NUANCERskæve

#2 - december 2012

alt behøver jo ikkevære sort/hvidt

2

’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i densocialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans

for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være’klient’.

Navne på børn er altid opdigtede navne.

Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis derudtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos.

’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer firegange årligt.

NUANCERskæve

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm,Heart Talk Kommunikation

Alt vedrørende tidskriftet sendes tilHeart Talk Kommunikation.

Skæve Nuancer er et Quarterly-magasin fra HeartTalk Kommunikation.Derfor findes en del af materialet også iandre magasiner.

Heart Talk KommunikationGodthåbsvej 262

2720 Vanløse

www.hearttalk.dkhtk@hearttalk.dk

3

NUANCER

Skæve NUANCER i dette nummer:

Leder: Plads til andre prioriteringer............4

Med omvendt kasket & armycut.....................6

Hjerternes fest - Smerternes fest...............11

Den gode mor og den svære beslutning............14

DMJX i Emdrup - Uddannelse til fagjournalist....18

Portræt af Gemse................................21

Kaffeklubben - fagligt netværk..................31

God jul og godt nytår...........................32

4

Jeg er ikke i tvivl om, atpsykologien er kommet for atblive. Og jeg er heller ikke itvivl om berettigelsen. Men jegkan frygte, at psykologienbliver brugt til at slåmennesker i hovedet med.

Jeg læste et portræt af enufaglært mand, der ved hårdslid havde banket en godforretning frem. Han menteselv, at han var en hård mandog at han var svær at komme indpå livet af. En ensom ulv.

Han var udsprunget fra en hårdbarndom med en voldelig far ogen mor, der begik selvmord, dahan var lille. Han havde

arbejdet hårdt, siden han var14 år gammel.

Portrættet handlede om, atmanden - trods sin baggrund -var en succes.

Men var han nu også det?

Flere andre læste hans historieog bemærkede, at han var enensom ulv, at han havde et lidtmærkeligt forhold til sinkæreste og sin søn. De mente,at han ikke kunne regnes som ensucces.

Det var skræmmende at høre pådette livssyn, der udsprang af

Fremtrædende nuancer - leder:

5

en noget forenklet fremstillingaf ”det gode liv”.

Man må gerne være glad forsucces

Taler jeg nu i mod omsorg,fællesskab og kærlighed? Nej,det gør jeg ikke og jeg erkisteglad for, at alle delefindes i mit liv. Men jeg harfuld forståelse for, at derfindes andre måder at se sitliv. Andre prioriteringer.

Vi kan leve vores liv på mangemåder. Det ligger helt fast, atvi alle har problemer ogudfordringer undervejs, men jeger helt sikker på, at der kan

findes rigtig mange udgaver af”det gode liv”.

Og der findes ingen facitliste- vejen kan gøres på mangemåder uden at vi, de bedrevidende, skal nedgøre andressucces med lommepsykologiskhåndbog i hånden.

6Thea Bengsson giver foredrag i Socialstyrelsen

7

Med omvendtkasket

& armycutDet er i høj kurs, at være fraden københavnske vestegn, gå ihiphop-tøj, have armycut-frisure og tale et dansk, derer blandet op med tyrkiske,

arabiske og pakistanske ord. Deunge mænd kalder sig’gangstere’ og sætter en ære i,at være udenfor det etableredeDanmark.

8

af Flemming Holm, Hearttalk

Sociologen Thea Bengsson harbrugt en del måneder påforskellige sikredeinstitutioner –Ungdomsfængsler. Her har hunstuderet normer, udseende ogtalemåde. Hun fortæller, at endel af de unges kommunikationtager udgangspunkt iinternationale strømninger ognævner bl.a. postnumre:”På de sikrede institutionerbliver postnumre brugt somudsmykning, der fortæller hvorman kommer fra. Det er bedst athave et postnummer fraVestegnen – f.eks. 2620.” Theatager en slurk kaffe, ogfortsætter: ”men denne brug afpostnumre til at vise sittilhørsforhold, er noget manser mange steder i den vestligeverden, bl.a. i England.”

