Darwins år

Så kom der hul på det store Darwin år. Vi fejrer Dar-wins 200 års fødselsdag, og samtidig 150 året for udgivelsen af hovedværket Arternes Oprindelse. Det er som om, der allerede nu har der været mere i me-dierne om evolution, end der var hele sidste år. Det er kærkomment, idet der er stigende anfægtelse af de revolutionerende tanker som Darwin (og Wallace) fremkom med for nu 150 år siden. Dengang, som nu, var evolutionstanken provokerende fordi den satte menneket i direkte slægtskab med aber. En tanke der åbenbart bliver ved med at provokere.

De såkaldte Kreationister og tilhængere af ideen om Intelligent Design hænger sig til stadighed i at

’Darwins teori’ ikke giver svar på alle spørgsmål. En nylig undersøgeslse i England viste, at kun 25% af 2060 adspurgte mente at evolutionstanken er sand. Andre 25% mente, at den nok var sand. Omkring 50% troede slet ikke på evolution og hele 22% svarede at de mente at kreationisme og Intelligent Design havde det bedste bud på sandheden.

Darwin skrev ikke hele sanheden om evolutionen. Han udpegede bare retningen, og et næsten uendeligt antal artiker baseret på naturvidenskablige metoder har sidenhen underbygget hans teori.

I denne udgave dykker vi blandt andet ned i det blå ocean, og besøger et af evolutionens forunderlige frembringelser: havskilpadderne.

Kom i godt selskab! Støt Dansk Zoologisk Selskab

Grønne skildpadder spiser normalt mest søgræs, men denne her var åbenbart sulten!

Nyhedsbrev

No 1 / 2009

padder, deres leve- og ynglesteder samt vandrings-ruter. Et af formålene med at tage frivillige med ud på stranden i ynglesæsonen er at give folk mulighed for at opleve disse fascinerende dyr på helt tæt hold. At gå en tur langs stranden for så pludselig at se det brede spor lede op over højvandslinien; kravle på ma-ven op langs sporet og se sandet flyve omkring, mens hun leder efter det helt rigtige sted at lægge æg; vente indtil hun har gravet redehullet for så at krybe nær-mere; ligge på maven og kigge ned i redehullet og se æggene plumpe ned; følge hende mens hun møjsom-meligt og (næsten) systematisk dækker hullet til, og sandet flyver omkring igen for at skjule redehullet; og til sidst se hendes trætte flipper trække hende tilbage til hendes hjem, til havet, hvor hun forsvinder i bøl-gerne. Det er en fantastisk oplevelse, som jeg ønsker, alle kunne have mulighed for at dele med os hernede.

Et andet formål med de natlige ture ud til AIMS er at indsamle data om skildpadderne – hvilke arter kom-mer her? Hvor tit kommer de? Hvor store er de? Og hvor har de mon været? Siden 2001 hvor arbejdet be-gyndte på AIMS stranden, har flest fladryggede hav-

Havskildpadder? – Det er da noget, man spiser!Af Gitte KraghProjekt-leder, Sea Turtle Foundation, Australien

Månelyset leger i bølgerne, der lyder en fjern torden. Sandet er varmt at ligge på, vinden rører sig næsten ikke, og myggene sværmer. Det føles som bistik, hver gang de suger blod, men det gælder om at ligge helt stille. Hun skulle helst ikke blive forskrækket og for-svinde ud i bølgerne igen, inden æggene er lagt!

Vi er taget ud til stranden ved AIMS (Australian Insti-tute of Marine Science) syd for Townsville i Queen-sland, Australien. Det er yngletid for havskildpadder, og hunnerne kommer op på stranden her for at lægge deres æg mellem oktober og februar. Det er begyndel-sen af december og dermed højsæson på Australiens østkyst i læggesæsonen.

Jeg arbejder for Sea Turtle Foundation, en lille non-profit organisation, der kæmper for at bevare havskild-

Fokus på...

At opleve havskildpadder, her en grøn skildpadde, lægge deres æg på Australiens østkyst er en oplevelse for livet.

skildpadder, men også nogle grønne, lagt deres æg her. Efter de har lagt deres æg, måler vi skjoldlængden og sætter et titaniumsmærke i den ene flipper. Mærkerne gør, at vi kan genkende individuelle skildpadder, når de kommer tilbage for at lægge æg igen. I denne sæ-son lagde skildpadder æg, som blev mærket på stran-den i 2002 og i 2005. Disse fladryggede skildpadder lægger normalt hvert andet eller tredje år, så der har været tre år mellem deres æglægningssæsoner i denne periode. Hvor deres levesteder er, når de ikke yngler, ved vi ikke. Ved at mærke dem, er der en chance for at få tilbagemelding om, hvor de lever, hvis andre ser dem. Skjoldlængden fortæller om, hvordan skildpad-derne lever. I gode år kan de vokse op til tre centimeter om året, i dårlige år vokser de slet ikke. Det betyder, at man ikke altid kan sige noget om, hvor gammel en skildpadde er ved at se på, hvor stor den er.

TruslerAlle havskildpaddearter er på IUCNs rødliste over truede arter, og alle er omfattet af CITES (Convention on International Trade in Endangered Species). Det vil sige, at det er forbudt at købe, sælge og transpor-tere hele og dele af havskildpadder i hele verden. Det lyder jo meget godt, men det betyder jo ikke, at skild-

padder ikke bliver slået ihjel og spist af mennesker – for havskildspadder? Det er da noget, man spiser!

Indfødte befolkninger verden over har spist hav-skildpadder som en del af deres diæt i årtusinder. Det er der ikke noget galt med, eftersom det nogle steder kan være svært at få andre former for protein. Nu er det kun tilladt ”til kulturelt brug” i Australien, dvs. aboriginere og Torres Strait øboere har tilladelse til at fange til store begivenheder som bryllupper, begravel-ser og barnedåb. Problemerne er nu, at der er mange flere mennesker end før, at de ikke kun fanger til kul-turelt brug, og at de har meget mere effektive fangst-metoder, hvor de jager med motorbåd og geværer. Det er en af grundene til, at skildpaddebestandene i den nordlige del af Great Barrier Reef går ned med 3 % om året! Bestandene af de fleste havskildpaddearter i verden er gået ned med 70-80 % over de sidste 40 år!

En anden stor trussel, som Sea Turtle Foundation kæm-per imod, er affald i havene. Mange tusinde skildpad-der dør hvert år af at have spist plastic eller blive viklet ind i reb eller gamle net, så de drukner. Vi arbejder på at få forbudt de gratis små ubrugelige plastikposer i supermarkederne, på at få indført mere genbrug, rydde op på strandene, og generelt gøre folk opmærksomme på, hvad de kan gøre for at hjælpe vores skildpadder.

Havskildpadder – Det er da noget man spiser!

Australien er det eneste sted i verden, hvor den fladryggede havskildpadde yngler.

