TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Jaffo E T S PA D E S T I K D Y B E R E

I B I B E L E N S V E R D E N

Nr. 4 | December 2006 | 17. årgang

Bagsiden | Hvervekampagne

Side 3 | Solopgangen fra det høje

Side 6 | Jaffo – porten til Israel gennem tiderne

Side 15 | Hoseas’ Bog – set under arkæologiens synsvinkel

– porten til Israel gennem tiderne

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 7512 9021E-Mail: info@bibelskarkaeologi.dkInternet: www.bibelskarkaeologi.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.),Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto:Det gamle Jaffo ligger på et lille forbjerg, der stikker ud i Middelhavet. I det meste af Jaffos historie lå der en eller anden form for borg på toppen. (Foto: Jan Mortensen)

Layout:DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tryk:Økotryk, Videbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlem-mer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Selskabets bestyrelse:Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand),tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dkPostdoc, ph.d., cand.theol.Morten Hørning Jensen (redaktør),tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dkOverlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer),tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dkCand.theol. Jacob Bank Møller,tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dkNetred., cand.theol. Thomas Bank Møller(webmaster),tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Solopgangen fra det høje

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

Det er en udbredt antagelse, at Jesus

er født år 7 før vor tidsregning. Sam-

me år fandt en astronomisk begiven-

hed sted, som hele den daværende

kulturverden var stærkt optaget af.

Det viser samtidige kildeskrifter og

arkæologiske fund.

I år 7 f.Kr. mødtes planeterne Jupiter og Saturn i Fiskenes stjernebillede og stod da ganske tæt ved hinanden hele tre gange. Denne konjunktion, som man kalder et sådant planetmøde, vakte særlig opmærk-somhed, fordi man tillagde de to planeter en særlig betydning. Jupiter regnede man for ”verdensherskerens stjerne” og Saturn for ”jødefolkets stjerne”. At de to planeter mødtes i Fiskenes stjernebillede, det sid-ste i dyrekredsen, kunne derfor udlægges som tegn på, at endetidens verdensher-sker skulle fødes i Israel.

Det var måske netop den tolkning, der ledte vismændene til Jerusalem, da de oplevede mødet mellem de to planeter, som de måske også havde forudberegnet (Matt 2,2). Datidens astronomer var vir-kelig i stand til forud at beregne planeter-nes bevægelser på stjernehimlen ganske nøje. Det fremgår bl.a. af en lertavle med kileskrift, som er fundet i Sippar i det nu-værende Irak, et af datidens astronomiske centre. Lertavlen viser sig at være en ka-

lender for år 8 f.Kr. Heri er stjernehimlens udseende det kommende år opført og det forestående tredobbelte møde mellem Jupiter og Saturn i Fiskenes stjernebillede udtrykkeligt omtalt.

ZAKARIAS LOVSANG

Vi ved, at oldtidens mennesker holdt nøje øje med stjernehimlen. Den var så at sige hver mands gratis kalender, der kunne hjælpe folk til at holde rede på år, dage og

timer (1 Mos 1,14). På den baggrund kal-der en strofe i præsten Zakarias’ lovsang (Luk 1,67-79) et spørgsmål frem. Mens han gjorde præstetjeneste i Jerusalems tempel, havde englen Gabriel bebudet, at han skulle få sønnen Johannes, der skulle berede vejen for frelseren. Da Johannes (Døber) var født, udbryder Zakarias: ”Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvorved solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge.”

Var Zakarias opmærksom på det fore-stående planetmøde og på den udlæg-ning, der ledte de vise mænd til Jerusa-lem? Kun et halv år senere var frelseren født i Betlehem. Vi kan ikke vide, om Zakarias bevidst sigter til planetmødet. Men som præst har han i hvert fald været fortrolig med Det gamle Testamentes pro-fetier om Messias, den lovede frelser. Han har kendt profeten Malakias’ profeti med Guds løfte: ”Men for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse” (Mal 3,20).

SATURN OG ISRAEL

Planeterne bar i oldtiden forskellige navne. I Amos’ bog kaldes Saturn ”Sakkut, jeres konge, og Kefan, jeres gudestjerne” (Am 5,26), citeret i ApG 7,43 under navnet Raifan. Det viser, at Saturn har været sat i forbindelse med Israels folk, der ganske vist hos profeten bebrejdes, at man dyr-kede Saturn som en guddom. Påfaldende er et andet navn. Man har i oldtiden også kaldt Saturn Retfærdighedens Sol,

Man tillagde den dato en særlig betydning,

hvor en stjerne for første gang viser sig lavt

i øst lige før solopgang efter at være blevet

”overhalet” af solen under dennes østgå-

ende bevægelse i forhold til stjernerne.

Her ses Jupiters og Saturns ”opgang” en

morgen i april år 7 f.Kr. (Tegning: Hartvig

Wagner)

Aftegning af den

stjernealmanak,

der blev fundet

ved Sippar i

Mesopotamien,

og som omtaler

den særlige kon-

jugation. (Efter

A. Strobel, Der

Stern von Bethle-

hem, 1985)

Uden at noget er sat på spidsen kandiderer konstruktionsar-bejdet på tempelpladsen i Jerusalem til at blive århundreders arkæologiske skandale. TEL har en række gange omtalt, hvordan et stort underjordisk område i den sydlige ende af tempelpladsen er blevet gravet ud med maskiner for at give plads til en nedgang til en ny moske uden nogen form for arkæologisk supervision.

Et held i skandalen var, at det lykkedes israelske arkæo-loger under ledelse af Gabriel Barkay at sikre en del af jord-materialet. Disse jordbunker sies nu igennem håndfuld for håndfuld. Det er intet mindre end rystende fantastisk, hvad dette arbejde er begyndt at give af resultater: 1.000 antikke mønter, smykker i alle afstamninger, tøjtilbehør, f.eks. spæn-der, terninger og andre spilgenstande, statuetter, vægtlod-der, seglringe og ikke mindst ting, der ligefrem kan relateres til templets ødelæggelse i år 70 i form af brændt vægplaster

og pilespidser. Det er ligeledes interessant at potteskårsma-terialet bevidner en konstant bosættelse i området tilbage til jebusitisk tid, perioden før David ifølge den bibelske krono-logi indtog byen.

Det epokegørende i disse fund forstås på baggrund af to ting: For det første er der så godt som aldrig foretaget kon-trollerede undersøgelser endsige udgravninger af den indre del af tempelpladsområdet. Vores kendskab hertil stammer primært fra skriftlige kilder.

For det andet er der ingen tvivl om, at der under tem-pelpladsen den dag i dag er materiale, der vil kunne afgøre nogle af de stridigheder om Bibelens historiske troværdig-hed, der raser blandt forskere. En lille flig af dette er nu ved at komme for dagens lys under omstændigheder, der under andre politiske forhold vil kunnet have været meget bedre!

Billeder af nogle af de fundne genstande, oversigts-fotos og nærmere beskrivelse kan findes her:

>>> kortlink.dk/387k>>> kortlink.dk/387m>>> kortlink.dk/387n

Århundreders største arkæologiske skandale

Her ses en af affaldsbunkerne fra konstruktionsarbejdet på tempelpladsen. I alt blev

12-15.000 ton affald dumpet i bl.a. Kedrondalen. (Foto: © www.bibleplaces.com)

2 3

som tilfældet netop er hos Malakias. Det kunne tyde på, at Gud har villet bruge ikke bare profeters ord, men også den stjer-nehimmel, der er åben over alle, som en vejviser, der peger frem mod den frelse, der ikke bare gælder Israels folk, men alle folk på jorden.

