Praktikrapport

Produkt- og Designpsykologi

Jyske Bank A/S

Claus Stadel Petersen

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

School of ICT

Produkt- og Designpsykologi

Selma Lagerlofsvej 300

9220 Aalborg Ø

http://sict.aau.dk

Titel:

Praktikrapport: Produkt- og Designpsy-

kologi - Jyske Bank A/S

Tema:

Anvendt Produkt- og Designpsykologi

Periode:

PDP9

31. august 2010 - 20. januar 2011

Gruppe:

PDP973

Forfatter:

Claus Stadel Petersen

Vejleder:

Lars Bo Larsen

Antal kopier: 4

Antal sider: 43 inkl. bilag

Appendiks: 3 bilag

Færdiggjort: 14. januar 2011

Synopsis:

Heri dokumenteres et praktikforløb hos Jyske Bank

A/S. Praktikforløbet har udgjort 9. semester pa ud-

dannelsen i Produkt- og Designpsykologi ved Aal-

borg Universitet. Virksomheden Jyske Bank intro-

duceres og der gives et overblik over de arbejds-

omrader, som praktikforløbet har indeholdt. Fokus i

praktikforløbet har været usability og interaktions-

design. Som case pa et konkret arbejdsomrade gen-

nemgas en web usability test udført med anvendel-

se af eyetracking. Der gives en generel introduktion

til eyetracking og visualisering af data herfra, hvor

efter den gennemførte test og de væsenligste resul-

tater herfra gennemgas. Som konklusion pa denne

case diskuteres udbyttet af at anvende eyetracking i

den gennemførte test. Det konkluderes bl.a. at out-

puttet fra eyetracking tests er anvendeligt i forhold

til at kommunikere vigtigheden af usability arbej-

de. Afslutningsvis evalueres praktikforløbet og dets

udbytte, samtidigt med at det anbefales fremtidi-

ge studenrende pa Produkt- og Designpsykologi at

inkludere et praktikforløb i deres uddannelse.

Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeanvisning) ma kun ske efter aftale

med forfatteren.

II

Indhold

Forord V

1 Indledning 1

2 Jyske Bank A/S 3

2.1 Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2.2 Jyske Banks arbejdsomrader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

3 Indhold i praktikforløbet 5

3.1 Arbejdsomrader i praktikforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3.2 Case: Eyetracking pa jyskebank.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

3.2.1 Eyetracking og visualisering af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

3.2.2 Test setup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3.2.3 Analyse og resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3.2.4 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

4 Udbytte og refleksion 21

Litteratur 23

Appendiks 25

A Forhandsaftale 27

B Praktikdagbog 31

C Udtalelse fra Jyske Bank A/S 41

III

IV

Forord

Denne rapport er udarbejdet pa baggrund af mit praktikforløb hos Jyske Bank A/S. Prak-

tikforløbet har udgjort 3. semester af kandidatuddannelsen i Produkt- og Designpsykologi

ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet pa Aalborg Universitet. Forløbet har fundet

sted i perioden 31. august 2010 til 20. januar 2011. Denne rapport omhandler forløbet frem

til julen 2010.

Bagerst i rapporten findes et appendiks, som indeholder forhandsaftalen om praktikforløbet

(Appendiks A pa side 27), min praktikdagbog (Appendiks B pa side 31), samt en udtalelse

fra Jyske Bank omkring min indsats i projektforløbet (Appendiks C pa side 41).

Jeg vil rette en stor tak til Jyske Bank for at ansætte mig som praktikant. Ligeledes en

stor tak for et udbytterigt forløb og et godt samarbejde med mine kollegaer igennem hele

forløbet. Jeg ser frem til det forsatte samarbejde i den resterende del af praktikforløbet og

i forbindelse med mit afsluttende specialeprojekt, som jeg skriver i samarbejde med Jyske

Bank.

Jyske Bank A/S, Silkeborg

Januar 2011

————————————————————

Claus Stadel Petersen

V

VI

KAPITEL 1

Indledning

Mit praktikforløb i Jyske Bank kom i stand hen over sommeren 2010. Inden da havde jeg

igennem længere tid søgt praktikjobs hos en lang række virksomheder i USA. Dette desværre

uden held. Derfor begyndte jeg i juni 2010 ogsa at søge hos danske firmaer. Dette gik heldigvis

en hel del lettere. Efter et par mails, en telefonsamtale og til sidst et møde i Jyske Bank,

kom en aftale pa plads. Aftalen omfattede at jeg skulle være i Jyske Bank pa fuld tid fra

starten af september 2010 til medio januar 2011. Forhandsaftalen for praktikforløbet findes

i Appendiks A pa side 27.

Den 31. august 2010 startede jeg i Jyske Bank. Den først dag fik jeg bl.a. en introduktion

til Jyske Forskelle Online (JFO) et nyt koncept for Jyske Banks hjemmeside og netbank.

Mit umiddelbare indtryk var - og er stadig - at der la nogle meget interessante og fornuftige

tanker bag JFO konceptet. Dagen efter, den 1. september, var jeg derfor meget spændt pa

at komme igang med arbejdet. Første punkt pa dagsordenen denne dag var et fællesmøde

for alle ansatte i Jyske Banks IT-udviklingsorganisation (ITU). Det skulle dog vise sig at

dette fællesmøde ikke var et helt normalt et af slagsen. Pa mødet blev det offentliggjort

at hele ITU frem mod 2012 lægges sammen med foreningen Bankdata. Bankdata star for

udvikling og drift af IT-systemer til Sydbank og 13 andre mindre banker og sparekasser.

Sammenlægningen betød samtdigt at det meste udviklingsarbejde i ITU blev sat i bero, da

resurserne i stedet skulle anvendes pa transitionen fra Jyske Banks systemer til Bankdatas.

En noget kaotisk start pa forløbet, hvor ingen helt vidste hvilket ben de skulle sta pa. Der

var naturligvis en del usikkerhed blandt alle medarbejder. For mit vedkommende gik det

ikke værre, end at jeg inden jeg gik pa weekend efter den første uge, var blevet sat pa et

udviklingsprojekt, der skulle køre videre pa trods af sammenlægningen med Bankdata.

Danske Banks lancering af en mobil netbankløsning til iPhone og Android betød samtidigt

at Jyske Bank satte gang i udviklingen af en mobilbank. Et projekt jeg ogsa blev tilknyttet.

Oven pa den noget kaotiske start har der været nok af spændende udfordringer at tage fat

pa i mit praktikforløb hos Jyske Bank.

Kapitel 2 beskriver virksomheden Jyske Bank A/S samt arbejdesomrader for de afdelinger

jeg har været tilknyttet i løbet af praktikforløbet. Kapitel 3 beskriver overordnet mine

arbejdsopgaver og giver en grundigere beskrivelse af en af min opgaver - en usability test pa

jyskebank.dk med anvendelse af eyetracking. I Kapitel 4 reflekterer jeg over mit udbytte af

praktikforløbet.

1

2

KAPITEL 2

Jyske Bank A/S

Jyske Bank blev grundlagt i 1967 ved en fusion mellem fire lokale banker i Silkeborg og

Kjellerup. I dag er Jyske Bank det tredjestørste pengeinstitut i Danmark med ca. 3.800

ansatte, 116 afdelinger fordelt i hele Danmark og fire udenlandske enheder. Jyske Bank er

bl.a. funderet i visionen om at gøre en forskel, dette kommer f.eks. til udtryk i den anderledes

indretning af bankens afdelinger [jyskebank.dk, 2010a].

2.1 Organisation

Overordnet bestar Jyske Banks ledelse af en koncernbestyrelse og en koncerndirektion med

fire bankdirektører, hvoraf Anders Dam er ordførende direktør [jyskebank.dk, 2010b]. Fi-

gur 2.1 viser et organisationsdiagram for Jyske Bank koncernen.

Jørgen Christensen Niels Erik Jakobsen Leif F. Larsen Anders Dam

10.2010

RevisionHenning Sørensen

Jyske FinansJes Rosendal

KreditBenny Laibach Pedersen

Jyske MarketsIvan Hansen

Private BankingJens Lauritzen

JN Data A/SErling Jensen

ForretningskoncepterPeer Roer Pedersen

EjendommeFinn Bødker Knudsen

Økonomi og RisikostyringBirger Krøgh Nielsen

Silkeborg Data A/SBrian Busk

JuridiskPeter Stig Hansen

HRKnud Nørbo

Kommunikation og MarketingFrank Pedersen

Ek

sek

uti

vk

om

ité

Organisationen overordnet

JN Data A/S er et delejet datterselskab

Koncerndirektion

Koncernbestyrelse

IndlandJørgen Lund

ForretningsserviceBo A. Christensen

Jyske Global Asset ManagementLars Stouge

Gl. Skovridergaard er en kursus- og konference-ejendom, som ejes af Jyske Bank, og driften er bortforpagtet

Gl. Skovridergaard

Figur 2.1: Organisationsdiagram for Jyske Bank koncernen [jyskebank.dk, 2010b].

Ansvaret for udvikling og drift af IT-løsninger er placeret under direktør Leif F. Larsen.

JN Data A/S varetager drift, mens Forretningskoncepter varetager udvikling. JN Data er

et datterselskab med delt ejerskab imellem Nykredit og Jyske Bank [jndata.dk, 2010]. Som

beskrevet i Kapitel 1 pa side 1 overgar størstedelen af Jyske Banks IT-udvikling fra 2012

til Bankdata. Sammenlægningen betyder at den tidligere IT-udviklingsorganisation ITU

3

nedlægges og at mange IT-arbejdspladser flyttes til Bankdatas afdeling i Fredericia og kom-

mende afdeling i Silkeborg. Jyske Bank bevarer dog en række IT-arbejdspladser, som skal

varetage udviklingsopgaver, der ikke handteres af Bankdata. Disse arbejdspladser placeres

i den nye organisatoriske enhed Forretningskoncepter. Forretningskoncepter vil efter transi-

tionen til Bankdatas systemer besta af 2 enheder - Jyske Bank IT (JB IT) og Produkter &

Processer (POP).

