_

^AAM K -' - M i E E . ' ' -7 ' ' " ^ -

. K M x H , - . ,« ' M ^ ^

...". . v 8 ^ H M , - , , . _ ^

-M,

«»

- - r . . - ' ' ' ^'- . /

L - 'A ^

§ ^ l - Z Z I .

- L

, ' 7 ' 7 A '

7 v / ' ' - ' . N - » ' ^

M A « M < ' . ' M

Z M ' S A K - " - !

- , - E 7 . . r ' ^ W

.........M M - M M . ' "

. - W 7 . . A A M

.--i - ' -A»-^ ? - A -

^ ^ M '' . . '"E ' ? > ' - ' - ' ' ^ ^ 'A7 > .

' '? -

' v '. L

i- - > . — _ 7 .

' M" ^

.'7 — ' - ^.

7

> ' . . .

7M AA77 / .. ' .

^ 7 ' - - .

' f

- ^ . :

.. ' 7

, * . " :-1

' - -<>

4 ^ - - - ^ . »x-

A 7 . M ; « - ' '

'M

L '

« / « , : - : , A '

Vik-

«ZS/'-.- ,-L» lE

, ..i A -;'A

E - A

, ' O ' -

- » ».. -- ' ^A., - ' Al'F..

^ 7

:- >

' - - L

7 7 . >» '"^>

^NWU^A^,

./ ' ^ 7 "

, -> 7 »' . ' »5'- / - .. «.«:--' ' - . ' , E ^ - d M ^ > 7 . ^

L

O §

W 4 M - . E " - -' ' - / - v . v . ' A^ M ' , ' « Z W . . , ' ' ^

7 ^

. d M K K A ^7.7,A7-e ^ M - ' ' »

' 7> - .^ .7 " ' ' , .

, 7 .*., -> A - - «

-" , > . > / ' ,, A S 7

. -?.-7

-: -

- ' ^ A - " ' '' ^

> - - , - ^ -

y M

^ - X M . ,' - ^

- v

AA -E^A«^ 7 - - . ^ .,

' i 'S . - '

. . 7 M " ' - '

-' '

. ' - . t-''^* " ' '^ "»s» ' ' ' - 1'--r- <?. 7 M

- 7.' . 7 -

--, „ ^ . - ' - r M - ^ 7 7-

7 .7 -A7. >^ M D « ' - : ' ' A A

W ^ K K G ' ' . . , .

i'-7«

' / M

-- -> >

7'^-O7-, , « vKA«A/ '

" A . . A - ^ ' - ' -

-' E - A ?:- . '7 , - ^

7E x7 7--<- . ?

^

''.7 ^

' . 7 ^

^ ' - -

- i '77-

^ -

' A ' - " A./.

. - ' . ' V "- ' ' ') '- 7

>.-7

" .7 A^ > E - / ' > '- > A ' - 1 't'

>7.'

- ^ ' ' , 7 !A^r. « , . ' . '> :V- E ^ ' .7 -7 .

7

7/ - / ^ - Z ' / '

7«O-W' ' - ' ' -A - .

> , " A''.^ -.'. _ - ' > 7 - ^

' ' O-77'. - " - - >

V-

A'°

7 '" / .- ' ^

- v / '- '

7'7

-'7v>

«W«WMA - ,L 7 E ? 7 7 'K ^77 - E ^ - 7 - > E

. - - >i K ^ - ' 7 ' - . - A -7

^ > -^7

" 5 « - T i « ^ -

- 7 - - . ^ 7^ 7 7^, 7

< . " '

- , ' , ^

> >A'

' 7 7 M

«

F

A- > 7 " ? .

M M ' 7 « / / L - > : ' - . M

- ' '7 . . l -M ? ' . . - A . > ^ '

- ' .? - - ' ' 7 . . . - ^-7. - ^ ' 7 A " . ^ 7 ' 7 ^

^ 5 » 7. - ' ' < - -

7,

- ^ M L « W . ^ " -

- -. .A.A..7 I '- M " ^

)

- Z''' '

7,

. ^ 7

AL?M M

^ .7

« ' v ' '! "

-

- / 7 ' . ,

- r . -» _ , . > ' - -x - - -..

................M

.. . . A A A -'L.-Z . —. " --

, . O ^ 5 F - ' , O '

f

« > - ' k^- .-L^X,

j «

crldrc og nyere

af

Julivig HslUcder.»

? . >

O "> -

> . -

Kjobenhavn.

Forlagt af Universitetsboghandler Andr. Fred. Host.

Trnkt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muble.

1856.

> , rt-

.'r; r

. r-

-F

i/. - 2

>

9^aar sparsomt til Bessg cn Gjcrst sig vover.

Er Husets. Herre altid glad og blid: —

En saadan Gjcrst ham spilder ingen Tid,Og ligger maaskee neppe Natten over.

Men tor der haabes samme gode Pillie,Naar han, som hidtil ncesten kom for Spog, Aflcrgger nu for Alvor et Vesog,

Og bringer med sig hele sin Familie?

Selv om han strengt har prceget sig i Sinde, At vcrlge krcesent blandt sin Borneflok,

Er muligt dog hans Strenghed ikke nok.Thi Faderkærlighed gaaer let iblinde. —

Dog altfor seent det er igjen at rykke.

Og Aftentimen stunder ogsaa paa, —

Han faaer at vove det med sine Smaa.

Og stole paa sin gode gamle Lykke.

Maastee som for han moder milde Blikke, Og Hnset er jo stort som et Palads:

Man nnder ham vel nok en lille Plads.

Og „store Fordringer," — det gjsr han ikke.

D

5__ " ------- r-»>

2»^mtaage Sandserne Forstanden,

P il Beegret skumme over Randen —

Drag Fredensborg! mig r il dit B ryst!

Og lad det sværmeriske S tille , '

2 dine Skove sodt formilde

Det Bilde i min llngdomslyst!

Og nager Kummer paa mit Hjerte,

E r stum og dodelig min Smerte,

D a flyer jeg atter t i l dit Hegn!

Gaaer atter i de gronne Sale,

In d t i l at dine Nattergale ,

Har smeltet Skyerne t i l Regn.

Ja du skal leve i min Tanke

T il Hjertet horer op at banke

For jordisk Fryd og jordisk S o rg !

T il Fuglen tier hist paa Qvistc,

Og Treeet bliver t i l en Kiste

Og Graven selv t i l Fredensborg!

Den jjrormne Glnrn.

^ Klostrets dunkle Celle, eensom stille

Hensiddcr Clara, sjunken dybt i Tanker;

Paa Kinden ubevidste Taarer trille ,

Og heftigt Pigens unge Hjerte banker:

Halv sprungen ud, en Rosenknop i Vaar.

Om Verden har hun hort saa ondt fortælle,

Nu v il hun hver en jordisk Attraa gvcrle,

Og S lo re t dcekker teet det blonde Haar. - -

D yb t Solens Aftenguld i Vesten brander,

H s it qviddrer Svalen paa de lette Vinger,

Og smt et B lik den ind t i l C lara sender.

Imens den fr i sig forbi Klostret svinger, —

Ak! Verden synes hende end saa smuk!

Hun sidder taus og seer med stille Smerte,

Og fra det fromme sodtbeklemte Hjerte

S ig trcenger hemmeligt et Langselssuk.

Indspærret i et B unr ved ClaraS Side

En eenlig Sangerfugl vemodig qvceder.

R ort hendes Blikke ned t i l Fuglen glide:

„B i, Arme! jeg skal bryde dine Kjceder!" —

Hun aabner grcedende det gyldne B u u r:

„F ly v glad hen t i l de andre Fugle smukke,

Her skal du ikke lamger trostlos sukke,

Og Holdes bunden trods din frie N a tu r !"

Og glad den stiger mod den rene Himmel

Forfu lg t af NounenS taarefulde Oje,

Den blander sig i Skovens vilde Vrimmel,

Og svcrrmcr srydfuldt med den i det Hose;

Men o! hvor skrcrkkeS C lara da hun seer,

A t disse Falske Ncebet i den stede,

A t jublende de jage den til. Dode,

Og sprede rundt i Luften Fuglens Fjesi.

D a lukker hurtig hun sin Celles Rude,

Og folder angerfuldt de skjsnne Hoender:

„A k !" sukker hun, „det er dog slemt d e ru d

Lyksalig den, som Verden ikke kjender!

Som urort ved dens falske TrylleglandS

I Selskab kun med Gud sig barnlig fryder."

Hun kmvler ydmyg, AngerStaaren flyder

Og trille r paa den Frommes Rosenkrands.

I la a r Iergeren i Skoven gaaer

Da fare tidt forbi som Lyn

Hcel underlige Aftensyn,

Som Hjertet t i l at berve faaer.

E r A lting dunkelt der og tyst,

Han ofte Ellepigen seer,

Som smiler t i l ham, vinker, leer,

Og blotter ham det hvide Bryst.

Da kcvmver han for ej at see —

Han gaaer og nynner smaat en Sang,

Og lader Bossen i fin Gang,

Og la'er det bagved skoggerlet. —

Det rasler i det torre B lad,

Det vordcr stedse mere Nat, —

Nu pusler det i Busk og K ra t:

Han breender los forhaabningsglad.

O Vee! da rejser sig et Skrig ,

Og A lt er atter tyst igjen, —

Det sukker, jamrer og doer hen,

Mens Jcegeren staaer som et L iig !

Han kaster bort s it 'B ly og Krudt,

Paa Panden er den kolde Sved,

Han iler bort med snare Fjed

Og to r ej see, hvad han bar skudt.

F ra Grcrsset krybe Snoge frem,

Og vikle sig omkring hans Been,

Han hanger fast ved T jo rn og Green,

Og sinder aandelss sit Hjem. —

Dog — skinner Morgensol paany,

Gaaer atter Jcegeren saa trygt.

Og smiler as sin egen Frygt

I Skovens svale sikkre Ly.

>Han strejfer gjennem Skov og Mark,

Hans Phantasi er venlig varm;

Han kjender Ellepigens Barm

I Birketrceets hvide Bark.

il >

i.

1 f ^i .

i

1 ^ .

i?i

»>

Han kjender ogsaa Stedet vel,

Hvor ubetcenksom rast han stod,

Hvorfra ham Skriget rcedsomt lsd.

Som endnu dirrer i hans Sjcel.

Han samler dristig a lt sit Mod,

Og seer — ak unge Jceger stjoelv! —

Og seer et B illed af sig selv:

En stivnet Hare i sit B lo d !

I ' r

-- V -k

j11

>' ^

D r sm nieren.

N v e r M idnat i den skumle tolvte S tund,

Naar Hjertet dssigt i sit Fangsel banker.

Forlader Edvard taus de blsdc Dunn,

Og stille ud i Nattens Ode vanker.

Hans Fader seer den underlige Fcerd,

Og i hans Hjerte Angst og Uro stiger,

Han spcrnder om sin Lcrnd det gamle Svcerd,

Og varsom efter N»glingen sig sniger.

Men see! ung Edvard skrider stille hen

Med S m il paa Lcrben, lukt er Ojelaaget:

Nu sukker han, nu smiler han igjen,

Nu er det, som han henrykt favnte Noget.

Han mcerker ej den gamle Riddersmand, -

Som staaer halv undrende og halv forfcerdet,

Som Blikket ej fra Sonnen vende kan,

Og skotter sig forventningsfuld paa Svcerdet.

Og Unglingen en Lange aabner brat,

Som forer ud t i l Borgens hoie Tinde,

Hvorunder man dybt i den morke Nat

Kan bore Floden brusende at svinde.

D id trerder han med dristig sikker Fod,

Med udbredt Favn mod fjerne Stjernevrimmel,

E j aner han den dulgte lumske Flod,

Men drommcr sig kun ncermere Guds Himmel.

Nu blegner O ldingen: „O , Jesus Cbrist!

O , alle gode Aander ham beskjermer!

Vaagn, blinde Edvard, vaagn! ak see dog hist!

Ak! see min S on den Afgrund, D u D ig neermcr!"

Og op slaaer Nuytingen sit vilde B lik ,

Men flu r han styrter fra sit steile Seede,

Og mens han sveelger Dodens bittre D rik,

Staaer Gubben bleg — og kan ham ikke redde! —

Hver M idnat i den skumle tolvte S tund

Da rorer det sig dybt i Flodens Stromme,

Og hvisker svagt, som ved en barnlig M und:

Ak, Fader! hvi lod du ei Edvard d ro m m e !

Dng og I»t.(Skrevet svm Musiklext.)

3 ) te d en svag og uvant Tunge,

Men med Hjertets steerke S lag,

Eders Lovsang her vi sjunge,

Hulde Sostre, Nat og T a g !

D ag ! du muntre, stjonne, hvide.

D u, som rakker Livets D r ik ;

N a t! du dunkle, stille, blide,

Med det sværmeriske B lik ! —

' k?

See hist, alt blusser venligt Ostens K ind! —

Nu aabner Bonden taus sin lave Hytte

Og nikker t i l den aarle Skytte,

Der iler rask i Skovens Hvalving ind.

Med T rille r stiger Larken hsit i Sky, —

Fra Skyen toner dampet Strubens Klang,

Den shnger Rosen omt en Morgensang,

Og Nosen stirrer mod det Hoie,

Har Duggens Taarer i sit Oje,

Og horer Sangen rodmende og bly.

Hojere paa Himlens Bue

I le r Solen i sin Luc,

Ret som v il den overskue

G rant den lykkelige Jo rd ;

Druen vagtig Ranken tynger,

Frugten sval paa Grenen gynger,

Liden Smaafugl Psalmen synger

Ved det rigtvelsignte B o rd ! —

Den synker alt, og langer Skyggen

S ig strakker ud i Skov og Dale

I Aftenguldet svcermer Mvggcn

Og hoit paa Jagt den lette Sva le ;

I Dands sig Pigen svinger

Ved Floitens muntre S p il,

F jern t Aftenklokken ringer

Saa brudcligt dertil.

S n a rt stiger Maanen med de S tjerner smaa

End eengang Solen maaler

Den skjonne Jord med sine blanke S traa ler,

Den trykker Kys paa Bjergets Toppe,

M isunder Sostcren histoppe

Og dukker blussende i Bolgen blaa. —

Mens ved Maanens blege Flammer

Jordens B orn end svoermc om,

Sidder Natten i sit Kammer

Som en Moder om og from ;

Venter eensom paa sit Soede, —

Seer sig skuffet i sin Gloede —

Sukker med bekymret H u:

„Ing en vender hjem endnu!"

Mellem F ryg t og Haab i Kampen

S tir re r hun mod Dsren frem,

Boegen broender dybt i Lampen,

Endnu vender Ingen hjem! —

S tirre r hun mod dunkle Rude,

Horer kolde Vinde tude,

Sukker saa med bange G ru :

„Kan de glemme mig endnu?"/

„T y s ! paa Trappen alt de stsje,

Buldre saa af Doren ind:

En med Fryd i vilde 8 je ,

En med Graad paa blege K ind ;

„B o rn , hvor har I voldt mig Smerte!

O, kom Alle t i l mit Hjerte!

S tig mig, hvor er Noden stsrst?

Ak hvor skal jeg hjelpe forsi?"

I le r saa med Moderpleje,

Rakker Hver en Glemselsdrik,

S ys le r ved de K jares Leje,

Dolger selv det vande B lik ;

Tvinger sig t i l glad at smile,

Nynner Alle blidt t i l Hvile :

Gaaer saa frem paa sagte Taa,

Vinker t i l de Dromme smaa. —

Fra skjulte Vraa sig svinger

Som flygtig Nattevind

Paa brogetskjonne Vinger

En munter Skare ind;

Den overflagrer noje

Hvert B arn i forste B lund,

Betragter Graad i Oje

Og S m il paa Rosenmund;

Selv uvis og urolig

E r liden Drommegud,

Om hvilken Hjertebolig

S ig hver bor kaare ud;

Nu sankes blidt de spade,

De gyldne Vinger ned,

De finde Alle Sade,

Og rundtom aander Fred!

Frem gaaer med stille Gammen

Den moderglade Nat,

Udpnster hurtig Flammen,

Og A lt forsvinder b ra t;.

Hun trykker da med Varme

Saa saligt og saa tyst

I Mulmets blode Arme

Hvert Barn op t i l sit Brvst! — —

Nu slumrer dybt med saeuket Oje

Deu.dunkle Jord dodtuug og stiv!

Hvert Degn maa den sig ydinygt boie

For Aanden af det store „ B l iv ! "

Kun S tjerner vidne i det Hose

Om Gnister i Naturens L iv!

Dog to r hver Skabning trostig lukke

S it B lik med en hengiven Aand:

Der svaever over Jordens Vugge

Velsigucude en Faderhaaud.

Som peger mod en himmlsk M a j,

Naar Leeben bleg i Dodeu skjaelvcr.

Og Ojclaaget mat sig hvcrlvcr

Om Ojets brustne Glemmigcj!

>V aa blodt som Silke bojer sig Papiret

Omhyggeligt omkring dit spinkle Lov:

Reliqviebevarct er dit S tov ,

Og med en Gnldrand var dit Leje ziret. .

Den Qvindehaand forlcengst er palmesmykket,

Som brod dit Blomster i en kjcrrlig S tnnd,

E j heller aander meer den varme Mnnd.

Hvis Lceber blev t i l dine Blade trykket.*

D er findes intet Navn og Mcerke givet.

Som skulde tyde paa: fra Hvem — og naar

Nej, — Hjertets Minde har en evig Vaar,

Og mange stige Roser har ej Livet.

M an fandt dig i den gamle Dodes Gjemme,

D in Sarkophag, saa duftende og let,

Blev aabnet af den kolde Skifteret,

Som v ittig Sm ile t neppe kunde tcrmmc.

«

D in Plads var ej blandt Pengedocumenter, —

V ar dog fra Himlen selv et Doeument,

Hvis Rigdom vel din E jer bedst har kjendl,

Og som har bragt hans Hjerte gyldne Renler.

En Blomst du var fra Paradisets Have,

Hvor Amor i sin Uskyld svcrrmer om,

Mens Hjertet gjemmer som en Helligdom

Botanisk ivrig selv hans mindste Gave.

Og du skal leve op, du glemte Rose!

Raar over Sky de modes Aand med Aand,

D n rcrkkes a t t e r ham af hendes Haand,

Og Amor fejrer din Apotheose!

v la a r Bed blev feeldet hjemme,

Sad Bedstemoder ved sin Nok.

Og sang med sagte Stemme

En Ting, hun kaldte for — „H r

Hnn sang: E t Stykke Bramde

Blev udseet af den hele Flok,

Og rejstes overende,

Og kaaredcs t i l Huggeblok.

„H a !" skreg den, „hvilken LEre!

M it Hjerte anede det nok:

Kun Tree maa Resten vcere,

, Men ene jeg, jeg er en B lok!

Hug los paa al det Bralnde!

Lad springe over Steen og Stok,

A t man kan Forskjel kjende

Paa simpelt Tree og paa en Blok

Og Oxen klang og treelled

Den hele Dag igjennem, og

Omsider A lt laae fcellet

J flang omkring den stolte B lok

Med Nakken hoit den kasted,

D a pludselig — o Vee, o Vok!

