patienters oplevelser på landets sygehuse › files › dokumenter › artikel › ... ·...

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af

AMTERNE, H:S OG INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET



2004P

atie

nte

rs o

ple

ve

lse

r på

lan

de

ts s

yg

eh

us

e 2

00

4e

nh

ed

en

for

br

ug

er

un

de

rs

øg

els

er

Patienters oplevelser på landets sygehuse 2004Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.300 indlagte patienter

Patienters oplevelserpå landets sygehuse

DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter



2004

Patienters oplevelserpå landets sygehuse

DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

Patienters oplevelser på landets sygehuse 2004

Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.300 indlagte patienter

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af amterne, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Trine ØsterbyeRikke Gut Camilla BlæsbjergMorten Freil

Statistik: Anders Jørgen JensenJanne Petersen (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed)

Databehandling: Salim El-Haj Khalil

Sekretær: Christina Rasmussen

© Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt, februar 2005

ISBN: 87-91520-04-5ISSN: 1604-6714

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.

Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på: Amtsrådsforeningens hjemmeside (www.arf.dk)Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside (www.im.dk)Hovedstadens Sygehusfællesskabs (H:S) hjemmeside (www.hosp.dk)Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside (www.efb.kbhamt.dk)

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:Projektmedarbejder Trine ØsterbyeEnheden for BrugerundersøgelserAmtssygehuset i GlostrupNordre Ringvej, afsnit 872600 GlostrupTelefon: 43 23 32 82E-mail: [email protected]

Grafisk produktion:Peter Dyrvig Grafisk Design &PJ Schmidt Grafisk produktion

Forord 5

Resumé 6

DEL 1 INTRODUKTION

1. Introduktion 16

1.1 Baggrund 16

1.2 Formål 16

1.3 Standarder og indikatorer 16

1.4 Organisering af arbejdet 17

1.5 Opbygning af rapporten 17

2. Undersøgelsens hovedtemaer 18

DEL 2 RESULTATER

3. Resultater 24

3.1 Hvad kan sammenlignes? 24

3.2 Datamateriale 24

3.2.1 Svarprocent 24

3.2.2 Baggrundsoplysninger 24

4. Kliniske ydelser og patientsikkerhed 26

5. Patient og personale kontinuitet 29

6. Medinddragelse og kommunikation 33

7. Information 35

8. Behandlingsforløb 38

9. Udskrivelse 39

10. Overgange mellem sektorer 40

11. Fysiske rammer 42

12. Ventetid 43

13. Frit sygehusvalg 44

14. Samlet indtryk af indlæggelsen 46

15. Ændringer mellem LUP 2004,

LUP 2002 og LUP 2000 47

16. Betydning af patientkarakteristika 49

17. Sygehusstørrelse og geografisk

placering 52

DEL 3 KONKLUSION OG PERSPEKTIVER

18. Konklusion og perspektiver 56

DEL 4 MATERIALE OG METODE

19. Materiale og metode 60

19.1 Validering af spørgeskema 60

19.2 Udtrækskriterier 60

19.3 Dataindsamling 61

20. Spørgsmålsformulering 62

20.1 Spørgsmål 62

20.2 Svarkategorier 62

21. Statistiske metoder 63

21.1 Direkte standardisering 63

21.2 Vægtning af besvarelser i lands-

og amtsresultater 63

21.3 Placering af amter og sygehuse

i forhold til gennemsnittet 64

21.4 Ændringer i landsresultat forhold

til LUP 2002 og LUP 2000 64

21.5 Dikotomiseringer af variable 65

21.6 Repræsentativitet

(bortfaldsanalyse) 67

DEL 5 BILAG

Følgebrev 70

Spørgeskema 71

Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 3

Indhold

4 • Patienters oplevelser på landets sygehuse

Viden om patienternes oplevelse og vurdering af

de danske sygehuse har en høj prioritet i udviklin-

gen af det danske sygehusvæsen, der til enhver tid

bør være på højde med befolkningens ønsker.

For tredje gang har amterne, Hovedstadens

Sygehusfællesskab samt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet i fællesskab gennemført en landsdæk-

kende undersøgelse af patienternes oplevelser på

de danske sygehuse. Undersøgelsen har skiftet

navn til det mere præcise “Patienters oplevelser”,

men fokus er uændret på den patientoplevede

kvalitet.

Ligesom undersøgelserne fra 2000 og 2002 vi-

ste, kan det med den aktuelle undersøgelse kon-

stateres, at langt den overvejende del af patien-

terne på de danske sygehuse har et positivt ind-

tryk af kvaliteten i løbet af deres indlæggelse.

Med tre gennemførte undersøgelser er det nu

muligt at foretage sammenligninger i kvaliteten

over længere tid. Den største forbedring, der er

sket, vedrører orientering af patienternes egen

læge om indlæggelsen. Det er meget positivt, da et

af fokusområderne i kvalitetsarbejdet er patient-

forløb på tværs af sektorgrænser.

I lyset af at sygehusene er dynamiske institu-

tioner, der hele tiden udvikler sig i takt med om-

givelsernes krav, er det særligt tilfredsstillende, at

de kan fastholde det høje niveau i den patientop-

levede kvalitet. Det er ligeledes glædeligt at kon-

statere, at afdelingerne reagerer positivt og på

baggrund af undersøgelsens resultater målretter

deres indsats for at forbedre kvaliteten.

En undersøgelse som denne kan naturligvis

ikke belyse alle de situationer, som patienterne

kan støde på i løbet af deres indlæggelse. Under-

søgelsen sætter derfor fokus på de temaer, som

erfaringsmæssigt er af stor betydning for den pa-

tientoplevede kvalitet. Det er temaer som behand-

ling og pleje, kommunikation, behandlingsfor-

løb, information, og patientsikkerhed.

Patientsikkerhed er et nyt område, der er meget

opmærksomhed på politisk, fagligt og blandt pa-

tienterne. Hovedparten af patienterne svarer, at

personalet er gode til at håndtere utilsigtede hæn-

delser, men undersøgelsen viser, at der er mulig-

hed for forbedring. Patientsikkerhed bør derfor

stadig være et primært indsatsområde fremover.

Derudover er der nye spørgsmål om medinddra-

gelse af patienter og pårørende samt information

om forebyggelse.

Der er flere områder, hvor resultaterne viser

store forskelle mellem de enkelte sygehuse og am-

terne/Hovedstadens Sygehusfællesskab, og vi for-

venter, at resultaterne vil blive studeret nøje på

hvert enkelt sygehus med henblik på at forbedre

den patientoplevede kvalitet.

Kristian Ebbensgaard

Mona Heiberg

Lars Løkke Rasmussen


Forord

Introduktion

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientople-

velser (LUP), tidligere kaldet Den Landsdækkende

Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU), bliver gen-

nemført i henhold til en aftale indgået mellem re-

geringen og amterne. Undersøgelsen er tidligere

gennemført i 2000 og 2002. Denne rapport om-

handler resultaterne for 2004. Formålet er at tegne

et overbliksbillede af patienters oplevelser på syge-

hus- og specialeniveau. Samtidig sammenlignes

patientoplevelser over tid mellem de eksisterende

undersøgelser. Undersøgelsen indeholder spørgs-

mål om: kliniske ydelser og patientsikkerhed, pa-

tient og personale kontinuitet, medinddragelse og

kommunikation, information, behandlingsforløb,

udskrivelse, overgange mellem sektorer, fysiske

rammer, ventetid og frit sygehusvalg.

I august 2004 blev der udsendt et spørgeskema

til 26.312 patienter, som i perioden medio marts

til medio juni 2004 blev udskrevet fra et af landets

sygehuse. Undersøgelsens svarprocent er 53%.

Sygehusene indgår som fysiske enheder i under-

søgelsen. Analyser baserer sig på direkte standar-

diseringer, vægtede gennemsnit og logistiske re-

gressioner.

Rapporten sammenfatter de væsentligste re-

sultater af undersøgelsen. I rapportens tilhørende

tabelsamling ses en samlet oversigt over resultater

for samtlige spørgsmål på lands-, amts- og syge-

husniveau samt for de fire grundspecialer. Som

supplement til tabellerne i denne rapport, får

hvert sygehus udleveret et sæt tabeller, som sam-

menfatter sygehusets egne resultater i forhold til

landsresultatet og LUP 2002. Det enkelte sygehus

vil kunne anvende tabellerne til internt brug ved

at danne overblik over på hvilke områder,

sygehuset har behov for at iværksætte tiltag, som

kan forbedre den patientoplevede kvalitet.

Samlet indtryk af indlæggelsen

Undersøgelsen skal belyse formodede problem-

områder på de danske sygehuse og/eller områder,

som prioriteres højt af patienterne. Resultaterne

demonstrerer områder, hvorpå der er behov for

kvalitetsforbedringer. I figur 1 ses en samlet over-

sigt over andelen af de positive og negative svar

for hele landet.

Til trods for, at undersøgelsen peger på områ-

der, hvor der er behov for forbedringer, viser re-

sultaterne, at patienternes samlede indtryk af ind-

læggelsen generelt er positivt, idet 90% af patien-

terne svarede, at deres samlede indtryk af indlæg-

gelsen er virkelig godt eller godt.

Bedst placerede områder

I den øverste del af figur 1 (se side 10-11) ses de

områder, hvor sygehusene generelt opnår de bed-

ste resultater i forhold til undersøgelsens øvrige

temaer. Det gælder temaet kliniske ydelser samt

en række områder inden for flere forskellige te-

maer.

Kliniske ydelser

Sygehusene klarer sig ligesom tidligere generelt

godt med hensyn til de kliniske ydelser. 93% af

patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid

til lægernes faglige dygtighed, og 95% til plejeper-

sonalets faglige dygtighed.

Kommunikation

Patienterne har en god oplevelse af kommunika-

tionen mellem patienter og personale. At lægerne

i høj grad eller i nogen grad lyttede til patienter-

nes beskrivelse af sygdommen, oplevede 90% af

patienterne. Samtidig oplevede 92% af patien-

terne, at plejepersonalet i høj grad eller i nogen

grad var lydhør overfor deres behov.

Behandlingsforløb

Patienterne svarede på, om de oplevede, at pla-

nerne for deres behandlingsforløb blev overholdt.

85% af patienterne oplevede i høj grad eller i no-


Resumé


gen grad, at dette var tilfældet. Samtidig vurderer

cirka 90% af patienterne, at personalet samarbej-

dede virkelig godt eller godt om plejen og be-

handlingen.

Udskrivelse

Andelen af patienter, som havde en afsluttende

samtale med en læge eller sygeplejerske inden ud-

skrivelsen, var 80% på landsplan. Hvad angår pa-

tienternes oplevelse af tryghed ved udskrivelsen,

var 87% af patienterne meget trygge eller trygge

ved at skulle hjem fra sygehuset.

Overgange mellem sektorer

Patienterne vurderer, at sygehusafdelingerne var

virkelig godt eller godt informeret om deres situa-

tion ved indlæggelsen i 90% af tilfældene. Der var

imidlertid 17% af de planlagt indlagte patienter,

som ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, hvis

der var ændringer i deres tilstand, mens de ven-

tede på at blive indlagt. Hvad angår overgangene

mellem sygehuset og den kommunale hjemme-

pleje/hjemmesygepleje efter indlæggelsen, vurde-

rer 82% af de berørte patienter, at sygehuset og

den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje

samarbejdede virkelig godt eller godt om udskri-

velsen. 78% af patienterne vurderer, at deres egen

læge blev virkelig godt eller godt orienteret om,

hvad der var sket under indlæggelsen.

Fysiske rammer

Der blev spurgt til patienternes samlede indtryk

af sygehusets lokaler. Undersøgelsens resultater

viser, at 85% af patienterne har et virkelig godt

eller godt indtryk af disse.

Primære indsatsområder

I den nederste del af figur 1 (se side 10-11) ses de

spørgsmål, hvor sygehusene sammenlagt opnår

dårligst resultater. De områder, hvor sygehusene

samlet set klarer sig dårligst, kan udpeges som de

primære indsatsområder for at højne den patien-

toplevede kvalitet.

De primære indsatsområder er særligt inden

for temaerne patient og personale kontinuitet og

information. Herudover er der andre områder in-

den for temaet patientsikkerhed, medinddragelse

og kommunikation samt ventetid, hvor indsatsen

på sygehusene kan forbedres.

Patient og personale kontinuitet

Sygehusene klarer sig generelt dårligt inden for te-

maet om patient og personale kontinuitet. 58% af

patienterne blev oplyst om, hvor de skulle hen-

vende sig med spørgsmål under indlæggelsen.

Samtidig oplevede lidt over halvdelen (52%) af

patienterne, at 1-2 læger havde særligt ansvar for

behandlingen. Denne andel var en smule større

(57%) med hensyn til oplevelsen af, at 1-2 syge-

plejersker havde et særligt ansvar for plejen. Sam-

let set oplevede 72% af patienterne, at 1-2 læger

og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar for

deres behandling/pleje.

Information

Seks spørgsmål i undersøgelsen omhandler infor-

mation, og der findes generelt et stort forbedrings-

potentiale inden for temaet. På ét område inden

for information klarer sygehusene sig dog godt.

96% af de patienter, som modtog skriftlig infor-

mation, vurderer indholdet af den skriftlige infor-

mation som virkelig godt eller godt. Andelen af

patienter, som modtager skriftlig information, er

imidlertid lille. 45% af patienterne modtog skrift-

lig information før og/eller under indlæggelsen.

Indholdet af den mundtlige information vurderes

som virkelig godt eller godt af 86% af patienterne.

Med hensyn til omfanget af informationen under

indlæggelsen vurderer 79% af patienterne, at om-

fanget var passende. 83% af patienterne oplevede i

høj grad eller i nogen grad, at der var overensstem-

melse mellem informationer fra forskelligt perso-

nale. Ved udskrivelsen oplevede flest patienter

(87%) at blive informeret virkelig godt eller godt

om medicin og færrest (55%) om sygdommens

konsekvenser for fremtiden.

Patientsikkerhed

I alt har 18% af patienterne på de danske sygehuse

oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsesforlø-

bet, heraf var 5% af fejlene i forbindelse med ud-

levering af forkert medicin, 7% i forbindelse med

skader under operation og 13% af patienterne

oplevede andre former for fejl. Flest patienter op-

dagede selv fejlen (61%), og 70% af de patienter,

som oplevede fejl, synes, at personalet håndterede

fejlen virkelig godt eller godt.

Medinddragelse

Der er mulighed for forbedring med hensyn til

medinddragelse af patienterne. 81% af patien-

terne blev i passende omfang inddraget i beslut-

ninger om deres behandling og pleje. 18% af pa-

tienterne svarede, at de blev inddraget for lidt,

hvorimod 1% af patienterne oplevede, at de blev

inddraget for meget. Samtidig svarede 74% af

patienterne, at deres pårørende blev inddraget i

beslutninger om behandling og pleje i passende

omfang. 25% af patienterne svarede, at deres på-

rørende blev inddraget for lidt, mens 1% af pa-

tienterne svarede, at deres pårørende blev inddra-

get for meget.

Ventetid

Patienternes vurdering af ventetiden på landets

sygehuse viser, at der også inden for dette tema er

mulighed for forbedringer. 63% af de planlagt

indlagte patienter mener, at ventetiden fra henvis-

ning til sygehuset til indlæggelse var passende.

Samtidig var der 70% af patienterne, som i mindre

grad eller slet ikke oplevede ventetider under ind-

læggelsen, der forlængede deres ophold på syge-

huset.

Forskelle mellem sygehuse

Som det fremgår af nederste del af figur 2 (se side

12-13), er der store variationer i sygehusenes re-

sultater særligt inden for de primære indsatsom-

råder. Eksempelvis findes en variation på 73 pro-

centpoint mellem det højest og lavest placerede

sygehus, hvad angår, om patienterne modtog

skriftlig information. Samtidig findes en forskel

på 30 procentpoint mellem det højest og lavest

placerede sygehus på spørgsmålet, om patienterne

oplevede, at 1-2 læger havde et særligt ansvar for

behandlingen. Forskellene mellem sygehusenes

resultater gør, at de områder, der i rapporten er

udpeget som primære indsatsområder, ikke nød-

vendigvis er indsatsområder for det enkelte syge-

hus.

Frit sygehusvalg

Andelen af planlagt indlagte patienter, som havde

kendskab til det frie sygehusvalg, var 87%. Imid-

lertid var der blot 49% af disse patienter, som be-

nyttede sig af valgmuligheden. Flest valgte syge-

hus ud fra, at sygehuset lå nærmest deres bopæl.

Forskelle mellem grundspecialer

I enkelte tilfælde findes der variationer i patien-

ternes vurderinger afhængigt af, hvilket grund-

speciale de er indlagt inden for. Af eksempler kan

nævnes patient og personale kontinuitet, hvor an-

delen af patienterne, der oplevede, at der var 1-2

læger, som havde et særligt ansvar for behandlin-

gen, var størst blandt patienter indlagt inden for

ortopædkirurgi. Herudover vurderer en større an-

del af de planlagt indlagte patienter indlagt inden

for organkirurgi, at ventetiden mellem henvisning

og indlæggelse var passende, i forhold til patien-

ter indlagt inden for intern medicin og ortopæd-

kirurgi. Der ses forskelle mellem resultaterne for

amterne/H:S inden for en række temaer.

Ændringer mellem LUP 2004, LUP 2002 og

LUP 2000

LUP 2004 belyser ændringer mellem de tre lands-

dækkende undersøgelser for sammenlignelige

spørgsmål. For seks ud af 13 sammenlignelige

spørgsmål mellem LUP 2000 og LUP 2004 findes

der en statistisk signifikant stigning i de positive

vurderinger mellem 2000 og 2004. Der findes

markante og statistisk signifikante stigninger i pa-

tienternes positive svar inden for de tre følgende

temaer: information, ventetid og overgange mel-

lem sektorer. Der ses en særlig markant stigning

fra 2000 til 2004 med hensyn til indholdet af den

skriftlige information, idet 96% af patienterne

vurderer indholdet til at være virkelig godt eller

godt i 2004 i forhold til 87% i 2000. Desuden ses

stigninger inden for omfanget af information un-

der indlæggelse samt overensstemmelse af infor-

mation fra forskelligt personale. Andelen af pati-

enternes positive svar inden for ventetid mellem

henvisning og indlæggelse samt ventetider under

indlæggelse, der forlængede opholdet på syge-

huset, er ligeledes steget mellem undersøgelserne.