2.2 Jyske Banks arbejdsomrader

Jyske banks arbejdsomrader relaterer sig primært til bankforretningen. I dette afsnit foku-

seres pa IT-omradet, da det er her jeg har været tilknyttet i løbet af mit praktikforløb. Et

umiddelbart overblik over omfanget af alle Jyske Banks arbejdsomrader faes af Figur 2.1 pa

forrige side.

I løbet af mit praktikforløb har jeg været tilknyttet to forskellige afdelinger. Først E-bank, der

blev nedlagt i forbindelse med transitionen til Bankdata. Derefter den nye afdeling Teknologi

& Selvbetjening under JB IT.

E-banks arbejdsomrader relaterede sig til Jyske Banks selvbetjeningsløsninger og omfattede:

• Netbankløsninger til privatkunder, erhvervskunder og udenlandske enheder.

• Tekniske løsninger til websites for Jyske Bank og datterselskaber.

• Pengeautomater og betalingskort.

• Netbankstandere i afdelingerne.

• Usability for selvbetjeningsløsninger og generelt for hele ITU.

• Sikkerhedsløsninger til selvbetjeningsystemer.

Med transitionen til Bankdata overgar mange af E-banks arbejdsomrader ogsa til Bankdata,

bl.a. netbanker, pengeautomater og betalingskort.

Den nye afdeling Teknologi & Selvbetjening far tre arbejdsomrader:

IT infrastruktur og mobilitet: Udvikling af mobile applikationer til kunder, medarbej-

dere, markedsføring m.v., samt generel infrastruktur til IT-projekter i JB IT.

Koncernhjemmesider: Tekniske løsninger for eksterne og interne websites samt intranet.

Koncernarbejdspladsen: Hardware og software til PC arbejdspladser, samt mail, chat og

telefoni til arbejdspladser i Jyske Bank koncernen.

Mange udviklingsprojekter i JB IT vil bygge pa det tekniske fundament, der stilles til

radighed af Bankdata. F.eks. vil Bankdata pa sigt levere backend-løsningen til Jyske Banks

mobilbank.

4

KAPITEL 3

Indhold i praktikforløbet

Praktikforløbet har givet mig en bred indsigt i at arbejde med usability og interaktionsdesign

i en IT-udviklingsorganisation. Dette kapitel giver et overblik over mine arbejdsomrader og

beskriver et af disse i mere detaljeret grad.

3.1 Arbejdsomrader i praktikforløbet

I løbet af mit praktikforløb har jeg været tilknyttet fire forskellige projekter:

Pengealarmer: Udvikling af netbankmodul, der giver brugeren mulighed for at modtage

alarmbeskeder pa SMS eller email, f.eks. nar saldoen pa en konto gar under et givent

beløb. Pengealarmer var det første netbankmodul, der skulle udvikles til den nye JFO

netbank. Med transitionen til Bankdata blev Pengealarmer projektet lukket. Inden da

naede der at blive designet skærmbilleder til en brugergrænseflade, hvor brugeren kan

oprette og administrere flere typer pengealarmer. Jeg har i dette projekt deltaget i en

række møder ang. designet af modulet. Projektet blev dog lukket ned kort tid efter

min start i Jyske Bank.

BankSMS: Design og udvikling af tilmeldings- og administrationsmodul til den eksiste-

rende Jyske Netbank. Med dette modul kan brugeren tilmelde sig BankSMS, der gør

det muligt at købe f.eks. togbilletter via SMS. BankSMS er banksektorens alternativ

til teleselskabernes betalingsløsning via overtakserede SMS’er. Ved brug af BankSMS

afregnes køb direkte pa brugerens konto i stedet for telefonregningen. Jeg har i det-

te projekt varetaget UI design (bade til netbank- og radgivermodul), samt usability

test pa netbankmodulet. Mock-ups af UI’en har jeg designet i wireframe og prototype

værktøjet Axure. BankSMS forventes lanceret i tredje kvartal 2011.

Eyetracking: Usability test med eyetracking pa bl.a. velkommen.jyskebank.dk - mere om

dette i Afsnit 3.2 pa næste side. Jeg har i dette projekt varetaget planlægning og

udførsel af testen samt analyse og præsentation af resultater. Der er løbende blevet

implementeret ændringer pa jyskebank.dk som følge af testens resultater.

Jyske Mobilbank: Design og udvikling af netbank applikation til iPhone og Android.

Med Jyske Mobilbank kan brugeren se saldo og posteringer pa sine konti, indhold i

sine værdipapirdepoter, samt overføre penge og betale regninger. Jeg har i dette pro-

jekt deltaget i interaktions- og visuelt design af applikationen, udviklet prototyper,

udført usability tests, samt designet UI’en pa tilmeldingsmodulet til Jyske Netbank.

I forbindelse med prototyping har jeg blandt andet udviklet “clickable” prototyper i

5

HTML og javascript, samt lavet videodemoer i Keynote1, der kan demonstrere anime-

rede transitioner mellem skærmbilleder. Første version af Jyske Mobilbank forventes

lanceret i februar 2011.

3.2 Case: Eyetracking pa jyskebank.dk

Som beskrevet ovenfor har en af mine opgaver i løbet af praktikforløbet været at gennemføre

en eyetracking usability test pa Jyske Banks website. Testen havde to formal: 1) at undersøge

usability pa jyskebank.dk og 2) at afprøve eyetracking og undersøge udbyttet heraf.

3.2.1 Eyetracking og visualisering af data

Eyetracking er, som navnet antyder, en metode der muliggør tracking af en persons øjenbe-

vægelser. Det kan være relevant at anvende eyetracking i en undersøgelse, af hvor brugeren

kigger pa et website. Eyetrackingudstyr tracker fikseringer i en persons visuelle fokus. En fik-

sering er en pause i personens øjenbevægelser, saledes at der fokuseres pa et specifikt omrader

af det visuelle felt. Imellem fikseringerne forekommer hurtige øjenbevægelser - sakaldte sak-

kader. I løbet af en sakkade er det menneskelige syn inaktivt, vi ser altsa kun verden igennem

fikseringer [Tobii Technology AB, 2010]. De trackede fikseringer kan efter en eyetracking test

visualiseres pa forskellig vis, ofte pa tre følgende mader:

Gaze plot: Pa et statisk baggrundsbillede plottes personens fikseringer som prikker, se

Figur 3.1a pa modstaende side. Jo større en prik er, jo længere tid har den givne

fiksering varet. De enkelte fikseringer er typisk nummereret i kronologisk rækkefølge

og forbundet med streger, der indikerer sakkaderne imellem de enkelte fikseringer. Gaze

plots laves typisk for en person ad gangen, men der kan ogsa plottes flere personer i

samme plot, i dette tilfælde identificeres hver person med en unik farve prikker og

streger.

Gaze replay: En dynamisk afspilling af gazeplottet. Fremfor et statisk billede afspilles

personens fikseringer dynamisk samtidigt med at baggrundsbilledet opdateres. Dette

bevirker at dynamiske ændringer, sa som drop down menuer o.l., bevares, samtidigt

med at beskueren opnar et bedre indtryk af kronologien i data.

Heat map: Et statisk baggrundsbillede overlægges en grafik i f.eks. tre farver, der viser

hvilke omrader der er fikseret mest pa, se Figur 3.1b pa næste side. I det viste eksempel

angiver rød omrader med størst fiksering, gul næstmest og bla mindst. Pa omrader

uden farve er der ikke forekommet fikseringer. Heat maps plottes typisk som en sum af

flere personers fikseringer. Heat maps kan plottes efter forskellige beregninger: 1) antal

fikseringer pa de enkelte omrader, der tages saledes ikke højde for varigheden af de

enkelte fikseringer, 2) absolut varighed, hvor fikseringerne vægtes efter deres varighed,

altsa vil en fiksering pa 1 s være 10 gange mere betydende end en fiksering pa 100 ms,

3) relativ varighed, hvor hver person vægtes ligeligt, ved at varigheden af den enkelte

1Apple’s pendant til Microsoft Powerpoint.

6

persons fikseringer vægtes i forhold til den total tid personen har kigget pa billedet

[tobii.com, 2010]. I denne rapport vises kun heat maps plottet efter relativ varighed.

Menneskers visuelle fokuspunkt er lokaliseret i fovea centralis pa retina. I fovea centralis har

det menneskelige syn den højeste detaljeringsgrad og er mest følsomt i forhold til at se farver.

Fovea centralis dækker en visuel vinkel pa 1-2°. I den resterende del af retina, uden om fovea

centralis, ligger det perifere syn, hvor det menneskelige øje er mindre følsomst, men stadig

i stand til at registrere bevægelser og kontraster [Tobii Technology AB, 2010]. Ved hjælp af

eyetracking er det, som beskrevet ovenfor, muligt at følge brugerens visuelle fokus i løbet af

brugen af et website. I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at hvis brugeren f.eks.

ikke har fikseret pa et billede, betyder dette ikke nødvendigvis at vedkommende fuldstændigt

har overset billedet. Brugeren kan stadig have bemærket billedet i sit perifere syn - altsa set

at der var et billede, men ikke i detaljer hvad der var pa billedet.