Sejt at være blandt de udstødteDe unge på de sikredeinstitutioner føler sig udenfordet etablerede samfund og haroplevet en række nederlag medsamfundets institutioner. Dehar ikke haft et godtskoleforløb og har måske ogsåoplevet, at det er svært ifritidsklubben eller med atfinde et arbejde. Nu viser detilknytning til miljøet pågaden gennem deres sprog,tøjstil, frisure og sprog. Meninspiration fra rap-teksterkalder de subkulturen for’gangster-stil’ og udstråler,at man er ”ikke-dansk”. Det erikke cool at være dansk.I det officielle Danmark erVestegnen eller ghettoer ikkekendt for noget godt. Der erikke den store prestige i atkomme fra Høje Taastrup. Mendisse drenge vender det og gørdet til noget sejt at høre tilde udstødte.

Tilfældig kriminalitetDe unge på de sikredeinstitutioner er anbragte derpå grund af kriminalitet, menThea Bengtsson har fundet ud

Med omvendtkasket& armycut

9

af, at kriminalitetener ret tilfældig, nårvi taler omberigelseskriminalitet (tyveri ellerrøveri). Det ernoget, der opståruden mange tanker omkonsekvenserne.Vold er noget andet,for vold er en del afmiljøet på gadeplan –Vold er, synes deunge, en del af livetog noget der altidkan opstå, når manskal forsvare sitområde.Forældre frygter, atbestemt tøj eller enarmycut er tegn på,at sønnen er på vejud af en kriminelløbebane, men Thea Bengtssonunderstreger, at de fleste ungepå sikrede institutioner harmange forskellige problemer:Det er ikke kun kriminalitet,men kan også være f.eks.stofmisbrug, psykiskelidelselser eller problemer ifamilien. De unges ydre udtryker udtryk for en ungdomskultur,

der findes over hele denvestlige verden. Bekymring ermere på sin plads, hvis de ungehar flere slags problemer ogføler sig skubbet væk frasamfundet.

Fasthold kontaktenSSP-konsulent i Egedal Kommune,Troels Birk, har mange års

10

erfaring i arbejdet medmarginaliserede unge og kenderderfor de unges signaler. Hansråd til bekymrede forældre erat lægge mærke til de ungessignaler – ikke kun påklædningog attitude.”Prøv at invitere de ungesvenner ind i stuen. Hils påvennerne og fornem om der er engod tone,” råder Troels Birk.Troels fortæller, at densociale trivsel er vigtig: Manskal bemærke om den unge trivesi de sammenhænge han er i – foreksempel i skolen.

”Det er vigtigt at fastholdekontakten til den unge, ogsåselvom den unge ikke viserinteresse.” Troels fortæller,at det er vigtigt at forældrespørger ind til den unge, menuden at virke snagende.Hvis man opdager, at der skernoget man ikke er tilfreds med– for eksempel at den unge ikkeoverholder aftalerne – er denførste reaktion, at man bliverbekymret og senere frustreret.”Det kan betyde, at manreagerer med vrede ogbebrejdelser – At man skælder

ud,” fortæller SSP-konsulenten,”men man skal passe på, at manikke kommer til at skubbe denunge endnu længere væk.” TroelsBirk råder til, at manfortæller den unge om sinbekymring og forsøger atfastholde en dialog om dissefølelser. Man skal vise omsorgfor den unges trivsel.

”I sidste ende er del hele etspørgsmål om omsorg,” slutterTroels Birk.

