Forskningsidealer

på nye stier Karen Marie Kingo Hansen

Vejleder: Kristoffer Kropp

Roskilde Universitet

2

Forskningsidealer på nye stier

Forside billede: Road through the dark woods 2014

Forfatter:

Karen Marie Kingo Hansen, studie nr.: 53298

Vejleder:

Kristoffer Kropp

Roskilde Universitet

Institut for samfund og globalisering

Socialvidenskab

Udgivet 28/1-2016

1. oplag 1. Udgave

Specialets omfang:

190.560 anslag inkl. mellemrum

- svarende til 79,4 normalsider

3

Abstract

The master thesis examines how science governance has changed the field of the social

sciences and how it has affected the scientific production using Pierre Bourdieu’s field

theory.

The empirical research in this thesis consists of a document analysis of Ph.D.-dissertations

supplemented by interviews with Ph.D.-students from two social science departments with

different viewpoints: Department of Economics, University of Copenhagen and

Department of Society and Globalisation, Roskilde University.

The analysis focuses on how social scientists’ daily work assignments have changed, and

concludes that social scientists need greater social capital to succeed in the scientific field.

Furthermore, the analysis constructs the field of social sciences positions, concluding that

some subjects, methods, thematic and scientific approaches are more valued and thereby

more dominating than others. The thesis finds that in the field of social sciences there is a

span from highly prioritized positions consisting of subjects such as political science or

economics, or quantitative methods and positivistic problems. On the other hand I find the

under privileged positioned groups of acteurs consisting of subjects such as sociology,

development studies or psychology, or qualitative and theological approaches. Combined

with the science governance changes during the last fifteen years, which have centralised

the power relations and the allocation system, these constructions contribute to harming

the diversity in the field of the social sciences.

Finally, the analysis examines the influence on the field of social science by external

acteurs and investigates how it effects the social science production, to find that the

audience and/or the financing acteurs have a crucial impact on the production of social

science. Such a reality contributes to leading the social sciences towards new trails, where

the ideals of New Public Management has smitten the research, where research

contributing with efficiency and economic growth, also international competitive research

are considered as good social science.

4

Forord

En forårsdag i maj 2015 var de kommende specialestuderende blevet kaldt til et

opstartsforløb. En professor fortalte om formalia og spurgte de studerende, om der er

nogle som kunne tænke sig, at skrive en ph.d.-afhandling. Få tøvende og intimiderede

studerende rakte hånden op. Herefter fortalte professoren at de studerende skulle tale med

deres vejledere, for det er vigtigt, at få en høj karakter og en specialeudtalelse. Derudover

skulle de overveje, hvordan de ville finansiere ph.d.-uddannelse. Fordi det forventes at de

selv skulle finde halvdelen af finansieringen. Professoren opfordrede herefter de

studerende til, at de måtte ud og sælge alle deres gode ideer til nogle private virksomheder.

Oplevelsen gjorde mig opmærksom på at forskning er i højere grad blevet noget som er til

salg, og idealerne for forskning er under forandring. Dette speciale udspringer af et ønske

om at forskning skal turde at gå nye veje, bevæge sig ud på nye stier. Samt ikke mindst

bekymringen over hvad fremtiden bringer.

Dette speciale var aldrig blevet til uden de ph.d.-studerende, som har været behjælpelige

med at give mig indsigt i deres hverdag, uden dem havde det ikke været muligt at få indsigt

i feltets værdier og nuancerne heri. Derudover har min vejleder Kristoffer Kropp være

behjælpelig med professionel og kyndig vejledning samt opbakning. Tak!

Uden et godt bagland, kommer man ikke langt, og dermed vil jeg gerne sige af hjertet tak

til min familie, venner og kollegaer. Særligt tak til min mor som har lagt øre til timelange

diskussioner, min far som har læst korrektur og min kæreste Jesper, som har været

opmuntrede og støttende, når kræfterne har været ved at slippe op.

5

Indholdsfortegnelse Abstract 4

Forord 5

Kapital 1: Problemfelt 8

1.1. Videnssamfundet opstår 8 1.2. Et forskningspolitisk skift: Konkurrencestat og New Public Management 9 1.3. Tilknytningsforhold under forandring 9 1.4. Centralisering af magt og bevillingssystemer 10 1.5. Pierre Bourdieu 13 1.6. De samfundsvidenskabelige ph.d.-uddannelser 13 1.7. Problemstilling 16 Kapitel 2: Metodiske overvejelser 18

2.1. Det samfundsvidenskabelige felt 18 2.2. To samfundsvidenskabelige institutter 20 2.3. Ph.d.-afhandlinger 22 2.4. Litteratursøgning 23 2.5. Tidsramme 25 2.6. Registrantanalysen 26 2.7. Faldgruber 27 2.8. Interviews 28 2.9. De interviewede 29 2.10. Bearbejdning af empiri 31 2.11. Kategoriseringer 31 2.12. Reliabilitet og validitet 34 2.13. Generaliserbarhed 35 Kapital 3: Teoretisk ramme: Bourdieus Begrebsverden 36

3.1. Feltet 36 3.2. Kapital 38 3.3. Habitus 40 3.4. Det samfundsvidenskabelige felt og eksterne aktører 41 Kapitel 4: Forskning i forandring 43

4.1. Forskerens arbejdsopgaver i forandring 43

4.1.1. Forskning i verdensklasse 45

4.1.2. Kapitaler i spil 47

6

4.1.3. Vidensspredning og netværk 49

4.1.4. Opsamling på ”Forskerens arbejdsopgaver i forandring” 51

4.2. Feltets organisering 51

4.2.1. Det samfundsvidenskabelige felts hierarki 52

4.2.2. De videnskabelige og timelige magtformer 57

4.2.3. Feltets positioner og dispositioner: De hårde og bløde videnskaber 59

4.2.4. Opsamling på ”Feltets organisering” 67

4.3. Feltets organisering til andre felter 68

4.3.1. Forskningsværdier: Noget for noget 77 4.3.2. Forskelligt forskning til forskelligt publikum 83 4.3.3. Opsamling på ”Feltets organisering til andre felter” 90 Kapitel 5: Konklusion 92

5.1. Social kapital som den vigtigste kapital? 92 5.2. Mangfoldigheden forsvinder 93 5.3. Effektiviserende, vækstorienteret og konkurrencedygtig forskning 94 Litteraturliste 95

Appendiks

Bilag I: Registrant 100

Bilag II: Interviewguide 126

Bilag III: Interview med Jens 119

Bilag IV: Interview med Anne 143

Bilag V: Interview med Peter 155

Bilag VI: Interview med Mette 176

7

Kapitel 1: Problemfelt

De danske universiteter og forskningsmiljøer har igennem de seneste femten år været

igennem den ene politiske reform efter den anden, med andre ord har universiteterne fået

en make-over, der gør at de både organisatorisk og indholdsmæssigt er forandret. Ifølge

Uddannelses- og Forskningsministeriet har de grundlæggende værdier bag de seneste

femten års politiske reformer og aftaler inden for universitets og forskningsområdet været;

”faglighed, relevans og kvalitet, effektivitet og fleksibilitet samt i stigende grad

internationalisering.” (Uddannelses- og Forskningsministeriet: Reformer på

universitetsområdet 2013; Uddannelses- og Forskningsministeriet: Politiske aftaler 2014).

Der har været tale om altomfattende ændringer, der er kommet til udtryk igennem det

store antal af reformer, de store økonomiske satsninger på området, områdets plads og

fylde i avisspalter og den offentlige debat, men ligeledes i Uddannelse og

Forskningsministeriets tyngde (Aagaard & Mejlgaard 2012:7).

Den politiske udvikling er fortrinsvist funderet på forestillingen om, at vi lever i et

videnssamfund, hvor banebrydende forskning og en højtuddannet arbejdsstyrke er

altafgørende for landets konkurrencekraft (ibid.).

1.1. Videnssamfundet opstår

I forbindelse med forståelsen af vores samfund som et videnssamfund, ændrer

forskningspolitikkens rolle sig, som historisk ikke har haft en central rolle i dansk politik,

men efter årtusindeskiftet skulle det ændre sig. Forskningspolitik blev sat på dagsordenen,

hvilket kan ses som et resultat af sammenkoblingen mellem forskning og

konkurrencekraft, vækst og velstand (Aagaard & Mejlgaard 2012:11).

I sammenhæng med videnssamfundets oprindelse, kan man påpege tilblivelsen af en

global vidensøkonomi, hvori vidensproduktionens vigtigste formål er at være en

værdiskabende aktivitet. Her bliver forskningspolitik til innovationspolitik, hvor staten

igennem vidensproduktionen fører vækstpolitik (Aagaard & Mejlgaard 2012:17).

8

1.2 Et forskningspolitisk skift: Konkurrencestaten og New Public Management

Forskningspolitikkens centrale rolle i 00’ernes førte politik var ikke blot et udtryk for

regeringsskiftet i 2001 eller fremhersket af specifikke danske forhold. Derimod var der

nogle internationale forandringsimpulser, som gjorde sit indtog i dansk politik. Disse

forandringsimpulser kom i form af forståelsen af staten som en konkurrencestat og

styrings- og organisationsformen New Public Management (Aagaard & Mejlgaard

2012:15). Særligt disse to parallelle forandringsimpulser har været indflydelsesrige på den

forskningspolitiske udvikling igennem 00’erne (Aagaard & Mejlgaard 2012:25).

Forandringsimpulserne tager afsæt i en forståelse af vores samfund som et videnssamfund,

hvor forskning har fået en fundamental rolle, som en ”værdiskabende aktivitet” (Aagaard

& Mejlgaard 2012:17).

New Public Management bølgen er ikke udelukket skyllet ind over det forskningspolitiske

område, men har haft en indflydelse på hele det politiske felt, og har gennem de seneste tre

årtier domineret udformningen af de offentlige sektorer i en stribe af lande, heriblandt

Danmark (Ejersbo & Greve 2013:11; Aagaard & Mejlgaard 2012:20).

Kerneområderne i tankegangen bag New Public Management er effektivitet, marked,

kontraktualisering og institutionel autonomi, derudover ønskes der øget kontrol og styring

af offentlige midler, hvilket bidrager med et fokus på value for money, gennemsigtighed og

produktivitet (Aagaard & Mejlgaard 2012:20f).

New Public Management kan særligt spores i forskningspolitikken, igennem en længere

række tendenser, heriblandt den øgede konkurrence gennem øget ekstern finansiering,

kontraktualisering igennem målstyring og rapportering om resultater, styrket ledelse, øget

evaluering- og kontrolsystemer, resultatorienteret resursetildeling, etablering af

kvalitetssikringssystemer og øget brugerorientering (Aagaard & Mejlgaard 2012:21f). New

Public Management bliver dermed et redskab til at realisere målsætninger om

globalisering og konkurrencekrav (Aagaard & Mejlgaard 2012:23).

1.3 Tilknytningsforhold under forandring

Relationen mellem samfund og forskning har siden starten af 1990’erne ændret sig

markant. Den ændring skyldes til dels, at der oprindeligt fandtes en social kontrakt mellem

politik og videnskab, som var funderet på en formodning om, at videnskab i sig selv besad

9

en stribe kvalitetssikringsmekanismer, som til dels havde til formål at sikre det

samfundsmæssige udbytte (Aagaard & Mejlgaard 2012:15f). Denne forståelse er man brudt

fra, og den nye realitet byder på en forskningspolitik, som proaktivt søger at sikre at

samfundsnyttige og erhvervsnyttige målsætninger efterstræbes (Aagaard & Mejlgaard

2012:16). Dette har medført at samfundets og videnskabens relation kan betragtes som

tættere forbundet end tidligere.

Man kan argumentere for at en global vidensøkonomi har rejst sig, hvor den vigtigste

valuta er vidensproduktion og vidensservicering (Aagaard & Mejlgaard 2012:17). Dette

bidrager til at det videnskabelige felt bliver større, hvor erhvervspolitiske, industrielle,

politiske og videnskabelige institutioner bliver flettet tættere sammen end tidligere.

Videnskabsproduktion kan derfor ses som et felt, hvor regeringen kan udføre innovations-

og vækstpolitik (Aagaard & Mejlgaard 2012:17). Forskning har fået nye formål i takt med

den nye forskningspolitik igennem 00’erne, dette betyder at forskningen i højere grad har

fået til formål at løse samfundsproblemer, såsom bæredygtige energikilder, mere effektive

medicinproduktioner, økonomisk vækst hos erhvervsliv og samfund, arbejdspladser eller

højne standarden på fødevare. Dette medvirker at viden i højere grad produceres i tæt

samspil mellem forskere og aftagere af viden (Aagaard & Mejlgaard 2012:18).

Men hvad betyder det for forskningen når den får tildelt nye roller? Og at forskere i højere

grad får nye arbejdsopgaver, såsom vidensspredning, forringer det forskningens frihed?

1.4. Centralisering af magt og bevillingssystemer

De tættere bånd mellem samfund og videnskab, har ligeledes betydet at forskning er blevet

tilgodeset økonomisk. Men hvis man nu synes dette lyder for godt til at være sandt, er der

nok noget om snakken. For naturligvis kommer større bevillinger ikke uden en pris.

Udviklingen har nemlig samtidigt betydet, at de offentlige bevillinger kommer med en

forventning om, at forskningen skal gengælde tildelingen af midler med anvendelig og

social robust forskning, som bidrager med økonomisk vækst og social udvikling (Aagaard

& Mejlgaard 2012:16). Med andre ord har større bevillinger ført til større krav (Aagaard &

Mejlgaard 2012:8). Dette munder ud i større krav om yderligere dokumentering og

legitimering overfor det politiske system, og for så vidt også overfor samfundet som

indirekte finansierer forskningen (Aagaard & Mejlgaard 2012:16). Dermed skal

forskningen i højere grad retfærdiggøre sit virke.

10

Forskningsrådene er et politisk højt prioriteret organ, da det er mellemleddet mellem

forskningspolitik og forskningsudførelsen. Igennem ændringer på balancen mellem

forskningsråd og basismidler, kan man påvirke både de eksternt finansierede og

eksempelvis stille krav om medfinansiering (Aagaard & Ravn 2012:159).

På et internationalt plan tegner der sig et billede af at midlerne bevæger sig fra

basismidlerne og de traditionelle akademiske discipliner drevet af nysgerrighed, hen mod

forskningsrådsstrukturer, der i større grad fokuserer på strategiske og erhvervsorienterede

områder (Aagaard & Ravn 2012:159f). Dette kom til udtryk ved at man reformerede

forskningsrådene for første gang siden deres oprettelse i 1968. Resultatet blev en ny

opdeling: Det Frie Forskningsråd, som skulle fremme bredde og kvalitet i dansk forskning,

Det Strategiske Forskningsråd, hvis formål var at fremme samarbejde mellem offentlig og

privat forskning, Grundforskningsfonden som støttede forskning med afsæt i forskernes

egne ideer, og til slut oprettelsen af Rådet for Teknologi og Innovation (Aagaard & Ravn

2012:170). Det grundlæggende nye lå i skabelsen af Det Strategiske Forskningsråd, som

blev midtpunkt for de forskningsprogrammer, som det politiske felt så prioriteret (Aagaard

& Ravn 2012:170f). Oprettelsen af Det Strategiske Forskningsråd må ikke forveksles med

en opprioritering af strategisk forskning frem for fri forskning, men at samle de tidligere

forskningsråd i et hus muliggjorde, at indføre initiativer der gik på tværs af disciplinerne.

Heriblandt bruddet med tilknytning til institutionerne, hvorefter eksterne medlemmer

blev introduceret, hvilket betød et farvel til universitetsdominansen (Aagaard & Ravn

2012:171). Men ændringerne stopper ikke der, i 2004 oprettes en Fond for Højteknologisk

Udvikling, som havde til formål at prioritere strategisk højteknologisk forskning og

innovation. Her var de erhvervsmæssige interesser endnu mere åbenlyse, og fonden havde

til formål at skabe vækst og beskæftigelse (ibid.). I 2008 blev endnu et nyt element

introduceret i bevillingssystemet – UNIK-midler, som igennem intern konkurrence

fordeles imellem universiteterne, på baggrund af universitetsledelsens forslag til

langsigtede forskningsprojekter, som blev vurderet på deres kvalitet og samfundsrelevans.

Dette udmundede sig i fire store forskningsprojekter: et på DTU, et på Århus Universitet

og to på Københavns Universitet (Aagaard & Ravn 2012:172).

Igennem få år var bevillingssystemets strukturer blevet reformeret, hvor strategisk og

innovativ forskning var blevet udbygget, med en klar bevægelse mod innovationspolitisk

orientering (Aagaard & Ravn 2012:172f).

11

I årene 2006-2010 er der tre overordnede tendenser, som gør sig gældende for den førte

forskningspolitik vedrørende finansiering: der skete en forskydning fra basisbevillinger til

eksterne bevillinger, en forskydning fra fri forskning til strategisk forskning og en

forskydning fra mindre til større midler (Aagaard & Ravn 2012:173).

Årsagen bag forskydningen fra basis- til eksterne midler var et ønske om en øget

konkurrence og større fokus på kvalitet og relevans, som skulle sikre verdensklasse

forskning, der kunne bidrage til velstand og velfærd. Dette skulle sikre at pengene gik til de

bedste forskere og forskningsmiljøer (Aagaard & Ravn 2012:173f).

I 2010 var basismidlerne steget til 70%, og man ønskede en 60/40-fordeling mellem

basismidler og eksterne midler, med afsæt i dette øgede man konkurrencemidlerne med

50%, hvilket resulterede i at ca. 56% af statslige midler gik til basismidler, hvorimod 44%

gik til konkurrencemidler (Aagaard & Ravn 2012:174). I en Overhead-reform ville man fra

politisk side imødekomme nogle af de problemer, der kunne opstå ved forskydningen i

balancen, ved at sikre at indirekte udgifter blev dækket, såsom husleje, administration eller

lokaler. Man frygtede at de tilbageblivende basisbevillinger ville blive udhulet af

utilstrækkelige overhead-satser1 og store medfinansieringskrav, da de fleste fonde giver

ingen eller maksimalt 5-10% overhead, derfor skulle fonde og forskningsråd nu betale de

fulde udgifter ved forskningsprojektet (Aagaard & Ravn 2012:174f).

Indlejret i globaliseringsstrategien ”Fremgang, fornyelse og tryghed” fra 2006 var

fordringer om at strategisk forskning skulle styrkes, som skulle være drivkraft for velstand.

Dernæst skulle strategisk forskning indeholde krav om medfinansiering af private, for at

styrke forhold mellem privat og offentlig forskning (Aagaard & Ravn 2012:175f). Dette har

medvirket til en forskydning af midler. Hvor der har været en afdæmpet stigning i midler

til fri forskning, har der været en syvdoblet stigning på strategisk forskning, tendensen

synes dog at have vendt efter 2010, derudover er der en betydelig del af de strategiske

forskningsmidler, som går til privat forskning, hvorimod midlerne til fri forskning

nærmest udelukkende går til universiteterne (Aagaard & Ravn 2012:175f).

Forskydningen har udløst diskussioner i forskningsverdenen om hvor balancen går og

hvornår forskning er fri, Det Frie Forskning Råd har blandt andet argumenteret for at det

er det eneste sted for fri forskning i dag (Aagaard & Ravn 2012:178). En anden tendens er

at der ligeledes er en forskydning fra mindre til større bevillinger, hvilket har betydet at i

1 Administrationsbidrag som gives til at dække de indirekte udgifter til et projekt.

12

en periode på seks år fik 56 personer (51 mænd og 5 kvinder) gennemsnitlig 20 mio. kr.

hver, hvilket tilsammen svarer til 1,3 mia. – 19% af den samlede pulje. Der danner sig altså

et billede af et fordelingssystem som forstærker hierarkier og eksklusionsmekanismer

(Aagaard & Ravn 2012:182).

Man kan altså roligt argumentere for at der er sket betydelige forandringer i den

videnskabelige verdens finansieringssystemer, der har medvirket til progressivt at skubbe

forskningen i nye retninger. Forskning har ligeledes igennem forskningspolitikken fået

tildelt nye opgaver, såsom at løse samfundets udfordringer og bidrage til samfundets

vækst. Men hvordan ændrer det forskningen? Betyder dette at forskning i højere grad

bliver politisk bestillingsarbejde?

1.5. Pierre Bourdieu

Specialets teoretiske grundlag er opbygget omkrig Bourdieus begrebsverden, og anvender

aktivt disse som analyse redskaber. Eftersom specialet ønsker at undersøge det

samfundsvidenskabelige felts magtforhold, synes Bourdieus teoretiske begrebsunivers

oplagt, da dette muliggør at opstille feltets dominerende og dominerede aktører, og

bidrager hermed til at synliggøre de strukturer som påvirker forskningens formål og

retning. Dermed er Bourdieus feltanalyse oplagt til at give indsigt i det

samfundsvidenskabelige felts strukturer og feltets dominerende magtforhold, som påvirker

forskningens form og retning.

1.6. De samfundsvidenskabelige ph.d.-uddannelser

Specialet ønsker at undersøge forskningsidealernes udvikling empirisk ved at interviewe

ph.d.-studerende, og lave en registrantanalyse af ph.d.-afhandlinger med en tidsramme på

femten år, for at skabe indsigt i hvilke eventuelle forandringer der er sket. Dernæst ønskes

der igennem registranten indsigt i hvilke forskningsområder, tematikker og former for

forskning de ph.d.-studerende undersøger, ligeledes ønskes der indsigt i hvilke eksterne

aktører som har en indflydelse på dette. Registranten suppleres af uddybende interview

med Ph.d.-studerende.

13

Empirien undersøger to samfundsvidenskabelige institutter; Økonomisk Institut ved

Københavns Universitet og Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

Her er formålet at give indsigt i to meget forskellige institutter, for at vurderer om der er

tale om mere eller mindre generaliserede tendenser.

Jeg valgte at undersøge ph.d.-uddannelsen, da den er kernen i forskningssamfundets

reproduktion og interne kultivering. Som led i den førte forskningspolitik gennem 00’erne

er ph.d.-uddannelsen bliver standardiseret, og optaget af ph.d.-studerende er fordoblet

(Mejlgaard m.fl. 2012: 261). Det er meget begrænset hvad der findes af litteratur om ph.d.-

uddannelsen inden 1980’erne, til dels fordi opmærksomheden på betydningen af ph.d.-

uddannelsen på daværende tidspunkt var mindre. Men også fordi datidens ph.d.-

uddannelse var uden ensartethed og struktur. Forskeruddannelsen fulgte

mesterlærerprincippet, hvor forskningsaspiranten fulgte en eller flere seniorforskere, som

var ansvarlige for, at den studerende kvalificerede sig og tilegnede sig de nødvendige

kompetencer (Mejlgaard m.fl. 2012: 263f).

I midten af 1980’erne brød en debat ud om kvaliteten af forskeruddannelsen med afsæt i

erkendelsen af at optaget af forskningsaspiranter var så begrænset, at dansk forskning

havde svært ved at konkurrere internationalt, og erhvervsliv og industri manglede

kvalificerede forskere. Dette blev afsættet for ”Regeringens handleplan for forskning og

udvikling fra 1986”, som igangsatte en række initiativer for at styrke forskeruddannelsen,

og den danske konkurrenceevne (Mejlgaard m.fl. 2012: 266). Indbefattet i

handlingsplanen var Forskerakademiet, hvis hovedformål var at støtte og udvikle den

yngre forskertalentmasse. Dernæst blev det pålagt en udføre en stribe aktiviteter som

skulle konsolidere og strukturere forskeruddannelsen ved universiteterne. Dette indebar

rådgivning af forskningsaspiranterne, en fondsfunktion med uddelingen af offentlig og

privat finansierede stipendier, planlægning af kurser, udlandsophold og seminarer for de

studerende. Forskningsakademiet medførte institutionel medvind for forskeruddannelse,

på få år fik stipendium programmet skabt grundlaget for 300 samfinansierede ph.d.-

studerende, og intensiveringsprogrammet igangsatte støtte til udlandsophold,

internationale gæsteforelæsere og afholdelsen af ph.d.-kurser (Mejlgaard m.fl. 2012: 267f).

I starten af 1990’erne blev ph.d.-uddannelsen reformeret med formålet om at få den

anerkendt internationalt, og derfor strukturerede man dens forløb og indhold. Dernæst

ønskede man at inddrage sektorforskningen og erhvervslivet, samt at nedsætte

14

gennemførelsestiden og aspirantens alder ved erhvervelse af graden (Mejlgaard m.fl. 2012:

268f). Rammerne for uddannelse blev ændret, nu blev graden tildelt som følge af

færdiggørelsen af et uddannelsesforløb, ikke udelukkende afhandlingen. Uddannelses

forløb og indhold skulle formidles og synliggøres, så potentielle aftagere i erhvervslivet

eller industrien kunne opstille forventninger til kandidaterne. Ph.d.-uddannelse var nu en

reel uddannelse og mesterlærerprincippet var for alvor bragt til ende (Mejlgaard m.fl.

2012: 269f).

Forskningsakademiet havde indfriet sine formål og blev nedlagt i 1999, og

Forskeruddannelsesrådet blev oprettet i 2000, som havde et rådgivende formål, og skulle

styrke tilknytningen til forskningsråd (Mejlgaard m.fl. 2012: 271).

Forskeruddannelsesrådet evaluerede ph.d.-uddannelserne, og med afsæt i deres

anbefalinger samlede man forskeruddannelserne i ph.d.-skolerne, hvilket i grove træk

betød at 140 forskeruddannelser i 2005 endte med at være 53 ph.d.-skoler i 2010

(Mejlgaard m.fl. 2012: 272).

Siden reformeringen af forskeruddannelsens start var der et klart ønske om et øget optag,

og dette er i høj grad blevet indfriet, dog ikke med en jævn fordeling mellem de forskellige

faglige traditioner, særlig teknisk, sundheds-, natur- og jordbrugs- og veterinærvidenskab

blev prioriteret. Væksten i ph.d.-studerende blev koblet til forbedringen af

konkurrencekraften i vidensøkonomien. I globaliseringsstrategien fra 2006, blev der som

tidligere nævnt opstillet et ønske om en fordobling af antallet af ph.d.-studerende, hvor

antallet i særlig teknisk, it, natur-, og sundhedsvidenskab skulle stige.

En ny type ph.d.-uddannelse blev etableret i 1971 – den erhvervsrettede ph.d.-uddannelse,

dog blev den først forlænget og dermed anerkendt som en ph.d.-uddannelse i 1988.

Derudover var den erhvervsrettede ph.d.-uddannelse udelukkende tilegnet de tekniske og

naturfaglige videnskaber, dette ændrede sig dog i 1990’erne, hvor den også blev tilgængelig

for humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. I 00’erne var der et politisk ønske om at

øge antallet af humanistiske og samfundsvidenskabelige ph.d.-studerende (Mejlgaard m.fl.

2012: 277f).

Den erhvervsrettede ph.d.-uddannelse adskiller sig fra andre ph.d.-uddannelser ved at den

studerende deler sin tid mellem universitet og virksomhed eller institution. Hvor den

15

private virksomhed modtager et løntilskud til ansættelsen af den studerende. Samtidigt er

der samme akademiske krav til uddannelse som andre ph.d.-uddannelser (Mejlgaard m.fl.

2012: 278). I 2010 blev det muligt for offentlige institutioner at ansætte erhvervsrettede

ph.d.-studerende. Fra politisk side har ambitionen bag den erhvervsrettede ph.d.-ordning

været at fremme forskning og udvikling i erhvervslivet og skabe netværk og

vidensudveksling mellem virksomheder og universiteter (Mejlgaard m.fl. 2012: 278). Der

er en tendens til at erhvervs ph.d.-studerende betragtes som mere potentielle til at bidrage

med vækst for erhvervslivet, fordi de som oftest ansættes i den private sektor efter

erhvervelsen af ph.d.-graden (Mejlgaard m.fl. 2012: 277).

Hvor den erhvervsrettede ph.d.-uddannelse er præget af en række specifikke krav, såsom

at virksomheden skal være en del af den private sektor (Innovationsfonden 2015:4).

Derimod findes der andre finansieringsmuligheder, heriblandt den samfinansierede ph.d.-

uddannelse, hvor universitet og virksomhed eller institution deler udgifterne, og

udarbejder en samarbejdssamtale som er grundlaget for den enkelte ph.d.-uddannelse.

Dernæst kan ph.d.-uddannelsen alene være finansieret af universitetet eller den

studerende. I grove træk er det de mest almindelige finansieringsmodeller, men der findes

flere modeller og gradbøjninger af finansieringen (Roskilde Universitet, Stipendier og

finansiering: 2015; Ph.d.-skolen på samfundsvidenskab, Finansiering: 2015).

Den nutidige ph.d.-uddannelse har altså ændret sig drastisk, og de ph.d.-studerende er i

langt højere grad involveret med det private erhvervsliv end tidligere. Nye samarbejder

kan forventes at bidrage til nye resultater, og det er derfor interessant at undersøge hvad

de nye forhold betyder for den forskning som de ph.d.-studerende producerer.

1.7. Problemstilling

Ph.d.-uddannelserne er tidligere blevet undersøgt i forhold til social arv og den kulturelle

reproduktion på det videnskabelige felt (Andersen 2012:10). I dette speciale vil jeg ikke

undersøge denne vinkel, men derimod er ph.d.-uddannelserne valgt til genstandsfelt, i

samspil med forskningspolitiske reformer og initiativer igennem 00’erne, som stadigvæk

ikke er blevet undersøgt konsekvenserne af (Aagaard & Mejlgaard 2012:24; Faye &

Pedersen 2012: 29).

16

Man kan altså argumentere for at der i den videnskabelige verden er en igangværende

stridighed om forskerens og universitets arbejdsopgaver, hvorvidt det er den rene og

uafhængige videnskab som skal prioriteres højst, eller om universiteterne i højere grad skal

yde en samfundsnytte og bidrage til vækst i samfundet og hos virksomhederne? Man kan

altså roligt konkluderer at forholdet mellem universiteterne og samfundet er under

forandring, hvor bærer det universiteterne hen? Hvilke konflikter møder den enkelte

forsker som resultat af disse forandringer? Og hvilken konsekvens vil disse forandringer få

for forskningen? Vil nogle forskningsområde uddø og andre opstå, som resultatet af nye

krav til forskningen? Disse overvejelser har ført mig til følgende problemstilling:

Hvordan har forskningspolitiske initiativer øvet indflydelse på hvilke problemstillinger

som de ph.d.-studerende undersøger?

17

Kapitel 2: Metodiske overvejelser

For at få indsigt i det samfundsvidenskabelige felt og de ph.d.-studerendes forskning, vil

jeg lave en empirisk undersøgelse bestående af en registrant af ph.d.-afhandlinger

suppleret af en række uddybende interviews af ph.d.-studerende, som efterfølgende

analyseres med udgangspunkt i Bourdieus begrebsunivers og teoretiske teser om det

videnskabelige felt. I dette afsnit vil jeg atter komme ind på Bourdieu, da de metodiske

overvejelser er baseret på Bourdieus tanker om metode og udvalg af empiriske materialer.

2.1. Det samfundsvidenskabelige felt

Specialet søger at anvende Bourdieus begrebsunivers som ikke blot teoretisk ramme, men

ligeledes som grundlag for de empiriske undersøgelser. Derfor læner valget af det

undersøgte genstandsfelt sig op af Bourdieus overvejelser om det videnskabelige felt.

Bourdieu skriver i ”Viden om viden og refleksivitet” at videnskabernes uafhængighed, som

man har tilkæmpet sig gennem århundrede gennem de statslige bureaukratier, i høj grad

er blevet svækket i takt med at de sociale mekanismer, som oprindeligt blev etableret i

samspil med at videnskaberne tiltog deres uafhængighed, hvorimod i dag bliver de sociale

mekanismer udnyttet til, at påtvinge området formål ude fra (Bourdieu 2005:15).

”Følgagtigheden over for presset fra økonomiske interesser og medieverdenens

tillokkelser og fristelser kombineret med ekstern kritik og interne

uoverensstemmelser og internt kævl – som hele det postmoderne cirkus er et

glimrende eksempel på – svækker tilliden til videnskaberne og i særlig grad

samfundsvidenskaberne. Videnskaberne er kort sagt i fare og bliver af den grund selv

farlige.”

Pierre Bourdieu (Bourdieu 2005:15)

Ifølge Bourdieu er den eksterne finansiering særlig tydelig hos de naturvidenskabelige fag,

hvor der er et højt afkast på investeringen, og der følger en massiv industri som har stor

18

interesse i videnskaberne. Netop denne sammenkobling mellem industri og videnskab

mener Bourdieu er så snæver, at konflikter findes i hobetal (Bourdieu 2005:16). Men hvor

det er oplagt at tro at det er et isoleret problem for de naturvidenskabelige videnskaber,

argumenterer Bourdieu for at samfundsvidenskaber står overfor lige så store udfordringer,

hvor erhvervslivet kurtiserer specialister, hvilket har vist sig at være særdeles lukrativt

materielt for de specialister der bekræfter herskende forestillinger, modsat er det ligefrem

ødelæggende for de specialister som bidrager til at finde frem til sandheden om den sociale

verden (Bourdieu 2005:17).

Med dette udgangspunkt anvender Bourdieu værket ”Viden om viden og refleksivitet” til

at argumentere for nødvendigheden for at forskere skal bliver bedre til at forstå de sociale

mekanismer som har en styrende effekt på den videnskabelige praktisering, med det

formål at forskere ikke blot indtager og behersker videnskaben, men også forstår og

behersker den sociale verden (Bourdieu 2005:17).

Ifølge Bourdieu er den sociale magt i højere grad gældende inden for

samfundsvidenskaberne, men man er til stadighed underlagt samme princip som andre fag

indenfor det videnskabelige felt; en opdeling mellem aktører og institutioner som er

orienteret mod henholdsvis den videnskabelig forskning og videnskabelige mål og modsat

reproduktion af kulturel orden og hermed den timelige og verdslige magt (Bourdieu

1990:74). Derfor har jeg en antagelse om at når vi undersøger det samfundsvidenskabelige

felt, at det vil være muligt at undersøge magtkampen mellem de forskellige aktører. Ved at

undersøge hvor finansieringen kommer fra, undersøger vi ligeledes magtbalancen på feltet,

ved at se hvor langt de ph.d.-studerende vil gå for at finansiere deres forskning og hvordan

den enkelte ph.d.-studerende oplever denne til dels modstridende balancegang mellem

den rene videnskab - videnskab for videnskabens skyld, og de administrative krav som

kommer til udtryk i behovet for økonomiske resurser.

For at leve op til Bourdieus idealer om objektivitet, vil jeg her gøre opmærksom på fra

hvilket synspunkt det samfundsvidenskabelige felt undersøges, analysen ønsker at

synliggøre og anfægte de sociale magtrelationer, som konstruerer og vedligeholder

dominansforholdet på feltet, der er hermed tale om en sociologisk feltanalyse, som har en

målsætning om at synliggøre feltets mønster og interesseorienteringerne heri (Mathiesen

& Højberg 2009:253).

19

2.2. To samfundsvidenskabelige institutter

Det videnskabelige felt er ifølge Bourdieu bygget op om mange dobbeltheder og

modstridende forhold. Dette kommer til udtryk på mange forskellige niveauer, både blandt

studerende, professorer og universiteterne imellem. Bourdieu fremlægger dette som en

opposition mellem nye og gamle, eksempelvis ældre professorer med akademiske titler

og/eller medlemskaber af universiteternes institutioner såsom administrative poster eller

bestyrelsesposter. Modsat finder vi yngre professorer som mangler denne institutionelle

prestige og anerkendelse (Bourdieu 1990:79). Ifølge Bourdieu findes samme opdeling i

universiteternes interne hierarki, hvor vi finder de ældre universiteter som praktiserer de

gamle dyder, altså de klassiske fag såsom oldtidshistorie, arkæologi eller teologi. Hvorimod

nyere universiteter som ikke praktisere de klassiske dyder, der til dels mangler akademisk

prestige og anerkendelse sammenlignet med de ældre universiteter (Bourdieu 1990:79)

Bourdieu argumenterer for at hierarkiet i mellem universiteter, ligeledes kommer til

udtryk ved at de mest magtfulde professorer som oftest tilhører de ældre universiteter

(Bourdieu: 1990:75). I en dansk kontekst kunne dette eksempelvis være Københavns

Universitet.

Eftersom dette speciale til dels har til formål at give indblik i det samfundsvidenskabelige

felt, synes det derfor oplagt at vælge to universiteter som repræsenterer de forskellige

modpoler inden for det videnskabelige felt og besidder forskellige mængder af magt, såvel

som forskellige former for magt.

Valget faldt derfor på henholdsvis Københavns Universitet, som repræsenterer det ældre

universitet med sin grundlæggelse i 1479 (Københavns Universitet, Universitets historie:

2015). Københavns Universitet blev grundlagt i højmiddelalderen som følge af at datidens

samfunds magtforhold ændrede sig, hvorefter fællesskabsforhold udvikledes i den forstand

at borgere eller håndværkere begyndte at organisere sig (Swarz Lausten 2001:1). Danske

studerende rejste til Europas store intellektuelle samlesteder såsom Paris og Bologna,

hvilket var et stigende antal op i senmiddelalderen (Swarz Lausten 2001:23). Som følge af

Kong Christian I’s indsats kom Københavns Universitet til i 1479, med formålet at

universitetet skulle være samfundsrelevant og forbedre levevilkårene for mennesket. Kong

Christian I skrev følgende:

20

”De positive frugter af et dansk universitet vil blive, at man lettere får bugt med

uvidenhed og fejltagelser, ret kan skelnes fra uret , ærbødighed for det guddommelige

navn øges, den katholske tro og kult styrkes, private såvel som det offentlige vil nyde

godt heraf”

Kong Christian I, 1478 (Swarz Lausten 2001:37)

Københavns universitets nutidige formål omhandler til stadighed at bidrage til samfundets

udvikling og vækst, med afsæt i værdierne sandhedssøgen, ansvarlighed, frihed og

engagement (Københavns Universitet, værdigrundlag: 2004).

Den danske økonomiske videnskab har sin oprindelse i middelalderen, dog havde man en

noget anden forståelse af økonomi i middelalderen end man har i dag. Den moderne

forståelse af økonomi kan spores omkring 100 år tilbage i tiden, men allerede i 1700- og

1800-tallet ændrede denne forståelse sig drastisk, som følge af at markedet til stadighed fik

større betydning. Dette bevirkede ligeledes at økonomisk videnskab blev til et selvstændigt

fag i starten af 1800-tallet (Davidsen 2001:5). Dette er forholdsvis tidligt sammenlignet

med andre samfundsvidenskaber såsom sociologi, som fik sit første professorat på

Københavns Universitet i 1950, eller antropologi og etnologi som indføres som fag i 1945

på Københavns Universitet (Wolf 2001:265; Nicolaisen 2001:189).

Derudover kan man argumentere for at Københavns Universitet besidder større akademisk

prestige og anerkendelse med flotte placeringer på ranglister over verdens bedste

universiteter, hvilket ingen andre danske universiteter kan hamle op med (Berlingske,

Lauridsen: 2015). Dernæst kan man argumentere for at den akademiske elite sidder på

Københavns Universitet, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved rækken af

nobelprismodtagende professorer igennem tiden som var knyttet til Københavns

Universitet (Københavns Universitet, Nobelprismodtagere:2015). Derudover er

Københavns Universitet landets største universitet, med sine 40.882 studerende

(Københavns Universitet, Tal og statistik: 2014).

Roskilde Universitet er på den anden side et meget ungt universitet, som følge af sin

grundlæggelse i 1972 (Roskilde Universitet, RUC’s historie: 2015). Universitetet blev

grundlagt med mottoet ” I stilheden døden, i strømmen næres livet”, som skulle udtrykke

ønsket om at skabe det som man mente der manglede på de gamle og traditionsfyldte

21

universiteter (Hansen 1997:13f). Roskilde Universitet blev grundlagt som et

eksperimenterende universitet, med ambitioner om at yde kritik og selvkritik (Hansen

1997: 17). Kerneværdierne på Roskilde Universitet er det tværfaglige, som særligt kommer

til udtryk i form af basis-uddannelserne, hvor de studerende ikke er tilknyttet et enkelt fag

(Hansen 1997:16). Roskilde Universitet adskiller sig særligt fra andre universiteter

igennem det problemorienterede projektarbejde og i de deltagerstyrede grupper som

udfører disse (Hansen 1997: 15).

Modsat Københavns Universitet har en professor ved Roskilde Universitet aldrig modtaget

en nobelpris, dog kan man argumentere for at det er et dårligt punkt at sammenligne de to

universiteter, da nobelprisen bliver givet i kategorierne; medicin/fysiologi, fysik, kemi,

litteratur, fred og økonomi. I og med at Roskilde Universitet ikke har et medicinsk fakultet,

kan universitetet reelt ikke konkurrere med Københavns Universitet på dette punkt.

Derudover har en professor ved Københavns Universitet ikke vundet en nobelpris siden

1984 (Den store danske, Nobelprisen: 2015).

På Roskilde Universitet var der i 2013 indskrevet 7.588 studerende, her er altså tale om et

betydeligt mindre universitet sammenlignet med Københavns Universitet (Roskilde

Universitet, Årsrapport 2013:47).

2.3. Ph.d.-afhandlinger

Ph.d.-afhandlinger kan give indsigt i hvilken form for forskning de ph.d.-studerende

producerer, men ligeledes hvilke tematikker de skriver om, hvem de samarbejder med,

hvem der har finansieret ph.d.-uddannelserne og ikke mindst hvilke metoder de ph.d.-

studerende anvender. Derfor kan ph.d.-afhandlingerne bidrage til at fortælle hvilke

positioner der er på det samfundsvidenskabelige felt, eksempelvis igennem hvilke

tematikker der produceres meget forskning om.

Ph.d.-afhandlingerne er adgangsbilletten til feltet, når afhandlingen er godkendt, er den

studerende blevet til forsker, og kan nu konkurrere på lige fod med resten af feltet. Derfor

er det ligeledes spændende at se på, fordi afhandlingerne kan fortælle hvilke forventninger

eller krav der er til de ph.d.-studerende, for at de kan blive en del af feltet.

Dernæst var ph.d.-afhandlingerne et oplagt valg, da de er systematisk registreret og

opbevaret på universiteternes biblioteker, altså noget som man som studerende let kunne

få adgang til. Derudover er det et bredt og stort materiale, i og med at afhandlingerne er

22

blevet skrevet igennem rigtig mange år, og derfor kan man få indblik i en lang tidsramme.

Det betyder samtidigt at man kan få indblik i de politiske reformer og initiativer, som har

haft en indflydelse på forskningens udformning.

En anden fordel ved ph.d.-afhandlingerne som empirisk materiale er, at de er konstrueret

ensformigt, de indeholder alle et ’preface’ eller ’acknowledgement’, resume, en række

essays eller en analyse som behandler en eller flere problemstillinger og afsluttes med en

konklusion. Derfor er materialet let sammenligneligt og det er let at danne sig et overblik

over, hvilket er behjælpeligt når man laver en dokumentanalyse, hvor store mængder

litteratur skal gennemgås.

Dog er der også nogle begrænsninger ved materialet, heriblandt at man skal have for øje at

det typisk tager et sted mellem 2-5 år at skrive en ph.d.-afhandling. Dette er særlig vigtigt

at være opmærksom på, når vi leder efter indvirkninger fra politiske reformer og

initiativer, da dette vil betyde at der en stor forsinkelse på materiale. Med andre ord vil

politiske reformer og initiativer som er indført i starten af det 21. århundrede først kunne

være at spore i materialet tidligst 2-5 år senere. Dette giver også en usikkerhed i hvorvidt

man vil være i stand til at spore en stor forandring, til trods for at der har være store

politiske forandringer i universitetsverdenen gennem de seneste 15 år.

2.4. Litteratursøgning

De første metodiske skridt for en registrant ligger i en grundig søgning, for at finde frem til

ph.d.-afhandlinger genereret af henholdsvis Økonomisk Institut ved Københavns

Universitet og Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

Både Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet og Det Økonomiske

Institut ved Københavns Universitet har i deres dataarkiver gjort opgørelser af ph.d.-

afhandlinger tilgængeligt for offentligheden (Økonomisk Institut, Publikationsliste:2015;

Roskilde Universitet, publikationer: 2015). Derfor kan man med få klik finde frem til de

afhandlinger som er produceret på institutterne. Fra disse opgørelser finder vi frem til at

Institut for Samfund og Globalisering har produceret 130 ph.d.-afhandlinger og Det

Økonomiske Institut har produceret 162 ph.d.-afhandlinger, de to institutter har altså

23

produceret nogenlunde lige mange ph.d.-afhandlinger. Disse fordeler sig som illustreret i

nedenstående figur.

Figur I: Ph.d.-afhandlinger udgivet årligt fra 1983-2015 på Økonomisk Institut og Institut for

Samfund og Globalisering.

Det er iøjnefaldende at der efter år 2000 generelt bliver produceret flere ph.d.-

afhandlinger end tidligere både på Institut for Samfund og Globalisering og ligeledes for

det Økonomiske Institut. Dette kan skyldes flere årsager.

Det meget store spring i tallene omkring år 2000 kan først og fremmest være et resultat af

at institutterne ikke har oplistet deres publikationer inden, hvilket kan forklare det

dramatiske spring. Men da der er en generel stigning i de efterfølgende år, kan man antage

at samme tendens er gældende inden årtusindskiftet, men stigningen er højst sandsynligt

mere nuanceret.

Eftersom tendensen er gældende hos begge institutter, kan vi antage at der er en mere

generel tendens til at man efter år 2000 har produceret flere ph.d.-afhandlinger. Dette kan

supplerende statistiske undersøgelser bekræfte, som viser at der i perioden fra 2000 er en

jævn stigning i antallet af registrerede ph.d.-studerende på de danske universiteter

(Aagaard & Mejlgaard 2012:273). Denne udvikling er langt fra tilfældig, hvis vi kigger

tilbage på den lange række af politiske reformer og initiativer, var et af de centrale tiltag at

man ønskede en intensivering af forskeruddannelsen, hvilket både betød en

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

19

83

19

85

19

87

19

89

19

91

19

93

19

95

19

97

19

99

20

01

20

03

20

05

20

07

20

09

20

11

20

13

20

15

Institut for Samfund ogGlobalisering

Økonomisk Institut

24

standardisering af denne og en fordobling af optag (Aagaard & Mejlgaard 2012:12). Det

politiske ønske om flere ph.d.-studerende er altså blevet til virkelighed.

Derudover viser fordelingen af ph.d.-afhandlingerne, at der kan være stor forskel på de

enkelte år imellem, eksempelvis producerer Økonomisk Institut 15 ph.d.-afhandlinger i

2000, men kun 5 i det efterfølgende år.

2.5. Tidsramme

Næste skridt i processen af fravalg er at begrænse sig inden for en tidsramme, her har jeg

valgt at undersøgelsen kun ser femten år tilbage i tiden, hvilket bringer tallet ned på

henholdsvis 111 ph.d.-afhandlinger på Institut for Samfund og Globalisering og 137 ph.d.-

afhandlinger på Økonomisk Institut.

Eftersom vi stadigvæk sidder med et overvældende antal af ph.d.-afhandlinger tilbage på

hånden, ser vi os nødsaget til at foretage yderligere beskæringer. Dette har jeg valgt at gøre

ved at lave et femårspluk, hvor jeg har valgt at se på hver femte år, altså 2000, 2005, 2010

og 2015. Herved er det til stadighed muligt at se forandringer over tid, men vi har

betydeligt færre afhandlinger at læse. Herefter fordeler datasættet sig som illustreret på

figur II.

Figur II: Overblik over antal af Ph.d.-afhandlinger

0

2

4

6

8

10

12

14

2000 2005 2010 2015

Institut for Samfund ogGlobalisering

Økonomisk Institut

25

Af femårsudplukket fremgår det at mængden af forskning er faldet på Økonomisk Institut,

som tidligere figur I viser, er der en generel stigning i antallet af ph.d.-afhandlinger på

begge institutter. Derfor kan man antage at det er resultatet af de valgte årstal, og derfor er

et tilfælde.

Et andet tal som adskiller sig i illustrationen er 2015, hvor der på begge institutter er et lille

antal af ph.d.-afhandlinger. Dette kan skyldes at denne undersøgelse blev påbegyndt i

sidste halvdel af 2015, hvilket betyder at vi ikke ser det fulde antal.

2.6. Registrantanalysen

Registrantens hovedformål er at historisere sociale relationer, og metoden kan anvendes til

at undersøge historiske processer, samt tydeliggøre deres relevans for nutiden (Kropp

2009:173). Derudover kan registranten give et kronologisk perspektiv på det empiriske

materiale (Kropp 2009: 181).

Denne metode er valgt fordi den netop giver et tidsperspektiv, der kan anskueliggøre

hvorvidt de politiske reformer og initiativer igennem 00’erne efterfølgende har fordret

forandringer i det videnskabelige felt. Kronologien i registranten er behjælpelig i

besvarelsen af specialets problemstilling i den forstand, at registranten kan sammenlignes

med politiske reformer som ligeledes er struktureret kronologisk.

