op på hesten - infolink2003.elbo.dkinfolink2003.elbo.dk/psynyt/forsider/31656_pn1309_web.pdf ·...

Grænserne mellem det etablerede og det alternative rykker sig. På Aarhus Universitet vil man nu forske i virkningen af rideterapi.

Side 3

31. juli 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening

13

Op på hesten –

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:Elbo Grafisk ApS, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex.Trykoplag: 8.700 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: BAM/Scanpix, modelfoto

Jobannoncer 2009Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 15 10/8 28/816 24/8 11/917 7/9 25/9

Vi nedgør perioden med betegnelsen agurke-tid, den tid på sommeren, hvor agurkerne mod-ner, og hvor det står skralt til med nyhederne i pressen. Tiden er fattig på politiske begivenhe-der, og hvad er der så at skrive om?

Netop ved indgangen til den døde tid faldt jeg i en avis over en artikel med overskriften ”Flere kræftsyge kæledyr får forlænget livet med kemo”. Det er en overskrift, man godt kan gøre sig munter over. Men man kan også vælge at gå ind på historiens og kæledyrsejernes egne præmisser og se det som den enkeltes ønske om at ville sin hund eller kat det bedste. Eller i et bredere, mere kritisk perspektiv: at se det som en tendens, et udtryk for dyreejerens pro-blem med at skelne mellem, hvad der er hans egen interesse, og hvad der er dyrets. Var det nu også godt for Pusser eller Trofast, at kemo-behandlingen gav den et år længere at leve i?

Jeg vil ikke dvæle ved emnet som sådan, men synes om ikke andet, at historien (agur-ken) har relevans som et udtryk for, hvordan – dvs. hvor forskelligt – man ser proportio-nerne i tilværelsen.

Få uger forinden havde Dansk Psykolog Forening således modtaget en opfordring fra flere medlemmer til at ytre sig i anledning af den kritiske situation omkring de udviste ira-kiske flygtninge: ”Vi savner Dansk Psykolog Forenings klare røst i denne sag”, hed det i et brev fra to medlemmer. ”Jeg må appellere til dig om, at foreningen overvejer en aktiv ud-melding i forhold til de ødelagte mennesker, vi har på samvittigheden i dette land”, skrev en anden. Også på bloggen på vores hjemme-side var der indlæg, som mere generelt gik på vores rolle som aktiv politisk aktør.

Alle vigtige, vel modtagne markeringer, som bidrog til at synliggøre markante medlems-standpunkter og styrkede os i at ville en ud-vikling, vi allerede har givet os i kast med.

De rette proportioner

I Psykolog Nyt 11/2009 kan man finde for-eningens holdning til Irak-sagen udtrykt gen-nem lederartiklen. Gennem medierne har vi på anden vis tilkendegivet, hvordan vi ser på ikke mindst børnenes sårbare position. Vi op-træder langt mere offensivt i meningsdannel-se og samfundsdebat end tidligere, og vi er blevet mere offensive, når det gælder at koble den psykologfaglige viden med, hvad der rø-rer sig i den nære eller fjernere verden.

Sammen med vore nordiske søsterorgani-sationer markerede vi os i begyndelsen af året med en appel: ”Stands bombninger af børns fremtid” – det var i anledning af Gaza-kon-flikten. Det usædvanlige var, at der var tale om en internordisk appel, medens selve det politiske engagement lå i forlængelse af tidli-gere markeringer.

Vi tager udgangspunkt i en psykologfaglig viden om krigens virkning på ofrene, om de skadevirkninger, flygtningefamilier udsættes for gennem utryghed og angst, og ytrer os på den baggrund. Den bagvedliggende politiske konflikt: Hvem har ret? må det være den en-keltes opgave at forholde sig til. Som forening optræder vi troværdigt ved at trække på faget, når vi agerer i en politisk sammenhæng – og vi kan tale på medlemsskarens vegne.

Det sidste er vigtigt. Af samme grund går vi netop altid på banen, når vi ser psykolog-faget og dets discipliner udsat for urimelig kri-tik. Senest var det krisepsykologien, der fik et unuanceret skud for boven og blev kaldt virk-ningsløs eller direkte skadelig. Det kan vi som faggruppe ikke lade stå ukommenteret. Og som forening heller ikke.

Gaza-konflikten, Irak-sagen, spørgsmålet om krisepsykologien er naturligvis kun ek-sempler. Andet lader vi ligge. Proportionerne afgør, hvor vi sætter ind.

Glædelig sommer!

Leder

Psykolog nyt • 13 • 2009 3

Hyp! Af Lone Nyhuus

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:Elbo Grafisk ApS, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex.Trykoplag: 8.700 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: BAM/Scanpix, modelfoto

Jobannoncer 2009Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 15 10/8 28/816 24/8 11/917 7/9 25/9

modelfoto: bam/scanpix

Vi ved det alle sammen. Når vi klapper hunden eller he-sten, eller når vi kæler med katten, breder der sig ofte en glæde i os. I hvert fald hvis vi ikke er bange for de store dyr eller ikke er bange for deres skarpe tænder. Derfor er der rigtigt mange af os danskere, der har dyr som en del af vo-res hverdag.

Og mange steder, både på privat basis og i offentligt regi, tilbydes der terapi, hvor et dyr er inde som tredje og hjæl-pende part i terapien. I Danmark er det foretrukne dyr ble-vet den lille, stærke og rolige islandske hest. Et dyr, som også

DyRENE er på banen –Gennem de sidste 30 år er det fænomen opstået, at dyr kan indgå

i terapeutiske forløb. nu vil danske forskere undersøge, hvad der

virker, hvordan, hvorfor og på hvem. Reaktionerne spænder fra

entusiasme til udpræget skepsis.

har den fordel, at klienten ud over at skulle skabe en rap-port til dyret også kan nyde godt af de fysiske og emotio-nelle udfordringer, som det giver at skulle styre så stort et dyr.

Hvad, hvorfor og hvornår det virker, når vi afvikler tera-peutiske forløb, hvor dyr indgår som den tredje part mel-lem terapeuten og klienten. For at det virker for nogle men-nesker, specielt der, hvor der er mange forvirrende diagno-ser, er der efterhånden ringe tvivl om.

Den direkte effekt af at røre ved et stort dyr, er, at stress-

4 Psykolog nyt • 13 • 2009

hormonerne og hjerterytmen falder, og at niveauet for ’til-lidshormonet’ oxytocin øges – i øvrigt både hos mennesket og dyret. Derudover er det en udfordring at skulle skabe et forhold af nonverbal natur til et andet væsen. Når det lyk-kes, giver det en fornemmelse af sammenhæng og glæde.

Så vi ved, at der sker noget, og fra hele verden – også fra vo-res naboland, Sverige – tikker der gode resultater ind.

Men hvad der sker helt præcist i både mennesket og dy-ret, ved vi ikke. Det vil forskere fra Det Jordbrugsvidenska-belige Fakultet, Aarhus Universitet, Foulum, nu rette op på.

modelfoto: bam/scanpix


”Dyr som terapi” er den foreløbige titel på det forsknings-projekt, universitetet har sat i værk. I midten af maj 2009 gik startskuddet hertil med afholdelse af en workshop. Her mødtes interesserede fra den del af den danske verden, der har interesse i at arbejde med dyr som terapi. Workshop-pen var dels en anledning til at skabe de første spinkle trå-de til et netværk, dels til at høre, hvad forskningen er kom-met frem til.

Forskning og erfaringEn af oplægsholderne var Bente Berget, ph.d. ved Univer-sitet for miljø- og biovitenskap, Norge. Fra 2003 til 2006 har hun undersøgt den virkning, som dyreassisteret terapi har på mennesker med psykiske lidelser.

90 voksne personer med så forskellige lidelser som skizo-freni, depressioner, angst og personlighedsforstyrrelser har deltaget i et forsøg, hvor en del af patienterne – ved siden af deres normale terapeutiske behandling – fik ansvaret for pas-ningen af køer og får på et landbrug. Og der viste sig en ræk-ke længerevarende effekter hos de patienter, som havde haft den daglige omgang med dyrene. Et halvt år efter meldte de, i meget højere grad end personerne i kontrolgruppen, at de-res angst var blevet reduceret, de var blevet bedre til at for-holde sig til stress, og de oplevede selv, at deres livskvalitet og tro på egen mestringsevne var blevet forøget.

På workshoppen kunne psykiatrisk overlæge Anne Bitsch-Larsen fortælle om gode resultater. Hun er trænet i at ud-føre terapi, hvor heste indgår. I sin private praksis har hun haft flere patienter gennem forløb med hesteassisteret psy-koterapi. Blandt andre en 26-årig psykotisk kvinde, som både hørte stemmer og havde svære tanker om selvmord,

men som fik det markant bedre af terapien, der bestod af seks sessioner med en hest.

Bitsch-Larsens egne eksempler er enkeltstående, men i sit indlæg henviste hun til en afhandling, ”The Efficacy of Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children and Adolescent” (Trotter, 2006). Her gøres der rede for de mange forskellige måder, som hesteassisteret terapi virker på: gennem den stærke forbindelse mellem dyret og men-nesket; gennem dyret, der tillader mennesket at komme i kontakt med naturen; gennem oplevelsen (det er spænden-de og lidt farligt at ride). Trotter fortæller også om et 12 ugers forløb med hesteassisteret rådgivning med en gruppe på 126 svage skolelever mellem 8 og 14 år. Børnenes evne til at fokusere, deres glæde ved at være sammen med andre og evne til at løse sociale konflikter var markant øget. Hos kontrolgruppens 38 elever, der blot modtog rådgivning som en del af en gruppe, var der ikke nær samme fremgang at spore.

Koldt vand i blodetTrotters rapport er et af de få kontrollerede og gennemdo-kumenterede forsøg inden for et område, der ifølge profes-sor i psykiatri Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital, Risskov, er præget af så stor begejstring for at bruge dyr som terapi, ”at de næsten ikke mener, at det er nødvendigt at do-kumentere.” Poul Videbech deltog på workshoppen og hav-de forinden læst ca. 250 videnskabelige artikler om emnet. På den baggrund skønnede han, at kun ca. 20 af disse har reel videnskabelig værdi. Resten er anekdotiske fortællin-ger eller præget af så dårlig forskning, at man ikke kan bru-ge resultaterne til noget.

FAKTA Begreber

På workshoppen blev der gjort rede for de forskellige former for ”Dyr som terapi”. Her opererer det

amerikanske Delta Society med to begreber:

Dyreassisteret terapi: Målrettet intervention. Dyret en integreret del. Professionelt personale. Klare mål

for behandlingen.

Dyreassisterede aktiviteter: Aktiviteter med dyr, der forøger livskvaliteten. Ingen specifikke krav til ”be-

handlerens” uddannelse. Kontakten med dyret er spontan. Ikke specificerede mål for behandlingen.


En lignende kritisk tilgang finder man hos cand.psych. Elsa Schmidt, som gennem mange år har beskæftiget sig med forholdet mellem dyr og mennesker.

- Emnet og metoden er ”oversolgt”. De mennesker, som tror på det, påstår ofte, at det kan bruges til alt og alle. Et-hvert universitetsuddannet menneske ved, at det ikke er sandt, fastslår Elsa Schmidt. Hun peger på, at mange af de projekter, som hidtil er sat i værk, er forankret som forret-ningsmæssige projekter, men ledet af personer, der ikke har en universitetsuddannelse.

- De har svært ved at skelne mellem evidensbaserede og fornemmelsesbaserede beviser. Og de fortæller ikke, hvilke dyr og mennesker de har sorteret fra – og hvorfor. Så kom-mer det til at fremstå, som om det her er noget, alle kan have glæde af.

Elsa Schmidt efterlyser større refleksion og større ydmyg-hed hos mange af områdets aktører. Specielt nu, hvor forsker-ne i Foulum står foran det store arbejde med at dokumente-re, hvorfor omgangen med dyr har gavnlig effekt på nogle.

- De skal vide, at de er redskaber, og at det er forskerne, der er eksperter, siger hun.

- Men hvis det lykkes at skabe en treenighed mellem men-neskeforsker, dyreforsker og redskabsmennesker (det er dem, som håndterer dyrene), så kan det være absolut både sandsynligt og muligt, at der kan laves dokumentation for, hvor langt det holder, og med hvilke dyr og hvilke klienter og med hvilke trænere og førere af dyr.

Elsa Schmidt ser dog en lang række problemer i den kom-mende forskning. For selv om forskerne på Foulum har tra-dition for at udvælge deres forsøgsdyr med stor omhygge-lighed, er det straks sværere med valget af mennesker. Og det gælder ikke kun de mennesker, som skal være klienter, men endnu mere de mennesker, som skal være terapeuter.

Standardisering nødvendigI Foulum sidder adfærdsbiolog, cand.scient. Janne Winther Christensen, der som forsker har stor erfaring i at måle re-aktioner hos og relationer mellem dyr, specielt hos heste. Hormoner, puls og hjerteratevariabilitet og kropssprog –

blandt andet afstand og frekvens af adfærdstyper – er nog-le af de måleredskaber, hun som etolog normalt benytter sig af. Og som man i det kommende forsøg vil bruge både på dyr og mennesker.

Designet af kommende forskningsprojekter er endnu uklart, det samme er finansieringen og gruppen af involve-rede mennesker. Fra den store gruppe af danskere, der ar-bejder med dyr som terapi, er der stor opbakning og inter-esse. Også for at være med til at dokumentere effekterne.

- Men mange kommer fra en baggrund, hvor der ikke er tradition for forskning i naturvidenskabelig forstand. Sam-tidig med at vi designer forskningsprojektet, skal vi udvæl-ge nogle få, der er interesseret i at gennemføre et standar-diseret forskningsprojekt her på Foulum. Og som er i stand til at gennemføre et standardiseret forløb. De skal være ind-forstået med, at de ikke kan gøre, som de selv vil. Og have respekt for, at vi er nødt til at standardisere så meget, som vi er, siger Janne Winther Christensen.

Selv om designet ikke er udviklet endnu, kan hun oplyse, at det første projekt sandsynligvis skal være med raske men-nesker. Dels på grund af de etiske problemstillinger, det rej-ser, når man skal lave forsøg med mennesker, der har det svært, dels fordi det ofte vil blive nødvendigt at ændre me-get på tingene, når man arbejder med syge mennesker.

- Interaktionen med dyret kan være skræmmende. Eller personen bliver for dårlig. Eller man kan komme ind på områder, som er svære at tale om, forklarer Janne Winther Christensen. Vi skal se på, om der sker en ændring i forhol-det mellem mennesket og dyret under et forløb på fx seks uger. Man kunne for eksempel forestille sig, at kropsspro-get vil blive mere nuanceret.

Hun forestiller sig et samarbejde med forskere, som ar-bejder inden for det humane felt. Sidstnævnte skal være med til at dokumentere effekten efter terapien.

Planen er, at der ud fra parametre som evne til at håndtere stress og evne til at lære skal vælges en lille gruppe dyr. Og det bliver muligvis heste, da det er her, Foulum ligger inde med stor erfaring. Menneskegruppen bliver sandsynligvis mellem 20 og 30 personer, noget afhængig af variationen i gruppen.


lITTERATUR

Barker, S.B. & Wolen, A.R. (2008). The Benefits of Human-Companion Animal Interaction: A Review. J Vet Med Educ., 35: 487-495.

Berget, B. et al. (2008). Animal-assisted therapy with farm animals for persons with psychiatric disorders: effects on self- efficacy, coping ability and quality of life, a randomized controlled trial. Clin Pract Epidemol Ment Health. Apr 11; 4:9.

Trotter, K.D. (2006). The Efficacy of Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children and Adolescent. University of North Texas.

Projektets hjemmeside: www.dyrsomterapi.djfprojekt.dk.Herfra er der links til mange af aktørerne inden for feltet.

Uddannelse en mangelvareSå der er forskning – standardiseret, hvidkitlet og kontrol-leret – på vej ind på et område, som ellers har været præget af gode viljer og opflammede sjæle. Den forskning byder alle velkommen. Også lektor, cand.psych. Thomas Nielsen, der fra Psykologisk Institut i Århus følger fagets internatio-nale forskning tæt.

- Rationalet er velbegrundet. Vi ved, at der er mange gode effekter forbundet med omgangen med dyr. Blandt andet den stressreducerende effekt og det, at den hos nogle kan fjerne følelsen af ensomhed. Og der er mange spredte og

opmuntrende resultater. Så det bliver godt med veldoku-menteret forskning om, hvorfor det virker, siger han.

I lige så stor grad som forskning mangler der uddannel-se. Den efterlyses ikke kun af det etablerede behandlings-system, men også af områdets egne aktører.

- I forbindelse med seminaret udtrykte mange ønske om selv at få yderligere oplysning, uddannelse og viden. Spe-cielt hvis og når de arbejder med mennesker med psykiske sygdomme og problemer, siger Janne Winther Christen-sen.

At der skal uddannelse til, mener også Elsa Schmidt. Og det skal være hele vejen rundt til alle parterne i terapisitua-tionen.

- Der skal god uddannelse af dyret, og lige så god uddan-nelse af dem, som skal træne dyret og bruge dyret. Hvis man vil bruge hjælperdyr til mennesker med psykiske lidelser, så er mit råd: Lad være – før der er god uddannelse hele ve-jen rundt. Blandt alle involverede i den samlede proces. Og derudover skal der også etableres en struktur, der giver or-dentlig supervision. Man kan efter min mening ikke tillade sig at lege med mennesker med psykiske lidelser.

Lone Nyhuus, freelancejournalist


Psykotraumatologi Af Marianne Lyngby

Erkendelsen af risikoen for massive negative følgevirknin-ger efter voldtægt som fx depression, PTSD, angst og rela-tionsproblemer har medført, at man inden for det offentlige i Danmark laver tiltag for at værne om voldtægtsramtes ret-tigheder. Siden 1990’erne er der blevet brugt ressourcer på of-fentlige hjælpetilbud, der har til formål at imødekomme vold-tægtsramtes behov (Hallman, 1997).

De akutte offentlige tilbud er samlet på Centre for Vold-tægtsofre rundt om i landet. Her får voldtægtsramte tilbudt medicinsk hjælp og samtaler med henblik på psykologisk og social støtte. De får også en valgfri mulighed for at politian-melde voldtægten og få lavet en retsmedicinsk undersøgelse. I løbet af det første halve år efter voldtægten kan voldtægts-ramte desuden ved henvendelse til egen læge få tilskud via sy-gesikringsordningen til tolv psykologsamtaler.

Selv om undersøgelser viser, at så mange som 2000 kvinder bliver tvunget til sex hvert år, er der kun omkring 500, der melder overgrebet til politiet (Balvig og Kyvsgaard, 2006). Lidt flere søger hjælp i et af Danmarks otte Centre for Voldtægts-ofre. Der er ikke nogen danske undersøgelser, der præcist de-finerer, hvorfor der ikke er flere, som gør brug af hjælpetil-buddene eller anmelder voldtægten til politiet.

En undersøgelseI samarbejde med Center for Voldtægtsofre i Århus har jeg gennemført en undersøgelse (Lyngby, 2009), hvori formålet er at identificere eventuelle barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. Undersøgelsen bygger på dybdegående interview af 11 voldtægtsramte personer, som ikke har søgt hjælp hos det offentlige, umiddelbart efter at voldtægten skete eller politi-anmeldt voldtægten.

Første skridt i undersøgelsen var at overvinde selve den bar-riere at få voldtægtsramte i tale. Det var svært at finde inter-viewpersoner til undersøgelsen, og det bekræfter en hypotese om, at det at have været udsat for voldtægt er noget, de ramte

Når ofre ikke søger hjælp –man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på

landets centre for voldtægtsofre. alligevel søger relativt mange

voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

nødig taler om. Selv om jeg i udgangspunktet ønskede at in-kludere personer, der har været udsat for alle former og gra-der af seksuel tvang, havde de interviewpersoner, der meldte sig, alle været udsat for overgreb med oral, vaginal eller anal indtrængen.

Interviewpersonerne er alle kvinder og stammer fra vest-ligt orienterede kulturer. Alle været udsat for voldtægt, før de fyldte 30 år. Spørgsmålet om, hvorvidt der er særlige barrie-rer blandt mænd, ældre eller blandt ikke-vestlige kulturer, bli-ver derfor desværre ikke berørt i undersøgelsen.

Barrierer for at søge hjælpInterviewundersøgelsen viste, at ni ud af elleve interviewper-soner har oplevet barrierer for at henvende sig til det offent-lige. Disse ni kvinder har alle haft langvarige negative følge-virkninger og vurderede på interviewtidspunktet, at de kunne have draget nytte af at få hjælp. Der er flere forhold, der har spillet ind på, at disse kvinder ikke har henvendt sig til offent-lige myndigheder. Fx var der en udpræget tendens til, at de havde negative forventninger til retssystemet. Disse forvent-ninger har både været en barriere i forhold til politianmeldel-se og at søge hjælp, idet det offentlige generelt er blevet for-bundet med politianmeldelse. Specifikt i forhold til politian-meldelse er det også en barriere, at de voldtægtsramte umid-delbart efter voldtægten har været optaget af andre forhold og hensyn end gerningsmandens straf, hvilket de opfattede som det primære fokus inden for retssystemet. Flere fortalte, at de først og fremmest havde brug for forståelse og trøst.

Den primære barriere for at søge hjælp eller politianmelde voldtægt er imidlertid, at de dengang tolkede voldtægtshæn-delsen på en måde, så den vakte følelser som skyld, skam, frygt og håbløshed. Det medførte, at de efterfølgende har følt et be-hov for at holde voldtægten skjult for deres omgivelser og har forsøgt at ignorere, at den skete. Fortielsen skete for disse ni kvinders vedkommende dermed ikke blot over for politi og


FAKTA Rapporten bag

Rapporten ”Barrierer for at søge hjælp efter

voldtægt” kan bestilles på [email protected],

Center for Voldtægtsofre, Århus. Pris: 100 kr.


offentlige hjælpeinstanser, men også over for familie, venner og bekendte. Perioden, hvor de voldtægtsramte gik alene med oplevelsen, strakte sig fra alt mellem nogle måneder og op til 15 år.

Jane har været udsat for voldtægt af en fyr, hun havde talt med flere gange i byen, og som en aften tilbød hende et lift hjem. Hun udtrykte meget klart i interviewet, hvordan hun siden hen forsøgte at undgå at beskæftige sig med hændel-sen:

”Jeg valgte simpelt hen bare at lade være med at tænke på det (…) prøvede at glemme det, der var sket (…) Hvis jeg kunne gemme det væk og ikke tænke på det (…) så er det jo, som om det aldrig er sket. Men nu hvor jeg tænker på det, er-kender det og ved, det er sket, så bliver jeg jo nødt til at leve med det som en uheldig ting, der er sket for mig.” (Jane, 22 år)

Denne tendens til at undgå at beskæftige sig med voldtæg-ten skete helt automatisk, og umiddelbart efter at voldtægten var sket. Det er ikke ensbetydende med, at denne måde at re-agere på er kendetegnende for alle kvinder, der har været ud-sat for voldtægt og ikke har søgt hjælp. Det er de to resteren-de interviewpersoner et eksempel på, idet de ikke har haft ud-prægede negative følgevirkninger efter voldtægten, og de har i øvrigt talt med udvalgte venner og bekendte om hændelsen. Ikke desto mindre indikerer de ni interviewpersoner, der har undgået at beskæftige sig med voldtægten, at der findes en gruppe voldtægtsramte, som ikke er i stand til at søge hjælp efter en voldtægt, selv om de kunne drage nytte af det.

