CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk

Syddanmarks mest cyklende kommune 4 Ålborg Cykelby - et højklasset cykelnetværk 6 Øget cykelpendling i Albertslund Kommune 8

Nr. 24 - Årgang 8 - december 2009

Cykeldanmark i førertrøjen igenSønderborg - Syddanmarks mest cyklende kommuneÅlborg Cykelby - et højklasset cykelnetværkØget cykelpendling i Albertslund KommuneDen midtjyske Cykelstjerne i Viborg KommuneBørn er cykelkulturens fundamentNyt liv til de nationale cykelruterMedvind på cykelstien - prøv en elcykelRanders ønsker at få flere til at cykle8000 fordele ved at cykle i Århus CykelbyFredericia cyklerDeltag i det danske CykelnetværkÅrets Cykelby er Ballerup

Cykeldanmark i førertrøjen igenPolitikerne på Christiansborg indgik den 22. oktober aftale om udmøntning af sta-tens trafikpuljer. Herunder ”Puljen til mere cykeltrafik”. Puljen skal bl.a. hjælpe kommunale cykelbyprojekter, som har ambition om at udvikle lokal cykeltrafik.

INDHOLD

Det var oprindeligt tanken, at der i år skulle afsættes 100 mio. kr. Men inte-ressen fra kommunerne har været over-vældende, og det blev derfor besluttet at afsætte 183,5 mio. kr. i år.

Sammenlagt med kommunernes egen finansiering betyder det en investering på 5-600 mio. kr. inden for det kom-mende år. Cykelpulen har dermed fået den bedst tænkelige start.

For Dansk Cyklist Forbund er det meget glædeligt, at mere end halvdelen af

Af direktør Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

2468

101214161820222425

landets kommuner ønsker at blive cy-kelbyer. I første omgang får 15-20 kom-muner glæde af de midler, som er sat af til cykelbyprojekter. Og cykelpuljen indeholder i alt 1 mia. kr. - der vil derfor senere være penge til nogle af de byer, der ikke fik tilskud i første omgang.

Efter mange år, hvor vi ikke har investe-ret i cykling, er cyklerne nu blevet en del af transportpolitikken, og medvin-den til cyklerne forstærkes af det øgede fokus på klima og folkesundhed.

Dansk Cyklist Forbund ser frem med spænding til at se resultatet af den store satsning, der foretages i disse år.

Med de store investeringer og de spæn-dende projekter, der nu bliver søsat i kølvandet af cykelpuljen kan jeg kun glæde mig over at Danmark påny kom-mer i førertrøjen som foregangsland for resten af verdenen.

I dette særnummer af nyhedsbrevet CY-KELVIDEN har vi samlet en række artik-ler fra de kommuner, der har modtaget støtte fra cykelpuljen.

God læselyst!

CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikV/ Dansk Cyklist ForbundRømersgade 51362 København K

Hjemmeside: www.cykelviden.dkE-mail: info@cykelviden.dk

Redaktør: Pablo Celis - Celis ConsultE-mail: pablo@celis.dkRedaktion afsluttet: 20. november 2009

Grafik og layout: Celis Consult

Forventet deadline for næste nummer:

15. januar 2010

Medlemmer af det danske Cykelnetværk:

• Frederiksberg• Frederikshavn• Helsingør• Herning• Hillerød• København• Næstved• Odense• Randers• Roskilde• Rudersdal• Silkeborg• Svendborg• Varde• Viborg• Aabenraa• Aalborg• Århus• Vejdirektoratet• Dansk Cyklist Forbund

OM NYHEDSBREVET

BYPAD-certificering og cykelhand-lingsplanBYPAD-certificering og en cykelhand-lingsplan, er to af de projekter vi har fået tilskud til.

BYPAD er et værktøj, der bruges til at analysere cykeltrafikkens styrker og svagheder og skal være med til at give en mere helhedsorienteret gen-nemgang af kommunens arbejde med cykeltrafikken. Der opstilles indsatsom-råder og målsætninger, som vil indgå i en kvalitetsrapport og handlingsplan. Sønderborg Kommune vil blive certifi-ceret som europæisk cykelby. BYPAD-certificeringen opstartes i slutningen af november 2009 og forventes færdig april 2010.

Cykelhandlingsplanen hænger tæt sam-men med BYPAD-certificeringen og skal være med til at føre målsætninger ud i livet. Hovedformålet for planen er, at Sønderborg Kommune bliver Syddan-marks mest cyklende kommune. Den skal være med til, at omsætte politik og visioner til konkrete handlinger og sikre en mere helhedsorienteret planlægning på tværs af afdelinger i kommunen. Ar-bejdet med Cykelhandlingsplanen på-begyndes marts 2010 og afsluttes sep-tember 2010.

CykelbyprojekterTre af de ansøgte projekter, er konkrete cykelbyprojekter. Det ene projekt, er på Arnkilgade, der er en af de mest trafike-rede gader i Sønderborg. Den er hoved-færdselsåre for buskørsel, der er syge-hustrafik, arbejdstrafik og skolebørn på den knap 7m brede gade.

Gaden er en af de strækninger, der be-tegnes som en ”sort plet”. I det fremti-dige projekt, skal der laves cykelsti og nyt fortov, der begge, adskilles fra køre-banen. Der skal etableres signaler ved busstoppesteder, der advarer buspas-sagerer samt et signal på cykelstien til at advare cyklisterne. Dette skal i første

omgang være en forsøgsordning, før det benyttes på andre strækninger med lignende problemer. Det forventes, at projektet opstartes februar 2010.

Det andet projekt færdiggør stinettet gennem Høruphav, således at der bliver et sammenhængende stinet til gavn for de bløde trafikanter, der får en bedre infrastruktur. Foruden at lave cykelsti i Høruphav, ændres en af de trafikerede gader til en 2-1 vej for at få bilisterne til at sænke hastigheden og dermed sikre cyklister og fodgænger. Dette vil der blive taget fat på i februar 2010.

Intelligente skilte, er det tredje projekt og skal påbegyndes i år. Der er en utro-lig stor trafikbelastning ved skolerne i morgen- og eftermiddagstimerne og derfor forsøges der, på udvalgte skoler, med intelligent skiltning. Dette skal få bilisterne til, at sænke farten og øge deres opmærksomhed til fordel for de bløde trafikkanter.

Innovative projekterI forhold til cykelpuljen er der ansøgt om tre innovative projekter. Lånecykler skal udbredes i kommunen, såvel i det offentlige rum som på arbejdspladser. I forhold til lånecykler i byrummet, er kommunen opmærksom på problemet med hærværk og tyveri. Derfor vil vi sandsynligvis ikke have et møntsystem, men et system, der identificere den per-son, der låner cyklen.

For at få udbredt lånecykler på arbejds-pladsen, overvejer vi, at starte nogle konkurrencer op, hvor arbejdspladserne kan vinde cykler. Der er mange steder hvor cyklen kan komme til sin ret, bl.a. hos hjemmeplejen. Sønderborg Kom-mune råder på nuværende tidspunkt over 8 kommunecykler, der kan benyt-tes i arbejdstiden. Vi vil forsøge, at få reklamer på cyklerne, således vi kan få reklameindtægter, der skal bruges til vedligeholdelse af cyklerne, luftpumper osv. Projektet med lånecykler vil påbe-

Sønderborg Kommune Syddanmarks mest cyklende kommuneByrådet i Sønderborg har besluttet, at Sønderborg skal være Syddanmarks mest cyklende kommune, så nu er det bare ud over stepperne for at få folk op på cyklen. Der er søgt om tilskud fra Cykelpuljen til 11 forskellige projekter, store som små. Vi har i den forbindelse været heldige, at få bevilliget 30 % tilskud til vores projekter. Projekterne skal være med til at forbedre cykelforholdene og skabe forbedret trafiksikkerhed i hele kommunen.