Registrantanalysen er en fremgangsmåde til at læse og registrere dokumenter, hvorpå man

kan skabe overblik over store tekstmængder. Registranten kan indeholde forskellige

former for dokumenter, eksempelvis avisartikler, afhandlinger, lovforslag osv. (Kropp

2009:173). Fordi metoden kan danne overblik over store tekstmængder, er den oplagt når

vi anvender ph.d.-afhandlinger fra to store universitets institutter, hvilket naturligvis

skaber en stor tekstmængde som skal anskueliggøres.

En registrantanalyse er konstrueret af systematisk læsning af dokumenter, med dette

menes der at dokumenterne bliver set på under samme lys (Kropp 2009: 173). Dette kan

udføres i praksis ved at skabe en række ledespørgsmål, som strukurerer registranten

(Kropp 2009:84f).

Registranten er konstrueret af målrettet læsning, hvor man har søgt en række svar fra

ph.d.-afhandlingerne. Det vil sige at de referater som registranten er bestående af, ikke er

et produkt fra en nærlæsning af ph.d.-afhandlingerne, men derimod har man søgt at svare

26

på spørgsmålene og læst ph.d.-afhandlingerne partielt. Ledespørgsmålene i denne analyses

registrant har været:

- Hvornår er ph.d.-afhandlingen udgivet?

- Hvilket institut har udgivet ph.d.-afhandlingen?

- Hvem er forfatter?

- Hvem har finansieret ph.d.-afhandlingen?

- Hvem har forfatter samarbejdet med i udarbejdelsen af ph.d.-afhandlingen?

- Hvilke/n problemstilling/er behandler ph.d.-afhandlingen?

- Hvilke tematikker behandler ph.d.-afhandlingen?

Spørgsmålene har til hensigt at belyse specialets problemstilling og danne grobund for

uddybende spørgsmål til efterfølgende interviews.

2.7. Faldgruber

Denne empiriske undersøgelse blev foretaget ultimo 2015, derfor bar tallene præg af at

året endnu ikke var slut, og antallet af ph.d.-afhandlinger var derfor mindre end hvad

kunne forventes. Dernæst var det nærmest ikke muligt at finde ph.d.-afhandlingerne på

universiteternes biblioteker. Derfor valgte jeg at supplere den tidligere litteratursøgning op

med lister for ph.d.-forsvar, for derved at få en mere fyldestgørende undersøgelse

(Økonomisk institut, ph.d. forsvar: 2015)(ISG Nyhedsarkiv:2015). Indsamlingen af

empirien blev foretaget i efteråret 2015, og færdiggjort i november 2015. Derfor mener jeg

godt at det kan forsvares at undersøge 2015, fordi vi har tilstrækkeligt med ph.d.-

afhandlinger til at kunne danne os et indtryk af vidensproduktionen fra 2015. Jeg mener

det er vigtigt at forsøge at gøre undersøgelsen så aktuel som mulig, også fordi hvis man

skulle kunne se nogle resultater af de politiske initiativer og reformer som er blevet indført

igennem 0’erne, er det vigtigt at forholde sig til at arbejdet med ph.d.-afhandlinger er

påbegyndt minimum tre år inden de bliver afleveret, derfor er det muligt at vi først vil se

den politiske indvirkning betydeligt senere, man kan altså tale om at der sker en

forsinkelse fra at politik indføres og italesættes til at det bærer præg på forskningen.

27

Derudover er det muligt at nogle ph.d.-afhandlinger fra institutterne ikke er kommet med i

undersøgelsen, fordi de er undsluppet i litteratursøgningen. Den risiko kan ikke

fuldkommen elimineres. Men på trods af at registranten ikke indeholder alle ph.d.-

afhandlinger fra de to institutter, kan man godt danne sig et overblik over hvilke

tematikker, problemstillinger ph.d.-studerende skriver om, ligeledes hvordan den enkelte

ph.d.-uddannelse er blevet finansieret. Dette er muligt fordi det empiriske materiale har en

rimelig størrelse, i og med at undersøgelsen kigger på 63 ph.d.-afhandlinger, kan man

argumentere for at det er tilstrækkeligt til, at vi kan konkludere hvorvidt der er nogle

tendenser inden for disse to institutter.

En registrantanalyse har mange fordele, men man kommer ikke uden om at der er visse

svagheder. Først og fremmest er metoden fuldkommen afhængig af at man kan fremskaffe

de nødvendige dokumenter, hvilket kan være problematisk med ph.d.-afhandlinger.

I få tilfælde har det været nødvendigt at opgive, fordi det er umuligt at fremskaffe en ph.d.-

afhandling, eftersom den ikke er udgivet og derfor ikke at finde på bibliotekerne – hverken

instituttets eget bibliotek eller det Kongelige Bibliotek, hvor alle ph.d.-afhandlinger skal

være tilgængelige, og det har ikke været muligt at oprette kontakt med forfatter. Det drejer

sig konkret om tre ph.d.-afhandlinger fra Økonomisk Institut, disse fremgår stadigvæk i

registranten, men tælles ikke med. Der er blevet rettet henvendelse til ansvarshavende ved

instituttet, som per dags dato ikke har været i stand til at forklare hvorfor de følgende

ph.d.-afhandlinger ikke er til at fremskaffe.

2.8. Interviews

I dokumentanalysen gjorde jeg mig nogle observationer, som ikke blev besvaret heraf. Fra

ph.d.-afhandlingerne synes der at være en sammenhæng mellem ph.d.-afhandlingens

tematikker og problemstilling/er og med ph.d.-afhandlingens finansiører og/eller

samarbejdspartnere. Eksempelvis handlede Anna Folks Larsens Ph.d.-afhandling

”Agricultural technology adoption, food security, poverty and child health, assessments

of an agricultural intervention in Tanzania” netop om finansiøren Rockwool Fonden, eget

initiativ om bekæmpelse af fattigdom og fødevareusikkerhed – RIPAT (Se bilag 1:

registrant). Samme tendens var gældende i en lang række af ph.d.-afhandlingerne, og man

kan gøre sig nogle tanker om, at disse finansiører kun agtede at finansiere projektet, hvis

28

det var af relevans for deres arbejde. Men eftersom dette ikke fremgår eksplicit i ph.d.-

afhandlingerne forbliver det ved en antagelse, som kun de to parter kan svare på. Derfor

synes det oplagt at søge svar hos de ph.d.-studerende. Man kunne ligeledes have spurgt

finansieringskilderne, men eftersom specialet søger at undersøge det

samfundsvidenskabelige felt, synes det mest oplagt at spørge feltets aktører, frem for de

eksterne interesser som påvirker feltet.

Dokumentanalysen lå dermed til inspiration og blev grundlaget for de opfølgende

interview (Se bilag2: Interviewguide).

Interviewene i denne undersøgelse er karakteriserede som et forskningsinterview, der har

til formål at producere viden, gennem samtale mellem interviewer og interviewede (Kvale

2009:18). Relationen mellem interviewer og interviewede er elementær, for at opnå en god

kvalitet af interviewet (Kvale 2009:148). Dette er blevet praktiseret i sammenhængene

med interviewene ved at interviewer har været meget anerkendende og aktivt lyttende.

Inden at interviewene blev udført blev en interviewguide produceret med formålet at skabe

en god struktur på interviewene, først blev der spurgt ind til meget åbne emner, for senere

hen at spørge ind til mere direkte tematikker (Se bilag 2: interviewguide). Denne

interviewguide er løbende blevet revideret og perfektioneret, for at belyse flest mulige

aspekter.

2.9. De interviewede

De ph.d.-studerende som blev interviewet til denne empiriske undersøgelse er ligeligt

fordelt mellem kønnene, i tilfælde af at kønnene oplevede krydspresset og feltet

anderledes, derfor er kønnene ligeligt præsenteret. Dernæst er de ligeledes ligeligt fordelt

imellem de to institutter; Økonomisk Institut og Institut for Samfund og Globalisering.

Denne opdeling er bevidst med henblik på at specialet ser ligeligt på de to institutter.

De interviewede blev alle informeret om at de ville komme til at fremstå anonymt i

specialet, dette valg blev truffet for at skabe tillid hos de ph.d.-studerende, hvilket synes

relevant i dette interview, da nogle personfølsomme emner blev taget op, såsom

finansieringen af deres ph.d. og forholdet til finansieringskilder, altså den ph.d.-

studerendes arbejdsgiver.

29

I dette afsnit vil de interviewede ph.d.-studerende kort introduceres for at give indblik i

deres baggrund, med særlig henblik på hvordan de blev ansat i deres respektive ph.d.-

stillinger.

Jens er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, hans ph.d.-afhandling er

samfinansieret af et selvstændigt institut, hvor han tidligere har arbejdet som

forskningsassistent. Jens havde gentagende gange søgt om at skrive en ph.d.-afhandling,

inden at han fik en ph.d.-stilling. For inden han har arbejdet på et ministerium. Udover

sine forpligtelser både på RUC og instituttet, er han medlem af Ph.d.-udvalget, som har til

funktion at administrere ph.d.-kurser, sammensætte bedømmelseskomiteer og godkende

ansøgninger mv. Jens gør sig allerede nu overvejelser om, hvordan han henter den næste

finansiering hjem til fremtidige forskningsprojekter.

Anne er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, hendes ph.d.-afhandling er

samfinansieret af en sum bevillingspenge som er tilknyttet et projekt om husholdningers

økonomiske adfærd. Inden hun påbegyndte sin ph.d.-uddannelse, arbejdede hun for en

forsker på instituttet som forskningsassistent, selv samme forsker udbød ph.d.-stillingen

og opfordrede hende til at søge den. Anne er i tvivl om hun ønsker at forsætte med at

arbejde med forskning.

Peter er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, hans ph.d.-afhandling er

samfinansieret af Det Strategiske Forskningsråd, hvilket har stillet krav om samarbejde

med en privat virksomhed. Da Peter var kandidatstuderende henvendte en forelæser sig til

ham med tilbuddet om en ph.d.-stilling, som var blevet mulig gennem en bevilling som

professoren havde hentet hjem. Peter forsvarede sin ph.d.-afhandling i november 2015, og

fik kort efter finansieret sin post.doc. af Det Frie Forskningsråd.

Mette er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, hendes ph.d.-afhandling er en del af et

større udviklingsprojekt, som er samfinansieret af en fond. Inden hun påbegyndte sin

ph.d.-uddannelse arbejdede hun på Roskilde Universitet som forskningsassistent igennem

to år. Hun har ikke ambitioner om fremadrettet at arbejde i universitetsregi, og overvejer

andre muligheder.

30

Alle ph.d.-studerende og personfølsomme oplysninger er blevet anonymiseret, for at tage

hensyn til de interviewede.

2.10. Bearbejdning af empiri

Registranten blev efterfølgende kvantificeret til en række statistiske illustrationer baseret

på de deskribsive tal, med formålet at anskueliggøre undersøgelsen. Dette mener jeg godt

kan forsvares eftersom at antallet af variabler er 63 derfor har datasættet en størrelse, som

sikrer at de statistiske illustrationer ikke kommer til at være misvisende.

Registranten blev derudover opdelt i en række kategoriseringer for at danne overblik over

den store data mængde.

Interviewene blev transskriberet efter alle kunsten regler, med forbehold for toneleje,

humor eller ironi. Herefter blev interviewene anonymiseret, så identiteten på den

interviewede er kendt af specialets forfatter. Tilslut blev udvalgte citater kategoriseret og

opstillet i modeller til at anskueliggøre empirien. Derudover er engelske ord i de citater

som anvendes i analysen, blevet oversat til dansk, med formålet at gøre citaterne mere

læsevenlige.

Registranten og interviewene vil blive anvendt som det empiriske grundlag for at

konstruere en stribe mere eller mindre modstridende positioner og interesseorienteringer i

det samfundsvidenskabelige felt. Derfor vil de interviewede blive betragtet som

interesserepræsentanter, som med afsæt i deres måde at forholde sig til feltets

problematikker repræsenterer en stillingstagen.

2.11. Kategoriseringer

Kategoriseringerne har til formål at anskueliggøre registrantens resultater. Der opstilles

tre forskellige kategoriseringer baseret på henholdsvis samarbejde og tilknytning,

finansiering og former af forskning.

31

Igennem registranten ønskede jeg at få indblik i hvilke samarbejdspartnere de ph.d.-

studerende havde, men ligeledes hvem som var aftagerne på den viden som blev

produceret. Jeg erfarede at der var nogle grundlæggende kategorier, heri Erhvervslivet

bestående af virksomheder eller fonde, dernæst Politik bestående af eksempelvis

ministerier, efterfølgende Samfund i form af menigmand og fortalere for menigmand, og

til slut Videnskab bestående af det videnskabelige felt. Kategoriseringerne er uddybet i

følgende skema:

Skema I: Samarbejde og tilknytning

Erhvervslivet - Henvender sig til erhvervslivet - Samarbejder med virksomheder, selvejende institutioner

eller private fonde. - Som oftest finansieret af de private samarbejdspartnere - Der er en tendens til at afhandlingerne er

effektevalueringer eller udvikling af samarbejdspartnerens afdelinger eller projekter.

- Nøgleord: Arbejdsmarkedet, erhverv, industri, - ”Forskning skal bidrage med vækst og/eller udvikling

hos erhvervslivet” Politik - Henvender sig til det politiske felt og politiske systemer

- Samarbejder med ministerier, politiske organisationer, institutter med politiske formål,

- Formen er som oftest policy orienteret, fremstiller - Nøgleord: regulering, politik, beskatning, regering - ”Forskning skal bidrage med vækst og/eller udvikling

samfundet” Samfund - Henvender sig til menigmand og talsmand for

menigmand, eksempelvis foreningsliv, frivillige organisationer mv.

- Samarbejder med fagforeninger, frivillige organisationer.

- ”Forskning som gavner den enkelte i samfundet” Videnskab - Henvender sig til det videnskabelige felt

- Samarbejder internt med andre universiteter, universitetsprojekter, forskningsprojekter eller forskningsinstitutioner

- ”Forskning for forskningens skyld”

I Bourdieus begrebsunivers er det samfundsvidenskabelige felt en politisk kampplads,

hvilket også betyder at feltet ikke kan være politisk neutralt, upolitisk eller apolitisk

(Fuglsang & Bitsch 2009:242). Denne forståelse ligger jeg mig op af, og forsøger derfor

32

ikke at kategoriserer efter hvorvidt ph.d.-afhandlingerne omhandler politiske udfordringer

eller ej, men derimod at kategorisere ph.d.-afhandlingerne efter deres tilknytningsforhold.

I udarbejdelsen af registranten erfarede jeg, at ph.d.-afhandlingerne som oftest havde en

nær tilknytning til det felt som deres samarbejdspartnere var tilknyttet. Derfor søger

kategoriseringerne at opdele ph.d.-afhandlingerne efter hvem de samarbejder med, og

hvilke felter de i højeste grad er tilknyttet til. Selvfølgelig må det pointeres, at for at alle

ph.d.-afhandlinger er tilknyttet til det videnskabelige felt, som følge af deres natur som en

akademisk opgave.

Kategoriseringerne vil i en nogen grad have nogle gråzone områder, hvor de krydser

hinanden. En ph.d.-afhandling kan godt både henvende sig til samfund og/eller politik,

eller politik og/eller erhvervsliv mv. Derfor er disse baseret på vurderinger om hvilken

retning ph.d.-afhandlingen i højeste grad orienterer sig imod.

Den næste kategorisering opdeler ph.d.-afhandlingerne efter hvem som har finansieret

dem, her i følgende kategorier Erhvervsliv, Politik, Foreningsliv og Videnskab. I

nedenstående skema er der eksempler på hver kategori.

Skema II: Finansiering

Erhvervsliv Fonde, private virksomheder, private koncerner eller selvejende

institutioner.

Politik Ministerier, politiske organisationer, den europæiske kommission eller

ministerråd.

Foreningsliv Fagforeninger eller a-kasser.

Videnskab Det frie forskningsråd, uddannelsesinstitutioner, selvejende institutter,

forskningscentre eller råd.

Kategoriseringerne opdeler finansieringskilderne efter organisationens, ministeriets eller

virksomhedens virke og interesse, med det menes der, at eksempelvis frie forskningsråd,

institutter og forskningscentre har samme interesse for videnskaben, hvorimod ministerier

og politiske organisationer er interesserede i politik.

Der vil selvfølgelig være tilfælde som bevæger sig ud i en gråzone, som eksempelvis både

har et politisk og videnskabeligt virke, eksempelvis Institut for Menneskerettigheder, som

politisk har et ønske om at fremme menneskerettigheder, men samtidigt er et institut

33

drevet af et videnskabeligt personale – ikke politikere, derfor er instituttet kategoriseret

som Videnskab.

Den sidste kategorisering opdeler ph.d.-afhandlingerne i hvilken form for forskning de

mønstrer, altså hvorvidt der er tale om strategisk, anvendt eller grundforskning.

Opdelingen er sket efter følgende definitioner på de forskellige former for forskning, som

fremlægges i det nedenstående skema.

Skema III: Former af forskning

Strategisk forskning - Søger at opnå et bestemt resultat

- Løse samfundsudfordringer

Grundforskning - Søger at erhverve sig nye erkendelser

- Ny viden uden bestemte mål

Anvendt forskning - Søger at finde praksis anvendelse af den

mere teoretiske grundforskning

Denne opdeling af ph.d.-afhandlingerne søger at give indsigt i om de politiske forandringer

i bevillingssystemer har påvirket hvilke former for forskning der produceres i højere og

mindre grad, eller om der findes en ligelig fordeling.

Vurderingen af hvordan ph.d.-afhandlingen er placeret i forhold til de forskellige slags

forskning er taget med afsæt af en vurdering af ph.d.-afhandlingens problemstilling/er og

tematikker. Igen vil jeg pointerer at samfundsvidenskabelig forskning ikke kan være

neutral, apolitisk eller upolitisk, derfor vil kategoriseringerne ligeledes være baseret på

fremgangmåde og hensigt, altså hvad ønskes opnået med ph.d.-afhandlingen? Søger den at

undersøge et fagområde og teoriudvikle på dette, ville den kategoriseres som

grundforskning, hvorimod søger ph.d.-afhandlingen at undersøge en aktuel

samfundsudfordring med henblik på at opstille policy forslag, kategoriseres ph.d.-

afhandlingen som strategisk.

2.12. Reliabilitet og validitet

Metodeafsnittet har gennemgået den nøjagtige proces og fremgangsmåde i specialets

empiriske undersøgelsen. Derudover er transkiberede interviews, interviewguide og

34

registrant vedhæftede som bilag for at sikre en gennemsigtighed og muliggøre

efterprøvelse af undersøgelsens resultater.

Denne undersøgelse må først og fremmest betragtes som et pilot-projekt, som kan give

anledning til videre undersøgelser, hvor man eventuelt inddrager flere

samfundsvidenskabelige institutter for at være i stand til at lave konklusioner som er

gældende for hele det samfundsvidenskabelige felt.

2.13. Generaliserbarhed

Med afsæt i de to meget forskellige institutter får vi indblik i områder inden for feltet som

ligger langt fra hinanden, man kunne endda gå så vidt at kalde dem modpoler. Eftersom

det samfundsvidenskabelige felt er meget bredt, bliver det problematisk at sige noget

generelt om feltet med afsæt i denne undersøgelse. Derimod kan undersøgelsen her

identificere nogle af de modpoler og stridende magtforhold mellem feltets forskellige

fagområder. Men eftersom undersøgelsen udelukkende kigger på Økonomisk Institut og

Institut for Samfund og Globalisering kortlægger den ikke hele feltets magtforhold, men

disse som er i relation til disse institutter. For en mere generel undersøgelse ville man være

nødsaget til at undersøge feltets andre fagområder.

35

Kapital 3: Teoretisk ramme – Bourdieus begrebsunivers

Bourdieus begrebsunivers anvendes som indgangsvinkel til analysen, i den forstand at

empirien bidrager til at konstruere et felt, for at synliggøre feltets magtforhold, hvilket er

oplagt når vi søger, at se på hvilke aktører som bidrager til at rykke feltet, og hvem som

bidrager til at det ikke rykker sig. Det er specialets formål er at give indsigt i feltets

dominansforhold, og hvordan disse påvirker den forskning som det

samfundsvidenskabelige felt producerer. Dette kan Bourdieus begrebsunivers bidrage med

ved at give indsigt igennem feltets strukturer, positioner og dispositioner, hvor det bliver

tydeligt, hvilke forståelser og opfattelser af forskning som er dominerende og dominerede,

hvor jeg søger at finde deres betydningssammenhænge, hvorfor aktørerne positionerer sig

i det samfundsvidenskabelige felt som de gør, hvilket kan forklares ved deres habitus.

Dette afsnit søger at introducere Bourdieus begrebsapparat og herefter operationalisere

det med henblik på specialets analyse.

Bourdieu har behandlet uddannelsessystemet og det videnskabelige felt i flere af hans

værker, heriblandt ”Homo Academus” og ”Viden om viden og refleksivitet”. Dette speciale

anvender denne litteratur, men søger ikke at be- eller afkræfte Bourdieu’s teser herom.

Derimod har værkerne bidraget som inspiration til fremgangsmetoder og tilgang, hvilket

er blevet praktiseret ved at historisere de samfundsvidenskabelige institutter som

undersøges, samt forskningspolitikken.

3.1. Feltet

Et felt kan beskrives som rammerne og baggrunden for aktørernes praksis (Bourdieu

1996:183). Ifølge Bourdieu er feltet en socialt konstrueret arena, og beskriver samtidigt

feltet som et ”socialt mikrokosmos” (Bourdieu 2005:94). Bourdieus felt skabes i kraft af

aktørernes indbyrdes relationer, og tager form af magtbalancen, der konstrueres i

aktørernes relationer (Bourdieu 2005:62). Feltet kan derfor betragtes som relationelt og

hierarkisk.

36

Feltet er grundlagt på nogle fundamentale regler, som spillets deltagere må acceptere,

disse regler kalder Bourdieu for doxa (Wilken 2010:50). Doxa fastholdes igennem feltets

reproduktion, hvor tilkomne aktører socialiseres med afsæt i feltets doxa (Jårvinen 2005

364).

Stridsspørgsmål kan være med til at rykke feltet, men hvorvidt et felt kan ændre sig

radikalt betvivler Bourdieu, og argumenterer for at feltet kun kan forandres drastisk ved en

revolution (Bourdieu 2005:66). Samtidigt pointerer Bourdieu dog at den interne

magtkamp kun er gældende hvis feltets aktører anerkender feltets spilleregler og dermed

har tillid til selve spillet, dette kalder Bourdieu for illusio (Bourdieu 1996:227).

Ifølge Bourdieu er alle felter styret af Nomos, som er begrebet for et struktureringsprincip,

der beskriver måden at konstruere den objektive virkelighed (Bourdieu 2005:89). Nomos

er resultatet af aktørernes kamp om hierarkiet, men er samtidigt regelsættet for kampen

(Bourdieu 1996:223). Feltet er et rum som er konstrueret af positioner og positioneringer

(Bourdieu 2005:102). Feltet konstrueres løbende igennem de stridende positioner og

positioneringer (Bourdieu 2005:100).

Bourdieus felt er relativt autonomt, med dette menes der at kampene i feltet ikke kan

reduceres til kampene i andre felter, da kampene ikke omhandler det samme eller foregår

på ligelige præmisser. På den måde kan en kamp i et felt ikke bestemme over kampe i

andre felter (Bourdieu 1996:220f).

På universiteterne finder vi det, som Bourdieu kalder det videnskabelige felt. Et felt som

ifølge Bourdieu er konstrueret af magtstrukturer, adgangskrav og indoktrinering, som

reproducerer feltet:

”The structure of the university field reflects on the structure of the field of power,

while its own activity on selection and indoctrination contributes to the reproduction

of that structure.”

Pierre Bourdieu (Bourdieu 1990: 40)

Feltet påtvinger aktørerne et ideal om uegennytte: videnskab for videnskabens skyld, som

kan fremkomme tvetydigt, da aktøren udover kravet om uegennytte bliver mødt af et

socialt økonomisk funderet krav, som i praktisk forstand indebærer at forskeren på

37

universitet har behov for økonomiske resurser for at virkeliggøre forskningsprojekter mv.

(Bourdieu 2005: 91f ).

Den videnskabelige verden er afhængig af to typer resurser; den rent videnskabelige og den

økonomiske resurse. Hvor stort behov det enkelte universitet eller forskningsprojekt har,

for økonomiske resurser differentierer alt efter hvilket forskningsområde der er tale om,

eksempelvis kan matematik og historie anvendes som eksempler på områder, som ikke har

et særlig stort behov, ligeledes er der heller ikke store krav til den enkelte forsker eller

institut for at søge økonomiske resurser. Det modsatte gør sig gældende indenfor

forskningsområderne sociologi og fysik. Her får administrative instanser en stor

indflydelse, da disse ofte styrer de økonomiske resurser og dermed kan afgøre konflikter,

hvilket kan være problematisk da administratorerne ikke nødvendigvis er de bedst

kvalificerede til at bedømme hvem der er bedst til at løse en opgave (Bourdieu 2005: 98).

Bourdieu argumenterer herefter at det er naivt at have tiltro til universiteternes ledelse og

tro, at de tager hensyn til videnskaben og forstår at forholde sig til splittelserne inden for

det videnskabelige felt (Bourdieu 2005:99).

I specialet operationaliseres Bourdieus feltbegreb aktivt for at identificere feltets

magtforhold, ved blandt andet at opstille de hierarkiske konstruktioner som feltet er

opbygget omkring. Ligeledes forsøger analysen at identificeres feltets magtkampe og deres

betydningssammenhænge, for i sammenspil med de forskningspolitiske forandringer at

vurdere hvordan det samfundsvidenskabelige felt har forandret sig i tidsperioden, og

vurdere hvilke konsekvenser dette kan have.

3.2. Kapital

På feltet kæmper aktørerne om indflydelse og kapital, der findes forskellige former for

kapital: økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital. Med afsæt i disse kampe

konstrueres feltet relationelt og hierarkisk i et socialt system.

Økonomisk kapital er en materiel kapitalform, hvorimod den sociale kapital tager form i

familierelationer, kontakter, netværk eller forbindelser. Den kulturelle kapital er baseret i

legitim viden, uddannelse og kompetencer (Wilken: 2010:46). Ifølge Bourdieu er den

videnskabelige verden primært styret af den kulturelle kapital;

38

As authorities, whose position in social space depends principally on the possession of

cultural capital, a subordinate form of capital, university professors are situated

rather on the side of subordinate the managers of industry and business.

Pierre Bourdieu (Bourdieu 1990:36)

Dernæst argumenterer Bourdieu for at den kulturelle kapital er institutionaliseret igennem

universiteterne, hvor professorer er garanteret en bureaukratisk karriere som indebærer

fast og sikker indkomst, modsat kunsterne eller forfattere, som ligeledes baserer deres

karriere på kulturel kapital, ikke har samme privilegier (Bourdieu 1990:36).

Udover de tre former for kapital, arbejder Bourdieu med begrebet symbolsk kapital, som

adskiller sig fra de andre kapitalformer ved, at den bygger på evnerne til at benytte de

andre kapitalformer og omsætte kapital til andre former for værdi, som kan komme til

udtryk som ære, moral, prestige eller ankerkendelse (Wilken 2010: 46f). Fordi felterne er

relativt autonome er kapitaler som giver magt i flere felter, mere værd end dem som kun

giver magt, prestige eller anerkendelse inden for et specifikt felt (Wilken 2010:48).

Symbolsk kapital kan ikke videregives, såsom økonomisk kapital, som man kan arve fra

sine forældre. I det videnskabelige felt fremkommer symbolsk kapital eksempelvis i form

af akademiske priser såsom nobelprisen, eller når en forsker bliver citeret meget (Bourdieu

1990:76). Altså den symbolske kapital i det videnskabelige felt er anerkendelse af kollegaer

og feltets øvrige aktører.

Når Bourdieu behandler det videnskabelige felt finder han en symbolsk kapital, som han

kalder videnskabelig kapital.

”Academic capital I obtained and maintained by holding a position enabling

domination of other positions and their holders, such as all the institutions entrusted

with controlling access to the corps”

Pierre Bourdieu (Bourdieu 1990:84)

Den videnskabelige kapital kan defineres som træk eller karakteristika, som produceres

løbende gennem erkendende og anerkendende handlinger. Videnskabelig kapital kan altså

39

betragtes som fungerende symbolsk anerkendelseskapital, som udelukkende er virkende

inden for feltets rammer. Det er derfor vigtigt for forskeren at gøre sig positivt bemærket

ved at bidrage med noget originalt, for at opnå anerkendelse hos kollegaer og konkurrenter

(Bourdieu 2005:95).

Kapitalerne anvendes til at identificere feltets dominerende og dominerede aktører, men

ligeledes som analytisk redskab til at opstille magtforhold internt på feltet, men også i

forhold til eksterne aktører som påvirker feltet.

3.3. Habitus

Bourdieus habitus begreb kan betragtes som et kulturbegreb, der er baseret på de

dynamiske relationer mellem aktøren og det sociale. Habitus henvender sig både til

aktørens mentale dispositioner, men ligeledes til den kropslige forankring (Wilken

2010:42) Bourdieu anvender begrebet hexis om kropsliggørelsen af habitus, dette kunne

eksempelvis komme til udtryk ved måden at holde hoved eller blik på, som bliver en

”synlig transskription af habitus” (Bourdieu 2005:78).

Habitus omhandler både aktørens tilegnelse af viden, som muliggør at aktøren kan handle

meningsfuldt og aktørens bearbejdning af denne viden til praktisk handling. Derfor

rummer habitusbegrebet både internationalisering af de objektive strukturer og

eksternaliseringen af de internaliserede strukturer (Bourdieu 1996:217). Habitus udstyrer

aktørerne med en matrix for hvordan de betragter, forstår og handler i forskellige

situationer (Bourdieu 1996:217).

Habitus er et produkt af aktørens socialisering, hvor særligt socialiseringen i en tidlig alder

er essentiel for at skabe aktørens dispositioner, som bliver det afsæt som aktøren handler,

opfatter eller forstår ud fra (Wilken 2010:43).

Habitus kommer til udtryk i aktørernes tillærte dispositioner, disse er tillærte, men

tilegnelsesprocesserne er glemte eller fortrængte, derfor er habitus ikke en sindstilstand,

men derimod en kropstilstand. Dermed er aktørernes positioner betingede af deres habitus

(Bourdieu 2005b:51f; Wilken 2010:44). En aktørs habitus kan ændrer sig som følge af at

aktøren bevæger sig ind i et nyt socialt miljø, men processen er hverken gnidningsløs,

hurtig eller let (Wilken 2010:45).

40

Når positioner registreres og indarbejdes i habitus, fremstår de som en række

handlemuligheder, som allerede er realiserede. Når vi har kendskab til aktørens position i

feltet og aktørernes dispositioner i feltet, har vi indsigt i deres habitus, hvilket gør det

muligt at forudse handlinger eller et fremtidsperspektiv (Bourdieu 2005: 100f).

Det videnskabelige felt adskiller sig fra andre felter ved den videnskabelige habitus

(Bourdieu 2005:72). Habitus i videnskabelige felt skal ikke forstås som en krystal klar

bevidsthed (Bourdieu 2005:70) Indenfor den videnskabelige verden findes der forskellige

former for habitus. Den faglige habitus, som kommer til udtryk igennem uddannelse og

arbejdspraksis, og den habitus som er knyttet til forskerens bane og karriere, altså til dels

forskerens sociale baggrund (Bourdieu 2005:76).

I analysen operationaliseres habitusbegrebet ved at fremanalysere hvordan de ph.d.-

studerendes dispositioner knyttes til deres respektive universiteter og institutter. For

herved at illustrere hvordan institutterne er forskellige, men ligeledes hvordan den

producerede forskning og forståelse af god forskning varierer på de

samfundsvidenskabelige institutter. Når vi kender feltets positioner og aktørernes

dispositioner muliggøre det at fremsætte fremtidsperspektiver, for hvor den

samfundsvidenskabelige forskning er på vej hen.

3.4. Det samfundsvidenskabelige felt og eksterne aktører

Det videnskabelige felt er relativt autonomt, men feltet er præget af både ydre pres, som

eksempelvis politiske forventninger eller erhvervsinteresser, og indre spændinger såsom

interessekonflikter på institutter eller i akademiske råd. Derfor argumenterer Bourdieu for

at autonomien bestemt ikke er naturgivent (Bourdieu 2005:83).

”The structure of the university field reflects on the structure of the field of power,

while its own activity on selection and indoctrination contributes to the reproduction

of that structure.”

Pierre Bourdieu (Bourdieu 1990: 40)

41

Bourdieu argumenterer for at det videnskabelige felt på sin vis afspejler magtfeltet

igennem indoktrineringen og den kulturelle reproduktion.

Men det videnskabelige felts autonomi gør at det følger en anden logik end det

bureaukratiske felt. På trods af at det bureaukratiske felt og det videnskabelige felt ikke er

til at skelne fuldstændigt (Bourdieu 2005:93).

Det videnskabelige felt påtvinger aktørerne et ideal om uegennytte, som kan fremkomme

tvetydigt, da aktøren udover kravet om uegennytte bliver mødt af et socialt økonomisk

funderet krav, som i praktisk forstand indebærer at forskeren på universitet har behov for

økonomiske resurser for at virkeliggøre forskningsprojekter mv. (Bourdieu 2005: 91f ).

Det videnskabelige felt påtvinger forskerne et ideal om uegennytte og en selvisk

konkurrence, bestående i skrækken for ikke at være den første. Denne tvetydighed er

grundlæggende for at forstå gaveudvekslingens dobbelthed. Bourdieu argumenterer for at

udveksling af gaver bliver en fornægtelse af uegennytten for forskeren. Fordi gaver skal

være generøse og uforpligtende både for modtager og giver, hvor giver som oftest skjuler et

ønske om varig indflydelse og magt over modtager. Derfor konstituerer gaveudveksling et

virtuelt magtforhold. Den videnskabelige kapital er præget af dobbelthed, da udvekslingen

af gaver konstruerer et magtforhold bundet i anerkendelse og taknemmelighed (Bourdieu

2005:92).

42

Kapitel 4: Forskning i forandring

I specialets analyse vil jeg belyse de kampe som udspilles i det samfundsvidenskabelige

felt, for herefter at se på hvilke forskningspolitiske forandringer som påvirker kampene.

Analysen søger at konstruere det samfundsvidenskabelige felt, for herved at synliggøre og

anfægte feltets sociale magtrelationer, som konstituerer og vedligeholder

dominansforholdet på feltet. Dette vil jeg praktisere ved at undersøge og udpege feltets

kampe, for med afsæt i disse, at finde deres betydningssammenhænge og identificere

feltets dominerede og dominerende aktører, positioner og interesser.

Indledningsvis vil jeg analysere Forskerens arbejdsopgaver i forandring, hvor jeg udpeger

feltets centrale kamppladser, ved at gå ind i de ph.d.-studerendes daglige arbejdsdag og

tilhørende opgaver.

I afsnittet Feltets organisering vil jeg analysere feltets aktørers positioner, ved at

identificere feltets dominerende aktører og hvilke aktører domineres i feltet, for i denne

sammenhæng at synliggøre hvilke kompetencer og karaktertræk hos aktørerne som

etablerer feltets magtrelationer. I denne sammenhæng vil analysen identificere feltets

positioner i form af dominerende grupperinger af aktører, som er tilknyttet særlige

fagområder, anvende nogle videnskabelige metoder og tilgange frem for andre, og

herigennem få indsigt i feltets dynamik og dominansforhold.

Derefter vil jeg analysere Feltets organisering i forhold til andre felter, med afsæt i feltets

interesser og interessenter. Heri går jeg ind i gavebåndets betingelser, hvilke bånd bliver

etableret af de finansielle foranstaltninger, som etableres mellem feltets aktører og

eksterne aktører, og hvorledes påvirker dette forskningen?

4.1. Forskerens arbejdsopgaver i forandring

På feltet kæmpes der overordnet set om akademisk anerkendelse, prestige og

videnskabelige magt, altså at påvirke forskningens retning og formål, og blive anerkendt af

den videnskabelige verdens aktører, igennem gode anmeldelser og publiceringer i

tidsskrifter med gennemslagskraft – med andre ord kæmpes der om videnskabelig kapital.

Ph.d.-studerende Peter, som er tilknyttet Økonomisk Institut ved Københavns Universitet,

fortæller her om forskerens hverdag og hvilke daglige udfordringer forskeren står overfor,

43

heri at forskeren bestræber sig efter, at komme med de bedste, nyeste og mest interessante

forskningsresultater, hvilket udgør centrale elementer i de interne magtkampe i feltet.

Dette viser altså hvilken kampplads der finder sted i forskernes hverdags arbejde, denne

kampplads beskriver Peter som er ph.d.-studerende på Økonomisk Institut ved

Københavns Universitet.

”Men jeg har med mig selv tumlet lidt med tankerne, om det var noget som man ville

høre? Om man så at sige, om det var et interessant resultat? Fordi det er ligesom om

at der kommer sådan nogle vurderinger, er det et spændende resultat? Er det et stort

resultat? Er vi overrasket? Ser vi noget nyt? Som er sådan lidt kvalitative vurderinger,

når vi er færdige med at diskuterer de rent faglige ting, sådan har du gjort det rigtigt?

Har du sat det ordentligt op? Bruge du nogle fornuftige metoder? Gør du dine ting

ordentligt? Så kommer det til sidst, gør du de her ting, nu skal vi finde ud af om du

bliver udgivet i det her flotte, flotte tidsskrift eller det her lidt sekundære tidsskrift?

(…) Altså synes man det her er et stort bidrag? (…) Det har bare lige som været mig

der har tænkt, hvad er bedst for min karriere i forhold til, altså fordi de første par

artikler man får ud, er SYGT vigtige for hele resten af ens karrierevej. Altså hvordan

kommer man til at få job, og i forhold til fonde som skal give bevillinger, ser meget på

hvordan man har placeret sine første artikler. Så der er et helt vildt stærkt incitament

for at sørge for at den iscenesættelse gør at der er nogle der siger, at det er et stort

bidrag.”

Peter, Økonomisk Institut (5:30-8:00)

I det samfundsvidenskabelige felt kæmper de ph.d.-studerende om at blive en del af feltet,

hvor de først konkurrerer på lige fod med forskerne, når deres ph.d.-afhandling er bestået.

Ph.d.-studerende Peter fortæller her om, hvad der er bestræbelsesværdigt i en ph.d.-

afhandling – hvad der skal til for at opnå succes.

Peter fortæller at der på feltet kæmpes om at opnå det største, nyeste og mest

banebrydende forskningsresultat, dermed kan man argumentere for, at der kæmpes om at

opnå intellektuel berømmelse og akademisk prestige, som følger med de flotte

forskningsresultater i form af positiv feedback eller rosende anmeldelser fra fagfæller eller

i antallet af citationer af værket.

44

Derudover fortæller Peter at der er stor forskel på at blive udgivet i ”flotte, flotte

tidsskrifter”, og ikke kun i ”sekundære tidsskrifter”, det er altså ligeledes mere

prestigefuldt, at blive publiceret i nogle tidsskrifter frem for andre, her er der atter tale om

en kamp om intellektuel berømmelse, fordi i de store og anerkendte tidsskrifter kommer

forskningen ud til et større publikum, i takt med at der er flere læsere hos de mere

anerkendte tidsskrifter. Men bare i selve udgivelsen i et anerkendt tidsskrift, ligger der en

stor anerkendelse af forskningen, fordi kun det bedste forskning bliver publiceret i de

bedste tidsskrifter. På feltet kæmpes om at placeret sine artikler de ’rigtige’ steder, ikke

kun for at opnå akademisk prestige og intellektuel berømmelse, men ligeledes så man kan

få den ansættelse man ønsker sig, som i et skridt i retningen af at opnå den ønskede

karrierevej.

På det samfundsvidenskabelige felt finder jeg tydelige tegn på at der er en intern kamp om

den symbolske videnskabelige kapital, i form af intellektuel berømmelse og akademisk

prestige, hvor forskere indbyrdes kæmper om faglig anerkendelse fra hinanden. Når de

symbolske kapitaler er i spil, er det ligeledes kampen om den videnskabelige kapital, som

her kommer til udtryk ved at være en dygtig og anerkendt forsker (Bourdieu 2005:95). De

symbolske kapitaler kan ikke transformeres til andre former for kapital, i denne

sammenhæng betyder det at selvom en forsker skriver en artikel som bliver udgivet i et

anerkendt tidsskrift er det ikke sikkert at forskeren modtager stor anerkendelse blandt sine

kollegaer. Ligeledes er er den symbolske kapital ikke omskiftelig, den kan altså ikke

garantere en fastansættelse på et universitet, og dermed bidrage til at forskeren forøger sin

økonomiske kapital. Derfor er de tilegnede symbolske kapitaler risikable, i den forstand at

de ikke sikrer forskeren succes inden for de andre kapitaler; økonomisk, kulturel eller

social (Wilken 2010:49).

4.1.1. Forskning i verdensklasse

Målet for forskningspolitikken efter årtusindskiftet var at sikre at dansk forskning kunne

konkurrere med international forskning. Forskning skulle sikre et konkurrencedygtigt

samfund, og derfor skulle forskningen være i verdensklasse. Danmarks tidligere

statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde uddannelse og forskning til et centralt

45

politisk område i 00’erne, ved at reformere uddannelsessystemet og føre en tydelige politik

på området.

”Vi skal opbygge forskningsmiljøer i verdensklasse. Og vi skal forske i de ting,

samfundet har brug for. (…) Vi skal være bedre til at skabe nye jobs i fremtiden. Derfor

skal vi gøre Danmark til et førende videnssamfund. Et førende iværksætter-samfund.

Sikre uddannelser i verdensklasse. Og skabe verdens bedste konkurrenceevne.”

Anders Fogh Rasmussen (Statsministeriet 2005)

Ved Folketingets åbning i 2005 talte Anders Fogh Rasmussen for et stærkere og mere

konkurrencedygtigt uddannelsessystem og forskningsmiljø, som producerer anvendelig

viden, der styrker det danske samfund.

Ambitionerne om banebrydende forskning af høj kvalitet afspejler sig i høj grad i de ph.d.-

studerendes forståelse af hvad forskning skal kunne, i interviewene fremgår det at en

egenskab som forskere med fordel kan besidde for at opnå succes på feltet, er at opnå

anerkendelse fra internationale fagfæller og kollegaer.

Peter som er ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet

fortæller at god forskning er forskning som imponerer andre forskere inden for samme

fagområde både indenfor rigets rammer, men ligeledes internationalt. Dette giver et

indblik i hvad der betragtes som god forskning inden for feltet, hvilket fortæller os, hvilke

positioner og dispositioner der er opstillet i det samfundsvidenskabelige felt. Peter som er

ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut fortæller hvad han betragter som god forskning,

og hvad der skal til for at opnå succes som ph.d.-studerende. Peters betragter om god

forskning kan bidrage til at opstille nogle forskellige dispositioner på feltet, hvis det

opstilles mod andre forståelser.

”(…) hvis du kan overbevise dine fagfæller her og i udlandet om at det er er sgu godt, og

det er det gennemlæsningsprocessen helst skal kunne gøre, altså at tage på konferencer

og præsentere, lytte, give feedback og kvalificere. Hvis du imponerer folk der, det er

god forskning.”

Peter, Økonomisk Institut (20:45-21:50)

46

Peter fortæller her, at det er vigtigt at forskeren i skriveprocessen er ude til internationale

konferencer, hvor de kan diskuterer deres forskning med ligesindede, for at forskningen er

under udvikling og forskeren kan opnå nye erkendelser. Men ligeledes for at forskeren kan

skabe sig et godt renomme i det samfundsvidenskabelige felt, ved at imponere sine

fagfæller og kollegaer. Hermed argumenterer Peter for at der er en klar sammenhæng

mellem god forskning og at forskningen imponerer forskere inde for samme

forskningsområde, samt at den kan konkurrere internationalt. Med andre ord er det en

vigtig egenskab at forskeren klarer sig godt sammenlignet med international forskning, og

dermed i den internationale konkurrence.

De værdier som de ph.d.-studerende fremstiller for feltet afspejler i høj grad vægtningen af

værdier, som blev opstillet for det videnskabelige felt i den forskningspolitik, som blev

gennemført i 00’erne. Netop at dansk forskning skal kunne konkurrere internationalt, og

dermed være i verdensklasse. Internationalisering og globalisering er blevet til

kerneværdier i det samfundsvidenskabelige felt, og når de ph.d.-studerende fremhæver

internationalt samarbejde som noget der kendetegner god forskning, bliver dette særlig

tydeligt.

I kampen for kapitaler tilegner forskeren sig symbolsk kapital i og med at anerkendelsen

fra kollegaerne, kan medvirke til at forskeren bliver citeret og refereret til inden for

forskningsområdet, hvilket tilegner forskeren akademisk prestige. Den symbolske kapital

kommer altså her til udtryk som anerkendelse og ”skulderklap” fra kollegaer,

internationale såvel som danske.

4.1.2. Kapitaler i spil

Internationalt udkig og høj konkurrence kraft er ikke de eneste egenskaber forskerne skal

besidde, de ph.d.-studerende opstiller en lang række kompetencer som de finder

altafgørende for at aktører på det samfundsvidenskabelige felt klarer sig godt.

Anne som er ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet lægger

ligeledes vægt på internationalt samarbejde som en kerneværdi for god forskning. Dernæst

fremstilles den gode forsker som en der er god til at skabe sig et stort netværk. Når der er

store forventninger til forskerens egenskaber til at skabe netværk, er det ligeledes

47

forskerens sociale kapital som at der er store forventninger til. Dette adskiller sig fra

forskerens typiske arbejdsopgaver – at forske, hvor der er tale om kulturel kapital.

Anne som er ph.d.-studerende på Københavns Universitet fortæller hvilke værdier som

god forskning besidder, og hvad en dygtig forsker skal kunne.

”(…) de værdier som er vigtige i forskning, såsom når de sidder med post.doc.-ansøgninger

er det mit indtryk at de kigger på om der er noget med internationalt samarbejde med

nogle dygtige folk inden for dette område, er der nogle gode publiceringer i de rigtige

tidsskrifter, er den her person god til at skabe sig et netværk, er personen god til at

undervise, og sådan nogle ting. Ting som gør en god forsker, eller sådan.”

Anne, Økonomisk Institut (29:00-30:00)

Anne forklarer vigtigheden i det internationale samarbejde. Men derudover opstiller hun

en rækker værdier, som er vigtige for at opnå succes i det samfundsvidenskabelige felt,

heriblandt at blive publiceret i anerkendte tidsskrifter, etablere et godt netværk, at

samarbejde med forskere som er anerkendte inden for feltet og hvorvidt forskeren er i

stand til at viderelevere sin forskning til sine studerende.

Værdier som særligt bliver fremhævet gentagende gange i interviewene med de ph.d.-

studerende er evnen til at samarbejde og at skabe gode netværk. Der bliver både

fremhævet samarbejde med private virksomheder, offentlige institutioner og akademiske

læreranstalter. Netop samarbejdet mellem universiteter og det omliggende samfund var

ligeledes værdier som blev sat på den forskningspolitiske dagsorden i 00’erne.

Når forskerne kæmper på deres evner og egenskaber i at producerer forskning af høj

kvalitet, som blive publiceret i gode tidsskrifter, citeret eller refereret til. Når de kæmper

om at samarbejde eller skabe netværk med internationale fagfæller eller virksomheder.

Eller når formålet med forskningen ligeledes er at konkurrere kæmper forskerne om

anerkendelse, prestige og berømmelse. Det er altså her den symbolske kapital som er i spil,

som kommer til udtryk i egenskaber eller handlinger som feltets aktører tilskriver en

positiv værdi, hvilket i det samfundsvidenskabelige felt kommer til udtryk som

anerkendelse, prestige, eller renomme, som følge af forskningsresultater som har høj

48

kvalitet, der konkurrerer internationalt, som samarbejder og interagerer med det

omliggende samfund.

De værdier som fremstilles af de ph.d.-studerende i interviewene afspejler i høj grad de

værdier, som har præget forskningspolitikken igennem de seneste 15 år: høj kvalitet, stærk

konkurrence, øget samarbejde. På sin vis kan man argumentere for at de ph.d.-studerende

skaber et billede af det samfundsvidenskabelige felt, som et produkt af den

forskningspolitik, som blev ført på området.

4.1.3. Vidensspredning og netværk

En anden kampplads som tydeligt kom til syne i den empiriske undersøgelse var

forskernes kamp om forskningsmidler. I et felt som står overfor massive nedskæringer,

kan dette få afgørende konsekvenser for de aspirerende unge forskere.

Jens er ph.d.-studerende på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde

Universitet, han fortæller om hvilke aktører som har indflydelse på hvordan ph.d.-

stipendierne bliver fordelt på instituttet, samt hvilke overvejelser både de institutionelle og

de videnskabelige dele af instituttet gør sig, når et ph.d.-stipendium bliver opgivet.

