Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

SDU

Ole SkøttDekan, professor, dr. med.

Januar 2015

NYTÅRSKUR 2015

SUND’s fundament

2

3

Og

ilvie

et

al. B

MC

Pub

lic H

ealt

h

20

09 9

:11

6

Fakta

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har 2138 ansatte (2014)

1166 videnskabeligt ansatte (436,4 fuldtidsstillinger)

411 teknisk-administrativt ansatte (277,9 fuldtidsstillinger)

561 ph.d.-studerende (2014)

og mere end 4700 studerende (2014)

4

Fakultetssekretariat

Uddannelse& Kvalitet

Forskning& Service

Institutter

Molekylær Medicin

Sundheds-tjenesteforskning

Statens Institut for Folkesundhed

Klinisk Institut

Retsmedicin

Idræt og Biomekanik

Psykologi

Regional Sundhedsforsknin

g

Studier

Medicin

Idræt og Sundhed

Psykologi

Klinisk biomekanik

Folkesundheds-videnskab

Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Master i rehabilitering

Master i offentlig kvalitet og

ledelse

Sundhedsfaglig kandidat

Fysioterapi

Klinisk sygepleje

Ergoterapi

Jordemoder-videnskab

Start 1.9.14

Start 1.9.14

Start 1.9.14

5

Ph.d.-skolen10 programmer

Civilingeniør Velfærdsteknolog

iTEK

AudiologiHUM

FarmaceutNAT

BiomedicinNAT

LogopædiHUM

Health promotionRiyadh, Saudi

Arabia

EpidemiologyRiyadh, Saudi

Arabia

SDU Strategi 2020— indsatsområder i 2015

Strategi 2020 har 9 indsatser med 26 handlinger, som skal udmøntes frem til 2020 Der er identificeret få,

tværgående handlinger, som SDU fokuserer på i fællesskab i 2015

De er supplement til den udmøntning, der sker lokalt

Nogle fælles tværgående handlinger er allerede besluttet og under implementering: Supplerende optagelseskriterier

— 25% i 2017 Udmøntning af SDU2020 med

henblik på øget ekstern finansiering

6

Økonomisk ramme

Centralt• Der er fra og med

2015 årligt afsat 20 mio. kr. i en fælles strategisk pulje

• Puljen finansieres ved bidrag fra hovedområderne efter størrelse

• Midlerne anvendes til fælles, tværgående indsatser

Decentralt• De 6 hovedområder

iværksætter hvert år fra og med 2015 strategiske projekter for i alt mindst 20 mio. kr.

• Midlerne bruges til fælles, tværgående indsatser eller lokale indsatser

7

Udvælgelseskriterier for fælles, tværgående indsatser

Merværdi Tydelig merværdi ved at løfte opgaven på SDU-niveau

Profil SDU får en mere tydelig og selvstændig profil i relation til øvrige universiteter i ind- og udland

Retning Udstikker retning og mål, som SDU ikke ville nå uden strategisk fokus

8

Udmøntning af strategi 2020

Som led i udmøntningen af Strategi 2020 iværksætter SDU

to fælles, tværgående indsatser i 2015:

Internationalisering

Talentudvikling

Indsatserne er en delmængde af Strategi 2020

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategiske fokus

10

3 væsentligste aktiviteter i 2015

1. Etablering af 3 nye kandidatuddannelser rettet mod sundhedsvæsenets professionsbacheloruddannelser

2. Prægraduat talentudvikling

3. Adjungerede professorer og internationale puljer (eks.: Ph.d.-studerendes rejser, studerendes rejser og institutrejsepuljer)

Fakultetets investering i 2015

Strategi 2020 10,0 mio. kr.

Heraf 3 aktiviteter

6,85 mio. kr.

Regnskab 2013 698,5 mio. kr.