STJERNENS ’OPGANG’

Påfaldende i Zakarias’ lovsang er end-videre, at den græske grundtekst kun har ordet opgang, (græsk anatolæ), som den danske oversættelse gengiver ved ”solopgang”. Det anvendte græske ord er det astronomiske fagudtryk, som også anvendes i Matt 2,2. Det bruges om den dato, hvor en stjerne for første gang viser sig i øst lige før solopgang efter at være blevet ”overhalet” af solen under den-nes østgående bevægelse i forhold til stjernerne. Zakarias kan altså med ordet opgang have hentydet til det øjeblik, da jødefolkets stjerne, planeten Saturn efter profetien bebuder frelserens nært forestå-ende fødsel.

Det betyder vel at mærke ikke, at Bibelen siger god for alle mulige astrolo-giske spekulationer og udsagn. Om Gud og hans rige, med andre ord om ”Himlen” (med stort), kan der kun tales i billeder. Og at ”himlen” (med lille) med sol, måne, planeter og stjerner inddrages i talen om Gud og hans underfulde veje er kun natur-ligt. Det sker også i Bileams kendte profeti om Jakobs stjerne: ”Jeg ser ham, dog ikke

nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel” (4 Mos 24,17).

TIDENS FYLDE

Beretningen om vismændene og ordvalget i Zakarias’ lovsang kan derfor tages som udtryk for, at Gud har valgt at lade sin Søn føde netop i det år, da man i Israel og nabo-folkene har været optaget af det sjældne og opsigtsvækkende planetmøde og spurgt: Hvad skal mon dette betyde? Måske er det netop den gunstige omstændighed, Paulus hentyder til med ordene: ”Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven” (Gal 4,4).

Se også artiklen om Betlehemstjernen i TEL 4/1998

Litteratur:

O. Gerhardt, Der Stern des Messias, Leipzig/Erlangen 1922. August Strobel, Der Stern von

Bethlehem, Fürth/Bay 1985. K Ferrari D’Occhieppo, Der Stern von Bethlehem, Giessen/Basel

1999.

På Jesu tid spillede astrologien en stor rolle overalt i det mægtige Romerrige. F. eks. skrev den romerske digter Vergil et berømt digt, hvori han varslede en helt ny lykkelig tidsalder for hele verden med henvisning til Jupiters og Sa-turns stilling. Digtet tilegnede han Asinius Pollio, som blev konsul i år 40 f.Kr. I hans familie ventede man derfor, at der skulle fødes en dreng, som kunne tilvejebringe den nye verdensorden.

Herodes havde nære forbindelser til Pollio og lod to sønner opdrage hos ham i Rom. Netop i år 40 f.Kr. besøgte Herodes Rom og blev af senatet udnævnt til konge i Judæa. Det blev fejret i Jupitertemplet på Capitol. Samti-dig lod Herodes en mønt lave med hans navn på forsiden og på bagsiden en stjerne flankeret af to palmegrene (symbol for Israel) anbragt over en krigs-hjelm. Mønten vidner om, at Herodes har overtaget de astrologiske signaler fra Rom og set sit eget liv i lyset heraf.

På denne baggrund forstår vi, at vismændenes ankomst og spørgsmål har forfærdet Herodes, som mente, at han selv og ingen anden var opfylderen af forventningerne om den nye lykkelige tidsalder. Samme år anklagede Hero-des de to af sine sønner, der var opdraget hos Pollio, for sammensværgelse mod sig og lod dem henrette.

De tolv Patriarkers Testamenter

Det er navnet på et oprindeligt jødisk skrift fra omkring år 100 f.Kr. Det foregiver at indeholde testamenter fra Ja-kobs tolv sønner. I oldkirken er der kommet flere kristne tilføjelser til. Under alle omstændigheder hæfter man sig ved tre udsagn, som minder om Zakarias’ ord om ”Solop-gangen fra det høje”:

I Levis Testamente (18,3) hedder det om en ny præst, som Herren vil oprejse: ”Hans stjerne skal stige op på himlen som en konge, og den skal udsende erkendelsens lys som solen om dagen.”

I Judas Testamente (24,1) er der tale om en messias med følgende ord: ”Og herefter skal der for jer opgå en

stjerne i fred, og der skal fremstå et menneske af min sæd som retfærdighedens sol.” Efter at Israel har om-vendt sig, hedder det i Zebulons Testamente (9,8): ”Og derefter skal Herren selv stige op for jer som et retfær-dighedens lys, og helbredelse og barmhjertighed er gemt under hans vinger.”

Litteratur:

De gammeltestamentlige Pseudepigrafer, Det danske

Bibelselskab 2001.

Tre ejendommeligevidnesbyrd

I året 66 e.Kr. begyndte jøderne oprøret mod romernes herredømme, som endte ulykkeligt med Jerusalems og templets ødelæggelse i år 70 e.Kr. Både den jødiske historieskriver Josefus (37-100 e.Kr.) og de romerske historieskri-vere Tacitus (ca. 55-120 e.Kr.) og Suetonius (69-140 e.Kr.) nævner alle tre samme årsag til, at jøderne indledte oprøret.

Josefus skriver: ”Hvad der dog især ansporede dem (jøderne) til krigen, var et tvetydigt orakel, som også fandtes i de hellige skrifter. Det sagde, at ”på netop dette tidspunkt ville en fra deres land komme til at herske over den beboede verden.” Josefus gør så opmærksom på, at jøderne tog fejl, idet oraklet i virkeligheden handlede om Vespasian, idet han blev proklameret som kejser i Judæa.

Tacitus skriver noget helt tilsvarende. Suetonius kender til ”en gammel og vedholdende opfattelse, som havde bredt sig ud over hele Orienten gående ud på, at det af skæbnen var blevet forudbestemt, at mænd fra Judæa på dette tidspunkt skulle få herredømmet over verden.” Også Suetonius slår fast, at forudsigelsen refererer til den romerske kejser.

Alle tre historieskrivere kender altså til et udbredt varsel om en jødisk verdenshersker. Om dette varsel hænger sammen med den store konjunktion i år 7 f.Kr., kan ikke afgøres, men det omtalte varsel hentyder klart til en mes-siasforventning i det jødiske folk, som man overalt i Orienten har kendt til.

Litteratur:

Den nytestamentlige tids historie, red. Sigfred Pedersen, Aarhus 1994, s. 458f.