11

Hjerternes festSmerternes fest

Klumme: PS-foreningen

12

hjerternes festsmerternes fest

Højtiderne, særligt jul, erfamiliernes fest og de flesteaf os håber på hygge ogsammenhold omkring traditioner,mad og familier. Det er bareikke alle forældre, der kanopleve det helt, som de kunneønske sig.

af Mona K. Hansen, PS-foreningen

Julen står lige for døren og vimærker december månedstravlhed. De fleste af os serogså frem til hygge ogfamiliesammenhold.Juletiden er tiden hvor mangenye minder skabes og gamleminder dukker op. Hjemme hosmig, taler vi gerne om hvordandet har været foregående år,hvilke traditioner vi har oghvordan de kan gives videre tilnæste generation.

Når et barn er anbragt iplejefamilie eller påopholdssted er julestemningenikke helt den samme. Forældrenemærker i disse højtider, atfamilien har udfordringer ogjulen kan være en smertens ogsorgens periode – særligt hvisbarnet ikke skal være sammenmed familien i juledagene.

Der kan være flere grunde til,at barnet skal blive påanbringelsesstedet:Forældrene kan måske ikkeoverskue at have deres børnhjemme i julen, forvaltningensiger at de ikke må eller manvurderer at det er det bedstehvis barnet tilbringer julen iplejefamilien, for at skabebånd og tilhørsforhold tilplejefamiliens traditioner ogføle sig som en del af denfamilie.

Hvordan det føles for denoprindelige familie kan jeg endikke forestille mig. Jeg veddog, at her op til højtiden,tilbringer jeg en del tid i mitarbejde som støtteperson med attrøste, rumme de følelser af

13

savn og sorg forældrene siddermed, og hjælpe med at prøve atfinde mening i de dispositionerforvaltningerne vælger, findemening i den virkelighed debefinder sig i og bare støtteforældrene i at være en del afde beslutninger, der blivertruffet for deres børns jul,hjælpe dem i forsøget på atbakke op om det hele, for atderes børn kan få en glad jul –med glade minder.

Denne højtid er den værste,tror jeg, at undvære sine børn,julen er børnenes fest –hjerternes fest - og når detikke er en mulighed at væresammen med børnene, er det nemtat forstå, at der er behov forbilleder af de glade børn, ogsåselv om det smerter at se de erglade sammen med andre voksne.Alle forældre ønsker det bedstefor deres børn. Hvis ikke deselv kan give dem det ved jeg,at det at se at deres børns liver godt, høre om hvad deresbørns liv består af, hvilkeoplevelser der er – hvilkeoplevelser der fylder - både destore og de små begivenheder,

og små anekdoter fra hverdagen,kan give mening i forældrenesliv og give mening tilanbringelsen.For forældre der er med påsidelinjen, er billeder en godmåde at dokumentere for dem, atderes børn trives –fortællinger fra hverdagen erguld værd og giver forældrenenoget at snakke med deres børnom når de ses.Det gælder især til Jul, mendet er - som jeg også synes deter med Julens budskab gyldigthele året. Anbringelsesstederog plejefamilier har en storopgave her, en opgave der børløses så elegant som muligt også det giver forældre mulighedfor at følge med i deres børnshverdag, selv om de er nødt tilat gøre det på afstand.

Glædelig jul

14

Højtider forbinder vi medfamilie og det er her hvormange samles med de nærmeste ognyder den gode mad, fridage ogdejligt selskab. For fire årsiden blev Hannes højtid prægetaf en meget svær beslutning

Af Flemming Holm, Heart Talk

”Jeg var på besøg hos min mor,da Rasmus ringede. Han villehave, at jeg skulle komme hjem,for han havde noget vigtigt, viskulle tale om.”Hanne fortæller om hendesoplevelser i julen 2008: Denværste jul hun havde oplevet.

Sønnen ringede den 22. decemberog hun var straks klar over, atnoget var galt.Da Hanne kommer hjem tilrækkehuset, sad Rasmus sammenmed tre andre knægte og hunbliver bekræftet i, at noget erhelt galt.”Rasmus spurgte, om han kunnelåne fem tusinde kroner,”fortæller Hanne, ”men en andenaf knægtene tog hurtigt over,og sagde, at hvis han ikke fikpengene, ville de angive Rasmussom en af røverne fra røveriethos den lokale købmand.”