ForskningDer er stadig meget, vi ikke ved om havskildpadder, og forskning er nødvendigt for at kunne lave forvaltnings-planer, så vores børn også kan opleve havskildpadder på Great Barrier Reef. Så udover at patruljere stran-dene i yngletiden, støtter Sea Turtle Foundation også forskningsprojekter og udfører selv nogle. I november satte vi satellit sendere på fire grønne havskildpadder, så vi kan se, hvor de svømmer hen efter at have lagt æg på Raine Island. De fleste skildpadder svømmer mange hundrede, hvis ikke tusinde kilometer mellem hvor de lægger æg, og hvor de normalt lever. Det be-tyder, at de ofte svømmer mellem forskellige lande, så der er risiko for, at ”vores” skildpadder svømmer til Papua New Guinea og bliver spist! Derfor er det vig-tigt, at mange lande samarbejder om at bevare verdens havskildpadder – det er ikke nok kun at beskytte dem på deres ynglestrande eller i fourageringsområder, vi skal også beskytte dem på deres vandringer.

Du kan følge de grønne skildpadder på deres færd hjem på vores hjemmeside: www.seaturtlefoundation.org

(link nederst på siden). BG Ranger er allerede hjem-me; hun er en ægte australier og lever syd for Raine Island. Siden opdateres dagligt.

Hvad du kan gøre for at hjælpe havskildpadder

Souvenirs: Lad være med at købe skildpadde-souve-nirs på rejser. Det lyder nemt nok, men nogle gange ved man måske ikke, hvad det er man køber!

På rejser: Hvis du er i et område, hvor skildpadder yngler, så tag chancen for en imponerende oplevelse med en guidet tur på stranden! Du støtter det lokale arbejde for at beskytte havskildpadder, og du får en uforglemmelig oplevelse!

Affald: Begræns dit forbrug og minimér dit affald. Smid affald i skraldespanden, ikke på jorden, hvor det kan ende med at blive vasket ud i havet!

Finansiel støtte og medlemsskab: Der er en del forskellige organisationer verden over, der arbejder med havskildpadder. De fleste af dem er listet på

Fokus på...

Havskildpadder, her en Olivenfarvet Ridley, der vikles ind i gamle net, er i stor fare for at drukne.

Havskildpadder – Det er da noget man spiser!

Den Grønne skildpadde, også kaldet Suppeskildpadde, er en delikatesse blandt visse folkfærd.

www.seaturtle.org, hvor du også kan finde en mængde information om og billeder af skildpadder. Bliv med-lem, støt ved donation eller adoptér en havskildpadde!

Hvis du finder en havskildpadde i Danmark: Ring til Skov & Naturstyrelsens Frilufts- og Forvaltningsråd på 7254 2000. Seks havskildpadder er blevet fundet i Danmark siden 1926, tre læderskildpadder, en uægte karette skildpadde og to bastardskildpadder.

LivscyklusSkildpadders livscyklus starter på stranden, hvor de klækkes. De graver sig op gennem sandet og styrter så mod det nærmeste lys, som regel månens skin på hav-overfladen. Herefter kommer ”de tabte år”, hvor de lever i det åbne hav, ofte under flydende måtter af søgræs og vegetation, vasket ud med floder. Efter otte-ti år vender de tilbage til kysten, hvor de ofte lever ved de nære ko-ralrev. Når de bliver kønsmodne ved 25-40 år alt efter art og levestandard, svømmer de til deres permanente foura-geringssted som voksne. Herfra foretager de vandringer på flere hundrede eller tusinde kilometer tilbage til den strand, hvor de klækkede, for at lægge deres egne æg.

FormeringHavskildpadder formerer sig ikke hvert år. Nogle arter, fx Flatties, foretager deres vandringer hvert andet el-ler tredje år for at formere sig. Andre arter, fx Grønne, vandrer mere sjældent, kun hvert 4.-9. år. Sidste sæson (2007-08) var et rigtigt ”dårligt” år med meget få skild-padder på strandene. Denne sæson har været utroligt god med rigtigt mange skildpadder oppe for at lægge æg. Denne variation er naturlig og hænger sammen med variationen i El Niño - Southern Oscillation (ENSO). Et eksempel på variationen er Raine Island i det nordlige Australien. Det er verdens største ynglested for grønne skildpadder, og over 40.000 kan komme op på én nat! Sidste år kom tallet ikke over 150 per nat!

Kun én ud af tusind små skildpadder overlever til voksenstadiet, så der skal mange reder til. Skildpad-derne klarer det ved ikke kun at lægge én gang, nogle arter lægger helt op til ni gange på en sæson! Hver rede har mellem 40 og 150 æg alt efter skildpaddeart.

Læs mere om havskildpadder og Sea Turtle Founda-tions arbejde på www.seaturtlefoundation.org

Lær mere om hav skildpadder og livet under vand i den nye, fantastiske, 3D IMAX-film ”Under the Sea”. Udkommer i marts. Se mere på www.imax.com/underthesea

Fokus på...

Havskildpadders livscyklus. Hunnerne svømmer ofte flere tusinde kilometer til deres fødested for at lægge deres æg.

Fakta om havskildpadderDer findes syv arter havskildpadder i verden, hvoraf de seks kan ses i Australien – hvis man er heldig!

Australien har deres egen endemiske art: Australske Fladryggede havskildpadder (Natator depressus), som kun yngler her. Som alt andet på kær-ligt ”australsk” forkortes dens engelske navn Flatback - til Flattie. Et meget passende navn til denne skild-padde med meget fladt skjold. Flatties lever tæt på kysten, ofte i øde områder, og man ser dem ikke, som alle de andre arter, ude omkring koralrevene.

Grønne havskildpadder (Chelonia mydas), navngi-vet efter farven på deres fedt, er den mest alminde-lige skildpadde. Det er den art, der jages og spises mange steder i verden, også i Australien. Den kaldes også Suppeskildpadde!

Ægte karette havskildpadder (Eretmochelys imbri-cata) er nogle små rappe fyre med et fantastisk flot skjold. Skjoldet bliver brugt til at lave souvenirs af, fx armbånd og vedhæng. Kødet spises ikke, da det kan

være giftigt pga. giftige alger og svampe, som de spi-ser. En gang imellem hører vi om hele familier i Papua New Guinea, der er døde af at spise denne skildpadde.

Uægte karette havskildpadder (Caretta caretta) findes i hele verden. De lever mest af små dyr og bliver ofte tiltrukket af madding på fiskekroge, så tu-sindvis bliver fanget og dør på langlinerne sat ud for at fange tun og andre store fisk.

Olivenfarvet Ridleyskildpadde (Lepidochelys oli-vacea) findes i Det indiske Ocean og i Stillehavet. Den eneste art, der ikke findes i Australien, er bastard-skildpadden (Lepidochelys kempii), en nær slægtning til den olivenfarvede Ridleyskildpadde. Bastardskild-padden yngler kun i den Mexicanske Golf.

Læderskildpadden (Dermochelys coriacea) er den største på alle måder. Den kan blive næsten tre meter lang, have flipper med en spændvidde over to meter, og med en vægt på op til et ton, er det verdens største krybdyr! Den ses kun sjældent i Australien og yngler her næsten aldrig.