Undgående mestringUndersøgelsen efterlader således det indtryk, at den primære barriere for, at voldtægtsramte søger hjælp eller politianmel-der voldtægt, er det, man i psykologisk terminologi kan kalde undgående mestring. Inden for psykotraumotologien betrag-ter man denne reaktion som et muligt symptom på, at en per-son er i gang med at udvikle en posttraumatisk belastnings-reaktion. Det er derfor ikke så mærkeligt, at netop de inter-viewpersoner, der reagerede på denne måde, havde udviklet negative reak tionsmønstre.

Begrebet undgående mestring benyttes i den kognitivisti-ske forståelsesramme, der er fremherskende inden for store dele af psykotraumatologien og ligeledes inden for det offent-lige behandlingssystem i Danmark. Her ser man på individets reaktioner, og hvordan tanker, følelser og reaktioner hænger sammen. De voldtægtsramtes forståelse af hændelsesforløbet antages at have konsekvenser for, hvilke følelser der aktiveres, og hvordan personens tryghedsskabende skemaer om sig selv og omverden efterfølgende fungerer. Disse attribueringer og


skemaer er påvirket af omgivelsernes måder at forstå den vold-somme begivenhed - både som fænomen før den sker, og kon-kret efter den er sket.

Denne forståelse giver god mening for interviewundersø-gelsens resultater, idet de voldtægtsramte med undgående me-string forklarede voldtægten på måder, så undgåelse blev den oplagte reaktion på hændelsen. I Skema 1 vises, hvilke attri-bueringer der medførte den undgående mestring for de vold-tægtsramte kvinder.

Behandlingen af den voldtægtsramte og forebyggelsen af en invaliderende posttraumatisk belastningsreaktion sker der-med ved bearbejdning af disse skemaer og attribueringer. Denne behandling, forebyggelse og hjælp forudsætter imid-lertid, at de voldtægtsramte henvender sig for at få hjælp.

Hvordan motiveres voldtægtsramte med en undgående me-stringsstil til at søge behandling? På trods af det kognitivisti-ske paradigmes forklaringsmodeller for undgående mestring er den imidlertid endt ved et dødt punkt, når det handler om at motivere folk med undgående mestring til at søge hjælp. Et stort problem, idet denne gruppe netop udviser et symptom på, at de er i gang med at udvikle negative følgevirkninger. Det ser ud til, at der er behov for et bredere perspektiv på sam-spillet mellem traumatiserede og et større institutionelt sy-stem, end kognitivismens individfokus umiddelbart lægger op til.

Nøglen til at hjælpe flereI den forbindelse kan Hobfolls teori fra 1998 om ressource-orientering gøre stor nytte. Ifølge Hobfoll er mennesker mo-tiveret af at vinde og beskytte ressourcer, der fremmer indivi-dets eller gruppens overlevelse, og har dermed paralleller til evolutionsteorien. Ressourcer kan ifølge Hobfoll både være objekter, omstændigheder, energi og mere personlige forhold som fx kognition. Hobfoll mener også, at fysiske og sociale omstændigheder er ressourcer for individer. Disse ressourcer vil have indflydelse på mestringsstil i forbindelse med stres-sende begivenheder som fx voldtægt.

En konsekvens af, at individer motiveres af at vinde ressour-cer, er, at de kæmper hele livet igennem for at bevare dem. På den måde forekommer der en livslang adaptationsproces, og man kan i den forbindelse være involveret i ressourcevindings- og ressourcetabscykler. Der er således risiko for, at ressource-svage fortsat taber ressourcer.

Et ressourcetab i form af voldtægt vil i forlængelse af denne tankegang ofte ramme dem, som i forvejen er ressourcesvage (Hobfoll, 1998). I hvert fald var der i undersøgelsen en ten-dens til, at de, som ikke havde ressourcer til andet end at rea-gere defensivt i kraft af en undgående mestringsstil, bevæge-

de sig yderligere ud i en ressourcetabscyklus. Flere af de vold-tægtsramte gav derfor udtryk for, at de på voldtægtstidspunk-tet ikke blot havde behov for at håndtere voldtægten, men de-res livssituation i det hele taget. ”Anna” på 28 år havde som 14-årig været udsat for voldtægt af hendes første kæreste. Hun blev ca. et år efter voldtægten sendt til sundhedsplejerske, for-di en lærer var bekymret for, om hun havde spisevægring. Hun havde siden voldtægten haft konstant ondt i maven og havde derfor mistet appetitten.

”Jeg kan huske, hvordan jeg ønskede, hun skulle spørge – men jeg sagde jo heller ikke noget selv. Jeg tror lige, jeg håbe-de – så, nu er der nogen, der kan tage hånd om det på en el-ler anden måde. Jeg ved ikke, om jeg tænkte sådan på vold-tægten specifikt. Det var mere, at nogen tog fat i mig på en eller anden måde.” (Anna, 28 år)

I Annas tilfælde manglede hun forud for voldtægten res-sourcer i form af oplysning om, hvad sex og voldtægt inde-bærer, samtidig med at hun til tider var noget ensom. Res-sourcetabet fortsatte, efter at voldtægten var sket, i kraft af at hændelsen forstyrrede hendes spisevaner. Dermed blev vold-tægten et af flere problemer for Anna.

Ikke desto mindre gjorde det sig gældende for mange af de

Voldtægt

Tænker på episoden som voldtægt

Frygt for gernings-manden eller konsekven-

serne af at fortælle om hændelsen

Tænker ikke på episoden som voldtægt, selvom

den opleves ubehageligt

Søger forklaring på hvad der er sket

I de forstillinger den voldtægts-ramte har om

sex og voldtægt

I den voldtægts-ramtes billede af sig selv som

person

Skyldfølelse Bekræfter negativt selvbillede

Forsøger at undgå at tænke på eller tale om voldtægten

Skema 1


lITTERATURlISTE

Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2006): Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). Københavns Universitet/Ju-stitsministeriets Forskningsenhed.

Lyngby, M. (2009): Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. Center for Voldtægtsofre, Århus.

www.voldtaegt.dk.

voldtægtsramte med undgående mestringsstil, at de efter en periode med reorientering havde etableret ressourcer til at op-søge hjælp og arbejde med deres problemstilling. Enten i fri-villige hjælpetilbud, eller hvis de havde arbejdet terapeutisk i andre sammenhænge. Det så ud til, at de kunne søge hjælp senere, fordi de kom ind i ressourcevindingscykler eller kun-ne se, at der var flere ressourcemæssige omkostninger ved at lade de psykologiske følgevirkninger udvikle sig. Denne pro-ces tog imidlertid flere år for de flestes vedkommende, men var i alle disse tilfælde forudsætningen for, at de havde over-skud til at deltage i interviewundersøgelsen.

Forebyggelse af undgående mestringDet ser altså ud til, at når en person ikke søger hjælp efter at have været udsat for voldtægt, kan der være to forklarings-muligheder. Måske har den voldtægtsramte ikke behov for professionel hjælp efter hændelsen, men har styrke til at kom-me sig over den ubehagelige oplevelser selv og ved at gøre brug af sit netværk. Denne interviewundersøgelse gør det imidler-tid klart, at der også findes voldtægtsramte, som undlader at søge hjælp, fordi de mangler ressourcer til at søge hjælp og politianmelde voldtægten, umiddelbart efter den er sket.

I undersøgelsen viste det sig, at de ressourcer, som de vold-tægtsramte i den sidstnævnte gruppe så ud til at mangle, var et sundt selvværd samt viden om og nuancering af holdnin-ger til sex og voldtægt. Det gælder både holdninger til, hvad voldtægt er, hvem der er skyld i det, og hvordan procedurer-ne er, når man søger hjælp for eller anmelder voldtægt. Hold-ninger til sex og voldtægt skabes dels ved hjælp af dynamik-ker i nære rela tioner og via information om sex og voldtægt. En sådan nuancering i befolkningen som helhed ville sand-synligvis gøre det nemmere for voldtægtsramte at bede om hjælp, idet de så ville møde en mindre stigmatisering og skylds-pålæggelse.

Det ser ud til, at voldtægtsramte oplevede diskursen om voldtægtsramte som ”ofre” som stigmatiserende, og at det identitetsmæssigt kan blive opfattet som et nederlag at skulle bede om hjælp uden at bidrage med noget til gengæld. Én måde at mindske voldtægtsramtes oplevelse af at være offer er at arbejde i retning af en højere grad af reciprocitet i for-bindelse med at søge hjælp. Man kan eventuelt søge at ændre diskursen om voldtægtsramte som ”ofre” til voldtægtsramte som ressourcer i form af bærere af historier, der er vigtige at få fortalt for samfundets og fremtidige voldtægtsramtes skyld. Det kan tjene et større formål, at disse historier ikke gemmes væk, idet de er en vigtig forudsætning for den kriminalpræ-ventive indsats. Et første skridt kunne være at ændre navnet på landets Centre for Voldtægts-”ofre”.

Endelig kan hele organiseringen af den offentlige indsats for at hjælpe voldtægtsramte imødekomme voldtægtsramte med undgående mestring bedre. Tidsgrænserne for henven-delse til det offentlige kan have den effekt, at de, som ikke er parate til at søge hjælp det første halve år, efter at voldtægten er sket, ikke kan få et tilbud om behandling, før voldtægten fx medfører eller bidrager til en fuldbyrdet posttraumatisk be-lastningsreaktion eller depression. I den mellemliggende pe-riode kan voldtægtsramte altså være fanget i en ond spiral af ressourcetab uden mulighed for at få hjælp. Selv om det vil kræve flere samfundsmæssige ressourcer er spørgsmålet der-for, om det på lang sigt kan betale sig at afskaffe tidsgrænser på behandlingstilbud til voldtægtsramte.

Hertil kommer, at voldtægt inden for psykotraumatologien opfattes som en af mange traumatiserende oplevelser, som alle kan aktivere undgående mestring. Der opstår dermed et væ-sentligt spørgsmål, om resultaterne fra denne interviewun-dersøgelse kan generaliseres til ”ofre” for andre typer trauma-tiske oplevelser. Hvis det er tilfældet, vil det være relevant i det hele taget at fjerne tidsgrænsen på et halvt år på at få støtte til psykologsamtaler efter traumatiserende begivenheder.

Marianne Lyngby, cand.psych.

!Psykolog nyt • 13 • 2009 13

I kort form

Dansk Psykolog Forening har netop gennemført en miniundersøgelse af, hvordan arbejds- og organisationspsy-kologerne bruger foreningen, hvilken service de trækker på, og hvilken de lader ligge.

Medlemmerne har gjort god brug af artikler i Psykolog Nyt og foreningens hjemmeside www.dp.dk, hvor henholds-vis 90,4 % og 81,7 % svarer ja til at have brugt et eller flere medier. Derimod er www.psykologeridanmark.dk kun ble-vet benyttet af knap halvdelen.

I forhold til rådgivning ses en klar tendens til, at medlemmerne ikke har gjort brug af servicen. Således har om-trent to tredjedele af de adspurgte hver-

Hjelholtprisen for 4. gang Når en priskomité to år i træk væl-

ger ikke at uddele en pris – som ellers er noget nær årlig – tænker man sit. Enten om komiteen, prisen eller de mulige kandidater. Så hvad var det nu, der skete med Hjeholtprisen? Men bare rolig: Den er kommet stærkt igen. Den 19. maj 2009 blev den, efter to års pau-se, tilkendt cand.psych. Palle Almvig.

Med prisen belønnes aktiviteter, ”der afspejler og forlænger Gunner Hjel-

holts utrættelige sociale engagement og bestræbelser på at højne niveauet og finde nye veje inden for den anvend-te socialpsykologi.” Belønningen er an-erkendelse, en check på 20.000 kr. og en skulptur.

Tidligere prisvindere er Jørgen Steen Christensen (2004), Steen Visholm (2005) og Benedicte Madsen og Søren Willert (2006) – sidstnævnte på vegne af Center for Systemudvikling.

På www.krogager.com/hjelholt kan man læse både dette års og de tidlige-re års motivationstaler og takketaler og se fotos fra prishøjtidelighederne. Og som en ekstra krølle læse, at prisen søger nye veje i 2010. Da agter man at søge prisvinderen eller -vinderne blandt de psykologistuderende.

jc

Medmødre ligestilles med fædre

Fra 1. juli 2009 har lesbiske med-mødre mulighed for at adoptere partners barn allerede fra fødslen, såfremt barnet er blevet til ved kun-stig befrugtning med anonym do-norsæd og partnerne boede sam-men på tidspunktet for den kun-stige befrugtning.

Dette medfører, at medmødre li-gestilles i forhold til fædres rettig-heder i barselsloven. Medmødre har derfor nu mulighed for at hol-de 14 dages orlov i i forbindelse med barnets fødsel. KL og KTO er derudover blevet enige om, at med-mødre også ligestilles i forhold til barselsaftalen og nu kan indtræde i retten til 14 dages løn inden for de første 14 uger efter fødslen.

Lesbiske medmødre har tidlige-re måtte afvente, at barnet var adop-teret, hvilket oftest har kunnet ske efter 3 måneder fra fødslen. Der-med har det ikke været muligt at holde de 14 dage før nu.

amm

Ny hjemmeside på vej Som tidligere omtalt foregår der et

omfattende arbejde med at skabe en ny udgave af foreningens hjemmeside www.dp.dk. Helt ny, blandt andet ba-seret på de mange input, vi modtog, da vi først på året gennemførte en under-søgelse af tilfredsheden med hjemme-siden. Frisk design, kalender, Psykolog Forum, flere andre muligheder, tyde-lig struktur. Alt det er der blevet arbej-det med i månedsvis.

Ved indgangen til sommeren er det

sidste punktum blevet sat i den såkald-te kravspecifikation – det dokument, som udstikker de præcise retningslin-jerne for fremtidens hjemmeside. Nu hviler det videre arbejde primært på hjemmesidens it-leverandør, som sam-men med web-redaktionen vil føre re-lanceringen i mål. Vi forventer at kun-ne slå dørene op til en ny hjemmeside i begyndelsen af oktober 2009.

dnp

Retningspile fra AO-områdetken søgt råd og vejledning via hjem-mesiden eller over telefon til sekreta-riatet eller brugt individuel service i forbindelse med deres job. Derfor er det helt oplagt, at sekretariatet kigger på muligheder for at rådgive disse med-lemmer og oplyse om de muligheder, mange altså ikke benytter.

Noget mere end halvdelen af respon-denterne har benyttet foreningens til-bud om kurser og efteruddannelse, men kun hver tredje har gennemført specialistuddannelsen i arbejds- og or-ganisationspsykologi.

En rapport over miniundersøgelsen vil kunne findes på www.dp.dk.

meh


Hvis man klikker ind på Danske Regioners hjemmesi-de [1], kan man finde rapporten Psykisk sygdom og ar-bejdsmarkedet – et debatoplæg. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ung-domspsykiatrisk Selskab.

I Anbefaling 2 vedrørende udvidelse af muligheden for psykologbehandling af angst og depression under Syge-sikringen hedder det, at ”Det skal endvidere sikres, at psy-kologbehandling er evidensbaseret ...”.

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP, hilser debatoplægget velkomment, men finder foranstå-ende formulering bekymrende, idet det ikke angives, hvad der menes med ”evidensbaseret”, ej heller hvad der menes med ”sikres”. Det giver jo et bredt spillerum for fortolk-ninger.

DPSP bidrager hermed til debatten for at være med til at sikre en fortsat relevant regulering af og kvalitetssikring af psykoterapeutiske ydelser.

Falsk kvalitetssikringDPSP går ind for at fastholde metodefriheden inden for psykoterapeutisk arbejde udført af psykologer for at sikre opretholdelse af en sund praksis med størst mulig effekti-vitet af og hensigtsmæssighed i behandlingen af den en-

Inflation i evidensen

skal psykologbehandling af angst og depression være evidensbaseret?

Hvad betyder det? og er det entydigt et gode?

kelte borger. Det er ikke acceptabelt, hvis politiske for-handlinger eksempelvis om ressourcer resulterer i be-grænsninger af metodefriheden – ud over den løbende regulering, der allerede finder sted via psykologfaglige og statslige organer.

Indskrænkning af metodefrihed har allerede haft store negative konsekvenser uden for landets grænser. Psykote-rapi skal naturligvis være videnskabeligt baseret, og en ”evidensbaseret praksis” som beskrevet i eksempelvis APA’s statement [2] peger i den rigtige retning.

Effektforskningens foreløbige resultater bør anvendes integreret med øvrig viden. Men generelle restriktioner over for at anvende anerkendte, empirisk støttede og evi-densmæssigt lovende, men endnu ikke evidente eller end-nu ikke underkendte psykoterapeutiske metoder, eller på-læg om alene på baggrund af en diagnostisk afgrænsning at skulle benytte bestemte psykoterapeutiske metoder fin-des uhensigtsmæssigt. Sidstnævnte kan være relevant i af-grænsede sammenhænge, som eksempelvis forsknings-programmer eller i relation til uerfarne terapeuter som har et smalt repertoire af psykoterapeutiske færdigheder. Men ikke i forhold til erfarne, veluddannede klinikere.

Det ville være falsk kvalitetssikring og ligge under stan-darden for god psykologbehandling, hvor nuanceret indi-viduel assessment, herunder diagnostisk udredning, må


Debatoplæg Af Klaus Pedersen

være en grundlæggende forudsætning for at beslutte, hvilke metoder der bringes i anvendelse, ligesom løbende monitorering af den psykoterapeutiske effekt kan betyde grundlæggende ændringer i metode undervejs i et forløb. Nogle gange vil det være at foretrække at anvende den i forhold til diagnosen evidensbaserede metode. Men an-dre gange vil individuel assessment og løbende monitore-ring gøre det hensigtsmæssigt at benytte andre interventi-onsmetoder end dem, der ud fra diagnosen måtte være evidens for.

Altid behandlerens ansvarVi ved at psykoterapi virker, signifikant. Men det betyder jo ikke, at ethvert individ med let til moderat psykisk li-delse kan drage nytte af psykoterapi.

Evidensforskningens resultater vil aldrig kunne frita-ge klinikeren for refleksion og selvstændig stillingtagen til behandlingsmuligheder over for hvert individ, der sø-ger hjælp, hvis vi skal bevare respekt om vort fag og sik-re virksom psykologbehandling. Depression og angst-tilstande er ingen undtagelse. Det ville være katastro-falt, hvis henvisning til psykologbehandling blev betinget af, at disse tilstande blev behandlet med nogle få udvalg-te terapiformer. Katastrofalt for de mange patienter, der kunne være hjulpet hurtigere og bedre med andre meto-

der. Og bremsende for udviklingen af professionen, som internatio nalt bevæger sig i integrativ retning.

Eksempelvis let til moderat depression kan have mange årsager. Der kan fx være tale om fastlåst sorg, et ubearbej-det traume, eksistentiel angst, negativ tænkning, et skyld-kompleks, vedvarende psykosociale belastninger, indad-vendt aggression, dysfunktionelle personlighedstræk, en biologisk betinget tilstand mv. og kombinationer heraf. I hvert enkelt tilfælde kræves der vurdering af blandt andet patientens ressourcer, symptomkonstellation, sociale og kulturelle baggrund, forventninger, ønsker til og tidligere erfaringer med behandling, evidens, klinikerens samlede skøn mv. Alt sammen af betydning for valg af interven-tionsmetode, herunder valg af eventuel psykoterapeutisk intervention, rådgivning, psykoedukation eller medicinsk behandling.

Terapeuten må kunne bevæge sig fleksibelt inden for dette multifaktorielle felt for at kunne hjælpe hurtigt og effektivt og må være bekendt med risikoen ved visse in-terventioner samt egne begrænsninger som kliniker.

Depression er en alvorlig lidelse, blandt andet på grund af selvmordsrisikoen, og det må frarådes på forhånd at fastlåse behandlere på bestemte metodiske tilgange. Som det står i Sundhedsstyrelsens Referenceprogrammer for Angst og Depression, er det ”i sidste instans altid den en-


kelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation – ud fra videnskabe-lig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker.”

En velkommen debatSom det gælder for lægers ordinationsret, eller rettere -pligt, til at vurdere den enkelte ordination, bør det også i fremtiden være pålagt psykologen at vurdere, hvilke in-terventioner der i forhold til et givent individ kan benyt-tes i forventning om den størst mulige sundhedsfrem-mende effekt, hvor effektforskningens komplekse resulta-ter medtænkes i vurderingen af, hvad der er hensigts-mæssigt, og hvad der er frarådeligt.

Psykologen skal anvende anerkendte metoder, holde sig opdateret om ny viden, leve op til almindelig anerkendt faglig standard og etiske retningslinjer samt overholde lovgivningen. Inden for sådanne rammer kan metodefri-heden defineres – som frihed under ansvar. Er der tvivl om psykologens ansvarlighed og faglighed, har vi Dansk Psykolog Forenings Etiknævn, Psykolognævnet og Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn til at vurdere og sanktio-nere. Herudover har vi Dansk Psykolog Forening, herun-der udvalg og nævn, til at vurdere og sortere i kvaliteten af psykoterapeutiske uddannelsesforløb, der kan meritere i specialistuddannelsen i psykoterapi.

Sikring af kvalitet i og udvikling af psykologers psyko-terapi kan ske ved at sørge for tilstrækkelig uddannelses-baggrund, herunder undervisning i effektforskningens nuancerede resultater og begrænsninger (se fx Essential Research Findings, Mick Cooper, 2008, eller Handbook of Evidence-based Psychotherapies, Freeman og Power, 2007).

Sikrer de nuværende kriterier opnåelse af specialistgod-

kendelse i psykoterapi et højt fagligt niveau? Er kriterier-ne for opnåelse af ydernummer tilstrækkelige til at mat-che de behandlingsopgaver, sygesikringspsykologer frem-over skal løse? Bør specialuddannelse i diagnostik være forudsætning for autorisation? Hvordan sikres klinikeres opdatering af psykoterapeutisk viden og færdigheder?

Svaret på sådanne spørgsmål og eventuelle konsekven-ser heraf kan være med til at sikre kvalitet – i modsætning til begrænsninger af metodefriheden.

Men måske er det slet ikke det, som Danske Regioner, Dansk Psykolog Forenings politiske ledelse m.fl. har i tan-kerne? Evidensdebatten fortsætter under alle omstændig-heder, og det hilses velkomment. Effektforskningen er af afgørende betydning for fagets udvikling, men der er gået inflation i anvendelse af evidensbegrebet, hvilket risikerer at føre til falsk kvalitetssikring i såvel den offentlige som den private sektor.

Tre spørgsmålTre spørgsmål til Dansk Psykolog Forenings politiske le-delse:

1. Vil Dansk Psykolog Forening acceptere begrænsnin-ger i psykologers metodefrihed ud over den regulering, der allerede finder sted, eksempelvis i relation til sygesik-ringsordningen?

2. Vil Dansk Psykolog Forening aktivt arbejde imod indførelse af begrænsninger i metodefriheden?

3. Hvordan mener Dansk Psykolog Forening kvalitet i psykoterapi bedst sikres og udvikles?

Klaus Pedersen, formandDansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

Specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi

NOTER

[1] www.regioner.dk (> Psykiatri > Tema: En psykiatri i verdensklasse).[2] www.apa.org/practice/ebp.html


Kommentar Af Roal Ulrichsen

FAKTA Psykoterapi og videnskabelighed

Rapporten ”Psykoterapi og videnskabelighed” (2003),

som der henvises til, findes på

www.dp.dk > Publikationer > ’Profession og fag’.

Allerførst tak for et velskrevet og vigtigt indlæg fra for-manden for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykolo-ger, Klaus Pedersen. Som det vil fremgå af det følgende, er den politiske ledelse i Dansk Psykolog Forening enig i de synspunkter, der fremsættes i indlægget.