4

Af civilingeniør Nanna Thorøe, Sønderborg Kommune

gyndes april 2010.

For at fremme visionen om, at blive den mest cyklende kommune i Syddanmark, vil kommunen i år udnævne ca. 50 am-bassadører, der forpligter sig til, i størst mulig omfang, at cykle til og fra arbejde i sommerhalvåret. Det er meningen, at ambassadørerne skal være et forbillede for andre cyklister og inspirere dem.

CykelkampagnerVi har søgt om tilskud til tre kampagner. ”Udbringning af varer” skal afprøves i samarbejde med Sønderborg Handel.

De borgere, der cykler ud for at handle, behøver ikke bekymre sig om, at kun-ne få varerne med hjem på cykel. Der vil være mulighed for, at få dem bragt hjem efterfølgende, når de har handlet.

I sammenhæng med den landsdæk-kende kampagne ”Vi cykler på arbejde” og lånecykler på arbejdspladsen vil kommunen starte en kampagne ”Cykel-venlig arbejdsplads” for, at få flere til at cykle og færre til at tage bilen.

Sønderborg Kommune har i dag en af-tale med firmaet Advice A/S. Firmaet er med til at brande Sønderborg og det vil være naturligt, at opbygge et samar-bejde vedrørende kampagner.

Kampagnerne skal være aktuelle i for-året og sommeren, da det er tidspunk-tet, hvor folk gerne vil være uden døre.

Der vil i fremtiden, i Sønderborg Kom-mune, være stor fokus på det tværfag-lige arbejde med de andre afdelinger og vi håber dette vil være med til at frem-me det fremtidige arbejde med, at blive Syddanmarks mest cyklende kommune.

Intelligent skiltning udgør en del af indsatsen i Sønderborg. Skiltene skal få bilisterne til, at sænke farten og øge deres opmærksomhed til fordel for de bløde trafikkanter.

5

Med projektet bygges videre på de faciliteter, der allerede er i Aalborg, ligesom de gode erfaringer med ITS i forbindelse med biltrafikken og den kollektive trafik udnyttes og videre-udvikles til brug for cyklisterne.

Ålborg Cykelby har særligt fokus på:• at øge fremkommeligheden for cyklister, • at forbedre trafiksikkerheden for cyklister og • at øge synligheden af tiltag for cyklister.

Højklassede cykelpendlerruterCykelbykonceptet er bygget op omkring højklassede cykel-pendlerruter. Fremkommeligheden skal øges på de mest be-nyttede pendlerruter, og der skal samtidig også implemente-res en række serviceforbedringer for cyklisterne.

Om italesættelse af Aalborg som cykelby En central del af at skabe en cykelby er at skabe synlighed og opmærksomhed på de tiltag, der iværksættes for cyklister.

Ved at skabe fokus på tiltagene er målet, at både aalborgen-serne selv og besøgende kommer til at opfatte byen som en cykelby.

Ålborg Cykelby - et højklasset cykelnetværkAalborg skal være cykelby. For at nå dertil vil vi skabe et høj-klasset cykelnetværk og dermed opgradere Aalborg til cy-kelby – også i borgernes bevidsthed. Flere skal cykle i det daglige og derfor skal der gennemføres ekstraordinære tiltag med fokus på Storaalborg, hvor der er størst potentiale for at overflytte bilture til cyklen.

6

Af civilingeniør Malene Kofoed Nielsen, Ålborg Kommune

Det højklassede cykelrutenet i Ålborg

7

Eksempler på tiltag:• Udvikling af et gennemgående cykelby-design i byinventar og i informationsmateriale.• Brug af cykelparkering som reklame for cykeltrafikken ved hjælp af gode materialer og det gennemgående design.• Installation af servicefaciliteter ved cykelparkering og cykel-pendlerruter. • Afholdelse af kampagner og markedsføring, herunder at vi-dereudvikle brugen af de sociale netværk på internettet.

Transportmiddelvalg Den eksisterende information om rutevalg for cyklister m.v. er primært til brug før cykelturen og er typisk kun tilgængelig i trykt materiale. Ved at arbejde med mobil og intelligent in-formation til cyklisterne om rutevalg er målet at få flere til at vælge cyklen som transportmiddel.

Eksempler på tiltag:• Udvikling af cykelruteplanlægger til brug i f.x. mobiltelefo-ner og informationsstandere. • Udvikling af SMS-tjeneste og informationsstandere med f.x. glatførevarsel og ruteomlægning ved vejarbejde. • Udnyttelse af information fra EU-projektet ARCHIMEDES, der angiver bilisternes trængsel med opfordring/information om fordelene ved at benytte cyklen i.f.t. tidsforbrug.• Nyudvikling af kortmateriale målrettet pendlere på farten

Cykelparkering Særligt i centrum er cykelparkeringspladserne mere end fuldt udnyttede samtidig med, at det er svært at skabe mere plads til cykelstativer. Dette problem skal løses ved at arbejde med intelligent og kompakt parkering, der samtidig er let tilgæn-gelige for cyklisterne

Eksempler på tiltag:• Udvikling og indretning af kompakte parkeringspladser i den centrale del af Aalborg.• Information om cykelparkeringspladser, der er mindre be-nyttede. • Etablering af cykelparkeringspladser, blandt andet overdæk-ket parkering.

Intermodalitet Mulighederne for at kombinere bil og bus med cyklen er ikke tilstrækkelige. Muligheden for at parkere sin cykel trygt i for-bindelse med langtidsparkering ved tog, bus eller samkør-selspladser skal modsvare pendlernes behov.

Eksempler på tiltag ved samkørselspladser og den kollektive transport:• Forbedring af eksisterende forhold og etablering af flere cy-kelparkeringspladser.• Information og servicefaciliteter for cyklister

Forventet udbytte af Aalborg Cykelby – et højklasset cy-kelnetværkStoraalborgs geografiske udstrækning gør, at mange ture er korte ture på max. 5 km., I dag foretages 36 % af de korte ture i bil, så overflytningspotentialet fra bil til cykel vurderes til at være stort. Det anslås at ved at implementere et højklas-set cykelnetværk som en samlet pakke, vil det være muligt at reducere biltrafikken med mellem 11-16 % på de korte ture, svarende til en reduktion på 2-2½ % på alle turlængder .

For de korte ture under 5 km svarer en reduktion i antal bil-ture på mellem 11 -16 % til, at antallet af cykelture stiger med 15-22 %. Dette svarer til mellem 8.000 og 12.000 flere cykelture! For CO2-regnskabet i Aalborg Kommune vil en så-dan reduktion i biltrafikken bevirke, at der spares mere end 7.000 tons CO2 svarende til en reduktion på 1,75 % af den samlede CO2-udledning fra trafikken.

Samspil med øvrige trafikarter herunder kollektiv trafik De højklassede cykelpendlerruter er placeret, så knudepunk-ter i den kollektive trafik er let tilgængelige samtidig med, at cyklisterne her kan få information om kollektiv transport. Samtidigt får cyklisterne særligt gode muligheder for cykel-parkering. Forventningen er, at udviklingen af cykelnetværket også vil have en positiv effekt på brugen af kollektiv trans-port. Et særligt indsatsområde er samkørselspladserne, hvor bedre cykelparkering og service for cyklisterne vil gøre kom-binationen mellem cykel og samkørsel mere attraktiv.