Havskildpadder – Det er da noget man spiser!

Satellit transmitter på en af Sea Turtle Foundations grønne skildpadder fra Raine Island, sponsoreret af Australian Geographic.

og New York Herald Tribune. For det var ikke gratis, at bevæge sig sikkert i Afrikas vildnis med en stabil mad- og drikkevandsforsyning. Disse ekspeditioner er et kapitel for sig i vor nyeste historie, og udtryk for en fantastisk nysgerrighed, opdagelsestrang, magtbe-gær og behov for ”verdens” opmærksomhed. Det var det, der drev dem Livingstone, Stanley, Speke, Burton, Grant, Baker og Gordon og deres sponsorer og bag-mænd. Mænd der pressede sig selv og deres omgivelser udover kanten af normal ydeevne.

Et par år efter at Darwin publicerede sin bog, fandt ”verden” endelig Nilens kilder. Mere end 1.000 års ef-terforskning var tilendebragt, og et af de største my-sterier opklaret. Det var flere århundreder efter søvejen til Amerika blev besejlet – det siger lidt om de udfor-dringer, man stod overfor i Afrikas indre. Store sumpe, dødsensfarlige tropesygdomme, vilde dyr, fremmede menneskestammer og kannibaler i Congo. Det blev al-drig Livingstone, der fandt Nilens kilder, men derimod Speke. Han var – i modsætning til Livingstone – mål-rettet og effektiv og udstyret med en særdeles veludvik-let geografisk sans. Speke deltog på to længerevarende ekspeditioner med udgangspunkt fra Zanzibar og Ba-gamoyo på Østafrika-kysten i det nuværende Tanzania. På den første mission opdagede han Victoriasøen – ba-seret på rapporter fra lokale naturligvis – på vej tilbage

Rødder og fredskovAf Lars Dinesen

I år er det 150 år siden, at Darwin skrev ”arternes op-rindelse”, hvori han modstræbende og efter mange års grublerier gjorde op med den traditionelle skabelses-beretning. Vi er ikke guds værk, men en konsekvens af genetiske mutationer og en uendelig udvælgelses-proces over et ufatteligt tidsrum på 3,5-4 mia. år. Men tiden går alligevel hele tiden. Og pludselig står vi dér, menneskeabernes nærmeste slægtninge: den nøgne abe. Afrika er vuggen. Og livet på vores planet er udviklet ”in house” (Marsmænd optræder kun sporadisk!). Vo-res egne forfædre, de første Homo sapiens’er, udvan-drede fra Afrika til de øvrige dele af planeten for kun ca. 60-70.000 år siden, og nogenlunde samtidig med at Darwin publicerede sine tanker om artsdannelsen vendte vi – en klimatilpasset bleghvid udgave – tilbage til vores tidligste barndomsegn i Afrikas indre.

Afrikas indre Udforskningen blev foretaget af nogle relativt få op-dagelsesrejsende under stor bevågenhed og sponsoreret af blandt andet Royal Geographical Society i London

Fokus på...

Gorilla-unger bliver hos deres mor, indtil de er 3-4 år gamle.

fra Lake Tanganyika og under et stop i Tabora, mens hans rejsefælle Burton på denne første ekspedition lå underdrejet. Få år senere søgte han at besvare blandt an-det udfordringen fra Burton og Livingstone om at søen virkelig udgjorde Nilens udspring, ved denne gang med Grant at bevæge sig rundt om Victoria søen. Herved lokaliserede de Ripon Falls og udløbet mod nord i det nuværende Uganda, og derfra fulgte de Nilen tilbage blandt andet gennem de mægtige Sud-sumpe til Cairo det sidste lange stykke med båd. Sådan!

I modsætning hertil står Livingstone med tre årtiers ørkenvandring i Afrika. Han kendte uden tvivl Østafri-ka bedre end de fleste men lykkedes aldrig med sine projekter. Da Stanley mødte ham i Ujiji ved Tangany-ikasøen 1871, var han syg af malaria og hæmorider. Det er vanskeligt at forestille sig, at disse to velbegavede mennesker, Livingstone tilmed læge, ikke på det tids-punkt kendte årsagen til malariaens feberanfald. Begge var de dog med til at rette ”verdens øjne” mod Afrika, og Stanley var, sammen med den belgiske kong Leo-pold, utvivlsomt den, der om nogen katalyserede en ”europæiske kolonisering og udvikling” af Afrikas in-dre. En udvikling der har haft en alarmerende effekt på kontinentets oprindelige højt udviklede kultursam-fund, dens flora og fauna herunder menneskeaberne og som har bevirket en hastig afvikling af den biologiske

mangfoldighed. Stanley var usædvanlig hårdhudet over for sig selv og sine omgivelser. Hans kryds på tværs af kontinentet fra Østafrika med sit navnkundige skib Lady Alice ned ad Congo-floden til Vestafrika og At-lanten kostede et trecifret antal afrikanske bærere og alle tre hvide rejsefæller livet. Han følte sig nødsaget til at leje ikke færre end 700 ”soldater” af den beryg-tede slavehandler Tippu Tib i det centrale Afrika for at kunne bevæge sig ind i Congo regnskoven.

Onkler i regnskovenDe menneskeaber der lever her er Bjerg- og Lavlands-gorilla, Chimpanse og Bonobo. Sidstnævnte hed tidli-gere misvisende Dværgchimpanse. Det samlede antal af den Vestlige lavlandsgorilla er måske 125.000 dyr, og det har vist sig, at der er flere i Congo (DRC) end først antaget. Adskilt af mange hundrede kilometer fin-des den Østlige lavlandsgorilla i det østlige DRC med en bestand, der på et tidligere tidspunkt har været an-slået til cirka 17.000 aber, men hvis status nu er ukendt som følge af krigslignende tilstande. Bestanden af Bjerggorilla er kritisk lille og anslået til cirka 350 aber i hver af to adskilte bestande i henholdsvis Bwindi i Uganda og Rwanda/DRC/Uganda. Det samlede anslåe-de antal Chimpanser er cirka 125.000 dyr fordelt på tre

Rødder og fredskov

Chimpanse-bestanden er gået stærkt ned, siden Jane Goodall startede sine undersøgelser i 60’erne.

ske arvemateriale. Fund af vores forfædre i forskellige udviklingsstadier: Australopithecus, Homo habilis og H. erectus – det oprette menneske – er også gjort i det centrale Afrika ved Olduvai Gorge i det nordvestlige Tanzania. Og H. sapiens i den mørke udgave, er her stadig. Menneskeaberne er, som nævnt, også skjult i de tætte skove. Men i efterhånden ganske små og sårbare bestande – og hvor længe?