Et andet væsentligt aspekt i fortolkningen af eyetracking data er antagelsen i eye-mind

hypotesen - at der er en høj korrelation mellem hvad en person ser og hvad vedkommen-

de tænker [Eger et al., 2007]. I forhold til denne antagelse er en af problemstillingerne, at

eyetracking data ikke alene kan beskrive hvilke tanker personen gør sig om det objekt ved-

kommende ser pa [Eger et al., 2007]. Ser personen pa objektet fordi dette giver anledning

til forvirring eller er personen blot interreseret i det givne objekt? En anden problemstilling

er selve antagelse om korrelation mellem hvad en person ser og hvad vedkommende tænker.

Eksempelvis tilfældet hvor en person leder efter et objekt pa et website. Her kan personen

kortvarigt fiksere pa det givne objekt uden at blive opmærksom pa, at dette er objektet

vedkommende leder efter. Dette kan bl.a. forklares af forskelle mellem personens forventning

til objektets udseende og objektets faktiske udseende [Tobii Technology AB, 2010]. Begge

problemstillinger er væsentlige og det er derfor nødvendigt at tage høje for dem i designet

af en usability test, der anvender eyetracking.

(a) Gaze plot (b) Heat map

Figur 3.1: To forskellige statiske visualiseringer af eyetracking data.

3.2.2 Test setup

Den gennemførte test har primært fokuseret pa en ny sektion pa jyskebank.dk, der er rettet

mod potentielt nye kunder. Forsiden af denne sektion kan ses pa Figur 3.2 pa side 9. Denne

sektion er en del af et nyt design pa jyskebank.dk, der løbende implementeres fra foraret

7

2010. Det nye design er en del af JFO, se evt. Figur 3.5 pa side 11 for en sammenligning

med det eksisterende JF2G2 design.

De grundlæggende elementer i JFO designet er øverst topbjælken med logo og breadcrumbs

navigation og i bunden fat footeren med et “lite” sitemap og utility links. Topbjælken

udbygges senere med global navigation og søge funktionalitet. JFO designet giver mere

plads til content, end hvad er tilfældet med det eksisterende JF2G design. Med JFO designet

fokuseres der i langt højere grad pa navigation igennem content fremfor menuer.

Figur 3.3 pa side 10 viser forløbet i testen. Indledningsvis blev deltageren introduceret for

forløbet i testen, hvorefter et interview blev foretaget omkring deltagerens baggrund og

erfaring med anvendelse af jyskebank.dk. Testen bestod af i alt otte opgaver, hvoraf den

første blot var en “let” startopgave, der skulle at sikre at deltageren kom godt i gang med

testen. Efter hver opgave blev der foretaget et kort interview, hvor deltagerens indtryk af

opgaven og de enkelte sider blev diskuteret. Dette interview havde til formal at kompensere

for problemstillingerne beskrevet i Afsnit 3.2.1 pa side 6 angaende eye-mind hypotesen.

Arsagen til at interviewet la efter opgaven og ikke blev taget løbende, som i en think-aloud

test, er at der er risiko for at think-aloud metoden influerer pa hvordan deltageren agerer

og dermed ogsa pa data. Pernice og Nielsen [2009] argumenterer f.eks. for at deltageren

ved anvendelse af think-aloud bliver mere analyserende i sin brug af websitet. Dette kan

komme til udtryk ved at deltageren eksempelvis giver sig i kast med at beskrive indhold i

navigation og billeder og dermed bliver mere opmærksom pa disse elementer, end hvad ville

være tilfældet ved “naturlig” web brug [Pernice og Nielsen, 2009]. I testen blev deltageren

derfor bedt om at løse opgaven som om vedkommende sad hjemme hos sig selv.

I forbindelse med post-task interviewene vendte deltageren sig ofte om mod facilitatoren,

hvilket betød at vedkommende ogsa havde ændret sin positur i forhold til eyetrackeren nar

en ny opgave skulle pabegyndes. I forbindelse med pilottests blev det flere gange observeret

at denne ændring i positur betød at efterfølgende malinger blev unøjagtige. Det blev derfor

besluttet at kalibrere eyetrackeren inden hver opgave, selvom dette ikke umiddelbart bør

være nødvendigt. Den megen kalibrering kan have gjort deltagerne uhensigtsmæssigt meget

opmærksomme pa at deres øjenbevægelser blev registret. Pernice og Nielsen [2009] anbefaler

at fokus pa selve eyetrackingen nedtones, bade i forbindelse med rekruttering og afvikling af

eyetracking tests. I testen blev det forsøgt at nedtone fokus pa eyetracking bl.a. ved først at

give opgaven efter at kalibrering var afsluttet og ved at facilitator igennem hele testen ikke

anvendte ord som eyetracking og kalibrering, men i stedet brugte formuleringer som “Kig

pa den bla prik imens den kører rundt pa skærmen”.

Seks deltagere deltog i testen. Alle blev rekrutteret blandt ansatte i Jyske Bank. Arsagen

hertil var, at testen var Jyske Banks (og mit egen) første egentlige test med eyetracking

og det var derfor ønsket at afvikle en intern test, før en eventuel ekstern rekruttering. At

deltagerene i forvejen var kunder i Jyske Bank kan i nogen grad have pavirket udbyttet af en

test, der skal undersøge sider henvendt mod potentielt nye kunder. Det er derfor sandsynligt

at en test med eksterne personer vil kunne afdække yderligere forhold omkring disse sider.

Køn og beskæftigelse for de seks deltagere kan ses i Tabel 3.1 pa modstaende side.

2Jyske Forskelle 2. Generation.

8

Figur 3.2: Forside pa velkommen.jyskebank.dk - en ny sektion for potentielt nye kunder.

Deltager Køn Beskæftigelse

1 Mand IT test2 Kvinde Økonomi i byggesager3 Mand Systemudvikler4 Kvinde Bygninger - AutoCAD5 Kvinde Studentermedhjælp6 Mand IT infrastruktur

Tabel 3.1: Oversigt over køn og beskæftigelse for de seks deltagere i testen.

9

Introduktion

Baggrundsinterview

Kalibrering af eyetracker

Deltager løser opgave

Post-task interview

Gentages for 8 opgaver

Figur 3.3: Flowdiagram for forløbet i testen.

Testen har udelukkende fokuseret pa indsamling af kvalitative data, hvorfor det ogsa er

vurderet tilstrækkeligt med seks deltagere. Modsat en undersøgelse med kvantitativt fokus,

hvor en langt større sample gruppe havde været pakrævet. Antallet af deltagere blev fastlagt

med baggrund i Pernice og Nielsen [2009]’s anbefaling om fem deltagere til en kvalitativ test

og anbefaling om at der i forbindelse med eyetracking tests rekrutteres 23% flere deltagere

end nødvendigt grundet risiko for darlige optagelser fra nogle personer.

Figur 3.4 viser det anvendte test setup. Tobii Studio blev anvendt til optagelse og analyse

af eyetracking data. Det anvendte udstyr var:

Facilitator laptop: Fujitsu Siemens Amilo Xi 2538 17" laptop med Windows Vista SP2

og Tobii Studio 1.7.3.

User monitor: Samsung SyncMaster 225BW 22" widescreen LCD monitor.

Dataopsamling: Tobii X120 eyetracker og Logitech 9000 Pro webcam med indbygget mi-

krofon.

(a) Facilitator monitor (b) User monitor og eyetracker

Figur 3.4: Det anvendte test setup. Eyetrackeren er placeret under user monitoren.

10

Figur 3.5: Forside pa jyskebank.dk. Bemærk den røde Bliv kunde knap nederst til højre.

3.2.3 Analyse og resultater

I det følgende præsenteres de væsenligste resultater fra tre af testens otte opgaver. De

resterende fem opgaver er udeladt af hensyn til omfanget af denne rapport. Alle konklusioner

i det følgende er draget ved at se samtlige deltageres gaze replays og post-task interviews

igennem. Der er altsa ikke draget konklusioner pa baggrund af heat maps og gaze replays.

Dette skyldes at især heat maps i deres natur er kvantitative og dermed kræver en større

sample gruppe for at sikre et validt billede [Pernice og Nielsen, 2009]. Dertil kommer at bade

gaze replays og heat maps er statiske repræsentationer, mens der pa moderne websites er en

høj grad af dynamik, f.eks. videoer og pop-overs, der gar tabt i de statiske repræsentationer.

Ligeledes giver gaze replays ogsa et bedre indtryk af kronologien og den enkelte deltagers

adfærd i opgaven. Heat maps og gaze plots anvendes i det følgende til at anskueliggøre

konklusioner draget pa baggrund af gaze replays og post-task interviews.

Synlighed af link til sektion for potentielt nye kunder

Websitet vist i Figur 3.2 pa side 9 er bl.a. blevet markedsført pa outdoor plakater med

henvisning til adressen velkommen.jyskebank.dk. Fra forsiden af jyskebank.dk er linkes der

ogsa til denne side. Det var derfor interessant at undersøge om brugere af websitet finder

11

Figur 3.6: Efter 6 s pa forsiden af jyskebank.dk har to deltagere opdaget Bliv kunde knappen, deresterende fire deltagere far aldrig øje pa knappen.

dette link. Figur 3.5 pa foregaende side viser forsiden af jyskebank.dk, hvor der fra den

røde knap med teksten Bliv kunde nederst til højre linkes til sektionen for potentielt nye

kunder. Endvidere linkes der til denne sektion fra et sekundært menupunkt under Privat i

den globale top-navigation. Deltagerne blev stillet overfor opgaven: “Du overvejer at blive

kunde i Jyske Bank og er derfor gaet ind pa jyskebank.dk for at undersøge hvad Jyske Bank

kan tilbyde nye kunder”.

