42

c. JordbehandlingAf K. Skriver.

Med stubbehalldliflg

Grundgødet 36,S 38.1 34,2 34,940 N ekstra forår 3,S 2.9 2,2 2.340 N ekstra efterår 0,6 0,1 0,6 O.BLSD 2.4 J,7

halm i stubjorden før nedpløjning været udenindflydelse på udbyttet.

Der er gennem alle forsøgsår opnået den bedsteeffekt af ekslra tilført kvælstof ved udbringningom foråret, også hvor halmen er nedbragt.

Forspg med lIedbringniflg af halm (20)

En stor del af Jordbehandlingsudvalgcts for­søgsarbejde tager i disse år sigte på at belyse virk­ningen af reducerede jordbehandlingsmetoder. idetgennemførelsen af disse opgaver er en naturligkonsekvens af resultaterne fra tidligere gennem­førte forsøgsserier under udvalget.

Virkningen af manglende pløjning på såvc\ kortsom længere sigt undersøges gennem forskelligeforsøgsserier, hvori der også indgår spørgsmålom efterafgrøder, sædskifle og jordtype. Andreopgaver vedrørende cftcrårsbehandling omfattervidereførelse af forsøgsserier med nedbringning afhalm.

Også opgaver vedrørende forårsjordbehandtingtager sig le på reduceret jordbearbejdning gennemforsøg med sammenpakning af løs jord og forsøgmed såbedslilberedning med specialtromle.

Udenstubbehalld/ing

Grundg0det40 N ekstra forår40 N ekstra efterårLSD

hkS kerne pr. ha9 fors"S 1977 32 fors"11974-17

halmen halmenfjernel nedbragt fjernet nedbragt

36,1 37,2 34,S 35.22,S 2,1 1,6 1.30,6 + 1,0 O,B +0,62.2 J.7

l lighed med tidligere år er der af Statensplantepatologiske Forsøg foretaget fodsygebestem­melser før kornhøst.

Underspgelserne viser, at der fortsat ikke ernogen sikker sammenhæng mellem forsØgsbehand­lingerne og angrebsprocenterne af goldfodsyge,der dog i 1977 har ligget på cl lidt hØjere niveauend i de 3 forste forsøgsår. Heller ikke j 1977 harder kunnet konstateres målelige angreb af knække·fodsyge.

4 års forsØg mcd snitrlillR og nedbringnj"g afhalm viser. ar ti/huset af normalc halmmærlgderforeh~bi!: har været uderl sikker illdflydeTsc pdbyguclbyttet OM på forekomstcll alfodsy!?e ved fort­sar hygdyrk"ing. Forsøgctli' dur tillige, at ogsdslubbchandlil1g har været IldetI indflydelse pd disseforhold, .ramt at tilfØrsel af ekstra kw~lstof tilsche Illllmens omsætning ikke har I'æret påkrævet,

ForsØgene fortsætter,

OOO

OOO

% kn~kkefod,yge

halmenfjernet nedbragt

O OO OO O

191820

181918

21IB20

% goldfodsygehalmen

flemet nedbragl

Med .{whbeluUldling

Grundgs1det 1440 N ekstra forår 1740 N ekstra efterår 18

ForsOf.! med fledbringfling af halm

9 forsøg /977UdenstubbehandliflK

GrundgOdel40 N ekstra forår40 N ekstra efterår

I. Forsøg med nedbringning af halm.For at belyse den udbyltemæssige virkning af at

nedbringe halm er der på 4. år gennemført enrække fast liggende forsøg på arealer med fortsatbygdyrkning. l forsøgene. der alle gennemføres iJyUand, sammenlignes halmnedbringning efter snit·ning med fjernelse af halmen.

For også at undersøge. om stubbehandlingenhar indflydelse på halmens omsætning, er forsa­gene anlagt som to sideliggende forsøg. hvor der idet ene ikke foretages mekanisk stubbehandling,i det andet gentagne fræsninger, inden hele for­søgsarealet dybpløjes omkring t. november.

Da også kvælstoffon;yningen forventes at spilleen rolle, er spørgsmålet om snitning eller fjernelseaf halmen kombineret med tre former for kvæl­stofgødskning, dels normal grundgodskning ogdels 40 N ekstra om efteråret før stubbehandlingeller om foråret efter kornsåning.