Røveri med baseball-batsDagen før havde den lokalekøbmand haft besøg af to

Den gode morog den sværebeslutning

15

16

røvere, der havde truet medbaseball-bats. De havde fåetmere end 15.000 kroner og allei byen talte om, hvem der kunnehave gjort det.Da truslen om anmeldelsen kom,var hun i tvivl om Rasmushavde været med til røveriet,men det gik snart op for hende,at sønnen havde været med og nuville en af de såkaldte gode

venner bruge anledningen til atafpresse sig til flere penge.”Jeg var slet ikke i tvivl ogsagde straks nej. Han måtte jovære idiot, hvis han troede, atjeg ville gå med til det.”Da de tre knægte var smidt ud,snakkede Hanne og Rasmus omsituationen. Rasmus ville ikkevære med til, at Hanne gik tilpolitiet, men hun var aldrig itvivl om, at sønnen måtte tagesin straf.Den næste uenighed kom, daRasmus ikke ville have, at deøvrige blev anmeldt – Det villegive ham problemer.

En menneskelig betjentDagen efter, lille juleaften,ringede Hanne til en betjent,som hun kendte fra en andensammenhæng. Han blev sat ind isituationen og var megetforstående:”Det er noget skidt, her dagenfør juleaften. Kan vi ikkeaftale, at du og Rasmus kommerher på stationen 2. juledag?”Den håndsrækning tog familienselvfølgelig i mod.Juledagene var præget afsituationen og de ting, som

17

alle vidste ville komme:Juledagene kom til at rummebåde hygge og fortvivlelse.Som aftalt meldte Rasmus sigtil politiet den 2. juledag ogblev selvfølgelig anholdt ogsad på Vestre Fængsel i 7 dage.Her sad han i isolation ogHanne kunne derfor ikke komme ikontakt med ham.Lige inden nytår fik de lov atse hinanden i en time, menellers kunne hun kun tænke på,hvordan han havde det. Særligtvar nytårsaften meget svær:”Det blev aldrig en rigtig festfor mig,” husker Hanne, ”forjeg tænkte hele tiden på, athan sad alene på VestreFængsel. Den nytårsaftenglemmer jeg sent”

Ungdomssanktion ogtjeneruddannelseRasmus sad bagefter på ensikret institution og endte medat få en ungdomssanktion. Dener i dag udstået for længesiden og Rasmus er i dag i gangmed at blive tjener.I dag fortryder Hanne ikkenoget som helst. ”Hvis det ikkevar blevet anmeldt, kunne

Rasmus måske have troet, at hankunne fortsætte med røverieruden problemer.””Jeg var en god mor, ved at fåham til at anmelde sig selv.”

Bemærkning: Alle navne og nogleomstændigheder er ændret for atbeskytte sønnens identitet.

18

Inden starten på studierne i Emdrup, troede jeg, at uddannelsenville kunne klares på 5-6 timer om ugen. Hvor svært kunne detvære?

På uddannelsen sagde de, at jeg skulle regne med 18-20 timerpr. uge… Jeg tror faktisk, at det er i underkanten.

Vi mødes til seminar en gang hver måned. Det er 2-3 dage iintensivt tempo. Der ud over har vi en onlinedag hver måned.

Og så er der jo alle bøgerne…

Og opgaverne… Dem er der mindst en af hver uge.

Nu lyder det næsten som om, at jeg brokker mig. Men det er kunnoget af billedet, for ud over at være hårdt, så er det ogsåspændende.

Underviserne er virkelig dygtige og jeg kommer altid fratimerne med en masse viden.

Opgaverne er skriveopgaver: Skriv 4000 anslag om … Det er ogsåsjovt og lærerigt. Vi får journalistikken arbejdet ind ifingrene. I den grad!