Figur 3.6 viser gaze plot for alle seks deltagere. Plottet viser data for de første 6 s deltagerene

har været pa siden. Det ses hvordan deltagerne indledningsvis har kigget pa overskriften for

det primære content samt pa den globale top-navigation. Herefter har alle pa nær en deltager

kigget links i højre side igennem. Kun to deltagere fik øje pa den røde Bliv kunde knap, dette

begge efter 6 s. Linket til information, som er direkte rettet mod potentielt nye kunder,

overses altsa af fire af seks deltagere. Alle fire deltagere bekræftede i post-task interviewet

at de ikke havde set Bliv kunde knappen. En af disse (Deltager 6) konkluderede efter 80 s:

“Tja, det star der ikke en skid om”. De resterende tre deltagere mente at have fundet relevant

information, selvom de ikke fandt sektionen for potentielt nye kunder. Dette peger i retning

af confirmation bias, netop fordi deltagerne stopper med at lede efter information, da de

finder den fundne information tilstrækkeligt rettet mod nye kunder. De finder dermed ikke

frem til de sider som redeaktøren af websitet har tiltænkt potentielt nye kunder.

12

(a) Deltager 1 (b) Deltager 6

Figur 3.7: Begge deltagere kigger links i højre side af siden igennem, ingen af dem bemærker dogBliv kunde knappen.

En forklaring pa hvorfor linket til Bliv kunde overses kan ligge i placeringen af knappen.

Nederste højre hjørne er det sted hvor den moderne web-bruger typisk kigger mindst og

sidst [Nielsen og Pernice, 2009]. Brugeren har saledes fikseret - og muligvis klikket - pa en

stor mængde links før der fikseres i dette omrader af siden. En anden forklaring ligger i

selve udformning en af linket. Det virker ganske indlysende hvorfor redaktøren af websitet

har valgt at udforme linket som en rød knap - netop for at gøre linket mere iøjefaldende.

Her er der dog risiko for den stik modsatte effekt. Brugeren har øjensyneligt en forventning

om at finde et link og kigger derfor efter objekter, der tilsvarer brugerens forventning til

udseendet af et link, mens resterende objekter filteres fra i brugerens søgen. To eksempler

pa dette ses i Figur 3.7 hvor bade Deltager 1 og 6 har kigget links i højre side igennem,

men ikke bemærket det anderledes udseende link til Bliv kunde. Nielsen og Pernice [2009]

beskriver et lignende eksempel fra Skype’s website, hvor en stor overskrift om Skype’s pri-

mære funktionalitet overses til fordel for mindre overskrifter om sekundær funktionalitet.

Forstillingen om at større skrift og kontrastfarver er mere iøjenfaldende er altsa ikke altid

gældende. Den moderne web-bruger har i stedet et effektivt filter, der frasorterer støj i form

af f.eks. reklamer og objekter der deler egenskaber hermed [Nielsen og Pernice, 2009].

En mulig løsning pa denne problemstilling kan være at placere linket i en mere primær

lokation pa siden, samtidigt med at linket i højre grad bør dele visuelle egenskaber med

de resterende primære links pa siden. Rammerne for det nuværende JF2G design sætter

13

dog nogle begrænsinger i den henseende, men ovenstaende resultat kan bidrage i forhold til

implementeringen JFO designet pa forsiden af jyskebank.dk.

Forstyrende links pa call-to-action side

Pa af en af siderne (Figur 3.8) i sektionen for potentielt nye kunder er det muligt at bestille

en række af Jyske Banks pakker. Hver pakke indholder trykt materiale om et af Jyske Banks

produkter, f.eks. information om boligkøb eller finansering af bil. Denne side har bl.a. været

markedsført gennem banner-reklamer pa bt.dk, der har linket til siden vist i Figur 3.8.

Deltagerne blev derfor stillet overfor følgende opgave: “Du er ved at læse en artikel pa bt.dk

og bliver opmærksom pa en banner-reklame for Jyske Banks pakker. Bestil den eller de pakker

som du synes lyder mest interessant”.

Figur 3.8: Pa denne side er det muligt at bestille en eller flere af Jyske Banks pakker. Siden præsen-tere en liste med syv pakker. I bunden af listen kan brugeren udfylde en kontaktformular og afgivebestilling.

Den første del af opgaven bestod altsa i at klikke pa banneret pa bt.dk artiklen. Den første

finding ved denne opgave var en bekræftelse af begrebet Banner-blidness, det at web-brugere

i dag har et filter der frasortere banner-reklamer. Selvom deltagerne i opgaven eksplicit var

blev informeret om at kigge efter et banner, oversa tre af seks deltagere i første omgang

banneret i toppen af artiklen pa bt.dk. Eksempelvis Deltager 2 der efter i 23 s at have kigget

hele siden igennem far øje pa banneret og udbryder: “Na, det er lige der...” eller deltager 5

der efter 25 s spørger: “Mener du der skulle være et banner her?”. At Banner-blindness

forekommer er i sig selv ikke overraskende, men at det lige frem forekommer i en opgave,

der beder deltageren fokusere pa et banner, giver en indikation af filterets effektivitet.

Figur 3.9 pa modstaende side viser et heat map for siden med pakkebestilling. Her ses det

tydligt hvordan deltagerene har fokuseret pa tekst frem for billeder af pakkerne. En tendens

14

der ogsa bekræftes af Nielsen og Pernice [2009], som fandt at web-brugere i langt højere grad

kigger pa tekst end billeder. Det er dog her værd at bemærke at deltagerne sansynligvis ikke

fuldkomment har overset billederne. I stedet har de sansynligvis set dem i deres perifere syn,

men fokuseret pa teksten i stedet da denne indholder mere reel information om den enkelte

pakkes indhold.

Figur 3.9: Websiden fra Figur 3.8 overlagt med heatmap for alle seks deltagere.

I højre kolonne af siden i Figur 3.8 ses en boks, der ogsa er vist i Figur 3.10a pa næste side.

Denne boks informerer brugeren om at Jyske Bank har flere pakker end de syv der vises

pa siden, men at det er nødvendigt “kigge” ind i sin Jyske Bank for at fa disse pakker3.

Samtidigt linkes der til to sider med oversigter over alle Jyske Banks pakker. Disse sider

er i det eksisterende JF2G design og det er ikke muligt at bestille pakkerne fra siderne.

Figur 3.10b viser heat map for, hvordan deltagerne har kigget pa informationen i denne

boks. Det ses tydeligt at deltagerne har fokuseret pa teksten i det øverste link og altsa ikke

pa den indledende tekst om, at de andre pakker skal afhentes i banken. Fire deltagere har

kigget pa dette link, to af disse klikkede pa linket. Begge deltagere havde en forventning

om ogsa at kunne bestille de andre pakker, men matte opgive da dette ikke var muligt.

Begge deltagere blev altsa afledt fra sidens primære call-to-action og fik dermed ikke afgivet

bestilling. Samtidigt havde de en forventning om at kunne bestille de andre pakker, fordi de

ikke havde læst teksten om at de andre pakker skal afhentes i banken. Boksen i Figur 3.10 er

pa baggrund af denne finding ændret til at indeholde tekst uden links, saledes at den først

mulige handling pa siden er at bestille en eller flere pakker.

3Dette skyldes bl.a. at pakkerne er i et format, der ikke egner sig til at blive sendt med posten.

15

(a) (b)

Figur 3.10: Deltagerne har i høj grad fokuseret pa det øverste link i denne boks og har dermed ikkebemærket den ovenstaende tekst om, at andre pakker skal afhentes i en Jyske Bank afdeling.

Synlighed af faneblade i kontaktformular

Figur 3.11 pa modstaende side viser en side under sektionen for potentielt nye kunder,

der præsenterer Jyske Netbank. Deltagerne blev pa denne side stillet overfor opgaven: “Pa

jyskebank.dk har du fundet en side om Jyske Netbank. Undersøg hvilke fordele du opnar ved

at have Jyske Netbank og fa herefter banken til at kontakte dig ang. netbanken”.

Slutteligt i opgaven skulle deltagerne udfylde den grønne kontaktformular, der ses øverst i

venstre hjørne pa Figur 3.11. To deltagere nade dog ikke til denne del af opgaven. Begge

havde klikket pa linket til en demo af netbanken, der ses nederst pa Figur 3.11. Fra demoen

fandt ingen af disse to deltagere tilbage til siden med kontaktformularen. Begge udviste en

adfærd som indikerer at de forventede at demoen var blevet abnet i et nyt browservindue.

Eksempelvis Deltager 1 der flyttede vinduet med demoen ned pa skærmen for, at se om der

la andre vinduer bagved. Linket til demoen er pa denne baggrund ændret til at abne i et

nyt vindue.

16

Figur 3.11: Pa denne side præsenteres Jyske Netbank for potentielt nye kunder.

Figur 3.12 pa næste side viser hvordan de resterende fire deltagere har kigget pa kontakt-

formularen. Kontaktformularen har to faneblade. Et faneblad med teksten Bestil netbank

(valgt som default) og et med teksten Kontakt mig. Formularen under de to faneblad er

ens. Formalet med at have de to faneblad er et ønske om i højere grad at sælge bankens

produkter pa websitet. Det er saledes tanken af bankradgiveren, der modtager henvendelsen

fra formularen, far et “varmere” salgs-lead fra Bestil netbank fanen end fra Kontakt mig

fanen. Det var defor interessant at undersøge hvorvidt de to faneblade bemærkes af bru-

geren. Deltager 4 og 5 (Figur 3.12a og 3.12b) bekræftede begge i post-task interviewet at

have set begge faneblade. Dette ses ogsa tydeligt i de to gaze plots. Begge deltagere ud-

fyldte iøvrigt formularen under den sekundære Kontakt mig fane. Derimod havde hverken

Deltager 3 eller 6 (Figur 3.12c og 3.12d) bemærket de to faneblade. Dette er tydeligt for

Deltager 3 i Figur 3.12c, hvor imod det umiddelbart fra Figur 3.12d kunne konkluderes at

Deltager 6 har set begge faneblade. I post-task interviewet svarede han dog, at han ikke

havde bemærket fanebladene. Denne finding bekræfter vigtigheden af at konklusioner ikke

drages alene pa baggrund af eyetracking data, men ogsa bakkes op af udsagn fra deltageren

eller observationer af dennes adfærd.