Således er Dansk Psykolog Forening opmærksom på, at evidensbegrebet defineres på en måde, så unødvendige monopoliseringer undgås. Vi er derfor sammen med de øvrige nordiske lande i færd med at udarbejde en fælles principerklæring om evidens, hvor der tages udgangs-punkt i den amerikanske psykologforenings erklæring, som der også henvises til i indlægget.

Dette arbejde er netop tænkt som et modtræk mod eventuelle indskrænkninger i psykologers metodefrihed. Dansk Psykolog Forening er endvidere enig i, at man ikke bør udelukke evidensmæssigt lovende men endnu ikke evidente metoder, jf. foreningens rapport om ”Psykotera-pi og Videnskabelighed”, 2003, side 25.

Betydningen af den kliniske ekspertise i såvel udredning som behandling skal der heller ikke herske tvivl om. Klini-kerens selvstændige refleksion og stillingtagen er da også en af de tre parametre, der fremhæves i APA’s principer-klæring om evidensbaseret psykologisk praksis. I forlæn-gelse heraf er det også psykologens opgave at vurdere, hvil-ke interventionsformer der er relevante i den konkrete sag.

Kommentar til

’INFLATION I EVIDENSEN’dansk psykolog forenings formand har denne

kommentar til debatartiklen fra Klaus pedersen

Dansk Psykolog Forening er endvidere helt enig i, at sikring af kvalitet og udvikling af psykologers psykoterapi bedst tilgodeses ved en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund. I forlængelse af rapporten om ”Psykoterapi og Videnskabelighed” blev den ny specialistuddannelse i psykoterapi (2005) derfor også opgraderet med hensyn til at sikre det videnskabelige niveau. Samtidig blev der ind-ført et fælles teorielement omkring valg af interventions-former.

Svar på tre spørgsmålI forhold til de tre spørgsmål, som Klaus Pedersen stiller til Dansk Psykolog Forenings Politiske ledelse ligger sva-rene derfor ligefor:

Danske Psykolog Forening vil ikke acceptere unødige begrænsninger i psykologers metodefrihed og heller ikke passivt se til, hvis dette skulle ske. Kvalitet i psykoterapi sikres bedst ved god og fordomsfri psykoterapiforskning i såvel laboratorie- som praksissetting, ved løbende opgra-dering og vedligeholdelse af psykologers psykoterapeuti-ske kompetencer samt formidling af særkendet ved psy-kologers psykoterapeutiske kompetence til den brede of-fentlighed.

Roal Ulrichsen

Forskningsnyt


forskningsnyt:

Redaktionsgruppen: ask elklit, thomas nielsen (redaktør), dion sommer og peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Sekretariat: ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

Træt af en dårligbarndom?En af de gådefulde lidelser, der plager mange mennesker i vore dage, er kronisk træthedssyndrom. Det drejer sig, som det fremgår, om mennesker, der lider af en overvældende og næsten kronisk træthedsfølelse. Disse mennesker kan næ-sten ikke holde sig i gang på jobbet og går ofte i seng, så snart de kommer hjem fra arbejdet, selv om den overvældende træthed normalt ikke er forbundet med øget søvnighed eller et større søvnbehov. I de værste tilfælde kan den kroniske træthed helt umuliggøre et arbejdsliv og føre til langtidssy-gemelding og endog til førtidspensionering.

Undersøgelser i USA tyder på, at 2½ % af den amerikan-ske befolkning lider af dette træthedssyndrom i alvorlig grad, og beregninger har vist, at de samfundsmæssige omkostnin-ger beløber sig til ni milliarder dollars om året, hvilket over-ført til danske forhold svarer til næsten to milliarder kroner. Så denne lidelse er ikke blot ubehagelig for sine ofre, men også for samfundsøkonomien.

Der er to teorier om årsagen, en medicinsk og en psyko-logisk. Den medicinske teori handler især om en ukendt vi-rus, der skulle fremkalde den overvældende træthed, men denne hypotetiske virus er ikke fundet endnu. Den psykolo-giske forklaring går ud på, at der ligger psykologiske proble-mer bag kronisk træthed af samme art som dem, der ligger bag svære depressioner, og at kronisk træthed faktisk er en form for depression, hvor man blot er mere optaget af den kropslige afmagt end af de psykologiske symptomer ved de-pressionen. Vi har tidligere omtalt en undersøgelse, der viste, at man i nogen grad kan komme patienter med kronisk træt-hed til hjælp med rent psykologiske metoder, så de bliver bedre til at klare dagliglivet. Dette beviser dog ikke nødven-digvis, at årsagen så er af rent psykologisk art, for man kan også med psykologiske metoder hjælpe hjerneskadede per-soner til at klare sig bedre.

Nu viser en ny amerikansk undersøgelse imidlertid – me-get salomonisk – at der kan være både psykologiske belast-ninger og fysiologiske forandringer i årsagsmønstret til det kroniske træthedssyndrom. De amerikanske forskere mente ud fra forskellige nye undersøgelser, at der kunne ligge en forstyrrelse i hormonsystemet bag det kroniske træthedssyn-drom. Det såkaldte ”stress-hormon”, kortisol, som udskilles af binyrebarken, er ofte stærkt forhøjet ved stresstilstande,

men en middel eller normal grad af kortisolproduktion er dog nødvendig, for at kroppen kan fungere optimalt i dag-liglivet. Nu ser det imidlertid ud til, at der hos mange patien-ter med kronisk træthedssyndrom forekommer en alt for lav produktion af kortisol, og at dette kan være noget af forkla-ringen på følelsen af energitab og uoplagthed.

Men hvorfra kommer så denne svækkelse af kortisolpro-duktionen? Den kan ifølge de amerikanske forskere tænkes at komme fra en særligt stærk og langvarig stresstilstand tid-ligt i livet, som kan have udmattet og svækket produktionen af stresshormonet så meget, at kortisolproduktionen vedbli-ver med at være svækket længe efter.

Denne hypotese støttes blandt andet af studier over solda-ter, der vender hjem med psykiske skader efter voldsomme stressoplevelser under krig i det fremmede. Disse soldater si-ges dog især at lide af PTSD som følge af de traumatiske op-levelser under krigen. Men også hos disse PTSD-ramte sol-dater finder man hyppigt – ud over de tre sædvanlige PTSD-symptomer: skræmmende minder, vedvarende uro og und-gåelse af alt, der minder om krigen – en voldsom træthed, der kan minde om det kroniske træthedssyndrom. Desuden har man ofte hos disse soldater fundet netop en svækkelse af kortisolproduktionen, der altså kan være noget af forklarin-gen på især den voldsomme træthed.

Dyreforsøg har imidlertid vist, at stress under opvæksten kan give langt stærkere forstyrrelser i kortisolproduktionen end stress hos voksne dyr, så derfor mente de amerikanske forskere, at der bag de mange tilfælde af kronisk træthed hos voksne (uden PTSD) kunne ligge perioder med særlig stærk og langvarig stress i barndommen.

Denne hypotese blev testet i en undersøgelse, hvor man sammenlignede forekomsten af stress i barndommen hos 113 patienter med det kroniske træthedssyndrom og 124 tilsva-rende personer uden dette syndrom. Alle personer i begge grupper blev bedt om at udfylde et spørgeskema om stress og belastninger i barndommen. Dette spørgeskema handle-de om, hvorvidt personerne i barndommen havde været ud-sat for følgende fem former for belastninger: 1) Seksuelle overgreb. 2) Fysiske overgreb, fx i form af korporlig afstraf-felse. 3) Psykologiske overgreb i form af ydmygelse og hån. 4) Emotionel forsømmelse, dvs. at være ignoreret og mangle kærlighed fra forældrene. 5) Fysisk forsømmelse, dvs. at være forsømt med hensyn til kost, beklædning, sygdomsbehand-ling m.m.

Forskerne beregnede dels et mål for hver af de fem forskel-

Forskningsnyt


lige former for barndomsbelastninger, dels et fælles mål for alle fem typer af belastninger. Det viste sig, at der var en nær-mest overvældende klar sammenhæng mellem barndomsbe-lastninger og kronisk træthed i voksenalderen. Især to former for barndomsbelastninger, nemlig psykologiske overgreb og fysisk forsømmelse, forekom ikke mindre end seks gange hyp-pigere i trætheds- end i kontrolgruppen. Men også de tre an-dre former for barndomsbelastninger, seksuel og fysisk mis-handling, samt emotionel forsømmelse forekom tre-fire gan-ge hyppigere i træthedsgruppen end i den normale gruppe.

Endelig fandt man, at der hos de mange patienter, der hav-de oplevet alvorlig stress i barndommen, forekom en util-strækkelig kortisolproduktion, mens dette ikke var tilfældet hos de patienter med kronisk træthed, der ikke havde været udsat for stress i barndommen. Hos disse sidstnævnte pa-tienter må der altså ligge andre årsager end nedsat kortisol-produktion bag deres træthed.

De amerikanske forskere mener herefter at have påvist en klar sammenhæng mellem 1) alvorlig stress i barndommen, 2) en deraf følgende ”nedslidning” af det fysiologiske stress-system med ”underproduktion” af kortisol til følge, og 3) en overvældende træthed i voksenalderen.

tn

Kilde: Heim, C., Nater, U.M., Maloney, E., Boneva, R., Jones, J.F. & Reeves, W.C. (2009). Childhood Trauma and Risk for Chronic Fa-tigue Syndrome. Archives of General Psychiatry, 66(1). 72-80.

Flere barndomsbelastninger – flere psykiske skaderDet ser ud til, at svær stress i barndommen kan føre til kro-nisk træthed i voksenalderen. Men som det fremgår af ad-skillige undersøgelser, ser det også ud til, at stress og belast-ninger i barndommen kan føre til mange andre psykiske ska-der som fx angstlidelser, depression, ubehersket vredladen-hed og seksuelle forstyrrelser – for blot at nævne nogle af de vigtigste.

Denne brede vifte af mulige skadevirkninger i voksenal-deren som følge af pinefulde belastninger i barndommen har fået tre amerikanske forskere til at stille sig selv følgende spørgsmål: Vil en højere grad af belastning i barndommen føre til en højere grad af en enkelt psykisk skade i voksenal-deren, således at man fx bliver enten mere angst eller mere deprimeret, eller er det snarere sådan, at flere psykiske be-lastninger i barndommen fører til flere forskellige psykiske skader i voksenalderen, så man bliver både mere angst og de-primeret, irriteret og seksuelt forstyrret?

Med andre ord: Vil folk med særligt mange belastninger i

barndommen få særligt stærke skader (men ikke nødvendig-vis flere forskellige), eller vil de snarere få flere forskellige ska-der, uden at nogen enkelt af disse ”skader” nødvendigvis er særlig stærke?

For at undersøge denne problemstilling nærmere bad for-skerne hele 2500 kvindelige studerende ved forskellige uni-versiteter om at udfylde to spørgeskemaer. Det ene spørge-skema handlede om, hvorvidt de i deres barndom og opvækst havde været ude for en række nærmere beskrevne former for belastninger, som fx seksuelle eller fysiske overgreb i barn-dommen, psykologiske overgreb og fysisk eller følelsesmæs-sig forsømmelse. De blev også spurgt, om de havde været ude for livsfarlige sygdomme eller ulykker, og om de i ungdoms-årene havde været ude for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der var i alt tolv sådanne specifikke former for belastninger un-der opvæksten, og den enkelte kvinde kunne således på det-te belastningsskema score fra 0 (ingen belastninger af de nævnte arter) til tolv (alle de nævnte belastninger).

Det viste sig, at knap halvdelen af de adspurgte kvinder scorede 0; de havde altså ikke været ude for nogen af de spe-cifikke belastninger, mens resten scorede fra 1 til 8 (som var det højeste tal, der blev målt i denne undersøgelse).

Ud over at udfylde et spørgeskema om barndoms- og ung-domsbelastninger skulle de pågældende studerende også ud-fylde et spørgeskema om tegn på ti former for psykiske ”ska-der”, såsom angst, depression, overdreven vredladenhed, spi-seforstyrrelser, seksuelle problemer og manglende selvtillid. Til måling af hver af de psykiske skader var der en række spørgsmål, og for hver skadetype var der en grænseværdi, så-ledes at man simpelt hen regnede skaden for tilstedeværen-de, hvis kvinden havde scoret over denne værdi.

Derefter regnede forskerne på tallene for at få besvaret spørgsmålet, om flere forskellige barndomsbelastninger førte til flere forskellige former for psykiske skader eller problemer i voksenalderen, eller om der måske snarere var tale om, at flere barndomsbelastninger førte til få, men stærkere skader.

Resultaterne støttede helt klart den første hypotese. De kvinder, der rapporterede om 0 psykiske belastninger i barn-dommen, havde i gennemsnit blot én psykisk skade eller pro-blematik som voksen. Herefter steg hyppigheden af psykiske skader helt regelmæssigt med mængden af barndomsbelast-ninger, således at kvinder med fx to former for barndomsbe-lastninger i gennemsnit havde 2,2 psykiske skader i voksen-alderen, mens kvinder med fem forskellige barndomsbelast-ninger havde 3,9 forskellige skadetyper i voksenalderen. En-delig havde den mest belastede gruppe med syv eller otte for-skellige barndomsbelastninger i gennemsnit hele 5,6 forskel-lige psykiske skader eller problematikker som voksne.

Man har tidligere fundet tegn på, at børn med flere belast-ninger kunne få stærkere problemer af en bestemt type, ek-sempelvis depression, men denne undersøgelse viser nu for første gang (men måske ikke særligt overraskende), at flere barndomsbelastninger også som regel vil medføre flere helt

Forskningsnyt


forskellige typer af psykiske problemer og skader i voksenal-deren.

Dette resultat beror dog ikke på, at hver konkret form for barndomsbelastning fremkalder hver sin psykiske skade. Der var faktisk ikke nogen klar sammenhæng mellem belastnings-typen og arten af den psykiske skade. Det ser altså ud til, at barndomsbelastninger kan skabe alle former for psykiske skader i voksenalderen. Hvilke skader der konkret bliver tale om, afhænger af meget andet end den specifikke belastning (fx arv og opdragelse).

tn

Kilde: Briere, J., Kaltman, S. & Green, B.L. (2008). Accumulated Childhood Trauma and Symptom Complexity. Journal of Trauma-tic Stress, 21(2). 223-226.

Vreden over afvisning kan brede sigDet er ikke rart at føle sig afvist eller udstødt fra en gruppe, man gerne vil være med i. Når vi på denne måde får frustre-ret vores behov for at høre med i en gruppe, kan vi let reage-re ikke blot med skuffelse, men også med en stærk vrede over således at blive udelukket fra fællesskabet.

Det har man naturligvis vidst i mange år, men nu viser en noget udspekuleret amerikansk undersøgelse, at denne vre-de ikke blot kan ramme den person, der udviser den afvisen-de eller udstødende adfærd, men at vreden også kan brede sig til hele den gruppe, som den formastelige tilhører.

I den amerikanske undersøgelse fik den enkelte forsøgsper-son at vide, at han sammen med tre andre skulle deltage i et interessant spil. Så ville forskeren undersøge virkningen af støjpåvirkninger under dette spil. Derfor ville der på tilfældi-ge tidspunkter under spillet komme en kortvarig støjpåvirk-ning af varierende styrke i det lokale, hvor spillet fandt sted.

Da forsøgspersonen mødte op på det aftalte tidspunkt, hvor eksperimentet skulle finde sted i hans firemandsgruppe, sad der allerede to i lokalet, og han blev sat på den tredje af de fire stole, der stod i rundkreds. Kort efter kom den sidste og fjerde forsøgsperson og satte sig på den fjerde stol. I virkelig-heden var alle de tre andre – altså de to allerede ankomne og den sidst ankomne – forsøgslederens medsammensvorne, der deltog i eksperimentet på en på forhånd indstuderet måde, således at den rigtige forsøgsperson i hver firemandsgruppe blev udsat for en ganske bestemt oplevelse, der var tilrette-lagt på forhånd.

Alle de rigtige forsøgspersoner var på forhånd inddelt i to grupper. For den ene gruppe var de tre andre (falske) forsøgs-personer indlysende medlemmer af en bestemt gruppe, idet de optrådte med trøjer, der viste, at de var i samme sportsklub, og de var instrueret i at tale sammen som gode venner. For

den anden halvdel af de rigtige forsøgspersoner, var de tre an-dre falske forsøgspersoner klædt i almindeligt tøj, og deres indbyrdes snak viste, at de ikke kendte hinanden på forhånd. På denne måde sikrede man sig, at den førstnævnte halvdel af de rigtige forsøgspersoner følte, at de mødte en sammen-spist gruppe af andre forsøgspersoner, mens den anden halv-del af de rigtige forsøgspersoner oplevede en gruppe, der ikke havde noget indbyrdes sammenhold på forhånd.

For begge grupper af forsøgspersoner skete der følgende: Nogle minutter efter at den fjerde og sidste ”forsøgsperson” var ankommet og alle fire personer havde haft tid til at snak-ke lidt sammen, kom forsøgslederen ind i lokalet og bekla-gede, at der var en for mange til eksperimentet – der skulle alligevel kun deltage tre i det pågældende eksperiment. For-søgslederen foreslog, at de skulle trække kort om, hvem der skulle forlade gruppen, men inden han fik kortene frem, sag-de en af de falske forsøgspersoner til forsøgslederen: ”Jeg sy-nes, ham der (og så pegede han på den rigtige forsøgsperson) skulle være den, der går ud”! Hertil svarede forsøgslederen lidt forfjamsket: ”Nå, ja, men det kan vi da godt sige, så kom du med mig,” sagde han til den rigtige forsøgsperson, ”så skal jeg sørge for, at du alligevel får de penge du skulle have for at deltage i eksperimentet.” Så måtte den rigtige forsøgsperson mere eller mindre godvilligt forlade gruppen.

Hypotesen var nu, at den rigtige forsøgsperson var blevet temmelig vred på den person, der foreslog, at han skulle ude-lukkes fra gruppen, men derudover havde forskerne en mere speciel hypotese om, at vreden ville brede sig mere til hele gruppen, hvis denne gruppe fremtrådte som en sammenhæn-gende gruppe, men ikke nær så meget, hvis gruppen forekom at være sammensat af personer uden indbyrdes forbindelse.

Disse to hypoteser testede man på følgende måde. Kort ef-ter at forsøgspersonen havde forladt gruppen sammen med forsøgslederen, sagde denne, at han (altså forsøgspersonen) for resten hellere måtte blive alligevel, for der skulle to til at gennemføre eksperimentet, og hans kollega var ikke ankom-met endnu, så den ”ledige” forsøgsperson kunne passende være forsøgslederens hjælper ved det kommende eksperi-ment. Det sagde alle de rigtige forsøgspersoner ja til, og der-efter blev de sat i et lille lokale foran en højttaler og et tasta-tur med ti knapper, hvor der på den første stod 10 decibel, på den anden stod der 20 decibel og således op til 110 decibel. Forsøgspersonen fik at vide, at han en gang imellem via høj-taleren fik besked på at trykke tre sekunder på en af knap-perne, men det var ligegyldigt, hvilken af knapperne han valgte, han skulle bare være opmærksom på, at de to højeste styrker på 100 og 110 decibel ville give så stærke støjpåvirk-ninger, at det var direkte pinefuldt for de tre tilbageværende forsøgspersoner.

Derefter sad den rigtige forsøgsperson alene i dette kon-trolrum og trykkede på støjknappen, når han fik besked på det. Ideen var selvfølgelig at se, hvor højt han vil gå op på støjskalaen, således at valget af de to højeste støjstyrker blev

Forskningsnyt


Forskningsnyt

anset for at være udtryk for direkte aggressiv adfærd, altså for en vrede mod de tilbageværende forsøgspersoner.

Man havde tidligere haft en gruppe forsøgspersoner til at udføre dette arbejde med at give støjpåvirkninger, uden at disse havde fået nogen forudgående oplevelse med udstød-ning af en gruppe, og disse forsøgspersoner havde gennem-gående valgt at trykke på de midterste knapper på skalaen. De forsøgspersoner, der havde oplevet en udstødelse, valgte imidlertid helt forskellige knapper, afhængig af om de havde oplevet en sammenhængende gruppe eller en gruppe ind-byrdes fremmede personer. I det førstnævnte tilfælde valgte forsøgspersonerne langt højere støjpåvirkninger – ofte helt op til de to højeste knapper – åbenbart som udtryk for et øn-ske om at straffe hele gruppen. I det sidstnævnte tilfælde, hvor gruppen bestod af tre indbyrdes fremmede personer, valgte den udstødte forsøgsperson faktisk lavere strømstyrke end forsøgspersoner uden udstødelse, formodentlig som udtryk for, at de var bange for at lade deres vrede over den ene per-son gå ud over de to ”uskyldige” i gruppen.

At en vrede over at blive afvist eller udstødt af en person, således kan brede sig til at omfatte hele den gruppe, som ”ud-støderen” tilhører, kan ifølge de amerikanske forskere forkla-re meget af den fjendtlighed, der forekommer mellem for-skellige grupper i samfundet, for så vidt en dårlig oplevelse med en enkelt person fra en anden gruppe åbenbart kan føre til trang til at hævne sig på hele denne gruppe.

tn

Kilde: Gaertner, L., Iuzzini, J. & O’Mara, E. (2008). When rejection by one fosters aggression against many: Mulitple-victim aggres-sion as a consequence of social rejection and perceived groupness. Journal of Experimental Social Psychology, 44. 958-970.

Hævnen er ikke altid sødDaniel Gilbert, kendt psykolog fra Harvard University i USA, har for nylig sammen med to medarbejdere udført en inter-essant undersøgelse, der bekræfter den påstand, at hævnen ikke altid er så sød, som man siger.

At vi overhovedet har det ordsprog, beror utvivlsomt på, at en hævn på den, der har gjort os vred, kan fremkalde et kortvarigt behag i form af en lindring af den vrede, der lig-ger bag den hævngerrige adfærd. En sådan kortvarig lindring af ubehaget ved heftig vrede mod en eller anden, som man ”får hævn over”, har de fleste af os nok oplevet. Men har man så også lagt mærke til, hvad der sker, i tiden efter at man fik sin hævn? Bliver det ved med at føles rart, at man fik hævn, eller sker der måske noget, som er mindre rart eller ligefrem ubehageligt på længere sigt? Det er lige netop dette spørgs-mål, som undersøgelsen fra Harvard kaster et nyt lys over.

Og lad det være sagt med det samme, det er ikke gode nyhe-der for den, der hævner sig!

For at give nogle forsøgspersoner en chance for at gribe til hævngerrig adfærd tilrettelagde forskerne en noget kunstig undersøgelse, hvor nogle forsøgspersoner først blev gjort rig-tig vrede på en bestemt person og derefter fik en god mulig-hed for at hævne sig på den pågældende.

Forsøget foregik på den måde, at forsøgspersonerne i små grupper på fire fik mulighed for at deltage i et spil om rigtige penge. Spillet var således indrettet, at spillerne i hver ny om-gang kunne satse enten på at spille alene, eller de kunne spil-le sammen med de andre ved at lægge deres indsats i en pul-je, som så kunne skaffe alle i gruppen en god gevinst – eller, selvfølgelig, et fælles tab.

I virkelighed var den ene af de fire forsøgspersoner i hver gruppe forsøgslederens medsammensvorne, uden at de an-dre vidste det. Denne falske forsøgsperson var instrueret i at opføre sig på en bestemt måde, hvor han gang på gang op-fordrede de andre til at samarbejde i spillet, men så – når det blev hans tur – alligevel tog chancer på bekostning af de an-dre og vandt meget mere end disse. (Det kunne man sikre sig, fordi spillet var ”fikset”, uden at forsøgspersonerne vidste det). De tre rigtige forsøgspersoner i hver gruppe havde så-ledes god grund til at blive vrede på den svigefulde medspil-ler, og efterfølgende fik én af disse tre forsøgspersoner under


• Har du lyst til at øve politisk indflydelse • Var det noget med en solid udfordring • Vil du præge foreningens nutid og fremtid

Chancen kommer den 20.-21. marts 2010, hvor Dansk Psykolog Forening holder sin ordinære generalforsam-ling. Så er der valg til bestyrelses- og formandspost.

