nyhedsmagasinet havn 1 2013

HIRTSHALS RIGGER TILSide 8

NR. 1 · MARTS · 2013 NYHEDSMAGASINET OM HAVNE, FISKERI, TRANSPORT OG SØFART

n y h e d s m a g a s i n e t

Havnene erdrivkraften

Side 4

Vinderhavne har fokus på forretningen

Side 16

Danske fisk skalsælges på auktion

Side 6

havn • N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E • F I S K E R I • T R A N S P O R T • S Ø F A R T2 U G E 1 2 ■ 2 0 1 3

HVORFOR STØTTE ANDRE

END FISKERNE?

Annoncering meddobbelt effekt!

Ring eller send en e-mail til Torben Lehmann Tlf. 76 10 96 [email protected]

Ved annoncering i Fiskeri Tidende støtter du fiskerne

og ingen andre

FURUNO DANMARK A/S København Esbjerg Skagen Tlf.: 36 77 45 00

/�TUF�HFOFSBUJPO�BG�mTLFT�HOJOHTFMFLUSPOJL��

�%�4POBS�TDBOOJOH�BG�CVOE��PH�mTLFGPSIPME

DANMARKS FISKERIFORENING

Torsdag den 6. september 2012 | Uge 36 | 19. årgang

Analyse side 17Københavnske børnefamilier overvejer oftere at servere fisk end i hele Danmark, viser ny undersøgelse, der offentliggøres på Fiskens Dag.

Fiskeri side 18I april lå prisen på hesterejer på 25 kroner kiloet. Siden toppede den ved 52 kroner, og nu ligger den omkring 35 kroner, så der fiskes med HV 16 på fuld kraft.

Åbning side 3Den såkaldte brislingekasse i Nordsøen, der har været lukket i mange år, åbnes for forsøgs-fiskeri i september og oktober måned.

Stop side 5 Frygt for stop for østersfiskeri i Limfjorden efter bestandsvurdering Danmarks Fiskerifor-ening opfordrer til en mindre kvote.

Vindmøller side 6-7 Placeringen af havvindmølleparker kystnært vækker bekymring hos kystfiskere. Vindmøl-ler er placeret lige midt i fiskepladserne.

Tema side9-16

Denne uge sætter Fiskeri Tidende fokus på økonomisektorens rolle i fiskeriet. Der vil være meninger, vurderinger og praktiske råd fra såvel rådgivnings- og revisions-virksomheder som banker og pengeinstitutter.

Lukning af område i Kattegat kan være i strid med EU-retten, mente landsretsdommere

AF RENÉ DANDANELL

Tre fiskere fra Gilleleje var den 22. og den 23. august i Østre Landsret for at forklare sig i sagen om det påståede ulovlige fiskeri i det lukkede område 3 i Kattegat. Men i modsætning til Byretten i Helsingør, hvor de blev dømt for ulovligt fiskeri, så fandt Østre Landsret det ikke ulovligt i første omgang. Torsdag i sidste uge sendte de nemlig sagen retur til anklage-myndigheden med et krav om, at det EU-retlige tvivlsspørgs-mål skal undersøges nærmere, inden der kan afsiges en dom. Grundlaget for udpegningen af det lukkede område kan nemlig være i strid med EU-lovgivningen, og derfor sendte

Østre Landsrets tre dommere anklagemyndigheden hjem for at undersøge lovligheden af udpegningen.

Hidtil har anklagemyndig-heden lænet sig op af en vur-dering fra NaturErhvervstyrel-sen om lovligheden, men det er ikke nok. Justitsministeriet skal derfor spørges i sagen, der kan ende ved en EU-domstol.

Notat og domStriden står om fiskeriet i svensk område kan omfattes af dansk lovgivning. En stor del af det lukkede område 3 befinder sig indenfor svensk farvand, og forsvareren Morten Rosendahl fra advokatfirmaet Kirk-Larsen & Ascanius ønskede derfor en frifindelse af de tre fiskere.

Danmarks Fiskeriforening

har også tidligere i et notat, udarbejdet af en EU-ekspert fra advokatfirmaet Kromann Reu-mert fastslået, at grundlaget er i strid med EU-lovgivningen.

I sagen blev der også frem-draget en sag fra Frankrig, hvor det blev forbudt at fange ja-kobsmuslinger ud for den bel-giske og den spanske kyst af de franske myndigheder. Den sag endte med en straffesag mod en fisker fra Jersey, der fiskede med fiskefartøjer indregistreret i Frankrig men med tilladelser udstedt af myndighederne på Jersey. Straffesagen blev afvist med den begrundelse, at fæl-lesskabets fiskeriforskrifter er til hinder for en national be-stemmelse, der forbød fiskeri af jakobsmuslinger i et andet medlemslands farvand.

En halv sejrAdvokat Morten Rosendahl betegner afgørelsen i Østre Landsret som en halv sejr. For han har kæmpet for at luknin-

gen var i strid med EU-lovgiv-ningen. Og han tror på, at sagen smuldrer, og Østre Landsret vil ende ud med en frifindelse.

Udsættelsen af sagen får også betydning for de øvrige sager. To andre ankesager var berammet, men de er nu udsat til efter den 1. december, hvor Østre Landsret samles igen. Li-geledes er fem andre sager, der endnu ikke er afgjort i byretten, udsat.

Sagens anklager, Helle Just Christensen, Nordsjællands Politi, tror stadig på, at sagen kan vindes. Derfor forestil-ler hun sig, at sagen skal for EU-domstolen, før den kan afgøres. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i EU-dom-stolen er 19-20 måneder, så der kan gå lang tid før sagen finder sin afgørelse.

Østre Landsret sår tvivl om fiskerisager

Danmarks Transport-TidendeJernbanegade 18 · 6330 Padborg

Gwyn NissenAnsvarshavende redaktør

Annoncekontakt:Anne Seward · Tlf. 77 34 23 [email protected]

Trine PhilipsenTlf. 77 34 23 14 · [email protected]

Abonnement:Edel Jensen · Tlf. 70 10 05 [email protected]

FiskeriTidendeNordensvej 3, Taulov7000 Fredericia

René DandanellAnsvarshavende redaktør

Annoncekontakt:Torben LehmannTlf. 76 10 96 63tl@dkfi sk.dk

Abonnement:Tlf. 70 10 40 40mail@dkfi sk.dk

UDGIVER ■ DIREKTION ■ REDAKTION

4

10

Havnene er drivkrafteni dansk økonomi

14

16

To borerigge renoveret og opgraderet på Hirtshals Havn

Luksus fra Kattegat havner på Rivieraen

Vinderhavne har fokuspå forretningen

Indhold

Lay-Out:Tom Nielsen,DanmarksTransport-Tidende

Tryk:Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast

Oplag:7500

Nyhedsmagasin om de danskevækstmotorerDet er ikke mange år si-den, at det politiske man-tra lød, at Danmark skulle satse på 4-5 havne. Det var her, de fremtidige investe-ringer skulle lægges. De øvrige havne måtte klare sig selv.Det gør det selvfølgelig lettere at få et beskedent statsligt budget til at nå sammen, når pengene ikke skal dryppes over hele lan-det, men kan koncentre-res omkring de store havne som CMP, Esbjerg, Aarhus med fl ere.Men sådan er det ikke gå-et. Ikke fordi de store hav-ne ikke godt kunne bruge den slags investeringer, men fordi havne i store de-le af landet i de senere år har kunnet påvise, at de har en vital betydning for det lokale eller regionale opland.Uanset om det er den lil-le erhvervshavn, den mel-lemstore fi skerihavn eller den store industrihavn, så er havnene de nye vækst-motorer.Så der blev ikke tale om

enten eller – men både og.Havnenes nye direktør, Ja-ne Weiss fra Danske Hav-ne, roser havnene for at have repositioneret sig. Store som små havne har i disse år fuldt fokus på, hvad de skal leve af i frem-tiden, og det er der ble-vet handlet efter: i Skagen, i Hirtshals, i Kalundborg, i København, i Grenaa og mange andre steder langs den danske kyst.Havnene er omdrejnings-punkt for et væld af er-hvervsaktiviteter, og de skaber jobs langt ind i baglandet.Det er vores fokus med skabelsen af Nyhedsmaga-sinet Havn. Du sidder lige nu med den første udgave, og vi udkommer yderlige-re tre gange i løbet af året – til juni, september og de-cember.Fiskeritidende og Dan-marks Transport-Tidende vil fortælle de gode hi-storier fra havnene, fi nde ildsjælene og give et ny-hedsoverblik over den ma-ritime branche i Danmark. Med udgangspunkt i det helt afgørende omdrej-ningspunkt: de danske havne.

Rene Dandanell ogGwyn Nissen

T LEDER

Uanset om det er den lille erhvervshavn, den mellemstore fi skerihavn eller den store industrihavn, så er havnene de nye vækstmotorer.

Vil du være med næste gang

vi udgiver

KOMMENDE UDGIVELSER

I 2013

Nr. 1Annoncedeadline:

04.03.2013

Udgivelse:18.03.2013


27.05.2013


Nr. 3*Annoncedeadline:

26.08.2013



18.11.2013


* Ekstraoplag til fordeling på

Danfi sh-messen.

Oplag:

Ca. 7500

Tabloidavis påhvid papir

(som indstik)

Rene Dandanell

Gwyn Nissen

RØMØ HAVNEn servicebase for fiskere og offshore-vind industri

Rømø Havn ligger som en fremskudt maritim forpost mellem Nordsøen og den sønderjyske marsk.

Rejefiskeri og færgefart mellem Sild og Rømø har i mange år været de primære aktiviteter, men i dag er blikket også rettet mod nye muligheder.

Vi har investeret massivt i nye kajanlæg over de seneste år. Vi har bl.a. fået 410 m kaj med 20.000 m2 kajareal, forøget vanddybden til 7m og bygget en ny bedding, der klarer både de store rejekuttere og de nyeste crew både til offshore folket.

Rømø Havn arbejder benhårdt på at levere bedre service til vores fiskere, og give opti-male betingelser for virksomheder, der arbejder med service, drift og vedligehold af tyske vindmølleparker i Nordsøen. Fleksibilitet, nærhed, kompetence og hurtighed er kritisk vigtigt for en service havn. Vi er godt på vej!

Den tyske virksomhed WPD Offshore Solutions netop valgt Rømø Havn som service-havn for det store havvindmølleprojekt Butendiek, som kommer til at ligge ca. 30 sømil fra Rømø. Projektet starter i 2014 strækker sig minimum 30 år ud i fremtiden, hvor en masse underleverandøraftaler vil følge med.

Flyndervej 4 - Havneby - 6792 Rømø - Tel: +45 74 75 52 45 - [email protected] - www.portromo.dk


Havnene er drHavnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart skaffer arbejdspladser og vækst.

- 24-7 og 365 dage om året. Havnen er aldrig lukket, forklarer havnedirektør Jens Peter Peters, ADP A/S.For når skibet lægger til kaj, så skal havnearbej-deren stå klar til at los-se eller laste skibet uanset tidspunkt på døgnet. For skibe er ikke bygget til at ligge ved kaj, men til at sejle. Og der kommer hver uge gods til de tre havne, som ADP A/S driver i hen-holdsvis Fredericia, Mid-delfart og Nyborg. Der modtages årligt over 70.000 TEU, hvilket bety-der der ekspederes fl ere hundrede containere om dagen, og der sendes lige så mange containere retur. Det svarer til en konvoj på 3 kilometer, hvis contai-nerne placeres på lastbiler på samme tidspunkt. Men der er kun 500 meter til opmarch båse til lastbiler-ne, så en meget stor del af arbejdet på havnen hand-ler om at få logistikken til at gå op i en højere enhed. - Alle kan skabe transport, men det handler om ”va-lue-added”, konstaterer havnedirektøren. Derfor er en del af hans opgave også at skabe ideer til fremtiden.- Vi prøver at beskrive fremtiden, og se hvad det er for en størrelse, og hvad det betyder for vores hav-ne, siger han. Han ser havnen som en dy-namo for erhvervsudvik-ling. Og det er ikke kun i havnen men også om-kring havnen, hvor en lang række forskellige typer af virksomheder har place-ret sig. Faktisk er Fredericia Havn et så stort lokomotiv for erhvervsudviklingen, at der årligt kommer varer og produkter ind over hav-nekajen for en værdi, der svarer til 50 mia. kroner.

- Rigtig mange af de ting, du ser i en butik, er kom-met til Danmark via en havn, siger Jens Peter Pe-ters.

