print dabinf 3 - 2004 · (foto: knutzon) dab information / nr. 3 / november 2005 4 af niels chr....

• Staten tager pengene i Landsbyggefonden• Råderet - vi indretter os som vi gerne vil• Skøn have med 3 damme i Bagsværd• Fællesskab og aktiviteter i afdelingerne

info

rmatio

n

24 . ÅRGANG NR. 3 NOVEMBER 2005

DAB information / nr. 3 / november 2005

2

En af de nye beboere i Søparken i Rødovreer den næsten 83 årige Elly Markvardsen.Hun er rigtig glad for sin nye lejlighed ogden smukke udsigt over stadionparken, ogda hun er en flittig bruger af Broparken, erdet rart, at ældrecentret ligger lige ved sidenaf Søparken. Benene er hverken så hurtigeeller sikre, som de har været, og så er deten stor fordel, at hun kan snuppe rollatorenog gå derover på et par minutter.

Elly er orkesterlederFor Elly har musikken altid været vigtig. Hunspiller harmonika, guitar og mandolin, og ide sidste mange år har hun ledet Broparkensamatørorkester, der mødes og spiller sam-men hver uge.

Emigrerede 2 gange og kom hjem igen2 gange i sit liv har Elly forladt Danmark forat slå sig ned i udlandet. Som barn rejstehun med sine forældre til Amerika, men dakrigen brød ud, vendte de hjem til Danmarkigen. Efter krigen - i 1952 - besluttede hunsammen med sin mand at slå sig ned i Cana-da i et fiskersamfund helt ude på VancouverIsland ved Stillehavet. Et utroligt smukt stedvar det, med den store, vilde natur tæt på.Men under et uvejr kom hendes mand ud foren ulykke og døde, og Elly måtte vendehjem til Danmark igen. I de sidste mange århar Elly Markvardsen boet i Rødovre, først på

Roskildevej og senest i en gammel ejendompå Rødovrevej, men her var ikke elevator, ogdet kneb med trapperne. Da hun læste omdet nye byggeri på Slotsherrensvænge, gikhun på rådhuset og blev opnoteret til enbolig. Og hun synes, hun er heldig.

Har jeg nu råd?Huslejen er væsentlig større i Søparken, menboligsikringen betyder, at hendes boligudgifter næsten den samme som før. Indskuddetfik hun også hjælp til, og det er hun kom-munen inderligt taknemmelig for.

Elly har 2 værelser, en rummelig stuemed køkken, et soveværelse og et rummeligtbadeværelse, der er indrettet med de nød-vendige hjælpemidler, bl.a. en håndvask derkan hæves og sænkes, så den passer tilhende. Hun har også en el-minicrosser, derkan transportere hende rundt i kommunen,og den er der både plads og strøm til icykelrummet lige udenfor døren.

“Jeg skulle vænne mig til, at der ikke ernogen entre, og at man går fra trappen ligeind i stuen, men lejligheden fungerer fint,her er dejligt lyst, og det er dejligt med denstore brede altan. Jeg kunne ikke ønske migdet bedre”, siger Elly Markvardsen. “Det bed-ste er næsten, at jeg kunne have min lillekat med. I nogle ældreboliger må man ikkehave sit dyr med, og det er en stor sorg formange ældre mennesker.

Glad 83 årig fik ny bolig i SøparkenElly Markvardsen har fået bolig i Søparken, og hun er rigtig

glad for den og for den hjælp, hun har fået af Rødovre Kommune

Tekst og foto:

Niels Chr. Knutzon

3


I forbindelse med vedtagelsen af Finans-loven har regeringen foreslået, at der ind-drives yderligere 4,4 mia. kr. fra Lands-byggefonden, penge som de almene boligaf-delinger har indbetalt og i fremtiden vilindbetale.

Når boligafdelingens prioritetslån er til-bagebetalt, fastfryses betalingen, og deref-ter indbetales beløbet i stedet til boligsel-skabets dispositionsfond. Halvdelen af dettebeløb sendes videre til Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden penge er betalt af beboerneLandsbyggefondens penge er altså indbetaltaf beboerne. I de kommende år vil flereafdelinger have betalt deres lån tilbage, ogderfor vil der i den nærmeste fremtid værestørre beløb til rådighed i Landsbyggefon-den - beløb som skulle være brugt til for-bedringer i det almene byggeri. Det vedregeringen udmærket.Men fristelsen til atgå på hugst i de almene boligselskabersfælles opsparing er for stor. Og Finansmi-nisteren har allerede haft fingrene dybtnede i Landsbyggefondens lommer.

Staten har beslaglagt 5,7 mia. i deseneste 3 år fra Landsbyggefonden. Ifinanslovsforslaget for 2006 planlæggerregeringen at inddrage yderligere 4,4 milli-arder kr. Pengene skal bruges til nybyggeri -siger Socialministeren.

De 5,7 mia. kr. er efter sigende blevetinddraget til at dække de udgifter, statenhar påtaget sig i samme periode i form afstøtte til nybyggeri af de ca. 28.000 boli-ger, der er opført i perioden. Støttebeløbetpr. bolig er dermed ca. 200.000 kroner.

Den lave rente kommer staten til godeI DAB har vi undersøgt, hvad staten reeltbetaler i støtte for udvalgte afdelinger op-ført i den pågældende periode. Langt defleste afdelinger opført i disse år er finansi-eret med rentetilpasningslån, en lånetypeder drager fordel af den historisk lave rente.Den lave rente kommer imidlertid ikke be-boerne til gode.

Beboerbetalingen af kapitaludgifterne ien nybygget almen boligafdeling starter på3,4 % af anskaffelsessummen. Staten beta-

ler i støtte forskellen mellem de 3,4 % ogden reelle ydelse på lånet. Beboerbetalingenbliver årligt reguleret i takt med inflatio-nen. En nyopført afdelings kapitaludgiftervil derfor være stigende set over lånets 30års løbetid. Med den nuværende inflation vilbeboerbetalingen være steget til ca. 5,25 %af anskaffelsessummen.