Patienterne vurderer i højere grad, at deres egen

læge blev orienteret virkelig godt eller godt om

deres indlæggelse i 2004 end i 2000 og 2002. Fra

2002 til 2004 ses en stigning på knap 7 procent-

point.

Det eneste markante og statistisk signifikante

fald findes for oplysning om, hvem patienten

skulle henvende sig til med spørgsmål under ind-

læggelsen. Mellem 2002 og 2004 er andelen faldet

over to procentpoint.

Betydning af patientkarakteristika

Der ses en forskel i patienternes oplevelser afhæn-

gigt af køn, alder og indlæggelsesform (akut/plan-

lagt). Mænd, ældre og planlagt indlagte svarede

generelt mere positivt.

Sygehus størrelse og geografisk placering

Der findes en tendens til, at henholdsvis små og

vestdanske sygehuse opnår de bedste resultater,

hvad angår patienternes vurdering, sammenlignet

med store og østdanske sygehuse.


Figur 1

Fordelingen af andelen af positive og negative svar for hvert enkelt spørgsmål

Spørgsmål 22Indhold af skriftlig information

Spørgsmål 27Tillid til plejepersonales faglige dygtighed

Spørgsmål 26 Tillid til lægers faglige dygtighed

Spørgsmål 11Lydhørhed fra plejepersonale

Spørgsmål 9Information af sygehusafdeling ved indlæggelse

Spørgsmål 36Samlet indtryk af indlæggelsen

Spørgsmål 28Samarbejde om pleje og behandling mellem plejepersonale og læger

Spørgsmål 10Lydhørhed fra læger

Spørgsmål 33Tryghed ved udskrivelse

Spørgsmål 31bInformation ved udskrivelse om medicin

Spørgsmål 23Indhold af mundtlig information under indlæggelse

Spørgsmål 17Overholdelse af planer

Spørgsmål 35Samlet indtryk af sygehusets lokaler

Spørgsmål 5Viden om henvendelse ved ændringer i tilstand inden indlæggelse

Spørgsmål 25Overensstemmelse af information fra forskelligt personale

Spørgsmål 18Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb

Spørgsmål 32Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse

Spørgsmål 15Inddragelse af patienter

Spørgsmål 30Afsluttende samtale ved udskrivelse

Spørgsmål 24Omfang af information under indlæggelse

Spørgsmål 34Orientering af egen læge

Spørgsmål 16Inddragelse af pårørende

96%

95%

93%

92%

90%

90%

90%

90%

87%

87%

86%

85%

85%

83%

83%

82%

82%

81%

80%

79%

78%

74%

4%

5%

7%

8%

10%

10%

10%

10%

13%

13%

14%

15%

15%

17%

17%

18%

18%

19%

20%

21%

22%

26%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


Spørgsmål 31cInformation ved udskrivelse om hjælpeforanstaltninger i hjemmet

Spørgsmål 31aInformation ved udskrivelse om efterbehandling/genoptræning

Spørgsmål 20Personalets håndtering af fejl

Spørgsmål 29Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold

Spørgsmål 4Ventetid mellem henvisning og indlæggelse

Spørgsmål 31dInformation ved udskrivelse om livsstilens betydning for helbredet

Spørgsmål 12Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse

Spørgsmål 141-2 sygeplejersker med særligt ansvar

Spørgsmål 31eInformation ved udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden

Spørgsmål 131-2 læger med særligt ansvar

Spørgsmål 21Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb (før og/eller under indlæggelse)

Positive svar Negative svar

73%

72%

70%

70%

63%

63%

58%

57%

55%

52%

45%

27%

28%

30%

30%

37%

37%

42%

43%

45%

48%

55%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


Figur 2

Forskelle mellem sygehuse (procentpoint forskel mellem højest og lavest placerede sygehus)

Spørgsmål 27 Tillid til plejepersonales faglige dygtighed

Spørgsmål 11Lydhørhed fra plejepersonale

Spørgsmål 26 Tillid til lægers faglige dygtighed

Spørgsmål 22Indhold af skriftlig information

Spørgsmål 10Lydhørhed fra læger

Spørgsmål 28Samarbejde om pleje og behandling mellem plejepersonale og læger

Spørgsmål 9Information af sygehusafdeling ved indlæggelse

Spørgsmål 31bInformation ved udskrivelse om medicin

Spørgsmål 33Tryghed ved udskrivelse

Spørgsmål 23Indhold af mundtlig information under indlæggelse

Spørgsmål 36Samlet indtryk af indlæggelsen

Spørgsmål 30Afsluttende samtale ved udskrivelse

Spørgsmål 17Overholdelse af planer

Spørgsmål 25Overensstemmelse mellem information fra forskelligt personale

Spørgsmål 5Viden om henvendelse ved ændringer i tilstand inden indlæggelse

Spørgsmål 15Inddragelse af patienter

Spørgsmål 24Omfang af information under indlæggelse

Spørgsmål 18Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb

Spørgsmål 16Inddragelse af pårørende

Spørgsmål 131-2 læger med særligt ansvar

Spørgsmål 31dInformation ved udskrivelse om livsstilens betydning for helbredet

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

9

11

12

12

14

16

16

18

19

20

21

21

22

22

22

24

24

24

25

30

30


Figurforklaring

Hver bjælke i figur 2 viser antal procentpoints forskel mellem det højest og det lavest placerede sygehus til hvert af undersøgelsensspørgsmål. Det ses eksempelvis, at der er 30 procentpoint forskel i andelen af patienter, der oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar. På det højest placerede sygehus svarede 70% af patienterne “Ja” og i det lavest placerede svarede 40% “Ja”. Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Af hensyn til at opnå en acceptabelstatistisk sikkerhed indgår der i figuren kun resultater for sygehuse, der har mere end 20 besvarelser til det pågældende spørgsmål.

Spørgsmål 31aInformation ved udskrivelse om efterbehandling/genoptræning

Spørgsmål 141-2 sygeplejersker med særligt ansvar

Spørgsmål 29Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold

Spørgsmål 31eInformation ved udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden

Spørgsmål 34Orientering af egen læge

Spørgsmål 20Personalets håndtering af fejl

Spørgsmål 31cInformation ved udskrivelse om hjælpeforanstaltninger i hjemmet

Spørgsmål 12Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse

Spørgsmål 32Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse

Spørgsmål 35Samlet indtryk af sygehusets lokaler

Spørgsmål 4Ventetid mellem henvisning og indlæggelse

Spørgsmål 21Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb (før og/eller under indlæggelse)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

32

33

35

36

36

36

37

39

40

51

56

73


Del 1

Introduktion

1.1 Baggrund

Regeringen og amterne har i forbindelse med af-

talen om amternes økonomi for år 2000 indgået

en aftale om at gennemføre Den Landsdækkende

Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), tidligere

kaldet Den Landsdækkende Patienttilfredsheds-

undersøgelse (LPU). Undersøgelsen bliver gen-

nemført hvert andet år således, at der er mulighed

for lokal opfølgning uden for dette tidsrum. Un-

dersøgelsen blev første gang gennemført i 2000 og

blev gentaget i 2002. Denne rapport omhandler

de seneste resultater fra 2004.

Undersøgelsen bygger på erfaringer fra en

række tidligere undersøgelser, som har været gen-

nemført på henholdsvis lands-, amts- og afde-

lingsplan. Undersøgelsen tager derfor udgangs-

punkt i nogle velafprøvede undersøgelsesmeto-

der, undersøgelsesdesign og spørgsmålsformule-

ringer. Valget af spørgsmål i LUP 2004 bygger

endvidere på erfaringerne fra de to foregående

landsdækkende undersøgelser af patientoplevel-

ser, amtslige undersøgelser samt en gennemgang

af dansk såvel som international litteratur på om-

rådet.

LUP omhandler temaer med mulige forbed-

ringspotentialer, idet amterne/H:S og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet ønsker, at undersøgelsen

skal tilvejebringe et grundlag for kvalitetsforbed-

ringer.

LUP har overordnet fokus på sygehusniveau,

hvorimod de eksisterende amtslige/H:S undersø-

gelser fokuserer på afdelingsniveau. De to typer af

undersøgelser supplerer dermed hinanden.

Sygehusvæsenet er under udvikling, og nogle

amter omdanner i den forbindelse sygehusene fra

fysiske enheder til organisatoriske enheder. På

trods af denne omstrukturering i visse amter er

det besluttet fortsat at lade sygehusene indgå som

fysiske enheder af hensyn til sammenlignelighe-

den mellem de tre landsdækkende undersøgelser.

1.2 Formål

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientop-

levelser har til formål at tegne et overbliksbillede

af patienternes oplevelser på sygehusniveau og

specialeniveau. Formålet er defineret således:

♦ at identificere og sammenligne forskelle i pa-

tientoplevelser på sygehusniveau og speciale-

niveau i forhold til temaerne: kliniske ydelser

og patientsikkerhed, patient og personale kon-

tinuitet, medinddragelse og kommunikation,

information, behandlingsforløb, udskrivelse,

overgange mellem sektorer, fysiske rammer,

ventetid og frit sygehusvalg.♦ at sammenligne patientoplevelser over tid ved

gennemførelse af undersøgelser hvert andet

år.

1.3 Standarder og indikatorer

Spørgsmålene i LUP anvendes til vurdering af

standarder, der i fremtiden skal benyttes i forbin-

delse med Den Danske Kvalitetsmodel for Sund-

hedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel er en

del af økonomiaftalerne imellem regeringen og

Amtsrådsforeningen/Hovedstadens Sygehusfælles-

skab (H:S). Formålet med Kvalitetsmodellen er at

sikre gode, sammenhængende patientforløb af høj

klinisk og organisatorisk kvalitet. Til det formål

skal der udarbejdes standarder og indikatorer for,

hvad der er god kvalitet i det danske sundhedsvæ-

sen. Som bidrag til udarbejdelsen af disse stan-

darder og indikatorer skal LUP og de øvrige na-

tionale kvalitetsprojekter implementeres i Kvali-

tetsmodellen, idet modellen baseres på en konti-

nuerlig selvevaluering samt periodevise eksterne

evalueringer.

I modellen arbejdes der med tre typer af stan-

darder: Sygdomsspecifikke forløbsstandarder, or-

ganisatoriske standarder og generelle forløbsstan-

darder. Det er primært i relation til sidstnævnte


1. Introduktion

standarder, at LUP i den nuværende form kan bi-

drage med indikatorer. I modellen er det forudsat,

at der til hver standard skal knyttes én eller flere

indikatorer for faglig- såvel som patientoplevet

kvalitet. Ved at sammenholde faglige/organisato-

riske mål for kvalitet med mål for patientoplevet

kvalitet, opnås der et samlet billede af kvaliteten

på sygehusene (se figur 1.1).

LUP indeholder spørgsmål, som er valgt ud fra

erfaringer om patientprioriteringer og valgt med

udgangspunkt i temaer, der forventes at blive cen-

trale temaer i kvalitetsmodellen. Dette er eksem-

pelvis patientsikkerhed, patientinddragelse, kom-

munikation og kontinuitet. LUP 2004 kan derfor

betragtes som en førmåling i forhold til Den Dan-

ske Kvalitetsmodel.

Figur 1.1

Tre mål for kvalitet

1.4 Organisering af arbejdet

Styregruppe

Styregruppen for undersøgelsen består af amter-

nes Temagruppe for Kvalitet og Service sammen

med repræsentanter for Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet. Temagruppen består af repræsentan-

ter fra alle landets amter og H:S.

Sekretariat

Enheden for Brugerundersøgelser varetager den

praktiske gennemførelse af undersøgelsen. I ar-

bejdet deltager personer med erfaring i brugerun-

dersøgelser, IT-medarbejdere, statistiske medar-

bejdere og administrativt personale. Forsknings-

center for Forebyggelse og Sundhed har desuden

bidraget med personer med erfaring inden for

statistik og datamanagement.

Faglig arbejdsgruppe

Der er nedsat en faglig arbejdsgruppe bestående

af repræsentanter fra Ringkjøbing Amt,Vejle Amt,

H:S, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amts-

rådsforeningen.Arbejdsgruppen er sparringspart-

ner for Enheden for Brugerundersøgelser i tilret-

telæggelsen og gennemførelsen af undersøgelsen.

Enheden for Brugerundersøgelser har sam-

men med arbejdsgruppen udarbejdet oplæg til

styregruppen om tilrettelæggelse og gennemfø-

relse af undersøgelsen.

1.5 Opbygning af rapporten

Rapporten er overordnet opdelt i tre dele:

♦ Første del af rapporten præsenterer baggrun-

den for valg af de ti hovedtemaer samt resulta-

terne for LUP 2004 på sygehus- og specialeni-

veau. Resultaterne følger hovedtemaerne. Her-

udover findes særskilte kapitler om forskelle i

patientoplevelser mellem LUP 2002 og LUP

2004, betydning af patientkarakteristika samt

sygehusenes geografiske placering og størrelse.♦ I anden del redegøres for materiale og metode,

herunder baggrunden for valget af spørgs-

målsformuleringer i LUP 2004 ud fra eksiste-

rende litteratur samt de statistiske metoder.♦ Den sidste del af rapporten består af bilag in-

deholdende følgebrevet og spørgeskemaet.♦ Rapportens tabelsamling er en særskilt sam-

ling, som kan rekvireres samme sted som rap-

porten.


Patientoplevet

Organisatorisk

Kvalitet

Faglig

LUP 2004 er bygget op over ti hovedtemaer, som

alle har vist sig enten at være højt prioriteret af

patienterne i forbindelse med en indlæggelse på et

sygehus eller områder, hvorpå der har vist sig at

være grundlag for forbedringer. En række spørgs-

mål er gentaget fra LUP 2000 (1) og LUP 2002 (2).

I de følgende afsnit redegøres der kort for valget af

de ti følgende temaer i LUP 2004:

♦ Kliniske ydelser og patientsikkerhed♦ Patient og personale kontinuitet♦ Medinddragelse og kommunikation♦ Information♦ Behandlingsforløb♦ Udskrivelse♦ Overgange mellem sektorer♦ Fysiske rammer♦ Ventetid ♦ Frit sygehusvalg

Valget af spørgsmål i LUP er primært baseret på

erfaringsopsamling fra kvalitative undersøgelser

og spørgeskemaundersøgelser foretaget i de dan-

ske amter/H:S (3, 4, 5, 6, 7, 8, 9). Sideløbende med

LUP gennemfører Den Gode Medicinske Afdeling

(DGMA) en landsdækkende patientinformant-

undersøgelse blandt indlagte patienter på medi-

cinske afdelinger (10). Undersøgelsen behandler

flere af de samme temaer som i LUP. Rapporten

“Patientens møde med sundhedsvæsenet” fra

Amtsrådsforeningen m.v. blev offentliggjort i juni

2003 (11). Denne rapport indeholder anbefalinger

for kommunikation, kontinuitet og medinddra-

gelse. Hovedparten af disse anbefalinger er alle-

rede belyst i LUP og bekræfter således erfaringerne

gjort på baggrund af LUP. Erfaringer fra patient-

informantundersøgelsen og rapporten “Patien-

tens møde med sundhedsvæsenet” er – sammen

med dansk og udenlandsk litteratur – ligeledes

inddraget i erfaringsgrundlaget i LUP.

Kliniske ydelser

Kliniske ydelser er eksempelvis den behandling

og pleje, patienten modtager under indlæggelsen

på et sygehus. I undersøgelsen spørges der til pa-

tientens grad af tillid til henholdsvis lægernes og

plejepersonalets faglige dygtighed. Patienterne i

LUP 2000 og LUP 2002 udtrykte en generel til-

fredshed i forhold til disse spørgsmål. Samme re-

sultater ses i udenlandske undersøgelser (12, 13,

14). Ud fra den betragtning kunne det overvejes

at undlade spørgsmål inden for emnet. Imidlertid

viser resultater fra amtslige/H:S undersøgelser,

at netop det forhold at have modtaget den rette

lægelige behandling er højst prioriteret af patien-

ten i forhold til undersøgelsernes øvrige temaer

(4, 15, 16). På denne baggrund er spørgsmål in-

den for kliniske ydelser bibeholdt i LUP 2004.

Patientsikkerhed

Temaet patientsikkerhed dækker oplevelsen og

håndteringen af fejl i forbindelse med en indlæg-

gelse på et sygehus. Temaet er nyt i forhold til de

foregående landsdækkende undersøgelser af pa-

tientoplevelser.

Sygehusene i Danmark arbejder med at for-

bedre patientsikkerheden. Blandt andet rapporte-

rer sygehusene fejl og utilsigtede hændelser til en

national database. Patientsikkerheden forventes

desuden at blive et særligt vigtigt aspekt i Den

Danske Kvalitetsmodel (17). Et andet aspekt af

patientsikkerheden på sygehusene er imidlertid

den patientsikkerhed, som signaleres til og ople-

ves af patienterne. Undersøgelser peger på, at en

relativ stor andel af patienterne oplever fejl i for-

bindelse med indlæggelsen, og nogle af disse fejl

betragtes af patienterne som alvorlige (4, 18, 19).

De oplevede fejl var primært relateret til medici-

neringsfejl og fejldiagnoser. At patienterne ople-

ver fejl og utilsigtede hændelser, er ikke nødven-

digvis ensbetydende med, at der rent faktisk er

opstået fejl eller hændelser i forbindelse med ind-


2. Undersøgelsens hovedtemaer

læggelsen. Såfremt en stor andel af patienterne på

et sygehus oplever fejl/utilsigtede hændelser, kan

dette skyldes, at der er en dårlig patientsikkerhed

på sygehuset, men det kan også skyldes, at syge-

huset ikke i tilstrækkeligt omfang kommunikerer,

informerer og i øvrigt signalerer, hvordan patient-

sikkerheden er på sygehuset.

I LUP 2004 spørges der til oplevelsen af fejl,

hvordan fejlen blev opdaget samt personalets hånd-

tering af fejlen. Området er komplekst, og der kan

ske mange former for fejl som for eksempel fejl-

diagnosticering, fejlmedicinering, kommunika-

tionsfejl og procedurefejl (20). Undersøgelser pe-

ger på, at disse temaer prioriteres meget højt

blandt patienterne (16, 18). Samtidig viser flere

undersøgelser, at der er betydelig forskel på, hvor-

dan patienter og læger mener, at fejl skal håndt-

eres (21, 22).