OpgavenHavnedirektøren ser en stor del af sin rolle som katalysator for udvikling. - Vi skal kunne tilbyde ka-jerne til forskellige formål, og så skal vi kunne leve op til kravet om, at vi skal kunne få varerne væk, si-ger Jens Peter Peters. Han skal forsøge at se en løsning på en opgave fra kundens vinkel. - Vi skal som havn være meget markedsorientere-de, konstaterer han overfor Nyhedsmagasinet Havn. Og de holder fast i de pro-jekter og ideer, som kunder til havnen måtte komme med. - Vi bider os fast. Vi ple-jer at sige, at vi slår et to-mandstelt op foran virksomheden og slår lejr hos kunden, indtil vi har fundet en løsning, siger Jens Peter Peters. En af de virksomheder, som har fået husly på hav-nen er Andreasen Towers A/S. Virksomheden er etab-leret i 2011, og hele ide-en går ud på at producere vindmølletårne i dele. Det betyder, at de ikke skal transporteres på lange blokvogne på landevejen, men de samles på det sted, hvor møllerne skal place-res. Havnedirektøren næv-ner ”techno-legetøjet” fra 70´erne, som et eksempel på hvad det handler om. Det handler nemlig om at der laves sektioner på cir-ka 12 meter, som så boltes sammen til det meterhø-je tårn.

HandlekraftVirksomheden bag, Ib An-dreasen A/S i Langeskov, pønsede på at bygge en fa-brik i Langeskov. Men i lø-bet af meget kort tid blev

René DandanellF T

Jens Peter Peters står i spidsen for ADP, der ejer havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart

N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E • F I S K E R I • T R A N S P O R T • S Ø F A R T • havn 52 0 1 3 ■ U G E 1 2

ivkraften

En meget stor andel af den olie og gas, der hentes op i Nordsøen, udskibes fra havnen i Fredericia. Der er tale om to virksomhe-der, Shell, der har raffi na-deri i byen, og Samtank, der står for distributionen. Derudover er Fredericia Havn stærk på andre fl y-dende produkter. Dangød-ning, der har en fabrik på havnen, producerer fl yden-de gødning, og virksomhe-den Yara Praxair udskiber kulsyre til boblerne i øl og sodavand. Hvert år udskibes mellem 300.000 og 500.000 tons korn fra havnen. Senest

blev rekorden for en korn-ladning slået, da det græ-ske skib, Prigipos, sejlede afsted med 77.000 tons byg med kurs mod Saudi Arabien. Det tog 13 dage at fylde skibet med omkring 200 lastbilers daglige kør-sel med byggen. Netop de arabiske lande aftager sto-re mængder af foderbyg til deres kameler. Den anden vej kommer der også fo-derprodukter til de danske køer og grise. Og så er der tonsvis af træpiller, der passerer havnearealerne for at ende i fjernvarme-værker eller i private sto-kerfyre.

Containere er en anden del af forretningsgrundlaget. I løbet af de sidste fem år har havnen øget antallet af containere med 175 pro-cent i et marked, der har været stabilt. Det startede med et containerskib, men nu lægger seks til i Frede-ricia, hvor det totale an-tal containere i 2012 lå på 75.000 styk, hvilket igen var en stigning. Derudover har Fredericia Havn også en Ro/Ro-færge til Klaipeida i Litauen.

De to andrePå havnene i Middelfart og Nyborg leveres mange

byggematerialer i form af sten, sand og grus. I gen-nemsnit forbruger hver eneste dansker i gennem-snit ti tons grus, sten og sand hvert år, når alle pro-jekter tælles sammen. Samlet i Danmark forbru-ges 50 millioner tons, og en del af dem leveres via de to havne i Middelfart og Nyborg. Derudover er både Fre-dericia og Nyborg stadig stålhavne, hvor der bå-de losses og lastes, selvom det marked er under pres af stærk konkurrence in-ternationalt.

Der er penge i turister. Et stadig større marked for krydstogtsturisme er interessant for havnene. Derfor arbejder ADP A/S også på at trække kryds-togtskibe til Fredericia. - Kaj 1, 2 og 3 egner sig til krydstogtskibe, så vi vil prøve at markedsfø-

re disse kajer, siger Jens Peter Peters. Derfor er ADP også i Mi-ami i marts måned til en krydstogtsmesse for at præsentere Frederi-cia. For det handler ik-ke bare om at have en kaj, hvor krydstogtskibet kan lægge til. Der skal være andre attraktioner tæt på, og der er Lego-land, Egeskov Slot, H.C.

Andersens hus i Odense, Jelling-stenene og ikke mindst fejringen af sej-ren den 6. juli, der mar-keres i dagene 5. og 6. juli i Fredericia, begi-venheder og steder, der skal trække turisterne til havnekajen. - Så vi håber, vi kan få skibe til at komme i de dage i juli, siger hav-nedirektøren, der og-

så nævner projektet med ”Bridgewalking” på den gamle Lillebæltsbro, som en af de aktiviteter der skal præsenteres. - Målet for os i år er at tiltrække to skibe. Vi ved ikke om det lykkes, og det tager lang tid af få aftaler på plads, siger Jens Peter Peters.

Jagt på krydstogtsskibeRené DandanellT

Havne med mange opgaver

et tilbud om en placering på Lindholm Havn i Ny-borg sat sammen. - Vi ringede fredag, og i lø-bet af weekenden strik-kede vi i ADP det første materiale sammen, siger Jens Peter Peters. Efter en uges forhandlin-ger blev beslutningen truf-fet. Og det betød, at der blev placeret en fabrik på 7.300 kvadratmeter i en isoleret stålhal på havnen i Nyborg.- Det var en investering på et to-cifret millionbe-løb. Da vi startede var der kun en plantegning over arealet, men i et meget konstruktivt samarbejde mellem Andresen Towers og Nyborg Kommune blev der på rekordtid givet bå-de en grave-, støbe- og

byggetilladelse, fortæller Jens Peter Peters. Han peger på, at det selv-følgelig som udgangs-punkt handler om gods fra A til B. Men der er også på havnene plads til spæn-dende projekter, der kan skabe udvikling i regionen. - Vi skal have evnen til at tænke ud af boksen, siger havnedirektøren.Men der er også mange an-dre små opgaver, som en havnedirektør må taget tid til i løbet af en uge. - Vi bruger meget tid om-kring ISPS og overvåg-ningsdelen, forklarer han. Hos ADP er der ved at bli-ve sat nye portsystemer op med kameraovervågning. En overvågning, der var med til at afsløre et tyve-ri på havnen af fl ere sætte-

vogne med kaffe. - Vi har i dag væsent-lig mere kameraover-vågning. Vi skal overfor Kystdirektoratet kunne do-kumentere, at havnens grænsefl ader er dækket, si-ger Jens Peter Peters.Der er også plads for hav-nedirektøren til at få en snak med kunderne på havnen. De har måske en udfordring, der skal fi ndes en løsning på, og havnedi-rektøren synes da også at kende de fl este, der arbej-der på havnen.

De blå skjorterUdfordringen for havne-direktøren er også at hol-de de mange ”blåskjorter”, havnearbejderne, i godt humør. For der skal arbej-des både aften, nat og dag,

og det gælder også week-ender. Derfor holdt havnen også et rejsegilde for de mange arbejdere, da hav-nen i efteråret 2012 inve-sterede 20 millioner kroner i en ny kran med en løfte-kapacitet på 125 tons. - Vi havde bestilt en pølse-vogn til at stå ved siden af kranen. Der kom over 100 forbi i løbet af frokostpau-sen, konstaterer Jens Peter Peters, der roser de mange blåskjorter. For selvom han som direk-tør er med til at få hjulene til at trille på havnen, så er det ”blåskjorterne”, der får dagligdagen til at rulle. - Det er dem, der er på ka-jerne, uanset om det reg-ner eller sneer.

Færgen mellem Rømø og Sild har i mange år væ-ret en af aktiviteterne i Havneby kombineret med fi skeriet af hesterejer i Va-dehavet. Men nu har hav-nen på Rømø fået et nyt vækstpotentiale i form af de kommende havmølle-parker i området ud for øen. Det vækker glæde hos den lokale borgmester Laurids Rudebeck.- Rømø Havn er et af de steder, der har udviklings-potentiale. Dens udvikling kan få stor betydning for Tønder Kommune, siger borgmesteren fra Tønder.Investeringen i en ny hav-nekaj på 35 mio. kr. er fore-taget, og det helt uden statslige midler, lyder det fra Laurids Rudebeck. Han ser ikke Rømø Havn som en konkurrent til den store havn i Esbjerg. Men Rømø er et ganske godt supplement, der skal fi nde sin plads omkring etable-ringen af nye havmøllepar-ker i Tyskland især. - Dér har havnen en rigtig god beliggenhed i forhold til det, der sker offshore, siger Laurids Rudebeck.

Kontrakt i husSiden 2002 har de tyske myndigheder arbejdet på at få etableret en havmøl-lepark i området Buten-diek. Havmølleparken skal bestå af 80 Siemens vind-møller, og den skal leve-re 288 MW el, svarende til cirka 370.000 husstandes forbrug. Planerne er så fremskred-ne, at fl ere forskellige ope-ratører omkring parken nu har valgt, hvor de vil ar-bejde ud fra. Der er mange opgaver, som er interes-sante for den lille havn. Og det har havnen allere-de mærket i form af kon-trakter med eksempelvis det tyske vindenergifi rma WPD, der står bag projek-tet omkring Butendiek.- Servicekontrakten med WPD er i hus, siger havne-chef Kristen Nedergaard, Rømø Havn. I første omgang rykker WPD ind i havnens kon-torbygning, og senere bygger de en ny service-bygning hvor op mod 30 arbejdspladser skabes i byggeperioden. Den byg-ning skal være udgangs-punktet for WPD´s videre

aktiviteter i Rømø i en lang årrække.

ServicehavnRømø Havn ser sig selv i det store billede som en servicehavn for operatø-rerne af vindmøller, selv-om man selvfølgelig også gerne vil have udskibnin-gen af de store elementer placeret på Rømø.Et af de fi rmaer, der tæn-kes af få en afdeling i Hav-neby, er Siemens. De har i forbindelse med Butendiek en ti-årig kontrakt om-kring overvågning og drift af parken, og måske pla-ceres de medarbejdere på Rømø. - Der er måske tale om 10-15 mand og mindre under drift, fortæller havneche-fen til Nyhedsmagasinet Havn.Endelig er der håb om, at Fabricom GDF Suez, der producerer transformer-stationen, vil lægge deres arbejde på Rømø.

Del af succeshistorieFor at få del i ordrer til havmølleparken har Rømø havn bygget et helt havne-område med 410 meter kaj og med syv meters vand-dybde. Investeringen på 35 millioner kroner bety-der blandt andet, at hav-nens arealer udvides med to hektar kajplads og yder-ligere seks hektar kan ta-ges i brug i baglandet. Butendiek er det første af fl ere projekter, hvor Rømø Havn ser sig selv, som en aktør. Flere projekter i den tyske del af Nordsø-en er i planlægningsfasen, og Rømø er med sin pla-cering godt funderet i for-hold til disse parker. Den nærmeste brugbare havn er Brünsbüttel ved indsej-lingen til Elben, og derfor øjner havnechefen fl ere op-gaver i sigte.- Vi regner med, at vi bliver en del af en succeshistorie, siger Kristen Nedergaard, der også peger på, at det er vigtigt i forhold til opera-tørerne omkring havmølle-parkerne at kunne vise en ”track-record”. Det betyder utrolig meget, at du bevi-ser, at du kan gøre det.Investeringen på 35 mio. kr. har været nødvendig for at sikre, at faciliteter-ne var klar til udviklingen. Om det på den lange bane betyder, at Rømø havn er i spil til andre opgaver er uklart – det vil tiden vise. Mulighederne er der.

Tysk havmølleprojekt vælger Rømø som base.

Servicehavnbliver dansk

René DandanellT


Fiskerihavnens liv starter tidligt om morgen, og det gælder også i Hanstholm, hvor Danmarks største fi -skeriauktion har til huse. I fl ere bygninger på havnen har Hanstholm Fiskeriauk-tion faciliteter til opbeva-ring og salg af de mange tusind kasser med fi sk, der kommer til med enten skib eller lastbil. Når klokken nærmer sig fi -re om morgenen møder de første på auktionen for at gøre klar til dagens aukti-on, der foregår mandag til fredag.- Tre mand møder ind klok-ken fi re for at opstille fi sken til salg, siger aukti-onsmester Jes Holm Sø-rensen. Den nyeste fi sk står for-rest, og det har betydning for prisen, mener auktions-mesteren. Han møder selv omkring klokken fem for at forbere-

de sig på dagens auktion. For det kræver en vis ind-sigt i markedet, når han skal sætte den første pris, som er udgangspunktet for, hvad der bydes op. Derfor kigger han også på gårsda-gens handel. Hvem købte? Hvem købte ikke? Og hvor-dan var prisen til sidst i markedet. Var den stigende eller faldende? Det bliver også til en skelen til aukti-onerne i Peterhead i Skot-land og i Holland, ligesom kollegaerne i Thyborøn og Hirtshals også kigges over skulderen. - Det giver et helhedsbille-de, men jeg har en fornem-melse af markedet efter fem-ti minutters aukti-on, fortæller Jes Holm Sø-rensen.I Hanstholm sælges fi sken fortsat på gammeldags vis med en auktionsme-ster, der råber prisen op og hæver prisen løbende som der kommer bud ind. Det mener Jes Holm Søren-sen er den bedste måde til

at sælge fi sken på, og ikke mindst få den bedste pris til fi skeren.- Det er fi skeren, der beta-ler mit salær, og jeg er fi -skerens mand, fastslår Jes Holm Sørensen, der føler, at han har indfl ydelse på prisen med den måde, han sælger fi sken på. I Hanstholm, hvor stok-ken afgør handlen, går pri-sen nede fra og opefter, mens den på andre aukti-oner, der sælger via inter-net-auktion, går oppe fra og nedad. - Det handler om at have et system, der danner den rigtige pris, lyder det fra auktionsmesteren, hvis ar-bejdsdag i auktionshallen slutter mellem klokken ni og tolv.