Katalysator for cykeltrafikken i byen og kommunen Tiltagene er udvalgt med vægt på, at de udover at være funktionelle, også bliver synlige i bybilledet. De fysiske tiltag bliver også fulgt op af kampagner, der skal være med til at forankre tiltagene og skabe bevidsthed om Aalborg som en cykelby. Derved vil tiltagene virke som en katalysator for cy-keltrafikken i byen og kommunen generelt.

I Aalborg glæder vi os til at komme i gang og få ført tanker og idéer ud i livet til glæde og gavn for de aalborgensiske cyklister.

Albertslund Kommune har stor fokus på klima, sundhed og bæredygtighed og arbejder for en mere miljøvenlig tra-fikpolitik. I foråret 2009 fik Albertslund godkendt en cykelstrategi, som beskri-ver, hvordan cykeltrafikken skal udvik-les ved at følge op på en række præcise strategipunkter. Et centralt strategipunkt i kommunens cykelstrategi er, at der skal etableres et net af pendlerstier, der sikrer høj fremkommelighed indenfor og på tværs af kommunegrænsen.

Med udarbejdelsen af kommunens cy-kelstrategi var det oplagt at søge Trans-portministeriets ”Pulje til mere cykeltra-fik” til etablering af cykelpendlerruter. I ansøgningen blev der bl.a. søgt støtte til etablering af to cykelpendlerruter, hen-holdsvis Ballerupruten (mellem Alberts-lund og Ballerup) og Albertslundruten (mellem Albertslund og København).

Hovedidéen er at tage afsæt i kom-munens unikke seperate stisystem og herfra etablere et sammenhængende og højklasset cykelpendlernet, internt i kommunen og over kommunegrænsen og med god tilgængelighed til vigtige destinationer, som f.eks. Albertslund Station og de større erhvervsområ-der. Det kræver en sammenhængende indsats, hvor cykelstiernes linjeføring, fysiske tilstand, krydsningspunkter, skiltning, belysning samt kampagner og markedsføring skal sikre et produkt, som tilfredsstiller pendlercyklisternes behov.

Udover etableringen af de to pendler-ruter skal cykelpendlingen også styrkes gennem en række øvrige tiltag. I ansøg-ningen blev der derfor også søgt midler til etablering af en pendlercykelordning, udvikling af en cykelruteplanner, forbed-ring af cykelforholdene ved Albertslund Station og til markedsføring.

Projektet fik af Transportministeriets ”Pulje til mere cykeltrafik” tildelt 2,8 mio. kr., svarende til en medfinansiering

på 30 %. Det er planen, at projekterne gennemføres over en 3-årig periode fra 2010-12.

Forventede resultater og effekterMålet er at øge antallet at cykelpend-lere gennem en integreret indsats med mange forskellige virkemidler. I arbej-det inddrages en række af punkterne fra kommunens cykelstrategi bl.a. for at skabe attraktive og trygge stier, påvirke og understøtte transportvalget gennem mobility management og sikre en ef-fektiv evaluering af indsatsen.

Udover at skabe en række forbedringer i Albertslund Kommune er projektet tæt koordineret med indsatser i en række nabokommuner med det fælles mål at sikre et højklasset cykelpendlernet, som med tiden kommer til at dække hele hovedstadsområdet. Hovedstads-området skal være det største sammen-hængende byområde i Danmark, hvor der gennemføres en helhedsplanlæg-ning for pendlere på cykel. Visionen er at gøre Hovedstadsområdet til verdens bedste cykelregion.

Projektet forventes at resultere i bedre cyklistforhold, øget cykelpendling og generelt mere fokus på cyklisme i Al-bertslund. Fysisk vil projektet skabe to attraktive og afmærkede cykelpendle-ruter med en samlet længde på ca. 14 km samt medføre en række konkrete forbedringer på kommunens nuværen-de stinet.

Trafikalt vil projektet medføre at flere vælger cykel i forbindelse med pend-ling. I projektet gennemføres undersø-gelser, der afdækker cykelpendlingens nuværende omfang. Det er forventnin-gen, at projektet kan øge cykelpendlin-gen med mindst 20 % på de to konkrete ruter, der forbedres.

Kommunens cykelstrategi kan læses på www.albertslund.dk/cykelstrategi.

Øget cykelpendlingi Albertslund KommuneMed fokus på cykelpendling har Albertslund Kommune, i Transportministeriets ”Pulje til mere cykeltrafik”, søgt støtte til etablering af to nye pendlerruter. Pend-lerruterne kombineret med bl.a. markedsføring skal øge cykelpendlingen med mindst 20%.

8

Af civilingeniør trafikplanlægger Lars Kamp Jørgensen, Albertslund Kommune

9

10

Viborg er en aktiv og dynamisk kommu-ne placeret på den jyske højderyg. Det bakkede landskab i store dele af Viborg kommune betyder, at der må gøres en ekstra indsats for at lokke bilister til at cykle.

Den ekstra indsats er lanceret under ”Den Midtjyske Cykelstjerne”, som er en plan for et sammenhængende pendler-cykelnet omkring Viborg.

Alle veje fører til Viborg”Den Midtjyske Cykelstjerne” er realise-ringen af en vision om at skabe et sam-menhængende, vidtforgrenet og ikke mindst effektivt cykelstisystem, hvor alle veje fører til Viborg Banegård og Rutebilstation, hvor cykelfaciliteterne

Den Midtjyske Cykelstjerne - i Viborg KommuneViborg Kommune har fået tildelt en stor andel af statens cykelpulje. Samlet set er der opnået 12 mio. kr. til projekter på kom-muneveje, og 15,4 mio. kr. til anlæg af cykelsti på en statsvej.

Af Thorkild Vestergaard, Dorte Scott Hansen og Lene Jensby, Viborg Kommune

skal udbygges, og hvor det er nemt at koble transporten på cykel med tog el-ler bus.

Viborg er også en grøn og sund kom-mune, og Byrådet arbejder kontinuerligt på at forbedre rammerne omkring det grønne og sunde liv.

Kommunen arbejder med flere kon-krete projekter, der har til formål dels at styrke rammerne omkring cyklismen, dels at anspore flere til at cykle – dagligt mellem hjem og job eller skole, men også lejlighedsvis på turistområdet.

Således har Viborg Turistbureau i flere år opereret med fire såkaldte stjerneruter, som tillader cykelturister med udgangs-

punkt i en række cykelvenlige ruter at opleve Viborg-egnen.

Med ”Den Midtjyske Cykelstjerne” sup-pleres fokus på turister med fokus på pendlere.

Viborg Kommune har til realisering af ”Den Midtjyske Cykelstjerne” fået andel i statspuljen til fremme af cykeltrafik.

Kommunen har ikke i skrivende stund fået nærmere informationer om til-skudsstørrelsen, ej heller hvilke delpro-jekter, der er givet tilskud til.

”Den Midtjyske Cykelstjerne” kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside: www.viborg.dk

11

Cykelstjerne skal samle by og land Viborg Kommune har fået tildelt midler fra Vejdirektoratets cykelpulje til pro-jektet ”Den midtjyske cykelstjerne”.

Formålet med projektet er at skaffe bedre forhold for især pendler, som vælger cyklen som daglig transportmid-del, men også at sikre skolevejene og skabe bedre muligheder for turister og borgerne generelt.