Tænk over det! Fristen for opstilling er 6 uger før.

Bestyrelsen

VALG: GF-2010

Forskningsnyt


et vist påskud en chance for at hævne sig; han fik mulighed for at annullere den svigagtige medspillers store gevinst mod selv at miste en meget mindre gevinst.

De to andre rigtige forsøgspersoner i hver gruppe fik ikke denne chance for hævn, men den ene af disse to blev blot spurgt, adskilt fra de andre, hvordan han ville føle sig til mode, hvis han fik mulighed for at hævne sig på den anførte måde. Da der var mange firemandsgrupper i undersøgelsen, opstod der på denne måde tre grupper af rigtige forsøgspersoner: 1) De, der fik hævn. 2) De, der ikke fik hævn, men blev bedt om at gætte på, hvordan det ville føles at få hævn. 3) De, der hver-ken fik hævn eller blev bedt om at tænke på, hvordan det vil-le føles.

Da alle forsøgspersonerne ca. ti minutter efter afslutnin-gen af eksperimentet havde udfyldt et spørgeskema om de-res følelsesmæssige tilstand på dette tidspunkt, kunne man se, om hævnen havde været ”sød” i den første gruppe, der havde fået hævn knap ti minutter tidligere. Det viste sig ud-præget ikke at være tilfældet. Faktisk var gruppen, der havde fået hævn, blot ti minutter senere i dårligere humør end de to andre grupper! Svarer det så til, hvad gruppen, der skulle gætte på de følelsesmæssige virkninger af hævn, havde gæt-tet? Overhovedet ikke! De forsøgspersoner, der ikke fik hævn, men som skulle gætte på, hvordan de ville have det ti minut-ter efter at have fået hævn, gættede helt gennemgående på, at de på dette tidspunkt stadig ville nyde hævnens sødme – et gæt, der altså sandsynligvis var helt forkert set i lyset af re-sultaterne for gruppe 1, der faktisk havde fået hævn.

Ved undersøgelsen ti minutter efter afslutningen af spil-let spurgte man ikke blot forsøgspersonerne om deres hu-mør, men også om deres tanker efter spillet. Det viste sig her, at gruppe 3, der ikke havde fået hævn (eller skulle gæt-te på virkningen af hævn), gennemgående havde slået spil-let nogenlunde ud af hovedet og fået normalt humør igen, mens gruppen, der havde fået hævn, gjorde sig adskillige og ofte ubehagelige tanker om spillet og deres egen hævn.

Det lader altså til, at hævn kan give dårligere humør, blandt andet fordi man bagefter vil få negative tanker om sig selv og sin hævngerrige adfærd og af denne grund får meget sværere ved at slå den tidligere fortrædelighed ud af hovedet. Det er interessant, at forskerne også spurgte grup-pe 2, om de troede, at de, hvis de fik hævn, også ville have lettere ved at lægge den ubehagelige begivenhed (med den svigefulde medspiller) bag sig. Det troede disse forsøgsper-soner i høj grad – og heller ikke denne forventning svarede altså til de faktiske resultater, idet gruppe 1, der fik hævn, netop havde meget sværere end gruppe 3 ved at få spillet og den ubehagelige medspiller ud af hovedet.

I en efterfølgende og tilsvarende undersøgelse benyttede forskerne to forskellige hævngrupper: en, der selv fik hævn som i den første undersøgelse, og en, der blot så en anden få hævn over deres fælles ”fjende”. I denne undersøgelse viste det sig, at de negative følger, der optrådte efter en hævnger-

rig adfærd, ikke – eller næsten ikke – opstod, efter at forsøgs-personen havde set en anden få hævn over den, han selv kun-ne ønske at hævne sig på. Så hævnen kan altså alligevel være ganske sød – hvis det blot er en anden, der skaffer den. Hvis vi selv hævner os, bliver vi derimod oftere plaget af negative tanker om os selv – tanker, som vi åbenbart som regel slet ikke forudser, inden vi vælger at tage hævnen!

tn

Kilde: Carlsmith, K.M., Wilson, T.D. & Gilbert, D.T. (2008). The Paradoxical Consequences of Revenge. Journal of Personality and Social Psychology, 95(6). 1316-1324.

Højreorienterede skyrfølelserDet er vist en almindelig antagelse, måske grænsende til en fordom, at venstreorienterede i det politiske spektrum gen-nemgående er mere lidenskabelige og følelsesprægede i de-res politiske engagement, mens højreorienterede er mere nøgterne, tilbagelænede og i det mindste forsøger at give udtryk for at være mere styrede af forstanden end af følel-serne.

Som et indirekte argument for denne opfattelse kan man nævne kommunisters og socialisters valg af røde faner, idet den røde farve ifølge psykologer, der har beskæftiget sig med farvernes symbolik, udpræget antages at symbolisere stærke og lidenskabelige følelser.

Om det er en rimelig antagelse eller blot en fordom, kan være svært at afgøre, men nu viser en italiensk undersøgelse dog, at der på en vis måde kan være noget om snakken. To forskere fra universitetet i Rom opstillede på forhånd den hy-potese, at højreorienterede personer i højere grad end ven-streorienterede nærer mistillid til følelseslivet og det at være styret af sine følelser og derfor i højere grad tager afstand fra at lade sig påvirke af egne følelser – og afstand fra følelsesli-vet i det hele taget.

For at teste denne hypotese udviklede de to forskere et spør-geskema, som på tre forskellige måder skulle teste menne-skers afstandtagen fra følelser eller, som de selv siger, moti-vationen til at undgå følelsesmæssige tilstande og påvirknin-ger. Skemaet var udformet som en række udsagn, som for-søgspersonerne kunne erklære sig enige eller uenige i. Det første tema i spørgeskemaet handlede om tendensen til at undgå eller distancere sig fra følelser til forskel fra at åbne sig for stærke følelsesmæssige tilstande. Et udsagn, der måler tendens til undgåelse af følelser er fx: ”Jeg synes, at stærke fø-lelser er forstyrrende og prøver at undgå dem.” Et udsagn, der måler det modsatte, tendensen til at åbne sig for følelser, er: ”Jeg synes, det er vigtigt, at jeg er opmærksom på og i stand til at acceptere mine følelsesmæssige oplevelser.”

Forskningsnyt


Det andet tema i spørgeskemaet handlede om, hvad folk tror om følelsernes betydning for mennesker i dagliglivet. Folk med følelsesundgåelse udtrykker enighed med udsagn som: ”Jeg tror, det er bedst, når man lade sig lede af logik og fornuft.” og er uenige i udsagn som: ”Jeg tror ofte, at følelser kan vise den ”rette vej” bedre end den kolde fornuft.”

Endelig handlede det tredje tema om, hvordan personen ønsker at fremstå i andres øjne, hvor tendens til følelsesund-gåelse viser sig ved at svare ja til udsagn som: ”Jeg ønsker, at andre opfatter mig som en, der kan holde hovedet koldt i alle situationer”, men nej til udsagn som: ”Jeg synes godt, at folk må se, at jeg reagerer med stærke følelser, når der er god grund til det.”

Dette spørgeskema blev besvaret af knap 300 tilfældige voksne personer, som forskerne opsøgte på gader, i parker og på forskellige arbejdspladser. Foruden det nævnte spør-geskema udfyldte de pågældende også et spørgeskema, som på tre måder skulle afsløre højreorienterede holdninger på det politiske plan. For det første et spørgeskema, der ganske enkelt målte sympati for typiske konservative standpunkter i politik, fx: ”Regeringen bruger for mange penge på folk, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.” For det an-det udsagn til måling af accept af ulighed i samfundet, hvor en af påstandene lød: ”Det ville være bedre for landet, hvis man ikke bekymrede sig så meget om uligheden i samfun-det.” Endelig handlede den sidste tredjedel af dette spørge-skema om, hvad man kalder ”autoritære holdninger”, altså den holdning, at nogle mennesker er nødt til at udøve magt over andre for at holde orden i samfundet. Nogle af påstan-dene lyder: ”Det er nødvendigt med en stærk regering for at styre en splittet befolkning.” ”Politiet bør have bedre magt-beføjelser.”

Ved at tælle sammen på besvarelserne af de to spørgeske-maer opnåede man dels et samlet mål for ”afstandtagen til fø-lelser” og dels et samlet mål for ”højreorienterede standpunk-ter” i det politiske spektrum. Da man derefter satte de to mål i relation til hinanden, viste det sig, at forskernes hypotese holdt stik: Selv om der naturligvis var individuelle undtagel-ser, var den helt overordnede konklusion, at folk med udpræ-get højreorienterede holdninger også gennemgående havde scoret højere på det samlede mål for afstandtagen til følelser.

Forklaringen på denne sammenhæng kan være, at konser-vative mennesker lægger vægt på politisk stabilitet og derfor er bange for pludselige ændringer i det politiske liv som føl-ge af følelsesmæssige rørelser blandt politikerne.

Det kan også være – mener de italienske forskere – at men-nesker med særlig tendens til negative følelser får en vane med at distancere sig fra alle følelser, netop for at beskytte sig mod de negative følelser, samt at højreorienterede netop bli-ver højreorienterede, fordi de har medfødt tilbøjelighed til stærke negative følelser.

Den sidstnævnte hypotese harmonerer dog dårligt med en anden ny undersøgelse over følelseslivet hos højreorientere-

Undskyld afbrydelsen, for sommeren varer længe endnu, og der er ingen grund til at rejse sig fra liggestolen. Vi min-der blot om vores eksistens, og om, at Dansk Psykolog For-ening trods lidt reducerede telefon- og ekspeditionstider stadig er til for medlemmerne.

I skolesommerferien og frem til 7. august 2009 er telefon-tiden mandag-torsdag kl. 10-14, fredag kl. 10-13. Herefter vender de normale tilstande tilbage.

Glædelig sommer til alle! Redaktionen

Dansk Psykolog Forening:

Sommer & åbningstider

de, denne gang fra USA. I denne undersøgelse fandt to for-skere faktisk en højere grad af positive følelser hos højreori-enterede end venstreorienterede. De amerikanske forskere mener dog ikke, at denne forskel er medfødt, men at den gan-ske enkelt kan forklares med, at højreorienterede ikke nær så meget lader sig berøre følelsesmæssigt (negativt) af de enor-me sociale forskelle i USA.

Men det amerikanske fund af et ”bedre humør” hos højre-orienterede personer passer alligevel meget godt med resulta-tet af den italienske undersøgelse, der viste, at højreorienterede distancerer sig fra følelser – og formodentlig især fra de nega-tive følelser, der kunne opstå ved tanken om de mange men-nesker i samfundet, som har det dårligt. Da man i den italien-ske undersøgelser ikke skelner mellem positive og negative fø-lelser, kan det tænkes, at den ”afstandtagen fra følelser”, der forekom hos de højreorienterede i Italien, måske især udsprin-ger af en tendens til ikke at lade sig påvirke følelsesmæssigt af de mennesker, der har det dårligt i deres eget samfund.

tn

Kilder: Leone, L. & Chirumbolo, A. (2008). Conservatism as moti-vated avoidance of affect: Need for affect scales predict conserva-tism measures. Journal of Research in Personality, 42. 755-762.

Napier, J.L. & Jost, J.T. (2008). Why Are Conservatives Happier Than Liberals? Psychological Science, 19(6). 565-571.


’Hellinger sciencia’ – selve titlen giver indtryk af en vi-denskab. Og med Bert Hellingers bog, der nu foreligger i en dansk udgave, er der unægtelig tale om en anden form for videnskab, end vi umiddelbart er vant til. Den er af mere spirituel, fænomenologisk og filosofisk art. En videnskab, som forsøger at beskrive nogle lovmæssigheder, der synes at gælde helt overordnet og universelt i alle menneskelige relationer. Lovmæssigheder omkring helt fundamentale ele-menter, som det at give og modtage, om skyld og uskyld og om samvittigheden.

Hertil kommer en systemisk forståelse af familien, ja, hele slægten, som et stort sammenhængende system, der har sin egen indre dynamik på tværs af tid og sted. En central dy-namisk egenskab eller lovmæssighed er, at der i systemet hviler en kraft, der hele tiden arbejder på at inkludere alle – såvel levende som døde – der hører systemet til.

Hvis nogen ekskluderes fra systemet, vil andre medlem-mer af systemet – ofte ubevidst – tage deres skæbne på sig og udvikle forskellige former for symptomer, lige fra psyki-ske til fysiske lidelser.

Hellinger beskriver en kraft, der hele tiden arbejder på at binde systemet sammen, at inkludere alle, uanset hvad de måtte have gjort sig skyldige i. Denne kraft benævner Hel-linger som ”kærligheden”.

Igennem sin metode familieopstillinger og den udvikling, den har været igennem, henter Hellinger sin ”videnskabe-lige dokumentation” for de ovennævnte lovmæssigheder.

Erkendelser fra mange årFamilieopstillinger inspireret af Hellinger er en metode, der p.t. er under kraftig vækst mange steder i verden, hvor man-ge lande har deres egne ”Hellinger-institutter. I en psyko-logsammenhæng er det interessant, at der fx i Norge er et sådant institut, og at Norsk Psykologforening har godkendt deres efteruddannelsesprogram. Selv har jeg oplevet meto-den på min egen krop og må sige at det er en meget stor, forunderlig og ofte meget bevægende oplevelse at være med til.

Hellinger scienciabert Hellingers bog ”Hellinger sciencia” er netop oversat til

dansk og udgivet på forlaget familieopstiller.

I ”Hellinger sciencia” samler Bert sine mest centrale er-kendelser fra sit mangeårige virke. Det er derfor også en bog, der ikke bare kan læses hurtigt fra ende til anden. Den kræver ligesom af sin læser, at man ind i mellem stopper op og giver sig tid til at fordybe sig i de nogle gange også pro-vokerende tanker.

I det daglige arbejder jeg med børn, unge og deres nær-meste. Hellingers tanker kan i høj grad inspirere et sådant arbejde. Et konkret eksempel på en ”lovmæssighed” i for-hold til arbejdet med børn og unge er følgende: ”Du kan ikke hjælpe et barn, medmindre du er i stand til indtage en kærlig, respektfuld holdning til barnets forældre – uanset hvordan de er.” At indtage en sådan holdning kan være en stor udfordring, især i situationer, hvor barnet fx har været udsat for svær omsorgssvigt fra forældrenes side.

En anden ”lovmæssighed” er, at ”børn ikke kan hjælpe forældre med deres personlige problemstillinger.” Hvor ofte støder vi ikke på familiesystemer, hvor et barn ud af sin sto-re kærlighed til forældrene forsøger at løse deres problemer. I Hellingers tankegang er dette fundamentalt umuligt – uan-set om barnet er barn eller voksen.

Jeg kunne nævne mange flere – men vil her nøjes med varmt at anbefale bogen til alle, der arbejder med andre mennesker eller helt enkelt blot nærer en dyb interesse i at forstå, hvad det egentlig vil sige at være menneske.

Morten Prahl

BOgDATA

Bert Hellinger: ”Hellinger sciencia – Familiemønstre, forviklinger og løsnin-ger”. Forlaget Familieopstiller, 2009. 320 sider. 289 kr. + forsendelse. Se www.familieopstiller.dk

Anmeldelse Af Morten Prahl


Møder og meddelelser

REFERAT AF BESTyRElSESMøDE 5. MAJ 2009

Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten Bjerregaard, Jørgen Kofoed, Rie Ras-mussen, Ditte Söderhamn, Anne Thra-ne, Rebecca Savery Trojaborg og Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg, Ib Andersen og Mette Holsøe, samt Gitte Jensen og Lars Michaelsen under pkt. 7. Afbud: Arne Grønborg Johansen, Elise Niel-sen Vibeke Søndergaard og Maja Nohr Christensen.

1. Godkendelse af dagsorden.Dagsordenen blev godkendt.2. Godkendelse af referat.Referatet af bestyrelsesmødet 30.

marts 2009 blev godkendt.3. Orientering om referat.Ingen bemærkninger til referat af

møde i forretningsudvalget 22. april 2009.

4. EFPA-forhold.Roal Ulrichsen redegjorde for bag-

grunden for sin beslutning om at for-lade posten som formand for EFPA i forbindelse med EFPA’s generalforsam-ling i juli 2009.

Bestyrelsen tog redegørelsen til ef-terretning.

5. Evaluering af bestyrelsessemi-nar.

Bestyrelsen evaluerede bestyrelses-seminaret 20.-21. marts 2009. Det blev drøftet, hvordan resultaterne fra semi-naret nu kan operationaliseres i for-hold til bestyrelsen selv, medlemmer-ne og sekretariatet.

6. Opfølgning på Formandskolle-gie-møde.

Bestyrelsen fandt det vigtigt som op-følgning på formandskollegiemødet 30. januar 2009 at få afdækket psyko-logers kernekompetencer i forhold til de psykologiske kerneopgaver. En så-dan viden kan bruges både indadtil i forhold til medlemmerne og udadtil i bl.a. forhandlingsmæssige sammen-hænge.

Bestyrelsen besluttede, at man i ar-bejdet med at beskrive psykologers ker-

nekompetencer ud over specialpsyko-logpjecen også bør inddrage de kom-petencebeskrivelser, der ligger i auto-risationsreglerne og i EuroPsy. Når sammenskrivningen er færdig, tages sagen op igen i bestyrelsen på et kom-mende møde.

7. Midtvejsstatus.a) Kursusudvalg.Sekretariatet oplyste, at der er en god

belægningsprocent på de 40 kurser, der indgår i kursusprogrammet for 2009. Kun fire af de 20 kurser i foråret er ble-vet aflyst. Kursusevalueringerne viser generel stor deltagertilfredshed med kurserne.

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med kursusarbejdet og tog midtvejsstatus-sen til efterretning.

b) Specialistuddannelsesudvalg.Der var ingen kommentarer fra be-

styrelsen. Midtvejsstatussen blev taget til efterretning.

c) Uddannelses- og forskningsud-valg.

Det blev tilkendegivet, at der er fle-re tilgrænsende uddannelser og sup-pleringsuddannelser, som indeholder psykologi, for eksempel diplomuddan-nelse i psykologi, som Dansk Psykolog Forening bør forholde sig til. Der er behov for at foreningen forholder sig politisk til det samlede udbud af psy-kologuddannelser.

Bestyrelsen besluttede at sætte te-maet ”Det samlede psykologuddan-nelsessystem og Dansk Psykolog For-enings uddannelsespolitik” på som et selvstændigt tema i bestyrelsen på et senere møde på baggrund af et oplæg fra Uddannelses- og Forskningsudval-get.

Midtvejsstatussen blev i øvrigt taget til efterretning.

d) Professionsudvalg.Anne Thrane fremhævede arbejdet

på testområdet. EFPA’s standing com-mittee on Test and Testing er ud over certificering af test på det erhvervspsy-kologiske område også i færd med at se på krav til certificering af test på an-dre områder.

Bestyrelsen besluttede at sætte te-

maet ”Certificering og standardisering på testområdet (ud over erhvervstest) på som et selvstændigt tema i bestyrel-sen på et senere møde på baggrund af et oplæg fra Professionsudvalget.

Midtvejsstatussen blev i øvrigt taget til efterretning.

e) Social- og Sundhedspolitisk Ud-valg.

Midtvejsstatussen blev taget til ef-terretning.

f) Arbejdsgruppen Psykologer i le-delse.

Der blev omdelt et brev fra Leder-sektionen. Roal Ulrichsen oplyste, at der havde været holdt et møde med formanden for Ledersektionen, Hen-ning Damkjær, formanden for arbejds-gruppen, Kirsten Bjerregaard, og ham selv. På mødet var kommissoriet og sammensætningen af Arbejdsgruppen Psykologer i Ledelse blevet drøftet, idet Ledersektionen ønsker at få mere ind-flydelse på arbejdet.

Bestyrelsen synes, at det er godt, at Ledersektionen inddrages tæt i arbej-det. Når sektionen har meldt tilbage med deres konkrete ønsker, tages sa-gen op igen i bestyrelsen.

8. Strukturarbejdet.Rie Rasmussen redegjorde for struk-

turarbejdsgruppens forslag om, at be-styrelsen giver gruppen bemyndigelse til at udarbejde et færdigt forslag til de-batoplæg til Psykolog Nyt, og at dead-line for oplægget rykkes til lidt senere på efteråret end den tidligere beslut-tede deadline 1. september. Formålet er at fremskynde offentliggørelsen i bladet, sådan at medlemmernes reak-tioner reelt kan nå at blive indarbejdet i strukturarbejdsgruppens arbejde.

Bestyrelsen godkendte strukturar-bejdsgruppens forslag og pegede sam-tidig på, at det også er vigtigt at bruge hjemmesiden til strukturdebatten.

9. Arbejdsgruppe om uddannel-sesstillinger.

Nedsættelse af arbejdsgruppe ved-rørende etablering af uddannelsesstil-linger for nyuddannede psykologer med henblik på autorisation: Rebecca Savery Trojaborg redegjorde for bag-



grunden for den foreslåede arbejds-gruppes kommissorium og sammen-sætning. Målet er at udarbejde et for-slag til en efteruddannelsesmodel for nyuddannede psykologer.

Bestyrelsen godkendte, at der ned-sættes en forberedende arbejdsgruppe med Rebecca Savery Trojaborg som formand. Arbejdsgruppen har til op-gave at analysere muligheder og bar-rierer for etablering af uddannelsesstil-linger for nyuddannede psykologer. Arbejdsgruppen sammensættes med relevante personer ud fra oplægget og med tilføjelse af en repræsentant fra det organisationspsykologiske områ-de.

10. Forråelse.Handlingsprogrammets punkt om

dokumentering og forebyggelse af for-råelse: Punktet blev udsat.

11. Interaktiv forberedelse af GF-2010.

Bestyrelsen drøftede oplægget om at inddrage et interaktivt procesværktøj i forbindelse med forberedelsen af GF2010. Forslaget går konkret ud på at engagere et konsulentfirma til at planlægge og stå for det teknisk/prak-tiske ved et udvidet formandskollegie-møde i efteråret, hvor man på stedet via interaktiv teknik inddrager en re-lativt stor medlemsskare i idéfasen om emner til handlingsprogram for den kommende GF-periode 2010-2012.

Roal Ulrichsen anbefalede bestyrel-sen at sige ja til forslaget, da man her-ved kan opnå en bred og tidlig med-lemsinvolvering, sådan at udkastet til handlingsprogram kan udarbejdes med et tæt afsæt i de problemstillinger, der optager medlemmerne.

Flere i bestyrelsen tilkendegav, at det er vigtigt først at fastlægge formålet med en sådan proces, herunder hvad bestyrelsen mere præcist ønsker man skal forholde sig til på det foreslåede stormøde, og hvad resultaterne skal bruges til bagefter.

Der blev ikke opnået enighed i be-styrelsen om at gøre brug af den fore-slåede interaktive metode til forbere-delse af handlingsprogrammet.

12. Opstilling til bestyrelse og formandspost.

Igangsættelse af aktiviteter, der in-spirer og opfordrer medlemmer til at opstille til bestyrelsesarbejdet, herun-der formandsposten: Der var en åben drøftelse i bestyrelsen, hvor der frem-kom en række ideer til, hvordan med-lemmer kan inspireres til at stille op til bestyrelse og formandspost.

Blandt ideerne var:- Annoncering, artikler, interview

om bestyrelsesarbejdet i Psykolog Nyt. Henvendelse til de decentrale enheder som rekrutteringsmulighed.