Dyrere at finansiere almene boligerFinansieringen af en nybygget ejerbolig idag vil til sammenligning betyde en rentepå 4,2% ved et 30 årigt fast forrentet kre-ditforeningslån - i hele perioden. Med varia-bel rente vil ydelsen kunne bringes længerened. Det er altså lige nu billigere for bebo-erne og boligselskabet at finansiere dealmene boliger på markedsvilkår, hvis viselv bruger pengene fra Landsbygggefon-den. Men den valgmulighed eksisterer ikke.Vi er bundet af lovens regler og af den dyrestøttede finansiering.

Med lav rente vil staten tjene på støttenSer vi på statens forventede udbetaling afstøtte over den 30 årige periode, lånetløber, vil den starte højt, men efterhåndensom beboerbetalingen stiger, vil støttenfalde. Fortsætter den lave rente, vi oplevernu, vil det betyde, at statens støtte inybyggerisagerne i perioden 2001 til 2004efter ca. halvdelen af låneperioden blivevendt om, så beboerne direkte over husle-jen betaler penge til staten!

Vi kan klare os bedre uden statsstøttenDet er DABs opfattelse, at den almene sek-tor i fremtiden ville klare sig bedre udenstatsstøtte, hvis vi vel at mærke fik lov tilat beholde midlerne i Landsbyggefonden ogfik mulighed for at anvende nogle af demtil nybyggeri.

Hvis vi samtidig kunne slippe for desnærende bånd, der ligger i den detailregu-lering, som hele den almene sektor er udsatfor, ville vi være bedre rustede til at løse deopgaver, samfundet forventer af os, at viskal løse.

Af adm. dir. i DAB

Niels Peter Thomsen

HVIS ER DE 4,4 MIA.KR.? Regeringen vil lægge sin klamme hånd på boligselskaberns indbetalinger til Landsbygge-

fonden og bruge dem til nybyggeri. DAB’s beregninger viser, at det er en rigtig god forret-

ning for staten - men det er dyrt for beboerne - ikke mindst i de nye boliger.

Staten vil i gennemsnit hente ca.

200.000 kr. pr. bolig i Landsbygge-

fonden til finansiering af en ny almen

bolig, men fortsætter den lave rente,

vi har nu, vil statens udgift til støttei gennemsnit være mindre end

100.000 kr.

(Foto: Knutzon)


4

Af Niels Chr. Knutzon

Råderet handler i al sin enkelhed om, at duhar ret til at forbedre din bolig indenfornogle rammer, som beboerne har vedtaget.Hvis ændringerne er godkendt, inden du gåri gang, og du kan dokumentere dine udgif-ter bagefter, kan du samtidig få en del afdine udgifter refunderet, hvis du er nødt tilat flytte indenfor en periode. Disse grund-læggende regler er der ikke ændret megetved, men beløbsgrænsen er forhøjet, ogafskrivningsperioden kan være længere end10 år, og det er vigtigt. Det kan betydemange penge, hvis du har investeret i atforbedre din bolig og er nødt til at flytte.

HUSK - at søge før du går i gangRigtig mange beboere foretager ændringer ideres bolig. Især når de har tænkt sig atblive boende i mange år, er det ikke usæd-vanligt, at beboere bruger mere end100.000 kr. på at modernisere og forbedrederes bolig. Nyt køkken, nyt badeværelse ogudestuer står højt på ønskelisten, og mangehar investeret mange penge i deres bolig.

Beløbsgrænsen op til 100.000 kr.Den gamle ordning med en beløbsgrænsepå godt 44.000 kr. var ikke særlig interes-sant, men nu forhøjes beløbsgrænsen til100.000 kr. Har du søgt, inden du gik igang, kan du dokumentere dine udgifter, oghar du brugt 100.000 eller mere på forbed-ringer i din bolig, kan du få en del af depenge, du investerede i forbedringen, igen,hvis du flytter indenfor en periode på

mindst 10 eller højst 20 år. Er afskrivnings-perioden 10 år, og har du brugt 100.000 kr.på at forbedre din bolig, kan du, hvis du ernødt til at flytte efter 5 år, få 50.000 kr.med dig. Det er mange penge. Men det kankun lade sig gøre, hvis du søgte, inden dugik i gang. Så husk at søge.

Hvad kan godkendes som forbedringerDen gamle lovgivning havde en positivliste.Tidligere var der også minimumsgrænser ogforbud mod luxusprægede arbejder. De ervæk, og det betyder, at alle forbedringer iprincippet er tilladt ifølge loven, bortset frahårde hvidevarer. Installering af hårde hvi-devarer er ikke mere omfattet, og du kanikke få godtgørelse for dem. Ifølge den nyelov vil beboerne også kunne få tilladelse tilat opsætte skillevægge og til at flytte ellerfjerne ikke-bærende skillevægge.

Loven fastslår som noget nyt, at hvisder er tale om forbedringer udenfor boligen,udestuer, garager, haveskure osv., skalændringerne være godkendt af afdelingsmø-det og indgå i råderetskataloget. Indgår deikke i råderetskataloget, er de ikke tilladt,så det er vigtigt at være opmærksom, nårråderetskataloget sendes til godkendelse påafdelingsmødet i din afdeling.

Forbedring eller forandring?Den nye lovgivning skelner mellem forbed-ringer og forandringer. Laver du en forbed-ring af din bolig, betyder det, at du ikkeskal føre forholdene tilbage til det oprinde-

B E D R E R Å D E R E T T I L B E B O E R N E

RÅDERET

Det kan i fremtiden bedre betale sig at forbedre sin bolig. 1. juli 2005 trådte en ny lov områderet i kraft. Beløbsgrænsen er sat op til 100.000 kr. Råderetskataloget skal ændres, og det skal godkendes af beboerne.

Husk at søge

før du går i

gang - det kan

godt betale sig

En lækker udestue som denne står højtpå mange beboeres ønskeseddel.(Foto: Knutzon)

5


Taster du www.dabbolig.dk kommer du tilforsiden på DAB’s hjemmeside. Herfra kandu klikke dig videre til de seneste nyheder,ledige boliger og erhvervslejemål. Undermenupunkterne i venstre side kan du findedin boligafdeling, se information om DAB,finde telefon- og adresseliste over ejen-domskontorerne i afdelingerne, og hvornårkontorerne har åbent.

Her finder du også en række vejlednin-ger om, hvordan du skal bære dig ad, hvisder opstår problemer af forskellige slags.

