ind i Baku. Der var

Romeo og Julies lange rejse endte i Gl. Rye

3

mange skud og tanks, der kørte gennem gaderne. Folk i Aserbajdsjan er meget ...hvad skal man sige…varmblodige. De handler spontant, og nogle stillede sig ud på gaden for at stoppe tanks med deres krop, siger Shahla og ryster lidt på hovedet af sine landsmænds dum-dristighed. Mange af dem blev skudt. Jeg gik på universitetet dengang, og alle drengene fra universitetet var med ude i gaderne. Alt var kaos dengang, men det var det i alle 15 sovjetrepublikker.

Alle kan spilleShahla fortæller, at hun læste faget filo-logi på universitet i Baku.- Når man læser filologi, beskæftiger man sig med et sprog, men man lærer ikke kun sproget. Man bliver også undervist i, hvor sproget kommer fra, geografi, historie, kultur, filosofi og andre ting, der knytter sig til sproget. Jeg havde aserbajdjansk, russisk og per-sisk som de sprog, jeg beskæftigede mig med. Når man læste persisk skulle man desuden have arabisk det sidste år, fordi Iran er et muslimsk land, og koranen er skrevet på arabisk.Ud over studiet i filologi tog Shahla også klaverundervisning på konservatoriet.- Alle i min familie kan spille et instrument. Det er en hobby for os. Vi børn kom også på musikskole. Det er meget mere almindeligt, at børn lærer at spille, end det er her i Danmark. Vi gik i musikskole. Når man havde gået på musikskole i syv år, kom man til eksamen, og bestod man den, kan man komme på konservatoriet. Shahla har bevaret interessen for at spille. Et stor sort flygels dominerer den ene ende af parcelhusets stue.- Nogle gange, når jeg er alene, sidder jeg her og spiller. Min pige, Tamineh, elsker også klassisk musik. Og hun har rigtige pianistfingre, siger den stolte mor.Her bliver Shahlas beretning afbrudt. Amir kalder hende til telefonen og sæt-ter sig så selv ned i sofaen.

Amir ville være arkitektAmir kommer fra det nordlige Iran i en by, der også ligger ved det Kaspiske Hav.- Jeg voksede op i Rasht, som er en by med tre-fire millioner indbyggere. Den er hovedby Guilan provinsen. Vi er otte søskende, seks drenge og to piger. Alle havde mange børn dengang, selvom man opfordrede folk til, at de kun fik to.

Amirs mor var sygeplejerske, mens hans far arbejdede for det offentlige telefon-selskab.- Ved siden af sit arbejde havde han en forretning, hvor han solgte radioer og fjernsyn fra USA. Han var den eneste i hele provinsen, der havde tilladelse til at radio og tv. Han havde også nogle busser og biler, som han kørte de ansatte ved

olieselskabet på arbejde i. Arbejderne kørte i bus, mens kontorfolkene blev kørte i personbiler. Senere solgte han sin radio og tv forretning. I stedet købte han en bilforretning. Amir fortæller, at hans far også på et tidspunkt ejede det største supermarked i Guilan provinsen.- Det var lidt større end Kvickly i Ry og det var meget moderne for den tid for cirka 30 år siden.Efter ni år i grundskolen, kom Amir på en slags teknisk skole, hvor han gik på byggelinien.- Jeg lærte at beregne, tegne og at bygge vægge og lægge tag på. Vi fik et grundlæggende kendskab til byggeri. Uddannelsen tog fire år, og bagefter kunne man komme videre på univer-sitetet. Jeg kom ind på universitetet i Teheran og begyndte at studere til arki-tekt.

I opposition til ayatolla-herneMens Amir gik på den tekniske skole skiftede styret i Iran. Shahen blev styr-tet og blev afløst af det præstestyre, som stadig hersker over Iran.- Det ændrede meget i landet. Det blev et diktatur. Alt blev forbudt: Musik, alkohol, kontakt mellem drenge og piger, billard, boksning, skak. Man kunne ikke gå sammen med sine søstre, uden man blev stoppet og spurgt: Hvem

er det, du følges med? De forbød al poli-tisk aktivitet.Nogle iranere trodsede forbudet mod politisk arbejde. I hemmelighed dan-nede de en opposition til ayatollahernes regime. Amir var en af dem. Det gav ham nogle ubehagelige oplevelser, som gør, at han den dag i dag er han ikke meget for at fortælle om sine aktivite-ter.- Jeg begyndte på det politiske arbejde, mens jeg gik på universitetet. Flere gange blev jeg fængslet, fordi de ikke kunne bevise, at jeg havde været med i noget.Selvom han aldrig blev dømt for noget, var fængselsopholdene en barsk ople-velse.- Når du får en dom, véd du, hvor længe du skal sidde i fængsel. Det gør du ikke, når du bare bliver arresteret. Første gang sad jeg i isolation i et år. Når de ikke har nogen beviser, prøver de at få dig til at tilstå og angive dine kammerater, man bliver pisket, siger Amir, der ikke vil tættere på de oplevelser, han havde i fængslet.- Men det skete flere og flere gange.Det var ikke kun ham selv, der var i fare, siger han.- Hvis jeg ikke kunne holde på hem-melighederne, risikerede jeg, at de tog mine venner. De kunne risikere at miste deres liv.

Romeo og JulieDer skete dog også noget positivt i de år. For 13 år siden mødte Amir og Shahla hinanden.- Dengang det var Sovjetunionen, var grænsen til Iran lukket, fortæller Shahla.- Noget af min mors familie var flyttet til Iran, og hun havde ikke set dem i mange år. Et stykke tid efter grænsen var blevet åbnet, rejste vi til Iran på et turistvisum. Min mors familie havde en forbindelse til Amirs mor, og det var i hendes hus, vi mødte hinanden.Shahla rejste hjem til Aserbajdsjan, men vendte hurtigt tilbage til Iran.- Og så blev jeg. Romeo og Julie kunne ikke leve uden hinanden.To dage efter hun var blevet gift med Amir, blev Shahla iransk statsborger. Hun måtte nu til at indrette sig på livet i den islamiske stat.- Vi skulle altid havde kjole, tørklæde og slør på – og strømper. Det var jeg slet ikke vant til. En sommer, hvor det var meget varmt, havde jeg ikke taget strømper på. Vi blev standset på gaden

Morfar og barnebarn

4

og de spurgte mig: hvorfor har du ikke strømper på? Jeg slap, fordi Amir sagde til dem, at jeg var udlænding.I sin nye familie følte Shahla sig meget velkommen..- De passede godt mig, fordi jeg var alene, væk fra mit land og min familie. Amirs far kom hver morgen med brød til mig. Klokken 7 bankede han på døren og afleverede et nybagt brød til mig, inden han gik på arbejde.

På flugtEfter Amir forlod universitetet startede han sit eget firma..- Det var import-eksport forretning. Vi solgte blandt andet frugt til Aserbajdsjan og Rusland, men det var for farligt, fordi man risike-rede, at man ikke fik sine penge, for-tæller Amir. Han arbejdede stadig i oppositionen, men han begyndte at få betænkeligheder over for det politi-ske arbejde, da han var blevet gift og far til Tamineh.- Min familie havde problemer på grund af mig. De anholdt min far og min bror og aflyttede deres telefoner. Da jeg var blevet gift og havde fået barn, var jeg bange for, at der skulle ske min kone eller min datter noget. Jeg troede heller ikke rigtigt på, at det nyttede noget, så jeg besluttede mig til at stoppe al akti-vitet..Selvom han var holdt op med at arbejde politisk, havde politiet fortsat kig på Amir. Ind i mellem blev han tilbage-holdt.- Jeg havde stadig problemer. En dag blev jeg anholdt og kom et andet sted hen, end jeg plejede at være. Jeg blev bange for at de havde fundet beviser mod mig, og så risikerede jeg mit liv, fortæller Amir, der besluttede sig til at flygte.- Først gemte jeg mig i en anden by i Iran, hvor jeg forsøgte at få kontakt til en, som kunne lave et falsk pas til mig. Det tog tid at finde en og skaffe penge. Da jeg fik passet, rejste jeg til Tyrkiet. I Tyrkiet fik Amir kontakt med en menneskesmugler, som udstyrede ham med et nyt falsk pas, og en dag blev han sat på et fly med kurs mod et fremmed land.- Jeg ville gerne have været til England, hvor min bror bor, men det var ikke noget jeg selv bestemte, så jeg kom til

Danmark.I Danmark blev Amir anbragt i Sandholmlejren, derefter boede han i to asylcentre først i Roskilde og så i Stoholm .- Efter et år fik jeg opholdtilladelse og flyttede til Ry og i 2000 blev jeg tilbudt en bolig i den gamle købmandsforret-ning i Gl. Rye, fortæller Amir.

Til Gl. RyeInden Amir forlod Iran i 1997 sendte han Shahla og sin datter Tamineh til Aserbajdsjan.- Vi boede hos mine forældre. Nogle gange arbejdede jeg i min mors super-marked. Jeg var også journalist på en

radio og tv-station, fortæller Shahla. Uvisheden om, hvad der var sket med Amir påvir-kede hende meget.- I starten vidste vi ikke om han var i live. Nogle gange tager menneske-smuglerne bare

folks penge og slår dem ihjel. .Jeg var meget stresset. En dag faldt jeg om på grund af stress.Da Amir kom til Tyrkiet fik de igen kon-takt med hinanden, og efter to et halvt år var familien atter samlet, da de tre mødtes i Københavns Lufthavn.Shahla og Tamineh flyttede ind i huset i Ryesgade sammen med Amir, men pro-blemerne var ikke forbi endnu, selvom de var af en lidt anden karakter.- Der var så fugtigt i huset. Alle vores sko og tøjet var fyldt med svamp. Vi havde hele tiden ondt i skulderne og Tamineh hostede konstant. Jeg købte et tæppe, som jeg hængte op på væggen, så kunne jeg da i det mindste ikke se det, fortæller Shahla.Familien måtte ikke flytte så længe de blev forsørget af det offentlige.- Vi måtte ikke bestemme, hvilken by, hvilket hus vi ville bo i. Vi skulle bo der, siger Amir.Derfor var det vigtigt for Shahla og Amir hurtigt at få et arbejde, da de var færdig med de tre års integrationsforløb.- Da vi startede med at arbejde kunne vi bestemme selv. Vi var den første flygt-ningefamilie, der fik job og den første familie, der flyttede fra kommunens hus.Amir fik arbejde på Pressalit, mens Shahla begyndte at gøre rent i en børne-have i Ry. Senere blev hun medhjælper-vikar samme sted.

Shahlas drøm- Så hørte jeg, at de manglede en med-hjælper i Bison. Jeg fik først 15 timer der, senere kom jeg op på 25 og til sidst 37 timer. Mens jeg havde 15 timer gjor-de jeg stadig rent og jeg var også vikar i Klubben oppe på skolen og i Låsby Børnehave. Nogle gange arbejdede jeg 13-14 timer i døgnet, fortæller Shahla. Hun var meget glad for arbejdet i bør-nehaven og lavede mange nye ting med børnene.- Vi spillede teater, dansede og forskel-lige andre aktiviteter. Det var også bør-nene, der lærte mig sproget. Børn er de bedste lærere. Hvis man udtaler et ord forkert, bliver de ved, indtil man siger det rigtigt.Selvom Shahla var glad for arbejdet i Bison, havde hun en anden drøm, hun ville have opfyldt.- Jeg ville være selvstændig. Vi under-søgte først mulighederne for at starte noget her i Gl. Rye. Blandt andet for-hørte vi os om kiosken nede ved tank-stationen og biblioteket, men ingen af delene kunne lade sig gøre.En af familiens venner havde et pizzeria i Uldum, som han var ved at være træt af at drive. I første omgang tilbød han Shahla at forpagte det.

Shahla vil tage sig af sin farLige omkring det tidspunkt, hvor hun overtog pizzeriaet skete forskellige andre ting, som vendte op og ned på hverdagen.Efter at have boet i et af rækkehusene på Møllestien, købte familien huset på Lille Vangs Vej.- Så døde min mor. Jeg rejste til Aserbajdsjan og var væk i to en halv måned. Amir måtte ordne hus, passe mit arbejde i pizzeriaet og sit eget arbejde. Jeg var nødt til at blive hos min far. Han kunne ikke klare sig selv. Han kunne ikke tale, han græd hele tiden og han kunne ikke se ret meget, fordi han havde grå stær.Shahla besluttede at tage sin far med til Danmark på et turistvisum. Dermed begynder den historie, som vi har hørt mange gange i den seneste tid. Hvordan den ender, ved vi ikke i skrivende stund, men én ting er sikker: Shahla overlader ikke sin far til sig selv.- Han har altid været en god far, der har passet på mig. Nu er det min tur til at passe på ham, siger Shahla

Shahla, Amir og Tamineh

5

Februar 2006

Så er det igen tid til at se tilbage på det forløbne år og gøre status over, hvordan året er gået.Vi må igen i år konstatere, at Borgerforeningens arbejde drejer mere og mere over i en politisk rolle, idet arbejdet med Visionsplan 2045 har været en stor opgave i årets løb. Vi mener, det er meget vigtigt, at dette arbejde gennemføres, og Ry Kommune er da også meget lydhøre overfor vores arbejde. Det er imidlertid en ”never ending story” – der skal følges op på tingene og der opstår konstant nye opgaver.Men også Borgerforeningens sædvanlige og traditionelle opgaver skal løses. Set tilbage har det været et år med mange gode oplevelser og med stort fremmøde og opbakning fra byens borgere.

Kulturelle arrangementer:

Højkol turDen 31/5 stod skovfoged Niels Bach for en interessant rundvisning i rhododen-dronparken på Højkol. Han fortalte både om parkens og ejendommen Højkols historie. De mange meter høje og op til firs år gamle rhododendronbuske havde, p.g.a. det kølige forår, desværre ikke nået deres blomstrings højdepunkt, men udsigten fra toppen af Højkol over Salten Langsø var fantastisk, og det var spændende at se et område af Rye Sønderskov, som normalt ikke er tilgæn-geligt for publikum.

Sct. HansFor en gangs skyld var vejrguderne med os, hvilket i høj grad var medvirkende

til, at der kom rigtig mange deltagere til arrangementet. Vi havde som sæd-vanlig lånt GRIFs grill, hvor mange benyttede muligheden for at tilberede aftensmad og spise den i fællesskab med andre. Der var travlhed i cafeen, og vi måtte ad flere gange supplere med øl og sodavand fra Brugsen. Optimisterne leverede glad musik og Bjarne Jensen en flot båltale til glæde for både børn og voksne. Bålet brændte flot med heks, leveret af Bison. Alt i alt et meget vel-lykket arrangement.

SangaftenDen 21/9 arrangerede Borgerforeningen sangaften i samarbejde med Valgmenigheden. Tidligere højskolefor-stander Johan Herold fortalte om gamle højskolesange og sange, som kommer i den nye udgave af højskolesangbogen, og der blev selvfølgelig sunget både gamle og nye sange. En dejlig mulighed for at synge sammen med andre og J. Herold var en underholdende fortæller for de ca. 40 fremmødte

JulemarkedBorgerforeningens bidrag til julemarke-det på møllen d. 4/12 bestod i salg af æbleskiver, gløgg, brød fra stenovnen m.m. fra cafeen om formiddagen, hvor-efter FDF overtog. Endvidere leverede et af bestyrelsesmedlemmerne en del af den musikalske underholdning. En hyg-gelig dag, dog med færre besøgende end sædvanligt.

JazzkoncertBorgerforeningen engagerede igen Aalborg Universitets Big Band til et forrygende arrangement den 10. november med en bred palette af musik

fra mange genrer. Repertoiret strakte sig fra jazzstandards til pop- og rocknumre arrangeret for big band af dirigenten Peter Brem, som er et stilstudie i sig selv, når man oplever ham foran sit orke-ster. Han er en meget præcis dirigent, og man ser ham næsten forme musikken med sine hænder. Denne gang var der to sangsolister med, en af hvert køn, hvis stemmer både hver for sig og sammen supplerede musikken, så det hele gik op i en højere enhed. Ca. 50 tilhørere var mødt frem til koncerten, og selvom det var flere end forrige gang, var det ikke nok til at bære økonomisk, så heldigvis var der støtte fra Kultursamvirket til arrangementet.

Børn og unge arrangementer:

Juletræ Der var rigtigt mange børn og voksne, der deltog i årets julearrangement. Først var der nisseløb i og omkring Gl. Rye. Vejret var dejligt, så der var mange med på tur. Tak for arrangementet til Claus. Tak for gevinsterne, der var doneret af Brugsen og Kraftvarmeværket.Efter løbet var der gløgg og æbleskiver i aulaen på skolen. Undskyld de til tider ret lange køer, da SFO´ens ovn ikke kunne følge med efterspørgslen på æbleskiver. Men alle var meget tålmo-dige, så det gik. Julemanden kom også i år til byen. Han blev hurtigt ”mandsop-dækket” af byens børn – men der blev ikke uddelt én slikpose, før børnene havde sunget en julesang med ham. Da mørket faldt på, blev træet tændt – og man kunne glæde sig over det smukke træ. Borgerforeningen har valgt at leje nye lyskæder og stjerne, hvad der også

Årsberetning 2005

6

var hårdt tiltrængt. De gamle kæder bestod af lige dele kabel og gaffatape – så i år blev hele træet tændt.

FastelavnFastelavn er et af årets store begiven-heder målt i antallet af deltagere. Og fastelavnsfesten i hallen har vi på dette tidspunkt endnu til gode, da fastelavn ligger sent i februar i år. Vi håber på en lige så festlig dag som sidste år med mange flotte udklædninger.

