nuancer #3
DESCRIPTION
Skæve Nuancer beskæftiger sig med det social områdeTRANSCRIPT
1
NUANCERskæve
#3 - marts 2013
alt behøver jo ikkevære sort/hvidt
2
’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i densocialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans
for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være’klient’.
Navne på børn er altid opdigtede navne.
Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis derudtrykkeligt er givet tilladelse.
Der kan forekomme modelfotos.
’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer firegange årligt.
NUANCERskæve
Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm,Heart Talk Kommunikation
Alt vedrørende tidskriftet sendes tilHeart Talk Kommunikation.
Skæve Nuancer er et Quarterly-magasin fra HeartTalk Kommunikation.Derfor findes en del af materialet også iandre magasiner.
Heart Talk KommunikationGodthåbsvej 262
2720 Vanløse
3
NUANCER
Skæve NUANCER i dette nummer:
Leder: Magtens tøjvalg...........................4
Kampen om varme, mad og madras...................6
Det er rart at have én udenfor..................18
Den RØDE TRÅD i overgangen til voksenlivet......23
Besøg i provinsen...............................29
DMJX i Emdrup: Vin og manglende energi..........30
Talebobler fra konfirmander.....................32
SORG - Mona.....................................38
Kaffeklubben....................................41
Glædelig forår..................................42
4
Bilen skulle vaskes, så jegstod foran en vaskehal påVestegnen, da en en matsortAudi A4 med tonede ruder kørtei venteposition til deroterende børster.
Ud af bilen steg to mænd itrediverne. Skaldede.Tatoveringer. Seje solbriller.Army-bukser.
Sidst jeg så mænd i denpåklædning, var i TV, hvorrockeren Brian Sandberg var påvej i retten. Han var fulgt afen hel stribe af mænd, derlignede disse to bilvaskere.
De begyndte at klargøre bilen.Pille antenne af, vaske alu-fælge o.s.v.
Imens talte de om deres arbejdeog jeg forstod, at de var ansatpå en døgninstitution.
De talte blandt andet om enpige - som de kaldte Trunte -som ville have hjælp til atkøbe smøger.
”Så viste jeg hende også hvem,der bestemmer”.
Den ene mand berettede om,hvordan han brugte al sin magttil at få sin vilje.
Fremtrædende nuancer - leder:
5
Magt er centralt i minoplevelse af disse mænd. Bilenudstrålede ”gade-magt”,påklædningen udstråledemaskulin magt og det sammegjorde frisure, solbriller ogsprog.
Der var absolut ikke lagt optil dialog, forståelse ellerindlevelse.
Hele udstrålingen handlede om”at vinde”.
Jeg mener, at mennesker (ogsåpædagogisk personale) må klædesig som de vil. Men jeg mener,at pædagogisk personale har enforpligtelse til at fremme
dialog og forståelse. Specieltgennem udstrålingen.
Jeg mener, at pædagogiskpersonale har pligt til at visenoget ”andet” end gade-magteller rocker-magt.
I dette eksempel var heleudtrykket i modstrid med denpædagogiske opgave, hvilket jegdesværre oplever alt for ofte.
Det må være muligt at arbejdemed udsatte unge, uden atskulle ligne et bandemedlem.
6
7
Kampen omvarme, madog madras
Det hårde liv på gaden kan mærkespå Nødherberget Nattely. Her
samles illegale indvandrere forat få varme, mad og hvis de er
heldige, et sted at sove
8
Af Flemming Nim Holm
Det har været en kold dag medtemperaturer ned til -10 graderog DMI lover nattetemperaturerned til -15. Det er ikke en rartid at være uden tag overhovedet og derfor samles en delaf Københavns hjemløse foranKristuskirken i Baggesensgade.Her har Blå Kors og to kirke-samfund oprettet et nødherbergfor hjemløse.