Få et gratis log-in til hjemmesiden Alle beboere i afdelinger, der bliver admini-streret af DAB, kan få et gratis log-in tilhjemmesiden. Det giver flere fordele. Sendos en e-mail med dit navn og din adressetil: [email protected], så sender vi ditpersonlige brugernummer og en adgangsko-de med posten.

Når du har logget dig ind på hjemmesi-den med din egen personlige kode, har dunem adgang til din afdelings budget ogregnskab, til ordensreglementet og tilkalenderen.

Du kan også sende en elektroniskbesked til ejendomskontoret og dervedslippe for at vente i kø i åbningstiden. Du behøver ikke være nervøs for at glemmedit log-inn. Det kan din PC huske for dig.

Velkommen på hjemmesiden.

lige, når du flytter, og at du vil være beret-tiget til den økonomiske godtgørelse.

Laver du en forandring af boligen, bety-der det, at afdelingen kan stille krav om, atforholdene føres tilbage til det oprindeligeved fraflytning (retableringspligt), og dukan ikke få godtgørelse for forandringer vedfraflytning.

Hvad sker der og hvornår?Hver afdeling har i dag sit eget individuelleråderetskatalog, og det skal laves om. Vihar informeret afdelingsbestyrelserne oghjælper dem med revideringen af råderets-kataloget, før det fremlægges for beboerne.Vi er i DAB i gang med at udarbejde ogrevidere forslag til afdelingsbestyrelserne.Samtidig skal vi have revideret vores IT-værktøjer, så de kan håndtere den nye situ-ation.

Vi er opmærksomme på, at lovgivnin-gen trådte i kraft den 1. juli 2005, menbehandlingen af råderetskataloget i afde-lingsbestyrelserne og på beboermødernekan uden problemer finde sted i løbet afefteråret. Beboere, som måtte ønske atforetage forbedringsarbejder, inden katalo-get er godkendt, har naturligvis ret til detumiddelbart - nu hvor lovgivningen er ved-taget. Ejendomskontorerne er informerede,så både de og inspektørerne i DAB er para-te, hvis der kommer forespørgsler fra bebo-erne.

Standardforslaget til det nye råderetska-talog er baseret på de regler, som alle af-delingers katalog skal indbefatte, tilrettetmed de særlige regler som beboerne i afde-lingen allerede har besluttet. Det nye kata-log er på vej ud til afdelingsbestyrelserne.Det er f. eks. boligafdelingerne, der selvskal beslutte, hvor lang afskrivningsperio-den skal være på et køkken, et badeværelseeller en udestue.

Afdelingsbestyrelsen laver herefter detudkast, der skal fremlægges til godkendelseaf beboerne på afdelingsmødet. Katalogeter omfattende og kræver en nøje gennem-gang. Om der skal indkaldes til et ekstraor-dinært møde i afdelingerne med kun dettepunkt på dagsordenen er op til afdelings-bestyrelsen. Når alle godkendelser er påplads, sender vi råderetskataloget til bebo-erne, og kataloget vil blive lagt ud på afde-lingens hjemmeside på www.dabbolig.dk.

HUSK - at søge før du går i gangDet allervigtigste er, at du husker at søge,inden du går i gang. Det er der ikke nogetnyt i. Kontakt ejendomskontoret inden dubegynder. På den måde er du sikker på, attingene sker på den rigtige måde.

Brug hjemmesidenFå dit eget log-in til www.dabbolig.dk. Så kan duskrive direkte til ejendomskontoret og få adgangtil flere nye informationer

Forsiden på www.dabbolig.dk

Af Niels Christian Knutzon


6

Tæt ved centrum i Ringsted ligger Balstrup-vej, og her opførte Ringsted Boligselskab i1943 de 20 rødstens rækkkehuse på knap100 m2. Kønne er de med røde tegltage, enlille forhave og de karakteristiske smårunde vinduer. Mod vejen er husene stadignogenlunde ens, men bag facaden er demeget forskellige. Afdelingen har installeretfjernvarme for snart mange år siden, menellers har beboerne hidtil selv stået formoderniseringen. Og det har de flesteværet glade for.

Ejendomsmester David Knutsson og jegbesøgte tre familier for at se, hvordan dehar indrettet sig. Spændende er det også,om de benyttede sig af råderetten.

Hele huset fornyet på 28 årErling og Jytte har boet i 28 år i Balstrup-

huse, så mange af de forbedringer, de harlavet af huset, står snart igen foran en ud-skiftning. Terrasse, have, nyt køkken, nytbad, nye lofter og indretning af bryggers idet gamle cykelskur har de lavet for snartmange år siden. “Det nyeste er bøgeparket-gulvet i stueetagen, og alle hvidevarerne ikøkkenet, der skal udskiftes inden jul”, for-tæller Jytte, “hvis altså min søn får tid tilat hjælpe os. Vi har købt dem. De stårparat ude i den overdækkede terrasse”.

Nyt badeværelse i cykelskuretLængere nede ad vejen bor Annette. Hunhar ikke boet her mere end 8 år. Da hunovertog huset, var der stort set - bortsetfra køkkenet som afdelingen havde sat ind- ikke lavet noget siden opførelsen, så huntog fat fra en ende af. Døren fra køkkenet

I Balstruphuse har beboerne indrettetsig helt efter deres eget hovede

Mod gaden er de 20 rækkehuse

næsten ens - men bag facaden

har beboerne indrettet sig meget

forskelligt. (Foto: Knutzon)

RÅDERET

Herover: Annettes nye badeværelse,Karen og Kalles nye havedør og th.deres stue. (Foto: Knutzon)

7


til gangen blev fjernet og køkkenet udvi-det, så der blev plads til en opvaskemaski-ne. Til sidst lagde hun en ny bordplade på.Alle rummene blev istandsat fra grunden ogmalet. På 1. sal blev soveværelset delt i to,så drengene fik hvert sit lille værelse, ogdet gamle badeværelse blev istandsat. Istuen kom et nyt træloft op, og så var hunklar til at indrette mellembygningen tilgæsteværelse og nyt badeværelse/bryggers.

Annette brugte råderettenHer benyttede hun sig af råderetten. Ar-bejdsløn var der meget lidt af, fordi hunmed venners hjælp lavede det meste, menudgifterne til materialer blev alene på knap32.000 kr. som nu afskrives over 10 år.