- Bestyrelsesmedlemmer orienterer om bestyrelsesarbejdet på decentrale enheders styrelsesmøder, medlemsmø-der og GF.

- Invitation til eventuelle kandidater til at overvære bestyrelsesmøder.

- Observatørposter i faste udvalg til eventuelle kandidater

- Er 6-ugersfristen for opstilling af kandidater for kort?

- Bør Dansk Psykolog Forening have et egentligt valgforberedelsesudvalg som i Norge?

Ideerne samles sammen og sekreta-riatet udarbejder på baggrund heraf et idéoplæg til næste bestyrelsesmøde.

13. Udpegning af æresmedlem.Bestyrelsen besluttede at udnævne

Birgitte Beckgaard til æresmedlem ved Årsmødet 14.-15. maj 2009.

14. Lægedage 2009.Bestyrelsen drøftede forslaget om, at

foreningen deltager med en messestand på de årlige Lægedage 9.-13. novem-ber i Bella Centret.

Bestyrelsen tiltrådte forslaget med henvisning til, at det vil være en god lejlighed for foreningen til at komme i dialog med lægerne og fortælle om psy-kologers arbejdsområder og promo-vere www.psykologeridanmark.dk. Budgettet for deltagelsen på 136.000 kr. + moms blev godkendt. Cirka halv-delen går til stand og materialer, der kan genbruges ved andre lejligheder.

Jørgen Kofoed og Anne Thrane meld-te sig til at være blandt dem, der be-mander standen.

15. Kortlægningsprojekt.Bestyrelsen drøftede en henvendelse

fra Center for Supervision ved Køben-havns og Aalborg Universitet med an-modning om tilskud til en landsdæk-kende undersøgelse af den danske psy-kologstands grad af faglig udvikling på psykoterapiområdet, samt omfang og form af modtaget supervision. Mål-gruppen for undersøgelsen er medlem-mer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab under Dansk Psykolog Forening.

Selskabet var blevet hørt om ansøg-ningen og støtter denne.

Bestyrelsen godkendte ansøgningen og bevilgede af bestyrelsens rådigheds-sum de ansøgte 45.800 kr. + moms til projektet, forudsat at undersøgelsens data også stilles til rådighed for Dansk Psykolog Forening.

16. ITC-konference 2014.Der var enighed i bestyrelsen om, at

Dansk Psykolog Forening ikke har øn-sker om at byde ind på at arrangere In-ternational Test Commissions interna-tionale konference i 2014.

17. Temaplan 2008-2010.Det planlagte bestyrelsesseminar om

’det gode bestyrelsessamarbejde’, plan-lagt til 25.-26. juni 2009, skrives ind i temaplanen. Herudover ingen bemærk-ninger.

18. Ydernummer.Kirsten Bjerregaard og Roal Ulrich-

sen orienterede om status på området ”Ydernummer til alle selvstændige kva-lificerede psykologer”.

Den arbejdsgruppe under LFU, der har haft til opgave at se på kvalifikati-onskravene, er færdig med sit arbejde. Resultatet kommer nu til debat blandt medlemmerne af Selvstændige Psyko-logers Sektion. Herefter vil det blive forelagt for bestyrelsen.

Brevet til sundhedsministeren om ydernummer til alle selvstændige kva-lificerede psykologer er under udar-bejdelse. Det vil blive forelagt SPS og bestyrelsen inden afsendelse.

Der har for nylig været afholdt et møde mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner om status for sy-gesikringsydelser og -midler. Det ser ud



til, at der allerede nu er brugt ca. 50 mio.kr. til depressionsbehandling af de 18-37-årige. Det er aftalt, at dialogen fort-sætter efter sommerferien.

Bestyrelsen tog orienteringen til ef-terretning.

19. Evaluering af depressionsord-ningen.

Kirsten Bjerregaard orienterede om de positive resultater af mødet i følge-

KREDSE

Kreds Ribe

Generalforsamling og konstituering

Kredsen holdt generalforsamling i Es-bjerg 23. april 2009. Der var tale om et dobbelt arrangement, hvor styrelsen indledte med en kort generalforsam-ling, hvorefter der var et fagligt oplæg om mentaliseringsbaseret psykoterapi ved Morten Kjølbye.

Ved generalforsamlingen gav styrel-sens formand en kort mundtlige beret-ning, der desværre omfattede, at der har været en del aflysninger i det sid-ste år på grund af for få tilmeldte til de enkelte arrangementer. Derefter blev der afholdt valg til den nye styrelse.

3. juni 2009 har styrelsen haft et kon-stituerende møde i Ribe. Styrelsen be-står i den ny periode af: Anne Line Dam Hansen, formand. Jette Vorup, kasserer og sekretær. Charlotte Bang, Esben Bak og Britta Hansen.

Anne Line Hansen

Kreds Århus Amt

Generalforsamling

Århuskredsens generalforsamling blev holdt 15. maj 2009. Formandens be-retning og kassererens regnskab samt forslag til driftsbudget blev fremlagt og godkendt. Valg af ny kredsstyrelse: Formand Alice Klinge, næstformand

gruppen vedrørende evalueringen af depressionsordningen 17. april 2009.

Det var aftalt, at evalueringsunder-søgelsen er sat i bero indtil videre. Der afholdes nu fem medlemsmøder i re-gionerne, og der skrives et fælles brev til psykologerne samt en informations-skrivelse til klienterne.

Bestyrelsen tog orienteringen til ef-terretning.

20. Kommunikation og presse.Ingen bemærkninger.21. Nyt fra formanden.Ingen bemærkninger.22. Nyt fra sekretariatet.Ingen bemærkninger.23. Evaluering af mødet.Ingen bemærkninger.24. Eventuelt.Intet til punktet.

Lottesophia Gordon, kasserer Søren Larsen samt styrelsesmedlemmer Dor-the Raff, Ingelise Lauritsen og Camil-la Lahn Sørensen.

Alice Klinge

SElSKABER

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab

Fyraftensmøde

Selskabet afholder fyraftensmøde man-dag 31. august 2009 kl. 15-17.30 om emnet ”Den dag du får kræft” med chef for Huset Mandag Morgen, Erik Ras-mussen, og psykolog i Kræftens Be-kæmpelse Eva Ethelberg.

Under denne provokerende titel skrev Erik Rasmussen en bog om den dra-matiske periode i sit liv, fra han fik en kræftknude på halsen, til han blev er-klæret rask og stod over for nye udfor-dringer som fx at acceptere fortsatte bivirkninger, at bekæmpe angsten, at genopbygge sin familie og meget mere. Han vil fortælle os om det mentale ma-ratonløb, det var at bekæmpe de fysi-ske og psykiske gener, som kræften medførte.

Psykolog Eva Ethelberg fortæller om sine mangeårige erfaringer med psy-kologisk rådgivning af kræftpatienter og deres pårørende, om deres styrke og sårbarhed, angst og tristhed, om ek-sistentielle temaer i samtalen og om

Kræftens Bekæmpelses rådgivnings-tilbud.

Arrangementet afholdes i Kræftens Bekæmpelses lokaler, Strandboulevar-den 49, København Ø. Entre for med-lemmer 100 kr., for ikke-medlemmer 200 kr. Medbring venligst kontanter. Der serveres kaffe, te og brød i pau-sen.

Tilmelding skal ske til mailadressen [email protected].

Monica Tafdrup Notkin

Organisationspsykologisk Selskab

Diagnostik af organisationer

Stand-up møde med cand.psych. Ei-nar B. Baldursson i Aalborg onsdag 7. oktober 2009 kl. 17.00-21.00.

Aftenen indledes med et oplæg af Einar B. Baldursson, lektor og fagligt ansvarlig for professionsprogrammet Klinisk Organisations- og ArbejdsPsy-kologi (KOAP), Aalborg Universitet.

Oplægget har fokus på spørgsmål som: Hvis normalitet er en diagnose, hvilken slags diagnose er det så? I hvil-ken forstand kan den moderne virk-somhed betragtes som et (normal) psy-kologisk subjekt? Kan normalitetsdiag-nostik anvendes i forhold til moderne virksomheder som psykologiske sub-jekter? Vil en sådan diagnostik være egnet til en mere målrettet udviklings- og/eller behandlingsmetodik?



Herefter er der mulighed for at tage deltagernes egne observationer eller pro blematikker i forhold til den mo-derne organisation op og diskutere dem ud fra det præsenterede perspektiv. Af-tenen afsluttes med en samlet diskus-sion.

Arrangementet holdes på Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, Aalborg Ø. Oplysning om lokale sendes til del-tagere sammen med materiale.

Arrangementet er blevet til i samar-bejde med KOAP, der samme dag af-holder en konference med temaet ”Når krisen kradser”. Det er således muligt at gøre mødet til et heldagsarrange-ment for interesserede. Deltagelse i konferencedelen er gratis, men kræver selvstændig tilmelding af hensyn til forplejningen. Som fagligt ansvarlig for KOAP har Einar B. Baldursson et ind-læg på konferencen.

Se www.koap.aau.dk for yderligere oplysninger om program, tilmelding mv. Det vil om aftenen også være mu-ligt at tale med dagens oplægsholdere.

Stand-up mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykolo-gisk Selskab og 300 kr. for øvrige. Pri-sen for medlemskab er 250 kr. Ved mø-det vil der blive serveret sandwich og drikke.

Tilmelding til Mette Thingstrup på [email protected] senest 29. september 2009. Ved tilmelding ønskes navn, arbejdsplads, e-mail og telefon-nummer oplyst til deltagerlisten.

Selskabet

Selskabet for Børnesagkyndige psyko-

loger i familieretlige forhold

Fyraftensmøde

Selskabet afholder fyraftensmøde i Kø-benhavn om Børnesamtalen: tirsdag 15.september 2009 kl. 17-19.30.

Cand.psych. Ida Møller, børnesag-kyndig ved Københavns Byret og Lands-retten, holder oplæg om ’Samtaler med børn i byretterne, fogedretterne og landsretten’ – med efterfølgende fæl-les drøftelse af erfaringer og problem-stillinger.

Sted: Stockholmsgade 27, Køben-havn Ø. Der serveres sandwich og kaf-fe/te.

Lykke Wagner

MM I øVRIgT

Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psy-

koterapi for Børn og Unge

Perspektiveringsaftener

Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psy-koterapi for Børn og Unge, DSPBU, indbyder i efteråret 2009 til en række åbne kliniske perspektiveringsaftener, hvor der i et refleksionsforum vil være mulighed for at fremlægge et forløb med et barn eller en ung og drøfte den-ne med en specialistuddannet børne-psykoterapeut, psykolog eller psykia-ter. Dette kan være til fælles fordybel-se og inspiration for det daglige klini-ske arbejde.

Modellen er inspireret af lignende arrangementer i Oslo og de hidtil af-holdte perspektiveringsaftener i Kø-benhavn har været fornøjelige og frugt-bare for de deltagende.

Der er planlagt tre perspektiverings-aftener tirsdage i efteråret 2009: 1. sep-tember, 6. oktober og 1. december, alle gange kl. 18.30-20.30.

Aftenerne er åbne for alle psykolo-ger og psykiatere, der arbejder med børn og unge, og som har lyst til at fremlægge en sag eller lytte til andres fremlæggelser.

Tilmelding sker på en af følgende mailadresser senest fredagen inden: [email protected], psykolog.char lot [email protected], ih@magrethe haabs-psykologen.dk, [email protected].

Annette Wille-Jørgensen, CharlotteAndersen, Inge Østergård Hansen,

Marianne Skydsbjerg

Aftenforedrag

Onsdag 30. september 2009 kl. 19-21.45 i Preben Hornungstuen, Studen-ternes Hus, Ndr. Ringgade 3, Århus C.: ”Udvikling af parforholdet – mulighe-

der i forældreskabet”, et aftenforedrag ved Kirsten Seidenfaden og Piet Drai-by, Center for Relations Fokuseret Te-rapi.

Med den nye forskning i relationers betydning for hjernens udvikling har vi fået en yderligere forståelse af, hvor-dan kvaliteten af tilknytning har afgø-rende betydning for udviklingen af vo-res evne til at leve os ind i et andet men-neskes følelser og tankegang samtidig med, at vi kan fornemme os selv. Kir-sten Seidenfaden og Piet Draiby bidra-ger med en konkret og praksisnær for-ståelse af mentaliseringsbegrebet som en udvikling af et anerkendende nær-vær i parforholdet og familien.

Tilmelding er nødvendig til under-tegnede på [email protected], med angivelse af navn og telefonnummer. Foredraget koster 100 kr. og afregnes på stedet.

Lone Algot Jeppesen

Mary Fonden og Red Barnet

Konference: Nej til mobning

Mary Fonden og Red Barnet inviterer til konferencen ”Nej til mobning, ja til trivsel – inspiration til en tidlig, fore-byggende indsats”, der afholdes i Kol-ding 7. september 2009 og i Køben-havn 9. september 2009.

Konferencen giver viden og forskel-lige perspektiver på, hvordan en tidlig og forebyggende indsats mod mobning kan tilrettelægges. Der er indlæg af både eksperter og praktikere, ligesom man kan hente inspiration i en række workshops. Der vil bl.a. være oplæg fra Jan Kampmann, professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforsk-ning, Roskilde Universitet og Dorthe Marie Søndergaard, professor ved In-stitut for Læring, DPU, Aarhus Uni-versitet.

Mere om konferencen og tilmelding på ww.redbarnet.dk/mobning.

Jeanette Grøn Nielsen


Nye bøger

”BøgER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.

Grethe Bruun:

Storytelling i terapi og supervision.

I denne bog præsenteres historiemetoden som et håndværk, denne bog præsenteres historiemetoden som et håndværk, der bygges trinvist op, så alle kan lære det uden at have sær-lige fortælleforudsætninger. Læseren indføres i, hvordan historier kan bruges som ’det fælles tredje’ mellem klient og terapeut og mellem supervisand og supervisor. Der er et stort register af historier bagerst i bogen samt mange anvis-ninger til, hvordan man bruger historierne i praksis. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 250 sider, 268 kr.

Palle Hansen:

Et værdigt liv.

Palle Hansen bliver født i 1950 med muskelsvind, og hans barndom er præget af hospitalsindlæggelser, af opvæksten med en mor, der er alvorligt sindslidende, samt af sin fars tragiske død i 1957. I ”Et værdigt liv” beskriver han livet som handicappet i en tid, hvor fysiske handicap i familien var en skam, og hvor muligheden for psykologisamtaler ikke kom på tale. Forfatteren er siden selv blevet psyko-log.Gyldendal, 2009, 262 sider, 279 kr.

Lena Nevander Friström:

Vejen til bedre samarbejde.

Den svenske arbejdspsykolog påviser, at krænkelser og manglende respekt i vores omgang med hinanden på ar-bejdspladserne skader os langt dybere, end vi tror. Kræn-kende og respektløse mønstre har en negativ effekt på or-ganisationers og virksomheders effektivitet, og ofte kan en negativ virksomhedskultur aflæses direkte på sygefraværet. I bogen gives eksempler på, hvordan man kan ændre og overvinde selv dybt indgroede adfærdsmønstre.Klim, 2009, 121 sider, 199 kr.

Thomas Milsted:

Stressfri gennem krisen.

Omhandler den stress, der kommer, når der er økonomi-ske nedgangstider. Krisen rammer os på livskvaliteten, hjem-me og på arbejdspladsen. Bogen viser veje ud af de psyki-ske problemer, krisen skaber. Hvordan reagerer vi, når vi bliver pressede i vores privatøkonomi, oplever store bespa-relser på arbejdspladser og kommer i tæt berøring med op-sigelser på jobbet?Gyldendal, 2009, 121 sider, 149,95 kr. indb.

Merete Nordentoft m.fl. (red.):

Psykose hos unge.

Giver overblik over de psykotiske tilstande og deres symp-tomer og beskriver grundigt veldokumenterede behand-lingsmetoder for unge med skizofrenilignende psykoser. I et lettilgængeligt sprog beskriver bogen de enkelte elemen-ter i behandlingen, og den giver mange eksempler, råd og vejledninger – henvendt både til fagfolk, patienter og pårø-rende.PsykiatriFonden, 2009, 269 sider, 190 kr.

Stephen Rollnick. William R. Miller. Christopher C. Butler:

Motivationssamtalen i sundhedssektoren.

Rygning, fedme, manglende motion, medicinafhængighed, dårlige alkoholvaner m.m. er forhold, som påvirker men-neskers liv og velbefindende. Bogen tilbyder professionelle de kommunikative redskaber, som skal til for at mobilisere patientens motivation for en ændring af livsstil. Eksempler og cases anskueliggør metodens centrale principper og vi-ser, hvordan denne evidensbaserede tilgang kan inkorpo-reres i hvilken som helst samtale mellem klient og profes-sionel.Hans Reitzels Forlag, 2009, 253 sider, 298 kr.


Rubrikannoncer

Dansk Psykolog Forenings

Kurser

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: se dansk psykolog forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med psykolog nyt 23/2008.selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

3.6. Klinisk sexologi

Tid og varighedKurset er flyttet fra mandag den 30. november - tirsdag den 1. december 2009 til torsdag den 3. september - 4. september 20091. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.

Stedstudenternes Hus, Århus. eksternat.

Pris3.450,- ekskl. moms.

Tilmelding3. august 2009

UnderviserÅshild Skogerbø, m.a. i klinisk psykolo-gi, specialist i klinisk sexologi.

Ny ordningspecialistuddannelserne i gerontopsy-kologi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, klinisk neuropsy-kologi, psykopatologi, psykoterapi, pæ-dagogisk psykologi og sundhedspsyko-logi: 3.6., 12 timer.

KURSUSNR.: 90306

Tilmelding31. juli 2009.

UndervisereAsk Elklit, professor cand.psych., spe-cialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi, psykologisk institut, aarhus Universitet.Annette Ilfeldt, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, privatprak-tiserende psykolog, Århus.Stine Rønholt, cand.psych.

Ny ordningspecialistuddannelserne i klinisk børne-neuropsykologi, klinisk børnepsykologi, gerontopsykologi, psykoterapi, psyko-patologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.

KURSUSNR.: 903993

Ny brug af TATKursustype II

Tid og varighedtirsdag 22. september, onsdag 21. ok-tober og onsdag 18. november 2009.alle dagene kl. 10.00-17.00.Varighed: 18 timer.

Steddansk psykolog forening, København. eksternat.


Tilmeldingsfrist1. august 2009.

UnderviserKim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykote-rapi. privatpraktiserende psykolog.

Ny ordningspecialistuddannelse i klinisk børnepsy-kolog: 6.4.4.2.2., 18 timer.specialistuddannelse i psykoterapi: 12.4.4.2.1, 18 timer.specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2, 18 timer.

KURSUSNR.: 9803

3.99. De non-specifikke faktorer i psykoterapiTerapeutens accept, empati og troværdighed i teori og praksis

Tid og varighedonsdag 9. september - fredag 11. sep-tember 2009.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 18 timer.



Tilmelding29. juli 2009.

UnderviserLisbeth Sommerbeck, cand.psych., spe-cialist og supervisor i psykoterapi.

Ny ordningspecialistuddannelserne i gerontopsy-kologi, klinisk børnepsykologi, psykote-rapi, psykotraumatologi og sundheds-psykologi: 3.99., 18 timer.

KURSUSNR.: 903992

3.99. Fedme hos børn og voksne: Psykologiske faktorer

Tid og varighedmandag 14. september - tirsdag 15. september 2009.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.



Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk - Uddannelse, kurser, kursusprogram 2009 - på de enkelte kurser.


Rubrikannoncer

Kursus i Mindfulness- en invitation til bevægelse mod bedre indre

balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv

Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksom-hed med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dag-ligdagen. I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress og leve i nuet.

Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I me-ditationerne træner vi forskellige metoder til at opretholde ved-varende opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge, hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Her-ved bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi.

IndholdKurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv. Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktise-re mindfulness meditation, blide strækøvelser og nærværende yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog.

FormDer undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8 uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 mi-nutter dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 15.

UnderviserPaw Robert Risager, cand.psych., medlem af Dansk Psykolog For-ening. Er uddannet Mindfulness instruktør hos Jon Kabat-Zinn i USA og har 8 års regelmæssig meditationspraksis bag sig.

DatoerHold 902: mandage i efteråret 2009: 24/8, 31/8, 7/9, 14/9, 21/9, 28/9, 5/10 og 19/10 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel time. Desuden lørdag den 3/10 kl. 9.00-16.30 – en hel dag til for-dybelse. Næste hold (905) starter 27/10 og afholdes tirsdag afte-ner.

KursusstedNørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modta-get ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på 4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere.

PrisKr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og fuld forplejning om lørdagen.

TilmeldingSend en mail til [email protected] med dit navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv venligst navn og hold nr. 902 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du overdra-ge din plads til en anden. For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75.

Selskab for Evidensbaseret Coaching

UDDANNELSE

Positiv Psykologisk Coachinguddannelse

MålgruppeUddannelsen henvender sig bredt til personer, der arbejder med udvikling af mennesker, og som anvender samtale som et af deres primære redskaber. Det gælder bl.a.: psykologer, sundhedsfagligt personale, ansatte i uddannelsessektoren, ledere og konsulenter.

FormUndervisningen finder sted på 10 moduler a 2 dage. Modulerne strækker sig over ca. 12 måneder. 6 af modulerne udgør tilsammen en samtaleteknisk grunduddannelse, mens de sidste 4 moduler er valgfrie specialiseringsmoduler. Mellem undervisningsmodulerne foregår der en lang række aktiviteter så som egencoaching, indivi-duel supervision, gruppesupervision og træning mv.

IndholdModul 1 - Evidensbaseret coachingModul 2 - Positiv psykologiModul 3 - Metoder i coachingModul 4 - Coach og fokuspersonModul 5 - Coaching psykologiske teorierModul 6 - Relevansområde og etik

Hertil kommer fire valgfrie moduler.

UndervisereUndervisningen varetages af danske og internationale pionerer i evidensbaseret coaching, coaching psykologi og positiv psykologi – herunder praktikere og forskere som: Ebbe Lavendt, Alex Wood, Pernille Rasmussen, Lucy Ryan m.fl.

PrisUddannelsen koster DKK 70.000,- ekskl. moms pr. deltager fordelt over to rater med et halvt års mellemrum. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensba-seret Coaching (SEBC). Se hjemmesiden for mulighed for nedslag i prisen.

Prisen inkluderer 20 undervisningsdage, 4 timers egencoaching, 4 timers individuel supervision, 12 timers gruppesupervision, kollegi-al supervisions-/træningsgruppe, certificering, rabat på fremtidig coaching og supervision, kursusmappe med undervisningsmateria-ler, kompendium med artikelsamling på ca. 600 sider, test, forbere-delse inden uddannelsen, adgang til blog, forplejning i undervis-ningstiden, formøde og statusmøde med sponsor, 3 timers coa-ching af sponsor samt deltagerbevis.

Praktiske oplysninger Uddannelsen er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø: 16.-17. september, 21.-22. oktober, 3.-4. no-vember, 17.-18. november, 1.-2. december og 14.-15. december 2009. Hertil kommer fire valgfrie moduler.

Tilmelding til stifter for SEBC, Ebbe Lavendt på [email protected]. Der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden.

For yderligere oplysninger om uddannelsen se selskabets hjemme-side på www.sebc.dk og www.evidensbaseretcoaching.dk


Rubrikannoncer

TEMA DAGE for nye kandidater– og for dem, der snart er færdige

Som ny eller snarlig kandidat bevæger du dig ud i en ny tilværelse, hvor mange nye spørgsmål melder sig. Det gælder, uanset om du snart får arbejde eller i en kort periode må vente på det første job.