To Hoender sig formasted

A t lofte slig en fornem B lok; —

Den folte Sangens Teender,

Og sprutted Eder, vel en Skok,

Og vreed med sine Leender,

Og kaldte iv rig t sig H r. B lok! —

Den maatte Magten vige,

Kom under Gryden af vor Kok,

S kjsndt den blev ved at skrige:

A t den var egentlig en Blok.

vVjenncm Nattens Ode farer

Sam en stormbevceget Skn,

Vilde fnysende Tartaner

Med et dcempet Vaabengny. —

E j i Kampen crrligt fceldet,

Sloebe de som Bytte hen

Overrasket, overvceldet

Tvende christne Riddersmand.

Loenket, Armens stoerke Sene

Tvinges, koldt i Jernets Favn:

Don Rodrigo er den Ene,

Raimond er den Andens Navn.

Nys i Skjcer af Elskovs Stjerne,

Og i S o l af W rens Glands,

Ska l de blsdc i det Fjerne

Uden Taarer, uden Krands.

Maancu synker, og den skifter

Faroen paa sin klare K ind,-

Og sra Ostens Bslge vifter

Kold den forste Morgenvind;

Toget standser — Morket viger,

Og i Solens Purpurgry

Fra de vaade Heste stiger

Tampen som en Morgensky.

„Her i Dalen v il vi blunde!"

Byder Hovidsmandens O rd :

„Skanner end de christne Hunde,

Glem ej Eden, som I svor:

Bore Oviuder, vore Speede

Har vi lovet T idsfordriv,

Krydre v il vi med lid t Glade

Deres kjedelige L iv !"

Og i Greesset han sig strcekker,

Og med ham den vilde Trop,

Medens rundtom Dagen vakker

Fuglene i Palmens Top;

F jernt i Guld sig Bjerget haver,

Dalen fyldes sodt med D uft,

Og i vide Kredse svaver

Ornen i den stille Luft.

,,

»

Raimond sukker: „er det ikke

Som om Livets lyse Held

Samler sine omme Blikke

T ilre t langt og tungt Farvel!

Som om Fuglen vilde smigre

Os med HaabetS Morgenrod.

Mens den dysser vore Tigre

Dybere i Sovnens S k jod ."

Don Rodrigo svarer: „R idder!

Mecr end Livets kjelne Lyst.

Meer end Haabets Fugleqvidder.

Kalder M ren i mit B ryst;

B ar ej lcenket Haandens Evne,

Fik jeg Ornens frie Ham.

Ved min Helgen! blodig havne

Skulde jeg vor salleds S kam !"

Vreden skygger med sin Rodme

Hastig over Raimonds K ind :

„ E j stod h id til Livets Sodme

Mellem mig og M rens S in d ;

Frankrigs Ridder af den spanske

E j skal lare Ridderskik.

A t jeg kaster her min Handske,

Kan I låse i mit B lik ! " —

Atter taus, mens Ojet flammer.

Gruble de i Smertens Aag; —

See! da gaaer fra Skovens Stammer

I det Fjerne frem et Tog:

M untert Sveermcn sig fordeler

Paa den friske Blomstervang,

Fra de travende Kameler

Hores S krig og Cymbclklang.

H oit paa Puklen sidder kroget

Tartanets dunkle M o,

Og Gevandtet sejler broget

Som et F lag i Luftens S o ;

Lystigt, dingle store Kurve,

Hver en Rede fuld af B s rn ,

M id t iblandt de unge Spurve

Skotter frem en gammel O rn.

Og den glade Tummel herver

Roverskarens lette B lund,

H o it af Vclkomstjubel brever

Luften fjernt i Echos Mund.

Som en Treel Kamelen knerler

K log — godmodig med sit Lees,

Og med raske-Spring sig fjcrler

Ovinden i det svale Grees.

Brune Piger, vilde Drenge,

Gusten K ja r lin g ved fin S tok

Frem t i l Fangerne sig trange,

Glenter liig , en graadig F lok;

T a t t i l O ffret Svarmen triner,

G r iff og paa sit Bytte vis, —

Msrke hadefulde M iner,

Blikke som en Dolkespids!

Ungen, som sig knap kan krave,

Vakler overmodig hen.

Truer med sin brune Nave,

S to lper atter bort igjen;

Mens hans Broder sig forffandser,

S ig ter bag Kamelens Been,

Kaster mod det blanke Pantser

Klirrende sin skarpe Steen. —

Paa de tunge Riddervaaben,

Ksllen og det brede S va rd ,

S tirre de med Munden aabcn

Prove Landsens V agt og V a rd :

F ra den staalbekladte Ganger

Vendes Blikket med Foragt

A tter t i l de tause Fanger

I de lyse B ryn jers Pragt.

Ved et Tegn af Hsvidsmauden

S luttes hurtigt og med Ro

Rummelig en Kreds af Banden

Om de lcrukebundne To ;

Ved et andet Vink sig sprede

Qvindernc med munter Larm,

Og de Fangnes tunge Kjcede

Hamres bort fra Fod og Arm.

„H erlig er en Jagt i Skoven!"

Taler Hsvdingen med I ld ,

„H vor man lystigt og forvoven

S ty rte r sig mod Tigren v ild ;

Hojcrc dog Glceden stiger,

Staaer man tyst bag Trceets Hang,

Og seer Tiger imod Tiger

Rase i den dunkle Gang.

Angel af en vantro Stamme!

Op ved Sparket af min Fod!

Hvcrs nu Kloen t i l at ramme

Eget Kjod og eget B lo d ; —

Om Turnering — Riddcrdyster

Taler Rygtet store Ord,

A t erfare nu mig lyster,

Hvad der vel i Rygtet boer. '

2*

Selv I pryde kan i Tanken

P ragtfu ld t Eders R idderspil:

M ine tappre Mcend er Skranken,4

Jeg er Hoffet, som seer t i l ;

Paa Kamelen hist I stuer

Ovinder klattre op med J il , —

Allesammen adle Fruer

Med et lsn lig t ElstovSsmil!

Prisen er den 'S ta rkc givet!

Kampen gaaer paa Liv og D od !

Den, som sejrer, vinder Livet

Ved sit djerve Landsestod;

Frelst sit Eventyr han ender

Sm ykt med Frihedens Juvel,

Mens han os og Doden vender

S in forgyldte Ridderhcel." —

O g'de Fangne, uforfcerdet,

Kaste de forhadte Baand,

Springe op og gribe Svcrrdet

Henrykt i den frie Haand;

Svinge sig i Hestens Saddel

Utaalmodig og med Hast, —

„Uden F rygt og uden D ade l!"

Funkler i hvert Ojekast! —

Festligt henad Banen dandse

Gangerne med lette F jed; —

Pludselig den skarpe Landse

Soenker sig t i l Angreb ned:

Bojet over Hestens Manke

Skue de omkring med Harm,

Medens een og samme Tanke

Gjennemlner Begges Barm !

Og da nu den vilde Rover

Seer den mandige Natur,

Seer de unge steerke Lover

Slupne ud af Fangebuur —

La'er han frygtsom Blikket vinke,

Og som Straalen af et Lyn,

Tusind krumme.Sabler blinke

Fjendtligt for de Fangnes S yn .

Men med K ra ft som tvende Hcere

Flyve de i samme S tund :

„F o r min M o og for min LEre!"

Lyder som en Dsdsbasun;

A lt hvad dem unode triner

Knuses eller amdses ej,

Som to bragende Laviner

E r ak skue deres Vej.

Slynget bort den brudte Landse,

Gribe de om Ksllens S ka ft;

Ret som Fjenden skulde sandse

Hvert et Vaabens B rug og K ra ft;

„F o r min M o og for min W re !"

Ksllen falder som paa Halm, —

Ingen Pandeskal kan boere

Dette frygtelige M a lm ! —

Men de rasende Tartarcr

S ty rte sig med Hcevnens S krig ,

Myldrende i tcette Skarer,

Over B lod og over L iig ;

Voelte sig som Bolger Alle

Mod det kjekke nogne Vrag —

Og de Christnes Kuller falde

Mattere med doempet B ra g ;

Og de varme Purpurstrsmme

Risle over Brynjens S taa l, —

Lceben stammer som i Dromme

Svagt endnu sit Sejersmaal!

End en S tund i Morgnens Vinde

Flagre Hjelmens lette Fjer, —

S n a rt de dukke og forsvinde,

Flvve ej t i l Sejer meer. — —

Taus imod de fjerne Dale

Drager bort den morte H a r; —

Tredive i DodenS Dvale

Blev Turneringens T ropha 'r,

S tille Svarmen sig fordeler

Paa den friste Blomstervang,

Fra de travende Kameler

Lyder ingen Cymbelklang. —

Men paa Dalens ode Flade

S lum rer sodt ved Palmens Rod,

Under Skyggen af dens Blade,

Ridderskabets Helteblod.

T il sin hoje Himmelsphare

Svang sig Aanden fr i og kjcek, —

„F o r min M o og for min M re ! "

Sm iler fra de blege Trak.

Fuglen.(Poetisk Aoitcelliug.)

I .

M arie.

2)^aanens fulde Midnatsflamme

Glimred gjennem Dunster graae

I deu dybe stille Aa,

Hvor sig speiled Pilens Stamme.

Frsen vaaged end i Kjeerct,

Lyd gav mindste B lad som fa ld t;

Luftig t S o lv var overalt,

Engens Dampe steg iveiret.

A lt stod fard ig t, Neden, Oven,

Ventende i magisk Glands

Ellepigens Cirkeldands,

Alfers Echo hist fra Skoven:

Tys! da narmer sig med Dvalen,

Ingen A lf i Maanens Skin,

Men en Qvindes svage T rin

Med Fortvivlelse i Sjcelen.

«

Korte Drom i Paradiset!

Hun har lyd t Natur, dit Bud,

Seet i Elskov blindt sin Gud,

Verden staacr med Flammcriset: —

In d t i l nu med Kampestyrke

Skuffede hun Alles B lik ,

Stred mod Skammens Dolkestik:

Men nu stiger Angst og Morke.

„O Johannes! om D u vidste!"

Sukker hun i Sorgens Nat,

„O m D u vidste, hvor fo rlad t! —

Og at Hjertet snart v il briste! —

0 Johannes!" — Navnet ruminer

1 sin svagtudtalte Lyd,

Hendes Himmel med sin Fryd,

HcndeS jordisk dybe Kummer.

Og paa Kna ved AaenS Bredde,

Bojet over Vandets S trom ,

S tir re r hun, som i en Drom

Paa sin nylig fodte Spade:

Knuger med de sidste K ra fte r

Barnet i sin unge Favn.

„N n Farvel i Jesu N avn !"

Hvisker hun, „Jeg folger efter."

„N u Farvel i Jesu N avn !"

Synd ig t Lerberne gjeutage,

Men paany i hendes Favn

Vender Barnet frelst tilbage.

Trcdie Gang i Nattens S tille

Bcever hendes sagte Rust',

Ak! da mcrgter fra sit Bryst

E j sit B arn hun meer at skille.

Dcrmrende bag Taagesloret,

Sygner Maanens matte Lys,

Og en V ind med natlig Gys

Hvisker hende kold i O re t:

„H vorfo r v il D u doe Marie?

Hvorfor kalder D u paa Gud?

T i, og kast D in Byrde ud, —

Let D in Synd D u kan fo rtie !"

Bleg hun rejser sig og gruer, —

Hvis var Stemmen, som har ta lt

Taushed ruger over A lt,

In te t Levende hun skuer;

Dog bevceges Lov og Grene,

S k jsnd t der lufter ingen Vind,

Og hun gyser i sit S ind

Foler syndig sig og ene.

Pludselig, som gik et Doekke.

Fra deu lune Sommernat,

M yldrer det i Skov og Krat,

Pusler det bag Busk og Hsekke: —

Hvirvlende omkring i Bue

Suser Ellepigen hen,

Og som tusind Lygtemcend

Staaer den hele Eng i Lue.

Hvor er Frelse for den Svage?

Skoven er ej hvor den stod, —

Aaen skummer som en Flod,

Gynger fremad og tilbage;

Og en skummel Afgrund gaber,

Som har sluget Vej og S t i, —

A lting, A lting er forb i!

H s it hun jamrer t i l sin Skaber!»

TyS! det larmer fjernt histnede,

Det er Glam fra Gaardcns.Hund,

Lys i Farens msrke Stund,

Stjernen, som kan hende lede.

O jet lukker hun forvoven,

B lind t fortvivlet frem hun gaaer,

Og da Blikket op hun staaer.

E r hun kommen alt i Skoven.

Der, i Taageklerder hvide,

Skyde sig med lange Fjed

Danse Skikkelser afsted

Ganske teet ved hendes S ide;

Og som Snoge TrcretS Redder

Krybe under Levets Hang,

For at hindre hendes Gang

Og forvikle hendes Fedder.

Barnet sig i Smerte vaander,

See, da glemmer hun sin Ned,

Skjcelver kun for Barnets Ded,

Priser Gud, da f r i t det aandcr. —

Men i samme S tund er svunden

Nattens hemmelige Foerd,

Og i ro lig t Maaneskjcer

Ligger Gaarden foran Lunden.

Storken staaer i natlig Dvale

Skarpt og stivt paa Tagets Skjceg.

Dcempet brsler Staldens Qvceg —

Hunden logrer med sin Hale. —

Over maaneklare Tofte

Sniger sig M arie frem,

Finder snart sit Sorgens Hjem

H o it og eensomt under Lofte.

2.Hjemmet.

lyksa lighed ! i S omrens gyldne Dage

A t sprcenge kjcekt det lnmre Fangebuur

Og flygte t i l D it Blomstcrbryst, N a tu r!

Og vinde Rsdme og Natur tilbage.

Og dobbelt gylden Lyst, naar Livets Alder»

Endnu er vaarlig som det unge Aar,

Og varme Hjerter os unode gaacr,

Og Barndomsminder klage omt og kalder.

Da siaaer omsonst M inervas lcrrde Ugle

S in Aftentrille i Cathedrets S a l;

Den overflsites af en Nattergal,

Ja af den Ringeste af Skovens Fugle. —

Johannes var blandt hine Sommerglade, —

M id t paa sit Gulv laa Candidaten krum,

Og bragte Pakker t i l sin Kufferts Rum

Som Bien bringer Honning t i l sin Stade.

Han vendte seirrig Ryggen mod Reolen,

2 Kufferten han halvt var krobet ind,

Og Blodet steg ham i den sine Kind,

Der ho jlig trcengte t i l lid t B run t af Solen.

Han glemte ej, han gik fra Hovedstaden,

Nedlagdc derfor kjerrligt og galant

En Wske, med forskjelligt smagfuldt Tant

T il Ssstre og Eoufiner efter Raden.

Men Eet, som skulde gjemmes dybt paa Bunden,

Blev aabnet, fo r i Kufferten det sank,

Og Lysets lange Tande pudset blank,

Mens Sm ile t laae Johannes skjelmsk om Munden.

Og Gaven var — mon Nogen vel den gjctter't

En qvindelig og hsirod Huepuld,

Af Bondeslags, brodeert med S o lv og Guld

Og rig t besat med tusind P a ille tte r: —

Han lod den funkle smukt og S traa le r sende:

„D en gloede v il M arie, — ja bestemt! —

Hun skal dog see, at hun er langtfra glemt,

S kjsndt Aaret strsmmed mellem mig og hende."

Den nceste Dag, just da i Morgenstunden

Fra Hovedvagten Klokkeslaget klang,

En Postvogn rastende forbi sig svang,

Og han i den, med en C igar i Munden.

Mod Aften samme Dag, da gik forasset

Paa Solskins-Vejen fra en landlig Gaard

Letkloedte Jomfruer med blottet Haar,

Og speidede med Haanden over O je t; —

Og der blev speget kjekt — man var jo ene

Og drillet lid t — Cousinernc var med —i

Men Ingen kunde blive rod derved,

Thi Solen rodmede den hele Scene.

Og hist den gav sit Kys t i l Husets Guder:

Den gjestfrie Rog, som steg paa vanlig V iis ,

Og Reenlighedens ojenklare D is ,

Der funkled fra de blankpolerte Ruder;

Men indenfor betragted ret dens Flammer

Med gyldent S m il en moderlig Gestalt,

Hvis Blikke sloi som Solens overalt

I hver en Krog af Sonnens Gjestekammer. —

A lt stod saa hjemligt der, saa muntert broget,

Fra Haven Blomsterduft og Fuglesang

Og lamger borte Skov og S o og Vang, —

- S le t intet mangled, — og dog mangled Noget:

3*

E t manglede, — som i Aladdins Bo lig ,

Thi pludselig i Moder Amias Trcek

S tod malet aabenbar en huuslig Skrcek,

Og paa M arie raabte hun uro lig !

„M a rie dog! at hun kan reeut forglemme, —

Hvor er D u Pige? varer det en D ag?"

„N u kommer jeg," lsd under Husets Tag

En blod melodisk Bondepigestemme: —

Moer Anna ventede og faldt i Tanker: —

M arie var af hendes egen M t)

Men gik — skjsndt mere zirlig — bondekleedt,

Og holdtes strengt t i l Arbeid og i Skranker.

Den Gamle saae mod Sengen, rynked' B ryne t:

„H er mangler Noget," sagde hun med Vcegt, —

M arie stammede — „en Stsvleknegt," —

Og ud af D srcn soer hun rask som Lynet. —

Hun var en rank, blegroscnfarvet Lillie,

Med brune Ojne, sky som Skovens Hind,

Og da hun atter pustende kom ind.

Blev Anna hende god imod sin V illie .

„D u kom fra Loftet ny lig?" — hor M arie.

Hvad gjor D u der saa tid t ved Dag og Nat?

Jeg troer, D u leger med den sorte Kat,

Og hindrer Killingerne fra at die!

O

Marie stod i Skyggen i det Fjerne,

Dog var det, som om Aftenroden varm

I en Seeund flo i over Kind og Barm,

Og Ojet funkled uvist som en S tjerne:

„N a a ? — stig mig smukt en Grund, og som er gyldig!

Tys! S til le ! — hor hans kstrre, kjcere R sst!" —

Og ned hun ilede med Moderlyst,

Men Svaret blev Marie hende skyldig. —

S n a rt gjenlsd Huset hoit af Spog og Latter:

Hun stod endnu og lyttede en S tund,

D a trak sig som t i l Graad Maries Mnnd,

Og sagte sneg hun sig — t i l Loftet atter. —

Den forste Velkomstfryd var neppe svunden,

For Anna indbod Alle t i l sit B o rd :

„Hos oS paa Landet," lod den Gamles O rd

„M an taler bedst m.ed en B id Brod i Munden.".

Og t i l Johannes, — Modstand hjalp ham ikke

V ar sat en Livret, blot for hans Person,

Og rnndtom saae han en konstellation

A f lutter tindrende og glade Blikke.

V id t aabne stode Havestuens Dore,

Hvor Morten under W blctrcret laa.

Og ksivlent op i Trceets Krone saae,

Mens Fugleqvidder kildrede hans O re:

Langt ude hsstedes paa Engen Grcrsset, —

Det var som ncermede sig Hsets Duft,

Han hsrte henrykt i den stille Luft

Den hcese Klang af Leen, som blev hvcesset.

Ja ind til Sm srre t, — maatte det vurderes,

Det stod saa gyldent paa den hvide Dug, —

Han saae paa Brsdets rene gode Rug,

Og Paa sin Moder saae han som paa Ceres.