Pengene skal bruges til at etablere nye cykelstier, renovering og udvidelse af cykelstier. Kommunen forventer at ud-gifterne løber op i knap 50 millioner over de næste fem år

Den danske cykelkultur er opbygget gennem mere end 100 år. Cykelkultu-rens primære grundlag er, at alle børn lærer at cykle af deres forældre, større søskende eller kammerater. Cykling nedarves fra én generation til den næ-ste. Men kulturen holdes kun i live, hvis den bliver brugt. Hvis børn holder op med at cykle, går der ikke mange år, før hele cykelkulturen forfalder.

I Dansk Cyklist Forbund (DCF) lægger vi derfor stor vægt på at skabe de bedst mulige forhold for børns cykling. Vi har søgt støtte - og fået tilsagn - fra den statslige cykelpulje til tre projekter, der på hver sin måde understøtter og for-bedrer vilkårene for børns cykling. Det drejer sig om Cykelleg, Tryg og sikker skolecykling og lygtekampagnen LYS PÅ – med Ludvig.

Cykelleg for alleMed midler fra den statslige cykelpulje kan vi nu redigere og genoptrykke bo-gen Cykelleg og sideløbende igang-sætte aktiviteter, der sikrer at cykelleg bliver udbredt til alle børn mellem to og ti år. Børn skal opmuntres til leg og bevægelse, og cyklen er et ideelt red-skab til dette formål. Når barnet cykler, stimulerer det sin balancefunktion og ti ming i bevægelserne. Samtidig skærpes orienteringsevnen og rum og retnings-fornemmelsen, fordi bevægelserne sker i et højere tempo og på et redskab, der bevæger sig.

Leg på cyklen er et alternativ til den tra-ditionelle cykeltræning. Den kan starte i 2-års alderen og læring gennem leg er mere effektiv end den gammeldags cykeltræning med kosteskaft og støt-tehjul. Leg på cyklen betyder at bar-nets fokus flyttes fra cykling til legen. Når cyklingen ”automatiseres” og op-mærksomheden er på omgivelserne, er grundlaget skabt for sikker cykling. Den sikre cyklist tænker ikke over, hvordan cyklen fungerer, men har alene fokus på omgivelserne og medtrafikanterne.

Cykelleg giver således bedre cyklister og hvis børnene samtidig får en række positive cykeloplevelser, er der store chancer for, at de også som voksne væl-ger cyklen som det daglige transport-middel.

Projektet ”Cykelleg for alle” har følgen-de bestanddele:• hjælp til etablering af cykellegekorps i cykelbyer og kommuner• formidlings- og undervisningsaktivite-ter på seminarer• fremstilling af cykellegevideoer• forbedring, nyudgivelse og distribution af bogen Cykelleg• markedsføring af cykelleg

”Cykelleg for Alle” henvender sig til for-ældre, skoler, børneinstitutioner, samt lærer- og pædagog-uddannelser. Nyud-givelsen af cykelleg varetages af DCFs kommunikationsafdeling, Lotte Ruby, lr@dcf.dk og Rikke Ravn Nielsen, rnn@dcf.dk. Aktivitetsdelen ligger hos pro-jektleder Loa Bendix, loa@dcf.dk.

SkolecyklingProjektet ”Tryg og sikker skolecykling” finansieres af Trygfonden og den stats-lige cykelpulje. Projektet vil bidrage til at fjerne nogle af de barrierer, der hin-drer børn i at cykle sikkert til skole. Det kan være strukturelle forandringer, der forbedrer skolevejens fysiske indret-ning, men det kan også dreje sig om trafikregulering, motivation, indstilling, transportvaner og organisering af skole-cyklingen.

Dansk Cyklist Forbund og TrygFonden gennemførte i 2008 kampagnen ”Alle Børn Cykler” med en ekstrakonkurrence, hvor vi opfordrede børn og forældre til at beskrive deres skolevej. De fotos og videoer, vi fik ind, viste både gode og dårlige eksempler på skoleveje og man-ge konkrete forslag til, hvordan proble-merne kan afhjælpes. Nogle steder var der tale om problemer som manglende gadebelysning, dårlige oversigtsfor-hold, vand på eller huller i vejen. Andre

Børn er cykelkulturens fundamentBørn, der cykler, bliver ofte til voksne, der cykler. Derfor er det med stor glæde, at Dansk Cyklist Forbund nu søsætter tre projekter, der sætter fokus på de yngste cyklister.

12

Af arkitekt Erik Bølling-Ladegaard, Dansk Cyklist Forbund

steder sås farlige kryds og manglende cykelstier på smalle veje med tung tra-fik. Projektet er koblet sammen med et evalueringsprojekt på Syddansk Univer-sitet (SDU) under ledelse af prof. Lars Bo Andersen. Dansk Cyklist Forbund og SDU inviterer 24 skoler til at deltage i projektet.

Skolerne tilbydes et bredt spektrum af kompetencer, viden og rådgivning om-kring skolecykling. Hver skole vælger herefter de initiativer, som de ønsker at

13

iværksætte. Interventionerne følges op med effekt- målinger af SDU af cykelak-tivitet, sikkerhed og sundhed.

Vi kalder denne projektform for et for-andringsskabende projekt, fordi der fra dag ét sættes fokus på de forandringer, der kan løse problemerne.

Erfaringer fra tidligere projekter af sam-me karakter viser, at der kommer mange nye muligheder og forslag op, når man kommer ud i den daglige praksis.

Som udgangspunkt arbejder vi med føl-gende kategorier:

• Skolens trafikarealer (herunder cykel-parkering, areal, kapacitet og bruger-venlig indretning samt trafikregulering og trafikadskillelse).

• Skolevejen (herunder vedligeholdelse,oversigtsforhold, overgange og kryds samt rutevalg og genveje

• Motivation og oplysning (herunder

kampagner og konkurrencer, skolevejs-forældremøder og organisering af sko-lecykling).

Projektet bliver varetaget af projektle-der Henriette Vedsted Jørgensen, hvj@dcf.dk

LYS PÅ – med Ludvig”LYS PÅ - med Ludvig” har været gen-nemført i en årrække med støtte fra Foreningen Østifterne og Rigspolitiets Færdselsafdeling. Kampagnen, som skal øge børns synlighed og sikkerhed i tra-fikken, skal nu med midler fra den stats-lige cykelpulje videreudvikles og tilby-des alle landets 4. Klasser. ”LYS PÅ - med Ludvig” retter sig mod børn i 10-11 års alderen, hvor mange begynder at cykle til skole på egen hånd og er motivere-de for at lære at håndtere ansvaret for egen sikkerhed. De færreste børn ved, hvor svært bilisterne har ved at se dem, når de glemmer lys og reflekser. ”LYS PÅ - med Ludvig” giver gennem leg og læ-ring børnene viden om, hvad synlighed betyder for deres sikkerhed i trafikken - og hvad de selv kan gøre for at blive set. Målet med ”LYS PÅ - med Ludvig” er at uddanne en lygtevant generation af cyklister og dermed medvirke til, at færre kommer til skade i trafikken.

Desuden vil der blive opbygget en hjem-meside, som kan forbedre kommunika-tionen mellem skole, børn og forældre, evt. støttet af andre sociale kommuni-kationsformer. De primære effekter af at udvide og forbedre kampagnen for-ventes at være:

• Flere sikre børn på cykel i trafikken• Flere voksne, der følger børnenes ek-sempel• Generelt større trafiksikkerhed om vin-teren og færre ulykker• Større cykelglæde• Sundere børn med bedre helbred og kondition

LYS PÅ - med Ludvig varetages af kam-pagneleder Karen Skovhus Fausbøll, kaf@dcf.dk

Fundamentet forstærkesMed de statslige puljemidler til disse tre projekter, har vi fået mulighed for at for-stærke det fundament, som den danske cykelkultur hviler på. Cykellegen giver de basale cykelfærdigheder, lys på giver synlighed og sikkerhed, og skolecyk-lingsprojektet giver rutinen og de gode cykeloplevelser, der gør, at cyklen ogsåbliver et valg senere i livet.

