nyhedsmagasinet havn 3 2013

MAIDEN CALL PÅAARHUS HAVNSide 4

NR. 3 · SEPTEMBER · 2013 NYHEDSMAGASINET OM HAVNE, FISKERI, TRANSPORT OG SØFART

n y h e d s m a g a s i n e t

Skagen Havn tagerhul på ny udvidelse

Side 6

Arbejdet kan gå i gang i april 2014

Side 16

Grenaa Havn satserpå industrivækst

Side 9

havn • N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E • F I S K E R I • T R A N S P O R T • S Ø F A R T2 U G E 3 7 ■ 2 0 1 3

HVORFOR STØTTE ANDRE

END FISKERNE?

Annoncering meddobbelt effekt!

Ring eller send en e-mail til Torben Lehmann Tlf. 76 10 96 [email protected]

Ved annoncering i Fiskeri Tidende støtter du fiskerne

og ingen andre

FURUNO DANMARK A/S København Esbjerg Skagen Tlf.: 36 77 45 00

DANMARKS FISKERIFORENING

Torsdag den 6. september 2012 | Uge 36 | 19. årgang

Analyse side 17Københavnske børnefamilier overvejer oftere at servere fisk end i hele Danmark, viser ny undersøgelse, der offentliggøres på Fiskens Dag.

Fiskeri side 18I april lå prisen på hesterejer på 25 kroner kiloet. Siden toppede den ved 52 kroner, og nu ligger den omkring 35 kroner, så der fiskes med HV 16 på fuld kraft.

Åbning side 3Den såkaldte brislingekasse i Nordsøen, der har været lukket i mange år, åbnes for forsøgs-fiskeri i september og oktober måned.

Stop side 5 Frygt for stop for østersfiskeri i Limfjorden efter bestandsvurdering Danmarks Fiskerifor-ening opfordrer til en mindre kvote.

Vindmøller side 6-7 Placeringen af havvindmølleparker kystnært vækker bekymring hos kystfiskere. Vindmøl-ler er placeret lige midt i fiskepladserne.

Tema side9-16

Denne uge sætter Fiskeri Tidende fokus på økonomisektorens rolle i fiskeriet. Der vil være meninger, vurderinger og praktiske råd fra såvel rådgivnings- og revisions-virksomheder som banker og pengeinstitutter.

Lukning af område i Kattegat kan være i strid med EU-retten, mente landsretsdommere

AF RENÉ DANDANELL

Tre fiskere fra Gilleleje var den 22. og den 23. august i Østre Landsret for at forklare sig i sagen om det påståede ulovlige fiskeri i det lukkede område 3 i Kattegat. Men i modsætning til Byretten i Helsingør, hvor de blev dømt for ulovligt fiskeri, så fandt Østre Landsret det ikke ulovligt i første omgang. Torsdag i sidste uge sendte de nemlig sagen retur til anklage-myndigheden med et krav om, at det EU-retlige tvivlsspørgs-mål skal undersøges nærmere, inden der kan afsiges en dom. Grundlaget for udpegningen af det lukkede område kan nemlig være i strid med EU-lovgivningen, og derfor sendte

Østre Landsrets tre dommere anklagemyndigheden hjem for at undersøge lovligheden af udpegningen.

Hidtil har anklagemyndig-heden lænet sig op af en vur-dering fra NaturErhvervstyrel-sen om lovligheden, men det er ikke nok. Justitsministeriet skal derfor spørges i sagen, der kan ende ved en EU-domstol.

Notat og domStriden står om fiskeriet i svensk område kan omfattes af dansk lovgivning. En stor del af det lukkede område 3 befinder sig indenfor svensk farvand, og forsvareren Morten Rosendahl fra advokatfirmaet Kirk-Larsen & Ascanius ønskede derfor en frifindelse af de tre fiskere.

Danmarks Fiskeriforening

har også tidligere i et notat, udarbejdet af en EU-ekspert fra advokatfirmaet Kromann Reu-mert fastslået, at grundlaget er i strid med EU-lovgivningen.

I sagen blev der også frem-draget en sag fra Frankrig, hvor det blev forbudt at fange ja-kobsmuslinger ud for den bel-giske og den spanske kyst af de franske myndigheder. Den sag endte med en straffesag mod en fisker fra Jersey, der fiskede med fiskefartøjer indregistreret i Frankrig men med tilladelser udstedt af myndighederne på Jersey. Straffesagen blev afvist med den begrundelse, at fæl-lesskabets fiskeriforskrifter er til hinder for en national be-stemmelse, der forbød fiskeri af jakobsmuslinger i et andet medlemslands farvand.

En halv sejrAdvokat Morten Rosendahl betegner afgørelsen i Østre Landsret som en halv sejr. For han har kæmpet for at luknin-

gen var i strid med EU-lovgiv-ningen. Og han tror på, at sagen smuldrer, og Østre Landsret vil ende ud med en frifindelse.

Udsættelsen af sagen får også betydning for de øvrige sager. To andre ankesager var berammet, men de er nu udsat til efter den 1. december, hvor Østre Landsret samles igen. Li-geledes er fem andre sager, der endnu ikke er afgjort i byretten, udsat.

Sagens anklager, Helle Just Christensen, Nordsjællands Politi, tror stadig på, at sagen kan vindes. Derfor forestil-ler hun sig, at sagen skal for EU-domstolen, før den kan afgøres. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i EU-dom-stolen er 19-20 måneder, så der kan gå lang tid før sagen finder sin afgørelse.

Østre Landsret sår tvivl om fiskerisager

Danmarks Transport-TidendeJernbanegade 18 · 6330 Padborg

Lars Myrup LassenAnsvarshavende redaktør

Annoncekontakt:Anne Seward · Tlf. 77 34 23 [email protected]

Abonnement:Edel Jensen · Tlf. 70 10 05 [email protected]

FiskeriTidendeNordensvej 3, Taulov7000 Fredericia

René DandanellAnsvarshavende redaktør

Annoncekontakt:Torben LehmannTlf. 76 10 96 63tl@dkfi sk.dk

Abonnement:Tlf. 70 10 40 40mail@dkfi sk.dk

UDGIVER ■ DIREKTION ■ REDAKTION

4

6

Maiden call på Aarhus Havn

12

14

Skagen Havn tager hulpå ny udvidelse

Offshore sektoren giver arbejdetil Hvide Sande fi rma

De bruger færgenhver dag

Indhold





Side 6


Side 16


Side 9

Lay-Out:Tom Nielsen,DanmarksTransport-Tidende

Tryk:Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast

Oplag:7500

Der er livi havnene

Færgerne er væk og man tænker sit, når man har kørt vejen op til Hanst-holm Havn. Her ude i ”vandkantsdanmark” må tingene være gået i stå.

LEDER

Færgerne er væk og man tænker sit, når man har kørt vejen op til Hanstholm Havn. Her ude i ”vand-kantsdanmark” må tingene være gået i stå.

Vil du være med næste gang

vi udgiver





Side 6


Side 16


Side 9

KOMMENDE UDGIVELSER

I 2013

Nr. 3*Annoncedeadline:

26.08.2013

Udgivelse:09.09.2013

Nr. 4Annoncedeadline:

18.11.2013

Udgivelse:02.12.2013

* Ekstraoplag til fordeling på

Danfi sh-messen.

Oplag:

Ca. 7500

Tabloidavis påhvid papir

(som indstik)

Rene Dandanell

Lars Myrup Lassen

Fornemmelsen kan man godt have, men virkelig-heden er en anden. For inde på havnekontoret lig-ger planerne for en inve-stering i størrelsesorden halvanden milliard danske kroner klar. I løbet af det næste år rulles første del ud i form af ydermoler og etableringen af ti vindmøl-ler, der er en vigtig del af fi nansieringen. Netop troen og viljen på, at det skal lykkes, er ken-detegnende for mange af havnene i Danmark. I Skagen har man taget skridtet videre. Kontrakten er i hus med entreprenø-ren, der skal bygge den nye havnekaj. I starten af 2015 står den klar til brug. Og man godt forstå, at der er mange turister, der vil en tur til Skagen. For den idyl, natur og oplevelse Ska-gen er, det må gerne vises frem. Og det giver jo penge i kassen til andre ting!Grenå Havn har også pla-nerne liggende klar til en masterplan, der bringer havnen helt op i den øver-ste klasse. For med havne-

direktørens ord, så satser to af de fi re østkysthav-ne med dybt vand mere på boligbyggeri på kajen end havneaktiviteter, og det kan bringe Grenå Havn skridtet videre i deres bestræbelser på at øge aktiviteterne på og omkring havnen. I sidste nummer af Ny-hedsmagasinet Havn skrev vi om udvidelsen af hav-nen i Hvide Sande. Og alle-rede nu er Vestkajen taget i brug. Den svenske under-søgelsesplatform Sound Prospector ligger til kaj for at blive rigget om efter op-gaver i forbindelse med den nye havmøllepark, Horns Rev 3. Så selvom det synes vold-somt, at havnene investe-rer mange milliarder af kroner i deres infrastruk-tur, så er det slet ikke så tosset. Der er plads til nye opgaver, og det skaber uden tvivl glæde og vækst hos de virksomheder, der har deres arbejdsplads på havnen. Men der er heller ikke tvivl om, at det øvri-ge Danmark bliver truk-ket med.

Nyhedsmagasinet Havn handler om de virksomheder, der med havnen som udgangspunkt er med til at skabe vækst i Danmark. Hvorfor er havnen vigtig? Hvad bidrager virksomhederne med til Danmark? Det er blandt de nøgleord, som nyhedsmagasinet Havn vil fortælle om.

Hvorfor et fælles magasin for de maritime erhverv? Fordi vi med den journalistiske ballast fra redak-tionerne på Fiskeri Tidende og Danmarks Transport Tidende har en professionel tilgang til aktiviteterne på havnen. Og fordi vi ved at sætte de maritime inte-resser i højsædet i forhold til omverden kan fortælle om vigtigheden af havnene. Og for dig som annoncør rammer du alle dem indenfor den maritime verden, som du gerne vil have i tale!

Nyhedsmagasinet Havn er en nyskabelse inden for de danske specialmedier – et tværfagligt, redaktio-nelt samarbejde mellem redaktionerne på Danmarks Transport Tidende og Fiskeri Tidende.

Der er masser af krydsfelter mellem fiskeriet, søfarten og logistik, og centrum for aktiviteterne i de maritime erhverv er de danske havne.

Med journalistiske kvalitetsnyheder og baggrunds-historier skaber Nyhedsmagasinet Havn en sammen-hæng mellem maritime interesser, erhvervsliv og politik.

Magasinet Havn

Få din annonce i

Udgivelse:Nyhedsmagasinet Havn udkommer som tabloid-tillæg fire gange årligt. Næste nummer udkommer 2. december 2013.

Oplag:Nyhedsmagasinet Havn udkommer i et oplag på ca. 7.500 eksemplarer, som distribueres gennem fagbladene Fiskeri Tidende og Danmarks Transport Tidende samt direkte til interressenter i de maritime erhverv.