Men Anna saae i ham. om ikke Paven,

Dog mcer end en scrdvanlig kandidat, —

Og da Johannes spildte, lid t Sa la t,

Blev hun bekymret alt for Præstekraven.

Consinerne drev lon lig deres Gammen,

Og styrkede ved Vink hinandens M od :

Ti'lfidst tog Glasset En saa rod som Blod,

Og gratulerede t i l endt Eramen.

Men Anna bod hoitideligt at tie: —

„Ved Festens Skaal bor Alle vcrre med!

S pring hurtig t et af Dornene afsted,

Og hent et G las, og kald saa paa M a rie !"

Der laae en skjult eleetrisk Gnist i Navnet,

Som samled A lt, hvad der var spredt og glemt;

Johannes blev urolig, ssdtbeklemt.

Og folte sig af tusind M inder favnet.

O g da nu Pigen selv stod ved hans Side,

Og disse Oine ved den dunkle Glands

Saae londomsfuldt og natlig ind i hans,

Og syntes mellem Graad og S m iil at stride, —

s

Da svimlede Johannes fast forskrækket,

Han maattc stotte sig ved Annas Bord,

Fornam af hendes Tale ei et O rd,

Og hvert et G las gav Klang, som det var kncekket

Og da han atter drommende tog Sade,

V ar Glceden ikke meer saa rosenrod> —

Den Gamle trilled Kugler af sit B rod,

E t sikkert Tegn hos hende t i l lid t Vrede.

Im id le rtid var Solens Timer omme.

Og Maanens Skive over Skoven stod, —

For Annas hnusligvante B lik den lod

Ret som en frisk uhyre Mggeblomme;

tz

Men for Johannes hang fra Himlens Blaanen

Dens blode Runding som en yndig Frugt, —

Og Pigerne fandt Synet meget smukt,

Og stirrcd efter Manden selv i Maanen.

Men Maanen saae saa stivt paa Allesammen,

A t Ingen meer sad ro lig paa sin Plads, —

For Annas Vel blev tomt -det sidste Glas,

Og rundtom Bordet gik et klangfuldt Amen!

Nn vinked Haven med de dunkle Gange, —

Som muntre B ier svcermed Alle ned,

Kun Anna blev i Kuben paa sit Sted,

Og hsrte fjernt som Summen deres Sange.

B lid t slog Erindringen sin Rosenlænke

Omkring Jobannes' Bryst og om hans S iild ,

Den drog ham i hvert stille Lysthuus ind,

Og tvang ham ned paa hver af Havens Beenke.

Og rask forbi flo i mangen svunden Seene

Af Ungdomslivets forste muntre Act, —

Og mangt et yndigt Billede blev vakt,

Men atter skrammet bort bag Busk og Grene:

Thi skinsyg skjod den glade Pigeklynge

S ig mellem ham og Mindets skjonne Fee:

Han maatte dandse med dem, synge, lee,

Og sidde lystig op i Havens Gynge;

Omkaps nu trak med Latter, uden Orden,

De blsdc Pigeheendcr Gyngens Reb,

Og heftig svajende ved hvert et Greb,

Steg i Trium f Johannes op fra Jorden.

Han flo j, mens Haaret viftede om Kinden,

Hoit mod de ranke Popler, Havens Z iir ,

Tilsidst hans B lik gik over Poplcns S p ir ,

Hvis Sslvblad skjalvede af F ryg t for Vinden:

D a saae han med en sod urolig Smerte,

' Fra Holden af sin F lugt et jordisk S yn ,

Der kom og svandt, og hvergang som et Lyn

Saatid t det kom, tra f nedenfra hans Hjerte.

I Skjceret af den sidste Aftenrode,

S tod fjernt M arie, skjult af Trceets Hang,

Og bredte, naar Johannes op sig svang,

Med Omhed sine Arme ham unode.

Johannes hceved sig, som for at klcebe

T il Luften fast, saa ofte Gyngen steg,

Men ak! som Tantalus, saasnart den veeg,

Blev Boegret hvergang revet fra hans Lcrbe.

D a voved han sin ene Arm at stroekke .

Fra Holden ud, — men som ved Sympathi

S ig gjorde ubevidst den Anden fri,

Og Lidenskaben hcrvede dem begge.

„S tands G yngen!" skreg i Angst den hele Vrimmel,

Han tryglede saa bonlig, men omsonst:

„D e vilde ikke mere sce den K u n s t "

Og fik ham draget hurtigt fra sin Himmel.

Endnu saa mangen Barndomsplct de sogte

Og da tilsidst Godnat de bod t i l Hver,

Da tandte alt i Grasset hist og her

Johannesormen taus sin lille Lygte. — —

Johannes higed efter ensom Hvile,

Han ilte t i l et Stevne med sig selv:

Hans Folelscr var som en standset E lv,

Hans Mund var tra t af evig glad at smile;

Oss indenfor hans Kammers tause Mure

Kom endelig den skjulte Kamp t i l B ru d :

F r it grad han S org og Glade voldsom ud, -

Selv Maanen gik bag Sky for ei at lure.

Forfrisket af sit Taarebad og trsstet,

Gik kandidaten langsomt op og ued,

Tilsidst, — som tog han af sig selv en Ed, -

Han standsede med Haanden lagt paa Brystet.

Og da hans Blod nu flod med svalet Varme,

Begyndte Aunas Seng sin Tryllekraft,

Den tog imod ham i sin hvide Pragt,

Saa blodt og k ja rlig t, som en Moders Arme.

Seent slumred han, og ud paa Natten silde

Lsd tyst fra Loftet sagte sagte T rin , —

De flettede sig i hans Drsmme ind,

Og gik for ham endnu, da A lt var stille.

X

3.Opdagelsen.

^ S yd , hvor gamle Pan i Jorden blunder,

E r Sommerhimlens S o l bestandig huld,

Og udbetaler blauk som myntet Guld

Hver Levedag t i l S tsve t nedenunder;

Her mere lunefuldt dens B lik os maaler,

Og mangen let og gylden Aftenfly

E r nceste Morgen tung og graa som B lu ,

Og sender os for Solens — Vandets S traaler.

Men selv en Regndag, ak som trist og vandet

Nedrasler hcrsligt i den golde B y,

Og troeffer kun paa Tag og Paraply,

Har Unde og harmonisk Fald paa Landet.

Det er en Nadvere, hvor A lt sig qvceger,

Som rcrkker Marken Guld t i l sine Neg

Og Skoven M arv og Skjonhed t i l sin Eeg

Og Blomsten Farve t i l sit Trikkebceger.

Og hvilken Provedag for Husets Ovinde!

Mens Skyen breder Dug paa Himlens Blaa,

Opklarer hendes Tanke Hjemmets Vraa,

Som var hun Solen, der var lukket inde.

For Fliden har hun Roes, for Broden Naade,

For den Bekymrede et kjarrligt O rd ;

Thi „Sodhed vel i F lo iter, Harper boer

Men venlig Tale er dog bedre end de baade!"

Og virksom drejer sig foruden Bulder

Det indre H ju l ved hendes Varctcegt:

Hun seer sig ro lig om med Byrdens Voegt,

Og v illig rcekker frem Enhver sin Skulder.>

Saaledes Anna stod, mens A lting ude

Var kloedt i aarle Taage, Regn og Rusk,

Og Vinden slog med Troeets vaade Dust

Uhyggeligt mod Havestuens Rude.

Mcn klogt fordeelt i Kjokken og i Kjelder.

Fandt ingen ledig Haand et dovent Skjod,

Den travle Arm fik Kinden varm og rod,

Og Talen klang som Lyd af muntre Bjelder.

Selv monstred Anna med forstandig Mine

E t herligt Vaar, rodstribet, uden Meen.

Og vendte Talen t i l sin Ojesteen,

S i t yngste Barn, den lille kloge T rine:

„P aa Loftet veed D u staaer vor Fjedertsnde,

S p ring rask derop, hav D ig paa dine Taer,

Og see i Tonden, om der mangler F jer

T il Vaaret her, og t i l en lille Hynde.

Og ud flo i Trine, fu lgt af hendes Blikke, —

Den Gamle klappede sit Dynevaar:

„S n a r t komme Dagene, hvorom der staaer,

A t de os Mennesker behage ikke!

Og Eftertanken smukt maa komme f o r e u d " ,

Og nu begyndte hun i Ro og Mag

For Dottrene et lille Foredrag,

Da Trine aandelos soer ind ad Doren.

„Ak Moder, skynd D ig !" raabte hun med Stonnen,

Der ligger iblandt Fjedrene i S k ju l

En ganske levende uhyre Fugl,

Som velter sig omkring i hele Tsnden!"

„ I Tsnden!" brummed Anna, „Hvad for Noget?

Jeg seer deSvcerrc, hvordan det er fat,

Det er igjen en Hone eller Kat,

Og Pigen har forssmt at lukke Laaget." —

Fortroedelig hun reiste sig fra Stolen,

Og steg mod Loftet som en Tordensky;

Den lille Trine fulgte hende kry.

Men holdt t i l Sikkerhed dog bag i Kjolen. —

I mystisk Msrke stod den hose Tonde

Blandt mindre landligt HuuSgeraad iflceng,

Og nerr derved Maries simple Seng.

Med Renlighedens tarvelige Pude.

„Hvad seer D u M oder?" hviskede den Lille

Da Anna ubevcegelig og stum

Blev ved at stirre i dens dunkle Rum,

Og A lt omkring var cengsteligt og stille. —

»Jeg seer," — lsd Svaret med et Suk tilbage,

„Jeg seer — det var Indb ildn ing, hvad D n saae, —

F o rfs i D ig ro lig ned igjen, D u Smaa,

Jeg selv har Noget her at varetage."

Og neppe fandt hun S krid t og M iner trygge,

F s r Anna bsiedc sig atter ned,

Og Skroek, Forbavselse, Medlidenhed,

F ls i over hendes Trcek, som Lys og Skygge.

Dybtncde laae i Ly for hver en Fare,

Som i en Fuglerede, blod og luun

E t deiligt Barn iblandt de blsde Dnnn,

Med aabne Ojne, store, barneklare.

S sd t havde G lutten nylig morgenblundet,

Paa hver en Kind laac end et Valmu'blad,

Nu Munden atter gjerne drikke gad,

Og Armen ssgte, — buttet og bedunet.

D er er et Sprog, som kun en Ovinde ncrmmer,

Som kun en Moder horer og har seet

I al dets himmelske Naivitet,

Og som hun siden aldrig mere glemmer.

Og uden Anna selv ret vidste neje

S tod Barnet i sin Ham^paa hendes S k jsd :

Og Haanden afstreg lempelig og blod

Den lille Papagenos Fjedertrsje.

Og medens Hjertet håndled lyst som Dagen;

S ig modned Tankens Frugt paa skjulte Rod,'

Thi klog den gamle A nna.var som god,

Og Frugten bar af Begge altid Smagen.

Hun bragte hemmelig, ej seet af Nogen,

S it lille levende livsvarme Rov

In d i den Helligdom, hvor selv hun sov,

Og Andres Sorger tid t holdt hende vaagcn.

Da hun igjen forlod sit sikkre Gjemme,

Kom hun tilsyne som en lukket Bog:

Hun var som altid ro lig , mild og klog,

Kun mere Blsdhed laae i hendes Stemme.

Hun flyttede t il Dsren hen sit Seede.

Lod Rokken snurre i sin jevne Takt,

Men medens Haandcn spandt, gav Ojet Agt

Paa Hver, som op t il Loftet vilde treede.

Men Ingen kom, — i Kjokken og i Kjelder

Den travle Arm fik Kinden varm og rod,

Og latterm ild de fjerne Stemmer lod.

Som en fo rv irre t Klang af muntre Bjelder.

*

Omsider — Tys! — sig ucrrmed Annas Oren

E t sagte Fodtrin , sagte og ihast.

Den Gamle saae ivejret — Traaden brast —

Det var M a r i e , som gik bag ved Dorcn.

Det var Marie, som kom frem fra Skjulet,

Og smidig op af Loftets Trappe sprang, —

Paa ny fik Anna Rokken sat igang.

Men Foden rystede, som traadte Hjulet.

Og atter var en foje Tid henruudcu, :

D a kom igjen Marie, doduinghvid,

Hun flo j forbi, — hun gav sig ingen Tid,

Og som et Luftsyn var hun brat forsvunden.

Med Anuas.S tyrke led det mod sin Ende,

Dog blev hun paa sin P lads: „ K l a r t vi l jeg scc;

E r der ej andet for. — Guds V illie skee!

Hun kommer snart igjen, hvis det er hende!"

Og snart hun kom, — det var som tusind Snoge

Jog hende i Fortvivlelse omkring; —

Hun amdsed ikke Anna, — ingen T ing !

Og kasted Blikket v ild t i alle Kroge.

Med E t hun lyttede, — hvert Trcek i P ine! —

Og styrtede t i l Loftet op ig jen;

Da satte Anna Rokken stille hen

Og vented hende med sin cedle M ine ;

Og da hun som et Billede paa Jammer

Kom. atter hulkende og kraftlos ned,

Tog Anna Haanden, som M arie vred.

Og ledte hende blidt ind i sit Kammer.

Hvad de r den Angergivne dybt henrevet,

Har skriftet som for Himlens Tribunal, —

Og Annas Naade med den Armes O va l,

Blev vist i Skyen seet og underskrevet.

Men bitter, som naar S org med Vrede blandes,

Stccnkold, som Tavlen med de ti Guds Bud,

Var Annas Mine, da hun traadte ud

Og ncermede sig uformcrrkt Johannes.

Han havde aabnet Vinduet og tomte

Den sode Lugt af Havens friske H y ld :

U rolig digted Hjertet en Id y l,

Og med Horats han sukkede og drsmte:

„Lyksalig, hvem de rige Guder give

Fra Livets Tummel fjerut, et laudligt Hjem,

Og saa" — yans Finger tegnede et M —

Med klare Traek paa Rudens klamme Skive.

„Johannes!" udbrod Anua, D u som taler

Om rige Guder, — husk som Christen Een,

Hvis hele Rigdom ncppc var den Steen,

H vo rtil han kunde lame sine O va le r:

Men han var Uskylds Ven og Lastens Fjende,

Og nod en Jords Velsignelse t i l Lou, —

Kom uu, saa skal jeg vise D ig min S on

Hvor trofast D u har gjemt hans Ord i Minde.

Johannes folte hoit sit Hjerte banke,

Han havde gjerne sagt en munter Spas,

Men alle Guderne med samt Horats

Jog Annas skarpe B lik bag S k ju l og Skranke.

Paa Kinden tcendte Mngstelsen sin Lne,

Han fulgte langsomt i den Gamles S por,

Som taus, a lvorlig , uden flere Ord

Ham aabned Dsren t i l sin Sovestue.

E t B lik, — og hvad han lcenge havde anet,

Og Tanken stundom henrykt havde tcenkt,

S ig formed for hans Oje klart og strengt,

Fra Phantasi t i l Virkelighed manet.

Der stod hun, liig den fulde Rose bo-jet,

Nedtynget, som ved Kindens Purpurblod,

T il Hjertet trykkede hun sit Klenod,

Og Angerens Juveel bedugged Ojet.

Der var i Stuen tyst som i en Kirke,

Hvor Menigheden staaer i ydmyg Krands,

Enhver med Livets skarpe Dissonants,

Og Hver med Suk t i l Naaden om at virke.

Da herved Fslelscr, ukjendte sode,

Dybt i Johannes Bryst sin Bslgegang,

Natur og Kjcerlighed sig sverst svang,

Og Wngstelsen forsvandt og Frygten dsde;

58

' !

' ' i.«

li-.i»

. f ^

> ,/.

>.

b; /i

->> '

!i:

i

b?-

Og hurtig stod han ved Maries Side, —

Han bsjed op t i l sig den Armes Kind,

Han blandte hendes bittre Graad med sin,

Og Begge tomte Sodmen af ab lide.

Men ude deelte Solen Skyens Vande,

Jgjenncm Ruden strommed Lysets Aand,

Og lagde som en varm og gylden Haand,

S in Morgenstraale blidt paa Barnets Pande.

Og ommere blev Taarenc og Sukket,

Og stedse tcettere det stille Favn,

Og Anna folte et u ro lig t Savn,

Som var hun ncestcn glemt og udelukket.

Og forsk da ogsaa hendes Arme slynged

S ig m ildt tilgivende omkring de To,

Oplsste Smertens Knude sig med Ro,

Og Byrden svandt, som hidtil havde tynget.

I(Januar 1848.)

c ^ i in stille Sommeraftenstund

Gaaer som en Aand fo rb i,'

Da dybt det klang i Skovens Grund

„Velkommen t i l D in Ungdomslund!"

Hist ved D it Sorgenfri.

Det aabner nn sin nogne Favn,

Men kold og hvid som Du,

Og huser Hjertesorg og Savn,

Og spotter hsit sit eget Navn,

Og mindes fo r og — nn. — —

Os M e g e t gav D in rige Aand,

Nu staae vi ved dit Leer, '

Og stirre som ved Tryllebaand

Bestandig paa D in hsire Haand,

Og vente endnu meer.

- ^

» l ^i - >: r

- . ' ' s

i -

> '-.

l . ^ >'- . ' ?

. 1

- r

^4-- ' !

. ' ' ' '

Det er. som om den Haand, der gav

Saa kongelig og huld,

V il ikke stcedes t i l sin Grav

F o r den har stillet Hjertets Krav,

Og skjanket a lt sit G u ld :

Det er, som hviskedes i Lon

Jgjcn ved Balders S trand

E t helligt O rd, en venlig Bon

Imellem Faderen og S on,

F o r Baalet' tandes an.

Men det er Odin, D ig , som gaaer

Og fkjanker ham D in Host, —

D u bygger paa hans Mandomsaar,

Og veed at Balders Hjerte staaer

Med Godhed i hans Bryst.

S e lv stiger D u ved Notas Spyd

B o rt fra den dunkle Jord,

D u horer Sang t i l Harpers Lyd:

„Velkommen t i l — Valhallas F ry d !"

Og — dybe Suk fra Nord!

(Ved Nebbegaard i Jylland.)

^ e g kommer, i den stille Ovel

V il dvale hos D ig ene;

Jeg er forelsket i D it V a ld ,

Tidt drommer smilende min S ja l,

A t Du er Hippokrene!

Forst v il jeg under Traets Hang

Betragte ret D in Kilde,

Saa nynner D u mig smukt en Sang,

Tilfidst saa drikker jeg D in Klang,

Og saa — Farvel, D u L ille !

D u er en flygtig, sdsel Dreng,

Som fandt en Skat begravet.

Og daudser over M ark og Eng,

Og spreder S o lve t rundt islang,

Og springer saa i Havet.

D u er en M s fra dunkle Hjem,

Hvem Bejleren fo rfs lger;

D u finder Jordens D s r paa Klem

Smaaleende D u kommer frem

I jomfrurene Bslger.

D u er — skjondt Blidhed i D ig boer

En Solverstreng af Harpen.

Som sammeustemt og kjampestor

Udtaler tordnende sit Chor

Fra Tcrni og fra Sarpen.

D u er — et yndigt K ildevald,

Som bag de dunkle Grene

Fortceller Eventyr i Qvel. —

T id t drommer smilende min S ja l.