Møllemarked/BørnedyrskueDet er en fast tradition, at Borgerforeningen sammen med Møllen afholder møllemarked. Foruden prak-tisk hjælp (opsætning og nedtagning af boder) bidrager vi med afholdelse af børnedyrskue, vi arrangerer fortæl-lehjørne med historiefortælling for børnene, og vi arrangerer gamle lege. Desuden bemander vi traditionelt entreen. Møllemarkedet blev i år afholdt i strå-lende sol – hvilket satte sit præg på hele dagen. I år havde vi hyret Arne fra Høgdal til at fortælle historier, og han arrangerede også gamle lege, som både børn og voksne kunne deltage i. Derudover var der tændt op i den store ovn, hvor der blev bagt brød hele dagen. Flere børn var med til at forme deres egne boller. Der var boder med strik/garn, stenhugning og pileflet, der blev solgt kaffe og kage, og der var sørget for middelalderlig bålmad i flere varia-tioner.For anden gang blev børnedyrskuet afholdt sammen med Møllemarkedet. Katte, hunde, marsvin, hamstre, kaniner m.m. stod linet op i pyntede bure, kas-ser, vasketøjskurve og lign. i græsset i skyggen ved møllen. De stolte ejere præsenterede dem for dommerparret. Der blev uddelt mange førstepladser og ærespræmier samt en stor slikpose til deltagerne.

Visionsarbejdet:I slutningen af januar 2005 bevilgede økonomiudvalget et beløb til konsulent-bistand til et planværksted, der skulle resultere i en helhedsplan med visio-nerne for udviklingen i Gl. Rye.Planværkstedet fungerede som en fore-løbig afslutning af det lokale arbejde med visionsarbejdet, og det blev afviklet i marts 2005.

Værkstedet startede med et plenum-møde, hvor deltagerne fra de forskel-

lige arbejdsgrupper og planlæggerne fra konsulentfirmaet Sven Allan Jensen skulle nå frem til en fælles forståelse af problemer og muligheder. Planlæggerne arbejdede så videre de næste par dage, og efter et opsummeringsmøde sluttede planværkstedet med et borgermøde. Her præsenterede planlæggerne det fore-løbige resultat, der blev kommenteret af de fremmødte. En del af de frem-mødte udtrykte betænkelighed ved, at store arealer udlægges til bebyggelse og bekymring for, at udbygningen vil ske for hastigt, så byen mister sin harmoni.

Medio april modtog Borgerforeningen et udkast til en foreløbig visionsplan for Gl. Rye. Den svarede ikke helt til vores forventninger med hensyn til vægt-ningen af de forskellige problemer og udformningen af den tilhørende tekst. Så der blev nedsat en arbejdsgruppe, der omskrev teksten og redigerede indholdet i den færdige rapport, der har fået navnet Gl. Rye Vision 2045. Visionsplanen indeholder en gennem-gang af de mulige udbygningsområder i Gl. Rye og munder ud i en anbefaling af, at der gennemføres en langsom og styret udvikling af byen, hvor der tages vidtgående hensyn til natur og miljø, og hvor der lægges stor vægt på en sik-ker løsning af de trafikale problemer. Samtidig anbefales det i rapporten, at en del af udbygningen sker med andre boligtyper end de traditionelle parcel-huse, da der er et stort behov for mindre og billigere boligtyper til pensionister, enlige og fraskilte, der gerne vil blive boende i Gl. Rye.

Processen med udarbejdelsen af Gl. Rye Vision 2045 er i øvrigt løbende beskrevet i Aktuelt i Gammel Rye i løbet af 2005. Rapporten blev afleveret til Teknisk udvalg på et udvalgsmøde den 30. maj. Rapporten fik mange rosende ord med på vejen, og Ry Kommune besluttede, at rapporten skal danne grundlag for det videre planlægningsarbejde i Gl. Rye. Nu mangler vi så bare at se, at den indledende godkendelse og de pæne ord følges op af konkret handling. Vi er vidende om, at der er flere store udstyk-ninger i Gl. Rye på tegnebordet og til behandling hos kommunen, og samtidig er kommunen selv i gang med at ændre status for det kommunalt ejede areal på Hedelundvej, så det kan udstykkes til parcelhusgrunde. Vi håber, at kommunen i forbindelse med godkendelsen af nye udstykninger

og et eventuelt salg af egne grunde tager hensyn til ønsket om en langsom vækst i nybyggeriet i Gl. Rye. Med den meget hurtige udbygning af kvarteret ved Hedevej er vi faktisk allerede flere år foran den udbygningstakt, der er anbe-falet i Vision 2045, og en yderligere udbygning må forventes at øge presset på specielt børnehave og skole.

Trafik På trafikområdet startede året 2005 med det helt store forhindringsløb, der var forårsaget af kloakeringsarbejdet på Ryesgade og Horsensvej. Det posi-tive var, at gennemsnitshastigheden på Ryesgade i en periode faldt drastisk, mens det negative var, at der opstod et gevaldigt griseri, og at nogle af de eksi-sterende overgangsfelter og afmærknin-ger forsvandt sammen med asfalten. I øjeblikket er Ryesgade belagt med en

midlertidig asfalt, der skal erstattes af et blivende slidlag inden for en horisont på 1 - 1,5 år. Vi synes ikke, at der er grund til at spilde ressourcer, så derfor har vi foreslået kommunen, at der udarbejdes en samlet plan for trafikstyringen og udformningen af Ryesgade/Horsensvej, inden arbejdet med pålægning af ny asfalt starter.

Dette synspunkt er accepteret af kommunen, og der er blevet bevilget 200.000 kr. til et oplæg til udform-ningen af Ryesgade fra Jægergårdsvej til Storesand og til en omlægning/forskøn≠nelse af torvet. Dette arbejde forventes afsluttet sidst på foråret, og det vil derefter danne basis for en lokal debat. I den forbindelse har kommunen indvilget i at trykke og husstandsom-dele Gl. Rye Vision 2045, så alle har mulighed for at stifte bekendtskab med visionsplanen. FartbegrænsningEfter en del møder og diskussion med kommunen og politiet blev der givet

7

tilladelse til, at farten i byzonen på Ryesgade og Horsensvej kan begrænses til 40 km/t. De nye skilte kom op i løbet af sommeren, og Ry Kommunes fartmå-ler ved byporten på Horsensvej blev ind-stillet til den nye hastighed. Desværre viste det sig på et møde i august med politiinspektør Kristian Thomsen, at de nye skilte faktisk ikke var lovlige, da de angiver en 40 km/t-zone, mens politiet kun har givet tilladelse til en almindelig fartbegrænsning. Ry Kommune skulle nu have fået leveret de rigtige skilte, så der er håb om, at de snart kan stil-les op. Og den korrekte skiltning er forudsætningen for, at politiet kan lave en fartkontrol på Ryesgade, hvilket de naturligvis gerne gør, når forholdene er i orden. Måske skal vi lige gøre opmærk-som på, at når den korrekte skiltning er på plads, så medfører hastigheder over 52 km/t et klip i kørekortet, hvis man

bliver taget i en af politiets fartkontrol-ler. Så også af den grund er det allerede nu fornuftigt at øve sig i at få hastighe-den ned på det rette niveau.

RundkørselRy Kommunes budget for 2007 inde-holder stadig en post, der skal dække etableringen af en rundkørsel ved kryd-set Horsensvej/Hjarsbækvej, men det er et spørgsmål, om det afsatte beløb er tilstrækkelig stort. Også selvom der kun planlægges med en mindre rundkørsel af den type, hvor større køretøjer kan køre over dele af den midterste del af rundkørslen.

Kollektiv trafikBetjeningen af Gl. Rye med kollek-tive trafikmidler lader en del tilbage at ønske, så i fortsættelse af Visionsplanen indsendte Borgerforeningen en ansøg-ning om et tilskud på 250.000 kr. i 2006 til et forsøg med telebusser mellem Gl. Rye og Ry Station. Ansøgningen blev afvist af Teknisk udvalg bl.a. med den begrundelse, at vi skal afvente,

at der fastlægges et serviceniveau for kollektiv trafik i den nye Skanderborg Kommune.

LegepladsEndelig kan det nævnes, at Borgerforeningen også indsendte en ansøgning om et tilskud på 200.000 kr. til etablering af en ny legeplads på Ry Kommunes areal mellem Lille Vangs Vej og Gerstedvej, da den eksisterende legeplads er stærkt nedslidt og trænger til en fuldstændig udskiftning. Denne ansøgning blev også afvist for 2006 af Teknisk udvalg, men indgår i budget-lægningen for 2007. Så alt håb er måske ikke ude.

RenosydBorgerforeningen har igennem en læn-gere periode haft korrespondance med Renosyd omkring deres renovatørs måde at agere på i Gl. Rye. Mange bebo-ere klagede over manglende tømning af dagrenovationen og/eller dårlig opførsel fra renovatørens medarbejdere. Ved kontakter med andre byer, bl.a. Ry, viste det sig, at der var tilsvarende problemer med Renosyds renovatør andre steder. Borgerforeningen indbød en repræsen-tant for Renosyd til et møde her i byen, men uden at denne kunne love andet, end at han ville modtage vore klager og bringe dem videre. Vi opfordrede derfor så mange af byens borgere som muligt, til at klage til Renosyd, når de havde problemer med renovatøren. Det var der mange, der gjorde – også andre steder, for det har medført (som det er fremgået af dagspressen), at det nu er Renosyd og ikke renovatøren, der afgør, om adgangsforholdene til skraldespan-den er i orden. Vi mener stadig, at det ikke er et spørgsmål, om en adgangsvej er lang eller for skrå eller er grusbelagt, men om der bliver investeret i det nød-vendige materiel til at løse opgaverne i byer af Gl. Ryes beskaffenhed.

ValgmødeI forbindelse med kommunalvalget blev der afholdt et valgmøde den 3. november på Gl. Rye skole. Med undta-gelse af Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, deltog alle de lister, der var opstillet til valget, i mødet. Der var ca. 40 deltagere i alt, og mødet blev afviklet i en god atmosfære og med en god spør-gelyst fra salen. Der var megen ros fra de deltagende politikere til Vision 2045, og der var heller ingen mangel på tilsagn om støtte til forbedret kollektiv trafik

og inddragelse af borgerne i det lokale planlægningsarbejde. Om de mange løf-ter så kan indfries, når politikerne skal styre den nye store kommune, er nok mere tvivlsomt. Umiddelbart lader det ikke til, at det er nærdemokrati og med-bestemmelse, der står øverst på dags-ordnen for den nye store kommune.

Økonomi:Vi har næsten kunnet holde det høje medlemstal med 258 medlemmer mod 265 og 270 de to foregående år trods det, at vi ikke mere kan tilbyde gratis adgang til robådene ved åen. Vi vil dog stadig gerne have flere medlemmer! De faste aktiviteter hvi-ler i sig selv - bortset fra Aktuelt i Gl. Rye, hvor foreningen betaler 1/4 af udgifterne. I 2005 skete det endda, at fastelavn gav et overskud på 350 kr. - og de foregående syv år har det arran-gement som regel kostet 2-3.000 kr. Desuden har vi brugt penge på at få afleveret bådene i en ordentlig stand i forbindelse med etableringen af Gl. Rye Bådlaug, vi har valgt at uddele en køre-plan for efteråret 2005 til alle husstande, og vi har på opfordring valgt at holde et valgmøde i forbindelse med kommunal-valget til den ny storkommune. Vi har sammen med Valgmenigheden investe-ret i en stor kaffemaskine til A-fløjen, som er byens nye mødested på skolen. Så nu har vi mulighed for at servere kaffe ved møder dér. Det var en udgift på 4.500 kr., og Valg≠menigheden har betalt resten af udgiften. Årets resultat er næsten i balance, og foreningen har en formue på godt 90.000 kr. Det er et godt udgangspunkt for at gøre noget ud af 2006, hvor for-eningen har 50 års jubilæum, og hvor vi sammen med Kultursamvirket arrange-rer Kulturfestival d. 20. maj.

AfslutningVi vil i Borgerforeningen gerne slutte af med at sige tak til alle dem, der er mødt op til vores arrangementer, og til alle dem, der har deltaget aktivt i vores akti-viteter igennem året. Uden jeres hjælp ville det ikke være muligt. Og så til sidst en opfordring til at melde jer under fanerne igen i det nye år. Jo flere med-lemmer, jo bedre muligheder er der for at lave et godt stykke arbejde til glæde for alle beboere.

Borgerforeningen i Gl. Rye

8

Fastelavnsfestmed tøndeslagning, samba og fastelavnsboller.

Søndag d. 26. februar kl. 14.30i Aktivitetshallen.

Mød op udklædte!Præmier til de bedst udklædte.

Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye

Kulturfestival 20. maj

Julemanden kom til Gl. RyeJulen begyndte traditionen tro med at vi tændte juletræet på torvet 1.søndag i advent. Men inden havde de fleste børn været på Nisse-O-løb rundt omkring i lyngbakkerne, hvorefter der var æbleskiver, gløgg og saft på Skolen. Vi fik også besøg af julemanden, og som I kan se på billedet, var der rift om ham - han kom jo også med godter til børnene. Arrangementet var rigtig godt besøgt, hvilket også betød at der var lang kø ved boden for at købe æbleskiver. Det bekla-ger vi selvfølgelig, men tager det også som udtryk for, at folk i byen møder op til dette arrangement og at vi så næste år må tage vore forholdsregler.

Borgerforeningen fejrer jubilæum med Kulturfestival

Borgerforeningen i Gl. Rye har i år eksi-steret i 50 år. Og det skal fejres. Lørdag 20. maj indbyder foreningen sammen med Kultursamvirket i Ry hele byen til en kulturfestival med temaerne musik, teater/dans, kunst, historiefortælling, børneaktiviteter og sikkert meget mere.Programmet er ikke fastlagt endnu, men ambitionen er at præsentere en buket af alsidige og spændende tilbud med væg-

ten lagt på lokale kunstnere. Flere lokale musikere har allerede givet tilsagn om at stille op. Så sæt kryds i kalenderen 20. maj. Der kommer mere information ud, når dagen nærmer sig.

I et af vore tidligere Gl. Rye portrætter fortalte foreningens første formand, den nu afdøde Villy Schiøtt, hvordan det gik til, da foreningen blev dannet.

”Dengang blev mange arrangementer i byen holdt på kroen. Vi fik nogle pro-

blemer med den daværende kromand, og vi begyndte at snakke om at bygge et forsamlingshus, så vi kunne holde arrangementer andre steder end på

kroen. Samtidig overtog Galten Elværk strømforsyningen i Gl. Rye. I den for-bindelse skulle vi selv betale for gadely-set. Vi mente det var bedst, at vi havde en forening til at stå for det.Villy Schiøtt fortalte, at kroen blev solgt. Der meldte sig en interesseret køber, som dog kun ville overtage kroen, hvis planerne om et forsamlingshus blev lagt på hylden. Borgerforeningen fik et godt forhold til den nye kromand, og det blev hurtigt en tradition, at Borgerforeningen stillede et juletræ op på torvet foran kroen”.

Shaker band

9

Julemanden kom til Gl. Rye

I forbindelse med arbejdet med Gl. Rye Vision 2045 har vi fra Borgerforeningens side påpeget, at der er behov for en tra-fiksanering af Ryesgade og en forskøn-nelse af midtbyen. Efter den omfattende renovering af kloak- og ledningsnettet sidste år blev Ryesgade forsynet med en midlertidig asfaltbelægning, der skal afløses af en blivende belægning i løbet af 1 - 1½ år. Inden dette arbejde starter, er der således tid til, at der bliver udar-bejdet en overordnet plan for midtbyen, så vi undgår, at kommunens knappe midler bruges til uhensigtsmæssige løs-ninger, der siden skal ændres.

Vi har derfor ansøgt kommunen om at få bevilget et beløb til udarbejdelsen af et skitseprojekt, der efter lokal diskussion og gennemarbejdning kan danne grund-laget for den egentlige detailprojekte-ring og fysiske gennemførelse. Vores ansøgning er blevet imødekommet, idet teknisk udvalg har overført et beløb til budgettet i år, så arbejdet med skitse-projektet kan sættes i gang. Samtidig indvilgede kommunen i at udsende Gl. Rye Vision 2045 til samtlige hus-stande i byen, så alle har en mulighed for at stifte bekendtskab med planen og deltage i debatten om de kommende projekter. Visionsplanen blev omdelt i løbet af uge 3.

Umiddelbart før jul 2005 blev 3 rådgi-vende firmaer indbudt til at fremkomme med oplæg til, hvordan de vil løse opga-ven, hvor hovedpunkterne er:

• planlægning af et trafikmiljø, der visuelt lægger op til at sænke farten og fysisk reducerer den gennemkø rende trafik.• udarbejdelse af plan for sivegade/ hævet areal fra Jægergårdsvej/ Møllestien og et stykke forbi Storesand, inklusive de to torve ved henholdsvis Gl. Rye Kro og Dagli’Brugsen

Den 19. januar 2006 blev der afholdt møder med de tre firmaer, der blev orienteret om baggrunden for opgaven og havde mulighed for at stille supple-rende spørgsmål. Der blev lagt megen vægt på, at vi gerne ser, at firmaerne bruger deres store erfaring fra lignende

opgaver, og at de skal gå fordomsfrit på opgaven og ikke skal føle sig begrænse-de af de nuværende belægninger, kant-sten osv. I stedet skal de arbejde ud fra det mål, at der skal skabes en funktionel og arkitektonisk holdbar løsning for den pågældende strækning. Så vi både får noget, der er pænt at se på, og samtidig får skabt trygge og overskuelige ram-mer for afviklingen af trafikken specielt omkring skolen, hvor der færdes mange børn.