Resultaterne af 9 gennemførte forsøg i 1977 ersammen med de 4 års gennemsnit vist i følgendeopstilling. Enkeltforsøgene er sammen med resul­taterne af tekstur- og jordbundsanalyser vist itabelbilaget under det i parantes anførte tabel­nummer.

Der hnr de 2 sidste forsøgsår været tendens tilet lidt højere udbyueniveau, hvor halmen gennemårene har været snittet og efterladt. I 1977 ten­derer udbyttet også til at være lidt hejere, hvor derhar været foretaget stubbehandling. r de fore­gående år har denne indblanding af den snittede

2. Sammenligning af pløjning efterårøg førår med manglende pløjning.

Med års mellemrum kan der opstå den situation,at vejrforholdene hindrer rettidig vintcrplojning afstørre eller mindre areaJer. Der opstår dereftertvivl om, hvorvidt sådanne arealer bør forårspløjesfør såning af korn, eller om pløjning bør undlades.

Disse situationer har været fulgt og belyst [0[*

sogsmæssigt siden cftcr&ret 1970. Siden 1973 harforsøgene været anlagt med 3 kvælstofmængdermod oprindelig 2. Begrundelsen er formodningom, al der ved pløjning frigøres ekstra kvælstof.

J følgende opstilling er vist gennemsnitsrcsul­talerne af de sidste 5 &rs forsøg med spørgsmålet.Forsøgene gennemføres på jordboniteter fra letsandjord til svær lerjord.

S(l/II/11Nzligllillg a/ pf~ijfljllg ejtt'rl'r og forlirl/I('d nUlIlgh'lll/e pldjnillg (2 J)

hl/g kerne pr. hil1973 1974 1915 1976 1971

Antal rorsøg 12 l' S II l'(;rulu/gødl'f

Ingen pløjn. 34.9 46.4 38,8 36,4 42,8Pløjn. cftedr O,J J.J 4.6 0.3 1,6Plojn. forår 0.2 1.4 6,8 1,8 1,0I.SD 2.0

3 J N eksfra

Ingen plØjn. 33,5 48.1 44.0 36,3 44.1Plojn. eflerår 1,6 2.2 0.6 +O.J +0.8Plojn. forår J.4 0.7 0.7 +0,5 0.1LSD 2.3

62 N ekstraIngen pløjn. 33,1 46.4 42,S 33,0 42,9Pløjn. efterår 1.2 l,S 1.8 +O,J 0,6Plojn. fodr 2.0 J.J +0,8 JoS 0,6/..SD 1,2

Gell/lemSnil

Ingen plojn. 33,8 47,0 41.8 35,2 43.2Plojn. cflcd.r 1,0 2,3 2.3 +0.1 0,4Plojn. forår 1,2 1,8 2.2 0.9 0,7lSD 1,2

I enJ.:eltforsøgcne forekommer e1er hverl år så­vel mcrlldbyller som mindrcudbytler for plejning,og i gcnncm"init af fors"gcne i 1977 har der vedden kvælstofgødskning. ~om praktiseres <lf for­sagsværten, kun værel cl usikkert rnerudbylle forat pløje p& 1,0-1.6 hkg kerne pr. ha. Tilforsel afckstra kvæl.\tof. ca. 30 kg N pr. ha. har medførten stærkerc stigning i kerncudb}'lICl på uplojctjord end på pløjet jord, hvorvcd mcrudbytternefor plnjning. sam i de foregåcnde år, reduceresvæscntligt eller ophæve.. helt.

Forholdel bekræfter. :11 der ved pløjningen fri­gmes en del ek\tra I..vælstof, og al der således medfordel bn tilfores op til ca. 30 kg N mere pr. hatil korn. der sås i sådant furslc gnng llplojet jord.

r forsøgene foretages der stllbbehnndling i for­nødent omfang i alle forsøgsled. inden vinter·plojningen finder sted. Der er kun forekommetkvik på enkelte af de arcnler, hvor forsøgene har

43

været gennemfart i 1977, men her har manglendepløjning, som i tidligere års forsøg, tenderet lil denkrnftig~tc udvikling af kvik i del følgende årsbygafgrøde.

Forsøgene fortsætter.