Patient og personale kontinuitet

Temaet om patient og personale kontinuitet dæk-

ker over patienternes oplevelse af sammenhæng i

forbindelse med kontakt til personalet under ind-

læggelsen. Der spørges til, om patienten var oplyst

om, hvor denne skulle henvende sig med spørgs-

mål under indlæggelsen samt oplevelsen af, om

1-2 læger og/eller sygeplejersker havde særligt an-

svar for henholdsvis behandlingen og plejen.

Dette spørgsmål blev blandt andet medtaget i

LUP 2000 og 2002 på baggrund af, at det i aftalen

om amternes økonomi i 2000 blev besluttet, at

alle indlagte patienter inden udgangen af 2001

som fast rutine skulle have tilknyttet en sund-

hedsfaglig kontaktperson, der er ansvarlig for ko-

ordination af indlæggelsesforløbet og informa-

tion til patienten (23). Området prioriteres højt af

patienterne, særligt af de ældre. Yngre patienter

vægter ikke dette så højt som de ældre, men læg-

ger i højere grad vægt på at have hurtig adgang til

de kliniske ydelser. Det er her vigtigt at pointere,

at en kontinuert oplevelse under indlæggelse ikke

nødvendigvis er modsatrettet selvbestemmelse og

indflydelse på behandlingen (12, 16, 24, 25, 26).

Kun en mindre andel patienter oplever læge-

og/eller sygeplejerskekontinuitet (1, 2, 5, 25). Der

er derfor et betydeligt forbedringspotentiale inden

for dette tema.

Kommunikation og medinddragelse

Kommunikation er et centralt fokusområde i for-

bindelse med sygehusenes kvalitetsarbejde (11,

27). Kommunikation er en gensidig informa-

tionsudveksling (tovejskommunikation). Der er

både inddraget spørgsmål om personalets lyd-

hørhed overfor patientens egen beskrivelse af syg-

dom og behov under indlæggelsen samt inddra-

gelsen af patienten selv og pårørende i beslutnin-

ger om behandling og pleje. I Lov om Patienters

Retsstilling lægges der vægt på inddragelse af

både patienten og de pårørende (28).

God kommunikation er en væsentlig del af de

sundhedsfaglige ydelser og kan give patienten re-

alistiske forventninger med hensyn til, hvilke

ydelser sundhedsvæsenet kan bidrage med. Sund-

hedspersonalets evne til at opfange og fortolke

patientens adfærd og dermed vurdere, hvilken in-

formation som er nødvendig for at fremme en

hensigtsmæssig sundhedsadfærd hos patienten,

er vigtig for kommunikationen. Kommunikation

kan derfor have betydning for, om patienten føl-

ger den rette anvisning af behandling (compli-

ance). Ud fra ovenstående er det valgt at medtage

spørgsmål om kommunikation i undersøgelsen.

I litteraturen peges der på, at en stor andel af

patienter finder det væsentligt at blive inddraget i

beslutninger om behandlingen og plejen, men lit-

teraturen peger samtidig på, at undersøgelser om

hvorvidt patienterne/pårørende blev medinddra-

get, bør tage hensyn til patienternes individuelle

ønsker om at blive medinddraget og få indflydelse

på behandlingen, da ikke alle har samme ønsker

og behov (21, 26).

Graden af behov for medinddragelse afhæn-

ger blandt andet af alvoren af sygdom, køn, alder

og uddannelse. Alvorligt syge, mænd, ældre samt

lavt uddannede indtager oftest den passive pa-

tientrolle (29), men der er et stigende ønske om

indflydelse og involvering i behandlingen fra pa-

tienter i alle aldre (11, 24, 27). En undersøgelse

viser dog, at denne tendens særligt findes blandt

unge (24).

Netop på grund af patienternes individuelle

ønsker om at blive medinddraget, er der i LUP

2004 medtaget spørgsmål, som kan belyse graden

af medinddragelse i forhold til patientens/pårø-


rendes ønsker og behov (for lidt, passende, for

meget).

Information

Under dette tema hører envejskommunikation.

Ifølge Lov om Patienters Retsstilling har patienten

ret til information i forhold til sundhedsvæsenet i

forbindelse med undersøgelse, behandling og

pleje. Patienten har ret til at få information om sin

helbredstilstand og om behandlingsmulighederne,

herunder om risiko for komplikationer og bivirk-

ninger. I Lægeloven angives det desuden, at lægen

har pligt til at oplyse patienten om dennes hel-

bredstilstand og behandlingsmuligheder (28).

Temaet omfatter den information, som pati-

enten modtager fra sygehuset. I undersøgelsen

spørges der både til mundtlig og skriftlig infor-

mation i forskellige faser af indlæggelsesforløbet.

Information har vist sig at være højt prioriteret af

patienterne, og flere undersøgelser viser, at en stor

andel af patienterne svarer negativt på spørgsmål

om information (16, 25, 26, 29). Blandt patienter

er der generelt stor efterspørgsel efter pålidelig og

letforståelig information (24). Ligesom ovenfor

beskrevet afhænger et optimalt omfang af infor-

mation af den enkelte patients behov, hvilket læ-

gen skal kunne vurdere. For lidt information kan

føre til lav grad af compliance, misforståelser og

utryghed hos patienten (11).

Behandlingsforløb

Kontinuitet og koordination er centrale begreber

i forbindelse med patientens behandlingsforløb.

Kontinuitet omhandler patienternes oplevelse af

sammenhæng i det samlede forløb såvel som i

forhold til de enkelte behandlere. Koordination

omhandler en hensigtsmæssig struktur i ordnin-

gen af alle aktiviteter angående patienten. For at

opnå gode resultater inden for dette tema, er det

vigtigt at undgå utilsigtede afbrydelser, aflysnin-

ger, ventetid, samt at der successivt leveres infor-

mation, som anvendes målrettet (27). Undersø-

gelser på sygehuse og i primær sektor viser, at læ-

ger, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessio-

nelle ikke er i stand til at vurdere kvaliteten på pa-

tienternes vegne (30, 31). For at afdække graden

af kontinuitet og koordination i behandlingen er

det nødvendigt at spørge patienten, da patienten

er den eneste, som oplever behandlingsforløbet i

en helhed (32).

Ifølge de tidligere landsdækkende undersøgel-

ser af patientoplevelser er der desuden fundet

grundlag for forbedring på dette område. Sam-

tidig er området højt prioriteret af patienterne (4,

18). Internationale undersøgelser viser endvidere,

at cirka 30% af norske patienter svarer negativt

på spørgsmål om kontinuitet i forhold til syge-

plejersker og læger samt uforudset ventetid under

indlæggelsen, og at god kontinuitet og koordina-

tion er en årsag til at anbefale sygehuset til andre

(12, 25).

Udskrivelse

I undersøgelsen spørges der til den afsluttende

samtale ved udskrivelsen samt tryghed ved ud-

skrivelsen. En undersøgelse viser, at knap 30% af

patienterne svarer negativt på spørgsmål om in-

formation før udskrivelsen (4, 25). Der ses gene-

relt et forbedringspotentiale på området (4). På

dette grundlag er det valgt at medtage spørgsmål

vedrørende udskrivelsen.

Overgange mellem sektorer

Da patienterne i LUP spørges om deres oplevelser

af indlæggelsen, efter at de er kommet hjem fra

sygehuset, er der i LUP mulighed for at spørge pa-

tienterne om deres oplevelse af sygehusets samar-

bejde med primær sektor (egen læge/hjemme-

pleje og -sygepleje). I en række danske og interna-

tionale undersøgelser besvarer patienterne spør-

geskemaet ved udskrivelsen eller kort efter ud-

skrivelsen, og det er således ikke muligt at spørge

patienterne om deres oplevelse af samarbejdet

mellem sektorerne. Dette gælder eksempelvis i

DGMA’s Patientinformantundersøgelse. Heller

ikke i den norske landsdækkende undersøgelse og

undersøgelse gennemført af Picker Instituttet i

Sverige og fire andre lande, indgår der spørgsmål

om samarbejdet mellem sektorer (13, 33, 34).

Der eksisterer derfor ikke megen viden om,

hvordan patienterne prioriterer samarbejdet på

tværs af sektorer i sammenligning med andre

temaer, men den viden, der eksisterer, peger på,

at patienterne lægger vægt på et godt samarbejde,

og at der er væsentlige forbedringspotentialer

inden for temaet (4, 35, 36).


Fysiske rammer

Spørgeskemaet til LUP afsluttes med et felt, hvor

patienterne kan skrive, hvis der er noget, de synes,

der mangler at blive spurgt om i undersøgelsen.

Opgørelse af patientkommentarerne viser, at en

stor andel af kommentarerne vedrører de fysiske

rammer (37). Andre undersøgelser har vist, at der

ifølge patienternes oplevelser er væsentlige for-

bedringspotentialer på dette område (3, 14).

Ventetid

Under temaet ventetid spørges patienterne om

ventetiden på indlæggelse samt uventet ventetid

under indlæggelsen. En undersøgelse viser, at den

mest udtalte beklagelse ved indlæggelse på syge-

hus var ventetid (24), og det konkluderes, at for-

ventninger til ventetiden kan påvirke patienter-

nes tilfredshed med den faktiske ventetid, og at

ventetid kan medføre, at patienten får bekymrin-

ger for sygdommens konsekvenser for helbredet.

En anden undersøgelse viser, at cirka 33% af pa-

tienterne oplever uventet ventetid før indlæggel-

sen (25). Da LUP 2000 og 2002 samtidig har vist,

at relativt mange patienter oplever for lange vente-

tider før og under indlæggelsen, er spørgsmål om

patienternes vurderinger af ventetid gentaget i

2004.

Frit sygehusvalg

I Danmark har patienter ret til frit at vælge, hvil-

ket offentlige sygehus de vil indlægges på, forud-

sat det pågældende sygehus behandler for den på-

gældende sygdom, patienten indlægges for. For at

opnå en viden om, i hvilken udstrækning patien-

ter, som skal indlægges på et sygehus, har kend-

skab til muligheden for frit sygehusvalg, samt i

hvilket omfang de benytter sig af denne mulig-

hed, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ud-

trykt ønske om, at der skulle indgå spørgsmål om

dette i LUP. Samtidig har man ønsket at få belyst,

hvad der ligger til grund for patientens valg af

sygehus. Da der endvidere er spurgt til dette i LUP

2000 og 2002, er det nu muligt at undersøge, om

der er sket en udvikling i kendskabet til det frie

sygehusvalg. En undersøgelse viser, at største-

delen af patienterne ønsker at kunne vælge syge-

hus selv, men er utilfredse med adgangen til infor-

mationer omkring grundlaget for deres valg (24).

Her skal det bemærkes, at størstedelen af danske

patienter vælger sygehuset nærmest deres bopæl

(38).

Baggrundsoplysninger

Udover spørgsmål, som indgår i ovennævnte 10

temaer, spørges der til patienternes baggrunds-

oplysninger (køn, fødselsår og indlæggelsestid)

samt patientens samlede indtryk af indlæggelsen.

Patienten bedes desuden om at anføre andre om-

råder, der eventuelt kunne stilles spørgsmål til.

Patienternes kommentarer bliver gennemgået med

henblik på at inddrage dem i planlægningen af

den næste LUP, og udleveres desuden til de en-

kelte sygehuse. På spørgeskemaet er der fortrykt

koder for sygehus, afdeling, grundspeciale, ind-

læggelsesform (akut/planlagt) og patientens bo-

pælskommune.


1. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af landets sygehuse. København: Enheden for Bruger-undersøgelser i Københavns Amt, 2001

2. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af landets sygehuse 2002. København: Enheden forBrugerundersøgelser i Københavns Amt, 2003.

3. Århus Amt: Århus Amts sygehusvæsen set med patien-ter nes øjne – 2. måling. Århus: Service- og kvalitetskon-toret i Århus Amt, 2003.

4. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser.København: Enheden for Brugerundersøgelser i Køben-havns Amt, 2004.

5. Fyns Amt: Ta’ Temperaturen. Rapport om Patienttilfreds-hed på de fynske sygehuse ’97. Fyns Amt, 1997.

6. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderingaf sygehusafdelinger i Vejle Amt 2002. København: Enhe-den for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, 2003.

7. Enheden for Brugerundersøgelser: Ambulante patientersoplevelser i Roskilde Amt 2002. København: Enheden forBrugerundersøgelser i Københavns Amt, 2002.

8. Baumgarten PM: De er så søde, men de har så travlt. Ring-kjøbing Amt, 2002.

9. Frederiksborg Amt: Hvad mener patienterne? – Patienter-nes vurdering af undersøgelse, behandling og pleje påFrederiksborg Amts Sygehuse i 2001. Frederiksborg Amt,2002.

10. Ishøy T et al.: Patientinformantundersøgelse. DGMA,2003.

11. Amtsrådsforeningen m.v.: Patienternes møde med sund-hedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse ogkontinuitet. Århus, 2003.

12. Joffe S et al.: What do patients value in their hospitalcare? An empirical perspective on autonomy centred bio-ethics. Journal of Medical Ethics, 2003, 29: 103-108.

13. Jenkinson C et al.: The Picker Patient Experience Question-naire: development and validation using data from in-patient surveys in five countries. International Journal forQuality in Healthcare, 2002, 14: 353-358.

14. Kjell I et al.: Pasienterfaringer i norske sykehus – endrin-ger over tid? Tidsskr Nor Lægeforen, 2003, 123: 3600-3.

15. Jenkinson C et al.: Patients’ experiences and satisfactionwith health care: results of a questionnaire study of spe-cific aspects of care. Quality & Safety in Healthcare,2002,11: 335-339.

16. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderingaf sygehusafdelinger i Københavns Amt. København: En-heden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, 2002.

17. Sundhedsstyrelsen: Den Danske Kvalitetsmodel for Sund-hedsvæsenet – Modelbeskrivelse. Version 1.2. Førsteversion, andet udkast. København: Sundhedsstyrel- sen,2003.

18. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af hospitalsafdelinger i H:S 2004. København: Enhe-den for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, 2004.

19. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderingaf sygehusafdelinger i Nordjyllands Amt 2003. Køben-havn: Enheden for Brugerundersøgelser i KøbenhavnsAmt, 2004.

20. Wu AW et al.: Do house officers learn from their mistakes?JAMA, 1991, 265: 2089-2094.

21. Gallagher TH et al.: Patients' and Physicians' AttitudesRegarding the Disclosure of Medical Errors. JAMA, 2003,vol. 26, no. 8: 1001-7.

22. Hingorani M et al.: Patients’ and doctors’ attitude toamount of information given after unintended injury during treatment: cross sectional, questionnaire survey.British Medical Journal, 1999, 318: 640-641.

23. Amtsrådsforeningen: Aftale om amternes økonomi 2000.www.arf.dk.

24. Coulter A, Magee H: The European Patient of the Future.Open University Press, 2003: 217f.

25. Krogstad et al. Continuity of hospital care: beyond thequestion of personal contact. British Medical Journal,2002, 324.7328.36.

26. Rankin N et al.: Consumer participation in the develop-ment of psychosocial clinical practice guidelines: opi-nions of woman with breast cancer. European Journal ofCancer Care, 2000, 9: 97-104.

27. Jørgensen et al. Psykiatri. Forskning, teknologivurderingog kvalitetsudvikling. København: Munksgaard Dan-mark, 2002.

28. Lov om Patienters Retstilling og Lægeloven. www.rets-info.dk

29. Benbasset J et al.: Patients’ Preferences for Participationin Clinical Decision Making: A review of published Sur-veys. Behavioral medicine, 1998, vol. 24: 81-88.

30. Idvall E et al.: Patient and nurse assessment of quality ofcare in postoperative pain management. Journal of Qua-lity and safety in health care, 2002, 11: 327-334.

31. Jung HP et al.: Comparison of patients’ and general prac-titioners’ evaluations of general practice care. Journal ofQuality and safety in health care, 2002, 11: 315-319.

32. Freil M, Knudsen JL. Kvalitetsvurdering i sundhedsvæse-net – Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Uge-skrift for Læger, 2004, 19: 1796-1799.

33. Heltef. PasOpp: Patientopplevelser i Helse Vest. Udred-ningsrapport 1, 2003.

34. Picker Institute Europe: Frågor per dimension, 2001.www.Picker.se/Meto

35. Grol R et al.: Patients' priorities with respect to generalpractice care: an international comparison. Family Prac-tice, 1999, vol. 16, no. 1: 4-11

36. Baker R et al.: Measuring patients' attitudes to careacross the primary/secondary interface: the developmentof the patient career diary. Qual Health Care, 1999,8:154-160.

37. Sundhedsministeriet: Resultater af gennemgang af be-svarelser fra patienttilfredshedsundersøgelsen – et arbejds-notat. Sundhedsministeriet, 2001.

38. Birk HO, Henriksen LO: Patients’ choice of hospital inthree Danish countries 1991-1999. Ugeskrift for Læger,2003, 165: 3613-6.


Referencer


Del 2

Resultater

I de enkelte kapitler om undersøgelsens resultater

sammenfattes de væsentligste resultater af under-

søgelsen med hovedvægt på landsresultatet. Re-

sultaterne præsenteres i overensstemmelse med

undersøgelsens temaer. Der præsenteres eventu-

elle forskelle i resultater inden for de enkelte

grundspecialer (intern medicin, organkirurgi, or-

topædkirurgi og gynækologi/obstetrik) på amts-

niveau. De resterende resultater for de enkelte sy-

gehuse findes i rapportens tilhørende tabelsam-

ling. Flere spørgsmål kunne bidrage med infor-

mation til forskellige temaer. Resultaterne for de

enkelte spørgsmål bliver dog kun præsenteret un-

der det tema, som det vurderes at bidrage med

mest information til.

3.1 Hvad kan sammenlignes?

LUP giver et godt grundlag for at vurdere den pa-

tientoplevede kvalitet på tværs af landets syge-

huse. Der er imidlertid forhold med hensyn til

den statistiske usikkerhed, som man skal være be-

vidst om ved fortolkningen af resultaterne. På

trods af det store datamateriale i LUP, er resulta-

terne forbundet med en vis statistisk usikkerhed.

Et sygehus med den højeste placering inden for et

spørgsmål kan i realiteten godt ligge under eller

på samme niveau som et af de øvrige sygehuse

grundet den statistiske usikkerhed. Til trods for

dette er det muligt at udlede, hvilke sygehuse der

ligger henholdsvis over eller under gennemsnittet

samt, hvilke sygehuse der ikke adskiller sig fra

landsgennemsnittet, når der tages højde for den

statistiske usikkerhed.