Hele haven er lagt om. Til drengeneblev der en lille basketbane. Til bilen lave-de hun en pusleplads. En ny udestue komogså op. Indvendigt er alt som nyt, ogvæggenes lyse farver kombineret med detgrå træværk klæder det gamle hus godt.Skal Anette i gang igen, vil hun helt klartbenytte sig af råderetten.

Kalle og Karen har planerKaren og Kalle har allerede undersøgt mu-ligheden for at indrette et badeværelse imellembygningen, men de venter lige, tilde kender de nye regler, for det er dyrt,måske mere end 100.000 kr.. Et stort læk-kert badeværelse med varme i gulvet erogså det eneste, de mangler. Nye lofter,nye gulve, nyt køkken og en gennemgri-bende istandsættelse af hele huset harKalle selv lavet, men bortset fra udgravnin-gen vil han have håndværkere denne gang.De har også omlagt hele haven. Alt blevfjernet, ny hæk, nye terrasser, drivhus,flagstang og et stort skur er på plads -måske kunne man lave en carport? Forha-ven med klostersten er fra i år, nu manglerhækken. Den bliver plantet inden vinteren.Karen og Kalle har også, som de eneste, få-et en havedør fra stuen direkte til haven.

Fælles for de tre familier er, at de kanlide selv at modernisere deres hus, for såfår de det akkurat, som de gerne vil havedet, og tilladelserne er i orden, forsikrerejendomsmester David Knutsson.

Øverst: Annettes stue. De søde rundevinduer er udsmykket forskelligt. Tv:Jytte og Erlings stue.


8

Vi er i Søgården i Gladsaxe Kommune. Derøde huse er bittesmå, til gengæld erhaverne store, Pia og Peters er på næsten800 m2. De har boet i huset siden 1979, ogundervejs er der kommet nyt køkken og etdejligt nyt badeværelse til indendøre, menden største forandring er sket udenforhavedøren.

Da Pia fyldte 40, syntes hun der skulleske noget nyt. Hun meldte sig til et 16ugers kursus i blomsterbinding og tog et 3måneders gartnerjob på Søllerød Kirkegård -efter 20 år på kontor.

Alt, hvad hun lærte, skulle praktisereshjemme i haven. Hun plantede stauder, såder var blomster til vaserne og lagde grun-den til det lange Rhodondendron-bed.Samtidig blev der tyndet ud i træer ogbuske. Kronen på værket var det førstehavebassin, hvor 4 græskarper har deresdagligliv i skyggen under det store grantræ.

Som tiden gik, kom behovet for nyeudfordringer, og Pia gik i gang med plan-lægningen af de to nye bassiner. “Der erikke den bog om vand i haven, hun ikkehar læst”, fortæller Peter, “og i marts 2004gik vi i gang”.

I det fugtige forår gik Pia i gang medudgravningen af bassinet, der er 1,20 meterpå det dybeste sted. Så dybt skal det væreaf hensyn til fiskene og åkanderne. Anlæg-get består af to bassiner. Det ene ligger lidtlavere end det andet, og vandet pumpes udfra det lave, og via filter og UV filter retur-

nerer det via et lille stenfald til det højebassin.

I det høje bassin er den dominerendevækst en smuk åkande, der lige nu har 2flotte blomster. 8 fisk - 4 koier, en karpe-art, og 4 orange guld-emder svømmerlystigt omkring i det helt klare vand. UV fil-tret sørger for, at der slet ingen alger er.

I anlægget omkring bassinet har Pialadet sig inspirere af den japanske havemed et lavt pileflethegn og en bund afsmukke grå granitskærver, der fremhæverblomsterne. For enden af bassinet har demed et pileflethegn som bagvæg anlagt enny terrasse af træ, hvorfra familien og kat-ten Pjuske kan følge med i livet i vandet.

Et smukt egetræ - “som Peter gudskelovinsisterede på skulle blive stående”, sigerPia - skaber skygger over bassinet og sikrerat fiskehejrerne i området ikke får øje påde svømmende lækkerbidskener.

Peter har ellers ikke noget imod, at derkommer fugle i haven og besøger familienstre høns. Fugle er hans store interesse, ogdet smukke rovdyrssikrede fuglehus sikrer,at fuglene om vinteren kan få det nødven-dige kosttilskud, uden at katte og spurve-høge bliver fodret ved samme lejlighed.

En port med slyngroser skaber overgan-gen til den nederste del af haven, hvor Pialige nu er i gang med at anlægge en nyskovhave under en gruppe stedsegrønnetræer. Bagest ligger køkkenhaven, der for-syner familien med nyopgravede kartofler.

Det er Pias haveDa Pia fyldte 40, tog hun for alvor fat på haven, og i 2001 anlagde hun sit førstebassin. Siden er der kommet to mere, og haven er lagt helt om. I dag er den lillepark en frodig oase med høje træer, masser af blomster, rislende vand og smukkefisk under blomstrende åkander.

Herover: Fiskene i det klare vand og

fuglehuset, hvis “bindingsværk” sør-

ger for, at ingen fugl, der er større

end en solsort, får adgang til bræt-

tet. Samtidig kan en kat fra husets

tag ikke gå på rov blandt småfuglene.

Til højre: Pia i sin læsestol ved det

gamle bassin, der også levner plads

til frøerne, der holder sneglebestan-

den i ave. På forsiden af bladet:

Peter og Pia på terrassen ved de 2

nye havebassiner.

RÅDERET

9


Flotte ser de ud, de første nye rækkehuse iGrantoften. De lange rækker af ens række-huse fik i slutningen af 80’erne helt nyefacader i flotte signalfarver, men dengangblev der ikke ændret ved de flade tage ogkonstruktionerne. Det blev nødvendigt, forbeboerne i husene kæmpede flere stedermed fugt i boligerne og angreb af skimmel-svamp. Så denne gang tager teknikere oghåndværkere helt anderledes grundlæggen-de fat. I december måned 2004 gik hånd-værkerne i gang fra en ende af, og der skernoget under de store presenninger.