”Men altså når det for eksempel er en ph.d. på RUC som bliver opgivet til et helt åbent

emne, så er der jo forskellige dele af instituttet bare som slås om hvem er det der skal

have den her ph.d., hvem fik den sidste år, hvem er det der skal have den i år, og dem

der gerne vil have den i år, laver de noget som man gerne vil satse på rent strategisk på

instituttet, og er det også noget som også interesserer andre end bare forskerne selv. Og

så er det klart at det er nemmere at i sådan et miljø at få finansieret noget, som man

ved der er gangbart både politisk, men også på instituttet. For rigtig meget har at gøre

med personlige relationer.”

Jens, Institut for Samfund og Globalisering (9.30-10.10)

Jens fortæller her at på trods af at et ph.d.-stipendium bliver slået op som frit på

instituttet, er der mange aktører med interesser og positioner, som har en afgørende

indflydelse på hvem der skal tilegnes ph.d.-stipendiet. Både instituttets forskere og

49

administrative personale, er interesseret i at finde ikke blot den rette person til opgaven,

men ligeledes det rette forskningsprojekt, som kan bidrage til at fremme instituttets

position i det samfundsvidenskabelige felt. Jens giver ligeledes udtryk for at muligheden

for at finde finansiering, bliver påvirket af forskningsprojektets indhold og karakter, hvoraf

noget er lettere at få finansieret end andet. Finansiering af forskningsprojekter har en

eksistentiel betydning, hvilket gør at kampen om bevillinger bliver en central del af

forskerens daglige arbejde.

Når det i højere grad forventes at forskeren søger netværk og promovere sin forskning, så

det er forskerens sociale kapital, som kommer i spil. Hvor det i høj grad er forskerens

evner til skabe kontakter, som bliver særligt nyttige i forskerens daglige arbejdsopgaver.

Altså når forskerne ikke kæmper om at opnå intellektuel berømmelse eller akademisk

prestige, så kæmper de om penge, som er elementære for forskerne – uden finansieringen

af deres forskningsprojekter, ville der ikke være noget grundlag for at kunne opnå

intellektuel berømmelse eller akademisk prestige. Derfor bliver kampen om

finansieringskilderne, ligeledes ofte en kamp om en plads ved højbordet, da det naturligvis

har en afgørende effekt, for forskningsprojektets størrelse og mulighedsrammer.

Forskningspolitikken igennem 00’erne har sat nye høje standarder for vidensspredningen

og forskningskommunikationen har ændret karakter som følge af de store offentlige

investeringer i området (Aagaard & Mejlgaard 2012:11f). Denne tendens er feltets aktører i

høj grad præget af, når de ph.d.-studerende skal identificere gode og stærke forskere i det

samfundsvidenskabelige felt.

Når de ph.d.-studerende bliver spurgt ind til hvilke egenskaber forskning og forskere skal

besidde for at opnå succes, fremhæver de ph.d.-studerende blandt andet forskere som er

dygtige til at promovere deres forskning til den brede offentlige appel.

Forskere skal altså ikke blot være dygtige til at producere viden, men de skal ligeledes være

i stand til at videreformulere, promovere og markedsføre deres forskning, for at opnå

succes i det samfundsvidenskabelige felt. Med andre ord har forskeren fået til opgave at

sælge forskning, for at kunne indhente nye bevillinger, som muliggør at forskeren kan

kæmpe i feltet. Dermed kan dominerende aktører i feltet karakteriseres som forskere som

50

besidder stærke egenskaber i vidensformidling og markedsføring af forskning. Hvorimod

dominerende aktører fremstilles som forskere der ikke formår at få mediedækning eller

aktiveret sin forskning i samfundet. Det er særligt vigtigt for forskeren at kunne få sin

forskning ud og at have et godt netværk, netop for at hente bevillinger til fremadrettet

forskning.

Her er det tydeligt at vidensformidling bliver til stadighed en større og større del af

forskerens arbejdsgang, der stilles større krav til at forskeren skal i kontakt, samarbejde og

være nyttig for samfundet, dette afspejler sig i hvilke favorable egenskaber som forskeren i

det 21. århundrede skal besidde for at opnå succes. Dette bekræfter i høj grad et billede af

en videnskabelig verden som ikke længere kun besidder kerneopgaverne har undervisning

og forskning, men derimod har fået nye opgaver i form af at skulle videre formulerer viden

til omliggende felter (Aagaard & Mejlgaard 2012:17).

4.1.4. Opsamling på ”Forskerens arbejdsopgaver i forandring”

Forskere er i højere grad end tidligere nødsaget til at være succesfuld i sin promovering af

sin forskning. Derfor er det i særlig høj grad kompetencer som kommer til udtryk som

intellektuel berømmelse eller akademisk prestige, der præger magtforholdene på det

samfundsvidenskabelige felt, hvor forskeren skal bestræbe sig efter at få sin forskning

publiceret i anerkendte tidsskrifter, som kommer ud til et stort publikum, eller at i høj grad

blive citeret og refereret til fagfæller, for at forskningen når ud til flest muligt mennesker.

Dernæst har forskeren fået et større behov for at besidde stærke social kapital, da der i

højere grad forventes at forskeren er dygtig til at skabe netværk, både med henblik på at

skabe en vidensspredning, hvor omliggende felter bliver opmærksom på forskerens

forskning, men ligeledes med formålet at forskeren har et gunstigt netværk, hvor forskeren

kan hente finansiering til fremtidige forskningsprojekter.

4.2 Feltets organisering

I feltet findes der dominerende og dominerede aktører, som jeg vil forsøge at identificere

med afsæt i de empiriske undersøgelser.

51

I praktisk forstand vil jeg med afsæt i den empiriske undersøgelse identificere egenskaber,

som aktørerne fremsætter som gode, bedre eller højt prioriteret. Hvor de interviewede

anskues som repræsentanter for større meningsdannelser i feltet. Her igennem undersøges

hvilke regler som er gældende på feltet, altså feltets doxa.

Hvad betragter de ph.d.-studerende som rigtigt og forkert? og hvad betragter de som gode

og dårlige egenskaber for en forsker? hvilket giver indblik i de studerendes dispositioner,

og hermed deres habitus.

Med afsæt i de ph.d.-studerendes dispositioner om hvad god forskning er, hvad forskning

skal kunne og hvilke gode eller stærke kompetencer en forsker skal besidde, vil analysen

give indsigt i de ph.d.-studerendes habitus, heri hvilke adfærdsmønstre der er inkorporeret

i de ph.d.-studerende. De ph.d.-studerendes habitus vil give grundlag for at gøre nogle

antagelser, over hvilken retning forskningen har.

4.2.1. Det samfundsvidenskabelige felts hierarki

Eftersom specialets empiriske undersøgelse tager afsæt i henholdsvis en registrant

bestående af ph.d.-afhandlinger og de ph.d.-studerendes oplevelser af det

samfundsvidenskabelige felt, synes det relevant at forholde sig til hvilken position de

ph.d.-studerende har i feltet, og ligeledes hvorvidt de er dominerende eller dominerede

aktører.

I interviewene erfarede jeg at ingen af de ph.d.-studerende, hvis ph.d.-afhandlinger var

samfinansierede, havde ikke selv søgt bevillingerne, som har finansieret de projekterne,

som ph.d.-afhandlingerne var tilknyttede. Derimod fortalte de ph.d.-studerende, at det er

professorer som har fået en bevilling til et forskningsprojekt, hvor der er tilknyttet en

ph.d.-studerende. Hvor tre af de ph.d.-studerende er blevet kontaktet af professoren og

bedt om at søge stillingen. Mette som er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, er

ligeledes blevet bedt om at søge en stilling, da hun arbejdede som forskningsassistent, hun

er altså på sin vis blevet headhuntet til stillingen, som følge at et frugtbart netværk. Men

hendes ph.d.-stilling havde nogle helt klare rammer for indhold og genstandsfelt, hvor hun

ikke havde stor indflydelse på udformningen heraf.

52

”Altså fordi at så stor en andel af ph.d.’erne her på instituttet er samfinansieret, så er

det jo dem der hiver pengene hjem til de her projekter, som er med til forme.”

Mette, Institut for Samfund og Globalisering (27:50-28:05)

Mette fortæller her at det naturligvis er dem, som skaffer bevillingerne, som har størst

indflydelse på hvad forskningen skal omhandle. Dermed er det de professorer som har

hentet finansieringen til ph.d.-afhandlingerne, som har indflydelse på hvad ph.d.-

afhandlingerne skal omhandle, og ligeledes hvilken videnskabelig tilgang afhandlingen

skal have. Dette betyder, at professorens magt i feltet til dels er påvirket af hvor mange

bevillinger vedkommende kan hente hjem. Professoren som henter bevillingerne, har på

en afgørende indflydelse på ph.d.-afhandlingernes indhold, og dermed også en magtfuld

position på instituttet, da de her ligeledes får indflydelse på hvilken forskning instituttet

skal satse på. Dette placerer professorerne som er dygtige til at hente bevillinger højt i

hierarkiet. Modsat har de ph.d.-studerende en forholdsvis begrænset indflydelse på hvad

deres ph.d.-afhandling skal omhandle, hvor der i ansøgningsprocessen kan opstå et meget

ulige magtforhold. Hvilket bidrager til at placerer de ph.d.-studerende lavt i hierarkiet.

Derimod besidder de ph.d.-studerende en stærk social kapital, fordi de er blevet hentet til

stillingen som ph.d.-studerende af professorerne, hvilket stiller høje krav til de ph.d.-

studerendes sociale netværk, og deres kompetencer i at skabe kontakter på universiteterne.

Dermed er det i høj grad den sociale kapital som kommer i spil hos de ph.d.-studerende,

når de gør sig bestræbelser om at få en ph.d.-stilling, hvilket i den grad også bliver

afgørende for om de opnår succes med at erhverve sig en ph.d.-stilling. Den sociale kapital

er dermed også omskiftelig til andre former for kapital, da en ph.d.-stilling ligeledes giver

den ph.d.-studerende en økonomisk tryghed for de næste tre år, hvilket i en vis grad

bidrager til den ph.d.-studerendes økonomiske kapital. Dog er det aldrig uproblematisk for

kapital at være omskriftligt, da det sjældent er sikkert at en form for kapital udløser en

anden kapital (Wilken 2010:49).

Jens som er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet søgte flere ph.d.-stillinger, inden

det lykkedes ham at få den ph.d.-stilling han besidder i dag. Da det lykkedes ham at få

stillingen var det ligeledes med afsæt i en stærk social kapital, hvor hans netværk

muliggjorde at han fik en ph.d.-stilling på et videnskabeligt institut, hvor han tidligere

53

havde arbejdet som studenter medhjælper. Men Jens’ erfaringer fra ansøgningsprocessen

giver et indblik i hvilken udfordring de aspirerende ph.d.-studerende står overfor, heri

hvor stor indflydelse de aspirerende ph.d.-studerende får på ph.d.-afhandlingens

problemstilling/er og indhold.

”Fordi at du ved godt at de har den ultimative magt i det her, for dem er der ikke nogle

nødvendige sammenstød, fordi du har en ansøgning, de kigger på den med deres egen

briller og siger ”det er ikke noget vi er interesserede”, så kommer der ikke nogen penge,

det vil sige at der er ikke noget sammenstød basalt set. Fordi der er nogle som bare

sidder med en hel anden form for materiel magt over de her penge, og ligesom kan

styre det. Og hvis du ikke forstår at aflæse hvad det er for en type finansiering eller

hvad det er for en type forskning som de her mennesker er interesserede i, så er det din

egen skyld. Så er der ligesom ikke noget at komme efter.”

Jens, Institut for Samfund og Globalisering (24:00-25:45)

Jens uddyber her det magtforhold som præger ansøgningsprocessen, der er udpræget

ulige. Her må aspiranten til bevillingen forsøge at ramme plet, på hvad finansieringskilden

betragter som god og spændende forskning, hvis ikke dette lykkes kommer der ingen

bevillinger eller stillinger. Dermed påvirker finansieringskilder i høj grad indholdet af

forskningen. Dette forklarer ligeledes hvorfor specialets empiriske undersøgelser ikke

møder oplevelser med konflikter eller konfrontationer om ph.d.-afhandlingernes emne,

fordi de ph.d.-studerende ikke har incitament for at påbegynde en konflikt i

ansøgningsprocessen, hvor tilgang, metode og forskningsområde fastlægges, eftersom det

højst sandsynligt vil resultere i et afslag. Hvis man skulle have belyst sådanne konflikter

havde det været nødvendigt at opsøge aspiranter til ph.d.-uddannelserne, som har oplevet

at få afslag. De ph.d.-studerendes manglende indflydelse i den spæde start på ph.d.-

uddannelsens forløb illustrerer deres plads i feltets hierarkiske orden – på de nederste

trappetrin. Man kunne også sige at de kun lige har en fod inden for feltet, da ph.d.-

afhandlingen kan betragtes som en adgangsbillet til kamppladsen. På sin vis er de ph.d.-

studerende ikke jævnbyrdige medlemmer af feltet før ph.d.-afhandlingen er afleveret og

godkendt. Dog er ph.d.-uddannelsen central for universiteternes kulturelle reproduktion af

det samfundsvidenskabelige felts doxa, derfor kan netop de ph.d.-studerendes forståelser

54

af god forskning, bidrage til at give indsigt i hvilke grupperinger på feltet som er de

dominerende, og som vil fortsætte med at være dominerende i kraft af de ph.d.-

studerende.

En anden erfaring som jeg gjorde mig under interviewene med de ph.d.-studerende, var at

de havde svært ved at identificere, hvem som havde stor eller mindre indflydelse på

fordelingen af forskningsmidler på institutterne, ligeledes er deres indsigt i de hierarkiske

lag på institutterne begrænset, tilsvarende er deres viden begrænset om hvilke former for

forskning, som opleves lettere at få finansieret end andre.

Mette er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, inden hun fik sin ph.d.-stilling var

hun ansat som forskningsassistent hos den professor, som har hentet bevillingen, som

muliggjorde hendes ph.d.-afhandling. Derfor var det i høj grad Mettes sociale kapital i

form af hendes kontakter på universitetet, som bidrog til at hun fik sin ph.d.-stilling. Men

fordi hun ikke selv har været en aktiv del af ansøgningsprocessen, eller haft indsigt i det

praktiske arbejde med at hente sådan en bevilling, har hun ikke indsigt i på hvilket

fundament bevillingen er blevet givet – altså har finansieringskilden eksempelvis opstillet

nogle specifikke krav eller givet udtryk for særlige ønsker til forskningens form.

”Altså det ved jeg simpelthen ikke, fordi jeg har som sagt ikke være inde i det med at

søge ph.d., fordi jeg ligesom var tilknyttet projektet og derfor var det ret let for mig og

søge en ph.d. inden for det her projekt. Så jeg har ikke været igennem det her med at

skrive en hav af ph.d.-ansøgninger og have en fornemmelse af om der er noget der er

lettere at få finansieret end andet.”

Mette, Økonomisk Institut (25:30-26:30).

Mette fortæller i citatet, at i og med at hun har tilegnet sin ph.d.-stilling igennem et

frugtbart netværk, har hun ikke erfaringer med at skrive ansøgninger til

finansieringskilder. Det samme billede er gældende hos tre ud af de fire interviewede – at

deres ph.d.-afhandlinger er samfinansierede af eksterne parter, men de ph.d.-studerende

har ikke været med til at udforme rammerne for ph.d.-afhandlingerne.

55

Dette er interessant både i forhold til hvor meget den sociale kapital får af indflydelse på

hvem der bliver ph.d.-studerende, fordi det tyder på at netværk, gode kontakter og

forbindelser, altså social kapital, er essentiel for den ph.d.-studerende. Men det er ligeledes

interessant, fordi dette giver indsigt i hvilke aktører, interne såvel som eksterne, som har

indflydelse på, hvilken slags forskning som der kommer ud af ph.d.-uddannelserne, hvor

det i høj grad er de eksterne finansieringskilder og de professorer som henter

bevillingerne, som har en afgørende indflydelse på hvilke rammer, der opstilles for ph.d.-

afhandlingerne.

Eftersom det fremgår at det er den enkelte professor, som henter bevillinger og aftaler

forskningens rammer, giver det ligeledes indsigt i feltets magtrelationer, hvor de timelige

eller institutionaliserede aktører, eksempelvis institutleder, dekan eller rektor, fremgår

ikke synlige i processen, hvilket kunne tyde på at professorerne i høj grad kan handle frit

og selvstændigt, når det kommer til samarbejdet med eksterne finansieringskilder. Dette

ligger et stort pres på at den enkelte professor varetager de videnskabelige idealer.

Dernæst bidrager ph.d.-studerendes uvidenhed om magtforholdene på deres arbejdsplads

til at konstruere deres plads i hierarkiet. Her fremgår det tydeligt at de ph.d.-studerende

ikke har indflydelse eller indsigt i forskningsmidlernes fordeling, hermed er de heller ikke i

høj grad med til at ændrer feltets positioner, men derimod nærmere reproducere feltets

dominerende positioner. Her får uddannelsens konstruktion, hvor den studerende er

tilknyttet en vejleder, en medvirkende funktion til at en reproduktion etableres, hvor

feltets doxa videreføres i den forstand, at de ph.d.-studerende igennem vejlederen

socialiseres i feltets forståelser af hvad god forskning er eksempelvis.

Der tegner sig et billede af det samfundsvidenskabelige felt som en hierarkisk kampplads,

hvor de ph.d.-studerende først bliver accepteret som deltagere i takt med at deres ph.d.-

afhandling bliver godkendt. Netop fordi afhandlingen er adgangsbilletten, får den en helt

særlig betydning for de ph.d.-studerende, heri hvorvidt artiklerne bliver publiceret i

anerkendte tidsskrifter eller om forskningsresultaterne har gennemslagskraft, er

altafgørende for at den ph.d.-studerende kan tage et skridt op i hierarkiet.

Eftersom specialets empiriske undersøgelser er baseret på netop ph.d.-afhandlingerne og

interview, er det vigtig at forholde sig til fra hvilken vinkel feltet anskues, og hvorledes det

påvirker analysen. I analysen anskues feltet af de nyeste deltagere, som til stadighed

kæmper om en plads i feltet.

56

4.2.2. De videnskabelige og timelige magtformer

På det videnskabelige felt opdeler Bourdieu magtforholdene i to centrale modstridende

former for magt; den videnskabelige og den timelige. Hvor den videnskabelige retter sig

mod forskningen, de kulturelle mål og det intellektuelle felt, derimod retter den timelige

magt sig mod den kulturelle reproduktion på feltet og i højere grad besidder aktørerne

administrative poster (Bourdieu 1990:74). Dette speciale fokuserer hovedsageligt på de

videnskabelige magtforhold på det samfundsvidenskabelige felt, men man kan ikke frasige

at de to magtformer påvirker hinanden gensidigt. Derfor vil jeg i dette afsnit kommer ind

på hvordan de timelige og administrative magtforhold, påvirker de ph.d.-studerende.

I de forskellige forskningsråd sidder der et udvalg af repræsentanter fra de forskellige

universiteter, ligeledes sidder der i nogle tilfælde eksterne aktører, hvilket eksempelvis kan

være repræsentanter fra erhvervslivet. Disse forskere som sidder i forskningsrådene, er en

del af den timelige magt i feltet.

Ph.d.-studerende Jens fra Institut for Samfund og Globalisering fortæller om

forskningsrådenes indflydelse på den samfundsvidenskabelige forskning som både

bestemmende og dominerende i forhold til hvilken slags forskning som bliver produceret.

Ligeledes argumenterer han for at rådene ikke er neutrale, da nogle faggrupper i højere

grad end andre er repræsenteret.

”(…) i et forskningsråd, som FSE, hvis der sidder fem økonomer ud af femten

medlemmer, og resten er sådan spredt, så har de også en kæmpe stor indflydelse på

hvilken type forskning som bliver sponsoreret.”

Jens, Institut for Samfund og Globalisering (24:15-24:30)

Jens forklarer hvilken magt som de forskellige råd, der uddeler bevillinger besidder,

hvilket kommer til udtryk som en stor indflydelse på hvilken slags forskning der skal

produceres og inden for hvilke fagområder. Jens kritiserer rådende for at være farvede i

forhold til hvilken slags forskning som rådene støtter, og argumenterer for at noget

forskning i højere grad bliver favoriseret, eksempelvis økonomisk forskning.

57

Jens er i forbindelse med sin ph.d.-uddannelse tilknyttet RUC og et selvstædigt

forskningsinstitut, derfor adskiller hans oplevelse af forskningsrådene og deres fordeling

sig betydeligt, i forhold til hvis vi spørger Peter som har været tilknyttet KU under sin

ph.d.-uddannelse. Peter oplever derimod forskningsrådene som fair og nuancerede, så han

har stor tillid til at systemet ligeligt fordeler midlerne.

”(…) jeg har rimelig god tiltro til det råd, de har folk fra alle institutter rundt omkring i

landet. Og der er folk fra alle mulige, de hører selv til alle mulige forskellige agendaer,

så det er ikke bare din kollega nede fra enden af gangen du skal overbevise, du skal

overbevise dem alle sammen.”

Peter, Økonomisk Institut (54:00-55:00)

Der er tydeligvis et stort skeln imellem de to forståelser af de frie forskningsråds formål og

gøren. Modsat Jens betragter Peter dem som en retfærdig løsning på dilemmaet om

fordelingen. Peter oplever stor tillid til systemet, hvorimod Jens ser kritisk på det.

Deres meget forskellige forståelser og oplevelser kan ses som udtryk for de grupperinger

som de tilhører, henholdsvis Økonomisk Institut og Institut for Samfund og Globalisering.

De ph.d.-studerendes artikulerede stillingstagen repræsenterer deres disposition i feltet, og

tydeliggør dermed at de tilhører forskellige positioner i feltet. Jens’ habitus bærer præg af

at han er tilknyttet Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, hvis

kendetegn er kritisk stillingstangen og ønsket om at udfordrer de traditionelle

universiteter, hvilket afspejler sig i hans stillingstagen til forskningsrådene, hvilket særligt

kommer til udtryk i frustrationen over fordelingen af medlemsposter i forskningsrådene,

hvor han føler at hans fagområde bliver nedprioriteret til de traditionelle universiteters

fordel, hvori at hans disposition her påvirker hans stillingstagen til forskningsrådene.

Ligeledes er Peters stillingstagen et udtryk for hans disposition og hermed habitus, da hans

virke s0m ph.d.-studerende ved Københavns Universitet påvirker hans disposition, da

Københavns Universitet kan betragtes som en gruppering af dominerende aktører som

følge af universitetets størrelse, alder og prestige.

Forskningsrådene besidder en stor indflydelse på hvilken slags forskning som ser dagens

lys, og den som aldrig bliver til en realitet. Derfor får de forskellige forskningsråd til

58

opgave at varetage forskningens ve og vel. Hvorvidt forskningsrådene løser denne opgave

tilstrækkeligt, er der bred uenighed i blandt de ph.d.-studerende med afsæt i deres

forskellige baggrunde. Hvor der i deres stillingstagen hertil tydeliggøres deres forskellige

dispositioner, hvilket giver os indsigt i deres habitus som i høj grad er præget af at de

ph.d.-studerende kommer fra to vidt forskellige universiteter.

4.2.3. Feltets positioner og dispositioner: De hårde og bløde videnskaber

De interviewede ph.d.-studerende blev bedt om at fortælle deres oplevelser med hvordan

forskning bliver prioriteret, og hvorvidt nogle former for samfundsvidenskabelig forskning

bliver prioriteret højere end andet. Gennem svarerne ønskede jeg at belyse hvilke

problemstillinger, forskningsområder, teorier eller metoder som de ph.d.-studerende

betragtede som velansete, favorable eller ligefrem fremherskende inden for

samfundsvidenskaberne, for herigennem at identificere hvilke positioner som gjorde sig

gældende på feltet.

På det samfundsvidenskabelige felt opstilles en række positioner, som oftest opleves som

modstridende poler. De ph.d.-studerende opstiller en sondring mellem hårde og bløde

videnskabelige tilgange, med afsæt i de forskellige fagområder og metodiske tilgange, hvor

de hårde fremstår som klart dominerende på det samfundsvidenskabelige felt.

Jens som er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, opstiller i det nedenstående citat

sondringen mellem hårde og bløde samfundsvidenskaber, dog forholder han sig ikke

neutralt til opdelingen, da han selv tilhører de bløde videnskaber, derfor taler han imod

den generaliserbare forskning med et argument om at man ikke nødvendigvis kan

generalisere i forskning.

”Men også inden for samfundsvidenskaben er der derfor en sondring mellem de

hårdere og blødere dele af samfundsvidenskaben. Det bevæger sig så de hårdere er det

der er rettede imod kvantitativt arbejde, ikke? Det vil sige væsentligt fokus på statistik

og sådan metodologisk basalt set positivistiske problemstillinger, som er sådan

omkring at opbygge hypoteser og arbejder deduktivt, hvorimod der på den anden side i

den mere bløde del er den kvalitative lejr, som har meget mere fokus på induktiv

59

forskning, og på vigtigheden i at lave feltarbejde og sådan kontekst specifik forskning,

som siger ”jo jo, men vi kan ikke generaliserer nødvendigvis på tværs af alt det her”,

hvor noget forskning ville sige vores hovedformål er at kunne generaliserer på tværs af

alt det her. Det er sådan den normale sondring der er.”

Jens, Institut for Samfund og Globalisering (23:10-24:15)

Jens fortæller at der er en grov opdeling imellem samfundsvidenskaberne med afsæt i det

metodiske arbejde, hvor de hårde og dominerende områder betragtes som det kvantitative

arbejde, som arbejder ud fra positivistiske problemstillinger og hypoteser, hvor den

modstridende pol bliver fremstillet som det bløde og dominerede i form af det kvalitative

arbejde, som arbejder med feltarbejde og induktivt. På sin vis bliver der opstillet en

sondring imellem de videnskaber som er i stand til at generalisere og dem som ikke er.

Hvor de generaliserbare betragtes som favorable og højere prioriteret. Her får vi nogle

pejlemærker på hvilke metodiske tilgange som besidder store mængder kapital og hvilke

der besidder mindre, fordi de hårde i talesættes som fremherskende og de bløde som

mindre, hvilket muliggør at rangere dem i forhold til disse faktorer.

Sondringen mellem hårde og bløde videnskaber kan ligeledes tilknyttes forskellige former

for forskning, hvor empirisk forskning er blandt de hårde, velansete og højt prioriteret,

finder jeg modsat at teoretisk forskning betragtes mindre velanset, vigtig og prioriteret.

De ph.d.-studerende forklarer denne tendens ved at den teoretiske udvikling anskues

mindre anvendeligt for samfundet. Anne som er ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut

fortæller at den empiriske forskning, som følge af sine empiriske undersøgelser er naturligt

koblet til samfundet i højere grad, end teoretisk forskning. Derimod argumenterer Anne

for at det kan være svært at anskue anvendeligheden i den teoretiske forskning.

”Ja det er klart, at der er alt empiriske forskning, er mere naturligt linket til noget der

sker ude i samfundet. Det er klart at hvis du sidder med et teoretisk økonomi, så altså,

så kan det være svært at se anvendeligheden af det.”

Anne, Økonomisk Institut (6:45-7:20)

60

Anne opstiller to modstridende poler: empirisk og teoretisk forskning, disse modpoler

bliver en gentagelse af de positioner som etableres i feltets anvendelse af metodiske

tilgange, her opstilles kvantitativt, induktiv og empirisk forskning som dominerende og

stærke grupperinger, hvorimod kvalitative, deduktiv og teoretisk forskning fremgår som

dominerede grupperinger. Der bliver altså opstillet nogle stereotype modpoler mellem

hvad der betragtes som stærke, faste og rene metoder mod dem som betragtes som svage,

løse og urene. Empirisk forskning sammenkobles med et nært tilknytningsforhold til det

omkringliggende samfund og værdier såsom anvendelighed og relevans, hvorimod

teoretisk forskning bliver opstillet som en modpol, altså mere kompliceret at anvende og

relatere til for det politiske system, erhvervsliv eller samfund.

Eftersom de ph.d.-studerende gentagende gange udpeger den anvendelige og

samfundsnyttige forskning, som det foretrukne og prioriterede, kan man ligeledes definere

empirisk forskning i samme boldgade, som en dominerende gruppering inden for det

samfundsvidenskabelige felt. Hvilket placerer dens modpol, den teoretiske forskning som

en domineret gruppering. Den teoretiske forsknings position som en gruppering af

dominerede aktører afspejles ligeledes i antallet af teoretiske forskningsprojekter og

hvordan det vægtes på institutterne.

Ph.d.-studerende Mette fra Institut for Samfund og Globalisering fortæller at der på

Roskilde Universitet danner sig det samme billede som på Københavns Universitet, at

teoretisk forskning bliver nedprioriteret. Dernæst argumenterer hun for at empirisk

forskning ikke kan gå hånd i hånd med teoretisk udviklende forskning, men at

mangfoldighed og variation i forskning er vigtig for at forskningen fremadrettet kan

udvikle sig.

”Ja der er en af min ph.d.-kollegaer, (…) han skriver nemlig et udelukkende teoretisk

projekt, og jeg har i hvert fald ikke kendskab til andre som der gør det her på

instituttet.(…) Men jeg tænker bare at det kræver, i hvert fald at gøre det i det omfang

som han gør, det ville jeg ikke kunne lave samtidigt med at jeg skal indsamle empiri

også videre. Så det kræver jo noget andet. At man fokuserer på det. Og jeg tror, jeg

tænker ikke at forskning kun skal være det, men der skal også være plads til sådan

nogle projekter.”

Mette, Institut for Samfund og Globalisering (35:30-37:10)

61

Mette fortæller her at hun kun har kendskab til en ph.d.-studerende, som skriver en

afhandling som har det hovedformål at dykke ned i teorien. Dernæst argumenterer hun

for, at for at kunne teori udvikle er det nødsaget til at være afhandlingens hovedformål,

fordi hvis man udelukket arbejder med teorien som et sekundært formål, når det teoretiske

arbejde ikke de samme dybder, som hvis man fordybede sig alene i teorien.

Denne klare holdning til hvad forskning skal være, adskiller sig fra den forståelse som

Anne fra Økonomisk Institut har. Hvor Mette argumenterer for stor variation i

forskningen og mangfoldighed i fagområderne, argumenterer Anne særligt for anvendelig

forskning som bidrager til samfundets udvikling og vækst – hovedsageligt den økonomiske

vækst (se side: 82). I deres meget forskellige dispositioner om forskningsidealer afspejler

deres habitus. Hvor de ph.d.-studerendes forforståelse af hvad der er godt eller skidt er

præget af deres uddannelsesforløb og dermed det institut de er tilknyttet. Altså positionen

som en del af Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet afspejler sig hos

Mette ved at være indskrevet som en disposition, hvor hun med dette afsæt forholder sig til

hvad god forskning er. Hvilket i denne sammenhæng artikuleres som at forskning skal

være mangfoldig, hvilket afspejler de tanker som Roskilde Universitet er baseret på. Hvor

Roskilde Universitet blev grundlagt for at udfordrer de traditionelle universiteter, ønsker

Mette ligeledes at der skal være plads til forskellighed, og på den vis bliver dispositionen en

del af hendes habitus. Hvorimod Annes disposition afspejler positionen Økonomisk

Institut, Københavns Universitet, hvis kerneværdier blandt andet er at bidrage til

samfundet. Ligeledes er Annes disposition at god forskning skal bidrage til at løse

samfundets og det bureaukratiske felts udfordringer, dermed er Københavns Universitet

en del af hendes habitus.

Det er interessant at der bliver produceret meget få teoretiske afhandlinger, hvilket

ligeledes afspejles i registranten, hvor det fremstår at der er en tydeligt majoritet af

afhandlinger som arbejder med strategisk eller anvendt forskning. Hvilket cementerer de

teoretiske afhandlinger som en domineret gruppering, i og med at de ikke prioriteres

særlig højt, men tværtimod ofte bliver beskrevet af de ph.d.-studerende i et negativt

toneleje, eksempelvis som navlepilleri (Se side: 90).

Fra politisk side har der ligeledes været stort fokus på den strategiske og anvendte

forskning, hvilket særligt kom til udtryk i omstruktureringen af forskningsråd, som har

62

pejlet midlerne i retningen mod strategisk og anvendt forskning. Denne udvikling skal ses i

sammenhæng med de store investeringer i forskning som 00’erne ligeledes bød på, for i

takt med de store investeringer kom kravene om at forskning i højere grad skulle

legitimere og dokumentere sin nytte overfor det politiske system. Derudover skete der en

forskydning hvor bevillinger i højere grad kommer store end små, hvilket ligeledes kan

skade de små teoretiske forskningsprojekter, ved at store empiriske forskningsprojekter

forfordeles af bevillingssystemerne. Disse politiske beslutninger kan kædes sammen med

nedprioriteringen af teoriudviklende forskning, da det som oftest er til størst gavn for det

videnskabelige felt, hvorimod strategisk og anvendt forskning i højere grad er lettere at

tydeliggøre relevansen af overfor det politiske system.

Sondringen mellem det hårde og bløde videnskaber, kan ligeledes tilknyttes fagområder,

institutter og universiteter. De ph.d.-studerende rangerer selv deres fag og institutter i

forhold til hinanden, hvilket tydeliggør magtforholdets relationelle oprindelse – at

positionerne bliver skabt i relationerne imellem aktørerne.

Når Jens skal sætte fag ind i denne opdeling placerer han sit eget fag – udviklingsstudier,

som blandt de bløde fag, som ikke er generaliserbare, i højere grad benytter kvalitative

metoder og laver feltarbejde. Dette stiller Jens i en position hvor han agerer domineret

aktør, altså i opposition mod de fremherskende kræfter i feltet, heri aktører som anvender

de kvantitative, positivistiske og generaliserbare metoder og tilgange.

Modsat placerer Anne, fra Københavns Universitet, sit fag økonomi som et fremherskende

fagområde, altså en gruppering af dominerende aktører inden for samfundsvidenskaberne.

Dette forklares ved at Det Økonomiske Institut har flere forskere og er bedre stillet når der

uddeles forskningsmidler, hvilket betyder at instituttets besidder en stærkere økonomisk

kapital end eksempelvis Institut for Samfund og Globalisering, hvor Jens hører hjemme.

Anne opstiller Økonomis modpart som Antropologi, som i høj grad har meget til fælles

med et fag såsom Udviklingsstudier, da det ligeledes i højere grad bygger på kvalitativ

forskning og feltarbejde.

”Her inden for samfundsvidenskab er det jo også klart, at der er flere ph.d.’er på

økonomi og forskningspenge, end der er på f.eks. antropologi.”

Anne, Økonomisk Institut (20:10-20:25)

63

Her bliver er det tydeligt at de to ph.d.-studerende oplever to forskellige sider af det

samfundsvidenskabelige felt, hvor Anne oplever et institut hvor der er rigeligt med midler,

oplever Jens et institut hvor der i højere grad må kæmpes om de få midler, som er

tilgængelige, hvilket er særlig tydeligt når kampen om den enkelte frie ph.d.-stilling, som

opgives til et åbent emne en gang årligt jf. citat på side 49. At de to ph.d.-studerende

kommer fra to meget forskellige institutter præger deres habitus, og hermed deres

dispositioner i forhold til hvad god forskning er, hvad forskning skal bidrage med og hvilke

kompetencer en forsker skal besidde.

Med afsæt i dette kan man definere Økonomi som en gruppering for dominerende aktører

på feltet, dette kommer til udtryk ved at der er flere forskningspenge og flere stillinger,

dermed produceres der mere forskning på Økonomi, end Antropologi, som karakteriseres

som økonomis modstykke, altså en gruppering af dominerede aktører, da fagområdet ikke

i lige så høj grad som økonomi bliver behandlet fordelagtigt i forhold til bevillingerne mv..

At Det Økonomiske Institut besidder en dominerende position inden for det

samfundsvidenskabelige felt skyldes ikke alene at fagområdet i højere grad anvender

kvantitative og deduktive metoder, og skriver positivistiske problemstillinger. Derimod

kan man se en sammenhæng mellem Økonomisk Instituts dominerende position og

fagområdets nære tilknytning til staten, hvor man i høj grad har bidraget til og muliggjort

talrige politiske reformer og initiativer, og i mindre grad end andre fagområder ydet kritik

af disse. Dernæst har instituttets historie ligeledes afgørende indflydelse på dets rang i det

samfundsvidenskabelige felt, netop at instituttet er blandt de oprindelige første institutter

på Københavns Universitet er prestigerigt, og bidrager til instituttets dominerende

position.

Vi får et tydeligt billede af at der i det sociale rum eksisterer nogle grupperinger af aktører

er dominerende, hvorimod andre grupperinger kan betragtes som dominerede. Samspillet

imellem de forskellige grupperinger inden for samfundsvidenskaberne kommer til udtryk i

de ph.d.-studerendes dispositioner, lige såvel som registrantens ph.d.-afhandlingernes

forskellige publikum, tematikker og tilgange.

Det sociale rum skal forstås i en relationel sammenhæng, altså positioner eksisterer kun i

kraft af hinanden (Bourdieu 2005:62). Med afsæt i interviewene og hvilke fag, tilgange

64

eller metoder som de ph.d.-studerende fremhæver som særligt prioriterede og værdsatte

inden for samfundsvidenskaberne opstillet mod de fag som i mindre grad bliver højt

prioriteret og værdsat. Ligeledes bidrager registranten til at skabe nogle skillelinjer som

tydeliggør nogle af fagets positioner.

I det sociale rum findes der en række dominerende positioner, som kan kendetegnes ved at

de besidder en større mængde kapital end andre grupperinger af aktører. Her er der tale

om kapital som en samlet enhed, bestående af økonomisk, social, kulturel og symbolsk

kapital. Disse grupperinger kommer jeg frem til er aktører på fagene Økonomi eller

Statskundskab, som de ph.d.-studerende argumenterer har højere startløn, mindre

arbejdsløshed, hvilket stiller dem med en høj økonomisk kapital. Dernæst lyder det også

fra de ph.d.-studerende at aktører tilknyttet fagområderne Økonomi og Statskundskab har

lettere ved at få bevilliget forskningsprojekter, hvilket ligeledes bidrager til at placere dem

som en dominerende gruppering.

Ligeledes placeres Københavns Universitet som en gruppering af dominerende aktører,

fordi universitetet er hjemsted for andre dominerende grupperinger: Økonomi og

Statskundskab. Hvilket ligeledes kommer til udtryk i de ph.d.-studerendes dispositioner,

hvor de ph.d.-studerende fra Københavns Universitet i høj grad placerer deres fagområde

eller metodiske tilgange som højt prioriterede inden for det samfundsvidenskabelige felt.

Dernæst er der en række metoder og videnskabsteoretiske tilgange som de ph.d.-

studerende fremlægger som dominerende inden for feltet: kvantitative, positivistiske

problemstillinger og deduktive tilgange. Disse fremlægges af de ph.d.-studerende som

mere anvendelige og lettere at relatere til for forskningens publikum, hvilket forklarer

metodernes succes.

I den anden kløft finder vi de dominerede positioner, som er grupperinger af aktører som

besidder mindre mængde samlet kapital. Her finder jeg frem til grupperinger i form af

faggrupperne Socialvidenskab, Antropologi, Psykologi eller Udviklingsstudier. Dette

begrundes med mindre forskningspenge på områderne, at det er sværere at få en ph.d.-

stilling eller generelt arbejde inden for disse faggrupper, altså mindre økonomisk kapital.

Dernæst lyder argumentet fra de ph.d.-studerende at fagene betragtes som mindre vigtige,

fordi de ikke bidrager med kortsigtet økonomisk vækst i lige så høj grad som fagene

Økonomi eller Statskundskab. Dette afspejles ligeledes i registranten hvor det er tydeligt at

Økonomisk Institut har et mere nært tilknytningsforhold til henholdsvis erhvervsliv og det

65

bureaukratiske felt, hvorimod Institut for Samfund og Globalisering i højere grad er

tilknyttet det bureaukratiske felt og talsmænd for menigmand. Dette bidrager ligeledes til

at kunne placere Roskilde Universitet, som en gruppering af dominerende aktører.

Derudover finder jeg frem til en gruppering af dominerende aktører, i form af aktører som

anvender kvalitative metoder og induktive tilgange, som de ph.d.-studerende

argumenterer for at synes mindre anvendelige for offentligheden.

Der opstår altså nogle skillelinjer i de ph.d.-studerendes dispositioner af hvad god

forskning er, som i høj grad afspejler de forskellige fagområder som de kommer fra, men

ligeledes afspejler de forskningspolitiske tiltag som er blevet gennemført igennem de

seneste 15 år, hvilket giver os indblik i hvad deres habitus, hvilket muliggøre at formidle

nogle antagelser om hvilke værdier som vil præge forskning fremadrettet.

Forskningspolitikken har bidraget til at finansieringen rykket sig i nye retninger, særligt er

der sket et ryk fra fri forskning til strategisk og anvendt forskning, dernæst er der sket en

forskydning fra basismidler til eksterne midler for herved at øge konkurrencen, og

bevillingernes størrelse er i dag i højere grad store frem for små (Aagaard & Ravn

2012:173). Disse forandringer bidrager til at opprioriterer de dominerende positioner, og

stiller i høj grad de mindre prioriterede positioner på usikker grund. Særligt når man i

højere grad uddeler store bevillinger frem for små, da det ligeledes betyder at der er færre

som får glæde af bevillingerne. Dette kan have en medvirkende effekt til at skelnet mellem

hårde og bløde videnskaber forøges.

Når vi her får indblik i feltets positioner og aktørernes dispositioner, giver det mulighed for

at opstille fremtidsperspektiver, altså vurdere hvordan fremtidig forskning vil kommer til

at se ud. Når nogle fagområder, metoder eller tilgange bliver prioriteret højere end andet,

risikerer man at nogle fagområder eller metoder med tiden forsvinder helt fra det

samfundsvidenskabelige felt. Dette er bestemt ikke urealistisk at forudse, da vi ser dette

ske på humaniora, hvor man i øjeblikket overvejer at lukke nichefag, som resultat af at de

har været nedprioriteret i en længere årrække (Kristensen, Universitetsavisen 2011;

Richter, Information 2013). Dette vil betyde at den samfundsvidenskabelige forskning ville

miste noget af sin mangfoldighed og variation. Dernæst kan man frygte at det kunne

bidrage til at hindrer udviklingen i den samfundsvidenskabelige udvikling.

66

4.2.4. Opsamling på ”Feltets organisering”

Igennem interviewene bliver en sondring mellem hårde og bløde videnskaber tydelig, hvor

de ph.d.-studerende opstiller de hårde dominerende videnskaber som de kvantitative

metoder, fagene økonomi og statskundskab modstillende overfor de bløde videnskaber

bestående af de kvalitative metoder og fag såsom antropologi, psykologi eller

udviklingsstudier. Andre positioner er ydermere gældende på feltet, de ph.d.-studerende

opstiller strategisk og/eller anvendt forskning som dominerende grupperinger i modpol til

grundforskning. Derudover er det en tendens at empirisk forskning dominerer feltet i

forhold til teoretisk forskning. Dernæst er der en tendens til at de ph.d.-studerende på

Roskilde Universitet betragter sig selv som i opposition og hermed dominerede, hvorimod

de ph.d.-studerende på Københavns Universitet ser sig selv som bedrestillede og dermed

dominerende inden for feltet.

I de empiriske undersøgelser ser vi i høj grad bestræbelser på at opnå intellektuel

berømmelse og akademisk prestige i form af idealer om at blive publiceret i anerkendte

tidsskrifter, som når det store publikum, samt idealer om at bringe forskningen til nytte.

Men hvad betyder det for forskningen hvis der sker et skift i hvilke egenskaber som er

attraktive for forskeren, selvfølgelig vil det ændrer forskningens form og praksis. Ifølge

Bourdieu kan felter ikke undergå revolutioner og ændrer sig drastisk fra dag til dag, men

på en periode af 15-20 år har dansk forskning undergået de største politiske og strukturelle

ændringer i universiteternes historie, så selvfølgelig vil det have konsekvenser for

forskningens formål og form.

4.3. Feltets organisering til andre felter

De politiske reformer og initiativer gennem de seneste 15 år har medvirket til at forskning

blev satset stort på, da forskning skulle bringe den danske konkurrencekraft i liga med den

globale elite. Derfor blev forskning forgyldt med store bevillinger. Men de store bevillinger

kom ikke uden krav, nye forskningsråd og bevillingsstrukturer gjorde at forskning i højere

grad skulle samarbejde med erhvervsliv og industri.

67

Ph.d.-studerende som var finansieret af erhvervslivet blev i løbet af 90’erne muliggjort på

de humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter, og i løbet af 00’erne var der ønske

om at øge antallet af disse (Mejlgaard m.fl. 2012: 277f). Derfor kan det forventes at der er

sket en stigning i antallet af ph.d.-afhandlinger som modtager eksterne bevillinger.

Senest har man i finansloven fra 2015 besluttet at forskningsområdet skal spare 1,4 mia.,

hvilke konsekvenser dette vil få er til stadigvæk uvist, men det er ikke utænkeligt at det vil

betyde at mere forskning fremadrettet vil blive eksternt finansieret af eksempelvis

erhvervslivet (Ramskov & Wittrup, Ingeniøren 2015).

Men hvilke konsekvenser eller fordele har det for forskningen, når forskere i højere grad

skal hente midler fra erhvervslivet eller industrien? Vil man i højere grad producere nogle

former for forskning frem for andre? Efterfølgende figur illustrerer hvor mange af ph.d.-

afhandlingerne i registranten der har modtaget økonomiske bevillinger fra eksterne felter.

Denne figur giver indblik i hvor udbredt det er anvendt at modtage ekstern finansiering af

ph.d.-afhandlingerne, og hvorvidt det er blevet mere eller mindre udbredt i løbet af de

seneste 15 år.

Figur III: Hvor mange ph.d.-afhandlinger oplyser at have modtaget eksterne finansielle midler?

Figur III illustrerer hvor mange ph.d.-afhandlinger der oplyser at de har modtaget

eksterne bevillinger, figuren viser at der i 2000 blev skrevet flere ph.d.-afhandlinger end i

10

8

10

9

4

5

8

9

0 5 10 15 20

2015

2010

2005

2000

Har modtaget eksterneresurser

Har ikke modtageteksterne resurser

68

2015, dette er et tilfælde, hvis vi kigger på alle årstal fra 2000 frem til 2015, er der en klar

stigning i antallet af ph.d.-afhandlinger (se side: 24). Hvis vi sammenligner størrelsen på

de to blokke – dem som har modtaget eksterne midler, med dem som ikke har modtaget

eksterne midler, bliver fordelingen mellem de to blokke mere ulige fra 2000 til 2015, altså

der er flere som modtager eksterne midler i 2015 end der var i 2000. Dermed lever den

empiriske undersøgelse op til forventninger om at ekstern finansiering af forskning er

stigende.

Hvis vi herefter ser på, hvordan fordelingen er mellem de to institutter i forhold til at

modtage økonomiske bevillinger, kan vi få indsigt i hvilke institutter som er bedst til at

hente bevillinger ude fra, men ligeledes om det er noget som de gør i højere grad end

tidligere.

Økonomisk Institut Institut for Samfund og Globalisering

Har modtaget finansiering

Fremgår ikke Har modtaget finansiering

Fremgår ikke

2015 4 2 6 2

2010 6 1 2 4

2005 6 5 4 3

2000 8 6 1 3

Tabel I: Hvem modtager eksterne resurser fordelt mellem Økonomisk Institut, Københavns

Universitet og Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.

Når vi ser på institutterne hver for sig, bliver det tydeligt at den største forandring er at

finde hos Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, hvor der sker en

markant øgning i antallet af ph.d.-afhandlinger, som har modtaget økonomiske bevillinger

fra eksterne aktører. Samtidigt sker der et skred i fordelingen, hvor der kommer flere og

flere ph.d.-afhandlinger som modtager eksternt finansiering, og færre og færre ph.d.-

afhandlinger, hvor det ikke fremgår at de har modtaget eksterne finansieringer. Der sker

altså en stigning i antallet af ph.d.-studerende som modtager eksterne midler på Institut

for Samfund og Globalisering.

Billedet er et andet på Økonomisk Institut, hvor der sker et fald i antallet af skrevne ph.d.-

afhandlinger, dette er højst sandsynligt blot et tilfælde som skyldes de udvalgte årstal som

69

undersøges, da der er en generel stigning i antallet af ph.d.-afhandlinger fra instituttet (Se

side: 24). Faldet i antallet af ph.d.-afhandlinger får det til at fremstå som at der sker et fald

i antallet som modtager finansiering. Men hvis vi ser på fordelingen så sker der store

forandringer. Hvor der i 2000 og 2005 er en forholdsvis ligelig fordeling imellem hvor

mange der modtager finansiering og hvor mange som ikke modtager. Derimod er

fordelingen noget mere skæv i 2010, hvor der er betydeligt flere, som har modtaget ekstern

finansiering. I 2015 er der dobbelt så mange som modtager eksterne midler end dem der

ikke modtager. Man kan altså argumenterer for at ligeledes er en stigning i antallet af

ph.d.-studerende som modtager eksterne midler på Økonomisk Institut.