A t D u er Hippokrene! —

Jeg veed, det var ved Kornmod.

Og Rugen bragt i Lade.

D a Jorgeu hist ved Bakken stod

Og stemmede fin jydske Fod

Im od den skarpe Spade.

Men Jorden rusted to r og hed

Hen mod den nare Havre,

Og Spaden kun saa trevent bed,

Skjondt Jorgen pustede og stred —

Sad gladere ved 'Davre.

Endnu et dygtigt Spadckast,

Saa stirred han i Furen!

Thi Jorden sortnedes i Hast,

En liflig lille Aare brast

D ybt nede i Naturen.

E t S m il da Jorgcns Laber brod.

M an saae de hvide Tander, —

Han snildt et R or i Gruset skjod.

Mens Vandet klakt som Solvet stod

Over hans brune Handcr.

Saa drak han af det sode Vand

Saameget som han vilde,

Og lob t i l Gaarden flu r paastand,

„M in . Husbond er en farlig Mand,

Nu fik han sig en K ild e !"

Og i den gyldne Morgenstund

Kom Alle festligt sammen,

Hver bojcd sig mod Kildens Grund,

Og gav D ig hjertelig fin Mund

T il Velkomst og t i l Gammen.

De dsbte D ig og gav D ig Navn

Det kjcereste, de vidste;

Naturen selv holdt D ig i Favn,

Og Kirken var D in Fodestavn,

Hvor Fuglen sang paa Qviste. —

Nn hvcrlver a lt Syrenens Pragt

S in Kuppel om D in S traa le ;

Det grsnne Seede rundt er lagt,

Foran to Graner holde Vagt

Med tusind spidse Naale.

Omkrandset er Basinets Bred

A f fugtiggrsnne P lan te r;

Og naar man nerrmer sine Fjed

M an horer Frsen plumpe ned

B landt dine Diamanter.

sD n nynner a lt ved Morgengry,

Mens Taagen staaer paa Enge,

Mens Lerrken drommer sig i Sky,

Og Bonden fra den stille B y

Gaaer ud i Skov og Verngc.

Naar Solen staaer i Lsvens Tegn

Og Hede Groessct bleger,

Blinker D u fra dit kele Hegn

Dg pladsker med D in Middagsregn

Og vinker med D it Boeger»

Men stoerkest virker D in M agi,

Naar Solens S traa le r vige:

Da samles Livets Poesi

Med Ungdom Aand og Skjelmcri

Om Straalen i dit Rige. —

Farvel, D u a ltfor korte D rsm ,

D u friske landligmilde!

Modtag min Tak, saa varm og om,

Jeg maa igjen i Livets S trom , —

Farvel, D u rene K ilde!

FoDoret.

, , ^ u venter vist min omme fjerne Ven?

A t siden D u forlod din arme Pige,

Hver landlig Fryd med D ig var svunden hen?

Men D u ta'er fejl, — hor hvad hun har at sige

I Elleskoven, hvor den lose Jord

Bedcekker altid fugtig Trerets Roddcr,

Opdaged jeg en Morgenstund et S por,

E t dybt og tydeligt af — Dine Fodder.

A f D ig min Ven; thi just paa dette Sted

V i standsed Begge, — kan jeg vel erindre.

Desuden fandt jeg ganske toet derved

E t S p o r af andre Fsdder, som var mindre. —

D u vel begriber at det var en Fest!

Og har D u nogensinde for seet Mage,

Det kjcrre S p o r holdt ud, trods Regn og Blcrst

I hele otte lykkelige Dage!

Jeg luged bort ethvert nedfaldet B lad, —

Hvor svdt kan dog en Hemmelighed more!

Hver Time smutted jeg i Skoven glad,

Som havde jeg et lille D y r at fore.

Men tank D ig nu min Skrak, og hvor fata lt

— Nveiret kom, skjsndt ikke just fraovcn —

V i fik B e s s g ,------og Is rge n blev befalt

A t skuffe Gangen recn i Elleskoven!

Der sneg han sig som en damonisk Aand, —

Nu saae jeg nok, min Glade havde Ende:

Men skulde Is rgen med sin plumpe Haand —

Det kunde ikke godt mit Hjerte nanne!

Nei k ja rlig t a f.m ig selv det maatte skee,

Og for at bringe Sodhed i min Pine,

Jeg satte varsomt — D u maa ikke lee —

M in Fod i Sporet ned paa en af Dine.

Forunderligt! var Jorden bleven hed?

Og kan man vel med aabne Ojne drsmme?

Jeg fslte hvordan Varmen sagte gled

Fra Jorden gjennem mig i milde Strom m e:

Og D u kan troe, min Ven, jeg var ej seen.

Den sode Gloede dobbelt ssdt at smage,

Og hurtig t satte jeg mit andet Been

Hen i D it andet S po r, lid t meer tilbage.

D er stod jeg da, og ncesten som paa G lod,

Usikker nok og vaklende som S ivet,

Men dog m it.B rys t den hulde Forsmag nod,

„A t vandre i D it S p o r igjennem L ive t!"

Og derfor dybt i Hjertet det mig skar

A t Io rgen ej tillod en fortsat Dvcelen:

Thi mens min Tanke fast i Himlen var,

V ar Bondens Spade ncesten mig i Hcelen.

D a tomte jeg den bittre, bittre D r ik :

Jeg steg fra Paradiset ud paa Jorden,

Og bragte langsomt og med bortvendt B lik

M in Ssndagshelligdom i Hverdagsviden!"

Milojlopken.

^L)er er en Gjcering, paastaacr man, i Tiden.

Maaskcc! men see, min V iin blev sjelden snur,.

Naar Flasken allid kjont blev lagt paa Siden, —

S lig t applicerer jeg paa min N arur:

Jeg ligger rolig, selv naar jeg ej sover,

S g haabcr nok, min Gjcering skal gaae over.

Jeg bar en Ben, og En er nok i Grunden,

Han er min Damon, jeg hans Pythias,

B i snakke smukt hinanden efter Munden,

Og torne sammen kun med vore G las;

A t gaae i Doden for mig, jeg ej beder,

Men han maa gaae sin Bej, naar han mig kjeder.

M in G lu t er trind, og Brystet dejligt hvcrlvet;

Hvad Farven angaaer, — hver Couleur mig huer,

E r O jct blaat, jeg flu r „en Himmel" skuer,

Men i det Sorte seer jeg intet Helved:

S to r eller Lille — S lig t jeg ikke cendser.

M in Ajcrrlighed, den er foruden Grcrndser!

,7> .S ' i

N

. ^

E > '

' i , ^

^

>' '

M

i l :

!' -

.k - >L",

»

T il hvem jeg regnes, de Servile, Liberale?

Jeg staaer paa denne K o r s v e j uden O va l,

M in Mening er: den regnes blandt de Gale,

Som ikke mod sig selv er Liberal!

Hver faacr sit Kors, dog — hvordan Sagen stilles

V il jeg dog bare helst paa de Serviles.

Hvad Folk hverandre hviske v il i Oret,

Naar jeg er dsd, mig volder ingen Vee,

Distancen er for lang t i l jeg kan hsr'et,

Jeg strcrkker mig i Skvens Kanapee;

Og skulde Tingen blive mig for broget,

Jeg trykker Skyen og la'er falde Noget!

Saaledes lever jeg foruden Sorger,

Med god Samvittighed min Dag og Nat,

Jeg er i Kjsbenhavn en gammel Borger,

Som svarer sine Tynger og sin S ka t;

O g-jeg har Penge, — derfor v il nok Proesten.

Engang ved Graven Jer forteelle Resten. '

Mecl en Aubinring.

^ s o r Andres Speiderblik Rubinen lcerte

En ydre Kulde, Fatn ing, Tvang og Baand,

For D ig er den en Funke af mit Hjerte,

E t Jldkys paa D in Haand!

I A. OMenMagerL Album.

^ o rg je v e s har jeg spurgt min Hjerne,

Og grublct dybt paa langs og tvers,

(Ak, hvo skrev ikke, mecr end gjcrne

T il D ig de allerbedste V ers!)

Men Hovedtanken, jeg har funden, -

Blev altid een, og ikkun een:

Hvad er et D ig t t i l D ig igrunden?

En Ugle baaret t i l Athen!

Og for sig vcerdig frem at trcenge

Med Krandse t i l D in lyse Aand,

M an maatte gribe Harpens Strenge,

Som funkler i D in egen Haand, —

Men H j e r t e t kjender ingen Skranker,

Og troe mig, naar jeg siger f r i t :

Kan Hjertets Tak opveje Tanker,

E r intet B lad saa tungt som m it!

Sang „Den 8^ Marts?

-<)erlende med Sang og V iin

Atter gamle Rom vi gjceste, —

Phantasus, vor Veturin

Os drog med de fyrrige Heste!

Guden blandt os dvceler huld,

Rcekker venlig fra sin Trone

Hver en Krands af Laurens Krone

V iin fra N onte — e s t! — liascone

Solen skinner varm og fuld

Fra Orangens D u ft og G u ld ! >

S n a rt t i l Hjoelp han Bacchus ta'er,

Dobbelt er. hans K ra ft fornæret,

V i Sanct Peter blive vaer

Med Kuppelen illumineret!

Har vort Onske ikke Ro,

Endnu mere kan vi have:

' Bacchus loerer os at lave

Biskop, Cardinal, ja Pave!

Han gjor salig, han g jvr fro —

Bacchus har den rette T ro !

I en blaa og sydlig Glands

Scc vi Bjergene sig hojne,

Og den muntre Folkedands,

Og de brune, ildfulde O jne!

Solens sidste Aftenblns

Paa den fjerne V illa brander, —

Bacchus hver en Uude kjender,

Han har boet her lange Venner;

Ak, der staacr hans gamle Huns,

Rundt og lystigt som et K rnus!

Med Begejstring fslge vi

. Phantasus og Fader Liber

T i l et venligt Osteri

Ved den gule strommcndc Tiber;

Finde — tro den vante Skik —

I sin Kreds den gamle K ja re !

Som en S o l i Kunstens Sphare,

B a rn lig ?og i* al fim W re !

Phid ias! din Aand han fik,

Og Anakreon, dit B lik ;

Glade tolke vi hans O rd :

Smerten, som hans Langsel vakte,

Naar hans Tanke tidt mod Nord

F lo j over det gamle Soraete. —

For vort Haab gaa Skoalen om

Ordne ville vi hans Soedc, - '

S n a rt blandt os han er tilstcede,

Bringer Jubel i vor Gleede!

Bytter Pantheon og Rom

Med vort Hjertes Helligdom!

Munclus og Dtttilum.

«>) stille Flammer sank .den gyldne S o l,

Og hceftede sit straalefnlde Oje

Med Veemod paa det gamle Kapita l

Og paa de syv urokkelige Hose: —

En Claudius misbrugte Kraftens Torden

Mod Heltelivets sidste cedle Rest,

Og Roma selv var sunken dybt i Vest,

Og saae med Tigersje over Jorden.

Forvildet og med grusom Phantast

D rog Folket hjem fra Dagens vante Fester.

Gik ligegyldigt Templerne forbi,

Og spottede de srkeslose. Praestcr.

Endnu dog klang med W re fryg t i Oret

De dunkle Sprog fra Is is Helligdom,

B rag t med Osiris t i l det sunkne Rom,

Men selve Is is rodmcd snart bag S lo re t.

Med Langsels Uro ventede i Lon

I Aftendamringen ved Templets Trappe

Den nnge Mundus, adelig og skjon,

Indhyllet z iirlig t i sin Romerkappe;

Den nogne hejre Arm med blanke Spander

Af Guld og Rav var glandsfnldt sintted ind,

Sodt dufted Lokken om hans fine Kind,

Og Stene glimted fra de hvide Hander.

Og pludselig om Skulderen han slaaer

Med mere F lid sin Togas rige Folder,

Han ordner ilende sit T itus-Haar,

Forfangclig ban sig t i l Skue holder!

Da narmer sig en deilig Romerinde

I Ungdoms Vaar t i l Helligdommens Sted, —

Med Alvorsblikket imod Jorden ned

Gaaer hun fordybet, tankefuld i Sinde.

Forgjaves venter Mundus paa en Haand,

Usynlig, sendt fra Amor i det Hose,

At lose hendes Tankers strenge Baand,

Og lofte hendes Hoved, hendes O je ;

Selv strammer han af alle K ra fte r Buen,

Med Pilen brandende mod Maalet vrndt,

— Forgjaves! — hendes stille Gang er endt.

Hun gaaer t i l Templet kold igjennem Luen.

D a sniger Nugluigen sig mindre kjeek

Bag Jsistemplets brede M arm orpille,

F o r skjult at see de yndefulde Troet

Og lcrske sig i Skjsnheds Rosenkilde; —

Svagt luer, som om Templets Tid var omme,

Med uvis Glimten A ltrets Ofserild,

Og kaster funklende sin Flamme vild

Paa Is is og Osiris Helligdomme.

!1

i

is

Paulina speider nsje Gudens Hal,

Hun seer sig ene paa den ode Tilse;

En Perlesnor af rsdmende Kora l

Hun lesner fra sin Nakkes hvide L ilje ;

S in Gave lcrgger hun paa Offerbordet,

Hun seer sig atter om med frygtsom Aand, —

- Im od Osiris streekker hun sin H aand,,

Og-bcrvende fra Lårben flyver O rdet:

O s ir is !

D u hvis fulde Glands foruden Lige

In te t jordisk B lik ' kan tackle,

Men som adspredt og med doempet S traale

Virker m ildt paa Jorderige; -

D u, hvis Morgenaande spreder

Aarle Dug paa B jerg og D a l og Heder,

Du, hvis Ojeglimt og sagte >Tale

E r det Lyu og Tordenbrag,

Som den middagslumre Dag

Vederqvcrgende husvale!

Du, hvis Fingers Vink og Tegn -

Viser Vej for fjerne Kloder.

Og hvis Tryk gjor Skyen Moder

T il en frugtbar Aftenregn, —

O s ir is !

Idag D u steg med Solen paa din Tinde,

Og langsomt over Verden hen D u gik

Opmcrrksom med dit Faderblik:

Hist herved D u et ringe nedtrykt S traa ,

Hist lod D u Frugtens blege Kind forsvinde,

Og Freet rerte sig, som under Mulde laa;

Da gjcrsted selv mit ydmygringe Kammer

E t B link af dine gyldne Flammer,

Og dverlende betragtcd D u min Lykke:

En Mand D u skued, cedel, varm,

Lyksalig i sin Hustrus Arm,

Og Velstand, Livets sorgfri Smykke; —

Men Stilhed fandt D u, et uvenligt S tille ,

E j Barnets glade Latter, muntre Skrig ,

Og ingen Haand, som overgiven lille

Mod Husets strenge Orden forte Krig. —

. O lV ' .s

'5 -

s

' >»l >; /

, r

O siris! nu din anden Sommerlue

Har seet vor Elskovs a ltfo r stille Lyst:

Lad D ig bevoege ved en bonlig Rsst!

O, lad dit neeste Sommerlys mig stue,

Som Moder glad med Barnet ved mit Bryst!

Da stal jeg Gaven t i l mit Hjerte trykke

Og offre D ig hvert andet Qvindesmykke!" —

Hun hcrver sig og gaacr af Templet ud.

Dog ej, som nys, med scrnket B lik hun triner;

A t hun har ta lt i Hjertet med en Gud,

Det lyser end i hendes. Gang og M iner,

Og Mundus vover ej at ile efter;

For forste Gang hans Letsind mangler Mod,

Som leenket fast t i l Gulvet er hans Fod,

Trods alle Lidenskabens vilde Krerfter. —

Men som en S p h in r, med Fingren paa sin Mund

Ostris Offerpræst ham lon lig vinker

Mod Helligdommens mystiskdunkle Grund,

Hvor intet G lim t af Dagens S traa le blinker.

Der N>lglingen han dybt fo rtro lig moder.

Og A ltre t glemmes. Ilden staaer forladt,

Den slukkes — og den morke Stjernenat

Nedkneeler hurtig for Osiris F o d d c r .----------

Ved Solens nerste aftenrode Skin

Paulinas Hu t i l Templet atter higer:

I S lore t hytter sig den Bange ind,

Og Husets Guder fromt Farvel hun siger.

Jgjennem ringe folketomme Strceder

Undgaaer hun Meengdens Vink og Ofekast,

Og blussende, gned utaalmodig Hast

Osiris Tempel atter hun betrerder. —

Forbauset maa hun standse; —

Osiris Helligdom den strenge, ode,

Hun seer med Undren glode

I Skjsnhedsglands af friske Rosenkrandse;

Og krydret sodt er Luften

Med Virak, som gjcnnem gyldne Laagc

Udsender rundt en Taage,

Der blander yppig sig med Rosenduften;

Jhvor hun Blikket vender.

Hun trocr at kjende Venus' milde Seede,

V il bly tilbagetrerde, —

Da lukkes Dsren af useete Hcender.

82

s , , , - 'k

'l ' .

-

' ^

Og allerdybest inde,

Hvor Aandernes Mysterier har hjemme,

Udgaacr en mcegtig Stemme:

„P au lina , ncerm D ig lykkelige Q vinde!"

D a zittrer halv bedsvet

A f Haab og G ru det svage Ovindehjerte,

I sod og hellig Smerte

Hun kaster paa sit Ansigt sig i Stevet.

Og fjerne, klare Toner

Oplive trsstcfuldt det dybe S tille ,

Liig Nattergalens Trille ,

Naar seent den klager smt fra Skovens Kroner.

Hun skuer op og — bcever,

Og to r ej troe, hvad stirrende hun skuer:

Belyst af A ltre ts Luer '

Osiris fra sin Marmorstol sig hcever.

D a gaaer en dcempet Torden

Jgjennem Templets Hvcelving og bebuder

En af de hsje Guder, —

Og under Templets Grundvold ryster Jorden.»

Han ncermer sig omvunden

A f Purpnrslsret, som bedoekkcr neje

Hans Pande og hans Oje, .

Men ubedcekket smiler venlig Munden.

-

Og hcevct af hans Arme

Forsvinder for Paulina Jord og Himmel,

Hun favner Guden svimmel,

Og foler fkjcelvendc hans Aandes Varme:

„F ryg t ej, D u Hulde Q vinde!"

Saa hvisker blidt Osiris i sin Naade;

„Lad Guderne kun raade, '

De ynde D ig ; vcer taus og fs lg ib linde!"

„E n Rhea est D u vorden;

D u Nom en anden Romulus skal sode,

Og Kraftens Morgenrode

Fra D ig skal'atter lyse over Jorden!" —

Altret blinker

Viraksdampen bolger,

Guden vinker.

Ak! hun fs lgcr: —

Med blege Kinder,

Halv drommende, halv vaagen,

Drages hun igjennem Taagen

Og — fo rsv inde r.-------- -

Nu blnsscd Livet sodt ved Mundus' B ud ; —

Hau troucd henrykt i Osiris Seede,

Og drsmtc sig beruset selv eu Gud, —

Hvergaug han sveelgede i Guders Gloede.

Eu Sky af V irak steg fra Alterflammen

Og smigred hans forfængelige Sands,

Men hang ved Loftet som en Ssrgekrands,

Der trak sig over Mundus' Hoved sammen.