Bonoboen findes kun i det krigshærgede Congo, og bestanden er gået kraftigt tilbage. Med en så lille bestand, er den i fare for udryddelse. Salonga national park på 36,000 km² er den eneste indenfor artens udbre-delse, og den blev etableret i 1970 på grund af Bono-boerne. Congo floden fungerer som en fysisk barriere, der adskiller Bonoboerne fra Chimpanserne (kun nord for), og det har den gjort i flere mio. år på trods af, at de lever ganske tæt på hinanden. Bonoboerne er den, der ligner os mest. De er sociale ud fra devisen ”make love not war”, stordyrkere af sex i alle mulige former, der anvendes til at dæmpe aggressioner, og vi mennesker er ikke alene om missionær stillingen – her kan Bonobo-erne også være med. Hverken Bonoboerne eller de øv-rige menneskeaber er konkurrenter til vores egen over-levelse, og hvis de og de øvrige menneskeaber fortsat skal være med os på kloden, kræver det handling.

Menneskerettigheder og fredskovspligt Handling, der sikrer de tilbageværende levesteder og stopper forfølgelsen. Direkte rovdrift i form af jagt på ”bush meat” eller indirekte som følge af ødelæggelse af levesteder skal stoppes. Derudover kræver sygdom-men Ebola også ofre. Der er taget initiativ til – i regi af FNs miljøprogram UNEP – at oprette et partnerskab forkortet GRASP (”Great Apes Survival Partnership”), der skal søge at standse den negative udvikling og ul-timativt menneskeabernes udryddelse i naturen. Du

racer i Øst, Central og Vestafrika. I 1960 da Jane Goo-dall startede sin berømte chimpanseundersøgelser ved Gombe i Tanzania, var antallet af chimpanser anslået til cirka 1 million. Det angiver den udviklingstendens, der har været i bestandene af de afrikanske menneske-aber i de seneste fem årtier – ned ad bakke! Mange af disse delbestande af chimpanse er små og meget sår-bare, navnlig i Vestafrika, hvor en helt fragmenteret be-stand anslås til i alt 38.000 aber. Der er måske kun cirka 5.000 Bonoboer tilbage (mere optimistiske skøn lyder på fem-cifret antal) i urohærgede Congo syd for Congo floden. Status pt. er ukendt. Det er den menneskeabe, der afgjort ligner os mest. Chimpanser i åben, mere parkagtig, ”woodland” findes stadig i nogle områder i det vestlige Tanzania ved Tanganyikasøen. De familiæ-re bånd er nære, og vi deler mindst 98% af det geneti-

Fokus på...

Menneskeabernes udbredelse er begrænset til central- og vest-Afrika, Bornea og Sumatra.

Fragmentering af levesteder er en stor trussel for aberne.

kan læse mere på www.unep.org/grasp/. I juni sidste år støttede det spanske parlament et forslag fra en anden sammenslutning GAP (”Great Apes Project”), der giver menneskeaberne lovmæssige rettigheder til f.eks. liv, frihed og mod tortur. Læs mere på www.greatapepro-ject.org/news.phpm. Det må betyde, at abernes leveste-der skal sikres, og en måde at gøre det på, kunne være indførsel af fredsskovpligt for abernes levesteder i de tilbageværende Afrikanske tropeskove samt skovene på Borneo og Sumatra, der huser de tilbageværende be-stande af orangutang. En sikring af disse skove vil sam-tidig medføre, at den stående biomasse i form af skov ikke omdannes til kuldioxid, der bidrager til tempera-turstigninger og klimaforandringer. Nye studier publi-

ceret i tidsskriftet Nature viser, at gammel uforstyrret skov netto oplagrer mere kuldioxid end skoven frigiver, modsat hvad det tidligere har været forventet. Ligeledes vil nytteværdien af den kolossale genpulje i disse gamle tropeskove fortsat kunne komme os selv til gode.

Hvem kan/skal betale? Landene i Afrika og Malay-sia og Indonesien, der huser menneskeaberne? Snarere kunne en global fond, der tilføres globale klimamidler m.m., etableres.

Rødder og fredskov

Vil du gøre mere for at bevare aberne, kan du underskrive ”Manifest for Apes and nature”:http://www.apesmanifesto.org/denmark.htm

Chimpanser bygger en ny rede hver nat. Gorillaen er den største abe af dem alle.

Vores nærmeste slægtninge kan også tage sig en slapper i ny og næ.

Landbrug truer løverne i Tanzania

Af Elmer Topp-Jørgensen

Verdens løvebestand tæller ca. 23.000-39.000 indivi-der, men over de seneste 20 år er bestanden blevet reduceret med 30-50%.

I takt med at naturområder indskrænkes og isoleres fra hinanden, isoleres også de enkelte løvebestande. Det kan blive et problem på længere sigt, idet mindre bestande er mere sårbare for sygdomsepidemier og genetisk indavl. Et eksempel på dette er løvebestan-den i Ngorongoro krateret i Tanzania, hvor ”biting flies” i 1962 reducerede bestanden fra 60-75 individer til 9 hunner og en han. Trods indvandringen af 7 han-ner i 1964 og en bestands-øgning til 75-125 individer er der tydelig indavl i bestanden, og bestanden har klart lavere vækstrate end nabobestanden i Serengeti National Park (http://faculty.plattsburgh.edu/thomas.wolosz/smallpopulations.htm).

Konflikter mellem mennesker og løverBefolkningsvækst og behovet for land til landbrug er en af årsagerne til færre naturlige levesteder og den øgede isolering. I takt med det større behov for landbrugsjord er konflikter mellem løver og lokalbefolkning øget.

I Tanzania er antallet af mennesker, der dræbes af lø-ver øget dramatisk siden 1990. I en 15 års periode efter 1990 er 563 Tanzanianere dræbt af løver, mens mindst 308 er blevet alvorligt såret (Packer et al., 2005). Angrebene finder ofte sted i høstperioden, hvor der er mange mennesker i markerne og bønderne ofte sover i små hytter på deres marker for at holde skadedyr ude af afgrøderne.

Et af de skadedyr, der gør størst indhug i afgrøderne, er det nataktive afrikanske vildsvin (bush pig, Pota-mochoerus larvatus). Det er samtidig et af løvernes yndlingsbyttedyr i områder med lav tæthed af naturlige byttedyr. Og selvom enkelte bønder accepterer løver-nes tilstedeværelse, da de holder vildsvinebestanden nede, fører det uundgåeligt til flere konfrontationer med mennesker og dermed større risiko for angreb.

DZS rapportage

Identifikationskort for “Woody”. Løverne identificeres ud fra knurhårspletter, ar, manglende tænder, og projektet har nu identificeret mere end 100 forskellige individer.

Disse angreb skaber naturligvis øget frygt i befolk-ningen og kan være med til at skabe en negativ hold-ning til beskyttede områder. Dette kan igen føre til øget pres på løverne ved bl.a. krybskytteri. Så hvor-dan kan løvernes levesteder sikres, samtidig med at lokalbefolkningen får gavn af området og risikoen for angreb mindskes?

