Ny håndbog for Projektering af Vejbefæstelser

Vejforum 2016 Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet chha@vd.dk

Vejregelgrupperne

Vejregelgruppen Asfalt • Gert Ahe, Vejdirektoratet

• Erik Olesen, Vejdirektoratet,

• Claus K. Pedersen, Vejdirektoratet

• Peter Andersen, Vejdirektoratet

• Jeanne Rosenberg, Vejdirektoratet

• Jette Bork, Sønderborg Kommune

• Per Kristensen, Aarhus Kommune

• Ole G. Andersson, Teknologisk Institut

• Lotte Josephsen, Lemminkäinen

• Bjarne Bo Jensen, NCC Roads

• Jørgen Højris Jensen, Rambøll

Vejregelgrupperne

Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning • Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet,

• David S. Johnsen, Vejdirektoratet

• Finn Thøgersen, Vejdirektoratet

• John Skalshøi, Per Aarsleff A/S

• Lars Møller Nielsen, NCC Road A/S

• Jette Bork, Sønderborg Kommune

• Torben B. Overgaard, Boes Consulting

• Morten Vanggaard, Banedanmark

• Christian Fræhr, SWECO

Formål

Projektering af vejbefæstelser skal

• hjælpe den projekterende og bygherre

• skabe overblik

• gøre det nemmere at træffe de rigtige valg

af materialer

Altså lidt som en lærebog

En vejs opbygning

Materialevalg skal være

et sammenspil

• Trafikbelastning

• Anlægstekniske

muligheder

• Tilgængelige

materialer

• Økonomi (både ved

anlæg og drift)

Tilhørende udbudsforskrifter

• Jordarbejde

• Jordstabilisering

• Bundsikring af sand

og grus

• Bundsikringslag af

forbrændingsslagge

• Stabilt grus

• Macadam

• Knust beton og tegl

• Knust asfalt og beton

• Hydraulisk bundne

bærelag

• Varmblandet asfalt

• Støjreducerende slidlag

• Overfladebehandling

• Semifleksible

belægninger

• Brolægning

• Ledningsgrave

Underbunden

Planum og ned

• Muld afrømmes

• Overskydende jord

afgraves

• Manglende jord

indbygges

• Jordforbedring

• Jordstabilisering

• Design og

dimensionering skal

tilpasses jorden

• Blød bund (våd jord)

• Blødbund (organsik)

• Mangel på jord →

flyveaske og

forbrændingsslagge

– Husk gældende

miljølovgivning

Bundsikring

Nederste lag i vejbefæstelsen

• Drænende og kapillarbrydende

• Frostsikring af underbunden

• Bære trafikbelastningen (lille)

• Sand og grus i alle trafikklasser (BL I og BL II)

– BL I + permeabilitet, hvor der er vand i vejkassen

• Forbrændingsslagge (T0 – T4)

– Husk gældende miljølovgivning

Bærelag

Nederste lag i vejbelægningen

• Bære trafikbelastning (stor)

• Trykfordel trafikbelastningen

• Ubundne bærelag

• Hydraulisk bundne bærelag

• Asfalt bærelag (GAB)

Ubundne bærelag

• Naturmaterialer – stabilt grus og macadam

• Genbrugsmaterialer – knust beton, tegl og asfalt

– Stort indhold af tegl eller asfalt → lav trafikklasse

– Husk gældende miljølovgivning

–

Hydraulisk bundne bærelag

• Tilslag – naturmaterialer, genbrugs-

materialer eller forbrændingsslagge

• Bindemiddel – cement eller puzzolaner

(højovnsslagge, kulflyveaske)

• Styrkekrav

– 7-døgn trykstyrken ved cement

– 91-døgns trykstyrken ved puzzolaner

• Anvendes normalt ved store trafik-

belastninger

Asfalt bærelag og bindelag

Tilslag

• ABB: knust klippe

granit (T5 – T7)

– Ikke håndudlægning,

da GAB 0

• GAB: Grusgraves

materialer

– GAB 0 og GAB I lige

under slidlag

– GAB II altid nedre

asfaltbærelag

Næste lag påføres:

• ABB: slidlaget → 1 år

• GAB 0: slidlag → 2 år

• GAB I: slidlag/GAB 0 → 1

år

• GAB II: ABB, GAB 0,

GAB I → ½ år

• ABB og GAB II

klæbes/forsegles, hvis

den skal overvintre.

Asfalt slidlag

Det øverste lag

• Friktion

• Jævnhed

• Profil

• Reflektion

• Støjreduktion

• Pulverasfalt: Lettere

trafikerede arealer

• Asfaltbeton: Anvendes

de fleste steder

• Skærvemastiks: Hårdt

belastede veje

• Støjreducerende slidlag:

Veje med hastighed på

50 km/h og over

Brolægning

• Betonvare, natursten og

klinker

• Brolægningsgrus og

fugefyldningsmateriale

• Anvendes typisk ved

– statiske belastninger (betonbelægningssten)

– langsomt kørende / vridende trafik (betonbelægningssten/brosten sat i beton)

– æstetisk udtryk (byer/pladser)

Ledningsgrav

DS 475 og UF Ledningsgrave

• Projekt- og

konsekvensklasse

• Forundersøgelser

• Tracé fastlæggelse

• Graveprofil

• Andre ledninger og

bygværker

• Afmærkning af

vejarbejder.

• Eksisterende befæstelse

og ledningsgraven skal

fungere som én enhed

og have samme

funktionsegenskaber

• Opgravede materialer

genanvendes

• Oprindelige placering og

densitet

• Nye materialer er som de

eksisterende

Projektering af

Vejbefæstelser

kommer i hørring

i januar 2017