nye veje til udvikling pas på hinanden · kan ikke måles i kød eller æg, og så er der ikke...
TRANSCRIPT
KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET
nr 9 · 2010 · 21. oktober
Pas På hinandenBesparelserne hagler ned over køkkenerne og lægger pres på drift og medarbejdere. det er en udfordring for arbejdsmiljøet. Visse, vasse, side 17
nye veje til udvikling Medarbejderne fik mulighed for at slippe drømmene løs. det har fået virksomhedens ønsker og medarbejdernes ønsker til at gå op i en højere enhed. kompetencerne udnyttes optimalt og arbejdsglæden er øget. En drøm af et køkken på Vejle Sygehus, side 4Ny arbejdsmiljølov, side 12
2
Arbejdsmiljøpris til køkkenet på Vejle Sygehus– Vi har arbejdet hårdt for at ændre kulturen i vores afde-
ling og har haft stor succes med at anvende en anerken-
dende tilgang til hinanden og den måde, vi kommunikerer
på.
Det fortalte cheføkonoma Charlotte Anker, da hun og
kollegerne fra køkkenerne på Vejle og Give sygehuse sidst i
september modtog arbejdsmiljøprisen fra Region Syddan-
mark.
Køkkenerne fik prisen for at have ændret ’overarbejde,
sygefravær og udskiftningen af personale’ til et positivt
arbejdsmiljø.
’Det vil vise sig at være en stor fordel i årene fremover,
hvor underskuddet på de offentlige finanser vil være en
kæmpe udfordring for arbejdsmiljøet’, fremhævede andre
deltagere på regionens arbejdsmiljøkonference. 1
’ læs om forandringerne i vejle, side 4
Happy Meal holder evigt Børnemenuen fra Mac Donald har været genstand for
utallige eksperimenter. Senest har redaktionen på Lør-
dagsliv undersøgt, hvor længe burgeren kan holde sig.
Godt nok lod de den kun ligge i 14 dage, hvor andre efter
sigende har gemt på den i 14 år!
Den burger må jo være gennemsyret af konserverings-
midler. Men nej, siger Mac Donalds. Der er kun konser-
veringsmidler i de syltede agurker, der indgår i måltidet.
Når menuen alligevel kan holde sig, er det, fordi der
ikke er friske varer i. Brød og pommes frites tørrer hur-
tigt ud. Og kødet er salt og fedt, forklarer Leif Skibssted,
Institut for Fødevarevidenskab.
Han anbefaler dog ikke at gemme på måltidet. Fedt-
stofferne harsker. Så jo ældre, jo mere usundt. Og til
sidst bliver det uspiseligt, siger han. 1
Borgmester vil forbyde sodavandBorgmesteren i New York, Michael Bloomberg, vil gøre sine
bysbørn sundere. Han har derfor søgt landbrugsministeriet
om ret til at forbyde de newyorkere, der får madkuponer fra
det offentlige, at bruge dem til sodavand og andre søde
læskedrikke, skriver New York Times ifølge Politiken.
Tanken er, at de 1,7 millioner newyorkere, der er så fattige,
at de modtager madkuponer, skal bruge kuponerne ’på mad
og drikke, der giver ordentlig næring’ – og ikke på tomme
kalorier, der bidrager til overvægt og diabetes.
Sundhedseksperter synes, det er betænkeligt at gribe ind i
borgernes frihed til at spise, hvad de vil. De foreslår i stedet
oplysningskampagner om, hvorfor sodavand er usundt. 1
illu
: sti
nn
e M
. jen
sen
foto
: Po
lfo
to
tekst: Mette jensen3
LIVsi
den
hen
KØKKEN
foto: henrik frydkjær
KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET
nr 9 · 2010 · 21. oktober
Pas På hinandenBesparelserne hagler ned over køkkenerne og lægger pres på drift og medarbejdere. det er en udfordring for arbejdsmiljøet. Visse, vasse, side 17
nye veje til udvikling Medarbejderne fik mulighed for at slippe drømmene løs. det har fået virksomhedens ønsker og medarbejdernes ønsker til at gå op i en højere enhed. kompetencerne udnyttes optimalt og arbejdsglæden er øget. En drøm af et køkken på Vejle Sygehus, side 4Ny arbejdsmiljølov, side 12
Bedre metoder. Mus samta-lerne er erstattet af drøm-meinterviews: det har skabt glæde i køkkenet og bedre udnyttelse af kompeten-cerne. side 4
En ko på gmoDanske landmænd importerer hvert år 1,4 millioner ton gensplejsede sojakager, soja-
skrå og majs. Foder, som ender i maven på kvæg, slagtesvin og æglæggende høns.
Det betyder, at kølediskene bugner med kød fra dyr, der er vokset op på gmo-foder.
Det er bare ikke noget, vi tænker over. Syv ud af ti danskere ved ikke, at danske
husdyr får gmo-foder. Det viser en undersøgelse fra FDB Analyse.
Det er heller ikke noget, der står på varerne.
Og det burde det, mener Forbrugerrådet. Vi er så vant til lange næringsdeklaratio-
ner, så hvorfor står der ikke også, at dyrene har fået gmo-foder, spørger afdelingschef
Mette Boye, der mener, at mærkningsreglerne skal laves om.
Men fødevareminister Henrik Høegh vil ikke mærke koteletterne. Gmo-foderet
kan ikke måles i kød eller æg, og så er der ikke noget videnskabeligt argument for at
mærke maden, mener han.
Vil du slippe for gmo, skal du købe økologisk. 1
Brugerne kan gøre dit arbejde bedreBrugerne kan være med til at øge kvaliteten af de professionelles arbejde. Det viser en under-
søgelse, som FTF har lavet.
Det er dog ikke gjort med traditionelle brugertilfredshedsundersøgelse. Brugerne skal
involveres mere aktivt i udviklingen. Et af de fire eksempler på, hvordan brugerinddragelse
har gavnet kvaliteten, er Personas værktøjet fra Kost &Ernæringsforbundet.
Personas giver kost- og ernæringsfaglige bedre muligheder for at målrette maden til for-
skellige brugere. 1
Læs rapporten ’Styrkelse af fagligheden gennem brugerinvolvering’:
’ www.ftf.dk - søg under aktuelt og publikationer
STYRKELSE AF FAGLIGHEDEN GENNEM BRUGERINVOLVERING
NR. 1 - 2010
FTF NOTATAF MORTEN BREGENDAL SØRENSEN
Nethandel. oplevelsen ved nethandel
skal krydres. irma har netop åbnet for
dagligvarehandel på internettet. det
er prøvet før. hvis det skal gå godt
denne gang, så skal butikkerne give
forbrugerne en inspirerende indkøbs-
oplevelse på nettet, råder niels kor-
num, ekspert i e-handel. ’Butikkerne
skal hjælpe forbrugerne med opskrif-
ter og automatisk give dem en ind-
købsliste’, foreslår han.
foto
: Mic
ha
el B
o r
asM
uss
en
4 tekst: sanne hansen
foto
: kis
sen
Mø
ller
-ha
nse
n
køkkenliv·9·2010 5
fortsættes næste side p
En farvestrålende menuplan lyser op
på døren i centralkøkkenet på Vejle
Sygehus. Frokostmåltiderne er temati-
ske og illustreret med billeder eller
tegninger dag for dag. Mandag serve-
res ’Sommer i Danmark’ – med ryge-
ostsalat, nye kartofler, æg med benfri
sild og andet godt. Søndag er tapas-
dag med skaldyrssalat, spegeskinke og
andre delikatesser.
Den nye menuplan er udviklet af
medarbejdere, der specielt har ønsket
sig denne opgave – ligesom mange
andre opgaver i køkkenet varetages
med ildhu, fordi én eller flere har valgt
netop disse som ansvarsområder.
Lyst og motivation er nøgleord
blandt Vejle-køkkenets cirka 20 med-
arbejdere – og deres kolleger på Give
Sygehus. Alle arbejder med et hjem-
melavet drømmerejse-koncept, hvor
netop disse dyder er i højsædet.
– Det startede egentlig med en fiks
idé, da vi havde ’udviklingsdøgn’ for
to år siden. Elly sagde noget om, at
det kunne være sjovt at lave en kom-
petencekortlægning, og så udviklede
det sig derfra, fortæller Bibi Betak, der
er professionsbachelor i ernæring og
sundhed med speciale i cateringle-
delse og arbejder med traditionelle
økonomaopgaver samtidig med, at
hun – med egne ord – er køkkenets
’projektkone’.
– Ja, jeg havde jo slet ikke regnet
med, at det sådan ville gribe om sig.
Men jeg havde lidt en oplevelse af, at
vi arbejdede på en måde, hvor vi alle
sammen skulle kunne det samme. Og
at nogen kunne noget, som slet ikke
blev brugt, siger ernæringsassistent og
tillidsrepræsentant Elly Sørensen.
Fra indskydelse til handling
Med Elly Sørensens kommentar som
startskud gik Bibi Betak i gang med at
sondere terrænet teoretisk. Hvordan
kunne organisationskulturen foran-
en drøm af et køkkenHvad er du god til, hvad vil du gerne lave? Køkkenet på Vejle Sygehus
har skrottet de traditionelle MUS-samtaler og sat et drømmerejse-
interview i stedet. Metoden skaber udvikling og glæde.
66
Appreciative inquiryappreciative inquiry – tager udgangspunkt i det, der virker og skaber udvikling herfra i ste-det for at finde og rette fejl. Metoden kaldes også ’værdsæt-tende samtaler’ og bygger på den antagelse, at der er succes-historier i alle organisationer og hos alle medarbejdere.
’ se f.eks. www.lederweb.dk
dres til det bedre? Både hun og Elly
Sørensen betegner den daværende
virksomhedskultur som lidt gammel-
dags med fokus på at finde fejl og få
dem rettet.
Bibi Betak lod sig inspirere af organi-
sationsudviklingsteorien Appreciative
Inquiry (se boks), der i stedet vælger at
fokusere på alt det gode, der findes i
en virksomhed. I tæt samarbejde med
ledelse og medarbejdere mundede
projekttankerne efterhånden ud i en
form for etisk grundlag, som de kalder
for ’Drømmerejsen’.
Principperne er blevet diskuteret på
møder, der er blevet fundet eksem-
pler, og alle er tilsyneladende med på
de billeder, der bruges i beskrivelsen
af Drømmerejsen. (se boks) I halen på
det etiske grundlag fulgte det prakti-
ske i form af drømme-interviews, der
skulle danne grundlaget for de fremti-
dige arbejdsgange i køkkenet.
Hver enkelt medarbejder deltog i en
to timer lang samtale med cheføko-
noma Charlotte Anker og projektleder
Bibi Betak. Omdrejningspunktet var
den enkeltes styrker – og drømme.
Løft taget
– Vi sagde til vores kolleger, at de
skulle drømme vildt. Løft nu bare
taget!, forklarer Bibi Betak, for selvføl-
gelig var der hurdler og usikkerhed i
forhold til den nye metode. Mange
havde svært ved at tro på, at drøm-
mene for arbejdslivet ville kunne blive
til virkelighed. Andre kviede sig ved at
dvæle ved egne styrker – og endte
måske i selvkritik.
Men de blev hevet i land af Charlotte
Anker og Bibi Betak. De to fiskede også
så grundigt, at alle efterhånden fik sat
ord på deres arbejdsmæssige drømme.
Og ambitionerne spændte vidt: fra
ønsker om store ansvarsområder som
lagerstyring, ombygning og økonomi
til emner som at udvikle tapas, blive
synlig i spisestuerne og sætte mere
smag på maden.
Eller som ernæringsassistent Dorthe
Straarup, der i flere år havde ønsket at
stå fast i grøntafdelingen, men nu for
første gang fik sit ønske imødekom-
met. For da alle havde gennemført
deres samtaler, udmøntede Bibi Betak
referaterne i en personlig profil for
hver enkelt medarbejder med oplist-
ning af drømme og styrker og med en
personlig handleplan for det kom-
mende år på både det organisatoriske
og det personlige plan – det hele selv-
følgelig med inddragelse af den
enkelte.
Derefter gik ledelse og Bibi Betak i
gang med at samle puslespillet. Kunne
det lade sig gøre at føre drømmene ud
i livet?