3.2 Datamateriale

3.2.1 Svarprocent

26.312 spørgeskemaer blev udsendt til patienter

fordelt på alle landets sygehuse. Af disse kunne 69

spørgeskemaer af forskellige årsager ikke leveres

til patienten. Dermed består stikprøven af 26.243

patienter. 13.963 patienter udfyldte og returne-

rede spørgeskemaet, og svarprocenten er dermed

53%. Svarprocenten i LUP 2000 og LUP 2002 var

henholdsvis 58% og 55%. Tilsvarende undersø-

gelser i amterne/H:S har typisk en svarprocent

mellem 50-55%, og svarprocenten i LUP 2004 må

herudfra vurderes som tilfredsstillende.

3.2.2 Baggrundsoplysninger

Fordelingerne af de deltagende patienters bag-

grundsoplysninger (køn, alder, grundspeciale, ind-

læggelsesform og indlæggelsestid) præsenteres i

det følgende.

Tabel 3.1 viser, at kvinder udgør den største andel

i undersøgelsen (53%), andelen af mænd er 47%.

Størstedelen af patienterne i undersøgelsen er

mellem 60 og 79 år, og gennemsnitsalderen blandt

alle patienter i undersøgelsen er 60 år.


3. Resultater

Tabel 3.1

Fordelingen af køn

Køn Antal Procent

Kvinde 7.371 53,3%

Mand 6.464 46,7%

I alt 13.835 100,0%

Tabel 3.2

Fordelingen af alder

Aldersgruppe Antal Procent

0-19 år .622 4,6%

20-39 år 1.464 10,9%

40-59 år 3.644 27,1%

60-79 år 5.728 42,5%

80+ år 2.014 15,0%

I alt 13.472 100,0%

Som det ses i tabel 3.3 findes den største andel

blandt patienter indlagt inden for intern medicin

(37%). På grund af den meget lille andel af pati-

enter indlagt inden for gynækologi/obstetrik bli-

ver dette grundspeciale ikke medtaget i analy-

serne, som indeholder resultater for de enkelte

grundspecialer. I tabelsamlingen findes derfor

særskilte tabeller, som alene indeholder ustandar-

diserede resultater for patienter indlagt inden for

gynækologi/obstetrik.

Hovedparten af de inkluderede patienter var

akut indlagt (59%), hvorimod 41% af patienterne

i undersøgelsen var planlagt indlagte.

Undersøgelsen indeholder flest patienter, som var

indlagt fra 3-7 dage. Indlæggelsestiden var dog i

gennemsnit 9 dage (median = 5 dage).


Tabel 3.4

Fordelingen af indlæggelsesform

Indlæggelsesform Antal Procent

Akut 8.190 58,7%

Planlagt 5.773 41,3%

I alt 13.963 100,0%

Tabel 3.5

Fordelingen af indlæggelsestid

Indlæggelsestid Antal Procent

1-2 dage 3.447 26,3%

3-7 dage 5.180 39,5%

8-14 dage 2.836 21,6%

15+ dage 1.644 12,5%

I alt 13.107 100,0%

Tabel 3.3

Fordelingen af patienternes grundspeciale

Grundspeciale Antal Procent

Intern medicin 5.159 37,0%

Organkirurgi 4.361 31,2%

Ortopædkirurgi 3.762 26,9%

Gynækologi/obstetrik .681 4,9%

I alt 13.963 100,0%

Undersøgelsen viser, at de kliniske ydelser gene-

relt bliver vurderet meget positivt af landets pati-

enter, og der ses kun begrænset variation mellem

sygehusene. I undersøgelsen spørges der til tilli-

den til henholdsvis lægernes og plejepersonalets

faglige dygtighed.

Patientsikkerhed er et tema, hvor der via un-

dersøgelsens resultater ses grundlag for forbed-

ringer, der ses dog en variation mellem sygehu-

sene. Patientsikkerhed er således karakteriseret som

et primært indsatsområde i rapporten. Undersø-

gelsen indeholder tre spørgsmål om patientsik-

kerhed, hvoraf to er vurderingsspørgsmål.

Tillid til personalets faglige dygtighed

93% af patienterne har i høj grad eller i nogen

grad tillid til lægernes faglige dygtighed på lands-

plan. Blandt de enkelte sygehuse varierer tilliden

mellem 87% og 99%.

I forbindelse med tilliden til plejepersonalets

faglige dygtighed svarede 95% af patienterne på

landsplan, at de i høj grad eller i nogen grad har

tillid. Ved dette spørgsmål varierer patienternes

positive vurderinger mellem 91% og 100%.

I hele landet har kun meget få patienter (1%)

slet ikke tillid til henholdsvis lægernes og pleje-

personalets faglige dygtighed.

Fejl under indlæggelsen

Samlet set oplevede 18% af patienterne, at der

blev begået fejl under indlæggelsen. Der var stor

variation i omfanget af fejl mellem sygehuse. An-

delen af oplevede fejl varierer mellem 3% og 27%

mellem sygehusene. 5% af patienterne rapporte-

rede fejl i form af forkert udleveret medicin, 7%

oplevede skader under operation og 13% ople-

vede andre former for fejl.

70% af patienterne, som oplevede fejl, mener,

at personalet håndterede fejlen virkelig godt eller

godt. Her varierer svarene meget de enkelte syge-

huse imellem fra 51% til 87%. Knap 10% af pa-

tienterne på landsplan mener, at personalet hånd-

terede fejlen virkelig dårligt.

Det sidste spørgsmål inden for temaet patient-

sikkerhed omhandler, hvem der opdagede fejlen

(se figur 4.1). På landsplan var det primært pa-

tienterne selv, som opdagede fejlen (61%). I 29%

af tilfældene var det lægen/personalet, der opda-

gede fejlen. Herudover opdagede de pårørende

eller andre fejlen i henholdsvis 6% og 4% af tilfæl-

dene.

Forskelle mellem grundspecialer inden for kliniske

ydelser og patientsikkerhed

På amtsplan ses ingen væsentlig forskel i tilliden

til lægernes faglige dygtighed mellem de tre

grundspecialer. For patienter indlagt inden for

intern medicin eller organkirurgi gælder det, at

96% af patienterne i høj grad eller i nogen grad

har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed.

94% af patienterne indlagt inden for ortopæd-

kirurgi har i høj grad eller i nogen grad tillid. Der

ses en begrænset variation i resultaterne mellem

amterne på cirka 10 procentpoint.

15% af patienterne indlagt inden for intern

medicin såvel som inden for organkirurgi ople-

vede, at der blev begået fejl i forbindelse med ind-

læggelsen. Andelen af fejl var højest inden for det

ortopædkirurgiske grundspeciale, hvor 21% op-

levede, at der blev begået fejl i forbindelse med

indlæggelsen. Fordelingen af typer af fejl inden

for ortopædkirurgi var, at 5% af patienterne ople-

vede at få udleveret forkert medicin, 9% af patien-

terne oplevede skader under operation og 17% af

patienterne rapporterede andre former for fejl.

Andelen af fejl varierer mellem amterne inden for

de tre grundspecialer. Variationen er størst for det

ortopædkirurgiske grundspeciale.

Der findes en variation imellem grundspecia-

lerne vedrørende personalets håndtering af fejl.

Inden for intern medicin mente 76% af patien-

terne, at personalet tog virkelig godt eller godt


4. Kliniske ydelser og patientsikkerhed


Jeg opdagede selv fejlen

0% 20% 40% 60% 80% 100%

61%

29%Lægen/personalet opdagede fejlen

Mine pårørende opdagede fejlen

Andre opdagede fejlen

6%

4%

Figur 4.1

Fordelingen af patienternes svar på, hvordan patienten første gang blev gjort bekendt med fejlen (spørgsmål 19).

Tabel 4.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om kliniske ydelser

Spørgsmål Landsresultat Antal

besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 26I hvilken grad har du tillid til lægernes faglige dygtighed? (I høj grad/I nogen grad)

92,8% 13.447 76-77

Spørgsmål 27I hvilken grad har du tillid til plejepersonalets faglige dygtighed?(I høj grad/I nogen grad)

95,3% 13.466 78-79

Tabel 4.2

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om patientsikkerhed


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 18Har du oplevet, at der blev begået fejl i forbindelse med dit indlæggelsesforløb? (Ja)

17,5% 12.992 54-55

Spørgsmål 18aUdleveret forkert medicin 5,4% 12.144 56-57

Spørgsmål 18bSkader opstået under operation 6,6% 11.298 58-59

Spørgsmål 18cAndet 12,5% 8.585 60-61

Spørgsmål 20 1, 2

Hvordan synes du alt i alt, at personalet har taget hånd om fej-len, efter den blev erkendt/opdaget?(Virkelig godt/Godt)

70,3% 1.499 64-65

1) Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsen.2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (“Personalet har ikke erkendt fejlen”).

hånd om fejlen, hvorimod det var 69% og 68% af

patienterne indlagt inden for henholdsvis organ-

kirurgi og ortopædkirurgi. For alle grundspecia-

ler gælder det, at der er stor variation mellem am-

terne på cirka 40 procentpoint.

Sammenhænge

Der ses en særlig tydelig sammenhæng mellem

patienternes vurdering af, om der var overens-

stemmelse mellem de informationer, der blev gi-

vet af forskelligt personale og om de oplevede fejl

(se figur 4.2). Således mener en større andel af pa-

tienter, der ikke oplevede fejl, at informationerne

i høj grad eller i nogen grad stemte overens sam-

menlignet med dem, der oplevede fejl under ind-

læggelsen.

Analyserne viser ligeledes en tydelig sammen-

hæng mellem patienternes tillid til personalets

faglige dygtighed, og om de oplevede fejl under

indlæggelsen (se figur 4.3).


Overensstemmelse melleminformationer(I høj grad/I nogen grad)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

88%

67%

Oplevede fejl

Oplevede ikke fejl

Figur 4.2

Overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale fordelt på, om patienterne oplevede fejl.

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).

Tillid til lægernes fagligedygtighed(I høj grad/I nogen grad)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

87%

97%

Oplevede fejl

Oplevede ikke fejl

Tillid til plejepersonalets fagligedygtighed(I høj grad/I nogen grad)

78%

96%

Figur 4.3

Tillid til personalets faglige dygtighed fordelt på, om patienterne oplevede fejl.


For patient og personale kontinuitet gælder det, at

der er stor variation i svarene mellem de enkelte

sygehuse. Undersøgelsen viser, at der generelt er et

stort grundlag for forbedringer inden for dette

tema, og patient og personale kontinuitet er i rap-

porten nævnt under primære indsatsområder.

Henvendelse med spørgsmål under indlæggelsen

58% af patienterne blev oplyst om, hvem de skulle

henvende sig til med spørgsmål om sygdom og

behandling under indlæggelsen. Andelen af pa-

tienter, som fik dette oplyst, varierer mellem 46%

og 84% på de enkelte sygehuse.

1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt

ansvar

Der var 52% af patienterne, som oplevede, at der

var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt an-

svar for deres behandling. Her varierer svarene

igen meget. Svarene varierer mellem 40% og 70%.

Der er lidt flere patienter, som oplevede, at der

var 1-2 sygeplejersker på sygehuset, der havde

særligt ansvar for deres pleje (57%) end 1-2 læger.

Igen varierer svarene meget fra 44% til 78%.

Samlet set oplevede 72% af patienterne, at 1-2

læger og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar

for deres behandling/pleje.

Forskelle mellem grundspecialer inden for patient

og personale kontinuitet

Der findes en stor variation mellem sygehusene,

hvad angår oplysning om, hvor patienterne skal

henvende sig med spørgsmål under indlæggelse.

Der ses derimod relativt begrænset variation mel-

lem patienternes svar på de tre grundspecialer.

Vedrørende patienternes oplevelse af, om 1-2

læger havde et særligt ansvar, varierer svarene på

de tre grundspecialer mellem 50% og 56%, hvor

den største procentdel findes inden for ortopæd-

kirurgi.


5. Patient og personale kontinuitet

Tabel 5.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om patient og personale kontinuitet.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 12Blev du oplyst om, hvem du skulle henvende dig til med spørgsmål om din sygdom og behandling, mens du var indlagt?(Ja)

58,0% 13.254 40-41

Spørgsmål 13Oplevede du, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for din behandling?(Ja)

52,4% 13.585 42-43

Spørgsmål 14Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på sygehuset, der havde særligt ansvar for din pleje? (Ja)

57,0% 13.591 44-45

Spørgsmål 13+14Oplevede du, at der var 1-2 læger og/eller sygeplejersker på sygehuset, der havde særligt ansvar for din behandling/pleje?(Ja)

71,5% 13.603 46-47

Andelen af patienter, som oplevede 1-2 syge-

plejersker med særligt ansvar for deres pleje, er

lidt lavere inden for ortopædkirurgi (53%) end

for henholdsvis intern medicin (59%) og organ-

kirurgi (60%).

For alle tre spørgsmål inden for de tre grund-

specialer gælder det, at der er variation mellem

amterne. Denne variation er mellem 10 procent-

point og 20 procentpoint.

Sammenhænge

Ved yderligere analyser er der fundet en sammen-

hæng mellem, om patienterne oplevede at have til-

knyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med sær-

ligt ansvar for behandlingen og plejen, og hvorvidt

patienterne vurderer, at der er overensstemmelse

mellem de informationer, der gives fra forskelligt

personale. 19 procentpoint flere af dem, der ople-

vede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeple-

jersker giver positive tilkendegivelser om overens-

stemmelsen sammenlignet med dem, der ikke op-

levede det (se figur 5.1).

Figur 5.2 viser, at de patienter, der oplevede at

have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker

med særligt ansvar for deres behandling og pleje,

er mindre tilbøjelige til at mene, at der under ind-

læggelsen blev begået fejl.

Som det fremgår af figur 5.3, er de patienter,

der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller

sygeplejersker med særligt ansvar for deres be-

handling og pleje mindre tilbøjelige til at opleve,

at der var ventetider, der forlængede deres ophold

på sygehuset sammenlignet med dem, der ikke

oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og eller syge-

plejersker.

Tilknytningen af personale med særligt ansvar

for behandlingen og plejen har ligeledes en sam-

menhæng med patienternes samlede indtryk af

indlæggelsen. Således har 15 procentpoint flere af

dem, der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger

og/eller sygeplejersker, et virkelig godt eller godt

indtryk af indlæggelsen sammenlignet med dem,

der ikke oplevede det (se figur 5.4).

Hvorvidt patienterne blev oplyst om, hvor til

de kunne rette henvendelse med spørgsmål under

indlæggelsen, har en sammenhæng med indlæg-

gelsesformen, idet 69% blandt de planlagt ind-

lagte blev oplyst om dette mod 54% blandt de

akut indlagte (se figur 5.5).


70%

89%Overenstemmelse melleminformationer(I høj grad/I nogen grad)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker

Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker

Figur 5.1

Overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker.



Oplevede fejl(Ja)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

21%

14%



Figur 5.2

Oplevelse af fejl fordelt på, om der var tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar forbehandlingen og plejen.


Oplevede ikke ventetider,der forlængede opholdet(Slet ikke/I mindre grad)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

65%

74%



Figur 5.3

Oplevelse af ventetider, der forlængede opholdet fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 lægerog/eller sygeplejersker.


Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

80%

95%



Figur 5.4

Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker



Blev oplyst om, hvor man kunnehenvende sig med spørgsmål(Ja)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

54%

69%

Akut

Planlagt

Figur 5.5

Oplysning om, hvor til henvendelse med spørgsmål under indlæggelsen kunne rettes fordelt på indlæggelsesform (akut/planlagt).

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og alder. Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05).

Det er særligt spørgsmål om kommunikation,

som vurderes positivt af landets patienter. Deri-

mod er der forbedringspotentiale med hensyn til

medinddragelse af patienter og deres pårørende.

Lægerne og plejepersonalets lydhørhed overfor

patienterne

Hovedparten af patienterne oplevede i høj grad

eller i nogen grad, at lægerne lyttede til deres egen

beskrivelse af sygdommen (90%). Der findes en

variation i resultaterne på 14 procentpoint ved en

sammenligning af sygehusene.

92% af patienterne oplevede, at plejepersona-

let var lydhør overfor deres behov. Resultaterne

varierer ikke meget på dette område.

Inddragelse af patienter og pårørende

Med hensyn til patienternes inddragelse i beslut-

ninger om behandling og pleje blev 81% af pa-

tienterne passende inddraget på landsplan. Resul-

taterne varierer mellem 71% og 95% blandt de

enkelte sygehuse.

For knap 3⁄4 af patienterne blev pårørende pas-

sende inddraget i beslutninger om patientens be-

handling og pleje. Her varierer svarene mellem

63% og 87%.

Forskelle mellem grundspecialer inden for

medinddragelse og kommunikation

Med hensyn til, om lægerne lyttede til patienter-

nes beskrivelse af deres sygdom, adskiller de tre

grundspecialer sig ikke fra hinanden. Derimod

ses en mindre variation vedrørende plejepersona-

lets lydhørhed overfor patienternes behov. Pa-

tienter indlagt inden for ortopædkirurgi oplever i

lidt færre tilfælde lydhørhed end patienter indlagt

inden for intern medicin eller organkirurgi.

Der forekommer en begrænset variation mel-

lem grundspecialerne, hvad angår inddragelse af

patienten. Den største andel af patienter, som sva-


6. Medinddragelse og kommunikation

Tabel 6.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om medinddragelse og kommunikation.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 10 1

I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom?(I høj grad/I nogen grad)

89,7% 11.986 36-37

Spørgsmål 11 1

I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? (I høj grad/I nogen grad)

91,7% 12.648 38-39

Spørgsmål 15I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? (Passende)

81,2% 13.349 48-49

Spørgsmål 16 1

I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? (Passende)

74,3% 7.580 50-51

1) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (10=”Jeg beskrev ikke min sygdom”, 11=”Jeg fortalte ikke om mine behov”,16=”Ikke aktuelt for mig”).

rede, at deres pårørende blev inddraget i passende

omfang, var blandt patienter indlagt inden for or-

gankirurgi (78%), andelen var 73% blandt pa-

tienter indlagt inden for intern medicin og orto-

pædkirurgi.