DMJX i Emdrup:Uddannelse til fagjournalist

19

Her underviser journalist Gitte Hanseni interview-metoder. Denne gang omportræt-interview. Til dagligt er hunpå P1-Debat, der også kan ses på DR2kl. 17:30

20

ForældreLANDSforeningenDu er ikke alene - i fællesskab kan vi mere

Rådgivning til forældrepå telefon eller mail

FBU - LINIEN er en åben, anonym rådgivning forfamilier, der er i kontakt med kommunen, fordideres børn og deres familie har behov for særligstøtte.

FBU - LINIEN kan benyttes af støttepersoner forforældre og af f.eks. sagsbehandlere, pædagogerog plejefamilier.

Der rådgives bl.a. om lovgivning på området, omforældre og børns rettigheder og pligter og omkommuners opgaver og sagsbehandling.Der ydes vejledning og støtte i forbindelse medmere følelsesmæssige problemstillinger, f.eks. iforbindelse med børns anbringelse uden for egethjem.

Rådgivningen drives af FBU Forældre-LANDSforeningen og varetages af socialrådgivere.

Læs mere på www.fbu.dk

Telefontid:Mandag: 10:00 - 13:00 16:00 - 20:00Tirsdag: 10:00 - 13:00Onsdag: 10:00 - 13:00Torsdag: 10:00 - 13:00 16:00 - 20:00

FBU - LINIENTlf. 70 27 00 27

Skriftlig vejledning sker ved atsende spørgsmål til:FBUBernstoffsvej 202900 Hellerup

ellerbrevkassen@fbu.dk

21

portræt af

GEMSE

22

23

At finde sithul i jorden

En rodløs sigøjnersjæl har rejst lang for at finde sit eget huli jorden. Der hvor han kan stå sikkert. Gemse er i dag udenegen bolig og mangler stadig at nå målet med livet: At blive ethelt menneske

af Flemming Holm, Heart Talk

Gemse ligger i den udslåede sovesofa sammen med en brun hund.Han har tøj på og ser helt fredfyldt ud, mens han soverlydløst.

Gemse ligger i stuen i et træhus på den yderste del afChristiania. Hans folkeregisteradresse er på Fyn, men i enlængere periode har han opholdt sig hos sin kæreste. Hun sidderogså i stuen.

Det er en hyggelig stue, men vidner alligevel om parrets lidthårde liv. Der står en del tomme ølflasker, der fortæller denstille historie om nattens omdrejningspunkt.

24

Kæresten vækker Gemse blidt. Han vågneroverraskende hurtigt - han kan ikke havesovet særligt dybt. Hurtigt er han klarover, at han skal fortælle om sit liv.

”Jeg har tænkt en del over min historie,”fortæller han straks. De blå øjne er lidtrødsprængte, men virker vågne. Stemmen erogså klar og forståelig. Mens han snakkerkigger han søgende rundt i huset, menfinder ikke, det han søger.

”Har du drukket alle øllerne?” Kærestensvarer ikke, men griner lidt forlegent. Hunsidder med et glas, som Gemse får en tårfra. Han kvitterer med et ”fy-for-fanden”.Kort efter følger ”skænk mig en sjus”.

Måske er der whisky i den flaske han kortefter skænker fra.

”Fortæl om din sag med told og skat,”Gemses kæreste virker spændt på at hørekærestens historie, men Gemse vil gernefortælle på sin måde. De får begge torullet en smøg uden filter: Rød Bali Shagomsluttet af Rizla. Rummet fyldes af røg,mens Gemse starter sin historie.

25

Manden uden navn

”Jeg ved faktisk ikke hvad jeghedder rigtigt og jeg har haftrigtig mange forskellige navnegennem tiden.” Han kiggerspændt over bordet. Forventerhan at blive kaldt løgner?