– Vi var da skrækslagne, for kunne
det overhovedet gå op? Og hvordan
kunne vi gøre, så alle fik mest muligt
af det, de ville have? Men det viste sig
at komme til at passe som hånd i
handske, forklarer Bibi Betak. Udfor-
dringer var der selvfølgelig, for eksem-
Bibi Betak (tv) er køkkenets ’projektkone’ og sætter gang i udvikling på både personale og produktionssiden. Øvrige: Dorte Staarup, Charlotte Anker og Elly Sørensen.
foto
: kis
sen
Mø
ller
-ha
nse
n
køkkenliv·9·2010 77
Nye kompetencerdrømme interviews er godkendt af sygehusets hr afdeling som erstatning for Mus, de opfylder alle formelle krav til en Mus. hvis du vil vide mere om per-spektiverne er du velkommen til at kontakte Bibi Betak ([email protected])
Forbundet tilbyder: karriererådgivning og vejledning omkring efteruddannelse. kontakt gerda k. thomassen: [email protected]
’ www.kost.dk/uddannelse/karriere_vejledning
pel da en medarbejder ønskede sig
noget, en anden ’sad på’.
– Men man kan jo godt være to om
den samme opgave. Mange ting blev
splittet op på nye måder, fortæller
Elly Sørensen.
Et muntert køkken
I dag er Elly Sørensen og Bibi Betak
enige om, at drømmeinterviewene
har forandret køkkenet.
– Vi har fået øjnene op for, hvad
folk er hamrende gode til. Alle sprud-
ler mere, fordi de laver det, de gerne
vil. Der er et helt andet energifelt i
køkkenet, forklarer Elly Sørensen, der
også nævner lavere sygefravær og ros
fra personale og patienter til maden
som synlige forbedringer, der er fulgt
i kølvandet på ændringerne.
På en stor opslagstavle hænger alle
medarbejdernes profiler. Med billede.
Ifølge Bibi Betak kunne alle blænde
et felt af, hvis de ikke brød sig om
offentliggørelsen.
– Men vi gjorde meget for at give
ejerskab og tryghed. Vi tog os af
bekymringerne med anstændighed
og omsorg, og det tror jeg gjorde, at
det ikke blev nødvendigt for nogen,
tilføjer hun.
Og det fælles ejerskab mærkes.
Dorthe Straarup nævner en ændret
kommunikationsform:
– Der er en anden ånd. Vi er bedre
til at rose hinanden. Det er en helt ny
måde at tænke på. Hvis der bliver
spurgt, hvem der har lavet en suppe,
tænker man ikke straks som tidligere
”Uhh, nu har jeg lavet en fejl.”
Også ernæringsassistent Kamilla
Pedersen, er glad for udviklingen.
Selv har hun fået fingre i varebestil-
lingen, som hun ønskede til sit drøm-
meinterview.
– Interviewet er en rigtig god idé.
Det gør det lettere at komme frem
med det, du brænder for, mener hun.
Nye drømme
Men hvad med ulemper? Ifølge til-
lidsrepræsentanten er de svære at få
øje på. Drømmeinterviewet har nu
fået lov at afløse de traditionelle
MUS-samtaler i køkkenerne på Vejle
og Give Sygehuse. Midlerne til pro-
jektet er tilsyneladende ikke gået fra
andre områder – og den positive tan-
kegang til trods er det stadig ’tilladt’
at have en konflikt.
– Der vil opstå problemer. For
eksempel samarbejdsproblemer, og
så hører de hjemme hos mig eller
lederen, siger Elly Sørensen. Det gæl-
der om at få dem løst, inden de bliver
til en knude. Men jeg synes, vi er ble-
vet gode til at fange det i opløbet.
Drømmeinterviewene skal gen-
nemføres for anden gang i efteråret.
– Så nu snakker vi om, hvad vi nu
kan drømme om og bliver inspireret
af hinanden. Det er spændende, hvad
der sker, konstaterer hun med et stort
smil. 1
Drømmerejsen – udgør køkkenets etiske grundlagen rejse kræver en perron, et tog, en billet og et mål. i vejle er det blevet arbejdsgrundlaget:
1. Perronen – grundlaget for at rejse sammen
intet er selvfølgeligt2. toget – den motor, der sikrer
fremfærden alle har ret til at Blive anerkendt3. Billetten – forståelsen, der
giver adgang til bevægelse virkeligheden, soM den
er, har vi selv skaBt4. Målet – styringen igennem
en foranderlig verden vi finder vores drøMMe
vi har fået øjnene op for, hvad folk er hamrende gode til.
alle sprudler mere, fordi de laver det, de gerne vil. der er
et helt andet energifelt i køkkenet, siger elly sørensen.
8
Langelænder pølserHøj kvalitet og inspiration på frokostbordet
Derfor kan du kende en Langelænder på knækket:• Friske råvarer• Fersk kød af høj kvalitet• 100 % glutenfri• Naturlige krydderier• Naturlig farve
Sortiment:143017 - LL Wiener 65,5 g - 5kg143024 - LL Grill 62,5 g- 5kg143025 - LL Grill 90 g- 5kg143026 - LL Medister 110 g- 5kg143027 - LL Frankfurter 100 g- 5kg143028 - LL Hotdog 62,5 g- 5kg
Husk også vores brunchpølser142935 – LL Brunch 25g – 5kg
NU SOM FROSTVARE
NU SOM Nyhed!
Kontakt din grossist eller din Stryhns konsulent for at få Langelænder på frokostbordet. Få mere inspiration på www.langelaender.dk
1/2s_ann_kokkenliv_frostvare.indd 1 27/04/10 09.48
kortVælg praktik i udlandetStadig flere rejser ud og arbejder i andre lande eller har arbejdsopgaver
udenfor landets grænser. Den mulighed kan du forberede dig på, allerede
mens du er under uddannelse.
Hvis du læser til ernæringsteknolog eller professionsbachelor, har du
mulighed for at tage din praktik i udlandet.
Undervisningsministeriet har netop udgivet en håndbog i praktik ’Praktik
i erhvervsakademi og professionsuddannelser’. Et af kapitlerne handler om
’international praktik’.
Her kan du få inspiration til, hvordan du forbereder dig på en praktiktid i
udlandet. Og hvordan du i det hele taget finder frem til en praktikplads.
Uanset om praktikken lægges herhjemme eller i udlandet er det vigtigt, at
praktikpladsen lever op til kvalitetskravene. Under praktikken kan du have
kontakt til en vejleder herhjemme, der kan hjælpe med at holde snor i
uddannelsesmålene.
Hvis du overvejer at rejse ud, skal du samtidig være opmærksom på den
sproglige udfordring, som praktikken byder på.
Håndbogen er også relevant læsning, hvis du skal i praktik herhjemme
’ www.uvm.dk – søg ’håndbog i praktik’’ www.udiverden.dk fo
to: P
riv
atf
oto
Har du også besluttetALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...?
Bestil et tilbud på en supplerende opsparing på pka.dk/mer
eller ring til 39 45 45 40 og hør mere om dine muligheder.
10
Det slider det skidt ...køkkenbranchen er ikke kun en dans på roser. arbejdet slider,
det viser rækken af henvendelser fra medlemmer, der søger
hjælp til en arbejdsskade. køkkenliv har valgt at sætte fokus på
de to hyppigste problemer: hudlidelser (se køkkenliv 8, 2010) og
skader i bevægeapparatet (dette nummer).
tekst: torben svane christensen
God træningtræningsprojektet varede i tre måneder med træning en halv time to gange om ugen. arbejdsgiveren betalte et kvarter af træningen, resten skulle de ansatte give. stedets fysioterapeuter underviste de ansatte i, hvordan de kunne varetage forskellige arbejdsopgaver uden at overbelaste kroppen.
køkkenliv·9·2010 1111
På Omsorgscenter Egegården i Glad-
saxe Kommune havde der længe
været fokus på fysikken hos plejeper-
sonalet, men ikke hos køkkenperso-
nalet. Det syntes økonoma og leder
Marianne Nissen var ærgerligt. Køk-
kenpersonalet kunne også bruge træ-
ning for at undgå skader.
Hun tog derfor fat i stedets to
fysioterapeuter, og sammen lavede
de et forløb med individuel træning
for de ansatte i både køkken og ren-
gøring.
Individuel træning på arbejdspladsen
– De to fysioterapeuter fulgte de
ansatte, så de kunne se, hvilke
arbejdsprocesser de havde, og så blev
hver enkelt inviteret ind til en sam-
tale om, hvilke dele af kroppen de
gerne ville have styrket.
– De ansatte blev glade for, at der nu
også blev gjort noget målrettet for
dem, fortæller Marianne Nissen.
Formålet med projektet var at
skabe et bedre arbejdsmiljø, men
også at mindske antallet af arbejds-
skader.
Gennem individuelle og specifikke
træningsprogrammer skulle persona-
let styrke kroppen og forberede den
på de belastninger, de dagligt udsæt-
ter den for.
Et andet mål var at få personalet til
at tænke over måden, de udfører
deres daglige arbejdsopgaver på og
finde på nye, kreative løsninger med
udgangspunkt i deres nye viden fra
undervisningen i ergonomi.
Stærkere muskler
Træningen skulle ikke forbedre med-
arbejdernes kondition, men udeluk-
kende styrke deres muskler.
– Det var vigtigt, at det ikke blev et
projekt, hvor medarbejderne skulle
sidde og svede og pruste på en kondi-
cykel. Så var der helt sikkert flere, der
ikke ville have vær et med.
Som forløbet har været, er det lige-
frem gået sådan, at nogle af de
ansatte har fået smag for træning i
løbet af den tid, projektet har kørt,
siger Marianne Nissen.
Hjælp til gamle skader
Ernæringsassistent Peter Olsen, en af
køkkenets 12 ansatte, i døjede med en
dårlig skulder fra et tidligere job. For
styrken i køkkenetDe ansatte i køkkenet på Omsorgscenter Egegård har været gennem et forløb med muskel-
træning, der skal forebygge arbejdsskader. Det bedste er, at de selv træner videre.
fortsættes næste side p
Rådgivning, når arbejdsmiljøet gør ondtforbundet yder rådgivning og hjælp til medlemmer i sager om sygefravær, revalidering, fleksjob, førtidspension og arbejdsskader. fra 2007 til 2010 har forbundet bistået medlemmerne i 389 sager om:• arbejdsfastholdelse og sygefravær: 71 • revalidering 22• fleksjob og førtidspension 88• arbejdsskader, ialt 199 heraf erhvervssygdomme 110 • arbejdsulykker 89
’ www.kost.dk/sr
Antal skaderfra 2003-08 er anmeldt 488 skader i bevægeapparatet og 377 hudlidelser – og antallet har været stigende. det viser arbejdstilsynets statistik for ’restauranter og barer’, der også dækker storkøkkener.
foto
: hen
rik
fr
ydk
jær
12
ham betød det en stor forandring, da
han begyndte at træne:
– Det har hjulpet på min skulder, og
jeg bevæger mig anderledes. Jeg tæn-
ker mere over, hvad jeg gør, når jeg
skal løfte ting, siger Peter Olsen og
understreger, at det ikke bare var sur
pligt at gå til træning.
– Nej, det var sjovt. Vi var mange, og
vi hyggede os med det.
I dag,hvor projektet er slut, går han
stadig ned og træner en gang imel-
lem. Hvis de ansatte er færdige med
opgaver før tid, er det nemlig tilladt
at bruge tiden i træningslokalet.
Og det er godt, synes Marianne Nissen.
– Mænd har det jo med at kunne det
hele, men en skade kan også ramme
dem.
Større åbenhed om arbejdsmiljøet
Kun to af de ansatte takkede nej til at
være med – enten fordi de trænede i
forvejen eller blot ikke havde lyst.
– Det er fint nok. Det har været fri-
villigt, ingen er blevet presset til at
træne, siger Marianne Nissen.
Hun tror, at det har betydet meget, at
træningen har foregået på arbejds-
pladsen med fysioterapeuterne som
trænere og ikke i det lokale fitnes-
scenter med trænere herfra.
– I evalueringen har deltagerne skre-
vet, at de har været trygge ved forlø-
bet, fordi der har været fysioterapeu-
ter på.
En anden god effekt af træningen
er, at der er åbnet op for, at vi taler
mere om belastninger i det daglige
arbejde, siger Marianne Nissen, der
samtidig er overbevist om, at trænin-
gen kan være med til at forebygge
arbejdsskader. 1
det slider det skidt
Fra sikkerhed til arbejdsmiljøden 1. oktober kom en ny arbejdsmiljølov. loven ændrer på navnene – sikkerhedsrepræsentant bliver til arbejdsmiljø- repræsentant, sikkerheds- udvalg til arbejdsmiljøudvalg osv. Men de grundlæggende regler og pligter ifølge loven ændres der ikke ved. ideen med lovændringen er at understrege, at arbejds- miljøet er langt mere end sikkerhed fra arbejdsulykker og -sygdomme. det er også f.eks. sundhed og trivsel.
t
13køkkenliv·9·2010
Pauser er nødvendigeforebyggelse af problemer med bevægeapparatet kræver • pauser i arbejdet• de nødvendige hjælpemidler• skift mellem forskellige
opgaver – rotation kan være nødvendigt
• skift mellem forskellige arbejdsstillinger – find dem, der passer dig
• motion i løbet af arbejdsdagen
’ www.arbejdsmiljoviden.dk – søg ’hvorfor forebygge’
Arbejdsmiljørepræsentanten sikrer, at• arbejdsmiljøproblemer fra ondt i ryggen til stress betragtes som
arbejdspladsens problem og ikke den enkeltes• medarbejderne har indflydelse på arbejdsmiljøet• der løbende gennemføres aPv – arbejdspladsvurdering• der sættes gang i forebyggelse• arbejdsmiljøet tages i betragtning ved ombygning, omorganisering,
ny teknologi mv.
arbejdsmiljørepræsentanten er desuden• talsmand for dig, hvis du opdager problemer med arbejdsmiljøet!
kilde: arbejdsmiljøloven mm.