Lidt efter lid t henvisned Sm ilet mat,

Som blomstred om hans Mund i Letsinds Dage,

Og over Panden lagde sig en Nat,

Der skrcemmcd Rankens lyse B lad tilbage;,

Dyb Ensomhed han ssgte i Naturen,

Og vandred ofte seent, som i en Drom ,

Ved Tiberen, der drev sin gule S trom

Belyst af Maanen, teet ved Tempelmuren.

Han elskede! For forske Gang han lcerte

A t cere Qvindeligheds Id e a l!

Hvad Uude havde smilet ved hans Hjerte,

Og fy ld t det med en sod og ukjendt O va l!

Blufærdighed og Reenhed havde knoelet

I S tovet for hans Fod med ydmyg Aand,

Og kysset bly og boevende hans Haand,

Og omt med Rodme i hans Favntag dvoelet:

Han elskede! — Men deelte hun hans Lue?

Hun tilbad ham — han solte det med B lu ,

Men aldrig vovede hun op at skue,

Og midt i hendes Omhed var der G ru :

Det var Osiris — smertelige Tanke! —

Hvem hendes bange Omhed havde mecnt,

Og kunde vel et Bryst saa himmelreent

For ham, den falske Dsdelige banke?

Og dog han fslte dybt, at ingensinde

Var Kjcerlighedens Lsn han mere vcrrd:

A t glad han saae sit Hjerteblod udrinde

B lo t for de sode O rd : „ D u er mig ksivr!"

Men aldrig traf Paulinas dunkle Oje

Med mcer For'agt, end netop uu hans B lik ,

Naar frygtsom efter hendes S p o r han gik.

Og bsnlig stroebte hendes S ind at bsje.

Fortvivlet sogte han da Templets Hal,

Jforte trodsig sig Osiris Smykke,

Tilbageholdt med K ra ft den indre Q val,

Og uod med Raseri den stjaalne Lykke;

Men naar den bittersodc Ruus sig endte,

Udbrod igjen Tungsindighedens E lv :

Forbandelser han slyngde mod sig selv,

Og skinsygt Hadet mod Osiris broendte.

D a ncrrmed sig Saturnus, gyldne Fest:

Med Latter bar Enhver sin S org t i l Graven

Det hoje Nom bod Glceden selv t i l Gjest,

Og bytted Scepteret med Thyrsusstaven.

De muntre Hymner klang ved Evans Tempel,

Det glade Folk forglemte B lod og Drab,

Og krandscde den skjceggedc P riap,

Og A lt bar Friheds, Ligheds milde Stempel.

Den smilende Patricier stod krum

Og varted ydmyg op sin egen S lave ;

Og Slaven skjendte paa ham fornem, dum,

Og rakte naadig hen, en ringe Gave;

Ja selv Matronen og den strenge Fader

Opgav t i l G udens-P ris den gamle'Tvang,

Og tillod Datteren en munter Gang

I Roms de myldrende og lyse Gader.

D er vandred de, liig Templernes Gudinder,

Med lette Fjed i Skjsnheds Rosenvaar;

Jldfulde Ojne, marmorklare Kinder,

Solvnaalen i det rige dunkle Haar!

Og om det hvide Bryst, de runde Lcender

F lod malerisk det foldede Gevandt,

Der, bolgende i Unde steg og svandt

Som meislet ud af grceske Kunstnerhcender.

Men midt i Jublen taus en Uugling gik, —

Een evig Tanke holdt .hans Smerte vaagen,

Ustadig flo i det kummerfnldc B lik ,

Skarpt speidcd det blandt Vrim len efter Nogen;

Med Eet han, som elektrisk truffen, standser.

T il Hjertet Haanden soer og Blodet steg

Og Kinden blussede, der nys var bleg,

Og Lidenskab omtaaged brat hans Sandser.

Ham var det — M undus! og ved Mundus' Side

Paulina stod, — hun aned ej hans Skrak.

En stille Glade livnede det Blide

I hendes elskelige rene T rak ;

Det var som om en Hemmelighed hvilte

Med Ssdhed dybt i hendes Hjertes V raa;

Hun hastede sit Oje mod det B laa,

Mens k ja rlig t Munden som i Dromme smilte.

Da fatted den Ulykkelige Mod, —

Det var jo i S aturnus' gyldne Dage,

Da selv den Strengeste var glad og god,

„H v i skulde han alene da forsage?"

Han narmede sin Mund t i l hendes Ore, >

Og sagte tog han hendes skjonne'Haand

Og brod med Dristighed sin Taushcds Baand,

Og hvisked sm t: „Pau lina, lad D ig ro re !"

Men hurtig flos en mork og iiskold Sky

Hen over hendes Aasyns Lys og Varme:

Hun vendte sig med Afsky, vilde slye —

D a greb han hende vild i sine Arme;

„P a u lin a !" skreg han, „ R h e a est D u v o r d e n ,

D u R o m en an d e n R o m u l u s skal fode,

O g K r a f t e n s M o r g e n r o d e

F r a D i g skal a t t e r l yse o v e r J o r d e n . "

Bleg stirrede hun paa ham som et Liig,

Og forskede med Roedsel i hans M ine ; —

D a vakled hun, og med et Jammerskrig

Oploste sig den indre dybe Pine:

Hun sank, som truffet af et Lyn fra Himlen,

O siris ' nys saa lykkelige B rud !

Men Mundus brod i roedsom Latter ud,

Og styrted som afsindig gjennem Vrimlen.

Og Ingen saae ham meer, han var forsvunden,

Og snart hans Udaad' glemt af Romas Fo lk;

Om han sin Fred i Tiberen har funden,

Om han blev truffet af O siris ' D o lk :

Det vecd kun Hevncren, som evig vaagcr; —

Men hvi Paulinas skyldfri Hjerte brast, —

Det v il sig vise for vort Ojekast,

Naa Solen engang spreder alle Drager!

Opmuntring.(Otom i October.)

— 3 ) Ie n H r. Kunstner, seer jeg ret?

Denne Fernis-Athmosphcere,

Denne Pensel og Palet

Kan D u foretrcekke, Kjoere!

Den meest solforgyldte, rene

Pndigste Octoberscene?

Og i Dag er Evans Fest;

Folkestimlen myldrer broget.

Hver sig kaarer t i l hans Prcest;

Som t i l Ind ien gaaer atter Toget.

Skynd D ig, kom, for Dagen helder!

Himlen som U ltram arin

Blaaner over Sang og V iin ;

— H or den raske Klang af Bjelder!

Det er gamle Romas Qvinder.

Unge skjonne Bacchantinder!

Gladbegeistrede af Vinen

Skinne deres Perletcender,

Mens de slaae de blode Hcender

Knyttede mod Tamburinen! —

i

O .d j

Os det gamle Sagn forteeller

Evan fik en dobbelt Fodscl;

Nu forstemer jeg, hvad det melder,

Hvi Naturen var saa odsel:

Forste Gang han er at skue

I den tunge, modne Drue,

Anden Gang fra Grottens Kjelder

S tiger han t i l Dagens Lys,

K la r og kraftig da han qvelder,

Og beruser ved stt Kys. —

H or hvor Raseriet stiger!

Folket bruser som et Hav,

Evan svinger hoit sin S tav,

Fu lg t af Moend fra alle R iger:

Tydskcren med Knebelsbarter

Og med Torsten i sit Oje

Ligner Gudens Leoparder

Paa de viinbekrandste Hoje;

Faun og S a ty r, kleedt.paa Moden

Springe i de Franskes R^kke,

Mens de lange Kloeder lnrkke

Halerne og Bukkefoden;

Selv fra Rusland hele Skarer

Efter Thyrsusstaven ile.*

Ret som loemmede Barbarer

Under Aag af Gudens S m ile :

Og den alvorsfulde B r ille

Rodmer ved sin kolde Soerhed,

Tumler glad i Togets M idte,

Greben sodt af Gudens Noerhed;

Men som Formand i at elske

Hede Kys og kolde Vine

Jubler foran hoit den Velske

Med sin muntre Mandoline. —

T il Borgheses V illa strsmmer

Folket med bevinget Fjed;

Selv vor store gamle Drommer

Saae jeg smilende gaae med.

Speidende hans lyse Oje

Seer i Dandsens lette S t i l

S po r af det antike Hoje,

G lim t af Gratiernes S m il;

S ig .de spredte G lim t forbinde

Og befrugte blidt hans Aand,

Og^en attisk Dandserinde

Danner svævende hans Haand.

S n a rt i hele Verdens Rige

Dandser hun i Ungdomsglands,

Ak! men han, den Lykkelige,

Fik den forste bedste Dands! —

»

Gleede styrker Aandens Vinger,

Ud, min Ven, fra Kunstens B u n r!

Lauren, som din Musa svinger,

Vorer i den fr i N a tu r!

2

> - - '

»

? .

A M rer! Ariccm.

^ e r hvor Bjergets starke Aand

Haver Skovens gamle Stammer

H s it i Aftensolens Flammer

K ja r lig t med en Faders Haand;

Her hvor Korsets Troe er bygt,

Nsgent uden G rsn t foroven,

Men i Fromheds Tanke smykt.

Som det grsnneste i Skoven;

Under dette lyse Hang,

Hvorigjennem Alfer smile,

'V i l vi hore Fuglens Sang,

Og see Solen gaae t i l Hvile. —

Dalen damper under vore Fodder,

Jorden sondrer hemmelig sin K raft,

Leder skjult en sarskilt S a ft

T il Olivens og t i l Rankens Rodder

Som cn varlig Ganger, lagt i Baand,

Damper den, men gi'er dog efter,

A t den ej de ardle Kraefter

Spilde skal paa egen Haand. —

Bonden faerdes dybt i Dalen,

Pudfler rastlos som cn Dvaerg,

S o rg fr i svinger hoit sig Svalen

I de friske Aftenvinde

Med sin muntre Elskerinde

Over ham og D a l og B je rg !

Grubler ej paa Fremtids Vel,

Spildes et P ar Korn af Hvede,

Nok for den t i l Dug at brede

For sin Borneslok i Qvel. —

Hvilken Npplghcd og D u ft!

Hvor den unge Foraarsluft

Virker mindende paa Sjcelen

Loengselsvcekkende og kjeelen!

Gik maaskce dens Aande over

Fjerne Vandes salte Vover? -

Ja, hvad glindser hist bag Ranken

R igt med M therglands begavet?

Som et Hurra gjennem Tanken

Farer det med Hjertebanken,

Det er Havet Middelhavet! —

Altsaa denne Bolge klar,

Dctte lyse Glimmcrdeekke '

Var det, som LEncas bar

Tankefuld paa gyldne Snekke.

Sikkert var det Foraarstide,

Luften reen som nu og huld,

T a Ita lien , det blide,

Vinkte i sit Aftenguld;

Kjolen skar med K ra ft i Voven,

Som en Fug l f ls j Skibet hen,

Og ved Bjerget hist bag Skoven

Gik han op med sine Mcend. — -

A ltid disse lyse B link,

Som sig om D it Oje samle,

Evig disse muntre Vink,

Som stod A lt end ved det Gamle.

Sngrere D u burde sukke,

Men D u smiler, kolde Hav!

Kysser ro lig Storheds Grav

Nu, som fordum Storheds Vugge.

Solen synker, Dagen svinder,

Dalen og det lave K ra t

.Kanuper alt med M ulm og N a t:

Ikkun Klippens Tinder

Og Ariccias de blege Kinder

Rodme endnu afteumat.

H oit den paa sin Klippeskammel,

Sidder som en Qvinde gran,

M um ler om at den var gammel.

Selv da Rom i Svsbet laa.

Blikket ud paa Havets S pe il

Spejdende bestandig vanker.

Kan den sjne fjerne S e il,

Falder den i dybe Tanker;

I de gamle Drommemincr

Dunkle Syner gaae forbi,

Mangen Helteskygge triner

Selv fra Jlium s Ruiner

For den vakte Phantasi.

Tys, hvad lyder?

Hvilken Munterhed og S ang!

Spog og Latter gjennembrydcr

Skovens tause Hang; —

D ybt fra Dalens Viingaard stiger

Hist, hvor Sangen lod,

Som en Skare Elverpiger

Qvinder op af Jordens S k jod ; —

Ceres smiler fra sin Sky

Ved at skue Ungdomskraften

Blusse i den tra tte Aften

Frisk som Drig ved Morgengry. —

Hvilke cedle Former!

Hvilke rene Trcek!

Minen fr i — men aldrig frcek,

Skjondt vel inde Blodet stormer.

Toendt ved Solens Brand,

Som en undertrykt Vulkan.

Kun fra Lcebens varme Buer,

Under O jets msrke B ryn ,

Gaae de blanke Lyn,

Bryde frem de hede Luer. —

See, ved Korset hist de standse,

Fsdderne v il gjerne dandfe.

H or den muntre Tamburin!

Rosa.og den brune S te lla

Springe rask en Tarantella,

Ungdomsild i hvert et T r in !

Gamle Tigger

Sidder glad ved Korsets A lter,

Glemmer Fattigdom og P ja lte r,

Mens i Takt hans Hoved nikker; —

Korset vinker fromt t i l Bod;

Endt er Tandsen, Rosa iler

Og den Mund, som endnu smiler.

Trykker hun mod Korsets Fod. —

Stien sig romantisk svinger

Forer mod Ariccia,

' " i

Hytten venter. Aftenklokken ringer,-

Ak! nu ile de h e r fra .----------

B ra t forsvandt de — see de hvide Liin

Skimtes neppe meer bag Busk og B lade;

End lyder svagt den fjerne Tamburin,

Og Rosas Rost den lattermilde glade.

S n a rt tier A lt og atter er vi ene;

Men Glandsen af den milde S o l er svunden,

Den forste Nattevind gaaer over Lunden,

Og bojer susende de hoje Grene.

I O ld tid spandtc her D iana Buen,

Og soer som Jagerinde gjennem Skoven,

Usalig den, som dveelede forvoven,

Han bsded Livet for sin frakke Sknen: —

Om nu hun kom at see de gamle Lunde

Og Gruset af sit hoje Tempels Tinde, —

Fandt her os den fortornede Gudinde,

B i blev eb M aa l for hendes vrede Hunde!

— Kom bort herfra! Een Gud jeg vced fornojet,

Skjondt, hvor hans Tempel stod, staaer nil Ruinen,

Ham to r vi skue f r i t i Guddomsojet:

Det Bacchus er, den adle Gud for Vinen/

O p ! lad os sogc ham, han vredes ikke:.

A f alle Guderne fra gamle Dage

E r han den blideste, som blev tilbage; —

Kom, vi v il suge Glade af hans Blikke.

MMet mel! Mcckus.

^sraskatis friske Haver

Laae end som B orn i Vuggen

Og died Morgenduggen,

D a langsomt hjemmefra

Jeg styred WsletS Staver

Mod Monte Porcia.

Med kolig Susen strommed

Fontainerne, og lode

Om Tusculanums Ode

Som gamle Dages „T y s !"

Naar Cicero sig rsmmed

F or Talens Fynd og Lys.

Smaaspurve graa og gule

A lt qviddrede og spsgte;

M it Wsel gik og ssgte

I Vejens brune Sand,

Og kostede sin Mule

Og smilte med sin Tand.

D a hjalp det mig at fore

E t P ar kastagnetter,

Som tid t i muntre Noetter

M ig fryded ved sin Klang,

Hen t i l hans lange Ore

Og rasle ham i Gang.

Saalunde ufortroden,

S n a rt langsomt, snart med I I

Og under fcelleds Sim len

V i listed frem i Mag,

Og saae i Morgenroden

V illa Dragonis Tag.

Nu sendte Solens Flammer

S it S tre ife lys i Skoven.

En Hog slog ned fraoven, —

Og i sin Jægerdragt

Sneg bag de gamle Stammer

'"S ig Romeren paa Jagt.

Opad vi stege trsstigt,

Og varmere blev So len;

S od t dnfted Caprifolen

Fra Bjergets steile V«g,

Hvor Gjedden klattred lystigt,

Og gumled med sit Skjceg.

Og gi til nem Mslets Skryden

Fornam jeg Klokken kime

I Messens aarle Time

H o it over mig i By,

Det var, sonr svsmmed Lyden

Paa Himlen som en S ky :

Bjergets den gyldne Tinde

Og Dalen med Ruinen,

Og Haverne med Vinen —

Jeg trykked O ict i.

Og soenked i mit Minde

Det hele M aleri.

Og da jeg fik at skue

H iin B y, som naaer tilbage

T il gamle Catos Dage,

D a higed jeg med Fryd

A t qvoeges ved den Drue,

Som „varmede hans D yd ."

Og M slct gik indviet

I mine glade Dromme,

Jeg brugte ingen Tsmme,

Det speided Vejen snildt.

Og holdt ved Osteriet,

Hvor'Grenen hang som Skild t.

Den sydligvarme Morgen

Udbredte a lt sin Dvale,

O , hvilket liflig t Svale

Bag Murens dunkle Gang!

Ret som en Krands forborgen

M ig k js lt om Panden hang!

En klippcdyb Cisterne

Med Echos skarpe Gjalden,

S tod soenket midt i Hallen;

Jeg skreg et „E vo e !"

Og flu r det hule Fjerne

M ig svarede med tre.«

Der var en munter S ts jen

Om Bacchus' gamle A lte r;

Halvguder klcedt i P ja lte r

Gav Ordet I ld og L iv ;

Loft hang om Skuldren Trsjen

Og lsst den blanke Kniv.

Men ved min Side strakte

En Uugling sig paa Boenken

I ro lig Eftertcenken

Og med et Drsmmesmil,

Som dunkle M inder vakte

Om Kunstens Oldtidsstil.

Sandalen, .som omgjorded ,

Hans Fod, var z iirlig t knyttet,

En Arm hans Hoved stotted,

Den Anden med sit G las

Laae nogen henad Bordet,

Som stobt af Phidias. —

M in Rsst sig hceve maatte

I Kamp med velskc Lunger:

„ W in ! " raabte alle Tunger,

„W in ! " jublede mit Bud,

Og fra den dybe Grotte

M ig Guden bragtes ud.

Jeg gjod de kole Strsmme

I Boegereb med Duften,

Holdt dem som Lyn i Luften

Im od den blanke Dag, —

Saa lod jeg ned dem svomme

I lange gyldne Drag.

Og da jeg O jet soenked,

T ra f mig hiin Unglings Blikke,

Nci, M idnat ejer ikke

Saa stcerkt et Stjernespil,

M it Oje hang som loenket

T il denne muntre I l d !

Ham gotted min Ekstase,

M in Nydelse med Dvalen

Ret kildred ham i S ja le n ' —

Jeg skja nked atter i,

Han hviskede: „ v i p iace?^

Med muntert Skjelmeri.

Men da jeg paa hans Tale

Svang B agrct med sin Lue,

Og priste Bjergets Drue, ,

Dens I ld og gyldne Grund,

Lsd koldt et „n o n c'o m a lo !"

Med Spotten fra hans Mund.

Jeg gjentog „n o n e'e m ale?"

V iis mig ..un m eZ Iio re !"

Han smilte: „ 8 i 8>'§nofe!"

„E nd denne?" udbrod jeg,

„8 i,'> svarcd han, „p e r Laeco

En MKKlio 38831!"

Og liv lig t han sig havcd,

Ved Dsren han mig vinked.