Hvorvidt om forskningen modtager eksterne midler kan have afgørende indflydelse på

hvilke aftagere forskningen henvender sig til, og hermed hvad forskningens formål og

indhold er. Derfor søger næste tabel at kigge på hvem som står bag tallene, og besvare om

der er nogle felter som i højere grad end andre finansierer forskning.

Erhvervsliv Politik Foreningsliv Videnskab Fremgår ikke

2015 2 3 2 3 4

2010 5 - - 3 5

2005 4 1 - 5 8

2000 - 4 - 5 9

Tabel II: Hvem finansierer ph.d.-afhandlinger?

Den ovenstående tabel er resultatet af registranten, her sammenlignes hvorfra

finansieringen har oprindelse med afsæt i kategoriseringerne; erhvervsliv i form af

virksomheder, industri eller fonde, politik i form af ministerier eller politiske

organisationer, foreningsliv bestående af fagforeninger eller a-kasser, videnskab med

afsæt i akademiske institutter eller råd, og til sidst kategorien fremgår ikke, som illustrer

de ph.d.-afhandlinger som ikke redegør for hvordan de er finansieret.

Mængden af ph.d.-afhandlinger som bliver finansieret af videnskabelige institutioner er

faldende, hvorimod det modsatte billede er gældende for ph.d.-afhandlinger som bliver

finansieret af erhvervslivet. Derudover er det interessant, at antallet af ph.d.-afhandlinger

hvor det ikke fremgår hvordan ph.d.-afhandlingen er finansieret er faldende, dette kunne

70

både tyde på at finansiering har fået en mere afgørende betydning for den enkelte ph.d.-

studerende, hvorfor det synes mere relevant at lade fremgå af afhandlingen end tidligere.

Ligeledes viser figuren at samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet er

blomstrende, hvilket var et centralt ønske i den førte forskningspolitik fra 00’erne. Men

man kan gøre sig nogle overvejelser om der er nogle fagområder, som i højere grad

henvender sig til erhvervslivet end andre? Dette vil følgende figur forsøge at belyse, ved at

opdele resultaterne i mellem de to institutter.

Erhvervsliv Politik Foreningsliv Videnskab

ECON ISG ECON ISG ECON ISG ECON ISG

2015 2 1 2 2 1 2

2010 5 1 2

2005 4 1 2 3

2000 4 4 1

Tabel III: Finansiering opdelt mellem Økonomisk Institut, Københavns Universitet (ECON) og

Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet (ISG)

Finansieringskilderne til forskningen som illustreres i ovenstående tabel viser at forskning

på Økonomisk Institut i høj grad bliver finansieret af erhvervslivet, hvorimod forskning på

Institut for Samfund og Globalisering i højere grad finansieres af det videnskabelige felt,

det bureaukratiske felt eller menigmandsfortalere i form af foreningslivet. Dette bekræfter

ligeledes at Økonomisk Institut har en mere nær tilknytning til erhvervslivet end Institut

for Samfund og Globalisering. Dette betyder at den økonomiske forskning både i højere

grad er tilrettet erhvervslivet, og ligeledes i højere grad finansieret af erhvervslivet. Man

kan antage at der er stor forskel på hvilket værdier de forskellige aftagere vægter højt,

derfor kan det ligeledes forventes at de forskellige aftagere betyder forskelligt indhold,

metoder og tilgange i forskningen, men til dels også forskellige former for forskning.

Derfor er får det en betydning det samfundsvidenskabelige felt når dets aftagere af

forskningen ændrer sig, som tabel III indikerer.

For at anskueliggøre hvilken betydning finansieringen har får forskningen og de ph.d.-

studerende, har jeg spurgt de ph.d.-studerende ind til netop dette.

71

Når jeg spurgte de ph.d.-studerende hvilken betydning finansieringen havde for dem og

deres forskning, fortalte de ph.d.-studerende, at de ph.d.-studerende som var eksternt

finansieret af virksomheder mv. stod i det største pres, hvorefter de samfinansierede til

stadighed stod i noget pres, men ikke nær så meget.

Jens som er ph.d.-studerende ved Institut for Samfund og Globalisering, hans ph.d.-

afhandling er samfinansieret af et videnskabeligt institut, han beretter om det krydspres

som opstår når forskningen skal tilfredsstille flere forskellige interessenter, som han

argumenterer for at stige, når forskningen er finansieret af erhvervslivet.

”Fordi jeg kan jo godt se at der er en kæmpe forskel fra det spektrum der hedder de

fuldt ud universitets finansierede, til mig som er samfinansierede, også til erhvervs

ph.d.’erne, hvor at presset, altså det man typisk kalder krydspresset bliver større og

større. Altså det vil sige du har to organisationer, som står ret så tit med modsatrettede

interesser og ambitioner for hvad det er du skal.”

Jens, Institut for Samfund og Globalisering (11.20-11.45)

De interviewede ph.d.-studerende er alle samfinansierede og tilhører, derfor den gruppe af

ph.d.-studerende som der synes at være flest af, hvor antallet af ph.d.-studerende som

udelukkende modtager midler fra universitetet eller fra en privat virksomhed er betydeligt

mindre. Jens beskriver hvordan krydspresset bliver større jo flere interessenter der

kommer på banen, hvilket samtidigt betyder at den ph.d.-studerende har flere aktører at

tilfredsstille, jo flere interessenter der er indblandet i afhandlingen.

Muligheden om at skrive en erhvervsrettet ph.d.-afhandling i det samfundsvidenskabelige

felt har været mulig siden 1990’erne, men der er sket en støt stigning i antallet af

erhvervsrettede ph.d.-studerende igennem 00’erne. Den erhvervsrettede ph.d.-afhandling

har dog alle dage hovedsageligt været tiltænkt naturvidenskaberne og de tekniske fag

(Mejlgaard m.fl. 2012: 277f). Hvilket ligeledes betyder at de erhvervsrettede ph.d.-

afhandlinger ikke har været lige så udbredte på de humanistiske og

samfundsvidenskabelige institutter, men når man fra politisk side har haft et ønske om

øget samarbejde med erhvervslivet, som har fulgtes med bevillinger, har samfunds-

videnskaberne måtte finde ud af hvordan man kunne etablerer et samarbejde, som ikke

nødvendigvis var lige så oplagt, som det hos naturvidenskaberne.

72

Man kan forvente at antallet af erhvervsrettede ph.d.-afhandlinger muligvis vil få en

stigning, i takt med at forskningsområdet i øjeblikket står overfor store nedskæringer,

hvilket højst sandsynligt vil få forskere til at søge nye veje for at muliggøre deres forskning.

Derfor er det interessant at overveje hvilken betydning det tætte samarbejde med

erhvervslivet betyder.

Interessenters indflydelse på forskningen stiller de ph.d.-studerende i et krydspres, hvilket

man kan antage ligeledes er gældende for andre forskere. Et sådan krydspres mellem de

akademiske dyder og hvad der er samfundsnyttigt eller eftertragtet viden for erhvervslivet,

kan betyde at forskeren kan blive nødt til at gå på kompromis på nogle punkter,

eksempelvis på hvilke genstandsfelter som ønskes undersøges. Ph.d.-studerende Anne

fortæller at når en forsker søger bevillinger, handler det i høj grad om at skrive en

appellerende ansøgning, som er rettet mod det specifikke publikum forskeren søger

finansiering hos. Her bliver det tydeligt at forskningens retning bliver påvirket af hvilket

publikum og hvilken finansieringskilde som står bag.

”Men det er klart at med ekstern finansiering, der handler det jo meget om at skrive en

projektansøgning, der er sexede for den fond som sidder og skal give de her penge. (…)

Og det er klart at der er noget tidstrends i emner, f.eks. har finanskrisen været hipt, så

alt hvad der handlede om det, har fået støtte. ”

Anne, Økonomisk Institut (16:55-18:10)

Anne beskriver her hvordan forskere skal sælge deres forskning, ved at skrive en sexet

ansøgning, altså en ansøgning som virker appellerende for finansieringskilden, frem for en

ansøgning som tager afsæt i forskerens akademiske kunnen og ønskede genstandsfelt mv.

Anne uddyber og fortæller at populære forskningsområder eksempelvis kunne være

finanskrise, som er et tema der er let at sælge, fordi det har fyldt meget i medier og derfor

synes let at relatere til for finansieringskilder, som ikke nødvendigvis har et stort kendskab

til forskningsmiljøer mv. Dette medvirker at mennesker som ikke nødvendigvis har den

store viden om forskning, eller de rette kompetencer til at vurdere hvornår et

forskningsprojekt lyder lovende eller ej, får en stor indflydelse på hvilken retning

forskningen tager. Det betyder ligeledes at mængden af forskning om nogle genstandsfelter

73

bliver unuanceret stor, hvorimod mængden af forskning om andre genstandsfelter bliver

urimelig lille.

Viden er på sin vis blevet en vigtig valuta i den globale konkurrence blandt stater,

virksomheder og brancher, hvilket i højere grad betyder at der er et stort marked for viden,

hvor forskeren kan sælge sin viden til højestbydende. Men i takt med at forskning bliver

sat til salg, må forskningen ligeledes udbyde hvad markedet efterspørger.

Forskeres valg af genstandsfelt eller objekt påvirkes af hvorvidt forskningsprojektet kan

finansieres og hvorvidt finansieringskilder finder det relevant. Men der er ligeledes nogle

forskningsagendaer som præger forskningen. Peter fortæller at forskningsagendaer er

præget af samfundets udfordringer, alt efter hvad der betragtes som vigtigst eller mest

relevant for videns aftagerne. Peter fortæller at trængsel bliver betragtet som et større

problem end miljø, man kan antage at denne prioritering og vurdering af udfordringer,

ligeledes afspejler størrelsen af de aktører som ønsker udfordringer løst, altså er det

bilindustrien eller en NGO som ønsker en samfundsudfordring løst, får en indflydelse på

hvilke problemstillinger som anses for mest relevante eller størst.

”Der har været nogle ting hvor man godt har kunne fornemme at der har været nogen,

der har haft, nogle af dem der har været tilknyttet mit projekt, som har haft nogle

interesser, altså nogle personlige forskningsagendaer, med noget der konkret

handlede om at trængsel er et større problem end miljø. Og der har jeg kunne

fornemme at der har været noget passion der, men jeg har også lyttet til

argumenterne og fundet dem meget overbevisende, og jeg har ikke sådan egentlig følt

at jeg var nødt til at følge med i.”

Peter, Økonomisk Institut (3:50-4:20)

Ph.d.-studerende Peter oplevede i løbet af sin ph.d.-uddannelse, at kollegaer som har

været tilknyttet hans ph.d.-afhandling var prægede af personlige forskningsagendaer,

hvilke de forsøgte at videreføre til afhandlingen. Det er på sin vis naturligt nok at en

vejleder eller kollega forsøger at præge retningen på afhandlingen, med formålet at

afhandlingen bliver bedst muligt, hvilket ligeledes bidrager til et sundt forskningsmiljø,

hvor diskussioner af fagområder bidrager til udviklingen af fagområderne. Men

diskussionen kan tage afsæt i forskellige udgangspunkter, hvor en professor eller en

74

vejleder er dominerende aktører på feltet, vil en ph.d.-studerende være domineret, fordi

vedkommende har en anden rang i feltets hierarki. Derfor står den ph.d.-studerende let i

en penibel situation hvis uenigheder opstår. Dernæst erfarede jeg under interviewene, at

de ph.d.-studerende sjældent selv havde søgt bevillingerne som deres ph.d.-afhandlinger

var finansieret af, men det havde deres vejleder derimod, dermed er vejleder på sin vis

talsmand for en finansieringskilde, og besidder den ultimative magt både i forhold til at

leve op til akademiske krav, men ligeledes krav om indhold eller tematikker. Dermed er

finansieringskilden ikke uden indflydelse på ph.d.-afhandlingen. Derfor har det en central

betydning hvem som finansierer forskningen, fordi det har en indflydelse på hvilken slags

forskning der bliver produceret.

De ph.d.-studerende giver udtryk for at ph.d.-studerende som er erhvervsfinansierede

generelt oplever det største krydspres i forhold til afhandlingernes resultater, dog synes

samfinansierede at opleve samme udfordringer i en mildere grad. Anne fortæller at de

ph.d.-studerende som er finansieret af det private erhvervsliv, som eksempelvis

Nationalbanken, private virksomheder eller fonde, sidder i en mere komprimeret

situation, fordi de ph.d.-studerende har større risiko for at der er begrænsninger for hvilke

resultater at finansieringskilden ønsker.

”Men det er mit indtryk at nogle af de ph.d.er som er eksternt finansieret, for

eksempel er der en hvert år som er finansieret af Nationalbanken, at der kan det være

lidt sværere at komme ud med nogle konklusioner som ikke ligger på linje med

Nationalbankens officielle holdning eller politik. ”

Anne, Økonomisk Institut (14:25-14:45)

Anne fortæller her at det er hendes indtryk, at det kan være en udfordring for en ph.d.-

studerende at komme med resultater, som ikke følger den virksomheds politik eller

værdier, som de er tilknyttet gennem finansieringen. Når en virksomhed eller en anden

ekstern aktør finansierer et forskningsprojekt kommer det oftest med en stribe

forventninger til det endelige produkt, hvilket Anne her forklarer. Bourdieu argumenterer

for at gaveudveksling, hvilket i denne sammenhæng er finansieringen som udveksles for

forskning, skaber et virtuelt magtforhold mellem giver og modtager. Det etablerede

magtforhold imellem giver og modtager, hvor der forventes taknemmelighed og

75

anerkendelse af givers forventninger (Bourdieu 2005:92). Dette kommer her til udtryk ved

at Anne fortæller om at ph.d.-studerende ved Nationalbanken ikke kan udgive resultater

som ikke anerkender Nationalbankens forventninger.

De ph.d.-studerende opstiller den erhvervsrettede ph.d.-uddannelse som et skræk

eksempel, og argumenterer for at forholdene er langt bedre for de samfinansierede. Men

når de bliver spurgt ind til hvor stor indflydelse de har haft på valg af problemstilling,

genstandsfelt, teoretisk retning eller metodiske tilgange, tegner der et billede af at deres

indflydelse har været begrænset. Peter, hvis ph.d.-afhandling er finansieret igennem et

projekt om transport, oplevede at der var nogle begrænsninger for hvilket genstandsfelt

han måtte skrive om. Her er det tydeligt, om ph.d.-afhandlingen er samfinansieret eller

erhvervsrettet, at eksternt finansiering påvirker ph.d.-afhandlingens indhold – ligegyldigt

hvilken form den eksterne finansiering kommer i.

”Altså i det her tilfælde var der ret, eller sådan, ret begrænset indflydelse på emnet,

fordi det var ligesom en bevilling som havde nogle rammer, det skulle handle om biler

osv. Men det åbnede nogle utrolige metodemæssig frihed, og adgang til nogle folk

gennem hans netværk, så man kan sige at der var nogle begrænsninger for nogle ting,

som var underordnede for mig, også åbnede det nogle døre og nogle muligheder som

var enormt vigtige for mig. Så man kan sige at der var nogle begrænsninger, men det

var jeg meget klar over, og det var nogle begrænsninger som ikke var væsentlige for

mig, og det gav muligheder for nogle ting som var væsentlige for mig. ”

Peter, Økonomisk Institut (2:00-3:10)

Ifølge Peter var der opstillet nogle klare rammer for hvilket genstandsfelt ph.d.-

afhandlingen skulle omhandle, i dette tilfælde skulle afhandlingen omhandle biler, da

finansieringen kom fra bilsektoren. Derimod oplevede Peter at der var mange muligheder

når det kom til metodiske tilgange, og fandt det tilfredsstillende.

Dette bidrager til at illustrere at de samfinansierede oplever lignende udfordringer som de

erhvervsrettede ph.d.-studerende, hvor de ph.d.-studerende som følge af bevillinger bliver

mødt af forventninger og krav til afhandlingernes indhold. Magtforholdet mellem giver; i

76

dette eksempel bilsektoren, og modtager; Peter, er altså hverken generøst eller

uforpligtende, derimod er det en udvekslings af ydelser – noget for noget.

4.3.1. Forskningsværdier: Noget for noget

Som følge af feltets positioner og de forskningspolitiske forandringer som feltet har

undergået, er en række forskningsidealer blevet mere fremtrædende. Heri at de ph.d.-

studerende i høj grad mødes med forventningerne om at forsknings skal bidrage til

samfundets udvikling, og særligt den økonomiske vækst.

De ph.d.-studerende oplever at nogle fagområder, såsom økonomi bliver behandlet

favorabelt i forhold til bevillinger og forskningspenge, specielt fordi fagområdet har en

særlig tæt tilknytning til samfund og erhvervsliv.

Dette kommer til udtryk, når Anne fra Økonomisk Institut fortæller om, hvordan hun

oplever at faget prioriteres og hvorfor netop dette fagområde bliver prioriteret.

Prioriteringen er særlig tydelig gennem statistikker, som viser at økonomer har en højere

startløn og en lavere ledighed sammenlignet med andre samfundsvidenskabelige

fagområder. Disse statistikker anvender Anne som argument for at Økonomi er højt

prioriteret. Dernæst forklarer Anne Økonomis høje prioritering ved at fagområdet, i højere

grad end andre samfundsfaglige områder er lettere at relatere til.

”Der er det jo sådan at økonomi ligger generelt sådan lidt anderledes end de andre

samfundsvidenskaber, med højere startløn og lavere ledighed, der er det også mit

indtryk at forskning inden for økonomi på en eller anden måde er MERE prioriteret

eller værdsat, fordi folk kan relaterer til det, og fordi at på en eller anden måde har

økonomer fået sådan et sær stempel som mere anvendte samfundsvidenskaber.”

Anne, Økonomisk Institut (25:50-26:20)

Ph.d.-studerende Anne forklarer fagområdets succes ved at faget er særlig let anvendeligt

for det omkringliggende samfund. Det bidrager til at menigmand og det politiske system i

højere grad værdsætter økonomisk forskning, hvilket ligeledes betyder at fagområdet i

højere grad bliver prioriteret. Her opstilles altså nogle kvaliteter for hvad god forskning er i

77

form af anvendelighed og samfundsnytte, som sættes i sammenhæng med fagområdets

dominerende position i det samfundsvidenskabelige felt.

Antagelsen at økonomisk forskning skulle være lettere at relatere til som menigmand, eller

at økonomisk forskning er mere anvendeligt end andre samfundsvidenskaber, kan

modargumenteres ved at økonomisk forskning i høj grad bygger på komplicerede

matematiske og statistiske modeller, som menigmand højst sandsynligt har svært ved at

forstå. Ligeledes er andet samfundsvidenskabelig forskning meget anvendeligt, men

forskellen ligger nærmere i, hvem som anvender forskningen? Hvor økonomisk forskning i

højere grad anvendes af et publikum bestående af Nationalbanken eller Finansministeriet,

hvorimod antropologisk forskning eller forskning i udviklingsstudier anvendes af NGO’er

eller Asylcentre. Heri ligger der en væsentlig forskel om forskningen efterfølgende

anvendes af en række kommuner, som eksempelvis Mettes ph.d.-afhandling henvender sig

til, modsat Peters ph.d.-afhandling som henvender sig til bilindustrien. Forskellen ligger

også heri hvordan de to eksterne aktører anvender forskningen, til udvikling af et bedre

kommunalt system, som skal rumme udsatte børn, eller om forskning anvendes til at

beskære Co2-udslippet i bilindustrien. Hvor vi kan antage, at bilindustrien har en meget

stærk økonomisk kapital sammenlignet med en kommune, som muliggøre at sponsorere

forskning i højere grad. Altså både blød og hård forskning er ligeligt anvendeligt, men

forskellen ligger nærmere i de eksterne aktører, som er aftagere af forskningen.

Anne fremlægger værdier såsom anvendelighed og stor samfundsnytte som grund for at

økonomisk forskning bliver prioriteret høj. Disse værdier kan spores tilbage til

forskningspolitikken efter årtusindeskiftet, hvor New-Public-Mangement-bølgen for alvor

gjorde sit indtog i dansk politik, med principper som indebar at forskning blev betragtet

som en værdiskabende aktivitet (Aagaard & Mejlgaard 2012:17). Man kan altså

argumentere for at principperne fra New Public Management smitter af på de ph.d.-

studerendes forståelse af, hvad forskning skal være og kunne, altså at forskning skal være

samfundsnyttig og skabe plus på samfundets bundlinje.

Forskning som henvender sig til samfundet, ved at bearbejde samfundets udfordringer

eller igennem empirisk arbejde, kan klassificeres som strategisk eller anvendt forskning,

hvor deres modsætning kan defineres som grundforskning. De ph.d.-studerende omtaler i

høj grad samfundsnyttig forskning som en dominerende gruppering af aktører, hvor der i

78

højere grad er rigeligt med midler og resurser. Ved at definere dominerende grupperinger,

kan man ligeledes udpege de dominerede og hermed de mindre prioriterede, hvilket i

denne sammenhæng bliver grundforskningen. Altså man kan med afsæt i de ph.d.-

studerende som pejlemærker på feltets meningsdannelser og interesser, antage at der i

højere grad prioriteres strategisk og/eller anvendt forskning, særligt med henblik på at

tilfredsstille eksterne aktører såsom det politiske system, erhvervsliv og omkringliggende

samfund. Denne tendens afspejles ligeledes i registranten, hvor det tydeligt fremgår at

strategisk og anvendt forskning bliver prioriteret højt inden for det

samfundsvidenskabelige felt.

Strategisk forskning Grundforskning Anvendt forskning

2015 11 - 2

2010 10 1 2

2005 10 5 3

2000 8 7 4

Tabel IV: Fordeling mellem former for forskning

Hvis vi ser på fordelingen af ph.d.-afhandlingerne i år 2000 danner der sig et jævnt fordelt

billede af forskningen, hvor strategisk, anvendt og grundforskning er mere jævnt

prioriteret sammenlignet med de andre år. Når vi bevæger os frem til 2005 ses en lille

favorisering af strategisk forskning, dog af så lille karakter, at det kunne blot være et

tilfældigt udslag. Derimod sker der en tydelig forandring i fordelingen når vi bevæger os

frem til 2010 og 2015, hvor strategisk forskning er klart overrepræsenteret.

Tendensen til at forskningen i højere grad er strategisk forskning, frem for den frie

grundforskning bekræfter det billede, som der tegnes af forskningspolitikken gennem

00’erne, hvor strategisk forskning gentagende gange blev økonomisk opprioriteret, og hvor

værdier om samfundsnytte var centrale, og forskning blev anskuet som noget der skulle

sikre Danmark en første plads i den globale konkurrence.

Det er interessant at vurdere om nogle forskningsområder i højere grad udarbejder

strategisk og anvendt forskning frem for andre, da det ville give indblik i om valg af

forskningsform påvirker hvorvidt et forskningsområde er dominerende eller ej. Man kunne

79

forestille sig at områder som i højere grad arbejder med strategisk forskning, ligeledes ville

være en dominerende gruppering. Derfor har jeg opdelt ph.d.-afhandlingerne, med henblik

på at se om der er en forskel på hvor mange ph.d.-afhandlinger som kan defineres som

henholdsvis strategisk forskning, grundforskning eller anvendt forskning fordelt på de to

samfundsvidenskabelige institutter.

Strategisk forskning Grundforskning Anvendt forskning

ECON ISG ECON ISG ECON ISG

2015 6 6 2

2010 7 3 1 2

2005 6 4 2 3 3

2000 6 1 5 2 3 1

Tabel V: Former for forskning opdelt mellem Økonomisk Institut, Københavns Universitet (ECON)

og Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet (ISG)

Fordeling mellem Økonomisk Institut og Institut for Samfund og Globalisering er ligelig i

2015. Det store skift der sker er særligt på Institut for Samfund og Globalisering, hvor

strategisk forskning bliver forøget i perioden fra 2000-2015, hvorimod der ikke sker

samme øgning på Økonomisk Institut. Derimod er der et fald i antallet af ph.d.-

afhandlinger som har form af grundforskning på begge institutter. Anvendt forskning

falder på Økonomisk Institut og stiger på Institut for Samfund og Globalisering, dette kan

være et udtryk for at der er for få ph.d.-afhandlinger i registranten for at få et tydeligt

indblik i udviklingen.

Der er ikke umiddelbart nogen indikation på det ene institut frem for det andet skulle satse

mere eller mindre på strategisk forskning, dog har Økonomisk Institut i længere tid

prioriteret strategisk forskning, hvilket giver en indikation på at strategisk forskning

bidrager positivt til at etablerer fagområdet som højtprioriteret. Hvorfor man kan antage

at Institut for Samfund og Globalisering har afspejlet tendensen for at opnå succes.

Dernæst får vi et tydeligt indblik i at strategisk forskning er på vej frem.

Forskning skal være til nytte for samfundet, men dette kommer særligt til udtryk igennem

idealerne om, at forskning skal bidrage til økonomisk vækst, som ifølge de ph.d.-

studerende ligeledes kommer til udtryk i hvilken retning at forskningsmidler bliver ført.

80

Peter fra Økonomisk Institut fortæller om hvilke faktorer, som der bidrager til at

økonomisk forskning er blandt de prioriterede fagområder. Han argumenterer med

samme udgangspunkt som Anne, der argumenterede for at økonomisk forskning er særlig

anvendeligt og let at relatere til. Men Peter uddyber, med at den anvendelighed som

økonomisk forskning besidder til forskel fra de andre samfundsvidenskaber, er at når

økonomisk forskning anvendes kan det bidrage med økonomisk vækst eller arbejdspladser

relativt hurtigt. Hvor argumentet lyder at psykologisk eller antropologisk forskning ikke er

i stand til at omsætte forskning til økonomisk vækst eller arbejdspladser i samme grad.

”Der er også nogle ting som man kan sige, nu med sådan de nyeste skridt man tager

med regeringen, hvor det lugter af at det hele bliver mere og mere anvendt, vi skal

kunne se ret hurtigt hvad det kan bruges til, ikke? De rykker midler i retningen af sådan

nogle mere strategiske projekter frem for forskningsprojekter, og der er det jo i

almindelighed sværere at sige hvad en psykologisk eller et antropologisk projekt, hvor

det laver jobs næste år. Hvor hvis man som økonom kan sige at der ligger en 100 kr.

seddel på jorden som vi kan samle op, hvis vi bare ændrer vores regulering sådan her.

Den 100 kr. seddel kan vi så bruge til at lave job, vi kan meget nemt retfærdiggøre den

type.”

Peter, Økonomisk Institut (14:00-15:15)

Peter argumenterer for at økonomiske forskningsprojekter besidder den fordel at de

hurtigere skaber vækst, fordi de økonomiske initiativer, som oftest giver afkast på

kortsigtet plan, hvor andre fag såsom psykologi og antropologi ligeledes kan skabe

udvikling og vækst, dog har disse som oftest behov for længere virke, før de bringer vækst.

Dernæst er der i denne sammenhæng tale om udelukkende økonomisk vækst, hvor man

kan argumentere for at fagområder, såsom psykologi eller antropologi, i højere grad

bidrager med andre vækstformer såsom social vækst og kulturel udvikling. Men man kan

argumentere for at det ene ikke er vigtigere end det andet, og at det ikke er gavnligt for det

samfundsvidenskabelige felt, at miste eller mindske det ene frem for det andet. Eftersom

begge tilgange bidrager til et sundt forskningsmiljø.

Det større fokus på at forskning skal bidrage til samfundets vækst kan blandt andet

skyldes, at der igennem de seneste 15 år er blevet investeret meget i forskning og

81

uddannelse, hvilket har medført en noget for noget tankegang, altså at de store bevillinger

og investeringer har bidraget til et større fokus på at forskningen skal bidrage (Aagaard &

Mejlgaard 2012:8). Dette fokus har ligeledes bidraget til forståelsen at forskning skal

forbedre landets konkurrenceevne på kort sigt (Faye & Pedersen 2012:28). Dette afspejles i

feltets positioner, hvor et fag som Økonomi prioriteres højt, til dels fordi det bidrager til

den politiske dagsorden. Hvor de politiske idealer om en stærk konkurrencestat har

bidraget til, at forskning bliver betragtet som noget der skal bidrage til at skabe vækst,

arbejdspladser og hertil kvalificeret arbejdskraft.

Forskningspolitik er blevet et centralt område i det bureaukratiske felt, som gradvist fylder

mere og mere. Som følge af denne udvikling er der ligeledes gået flere og flere penge til

forskningen, som har fulgtes med forventninger om øget velstand for hele samfundet.

Anne fra Økonomisk Institut fortæller at fordi det er skattekroner som finansierer

forskningen, så skal forskningen give tilbage til samfundet – finansieringskilden.

”Fordi det er jo skattekroner der går til at producerer forskning, så på en eller anden

måde synes jeg man har en pligt til at prøve at få det ud.”

Anne, Økonomisk Institut (5:45-6:00)

Anne argumenterer for at fordi store dele af forskningen bliver drevet af midler som er

offentligt finansieret, fra den skattebetalende borgers lomme, derfor har forskeren nogle

pligter til at anvende midlerne fornuftigt og at sprede sin viden til resten af samfundet. Her

bliver der stillet krav om at forskning skal legitimere og dokumentere sit virke, som direkte

følge af at forskningsmidlerne kommer fra staten. Der er nærmest tale om at et regnskab

skal gøres op, hvor forskningen skal gøre rede for hvorfor samfundet skal bevilge midler

dertil.

Det er i høj grad de ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut som argumenterer for at

forskning skal bidrage med økonomisk vækst og samfundsnytte, hvilket slet ikke bliver

fremhævet i samme grad hos de ph.d.-studerende ved Institut for Samfund og

Globalisering. Dette bidrager til at opstille de ph.d.-studerendes dispositioner, hvor det er

tydeligt at de ph.d.-studerende fra Økonomisk Institut er præget af deres

uddannelsesforløb, som i høj grad omhandler og er rettet mod at skabe økonomisk vækst.

82

Dermed er det en del af deres habitus at komme fra Økonomisk Institut og de bidrager til

at reproducere instituttets forståelser og normer, både igennem deres dispositioner men

ligeledes igennem den forskning de producerer.

Her bliver det særlig tydeligt at New Public Management har sat sine aftryk i det

samfundsvidenskabelige felt, da en central del af tanker bag New Public Management er at

forskning skal bidrage med vækst, effektivitet og høj kvalitet, men ligeledes

styringsredskaber som føres ud i livet igennem øget dokumentering og legitimering (Faye

& Pedersen 2012:27ff).

Når forskning i højere grad skal argumenterer for sin eksistens med begrundelser om at

skabe merværdi for samfundet, kan det i høj grad kobles sammen med forståelsen af

forskning, som skal medvirke til at gøre samfundet konkurrence dygtigt, hvor forskning

skal bidrage med vækst og udvikling. Her tydeliggøres et billede af universiteternes virke

som drivkraft for konkurrencekraften. Hvor grupperinger af aktører som bidrager til denne

forståelse og de tilhørende mål bliver opprioriteret af forskningsråd med samme

målsætninger, såsom Det Strategiske Forskningsråd, og dermed får afgørende og

dominerende positioner i det samfundsvidenskabelige felt.

4.3.2. Forskellig forskning til forskelligt publikum

Forskningens aftagere kan variere i et stort omfang, dem som i sidste ende får nytte af den

samfundsvidenskabelige forskning, kan være bilindustrien, tobaksindustrien, stater,

faggrupper såsom socialpædagoger eller fagforeninger. Det spænder altså vidt hvilke

publikum der er til forskningen, derfor vil jeg i dette afsnit forsøge at afdække hvilke

publikum der er til samfundsvidenskabelig forskning og hvilken effekt det har på

forskningen.

I bearbejdelsen af registrantanalysen konstruerede jeg en række kategoriseringer, som

havde til hensigt at identificere hvilke eksterne aktører, som ph.d.-studerende samarbejder

med og hvilke andre felter deres forskning henvender sig til. Med formålet at bidrage til at

belyse hvorvidt forskning i dag i højere grad henvender sig til erhvervslivet, det politiske

system eller andre af samfundets institutioner og organisationer.

83

Erhvervsliv Politik Samfund Videnskab

2015 4 5 4 1

2010 3 7 2 1

2005 4 6 5 3

2000 - 12 3 2

Tabel VI: Ph.d.-afhandlingernes samarbejde og tilknytningsforhold

Registrantanalysen viser at særligt det politiske felt er store aftagere af

samfundsvidenskabelig viden, men det er bemærkelsesværdigt at der sker et fald i hvor

mange af ph.d.-afhandlingerne som henvender sig her til. Derimod sker der en stigning i

starten af 00’erne med ph.d.-afhandlinger som henvender sig til erhvervslivet. Dette kan

ses i sammenhæng med at man muliggjorde den erhvervsrettede ph.d.-uddannelse på de

samfundsvidenskabelige institutter i løbet af 1990’erne og i 00’erne var der et forsat ønske

om øget samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv (Mejlgaard m.fl. 2012: 277f).

Selvom der politisk har været interesse i at skabe et større samarbejde mellem erhvervsliv

og den videnskabelige verden er det stadigvæk begrænset hvor meget viden erhvervslivet

er aftagere på. Derudover er det bemærkelsesværdigt at der er et meget lille antal ph.d.-

afhandlinger som hovedsageligt henvender sig til den videnskabelige verden og dens

teoretiske udvikling.

Hvis vi opdeler kategoriseringerne imellem de to institutter – Økonomisk Institut og

Institut for Samfund og Globalisering, kan vi se om resultaterne afspejler sig på begge

institutter eller kun det ene sted. Når vi opdeler dem kan vi se at der er flere ph.d.-

afhandlinger fra Økonomisk Institut, som henvender sig til et publikum i erhvervslivet end

fra Institut for Samfund og Globalisering. Dernæst ser vi et skift i hvem ph.d.-

afhandlingerne fra Økonomisk Institut henvender sig til, fra at størstedelen henvender sig

til det bureaukratiske system til at de i højere grad henvender sig til erhvervslivet. Derimod

er der ikke den store forskel i fordelingen af ph.d.-afhandlingerne fra Institut for Samfund

og Globalisering.

84

Erhvervsliv Politik Samfund Videnskab

ECON ISG ECON ISG ECON ISG ECON ISG

2015 4 - 1 5 1 2 - 1

2010 3 - 3 4 1 1 - 1

2005 3 1 4 3 2 2 2 1

2000 - - 11 2 2 1 1 1

Tabel VII: Hvem henvender forskningen sig til? – Opdelt mellem Økonomisk Institut (ECON) og Institut for Samfund og Globalisering (ISG)

De økonomiske ph.d.-afhandlinger i registranten afspejler ligeledes tendensen, og ph.d.-

afhandlingernes tematikker og problemstillinger går fra at henvende sig til og omhandle

regeringsførelse, reguleringer eller politikker, til at omhandle det private arbejdsmarked,

hvoraf der sker en forandring fra at forskningen hovedsageligt henvender sig til det

bureaukratiske felt og den politiske elite, til at den i højere grad henvender sig til det

private erhvervsliv.

Derimod sker der ikke den store forandring i hvem ph.d.-afhandlingerne henvender sig til.

Man kan argumentere for at Institut for Samfund og Globalisering har været til dels mere

forandringsresistente, men ligeledes mindre omstillingsparate.

Samme billede tegner sig ikke hos Institut for Samfund og Globalisering, hvor forskningen

i højere grad henvender sig til den politiske magtelite og menigmand og deres talsmænd,

som eksempelvis fagforeninger. Om forskningens publikum er bestående af private

virksomheder eller en lille kommune kan få en betydning for finansieringen af

forskningen, da private virksomheder i højere grad har mulighed for at finansiere

forskning frem for aktører. Men publikummet til forskningen kan ligeledes få en betydning

i forhold til hvilken forskning som bliver prioriteret højt på feltet, idet man kan forestille

sig, at forskning som anvendes af private virksomheder eller det bureaukratiske felt

prioriteres højere, end forskning som henvender sig til en kommune. Da private

virksomheder og det bureaukratiske felt er bestående af en magtelite, som i et større

omfang end en kommune eller en fagforening, har indflydelse på samfundets udformning

mv.

Forskningspolitikken igennem 00’erne satte strategisk forskning højt på dagsordenen,

derudover var anvendeligheden i forskningen opstillet som mål. Med afsæt i fordelingen af

85

ph.d.-afhandlinger, kan man argumentere for at 00’ernes forskningspolitiske værdier har

cementeret sig i produktionen af forskning, hvor det tydeligt fremstår at anvendelighed,

relevans og samarbejde bliver prioriteret højt. Dog tyder fordelingen i år 2000 på at

omstillingen allerede var undervejs inden vi trådte ind i det nye årtusinde.

Registrantanalysen afspejler i høj grad de interviewede ph.d.-studerendes værdier og fokus

på samarbejde, samfunds- og erhvervsnytte. Her dannes et tydeligt billede af at det

samfundsvidenskabelige felts forskning i høj grad henvender sig til sine omkringliggende

felter og lever op til de politiske forventninger, som er blevet opstillet for forskning.

Dermed kan der opstå konflikter hvor forskere og publikummet til forskningen kan være

uenige om ønskede tilgange, metoder eller resultater. Der er ofte et sammenfald mellem

Finansiør og aftager af forskningen, derfor får forskningens publikum en afgørende

indflydelse på forskningen, og har mulighed for at stille krav til forskningen.

Peter som er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet har oplevet at være begrænset

af de rammer som er opstillet omkring hans ph.d.-afhandling, disse rammer havde afsæt i

det projekt som afhandlingen var tilknyttet. Dette projekt var støttet af Det Strategiske

Forskningsråd, hvilket bl.a. indebærer at det forventes at forskningen bidrager til at løse

samfundets udfordringer. Dernæst er der en hage ved finansieringen, da det ligeledes er et

krav at forskningen samarbejder med private virksomheder eller lignende. I denne

afhandling blev der samarbejdet med aktører fra bilindustrien. Dette har medført at Peter

har skulle samarbejde med eksterne aktører, men ligeledes varetaget de videnskabelige

idealer, dette kan stille en ph.d.-studerende i en penibel situation, hvor forskningens

resultater påvirkes af eksterne aktører.

”Jo EN ting måske, har været, men jeg har ikke været konfronteret af nogen konkret

person, men jeg har bare selv tænkt, at en af de ting jeg finder ud af er at det er enormt

dyrt at spare co2 for bilbranchen, eller for bilsektoren, det er helt vildt dyrt, og

elefanten i rummet er at det bør man måske slet ikke gøre.”

Peter, Økonomisk Institut (4:55-5:40)

Peter har ikke oplevet at være blevet konfronteret af vejledere, som synes at afhandlingen

skulle gå nogle retninger, frem for andre. Men dog har ph.d.-afhandlingens rammer og

86

formål haft en indflydelse på hvilken vinkel forskningen har taget. Som Peter i

ovenstående citat forklarer, er der nogle forskningsresultater som det

samfundsvidenskabelige felt, det omliggende samfund og industrien finder mere eller

mindre interessant, og i denne situation så er der nogle resultater som Det Strategiske

Forskningsråd i højere grad ønsker frem for andre. I denne sammenhæng kom Peter frem

til det resultat, at det er meget omkostningsfuldt for bilindustrien at spare co2, og at en

løsning ville være at bilindustrien bare burde lade være med at forsøge at nedsætte co2

forbruget. Men da Peter fornemmede at hans vejledere, det omliggende samfund eller det

politiske system ikke fandt resultatet særlig interessant, valgte han at give afhandlingen en

anden vinkel. Dernæst har Det Strategiske Forskningsråd klare forventninger om at

forskningen bidrager til at løse samfundets udfordringer med et stigende Co2 forbrug, hvor

en afhandling, som konkluderer at det er for dyrt til at det er meningsfuldt at spare på Co2

forbruget hos bilindustrien, ikke bidrager til at løse udfordringen. Derfor står Peter i den

situation at han må vægte forskningsresultaterne anderledes, så de i højere grad

tilfredsstiller finansieringskilden og forskningens publikum. Hvilket særlig kan få

betydning når han fremadrettet skal søge nye bevillinger.

Peter sidder altså i et krydspres hvor han må beslutte hvilke resultater der er de mest

interessante, men ligeledes må vurdere hvilke resultater som tilfredsstiller forskningens

aftagere. Det er naivt at forvente at den enkelte forsker eller ph.d.-studerende kan stå imod

sådanne krydspres, og alene varetage videnskabens idealer om uegennytte. Dette skal også

forstås i den sammenhæng, at den ph.d.-studerende står i en ulige magtrelation, hvor den

ph.d.-studerende er forpligtet af en finansiering. Dernæst er den ph.d.-studerende, som

helt ny aktør i det samfundsvidenskabelige felt, i højere grad end en erfaren og fastansat

professor, tilbøjelig til at bukke under for eksterne eller interne aktørers forventninger til

forskningsresultaterne, som følge af sin rang i hierarkiet. Eftersom Peter vælger at skrive

de resultater som forskningens aftagere og feltet ønsker, bidrager ph.d.-afhandlingen til at

konstruerer de magtfulde tilgange og metoder i feltet.

Noget publikum er bedre rustet til at finansierer forskning end andet, hvilket betyder at

noget forskning er nemmere at finansiere end andet forskning. Derfor er det ligeledes

lettere for ph.d.-studerende, som deler samme interesser som de finansieringskilder, der

har økonomisk kapital til at finansiere forskning, at blive succesfulde forskere.

87

Når de ph.d.-studerende gør sig tanker om at fortsætte inden for forskning, udtrykker de

tvivl om de kan fortsætte med at forske på deres præmisser, eller om de i høj grad må gå på

kompromis med egne værdier, for at fortsætte karrieren inden for det

samfundsvidenskabelige felt. Anne, som er ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut,

fortæller at hun tvivler på at kunne blive inden for forskning, og stadigvæk få lov til at

forske i de områder som hun synes er spændende. Derimod kunne en fremtidig karriere

godt betyde, at hun skal forske i noget som en finansieringskilde finder interessant.

”Så der er jo meget fokus på hvad vi uddanner folk til og er det noget kommer ud og

skaber vækst i den sidste ende. Men altså det er ikke noget som jeg personligt føler mig

presset over, men jeg kan da godt mærke at der bliver færre og færre penge i forskning.

Også hvis jeg vil forsætte inden for forskning, så bliver der måske krav om at jeg skulle

lave noget som var attraktivt for en fond at støtte, hvor det tidligere måske har været

fint nok at det bare havde en forskningsmæssig berettigelse, og ikke nødvendigvis den

her samfundsnytte.”

Anne, Økonomisk Institut (12:50-13:35)

Anne fortæller at hvis man ønsker en karriere inden for forskning, må man opfylde nogle

krav om forskningens indhold, med henblik på at tilfredsstille finansieringskilder. Med

andre ord kan forskningens finansieringskilder medvirke til hvilke genstandsfelter som

undersøges eller hvilke faglige tilgange eller metoder som bliver anvendt. Dermed er der

en tydelig sammenhæng mellem hvilke finansieringskilder der er mulige og hvilken slags

forskning der bliver produceret. Eftersom de ph.d.-studerende iscenesætter en længere

række positioner, som i høj grad er blevet styrket i kraft af politiske beslutninger, er

finansieringskilderne – de private, ligeledes med til at påvirke hvilken slags forskning der

produceres på universiteterne.

Når de ph.d.-studerende fortæller om at der er store krav om samfundsnytte, er det særligt

med henblik på at forskningen skal være nyttig for det bureaukratiske felt, eller i nogle

tilfælde erhvervslivet, hvor man i så fald kan kalde det erhvervsnytte.

Der tegner sig altså et billede af en position i form af en gruppering af aktører, som synes

at blive behandlet fordelagtigt, bestående af forskere som arbejder med strategisk og

anvendt forskning, som i høj grad kommer til udtryk som policy orienterede eller

strategiske problemstillinger. Hvor forskningen hovedformål om at skabe ny viden, synes

88

at have rykket sig over mod at skulle skabe vækst og udvikling, med særlig vægt på den

økonomiske vækst.

I den modsatte ende findes der forskere som ikke i lige så høj grad yder en samfunds- eller

erhvervsnytte. Disse forskere omtales af de ph.d.-studerende som nødvendige, når de

bidrager til den teoretiske udvikling, men også i en negativ tone hvis dette ikke synes at

være tilfældet. Peter som er ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut formulerer en stribe

stereotype forestillinger, der findes om forskere som ikke syntes at bidrage til hverken det

videnskabelige felt eller yder en samfunds- eller erhvervsnytte. Forskere som ikke bidrager

bliver kaldt øgenavne såsom gammel nisse eller en forsker som arbejder med navlepilleri.

Hvorvidt sådanne forskere findes på de danske universiteter vil jeg på det kraftigste

betvivle, men fortællingen er ikke desto mindre interessant fordi den bidrager til feltets

doxa, der bliver set ned på forskere som ikke bidrager med samfundsnytte, der ligger altså

nogle uskrevne regler om at forskning skal imødekomme samfundet og bidrage til

samfundets udvikling.

”Det er ligesom det der afregning mellem når man giver jobsikkerheden igennem

fastansættelse, at så kan man komme til at give til den forkerte, også sidder der en

gammel grå nisse, som ingen forstår, og underviser dårligt, og forsker i noget som

ingen bekymre sig om, altså noget navlepilleri. Og i den anden ekstrem der er man,

altså i den anden yderliggående ekstrem, der skal man hver måned afrapporterer til

ministeren og fortælle hvorfor det er spændende, det du laver, også får du aldrig stillet

nogle kritiske spørgsmål, fordi så skal du hele tiden sørge for at blive ansat igen, så du

kigger videre i reformationen, som han implicit: ministeren synes er spændende.”

Peter, Økonomisk Institut (24:30-25:30)

Dernæst har de stereotype fortællinger mange ansigter, og spænder vidt fra den moderne

forsker til den gamle nisse. At sådanne forskere skulle findes på danske universiteter, hvor

der findes en stærk konkurrence synes utænkeligt. Dog bidrager sådanne fortællinger til at

sprede forståelsen, for at opstille krav i form af effektivisering, øget kvalitetssikring,

dokumentation og legitimering. Alle styringsværktøjer som kan tillægges New Public

Management bølgen (Faye & Budtz 2012:29).

89

Peter argumenterer også for at der skal findes en balancegang imellem hvor

samfundsnyttigt forskning skal være, men ligeledes en balancegang i hvor meget

indblanding der skal være fra henholdsvis det politiske system eller institutionerne om

hvilken retning forskningen skal tage. Peter opstiller to modsætningsforhold, hvoraf det

ene er forskning, som er rent bestillingsarbejde med afsæt i politikkernes ønsker, modsat

er der forskning som ingen bekymrer sig om. Der stilles altså høje krav om at forskningen

skal være relevant, men hvornår er forskning relevant? Og relevant for hvem?

Ifølge Bourdieu er det et stort ansvar at lægge på en ledelse, at skulle gøre sådanne

vurderinger, og i værste fald løse de konflikter som kan udmunde heraf (Bourdieu 2005:

98). Bourdieu argumenterer for, at det er stort ansvar at pålægge forskere, universiteter,

råd eller virksomheder at skulle tage hensyn til videnskaben, og at det er naivt at have

tiltro til det administrative personale på universiteterne (Bourdieu 2005:99). Der kan altså

let opstå konflikter på det samfundsvidenskabelige felt, og ligeledes mellem feltet og de

eksterne aktører, om hvilken forskning er god forskning, og hvornår forskning er

nødvendigt.

4.3.3. Opsamling af ”Feltets organisering til andre felter”

Ekstern finansiering af samfundsvidenskabelig forskning er generelt et stigende fænomen,

som man kan antage vil blive et almindeligt syn i det samfundsvidenskabelige felt. Der er

stor forskel på hvilke eksterne aktører som finansierer forskning på det

samfundsvidenskabelige felt; fra private virksomheder, til ministerier, til foreninger, til

videnskabelige institutter.

Finansieringen hænger oftest sammen med de aftagere, der er til den viden som

produceres i forskningsprojektet, hvilket i høj grad påvirker forskningens indhold,

resultater og genstandsfelter.

De ph.d.-studerende opstiller en række idealer for forskningen, såsom at forskning skal

bidrage til samfundets vækst og udvikling. Med andre ord skal forskning bidrage med

samfunds- eller erhvervsnytte, forskning skal videreformuleres og anvendes af erhvervsliv,

industri og/eller samfund og forskning skal være med til at skabe økonomisk vækst for

hele samfundet.

Forskerens fortrukne egenskaber er i høj grad præget af værdier om samfunds nytte, høj

kvalitet, samarbejde med erhvervsliv og omkringliggende samfund. Alle værdier som kan

90

spores tilbage til den førte forskningspolitik omkring og efter årtusindeskiftet. Idealerne

om en videnskabelig verden som er uafhængig, selvstændig og ikke mindst upåvirkelig af

det omliggende samfund, er brudt. Forskningspolitikken fra 00’erne afspejler i høj grad

hos de ph.d.-studerendes portræt af det samfundsvidenskabelige felt.

91

Kapital 5: Konklusion

I konklusionen ønsker jeg at besvare specialets problemstilling: Hvordan har

forskningspolitiske initiativer øvet indflydelse på hvilke problemstillinger som de ph.d.-

studerende undersøger?