Sikkerhedsrepræsentantens ABCforbundets håndbog til sikkerhedsrepræsentanter – om sikkerhed og arbejdsmiljø, organisering, kurser mv. er ved at blive revideret. du finder den på hjemmesiden.
’ www.kost.dk/sr/abc
Læs i forrige nummer:huden bliver tør og rød, og der er områder, som er fyldt med små røde prikker. når det er slemt, breder det sig op ad armene… læs om Pias hudproblemer, der skyldes hyppig kontakt med vand og mad.
Læs også om:forebyggelse af arbejdsbetingede lidelse og anmeldelse af arbejdsbetingede lidelserkøkkenliv 8, 2010, side 4-8.
fortsættes næste side p
foto
: hen
rik
fr
ydk
jær
foto
: kis
sen
Mø
ller
-ha
nse
n
14
Marmelade uden hele bær
og kerner
NYHED
NATURENS HELT EGEN
Marmelade uden hele bær og kerner har den gode velkendte Rynkeby kvalitet – tilpasset forbrugernes ønsker.
De friske bær, som kendes fra Rynkeby kvaliteten pureres, og giver den lækreste marmelade udenhele bær og frugtstykker/kerner.
Marmelade uden hele bær og kerner fås i varianterne Jordbær, Hindbær og Abrikos i 5 kg. spande
Rynkeby Foods A/S
Vestergade 30 | DK-5750 Ringe | Telefon 63 62 32 00
WWW.FOODSERVICE.RYNKEBY.DK
Margit Ladefoged er økonoma og
arbejdsmiljørepræsentant i køkke-
net på Egegård. Hun holder styr på
APV’en og er til rådighed, hvis kolle-
gerne har problemer:
Hvilke opgaver varetager du som
arbejdsmiljørepræsentant?
– Jeg laver løbende APV, og det bety-
der, at hvis der er problemer med de
fysiske arbejdsforhold, så tager jeg
dem op.
– F.eks. har vi et stykke tid haft en
’dum’ overgang til vores elevator. Så
skriver jeg en APV – et skema, som jeg
udfylder, hvor jeg beskriver problemet
– og så går jeg til lederen med det.
Kan vi løse problemet selv – inden
for køkkenets eget budget – så gør vi
det. Ellers går jeg videre til sikker-
hedsudvalget på Egegården, som jeg
er med i. Hvis løsningen på proble-
met skulle vise sig at være meget dyr,
så går det videre til kommunen. Og så
plejer problemerne at løse sig.
– Jeg holder også øje med arbejds-
stillingerne og ser f.eks. om kolle-
gerne husker at indstille hæve-sænke
bordene. Hvis nogen nævner, at de
har ondt i armen, så forsøger jeg at
hjælpe f.eks. ved at gennemgå ar-
bejdsopgaver og arbejdsstillinger, og
vi vurderer sammen, om der er brug
for hjælpemidler. 1
Dagligt tjek af arbejdsmiljøet
det slider det skidt
køkkenliv·8·2010 15tekst: Mette jensen
Jeg har startet restaurant i Spanien, styret køkken på Grønland og lavet madkunst fra grunden på gourmetrestauranter. Den erfaring sikrer mine kunder en fuld og rig smagsoplevelse. I min virksomhed laver vi ofte mad til 3000 mennesker på en weekend. Så kan vi ikke skabe alle fonder fra grunden. En god bouillon er køkkenets forsikring, og vi bruger derfor en gennemtestet bouillon til smagssætning, sauce- og suppebaser, så vi får optimal smag og konsistens hurtigt og nemt. Men det siger jeg ikke nødvendigvis til mine gæster. Det vigtigste er, at du og jeg ved, hvor godt det er.
ID
Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9242. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.290 kr. i 2010:
Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 dieselårlig pris = 3.272 kr. årlig pris = 3.518 kr.
Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,3årlig pris = 3.041 kr. årlig pris = 3.272 kr.
Kør bil med BAUTA
www.bauta.dk - Tlf.: 3315 1545
Forsikringen stiger ikke i pris efter skader •Du bliver allerede elitebilist efter fem års •skadefri kørselTilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning•
Har du styr på din bilforsikring?
Aldersrabat: Kaskoprisen •reduceres med 6, 15 og 20 % når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år.
Det er en forudsætning, at du har/tegner BAUTA’s attraktive Indboforsikring for at tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.bauta.dk
En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele:
BAUTA FORSIKRING A/S
køkkenliv·9·2010 17
ghita:visse vasseder siges og skrives så meget. også her i køkkenliv.køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappespørgsmål til teksten. og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale
? Den nye arbejdsmiljølov lægger op til færre møder om arbejdsmiljøet. Endnu et spa-reprojekt?
– Færre møder betyder ikke nødven-
digvis et dårligere arbejdsmiljø. Og
arbejdsmiljørepræsentanten kan
beslutte, at der skal holdes flere, hvis
der er behov for det. Det skal man
huske.
– Det er vigtigt med et overordnet
fokus på arbejdsmiljøet og at tænke
arbejdsmiljøet med i enhver foran-
dring på arbejdspladsen - som loven
også lægger op til. Men jeg er overbe-
vist om, at den ’daglige’ opfølgning er
langt vigtigere.
– Det er afgørende, at arbejdsmiljø-
repræsentanten har fingeren på pul-
sen og engagerer sig i både det fysiske
og det psykiske arbejdsmiljø blandt
kollegerne. Og det er vigtigt, at alle
ansatte husker at bruge deres arbejds-
miljørepræsentant, hvis der er noget,
der halter, eller de har forslag til for-
bedringer af arbejdsmiljøet og der-
med hverdagen på arbejdspladsen.
? Hvad nu, hvis lederen ikke prioriterer arbejdsmiljøet. Så kan det blive svært for arbejdsmiljørepræsentanten at leve op til loven?
– Det vil altid være i lederens inte-
resse at tage hånd om arbejdsmiljøet.
Lederen har det overordnede ansvar
for, at alle kan arbejde sikkert og tri-
ves på arbejdspladsen.
– Det ansvar kan lederen udvise i et
godt og tillidsfuldt samarbejde med
arbejdsmiljørepræsentanten, der har
styr på, hvad der rør sig blandt kolle-
gerne. Jeg ser mange steder, hvor sam-
arbejdet er godt, og det er min vurde-
ring, at det simpelthen bliver lettere
både at forebygge og at løse proble-
mer, når det sker i fælles forståelse
mod fælles mål.
– Arbejdsmiljørepræsentanten skal
ifølge den nye lov tilbydes efterud-
dannelse hvert år. Det tilbud skal
arbejdsmiljørepræsentanten selvføl-
gelig benytte sig af, det vil gavne hele
arbejdspladsen.
? Motion er godt for både hel-bred og trivsel, som artiklen her i bladet viser. Men arbejdsmiljøet er vel ikke gjort med det?
– Selvfølgelig ikke. Men motion i
arbejdstiden kan være et afgørende
bidrag til et bedre fysisk arbejdsmiljø.
Desuden kan det føre til et bedre sam-
menhold og bedre trivsel blandt kolle-
gerne, som artiklen her i bladet
beskriver. Så det kan være et vigtigt
led i arbejdsmiljøarbejdet.
– Gode kolleger er en væsentlig
drivkraft til at gå på arbejdet. Det viste
en af vores tidligere arbejdsmiljøun-
dersøgelser. Og ikke mindst nu, hvor
besparelserne fortsat hagler ned over
køkkenerne, bliver det vigtigt at prio-
ritere sammenholdet.
– Det er ikke nok, at få tingene til at
fungere, som vi er så gode til i køkke-
nerne. Der skal også være plads til
sjov og ballade, hvis vi skal kunne
holde til presset. Både det fysiske og
det psykiske.
– I øvrigt kan jeg se, at køkkenerne
tager arbejdsmiljøudfordringen
meget alvorligt. I løbet af de sidste par
år er antallet af arbejdsmiljørepræ-
sentanter steget med 7 procent. Det er
meget flot!
Pas på hinanden
Den 1.oktober trådte en nye arbejdsmiljølov i kraft.
Læs om loven på side 12.
18
Ja!
Overenskomstforhandlingerne OK11I sender jeres ønsker om forbedringer af arbejdsforholdene ind til forbundet gennem tillidsrepræsentanten eller lederrepræsentanten
Hovedbestyrelsen vælger, hvilke krav der skal prioriteres
Forbundet sender kravene videre til:
Sundhedskartellet *–som prioriterer kraveneog sender dem til Kl og Danske Regioner
CO10 **–som prioriterer kraveneog sender dem til staten(personalestyrelsen)
Forhandlingerne går i gang
Hvis parterne når til enighed om et resultat sendes det til urafstemning blandt alle medlemmer
Hvis det er umuligt at blive enige, skal forligsmanden på banen og mægle mellem parterne
Lykkes det for forligsmanden at mægle går resultatet til urafstemning blandt alle medlemmerne
Hvis medlemmerne stemmer nej er der konflikt – som i 2008
Hvis medlemmerne stemmer ja Så gælder den nye overenskomst
Gra
fik:
ON
EMA
N /
Jako
b St
rand
berg
Hvis de stemmer nej, stemmer de alle parter tilbage til forhandlings-bordet – og kan udløse en konflikt
Kravene bliver forhandletfrem og tilbage og filet til, indtil de MÅSKE kan godkendes af begge parter
Kraveneudveksles
med arbejds-givernes krav i KL og Danske
Regioner
Kravene udveksles
med arbejds-givernes
krav i Staten
* Sundhedskartellet består af 11 fagforbund, der skal blive enige om, hvilke fælles krav, de vil stille til arbejdsgiverne. De enkelte organisationer kan have særlige krav for deres faggruppe
** CO10 består af 39 forbund og forhandler både generelle krav og forbundets særlige krav
oktober december februar april
Når offentligt ansatte til foråret sætter
sig til forhandlingsbordet har de popu-
lært sagt en regning, der skal betale.
Det skyldes, at lønudviklingen mel-
lem privatansatte og offentligt ansatte
reguleres.
Når lønudviklingen for privatansatte
stiger mere end for offentligt ansatte,
får offentligt ansatte en lønstigning.
Det kaldes reguleringsordningen – en
ordning, der i mange år er kommet
offentligt ansatte til gode.
Men fordi finanskrisen har sat lønud-
viklingen hos de private næsten helt i
stå, er lønnen til offentligt ansatte ste-
get mere end lønnen til privatansatte.
Derfor udmøntes reguleringsordnin-
gen denne gang negativt. Det betyder,
at offentligt ansatte skulle være gået
ned i løn nu i oktober.
Men det undgik de via en aftale,
som Sundhedskartellet indgik med
arbejdsgiverne. Ifølge aftalen blev
den negative udmøntning i stedet
modregnet i lønreguleringen i 2010.
Det mærkede offentligt ansatte i april,
hvor der ikke kom så mange ekstra
lønkroner i posen som forventet.
Resten af ’gælden’ bliver modregnet
ved lønreguleringen i april 2011 – som
er en del af overenskomstforhandlin-
gerne.
– Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad der
er muligt, for at de lønforbedringer, vi
forhandler hjem ved OK11, også kan
mærkes, siger forbundets formand,
Ghita Parry. Men den negative
udmøntning af reguleringsordningen
vil helt klart gøre det vanskeligere. 1
Reguleringsordningen påvirker OK11 negativt
gik til lønforbedringer til særlige
grupper – ‘dem, som ikke fik sidst’.
Flere veje til nye kompetencer
– Det er værd at huske på, at uanset
om I prioriterer penge til lokale løn-
forhandlinger, generelle lønstignin-
ger eller forbedringer til særlige grup-
per – eller helt andre forbedringer, så
har alt, vi får igennem, en omkost-
ning. I denne overenskomstperiode
har vi kunnet bruge trepartsmidler til
efter- og videreuddannelse og til
seniordage, men det er slut i 2011.