Dansk Psykolog Forening vil gerne orientere om, hvad du som ny-uddannet psykolog skal være særligt opmærksom på. Derfor holder vi i august/september 2009 temadage for nye kandidater eller stu-derende, som inden for de næste par måneder bliver kandidater.

Temadagene (to sammenhængende dage) afholdes hos Dansk Psykolog Forening i Århus og København:

KØBENHAVN: 26. og 27. august 2009, kl. 10.00-15.30, Stock-holmsgade 27, 2100 København Ø.

ÅRHUS: 2. og 3. september 2009, kl. 10.00-15.30, Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, bygning 1421, 8000 Århus C.

Temadagenes emner:• Velkomstogorienteringomforeningenspolitiskearbejde.Ved

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening.• OrienteringomDanskPsykologForeningogom,hvordandu

som nyuddannet kan bruge foreningen.• Forhold,duskalværeopmærksompåiarbejdetsompsykolog.• Goderådiforbindelsemedjobsøgning.• OrienteringfraAkademikernesArbejdsløshedskasse.• Orienteringomautorisationsordning.VedPsykolognævnet.• Orienteringompensionsforhold.VedPensionskassenforMagi-

stre og Psykologer.• Psykologernesarbejdsmarked.• Ansættelseidenoffentligesektorogpådetprivatearbejds-

marked.• Løn-ogansættelsesvilkår,herunderforhandlingssystemetog

henholdsvis foreningens og tillidsrepræsentantens rolle.• Oplægom,hvilkekravderstillestilennyuddannetpsykolog

på arbejdspladsen. Ved psykologleder fra en større psykolog-arbejdsplads.

Tilmelding & praktiskDeltagelse i temadagene er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te.

Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig inden tirsdag den 18. august 2009 om at sende en mail med følgende oplysninger:

• Navn • Adresse • Telefonnr. • Medlemsnr.• Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3

måneder af studium).• Deltager du i København eller Århus?

For kandidat-temadage 26. og 27. august 2009 i København mailes tilmelding til sekretær Jette Binzer, [email protected] kandidat-temadage 2. og 3. september 2009 i Århus mailes til-melding til sekretær Jette Binzer, [email protected]

NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forevisning af originale trans-portbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Århus.

Børne- og Familiepsykologisk Selskab

afholder

Kursus med psykolog Haldor Øvreeide:

Triangulerede samtaler med børn og omsorgspersoner og barnets erfaringskvaliteter

Vi har i styrelsen fornøjelsen af at udbyde to dages kursus med den norske psykolog Haldor Øvreeide. Øvreeide har tidligere holdt nog-le meget inspirerende kurser i Danmark, og har senest været med til at redigere bøgerne Barn og Unge i psykoterapi 1&2 sammen med Hanne Haavind. Øvreeide underviste for os i april 2008 med fokus på Triangulerede samtaler med børn og omsorgspersoner som tera-peutisk metode. Det kommende kursus er både at se som en op-følgning på dette tema samtidig med, at nye deltagere kan tilmelde sig og skulle kunne få rigt udbytte af dagene. Da vi i denne omgang spurgte, hvad han kunne tænke sig at præsentere for os, fortalte han, at det fortsat er den triangulerede samtale, som optager ham. På kurset vil han komme ind på emner som:

• Hvordanvikanfølgeklientens(barnets)ord(overfladestruktur),for at barnet (og vi) kan få flere nuancer frem fra barnets mentale processer (underliggende struktur).

• Atforældreopdagerflereaspektervedbarnetserfaringskvalitetervia den triangulerede samtale.

• Demagtforhold,barnetleverunder

Sammen med Øvreeide har vi valgt at strukturere kurset på den måde, at der i videst muligt omfang vil blive taget udgangspunkt i konkret materiale, som deltagerne medbringer. Dette kan være ca-ses eller videomateriale. Det er ønskeligt, at alle har forberedt en problemstilling omkring en trianguleret samtale, og de, som har vi-deooptagelser med, vil blive prioriteret højest.

Kurset afholdes d. 2. og 3. september 2009 kl. 9-16 begge dage, i Forsamlingshuset,Kulturstaldene,OnkelDannysPlads,Halmtorvet13, 1700 København V.

Kurset henvender sig fortrinsvis til kandidatmedlemmer af selska-bet, mens andre kandidatmedlemmer af DP er velkomne, såfremt der skulle være ledige pladser. Der vil maksimalt blive optaget 25 på kurset, og der udstedes kursusbevis. Kurset vil blive forsøgt god-kendt til specialistuddannelsen i børnepsykologi.

Tilmelding: Senest d. 18. august 2009 ved indbetaling af kursusaf-gift kr. 1000,00 inkl. moms for medlemmer, kr. 1400,00 for ikke-medlemmer af selskabet, på selskabets konto: Børne- og Familiepsy-kologisk Selskab, c/o Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, reg.nr. 0400, konto nr. 4012580946 i Lån & Spar Bank. Begrænsetdeltagerantal:Optagnepåkursetfår ikke besked, men tilmeldte, som ikke kan deltage pga. evt. overtegning, får besked hurtigst muligt med samtidig tilbagebetaling af kursusafgift. Kur-susafgiften dækker også frokost og vand samt formiddags- og efter-middagskaffe.

For yderligere oplysninger kan du kontakte kursusarrangør Søren Balling på [email protected].


Rubrikannoncer

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

Angst og depression3.5 Tværgående modul på

specialistuddannelsen for psykologer. 12 timer

Undervisere: Krista Nielsen Straarup, cand.psych., specialist og supervisor i psykotera-pi, Klinik for Mani og Depression, Aarhus Universitetshospital, Risskov.Nicole Rosenberg, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital Risskov

Tidspunkt:Den 26.-27. november 2009, begge dage kl. 9.00-16.00

Sted:Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris:Kr. 3.300,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmelding: Senest den 23. oktober 2009.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail [email protected]

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden

for voksenområdet 10.6 Voksenmodul – Fælles for alle specialistud-

dannelser på voksenområdet. 12 timer.

Undervisere: Jytte Gandløse, cand.psych.aut., specialist og supervisor i børneneuropsy-kologi og psykoterapi. Medlem af etiknævnet i Dansk Psykolog Forening. Elisabeth Brinch, cand.jur., sekretær for Dansk Psykolog Forenings Etiknævn.

Tidspunkt: Den 17. november 2009 kl. 10.00-17.00 samt den 18. novem-ber 2009 kl. 9.00-16.00

Sted: Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris:Kr. 4.500,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmelding: Senest den 16. oktober 2009.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail [email protected]

Dansk Psykologisk Selskab for Krops-psykoterapi

Lyd som terapiÉn dags workshop med overlæge i psykiatri

og leder af Center for Livshjelp i Norge Audun Myskja

Audun vil gennemgå en del forskning om, hvordan lyd og musik indvirker på vores krop, hjerne og sind. Hvordan den kan påvirke smerter og sygdom. Desuden vil der blive lejlighed til at lytte til tibetanske syngeskåle og overtonesang. Audun Myskja har skrevet bogen Musik som Medicin og har des-uden arbejdet med flere forskellige patienttyper.

Tid: Lørdag den 29. august 2009 kl. 10-17Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København ØPris: Medlemmer 750 kr., gæster 1000 kr., studerende ½ pris. Frokost inkl. i prisen.

Tilmelding senest onsdag den 26. august 2009 til [email protected]


Rubrikannoncer

JOB SØGNINGSKURSER for nye kandidater– og for dem, der snart er færdige

Når du skal søge dit første job som psykolog, er det vigtigt, at du kommer godt i gang med jobsøgningen og undgår de mest al-mindelige fejl i udformning af ansøgning og CV.

Dansk Psykolog Forening tilbyder derfor et endagskursus i jobsøg-ning, hvor du får et grundlæggende kendskab til de måder, man kan gribe jobsøgning an på. Kurset vil i høj grad tage udgangs-punkt i deltagernes erfaringer og behov, og der vil være mulighed for at gennemgå nogle af deltagernes ansøgninger, hvorfor disse kan medbringes.

Kurset afholdes to gange i København og to gange i Århus:

• København, torsdag 17. september 2009, kl. 9.00-15.30.• København, fredag 18. september 2009, kl. 9.00-15.30.Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Køben-havn Ø.

• Århus, torsdag 24. september 2009, kl. 9.00-15.30.• Århus, fredag 25. september 2009, kl. 9.00-15.30.Sted: Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, bygning 1421, 8000 Århus C.

Tilmelding & praktiskDeltagelse i kurset er gratis. Der vil undervejs blive serveret mor-genbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te.

Tilmelding er nødvendig. Inden tirsdag d. 18. august 2009 beder vi dig om at sende en mail med følgende oplysninger:

• Navn • Adresse • Telefonnr.• Medlemsnr.• Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3

måneder af studium).• Ønske om deltagelse i København eller i Århus. Angiv også

datoønske.

• For jobsøgningskursus i København mailes tilmelding til sekre-tær Mette Binding, [email protected]. Husk at angive, om du ønsker at deltage 17. september eller 18. september 2009.

• For jobsøgningskursus i Århus mailes tilmelding til sekretær Mette Binding, [email protected]. Husk at angive, om du ønsker at deltage 24. september eller 25. september 2009.

Kurset ledes af cand.pæd.psych. Jørgen Bech Madsen. Max. 16 deltagere pr. kursus – optagelse sker i forhold til kandidat-status. Deltagelse på kurset kan kun ske én gang i forbindelse med afslutning af studiet.

NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forevisning af originale trans-portbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Århus.


Rubrikannoncer

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder

Behandling af affektfobi og skamfølelse

med klinisk psykolog og hypnoterapeut Martha Sjöberg, Sverige.

Lørdag 19. september kl. 10.00-17.00 og søndag 20. september 2009 kl. 10.00-17.00

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Målgruppe Kurset henvender sig til psykologer, som arbejder med klienter med affektfobi og skamfølelse.

KursusbeskrivelseAffekter (emotioner) er det, som giver vore liv og relationer me-ning. Uden dem bliver tilværelsen grå og meningsløs. Kunsten at identificere, regulere og håndtere stærke affekter er central, og problemer med dette leder til såvel psykisk som fysisk ubalance. Vore affekter afspejles i det ikke-verbale sprog. At lade sig lede af klientens ikke-verbale sprog som ansigtsudtryk, åndedræt og holdning kan lede til hurtigere og mere præcis behandling. Kur-set vil bl.a. omhandle flg.: Affekter, teoretisk grundlag og begre-ber, negative affekter og affektfobi, skammens markører samt hypnosearbejde og affektbehandling.

Underviser Martha Sjöberg er ansat på Ersta Hospital i Stockholm på Center for Gastrointestinal Sygdom og er en af Sveriges kendteste hyp-noterapeuter.

Praktisk Pris: 3.000,- kr. inkl. moms for medlemmer af PSKH og 3.300,- kr. inkl. moms for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer frokost. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypno-se.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Lone Bennedsen på tlf. 22 43 63 75 eller e-mail [email protected]: Mandag d. 24. august 2009.

Med dette fire-dages kursus vil vi bringe tre forskellige måder at beskrive psykopatologi hos børn og unge sammen – dels den psykiatriske diagno-se, der bygger på et medicinsk sygdomsbegreb, dels assessmentmetoder, der bygger på et statistisk sygdomsbegreb og dels case-formulering, der har et udviklingsorienteret og kontekstuelt perspektiv (udviklingsoriente-ret psykopatologi). Underviserne vil skifte mellem teoretiske oplæg, klini-ske eksempler og diskussion. Underviserne formidler viden om forskellige former for psykiske lidelser hos børn og unge som angst, autisme, ADHD, personlighedsforstyrrelse m.m.

Første dag gennemgås de psykiatriske diagnosesystemer ICD og DSM, med vægt på ICD-10, herunder udviklingen af systemerne som deskripti-ve med princippet om observerbare symptomer og operationaliserede syndromdefinitioner. Der indgår overvejelser om differentialdiagnostiske vurderinger og comorbiditet, og multiaksial diagnosticering gennemgås og diskuteres. Begreber som validitet og reliabilitet diskuteres, også i for-hold til diskussionen om kategorial eller dimensional klassifikation.

Anden dag gennemgås udvalgte diagnostiske instrumenter og undersø-gelsesmetoder.OmformiddagenDAWBA(ogherunderSDQ),etaner-kendt og anvendt diagnostisk instrument, som er tilgængeligt på nettet. Omeftermiddagengennemgåsdiagnosesystemet’DiagnosticClassifica-tion 0-3’, som kan supplere ICD-10 på småbarnsområdet. Desuden vil for-skellige undersøgelsesinstrumenter for aldersgruppen blive belyst. Der gives eksempler på metodernes kliniske anvendelse.

Tredje dag gennemgås hovedtrækkene i udviklingsorienteret psykopa-tologi, som det empiriske og teoretiske grundlag for at udarbejde en case-formulering, som samler et sæt af arbejdshypoteser om det indivi-duelle barns psykiske lidelse. Barnets iboende sårbarheder beskrives sam-men med aktuelle risikofaktorer som vedligeholder vanskelighederne og beskyttende faktorer, som forhindrer at tilstanden bliver værre.

Fjerde dag gennemgås hovedtrækkene i psykopatologi som statistisk af-vigelse fra en norm. Rating scales vedr. psykologiske dimensioner som angst, depression, selvværd, hyperaktivitet, koncentrationsvanskelighe-der, stress m.m. bygger på denne psykopatologiforståelse. Forskellige for-mer for rating scales, som anbefales i klinikken med børn og unge samt principper, svagheder og fordele ved disse gennemgås med kliniske ek-sempler.

Undervisere: Første dag:Overlæge,klin.lektor,speciallægeibørnepsykiatriTorben Isager, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup. Anden dag: Cand.psych., ph.d. Rikke Lambek, Aarhus Universitet & psykolog og specialist i psykoterapi Marianne Christiansen, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Tredie dag: Adj. professor, specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Anegen Trillingsgaard & psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk børnepsykologi Ellen Stenderup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Fjerde dag: Psykolog og specialist i børneneuropsykolo-gi og psykoterapi Dorte Damm & adj. professor, specialist i børneneuro-psykologi og psykoterapi Anegen Trillingsgaard.

Tid og sted: 23., 24., 25. og 26. november 2009, Aarhus Universitetshospi-tal, Psykiatrisk Hospital, Risskov.Deltagere: Psykologer og læger, der arbejder med psykiske forstyrrelser hos børn og unge. Max. 25.Pris: 3800 kr. Tilmelding: På adressen: [email protected], deref-ter får du information om betaling. Tilmeldingsfrist: 1. november 2009. Meritering: Kurset er tilrettelagt efter og søges godkendt som 6.4.4.2.1 Diagnostik og psykopatologi på Klinisk Børn (24 timer). Andre fagnævn søges også om godkendelse – se SPBU s hjemmeside på www.dp.dk. Kursusledelse: Gunvor Brandt og Anegen Trillingsgaard.Se programmet på selskabets hjemmeside på www.dp.dk.

Psykopatologi, Diagnostik, As-sessment og Case-formulering

23., 24., 25. og 26. november 2009

Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge SPBU

Familieterapeutisk Center

3-ÅRIG MODULUDDANNELSE FOR PSYKOLOGER/PSYKIATEREGODKENDT AF PSYKOTERAPEUTISK FAGNÆVN

SYSTEMISK STRUKTUREL TERAPI

Målrettet ressourcefokuseret forandring: empowering af forældrene,

barnet/den unge selv og familienetværket.

KURSUSSTART RYKKET TIL 28-29. SEPTEMBER 2009

FAMILIETERAPEUTISK CENTER, VEJGÅRD BYMIDTE 29, 9000 AALBORG

98164975 - [email protected] - WWW.FTC.DK


Rubrikannoncer

Er du bagud med din supervision?Nu kan du blive autoriseret hurtigt og billigt af erfaren cand.psych.aut i København – også aften og weekend.

Få op til 20 timers individuel supervision til kr. 14.900 (ekskl. moms) – over en weekend eller to hverdage.

Få op til 20 timers gruppesupervision (to deltagere) til kr. 9.900 (ekskl. moms) pr. deltager – over en weekend eller to hverdage.

Ved bestilling af alle dine supervisionstimer gives en særlig rabat.

Kontakt mig og hør nærmereTel: +45 26 28 58 92Email: [email protected]

Selskabet for Psykologisk Psykiatri

holder kursus om

Psykologisk relationsbehandling i psykiatrien– Hvordan bevarer man empatien?

Underviser: OverlægeiPsykiatriLarsThorgaard,psykiatrisk afdeling Herning og psykoterapeutisk privatpraksis i Århus.

Tema:Med udgangspunkt i det store 5 binds værk ”Relationsbehandling i psykiatrien” med Lars Thorgaard som hovedforfatter vil kurset om-handle:• Hvadergodrelationsbehandlingogmiljøterapi?• Hvordanbrugerogbevarermanbedstsinempatiogforståelse?• Hvordankanmanbedstforståogbehandlepsykoserogselvde-

struktivitet?• Hvadfremmermestringogrecovery?– alt på et psykodynamisk grundlag og med vægt på psykologens rolle som behandler og supervisor.

Tid og sted:Torsdag den 29. oktober 2009 kl. 10-17.Sundhedshuset, Kapelvej 17, 2200 København N. Kantinen Griffen på 5. sal.

Pris: Inkl. frokost, kaffe/te og kage er 500,00 kr. for medlemmer, 625,00 kr. for ikke-medlemmer (medlemskab koster kr. 100,00 årligt).

Tilmelding: Senest den 16. oktober 2009 pr. mail til Susanne Bærentzen [email protected] med angivelse af medlemsnummer i DP, navn og adresse samt angivelse af ”kursus 29.10.2009” og evt. medlemskab. Samt indbetaling af det aktuelle beløb på konto i lån & spar bank 0400 4012612244. mærket ”Kursus 29.10.2009” og navn.

Kursusbevis udstedes. Kurset søges godkendt under specialist-uddannelsen i psykopatologi.

Læs mere på selskabets hjemmeside www.dp.dk under selskaber.

Psykologhuset Blegdammen

Lokale til leje, velbeliggende og lyst. Nær Trianglen. 1 dag om ugen 1200,- Hele ugen 5500,-

Kontakt Elsa Bencke, mobil 20 87 74 04

Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab

1-dags kursus (6 timer) fredag den 23. oktober 2009 kl. 10-17

UDFÆRDIGELSE AF ERKLÆRINGER

Kurset henvender sig til psykologer, der som led i arbejdet med trau-matiserede mennesker og ofte efter ganske korte behandlingsforløb anmodes om forskellige udtalelser omkring symptomatologi, behand-lingsindsats og mengrader efter udsættelse for mindre eller større traumer. Hvad er det muligt at udtale sig om på baggrund af korte behand-lingsforløb?Hvordan sikres relevante journalnotater med henblik på eventuel se-nere udtalelse, og hvordan sikres klienten i det videre sagsarbejde ved hjælp af psykologers erklæringer bedst mulige vurdering af eventuelle men efter traumatiske oplevelser?Kurset godkendes som 6 timers udfærdigelse af erklæringer under den psykotraumatologiske specialistuddannelse.

Underviser: Ask Elklit, professor i klinisk psykologi.Kursusleder: Torben Anbert, cand.psych.Kursussted: Hotel Kong Arthur, Nr. Søgade 11, 1370 København K.Pris: kr. 2.200 inkl. moms for medlemmer, kr. 2.500 inkl. moms for ikke-medlemmer.Tilmelding: Ved indbetaling af kursusgebyr via netbank til konto 0400 401 2641066 i Lån og Spar Bank mærket: erklæringer. Husk navn og adresse.Tilmeldingsfrist: Den 15. september 2009.


Rubrikannoncer

Supervisionsgruppe København

Autorisation eller Specialist Tid: hver 2. torsdag 17-21 fra 10. september 2009 Sted: Vestergade 18 Pris: 12.000 kr. for 40 timer Antal: 3-5 deltagere

Supervisorer: Natascha Wulff og Lisbeth B. Andersen, begge specialister i psykoterapi. Vi har mange års erfaring inden for hhv. unge med borderline-problematik og dyssociale træk & inden for voksenpsykiatri, både psykotiske og ikke-psykotiske tilstande. Vi er psykoanalytisk og psykodynamisk orienterede.

Henvendelse: Tlf. 33 14 21 33 – 23 72 73 46 eller [email protected] – [email protected]

TIDEN I PSYKOTERAPI – PSYKOTERAPI I TIDENKonference den 13.-14. november 2009 i Middelfart

Hovedtaler: Carsten René Jørgensen,

lektor, ph.d., cand.psych., Aarhus Universitet

Tilmelding senest 7. august 2009. Nærmere oplysninger: www.fpap.dk

Københavncentrum

PsykologerneVesterbrogade 62 (ca. 50

psykologer tilknyttet)udlejer møblerede lokaler

til samtaleterapi.Adgang til køkken/venterum.

Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én

hverdag pr. uge.

H.C. Hansentlf. 23 60 84 83

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:www.klinikudlejning.dk

Kurser i voksenmodulet 15 dages kursuspakke, som dækker hele voksenmodulet: Assessment, Interventionsformer, Diff. diagnostik, Lovgivning og etik og Personlighedsforstyrrelser. 16.000. kr. - få pladser tilbage. Kontakt [email protected] eller [email protected]

TerapilokaleUdlejes på Frederiksberg en

eller flere dage eller halve dageugentligt 850/525 kr.

tlf. 25 37 50 [email protected]

Konsultationslokale til leje

22 m2 lyst lokale, centralt belig-gende i Vanløse få hundrede

meter fra S tog og Metro udlejes.

Lokalet er en del af en lægeprak-sis, men separat og kan benyttes

i dag- såvel som aftentimer.

For nærmere oplysninger telefonisk henvendelse til

Læge Rita Jensen Tlf. 61 69 35 63

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Supervisionsgrupper Mhp. autorisation eller specialistgodkendelse

Start: Ultimo august 2009 60 timer fordelt på hver 2. fredag fra kl. 9-13 Sted: Rødovre Centrum 195 Antal deltagere: Max 6 Pris: Kr. 21.000 (betales i 2 rater) Der arbejdes ud fra en kognitiv referenceramme.

Cand.psych. Karen Fonseca, specialist i psykotraumatologi Henvendelse: 36 41 03 10 eller 20 42 76 12

[email protected] ♦ www.psykolog-teamet.dk

Kontor/samtalelokale på Hovedgaden i Hørsholm udlejes

Mulighed for at dele lejemålet

Stort hyggeligt kontor/praksislokale i veletableret erhvervspsykologisk virksomhed udlejes med mulighed for at dele lejemålet med 1-2 lejere efter eget valg. Lokalet er velegnet til såvel kontor som samtaler og møder.

Lejemålet inkluderer adgang til: stort fælles undervisnings-/mødelokale. et mindre coachinglokale. trådløst netværk, printer og mulighed for tilslutning af egen

fastnettelefon. fælles toilet og et velekviperet køkken.

Kontorlokalet er lyst, har afhøvlede gulve, er i flot stand og ligger i en 183 m2 stor hyggelig og nyistandsat herskabslejlighed midt på Hørsholm Hovedgade.

Vi er p.t. to erhvervspsykologer med overvejende undervisnings- og coachingvirksomhed på adressen.

Månedlig husleje: 8.000 kr., inkl. el, vand og varme.

Henvendelse til Mette Amtoft på: Tlf.: 45 76 46 36 ♦ Mobil: 21 70 63 81

Mail: [email protected] www.amtoft.dk ♦ www.complead.dk

38 Psykolog nyt • 13 • 2009 !Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes hen-vendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tele-fon 35 26 99 55 eller på [email protected]

Stillinger opslået andre stederPsykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan sø-ges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el-ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en pro-cedure, som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psyko-log Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillids-repræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig sende en mail til [email protected]. Vi beder dig vedhæfte følgende:• Stillingsopslaget.• Dinansøgning.• DitCV.• Senestelønseddel.• Enbeskrivelseaf,hvadderiøvrigtharværetrelevantfor

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut-tet, før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandlerBenyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy-kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til tillidsrepræsentanten.