Omstruktureringen af forskningsrådene som har bidraget til at strategisk forskning og den

høje prioritering af samarbejde med den private sektor er blevet forstærket, har medvirket

til at de ph.d.-studerende har en begrænset indflydelse på hvilke problemstillinger, som de

undersøger i deres forskning. Dette skyldes til dels ansøgningsprocessen, hvor de ph.d.-

studerende befinder sig i et ulige magtforhold, som i høj grad eliminerer deres muligheder

for indflydelse. Samtidigt har det politiske ønske, om et øget samarbejde mellem

universiteterne og den private sektor betydet for de ph.d.-studerende at deres indflydelse

begrænses, da finansieringskilden har en afgørende indflydelse på afhandlingens indhold.

Derudover har centraliseringen af magtforholdene på feltet bidraget til at styrke de

dominerende grupperinger på felter, hvilket mindsker de ph.d.-studerendes muligheder

for at skrive inden for nogle forskningsområder.

Dernæst er jeg kommet frem til tre tendenser som påvirker de ph.d.-studerendes

indflydelse på ph.d.-afhandlingen;

5.1. Social kapital som den vigtigste kapital?

I analysen kommer jeg frem til, at de ph.d.-studerendes entre på feltet er afhængig af deres

sociale kapital, hvorvidt om de har et stærkt netværk og gode kontakter på feltet, for

udenforstående er feltet nærmest utilgængeligt. Dermed bliver de ph.d.-studerendes

sociale kapital afgørende for deres indflydelse, for selvom deres indflydelse er begrænset,

har de nogen indflydelse som deltagere, hvilket kun kan forventes at øges i takt med at de

får deres ph.d.-afhandlinger godkendt, og bliver fuldbyrdede deltagere på feltet, hvorefter

deres indflydelse kan forventes at øge markant.

Derudover er en stærk sociale kapital altafgørende for både den aspirerende forskeren og

den etablerede forsker, grundede de forøgede krav om samarbejde med både den private

og offentlige sektor. Dernæst styrker en stærk social kapital forskeren, når der skal hentes

92

eksterne bevillinger til forskningen, som er afgørende på det samfundsvidenskabeligt felt

hvor eksterne midler fylder mere og mere.

5.2. Mangfoldigheden forsvinder

Centraliseringen af magt og bevillingssystemerne har betydet at de dominerende

grupperinger inden for feltet er blevet stærkere, og de dominerede grupperinger er blevet

svagere. Det kan i værste tilfælde kan få den konsekvens at mangfoldigheden i forskningen

forsvinder, dette ses allerede med teoretisk forskning, som er blevet nedprioriteret i så høj

grad, at eksistensgrundlaget er på et minimum. Ligeledes er dette tydeligt når vi opstiller

en række dominerede fagområder såsom Udviklingsstudier eller Antropologi, som bliver

nedprioriteret på feltet, hvilket på længere sigt kan medvirke til at de kommer til at fylde

mindre, eller helt forsvinder fra den samfundsvidenskabelige forskning.

Forskydningen hvor strategisk og anvendt forskning i dag bliver forfordelt, har medvirket

til at der i mindre grad produceres fri forskning. Dernæst kan det bidrage til at fagområder

såsom de mere bløde videnskaber, eksempelvis teoretisk forskning, bliver nedprioriteret,

da strategisk og anvendt forskning i høj grad er empirisk funderet.

Der er sket en forskydning hvorfra bevillinger i højere grad kommer i store portioner frem

for små, dette kan ligeledes have haft en bidragende effekt til at forskningsprojekter i de

bløde videnskaber, bliver nedprioriteret på det samfundsvidenskabelige felt, eftersom der

vil være færre bevillinger at hente.

Forskningens publikum og finansiører får større indflydelse på forskningens retning, i takt

med at der er en stigning i ekstern finansiering af forskning, man kan altså argumentere

for at det samfundsvidenskabelige felts uegennytte er under pres. Denne tendens bidrager

til at diversiteten i feltet udviskes og forskningsområderne risikerer at blive mindre

nuancerede og mangfoldige.

Når en række fagområder i det samfundsvidenskabelige felt trues på deres

eksistensgrundlag, trues mangfoldigheden og variationen på feltet. Når mangfoldigheden

mistrives på det samfundsvidenskabelige felt, kan man frygte at forskningen bliver mindre

nuanceret, i sammenhæng med at den får nye opgaver. Hvis mangfoldigheden forsvinder

93

på det samfundsvidenskabelige felt, kan man risikere at dette bliver en hindring for

udviklingen på feltet.

5.3. Effektiviserende, vækstorienteret og konkurrencedygtig forskning

New Public Management blev i 00’erne centralt for udførelsen af forskningspolitikken

både i forhold til implementeringen i form af forøgelsen af krav om dokumentering og

legitimering, men ligeledes afspejles New Public Management i de idealer som blevet

opstillet for dansk forskning, nu skulle forskning være effektivt, høj kvalitet,

konkurrenceminded og have internationalt udsyn. Disse værdier afspejler sig i høj grad i

de ph.d.-studerendes forståelse af hvad god forskning er. Dernæst har de ph.d.-studerende

store forventninger til at forskningen skal bidrage til samfundets udvikling og særligt den

økonomisk vækst, hvilket også er idealer som kan spores tilbage til New Public

Managements idealer om at forskningen skal styrke landets konkurrenceevne.

Registranten viste at samfundsvidenskabelig forskning i højere grad modtager ekstern

finansiering, hvorved forskningens aftagere ligeledes har ændret sig. Erhvervslivet er i

højere grad blevet aftagere på samfundsvidenskabelig forskning, hvilket ligeledes betyder

at forventningerne til forskningen ændres. I takt med dette har forskningsidealerne

ligeledes ændret sig, forskning skal bevise sit værd igennem bidrag i form af økonomisk

vækst, arbejdspladser og udvikling, som skal gavne konkurrencestaten. Men som følge af

at man får mere af det ene, kan det ikke udelukkes at man går glip af noget andet, hvilket

eksempelvis kunne være den kulturelle og sociale udvikling i samfundet, som nogle af de

truede fagområder yder ekspertise inden for. Det er farligt hvis vi begynder at tage dette

for givet, da vores nutidige samfunds fundament er kulturelt skabt og bestemt ikke

naturgivent.

94

Litteratur

Litteraturlisten er organiseret alfabetisk og efter kategorierne: bøger, artikler og

internetsider.

Bøger

Aagaard & Mejlgaard 2012 Aagaard, Kaare & Niels Mejlgaard: ”På vej mod en ny forskningspolitik” i: Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet, red. Kaare Aagaard & Niels Mejlgaard, Aarhus universitetsforlag, 2012 Aagaard & Ravn 2012 Aagaard, Kaare & Tinr Ravn: ”Forskningsrådssystemet – Tilføjelser og forandringer” i: Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet, red. Kaare Aagaard & Niels Mejlgaard, Aarhus universitetsforlag, 2012 Bourdieu 1990 Bourdieu, Pierre: ”Homo Academicvs”, Polity Press, 1990 Bourdieu 1996 Bourdieu, Pierre: ”The Rules of Art”, Polity Press, 1996 Bourdieu 2005 Bourdieu, Pierre: ”Viden om viden og refleksivitet – Forelæsninger på College de France 2000-2001”, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2005 Davidsen 2001 Davidsen, Thorkild; ”Statsvidenskab” i: ”Københavns Universitet 1479-1979”, Bind VI.2., red. Ditlev Tamm & Ejvind Slottved, Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, 2001 Faye & Pedersen 2012 Faye, Jan & David Budtz Pedersen: ”Videnssamfundets dilemmaer” i: Hvordan styres videnssamfundet? – Demokrati, ledelse og organisation, red. Jan Faye & David Budtz Pedersen, Nyt fra samfundsvidenskaberne, 1. udgave, 2012 Hansen 1997 Hansen, Else: ”En koral i tidens strøm – RUC 1972-97”, Roskilde Universitetsforlag, i. Udgave, 1997 Jårvinen 2005 Jårvinen, Margaretha: ”Pierre Bourdieu” i: ”Klassisk og moderne samfundsteori”, 3. Reviderede udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, 2005

95

Kropp 2009 Kropp, Kristoffer: ”Registrantanalyse” i: Refleksiv sociologi i praksis – Empiriske undersøgelser inspireret af Pierre Bourdieu, red. Ole Hammerslev, Jens Arnholtz & Ida Willig, Hans Reitzels Forlag, 2009 Mathiesen & Højberg 2009 Mathiesen, Anders & Henriette Højberg: ”Sociologiske feltanalyser – om at anvende Bourdieus feltbegreb i historisk korrekte analyser” i: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer, red. Lars Fuglsang & Poul Bitsch Olsen, 2. Udgange, 4. Oplag, Roskilde Universitetsforlag, 2009 Mejlgaard m.fl. 2012 Mejlgaard, Niels & Mads P. Sørensen, Heidi S. Pedersen, Sanne S. Haase: ”Den nye forskeruddannelse – Fra mesterlære til forskerskole” i: Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet, red. Kaare Aagaard & Niels Mejlgaard, Aarhus universitetsforlag, 2012 Nicolaisen 2001 Nicolaisen, Ida: ”Antropologi/Etnografi” i: ”Københavns Universitet 1479-1979”, Bind VI.2., Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, red. Ditlev Tamm & Ejvind Slottved, 2001 Schwarz Lausten 1991 Schwarz Lausten, Martin: ”Københavns Universitet i middelalderen 1479-ca. 1530” i: Københavns Universitet 1479-1979 Bind I, Almindelig Historie 1479-1788, red. Svend Ellehøj, Leif Grane & Kai Hørby, 1991 Wilken 2010 Wilken, Lisanne: ”Pierre Bourdieu”, Roskilde Universitetsforlag, 2010 Wolf 2001 Wolf, Torben: ”Sociologi” i: ”Københavns Universitet 1479-1979”, Bind VI.2., Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, red. Ditlev Tamm & Ejvind Slottved, 2001

Artikler Blichert 2015 Blichert, Jasmina: ”Kina betaler for undervisning på danske universiteter”, Berlingske, 14. Juli 2015 http://www.b.dk/nationalt/kina-betaler-for-undervisning-paa-danske-universiteter Bourdieu 2005a Bourdieu, Pierre: ”Kampen om den symbolske orden – Pierre Bourdieu i samtale med Axel Honneth, Hermann Kocyba og Bernd Schwibs”, Dansk Sociologi, nr. 4/16, 2005 http://cjas.dk/index.php/dansksociologi/article/viewFile/783/805 Ejersbo & Greve 2013 Ejersbo, Niels & Carsten Greve: Udviklingen i styringen af den offentlige sektor, Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen, 2013 http://produktivitetskommissionen.dk/media/142136/Baggrundsnotat%20af%20Greve%20og%20Ejersbo.pdf

96

Haagerup 2015 Haagerup, Johanne: ”Forsker: Vi er tæt på den etiske smertegrænse”, Berlingske, 19. August 2015 http://www.b.dk/nationalt/forsker-vi-er-taet-paa-den-etiske-smertegraense Andersen 2012 Andersen, Heine: ”Forskere – rekruttering, karriere og social baggrund” Dansk Sociologi, Nr. 2/23, 2012 Innovationsfonden 2015 Innovationsfonden: ”Retningslinjer for ErhversPhD” (Opdateret 14/9-2015) http://innovationsfonden.dk/sites/default/files/retningslinjer_for_erhvervsphd_14_09_2015.pdf Kristensen, Universitetsavisen 2011 Kristensen, Kristina Helena: Færre småfag får støtte, Universitetsavisen, Københavns Universitet, 14. Apr. 2011 http://universitetsavisen.dk/uddannelse/faerre-smafag-far-stotte Ramskov & Wittrup, Ingeniøren 2015 Ramskov, Jens & Sanne Wittrup: Finanslov: ”Her skæres der i forskning og udvikling”, Ingeniøren, 29. Sept. 2015 http://ing.dk/artikel/finanslov-her-skaeres-der-i-forskning-og-udvikling-179114 Richter, Information 2011 Richter, Lise: ”Små sprogfag lukker for optag”, Information, 16. Jan. 2016 http://www.information.dk/558528

Internetkilder Berlingske, Lauridsen: 2015 http://www.b.dk/nationalt/koebenhavns-universitet-blandt-verdens-bedste (Opdateret 12/3-2015) DEA 2014 http://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/ny-undersoegelse-flertallet-danske-forskere-samarbejder-virksomheder Den store danske, Finanskrise: 2013 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds%C3%B8konomiske_forhold/Finanskrisen (Opdateret 1/11-2013) Den store danske, Laser: 2013 http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_tv/laser (Opdateret 13/12-2013)

97

Den store danske, Nobelprisen: 2015 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Legater_og_fonde/nobelprisen (Opdateret 13/10-2015) ISG Nyhedsarkiv:2015 http://www.ruc.dk/institutter/isg/nyheder/nyhedsarkiv/ (Opdateret 18/6-2015) Københavns Universitet, Nobelprismodtagere: 2015 http://universitetshistorie.ku.dk/personer_og_priser/nobelpristagere/ (Aflæst 21/10-2015) Københavns Universitet: Ph.d.-skolen på samfundsvidenskab: 2015 http://samf.ku.dk/phd-skolen/til_ansogere/om_phduddannelsen/ (Aflæst: 19/10-2015) Københavns Universitet, Tal og statistik: 2014 http://tal.ku.dk/studerende/F_studerende/ (Opdateret 2014) Københavns Universitet, værdigrundlag: 2004 http://velkommen.ku.dk/pdf_filer/ku_vaerdigrundlag.pdf (Opdateret 15/9-2004) Københavns Universitet, Universitets historie: 2015 http://universitetshistorie.ku.dk/overblik/1479-1788/grundlaeggelsen/ (Aflæst 21/10-2015) Magisterbladet 2015 http://magisterbladet.dk/news/2015/marts/ekspertertrodsedefogh Road through the dark woods 2014 http://www.superbwallpapers.com/nature/road-through-the-dark-woods-28936/ (Opdateret 16/3-2014) Ph.d.-skolen på samfundsvidenskab, Finansiering: 2015 http://samf.ku.dk/phd-skolen/til_ansogere/finansiering/ (Aflæst 21/1-2016) Roskilde Universitet, publikationer: 2015 http://rucforsk.ruc.dk/site/da/publications/search.html?ordering=publicationOrderByPublicationYear&descending=true&filter=phd (Aflæst 19/10-2015) Roskilde Universitet, RUC’s historie: 2015 https://www.ruc.dk/om-universitetet/rucs-profil/rucs-historie/ (Aflæst 21/10-2015) Roskilde Universitet, Årsrapport 2013 http://www.e-pages.dk/roskildeuniversitet/219/ (Opdateret 2013) Roskilde Universitet, Stipendier og finansiering: 2015 https://www.ruc.dk/forskning/phd-uddannelse/stipendier-og-finansiering/#c17991 (Aflæst 21/1-2016) Statsministeriet 2005

98

http://www.stm.dk/_p_7507.html (Opdateret 2005) Uddannelses- og Forskningsministeriet: ”Reformer på universitetsområdet”, 2013 http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/universiteter/om-universiteterne/reformer-pa-universitetsomradet-1 Uddannelses- og Forskningsministeriet: ”Politiske aftaler”, 2014 http://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler Økonomisk institut, ph.d. forsvar: 2015 http://www.econ.ku.dk/phd/arrangementer/forsvar/ (Opdateret 7/9-2015) Økonomisk Institut, Publikationsliste:2015 http://www.econ.ku.dk/forskning/Publikationer/publikationsliste/?pure=da%2Forganisations%2Foekonomisk-institut(2c5cccf4-11ea-417d-99cc-17adba6a71b7)%2Fpublications.html&filter=research&subfilter=phd&page=11 (Aflæst: 19/10-2015)

99

Bilag I: Registrant 2015 Det Økonomiske Institut, KU År Udgivet af: Forfatter Titel Registrant Kategorisering 2015 Økonomisk

Institut Anna Folke Larsen

Agricultural technology adoption, food security, poverty and child health, assessments of an agricultural intervention in Tanzania

Form: PDF Finansiering: Rockwool Fonden. Samarbejde: Rockwool Fonden research unit Problemstilling/er: Kan landbrugs interventioner forbedre børnesundhed?/ Hvordan spredes af ny teknologi og dyrkelsen af bananer? Tematikker: landbrugsteknologi, fattigdom, fødevaresikkerhed, børnesundhed, sult. Formål: Effektevaluering af RIPAT (Rockwool Fondens initiativ for bekæmpelse af fattigdom og fødevareusikkerhed til familier med små landbrug ved ny teknologi og hjælp til selv-hjælp) Metode: Statistik Konklusion: Familier som deltager i RIPAT-programmer sulter mindre, dermed positivt for børnesundhed. Netværk kan få flere bønder til at dyrke bananer

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

2015 Økonomisk Institut

Jakob Egholt Søgaard

Assorted Essays in

Economics: Inequality,

Labor Supply and

Gender Roles

Form: Bog tilgængelig på REX Finansiering: Finansministeriet Samarbejde: Oxford University Problemstilling/er: Hvordan har indkomstuligheden udviklet sig i Danmark igennem de sidste 100-140 år? Hvilken effekt har beskatning eller incitamenter på udbuddet af arbejdskraft? Hvordan har lønforskellen mellem mænd og kvinder udviklet sig gennem de sidste 30 år? Tematikker: offentlig økonomi,

Finansiering: Politik Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Politik

101

arbejdsmarkedsøkonomi, indkomstulighed, arbejdsudbud, optimeringsfejl, lønforskelle mellem kønnene. Metode: Datasæt

2015 Økonomisk Institut

Thomas Høgholm Jørgensen

Life-Cycle Consumption and Retirement within the Family

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: Initative for Computational Economics, University of Chicago Problemstilling/er: Estimaion af livscyklusser for optimal forbrug, pension, tilbagetrækning af par. Hvilken effekt har børn på forbruget? Familiers adfærd senere i livet. Tematikker: fritid, forbrug, børn Metode: Kvantitative

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Samfund

2015 Økonomisk Institut

Thais Lærkholm Jensen

Credit Supply and The Real Economy

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danmarks Nationalbank Samarbejde: Harvard University Problemstilling/er: Hvordan påvirker og interagerer kreditadgang, banker og gældssætning med realøkonomien? Tematikker: Finansielle lånemarkedet, kredit, kapital, finanskrise, Metode: Paneldata

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Erhvervslivet

2015 Økonomisk Institut

Anders Ib Munk Nielsen

Form: PDF Finansiering: Det strategiske forskningsråd Samarbejde: Problemstilling/er: Tematikker: Biler, bilindustrien, Co2, transport, Metode: Kvantitativ

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Erhvervslivet

2015 Økonomisk Institut

Jeppe Druedahl

Microfounding Consumption – Uncertainty, liquidity and heterogeneity

Form: PDF Finansiering: Fremgår ikke Samarbejde: New York University Problemstilling/er: ”My original working title

Finansiering: Fremgår ikke Former for

102

was “Explaining recessions as co-ordination failures”” Tematikker: husholdningers forbrugeradfærd, kreditkort, arbejdsløshed, realkreditgæld, Metode: Kvantitativ: numerisk metode

forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

Totalt antal: 6

Institut for Samfund og Globalisering, RUC År Udgivet af: Forfatter Titel Noter Kategorisering 2015 Institut for

Samfund og Globalisering

Pelle Korsbæk Sørensen

Moralsk stress: En arbejdslivsanalyse af psykisk arbejdsmiljø, deltagelse og retfærdiggørelsesprocesser blandt højtuddannede vidensarbejdere i Danmark

Form: Bog, tilgængelig på RUB Finansiering: DM (Dansk Magisterforening) og BULP (Projekt om ytringsfrihed og arbejdsliv) Samarbejde: Magisterbladet (distribution af surveys) Problemstilling/er: Hvad er retfærdig i arbejdslivet? Hvilke dimensioner af arbejdslivet sikre et godt arbejdsmiljø? Hvad er der på spil blandt medarbejdere, som kan forventes at deltage i en offentlig diskussion? Beskrive muligheder og begrænsninger for at ytre sig kritisk, i en problemorienteret vinkel. Tematikker: arbejdsliv, kritik, ytringsfrihed, kapitalisme, psykisk arbejdsmiljø, medarbejder trivsel, retfærdiggørelse, pragmatisk sociologi, stress, deltagelse, Metode: Kvantitativ data i form af surveys

Finansiering: Foreningsliv Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Samfund

2015 Institut for Samfund og Globalisering

Idamarie Leth Svendsen

”Der er faresignaler her…”: om ret og heuristik i det almindelige kommunale tilsyn med børn og unge

Form: PDF Finansiering: Roskilde Universitet og Professionshøjskolen Metropol Samarbejde: Aalborg Universitet Problemstilling/er: hvilken betydning har komplekse retslige uformninger for forståelsen af reglerne i praksis? Tematikker: Forvaltning, lovgivning, kommunalt

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk Samarbejde og

103

tilsyn, børn og unge. Formål: Belyse reglers kognitive betydning og som en del af en kontekst. Metode: Dokumentanalyse og interviews Konklusion: kommunikation af regler har betydning for håndteringen af reglen.

tilknytning: Videnskab

2015 Institut for Samfund og Globalisering

Elisa Kankaala

Holistic solutions to shared problems: a case on inter-organixational collaboration and collaborative innovation in crime prevension

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: CLIPS projekt Problemstilling/er: Undersøge hvordan nye løsninger på kriminalitet er skabt i kollaboration mellem offentlige institutioner og hvordan aktører i det offentlige ser nye løsninger som et behov? Tematikker: Kriminalitetsforebyggelse, samarbejde mellem organisationer, kollaborations innovation, kriminalitet, unge Metode: Case studie af program som hjælper unge ud af kriminalitet

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Politik

2015 Institut for Samfund og Globalisering

Alessandre Cenci

Migration, capabilities and social justive for european citizens: cases of southern euro zone highly skilles labour mobility to the Nordic Countries

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: University of Santiago de Compostela Samarbejde: - Problemstilling/er: Hvorfor er asymmetrisk immigration et problem som kan fordrer dilemmaer internt mellem EU-medlemslandene både i forhold til økonomi men også etnisk-politisk perspektiv? Hvad er drivende for den sydlige Euro zone faglærte migration? Vil demokratisk, social og kulturelle aspekter på samfundet influerer migrations ind og udstrømning i samme grad som økonomiske aspekter? Tematikker: National udvikling, individuelle og sociale rettigheder, vidensøkonomi, immigration, EU reguleringer, fordeling af immigranter imellem de Europæiske stater, mobilitet indenfor EU’s grænser,

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Samarbejde og tilknytning: Politik

104

Metode: Casestudier, interview og surveys, 2015 Institut for

Samfund og Globalisering

Hanna Michal Ziadeh

Sectaranism and intercommunal nation-building in Iraq: a constitutional perspective

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danish Institute for Human Rigths Samarbejde: Danish Institute for Human Rigths Problemstilling/er: Hvordan kommunale eliter i Irak, i mellem 1921-2011, konstrueret og rekonstrueret det nationale system i samspil med tilbagevendende basis konstitutionelle elementer, hovedsageligt kommunalt hierarki, transnationalisme og territorial eksklusivitet og hvordan kom denne proces i en serie af brud og kontuitet skabe Irak som en stat og nation? Tematikker: Den arabiske verden, menneskerettigheder, Syrien, Libyen, Irak, Det arabiske forår, statsdannelse, eliter, historisk perspektiv, sekterisme, kultur, nations byggende proces. Metode: Historisering, forfatnings tekster (grundlov).

Finansiering: Politik Former for forskning: Strategisk Samarbejde og tilknytning: Politik

2015 Institut for Samfund og Globalisering

Erik Mygind du Plessis

Magtens immunforsvar: ytringsfrihed og kritikafmonterende magtmekanismer i det moderne arbejdsliv

Form: PDF Finansiering: Eksternt finansieret af Dansk Magisterforening og BUPL Samarbejde: kun internt samarbejde Problemstilling/er: Hvordan påvirkes mulighedsbetingelserne for kritik og ytringsfriheden af magtapparatet i det moderne arbejdsliv. Tematikker: Kritik, magtmekanismer, magteliter, ytringsfrihed. Formål: bidrage til undersøgelsen af forsvaret mod kritikken Metode: Case: dialog på chatrum. Litteratur: selvhjælpslitterære værker. Programmatiske beskrivelser af whistleblower-ordningens funktion. Konklusion: Forebyggelsen af kritik fremtoner sig som en slags implicit censur, en andet mulighed er at kritikken bliver faciliteres og kritikken bliver

Finansiering: Foreningsliv Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

105

reguleret. 2015 Institut for

Samfund og Globalisering

Charlotte Overgaard

Volunteer Care Work: A comparative study of volunteers, cultures of care and gender in Australia and Denmark

Form: Bog, tilgængelig på RUB Finansiering: - Samarbejde: Volunteer Coordinations Problemstilling/er: Hvilke roller har velfærdsstater og deres organisationer i at forme frivilligt omsorgsarbejde i disse to lande? ”How does taking into account relevant policy and organisational influences shed light on what volunteering is and how welfare states really work? ” Tematikker: Danmark – Australien, velfærdsstat, frivillige organisationer, frivillighed, non-profit sektor, stat, marked, ubetalt arbejde, komparativ, omsorgsarbejde, lønarbejde, køn. Metode: Komparative case studier, statistik og interview.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2015 Institut for Samfund og Globalisering

Kasper Hoffmann

Ethnogovernmentality – The Making of Ethnic Territories and Subjects in Eastern Congo

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danish Institute for International Studies Samarbejde: UCB/CEGEC, Congolese NGO: Action Pour la Paix et la Concorde (APC), Archives Africaines; Belgian Ministry of Foreign Affaird. Problemstilling/er: Hvordan etnisk diskurs er blevet en integreret del af strategier, rationalitet og praktik i territorial regeringsføring og konflikt i Congo? Hvad er de epistemologiske rådder af moderne etnisk politisk identitet i Congo? Hvordan har koncepter for etnicitet og skik blevet indsat i forskellige regerings områder og mennesker i Congo? Hvordan er etnisk diskurs indsat i den nuværende magtkamp over territorier i øst Congo? Tematikker: Congo, Afrika, etnicitet, identitet, politik, regeringsførelse, magtkamp. Metode: Interview

Finansiering: Politik Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

Totalt antal: 8

106

2010 Det Økonomiske Institut, KU År Udgivet af: Forfatter Titel Noter Kategorisering 2010 Økonomisk

Institut Kim Abildgren

Quantitative Studies on

the Monetary and

Financial History of

Denmark

Form: PDF Finansiering: Danmarks Nationalbank Samarbejde: Danmarks Nationalbank Problemstilling/er: Belyse Danmarks monetære og finansielle historie igennem en række nye datasæt. Eksempelvis: renteudvikling. Hvordan er arbejdsmarkeds strukturer afhængige af det monetære regime? Hvilken indflydelse har konjunkturerne på den offentlige budgetkonto i Danmark 1875-2005? Tematikker: monetær historie, finansiel historie, makroøkonomisk historie, monetære tendenser, konjunkturcykler, kapital bevægelse, offentlige sektors budgetsaldo, arbejdsmarked, inflationsdynamik, valutakontrol. Metode: kvantitativ , statistik.

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

2010 Økonomisk Institut

Niels Framroze Møller

The Cointegrated Vector

Auto-Regressive Model:

Relation to Economic

Theory and

Macroeconomic

Applications

Ikke mulig at fremskaffe

2010 Økonomisk Institut

Lars Jul Overby

Applications of Financial

High-Frequency Data

Ikke mulig at fremskaffe

2010 Økonomisk Institut

Kirsten Bonde Rørdam

Essays in payment

systems and financial

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danmarks Nationalbank Samarbejde: Betalings system afdeling ved

Finansiering: Erhvervsliv

107

stability Danmarks Nationalbank Problemstilling/er: Hvordan påvirker sæsoneffekter betalingsnetværket og betalingsnetværket? Tematikker: banker, finansiel stabilitet, betalingssystemer, netværk: pengemarkedsnetværk og betalingsnetværk, udlån, Metode: Statistik: data med transaktioner

Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

2010 Økonomisk Institut

Asger Lau Andersen

Eassays in Political

Economy: Budgets,

Elections and Fiscal

Policy

Form: PDF Finansiering: Danish Ministry of Science: EliteForsk travel stipend Samarbejde: Burch Center of Tax Policy and Public Finance, UC Berkeley. Problemstilling/er: : Hvordan politiske beslutninger påvirker cykliske udsving i nationalindkomsten? Hvilke årsager og konsekvenser er der til forsinkelser i den offentligt budgetproces? Hvordan påvirker politisk dødvande budget og låneomkostninger? Hvordan påvirkes valg udfald af offentliggørelsen af exit polls på valgdagen? Tematikker: Finanspolitik, budgetproces, nationalindkomst, valg, exit polls, Metode: Datasæt

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2010 Økonomisk Institut

Frederik Silbye

Topics in Competition

Policy, Cartels, Leniency,

and Price Discrimination

Form: PDF Finansiering: Scandinavian Tobacco Group, Danmark-Amerika Fondet, Augustinus-Fonden, Oticon-Fonden Samarbejde: Johns Hopkins University Problemstilling/er: Hvordan forskellige politiske initiativer og reguleringer påvirker intensiteten i konkurrencen og dermed forbrugerne og den sociale adfærd? Hvorfor finder man kartellerne og hvilke uvished der er ved risikoen for at blive fanget? Hvilke muligheder er der for regeringsindgreb overfor virksomheder som begrænser konkurrencen og skader forbrugerne?

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

108

Tematikker: Industriel organisering, konkurrence politik, Metode: Case: Karteller,

2010 Økonomisk Institut

Pablo Selaya

Empirical Studies on

Growth and Comparative

Development

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: Kiel Institute for the World Economy Problemstilling/er: Hvordan påvirker lynnedslag IT udbredelse og økonomisk vækst i USA? Hvilken effekt har digitale teknologier på korruption i USA? Hvordan påvirker udviklingsbistanden kvaliteten i bureaukratiet med henblik på leveringsmåden? Fører udviklingsbistand til højere, direkte udenlandske investeringer? Hvordan påvirker bistand til fattige lande den internationale konkurrencedygtighed? Tematikker: konkurrence, teknologi, ulande, udviklingsbistand, klima. Metode: Paneldata

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

2010 Økonomisk Institut

Lasse Holbøll Westh Nielsen

Essays in the Political

Economy of Fiscal Policy

Form: PDF Finansiering: The Denmark-America Foundation, Fullbright Commission, Danske Bank, Knud Højgaard Foundation, the Oticon Foundation Samarbejde: the Institute of Quantitative Social Science (IQSS), Harvard Problemstilling/er: hvordan politiske beslutninger påvirker cykliske udsving i nationalindkomsten? Hvilke årsager og konsekvenser er der til forsinkelser i den offentligt budgetproces? Er finanspolitikken assymestrisk? Tematikker: Finanspolitik, offentlige budgetproces, forsinkelser, nationalindkomst. Metode: Datasæt

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2010 Økonomisk Institut

Fane Naja Groes

Essays on occupation

mobility with evidence

from full population data

Form: PDF Finansiering: Fulbright Commission Samarbejde: Centre for Applied Microeconometrics (CAM), University of Pennsylvania, Problemstilling/er: Identificerer mønster i

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk

109

erhvervsmobilitet? Hvordan er erhvervsmobiliteten hos folk som har færdiggjort lærlingeuddannelsen som malere? Undersøge effekterne på arbejdssekvensen, sandsynligheden for at modtage kontakthjælp og frivillig deltagelse i revalideringsprogrammer for enlige forældre? Tematikker: Erhvervsmobilitet, valg af erhverv, Metode: Datasæt: register over danske befolkning.

forskning Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

2010 Økonomisk Institut

Niels Johanne-sen

Essays in international

Taxation: Evasion,

Avoidance and Optimal

Policies

Ikke mulig at fremskaffe

Totalt antal: 7

Institut for Samfund og Globalisering, RUC År Udgivet af: Forfatter Titel Noter 2010 Institut for

Samfund og Globalisering

Marlene Spanger

Destabilising Sex work and Intimacy?: Gender Performances of Female Thai Migrants Selling Sex in Denmark

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: Projekt: ”Prostitution in the Nordic countries” Problemstilling/er: Hvordan kvindelige thai immigranter sælger sex konstruerer kvindeligheder i forhold til Judith Butlers term ”subject position”: mor, kone, sexarbejder, migrant mv. i sammenhæng med de allerede eksisterende positioner konstrueret af den danske stat igennem lovgivning om prostitution. Tematikker: Sexarbejdere, prostitution, intimitet, immigration, medborgerskab, feministisk tankegang. Metode: Deltagende observation, interview, dokumenter og forskningslitteratur.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2010 Institut for Nanna En rigtig god snak: om Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering:

110

Samfund og Globalisering

Brink Larsen

reproduktion og overskridelse i dialogmøder mellem minoritetsdanske forældre og majoritetsdanske socialarbejdere

Finansiering: - Samarbejde: Danmarks Pædagogiske Universitet, Projekt Forældre i Skolen (PFS) Problemstilling/er: Hvordan integrationsmedarbejdere i praksis arbejder med dette magtvilkår på måder, der både gør reproduktion og overskridelse af strukturer til mulige udfald af integrationsarbejdet? Tematikker: problemversioner, erfaringspositioner og positionering, kulturelle fiksepunkter, selv- og andenforståelse, deltagelsesligestilling, integration, symbolsk vold, Metode: Interview

Fremgår ikke Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

2010 Institut for Samfund og Globalisering

Diana Højlund Madsen

Getting the institutions rigth for gender mainstreaming: the strategy of gender mainstreaming revisited in a ghanaian context

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danish National Council for Independent Research Samarbejde: Ministry of Women’s and Children’s Affarirs (MOEAC), Department of Women (DOW), Women’s Manifesto Coalition, Danish Development Agency (Danida), Danish Embassy in Accra, Canadian Development Agency (CIDA), Centre for Gender, Power and Diversity (CKMM) Problemstilling/er: Hvordan det globale retoriske fokus på køns mainstreaming bliver adopteret og tilpasset den lokale ghanesiske sammenhæng inden for de kønnede institutionelle rammer? Tematikker: køns mainstreaming, ligestilling, køn, køns innovatorer, kvindebevægelse, udviklingsbistand. Metode: Feltarbejde i Ghana, interview.

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2010 Institut for Samfund og Globalisering

Hristina Dimitrova Vassileva

Human rigths and development: diverging European and African responses to the crisis in Zimbabwe (1998-2004)

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danish Institute for Human Rights Samarbejde: Problemstilling/er: Undersøge menneskerettigheder fra et politisk perspektiv. Hvordan kan forskelle i udenrigspolitisk respons til krisen i Zimbabwe forklares, med donere

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk forskning

111

såsom Danmark og EU, og naboer såsom Syd Afrika og SADC i perioden 1998-2004? Tematikker: menneskerettigheder, udvikling, politik Metode: Dokumenter og interview

Samarbejde og tilknytning: Politik

2010 Institut for Samfund og Globalisering

Jesper Willaing Zeuthen

Ruling through differentiation in China: Chengdu’s urban-rural integration policy

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: Sihuan University Problemstilling/er: Hvordan og til hvilken grad indebærer Kina’s ”Urban-Ruval” integrations politik i Chenydu indebærer differentiering? Tematikker: Kina, politik, integration, velfærd, inklusion, grænser, borger registrering, byplanlægning, urbanisering, straf, organisation. Metode: Kvalitative interviews.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2010 Institut for Samfund og Globalisering

Belisa Marochi

Political inclusion and representative claim-making in participatory governance: case studies from Birmingham and Copenhagen

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: University of Birmignham Problemstilling/er: Hvilken rolle spiller repræsentative fordringer i produktionen af politisk inklusion indenfor deltagende regeringsførelse? Tematikker: Deltagelse, politik, regeringsførelse, minoriteter, inklusion, Metode: Casestudie

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Videnskab

Totalt antal: 6

2005 Det Økonomiske Institut, KU Årstal Udgivet af: Forfatter Titel Noter Kategorisering 2005 Økonomisk

Institut Steen Winther Blindum

Strict Exogeneity and

Nonlinear Panel Data

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Tuborgfonden; Tuborgs Erhvervsøkonomiske Pris 2004

Finansiering: Erhvervsliv

112

Models With

Unobserved

Heterogeneity

Samarbejde: Princeton Universitet Problemstilling/er: Undersøge muligheder for at beregne binær choice model i sammenhæng med ikke-observerede heterogenitet og når striks ”exogeneity assuption” på ”explanatory” variabler som ikke altid holder Tematikker: Mikro-økonomi, økonomisk adfærd, ikke-observeret hetreogenitet. Metode: Statistik. Panel data: Consumer Price Index (CPI), Producer Price Index (PPI).

Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Videnskab

2005 Økonomisk Institut

Mette Lunde Christensen

Essays in Empirical

Demand Analysis:

Evidence from Panel

Data

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: Northwestern University, University College London. Problemstilling/er: undersøge ikke-observerede forskelle mellem individer og husholdninger og ”distributional” effekter. Er forbrugspræferencer korrelerede med indkomst? Undersøge efterspørgelses mønstre omkring pension. Tematikker: Forbrug, forbrugsmønstre, Metode: Statistik. Panel data om husholds udgifter i et bredt perspektiv af ”consumption goods”

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

2005 Økonomisk Institut

Søren Gaard

Labor Market

Dynamics in

Macroeconomics

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Fulbrigth Foundation, Sasakawa International Fellowship Fund og Tuborg Fonden Samarbejde: Northwestern University og Kellogg School of Management. Problemstilling/er: undersøge aspekter af dynamikker i aggregat arbejdsmarked som viser vigtigheden i at undersøge konjunkturer og forstærkningen og formeringen af chok. Tematikker: Arbejdsmarked, makro-økonomi, arbejdsløshed, Metode: Datasæt med målinger af arbejdsmarked ”outcome”

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

2005 Økonomisk Institut

Kristian Schultz

Using Disability-

Adjusted Life Years and

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Rådet for Ulandsforsning, DBL:

Finansiering: Videnskab

113

Hansen

Cost-Effectiveness

Analysis to Define

Priorities for the Public

Health Care Sector i

Zimbabwe

Centre for Health Research and Development, Øresund Center for Health Economics Samarbejde: DBL, Zimbabwe University, Panum Instituttet, Ministry of Health Head Office. Problemstilling/er: Hvordan anvendes de begrænsede økonomiske resurser mest effektivt indenfor sundhedsområde i Zimbabwe? Tematikker: offentlige sundheds sektor, resurser, investeringer, cost-benefit analyse, sundhedsøkonomi. Metode: Datasæt, observation.

Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2005 Økonomisk Institut

Paul Lassenius Kramp

Topics in Asymmetric

Information and

Cascades

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: - Problemstilling/er: Hvordan finder man den optimal pris og hvad er konsekvenserne af optimal pris strategi? Hvilken konsekvens får det når forbrugeren lærer at agerer rationelt ud fra priser og videre information. Tematikker: Forbrug, sælger/køber, forbrugsmarkedet, konkurrence, Metode: Teoretisk afsæt

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Videnskab

2005 Økonomisk Institut

Jesper Johannes Kühl

Microeconomic Studies

on Risk, Poverty and

Climate Change

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: UNEP Risø Centre on Energy, Climate and sustainable på Risø National Laboratory Problemstilling/er: Hvilke risikoer stilles fattige familier overfor i ulande? Hvilke udsving i forbrug påvirker husholdningens sårbarhed? Er fattigdoms fælder som en ond cirkel af lavindkomst og lav ”endowments” en hindring for udvikling? Hvilken impakt har klimaforandringerne på dansk landbrug? Tematikker: Risiko, fattigdom, sårbarhed, landbrugs husholdninger, ulande, klimaforandringer

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

114

Metode: Statistik: surveys, algoritme, microdata, paneldata.

2005 Økonomisk Institut

Morten Marott Larsen

Essays in Regional and

Transport Economics

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Centre for Transport Research on envirronmental and health Impacts and Policy (TRIP), The Danish Environmental Research Programme (SMP) Samarbejde: The Danish Transport Research Institute (DTF) Problemstilling/er: Hvordan påvirker transport spatial(rumlig) økonomi? Hvordan påvirker regional og transport politik vurderinger økonomien? Tematikker: Effektivitet, distribution, transport, politik, rigdom, arbejdsmarked, pendler, produktivitet, infrastuktur, Metode: Casestudier

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2005 Økonomisk Institut

Jesper Linaa

Business Cycles and

Monetary Policy

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: EPRU Economic Policy Research Unit (KU) Problemstilling/er: undersøge monetære politik i samspil med konjunkturer, og samspillet mellem finansielle vejledere og konjunkturer. Undersøger den europæiske konjunktur og hvorvidt konjunkturerne varierer imellem de europæiske medlemslande? Hvad driver konjunkturer i en lille åben økonomi? Vurder velfærds udgifter i en fast valutakurs politik? Tematikker: konjunkturer; heriblandt den europæiske, monetær politik, valuta, velfærd, små økonomier. Metode: Datasæt om bl.a. arbejdsløshed og industriel produktion.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2005 Økonomisk Institut

Kasper Meisner Nielsen

Corporate Governance

and Performance in

Firms with

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Centre for Economic and Business Research (CEBR), Tuborg Foundation; Business Economics Prize 2003,

Finansiering: Erhvervsliv Former for

115

Concentrated

Ownership

Samarbejde: Stern School of Business, Problemstilling/er: Undersøge impakten af uforholdsmæssig ejerskab strukturer påvirker virksomhedens værdi blandt virksomheder i vest Europa? Hvordan påvirker bestyrelsens størrelse virksomhedens performance? Undersøge familie karakteristik i virksomheds beslutninge og konsekvenser heraf på virksomhedens performance? Undersøge tilbagebetalingen til pensionsfondens private egenkapital investeringer? Tematikker: Coporate Finance, regeringsførelse, ejerskab, bestyrelser, ledelse, familievirksomheder, pension. Metode: Datasæt

forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

2005 Økonomisk Institut

John Rand Studies in Economic

Development: Business

Cycles, Economic

Structure and

Enterprise Dynamics

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: Development Economics Research Group (DERG) Problemstilling/er: Evaluering af finansielle acceleratorer i en lille åben økonomi? Adskiller konjunkturer sig i ulande? Er der en sammenhæng mellem udenlandske direkte investeringer (FDI) og GPD (BNP)? Hvordan påvirker handel og indkomst hinanden i Vietnam? Havde ”Direct Government Support” nogen betydning for vækst og overlevelse i Vietnam? Tematikker: Danske konjunkturer, ulande og konjunkturer heri, makro-økonomi, GPD, Vietnam, handel, indkomst, vækst. Metode: GPD, matrix.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2005 Økonomisk Institut

Anne Dyrberg Rommer

Accounting-based

Credit-scoring Models:

Econometric

Investigations

Form: PDF Finansiering: Danmarks Nationalbank Samarbejde: University College London, European Central Bank Problemstilling/er: Undersøger regnskabsområdet og kredit-scoringer. Hvad er sandsynligheden for at virksomheder misligholder

Finansiering: Erhvervsliv Former for forskning: Strategisk forskning

116

deres gældsforpligtelser? Hvilke determinanter for virksomhedernes fiasko findes der blandt spanske, franske og italienske mellemstore virksomheder? Hvilke konsekvenser er der ved det beregnede kapitalkrav ved oprettelse af et land i forhold til flere lande? Tematikker: Finalsiel stabilitet, regnskab, kredit-scoringer, politik, Metode: panel data ”Some of the chapters have already proven useful for policy-making at Danmarks Nationalbank as well as at the European Central Bank.”(s.4)

Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

Antal: 11

Institut for Samfund og Globalisering, RUC År Udgivet af: Forfatter Titel Noter Kategorisering 2005 Institut for

Samfund og Globalisering

Annika Agger

Demokrati og deltagelse: - Et borgerperspektiv på kvarterløft

Form: PDF Finansiering: Statens Byggeforskningsinstitut, Det samfundsfaglige forskningsråd Samarbejde: Center for bypolitik, byudvikling og velfærd Problemstilling/er: ”Hvilken betydning har planlægningsprocessens organisering og tidsmæssige omfang for borgernes oplevelser med at deltage? Hvad karakteriserer de aktivt deltagende borgere i processer med netværksstyring? Hvilke resultater medfører deltagelse for borgerne og lokalsamfundet?” Tematikker: Borgerdeltagelse, demokrati, offentlig administration, netværk, Metode: Casestudier, interview.

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2005 Institut for Samfund og

Peter Kragelund

Doner, dollars, and development: insights

Form: PDF Finansiering: DIIS; Dansk Institut for

Finansiering: Videnskab

117

Globalisering into the impacts of Danida’s private sector development programme in Ghana

Internationale Studier og DFI; Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd Samarbejde: - Problemstilling/er: Afhandlingen søger at undersøge Danida’s PSDP program i Ghana for at udvide forståelsen og indvirkningen af udviklings bistand Tematikker: Udviklingsbistand, ulande, Afrika, social og økonomisk udvikling. Metode: Interviews

Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2005 Institut for Samfund og Globalisering

Dorte Caswell

Handlemuligheder i socialt arbejde: et casestudie om kommunal frontlinjepraksis på beskæftigelsesområdet

Form: PDF Finansiering: AKF, Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut Samarbejde: To kommuner, en forstadskommune til København og en midtjysk kommune Problemstilling/er: hvordan håndterer kommunale sagsbehandlere kontanthjælpsmodtagere i en politisk ramme bundet op på at få arbejdsløse i beskæftigelse? Tematikker: Socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, kommunalreform Metode: Interview og observation

Finansiering: Politik Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2005 Institut for Samfund og Globalisering

Amran M. Rasli

IT Competencies And The Conditions For Training Effectivesness: A Study On Malaysian University Clerical Workers

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: Malaysian University Problemstilling/er: Hvilke betingelser påvirker overførelsen af IT træning til arbejdspladsen? Tematikker: IT faciliteter, arbejdskultur, organisatorisk management, trainee karakteristika, trænings metoder. Metode: Både kvantitativt og kvalitative metoder (survey og interview)

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

2005 Institut for Samfund og Globalisering

Johan Fischer

The Moderate and the Excessive: Malay Consumption in

Form: PDF Finansiering: Council For Development Research (RUF)

Finansiering: Videnskab

118

Suburban Malaysia Samarbejde: - Problemstilling/er: Er der sammenhæng mellem globaliseret kapitalisme i det nye årtusinde og malaysisk islamisk modernitet? Handler nationaliseringen af Islam om at bevare, reparere og vedligeholde det religiøse som en materiel base? Tematikker: Mayalsia Metode: feltarbejde, interview,

Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

2005 Institut for Samfund og Globalisering

Rasmus Willig

Muligheder for kritik – metodologiske studier: Ph.D. afhandling inden for programmet velfærdsstat og velfærdssamfund; nye vilkår i det 21. århundrede

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: Frankfurterskolen Problemstilling/er: Undersøge kritikkens tilstand. Tematikker: kritik, anerkendelse, sociologi, samtidsdiagnoser, kapitalisme, Metode: Tager udgangspunkt i forskellige kritiske teoretikere heriblandt: Luc Boltanski & Eve Ciapellos, Baumann, Habermas, Honneth.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Videnskab

2005 Institut for Samfund og Globalisering

Vinni Pietras-Jensen

Supplerende beretninger og frivillige eksterne ikke-finansielle regnskaber: forståelse og forklaring

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: - Problemstilling/er: ”Hvorfor danske virksomheder konstruerer supplerende beretninger og lignende frivillige eksterne ikke-finansielle regnskaber?” (s. 3) Tematikker: ikke-finansielle regnskaber, årsregnskabslov, frivillighed, Metode: Undersøgelse af virksomhedernes beretninger og regnskab. Virksomhederne: Coloplast, Novozymes og Spar Nord Bank.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Erhvervsliv

Totalt antal: 7

2000

119

Det Økonomiske Institut, KU Årstal Udgivet af: Forfatter Titel Noter Kategorisering 2000 Økonomisk

institut Mette Ejrnæs

Topics in

Microeconometrics:

Panel Data and

Repeated Cross Sections

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: University College London Problemstilling/er: Kønsforskel i pensions adfærd. Hvordan konstrueres cohorts når man anvender gentagende kryds sektioner? Forbrug og børn i forhold til livscyklus af forbrug. Tematikker: Mikro økonomi, børn, fødsler, uddannelse, pension, køn, statistik. Metode: Kvantitativt: paneldata

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

2000 Økonomisk institut

Jacob Gyntelberg

Essays in Corporate

Finance and Contract

Theory

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: The European comission, The Danish Research Academy Samarbejde: European Center for Advanved Studies in Economics (ECARE), London School of Economics, Priceton University, Université Libre Bruxelles Problemstilling/er: Hvilken udbetalings politik vælger ledelser når de er underlagt en trussel om indgreb fra aktionærer? Undersøge betaling af dividence som at holde cheap-talk løfter i et uendeligt finansierings-spil. Entrepeneurens salg af virksom under asymmetrisk information. Er ufuldkomne kontrakter af utvetydige agenter et deliberativt valg? Tematikker: Virksomheder udbetalings politikker, management, asymmetrisk informationer, likviditet, ledelsesmæssige evner. Metode: modeller, udregninger

Finansiering: Politik Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Jens Hauch

Environmental

Regulation and Nordic

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Nordic Counsil of Ministers: Nordic Energy Research Programme

Finansiering: Politik

120

Energy Markets: An

Economic Simulation

Approach

Samarbejde: Decretariat of the Danish Economic Counsil, Research Department in Statistics Norway, Problemstilling/er: Hvad er det optimale niveau af dansk transport når eksternaliteter er internaliserede i monetære termer? Analyser Dansk elektricitetsreform besluttet i foråret 1999. Tematikker: miljø reguleringer, energi markedet, drivhusgasser, forurening, miljø økonomi, Metode: Elephant model, transport model

Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Rasmus Heltberg

Institutions in Rural

Development: Property

Rights and Natural

Resources

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Development Economics Research Group (DERG) Samarbejde: International Food Policy Research Institute (IFPRI), Computable General Equilibrium (CGE) Problemstilling/er: undersøge institutionelle landbrugsreformer og individuel adfærd i en kontekst med pervasive markeds uperfektioner. Hvordan defineres, håndhæves og distributioneres ejendomsret til land og naturresurser? Hvordan kan politik afhjælpe fattigdom igennem forbedret natur resurse bevaring? Tematikker: Ulande, landbrugssamfund, institutionel økonomi, ejendomsret, natur resurse management, fattigdom. Metode: Datasæt fra pakistanske husholdninger, surveys, feltarbejde.