17

(a) Deltager 4 (b) Deltager 5

(c) Deltager 3 (d) Deltager 6

Figur 3.12: Kontaktformular for potentielt nye Jyske Bank kunder. Gaze plot vises for de fire del-tagere, der udfyldte kontaktformularen. Deltager 4 og 5 bemærkede de to faneblade, mens Deltager3 og 6 ikke bemærkede dem.

18

3.2.4 Konklusion

Størstedelen af ovenstaende resultater samt testens øvrige resultater kunne med god sand-

synlighed ogsa være fundet ved mere konventionelle metoder, som f.eks. think-aloud eller

en ellers identisk test uden anvendelse af eyetracking. Med det udgangspunkt kan der stilles

spørgsmal tegn ved udbyttet af den ekstra arbejdsindsats, der ligger i at udføre testen med

anvendelse af eyetracking. Pernice og Nielsen [2009] anbefaler ogsa at eyetracking først tages

i brug nar usability testing er et godt integreret element i en udviklingsorganisation, men at

nar dette først er tilfældet, sa giver det god mening at anvende eyetracking, netop fordi der

kan opnaes en højere detaljeringsgrad.

Værdien af at udføre en eyetracking test pa denne side, der ikke i forvejen var testet pa

konventionel vis, skal dog ikke undervurderes. Personligt har det været ganske lærerigt

at prøve kræfter med en egentlig eyetracking test og de udfordringer, der ligger i at fa

hele setup’et til at fungere til andet end simpel demo brug. Et andet vigtigt aspekt er at

eyetracking leverer et meget stærkt visuelt output, der ikke opnaes pa konventionel vis.

Pa denne made kan en eyetracking test være et godt indspark til at skabe opmærksomhed

og interesse omkring usability testing i en udviklingsorganisation, der ellers tidligere kun i

begrænset omfang har gjort brug af usability testing. I løbet af mit praktikforløb har jeg

flere gange4 holdt oplæg for medarbejdere i Jyske Bank, der beskæftiger sig med indholdet

pa jyskebank.dk. I alle tilfælde er det mit indtryk at tilhørerne er blevet mere opmærksomme

pa vigtigtheden af usability arbejde eller i hvert fald blevet bekræftet i vigtigheden heraf.

Eyetracking kan altsa have en dobbelt anvendelse. Først som øjenabner for usability i en

udviklingsorganisation. Nar organisationen efterfølgende har integreret billigere former for

usability arbejde, kan det igen give mening at anvende eyetracking, nar der ønskes en mere

detaljeret indsigt, som anbefalet af Pernice og Nielsen [2009].

4I skrivende stund har jeg holdt tre oplæg og er booket til endnu et i januar 2011.

19

20

KAPITEL 4

Udbytte og refleksion

Praktikforløbet har givet mig rigtig god mulighed for at prøve kræfter med mit fagomrade

i praksis. Herigennem har jeg opnaet erfaringer jeg nødigt vil være foruden, nar jeg om ca.

et halvt ar forhabentligt er færdiguddannet.

Praktikforløbet har uden tvivl virket som en fantastisk øjenabner for det faktum, at der

er ganske stor forskel pa den “virkelige” verden og det design- og udviklingsarbejde, vi har

været vant til at lave i grupperummet. Det bliver pludseligt nødvendigt at forholde sig til

eksisterende systemer, sikkerhed, jura og edge-cases - samt de begrænsinger der kan ligge

heri - pa et niveau vi ellers tidligere har afgrænset os fra i vores semester projekter. Det bliver

hurtigt tydeligt, hvor stor forskel der er pa at designe pa konceptplan inden for universitets

fire murer og at skulle designe noget, der faktisk skal implementeres og lanceres til rigtige

kunder. Eksempelvis havde vi i forbindelse med udviklingen af Jyske Mobilbank et forslag om

at nye posteringer - altsa posteringer kunden endnu ikke har set - skulle highlights, saledes

at det er let for brugeren at se hvilken aktivitet, der har været pa en given konto siden sidste

besøg i mobilbanken. En funktionalitet der pa konceptplan er forholdsvis ukompliceret at

designe. Nar det gælder implementering er det dog en helt anden sag. For det første er en

postering ikke bare en postering, de hentes mange steder rundt omkring i bankens systemer.

For det andet har alle posteringer ikke et fast fødselstidspunkt, hvilket i sagens natur gør

det vanskeligt at afgøre om brugeren tidligere har set posteringen, nar det ikke vides præcist

hvornar posteringen blev tilgængelig for brugeren. Dette er blot et af flere eksempler pa

de udfordringer der opstar nar et design skal realiseres fra konceptplan til faktisk produkt.

Ovenstaende eksempel lader sig ganske nemt implementere i en prototype, pa det niveau vi

har udviklet prototyper i grupperummet, men virkeligheden viser sig altsa hurtigt at være

en helt anden. Praktikopholdet har altsa her givet en ballast og erfaring, der aldrig ville

kunne være opnaet igennem et almindeligt semester projekt.

Nu skal det naturligvis ikke lyde som om praktikforløbet kun har lært mig om de besvær-

ligheder virkeligheden giver anledning til. Tværtimod sa har praktikforløbet givet mig rig

mulighed for at afprøve en stor del af de kompetencer, jeg har udviklet igennem de sidste fire

ar pa universitet, samtidigt med at der har været mulighed for at præge disse kompetencer

i en retning hvor de bliver mere anvendelige i en jobsituation. Eksempelvis har jeg gjort god

brug af vores erfaringer med prototyping fra tidligere semestre. Jeg er blevet bekræftet i hvor

givtigt, det er at kunne visualisere en ide en hurtig og effektiv made. Specielt er jeg ogsa

glad for den tillid, banken har vist mig, ved at lade mig varetage opgaver indenfor design

og test pa egen hand. Alt i alt har praktikopholdet givet mig et godt indtryk i forhold til

anvendeligheden af min uddannelse.

Et omrade hvor praktikforløbet ogsa har været udbytterigt er i forhold til projektarbejde.

21

I grupperummene har vi været vant til at arbejde efter metoder, der vel bedst beskrives

som kaotiske udgaver af vandfaldsmodellen. I Jyske Bank har jeg haft mulighed for at fa et

indblik i hvad det vil sige at arbejde i en større projektorganisation, samt haft mulighed for

at stifte større bekendtskab med SCRUM og det at arbejde i sma overskueligt sprints. Noget

som vi helt sikkert burde have været bedre til at gøre i grupperummet. Igen altsa erfaringer

jeg tror vil være rigtigt nyttige efter endt uddannelse.

De ændringer der opstod i forbindelse med offentliggørelsen af Bankdata samarbejdet har

ogsa givet mig nogle erfaringer med, hvor omskiftelig situationen kan være pa en arbejds-

plads. Som arbejdsplads efterlader Jyske Bank et godt indtryk og jeg synes at mine kollegaer

har taklet sammenlægning med Bankdata pa imponerende vis. I det daglige har Jyske Bank

været et rart sted at være og det har været rart at kunne deltage i afdelings sociale aktiviter,

sa som bowling og julefrokost. I den forbindelse er det selvfølgeligt ogsa værd at nævne af-

delingens pokeraften, hvor jeg havde fornøjelsen af at banke mine nye kollegaer. At præmien

sa bl.a. indebærer rollen som arrangør af den kommende pokeraften ma jo bare tages med.

Muligheden for et fremtidigt samarbejde mellem Jyske Bank og Aalborg Universitet har

pa nuværende tidspunkt udmundet sig i en aftale, om at jeg skriver mit specialeprojekt i

samarbejde med Jyske Bank. Jeg ser heller ikke noget nogle hindringer for at studerende

eller vejledere pa Produkt- og Designpsykologi henvender sig til Jyske Bank ang. muligheden

for fremtidige praktikforløb eller projektsamarbejder.

I forhold til kommende 9. semestre pa Produkt- og Designpsykologi vil jeg anbefale, at

universitet allerede fra starten af 7. semester sætter de studerende igang med overvejelser

omkring deres ønsker for 9. semester. Der ligger et stort stykke arbejde i at udarbejde et

godt CV, finde relevante virksomheder og ikke mindst skrive mange ansøgninger. Et stykke

arbejde der absolut heller ikke bliver mindre, hvis de studerende vælger at søge i udlandet,

som jeg gjorde i første omgang. Jeg mener, det er vigtigt at de studerende fra start bliver

opmærksomme pa at planlægningen af 9. semester skal forega sideløbende med kurser og

projektarbejde pa 7. og 8. semester. Der er ikke meget fornuft i at sidde i maj eller juni pa

8. semester og ikke have den fjerneste anelse om, hvad der skal ske efter sommerferien.

Slutteligt vil jeg anbefale alle kommende 9. semesterstuderende pa Produkt- og Designpsy-

kologi at inkludere et praktikforløb i deres uddannelse. Det giver uden tvivl nogle erfaringer,

som ikke opnaes igennem et almindeligt semesterprojekt pa universitet. Jeg mener bestemt

at være blevet rustet pa en helt anden made til et fremtidigt job, end hvad havde været

tilfældet hvis jeg ikke var taget i praktik.