En tilfældig forbipasserende påhippe Nørrebro, kunne tænke, atdet er idyllisk. Mennesker, derstår foran den traditionellekirke. Næsten-fuldmåne og lysfra julekæder på de omkring-liggende altaner. Der småsnak-kes og varmes hænder ved entændt grill.Hvis den forbipasserende gårtættere på, kan hun sikkertmærke de mistro blikke. Kommer
der en ny? Er det én, vi ikkekender? Vil hun stjæle ensoveplads? Er det en politi-betjent?Kampen om varme, mad og madraser hård i vinterkulden.
Blandt de ventende hjemløse eret yngre par. Manden harfuldskæg og er pakket ind imange lag af fleece og vind-jakker. Det hele toppes af enmoderne peru-hue, der får hamtil passe bedre til Nørrebro,end mange andre på pladsen.Hans kæreste er en 30 årigkvinde, der ikke har så mange
Kampen omvarme, madog madras
9
lag tøj på. Hun ser dog ikke udtil at fryse. Maven vidner omet ventende barn og hunfortæller smilende, at hun erfem måneder henne og i øvrigthar to ældre børn. De er blevethos familie i Rumænien.Den skæggede fortæller, at hanplejede at sælge Hus Forbi, menmistede sin licens. Han forstodikke hvorfor. Nu samler han ogkæresten flasker.
”Vi kan tjene 300 euro”,fortæller han på rimeligtengelsk.”300 euro om måneden”,supplererkæresten.”Tilsammen”.
”It is better than Rumaina.”
Maden udeblev
Indenfor i kirkens spisesalkommer de frivillig til aftalttid. En yngre kvinde har væreti kirken siden tidlig morgen,da hun også hjalp til medmorgencaféen, hvor hjemløse kanfå morgenmad.Hun forsøger hektisk at få defrivillige sat ind i aftenensopgaver, samtidigt med at hunmå løse et større problem. Dermangler mad til de hjemløse.Den sædvanlige leverandør harbrændt nødherberget af.
Hun spørger de ankomne om dehar været på vagt før. Enlille, korthåret kvinde ifyrrerne har været der og fårtil opgave at rede op til de tihjemløse, der kan sove i rummetover spisesalen.Her er der madrasser, soveposerog hovedpuder. Herberget kanhave ti andre sovende på gulveti morgencaféen, der ligger i enbygning ved siden af.
Mens den frivillige fordelersoveposer, fortæller hun, atdet er første år, at hun
”
10
hjælper til i kirken. Hun havdeset på Facebook, at dermanglede frivillige og kirkenhavde hurtigt taget i modhendes hjælp.Denne aften var hendes fjerdevagt, og hun forventer atskulle have flere i de kommendemåneder.
”Da jeg skrev på facebook, atjeg havde meldt mig som fri-villig i nødherberget, fik jegvirkelig mange ’likes’.Jeg tror det har en rimelig højstatus blandt folk, at manviser medmenneskelighed.”
Der er hovedpuder nok, så hvermadras får tildelt tohovedpuder.
”Der har dog været enkelte, derikke har kunnet forstå, at jegville hjælpe når det hoved-sagelig drejede sig om illegalehjemløse og især de østeuro-pæiske og afrikanske afslagsen.”
Det virker ikke som om, at denspinkle kvinde er båret af hangefter omverdenens skulderklap
og resten af aftenen arbejderhun roligt med forskelligeopgaver og ender da også med atgrine sammen med nogle hjemløsefra Bukino Faso.
Mannys filosofiske tanker
Udenfor venter de hjemløsestadig. De fleste vil være såanonyme som muligt, og navne erikke noget, der bliver talthøjt om. Det er ikke let atvære illegal i Danmark, ogmange vil helst forsvinde istorbyens skygger.En mand med viltert skæg, langtkrøllet hår og en montør-jakkefra firmaet Eltel, snakker medde mennesker, der gider høre påham. Og sådan er det resten afaftenen. Han lugter stærkt afalkohol og henviser da også tilsin kæreste, når han gør brugaf en karton med billig rødvin.Manden fortæller, at han hedderManny og er halvt somalier oghalvt amerikaner. Han er sidsti fyrrerne og har taget mangeture op og ned i løbet aflivet. Nu forsøger han at skabeen tilværelse i Danmark, hvorhan har været i tre måneder.