Priser:1/1 side 11.500

1/2 side 7.500

1/4 side 3.900

1/8 side 2.200

Rabat: 15 % ved årsaftale

Deadline:Deadline for annoncebestilling:

mandag 18. november 2013 Deadline for levering af trykfærdigt materiale: fredag 22. november 2013

FiskeriTidendeNYTmagasin

Kontakt Transport Tidende:Anne Seward70 10 05 [email protected]

Kontakt Fiskeri Tidende:Torben Lehmann76 10 96 [email protected]


Da Maersk Line i foråret 2002 plottede Aarhus Havn ind på containerrederiets AE10-service mellem Asi-en og Nordeuropa rykkede den østjyske havn op i den eksklusive liga af europæ-iske havne med fast linje-trafi k til Fjernøsten. Positionen blev befæstet, da Maersk Line indsat-te verdens den gang stør-ste containerskibe i Emma Mærsk-klassen – der blev bygget på Odense Staal-skibsværft i perioden 2006-2008 – på ruten.Søndag 25. august blev po-

sitionen endnu en gang bekræftet, da verdens nu største containerskib – det helt nye Mærsk Mc-Kinney Møller – lagde til kaj ved APM Terminals Cargo Ser-vice containerterminal på Østhavnen i Aarhus.

Stor opsigtMærsk Mc-Kinney Møl-ler – der er bygget på Dae-woo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) i Syd-korea – har vakt berettiget opsigt i alle de havne, der blev anløbet på skibets jom-frufart fra Asien til Europa.- Vi har fået overraskende stor opmærksomhed i alle de havne vi har anløbet på

turen. Ikke bare fra aktører i den maritime sektor, men også fra politikere, medier og den brede offentlighed. Langt, langt mere end vi havde forestillet os, siger skibets første kaptajn, Jes Meinertz, til den lille snes danske journalister, der var særligt inviteret om bord, da skibet anløb Aar-hus Havn første gang.

Dansk betydningMen interessen ved jom-fru-anløbet i Aarhus hand-lede ikke bare om rekorder i Guinness Book of Re-cords-forstand. Mærsk Lines AE10 service er ik-ke bare Aarhus, men hele

Danmarks eneste faste di-rekte containerforbindelse til Fjernøsten.Maersk Lines såkaldte AE10-service mellem Asi-en og Nordeuropa anløber ifølge sejlplanen Aarhus Havn hver mandag. Alternativt vil hele contai-nertrafi kken fra Asien til Danmark og retur skulle gå via en af de store euro-pæiske containerhubs som Rotterdam, Bremerhaven og Hamborg. Det vil en-ten ske – som en stor andel af trafi kken gør i dag – på feederskibe, godstog eller lastvogne.Det vil fordyre transpor-terne mærkbart – ikke mindst på grund af de eks-tra omlastninger – til ska-de for dansk erhvervsliv og danske forbrugere. Der-til kommer, at det vil øge trængslen på motorvejene.

Million-investeringAarhus Havn tøver da hel-ler ikke med at foretage de nødvendige investeringer for at fastholde det ugent-lige anløb fra Asien.Det 400 meter lange con-tainerskib, der i løbet af de kommende 18 måne-der får selskab af 19 sø-sterskibe, kræver nemlig ekstra plads i det såkald-te Svajebassin. Derfor ud-vider havnen bassinet, så der bliver plads til vende de enorme skibe i Triple-E-klassen uden problemer selv i kraftig blæst. - Vi er stolte over, at Aar-hus Havn er i stand til at modtage anløb af verdens største containerskib i lin-jetrafi k. AE10-ruten er me-get vigtig for import og eksport sektoren i Dan-mark. Herunder dansk landbrug, der i høj grad er

afhængige af markederne i Sydkorea, Kina, Japan og andre lande i Asien, siger Aarhus Havns adm. direk-tør Bjarne Mathiesen.Vanddybden vil fortsat væ-re 14 m både i sejlrende og i det udvidede svajebassin.Udvidelsen af Svajebassi-net er en del af en samlet investering på 50 millioner kroner, som Aarhus Havn foretager i år. Investerin-gen omfatter også en for-længelse af adgangsvejen til Østhavnen, samt en ny samlet adgangskontrol for Oliehavnen, Multitermina-len og Containertermina-len på Østhavnen.

Anløb af Maersk-gigant bekræfter Aarhus Havns position som oversøisk containerhavn.

Maiden call på

Fire af containerkra-nerne på terminalen på Aarhus Havn er stor nok til at betjene Mærsk Mc-Kinney Møller.

Lars Myrup LassenF T

5N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E • F I S K E R I • T R A N S P O R T • S Ø F A R T • havn2 0 1 3 ■ U G E 3 7

Da Maersk Line i anden halvdel af ”nullerne” fi k bygget de otte contai-nerskibe i Emma Mærsk-klassen, der indtil sidste år var verdens største, var stordriftsfordelen den væsentlig-ste motivation. Ved at stuve det der svarer til op til 15.500 20-fods con-tainere (TEU) – hvilket var omkring 50 procent fl ere end på de dengang største containerskibe – sammen på et moderne og effektivt skib, blev omkostningerne per container væ-sentligt lavere.Det er samme øvelse, som Maersk Li-ne nu har gentaget med indsættelsen af det første skib i Triple-E-klassen. Rederiet har tidligere oplyst, at man forventer at Triple-E-klassen vil re-ducere omkostningerne med over 50 procent, set i forhold til gennemsnit-tet på markedet.

Over forventning- Et helt nyt skib og i særdeleshed et helt nyt design vil altid have nogen børnesygdomme, der skal overstås. Men der har været langt færre proble-mer end vi havde forventet, siger kap-tajn Jes Meinertz til magasinet Havn.Besætningen har på turen fra Asien til Europa brugt mange kræfter på at overvåge og registrere data fra ski-bet – data, der løbende er indberettet til rederiet.- De tal vi har indtil nu viser, at vi bruger væsentligt mindre brændstof, end vi havde forventet. På turen fra Shanghai til Europa har vi på et par ben – et op til Suez og et videre op til den første havn i Europa – haft et brændstofforbrug, der lå omkring 25 procent under det niveau vi er vant til på eksempelvis Emma Mærsk-skibene, der i forvejen er ret brænd-stoføkonomiske. Det er over tre tons mindre i døgnet en normalt, så det betyder naturligvis væsentligt lavere brændstofomkostninger.

Slow steamingEn del del af forklaringen, er at Mærsk Mc-Kinney Møller er designet

til slow-steaming fra starten af. Der-til kommer et nyt motor-set-up.- Den er designet til at sejle med en lavere gennemsnitshastighed. Der er tale om forholdsvis nyudviklede mo-torer med super long stroke cylindre. Der er kun fi re blade på propellerne, hvilket er med til at mindske vand-modstanden, forklarer Jes Meinertz.- Vi har også generatorer, der er kob-let til skrueakslerne. Det havde vi eksempelvis ikke på skibene i Em-ma Mærsk-klassen. Det betyder, at vi selv ved lave omdrejninger på ho-vedmotorerne producerer el uden at skulle drive generatorerne via hjæl-pemotorer. Det er også med til at spare energi. Mærsk Mc-Kinney Møllers kaptajn er sikker på, at der kan opnås endnu større forbedringer på brændstof-økonomien.- Vi er ved at opbygge erfaring. Nu tager den næste besætning over her, så der kommer friske øjne på det he-le. Samtidig er nummer to – Maje-stic Maersk – på vej mod Europa og Marie Maersk bliver leveret om få dage. I takt med vi får samlet alle er-faringer med Triple-E-skibene så vil driften blive optimeret yderligere, slutter Jes Meinertz.

Aarhus Havn anses for en af de mest effek-tive containerterminaler i Europa – det bidrager også positivt til havnens konkurrenceevne (øverst). Verdens største container-skib har vakt opsigt i alle de havne, der er anløbet på jomfruturen. Også fra politikere – her er det Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard, der benytter Mærsk Mc-Kinney Møllers første anløb i Aarhus til en snak med kaptajn Jes Meinertz (nederst).

Aarhus Havn

Kaptajn Jes Meinertz, Maersk Line, er positivt overrasket over den helt nye kæmpe.

Første driftssejlads med MÆRSK-MC-KINNEY MØLLER overrasker positivt

Triple-E fakta:Mærsk Mc-Kinney Møller er opkaldt efter skibs-reder Mærsk Mc-Kinney Møller. Kontraktprisen er oplyst til 190 millioner dollar. Maersk Line oplyser, at rederiet forventer en gen-nemsnitlig stykpris for de i alt 20 skibe i Triple-E-serien på omkring 185 mio. USD.

Kapaciteten er offi cielt 18.000 TEUBesætning: 22 mandLængde: 400 meterBrede: 59 meterHøjde fra køl til mast: 73 meter19 "etager"

Omkostninger per container



De snævre gader med de karakteristiske gule huse, Grenen på toppen af Dan-mark og charmen ved byen skal være med til at trække turister til Skagen. I frem-tiden kommer de ikke ale-ne med bil til byen, men de vil blive sejlet dertil. Det sker fra 2015, når et nyt kajafsnit står klar ude i Skagerrak til at modtage skibene. Og interessen er allerede til stede. - Vi har fået bookinger i 2016 fra arrangørerne af krydstogter, siger Willy B. Hansen, direktør for Ska-gen Havn. I år er det blevet tre besøg af krydstogtskibe, og al-lerede nu er der ti besøg på plads til 2014. Og fl e-re må gerne komme til, når den nye havnekaj står klar i 2015. Baggrunden for udvidelsen af havnen, så større skibe kan gå ind i Skagen Havn,

er et led i en strategiplan, der skal få havnen til at have fl ere ben at stå på. - Vi skal ikke alene væ-re afhængige af fi skeriet. I dag hviler strategien på en et-benet taburet, konstate-rer Willy B. Hansen. Skagen Havn har to store aktører på havnen i form af fi skemelsfabrikken FF Ska-gen og Skagerak Pelagic. Men de to typer af virksom-heder er yderst afhængi-ge af, at der tillades fi skeri på arterne tobis, brisling, sperling, der er industriar-ter, og sild og makrel. Det blev meget synligt sidste år, da den danske kvote på tobis blev sat meget lavt i forhold til årene før. - Fiskeriet er lidt i storm-vejr i ny og næ. Det var et ordentligt hak i tuden sid-ste år med tobis. Det var noget, vi kunne mærke. Det viste, hvor sårbare vi var, konstaterer Willy B. Han-sen. Selvom der nu satses på andre aktiviteter, så er fi -

skeriet dog fortsat tungt-vejende for havnen. - Vi ser fortsat vækst i fi -skeriet, og det er fortsat kerneområdet, siger hav-nedirektøren. Han peger blandt an-det på, at et stort rederi er fl yttet til Skagen og har bygget lagerfaciliteter på havnearealerne. De har i øvrigt et nyt stort fi skefar-tøj på vej.