S n a rt Dagen om os blinke'

I al sin Herlighed,

Og foran- mig han svaved

Med lette Ungdomsfjed.

Jeg intet saae af Vejen,

Jeg saae kun hans Sandaler,

Hans Gang, som In te t maler

Og nu og da hans S m il,

Naar Nakkens stolte Drejen

Lod skimte hans P ro fil.

V i standsed ved hans Bo lig ,

En Oldtidsrest af Stene

Som malerisk og ene

S ig hoeved rodligvarm.

Og lod sig favne ro lig

Af Ephens vilde Arm.

En rusten D s r i Muren

Hans Finger let bersrte,

I Dvbet Trappeu forte, —

V i svandt fra Dagens Lys,

Og iiskold Bjergnaturcn

M ig hilste med sit Gys.

M in Gang jeg maatte sinke,

Forsigtig frem mig lede;

En Lampe dybrst nede

S tod mat ved Trappens Fod,

Og kastcd kun lid t Sminke

Igjennem Nattens Sod.

D a saae jeg alt hans Skygge

Gigantisk sig at stroekke

Omkring paa Loft og Veegge,

F ra Hulens dunkle Hjem;

Mens Vaersomhcdens Krykke

M ig flytted langsomt frem.

Hans muntre Hoender gjsde

N yt Liv i Lampens Boeger,

Han toendte alle Boeger,

Og klart som Maanens Skin

Kom Lyset mig imsde

Paa Trappens sidste T rin . —

Det var et Hsitidsskue!

S yv kunstigskaarne Fade

Med Lsvvcerk og med Blade

Gik langs ved Grottens Rund

Og laae i Bjergets Bue

Som i en Jcettes Mund.

De laae som fangne Kroefter, -

En Trylleblund de finge

Ved V ift af Nattens Vinge,

A t ej den frie Aand

I Gjcering higed efter

A t sprcenge Bast og Baand.

Og lånet stod med Unde,

H an ,,.jeg ej veed at navne,

Og holdt i muntert Stevne

Den glimrende Pokal:

„8 iZ n o re , vi begynde!"

Lod Stemmen som Metal.

Og Haverten den blanke

Sank hurtig som Vampyren

Ved Haandens lette S tyren

Ned i det skjulte Hav,

Og suged fra en Ranke

En lille Drue af.

Den farved netop Bunden

Med en undseelig Rsdme,

Og minded ved sin Ssdme

Om Elskovs fsrste Kys, '—

A k! Prisen var a lt vunden

Hvorom vi stredes nys.

Og Haverten den blanke

Sank atter som Vampyren,

Ved Haandens lette S tyren

Ned i det andet Hav,

Og suged fra en Ranke

En storre Drue af; —

Rubinens hede Zoner

Har ej saa rode Taarer! —

Den varmed mine Aarer

Med Lovens Hjerteblod, —

Jeg kunde grebet Kroner

I Ojcblikkets Mod.

Og atter liig Vampyren,

Sank Hcevcrten hiin blanke,

Og suged fra en Ranke

En lille Classe af:

D a smilte listig Fyren

D a han mig Bcegret gav.I

Jeg horte Vinen suse

Som fjerne Harpestrengc;

Det var som drak. jeg lcenge

Og dybt paa Helikon,

Og som Olympens Muse

Begejstrede min Rand;

Jeg jublede og priste

Gud Bacchus i det Hoje,

D a funklede hans Oie,

Han Rcekken oversprang, —-

Det Syvende og Sidste

Blev Maalet for hans Gang.

Han samkede Pokalen, —

Der kom en Ildkaskade,

En Brusen som i Blade,

Og saa en D u ft af V iin , .

Der fyldte Klippesalen

Med Roser og Jasmin. '

Og skumme lod han S traalen

T il Funkerne de hvide

Brast som en Pyramide

Hen over Boegrets B o ;

D a rakte han mig Skaalen

B lo t med et „L c e o lo G

Jeg drak, mens Ojed stirred

Bag Gnister og bag Dampe, -

Det var en magisk Lampe,

E t mystisk Perleslor,

Hvori jeg saae forvirret

Men skjonncre end for.

M ig var det som Colonner

F ra Gulvet steg med Bulder,

Og skjod sin Marmorskulder

In d under Kupplens Last,

Og Epheu hang Fcstonner

Paa Murens Alabast; —

En soelsom Taage var dcr! '

Med Eet de muntre Fade

Forsvandt fra deres Stade, —

Og alvorsfuldt der laae

S yv gule Leoparder,

Med Labben krydset skraa.

D a skued jeg bedevet

T i l Unglingen med' Sm ilet- —

Han stolt paa Thyrsus hviled,

Hans Blikke vakte Gys, —

Jeg tumlede i S tevet

Og stammed „ D io n y s ! " ---------

Hvi flere O rd vel spilde?

D a Tanken vaagned doven,

Laae jeg i Ly i Skoven

Paa Vejen t i l m it Hjem,

Og A lt omkring var stille,

Og Aftnen rykket frem.

Og dorsk med lange Oren

S tod M slct ved min Side

— Hvordan? maa Bacchus vide!

E t Halm hang fra hans Mund,

Og O jet stod som Deren

Paa Klem, i defig Blund.

F

Hvad hjalp det vel at grunde,

A t forske tomt i Luften?

Jeg kaldte paa Fornuften

Den prceked i sit Huus:

„D e t var en Viingaardsbonde,

Det Hele var en Ruus."

„D e t var jo kun en Bonde!"

Gjentog jeg trsstigt- atter, —

D a lsd en doempet Latter,

Og tart ved Traeets Rod

Jeg Formen skimte kunde

Som af en Bukkefod.

Op. soer jeg fra mit Leje

Med panisk Skrcek i Sjaelen,

M it M sel fslte Heelen

Og brugte sine Sko,

Mens paa de dunkle Veje

Det hviskede og loe.

Forsi ved Fraskatis Have

Holdt Kogleriet inde,

Blev t i l en D rsm , et Minde,

En Gaade, mere ssd,

End mangen anden Gave,

Hcsperien mig bod.

- ' -Ni— ^7 ' '

' ' s7v

Og tid t gik jeg i Lunden

I Haabet ham at mode, —

M it Haab gik sig tildsde;

Nci S lig t kun een Gang skeer:

Han var og blev forsvunden,

Jeg saae ham aldrig meer. —

- ^

MMH. W?

, . i

A e in i.(August.)

>Vom onde Dunster svoeve over Graven,

Saa ruger nu Sirocco over Rom,

Hver Fremmed ssgcr Vandringsstaven

D g iler bort, og Ingen seer sig om.

Den gule Tiber flyder mere guul,

Mens Munkene i lange Rader

S ig krumme i de lumre Gader,

Og gloede sig t i l Klostrets svale S k ju l. —

Kun Romeren er tro sin Helligdom:

Mldgammel Vane locrer ham at taale

Den blege, febersvangre S traa le :

Med Barnets Fryd han seer Navonapladsen

Forvandlet kunstigt t i l et lille Hav,

Hvori han kjorer, — henrykt ved Sejladsen

Om Aftnen staaer han paa Augustus' Grav

Og folger med sit brune Oje

Rakettens' Gang i Luften nsje,

Og jubler, og begriber ei,

Hvorfor den Fremmede vel gik sin Vej.

S ig selv omsider overladt,

Staae O ltids skjsre M inder

Og Hellas' Guder og Gudinder.

F r i for de Dvdeliges Skuen.

I Vatikanet i en mystisk N a t;

Nu laer Apotlo synke Arm og Buen,

Og stroekker sine guddomsskjoune Lemmer, -

S in Lyra griber han og stemmer.

Og seer sig om i Marmorsalcn;

M inerva svcever ned fra Piedestalen

Bevoeget dybt i Aanden,

Med Veemod i sit Tankeblik;

M ars ile r frem og rcrkker Venus Haanden.

Og faaer sin Tak i et huldsaligt N ik:

Thalia kommer skjelmsk paa sine Sokker,

Med hende Melpomene stor

I Spidsen for de hoje Musers. Chor.

Og Alle sig om Guden stokker:

Selv Jupiter bevceger sine Lokker

Forventningsfuld: —

D a griber han i Lyrens Guld,

Og synger smeltende en Klage

Om gamle, svundne, store Dage. —

Og altsom han mon qvoede

Den sorrigfulde Hose,

S ig Hovederne boje, --

Og Taaren rinder

Ned over marmorhvide Kinder, —

Olympens Guder stille groede.

Dog tys ! sig noermer Dsdeliges Gang —

B ra t tier Lyrens Klang

Og Tonerne de rene,

Forsvunden er med Eet den dunkle Scene:

E t Afskedsblik — og Jovis skjonne Datter

Bedcrkker sig med Haanden atter,

Paa ny Apollo sigter i sin Hal,

Og Python foler atter Dsdens O va l. —

— T ilg iv idylliske Natur

A t midt i dine friske Gloeder

Jeg mindes end hiin gamle M nur,

Som gjemmer mine Vinterkioeder;

Men Rom er et fo rtry lle t Buur,

Og ingen Fugl paa hele Kloden,

Som holdtes fangen eengang blot deri.

S ig foler siden ganske fri,

»

Men mcerker en usynlig S nor om Foden.

Men Nemi, ogsaa D u har T ry lle ri!

En magisk Kreds af duftigskjonne Hoje,

Hvori D n har mig manet ind;

Dianas rene S pe il D u holder mig for Oje,

Som ssdt forfrisker Legeme og S ind ;

D in Arm jeg foler om min Hals sig boje,

D in sunde Aande paa min K ind!

E j mere liflig Pigen er at see,

Naar Hjertet forste Gang uro lig t banker

Bag den nysfaldne Jomfrusne,

End Druerne bag dine lyse Ranker;

Ak, siig! hvor kunde

Diana veerc kold i disse Lunde,

Hvor Grenen sig som Amors Bue krummer,

T il B rug for Elskovsguden sat;

Hvor yppig S traalen lysner frem og skummer

Med S o lv fra Kildevældet,

- Og Nattergalen slaaer i M yrthcns Nat,

Mens Aftensolens Lue kysser Fjeldet!

8 y t A lbert! det er sikkert Dag, —

Jeg ta lle r Morgenklokkens S lag ,

Som over Soen fra Gcuzano runger;

H or Bondens Seng! den rasler med sin Halm,

Og Barnet grader, plages alt af Hunger;

O p ! vi v il ende Nattens Q va lm !

Betank, vi boe paa Klippens Spidse,

Hvor Morket undes kun et flygtigt La.

Husk paa vor Rude er af T ra ,

See, Lyset.pibler gjenncm hver en Ridse, —

Kom, lad os jage Ravnen ud,

Der flagrer i vor lille S tue ;

Luk op for Dagens lyse Due,

Fra Livet bringer den os atter B ud ;

Forsigtig dog! ak Lyset blender; —

V i hilse maa den klare Morgenlue

Fast som en Aabenbaring selv fra Gud,

Og dalkke sky vort B lik med begge Hcrnder.

Syden yndigt sit „G od M orgen" sender;

I Krandscn af de gronnc Kliypehsjc

S taacr som et blankt M eta l den runde S o

Og stirrer paa os med et sjelfuldt O je ;

Hist bojer sig Genzano, liig en M o,

Med Morgenrodme over Vandet;

I stille Ro og Velbehag

Den speiler sig med omycndt Taarn og Tag,

Og vover ej et Aandedrag fra Landet;

Th i see! det mindste Suk, som stiger,

Fordunkler Speilet — Synet viger. — —

Den svale Morgen vinker aarle Livet,

Jeg ojner Fiskeren i Krattet dybt dernede,

Han synger a lt om Elskov glad,

Og skyder Baaden ud fra S ivet,

Og flyder hen ad Soen som et B lad ;

Histovre ved den anden Bredde

Han styrer snildt sin lille Baad med F lid ;

D e r svcelgedc Tiber i gammel Tid,

Lod bygge sig et Skib af gyldne Planker,

In d la g t med Elfenbcen og cedlc Stene,

Og om den hojc Mast og Stang

Gik kunstigt Vinens lyse Hang,

Mens sjcldne Fugle sang i Busk og Grene.

Fra Jorden svandt de gamle Minder,

Og Skibet sank.M Soens dybe Grund

Med al sin Pragt, med Guder og Gudinder;

Men Sagnet lever fo rt i Bondens Mund,

Og fattig Fisker kaster her sit Anker;

Thi Karpen ssger i den fede Grund

S in Ncrring nu iblandt de gyldne Planker,

Og Aalen skyder langsomt sig med Lyst

Henover Venus' runde Marmorbryst. —

Neer ved Soen faldt et Skud, —

Det var Jageren, den raske,

Som i T raet sendte Bud,

Og stak Fuglen i sin Taske;

Ved Dianas sjnnkne Bolig , .

Hvor endnu Ruinen staaer tilbage,

Lader han sin Bssse atter ro lig ; —

Ak! var det i gamle Dage,

S n a rt han havde Jagten glemt,

S tod bag Traet skjult og ene,

S tirred gjenncm Blad og Grene,

Bavende og sodtbeklemt; —

Nu i Revnen af de skjsre Mure

Uglen med sin kolde Klogskab boer;

N yttig Ploven skjcer sin dybe Fure

I den altarhellige den kydske Jord —

Der er ingen hemmelige S por,

Ingen Nympher mere at belure. —

See, hvor den hvide Dunst sig hoever,

En D atter af det kolde Morgengry,

B lo d t former den sig t i l en Sky,

Som hoit mod Monte Cavos Spidse svcever;

Og mens Livet smiler lyst og broget

Ned t i l Dalens morgenfriske S on,

Stakkels Munk maa censom loese Bon

H s jt paa Bjerget — hen i Taaget! —

Solen straaler stedse mere mcegtig,

Hvilket S yn at skue fra vor K lin t!

Hvor sig Dalen' breder r iig og prcegtig

Som en tavlet frugtbar Labyrin th !

Paradisiske N a tu r!

S o og D a l og runde Klippemuur,

A lt sig bolger her som Poesi!

Udenfor Campagnens gule Flade

Gaacr som Livets Prosa streng forbi, —

Og det fjerne grcendselsse Dcekke,

Havet med sin Soloerrand,

Vinker Tanken bort fra begge

Hen mod Evighedens Land!

"j-

121s i>'

!

/

-si'.: rHl

S a n g Len 2 8 . J a n u a r l8 3 3 i K o rn .

'

i«

3H u doekker Vintersneen hvid

Den danske Vang,

Selv Bolgen standser for en Tid iS in raske Gang.

-1

-sForlcengst gav hen hvert Blomster m ildt !S it kjcrlne Blad, - i

.' ,Og Stormen synger'atter vildt,

V: 7.'

Hvor Fuglen sad; — . H-i

Dog blomstrer det Bedste i Norden! .s

Ja, ej blev fodt i lif lig Vaar 1Ved Rosens Rodt zDen D ro t, hvis S jc rl ved Danmarks S aar i

Har stridt og blsdt,

Som Nordens Sne sig hvidt hans Haar iOm Issen snoer,

IliDi

Men i hans Bryst et Hjerte slaaer.

Som varmer N o rd : AOg det er Kong Frederik den S je tte ! A

Hver Borger ncevner stolt i Dag

Hans crdle N avn;

Matrosen heiser hoit sit Flag

F ra Skibets S ta v n :

Hver Kriger byder for hans Held

S in egen Dod,

Og Bonden tommer paa hans Vel

S in bedste M jsd ,

Og Alle velsigne Kong Fredrik!

Og vi. som fjernt fra Danmarks Kyst

I Syden boer,

Naar slog vel hojere vort Bryst

Mod Nord, mod Nord! —

Lad Velskland under Maske gaae

I Gloeden bedst —

V i juble uden Maske paa

T il Danmarks Fest:

Gud signe vor elskede Konge!

d ) Ic d Loengsel gik jeg D ig unode,

Med Jubel seer jeg D ig paany,

D u faure lille Klippeby

Med Taarnet i den stille Aftenrode!

D in gamle Skov staaer rank og leer

I Ungdomskraft usvoekket,

Og paa dit Speil, saavidt jeg seer,

E r Glasset ikke kncekket. —

V i med hinanden for har ta lt,

D u muntre Huus paa Fjeldets ydre Tinde;

D u faacr i Vildskab dog isinde

E t S p ring eengang — og det gaaer ga lt!

Hvor er M aria? er hun inde? —

Ak, tie ! jeg seer det Hele a lt!

Der staaer den Lille jo og groeder;

Den arme Smaa

Har alt sin Ssrgekjole paa

Af Moders gamle brune Kloeder!

M aria dsd! Hun var mig kjcer, —

Jeg, hsrte gjerne hendes Stemme,

Naar aarle hun ved Morgenskoer

Paa Klippen syslede her hjemme;

Fik msisomt Hsnsene forenet,

B a r tra v lt og kjoerligt Fsden frem,

Men holdt med Kosten borte dem.

D er ikke bar den rode Lap om Benet. —

Nu er dit lille Dagvoerk endt!

D n er hos ham, som kalder Alle sammen,

Hvis Miskundhed har ingen Forskjel kjendt,

Og holder Ingen borte, — A m e n !---------

Terefina!. seer jeg ret?

O Forvandling uden Lige!

Ikkun Psyche saa kan stige

F ra sin dunkle Larves Net!

Nys en Knop i Gaaders Rige

S lutted D u dit Blomster tcet —

Gaaden blev — en yndig Pige!

S k ju l ej skamfuld Ojets Glands,

Aabn mig dine smukke Hcrnder!

Sce Teresa! Paven sender

D ig fra Rom en Rosenkrands!

Hulde S m il! Hun seer fornojet

Og taknemlig mig i O jet,

Rodmer lid t, og trykker Gaven

T il sin friske Rosenmund!

G id jeg var den skjulte G rund!

Ak, men nej, det gjelder Paven! —»

Hvilken Spalte hist i M uren!

Her har voeret Jordskjeelv nys?

See, man skimter Dagens Lys

Mngstende igjennem Furen!

Ja D u leer, D u muntre B lod,

Nn -da tryg sig Himlen hvcelver,

Men hvor er dit Pigemod,

Naar den hele Klippe skjcelver?

„Ak, Madonna nok beskjcermer

Naaderig vort lille Huns,

Og naar Faren ret sig ncermer,

Hjcrlper Sanet Em idius." —

Faste T ro ! som aldrig slipper,

Og som dybt fra Hjertets Vraa

E j alene flytter Klipper,

Men faaer K lipper t i l at staae! —

Dagen lider,

Solen synker bag de dunkle Vande;

S n a rt bryder Morgnen frem i fjerne Lande

Med Dug og Fugleqvidder,

Mens her den stjerneklnre Nat

Henruller hurtig t over Jorden,

E j dvcelcnde som i det hoje Norden —

Paa Dagens Lystspil falder Teppet brat.«

Men selv den sidste Damringsscene,

Har landlig M b e bag de. dunkle Grene.

Teresa a lt sin Conca hcevet har,

Og ile r rank med Pigerne t i l K ilden;

H or hvilken Latter Spog og D rillen

Mens Vandet sprudler i det kolde Kobberkar.