11
12
”It is a quality country”,siger han på fejlfrit engelsk.
Øjnene svømmer og han erkendersenere at både rødvin og narkohar sin del af æren for, at haner, hvor han er.
Manny taler hurtigt på engelskog fortæller om sinefilosofiske tanker om et bedresamfund, hvor frihed og uddan-nelse vil bane vejen væk fraafmagt og væk fra mobiltek-nologi og computere.
”A multicultural place wherechildren are loved, so theywouldn’t end as no-hopers.”
Det er ikke altid let at forståMannys talestrøm og i løbet afaftenen, er han ofte i udkantenaf en gruppe fra Ghana. Som omhan ikke helt hører til.
In a line
Ved indgangen til kirken skerder noget. Døren bliver åbnetog den yngre frivillige for-søger at få ro og orden på de
hjemløse, der flokkes veddøren.De hjemløse, der er kommettættest til døren kan få engrøn seddel, der giver adgangtil en madras. Enten i rummetover spisesalen eller i morgen-caféen Grace på den anden sideaf gården.
Den frivilliges stemme harsvært ved at trænge gennem deanspændte stemmer. De skændesom en plads tæt på døren, ogden frivilliges appel høresikke af alle.
”Please, In a line,” råber hunmed spinkel røst.
En flaske smadres og derudløses et heftigt skænderimellem en mand med rød tophueog en ældre roma-kvinde.Udenforstående forstår ikkeordene, men de er tydeligvisikke tilfredse med hinanden ogderes placering ved trappen.
Da der er blevet arbejdsro, kanden yngre frivillige uddelenumre. Den gravide kvinde oghendes kæreste får madras-
13
14
15
mulighed, mens Manny undladerat kæmpe om et ”green-card”,som han grinende kalder sove-billetten.Sidste nat havde han sovetudendørs, og hvis der ikke erplads på andre herberger, kanhan sove ude igen.
Balkan skænderi
I spisesalen sætter de hjemløsesig gruppevis. Det bord, der ernærmest køkkenet, indtages afmænd fra Bulgarien, Albanien ogRumænien.Ved bordet er også det gravidepar, der dog hurtigt begynderat mundhugges med to kvinderved bord nummer to. Her sidderromaerne.Hurtigt inddrages mænd på beggesider og de yngste frivilligeser ud til at blive lidt utryg-ge. En mandlig frivillig for-tæller senere, at konflikten erden værste, de har oplevet. Denyngre frivillige kvinde for-søger at dæmpe gemytterne vedat råbe til dem. Ind i mellemgår det gravide par og kvindenender med at få sin mad bragt
til sovesalen, så hun ikke skalhøre på skænderiet.
”If you don’t stop arguing andshouting, You have to leave thechurch.”Den frivillige må virkeligtmarkere, inden en roma-kvindetrækker på skuldrene og sige”no problem more”.
En rumænsk mand konstaterer, atdet er typisk romaer.”De vil gerne respekteres, mende vil ikke respektere andre.”
En frivillig forklarer, atromaerne har været væk fraherberget i en periode, og nuforventer de, at de skal haveden samme plads i huset, som dehavde inden de forsvandt.
Pasta, kortspil og godnat
De frivillige har fundet madhos en anden leverandør ogaftenens menu består af pasta-penne med kødsovs. Her til erder groft brød og salat.Maden hentes ved en buffet,hvor de frivillige øser op.
16
Først kommer Balkan-bordet.Siden følger Roma-bordet,afrikaner-bord 1, afrikaner-bord 2 og til sidst resten.
Foruden den tidligere konflikt,synes der ikke at være nogen,der udfordrer denne orden og isidste ende får alle så meget,som de kan spise. Den gravideskæreste henter flere taller-kener, som bringes til sove-salen, hvor de kan spise ifred.Manny har ikke bragt sin kære-ste med til bordet, men ser udtil at hygge sig ved afrikaner1.