NåR du SøgeR job

Stillinger i Psykolog NytLøn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved over-enskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psy-kologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlem-mer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretaria-tet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle ar-bejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psy-kolog Forenings forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kon-traktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge til-fælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kon-traktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stil-lingsannoncerne i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen > Sekretariat kan du se vores konsulenter.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.


Stillinger

!2 faste stillinger som neuropsykolog på Hjerneskadecentret BOMI i Roskilde

Da vi ønsker at udvide vores faste psykologstab søger vi 2nye kolleger med tiltrædelse 1. oktober 2009 eller snarestderefter. Timetal mellem 32-37 timer efter ønske.

Der søges 1 psykolog med erfaring inden for eller interessefor det neuropsykologiske arbejdsområde. Psykologen vilskulle varetage opgaver i et af vore to tværfaglige rehabilite-ringsteam. Arbejdspladsen vil være behjælpelig med henblikpå opnåelse af autorisation eller specialistgodkendelse.

Der søges 1 erfaren psykolog, med erfaring i neuropsykolo-giske problemstillinger og komplekse sager. Psykologen vilskulle varetage opgaver i vores VISO – team. Arbejdspladsen vil være behjælpelig med henblik på opnåelse af specialist-godkendelse.

Begge psykologer vil indgå i et fagligt fællesskab med 5andre psykologer.

Hjerneskadecentret – BOMI består af 2 tværfaglige træ-ningsteams, 1 VISO-team og 3 støtteteams. Sidstnævnte yder støtte i borgerens eget hjem. Målgruppen for trænings-teamene er voksne senhjerneskadede i den erhvervsaktive alder. Hjerneskadecentret varetager flere opgaver af kompleks karakter inkluderende dobbeltdiagnoser og misbrug. Det samlede personale på Hjerneskadecentret – BOMI er på knap 55 medarbejdere, og består af bl.a. fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, neuropsykologer og socialrådgivere.

Som psykolog i et af vore to træningsteam vil du• foretage neuropsykologiske undersøgelser og have

individuelle samtaler• deltage i planlægningen af rehabiliteringsforløb• deltage i træning og undervisning af kursisterne• arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykologer,

ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialpædagoger, talepædagog samt socialrådgiver).

Som psykolog i VISO – teamet vil du• varetage neuropsykologiske udredninger ift. VISO-opgaver• varetage undervisnings- og supervisionsopgaver.• arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykolog,

ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver)• der vil endvidere være mulighed for at løse opgaver i

Hjerneskadecentrets rehabiliterings- og støtteteam.

Vi tilbyder en stilling• med faglig udvikling, såvel i det daglige arbejde som ved

deltagelse i kurser samt fast ekstern supervision• med gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse

iinternationale konferencer• med høj grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver og

mulighed for hjemmearbejdsdage• med tæt ledelseskontakt• hvor tværfagligheden prioriteres højt• hvor et aktivt og udviklende arbejdsmiljø prioriteres højt

• hvor dagligdagens arbejdsopgaver er mange, selvstændige og varierede

• hvor der er mulighed for deltagelse i Hjerneskadecentrets udviklingsprojekter.

Vi forventer, at du har• interesse for neuropsykologi• god kontaktevne• engagement med lyst til udfordringer• kreativitet og selvstændighed• overblik og systematik/god planlægningsevne• selvstændighed i opgaveløsningen• imødekommenhed, fleksibilitet• gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt.

Yderligere oplysningerom stillingen, kan fås ved henvendelse til teamleder,neuropædagog Bodil Grøsfjeld på telefon 30 84 44 50, ellerleder, neuropsykolog Henning Olsen på telefon 46 34 86 60.

Læs mere om Hjerneskadecentret BOMI på www.roskildebomi.dk.

Løn- og ansættelsesforholdi.h.t. gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.

AnsøgningsfristVi skal have din ansøgning senest den 20. august 2009 medmorgenposten. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 35, 2009. Der vil blive anvendt internet-baseret test.Ansøgning med relevant dokumentation sendes til:

Hjerneskadecentret BOMIMaglegårdsvej 154000 Roskilde

Eller via e-mail: [email protected]

BOMI betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer derfor både mænd og kvinder uanset alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

BOMI er en selvejende revalideringsvirksomhed med driftsoverenskomst med Roskilde Kommune.

BOMI støtter mennesker i at udnytte deres muligheder. BOMI udvikler og tilbyder ydelser, der skal hjælpe borgere til at få afklaret og varetaget deres arbejdsmuligheder, specielt inden for det rummelige arbejds-marked.

Ligeledes udvikles og tilbydes genoptrænings- og støttetilbud. Ydelserne leveres i tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. BOMI er et videnshus, der bygger på (fordrer) at medarbejderne har ekspertviden inden for de respektive fagområder.

[email protected]


Stillinger

For at få et bredere ansøgerfelt, genopslår vi følgende stilling:

Da vores psykologfaglige koordinator går på pension den 1. oktober 2009 søger Allerød Kommunes Børne- og familieteam fra denne dato eller snarest derefter en ny psykolog-faglig koordinator, 37 timer ugentligt. Koordinatorstillingen er en administrativ stilling, hvor koordinatoren indgår i et tværfagligt koordinatorteam på 5 personer.

Psykologgruppen er organiseret i Børne- Familieteamet, som er en del af Forvaltningen. I teamet arbejder udover psykologer, socialrådgivere, familiekonsulenter, tale- hørepæ-dagoger, fysioterapeut, konsultative pædagoger, specialpædagog og kontorpersonale m.fl.

Vi forventer, at du har erfaring med:• Psykologiskarbejdemedbørnogungeipraksis.• PPR-opgaverogskoleområdet,herundererfaringmedattræffeafgørelserefter

Folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogisk bistand og behandling af klagesager.

• Kendskabtilogindsigtipsykologarbejdetpådetsocialeområde.• Sparringmedfagfæller.

Vi lægger vægt på, at du har:• Lysttilattagefagligtansvarforpsykologgruppenogarbejdstilrettelæggelsenidenne.• Fagligevisionerfordetpsykologfagligearbejdemedbørnogungeienkommune.• Lysttilkoordination,herundermetodiskatarbejdemedvisioner,strukturer,

arbejds gange, og udviklingstiltag. • Autorisation.• Harenanerkendendetilgangiarbejdetmedfokuspåatresultaterskabesigennem

dialog.• Vægtersammenhængenidettværfagligesamarbejde.• Errobust,tydeligogkanbevareroenipressedesituationer.• Evnerathavemangeboldeiluften.

Vi tilbyder:• Etspændende,udfordrendeogalsidigtjob,hvordukanværemedtilatpræge

udviklingen.• Godeogengageredekollegaer.• Etgodtfagligtogtværfagligtarbejdsmiljø.• Uddannelsesforløbsammenmeddenøvrigekoordinatorgruppeiefteråret2009.• SmukkefysiskerammeriåbentkontorlandskabmedgodekantineforholdinytrådhusbeliggendetætvedHillerødmotorvejen.

• Løn-ogansættelsesvilkåreftergældendeoverenskomstogforhåndsaftale.

Du kan læse mere om stillingen på www.alleroed.dk/job

NærmereoplysningfåshoschefkonsulentEllyMørkebergpå48100227,ellerhospsykologkoordinatorBirtheLentzpå48100133.

AnsøgningsfristAnsøgningen skal være os i hænde senest den 11. august 2009 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne holdes den 20. august 2009.

Ansøgningen sender du til [email protected].

Psykologfaglig koordinator – i Allerød Kommune – Genopslag

[email protected]


Stillinger

Psykolog til FamilieNetværket i NæstvedDa vores psykolog gennem mange år har fået andet arbejde, søger FamilieNetvær-ket en psykolog med særlig viden og erfaring inden for familiebehandlingsom-rådet 37 timer ugentlig. Stillingen er ledig pr. 01.08.2009.

Psykologens opgaver vil bestå af• supervision af medarbejderne i

Familieværkstedet• udarbejdelse af behandlingsplaner i

samarbejde med faglig leder og medarbejdere

• deltage i kvalificering og udvikling af behandlingsmetoder

• udfærdige psykologiske udtalelser• individuel terapi / gruppeterapi med

henblik på styrkelse af forældrerollen• deltage i visitationsarbejdet i Familie

Netværket• samarbejde om opgaverne med

FamilieNetværkets leder og 2 psykolo-ger tilknyttet FamilieNetværket.

Behandlingstilbuddene i FamilieNetvær-ket er et dagbehandlingstilbud i henhold til Serviceloven, som tilbydes gravide og familier med børn i alderen 0 – 12/13 år. FamilieNetværket lægger vægt på at målrette tilbud til den enkelte familie, hvor relationsarbejdet mellem forældre-ne og deres børn er vores kerneydelse. Vores behandlingstilbud er bygget op omkring familieaktiviteter, samtaler, flerfamiliebehandling og netværksarbej-de. Medarbejderne er pædagoger med forskellige efteruddannelser inden for familiebehandling. FamilieNetværkets

behandlingsreference er systemisk og udviklingspsykologisk og behandlingsme-toden er baseret på video og teamsam-arbejde.

Organisatorisk er psykologstillingen tilknyttet chefpsykologen og dermed Børne- og Unge afdelingens samlede psykologgruppe. Psykologen får tilbudt supervision internt i psykologgruppen.

Vil du vide mereSå kontakt chefpsykolog Thomas Cortes, telefon 5588 3317 eller FamilieNetvær-kets leder Kirsten Ottenheim, telefon 5588 3319.

Ansøgningsfrist Fredag den 14. august 2009.

Vi foretrækker, at du sender din ansøg-ning online via www.naestved.dk/job

Har du ikke mulighed for at søge via internettet, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev med dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring tilNæstved KommunePersonaleafdelingenTeatergade 84700 Næstved

Husk at mærke ansøgningen med stilling og arbejdssted.

Har du oplyst en e-mail-adresse, vil du få besked her.

Læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk

[email protected]


Stillinger

Job

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.

Psykolog Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning

Psykolog søges til en fuldtidsstilling ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning med ansættelse fra d. 1. september 2009 eller snarest derefter. Stillingen er knyttet til ambulatoriet for de 8 – 14 årige, og arbjedet består i udredning, behandling og rådgivning. Som psykolog vil du indgå i et tværfaglige team, og vi lægger vægt på, at du er interesseret i at arbejde tværfagligt, og at du har interesse for psykologisk og psykiatriske problemstillinger, der knytter sig til de 8-14 årige. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til psykolog-koordinator Kurt Sørensen eller afdelingssygeplejerske Lene Bekmand på telefon nr. 9927 2261. Ansøgningsfrist senest fredag d. 17. august 2009 kl. 10.00

www.rebild.dk

Rebild Kommune - Hobrovej 88 - 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 - [email protected]

PPR udfører undersøgelses- og rådgivningsfunktioner på børne- og ungeområdet i Rebild Kommune. PPR har et tæt samarbejde med Familieafdelingen i forvaltningen.

For stillingen gælder at psykologen er fast deltager i det tværfaglige samarbejde i skolernes kompetence- /ressourcecentre og i de tværfaglige distriktsgrupper i kommunen.

Opgaveløsningen i PPR er organiseret i to tværfaglige PPR-team.

Vi ønsker en cand.psyk. eller cand.pæd.psyk. – gerne med autorisation og specialistuddannelse.

Se hele stillingsopslaget på www.rebild.dk

Fuldtids psykologPædagogisk Psykologisk Rådgivning

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.

slagelse.dk

Vores nye leder på fuld tidDu er psykolog og har erfaring med udredning og intervention? Gerne erfaring med netværksarbejde. Du er et varmt, åbent, tillidsvækkende menneske, som gerne går i front og tager fat.

Hør mere hoscenterleder Eddie Olsen, 5766 6811 eller projektkonsulent Louise Kolbjørn, 5766 6814. Se mere på slagelse.dk

AnsøgningSend din ansøgning mærket ”Projektleder Borderline” til SCS, Sorøvej 8, 1., 4200 Slagelse, så vi har den senest den 17. august. Vi holder samtaler i uge 34 og 35.

Vi søger ogsåen socialfaglig medarbejder.

Projektleder til nyt spændende 3-årigt projektSocialpsykiatrisk Center Slagelse

”Uddannelse og udvikling af netværk for yngre mennesker med Borderline”

Socialpsykiatrisk Center Slagelse er Slagelse Kommunes recoveryorienterede center, hvor alle vores socialpsykiatriske kræfter er samlet. Vi samordner botilbud, opgangsfællesskaber, væresteder, ungeprojekt, SKP-støtte og opsøgende arbejde. Vores formål er at skabe særligt gode vilkår og muligheder med og for vores sindslidende borgere. Centeret støtter 450 borgere i kommunen og beskæftiger 125 ansatte.

[email protected]

[email protected] [email protected]


Stillinger

stillinger www.sdu.dk/stillinger

syddanskuniversitet

‣eksternt lektorat i Psykologi

Ved Studienævn for Audiologi og Logopædi er et eksternt lektorat i Psykologi ledigt til besættelse pr. 1. september 2009. Undervisningen udgør for tiden per semester i alt 52 konfrontationstimer eller 182 arbejdstimer.

Stillingen omfatter undervisning i almenpsykologiske og klinisk psykologiske teorier af relevans for det audiologo-pædiske felt samt vejledning i planlægning og udførelse af behandlingsforløb og samtaler med klienter.

Undervisningen vil eventuelt kunne tilrettelægges som seminarer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Steffen Nordahl Lund, tlf. 6550 3307, email: [email protected]

Ansøgningsfrist: 14. august 2009, kl. 12.00

Læs mere på www.sdu.dk/stillinger [stiLLingsnr.: 09655-6081]

www.hillerod.dk

PSYKOLOGER til PPR

PPR i Hillerød Kommune søger 3 psykologer med tiltrædelse snarest muligt.

PPR igangsætter et ambitiøst kompetenceudviklingsforløb for alle lærere og pædagoger i kommunen, hvorfor vi udvider med en vikar på fuld tid foreløbig for et år. Samtidig har en af vores psykologer fået sit ønskejob, og vi søger endnu en kollega på 37 timer.

Endelig søger vi en psykologkollega på 30 timer med særlige erfaringer med handicappede elever til betjening af vores specialskole, Skolen Ved Skoven.

Vi tilbyder job i en teambaseret organisation med psykologer, talehørelærere, sundhedsplejersker, rådgivere og special-

pædagoger. Er du cand. psych. eller cand. pæd. psych. og kan se dig selv i et stærkt fagligt miljø med vægt på engagement, anerkendelse og humor – ser vi frem til din ansøgning.

Du kan høre mere om stillingerne hos chefpsykolog Jette Dandanell Boesen på tlf. 7232 5610 og skoleleder Ole Nissen, Skolen ved Skoven på tlf. 4826 4100.

Ansøgninger sendes til Hillerød Kommune, PPR, Trolle-smindeallè 27, 3400 Hillerød senest den 10. august 2009. Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Læs mere på www.hillerod.dk, hvor du også kan læse om ”Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune”.

[email protected]

[email protected]


Stillinger

www.odense.dk

pædagogisk/psykologisk rådgivning

2 Psykologer til PPRPsykolog til ungeprojekt i Odense - Projekt PUST

Projekt PUST (Psykologisk UngeSTøtte) er et tilbud til frafaldstruede unge med begyndende eller let-tere psykiske/psykiatrinære vanskeligheder på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Projektet er en del af PPR Odense.

Psykolog til Specialpædagogisk afd.

Vi søger en psykolog, som kan varetage opgaver i teamet, der arbejder på specialskoler og special-klasserækker, i daglig tale kaldet teamet for generelle indlæringsvanskeligheder.

PPR Odense er en arbejdsplads, der bl.a. kan tilbyde: Psykologfagligt fællesskab - Autorisation - Team-udvikling - Kollegasparring - Lederopbakning - Specialisering - Konsultativ praksis - Synlig ledelse - Specialpædagogik - Alsidige arbejdsopgaver - Fokus på rummelighed og inklusion.

Interesseret? Læs mere om de to stillinger på www.odense.dk/job

Ansøgningsfrist 17. august 2009, kl. 12.00

Jobnr. 5400 bedes anført på kuvert og ansøgning til PUSTJobnr. 5401 bedes anført på kuvert og ansøgning til Specialpædagogisk.

Odense Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

MORSØ KOMMUNETELEFON 9970 7000 · WWW.MORSOE.DK

DYNAMIK

HJERTERUM

PÅLIDELIGHED

TRAJAN ER FONTEN

PsykologRådgivningscenter Børn og Unge

Rådgivningscenter Børn og Unge på Mors søger en psykolog til psykolog-faglige opgaver både vedrørende udredning og terapeutiske områder.

Vi søger en kollega til en spændende, overskuelig og velorganiseret arbejds-plads.

Her vægtes fagligheden højt, og vi har et arbejdsklima, hvor det prioriteres, at ansatte kan udvikle sig og føle sig godt tilpas.

Vi vægter, at den enkelte medarbejder i vidt omfang er medansvarlig igennem indfl ydelse på egen hverdag, arbejds-pladsens funktion og opgaveløsning.

Rådgivningscenteret er en mindre organisation med et bredt arbejdsfelt. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelsesramme, hvor tværfaglighed er en naturlig del af indsatsen.

Stillingen er på 37 timer, og afl ønnes efter gældende overenskomst.

Det opfordres til, at der søges oplys-ninger om organisationen og vores værdisæt på www.morsoe.dk samt ved henvendelse til leder af RBU Ole M. Bak-Pedersen, tlf. 9970 6130.

Ansøgningsfrist17. august 2009 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.

Ansøgning med bilag sendes tilRådgivningscenterBørn og UngeHolgersgade 7, 3.sal7900 Nykøbing Mors

[email protected]

[email protected]


Stillinger

slagelse.dk a-c-v.dk

Autisme Center Vestsjælland

Teamleder Team Rådgivning

“Danmarks bedste offentlige arbejdsplads 2008, 2007, 2006 og 2005”

Team på tre psykologer, en socialrådgiver og en hjerneforsker med mange artede arbejdsopgaver. Du får med andre ord fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, som vil udfordre dine kompetencer.

Du skal fungere som leder. Blandt andet ved at være en god formidler, der har erfaring med at samarbejde på tværs af faggrupper og har en naturlig gennemslagskraft, der kan begejstre og motivere andre. Du tænker strategisk og er fokuseret på både indhold og proces.

Din baggrundMåske er du psykolog, jurist, socialrådgiver eller lignende, men det vigtigste er, at du enten har en lederuddannelse eller har erfaring med ledelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til autismeområdet, men din interesse er det, der vægter mest.

Vores styrkerEn af vores styrker er, at vi er velorgani-serede. Enhver ved, hvor vi er på vej hen, og hvad meningen med det er.

En anden af vores styrker er, at vi arbejder i team med udstrakt selvstyre. Organisa-tionen er flad og præget af stor beslut-somhed, og alle står skulder ved skulder.

Vi bliver konstant ved med at dygtiggøre os bl.a. ved at modtage supervision og deltage på relevante kurser. Vi flytter grænser – vil du være med?

Få mere at vide hosCenterleder Teddy Jeppesen – [email protected] eller vicecenterleder Sys Petersen – [email protected]. Træffes begge på 58 50 27 09. Se også mere på a-c-v.dk

AnsøgningFrist 16. august.

Sendes til [email protected] eller Autisme Center Vestsjælland, Rosenkildevej 85, 4200 Slagelse.

Vi holder samtaler i uge 35.

ACV kræver straffe- og børneattest ved ansættelse.

Autisme Center Vestsjælland er en offentlig servicevirksomhed for børn, unge og voksne med diagnoser inden for autismespektret. Vi er organiseret i 29 team med 370 ansatte.

[email protected]


Stillinger

Odder Kommune

Barselsvikar til PPRVedBørne-ogFamiliecentretiOdderKommuneeretbar-selsvikariat som psykolog inden for PPR-funktionen ledig til besættelse fra d. 1.10.09 til d. 30.06.10.

Børne- og Familiecentret er en 5 år gammel institution, som er etableret med henblik på at styrke en tidlig indsats og tværfagligt samarbejde, og vi består af det tidligere PPR, so-cialrådgiverne i Børn og Unge samt specialbistand, sund-hedsplejen, familieterapeuter, hjemme-hos’ mv. I alt er der ca. 55 medarbejdere i Centret. Heraf er 9 psykolo-ger.

PPR-arbejdet retter sig mod børn og unge 0-18 år. Arbejdet foregår såvel direkte i forhold til børnene som i forhold til forældre og professionelle samarbejdspartnere, således at der sikres sammenhæng og helhed i indsatsen. Gennem de senere år har vi udviklet en konsultativ tilgang til opgaverne. I psykologgruppen ydes gensidig samt ekstern supervision.

SkolerneiOdderKommunearbejderisamarbejdemedPPR-funktionen med implementering af den norske LP-model vedrørende læringsmiljø og pædagogisk analyse.

PåPPR-områdetbetjenerOdderKommuneendvidereSamsø Kommune.

For yderligere information henvises til vores hjemmeside www.bfc.odder.dk

Vi kan tilbyde en travl, men både rummelig og rar atmosfæ-re med mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse og personlig udvikling. Vi kan endvidere tilbyde arbejde i en kommune, hvor der lægges vægt på tværfaglighed og ud-vikling af samarbejdsrelationerne.

OdderKommuneønskeratfremmemedarbejdernessund-hed,ogdererderforgratisadgangtilfitnesscenter,OdderSvømmehal mv.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overens-komst.OdderKommunespolitikeratindhentestraffeattestved ansættelser.

Yderligere oplysninger fås hos koordinerende psykolog Anne Tolborg eller leder af Børne- og Familiecentret, chef-psykolog Peter Christensen på tlf. 87 80 32 80.

Ansøgningsfristen er fredag d. 14. august. Vi foretrækker, du fremsender din ansøgning med bilag elektronisk til [email protected] kan du sende din ansøgning til Børne-ogFamiliecentret,Randlevvej2H,8300Odder.

Psykolog søges til AlmannastovanBørn- og Ungeområdet(Nyoprettet stilling på fuld tid)

Almannstovan er Landstyrets Socialforvaltning, hvor en del af an-svarsområderne er at udvikle døgntilbud til børn, der er anbragt uden for hjemmet. En anden del af opgaverne er at give adækvate tilbud og støtte til børn med handicap samt deres familier.

Vi kan tilbyde et arbejde i et spændende fagmiljø på en ny arbejds-plads, der er under udvikling, og hvor du kan være med til at præge denne udvikling. P.t. er der ansat 1 leder, 1 psykolog og 1 familie-terapeut. Der vil i den nærmeste fremtid blive ansat flere medar-bejdere.

Løn- og ansættelsesforhold svarer til den gældende overenskomst på området.

StillingsbeskrivelsePsykologen kommer til at arbejde inden for Børn- og Unge-området.

Arbejdsfunktionerne er:- Børnesagkyndige undersøgelser for Børneværnet- Samtaler med Børnefamilier- Supervision til andre faggrupper hørende til Børn- og unge-

området inden for Almannastovan

Stillingskrav Det forventes:- at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.- at du har erfaring med og/eller interesse for børnesagkyndig-

hedsundersøgelser- at du har autorisation eller er i færd med at få én Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at henvende dig hos leder Minna Poulsen, tlf. +298 227985, e-mail: [email protected] eller Òli Strøm, psykolog, tlf. +298 223905, e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist er den 14. august 2009.