Det er dejligt at være på cykelferie. I hvert fald hvis det ikke regner, man ikke bliver kørt over, og man i øvrigt kan fin-de vejen. Regnen er vi ikke herre over.

Men det er vi over trafiksikkerheden, fremkommeligheden og skiltningen – og svaret er en opdateret og forbedret udgave af de nationale cykelruter.

Det er nemlig ikke for ingenting, at Dan-mark blev regnet for foregangsland, da de nationale cykelruter blev lanceret i 1993. Ingen andre havde dengang et tilsvarende net af kortlagte, gennem-skiltede og relativt cykelvenlige veje, som kunne bringe cyklister nemt, trygt og sikkert gennem landet fra A til Å.

God idé med svaghederEtableringen af rutenettet er og bliver et fremragende initiativ, der da også hurtigt blev kopieret af andre nationer med kig på det voksende segment af turister med smag for aktiv ferie. Des-værre havde de danske cykelruter fra sin fødsel den svaghed, at ansvaret for vedligeholdelse og udvikling af dem var delt mellem de daværende amter.

Amterne varetog opgaven med forskel-lige grader af ildhu, og resultatet blev et rutenet af meget svingende kvalitet. Situationen blev yderligere kompliceret ved kommunalreformen i 2007, hvor ansvaret for ruterne overgik fra 14 am-ter til 98 kommuner.

For med ansvaret fulgte hverken klare retningslinjer eller fælles standarder for vedligehold og udvikling af ruterne, lige som der heller ikke var etableret et fo-rum for koordination og samarbejde om opgaven.

Ny model for samarbejdeFlere organisationer blev opmærksom-me på problemerne, og friluftsorganisa-tionen De Frie Fugle udgav i samarbejde med Skov- og naturstyrelsen en rapport, der dels dokumenterede den negative

udvikling og dels foreslog en gennem-gribende evaluering af rutenettet.

Dansk Cyklist Forbund slog til lyd for, at en anden og lige så vigtig opgave var at etablere et bæredygtigt samarbejde om ruterne mellem de nye kommuner, så der kunne komme sammenhæng i de lokale bestræbelser.

Det er den opgave vi nu tager hul på. Midler fra Vejdirektoratet har givet Cyk-listforbundet mulighed for at ansætte projektleder Claus Rex i en periode på et år. Han er uddannet historiker og har tidligere bl.a. arbejdet som projektleder i VisitDenmarks udviklingsafdeling.

Opgave med udfordringer- Det første bliver at få gennemført en række dialogmøder med planlæggere, politikere og turistfolk ude i kommuner-ne. Kommunernes Landsforening skal inddrages, og de danske turistdestina-tioner også.

Mit håb er, at vi allerede i efteråret 2010 har udarbejdet et forslag til, hvordan samarbejdsorganet skal sammensæt-tes, og hvilke opgaver det skal løse, ud-taler Claus Rex.

Ham vil en lang række af Cykelvidens læsere uden tvivl vil høre mere til i den kommende tid.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med arbejdet. Det bliver selvfølgelig en udfordring at finde en model, som tilgodeser alle involverede parter, lige som der måske kan opstå vanskeligheder med at få økonomien til at gå op. Men jeg er sikker på, at det kan lykkes, og så vil de nationale cy-kelruter blive til stor glæde og gavn for alle, slutter projektlederen.

Nyt liv til de nationale cykelruterEn cykelturist kan i princippet cykle gennem hele Danmark på de nationale cykel-ruter. Men i realiteten er det en blandet oplevelse, der venter ham. Heldigvis er der håb forude. Dansk Cyklist Forbund påbegynder nu et projekt, der skal sikre et konstruktivt samarbejde om at genoprette og udvikle ruterne.

14

Af Lotte Ruby, Dansk Cyklist Forbund

15

Projektleder for de nationale cykelruter Claus Rex kan kon-taktes på tlf. 40 70 83 65 og mail: cre@dcf.dk

Foto: Jan Jensen, JJ Kommunikation

Den 11. januar sender Odense Kommu-ne 100 el-cykler på gaden i en storstilet kampagne, der skal sætte fokus på el-cyklens kvaliteter – og forhåbentlig få nogle inkarnerede bilister til at vælge cyklen.

Godt nok foretages næsten hver tredje tur i Odense allerede på cykel – men vi har høje ambitioner og et af målene i Trafik- og Mobilitetsplanen er netop at øget andelen af cyklister med 35 %.

Den primære målgruppe er pendlerne – det er den daglige tur til og fra arbejde der er fokus på. Kampagnen retter sig mod bilister med mere end 5 km til arbejde eller uddannelsessted. Kam-pagnen søger desuden at gøre op med fordomme om, at el-cyklen er for ældre og svagelige.

Kampagnen igangsættes med P4–Fyn i slutningen af november og d. 11. januar skydes kampagnen officielt i gang med en fælles cykeltur rundt i Odense.

Vi håber det bliver et imponerede syn – når 100 cyklister i samlet trop kører fra slottet.

Ikke for alleAllerede inden kampagnen er skudt i gang er der stor interesse for at deltage. Der er derfor opstillet en række kriterier for deltagelse i kampagnen:

• Du bruger bil til og fra arbejde, uddan-nelsessted eller fritidsaktiviteter

• Du har min. 5 km til arbejde, uddan-nelse eller fritidsaktiviteter

• Du er bosiddende i Odense Kommune

• Du skal kunne fremvise indboforsikring for at låne en cykel

• Du skal gennemgå sundhedstjek før og efter kampagnen

• Du skal have lyst til at cykle med i pe-

rioden 11. januar 2010 til 11. juli 2010Formålet med kampagnen er derfor at sætte fokus på el-cyklens kvaliteter, så afstand og fysisk form ikke længere er en forhindring for at vælge cyklen frem for bilen.

SundhedstjekBåde før og efter kampagneperioden skal alle deltagere gennemgå et sund-hedstjek. Formålet med sundhedstjek-ket er, at kortlægge sundhedstilstanden blandt deltagerne både før og efter kampagnen. Sundhedstjekket består af målinger af:

• Fedtprocent• BMI • Blodtryk

Desuden udføres:

• Konditionstest • Muskelstyrketest• Muskeludholdenhed• Smidighed

Desuden gennemføres et interview samt en spørgeskemaundersøgelse om livsstil.

På baggrund af undersøgelsen får alle deltagerne en vurdering af fysisk hel-bred og livsstil samt udleveret sit eget personlige testskema. Vurderingen in-deholder personlige informationer, råd og anbefalinger i det omfang, det er relevant.

Til brug for evalueringen udarbejdes en samlet anonym rapport som kan vise i hvor høj grad el-cyklen giver samme fordele som konventionelle cykler.

Events og KonkurrenceFor at tilskynde bilisterne til at deltage er der indlagt en konkurrence.

Der trækkes således lod om 10 el-cykler blandt de deltagende. For at kunne del-tage i konkurrencen skal man minimum have cyklet 10 km/dag 4 dage om ugen

Medvind på cykelstien – prøv en el-cykel!Multikunstneren Jacob Haugaard gik engang til valg på udsagnet ”Medvind på cykelstierne” – det løfte kan vi nu opfylde i Odense!