Ten trivelige Franciskaner

Gaaer skottende forbi paa hellig V iis ,

Det horer t i l hans fromme Vaner

A t sagtne Gangen her og ta'e en P ris . —

Der flammer B lus omkring i Dalen,

— En enkelt S tjerne titte r frem,

Paa Bjergets S t i gaaer Bonden langsomt hjem

Og synger droveligt om Elskovsqvalcn;

Det sorte S v in ham folgcr hundckjcelen

Og gryntende i Hcelen. —

See Soen i den stille Sommerqvel,

Hvor klar og ro lig ! som den Vises S jc r l:

Mens Havet hist i evig G ja rin g hildet

Bestandig gynger en uro lig S la g t,

Den lille S o staaer i sin Ligevagt

Og viser Himlens rene Billed. —

Man horer Klippekildens fjerne Fald,

T il Soen ris le r den i krumme Gange,

Men driver M ollen forst med sit Krystal.

Om Kilden tale O ltids Sange;

Det var Egeria den omme,

D a Numa blegnede i Dodens Stund,

Som vandred i Erindringsdromme

Med stille Graad i Nemis Lund.

Men hendes Elskovssukke forte Vinden

Hen kil Dianas strenge Ore,

Som elsked kun at hore

Det sidste Suk af Hjorten og af Hinden;

D a barmedes Gudinden:

Egeria forsvandt — den skjsnne Pige

Oplostes t i l en evig G raad;

S n a rt saaes Nem i-So fremstige.

D iana smilte t i l sin Daad:

2a end det glader hende saare

I Maaneglands t i l Elskovs Skrak,

A t speile stne kolde Trak

I denne store Elskovstaare!

128

DM Fregatten Hellona i Aorsjssen l835.

^ ) u Bolze fra den danske Kyst,

Med Jubel hilse vi D ig atter!

Paany sig vugger ved dit Bryst

D in unge krigeriske D a tte r;

D in morke P ragt os hellig er

Som Danmarks Vei t i l M agt og M re ,

Og nu vort Hjerte dobbelt kjcer

Som Vejen hjem t i l vore Kjcerc.

F ra Middelhav og spanske S s

Bellona venlig Hilsen bringer;

D er flo i hun om, den raske M o,

Paa Frihedens de fsrste V inger;

D a svang hun sig, saa smuk som stoerk,

T i l Landet r ig t paa Kunst begavet.

Og tog en herlig Kunstners Vccrk

Og bar det hsit igjennem Havet!

Og Kunstneren er Danmarks S on , —

Hans Aand tilhorer alle Lande;

Og ingen Laurbarkrands er. gron.

Som den omkring hans adle Pande;

Hans B ark i Danmarks Kongestad

Ska l lyse som en Kunstens Stjerne,

Fremlokke mangt et Digterqvad

Og mangen Fremmed fra det Fjerne!

Op Venner nu! et Hurra frem!

Og hoit Bellona skal det gjelde!

Hun drager som M inerva hjem

I stille Majestat og Voelde.

En Skaal og for vor Reises M aal

Hesperien det lykkelige!

Men fremfor A lt vor bedste Skaal ,

For Fredrik og hans gamle Rige!

l

MjKeren i Kemi.

^ v e M arie lsd fra Klostrets Hal, —

Det var, som svaltes Luftens Strsm m c

Ved Aftenklangen af det svcevende M etal,

Den brune Deeinring soenked som i Drsmme

S it S ls r om Bjerget og den stille B y ;

Men Maanen tcendte blankt sit Ny,

Og. glimted dybt i Soens S pe il dernede

Med Fiskerhytten og den runde Kraterbrcdde.

„ S l ip V inen !" raabte P jetro, „hvis D u kan

Og, fjas ej loengere med N ann i;

Ved S an t Antonio! nu floder jeg fra Land ,-

, Saa kan D u svsmme efter mig, G jovanni!

Tag Mandolinen kun i Baaden med,

Roek Aaren mig! og nu afsted!

I Garnet sproeller Fisken med sin Hale,

Nu v il vi hente dem mens Timerne er svale."

Og Aaren pladsked i den lanse Nat,

Ved Snen Nanni lytted lange, —

Ild flu e r funklede igjenncm Busk og Krat,

Og smeltende led Mandolinens S trange

Henover Vandet. Natten var saa smuk!

Hun gik tilbage med et Suk, , , , '

Og mens hun tandte Lampen i sin Hytte,

Var Mandene paa Dybet a lt ved deres Bytte.

„ M it Garn er let, men D it er tungt som G uld,!"

Udbrod Gjovanni over Baaden,

„G od t at vi dele, P je tro ! Een er Lykken huld,

Desmindre foler da den Anden Braadden!

B rug dine starke Arme, P je tro ! frisk!

Det skinner som en valdig Fisk,

Men stille ligger den mod Fiskens Vane,

Op med den! — ha! det er etSolvskjold, per D ia n e !"

E t herligt V ark det var fra O ltids S tund,

Som atter opsteg fra de Dode;

' Medusas Slangehoved paa den blege Grund

Saae Fiskerne forstenende imsde.

Men Pjetro krysted med afsindig Lyst

Det kolde S o lv t i l Mund og Bryst:«

„G jovan n i!" skreg han med fortvivlet M ine,

Jeg slipper Skjoldet ej, men Baad og G arn er dine! "

D a blev den Andens Kind saa hvid som Snee,

Og Haanden famled under Kleedet:

„S p o g ikke P je tro ! Hver sin lige Ret skal skee.

Hvis D u v il komme levende fra S tedet!"

„Hvad R e t!" skreg P jetro rasende, „hvad Pagt!

B o rt fra mig, tag dit Liv ia g t!"

Og Kniven blinked, tyst og grumt var Modet,

Og Baaden gyuged voldsomt op og ned ved Stedet.

D a Natten svandt og Morgenen brod frem

Og Duggen stod paa B lad og Grene,

Klang atter Aareslag og Baaden vendte hjem;

— Men taus i Baaden P jetro sad alene.

Fra Fiskerhytten hurtig t Nanui gik:

„G jovann i? " spurgte hendes B lik :

D a heeved P jetro Skjoldet solverklaret,

. Og af Medusas stive Aasyn fik hun Svaret.

— — Ved nceste Sommertid stod Hytten ny,

Og smykket var den lave S tue :

Som E jer P jetro sad i Figentræets Ly,

Og Solen modnede hans egen Drue,

Men mork han gik, som Fjeldets hule E lv,

Kold, stum — indsluttet i sig selv,

V ar helst hos Sosteren den stille Nanni,

Og aldrig neevnedes imellem dem Gjovanni.

S it Garn han rsrte kun ved hoilys Dag,

Og tid t, naar Julisolens Ose

Drev A lt, hvad levede, t i l Skygge under Tag, -

Laae han. derude, spejdende med M oje

Den dunkle Grund med Stcengcr og med Ncet, —

Kom modlos hjem, t i l Doden troet, —

Dog noeste' Morgen vaagned atter Modet

Og drev ham ud, mens Sygdom rasede i Blodet.

— Det var ved M idnat, A lt omkring var Ro,

Men dybt ved Soen Lampen broendte;

Og Nanni vaagede ved Pjetros Leje tro,

Og for Madonna Lysene var tcendte.

Hun sad forgrcedt med sorgnedbojet Aand,

Holdt Rosenkrandsen mat i Haand, —

D a sank med Eet de tunge Ojenlaage,

Og A lting blandte sig forvirret som i Taage.

Dsdsstille var i Voerelset, kun lod

F ra Lysene en fugtig K n ittren ; — .

Den Syge reiste sig, hans B lik var som en Glod,

Og Hoenderne drog Daekket bort med S ittre n ;

Paa Ruden leged Maanen med sit Lys,

D id stirred han i Febergys;

Det- var som vinked ham derude Nogen,

Som tvang usynlig ham en M agt at aabnc Laagen.

8

Midnattcns Aande pusted paa' ham kold, —

Dcu runde S o , hvor Maauen bliuked,

Blev for hans S tirreb lik t i l et uhyre Skjold,

Hvor S e lve t rundtom bolgede, og viuked;

Han bredte Favnen mod sit Gjoglesyn,

Og var i Baaden som et Lyn,

Og hurtigt ud paa Dybet blev han baaren.

Mens Vandet lysnede og klang som S e lv om Aaren.

Og bojet over Fiskerbaadens Rand

Begyndte han sin Baad at lade;

Han oste t i l sig af det maaneklare Vand,

Som skummede han S s lv af Soens Flade: —

Men pludselig gik Maanen rund og blank

Bag Skyens S lo r — og S s lve t sank,

Og da dens blege S traa le r atter flode,

Drev Baaden vildsom hen ad Soen med den Dode.

T il Tkoi'vMjsen.(Den 8de Marts 1828.)

'Vveev Evan ncd og ncerm D ig t i l vort Soede,

Og kryst din bedste Drue, blide G ud!

Pokalen skal med* LErefrygt og Glcede

Med flammende Begejstring tommes ud!

Det gjelder ham, som bort fra Danmarks Strande

Gjk som en Jason ud med K ra ft og Mod,

Og lagde, seirende i fjerne Lande

Den tabte gyldne Kunst for Danmarks Fod!

Det gjelder ham, som svundne Gudefloegter

Guddommeligt har try lle t frem i Leer;

Som slog sin Lyra med sin Meisel-Plekter

I hoje Heltesange med Homer!

Det gjelder ham, hvem Davids Orgeltoner

Sank dybt med Vcelde i det rorte B ryst!

Som skrev i Billedet af en Forsoner

En anden Hsjsang fuld af Aand og Trost!

8*

Hans skjonne D a g vi herlig saae sig svinge

Med Blomsterfylde over S yd og N ord :

Gid N a t t e n seent ham have paa sin Vinge

B o rt fra en sorgende veemodig J o rd !!

S va v Evan ned og narm D ig t i l vort Seede,

Og kryst din bedste Drue blide Gud!

Pokalen skal med W re fryg t og Glade,

Med flammende Begejstring tommes ud!

I A M m nerne .

^ Maanskin hoeve sig de- gustne Klipper

Som Gjenfcrrdsskygger i den tause N a t;

Bag Tidslen krummer sig den lumske Viper,

Udkloekker Giften, ensom og forhadt;

Her Bonden korser sig/ mens Modet glipper,

Og aander fsrst igjen i Dalens K ra t:

For hvert et Fe iltrin ligger Dsdens Snare,

Og dog — hvor selsom kjcer er denne Fare!.

T u kommer Tungsind! aned jeg det ikke!

. I Aftenskumringens naar A lt er tyst,

Jeg moder her de sværmeriske Blikke,

Der soenked sig med Ssdhed i mit B ryst:

D u har D ig valgt mod andre Qvinders Skikke

En skummel Klippe t i l din Ungdomslyst,

Og det er D ig , man horer natlig ene

Nedrulle stundom Fjeldets tunge Stene.

Den fsrste Aften, D u lod mig betragte

I Afstand dine marmorhvide Trcek,

Urolig Lcengsel i min Sjcel D u vakte,

Mens Vinden sused over Klippen vcek;

D u stirred mod det nordlige Soracte,

Og med dit B lik min Tanke stof med Skrcek

O Gud! mit Hjem og mine fjerne Kjcere!

Det var mig, som jeg aldrig saae dem mere.

M ig Solen skjar i O jet med sin Lue,

Og dybt i Hjertet Munterhedens Lag,

Kun Maancn hang mig liflig fra fin Bue

Som Frugt paa Trceet af den lumre D ag :

D a kom jeg hid, for sodt at kunne grue

Og tomme Smertens Kalk i lange D rag :

D u saae min O va l med undertrykket Gloede

Og delte med mig a lt i Tanken Soede. — .

Men min helbredte Sjcel nu kjender Slangen

D er hcrfter funklende stn Ojesteen

- I Livets Trcr midt iblandt Fuglesangen,

In d t i l dens B lik har giftigt truffet En.

Ved Kogleri den Arme holdes sangen

Og daler klynkende fra Gren t i l Gren,

In d t i l den tumler, ubevidst, bedovet

Ned fra sin sidste Gren t i l D ig i S tuve t!

— Og derfor bort fra disse blygraae Fjelde,

Hvor Doden angler lumsk i Tungsinds S o , —

Jeg horer atter Livets K ilder qvoelde,

M ig spirer atter Gloedens H immelfro!

Synk selv. i Dybet med afmcegtig Voelde,

D u lokkende, D u falske Afgrundsms!

S m il kun, som om jeg atter kom i Morgen, —

Jeg flyer din Honning, som forgifter Sorgen!

Atkenesorus.

^ Rom gik atter Ny af fjerne Seirc

T il Glands for Keiserdsmmets unge S o l,

Og Lykkens Tempel smykkedes med Krandse

Og Dagen henslsj under Jubelraab; —

Mod Aftnen strsmmed Folket over Forum,

Og Troengslen steg foran Augusts' Palads,

Hvor tusind brune Ojne stirred op,

For end at see et G lim t af Dagens Afgud

Om Borgen stod de sejrende Cohortcr,

De blanke Hjelme 'kasted Lyn i Solen,

Og over Lynet svceved Romas O rn,

Og over den kom som i Marmorskyer

I Borgens brede Fag August tilsyne

Liig Jupiter, mens Folket tordncd B ifa ld .

Men ved Augustus' Side stod en O lding

U villig draget frem for Mcrngdens Blikke:

Der var Athenedorus, Philosophen,

Bcromt for Viisdom og for strenge Seeder, —

T il ham sig lcened Keiseren fo rtro lig ,

Og Jublen steg ved sligt et eedelt S yn .

Dog saae der Ingen Gubbens skarpe B lik ,

Og Sm ilet, da han Ojeblikket efter

I Hallen ene med Augustus udbrod:

„E r jeg nu feerdig? Kan Philosophien

Gaae trostig nu tilbage t i l sin Vraa

Og vente ydmygt, t i l den atter bruges?"

„D in Fod har samme Frihed som din Tunge,"

Gav bam Augustus hoflig kold t i l S var.

„M en for D u gaaer, hor selv et Sandhedsord:

Hvo laante vel den Anden Glands idag?

D n striber rastlos efter Verdens A g t;

J e g — efter at beherske just den Verden,

Hvis Agtelse D in Higen koemper fo r:

Je g voved Livet tidt for min Jdec,

Hvad voved h id til vel Athenedorus?"

„D u feiler," svared Stoikeren ham,

„D en Verden, som D u cengstlig troer at eje,

Har lcrngst jeg overvundet, og behersker nn

I Tryghed ved F o r s a g e l s e r n e s Scepter!

Tag paa min Trone Plads, hvis D u har Mod,

Hvis ej — hvo er vel Keiser af os Begge?"

„ M it Valg er g jo rt," tilsmiled ham August,

„O m end det ringeste — jeg er ej skinsyg:

Byg knn i Sky D in ideale Trone,

Og hersk i Savnets vidtudstrakte Rige,'

Jeg v il ej tra ttes om, hvo der er magtigst;

Men vogt D ig vel for nogentid at blande

Jdec med Handling, optråd aldrig daarlig

Imellem mig og hvad min V illie attraaer,

D n knnde ellers a ltfo r snart erfare

D it sande Riges meget snevre G randser!" —

Den Gamle gik, ledsaget af August,

T il Borgens Forhal, hvor den gyldne Skare

A f Hostets Embedsmand saae Verdens Hersker

S ig boje fast med W re fryg t t i l Afsked:

F lu r lo i hver M ine rundtom Tankens Dybsind,

A lt vceg arbodig for Athenedorus,

Som svobt i Kappen og med sanket Pande

Skred taus forbi de keiserlige Aber. —

D a nd fra Marmorfliserne han traadte

I Aftenluften, daled Solen alt,

Og Nattens forste Time gjod balsamisk

S in stille Klarhed over Hojene,

Og Luftens Aande var som lon lig Hvisken

I Dun kelhed fra sydligvarme Laber. —

Med Floitcspil og 'S ang begav sig Folket

»

2 -lange Skarer hjem fra Dagens F ryd ;

Alene vandred Ingen, selv den Mindste

Fandt ved sin Side Echo af sin Latter;

Men for Athenedorus var hans Tanke,

Altsom han gik en skjult og aandrig Ven,

Der stundom bragte Labcn t i l at smile

Og stundom hcevede hans B lik mod Him len:

Kun svagt han hsrte Folkchavets Brusen,

Og saae ej Faklerne, som fornemt bares

Foran Patriciernes stolte Ungdom,

Der ilede med Fryd t i l natlig Stevne:

Ja kun et flygtig t Ojekast han skjcenked

Selv H a m , Augustus' lykkelige D igter,

Som ungdomsglad fra M idten af sin Kreds

Tilvinked Oldingen en venlig Hilsen; - -

Den Gamle rysted faderlig sit Hoved,

Men gav dog mild ham Hilsenen tilbage. —

Udreven af sin Grublen standsed han

Og overskuede den travle Mangde:

D a tra f hans B lik med Studsen paa en Vandrer,

Der liig ham selv, gik ensom med sin Tanke;

Men hiin var ung, og Livet vinked ham,

Og dog var Tanken en Vampyr, som graadig

Ham havde suget Blodet ud af -Kinden

Og lagt en radsom O va l i alle Trak.

r.l .

144 Li

Han var af Almuen, cn kraftig Romer,

Kun bojet ved sin Kummers svare Byrde,

Og undveg sky de klare Faklers S k in : —

Hans Vei gik did, hvorfra den Gamle kom,

Og som en truende Comet han soer

Forb i Athenedorus' stille Maane; —

Men Gubben vendte sig og fulgte ham

Med O jet forst, og siden i hans S por.

Ved Keiserborgen standsed Romeren

Og stirred, uden Sands for Mcengdens Trcrngsel,

Saa uafbrudt med Had paa Murene,

Som vilde han'dem smuldre: Philosophen

Gik ncermere, og lagde b lid t sin Haand

Paa Mandens brede Sku lder: „Laan D in K ra ft,"

Han bad, „b lo t for et Ojeblik cn O lding,

Som skal mod Strom m en, men formaaer det ej ! "

„Athenedorus!" udbrod hiin med Bceven,

O , det er Guderne, som skikked D ig !

Jeg kjender D ig , ja hele Rom D ig kjender.

E t O rd af D ig kan skabe nu min Lykke, —

Aabn Vejen mig t i l Keiseren, men n u

I dette O jeblik! -A k al min Velfcerd

Afhcenger ved en Times farlig Noten,,

See her mig knarle" — „ S t i l l e ! " bod den Gamle,

„H a r D u dit Bsnskrift under Kappen her? —

Hvad nu — et Svoerd? og med saa spids en Tunge

Troer D u at kunne rsre Coesars Hjerte?

>Jcg moerker, S on , at jeg maa lede D i g ,

Og derfor bort herfra! g js r ingen Modstand,

Noer ingen M is tro ! — See Nyfigenheden

Omkring os skoerper a lt sit Speiderblik:

Betving dit B lod, og hvisk saa, mens vi gaae,

D in hele Daarskab i m it gamle Ore,

Som sjelden hsrte oedlere M ufik ."

Han drog ham bort, og med en dcempet Rsst,

Afbrudt af Hulken og af Raseri,

Gav Unglingen fit pinte Hjerte Luft.

A lt som han hvisked ^rynked Oldingen

S it hvide B ryn , og et sarkastisk S m il

Oplyste som et Lynglim t blegt hans Aasyn:

„K la r t er det Hele," mumled han tilfidst,

D jn Hustru er hvad Verden kalder deilig.