Der er begrænset variation mellem amterne

på cirka 10 procentpoint, hvad angår medinddra-

gelse og kommunikation med undtagelse af ind-

dragelse af pårørende inden for ortopædkirurgi,

hvor variationen er over 20 procentpoint.


Undersøgelsen viser, at der er et væsentligt for-

bedringspotentiale med hensyn til at informere

patienterne, således er information karakteriseret

som et primært indsatsområde i rapporten. Til

gengæld er hovedparten af patienterne tilfredse

med indholdet af den information, de modtager.

Præsentationen af resultaterne er opdelt efter

spørgsmål om skriftlig information, mundtlig in-

formation, omfang af information og informa-

tion ved udskrivelse.

Skriftlig information

Under halvdelen af patienterne (45%) på landets

sygehuse modtog skriftlig information om syg-

dommen og behandlingen før og/eller under ind-

læggelsen.Variationen mellem sygehusene er stor.

18% af patienterne modtog skriftlig information

på det lavest placerede sygehus, hvorimod 91% af

patienterne modtog information på det højest

placerede sygehus. En stor del af sygehusene ligger

over landsgennemsnittet med hensyn til den

skriftlige information.

96% af de patienter, som modtog skriftlig in-

formation, vurderer indholdet af den skriftlige

information som virkelig godt eller godt. Der er

ikke stor variation mellem sygehusene.

Mundtlig information

86% af patienterne vurderer indholdet af den

mundtlige information under indlæggelsen som

virkelig godt eller godt. Der ses en variation i de

positive svar på 20 procentpoint (fra 77% til 97%)

mellem sygehusene.

83% af patienterne oplevede, at informatio-

nerne fra forskelligt personale stemte overens.

Der ses igen en variation mellem sygehusene fra

74% til 96%.

Omfang af information

Omfanget af informationen under indlæggelsen

vurderer 79% af patienterne som passende. Her va-

rierer svarene mellem sygehusene fra 69% til 93%.

Information ved udskrivelsen

Med hensyn til information af patienterne ved

udskrivelsen er andelen af patienter, som blev

informeret virkelig godt eller godt, størst ved

spørgsmålet omhandlende medicin (87%). Sva-

rene mellem sygehusene varierer kun i mindre

grad.

72% af patienterne blev informeret virkelig

godt eller godt om efterbehandling/genoptræning

og 74% om hjælpeforanstaltninger i hjemmet.

Patienterne blev i mindre grad informeret om

livsstilens betydning for helbredet (f.eks. motion,

ernæring, rygning og alkohol) (63%) og sygdom-

mens konsekvenser for fremtiden (55%). Her va-

rierer svarene blandt sygehusene særdeles meget.

Eksempelvis varierer svarene om hjælpeforan-

staltninger i hjemmet mellem 91% og 54% på hen-

holdsvis de højest og lavest placerede sygehuse.

Forskelle mellem grundspecialerne inden for infor-

mation

Der ses yderligere en variation mellem patien-

terne indlagt inden for de tre grundspecialer med

hensyn til modtagelse af skriftlig information. Pa-

tienter indlagt inden for organkirurgi (50%) eller

ortopædkirurgi (47%) modtog i højere grad in-

formation end patienter indlagt inden for intern

medicin (40%). Patienter fra de tre grundspecia-

ler adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til

vurderingen af indholdet af den skriftlige infor-

mation. Der findes dog en begrænset variation

mellem amterne. I et enkelt amt svarede samtlige

patienter indlagt inden for intern medicin posi-

tivt på spørgsmålet om indholdet af den skriftlige

information.

Patienternes vurdering af indholdet af den

mundtlige information varierer mellem 84% (or-

topædkirurgi) til 87% (organkirurgi) inden for

de forskellige grundspecialer. Med hensyn til pa-

tienternes oplevelse af overensstemmelse mellem

informationer fra forskelligt personale ses ingen

forskel afhængigt af grundspeciale.


7. Information

Der er ingen væsentlig forskel mellem patien-

ternes svar på omfanget af information afhængigt

af inden for hvilket grundspeciale, de var indlagt.

Informationen af patienter ved udskrivelsen

efter indlæggelse på henholdsvis intern medicin,

organkirurgi og ortopædkirurgi varierer med

hensyn til medicin, hjælpeforanstaltninger i

hjemmet og livsstilens betydning. Med hensyn til

information om medicin er intern medicin højest

placeret (89%). 78% af patienterne indlagt inden

for ortopædkirurgi blev virkelig godt eller godt

informeret om hjælpeforanstaltninger i hjemmet,

hvorimod 65% af patienterne indlagt inden for

organkirurgi blev virkelig godt eller godt infor-

meret. 71% af patienterne indlagt inden for in-

tern medicin blev informeret virkelig godt eller

godt om hjælpeforanstaltninger. Der findes store

variationer mellem amterne inden for de tre

grundspecialer, særligt inden for ortopædkirurgi

hvor der ses en variation på 51 procentpoint mel-


Tabel 7.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om information.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 21Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtagetskriftlig information om din sygdom og behandling? (Ja, før indlæggelsen/Ja, mens jeg var indlagt)

44,7% 12.604 66-67

Spørgsmål 22 1, 2

Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information, du fik?(Virkelig godt/Godt)

96,1% 5.667 68-69

Spørgsmål 23Hvordan vurderer du indholdet af den mundtlige information,du fik, mens du var indlagt?(Virkelig godt/Godt)

85,8% 13.178 70-71

Spørgsmål 24Hvordan vurderer du alt i alt omfanget af den information, du fik, mens du var indlagt? (Passende)

79,1% 13.174 72-73

Spørgsmål 25I hvilken grad oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på sygehuset, stemte overens?(I høj grad/I nogen grad)

82,9% 12.645 74-75

Spørgsmål 31a-e 2

Hvordan blev du ved udskrivelsen fra sygehuset informeret om følgende: (Virkelig godt/Godt)

a. Efterbehandling/genoptræning? 72,1% 8.253 86-87

b. Den medicin du skulle tage? 86,7% 8.526 88-89

c. Hjælpeforanstaltninger i hjemmet? 73,5% 4.679 90-91

d. Din livsstils betydning for dit helbred (f.eks. motion, ernæring, rygning og alkohol)?

63,0% 7.039 92-93

e. Sygdommens konsekvenser for din fremtid? 55,2% 8.275 94-95

1) Omfatter kun patienter, som i forbindelse med indlæggelsen har modtaget skriftlig information.2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (22=”Læste den ikke”, 31=”Ikke aktuelt for mig”).


lem det højest og lavest placerede amt. Den høje-

ste andel af patienter, som blev informeret virke-

lig godt eller godt om livsstil, var blandt patienter

indlagt inden for intern medicin (67%). Andelen

af patienter indlagt inden for ortopædkirurgi,

som blev virkelig godt eller godt informeret om

livsstil, er væsentlig lavere (62%).

Sammenhænge

95% af dem, der modtog skriftlig information,

har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af

indlæggelsen, mens dette gælder for 88% blandt

dem, der ikke modtog skriftlig information (se fi-

gur 7.1).

I figur 7.2 ses, at patienter, der modtog skrift-

lig information før eller under indlæggelsen, er

mere tilbøjelige til at mene, at omfanget af den in-

formation, der gives i løbet af indlæggelsen, er

passende sammenlignet med dem, der ikke mod-

tog skriftlig information.


0% 20% 40% 60% 80% 100%

88%

95%

Modtog skriftlig information

Modtog ikke skriftlig information

Figur 7.1

Patienternes samlede indtryk af indlæggelsen fordelt på, hvorvidt patienterne modtog skriftlig information.


Omfang af information underindlæggelsen(Passende)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

74%

86%

Modtog skriftlig information

Modtog ikke skriftlig information

Figur 7.2

Patienternes vurdering af informationernes omfang under indlæggelsen fordelt på, hvorvidt patienternemodtog skriftlig information.



To spørgsmål omhandler patienternes behand-

lingsforløb, dels et spørgsmål om overholdelsen

af planer for behandlingsforløb og dels et spørgs-

mål om samarbejdet om patienternes pleje og be-

handling. Der findes grundlag for forbedringer

inden for temaet på trods af, at temaet ikke er an-

givet under primære indsatsområder i rapporten.

Overholdelse af planer for behandlingsforløb

På landsplan oplevede 85% af patienterne, at pla-

nerne for behandlingsforløbet blev overholdt i

høj grad eller i nogen grad. Andelen på de enkelte

sygehuse varierer mellem 75% og 97%. Lidt over

5% af patienterne oplevede, at planerne for be-

handlingsforløbet slet ikke blev overholdt.

Personalets samarbejde om pleje og behandling

90% af patienterne vurderer, at plejepersonalet og

lægerne samarbejdede virkelig godt eller godt om

plejen og behandlingen. De positive svarprocen-

ter varierer fra 82% til 98% på de enkelte syge-

huse.

Forskelle mellem grundspecialerne inden for

behandlingsforløb

Patienter indlagt inden for intern medicin eller

organkirurgi svarede, at de i henholdsvis 86% og

85% af tilfældene oplevede, at planerne i høj grad

eller i nogen grad blev overholdt. Patienter ind-

lagt inden for ortopædkirurgi oplevede i høj eller

nogen grad, at planerne for behandlingsforløbet

blev overholdt i 83% af tilfældene.

Der er en forskel på fire procentpoint på den

positive svarprocent mellem patienter indlagt in-

den for intern medicin (92%) og patienter indlagt

inden for ortopædkirurgi (88%), hvad angår pa-

tienternes vurdering af personalets samarbejde.

90% af patienterne fra organkirurgi vurderer, at

plejepersonalet og lægerne samarbejdede virkelig

godt eller godt.

Der ses en variation mellem amterne mellem

10 og 20 procentpoint.Variationen er størst inden

for ortopædkirurgi med hensyn til overholdelse

af planer for behandlingsforløbet.

8. Behandlingsforløb

Tabel 8.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om behandlingsforløb.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 17 1

I hvilken grad oplevede du, at de planer, der blev lagt for dit behandlingsforløb, blev overholdt? (før indlæggelsen, underindlæggelsen og efter udskrivningen) (I høj grad/I nogen grad)

84,5% 9.548 52-53

Spørgsmål 28 1

Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling?(Virkelig godt/Godt)

89,7% 11.401 80-81

1) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (17 = “Der blev ikke lagt planer”, og “Det kan jeg ikke vurdere” 28 = “Det kan jeg ikke vurdere”).


Der er på landsplan et relativt begrænset forbed-

ringspotentiale inden for temaet om udskrivel-

sen, og temaet er ikke karakteriseret som et pri-

mært indsatsområde i rapporten. I undersøgel-

sen spørges der til, om patienterne havde en af-

sluttende samtale inden udskrivelsen. Patien-

terne svarede yderligere på, om de var trygge el-

ler utrygge ved udskrivelsen.

Afsluttende samtale

80% af patienterne svarede “Ja” til at have haft en

afsluttende samtale inden udskrivelsen. Der var

stor variation mellem sygehuse fra 72% til 93%.

Tryghed ved udskrivelse

På landsplan svarede 87% af patienterne, at de

var meget trygge eller trygge ved at skulle hjem

fra sygehuset. Svarene på de enkelte sygehuse

varierer mellem 77% og 96%. Over hver tiende

af alle landets patienter var utrygge eller meget

utrygge ved at skulle hjem fra sygehuset.


udskrivelsen

Mellem de tre grundspecialer varierer de positive

svar på spørgsmålet om en afsluttende samtale

mellem 77% på ortopædkirurgi og 82% på in-

tern medicin. For patienter indlagt inden for

organkirurgi svarede 79%, at de havde en afslut-

tende samtale.

Der er ikke stor variation i svarfordelingen

mellem de tre grundspecialer med hensyn til, om

patienterne var trygge ved udskrivelsen. Mellem

86% (intern medicin) og 89% af patienterne (or-

gankirurgi) svarede, at de var meget trygge eller

trygge ved at skulle hjem fra sygehuset.

Inden for dette tema findes små variationer

mellem amterne på cirka 10 procentpoint.

9. Udskrivelse

Tabel 9.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om udskrivelse.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 30Havde du en afsluttende samtale med en læge eller en sygeplejerske, inden du blev udskrevet fra sygehuset? (Ja)

79,5% 13.600 84-85

Spørgsmål 33Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra sygehuset?(Meget tryg/Tryg)

86,8% 12.574 98-99


10. Overgange mellem sektorer

Hvad angår overgangene mellem sektorer ses om-

råder, hvorpå der er forbedringsmuligheder. Te-

maet belyses med fire spørgsmål om kommuni-

kationen mellem sygehus, egen læge og den kom-

munale hjemmepleje/hjemmesygepleje.

Henvendelse i tilfælde af tilstandsændringer

inden indlæggelsen

I tilfælde af ændringer i patienternes tilstand

inden indlæggelse vidste 83% af de planlagt ind-

lagte patienter, hvor de skulle henvende sig. Ande-

len varierer mellem 72% og 94% på de enkelte

sygehuse.

Information af sygehusafdeling ved indlæggelsen

90% af patienterne vurderer, at sygehusafdelin-

gen var virkelig godt eller godt informeret om de-

res situation ved indlæggelsen. Svarene varierer

mellem 82% og 98%.

Samarbejdet mellem sygehuset og den kommu-

nale hjemmepleje/hjemmesygepleje

Med hensyn til samarbejdet mellem sygehuset og

den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje

ved udskrivelsen, vurderer 82% af de patienter,

som modtog hjemmepleje/hjemmesygepleje, at

samarbejdet var virkelig godt eller godt. De posi-

tive svar varierer mellem 60% og 100% på de en-

kelte sygehuse.

Orientering af egen læge

Patienternes vurderinger af egen læges oriente-

ring om, hvad der var sket under indlæggelsen,

varierer relativt meget mellem sygehusene. Mel-

lem 60% og 96% vurderer, at egen læge blev ori-

enteret virkelig godt eller godt. På landsplan vur-

derer 78% af patienterne, at deres egen læge blev

virkelig godt eller godt orienteret, således vurde-

rer 22% af patienterne, at deres egen læge blev

orienteret dårligt eller virkelig dårligt.


overgange mellem sektorer

Inden for to områder ses en variation mellem

grundspecialerne. De positive svar inden for de tre

grundspecialer varierer mellem 82% (ortopædki-

rurgisk) og 87% (intern medicin) ved spørgsmålet

om henvendelse i tilfælde af tilstandsændringer

inden indlæggelsen. Der er forskel mellem amter-

nes inden for de tre grundspecialer. Forskellen er

størst blandt amterne inden for intern medicin

(39 procentpoint). I to amter svarede samtlige pa-

tienter positivt. Det skal dog bemærkes, at der i

disse amter er meget få respondenter, sandsynlig-

vis som følge af at spørgsmålet udelukkende be-

svares af planlagt indlagte patienter.

Desuden findes en variation i forbindelse med

orientering af patienternes egen læges. Patienter

indlagt inden for ortopædkirurgi adskiller sig fra

de andre grundspecialer ved i 75% af tilfældene at

svare, at lægen blev orienteret virkelig godt eller

godt. Patienterne fra intern medicin og organki-

rurgi ligger på henholdsvis 80% og 81%. Inden

for dette område findes variationer mellem amter

på op til 37 procentpoint (ortopædkirurgi).


Tabel 10.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om overgange mellem sektorer.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 5 1

Vidste du, hvor du skulle henvende dig, hvis der opstod ændringer i din tilstand, mens du ventede (f.eks. til egen læge,til sygehuset eller andre)?(Ja, og der opstod ændringer/Ja, men der opstod ikke ændringer)

83,1% 4.916 26-27

Spørgsmål 9 3

Hvordan vurderer du, at sygehusafdelingen var informeret omdin situation, da du blev indlagt?(Virkelig godt/Godt)

90,4% 10.983 34-35

Spørgsmål 32 2, 3

Hvordan vurderer du, at sygehuset og den kommunale hjemme-pleje/hjemmesygepleje samarbejdede om din udskrivelse? (Virkelig godt/Godt)

82,2% 2.925 96-97

Spørgsmål 34 3

Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge blev orienteretom, hvad der var sket under din indlæggelse på sygehuset?(Virkelig godt/Godt)

77,7% 7.710 100-101

1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Omfatter kun patienter, som efter indlæggelsen har modtaget hjemmepleje/hjemmesygepleje.3) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (9, 32 og 34=”Det kan jeg ikke vurdere” og 32=”Ikke aktuelt for mig”).

Der ses en stor variation i resultaterne om de fy-

siske rammer på de forskellige sygehuse. På det

lavest placerede sygehus svarede 49% af patien-

terne, at deres samlede indtryk af sygehusets lo-

kaler er virkelig godt eller godt, hvorimod samme

andel er 100% på det højest placerede sygehus.

På landsplan har 85% af patienterne et virkelig

godt eller godt indtryk af sygehusets lokaler.

Forskelle mellem grundspecialer inden for de

fysiske rammer

Der ses ingen variation i resultaterne afhængigt af

grundspeciale inden for tema om de fysiske ram-

mer. Andelen af patienter, som svarede, at de sam-

lede indtryk af sygehuset lokaler var virkelig godt

eller godt, er mellem 85% og 86%. Der ses varia-

tioner fra 19-25 procentpoint mellem amterne in-

den for de tre grundspecialer.


11. Fysiske rammer

Tabel 11.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om fysiske rammer.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 35Hvad er dit samlede indtryk af sygehusets lokaler? (sengestuer, opholdsrum m.v.) (Virkelig godt/Godt)

84,6% 12.667 102-103

Hovedstadens Sygehusfællesskab 2004 • 43

Patienternes oplevelser af ventetid giver et grund-

lag for forbedringer på området, og ventetid er

anført i rapporten som et primært indsatsom-

råde. To spørgsmål dækker patienternes oplevelse

af ventetid. Dels et spørgsmål om ventetid inden

indlæggelsen og dels et spørgsmål om ventetiden

under indlæggelsen. Der ses store variationer i

resultaterne mellem sygehusene.

Ventetiden fra henvisning til indlæggelsen

Over halvdelen af de planlagt indlagte patienter

(63%) mener, at ventetiden fra henvisning til

sygehus til indlæggelse var passende. De positive

svar varierer mellem 29% og 86%. Knap 1% af

patienterne mener, at ventetiden var for kort eller

alt for kort, mens 36% af patienterne mener, at

ventetiden var alt for lang eller for lang.