Trofæjagt som løsning?Løver er økonomisk vigtige for trofæjagtindustrien (Karyl Whitman, www.african-lion.org), men viden om, hvordan trofæjagten påvirker løvebestandene, er begrænset. Normalt betyder det ikke meget for en bestand, at der fjerne enkelte hanner, så længe der er andre hanner, der kan befrugte hunnerne. Men for lø-ver kan bortskydning af hanner være problematisk, da nye hanner, der overtager en gruppe hunner, altid vil slå afkom, der ikke er hans eget, ihjel (eng.: infanti-cide). På den måde kan bortskydning af selv få hanner være problematisk (Whitman et al., 2004).

Modeller viser dog, at trofæjagt kan være bære-dygtigt, hvis man kun skyder gamle hanner over en vis alder, dvs. at de med stor sandsynlighed alligevel snart vil være for gamle til at fastholde deres førerpo-sition for flokken (eller flokkene, for løvehanner kan have flere hungrupper inden for sit territorie).

Om dette kan skabe nok lokale incitamenter til at støtte op om naturreservater, og om teorien holder i praksis og gælder for alle bestande er dog uvist. Der pågår derfor flere studier, som blandt andet skal bi-

drage til vores viden om løvernes biologi og effekten af trofæjagt. Alternativerne er svære at få øje på, men forhåbentlig kan nogle af de mange lokalt forankrede vildtforvaltningsprojekter sammen med forsknings-studier føre til løsningsmodeller der tilgodeser løvens økologiske behov og samtidig sikrer lokal accept af naturbeskyttelsesinitiativer og minimering af risikoen for angreb.

DZS fotograferer løver i TanzaniaI Tanzania findes 25-50% af verdens bestand af løver, og Selous Game Reserve understøtter sandsynligvis den største enkeltbestand. DZS støtter et projekt, der skal undersøge bestandstæthed og -struktur samt vur-dere effekten af trofæjagt på løvebestanden.

PhD-studerende Henry Brink (The Durrell In-stitute of Conservation and Ecology, University of Kent) har sammen med sin assistent Kirsten Skinner sat radiosendere på en række løver. Dagligt kører de rundt i området og finder løverne, identificerer dem, noterer deres position, hvem der er sammen, osv.

Ved at se på hvor mange løver, der bliver skudt, og hvor lang tid trofæjægerne er om at nedlægge deres vildt, og kombinere det med biologisk viden om lø-vernes sociale struktur, territoriestørrelser m.m. kan man vurdere, hvilken effekt trofæjagt har på løvebe-standen.

DZS har sammen med Henry Brink og Kirsten Skin-ner opsat fotofælder i Selous Game Reserve for at

Landbrug truer løverne i Tanzania

Figuren viser antallet af mennesker der dræbes af løver i Tanzania (Craig Packer et al. 2005).

følge ændringer i byttedyrenes forekomster over året. Kameraerne sættes op ved vandhuller, vandringsruter, og andre steder, hvor dyr ofte passerer forbi. Ved at se hvornår på året og i hvilke mængder, de forskel-lige arter forekommer på billederne, kan det give data på ændringer i byttedyrenes forekomster, som måske kan være med til at forklare eventuelle ændringer i, hvor løverne opholder sig i området.

Foreløbige tal viser en tæthed på 0,14 løver per km2, eller 1 løve per 7 km2. DZS vil i de følgende ny-hedsbreve bringe billeder fra projektet og berette om bemærkelsesværdige observationer.

Vi kan dog allerede nu bringe billeder taget med DZS’s fotofælder på den afrikanske savanne.

Referencer:Karyl Whitman, Anthony M. Starfield, Henley S. Quadling & Craig Packer (2004). Sustainable trophy hunting of African lions. Nature 428, 175-178.Craig Packer, Dennis Ikanda, Bernard Kissui & Ha-das Kushnir (2005). Lion attacks on humans in Tan-zania. Nature 436, 927-928.

Links: http://selouslion.org/ ; www.african-lion.org og http://faculty.plattsburgh.edu/thomas.wolosz/small-populations.htm

Videnskabelig læsning: Inskip, C. & Zimmermann, A.: Human-felid conflict: a review of patterns and prio-rities worldwide. Fauna & Flora International, 2009, Oryx, 43(1), 18–34http://www.oryxthejournal.org

DZS rapportage

Henry Brink og Kirsten Skinner sætter radiosender på hunløve i Selous Game Reserve.

Billeder fra felten

Herunder ses et udpluk af de dyr, som DZS’ foto-fælder fangede i Selous Game Reserve.

Landbrug truer løverne i Tanzania

Hyæne, vandbuk, elefant, giraf, bøfler og bavianer, vortesvin, eland-antilope og Elmer Topp-Jørgensen fanget i linsen.

Dybhavet – Millioner af ukendte arter

Af Helle Jørgensbye

Koralhaver, svampemarker og skove af søliljer er nogle af de fantastiske dyresamfund forskerne har fundet på bunden af oceanerne.

Det er ikke mange år siden at man troede at dybhavet var at sammenligne med en ørken med meget lidt liv. En af grundene til den ringe viden var naturligvis, at der ikke eksisterede teknik til at dykke og filme på dybt vand. Dybhavsekspeditioner er også temmelig dyre at gennemføre. I dag kender forskerne til sære skabninger, der lever i totalt mørke under et enormt pres. Nogle lever i og af flere hundrede grader varme vulkanske kilder, andre danner ældgamle koralrev i det kolde ocaniske mørke.

Dybhavets organismer er langsomtvoksende. Fiskear-ter der først begynder at få unger, når de er 30 år gamle, havsvampe der bliver flere hundrede år gamle og koral-ler op til 500 år gamle. I Norge er der fundet koralrev (lavet af koldtvandskoraller) som er ca. 8.000 år gamle!

I de senere år har der været meget internationalt fokus på de økosystemer man finder i dybhavet. Der har alt for længe hersket en stemning af, at havet er uendeligt stort og uudtømmeligt. Den stemning er imidlertid

ved at vende (tænk eksempelvis på ”spis bæredyg-tige fisk” kampagnerne). Greenpeace, WWF og andre NGO’er dedikeret kun til havet har kampagner rettet mod dybhavet og internationale organisationer som FN er ved at udstikke regler for dybhavsfiskeri. Men – hvorfor bekymringen?

Hvor der er koralhaver og svampemarker er der som regel også fisk, der kan være interessante at fange. Måden man fanger mange af disse fisk (og rejer) på er desværre ofte med bundtrawl (se faktaboks). Et så-dant tungt bundtrawl, der trækkes over eksempelvis et koralrev, er ganske ødelæggende. Trawlet skal ikke trækkes mange gange hen over et koralrev, før revet er smadret, og det vil så tage flere tusinde år, før der igen vokser noget lignende frem.

Indtil for ikke så mange år siden var mange af disse områder ladt i fred af trawlerne, fordi bunden var for ujævn. Med ny fiskeriteknologi er det imidlertid muligt også at fiske på den ujævne bund. Faktisk taler man om at ”forbedre” bunden. Ved at trække tunge jernkæder hen over området, indtil alle større koraller/svampe er smadret, bliver bunden således jævn og let at fiske på.