De tre firmaer skal senest den 6. februar indsende konkrete oplæg til og tilbud på udarbejdelsen af et skitseprojekt. På basis af disse tilbud og projektforslag vælges et enkelt af firmaerne, der inden den 15. marts 2006 skal udarbejde et skitsepro-jekt med en kalkulation af udgifterne til anlægsarbejdets udførelse.

Skitseprojektet skal indeholde en visua-lisering af de enkelte delelementer i projektet og skal danne grundlag for borgerinddragelse og en politisk beslut-ning, så der kan afsættes de nødvendige midler i budgetterne for de kommende år i Ny Skanderborg Kommune.

Skitseprojektet skal endvidere være så gennemarbejdet, at det kan anvendes som grundlag for detailprojekteringen og udbuddet af det fysiske arbejde.

I skrivende stund er det ikke afgjort, hvilket firma der får opgaven. Men I vil høre meget mere, når der foreligger et konkret skitseprojekt, der kan danne basis for den videre diskussion i byen.

Trafiksanering i Gl. Rye

10

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand

Lyngdal15 8680Ry,86898301 ove@krogsoe.dk

Jesper Schrøder Næstformand, Portalbestyrer Rimmersvej52 8680Ry,86898477 js@glrye.dk

Ebbe Munk Kasserer

Møllestien12 8680Ry,86898439 mail@ebbemunk.dk

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 lotte@skovsbergvej.dk

Kirsten Madsen Nyvej15 8680Ry,86898996 kirsten@nyvej15.dk

Søren Hammerich Skovstedvej25 8680Ry,87985040 st.hammerich@adr.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej8 8680 Ry, 86740034 famovergaard@get2net.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 sorensents@gmail.dk

Leif Østergaard Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leifko@newmail.dk

I Gl. Rye har vi en meget stor bestand af brændeovne og andre fastbrændselsfyr. Rigtigt anvendt kan disse opvarmnings-kilder være gavnlige både for økono-mien og miljøet, men hvis de anvendes forkert, kan de både være en belastning for miljøet og til alvorlig gene for nabo-erne. Et problem vi også kender i Gl. Rye, hvor der på dage uden megen vind kan være en tæt røg i de kvarterer, hvor husene ligger tæt. En stor del af pro-blemerne kan afhjælpes ved en korrekt fyringsteknik, så vi har samlet nogle gode råd nedenfor.

Grønne tips om fyring i brændeovne (fra Miljøstyrelsen)

• Når du skal tænde op, er det vigtig-ste, at ilden får godt fat, og at tempe-raturen hurtigt bliver høj. Tænd fx op med tørt kvas eller pindebrænde. Du kan også bruge sammen≠krøllede avis-sider til optænding, men undgå kulørte sider som fx reklamer eller ugeblade.

• Fyr kun med rent og tørt træ i din brændeovn. Brænd aldrig malet, lake-ret, limet eller imprægneret træ, tryksa-ger, mælkekartoner, pap eller plast. Når du har tændt op, og det brænder godt, må du heller ikke bruge aviser. Fyrer du med andet end rent træ kan der udvikles miljø- og sundhedsskadelige stoffer, f.eks. dioxin. Er du i tvivl, så lad være med at brænde det af. Det kan skade helbredet for din familie og dine naboer.

• Når du slår to tørre stykker brænde mod hinanden, giver det en sprød (»tør«) lyd. Prøv selv. Det er en god ide at tage brændet indenfor i god tid, inden det skal i brændeovnen. Ellers kan brændet suge fugt fra luften og både skade økonomien og give meget røg.

• Lad være med at fylde for meget træ i brændeovnen af gangen. Med små mængder er det lettere for ilden at få fat og hurtigt nå en høj temperatur. Kom mere træ i brændeovnen lidt af gangen og husk hver gang at skrue op for luf-ten, til det igen brænder godt.

• Luft er vigtig for at sikre en god for-brænding og en god økonomi. Så længe der er gule flammer, skal du ikke skrue ned for lufttilførslen. En god forbræn-ding af røggasser kræver en høj tempe-ratur og tilstrækkelig luft. Skruer man for hurtigt ned, går de ubrændte gasser op gennem skorstenen og giver sod. Det giver også en dårlig fyringsøkonomi og ildelugtende røg

• Det er en rigtig dårlig ide at lade brændeovnen brænde hele natten med et minimum af luft. Skorstenen kan sode til, og dårlig forbrænding giver mere af den sundhedsskadelige røg. Sover I f.eks. med åbne vinduer, får du og dine børn den skadelige røg ind i huset, og det gør naboerne også.

• Hvis du er i tvivl, om din brændeovn generer, så gå uden for og se på, om der er meget røg. Synes du det lugter grimt, så gør dine naboer det nok også, og der er en stor sandsynlighed for, at der er for lidt luft til brændet, eller du gør noget andet forkert, men det kan også være problemer med brændeovnen eller skorstenen.

• Meget af det affald, som ikke må komme i brændeovnen, kan du sor-tere og aflevere på genbrugsstationen. Resten kan med husholdningsaffaldet ryge i et affaldsforbrændingsanlæg. Her brænder det ved den rigtige temperatur, så skaden på miljøet og helbredet bliver minimal, og din familie undgår sund-hedsskadelig røg.

Brændefyring

11

Stilhed, solskin, lyset funkler i sneen og en ganske let vind smyger sig om hove-det. Du sidder stille og skuer ud over det som i sommer rummede glade, badende børn og voksne.

Man kan fornemme den stilhed i træ-erne, som får tankevirksomheden til at stå stille. Lige så stille som lydene, fyldes du igen med ny energi, og du glæ-des indvendigt over at selv fuglene kan finde en lille strofe frem her i det kølige vintervejr, bare det at solen er fremme.

Pludselig bliver stilheden brudt. Du kan høre stemmer, nogen ler, der snakkes og fortælles, måske også lidt pral, men det er jo med til at fantasien kommer i sving. Du tænker ved dig selv, hvem det dog kan være som ”vover” at bryde den stilhed, som du lige havde fået skabt.

Du bevæger dig i retning af lyden. På afstand følger du et mærkeligt optrin. En mand står på kanten af søen, nede mellem træerne. Han holder en hjem-megjort ”ishammer” i hånden. Skaftet

er ca. halvanden meter langt, og med overbevisende stemme-, og ikke mindst armføring, bliver denne hammer gang på gang, banket ned gennem den tykke isoverflade. Disse smukke naturskabte iskrystaller splintres, og efterhånden kan der skimtes blank vand under isfla-gerne. En medbragt skovl anvendes til

at kaste isflagerne op, og efterhånden har denne forsamling fået lavet en fin sejlrende, som selv den bedste isbryder ville misunde.

Du kigger rundt mellem de øvrige men-nesker, som er med ved søbredden. Og hvad er nu det? Du blændes af noget ”hvidt”, som sollyset skinner på. Nej, nu stiger kunsten!!! De øvrige har smidt alt tøjet. Her midt om vinteren, står de grinende og venter til manden med ham-meren er væk fra vandhullet. Så forbløf-fes du endnu engang, de går ud i vandet, i det bare ingenting. De hviner lidt og hiver efter vejret, men synes at nyde det. De er da ikke for kloge. Du venter lidt, til de har drukket deres medbragte mjød, og forladt stedet.

Nede ved vandkanten står du og ved ikke om du skal prøve. Jo, det så jo ud til at være sjovt. Af med kludene, ud i van-det. For pokker!! Du kan næsten gå på vandet, på neglespidserne, men vægte vinder og du lander på bunden med fød-derne. Fødder og skinneben er næsten følelsesløse, og du overvinder dig selv, og dypper hele kroppen under. Hurtigt op, og ind på land. Nu ser det næsten ud som om det er tåget, men nej, det er din krop som damper. Varmen indefra træn-ger sig på, og ud over lidt kolde tæer, så begynder varmen at rulle rundt i din krop. Du fornemmer den lettelse, som det er, at få selv de yderste små blodårer udvidet. Pludselig finder du ud af, at selvom det ser koldt og vinteragtigt ud, så er det med fornyet energi du forlader søen og skoven for at gå hjemad.

Du kender nu hemmeligheden, som efterhånden mange i Gl.Rye. Nemlig det sus man får når man sænker sit vin-terhi-legme ned i Blidsø. Hullet i isen ser ikke ud af meget, men den er fuld af livgivende energi, og det er også med til at give nye bekendtskaber, når man møder andre ved søkanten, eller på vej til og fra.

Gl.Rye ”isbryderlaug”, som man kunne fristes til at kalde disse folk, som trodser blæst, regn, slud og ikke mindst sne, for at få lidt ekstra energi her i den dunkle vintertid, holder virkelig af at komme til Blidsø og mærke kulden, for dernæst at få godt omløb i selv de yderste blodkar.

Prøv det, men pas på; isen kan være både glat og skarp, og nu som om som-meren: Bad aldrig alene. H.H.A.K.K.

Vinterbadning i Blidsø

Klar til det kolde gys

Sådan kan man også hakke i det

12

John Jensen

I rækken af krøniker om sognets gamle huse og ejendomme og de mennesker, der har boet i dem, er vi denne gang nået til ”Østerhøj”, der ligger på Rodelundvej 37. Beskrivelsen af ”Østerhøj” er stykket sammen med hjælp fra ejendommens nuværende beboere, Anna og Eigil Laursen, samt gamle skøder, næringsbreve mv., som parret har fundet på ejendom-men. Da Eigil og Anne, der overtog ”Østerhøj” i 1960, påbegyndte renovering af den tidligere bindingsværksbygning mellem stuehuset og kostalden fandt de rester i gulvet af et åbent ildsted, ligesom de kunne se, at spærene i taget ovenfor var sodet til af røg. Ved indretning af møddingspladsen fandt de det gamle hejseværk fra ildstedet.

Da ”Østerhøj” ligger vest for Gl. Rye kan navnet ikke være tildelt ejendommen herfra, men kan – ifølge Eigil Laursen – meget vel være givet med udgangspunkt i glasværket, der i 1500-1600-tallet lå et par kilometer længere mod vest på ”Pedersminde’s” marker (Melbjergvej 3).

Det må bl.a. på den baggrund formodes, at der har været beboelse/ejendom på stedet tilbage til 1500-tallet eller tidli-gere.

Af en afkvitteret panteobligation på 1.600,00 kr. fra 13.06.1882 udstedt til ”Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme paa landet i Jylland” fremgår det, at Jens Rasmussen har købt ejendommen pr. 16.06.1877.

Af et temmelig gulnet ”Næringsbevis” fra 10. oktober 1891 har ”Jens Rasmussen af Østerhøj i Rye sogn” fået lov at drive detailbutik fra ejendommen. Der var tale om en høkerbutik, der blev drevet fra det gamle stuehus / bygningen, der den-gang var af bindingsværk, mellem det nuværende stuehus og kostalden.

I en af de gamle købmandsprotokoller, der nu opbevares på Egnsarkivet, har Eigil og Anne Laursen bl.a. kunne læse, om en kunde, der var blevet ”skrevet for” en pægl* brændevin 11 øre og 2 pilsnere 12 øre i alt 23 øre. – Se det var tider!* gammelt mål = ca. ¼ liter

På et tidspunkt, sandsynligvis omkring 1900 har Jens Rasmussen videresolgt ejendommen til sin søn Rasmus P. Jensen, der videreførte høkerbutikken. Det nye stuehus - byg-ningen mod øst - blev opført i 1912 og købmandsbutikken blev flyttet hertil.

I henhold til originalskødet underskrevet 24.07.1914 sælger Rasmus P. Jensen ejendommen til sin søn, Anton Rasmussen for 2.700,-. Det medfølgende løsøre er værdisat til 500,- kr. og skødet er stemplet med den nette sum af 42,- kr.

Anton Rasmussen overtog således ejendommen og købmands-forretningen. Anton giftede sig efterfølgende med Anne og sammen fik de sønnerne, Jens og Holger. Antons forældre boede herefter i det gamle stuehus.

Foto fra anslået 1913. Døren i gavlen går ind til købmandsbutikken. Til venstre for døren ses først købmand Rasmus P. Jensen og hustru, længst til venstre sønnen træskomand, Rasmus Rasmussen, Silkeborg og hustruen Pauline samt børn. Til højre for døren 2 øvrige sønner, først Anton Rasmussen (født 1885 i Rye), der senere overtog købmandsforretningen, og længst til højre Peter Rasmussen, der var mejeribestyrer på Rye Mejeri og senere emigrerede til Canada.

Selvom familieskabet fra generation til generation ikke umiddelbart kan aflæses i efternavnene skal man ikke lade sig narre. Det var nemlig kutyme i tidligere tider (før 1900 tallet), at bytte rundt på for og efternavne fra generation til generation. Og således er Rasmus Peter Jensens ældste søn kommet til at hedde Rasmus Rasmussen, den næste i rækken Peter Rasmussen, medens den yngste, Anton Rasmussen formodentlig er opkaldt efter et andet familiemedlem. Den vestlige længe (kostalden) blev revet ned og bygget op af cementsten i 1926.

Af et foto fra sidst i 1940’erne ses hjørnet af den nye kostald. Det er nu kun mellemlængen, der fortsat er af bindingsværk og har et stråtag, der øjensynligt trænger til renovering. Anne og Anton Rasmussen har – ifølge Eigil Laursen – denne dag besøg af sønnen Holger (købmand i Århus), dennes hustru Marie og børnene Birgitte og Lars. Den flotte automobil på billedet, sandsynligvis en Plymouth 6 cyl. fra først i 30érne, havde været opstaldet under krigen, og dens ejermand var afgået ved død, så Holger Rasmussen havde købt bilen af dødsboet.

”Dengang og nu” “Østerhøj« Rodelundvej 37

13

Ifølge påtegning af 10.10.1941 på næringsbrevet får Anton Rasmussen fornyet sin tilladelse til at sælge øl og vin, og ifølge påtegning af 20.04.1945 får han – øjensynligt efter en pause under krigen – igen lov til at sælge ”stærke drikke”.

Efter Antons død omkring 1950 drev hustruen købmandsbu-tikken videre, medens sønnen Jens passede gården.

I 1952 købte Kristian A. Jensen købmandsforretningen, idet han og hustruen Signe samtidigt påbegyndte bygnin-gen af ny købmandsforretning med privatbeboelse ude ved Rodelundvej, skråt foran ”Østerhøj”. (Den nye købmandsfor-retning blev malet grøn, og Kristian A. Jensen, fik med tiden tilnavnet ”den grønne købmand”. Han og hustruen videreførte i øvrigt købmandsforretningen frem til 1990).

Foto fra 1953 af ”Østerhøj” set bagfra med den nybyggede købmandsforretning foran ude ved Rodelundvej.

Anne Rasmussen døde i 1959 og sønnerne solgte ejendommen til Eigil og Anna Laursen i 1960 for 36.500,- kr. Ejendommens areal udgjorde dengang 7,1 ha, heraf 1 ha. eng. ved Mossø. Eigil havde, som søn af Jeanne og Kristian Laursen, boet hele sit liv i nabohuset, Rodelundvej 35, og kendte således ”Østerhøj” ud og ind. Anna og Egil gik i gang med renovering af ejendommen, der såvel inde som ude trængte til en kærlig hånd. Beboelsen – indeholdende bl.a. den tidligere købmands-butik – bestod af mange små rum. Kun én af de 9 indvendige døre kunne lukkes, og i stuen var der 15 cm. højdeforskel på gulvet.

Anna (født i 1938) og Eigil (født i 1935) var blevet gift i 1957. De havde datteren Jonna, da de flyttede ind på ejendommen, og blev velsignet med yderligere 5 piger; Jytte, Jenny, Jette, Joan og Julie de efterfølgende 5 år.

Ejendommen renoveres og udbygges løbende og Eigil og Anna tilkøber 2,8 ha. jord i 1961. Derudover forpagter de i en årrække 22 ha. af Glabogårds jorder. Maskinhuset blev bygget i 1980 tillige med stor ny kalvestald/løsdriftsstald over mod skoven.

Gården blev drevet med kvæg og planteavl. Besætningen bestod i 1980’erne af 17 årskøer, 18 ungdyr og 6-8 slagte-kalve årligt. Alle køer var af Dansk Malkerace og Jersey. Salgsafgrønden var korn. Gården havde 4 traktorer, idet Eigil ved siden af landbruget ernærede sig med skovkørsel med mere. Gårdens traktorer har i øvrigt gjort gavn ved kørsel for

Gl. Rye Flagalle, som Eigil var medstifter af og formand for frem til 2004.

Det forhold, at Anna og Eigil ingen drengebørn fik, betød dog ingenlunde, at der ikke var hjælp at hente til den daglige drift af gården. De 6 gæve piger hjalp skam til i både mark og stald, og kunne - som nogen knægte - mestre traktorerne med mere.

Anna og Eigil afviklede køerne i 1996 – 1997 og valgte i for-længelse heraf at købe 4 islænderheste, der efterfølgende er blevet brugt til avl og salg. Dette er baggrunden for, at vi – når vejr og vind tillader det - kan se 11 heste springe omkring på ejendommen. Det er imidlertid ikke alle og enhver, der kan få lov at købe en af hestene. Næh, de sælges kun til ”gode hjem” og folk der vil behandle dem godt.

Foto fra 1980 efter diverse udbygninger af ejendommen

Foto af Anna og Eigil Laursen, der er optaget af at studere de gamle skøder, næringsbreve mv.

Foto af ”Østerhøj” set fra landevejen januar 2006.