Nye aktiviteterUdvidelsen giver længere kajer. 450 meter kaj får 11 meters vanddybde og kan derved give plads til de store krydstogtsskibe på op til 330 meter. Derudover etableres yderligere 150 meter kaj. - Og der bliver også en breddere indsejling, siger Willy B. Hansen. Havnens ydermoler bliver også rykket udad. Anløb af krydstogtsskibe er dog ikke det eneste, som der satses på. Hver dag året rundt passerer skibe

forbi Skagen. De skal ser-viceres, og derfor har det danske olieselskab Mon-jasa etableret et tanklager på den nye havnekaj, hvor-fra der skal sejles bunker-olie ud til skibene. Havnen bliver også cen-trum for en helt nyt akti-vitet indenfor rensning af skibe. Og det gælder bå-de af spildevand, spildolie og ikke mindst mulighe-den for at rense gastanke på skibe. - Vi vil kunne klare gastan-kere op til 110-120 meter. Dem er vi meget interesse-ret i, siger Willy B. Hansen. Allerede i dag samarbejder Skagen Havn med en ræk-ke rederier omkring kryds-togtsskibe. Men hvor de tidligere hørte til blandt de mindste på grund af en maksimal længde på 170 meter, så bevæger man sig med de 330 meter kajplads og i mellemklassen og helt op til de store krydstogts-skibe, når det gælder anløb i Skagen.

Færdig i 2015Willy B. Hansen peger på, at en udvidelse af en havn har mange udfordringer, både fi nansiering og mil-jø er punkter, der skal på

plads inden første spade-stik kan taget. Finansie-ringsmæssigt har havnen selv fi nansieret langt det meste af udvidelsen, der alene i anlægsudgifter lø-ber op i 226 millioner kro-ner. Willy B. Hansen peger på, at man er i gang med ar-bejdet omkring havne-udvidelsen. De første aktiviteter er i gang, og havnen påregnes at kunne indvides i starten af 2015. - Nu er vi i gang med sel-ve etableringen. Nu skal vi skabe forretning og for-rentning, konstaterer Willy B. Hansen om udvidelsen. Og selvom der tale som fi -nanskrise rundt om i hele verden, så er havnedirek-tøren ganske fortrøst-ningsfuld. - Den del er vi ret trygge ved nok skal ske, siger Wil-ly B. Hansen.

Afhængig af vejretDet er virksomheden Per Aarsleff A/S, der har fået entreprisen på byggeriet af havneudvidelsen. - Det er en stor opga-ve, at vi skal bygge et helt nyt havneafsnit, fortæl-ler Henrik Rasmussen, Per Aarsleff A/S.

Virksomheden er udpeget som totalentreprenør, og ordren lyder på 226 milli-oner kroner. Henrik Ras-mussen nævner, at der rundt regnet skal hånd-teres mellem 400.000 og 500.000 tons materiale. Opgaven spænder over en udfordring i, at der skal bygges 500-600 meter ud fra kysten, og der skal ar-bejdes på 12 meter vand. Derfor er det heller ikke en standardopgave. - Forberedelse og planlæg-ning er afgørende for ar-bejdet. Og vi skal have de rigtige folk med op til op-gaven, siger Henrik Ras-mussen. For med en arbejdsplads ude på havet, så der ikke altid, at der kan arbejdes. - Vi skal arbejde, når vejret er til det. Det er en 7 dages arbejdsuge, konstater Hen-rik Rasmussen fra fi rmaet Per Aarsleff A/S, der sam-arbejder med Rohde Niel-sen A/S, VG Entreprenører A/S og Grontmilj om hav-neudvidelsen. Udvidelsen betegnes i øv-rigt som etape 2. Første etape af havneudvidelsen blev foretaget i 2007, hvor det også var Per Aarslef A/S, der udførte opgaven.

Skagen udvides ud i havet. Den nye havn bygges udenpå den eksisterende havn, hvor blandt andet krydstogtsskibe skal anløbe. (Fotografi k/Grafi k: Skagen Havn)

René DandanellT

Skagen Havn tager hul på ny udvidelseI 2015 står ny havnekaj klar til blandt andet at modtage krydstogtsskibe.

Skagen Havn forventer fl ere anløb af krydstogtsskibe i fremtiden, og også større end dette på 156 meter. Havnens indtægter fra fi skeriet skal suppleres af andre indtægter i fremtiden. (Foto: Skagen Havn)


Der bliver plads til et stort krydstogtskib på 330 me-ter i den nye del af havnen i Skagen. Havnekajen står klar til at blive taget i brug i løbet af 2015, men for-ud ligger mange tanker og ideer og især store under-søgelser af forholdene om-kring havnen. Det er rådgivningsselska-bet Cowi, der står som bygherrerådgiver for Ska-gen Havn. - Vi følger projektet til dørs. Vi er havnens høj-re hånd, konstaterer Claus Quist Nielsen, projektma-nager hos Cowi i Aalborg. Han har i fl ere år arbej-det tæt sammen med hav-nen om planerne for et helt nyt havneområde, hvor der både skal være plads til

krydstogtsskibe, bunker-, tank og andre større ski-be, der skal afl evere en last i Skagen eller tømmes for spildevand eller andet. - Overordnet starter vi med et ønske fra havnen om, hvad de vil tage ind, siger Claus Quist Nielsen. De ydre rammer er dog be-grænsningerne, og mulig-heder undersøges derfor ved hjælp af simuleringer. Det gælder blandt andet en beregning af, hvor me-get plads eksempelvis et krydstogtskib på 330 meter skal bruge til at manøvrere rundt i havnebassinet, in-den det lægges til kaj. - Vi skal fi nde de ydre ram-mer, siger Claus Quist Nielsen.Typisk er der et ønske om en stor bredde på indsej-lingen til havnen for at få så gode besejlingsmulighe-

der, som det er muligt. - Men en stor indsejling kan give uro i havnebas-sinet, konstaterer projekt-manageren. Igen er det med en simula-tor, at beregningerne udfø-res. For der skal fi ndes et kompromis mellem bølge-uro og indsejlingsbredde. Næste step i designet af en havn er molerne. Ingeniø-rerne skal igen se på, hvor store bølger de udsættes for. Dernæst hvor høje de skal være for at den type af skibe, der skal lægge til, passer ind i designet. Projektmanageren fortæl-ler, at bølgerne omkring Skagen ikke er så store som for eksempel på vest-kysten. Det betyder, at de-signet af molerne ikke behøver at bøje af for bøl-gerne. I Hanstholm plan-lægges eksempelvis med

skrå moler, der kan mildne bølgernes kraft. I Skagen er det ikke nødvendigt, Endelig skal der også ta-ges beslutning om typen af gods, der skal indover ka-jen. - Vi skal have beregnet be-lastningen af havnekajen, siger Claus Quist Nielsen.

VVM-redegørelseEn afgørende del i he-le planlægningsfasen er VVM-redegørelsen, hvor der kigges på projektets indvirkning på det om-kringliggende miljø. For en havn er det især effekten på strækningerne udenfor havnebassinet. Igen er det simuleringer ud fra viden om strøm-forholdene, der anvendes til at give en vurdering af, hvad nye havnemoler ude i vandet betyder for eksem-

pelvis erosion både syd og nord for havnen. - Man kompenserer of-test med kystfordring. Det kommer vi også til i Ska-gen, siger Claus Quist Nielsen. Der er dog en forskel i Ska-gen i forhold til mange an-dre steder. Sandfordingen sker nemlig med sand, der graves op fra havbunden i det nye havnebassin. Der-ved opnåes en fordel ved, at man kan undgå at skul-le sandfodre i en årrække fremover. - Du kan simpelthen gi-ve mere sand, siger Claus Quist Nielsen. Der er tale om ganske få kilometer strækning nord og syd for den kommen-de havn.

Klimaets betydningSelvom alt er tegnet og de-

signet efter de krav og øn-sker, som en havn har, så er der også ydre om-stændigheder, der gør sig gældende. For med æn-dringerne i klimaet, hvor der spås en højere vand-stand, så skal det også ta-ges med i betragtningerne. - Du ser på vandstanden og tager klimaændringerne i betragtning, og så kigger du 50 år frem, siger Claus Quist Nielsen, der næv-ner, at molerne er designet til at kunne stå klar til at modtage skibe i mere end 50 år fremover. Byggeri af en havn er dog en kompleks sag, hvor der skal opfyldes mange øn-sker. - Og så er du oppe mod na-turen, konstaterer Claus Quist Nielsen.

Skagen Havn har taget hul på specielle besøg. Den 27. august lagde en af verdens største lystyachter til kaj i Skagen. Det var lystyach-ten “Katara”, ejet af Emiren af Qatar, der med sin fami-lie var på privat besøg. Skagen Turistbureau stod

for det praktiske omkring besøget, hvor gæsterne blandt andet gerne ville se områdets attraktioner og smukke natur. Det priva-te besøg med den 408 fods store yacht vurderet til 1,7 milliarder kroner fandt sted ved den nye havnekaj i Skagen. Det var turistbureauet, der sørgede for at stille guider

til rådighed for VIP-gæ-sterne, så de fi k en oplevel-se ud af besøget. - Det er netop guider-nes engagement, der gør, at vi er klar til at modta-ge gæster fra hele verden og af enhver art, konstate-rer konferencechef Anet-te Hauge, Turisthus Nord, Skagen. Fiskeri Tidende - Nordensvej 3 - 7000 Fredericia

DANMARKS FISKERIFORENING

Fiskernes eget blad

Fiskeri Tidende udkommer til alle danske fiskere 46 gange om året Avisen møder hver uge fiskerne

uanset om det er på havnen,

på fiskefartøjet eller i hjemmet.

Vi er dér, hvor fiskerne er.

Vil du også være dér?

Se mere på www.dkfisk.dk

Kontakt annoncekonsulent

Torben Lehmann på:

tlf. 76 10 96 63

[email protected]

Fiskeri Tidende udkommer

hver lørdag. Avisen udgives

af Danmarks Fiskeriforening.