Der skal ske meget på een gangDe nye tage udføres i tagpap med zinkbe-klædninger og et markant udhæng, der skalbeskytte facaderne. Ovenlysvinduerne fjer-nes, facaderne isoleres og beklædes medmørke skærmtegl, der står flot til de farve-rige vinduer på 1. sal, som delvis bevares.Beboernes pergolaer fjernes. Der sættes nyeop, og samtidig bliver der plads til et lillehaveskur. Indgangspartierne bliver ændretved at inddrage et uopvarmet skarnrum, såbeboerne får en større entre. Ved indgangs-døren bliver der monteret et sideparti medfast glas. Samtidig installeres bredbånd ihusene.

Imens rækkehusene bliver bygget om,bliver arealerne foran Grantoftens tre højeboligblokke renoveret med nye belægnin-ger, beplantning, og belysning, til en bredmøbleret og beplantet opholdsgade.

Beboerne skal have stor tålmodighed“Når så mange ting skal ske på en gang,kræver det erfarne teknikere, servicebevid-ste håndværkere, en positiv holdning tilløsning af problemerne og tålmodige bebo-ere, for håndværkerne skal ind i boligenmange gange. I nogle af de første boligertalte beboerne 32 varslinger”, fortaltedirektør Niels Olsen, DAB, ved rejsegildet.“Men logistikken er i orden, og arbejdet til-rettelægges i samarbejde med afdelingensbyggegruppe og funktionærerne, der allegør en stor indsats”, sagde Niels Olsen.

Mange besøg i hvert husDer sker mange ting i det enkelte hus. Derskal installeres bredbånd, ovenlysvinduetpå badeværelset på første sal skal nedtagesog tilstøbes, inden det nye tag lægges på.Der skal installeres mekanisk installation.Skarnrummet skal fjernes, inden den nyeentre kan etableres, og i den fase vil dervære midlertidig indgang fra haven.

Bagefter skal der lægges gulvvarme irummet. Trælofter i baderum skal nedtages,og er der skimmelsvamp, skal den væk. Såskal vinduespartiet mod haven fjernes ogdet nye facadeparti sættes op. Tagene, derflere steder er angrebne af skimmelsvamp,nedtages, og det ny tag skal lægges på. Tilsidst kommer de nye haveskure og terrasse-overdækninger, før den store overdækningaf hele rækken tages ned igen.


OP TIL 32 VARSLINGERI Grantoften bygger de rækkkehusene om, mens folk bor i dem. Nyt tag, nye instal-lationer, nye facader og en ombygning af indgangspartiet giver en bedre bolig og etsundere indeklima, men vi stiller store forventninger til beboernes samarbejdsvilje,sagde direktør Niels Olsen ved rejsegildet den 12. september.

Direktør Niels Olsen sammen med driftle-

der Carsten Herrstedt foran kransen ved

rejsegildet i Grantoften. Herunder: De

nye rækkehuse bliver ikke bare sundere

at bo i, de bliver også mere elegante.

(Foto: Knutzon)


10

Øparken ligger i Slangerup, lige bag et stortvillakvarter. For et par år siden afsluttedeafdelingen et større renoveringprojekt, derhar givet de små gårdhavehuse et løft. Medsine nye røde tegltage, gule mursten oghvide vinduer er Øparken blevet en attraktiv,smuk tæt/lav boligbebyggelse, og venteti-den for at få en bolig er steget.

Fællesskabet beboerne imellem er bedreend i mange andre tæt/lave bebyggelser,også selvom der er en større gruppe nydan-skere i Øparken. “Vi bor tæt sammen, ogmange i området har børn. Så kender manhinanden, og taler mere sammen. Børnenefører ofte de voksne sammen”, fortællerIrene Jensen, der er en af initiativtagerne tilde mange aktiviteter i Pavillonen.

Sommerfesten er årets begivenhedOmdrejningspunktet er på mange måderbebyggelsens sommerfest, der hvert år er enstor succes. “I sommer fyldte Øparken 30 år.Så vi havde lagt alle kræfter i for at skabeen ekstra god fest for beboerne”, sigerØparkens formand, Vagn Søholm. Han er pri-mus motor i det store arrangement.

Glæde på tværs af alder og kulturer“Det vil glæde os at se dig og din familie tilvores sommerfest”, hed det i invitationen,og det er hele formålet, at glæde og moresig på tværs af generationer, traditioner ogkulturer. Programmet bød på fodboldturne-ring, tovtrækning, klovn til børnene, fælles

spisning med asfaltbal og levende musikbagefter. Et stort fyrværkeri var punktum.

Der deltager altid mangeTraditionelt deltager mange beboere, og i årvar ingen undtagelse. “Mere end 50 drengeog piger var med i sportsaktiviteterne. Detkneb tidligere med at få nydanskere til atdeltage i det årlige lotteri, men i år var ho-vedpræmien en rejse til Tyrkiet for to, ogdet fik interessen til at stige vældigt”, sigerVagn Søholm.

Det daglige liv er mere vigtigt“Men festen er trods alt kun een gang omåret. Det er mere vigtigt, hvad der sker tildaglig”. Vagn Søholm: “Vi havde problemeren overgang med utilpassede unge, og kom-munen indrettede en pavillon som hoved-kvarter for SSP samarbejdet her lige vedsiden af bebyggelsen. De problemer er forlængst løst, og så spurgte vi kommunen, omvi måtte overtage den, og det måtte vi”.

Pavillonen er centrum for aktiviteterneI dag er pavillonen centrum for en masseaktiviteter for beboerne: Påskehygge, ons-dagshygge om eftermiddagen for damer, bol-chefremstilling, Tupperware, Alo Vera ogandre produktpræsentationer, loppemarked,børne-jule-sjov og meget andet. “Den eneaktivitet fører den anden med sig, og bebo-erne vil gerne være sammen”, fortæller IreneJensen.

FÆLLESSKAB OG TOLERANCE GIVER SAMMENHOLD

En pavillon, som Kommunen brugte som centrum i SSP samarbejdet om de unge,bruger beboerne i Øparken nu til aktiviteter for beboerne i afdelingen. Nogle afdem er målrettede til de nye danskeres børn, som Venskabsklubben står for, bl. a.søndagsskolen, der tilbyder undervisning i dansk kultur og lektiehjælp.