Krav om tvungen efteruddannelse
eller seniordage, som I har været inde
på, vil derfor også gøre indhug i den
samlede ramme – og gå fra f.eks. de
generelle lønforbedringer, mindede
forhandlingschefen om.
Det fik en af tillidsrepræsentan-
terne til at pege på, at de færreste
arbejdspladser har en politik for efter-
uddannelse.
– Hvis de havde, var der større chan-
cer for, at der blev afsat tid til uddan-
nelse. Og midlerne ville kunne udnyt-
tes langt bedre, var hendes pointe.
I den sammenhæng kunne tillidsre-
præsentant Gunhild Libach fra Århus
Sygehus fortælle, hvordan de havde
fået trepartsmidler til en mentorord-
ning, hvor 10-12 af køkkenets medar-
bejdere blev uddannet til at tage imod
nyuddannede og sørge for, at de i
løbet af det første år kom igennem
fortsættes næste siDe t
køkkenliv·5·2010 13
Dit vigtigste kravKøkkenliv har spurgt fire tillidsrepræsentanter på Kick off, om deres
bud på det højst prioriterede krav til OK 11. Her er buddene:
Connie Christiansen, Riishøjcentret, Aalborg
– Vi vil foreslå en anden måde at regne timereduktion på, så skævhederneved reduktion for søgnehelligdage for nogle deltidsansatte fjernes.– Desuden vil vi gerne have en bedre betaling af ‘skæve arbejdstider’ i forbin-delse med helligdage.
Lilly Petersen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
– Jeg vil satse på 6-8 procent på de generelle lønstigninger og en lille udbyg-ning af pensionen – uden at sætte beløb på.
– Men det er også vigtigt, at komme igennem med et krav om omsorgs-dage til alle.
Bigitte Hare, Guldborgsund Madservice, Saxenhøj
– Mere i løn til ernæringsassistenterne, vi er underbetalte i forhold til andrefaggrupper.
Gunhild Libach Burup, Århus Sygehus, Nørre Brogade
– Det vigtigste er, at vi alle får lidt i grundlønsforbedring. – Alternativt er det ernæringsassistenternes grundløn, der skal hæves, for
ernæringshjælperen ligger lønmæssigt for tæt på ernæringsassistenten.– Jeg selv er økonoma og kunne godt ønske noget til os. Lokalløn til ernæ-
ringsassistenterne gør, at mange af dem får det samme som os. Professions-bachelorerne får også det samme som os. Så, hvis uddannelse skal kunnebetale sig, skal der ske noget her.
kokkenliv_201005_blad 14/05/10 10.05 Side 13
tekst: Mette jensen
19køkkenliv·9·2010
Ja!
Overenskomstforhandlingerne OK11I sender jeres ønsker om forbedringer af arbejdsforholdene ind til forbundet gennem tillidsrepræsentanten eller lederrepræsentanten
Hovedbestyrelsen vælger, hvilke krav der skal prioriteres
Forbundet sender kravene videre til:
Sundhedskartellet *–som prioriterer kraveneog sender dem til Kl og Danske Regioner
CO10 **–som prioriterer kraveneog sender dem til staten(personalestyrelsen)
Forhandlingerne går i gang
Hvis parterne når til enighed om et resultat sendes det til urafstemning blandt alle medlemmer
Hvis det er umuligt at blive enige, skal forligsmanden på banen og mægle mellem parterne
Lykkes det for forligsmanden at mægle går resultatet til urafstemning blandt alle medlemmerne
Hvis medlemmerne stemmer nej er der konflikt – som i 2008
Hvis medlemmerne stemmer ja Så gælder den nye overenskomst
Gra
fik:
ON
EMA
N /
Jako
b St
rand
berg
Hvis de stemmer nej, stemmer de alle parter tilbage til forhandlings-bordet – og kan udløse en konflikt
Kravene bliver forhandletfrem og tilbage og filet til, indtil de MÅSKE kan godkendes af begge parter
Kraveneudveksles
med arbejds-givernes krav i KL og Danske
Regioner
Kravene udveksles
med arbejds-givernes
krav i Staten
* Sundhedskartellet består af 11 fagforbund, der skal blive enige om, hvilke fælles krav, de vil stille til arbejdsgiverne. De enkelte organisationer kan have særlige krav for deres faggruppe
** CO10 består af 39 forbund og forhandler både generelle krav og forbundets særlige krav
oktober december februar april
kort
Har du mod på at gå i gang med at udvikle dig personligt
eller fagligt, kan du søge penge i Kost & Ernæringsforbun-
dets udviklingspulje.
Pengene kan både søges til deltagelse i kurser og til plan-
lægning af et større projekt – eventuelt sammen med kolle-
ger.
Puljen kan ikke søges til den efteruddannelse, som er nød-
vendig i dit nuværende job. Den skal din arbejdsgiver betale.
Udviklingspuljen er målrettet medlemmer, der ikke kan
komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden – hvor
kun medlemmer med en økonomauddannelse kan søge.
Du skal udfylde et ansøgningsskema, som du henter på
hjemmesiden. Skemaet sendes til Birgit Hansen.
Ansøgningsfristen er den 2. november. 1
’ www.kost.dk/medlem/udviklingspulje
Vidste du, at …forbundet har 251 arbejds-miljørepræsentanter (tidli-gere sikkerhedsrepræsentan-ter) – 17 mere end for blot to år siden. det er godt, for arbejdsmiljørepræsentan-terne er nøglepersoner, når det drejer sig om at forbedre arbejdsmiljøet på de kost- og ernæringsfaglige arbejds-pladser.
Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje
20
kort nyt fra Hoved-besty-relsenKlar til forhandlingHvilke krav har du til OK 11?
Det spurgte tillids- og lederre-
præsentanter en masse med-
lemmer om før sommerferien.
I september behandlede hoved-
bestyrelsen de krav, medlem-
merne kom med. Kravene blev
prioriteret og er nu sendt
videre til Sundhedskartellet.
Når Sundhedskartellet har pri-
oriteret kravene, begynder for-
handlingerne med arbejdsgi-
verne. Forbundets formand
Ghita Parry sidder med i den
delegation på fire personer, der
skal forhandle med arbejdsgi-
verne. Det kommer du til at
læse mere om i Køkkenliv. 1
Forbundet giver gode råd om børnemad Børnene går sultne fra bordet, skriver ’24 timer’ efter at have talt med institu-
tioner i Århus og København.
Men det behøver ikke at have noget med maden at gøre, skriver avisen og
refererer til Kost & Ernæringsforbundet:
”Små børn vil ofte ikke spise mad, der er rodet sammen, men foretrækker
den adskilt.
Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan børnene får maden serveret. Der lig-
ger en pædagogisk opgave i at lave ritualer omkring maden.
Endelig vil børnene gerne følge med i eller deltage i madlavningen.”
Det er forbundets erfaring, at madordningen har størst succes i de instituti-
oner, hvor maden bliver lavet, skriver avisen. 1
Læs om børnemaden på hjemmesiden:
’ www.kost.dk/madtilbørn
Kliniske diætister skal fortælle om fejlDer sker fejl alle steder – eller ’utilsigtede hændelser’, som det hedder i ’reglerne for patientsikkerhed’.
Indtil september var reglerne kun en sag for sygehusene, men nu gælder de også sundhedspersonalet i kommu-
nerne.
Reglerne går ud på, at sundhedspersonalet skal indberette fejl, der er til gene for patienter eller andre, så fejlene
ikke gentager sig.
Reglerne omfatter sundhedspersoner, ’der er autoriserede til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,
der handler på disses ansvar’ – f.eks. kliniske diætister.
’ læs mere på www.retsinformation.dk – vejledning om utilsigtede hændelser
foto
: co
lou
rB
ox
køkkenliv·9·2010 21
Unilever FoodsolutionsLæs mere om krydderi som aldrig før på:
www.unileverfoodsolutions.dk
Knorr Professional Krydderipuréer er en ny og praktisk måde at give
dine retter mere smag på. Uanset hvad du laver. Uanset hvordan.
De er velegnede til både kolde og varme retter. Og du kan tilsætte
dem, hvornår du vil under tilberedningen – og få mere smag med
det samme. Følg bare doseringsanvisningen, så får du den samme
gode smag. Hver gang, hver dag.
Krydderi som aldrig før!
nyt fra Hoved-besty-relsen
22
”Vi har lagt øren til mange historier.
Også mange, som har overrasket os.
Nu vil vi gerne fortælle nogle af alle de
gode historier, vi også har.”
Sådan sagde lederen af Hillerøds
kommunale køkken ’Mad til hver
dag’, Helle Thyge, da hun inviterede
til Åbent Hus i slutningen af septem-
ber.
140 gæster kom forbi til en rundtur
i køkkenets teknologipark – fra hotfill-
anlæg, til frikadellemaskine, suppe-
sovsekøler, smøremaskiner og pose-
lukkere.
Blandt gæsterne var det lokale
Ældreråd. Men også 2. viceborgmester
og medlem af kommunens Familie-
og børneudvalg Peter Nisbeth (A)
lagde vejen forbi med to større børn.
– Det var fantastisk. Begge drenge
ærgrede sig over, at de ikke længere
gik i børnehave, da de havde smagt
børnemaden. Jeg var også meget
imponeret over, hvor teknisk køkke-
net er, og hvor professionelle de
ansatte er. Derfor er det ærgerligt, at
køkkenet er blevet til en politisk
kampplads, konstaterer Peter Nisbeth.
Ofrer ikke pædagogtimer på maden
Det kan Helle Thyge kun tilslutte sig.
Debatten om det kommunale køk-
ken, som åbnede i september sidste
år, har kørt i lokalpressen med både
ris og ros til maden, og ønsker om
såvel lukning som større tilskud til
køkkenet.
Oveni har regeringens justering af
madordningen til børnehaverne
trukket dybe spor, erkender Helle
Thyge, som vurderer, at køkkenet i
dag kun udnytter en tredjedel af sin
kapacitet på 3.500 portioner om
dagen.
– Vi var oppe på at levere til 32 bør-
nehaver, nu har vi 11 tilbage. Jeg har
lige fået en opsigelse fra en børne-
have, som skriver, at de er meget til-
fredse med maden, men at de ikke vil
bruge pædagogtimer på den. Når for-
ærgrelse i hillerød
tekst: tina juul rasmussen
Forældrene skal bestemmeInden december skal forældrebestyrelserne i alle landets daginstitutioner tage stilling til,
om de ønsker den mad i institutionerne, som kommunerne skal tilbyde, men som regerin-
gen har lagt op til, at de kan vælge til og fra hvert eller hvert andet år.
Ifølge KL’s næstformand Erik Fabrin (V) er det næsten umuligt for kommunerne at navi-
gere i den frivillighed som regeringen er endt med at give forældrene.
– Vejledningen fra politikerne ligger meget langt fra virkeligheden, siger han til avisen
Nordjyske.
Kommunerne risikerer at stå med nye køkkener, madordninger og personale, som foræl-
drene ikke vil benytte.
’En rigtig træls sag for kommunerne’, kalder ekspert i kommunal økonomistyring, Per
Bukh, det, men sådan ser Venstres familieordfører, Louise Schack Elholm ikke på det.
– Det handler om, at kommunerne vil bestemme over forældrene. Vi har givet forældrene
beslutningsret, fordi de er de bedste til at vurdere, om de vil have en madordning, siger hun.
maden i kommunerne
Det har været op ad bakke med
børnehaverne. Kun 11 får mad
fra Hillerøds et år gamle køkken
’Mad til hver dag’. Derfor invite-
rede køkkenet til åbent hus
foto
: hen
rik
fr
ydk
jær
Det
fæ
lles
mål
tid
i d
agin
stit
uti
on
en h
ar s
lået
en
væ
ldig
kolb
øtt
e i d
en f
orl
øb
ne
mån
ed. L
and
ets
kom
mu
ner
har
i
god
t h
alva
nd
et å
r sv
edt
ove
r m
uli
ge lø
snin
ger.
No
gle
har
byg
get
elle
r re
no
vere
t kø
kken
er f
or
selv
at
lave
mad
en,
and
re h
ar g
enn
emfø
rt u
db
ud
. Nu
en
der
det
med
, at
rege
-
rin
gen
æn
dre
r lo
ven
og
gør
ord
nin
gen
fri
vill
ig –
ell
er f
leks
i-
bel
, so
m in
den
rigs
- og
soci
alm
inis
ter
Kar
en E
llem
ann
,
sige
r. H
un
bet
on
er, a
t ko
mm
un
ern
e fo
rtsa
t er
fo
rpli
gtet
til
at t
ilb
yde
alle
bø
rn e
t su
nd
t fr
oko
stm
ålti
d. T
il g
engæ
ld k
an
foræ
ldre
bes
tyre
lsen
sig
e n
ej t
ak t
il d
en k
om
mu
nal
e fr
oko
st
og
vælg
e h
jem
mes
mu
rte
i ste
det
. Og
det
val
g ka
n d
e i
øvr
igt
ifø
lge
afta
len
tag
e en
gan
g o
m å
ret.
