præsentation vandplaner 2011

side 1 december 2011

De kommende vandplaner

10. november 2011

Slettestrand V/ Lene Bisballe


Dagsorden

• Historik

• Vandrammedirektivet

• Miljømål

• Vandplaner

• Hvad betyder vandplanerne for os?


Historik

Vandmiljøplan I fra 1987 (Hummerdøden i Limfjorden)

Dansk vedtagelse. For første gang blev der opstillet konkrete mål for at nedsætte udledninger fra de

tre største næringsstofkilder til vandmiljøet i Danmark: landbrug, kommunale renseanlæg og industrier

med egen udledning. Det overordnede mål var at nedsætte de samlede udledninger af kvælstof med

50 % og fosfor med 80 %.

Vandmiljøplan II fra 1998 (Begrænsning af antal dyr pr. landbrugsareal)

Blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget. Målet var det samme, som ikke blev nået med den

første vandmiljøplan. Vandmiljøplan 2 indeholdt, udover stramme regler for gødning, efterafgrøder

og for antallet af husdyr, flere andre ideer. F.eks. at landbrugsområder omdannes skov. Der laves

vådområder, genopretning af vandløb, naturgenoprettelse, aftaler om særlig skånsom drift, hvor

landmanden får erstatning for at drive området med lidt eller ingen gødning. Bedre udnyttelse af

foderet, støtte til økologisk landbrug.

Vandmiljøet er i bedring og vandløb, søer og fjorde har fået det bedre, men der er lang vej endnu. På

det åbne hav kræves det, at vores nabolande også begrænser deres udledninger, før man kan se en

effekt.

Vandmiljøplan III fra 2000 (Vandplaner)

Vedtaget i EU med krav om at planerne skulle evalueres i 2008 og 2011.

Der er nu krav om, at der skal udarbejdes konkrete mål for de enkelte vandområder.


Vandrammedirektivet

EU’s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december 2000.

Vandløb, søer og kystvande skal have en god økologisk og kemisk tilstand

senest i 2015, og samtidig skal grundvandet have en god tilstand både

kvantitativt og kvalitativt.

Målet er fastsat af EU i Vandrammedirektivet, som i Danmark er udmøntet

i Miljømålsloven.

Vandplanen, som udarbejdes af staten i henhold til Miljømålsloven, bliver

bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen


Vandrammedirektivet

Aftalen skal rummer en bred indsats for at nedbringe

landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer.

På trods af tidligere vandmiljøplaner er vandkvaliteten stadig

ikke tilstrækkelig god, og der er brug for et kvalitetsløft i:

50 % af vandløbene

70 % af søerne

90 % af kystvandene


Vandrammedirektivet

Tidsfrister i Vandrammedirektivet for gennemførelsen:

• December 2003 Gennemførelse af direktivet i national lovgivning

Udpegning af vanddistrikternes ansvarlige myndigheder

• December 2008 Offentlig høring over udkast til vandplaner

• December 2009 Færdiggørelse af indsatsprogrammer

Offentliggørelse af vandplaner

• December 2010 Offentliggørelse af kommunale handlingsplaner

• December 2012 Indsatsprogrammer operationelle

Statusrapport om gennemførelse af indsatsprogram

Regulering af udledninger til vandområderne

• December 2015 Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand

• December 2027 Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål


Miljømålsloven

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster

og internationale naturbeskyttelsesområder

(Miljømålsloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale beskyttelsesområder (miljømålsloven) med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 570 af 24.

juni 2005, § 9 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og § 4 i lov nr. 1571 af 20. december 2006. Den bekendtgjorte

lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2007.

På foranledning af kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt blev Miljømålsloven revideret.

Miljømålsloven med ændringer blev vedtaget af Folketinget den 24. juni 2005.


Miljømålsloven













UPS! 24. juni 2005


Miljømålsloven

Bilag 2 i Miljømålsloven ”Vandplaner”

• A. Vandplanen skal indeholde følgende:

• 1) En sammenfatning af basisanalysen, jf. § 6. Sammenfatningen skal omfatte:

• 1.1) En generel beskrivelse af vanddistriktets karakteristika:

• a) for overfladevand:

• i) kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser,

• ii) kortlægning af typer af overfladevandområder i vandløbsoplande og de tilstødende kystvande,

• iii) identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder,

• b) for grundvand

• i) kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.

• 1.2) Et resumé af betydende belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder:

• i) skøn over punktkildeforurening,

• ii) skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen,

• iii) skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding,

• iv) analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.

• 2) Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 7.

• 3) En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

• 4) Kort over oprettede overvågningsnet, jf. § 22.

• 5) Kort, der viser tilstanden for overfladevand (økologisk og kemisk), grundvand (kemisk og kvantitativt) og beskyttede områder, jf. § 22.

• 6) Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 10, herunder oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere miljømål, jf. § 18, og mindre strenge miljømål, jf. § 16 og § 17, hvor

overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf. § 15, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget, jf. § 19.

• 7) Indsatsprogrammet, herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed, jf. § 25, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af, hvordan miljømålene nås gennem programmet, samt på

hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget.

• 7.1. Et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand.

