petrenko & sjostakovitj

1PETRENKO & SJOSTAKOVITJ

Petrenko& Sjostakovitj

2 PETRENKO & SJOSTAKOVITJ

Koncerten sendes direkte i

P2 Koncerten kl. 19.20 og

genudsendes søndag kl. 12.15

DR SymfoniorkestretKoncertmester: Christina Åstrand

Vasily PetrenkoDirigent

Kirill GersteinKlaver

Torsdag 18. november 2021 kl. 19.30

MØD MUSIKKENkl. 18.30 i koncertsalen

v. Esben Tange


Program

Sergej Rakhmaninov (1873-1943) Klaverkoncert nr. 3, d-mol, opus 30 (1909)

I – Allegro ma non tantoII – Intermezzo: Adagio –

III – Finale: Alla breve

ca. 40’

Pause (30’) ca. kl. 20.15

Dmitrij Sjostakovitj (1906-75)Symfoni nr. 6, h-mol, opus 54 (1939)

I – LargoII – AllegroIII – Presto

ca. 33´

Koncertens første del må ændre program på grund af afbud med kort varsel

fra dirigenten Alondra de la Parra. Derfor er det desværre ikke muligt at gennemføre den

skandinaviske førsteopførelse af Thomas Larchers Klaverkoncert.

Klaverkoncerten vil blive programsat ved en senere lejlighed.

VIS HENSYN I DR KONCERTSALEN· Dæk mund og næse, hvis du er nødt til at hoste eller nyse

· Host eller nys ikke i hænderne, men i albuebøjningen eller brug et engangslommetørklæde

Pssst… Ved at hoste lydløst medvirker du også til at give den bedste lydoplevelse for både publikum og radiolyttere


Vasily Petrenko & Kirill Gerstein

Vasily Petrenko, 45 år og fra Skt.Petersborg, er en af sin generationsførende dirigenter. Han er denne som-mer tiltrådt som chefdirigent for to symfoniorkestre på én gang: RoyalPhilharmonic Orchestra i London ogDet Russiske Statssymfoniorkester iMoskva. Desuden er han chefdirigentfor EU’s Ungdomsorkester. Inden da var Petrenko chefdirigent for Liverpool Filharmonikerne og Oslo Filharmonikerne.

Vasily Petrenko er uhyre flittig i plade-studierne og har lavet fremragendeindspilninger af alle symfonier af Sjostakovitj, Tjajkovskij og Rakhmaninov samt værker af bl.a. Skrjabin og Prokofjev. Hans ekspertise indenfor ikke mindst russisk musik har gjort ham til en efterspurgt gæstedirigent hos verdens førende orkestre, og som god ven af DR Symfoniorkestret optræder han her i aften for 7. gang, hvor han med kort varsel er sprunget til i stedet for dirigenten Alondra de la Parra.

Pianisten Kirill Gerstein er en verdens-stjerne, der heldigvis gæster DR Symfoniorkestret nærmest hvert år. Han er en skarpsindig og nysgerrig musiker, altid på udkig efter nye ting at spille, og adskillige værker er kompo-neret direkte til ham. Samtidig er han fuldstændig hjemme i det traditionelle repertoire.

Kirill Gerstein er født i Rusland i 1979, og efter Sovjetunionens opløsning flyttede han til USA. Siden 2003 har han været amerikansk statsborger – de senere år dog bosat i Berlin, hvor han er klaverprofessor.

Kirill Gerstein modtog i 2010 ”klaverets Nobelpris”, den amerikanske Gilmore Award. Han har indspillet 15 albums med alt fra Mozart til Gershwin og nye værker af den engelske komponist Thomas Adès, som han ofte arbejder sammen med.

FOTO: SVETLANA TARLOVA FOTO: MARCO BORGGREVE

5HONECK & MAHLERS 1.

FOTO: KIM LELAND

DR Symfoniorkestret har været en del af DR siden grundlæggelsen i 1925. I selskab med orkestrets 106 musikere kan alle opleve den store, symfoniske musik – enten ‘live’ i DR Koncerthuset eller transmitteret på radio, TV og internet.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den internationalt anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som foreløbig har forlænget sin kontrakt frem til 2026. Blandt hans prominente forgængere på posten kan nævnes Herbert Blomstedt, Leif Segerstam, Thomas Dausgaard og Rafael Frühbeck de Burgos.

Hvert år oplever mere end 100.000musikelskere den levende, symfoniskemusik med DR Symfoniorkestret. Deklassiske Torsdagskoncerter følges hversæson af 500.000 lyttere og seere påradio, TV og internet, og millioner lyttermed, når koncerterne transmitteresinternationaltvia EBU.