Og Keiseren har-S m ag — og M agt tillige,

Og nn v il han — naar, siger D u er T iden? -

— A lt om en Time! ja, for store Herrer

E r Tiden kostbar — nu v il han i Lsndom

S in Boerestol i Nattens Time sende, —

Voer stille S o n ! V il nu paany D u rase?

D u v il tilbage? Nei ved Stjernen hist,

Som ufravigelig sin Bane gaaer,

Nu skal D u ro lig lede mine Fjed

Hjem t i l dit- Aruested og uforstyrret

M ig lade klare miue Tankers S trom ,

Maaskee jeg skimter da lid t Guld paa Buudeu.

— De vaudred tause sammen, og betraadtc

Hun Side Tiberen de ode Gader:

Den Unge bed i Laben sig, mens Ordet

Forvandledes t i l Sukke, og hans S krid t

I Angst bestandig var foran den Gamles,

Som kun med M sje fulgte ham; med E t

Han rev sig los og iled mod en Bygning,

Hvor inde A lt var morkt og Doren sparret, —

Han gav et Tegn, — da Svaret lange noled.

Steg frygtelig hans Uro — „J u lia !

Luk op i Himlens Navn! mig er det — Cajus!

Jeg spranger Doren, hvis D u dvalcr lange r!"

En svag og frygtsom Haand bersrte Slaacn,

Og Cajus drog Athenedorus ind,-

Og slutted hurtig Dorens snevre Aabning.

D a Lampen tandtes, forte Manden taus

S in unge skjonne Hustru hen for Gubben,

D er liig en O rn , som uskadt seer i Solen,

Betragted ro lig hendes hoje M de,

Men speided lon lig efter S ja lens Skjonhed

I QvindenS Smerte og Blufærdighed.

Hans strenge Trcek blev stedse lysere,

Og smilende han vendte sig mod C ajus:

„N u fsrst jeg veed, hvordan Philosophien

B o r sremstaae for min keiserlige Loerling,

Hvis han skal elske den: M inerva liig ,

Han seer. den helst i qvindeligt Gevandt:

Hans hose V illie skee — saavidt som muligt.

Laan Cajus hurtig mig den Hsitidsdragt,

Hvori din Hustru teckkes bedst dit Oje, —

Staa ej forbauset M and! men hurtig ! skynd D ig ,

Mens end vi herske over Ojcblikket; —

Lad nu din Ju lia med ovet Haand

Indhy lle mig i Drapperiets Folder;

Jaften priser jeg de vise Guder,

Som noegted Hside mig og Lcgemsfylde, >

Hvorover tidt- i Ungdomstid jeg knurred: —

Nu, Ju lia , giv hid dit lange S lo r , —

Det er som skabt for Is is ' Helligdomme;

Der er de a lt! Ja lad dem banke kun!

Bedeek mit Hoved, — ryst ej saa paa Haanden,

Den kunde blive let t i l vor Forrceder:

Reek mig dit Svcerd, min S on, det skjult skal trcede

Jstedenfor M inervas Hjelm og S p yd :

B o rt med din Hustru nu, og .fly t saa Lampen!

D i to r ej lcenger friste deres Taalmod:

9*

Aabn Doren Cajus, og ledsag mig ud

Med Taushed og ssrgmodig Lydighed."

A lt hortes udenfor i Nattens S tille

En ivrig Hvisken mellem Trcellcne,

Og Husets svage Indgang trcengtes heftigt:

Nu ved dens Aabning styrted rced

Enhver tilbage, og -da Cajus sorte

Den laet Beslorede t i l Bårestolen,

Blev Byrden hcrvet op i skyndsom Hast,

Og hurtig fjerned de sig bort fra Manden,

Som sendte ro r t taknemmelige Blikke

Jgjennem Natten t i l Athenedorus. '—

Den Gamles sorste Tanke dybt i Enrum

V ar bitter, som en Smag af Skuffelse:

Augustns var ham kjerr ved Vanens M ag t;

Han haabed stedse dog at skimte Spiren

A f det med Kamp nedlagte Fro, og nu —

Saa store Evner og dog Sandsers Trerl,

En saadan Hside, fast t i l Skyerne,

Og — 'Piedestalens Fod i Dynd og S to v !

„ A k ! " snkked Gubben, „hvo formaaer at raade

Den indre S ph in r i Menneskets N a tu r!" —

Hans S jtv l sank hen i Grublen; efterhaanden

Jndvirked Nattens No paa Oldingen,

Hvis Dag var viet Aandens svoere Kampe:

Den sagte vuggende Bevcegelse

Var som et T ry lle ri fra Barndomstiden,

Og Troellenes afmaalte lette T rin

Og Vandets Rislen fra Fontainerne

Og Hjertefreden i hans eget Bryst, —

A lt blev en Valmue, hvis Slummcrkraft

Omsider lukkede hans troette Ojne. —

Men mens han slumred og i Dromme selv

Fortsatte Tankens F lugt, var Lidenskaben

Lysvaagen i den kejserlige Borg. —

I h iin t Gemak, hvis gyldne Adgangsnsgle

V ar smeddet kun for Keiseren alene,

S tod lyttende August; — hans stolte Aasyn,

Der ellers i sin stille M arm orro

V ar som en Sarkophag for skjulte Tanker,

Gav fr it sit S p il t i l en urolig A ttraa,

Som hcevede hans B ryst; — en D u ft af Ambra

Flod sagte aandende fra Lampens Flamme,

Og Lyset faldt, forcedlet gjennem Rav,

Med Varme paa hans hsje Skikkelse,

Og bceved paa de yppigt malte Vcrgge,

Paa Loftets Guld og paa det blanke Sslvspeil,

Og Purpurlejcts silkcblsde Bolster. —

Med E t opklaredes hans M ine ; — rask

Han hoevede med egen Haand tilside

Det tunge Forhceng, og i samme Nn

Kom Troellene tilsyne, nedlod Byrden,

O L fjerned tause sig med soenket B lik . —

Augustus stod ved Maalet, men hans Stolthed

Selv Blodets Flamme vilde kold beherske,

Han dvoelede — og fsrst da Speilet viste

De kolde uudgrundelige Troek,

Udstrakte han med kunstlet Ro sin Haand,

Og aabncd Bcercstolen; — S tille hcnstrakt

Paa Hynderne laa ubevoegelig

Den sine slsrindhyllede Gestalt; —

„ I A fm agt!" sukkede August, „O Svaghed!"

Han hcrved langsom S ls re ts F lig , inen veg

Med F rygt-tilbage, — magisk Lampens Skjcer

Faldt paa Athcnedbrns' cedle Aasyn,

Hans hvide Lokker, tankefulde Pande

Osiris liig i halvtilslsrct Pragt,

Og O jet lukket i uskyldig Slummer. —

Usikker ncermed atter sig August,

Og foested msrkt sit B lik paa O ldingen:

Men u friv illig stod han snart fordybet

Som i en aaben gammel Viisdomsbog,

Hvori han loestc skjonne klare Tanker,

Der som en O lie dcemped Blodets Bo lger; —

Den vrede Fure mellem Brynet svandt,

E t S m il oplsste Mundens faste Strenghed,

Og verlede og veg tilfidst fin Plads

For dyb og umodstaaelig B e u n d rin g :' —

Med Lethed lagde han sin Haand omsider

Paa Gubbens Pande, og Athenedorus

Opslog sit Oje, hceved sig iveiret,

Og saae paa Kejseren med stille Fatning. —

„D e t vover D u mod mig?,, udbrod August,

Og gav sin Stemme hele Dsdens Kulde,

„D u seer det," svared ro lig Philosophcu,

„Athenedorus vover ogsaa Livet

For s in Jdee." — „D u veed da hvad D ig venter?

Tog Kejseren t i l O rde; Gubben smilte:

„Hvo veed vel det? Jeg veed med Vished kun

A t nu staaer Verdens allerstsrste Mand

Foruden Voerge, i sin lette Natdragt

Priisgiven for enhver hevngjerrig List,

O g ' at t i l Held det blev Athenedorus

Der noesten halvt i Dromme bringer Svcerdet,

Som just var slebet for en saadan Time,

— Her lcegger jeg det for D in Fod August!

T i l B rug imod mig selv, hvis saa D ig tykkes,

Men glem kun ej, at muligt bringer Hevnen

Det selv den nceste Gang, og Hevnen, veed Du,

Den sover a ld rig ." — Med Forv irring nn

Greb hurtig Kejseren det skarpe Vaaben,

Og.vejed det en S tund i Haanden ta u s ;

D a lod han Svcerdet falde, tog den Gamle

Med Inderlighed i sin ta lte Favn,

Og udbrod uforstilt med Folelse:

„Lad gjelde Liv for Liv, Athenedorus!

Og finder Mageskiftet D u for riuge,

D a evig Fred tillige for dem Begge,

Som D u beskytter!" —

Nattens lyse S tjerner

Modtog med himmelsk Tindren Oldingen,

Da ud han traadte i den friske Luft,

Og S lo tte ts Loudor atter lukte sig.

Han drog med fine Lungers hele K ra ft

E t Llandedrag, for grundigt at fordrive

In d t i l den sidste Rest af Ambraduften,

Og vendte Skridtet, efter fuldendt Dagvoerk

Og med fin lille Qvindebyldt i Haanden,

Im od sit Hjem. —

Rundt fra de aabne Haller

Udstrommed Gloedens B lus i Sommernatten, .

Og viste Philosophen mangt et Billed

A f Livets Fryd, men standsede ham ikke;

Dog lytted han, da hoit Augustus' Navn

Klang ham unode fra en festlig Hsisal,

. Der glimrede af Lys og Epheukrandse; —

Han ncrrmed sig — ak, det var Digteren,

Som i sin Kreds af henrykttause Venner

Just med Begejstring foredrog en Ode

T il Hceder for Augustus' hoje D yder; —

Den Gamle rodmed, og gik videre,

Og standsed forst sin Fod ved Cajus' Huns,

Hvor Angstens Daemon skygged over Taget:

Han jog den bort med sine klare Blikke,

Og bragte atter Lys og Fred t ilb a g e .----------

Det var alt M idnat, da han traet omsider

Hensattc Vandringsstaven i sin Krog,

Og sogte Hvile paa det haarde Leje,

Hvor forst han agted efter gammel Vane

A t gjenncmgaae den svundne Dag med Strenghed;

Men Sovnen favncd ham midt i hans Regnskab;

Dog halv i Slummer var det Oldingen

Som herved sig iveiret Loftets Grund,

Og Viisdoms cvigstraalende Gudinde

Lod sig tilsyne, bojcd sig alvorlig

Og trykked sine Lceber t i l hans M und!

l -

! .

v M " .. <>. ^ > . , 4 .

:'-r L7 -.

!: '^ '

U

> ? > . -K M .

bs. ^S ' .

E ' . - ^ v r l - . V . . - . '

' ^ , '

^ v -

/ l ' / - ' .> .

. . M Kt

> t "t

. >

' >

'I,-r/At ^ K , , tP - '

I »

. ' k .- X

F - > ^

- ' s ^ K '

u'N'! !. n.-

. . 7 " E E - » - W i ^ . . , - ^ . -^ E

- K , ^ ' 'W « H '' tz'r-4E ' ^r» / - ^

>' - - - ^ U P ?5. ^ s s ' l

^tzWch. ' N-'I M 'js K s M

W M U '-fich'chki^ 7'l, ' .

. ^/L?^7>«sW ljs M ; iffi»

- .Ms^d'Wjpr:''Er-k u>; 'As', 4 ^ " r "-'. 7 j j A t z O f i ! ! » ; V < ! 4 - K h M . ' N ' j t t ! 7 . - ' . ' » n f l s / 7 ' ! > '

n i < >

.1

> ri i .q ^

^ l ' '

" V i ' - .' : ^ '

i ' X

l/H s

--- .l,s.-1!ki 4M:>, .tz'-v i-'il.'KM 'i ,". 7'. L.^ . . W ? L ^

.^,,,>,»^ Wzf^ 'iM K-M V.77..'!" l l i> .' - .- > . - < f > .

-

H--S /i-M 'rN /jA'-l lr.K!H>sD '^--j-L-'r M ktz^s. rti'«'? :?W ? K ^.

' >

'-- 'K. I M M W M t t ' 's/k- s-s-" N7»j

> 1

'rc'1' l ^ .

W

- - ' 'v. '4 ^ . . r i f . ' '

-j-l 'M 8

.77 li." .

'iH rm K '/n?l '' k,7/--j. -«i* , »

? ' r ^7' ' 4, : -

' ,M iv /-rk M '4?svm .^ktG ^ ,,r?

> > ? >

X' ' L " ' ? . , Xd X

' ;vru?.«L/M»A.n° .

-' , ^

. M -

' V

.K °

L. -.-

D ^

? '

- >«.? - >

^ 4i - ' - ' 5

-' i

' . - M '

'' <

' .Z?

H n l i k o l l l .

Fredensborg.................................................. 5.Den fromme C lara.........................................6.Jcegerphantasi............................................. 8.Drøm m eren............................................11.D.ag og N a t ............................................ 13.Den efterladte R o s e ..................................18.Hr. B lo k .....................................................20.Turneringen................................................ 22.Fuglen.......................................................... 32.Kong Christian den Ottende . . . . . 59.Farvel til Marthes K ilde .............................61.Fodsporet..................................................... 66.Philosophen................................................ 69.Med en Rnbinring. ..................................71.I A. Oehlenschlagers Album........................72.Sang „Den 8de M a rts " .............................73.Mnndns og P a n lin a ..................................76.Opmuntring .................................. .... . 89.

Aften ved A ricc ia ..................................... . 93 .Modet med Bacchus................................... 99.N e m i............................................ .... . 113.Morgen i Nemi 117.Sang den 28. Januar 1833 i R o m . . 121.Gjenkomst til N e m i ................................. 123.Paa Fregatten Bellona i Nordsoen 1835 128.Fiskeren i N e m i .......................................130.T il Thorvaldsen 135.I Apenninerne......................................... 137.Athenedorus................................................ 140.

,

k-

1

,

s;

jZzr

- <>

->' i ir-. ^Z.<> - 7 ' ' - ^

^ --

' - « ,

° - r M ^ ^ 7 v ^ , 7 - ^ 7 - ^

>-7. -> V 7 7 . . . , > - - ' 7 ' ' 7 - ^ - - - - ^ - , .- 7 V , ^ ' ,7 - ^ - 7 . / ^ .

7': ' 7' /i - ^

7H „ ' » A

- ME--> -

- 7?-" 7 7 . !

7 . ,-,,- , -» 7

7 ^ 0

L « '' .< W

.7W

7. ' ' ^ ' . . ^ ''< / . ^

7«- '7 .^ < < 7 - - ' V

-- , -:7x "' i?'. ,.7.,' -.-7 .,

7 7

E - .' <-

^ '7-

- i L zU . i

i !

7-x/ . ..

'< ^ ? 7 ' . ' ^ . '" ^7 ^7 Ls ' ^

E ) „75-

^ 7 7.. , ' V ' >" 7 .. >7

' ^ _ .7 , , - 7 V / ' 7 . ^ > . . , ' ' , ' / " 7 -'.,' ' '. ! -> > I- , 7' . . , '

" . 7- ' ! 7'<,,x.>^>.-' - " "

'7,

7'

-< - . <

' s.

1 j

. ch-' '7 'E K77':77,^7A,L77 7 7 7 7 7 L . - .7-7 _7 ^ 77

-r ^ Tk-V- ' 7 ' - - 57 L7i-Ls^rL^

- 7 ^ 7 ^ 7 V . ^ - ^ 7 H 7 ' ! - ^ -7 ^ „ . . .7- - -

7"-. , 7^7 7^-7 > ^ 7 7 ^ - 7 V 7 ^

k -7.7.' - , 7 ^ - 7 ' >7 ' - , r , . ' 5 v 7 ^ ^ . - -tz§<-7'r- ^ ^ '7 - - ' , , 7 > - . 7- --7 -7 ^ 7

rc_- -

7 >

i.

«

z - '

s ^

<>-

^7. < -7 7 777.

-

. 7'7.' >-

'7. 7- ^ ^ -. - 7 : -,>' -, 7, 7, - ' >'

777 ' ^ 7- v>7^ '

, ' '. ' E I, -> '7

W M A M-7, -

^ . V ','.

5 - 7rS- . '' 7 - i-.. --"7(. . .,7 . , ' .

7 77

' 7 - - > ,

', ?7- « .' - , -' ' / * 7 ^ ->.' ' ,.7-

- 7 ->7. 5^5./ ?-

- >7 ' ?. !.' <77^.^

' r , , , . ?

, 7- -. t " 7' .. r1 i

- 77<7,7 . '

- .7 ^7 7 7^7 ' .

'7 7 7

°.^ < 5 77/5 ' -'

>- >,

7, 7-7 '? < - ?5,. ,> , .'- r"> -77 .7,,7.UF77 / 77- .^ 7.

">'. " _< .'.. >5

,, , 7 ' .7.Vs '

... .!). ' 7 77. . 7 . , , ..

' '7 7-77, -' -' , > l< < 7 < ' ,

!7'

" ^ < ^ - 7 ' ' 75<, ' Mi«,

-'7 ^ /;L M

- >!- ^ *7, <-'7, '

, 7 " 7 ^ ^' 7^5 77 7, ^

. ^7577-^7-.,, r,,, , ^ . > '"7" . ' 7'7

^ 7 ^ i7 -777 -' -' 77 - 7 7-

7 / 7 ^7 ' 7 ,^ .7 .5 7 - , ..„ . - 7 >.7.7- ' ' " ,

77

^»,< -., " '- '> -< > 77.7

^7,7^7 7^> "- 7>' 7-Z>-; ',7.. <7 --7 ,I- -' '7 . ".- 5' 7./5-, - '.k „ 7

-l.- E 'i-. ^ - ?»-'7 >7. 7,,-' ^

7 , 7 7 7 . 7. / ,?7- - .>

U . 7 . 7 - , 7 K , . ^ ^ 7

^ ,' 7

< 7 ^

'' ' .

'> 1 '

' " 7. s " ' -7

>

7"

-

.. 7> < . V7' -5 . .. >

' ' <7 - ^ ^

.7 . ^ .- ^'.L

/ 7 -

M 7 5 7 -'--.E 7 M 7 ,^7 5 W -7 ^

' : » » . . ' 77 't ' ,.,

E'7

< ' 7 7 5 ' '

7 7^ ,»7 7'5^.>^ .<'-

.'' '' -

U K H < 7- F « ^ . v

K M '

' »7

5 - -7 7 > ,x- -x- ' - - -

7 ' ' '7 / ^ - 7 < / " 7 < 7 .' , - 7 " ' ^ - ^ 7 , 7>. ' , ,

5 , > ^7 -,- ' - /K77 ?7iLI7-.7 7

.7

^ -M W ^ W 7 7 .V^ 7 / 7 « E ^ ^ . . , ^ 7 7 . 7 .

^ > , '' ,7 ' ^

- 7 . 7 ^ ,

i-'- ' 7?

.

, 7 - 7 '

O > -, ^7'7«^ 77A-

- 7 , 7 . . - , 7 , 7 » 7

^ ^ 5 7 7 M

87L5^^--, -tz^ ' -, '5 -- ^F!. I . .-»> 7 . '»

MMZL

7 > -5.W..

.s

§