Emiren af Qatar påbesøg i Skagen

Emiren af Qatar var på privat besøg i Skagen. (Foto: Skagen Turistbureau)

Planlægning og simuleringer er arbejdsred-skaberne i designet af en ny havn

Cowi leverer designet til havnens ønsker

René DandanellT

René DandanellT


I slutningen af juni kunne DONG Energy erklære det enorme anlægsprojekt An-holt Havmøllepark for klar til drift. Da var den sidste af de i alt 111 havvindmøl-ler fra Siemens begyndt at producere elektricitet til det danske el-net.Havmølle-projektet har be-tydet usædvanlig travlhed på Grenaa Havn, der er ba-sehavn for Havmølleparken. Lige nu er DONG Energy og Siemens i gang med at af-slutte de sidste arbejder i forbindelse med idriftssæt-telsen af havmølleparken.- Dette er en utrolig vigtig milepæl for Anholt Hav-

møllepark. Da vi bød ind på opgaven i 2010 vid-ste vi at det ville blive en hård opgave at installe-re de 111 møller i løbet af to vintre og en sommer, men ved god planlægning og effektiv projektstyring er vi kommet i mål inden-for tidsplanen og inden

de tidsfrister, der var for-muleret i udbudsvilkåre-ne, sagde projektdirektør Flemming Thomsen fra DONG Energy i forbindelse med tilslutningen af den sidste havvindmølle.- Halvandet års installa-tionsarbejde på havet er overstået efter et meget

intenst forløb. Vejret i ef-teråret og vinteren har væ-ret hårdere end normalt, så det har været en ekstra stor udfordring at holde tidsplanen. Nu er alle møl-lerne sat i drift og produ-cerer grøn energi, og vi er rigtigt stolte af det resul-tat vi har opnået, og den

gode indsats vores leve-randører har leveret.

IndvietParken er med sine i alt 400 MW Danmarks største havmøllepark, og de 111 møller producerer ren og CO2-fri elektricitet svaren-de til i alt 400.000 danske

husstandes forbrug eller 4 procent af det samlede danske elforbrug.Ud over DONG Energy har pensionsselskaberne Pen-sion Danmark og PKA investeret i Anholt Hav-møllepark, der blev åbnet offi cielt 3. september.

Selv om de hektiske akti-viteter i forbindelse med de enorme anlægsarbejder i forbindelse med Anholt Havmøllepark nu er over-stået, så vil vindmøller fortsat spille en betydelig rolle på Grenaa Havn.Havnen er en af fi -re politisk prioritere-de udskibningshavne for vindmølleindustrien. Det betyder blandt andet, at vejforbindelserne til bag-landet og det overordne-de danske vejnet allerede

er blevet opgraderet – og formentlig vil blive op-graderet yderligere i de kommende år. Derfor står Grenaa Havn stærkt i kampen om udskibning af vindmølledele fra den danske vindmølleindustri.

Service og vedligeholdGrenaa Havns andet vindmølle-ben er rollen som basehavn for DONG Energys omfattende og løbende service- og ved-ligeholdsaktiviteter på Anholt Havmøllepark. Ak-tiviteter, der allerede er i fuld gang. DONG Ener-

gy har i tæt samarbejde med vindmølleleverandø-ren Siemens, haft travlt med at gennemføre det år-lige serviceeftersyn på havvindmøllerne ud for Anholt.- Vi beskæftiger selv om-kring 30 mand her i Grenaa. Heraf er 24 ser-viceteknikere og Siemens har lige så mange servi-ceteknikere ansat på pro-jektet, fortæller manager Steen C. Larsen, Dong Energy, der leder driften af Anholt Havmøllepark.DONG Energys kontrakt med Siemens omfatter en

5-årig aftale om service- og vedligehold.

Cyklist arbejdsplanDe faste serviceeftersyn er skemalagt i sommerhalv-året af hensyn til vejret. - Det er lettere at service-re møllerne, når vejret er godt. Dertil kommer, at produktionstabet er min-dre, fordi der bruges min-dre el i sommerhalvåret, forklarer Steen C. Larsen.Serviceeftersynene om-fatter blandt andet ef-terspænding af bolte, eftersyn af de hydrauliske systemer, smørring, samt målinger på generatoren og gearkasser.DONG Energy har fast tre specialfartøjer – såkald-te servicebåde – statione-ret på Grenaa Havn. De er specialbygget til opgaven på Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri.

- Sejltiden ud til havmøl-leparken er en god halv time ud til de nærmeste møller og omkring en time ud til dem, der er længst væk. Vi kan arbejde på møllerne i op til 2,2 me-ter høje bølger, fortæller Steen C. Larsen.Ved mere omfattende ved-ligeholdelsesopgaver – hvor der skal udskiftes større komponenter - vil der blive anvendt en så-kaldt jack-up rig.Det cykliske arbejds-mønster betyder, at ser-viceteknikerne arbejder forholdvis meget i som-merhalvåret, mens skema-et er tilrettelagt sådan, at der kun er en relativt be-grænset bemanding på vagt i vinterhalvåret.

God basehavnSteen C. Larsen ser en række fordele ved Grenaa

Havn som basehavn for havmølleparken.- Ud over den korte af-stand, så har vi adgang til sammenhængende og vel-egnede kajanlæg, så vi ik-ke behøver at sprede vores aktiviteter. Dertil kommer, at Grenaa Havn er en in-dustrihavn, hvor der ikke er en masse lystbådstra-fi k. Endelige er infrastruk-turen i orden, siger Steen C. Larsen og tilføjer.- Endelig er Djursland en af dansk vindmølleindu-stris vugger. Der er rig-tigt mange virksomheder i området, der arbejder med vindmøller. Derfor har vi også let ved at rekruttere kvalifi cerede medarbejde-re – mange har mere end 15 års erfaring i vindmøl-le- eller offshoreindustri-en. Det er naturligvis en stor fordel.

Lars Myrup LassenT

DONG Energys omfattende serviceaktiviteter på Anholt Havmøllepark vil give aktivitet på Grenaa Havn i årtier frem i tiden.

Fortsat vindmølleaktivitet på Grenaa Havn

Anholt Havmøllepark i driftAlle 111 vind-møller i Anholt Havmøllepark er nu i drift – men det betyder ikke, at vindmølle-eventyret på Grenaa Havn er historie

Alt for dyrKlima- og energiminister Martin Lidegaard erkendte i foråret i et åbent samråd, at Anholt Havmøllepark var blevet exceptionelt dyr.Med en pris på over 10 milliarder kroner kommer danske elforbrugere til at be-tale en kilowatt-pris på 105 øre i de første 50.000 fuldlasttimer. Det er angive-ligt mere end det dobbelte af, hvad der betales per kilowatt på Danmarks hidtil største havvindmøllepark - Horns Rev II - der tilmed er opført i de væsentligt barskere omgivelser i Nordsøen.Blandt årsagen til den høje pris er angiveligt, at der politisk blev opstillet en stram tidsplan med tilhørende hårde sanktioner for forsinkelser. Det betød, at DONG Energy blev den eneste byder på projektet.



Stolpegårdsvej 7 I DK-2820 Gentofte I Phone: +45 39 68 26 34Fax: +45 39 68 26 34 I Mobile: +45 24 21 34 40 I Mail: [email protected]

www.tyden.dk

SNAPTRACKER INTERMODAL II PLASTIK PLOMBERALUM A LOC – HSS TYDEN METAL SEAL

Tyden Brammall sælger ikke kun plomber, men også sik-kerhedslabels, sikkerhedstape, sikkerhedspakketape og mange andre spændende ting.

...det har viVi har bl.a. INTERMODAL II og SNAPTRACKER som

begge opfylder de nye krav med min. 18 mm Ø

Har du de rigtige plomber...

Disse modeller skal bruges til at forsegle containere til USA iht. C-TPAT marts 2012-regler

– Fragtsikkerhedseksperten –

Masterplan 2030 skaber rammerne for en massiv udvidelse af havnen samt de bagvedliggende er-hvervsarealer og kommer med anbefalinger til in-frastrukturforbedringer i baglandet.– Med planen har vi få-et dokumentation for, at der er et stort udviklings-potentiale på og omkring Grenaa havn, og at vi har nogle unikke rammer, der

vil være meget attraktive for mange typer af erhverv, siger adm. direktør Hen-ning Laursen fra Grenaa Havn A/S.Grenaa Havn er Danmarks 6. største havn (målt på omsætning i 2012) – og havnen har gennem de se-neste år oplevet en stor vækst. Ikke mindst i kraft af det omfattende arbejde med Anholt Havmøllepark, der nu nærmer sig sin af-slutning.En projektgruppe har gen-nem halvandet år foretaget

et omfattende analyse-arbejde ligesom arbejdet med masterplanen har in-volveret erhvervsliv, kun-der på havnen og eksterne interessenter.

Havnen udvidesMasterplanen lægger op til en etapeopdelt udvi-delse af Grenaa havn. Den fuldt udbyggede havn vil i 2030 have godt 4 km kaj, et uddybet bassin på 15 meter, og det kajnære er-hvervsareal udvides med 660.000 kvadratmeter. Havnen organiseres des-uden med en logisk og hensigtsmæssig opdeling af de forskellige brugere og funktioner.- Der er fi re dybvandshav-ne på Jyllands østkyst: Aarhus, Grenaa, Fredericia og Aabenraa. I Aarhus og Fredericia satser man på

byudvikling. Det begræn-ser udviklingsmuligheder-ne for erhvervshavnene og derfor er vi sikre på, at Grenaa Havn har rigtigt gode muligheder for vækst som industrihavn i frem-tiden, siger Henning Lau-ersen.

TransportkorridorForarbejdet med den nye omfartsvej nord om Gre-naa er i fuld gang, og ve-jen forventes indviet i 2015 eller begyndelsen af 2016. Vejen vil sikre en optimal transportkorridor til og fra Grenaa Havn fra det nye erhvervs- og industriare-al, der kommer til at ligge i direkte forbindelse med havnen.I det seneste transportfor-lig indgår desuden en af-tale om at sikre bedre og smidigere transport af

vindmøller og andet svær-gods til fi re jyske havne, der er udpeget som priori-terede udskibsningshavne for vindmølleindustri-en. En af dem er er Grenaa Havn. Aftalen indebærer, at der laves transportkorrido-rer fra de midtjyske vind-mølleproducenter og ud til havnene, så man undgår unødige omveje og sam-tidig skaber størst mulig trafi ksikkerhed.

- Det er ikke sikkert, at Grenaa Havn kommer til at se sådan ud i 2030. Men masterplanen sikrer, at vi har grundlaget for at ud-vikle havnen i takt med mulighederne opstår, siger Henning Laursen.De skitserede etaper i ma-sterplanen vil først blive iværksat, når Grenaa Havn har indgået aftaler med kunder til arealerne.

I planen indgår dette nye industriområde i en ny-tænkt planløsning for he-le dette område, fra byen mod sydvest og Fornæs mod nordøst.- Etableringen af et nyt in-dustriområde med direk-te forbindelse til havnen vil styrke ikke bare Grenaa Havn, men hele kommu-nen. Det vil være attraktivt for industrivirksomheder, at placere sig her, fordi de opnår gode adgangs-forhold til vand, men på væsentligt billigere kva-dratmeter, end hvis de skulle etablere sig på selve

havnen, forklarer direktør Henning Laursen, Grenaa Havn.- Dermed kan vi tiltræk-ke industrivirksomheder, der ikke har behov for en placering på havnen. Her vil der til gængæld være plads til de virksomheder, der har behov for at fl ytte store mængder over kaj.Ved at etablere brede grøn-ne bælter afskærmes ek-sisterende beboelse i byen fra det nye industriområ-de og samtidig etableres en grøn korridor ned mod havet.