Herodes den Store og stjernen

For- og bagside af en mønt,

Herodes d. Store lod præge i kro-

ningsåret 40 f.Kr. Hans navn er

på forsiden (tv). På bagsiden ses

en stjerne flankeret af to palme-

grene (symbol for Israel) over en

krigshjelm. (Foto i A. Strobel, Der

Stern von Bethlehem, 1985)

NYT ARKÆOLOGISK CENTER OG MUSEUM I JERUSALEM

Ved siden af det i forvejen store og imponerende Israels Museum er der netop påbegyndt konstruktionen af et nyt arkæologisk center. Arkiver-ne under museerne bugner, så der er brug for mere udstillingsplads. Dette nye center skal f.eks. huse 15.000 stumper af Dødehavsruller-ne, som indtil nu har ligget gemt på Rockefellermuseet i Østjerusalem. Som en særlig ting vil centeret have glaspartier ind til lukkede områder, hvor igennem besøgende kan iagt-tage forskere, mens de arbejder på de arkæologiske genstande. Se mere her:

>>> kortlink.dk/383w>>> kortlink.dk/383x

© www.bibleplaces.com

BIBELSKE REJSER 2007 Israel - forårsrejse 18/3, 8 dg. Israel - klassisk påskerejse 1/4, 10 dg. Italien - Rom m. Pompei 2/4, 8 dg. Israel & Jordan 13/5, 12 dg. Israel - Tema: Jerusalem 3/6, 10 dg. Israel - familietur 1/7, 10 dg. Tyrkiet, et bibelsk land 3/9, 11 dg. Israel - Løvhyttefest 23/9, 11 dg. Syrien, Jordan & Israel 24/9, 15 dg. Grækenland - Paulus’ fodsp. 1/10, 9 dg. Italien, Rom & Assissi 12/10, 9 dg. Egypten m. nilkrydstogt 12/10, 11 dg. Tyrkiet - i Paulus’ fodsp. 13/10, 10 dg. Iran - ungdomsrejse 13/10, 15 dg. Israel - efterårsrejse 14/10, 8 dg. Israel - klassisk rundrejse 1/11, 10 dg.

75 92 20 22 fxr@imh.dk

Forbehold for ændringer

4 5

Jaffo – porten til Israel gennem tiderne

Af cand.theol. Jan Mortensen

Selvom byen aldrig var under israeli-

tisk kontrol længe ad gangen, spil-

lede havnebyen Jaffo op gennem

århundrederne en vigtig rolle som

landets port til den store verden.

Denne artikel inviterer læseren til et

indblik i Israels spændende historie

set gennem byen Jaffo.

SKØNNE JAFFO

Umiddelbart syd for Tel Avivs travle strandpromenade brydes den ellers snorlige strandkant af en lille bjergknold. Det lille forbjerg, der hæver sig cirka 40 meter over vandet, læner sig ligesom ud over havet og tvinger stranden til at slå en blød bue i samme retning. Her – på højen – ligger gamle Jaffo. De gamle vejrbidte sandstenshuse, der klumper sig sammen op ad klippesiden, giver byen et middelalderligt præg. I det meste af Jaffos historie lå der også en borg på toppen, men i dag står gamle Jaffos skyline klædt i grønt – og kun Sct. Peter kirkens tårn og en enkelt minaret kon-kurrerer med palmerne om ærespladserne med himlens blå lærred som baggrund.

Smukt ser det ud – og det har det måske altid gjort? I hvert fald kan byens navn tolkes sådan – for ”Jaffo” har samme rod som ”jafæ”- skøn. De græske myter forbinder interessant nok Jaffo med den skønne Andromeda, der blev bundet til et af klippeskærene ud for Jaffo som et led i en slags voldelig skøn-hedskonkurrence orkestreret af guderne. Kristne legender har forbundet byens navn med Noas søn Jafet. Mere håndfast har arkæologerne fundet spor tilbage til neolitisk tid, men de ældste rester af bebyggelse går kun tilbage til 1800 f.Kr. En inskription fra Ebla-arkivet, der lister byens handelsforbindelser i Kana’an om-kring 2300 f.Kr., nævner dog Jaffo side om side med Salim (Jerusa-lem?), Hazor, Lakish, Megiddo, Gaza og Dor. Der må m.a.o. have været en etableret havneby allerede på dette tidspunkt.

Havnen har været Jaffos ankerpunkt gennem

hele historien. Fra 1400-tallet og helt frem

til moderne tid var Jaffos havn ganske enkelt

porten til det Hellige Land. I dag er der kun

en lille fiskerhavn og marina tilbage. (Foto:

Jan Mortensen)

6 7

Uanset hvad – så var det uden tvivl den lille naturhavn i ly af klippen, der dengang trak bygherrerne til – sikkert også mere end stedets skønhed. Kun i Dor, Haifa og Akko mod nord byder geografien selv de havfarende velkommen på tilsvarende måde. Den lille naturhavn i Jaffo har endvidere det fortrin, at bølgerne brydes af en kæde af klippeskær udenfor forbjerget. Samme skær udgjorde dog også en fare, når bådene skulle navigeres ind i havnen under høj søgang. Det problem løste britterne siden med dynamit – så i dag ville det være svært at finde en egnet klippe til Andromeda.

JAFFOS ANKERPUNKT

Havnen har gennem hele Jaffos historie været byens ankerpunkt. Selv i perioder hvor byen lå i ruiner – var der liv i havnen. Lige siden 1400-tallet og frem til moderne tid var Jaffo porten til det Hellige Land for både handlende, pilgrimme og indvandrere. Mange berømtheder fra vore egne breddegrader kom denne vej – lige fra Erik af Pommeren til Carsten Niebuhr. Først i 1965 blev Jaffos havn overhalet af tiden. Nu er der kun en lille fiskerhavn og marina tilbage til at vidne om fortidens storhed.

Netop Jaffos farverige fortid er blevet byens nye trækplaster. Den smukke gamle by gemmer på mange overraskende historier i selskab med nogle af historiens navnkundige skikkelser –Thutmo-sis III og Ramses II, kong Salomon og Herodes d. Store, profeten Jonas og et berømt havdyr, Simon Makkabæer og Simon Peter, Markus Antonius og Kleopatra, Richard Løvehjerte og Salah-ad-Din, Napoleon Bonaparte og Kejser Wilhelm II – for nu bare at nævne nogle ...

EN KANA’ANÆISK BYSTAT

Det første glimt af Jaffos historie giver Ebla-arkivet os. Vi skal nok forestille os en befæstet by på linie med Akko på denne tid ned mod 2300 f.Kr. (EB III). Måske resterne af en udateret vold i område A – kan gå så langt tilbage? I hvert fald lå der en borg på toppen i 1800-tallet f.Kr. (MB II). Rester af en vold i område B indikerer en firkantet befæstning. Selve borgen er blevet ødelagt

af senere bebyggelse – især af Ramses II’s portområde, som skærer sig dybt ned i de tidligere lag.

UNDER FARAONERNES ÅG

I senbronzen var det faraonerne der satte dagsordenen i Kana’an. Thutmosis III (ca. 1479-1425) opregner de undertvungne kana’anæiske bystater på tempelmuren i Karnak. Jaffo er iblandt dem. Det berømte Harris Papyrus 500 (13. årh. f.Kr.) genfor-tæller (-digter?) historien: General Djehuti indtog byen ved en form for trojansk list. Jaffo forblev på egyptiske hænder frem til senbronzens slutning. I et af Amarna-bre-vene (14. årh. f.Kr.) erklærer Yabitiri, gu-vernøren over Gaza og Jaffo (”Yapu”), sin troskab til farao Amenhotep III. Anastasi I papyruset og et brev fra Ugarit fundet i Aphek (13. årh. f.Kr.) bekræfter billedet af Jaffo som egyptisk base. Da arkæologerne frilagde en 18 m. lang og 4 m. bred kor-ridor ind til et (stadigt uudgravet) citadel i

område A, fandt de fire store sten ind-graveret med Ramses II’s fem titler og en del af hans navn. Stenene havde siddet i en stor indgangsportal. Porten var blevet ødelagt ved brand engang efter midten af det 13. årh., men erstattet af en ny – som dog også gik til i en brand få årtier senere. Var det mon filistrene, der var på færde?

