pædagogisk læreplan for 5- 6-årige · det er kridthuset målsætning at få skabt daglige...
TRANSCRIPT
FMI-KRIDTHUSET
Pædagogisk læreplan for 5- 6-årige
1
Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Beskrivelse af vores værdier og arbejdsmetode i Kridthuset ............................................................................ 2
Faglig og konstruktiv dialog med hinanden ................................................................................................... 2
Anerkendelse ................................................................................................................................................. 2
Nærvær – åbenhed - indlevelse og omsorg .................................................................................................. 3
Beskrivelse af vores arbejdsmetode i Kridthuset .............................................................................................. 3
Beskrivelse af arbejdet med børn med anden etnisk baggrund end dansk ...................................................... 3
Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov ...................................................................................... 4
Børnehaven ....................................................................................................................................................... 4
Det 5-årige barn er optaget af ....................................................................................................................... 4
Personalets opgave i Kridthusets børnehave ................................................................................................ 4
Forældrenes opgave ...................................................................................................................................... 4
Personlige kompetencer .................................................................................................................................... 5
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet alsidig personlig
udvikling. ....................................................................................................................................................... 6
Sociale kompetencer ......................................................................................................................................... 6
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sociale kompetencer. . 7
Sproglige Kompetencer ..................................................................................................................................... 8
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sproglig udvikling. ....... 9
Krop og bevægelse ............................................................................................................................................ 9
Hvordan vi integrere et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet krop og bevægelse. .... 10
Natur og naturfænomener .............................................................................................................................. 11
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med naturen og naturfænomener. 12
Kulturelle udtryksformer og værdier ............................................................................................................... 12
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet kulturelle
udtryksformer og værdier. .......................................................................................................................... 13
2
Indledning Ifølge Dagtilbudsloven § 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan. Hensigten
med dette er blandt andet, at der i vores pædagogiske praksis er fokus på at skabe rum for leg, læring og
udvikling for alle børn.
Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for institutionen. Læreplanen er en målsætning for det
pædagogiske arbejde, der forgår i institutionen. Den beskriver de mål for læring som pædagogerne arbejder
ud fra i dagligdagen.
Læreplanen skal også beskrive børnemiljøet, som en del af det pædagogiske, hvor det er relevant. Vi skal ind
tænke og vurderer børnemiljøet i relation til de pædagogiske mål, metoder og tiltag (aktiviteter) som vi
opstiller i forhold til børnenes læring.
Vi skal vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv og inddrage børnenes oplevelse
af børnemiljøet i den samlede vurdering af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed.
Den skal hjælpe pædagogerne med at systematisere og målrette de pædagogiske refleksioner omkring
arbejdet med børnene. Forældre og andre er selvfølgelig velkomne til at læse med, og hvis der opstår
spørgsmål, er man velkommen til at spørge pædagogerne eller leder.
Metode for evaluering og dokumentation
I dagligdagen har vi valgt at dokumentere i mapper, hvor der er en mappe for hvert af vores værksteder.
Mapperne er synliggjort i køkkenet.
I vuggestuen er mappen i gang ved garderoberne.
Læreplanen dokumenteres via læringshistorier og evalueres mindst en gang om året på fælles pædagogisk
dag for hele Kridthusets personale.
Læringshistorier skrives af alle personaler. Personalet fremlægger læringshistorier for hinanden på
personalemøder.
Vi arbejder med kompetencehjulet, som gør det let for fagpersoner i vuggestuer og børnehaver at se alle børn
ud fra en ressource- og helhedsorienteret tilgang.
Der arbejdes med kompetencehjulet på planlægningsmøder. Udarbejdelsen laves i overensstemmelse med
Faxe kommunes nedslagspunkter. April-maj-juni.
Beskrivelse af vores værdier og arbejdsmetode i Kridthuset Det er Kridthuset målsætning at få skabt daglige rammer, der fremmer barnets trivsel, udvikling og
selvstændighed. Det er Kridthuset opgave at støtte barnet i at kunne forstå og udtrykke følelser. Vores
pædagogiske kunnen skal lede hen i mod at barnet i slutning af vuggestuen naturligt søger hen imod større
udfordringer i børnehaven, og at det til sidst kommer herfra med en lyst og glæde til at starte i skole.
Faglig og konstruktiv dialog med hinanden
Dialogen skal være det bærende i vores samvær indbyrdes. Et samvær hvor vi viser respekt, glæde og
nærvær for den enkelte og hinanden. At vi anvender humor som redskab i vores dagligdag.