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Henrik Klinge Jacobsen

Structural Change of the

Economy, Technological

Progress and Long-term

Energy Demand

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danish Energy Research Programme (EFP) Samarbejde: Risø Problemstilling/er: Hvilke mulige relationer er der mellem behovet for længerevarende energi og økonomien, teknologisk udvikling, demografi, sociale betingelser og politik?

Finansiering: Politik Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og

121

Tematikker: strukturel økonomi, energi behov, længerevarende energi, teknologisk process, genanvendelse, CO2 beskatning, strukturelle forandringer. Metode: Datasæt

tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Lars Jebjerg

Regulation. Agency

Problems in Regulation

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: The Danish Research Academy, Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond, Konsul Alex Nielsens Mindelegat, Rudolph Als Fond Samarbejde: Harvard University Problemstilling/er: Undersøge miljø reguleringer under asymmetriske informationer, gæld som en regulerings begrænsning, kreditmarkedets struktur og produkt markedets effektivitet, valget imellem bank gæld og egenkapital. Tematikker: Miljø reguleringer, corporate governance, kontrakt historie, agentur problemer, uperfekte kontakter, Metode: Datasæt

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Jesper Jensen

Economic Analyses of

Carbon Abatement

Policies

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Ministeriet for handel og industri Samarbejde: MobiDK Problemstilling/er: Hvad er bekostningerne ved alternative design af klima policys som opnår et givent mission mål? Tematikker: Drivhuseffekt, klima politik, Co2, EU, miljø, monopol. Metode: Kvantitative

Finansiering: Politik Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Mogens Jensen

Essays in Non-

cooperative Game

Theory, Evolutionary

Learning and Signalling

Games

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: Danish Research Academy Samarbejde: Northwestern University Problemstilling/er: Er Nash equilibrium (ligevægt) koncept er god forudsigelse af hvordan spilleres adfærd i spil og hvilke Nash equilibria vælger spillere hvis flere Nash equilibria findes?

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Grundforskning

122

Tematikker: spil teori, adfærd blandt spillere, evolution, læring. Metode: positivistisk/normativ indgangsvinkel

Samarbejde og tilknytning: Samfund

2000 Økonomisk institut

Clara M.D. Jørgensen

On the I(2)

Cointegration Model

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: - Problemstilling/er: Undersøge makro økonomiske kapital/investeringer i en dansk kontekst. Tematikker: makro økonomi, kapital, investeringer. Metode: Datasæt, økonomiske modeller.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Videnskab

2000 Økonomisk institut

Jens Anders Kovsted

Topics in Development

Economics. Financial

Sector, Child health, and

Reconstruction from

War

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: DERG (KU) Samarbejde: - Problemstilling/er: analyserer nexus mellem finansiel formidling og økonomisk vækst i Afrika? Hvilke principper og problemer er der forbundet ved provision af nødhjælp til den finansielle sektor i udviklingslande? Hvilke faktorer påvirker børnesundhed i et miljø karakteriseret af høj børnedødelighed? Hvilke før-konflikt økonomiske og politiske problemer er der i Guinea-Bissau og hvordan medvirker disse til optrapningen til en væbnet konflikt? Tematikker: finansielle sektor, finansiel udvikling, udviklingslande, børnesundhed, rekonstruktion efter borgerkrig, nødhjælp, Metode: Surveys

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Søren Kyhl

Five Essays on

Imperfections in

Economics

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: University Pompeu Problemstilling/er: Undersøger konsekvenserne af og ved at håndterer forskellige slags uperfektioner. Hvordan bør en velgørende og vidende planner/regering vælge at håndhæve kontrakter? Hvordan forbud mod pay-per-view

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning

123

broadcasting påvirker det totale overskud og distribution? Hvad vinder velfærden ved at regulere monopolitiske industrier? Tematikker: konkurrence, markeder, asymmetrisk, information, distribution, velfærdstat, Metode: kontrakter, kvantitativ data.

Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Birthe Larsen

Unemployment in

Search Equilibrium

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: Boston University Problemstilling/er: hvorfor eksisterer og vedvarer høj arbejdsløshed, og hvordan virker effekten af arbejdsmarkedspolitik rette mod nedbringelse af arbejdsløshed? (evaluering) Tematikker: Arbejdsmarked, arbejdsløshed, mindsteløn, aktiverings programmer, effektivisering, fagforeninger, Metode: Index

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Frank M. Rasmussen

Essays in International

Trade and Labor Market

Flexibility

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: Århus universitet, CBS, Priceton University Problemstilling/er: Hvordan påvirker international handel arbejdsmarkedets funktion? Tematikker: international handel, arbejdsmarked, arbejdsløshed, fleksibilitet, politik, uddannelse, mobilitet, velfærdsstaten. Metode: Datasæt, komparativt EU/USA.

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Økonomisk institut

Jacob Vastrup

Essays on Policy Related

Issues in

Macroeconomics

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: - Problemstilling/er: Hvilken sammenhæng er der imellem international handel og langsigtet vækst? Vil resultatet af en gruppe lande som koordinerer globalt adskille sig betydeligt? I hvilken grad, hvis overhoved nogen, skal regeringen forsøge at ændre konjunkturerne?

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning:

124

Tematikker: International økonomi, policy, makro økonomi, økonomisk vækst, konjunkturer, politik, Metode: keynesiansk analyse

Politik

Totalt antal: 13

Institut for Samfund og Globalisering, RUC Årstal Udgivet af: Forfatter Titel Noter Kategorisering 2000 Institut for

Samfund og Globalisering

Henrik J. Nielsen

Doners and Recipients: a critical analysis of development in Burkina Faso

Form: PDF Finansiering: SEREIN Research Programme, finansieret af Counsil for Development Research Samarbejde: - Problemstilling/er: Hvordan kan vi vurderer den samlede effekt af udviklingsindsatser i Burkina Faso? Tematikker: Burkina Faso, politiske, økonomiske og symbolske resurser, udvikling, antropologi, nødhjælp, udviklings interventioner, udviklings diskurs, NGO. Metode: Kvalitativt: feltarbejde

Finansiering: Videnskab Former for forskning: Strategisk forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Institut for Samfund og Globalisering

Lars Engberg

Reflexivity and Political Participation: a study of re-embedding strategies

Form: PDF Finansiering: - Samarbejde: Bloomington University Problemstilling/er: hypotese: den enkeltes deltagelsesstrategier som et refleksivt forsøg på at koble mellem personlig eksistentiel overvejelse over livskontekst og valg af livsstil samt det strategiske forsøg på at påvirke kollektive beslutningsprocesser. Tematikker: politisk deltagelse, medborgerskab, demokrati, self-governance, borgerdeltagelse, refleksivitet, Giddens/Beck diskussion, indlejringsstrategier, integration, netværk, kulturelle mønstre, Metode: Kvalitativt: case-studier, observation

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Anvendt forskning Samarbejde og tilknytning: Politik

2000 Institut for Jeff Smidt Sociale og kulturelle Form: PDF Finansiering:

125

Samfund og Globalisering

forandringer i efterkrigstiden

Finansiering: - Samarbejde: - Problemstilling/er: Er der en sammenhæng mellem en bestemt social orden og bestemte kulturelle orienteringer og hvordan skal disse forstås? Hvordan kan vi forstå sammenhængen mellem brud i den sociale orden overfor det kulturelle brud? Tematikker: heteronomi, autonomi, kulturel orientering, social orden, kulturelle brud, dominerende udviklingstendenser Metode: Survey undersøgelser

Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Videnskab

2000 Institut for Samfund og Globalisering

Sven Robert Larson

Uncertainty, macroeconomic stability and the welfare state

Form: Bog, tilgængelig på REX Finansiering: - Samarbejde: - Problemstilling/er: Mekanismer som fundamentalt holder vores makro økonomi oven vande. Hypoteser: makroøkonomisk stabilitet afhænger af forbrugerens selvsikkerhed. Under rescesion er der ingen tilbagegang til fuld beskæftigelse medmindre aktive foranstaltninger i gangsættes af økonomiske aktører for at forbedre forbruger og entrepeneurens selvsikkerhed. Tematikker: Makro økonomisk stabilitet, stabilitet i forbrug, beskæftigelse og aggregat indkomst, konkurrence, priser, Keynes, induktiv. Metode: Kvantitative: statistik

Finansiering: Fremgår ikke Former for forskning: Grundforskning Samarbejde og tilknytning: Samfund

Totalt antal: 4

Bilag II: Interviewguide

Spørgsmål Formål

Hej! Jeg vil gerne starte med at gøre

opmærksom på at jeg optager interviewet,

så jeg kan vende tilbage til det. Derudover

vil jeg gøre det klart at du kommer til at

fremgå som anonym i specialet. Vil du

starte med at fortælle hvad du hedder til

båndoptageren?

Den interviewede introducerer sig

Hvorfor har du valgt at læse en ph.d.?

Hvad handler din ph.d.-afhandling om?

Opfølgende: Hvorfor valgte du dette emne?

Opfølgende: Er der noget særligt som har

peget dig i denne retning?

Opfølgning: Følte du at du havde stor eller

lille indflydelse på emnet?

Hvilke arbejdsopgaver har du som ph.d.-

studerende?

Opfølgning: Synes du at nogle

arbejdsopgaver er vigtigere end andre?

Hvad forstår du ved god forskning eller

videnskab?

Opfølgende: Er der forskellige forståelser af

hvornår forskning er godt?

127

Opfølgning: Prioriteres der efter dette?

Er der noget forskning som er vigtigere eller

bedre end andet?

Opfølgende: Burde der prioriteres efter

dette?

Har du i sammenhæng med din ph.d.-

afhandling samarbejdet med offentlige

institutioner, private virksomheder, fonde,

ministerier eller andre organisationer?

Give indsigt i hvilke faglige og økonomiske

krav ph.d.-studerende møder.

Hvad synes du forskning skal bidrage med?

Opfølgende: Føler du et pres fra

omverdenen at din forskning skal bidrage

med noget særligt? F.eks. udvikling,

økonomisk vækst eller lignende.

Give indsigt i hvorvidt der er nogle

overordnede universitetspolitiske krav til

forskningen, såsom at forskningen skal

fremme udvikling eller vækst – økonomisk

eller social.

Hvilke krav eller udfordringer bliver man

stillet overfor som ph.d.-studerende?

Opfølgende: Har du oplevet

interessekonflikter mellem dig selv og

universitetet eller lignende?

Give indsigt i hvorvidt de ph.d.-studerende

føler et forventningspres fra deres

omverden og universitetet.

Hvordan er din ph.d.-afhandling blevet

finansieret?

Opfølgende: Har det haft en indvirke på

hvilket emne du har skrevet om, eller hvilke

metoder eller teorier du har anvendt?

Opfølgende: Er der nogle ph.d.-

afhandlinger som er lettere at få finansieret

128

end andre?

Hvem bestemmer hvilke ph.d.-afhandlinger

der bliver skrevet?

Opfølgende: Er der nogle som har større

indflydelse på dette end andre?

Hvordan føler du at samfundsvidenskabelig

forskning bliver prioriteret?

Opfølgende: Har dette haft en indflydelse

på dit valg af forskningsområde?

Opfølgende: Er der noget

samfundsvidenskabelig forskning som

bliver prioriteret højere end andet?

Give indsigt i hvorvidt det er fordelagtigt for

ph.d.-studerende at vælge et

forskningsområde frem for et andet, og

hvorvidt dette påvirker deres valg.

Bilag III: Interview med Jens

Interviewet blev afholdt d. 3 november 2015

Interviewer: Skal vi starte med, ja, hvorfor har du valgt at skrive en ph.d.?

Øhm. Hm hm hm. Altså jeg har valgt at skrive en ph.d. tror jeg fordi dels på grund af sådan

de karreiere valg jeg traf under vejs. Skal jeg lige lidt tættere på?

Interviewer: Nej jeg tror det er fint.

Som egentlig handler om at jeg blev ansat som studentermedhjælp herind for, ja da jeg

skrev, da jeg var ved at være færdig med min bachelor. Og det var lige som, ja altså selvom

man går på universitetet, så det der med at komme i mere intim kontakt med forskningen,

som man gjorde ved at blive ansat på det selvstændige institut, gjorde at jeg udviklede en

interesse for det. Også da jeg var færdig med min kandidat, der var sådan lidt bum bum,

hvad skal det være, også havde jeg en et-årig stilling herinde, hvor jeg lavede forskning

som videnskabelige assistent. Også arbejdede jeg i udenrigsministeriet som rådgiver i et

års tid, og prøvede det. Også var det ligesom noget med. At der kom en skillevej. Hvor jeg

fik muligheden for at skrive ph.d.’en. Det er jo ikke altid bare et valg.

Interviewer: Nej det er jo det (medgivende)

Også skulle jeg egentligt tage stilling til om jeg ville skrive ph.d.’en eller om jeg ville

fortsætte inde i ministeriet. Også tænkte jeg: nej nu vil jeg egentlig gerne skrive ph.d.’en.

Fordi at altså det er jo sjovt som det udviklet sig. Men i første omgang fordi jeg kunne se

der var noget spændende, og jeg kunne godt lide at skrive og for at lave forskning. Og

specielt fordi jeg kunne gøre det i forbindelse med det selvstændige institut. Ja vi ligger i

grænsefladen mellem at være en tænketank også være et universitet. Fordi vi har også har

en del politiske flader som vi berører. Så jeg tror egentlig også det var den interesse med

ikke helt at give slip med det politiske element. Men samtidigt lave noget forskning, hvor

man kunne kommer mere i dybden. Ja jeg blev rimelig hurtigt træt af minister betjeningen

130

og skrive taler som var overfladiske og kedelige og den slags i forhold til forskningen. Så

det var nok derfor at jeg valgte. Også med årene der er gået siden jeg startede kan jeg jo så

se at det har bare, det har i hvert fald for mig været et rigtig fint valg. Fordi jeg er blevet

mere og mere glad for forskningen.

Interviewer: Og hvad handler din ph.d.-afhandling om?

Min ph.d.-afhandling handler om hvad der sker når nye organisationer, internationale

organisationer opstår og kommer ind og skal lære at blive en del af et internationalt

fællesskab, et politisk fællesskab. Så specifikt kigger den på Bill og Melinda Gates Fonden,

som er en kæmpe stor, relativt ny organisation og ikke statslig aktør, som pludseligt

kommer ind og synes at den skal lave en masse internationalt arbejde. Også studerer jeg

hvordan den er kommet ind i det her felt, og forholder sig til de her ting som allerede er, og

de normer der er, og de, hvad kan man sige, det der med at pludseligt skulle forholde sig til

en masse nye type aktører, fordi den har jo sin egen måde at tingene på, og den støder

ligesom sammen med nogle ret så anderledes måder at gøre tingene på, når den bliver en

del af det internationale politiske felt.

Interviewer: Hvordan kom du på at du skulle skrive om det?

Altså jeg har læst, ehm, globale studier på RUC. Og jeg har altid haft en interesse for det

politiske og det internationale. Og samtidigt også en interesse for sådan udviklingsdelen,

det der sker i udviklingslandene. Som udviklingsbistand og udviklingspolitik, og her var

der egentlig en ret ny og interessant aktør, som der ikke var nogen der havde skrevet om,

noget væsentligt i hvert fald, og som havde sådan på den ene side var en virkelig ambitiøs

organisation, selvfølgelig fordi den er finansieret og styre af Bill Gates, som har nogle

kæmpe eller enorme internationale ambitioner, også så samtidigt fordi største delen af det

arbejde den laver er i udviklingslandene, det var nok derfor jeg valgte at det sådan fagligt.

Også er der alle mulige strategiske betragtninger, altså du ved, hvor interessant synes man

selv det er, men også hvor interessant er det her for omverdenen det man gerne vil skrive,

hvor interessant er det i forhold til at få finansiering til sin ph.d.. Så det er en slags

balancegang i mellem hvor meget ville man kunne holde ud at lave forskning omkring det

her, også de interesser man har, som nok har været udslagsgivende(4.30-5.10). Fordi det

131

er ikke fordi jeg har haft en væsentlig interesse for store private fonde overhovedet, det er

nok noget mere med at jeg har haft interesse i nye aktører, også har der været en

interessant organisation, som mange har snakket om, men som ikke så mange ved så

meget om.

Interviewer: Nu nævner du selv finansiering, hvem finansierede din ph.d.?

Altså, jeg søgte på RUC hvert år. Men altså hvert år på Institut for Samfund og

Globalisering er der EN ph.d.-studerende, som får den helt frie, som kan være alt mellem

himmel og jord, som jo naturligvis ikke er helt fri, fordi der er også tydelige interesser der

er i spil der, både forskningsmæssige og personlige interesser (5.30-5.55). Det søgte jeg, og

fik det ikke. Også søgte jeg… Det har jo hele tiden været i dialog med det selvstændige

institut, om hvad der lige som skulle ske. Også har man oprettet eller DFF, Det Store

Forsknings Råd, har oprettet sådan en kategori som der hedder ph.d.’er uden for

universiteterne, hvor de giver penge til at institutter som xx, der ikke er et universitet, kan

få penge til ph.d.’er. Også blev jeg, hvert år kan det selvstændige institut indstille tre, som

man så smider ind i en pulje, også blive nogle få udvalgte af dem. Og det blev jeg så, og det

ville det selvstændige institut så gerne indstille mig til, og inden det så faktisk blev

effektueret, så besluttede direktøren at man gerne ville finansierer halvdelen af min ph.d..

Fordi at RUC igennem lang tid har haft sådan en politik om at hvis folk kommer med

halvdelen af pengene ude fra, så finansierer de den anden halvdel (6.40-6.55). Så

halvdelen blev ligesom, ja, sikret gennem kernemidler, fra det selvstændige institut.

Interviewer: Ja, nu nævner du at der er en masse interesser både økonomiske og

forskningsmæssige. Kunne du uddybe, hvordan de kommer i spil, når man sidder og…

Altså for mit personlige valg?

Interview: Ja det kunne…

Ja, jo. Jamen det er jo helt tydeligt at der er nogle forskningsdagsordner, som driver

finansieringen, det er der ingen som helst tvivl om, og når man i forvejen befinder sig i

forskningsfinansieringens øjet, så er samfundsvidenskaberne en mindre og mindre del af

132

det der bliver brugt penge på i Danmark (7.20-7.40). Det er der ingen som helst tvivl om,

og naturvidenskaben og de hårde videnskaber, står markant bedre end

samfundsvidenskaberne. Selvfølgelig står vi ikke lige så dårligt stillet som humaniora, men

det er stadigvæk ikke super godt. Det vil sige at hvis man derfra bevæger sig ud i noget,

som der i forvejen ikke, eksempelvis udviklingsstudier, der jo mere eller mindre er min

baggrund, er jo sådan den blødere del i samfundsvidenskaberne, fordi den er relativt

antropologisk og ikke så statskundskabsagtig, som har andre discipliner. Så selvfølgelig

har man også nogle betænkninger om at hvis det her skal kunne finansieres så skal det

passe ind på en eller anden måde i det der er forskningsmæssig interesse for, og for også

det der er politisk interesse for. For det er klart at altså lige nu, bare her i den situation vi

står i, i det sidste halve år, med en kæmpe kæmpe stor flygtningekrise, jo så kan vi godt

mærke at lige pludseligt begynder ikke bare offentligheden og politikkerne at begynde at

interesserer sig for immigration og flygtning, det gør ministerierne også, og det gør de

penge som flyder ud af ministerierne også. Og det gør at de midler der bliver givet til

forskning naturligvis også (7.55-9:05). Altså vi har de her uafhængige forskningsråd, der er

rigtig rigtig fine, såsom FSC for samfundsvidenskaberne, for sådan en som mig, som

selvfølgelig ikke er drevet af når der kommer en ny minister, som siger ”ej jeg vil gerne

have at forskningen ser mere og mere på det her”, så er det relativt begrænset hvor meget

den del af forskningen bliver influeret af det. Men altså når det for eksempel er en ph.d. på

RUC opgivet til et helt åbent emne, så er der jo forskellige dele af instituttet bare som slås

om hvem er det der skal have den her ph.d., hvem fik den sidste år, hvem er det der skal

have den i år, og dem der gerne vil have den i år, laver de noget som man gerne vil satse på

rent strategisk på instituttet, og er det også noget som også interesserer andre end bare

forskerne selv. Også er det klart at det er nemmere at i sådan et miljø at få finansieret

noget som man ved der er gangbart både politisk, men også på instituttet. For rigtig meget

har at gøre med personlige relationer. (9.30-10.10) Hvem er det der har fået en ph.d., altså

hvilke forskningsgrupper. Hvem står og mangler en ph.d.? Er der nogle som er blevet

tilgodeset lidt for meget. Og sådan. Så derfor viser det jo også at hvis man ikke, eller det

peger imod, at hvis man ikke er inde ved kernen på instituttet, og har nogle forbindelser,

for eksempelvis bare til en fremtidig vejleder, som også er med til at fremme sin egen sag,

så står man virkelig virkelig svagt, fordi der er nogle interne dynamikken, som også bare,

lige gyldigt hvor dumme man kan synes de er, og overflødige, nu når de i virkeligheden

133

burde være selvfølgelig kandidaten og det faglige projekt der afgjorde det. Så er der bare

også mange andre ting som også er afgørende.

Interviewer: Så der er mange ting der spiller ind i sådan en proces. I sammenhæng med

det her, du har samarbejdet med et selvstændigt institut? Skal det forstås sådan?

Ja

Interviewer: Hvordan har det påvirket retningen på dit projekt?

Altså, det jeg kan se. Nu er jeg jo ikke erhvervs ph.d., det er jo en samfinansieret ph.d.,

hvilket vil sige at jeg bruger halvdelen af min tid det ene sted, og halvdelen af min tid det

andet sted. Fordi jeg kan jo godt se at der er en kæmpe forskel fra det spektrum der hedder

de fuldt ud universitets finansierede, til mig som er samfinansierede, også til erhvervs

ph.d.’erne, hvor at presset, altså det man typisk kalder krydspresset bliver større og større.

Altså det vil sige du har to organisationer, som står ret så tit med modsatrettede interesser

og ambitioner for hvad det er du skal (11.20-11.45). Man kan sige for mit vedkomne er det

ikke så slemt, fordi at det selvstændige institut stadigvæk er en forskningsinstitution som

vægter forskningen højt, og også synes det politiske arbejde vi laver, skal bygge på

forskningen. Det vil sige det er ikke det samme som når jeg har kollegaer, der er ansat,

altså hvad ved jeg, i en eller anden virksomhed, som ikke kan forstå hvorfor den ph.d.-

studerende lige pludseligt skal bruge en masse tid på abstrakt akademisk teori arbejde, når

det nu i virkeligheden er virksomheden som har lagt alle de her penge, og hellere ville have

at den ph.d.-studerende skulle koncentrerer sig om at prøve komme op med noget som

kunne være giveligt for virksomheden selv. Det kan jeg godt nok mærke tit, når jeg snakker

med de folk som er erhvervs ph.d.’er. Så for mig har det mere været noget med at der er jo

et antal timer man skal ligge i arbejde, og jeg underviser på universitetet, og når man er

samfinansieret så er det timeantal delt, det vil sige at halvdelen af tiden skal jeg bruge her

og kun halvdelen af tiden skal jeg bruge på undervisning på universitetet, og den tid jeg

bruger her, kan jeg jo også godt mærke er, altså går langt langt over det aftalte fastansatte

timer, fordi der er bare en større forventning om at man deltager i, ikke bare i møder, men

også er med til at arbejde med den politiske del, der handler om at skrive mere sådan

policy-orienteret, om det er rapporter, eller arbejdspapirer eller kortere sager. Så der er

134

helt klart et krydspres, som jeg godt kan forestille mig er svært at sige imod, specielt hvis

man kommer fra virksomhed, at så sige ”det er fint nok, men først og fremmest er det en

akademisk ph.d.”, at ph.d.’en i naturens sag er en akademisk, i hvert fald som det er lige

nu, og det er det som skal stå øverst, det skal ikke stå øverst at jeg skal udvikle en eller

anden værdigfuld ting for jer, som I kan på en eller anden måde værdisætte og få nogle

penge ud af på sigt(13.20-13.50). Og det synes jeg at nogle gange når jeg snakker med folk,

så har virksomhederne det meget vanskeligt ved at forstå præcis hvad det er at ph.d.’en

skal kunne gøre, også er det at du får sådan nogle ph.d.’er som bare, jeg kan jo se det fordi

at når vi… Når man er til ph.d.-kursus, så sidder man og læser hinandens ting, og det er

bare SÅ tydeligt at der er nogle der tjener et andet formål end det akademiske (14.00-

14.15). Og problemer er jo at i sidste ende så skal vi alle sammen bedømmes lige. Det er

ikke firmaet der bedømmer om vedkomne består sin ph.d. eller ej, det er altid

universitetet. Altså eller bedømmelseskomiteen. Så derfor er det også ofte at erhvervs

ph.d.’er bare tager så mange, altså så meget længere, end de akademiske, fordi deres

krydspres er vandvittigt og virksomhederne ikke helt har forståelse for at det er en

akademisk ph.d.. Også kan man sige at hvad er det så at ph.d.’en skal være, og der er så.

Altså jeg sidder i ph.d.-udvalget for vores ph.d.-skole ude på RUC, og der er det helt

tydeligt at der er nogle som også på din del af de faglige miljøer, altså som socialvidenskab,

som synes at sådan selve forståelsen af ph.d.’en burde udvikle sig, sådan så at man også

burde være i stand til at tage studerende, ph.d.-studerende ind som har et meget mere

praktisk fokus, og som ikke nødvendigvis skal leve op til de samme akademiske standarder

som andre ph.d.’er, så der er en diskussion, og det er nok også et spørgsmål om alt for

mange år, før vi ser de her forskellige grene af hvad det vil sige at skrive ph.d. blive

institutionaliserede på en eller anden måde (15.00-15.30).

Interviewer: Så det i bund og grund ændrer sig hvad ph.d.’en sig?

Ja helt klart. Fuldstændigt. Altså og der er tusind ting som ændrer sig ved ph.d.’en. Fordi

en ting er jo at tiden ændrer sig, i hvert fald hvad forståelsen af tiden er i forbindelsen med

ph.d.’en. Det har jo altid heddet, så vidt jeg ved i hvert fald, altså igennem 30 eller 40 år, at

ph.d.’en tog i omegnen af 3 år, på papiret, at det skulle man kunne færdiggøre den

indenfor. Men altså der er jo, det er de færreste som har færdiggjord den på den tid, altså

min egen vejleder var da også 5 år om det, eller sådan et eller andet, så det vil sige at man

135

har haft en helt anden tid tidligere, men samtidigt putter det jo også nye ph.d.-studerende

under et helt andet tidspres, men samtidigt kan man så sige de faglige krav som man skal

leve op til, ændre sig ikke nødvendigvis. Så på den måde, så korrisponderer de to ikke. Vi

har mindre tid og de samme faglige krav, så det er jo helt klart noget som ikke hænger

sammen der, så det er også noget man sikkert vil komme til at se ændre sig. Over de sidste

år har man så fået muligheden for at skrive artikelbaseret ph.d., men altså det er jo ikke

noget der for alvor gør noget godt for tiden, som sådan. Fordi så kræver det bare endnu

mere at skulle få færdiggjord sine artikler kontra at skrive monografien. Så selvfølgelig har

det ændret sig fuldstændigt. Men jeg tror også at man vil se at det at ph.d.’en over nogle år

ændrer sig imod sådan nogle forskellige kategoriseringer, som er at erhvervs ph.d.’en

bliver langt mere institutionaliseret og bliver sådan mere teknisk funderet, og ikke så

akademisk. Men det er måske også bare i takt med at, ja det er jo hele

uddannelsessystemet der ændrer sig, men også at universiteterne jo påtager sig fag som er

mere og mere erhvervsrettede.

Interviewer: Klart. Nu i forhold til alt det her med krav, hvilke forventninger føler du, eller

har du oplevet at møde til din forskning eller til din ph.d.-afhandling?

Altså…

Interviewer: Både i forhold til det selvstændige institut men også i forhold til universitetet?

Ja altså ph.d.’en er jo en svær størrelse, fordi den er over en del år, altså den er flerårig.

Også er der en kæmpe forskel på hvilket udgangspunkt folk er startet på. Herinde på det

selvstændige institut er der en generel tendens til at folk der starter på deres ph.d.’er er

ældre, end de er på universitetet. Og selv på universiteterne er det jo forskelligt fra de

forskellige faglige miljøer, hvor gamle man er, altså jeg kender masser, der er jo masser af

nyere ph.d.-studerende som mere eller mindre har en direkte vej fra deres kandidat til

deres ph.d., og der er så kæmpe forskel på hvad folk kan fagligt, om de lige er færdige med

deres ph.d., eller om de har været ude og arbejde i 4 år, eller om de har været ude og

arbejde i 8 år og vender tilbage også skriver en ph.d., og der en kæmpe forskel. Der gør at,

man kan sige det er selvfølgelig høje krav der bliver stillet til ph.d.’er, fordi det skal også

være forskning lige som, på nøjagtig samme niveau som det der forventes af andre ansatte

136

på universitetet, så på den måde, så er det kæmpe store krav. Så for dem som kommer lige

direkte fra kandidaten, så kan man se at der er en meget større learning-curve. De er ikke

på det faglige niveau som ældre ph.d.’er ville være på. Men det er jo også det her med at

ph.d.’en på en måde er en udvikling, hvor du skal rejse hen imod en forskeruddannelse, det

vil sige at der er en kæmpe forskel på hvor folk starter, og selvfølgelig også på hvor de

slutter. Øh. Hvad var det spørgsmålet var?

Interviewer: Jamen også, altså spørgsmålet var hvilke forventninger og krav man bliver

mødt med som ph.d.-studerende, eller hvilke der er til ens forskning? Også i forhold til

samarbejdet med institutioner såsom det selvstændige institut og universitetet?

Altså for mig selv er der ikke anderledes krav på universitetet end der er på det

selvstændige institut, nemlig om at man skal være i stand til at lave forskning på højt

internationalt niveau som skal kunne publiceres i internationale tidskrifter basalt set. Og

ikke bare sådan abstrakt, men helt dybt konkret, også fordi jeg skriver artikelbaseret, det

vil sige at det giver helt sig selv at man skal være i stand til at publicerer i internationale

tidsskrifter. Så på den måde er der ikke nogle forskel på de faglige forventninger. Men der

er jo helt tydelig en forskel i forventninger om at det selvstændige institut forventer meget

mere at jeg er til stede og en del af det selvstændige institut, og at jeg også påtager mig

noget af det arbejde som udføres på det selvstændige institut, netop den her mere policy

fokuserede forskning, end der er på RUC i forhold til min tilstedeværelse der.

Interviewer: Ja, så der forventes i bund og grund lidt anderledes ting fra de to forskellige

institutioner?

Ja det gør der helt klart, men som jeg også sagde så tror jeg at der er, altså der er mange

som er meget værre stillet end jeg er. Fordi det er ikke så voldsomt forskellige rettede

interesser der er i de to steder. I modsætning til hvis man er ansat i et firma.

Interviewer: Helt klart. Jeg vil gerne lige gå tilbage til det der med finansiering, har det

haft nogen betydning for hvilken problemstilling at du valgte? Er der noget som er

nemmere at få finansieret end andet i så fald inden for samfundsvidenskaberne? Eller

inden for dit område?

137

Altså jeg vil sige konkret for mit eget eksempel har der ikke været, og det kommer sig netop

også af at det endte med at det selvstædige institut faktisk sagde at ”vi vil gerne finansierer

det ud af kernemidlerne”, så det gav mig ligesom mulighederne for at sige ”okay, hvad vil

jeg lave?”, basalt set. Men jeg kan jo se helt tydeligt fra den start også til der jeg er nu, med

henblik på at skulle ud om et halvt år, og søge forskningsmidler igen, jo så tænker man da

KLART over hvad det for en retning ens forskning er. Det er også fordi at helt pragmatisk

så er det jo et spørgsmål for mig at se hvad for nogle finansieringskilder er der, og sådan et

sted som FSC eksempelvis, det store forskningsråd for samfund og erhverv, som er mere

eller mindre det eneste sted hvor man kan få finansieret sin post.doc. fuldt ud. Den

sammensætning de har i det råd og den type forskning de godt kan lide, altså det lader

man sig fuldstændigt styre af naturligvis. Fordi jeg ved godt at hvis jeg kommer med et

projekt som er altså for udviklingsstudieagtigt og snævert fokuseret, som bare kigger på et

land og går empirisk i dybden, og ikke er så teori fokuseret, så kunne de aldrig nogensinde

drømme om at støtte det, netop fordi du har et forskningsråd som er sammensat af folk på

tværs af økonomi og sociologi og hvad ved jeg, hvor der er en klar overvægt hen imod de

hårdere dele af samfundsvidenskaberne – de kvantitative (21.45-23.00).

Interviewer: Ja du har flere gange nævnt de hårde dele, hvad vil det sige?

De hårde er, altså der er lige som grader af hård videnskab, men helt overordnet så ville jeg

sige at de hårde videnskaber er dem som i første omgang er tilknyttet naturvidenskab. Det

vil sige... Men også inden for samfundsvidenskaben er der derfor en sondring mellem de

hårdere og blødere dele af samfundsvidenskaben. Det bevæger sig så de hårdere er det der

er rettede imod kvantitativt arbejde, ikke? Det vil sige væsentligt fokus på statistik og

sådan metodologisk basalt set positivistiske problemstillinger, som er sådan omkring at

opbygge hypoteser og arbejde deduktivt, hvorimod der på den anden side i den mere bløde

del er den kvalitative lejr, som har meget mere fokus på induktiv forskning, og på

vigtigheden i at feltarbejde og sådan kontekst specifik forskning, som sige ”jo jo, men vi

kan ikke generaliserer nødvendigvis på tværs af alt det her”, hvor noget forskning ville sige

vores hovedformål er at kunne generaliserer på tværs af alt det her. Det er sådan den

normale sondring der er. (23:10-24:15) Det vil jeg også sige at der er i et forskningsråd,

som FSC, hvis der sidder fem økonomer ud af femten medlemmer, og resten er sådan

138

spredt, så har de også en kæmpe stor indflydelse på hvilken type forskning som bliver

sponsoreret. (24:30)

Interviewer: Ja, har du oplevet eller hørt om sammenstød med finansieringskilder i

forhold til hvis folk gerne vil skrive om noget, eller har en retning, eller opnår andre

resultater end forventet? Jens: Ja Kan der opstå konfrontationer den vej?

Ja jeg vil sige at det er jo sammenstød som bliver forhandlede allerede under

ansøgningsskrivningen for mange forskeres vedkomne. Fordi at du ved godt at de har den

ultimative magt i det her, for dem er der ikke nogle nødvendige sammenstød, fordi du har

en ansøgning, de kigger på den med deres egen briller og siger ”det er ikke noget vi er

interesserede”, så kommer der ikke nogen penge, det vil sige at der er ikke noget

sammenstød basalt set. Fordi der er nogle som bare sidder med en hel anden form for

materiel magt over de her penge, og ligesom kan styre det. Og hvis du ikke forstår at aflæse

hvad det er for en type funding eller hvad det er for en type forskning som de her

mennesker er interesserede i, så er det din egen skyld. Så er der lige som ikke noget at

komme efter. (24:00-25:45)Men der er jo også helt tydeligt et mantra der hedder: ”skriv

hvad du skal skrive i din ansøgning for at få penge, og når så pengene er kommet, så gør du

hvad du har lyst til” (25:53).

Interviewer: Kan man så det?

Deeet… Tøvende Langt hen af vejen kan man godt. Altså fordi der er jo, der er så meget

fokus på selve uddelingen af midlerne, at opfølgning med dem, og det forsøg på at holde

øje med hvad bliver de så brugt på, ikke er noget der bliver givet væsentligt øje eller

opmærksomhed til. (26:15) Så på den måde kan man sagtens, og jeg kender tonsvis af

mennesker, og jeg har da også selv været involveret i ansøgninger om forskningsmidler,

hvor man har stillet metoder eller teori, som man ikke ellers ville forbinde sig selv med,

men har gjort det fordi man gerne ville nå midler til det her, og velvidende om at når så

pengene er givet, så er der et meget større råderum for hvad du egentlig kan tillade dig at

gøre.

139

Interviewer: Føler du at der er pres fra omverdenen og samfundet til at forskning skal

bidrage med noget særligt, eksempelvis økonomisk vækst eller udvikling?

Altså det der med hvad forskningen skal bidrage med, det er jo en ting som fylder mere og

mere og mere. Altså jeg har nogle forskellige perspektiver. Men jeg var til en konference,

hvor hovedtaleren var en fyr fra England, som kom og stod i spidsen for det humanistiske

forskningsråd i England. Og derovre fortalte han at, og det anede jeg ikke, der skal alle

forskningsprojekter, der bliver givet penge til eller som ansøger om penge, de skal kunne

redegøre kvantitativt for deres bidrag til samfundet. Det vil sige; hvor mange mennesker

når I med det her forskning I har tænkt jer, hvad er det I tror I kan ændre og så videre. Det

er ting som nogle dele af forskningen kan forholde sig til, men som for andre dele af

forskningen er fuldstændig hul i hovedet (26:50-27.57)

Interviewer: Kan du uddybe det?

Jamen det er jo naturligt nok fordi nogle dele og nogle forskningsområder, som har en

større indflydelse på samfundet end andre har. Og det er vigtigt at der er plads til begge

dele, men du ved store dele af, eller nogle dele af forskningen er jo tung tung tung

teoretisk, og jeg kender masser af forskere der aldrig nogensinde har interresseret sig i

hvad deres forskning havde af konsekvenser for samfundet, også har du andre dele af

forskningen, det er jo selvfølgelig hovedsageligt inden for naturvidenskaben at der igen, at

det her samfundsbidrag bliver snakket op, fordi at, hvad ved jeg, forskning, i nye

mediciner, i nye vacciner, i nye teknologier, det er jo ting som er nemt omsætteligt i

forhold til deres bidrag til samfundet og det er jo også derfor at de vinder sådan frem.

Hvorimod samfundsvidenskaben har meget sværere ved at pege på den, fordi det handler

om at tænke over hvad det er for et samfund vi lever i, og være refleksive overfor det, og

teoretiserer over det, og har ikke nogen nødvendigvis materiel konsekvens, som den anden

del af forskningen har vel. Så derfor er der kæmpe kæmpe stor forskel på hvad for et

bidrag forskning har. Og man kan sige, nu husker jeg at der var en sag, forrige år tror jeg,

to år siden, måske to og et halvt eller tre år siden, hvor at der blev givet en ph.d. i den der

række af ph.d.’er uden for universiteterne som DFF giver, som handler om at undersøge,

det var et humanistisk projekt, troen på overjordiske væsener og hvad det gjorde for

samfundsoplysningen og kulturen, og det var så tilfældigvis med et case-studie i

140

Bornholm, og kulturen omrking specielt Krølle-Bølle. Og da det ramte medierne, så skete

der jo et ramaskrig, fordi her havde du et forskningsråd som havde givet 3,5 millioner til

forskning som blev kaldt ”Krølle-Bølle forskning”. Og der var det for alvor at der kom et

sammenstød mellem samfundets forventninger og forståelse af hvad forskning er og kan,

også hvad samfundet, og hvad forskningens så rent faktisk skal kunne, fordi selvfølgelig

var det interessant forskning, men det er jo også vinklet på en måde når det kommer i

medierne, så folk tænker sig om, altså hvis du spørger folk på gaden om man synes det er

godt at man bruger 3,5 millioner på Krølle-Bølle forskning, så er der jo ikke nogen der sige

ja. Men der er stadigvæk dele af sådan noget forskning, som er helt helt nødvendig

forskning for at vi som samfund kan rykke os intellektuelt, så selvfølgelig er det nødvendig

forskning, men det er ikke noget som i mediernes og offentlighedens øjne lige frem er

super interessant (29:20-30.60)

Interviewer: Men nødvendig forskning er det sådan noget som bliver prioriteret højt nok?

Kan man sige, i de her forskningsråd. Altså hvis vi siger at samfundsvidenskaberne og de

humanistiske fag at det er nødvendig forskning, men bliver de prioriterede?

Nej nej nej, de bliver mere og mere nedprioriterede. Fuldstændig. Det er jo en deroute som

de forskningsområder har været på de sidste, næsten årtier, i hvert fald de sidste 10-15 år,

hvor at man i en hvis grad har tabt til naturvidenskaberne. Fordi de netop har den her nem

beviselige materiel dimension. (31:20-31:34) Som hedder kan du opfinde en nem

energikilde, som et eller andet firma kan købe, så er det super godt, og det er økonomisk

vækst og det er positivt for danske virksomheder, hvorimod hvis du, hvad ved jeg, sidder

og forsker i en eller anden teoretisk grad eller en lille del af internationale relationer, der

handler omkring hvordan forskellige internationale aktører opføre og begære sig overfor

hinanden, så er det ikke nødvendigvis noget, som man lige kan se de samfundsmæssige

konsekvenser af, så derfor er det jo også noget med, det er det der med evidensen og

produktet af forskningen er også så vigtig at forstå, fordi at her for samfundsvidenskaberne

er det jo oftest resultater som ender i bøger eller i tidsskrifter, og som er rettet mod andre

akademikere, også som fuldstændig springer samfundet over. (32:00-32:35) Og det er jo

også derfor jeg synes det er interessant at arbejde på det selvstændige institut, fordi her er

en samfundsdimension, fordi vores formål er at informerer folketinget og

departementerne, altså embedsmændene i ministerierne omkring de valg de nu engang

141

tager, hvad de har af konsekvenser og for at informerer dem bedst muligt. Så der er

konkrete evidens side, hvorimod at sådan en ph.d. afhandling i samfundsvidenskab typisk

ikke har nogen samfundsmæssige implikationer, medmindre den bliver på en eller anden

måde aktiveret, men det er så sjældent at der sker. (32.40-33.10)

Interviewer: Så man kunne sige at samfundsvidenskaberne er mere fjerne fra samfundet

end de naturvidenskabelige? Eller fra erhvervslivet? Eller? Kan man sige at tilknytningen

er mindre?

Tilknytningen er helt klart mindre, helt klart. Men det er også fordi at det er

samfundsvidenskabernes allerfineste formål at forholde sig til og stille spørgsmålstegn ved

det samfund som vi lever i, altså at man også, at kritisk forskning også er utrolig vigtig, du

ser jo ikke nogen kritisk forskningen inden for naturvidenskab. Naturvidenskaberne er at

løse tekniske problemer på den ene eller anden måde, bedst muligt, hvorimod

samfundsvidenskaberne handler om at kritisk at forstå det samfund som vi lever i. Så på

den måde vil jeg sige, at de er lige forbundet, men på to meget forskellige måder. Netop

igennem at samfundsvidenskaberne har ikke den her materielle dimension, som

naturvidenskaberne har. Så jeg vil sige de er lige forbundet, men på meget meget

forskellige måder, og på måder som politikere og folk som ikke nødvendigvis ved særlig

meget om det her, har svært ved at se som lige værdige, og det er jo der problemet ligger.

Når politikere ikke har forståelse for vigtigheden af det, fordi at de kun kan se overfladen ,

og i overfladen er det klart at der har udviklingen af en ny kræftvaccine tusinde gange mere

at sige, end et eller andet teoretisk input til den akademiske debat, det er klar. (33:50-

34:35)

Interviewer: Men hvis vi skal fokuserer på inden for samfundsvidenskaben, der nævner du

tidligere det her med de hårde og de bløde, er der så også noget her som bliver prioriteret

højere end andet, hvis vi stadigvæk snakker om hvad der er nødvendigt af forskning, er der

så noget der bliver nedprioriteret? Noget nødvendig forskning som bliver skåret fra? Fordi

det bliver prioriteret mindre?

Ja, der er masser af nødvendig forskning som bliver skåret fra, fordi det bliver prioriteret

mindre. Men jeg vil ikke sige at inden for samfundsvidenskaberne isoleret set at de hårde

142

dele af samfundsvidenskab har mere at tilbyde, eller har umiddelbart mere at tilbyde

samfundet, det handler bare meget mere om at tankegangen fra naturvidenskaberne, fordi

naturvidenskab er selvfølgelig, altså den tekniske tilgang der nu engang er i den

naturvidenskabelige forskning, men der ligger jo også nogle helt klare metodiske og

videnskabsteoretiske tankegange bag naturvidenskaberne, og når de kommer ind i

samfundsvidenskab, så er det at der sker et sammenstød mellem de hårde og de bløde,

men det er ikke sådan nødvendigvis at jeg vil sige at de hårde har mere at tilbyde

samfundet end de bløde.

Interviewer: Nja men det var nu også mere om de blev prioriteret højere?

Ja det gør de. Ja ja. For når du har en kultur hvor det er de naturvidenskabelige som er de

dominerende, så kan man sige, så vil de i samfundsvidenskaber der i høj grad baserer sig

på naturvidenskabelige metoder, de vil også være dem der bliver favoriseret langt over de

bløde samfundsvidenskaber, så der sker en hel klar skævvridning der imellem de

forskellige dele af samfundsvidenskaberne, men samfundsvidenskaberne som helhed

bliver også nedprioriteret. (35:40-36:24)

Interviewer: Ja så skal jeg lige se om jeg har været det hele igennem, har du noget sådan

lige på falderebet?

143

Bilag IV: Interview med Anne

Interviewet blev afholdt d. 10 november 2015

Interviewer: Jeg vil gerne starte med at høre hvorfor du valgte at skrive en ph.d.?

Ja jeg arbejdede herinde som forskningsassistent, bare som studiejob, også fandt jeg jo så

ud af at jeg synes det var spændende, at jeg godt kan lide den måde at arbejde på, og fagligt

synes jeg det er noget af det fedeste man sådan kan få lov til, altså bare sidde med det man

lige nøjagtigt brænder allermest for. Så det passede rigtig godt til den måde jeg gerne vil

arbejde på og det jeg gerne vil arbejde med, også det her med at man får lov til at rejse

meget og det er meget internationalt miljø, det kunne jeg godt lide.

Interviewer: Bestemt. Hvad er det du skriver?

Jamen det er ikke helt sådan veldefineret, altså det er jo sådan at i økonomi at man skriver

en afhandling som er en samling af flere artikler, så det kan godt blive sådan lidt bredere

end det nogle gange er, det eksempelvis er indenfor humaniora eller sådan noget. Men jeg

skriver meget om sådan noget husholdningers økonomiske beslutninger? Så hvor meget

sparer folk op? Hvad tager de for nogle realkredit lån? Hvorfor er der nogle som vælger at

blive boligejere? Hvorfor vælger nogle at bo til leje? Sådan nogle ting. (1:20)Også laver jeg

også noget med sådan politisk preferancer i forhold til økonomisk adfærd, så hvad er det

for nogle mennesker der ønsker sig et mere generøst dagpengesystem? Og hvem støtter

starthjælp? Og kan man ligesom finde noget økonomisk adfærd som siger noget om hvad

det er for nogle holdninger som folk har, for eksempel til indvandre eller til omfordeling.

Interviewer: Spændende. Og hvordan kan det være at du valgte at skrive om det her?

Jamen, jeg tror jeg hele tiden har vidst at jeg lå inden for det her område, så blev jeg

selvfølgelig lidt farvet af, at da jeg var forskningsassistent, de professorer arbejdede for og

fik ligesom sporet mig lidt ind på hvad jeg synes var spændende, også har jeg to vejledere,

som også laver det, og det er jo klart at man også bliver påvirket af det igennem, at man

144

ved at møder nogle af deres medforfattere og deres netværk, også bliver man sporet lidt

ind på det. Så det har nok været en blanding af den interesse jeg havde fra start af, også de

mennesker jeg så har mødt.