• 7.2. En rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse.

• 7.3. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i § 8 og 13.

• 7.4. Et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser.

• 7.5. Et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med § 25.

• 7.6. Identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet.

• 7.7. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer.

• 7.8. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld.

• 7.9. Et resumé af foranstaltningerne under § 25 for vandforekomster, hvor målene i kapitel 6 i loven ikke kan ventes opfyldt.

• 7.10. Nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål.

• 7.11. Nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande.

• 8) En redegørelse for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, jf. § 11, stk. 2, herunder fastlæggelse af passende indikatorer.

• 9) En sammenfatning af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resul tater der er opnået, og hvilke ændringer i planen de har medført.

• 10) En liste over kommunalbestyrelser i vanddistriktet.

• 11) Oplysning om adgang til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af § 25, og hvilke

faktiske overvågningsdata der er indsamlet i henhold til § 22.

• 12) En oversigt over supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold.

• B. Enhver revision af vandplanen skal herudover indeholde følgende:

• 1) En vurdering af de fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

• 2) En sammenfatning af eventuelle ændringer foretaget efter offentliggørelsen af den forudgående vandplan, jf. § 3, stk. 3.

• 3) En sammenfatning af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat.

• 4) En oversigt over virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.


Miljømålsloven


• December 2003 Gennemførelse af direktivet i national lovgivning UPS! 24. juni. 2005











UPS! Sluttede 6. april 2011


Miljømålsloven

Kommunen skal senest et år efter vedtagelsen af den statslige vandplan udarbejde en handleplan for,

hvordan vandplanen og dens indsatsprogram skal realiseres i kommunen.


Miljømålsloven













UPS! 24. juni 2005

UPS! Sluttede 6. april 2011

De er ikke færdigbehandlet endnu

Tidligst juli 2012

Vedtagelse tidligst november 2012


Vandplaner

Hvad er en vandplan?

En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan

forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske.

Vandplanerne fortæller, hvordan Miljøministeriet inden år 2015 vil:

• reducere mængden af kvælstof langs kysterne

• reducere mængden af fosfor i søerne

• forbedre dyre- og planteliv i vandløb

• rense mere spildevand og dermed forbedre naturen i vandløb

.


Landet er opdelt i fire vanddistrikter:

• vanddistrikt Fyn og Jylland

• vanddistrikt Sjælland

• vanddistrikt Bornholm

• et internationalt vanddistrikt, der grænser op til Tyskland

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel,

der hver har fået sin vandplan.

Vandplaner


Vandplaner

Der er i alt 23 vandplaner.


Vandplaner

Vanddistrikt I

Jylland og Fyn

Vanddistrikt II

Sjælland

Vanddistrikt III

Bornholm

Vanddistrikt IV

Internationalt

Nordlige Kattegat, Skagerrak Kalundborg Bornholm Kruså/Vidå

Limfjorden Isefjord og Roskilde Fjord

Mariager Fjord Øresund

Nissum Fjord Køge Bugt

Randers Fjord Smålandsfarvandet

Djursland Østersøen

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav


Vandplaner

I hver vandplan er der opstillet mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i

områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand.

En vandplan beskriver, hvor meget det enkelte vandområde skal forbedres

Den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske

Mens kommunerne bestemmer, hvordan det skal ske


Vandplaner

De 23 vandplaner er alle opbygget med følgende struktur:

1. Plan

1.1 Hovedvandopland

1.2 Miljømål

1.3 Indsatsprogram og prioritering

1.4 Retningslinjer

2. Redegørelse

2.1 Områdebeskrivelse

2.2 Påvirkninger

2.3 Vandområdernes tilstand

2.4 Miljømål og indsatsbehov

2.5 Virkemidler, foranstaltninger og økonomi

2.6 Overvågningsprogram

2.7 Inddragelse af offentligheden

2.8 Liste over kommunalbestyrelser i vanddistriktet

2.9 Sammenfatning af øvrige planer for deloplande og sektorer

Bilagsoversigt

Oversigt over kortbilag


Hvad er omfattet af Vandplanerne?

Grundvand: 383 grundvandsområder

Kystvande: Alle

Vandløb: Op til 7.300 km vandløb, herunder mange grøfter

Søer: Alle over 5 hektar (svarende til ti fodboldbaner)

Visse søer mellem 1-5 hektar


Hvad betyder Vandplanerne for os?

Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og

kystområderne er under EU´s standarder.

Der er derfor brug for en markant indsats.

Målsætningerne er:

• at forbedre kvaliteten i op til 7300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i

vandløbene

• at forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde og kystområder ved at reducere udledningen af

kvælstof med i alt 19.000 tons

• at sikre god miljøtilstand i danske søer ved at reducere udledningen af fosfor med 210 tons

Det betyder rent grundvand og dermed rent drikkevand


Hvad betyder Vandplanerne for os?

Genåbning af rørlagte vandløb

Genslyngning af å-løb

Ændret vandspejl i søer og vandløb

Ændret dræningsmuligheder

Ændret gødskningsmuligheder

evt.10 m zoner


Spørgsmål?

Tak fordi du forsat er vågen

præsentation vandplaner 2011

Documents