Børnene skal lære, at dialog og samtale er et godt værktøj at beherske. Det skal være tydeligt for børnene at
dette værktøj er nødvendigt når vi løser konflikter. Når vi omgås hinanden. Og når vi skaber vores identitet.
Det er vigtigt at vi altid er lydhøre og giver os tid til at svare på børnenes spørgsmål.
Anerkendelse
Selvværd handler om, at barnet bliver anerkendt som det er, og at der tages hensyn til barnets formåen. Vi
skal støtte og udfordre barnet til at overskride egne grænser. At vi tilpasser udfordringer så det passer til
3
barnets udviklingstrin og derved sørge for, at barnet oplever succes og modstand. Selvværdet styrkes ved, at
barnet opnår og oplever succeser.
Nærvær – åbenhed - indlevelse og omsorg
Er afgørende for at skabe gode udviklingsmuligheder for den enkelte og for at være og gøre noget sammen.
Når der er nærvær mellem mennesker - er der stor opmærksomhed, når der er opmærksomhed sker der
udvikling og læring.
Sammen med nærvær knyttes omsorg, indlevelse og åbenhed, som giver plads til den enkelte og
fællesskabets behov. Det er vigtigt, at vi tager os tid til at være nærværende, at vi respekterer betydningen af
at være sammen og ikke lader os afbryde. At være gode til at fastholde det vi er i gang med.
I et samarbejde hvor der vises respekt for hinandens forskelligheder, oplever børnene gode forbilleder,
engagerede, nærværende og aktivt støttende voksne.
Beskrivelse af vores arbejdsmetode i Kridthuset Vores værdigrundlag tager afsæt i et personaleengagement, hvor de enkelte værksteder udøver
selvforvaltning med ansvaret for indkøb, indretning og aktiviteter. Kridthuset er funktionsopdelt med gode
muligheder for at skabe gode legemiljøer i hvert værksted. Vi har arbejdet en del på at gøre huset indbydende
og gøre det til et rart sted at være for børn og voksne. Vi arbejder løbende med indretning af miljøer til leg,
konstruktion og læring.
I legestuen har vi indrettet små læringsmiljøer. Der er puslespil – spil område. En læse krog. Bil og tog bane
område og et byggeområde.
I motorik værksted, som er vores største indendørs rum, har vi også lavet små læringsmiljøer. Der er køkken
– butik område. Et dyre område. Et udklædnings område og en hyggekrog med hule og sækkestole.
I det kreative værksted har vi et tegnebord og et kreativt bord. (male, modellervoks, klippe, klistre m.m.)
Derudover har vi etableret et IT hjørne i sprogrummet.
Vores legeplads rummer mange gamle buske og træer, som giver mulighed for gemmeleg og undersøgelser
af diverse insekter. Vores legeplads indeholder også forskellige læringsmiljøer. Både vuggestuens og
børnehavens legeplads har stort fokus på sand og vand leg i alt slags vejr.
Vi sætter stor pris på at bruge vores legeplads.
Vores vuggestue er også inddelt med små læringsmiljøer. Sprog-biler-læsekrog-køkken/dukker.
I vuggestuens køkken laves kreative aktiviteter.
Beskrivelse af arbejdet med børn med anden etnisk baggrund end dansk Vi afholder forældresamtaler efter behov og med brug af tolk, hvis det er nødvendigt.
Der bliver iværksat ekstra indsats på sprog, sociale relationer og almen trivsel for børnene.
Vi oplever et stigende antal af flersprogede børn i vores hverdag. Disse børn har alle til fælles, at de skal lære
det danske sprog og det danske samfund at kende. Vores arbejde med flersproget børn tager udgangspunkt i
den daglige pædagogiske praksis der i forvejen eksisterer – men med skærpet fokus på børnenes trivsel.
Der udover inddrager vi forældrene fra første dag. Vi holder et opstartsmøde med forældre, barnet,
pædagogerne og tolk. Vi viser billeder af skiftetøj, madpakke m.m. så forældrene får en fornemmelse af
hverdagen i børnehaven. Vi skal huske på det ikke kun er barnet der skal lære at gå i institution. Det gælder
også forældrene.
Vi deltager i styrk Sproget, der har til formål at styrke og løfte fagligheden for tosproget børn og unge.
Kridthuset har deltaget på temadage og har haft vidensdeling med de andre institutioner i nærområdet.
4
Resultatet fra forskningen har vist, at dialogisk oplæsning – understøttende sprogstrategier samt tematisk
sprogarbejde er de 3 indsatser der er mest effektive.
Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov Vi laver iagttagelser af barnet til at dokumentere en evt. bekymring.
Vi forsøger at etablere et godt samarbejde med forældrene i forhold til vores bekymring.
Vi laver en handleplan på det enkelte barn.
Vi kontakter samarbejdspartner i forhold til hvilke problematik vi stå over for. (sansemotorisk konsulent,
sprog konsulent, psykolog m.m.)
Vi har vores eget sprogrum hvor sprogpædagog har sin daglige gang. Vi har stort fokus på sprog i
Kridthuset.
I Kridthuset arbejder vi på at alle børn kan rummes i børnefællesskabet. Det er personalets ansvar at få
udarbejdet den nødvendige støtte som barnet har brug for i dagligdagen, for at kunne være en del af
fællesskabet og andre daglige værdifulde relationer.
Børnehaven
Det 5-årige barn er optaget af ▪ at skabe relationer til betydningsfulde voksne
▪ at legen udvikler sig og regler i legen bliver vigtigt
▪ at kammeratskaber og venskaber bliver tydeligere
▪ at være mere optaget af nærmiljøet, og begynder at forstå livets sammenhænge
▪ at vise interesse for skriftsproget
▪ at kunne optræde for hinanden
▪ at være interesseret i de andres børns familiemæssige sammenhæng
Personalets opgave i Kridthusets børnehave Vi arbejder med relationer, da vi er bevidste om hvor vigtigt tilknytning er for barnet.
Vi bestræber at overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave, bliver så god som muligt.
Vi vægter et godt samarbejde med forældrene og udtrykker forventningerne om gensidigt deltagelse i
opgaver omkring barnets læring og udvikling.
Vi tilegner os løbende ny viden om børns læring og udvikling, som bruges i hverdagen og i samarbejde med
forældrene.
Vi anvender Kridthusets læreplan, som redskab til planlægning af det pædagogiske arbejde i børnehaven.
Vi guider barnet i dens dagligdag i børnehaven.
Vi arbejder ud fra Marte Meo metoden.
Vi har stort fokus på det sproglige.
Vi arbejdes i denne periode med skoleparathed.
Forældrenes opgave Forældrenes opgave er at:
Samarbejde og bakke op om barnets læring og udvikling.
Lære barnet at kunne tage hensyn til andre.
Fortælle pædagogerne, hvis barnet har oplevet noget, der har betydning for barnets trivsel.
5
Sikre at barnet får sund mad og har gode søvn vaner.
Huske at lade barnet øve sig og støtte barnet i sin udvikling.
Personlige kompetencer
At arbejde med barnets alsidige personligheds udvikling, menes evnen til fordybelse, opmærksomhed,
koncentration og eftertanke.
For at kunne det, skal barnet opleve at være betydningsfuld og føle selvværd. Barnet skal mærke at det er
god nok som det er. Det vil gøre at barnet er i stand til at møde verden med et åbent sind, føle tillid til sig
selv og sin omverden. Og således dannes grundlag for muligheder frem for begrænsninger.
Udviklingen ad det indre personlige er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling på de øvrige
udviklingsområder.
Mål Tiltag Tegn At barnet lære
selvstændighed/hjælpsomhed.
At give plads til selvstændige
udfoldelser, hvor barnet selv tager
initiativ.
At barnet tilegne sig sociale og
kulturelle erfaringer ved at deltage
aktivt i forskellige aktiviteter.
At barnet bliver anerkendt og
respekteret for den man er.
At barnet gøres klar til skole.
Vi vil styrke barnets selvværd,
selvtillid og selvstændighed.
Vi vil styrke barnet i at udfordre
sig selv i leg og udvikling.
Vi vil hjælpe barnet med at kunne
rumme egne følelser og udvise
empati.
Vi vil give barnet mulighed for at
være selvhjulpen.
Vi vil styrke barnet til at være
nysgerrig og handlende.
Vi vil hjælpe barnet i
konfliktsituationer, så barnet både
lærer at siger til og fra.
At barnet begynder at lære at
skrive og genkende sit eget navn.
Vi vil være nærværende, synlige
og anerkendende voksne.
Vi vil støtte barnet i at udtrykke
egne behov og vise respekt for
barnets følelser.
Vi vil styrke barnets stærke sider
gennem forskellige aktiviteter.
Vi vil give barnet tid til at øve sig
med det der er svært.
Vi vil støtte barnet i succes
oplevelser.