Dybhavet er slet ikke udforsket endnu, kun ca. 2-3% af dybhavet er ordentligt kortlagt. Hver gang en ny undersøisk bjergtop (mest kendt under det engelske navn ”seamount”) udforskes, dukker der nye arter op. Og der er masser af arter – det estimeres, at der findes mellem 500.000-100.000.000 arter dernede!

Dybhavet

Brisingidae på 250 meters dybde.

Fakta om dybhavetDybhavet, defineret som dybere end 200 meter, dæk-ker 64% af jordens overflade. Det svarer ca. til 90% af oceanernes areal. Hele 60% af verdens oceaner er 2000 meter eller dybere.

Koralrev i dybhavetDe koraller, de fleste af os kender, er de tropiske rev. Den helt store forskel på de tropiske koralrev og dem i dybhavet er alger. I troperne bor der en lille alge sam-men med korallerne (en symbiose). I det sorte dyb er det for mørkt til at der kan gro nogle planter – derfor må korallerne klare sig uden de hjælpende alger.

Dybhavets fiskeredskaberDer benyttes primært fire fiskeriredskaber i dybhavet:Trawl er det mest almindelige. Store net med en bred munding, op til 50 meter bred, trækkes langs bunden. De tynges ned på bunden af metal trawldøre og for-skellige typer af kæder for at sikre, at de er i kontakt med havbunden.Langliner er tynde ”fiskesnører” monteret med tusin-

der af kroge. De tynges ned af vægte i enden for at få krogene ned til fiskene. Bifangst af havfugle, havskild-padder og pattedyr er et problem.Fiskegarn hvor den nederste del holdes ned af vægte, mens toppen holdes oppe med bøjer. Nettene er op til tre meter høje og kan strække sig 1000 meter gennem van-det. Nettene fanger alt, der er stort nok til at sidde fast.Tejner bruges mest til at fange hummere og krabber, ofte på undersøiske bjerge.

For fotos af livet i dybhavet se http://www.deepseapho-tography.comFor dem der ikke har set BBC serien ”The Blue Planet” kan det kun anbefales at skaffe DVDérne. Se også mere på hjemmesiden http://www.bbc.co.uk/sn/Den flotteste bog om dybhavets skabninger er ”The Deep - The Extraordinary Creatures of the Abyss” Den kan blandt andet bestilles på www.NHBS.com til 26.50£.

I 2004 underskrev over 1000 havbiologer og viden-skabsmænd fra 69 lande en erklæring, hvor de opfor-drede verdens ledere til at stoppe bundtrawling. Se http://www.mcbi.org/what/dscstatement.htm

Millioner af ukendte arter

’Willowy prowfish’ svømmer langs bunden af Pribilof Canyon, Alaska, på ca. 300 meters dybde.

Lophelia pertusa krat på 400m., Florida Straits, Florida ‘Bubblegum coral’ og Stylaster, 175m. Tanaga Island, Alaska

Anmeldelse af ’Safari i Afrika – Vilde dyr, en håndbog’

Af Mogens Boman, udgivet på Gyl-dendal 2008 - Kr. 299,00

Af Ditte Dahl Lisbjerg

Hvis man interesserer sig bare en smule for dyr, er safari en oplevelse for livet. Man er naturligvis nødt til at forvente noget andet end at være midt i en BBC produktion. For at være lige dér midt i det hele, er ikke helt så actionpræget som de bedste dyrefilm. At være på safari er meget mere. Det er den gule duft af græs, lyden af emerald spotted wooddove og tør vind i ansigtet. Men mest af alt er en god safaritur, ro til at observere og være der lige midt i nuet omgivet af levende natur på alle sider.

Om man bruger tiden på at vente til det helt rigtige motiv dukker op, har sanserne på vid gab for at kunne spotte perler i det fantastiske fugleliv eller om man stille er vidne til flodhestenes klukkende liv i floden. Lige meget hvad man optages af, er safari en form for fordybelse, som næsten altid vækker en nysgerrighed på mere viden om dyrenes adfærd eller udseende.

Alle der kommer til at have den store fornøjelse at tage på safari, bør derfor rejse med noget relevant lit-teratur i tasken. Og til formålet findes der en hel ræk-ke glimrende håndbøger. Der er dog en sjældenhed, at håndbogen er dansk. Mogens Boman har på Gylden-dal udgivet håndbogen ’Safari i Afrika’.

Bogen er skrevet både patentligt og metodisk og man fornemmer klart, at Boman nærer en stor passion for afrikas dyreliv. Desværre skal man ikke langt ind i bo-gen før der opstår besynderlige begrebsforvirringer, der let kunne have været undgået. Nogle af disse misforstå-elser kan fremkalde indforstået kluk-latter hos zoologer, og disse kan naturligvis tilgives. Andre fejl lader i bed-ste fald en interesseret læser tilbage en smule forvirret.

Der er passager, der bare er noget vrøvl, og så er der egentlige fejl. Jeg skal forsøge ikke at trætte, men blot komme med et par eksempler:

Det er usagligt, og helt unødvendigt at kaste sig ud i konstateringen: ”Det er en myte, at de [grønne marekat-te, red.] går på rov i bøndernes frugtplantager. Dels fordi dyrene ikke spiser umoden frugt, og dels fordi bønderne når at plukke frugten, så snart disse er modne”. Når fag-litteraturen udpeger den grønne marekat Chlorocebus pygerythrus som en almindelig ’crop raider’ (1).

Man kan fortsætte sin rysten på hovedet over omta-len af samme art: ”Det er et adræt og spinkelt byg-get dyr, hvor begge køn ligner hinanden. Hannerne, der er dobbelt så store som hunnerne, kendes på deres lyseblå eller turkis rumpe og røde eller lyserøde pe-nis”. En sproglig off-side, hvor man som læser bliver i tvivl, om hanner og hunner ligner hinanden - eller ikke? Og så er det ikke rumpen, men pungen hos voksne hanner, der er lysende turkis.

Man kan få en ide om niveauet, når forfatteren i kapitlet om Opslagsværkets opbygning skriver: ”.. ved at studere de videnskablige navne får man en idé om hvilke dyr der er i familie med hinanden, hvor-for man kan gå ud fra at de også lever og opfører sig nogenlunde ens”. En konstatering, der ridser slemt i øregangene på en gammel adfærdsbiolog.

Der er en åbenlys mangel på zoologisk indsigt, når der om gorillaen skrives: ”Som chimpansen er den kno-gænger, dvs., den går på alle fire, selvom den kan rejse sig op og gå på to ben”. Det er simpelt hen irriterende at læse, når nu kno-gang er så særegent blandt menne-skeaber og netop meget mere end blot at gå på alle fire!

I bogens forord skriver Boman, at han altid har øn-sket sig et let og overskueligt opslagsværk over de dyr man ser på safari, og få svar på de mange spørgsmål der stilles når man er på game drive. I lyset af bogens mange misforståelser undrer denne anmelder sig over, hvorfor Boman følte sig kaldet til selv at svare. En hur-tig tur omkring Google afslører at Boman er ingenør med en blandet række af primært tekniske udgivelser bag sig, og er derfor slet ikke på hjemmebane.