Der spises i rimelig ro. Herefter forsvinder de fleste frabalkan-området og romaerne modsovesale eller måneskin.Afrikanerne forbliver ved deresborde og finder spillekortfrem. De frivillige får gjortrent og når også at lære atspille lidt afrikaner-kort medstore grin til følge.Afrikanernes lattermildhed er iskærende kontrast til de flesteandre folkeslag.
Kl. 22:30 forlader de sidstespisesalen. Manny må ud ikulden til sin kæreste, der harventet ved et hegn ind til enbaggård.
De sidste gryder vaskes af ogde indmødte frivilligenattevagter får en overleveringfra aftenholdet.
Den yngre frivillige, der harværet der siden morgencaféen,vælger at tage nattevagten, daen anden frivillig er blevetsyg.
”Det gør ikke så meget, for jegskulle alligevel havemorgencaféen igen.”
17
18
Tinas fjortenårige datter harboet på et opholdssted i næstento år. Det er en situation medmeget sorg. En sorg som Tina
snakker med sin støtteperson om
Af Flemming Nim Holm, Heart Talk
Det er rartat have én
udefra
19
I første omgang ville Tina ikkehave en støtteperson. Det gikjo meget godt. Senere kom deren ny sagsbehandler og der komogså problemer på det førsteopholdssted. Efter mange tankerom, at kunne klare tingeneselv, sagde hun alligevel jatil en støtteperson. Det harhun aldrig fortrudt.
Når et barn bliver anbragt iplejefamilie eller påopholdssted, kan forældre få enstøtteperson. Det får man i sinegen kommune, også selvombarnet er anbragt af en andenkommune. Det var dette tilbudTina i første omgang sagde nejtil, men senere sagde ja til.
Støttepersonen kommer hos Tinato gange per måned. Detafhænger af behovet, så i nogleperioder er det oftere og andregange går der længere mellemsamtalerne. Oftest mødes de hosTina, men det sker også, at detager på café, hvis et af Tinasandre børn er hjemme. Der skalvære plads til en fortroligsamtale.
Neutral sparingspartner
Tina synes, der er forskelligeting, som støttepersonenhjælper med. Først og fremmesthar støttepersonen enfaglighed, der kan hjælpe Tina.Den faglighed er både i forholdtil juridiske ting – Tinasrettigheder – men mest af alt,er støttepersonen enfølelsesmæssig støtte, derhjælper med at få tankerne påplads.
”Man snyder sig selv for noget,ved ikke at have en det.” Tinamener, at forældre skal prøvedet.”Man kan jo altid sige det fra,hvis man ikke synes, at det ergivende.”
Op til møder er støttepersonensærlig vigtig, for så kanmøderne blive forberedtgrundigt. De snakker om mødetsindhold, skriver Tinas tankerog ønsker ned, så de bliverhusket og på det seneste, er debegyndt at forberede punktertil dagsordenen. Disse punkter
20
sender Tina til de mennesker,der skal med til møderne.
Støttepersonen lytter og husker
Støttepersonen er også med tilmøderne om anbringelsen. Detkan være møder på opholdsstedeteller hos sagsbehandleren. Deter ikke meningen, atstøttepersonen skal sige noget,men hun kan hjælpe med at husketing. Tina fortæller, at dethænder, at støttepersonen måminde hende om, at hun skalhuske at sige et eller andet,som de havde talt om i
forvejen. Under mødet tagerstøttepersonen referat, så dekan snakke om mødet bagefter.
”Hvis der er en situation, hvorman bliver meget berørt, kanklappen godt ryge ned, og såkan jeg slet ikke tænke oghuske alt det der bliver sagt.”Så kan det være godt, hvis deret referat, man kan snakke udfra.
Støtte til skriftligt arbejde
På et tidspunkt oplevede Tina,at det ikke gik godt med hendes
21
datter. Opholdsstedet var ikkei stand til at håndterevanskelighederne og Tinaoplevede, at det gik helt galt.I starten forsøgte hun at talemed opholdssted ogsagsbehandler, men det varsvært at blive hørt. I denproces var det godt, at Tinakunne få hjælp til at formuleresine oplevelser, så de kunnekomme med i betragtning.Tinas kommunikation medførte,at datteren kom til et nytsted, så hun igen kunne komme’på rette spor.’
