Projekt ’Byg dit eget sorteringssystem’

Et design- og metodeprojekt til hvordan borgeren kan danne ejerskab ved at

bygge et affaldssorteringssystem til hjemmet

Billeder fra projektets workshops

Rapporten er udarbejdet som opsamling

af resultater på projektet:

’Byg dit eget sorteringssystem’

Projektleder:

Ditte Maria Vestergaard Hansen,

Københavns Kommune

Projektet og rapporten er udarbejdet

i samarbejde med Miljøstyrelsen

under Miljø- og Fødevareministeriets

’Pulje til implementering af

regeringens ressourcestrategi’

og Københavns Kommune

psamling

Ditte Maria Vestergaard Hansen,

Projektet og rapporten er udarbejdet

og Fødevareministeriets

3

Indholdsfortegnelse

Kort resume af projekt ”Byg dit eget sorteringssystem” .........................................................4

Projektets formål og succeskriterier ........................................................................................ 5

Projektets forløb og metode (kort gennemgang)..................................................................... 5

Resultater ................................................................................................................................ 6

Designkonkurrence .................................................................................................................. 7

Samarbejdet mellem private iværksætter og kommunen ...................................................... 9

Det endelige design og redesign ............................................................................................ 11

Den visuelle identitet ............................................................................................................. 14

Workshops lokaliteter ............................................................................................................ 14

Vurdering af effekter ved brug af workshop som metode ..................................................... 18

Konklusion: Læringspunkter og perspektiver ....................................................................... 19

Efterskrift: Afvigelser under projektperioden ...................................................................... 20

Bilag 1: Designkonkurrence og de to vinderdesigns

Bilag 2: Kommunekationsmateriale til workshops af Plyssky

4

Kort resume af projekt ”Byg dit eget sorteringssystem”

Projekt ’Byg dit eget sorteringssystem’ har været delt op i tre projektfaser: 1) En design - og konstruktionsperiode 2) afholdelse af otte do-it-yourself (DIY) workshops og 3) et seminar med fokus på vidensdeling og udvikling af projektet.

Første fase gik ud på at indhente funktionelle og æstetiske sorteringssystem-designs fra designstuderende landet over. Dette foregik ved hjælp af en konkurrence, der forløb over sommerhalvåret 2015. Resultatet af denne konkurrence blev, at der i alt kom 12 forskellige bud på, hvordan affaldssorteringssystemet kunne tage sig ud. Konkurrencen endte med at præmiere de to designs, som bedst matchede de opstillede krav. Ud fra de to vinderdesigns var der en efterfølgende fase, hvor de to designs skulle sammenkobles og blive til reelle produkter, der kunne videregives på projektets fremtidige workshops. Til dette blev der indhentet to iværksættere og facilitatorer, som fik til opgave at udvikle designkonceptet samt hele workshopkonceptet. Den ene facilitator var ’Flydende By’, som havde ansvaret for byggedelen, og den anden blev ’Plyssky’, som primært stod for det æstetiske udtryk i og omkring de planlagte workshops. Begge facilitatorer var ligeligt ansvarlige for at udvikle et solidt workshopkoncept i tæt samarbejde med Københavns Kommune. Et af formålene med projekt ’Byg dit eget sorteringssystem’ var også at uddanne iværksættere til selvstændigt at kunne afholde workshops efter projektets afslutning. Dette blev besluttet, da kommuner landet over er udfordret i at påvirke borgerne i deres private hjem. Udfordringen består i, at et privat hjem langt fra er et kontrolleret miljø og i, at udefrakommende aktører, som for eksempel Københavns Kommune, kun har begrænset adgang hertil. Løsningen med at uddanne ikke kommunale aktører i afholdelse af workshops, giver dermed mulighed for en mere indirekte form for intervention.