16

Af Hanne Elsebeth Gedde, Odense Kommune

i projektperioden.

I hele kampagne perioden er der ind-lagt en række events – primært fore-drag hvor både deltagende samt andre interesserede kan høre forskellige vink-ler på cykling.

Vision for Cyklisternes ByOdense Kommune er blevet tildelt 6,3 mio kr. fra Vejdirektoratets ”Pulje til mere cykeltrafik”.

Pengene skal bruges til fortsat at udvik-le nye aktiviteter og projekter til gavn for cyklisterne.

Odense søgte penge til en lang række projekter som f.eks. nye parkerings-pladser, kampagner og udvikling af cy-kelstier. Men også midler til at oprette Brugerråd, hvor borgerne i Odense skal inddrages i udviklingen af Cyklisternes By.

For ti år siden gik Odense forrest som Danmarks Nationale Cykelby, og cykling er i dag et af Odenses stærke vartegn. Nu vil Odense Kommune tage skridtet videre og gøre Odense til Cyklisternes By.

I dag har byens cyklister glæde af de mange fysiske forbedringer, som kom-munen har gennemført gennem de se-neste ti år. Odense har både nationalt og internationalt markeret sig som en rigtig cykelby, som gennem en forbed-ret infrastruktur har gjort det nemt og trygt at være cyklist.

Dermed er grundlaget for at skabe mere cykling allerede skabt, og dermed er ti-den naturligt kommet til at flytte fokus fra byen til borgerne.

Odense Cykelby skifter navnEn cykelby er nemlig ikke en cykelby uden cyklister, og den store udfordring er nu at fastholde, motivere og ændre mobilitetsvaner, så endnu flere vælger cyklen frem for bilen til gavn for både sundhed og miljø.

Projektet Odense Cykelby skifter derfor navn til Cyklisternes By. Visionen er, at Odense skal være byen, hvor cyklisterne har det bedst, fordi Odense gør det let-tere, mere trygt og behageligt at cykle.

17

Randers Cykelby – tilskud fra cykel-puljenDe kommende år ønsker Randers Kom-mune at gennemføre en række hand-lingsorienterede tiltag til fremme af mere cykeltrafik.

Randers Kommune søgte derfor statens pulje i august 2009 til en række kon-krete cykelfremmende projekter - an-lægstekniske, kampagner, el-cykler og bycykler mv.

Ansøgningen er planlagt som 1. fase af et ambitiøst og stort cykelfremmende projekt. Byrådet var meget begejstrede for at projektet frigav midler i slutnin-gen af august 2009. Vejdirektoratet gav tilsagn om tilskud til projektet i oktober 2009.

Projektet ”Randers cykelby” har til for-mål at få flere til at cykle for at forbedre folkesundheden, opnå mere miljørigtig transport samt at minimere trængsels-problemerne i byen.

Projektet indeholder en vifte af tiltag, der samlet set skal få flere til at cykle, og projektet indeholder også projekter som vil gøre det mere trygt og sikkert at cykle.

Projektet er opdelt i tre delprojekter:

• Delprojekt 1 – Hornbæk som pilotom-råde

• Delprojekt 2 – Cykelring og cykelparke-ring i midtbyen.

• Delprojekt 3- Landsbycyklen

Målgruppen for projektet er for del-projekt 1 forstaden Hornbæks ca. 6000 borgere, der bor cirka 5 km fra Randers centrum.

Hornbæk er i kraftig vækst med nye bolig- og erhvervsområder. Området udpeges som pilotområde, og her sæt-tes der massivt ind med en hel række tiltag for at fremme cykling. Tanken er at der på sigt i en fase 2 af dette projekt kan bruges de bedste elementer i andre områder i Randers by.

For delprojekt 2 og 3 er målgruppen nye og eksisterende cyklister i hele Randers der vil få kraftige serviceforbedringer bl.a. ved massive forbedringer i Randers midtby ifht. cykelparkering, højfrem-kommelig cykel-cityring, 250 bycykler, landsbycykler (25 el-cykler lånemulig-hed), målrettet kampagne og en række andre ting.

Randers ønsker at få flere til at cykle Randers Kommune ønsker at få flere til at cykle. Der er en stor lokal politisk opbak-ning til at fremme cykeltrafikken i Randers. Cykeltrafikandelen i Randers er i dag relativt lav (12 %) og dermed er cyklens potentiale stort. Kommunen arbejder pt. på en cykelhandlingsplan, cykelregnskab og diverse kampagner. De kommende år er det planen, at gennemføre en række handlingsorienterede tiltag til fremme af sikker cykeltrafik med såvel anlægstekniske og ikke mindst kampagnemæssige tiltag.

Denne artikel indeholder en beskrivelse af projektet Randers Cykelby, som har fået tilskud fra cykelpuljen i 2010.

18

Af Birgit Berggrein, ingeniør, Veje og Trafik, Randers Kommune ogKaren Marie Lei, gruppeleder, Trafikplanafdelingen, COWI

Delprojekt 1 - Hornbæk som pilotområde for forbedringerHornbæk-området udpeges som et pilotområde, hvor der massivt sættes ind med en række ini-tiativer for at få flere til at cykle - sikre skoleveje, sikring af konkret kryds med signalanlæg, sam-menhængende stinet, pendlercyklisme, kampagne målrettet skoler/institutioner/virksomheder (herunder sundhedsaspektet mm), mobiltelefoni som kommunikationsmiddel, driftsforbedringer, massiv kampagneaktivitet (ved internet, alle husstande i området), cykelruter og konkrete stipro-jekter, Park&Bike, cykelklubber, cykel-/gåbusser, cykelpendlervej til centrum, skole-/institutions-distrikter, cyklende virksomheder og en række andre tiltag. Der evalueres før og efter om det er lykkedes at få flere til at cykle i området.

Delprojekt 2 - Cykelring og cykelparkering i midtbyen Skilte-, vejafmærknings- og anlægsforbedringer mv. på cykelringen, samt forbedret cykelparkering med overdækning udvalgte steder i midtbyen, samt cykelparkeringsplan. Serviceforbedringer ge-nerelt i byen, ”cykelpendlervejsstrategier” for indfaldsveje og sundhedsevalueringer.

Delprojekt 3 - Landsbycyklen25 eldrevne cykler udlånes, og det er udvalgte landsbyer, forstæder, virksomheder, unge og ældre der deltager i pilotprojektet. Endvidere sættes der 250 bycykler på gaden i Randers til brug for tu-rister og Randrusianere. Der vil i ordningen også være børnecykler. Der laves først analysearbejde, og det er forudsat at cyklerne er reklamefinansierede.

19

8000 fordele ved at cykleSloganet refererer både til byens post-nummer og til, at der er rigtig mange gode grunde til at bruge cyklen som transportmiddel i Århus i dagligdagen - og at hver enkelt århusianer har sine individuelle grunde til at hoppe på cyk-len.

Det var i hvert fald, hvad projektgrup-pen erfarede i august måned, hvor År-hus Cykelby afholdt en såkaldt brand-workshop, hvor repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltninger, interesseorganisationer, århusianske cyklister samt projektrådgivere brugte en dag på at komme ind til kernen af Århus Cykelby.

Facebook, Youtube, Flickr, Twitter – direkte dialog med borgerneCykelkampagner og dialog med århu-sianerne om, hvordan Århus bliver en af Danmarks bedste cykelbyer, er det 7. indsatsområde i cykelhandlingspla-nen for Århus Kommune. De andre 6

indsatsområder vedrører forbedringer i den fysiske infrastruktur, der danner hele grundlaget for en god cykelby.