Vi vil støtte barnet i at skabe
venskaber både i gruppen og på
tværs af grupperne.
Vi vil hjælpe barnet med
løsningsforslag i
konfliktsituationer.
Vi vil benytte os af skiftsprog
både ude og inde.
Vi vil hjælpe barnet med at huske
at lægge deres ting på plads.
At barnet generelt er glad og tryg
ved hverdagen i børnehaven.
At barnet viser glæde ved de
voksne i børnehaven.
At barnet viser naturlig
nysgerrighed og er undersøgende.
At barnet kan udtrykke, hvad det
gerne vil på en relevant måde.
At barnet har legekammerater og
er vellidt.
At barnet kan lege uden for
mange konflikter, og løse dem på
en anerkendende måde.
At barnet kan koncentrere sig i
længere tid både ved planlagte
aktiviteter og ved selvvalgt
aktiviteter.
At barnet bliver parat til skole.
At barnet ved, når det gør noget
forkert og kan ændre adfærd.
At barnet kan forstå og følge en
kollektiv besked.
At barnet viser interesse for
bagstaver og tal.
At barnet har styr på sine ting.
6
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet
alsidig personlig udvikling. Det fysiske børnemiljø:
Vi bestræber os på at begrænse valg af legetøj og aktiviteter i værkstederne, så det bliver nemmere for det
enkle barn at overskue. Vi bestræber os på at skabe legemiljøer i kroge og hjørner i vores værksteder. Hvor
børnene har mulighed for at sidde alene ellers sammen med en bedste ven.
Det mest anvendte legetøj står inden for rækkevidde.
Det psykiske børnemiljø:
Vi vægter at være positive, imødekommende og have en behaglig omgangstone.
Vi er anerkendende i vores tilgang til børnene.
Vi vægter balance mellem aktiviteter der er planlagt af de voksne, men også at der er tid til fordybelse i egne
interesser og leg på egen hånd. Vi støtter og fastholder barnet i dets valg og ideer, samt støtter op om deres
løsningsforslag.
Det æstetiske børnemiljø:
Børnene har deres egen garderobe med billede og navn.
Vi arbejder på at synliggøre ting i vores værksteder, ved at sætte billeder på kasse, låger og døre. Så ved
barnet hvor tingene står og hvad der er tilladt at tage.
Vi bestræber os på at hænge børnenes kunstværker og produkter op som udsmykning.
Sociale kompetencer Ligesom med barnets alsidige personlige udvikling kan man konkludere, at arbejdet med sociale
kompetencer er en fundamental del af barnets mulighed for indlæring. Sociale kompetencer handler om at
kunne leve sig ind i og forstå andres følelser og tanker, og at kunne knytte sig til andre. De sociale
kompetencer udvikles i fællesskaber samt i relationer til andre venskaber og kultur.
Forudsætningen for at det lykkedes er selvværd og indlevelsesevne (empati), at barnet er i stand til at opfatte
og skelne sindsstemninger og følelser hos sig selv og andre.
At barnet har kendskab til sine
egne ting.
Mål Tiltag Tegn At barnet oplever at være en del af
fællesskabet.
At barnet oplever tillid og tryghed
i deres relation til både andre børn
og voksne.
At barnet har medindflydelse på
sin hverdag.
Vi vil hjælpe barnet til at skabe
kontakt til at kunne omgås andre
på en hensigtsmæssig måde.
Vi vil være gode rollemodeller.
Vi vil støtte barnets samvær med
andre børn.
Vi vil opdele børnene i mindre
grupper, så de kan afprøve deres
sociale færdigheder.
Vi vil guide barnet gennem
konflikter, så det på sigt kan løse
dem selv.
Vi vil lade barnet vælge hvilken
At barnet viser glæde ved de
øvrige børn.
At barnet kan vente på tur og gøre
plads til andre børn.
At barnet begynder at kunne lytte
til andre og kan skiftes med at
være i centrum.
At barnet kan lege uden der hele
tiden opstår konflikter.
At barnet har skabt venskaber.
7
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet
sociale kompetencer. Det fysiske børnemiljø:
Børnene har mulighed for at lege sammen inde og ude.
Vi skaber altid rum hvor børnene kan afprøve forskellige slags lege (vilde – fordybende – larmende – stille –
aktive – afslappende). Børnene har mulighed for at lege i mindre grupper, ved at den voksne kan lave rum i
hjørner og kroge. Vores indretning gør at børnene er tvunget til at lege flere i samme rum. Derfor har vi
valgt, at lave små læringsrum i rummene. Dette giver en mere ro i rummene og en bedre fordybelse for
børnene.