Sælger kun kvalitetAuktionen starter omkring klokken syv, hvor aukti-onsmesteren sammen med personalet går i gang med salget af de mange kasser fi sk. Og selvom der måske

står 30 kasser af en be-stemt kvalitet af en art, så sælges de ikke på én gang. Nogle opkøbere skal kun have få kasser, andre må-ske kun én enkelt til en fi -skehandler, og derfor tager det tid at sælge de mange kasser fi sk. Netop opstillingen af fi sk i de mere end 40 forskelli-ge arter og de mange kvali-teter har ændret auktionen

fra tidligere. - Fisken bliver budt ud i fl ere partier. I gamle dage solgte vi måske 100 tons i timen. I dag sælger vi om-kring 50 tons, siger Jes Holm Sørensen. Det er markedet, der kræ-ver en bedre opdeling af fi -sken i kvalitet. Og netop kvalitet er blevet en para-meter for fi skerne. - Ingen kommer med dårlig

fi sk mere, siger Jes Holm Sørensen. Fiskeren har nemlig lært at behandle fi sken rigtigt, og selvom fartøjet er fl ere da-ge på havet, så ises fi sken og sættes på køl i lastrum-met, så kvaliteten fortsat er god, når den landes og transporteres fra fi skefar-tøjet til auktionshallerne, hvor den ubrudte kølekæde opretholdes.

René DandanellF T

Arbejdet starter tidligt på auktionen i Hanstholm, hvor der sælges fi sk for en halv milliard kroner årligt.

Danske fi sk skal s

Auktionen trækker arbejde tilRundt om på Hanstholm Havn fi ndes en række servicevirksomheder, der gen-nem årene har serviceret fi skeriet. Virksomhederne lever også godt af auktio-nens tiltrækningskraft af udenlandske fi skefartøjer. - De kommer ind sent om aftenen og er af sted indenfor 12 timer igen, siger Jes Holm Sørensen. Og udover at lande fi sken, så tager de proviant ombord og de får udbedret små reparationer. - Så resten af serviceindustrien nyder godt af auktionen, siger auktionsmeste-ren, der peger på, at alle servicevirksomhederne er meget fl eksible og står klar til at udføre opgaven i løbet af kort tid. Viden og kendskabet til fi skefartøjerne er blandt andet det, som virksomheder-ne også har taget med sig ud i verden, hvor andre typer af fartøjer repareres.

Opkøberne samles hver morgen for at købe frisk fi sk til fabrikkerne både i Hanstholm og andre steder i Europa. Fisken, i dette tilfælde en havtaske, ligg heden fra fi skefartøj til opkøber.


og køres med bil til Thy. Selvom der årligt landes for omkring 500 millioner kroner fi sk i Hanstholm, så er det ikke altid, at auktio-nen vælges. For igen er det fi skepladsen, der har be-tydning. - Hvis fi skeren har en for-nemmelse af, at prisen er bedre i Peterhead, og de er tættere der på, så lokker man dem ikke til Hanst-holm, siger Jes Holm Sø-rensen.

FremtidenAuktionen i Hanstholm har nu eksisteret i me-re end 45 år, og Jes Holm Sørensen vurderer, at den overlever så længe fi sker-ne fortsat sætter fi sken til salg på denne måde. - Auktionen har en vig-tig funktion på Vestkysten, hvor man fanger så mange arter, siger Jes Holm Sø-rensen.

Mere end 40 arter – i fi -re sorteringer – er næsten umuligt at sælge for fi ske-ren selv, vurderer aukti-onsmesteren. - Og derfor er det det rigti-ge, at sælge fi sken på den her måde, siger Jes Holm Sørensen. Han får også en udfor-dring i de kommende år, når et forbud mod discard træder i kraft. For der er arter imellem, der traditio-nelt er svære at sælge. - For eksempel bliver sort knurhane en udfordring

at sælge, konstaterer Jes Holm Sørensen. Mange af de arter, der skal landes, fi ndes dog allerede i de kasser, der sælges. Sporbarhed er et andet nøgleord, som involve-rer fi skeren, auktionen og i den sidste ende kan fø-res helt ud til forbruge-ren. De enkelte kasser med fi sk skal nemlig mærkes med blandt andet fangst-område og fangstdato, så alle leddene efter fi sken er solgt kan spore den til-bage.

Fiskeri Tidende - Nordensvej 3 - 7000 Fredericia

DANMARKS FISKERIFORENING

Fiskernes eget blad

Fiskeri Tidende udkommer til alle danske fiskere 46 gange om året Avisen møder hver uge fiskerne uanset om det er på havnen, på fiskefartøjet eller i hjemmet.

Vi er dér, hvor fiskerne er. Vil du også være dér?

Se mere på www.dkfisk.dk

Kontakt annoncekonsulent Torben Lehmann på: tlf. 76 10 96 63 [email protected]

Fiskeri Tidende udkommer hver lørdag. Avisen udgives af Danmarks Fiskeriforening.

ælges på auktion

Lander for en halv milliardFisken, der sælges på auk-tionen, kommer for det mestes vedkommende di-rekte fra havet til auktio-nen via et fi skefartøj. Det er ikke kun danske fartø-jer, der har fundet vej til Hanstholm. Fiskefartø-jer fra Frankrig, England, Skotland, Belgien, Norge

og Sverige lander jævnligt i Hanstholm. - Måske derfor er vi pris-mæssigt lidt bedre end an-dre steder, siger Jes Holm Sørensen. Placeringen af havnen er en anden fordel for Hanst-holm. For der er næsten altid kortere sejltid til Hanstholm fra fi skeplad-sen end andre steder. Man kan dermed fi ske længe-

re tid, og man er hurtigere ude på fi skepladsen igen. - Placeringen er svær at ta-ge fra os, konstaterer Jes Holm Sørensen. Udover landingerne ved havnekajen køres en del fi sk også til auktionen fra andre havne. Især fra Østersøen transporte-res hele lastvognstræk til Hanstholm med fi sk. Ty-pisk landes den i Sverige

Om Hanstholm FiskeriauktionAuktionen blev etableret i 1967, da Hanstholm Havn blev etableret. Det var Jes Holm Sørensens far, der stiftede auktionen, og han var med indtil 1993, hvor Jes Holm Sørensen overtog den fra hans far Ib Holm Sørensen, der blev den første auktionsmester i Hanstholm i 1967. Auktionen åbnedes den 8. september 1967 af Kong Frede-rik den 9., der med et enkelt slag på den store messingklokke åbnede auktionen. Klokken blev brugt i 26 år til at markere åbningen af dagens auktion. I 1980 holdt Jes Holm Sørensen sin første auktion, og siden 1989 har han stort set afholdt alle auktioner, og solgt millioner af tons fi sk. Oplev auktionsmester Jes Holm Sørensen på youtube. Brug QR-koden.

Danske auktionerHanstholm Fiskeauktion er ikke den eneste aukti-on i Danmark. Fiskeauktioner fi ndes i Hvide San-de, Thorsminde, Thyborøn, Hirtshals, Skagen, Strandby, Grenå og Gilleleje. Samlet står de for hovedparten af salget af konsumfi sk, der landes i danske havne.

er på is i kasserne for at holde frisk- Siden 1989 har det dagligt været Jes Holm Sørensen, der har slået på kasserne for at markere et salg af fi sken.


Da Maersk Drillings nyre-noverede og levetidsfor-længede jack-up rig Mærsk Giant forlod Hirtshals Havn i slutningen af sep-tember 2012, skete det na-turligvis til tiden og inden for budgettet. Det fremgår af årsregnskabet fra A.P. Møller-Mærsk-gruppen. På Hirtshals Havn tøver havnedirektør Jens Kirke-terp Jensen ikke med at betegne Mærsk Giant som bevis på, at hovedentrepre-nøren Fayard sammen med de mange involverede ser-vicevirksomheder – heraf fl ere lokale - klarede opga-ven med udmærkelse, da Maersk Guardian blev re-pareret og opgraderet alle-rede i 2011.- Den nye ordre var et skulderklap til alle invol-verede parter. Med godt 100 borerigge i den danske og norske del af Nordsøen, der skal klassifi ceres hvert femte år, så er jeg sikker på, at der følger fl ere bore-rigge efter i de kommende år – når blot vi kan kon-kurrere på service, kvali-tet, tid og pris, siger Jens Kirketerp Jensen.

Kompetenceklynge- Vi havde mange af de kompetencer, som den her type projekter kræ-ver, i forvejen. Flere af ser-vicevirksomhederne på Hirtshals Havn arbejder i forvejen med offshore-pro-jekter i Nordsøen og i Asi-en, siger havnedirektøren.

Han fastslår, at det først og fremmest er disse hav-nevirksomheders fortjene-ste, at det er lykkedes at tiltrække en så kritisk kun-de som Maersk Drilling.- Succesen skyldes ikke ba-re et tæt samspil mellem de involverede virksom-heder. Myndighederne har også været en aktiv med-spiller. Der er rigtigt man-ge parter, der skal trække i samme retning, hvis det skal lykkedes. Det har vi heldigvis her, siger Jens Kirketerp Jensen.Han roser alle aktører for at fokusere på at sikre en langsigtet aktivitet frem for en kortsigtet profi t.De store borerigge rager ikke bare op i landska-bet ved Hirtshals. De rager bogstaveligt talt også op i det politiske landskab i re-gionen og i resten af Dan-mark.- Projekterne er meget syn-lige i hele Nordjylland og det styrker Hirtshals Havns position, fordi vi har kompetencerne og alle de involverede virksomhe-der er villige til at arbej-de tæt sammen om at løse opgaven. Det er ikke bare en opgave, der involverer virksomheder her i Hirts-hals og resten af Hjørring Kommune. Den involverer virksomheder i hele Nord-jylland, siger havnedirek-tøren.

InvesteringsboomHirtshals Havn lancerede i efteråret udvidelsespla-ner, der skal øge havne-arealet på Østhavnen med

270.000 kvadratmeter og skabe en ny adgangsvej fra Hirtshals Transport Cen-ter og motorvej E39 til Øst-havnen. Projektet skal dels opgra-dere havnens forbindelser til motorvejen af hensyn til den stigende trafi k til blandt andet færgetermi-nalerne, og dels skabe nye arealer, hvor det er muligt at rumme aktiviteter, som i dag ikke kan være på hav-nen. Det vil bl.a. også skabe bedre muligheder for at servicere offshore-sekto-ren. Men Hirtshals Havn er ikke ene om at investe-re med sigte på servicering af offshore-sektoren. De konkurrerende havne i Fre-derikshavn og Hanstholm investerer hver henholds-vis en halv milliard og halvanden milliard i udvi-delser – blandt andet i håb om at få en bid af offsho-re-kagen.

Hård konkurrence- Konkurrencen bliver hår-dere i fremtiden. Flere an-dre havne har et godt øje til det her marked. Det handler ikke bare om at have de rette fysiske ram-mer, det handler også om at have de rette kompeten-cer. Vi kan ikke løfte opga-ven alene her i Hirtshals og ved opgaverne med Ma-ersk Guardian og Mærsk Giant, var der eksempelvis folk fra Frederikshavn, der kørte herover hver dag. Så selv om boreriggene må-ske kommer til at ligge i forskellige havne i Nord-

Hirtshals riHirtshals Havn befæstede sidste år sin position som offshore-servicehavn i den tunge ende, da jack-up riggen Maersk Giant blev renoveret og levetidsforlænget i den nordjyske havn.

Lars LassenF T

Esbjerg Havn har i mange år været ene om større serviceopgaver til olie- og gasindustrien i Nordsøen. Men i 2011 lykkedes det et netværk af virksomheder på Hirtshals Havn at tiltrække

den første renovering og levetidsforlængelse af en jackup-rig – Maersk Guardian fra Maersk Drilling.


Mens en håndfuld hav-ne i indre danske farvande har vundet en position på det hastigt voksende mar-ked for havvindmøller, så har den del af offshore-in-dustrien, der er knyttet til olie- og gas-indvindingen i Nordsøen hidtil været for-bundet til Esbjerg Havn. Når det gælder vindmøl-leparker i Nordsøen, så er det også Esbjerg Havn, der har opnået positionen som den primære offshore-base i Danmark.Esbjerg Havn har natur-ligvis altid ligget i hård konkurrere med andre offshore-havne i Nordsø-en – ikke mindst i Holland og Storbritannien. Men nu ser det ud til at andre dan-ske havne tager en bid af kagen, som vurderes som voksende.Dels skal et stort antal æl-dre og udtjente borerigge m.v. hugges op i de kom-mende år – en opgave, som rig-ejerne i stigende grad betror havne i de indu-strialiserede lande, fordi myndighederne og offent-ligheden stiller krav om ophugning under bæredyg-tige forhold.