Den næste fase omhandlede selve planlægningen og udførelse af projekts DIY-workshops. I løbet af efteråret blev der taget kontakt til kommuner, der havde sammenlignelige affaldsfraktioner og boligmasse som Københavns Kommune. Projekts vision var at udbrede det færdige design- og workshopkoncept med flere kommuner. Resultatet blev en workshop i Vejle Kommune hos Økolariet og en i Aarhus Kommune hos REUSE. De resterende seks workshops blev afholdt forskellige steder i hovedstadsområdet. De to workshops blev primært afholdt steder i byen, hvor koncentrationen af etageejendomme er størst, da hele designet er lavet efter at skulle passe ind i lejligheder, hvor pladsen til affaldssorteringssystemer ofte er begrænset. Der blev i projektet designet kommunikationsmateriale i form af plakater, gør-det-selv guides og flyers. Disse blev primært anvendt ved fire workshops, men er også tiltænkt at kunne blive brugt i kommunernes arbejde fremadrettet. På de afholdte workshops blev der samlet set produceret ca. 80 hele sorteringssystemer, og deltagelsen lå på ca. 200 personer. Der var størst tilslutning til de afholdte workshops i hovedstadsområdet.

Den sidste fase i projektet, som kom til at ligge ca. halvvejs i workshopforløbet (marts 2017), var et midtvejsseminar, hvor flere interessenter, både internt fra kommunens affaldsenhed og genbrugsvirksomheder udefra, vurderede og udviklede på projektet. Til seminaret var der også præsentationer af andre borgerinddragende affaldsprojekter, der ligeledes har arbejdet med indendørssortering af husholdningsaffald i borgernes hjem. På den måde forsøgte projektet med dette heldagsseminar at præcisere metoden, så projektet sikrede, at så mange som muligt gik fra den afholdte workshop med en god oplevelse og et færdigt produkt som de kunne tage i brug i deres hjem.

5

Projektets formål og succeskriterier

Københavns Kommune ønsker via projektet ’Byg dit eget sorteringssystem’ at øge genanvendelse af husholdningsaffaldet. Formålet er, at borgerne bliver bedre til at sortere. For at det kan lykkes, kræver det gode sorteringsløsninger, som passer til borgerens hverdag. Særligt i etageejendomme kan det være en udforing at finde løsninger, der kan leve op til pladskrav til de mange sorteringsfraktioner. Projektet skal derfor bidrage med en udvikling inden for tilpassede affaldssorteringsløsninger i etageboliger. Projektets hovedformål er at tage borgeren i hånden og sammen bygge et attraktivt og specialtilpasset sorteringssystem til deres bolig. Dette vil gøre det lettere at sortere samt motivere borgerne til en øget sortering af husholdningsaffald i hjemmene. I samarbejde med designere og eksterne facilitatorer, afholder Københavns Kommune workshops, hvor det er muligt at lave eget sorteringssystem ud fra en række forberedte DIY (Do it yourself) sorteringsdesigns – helt gratis. Sorteringssystemerne bliver på den måde skræddersyet til den enkeltes brugers behov og æstetiske udtryk. Desuden skal der med konceptet skabes et ejerskab, så borgerne i højere grad motiveres til at sortere. DIY- workshoppen er en mulighed for at hele husstanden sammen skal diskutere og reflektere over deres vaner og daglige praksis, når det gælder sortering. De forskellige workshops skal give borgerne mulighed for at blive klogere på, hvilke affaldsgenstande der hører til i hvilke fraktioner, og til sammen at skabe en fortælling om, ”at det gør vi og vi støtter hinanden i det”. Der afholdes min. to byggeworkshops i Københavns Kommune og min. to byggeworkshops i andre kommuner. Formålet med det indlagte heldagsseminar er at udvikle på projektets workshops samt at sprede designkonceptet til andre kommuner, virksomheder eller andre forvaltninger i Københavns Kommune, i håb om at andre vil bruge konceptet med de tilknyttede facilitatorer.

Projektets forløb og metode (kort gennemgang) Projektet blev gennemført i perioden juni 2015 – juni 2017. Selve aktiviteterne foregik primært i forår - og sommerperioderne grundet behovet for, at de forskellige workshops kunne afholdes udendørs. Projektets forlængelse afhang ligeledes af andre udefrakommende udfordringer, som vil blive fremhævet afslutningsvis i rapporten.

Projektets startfase i sommeren 2015 gik ud på at udbyde en konkurrence til designstuderende fra diverse designuddannelser landet over. Disse skulle researche og udvikle den første leverance i projektet. Målet var at udforme fire forskellige sorteringssystems designs, men konkurrencen resulterede i to vinderdesigns (se bilag 1).