Nyt erhvervsområdeMasterplanen for Grenaa Havn foreslår desuden, at der afsæt-tes et stort område nordvest for havnen og nord for Grenaa by, til pladskrævende industri.

Grenaa Havn A/S har i samarbejde med Nord-djurs Kommune og Region Midtjylland udar-bejdet en omfattende masterplan for havnen og de tilknyttede erhvervsarealer.

Grenaa Havn satser påindustrivækst

Masterplanen Samlet kajlængde på cirka 4 kmNyt, nord-vestligt erhvervsareal på 1.520.000 m2

Uddybning af havnebassin til 15 meterUdnyttelse af restrummelighed på 1.140.000 m2 i eksisterende erhvervsarealer

Grenaa Havns ambitiøse masterplan vil blive realiseret i etaper – og i takt med havnen opnår aftaler med eksisterende eller nye kunder.

Lars Myrup LassenT


Nævner man ophugning af skibe, vil de fl este danske-re nok tænke på strandene i Alang i Indien, hvor ski-be fra hele verden skrottes uden nævneværdige hen-syn til miljø og arbejder-nes sikkerhed. Derfor vil det givetvis og-så overraske, at mere end 1000 skibe og fartøjer er forvandlet til skrot på Gre-naa Havn af virksomheden Fornæs Shipbreaking i lø-bet af de sidste 20 år.Det præcise antal er gået i glemmebogen i virksom-heden, der netop har ind-viet en ny rampe (slipway) til 20 millioner kroner på Grenaa Havn.

Miljørigtigt genbrugRampen, der består af et 30 centimeter tykt lag fi -berforstærket beton beklædt med tykke stål-plader, gør det muligt at trække både og skibe op på den 5000 kvadratmeter store ophugningsplads. Kræfterne leveres af et die-sel-drevet spil – der na-turligvis er genbrug fra

Fornæs Shipbreakings sto-re lager af ”reservedele” – med et pæletræk på op til 540 tons.I praksis vil fartøjerne - især de større skibe – være delvist ophugget inden det nederste af skroget træk-kes på land.Rampen er konstrueret, så eventuelle oliespild og olieforurenet spildevand automatisk opsamles og ledes gennem en olieud-skiller, inden det rensede vand ledes ud kloaknettet. Olien opsamles i en tank med en kapacitet på 80 ku-bikmeter – væsentligt me-re end, der i praksis er behov for.- Det er soleklart, at slip-wayen er konstrueret, så den opfylder alle miljø-krav. Det er simpelthen en forudsætning, for at vi kan få lov til at arbej-de. Men miljøhensyn og sikkerhed er - og har al-tid været – højt priorite-ret her i virksomheden. Vi ønsker ikke, at det skal være anderledes, siger di-rektør for indkøb og pro-duktion Peter Niemann, der var med at til at stif-te virksomheden sammen

Når Fornæs Shipbreaking trods skrappe og kostba-re danske miljøkrav, har formået at få succes på et marked, hvor så billig op-hugning som muligt er af-gørende for skibenes ejere, så er forklaringen simpel.- Vi ligger i en niche, for-di vi kun ophugger min-dre og mellemstore skibe. Her kan det ikke betale sig for rederierne, at få større skibe slæbt til Asien, fordi stålpriserne ikke kan dæk-

ke omkostningerne, forkla-rer Peter Niemann.Fornæs Shipbreaking er netop nu i gang med at skrotte ro-pax-skibet RG 1, der var 140 meter langt og på 6500 brt.- Det er omtrent det stør-ste vi kan klare. Større ski-be er simpelthen for dyre at ophugge i Europa.

Hongkong konventionenEU-Kommissionen fi k i juni

– med et knebent fl ertal ved-taget et forslag, der vil for-pligte europæiske rederier til at ophugge deres udtjen-te tonnage under ansvar-lige forhold – et tiltag, der – blandt andet i brancheor-ganisationen Danske Havne – giver håb om et boom i op-hugningen af skibe i Euro-pa. Kommissionens forslag skal implementerere den så-kaldte Hongkong-konventi-on om ansvarlig ophugning af skibe.

Men et stort mindretal af de EU’s medlemslande – herunder Tyskland – fryg-ter, at kravet vil tvinge rederierne til at udfl age deres skibe til lande uden for Europa. Og kommissi-onens forslag skal gennem båd Europaparlamentet og EU’s ministerråd, før det bliver vedtaget – her tviv-ler iagttagere på at forsla-get overlever.- Rederierne er hårdt pres-set i øjeblikket på grund af

lave fragtrater. Derfor er frygten for udfl agning nok desværre velbegrundet. Vi klarer os uden hjælp fra EU, fordi vi arbejder i en niche. Men personligt syn-tes jeg, at det er for dårligt, at man tillader skibe bli-ver ophugget under så for-færdelige forhold, som det sker i eksempelvis Indien, siger Peter Niemann tyde-ligt oprørt.

Ingen kompromisser- Jeg ønsker bestemt ikke, at vi skal gå på kompromis med sikkerheden og mil-jøet. Men det koster mig

20.000 kroner, hver gang jeg skal iklæde en medar-bejder. Kravene til fodtøj, arbejdstøj og ikke mindst åndedrætsværn med ind-bygget elektrisk batteri-drevet ventilation, er blot et af mange krav, der gør det umuligt, at konkurre-re med ophugning i den 3. Verden, siger Peter Nie-mann.- Hvis man ønsker, at store skibe bliver ophugget un-der ansvarlige forhold, så må man politisk fi nde en løsning, der tager hensyn til både rederier og ophug-ningsindustrien.

Miljøvenlig ophugningFornæs Shipbreaking i Gre-naa, der har har været ende-stationen for mere end 1000 både og skibe siden starten i 1993, har indviet ny moderne og miljøvenlig ”slipway”.

EU-krav om ansvarlig ophugning af skibe på vippen.

Ansvarlig ophugning


med ejeren Kresten Hjelm i 1993.Med indvielsen af den nye ophugningsplads er For-næs Shipbreaking blevet Europas største af slagsen.

40 mandFornæs Shipbreaking be-skæftiger i dag omkring 40 mand. Fem i administrati-onen, to lagermedarbejde-re og en lastvognschauffør (der både kører virksom-hedens kranlastvogn og en trækker), mens de reste-rende er beskæftiget med selve ophugningen.Peter Niemann fi k ideen, der blev til Fornæs Shipb-reaking, da han som fi ske-skipper ikke kunne få en rimelig pris for sin kutter,

der skulle hugges op.Det fl este af de fartøjer, der er blevet hugget op i virk-somheden er da også ud-tjente fi skefartøjer. Men også forsyningsfartøjer, færger, fragtskibe og et en-kelt krigsskib har måttet lade livet hos Grenaa-virk-somheden.

Brugt udstyrFornæs Shipbreaking fl yt-tede sidste år ind på administrations- og lager-bygninger på Rolshøjvej i Grenaas industrikvarter. Dermed fi k virksomheden samlet sine lagerbehold-ninger, der tidligere var spredt på fl ere adresser på Grenaa Havn. Her råder virksomheden over 8000

kvadratmeter lager under tag, samt 50.000 kvadrat-meter til udendørs opbe-varing.- Ophugning af skibe er lidt som at ophugge biler. Alt, hvad der kan genbru-ges pilles ud inden skroget forvandles til skrot, forkla-rer Peter Niemann.Alt fra skibsmotorer, pro-peller, maskineri og elek-triske og elektroniske apparater, samt et utal af andre maritime ”stumper” bliver lagt på lager til gen-brug.- Det meste kommer ud og sejle igen. Vi sælger til he-le verden – der går ikke én dag, hvor vi ikke sender mindst en forsendelse af sted. De fl este kunder fi n-

der vi i Europa, men der er hyppigt brug for materiel fra vores lager i resten af verden, fortæller Peter Nie-mann.Stålet – og andet metal – forvandles til skrot inden det sendes videre til gen-brug hos Stena Recycling A/S store genbrugsanlæg på Grenaa Havn.En del stumper – især dem i messing - ender som pyn-tegenstande – herunder kompas, propeller, lanter-ner og rat – med de karak-teristiske håndtag.- Internettet er i dag af-gørende for vores salg af brugt maskineri og dele. Det betyder, at kunder fra hele verden kan søge i vo-res database.

Ro-pax-skibet RG 1 på 140 meter og 6500 brt, er det største skib, der er blevet ophugget hos Fornæs Shipbreakers – her er den resterende halvdel af skibet.

N Y H E D S M A G A S I N E T O M H A V N E • F I S K E R I • T R A N S P O R T • S Ø F A R T • havn 112 0 1 3 ■ U G E 3 7

Granly Gruppen - en stærk allianceKunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen medmere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at op-dele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus påkunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord".

Granly SteelGranly Steel er all-round underleverandør afstål-emner til industrien. Vi leverer kundespe-cifikke løsninger - herunder design og kon-struktion.Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certifi-ceret, og godkendt leverandør af transport-og løfteudstyr.

RMG SteelRMG Steel - beliggende i Ningbo, Kina er all-round underleverandør af stålemner til indu-strien som moderselskabet Granly Steel.RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certifi-ceret, og godkendt leverandør af transport-og løfteudstyr. Virksomheden har siden op-start i 2009 fokuseret på produktion af stål-emner i høj kvalitet til industrien i Kina, USAog Europa.

Granly DieselGranly Diesel er Cummins og Kubota distri-butør. Vi forhandler, installerer og servicererdieselmotorer med 24 timers service fra ba-sen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Voredieselmotorer anvendes både offshore, tilsøs og på land.

Esbjerg ShipyardEsbjerg Shipyard arbejder inden for den ma-ritime sektor og tilbyder alle former for skibs-arbejde og klassificering. Vi laver nybygningsamt ombygning og reparation.Esbjerg Shipyard råder over egen flydedokmed kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne.

KVK Hydra KlovKVK Hydra Klov er en moderne virksomhedmed mere end 40 års historie. Virksomhe-den, beliggende i Vejen, udvikler og produce-rer udstyr til pleje og beskæring af kreatur-klove i landbruget. Kvalitetsprodukterne af-sættes i hele verden og sikrer optimal dyre-velfærd og ergonomi - herunder sunde krea-turer og den største ydelse.

CeropaCeropa er specialiseret i trykstøbning af alu-minium og zink. Virksomheden, beliggende iSvendborg, er totalleverandør af trykstøbteemner til en række forskellige sektorer i indu-strien - både nationalt og internationalt. Virådgiver kunderne fra konceptfasen til leve-ring af færdigt produkt og råder over de bed-ste støbemaskiner med SCD teknologi.