Ventetider under indlæggelsen

70% oplevede, at der i mindre grad eller slet ikke

opstod ventetider, som forlængede opholdet. Svar-

procenten på de enkelte sygehuse varierer mellem

57% og 93%. På landsplan oplevede 12% af pa-

tienterne i høj grad ventetider, der forlængede op-

holdet på sygehuset.


ventetid

Andelen af de planlagt indlagte patienter indlagt

inden for organkirurgi, som mener, at ventetiden

før indlæggelse var passende, er 65%. Andelen er

derimod lidt lavere for patienter indlagt inden for

henholdsvis intern medicin (63%) og inden for

ortopædkirurgi (58%). Der ses desuden en væ-

sentlig variation på 63 procentpoint mellem am-

terne inden for ortopædkirurgi.

Andelen af patienter, som kun i mindre grad

eller slet ikke oplevede ventetid under indlæggel-

sen, er lidt større for patienter indlagt inden for

intern medicin (73%) end den samlede andel på

landsplan. I modsætning til patienter indlagt in-

den for intern medicin oplevede 69% af patien-

terne indlagt inden for organkirurgi eller orto-

pædkirurgi kun i mindre grad eller slet ikke ven-

tetid under indlæggelsen.

12. Ventetid

Tabel 12.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om ventetid.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 4 1

Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt?(Passende)

63,4% 4.967 24-25

Spørgsmål 29 2

I hvilken grad oplevede du under indlæggelsen, at der opstodventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængededit ophold?(I mindre grad/Slet ikke)

69,7% 11.651 82-83

1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (“Det kan jeg ikke vurdere”).

I undersøgelsen belyses kendskabet til det frie sy-

gehusvalg samt patienternes benyttelse af mulig-

heden for selv at vælge sygehus.

Undersøgelsen viser, at 87% af de planlagt

indlagte patienter kendte til det frie sygehusvalg.

Af disse patienter valgte 49% selv, hvilket sygehus

de skulle indlægges på.

Baggrunden for patienternes valg af sygehus

er præsenteret i figur 13.1. Det ses, at knap halv-

delen af de planlagt indlagte patienter, som

kendte til og benyttede det frie sygehusvalg, valgte

sygehus ud fra, hvilket der lå nærmest patientens

bopæl (49%), hvilket stemmer overens med re-

sultaterne fra tidligere undersøgelser.

Udvikling siden 2002

Resultaterne viser en statistisk signifikant stigning

i andelen af de planlagt indlagte patienter, som

kender til muligheden for selv at vælge, hvilket

sygehus de vil indlægges på. Andelen var 82% i

2002, mens der er 87% af de planlagt indlagte pa-

tienter, som kender til muligheden i 2004.

Der er derimod færre patienter, som benytter

det frie sygehusvalg. I 2002 valgte 52% af de plan-

lagt indlagte patienter, som kendte til muligheden

for frit at vælge sygehus, selv hvilket sygehus de

ville indlægges på. Andelen er 49% i 2004. Således

ses et fald på 3 procentpoint i patienternes benyt-

telse af det frie sygehusvalg. Ændringen er sta-

tistisk signifikant (p<0,05) ifølge en logistisk

regressionsanalyse justeret for køn og alder.

Forskelle mellem grundspecialer inden for frit

sygehusvalg

Der ses variationer mellem de tre grundspecialer,

hvad angår frit sygehusvalg. 91% af de planlagt

indlagte patienter indlagt inden for ortopæd-

kirurgi havde kendskab til det frie sygehusvalg.

Andelen er lavere blandt patienter indlagt inden

for intern medicin (83%) og organkirurgi (84%).

Over halvdelen af de planlagt indlagte patien-

ter indlagt inden for ortopædkirurgi, som kendte

til muligheden for frit at vælge sygehus, benyttede

muligheden for frit at vælge (63%), i modsætning

til eksempelvis patienter indlagt inden for intern

medicin (33%).

For alle tre grundspecialer gælder det, at der er

en stor variation mellem amterne. Denne varia-

tion er størst inden for intern medicin (67 pro-

centpoint), sandsynligvis grundet fordelingen af

indlæggelsesform inden for dette grundspeciale.


13. Frit sygehusvalg

Tabel 13.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om frit sygehusvalg.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 6 1

Vidste du, at du selv kunne vælge hvilket sygehus, du skulleindlægges på?(Ja)

86,5% 4.979 28-29

Spørgsmål 7 1, 2

Valgte du selv, hvilket sygehus du skulle indlægges på?(Ja)

48,9% 4.115 30-31

1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Omfatter kun patienter, som kendte til muligheden for frit at vælge sygehus.


Sygehuset er nærmest min bopæl

0% 20% 40% 60% 80% 100%

49%

Jeg har gode erfaringer fra tidligereophold på sygehuset

Sygehuset har et godt ry

Min egen læge anbefaledesygehuset

Ventetiden var kortest på dettesygehus

Anden årsag

41%

41%

30%

22%

15%

Figur 13.1

Fordelingen af patienternes svar på, hvorfor patienten valgte at blive indlagt på netop dette sygehus(spørgsmål 8 1).

1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter, som kendte til og benyttede muligheden for frit at vælge sygehus.

Generelt set er patienternes indtryk af indlæggel-

sen på landets sygehuse positivt. Der er dog en for-

skel på 21 procentpoint mellem det lavest og hø-

jest placerede sygehus. 90% af patienterne mener,

at det samlede indtryk af indlæggelsen på sygehu-

set er virkelig godt eller godt. Den positive vurde-

ring ses til trods for, at der inden for andre temaer

ses muligheder for forbedringer.

Forskelle mellem grundspecialer inden for det

samlede indtryk af indlæggelsen

Der ses ingen forskel i patienternes samlede ind-

tryk af indlæggelsen afhængigt af, inden for hvil-

ket grundspeciale patienterne er indlagt. Amter-

nes resultater varierer i begrænset omfang (største

variation er 10 procentpoint) inden for grundspe-

cialerne.


14. Samlet indtryk af indlæggelsen

Tabel 14.1

Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om samlet indtryk af indlæggelsen.


besvarelser

Tabelsamling

side

Spørgsmål 36Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset? (Virkelig godt/Godt)

90,3% 12.626 104-105

En stor del af spørgsmålene i LUP 2004 går igen

fra LUP 2000 og LUP 2002. Størstedelen af disse

spørgsmål er identiske, ved et fåtal er spørgsmåls-

formuleringen dog ændret i mindre grad. I det

følgende vises resultater for analyser, som under-

søger forskelle i resultater mellem de tre under-


15. Ændringer mellem LUP 2004, LUP 2002

og LUP 2000

Tabel 15.1

Andel positive svar i henholdsvis LUP 2004, LUP 2002 og LUP 2000.

Spørgsmål Andel positive svar Ændringer

Landsresultat

2004

Landsresultat

2002

Landsresultat

2000

2002-

2004

2000-

2004

Spørgsmål 22Indhold af skriftlig information 96,0% 94,7% 86,9% 1,3% 9,1%*

Spørgsmål 34Orientering af egen læge 77,7% 71,2% 71,0% 6,5%* 6,7%*

Spørgsmål 4Ventetid mellem henvisning og indlæggelse 63,4% 58,2% 58,1% 5,2%* 5,3%*

Spørgsmål 25Overensstemmelse af information fra forskelligt personale 82,9% 83,0% 77,9% -0,1% 5,0%*

Spørgsmål 29Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold 69,7% 68,0% 67,0% 1,7% 2,7%*

Spørgsmål 24Omfang af information under indlæggelse 79,1% 76,0% 77,0% 3,1% 2,1%*

Spørgsmål 27Tillid til plejepersonales faglige dygtighed 95,3% 94,3% 94,2% 1,0% 1,1%

Spørgsmål 36Samlet indtryk af indlæggelsen 90,3% 90,2% 89,2% 0,1% 1,1%

Spørgsmål 26Tillid til lægers faglige dygtighed 92,8% 92,5% 92,0% 0,3% 0,8%

Spørgsmål 11Lydhørhed fra plejepersonale 91,7% 91,5% 91,5% 0,2% 0,2%

Spørgsmål 10Lydhørhed fra læger 89,7% 89,8% 90,2% -0,1% -0,5%

Spørgsmål 23Indhold af mundtlig information under indlæggelse 85,7% 86,5% 87,1% -0,8% -1,4%

Spørgsmål 32Samarbejde mellem sygehus og kommunalhjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse

82,2% 82,6% 85,0% -0,4% -2,8%

Spørgsmål 9Information af sygehusafdeling ved indlæggelse 90,4% 90,6% - -0,2% -

Spørgsmål 131-2 læger med særligt ansvar 52,4% 53,9% - -1,5% -

Spørgsmål 12Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse 58,0% 60,2% - -2,2%* -

Tabel 18 præsenterer ændringer i de positive svar imellem de tre undersøgelser (sorteret efter ændringen fra 2000-2004). Statistisksignifikante ændringer > ét procentpoint er markeret med *. Resultaterne i tabellen er ved direkte standardisering korrigeret for for-skelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Da patientsammensætningen ændres over tid, er de procentvise ændringerikke direkte sammenlignelige, men der er ved logistisk regressionsanalyse konstateret, om forskellen i patientgruppernes vurderingmellem årene er statistisk signifikant (p<0,05), idet der er justeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).

søgelser for de sammenlignelige vurderings-

spørgsmål. Tabel 15.1 viser, at der er sket en sta-

tistisk signifikant og markant forbedring ved seks

ud af 13 sammenlignelige spørgsmål mellem

2000 og 2004. Disse forbedringer er sket inden

for tre temaer.

Oplevelsen af indholdet af den skriftlige in-

formation i 2004 er ikke statistisk signifikant æn-

dret i forhold til 2002. Ses patienternes oplevelse

af indholdet af den skriftlige information imid-

lertid i forhold til 2000, er der sket en væsentlig

forbedring på 9 procentpoint. 79% af patienterne

vurderer, at omfanget af informationen under

indlæggelsen var passende i 2004 i modsætning

til 77% i 2000, denne stigning er statistisk signifi-

kant. Der ses en mindre stigning fra 2002 til 2004,

denne stigning er dog ikke statistisk signifikant.

Hvad angår overensstemmelse af information fra

forskelligt personale, ses der en stigning i de po-

sitive svar mellem 2000 og 2004 på 5 procent-

point. Andelen er uændret mellem 2002 og 2004.

Med hensyn til overgangene mellem sekto-

rerne er der sket en markant stigning i patienter-

nes positive svar, hvad angår orienteringen af

egen læge. Denne stigning er størst inden for de

sidste to år, idet den er knap 7 procentpoint.

Patienternes oplevelse af ventetiden mellem

henvisning og indlæggelse var uændret mellem

2000 og 2002. Herefter er der sket en markant

stigning i de positive patientvurderinger på over

5 procentpoint. Patienternes oplevelse af venteti-

der, der forlængede opholdet på sygehuset, er

mere positiv i 2004 end i 2000, således er andelen

af positive svar 70% i 2004 versus 67% i 2004.

Der ses ydermere en stigning mellem 2002 og

2004, denne stigning er imidlertid ikke statistisk

signifikant.

Patienternes oplevelse af, om de blev oplyst

om, hvem de skulle rette henvendelse til med

spørgsmål under indlæggelsen, blev belyst i både

LUP 2002 og LUP 2004. På dette område ses et

fald i andelen af de positive svar på over 2 pro-

centpoint. I 2004 er 58% af patienterne oplyst

om, hvem de skulle hende sig til, hvorimod ande-

len var lidt over 60% i 2002.


Spørgsmål om patienternes baggrund kan bi-

drage med viden om sammenhænge mellem disse

og undersøgelsens øvrige spørgsmål. Samtidig er

det nødvendigt at justere for betydningen af køn,

alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) for at

undgå en eventuel skævvridning af resultaterne

mellem sygehusene og amterne/H:S, idet hoved-

formålet med undersøgelsen er at sammenligne

patientoplevelser mellem sygehuse. Eksempelvis

findes en tendens til, at yngre patienter er mindre

tilfredse end ældre (1, 2, 3). Denne sammenhæng

kan medføre en skævvridning af resultaterne, hvis

en afdeling hovedsageligt behandler ældre patien-

ter og derved kan opnå en mere positiv tilbage-

melding. Der er gennemført særlige analyser, som

viser sammenhængen mellem køn, alder og ind-

læggelsesform (akut/planlagt) og de andre fakto-

rer. Analyserne viser, at det er nødvendigt at ju-

stere undersøgelsens analyser for disse faktorer,

idet køn, alder og indlæggelsesform (akut/plan-

lagt) har en særlig betydning for patienternes op-

levelser (1).

I det følgende præsenteres sammenhængen

mellem henholdsvis køn, alder og indlæggelses-

form(akut/planlagt) og udvalgte vurderingsspørgs-

mål fra LUP 2004.

Figur 16.1 viser, at mænd generelt set giver en

mere positiv vurdering end kvinder. Flere mænd

vurderer, at de i et passende omfang blev inddra-

get i beslutninger om deres behandling og pleje.

Med hensyn til tilliden til personalets faglige dyg-

tighed, er tilliden størst blandt mænd både i for-

hold til læger og til plejepersonale. Det samlede

indtryk af indlæggelsen vurderes også mest posi-

tivt blandt mænd.

Der ses ligeledes en klar tendens med hensyn

til alder, hvor patienter i den ældste aldersgruppe

giver den mest positive vurdering (se figur 16.2).


16. Betydning af patientkarakteristika

Tillid til lægens faglige dygtighed(I høj grad/I nogen grad)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

92%

93%

Kvinde

Mand

Inddragelse af patienter(Passende) 80%

84%



94%

97%

89%

93%

Figur 16.1

Positive vurderinger fordelt på køn.

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).


Tillid til lægens faglige dygtighed(I høj grad/I nogen grad)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

94%

91%

60+ år

0-59 år

Orientering af egen læge(Virkelig godt/Godt) 84%

73%



96%

94%

94%

87%

Figur 16.2

Positive vurderinger fordelt på alder.

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).

1-2 læger med særligt ansvar(Ja)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

50%

63%

Akut

Planlagt

Omfang af information underindlæggelse(Passende) 77%

85%

1-2 sygeplejersker med særligtansvar(Ja)


56%

63%

89%

94%

Figur 16.3

Positive vurderinger fordelt på indlæggelsesform.

Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og alder. Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05).

Dette gælder særligt med hensyn til oplevelsen af

orientering af egen læge og det samlede indtryk af

indlæggelsen.

Figur 16.3 viser en klar tendens med hensyn

til, om patienterne er indlagt akut eller planlagt.

Andelen af positive oplevelser er størst blandt de

planlagt indlagte patienter. Dette ses særligt i for-

bindelse med patienternes oplevelse af at have 1-

2 læger med særligt ansvar.

Andre forholds betydning

Ved sammenligningen af resultaterne mellem sy-

gehusene må man være opmærksom på, at der også

er andre forhold end køn, alder og indlæggelses-

form (akut/planlagt), som kan påvirke resulta-

terne. Eksempelvis viser andre undersøgelser, at

der for nogle vurderingsspørgsmål er forskelle i

besvarelserne afhængigt af, om det er patienten

selv, deres pårørende eller patient og pårørende i

fællesskab, der har besvaret spørgeskemaet. Erfa-

ringerne viser eksempelvis, at de pårørende er

mere kritiske end de patienter, som selv har be-

svaret spørgeskemaet, når det gælder spørgsmål

om information og behandlingsforløb (1). Også

patienternes uddannelsesniveau kan influere på

undersøgelsesresultaterne. Tidligere gennemførte

undersøgelser har vist, at patienter med længere

uddannelser har tendens til at være mindre til-

fredse end patienter med kortere uddannelser,

men dette er ikke entydigt (2, 3).

Referencer1. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser.

www.vejleamt.dk eller www. efb.kbhamt.dk.

2. Coulter A, Magee H ed.: The European Patient of the Future. New York: Open University Press, 2004.

3. Amtsrådsforeningen m.v.: De mellemmenneskelige rela-tioner – anbefalinger for kommunikation, medinddragelseog kontinuitet. Århus, 2003.


For at undersøge sammenhængen mellem syge-

husenes størrelse og geografiske placering benyt-

tes Sundhedsstyrelsens Sygehusgruppering fra

2002 (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsen inddeler

landets sygehuse i syv grupper, hvoraf én gruppe

består af sygehuse, som udelukkende har psyki-

atriske funktioner. Disse sygehuse indgår ikke i

LUP. I nedenstående tabel 17.1 fremgår beskrivel-

sen af grupperingen for de seks grupper, som ind-

går i LUP. Tabellen viser yderligere inddelingen i

store sygehuse og små sygehuse, som er benyttet i

analysen i LUP.

Derudover er sygehusene inddelt efter deres

geografiske placering. Sygehuse, som er placeret

vest for Storebælt (Fyns Amt, Sønderjyllands

Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkjøbing Amt,

Århus Amt, Viborg Amt eller Nordjyllands Amt),

betegnes vestdanske sygehuse, hvorimod syge-

huse placeret øst for Storebælt (H:S, Københavns

Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vest-

sjællands Amt, Storstrøms Amt eller Bornholms

Regionskommune), betegnes østdanske syge-

huse.

Figur 17.1 og 17.2 viser, at det for sammenhæn-

gen mellem patienternes samlede vurdering og

henholdsvis sygehusstørrelse og geografisk place-

ring af sygehus gælder, at lidt flere patienter svarede

“Virkelig godt” eller “Godt” på spørgsmålet om det

samlede indtryk af indlæggelsen på henholdsvis de

små sygehuse og på vestdanske sygehuse.

I tolkningen af resultaterne om de geografiske

forskelle bør det overvejes, om forskellene beror

på en kulturforskel mellem patienterne eller i en

egentlig forskel i kvaliteten mellem sygehusene.

På trods af en eventuel variation i resultaterne af-

hængig af kulturen i henholdsvis Østdanmark og

Vestdanmark, kan en reel forskel i kvaliteten på

sygehusene ikke afvises. Derfor anbefales det, at

sygehusstørrelsen og den geografiske placering

ikke opfattes som den eneste forklaring på even-

tuelle dårlige resultater ved en vurdering af beho-

vet for at iværksætte kvalitetsforbedrende tiltag.


17. Sygehusstørrelse og geografisk placering

Tabel 17.1

Sundhedsstyrelsens Sygehusgruppering 2002.