Sammen med DR Big Band og DR’s vifte af kor udgør DR Symfoniorkestret den levende musik i DR, som ud over godt 150 årlige koncerter og arrangementer i DR Koncerthuset tæller lige så mangepå turnéer rundtomkring i Danmark.

DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi tager regelmæssigt på større udlandsturnéer, hvor de bl.a. opfører musik af danske komponister. De seneste år har orkestret turneret i Kina, Japan, Østrig og USA.

DR Symfoniorkestret har for nyligskrevet kontrakt med det tyske plade-selskab Deutsche Grammophon om at indspille alle Carl Nielsens symfonier på tre album, som kommer på markedet fra foråret 2022. For nylig har orkestret udgivet værker af Bent Sørensen og Thomas Agerfeldt Olesen, og i 2022 udkommer premiere-indspilningen af C.F.E. Hornemans opera Aladdin.

DR Symfoniorkestret


DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har været en delaf DR siden grundlæggelsen i 1925. I selskab med orkestrets 106 musikere kan alle opleve den store, symfoniske musik – enten ’live’ i DR Koncerthuset eller transmitteret på radio, TV og internet.

Siden 2016 har DR Symfoniorkestretværet ledet af den internationalt aner-kendte italienske dirigent Fabio Luisi, som foreløbig er tilknyttet orkestret frem til 2026. Blandt hans prominente forgængere på posten som chefdirigent kan nævnes Herbert Blomstedt, Leif Segerstam, Thomas Dausgaard og Rafael Frühbeck de Burgos.

Hvert år oplever mere end 100.000musikelskere den levende, symfoniskemusik med DR Symfoniorkestret. Deklassiske Torsdagskoncerter følges

hver sæson af 500.000 lyttere ogseere på radio, TV og internet, ogmillioner lytter med, når koncerternetransmitteres internationalt.

Sammen med DR Big Band og DR’svifte af kor udgør DR Symfoniorkestretden levende musik i DR, som ud overgodt 150 årlige koncerter og arrange-menter i DR Koncerthuset tæller lige så mange på turnéer rundt omkring i Danmark.

Hver sæson tager DR Symfoniorkestretog chefdirigent Fabio Luisi desuden påen større udlandsturné, hvor de bl.a.opfører musik af danske komponister.De seneste år har orkestret turneret iKina, Japan, Østrig og USA.

FOTO: KIM LELAND

5HONECK & MAHLERS 1.

FOTO: KIM LELAND

DR Symfoniorkestret har været en del af DR siden grundlæggelsen i 1925. I selskab med orkestrets 106 musikere kan alle opleve den store, symfoniske musik – enten ‘live’ i DR Koncerthuset eller transmitteret på radio, TV og internet.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den internationalt anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som foreløbig har forlænget sin kontrakt frem til 2026. Blandt hans prominente forgængere på posten kan nævnes Herbert Blomstedt, Leif Segerstam, Thomas Dausgaard og Rafael Frühbeck de Burgos.

Hvert år oplever mere end 100.000musikelskere den levende, symfoniskemusik med DR Symfoniorkestret. Deklassiske Torsdagskoncerter følges hversæson af 500.000 lyttere og seere påradio, TV og internet, og millioner lyttermed, når koncerterne transmitteresinternationaltvia EBU.

Sammen med DR Big Band og DR’s vifte af kor udgør DR Symfoniorkestret den levende musik i DR, som ud over godt 150 årlige koncerter og arrangementer i DR Koncerthuset tæller lige så mangepå turnéer rundtomkring i Danmark.

DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi tager regelmæssigt på større udlandsturnéer, hvor de bl.a. opfører musik af danske komponister. De seneste år har orkestret turneret i Kina, Japan, Østrig og USA.

DR Symfoniorkestret har for nyligskrevet kontrakt med det tyske plade-selskab Deutsche Grammophon om at indspille alle Carl Nielsens symfonier på tre album, som kommer på markedet fra foråret 2022. For nylig har orkestret udgivet værker af Bent Sørensen og Thomas Agerfeldt Olesen, og i 2022 udkommer premiere-indspilningen af C.F.E. Hornemans opera Aladdin.

DR Symfoniorkestret


Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 3

Det gamle Rusland stod for fald, da Sergej Rakhmaninov skrev sin Klaver-koncert nr. 3 i 1909. Otte år senere brød revolutionen ud og tvang ham væk fra Rusland for altid. Men mærkeligt nok er det som om hjemveen allerede var en del af hans musik inden da.