For at skabe mulighed for dialog med borgerne om cykeltrafik i Århus var det vigtigt fra starten at få etableret en ræk-ke forskellige kommunikationskanaler, som Århus Cykelby og århusianerne kan kommunikere med hinanden igennem.

Derfor lancerede Århus Cykelby i uge 42 hjemmesiden ÅrhusCykelby.dk. Hjem-mesiden er målrettet borgerne og in-deholder forskellig relevant information om Århus som cykelby og de mange fordele ved at cykle, men også informa-tion om, hvordan man gør det nemmere og mere sikkert at være cyklist i Århus.

Derudover er der på hjemmesiden mu-lighed for at komme af med ris og ros på bloggen, se billeder og film fra forskel-lige aktiviteter, melde sig til Facebook-gruppen ”Vi der cykler i Århus”, som er

cyklisternes egen side, eller følge Århus Cykelby på Twitter. Derudover har der de første 3 måneder været en konkurrence, hvor man kan være heldig at vinde en cykel, hvis man skriver til Århus Cykelby og fortæller, hvorfor man cykler.

Efter knap 8 uger er der godt 700 fans på Facebook, knap 400 visninger på Youtube og godt 300 århusianere har skrevet til Århus Cykelby om, hvorfor de cykler.

Busser, bannere og billboardsÅrhus Cykelby, web-siden og sloganet ”8000 fordele ved at cykle” blev lance-ret på bagsiden af byens busser, på ban-nere og på store billboards ved byens indfaldsveje i 4 uger i oktober.

Budskaberne var bl.a.:

• Fordel nr. 26: Gratis parkering• Fordel nr. 674: Store smil fra glade pi-ger

8000 fordele ved at cykle i

Århus Cykelby Over hele Danmark er der i øjeblikket stor fokus på fremme af cyklen som trans-portmiddel, og Århus er ingen undtagelse. Århus Kommune er således i fuld gang med at udmønte den ambitiøse cykelhandlingsplan som byrådet vedtog i 2007. I oktober fik indsatsen også et ”ansigt” i form af et cykelby web-site med adgang til forskellige sociale medier samt et slogan, der rammer hele Århus Cykelby ind: ”8000 fordele ved at cykle”.

Af mobilitets- og kommunikationskonsulent Marianne Weinreich, Veksø

20

• Fordel nr. 762: Motion og frisk luft• Fordel nr. 2548: Hurtigere gennem tra-fikken

Sideløbende med dette blev der 2 dage i løbet af kampagnen delt 4000 vandfla-sker og sadelovertræk med budskaber ud til cyklisterne:

• Vand: Fordel nr. 419: Forfriskende og vanedannende• Sadelovertræk: Fordel nr. 138: Altid en ledig siddeplads

Sideløbende med kampagnen har Århus Cykelby også flittigt fodret medierne med historier. I løbet af de første 2 må-neder er det således blevet til over 50 historier i medierne om Århus Cykelby.

CykelregnskabI samme periode som 8000 fordele-kampagnen kørte gennemførte Århus Cykelby også en stor transport- og til-fredshedsundersøgelse blandt århu-

sianerne. I løbet af 14 dage blev 1000 borgere kontaktet og deres transport-vaner og tilfredshed med Århus Cykelby kortlagt.

CykelkampagnerNæste skridt bliver at vedligeholde dia-logen med cyklisterne og køre forskel-lige kampagner, der både skal fastholde eksisterende cyklister og få nye cyklister på vejene.

Der vil blive lavet kampagner rettet mod mindre børn, skolebørn og pend-lere samt gennemført forskellige sikker-hedskampagner og events i byen.

Som en del af kommunikationsindsatsen skal der i den kommende tid også opsti-les en del serviceudstyr til cyklisterne i byen – luftpumper, cykelbarometre og fartvisere for cyklister – udstyr som viser århusianerne, at Århus Cykelby påskøn-ner cyklisterne.

Hele kommunikationsindsatsen omkring Århus Cykelby udvikles og gennemfø-res af en projektgruppe, som består af projektleder Pablo Celis, Århus Cykelby, trafikplanlægger Troels Andersen, COWI, kommunikationskonsulent Line Stærk, Aros Kommunikation samt mobilitets- og kommunikationskonsulenterne Ma-rie Magni og Marianne Weinreich fra Veksø.

Læs mere om Århus Cykelby på www.århuscykelby.dk og se film på cykelby-ens Youtube-kanal og billeder fra de for-skellige aktiviteter på Flickr – du finder det hele på web-siden!

21

Ved budgetlægningen for perioden 2010 – 2013, afsatte politikerne i alt godt 21 mio. kroner, fordelt over de kommende tre år. Med det statslige tilskud kan vi altså iværksætte en række initiativer til fremme af cyklisme i Fredericia Kom-mune for godt 31 mio. kroner. Det er vi i Fredericia rigtig meget glade for!

Allerede i 2005, vedtog byrådet en Cy-kelhandlingsplan, der ridsede en række indsatser op til forbedring af forholdene for cyklisterne i kommunen. De mange initiativer udgjorde et estimat på et trecifret millionbeløb, som alle med en smule realistisk sans nok kunne se, ville blive en svær opgave at løfte, så længe det årlige afsatte beløb udgjorde 2.0 mio. kroner.

Med det statslige initiativ valgte byrå-det i Fredericia, at tage handsken op og vedtage en strategi for fremme af cyklisme i Fredericia, først og fremmest med basis i Cykelhandlingsplanen, der linker til en trafiksikkerhedsplan, vedta-get i forsommeren. Begge planer kobler sig op til den gældende sundhedspolitik fra 2008, der på tværs af de kommunale forvaltninger understøtter sundhedsini-tiativer, herunder bl. a. fremme af cyk-lisme.

Strategien blev benævnt ” Fredericia cykler – et cykelbyprojekt ”

Status for cyklisterne i FredericiaStatus for cyklismen i Fredericia lige nu, er ca. 140 kilometer cykelstier, et no-genlunde stabiliseret, dog lidt for højt, uheldsniveau med cyklister og glæde-ligvis en relativ høj procentandel - 18 % - af alle ture i Fredericia og der cykles ca. 1.2 km per tur i gennemsnit.

Fredericias andel af cykeltrafikken er markant højere end nabobyerne, hvil-ket bl.a. skal ses i sammenhæng med den hidtidige indsats på cykelområdet i Fredericia og formentlig det faktum, at fjordbyerne er vanskeligere at færdes i på cykel end i Fredericia.

Der er dog fortsat mange bilture, der kan erstattes af cykling og analyser har vist, at mange borgere er utrygge, når de færdes i trafikken enten til fods eller på cykel. Ikke mindst forholdene for de skolesøgende børn skal forbedres.

En særlig udfordring gælder for Frede-ricia, der i modsætning til de store cy-kelbyer, København, Århus, Ålborg og Odense, som er de store uddannelses-byer med mange ” fattige studenter ”, ikke har netop dette befolkningsseg-ment, der alt andet lige nok har lettere ved at gribe til cyklen, end andre be-folkningsgrupper.

Vi står i Frederica med den spændende udfordring at flytte de rigtige ” hardcore – bilister ” over på cykelstierne og i dén udfordring ligger de innovative mulig-heder og venter på at blive forløst.