Sorgen er det værste
Noget af det Tina findersværest, er sorgen over ikke atvære så stor en del afdatterens liv. Tina savnerhverdagen med datteren og atvære en større del af hendesliv og ind i mellem føler hun,at hun ikke er rigtig mor fordatteren.
Alle disse følelser taler Tinamed sin støtteperson om og detaler om omverdenens syn påurolige børn (Tinas datter harADHD), anbragte børn og
22
Illustrationer: Fotos afmessingfigur lavet af Eva
Nim Holm. Uden titel.
samarbejdet med ensagsbehandler, der måske ikkeselv er gået i gang med atdanne familie.
Tina og støttepersonen talerogså om fremtiden. Hvilkeudfordringer, der kan opstå,når datteren fylder 18 år ogskal videre i livet. Ved sammelejlighed kan Tina ikke havestøtteperson længere - Det erkun et tilbud så længe datterener anbragt.
Sådan er reglerne…
I virkeligheden hedder Tina et andetnavn, men af hensyn til Tinas børn erhendes identitet skjult.
23
Den RØDE TRÅDi overgangen
til voksenlivet
efterværn til unge >>
24
Pia Damsgaard er en af deansatte, der hjælper unge iProjekt Smallegade, der erFrederiksberg Kommunesefterværnstilbud. Her har Piaog hendes kollegaer gennemmange år hjulpet unge, når deskal bo i egen bolig. For tidenkan 22 unge få efterværn gennemSmallegade-projektet, der,trods navnet, ligger i etbutikslokale på Nylandsvej ihovedstaden.
Pias arbejde er blandt andet enrække praktiske opgaver, derknytter sig til at blivevoksen. Man skal have sin egen
bolig, klare sin egen økonomiog komme i gang med job elleruddannelse. Økonomien er ensærlig udfordring.
”De er sgu’ fattige,”konstaterer Pia og tænker på,at hverken kontanthjælp ellerSU giver millionærstatus. Hunfortæller, at det kan værenødvendigt at hjælpe en ung medlidt mad sidst på måneden.
Efterværn hjælper
De senere år harSocialstyrelsen haft særligtfokus på overgangen fra
Når en ung flytter fra opholdssted og i egen bolig,er der tit store forventninger til den nye frihed ogfremtiden generelt. Overgangen fra institution tilegen bolig kan være svær og efterværn kan være en godstøtte til den unge
af Flemming Nim Holm, Heart Talk
25
26
anbringelse til selvstændigtilværelse, og der har været enrække tiltag, der skal rettefokus på området. Undersøgelserhar nemlig vist, at tidligereanbragte har sværere ved atfinde fodfæste i egentilværelse, end andre unge har.
Socialstyrelsen har derfortaget en række initiativer, derskal hjælpe kommunerne til enstyrket efterværnsindsats.Initiativerne er bl.a. en bogom efterværn, tilbud frafrivillige organisationer ogstartsæt til unge (omforskellige udfordringer).
Thisted Kommune har været en afde kommuner, der har væretsærligt inddraget og her harman fået en masse erfaringer,der nu bruges dagligt og iøvrigt gives videre til andrekommuner.
Maria Hove Andersen,projektleder, fortæller, at manhar lært, at overgangen tilvoksenlivet skal inddragestidligt. Loven siger, at nården unge er 17,5 år, skal mantale om fremtiden, men iThisted har man fundet, atallerede et år tidligere, er engod start.
27
Det er ikke alle anbragte unge, der skal haveefterværn, men i hver enkelt situation, skal manvurdere om tilbudet er relevant.
Den røde tråd
I Thisted skal efterværnet være den røde tråd fraanbringelse til selvstændig tilværelse. Isamarbejde med familien, skal efterværnet væretovholder omkring bolig, budget, forsikring ogstudier.