B

C

A

N

0 50 100m

Havn

Middelhavet

Guy’sindledendeudgravninger

Y

Den hebraiske bibeltekst kalder byen for Yafo (den danske oversættelse: ”Jafo”). Det er sikkert også byens gamle kana’anæiske navn, som egyptiske kilder gerne gengiver Yapu. Da det græske sprog blev toneangivende, blev byen kendt under nav-net Yoppe, gengivet som ”Joppa” eller ”Joppe” (på dansk). På arabisk blev byen senere kaldt Yaffa ofte transskriberet med ”J” – hvilket har givet anled-ning til det engelske ”Jaffa” (udtalt ”djaffa”), byens internationale navn. På engelsk kan man også finde ”Japho” og ”Jaffo” (”djaffo”). Sidstnævnte, ”Jaffo”, er den kontinental-europæiske stavemåde – på tysk og dansk udtalt med ”j” som i ”jul”...

Kært barn...

SØFOLKENE OG DE TOLV STAMMER

Fra 1400-tallet og de næste århundreder frem trængte forskellige folkegrupper sig ind på de kana’anæiske bystater. Det er formentlig på denne tid Josva-bogens erobringer skal placeres, men nede langs kysten var det de berygtede Søfolk, især filistrene, der hærgede og efterhånden vandt sig et brohoved i området

Josva 19,40-48 Dans område støder op til Jaffo.2 Krøn 2,15 Salomos cedertræer sejles fra Libanon til Jaffo. Ezra 3,7 Cedertræ til det 2. tempel sejles fra Libanon til Jaffo.Jonas 1,3 Jonas sejler ud fra Jaffo.ApG 9,32-43 Simon Peter opvækker Tabitha i Joppe.ApG 10,1-23 Simon Peter får et syn på taget af Simon Garverens hus.

Jaffo og Joppe i Bibelen

Napoleons erobring af Jaffo i 1799 hører til et af de sorteste kapitler i byens historie. I dag har

Napoleon fået tildelt en mere fredelig rolle som vejviser til det arkæologiske museum ...

(Foto: Jan Mortensen)

Rekonstruktion af Ramses II’s port fra d. 13

årh. f.Kr. Fire stenblokke fra portens højre ben

med hieroglyf inskriptioner gjorde det muligt

for arkæologerne at rekonstruere hele porten

efter tilsvarende porte fundet andre steder.

Rekonstruktionen blev rejst i 1991. (Foto: Jan

Mortensen)

Oversigtskort over gamle

Jaffo med udgravnings-

områderne indtegnet.

Denne flotte mur af soltørrede mursten var en

del af Ramses II’s citadelbefæstning 13. årh. f.

Kr. (område A). (Foto: Jan Mortensen)

8 9

mellem Egypten og Jaffo. Udgravningerne i område A afslørede et ”før-filistæisk” tempel fra 1300 f.Kr. Et løvekranium på gulvet har givet anledning til at tolke templet som centrum for en løvekult. På et tidspunkt i det 12. årh. må filistrene have overtaget Jaffo, for kort efter grundlægger de en ny by længere mod nord ved Jarkon-floden, i dag kendt som Tell Qasile.

I Josva-bogen finder vi Jaffo nævnt for første gang i Bibelen. I forbindelse med grænsedragningen af Dans stamme nævnes en række byer på kystsletten, som tangerer de senere filistæiske by-stater – hvorefter grænsen drejer af mod nord forbi Jaffo, før den følger Jarkon-floden ud til kysten (Josva 19,46). Som bekendt blev området ”for trangt” for Dan. Deres berømte helt, Samson, holdt stand mod filistrene i tyve år – men efter hans død brød dele af stammen op og indtog i stedet et område ved Hermonbjergets fod i nord.

SALOMOS OG JONAS’ JAFFO

Filistrene beholdt magten i Jaffo i hvert fald indtil det 10. årh. Tell Qasile er blevet brændt ned på dette tidspunkt – måske af kong David? Det er dog uvist, om Jaffo kom under israelittisk herre-dømme ved den anledning. 2 Krøn 2,15 fortæller ganske vist, at Salomos cedertræer til templet blev sejlet fra Libanon ”i flåder ad søvejen til Jafo”, men det betyder ikke nødvendigvis, at Salomo har haft kontrol med byen. Den fønikiske kong Hiram kunne være en anden kandidat.

Der er heller ikke fuld klarhed over Jaffos tilhørsforhold i de første 200 år efter rigets deling i 930 f.Kr. (Jern II). Ifølge 2 Krøn 26,6 lykkedes det kong Uzziah (792/767-740) at slå filistrene

senere Ashdod, hvilket Sargon også selv omtaler på en inskription (712 f.Kr.). Ved Sargons død i 705 gjorde kong Hizkija (716-687) og en række mindre bystater oprør. I 701 kom svaret. Assyrerkon-gen Sankeribs prisme beskriver operationen. Visse byer undgik voldelig overtagelse ved at betale tribut, bl.a. Ashdod. Andre blev taget med magt, bl.a. kong Sidka af Ashkelon og hans allierede – herunder netop Jaffo: ”Under mit felttog belejrede jeg og ero-brede jeg Bet-Dagon, Jaffo, Bene-Berak, Azor, Sidkas byer, som ikke i hast havde bøjet sig i underkastelse for mine fødder; jeg førte deres skatte bort”. En vold i område B dateres til det 8. årh.

EN SIDONISK OG HELLENISTISK HAVNEBY

Igennem det 7. årh. var hele kysten fra Gaza og nordover un-derlagt Assyrien. Derefter dukker Babylon op på scenen som ny stormagt. En række af oprør fra de lokale vasalstater i området fører til Nebukadnezars ødelæggende straffetogt i 586. Judæerne og bl.a. filistrene føres i exil; filistrene for aldrig at vende tilbage igen. Jaffo finder først sine ben igen i persisk tid (530-332).

og indtage Gat, Jabne og Ashdod. Blev Jaffo underlagt Juda ved samme lejlighed? Profeten Jonas har virket på denne tid. 2 Kong 14,25-26 daterer hans virke til Jeroboam II’s tid (793-753). Mest kendt er Jonas naturligvis fra Jonas’ bog og beretningen om hans flugt fra Herrens kald til at forkynde for assyrerne i Nineve. Jonas sejlede ud fra Jaffo, men blev nogen tid senere under de vel-kendte mirakuløse omstændigheder leveret pænt tilbage på en strand ... ”Jonas rejste så til Ninive” ...

ASSYRERNE REJSER TIL JAFFO

Netop assyrerne fik stor indflydelse på den videre historie. I 722 blev Nordriget udslettet – og ifølge Esajas 20,1 indtog Sargon II

1948-1950:P.L.O. Guy, Israel Department of Antiquities. Forbere-dende udgravning.

1952:J. Bowman og B.S.J. Isserlin, University of Leeds. Fort-sættelse af Guys udgravning.

1955-1974:J. Kaplan, Museum of Antiquities Tel Aviv-Jaffa. Om-råde A, B, C, Y.

Udgravningeraf Jaffo

Jonas og havdyret er et yndet motiv i Jaffo

- her fra Immanuelkirken. Glasmosaik af den

norske kunstner Viktor Sparre, 1977. (Foto: Jan

Mortensen)

BOGANMELDELSE

Hvor har vi de bedste kilder til den historiske Jesus? Umid-delbart vil mange svare, at det har vi da i de 4 evangelier i Ny Testamente. Dette svar er imidlertid ikke længere så selvfølgeligt. I mange nyere bøger er det kommet på mode at påstå, at svaret på, hvem Jesus virkelig var, måske snarere skal søges i såkaldte “skjulte” evangelieskrifter. Romanen “Da Vinci mysteriet” kan nævnes som et velkendt eksempel på denne opfattelse.