Foræ
ldre
ne
slip
per
fo
r d
en f
orh
øje
de
foræ
ldre
bet
alin
g,
der
fu
lgte
med
den
tvu
ngn
e o
rdn
ing.
Til
gen
gæld
ska
l de
bet
ale
kost
pri
sen
fo
r d
en f
æll
es f
roko
st i
de
inst
itu
tio
ner
,
der
væ
lger
den
til
.
Hel
e d
ebat
ten
, fo
r o
g im
od
den
ob
liga
tori
ske
mad
ord
nin
g,
fik
forb
un
det
s fo
rman
d G
hit
a P
arry
, til
at
fare
i b
lækh
use
t.
Nu
, gå
r d
et ik
ke læ
ng
ere,
skr
ev h
un
i et
deb
atin
dlæ
g i J
yl-
lan
ds-
Po
sten
og
argu
men
tere
de
for
et s
un
dt
fæll
es m
ålti
d
tilb
ered
t i i
nst
itu
tio
nen
. Deb
atin
dlæ
gget
har
fø
rt t
il f
lere
ind
læg,
inte
rvie
w i
TV
2 N
ews
og
nyh
eder
ne
sam
t et
bre
v
til I
nd
enri
gs- o
g So
cial
min
iste
ren
, hvo
r fo
rbu
nd
et t
ilb
yder
sin
ass
ista
nce
til
få
etab
lere
t d
en b
edst
e o
rdn
ing.
1
Du
kan
læse
indl
ægg
ene
her:
’w
ww
.kos
t.dk
/bør
nem
ad
Vu
gges
tuen
i B
alle
rup
Ko
mm
un
e er
den
fø
rste
dag
inst
itu
-
tio
n, d
er k
an b
røst
e si
g af
et
guld
spis
emæ
rke!
Gu
ld e
r en
s-
bet
yden
de
med
, at
90
-10
0 p
roce
nt
af m
aden
er
øko
logi
sk!
Kø
kken
liv
har
sp
urg
t ko
stfa
glig
en
ean
svar
lig
Ing
er-L
ise
Fred
erik
sen
, hvo
rdan
hu
n g
ør:
Hva
d få
r d
ig t
il a
t læ
gg
e d
ig i
sele
n fo
r så
meg
et ø
kolo
gi?
– G
amm
el v
ane
fra
mit
øko
logi
pro
jekt
på
et p
leje
hje
m i
Kø
ben
hav
n. L
yste
n t
il a
t gi
ve v
ugg
estu
ebø
rnen
e en
rig
tig
god
sta
rt p
å li
vet,
sam
t d
en in
db
ygge
de
mil
jøb
evid
sth
ed,
der
no
k ko
mm
er a
f, a
t je
g se
lv e
r o
pd
rage
t p
å la
nd
et, s
vare
r
hu
n.
– D
et e
r d
a m
eget
sjo
vere
at
lave
go
d m
ad f
ra b
un
den
og
slip
pe
for
alle
de
hal
vfab
rika
ta f
ra in
du
stri
en –
det
er
rart
at v
ide,
hva
d m
an f
år!
Er d
er in
gen
tin
g i
spis
eka
mm
eret
, der
ikke
er
økol
ogis
k?
– Jo
, en
gan
g im
elle
m e
r je
g d
esvæ
rre
nø
dt
til a
t kø
be
kon
ven
tio
nel
t p
å gr
un
d a
f le
veri
ngs
situ
atio
nen
. Sel
vom
jeg
bes
till
er ø
kolo
gisk
, kan
leve
ran
dø
rern
e ik
ke a
ltid
fø
lge
med
.
Ha
r d
u æ
nd
ret
på
ma
dp
lan
ern
e?
– Je
g h
ar k
ørt
øko
logi
sk h
ele
tid
en, s
å se
lvfø
lgel
ig a
fpas
-
ser
jeg
kost
pla
nen
eft
er, h
vad
jeg
kan
få
af ø
kolo
gisk
e va
rer.
Det
er
meg
et å
rsti
dsb
este
mt.
Er d
et d
yrer
e?
– Ja
det
er
dyr
ere.
Jeg
må
tage
kre
ativ
itet
en i
bru
g. P
rote
i-
ner
beh
øve
r ik
ke n
ød
ven
dig
vis
kom
me
fra
kød
, man
kan
ogs
å b
ruge
de
bil
lige
pro
tein
er f
ra li
nse
r o
g li
gnen
de.
Men
det
vig
tigs
te e
r at
pas
se m
eget
på,
at
svin
det
ikke
bli
ver
for
sto
rt.
Hvo
r kø
ber
du
ind
?
– B
alle
rup
Ko
mm
un
e h
ar in
dkø
bsa
ftal
e m
ed B
C C
ater
ing,
så d
et e
r h
er, j
eg s
kal h
and
le.
Inge
r-Li
se F
red
erik
sen
lægg
er v
ægt
på,
at
hu
n h
ar o
pb
ak-
nin
g fr
a b
åde
per
son
ale
og
foræ
ldre
, der
er
vika
rdæ
knin
g,
hu
n h
ar f
ået
de
kurs
er, h
un
har
bed
t o
m, l
iges
om
der
er
lagt
op
til
at
net
værk
e in
den
for
kom
mu
nen
s in
stit
uti
on
er.
– M
ed a
nd
re o
rd, d
et e
r vi
den
, fag
ligh
ed, s
amar
bej
de
og
lyst
en, d
er d
rive
r væ
rket
, sig
er h
un
.1
20
mad
en i
kom
mun
ern
e
Gul
dmed
alje
til
Tusi
ndfr
yd
Mad
slå
r kol
bøtt
er
kokk
enliv
_201
002_
blad
04/
02/1
0 0
0.35
Sid
e 20
ældrene kan se, hvor meget de sparer
ved at vælge maden fra, gør de det. Så
ja, det har været op ad bakke, fortæl-
ler Helle Thyge
Har der været kritik af børnema-
den?
– Jeg mener, at vi har Danmarks
bedste børnemadskoncept, men
debatten har været mudret – mad og
politik er blandet sammen, og hver-
ken ledelsen i kommunen eller
lederne i daginstitutionerne har bak-
ket nok op om børnemaden. Det er
rigtig ærgerligt, at vi ikke har fået lov
at vise, hvad vi kan.
Er det så ikke din opgave at sælge
varen bedre?
– Jeg mener ikke, det er ikke min
opgave at motivere børnehaverne.
Jeg leder et produktionskøkken og
skal sørge for at levere kvalitetsmad
til deres børn. Det vil jeg gerne sam-
arbejde om, men resten mener jeg, er
ledelsens opgave i kommunen.
Må over kommunegrænsen
2. viceborgmester Peter Nisbeth tror,
at hvis maden bliver billigere, og for-
ældrene får tid til at tænke sig om, vil
flere vælge den til.
– Uanset om vi kan lide det eller ej,
er det altså frivilligt at vælge maden
til eller fra. Og fordi man ikke læn-
gere kan lave den som en del af beta-
lingen, bliver det meget tydeligt,
hvad forældrene kan spare. Det spil-
ler selvfølgelig ind.
Er det ikke spild af kommunale kro-
ner at have et køkken kørende på en
tredjedel af kapaciteten?
– Jo, men vi håber jo på, at vi kan
sælge til andre kommuner, og vi skal
også have skolerne med. Jeg mener i
hvert fald, det er helt skørt at tale om
at lukke køkkenet, som Venstre fore-
slår, siger Peter Nisbeth.
Og med borgmesteren i spidsen er
Hillerød Kommune i fuld gang med
at krydse kommunegrænser.
– Vi har lagt så mange kræfter,
timer og ressourcer i børnemaden, så
vi må håbe, at de kommuner, vi har
henvendt os til, vil være med, siger
Helle Thyge. 1
køkkenliv·9·2010
foto
: hen
rik
fr
ydk
jær
24
Men også Albertslund er underlagt
regeringens beslutning om frit valg til
forældrene.
– Og det er vi kede af, siger Paul
Aabling, der er administrativ medar-
bejder i institutionsafdelingen under
Børne- og Ungeforvaltningen.
– Vi har jo medarbejdere ansat i alle
institutionerne. De kommer i klemme,
hvis forældrebestyrelserne beslutter, at
de vil smøre maden selv.
Kender I stemningen i
forældrebestyrelserne?
– Vi ved, at mange forældre er glade for
ordningen. Alligevel er vi forberedt på,
at beslutningen i forældrebestyrel-
serne vil afhænge af, hvad kommunal-
bestyrelsen beslutter omkring økono-
mien. Om de fortsat vil dække den
fulde udgift til maden, eller følge rege-
ringens forslag og tage kostprisen. Bli-
ver det det sidste, vil forældrebestyrel-
serne nok begynde at se på pengepungen.
Hvad beslutter kommunalbestyrelsen?
– Kommunalbestyrelsen holder kor-
tene tæt til kroppen, så jeg kan ikke
udtale mig om det. Men de er selvføl-
gelig forsynet med de informationer,
de har brug for fra institutionsafdelin-
gen – også at det vil være uheldigt for
nogle børn socialt og sundhedsmæs-
sigt, hvis maden forsvinder fra institu-
tionerne, bekræfter Paul Aabling.
Gør I noget for at opfordre forældrebe-
styrelserne til at vælge maden til?
– Nej, men det er jeg sikker på, at de gør
ude i institutionerne, siger han.
Det bekræfter Dorte Nielsen, der er
tillidsrepræsentant for kostfagligt ene-
ansvarlige i institutionerne.
– Men vi har også andet at se til, for
politikerne er i færd med at ændre på
normeringsgrundlaget. Der skal også
spares i Albertslund. De store instituti-
oner får færre timer og de mindre får
flere. Det er helt hul i hovedet. Og det
bruger jeg mit krudt på i øjeblikket.
– Men vi er selvfølgelig spændte på,
om kommunen vil give forældrene frit
valg eller bevare maden i alle instituti-
oner. I dag tager forældrene maden
som en selvfølge. 1
Albertslund Kommune har
serveret mad i vuggestuer og
børnehaver siden midt i 70’erne
og været urokkelige i hold-
ningen til madens sociale og
sundhedsmæssige værdi, der
også i dag er central i kommu-
nens sundhedspolitik.
Brud på traditionen, hvis maden forsvinder
tekst: Mette jensen
maden i kommunerne
Forbundet anbefaler: Vælg maden tilfor at kvalificere beslutningen om de frivillige madordninger har formanden for kost & ernæringsforbundet sendt breve – 10.000 faktisk - til forældrebestyrelser og daginstitutionsledere, til de kommunale politikere og til kostfagligt eneansvarlige. Brevene opfordrede til at vælge maden til i institutionerne af sundhedsmæssige såvel som sociale grunde. og til at stille krav til madens kvalitet. forbundet har desuden haft foretræde for folketingets socialudvalg i et forsøg på at sikre, at forældrebestyrelserne højst kunne vælge ordningerne fra hvert andet år. forbundet ser gerne et køkken i hver institution med en kost- og ernæringsfaglig medarbejder, der kan sikre, at sund mad bliver en del af børnenes hverdag. Men har også andre ideer til andre løsninger på børnemad tilberedt af kostfaglige.
du kan læse vejledningen på hjemmesiden.
’ www.kost.dk/madtilbørn
fordi maden skal være nem og ikke tage tid for pædagogerne,
bestiller de vores naturmadpakker, som er flade madder beregnet
til at spise på en træstub i skoven. de serverer den på stuerne
– i stedet for vores buffet. det er rigtig ærgerligt.helle thyge, køkkenchef i køkkenet ”mad til hver dag”, hillerød kommune
foto
: hen
rik
fr
ydk
jær
køkkenliv·9·2010 25
FOLA har tidligere her i bladet
anbefalet en madordning, hvor
maden laves i institutionerne.
Børnene skal være en del af
processen, sagde Lars Klingen-
berg for godt et år siden. Det
fastholder han. Og mener derfor,
at den fleksible ordning er lagt
helt forkert an. Den kommer til at
handle om penge, ikke om mad.
Er det en god eller dårlig ide at overlade
beslutningen til forældrebestyrelserne?
– Vi går generelt ind for øget indfly-
delse til forældrene, men lige præcis
her, synes vi det er en rigtig dårlig ide.