Interviewer: Helt klart. Nu er det ofte at når sådan når sådan en ph.d. bliver slået op, at der

er visse emner som man ønsker at denne her ph.d. skal skrive om. I den sammenhæng

føler du at du har haft stor eller lille indflydelse, sådan har det været ret frit for dig at vælge

hvad du gerne vil skrive om? Eller var der nogle helt særlige tanker om hvad den her ph.d.

skulle inden?

Ja, jamen jeg er faktisk ansat på sådan nogle specifikke projektpenge, som er et stort EU-

projekt, der i virkeligheden bare handler om opsparingsadfærd eller relation til politiske

holdninger, så enormt bredt, og det er ligesom forventet, at jeg leverer et projekt der ligger

under det tema. Men altså i løbet af min ph.d. når jeg måske at arbejde på 4-5 projekter, så

på den måde er det ikke sådan, ikke et stort krav synes jeg. Og det ligger jo også i forvejen

inden for mit interesseområde, men jeg tror det er meget forskelligt fra professor til

professor, altså dem der sidder med pengene, altså hvor snævert de definerer det her, men

min vejleder er meget bred i hvilke projekter der skal ligge under de her penge, så der

synes jeg at jeg har haft rimelig meget frihed.

Interviewer: Så der har ikke været nogle konflikter.

Nej, det synes jeg ikke. (3:44)

Interviewer: Så ville jeg gerne snakke lidt om forskning og videnskab lidt i det hele taget.

Hvad forstår du ved god forskning? God videnskab? Hvornår er det nødvendigt? Hvornår

er… Bred forstået.

Det er jo et stort spørgsmål. Jamen det jo noget med at bidrage med noget viden som der

ikke er i forvejen, så altså specielt i Danmark hvor vi har rigtig meget data, kan man hurtigt

komme til at sidde og lave noget beskrivende, og det er jo i virkeligheden det, som

ministerier og embedsmænd sidder og laver, og der skal man ligesom ud over det, og

bidrage med noget samfundsrelevant, som er nyttigt. (4:20-4:33) Også vil jeg sige at når

145

man er forsker i Danmark er det også sådan, er det også vigtigt at man holder sig orienteret

internationalt, altså fordi man kan ikke bare side og forske i, altså det kan man godt hvis

man forsker i den danske kommunale sektor, eller et eller andet, men inden for de fleste

områder vil man, hvis man skal bidrage til forskningsfronten, så bliver man nødt til at

orienterer sig internationalt og finde ud af hvem er det ellers i verden, som sidder lige med

det jeg sidder med, og hvad vil så være det marginale bidrag i forhold til hvad der allerede

ligger. (5:05) Så der synes jeg at der som dansk forsker at der ligger en ret stor opgave i det

der med at sørge for at have sig et internationalt netværk, sørge for at komme ud jævnligt,

til konferencer og finde ud af, det jeg laver er det overhoved et bidrag, eller er der allerede

nogen som har lavet det her før. Så jeg synes god forskning er at holde sig orienteret om

det, jeg synes sådan set også god forskning er at tage en eller anden rolle i offentlige debat,

altså ikke at man behøver at skrive kronikker hele tiden, men at man prøver at gå til

seminarer, hvor der er folk fra embedsværket, som sidder med, og prøver at interagere

med folk ude fra, for ligesom at få forskning ud over kanten. Fordi det er jo skattekroner

der går til at producerer forskning, så på en eller anden måde synes jeg man har en pligt til

at prøve at få det ud (5:45-6:00).

Interviewer: At interagere med samfundet?

Ja, så interagere med folk ude fra, og prøve at gøre ens forskning en lille smule anvendt,

eller at prøve at kommunikere det, så det bliver en lille smule anvendt. Fordi det er jo, der

er jo ikke nogen der åbner et økonomisk tidsskrift, medmindre de selv er inden for

forskning griner. (6:00-6:20) Og på den måde kan det måske være svært sådan at rigtigt

at bidrage til virkelige problemstillinger, hvis man kun udgiver sin artikler inden for denne

lille kreds af andre forskere.

Interviewer: Helt sikkert. Men hvis man så siger forskning skal ud og mødes med

samfundet, og ud og påvirke og interagere med det, er der så noget der falder fra kan man

sige? Nogle dele som måske ikke interagerer så godt med samfundet? Er der noget som har

nemmere ved det end andet?

Ja det er klart, at der er alt empiriske forskning, er mere naturligt linket til noget der sker

ude i samfundet. Det er klart at hvis du sidder med et teoretisk økonomi, så altså, så kan

146

det være svært at se anvendeligheden af det. Når det så er sagt så tror jeg bare det handler

meget om den enkelte forsker, altså fordi der er også rigtig mange teoretikere, som forstår

at omsætte det til nogle konkrete eksempler. (6:45-7:20) Men jo det er da klart at det er

mere oplagt for nogle områder end andre, og på den måde kan det også være svært at sætte

en værdi på forskning. Fordi skal vi så bare lukke alle de institutter som ikke laver noget,

hvor vi ikke lige umiddelbart kan se nogen samfundsrelevans? For der synes jeg jo også et

eller andet generelt videns bidrag ved noget forskning, selvom det ikke lige har policy

anbefalinger, lige direkte. Det er svært at anbefale.

Interviewer: Helt bestemt. Men det var lige så meget i forhold til, tror du så at sådan noget

bliver skåret fra? Forskning som ikke eller bliver det nedprioriteret i universitetsverdenen?

Ja altså der er jo i hvert fald meget fokus på kandidatniveau om vi uddanner til ledighed,

og sådan noget, og der er ligesom ikke nogen diskussion af hvad med de uddannelser, som

ikke lige producerer nogen kandidater til arbejdsmarkedet, men bliver der produceret

noget andet? (8:10-8:26) Der synes jeg ikke sådan man kan ikke mærke på den måde at

det bliver nedprioriteret, fordi hvis man publicerer godt i internationale tidsskrifter,

selvom man nærmest ikke kan forklarer det til nogen udenfor et økonomisk institut, så er

det stadigvæk gode muligheder for at blive ansat og få funding og så videre. Men man kan

sige når der bliver skåret mere på offentlig støtte til forskning, som der bliver gjort nu, så

er det klart at så må man prøve at hente noget mere privat funding, og det er klart at når

man søger en eller anden privat fond, så vil de bedre kunne relaterer til lidt mere anvendte

projekter, noget der handler om finanskrise, noget der handler om sådan noget de kan

relaterer til, og de vil måske være mindre tilbøjelige til at støtte noget som de ikke kan

relaterer til. (9:00-9:25) Men det er jo svært at sige. Men jeg synes også det man kan se, er

at folk der er mere tilbøjelige til at være i medierne og er sådan nogle ”forskningsdarlings”,

som lige kommer ind i Deadline og fortæller, de er mere tilbøjelige til at få midler, og det er

måske ikke altid noget som allokerer pengene hen til de mest kompetente mennesker.

(9:30-9:50) Men man kan jo også sige at med privat funding, der er det jo en fonds egen

beslutning om hvad de synes er godt, eller hvem de har lyst til at støtte. Så det er måske et

problem hvis der bliver alt for lidt statsstøtte til forskning, fordi så vil det blive drevet mere

af sådan nogle private interesser.

147

Interviewer: Har du i sammenhæng med din ph.d.-afhandling samarbejdet med private

investorer eller institutioner eller noget ude i samfundet? I en bred forstand.

Altså jeg har ikke samarbejdet, sådan skrevet projekter med nogen ude fra. Men jeg er da

til seminarer hvor der sidder folk fra embedsværket, og før jeg startede her havde jeg et

internship hos Nordea, og jeg har efterfølgende snakket meget med dem, om boligøkonomi

og realkreditmarkedet, som jeg sad med der. Så jeg snakker helt sikkert med folk udefra

om det, men ikke sådan at der er nogen der er en del af projektet. Det tror jeg i

virkeligheden at der er mere tradition for i udlandet, så kan der lige være en fra

centralbanken der også er med på et papir, det synes jeg ikke man ser så meget her.

Interviewer: Ja men. Så vil jeg tilbage til det her med krav og udfordringer, som man bliver

stillet overfor som ph.d.-studerende? Synes du der er nogle særlige krav både fra instituttet

eller universitetet, eller også fra samfundet?

Ja der er jo i hvert fald et krav om selv at drive det frem. Der er ikke nogen som kommer og

tager dig i hånden. Så der er et krav om selv og drive det frem. Så er der selvfølgelig noget

løbende kvalitetssikring, hvor din vejleder holder øje med hvad du laver, og at du laver

noget. Men ja der er et krav om selvstændighed. Også et krav om lidt selv at definerer

fomålet med det man laver, og det tror jeg nogen gange kan være svært, når man kommer

fra en uddannelse som økonomi, hvor det er meget fastlagt hvad man skal lave og hvilke

mål man skal opfylde. Udover det synes jeg ikke rigtigt. Jo man kan godt mærke at der

sådan samfundsmæssigt er et generelt pres på midlerne til universiteterne og at man

uddanner noget som kan bruges. (12:15-12:30)

Interviewer: Kan du uddybe det her med at det er noget der skal kunne bruges?

Ja det synes jeg bare er sådan den generelle debat lyder på: uddanner vi til ledighed, jeg så

lige her i forgårs en artikel i Politikken om hvor mange ph.d.’er der kommer ud i det

private og det tal er for lavt. Så der er jo meget fokus på hvad vi uddanner folk til og er det

noget kommer ud og skaber vækst i den sidste ende. Men altså det er ikke noget som jeg

personligt føler mig presset over, men jeg kan da godt mærke at der bliver færre og færre

penge i forskning. Også hvis jeg vil forsætte inden for forskning, så bliver der måske krav

148

om at jeg skulle lave noget som var attraktivt for en fond at støtte, hvor det tidligere måske

har været fint nok at det bare havde en forskningsmæssig berettigelse, og ikke

nødvendigvis den her samfundsnytte. (12:50-13:35)

Interviewer: Spændende, jo, findes der interessekonflikter i hele det her når der bliver

stillet krav til hvad en ph.d. skal bidrage med og hvad det nu end kan være? Mellem

universitet og samfund? Eller inden for universitetets grænser?

Ja altså jeg synes, nu er jeg jo ansat på nogle penge som en professor har, så på den måde

er jeg bare ansat af universitetet, og der synes jeg som sådan ikke at der er så mage

interessekonflikter, de blander sig ikke rigtig i hvad jeg laver, og der er aldrig nogen som

der ville forsøge at ændre nogle af mine konklusioner. Men det er mit indtryk at nogle af de

ph.d.er som er eksternt finansieret, for eksempel er der en hvert år som er finansieret af

nationalbanken, at der kan det være lidt sværere at komme ud med nogle konklusioner

som ikke ligger på linje med Nationalbankens officielle holdning eller politik. (14:25-

14:45)Det er ikke noget jeg selv har oplevet, så der kan jeg ikke sige noget om hvor stort det

pres er, men hvis der er nogle interessekonflikter, så er det for de eksternt finansierede

ph.d.’er. Nogle gange kan der være lidt imellem institutterne, laver man økonomi der er for

meget statskundskab, og hvis man vil fortsætte i universitetsverdenen, så kan der være

nogle fra økonomisk institut, der synes at man ikke er økonom nok, og der kan nogle gange

være sådan nogle lidt hårde skillelinjer der imellem. (15:00-15:25). Så der skal man tænke

lidt strategisk i forhold til hvor man gerne vil ansættes, er man økonom nok til dem eller

statskundskaber nok, eller hvor man nu gerne vil hen.

Interviewer: I forhold til alt det her med funding, som du kommer ind på en gang i mellem,

hvordan forskning bliver finansieret, og sådan, er der nogle ph.d.’er eller noget forskning

som er nemmere at få finansieret end andet? Enten af universitetet eller eksternt?

Jeg synes inden for universitetet er der ikke noget som bliver favoriseret, altså det er meget

at den funding går igennem ansættelser, så altså hvilke ph.d.’er ansætter vi, hvilke

post.doc.’s ansætter vi, hvem bliver professor assosiate osv. Og der synes jeg at

universitetet er sådan meget at der skal være en bred pallet af forskere, sådan nogle, vi skal

sørge for at der er gode folk til at undervise i alle de fag, som vi gerne vil udbyde af

149

uddannelse, og gode forskere indenfor alle de områder vi gerne vil dække, der synes jeg er

en meget fair deling af det, og hvis der mangler en inden for et område, så ved alle, at vi

hænger lidt bagud på det her område, så næste ansættelse bliver en god person inden for

det her. Men det er klart at med ekstern funding, der handler det jo meget om at skrive en

projektansøgning, der er sexede for den fond som sidder og skal give de her penge. (16:55-

17:10). Det er klart at hvis de har set en forsker meget i Deadline, og de ved at han er god til

at komme i alle mulige magasiner og tv, så vil de gerne smide penge efter ham, for så kan

deres fonds navn også blive nævn i forbindelse med alt det medieomtale, som han får i

forvejen. Og det er klart at der er noget tidstrends i emner, f.eks. har finanskrisen været

hipt, så alt hvad der handlede om det, har fået støtte. Ja jeg ved ikke lige ellers hvad der

har være hipt, adfærdsøkonomi? Måske? Der er selvfølgelig nogle tidstrends, og det er

klart at hvis en fond får en ansøgning ind hånden med et emne som de kan relaterer til og

selv synes er spændende, så er de jo nok lidt bias i forhold til det, og tænker ikke så meget

på hvad vil være det vigtigste forskningsområde at få et nyt bidrag inden for.

Interviewer: Helt klart. Jeg ville tilbage til hvad bliver der produceret af forskning? Eller

hvad bliver der lavet mere eller mindre af? Hvordan synes du at samfundsvidenskaberne

placerer sig i forhold til andre fakultetet? I forhold til humaniora og naturvidenskab? I at få

finansieret eller generelt til at få produceret forskning?

Det synes jeg er svært at svare på, for jeg kender faktisk ikke til forskningsmiljøerne de

andre steder. Det er mit indtryk at der nok går flere resurser til naturvidenskaberne, og

derefter lidt færre til samfundsvidenskaberne, også ikke så mange til humaniora. Det er jo

ligesom, det følger lidt taxameter systemet og det følger lidt ja offentlige prioriteringer. Så

det er måske mit generelle indtryk. Men ellers ved jeg faktisk ikke om vi bliver ekstra

prioriteret, fordi vi laver noget som er mere relevant, der er jo også mange i

naturvidenskaberne som laver noget som folk kan relaterer til, og de er også rigtig dygtige

til at arbejde internationalt, så jeg tænker det kan også hente noget funding hjem. Jeg ved

simpelhent ikke nok om forskning på humaniora til at sige andet end at jeg ved de er

presset og der er jo meget få forskningsstillinger på humaniora sammenlignet med her.

150

Interviewer: Ja men vil du sige at du sidder i et mere, i forhold til humaniora, et mere

prioriteret sted? Et sted hvor der er rimelig gode midler, hvor man ikke føler

nedskæringer?

Jeg tror at den generelle opfattelse er at der er rigtig mange midler i naturvidenskab, der er

mange lærere der tager en ph.d., og det er også mit indtryk at hvis du vil have en ph.d. i

fysik, så kan du få en ph.d. Rigtig mange biologer som skriver en ph.d.. Så det er klart at

der er rigtig mange forskningspenge der, og måske også et større forskningsbehov, det ved

jeg ikke rigtigt. Her inden for samfundsvidenskab er det jo også klart at der er flere ph.d.’er

på økonomi og forskningspenge end der er på f.eks. antropologi. (20:10-20:25) Der er nok

også flere om buddet på antropologi, fordi arbejdsmarkedets situationen, og der er nok

også flere der gerne vil have en ph.d. og sådan noget. Også er det også mit indtryk at det er

endnu mere presset på humaniora, der er jo nærmest ingen ph.d.-stillinger og ingen

forskningsstillinger. Det er helt klart sværere at få en forskningskarriere inden for

humaniora end naturvidenskab.

Interviewer: Ja. Nu nævner du antropologi i forhold til økonomi, hvor tror du at de to, eller

hvad tror du at der skelner de to?

Jeg vil så også lige sige at jeg kender ikke budgetterne, så jeg ved faktisk ikke sådan hvor

mange penge ind og ud. Men det er også mit indtryk at der er flere der gerne vil gå ind i

forskning end der kan gå ind forskning i antropologi sammenlignet med her. Ja hvor de

ellers får deres funding fra, ja det ved jeg ikke. Det er også mit indtryk at de er blevet noget

mere anvendte og indgår i samarbejde med økonomi og statskundskab. Og generelt går der

rigtig mange penge til tværfagligt fokus, så lige så snart man begynder at opbryde de der

klassiske skel mellem institutterne er mange flere penge at hente. Jeg vil sige det er svært

at sige hvor de der prioriteringer kommer fra, for så er der også noget udbud og

efterspørgsel. Der er bare rigtig mange økonomikandidater der ikke har lyst til at gå ind i

forskning, men bare gerne vil tjene en masse penge i den private sektor. Det er måske i

højere grad tilfældet her end på antropologi. (21:45-22:05) Så er der selvfølgelig nogle

politiske prioriteringer i det, og når kvalitetskommissionen er ude og give en analyse af

hvor meget hver uddannelse bidrager med. Og det er jo klart at det farver debatten. Og

151

hele taxameter systemer giver også en indikation af hvor meget man synes hver

uddannelse er værd eller hver studerende er værd på hver uddannelse.

Interviewer: Tror du at der er nogle uddannelser der bliver betragtet som mere værd end

andre?

Ja det er da mit indtryk, eller i hvert fald i den generelle debat, at ikke uddanne til

arbejdsløshed, der ligger jo netop implicit sådan en værdigsætning af uddannelserne, som

baserer sig på sådan ledighed blandt kandidater, eller startløn på kandidater. Så der er da

helt klart sådan en implicit forskel hvor vigtigt man synes de forskellige uddannelser er,

eller hvor meget værd de forskellige kandidater skaber. Ja desværre. (23:00:23:20)

Interviewer: Tror du også det påvirker hvor der bliver lavet mest forskning, hvem der får

mest både politisk og hvor der bliver givet midler til?

Ja det tænker jeg det at det også bliver afspejlet i det. Ja det er jo klart at der er nogle

politiske diskussioner, vil vi gerne have mere forskningen inden for fysik eller vil vi gerne

have mere forskning inden for sprog.

Føler du et pres fra omverdenen eller samfundet til at bidrage med noget særligt?

Ja jeg synes at når jeg snakker med mine venner uden for universitetet, dem jeg har læst

med og sådan, så er de jo sådan ”hvad har du lavet? Og hvad kan det bruges til?” Så der er

jo en eller anden forventning til at det man har lavet kan bruges til et eller andet. Det kan

jeg også godt forstå, der går rigtig mange skattekroner i forskning. Men jeg synes at når

man er i forskning, så fokuserer man mere på hvad kan bliver publiceret godt, hvordan kan

jeg få anerkendelse inden for forskningsverdenen? (24:00-24:30) Og der er jo rigtig meget

anerkendt forskning, der ikke umiddelbart er anvendeligt i praksis, eller relaterbart til

virkeligheden. Så jeg synes ikke at man til dagligt oplever det her pres, for til dagligt er

man bare i forskningsverdenen hvor det er nogle andre ting som er værdsat eller prestige.

Men jeg tror da at hele den her diskussion om ikke at uddanne til ledighed, kommer til at

afspejle sig i forskningen og forskningsmidler, så der kommer helt sikkert mere pres på.

152

Interviewer: Hvordan føler du at samfundsvidenskabelige forskning bliver prioriteret i

samfundet?

Jeg føler nok at økonomi bliver prioriteret, jamen det er nok igen tilbage til at

prioriteringer i forskning afspejler prioriteringerne i uddannelsessystemet, såsom hvad er

startlønnen for kandidater der kommer ud fra de forskellige uddannelser og hvad er

ledigheden? Der er det jo sådan at økonomi ligger generelt sådan lidt anderledes end de

andre samfundsvidenskaber, med højere startløn og lavere ledighed, der er det også mit

indtryk at forskning inden for økonomi på en eller anden måde er MERE prioriteret eller

værdsat fordi folk kan relaterer til det, og fordi at på en eller anden måde har økonomer

fået sådan et sær-stempel som mere anvendte samfundsvidenskaber. (25:50-26:20)

Interviewer: Er der noget inden for den samfundsvidenskabelig forskning som bliver

prioriteret højere end andet?

Økonomisk? Eller?

Interviewer: Bare generelt? Eksempelvis bliver økonomi prioriteret højere end nu

snakkede du om antropologi eller udviklingsstudier kunne også være en af de lidt mindre

grene?

Altså jeg tror at de midler som forskningsverdenen selv allokerer, altså de midler som de

frie forskningsråd selv allokere, også bliver der delt nogle post.doc.’s ud. Der er det på

ingen mulig måde mit indtryk at der er noget som bliver prioriteret mere frem for andre.

Altså fordi det er forskere som sidder i de her råd og igen der er det hvor godt man

publicerer i internationale tidsskrifter og hvor god underviser man er på universitetet, og

sådan nogle ting det kommer an på. Så der bliver ligesom ikke skelnet til hvor meget kan

det her anvendes, eller laver den her person en analyse som kan giver nogle politik

anbefalinger som vi kan bruge. (26:50-27:20) Så alt det som ligesom bliver allokeret

indenfor universitetsverdenen, der synes jeg ikke at der er nogen sær prioritering på nogen

måde, men når der bliver truffet en politisk beslutning, så er det bare nogle politikere som

synes at der er noget som er vigtigere end andet, og når der bliver truffet nogle

beslutninger i private fonde så er det jo også bare de fondes egen vurdering af hvad der er

153

vigtigere end andet, eller hvad der er mere spændende end andet? Og der er det mit

indtryk at der kan økonomi nogle gange blive prioriteret højere end nogle af de andre

samfundsvidenskaber, fordi det er nok er mere direkte anvendeligt og igen tilbage til andre

prioriteringer i uddannelsessystemet, på en eller anden måde har det en anden

signalværdig end nogle af de andre samfundsvidenskaber.

Jeg tror jeg har været sådan nogenlunde hele vejen igennem. Har du noget at tilføje her på

falderebet? Noget som du har tænkt på i forhold til den her diskussion, samtale?

Næ, jeg tror bare generelt at det her med funding er lidt uigennemsigtigt, fordi der er nogle

politiske beslutninger, men f.eks. nu når der er budgetnedskæringer, så er det jo sådan at

Københavns Universitet bedt om at skære penge, også fordeler de selv de penge, og på en

eller anden måde inden for det politiske system indenfor universitetet, med de her

besparelser f.eks., så er det jo nogle andre prioriteringer eller allokeringsmekanismer, end

der er på Christiansborg, når de sidder og laver prioriteringer. Så derfor kan det være svært

at sige generelt om der er noget der bliver prioriteret eller ikke prioriteret. Fordi så snart

det er en forskningsverden er det nogle helt andre kriterier end når det er politikkerne på

Christiansborg, der sidder og siger ”åh nej, vi skal ikke uddanne til arbejdsløshed” og

rykker på taxameterpengene.

Hvilke kriterier er det så inden for universitet som der påvirker hvilken retning pengene

går?

Jamen det synes jeg er sådan meget mere forskningsbaseret. Altså baseret på de værdier

som er vigtige i forskning, såsom når de sidder med post.doc.-ansøgninger er det mit

indtryk at de kigger på om der er noget med internationalt samarbejde med nogle dygtige

folk inden for dette område, er der nogle gode publiceringer i de rigtige tidsskrifter, er den

her person god til at skabe sig et netværk, er personen god til at undervise, og sådan nogle

ting. Ting som gør en god forsker, eller sådan. (29:00-30:00)Hvor sådan på Christiansborg

er det meget mere skiftende fra regering til regering og meget mere påvirket af en eller

anden generel stemning i befolkning, eller stemning i den politiske debat lige nu, så på den

måde kan man sige at der er så meget som bliver prioriteret inden for

154

universitetsverdenen, fordi der er en generel forskningsstandard eller værdi sæt som ligger

til grund for. Interviewer: Som en agenda for hvad man gerne vil producerer? Ja lige

præcist. Som ikke skelner ikke så meget til hvad der er hot lige nu.

Interviewer: Tak fordi du havde tid.

155

Bilag V: Interview med Peter

Interviewet blev afholdt d. 16 november 2015

Interviewer: Til at starte med så vil jeg gerne høre lidt om hvorfor du har valgt at skrive en

ph.d.?

Det er et stort spørgsmål. Jeg tror det teknisk – det nørdede, har altid fascineret mig. Så

jeg var slet ikke mæt, så at sige, jeg startede på en 4+4, så jeg startede midtvejs i

kandidaten. Men jeg tror at allerede på bachelordelen, var jeg lidt klar over at jeg ville have

lyst til det. Det med at få mere teknik og sådan. Interviewer: Så det var de faglige

udfordringer der… Ja.

Interviewer: Vil du skrive lidt om det du skriver om?

Interviewer: Ja det er om biler, så det handler om sådan, eller forskningsspørgsmålet er

hvordan skal vi indrette beskatningen i forhold til at tage hensyn til miljø,

forbrugervelfærd og skattekronen, sådan den trekant der er der, i trade off. Også det

faglige er meget statistisk eller økonomistisk, som vi kalder det her. Statistik som bliver

anvendt på økonomiske dataer. De modeller man bruger til at undersøge ting med.

Interviewer: Hvordan kom du på at du skulle skrive om det her emne?

Jeg havde en klar ide om at det skulle være noget inden for feltet mirko-økonomi, så

statiststik på mikro data, og jeg havde en ide om at jeg gerne ville have at det skulle være

teknisk, sådan højt niveau. Også var der en forelæser som jeg godt kunne lide, og snakkede

med, og han havde så en ekstern bevilling, hvor der skulle ph.d. tilbygges, og han spurte

mig om jeg kunne være interesseret i det, der var emnet så biler, og det passede mig fint,

det vigtige for mig var de metoder der skulle anvendes.

Interviewer: Følte du så, nu nævner du at det var en professor som der valgte, eller der

henvendte sig til dig, følte du at du havde stor eller lille indflydelse på valget af emne?

156

Altså i det her tilfælde var der ret, eller sådan, ret begrænset indflydelse på emnet, fordi det

var ligesom en bevilling som havde nogle rammer, det skulle handle om biler osv. Men det

åbnede nogle utrolige metodemæssig frihed, og adgang til nogle folk gennem hans

netværk, så man kan sige at der var nogle begrænsninger for nogle ting, som var

underordnede for mig, også åbnede det nogle døre og nogle muligheder som var enormt

vigtige for mig. Så man kan sige at der var nogle begrænsninger, men det var jeg meget

klar over, og det var nogle begrænsninger som ikke var væsentlige for mig, og det gav

muligheder for nogle ting som var væsentlige for mig. (2:00-3:10)

Interviewer: Men kan man sige at der har været nogle interessekonflikter i den proces, når

der nu var de her begrænsninger?

Det har jeg egentlig ikke oplevet. Det har været, det har også ligget på mere metodologiske

ting vi har kæmpet med. Men jeg har haft et solo-projekt som er endt med at være mere

politisk. Hvor jeg også har skrevet en kronik. Men jeg har slet ikke oplevet at nogle har haft

deres naller nede, for at sige hvad de gerne ville have resultatet skulle være. Altså tænker

du hvad min vejleder har eller?

Interviewer: Nej det var bare om der var opstået nogle konflikter i, når der nu var en

begrænsning på hvilket emne det skulle være? Eller hvis du nu havde synes det kunne være

spændende med en eller anden retning eller?

Det har jeg egentlig ikke oplevet, nej. Der har været nogle ting hvor man godt har kunne

fornemme at der har været nogen, der har haft, nogle af dem der har været tilknyttet mit

projekt, som har haft nogle interesser, altså nogle personlige forskningsagendaer, med

noget der konkret handlede om at trængsel er et større problem end miljø. Og der har jeg

kunne fornemme at der har været noget passion der, men jeg har også lyttet til

argumenterne og fundet dem meget overbevisende, og jeg har ikke sådan egentlig følt at

jeg var nødt til at følge med i. (3:50-4:20) Der har været nogle valg jeg selv har gjort i

forhold til hvordan jeg ville dreje den, med hvad for et publikum man henvender sig til, så

det med miljø kan være sådan meget, der kan man godt føle lidt, men det er mere

aftagerne, de forskere der er ude i den store verden, altså der er en klar retning på det felt,

157

og der har jeg nogle bestemte ting, det tror jeg alle kan fornemme, det har en bestemt

retning, men jeg har ikke, det er mere noget jeg har tænkt: ”åh, jeg håber ikke jeg bliver

fedtet ind i et eller andet her.”, men der er som sådan ikke nogle af mine resultater der

har… Jo EN ting måske, har været, men jeg har ikke været konfronteret af nogen konkret

person, men jeg har bare selv tænkt, at en af de ting jeg finder ud af er at det er enormt

dyrt at spare co2 for bilbranchen, eller for bilsektoren, det er helt vildt dyrt, og elefanten i

rummet er at det bør man måske slet ikke gøre. Men jeg har med mig selv tumlet lidt med

tankerne, om det var noget som man ville høre? Om man så at sige, om det var et

interressant resultat? Fordi det er ligesom om at der kommer sådan nogle vurderinger, er

det et spændende resultat? Er det et stort resultat? Er vi overrasket? Ser vi noget nyt? Som

er sådan lidt kvalitative vurderinger, når vi er færdige med at diskuterer de rent faglige

ting, sådan har du gjort det rigtigt? Har du sat det ordentligt op? Bruge du nogle fornuftige

metoder? Gør du dine ting ordentligt? Så kommer det til sidst, gør du de her ting, nu skal

vi finde ud af om du bliver udgivet i det her flotte, flotte tidsskrift eller det her lidt

sekundære tidsskrift? Og der er det sådan lidt størrelsen af bidraget som er en helt vildt

subjektiv vurdering, ikke? Altså synes man det her er et stort bidrag? (6:40) Hvor der har

jeg selv gjort mig nogle tanker omkring, sådan at hvis mit resultat blev at vi burde egentlig

ikke prøve at spare co2 fra bilsektoren, det ved jeg at der er nogle der har sådan en, altså

det er der mange artikler der handler om, som starter med motivationen: ”bilsektoren er

vigtig at få med…”, også køre vi derfra. Og der er jeg endt mere at køre mere på hvilke af de

værktøjer vi har, fungerer mest effektivt. (7:15) Men jeg har aldrig haft sådan eksplicit op

og vende med en, hvor det har været en konfrontation med en der har sagt jeg synes ikke

du skal skrive sådan. Det har bare lige som været mig der har tænkt, hvad er bedst for min

karriere i forhold til, altså fordi de første par artikler man får ud, er SYGT vigtige for hele

resten af ens karriere path. Altså hvordan kommer man til at få job, og i forhold til fonde

som skal give bevillinger, ser meget på hvordan man har placeret sine første artikler. Så

der er et helt vildt stærkt incitament for at sørge for at den framing gør at der er nogle der

siger at det er et stort bidrag. (8.00) Og man kan sige det er ikke fordi det her er noget der

er løgn, men hvad vil man highlighte? Og der er meget frihed til at sige jeg highlighter det

her resultat, og for øvrigt så finder jeg også sådan og sådan, eller den anden vej rundt, og

det kan være… ja…

158

Interviewer: Ja altså ens prioritering er vigtig? Men er der, jeg hører lidt, er der noget man

hellere vil høre end andet i forskningsverdenen? At der er noget som er mere spændende

end andet?

Det er jo ikke at man ikke, ja. Spørgsmålet lugter lidt af… griner Det er mere på det her

med – er det her et stort bidrag? Så nej alle fakta er lige, og alt er godt. Men skal du ind i en

rigtig top journal, så er der nogle typer af fakta eller resultater som er overraskende, men

på den gode måde, og der er nogle typer af resultater, som er sådan flot ironi, det vil vi

ikke. Og det er sådan konkret, at for eksempel er der det der bias på at finde positive

resultater frem for at afvise et resultat, det er MEGET, MEGET sjældent at en top

publikation har hoved resultatet vi finder ikke noget her, det ser man bare ikke, det er altid

:”vi finder kraftig evidens for at…”. (9:05-9:20)Og det er DET eksempel på noget hvor

begge dele er egentlig lige videnskabsteoretisk, men fordi de er så mange ting der kan gå

galt af andre ting af andre problemer i ens arbejde så man får et nul-resultat, hvor et

positivt resultat er sværere at få på grund af en fejl, så er det nemmere at stikke til det og

finde ud af hvad gik der galt.

Interviewer: Ja, kunne du uddybe hvilken slags resultater der er som har størst wow-effekt

for de her store journals?

Altså i de her miljø ting, der er det min fornemmelse at det ikke er et wow-resultat at finde

ud af det er dyrt at spare på miljøet, og det bør vi måske ikke gøre så meget, det er ikke et,

og det er helt subjektivt det her, og der er ikke nogen der har fortalt mig det her, men min

mavefornemmelse siger mig at hvis jeg skrev en artikel, hvor hovedkonklusionen er at det

er pisse dyrt at spare co2 hvis vi virkelig er alvorlige med prisen på co2-kvoterne, så skulle

vi måske ikke spare mere, så skulle vi faktisk lade folk forbrænde noget mere brændstof,

det er en af historierne som kommer ud af min, og det er min helt klare mavefornemmelse

at det skal ikke være hovedresultatet. Det ville folk ikke synes var spændende og

interessant, selvom det måske også er noget man kan læse mellem linjerne, det er klart, og

noget som er helt eksplicit skrevet ud i andre papers. Det er et problem. (10:50-11.20)

Interviewer: Vil du sige at der nogle emner som er mere attraktive for de her store

tidsskrifter?

159

Ikke sådan kæmpe bredt. Altså kæmpe bredt så finder man det simpelhent ikke. Det er

kørt ned i så specifikke ting, hvor folk har kastet hele deres karriere efter et eller andet, at

jeg tror det er svært at finde noget som helst som der ikke er en gruppe af forskere som at

der beskæftiger sig med. (11:50) Og så snart der er en gruppe omkring det, så begynder den

gruppe at danne en ide om hvad er de store resultater og de små resultater i vores forstand.

(12:05) Det kan godt være der er nogen, men jeg har så ikke været udsat for at der var

nogen, hvor jeg decideret har følt okay folk vil ikke høre på os.

Interviewer: Okay, men hvis vi bevæger os lidt uden for det økonomiske, men kigger på det

samfundsfaglige, som en bred palet, er der så nogle emner du vil mene at…

Der tror jeg så vi skal kigge på hele det der skift mod det kvantitative, kan jeg måske godt

se sådan lidt… Nu har vi haft god succes her for nyligt med at bygge videre på stedet, og jeg

synes faktisk også at vi laver nogle rigtig gode, altså jeg synes det var fagligt helt forsvarligt,

men jeg kan bare fornemme, at uanset hvad for nogen bevillinger man søger, så synes jeg

at kunne fornemme at det er nemt at skrive en ansøgning op omkring jeg vil gerne skrive

om hvor skidt er det hvis… eller jeg vil gerne måle hvad det koster samfundet… og sådan.

Det er nemt at skrive en motiveret ansøgning op omkring det. Det starter allerede med det

her er det her interessant? Ja der skal laves en politik omkring det her. ”Nåårh klart!” Okay

næste punkt. Så er vi allerede på det punkt blevet motiveret fra starten af. (13:19) Og der

kan man måske godt spore en tendens til at det kvantitative kan blive favoriseret lidt. Men

jeg ved det ikke, for jeg har ikke være bevidst over de her ting over en længere horisont vel,

der skulle man nok have haft fat i en gammel professor. Men jeg synes i hvert fald at man

kan fornemme at kvantitative ting bliver taget meget alvorlige, der skal gerne tal på tingene

ikke? (13:49) Også de ting der er svære at måle på, så skal man bare have et eller andet tal.

Interviewer: Kunne det også være fag som at der har det… nogle fag der har det nemmere

end andre?

På det punkt der tror jeg i hvert fald at økonomi har det nemt i samfundsvidenskaberne,

fordi det indbygget er meget kvantitativt. (14:15) Det er ligesom født kvantitativt. Der er

også nogle ting som man kan sige, nu med sådan de nyeste skridt man tager med

160

regeringen, hvor det lugter af at det hele bliver mere og mere anvendt, vi skal kunne se ret

hurtigt hvad det kan bruges til, ikke? (14:37) De rykker midler i retningen af sådan nogle

mere strategiske projekter frem for forskningsprojekter, og der er det jo i almindelighed

sværere at sige hvad en psykologisk eller et antropologisk projekt, hvor det laver jobs næste

år. Hvor hvis man som økonom kan sige at der ligger en 100 kr. seddel på jorden som vi

kan samle op, hvis vi bare ændrer vores regulering sådan her. Den 100 kr. seddel kan vi så

bruge til at lave job, vi kan meget nemt retfærdiggøre den type. (15:13)

Interviewer: Er der nogle forventninger om at forskning skal bidrage med noget særligt?

Ja helt klart! Helt klart! Det kommer an på hvor. Nu har jeg fået en bevilling fra

grundforskningen, og der er det jo grundforskningen så der er det ikke et krav.

Interviewer: Var det til din ph.d. eller? Det var til min post.doc., som jeg lige er startet på.

Der er det klart mindre, fordi det hedder ligesom i deres charter at det er

grundforskningen de støtter. Men sådan noget som innovationsfonden eller tidligere

strategiske forskningsråd, som min ph.d. var finansieret af, der skal man have samarbejde

oppe og stå med private parter, og sådan, der skal være co-funding med fra parter ude fra

virkeligheden, som er aftagere af forskningen og er interessenter i det. (16:05) Jeg vil så

også sige, det ved jeg ikke om jeg tror er negativt. Der er positive og negative ting, jeg har

det sådan, så længe man bibeholder niveauet på grundforskningen, så er mere altid bedre,

også hvis man skal rykke mere, så er det måske fint nok at det mere også rykker. At man

også tænker over det. Altså first best så kan man jo argumenterer for at ens

grundforskning fører til noget, det er jo umiddelbart. Jeg har altid hørt sådan nogle

historie om da fysikerne gik i gang med laseren, der grinede man af dem, for hvad fanden

skulle det nogen sinde kunne bruges til, men uden den havde vi ikke haft cd’er, og det er jo

helt vildt hvor bredt laseren er anvendt nu, men i sin oprindelige form, der var det virkelig

uanvendeligt det de kiggede på der, og det var ligesom det der dukkede op, ikke? Men det

er stadigvæk det man bruger til at argumenterer for at grundforskning er vigtigt. Så når

man argumenterer for at det er vigtigt, så bruger man jo også som argument at man havde

hjemmel i at det endte jo med at den blev brugt til noget. Og på den måde kan man måske

godt sige, at der er nogle gange er en tendens til, at nogle kaster hænderne op, og kalder

immunitet, og siger sådan jamen det er grundforskning, det er nærmest en dårlig ting hvis

man kan bruge det til noget. griner Og sådan skal det jo heller ikke være. Så på den måde

161

er jeg sådan lidt splittet imellem, jeg synes det er noget lort hvis forskning skal bruges til

noget, og især når nogle politikere, sådan nogle som Espen Lunde eller hvad han nu

hedder, som gerne vil skære ned generelt på forskning, på nær i reformationen, det synes

han var meget spændende, det kunne man måske godt støtte. (17:53) Det er jo sådan helt

syret hvis politikkerne skal sidde sådan: ”ej det synes jeg er sjovt”. Så det er selvfølgelig

også den ultimative anden side af det.

Interviewer: Jo men er der så noget forskning som er vigtigere end andet? (18:11) Kunne

man sige det?

Øh, altså min…

Interviewer: Ja din holdning, du snakker bare om dine oplevelser og…

Det er svært. Jeg elsker filosofi, og sådan nogle dybe tanker, og det kan du ikke rigtig sætte

nogle tal på. Jeg tror godt på at vi kan måle på mange ting. Det er et rigtig svært spørgsmål.

I udgangspunktet nej. Men jeg tror på at fagfællerne godt kan vurderer det. Man kunne

have en ekstrem, man har en som rækker hånden op og siger ”jeg har en ide til det her”,

også sagde alle ”argh satans, nu er vi nødt til at give ham nogle penge”, også kan han bare

rende af sted, og så er der bare en der sidder i 60 år og kigger på et snefnug, som han synes

er sjovt, og med ”grundforskningspassets” immunitet hævet over hovedet. Og der kan hans

fagfæller jo godt vurderer at der sker lige som ikke noget der, og på den måde er der et

socialt aspekt til det. Det kan godt være at du og jeg ikke kan vurdere alt mulig forskning,

og at menigmand og politiker ikke kan vurdere det, men jeg tror godt på at ”no man is an

island”, og intet forskningsområde er ø, eller, så jeg tror på at de andre fagfæller kan godt

se på det her, og så vurderer hvor meget det er værd. Problemet er så at de måske vil være

interressede i at altid sige at deres eget er vigtigst. (20:00) Men det er mere det problem

hvordan man får lokket sandheden ud af dem, men jeg tror godt folk kan vurdere

hinandens og se hvor godt er det.

Interviewer: Hvad synes du er god forskning?

162

Det er også et meget godt spørgsmål. Jeg synes til syvende og sidst at god forskning har

mange ting til fælles med kunst, for man kan godt falde i den kløft, og definerer det som at

det skal påvirke verden, og det mener jeg også det skal, men det er ikke sikkert at det har

gjort det lige med det samme, det er ikke sikkert at det har gjort det på fem år, den

tidshorisont ved man ikke, så man kan ikke bruge den til at kvalificere det udsagn. Men

man kan måske, så derfor bliver det lidt ligesom at vurdere kunst, det har den samme

udfordring, altså at, så på den måde er det sådan, men jeg tror at man skal tage det sådan,

hvis du mener det skal være sådan et operationaliserbart begreb, så er det sådan indbygget

en social ting, hvis du kan overbevise dine fagfæller her og i udlandet om at det er er sgu

godt, og det er read-processen helst skal kunne gøre, altså at tage på konferencer og

præsenterer, lytte, give feedback og kvalificerer. Hvis du imponerer folk der, det er god

forskning. Og den er nødt til at have det der sociale aspekt i det. (21:47)

Interviewer: Det sociale aspekt, kunne du uddybe det?

Ja med det sociale aspekt mener jeg altså det er et samspil imellem hinanden, altså man

kan ikke, hvis man selv har tænkt det op, der er jo for eksempel matematikere der selv har

tænkt et helt system op, jeg kan ikke huske hvad han hedder, en russer, som selv havde

tænkt et helt system op, som bare var ane langt, og i starten var der ikke en kæft der anede

hvad han havde tænkt, også langsomt fandt folk ud af, selvom det tog virkelig lang tid at

gennemskue hvad han lavet, men det var fuldstændigt genialt hvad han havde tænkt. Men

der var en periode der hvor der var ingen andre der forstod det, og i den periode kunne det

lige så godt have været sindssygt. Der kunne det lige så godt have været en skør person,

som havde skrevet på væggen. Hvis der ikke er nogle andre der har sagt god for det, eller

som du har bragt til at forstå det, så, ja det er lidt en filosofisk… interviewer: så mangler

det udvikling, hvis ikke det ikke kan formidles videre? Ja, men også… interviewer: eller

anvendelse? Ja men også validering. (22:50)

Interviewer: Er der forskellige forståelse på hvornår forskning er godt?

Helt klart. Og det er derfor at jeg mener at det er sådan en gruppe af fagfæller, at der

kunne være andre her på stedet, som ikke forstår en hat af hvad jeg laver for eksempel, og

163

som jeg ikke forstår en kæft af hvad de laver. Så på den måde har man allerede der

forskellige holdninger. Men jeg tror også at man har forskellige holdninger til disciplinene,

man diskuterer meget sådan, der er nogle ting vi er enige om, også er der ting som vi slet

ikke er enige om. Også kan der komme diskussioner om det, hvor det bliver svært at sige

nogle generelle ting.

Interviewer: Ja, synes du der skal prioriteres efter hvad nogen synes er bedre end andet?

Tror du at der bliver prioriteret efter det?

Det synes jeg der skal. Men jeg synes det er en balancegang, så det kan være svært. Men vi

har måske haft en del i lang tid, hvor det har været en ekstrem, hvor nogle har fået lov, når

de kom til deres fastansættelse, så kunne de bare lave fuldstændigt hvad der passede dem,

også var der ikke nogen checks and balances, hvor det tror jeg ikke nødvendigvis er noget

positivt. Det kan godt være at de der fastansættelser lader dem lave alle mulige kreative og

stille nogle kritiske spørgsmål og sådan. Men vi kan også ende i en situation hvor man

kommer til at give en fast plads til en som viser sig at være en doven rad, og nu kan vi

aldrig slippe af med ham igen, og det er et frygteligt spild, hvis der nu står et nyt klogt

hoved som vi hellere ville have haft til at sidde der. Det er ligesom det der afregning

mellem når man giver jobsikkerheden igennem fastansættelse, at så kan man komme til at

give til den forkerte, også sidder der en gammel grå nisse, som ingen forstår, og underviser

dårligt, og forsker i noget som ingen bekymre sig om, altså noget navlepilleri. Og i den

anden ekstrem der er man, altså i den anden yderliggående ekstrem, der skal man hver

måned afrapporterer til ministeren og fortælle hvorfor det er spændende, det du laver,

også får du aldrig stillet nogle kritiske spørgsmål, fordi så skal du hele tiden sørge for at

blive ansæt igen, så du kigger videre i reformationen, som du synes er spændende. (24:30-

25:30)

Interviewer: Nu nævner du det her med at ministeren, at han kan have en holdning og

politikere kan have en holdning til hvilken slags forskning der skal produceres, har

samfundet også nogle krav eller ideer om hvad der er god forskning, eller hvad der skal

produceres af viden i forhold til?

164

Altså man kan sige til grundforskning, nej der tror egentlig ikke at det er gavnligt at den

diskussion bliver så bred igen. Vi kan tage de lange briller på og se ti år tilbage, og se hvad

det forskning som kom ud af grundforskningen, går det den vej vi vil, og sådan, kommer

der de ting ud af det vi gerne vil, på den måde. (26:00) Men man kan ikke nu og her sige,

når der er en der kommer med en bevillingsansøgning, og siger jeg vil lave det her, se på de

her mærkelige ting, så kan vi ikke se om det er laseren eller navlepilleri, og det er kun

fagfællerne der kan det. Men jeg tror måske det er godt at der er nogle der på de her

strategiske midler også, hvor man skal have fat i nogle fra erhvervslivet eller nogle ude i

virkeligheden, nogen interessenter som siger ”vi vil enormt gerne have den viden, vi vil

gerne bruge den viden”, og på den måde synes jeg det er fint at der er nogle

konkurrencemidler på den måde, det er vigtigt at man tænker over tidshorisonter i det, det

ville ikke være gavnligt hvis det var en uges tids horisont, så ville man igen have den

situation hvor man hele tiden skal retfærdiggøre for tit. Men hvis man har nogle år til at

lede efter den her viden, så tror jeg det er super gavnligt. (27:10)

Interviewer: Ja, nu nævner at du at have fat i noget ude i samfundet, og samfundet og

forskning i en grad samarbejder, og du nævner det kan være gavnligt, kan der også være

nogle mindre gavnlige ting ved det?

Nej det er jo aldrig udelukkende lyserødt. griner Når man vurderer hvor slemme de

dårlige ting er, jeg tror den primære ting man skal have for øje det er det der med hvor tæt

kommer man til at gå på den der dystopiske situation, hvor man hver uge skal rapporterer

til ministeren. At givet af at det er forskning, så bevæger man sig ind i en skov, hvor man

ikke ved hvor man ikke ved hvor man skal hen, hvor man bevæger sig væk fra de trådte

stiger, måske fører det ikke til noget. (27:55) Og den slags ting er vigtige at have med, at

det er ligesom det der ligger i forskning, at man ved ikke hvad svaret er på forhånd. Og jo

mere du har interresenter inde over, nu mere risikerer du også at de har en konklussion de

hellere vil høre. Altså lige de amerikanske tænke nogle, de har sådan nogle religiøse der

har smidt penge efter forskning i creative design, eller intellegient design, som så kom

frem med konklussioner som de ikke kunne lide, for at de så har hyret folk til at kritiserer

de der rapporter i steder griner. Det tror jeg, nu tættere vi bevæger os den negative…

interviewer: usagligt? I bund og grund? Ja. Også usagligt fordi der er et motiv med det.

165

Smukke ideer om grundforskning, er bare den her forsker som forsker i alle leder. Hvor

har man intersenter så er der aftagere til den her viden som bliver produceret, men man

kan også komme i situationer, hvor de er interresserede i et svar mere end et andet. Hvis

nu det var et politisk parti der ville have forskning i om det var bedst med en stor eller lille

stat, det ville være et eksempel hvor det fungerer ikke at få det analyseret af

grundforskningsmidler (29:29)

Interviewer: Ja for ellers får man det de gerne vil have?

Ja præcis!

Interviewer: Hvilke arbejdsopgaver har du som ph.d.-studerende? Eller har haft?