Den norske kirkehistoriker, professor Oskar Skarsaune har sat sig for at gennemgå de forskellige teoriers påstande for at afdække, hvad der er historisk sandsynligt. Han gen-nemgår en række af de “evangelieskrifter”, som ikke kom med i Ny Testamentes kanon, f.eks. Thomasevangeliet, og påviser, hvordan de bedømt på historiske præmisser må siges at være væsentligt dårligere kilder end de fire evange-lier. Ifølge Skarsaune giver Thomasevangeliet faktisk ikke et

eneste nyt udsagn, som giver historisk troværdig information om Jesus og hans lære.

Skarsaune viser, hvordan forfatterne bag bøgerne “Da Vinci mysteriet” og “Helligt blod, hellig gral” selv er ble-vet ofre for et stort anlagt litterært fupnummer. Bøgernes udsagn om historiske forhold i kirkens tidligste historie bliver grundigt diskuteret og afvist som værende uden nogen historisk basis.

Skarsaunes bog er en af de bedste bøger om Da Vinci mysteriet, gralslitteraturen og skjulte evangelier. Læseren tages med ind i den historiske forskning og får masser af information om de forskellige kilder. Kapitlet om “Q-kilden” vil nok være for teknisk for flere læsere. Men så kan man springe dette afsnit over og gå i lag med de andre. Bogen anbefales varmt.

Carsten Vang

Oskar Skarsaune

Den ukendte Jesus. Nye kilder til hvem Jesus virkelig var?

Lohse 2006. Fokal. I samarbejde med LogosMedia.

283 sider. 149,95 kr.

Fundamenterne til en borgbygning fra helleni-

stisk tid på toppen af Jaffo (område A). (Foto:

Jan Mortensen)

10 11

Eshmunazar af Sidon hævder på en inskription (5. årh.?), at den persiske konge skænkede ham Jaffo og Dor. Den græske sømand, Scylax, bekræfter Jaffos sidonidiske tilhørsforhold på denne tid (iflg. Herodot). Da de hjemvendte judæere går i gang med at genopbygge templet omkring 520, bliver cedertræ endnu engang bragt ”fra Libanon over havet til Jafo” (Ezra 3,7). Ruinerne af en stor lagerbygning i område A aflagde et imponerende vidnesbyrd om havnebyens handelsmæssige betydning på denne tid.

I hellenistisk tid blev Jaffo – nu Joppe – koloniseret af græ-kerne; først under ptolemæerne (i Egypten) og siden – efter 200 f.Kr. – under seleukiderne (i Syrien). Byen havde også jødisk befolkning. I Zenon Papyruset giver en ægyptisk embedsmand et indtryk af Jaffo i 259-258. Flere fundamenter af borgbygninger fra denne tid blev afdækket i område A – samt rester af en smedje. På denne tid bredte byen sig ud over tellen. I område C fandt man en græsk inskription som nævner Ptolemæus IV. Skiftet fra ptolemæisk til seleukidisk overherredømme betød at Joppe gled i baggrunden i forhold til Ptolemais (Akko).

JAFFOS TIDSLINIE

2200 f.Kr. 2100 f.Kr. 2000 f.Kr. 1900 f.Kr. 1800 f.Kr. 1700 f.Kr. 1600 f.Kr. 1500 f.Kr. 1400 f.Kr. 1300 f.Kr. 1200 f.Kr. 1100 f.Kr. 1000 f.Kr. 900 f.Kr. 800 f.Kr. 700 f.Kr. 600 f.Kr. 500 f.Kr. 400 f.Kr. 300 f.Kr. 200 f.Kr.2300 f.Kr. 100 f.Kr. 0 100 e.Kr.

2300 f.Kr. | Jaffo – en af Eblas handelsforbindelser i Kana’an

Jaffa-appelsiner har med Jaffo at gøre. Selvom former for citrus-frugt blev dyrket i Israel siden hasmonæertiden, er det først i 1500-tallet, at appelsinen slår rod her. Fra midten af 1800-tal-let og fremefter var der en stor produktion af den sort af søde og saftige appelsiner, som siden netop tog navn efter Jaffa ... Selve sorten Jaffa kan derfor købes under mange navne og fra mange lande. ”Jaffa” blev dog i 1920’erne også til et egentligt ”brand” for appelsi-ner fra Jaffo – og blev hurtigt meget efterspurgt i Europa. Det fik efter 1948 israelerne til at sælge appelsiner fra hele Israel under dette navn. I 1970’erne begyndte produktionen dog at gå tilbage og i 1990’erne valgte man derfor at sælge rettigheder til ”Jaffa”-brandet til appel-sindyrkere i hhv. Syd Afrika og Spanien. Så alt i alt er der ikke længere de store chancer for, at ”Jaffa”-appelsinen på grønttor-vet også rent faktisk har siddet på en grøn gren her i Jaffo...

Jaffa og appel-sinerne

JUDAS HAVN OG ET NAVNKUNDIGT TAG

Makkabæerbøgerne giver os indblik i Joppes historie omkring Makkabæeropstanden fra 167-142 f.Kr. 2 Makk 12 fortæller, hvor-dan de hellenistiske indbyggere i Joppe reagerede på den jødiske opstand. Omkring 200 jøder blev lokket ombord på skibe, som derefter blev sænket. Som hævn angreb Judas Makkabæer havnen og stak ild på skibene, men kunne ikke indtage selve byen. Det gjorde derimod Simon Makkabæer i 144 f.Kr. I 1 Makk 14 findes en lovsang til hans ære: ”Hans berømmelse voksede, da han erobrede Joppe; han gjorde den til udskibningshavn til havets fjerne øer”. Herefter tjente Joppe som Judas havn i hasmonæisk og romersk tid. En 2 m. bred kvaderstensmur og en kasemat-mur i område A dateres til hasmonæisk tid.

Joppe kom dog igen under egyptisk kontrol en kort overgang. Markus Antonius skænkede byen til Kleopatra ... Efter slaget ved Actium i 31 f.Kr. gav kejser Octavian byen tilbage til Herodes d. Store. Joppe kom dog til at stå noget i skyggen af hans nye havn i Caesarea - færdig år 10 f.Kr. Det Ny Testamente knytter Simon Pe-ter til Joppe. (ApG 9-10). Ved Peters bøn blev en kvindelig discipel, Tabitha, rejst fra de døde her. Peter blev efterfølgende boende ”i lang tid i Joppe hos en garver, der hed Simon” og ”hvis hus ligger ved havet”. Det var på denne garvers tag, at Peter fik sit berømte syn med de urene dyr. Simon Garverens tag vises frem den dag i dag, men bygningen er fra mamelukkisk tid (13-14. årh. e.Kr.)

og ligger ikke tættere ved havet end alle andre huse i Jaffo, så mon ikke denne tradition hører hjemme i samme kategori, som ”det sted Peter plejede at fiske”, som pilgrimme også fik forevist i middelalderen...? I område C er der genuine spor fra romersk tid – fra tiden omkring den jødiske opstand (66-73 e.Kr.). Josefus beretter, at Cestius Gallus brændte Jaffo af og dræbte 8000 ind-byggere. Vespasian måtte dog vende tilbage for at gøre arbej-det færdigt i 68. Han placerede en romersk garnison på stedet. Resten er historie ...