Store sygehuse Små sygehuse

Hovedsygehuse I er store, stærkt specialiserede sygehuse medbetydelige lands- og landsdelsfunktioner.

Lokalsygehuse med mindst 3 kliniske afdelinger er mindre, specialiserede sygehuse med overvejende lokalfunktioner.

Hovedsygehuse II er store, stærkt specialiserede sygehuse medbetydelige amtsfunktioner og i enkelte tilfælde også lands- oglandsdelsfunktioner.

Lokalsygehuse – delte sygehuse er små sygehuse med en medicinsk og kirurgisk afdeling foruden anæstesi og røntgen-diagnostik.

Lokalsygehuse – blandede sygehuse er små sygehuse med enfælles medicinsk-kirurgisk afdeling.

Andre somatiske sygehuse dækker over en række meget forskellige typer sygehuse, som ikke lader sig rubricere i nogen af de øvrige kategorier. Det drejer sig om efterbehandlings-sygehuse, gigthospitaler, ortopædkirurgiske sygehuse, special-hospitaler for behandling af sukkersyge mv.



0% 20% 40% 60% 80% 100%

92%

90%

Stort

Lille

Figur 17.1

Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på sygehusstørrelse.



0% 20% 40% 60% 80% 100%

89%

92%

Vest

Øst

Figur 17.2

Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på sygehusets geografiske placering.



Del 3

Konklusion og perspektiver

Formålet med LUP er at tegne et overbliksbillede af

patienternes oplevelser på sygehus- og speciale-

niveau og samtidig sammenligne patientoplevel-

serne over tid. De enkelte amter/H:S og/eller syge-

huse har derved mulighed for at identificere særlige

indsatsområder og på baggrund af dette iværksætte

tiltag, som kan fastholde eller forbedre kvaliteten

på sygehusene. Dette kan eksempelvis ske ved, at

amterne/H:S og sygehusene gennemfører yderli-

gere undersøgelser, som fokuserer på de områder,

hvorpå sygehusene opnår de dårligste resultater

sammenlignet med de resterende sygehuse. Sam-

tidig skal resultaterne fra LUP benyttes som en del

af evalueringen af sygehusene i forbindelse med

Den Danske Kvalitetsmodel.

Resultaterne fra LUP viser,at patienterne på lan-

dets sygehuse generelt har et godt indtryk af deres

indlæggelse. Dette gælder særligt med hensyn til de

kliniske ydelser, kommunikation og det samlede

indtryk af indlæggelsen. Samtidig vurderes en

række områder inden for forskellige temaer som

positive. Baggrunden for valget af temaer var enten,

at patienterne prioriterer temaet højt i forbindelse

med en indlæggelse, eller at der ses forbedringspo-

tentiale inden for temaet. Undersøgelsen viser, at de

primære indsatsområder fremover er patient og

personale kontinuitet, information, patientsikker-

hed, medinddragelse af patienter og pårørende og

ventetid. Spørgsmål om patientsikkerhed og med-

inddragelse af patienter og pårørende er nye i for-

hold til LUP 2002. Dette gælder endvidere nogle

spørgsmål om overgange mellem sektorer og

spørgsmålet om de fysiske rammer. På trods af, at

disse ikke karakteriseres som primære indsatsom-

råder, findes der stadig et relativt stort grundlag for

forbedringer.

Undersøgelsen viser desuden, at der findes et

bredt kendskab til det frie sygehusvalg blandt plan-

lagt indlagte patienter. Det er imidlertid kun en

mindre del af disse patienter, som benytter sig af

muligheden for at vælge sygehus. Baggrunden for

valget af sygehus er i de fleste tilfælde, at sygehuset

ligger nærmest patientens bopæl.

Der findes flere områder,hvorpå resultaterne vi-

ser store variationer mellem de enkelte sygehuse og

amterne/H:S. Disse forskelle er særlig markante in-

den for de primære indsatsområder, hvilket medfø-

rer, at indsatsområderne ikke nødvendigvis er de

samme for alle sygehuse.

På få områder ses variationer mellem de fire

grundspecialer: intern medicin, organkirurgi samt

ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. Af disse

områder kan patient og personale kontinuitet og

ventetid nævnes. Forskellen mellem amterne/H:S

inden for det enkelte grundspeciale varierer afhæn-

gigt af temaet.

Ændringer mellem de tre landsdækkende un-

dersøgelser for sammenlignelige spørgsmål er mar-

kante og statistisk signifikant stigende inden for

spørgsmål om information, ventetid og overgange

mellem sektorer. Fra 2000 til 2004 ses en væsentlig

stigning med hensyn til patienternes vurdering af

indholdet af den skriftlige information, idet 96% af

de patienter, som modtog skriftlig information,

vurderer indholdet til at være virkelig godt eller

godt i 2004 i forhold til 87% i 2000. Desuden er an-

delen af patienternes positive svar steget inden for

omfanget af information under indlæggelse samt

overensstemmelse af information fra forskelligt

personale. Patienterne svarede desuden i højere

grad positivt i 2004 i forhold til 2000 og 2002 på

spørgsmål om ventetid mellem henvisning og ind-

læggelse samt ventetider under indlæggelse, der

forlængede opholdet på sygehuset mellem under-

søgelserne. Patienterne vurderer endvidere i højere

grad, at deres egen læge orienteres virkelig godt el-

ler godt om deres indlæggelse i 2004 end i 2000 og

2002. Her ses en stigning på knap 7 procentpoint

fra 2002 til 2004.

Det eneste markante og statistisk signifikante

fald findes ved patienternes besvarelse af, hvor-

vidt de blev orienteret om, hvem de skulle hen-


18. Konklusion og perspektiver

vende sig til med spørgsmål under indlæggelsen.

Mellem 2002 og 2004 er andelen faldet over to

procentpoint.

Desuden viser undersøgelsen en tendens til, at

køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt)

påvirker patienternes svar. Mænd, ældre og plan-

lagt indlagte svarede generelt mere positivt på

spørgsmålene.

Der findes en tendens til, at henholdsvis små

og vestdanske sygehuse klarer sig bedre end store

og østdanske sygehuse, hvad angår patienternes

samlede indtryk af indlæggelsen.

Undersøgelsen består hovedsageligt af vurde-

ringsspørgsmål, men indeholder endvidere et

åbent spørgsmål, hvor patienterne kan anføre

områder, hvortil de mener, at der burde spørges

om. Patienternes kommentarer fra dette spørgs-

mål bliver gennemgået med henblik på at ind-

drage dem i planlægningen af den næste LUP.

Det er målet, at amterne/H:S og sygehusledel-

serne vil bruge resultaterne af LUP til at iværk-

sætte tiltag, som skal fastholde eller forbedre kva-

liteten på sygehusene. Dette kan eksempelvis ske

ved, at amterne/H:S eller sygehusene gennemfø-

rer nogle mere detaljerede undersøgelser inden-

for de temaer, hvor det pågældende sygehus op-

når dårlige resultater i forhold til andre sygehuse.

Resultaterne kan endvidere danne grundlag for

arbejdet med udvikling af indsatsområder i Den

Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet.



Del 4

Materiale og metode


19. Materiale og metode

LUP er en postomdelt, selvadministreret spørge-

skemaundersøgelse for et repræsentativt udsnit af

heldøgnindlagte patienter på landets sygehuse.

19.1 Validering af spørgeskema

Forinden hver af de landsdækkende undersøgel-

ser af patientoplevelser er der gennemført inter-

views for at afprøve spørgeskemaet. Formålet er at

identificere eventuelle problemområder i spørge-

skemaet, såsom om patienternes forståelse af

spørgsmålene stemmer overens med formålet

samt, om patienterne gav udtryk for væsentlige

mangler i spørgeskemaet. Efterfølgende tilrettes

spørgeskemaerne i overensstemmelse med pa-

tienternes tilbagemeldinger. I de to foregående

landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser

blev der gennemført henholdsvis 55 (LUP 2000)

og 25 (LUP 2002) interviews. I forbindelse med

LUP 2004 blev der gennemført yderligere 29 in-

terviews med patienter. Patienterne var forskellige

med hensyn til sygehus, afdeling og alder. Der

medvirkede patienter i aldersgruppen 30-90 år fra

de følgende fem forskellige afdelinger på fem for-

skellige sygehuse fordelt over hele landet: Amtssy-

gehuset i Herlev (Mave-tarmkirurgisk afdeling),

Amtssygehuset i Glostrup (Fysiurgisk/reumato-

logisk afdeling), Odense Universitetshospital (Me-

dicinsk afdeling), Aalborg Sygehus (Kardiologisk

afdeling) og Hjørring-Brønderslev Sygehus (Me-

dicinsk afdeling). I LUP 2004 var fokus hovedsa-

geligt på de spørgsmål, som var nye i forhold til de

to foregående undersøgelser.

19.2 Udtrækskriterier

For at den patientoplevede kvalitet på sygehusene

i LUP 2004 skal kunne sammenlignes, er der i

samarbejde mellem sekretariatet, den faglige ar-

bejdsgruppe og styregruppen opstillet udtræks-

kriterier, som sikrer, at sammenligningen kan

foretages på et validt grundlag. Der udtrækkes et

repræsentativt udsnit af patienter fra alle landets

sygehuse (fysiske enheder). Særlige forhold gør

sig gældende for Vestsjællands Amt, Fyns Amt

samt Århus Amt. Som følge af omstrukturering

indgår Vestsjællands Amt udelukkende med Syge-

hus Vestsjælland (Holbæk Sygehus, Kalundborg

Sygehus, Ringsted Sygehus og Slagelse Sygehus),

Fyns Amt med Odense Universitetshospital og

Sygehus Fyn og Århus Amt som Århus Universi-

tetshospital, Århus Sygehus (herunder Odder Cen-

tralsygehus og Samsø Sygehus), Randers Central-

sygehus (herunder Grenaa Centralsygehus), Sil-

keborg Centralsygehus og Skejby Sygehus.

Udtrækskriterierne indbefatter, at der udeluk-

kende udtrækkes udskrevne heldøgnindlagte pa-

tienter (indlæggelses- og udskrivelsesdato skal

være forskellig) fra somatiske afdelinger indlagt

med en aktionsdiagnose inden for et af de fire

grundspecialer; intern medicin, ortopædkirurgi,

organkirurgi og gynækologi/obstetrik. Der gen-

nemføres en disproportional stratificeret udvæl-

gelse, hvor der på hvert sygehus tilfældigt udtræk-

kes i alt 600 patienter fordelt på 200 fra intern

medicin, 200 fra organkirurgi samt 200 fra orto-

pædkirurgi og gynækologi/obstetrik tilsammen.

De to sidstnævnte grundspecialer er slået sam-

men, eftersom der kun var få patienter udskrevet

fra de gynækologisk/obstetriske afdelinger i pe-

rioden. I tilfælde hvor et sygehus ikke havde 600

udskrevne patienter i perioden, er der udtrukket

samtlige udskrevne patienter i perioden inden for

de fastsatte kriterier. For Vestsjællands Amt, som

alene indgår med Sygehus Vestsjælland, udtræk-

kes 667 patienter fra henholdsvis intern medicin,

organkirurgi samt ortopædkirurgi og gynæko-

logi/obstetrik.

Patienter kan kun indgå én gang i undersøgel-

sen (kun et udtræk per CPR-nummer og ingen

erstatnings CPR-numre) med den seneste udskri-

velse, hvis en patient har flere udskrivelser i perio-

den. Der indgår kun patienter, som er et år eller

derover og som bor i Danmark på udskrivelses-


tidspunktet. Herudover er fødende og kvinder

med nyfødte frasorteret i undersøgelsen, da disse

er indlagt under særlige omstændigheder.

Sundhedsstyrelsen har foretaget udtrækket fra

Landspatientregistret (LPR) efter de definerede

udtrækskriterier. Udtrækket blev samkørt med

CPR-registret, hvorved patienter, som var døde

efter udskrivelsen, blev frasorteret.

19.3 Dataindsamling

Da LUP gennemføres sideløbende med de amts-

lige/H:S undersøgelser forsøges det at tage højde

for, at dataindsamlingsperioderne ikke overlap-

per hinanden. LUP 2004 omfatter patienter, der er

udskrevet fra sygehusene i perioden fra medio

marts til medio juni 2004. Dataindsamlingsperio-

den var så kort som mulig dog med det kriterium,

at gruppen af deltagere per sygehus havde en stør-

relse, så det var muligt at gennemføre de efterføl-

gende statistiske analyser med en acceptabel stati-

stisk sikkerhed.

Spørgeskemaet blev udsendt ultimo august

2004 til 26.312 patienter fra 54 sygehuse, hvilket

er færre end i LUP 2002. Dette kan skyldes, at der

er indført nye udtrækskriterier, der blandt andet

foreskriver, at indlæggelses- og udskrivelsesdato

skal være forskellig. Der blev udsendt et påmin-

delsesbrev medio september 2004. Påmindelses-

brevet blev udsendt til alle deltagere, eftersom un-

dersøgelsen er anonym, og det dermed ikke var

muligt at identificere patienter, som endnu ikke

havde svaret.


I LUP spørges der både til generelle og specifikke

forhold. Undersøgelsen er derved en kombina-

tion af en informantundersøgelse og en undersø-

gelse af patientoplevelser (1). Den følgende be-

skrivelse af baggrunden for valget af spørgsmåls-

formuleringer er udarbejdet med udgangspunkt i

tidligere beskrevne kvalitetskriterier for spørgs-

målsformuleringer (2).

20.1 Spørgsmål

I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeske-

maet til LUP er der stilet mod at opnå en balance

mellem læsbarhed og korrekt spørgeteknik. Det

er tilstræbt at benytte korte ord og sætninger

uden at give afkald på en korrekt konstruktion og

dermed præcision af spørgsmålet. Lange spørgs-

mål kan føre til, at patienterne misforstår spørgs-

målet. Der er derudover risiko for, at lange

spørgsmål fører til en lav svarprocent, da patien-

terne ikke kan overkomme at udfylde spørgeske-

maet (3). Det undgås at benytte fagudtryk eller

fremmedord i spørgeskemaet for at fremme for-

ståelsen. I tilfælde af, at forskellige spørgsmål be-

står af de samme ord og dermed ligner hinanden,

er der benyttet understregninger ved nøgleord

(4).

Hovedparten af spørgsmålene er stillet neu-

tralt, idet undersøgelser viser, at respondenter er

tilbøjelige til at svare “Ja” på positivt stillede

spørgsmål. Hvis man svarer “Nej”, er man nødt

til at tage stilling til, hvorfor man svarer “Nej”

(5). Eksempelvis er spørgsmålsformuleringen i

spørgsmål 26: “I hvilken grad har du tillid til læ-

gernes faglige dygtighed?” med svarkategorier fra

“I høj grad” til “Slet ikke”. Alternativt kunne

spørgsmålet stilles positivt: “Har du tillid til læ-

gernes faglige dygtighed?” med svarkategorierne

“Ja”og “Nej”.Ved at stille neutrale spørgsmål und-

gås det desuden, at patienten svarer, hvad der ud

fra dennes overbevisning, er det ønskværdige og

det socialt mest acceptable (5). Formuleringen i et

neutralt stillet spørgsmål kan virke “tung”, men

valideringen af spørgeskemaet viste ingen proble-

mer med hensyn til formuleringen.

20.2 Svarkategorier

Svarkategorierne er varieret for at undgå, at pati-

enter afgiver deres svar i samme svarkategori hele

spørgeskemaet igennem. Når svarkategorierne

ikke er fastlåste, er det desuden muligt at stille et

mere korrekt spørgsmål i forhold til de problem-

stillinger, der ønskes belyst. Herudover er der sti-

let imod at opstille fyldestgørende svarkategorier,

som dog ikke kan forveksles eller overlapper hin-

anden. Dette bevirker, at patienter ikke enten

tvinges til at afkrydse en kategori, som egentlig

ikke passer til dennes svar, eller at patienten ikke

afkrydser sit svar, fordi der ikke findes en svarka-

tegori, som passer til patientens svar (4).

Referencer1. Freil M, Knudsen JL: Kvalitetsvurdering i sundhedsvæse-

net – Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Uge-skrift for Læger, 2004, 19: 1796-1799.

2. Enheden for Brugerundersøgelser: Spørg patienterne.København: Enheden for Brugerundersøgelser i Køben-havns Amt, 2002.

3. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af landets sygehuse 2002. København: Enheden forBrugerundersøgelser i Københavns Amt, 2003.

4. Fayers PM, Machin D: Quality of Life. Assessment, Analy-sis and Interpretation. John Wiley & Sons, Ltd, 2001.

5. Wärneryd m.fl.: Att fråga. Statistiska Centralbyrån, 1993.

20. Spørgsmålsformulering


Rapportens analyser baserer sig på direkte stan-

dardiseringer, vægtede gennemsnit og logistiske

regressioner. De direkte standardiseringer juste-

rer for forskelle i baggrundsvariablene køn, alder

og indlæggelsesform (akut/planlagt) mellem pa-

tientgrupper, så patientgruppernes besvarelser

kan sammenlignes (jf. kapitel 16). De vægtede

gennemsnit er anvendt til at beregne lands- og

amtsresultater, hvor sygehuse med mange udskri-

velser indgår med større vægt end dem med

færre. Endelig er de logistiske regressioner an-

vendt til at placere amter/H:S og sygehuse i for-

hold til gennemsnittet på et vurderingsspørgsmål

og til at beregne, om der er sket signifikante æn-

dringer i landsresultatet i forhold til 2002 og 2000,

når der er justeret for køn, alder og indlæggelses-

form (akut/planlagt).

21.1 Direkte standardisering

Da undersøgelsens primære formål er at sammen-

ligne patientoplevelser, er det væsentligt, at analy-

serne kan gennemføres på et sammenligneligt

grundlag. Som beskrevet viser tidligere undersø-

gelser, at køn, alder og indlæggelsesform (akut/

planlagt) har betydning for patienternes vurderin-

ger af kvaliteten på sygehusene. For at kunne sam-

menligne procentandelene i de af rapportens figu-

rer og tabeller, der viser forskellige patientgruppers

besvarelser af et vurderingsspørgsmål, er andelene

derfor ved direkte standardisering korrigeret for

forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/

planlagt) mellem patientgrupperne. Der standar-

diseres til fordelingen af de tre baggrundsvariable i

populationen (det samlede antal udskrivelser in-

den for udtrækskriterierne i perioden medio marts

til medio juni 2004).

