OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR

Agenda

1. Varmebehovet i Viborg– Nu og i fremtiden

2. Produktionskapaciteten i Viborg– Grundlast, spidslast og reservelast i dag

3. Fremtidens varmeforsyning

4. Sammensætning og valg af produktionsteknologier– Muligheder og timing

5. Varmepumpeprincipper– Temperaturer og virkningsgrader

6. Lavtemperatur og sektionering

2

Punkt 1

Varmebehovet i Viborg

3

KORT OVER FORSYNINGSOMRÅDER I VIBORG SAMT GASKONVERTERINGSPOTENTIALE

EFFEKTAFTAG 2010-2012

(7% HØJERE END ET NORMALTÅR)

Kurve fra projektforslag for ny kedel på Industrivej. Gennemsnitlig varmeproduktion var på 326700 MWh Jf EVK regnskaber. Gennemsnitlig produktion for perioden 2007 -2014 er på 305100 MWh, jf EVK regnskaber. Gennemsnitskurve er dermed 7 % højere end det normale.(304.000 MWh jf. regnskab 2015 EVK/budget 301.000 MWh)

FREMSKRIVNING AF BEHOV MED UDGANGSPUNKT I UDVIDELSER OG ENERGIBESPARELSER I DET EKSISTERENDE

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Varmeproduktion til nuværende kunder

Varmeproduktion til nuværende fremtidigekunder samt byudvikling

Samlet varmebehov inkl optimeringer iledningsnettet

Punkt 2

Produktionskapaciteten i Viborg

7

• Belastning på farvervej og gyldenrisvej er efter nedlæggelse af kedler (Ikke godkendt projektforslag).

NUVÆRENDE GRUNDLAST, SPIDSLAST OG RESERVELAST (PROD. KAPACITET)

Punkt 3

Fremtidens varmeforsyning

9

Fremtidens forsyning - 4DH

Viborg

Punkt 4

Sammensætning og valg af produktionsteknologier

11

OVERSKUDSVARME POTENTIALE

12

• På varmekonferencen i august 2015 blev udnyttelse af overskudsvarme og etablering af lavtemperaturområder nævnt som væsentlige for at fjernvarme fortsat er konkurrencedygtig.

• Spildvarmen fremkommer typisk ved en lavere temperatur end er nødvendig for at bruge den til komfort og varmt brugsvand, hvorfor den skal boostes. Det kan ske effektivt ved hjælp af varmepumpeteknologi.

FJERNKØLINGSPOTENTIALE

13

NUVÆRENDE EFFEKTBEHOV IFT DE FAKTISKE DRIFTSTIMER - DÆKKET AF OVERSKUDSVARME

14

PRODUKTIONSFORDELING

Få driftstimer at afskrive ny spidslast på

(I Århus kan der ikke findes økonomi i at

udskifte oliespidslast)

NY PRODUKTION MED EKSISTERENDE FORSYNING SOM RESERVELAST

16

Grundlasten kan kun bruges én gang

Vigtige milepæle

VK

V afskrevet

Gru

nd

tilskud

falder evt. b

ort

Ap

ple b

egynd

er at levere

Oversku

dsvarm

e fra Ind

ustrien

Fjernkø

ling ?

Ny en

ergiop

olitik/afgifter ?

2016 2017 2018 2019 2020

!!!H

vad sker d

er med

flis ???(Eftersp

ørgsel �

pris

& afgifter)

Punkt 5

Varmepumpeprincipper

18

Fjernvarme fremløb Den høje varme-temperatur

Kulde til serverDen lave kulde-temperatur

Fjernvarmen bliver billigere for hver grad temperaturforskellen mindskes

Krav fra server medfører at der kun kan ændres lidt på tempera-turene

Nu er der et fremløb på op til 95 oC fra Kraftvarmeværket

Det kan sænkes med 30 - 40 oC

Høj fremløbstem-peratur giver lavvirkningsgrad

Lav fremløbstem-peratur giver højvirkningsgrad

Varme fra server + el til varmepumpe = fjernvarme

Andel fra el

Andel fra server

Fjernvarmeprisen bestemmes af elforbruget:

21

Temperaturer og virkningsgrader

Fra 4 til 6 i virkningsgrad ved ændret temperatur sæt, men baseret på 25 grader energikilde.

Temperaturen fra Apple er efter sigende 30 grader.

Virkningsgrader fra NIRAS ved forskellige temp. krav. og kildetemp.

VARMEPRISBEREGNING FRA NIRAS(KILDE 25 GRADER)

Temperatursæt vs. Diff. [kr./MWh-varme] 80/40 70/35 60/30 50/25

VP overskudsvarme (inkl. PSO) vs. Biomasse -126 -71 -39 -18

VP overskudsvarme (ekskl. PSO) vs. Biomasse -64 -24 -1 14

VARMEPRISBEREGNING FRA NIRAS(KILDE 30 GRADER)

Temperatursæt vs. Diff. [kr./MWh-varme] 80/40 70/35 60/30 50/25

VP overskudsvarme (inkl. PSO) vs. Biomasse -76 -29 -3 13

VP overskudsvarme (ekskl. PSO) vs. Biomasse -27 7 26 37

VARMEPRIS PR. TEKNOLOGI (DANSK FJERNVARME)

Punkt 6

Lavtemperatur

26

• Viborg Fjernvarme vurderer mulighederne for at forberede fjernvarmenettet til at modtage varme fra datacentret med lav temperatur, for at øge virkningsgraden, med henblik på at få så lav en varmepris som muligt

• Inddelt byen i sektioner

• Varmetab og aftag

• Bygningstype og alder

• Geografi

• 50/30 hos forbrugeren

SEKTIONERING AF LEDNINGSNETTET

EKSEMPLET PÅ DE FÅ STEDER TEMPERATUREN SKAL HÆVES

Fremløbstemperaturen vil altid blive hævet i hele byen, når der er rigtigt koldt.

Boost med individuelVarmepumpe

GRAF IFT. TEMP. KRAV

Mængde/MWh

Fremløbs Temp.

55 grader

80-90 %

70 grader

Mindre mængde hvor temperaturen skal hæves decentralt på den korte bane.Invester i forbedringer af nettet

Lav fremtempLav fremtemp. � højere virkningsgrad � billigere

pris

Stor mængde til billig pris opnået

10-20 %

Fre

m t

emp

. ned

Reduktion gennem investering

HVAD SKAL DER TIL !!!

• Hovednet• Hovednet og transmissionsledninger er ”store” nok. Der

skal enkelte steder arbejdes med trykket.• Bevidsthed om dimensionering af hovedledning er og

stikledninger ifm. renovering• Sektionering med mulighed for boost på sektionsniveau• Termis som styringsværktøj

• Hos forbrugerne• Veksler- og varmepumpe udlejningsmodel• Differentierede takster afhængig af

fremløbstemperatur• Energirådgivning og indregulering

REFERENCEPROJEKTER