Det psykiske børnemiljø:
I vores hverdag snakker vi med børnene om, at vi er forskellige i såvel udseende som på kunnen. Nogen er
dygtige til et og andre er gode til noget andet.
Vi er opmærksomme på, at børnene selv forsøger at klare konflikter og holder os tæt omkring, så vi er klar til
at hjælpe med løsningsmuligheder. Vi hjælper og trøster hinanden, når vi har brug for det. Samt vi opmuntrer
børnene til at hjælpe hinanden. Det skal være ok at sige fra og nej til leg, men det skal gøres på en rar måde
for alle.
Det æstetiske børnemiljø:
I hver enkelt spisegruppe hænger der på væggen en søhest, haletudse, frø eller skildpadde afhængig af
hvilken spisegruppe man tilhører. Her står barnets navn, fødselsdag og hvad forældrene hedder samt et
billede af barnet. På denne måde for barnet et overblik over, hvem der er i gruppen. Vi har et stjernetæppe og
andre små tæpper der samler børnene til leg.
Vi bestræber os på at anerkende børnene løbende i hverdagen.
Vi vil støtte barnet i at lære
konfliktløsning i et samarbejde.
Vi vil støtte barnet til at kunne
tage beslutninger og stå ved dem.
Vi vil styrke barnet i at være en
god kammerat og hjælpe sine
kammerater.
sang eller historie vi skal benytte i
gruppen.
At barnet kan vise empati og
glæde.
At barnet er stolt over at være en
del af fællesskabet.
At barnet kan byde andre børn
velkommen i sin leg.
8
Sproglige Kompetencer At arbejde med temaet sprog er mange ting og kan hurtigt blive omfattende. Der er nonverbalt sprog,
talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige måder at udtrykke sig
på, kan børnene give udtryk for deres egne tanker og følelser, og bliver i stand til at forstå andres. Børnene
udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig, og således med til at danne barnets
integritet.
Mål Tiltag Tegn At støtte og styrke barnets
interesser for bogstaver, tal.
Symboler og tegn.
At give barnet mulighed for at
udvikle deres sproglige
kompetencer gennem de daglige
aktiviteter.
Vi vil styrke barnets udtale,
begrebsdannelse, ordforråd,
sætningsopbygning.
Vi vil styrke barnets selvværd
gennem sproglige kompetencer.
Vi vil udvikle barnets evne til at
udtrykke behov, ønsker og
følelser.
Vi vil gøre barnet sprogligt
kompetent til skolestart.
Vi vil have fokus på ordforråd,
lydig opmærksomhed, skriftsprog
og narrative kompetencer.
Lære turtagning
Lære at hvornår man skal lytte og
hvornår man må tale.
Lære at koble sig på de andre
børn.
Lære at skelne mellem fantasi og
virkelig historier.
Begynde at lære simple
fortællinger med struktur,
begynde, handling og afslutning
Vi vil præsentere barnet for
forskellige former for historier,
rim og remser.
Vi vil synge og danse samt lytte
og lege med musik.
Vi vil anvende alderssvarende
materiale til de forskellige
udviklingsgrupper.
Vi vil arbejde med bogstaver, tal,
ugedage, årstider.
At barnet begynder at fortælle
historier
Vi vil have fokus på barnets
kropssprog, som støtter det
verbale sprog.
Vi vil give det enkelte barn
mulighed ved at komme til ord.
Vi vil anvende dialogisk læsning
Lære om rækkefølge
Hjælpe og guider børnene i lege
og lave mindre gruppedannelse.
Vi guide børnene igennem
fortællinger.
At barnet har kendskab til de mest
almindelige sange og sanglege.
At barnet bruger rim og remser i
sin hverdag, samt viser glæde ved
vrøvleord.
At barnet kan modtage en
kollektiv besked, og handle på
den.
At barnets ordforråd udvides og
udvikles.
At barnet bruger sproget til at
kommunikerer med andre.
At barnet bruger sproget som
konfliktløsning.
At barnet kommunikerer med de
voksne, og det kan fortælle, hvis
det har brug for hjælp.
At barnet bruger nutid, datid og
flertalsformen korrekt.
At barnet bruger ord som angiver
form, størrelse og antal.
At barnet kan fortælle og
genfortælle en historie.
9
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet
sproglig udvikling. Det fysiske børnemiljø:
Vi sætter ord på hverdagens handlinger og gøremål.