3. Fas/liggende forsøg med fræsningcontra plojlljr)g.

Del fremgår af resultalernc i den foregåendeforsogsserie. at de gennemsnitlige merudbyller fordybplojning er ret små, og at der i disse etårigefors"g også forekommer mindrcudbyuer for pløj·ning. Resultaterne rejser tillige spørgsmålet om,hvad der sker, dersom dybplojning undlades i enlængere årrække og i sledet erstattes af overligjordbehandling, som ikke nlene vil kunne værearbej(bbesparende, mcn under mange forhold og:o.:\mere hensigtsmæssig for etablering og vedligehol­delse af en god og stabil jordstruktur.

Dis!'.c spørgsmål blev derfor taget op til sær~kilt

bely:-.ning i efteråret 1972 og igen i 1973 vedanlæg af flerårige forseg på jord i god kultur efterfalgende plan:

a. Alm. stllbbehandling, pløjning og såbcdstilbe·redning.

b. Fræsning efter host + ca. 1. nov., ingen pløj­ning. Alm. såbedstilberedning.

e. Fræsning eftcr host + ca. I. nov., ingen pløj·ning. Fræsning forår og traditionel såning.

Fræsningen foretages af et rejsehold fra lands·kontoret, hvorfor forsøgenes antal er bcgræn~et.

Fræsningen søges udført i en dybde af 6-8 cm.Da jordbehandlingen muligvis påvirker niveauetfor optimal kvælstofanvendelse, gennemfares for·sogene.... 3 gentagelser med stigende mængder kvæl·stof.

T den folgende opslilling er vi~t gennemsnits·resultaterne for samllige forsøg i byg fra I. til 4.hostår....amt resultatet i 5. h~)Står for de forsøg,der blev påbegyndt efteråret 1972. og hvor nfgrø­den i 1977 var byg. I et 5. forsøg i denne gruppevar forsogs:lfgrøden i 1977 vårraps.

Fursog l1l('d fræsning confra plØjl/ing, byg (22)l. år 2.lI.r 3.år 4. II. r S.år

1973·74 1974-7S 1975·76 1976·71 19778 rs. 7 ($. II h. 8 ($. 4 Cs.

a. 39,2 39,2 33.0 30.9 40,Sb. +2,3 +2.5 0,3 0.8 0.4c. + 2.0 + 2.5 O,J 0.9 0.5

Re~lllt3terne vi ...er, at det især er de 2 første &r.at manglende pløjning kan rncdfl,re udbyttened·gang. hvorefter den uplejede jord tilsyneladendeetablerer en forbedret og mere siabil jord'itruktur,som medforer udb}'lIer på niveau med tmditioneljordbehandling. Ogs~ i det nævn le 5. års forsøg,hvor afgrøden i 1977 var vårraps, er der opnåetde højeste udb)'tter på uplojet jord.

Den gennemsnitlige udbyttenedgang på 2.0 2.5hkg I..erne pr. ha de 2 første år har kunnet redu­ceres ved tilførsel af ekstra I.. vælstof til den upl"j·

Forfrugten har ved forsøgsanlæg i efterilret1976 i de fleste tilfælde været korn, og gennem­snitsresultatet af iait 22 forsøg, der i 1977 har haftbyg som forsøgsafgrøde, er vist i følgende op­stilling.

1 lighed med andre I. års forsøg med pløjefridyrkning forekommer der i enkeltforsøgene såvelmerw.Jbytter som mindreudbytter i cn størrelses­orden, der oftest ligger inden for forsøgsfejlen. 1gennemsnit af forsøgene har 1. års virkningen afmanglende pløjning været en udbyttenedgang på0.5 hkg kerne, hvilket også er inden for forsøgs·fejlen og iøvrigt i overensstemmelse med resulta­terne i 1977 i de forannævnte forsøgsserier.

Forsøgene fortsætter.

5. Fastliggende forsøg med grongødoings­afgrøde og pløjefri d)'rkning.

Denne forsøgsserie gennemføres på ..realer medfortsat 1)ygdyrkning til belysning af, om anven·delse af gul sennep som eftcrafgrøde til grøngød­ning kan forbedre udbytteniveauet ved kontinuerligdyrkning af byg. Samtidig undersøges grøngød­ningsafgrødens indflydelse på spørgsmålet pløjefridyrkning.

Forsøgene er anlagt med 2 forsøgsled, med oguden gul sennep som efterafgrøde, og som dob­belte rækkeforsøg, hvor der i det ene forsøg fore­lages pløjning gennem begge forsøgsled i løbetaf november måned. 1 det andet forsøg pløjesikke. h.tedet foretages et træk med fræser ellertallerkenharve for nedmuldning af efterafgrødenomkring I. december eller i det tidlige forår.