SkatteomlægningDertil kommer, at olie- og gaseventyret i Nord-søen næppe lakker mod enden, selv om den dan-ske produktion er faldet mærkbart i de senere år. Tværtimod ser det ud til at olie-selskaberne i stigende grad investerer i at udnyt-te nye olie- og gasforekom-ster i stor dybde, hvor man hidtil kun har boret i be-grænset omfang.Ønsket om at øge indvin-dingen fra eksisterende felter og fremme udnyttel-sen af nye felter er også et af hovedargumenterne for regeringens netop annon-cerede harmonisering af skatter og afgifter på olie- og gasindvindingen i den danske del af Nordsøen.Derfor bliver der forment-ligt også masser af offs-hore-relaterede opgaver at konkurrere om i fremtiden – for Esbjerg, Hirtshals og alle de andre danske hav-ne, der ønsker at satse på offshore sektoren.

gger til

jylland, så vil det beskæf-tige virksomheder fra hele Nordjylland, siger Jens Kirketerp Jensen og tilfø-jer en advarsel.- Selv om offshore-mar-kedet er stort, så bør man også overveje, hvor mange penge man vil satse på ét

enkelt marked. Hvis man som havn foretager sto-re investeringer, så skal risikoen være spredt på fl ere forskellige uafhæn-gige aktiviteter. Det har vi på Hirtshals Havn og vo-res investeringer hviler på dem alle. Dertil kommer,

at vi har bevist, at vi kan løfte offshore-opgaver til rig-ejernes tilfredshed og derfor er jeg sikker på, at vi også fortsat vil kunne tiltrække store opgaver for offshore-industrien, slut-ter Jens Kirketerp Jensen.

Havnedirektør Jens Kirketerp Jensen, Hirtshals Havn.

Renoveringen og opgra-deringen af de to jack-up rigge fra Maersk Drilling, har ikke bare betydet et boost til eksi-sterende virksomheder. Det har også været med til at skabe grobund for en ny og hastigt vok-sende virksomhed, Safe Ocean Service, der blev stiftet i marts 2012. Service- og ingeniørfi r-maet tilbyder services til offshore-sektoren og den maritime sektor. Firmaet, der har adres-se på Hirtshals Trans-port Center, er i løbet af meget kort tid vokset fra 3 til 12 fastansat-te, og virksomheden for-venter at komme op på

25-30 fastansatte i løbet af 2013.- Der er et kæmpe behov inden for offshore sek-toren i de kommende år. Mange rigge skal reno-veres, og vi kunne hur-tigt se mulighederne i at starte et fi rma, som kan håndtere disse opgaver. Derudover havde vi alle-rede kontakt til en mas-se dygtige håndværkere, der kunne bruges til så-danne projekter. De to ting blev afsættet til vo-res nye forretning, som siden har vist sig at væ-re både nyskabende og en virksomhed med go-de vækstmuligheder fl e-re år frem i tiden, siger adm. direktør Thomas

Nielsen, Safe Ocean Ser-vice, der stiftede selska-bet sammen med Chris Durhuus.Safe Ocean Service sen-der folk ud til opgaver på offshore-projekter både som projektledere og som 'hands-on'. Firmaet har efterhån-den haft opgaver for fl e-re af de store spillere inden for den danske og norske offshore-sektor, såsom Mærsk, Statoil, og Trans Ocean. Safe Ocean Service har ikke eget værksted, men allierer sig typisk med værksteder, som hjæl-per med at udføre større serviceopgaver.

Offshore grobund for nye virksomheder

Lars LassenT

Olie- og gas-eventyrer langt fra slut

Ingen køb-danskpolitik ▲

10 U G E 1 2 ■ 2 0 1 3havn • N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E • F I S K E R I • T R A N S P O R T • S Ø F A R T

Orskov Yard påbegynd-te i februar en omfattende ombygning af en offs-hore-platform, der skal anvendes til service af havvindmøller. Projektet vil beskæftige omkring 120 mand frem til juni.På Frederikshavn Havn er håbet, at ombygningen af den 50 meter høje, 28 me-ter brede og 50 meter lange offshore-platform – der er bugseret til Frederikshavn fra Korea – bliver start-skuddet til mange fl ere.Offshore-sektoren – både

olie- og gas-indvindingen og havvindmøller – har længe bidraget til omsæt-ningen i de mange mari-time servicevirksomheder på Frederikshavn Havn. Men de helt store projekter med renovering og opgra-dering af olie- og gas-rig-ge, er hidtil gået til andre havne med bedre adgangs-forhold.Derfor investerer Frede-rikshavn Havn i de kom-mende år omkring en halv milliard kroner i en am-bitiøs havneudvidelse. En helt ny ydermole med en 150 meter bred indsejling og en ny kaj med mindst 12 meter dybgang skal gø-re den nordjyske havn til et interessant alternativ for rig-ejerne. - Orskov Yard har længe serviceret kunder i offsho-re-sektoren. Men det har hidtil kun omfattet skibe – ikke offshore-platforme. Vi tror på, at Frederikshavns position på dette voksen-de marked vil blive styrket

væsentligt med udvidelsen af havnen. Vi har allere-de fået fl ere henvendelser fra aktører i offshore-sek-toren, der er interesseret i mulighederne for at be-nytte de udvidede facilite-ter på Frederikshavn Havn, fortæller adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen, Frederikshavn Havn.

InteresseDet er den brede vifte af maritime servicevirksom-heder med tilhørende kom-petencer, der sammen med øget dybgang og en brede-re indsejling gør den nord-jyske havn interessant for offshore-industrien.- Vi ved faktisk fra fore-spørgsler, at hvis vi havde

en bredere indsejling alle-rede i dag, så ville vi væ-re interessant i forbindelse med større serviceprojek-ter – eksempelvis borerig-ge. Frederikshavns Havns placering på Østkysten på læsiden af Jylland er til-trækkende, fordi det gør det lettere at bugsere en borerig ind og ud af hav-

nen – selv om en borerig fra Nordsøen skal slæbes lidt længere, siger Mikkel Seedorff Sørensen.

Nok til alleHan vurderer, at væksten i servicebehovet i offsho-re-sektoren inden for bå-de olie- og gas-indvinding og havvindmøller gør, at der er brug for alle større danske havne til service-ringen:- Når vi er interesseret i at øge de offshore-relaterede aktiviteter på Frederiks-havn Havn, så er det for-di vi ved interessen er der fra offshore-branchen. Det handler ikke om at tage noget fra hverken Esbjerg eller Hirtshals. Markedet er så stort og det vokser, så der er plads til alle.

Havneudvidelsen vil gøre det lettere for maritime ser-vicevirksomheder i Frede-rikshavn at tiltrække store offshore-opgaver.

Havneudvidel-se skal åbne Frederikshavn Havn for off-shore-opgaver.

Frederikshavn går efter større bid

Lars LassenF T

Ud over Esbjerg og Hirts-hals, der allerede har andel i markedet for reparation og opgradering af jack-up-rigge, så investerer havnene i Frederikshavn og Hanst-holm nu trecifrede milli-onbeløb i havneudvidelser, blandt andet med kikkerten rettet mod netop offshore-markedet i Nordsøen.I Maersk Drilling hil-ser chief technical offi cer og vicepresident Frederik Smidth udsigten til øget konkurrence på markedet for offshore-services vel-kommen.- Vi ser naturligvis gerne fl ere havne på markedet. Det vil skærpe konkur-rencen, og det vil øge til-gængeligheden. Det vil simpelthen blive lettere at sende platforme til service præcis, når det passer os, hvis der er mere ledig ka-pacitet i markedet, siger Frederik Smidth, der tilfø-jer en advarsel.

- Markedet i olie- og gas-sektoren i Nordsøen er stort. Men der er allerede mange havne om buddet og da rigge typisk kun sendes i havn en gang hvert fem-te år, så vil efterspørgslen være meget svingende.

TotalbetragtningA. P. Møller – Mærsk-eje-de Maersk Drilling er spe-cialiseret i boring af nye olie- og gasbrønde – en for-retning, der har været i stærk vækst igennem en årrække. Den udvikling for-venter Maersk Drilling, der aktuelt har syv nye jack-up-rigge og boreskibe i or-dre, vil fortsætte. Målet er omtrent en fordob-ling af selskabets profi t til omkring en milliard USD, når nybygningerne alle er i drift efter planen i 2018.Maersk Drilling sender ty-pisk selskabets borerigge til reparation og opgrade-ring en gang hvert femte år. I Nordsøen har Esbjerg Havn hidtil konkurreret med havne i Holland, Nor-

ge og Storbritannien. Men i 2011 lykkedes det Hirtshals Havn – med Fa-yard som hovedentre-prenør – at tiltrække den første jack-up-rig – Maersk Guardian - nogensinde. I 2012 fulgte søster-riggen Maersk Giant trop.Frederik Smidth fastslår, at Maersk Drilling – trods danske rødder – som et in-ternationalt selskab altid vælger den mest konkur-rencedygtige løsning.- Det vil altid være en kom-merciel totalbetragtning, der afgør, hvor vi vælger at sende en rig til repara-tion og opgradering. Fa-yard og dermed Hirtshals Havn bliver kun valgt, når de er konkurrencedygti-ge, understreger Frederik Smidth.

VestkysthavneJack-up-riggens størrel-se stiller krav til havnens fysiske rammer. De stør-ste rigge i Nordsøen kan reelt kun betjenes i Rot-terdam, hvis de skal i dok.

Men øvrige servicearbejder kan selv for disse kæmper håndteres i en lang række Nordsøhavne, hvis facilite-terne er egnede. Men hav-nens geografi ske placering har også betydning for val-get af havn.- Vores borerigge tjener kun penge, når de arbejder. Derfor arbejder vi løben-de på at minimere den tid, der bruges på reparationer i havn. Det betyder også, at sejltiden fra olie- og gasfel-terne spiller en vigtig rol-le i valget af havn. Derfor er det i Danmark primært havne på den jyske vest-kyst, der er interessant for vores borerigge i Nordsø-en, siger Frederik Smidth.Han vil dog ikke udeluk-ke, at havne i indre danske farvande – eksempelvis Fa-yards eget værft ved Lindø

– kan få andel i markedet. - Det vil dog kræve, at selve reparations- og opgrade-ringen, samt havneafgifter er så meget billigere, at det opvejer den ekstra sejltid. Det er også klart, at jo me-re omfattende reparationer og ombygninger – og der-med tid i havn – der er be-hov for, jo mindre betyder en eventuel længere sejltid.

Pit stopOm kriterier for valg af un-derleverandører siger Fre-derik Smidth:- Man kan sammenligne det med et pit stop, selv om det tager måneder og ikke sekunder som i Formel 1. Det skal bare fungere uden forsinkelser. Derfor er en given underleverandørs pålidelighed afgørende. Sikkerhedskravene er me-

get høje og Maersk Drilling har de bedste sikkerheds-statistikker i industrien. Derfor skal vores under-leverandører kunne mat-che vores sikkerhedskrav – uden diskussion. Vi stil-ler også meget strikse krav til dokumentationen, fordi kvaliteten skal være i top.Maersk Drilling foretræk-ker primære leverandører, der kan påtage sig størst mulig andel af projektet. - Men vi vælger hellere en leverandør, der er ærlig og åben om, hvor kompeten-cerne ikke rækker. Et andet område, som vi prioriterer højt, er at renoveringen kan foregå uden konfl ikter med andre aktiviteter på hav-nen. Det gælder både pri-vate borgere i nabolaget og andre erhvervsaktiviteter, siger Frederick Smidth.

Maersk Drilling bruger gerne danske havne til service af borerigge – men kun, hvis havne er konkurrencedygtige.

Lars LassenT

Ingen køb-dansk politik

25-500 millioner dollarEn jack-up-rig, som dem Maersk Drilling anvender koster typisk i omegnen af 600 millioner dollar. Et reparations- og opgraderingsophold i havn kan svinge mellem 25 og 500 mio. dollar, afhængigt af omfang.Et eksempel er Maersk Guardian, der fi k den helt store tur i Hirtshals. Det for-længede levetiden med 10 år og kostede omkring 305 mio. kroner. Heraf stod den primære leverandør Fayard for omkring 102 millioner kroner, mens andre leverandører i Jylland stod for andre 40 millioner kroner, oplyser Maersk Drilling.

er fremtidens messe for opdrætssektoren og giver producenter og leverandører en enestående mulighed for at få kontakt med købedygtige besøgende fra hele verden.

Udnyt synergien mellem DanFish og DanAqua - og spar på mar-kedsføringsudgifterne for nu er det ikke længere nødvendigt at deltage på fl ere messer - alle kundesegmenter kommer til Aalborg i oktober 2013.

Book en standLasse H. Jessen, tel. +45 9935 5509, [email protected] Herfort, tel. +45 9935 5518, [email protected] PA

Y-O

FF.D

K

23. INTERNATIONALE

I DANMARK

DanFish er en af verdens mest betydende messer for udstyr og services til fi skeriet og et unikt forum for networking blandt de mange internationale udstillere og besøgende. På DanFish i 2011 deltog 350 udstillere fra 25 lande og fl ere end 13.000 internationale besøgende, herunder en lang række inviterede toneangivende indkøbere fra hele verden.