Vi ser og benævner børns initiativer.
Skriveredskaber og papir er tilgængelig når børnene er ude og inde.
Kridt og malerpensler på legepladsen.
Vi er bevidste om det talte sprog og er i gang med at synliggøre skriftsproget på værkstederne, samt steder
hvor skriftsproget giver mening. F.eks. køleskab – madpakker.
Vores bøger står til fri afbenyttelse i legestuen og der læses og synges dagligt i værkstederne eller på
legepladsen.
Vi er bevist om, at børnene ofte lærer sproget bedst i mindre grupper.
På første sal har vi indrettet et sprogrum, som er her vi kan yde en ekstra indsats for at fremme børnenes
sproglige kompetencer. Det er også her vores sprog pædagog gå fra med en eller en mindre børnegruppe når
hun laver sprogarbejde.
Det psykiske børnemiljø:
Vi er lyttende overfor børnene, og giver dem tid til at forklare og sætte ord på følelser.
Ved måltider og ved samlinger er kommunikationen i fokus.
Vi hjælper børnene til at lære at lytte, men også til at fortælle om egne oplevelser.
Vi støtter barnet i at løse konflikter ved hjælp af sproget og understreger vigtigheden af at tale ordentligt og
respektfuldt til hinanden.
Det æstetiske børnemiljø:
Sang, rim og remser er en del af vores hverdag.
Vi har legeredskaber og spil, der understøtter sprogudviklingen.
Børnene stimuleres sprogligt igennem ord der er sat på de fysiske rammer.
(Vinkevindue/madpakker/køleskab)
På nogle af værkstederne hænger der alfabet, tal og bogstaver på væggene.
I værkstedet bliver der lavet forskellige armbånd med navn.
Til fødselsdag i børnehaven modtager børnene en dækkeserviet med et rim eller remse.
I vores motoriske værksted er der ord og billeder på legemåtter som bruges til vendespil.
Krop og bevægelse Barnets krop og brugen af den er et redskab som barnet har til sin rådighed i forhold til at kommunikere med
omverden. Kroppen er udgangspunkt for især barnets læring og forståelse af sig selv i verden.
Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig, og samtidig er kroppen et stort kompliceret, sammensat
sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaringer, viden, kommunikation samt de følelsesmæssige
og sociale processer.
Mål Tiltag Tegn At barnet udvikler
bevægelsesglæde og får en god
motorik.
At barnet får styrket deres
sundhed, hygiejne og
kropskendskab.
Vi vil skabe rum for dans, leg og
bevægelse.
Vi vil udfordre barnet i naturen
og på legepladsen med fokus på
bevægelse.
At barnet har fysisk udholdenhed
og styrke til at være i gang med
aktiviteter og leg.
At barnet viser glæde ved at
bevæge sig.
10
Vi vil udvikle barnets grov
motorik, finmotorik og
sansemotorik.
Vi vil styrke barnets kendskab til
egen krop. Både muligheder og
begrænsninger.
Vi vil styrke barnets
bevægelsesglæde.
Vi vil styrkes barnets selvhjulpen
hed.
Lære at mærke glæde ved
aktivitet og ro
Lære at det også kan være sjovt
at lege selv om kroppen er i ro
Barnet lærer at tørre sig selv ved
toiletbesøg
Vi vil bruge de forskellige
motoriske redskaber i musik og
derved udfordre det enkelte barns
motoriske udvikling.
Vi vil planlægge en motionsuge.
Vi vil sætte fokus på at være
mere selvhjulpen.
Vi vil tale med barnet om
sundhed.
Vi vil bruge legepladsen og
naturen som et læringsrum til
projekter og aktiviteter.
At barnet kan begynde at indgå i
rolige lege
At barnet kan begynde at
regulere sig selv
At barnet kan gå ture uden at
blive træt, og gerne vil med på
gåture.
At barnet er selvhjulpent i
forhold til det, der forventes af
barnets alder.
At barnet gerne vil med i skoven
og bruge de udfoldelses- og
udviklingsmuligheder, der er i
naturen.
At barnet kan navnene på
kroppens forskellige dele.
At barnet har en alderssvarende
god grov- og fin motorik.
At barnet begynder at tale om
sund og usund mad
At barnet gerne vil tegne og
skrive.
At barnet begynder at kunne
regulere sig selv.