Sennepen er i disse l. års forsøg udsået medhånd 2-3 uger før forvenlet byghøst 1976. For­må'et er at efterligne såning fra fly og at få enlidlig og hurtig fremvækst af grønafgroden efter

44

ede jord. I de følgende år har tilførsel af ekstrak.vælstof ikke haft nogen konsekvent virkning påresultaterne.

Forskellen i forårsjordbehandlingen har ikkehaft nogen indflydelse på udbyttet. Derimod viseropuelling af kvik i de forsøgsarealer, hvor detteukrudt forek.ommer, at der generelt er mindst kvik,hvor der pløjes. I de upløjede forsøgsled er dertendens til en lidt svagere udvikling af kvik samtenårig rapgræs, hvor der anvendes fræser ved så­bedstil beredn ingen.

Den meget væsentlige forskel i behandlings­dybden mellem de pløjede og fræsede forsogsledkunne tænkes at medføre forskellige betingelserfor opformering af kornnematoder (havreål) i dekornrige sædskifter, hvor forsøgene gennemføres.Delle spørgsmål blev derfor undersøgt i foråret1977 med assistance af Statens plantepatologiskeForsøg. l flere af forsøgsarealerne forekom dernematodtal i en størrelsesorden, der kan påvirkebygudbyuerne, men der fandtes ingen sikre for·skelle i nematodforekomsterne som følge af for­søgsbehandlingerne.

De gennemførte /orsø/.: med fræsning conTrapløjning viser, ar udbyttl"II\'eauet j kcmca/grØderpd længere sigt tilsyneladende kan opretholdesuden elrlige pløjninger. De konsekvent ~h·erlige

bearbejdnin!:", med/Ører en ændret jordstruktur iover/lade og tidli!:ere plØjedybde, der er IIICfe

stabil og modstandsdygtig mod tr)'f...skader og vind·og I'anderosion, men som iØvrigt ikke synes atvære et ringer(> fysisk mi/jp for rodlIddkling ogbiolo!:iske processer efld i plØjet jord.

Den reducerede bearbejdningsdyhde og -inten­sitet medforer imidlertM ogsel andre betingelser forIIddkling af roc/ukrudt Ol? enkelte /rpllkrudt.mrter.Disse problemer kan dog løses ved især de fØrsteJr uden plØjnitlR at benytte de rette kombinationera/ redskaber og kemiske //lidler pd de rette tids­p/mkt"'. Ved fortsat pløjefri dyrkning er /ore­komsterne af /roukmdl stærkt aftagende.

4. Fastliggende forsøg medpløjefri dyrkning.

Disse forsag gennemfores i almindelige sæd·skifter, hvor de skal belyse pløjningens betydningfor de forskellige afgrøder.

Eventuel efterårsbehandling før dybplojning gen­nemføres som en øverlig behandling i 5-8 cmdybde i et omfang og med redskrtber, der afgøresaf forholdene, d. v. s. den forudgående afgrødesari, jordtype m. v. Også forårsjordbehandlingen ide to forsøgsled tilrettelægges efter behov.

Forsøgene, der er anlugt som rækkcforsøg med3 fællesp:uceller, gennemføres med 3 kvælstof­mængder i de afgrøder, der kvælstofgodes, vedtilførsel af 31 og 62 kg N ekstra pr. ha til 2 afgentagelserne. De fleste af forsogene er anlagt iJylland og på Fyn på jordtyper, der varierer frasvær lerjord til let sandjord.

Fastliggende forsøg medundladelse a/ pløjning (23)

Grul/dRPdetJordbeh. efter behov, ingen pløjn.lon.lbeh. efter behov, efterårspløjn.LSD

j I N ekstruJordbeh. efter behov, ingen pløjn.lordbeh. efter behov, efterårspløjn.LSD

62 N ek!itralon..lbeh. efter behov, ingen pløjn.Jordbeh. efter behov, efterårspløjn.LSD

GeflftemsflitJordbeh. efter behov, ingen plØjn.Jordbeh. efter behov, efterårspløjn.LSD

22 f0rs011977

44,10,71.1

44,SI, I1.1

44,70,01.7

44,S0,50,7

45

Gul sennep somirøngØdning~argTlMe.

fotograferet ved ned­fræsningen ll. november1977. Sennepcn er såetfra fly j byg 20. juli oghar i delte (iJfælde

været veludviklet 0&(:et dter en tidlig

"ornhØSI først i august.Nedfl1tsningen er såledesfØrstc og cnutecftcn\rsjordbehandling.