Granly Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111Granly Diesel: www.granlydiesel.com Tlf. 4642 3550Esbjerg Shipyard: www.esy.dk Tlf. 7512 5922RMG Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111KVK Hydra Klov: www.kvk.dk Tlf. 7536 8187Ceropa: www.ceropa.dk Tlf. 6221 1111

Mød Granly Diesel på

DanFish-messen i Aalborg,

Standnr: A130

Selv om der i dag kun lan-des ganske lidt fi sk på Gre-naa Havn, så er det her Fregat Fiskeeksport A/S holder til i den tidligere Hundested færges terminal-bygning. Her er otte mand – inklusive stifterne og ejer-ne Flemming Hjørringgaard og Niels Østergaard – travlt beskæftiget med opkøb og videresalg af ferske fi sk til grossister og detailhandels-kæder i hele Europa.Den shipping-uddannede vendelbo Flemming Hjør-ringggard kom til Grenaa, da han blev ansat i Thor-fi sk i 1986. Da Thorfi sk fi k norske ejere i 1998 valg-te Flemming Hjørringgaard sammen med Niels Øster-

gaard at starte egen virk-somhed.- Jeg var nået dertil, hvor jeg gerne ville stå på eg-ne ben. Derfor startede jeg Fregat Fiskeeksport, siger Flemming Hjørringgaard.

Om placeringen i Grenaa siger han:- Vi opkøber fi sk, der er fanget i nordiske farvande, så vores placering er ikke afgørende. Det er derimod kvalifi cerede medarbejde-re og opkøbere, der ken-der markedet og kvaliteten på de fi sk og skaldyr, der handles, siger Hjørringga-ard og tilføjer.- Der landes fortsat ganske pæne mængder jomfru-hummere på Grenaa Havn og der er dage, hvor vi får pakket op til fem tons til

forsendelse herfra.Ud over de otte mand i Grenaa beskæftiger virk-somheden også to mand på Færøerne.- I praksis er vi afhængige af det tætte samarbejde vi har med de selvstændige opkøbere, som vi har på de

forskellige havne. Jeg har samarbejdet med mange af dem siden Thorfi sk-tiden – fl ere i anden generation. Det kræver stor gensidig tillid, fordi man skal kun-ne stole på, at vurderingen af fi skens kvalitet holder 100 procent – det er ikke

noget, der er plads til fl e-re meninger om, forklarer Flemming Hjørringgard.

KvalitetsbevidsthedStørstedelen af den fi sk, som Fregat Fiskeeksport i dag eksporterer, forar-bejdes lokalt og sælges direkte til de store detail-handelskæder og grossi-ster ude i Europa. - Markedet har ændret sig væsentligt i den tid jeg har arbejdet med eksport af fi sk. Forbrugerne i Nord- og Vesteuropa foretrækker i dag færdige fi lletter og udskæringer, som typisk købes frossen i supermar-kedet. I lande som Itali-en og Spanien foretrækker forbrugerne fortsat he-le fi sk – derfor har de også en helt anden kvalitetsfor-nemmelse, når det gælder fi sk og skaldyr.Generelt har fi sk fra de nordiske lande et godt ry ude i verden. Dels fordi de er fanget i nogen af ver-dens reneste farvande, og dels fordi hele fi skerisek-toren her har haft et årtier langt fokus på kvalitet.

Omsættelige kvoterMen kvaliteten udgør en stigende udfordring – ik-ke mindst, når fi sken skal sælges til de kvalitetsbe-vidste forbrugere i Syd-europa.- Indførelsen af omsætte-lige fi skekvoter har ikke gjort det lettere. Største-delen af kvoterne er i dag koncentreret på få store fi -skefartøjer, der typisk er ude i en 5-8 dage af gan-gen. Fisken opbevares na-turligvis fuldt forsvarligt om bord, og slutproduk-tet er fi nt, når det skal sæl-ges i forarbejdet stand til forbrugerne i Nordeuro-pa. Men kniber altså, når fi sken skal sælges i hel stand til husmødre i Spa-nien og Italien, hvor de ik-ke vil acceptere matte øjne og gæller, siger Flemming Hjørringggard. - Det krav er meget svært at opfylde, når fi sken er fanget måske 10 dage før den lander i en køle-disk hos en fi skehandler i Madrid eller Milano.

Flemming Hjørringgaard (billedet) og Niels Østergaard stiftede Fregat Fiskeeksport i Grenaa i 1998.

Lars Myrup LassenT

Fregat Fiskeeksport A/S i Grenaa opkøber fi sk i Norden og sælger dem videre til hele Europa.

Fiskeeksport til hele Europa


Der er travlhed hos AS SCAN i Hvide Sande. Helt nye kundesegmenter med relation til offshore melder sig nemlig i stigende grad hos virksomheden, når komplicerede og krævende opgaver skal løses.- Det er helt klart vores ekspertise inden for det maritime område, som offshore-sektoren har få-et øje på. Vi er et gammelt velrenommeret smedefi r-ma, som i mange år ude-lukkende var beskæftiget med at servicere fi ske-kuttere. Den opbyggede know-how og erfaring her-fra, kan vi nu bruge, når

de mange offshore fartøjer skal have udført reparati-onsopgaver eller skal ha-ve opdateret eksisterende systemer ombord på de-res specialskibe, fortæller Michael Vejlgaard, admini-strerende direktør hos AS Scan, som ser store syner-gier i, at arbejdet fordeler sig på fi skerirelaterede op-gaver og projekter, der skal løses for kunder fra off-shore-branchen.

Planlægning imindste detaljeFor kort tid siden landede en af de helt store opgaver på bordet hos Hvide San-de fi rmaet. Hovedopgaven lød på, at Esvagt fartøjet Esvagt Bergen skulle ha-

ve opdateret operationssy-stemet på skibets hækport. Dertil kom en række un-deropgaver såsom, repara-tion af portindikationen på broen, fejlfi nding på sty-remaskiner, udskiftning af navigationsomskifter, nyt FFU system, samt monte-ring af servicevogn. En opgave som i høj grad krævede nøje planlægning, idet tidshorisonten for ud-førelsen lå på blot en uge, hvor en opgave af denne art normalt ville være be-regnet til at løbe over fem til seks uger.- Det er vigtigt, at plan-lægge en så stor opga-ve ned i mindste detalje. Alt skal virke første gang. For dagbøder ligger ty-

pisk i størrelsesorden af de 100.000 kroner. Vi havde opgaven som totalentre-prise og havde Hvide San-de fi rmaerne Vest El til at udføre det elektriske ar-bejde, medens HSR udfør-te den radio-elektroniske del. Desuden var Hirtshals Yacht og Stilladsgruppen Esbjerg og en række un-derleverandører involve-ret i projektet. Alle disse aktører skal spille sam-men i hele processen, og derfor er arbejdsbeskrivel-ser, tegninger og nøjagtige dagsprogrammer for det enkelte arbejdshold af af-gørende betydning for, at hele projektet skal lykke-des, forklarer Michael Vej-gaard.

Lærerigt samarbejde- Det er spændende, men også lærerigt at arbejde inden for offshore bran-chen. I hele processen har vi haft et godt samarbejde omkring Bergen-projektet

og det med såvel ledelsen som besætningen på far-tøjet. Hele vejen oplever vi professionelle folk, som ik-ke går på kompromis med sikkerheden og kvaliteten af arbejdet der udføres på skibene, lyder det fra Mi-chael Vejlgaard, som havde i alt 14 mand på arbejde, da opgaven på Esvagt Ber-gen skulle løses.Siden de første offsho-re opgaver for tre år si-den landede på bordet hos smedevirksomheden i Hvi-de Sande, er virksomheden i bogstaveligste forstand vokset i takt med, at opga-verne er blevet større og mere og mere komplicere-de. For at være en professi-onel aktør på alle niveauer, er medarbejderstaben ud-videt til 25, hvoraf fi re er ingeniører.

Kvalificerede og professionelle medarbejdere- Vi vil gerne gøre os gæl-

dende, som en værdig samarbejdspartner for offshore branchen. Det stiller krav til os, hver gang vi går ind i et pro-jekt. Derfor satser vi på dygtige medarbejdere, som er villige til efterud-dannelse og kurser for at kunne følge med udvik-lingen. Mange af vore op-gaver ligger i udlandet, og ikke mindst i Norge og i de sydeuropæiske lan-de, og det betyder, at vore medarbejdere skal kun-ne arbejde selvstændigt og ansvarsbevist ud fra dokumentationer og ar-bejdsbeskrivelser. Der-for er det uhyre vigtigt, at både manden bag skrive-bordet og medarbejderen, som skal udføre arbejdet, har de rigtige kompeten-cer, lyder det fra Michael Vejlgaard, som ikke lægger skjul på, at han er yderst glad og tilfreds for samar-bejdet med offshore-sek-toren.

Nancy FrichT

Hos AS SCAN udgør serviceringen af offsho-re-enheder en væsentlig del af aktiviteterne for de 25 medarbejdere.

Offshore sektoren giver arbejde til Hvide Sande fi rma

Det stilles høje krav til medarbejderne, når der skal udføres arbejde inden for offshore-sektoren.

AS SCAN har netop færdiggjort et stort arbejde med opdate-ring af operationssystemet på Esvagt Bergens hækport.

I alt var der 14 mand sat på opgaven fra AS SCAN, da Esvagt Bergen var i dok for at få udført et omfattende arbejde på fartøjets hækport (Private billeder).


Ordsproget ”hellere lil-le og vågen end stor og do-ven” passer ikke perfekt på Middelfart Havn, når det gælder forholdet til havne-ne i Fredericia og Nyborg. Ingen medarbejdere dri-ver den således af, når det gælder Associated Danish Ports maritime vejforbin-delse til og fra Trekantom-

rådet, Danmark, Norden og resten af verden. Middelfart Havn insisterer dog fortsat på at være en både lille, vågen og moder-ne erhvervshavn, der i tæt samspil med professionel-le brugere fortsat udvikler havnen og mulighederne ved det naturskønne Lil-lebælt.

God støttehavnEn af havnens største kun-

der er i dag Shipping.dk, hvis historiske kølvand strækker sig helt tilbage til 1876. Her etablerede Knud Georg Julius Mortensen sit selskab Julius Mortensen Shipping. Siden har virk-somheden udviklet sig fra kursen som lokal skibs-mægler i Fredericia til den aktuelle status som mar-kant aktør inden for euro-pæisk logistik.Claus Labich, direktør hos

Shipping.dk, forklarer til magasinet Havn:- Vi udnytter fordelen ved, at Middelfart Trafi khavn er en god støttehavn til Fre-

dericia Havn. Her i Mid-delfart har vi fået en ny kaj med ni meter dybgang, lige som ADP har renove-ret NKT’s gamle pakhus. Derfor har vi nu tre gange 2000 kvadratmeter pakhus godkendt til brandbart oplag. Vi benytter blandt andet pakhuset til opbe-varing af vejsalt, træpiller fra Baltikum samt korn og foderstoffer. De 6000 kva-dratmeter lager rummer op til 20.000 ton træpiller og 50.000 ton vejsalt.