At barnet kan klare toiletbesøg
selv
Hvordan vi integrere et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet
krop og bevægelse. Det fysiske børnemiljø:
Vores legeplads er indrettet med legeredskaber og forskellige områder, som giver mulighed for flere slags
fysiske udfoldelser. Vi har legehuse, gemmesteder bag buske og træer. Vi har rutchebane, sansegynge,
balancebro, sandkasse, en boldbane samt et klatretårn med faldunderlag.
Legepladsen er stor og derfor er der masser af små kroge hvor børnene kan lege i fred.
På legepladsen har vi også en forhindringsbane, hertil kommer små mælkekasser og bildæk som kan bruges
til dette formål.
Der er cykelbane, balancecykler, koste og spande.
Der er altid mulighed for leg med vand på vores legeplads.
Indendørs har vi et stort motorikrum. Her har vi hoppepude, diverse ting fra bobles og andet til
balance/motorikbane.
Vi har sjippetove og bolde i forskellige størrelser og vægt.
Der vil altid være mulighed for at tegne både ude og inde, og på den måde få trænet finmotorikken.
I værkstedet trænes finmotorikken bla. ved maling, modellervoks og klippe i blade.
Det psykiske børnemiljø:
Vi støtter og hjælper op om de kropslige aktiviteter, barnet er tilbageholdende overfor.
11
Vi tillader børnene at ”slås” med hinanden både impulsivt og organiseret og hjælper børnene med at aftale
spilleregler. Børnene får herved legalt mulighed for at røre ved hinanden og prøve egne og andres grænser af.
Vi er som voksne bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Dette indebærer blandt andet, at vi spiser
det samme som børnene i forhold til vores kostpolitik.
Vi inddrager børnene i valg af aktiviteter på legepladsen.
Det æstetiske børnemiljø:
Vi vasker hænder før vi spiser mad og efter vi har været ude på legepladsen.
Vi sidder sammen og spiser, samt taler om hvordan vi kan have det rart omkring spisningen.
Børnene dækker bord og siger værsgo.
Natur og naturfænomener I dette tema arbejdes der både med naturen, naturfænomener, planter og dyr. Det betyder at temaet er
temmelig bredt og består af flere dele, som alle skal implementeres i det arbejde vi laver. Barnet skal have
oplevelser i og med naturen, herunder naturens indhold som at arbejde med de dyr, som lever i naturen.
Der udover har vi begrebet naturfænomener, som kan defineres bredt (årstider, varme, kulde, sne, regn,
regnbuer, frost m.m.)
Barnet skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi.
Mål Tiltag Tegn At barnet lærer naturen at kende
med alle sanser.
At barnet udvikler forståelse og
respekt for naturen.
At barnet oplever glæden ved at
være i naturen.
Vi vil arbejde ud fra de
forskellige årstider.
At barnet kender til de enkle
regler når det går i trafikken.
Vi vil have fokus på planter og
dyr.
At barnet begynder at lære
kendetegn ved de forskellige
årstider.
Lære hvilken tøj der passer til
årstiden.
Vi vil samle ting og materialer
fra naturen og bruge dem i
forskellige aktiviteter.
Vi vil bruge legepladsen til at
udforske de forskellige dyr vi
kan finde.
Vi vil være udendørs i alt slags
vejr.
Vi vil bruge nærmiljøet til ture
ud af huset.
Vi vil bruge bålpladsen.
Vi vil snakke med børnene om
hvilken påklædning der hører til
årstiden.
At barnet viser glæde ved at
komme med på ture i naturen.
At barnet er undersøgende i
forhold til naturen.
At barnet viser glæde ved at
være i naturen.
At barnet kan fordybe sig og tør
eksperimentere i naturen.
At barnet kan begå sig i
trafikken uden at holde en
voksen i hånden
At barnet begynder at vise
ansvarlighed overfor naturen.
At barnet får viden om natur,
miljø, årstider, dyr og planter.
At barnet får et begyndende
overblik over dagene, ugen og
året.
At barnet viser ansvarlighed
overfor dyr.
At barnet er selvregulerende i
forhold til påklædning.
12
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med
naturen og naturfænomener. Det fysiske børnemiljø:
På legepladsen har børnene mulighed for at grave i sand og jord, og er med til at så grønsager i vores
højbede.
Børnene planter i juni deres egen blomst/plante. De skal så passe på den og vande de sommeren over.
på legepladsen er der mange områder, hvor der er mulighed for at finde og undersøge snegle og insekter.
Bøger om natur og smådyr vil altid være at finde i vores bogkasser, som er tilgængelige for børnene.
Vi har forstørrelsesglas og gennemsigtige spande til brug for børnene, når smådyr skal undersøges.