Strategisk fokus i perioden 2015-2017

Uddannelse: • Udvikling af nye uddannelser til

samfundets behov (ex: Kandidat i Konkurrence/Eliteidræt, Folkesundhedsvidenskab)

• Fokus på pædagogiske kvalifikationer og kompetencer

• Kliniske forløb og sammenhæng

Internationalisering: • Adjungerede professorer (mindst 78)• Internationalisering af uddannelser

(udveksling med Murdoch University, Australien og 4 svenske universiteter)

Forskning: • Styrkelse af strategisk arbejde mhp.

hjemtagning af store bevillinger• Forskertalentprogrammer• Rekruttering og fastholdelse af de bedste

talenter

Samfundsengagement: • Videreudvikle det kommunale

samarbejde• Videreudvikle samarbejdet med

University Colleges• Øge kommercialisering og anvendelighed

af forskningen

Udmøntning af strategi 2020

Som led i udmøntningen af Strategi 2020 iværksætter SDU to fælles, tværgående indsatser i 2015:

De 2 indsatser realiseres gennem 5 tværgående strategiske handlinger:

Internationalisering af

uddannelser, forskning og

administration

Talentudviklingaf studerende,

forskere og TAP’ere

1. Talentudvikling for studerende

2. Talentrekruttering for forskere

3. Talent- og karrierevejsudvikling for TAP

4. Internationalisering af uddannelse

5. Internationalisering af forskning og administration

1. Talentudvikling for studerende

Hovedaktiviteter

1.1 Udvalgte studerende tilbydes 1 af 2 nye tværgående ekstracurriculære talentprogrammer (fælles aktivitet)

1.2 Lokale talentprogrammer og talentaktiviteter følger fælles krav (fælles ramme)

FormålAt rekruttere og pleje flere talentfulde studerende så deres potentiale i langt højere grad

udfoldes

Rekruttering styrket:SDU er kendt som talenternes universitet

Kandidater er mere attraktive på arbejdsmarkedet:

Studerende er blevet dygtigere

Effekt i 2020

2. Talentrekruttering for forskere

Hovedaktiviteter

2.1 Scouting og talentspotting anvendes ved rekruttering (fælles ramme)2.2. Mindst tre kvalificerede ansøgere til videnskabelige stillinger

2.2 Attraktive spouse services benyttes (fælles aktivitet)

FormålAt rekruttere og pleje flere talentfulde forskere så deres potentiale i langt højere grad udfoldes

Rekruttering og fastholdelse styrket:SDU er kendt som talenternes universitet

De enkelte forskere opnår exceptionelle forskningsresultater, væsentlig øget

publicering, ranking og ekstern finansiering

Effekt i 2020

3. Talent- og karrierevejsudvikling for TAP

Hovedaktiviteter3.1 Karrierevejsudvikling, herunder identificere karriereveje og krav til kompetencer (fælles aktivitet)3.2 Kompetenceudvikling (fælles ramme)

3.3 Videndatabase med overblik over medarbejdernes kompetencer og karriereønsker (fælles ramme)

3.4 Sikre at hele SDU er tjenestested for nyansatte (fælles aktivitet)

FormålAt pleje TAP’ere – også de talentfulde – så deres potentiale i langt højere grad udfoldes

Fastholdelse styrket:SDU er kendt som attraktivt

universitet

Øget helhedsforståelseHøjere kvalitet og mere effektiv

administration

Forøget arbejdsglædeTAP’ere er mere attraktive på

arbejdsmarkedet:TAP’er er blevet dygtigere

Effekt i 2020

4. Internationalisering af uddannelse

Hovedaktiviteter

4.1 Danske studerende har en obligatorisk international dimension i deres uddannelsesforløb, enten udlandsophold eller internationalt semester på SDU (fælles aktivitet)

FormålAt gøre studerende endnu mere værdifulde for videnskaben og samfundets internationale

konkurrenceevne

SDU er kendt somet internationalt universitet

Studerende er mere attraktive på arbejdsmarkedet: Større sproglige og

kulturelle kompetencer og udsyn Internationalt netværk

Effekt i 2020

5. Internationalisering af forskning og administration

Hovedaktiviteter

5.1 Flere forskere ansættes fra udlandet (fælles rammer)

5.2 Flere SDU-medarbejdere har arbejdet i udlandet (fælles rammer)

5.3 Relevante TAP’eres sproglige kompetencer er på ‘tilstrækkeligt niveau’ (fælles ramme)

FormålAt gøre forskere og TAP’ere endnu mere værdifulde for videnskaben

og samfundets internationale konkurrenceevne

SDU er kendt somet internationalt universitet

Medarbejdere er mere attraktive på arbejdsmarkedet: Større sproglige og

kulturelle kompetencer og udsynInternationalt netværk

Effekt i 2020

ForskningSund-publikationer (bibliometripoints)

17

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015700

800

900

1000

1100

1200

Chart Title

Andel publikationspoints 2013

SUND SDU, AU, KU

PointAndel

% Økonomi (2012) (%)