”Come on folks - let’s join all the other fi sh lovers in Aalborg! ”

9., 10. & 11. OKTOBER 2013AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

FISKERI MESSE

Ambitionerne er store for Hvide Sande havn, der i løbet af ganske få måne-der kan se det synlige re-sultat af en investering på 145 mio. kroner. Investe-ringen er den største i hav-nens 80-årige historie, og den skal bane vejen for at andre end fi skerierhvervet benytter sig af faciliteter-ne på havnen. - Antallet af fi skekutte-re er faldet, og derfor skal vi gøre et eller andet for at fastholde havnen. Derfor satser vi på at tiltrække både offshore-vind aktivi-teter og transport af bulk-varer og projektgods, siger Esben Thomey Kristen-sen, der er ansat hos Hvide Sande Service Group. Med i projektet har væ-ret en ny 700 meter lang sydmole og en forlænget nordmole, der skal lette indsejlingen til Hvide San-de. Derudover er der bygget et helt nyt havneområde på den nordlige side af ind-sejlingen, der kaldes Vest-havnen. Området er særligt dimensioneret til udskib-ning af for eksempel sto-re vindmøllevinger eller transport af bulkvarer, pal-legods med videre. - Vi får en bæreevne på havnekajen på op til 10 tons pr. kvadratmeter. Hvis vi skal kunne tage tunge dele indover havnen, så er

det vigtigt med bæreevnen, fortæller Esben Thomey Kristensen.Til sammenligning er bæ-reevnen på den gam-le industrikaj 1,5 tons pr. kvadratmeter. Udover 6.000 kvadratmeter havnekajer med fast be-lægning får havnen også 20.000 kvadratmeter bag-areal med stabil grus til opbevaring af gods eller store elementer inden de afskibes.

Placering tæt påHvide Sande håber med havnen på plads, at de kan få del i den udvikling in-denfor havmølle-parker, som i løbet af få år vil bli-ve sat i gang i Nordsøen.- Vi er den suverænt tætte-ste havn på Horns Rev 3´s undersøgelsesområde med kun 15 sømil derud, siger Esben Thomey Kristensen.Han nævner også planer-ne for kystnære havmøl-leparker i Danmark som interessante. For områ-det ”Vesterhavet Syd” lig-ger kun få sømil fra Hvide Sande. Netop den tætte placering på nogle af de kommen-de havmølleparker gør, at Hvide Sande mener, de er interessant for ikke kun af-skibning, men også service-delen. For med en isfri havn året rundt på grund af ud-skiftningen i vandet mellem Nordsøen og Ringkøbing Fjord, så er der aldrig tids-

punkter på året, hvor hav-nen ikke kan besejles. - Så vi slår også på, at hav-nen altid er åben. Det gi-ver en dejlig sikkerhed for operatørerne, siger Esben Thomey Kristensen.

Alle er medSelvom det er havnen, som står for byggeriet af de nye faciliteter, så er det he-le byen, der står bag udvi-delsen. For den kan få stor betydning for virksomhe-derne, der igennem Hvide Sande Service Group, nu forsøger at kapre nye kun-der og dermed ordrer. - Vi vil gerne ud og være opsøgende efter ordrer, si-ger Esben Thomey Kristen-sen, der peger på, at fl ere virksomheder er aktive in-denfor offshore-sektoren. Flere virksomheder er al-lerede i dag underleve-randører til industrien, og Hvide Sande Skibs- og Bå-debyggeri har blandt an-det bygget fi re crew-både til mandskab indenfor offshore med hjælp fra en række underleverandører i Hvide Sande.Også den lokale turisme kan få deres del af ordrer-ne. For med – forhåbent-lig ordrer i hus – så kræves der overnatningsfaciliteter til mange. - Men det kan vi matche, siger Esben Thomey Kri-stensen. For udover hotelkapaci-tet, som der i øvrigt og-så arbejdes på at udbygge, så står der i området mere 3000 sommerhuse til ud-lejning. - Erhvervene kan på den måde hjælpe hinanden, si-ger Esben Thomey Kristen-sen. For i de perioder af året, hvor der arbejdes, står en del af sommerhusene tom-me, og de kan derfor lejes.

René DandanellF T

Færre fi skekuttere øger fokus på andre indtje-ningsområder for havnen.

Hvide Sande gør klar

Den nye kajVesthavnen i Hvide Sande ventes færdig bygget i maj 2013. Den bliver 170 meter lang og 35 meter bred med en max. bæreevne på 10 tons pr. kva-dratmeter. Vanddybden i området er på seks me-ter, og udover de 6000 kvadratmeter havneareal etableres der 20.000 kvadratmeter bagareal.

Arbejdet med at udbygge havnen i Hvide Sande er nu tæt på at være fuldført.


Der er ingen vej udenom: vil danske havne være en del af det gode, internatio-nale selskab, så skal de le-ve op til spillereglerne om blandt andet terrorsik-ring. Det har hidtil kostet danske havne omkring 300 millioner kroner i investe-ringer. Nu er der dog håb om, at havnene kan slippe for at skulle ryste op med yderligere 100 millioner kroner til terrorsikring.- Vi synes, at pengene er givet uendelig dårligt ud, siger sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer Christensen, der peger på, at de danske havne for-uden investeringerne også bruger millioner til sik-ringsdriften.Lige nu lyder regningen på ca. 40 millioner kroner år-ligt, og tvinges havnene til at tage det næste sik-

ringsskridt, så forøges den årlige regning med 20 mil-lioner kroner.Transportminister Henrik Dam Christensen har sat en evaluering af de sene-ste otte års terrorsikring i gang herhjemme. Den skal danne grundlag for, at tage sikkerheds-problematik-ken op på europæisk plan.- Selv om vi synes, at pen-gene er dårligt givet ud, gør vi det, fordi vi vil være en del af den internationa-le handel. Derfor kan vi ik-ke selv ændre tingene, men skal have problematikken taget op på højeste plan herhjemme og i EU, siger Tom Elmer Christensen.- Vi synes det er modigt af transportministeren at ta-ge emnet op, og det er en sejr, at vi er nået så langt. Vi kan ikke forhindre de udgifter vi har haft, men vi kan måske undgå, at vi skal investere endnu mere i materiel og drift.

Ingen afsløringerSekretariatschefen fast-slår, at den nuværende ter-rorsikring ikke har ført til afsløringer af våbenhandel eller har forhindret ter-roraktioner. De få aktioner, der har været på dansk grund, har ingen forbin-delse til havnene. - Så måske ville pengene i virkeligheden være bedre givet ud til efterretnings-virksomhed i stedet for fl e-re sikringsforanstaltninger i havnene, siger Tom Elmer Christensen. Og hvis nogen havde on-de hensigter på en dansk havn, så vil den klassiske terrorsikring – et hegn – næppe kunne holde nogen fra det, vurderer han.

Store mod de småTom Elmer Christensen lægger dog ikke skjul på, at der er en europæisk kamp omkring terrorsikring af havnene. Mens de min-

dre europæiske havne – og til dem tæller de danske - gerne vil slippe for fl e-re tiltag, presser de store havne på for at øge sikker-heden. Det kan nemlig væ-re en fordel for dem.- Store havne som Ham-borg og Rotterdam har de økonomiske muskler til at indføre fl ere sikkerheds-foranstaltninger og der-for er de fortaler for det, da det vil give dem en konkurrencefordel, kon-staterer Tom Elmer Chri-stensen.

Illegal indvandringI Middelhavslandene er havnesikring ligeledes øn-sket, men det er på grund af illegal indvandring – og det har ifølge Christensen ikke noget med terrorsik-ring at gøre.- Det forplumrer debatten, og det bør ikke have kon-sekvenser for hvad vi gør i Danmark, mener han.

Danske Havne har i for-bindelse med evalueringen foreslået, at myndigheder-ne ser på de laster, som skibene fører med sig.- Det er typisk fl is, skær-ver, grus, træ mm., der transporteres med bulk-skibe. Her burde det slet

ikke være nødvendigt med terrorsikring, siger Tom Elmer Christensen.Den slags opdeling har man lavet i Norge og Bel-gien – selv om det for-mentlig er i strid med EU-reglerne.

Flere penge til terrer dårligt givet udMen danske havne bliver nødt til at leve op til de internationale spilleregler. Håb om at behov for yderligere investeringer kan bremses.

Gwyn NissenT

SideeffektTerrorsikringen har haft en positiv sideeffekt: antallet af tyverier fra havnene er faldet dra-matisk, konstaterer Tom Elmer Christensen fra Danske Havne.- Tyvene ved simpelthen, at det er blevet sværere at komme ind på havneområdet, og at der mange steder er overvågning, forklarer han.Tom Elmer Christensen peger desuden på, at de løsninger, som havnene har investeret i, også kan være med til at give havnene en forretning.- Der er mulighed for, at havnene lader priva-te virksomheder koble sig på systemerne, så der er fl ere, der kan få glæde af tyverisikringen, si-ger han.


Stolpegårdsvej 7 I DK-2820 Gentofte I Phone: +45 39 68 26 34Fax: +45 39 68 26 34 I Mobile: +45 24 21 34 40 I Mail: [email protected]

www.tyden.dk

SNAPTRACKER INTERMODAL II PLASTIK PLOMBERALUM A LOC – HSS TYDEN METAL SEAL

Tyden Brammall sælger ikke kun plomber, men også sik-kerhedslabels, sikkerhedstape, sikkerhedspakketape og mange andre spændende ting.

...det har viVi har bl.a. INTERMODAL II og SNAPTRACKER som

begge opfylder de nye krav med min. 18 mm Ø

Har du de rigtige plomber...

Disse modeller skal bruges til at forsegle containere til USA iht. C-TPAT marts 2012-regler

– Fragtsikkerhedseksperten –

orsikring

Kystdirektoratet har nedsat en arbejdsgrup-pe, der skal se på ”eva-luering af reglerne om maritim sikring af hav-nefaciliteter og havne i Danmark. ”Gruppen består af re-præsentanter for blandt andet Kommunernes Landsforening, Dan-marks Skibsmægler-forening, Danmarks Rederiforening, Sik-ringsbranchen, Dansk Industri og Danske

Havne. Gruppen skal holde ca. 4 møder i løbet af 2013, og det er Kyst-direktoratets hensigt at gruppen skal ”se på de konkrete udfordringer branchen står overfor på området”:- Det skal derfor under-søges, om det er muligt fi nde bedre og billigere løsninger uden at gå på kompromis med de in-ternationale regler på området. Arbejdet kan evt. suppleres med en

analyse af, hvordan reg-lerne administreres an-dre steder i EU, og om det kan være muligt at hente inspiration fra andre landes erfaringer, lyder det i oplægget fra Kystdirektoratet.Gruppens arbejde skal munde ud i en rapport til transportministeren i første halvdel af 2014, hvor resultatet af eva-lueringen fremlægges.

Bedre og billigereløsninger

En ny jernbanebro over Vejle Fjord – der er for-udsætningen for, at re-geringens timeplan på jernbanen gang gennemfø-res – skal have en gennem-sejlingshøjde på niveau med den nuværende mo-torvejsbro over Vejle Fjord. Ellers vil skibstrafi kken til Vejle Havn langsomt bli-ve kvalt.Det spår formanden for Vejle Havn, Leif Skov, tid-ligere borgmester for Vejle Kommune (S).Timeplanen er i forvejen upopulær i Vejle, fordi den vil lede jernbanetrafi kken uden om byen, der dermed

mister sin placering på det eksisterende danske ho-vedbanenet. Timeplanen, der skal reducere interci-ty-togenes køretid mellem landets storbyer til en ti-me, så passager kan rejse fra København til Odense på en time, til Aarhus på to timer og Aalborg på tre ti-mer, kræver at den nuvæ-rende sløjfe rundt om Vejle Fjord – og ind gennem Vej-le by – skæres bort med en ny jernbanebro over Vej-le Fjord.

Kun 23 meterIfølge de foreløbige pla-ner, så vil den nye bro få en gennemsejlingshøjde på 23 meter – væsentligt min-dre end den eksisterende

motorvejsbro, der har en gennemsejlingshøjde på 40 meter.- Kommer man helt ned på 23 meter, er det stort set ensbetydende med, at man lukker Vejle Havn. Vi vil gerne satse på større skibe i fremtiden - og det bliver umuligt, siger havnefor-mand Leif Skov, der nu vil henvende sig til trans-portminister Henrik Dam Kristensen, til Vejle Amts Folkeblad.Nye handelsskibe bliver stadigt større. Derfor vil en relativt lav gennemsej-lingshøjde over tid betyde, at færre og færre skibe vil kunne anløbe Vejle Havn.

Ny jernbanebro over Vejle Fjord kan kvæle skibstrafi kken til Vejle Havn, hvis ikke den planlagte gennemsejlingshøjde øges.