Forfatteren er bosiddende i Jaffo, hvor han virker som præst ved Immanuelkirken.

Udsigt over en del af udgravningsfeltet på toppen af Tel Jaffo: område

A. Til venstre skimtes Ramses II’s rekonstruerede port. Midt i billedet

ses rester af fundamenterne til et citadel fra persisk tid. (Foto: Jan Mor-

tensen)

Der graves stadig i Jaffo fra tid til anden. De seneste år har man gravet

øst for tellen, når lejlighed byder sig. Her er arkæologerne i gang med

at grave sig ned under en af gaderne ved markedspladsen i september

2006. Under denne gade er der fundet spor fra ottomansk tid tilbage

til persisk tid. (Foto: Jan Mortensen)

Det arkæologiske museum på Qedomim square (fortidens torv) ræk-

ker fantasien en hjælpende hånd. Denne jødiske beboelse (i område

C) blev forladt omkring år 68, da romerne under Vespasians ledelse

slog det jødiske oprør ned. (Foto: Jan Mortensen)

15. årh. f.Kr. | Thutmosis III indtager byen med list

18. årh. f.Kr. | En befæstet kana’anæisk by 12-11 årh. f.Kr. | Filistrene overtager området

960 f.Kr. | Cedertræ til Salomos tempel sejles fra Libanon til Jaffo

760 f.Kr. | Jonas i Jaffo

701 f.Kr. | Assyrerkongen Sankerib indtager Jaffo

586 f.Kr. | Kong Nebukadnezar hærger Juda og fører befolkningen i eksil

530-332 f.Kr. | Jaffo - en del af den persiske koloni Sidon

520 f.Kr. | Cedertræ til det 2. tempel sejles fra Libanon til Jaffo

332-152 f.Kr. | Joppe – under ptolemæerne og seleukiderne

15-13. årh. e.Kr. | Yapu – en egyptisk base

144-142 f.Kr. | Simon Makkabæer erobrer Joppe

35-40 e.Kr. | Simon Peter i Joppe

68 e.Kr. | Ødelagt af Vespasian under den jødiske opstand12 13

Hoseas’ Bog

Af lektor Carsten Vang

Profeterne i Bibelen taler ofte gåde-

fuldt. De fordømmer religiøse skikke

og tager afstand fra forhold, som

vi ikke længere kender. Her kan den

bibelske arkæologi give værdifuld

hjælp. Det gælder f.eks. Hoseasbo-

gen, hvor arkæologien kan kaste nyt

lys over profetens budskab.

Hoseas’ offentlige tjeneste fandt sted i Nordriget mellem ca. 755 og 722 f.Kr., hvor han virkede som profet i en meget turbu-lent tid og nåede at opleve syv forskellige tronskifter og fire kongemord. Assyrerne, som var datidens absolutte stormagt, blev mere og mere truende. I 732 f.Kr. tog de størstedelen af landet og omdannede det til tre provinser i deres imperium. 10 år senere kom turen til hovedstaden Samaria, som blev erobret efter tre års belejring.

“DE OFREDE TIL BA’ALERNE” (11,2)

Hoseas anklagede folket for at dyrke an-dre guder samtidig med deres tro på Gud. Man dyrkede bl.a. guden Ba’al. Hoseas siger, at selv om Gud havde velsignet Israel ved at give dem overflod og store rigdomme, brugte de dem på Ba’al (2,10). Overalt dyrkede man denne guddom, ofte ved fritstående altre på markante steder i landskabet (4,13). Og i 11,2 hedder det: “Israelitterne ofrede til Ba’alerne, tændte offerild for gudebillederne”. Ba’al var synonym med gudebilleder.

Denne Ba’al var den kana’anæiske storm- og frugtbarhedsgud, som blev æret i by efter by over hele Mellemøsten. Han blev ofte afbilledet med løftet arm og med en tordenkile, rede til at bekæmpe enhver modstander. Han er den stærke kriger, der sikrer frugtbarhed i naturen. Han sørger for regnens komme og afgrødernes vækst. Han beskytter imod livets onde kræfter. I den store by Ugarit, som befandt sig i udkanten af det kana’anæiske område, er der fundet en Ba’al figur smykket med guld. Mange af gudebillederne på Hoseas’ tid har sikkert set tilsvarende ud. Gudebil-ledet har søgt at udtrykke Ba’als skønhed, styrke og kraft.

Forgyldt statue af guden Ba’al,

fundet i byen Ugarit i det nord-

lige Syrien. Ca. 1500-1200 f.Kr.

(Foto: © Biblical Archaeological

Review 27/3 (2001))

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

– set under arkæologiens synsvinkel

FORTSATTE UDGRAVNINGER I SEPPHORIS

Siden 1983 er Sepphoris i Galilæa blevet systematisk udgra-vet. Disse udgravninger har givet et stort indblik i det kul-turelle miljø på Jesu tid. Men selv efter mange års indsats, gøres der stadig nye fund et par spadestik under jorden. Denne sommer fandt man f.eks. yderligere dele af byens store vandsystem og vejnetværk. Selvom Sepphoris ikke er nævnt i evangelierne, så kan det sagtens tænkes, at Jesus og hans familie jævnligt var på besøg i byen, da den lå under 6 km fra Nazaret. Læs mere her:

>>> kortlink.dk/383z

Velkommen tilbibel-arkæologiske

foredrag i København

FREDAG D. 2. FEBRUAR

Hans P. Pedersen: “Brevene fra Patmos” – Hvad blev der af den kristne kultur i Lilleasien? En rejse til arkæologiske udgravninger i byerne Efesos, Smyrna, Pergamon, Tyatira,

Sardes, Filadelfia og Laodikæa i det vestlige Tyrkiet.

FREDAG D. 2. MARTS

Lene Dalsten: Bibelens folkeslag: Hittitterne.

ENTRE:

gratis for SBA-medlemmer, 40 kr. for ikke-medlemmer.

Begge aftner begynder kl. 19 og holdes påDansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1c. Aftnerne arran-geres af SBA-øst. For yderligere oplysninger, kontakt Anine

Madvig Struer (oldgransker@gmail.com).

Med Hoffmeier til Egyptenmarts 2007

I 2005 var professor James Hoffmeier fra Trinity University, Chicago, hovedtaler på en SBA-konference. Han er førende in-den for forskningen om forholdene i Egypten på udvandrings-tiden og leder en vigtig udgravning på Israels rejserute. Han inviterer nu SBA-medlemmer med på en rejse for stude-rende og andre interesserede den 1.-10. marts 2007. Følg med specialisten til Cairo, pyramiderne og sphinxen i Giza, oplev templerne ved Luxor og Kongernes Dal og kom med op på Sinaj Bjerg.

Det er en individuel rejse, pris ca. 12.000. Margrethe og Nicolai Winther-Nielsen sørger for kontakten til Hoff-meier: send mail til nwn@dbi.edu.