22

Litteratur

Eger, N., Ball, L., Stevens, R. og Dodd, J. (2007). Cueing retrospective verbal reports in

usability testing through eye-movement replay. I Proceedings of the 21st British CHI

Group Annual Conference on HCI 2007: People and Computers XXI: HCI... but not as

we know it-Volume 1, side 129-137. British Computer Society.

jndata.dk (2010). Hvem er JN Data? - Website for JN Data A/S. http://jndata.dk/

Default.aspx?ID=401.

jyskebank.dk (2010a). Kort og godt om Jyske Bank - Website for Jyske Bank A/S. http:

//www.jyskebank.dk/omjyskebank/forpressen/tilfaktaboksen/333.asp.

jyskebank.dk (2010b). Organisationsdiagram - Website for Jyske Bank A/S. http://www.

jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=1041&src=organisation.pdf.

Nielsen, J. og Pernice, K. (2009). Eyetracking web usability. New Riders Pub.

Pernice, K. og Nielsen, J. (2009). Eyetracking Methodology–How to Conduct and Eva-

luate Usability Studies Using Eye Tracking. http://www.useit.com/eyetracking/

methodology/eyetracking-methodology.pdf.

Tobii Technology AB (2010). Tobii Eye Tracking - An introduction to eye tracking and To-

bii Eye Trackers. http://www.tobii.com/archive/files/20689/Tobii+EyeTracking+

WhitePaper.pdf.aspx.

tobii.com (2010). Tobii Knowledgebase - Website for Tobii Technology AB. http://www.

tobii.com/corporate/downloads/knowledgebase.aspx.

23

24

Appendiks

25

26

APPENDIKSA

Forhandsaftale

- dokument inkluderet pa de efterfølgende sider -

27

Praktikaftale mellem Studienævnet for Elektronik og Informationsteknologi ved Aalborg Universitet og Jyske Bank A/S vedrørende rammer for og indhold i praktikforløb.

Praktikant: Claus Stadel PetersenSamsøgade 19, 3. mf., 9000 Aalborg - claus@webstadel.dk

Semester: 9. semester, efterår 2010Uddannelse: Produkt- og Designpsykologi (Engineering Psychology)Periode: Tirsdag den 31. august 2010 til fredag den 21. januar 2011Koordinator: Lars Bo Larsen

Niels Jernes Vej 12, A6-317, 9220 Aalborg Øst - lbl@es.aau.dk Praktiksted: Jyske Bank A/S

Vestergade 8-16, 8600 SilkeborgKontaktperson: Michael Haurum Lægdsgaard

Funktionsleder, E-bank - mhl@jyskebank.dk

ArbejdsopgaverPraktikantens opgave i løbet af praktikforløbet bliver at tage del udviklingsopgaver med fokus på user experience, herunder eksempelvis user research, interaktionsdesign og usability tests af nye og eksisterende løsninger i forbindelse med jyskebank.dk og Jyske Netbank. I praktikperioden vil praktikanten være tilknyttet E-Bank afdelingen, hvor han vil være en del af det daglige arbejde, herunder bl.a. deltage i projektmøder. Ved at arbejde med et eller to større projekter i hele perioden kan praktikanten nå at fordybe sig i !ere aspekter i forbindelse med design og evaluering af web- og softwarebrugergrænse!ader.

LæringsmålPraktikanten gennemfører et praktikforløb med henblik på at lære, hvordan uddannelsen i Produkt- og Designpsykologi anvendes i praksis samt at lære fagligheden på en anden måde, end han er vant til. En løsrivelse fra den vanlige procedure på universitet i gennem et praktisk orienteret arbejdsforløb på en faglig relevant arbejdsplads er en stor udfordring, der giver mange positive og lærerige erfaringer - både fagligt og personligt. Efter praktikopholdet forventes praktikanten at fremlægge en afrapportering af de opgaver og metoder, som praktikanten har arbejdet med.

Omfanget vil være 30 ECTS lig et halvt årsværk. Formålet med praktikforløbet er at give den studerende arbejdsmæssig erfaring med løsning af opgaver indenfor interaktionsdesign og usability. Praktikforløbet skal have relevans for uddannelsen i Produkt- og Designpsykologi, og opgaverne, der bestrides, skal være på kandidat niveau. Praktikanten skal i praktikforløbet have tid til at udarbejde en praktikrapport. Praktikanten vil have en kontaktperson på Aalborg Universitet. Derudover udpeger praktikstedet en kontaktperson med relevant baggrund, der samtidig kan fungere som praktikvejleder og sparringspartner. Inden for den aftalte faglige ramme for praktikforløbet aftaler praktikstedet og praktikanten selv de nærmere vilkår for praktikforløbet, herunder arbejdstilrettelæggelse mv.

PraktikrapportUnder praktikopholdet fører den studerende en dagbog, som danner grundlag for den egentlige praktikrapport, der vil afspejle praktikantens opnåede erfaringer med praktikken.

Forhåndsaftale om praktikforløb

Side 1 af 2

28

Praktikrapporten skal indeholde følgende:

• Beskrivelse af virksomheden.

• Beskrivelse af virksomhedens arbejdsområder.

• Oversigt over de arbejdsområder, hvori praktikanten har været involveret.

• Teknisk gennemgang og beskrivelse af mindst et af arbejdsområderne.

• Analyse af praktikopholdets udbytte såvel fagligt, arbejdsmæssigt og socialt.

• Erfaringer fra praktikopholdet og evt. forslag til ændringer.

Praktikrapporten a!everes senest fredag den 8. januar 2011.

Prøveform og evalueringMundtlig evaluering med udgangspunkt i praktikrapporten (inklusive praktikdagbog) og en udtalelse fra praktikstedet. Der medvirker intern censor og bedømmes som bestået / ikke bestået.

For studienævnet, Aalborg Universitet:

Dato: __________ Underskrift: _________________________________________________Ove Andersen

Universitets koordinator:

Dato: __________ Underskrift: _________________________________________________Lars Bo Larsen

For praktikstedet, Jyske Bank A/S:

Dato: __________ Underskrift: _________________________________________________Michael Haurum Lægdsgaard

Praktikanten:

Dato: __________ Underskrift: _________________________________________________Claus Stadel Petersen

Side 2 af 2

29

30

APPENDIKSB

Praktikdagbog

- dokument inkluderet pa de efterfølgende sider -

31

Tirsdag den 31. august 2010Dagen startede med introduktion til omkring forskellige arbejdsforhold i Jyske Bank. Herefter rundvisning i virksomheden, så bl.a. aktiehandelsrum, tv-studie og underground (fredagsbar!). Resten af dagen gik med introduktion til JFO (Jyske Forskelle Online). Det nye koncept for jyskebank.dk og Jyske Netbank. De første projekter med JFO bliver implementering af nye kort- og valutasider på jyskebank.dk og pengealarmer i netbanken, begge dele i JFO konceptet. Jeg skal kiggede på begge dele, opgave kan evt. blive eyetracker eksperiment. Onsdag den 1. september 2010Dagen startede med morgenmøde for alle medarbejdere i ITU (IT-udvikling), hvor Leif Larsen fra direktionen og ITU afdelingsdirektør Peer Roer Pedersen kunne overbringe nyheden om at ITU lægges sammen med Bankdata og fra 2012 ikke længere er en del af Jyske Bank. En noget kaotiske start på dagen, bl.a. med melding om at stort set al udvikling over de næste 2 år sættes i bero. Det bliver spændende at se hvad de næste dage bringer. På morgenmøde fredag får vi de første indikationer af hvilke projekter der køre videre. Marcus havde fri i dag, så fik ikke snakket med ham om det. Michael beklagede at jeg var mødt op til sådan en melding, men han mente at der nok skulle være nogle JFO ting der køre videre.Ikke den mest produktive dag, men vi fik da kigget lidt på netbank demoer fra Bankdata. Ellers deltog jeg i en brugertest af en demo af pengealarmer, men det er der jo pt. ingen der ved om vi nogensinde kommer videre med... Fik også kigget lidt på sidste års brugertest af de nye valuta- og kortsider. Torsdag den 2. september 2010Dagen startede med et kort morgenmøde, hvor det blev præsenteret at de igangværende JFO projekter formentligt bare skal pakkes pænt ned, så de evt. kan tages op igen i engang når sammenlægningen med Bankdata er kommet på plads. Senere på dagen fik vi også en form for afklaring på Pengealarmer projektet. Der skal laves en færdig prototype inkl. visuelt design og usability test, men der ud over er det nok ikke noget der bliver implementeret, i hvert fald ikke før afslutning af sammnlægningen med Bankdata. Ellers er det meste af dagen gået med at læse Nielsen Normans Groups rapport om Eyetracking Methodology. Fredag den 3. september 2010Til morgenmødet holdt jeg en kort præsentation af hvem jeg er, for hele E-bank afdelingen. Derefter projektmøde, hvor det blev diskuteret hvordan projektet om pengealarmer skal pakkes ned. Det blev aftalt at der skal laves en færdig prototype over de næste par uger. Efter mødet diskuterede vi designet på pengealarm interfacet og fik lavet nogle justeringer i designet, som vi kan snakke med DesignIt om på tirsdag. Derudover blev jeg indkaldt til et møde omkring BankSMS på mandag - Et projekt der får lov at køre videre. Mandag den 6. september 2010Blev introduceret til projektet omkring BankSMS og hvad vi skal lave i Netbanken i den forbindelse. Line og jeg begynder på UI designet i morgen. Derudover kigget lidt på Axure til wireframing og prototyping på websites. Tirsdag den 7. september 2010Projektmøde med designer fra DesignIt omkring grafisk design på Pengealarmer i JFO