– Der er noget galt med beslutnings-
grundlaget. Der er lagt op til en beslut-
ning omkring maden, men det bliver
det ikke, når der er økonomi med i bil-
ledet. Mad bliver et spørgsmål om øko-
nomi. Ikke om sundt og socialt. Og ikke
om pædagogik.
– Det frie valg tvinger desuden foræl-
drebestyrelsen – eller forældrene, der
hvor de skal stemme om maden – til at
tage beslutninger, der rækker ind over
andres privatøkonomi.
Det er uhensigtsmæssigt og kan øde-
lægge sammenholdet i forældregrup-
pen, hvis nogle føler sig trængt på øko-
nomien af en beslutning, som andre
forældre har truffet. Det vil gå ud over
miljøet i institutionen – og trivslen
blandt børnene.
Vil det få betydning for forældrebesty-
relsernes beslutning, at forældrene selv
skal betale, hvad maden koster?
– Helt sikkert. For nogle forældre vil
madpengene være en tung post. For
andre er det uden betydning. Og dem,
der har friplads, har ikke noget i
klemme – men er måske dem, der har
mest brug for madordningen. Det giver
nogle helt forskellige og helt skæve
indfaldsvinkler til at diskutere mad!
– I forvejen har mad en tendens til at
sætte gang i særdeles følelsesladede
diskussioner …
Hvad siger du til, at forældrebestyrel-
sernes valg og fravalg betyder et usik-
kert job for kostfaglige i institutio-
nerne?
– Også en rigtig uheldig konsekvens.
Det kan godt være, det kan lade sig
gøre at få én ansat, men spørgsmålet
er, om jobbet vil tiltrække de bedste.
De vil se sig om efter mere sikkerhed.
– Det samme vil kommunerne – og
de vil vare sig for at give penge ud til
køkkener og køkkenopgraderinger,
hvis de ikke ve,d om der skal laves
mad til næste år.
– Så ender det med cateringmad. Det
er for os ikke en madordning – det vil
vi helt klart anbefale et nej tak til.
Hvad er dit råd til forældrebestyrelserne,
når de skal tage en beslutning inden
december?
– At de træffer beslutningen i samråd
med hele forældregruppen, tager en
åben diskussion uden madfordomme
og tager den på et kvalificeret grund-
lag: de skal kende både kvalitet, øko-
nomi, tidsforbrug mv.
– I FOLA er vi er for en madordning
og vil til enhver tid anbefale at maden
flyttes ud i institutionerne som et
opdragelsesmæssigt projekt. En mad-
ordning er en langtidsinvestering i bør-
nenes sundhed. Og vi er overbevist om,
at den betaler sig på den lange bane.
Men som ordningen er lagt op nu, er vi
fastlåste – og kan ikke anbefale hverken
ja eller nej. Vi vil ikke tage beslutning
om forældrenes økonomi.
– Det er i orden at forældrene spytter
i bøssen. Men ikke, at de skal bære hele
omkostningen ved en madordning. 1
Mad bliver til økonomi
foto
: kis
sen
Mø
ller
-ha
nse
n
26
NATURENS HELT EGEN
Rynkeby Foods A/S
Vestergade 30 | DK-5750 Ringe | Telefon 63 62 32 00
WWW.FOODSERVICE.RYNKEBY.DK
Indeholder 132 stk. á 18 g.
Hindbær/Solbær Marmelade
AppelsinMarmelade
JordbærMarmelade
Økologiske portionsmarmelader af de bedste, solmodne frugter og bær
NYHED
Vi skal gøre maden synlig, hvis vi vil
beholde vores arbejdspladser!
Vi skal fortælle, at mad og måltider
er dagens højdepunkt for både børn
og ældre. Vi skal fortælle den gode
historie om maden til naboen, på sko-
len, i klubben til de lokale politikere og
til de lokale medier. Og vi skal fortælle
den igen og igen. Hver eneste gang der
er mulighed for det.
Vi skal også fortælle, at den gode
hverdagsmad ikke kommer af sig selv.
Den kræver engagement og viden.
Men den kræver så sandelig også hæn-
der og ressourcer.
Det står i skarp modsætning til det,
der sker nu: Budgetterne er vedtaget i
kommuner og regioner. Alle faggrup-
per er presset og mange fagområder
mister et større antal stillinger. Det
gælder også vores. Kommunerne fort-
sætter med at lægge produktionskøk-
kener sammen og sende maden til
ældre i udbud. Forældrene er i gang
med afstemningerne om den fremti-
dige frokostordning i daginstitutio-
nerne. Det får også betydning for, om
der er job til os.
Vi har en fælles opgave i at sikre de
gode arbejdspladser og den gode hver-
dagsmad. Det kræver indsigt, nærvær
og fællesskab.
Tillidsrepræsentanterne er dem, der
er tættest på og ved mest om, hvad der
sker på arbejdspladsen og i kommu-
nen. Men de har brug for opbakning
fra alle kostfaglige.
Regionsbestyrelsen bakker også op.
Og vi har også brug for, at såvel tillids-
repræsentanter som alle andre kon-
takter os og fortæller, hvad der sker, så
vi kan reagere.
I Region Hovedstaden har vi invite-
ret alle tillidsvalgte til ’store tillidsdag’
i november. Målet er at samle så
mange som muligt og sammen lægge
en strategi for, hvordan vi beholder
flest mulige arbejdspladser i regionen.
Alice Linning, regionsformand i
Region Hovedstaden.
debatgør maden synlig
køkkenliv·9·2010 27JBJ-OST · Havegårdsvej 6-8 5240 Odense NØ · Telefon 66 10 91 28 · [email protected]
Den gode smag i taglagt skiveostHos JBJ-OST skal du ikke nøjes med et snævert udvalg af ost i “den-kan-alle-lide-kategorien”. Vi har specialiseret os i at udvælge de bedste oste fra danske og udenlandske mejerier.Osten færdigudvikler vi på vores eget modningslager, før vi skiver og pakker den for dig.
Den gode smag i taglagt skiveostHos JBJ-OST skal du ikke nøjes med et snævert udvalg af ost i “den-kan-alle-lide-kategorien”. Vi har specialiseret os i at udvælge de bedste oste fra danske og udenlandske mejerier.Osten færdigudvikler vi på vores eget modningslager, før vi skiver og pakker den for dig.
JBJ QuickPack i taglagte skiver.Med genluk-fi lm, så osten holder sig frisk længere.Findes som Mild, Mellemlagret, Ekstra Lagret og med kommen.Vælg mellem 20+ 30+ eller 45+. Prøv også Cheddar og Gouda.
Mange skivestørrelser.Tykke og tynde. Klassiske, smalle eller trekantede.
Vores grundlægger J.B. Jacobsentroede på, at god ost bliver endnu bedre,hvis den bliver modnet og behandlet med omhu.Det er stadig vores overbevisning.
28
* ko
ster
ku
n a
lm. s
ms-
taks
t.
Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.293 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.
Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk
Kun 394 kr/md
(263 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!
A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET
De kommunale indkøbsaftaler er for
dyre og stjæler penge fra daginstituti-
onernes budget. Det bekræfter stik-
prøver, som DR’s forbrugerprogram
Kontant har taget i flere kommuner.
I København skal det imidlertid
være slut med at betale overpris for
mælk og grøntsager i daginstitutio-
nerne. Kommunens nye indkøbspoli-
tik overlader det til institutionerne
selv at vælge, om de vil bruge den
kommunale indkøbsordning eller
bruge tid på at gå på tilbudsjagt i de
lokale supermarkeder.
Det sker efter, det i foråret kom frem,
at institutionerne var tvunget til at
betale skyhøje priser for maden: 19
kr. for en peberfrugt. Eller 11 kr. for
en liter mælk.
Og efter at kost- og ernæringsfaglige
i køkkenerne, institutionsledere såvel
som pædagoger havde givet udtryk
for deres frustration over at skulle
bruge unødvendigt mange penge på
mad.
– Det har kommunen lyttet til,
siger administrerende direktør i øko-
nomiafdelingen Claus Juhl, der sam-
tidig forsikrer, at kommunen skal
spare penge på den nye indkøbspoli-
tik
– Det er meningen, at institutio-
nerne selv skal bestemme, hvor de
vil bruge pengene.
Du kan se Kontants udsendelse på
DR’s hjemmeside.
’ www.dr.dk/dr1/kontant – kontant sPot den 28. september
Slut med tvungne indkøbsaftaler
Hovedstaden
foto
: hen
rik
fr
ydk
jær
Kalkunbryst med paprika
Kalkunbryst med karry
Kalkunbryst, rund, kogt og grillet
Kalkunbryst classic
Kalkunbryst, grillet
Kyllingebryst, rund, grillet
Varenavn: Mærke Vægt pr. enhedKalkunbryst classic Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKalkunbryst grillet Tulip Foodservice Premium ca. 1400 gKalkunbryst kogt og grillet Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKalkunbryst m/karry Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKalkunbryst m/paprika Tulip Foodservice Premium ca. 2000 gKyllingebryst grillet Tulip Foodservice Premium ca. 1400 g
– nøglehulsmærket kvalitetPålægsnyhederVi kan med disse 6 nyheder nu tilbyde dig et af de bredeste sortimenter af kvalitetspålæg. Alle 6 varianter er fremstillet efter klassiske opskrifter af rent filetkød, og krydringerne smitter ikke af på hverken redskaber eller underlag.Du får god smag, perfekt krydring og herligt mørt pålæg som appellerer til et bredt publikum.Tulips Premium serie står for høj kvalitet, nul fosfater, og ekstra højt kødindhold.
Tulip Food Company . Tulipvej 1 . 8940 Randers SV
30
Hovedstaden
FORUM FOR MÅLTIDSKVALITET
www.forumformaaltidskvalitet.dk
Kære madentusiast, Forum for Måltidskvalitet inviterer til efterårets første temaeftermiddag. Denne gang sætter vi fokus på fjerkræ - produktion, indkøb og tilberedning af fjerkræ. Helt i temaets ånd, har vi valgt at lægge arrangementet Mortens Aftens dag.Vi glæder os til at se dig!
På gensyn!
Arbejdsgruppen bag denne temadag:
Marianne Lange, gribskov Kommune
Margit Dörffer,Dörffer Consult
Torben Blok, Landbrug og Fødevarer
Suzanne Grøndfeldt, Findus Food Services
Skynd dig ind på vores hjemmeside og tilmeld dig dette arrangement. Send gerne nyhedsbrevet
videre til dine kolleger og netværk.
www.forumformaaltidskvalitet.dk
Hvor:Landbrug og Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3
København V
Fantastisk fjerkræ i kantiner og storkøkkener v/ Torben Blok, chefkonsulent, Landbrug og Fødevarer
Introduktion til kyllingeproduktion i Danmark v/ Henrik Bunkeborg, chefkonsulent, Landbrug og Fødevarer
Sådan opdrætter vi økologiske ænder på Vestergård v/ Martin Daasbjerg, andeproducent, direktør i Dansk And
”Fut i fjerkræet - med skønne krydderier” v/ Kille Enna, kok og madskribent
Fokus på fjerkræ - Sådan bruger du specifikationerne i Fokus Fødevarer v/ storkøkkenkonsulent Margit Dörffer, Dörffer Consult
Indkøb efter Fokus- gode fif og idéer til bedre indkøb v/ Marianne Lange, kostfaglig leder, Gribskov Kommune og Lotte Fovsholm, indkøber ved Københavns Madservice
Er du klar til at lave kylling i fremtidens gryder? v/ Anne Skare Nielsen, direktør for- og fremtidsforsker i Future Navigator
Tid: 14.00 - 17.30
Dato: 11.11.2010
Frist: 22.10.2010
Pris: 500 kr.
Foto: Kille Enna
FANTASTISK FJERKRÆ - i kantiner og storkøkkener
Tilmelding:Www.forumformaaltidskvalitet.dk
Foto: Kille Enna
den store smagMange serverede ekstra lækker mad for
brugerne. Mens andre valgte at bruge
’Store smagedag’ i september til faglig
og kreativ udvikling i køkkenet.
I køkkenet på Glostrup Hospital
holdt de en tradition ved lige ved at
fejre dagen med at lege og eksperimen-
tere i køkkenet.
– Det daglige tidspres var skiftet ud
med særlige råvarer og tid til fordy-
belse, siger kommunikationsmedarbej-
der Caroline Boutrup Nielsen og næv-
ner, at blandt andet kålrabi, havtorn og
ræddiker havde fundet vej til køkken-
bordene.
– Medarbejderne skulle udvikle nye
opskrifter ud fra råvarerne. Alle var
ivrige på at gøre netop deres retter til et
sansebombardement af smag. Og da
retterne ikke skulle tage hensyn til
patienternes smagsløg fik de lige en
ekstra tand.