14 15

“GOLDE MODERLIVOG UDTØRREDE BRYSTER” (9,14)

Ved siden af Ba’al dyrkede man ofte den kvindelige gud Ashera eller Astarte. Hun nævnes ikke i Hoseasbogen, men ofte i Kongebøgerne. Ashera blev tilbedt som frugtbarhedsgudinden, der sikrede men-nesker, dyr og natur frugtbarhed. Overalt i lagene fra Israels og Judas byer finder arkæologerne små statuer, der er lavet af ler. De er særligt hyppige i perioden 8. til 6. århundrede f.Kr., herunder Hoseas’ tid. Statuerne er ca. 10 cm høje. De er nøgne, og deres kvindelige former er markerede; brysterne bliver fremhævede, undertiden ved at hænderne løfter dem op. Samtidig har disse statuetter konsekvent form som en cylinder fra brystet og nedefter. De er fundet i resterne af private huse og har stået i praktisk taget hvert hjem.

Mange fortolkere har foreslået, at de mange små statuer kan være frugtbar-hedssymboler, der skal fremstille gudinden Ashera. Er det rigtigt, kan det illustrere Hoseas’ ord om, at “Efraim er bundet til gudebilleder” (4,17). Andre fortolkere me-ner, at de små statuer snarere har været udtryk for kvinders bøn om velsignelse af moderlivet. Med disse statuer har kvinder villet fremføre en bestandig bøn om be-skyttelse af moderskab og amning. Er det mon det, Hoseas har i tankerne, da han udtaler sit grumme ønske om, at Gud som straf måtte give kvinderne i folket “golde moderliv og udtørrede bryster” (9,14)? At han med andre ord ville ønske, at alle folkets mange bønner og små statuer med fremhævede bryster må føre til det stik modsatte.

stillingsverden blev Ba’al ofte skildret som den unge tyr. Stormgu-den Hadad blev også ofte gengivet som en tyr. De to guldkalve i Betel og i Dan er forsvundet. Dog har arkæologerne fundet flere eksempler på kalve lavet af bronze eller sølv. Et særligt smukt eksemplar blev fundet for en del år siden i Dor, i Samarias bjerg-land. Ud fra de lag, som figuren blev fundet i, bliver tyren dateret til ca. 1100 f.Kr. Kalven er usædvanligt smukt udført, 17 cm lang og 12 cm bred. Allerede fra gammel tid havde israelitterne figurer af tyre. Det understreger Hoseas’ ord om, at israelitterne “støber sig gudebilleder” (13,2).

“SMUKKERE STENSTØTTER” (HOS 10,1)

Ved hvert eneste helligsted stod der mange altre og mange sten-støtter. “Jo bedre det gik deres land, des smukkere stenstøtter lavede de” (Hos 10,1). Profeten ser dem som udtryk for frafaldet i landet (10,2). Arkæologien har givet os et indblik i dette fæno-men. “Stenstøtter” var store opretstående sten, som blev stillet i templerne eller på offentlige arealer i byen. De kunne stå i grup-per på to eller flere sten sammen på række.

Små figurer af ler, som findes overalt i

lagene fra det 8.-6. årh. Denne type var

særligt udbredt. Efter at jøderne vendte

tilbage fra eksilet, forsvandt disse figurer

fuldstændigt. Der er ikke fundet en eneste

kultfigur fra den eftereksilske menigheds

tid. (Foto: © Biblical Archaeological Review

27/3 (2001))

ISRAELITTERNE “STØBER SIGGUDEBILLEDER” (13,2)

Ved siden af de mange gudebilleder nævner Hoseas ét bestemt billede: en tyrekalv. Den første konge i Nordriget, Jeroboam I, lod fremstille to tyrekalve af guld; den ene blev stillet op i den sydlig-ste by, Betel; den anden fik fast placering i byen Dan længst mod nord. Disse to kalve skulle repræsentere Israels Gud. Man søg-te til disse byer og tilbad ham i skikkelse af en tyr. Hoseas henviser til, at folket på hans tid ærede tyrekalven højt og stolede på den, som om den var en gud (8,4-6; 10,5); dog ville den ende med at blive ført væk som simpelt krigsbytte.

Tyren var et velkendt og udbredt sym-bol på guddommens styrke og evne til at give frugtbarhed. I den kana’anæiske fore-

Resterne af det helligsted i byen Dan, hvor

den ene tyrekalv stod opstillet. Denne plat-

form dateres gerne til Jeroboam IIs tid, som

er omtalt i Hos 1,1. Byen Dan med dets hel-

ligsted blev ødelagt i 732 f.Kr. (Foto: © www.

bibleplaces.com)

Tyrekalven af bronze, fundet ved et

åbent helligsted i nærheden af Dor. Tyren

var et meget udbredt symbol på storm-

og frugtbarheds guden. (Foto: © Biblical

Archaeological Review 20/3 (1994))

NYE UDGRAVNINGER I JERUSALEM

I september måned 2006 genoptog Eilat Mazar sine udgravninger i Davids-byen, som, efter hvad der oplyses, skal løbe over de næste seks måneder.

Sidste sommer gjorde dr. Mazar et meget bemærkelsesværdigt fund på stedet. Hun fandt resterne af en stor bygning med kraftige mure og mange

rum. Bygningen stammer ifølge hende fra 1100-1000 f.Kr., og hun mener, at bygningen kan være resterne af det pa-lads, som kong David byggede, da han havde erobret Jeru-salem. Denne tolkning er dog omstridt, og flere arkæologer indvender, at bygningen må være 100-150 år yngre. Se TEL nr. 3/2006.

Planen med de nye udgravninger er at få mere information om den store bygning og finde entydige spor af, hvornår den er opført. Læs mere her:

>>> kortlink.dk/387h

16 17

Undertiden står de sammen to og to, en større sten med en mindre sten ved sin side. Måske skulle den store sten symbolisere den mandlige guddom, og den lille repræsentere den kvindelige guddom. Stenstøtter kendes fra Kana’an og fra Syrien tilbage til 4000 f.Kr. Der er tale om en gammel skik, som israelitterne over-tog fra deres naboer og tilpassede deres tro på Gud.

Sådanne stenstøtter er fundet i mange sammenhænge. Som regel er stenene utilhugne. De har ingen skikkelse eller ansigt. I Hasor har man fundet stenstøtter i alle de kana’anæiske temp-ler, som er fundet fra Mellem- og Senbronzealderen (1800-1200 f.Kr.). På tel Dan har udgravninger afsløret rækker af opretstående sten både i byens port og lige uden for byporten. Fund af offer-skåle og brændte knogler foran stenene viser, at de må have haft religiøs betydning. Man har ofret i deres umiddelbare nærhed. De religiøse sten er fundet i de lag, som stammer fra assyrernes ødelæggelse af byen Dan omkring 732 f.Kr. Stenene har altså stået der på Hoseas’ tid.

Sandsynligvis repræsenterer stenene en eller flere guddomme. På vej ind i byen Dan er rejsende og byens egne indbyggere standset op for at ofre til de guddomme, som stenene repræ-senterer. Fundene i Dan illustrerer Hoseas’ tale om de mange stenstøtter i landet.

“DE SKAL FALDE FOR SVÆRDET” (14,1)

Hoseas forkynder, at Israel vil blive løbet over ende af fjenden, og at deres befæstede byer og stærke fæstningsanlæg vil falde. Fjendens soldater vil ødelægge fæstningerne, og ingen af dem vil kunne holde stand (10,14). Befolkningen ville blive tvangsflyttet til Assyrien, hvor de skulle blive urene ved landets fødemidler (9,3). Kvinder og børn i Samaria skulle opleve krigens forfærdelige gru på nærmeste hold og blive dens ofre (10,14; 14,1).