Sommerfesten er den store årligebegivenhed i Øparken. (Foto: Afdelingsbestyrelsen)


Alle er klar til søndagsskolen

(Foto: Knutzon)

11


Venskabsklubben hjælper med integrationEn af de spændende aktiviteter er Venskabs-klubbens i pavillonen hver søndag. “Vi vilgerne integrere vores børn bedre, være medtil at nedbryde fordomme og blive bedre tilat forstå hinanden”, fortæller Samir Hajjo,der er formand for foreningen, og som harboet og arbejdet i Danmark i 35 år. “Oftekræver integration bare et skub, og vi vilgerne være positive, åbne og skubbe på enpositiv udvikling”.

Søndagsskolen i Pavillonen“Alle midler bliver taget i brug, søndagsko-len er bare en af dem”, fortæller GhassanAzzam, der også bor i Øparken. “Langt defleste af bebyggelsens børn af arabisk af-stamning deltager i søndagsaktiviteterne,der dels består af regulær undervisning, somer lagt i hænderne på en professionel lærermed indvandrerbaggrund, der kommer fraKøbenhavn, dels i lektiehjælp og støtte. Vived godt, at uddannelse er vigtig for inte-grationen, og derfor vil vi gerne støtte voresbørn. Men søndagene - der er åbne for alle

børn i bebyggelsen, bruger vi også til atopdrage dem til at forstå og acceptere danskkultur, så de får et lettere liv her i Danmark”.

Venskabsklubben er også for voksneVenskabsklubben er ikke kun for børn, menhar også aktiviteter for voksne. “Det ersværere for os at få kvinderne med i arbej-det. Vi har ikke den tradition, som I har iDanmark, hvor kvinder deltager i aktiviteterudenfor hjemmet, men vi arbejder også pådet område for at blive mere åbne”, fortæl-ler Samir Hajjo. “Vi vil gerne mere i direktekontakt med de danske familier i Øparken”.

Venskabsforeningen inviterede alle beboere til forårsfestEt af venskabsforeningens initiativer for atkomme tættere på de danske naboer varforårsfesten i maj, der bød på fordboldturne-ring for drengene, rundbold for pigerne ogfællesspisning for alle beboerne i Øparken,med frisk shawarma fra spyd, salat, hummusog tilbehør. Det blev en god dag, fortællerVagn Søholm. “Vi er inde i en positiv udvik-ling, der er til glæde for alle i Øparken”.

Fra sommerfesten 2005(Foto: Afdelingsbestyrelsen)


12

ÅPARKEN I ESKILSTRUP MELDER ALTUDSOLGT EFTER INTENS LOKAL INDSATS

Af Niels Chr. KnutzonHelt uden betænkeligheder var boligselska-bet ikke, da bestyrelsen vedtog at bygge 23nye boliger i Eskilstrup på Falster, mensamarbejdet med Nr. Alslev Kommune er iorden, og begge var enige om, at landsby-erne skal styrkes - og er byggeriet godt,kan det også lejes ud.

“En udstykning tæt ved byen, butikker-ne og stationen blev rammen om den nyebebyggelse, der fik navnet Åparken. Det errækkehuse i gule sten omkring en fællesgrønning beliggende lige ud til smukkegrønne områder ved Sørup Å. Det skullevære hyggeligt, boligerne skulle være rum-melige i et plan med have og terrasse, ogkvaliteten skulle være i orden”, fortællerselskabets formand Erling Christensen. Ogdet blev det. Åparken er hyggelig, mensamtidig er der lys og luft mellem husene.

Udlejningen - bestyrelsen flytter indDet store spørgsmål var, om boligerne ogsåkunne lejes ud. Priserne på ejerboliger iområdet er i den lave ende, og nybyggeri ersom bekendt ikke helt billigt. Lokalt blevder gjort en stor indsats, da byggeriet nær-mede sig færdiggørelse. En af dem, derhavde skrevet sig på venteliste, var medlemaf selskabets bestyrelse Jørgen Poulsen.

Han var også medlem af byggeudvalget.Jørgen Poulsen boede i en af selskabets an-dre hyggelige tæt-lave bebyggelser “Lands-byerne”, men hans hus var i to etager.

Siden sønnen flyttede hjemmefra, brug-te Jørgen stort set ikke førstesalen. I Åpar-ken kunne han få en passende bolig i eetplan, og det besluttede han sig for. Jørgen

har ingen bil. “Det er ikke nødvendigt. Jeghar min cykel, og med toget, der kører hvertime, kan jeg komme til Nr. Alslev ellerNykøbing for 13 kr. Det kører ikke så tit omnatten, men jeg er sjældent ude på dentid”, fortæller Jørgen. Byggeudvalgetbesluttede, at boligerne først skulle annon-ceres lokalt. Jørgen Poulsen og Erling Chris-tensen holdt siden den første annonceringhver eneste fredag mellem 14 og 16 åbenthus og café i afdelingen, og de blev, til densidste bolig var afsat. Men ikke nok meddet. Alle kunne ringe til dem og aftale etbesøg i afdelingen - og det var der mange,der benyttede sig af.

De fleste har solgt hus“De fleste beboere er ældre fra øerne, derhar solgt deres hus. De har råd til at boher”, fortæller Erling Christensen: “Bebo-erne har været tålmodige. Næste gang viskal bygge i selskabet, vil vi planlæggetidsforløbet bedre”.

Åparken var færdig i det tidlige forår,men det var de grønne arealer ikke. Det erde nu ved at blive, og kronen på værketbliver en kunstnerisk udsmykning midt ibebyggelsen. Udenom er de 20 byggegrun-de ved at blive solgt, og husene skyder op iden nye bydel, der kommer til at huse i alt43 familier. Optimismen i Nr. Alslev er stor.Et nyt fængsel til 300 indsatte skal opføresi Gundslev, og det giver nye arbejdspladser.Der er allerede venteliste til boligerne, ogden fører Nr. Alslev Kommune, som i samar-bejde med boligselskabet, sørger for udlej-ningen af alle selskabets boliger.

Th: Erling Christensen og Jørgen

Poulsen i Åparken. Juli 2005

13


BEBOERNE I VIRUMGAARD

STOD SAMMEN EFTER BRANDEN


En tidlig sommermorgen i juli forsøgte enpsykisk syg beboer at tage sit eget liv iVirumgaard. Han havde pillet ved naturga-sinstallationerne, så lejligheden blev fyldtmed gas, men det var, da gassen eksplodre-de, at manden blev kvæstet så hårdt, athan senere samme dag afgik ved døden.Eksplosionen og branden raserede boligenog ødelagde samtidig kontruktionerne, så 5andre familier blev hjemløse. Naboerne varnaturligvis chokerede, og situationenkrævede en hurtigt indsats.