Lysning efter rå tidSelv om Fredericia Havn er storebror både på kajplads og anden logistikmæssig indretning, herunder ba-nespor, kraner og gode til-

kørselsforhold til og fra motorvejen, er Middelfart ikke sejlet agterud.- Middelfart Havn skal støttes, og her er NCC og vi de største kunder. Al-le havne har mærket den lidt rå tid de sidste tre år. Men vi mærker, at det går den rigtige vej. Det er og-så nødvendigt. Så er kun-derne og mængderne til det, holder vi på aktivi-teterne her i Middelfart, hvor det store pakhus er et fantastisk arbejdsred-skab.Claus Labich noterer sam-tidigt, at Shipping.dk har en fortsat god dialog med ADP om aktiviteter og øn-sker for selskabets fortsat-te lejemål hos ADP.

Associated Danish Ports, ADP A/S, ejes af Frederi-cia, Middelfart og Nyborg kommuner i fællesskab.Siden 2002 har den mind-ste ADP-havn, Middel-fart, været del af det fælles kommunale driftsselskab, hvor ADP i dag håndterer fi lialen i Middelfart fra det

nye hovedkvarter på Cen-terhavn 13 til 17 i Frede-ricia.

100 meter kajanlægJens Peter Peters, adm. di-rektør hos ADP, forklarer til Nyhedsmagasinet Havn:- Middelfart er en del af Fredericia Havn. Vi køb-te Middelfart Havn i 2002 for at få mulighed for at ekspandere arealerne i

Claus WarnckeF T

Skibe op til 150 metervelkomneADP A/S servicerer erhvervs-livet med moderne kajanlæg og lagerfaciliteter på Middel-fart Havn.

Direktør Claus Labich,Shipping.dk.

Middelfart Havns moderne kajanlæg, pæne dybde og position på søkortet giver fortsat medvind for ADP’s fysisk mindste aktiv.

Shipping.dk sætter sejl på lillebæltby

Claus WarnckeF T

Fakta ADP:Samlet omsætning i 2012 nåede 103,4 mio. kr. Re-sultatet af ordinær havnedrift blev 28,8 mio. kr. Med bedre udnyttelse af materiel og mandskabs-timer er eksterne omkostninger reduceret med 7 pct. - et væsentligt bidrag til det gode resultat. Aktionærernes udbytte er også i år på 7,125 mio. kr.Næste år anløber det første krydstogtskib til Fre-dericia som en ny spændende aktivitet til gavn også for den lokale detailhandel.

Middelfart. Nu har vi 9 meters dybde ved den cir-ka 100 meter lange Kaj 52. Den byggede vi, da vi køb-te Middelfart Havn. Kajen har således plads til skibe op til 150 meters længde.Stor kommunal interesse for at udvikle Middelfarts

bydel omkring Gammel Havn var en del af oplæg-get til kommunens salg af trafi khavnen til ADP. Si-den overtog den nye ejer erhvervsaktiviteterne fra området nær og ved Gam-mel Havn.

Tonnage tællerJens Peter Peters tilføjer:- Det er tonnagen, der tæl-ler. Her har vi for fem år siden indgået en kontrakt med NCC, der således for-syner Vestfyn og Trekant-området med sømaterialer i form af sand, sten og

grus til bygnings- og an-lægsindustrien. I Middel-fart har vi også lagerplads efter de nyeste forskrifter og krav til både løsvarer og til containervarer, der skal pakkes ud. Det giver god fl eksibilitet.


Når den sidste færge har sejlet, så er der ingen vej tilbage. Det gælder på en lang række øer rundt om i Danmark. Øer, der er fuld-stændig afhængige af ef-fektiv færgeforbindelse, der sejler i al slags vejr og ikke mindst en tidsplan, der passer til fodbold, fest og godstransport. En opgørelse fra Danske Havne viser, at der dag-ligt anløbes færgehav-ne 1.376 gange i døgnet. Og det er lige fra de kæm-pestore færger, der sejler mellem Danmark og Nor-ge, til de helt små færger med en overfartstid på få minutter. Op mod 30 daglige afgan-ge forbinder Ærø med Fyn og Als. Dagligt sejler der færger fra Ærøskøbing og Søby til Svendborg og Fa-aborg på Fyn og Fynshav på Als.

- Den betyder alt for os, si-ger vognmand Karsten Bill Pedersen, Ærø. Han transporterer dagligt varer og gods til Ærø med sine syv biler. - Vi har biler med på 60 af-gange i løbet af en uge, si-ger Karsten Bill Pedersen.Hans lastbiler har føde-varer og dagligvarer med

over til øens knap 6.500 beboere. Retur er det blandt andet emballage og returgods, der skal med til Fyn og Jylland. Færgen betyder alt for hans virksomhed. Derfor er han også ærgerlig over, at en ny plan for færgesej-ladsen har reduceret an-tallet af afgange med 400

Færgerne til og fra Ærø benyttes til mange for-skellige formål. Et af dem er bryllupsrejser til Ærø. Hvert år sejler 1.400 par til øen for bli-ve gift. - Langt de fl este kommer over Als med færgen til Ærø fra Tyskland. Og de er minimum to og slæ-ber ofte nogen med, si-ger Keld Møller, direktør for Ærøfærgerne og næv-

ner, at de bliver gift den ene dag og får papirerne den næste, så giftemålet kræver en overnatning. Netop turisterne er me-get attraktive for øen. De er også med til at sik-re færgetrafi k i løbet af dagen. Fodbold og golf er an-dre aktiviteter, færgen anvendes til. Fodbold-klubberne på Ærø skal ofte møde modstandere

på Fyn, og der er færgen livnerven. Det er dog et problem den anden vej for fodboldklubberne fra Fyn melder ofte afbud til kampe på Ærø. Golf i Faaborg har væ-ret en anden aktivitet, som færgen fra Søby har bragt passagerer til. Den ringere forbindelse til Faaborg har dog vanske-liggjort den del.

-rd

René DandanellT

Bryllupper og fodboldmed færgen

Ærøs vogn-mænd er fuldstændig afhængige af faste færge-forbindelser.

De bruger færgenhver dag

om året. For han har behov for en fl eksibel sejlads, så hans biler igen kan komme retur til Ærø. - Vi har næsten altid en mand med færgen over. Han tager ud fra et sted på øen, og han kommer som oftest hjem et andet sted, siger Karsten Bill Pedersen. Problemet er med færger-ne, at kørslen skal afpas-ses med færgeafgangene. Og det er oftest svært, når trafi kken klumper sig sam-men på Fyn eller i Jylland. Så giver det ventetid, og ikke mindst udfordringer med at overholde kørehvi-letiden. Derfor så han gerne, at Ærø fi k en hurtigere ad-gang til vejnettet på Fyn. For selvom det er attrak-tivt at ende i Svendborg med motorvejen lige uden-for, så ville en hurtig for-bindelse, for eksempel til Faaborg, gøre mere gavn. - Hvis vi kunne komme en halv time hurtigere til Fyn, så kan vi godt fi nde en vej, siger Karsten Bill Pedersen.

Færgetransporterer fiskEn anden af vognmænde-

ne på Ærø, Peer Sønder-mark, er også afhængig af færgen. Han transporte-rer korn og fi sk fra øen, og retur har han mange gan-ge jernplader med til de to værfter på øen. - Den betyder meget for os, men det betyder også no-get, hvor fra færgen sej-ler, siger Peer Søndermark, der er meget kritisk over-for, at kommunen har valgt at satse på Svendborg som den havn, hvor der er fl est afgange til. - De har valgt den langt dyreste rute for os, siger vognmanden fra Ærø. Han så hellere fl ere af-gange mellem Søby og Fa-aborg. - Søby er også langt den største havn, og vi kører alt fi sken til Søby, siger Peer Søndermark. Færgeforbindelsen til Fa-aborg har i mange år væ-ret afgørende for fi skerne på Ærø. Deres fi sk sam-les op og køres til færgen, hvor Peer Søndermark en-ten afl everer fi sken til Fa-aborg Fiskesalgsforening eller samler deres fi sk op og kører videre til auktio-nerne på Vestkysten.

For Faaborg Fiskesalgsfor-ening er færgen fra Ærø vigtigt. - Jeg ved ikke, hvordan vi skulla få det til at hænge sammen, hvis ikke vi hav-de færgen, siger Mogens Hansen, forretningsfører for Faaborg Fiskesalgsfor-ening. I de perioder, hvor der ik-ke er så store mængder af fi sk, anvendes færgen også til at transportere fi sken over til Fyn. Fisken sæt-tes på en palle, og så tager Mogens Hansen en truck og henter pallen på fær-gen i Faaborg få hundrede meter væk fra fællessal-get. Og det er meget me-re besværligt, hvis fi sken fragtes over til Svendborg i stedet for Faaborg. - Sidste år i april, hvor Sø-by-færgen var i dok, kør-te vi over til Svendborg og hentede fi sken. Det var nærmest et mareridt, siger Mogens Hansen.

Tid er vigtigtDet er Fyn, der har væ-ret trafi kknudepunktet for Ærø-boerne. Derfor er ændringerne i færgedrif-ten heller ikke blevet mødt med positive ord fra øens vognmænd. Ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg tager en time og 15 minut-ter, hvor Søby-Faaborg ru-ten kun tager 50 minutter. På de 25 minutter i for-skel er lastbillerne allere-de på motorvejen omkring Odense, hvis de tager over til Faaborg. Samtidig lig-ger øens største virksom-hed, Søby Værft, i den ene ende af øen godt 15 kilo-meter væk fra øens færge-fart til Svendborg. For Peer Søndermark er ti-den en afgørende faktor. Med fi re timers kørsel til auktionerne på Vestkysten og fi re timer retur er han tæt på kørehviletidsbe-stemmelsernes grænser. Så en færge i Faaborg retur, der ikke kan nås i tide, be-tyder yderligere kørsel til Svendborg for at komme hjem til Ærø. Og så kniber det med at overholde køre-hviletidsbestemmelserne. - Og vi kan også risikere at blive afvist ved færgen, si-ger Peer Søndermark.

Ærø har malet færgen med kunst. (Foto: Poul Sækmose)p


Puslespillet omkring en færgeforbindelse på en ø er svær at lægge. I som-merperioden skal færger-ne kunne tage så mange passagerer og biler som overhovedet muligt for at trække turister til øen. I vinterperioden skal fær-gerne være så små, at de både kan sikre forsyninger af fragt og gods, men også være økonomisk rentabel. På Ærø har politikerne valgt at holde fast i min-dre færger til gengæld for mange afgange. Og det har en særlig grund. - Hvis vi har større fær-ger, så er der også færre afgange, og det er et pro-blem for pendlerne. Fre-kvensen af de mange afgange har betydning, si-ger direktør for Ærø-fær-gerne, Keld Møller. Han peger på, at færger-ne hver dag anvendes til

pendling af mange passa-gerere. - Det er muligt at arbejde i Svendborg eller Odense og bo på Ærø, siger Keld Møller. Pendlertrafi kken går begge veje. Udover de Ærøboere, der arbejder på Fyn, er der også en del Ærøboere, der kun er hjemme i weeken-den. De tager afsted på ar-bejde i ugens første dage og returnerer til øen tors-dag aften eller fredag. Færgeselskabet har i si-ne beregninger skønnet, at hver eneste beboer på Ærø to gange om måneden rej-ser til Fyn eller Als. For no-gen sker det meget oftere, og for andre kan der gå år imellem et besøg uden for øen. Det er eksempelvis, når der skal handles stør-re ting, som ikke kan kø-bes på Ærø. Det kan også være forretningsfolk, der er nødt til at hente en va-re uden for øen. Eller folk med arbejde andet steds.