Og hvad er det så vi skal i gang med nu hvor projekterne skal realiseres?Med ansøgningen er udstukket en plan for stianlæg og initiativer til samlede omkostninger på op til 100 mio. kroner, hvoraf alene planlagte stianlæg om-fatter anlægsomkostninger på over 85 mio. kroner.

I første etape fokuseres på stianlæg, der løser en række skolevejsproblemer og skaber nye forbindelser til oplandsbyer-ne, samt cykelstier ved utrygge trafikst-rækninger. Projekterne vil gøre det mere attraktivt at pendle fra oplandsbyerne ind til Fredericia by, da hovedstinettet vil blive mere sammenhængende.

Som opfølgning på hvert stianlæg gen-nemføres en lokal markedsføring og information om stianlæggene og deres funktion, med henblik på at skabe øget opmærksomhed, bl. a. for adfærdsæn-dringer ( fx at parkering ikke må ske på cykelstien, at cyklisterne skal være særligt opmærksomme ved overkørsler osv.)

Ud over de mere hardcore anlægstek-

Fredericia CyklerDet er vist almindeligt kendt, at der med vedtagelsen af den statslige grønne transportpolitik blev afsat 1 mia. kroner til medfinansiering af sammenhængende og innovative cykelprojekter. Mange kommuner søgte tilskud til forskellige pro-jekter og det gjorde vi også i Fredericia Kommune, og fik, på baggrund af den fremsendte projektansøgning, tildelt 10.4 mio. kroner.

22

Af Vej – og Parkchef Ib Doktor, Fredericia Kommune

niske initiativer, rummer projektet ”Fre-dericia Cykler” en række udvalgte tiltag, der skal fremme cykeltrafik.

Cykeltrafikken skal også fremmes ved at forbedre cykelparkeringsforholdene i midtbyen og ved udvalgte knudepunk-ter. Der gennemføres indledningsvis en detailanalyse om type, omfang og loka-lisering.

Der udarbejdes idékatalog til virksomhe-derne (herunder kommunens arbejds-pladser) om indretning af cykelvenlige arbejdspladser med fx badefaciliteter, værksted, firmacykler, cykelparkerings-faciliteter, synliggørelse af sundheds-fremmende konsekvenser, styrkelse af virksomhedens miljøprofil, interne kampagner osv.

I samarbejde med kommunens fol-keskoler udarbejdes en trafikpolitik for hver folkeskole. Udover trafiksik-kerhedsaspektet kan trafikpolitikkerne også bruges til at promovere cyklen som en oplagt mulighed for transport og leg, samt skabe positiv omtale af kommunens stisystemer.

Trafikpolitikkerne følges op med kam-pagner og events løbende i perioden, således, at der skabes yderligere fokus på cyklisme og kendskabet til ”Frederi-cia Cykler” udbredes blandt Fredericias borgere og virksomheder.

Organisering af cykelbyprojektetCykelbyprojektet forankres i kommu-nens Vej og Park afdeling, der er pro-jektejer.

Projektet forventes under opstart nu! - med før – analyser for de cyklistfor-bedringer der planlægges igangsat og med samtidig nedsættelse af en intern arbejds – og følgegruppe.

Cykelviden - nyhedsbrev 24 323

Cykelnetværket på besøg hos Århus Kommune med indlagt cykeltur

Hvad bidrager Cykelnetværket med?Netværket virker som et fagligt forum for de kommuner, der arbejder med cy-kelfremmende projekter.

Der er ikke tradition for, at kommuner-ne i Danmark har et tæt samarbejde på sagsbehandlerniveau og netværket skal bl.a. sikre dette samarbejde.

Samarbejdet i Cykelnetværket bidrager bl.a. til:

• Gensidig inspiration og idéudveksling

• Formidling af erfaringer

• Opbygningen af en videnbank (Cykel-viden.dk)

• Kompetenceudvikling

• Forum for afprøvning af idéer

Deltag i det danske

Cykelnetværk• Arrangering af seminarer, workshops og studieture

• Etablering af et referencegrundlag for afprøvede tiltag over for beslutningsta-gere, politikere og politi

SamarbejdsformSamarbejdet bygges op omkring to til tre årlige møder, studieture samt lø-bende gensidig vejledning. Sekretari-atsfunktionen varetages af Dansk Cyklist Forbund.

Ud over de to årlige møder forekommer der selvfølgelig indbyrdes besøg i for-bindelse besigtigelser af aktuelle pro-jekter. Det besluttes fra møde til møde hvilke emner, der skal sættes på dags-ordenen. Her tages der udgangspunkt fra aktuelle behov.

Har i fået lyst til at høre nærmere om

Cykelnetværket eller er i allerede nu blevet overbevist om fordelene ved at deltage så kontakt undertegnede for yderligere oplysninger eller tilmelding.

Med venlig hilsen på vegne af Cykelnet-værket

Pablo CelisFormand for CykelnetværketÅrhus KommuneTrafik og VejeTlf. 8940 4479Mail: pace@aarhus.dk

Alle kommuner kan deltage i det danske Cykelnetværk. Deltagelsen koster 4.000 kr. årligt og netværket afholder møder ca. 2-3 gange årligt.

24

23

Årets Cykelby er BallerupMange kommuner har et mål om at fremme cyklismen. Men i Ballerup er midlet enestående: Et ambitiøst samarbejde, der fungerer på kryds og tværs af forvaltningsområderne i kommunen. Derfor har Dansk Cyklist Forbund udnævnt Ballerup Kom-mune til Årets Cykelby 2009.

Ballerup Kommune har forstået det. Hele rådhuset skal i sving, hvis bor-gerne skal op på cyklerne til gavn for både miljø, sundhed, integration og det sociale liv i kommunen. Derfor har kom-munen udviklet en enestående metode, hvor alle dele af forvaltningen tager sin del af ansvaret for at nå målet.

”Ballerup var et oplagt valg som Årets Cykelby. Det en glæde at se, hvordan kommunen har valgt at arbejde.

Ofte er ansvaret parkeret hos vej- og parkafdelingen, men i Ballerup er hele forvaltningen med til at få flere til at cykle.

Når alle trækker i samme retning, gi-ver det gode resultater,” udtaler Claus S. Hansen, landsformand i Dansk Cyklist Forbund.

Cyklistforbundet har derfor udnævnt Ballerup til Årets Cykelby 2009 med føl-gende begrundelse:

”I Ballerup er ambitionen klar: Borgerne skal vælge cyklen som det foretrukne, lokale transportmiddel. Initiativerne spænder vidt – fra nye oplevelsesruter til cykelkurser for borgere med anden etnisk herkomst”.

Ballerup Kommune ser nemlig cykling som et middel til at nå mål inden for både miljø-, sundheds- og socialpolitik-ken. Denne helhedstænkning og samar-bejdet mellem forvaltningsområderne gør indsatsen enestående.

Ballerup Kommune har dertil et forbil-ledligt samarbejde med Dansk Cyklist Forbund.”

De seneste to år er prisen gået til stor-byerne Århus (2007) og København (2008), men årets valg af Ballerup Kommune med et indbyggertal på ca. 47.000 er et tydeligt bevis på, at også mindre kommuner kan gå i front på cy-kelområdet.

”Ballerup var et oplagt valg som Årets Cykelby”

25

cykelstrategi

borgerinddragelsemobilitet

cyklismeproduktercykelparkering

cykelhandleplan cykelregnskab

infrastruktur cyklismeprodukter

cyklisttæller

URBANCYCLESOLUT IONS

Skal du være med?

… så

www.cyklisme.vekso.com

Har du brug for at komme videre

med fremme af cyklisme?