32

stil. Opstart på UI design til BanskSMS tilmelding i den gamle Netbank. Fællesmøde med alle ITU medarbejde holdt af direktionen fra Bankdata - ikke meget nyt under solen... Så vi venter stadig på uge 44, hvor der er lovet mere information. Onsdag den 8. september 2010Lavet Axure mock-up af BankSMS tilmelding. Torsdag den 9. september 2010Arbejdet videre med Mockup til BankSMS tilmelding. Fredag den 10. september 2010Færdiggjort mockup af BankSMS tilmelding, der er aftalt et lille demomøde på mandag med dele af projektgruppen. Mandag den 13. september 2010Præsenteret UI prototype for BankSMS projektgruppe. Diskuteret forsalget med gruppen og fundet løsninger på de fleste aspekter, afventer dog stadig afklaring på en del ting omkring beløbsgrænser og spæring. Møde i gruppen omkring pengealarmer, hvor vi har disktuteret Tommys (DesignIt) forslag. Ændringsforslag er sendt til Tommy. Tirsdag den 14. september 2010Færdiggjort review på de nye JFO sider. Lavet præsentation til i morgen af review og oplæg til brugertest/eyetracking. Arbejdet en lille smule videre med BankSMS. Onsdag den 15. september 2010Præsenteret review tanker og eyetracker materiale for Line og Marcus - vi arbejder på at sætte noget test op, vi arbejder videre med det på møde med KOMA folk på fredag. Færdiggjort BankSMS prototype til Scrummøde i morgen. Bankede kollegaerne i poker om aftenen og har vundet retten til at holde næste arrangement ;-) Torsdag den 16. september 2010Præsenteret demo af BankSMS UI for projektgruppe og funktionsledere til scrummøde. Lavet få ændringer til prototype på baggrund af kommentarer fra mødet. Arbejdet lidt videre med eyetracking. Spørgetime for alle i E-bank - forberedelse af spørgsmål til Bankdata, der kommer på besøg den 24. september. Fredag den 17. september 2010Holdt møde omkring Eyetracking test. Opstart på oplæg til opgaver til testen. Mandag den 20. september 2010Færdiggjort oplæg om Eyetracking test. Indkaldt til møde om oplægget på næste tirsdag. Tirsdag den 21. september 2010Lavet udkast til usability test på BankSMS tilmelding. Møde med udviklere omkring BankSMS tilmelding, har givet nye overvejelser omkring præsentation af aftaler i tabel samt bekræftelses dialog på samme side som kvittering - det må der arbejdes videre med i morgen.

33

Onsdag den 22. september 2010Lavet rettelser på prototype af BankSMS tilmelding. Lavet pilot test på usability test af prototypen. Enkelte ting blev rettet til, det er planen at vi køre omkring 6 personer i gennem testen i løbet af næste uge. Var til samtale med Michael og Marcus til en lille snak om hvordan det var gået ind til nu. De var rigtigt imponerede over min indsats ind til nu og synes at jeg havde meldt mig rigtigt godt ind i afdelingen og tog alting med oprejst pande - på trods af Bankdata situationen. Så alt i alt en god dag ;-) Torsdag den 23. september 2010Færdiggjort BankSMS tilmelding prototype og de sidste ting til usability testen. Line har booket test deltagere til på onsdag. Arbejdet videre med noget materiale til eyetracking testen. Snakket med Lars Bo omkring reservation af eyetraker fra 4. til 13. oktober. Fredag den 24. september 2010Bankdata under motorhjelmen. Medarbejder fra Bankdata var på besøg for at fortælle om arbejdet på Bankdata. Jeg snakkede lidt med Hans, som stod for netbanken og var leder af deres usability gruppe. Gruppen var kun et halvt år gammel, så det virkede til at de var en smule famlende endnu. Men de har arbejdet med usability på netbanken de sidste 3 år. Mandag den 27. september 2010Forberedt materiale til møde i morgen omkring eyetracker testen. Tirsdag den 28. september 2010Møde med Marcus, Line og Gorm omkring opgaver til eyetracker test. Enkelte ting blev rettet til. Arbejdet videre med detail planlægning af testen. Været til intromøde omkring mobilbank til iPhone/android. Fået installeret Tobii Studio på laptop, men desværre crasher det hver gang man forsøger at loade et projekt - må der lige kigges videre på i morgen. Onsdag den 29. september 2010Lavet brugertest på BankSMS, mange spændende findings. Været med til lidt af workshop omkring Mobilbank. Projektafslutning for Pengealarmer med LaserMatic og aftensmad. Torsdag den 30. september 2010Scrumdag på BankSMS. Forberedt Screeningsinterview, notatark og introduktionsmanus til eyetrackingtest. Fredag den 1. oktober 2010Installeret Windows 7 og Tobii Studio på mac’en, så vi kan bruge den til eyetracker testen. Færdiggjort opgaver til eyetracker testen. Mandag den 3. oktober 2010Været i Aalborg og hentet eyetrackeren. Virkede ikke med Windows 7 på mac’en, så bruger laptop fra uni i stedet. Fundet lokale til eyetracker testen. Tirsdag den 4. oktober 2010Arbejdet videre med opsætning af eyetracker, tror desværre det bliver nødvendigt med en anden maskine og køre det på, da unis køre noget svingende. Især problematisk at IE ikke

34

altid loader billeder og flash.... og at Windows på den pc har besluttet sig for at installation af programmer er holdt op med at fungere... Har skrevet til Lars Bo om han har tid til en snak i morgen formiddag. Onsdag den 5. oktober 2010Store problemer med at få eyetracker setupet til at køre helt ordentligt. Eyetrackeren virker fint, men Vista på laptoppen er så trashed at IE ikke vil vise billeder, flash mv. Forsøger at installere Win7 på den. Torsdag den 6. oktober 2010Heller intet held med Win7 - eller det fungerede fint, bortset fra at Tobii Studio ikke ville køre kalibrering på den eksterne skærm, aka. det kunne ikke bruges. Forsøgte med Win Vista igen, men noget gik galt i Windows Update, så den faktisk var tilbage ved de samme problemer som tirsdag... Fredag den 7. oktober 2010Så lykkedes det endeligt at få det til at spille. Ved manuelt at opdatere til SP1 og herefter SP2 på Vista er det lykkedes at få skidtet til at køre som det skal. Mandag den 11. oktober 2010Vist demo af systemet og testen for Marcus og Michael - rettet enkelte ting til og booket Helle til pilot test i morgen formiddag. Tirsdag den 12. oktober 2010Kørt pilottest - og det gik godt ;-) Rettet enkelte ting til og er nu klar til at køre test for alvor. Line har booket seks testdeltagere til torsdag og fredag. Onsdag den 13. oktober 2010Var i Aalborg til jobmesse og studienævnsmøde. Torsdag den 14. oktober 2010Kørt eyetracker demo for nogle E-bank kollegaer og haft de 3 første igennem den rigtige test. Det gik rigtigt godt, så det bliver spændende at se hvad vi får ud af det. Fredag den 15. oktober 2010Afsluttet eyetracker test, med tre deltagere mere. Været i Aalborg og aflevere udstyret. Mandag den 18. oktober 2010Ryddet op efter eyetracker test, lavet analyse af de første to opgave, 5 more to go. Tirsdag den 19. oktober 2010Lavet analyse af to opgaver mere fra eyetracker testen. Så kom der vist også afklaring om at Mobilbank projektet køre videre og at der bliver lavet en native iPhone app i Jyske Bank, mens Bankdata arbejder på en browser løsning. Onsdag den 20. oktober 2010Holdt efterårsferie.

35

Torsdag den 21. oktober 2010Lavet analyse af endnu en opgave fra eyetracker testen. Været med i debatten omkring posteringsoversigten til Mobilbank. Fredag den 22. oktober 2010Færdiggjort analyse af de sidste to opgaver fra eyetracker testen. Mandag den 25. oktober 2010Arbejdet med BankSMS UI. Tirsdag den 26. oktober 2010Lavet redesign på nogle elementer af BankSMS UI, det skal præsenteres for udviklere i morgen. Onsdag den 27. oktober 2010Arbejdet videre med BankSMS UI, det begynder vist efterhånden at falde på plads. Torsdag den 28. oktober2010Gennemgået resultat af eyetracker test med Line. Lavet diverse gazeplot og heatmaps. Lidt besværligt da jeg har været nød til at lave nye screendumps de fleste steder, fordi Tobii studio har taget dem før javascript var helt færdig med at loade. Fredag den 29. oktober 2010Arbejdet videre med at lave heatmaps og gazeplaot. Fået planlagt en dag hvor vi skal gennemgå resutlaterne af testen. Steffen ville også gerne have at jeg kom med til POPs afdelingsmøde om 14 dage og lavede et oplæg omkring testen. Møde med Marcus og Michael og muligheden for at skrive speciale med Jyske Bank - det kan vist godt lade sig gøre ;-) Mandag den 1. november 2010Været til jobsøgningskursus på AAU. Tirsdag den 2. november 2010Været til jobsøgningskursus på AAU. Onsdag den 3. november 2010Arbejdet på eyetracker præsentation. Torsdag den 4. november 2010Scrumdag i BankSMS. Arbejdet videre på eyetracker præsentation. Fredag den 5. november 2010Arbejdet med eyetracker præsentation. Arbejdet med usability test på mobilbank. Lavet klikbar prototype af mobilbank og fået det over på iPhone. Mandag den 8. november 2010Michael, Søren og Flemming gav brunch i anledning af deres fødselsdage. Ellers gik resten