Der er naturligvis også mange nyttige og korrekte oplysninger i bogen, men desværre devalueres Bomans store arbejde af alt for mange fejl og misforståelser. Det gode ved bogen er, at der er et par korte kapitler om nogle af de andre ting, som er del af en safari. Der er et kort kapitel med nogle rigtig gode råd til foto-grafering på safari - det kunne man måske have gjort noget mere ud af.

Jeg er både på læserens, og forfatterens vegne ked af, at Gylendal ikke har kastet en fag-konsulent efter dette manuskript. Det er useriøst og jeg kan ikke lade være at tænke på hvor stort et ramaskrig, der ville have væ-ret på dagbladenes litteratursider, hvis et tilsvarende opslagsværk var udgivet om f.eks. danske forfattere.

Denne bog kommer ikke til at være blandt de jeg anbefaler at have med på safari. En af mine favorit-håndbøger til safari-turen er stadig: Jonathan King-don African Mammals.

(1) Primate Conservation Biology. Af Guy Cowlishaw, Robin Ian MacDonald Dunbar. Edition: 14, illustrated Udgivet af University of Chicago Press, 2000, ISBN 0226116379, 9780226116372

Boganmeldelse

Danmarks truede arter

Danmarks truede arter

Af Dennis Lisbjerg

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har netop udsendt rød-listestatus for i alt 1.256 arter af danske in-sekter, svampe og karplanter

Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr og planter som er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Fagfolk har bedømt at 36 arter af tæger, humlebier, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Danmark siden 1850, og at 272 arter er truet i større eller mindre grad. 614 arter er vurderet som ikke truede, mens data var for utilstrækkelige til at vurdere de øvrige 330 arter.Hver tredje af de insekter og planter hvor data har været tilstrækkelige til at gennemføre en vurdering, er kategoriseret som forsvundet eller truet. Det drejer sig om i alt 312 ud af 926 arter, eller 33,7 %.Fire af de arter som er behandlet i denne omgang er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997: Det drejer sig om fåblomstret star, strand-star, bladhatten Naucoria pseudoamarescens og fjeld-bægerlav.

Status for de 1.256 arter afsluttes i årDMUs igangværende revision af Den danske Rødliste begyndte i 2003. I alt er der gennemgået 6.787 arter. I løbet af i år følger yderligere ca. 2.000 arter, hvorefter revisionen betragtes som tilendebragt.

Kilde: DMU

Fordelingen af rødliste-status for danske arter.

Af Claudia Sick

Holder Darwins hovedværk?

Charles Darwin lagde grunden til det moderne gennembrud med sine studier i fossiler, dyr og planter.

Da Charles Darwins bog om ’Arternes Oprindelse’ udkom på dansk i 1872, kunne også lægmænd sætte sig til rette i øreklapstolen for at læse den.

Kilde: Poliken, Kultur, 9. feb. 2009 Link: http://politiken.dk/boger/article645082.ece

Darwin kan ikke forklare, at der er mennesker

Den 12. februar fejrer verden Darwins 200 års fød-selsdag, men hans teori om arternes oprindelse har store huller, mener lektor Jesper Hoffmeyer. Og de huller bliver ved med at nære de religiøse fundamen-talisters kritik

Kilde: Information, Kultur, 7. feb. 2009Link: http://www.information.dk/181925

Smuk gåtur gennem Darwins tankegang

Zoologisk Museums nye Darwin-udstilling rum-mer meget mere, end man skulle tro muligt i et enkelt rum.

Kilde: Politiken, I byen, 8. feb. 2009Link: http://ibyen.dk/kunst/anmeldelser/article644829.ece

Natur er mere end klima

Hvad verdens sande tilstand dog ikke bliver bedre af

”Risikoen for klimaforandringer er dagligt på aviser-nes forsider. Til gengæld er mange andre miljøproble-mer ved at drukne i fokuseringen på klimaet, f.eks. kemikalieproblemerne eller de omfattende ødelæg-gelser af økosystemer verden over.”Lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Inge Røpke

Kilde: Information, Debat, 27. jan. 2009Link: http://www.information.dk/180789

Et hav af problemer

Klimaforandringer handler ikke længere bare om at-mosfærens opvarmning. CO2-udledningerne forår-sager nu en dramatisk forsuring af verdenshavene, som forløber meget hurtigere end forudset og truer vitale økosystemer

Kilde: Information, Samfund, 27. dec. 2008Link: http://www.information.dk/177969

400 eksotiske dyr reddet fra ulovlig Noas Ark

Den chilenske kystvagt fandt hundredevis af ek-sotiske dyr til en værdi af over 300.000 kroner i lasten på en peruviansk smuglerbåd

Kilde: Politiken, Internationalt, 14. jan. 2009Link: http://politiken.tv/nyheder/udland/article629242.ece

Dyr kan sørge over en afdød

Videnskaben har længe diskuteret om dyr har et følelsesliv. Zoolog Lars Thomas forklarer nogle dyrs intense monogami.

Vi kender billederne af elefanterne, der lader snab-lerne sno sig sammen som en slags bekræftelse på parforholdet. Eller elefantmoderen, som i flere dage sørger med hængende snabel over sin afdøde unge.

Kilde: Politiken, Videnskab, 8. jan. 2009Link: http://politiken.dk/videnskab/article625181.ece

Nyt i medierne

Elefantmoderen sørger over afdøde unger i flere dage.

Økologi kan ikke redde naturen

Hvis vi vil redde naturens mangfoldighed, skal der mere end økologi til. Så kræver det en ambitiøs be-skyttelse af naturen.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, argumenterede i Kroni-ken 8. januar for, at en omlægning af hele det danske landbrug til økologi skal redde Danmarks natur.

Kilde: Politiken, Kroniken, 10. feb. 2009Link: http://politiken.dk/debat/kroniker/article643721.ece

Ballade om biobrændstof - igen

Der er store penge og store følelser på spil, når der i næste uge bliver uddelt 85 millioner kroner til opbyg-ning af et forsøgsanlæg til fremstilling af anden- ge-nerations bio-brændstof. Så store, at en af aktørerne har lækket en intern rapport, der stempler hoved-kon-kurrenten Biogasols teknologi som ubrugelig

Kilde: Information, Samfund, 30. jan. 2009Link: http://www.information.dk/181188

Millioner af dyr omkommet i Australiens brande

Kænguruer får brændte fødder, og en reddet ko-ala er blevet verdensberømt. Hjælpen er på vej til Australiens dyr.

En skildpadde, hvis skjold er smeltet fast til kroppen, og en lille kænguru, der nærmest har fået brændt sine ører af.

Kilde: Politiken, Internationalt, 11. feb. 2009Link: http://politiken.dk/udland/article647186.ece

Kloning kan genskabe uddøde dyr

Mammutten kommer næppe nogensinde til Zoo-logisk Have i København, men måske får vi en dronte at se en dag.

Kan det tænkes, at Københavns Zoologiske Have en skønne dag får en sabeltiger, en dronte eller en tas-mansk tiger som beboere?