Afgangenes betydningAfgangstiderne for færgen har stor betydning. Ek-sempelvis er der ikke så mange passagerer med fra Ærø om aftenen kl. 20.45, men alligevel skal fær-ge afgå for afgangen fra Svendborg klokken 22.15 gør ø-livet mere bekvemt. Og morgenafgangen er og-så vigtige. Afgangen klok-ken 4.45 er nødvendig for at bringe færgen over til Fyn, så den kan afgå klok-ken 6.15 og bringe passa-gerer til Ærø med ankomst klokken 7.30. - Så kan de nå deres kur-susstart klokken 8.00 på Marstal Navigationsskole, siger Keld Møller og peger på, at hvis den mulighed ikke var der, så var der ik-ke noget grundlag for den lokale skole. Og det er den type af ud-fordringer, færgedriften på Ærø og alle andre øer står overfor. Afgange, hvor grundlaget simpelthen ik-

ke er stort nok til at hol-de økonomi i driften, men sejler færgen ikke, så er det mindre attraktivt at bo på øen, og den udsultes li-ge så stille, da tilfl ytnin-gen stopper, og grundlaget smuldrer. - Vi skal også sejle, når vi ikke tjener penge på af-gangen, siger Keld Møller.

FragtfærgeFærgen er en livline til re-sten af Danmark. Og selv-om der er områder, hvor dens rolle er blevet min-dre, så har den overor-dentlig stor betydning. Det er nok også derfor, at den giver så meget debat, når der ændres i færgepla-nerne. Et af de områder, hvor fær-gens betydning er mindre, er på ambulanceberedska-bet. Færgen har altid plads

til en ambulance, og tidli-gere var der er natligt be-redskab klar til at sejle. I dag er den opgave overta-get af lægehelikopteren, der fragter syge og tilska-dekomne fra Ærø til Oden-se. Også mængden af korn, der fragtes fra øen, er fal-det på færgen. Det kan nemlig bedre betale sig at få den sejlet af sted med en mindre coaster. Men på mange andre om-råder har færgen stor be-tydning. - Den faste del af fragten er til Netto og Brugsen, og så er der selvfølge-lig transporten af grise og olie, siger Keld Møller. Også alt affald fra øens beboere transporteres væk fra øen. Der er nem-lig ingen losseplads el-ler affaldsforbrænding, så affaldet sorteres, og con-

tainerne fragtes over med færgen. - Grovvareselskaberne kø-rer også over med foder, siger direktøren. De lastbiler, der kører med dagligvarer, får også ofte ekstra varer med, hvis der er ledig plads. Og så er der øens to værfter, som ind i mellem har brug for store forsyninger af reservede-le og stål. - Der ligger mange trans-porter til dem, siger Keld Møller, der også nævner, at værfterne er nogle af dem, der får farligt gods til øen. De anvender gas til svejs-ning, og var det ikke mu-ligt at få gas transporteret over, så havde værfter-ne ingen muligheder for at udføre deres arbejde. - Men vi prøver at lægge de overfarter på de tynde afgange, siger Keld Møller.

Tegn etabonnement på abonnement på

Avisen udkommer hver 14. dag med nyhedsstof til hele transport- og logistikbranchen– til lands, til vands og i luften.

INTRO-tilbud for nye abonnenter:

kr. 699,-(pr. år + moms og forsendelse)

Kontakt Edel Jensen på telefon 70 10 05 06

eller på mail: [email protected]

Inkl. det daglige nyhedsbrev

TTNpå mail

Færgerne betyder i dobbelt forstand noget for Marstal Værft. For ikke blot er de reparationsværft, de har også brug for forbindelsen til Fyn og Als, når de skal have reservedele, teknikere og rederifolk til værftet. - Ingen mærker, hvordan godset kommer over. Ba-re det kommer over, siger Poul Sækmose fra Marstal Værft.

Værftet får leveret via fær-geforbindelserne, men hvis en hurtig levering er på-krævet, så fl yves reserve-delen nogen gange til Ærø. Der er tale om leverancer af metalvarer til værftets reparationsarbejder, og der skal også transporteres skibsinspektører og klas-sefolk til øen. Og det er lidt af en udfordring, at væ-re med i konkurrencen om opgaverne. - Vi skal være lidt billige-re end andre, så rederier-ne får dækket deres ekstra omkostninger til transpor-ten, siger Poul Sækmose. Virksomheden drager især nytte af forbindelsen til Fynshav på Als. Via den li-nie er der nemlig kun tre timer til Hamborg, hvor en del rederier har deres kon-torer.

- For vores tyske kunder er det en nem måde at kom-me til Ærø på. Så det er en livsnerve, vi sætter rigtig høj pris på, siger Poul Sæk-mose.Personligt er Poul Sæk-mose også pendler med færgen. Han sidder i Re-gionsrådet i Syddanmark, og benytter ofte færgen til møder. - Færgerejsen er en god måde at få opdateret sa-gerne på. Man kan fordybe sig i sagen undervejs og få sig en kop kaffe, konstate-rer Poul Sækmose. Marstal Værft beskæfti-ger i øjeblikket omkring 25 mand, men når ordrebogen er booket kommer de op på 50 mand.

Gode pendlermuligheder kræver små færgerStore færger vil betyde færre afgange og dermed mindre mulighed for at pendle.

René DandanellT

Værft er af-hængig af færgen både til reservedele og person-transport

Den direkte linietil Hamborg


MRS grabbe til alle formål

Tel.: 7628 0102 www.port-trade.com

Elektrohydraulisk Grab

4-linet Skrotgrab

4-linet Miljøgrab

Hydraulisk Grab

Arbejdetkan gå igangi april2014

Hanstholm Havn arbej-der på at udvide havnen for op mod halvanden mil-liard kroner. Første etape er anlæg af nye ydermoler, som koster en halv milli-ard kroner. Disse ydermo-ler er forudsætningen for overhovedet at gå i gang med de efterfølgende eta-per, som tilsammen koster ca. en milliard kroner og handler om byggeriet af baglandsarealer til etable-ring af nye virksomheder og aktiviteter samt uddyb-ning af havnen til 12.5 me-ter. Havnen skal være med til at skabe vækst i Thy-om-rådet. Bag planerne ligger et forarbejde blandt andet i form af en række ideer til nye aktiviteter, som hav-nen kan trække til sig. I en oplandsanalyse fra Grontmilj, der kigger fremad, nævnes blandt an-det, som nogle af målene for væksten, at der etable-res en pelagisk fi skefabrik i Hanstholm, en ny fl yde- og en ny tørdok, ligesom vedligeholdelse og ophug af borerigge vil skabe jobs. På offshore-området vil der blive skabt arbejds-pladser til håndtering af projektlaster og i forbin-delse med vedligeholdel-sen af de ti vindmøller på havnemolerne. Ydermere vil der blive skabt nye ar-bejdspladser indenfor rå-stofi ndustrien.

Oplandsanalysen fra Grontmilj peger på, at ud-videlsen samlet vil skabe 365 nye arbejdspladser di-rekte på Hanstholm Havn. Derudover vil der blive skabt en række afl edte job, vurderes det i oplands-analysen, og det vurderes, at der kan skabes mindst 1.000 nye jobs i alt.Men hvor langt og tæt på er Hanstholm Havn med at gå i gang med første del af udvidelsen.

Hvad er status på udvidelsen af Hanst-holm Havn?Vi er relativ langt i pro-cessen. Hele planlægnin-gen med VVM-delen er på plads omkring havneud-videlsen. Og så er vi ved at lægge sidste hånd på fi -nansieringsdelen, hvor vi håber, at vi kan fremlæg-ge en fi nansieringsplan for kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i løbet af efteråret.

Hvordan finder man de økonomiske mid-ler i sådan en størrel-sesorden som en halv milliard kroner? Vores fi nansieringspla-ner af første fase er bygget op om to ting. Den ene del er vindmøller. Vi sætter ti vindmøller op på yder-molerne. Det er ikke os, der kommer til at eje dem, men det kommer til at ge-nere noget indtægt ved at

vi lejer arealer ud til dem Den anden del er statens engagement, hvor vi går og venter på statens til-bagemelding. Staten har i forvejen et årligt engage-ment heroppe i og med at de ejer ydermoler og tvær-moler, og de har en op-rensningspligt. Det beløb tænkes konverteret til et årligt beløb. Det går vi og håber på, der bliver en af-klaring på.

Hvad er det svære-ste at få på plads, når det gælder en udvidel-se i denne størrelses-orden?Det sværeste at få på plads er fi nansieringen. Vi har jo en udfordring i, at inden vi kan begynde at bygge de nye baglands-arealer, der skal skabe grobund for vores nye for-retningsområder, så har vi lige et stykke infrastruk-tur, der koster en halv mil-liard. Det er en udfordring for os.

Hvor tæt er I på at første spadestik skal tages? Vi håber på, at vi kan skri-ve kontrakt med en entre-prenør i løbet af efteråret. Vores moler skal bygges af betonsten, der støbes på land, så umiddelbart efter kontraktens indgåelse kan man gå i gang med at byg-ge. Og det betyder, at man kan gå i gang med sel-ve anlægsarbejdet i april 2014.

Hvad gør I allerede nu for at øge aktiviteter-ne på havnen? Vi arbejder allerede nu på at skaffe aktiviteter til den eksisterende havn, men

René DandanellT

også på at skaffe aktivite-ter til de muligheder vi får, når vi får den nye havn. Det er en to-strenget stra-tegi. Så vi har antenner-ne ude. Fiskeriet er vores primæ-re hovedområde. Det er jo det, vi lever af, og det bli-ver vi ved med at gøre.

Men vi kigger også andre steder. Vi kigger blandt andet på boreplatforme og offsho-re med hensyn til fuld ser-vicering og skrotning af platforme, hvoraf mange skal skrottes i løbet af de næste 30 år. Vi ser også på offsho-

re vindmøller. De lig-ger ikke særlig langt fra Hanstholm, og vi kan væ-re udskibningshavn under byggeriet og efterfølgen-de havn for vedligeholdel-se. Energiområdet – både vindmøller og bølgekraft er interessant. Vi ligger rigtig godt for bølgekraft.

Fem aktuelle spørgsmål til Birgitte Juhl, Havnedirektør i Hanstholm Havn, om planerne om at udvide havnen.

Birgitte Juhl, Havnedirektør i Hanstholm Havn.

nyhedsmagasinet havn 3 2013

Documents