36

af dagen med E-bank retrospektive. Om aftenen bowling, laser matic og fællesspisning for hele E-bank. Tirsdag den 9. november 2010Arbejdet med eyetracker præsentation. Planlagt usability test på mobilbank. Onsdag den 10. november 2010Arbejdet med eyetracker præsentation. Til møde med Rune Nørager i Århus ang. speciale. Torsdag den 11. november 2010Præsenteret resultat af eyetracker test for Steffen, Marcus, Line, Naja og Gorm. De var godt tilfredse med det og vi fik en fin diskution om resultaterne. Forberedt Lite udgave af eyetracker præsentation til i morgen. Fredag den 12. november 2010Holdt oplæg om eyetracking og usability for Bankprodukter til deres afdelingsmøde. Arbejdet med prototype af Mobilbank. Mandag den 15. november 2010Lavet første bud på UI til tilmelding til mobilbank i netbanken. Færdiggjort iPhone prototype af netbank. Tirsdag den 16. november 2010Skaffet deltagere til usability test på Mobilbank i morgen. Lavet justeringer på design af BankSMS og Mobilbank tilmelding. Onsdag den 17. november 2010Lavet flere justeringer på design af Mobilbank tilmelding. Lavet usability test af mobilbank - gik ganske godt, ser ud til at vi er på rette vej. Begyndt at kigge på rådgiver del til BankSMS tilmelding. Torsdag den 18. november 2010Internt opstartsmøde på Mobilbank. Haft de to sidste deltagere igennem usability test på mobilbank. Holdt møde med Anne-Louise og Marcus ang. speciale. Holdt møde omkring konsulent opgaver for de næste tre sprints på mobilbank projekt. Fredag den 19. november 2010Arbejdet med rådgiverdel til BankSMS tilmelding. Været til mødet med to medarbejdere fra bankprodukter, som skal lave projektindstilling til nyt 18:24 koncept. Mandag den 22. november 2010Til opstartsmøde på Mobilbank projektet hos Trifork i Århus. Trifork skal udvikle app’en til iPhone og Android. Tirsdag den 23. november 2010Afsluttet analyse af usability test på mobilbank. Der var nogle småproblemer, men ellers ser det ok ud. Arbejdet på hvordan vi kan give “Toast” beskeder på iPhone. Toasts er

37

små beskeder der vises kortvarrigt på skærmen på Android. Præsenteret BankSMS UI for repræsentant fra Bankdata. Onsdag den 24. november 2010Arbejdet videre med Toast på iPhone. Fundet ud af at lave nogle ret overbevisende demo’er i keynote, der kan eksporters i QuickTime og afspilles på iPhone. Klargjort demo af rådgiverdel til scrummøde på BankSMS i morgen. Torsdag den 25. november 2010Planlægningsmøde i Mobilbank. Arbejdet videre med Toast på iPhone. Fredag den 26. november 2010Var kun på arbejde til middag, hele dagen gik med møde ang. posteringsoversigten på Mobilbank. Det lader desværre til at vores gode ide med at highlighte nye posteringer ikke er helt nem at implementere. Mandag den 29. november 2010Møde ang. login flow på og posteringssøgning på Mobilbank. Arbejdet med mockup af menuen på mobilbank. Har lavet to udgaver. En med kontinuert horisontalt scroll og en der er side opdelt, lige som home screen på iPhone. Tirsdag den 30. november 2010Planlægningsmøde for sprint 2 på Mobilbank. Arbejdet med Toast visning i forbindelse med login lavet en quick n’ dirty test på det som vidste at der kun var 2 af 7 deltagere, der bemærkede toast beskeden. Lavet redesign, som skal testes i morgen. Onsdag den 1. december 2010Lavet quick n’ dirty test på det nye design fra i går. Denne gang var der 7 af 7 deltagere som bemærkede toasten. Trifork har formentligt også sagt god for det nye design. Forbedret præsentation om eyetracking til på mandag, hvor jeg skal fremlægge det til afdelingsmøde i Online Kommunikation. Arbejdet med tekster til JNP tilmelding til Mobilbank. Torsdag den 2. december 2010Arbejdet med mock-up af transitioner og toast på iPhone. Menuen til mobilbank blev fastlagt til at fungere som sideinddelt (ligesom iPhone homescreen) i stedet for et kontinuert horisontalt scroll. Fredag den 3. december 2010Arbejdet videre med mock-up af transitioner og toast på iPhone. Julefrokost i E-bank i aften ;-) Mandag den 5. december 2010Holdt oplæg for Online Kommunikation omkring eyetracking. Møde med Martin og Søren ang. speciale. Tirsdag den 6. december 2010Klartgjort demoer af toast og menu transition til trifork i morgen.

38

Onsdag den 7. december 2010Arbejdet med design af rådgivermodul til Mobilbank administration. Torsdag den 8. december 2010Arbejdet med design af rådgivermodul og design af menu transition til mobilbanken. Fredag den 9. december 2010Første morgenmøde i den nye afdeling - Teknologi og Selvbetjening. Møde med Marcus og Steffen ang. globale instillinger til mobilbank. Arbejdet med redesign af valutaregneren til mobilbank. Mandag den 13. december 2010Lavet ændringer til det gamle design af valutabestilling fra valutaregneren, så det passer ind i mobilbanken. Tirsdag den 14. december 2010Arbejdet lidt på arbejdsblad til user research til mit speciale. Været til møde med Anne-Louise og Martin ang. mine muligheder for at få arbejde i Jyske Bank efter sommerferien, og om jeg evt. var interesseret i at arbejde nogle timer om ugen i forbindelse med speciale skrivning. Onsdag den 15. december 2010Været til studienævnsmøde på uni, så var ikke i banken i dag. Torsdag den 16. december 2010Juleafslutning i BankSMS med frokost ude i byen. Arbejdet med tilpasning af design på valutakurser og valutaregner fra valutaregner af app’en, så de passer ind i mobilbank designet. Fredag den 17. december 2010Arbejdet videre med design af valutakurser og valutaregner. Arbejdet med design af spærring af BankSMS aftaler i rådgivermodul. Mandag den 20. december 2010Arbejde med design af spærring af BankSMS aftaler i rådgivermodul. Arbejdet på min praktikrapport. Tirsdag den 21. december 2010Arbejdet på praktikrapport. Lavet lidt forskellige småting med BankSMS, mobilbank og specialeprojekt. Juleferie fra idag ;-)

39

40

APPENDIKSC

Udtalelse fra Jyske Bank A/S

- dokument inkluderet pa de efterfølgende sider -

41

SWIFT Code JYBADKKK AS - reg. A/S-Reg. 39317 Silkeborg

-

Sommeren giver god kulør

Claus Stadel Petersen

Vestergade 8-168600 Silkeborg

Telefon 89 89 22 40 (Direkte)

Tilbagemelding på praktikforløb. 28.06.2010 Claus har under sit praktikforløb, hidtil vist et overordentligt stort engagement. Det gælder både fagligt og socialt. I løbet af ganske kort tid, blev Claus betragtet som en ressource på højde med de andre, i de projekter han blev tilknyttet. Claus har ikke holdt sig tilbage til diverse møder, og har bidraget med gode input og kvalificerede spørgsmål, der har givet anledning til gode reflekterende debatter. Ligeledes blev Claus hurtigt opfattet som en del af afdelingen, og Claus har deltaget i en del forskellige sociale aktiviteter. Det var natur-ligvis uheldigt, at Claus skulle lande i Jyske Bank lige på det tidspunkt, hvor vi blev introduceret for den største foran-dring i bankens historie. Det har Claus dog klaret i fin stil, og ikke ladet sig påvirke negativt. Tilbagemelding fra Marcus som er den fagperson der har været tættest på Claus:

Claus, det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med dig. Der gik ikke mange dage, før jeg havde glemt, at du var i Jyske Bank som praktikant. Du er en meget kompe-tent usabilty konsulent med masser af gå-på-mod og "dri-ve". Din faglige viden (teori og praksis) er stor, og du deler den gerne og uopfordret med dine kollegaer.

En meget vigtig kompetence for en usabilty konsulent er at have en konstruktiv holdning til de udfordringer og løsnin-ger, der arbejdes med i hverdagen. En holdning, som be-grundes og argumenteres for baseret på viden og erfaring. Du HAR en holdning, og du deler den med resten af teamet - tak for det! Du kan være stolt over at have påvirket så me-get i din forholdsvis korte tid i banken. Dine ideer og løsnin-ger i de mange projekter, som du har været involveret i, vil komme bankens kunder til gode i nærmeste fremtid.

Det har været en spændende øvelse med "eyetracking" test af vores nydesignede områder på hjemmesiden og udvalgte elementer af bankens onlinestrategi. Du har med stort en-

42

S

12.01.2

gagement forberedt og gennemført testen - selvom teknik-ken drillede en gang i mellem. Din analyse og din selvsikre præsentation af resultater, inkl. din pædagogiske gennem-gang af den teoretiske metode, er blevet modtaget med stor interesse hos mange i udviklingsorganisationen og kommu-nikationsafdelingen.

Tak for en stor indsats i de seneste 4 måneder - midt i en turbulent forandringsproces i Jyske Bank.

Jeg ønsker dig held og lykke med dit speciale og jeg håber, at Jyske Bank og/eller Bankdata i fremtiden vil få glæde af dine kompetencer.

Alt i alt et praktikforløb vi fra Jyske Banks side, har været utrolig tilfredse med. Jeg vil ligeledes ønske dig alt mulig held og lykke i fremti-den, det har været en stor fornøjelse. Venlig hilsen Michael Haurum Lægdsgaard Afdelingsdirektør Konti og Betalinger

43