”Nu hedder jeg Jørgen Nielsenpå mit sygesikringskort, menjeg har intet forhold til detnavn. Det har jeg fået afstaten, ligesom de har givetmig min fødselsdato.”

Gemses fortælling starter iTjekkoslovakiet i 1958, da hansmor tog ham med ud af detsigøjner-fjendske land. Deresflugt gik gennem Europa ogendte i Danmark. Gemsesbedstemor forbliver i landsbyennord for Prag. Hun skal senerefå stor betydning i hans liv.

”Uden min bedstemor var jegblevet sindsyg.” Gimses stemmeer roligt insisterende.

Børnehjem

I 1961 nåede Gemse til sitnuværende fædreland. Da var hanomkring 4 år gammel og dedanske myndigheder opdagedehurtigt, at moderen ikke vargod til at tage sig af Gemse.Efter deres fælles ophold iflygtningelejr kom Gemse påbørnehjem. Mange forskelligebørnehjem.

Et børnehjem skilte sig ud. Etnonnekloster står tydeligt iGemses hukommelse. Det var der,hvor nonnerne bankede biblenind i ham. Men det var også påklosteret, at en søster så hansmusikalske talent og hjalp medklaver og noder. Senere lærtehan også at spille guitar.

Gemse omtræder ind i mellem pågader og stræder og kan tjeneen skilling som musikant, menhovedindtægten er førtids-pension.

26

Den store arv

Barndommen var hård og svingedemellem forskellige børnehjem ogen prostitueret mor, der jævn-

ligt fik ham hjem. Gemsesberetning rummer grummebeskrivelser af papfædres tæskog fornedrelser.

I løbet af barndommen komGemses bedstemor til Danmark.Hun havde solgt en frisørsalonog en boghandel i den tjekkiskelandsby og medbragte en kvartmillion. De penge blev placereti A. P. Møller-aktier, derhurtigt voksede til en pænformue. Hun døde, da barne-barnet var 16 år gammel og dahan blev myndig, var han med etgod for 3 millioner kroner.

Gemse valgte at tage enuddannelse som elektriker og ien alder af 23 år, havde hansvendebrev. Det havde ikkeværet let for den rodløsebørnehjems-dreng. Men det varlykkedes.

”Jeg har aldrig brugt minuddannelse på en almindeligarbejdsplads, men mine hænderer skruet godt på, så jeg harbrugt mine evner mange steder.”Gemse viser sine knortedehænder frem.

27

Egen familie og antikviteter

Nogle af de mange penge blev brugt på atrejse rundt og sidst i 80’erne forsøgtehan sig bl.a. med en appelsinlund iGrækenland. Han fandt dog ud af, at hanikke skulle være farmer.

Gimses kæreste afbryder beretningen ogkonstaterer med fuldemandsrøst: ”Han havdehelvedes millioner i baglommen. Irøvhullet!” Gemse giver hende ret: ”Ja,jeg var i høj kurs.”

I Danmark blev han en del af kollektiv-bevægelsen og fandt sin kone. Sammeninvesterede de i et nedlagt mejeri, hvorde boede og drev en klunser-forretning.Det var en succes, der senere blev udvidetmed en antikforretning i Svendborg.

Gemse var en foretagsom mand, der havdegang i mange ting. Den flakkende rodløshedhavde kronede dage. Virksomheden gik godtog havde, da den var størst, 22 ansatte.

Antikke telefoner blev slutningen påopturen. Gemse havde mødt en polak, somhan gerne ville lave ”noget” med. Detendte med, at de købte gamle telefoner i

28

England og fik dem til Danmarkuden om toldvæsenet. Det gikfint i en periode, men ved etuheld havnede importpapirernehos Told og Skat. Gemse fik 2år i fængsel og en bøde på 1,8millioner kroner.

Fuckede alt og alle

Efter to tredjedels tid komGemse ud til en tilværelse iruiner. Forretningen var væk ogfamilielivet smuldrede med detsamme.

