Pædagoger i skolen kan styrke

børns læring

Torsdagscafé BUPL Storkøbenhavn

Stig Broström

Aarhus Universitet Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

Skolereform 2014

Skolereformen – nogle nedslag

Tillid til og trivsel i folkeskolen

– Undervisningsindholdet skal være meningsfuldt for børnene, metakognitiv tænkning, kunne overskue egen læring

– Ejerskab til egen læring, de skal være med til at formulere målene • Jf FNs Børnekonvention

Skolereformen – nogle nedslag • En længere varieret skoledag

og en anvendelses-orienteret undervisning – Veksle mellem

klasserumsundervisning og projekter

– Variation i den enkelte dag og i den enkelte lektion

– For eksempel udendørs matematik • Opmål skolegården,

rundboldbanen • Byg en model af

rundboldbanen • Tegn et skattekort og angiv

fire poster- sæt mål på

Foto Marianne Fløe Hestbjerg Skolegården på Naur-Sir Skole i Holstebro bliver målt op

Skolereformen – nogle nedslag • Motion og bevægelse hver dag. Både koblet til fagene,

og fritstående – med henblik på 1) faglig læring, 2) at samarbejde, 3) for bevægelsens egen skyld – 2.a, skovtur med blandede engelske gloser hængt op i træer,

børnene konstruerede fire træer: navneord, udsagnsord, stedord og tillægsord

– 6. klasserne afholdt løbekonkurrence, tidstagning med stopur (I-phone), konstruktion af statistiske modeller + Gruppeopgave 3 x

– Inddrage kropsbetonede lege, fx digital foto-tag-fat, cykel-tag-fat; skov-stratego (Vallensbæk)

– SFO’s årlige frittercup er nu integreret i skoledagen

– Samarbejde med idrætsinstitutionerne, trænere instruerer børnene i jiu-jitsu, BMX cykling

Samarbejde mellem pædagoger og lærere

Fra de første erfaringer, EVA 2014:

Samarbejdet med pædagoger giver ifølge skolerne bedre mulighed for at styrke elevers trivsel og inklusion

Pædagoger har noget at tilbyde

• Pædagogen som relations-arbejder

• Pædagogen atmosfære-arbejder

• Pædagogen som dannelses-arbejder

• Pædagogen som kreativitets-arbejder – og legeekspert

• Pædagogen er inklusionsarbejder

• Pædagogen som brobygger Broström: Didaktik for skolepædagoger, kapitel 2

Men det er pokkers svært Lærerne: Pædagogerne kan ikke noget, som vi ikke selv kan gøre Pædagogerne: Lærerne ser skævt til os (vi bliver mobbet) Mange pædagoger har ikke ønsket at være skolepædagog Lærerne har defineret, hvad skole er – pædagogerne skal bare fylde hullerne ud Lærerne og pædagogerne kommer fra to forskellige verdener

Pædagogernes bidrag • En hjemlig atmosfære, hygge og samvær • Læring og erfaringsdannelse i uformelle

læringsmiljøer • Oplevelse og læring via æstetisk virksomhed

(sanselige, kropslige og skabende udtryk) • Børns kammerater og venskaber • Sociale kompetencer, fællesskab • Frie og selviværksatte aktiviteter • Leg, spil, krop og idræt • Selvbestemmelse, medbestemmelse, solidaritet

og demokrati • Anlæggelse af et barnepespektiv Hviid, 2001; Broström, 2010; Poulsgaard, 2007; Gammelgaard & Frost,

1993

Pædagoger i skolen PÆDAGOGER / SFO LÆRERE / SKOLE Care Edcation

Traditionen • Udviklingspsykologi Didaktik • Omsorg og opdragelse Undervisning • Leg og æstetik Fag, faglighed (øget krav) • Udvikling (Ind)læring • Form Indhold • Tilbud, frihed, autonomi Forpligtethed og disciplin • Selvvirksomhed Organiseret virksomhed • Barn Elev

Fremtiden

EDU-CARE og et fælles lege- læringsbegreb

Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare

Omsorg, opdragelse og undervisning

Barnets interaktion med andre og egen aktive virksomhed

i et lege- og læringsmiljø

Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Educare - pædagogisk takt

• En opdragende undervisning

Johan Friedrich Herbart, 1802;

• En omsorgsfuld opdragende undervisning:

Educare Broström, 2006

• Pædagogisk takt: Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan - didaktik

Van Manen, 1993 Pestalozi

Krav til pædagog og lærer:

Intimitet: Hjælpe barnet til en følelse af at høre til, nærhed, belonging

Passion: Interesse, empati, deltagelse

Engagement: At ville barnet

Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare

Omsorg, opdragelse og undervisning

Barnets interaktion med andre og egen aktive virksomhed

i et lege- og læringsmiljø

Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Undervisningsmiljø eller læringsmiljø

• Skolen taler om undervisningsmiljø

• Undervisningsmiljøvurdering hver 3. år

• Men skolens Faghæfte 24 beskriver tre læringsdimensioner:

– Mange måder at lære på – variation, mangfoldighed, læringsstile osv.