SDU 1120,29 19,6 17,9

AU 1687,92 29,5 28,6

KU 2909,28 50,9 53,5

I alt 100 100

18

Kilde: https://bfi.fi.dk/Publication/NationalAnalysis

World Rankings

19

2014 Leiden, medical sciences

ARWU (Shanghai)Clinical Medicine-Pharmacy

SDU 148 101-150AU 212 101-150KU 82 76-100

Ph.d.-skolenPhD education at Faculty of Health Sciences 2000-2017

20

Popula

tion

Estimate

Enro

lments

, degre

es,

dro

p o

uts

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0

100

200

300

400

500

600

EnrolmentsDegrees awardedDrop outsPopulation

PhD-området Det nyoprettede fakultetsstipendieudvalg uddelte i

2014 90 et-årlige ph.d.-stipendier– og gør det igen i 2015.

38% af de nystartede ph.d.-projekter var i 2014 fuldt eksternt finansieret – i årene 2010-2013 var det gennemsnitligt 13%.

Det dyreste, tredje studieår er nu som hovedregel eksternt finansieret, hvor det tidligere oftest var fakultetsfinansieret.

Verdenspremiere på en ny udgave af den eksterne peer-review af nye ph.d.-projektforslag – samme eller bedre kvalitet, men nemmere og hurtigere for ansøgere og reviewere.

21

Studenterforskning

30 prægraduate forskningsprojekter starter i februar, ca. halvdelen med ekstern finansiering

Væsentligt led i talentudviklingen og VIP-fødekæden

Stor studenteraktivitet med fx ForskerDating, ForskerCup og samarbejde med AU og KU om Kongres for Medicinsk Studenterforskning

Længere på literen: Kombi-modellen med ½ års forskningsorlov og ½ års specialeskrivning får fakultetets midler til skolarstipendier til at række dobbelt så langt

22

23

Fakultet; 88.6

Klinisk Insti-tut; 151.2

Molekylær Medicin; 110.2

Sundheds-tjeneste-forskning; 126.1

Psykologi; 22.6

Statens Institut for Folkesundhed; 57.8

Regional Sundheds-forskning; 45.2

Retsmedicin; 27.0

Idræt og Biomekanik; 86.3

Omsætning på institutterne i 2015 (mio. kr.)

Kilde: Budget 2015

Økonomi

24

Total omsætning SDU’s fakulteter(mio. kr. pr. år)

SUND’s omsætning udgør ca. 34 % af de 5 fakulteters samlede omsætning.

Kilde: Statistisk årbog

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

0

100

200

300

400

500

600

700

800

SundhedsvidenskabNaturvidenskabTeknikSamfundsvi-denskabHumaniora

25

Ekstern omsætning SDU’s fakulteter(mio. kr. pr. år)

Til trods for en stagnation i den eksterne omsætning på SUND, skaber SUND ca. 43% af fakulteternes eksterne omsætning.

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 20130.0

50.0

100.0

150.0

200.0

250.0

300.0

Sundhedsvidenskab NaturvidenskabTeknik SamfundsvidenskabHumaniora

Kilde: Statistisk årbog

Budget 2015

26

Forventet forbrug i alt 715 mio. kr. - heraf eksternt finansieret 290 mio. kr.

Dvs. at 41 % af det forbruget forventes at være eksternt finansieret

27

Ordinær virksomhedBudget, ordinær virksomhed (mio. kr.) 2014 2015 2016 2017 2018

Indtægter:          Uddannelse 186,3 202,4 215,3 223,5 224,2Forskning 121,2 121,9 118,0 105,9 99,3Øvrige indtægter (på finanslov) 22,2 16,6 17,9 16,4 14,0Andre indtægter (ikke på finanslov) 79,2 78,0 80,1 78,8 78,2Indtægter i alt 408,9 419,0 431,3 424,6 415,8           Omkostninger:          Løn 360,9 353,9 347,4 345,0 342,6Øvrig drift 71,4 69,1 71,8 72,0 72,0Afskrivninger 1,8 1,9 1,9 1,3 1,3Omkostninger i alt 434,1 424,9 421,2 418,3 415,9           Driftsresultat -25,2 -5,9 10,1 6,3 -0,1           Beholdning:          Primo 29,9 4,6 -1,3 8,8 15,0Ultimo 4,6 -1,3 8,8 15,0 14,9Uddannelsesindtægterne stiger fortsat