14

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke

KIRKEBILEr det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

FebruarSøndag, den 19.februar - Ingen

Søndag, den 26.februar – kl.10.30Fastelavns Søndag, Luk.18,31-43Op til Jerusalem

MartsSøndag, den 5.marts – Ingen

Mandag, den 6.marts Stillegudstjeneste – kl.20.00

Søndag, den 12.marts – kl.10.302.søndag i fasten, Mark.9,14-29- alt er muligt for den som tror

Søndag, den 19.marts – kl.16.00Ungdomsgudstjeneste i samarbejde med konfirmanderne

Søndag, den 26.marts – Ingen

AprilSøndag, den 2.april – Ingen

Mandag, den 3.april – kl.17.30Fyraftensgudstjeneste

Søndag, den 9.april – kl.10.30Palmesøndag, Mark,14,3-9Salvingen i Betania

Torsdag, den 13.april – kl.19.30Skærtorsdag, Johs. 13,1-15Fodvaskningen

Fredag, den 14.april – ingen

Søndag, den 16.april – kl.9.00Påskedag, Matt. 28,1-8Jesu opstandelse

Mandag, den 17.april – kl.10.302.Påskedag, Johs.20,1-8Jesu opstandelse

Søndag, den 23.april – kl.10.301.søndag efter påske, Johs.21.15-19Jesus og Simon Peter

Søndag, den 30.april – Ingen

MajSøndag, den 7.maj – kl.16.003.søndag efter påske, Johs.14,1-11Vejen, Sandheden og Livet

Fredag, den 12.maj – Ingen

Søndag, den 14.maj – 10.304.søndag efter påske, Johs. 8,28-36Sandheden gør fri

Søndag, den 21.maj - IngenTorsdag, den 25.maj – Ingen

Søndag, den 28.maj – kl.9.30 og 10.30

Konfirmation

JuniSøndag, den 4.juni – kl.9.00Pinsedag, Johs.14,15-21Helligåndens komme

Mandag, den 5.juni – kl.10.302.pinsedag, Johs.6,44-51Jeg er livets brød

Søndag, den 11.juni – kl.10.30Trinitatis søndag, Matt.28,16-20Dåb i den treenige Guds navn

Søndag, den 18.juni – Ingen

Søndag, den 25.juni – kl.10.302.søndag efter Trinitatis, Luk.14,25-35Kristi efterfølgelse

15

Valgmenigheden forGl. Rye og omegn

Præst: Aage Augustinus Gyden7,Gl.Rye, 8680Ry Tlf.86898612Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej9 8680Ry Tlf.86577312Bestyrelse:Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej10.B, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898671Næstformand: Mogens Egholm LilleVangsVej17, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898741Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej10.A, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898856Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej73, Glarbo,8680Ry Tlf.86898001

Henrik Brunsø Emborgvej23, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898689

Lisbet Marschner Alkenvej11,Svejstrup, 8660Skanderborg. Tlf.86577370

Karen Thomsen Gerstedvej2C Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898757

Helle Arnfred, Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Tag dig selv, din mand/kone/kæreste/familie under armen og kom til en hyg-gelig aften på Gl. Rye Skole.

Aftenen er delt op i tre dele. Det er muligt at ”stige af og på” som det er bedst for den enkelte. Familier med børn skal vide, at der under generalforsamlingen bliver vist børnefilm i musiklokalet.

Husk at forslag til dagsorden skal være formanden i hænde senest den 24. februar.

Husk også tilmelding til spis-ning senest den 12. marts til Aage Augustinus tlf. 8689 8612 eller Birgit Lewandowski, tlf. 8689 8671, e-mail: bdowski@get2net.dk

Program for aftenen:Kl. 18.00 Spisning Pris: voksne 50.00 kr. - børn under 12 år, 20.00 kr. kl. 19.00 Skumringkl. 20.00 Generalforsamling• Valg af dirigent• Valg af protokolfører• Beretning fra bestyrelsen• Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse• Kaffepause• Behandling af indkomne forslag• Valg af medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter• Valg af revisorer og 1 revisor suppleant• Evt.Kl. 22.00 Aftensang

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle sine medlemmer til:

Årsmøde 2006 Spisning – skumring – generalforsamling

Tirsdag den 14. marts kl. 18.00 til 22.00.

Efter koncerten bydes der på kaffe og kage på Gl Rye Skole og koret vil her underholde med et lidt lettere program bla. en samba og en gammel grandprix sang.

Ry Seniorkor har eksisteret siden 1989 og består i dag af 34 sangglade pensio-nister.De første år blev koret ledet af Ole Heie og de sidste 10 år har Lisbeth Sangill været i front for koret.Ry Seniorkor har et meget alsidigt repertoire: Danske sange, viser, salmer, revyviser og lettere rytmiske ting. Koret har endda på det sidste kastet sig over svenske og engelske sange, hvilket er noget helt nyt. I det hele taget er koret ikke bange for at tage nye udfordringer

op, og selv om det nogle gange kan tage sin tid , lykkes det som regel til sidst.

Ry Seniorkor turnerer meget rundt til de lokale plejecentre og pensionistfor-eninger og underholder, og de seneste år har de også været en del i Silkeborg, Them og Bryrup. Det er altid dejligt at kunne glæde andre med sin musik og det er også rart at aflevere noget man har arbejdet med i længere tid.Koret vil i Gl. Rye Kirke synge gamle og nye forårsange, svenske viser og et par salmer. Korets dirigent Lisbeth Sangill vil også synge lidt solo.

Fri entre – Alle er velkommen

Ry Senior kor holder koncert i Gl. KirkeSøndag den 26. marts kl 15.00

16

Aage Augustinus Valgmenighedspræst

Vi kender dåben fra Ny Testamente, hvor det fortælles, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden: ”og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due, og komme over sig: og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”Johannes Døberen døbte kun voksne De kom til ham ved floden, og han tog dem med ud i vandet og lod dem døbe ved neddykning i vandet. Men han for-langte, at de angrede deres tidligere liv og lovede at ville leve anderledes efter dåben. Dåben blev et billede. Det var som om den, der skulle døbes, druknede, og så kom der ligesom et nyt menneske op af floden. Den gamle, som gik ud i floden, var død, og den, som kom op af floden, var som født på ny.De kristne overtog dåben som en ind-vielse. Men en ny betydning (og den vigtigste) er føjet til: der er kommet kærlighed i vandet.Det er sikkert godt og udmærket at tage sig sammen, tage skeen i den anden hånd og forbedre sig og ville det gode. Men hvad trøst er der i det, når vi gang på gang må indse, at det ikke rigtig hol-der. Holder det en time, holder det ikke et år. Der bliver højst en hykler ud af omvendelsen: én, der lader som om.- Grundtvig kendte godt fristelsen. Den kastede ham i efteråret 1810 ud i en dyb krise. Det hele kulminerede nat-ten mellem den 20. og 21. december 1810 på Vindbyholt Kro mellem Køge og Vordingborg. Her oplevede den 27-årige Grundtvig, at djævelen som en slange snoede sig om hans krop. - Men han vristede sig ud af dens greb. År senere, i sit store digt Nyaars-Morgen, beskrev han, hvad det handlede om:

Da lærte jeg arme i midvinter sval at lys uden varme er helvedes kval; ej græde jeg kunne for Gud eller ven,

kun grue og grunde og grue igen;Jeg kæmpe mig ville til kærligheds kilde, omskabe jeg ville mig selv.

Grundtvig ville ’omskabe sig selv’, per-fektionere sig (være fuldkommen), men indså, at det lod sig ikke gøre. Det blev et af de væsentligste gen-nembrud for dén Grundtvig, vi i dag kender. Han indså, at med Jesus-dåben kom der kærlighed i vandet: Guds overbæren-hed. Den døbte behøver ikke mere lade som om! Den døbte er genkendt, gen-nemskuet: alligevel er den døbte Guds elskede barn.

Vi ved ikke helt, hvordan dåbshandlin-gen foregik i de første kristne menighe-der, men vi ved, at dåben blev forstået som en renselse. En renselse af men-nesket – som symboliseres ved hjælp af vandet.Men i den renselseshandling ligger noget mere, nemlig at vandet er både ”død og renselse”, og det ”nye” men-neske dukker op af vandet – renset – og kan nu blive optaget i det nye livsfælles-skab med Jesus Kristus.

Det er en lidt indviklet tankegang, der gemmer sig her. Og det kan da også være vanskeligt at få den pointe frem, når et lille barn døbes. Ofte hører man da også den kommentar, at: ”sådan et lille barn kan da ikke være syndigt!”

Det kan for en umiddelbar betragtning være rigtigt nok. Men: det lille barn er jo en del af menneskeslægten, og som sådan skal det som alle os andre i sit liv fremover tage stilling til godt og ondt. Så selvom det lille barn endnu ikke har gjort en kat fortræd, så har det – som indfældet i menneskeslægten – hele det menneskelige potentiale nedlagt i sig. Og det er dette potentiale for godt og ondt, som med den symbolske drukning ”renses” på forhånd. Så selvom dåben ligner en hårvask, er den mere end det: i symbolsk forstand at drukne, at gå til bunds – og så blive reddet op af vandet igen. Eller med de gamle ord: ved dåben ”dør” vi med Kristus, men genfødte som Guds børn opstår vi sammen med ham til nyt liv.”Jamen, et spædbarn kan jo ikke afgive noget løfte om, at det vil leve ander-ledes”, lyder en anden indvending. I begyndelsen var det derfor også kun voksne, der blev døbt til den kristne dåb. Men ved at døbe børnene under-streger man, at det ikke er et spørgsmål om menneskets holdning, meninger, vilje, men at det tilsagn, der gives eller ”lyses” ved dåben er det afgørende: At den almægtige Gud har antaget dig til sit barn.Sådan siges det, og der stilles ingen betingelser, for barnet vil ikke kunne opfylde nogen betingelser.Det handler ikke i dåben om at præstere noget eller møde op med en eller anden form for tro. Det handler om, at Gud tager imod os i al vor hjælpeløshed. Sådan begynder det hele. Ikke med at vi elsker Gud, men at han elsker os. Ikke med at vi finder ham, men at han finder os.

Eller for at sige det superkort: I dåben siger Gud JA til barnet, ubetinget, længe før det har nået at gøre en kat eller nogen som helst anden fortræd.

Henry Heerups livsfriseMan kan bruge nedenstående livsfrise, skabt at kunstneren Henry Heerup, til at fundere over dåben. Billedet ydes des-værre ikke retfærdighed, da det kunne kan bringes i sort/hvid, men alligevel. Et liv begynder i billedets venstre side, hvor mand og kvinde smelter sammen i et stort hjerte. Herfra strømmer en blodåre ind i den pæreformede livmoder

At bære sit barn til dåb

17

i billedets midte og derfra videre som navlestreng ud af livmoderen med det nyfødte barn. Barnet sejler ud i sit liv med blodets bånd som sikker støtte og som tømme på sit ’svaneskib’.

Det bringer sagnet om Kong Skjold i erindring. Bar nekongen , der kommer sej-lende ind i sin egen fremtid. Foran barnet er der et skjold med et kors. Det angiver, at barnet fra sin første begyndelse sejler med dødens mærke på sig, men også beskyttet af korsets løfte om, at der baner sig en vej gennem døden til liv og lys på ny.Billedet forbinder fødsel og død. Ved dåben tages dette alvorligt, og der tales hen over hovedet på det lille nye barn, der har livet for sig, om død, men også om opstandelse og om en anden fødsel end den, der har bragt barnet til verden.

Når vi har dåb i kirken, handler det altså ikke om, at der nu er et barn, der har fundet frem til Gud. Hvorfor skulle bar-net også bruge sin tid på det, når der er så meget andet, det kan tage sig til.Dåben handler om, at Gud har fundet barnet, og barnet fremover altid kan glæde sig over at være fundet af den almægtige Gud. Jo mere man tænker den tanke til ende om at være fundet, jo mere enestående og smukt forekommer det. Det, der gør børn stærke og glade er jo, at de føler sig omgivet af deres foræl-dres kærlighed. De skal ikke lede efter denne kærlighed eller gøre sig fortjent til den. Kærligheden er der bare og ska-ber rammen om deres liv. Sådan er det også i troen. Hvilken angst og bekym-ringer giver det ikke, at skulle lede efter Guds kærlighed eller gøre sig fortjent til den. Gud elsker os på forhånd.

Vandfaldets melodiDen peruvianske forfatter José Maria Arguedas skildrer i en fortælling, hvordan harpespillerne natten før den 20.juni kravler ned i de smalle klippe-kløfter. De kravler helt ned til de smalle

rivende floder, som er på vej ned til den store flod, som de så forener sig i for derefter roligt og majestætisk at glide ud i det store hav.Dybt nede i slugten, hvor floden hvirv-ler af sted, dér sidder harpespilleren denne nat og ”hører”.For netop denne nat, siger traditionen, skaber vandet nye melodier, når det fal-der ud over de sorte klipper og hvirvler rundt i sine slugter.Og hver eneste harpespiller har sit hem-melige sted ved sit eget vandfald, hvor han denne nat henter inspirationen.Dagen efter spiller harpespilleren denne nye, ukendte melodi, som floden har lært ham i nattens løb.Nu er melodien ”gået ham i blodet”, nu sidder den ”dybt i hans hjerte”.Og på alle årets festdage spiller harpe-spilleren den nye melodi, som floden indgød i ham.

Når vi i kirken med tre håndfulde vand døber i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, tror vi på samme måde som i fortællingen, at der i vandet er en melodi. Det er en stor og stærk melodi, men den har uendelig mange variationer af den grundmelodi, vi kunne kalde Guds melodi.En af de gamle kirkefædre, Ignatius, der levede ca. 100 år efter Jesus skriver i et brev til den kristne menighed i Efesus: ”Lad Guds melodi klinge i jer”.Vi skal ikke ud at skabe en melodi. Livets mening er ikke lige så stor eller lige så lille, som jeg kan gøre den til. Mit livs melodi er en tone af Guds store melodi. Ikke som en begrænsning, men som en tryghed og en glæde.

”Slutningen er allerede i begyndelsen”Dåben er et udtryk for den kærlighed, der kommer før alt andet. Det er begyn-delsen.”Slutningen er allerede i begyndelsen”. Sådan har den irske dramatiker Samuel Beckett engang formuleret det, og der-med mente han, at døden er givet, før livet udfolder sig. Men i dåben siges der noget om en anden mening, der allerede er i begyndelsen. Som kærlighedens lys var det første ved skabelsen – ved jordens begyndelse. Sådan er kærlighe-dens lys også det første ved menneskets begyndelse.Det var det lys, Grundtvig i midten af 1850’erne i forbindelse med en voldsom depression vendte tilbage til og kunne finde fred i:

Sov sødt, barnlille! lig rolig og stille, så sødelig sov som fuglen i skov, som blomsterne blunde i enge! Gud Fader har sagt: Står engle på vagt, hvor mine de små er i senge!

Guds-fingrene grande slog kors for din pande, Guds enbårnes røst slog kors for dit bryst, thi skal ingen djævel dig skade; nu kan i din dåb med salighedshåb din sjæl og dit hjerte sig bade.

Maleri af Henry Heerup, 1952 - Livsfrise

18

Søndag den 13. august – lørdag den 19. august 2006. Pris: 3200 kr. på dobbeltværelse/3600 på enkeltvæ-relse.

2006 er udnævnt til renæssanceår, dvs. et år, hvor der sættes ekstra fokus på denne periode og på dette begreb. Det er lykkes Engelsholm Højskole at enga-gere en række af landets ypperligst for-midlere af netop renæssancebegrebet. De fleste oplægsholdere har deres virke i grundtvigske valg- og frimenigheder. Det er kursets ide at omkredse renæs-sancen ved at beskrive denne ud for en

teologisk, historisk, politisk - men også anlægge en musik- og en kunstnerisk vinkel. Der er mange forskellige måder at gøre renæssancen forståelig. Kurset vil give en lang række forskellige bud.Dagene bestå af foredrag og diskussio-ner om forskellige tilgange til at forstå hvilken betydning renæssancen har haft for menneskeheden og vores selvfor-ståelse. Historien vil få vinger og blive gjort tilgængelig for kursets deltagere. På kurset kan man bl.a. møde: Niels Højlund: ”Hvorfor egentlig histo-rie?”, Peter Hedegaard: ”Renæssancen i teologien”, Aage Augustinus:

”Menneskesynets i lyset af renæssan-cen”, Ole Brunsbjerg: ”Medici, demokra-ti og politisk virkelighed”, Anja Kjølby: ”Renæssancekunst, Jørgen Carlsen: ”Renæssancen i vor tid”, Kim Arne Pedersen: ”Renæssancetankegangen hos Grundtvig”,Ingrid Kjeldsen: ”At turde tage et ansvar i kirkelig og folkelig sammen-hæng, Jesper Vognsgaard: ”Renaissance i Europahistorien” og Doris Tiedemann der står for en kirkerundtur.Bestil brochure eller få flere oplysnin-ger på Engelsholm Højskole: 7588 3555 eller www.engelsholm.dk

Renæssancen i vor tid– et sommerkursus på Engelsholm Højskole (et slot fra 1593).

Usædvanligt foredrag - sang-, musik- og billedfortælling - om NFS Grundtvig af højskolemanden Lars Thorkild Bjørn.

Lars Thorkild Bjørn har rejst rundt med sit kamera og forsøgt at leve sig ind i Grundtvigs hverdag på de steder, hvor digteren, præsten, politikeren og rebel-len færdedes.Disse indtryk er sat sammen med billed-materiale fra Frederiksborg-museet og Vartov-biblioteket samt indspilninger af Grundtvig-tekster. Blandt andet har Erik Grip komponeret nye melodier til to af den gamle digters kærlighedssange.

Det giver tilsammen en enestående bil-ledfortælling med musik og sang om Grundtvig, der blev vakt i det roman-tiske røre og ville have almindelige mennesker til at leve med i alt det, auto-riteterne havde patent på. Det begyndte som et oprør mod statskirken og endte som forsvar for folkestyret.

Foredraget varer ca. 2½ time, og der vil være en pause midtvejs, hvor der serve-res kaffe i våbenhuset.

Fri entré!Alle er velkomne!