Gul sennep sået lfOl bindeIse medSlubbehamlling 20. augustog rmograrerct 18.oktober. Under vækst·\'jJk1rene i eflerårel 1977n<1edc l>cnnepsalgrødenen endelig højde pi70 cm.

hest. &nnepen godes med 30 kg N pr. ha. monder foretages således ingen nedbringning af {roetog dermed heller ingen stubbeh.mdling, før sen·nepsafgroden enten nellplojcs eller nedfræses. For­søgsJeddet uden efterafgrøde behandles derimodmed gentagne harvninger efter behov i løbet afefterårsmånederne inden den afsluttende behand­ling ved plojning eller fræsning.

Under de lørre vækstvilkår i august-september1976 var fremspiringen af sennepen langsom ogsvag, og det var gennemgående dårligt udviklede

cflcrafgrodcr, der blev nedbragt Resultatet af 6gennemførte forsøg til host 1977 er vist i følgendeopstilling.

For.tdg med grøngddningsajgrdde i jor-bindel.fe med pldje/ri dyrkning (24)

6 forsøg /977 Pløjet Uplojel

Ingen efterafgrøde 34,6 34.2Gul sennep som efterafgrøde 1,3 0,3LSD 1.9 1.5

46

På disse 2 forsogsare;tler i Nordjylland har deri de foreg:\ende år været ret store og positive ud­!'tlag for forsogsbchandlingen og mest for dendybeste lo"ning og den mindste sporafstand. J1976 var merudb}'1terne for forsøgsbehandlingenimidlertid væsentligt mindre. og i 5. eftervirknings­!ir 1977 er der nærme.. t tale om negative udslag.

7. Forso~ med sammenpaknin~ af los jord.En af"lu1let 4·årig forsogsserie med tromling af

sandjord og humu'ijord med tllng betontTOmleomkring v3rsædens såning viste, ;lI der på humus·jord var en konsekvent og positiv virkning afbehandlingen. og især medførte tromling efterkorne!s ,,[uling ofte hetydelige merudbytter. Der­imod var lromlingen II(Jen større indflydelse på

a. Ubehandlet.b. Løsning 40 cm dybde. sporafstand 120 cm.c. Løsning 40 cm dybde, sporafstand 60 cm.d. Løsning 80 cm dybde, sporafstand 120 cm.e. Løsning 80 cm dybde, sporafstand 60 cm.

På de 4 forsøgsarealer fra 1971 har der ikkeværet udslag af siHer størrelsesorden eller ensar­tethed i eftervirkningen af den udførte under­grundsl~ning, hvorfor udbyuemålingerne i disseforsog er afsluttet. Resultaterne af de 2 forsøg,der blev anlagt i 1972, er opført enkeltvis i føl­gende opstilling.

Eflerl'irk/lillg af ,mdergnmdslpsllillg på lerjordbtlll:eme pr. ha

Gillrul" SterplDJI. Ar l. ir

47,0 37,.2.8 2.95.5 3.44.5 3.23,8 3,2

2. !Ir 2. år

53.2 49.62,B 2,65,0 2,04.0 2,63,8 2.0

3. år 3. ir

43.4 44.24,2 2,35,0 2,95.2 3,24,0 2,1

4. år 4. år

39.4 33.91.0 0.62.2 -;-0.2J.2 0,22.0 0,2

s. Ar s. Ar

50,2 42.1-;-0,7 -;-0.2-;-0,2 -;- 0.871,7 -;-0.8

0,7 +0,2

Ubehandlet ...1 asnel 40 cm .Løsnet 80 cmSporafstand 60 cm . _ .Sporafstand 120 cm .

UbehandletLosnet 40 cm .lO'mel 80 cmSporafstand 60 cm .Sporafstand 120 cm .

libehandletLosnet 40 cmLosnet 80 cmSporafstand 60 cm ....Sporafstand 120 cm ..

Ubehandletløsnet 40 cmI asnet 80 cm .Sporafstand 60 cm ...Sporafstand 120 cm

Ubehandlet .Lpsnet 40 cmlosnet 80 cm .Sporafstand 60 cm ..Sporafstand 120 cm

Grongødningsafgroden har i l. år" forsogenemedført et usikkert merudbytte, der tenderer tilat være størst, hvor den er nedpløjet.