Dette blev virkelighed i flere omgange: først i 733-32, da as-syrerne erobrede størsteparten af landet, og senere i 722, hvor

og kollapser. Assyriske bueskytter står beskyttet bag palisadehegn og beskyder byens forsvarere med pile. Andre soldater stormer bymurene med stormstiger. Byens forsvarere står hjælpeløse og ofrer i deres desperation et menneske til deres gud i håb om dennes hjælp. Nederst på relieffet ser vi, hvordan de overlevende indbyg-gere bliver slagtet ned. Overalt ligger der dræbte. I baggrunden bliver overlevende soldater spiddet på pæle til skræk og ad-varsel for andre. Dette illustrerer på stær-keste vis Hoseas’ udsagn om, at Samarias indbyggere “skal falde for sværdet” (14,1).

“DE SKAL FLAKKE OMBLANDT FOLKENE” (9,15)

De, som overlevede erobringen af en by, måtte se en grum skæbne i øjnene. Nogle blev slået ihjel, andre blev tortureret. Derefter blev indbyggerne deporteret til andre dele af det assyriske rige, og as-syrerne tvang folkeslag til at bosætte sig i de områder, som nu var blevet tømte for indbyggere. På den måde ville de kvæle ethvert tilløb til nye oprør. På et relief, som skildrer erobringen af den judæiske by Lakish i 701 f.Kr. – få år efter Hoseas’ tid – ses, hvordan indbyggerne drager ud af en byport for at drage i eksil.

Samarias borgere kom ud for det sam-me. Assyrerkongen Sargon II, som kom til

magten samme år, som Samaria blev løbet over ende, omtaler i flere inskriptioner, hvordan han deporterede indbyggerne i Samaria og genbosatte dem mange hun-drede km fra deres hjemstavn.

Arkæologien giver os således dra-matiske billeder af den virkelighed, som profeten Hoseas talte ind i. Gennem fund af tekster, relieffer, byer og genstande fra de sidste år af Nordrigets levetid kastes der lys ind over de korte og knappe

samme skæbne overgik hovedstaden Samaria med dens opland. De, som overlevede krigen, blev forflyttet med magt til Assyrien.

Arkæologerne har gravet i flere af de store kongebyer i As-syrien. I resterne af de kongelige paladser er der fundet adskil-lige relieffer hugget ud i sten. Her skildrer assyrerne, hvordan de erobrer byer og gør ende på indbyggerne. Man har ikke fundet relieffer, som viser erobringen af Samaria i 722. Men assyriske relieffer fra erobringen af andre byer giver et dramatisk billede af, hvordan Samaria og andre af Israels befæstede byer blev løbet over ende.

Vi ser på billedet ovenfor, hvordan pansrede, mobile rambukke på hjul hamrer løs på byens mure, så de til sidst må give efter

Ved byporten i Dan er der fundet mange stenstøtter,

såkaldte masseber. (Foto: © Biblical Archaeological

Review 24/5 (1998))

Assyrerkongen Tiglat Pileser (745-

727 f.Kr.) og hans hær belejrer en

befæstet by. Han og hans to efter-

følgere spredte rædsel, ødelæg-

gelse og død i Israels byer. (Foto: ©

Archaeology Odyssey 2004/1.)

udsagn i Hoseasbogen. Arkæologien formidler både et indtryk af gudsdyrkelsen på Hoseas’ tid og af truslen om angreb og deportation.

Læs også artiklen “Arkæologisk lys over

Amos’ bog” af Jan Mortensen i TEL juni

2003, der kaster lys over Amos’ bog ud

fra arkæologien og historien.

De overlevende må drage i landflyg-

tighed. Fra relieffet over belejringen

af byen Lakish. (Foto: © Archaeo-

logy Odyssey 2004/1)

Nimrod-prismet, hvor Sargon II fortæller om

erobringen af Samaria og deportationen af

dets indbyggere i 720 f.Kr. (Foto: © Biblical

Archaeological Review 29/6 (2003))

Den assyriske konge Sargon II skriver

om sin erobring af hovedstaden Samaria

(Nimrod prisme D og E):

“Samarias indbyggere ... kæmpede jeg

imod med de store guders kraft, mine

herrer. Som bytte talte jeg 27.280 menne-

sker, sammen med deres stridsvogne og

guder, som de stolede på. Jeg dannede

en enhed med 200 af deres stridsvogne

til min kongelige styrke. Resten bosatte

jeg i midten af Assyrien. Jeg genbefolkede

Samaria mere end før.”

Gengivet efter The Context of Scripture.

Monumental Inscriptions from the Biblical

World. Vol. 2 (Leiden: Brill 2003)

18 19

Afsender:Vagn Juhl JensenPaghs Allé 56705 Esbjerg Ø

Adresseændring

meddeles til:

vjj@bibelskarkaeologi.dk

Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B

Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt! Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulig-hed for at vinde en flot gave.

Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder!

Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag.

Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Vagn Juul Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller på email: vjj@bibelskarkaeologi.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement.

Prisen for ét års abonnement er fortsat 145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Som særligt indmeldel-sestilbud tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr. for unge) for bog og ét års abonnement.

Grav et spadestik dybere i Bibe-lens verden!

SPONSORER:

Tegn og Vind

www.felixrejser.dk

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger:www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud

www.credo.dk

Store vinderchancer på lækre præmier Der er store præmier i vente for dem, der tegner flest

nye TEL-abonnenter - og der er gode chancer for at

vinde. Se hvilke præmier, du kan vinde her til højre.

TEL har fået 30 nye abonnenter i år, men der er plads til mange flere. Jo flere nye medlemmer du tegner, des sværere gør du det for andre at vinde. Du finder ikke bedre odds til høj gevinst andre steder.

TEL kan også gives som årets bedste julegave. Skriv til os på vjj@bibelskarkaeologi.dk, så fremsender vi vores julegave, som du kan glæde en anden med: Årets sidste to numre (2006-3 og 4). Vi vil herefter fremsende alle fire numre i 2007 til vedkommende. Du får det hele for ét års medlemspris - og deltager selvfølgelig i konkurrencen.

TEL går altid et spadestik dybere i Bibelens verden!

Hjælp os med at gøre TEL ogbibelskarkaeologi.dk bedre

Hvad er din generelle vurdering af TEL? Skal der være flere bi-

bel–arkæologiske nyheder på SBA’s hjemmeside? Skal der efter

din mening være flere kortere artikler i TEL med hjælp til det per-

sonlige bibelstudie?

SBA har inden for det sidste år udviklet et nyt design for sine to

hovedaktiviteter, TEL og hjemmesiden. Vi er meget tilfredse med

resultatet i begge tilfælde, men vil samtidig bestræbe os på at

blive endnu bedre. Derfor vil vi gerne høre din mening! Vi har ud-

arbejdet en spørgeskemaundersøgelse, som vi nu beder dig som

læser af TEL at deltage i.

Undersøgelsen vil SBA bruge som pejlemærke for, hvad du som

læser mener om vores blad og hjemmeside. Du har i undersøgel-

sen også mulighed for at komme med ideer og ønsker til forbed-

ringer af vores udgivelser.

Gå ind på internetadressen www.bibelskarkaeologi.dk, udfyld

spørgeskemaet og hjælp os med at gøre TEL og bibelskarkaeo-

logi.dk bedre.

SBA’s årsmøde i 2007 afholdes den 14. april i Århus.

Vi får besøg af professor Richard D. Averbeck fra

USA. Mere info følger i næste nummer af TEL.