Ejendomskontor og afdelingsbestyrelsekom til stede og fik samlet naboerne. Før-ste spørgsmål var naturligvis, hvornår dekunne vende tilbage til deres boliger. Dabranden var slukket, stod det klart, at detville være nødvendigt at genhuse 5 famili-er, og det blev arrangeret.

Utryghed blandt beboerneAfdelingsbestyrelsen samlede torsdag aftenalle interesserede beboere til et oriente-ringsmøde i fælleshuset. Beboerne var førstog fremmest bekymrede over to ting. Varder fejl i gasinstallationerne, og var de sik-ret godt nok? Samtidig var mange bekymre-de over, hvordan vi sikrer, at psysisk sygebeboere får den nødvendige hjælp. HNGkonstaterede med det samme, at beboerenulovligt havde pillet ved installationen, og

derefter at der ikke var nogen fejl i deomliggende huse.

De berørte beboere havde kun ros tilovers for den indsats afdelingen, DAB, byg-geteknikerne og forsikringsselskabet ydedei de første dage, men det kræver tålmodig-hed at været genhuset i mange måneder.

“Vi har søgt at hjælpe overalt, hvor vikan”, siger formand for afdelingsbestyrelsenJanni Rosendahl. “Vi har samtidigt glædetos over, at beboerne står sammen og giverhinanden en hjælpende hånd, når sådan ensituation opstår. Praktisk har vi også gjort,hvad der er muligt for at lette situationenfor naboerne, og det er ofte små ting, derer brug for. F. eks. ønskede genboen, atpostkasserne blev flyttet, så de ikke skullekonfronteres med brandtomten, hver gangde skulle hente post”.

9 mdr. før beboerne kan flytte tilbageSkaderne var omfattende. Tag og etagead-skillelse styrtede ned, og betonelementerneblev beskadiget. Dertil kom røg og vand-skader. Huset er ikke opført med standard-betonelementer, og derfor skal de fremstil-les specielt og på plads, før taget kanlægges på. Arbejdet er i gang, men der kangå helt op til 9 måneder, før de sidstebeboere er tilbage i deres bolig.

Tv: Beboerne har støttet hinanden,siden branden i juli. Herunder: Flerelejemål blev raseret. (Foto: Knutzon)

Afdelingsbestyrelsen arrangerede hur-tigt et beboermøde, hvor alle fikbesked om situationen.


14

Det var Ellemarkens amatørteater, der toginitiativet til det H.C. Andersen-arrange-ment for Ellemarkens beboere, der løb afstabelen i weekenden d. 17. og 18. sep-tember i og omkring Ellemarkens fælleshus,Ellehuset, i anledning af forfatterens 200års dag. Begge dage bød på aktiviteter fra kl. 10 ogtil sent om eftermiddagen. Her var dukkete-ater, eventyrlæsning, konkurrencer, sanse-værksted, sminkeværksted, dramaworkshopog meget mere. Og til de sultne og tørstigevar der mad og drikke i eventyrcaféen.

Formålet med arrangementet var atstyrke samarbejdet på tværs af de mange

klubber i Ellemarken, og at knytte beboernetættere til hinanden. Det lykkedes. Mangeaf Ellemarkens beboere lagde vejen forbiEllehuset, der i dagens anledning var deko-reret med motiver fra H.C. Andersens even-tyr. I fortællehjørnet kom H.C. Andersenselv og fortalte eventyr for store og små,og de tyrkiske børn kunne høre eventyrenefortalt på tyrkisk.

Især sminke- og udklædningsværkstedetvar en stor succes. Her blev både unge oggamle forvandlet til hekse, prinsesser, uhy-rer og engle. 30 frivillige hjalp med til atgøre H.C. Andersen-weekenden til en særligoplevelse for beboerne.

H.C.Andersen weekend i Ellemarken

Lundtofteparken rejste til Legoland

Tekst og foto:

Jeanette Umpierrez

I juli drog 47 børn fra Lundtofteparken tilLegoland. 11 frivillige fra ejendomskonto-ret, bestyrelsen og forældre havde sagt jatil at holde styr på flokken.

Flot syn i Legoland, 56 hvide blusermed DAB logo gjorde det muligt at holdestyr på flokken, bortset fra lille Emil, der

ustandselig blev væk. Selv maden var denrene svir, alle, børn og voksne, kristne ogmuslimer kunne tage for sig i familiebuffet-en. Der var også en fri softis-maskine, ogder blev lavet rigtig mange isdesserter medkrymmel og chokoladesauce. En stor tak tilLyngby-Tårbæk Kommune for støtten.

Af Ulla Bak, Lundtofteparken

Foto: Martin og Thomas

15


Beboerne er glade for nytældrecenter i Kalundborg

Herover: Jernholdtparkens flotte ter-

rasse. Herunder Niels - og Frida der

sammen med social- og sundheds-

hjælperen Anna Bella i gang med

julegaverne. (Foto: Knutzon)

Richard Poulsen på besøg i FridaLarsens stue.

Kalundborg alm. Boligselskab har opførtKalundborgs nyeste plejecenter Jernholdt-parken, der har fået sit navn efter en tidli-gere skov og mosen, der ligger tæt ved. De55 ældreboliger og centret, der ligger lidtudenfor byen, og har den dejligste udsigtdirekte til Kalundborg Fjord, blev indvietden 26. august.

Beboere fra Solgården og Årby plejehjem“Mange af beboerne kommer fra de tidligereplejehjem Solgården og Årby. De var blevetfor utidssvarende. Solgården har kommunennu solgt, og det skal ombygges til ejerboli-ger. Den tid, beboerne fik til at flytte, varlidt for kort. Boligerne var færdige til denaftalte tid, kun plejecentret blev en smuleforsinket. Det betød alligevel skriverier frautilfredse pårørende i Folkebladet, der gerneville have set en prøvebolig, men problemer-ne blev klaret. Beboerne, der var betænkeligefør flytningen, er allesammen glade for deresnye bolig, fortæller selskabets formandRichard Poulsen.