Forsogsopgavcn er gentaget i et ~tørre antalforsøg i efteråret 1977. hvor sennepen i nogle til­fælde er udsået før høst i bunden af kornet. iandre tilfælde er udsået efter høst i forbindelsemed en stubbehandling. J begge tilfælde har udvik­lingen af sennep i efteråret 1977 været væsentligbedre end i 1976. men dog klart bedst og mestdækkende. hvor den er nedharvel eller nedfræ...etefter kornhost.

6. Forsog med undergrundslosningForsogsopgaven blev starlet i 1971 i samarbejde

med Statens Forsøgsvirksomhed i I'I:mlekultur.Formålet er at belyse virkningen af undergrunds·losning i lerjord, hvor der er formodning omstrukturskader. men hvor afvanding·.,forhold ogkalk- og gJk.lning..tilstand iovrigt er i orden. Derblev anlagt 4 for\og i efterttret 1971 og 2 forsog i1972 på 6 lokaliteter landet over. Statens Man.k·forsog, Højer. har gennemført forsøg\bchandlingcnog en række fy .. i..ke og kcmi"ke målinger.

Oer anvende~ følgende for..ogsplan:

l'\'ærbilledc: al reanormc:c:kskremenldyngc:r i stubmarI( på letsandjord.. der [lå 2. år ved lra:sesåning elter høst er tilsåetmed 1,;\11 .sennep ~om grØngødnin~\algrØde.

47

98,00,2

39,60,10,7

563+4

25,20.0

6664

35,91.7

Pløjl'lri dyrkning al labrik.ssllHerroer1000 hkl pr, hil

pIaDIer rod sukker

Traditionelsabcrlstllbc redningKnasttromleI.SD

kn;~sttromle er en ret tung ringtromle med dybeknaster på ringe med relativ stor diameter, ofteover 55 cm. Vægten er ea. 250 kg pr. m arbejds­bredde. Redskabet, der også betegnes »jord­pakkere:, angives at være egnet som eneste jord·behalldlingsreds(..nb på lette og lose jorder, idettromlen foruden at pakke jorden i dybden efter­lader et lost jordlag tilstrækkeligt til en overlig!tåning.

Forsøgene gennemferes i de f1esle tilfælde på letsandjord med et ofte meget lavt humusindhold,og her sammenlignes traditionel s:ibedstilbcredningved 1-3 harvetræk med normalt el enkelt trækmed knasltrornle. Resultaterne af 15 gennemførtefor'wg i 1977 er vist i følgendc opstilling.

Siibl'd.stilheredlli"K med kna.sttromfe (26)hlt.g kerne pr. ba

5 (s. 19~5 J4 b. 1976 IS (s. 1977

Der er i de f1e~te af fOf'iUgene kun små ogllo;ikre forskelle mellem de to behandlingsmetoder,og i genncmsnit <lf forsøgene er der ingen for~kel iullbyue.

Under væko;tvilkårene i forårel 1977 har derikke værel mlllighed for at observere kn<lsttrom­len\ indvirkning på <;kader under en s:lOdslorm.Derimod har enkelte af forsog'iledcrnc oplyst, attromlen på lidt sværere jord og på for fuglig jordikke med et enkelt træk har kunnet efterlade ellibtræJ..("digt hhl jordlag til dæ(..ning af o;ædekornog r;1{1\:hpor.

Dc 3 års forsogsresultater bekræfter dog alt ialt, at <;:'bcd<;lilbcredningen under mange forholdmed fordel kan indskrænkes til det mindst muligei hehandlingsdybde og intensitet.

Forsøgene fortsætter.

9, Andre jordbehandlingsforsog,t;dover de her omtalle forsogsopgaver har der

labil \'æret arbejdel med andre jordbeh<lndlings­sporg\mål ved anvendelse af planer. der sbl be­I)'se særlige lo(..ale forhold eller bestemte formål.

Under De s:lmvirkende Lolland·Falslerske Land·boforeninger er der udfort forsøg med plojefridyrkning, forsagene nr. 3408-12. Gennemsnitsre·sultalet af 5 forsøg, der alle er udfort på lerjord,er vi'it i følgende opstilling.