Grundtvig billederi Gl.Rye Kirke tirsdag den 28.februar kl.19.00

19

Kl.9.30

Ditte Henchel Vinther, Gerstedvej 3, Gl.Rye, 8680 Ry

Ellen Margrethe Nielsen, Melbjergvej 5, Glarbo, 8680 Ry

Emil Mortensen, Skovstedvej 11, Gl.Rye, 8680 Ry

Julius Holst Hvarregaard, Kastaniealle 17, Gl.Rye, 8680 Ry

Kasper Kaa Nielsen, Gyden 1, Gl.Rye, 8680 Ry

Natalia Pina Agger, Nørreskovvej 3, Glarbo, 8680 Ry

Pernille Balling Pilgaard, Rimmersvej 17, Gl.Rye, 8680 Ry

Pernille Haagaard Nielsen, Skovsbjergvej 3A, Gl.Rye, 8680 Ry

Rikke Henchel Vinther, Gerstedvej 3, Gl.Rye, 8680 Ry

Simon Jakobsen, Stejlehøjvej 4, Gl.Rye, 8680 Ry

Tenna Damm, Horsensvej 15B, Gl.Rye, 8680 Ry

Kl.11.30

Christine Ravn Wegener, Brunhøjvej 8, 8680 Ry

Daniel Guldmand Valbjørn, Rodelundvej 44, Glarbo, 8680 Ry

Jeppe Grand Egsgaard, Nyvej 18, Gl.Rye, 8680 Ry

Maja Ingemann Nielsen, Rimmersvej 28, Gl.Rye, 8680 Ry

Malte Dengsøe, Galgebakken 8, Gl.Rye, 8680 Ry

Marie-Louise Sørensen, Boeletvej 4, 8680 Ry

Marie Messell, Fyrreskrænten 4, Gl.Rye, 8680 Ry

Rikke Thyregod Langkjær, Rimmersvej 27, Gl.Rye

Sasha Hansen Calmus,Rodelundvej 47, Glarbo, 8680 Ry

Sofie Lysholt Hansen, Rodelundvej 30, Glarbo, 8680 Ry

Thue Voss Glud, Galgebakken 10, Gl.Rye, 8680 Ry

Nu starter Mini-konfirmandundervis-ningen i Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn.

Undervisningen er et tilbud til alle børn i 3. Klasse, uanset hvilken menighed man tilhører.Alle er velkomne. Det er prak-sis i såvel Valgmenigheden som Sognemenigheden.

Valgmenighedspræst Aage Augustinus

varetager konfirmandundervisningen og Kirsten Teilmann vil stå for at sammen-sætte et musikalsk forløb, der slutter med at mini-konfirmanderne deltager i Fyraftensgudstjenesten den 3. april og bidrager på den musikalske side.

Forløbet afvikles over 5 gange med start i uge 9, fredag,den 3.marts og slutter i uge 13 fredag, den 31.marts, alle gan-gene fra kl.16.00 – 17.30

Tilmelding er senest i uge 8, den 22. februar til Aage Augustinus, tlf. 8689 8612.

Der vil blive sendt en invitation til medlemmer og uddelt en invitation i 3. Klasse på Gl. Rye Skole.

Konfirmandundervisningen foregår i Musiklokalet på Gl. Rye Skole.

Konfirmander forår 2006Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn. Søndag den 28.maj, kl.9.30 og 11.30

Minikonfirmander

Ungdomsgudstjeneste i Gl.Rye Kirke

Søndag den 19.marts kl.16.00 er der ungdoms-gudstjeneste i Gl.Rye Kirke.

Gudstjenesten er lavet i samarbejde med Valgmenighedens konfirmander

20

Skåne, Halland og Blekinge var indtil for 350 år siden en meget vigtig del af det danske rige. Dengang var der lige langt til hovedstaden fra Viborg i Jylland, som der var fra Kristianopel i Blekinge.

Vi stiger på bussen i Gl.Rye mandag den 25.juni kl.8 om morgenen og kører via Storebæltsbroen og Øresundsbroen til Malmø, der er Sveriges tredjestørste by.Malmø har trods en stærk industriel udvikling bevaret den gamle byplan fra middelalderen med voldgrave. Her lig-ger også Malmøhus Slot fra 1530, hvor der i lighed med Koldinghus er indrettet museum.

Mandag aften indlogerer vi os på Eslöv Folkehöjskole, hvor vi bor i 2 dage. I Skåne skal vi bl.a. besøge universi-tetsbyen i Lund, der i dag er Nordens største forskerby. Det var i Lund, Svend Tveskæg opførte en stavkirke, der godt 100 år senere blev afløst af den nuvæ-rende domkirke, et af Nordens smuk-keste romanske bygningsværker. Her aflægger vi selvfølgelig besøg og er Joakim Skovgaards store mosaik i kir-

kens apsis. mDer aflægges også besøg i Skånes Dyrepark, hvor man har samlet alle nordiske dyr i et vidunderligt natur-område mellem klipper og søer. Der er mulighed for at opleve ulve og bjørne gå rundt i skoven.

En anden dag går turen til det smukke Østerlen. Vi besøger de områder, hvor Niels Holgersen startede sin mærkelige rejse gennem Sverige, sådan som Selma Lagerløf har fortalt det for svenske børn. Vi skal selvfølgelig også besøge nogle af de samme steder, bl.a. Glimmingehus og den berømte skibsætning Ales Stenar ved det idylliske Kåseberga. Det var her Dag Hammerskjöld havde sit som-merhus Backågra mellem klitterne ved Skånes sydkyst.

Fra det charmerende Simrishamn kom-mer man ind i det store frugtavlsområde omkring Kivik, der også er kendt for den største bronchealderhøj i Norden.,Når vi i løbet af onsdagen forlader Skåne kører vi gennem Christian den 4.’s by Kristianstad. Her beser vi Nordens smukkeste renæssancekirke med næsten 1500 siddepladser. Det er nok den by i Skåne, hvor man virkelig møder danske spor.På vejen gør vi også holdt ved Bäckaskog Slot, et gammelt kloster, som den danske generalguvernør over de skånske landskaber overtog, da Danmark mistede landsdelen.

Vi indlogerer os dernæst på Jämshög Folkehögskole, hvor vi har tre overnat-ninger. Jämshög Folkehögskole ligger i den sydlige del af det gamle industriområde Olufström, der blev anlagt i 1700-tallet.Det var i Jämshög, forfatteren Harry Martinson (modtog Nobels Litteraturpris i 1974) blev født, og folkehøjskolen er i dag centrum for hans litterære verden, bl.a. kendt fra ”Nælderne blomstrer” og den store digtsamling fra midten af 1950’erne ”Aniara” om et rumskib, der forsvinder i intetheden..

Vi skal besøge Karlshamn, der var den vigtige udvandrerhavn for tusindvis af svenskere, der emigrerede til Amerika,

Skåne, Halland og BlekingeTur til en del af det gamle Danmark25.juni – 1.juli

Pari fra Halland

Bäckaskog Slot

Øresundsbroen

21

som mange danskere kender fra Vilhelm Mobergs store saga om ”Udvandrerne”. Vi aflægger også besøg i Sveriges største flådehavn Karlskrona, anlagt i 1680 som en sikring mod angreb fra Danmark. Karlskrona udgør et ene-stående eksempel på en gennemført flådefæstning, hvilke har medført, at den er optaget på Unesco’s liste over menneskehedens verdensarv. Fra Karlskrona gør vi et kort besøg i Kristianopel, grundlagt af Christian den 4. som en af de første renæssancebyer i Norden og danskernes sidste forsøg på

at sikre grænsen mod Sverige.

Hjemturen går gennem Småland, hvor vi aflægger besøg i ”Glasriket”, områ-det, der rummer nogle af de berømteste glasværker som Boda, Johannesfors, Smålandshyttan og Åfoss.Herfra kører vi videre til Växjö, den centrale by i Småland. Her findes Udvandrer-museet, der spiller en vigtig rolle for svensk-amerikanerne.Turen slutter i Varberg, Hallands næst-største by. Når vi med færgen sætter

kursen mod Grenå, passerer vi Varberg Fæstning, der har været centrum for talrige belejringer og forhandlinger mel-lem danske, norske og svenske konger og stormænd.

Vi vil være tilbage i Gl.Rye lørdag den 1.juli sidst på aftenen.

Pris: ca, kr. 3800 - (der må påregnes ekstrapris for enkeltværelse). Prisen indbefatter bus, kost og logi, entreer, færgebillet. Vi spiser på høj-skolerne og har herfra madpakke med

til frokost. Der er ikke indregnet frokost den første dag og heller ikke aftensmad den sidste dag (på færgen).

Rejseledere på turen vil være Lars Thorkild Bjørn og Erling Christiansen, henholdsvis tidligere lærer og forstander på Grundtvigs Højskole Frederiksborg samt Aage Augustinus.

Der vil i løbet af foråret blive arrangeret en forberedelsesaften.

Tilmelding og yderligere oplysninger: Aage Augustinus, 86 89 86 12

Kungsholmen i Karlskrona

Niels Holgersen på sin lange rejse gennem Sverige

Glimmingehus

Lund Domkirke

22

FDF Gl. Rye

Sommerlejr 2006Selvom termometeret viser ”meget koldt”, er det tid til lidt information om FDF Gl. Ryes sommeraktiviteter. Til sommer er der landslejr, hvilket i høj grad kommer til at præge som-merens FDF-program. Datoerne er som følger:

Tumlinge: Lørdag den 8. juli – Tirsdag den 11. juli.Ved Knøsgården – med besøg på landslejren

Pilte: Lørdag den 8. juli – fredag den 14. juli landslejr sammen med 13.000 på Sletten.

Væbnere – Seniorvæbnere: Onsdag den 5. juli- fredag den 14. juli landslejr sammen med 13.000 på Sletten.

Seniorer: : Onsdag den 5. juli- fredag den 14. juli landslejr i senior-city på Sletten.

Flyv med FDF til IndienInvitation til den årlige Kreds-weekend i FDF Gl. RyeDen 4. – 5. marts

Der er afgang til Indien med Gl. Rye FDF lørdag d. 4. marts klokken 10 fra kræshuset. Herfra kører vi til Sømosegård Lufthavn ved Brædstrup og letter med FDF Airlines med kurs mod Indien, hvor vi skal opleve hvad Indien har at byde på, stort som småt, rigt som fattigt -Så tag med FDF ud i det blå.

Søndag flyver vi tilbage til Danmark igen og tager lufthavnsbussen til Gl. Rye. Inden vi siger Farvel og Tak skal vi alle hjælpe nogle af de fattige men-

nesker, der bor i Indien. Dét sker som indsamler i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling, der netop i år har fokus på sult i Indien, så vi skal rundt til alle husene i Gl. Rye og samle bidrag ind.

Dine forældre kan desværre ikke komme med til Indien, med mindre de da er FDF- ledere, men de kan til gen-gæld komme med til er FDF´s forældre-møde, der finder sted i Kræshuset søn-dag eftermiddag kl 14. Alle FDF´erne vender efter indsamlingen tilbage til Kræshuset omkring kl.15.00 og så kan

vi alle få en kop kakao og måske nå at høre, hvor mange penge der var i vores indsamlingsbøsser.Vi glæder os til, sammen med dig, at skabe en god weekend

Sådan kommer du med FDF Gl. Rye til Indien:Du får en invitation - tilmelding med hjem fra det ugentlige FDF møde som skal afleveres til din FDF-leder den 21. februar.

23

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade46b, 86898231

Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64

1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule15,Brædstrup 75754571

2. Pilte:(4.klasse) Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06

1. væbnere: (5. & 6. klasse) Alex Kirkegaard, Gerstedvej 4 86 89 85 91

2. væbnere: (5. & 6. klasse) Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

1. seniorvæbnere: Hanne Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 8681

2. seniorvæbnere Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

Seniorer Birgit Lewandowski Jægergårdsvej,10B 86898671

Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov LilleVangsvej18, 86898552

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten5 86 89 85 40

Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej41, 86898609

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal3,86898936s skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej33,86898246

Tag familien med på landslejrPå FDF JULSØLEJR 2006 kan familier komme med i en sær-lig familielejr eller overnatte på camping i en kortere periode.

Familier kan også komme på lands-lejr næste sommer, når Sletten fyldes af blå skjorter. På FDF JULSØLEJR 2006 er der nemlig både familie-lejr og en korttidscamping, hvor man kan overnatte i op til 3 dage. ”Det er en glimrende mulighed for at familier med små børn, tidligere FDFere og ikke mindst forældre til del-tagere også kan opleve lidt af lejrlivet på årets aboslutte FDF-højdepunkt” siger Kim Djernæs fra Landslejrudvalget.

I familielejren er der aktiviteter for yngre børn og børnevenlige præster og

man kan deltage i lejrlivet, aktiviteterne, de store lejrbål med 13.000 FDFere og den fælles gudstjeneste for alle lejrens deltagere. Der bliver også masser af tid til ture og udflugter til natur og kultur omkring FDF Friluftscenter Sletten.

”Det er også en opfordring til, at man i kredsene allerede nu får fat i de fami-lier eller forældre, der kunne tænkes at ville med på landslejr og fortæller om mulighederne, siger Kim Djernæs. Den endelige indbydelse til familielej-ren udkommer i januar, og man kan allerede nu finde mere information om både korttidscamping og familielejr på landslejrens hjemmeside. Landslejrens hjemmeside er: www.fdf.dk/landslejr

24

Sogneindsamling Indsamlingen foregår den 5. marts mellem kl. 14.00 og 15.00

Gl. Rye har sammen med 1.200 andre danske sogne valgt at del-tage i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 2006, som finder sted søndag d. 5. marts.

Det er ottende gang der afvikles Sogneindsamling, hvoraf Gl. Rye har deltaget 5 gange. I de sidste 3 år har FDF Gl. Rye og byens konfirmander været indsamlere og Valgmenigheden stået som indsam-

lingsansvarlig i både Låsby og Gl. Rye. Sidste år toppede det indsamlede beløb som blev på 7.429,00 kr. i Gl. Rye og 5.253.00 kr. i Låsby.

Det er blevet en tradition at deltage i Sogneindsamlingen og gøre en menings-fuld indsats, at gøre en forskel. Derfor vil FDF Gl. Rye og byens konfirman-der igen i år varetage indsamlingen og Valgmenigheden håber at rigtig mange vil støtte op om indsamlingen og hjælpe

os med at hjælpe andre.De indsamlede penge går til projekter, der bekæmper den stille sult i Indien, Afrika og Mellemamerika

Billeder fra forberedelserne til efterårets BUSK - gudstjeneste

arrangeret af Valgmenigheden og FDF

25

26

Susanne Munk Matthiesen

Et længe næret ønske om at kunne ”hive stikket ud” og være mere sammen som familie, blev opfyldt i efteråret 2005, da far Tom besluttede at tage en pause fra det hektiske arbejdsliv, opsagde sit gode job og sammen med familien, Jakob, Astrid og mor Susanne pakkede rygsæk-kene med sandaler, vandresko, tandbør-ster, shorts, kamera samt skolebøger og fløj ud i verden.

En gammel drøm fra ungdomsårene om at se og opleve noget af det store land Australien (prøv at lægge et europakort over Australien) og New Zealand blev en realitet i perioden 19.9 – 19.12.2005. Og det blev en fantastisk tur, hvor det at undvære playstation, tv, radio, aviser, Alt for Damerne og computeren, faktisk viste sig sagtens at kunne lade sig gøre.

Efter en lang flyvetur til Darwin via Frankfurt og Singapore landede vi i en bageovn og var temmelig kulrede de første 2 døgn p.g.a. tidsforskellen. Vi så ikke ret meget af Darwin, men drog af sted ned igennem Northern Territory i bus med Adventure Tours. Turen var booket hjemmefra for at få en god og oplevelsesrig start på rejsen. Og det

fortrød vi ikke. Der var dog ikke andre børn med og de øvrige deltagere i 4 hjulstrækker bussen var vel lidt yngre end os. Nå, men hvad betyder det, når man skal indhente det, man aldrig fik gjort, mens man var ung: at rejse ud i verden.

Først kørte vi gennem Litchfield National Park med de utrolig flotte vandhuller midt i det rene ingenting. Buley Rockhole og Florence Rockhole med noget af det reneste vand der findes og som vi kunne drikke af direkte i den ene ende af vandhullet. I den modsatte ende var det tilladt at bade, hvilket var rart i den utrolige varme. Blot det at skulle opholde sig udendørs i varmen var specielt de første dage en prøvelse for vi nordboere. I Litchfield var vi ligeledes på Mary River, hvor vi så de rigtige saltvandskrokodiller på tæt hold. Det var vi alle svært imponerede af.

Næste stop var Kakadu National Park med de mindst ligeså store naturople-velser. Nemlig vandfaldene Jim-Jim- og Twin Falls, der med rette betegnes som et af de smukkeste steder i verden. Vi vandrede en lang og sej (især for korte ben) tur over store sten og klipper for at komme ind til de smukke steder. Vandfald, som man i regntiden kun kan se fra luften og i tørketiden kun kan besøge v.h.t. 4-hjulstrækker og vandre-sko. Fantastiske uspolerede steder med ufremkommeligt terræn og når man så endelig når frem ser man hvidt sand, høje klipper der omkranser stedet og et smukt vandfald. Det skal ses. Ved Ubirr stiftede vi for første gang bekendtskab med nogle af de æld-ste kunstværker i denne verden. Hulemalerierne udført for vel 10.000 år siden af det oprindelige folk, The Aboriginals, der senere blev fortrængt af ”den hvide mand”. Disse folk var specielt Jakob meget interesseret i. Spørgsmålet er om den romantiserede fortælling om, at man forsøger at få dem integreret i samfundet holder, eller om de ikke snarere stadig føler sig udenfor og derfor er henvist til øde boliger, et liv uden arbejde og i stedet ofte en tilvæ-relse fyldt med kriminalitet og druk.