– Lyst til at lære – meningsfuld, mål-motiv, Leontjev

– At lære sammen med andre – social interaktion, Vygotsky (fra ydre til indre; Vygotsky: ”Det sociale bliver individuelt”)

Læringsmiljø Et godt fysisk, psykiske og æstetisk børnemiljø

- DCUM • En åben og positiv atmosfære • Den samspillende (lydhør,

varm, åben) Lone Svinth,2013

• Demokrati og medbestemmelse • Udfordrende ude- og

indearealer • Muligheder for sanseoplevelser • Oplevelser i naturen • Sunde og behagelige bygninger • Hygiejniske toiletter og

puslepladser

Alt samen noget der kalder på pædagogkompetencer

• Sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold

• Velovervejet materialevalg • Konstruktiv konflikthåndtering • Ingen mobning eller eksklusion • Kulturel og værdimæssig

rummelighed til alle børn • Synlige og tilgængelige voksne

Trivsel - i skolen • At være knyttet til lærere og pædagoger • At være knyttet til andre børn – at have

kammerater og venner Egmont, Børnerådet; Mary Fonden; Broström 2015, .

• At leve et rigt liv med oplevelser der kan blive til erfaringer. At blive udfordret og lykkes (flow)

Dewey, Csikszentmihaily

• At have følelsen af at blive hørt og set, at blive lyttet til, at blive forstået og at opnå anerkendelse (at blive inkluderet), B. Bae; Honneth

• At opleve sig selv som deltager, at være betydningsfuld, at have indflydelse

FN børnekonvention; Honneth

• At leve et demokratisk liv • At skabe kultur sammen md andre, Thyssen & Broström

Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare

Omsorg, opdragelse og undervisning

Barnets interaktion med andre og egen aktive virksomhed

i et lege- og læringsmiljø

Trivsel, læring, udvikling og dannelse

To måder at lære på Mennesket lærer ifølge Bruner gennem:

– Intellektuel virksomhed, logisk videnskabelig tænkning, begreber (skolens tilgang)

– Æstetisk og narrativ (fortællende) virksomhed med konstruktion af virkeligheden gennem leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling – med andre ord æstetiske og fortællende udtryksformer (det praktisk-musiske, kreative)

”Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det, eller deltaget i en fortælling om det” Bruner, 1999

Derfor et lege- læringsbegreb

På vej mod et lege- læringsbegreb

Mulig karakteristika for både leg og læringsvirksomhed: • Indre motiveret • Fantasi og fiktion, suspenderer

virkeligheden • Barnet har kontrollen, tager

initiativ, selvstyret • Frihed, spontanitet glæde • Kreative forandringer • Kommunikation • Flow: koncentration, stærk

motivation, meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs. højdepunktsoplevelse

Lillemyr, 2004; Levy, 1978

Et fælles læringsbegreb

Fire dimensioner der bygger på leg:

• Meningsfuld, undren

• Social interaktion

• Nyskabende, kreativ og eksperimenterende

• Præget af variation (modsætninger)

Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), 60-71

Meningsfuld læring – ‘drivkraft’

• Læring sker i en motiveret og meningsfuld virksomhed, hvor barnet tilegner sig / konstruer kundskaber, og hvor det skaber personlig mening; mål-motiv; fordybelse

Leontjev, 1977; Lillemyr, 2004; Vygotsky 1978; Bruner

Samuelsson & Carlsson 2003, s. 210; Bert van Oers, 2011

Undren som afsæt for meningsfuld læring

• I gode læringsforløb stiller børn spørgsmål, og udtrykker en ægte undren – og når børn og voksne er nysgerrige, undrer sig og undersøger sammen, og når børnene finder frem til (foreløbige) svar

Forskelle: • Fakta-undren tager udgangspunkt i

spørgsmål, som reelt kan besvares (er græsset også grønt om natten? Hvad er det at være vægtløs?)

• Filosofi-undren rummer spørgsmål, som ikke lader sig besvare ‘sandt’, men som giver indsigt i, hvad det vil sige at være menneske i livet, eksistentielle spørgsmål (Hvad er en ven? Hvor kommer tankerne fra?)