28

Ordinær virksomhed

Tilbagebetaling af lån til ph.d.-omlægning sker 2016-2020

Budget, ordinær virksomhed (mio. kr.) 2014 2015 2016 2017 2018

Indtægter:          Uddannelse 186,3 202,4 215,3 223,5 224,2Forskning 121,2 121,9 118,0 105,9 99,3Øvrige indtægter (på finanslov) 22,2 16,6 17,9 16,4 14,0Andre indtægter (ikke på finanslov) 79,2 78,0 80,1 78,8 78,2Indtægter i alt 408,9 419,0 431,3 424,6 415,8           Omkostninger:          Løn 360,9 353,9 347,4 345,0 342,6Øvrig drift 71,4 69,1 71,8 72,0 72,0Afskrivninger 1,8 1,9 1,9 1,3 1,3Omkostninger i alt 434,1 424,9 421,2 418,3 415,9           Driftsresultat -25,2 -5,9 10,1 6,3 -0,1           Beholdning:          Primo 29,9 4,6 -1,3 8,8 15,0Ultimo 4,6 -1,3 8,8 15,0 14,9

29

Ordinær virksomhed

Samlet: nogenlunde konstante i 2015-2018

Budget, ordinær virksomhed (mio. kr.) 2014 2015 2016 2017 2018

Indtægter:          Uddannelse 186,3 202,4 215,3 223,5 224,2Forskning 121,2 121,9 118,0 105,9 99,3Øvrige indtægter (på finanslov) 22,2 16,6 17,9 16,4 14,0Andre indtægter (ikke på finanslov) 79,2 78,0 80,1 78,8 78,2Indtægter i alt 408,9 419,0 431,3 424,6 415,8           Omkostninger:          Løn 360,9 353,9 347,4 345,0 342,6Øvrig drift 71,4 69,1 71,8 72,0 72,0Afskrivninger 1,8 1,9 1,9 1,3 1,3Omkostninger i alt 434,1 424,9 421,2 418,3 415,9           Driftsresultat -25,2 -5,9 10,1 6,3 -0,1           Beholdning:          Primo 29,9 4,6 -1,3 8,8 15,0Ultimo 4,6 -1,3 8,8 15,0 14,9

30

Ordinær virksomhed

Samlet: Omkostningerne falder primært som følge faldende ph.d.-omkostninger

Budget, ordinær virksomhed (mio. kr.) 2014 2015 2016 2017 2018

Indtægter:          Uddannelse 186,3 202,4 215,3 223,5 224,2Forskning 121,2 121,9 118,0 105,9 99,3Øvrige indtægter (på finanslov) 22,2 16,6 17,9 16,4 14,0Andre indtægter (ikke på finanslov) 79,2 78,0 80,1 78,8 78,2Indtægter i alt 408,9 419,0 431,3 424,6 415,8           Omkostninger:          Løn 360,9 353,9 347,4 345,0 342,6Øvrig drift 71,4 69,1 71,8 72,0 72,0Afskrivninger 1,8 1,9 1,9 1,3 1,3Omkostninger i alt 434,1 424,9 421,2 418,3 415,9           Driftsresultat -25,2 -5,9 10,1 6,3 -0,1           Beholdning:          Primo 29,9 4,6 -1,3 8,8 15,0Ultimo 4,6 -1,3 8,8 15,0 14,9

Økonomiovervejelser for 2015-2018

Efter et år, hvor økonomien er blevet omstillet for at skabe rum til den fortsatte fremdrift, forventes det, at kursen skal holdes for 2015.

De sundhedsvidenskabelige uddannelser er gået fri af dimensioneringen.

Rammen på 90 fakultetsfinansierede ph.d.-stipendier pr. år fastholdes (indtil videre).

Der skal øget fokus på den eksterne finansiering, så den ændres fra at stagnere til at stige.

Der skal forberedes en stabilisering af uddannelseskapaciteten som følge af de mange nye uddannelser og flere studerende.

Der skal udarbejdes en ny budgetmodel for Fakultetet med virkning fra 2016.

Holdes kursen, ser det lysere ud fra 2016.