Videre gik turen ned af Stuart Highway, der går fra Darwin i nord til Adelaide i Syd, og gjorde stop i The Red Cener i

Rejsen til ”DOWN UNDER”

Familien Matthiesen ved Ayers Rock

Jokob og Astrid på krokodillesafari

27

Alice Springs for at se den fantastiske sten, der for millioner af år siden, rejste sig fra jordens indre: Ayers Rock inde midt i Australien. Det blev til en vandre-tur på 10 km. rundt om denne sten i ste-det for en opstigning. Dette både p.g.a. at det denne dag blæste meget på toppen så turen var lukket og at stenen faktisk er hellig for The Aboriginals. At vi som myrer vandrer rundt på stenen anses for det samme for dem, som hvis turisterne her i Europa kravlede rundt på kirkerne. Vi var ude at se stenen ved både solned-gang (hvor vores guide havde medbragt champagne) og solopgang. Desværre dog en overskyet morgen, så vi ikke så stenen i det rigtige morgenlys. Alligevel fik vi en god fornemmelse af at stenen skifter farve afhængig af tidspunket på dagen hvor man ser den. Inden vi så Ayers Rock (også kaldet Uluru) besøgte vi og vandrede rundt i Kings Canyon, der er varm som en bageovn .Vi så ømme ud iført vores fluenet over hove-derne, men var ret ligeglade da fluerne i området er små og meget nærgående. Vi så en udtørret saltsø midt i den røde ørken, hvor saltet er kridhvidt og der-med en stor kontrast til det røde sand i dette varme og tørre Midtaustralien og Devills Marbles. Øgleæg siger The Aboriginals histore. I det hele taget er turen fra Darwin og ind midt i centeret fyldt med sagn og legender fra The Aboriginals.

Dette blot nogle af højdepunkterne på denne tur, der vel strakte sig over ca. 2000 km i bus. I hele perioden var devi-sen tidligt op (mellem kl. 4.30 og 6.00), overnatning i særdeles primitive camps (teltlejre) uden hovedpude, lys og andre komfortable fornødenheder af NOGEN art. Stor fysisk aktivitet, høje varmegra-der, herlige guider, maden tilberedt i fællesskab og opvasken klaret af nogle få, mens andre hyggede sig ved lejrbå-let. Men skønt var det at slæbe sovepose og swag uden for og kigge på stjerner inden man faldt i søvn, vågne op inden solen og se den stå op, besøge de små byer der ligger ret øde på denne stræk-ning i Australien og som derfor foruden de ca. 7 huse alle tæller en bar og en tankstation, se krokodiller, kæmpefirben m.v. i den fri natur og opleve sine børn på henholdsvis 7 og 10 år klare strabad-serne uden at klynke (dem som ellers er svære at slå for en tur til Lyngbakkerne hjemme i Gl. Rye). Et koncept, der hol-der hele vejen igennem.

Efter Alice Springs fløj vi ud til øst-kysten til Cairns (i staten Queensland) hvor vi hentede autocamperen som skulle være vores hjem de næste 7 uger. Klimaet ude ved kysten var mere behageligt og så var der hav i nærheden hele tiden. Et hav vi dog flere gange skulle opleve at kigge længselsfuldt ud over uden at kunne hoppe i p.g.a. stingers med meterlange tråde (livs-farlige brandmænd), hvide hajer og ikke mindst krokodiller. Vi blev hurtigt fuldblodscampister (selv om dem der kender os måske vil tro noget andet) og fandt en rytme som også inkluderede lektielæsning. Efter et par dage på luk-

suscampingplads med lækker pool, hvor ungerne vist godt kunne være blevet i mindst 14 dage, drog vi af sted.

Først et smut op i bjergene til byen Kuranda, hvor vi besøgte et zoo, klap-pede halvtamme kænguruer samt wal-labies og der, for første gang så og oplevede koalabjørnen der bruger 18-20 timer af døgnet på at hænge og sove i træerne og som Astrid indtil det sidste insisterede på, at vi skulle have et eksemplar med hjem af. Det blev dog til et foto og et eksemplar i plys! Vi drog videre mod nord til Port Douglas. En rime-lig kort distance da chaufføren lige skulle vænne sig til at gå ind i højre side af bilen, at gearstang og hånd-bremse skal betjenes med venstre hånd og ikke mindst at der også skal køres i venstre side af vejen. Kørte langs stranden, der grangiveligt lig-ner bountystrand, med hvidt sand, grønt vand og palmer. En julegave, der ikke kan pakkes ud, idet vi ikke kunne bade p.g.a. faren for krokodiller, hajer og stingers. Besøgte Mossmann, hvor der primært dyrkes sukkerrør og også fik en rundvisning på den lokale suk-kerfabrik og fulgte bearbejdningen af rørerne fra de i togvogne bliver trans-

porteret fra markerne til de ender som sirup, melasse eller sukker. Alt foregår uden tilsætning af hjælpestoffer og det er dermed rene naturprodukter. Gik tur i regnskoven og fik igen et svalende bad i et vandhul med regnvand der strømmer ned fra bjergene.

Et af højdepunkterne var besøgene på revet. Great Barrier Reef er ikke blot Queenslands største turistattraktion. Det er også et af verdens naturskabte under-værker. Det største koralrev på jorden og også et af de lettest tilgængelige. Det består af over 2.500 enkelte rev, der strækker sig over 2.000 km fra lan-dets nordlige spids til Bundaberg i syd. Sejlede ca. 1 time med en katamaran-færge og fik derefter hele udstyret på. Dvs. våddragter, snorkler, dykkerbriller og fødder. Den verden, der åbner sig så snart man stikker hovedet under vand-overfladen, er så fantastisk. Det mest farverige vi nogensinde har set. Fisk i alle regnbuens farver og størrelser, der svømmer ind og ud mellem koralerne i alle mulige faconer og farver og selv en kæmpeskildpadde var der at skue. Fantastisk.

Længere nordpå til Cape Tribulation hvor Captajn Cook grundstødte med sit skib ”Endeavour” på en af hans opdagel-sesrejser i 1770. Det er så langt nordpå som vi kunne og måtte køre med cam-peren og vi endte på en primitiv cam-

pingplads helt ude i vandkanten, hvor vi senere fik at vide, at vi var heldige, vi ikke havde fået natlig besøg af kroko-diller. Og så badede vi endda i havet da campingfatter ikke mente der var nogen grund til fare. Hvad gør man ikke for at holde på gæsterne! Vi så dog kun nærgå-ende wallabies, der ind imellem skulle

Astrid med koalabjørn

Operahuset i Sidney

28

undersøge om vores tæer var noget man kunne spise. Heroppe er der et fantastisk landskab med tætte regnskove, der stø-der direkte ned til vandkanten. Det var også heroppe at Tom meget hurtigt blev færdig med at tisse, da han på et toilet fløjtende kiggede op og der på en hylde lå en vaskeægte og levende gul, brun og hvid phytonslange.

Turen ned langs østkysten bar naturlig-vis præg af, at vi var tæt på det fanta-stiske hav. Vi havde dog afstikkere ind i landet til bl.a. Atherton, der ligger som et plateau hørere oppe. Her er der p.g.a. den lidt køligere luft masser af frugt, landbrug og kvægdrift og oprindeligt er det et guldgraverområde. Vi badede naturligvis i flotte søer og vandfald, hvoraf bl.a. kan nævnes Dinner Falls, Malanda Falls og et af de smukkeste: Millaa Millaa Falls. På Magnetic Island udfor Townsville så vi koalaer i den fri natur og havde på campingplad-sen besøg af mindst 30 af de flotteste grønne, blå, røde og gule papegøjer der

hedder rainbow lorikeets. De var så vant til gæster, at de satte sig på ungernes arme og skuldre og tiggede mad. Her snorklede vi også igen.

Fraiser Island er verdens største sandø og det mest fantastiske er simpelthen at der virkelig kan gro noget når bunden bare er sand, men det kan der og der er endda dyb regnskov. Selve stranden var vi ikke så imponerede over, da vi er så privilegerede at have Vesterhavet som sagtens kan sammenlignes med denne. En spændende ø, men de små sandfluer som hærger er frygtelige. De bider helt vildt på bare arme og ben så man klør i flere dage efter. Godt vi kun var der i en dag.

Anderledes er Whitsunday Island som dog er en meget lille ø. Her er vandet turkisblåt og sandet det mest hvide vi har set. Det knirker når man træder i det og er meget effektivt at bruge til pudse guld og sølv i.

På turen langs kysten havde vi megen kontakt med en anden dansk familie, som vi fulgtes med noget af vejen og som var af sted i 6 måneder, og vi snakkede med Kurt på 74 år, der oprin-delig kom fra Letland og havde boet i Danmark ved Laven fra han var 11 år, efter at være flygtet hertil efter hans forældre var blevet dræbt af russerne. Han emigrerede da han var 17 år til Australien, da han som mange andre, fik tilbudt gratis transport og et minimalt startbeløb, hvis man ville hjælpe med at opbygge Australien.

Vi sluttede i Sydney og så naturligvis det fantastisk flotte operahus, som vi kan være ganske stolte af. Vi var ude og se bjergene The Blue Mountains og The Three Sisters, så museer, det olympiske stadion (Telstra Stadium) som var ram-men om OL i 2000, oplevede byen med dens liv og internationale præg og sad på cafeerne langs vandet og reflekterede over alt det, vi allerede havde oplevet, inden vi fløj til New Zealand den 23.11. Vi havde ikke haft store uheld (kun var kameraet og den bærbare computer brudt sammen, et par tænder var faldet ud og et knæ havde været nede og røre ved en grusvej ! )

Jo, det havde så sandelig været et par begivenhedsrige måneder og vi kunne se frem til næste step, New Zealand. Men den fortælling må vist vente til en anden god gang…

Gl. Rye FlagalléBestilling af flagalléRing til:• Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer:• Poul Brandt tlf. 86 89 82 79• Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17• John Jensen tlf. 86 89 84 74• Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

Badning på White Sunday Island

29

Sognemenigheden

Gudstjenesteliste___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5-2 10.30 12-2 14.00 Erik Bredmose 19-2 10.30 26-2 9.00 ErikBredmose 5-3 10.30 12-3 9.00 19-3 10.30 26-3 10.30 2-4 10.30 9-4 14.00 13-4 10.30 Skærtorsdag 14-4 14.00 Langfredag 16-4 10.30 Påskedag 17-4 Ingen

At blive klogere på, hvad kristendom er, er at blive klogere på sig selv og den kultur, der bestemmer vore tanker og handlinger.

I lighed med tidligere år inviteres alle interesserede til at være med! I denne sæson vil jeg tage udgangspunkt i kate-kismer. De fleste kender Luthers lille katekismus - den kan findes i salme-bogen. Her udtrykker Luther i enkelt og klart sprog helt grundlæggende kristne begreber og tankegange, formuleret med en styrke, som for længst har bevist sin holdbarhed. Ikke desto mindre har adskillige frem-trædende danske præster og teologer i de senere år følt behov for at formulere de kristne grundsandheder på ny. Det er der kommet en række nye katekismer ud af. Ved at nærlæse disse tekster kan vi

komme på sporet af mange udviklings-linjer i vor opfattelse af kristendom og den verden, vi lever i.

Studiekredsen begyndte 19/1 og den fortsætter 9/2, 16/2, 2/3, 16/3 og 30/3. Man kan sagtens deltage, selv om man var forhindret første gang.

Vi mødes på Dalbogård, synger et par sange eller salmer, taler om tingene, hygger os, drikker kaffe – og tankerne får lov at løbe frit omkring, så man kan komme ind på ethvert emne, der kan belyses af vort overordnede emne.

Grosbøll-Poulsen

Katekismusaftener

Gl Rye sogns hjemmeside:

www.glryekirke.dk

30

Tanker ved nytårstide HC Grosbøll-Poulsen

At se frem og tilbageEn gammel romersk gud hedder Janus; han er gud for døre, åbninger, begyndel-ser og lignende. Ikke så sært, at Janus lægger navn til vor nytårsmåned, der jo åbner året og er indgangen til det nye år. Janus har to ansigter, et der vender frem, og et der vender bagud; han ser frem og tilbage på samme tid. Ved nytårstide gribes vi af samme trang: vi ser tilbage og vi ser frem, tænker: er der allerede gået et år! Hvad mon det nye bringer? Tilbageskuende mindes vi mange timer, steder og men-nesker, der bragte os glæde, husker også mørke stunder. Fremadskuende håber vi – og frygter. Men vi må tage det, som det kommer!

Naturens rytmerI religionerne er tiden ofte forstået som et hjul; tiden er cirkulær, en rundkreds, vender tilbage, begynder ingen steder, slutter ingen steder. Hjulet symboliserer noget meget karakteristisk ved tiden: vi lever i en rytme, en gentagelse. Hele den skabning, vi er sat ind i og er en del af, udtrykker sig gennem rytme og gentagelse: jorden tager sin tur rundt om solen, årstiderne veksler, det giver som-mer og vinter, såtid og høst. Og jorden drejer sig om sig selv, så det forekom-mer os, at solen styrter af sted på sin bane hen over himlen og bringer dagen med sig; og natten, når den forsvinder med sit lys; endnu en afgørende rytme!

Dagligdagens gode rytmeOg dagenes indhold: hvad vi gør og skal, hvad vi udvirker og stræber efter den ene dag gentages den næste! Næsten alt i vor krop og i vor udfoldelse er rytme og gentagelse. Sandelig, tiden er et hjul, er cirkulær. Og det er en velsignelse! Det er en velsignet rytme, vi lever i! Vi træk-ker vejret med universet, drager roligt ånde!

Hvis det ikke var sådan, hvis alt det vi mødte var nyt, hvis rutine ikke fandtes, ville vi dø af overanstrengelse. Hvis alt skulle opfindes, improviseres, ville vi ikke kunne holde det ud. Skabningens rytme er en velsignelse!

Rutinernes trædemølleMen tidens hjul kan også blive en træ-demølle! Tidens hjul kværner af sted, uden begyndelse og uden ende, bare det samme og det samme, igen og igen. Man orker ikke at stå op, orker ikke at

gå i seng. Hvad der var, har været, hvad der kommer, ved man på forhånd. Glæden ædes af sorg, jubel fortæres af tomhed. Er det sådan fat, er tidens hjul en kværn, maler dine dage støvgrå. Tiden skal slås ihjel, bare dø, den stygge rytme en forbandelse, der håner dig.

Vandrerens tidI jødedommen – og dermed i kri-stendommen – er der også en anden opfattelse af tiden. Det kommer helt til-bage fra udspringet. Gud Herren kalder Abraham: ’Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig’ (1 Mos 12,1-2). ’Så drog Abraham af sted, sådan som Herren havde befalet ham’ (1 Mos 12,4). Abraham – jøders og kristnes (åndelige) stamfader – var på vandring! Abraham vandrer med Gud, og den der vandrer af sted, får et andet sind og en anden tid, en anden mentalitet. Den der vandrer, lægger sin historie bag sig og møder noget nyt. Vandreren kan ikke vide, hvad næste bakketop åbner blikket for: Vider grønne enge sig frodigt ud for synet? Kalder frugtbare marker på sansernes jubel? Eller fører vejen gen-nem øde stræk, snoede og uoverskuelige stier? Bliver vejen stenet og trang? Er der sumpet, stinkende hængedynd, som din trætte fod kan sidde fast i?

Kristus vandrer med GudKristus vandrer med sin Fader i Himlen. Det er hemmeligheden i Kristi liv: at han altid i hvert øjeblik lever for Guds ansigt, altid forholder sig til Gud, altid

ER hos Gud. Kristus har ikke en lære om Gud eller et system, der udmønter ”sandheden” i en etik, politik eller ideo-logi. Han ER sandheden – derfor også vejen og livet!Vigtigheden af disse forhold kan ikke overdrives. Jesus Kristus adskiller sig med dette fra enhver anden religions-stifter, og det gør ham så sandelig også på det nærmeste hjemløs i den kirke, der tager navn efter ham!

Ikke plads i herbergetI Lukasevangeliets vidunderlige og af alle kendte juleaftenstekst (”Og det skete i de dage, at der udgik en befa-ling …”) hedder det om Josef og den højgravide Maria, at ”der var ikke plads til dem i herberget”. Kun svagt begavede mennesker kan udlægge dette, som det denne jul er sket, som noget, der har med flygtninge at gøre! Josef og Maria skulle ligesom alle andre jøder til folke-tælling, så de er ikke mere flygtninge, end du er, hvis du f.eks. skal give per-sonligt møde i Haderslev Byret, fordi du tilfældigvis på de kanter blev vidne til et gadeoverfald! Hvis der overhovedet er en dybere mening i Lukas’ bemærkning (og det tror jeg, der er), går den langt sna-rere på, at der i verden ikke er plads til Kristus! Denne tanke står i dyb indre sammenhæng med hele fortællingen om Kristus. Johannesevangeliet kan f.eks. i juledagsteksten rent ud skrive: ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.”