Timeplan truerVejle Havn

Lars LassenT


I landene omkring Mid-delhavet er befolkningen glade for at spise skal-dyr fra havet, især når de skal forkæle sig selv, og er på restaurant. Meget gla-dere end vi er her på vo-res nordlige breddegrader, hvor vi ikke spiser mange skaldyr - og når vi gør det, er det oftest rejer, vi spiser. Et af de skaldyr, som syd-europæerne især har en stor kærlighed for, er jom-fruhummer. Den fi ndes på de fl este restauranters me-nukort som en luksusspi-se. Når franskmanden eller italieneren sidder på Ri-vieraen, og nyder livet på en restaurant med udsigt over Middelhavet, er det ofte med en jomfruhum-merret på tallerkenen for-an sig. Jomfruhummer er noget, der får deres tænder til at løbe i vand, men det er nok de færreste af dem, der tænker på, at jomfru-hummeren ikke er fra Mid-delhavet. Den kommer derimod med stor sand-synlighed fra havbunden i Kattegat langt mod nord. De er derfor heller ikke klar over, at det er danske fi ske-re, der står for den første del af jomfruhummerens lange rejse, inden den hav-ner på deres tallerken på en restaurant i Sydeuropa.

Jomfruhummer fra LæsøGregers Jacobsen er skip-per på fi skefartøjet FN272 Tina Malene, der er hjem-mehørende på Læsø lige midt i Kattegat. Og Læsø er særdeles godt placeret i forhold til jomfruhum-merfi skeri. Her har Gre-gers Jacobsen ikke langt til de fi skepladser i Katte-gat, hvor jomfruhummer-ne fanges. - Vi fanger jomfruhummer nord, syd og øst om Læsø. Vanddybden varierer me-

get i Kattegat, og vi fanger jomfruhummerne på for-holdsvis dybt vand - helst 25 meter eller dybere, for-tæller Gregers Jacobsen. Jomfruhummerfi skeri-et i Kattegat foregår med trawl, og her er FN272 Ti-na Malene ingen undta-gelse. Den 14 meter lange trækutter trawlfi sker fi sker

med to mand om bord, og de foretager typisk fangst-rejser af kortere varighed. - Vi er det, som nogen kal-der madpakkefi skere, vi fi -sker en enkelt dag eller en enkelt nat ad gangen, siger Gregers Jacobsen. Det er dog forskelligt, hvor lange fangstrejser de en-kelte fartøjer i jomfruhum-merfi skeriet har. - På Læsø har vi faktisk hele spektret: Der er en-mandsfartøjer, der er ude en enkelt dag eller nat. Og så er der dem med et par mand om bord, der måske er ude i et til to døgn. Des-uden er der, de lidt større fartøjer, der kører med en fi redagsuge på havet. De

har fryselast om bord, og kan levere en fi n kvalitet, siger Gregers Jacobsen.

Sund bestandDet ser ud til at jomfru-hummeren stortrives i Kattegat. Bestanden har det tilsyneladende godt og fangsterne har været stabile, og den kan fak-tisk fanges jævnt hele året rundt. Om vinteren foregår fi skeriet typisk om dagen og om sommeren er det mest om natten. - Vi har to til tre træk med trawlet på en dag eller nat. Hvert træk tager tre til fi re timer, men der er stor forskel på, hvor man-ge jomfruhummere vi får

i trawlet i hvert træk. Der skal helst være omkring 120 til 150 kilo på en dag, så løber det lige rundt. Så der skal helst også væ-re nogle dage med 200 kilo jomfruhummer i trawlet, siger Gregers Jacobsen.Samtidig peger han dog på, at kravet til fangstmæng-derne er blevet strammet i takt med, at den sydeuro-pæiske gældskrise har få-et sydeuropæerne til at gå mindre på restaurant. Det betyder, de spiser fær-re jomfruhummere, og det påvirker prisen. - Vi får lige nu i underkan-ten af 60 kroner pr. kilo, så det kræver selvfølgelig større mængder, hvis det

skal løbe rundt, siger Gre-gers Jacobsen, der må kon-statere at fi skernes pris på jomfruhummer i dag lig-ger et stykke fra gennem-snitprisen i hele 2011, hvor den var på omkring 75 kro-ner pr. kilo. Gregers Jacobsen kan dog glæde sig over, at han ik-ke skal bruge meget ekstra brændstof for at lande sine jomfruhummere. Det kan han gøre hjemme på Læsø i Østerby havn, som for jom-fruhummerne er porten til de skaldyrselskende for-brugere i Sydeuropa.

Produktion på havnekajenPå Østerby havn ligger

Lars GammelgaardT

Jomfruhummer fra Kattegat er værdsat i Sydeuropa. Hver uge afgår store mængder fra Læsø mod restauranter ved Middelhavet.

Luksus fra Kattegat h

I 2012 blev der på havnen i Østerby på Læsø landet 459 tons jomfruhummer til en samlet om-sætning for fi skerne på 27,2 millioner kroner. I hele Danmark blev der i 2012 landet 3700 tons jomfruhummer til en samlet omsætning for fi -skerne på 214,7 millioner kroner.

Friskfangede jomfruhummere klar til forarbejdning hos Læsø Fiskeindustri. Foto: Roald Thomsen


Kontakt os for nærmere oplysninger!Esben Thomey Kristensen – Tlf: +45 20 20 79 77 – E-post: [email protected] – www.hssg.dkSteen Davidsen - Tlf: + 45 23 67 58 64 - E-post: [email protected] – www.hvidesandehavn.dk

Kontakt os for en snak om mulighederne!

“En indgang til Hvide Sande”

avner på Rivieraen

Læsø Fiskeindustri A/S, der forarbejder og sæl-ger jomfruhummerne fra Kattegat, og som er ver-dens største producent af jomfruhummer. Her er havnefacilliterne så go-de, at Gregers Jacobsen og FN272 Tina Malene kan

lægge til helt henne ved Læsø Fiskeindustris port. Det betyder, at den helt fri-ske jomfruhummer kan ryge direkte på køl eller di-rekte i produktionen. Der er faktisk kun omkring 12 meter fra kajen til produk-tionen.

- Dem der fi sker om da-gen, lander om aftenen, og deres jomfruhummere er klar til at blive produce-ret klokken seks om mor-genen. Jomfruhummerne fra natfi skeri bliver lan-det om formiddagen og de bliver produceret i løbet af dagen, forklarer Søren Larsen, der er administre-rende direktør hos Læsø Fiskeindustri, som blev grundlagt i helt tilbage i 1963 af en gruppe fi skere og nogle få andre uden for fi skerierhvervet. I dag er der også etable-ret afdelinger i Skagen og i Skotland, hvor der og-så er fi skeri efter jomfru-hummer.

En halv time fra kaj til afgangFabrikken på Læsø er i dag topmoderne med robot-ter, der styrer store dele af produktionen.- Når vi får jomfruhum-merne ind bliver de vasket – ikke med sæbe – men med rent vand for at skyl-le eventuelle sandrester af, siger Søren Larsen. I den automatiserede pro-duktion bliver jomfruhum-merne sorteret i størrelser op puttet i æsker med 800 gram i hver. Alt efter stør-relsen på hummerne er der fi re til syv styk i en æske, otte til 12, 13-16 el-ler 17-20 i en æske. Selvom produktionen er automa-tiseret, er der dog stadig brug for håndkraft. - Jomfruhummerne bli-

ver lagt i æskerne hulter til bulter, så med hånd-kraft sørger vi for, at de ligger pænt i æskerne. Der-efter bliver de lynfrosset. Det tager kun cirka 1o mi-nutter, før de er helt fros-ne, siger Søren Larsen.Og der er da heller ingen fare for, at jomfruhummer-ne bliver for gamle under processen.- Fra hummerne kommer i vasken, og til de står i kan-tonerne på en palle klar til at blive sendt af sted mod Sydeuropa, går der under en halv time, siger Søren Larsen. Pallerne med jomfruhum-merne bliver læsset på fa-brikkens egne lastbiler, og snart herefter kommer havn nummer to og tre i spil. De skal nemlig med færgen fra Læsøs anden havn i Vesterø til havnen i Frederikshavn, hvor hum-merne kommer i frysehus.

Gældskrise kan mærkesSøren Larsen fastslår, at nærheden til fi skerne, og den kvalitet det medfører, langt overstiger ulempen ved, at jomfruhummerne skal sendes med færgen til Frederikshavn.- Hver mandag og fredag sender vi en bil af sted fra Frederikshavn til vo-res kunder i Sydeuropa. De er fremme henholdsvis om onsdag/torsdag og man-dag morgen, fortæller Sø-ren Larsen. Kunderne er for omkring

80 procents vedkommen-de cateringfi rmaer, der ser-vicerer restauranter og hoteller, og de sidste 20 procent er supermarke-der. Søren Larsen vil ger-ne sende to fyldte lastbiler af sted med hver 20.000 æsker hver uge. Men han erkender, at den sydeuro-pæiske gældskrise i øje-blikket gør det svært. - Sydeuropæerne har ikke så mange penge i øjeblik-ket, og går derfor mindre på restaurant. De aftager lige nu ikke så meget, som vi gerne så, siger han. Det går ud over priserne på et marked, som er præget af hård konkurrence fra både jomfruhummere fra Skot-land og fra for eksempel kæmpe rejer fra Argentina, som der i perioder er rigtig mange af på markedet.

Står StærktDe danske jomfruhummere står dog stærkt i konkur-rencen.- Vi kan levere en høj kva-litet hver gang, og har stor grad af leveringssikkerhed. Vi har varen. Det betyder, at kunderne har stor tillid til os, siger Søren Larsen.Han får ikke kun jomfru-hummere, der er landet direkte på Læsø. Når de tomme lastbiler kommer retur fra Sydeuropa, sam-ler de jomfruhummere op fra en række andre danske havne, hvor der også lan-des jomfruhummer, og kø-rer dem til produktionen på Læsø.

To gange om ugen sætter lastbiler fra Læsø Fiskeindustri kursen mod Sydeuropa med lasten fuld af jomfruhummere.

Foto: Roald Thomsen

FN272 Tina Malene på vej ind i Østerby havn for at lande jomfruhummere fanget få timer før i Kattegat.

Foto: Roald Thomsen


- Der er et enormt poten-tiale i danske havne som vækstdrivere – ikke kun lokalt, men for hele Dan-mark. Men vi skal være dygtigere til at overbevise centrale politikere om, at havnene er et godt sted, at investere pengene.Jane Wiis brænder for havnene, og dermed sy-

nes at være havnet på den helt rigtige stol, da hun 1. august i fjor blev direk-tør for Danske Havne. Jane Wiis er samtidig direktør i KL.Hun peger på, at en lang række havne er bevis på, at havnene er vækstmotorer:- Tag for eksempel Esbjerg, der har skiftet forret-ningsmæssigt fokus og har revitaliseret hele byens er-hvervsliv, siger Jane Wiis,

der også peger på Hirts-hals og Skagen som havne, der har formået at positio-nere sig på ny.Og der er mange fl ere, go-de eksempler. Herunder Frederikshavn, som – ik-ke overraskende - er lidt af et hjertebarn for Danske Havnes direktør. Før hun kom til KL og Danske Hav-ne i København var hun i mere end fem år kommu-naldirektør i den nordjy-ske havneby.- De mange jobs, som by-en mistede under værfts-krisen i 1999 er mere end genetableret i dag. Det var en kraftanstrengelse, men det lykkedes. Så når stats-ministeren snakker om vækst, så burde hun kigge på, hvad der sker i havne-ne, siger Jane Wiis.Når nogle politikere har svært ved at se havne som

vækstmotorer, skyldes det ifølge Jan Wiis, at man-ge politikere stadig har et forkert billede af havnen som noget slidt og gam-meldags der er ved at falde sammen.- Det image som nødliden-de gamle virksomheder er svær at komme af med, på-peger hun.

Vinder-havneMen havnene skal også droppe enhver klagesang, som kan understøtte oven-stående image. Ejerne skal i stedet kigge indad og se på, hvad de har gjort for at lægge en præcis ejerstrate-gi med en forretningsmæs-sig dagsorden.- Det er ikke er et spørgs-mål om man er en stats-ejet, kommunalt ejet eller privat ejet havn. De hav-ne, der vinder, er de havne,

hvor ejerne holder hårdt på havnenes forretnings-mæssige betydning. Det skal stå helt klart, hvis staten eller andre skal in-vestere i en havn, fastslår Jane Wiis.- Alle havne skal se på de-res forretningsmæssi-ge grundlag. Hvad er core business? Havnene skal omtænke deres strategi – uanset om det er fi skeri- eller industrihavne.Og det er der rigtig man-ge havne der gør i disse år, lyder det rosende fra Ja-ne Wiis:- De formænd og direktø-rer jeg snakker med, har gennemgående den tan-kegang, at havnen passer godt sammen med kommu-nens vækstdagsorden.Det gælder både de små og de store havne. Jane Wiis ser ingen modsætning i

havnenes størrelse og de-res muligheder.- Vi har 5-6 havne med in-ternationalt potentiale, men det er ikke ensbety-dende med, at vi kun bør satse på dem. Den holder ikke. Også de små og mel-lemstore havne er ved at revitalisere sig og har stor betydning som vækstdri-ver for den lokale og re-gionale udvikling, siger direktøren.