Hans Klaverkoncert nr. 3 har lige fra begyndelsen en stærk længsel med russiske farvninger. 1. sats lægger stilfærdigt ud med et lille tema, der lyder som russisk-ortodoks kirkesang. Uventet vokser den lille melodi til at blive grundlaget for hele den liden-skabelige sats, der kulminerer med en yderst virtuos og kæmpemæssig solokadence.

2. satsen er opbygget som variationer over et sørgmodigt tema, der præsenteres af orkestret. Hen mod slutningen af satsen indskyder Rakhmaninov som kontrast et afsnit med et hurtigt, alfeagtigt tema. Faktisk udspringer temaet af den lille melodi fra koncertens begyndelse – livsglæden har også en mørk bagside.

Uden pause går musikken videre til 3. sats. Den går rasende hurtigt og opsamler de temaer, der har været benyttet i de to første satser. Det giver en dejlig helhedsfornemmelse og skaber plads til den uimodståelige afslutning. Ikke meget koncertsalsmusik

kan give gåsehud og stigende puls som denne finale. Og alligevel har slutspurten et uforbederligt skær af melankoli!

I mange år var det kun Rakhmaninov selv, der optrådte med sin Klaverkoncert nr. 3. Da hans unge beundrer Vladimir Horowitz i begyndelsen af 1930’erne tog den på sit repertoire, gjorde han det så fabelagtigt, at Rakhmaninov faktisk holdt op med at spille den. Horowitz var nok også den første, der understregede det akrobatiske i musikken. En tendens, der tog til i 1900-tallet og skabte en opfattelse af Rakhmaninovs musik som overfladisk.

Gode pianister i dag forstår, at Rakhmaninovs musik kræver et nobelt, men varmt hjerte af sin solist. Som en russisk anmelder skrev efter den første opførelse: ”Den nye koncert er præcist og lakonisk udformet, og den er enkelt og effektivt orkestreret. Den afspejler de bedste sider af Rakhmaninov: enkelhed, ærlighed og klarhed.”

Rakhmaninov komponerede fire klaver-

koncerter og var en af sin tids mest berømte

pianister.

Rakhmaninov & Sjostakovitj


Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 6

I slutningen af 1930’erne var det blevet vanskeligt for Dmitrij Sjostakovitj at skrive musik. Der var nemlig nogen, der holdt øje med ham. Tre år tidligere var han blevet anklaget og udskammet af Sovjetstyret, der opfattede hans opera Lady Macbeth fra Mtsensk som vanartet musik og alt for udfordrende for samfundet. Med sin Symfoni nr. 5 bekendte han sine ’fejltrin’ og blev taget til nåde. Men han forblev under politisk og kunstnerisk overvågning stort set hele resten sit liv.

Sjostakovitj udtalte sig i 1938 om sin kommende Symfoni nr. 6, der ville blive en stor, firsatset ”Lenin-symfoni” med masser af korsang som en hyldest til Sovjetunionens grundlægger. Det budskab blev modtaget med glæde og forventning. Men hvad Sjostakovitj præsenterede i efteråret 1939 var i stedet en relativ kort symfoni i kun tre satser, uden titel og uden nogen tydelig tilstedeværelse af Lenin. Nu var 2. Verdenskrig netop brudt ud, og symfonien begynder med en langsom, mørk og indadvendt førstesats, der er næsten statisk – og meget anderledes end et hyldestværk.

Den rugende indledning bliver til gengæld efterfulgt af en kort anden-sats, der er nærmest grotesk udad-vendt. I 3. sats slår symfonien over i fjantede galoprytmer, en komisk stil,

som Sjostakovitj ofte havde brugt i sin ironiske teatermusik. Det lyder i symfoniens sammenhæng mere malplaceret end nogensinde, men Sjostakovitj var yderst tilfreds med den afslutning. ”Det er første gang nogensinde jeg har skrevet så vellyk-ket en finalesats”, sagde han.

Orkestermusikerne, der spillede ur-opførelsen i Leningrad, var ret kritiske over for symfonien og mente, at Sjostakovitj havde lukket sig inde i et elfenbenstårn, og at den lange førstesats var urimeligt abstrakt. Andre mente, at sidstesatsen måtte være en musikalsk gengivelse af en fodboldkamp (Sjostakovitj var kendt for at være en lidenskabelig fodboldfan). Og nogen mente simpelthen, at en symfoni i kun tre satser slet ikke var en ordentlig symfoni.