”Mange unge kommer rigtigt godt på vej,” fortællerMaria Hove Andersen.
Arbejdet med efterværn er det samme i den andenende af landet. Pia Damsgaard fortæller om,hvordan man meget gerne vil samarbejde med
28
forældrene, så den unge mærkerat opbakningen er hele vejenrundt.
Det er ikke let at stå på egneben. Det er det heller ikke forsåkaldte almindelige unge, menhvis den unge er lidtskrøbelig, kan det være ekstrasvært og Smallegade træder tili mange sammenhænge. Det kanvære helt praktiske opgaver medindkøb, rengøring ogmadlavning. Det kan også værebudgetlægning, tilmelding tilSU, aftaler med studievejleder,UU-vejleder eller jobcenter. Isærlige tilfælde kan det være
kontakt til misbrugs-behandlingeller psykiatri.
Ikke for alle
Det er altid en konkretvurdering om en ung skal haveefterværn og hvordanefterværnet skal være.
På Frederiksberg er der 22 unge(nogle gange lidt flere), derkan få hjælp fra ProjektSmallegade, men efterværnetsker altid efter en vurderingfra sagsbehandleren.
Sådan er det i alle kommuner.
29
Besøg i provinsen. Et billedefra dagligdagen med besøg hos
unge rundt i landet.
30
Uddannelsen til fagjournalist er stadig spændende oghård, men i takt med at foråret er udeblevet, erenergien også udeblevet
af Flemming Nim Holm
December og januar var præget af det store projekt:Tema til magasin. Min gruppe skrev om vin af denlidt dyrere slags. Mediet var Samvirke. Lærerigt menogså svært, da der var meget gruppearbejde.
Efter den omgang var der eksamen i magasin og sprog.En individuel reportage-opgave. Jeg valgte at skrivefra et nødherberg for hjemløse (tak til min gamleskolekammerat Rikke, som jeg ikke havde set i henved30 år). Opgaven kan læses på side 6 og frem.
Lige nu er energien til skolearbejde ret lille. derer en eksamen inden sommerferien… Og så er derferie!!!
Efter sommerferien er energien forhåbentlig kommetigen.
Vin og manglende energiDMJX i Emdrup:
31
Produktion af magasin omvin. Grafikeren Hans
hjælper med opsætning
32
fra
33
Tidligere gik de unge til præst.Nu skal kirken konkurrere medinternet og TV. Derfor kan deunge i Hvidovre krydreforberedelsen tildåbsbekræftelsen med standup
Af Flemming Nim Holm
Sebastian Dorset virker nørdetog professoragtig med et strejfaf lidt småbarnligt. Inden sitshow i Hvidovre Kirke, går hanrundt i forhallen til Magister-gaarden (kirkens foredragssal)og drikker trendy Vitamin-WellCare med B12 og folsyre. Når handrikker, bliver kroppen spændttil halvmåneform og han minderom en konfirmand fra 50erne:Buddy Holly-briller og pæne sko.Billedet af en gammelklogkonfirmand, der ikke kan findeud af at drikke en sodavand påen voksen måde, forlader aldrighelt nethinden.
”Hvis I ikke morer jer, er detikke mit materiale, der fejlernoget – Det er jer, der ikke har
Taleboblerfra
konfirmander
34
35
drukket nok på forhånd”. Dorsetstarter showet med at forklareom sine jobs i december: Hanoptræder mest til julefro-koster, så aftenens arrangementer en sjældenhed, da publikumikke har drukket, før han gårpå scenen.
I flok skal vi færdes
Inden showet kommer de førsteto tilhørere sammen med enkvinde: Den enes mor. Drengeneforklarer, at de skal møde opsom en del af deres konfirma-tionsforberedelse.Mens de venter, ser de på deresmobiltelefoner. Moderen for-søger at snakke med dem, menkan ikke briste deres interneboble. Boblen udvides, da flerejævnaldrende ankommer. Noglemedbringer forældre, der straksskaber en forældre-boble med
knus og hilsner fra de, derikke havde tid.