Kristus og kirkenI kirken svinges taktstokken i højere og højere grad efter, hvad der er populært og lækkert for de indsigtsløse at høre på, således at jeg skarpt må sige: Heller ikke i det herberg, som den danske fol-kekirke er, levnes der megen plads til Kristus. Kristus ER sandheden – han kom-mer ikke og fortæller om den, han ER sandheden. Kristus sætter ikke en lære, en moral eller en politik i verden. Han sætter sit eget liv i verden, han giver sit liv til hver den, der tror. Man kan ikke uden at komme alvorligt på kant med Kristus lave ham om til selvfed etik og politik, således som de sidste tider med deres selvglade ”præsteinitiativer” er udtryk for. Glem ikke, at Kristus til sin egen chefdiscipel, Peter, rent ud sagde:

31

Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37

Menighedsrådet:Formand: Jens Barfoed Lyngdal 23, Gl. Rye Tlf. 8689 8648 jensbarfoed@mail.tele.dkNæstformand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Kirkeværge: Frode Agger Lyngdal 17, Gl. Rye Tlf. 8689 8371 Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@email.dkSekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dkKontaktperson: Inger Brønholt Rimmersvej 14, Gl. Rye Tlf. 8689 8453 ingerbroenholt@hotmail.com

Menighedsrådsmedlem: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 ah@humgen.au.dk

Den første lørdag i hver måned er der lørdagsmatiné i Gl. Rye kirke kl. 13.00. Her vil lokale organister og sangere musicere en halv times tid.

Kom og oplev kirkerummet, akustikken og orglet. Brug matinéen som et fredeligt indslag for hele familien på vej til eller fra indkøb eller gåtur.

Lørdag den 4. marts kl. 13.00Organist Tyt Kirkeby og kirkesanger Gert Bonde,Dover – Alling – Tulstrup kirker

Lørdag den 1. april kl. 13.00Organist Inger Brønholt, Ry kirke

Lørdag den 6. maj kl. 13.00Organist Katrine Bruno HansenKirkesanger Kirstin Sander Jacobsen, Gl. Rye kirke

”Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil”(Matt 16,23). De selvfede, selvretfærdige, farisæ-erne, taler altid om moral og anstæn-dighed som noget, de andre ikke har; selv er de nemlig på den grønne gren: fordomsfrie, åbne, positive, dialogiske, varme, levende – jamen, der er ingen ende på deres fortræffeligheder! Kristus må sandelig være taknemmelig.

Hold dig til KristusMen du, der ikke kender dig selv som god og retfærdig, ikke har en fed tro,

du der ikke er rigtig, men under din samvittigheds pinlige forhør om svigt og mangler, du der ikke varmer dig ved klikens lunkenhed, til dig vil jeg sige: Hold dig til Kristus! Dig vil han kendes ved, ”I lidettro-ende” kaldte han sine disciple, næsten kærligt er det! Ham skal du vandre med, dig vil han kendes ved, gå med ham, han vil tjene dig, give dig liv med sit liv! Hold dig til ham, der gør dig levende, selvom der så heller ikke bliver plads til dig i denne verden!

Musikgudstjeneste med Pergolesi: Stabat MaterLangfredag den 14. april kl. 14.00

Ikuyo Sato, sopranBolette Bruno Hansen, altFrode Stengaard, orgel4 strygere fra Århus Symfoniorkester

Musikgudstjenesten vil forme sig som en vekslen mellem bibellæsninger, fæl-

lessalmer og en opførelse af Pergolesis Stabat Mater. Stabat Mater fortæller historien om Jesu moder under korset - om Jesu lidelser oplevet gennem Marias øjne. Musikken og teksten leder os igennem en koncentreret udgave af lidelseshistorien.

Lørdagsmatinéer i Gl. Rye kirke

32

Som et pilot-projekt inviterer vi til LørdagsCafé i SFO-lokalerne på Gl. Rye Skole tre lørdage i foråret 2006. Her vil vi invitere en interessant fore-dragsholder til kl. 15, hvor weekend-indkøbene er overståede, og aftensma-den endnu venter.

I LørdagsCaféen serverer vi kaffe, kage og kolde drikke og i et tilstødende lokale byder vi på slik og lørdagsfilm til de mindste, mens vi voksne hviler ben og servicegener på den mentale tankstation lige i bymidten.

Caféen er gratis, og alle er velkomne.

Derfor - sæt allerede nu kryds i kalen-deren ved lørdagene 25/3, 22/4 og 20/5, navnene på foredragsholderne meddeles løbende ved opslag, i avisen og på vores hjemmeside.

Så glæd dig til lidt hygge, lidt snak, lidt kaffe, et oplæg, nogle spørgsmål, debat, lidt mere debat, og lidt mere kaffe. Og så ......vi ses i Brugsen og snakker videre over de frosne rundstykker og, hvem ved, måske i kirken søndag formiddag.

Annette Haagerupmedlem af menighedsrådet

Det er ikke altid nok at læse JyllandsPosten, hvis man vil vide mere. Hvis det f.eks. er samfundsudviklingen i tiden 1800-1950, man gerne vil vide mere om, så skal man sætte sig til at læse nogle af de gode skønlitterære forfattere fra det tidsrum. Gode forfattere er fænomenale til at konstruere kortere eller længere fortællinger om personer, som i deres måde at tænke og handle på er karakteristiske for deres tid. Gode forfattere har en særlig evne til minutiøst at huske detaljer, og derfor har de i deres underbevidsthed og bevidsthed et kolossalt lager med glimt af mennesker i alle mulige situationer og et lige så stort lager med glimt af landskaber og byer. Derfor bliver de gode forfatteres bøger en guldgrube for de læsere, der under læsningen gerne vil have en følelse af at sætte sig i en tids-maskine og af forfatteren blive flyttet tilbage til en mere eller mindre fjern fortid, så de ved selvsyn kan erfare, hvordan den tid var.

Jens Barfoed

1. Henrik Pontoppidan – En stridsmandCand. mag. Jens Barfoed, lektor ved Skanderborg AmtsgymnasiumOnsdag den 22. februar kl. 19.30 på Gl. Rye Kro

2. Jakob Knudsen - ”At mig dagen fryder” Eller beretningen om dengang grundtvigianerne fik sig en alvorlig forskrækkelseCand. theol. Henrik Wigh-Poulsen, leder af Grundtvig-

Akademiet, ph.d. på en afhandling om Grundtvig og Jakob KnudsenMandag den 13. marts kl. 19.30 på Gl. Rye Kro 3. Martin A. Hansen - Midt i en refleksionstid Ekstern lektor, mag.art. Anders Thyrring Andersen, udgi-ver af Martin A. Hansens breve og dagbøgerMandag den 3. april kl. 19.30 på Gl. Rye Kro

Danske forfattereForedrag om tiden 1800-1950Foråret 2006

LørdagsCaféGl. Rye Sogn med lidt sødt og godt til trætte weekend-hjerner

33

VredenDer synes at være megen vrede i tiden. Det mærkes rundt omkring. Ikke mindst i den offentlige debat, men det gør sig unægteligt også gældende på det mere personlige plan. I snakken mand og mand imellem, som det hedder. Uden at det dermed skal antydes at være en kønsspecifik sag. Det er det ingenlunde. Vreden synes at gøre sig gældende alle vegne og hos hvem som helst. Det kunne derfor gerne være en overvejelse værd at se nærmere på såvel bag-grund som retning for dette åbenbart om sig gribende fænomen af så udpræget negativ art.

Angst for det ukendteMan kunne måske blot lade sig nøje med i moraliserende selvgodhed at tage afstand. Hæve pegefingeren mod aggressiviteten, skældsorde-ne, de nedsættende bemærk-ninger eller hvad der nu måtte være tale om hos dem, man er uenig med. Bedre ville det dog være at søge forståelse og herved komme til klarhed om, hvad der dybest set er på færde. Svaret herpå blæser næppe heller i vinden. Det hører til den psykologi-ske børnelærdom, at det fremmede er angstfremkaldende, og at angsten for det ukendte gør os forsvarsberedte. Og i det beredskab vil vreden ofte være en integreret del. Uvilkårligt tillægges det ukendte og fremmede allehånde former for slethed og fjendtlige hensigter. Det kendes fra mangfoldige af livets forhold i det store som i det små. Det kendes så vist fra tonen i tiden.

At gøre det ukendte vel-kendtDenne aktuelle dagsorden sættes da af det velkendte forhold, at inden for en periode på under 30 år er antallet af muslimer her til lands vokset fra det rene ingenting til hen ved 300.000. Herved er islam blevet landets næst-største religion. Omdrejningspunktet i det foreliggende forekommer således at være religionsforskelligheder. Netop religiøse anliggender har i mangfol-dige tilfælde vist sig at kunne fremkalde

meget stærke spændinger mellem men-nesker og hele folkeslag. Religionskrige er ikke et ukendt fænomen, endsige noget i historien tilbagelagt stadium. Tværtimod er eksemplerne legio og skræmmende. Hvad værre er: som tiden går, knyttes sådanne knuder sta-digt fastere. Løsningen må derfor søges ved bekendthed. Ved at det fremmede og ukendte opløses af viden om og kend-

skab til. Et kendskab, der på længere sigt gerne skulle forløses i form at gen-sidig respekt og fortrolighed.

Kend din egen troHer ligger da udfordringen - ikke mindst til os selv og hvad vore egne religiøse forhold angår. Bevidst som ubevidst findes religion hos enhver. Det hører så at sige til den menneskelige udrustning af have en eller anden form for »tro«. Herom gælder da, at i det lange løb kan manglende bevidsthed om, hvad man selv »tror på«, være til større skade end gavn. Man må kende sig selv i den henseende. Det samme gælder, når det er respekten, der påkaldes. For at kunne vise respekt over for andre, må man have orden i eget grundlag. Man må have selvrespekt. Være sig selv bekendt. Hvis det gælder om at have en respekte-rende indstilling i forholdet til en frem-med religion og religiøs adfærd, er det i høj grad en ulempe ikke at vide, hvor man selv hører til, eller ikke at kende sit eget grundlag godt nok.

Hjemmelavet religionHer kan man ikke lade være at lægge mærke til de mange forskelligartede og

ofte modstridende kristendomsopfattel-ser, der findes rundt omkring. Positivt betragtet kunne det måske tydes som udtryk for, at den grundlovssikrede religionsfrihed benyttes som anledning til at skabe de mange mere eller mindre hjemmelavede former for tro. Men mere realistisk vil det nok være at antage, at det, der gør sig gældende, mestendels er fordomme byggende på uvidenhed slet

og ret. Men hjemmelavet religion, fordomme og uvidenhed er for svage størrelser som grundlag for at turde give sig i kast med et åbent og fordomsfrit møde med det fremmede. Jeg vil vove den påstand, at uden grundlæggende fortrolighed med ens eget, får man næppe den fornødne forståelse for det, som er dyrebart for den fremmede.

Troens fællesskabGrundlæggende fortrolighed er imidlertid ikke det samme som leksikalsk viden om; eller anderledes udtrykt: Man vil

hverken kunne læse sig til fortrolighed med kristentroen eller med en hvilken som helst anden form for tro. Man må selv have part i sagen, og der vil bestandigt være en afgørende skillelinie mellem at være udefra betragtende på den ene side og selv deltagende på den anden. Teoretisk viden og faktuelle oplysnin-ger er nyttige. Ja, i mange henseender uundværlige til afhjælpning af den vær-ste uvidenhed, og er - eller rettere kan være - den rene gift for falske fordomme og rene vildfarelser. Men skal viden føre til delagtighed og dermed til rodfæstet fortrolighed med ens eget, må man være indenfor, når det gælder ens eget livsgrundlag, eller - for nu at sige det rent ud - det fællesskab, vi som kristne er døbt ind i. Først således vil vi frit og i øjenhøjde kunne møde det udefra kommende fremmede. Først da skabes muligheden for, at den fremmede vil kunne genkendes som medmenneske.

Holger Knudsen Tidl. valgmenighedspræst

Selv at kende sit væsens rod

34

Frode Agger Kirkeværge

Vinteren er over os, naturen hviler sig. Gravene er pyntet med gran. Graver Torkild Jensen, Joan Thøgersen og Kirsten Madsen har ligget på knæ i ugerne op til jul og udført små kunst-værker med pyntegran. Snar er det forår, planlægningen er i fuld gang. Blomster bestilles, og gran-dækningen fjernes. Pludselig er der gang i det hele.

Op i tårnetGå en tur op i tårnet – helt op til klok-kerne, det er god motion. Nyd udsigten både langt væk og ned over kirkegården, det virker næsten overvældende. Der var mange før os, og man undgår ikke tan-ken om, at vores tid også er begrænset.

Se kirkegårdenGå derefter en tur rundt på kirkegår-den – der er meget at se. De engelske flyvere, der blev skudt ned under 2. verdenskrig, ligger begravet tæt ved det sydlige dige. Bemærk deres alder, de var meget unge. Vi slap for nazisterne, fordi disse flyvere kæmpede for os.

KirkegårdsvedtægtEt så stort anlæg må nødvendigvis have nogle regler. Reglerne for kirkegården findes i en vedtægt indeholdende 36 paragraffer. Det vil her føre for vidt at nævne dem alle, men indholdet i de væsentligste vil kort blive omtalt. Skulle man få brug for at læse hele vedtægten, kan den rekvireres hos undertegnede. Et afsnit omhandler erhvervelse af brugsret til gravsteder. Således har alle, som har bopæl i sognet og som tilhører folkekirken, gravstedsret. Ved brugsret forstås, at der kan reserveres et eller flere gravsteder gratis i en periode på 20 år. Samme ret har udensogns med tilknytning til sognets kirkegård gen-nem nære slægtningen, der er begravet på kirkegården. De personer, der ikke betaler kirkeskat men stadig er medlem-mer af folkekirken, kan ligeledes gratis

reservere gravsteder. Andre personer må betale for reservationerne.

Indretning og vedligehol-delseReglerne for gravstedernes indhegning og for opstilling af gravsten findes ligeledes i vedtægten. § 17 nævner, hvilke krav der er til vedligeholdelsen af gravsteder. De, der har brugsretten til et gravsted, skal således sørge for en sømmelig vedligeholdelse. Vejledning til § 17Menighedrådet har udarbejdet følgende vejledning til § 17: ”Ved sømmelig ved-ligeholdelse forstås, at der ikke må være planter, der ved udløbere og rodskud breder sig uden for gravstedet. Der må ikke være ukrudt, der smider frø, uanset størrelsen af dette. Der må ikke være ukrudt i en sådan mængde, at det virker skæmmende. Det er muligt at reservere et gravsted på Gl. Rye kirkegård. Gravstedet skal ved reservering beplantes efter aftale med graveren; det er et krav, at det vedligeholdes efter gældende regler.

Nytilplantede reserverede gravsteder kan kirken tilbyde at vedligeholde til ½ normal takst. Reserveringen kan af menighedsrådet ophæves under særlige omstændigheder, f.eks. ved omlægning af kirkegården.”

OrdensbestemmelserVedtægten indeholder nogle ordensbe-stemmelser, f.eks. at kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred. To punkter skal nævnes: Der må ikke anvendes ukrudtsmidler. Og der må ikke anvendes plastic eller lig-nende som underlag for ralbelægning på gravstederne. Torkild og Joan vejleder gerne i alle forhold på kirkegården. De forskel-lige takster for ydelser på kirkegården er angivet i en folder, der er anbragt i våbenhuset.

Gl. Rye kirkegård

35

Kraftvarmeværket vil her i Aktuelt i Gl. Rye komme med almindelig orientering om værket og serviceanvisninger på konkrete tekniske problemstillinger. Endvidere vil vi gerne fremover lave en ”faktaboks”, hvor vi vil give en forkla-ring på nogle af de generelle spørgsmål, forbrugerne stiller, eller korrigere/kommentere nogle af de myter eller rygter, vi jævnligt mødes med fra byens borgere.

Renovering/udskiftning af motoranlægSom tidligere beskrevet skulle vort motoranlæg efter 40.000 timers drift her til sommer renoveres for et millionbe-løb, som er hensat i regnskabet til for-målet. Men ny teknologi på motorfron-ten medfører, at nye motorer med bedre el-virkningsgrad er kommet på tale og køb af nye motorer vil medføre at ind-tægten fra salg af el vil stige. Værkets rentabilitet er på den baggrund regnet ud til at ville blive forbedret med godt en halv mio. kr. i forhold til at renovere de bestående motorer. Ry Kommune har med udgangspunkt i værkets gene-relt forbedrede likviditet og fornuftige drift gennem 10 år givet grønt lys med en kommunegaranti til fornyelsen. Dette kombineret med, at vi er stillet i udsigt at modtage godt 3 mio. kr. fra

den seneste hjælpepulje, har ført til, at bestyrelsen har underskrevet en totalen-treprisekontrakt med firmaet Averhoff Energi Anlæg (AEA). Vurderingen er, at motorudskiftningen giver det bedste afkast af de 3 mio. kr., og dermed den bedste måde at holde en stabil og even-tuelt lavere varmepris.

Kontrol af husets central-varmeanlægVandtabet på ledningsnettet har i den senere tid været uacceptabelt stort. Da ledningsnettet i vejene er undersøgt for lækage, er det overvejende sandsynligt, at vandtabet skal findes hos forbrugerne. Det er især beboere i huse uden kælder med radiatorrør skjult under gulve, samt huse med gulvvarme på terrændæk, der skal være opmærksomme på utætte installationer.

Utæthed i varmeinstallationen findes ved at lukke hovedhanernes returventil (returventilen er altid den koldeste af de to ventiler, typisk den højre ventil og ofte er ventilen blå) og derefter se om der er forbrug på fjernvarmemå-leren. Dette aflæses ved at trykke på målerens grønne knap indtil målerens markering for [ L/h ] er nået og tal-lene skal i løbet af 5-10 minutter falde til -00-. Viser måleren et forbrug, er der

en utæthed i radiatorinstallationen, og der skal straks kontaktes en vvs-instal-latør (og eventuelt forsikringsselskab). Kraftvarmeværkets driftsleder vil også gerne orienteres.

Værket har kendskab til to eksempler inden for det seneste halve år, og den ene forbruger har venligst stillet os noget af et meget tæret gulvvarmerør til rådighed for anskuelighedens skyld. Vi vil gerne påpege, at den form for utæthed giver store skader på gulvkonstruktioner, og kan give skader på tilstødende rums gulvisolering, samt på sigt medføre fare for skimmelsvampe. Også oliefyrsbru-gere bør foretage en grundig inspektion, hvis de ofte skal påfylde vand på deres centralvarmeanlæg.