Musikken har beholdt denne gåde-fuldhed til i dag. Hvorfor er symfonien udformet i en dyster førstesats og to ’sjove’ satser? Den heftige kontrast og usædvanlige anvendelse af sym-foniformen virker mistænkelig. Og netop at have mistanke, især om hvor-vidt der er dobbeltbund og skjulte anti-sovjetiske budskaber i musikken, er meget udbredt i vor tids syn på Sjostakovitj. Også selv om der som regel savnes beviser på den slags ’hemmelige koder’ i musikken.

En sovjetisk kommentator mente i mangel af bedre bud, at symfonien


viste mennesket før (1. sats) og efter (2. og 3. sats) dets befrielse af socialismen. I dag vil man sikkert snarere høre de to ’muntre’ satser som satire. Energien i 2. sats kulminerer i en desperat udladning, der ikke er et oplagt udtryk for livsglæde! Og finalens galop er dels stilistisk 100 år for sent på den, dels løber musikken fuldstændig løbsk.

Måske fordi det er en flugt fra krigen? Eller måske fordi denne balstyriske dans er så langt væk, som Sjostakovitj kunne fra forventningerne om heroisk revolutionsfejring?

Jens Cornelius

Ved hver eneste Torsdagskoncert med

DR Symfoniorkestret gemmer der sig en

P2-vært blandt publikum i Koncertsalen. Han

eller hun taler dæmpet i mikrofonen fra sin

plads på 1. balkon, men stemmen når ud til

over 100.000 lyttere, der følger koncerten ved

højttalerne.

Hør Torsdagskoncerten direkte i P2 Koncerten

eller når det passer dig i DR LYD

Samtidig står en reporter klar i kulissen for at

fange kunsterne lige før eller efter de indtager

scenen, så lytterne mærker den særlige

koncertstemning og kommer helt tæt på de

medvirkende.

Du kan også finde koncerter med

DR Symfoniorkestret på DRTV

Torsdagskoncertenpå P2 & i DR LYD

FOTO: PER MORTEN ABRAHAMSEN

FOTO: AGNETE SCHLICHTKRULL

FOTO: AGNETE SCHLICHTKRULL

8


Violin 1Christina ÅstrandAbel PuustinenSophia BækJan Leif RohardAnders Fog-NielsenHelle Hanskov PalmPer FrimanSarah Jillian McClellandTine RudloffSabine Bretschneider-JochumsenTrine Yang MøllerRuni BækPatricia Mia AndersenAnja ZelianodjevoJohanna QvammeKern WesterbergJohan Amandus LindAustin Lee HansenØssur BækAlexander Brian Chiu

Violin 2Monika MalmquistVladimir YosifovBodil KuhlmannJulie MeileLine Marie MostMarianne BindelAnne Marie KjærulffAndrea Rebekka AlstedStanislav Igorevich ZakrjevskiChristian EllegaardIda BalslevDjumash PoulsenAdrian DimaIsabel Godau

BratschMichael Andreas GrolidDmitri GolovanovKatrine Reinhold BundgaardClaus MyrupCarina AnderssonKristian Scharff FoghAstrid Christensen

Stine Hasbirk BrandtAlexander ButzMagda StevenssonBenedikte ArtvedHidekazu Uno

CelloHenrik Dam ThomsenJohan KrarupCarsten TagmoseVanja Maria LouroBirgitte ØlandPeter MorrisonLouisa SchwabChul-Geun ParkCansin KaraMarta Gudmundsdottir

KontrabasJoel GonzalezEinars EverssMichael Rossander DabelsteenDitlev DamkjærGerrit H. MyliusMads Lundahl KristensenAstor Cortabarria AddePiotr Dubajko

FløjteAnna NykvistMikael BeierRussell Satoshi Itani

OboEva SteinaaTheophile Pierre Florent HartzUlrich Trier OrtmannSven Buller

KlarinetJohnny TeyssierPedro Franco LopezKlaus TönshoffSøren Elbo

Fagot

Audun HalvorsenGuilhaume SantanaDorte BennikeAksel Kaae Trige

HornAurora Sæterhaug ByeDominika PiwkowskaHenning HansenJakob Arnholtz

TrompetLászló MolnárKarl HusumAndreas Jul NielsenLars Husum

BasunLars Ragnar KarlinMarek Adam StolarczykBrian Bindner

TubaThomas Andre Røisland

HarpeZachary James Hatcher

TasteinstrumenterKristoffer Nyholm Hyldig

PaukerRené Felix Mathiesen

SlagtøjJakob Weber EgholmMads Hebsgaard AndersenMathias Friis-HansenOliver KragelundPatrick Raab

DR Symfoniorkestret

Med forbehold for ændringer. Se opdateret musikerliste i foyeren på koncertdagen.