Nødvendig infrastrukturJane Wiis understreger vigtigheden af en diffe-rentieret tilgang til de dan-ske havne, hvor der dels er plads til både store og små, men hvor alle parter har behov for den nødvendige infrastruktur, når søvejen revitaliseres som en del af den grønne dagsorden.

Gwyn NissenT

Jane Wiis har siden 1. august været ny direktør for Danske Havne. Hun ser et enormt po-tentiale i havnene som vækst-drivere.

Vinderhavne har fokuspå forretningen

Foto

: Ulr

ik J

antz

en

Jane Wiis er ny direktør for Danske Havne – og hun brænder for havnene.


Granly Gruppen - en stærk allianceKunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen medmere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at op-dele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus påkunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord".

Granly SteelGranly Steel er all-round underleverandør afstål-emner til industrien. Vi leverer kundespe-cifikke løsninger - herunder design og kon-struktion.Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certifi-ceret, og godkendt leverandør af transport-og løfteudstyr.

RMG SteelRMG Steel - beliggende i Ningbo, Kina er all-round underleverandør af stålemner til indu-strien som moderselskabet Granly Steel.RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certifi-ceret, og godkendt leverandør af transport-og løfteudstyr. Virksomheden har siden op-start i 2009 fokuseret på produktion af stål-emner i høj kvalitet til industrien i Kina, USAog Europa.

Granly DieselGranly Diesel er Cummins og Kubota distri-butør. Vi forhandler, installerer og servicererdieselmotorer med 24 timers service fra ba-sen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Voredieselmotorer anvendes både offshore, tilsøs og på land.

Esbjerg ShipyardEsbjerg Shipyard arbejder inden for den ma-ritime sektor og tilbyder alle former for skibs-arbejde og klassificering. Vi laver nybygningsamt ombygning og reparation.Esbjerg Shipyard råder over egen flydedokmed kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne.

KVK Hydra KlovKVK Hydra Klov er en moderne virksomhedmed mere end 40 års historie. Virksomhe-den, beliggende i Vejen, udvikler og produce-rer udstyr til pleje og beskæring af kreatur-klove i landbruget. Kvalitetsprodukterne af-sættes i hele verden og sikrer optimal dyre-velfærd og ergonomi - herunder sunde krea-turer og den største ydelse.

CeropaCeropa er specialiseret i trykstøbning af alu-minium og zink. Virksomheden, beliggende iSvendborg, er totalleverandør af trykstøbteemner til en række forskellige sektorer i indu-strien - både nationalt og internationalt. Virådgiver kunderne fra konceptfasen til leve-ring af færdigt produkt og råder over de bed-ste støbemaskiner med SCD teknologi.

Granly Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111Granly Diesel: www.granlydiesel.com Tlf. 4642 3550Esbjerg Shipyard: www.esy.dk Tlf. 7512 5922RMG Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111KVK Hydra Klov: www.kvk.dk Tlf. 7536 8187Ceropa: www.ceropa.dk Tlf. 6221 1111

Havnene og deres positive effekt på beskæftigelsen er en god historie, og der er ikke rigtig nogen bagside af den medalje.Derfor håber Danske Hav-nes sekretariatschef Tom Elmer Christensen på end-nu mere politisk fokus på havnene i de kommende år.For de danske havne hand-ler det blandt andet om at

sikre en bedre infrastruk-tur til og fra havnene.- Hvor varer sejles til og fra, skal der også lastbi-ler til - og der kommer fl e-re lastbiler i fremtiden. Det kræver, at der er po-litisk opmærksomhed på bl.a. adgangsforholdene, siger Tom Elmer Christen-sen. Mange steder er der behov for en stump vej, en

ny forbindelse eller en om-fartsvej, for at optimere in-frastrukturen.Det gælder også mulighe-den for at køre til havne med modulvogntog.- Det kan lade sig gøre rig-tig mange steder, men vi vil gerne have fl ere havne med på listen, siger sekre-tariatschefen.Han peger på, at smart lo-

gistik i fremtiden hand-ler om evnen til at kunne kombinere de forskelli-ge transportformer. Derfor er Danske Havne opmærk-som på mulighederne for at kombinere søtransport med bane- og vejtransport.- Der er meget mere for-retning i at sammentænke mulighederne, siger Tom Elmer Christensen.

- Det er der måske ikke helt forståelse for på stats-lig plan, og det kan undre, når man godt kan se be-hovet for at investere i for eksempel motorveje. Det er lidt pudsigt, at en ud-dybning af sejlrenden til en havn ikke betragtes på samme måde som udvidel-sen af en motorvej – bare

fordi det ene er over jorden og det andet under vandet, siger Jane Wiis, der har en teori om, at havnene fal-der ned mellem to sto-le - erhvervsministeriet og transportministeriet.Hun sætter blandt andet sin lid til at den nye hav-nelov åbner op for øget anvendelse af OPP-fi nan-

sieringsmodeller, hvor det private og det offentlige investerer sammen.- Der er behov for milliar-dinvesteringer i havnene i de kommende år, og hvis havnene formår at udskil-le forretningen, så er der også en mulighed for, at få private til at investere langsigtet i havnene, vur-derer hun.- De offentligt ejede hav-ne skal bare gøre sig me-re lækre og gøre ting, som private virksomheder sy-nes er spændende at inve-stere i, siger hun med en opfordring til at droppe vanetænkningen for i ste-det at tænke større og nyt.

By og havnEt af de spørgsmål, som havnene skal have styr på, er ifølge Jane Wiis udvik-

lingen i forhold til havn og by. - Jeg mener ikke, at de konfl ikter der er, er større end at de kan overkommes. Lokalområdet lever af hav-nen, og derfor er der ofte en anden tilgang til hav-nen, mener hun.- Men det er klart, at hvis jeg har givet ti millioner kroner for en havudsigt, så er der en forventning om, at der ikke er en skrot-bunke og larm overfor én. Der fungerer opblødningen af by og havn ikke – selv når det er gjort i allerbed-ste mening. Men der hvor havn og by har levet sam-men altid, er det ikke no-get problem – det er nok noget af den mest støjresi-stente befolkning der fi n-des, siger Jane Wiis.

Jane WiisJane Wiis er uddannet cand.scient.pol. og blev 1. august direktør i Kommunernes Landsforening og for Danske Havne. Hun har ansvar for tek-nik- og miljøområdet samt KLs beskæftigelses-indsats. Hun har mange års erfaring fra offentlig admi-nistration og udvikling, og kommer senest fra en stilling som kommunaldirektør for Frederiks-havn Kommune, hvor hun fulgte udviklingen af de nordjyske havne tæt.

Havnene er en god historie

Kajplads nummer 113 har siden juli sidste år været optaget af fi skekutteren VE412 Frigg med skipper Jimmy Kaagh i styrhuset. VE 412 fi sker efter blåmus-linger ved Kalø Vig. Under fi skeriet tager skipper Jim-my Kaagh kun det øverste lag, hvor de største muslin-ger sidder. Det giver plads til at laget af muslinger ne-derst kan vokse.

Der stilles mange krav til muslingerne og derfor ko-ger skipperen også under-vejs fl ere kilo muslinger for at sikre, at kødprocen-ten er i top. Dagligt landes 24 tons, som grabbes over i to containere der med last-bil transporteres til fi rma-et Wittrup Seafoods A/S i Horsens, der ejer fi skefar-tøjet. -rd

Regnskabet for 2012 var rekordernes år i Esbjerg med en rekordhøj omsæt-ning på 172,7 mio. kroner for havnen. Det var en stig-ning på 10 procent i for-hold til 2011. Og resultatet fulgte med en stigning fra 58,7 mio. kroner i 2011 i overskud til 60,7 mio. kr. i 2012.Havnens godsomsæt-ning steg i 2012 9 pct. til 4,5 mio. tons, og der var en positiv udvikling i al-le godskategorier. Andet stykgods, der blandt an-det omfatter transport af vindmølledele, havde den største fremgang med en vækst på 49 procent til 0,4 mio. tons.

Samtidig bød året på travl-hed på rig-området med hele syv rigge i havn til service og reparation. Det bidrog væsentligt til for-bedringen af årets resul-tat.- Det har været et fanta-stisk år med vækst på hele paletten. Der er fuldt drøn på offshore-aktiviteterne, og samtidig er den klas-siske godstransport også gået frem i et ellers svært marked. Det betyder, at Es-bjerg Havn har øget sin markedsandel, siger Ole Ingrisch, direktør for Es-bjerg Havn. -rd

Århus Havn modtager fi sk

Rekordhøj indtjening i Esbjerg


Når Copenhagen Malmö Port indvier de nye kryds-togtsfaciliteter i maj 2014, så er der investeret om-kring 600 millioner dan-ske kroner. Til gengæld får CMP’s danske del en 1100 meter lang og 70 me-ter bred ny krydstogt-skaj med plads til tre af de største krydstogtsskibe på markedet - på samme tid. Tre moderne terminalbyg-ninger på hver 3300 kva-dratmeter sikrer samtidig optimale forhold for be-tjeningen af passagerer og deres bagage.- Vi ser frem til at få ad-gang til den nye kaj og ter-minaler, der vil gøre os i stand til at yde passage-rer og krydstogtsrederier-ne en endnu bedre service. Samtidig vil de nye facili-teter sikre en endnu bedre og mere effektiv afvikling af trafi kken af biler, bus-ser og taxaer – det vil og-så bidrage til at forbedre servicen endnu mere, si-ger Arnt Møller Pedersen, der er Chief Operations Of-fi cer i CMP med ansvar for det dansk-svenske havne-selskabs krydstogtsakti-viteter.- Når CMP har opnået den position, vi har på kryds-togtsmarkedet, så skyldes det først og fremmest vo-res beliggenhed i forhold

til Skandinavien, Balti-kum og Nordeuropa. Der-til kommer vores kapacitet – der ikke kan matches af ret mange andre havne – og nærheden til Køben-havns Lufthavn og de gode fl yforbindelser til europæ-iske og oversøiske destina-tioner. Nærheden til byen spiller også en vigtig rolle, siger Arnt Møller Pedersen.Danmarks ry som et rent land og velordnet land trækker også opad i regn-skabet.- Vi er også rigtigt gode til det med logistikken, både internt og i forhold til vo-res eksterne samarbejds-partnere i lufthavnen, busselskaberne, Tivoli og Københavns Kommune, for blot at nævne nogle få. Det er alt sammen med til at få tingene til at gå op i en hø-jere enhed, set med såvel krydstogtsturisternes, re-deriernes og deres besæt-ningers øjne. Det er derfor CMP har vundet så mange priser fra branchen, siger Arnt Møller Pedersen.

Tre nye kajpladserOmkring 45 procent af krydstogtsanløbene i Kø-benhavn er såkaldte turn-arounds, hvor passagerne starter og slutter deres krydstogtsferie. Resten er Port of Calls, hvor passa-gererne typisk går i land for at se København eller andre attraktioner på Sjæl-

Med endnu et rekordår i cruise-bagagen og udsigt til fortsat vækst i krydstogtstu-rismen er der ingen frygt for problemer med at forrente trecifret millioninvestering i ny krydstogtskaj på Copenha-gen Malmö Port.

Solid tro på krydsto

Han erkender, at fremti-den for krydstogtsindu-strien og dermed CMP ikke er helt uden udfor-dringer.- Den økonomiske ud-vikling spiller naturlig-vis en rolle på kort sigt, men på længere sigt er der basis for en fort-sat solid vækst. Den sto-re joker er naturligvis, hvad der sker i 2015, når de nye svovl-krav til skibsfarten i Nord- og Østersøområdet, træ-der i kraft. Et gæt vil

være, at ældre og min-dre krydstogtsskibe vil fortrække til marke-der, hvor miljøkravene er mindre, fordi det ik-ke kan betale sig at lade dem sejle på brændstof med lavt svovlindhold - for slet ikke at tale om at investere store sum-mer i scrubbere eller an-den teknologi. Det vil formentlig især ramme de mindre havne, vur-derer Arnt Møller Pe-dersen.Krydstogtsrederierne vil

formentlig også indføre en slags slow-steaming – hvor man mindsker antallet af havneanløb på hvert krydstogt for til gengæld af forlænge opholdene i de resteren-de havne – eksempelvis ved at lade skibene bli-ve i havn natten over for at spare brændstof i ste-det for som nu, hvor de typisk afsejler samme aften, som de er ankom-met om morgenen- CMP vil nok være min-dre følsom, fordi vi pri-

mært anløbes af større krydstogtsskibe. Vi ved også, at krydstogtsre-derierne henter en re-lativt høj indtjening på krydstogtsturisme i net-op Baltikum. Derfor tror vi også på, at kryds-togtsaktiviteterne vil fortsætte på CMP – men svovlkravet kan måske give nogen bump i vejen for os også på kort sigt.

COO i CMP Arnt Møller Pedersen glæder sig til at se den nye krydstogtskaj blive indviet foråret 2014. - Det har været utroligt spændende at være med helt fra starten af og det bliver fantastisk at set det hele blive taget i brug næste forår, siger Arnt Møl-ler Pedersen.