Lyst og venligt fra stue til kvistI den skarpe oktobersol ser Jernholdtparkenrigtigt godt ud på den skrånende grund. Hu-set lægger sig ind mod bakken og er opført igule sten med store ensidigt hældende tage.Både boliger og fælleslokaler har store vindu-er, og mellem de to bygninger er der blevetplads til en smuk, bred terrasse, hvor beboer-ne kan opholde sig i godt vejr. Indenfor erder et fantastisk lys, og maleren har brugt deglade farver. Her er en positiv atmosfære.

Niels måtte flytte for at få sin middagslurI stueetagen er en gruppe ved at forberededen kommende højtid, og der bliver maletflotte nisser på grydelapper. Niels, der erhandicappet, bor hjemme, men kommer påcentret hver eneste dag. Han var en af debekymrede, for han holdt meget af at kommepå Solgården, men han var nødt til at flyttemed, for Jernholdtparken er det eneste sted,hvor kommunen kan tilbyde ham en seng tilden nødvendige middagslur. Efter kort tidfandt han sig godt til rette: “Her er jeg igode hænder, og jeg er meget glad for atvære her”, siger han.

Frida holder af lyset og de andre beboereFrida kom også fra Solgården, og hun er rig-tig glad for at bo i Jernholdtparken. Hun harudsigt til grønne marker fra sin rummeligestue, og glæder sig først og fremmest over,at der er så lyst og åbent. “Personalet er sø-de og venlige - og der er mange beboere, jeghygger mig med”, fortæller Frida til RichardPoulsen. Udover stuen hører der et rumme-ligt soveværelse og et stort badeværelse tilhendes bolig.

Beboerne var ikke de eneste, der flyttedemed fra Solgården. Udenfor indgangen tageren lille dreng af bronze imod os. Han er lavetaf Hanne Varming, og det var hendes søn,der stod model til skulpturen. På solgårdenfik han rødt halstørklæde og hue på om vin-teren. Om traditionen bliver overført til Jern-holdtparken, ved vi endnu ikke, siger en syge-plejerske - for det er jo ikke vinter endnu.

DAB informationUdgiver: DAB, Dansk almennyttigt BoligselskabFinsensvej 33, 2000 Frederiksberg.

Ansvarshavende redaktør: Niels Peter Thomsen

Redaktion og produktionNiels Christian Knutzon, DJ.Informationssektionen i DAB

E-mail til redaktionen:[email protected] tlf.: 77 32 01 32.

Korrektur: Hanne Madsen

Tryk: Trykt på miljøpapir med vegetabilskefarver hos: Prinfo Ringsted

Oplag m.v.:DAB information udkommer 3 gange i 2005 ogudsendes til beboerne, afdelings- og selskabsbesty-relsesmedlemmer og ejendomskontorer i DAB’sadministrationsområde, til kommunerne boligsel-skaberne samarbejder med, ministerierne, finansie-ringsinstitutter og en række samarbejdspartnere.Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Oplag 44.000.

Forsiden: Pias have med tre damme i Søgården, Gladsaxealm. Boligselskab. (Foto: Knutzon)

Her er DABFinsensvej 33, 2000 FrederiksbergTlf.: 77 32 00 00Fax: 77 32 00 01Internet: www.dabbolig.dk.E-mail: [email protected]

Lokalkontor og Boligbutik i EsbjergSkolegade 6, 6700 Esbjerg.Tlf.: 75 45 77 66Fax: 75 45 15 66

Lokalkontor og Boligbutik i KøgeTorvet 19B, 4600 Køge.Tlf.: 56 65 94 96Fax: 56 65 99 96

Boligbutikken i MariboØstergade 42, 4930 Maribo.Tlf.: 54 78 39 79 Fax: 54 78 48 79.

Udlejningskontoret i HillerødØstervang 57a, 3400 HillerødTlf.: 48 24 10 17Fax: 48 24 74 53

Kontoret i Lyngby, Toftebæksvej 21, st.9. 2800 LyngbyTlf.: 45 87 27 60Fax 45 87 30 62

De spiser julen ind i Kongevænget

Øst-caféen hedder spiseklubben i Konge-vænget I og 2. For 9. år i træk lavermad-holdet vinteren igennem hver fjor-tende dag dejlig mad til de andre bebo-ere i fælleslokalerne i Kongevænget I.

Det er den gode traditionelle danskemad, der står højest på beboernes øn-skeseddel, og menuerne står på frikadel-ler med stuvet hvidkål, sort gryde medris, gule ærter, kogt torsk - med dethele, andesteg (Mortensaften), brunkålog når højtiden nærmer sig, slutterefterårssæsonen med flæskesteg som igamle dage med ris-a-la-mande.

En middag koster 30 kr. - børneneslipper med en ti’er. Skal du have des-sert, er det 15 kr. oveni, og vil du sluttemed kaffe og kage er det endnu en ti’er.Men så er kagen også hjemmebagt, forspiseklubben har sin egen bager, BentMadsen, og han er fra den tid “hvorgåsestegen blev til bageren sendt”, så

han mestrer både kuvertbrød, kringler,sprødt skind og en sovs, som vor morlavede den. Øst-caféen er meget popu-lær. “Der kommer mellem 40 og 50 hvergang, flest når der er torsk, and, guleærter og flæskesteg på menusedlen”,fortæller Inger Pedersen, der er denorganisatoriske kraft for holdet, der i årtæller 6 personer. “Vi nyder at væresammen og noget for hinanden. Vi ved,hvem der gør hvad, og vi hygger os”.

Vin på glas og flaske, højtidsøl ogvand kan naturligvis købes til en fornuf-tig pris. Og så er det bare at sætte sigved det hyggelige, veldækkede bord.

Beboerne skal ikke engang vaske op.De kan hygge sig med hinanden påtværs af generationer, og det kommerder mange gode kontakter ud af. Mangehar fået nye venner i Caféen, ikkemindst på holdet, der sørger for madenpå bordet og rydder op bagefter. NCK

Inger Pedersen og caféens bager Bent Madsen i gang med opbagningen til sovsen.

print dabinf 3 - 2004 · (foto: knutzon) dab information / nr. 3 / november 2005 4 af niels chr....

Documents