Carina Andersson har spillet i DR Symfoniorkestret i 33 år efter studier hos tidens store bratschlærer Josef Kodousek på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt i Malmø, og hun har været et markant medlem af bratschgruppen siden sin første dag i orkestret.

Et orkester som DR Symfoniorkestret, som jo snart kan fejre 100-års jubi-læum, lever af den bestandige veksel-virkning mellem tradition og fornyelse. Carina har en utrolig god hukommelse for hvad, med hvem og hvordan orkestret har spillet repertoiret, og hvilke strøg og rettelser i materialet, der er kommet til igennem årene – alle de små detaljer, der tilsammen skaber det samlede musi-kalske udtryk. Selvom arven bæres videre, er det derfor næsten uundgåe-ligt, at også lidt af den fælles hukom-melse forsvinder, når Carina pakker bratschen sammen efter aftenens koncert.

Carina har en markant mening om, hvad der rører sig i orkestret, og hun

har aldrig været bange for at udtrykke sin holdning. Om det drejer sig om nodematerialet, dirigenternes evner eller ledelsens beslutninger, kan man være ret sikker på, at Carina har en holdning, som hun gerne giver udtryk for med vid og bid. Og heldigvis ofte med et humoristisk og fandenivoldsk glimt i øjet, som vil blive savnet.

Carina har gennem sit lange virke i orkestret ydet en smuk, fin og betyd-ningsfuld indsats i gruppen. Hun har taget hele rejsen med fra det gamle Radiohus på Rosenørns Allé og til Koncertsalen i DR Byen og den kunst-neriske udvikling under rækken af chefdirigenter – senest Fabio Luisi.

Det giver en ekstra klangbund til Carinas festlige motto – eller rettere: det udråb – som gennem årene er blevet hendes signatur: LÆNGE LEVE BRATSCHISMEN. Ord, som gennem årene er blevet sagt, råbt og sunget i mange lystige sammenhænge. Mon ikke også det kommer til gjalde ved kollegernes afskedsreception efter koncerten den 18. november?

Længe leve bratschismen – og stor tak til Carina for musikken og for det passionerede engagement igennem årene!

Jakob HoltzeChef for DR Symfoniorkestrets udvikling og drift

Afsked med bratschistCarina Andersson

FOTO: PER MORTEN ABRAHAMSEN

Musikken fra de største Hollywood-film danner

et episk centrum for koncerten – fra de store dramaer over kærlighed

og jalousi til de vildeste rejser og hurtigste biler – krydret med

et enkelt mord (eller to). Aftenen byder også på en helt særlig afdeling dedikeret

til den bedste musik fra de ikoniske Oscars.

Køb billetter på drkoncerthuset.dk

KONCERTSALEN 20. & 21. MAJ KL. 20 Glæd dig til en glamourøs aften med DR Symfoniorkestret og vært Ane Cortzen,

som byder på filmmusikalske lækkerbiskner.


Musikken fra de største Hollywood-film danner

et episk centrum for koncerten – fra de store dramaer over kærlighed

og jalousi til de vildeste rejser og hurtigste biler – krydret med

et enkelt mord (eller to). Aftenen byder også på en helt særlig afdeling dedikeret

til den bedste musik fra de ikoniske Oscars.

Køb billetter på drkoncerthuset.dk

KONCERTSALEN 20. & 21. MAJ KL. 20 Glæd dig til en glamourøs aften med DR Symfoniorkestret og vært Ane Cortzen,

som byder på filmmusikalske lækkerbiskner.


Chef for DR Koncerthuset, Den levende musik og P2 — Kim Bohr

Chef for DR Symfoniorkestret udvikling og drift — Jakob Holtze

Repertoirechef — Tatjana Kandel

Ansvh. producent — Curt Kollavik Jensen

Produktionsleder — Morten Danvad

Lydproducer — Thore Brinkmann

Musiktekniker — Mikkel Nymand

Redaktør — Helle Kristensen

Design — DR Design

Foto — Christian Rahbek Olsen, Niels Rinder

Tryk — Bording Danmark A/S drkoncerthuset.dk

DR’s KONCERTVIRKSOMHED STØTTES AF BLANDT ANDRE

A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL

DEN A.P. MØLLERSKE STØTTEFOND

AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND

AUGUSTINUS FONDEN

CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT

KNUD HØJGAARDS FOND

WILHELM HANSEN FONDEN

BECKETT-FONDEN

KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK’S FOND

WILLIAM DEMANT FONDEN

NORDEA-FONDEN

STATENS KUNSTFOND

petrenko & sjostakovitj

Documents