Kort før Sebastian Dorsetsshow, svæver boblerne tilsalen. Forældreboblen bristerpå vejen, men de unges bobleforbliver intakt hele vejen tilde bagerste rækker.Salen er ikke kun fyldt medunge og forældre. Et nyvalgtmenighedsråd og forskelligetyper af par er kommet.Rådsmedlemmer, ægtepar,venindepar og naboer tilhørerdet grå guld og udstrålerpraktisk foretagsomhed ogkulturel indlevelse med tøj fraFjälräven og kunsthåndlavedesmykker.På de ungdommelige rækkerspørger en ung mand, om det erThomas Dybvad, der skaloptræde. Han får ikke svar ogvender igen tilbage til boblensindre liv.
Taleboblerfra
konfirmander
36
Bortført af rumvæsener
”I USA kan man købe enforsikring mod at blivebortført af rumvæsener.”Sebastian Dorset er ved atforklare om sit forhold tilkristendom og Folkekirke. Devoksne bliver synligt interes-serede, da ordet forsikringbliver nævnt.I ungegruppen er boblen ubrudtog hverken ordet forsikringeller rumvæsen bringer sam-hørigheden ud af balance.De unge kommunikerer på lydløsthøjtryk. De analoge og digitaleformer florerer heftigt ihormonbrusende ryk. Der kastesøjne, sendes sms’er og ensmartphone gives forsigtigt tilsidemanden, der stille grineraf noget på skærmen.
”Jeg vil ikke spare 1% på minskattebillet, for jeg er sikkerpå, at på den yderste dagbliver det bemærket, om jeg harbetalt til folkekirken. Det ermin forsikring mod at komme ihelvede.”Dorset afslutter sin forsik-rings-pointe og salen morer sighøjlydt. De voksne griner afvittigheden og de unge brugeranledningen til at slippe afmed et indeklemt grin oversidemandens Youtube.
Koketterier og tidligt fri
Ungdommen virker uinteresseredei standup-showet og ganske fåaf deres øjne er rettet mod denrødskæggede konfirmand medmikrofonen. Som showet skriderfrem, kigger de mere og mere påhinanden. En særlig boble i
Taleboblerfra
konfirmander
37
boblen fremkommer, da en pigebliver kurtiseret af todrenge. Hun forsøger at skjulesine kokette grin i salenslatter over scenensvittigheder, men hendes hvinadskiller sig så meget, at ensognemedarbejder bemærker det.De formastelige unge måirettesættes på den direktemåde.
Dorset holder pause og kirkensælger øl og vand.Nogle unge indfanger sogne-medarbejderen med spørgsmålet:”Må vi gå nu?”Det ender med, at de får lov.
De vil dog gå glip af mulig-heden for at stille spørgsmåltil aftenens hovedkonfirmand,men det giver de unge pokker i.
Efter pausen er publikumovervejende gråhårede. Fåsteder lyser en konfirmand op,hvis forældrene ikke havdegivet tidligt fri.De der blev tilbage, lærtesikkert at aftenens show vargjort af Dorset og ikke afDybvad.
Taleboblerfra
konfirmander
38
PS Foreningen er vært ved enkonference i april måned, hvorvi stiller skarpt på, hvad dergør en anbringelse god. Der ermange gode bud på hvad sådan enkonference skal indeholde.
Noget af det jeg ofte hører, erblandt andet at anerkendelsenaf at anbragte børn sørger ogskal have hjælp til atbearbejde sorgen, for atanbringelsen kan blive ensucces.Det at forældrene også fårhjælp, har stor betydning forom børnene tør mærke deres
følelse af sorg. Og det at deoplever at forældrene kananerkende sorgen, når de møderden, både hos sig selv og hosbørnene, giver børnene en storfrihed til at have de følelser,der er på spil. Uanset om detsker, at følelserne dukker oppå et samvær eller på opholds-stedet.
Det er forældrenes oplevelse atder ikke tages hånd om dette,der hvor børnene bor. At deikke får lov at tale om atsavne den forælder, de ikke kanbo hos.