”Jeg prøvede på at få tingenetil at fungere. Det virkedebare ikke. Jeg fuckede alt ogalle”

Gemse flakkede igen rundt iEuropa og endte med at arbejdefor et byggefirma i Portugal.

”Vi byggede vi huse for de rigeom dagen og om aftenen blevlivet levet på værtshusene.”Det var her Gemse startede medat drikke for alvor.

I dag er Gemse alkoholiker påførtidspension. Hans navn stårhverken på lejekontrakt ellerskøde og boligen er hoskæresten - Når de er godevenner. Natten før smed hun hamud fire gange.

Jul på Christiania

Rakkerlivet gik fra Portugaltil Fyn. For mere end ti årsiden besluttede den spinklemand sig til, at den køben-havnske fristad skulle være detsted, hvor han faldt til ro.

For fire år siden fandt hansammen med den islandskekæreste, der også har en særlighang til en tår over tørsten.Det er ikke et forhold udenproblemer og jævnligt er derhusspektakler. Men Gemse hængerved.

”Hun har reddet min røv og såbærer man over med meget.”

29

30

”I dag er mit mål, at blive ethelt menneske. Jeg ved ikkehvordan, men jeg har fundet udaf, at hunden ligger begravet imig selv.”

Den svære juletid

Bedstemors formue er ikke hosGemse længere. Han fastholdt enlille formue på 800.000 kroner,men forærede dem tilsin datter for nogleår siden.

Gemse har to voksnebørn, men ser aldrigsin søn. Datteren serhan ind i mellem. Huner i gang med sinuddannelse og hankonstaterer tør: ”Dehar ikke arvet mig.” Henhentyder til, at begge børnikke flakker rundt. Det passerham vist godt.

Snakken om børn får kærestentil at græde højlydt og vredt.Hun er fuld og det er svært at

forstå de enkelte gloser, menbeklagelserne går sikkert påsavnet af børn. Hun har også ensmerte, der vokser i juletiden.Det virker meningsløst, da hunkaster en gummistøvle efterGemse.

Gemse har flest dårligejuleminder, men en enkeltjuleaften skiller sig ud.

”Den aften fik jeg enlegetøjsbil, derkunne trækkes op ogkøre frem og tilbage.Det var mens jeg varhos nonnerne og jegelskede den bil såmeget, at jeg villehave den tilmekaniker, da den gik

i stykker.”

Gemse forventer at holde jul iDen Grå Hal. Som han har gjorti mange år.

31

Kaffeklubben har holdt en rækkemøder i løbset af efteråret. Somaltid er det berigende at bliveforstyrret af gode fagfolk.

af Flemming Nim Holm

Logen har aldrig deltagelse afalle medlemmer, for der ermange aktive i klubben. Flereer i gang med uddannelser, derkan kræve en ekstra indsats.Indsatser der kræver, at manikke altid har tid til en godbønne.

Andre har tillidshverv, derogså kræver sit.

I denne periode har der ogsåværet hæftig rejseaktivitet.

Mest smårejser til mentalopfyldning og sol.

Et par medlemmer har dog tagetandre ture. En logebror rejserjorden rundt og en anden er påtour med det danske militær.

Som stormester for dennefortræffelige loge, er det englæde, når kaffebrødre og-søstre vender tilbage medfornyet energi og gode tanker,der kan deles med andre.

En anden optankning var denårlige julekaffe (gløgg), der iår var udvidet med mad og blåtænder.

Den slags lettere faglighed gørikke hverdagen dårligere.

kaffeklubbenet fagligt netværk

32

næste udgave af Skæve Nuancerkommer marts 2013

2012 blev et godt ogspændende år medmange udfordringer.Særligt udfordring-erne med journa-listikken vil blivehusket.

Alle læsere ønskeshermed en

god jul og et godtnytår

Flemming Holm