Hvad tænker du på?

Interviewer: Jeg tænker på netop nu når du har været ekstern finansieret, har du haft

nogle opgaver ude på virksomheden, du har været hos, eller hvor har du base henne?

Jeg har base her. Bevillingen kommer fra det strategiske forskningsråd og to tredje dele fra

DTU og en tredje del fra her. (30:08) Så jeg har næsten på alle punkter været som en

intern, jeg har haft lidt færre undervisningspligter – halvt så mange timer som alle andre.

Men har så skulle lave noget i gåseøjne forskningsassitance, med at sætte en masse data

op. Det har der været en lidt større opgave med, men med det er der også involveret, så på

mange punkter har det været som med mange andre. Jeg har undervist to gange, og så har

jeg ellers bare lavet data tilrettelæggelse, data analyse og geometriske analyse, og ellers så

bare skrevet.

Interviewer: Er der nogen opgaver der er vigtigere end andre?

Det er svært at sige. På hvilken måde mener du?

Interviewer: Jamen er der noget du synes er mere spændende end andet?

166

Det er det helt klart. Jeg synes det sjove har været når man først skulle finde på projektet

først, og så til sidst hvor man skal få det hele til at gå op i en større enhed. Hvor der kan der

godt være noget med når man sidder i det lange seje træk med at sætte data op, det er

meget et håndværk, og det kan godt være lidt noget der bare skal laves.

Interviewer: Sådan her på, både i forhold til universitetet, råd og virksomheder

eksempelvis, hvem er det så der bestemmer hvilke ph.d.-afhandlinger der skal skrives?

Her på stedet der skriver man en projektbeskrivelse, hvor man typisk skal have tre

projekter også skriver man om sig selv. Så der er nogle faglige kvalifikationer, som man

skal have, også er der så den her projektbeksrivelse, og der er det nogle interne her, som

vurderer hvor godt et projekt det er, og der er folk som repræsenterer forskellige grene.

Der ligger ikke nogle krav om der skal ligge så og så mange i hver disciplin, de er ret frie til

at vælge hvem de synes ser mest lovende ud.

Interviewer: Er der så sådan at det går på skift hvem er får lov til at vælge?

Nej det er ikke mit indtryk, på min fornemmelse nej så er det meget, man kan i hvert fald

se, at det ikke er sådan at det symmetrisk roterer. Nogle gange bliver der slået nogle

specifikke stipendier op, som skal være inden for et specielt felt, oftest er det hvis der er en

eller anden som har en bevilling til det. Og jeg tror hvis der er nogen som godt kunne

tænke sig en ph.d. til at undersøge noget, så ville det være typisk i relation til en bevilling

de har fået. Bevillingerne har som oftest tilknyttet en ph.d. (33:05-33:35)

Interviewer: Er der nogen der har større indflydelse på hvilke der skal skrives end andre?

Nej det er ikke mit indtryk, det ved jeg meget lidt om.(33:40-33:50)

Interviewer: Okay, hvordan føler du at samfundsvidenskabelige forskning bliver

prioriteret? Sådan i forhold til andre fag?

Altså nu er jeg jo, det er jo mit hold, så jeg synes jo det bliver prioriteret alt for dårligt i

forhold til hvad det burde. griner Men nej. Det er et svært spørgsmål. Fordi man kan jo

167

kun konstaterer at det bliver prioriteret lavere end naturvidenskab og højere end

humaniora. Så det er svært, man kan jo ikke gå ud og måle på de ting vi producerer, de

værdier vi producerer i samfundet, kan man ikke rigtig kvantificerer, hvorimod biomedicin

er ret nemt at kvantificere. Så på den måde, det bærer måske også lidt præg af det.

Prioriteringen bæger i hvert fald lidt præg af det. (34:05-34:50)

Interviewer: Hvad hvis man så skal sige inden for samfundsvidenskabelig forskning, er der

så noget som bliver prioriteret højere end andet?

Jeg tror at jeg føler at vi har en fordelagtig prioritering på økonomi. (35:00-35:05)

Interviewer: Hvordan kan det være?

Jamen jeg tror meget af det økonomisk videnskab der bliver produceret, det er der aftagere

til i politiske organer højt oppe, også længere nede. Det er meget anvendeligt, det er det

hele finansministeriet bygger deres beregninger på, og modeller udviklet af økonomer, og

springer ud af den økonomiske videnskab, og på den måde tror jeg også det bliver meget

naturligt synligt, men derfor bliver det så også virkelig kritiseret meget.

Interviewer: Kunne man så sige at nu når det bliver prioriteret højt, hvad er det så der

bliver prioriteret lavere?

Ja altså jeg ved ikke hvordan prioriteringer er på andre institutter.

Interviewer: Det er også bare din fornemmelse.

Men jeg ved at sociologi blev smidt ud fra KU på et tidspunkt, jeg kan ikke huske hvornår,

hvor de marxistiske teorier til sidst gennemsyrede det så meget, så vidt som jeg har fået det

fortalt, så sagde man at sociologisk institut var bare blevet et marxistisk politisk kontor, og

man kunne ikke længere kalde det egentlig forskning, men de kom så tilbage. Altså så der

blev de i hvert fald nedprioriteret. griner (36:00-36:45)

Interviewer: Ja det må siges, hvis man bliver smidt ud. griner

168

Men jeg ved ikke hvordan tidsserien ser ud. Fordi jeg ved kun hvordan niveauet ligger nu,

men jeg ved ikke hvad deres historik er.

Interviewer: Men det var også lige så meget om nogle fag besad nogle værdier som bliver

prioriteret højere end andre?

Altså man kan sige at på psykologi, der har der været et ryk mod den der lidt mere ”hard

science” del af psykologi, altså kognitionspsykologi, og sådan nogle ting der har, som lugter

mere af naturvidenskaberne. Der kender jeg i hvert fald personligt nogle som har studeret

psykologi, som siger at der er røget mange midler efter sådan nogle ting, der er der masser

af ting. Mens de mere humanistiske dele af psykologi har sværere ved at skaffe midler.

(37:05-37:40)

Interviewer: Det her ”hard science” kan du uddybe hvad det er?

Det er også meget relevant interviewer: eller hvad du forstår ved det? Det er ligner meget

naturvidenskab, så man bruger naturvidenskabelige metoder. Meget kvantitativt. Meget

fokus på, i psykologi er det meget med eksperimenter. I økonomi er det de tunge

matematiske discipliner. Ting som enten er rigtige eller forkerte. Ligesom kan bevise om

teorien holder, eller bestemte matematiske forudsætninger. (37:55-38:30)

Interviewer: Så kunne man snakke om at de naturvidenskabelige discipliner smitter lidt af

på de andre fag? Som resultat af deres succes? Eller?

Hmm, det er et godt spørgsmål. Jeg tror sådan som disciplinen udvikler sig, det er svært at

se hvad det er for nogle processer der gør at feltet rykker sig i en bestemt retning. Fra

personlig erfaring er det nemmere at stå på mål for noget som, at man kan ikke diskuterer

at det var svært at udlede det her, man kan ikke diskuterer at det her integral er

kompliceret, det er ikke til at diskuterer, det har jeg gjort, så ergo er det godt. Hvor det her

med at stille en interressant diskussion op, hvor man belyser nogle forskellige vinkler kan,

der kan man lidt nemmere sige ”jeg synes ikke det er en interressant vinkel”, der kan du

ikke sige lige som med integralet, at 98% af alle mennesker kan ikke løse det her integral,

169

ergo det må være svært, ergo er det godt lavet. Hvor med det andet kan man ikke sige at

98% af alle mennesker ville ikke sætte de her to ting op imod hinanden. Jeg tror der er det

her element af at der er nogle værktøjer som man skal lære, de er meget ekskluderende på

en eller anden måde. (39:50-39:55)

Interviewer: Ekskluderende?

Du kan ikke sige, altså en journalist ville ikke kunne komme ind og diskuterer, folk

hjemme fra stuerne kan ikke sætte sig ned og læse, hvis det er sådan meget ”hard sciency”

økonomisk artikel, så kan en almindelig person ikke sætte sig ned og diskuterer den. På

den måde er han ekskluderet, fordi han ikke forstår de matematiske sprog, der bliver

brugt. (40:00-40:20) Du kan godt sige med mere sådan mindre hard science står

argumenterne mere at læse i klar tekst, det bygger stadig på en faglighed, men det er

bygget i sproget i højere grad, hvor det kan man nemmere, hvad skal man sige, foregive at

forstå eller manurerer i det uden at man forstår dybden, men det ligner at man tager del i

det. Du kan bedre ”fake” det. (40:50)

Interviewer: Man kan bedre ”fake” det? Altså så tilbage til hvordan at der bliver prioriteret,

det vil sige at de fag som, som tager til ”hard science” til sig, de bliver prioriteret højere?

Hvorfor tror du det? Altså er det fordi de ekskluderer? Eller? Eller er det fordi der bliver

set op til dem?

Der bliver helt klart set op til dem. Det gør der helt klart. Hvorfor det er? Det er måske lidt

sådan at man kan lidt slå folk i hovedet med det, kan du ikke din matematik ordentligt? Du

kan ikke slå folk i hovedet med, kan du ikke din kritik eller poststrukturalisme ordentligt?

Du kan også bruge sværre ord der, og prøve at hægte folk af, men mange af ordene har

også en dagligdags betydning, så på den måde hægter du ikke folk af, som hvis du satte et

integrale på, så hægter du med det samme folk af. Så på den måde så er det sådan, man

kan ligesom sætte det meget hårdt op, at man kan gemme sig bag matematikken, som

sådan en du kan slet ikke være med til at diskuterer det her, så du må bare stole på at det

er rigtigt. (41:35-42:10) Man kan også sig at matematikken giver også, det er måske den

grimme måde at sige det på, men også det positive ting, matematikken giver en nøgent

indblik i hvad dine forudsætninger er, og komplikationerne er meget tydelige, så hvad der

170

skal til for at kvalificerer bliver også meget blankt, men det er meget svært for mig at læse

Foucault, også vide hvad skal jeg sige til Foucault for at han så siger du har ret,

magtstruktur er ikke vigtigt, det kan jeg slet ikke se hvad er, men du kan sagtens se min

regel og sige jeg tror ikke på lining to og tre, jeg tror ikke på at det er sådan virkeligheden

hænger sammen, og komme med eksempler på det, og på den måde inviterer det meget

til… Hvis du forstår matematik sprog, og kan talte det, så er det meget tydeligt hvor du skal

angribe mig, og det er sådan Poppersk forstand, og det synes jeg er god videnskabelig

praksis. (43:00-43:10)

Interviewer: Kunne man sige at der ligger noget prestige i at praktiserer de ”hard

sciences”?

Det gør der også, det gør der helt klart.

Interviewer: Når det er at det ekskluderer? (43:20)

Altså ja, jeg vil så også sige, der ligger prestige i det – helt klart, men jeg vil også sige at det

giver god mening, der ligger også, når alle taler matematik-sproget, og man diskuterer de

her ting, så er der en uhyre præcision og klarhed omkring hvad man mener. Og på den

måde bliver man ikke misforstået så meget, og man kan også meget nemt prøve at

faltificerer folks arbejde, så det er virkelig sådan et tveægget sværd. (43:55)

Interviewer: Ja. Men det var ligesom også det her med hvad der bliver prioriteret højere…

Jeg tror den er god nok, de bliver prioriteret mere, jeg tror der har været et skift mod de

mere, eller er et skift imod mere kvantitativt, jeg ved inden for økonomi at de har det

sværere de folk, der kun laver rent teoretiske ting. (44:25) Men jeg vil så også sige at der

har været et skift imod at man nu er stand til at gøre nogle ting kvantitativt, som gør det

meget meningsfuldt, vi kan gå ind og måle på nogle ting, som bare ikke kunne lade sig gøre

tidligere, fordi computerne er blevet så kraftige nu. Altså for 30 år siden når man skulle

matematiske hypoteser, så havde man en gymnastik sal fuld af studerende, ej det var

måske tidligere, men man kunne ikke formuelere de her statistiske og matematiske

økonomiske hypoteser, som i virkelighed hang sammen, men det var umuligt at gå ind og

171

efterprøve dem uden helt overstigelig besvær. Hvor det kan vi nu, og vi kan nu, i økonomi

har det været matematisk teoretisk, som nu bliver aflyst af matematisk normerisk, forstået

på den at det plejde at være på den måde, at i de matematiske modeller, der er det sådan

oppe i helikopter-perspektiv, hvor normerisk så er det er det meget mere sådan at man

sætter nogle konkrete værdier ind nogle steder, og det har bare ikke kunne lade sig gøre

tidligere. Og det gør også at dem der udelukkende udtaler sig kvalitativt, de kommer til at

lyde, ja stå i skyggen af at er der nogle der både udtaler sig kvalitativt og kvantitativt.

Interviewer: Men hvad er det det kvantitative kan? I forhold til at det bliver prioriteret

højere?

Altså i økonomi tror jeg meget det er, at det er nogle spørgsmål vi nok altid har puslet med,

vi er bare i en tid nu, hvor vi kan svare på dem. Jeg tror også folk ville have puslet med

dem for 50 år siden, hvis det havde kunne lade sig gøre. Du kan jo se hvordan…

Forbigående professor: Doktor Peter Mortensen! Tillykke! Ja tak skal du have. griner

Jeg skal først gå om 22 minutter, så ingen stress. Interviewer: Det er så fint. Men hvis du

kigger på sådan en disciplin som fysik, det er sådan nogle som vi plejer at sammenligne os

med fysikkerne, alle har lidt skrumpepik over at fysikerne ligesom kan mere matematik

end os, og derfor er de bare entydigt bedre end os. Sagt med et smil på læben. Men deres

disciplin har udviklet sig i en enormt analytisk retning, altså så jeg tror at når vi økonomer

er stødt på nogle problemer som ligner nogle, som de stødte på for 50 år siden. Der gik de

analytisk til værks, og vi gik normerisk til værks. Fordi det normeriske har nogle fordele og

nogle ulemper, kommer an på situationen, men der havde de bare ikke valgmuligheden

den gang, og det har farvet den disciplin og hvordan den har udviklet sig, de kan meget

mere analytisk end vi kan, vi vil hurtigere gribe til det normeriske, som er sådan lidt mere,

hvad hedder det? Bru… forskning mumler. Men hvor jeg også nogle ganger tænker at det

er også, hvorfor ikke gøre det, men det kunne man bare ikke den gang, der var ingen

computere, så det var bare at prøve, også blive ved med at kæmpe med det, bliver ved og

ved og ved med at prøve med den her, måske bøvlede tilgang, men hvad pokker skal man

ellers gøre. Hvor vi havde det sådan lidt, vi har haft muligheden for det anden

Interviewer: Så det er også noget teknologisk udvikling…

172

Ja noget teknologisk udvikling, som måske er lidt overset i debatten, ikke? Det kan godt

lyde lidt som om at det var bare fordi Anders Fogh begyndte at bruge tal meget i medierne,

så er det sivet ned alle steder, men jeg tror hvis man fokuserer meget på det, så overser

man at der inden for de sidste 20-30 år er der sket sindssyg meget,fordi vi nu kan stille

nogle helt andre spørgsmål. Man kan jo ikke stille et spørgsmål, hvis folk de siger deres job

op, hvad sker der så med deres, er der så størst risiko for at de sælger deres hus. Sådan

noget kan vi svare på nu.

Interviewer: Men er den slags forskningsspørgsmål vigtigere end andre?

Nej ikke nødvendigvis, de er bare, jeg tror bare der har været lidt mere åbent land der, de

andre, alle de analytiske, de kvalitative spørgsmål, altså ikke data, dem har man måske

også haft i lang tid, men der har bare ikke været noget at gøre ved de kvantative side af det,

fordi det ikke var teknologisk muligt at se på, men du har hele tiden kunne se på de

kvalitative. Så på den måde har man måske også svaret på mange flere spørgsmål.

Interviewer: Så det er nyt og spændende?

Ja, der er nogle ting som altid, som forskere altid har spekuleret over, men bare ikke har

kunnet gå til.

Interviewer: Jeg tjekker lige igennem, for jeg tror at vi er ved at være igennem, sådan

spørgsmålene, for jeg stiller jo ikke alle spørgsmål. nynner Nej jeg tror vi har været det

hele igennem. Har du noget som du tænker er relevant i forhold til hele den her

diskussion? Eller?

Hvad er titlen på din..?

Interviewer: Jeg undersøger hvordan politik igennem de seneste 15 år har påvirket

forskning? Og hvordan det har ændret sig?

173

De samfundsvidenskabelige? Interviewer: Ja Jeg tror noget af det der har bevægelse der

har været i form i konkurrence om midler, at der ligger rigtig meget der af hvad der er

foregået. Det med at der ligger, nu skærer de på grundforskningsmidler, jeg ved ikke om

det har været en bevægelse i en retning af mere, men det ligner det bare at det har være en

bevægelse i den retning, hvor midlerne er blevet rykket ud til de her fonde, hvor de er

blevet konkurrence udsat, og jeg tror, så man kan godt være bange for at man mister

forskerfriheden, når man hører sådan noget, men jeg tror for at kunne tage det fulde ind,

som sådan en ung forsker der gerne vil ind i den her verden, så skal man virkelig tænke på

det her med om der sidder nogle rundt omkring ansat og ikke har fortjent det, jeg, det er

ikke for at pege fingre af nogen som helst. Men det er jo, vi har måske været i et meget

ekstermt punkt i den anden retning, hvor hvordan blev du egentlig ansat som professor for

50 år siden, hvad har du… det var ikke sådan at folk sad og downloadede pdf’er i et væk, og

bare læste forskning i et væk. Men specielt det her tidsdimension, det var jo en helt anden

verden, så hvordan ansatte man folk, og hvordan valgte man folk ud, hvordan har den

procedure været? Man kan godt være bange for at der har været en lille smule nepotisme i

det, man kan godt blive bange for at det har handlet om mere om personlige kontakter, og

på den måde der kan noget af det vi har været igennem – grundforsknings konkurrence,

om man vil. Jeg synes det er en rigtig god måde det virker på, den process, altså jeg skulle

overbevise et råd bestående af, der var selvfølgelig nogle økonomer, men der er jo også

psykologer og antropologer og andre, og jeg skulle overbevise dem ALLE sammen om at

mit spørgsmål var spændende, og min agenda er god og vigtig. Og om at jeg er den rette til

jobbet, og alle de her ting. Og efter at have arbejdet med det igennem længere tid, så synes

jeg det er en god måde at gøre det på. Altså det er barsk for den enkelte at have den der

usikkerhed om jobbet, altså det er barskt ikke at vide om jeg har et job om 3 år, det er

virkelig, og det er ikke nødvendigvis sundt for individet, og jeg tror man skal have en vis

fundamental sikkerhed i sin tilværelse for at kunne arbejde, for at kunne fungerer rigtig

godt. Men så jeg tror ikke man skal rykke fuldt i den retning, og hver år skal vi slås til

døden, og den der først er nede, skal ud af jobbet. Men vi må også bare erkende at vi har

været på et ydre punkt i den anden retning. Det er åbenlyst.

Interviewer: Så du siger at der skal kæmpes mere for det i dag? Som ung forsker?

174

Ja det skal jeg. Det tror jeg. Det kan godt være at kampen har været barsk tidligere, men så

har den ligget et andet sted. Nu ligger kampen på se det her projekt jeg vil lave, se de

mennesker jeg skal arbejde sammen med og det er meget på forskningen.

Interviewer: Men altså når man nu sidder over for sådan en råd og skal prøve at få en plads

i det her sted, hvilke emne og baggrund betyder vel også noget?

Ja men det er der jeg har rimelig god tiltro til det råd, de har folk fra alle institutter rundt

omkring i landet. Og der er folk fra alle mulige, de hører selv til alle mulige forskellige

agendaer, så det er ikke bare din kollega nede fra enden af gange du skal overbevise, du

skal overbevise dem alle sammen.

Interviewer: Tror du at de mennesker som har sidder der fortrækker at få nogle fra egne

rækker?

Hvis de gør, har de en stor udfordring at få det igennem, fordi det er ikke sådan at der

sidder 5 Syddansk, også kommer resten fra. De er virkelig taget fra over det hele, for at

undgå, og det synes jeg virkelig er en god måde at gøre det på, sørge for at det er nogle

bedømmere, også har de ikke… Altså rådet har ikke noget at skulle have sagt om det, de

har helt handlefrihed. Det er en fed måde at gøre det på.

Interviewer: Så du mener det er en meget fair måde at man gør det på?

Ja det synes jeg. Man skal tænke over hvad det gør, hvad efter det, og den er svær, men

den proces virker bare transperant og fair.

Interviewer: Kunne man gøre noget lignende på universiteterne når man skal vælge hvor,

de har jo midler som bliver fordelt rundt?

Det er svært for de har også noget med at de skal have besat nogle undervisningsting, så på

den måde de til naturligt at.. De har nogle præferencer som naturligt udspringer af vi har

et undervisningsbehov og ting og sager. Så den kan godt være lidt svær. Men ja helt

sikkert. Når man skal lave professor udvalg, så sidder der vist også eksterne, tror jeg, det

175

ved jeg faktisk ikke, nu sidder jeg bare også siger noget. Men der er noget der hedder et

professorudvalg, men jeg ved bare ikke hvem der bliver udpeget til det. Men helt klart, det

tror jeg der kunne være noget godt ved.

Interviewer: For er det en fair fordeling som der er nu? Bare din antagelse

Der er sket ret meget på økonomisk institut, der var jo fyringer, som er totalt uhørt i den

her verden. For 8-9 år siden. Eller sådan noget. Der fyrede man nogle, så der har

ansættelserne. Det er svært at sige. Det har jeg ikke rigtig noget at baserer det på.

Interviewer: Det kunne godt være at du havde en fornemmelse? Man snakker jo på sådan

et sted her, og det kunne godt være at der var nogle som havde følt sig mere eller mindre

retfærdigt behandlet?

Det er svært at side. For det der med om folk søger eller ej. For der er jo nogen der giver op

før de når til søgeprocessen. Og der sker så meget selektion der. Så det er svært at sige. Det

er et kompliceret at sige.

Interviewer: Kom du ind første gang du søgte?

Ja, jeg har fået post.doc. midler ude fra, som så bare sidder her med. Det vil sige jeg starter

1. December.

Interviewer: Men nu også med din ph.d., var det også første forsøg?

Ja det var det.

Interviewer: Så vil sige tak for hjælpen, vi har vidst været hele vejen rundt.

176

Bilag VI: Interview med Mette

Interviewet blev afholdt d. 24 november 2015

Interviewer: Jeg vil gerne starte med at høre, hvorfor har du valgt at skrive en ph.d.?

Det var et ret godt spørgsmål. Det har jeg, altså jeg var ansat som forskningsassistent på

det projekt, min ph.d. er tilknyttet, og det var jeg to år inden, og det er sådan et kombineret

forsknings og udviklingsprojekt, hvor jeg som sagt startede med at være ansat som 2 år

som forskningsassistent, også var det lige som oplagt at jeg kunne søge en ph.d. som blev

lagt op, efter de to år. Så derfor var det jo sådan lidt, jeg var ret meget i tvivl om jeg skulle,

men på den anden side så er det også at når man er i gang med sådan et projekt, og har

startet det op, så er det også ret svært at slippe, så derfor var det ligesom motivationen, det

var ikke som sådan det der med og få en ph.d.-grad der har været motivationen, det var

mere, at jeg synes at projektet var spændende og at det var fedt at få nogle muligheder for

at dykke endnu mere ned i det.

Interviewer: Og vil du fortælle lidt om hvad din ph.d. handler om?

Ja. Det vil jeg gerne. Jamen som sagt så er den tilknyttet en, et kombineret forsknings og

udviklingsprojekt. Så for at forstå min ph.d., skal man måske forstå det projekt, og det

handler om udsatte børn og unge, og om man kan arbejde med dem på en ny måde. Det vil

sige om man kan, vi kalder det, bruge det dobbelt blik, hvor man ser på nogle af de

udfordringer og problemer man egentlig ser at de har, og om man kan se det som en

resurse, som de kan bruge videre i deres udvikling, men samtidigt også have blik for den

sårbarhed der ligger i det. Og på den anden side også i forhold til de resurser de rent

faktisk har, om at man også skal huske at have blik for sårbarheden i dem. Og det er et

udviklingsprojekt, eller et projekt, hvor ideen kommer fra en ung gut, som hedder Jonas,

som selv har været i plejefamilie da han var barn, så det handler om at han havde en følelse

177

af at han altid blev mødt som forkert eller anderledes, og projektets tankegang er så at om

vi kan prøve at gøre sådan at de unge ikke føler at de bliver mødt sådan. Ja et eksempel er,

som måske er mest rammende, at de ofte bliver mødt og bliver kaldt for sådan nogle små

voksne, de her børn som er vokset op under anderledes vilkår. Det bliver set som en

fejludvikling, hvor at de skal lære at være børn i stedet for. Men senere skal de jo lærer

nogle af de her ting igen, eller når de bliver voksne skal de jo rent faktisk kunne tage ansvar

og sådan noget. Så det er lidt det vi leger med i projektet. I mit, i udviklingsprojektet er der

tilknyttet nogle kommuner og døgninstitutioner for børn og unge, hvor vi arbejder med

dem med om det her kan lade sig gøre. Og i min ph.d. har jeg så fokus på de

organisatoriske rammer, altså de, rammerne i kommunerne og institutionerne, det kan

være alt lige fra politik, hvilke krav der er der, til helt ned til sådan noget med i forhold til

hvad er det for nogle praksisformer der er på det enkelte sted. Og det jeg så er interesseret i

er hvilke muligheder der ligger i de forskellige steder, for at man kan implementere en ny

tankegang.

Interviewer: Spændende. Hvorfor valgte eller har du valgt selv nu når du er tilknyttet et

projekt, netop denne tilgang?

Altså jeg valgte selv, kan man sige, der blev opslået to ph.d.-stillinger til det her projekt,

også skrev jeg selv en ansøgning til. Men fokusset i min ph.d. har jeg selv formet. Så

hvorfor jeg valgte det? Interviewer: ja Førhen har jeg primært fokuseret på børn og unge,

og forskning med dem, og har arbejdet med dem, men faktisk under de to første år som

forskningsassistent, og det arbejde med udviklingsprojektet og de her kommuner, blev jeg

ret interesseret i de organisatoriske rammer og deres arbejde, og have fokus på hvad er det

egentlig for en politik vi fører på området, og hvad får den af resultater for

frontmedarbejderne på området, og i sidste ende, hvad er det for en effekt det får for

børnene.

Interviewer: Følte du at du havde stor eller lille indflydelse på, nu var der jo sat nogle

rammer?

Altså inden for projektet, der var sådan set ikke nogle krav til hvad min ph.d. skulle eller

ikke skulle, så jeg havde ret frie rammer til selv at forme det. Men det er jo klart at det er

178

inden for et større kombinerede forsknings og udviklingsprojekt, hvor der ligesom er nogle

rammer der. Så jeg ville jo nok ikke have fået den hvis jeg var gået fuldstændig ud over det.

(5:30)

Interviewer: Har du oplevet noget sådan, hvor i har været uenige? Sådan i forhold til resten

af gruppen? Sådan forskningsgruppen?

Altså resten af gruppen? Som Helene, som jeg lige mødte ude på gange, hun er

projektleder, og så er der en anden ph.d. tilknyttet. Og der har ikke været sådan noget i

forhold til hvad jeg skal og hvad jeg ikke skal.

Interviewer: Det kunne jo godt være at man havde været uenige? Eller bare synes at

tingene skulle gå forskellige retninger?

Ikke indtil videre, jeg har rimelig. Ja vi er rimelig selvstændige, både Martin, som er den

anden ph.d.-studerende, og jeg omkring hvad det er vi vil med vores ph.d.-afhandlinger. Så

har vi så nogle forpligtelser på udviklingsprojektet ved siden af, og det er jo mere et

spørgsmål om at så samarbejder vi der, men der er ikke sådan nogle dissideret. Så hvis du

fisker efter krydspres, så er projektet er finansieret gennem en fond, så de har sådan set

bare givet penge til projektet, og har ikke i virkeligheden, så stiller de ikke særlig mange

krav til hvad vi skal eller ikke skal. Og på den måde er vi ikke så styrede af noget.

Interviewer: Endnu et bredt spørgsmål, hvad forstår du ved god forskning eller god

videnskab?

Jamen det er måske netop det der med, at man får lov til at tage det i den retning man vil.

Og at der er muligheden for at også de fremstille de kritikker man har. At man ikke bliver

bundet, det tænkte eksempel kunne være at man havde en som finansierede projektet, som

havde nogle klare forventninger til hvad der skulle komme ud af det, og hvad der bestemt

ikke skulle komme ud af det. Så det tror jeg er noget af det grundlæggende jeg tænker.

Interviewer: Er forskellige forståelse af hvornår forskning er godt? ja! Både inden for

universitetet men også?

179

Ja helt klart. Der er både forskellige traditioner, både fagligt, vi er jo også forskelligt

opfattelser internationalt. Nu har jeg lige været til en international konference i sidste uge,

hvor jeg talte med en amerikaner og hvor jeg tror, det der er vores projekt, kommer til at

ligge op af noget aktions-forskning, uden at være aktions-forskning. Hvor min ph.d.. Men

jeg har jo lidt en dobbelt rolle i forhold til nogle af de informanter jeg har, og der vil jeg,

bare det her med, at jeg undervejs, i forhold til mine informanter, de vil gerne have af vide

undervejs, hvad er det jeg finder frem til, og hvad er det jeg synes er interessant, og det er

lige som også en del af og præmissen af udviklingsprojektet, at vi giver dem noget fra

forskningen og de giver os noget, det er sådan en vekselvirkning, eller støtter hinanden i

det udviklingsprojekt. (9:00) Og den her amerikanske forsker jeg talte med, hun var sådan

fuldstændig, når man var ude og lave sit feltarbejde og sine observationer, så skulle man

lukke fuldstændigt af, og ikke give noget tilbage til feltet. Der skulle man have mulighed for

at gå hjem og lave sine analyser i fred og så kommer man ligesom. Så det var helt kart at

hendes opfattelse af, også det her med at man ikke skal påvirke det felt man er en del af. Så

der er jo helt klart nogle forskellige forestillinger om hvad god forskning er.

Interviewer: Sådan på et universitetet eller på et institut prioriteres der så efter de her

forskellige? Er der noget mere af nogle ting end andre?

Sådan her på instituttet? Interviewer: ja Jeg vil sige sådan i forhold til, det ved jeg faktisk

ikke. Interviewer: det er også bare din fornemmelse? Altså min fornemmelse er at her på

instituttet er det ret forskelligt, men der er nok ikke så mange der udelukkende laver en

teoretisk ph.d. Og det kan virke lidt anderledes når man gør det. (10:30) De fleste er, nok

ikke lige så involveret som eksempel i udviklingsprojektet som jeg er, men i hvert fald er

kvalitativ forskning ligger ret højt, og det med at man ikke indsamler noget empiri, heller

ikke kvantitativt, det stikker lidt ud, hvis man ikke gør det.

Interviewer: Hvorfor tror du det?

Jamen jeg tror faktisk at det handler om, og nu er det kun sådan, jeg tror at det handler om

at en stor del af de ph.d.’er som er på instituttet i dag er samfinansieret og det vil sige at

det nemlig er forskning som bliver finansieret af andre steder. (11:30)Så i mit tilfælde er

180

det fonde, men det kunne også være socialministeriet, eller et eller andet ministerium,

eller… Det kan også være, ja mange forskellige interessenter. SÅ der er ikke så mange hvor

det er udelukkende instituttet der fuldt ud finansierer. Og det tror jeg har en påvirkning på

det.

Interviewer: Så bliver det mere empirisk?

Ja så vil man gerne have forsket i et eller andet specifikt felt også bliver det ikke så meget

teori-nørde udelukkende.

Interviewer: Er der noget forskning som er vigtigere eller bedre end andet?

Altså det bliver jo et meget. Øh nej griner. Nej jeg tror netop jeg synes at det er vigtigt at

der er plads til det hele. (12:30) Og at der er både plads til at der de her meget teoretiske

ph.d.’er, så vi kan teoriudvikle, det kan vi forhåbentligt også i de mere empiriske ph.d.’er,

men at der rum for begge dele. Og det tror jeg at det er noget af det jeg tænker, at i hele

taget sådan at mangfoldigheden i forhold til forskning, det er noget af det der er vigtigt.

(12:55) Og ikke så meget at noget er god forskning og andet ikke er.

Interviewer: Bestemt, tror du at, du synes ikke at der noget som er bedre, tror du at det

omliggende samfund synes at der er noget der er vigtigere end andet? Er det din

fornemmelse?

Jeg synes det et svært spørgsmål. Jeg tænker at det er der nok helt klart. Men det er i

forskellige sammenhæng, og alt efter hvem det er. Det er helt klart min opfattelse at der jo

fra politisk niveau oftest er et ønske om og få nogle tal på, på forskellige ting. Så det heller

jo imod den mere kvantitative forskning, og det generaliserbare.(13:55) På den anden side

synes jeg at noget af det der er en tendens til i samfundet generelt, eller det der præger

mediebilledet generelt er at det man gerne vil have er nogle historier om nogle mennesker,

og hvad det har af betydning for nogle bestemte mennesker og grupper, og det er måske

mere noget af det, som den kvalitative forskning egentlig vil kunne byde ind med. Så jeg

tror at det er meget forskelligt alt efter hvem det er.

181

Interviewer: Bestemt. Nu nævner du det her med fra politisk side? Er det noget man

mærker på instituttet at der er nogle politiske forventninger til forskning?

Ja altså lige nu er der. Men det er jo på en andet. Jeg er nok ikke den rette at spørge

hvordan det påvirker i forhold til forskning (14:41). Men der er jo helt klart nogle krav til

hvordan undervisning skal være og ikke være. Og jeg tænker at der er jo også helt klart

nogle politiske strømninger der gør at de humanistiske studier ikke er så højt prioriteret

som de naturvidenskabelige. (15:10) Og sådan noget, hvis det var sådan noget?

Interviewer: Tilbage til det her med samarbejde, hvem har du samarbejdet med? Du

nævnte det lidt tidligere. Vil du uddybe det?

Altså konkret i forhold til min ph.d., så har jeg jo samarbejdet med to danske kommuner

og deres familie afdelinger, og to døgninstitutioner. SÅ det er sådan min informantside. Så

udover det har jeg samarbejdet med min ph.d.-kollega, og mine to vejledere, jeg har en

hovedvejleder og bivejleder. Også har vi jo et samarbejde med den fond som har

finansieret os, og en følgegruppe som tilknyttet os.

Interviewer: Hvordan har det peget retningen på projektet? Nu er der jo mange

samarbejdspartnere, du nævnte tidligere en vekselvirkning? Vil du uddybe det?

Altså vekselvirkning i forhold til vores informationer?

Interviewer: Ja men jeg tænker at der var mange samarbejdspartnere, hvordan at det

påvirker projektet som helhed?

Det påvirker projektet på den måde at jeg hele tiden, at jeg hele tiden får nye input og

inspiration til hvad der ellers kunne være interessant i forhold til hvad jeg troede til at

starte med. Så på den måde giver det mig jo en mulighed for hele tiden at udvikle videre og

komme mere i dybden med nogle ting. (17:25)

Interviewer: Hvad synes du at forskning skal bidrage med?

182

Årh jeg synes virkelig det er nogle store spørgsmål griner. Ny viden. Indsigt. Fokus på

nogle måske oversete problematikker eller sammenhænge. (18:00)Ja.

Interviewer: Føler du et pres fra omverdenen at din forskning skal bidrage med noget

særligt?

Nej det gør jeg sådan set ikke. Det tror jeg ikke. Det kan godt være at jeg kommer til at føle

det senere hen. Men ikke lige nu.

Interviewer: Det er også fint. Er der nogle krav eller udfordringer som man bliver stillet

overfor som ph.d.-studerende?

Altså sådan på det overordnede område som ph.d.-studerende synes jeg at nogle af de krav

eller udfordringer man bliver stillet overfor er at de din rolle egentlig er tre delt, man skal

både selv forske, og lave sin ph.d., derudover skal man undervise, altså man har

undervisningspligter, også skal man derudover selv modtage undervisninger og deltage i

kurser og sidde på skolebænken selv og få nogle ECTS-point. Og det er tre meget

forskellige roller, og det synes jeg kan være svært at jonglere mellem de forskellige roller.

(19:20)

Interviewer: Det kunne jeg godt forstille mig. Har du oplevet interessekonflikter i forhold

til de her tre roller? Hvis man nu gerne bare vil sidde og forske eller…

Altså jeg har, jeg ved ikke om jeg direkte har oplevet interessekonflikter, men der er i hvert

fald ingen tvivl om at jeg selv er bevidst om at, nu her hvor situationen er så presset

økonomisk. Så ved jeg jo også godt, at jeg er nået til et punkt nu, hvor jeg har brugt alle

min sam-timer, altså mine undervisningspligter her på instituttet, dem har jeg levet op til.

Men at jeg kan jo godt se at alle mine andre kollegaer, som ikke er ph.d.-studerende er ret

pressede, så derfor ville der jo måske godt være brug for at jeg lagde nogle flere timer. Og

det er ikke noget at jeg bliver presset til. Jeg har en vejleder der siger at det skal jeg ikke.

Men måske en følelse af at når men man burde måske. Men det er måske en mere

183

personlig ting, at når man kan se at alle ens kollegaer er ret pressede så burde man måske

ligge noget mere. (20:40)

Interviewer: Er der sådan, nu nævner du økonomisk, at instituttet er økonomisk hårdt

presset, kan du uddybe det? Hvordan kan det være?

Jamen der har jo været, generelt er RUC hårdt presset. Nu har jeg faktisk prøvet at holde

mig lidt ude af det. Men ved den her sparerunde, men de har jo sat et konsulent firma til at

undersøge hele RUC’s økonomi hen over de næste par måneder. Og det bliver helt klart

noget med, at vi havde en fyringsrunde i foråret, og de kommer der formentlig igen. Der er

lige blevet, på andre institutter, har der været fyringer igen i efteråret. Så der er jo nogle

generelle udfordringer. Altså lige nu er der jo i forhold til den finanslov, som der

regeringen har valgt, og de 2% besparelser og sådan noget. Men det tekniske i hvordan det

kan være, for det kan være den økonomi som der har været på instituttet, der førte til

afskedelser i foråret havde vidst en anden karakter, men jeg har ikke lige sat mig ind i det.

Interviewer: Hvordan påvirker det så det instituttet når man ligger under pres, i forhold til

hvem der skal blive eller ej, skal man skille sig ud eller bidrage ekstra?

Der er jeg som ph.d.-studerende nok ikke den rette at spørge. Det er jo kun hvad jeg kan

fornemme på kollegaer. Fordi vi som ph.d.-studerende har ikke været i farezonen ved de

her fyringer. Men det er jo helt klart ved hvilken som helst virksomhed eller arbejdsplads,

at det skaber en usikkerhed blandt medarbejdere når der varsles fyringer. Og det der jo er,

nu endte det så ikke i nogle fyringer, men der er en del som er gået ned i tid, eller har lavet

nogle aftaler senior-aftaler eller. Så det betyder jo reelt at der er færre timer, der er færre

årsværk, og det giver jo et ekstra pres omkring de arbejdsopgaver som der ligger, og de er

der stadigvæk og er stadig de samme. (23:15)

Interviewer: Hvad med når du på et tidspunkt bliver færdigt, tænker man så på hvad man

skal?

Jamen jeg tænker helt klart, at nu er det ikke sådan, at jeg på noget tidspunkt har tænkt, at

jeg skulle blive i academia, men det er helt klart at den økonomiske situation, som der er

184

nu, og med fuld ansættelses stop, det bliver heller ikke muligt hvis jeg så havde lyst til det.

(23:50) Så derfor i forhold til sådan udfordringer ved at være ph.d.-studerende, så er det

måske også en af de udfordringer som der er lige nu. At vi som ph.d.-studerende også

bliver nødt til at pleje netværk uden for universitetet, i forhold til at sikre en ansættelse

uden for universitetet bagefter. Så derfor kræver det nok også at man stiller op til lidt flere

ting og gør lidt andre ting ud over ph.d.’en, for at tænke frem af. (24:40)

Interviewer: Kan man sige at det kræver noget særligt at være ph.d.-studerende, i forhold

til at man ikke skal være nervøs for at skrifte job?

Altså det tror jeg er lidt generelt for academia i dag, at de fleste kommer ud i

projektansættelser og sådan, så på den måde tror jeg ikke at der er så stor forskel. Men jeg

tænker helt klart at det er i hvert fald noget, man kan jo ikke tage som selvfølge at man

som ph.d.-studerende i dag får et job på universitetet efterfølgende, så derfor vil det jo

være noget med at skulle kigge, hvor er det så at man kan bruge en ph.d.-grad. Hvor kan

man det ude i den virkelige verden?

Interviewer: Jeg ville gerne gå tilbage til det her med at du fortalte at din ph.d. er

finansieret af en fond, Mette: delvist ja delvist, du nævner også at der er en del der bliver

sam-finansieret, om der er nogle som er nemmere at få finansieret end andre?

Altså det ved jeg simpelhent ikke, fordi jeg har som sagt ikke være inde i det med at søge

ph.d., fordi jeg ligesom var tilknyttet projektet og derfor var det ret let for mig og søge en

ph.d. inden for det her projekt. Så jeg har ikke været igennem det her med at skrive en hav

af ph.d.-ansøgninger og have en fornemmelse af om der er noget der er lettere at få

finansieret end andet (26:30).

Interviewer: Har du en fornemmelse af hvis du skulle ud og lave forskning senere hen, at

der så er noget der mere populært at skrive om end andet?

Altså det synes jeg er meget forskelligt, nu nævnte jeg at jeg havde været til en konference,

internationalt, i sidste uge, og der sad jeg faktisk og talte med nogle, det var primært med

forskere inden for arbejdsmarkedsområdet, også sad jeg også talte med nogle, og de spurte

185

”hvordan kan det være at du forsker i sådan noget socialt arbejde, socialområdet? De fleste

synes jo det spændende med arbejdsområdet” (22:20) Og den havde jeg faktisk ikke hørt

før, måske er det de kredse man bevæger sig i. Så jeg har ikke en fornemmelse af at der er…

Nej det ved jeg ikke.

Interviewer: Når jo, hvem bestemmer her på instituttet hvem der skal skrive ph.d.-

afhandlinger? Og det er ikke nødvendigvis nogen specifik. Men hvem har indflydelse på

det?

Altså fordi at så stor en andel af ph.d.’erne her på instituttet er sam-finansieret, så er det jo

dem der hiver pengene hjem til de her projekter, som er med til forme. (28:05) Ellers ved

jeg det ikke.

Interviewer: Hvem er det typisk som får nogle projekter? Eventuelt i dit tilfælde? Er det

professorer? Eller?

Ja i mit tilfælde er det en professorer der er projektleder på projektet, og det er hende

pengene er givet til. Så der er det jo hende, der også i samarbejde med fonden som har

givet pengene, der har besluttet at der skulle oprettes to ph.d’er.

Interviewer: Så det vil sige at der er nogle der har større indflydelse på hvilke ph.d.’er der

bliver slået op, i forhold til andre? Eller?

Det må jeg indrømme at det aner jeg ikke noget om. Der tænker jeg at du skal spørge nogle

af de fastansatte her.

Interviewer: Det er bare din oplevelse af det?

Ja men det ved jeg simpelthen ikke. Det har jeg ikke noget grundlag for at udtale mig om

overhoved.

186

Interviewer: Så går vi bare over til noget andet. Hvordan føler du at

samfundsvidenskabelig forskning bliver prioriteret i samfundet? Sådan generelt? Synes

man det er vigtigt?

Hvem er man? Det er bare et meget stort spørgsmål. Interviewer: Det er det Som hvis jeg

svarer kan jeg ikke rigtig andet end svare lidt overfladisk. Hvis du kan følge mig. Fordi…

Interviewer: Har du nogle fornemmelse af at samfundsdebatten kræver nogle specielle ting

af forskning? Gør det det lidt mere specifikt? Sådan den offentlige diskussion eller at der

fra politisk side er nogle prioriteringer som påvirker?

Ja fra politisk side er der helt klart, det var jo også det vi talte om tidligere. Der er jo helt

klart nogle prioriteringer at det har været de naturvidenskabelige fag der skulle

opprioriteres. Og de samfundsvidenskabelige fag befinder sig jo nok lidt i mellem de

naturvidenskabelige og de humanistiske, i forhold til anseelse og hvad man synes er

relevant. (30:55) Jeg synes at der i samfundsdebatten generelt bliver trukket en del på

meget på samfundsvidenskabelig forskning, og lyttet til. Det der så måske, hvis jeg skal

komme med min egen mavefornemmelse, det er spørgsmålet om hvor meget indflydelse

det har på politik området, og hvor meget der bliver lyttet til det der. (31:30)

Interviewer: Kunne du uddybe det?

Kun som i at jeg kan være i tvivl om hvor meget gennemslagskraft det har, eller hvor meget

forskningen får direkte på politik udviklingen.

Interviewer: Okay, synes du, nu snakkede vi at naturvidenskab bliver vægtet højere end

samfundsvidenskab og humaniora, synes du at der er nogle fag inden for

samfundsvidenskab som bliver politisk vægtet højere end andre? Eller?

Så kan man komme ud i de der, altså det er der jo formentlig nok. Det

samfundsvidenskabelige felt er jo ret bredt, og dækker alt fra økonomi til socialvidenskab,

eller internationale studier, og hvad vi nu ellers har her på instituttet. Og der har helt klart,

187

det er tit økonomer at man lyttet til, og det er jo nok en anden faggruppe end jeg nok

tilhører. (32:40)

Interviewer: Så der er nogle samfundsvidenskaber der bliver hørt mere end andre?

Det er det der, jeg synes de her spørgsmål er meget… Altså.. Interviewer: Jeg prøver bare

at spørge bare indtil hvad du fortæller Ja men jeg tænker bare hvad er det min

mavefornemmelse kan give dig? Fordi jeg har ikke noget grundlag for at svare på det.

Interviewer: Jeg prøver på at få indblik… Mette: den verden? ja i den verden

Ja

Interviewer: For at se hvordan den opleves?

Ja

Interviewer: Hvilke aktører er der som påvirker hinanden?

Ja men det er på nogle ret store, det er på et ret overordnet niveau, hvor det er svært for

mig at svare på, fordi jeg nemlig ikke, nu når man generelt forsker i et område, og helst

kun skal udtale sig om de ting som man ved noget om. Så bliver det lidt at skulle sidde og

sige noget om, som jo i hvert fald ikke har noget med mig som ph.d.-studerende at gøre,

men mere hvordan jeg oplever samfundet.

Interviewer: Ja fra et universitets perspektiv. Altså universitet i sammenhæng med

samfund

Ja det er den. Men det synes jeg heller ikke at jeg har den, netop fordi jeg ikke har arbejdet

indenfor universitetssektoren, så har jeg jo ikke den store erfaring med hvordan det er,

eller hvordan man synes, jeg er heller ikke kommet dertil hvor jeg skal ud med min

188

forskning, og jeg ved ikke andet end at praktikerfeltet er meget interesseret. SÅ derfor har

jeg ikke oplevet det her med om lydhørheden er stor eller. Så det bliver meget ud fra sådan

et personlig mavefornemmelse jeg kommer til at svare.

Interviewer: Det er også forståeligt nok. Jeg prøver på at høre, jeg er jo også udefra

stående, i den her forsker verden. Men som du er på vej inden i igennem ph.d.’en.

Ja det var bare for at sige sådan, at hvis det er at jeg er sådan lidt vævende, så er det fordi

jeg synes de er lidt svære at spørge på. Nogle af dem. griner

Interviewer: Jeg kigger lige igennem. Jeg tror jeg har været igennem det mest. Jeg synes

det er interessant det du nævner med teoretiske projekter. Kender du nogle her på

instituttet som skriver et teoretisk projekt?

Ja der er en af min ph.d.-kollegaer, Morten som sidder her i huset, eller lige nu er han i

USA, men han skriver nemlig et udelukkende teoretisk projekt, og jeg har i hvert fald ikke

kendskab til andre som der gør det her på instituttet. Og det synes jeg er lidt interessant,

fordi det er jo også noget af det man gerne vil i forskningen, at teoriudvikle. Og det tænker

jeg at det kræver også bare at man har nogle af dem som kun dykker ned i teorien og

sammenligner. (36.30)

Interviewer: Men kan man ikke gøre det samtidigt med at man skriver et empirisk projekt?

Eller bliver det så en side-ting, eller nedprioriteret?

Jo men jeg tænker bare at det kræver, i hvert fald at gøre det i det omfang som han gør, det

ville jeg ikke kunne lave samtidigt med at jeg skal indsamle empiri også videre. Så det

kræver jo noget andet. At man fokuserer på det. Og jeg tror, jeg tænker ikke at forskning

kun skal være det, men der skal også være plads til sådan nogle projekter. (37:10)

Interviewer: Klar. Jamen tror også vi er ved at have været hele vejen rundt. Tak fordi du

ville deltage.

189