De nye retter kommer nok alligevel
på patientmenuen – måske lettere
justeret i smagen, siger Caroline
Boutrup og henviser til opskrifterne på
hospitalets hjemmeside.
’ www.glostruphospital.dk – søg under menu, afdelinger og centralkøkken
køkkenliv·9·2010 31
hovedstaden
region hovedstaden
Store tillidsdag– hvor vi går gladere hjem, end da vi kom!man 8. november, kl. 8.30-15.30BuPl storkøbenhavn, lindevænget 19, Ballerup
Tillidsrepræsentanter, kon-
taktpersoner og sikker-
hedsrepræsentanter invite-
res til en spændende dag:
• Velkomst v/formand for
udvalget, Bettina Bøge-
lund
• Hvordan ser verden ud
lige nu v/regionsfor-
mand Alice Linning
• Gå gladere hjem fra
arbejde, end da du kom!
Tankevækkende og
humoristisk foredrag af
chefkonsulent Freddy
Meyer, Supplement AS
• Hvad siger MED-aftalen
og hvordan skaber vi
mere indflydelse gennem
MED-systemet? v/konsu-
lent Torben Lenike Peter-
sen fra FTF.
• Netværks-workshop.
Der er forplejning i løbet af
dagen.
Oplysning: Bettina Bøgelund, [email protected], privat 46 78 97 62Tilmelding: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 27. okt.
region hovedstaden
Årsmøde i FTF Region Hovedstadentor. 18. november, kl. 16dgi Byen, københavn
FTF Region Hovedstaden
inviterer til årsmøde:
• oplæg om Lønkommissi-
onen ved direktør Jens
Kragh, FTF.
• herefter årsmøde
• sluttelig serveres middag.
Jeg håber, vi ses!
Venlig hilsen
Alice Linning
Pris: gratisOplysning: alice linning, 23 37 86 74, [email protected]: [email protected]
midtregion hovedstadenDen gode hverdagsmad -netværksmøde
tor 12. august, kl. 14-16Kost & Ernæringsforbundet,Lokale A19, Nørre Voldgade90, København
Ambassadører og deltagere
fra kurset Den gode hver-
dagsmad inviteres til net-
værksmøde:
• Evaluering af generalfor-
samling og præsentation
af Den gode hverdags-
mad v/Gunvor, Camilla
og Birgitte
• Madkulturzonen v/Judi
Olsen, chef for kostfaglig
afdeling
• Præsentation af koncep-
tet og Personas, v/Alice
• Markedsdag i Køben-
havns Madhus, v/Alice
• Hvordan åbner vi køk-
kendørene?
• Mere om Den gode hver-
dagsmad v/alle
Du får dækket transportud-
gifter med tog eller bus.
Tilmelding eller afbud til
Stella Bangsbo.
Jeg ser frem til at være
sammen med jer.
På gensyn!
Alice Linning, regionsfor-
mand
Oplysning: RegionsformandAlice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 5. aug.
region sjællandLad det gå i fisk
Royal Greenland giverinspiration, viden ogsmagsprøver med fiskons 8. september, kl. 16-18.30Ankerhus, Slagelsevej 70-74,Sorø
En repræsentant fra Royal
Greenland fortæller om
firmaet og produkterne.
Grønland spiller en helt
central rolle i fortællingen.
Vi tager en snak om,
hvorfor frossen fisk er
bedre end frisk fisk, og
hvordan der arbejdes på at
tilpasse sortimentet til
kundernes ønsker.
Vi begynder med kaffe og
slutter eftermiddagen med
en lækker fiske- og skal-
dyrsbuffet.
Pris: Medlemmer: 50 kr.Ikke-Medlemmer: 75 kr.Elever og studerende: 25 kr.Betales på dagenAntal: mindst 30Oplysning: Carina C. Pedersen,[email protected], 60 44 52 53Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 25. aug.
region nordjyllandDagens menu ogarbejdsglæde
tir 28. september, kl. 16-20Stigsborg Brygge 5,Nørresundby
Vil du gerne
• trives i dit job og samar-
bejde med dine kolleger?
• have en sjov og motive-
rende arbejdsdag?
• give dine kunder en san-
selig oplevelse?
Så kom og vær med, når to
konsulenter fra Ambitious
synliggør sammenhængen
mellem ‘dagens menu og
arbejdsglæde’.
Du guides gennem tanke-
vækkende og lærerige
opskrifter på en attraktiv
hverdag med arbejdsglæ-
den i højsædet:
• Din tænkning og tilgang
til arbejdslivet
• Dine talegaver
• Din optræden på de
‘bonede gulve’
• Arbejdsglæde – er både et
individuelt og fælles
ansvar
Pris: Medlemmer: 150 kr.Ikke-Medlemmer: 300 kr.Elever og studerende: 75 kr.Oplysning: Gitte Vangsø, 98 14 73 34, [email protected]: Marian Aagaard,21 34 20 63, [email protected]: 15. sep.
30
hovedstaden sjælland nord
Kurser på skolerDu kan se kurser, og tilmelde dig, på Uddannelsesguiden’ www.ug.dk
Regionensaktiviteter er kunfor medlemmerHvis du ikke er medlemaf forbundet, kan du kundeltage i aktiviteter, hvis– du ikke kan blivemedlem af forbundet(ingen kostfagliguddannelse)– du er kost ogernæringsfaglig, menmedlem af andenforhandlingsberettigetorganisation på grund afdit job
region.kost.dkGå ikke glip af godearrangementer.Husk at tjekke hjem-mesiden i din region.
kokkenliv_201006_blad 16/06/10 16.02 Side 30
På Ulstrup Skole i Vestjylland tilbyder Cafe Radisen mor-
genmad til eleverne. Det er et forsøg og maden er både gra-
tis og god, fortæller økonoma Marianne Karlsen, der til dag-
ligt står for skolens café Radissen.
Det begyndte med, at en forælder oplevede en elev bede
om hovedpinepiller på skolens kontor en tidlig morgen-
stund. I den sammenhæng faldt der en bemærkning om,
’at det nok var fordi eleven ingen morgenmad havde fået’.
Det satte skub i sagerne og fik ’Ulstrup skoles venner’ til
at forfølge ideen om at servere morgenmad på skolen. De
søgte økonomisk støtte og sponsorater til et fire ugers for-
søg.
– Det har været en kæmpesucces, siger Marianne Karlsen.
Men tilbuddet er også godt. Eleverne kan vælge mellem
både grød og brød, hjemmebagt knækbrød, frugt og grønt-
sager. Forleden serverede vi rødbedejuice – og den for-
svandt som dug for solen blandt de godt 100 –200 af
skolens 400 elever – der spiser med.
Hvad sker der så, når forsøget er ovre?
– Forældregruppen har spurgt, om jeg vil fortsætte med
at tilbyde morgenmad. Og det vil jeg. Men så bliver det
selvfølgelig mod betaling. Så må vi se, hvor mange elever
der vil fortsætte med at spise med.
Morgenmad uden hovedpine
ar
kiv
foto
: kis
sen
Mø
ller
-ha
nse
n
32
region sjælland
Ernæring, sundhed og fordybelse i måltidet– Mindfull spisningman 1. november, kl. 19-21selandia, kantinen, valbyvej 69 c, slagelse
Kom og hør, hvordan små
skridt kan ændre mange til-
tag!
Betyder det noget for vores
sundhed, at vi fordyber os i
maden og og giver os ro til at
nyde måltidet?
Er det den mad, vi spiser,
der gør os overvægtige, eller
er det måden, vi spiser på?
Per Brændgaard Mikkelsen
tager kampen op med de
mange myter og regler, der
sætter dagsordenen i de fleste
slankekure. Han kommer
med sit bud på løsningen i
form af ‘Mindfull spisning –
spis hvad du vil, og tab dig’.
Per Brændgaard er ernæ-
ringsekspert og fortaler for, at
vægttab, kost og motion skal
gribes helt anderledes an, og
han vil vende op og ned på
vores syn på sundhed.
Pris: Medlemmer: 125 kr.elever og studerende: 65 kr.kun for medlemmer.husk at oplyse ean-nummer, hvis faktura skal sendes elektroniskAntal: højst 100Oplysning: carina Pedersen, 60 44 52 53, [email protected]: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 22. okt.
region midtjylland
Mad og diabetes– kostanbefalingerne 2010tir 2. november, kl. 14-16lokalcenter Præstehaven, vestervej 3, hørning
Klinisk diætist Birgit Schelde
fortæller om, hvor vi er i dag
med:
• kulhydrater, sukker og fibre
• fedt – mængder og kvalitet
når det drejer sig om diabe-
tes.
Hun giver samtidig sit bud
på, hvordan vi kommer fra
teori og anbefalinger til prak-
sis.
Der bydes på kaffe og brød.
Kurset er arangeret af perso-
nalet på Præstehaven og støt-
tes økonomisk af Region
Midtjylland.
Pris: gratis – og kun for medlemmerAntal: højst 60Oplysning: jette nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 25. okt.
region midtjylland
Inspirationsdag om ovnetor 11. november, kl. 16-20hounÖ a/s, alsvej 1. randers sv
Den danske ovnproducent
HOUNÖ inviterer til et inspi-
rerende fyraftensarrange-
ment, med fokus på, hvordan
tilberedning i ovn kan lette
hverdagen i køkkenet.
HOUNÖ’s kok, Rasmus
Vingaard Larsen, vil vise,
hvordan du nemt tilbereder
velsmagende, alsidige og
sunde retter i ovnen.
Combiovne er ofte kernen i
køkkenet, og Rasmus giver
med inspiration fra gourmet-
verdenen tips til, hvordan du
får endnu mere ud af din ovn.
Ved tilberedning i combiovne
er det f.eks. muligt at redu-
cere stegesvindet.
Der er mulighed for rund-
visning og for at få opskrif-
terne med hjem.
Vi slutter af med fællesspis-
ning.
Pris: gratis – kun for medlemmerAntal: højst 40Oplysning: regionsformand jette nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 1. nov.
region nordjylland
Økologi – nu og i fremtidenons 3. november, kl. 14.30-17regionskontoret, sofiendalsvej 3, aalborg sv
Serverer I økologisk, eller har
I planer om det, så kom og
hør Anne Birgitte Agger,
direktør for Københavns
Madhus. Hun fortæller om
madhuset: den økologiske
omlægningsmodel og om de
målsætninger og udviklings-
tiltag, der skal til for at gen-
nemføre en omlægning.
Vi hører desuden om
maden i dagsinstitutionerne
og det økologiske skolemads-
koncept EAT.
Vi har inviteret Poul Bødker
fra AB Catering, Mette Tol-
strup fra Mettes Økologiske
Grøntsager og Mette Wer-
muth Lermiin fra Solhjulet.
De inviterer på dialog og
smagsprøver.
Pris: Medlemmer: gratisIkke-Medlemmer: 150 kr.Elever og studerende: gratisBetales på dagen.Tilmelding: Marian aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 25. okt.
sjælland midtjylland nordjylland
26
Fra rugbrød til tapasKøkkenet på Vejle Sygehus har lanceret et nyt frokost-
koncept, som har begejstret både patienter og pleje-
personale.
Patienterne syntes at frokosten var en ’noget flad
omgang’ sammenlignet med den varme aftensmad,
som tilmed fulgte årstidernes vekslen.
Det ville medarbejderne i køkkenets kolde team
ikke have siddende på sig.
– Vi vil gerne lave mad, vi kan være stolte af, og som
patienterne kan lide, siger ernæringsassistent Ingelise
Jepsen, der sammen med Malene Munk, har været
primus motor i det nye frokostkoncept.
Nu byder hver dag på sit eget tema: mandag er det
egnsretter, tirsdag små, lune retter, der er charcuteri-
dage, salatdage og dage med ’fremmed mad’. Men der
er stadig også dage med traditionelt, dansk smøre-
brød.
– Vi startede fra nul, vi ville finde på noget helt
andet end det, vi hidtil havde gjort. Da vi var enige om
ideen med temaerne, lavede vi en rullende fem ugers
menuplan, fortæller Ingelise Jepsen.
Både hun og Malene Munk er med på alle afdelinger
– foreløbig i fem uger indtil hele menuplanen er
afprøvet. Det er for at være synlige som køkkenperso-
nale, men også for at se, hvordan maden bliver anret-
tet, serveret og modtaget.