For at kunne gennemføre den direkte standar-

disering kræves det, at der på hvert sygehus i un-

dersøgelsen findes en tilstrækkelig andel hen-

holdsvis kvinder og mænd, unge og gamle samt

planlagt indlagte og akut indlagte patienter i data-

materialet. På grund af den lave andel af akut ind-

lagte patienter på Hørsholm Sygehus, vil der være

stor statistisk usikkerhed forbundet med at stan-

dardisere resultaterne for dette sygehus. Det er

derfor i dette tilfælde besluttet at undlade stan-

dardisering og i stedet præsentere de ustandardi-

serede resultater. Resultaterne, der præsenteres i

tabellerne, er derfor ikke direkte sammenlignelige

med resultaterne for de øvrige sygehuse.

21.2 Vægtning af besvarelser i lands- og

amtsresultater

Stikprøven er udtrukket således, at 600 patienter

fra hvert sygehus indgår, hvis der har været nok

udskrivelser i dataindsamlingsperioden. I bereg-

21. Statistiske metoder

Direkte standardisering

Lad rijk være andelen af svar i svarkategori k blandtpatienter i standardiseringskategori j i patient-gruppe i. Den direkte standardiserede andel af svari svarkategori k i patientgruppe i er da givet ved

hvor wj er den andel af standardiseringsvariablen,der skal standardiseres til. Der gælder at

∑=

⋅=J

jijkjik rwr

1

∑=

=J

jjw

1

1

Vægtning

Lad nij være antallet af udskrevne patienter i ud-trækningsperioden på sygehus j i amt (hele landet)i. Det samlede antal udskrevne patienter i amt(hele landet) i er så

Lad endvidere rijk være den standardiserede andel afsvar i svarkategori k på sygehus j i amt (hele landet)i. Det vægtede gennemsnit for amtet (hele landet),amtsresultatet (landsresultatet), af den standardise-rede andel svar i svarkategori k er da givet ved

∑=

=J

jiji nn

1

i

J

jijijk

ik n

nr

r∑

=

⋅= 1

ningen af lands- og amtsresultaterne er det derfor

valgt at vægte sygehuse i forhold til antal ud-

skrevne patienter. Vægtene er altså sygehusenes

samlede antal udskrivelser inden for udtrækskri-

terierne i perioden medio marts til medio juni

2004. Er der slet ikke nogen besvarelser for et sy-

gehus, tages det ud af vægtningen. Hvis det anta-

ges, at de udskrevne patienter, der indgår i data-

materialet, ikke adskiller sig væsentligt fra dem,

der ikke indgår, er lands- og amtsresultater derfor

et udtryk for samtlige patienters vurderinger i

henholdsvis hele landet og amterne/H:S.

21.3 Placering af amter og sygehuse i

forhold til gennemsnittet

De enkelte amter/H:S og sygehuse har fået angi-

vet, om de ligger over, under eller ikke afviger sta-

tistisk signifikant fra henholdsvis amts- og syge-

husgennemsnittet på et givet vurderingsspørgs-

mål, når der er justeret for køn, alder og indlæg-

gelsesform. O og U angiver, at amtet/H:S (sygehu-

set) ligger henholdsvis statistisk signifikant over

eller under gennemsnittet, mens G angiver, at am-

tet/H:S (sygehuset) ikke afviger statistisk signifi-

kant fra gennemsnittet. Placeringen er sket ved lo-

gistiske regressionsanalyser af dikotomiserede

udgaver af vurderingsspørgsmålene, og der er an-

vendt et signifikansniveau på 5% (p<0,05). Afvi-

ger amtet/H:S (sygehuset) statistisk signifikant fra

gennemsnittet, vil det derfor sige, at der er under

5% sandsynlighed for, at afvigelsen ikke eksisterer

i populationen af patienter, og derfor blot er en

statistisk tilfældighed i stikprøven. Sammenlig-

ningen foregår altså på logitskalaen, og der er ikke

vægtet med amtsstørrelse (sygehusstørrelse).

Placeringen er ikke foretaget, når der er færre

end fem positive eller fem negative besvarelser for

et amt/H:S (sygehus), da de asymptotiske antagel-

ser ikke skønnes at være opfyldt. Amter/H:S (sy-

gehuse) med udelukkende positive eller kun ne-

gative besvarelser er taget helt ud af analysen for

at undgå konvergensproblemer i den logistiske re-

gressionsmodel, og de indgår derfor heller ikke i

gennemsnittet.

Se endvidere afsnit 21.5 for dikotomiseringen

af de enkelte spørgsmål i positive og negative svar.

21.4 Ændringer i landsresultat forhold til

LUP 2002 og LUP 2000

Tabel 15.1 angiver med * de steder, hvor patien-

ternes vurderinger af kvaliteten på landsplan har

ændret sig markant (> ét procentpoint) og stati-

stisk signifikant fra 2000-2004 og 2002-2004, når

der er justeret for forskelle i køn, alder og indlæg-

gelsesform (akut/planlagt). Analyserne ligger til

grund for tabeller, som udleveres til de enkelte sy-

gehuse, hvor ændringerne mellem LUP 2002 og

LUP 2004 vises for hele landet, amterne/H:S og de

enkelte sygehuse. Til grund for en * ligger logisti-

ske regressioner, og der er anvendt et signifikans-

niveau på 5%.

For at styrke sammenligningen mellem 2000

og 2004 samt 2002 og 2004 var det nødvendigt at

tilpasse datamaterialet. Vestsjællands Amt, der i

2000 og 2002 indgik med fire sygehuse (Holbæk

Sygehus, Kalundborg Sygehus, Ringsted Sygehus

og Slagelse Sygehus), indgår i 2004 udelukkende

med Sygehus Vestsjælland, der er en sammenlæg-

ning af alle sygehuse i Vestsjællands Amt. Som


Placering af amter og sygehuse over, på eller

under gennemsnittet via logistisk regression

I den logistiske regressionsanalyse modelleressandsynligheden, pij, for, at patient nummer j i amt(på sygehus) i giver et positivt svar på et givet vur-deringsspørgsmål gennem linearisering af (pij):

hvor xi er patientens amt (sygehus), mens zij er envektor indeholdende indikatorer for patientens køn,aldersgruppe og indlæggelsesform. Der testes vedhjælp af effekt-parametrisering og Wald χ2 -test, om koefficienten for et amt (sygehus), β1 , ligger sta-tistisk signifikant over eller under gennemsnittet afkoefficienterne for alle I+1 amter (sygehuse).

følge af den tilfældige stikprøve for Sygehus

Vestsjælland er patienter fra de mindre sygehuse,

Kalundborg Sygehus og Ringsted Sygehus, derfor

underrepræsenteret i datamaterialet i forhold til

2000 og 2002. Det er derfor besluttet at tage en til-

fældig stikprøve af patienter fra henholdsvis Ka-

lundborg Sygehus og Ringsted Sygehus i datama-

terialet fra 2000 og 2002, så patienter fra de to

sygehuse indgår med cirka samme vægt i hen-

holdsvis 2000, 2002 og 2004.

Århus Amt, der i 2000 indgik med ni sygehuse

(Silkeborg Centralsygehus, Århus Kommuneho-

spital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospi-

tal, Randers Centralsygehus, Odder Centralsyge-

hus, Grenaa Centralsygehus, Samsø Sygehus og

Skejby Sygehus) og i 2002 indgik med otte syge-

huse (de førnævnte eksklusiv Marselisborg Ho-

spital), indgår kun med fire sygehuse i 2004 (Sil-

keborg Centralsygehus, Århus Sygehus, Randers

Centralsygehus og Skejby Sygehus). Århus Syge-

hus er en sammenlægning af Århus Kommune-

hospital, Århus Amtssygehus, Odder Centralsy-

gehus og Samsø Sygehus, mens Grenaa Centralsy-

gehus er lagt ind under Randers Centralsygehus.

I datamaterialet for 2004 er der endvidere kun få

patienter fra Odder Centralsygehus og Grenaa

Centralsygehus. I sammenligningen med 2004

indgår derfor kun patienter fra de fire nuværende

sygehuse i datamaterialet fra 2000 og 2002. Des-

uden er patienter fra Grenaa Centralsygehus fra-

sorteret datamaterialet fra 2004. Det var ikke mu-

ligt at frasortere patienter fra Odder Centralsyge-

hus.

21.5 Dikotomiseringer af variable

For at kunne lave de logistiske regressioner har

det været nødvendigt at dikotomisere alle vurde-

ringsspørgsmål, som ikke var binære variable.

Variablene er dikotomiseret i positive og nega-

tive svar ud fra konceptuelle overvejelser. Visse

spørgsmål samt de fortrykte koder kan ikke diko-

tomiseres i positive og negative svar og er karak-

teriseret som neutrale. Endvidere indeholder

visse spørgsmål neutrale svarkategorier, der kodes

som uoplyst i beregningerne af sygehusenes pla-

cering. Det er besluttet at foretage følgende diko-

tomiseringer, hvor de positive svar er markeret

med fed:


Beregning af ændringer over tid via logistisk regression

I den logistiske regressionsanalyse, som tillader ændringer over tid, modelleres sandsynligheden, pij, for, at patient nummer j i amt i giver et positivt svar på et givet vurderingsspørgsmål gennem linearisering af (pij):

hvor tj er undersøgelsesåret, ii er patientens amt, mens zij er en vektor indeholdende indikatorer for patientens køn,aldersgruppe og indlæggelsesform. Ved reference-parametrisering af tj (2000=0 eller 2002=0 og 2004=1) og effekt-parametrisering af ii er en Wald χ2-test -test af hypotesen δ=0 lig en test af hypotesen

hvor ϕli er koefficienten for et amt i 2000 (2002) og ϕ2i er koefficienten for et amt i 2004. Udtrykt i ord er hypotesen,at forskellen på den gennemsnitlige koefficient for et amt for 2004 og den gennemsnitlige koefficient for et amt for2000 (2002) er nul.

011

1

11

1

12

=⎟⎟⎟⎟

⎠

⎞

⎜⎜⎜⎜

⎝

⎛

+−

⎟⎟⎟⎟

⎠

⎞

⎜⎜⎜⎜

⎝

⎛

+

∑∑+

=

+

=

II

I

ii

I

ii ϕϕ


2 spørgsmål var binære variable med følgende svarkategorier: Spørgsmål

Ja Nej 12 og 18a-c

8 spørgsmål er neutrale Spørgsmål

1, 2, 3, 6, 7, 8, 19 og 37 samt koder for sygehus, grundspeciale,afdeling, indlæggelsesform (akut/planlagt) og kommune

12 spørgsmål indeholder neutrale svarkategorier Spørgsmål

Det kan jeg ikke vurdere 9, 17, 28, 29, 32 og 34

Jeg beskrev ikke min sygdom 10

Jeg fortalte ikke om mine behov 11

Ikke aktuelt for mig 16, 31a-e, 32

Der blev ikke lagt planer 17

Personalet har ikke erkendt fejlen 20

Læste den ikke 22

Fik ikke information 31a-e

6 spørgsmål med trepunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål

For meget Passende For lidt 15 og 16

Ja, før indlæggelsen Ja, mens jeg var indlagt Nej 21

Ja Nej Ved ikke 13, 14 og 30

2 spørgsmål med fempunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål

Alt for lang For lang Passende For kort Alt for kort 4

Alt for meget For meget Passende For lidt Alt for lidt 24

19 spørgsmål med firepunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål

Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 9, 20, 22, 23, 28, 31a-e, 32, 34, 35 og 36

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 10, 11, 17, 25, 26, 27

Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg 33

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 29

Ja, og der opstod

ændringer

Ja, men der opstod

ikke ændringer

Nej, og der opstod ændringer

Nej, men der opstod ikke ændringer

5


21.6 Repræsentativitet (bortfaldsanalyse)

Der er foretaget en bortfaldsanalyse med henblik

på at vurdere, om undersøgelsens deltagere dan-

ner et repræsentativt grundlag for samtlige pa-

tienters oplevelser i forbindelse med en indlæg-

gelse på et af landets sygehuse inden for de fire

grundspecialer. I bortfaldsanalysen sammenlig-

nes deltagere (patienter, som udfyldte og returne-

rede spørgeskemaet) med ikke-deltagere (patien-

ter, som ikke udfyldte og returnerede spørgeske-

maet). Det undersøges, om der er eventuelle sær-

lige kendetegn ved ikke-deltagere. Her ses på fak-

torer som køn, alder, indlæggelsesform (akut/

planlagt), grundspeciale, sygehus og amt/H:S.

Køn

Der er ikke fundet en statistisk signifikant varia-

tion mellem deltagere og ikke-deltagere med hen-

syn til køn (p<0,05). Desuden udgør kvinderne

både 53% af datamaterialet og af den samlede

stikprøve. For mændenes vedkommende udgør

de 47% af både datamaterialet og af den samlede

stikprøve.

Alder

I forhold til aldersfordelingen findes en variation

mellem deltagere og ikke-deltagere (p<0,05). Det

ses, at en stor andel af patienterne i alderen 40-79

år svarede og returnerede spørgeskemaet, således

er denne aldersgruppe overrepræsenteret i data-

materialet. Imidlertid er yngre patienter under 40

år samt de ældste patienter over 80 år underre-

præsenteret.

Indlæggelsesform (akut/planlagt)

Der ses en variation mellem deltagere og ikke-del-

tagere, hvad angår indlæggelsesform (p<0,05). De

planlagt indlagte patienter udgør eksempelvis en

større andel af deltagere end af ikke-deltagere.

Denne gruppe af patienter udgør 41% af datama-

terialet versus 35% i den samlede stikprøve.De akut

indlagte patienter er derimod underrepræsenteret

med 59% i datamaterialet og 65% i stikprøven.

Grundspeciale

Der findes en variation i andelen af deltagere i

forhold til ikke-deltagere mellem de fire grund-

specialer(p<0,05). Den største andel af delta-

gende patienter inden for grundspecialer var pa-

tienter indlagt inden for gynækologi/obstetrik.

Sygehus

Antallet af deltagere i forhold til ikke-deltagere

varierer mellem sygehuse (p<0,05). Enkelte syge-

huse har desuden en høj svarprocent. Eksempel-

vis kan det nævnes, at andelen af deltagere på

Hørsholm Sygehus og Skejby Sygehus i datamate-

rialet er større end andelen i stikprøven.

Amt/H:S

Ved analysen af fordelingen af deltagere og ikke-

deltagere i forhold til amter/H:S ses ligesom oven-

for en variation mellem deltagere og ikke-delta-

gere (p<0,05).

Opsamling

Samlet set kan det således konkluderes, at der er

fundet forskelle mellem deltagere og ikke-delta-

gere med hensyn til alder, indlæggelsesform

(akut/planlagt), grundspeciale, sygehus og amt/

H:S. Der er justeret for alder og indlæggelsesform

(akut/planlagt) ved at anvende direkte standardi-

seringer og logistiske regressionsanalyser i de sta-

tistiske analyser. Bortfaldet har derfor ikke væ-

sentlig betydning for de konklusioner, der drages

i rapporten, når det antages, at deltagerne er re-

præsentative for samtlige indlagte patienter på

landsplan, hvad angår deres oplevelser. Det er dog

ikke muligt at undersøge, om dette er tilfældet,

idet undersøgelsen er foretaget anonymt, så en-

keltpersoner ikke kan identificeres blandt delta-

gere og ikke-deltagere.

Resultaterne fra bortfaldsanalysen stemmer

overens med tidligere undersøgelser om deltagere

og ikke-deltagere, som i nogle tilfælde viser varia-

tioner mellem de to grupper med hensyn til de-

mografiske karakteristika. Der findes blot få for-

skelle mellem deltagere og ikke-deltagere, hvad

angår patientoplevelser (1, 2).

Referencer1. Lasek RJ et al.: An Evaluation of the Impact of Non-

response Bias on Patient Satisfaction Surveys. MedicalCare, 1997, vol. 35, no. 6: 646-652.

2. Parker CJ, Dewey ME. Assessing research outcomes bypostal questionaire with telephone follow-up. Internatio-nal Journal of Epidemiology, 2000, 29: 1065-69.


Del 5

Bilag

Bilag 1

Følgebrev

Sekretariatet for Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelser · Enheden for Brugerundersøgelser ·

Amtssygehuset i Glostrup · Afsnit 87 · Nordre Ringvej · 2600 Glostrup

<<Patientens navn>> <<Amtslogo>><<Patientens adresse>>Sygehuskode: <<Sygehuskode>>

27. august 2004

SPØRGESKEMA OM INDLÆGGELSE PÅ SYGEHUS

Patienternes tilfredshed med indlæggelse på landets sygehuse skal undersøges hvertandet år. Det har regeringen og amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab aftalt.Du har været indlagt på <<Sygehusnavn>>, <<Afdelingsnavn>> inden for periodenmarts til juni 2004. Derfor håber vi på, at du vil hjælpe os ved at svare på noglespørgsmål om dit ophold på sygehuset. Det er naturligvis frivilligt, om du vilmedvirke.

Svarene skal bruges i en rapport om patienternes oplevelse af sygehusenesbehandling, pleje og service. Rapporten offentliggøres og sendes til pressen ibegyndelsen af 2005. Sygehusene vil benytte besvarelserne til at lære, hvad der kangøres bedre. Derudover giver besvarelserne fremtidens patienter et bedre grundlagfor at vælge, hvilket sygehus de vil indlægges på.

Undersøgelsen er anonym. Du skal derfor ikke skrive navn på skemaet. Vi vil bededig om at udfylde skemaet og sende det retur i svarkuverten senest den 13. sep-

tember. Portoen er betalt.

Hvis du ikke selv kan udfylde skemaet, foreslår vi, at du beder en pårørende om athjælpe dig.

Bagerst i spørgeskemaet kan du skrive, hvis der er noget, du synes, vi mangler atspørge om. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet eller til undersøgelsen, er duvelkommen til at kontakte <<Amtets kontaktperson>> på telefon

<<Telefonnummer>> eller e-mail: <<E-mail adresse>>.

På forhånd tak.Venlig hilsen

<<Navn på formand for Sygehusudvalget>><<Titel på formand for Sygehusudvalget>>

<<Amt>>


Bilag 2

Spørgeskema


patienters oplevelser på landets sygehuse › files › dokumenter › artikel › ... ·...

Documents