Tre af forsogsarealerne var uplojet på 2. år. ogi gennemsnit af de 5 forsøg er der opnået ..ammeudbytte p:\ plejet og uplojet jord.

510rsøgUplejet .Pløjct ,

0,60,20,10.8

S (orsøg

~O,9

1,2+0,4+0,2

0,9

0,0: 0,6: 0,1

For.r(~R mnJ (11Il/me'lpakning al tØf jord (25)1976 1977

4 forsøg 5 fors"g

26,6 41,0Up/~)j(,t

Traditionel behandlet ...Sammcnpakning mell traktor:

EftedrEfledr og forårFodr .

LSD

Pløjet 7 tOrJUS

Traditionel hehandlet 27.9S;}mmcnpa(..ning med traklOr:

Efterår \.1Efterår og forår . 0.7Forår 1.5

LSD

kornets udb)'lIe på sandjord, hvor der kun undta­gelsesvis f:mdtes en varig og positiv effekt afbehandlingen. Dette lil trods for, at tromlingenofte viste en tilsyneladende gunstig virkning påkorneLS udvikling omkring fremspiring og busk­ning.

Da der var formodning om, at selv en tungbetontromle ikke havdc tilstræUelig effekt påvinterploJct sandjord. blev der til yderligere oplys·ning om værdien af at sammenpakke løs jordp:iheg)'ndt en ny forc;ugsserie i efteråret 1975,hvor jordpakningen udfores ved korsel med trak·tor hjul ved hjul efter folgende plan:

a. Ingen (..or\el.b. Korsel hjul ved hjul efter vinterplojning ca. J.

november.c. Kon.el hjul ved hjul efter vinterpløjning samt

tidligt fankd. Kor'\ci hjul ved hjul tidligt forår.

Forsagene gennemfores fortrinsvis på lette sand­jorder og ~om dobbeltforsog på !>åvel plojet somuplojet jord. Jordbehandlingen for vinterplpjningenhar været ens for hele for'iøgsarealel. Del sammeer tilfældet med såbcdstilberedningen. der dog ersogt imb(..rænket til det mindst mulige. Kørslenhjul ved hjul om foråret er udført imlen jonlenblev s:\ tor. :1( den ikke kunne pak("cs.

Resultaterne af 5 gennemførte dobbeltforsøg.hvoraf'; havde byg 'iom forfrugt og I havde for­frugt fodersuHerroer. er vist i folgende opstilling.

Der er igen i 1977 kun små og usikre udslag forforsØgsbehandlingerne. men i samtlige enkeltfor­sog har der dog været en positiv virkning af jord·pakningen om efteråret. Derimod har jordpakningom foråtet i 1977 i de fleste tilfælde medført enmindre udbyttereduklian.

Forsøgene fortsætter.

8, SAbedslilberedning med knastlromJe,I foråret 1975 blev der iværk'iat en forsøgs­

serie. der skulle belyse mulighederne for al redu·eere forårsjordbehandlingen på lette og sandflugt·truede jorder ved anvendelse af den såkaldle knast·tromle som eneste jordbehandlings redskab. Denne

1 forsØg nr. 2119-20 er der udført forsØg medhalmsnitning og sneglebælg og ita!. rajgræs somefterafgrØder. I nr. 1634 er belyst virkningen afmejselplov i forbindelse med manglende pløjningaf svær lerjord, og i forsøgene nr. 1747-49 ernormal pløjedybde sammenlignet med dyb pløj·ning af sandjord med alunderlag i kombinationmed ekstra tilførsel af fosfor og kalium. Spørgs­mål om forskellige tidspunkter for pløjning ogfræsning er belyst i et forsøg nr. 2843. I forsØgnr. 835 er undersØgt virkning af gummigranu-

48l

lat som jordforbedringsmiddel på svær lerjord.Affaldsproduktet har dog i de tilførte m<engder,20 til 80 tons pr. ha, medført mindreudbyuer.

Spørgsmil vedrørende kvikbekæmpelscsmetoderer videreført under Udvalget for Plantebeskyttelse,hvor forsøgsarbejdet omfatter såvel anvendelse afkemiske bekæmpelsesmidler som mekanisk stubbe..arbejdning. Resultaterne er meddelt i :tOversig­tenes afsnit E. hvor der tillige kan henvises tilforsøg med kemisk kvikbekæmpelse i forbindelsemed snitning og afbrænding af halm.