Læring via social interaktion – ‘relation’ Et aktivt læringssyn - deltagelse

objektivering

tilegnelse

Barn Omverden

Barnets

virksomhed

Fröbel: Gennem leg inderliggøres det ydre og det indre yderliggøres Dewey: Oplevelsen reflekteres og bliver til erfaring Leontjev: Enhed af tilegnelse og objektivering

Læring via social interaktion Barnet er deltager i praksisfællesskabet

• Social interaktion – et aktivt handlende subjekt der i samspil med andre virker ind på omverden, forandrer denne og dermed sig selv – deltagelse i praksisfællesskabet; barnet som deltager ikke tilskuer • Deltagelse: at tage del, være med, have andel, at

bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv) • At have en gensidige oplevelse af at være deltager i

fællesskabets forhandling af mening • Fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i

fællesskabet • Pædagogen er deltager, - vejledt deltagelse (Rogoff) Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971 ; Rogoff, 1990

Læring via social interaktion Fra det ydre til det indre

• Først sammen med andre

og derefter alene Højere psykiske funktioner

optræder to gange i barnets udvikling - første gang som kollektiv aktivitet, social handlen dvs. som en interpsykisk funktion. Anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre tænkemiddel, som en intrapsykisk funktion

Vygotsky, 1978; dansk 1982, s. 12

Børnehaveklasserne

udkæmper

svenskernes angreb på

Kronborg

Læring som nyskabende, kreativ og eksperimenterende virksomhed

Læring er ikke (blot) at lære sig kendt stof, at imitere, at gengive virkeligheden, men

• Kreativ imitation, eller mimesis dvs. en subjektiv, kritisk og forvandlet repræsentation af virkeligheden

• Mimesis kan forstås som ”en slags metafor for virkeligheden” – den referer til virkeligheden, men ikke for at kopiere den, men for at lægge et nyt indhold i den (Ricæur)

Vygotsky, 1978; Holzman, 1997

Diego Vélasquez L’infante Marie Marguerite, 1652 Paris musee du Louvre

Pablo Picasso L’infante Marguerite, 1957. Barcelone, Museo Picasso

Læring som nyskabende, kreativ og eksperimenterende virksomhed

Fugle kan flyve, kan vi flyve?

• Udklækning, barnet ruger over problemet – læring kræver tid

• Illumination (lyn fra en klar himmel), barnets tidligere måder at tænke og udføre ting på kulminerer i en ny syntese eller idé

• Verifikation, afprøve i praksis - flyve med heliumballoner, trampolin

Broström & Frøkjær, 2015

Projektet realiseret

Læring præget af variation Læring opstår bedst, når barnet præsenteres for variation: • Introducere variation for at barnet kan adskille

noget fra noget andet, fx – tegne portræt: ked af det - glad – kvadrat overfor et rektangel

• Udnytte den variation der findes i børnegruppen, børns mangfoldige ideer, fx tema om vand, børns mange udsagn

- Marton & Tusi, 2004 præsenterer variationsbegrebet - Hegels dialektik / marxismen: ”Modsætningernes enhed og kamp” - Doverberg, E., Pramling, N. & Pramling Samuelsson, I. (2013). Att undervisa

barn i förskolan. Liber.

Et eksempel på legende læring / lærerig leg i skolens matematikundervisning

Dialogisk læsning • Bogen læses op tre gange • Derefter genfortælling • Samtale om bogen,

litteratursamtale: – Var der noget i historien, som du

godt kunne lide? – Var der noget, som du ikke kunne

lide? – Var der noget, som du undrede dig

over? – Var der noget i historien som du

kunne genkende fra andre historier?

Chambers, 1994

• Børnene tegner og maler • Børnene leger

Broström & Frandsen, Vilhelmsen, Projekt 2009. Læsning og skønlitteratur i indskolingen.

Dialogisk læsning, leg og læring Forskning viser, at dialogisk læsning efterfulgt af rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling og efterfølgende æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger

Børnehaveklasse: Udfører legen Skriver/tegner Leg baseret på C.S. Lewis: Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet Rammeleg: Broström, 1995; Æstetisk leg: Gunilla Lindqvist 1995; Scripted play & Play World: Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

Lærerig leg En legebaseret læreplan

• Indretter skobutikken – disk, kasseapparat,

lommeregner, skotøjsæsker, spejl osv.

• Børn og voksne leger • Pædagogen udfordrer, NUZ

fx Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i? – Mærke æskerne med M

og P – Tegne skolen – Sætte stickers på

van Oers, 1996; 2008

Matematiske kategorier i skotøjsbutikken • Klassifikation (dette er mors sko) • Rækkefølge (denne er større end den der) • Tælle (gengiver en række af tal) • En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen) • Måle (sammenligner sko i forhold til længde) • Vurdere, bedømme (gætter på skonummer) • Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60 kr.?) • Simpel regning (læg en til) • Mængde begreber (de to her er et par) • Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene) • Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg denne på

toppen af stablen) • Lave tabeller (jeg bruger P for Papa’s sko) • Håndtere dimensioner (refererer til længde, højde) • Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)