Kilde: Politken, Videnskab, 5. feb. 2009Link: http://politiken.dk/videnskab/article642995.ece

’Koala Sam’ passes af ny kæreste

Den nu verdensberømte koalabjørn, Sam, har fun-det godt selskab i koalabjørnen Bob, der også fik brændt sine poter i australske skovbrande.

Den lille koalabjørn Sam, der blev slemt forbrændt på sine poter i forbindelse med løbske skovbrande i Australien, er i klar bedring.

Kilde: Politken, Internationalt, 12. feb. 2009http://politiken.dk/udland/article647994.ece

Læserne: Elefantspidsmus er årets dyr

En gigantisk mus på 700 gram, der lever i Tanza-nias skove, er kåret som ’Årets Dyr 2008’.

Et nyopdaget dyr løber med titlen som ’Året Dyr 2008’.

Kilde: Politiken, Danmark, 17. dec. 2008Link: http://politiken.dk/indland/article614753.ece

Denne elefantspidsmus er en mindre slægtning til den nyopdagede art ’gray-faced sengi’, Rhynchocyon udzungwensis.

Aktuelt

Klima i fokus på havforskermøde

Af Dennis Lisbjerg

Der tales i mange sammenhænge om klimaforandrin-ger, og hvad det gør ved de forskellige levesteder, og hvordan det forventes at dyr og planter vil ændre ud-bredelse som følge deraf. Hermed har biologer verden over fået endnu en god grund til at få undersøgt den eksisterende biodiversitet. Uden at kende den, vil det ikke være muligt at se ændringer. Dette gælder også Danmark. Flere indslag på det netop overståede 15. danske havforskermøde handlede om klimaforandrin-ger. Fiskearter som ikke før er set i Danmark begynder at blive almindelige, og havet mikroskopiske “planter” – planktonalgerne begynder at blomstre 30 dage tidli-gere end de gjorde i 1980’erne. – “Foråret” starter altså tidligere på sæsonen end hvad der før var normalt.

På havforskermødet blev det annonceret, at et nyt fiskeatlas-projekt er på vej, der skal kortlægge udbre-delsen af fisk i danske farvande, og dermed diversite-ten af fisk. I gennem de sidste par år er der med succes foretaget en kortlægning af fiskearter i de danske søer og åer, og nu er tiden kommet til havet. Den eksiste-

rende viden om saltvandsfiskearters forekomster, som man kan læse i opslagsværker, er overvejende base-ret på data fra det kommercielle fiskeri. Der er derfor stort behov for at få denne viden opdateret, så vi er godt forberedte på at registrere ændringer i diversite-ten som følge af klimaændringer.

En gruppe af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum (KU), DTU-Aqua og Krog Consult vil over de næste 4 år indsamle viden om de ca. 200 saltvandsfi-skearter, der forekommer i danske farvande.

Projektet støtter sig i høj grad på indrapporterede data fra sportsfiskere, dykkere m.m. – og de opfordrer derfor alle til at deltage i projektet ved at indsende op-lysninger om observationer af fisk i brak- og saltvand. Det gælder alt fra kutlinger til rødspætter. Der er stor forskel på saltholdighed og andre faktorer i vandet langs de danske kyster, så udbredelsen af de enkelte ar-ter er meget forskellig. F.eks. lever rødspætter kun i ha-vet, mens skrubber er kendt for at trænge langt op i åer.

Man kan kontakte Fiskeatlas-sekretariatet med sine observationer på tlf: 35 32 11 24 eller mail: info@fiskeatlas.dk, og finder du en speciel art i Øre-sund, så hører Øresundsakvariet også gerne fra dig.

Muller hører til blandt gæsterne i de danske farvande og vil muligvis optræde oftere fremover. Her 3 stk. fra Øresund.

...Moderne naturformidling i ThailandAktuelle filmklip i medierneTilbud fra Dansk Zoologisk Selskab

DZS Fotofælder

Har du et projekt eller en aktivitet, som kan gøre brug af kamerafælderne?

Send et projekt/aktivitet beskrivelse på max 1 A4 siden til Dansk Zoologisk Selskab på e-mai: info@zoologiskselskab.dk

Book et foredrag Hør f.eks. om oplevelserne og resultaterne fra DZS ekspeditionen

Læs mere på vores hjemmeside! www.zoologiskselskab.dk

Køb t-shirt med DZS logo Vis verden at du støtter arbejdet for verdens vilde dyr

Gavebevis på DZS medlemskabGiv én du holder af chancen for at støtte bevaringen af verdens vilde dyr

Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne udgave af Zoologisk Selskabs nyhedsbrev. Vi håber at indlæggene giver et godt billede af, hvad det er, vi som Selskab, arbejder for. Har du lyst til at være med til at forme Selskabet er du velkommen til at kontakte DZS og deltage i vores møder. Vi modtager meget gerne tilba-gemeldinger, positive som negative.

Husk at hjemmesiden, www.zoologiskselskab.dk, løbende opdateres med nyheder, baggrundshistorier og arran-gementer. Send også gerne din historie om dyr og naturoplevelser, så kan den komme på hjemmesiden eller i et nyhedsbrev.

Vi håber, at du fortsat vil støtte vores arbejde gennem medlemskab og udbredelse af kend-skabet til Dansk Zoologisk Selskab’s arbejde med at beskytte verdens truede dyr og deres levesteder.

Er du ikke allerede medlem, så skynd dig at komme i godt Selskab - det koster kun 100,- kr om året Konto i DDB Regnr. 3123 Konto. 3123241312

Med Vild Hilsen, Bestyrelsen

Foto ophavsrettigheder

I denne udgave af nyhedsbrevet blev der brugt billeder af følgende fotografer/tegnere:

Forside + s. 5, Grøn skildpadde: Peter KraghGrøn skildpadde s. 2: Ann JohansenFladryggede skildpadde: Gitte KraghOlivenfarvet Ridlleyskildpadde: Ian BellIllustration, livscyklus: Sea Turtle FoundationAustralien Geographic, grøn skildpadde: Ian BellGorilla, s. 8 og 11: Peter E. MadsenChimpanse mor og unge, s. 9: WCF S. MetzgerChimpanse-unge: E. GrundmannUdbredelses-kort: World Atlas of Great Apes, WCMC - UNEP (2005)Chimpanse-rede: Lars DinesenLøve identifikationskort: Henry BrinkFigur, løvedrab: Craig PackerRadiosender på løve: Elmer Topp-JørgensenFotofælde billeder: Dansk Zoologisk SelskabDybhavs-billeder: Brooke et. al., NOAA OE 2005/ Marine PhotobankBogforside, Safari i Afrika: GyldenldalFigur, Danmarks rødliste: DMUElefant med unge: Claudia SickElefantspidsmus: Martin R. Nielsen / DZSMuller: Dennis LisbjergBagside, gorilla: Peter E. Madsen

Redaktør: Claudia Sick

NB: Alle artikler udtrykker forfatterens egne holdninger.