Vi har vandkander så børnene har mulighed for at vande blomster, lave mudder. Kun fantasien sætter
grænser.
Det psykiske børnemiljø:
Kridthusets voksne giver udtryk for glæden ved at være ude og støtter op om og inspirerer til aktiviteter
udendørs året rundt.
Børnene kan på visse årstider følge planterne gro, grave grønsager, plukke æbler, pære og blommer.
De ældre børn lade vi gøre deres egne erfaringer med påklædning i forhold til årstider, vejr og temperatur.
Det at børnene kan finde smådyr skaber sociale fællesskab. Det er spændende at vise det frem man har
fundet, og der er altid andre børn der er interesseret og går med i legen.
Det æstetiske børnemiljø:
På legepladsen har vi en dyrevæg. Her hænger der hale, poter, klør, vinger fra forskellige dyr som vores
udepædagog har fundet.
Når Kridthuset er på tur eller finder spændende blade på legepladsen, anvender vi de forskellige materialer
fra naturen til udsmykning og projekter.
Jordens dag bruger vi til oprydning på legeplads og nærsamfundet.
Kulturelle udtryksformer og værdier At arbejde med kulturelle udtryksformer omfatter mange elementer, som man kan inddrage i den
pædagogiske praksis. Der kan være fokus på kulturens mange dele (litteratur, film, medier, musik,
billedkunst, teater, højtider m.m.) Brugen af IT og IPad sat i relation til barnet og sidst fokus på arbejdet med
barnets personlige, kulturelle udtryksformer. Altså barnets skabende arbejde.
Mål Tiltag Tegn At præsenteres barnet for
forskellige materialer, redskaber
og forskellige udtryksformer.
At udvikle barnets fantasi og
kreativitet.
Vi vil arbejde ud fra vores årshjul
og de kulturelle traditioner vi har
i institutionen.
Vi vil udnytte vores
Vi vil planlægge temaer i forhold
til jul, fastelavn, påske og
sommerfest.
Vi holder fødselsdag for alle børn
i institutionen.
Vi går i kirke til jul og påske.
Vi vil præsentere barnet for
teater/cirkus.
At barnet kender udvalgte sange,
som de kan synge med på.
At barnet har spontane optræder
med teater, sang og cirkus, som
de indbyder andre børn og
voksne til at se.
At barnet er med til at optræde til
farvelfesten.
At barnet gerne vil deltage i
13
funktionsopdeling af værksteder.
Vi vil lærer børnene om
hverdagskultur, eks. bordskik og
hvordan vi taler til hinanden.
Vi vil inddrage brug af computer
og IPad.
At barnet får kendskab til
kulturelle traditioner.
At barnet begynder at lære at
fortælle om, hvad det vil tegne
før det går i gang
Lære at sætte ord på deres
kreative fremstillinger
Vi vil lære barnet at synge, så det
kan få en fornemmelse af melodi.
Vi vil lære barnet brug af IPad
med læring som fokus.
Vi vil introducere barnet for
mange forskellige materialer i
værkstedet.
planlagte aktiviteter.
At barnet viser glæde når det er
med til, at lave kreative ting.
At barnet viser interesse for IPad.
At barnet har en viden om andre
kulturer.
At barnet har opbygget venskaber
og relationer til andre børn, som
de også har glæde af i fritiden.
At barnet selv giver udtryk for
hvad det har fremstillet
Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet
kulturelle udtryksformer og værdier. Det fysiske børnemiljø:
Vi taler om helligedage og højtider, og hvorfor vi vælger at være sammen på særlige måder med de
tilhørende traditioner og ritualer.
Vi tager til gudstjeneste i kirken til påske og jul.
Storegruppen går Lucia for forældrene i børnehaven til jul.
Vi har temaer i forhold til årsplanen.
Det psykiske børnemiljø:
Vi bestræber os på at skabe nysgerrighed om og indsigt i det, vi måske ikke lige kender fra vores egen kultur.
Vi bestræber os på at skabe et miljø, hvor børnene har forståelse og respekt for mangfoldighed og
forskellighed.
Det æstetiske børnemiljø:
Børnene pynter op med deres kreationer ved traditionelle højtider.
Vi hænger børnenes kreative produkter op, så forældre og andre børn og voksne kan se det.
Vi opfører små teaterstykker, cirkus hvor børnene skal have mulighed for at eksperimentere og improvisere
med forskellige kulturelle udtryksformer. I det kreative værksted har vi indrettet et IT hjørne.