Vækst og priserCMP har oplevet en eksplosiv vækst i kryds-togtsaktiviteterne over de sidste 10 år. Antallet af anløb er øget fra 173 i 2002 til 372 i 2012 – samtidig med skibene er blevet væsentligt stør-re. Passagertallet er øget fra 175.000 i 2002 til rekorden 840.000 sidste år. Prognosen for 2013-sæsonnen – der starter 18. marts med anløb af ”Aidastella” – lyder på mere end 360 anløb af 70 forskellige krydstogtsskibe fra 37 cruiserederier.Succesen har resulteret i en stribe priser og hæ-dersbevisninger fra krydstogtsbranchen.

land, inden de sejler videre samme aften.- På en rigtigt travl dag med 8-9 skibe inde, kan vi have mere end 30.000 pas-sagerer, der skal håndte-res. Det stiller store krav til logistikken, hvis det skal glide, fortæller Arnt Møller Pedersen.Anlægget af en helt ny by-del på Frihavnen betyder at CMP mister to kajplad-ser her, der er egnet til krydstogtsskibe. Det mere

end opvejes af tilgangen af tre nye kajpladser på den nye krydstogtskaj.Fremover har København plads til tre store kryds-togtsskibe på den nye kaj, samt tre krydstogtsskibe i Frihavnen, to-tre ved Lan-gelinie afhængigt af stør-relsen og et enkelt ved Nordre Toldbod.

Malmø på krydstogtskortetI Malmø er der plads til

tre krydstogtsskibe og her ombygges et 2400 kva-dratmeter stort pakhus nu til krydstogtsterminal. Det sker fordi det span-ske rejseselskab Pullman-tur fremover vil anløbe Malmø med krydstogtsski-bet ”Empress” i stedet for København.De spanske turister fl yves til og fra lufthavnen ved Malmø i Pullmanturs egne Boeing 747 charterfl y.Det betyder, at omkring

35.000 turister årligt fl yt-tes fra København til Malmø. - Det er en helt klar for-del for os her i Køben-havn. Der er tale om et krydstogtsskib i mellem-størrelsen, der nu fl ytter til Malmø. Dermed får vi plads til et større kryds-togtsskib i København, hvor pladsen af og til kan være trang. Dermed vil by-en også på sigt få endnu fl ere turister.

Svovlkrav en joker

Lars LassenF T


DANSK OLIE GENBRUG

– nyt liv til din spildolie og slop

www.oliegenbrug.dk

59 56 56 44

MEMBER OF AVISTA OIL GROUP

Tegn etabonnement på abonnement på

Avisen udkommer hver 14. dag med nyhedsstof til hele transport- og logistikbranchen– til lands, til vands og i luften.

INTRO-tilbud for nye DTL-abonnenter:

kr. 543,-(pr. år + moms og forsendelse)

Kontakt Edel Jensen på telefon 77 34 23 11

eller på mail: [email protected]

Inkl. det daglige nyhedsbrev

TTNpå mail

*

*Derefter får du som DTL-medlem 10 % rabat på abonnementet

DTL_DTT-Abonnement 100 x 145.indd 1 28/01/13 14:06:36

Når danske erhvervshavne investerer milliarder i ud-bygning og opgradering, så er krydstogtturismen et af de aktivitetsområder, der hyppigt nævnes som be-grundelse for yderligere gældsætning af havnene.Lektor Lise Lyck, Centerle-der for Center for Tourism and Culture Management på CBS, fastslår, at kryds-togtsturismen vil være et vækstområde mange år frem i tiden.- Når et forholdsvis stort antal danske havne i dag anløbes af krydstogtsski-be, så skyldes det først og

fremmest, at de nyder godt af den store succes på Kø-benhavns Havn, der for al-vor har sat Danmark på krydstogtsrederiernes Europakort. Der er ikke no-gen grund til, at Danmark ikke vil få del i den fremti-dige vækst i krydstogtstu-rismen, siger Lise Lyck.Hun advarer dog danske havne mod en for opti-mistisk tiltro til mulig-hederne for at få andel i krydstogtseventyret.- Det er formentlig tvivl-somt at havne, der til da-to kun har haft få eller slet ingen anløb af krydstogts-skibe, vil kunne få det i et omfang, der kan retfærdig-gøre større investeringer

alene på basis af kryds-togtsaktiviteter. Derfor bør især disse havne tænke sig ekstra godt om, inden de kaster sig ud i sådanne in-vesteringer, siger Lise Lyck.

Mindre skibe forsvinderEt eksempel på en lil-le dansk havn, der håber på at tiltrække kryds-togtsturister i større tal, er Søby Havn på Ærø. Her argumenteres varmt for statsstøtte til en havneud-videlse – først og fremmest af hensyn til Søby Værft – der vil koste anslået 170 mio. kroner. Men uddybningen af hav-nen til otte meters dyb-

gang begrundes også med mulighederne for at til-trække fl ere krydstogtstu-rister til Ærø.Søby har allerede haft fl e-re mindre krydstogtsskibe liggende på reden, hvor tu-risterne så er sejlet i land i mindre både.- Det er især ældre og min-dre krydstogtsskibe, der vælger destinationer uden for de store havne. Det er en skibstype, der bliver stadigt færre af, fordi om-kostningerne er for høje, siger Lise Lyck.De skærpede miljøkrav, der stilles til skibsfar-ten i de kommende år be-tyder antageligt, at netop ældre krydstogtsskibe vil fortrække til eksempel-vis Middelhavet, hvor mil-jøkravene først skærpes senere, fordi der er urenta-belt at opgradere skibene.

Ekspert opfordrer danske havne til at tænke sig godt om inden de investerer store summer i krydstogtsturismen.

Lars LassenT

Krydstogsskibe er et vækstmarked

gtsvækst på CMP- Når den nye krydstogt-skaj er klar til brug, kan vi modtage to mere af de helt store krydstogtsski-be end vi kan i dag. Ten-densen er at Turn Around anløb sker i weekenden – især søndag, mens Port of Call-anløbene er spredt ude over ugedagene. Det gør det ofte svært, at få plads til alle i højsæsonen. Det bliver meget lette-re fra maj 2014, siger Arnt Møller Pedersen.

Kineserne kommerNår Copenhagen Malmø Ports COO ikke sover dår-ligt over at investere me-re end en halv milliard i krydstogtsforretningen, så skyldes det ikke mindst de gunstige vækstudsigter på det globale krydstogts-marked.- Af de omkring 20 millio-ner mennesker, der tager på krydstogtsferie hver år, er omkring én million ki-nesere. Men markedsana-lyser viser, at potentialet på det kinesiske marked i

løbet af de næste 10-15 år efter et konservativt skøn vil vokse til mere end 100 millioner mennesker. Kan vi få fat i bare et par pro-miller af det marked, så er vi rigtigt glade.Væksten kommer dog ikke kun fra Asien. Omkostnin-gerne på moderne kryds-togtsskibe er – blandt andet takket være stør-relsen – kommet ned på et relativt lavt niveau. Det betyder, at krydstogtsferie ikke længere er forbeholdt nogen få velhavende men-nesker eller pensionister, der har solgt huset.- Prisen for en kryds-togtsferie er nu nede på et niveau, som de fl este lønmodtagere kan over-komme. Derfor udgør bør-nefamilier og i stigende grad unge mennesker en stor del af passagergrund-laget. I takt med fl ere og fl ere opdager dette, vil markedet vokse yderlige-re, siger Arnt Møller Pe-dersen.


Our Experience Your Advantage

Tel.: 7628 0102 www.port-trade.com

Your Partner in Scandinavia

Also for used equipment

Terex Port Solutions

Samson Bulk Systems

E-Crane

MRS Grabs

1. august tiltrådte Hen-rik Thykjær som direktør for Aabenraa Havn. Han afl øste Niels K. Kristian-sen, der havde været hav-nens førstemand gennem 32 år. I modsætning til sin forgænger har Thykjær in-gen maritim baggrund – til gengæld fejler ambitioner-ne på havnenes vegne ik-ke noget.Aabenraa Havn vil fasthol-de og udbygge sin positi-on som 9./10. største havn i Danmark.

Henrik Thykjær – hvordan har den første tid været i Aabenraa Havn? Er der noget, der har overrasket dig i ”havneverdenen”? - For det første har det væ-re en utrolig spænende tid jeg har vært igennem de seneste 7-8 måneder med mange input og indtryk.Jeg har fået et tæt og godt samarbejde med havnenes bestyrelse, virksomheder-ne på havnen samt poli-tikere og embedsmænd i Aabenraa. Det er gået hur-tigt, fordi vi har været igennem et intenst for-løb omkring opfyldning af Sydhavn, som er en forud-sætning for, at havnen kan udvide i fremtiden.Det har overrasket mig, hvor omfangsrig havnever-denen er og hvor stor be-tydning havnene har for logistikken i Danmark. Der er ikke mange erhverv, der ikke har berøring med hav-nene – det tror jeg ikke at mange danskere er bevid-ste om. Hvilke nye impulser skal du tilføre havnen? - Jeg skal skabe større fo-

kus på det forhold, at vi er en servicevirksomhed, som skal forsøge at skabe de bedste faciliteter og forud-sætninger for brugerne.Og så skal jeg ud og udbre-de kendskabet til Aaben-raa Havn nord og syd for grænsen, ligesom som jeg skal dyrke netværket og mulighederne, der ligger i at samarbejde tæt med for eksempel transportbran-chen i Padborg. Det kan blive en win-win-situation for alle parter.

Hvordan oplever du situ-ationen for havnene li-ge nu? - Generelt er rigtig man-ge havne under pres – el-ler har været det som følge af de seneste års krise. Vi følger konjunkturerne, og krisen har gjort et stort indhug i de godsmæng-der der går over havne-ne. Nogen har fået halveret mængderne – så det kan mærkes.Der er dog også nogle hav-ne, der trods krisen har været i stand til at konso-lidere sig og få nye aktivi-teter ind.Lige nu synes jeg, at vi kan mærke en spirende op-timisme. Der er positive forespørgsler fra eksiste-rende brugere, der skal bruge mere plads, og der er interessante henvendel-ser udefra. Det kan godt være, at de bare sonderer terrænet, men det tolker jeg positivt. Har en havn som Aaben-raa overhovedet nogen fremtid? - Aabenraa Havn har helt klart en fremtid som er-hvervshavn. Vi bliver ganske vist aldrig en con-tainerhavn, men vi vil

kunne vokse med vores ek-sisterende kunder.Derudover tror jeg, at vi kan få en større betydning som udskibningshavn for projektlast og vindmølle-industrien. Og så skal vi udnytte vores unikke pla-cering i denne del af Øster-søen, hvor vi er den eneste dybvandshavn. Desuden er havnene rundt om os i Haderslev og Søn-derborg lukket, ligesom Flensborg heller ikke rig-tig ved, hvad der skal ske i fremtiden. På den bag-grund kan vi spille en rol-le som erhvervslivets havn i det dansk-tyske grænse-land.Så jeg er ret overbevist om, at Aabenraa har en fremtid som erhvervshavn. Har i noget konkret nyt i støbeskeen? - Vores plan er, at bevæ-ge os væk fra den nordli-ge del af havnen og rykke mod syd. Første skridt i vores udvidelsesplaner er at Sydhavn bliver fyldt op. Herefter skal kaj-kon-struktionerne ændres, så vi ender med at få 160 me-ter kaj med 12 meters dyb-de og 310 meters kaj med 11 meters dybde.Sammenlagt står vi til at investere 117 millioner kroner over de næste 6-7 år, og det gør vi, fordi vi har en tro på, at det er de proaktive havne, der vin-der.

Gwyn NissenT

Når man er blandt de ti stør-ste havne i Danmark, så for-pligter det. Aabenraa Havn har investeringsplaner for 117 millioner kroner.

Henrik Thykjær tror på Aabenraa Havns fremtid. Havnen har investeringsplaner i størrelsesor-den 117 millioner kroner i de kommende år. (Foto: Ruth Candussi, Der Nordchleswiger)

Aabenraa HavnAabenraa Havn havde i 2012 en godsomsætning på 1,1 millioner tons.Omsætningen var på 23 mio.kr. og havnen fi k et overskud inden afskrivninger på 10,2 millioner kroner samt 2,4 mio. kr. efter afskrivninger.

Top 10 forpligterHenrik ThykjærHenrik Thykjær, 39 år, afl øste 1. august 2012 Niels K. Kristian-sen som direktør for Aabenraa Havn.Henrik Thykjær er op-rindelig uddannet skov- og landskabsin-geniør og har blandt andet været drifts-leder ved Horsens Kommune og Hede-Danmark. Han kom til Aabenraa Havn fra en stilling som Vej & Parkchef i Sønder-borg Kommune.Privat bor han i Løjt Kirkeby nord for Aabenraa sammen med sin hustru Maria og tre børn. Fritiden går med at dyrke golf, fodbold, håndbold og kegling.

nyhedsmagasinet havn 1 2013

Documents