– Det er super spændende! For os er det jo vigtigt at
se, hvordan maden ser ud, når den ligger i sin helhed i
buffeten og høre, hvad patienterne mener, så vi kan
regulere. Det har vi dog ikke gjort endnu bortset fra
portionsstørrelsen, fordi vi også har fokus på at mind-
ske madspildet. 1
hovedstaden
Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205, 3600 Frederikssund, 23 37 86 74, [email protected]
Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, 23 37 85 07, [email protected]
regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F
Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4, Egeskov, 5772 Kværndrup, 21 34 18 76, [email protected]
Region Midtjylland Jette Nielsen, Sabro, 23 37 90 84, [email protected]
regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg, 23 37 90 84
Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, 21 34 20 63, [email protected]
regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, 98 18 16 56
Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) 31 63 58, [email protected], Plejehjemmet Lagargardur, (00298) 31 03 65
regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24, 100 Tórshavn, (00298) 21 90 41
Grønland, Birgitte Nathanielsen, Box 891. 3900 Nuuk, (00299) 32 47 42, [email protected], (00299) 26 65 33
regionsformænd & kontorer
foto: lars skaanin
g
Frokostfest. Det ny frokostkoncept på
Vejle Sygehus blev indviet med brask
og sombrero.
kokkenliv_201005_blad 14/05/10 10.06 Side 26
køkkenliv·9·2010 33
fekt er fremstillet efter egne
opskrifter, der er gået i arv
tilbage fra 1934, fra et af Aal-
borgs fineste konditorier.
Der serveres kaffe og te,
sandwich – og chokolade.
Og ikke mindst ... du får
cirka et kilo god chokolade
med hjem!
OBS: Vi fylder først op den
15., så den 16. og sidst den 17.
november.
Pris: Medlemmer: 350 kr.ikke-Medlemmer: 400 kr.elever og studerende: 175 kr.Antal: højst 25Tilmelding: Marian aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 29. okt.
region nordjylland
Uhm ... Chokoladekursus – kom og få inspiration til julens chokolade hos aalborg chokolademan 15. novembertir 16. novemberons 17. november, kl. 16-18aalborg chokolade, annebergvej 8a, aalborg
Chokolade er noget, de fleste
kan li’. Så kom med til et
inspirerende fyraftensarran-
gement, hvor vi lærer om
chokoladefremstillingens
svære kunst.
Aalborg Chokolade frem-
stiller eksklusivt håndlavet
chokolade efter gamle traditi-
oner. Alt chokolade og kon-
26
Fra rugbrød til tapasKøkkenet på Vejle Sygehus har lanceret et nyt frokost-
koncept, som har begejstret både patienter og pleje-
personale.
Patienterne syntes at frokosten var en ’noget flad
omgang’ sammenlignet med den varme aftensmad,
som tilmed fulgte årstidernes vekslen.
Det ville medarbejderne i køkkenets kolde team
ikke have siddende på sig.
– Vi vil gerne lave mad, vi kan være stolte af, og som
patienterne kan lide, siger ernæringsassistent Ingelise
Jepsen, der sammen med Malene Munk, har været
primus motor i det nye frokostkoncept.
Nu byder hver dag på sit eget tema: mandag er det
egnsretter, tirsdag små, lune retter, der er charcuteri-
dage, salatdage og dage med ’fremmed mad’. Men der
er stadig også dage med traditionelt, dansk smøre-
brød.
– Vi startede fra nul, vi ville finde på noget helt
andet end det, vi hidtil havde gjort. Da vi var enige om
ideen med temaerne, lavede vi en rullende fem ugers
menuplan, fortæller Ingelise Jepsen.
Både hun og Malene Munk er med på alle afdelinger
– foreløbig i fem uger indtil hele menuplanen er
afprøvet. Det er for at være synlige som køkkenperso-
nale, men også for at se, hvordan maden bliver anret-
tet, serveret og modtaget.
– Det er super spændende! For os er det jo vigtigt at
se, hvordan maden ser ud, når den ligger i sin helhed i
buffeten og høre, hvad patienterne mener, så vi kan
regulere. Det har vi dog ikke gjort endnu bortset fra
portionsstørrelsen, fordi vi også har fokus på at mind-
ske madspildet. 1
hovedstaden
Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205, 3600 Frederikssund, 23 37 86 74, [email protected]
Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, 23 37 85 07, [email protected]
regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F
Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4, Egeskov, 5772 Kværndrup, 21 34 18 76, [email protected]
Region Midtjylland Jette Nielsen, Sabro, 23 37 90 84, [email protected]
regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg, 23 37 90 84
Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, 21 34 20 63, [email protected]
regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, 98 18 16 56
Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) 31 63 58, [email protected], Plejehjemmet Lagargardur, (00298) 31 03 65
regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24, 100 Tórshavn, (00298) 21 90 41
Grønland, Birgitte Nathanielsen, Box 891. 3900 Nuuk, (00299) 32 47 42, [email protected], (00299) 26 65 33
regionsformænd & kontorer
foto: lars skaanin
g
Frokostfest. Det ny frokostkoncept på
Vejle Sygehus blev indviet med brask
og sombrero.
kokkenliv_201005_blad 14/05/10 10.06 Side 26
BRØNDBY KOMMUNE
Brøndby Kommune søger en ernæringsassistent til Bakkegården Ansøgningsfrist den 9. november 2010.
Søg stillingen på Brøndby Kommunes hjemmeside www.brondby.dk/job
Forbundet søger mad- og måltidskonsulent
vi søger en dygtig og engageret mad- og måltids-konsulent til sekretariatet i københavn.
Læs mere på kost.dk eller ring til Judi Olsen, chef for Kostfaglig Afdeling, på 3341 4671.
1kost&ernæringsforbundet
region.kost.dkGå ikke glip af gode arrangementer.Husk at tjekke hjem-mesiden i din region.
Kurser på skolerdu kan se kurser, og tilmelde dig, på uddannelsesguiden’ www.ug.dk
34
www.ku.dk
Ernæringsassistent / madmorDet Biovidenskabelige Fakultet
Institut for Human Ernæring ønsker en stilling som ernæringsassistent/madmor besat fra den 17. januar 2011. Stillingen er midlertidig og udløber den 15. april 2011 evt. med mulighed for yderligere ansættelse. Arbejdstiden er 20-30 timer per uge på Melby Skole i Halsnæs Kommune.
Stillingen er knyttet til OPUS-projektet (OPtimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad) et 5-årigt multicenterprojekt finansieret af Nordea-fonden.
De primære arbejdsopgaver omfatter • Daglig tilberedning af Ny Nordisk Hverdagsmad til
og sammen med 9-11 årige børn i skolekøkken• Rengøring og opvask
Ansøgningsfristen er den 5. november 2010.
Det fulde stillingsopslag kan hentes på http://jobportal.ku.dk/tap/
kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t
Vi har travlt og søger dygtige og engagerede vikarer til storkøkkener og kantiner i Storkøbenhavn og omegn;
- Ernæringsassistenter
- Ernæringshjælpere
Du skal have minimum 6 måneders praktisk erfaring fra ansættelse i et køkken/kantine – og det er et krav, at du
har hygiejnebevis samt skridsikre sko.
Du kan supplere din faste indtægt med enkelte vagter, eller du kan vælge fleksibiliteten som vikar på fuldtid.
Ring til os allerede i dag for at høre mere om dine muligheder.
39 69 10 89
www.personalegruppen.dk
*
Sidste frist for indleveringaf stillingsannoncer:nr. 3 er 22. feb. (udk. 11. mar.)nr. 4 er 6. apr. (udk. 22. apr.)Prisen for stillingsannoncerer 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Pri-serne er ex moms. Annoncesalg:stibo Zone, saturnvej 658700 horsensjane lindby, 89 39 88 [email protected]
Stillingsannoncer på nettetstillingsannoncer, der bringes ikøkkenliv, lægges gratis påhjemmesiden.stillingerne kan også annon ceres alene på hjemmeside,pris 2.500 kr. ex. moms.se mere på www.kostjob.dk
annoncer mærket med * betyder, at der er særlige forhold ved stillingen, for eksempel at kost & ernæringsforbundet ikke har overenskomst med arbejdsgiveren. du kan få mere at vide i kost & ernæringsforbundet på 33 41 46 83 eller [email protected]
køkkenliv·9·2010 35
nørre voldgade 90, 1358 kbh. k. tlf 33 41 46 60 mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. fax 33 41 46 70 [email protected], eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk
formandGhita Parry · 33 41 46 62 · [gp] · formand
sekretariatets ledelse
Lars Pram · 33 41 46 69 · [lpr] · direktørCharlotte Knudsen · 33 41 46 98 · [ck] · forhandlingschefJudi Olsen · 33 41 46 71 · [jo] · chef for kostfaglig afdelingMorten Andersson · 33 41 46 88 · [ma] · økonomichef
forhandlingsafdelingen
Charlotte Knudsen · 33 41 46 98 · [ck] · forhandlingschefChristina Wilken · 33 41 46 85 · [cwi] · sekretærDorte Bjørn · 33 41 46 95 · [db] · sekretærElnaz Khodabandeh · 33 41 46 82 · [ekh] · juristJette Kieffer · 33 41 46 87 · [jki] · konsulentJorge Bombaci · 33 41 46 89 · [jb] · tr- og arbejdsmarkedskonsulentJonas Felbo-Kolding · 33 41 46 92 · [jfe] · konsulentJørgen Juel · 33 41 46 93 · [jj] · juristLykke Palmberg · 33 41 46 91 · [lyp] · sekretærMarina Zaar · 33 41 46 83 · [mz] · sekretærMette B. Mathiassen · 33 41 46 96 · [mbu] · arbejdsmarkedskonsulent.
kostfaglig afdeling
Judi Olsen · 33 41 46 71 · [jo] · chef for kostfaglig afdelingBerith Lundborg · 33 41 46 81 · [bl] · sekretærDorte Nordal · 33 41 46 76 · [dn] · sekretærGerda K. Thomassen · 33 41 46 73 · [gkt] · uddannelseskonsulentHolger Pedersen · 33 41 46 77 · [hp] · arbejdsmiljøkonsulentJanni Glæsel · 33 41 46 84 · [jgl] · mad- og måltidskonsulentKaren Leth · 33 41 46 79 · [kdl] · mad- og måltidskonsulentMorten Seerup · 33 41 46 78 · [ms] · arbejdsmarkeds- og arbejdsplads-konsulent
kommunikationsafdelingen
Lars Pram · 33 41 46 69 · [lpr] · direktørBirgit Hansen · 33 41 46 72 · [bh] · sekretær for direktør og formandBo Simonsen · 33 41 46 18 · [bs] · presse og kommunikationskonsulentLars Vestergaard · 33 41 47 95 · [lv] · analyse- og dokumentationMette Jensen · 33 41 46 68 · [mj] · redaktør. køkkenliv og spis BareStella Bangsbo · 33 41 46 75 · [sb] · sekretær
økonomiafdelingen
Morten Andersson · 33 41 46 88 · [ma] · økonomichefGitte Borup Hansen · 33 41 46 99 · [gb] · sekretærTorben Wilhelmsen · 33 41 46 67 · [tw] · grafisk designer og web -master. hjemmesideVibeke Pedersen · 33 41 46 90 · [vp] · regnskabsassistent
1kost&ernæringsforbundet
22 Ærgrelse i Hillerød Pædagogerne vil ikke bruge tid
på maden, mener helle thyge.
24 Brud på traditionen i albertslund har madordnin-
ger været hverdag i mere end 30 år.
25 Mad bliver til økonomi Madordningerne er ikke læn-
gere en diskussion om mad. Men om penge.
4 En drøm af et køkken Mus samtalerne er erstattet
af drømmeinterviews: det har skabt glæde i køkkenet og bedre udnyttelse af kompeten-cerne.
11 Styrken i køkkenet Medarbejderne træner for at
undgå skader, men træningen har i det hele taget sat fokus på arbejdsmiljøet på egegår-den.
Afsender: Pjs Portoservicehjulmagervej 13, 9490 Pandrup
Al henvendelse til:kost & ernæringsforbundet nørre voldgade 90, 1358 københavn k tlf 33 41 46 60, fax 33 41 46 70 [email protected]
fagblad for kost- og ernæringsfagligeudgivet af kost & ernæringsforbundet 88. årgang
Redaktør: Mette jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: ghita ParryLayout: Mediegruppen
Næste nummer udkommer: 18. nov (nr 10)Næste frist for indlæg: 1. nov (nr 10)
Annoncer: stiboZone, 89 39 88 47
issn 1604-4304oplag: 8.500
Medlem af dansk fagpresse Tryk: laursen·grafisk
afleveret til postvæsenet den 15. oktober
køkkenliv 9 2010 17 Visse Vasse:
Pas på hinanden – ikke mindst når besparelserne
stresser, opfordrer formanden.
18 OK11 sådan foregår forhandlingerne,
trin for trin.
foto
: hen
rik
fr
ydk
jær