Fejl og skader på boligens centralvar-meinstallationen efter hovedhanerne er forbrugerens eget ansvar.

Effektiv udnyttelse af fjern-varmevandet (afkøling)Afkølingen, som er forskellen på frem- og retur temperatur på fjernvarmevandet fra værket, er et udtryk for effektiviteten af byens forskellige centralvarmeanlæg. Jo mindre vandmængde, vore pum-per skal cirkulere rundt i byen for at levere den nødvendige mængde varme

Myte: Kraftvarmeværkets varmekapacitet har været for lille fra starten !Gasmotorernes samlede varmekapacitet er på ca. 2,1 MegaWatt (MW) i timen. Byens godt 325 tilsluttede husstande bruger her en meget kold januardag gennemsnitlig omkring 1,8 MW pr. time. Af årets 8.736 timer kører begge gasmotorer ca. 4.200

timer. Vores reserve- og spidslastgaskedel har i de forgangne 10 år været i drift i 157 timer, hvoraf halvparten har været i forbindelse med lovpligtig årlig service og indregulering. Gaskedlen alene kan producere 3,2 MW varme, og sammen med motoranlægget kan der altså produceres 5,3 MW varme i timen eller rigelig varme til 200-300 huse mere.

Hvorfor har Rye Kraftvarmeværk et højt fast bidrag ?Da gasprisen første gang steg kraftigt i sidste halvdel af 1990’erne fra ca. 1,00 kr. til 1,60 kr. med den daværende prisstruktur, løb mange små varmeværker ind i den såkaldte ”Dødsspiral”. Da det faste bidrag dengang typisk kun udgjorde ca. 20% af indtægterne, var værkerne meget følsomme overfor kolde og ”varme” vintre, meget brændeovnsfyring, m.v. Dette medførte, at indtægterne svigtede og varmeprisen måtte sættes op. Så sparede forbrugerne endnu mere og fyrede endnu mere i brændeovn, og indtægterne svigtede, o.s.v. Energistyrelsen så problemet og henstillede til varmeværkerne om at indrette tarifferne, så de blev ”kostægte”, - hvilket vil sige, at faste

bidrag tilnærmelsesvis skal kunne dække faste udgifter, såle-des at varmeværkerne blev ufølsomme overfor et evt. mang-lende forbrug. Til gengæld faldt prisen på varmeforbrug.

Nogle af de mindre værker har valgt et fast bidrag på helt op til 12.000 kr. for et parcelhus, hvor Rye Kraftvarmeværk har valgt at dele det faste bidrag op i to dele – et fast bidrag på p.t. 4.500 kr. incl. moms. og et størrelsesafhængigt bidrag på p.t. 37,13 kr. incl. moms. pr. m² boligareal i henhold til BBR-registret. Dette giver en mere retvisende fordeling i forhold til den kapacitet, det enkelte hus lægger beslag på i det samlede anlæg.

Orientering fra Rye Kraftvarmeværk

36

hos forbrugerne, jo mindre strøm skal pumperne bruge, og jo billigere er det for alle. Returvandet indgår også i gas-motorernes kølekredsløb, og dér er også mere økonomi at hente, da vore motorer kan yde mere el-effekt, jo koldere retur-vandet er fra forbrugerne. Dertil kom-mer et mindre ledningstab, da en mindre vandmængde i cirkulation også afgiver mindre varme i rørnettet – igen sparet energi = bedre økonomi.

Hvis en bolig på årsbasis får fjernvar-mevandet ind med 65°C og afleverer vandet retur til fjernvarmenettet med 45°C, bruges der dobbelt så mange m³ fjernvarmevand til levering af en given

mængde varme, end hvis der afleveres retur med 25°C. Vi tilstræber en returte-mperatur til værket på maks. 35°C.

Den bedste udnyttelse af fjernvarmevan-det opnås ved, at alle radiatorer yder ens i et rum eller i rum, hvor døre er åbne i mellem. Hvis man har rum med lavere

temperatur end andre, er det vigtigt at døre til de pågældende rum holdes lukket, ellers vil de øvrige radiatorer prøve at varme rummet op til det øvrige niveau. Radiatorer yder optimalt, når de er varme for oven og kun lunkne forne-den. Dette medfører ikke nødvendigvis, at radiatortermostaterne står ens, men det er vigtigt, at radiator og/eller ther-mostatventilen ikke er dækket af møb-ler, gardiner eller andet, der kan hindre fri luftcirkulation.

Hvis der er spørgsmål vedr. fjernvarme eller kraftvarmeværket, er Gl. Ryes bor-gere velkomne til at ringe på tlf. nr. 8689 8002

I forbindelse med årsaflæsningerne af vandmålerne i år, har vi konstateret at nogle af de målere vi udskiftede i for-bindelse med vandværkets store måler-omskiftning i 2000, er blevet defekte i årets løb. Det er lidt ærgerligt at vi først får kendskab til en defekt måler når vi beder om aflæsningstallene for året. Vi vil derfor bede vores interessenter om at holde løbende øje med deres vandmåler, specielt hvis de fik deres måler udskiftet i 2000.

En anden ting vi har opdaget er at

målerbrøndene i de nye udstykninger, Gerstedvej/Hedevej ikke altid er ført op i terræn.

Vandværket her derfor besluttet at måler og målerbrønd skal føres op i terræn, så låget på målerbrønden til enhver tid er synlige. Ændring af målerbrønd og måler skal udføres af en autoriseret VVS-mand, på forbrugerens egen reg-ning.

Se venligst retningslinier herunder.

HuskVandmåleren må aldrig sidde dybere end 50 cm fra terræn og ikke højere end 20 cm.

Og husk det skal være en autoriseret vvs’er det foretager ændringen.

Nye plomber kan rekvireres på vand-værket

Med venlig hilsenGl. Rye Vandværk

Nyt fra vandværket

GeneralforsamlingLørdag den 25. marts 2006 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten)

En brandskæg aften fyldt med overraskelser!Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne,- dog er det kun laugsbrødre/-søstre,der har stemmeret.

Dagsorden ifølge lovene.

Traditionen tro er menuen:Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringlefor 75,- dask pr. deltager.

Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter.

Tilmelding til:John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51Hans Kobæk, Rimmersvej 60, tlf. 86 89 87 19Senest mandag den 20. marts 2006

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

37

Bordtennissæsonen har når dette blad er på gaden kun et par måneder tilbage, og det har ligesom de forrige år været en meget aktiv sæson. Det startede ellers på et noget lavt blus med lidt for få spillere til den ugentlige træning om torsdagen i Hal B, og det valgte vi så at gøre noget ved. Vi lavede en indbydelse til gratis prøvetræning til skolens 3.- og 4. klasse, hvilket havde den glædelige virkning, at vi nu har alle drengene og 3 af pigerne fra 3 klasse med til bordtennis. Desværre gik det ikke helt så godt med 4. klasse – der er ikke en eneste. Bare de så deltager i en af de andre idrætsgrene i GRIF. Vi har nu lidt under 20 spillere under 10 år, hvilket vi er meget glade for, da de går ivrigt til den hver torsdag.

Den anden weekend i december var GRIF, bordtennis, værter for det største Talentstævne under DGI-Midtjylland i næsten 20 år. Der var ikke mindre end 204 tilmeldte, og vi måtte klemme 24 borde ind i hallen for at have spilleplads til alle de mange deltagere. Ved den lejlighed fik en del af vore nye spillere deres stævnedebut, hvoraf to af dem, Markus Touborg Hansen og Severin Kolind, gjorde det så godt at de fik en medalje for det. Det gjorde tre af de lidt mere etablerede spillere også, så bord-tennisformanden måtte give sodavand til næste træningsdag. Det sker når halvde-len eller flere af deltagerne til et stævne får medalje med hjem.

Bordtennisformanden måtte også slippe sodavand efter det følgende Talentstævne i Ulstrup, hvor 4 ud af 5 deltager hentede medaljer hjem til Gl. Rye. Samme weekend præsterede 4 ud af 6 spillere også at hente medaljer hjem ved de Jyske Mesterskaber i Grenå, så der var god grund til at give sodavand.

De gode resultater ved Talentstævnerne skyldes uden tvivl at spillerne er i den luksuriøse situation at have 4 trænere til et hold på lidt under 20 spillere. Det give gode muligheder for at give indi-viduel træning, hvilket som regel sker i form af Kinatræning, hvor der indlæ-res den rigtige slagteknik v.h.a. mange

bolde, som får lov til at flyve væk når spilleren har slået til den. Så tager træneren blot en ny bold fra kassen, mens en af de andre spillere samler op med det dertil velegnede fiskenet. De gode resultater for de etablerede spil-lere hænger sammen med trænings- og holdsamarbejdet med de øvrige klubber i Silkeborg BordtennisRing. Her kan man, i den udstrækning der er plads til det, træne med i de andre klubber, og de mest ivrige har mulighed for at spille bordtennis op til 5 gange om ugen ….. + stævner og kampe i weekenden.

Holdsamarbejdet med Silkeborg BordtennisRing betyder, at Gl. Rye IF i år har 8 spillere på hold spredt ud over Damernes 1. division, Drengedivisionen, Damejuniordivisionen, Yngre Drenge Vestdanmarksserien, Drenge A, Serie 2 og Serie 4. Deltagelsen i Damernes 1. division betød at Gl. Rye Hallen i første weekend af november udgjorde ram-men om en af samlingerne i både denne division og Damernes Elitedivision. Der blev ved den lejlighed vist bordtennis af meget høj klasse, og ikke mindre

end 2 nuværende og 3 tidligere lands-holdsspillere var med. Alle var meget tilfredse med Gl. Rye Hallen som spil-lested, da den udmærker sig ved at have mørkegrønne eller gråsorte vægge, som gør at den lille hvide, hurtige bold er meget tydelig. Endelig var det nye klub-hus en perfekt ramme om fællesspisning og aftenhygge for alle deltagere lørdag aften.

Gl. Rye IF, bordtennis, er, sammen med de øvrige klubber i Silkeborg BordtennisRing, netop nu i gang med at etablere en skoleturnering for piger. Formålet er at få overbevist flere piger om, at bordetennis er en perfekt sport for piger, og få dem til at komme ind i klubberne. Alle skoler i Ny Silkeborg Kommune og den gamle Ry Kommune er blevet inviteret – 34 skoler i alt. Indtil nu har 14 skoler meldt sig til at være med. Skoleturneringsprojektet strækker sig over perioden fra midten af januar til selve turneringens afhol-delse i Ballehallen d. 19 marts. I den periode får alle skolerne besøg fra BordtennisRingen, som præsenterer bordtennis for så mange piger som muligt, hvorefter der inviteres til træ-ningssamlinger for piger fredag aftener/lørdag formiddag på Mølleskolen i Ry, Langsøhallen i Silkeborg og i Bryruphallen i ugerne fra vinterferien frem til d. 19 marts. Vi håber, at vi også i Gl. Rye får flere piger ind i klubben. Vi har i forvejen fire piger fra 2 og 3 klasse i klubben, men vi har plads til flere.

GRIF Bordtennis

38

GRIF hovedbestyrelseFormand: AndersPilgaard Rimmersvej17 86898681 mail:abp@kamstrup.dk

Næstformand: NoahChipeta Jægergårdsvej11 86898830 mail:noah@privat.dk

Kasserer: SusanneFischer Gerstedvej12 86898423 mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Sekretær: SusanneBohøj Gyden13 86898649 mail:fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: BirgitteNicolaisen LilleVangsvej3 87883231 mail:birgitte@vip.cybercity.dk

Formand fodbold: PerNielsen Horsensvej26 86898379 mai:mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand badminton: BodilNielsen Horsensvej26 86898379 mai:mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: JørgenAxelsen Rimmersvej7 86898446 mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold: JensOvergaard Rimmersvej8 86740034 mail:famovergaard@get2net.dk

Formand motionister: JensErikFischer Gerstedvej12 86898423 mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Kontaktperson Håndbold HanneVoss Galgebakken10 86898910

Hvornår: Lørdag d. 1 april 06. 10.00-13.00

Hvor: Gl. Rye Aktivitetshal.

Hvem: 8 lokale hold viser hvad de har lavet gennem vinteren.

Hvem mere:

Talentholdet fra Kolding giver 2X 20 min. opvisning.

Talentholdet leverer et forrygende show af rytmiske serier,

tempofyldte flotte spring og dans. Sat sammen i en perfekt

blanding med lys og musik.

Entre 25 kr. for voksne.

Velmødt.

Gymnastikafd. GRIF

Gymnastik-opvisning

39

En aktiv dag for forældre og børnSøndag d. 5 marts. 06. fra 10.30 til 12.00 inviterer vi alle børn og forældre i alderen 1 år til og med børnehavealderen til tons og leg i hallen. Vi skal spurte om kap med far og mor, lave kolbøtter, bestige bjerge og se hvem der kommer højest op i tovene.

Velmødt. Gym. afd. GRIF

G.R.I.F. generalforsamlingGl. Rye Idrætsforening af 1918, indkalder hermed til ordinær generalfor-samling torsdag den 23. februar 2006 kl. 19,30 i foreningens klublokaler ved hallen.Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til behandling på generalforsamlin-gen skal være undertegnede i hænde senest 8 dage før dennes afholdelse.

Mød op og få indflydelse. Anders Pilgaard

Julehygge for tarzandrenge og tarzanfædre.

Den 13. dec. inviterede tarzandrengene deres tarzanfædre med til TARZAN. 27 kæmpe tarzaner mødte friske og velop-lagte frem – og alle både små som store tarzaner var aktive på bedste tarzanvis. Afsted gik det til ”Jeg er en glad lille cowboy” hvor lille tarzan og store tarzan skiftedes til at være hest og cowboy. Og alle tarzaner tog udfordringer op på redskasbanen. Det var en rigtig sjov og meget aktiv tarzantime. Et kæmpe stort tak for den meget store opbakning fra de store stærke tarzaner!!!! Vi var så heldige at flere Janemødre ville bage pizza til os, som vi kunne hygge med i klubhuset. 8 bradepander med pizza, blev der guffet ind – også en stor tak til Janemødrene!!!!!

Vi sluttede af med æbleskiver og safte-vand, jeg tror ikke at nogen gik sultne hjem. Desværre havde vi glemt kame-raet, så derfor ingen billeder – så vi må indbyde til en ny omgang tarzan for små og store senere på året hvor vi kan fotografere.Mange tarzanhilsner fra Jens og Helle

Køreplan for Gl Rye

40

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer februar 2006. Deadline mandag 24. april (skal overholdes)Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Ansvarshavenderedaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds- præst,

Bjarne Jensen Journalist

Susanne Bohøj Grif

Inger Brønholt Menighedsrådet

Redaktionsgruppen:

Aktivitetskalender for Gl. Rye

Kirsten MadsenBorgerforeningen

Lars BitschFDF

Peer Thøgersenptgrafisk.dk

Dato Aktivitet Sted Arrangør

Februar

17. Fredagscafé–underholdningvedKeldHjorth Dalbogård Aktivitetsmedarbejderne

19. GeneralforsamlingiBorgerforeningen(kl.15.30) Gl.RyeSkole Borgerforeningen

22. ForedragomHenrikPontoppidan-kl.19.30 Gl.RyeKro Menighedsrådet

23. GeneralforsamlingGRIF–kl.19.30 GRIF’sklublokaler GRIF

26. Fastelavnsfest(kl.14.30) Gl.RyeSkole Borgerforeningen

27. ”Slåkattenaftønden”sammenmedbørnfraBison(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet

28. Grundtvig-billeder–kl.19.00 Gl.RyeKirke Valgmenigheden

Marts

2. UnderholdningmedRosengårdRevyhold–kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet

4. Lørdagsmatiné–TytKirkeby&GertBonde–kl.13.00 Gl.RyeKirke Menighedsrådet

4.-5. Kreds-weekend Sømosegård.Brædstrup FDF

5. Aktivitetsdagforforældreogbørn–kl.10.30-12.00 Gl.Ryeaktivitetshal GRIF

5. ÆldresagenSøndagscafé–kl.14.30–16.30 Dalbogård Aktivitetsrådet

6. Banko–kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet

10. Fredagscafé–Underh.vedFrodeAggerogNanna–kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet

13. ForedragomJakobKnudsen–kl-19.30 Gl.RyeKro Menighedsrådet

14. Gudstjeneste–AageAugustinus–kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet

14. Årsmøde2006-Valgm.forGl.Rye&omegn–kl.18.00 Gl.RyeSkole Valgmenigheden

20. Banko–kl.14.00 Dalbogård Pensionistforeningen

23. Fællesspisning–kl.18.00 Dalbogård Aktivitetsrådet

25. GeneralforsamlingiGl.RyeBranddaskerlaug–kl.18.30 Kræshuset Gl.RyeBranddaskerlaug

26. KoncertmedRySeniorKor–kl.15.00 Gl.RyeKirke Valgmenigheden

31. Fredagscafé–Underh.vedErnaBergholtBach–kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet

April

1. Gymnastikopvisning–kl.10.00-13.00 Gl.Ryeaktivitetshal GRIF

1. Lørdagsmatiné–IngerBrøndholt–kl.13.00 Gl.RyeKirke Menighedsrådet

3. ForedragomMartinA.Hansen–kl.19.30 Gl.RyeKro Menighedsrådet

Maj

6. FDF’sForårsmarked-kl.10.30–15.00 Kredshuset FDF

6. Lørdagsmatiné–KatrineBrunoHansen

&KirstinSanderJacobsen–kl.13.00 Gl.RyeKirke Menighedsrådet

20. Kulturfestival BorgerforeningenogKultursamvirket