Den GodeAnbringelsePS Foreningen afholder konferencen Den Gode Anbringelse iapril måned. Her skal der fokus på tiltag, der kan giveanbringelserne kvalitet og udvikling. Et af emnerne bliverstøtteperson til de anbragte børn
Af Mona Kjærulff Hansen, formand for PS Foreningen
39
Forvaltningerne rundt omkringhar muligheden for at tilbydebørnene voksne at snakke med.
Blandt andet har børn ret tilen støtteperson, svarende tilden forældrene har ret til, mendet er ikke særlig tit at denmulighed benyttes, og det er enskam – for der findes mangemennesker derude, der har godeegenskaber og kan fylde sådanen rolle.Her, i selskab med en støtte-person, kunne barnet få et rum,hvor der kunne tales om sorgen,om det at være ked af og savne.Forældrene taler meget om, atde oplever at børnene i mangetilfælde afledes, når sorgenbanker på. De oplever, atopholdsstederne ikke aner-kender, at selv om et forældre-skab ikke har været optimalt,kan barnet stadig savne ogsørge over tabet. Sammen med en
støtteperson ville barnet få etrum, uden loyalitetskonflikt,med helt sin egen person attale med.
Det og mange andre emner vikomme i spil på konferencen d.18. april som skydes i gang afLisbeth Zornig Andersen.Der er stadig pladser at få499,- kroner for dennespændende dag – tilmelding [email protected]
40
Torsdag, d. 18. april 2013, kl. 9:00 til 14:00Sted: Fællessalen på Christiansborg
Foreningen af Professionelle Støttepersoner ønsker med konferencen Den Gode Anbringelse, at sættefokus på støtten til forældre i henhold til servicelovens §54 og dens betydning for anbringelsen somhelhed og for barnet især.
Med Barnets Reform blev det ind-skærpet at forældre skal tilbydes en støtteperson efter servicelovens§54. Loven om støtte til forældre er nu 12 år gammel og Foreningen af professionelle støttepersonerønsker at tage pulsen på praksis og bidrage til dialogen omkring lige præcis støtten til forældre.
Konferencen har deltagelse af flere markante debattører, som med deres indlæg kan medvirke til debatog dialog, og være med til at fortælle den gode historie om Den Gode Anbringelse.Der er lagt op til en indholdsrig dag.
Se hele programmet på www.psforening.dk
Pris: kr. 499,- (incl. forplejning)
Tilmelding til [email protected]
Konferencen gæstes blandtandre af tidligere formandfor Børnerådet LisbethZornig Andersen
41
Tirsdag aften i marts måned.Der er mødt seks op ikaffeklubben og snakken kommerlangt omkring.
Opgaver med familier har højkurs hos nogle medlemmer og derdiskuteres hvordan opgaverneløses og særligt faldgruberne.Blindhed for problemstil-lingerne, hvis man kommer fortæt på og mister perspek-tiverne.
Et stort emne denne aften vargrænseområdet mellem psykiatriog pædagogik. Og samarbejdetmellem forvaltninger oghospitalsvæsen. Alle havdeoplevet fornemmelsen af, at
blive fanget midt mellemdiagnose og ambitioner for detpædagogiske arbejde. Der varfor så vidt anerkendelse tilbegge systemer, men alligevelkunne alle godt ønske, atsamarbejdet blev mere dynamiskog konstruktivt.
Det faglige netværk er ikkeforankret i hverken organi-sation, dogmatik eller uddan-nelse, hvilket betyder, at derkommer skæve vinkler på deproblematikker, vi diskuterer.
Det er ikke dårligt, nårarbejdet kræver, at man ser deskæve nuancer ;-)
kaffeklubbenet fagligt netværk
42
næste udgave af Skæve Nuancerkommer juni 2013
I skrivende stund er der stadig sne ogfrost. Vi er sidst i marts og påsken erlige om hjørnet. Men er foråret på vej?
Min erfaring siger, at pludselig kommersolen, varmen og de lysegrønne blade.
Glædeligt forår til alle
Flemming Holm