31

Positiv institutionsakkreditering

- hvad betyder det? Formål: Universiteterne overtager selv

kvalitetssikring af uddannelser• Universitetets samlede kvalitetssystem

akkrediteres - ikke den enkelte uddannelse• Uddannelsesakkrediteringer ophører• Prækvalifikation af nye uddannelser indført

Måde: Universitetet dokumenterer i en selvevalueringsrapport, og viser i praksis i såkaldte audit trails, at kvalitetssystemet lever op til en række kriterier

Re-akkreditering hvert 6. år

32

Uddannelse

Institutionsakkrediteringens krav

En institutionsakkreditering forudsætter, at universitetets kvalitetssikringsarbejde er:

målrettet, løbende og systematisk

forankret på alle ledelsesniveauer

baseret på et effektivt

ledelsesinformationssystem

fokuseret på evaluering af uddannelsernes

samlede mål og indhold

udtryk for en kvalitetskultur på universitetet

hvilende på en gennemprøvet praksis33

Hvad venter?

En helt ny måde at arbejde med uddannelse på. For studieledere, undervisere og administrativt personale.

På SUND har vi i flere år arbejdet med centrale områder af kvalitetspolitikken – f.eks. Uddannelsesberetning, statusmøder, aftagerpanel osv.

Der skal arbejdes hen imod en fælles kvalitetskultur, dvs. en organisationskultur, som understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans, og som er baseret på intern debat og åbenhed, som engagerer interessenterne.

34

Institutionsakkrediteringerførste bølge

Positiv akkreditering SDU DTU

Betinget positiv akkreditering CBS ITU

Afslag på akkreditering UCL

35

36

37

38

39

OPTAG: bachelor via KOT og kandidat

40

2010 2011 2012 2013 20140

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Bachelor via KOT (SUND) Kandidat (SUND)

OPTAG 2014: fordelt på uddannelser

Bachelor Kandidat

41

Folkesundhedsvi-denskab

Biomekanik

Psykologi

Idræt og sundhed

Medicin

0 100 200 300 400

59

93

109

138

322

Jordemodervidenskab

Biomekanik

Sundhedsfaglig KA

Ergoterapi

Klinisk sygepleje

Fysioterapi

Farmaceut

Folkesundhedsvidenskab

Psykologi

Idræt og sundhed

Medicin

0 100 200 300

22

23

23

24

29

31

47

77

103

127

305

FRAFALD (SDU): 1. år på bachelor

42

2011 2012 2013 20140%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

Frafald på SUND (%) Frafald på SDU samlet (%)

FRAFALD (SUND, DK): 1. år på bachelor

43

2011 2012 2013 20140%

5%

10%

15%

20%

25%

AAU AU KU SDU

Kilde: Danske Universiteters nøgletal F.3.1. (2014 opdateres forår 2015 for KU, AU og AAU)

ByggeriSDU i Esbjerg Bestyrelsen for SDU vedtog 17.12 2014 at

Syddansk Universitet kan etablere et nyt campus i Esbjerg sammen med UC Syddanmark ved dettes campus på Degnevej i byens østlige område.

Bygningen forventes at blive på 8.000 kvadratmeter. Den nye fælles campus får plads til 5.000 studerende. Forventet ibrugtagning årsskiftet 2016/2017

SUND starter i januar 2015 en intern proces, som har til formål at beskrive visionerne for SUND i Esbjerg. Arbejdet understøtter SDU’s generelle proces i Esbjerg.44

Bygning 41 – første del af nybyggeriet SUND, Odense taget i

brug februar 2014

45

Nyt SUND

46

Nyt SUND

Tidsplan: Ibrugtagning1.9.22

Formelt er byggeprojektet sat på pause, så Nyt SUND kan følge Nyt OUH.

Arbejdet med selve forandringsprojektet fortsættes mht. samarbejdskultur, undervisningslokaleindretning og forskningsformidling samt understøttelse af visionen om et øget samarbejde mellem SDU og OUH.

47

Den fælles vision

Nyt OUH/SDUer ikke bare et byggeprojekt, det er også et forandringsprojekt

Øget samspil SDU (alle fakulteter) og OUHØget videndeling

Mål:Øget samarbejde om forskning og implementering af ny videnStyrket behandlings- og forskningssammenhængUddannelses- og erhvervsinnovation48

Udvidelsesmulighed

Nyt SUND kan udvides med 20.000 m2 syd for Killerup Rende ud for koblingszonen.

49

Godt nytår!

Tak til jer alle for jeres store indsats i 2014

Jeg glæder mig til 2015 sammen med jer!

50