Ansøgningen med kopi af eksamensbevis, anbefalinger mv. stiles til

Almannastovan (Børn og Ungeområdet)Smyrilsvegur 20Postboks 3096

110 Tórshavn, Færøerne

[email protected]

[email protected]


Stillinger

VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT

HOLSTEBRO.DKHolstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro


GEnOpSLAG - pSyKOLOG VED ppRSærdeles gode muligheder for videreuddannelse.PPR i Holstebro søger en psykolog med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.Vi er i gang med en omstrukturering i PPR, hvor vi bl.a. vil styrke teamsamarbejdet. Vi kan tilbyde:• en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder

direkte med børn og deres netværk - og indirekte gennem kon-sultation og supervision i et varieret arbejdsfelt,

• et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige erfaringer, og som har det godt sammen på det personlige plan,

• muligheder for pædagogisk/psykologisk udviklingsarbejde, og• stor vægt på trivsel og faglig udvikling, kurser, supervision, auto-

risation og videreuddannelse. Er du autoriseret psykolog er der mulighed for at gå i gang med et forløb til specialistuddannelse.

Vi kunne tænke os en kollega, som er:• uddannet cand.psyk. eller cand.pæd.psyk.

(er du ved at færdiggøre psykologuddannelsen, kan du også komme i betragtning)

• interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden til forældre og relevante faggrupper

• positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde• fleksibel, engageret og selvstændig, samt• ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og

samarbejdspartnere.Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor vi er 10 psykologer, 6 tale-/hørelærere, 6 konsulenter og 1 sekretær, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid.PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn og Unge og arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner. Psykologen varetager kliniske og indlæringsmæssige opgaver om-kring et barn. Testlærere på skolerne varetager de faglige tests. Der tilbydes ugentlig, individuel supervision, og vi har desuden supervisions-forløb med ekstern supervisor med henblik på autori-sation og eventuel specialistuddannelse - og ”bare” for at blive dyg-tigere til vores daglige arbejde. Vi har løbende interne supervisions-grupper f.eks. i relation til kognitiv testning og Rorschach testning efter Exners metode.Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten og efter forhand-ling.Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos leder af PPR, Steen Frederiksen, tlf. 9611 5261, eller psykolog med særlige beføjel-ser Kirsten Høfner, tlf. 9611 5279.Ansøgning, mrk. stillingsopslag nr. 0083/2009, med relevante refe-rencer skal sendes til: Holstebro Kommune, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, og modtages senest den 17. april 2009 med morgenposten. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 23. april om eftermiddagen.


HOLSTEBRO.DKHolstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro


GEnOpSLAG - pSyKOLOG VED ppRSærdeles gode muligheder for videreuddannelse.PPR i Holstebro søger en psykolog med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.Vi er i gang med en omstrukturering i PPR, hvor vi bl.a. vil styrke teamsamarbejdet. Vi kan tilbyde:• en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder

direkte med børn og deres netværk - og indirekte gennem kon-sultation og supervision i et varieret arbejdsfelt,

• et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige erfaringer, og som har det godt sammen på det personlige plan,

• muligheder for pædagogisk/psykologisk udviklingsarbejde, og• stor vægt på trivsel og faglig udvikling, kurser, supervision, auto-

risation og videreuddannelse. Er du autoriseret psykolog er der mulighed for at gå i gang med et forløb til specialistuddannelse.

Vi kunne tænke os en kollega, som er:• uddannet cand.psyk. eller cand.pæd.psyk.

(er du ved at færdiggøre psykologuddannelsen, kan du også komme i betragtning)

• interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden til forældre og relevante faggrupper

• positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde• fleksibel, engageret og selvstændig, samt• ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og

samarbejdspartnere.Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor vi er 10 psykologer, 6 tale-/hørelærere, 6 konsulenter og 1 sekretær, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid.PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn og Unge og arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner. Psykologen varetager kliniske og indlæringsmæssige opgaver om-kring et barn. Testlærere på skolerne varetager de faglige tests. Der tilbydes ugentlig, individuel supervision, og vi har desuden supervisions-forløb med ekstern supervisor med henblik på autori-sation og eventuel specialistuddannelse - og ”bare” for at blive dyg-tigere til vores daglige arbejde. Vi har løbende interne supervisions-grupper f.eks. i relation til kognitiv testning og Rorschach testning efter Exners metode.Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten og efter forhand-ling.Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos leder af PPR, Steen Frederiksen, tlf. 9611 5261, eller psykolog med særlige beføjel-ser Kirsten Høfner, tlf. 9611 5279.Ansøgning, mrk. stillingsopslag nr. 0083/2009, med relevante refe-rencer skal sendes til: Holstebro Kommune, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, og modtages senest den 17. april 2009 med morgenposten. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 23. april om eftermiddagen.

Terapeut på deltid eller fuldtidTerapi - kontakt - nærvær - faglig fordybelse og sparring i et anerkendende uhøjtideligt miljø.

Er disse begreber centrale for dit arbejdsliv og vil du arbejde med specialiseret psykoterapi i de sværeste børne- og ungesa-ger, så har vi en ledig psykologstilling deltid eller fuldtid til be-sættelse 1. oktober 2009.

Se det fulde opslag på www.ungeklinikken.dk

Kontakt: Leder Morten Prahl, [email protected], tlf. 9611 5221.

Ansøgningsfrist tirsdag den 18. august 2009 kl. 12.00.

ADJUNKTUR VED PSYKOLOGISK INSTITUTDET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Ved Psykologisk Institut er en tidsbegrænset videnskabeligstilling som adjunkt ledig til besættelse pr. 1. november 2009eller snarest derefter. Fagområde: Klinisk børn og unge.Stillingen er en tidsbegrænset adjunktstilling der besættes foren tre-årig periode.Ansøgningsfrist: 1. september 2009 kl. 12.00

En komplet oversigt over aktuelle opslag samt opslagenesfulde ordlyd kan ses på http://www.samfundsvidenskab.au.dk/opslag men kan også fås ved henvendelse til Kirsten DybdahlSørensen, e-post [email protected] eller på tlf. 8942 1531.

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- ogforskningsmiljø for 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere, derpræsterer videnskabelige resultater af høj international standard.Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetetsstrategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk

FØLPsykologcenter Fyn ApS

Ikke-autoriseret psykolog søges til en uddannelsesstilling, jfr. Sygesikringsoverenskomsten. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi tilbyder: Positivt samarbejde, travlhed, sparring og supervision i veletable-retklinikihjertetafOdense,vieretteamaf4erfarnepsykologer.Du vil få erfaring med samtlige opgaver i en privatpraksis, pri-mært terapi med voksne, unge og par.

Vi forventer:Gode kontaktevner og faglig klinisk dygtighed kombineret med fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed.

Henvendelse:For yderligere information, kontakt klinikken på tlf. 66 13 13 10 eller [email protected]

Ansøgning med CV og referencer sendes senest den 14. august 2009 til:

Psykologcenter Fyn ApSVestergade82,2sal,5000OdenseC

www.roskilde.dk/meningsfuldtjob

Psykolog søgesRoskilde Kvindekrisecenter søger en psykolog til ansættelse i projekt: ”Psykologhjælp til voldsudsatte kvinder og børn”, der er en del af Servicestyrelsens projekt ”Støtte og behand-ling til børn og mødre i voldsramte familier”.

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling, der ønskes be-sat snarest muligt. Projektperioden forløber frem til 31. juli 2011.

Se den fulde annonce på Roskilde kommunens hjemmeside.For yderligere oplysninger om Roskilde kvindekrisecenter se: www.roskildekvindekrisecenter.dk

Eller kontaktForstander Lis Vahlun – Roskilde Kvindekrisecenter på telefon 4637 1800.

Forstander Kirsten Hejnfelt – Ringsted Krisecenter S/I på telefon 5761 8994.




Stillinger

www.furesoe.dk/job

til skoleområdet i Furesø Kommune

Rådgivningscentret i Børn- og Ungeafdelingen i Furesø Kommune søger en psykolog (cand.psyk. eller cand.pæd.psyk.) til skoleområdet i specialklasserne for elever med adhd pr. 1. oktober til en fast stilling, 23-25 timer om ugen – erfaring med elever med adhd er en fordel.

Du bliver en del af udviklingen af det specialpædagogiske tilbud mhp. at kunne varetage omsorgen for og undervisningen af børn med adhd som primær vanskelighed.

De konsultative arbejdsformer er en fast del af dit arbejde. Du deltager i konferencer, netværksmøder og rådgivende fora. Du forestår udredning og undersøgelser, og i samarbejde med personalet omsætter du dette til handleplaner i pædagogisk praksis.

Er du klar til en ny udfordring? Så læs mere, og søg stillingen inden den 24. august på furesoe.dk/job.

Psykolog for elever med adhd

Foto

: col

ourb

ox

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evne.

KøbenhavnsKommune

www.kk.dk/job

Vil du arbejde med København?

PsykologFolKesundhed København

Centeret vil tilbyde enkeltfamilieforløb til de 811 årige og familie vægtskole til de 1215 årige. Indsatsen er baseret på systemisk terapi og konsultation. Teamet vil ud over psykolog og centerleder bestå af børnelæge, sygeplejerske, kost og motionskyndig samt kommunikationsmedarbejder. Dine opgaver:• indgå i det faglige team for tilbuddet til børnene og familierne• medvirke til at uddanne centerets medarbejdere i systemisk terapi og

konsultation• bidrage til efteruddannelse af frontpersonale i løsningsfokuseret kort

tidsvejledningSe hele stillingsopslaget på www.folkesundhed.kk.dkHør mere om jobbet hos centerleder Inge Lissau (tlf. 3530 3561), afdelingsleder Bjarne Rasmussen (tlf. 3530 3525) eller HRkonsulent Vibeke Brøndsted (tlf. 3530 4506).

Psykolog søges til indsats overfor børn med svær overvægt til at indgå i tværfagligt team 30 timer pr. uge pr. 1. oktober 2009.

Sundheds ogOmsorgsforvaltningen

PRAKSISKANDIDAT – FØL SØgESJeg har mulighed for – fra d. 15. september 2009 og et år frem – at ansætte en praksiskandidat til min private praksis i Hillerød. Du bli-ver del af en travl og udfordrende dagligdag med alsidige opga-ver, rige muligheder for supervision og daglig faglig sparring.

Jeg har drevet min klinik i Hillerød siden 1986 på et systemisk-nar-rativt grundlag. Jeg forventer, at du søger om at blive praksiskandi-dat hos mig, fordi du vil udforske og dygtiggøre dig med netop den systemisk-narrative tilgang til arbejdet som terapeut. Du kan danne dig et indtryk af klinikken ved besøg på min hjemmeside www.leneabel.dk eller ved at ringe til mig på 20 42 71 17.

Du vil blive den 5. praksiskandidat, som arbejder i min klinik. Det er min erfaring, at du kun skal søge (og det er ikke floskler!!), hvis du er • interesseretiatlæreomarbejdetienprivatpsykologpraksis,• ansvarlig,• videbegærlig,• nysgerrig,• respektfuld,• kærlig,• loyal,• flittig,• enpersonmedgodthumøroghumoristisksans.

Send din ansøgning pr. mail snarest og senest 14. august 2009 til [email protected].

Psykolog Lene AbelSlotsgade 17, 1., 3400 Hillerød

Uddannelse er vejen ud af fattigdom, men 75 millioner af verdens børn går ikke i skole.

Tag det første skridt i dag og meld dig som indsamler søndag den 6. september

redbarnet.dk eller ring 80 24 25 26

Hvor langt vil du gå for at redde et barn?


[email protected]


Stillinger

Psykolog til erhvervsafklaringHKI, der arbejder som ”Anden aktør” for Københavns Kommune og andre sjællandske kommuner, udvider sin virksomhed og søger en dygtig og engageret psykolog. Psykologen indgår i et tværfagligt samarbejde med so-cialrådgivere, fysioterapeut, jobkonsulenter, speciallære-re og specialpædagoger omkring erhvervsafklaring og uddannelse af personer i matchgruppe 4 og 5.

Vi søger en person, som er udviklingsorienteret og kan arbejde procesorienteret. Du har interesse for krydsfeltet mellem sundhedspsykologi og arbejdspsykologi. Vi ser gerne, at du er autoriseret psykolog.

Dine hovedopgaver vil være:• Støttendesamtalermedborgerne• Afholdelseaftemagruppemøder• Skriftligevurderingerafdenenkelteborgersfremtids-

muligheder i forhold til arbejdsmarked eller uddannel-se

Målgrupperne vil være:• Borgere,hvorderskerentidligindsatsisygedagpen-

geperioden• Borgeremedkroniskesmerter• Borgeremedfysiskeogpsykiskeerhvervshæmningeri

aktiverings- og arbejdsprøvningsforløb

Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere:Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sek-tionschef Inge Lise Blands, teamleder Lars Rasmussen/sektionschef Karsten Bendix Pedersen på tlf. 39 16 21 30 eller på vores hjemmeside www.hki.dk

Send din ansøgning pr. mail til [email protected] eller pr. brev til Hans Knudsen Instituttet – Glentevej 67-69, 2400 Køben-havn NV. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 17. august 2009 kl. 12.00. HKI opfordrer til at søge stillingen uanset køn, alder, reli-gion og etnisk baggrund.

HKI er en Erhvervsdrivende Fond, der har til formål at give personer uden for arbejdsmarkedet den erhvervsrådgiv-ning, arbejdsprøvning, uddannelse eller beskyttet beskæfti-gelse, som er nødvendig for at finde en plads på arbejds-markedet. Læs mere om HKI på www.hki.dk

[email protected]

TR: Annette Broberg, [email protected]


Stillinger

[email protected]

[email protected]

PrAkSiSkANDiDAT (Føl) SøgeS til Mulighedernes Hus

I Mulighedernes Hus ApS søger vi en psykolog til en praksiskandidatstilling (tidligere kendt under navnet: ”føl-stilling”) som er ledig pr. 1. oktober 2009.

Om os: Vi er et psykologhus, der til dagligt samarbejder med et andet psykologhus og har plads til tilsammen 10-11 psykologer. Vi har derudover en psykiater og to ”andre terapeuter” tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestem-mer i vidt omfang selv vores arbejdstider og opgaver i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde varierede opgaver – opstarts-supervision – god løn og daglig faglig sparring.

Arbejdsopgaver: Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention. Vi er tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner over hele Fyn. Vi har en tiltagende andel af organisationspsykologiske opgaver for virksomheder og institutioner. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette arbejde – i forhold til dine interesser og ønsker.

kvalifikationer:Vi søger en psykolog, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som hur-tigt kan træde til, ”når krisen rammer”. Vi ser gerne terapeutisk/organisati-onspsykologisk erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og tillidsvækkende, samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed.

Tilknytning til/bopæl på Fyn vil være en fordel.

løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. Ansøgningsfrist: Fredag d. 14. august 2009 kl. 12:00 – og gerne tidlige-re. Ansøgningen kan sendes via mail til nedenstående mailadresse.

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information: Spørg efter: Peter Nielsen.Vi glæder os til at høre fra dig

Mulighedernes Hus ApS Benediktsgade 6, 5000 Odense C, tlf.: 66 122 [email protected]

R i n g s t e d K o m m u n e

Vil du vide mere omRingsted Kommune, så klik indpå www.ringsted.dk

Udviklingsnetværket Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ringsted søger

Psykologtil pædagogisk–psykologisk udviklingsarbejde og ressourceorienteret, konsultativ praksis.

På grund af opnormering søger Udviklingsnetværket PPR (UPPR) 1 psykolog.

Vi tilbyder en stilling, hvor:• Dufårencentralrolleiudviklingenafbørne-ogungeområdet.• UPPRharettætsamarbejdemedskolerogdagtilbudomat skabemiljøer,dererbefordrendefor,atallebørnopleverat bidragetilogdeltageifællesskaber.• Dukommertilatarbejdebådespecifiktoggenereltindenfor det faglige og tværfaglige felt.• Dubliverendelafettværfagligtfællesskabpåotteogtyve motiveredepsykologer,talepædagoger,fysioterapeuter, udviklingskonsulenter,fagligekonsulenter,sekretærerog ph.d.-studerende,samtkommunensstøttepædagogkorps.• Duarbejderiettravlt,uhøjtideligtmiljømedhumor,fin stemningoggå-på-mod.• Dufårensynligogtillidsfuldledelseienorganisationmed selvstændigemedarbejdere.• DufårenbasecentraltplaceretiRingstedog10minutters gang fra Ringsted Station.

Forventningen til dig som psykolog i UPPR er:• Atdubidragertildenressourceorienterede,konsultative

praksis.• Atduharfokuspåopgaverneogermedtilatvidereudvikle

ethøjtfagligtniveau.• Atdueruddannetcand.psych.ellercand.pæd.psych.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og retningslin-jerneomkringNyløn.EnuddybendebeskrivelseafUdviklingsnetværketPPR,UPPR’smangeprojekter,RingstedKommunesbørne-ogungepolitikm.m. findes på www.uppr.dk AndreoplysningergivesgerneaflederHelleVejlgaardellerud-viklingslederBoClausen,beggetræffespåtlf.57628220.

Ansøgningsfristerden16.august2009.

Ansættelsessamtaler afholdesden24.august2009.

Ansøgningenmodtageshelstsomelektroniskdokumentpåmailadressen: [email protected]

Alternativtkanansøgningensendesipapirformtil:UPPR, Hækkerupsvej 1, stuen, 4100 Ringsted

Udviklingsnetværket Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en særlig konstruk-tion, hvor kommunens PPR-opgaver og udviklingsarbejdet på skole- og dagtil-budsområdet er samlet i en organisation. Formålet er, at alle medarbejdere skal arbejde udviklende og konsultativt i forhold til børnene, deres familier og de voksne i børnenes udviklingsmiljøer. UPPR betragtes som et samlet hele, hvor de forskellige faggrupper bidrager med hver sine faglige perspektiver, men hvor der i øvrigt ikke er grundlæggende forskelle på tilgangen til opga-verne.


Stillinger

Stillinger Århus Kommune

FAMILIETEAM SYD

PSYKOLOGDa en af vore gode medarbejdere har fået orlov for at prøve kræfter med andre opgaver i vores organisation, søger vi en psykolog til et års vikariat. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med fl eksibel tilret-telæggelse. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Familieteamet er en dagforanstaltning under Socialcenter Syd til udsatte børn og deres familier.

Familieteamet er organiseret i tværfaglige teams, bestående af pædagoger, socialrådgivere og psykologer

Vi søger en psykolog, med autorisation og helst med erfaring med familiebehandling med fokus på barnet.

Yderligere oplysninger Henvendelse til afdelingsleder Jytte Jacobsen, tlf. 2928 8907 eller mail [email protected] det fulde stillingsopslag på www.aarhuskommune/jobBørne- og straffeattest: Ved stillingstilbud indhentes børne- og straffe-attest efter Århus Kommunes gældende regler.

AnsøgningAnsøgningsfrist: 19/8. Ansættelsessamtaler fi nder sted i uge 35.Ansøgningen sendes til Familieteam Syd, Holmevej 180, 8270 Højbjerg, att. sekretær Vibeke Eler. Mærket ”Stillingsopslag”.

www.aarhuskommune.dk/job

x

Familieprojektet søger pr. 1.10. 2009 eller snarest ny familieplejekonsulent med kompetencer og interesse indenfor det psykologiske, psykiatriske eller specialpædagogiske område. Familieprojektets konsulenter varetager specia-liserede familieplejeopgaver på Sjælland i forhold til børn med særlige behov ofte som følge af mødres i misbrug i graviditeten. Børn og forældre har hyppigt psykiatriske diagnoser. Stillingen kræver, at du har kørekort og egen bil til rådighed. Den nye konsulent skal tillige varetage opgaver som projektleder i et treårigt Sats-puljeprojekt vedr. ”Kvalitet i anbringelser”. Der henvises til udbygget stillingsopslag på vores hjemmeside www.familieprojektet.dk Du kan få yderligere mundtlig information i Familieprojektet på tlf. 35 8282 01. Ansøgningsfristen er den 20.8.2009. Der er ansættelsessamtaler den 27.8.09.

Familieprojektet, Mimersgade 47, 2200 Kbh. N.

Psykologisk konsulent til det specielle

familieplejeområde

Kræftens Bekæmpelseuddeler 15 millioner kronerTil forskning og udvikling i at forbedre forholdene for kræftpatienter

Kræftens Bekæmpelse har afsat 15 millioner kr. over tre år til opfølgning på resultaterne af den store brugerundersøgelse ”Kræftpatientens Verden”.Der indkaldes hermed interessetilkendegivelser om udarbejdelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der har betydning for kræftpatienters oplevelse af kvalitet i patientforløbet.

Ansøgningsfrist: 28. april 2008.

De tre temaer for projekterne er:A) Patientpartnerskaber: Øget brugerinddragelse og adgang til

kontakt til ligestillede

B) De pårørendes verden: Familiens og netværkets betydning og inddragelse

C) Dialog og kommunikation: Mødet med kræftpatienten

Se mere om opslaget og de detaljerede kravsspecifikationer/projektbeskrivelser på http://www.cancer/15millioner

Læs brugerundersøgelsen på http://www.cancer.dk/CancerNyheder/rapporter/kraeftpatient+verden.htm

Kræftens Bekæmpelsewww.cancer.dk

Medarbejder til undervisning og metodeudviklingKræftens Bekæmpelse søger en kollega til arbejdet med voksnes rygning

Afdelingen for forebyggelse og dokumentation ønsker en med-arbejder, der både har lyst til at afholde kurser for sundhedsper-sonale og har lyst til at være med til at udvikle tilbud målrettet særlige befolkningsgrupper f.eks. patienter og socialt udsatte.

Vi forventer, at du har en uddannelse som cand. psych. – gerne med autorisation – eller tilsvarende kvalifikationer samt erfaring som rådgiver i forhold til livsstilsændringer og/eller misbrug. Vi lægger ligeledes vægt på, at du har erfaring med udviklingspro-jekter, evidensbaseret arbejde samt undervisningserfaring.

Vi er en projektgruppe placeret i et spændende tværfagligt mil-jø, hvor der arbejdes med dokumentation og forebyggelse af kræft. Vi tilbyder flere attraktive personalegoder. Den gennem-snitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Løn og pensionsordning ifølge overenskomst mellem Kræftens Bekæm-pelse og relevant faglig organisation.

Ansøgningsfristen er d. 20. august 2009.

Læs hele stillingsannoncen og søg stillingen på www.cancer.dk/job

Kræftens BekæmpelsePersonaleafdelingenStrandboulevarden 492100 København Ø

opret jobagent på...

TR: Lis Stampe Møller-Jørgensen, tlf. 45 93 51 51

[email protected]

[email protected]

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

Indhold

mA

gA

sin

Po

st

- U

mm

når ofret ikke søger hjælp

Man forsøger at imødekomme de vold-tægtsramte på landets centre for voldtægts-ofre. Alligevel søger mange ikke hjælp ef-ter voldtægt. Hvorfor?

Side 8

dyrene er på banen

Det er et relativt nyt fænomen, at dyr kan indgå i terapeutiske forløb. Nu vil danske forskere undersøge, hvad der virker, hvor-dan, hvorfor og på hvem.

Side 3

Faste rubrikker

Møder og meddelelser side 25

Rubrikannoncer side 30

Stillinger side 38

træt af en dårlig barndom

Forskningnyt samler denne gang seks ar-tikler. To af dem handler om barndoms-problemer, en af dem handler om den søde hævn.

Side 22

inflation i evidensen

Skal psykologbehandling af angst og de-pression være evidensbaseret? Hvad bety-der det? Og er det entydigt et gode?

Side 14

Forskningsnyt

op på hesten - infolink2003.elbo.dkinfolink2003.elbo.dk/psynyt/forsider/31656_pn1309_web.pdf ·...

Documents