Efterfølgende blev der indhentet to facilitatorer til at udvikle et workshop-koncept og et endeligt sorteringssystem med udgangspunkt i de udvalgte designs fra konkurrencen. De pågældende workshops skulle være udformet på en måde, hvor læring om affald og kildesortering kunne gå hånd i hånd med borgernes skabelsesproces.

Dernæst blev projektets kerneaktivitet med otte workshops afholdt, hvor borgerne kunne komme og bygge deres eget personlige affaldssorteringssystem sammen med facilitatorene. Hertil blev der arbejdet med kommunikationsmateriale, der søgte at invitere borgere (særligt børnefamilier) til arrangementerne. De otte workshops blev afholdt hos nærgenbrugsstationer, naturcentre, forsamlingshuse og i forbindelse med vejfester mv. Der blev afholdt seks workshops i Københavns Kommune og to i andre af landets kommuner, herunder Vejle og Aarhus. Resultaterne fra de

6

afholdte workshops blev dokumenteret i form af fotos, som blandt fremgår i denne rapport, men som også blev brugt som PR-reklame for de kommende workshops.

Den afsluttende leverance, som foregik undervejs i forløbet, skete via et heldagsseminar, hvor andre kunne få indsigt i selv at afholde workshops, samt få skabt forbindelse til designerne og facilitatorerne. Seminaret var ligeledes til for at udvikle på workshop-konceptet og vidensdele på tværs af kommuner, private organisationer samt internt i Københavns Kommune.

Resultater

Modsat mange af de projekter som Miljøstyrelsens ’Kommunepulje til implementering af regeringens ressourcestrategi’ yder tilskud til, indbefatter projekt ’Byg dit eget sorteringssystem’ ikke målbare resultater, som eksempelvis udviklinger i genanvendelsesprocenten m.fl. De målbare resultater kan findes i de ca. 80 sorteringssystemer, der blev kreeret på de afholdte workshops, samt de ca. 200 deltagende, der forhåbentligt er blevet påvirket til at øge deres genanvendelse af husholdningsaffaldet. Projektet har i høj grad sigtet mod, at sprede budskabet om vigtigheden i at affaldssortere samt at give borgerne remedier til selv at tage kampen op med sorteringen af husholdningsaffaldet i hjemmet. Derfor fremgår denne resultatbeskrivelse i form af de aktiviteter som projektet har udført under projektperioden og som kan analyseres som resultater.

Projektet har indeholdt flere aktiviteter, der direkte har involveret og vidensdelt med andre af landets kommuner. Projektets metode, design og workshopkoncept kan med fordel anvendes af andre interesserede kommuner i Danmark. Dels er der blevet produceret en præsentation, der viser projektets resultater og metodiske fremgangsmåder. Denne blev fremvist på midtvejsseminaret i marts 2017. Dagens præsentation og sammensætning med vidensdeling og workshop, ville med lethed kunne genbruges og præsenteres hos andre interessenter. De testede DIY-sorteringsdesign er lettilgængelige for alle af landets kommuner, der kunne have interesse i at iværksætte samme koncept.

Desuden var det indbygget i projektets struktur, at der undervejs blev inddraget aktører og organisationer, som vil kunne drage nytte af projektet efterfølgende. Det drejer sig særligt om de steder de forskellige DIY-workshops blev afholdt, eksempelvis Aarhus’ REUSE, Økolariet i Vejle, nærgenbrugsstationer i København som er drevet af Amager Ressource Center(ARC), Naturcenter Amager m.fl. Særligt ARC oplevede arrangementet som en succes, og har efterfølgende booket og betalt facilitatoerne Plyssky til at afholde workshoppen igen i forbindelse med åbningen af en nærgenbrugsstation i København.

Ligeledes er facilitatorerne Flydende By og Plyssky blevet eksperter, således at de på egen hånd kan gennemføre DIY-workshops efter afslutningen af Miljøstyrelsesprojektet. Facilitatorerne er på den måde med til at skabe resultater, der understøtter de kommunale mål, men kan agere uden for kommunale rammer, hvor kommunen, som nævnt, kan have udfordringer ved at være til stede. Håbet er, at dette understøttende resultat, vil sprede projektet yderligere og være med til at sikre en øget genanvendelse af husholdningsaffaldet på længere sigt.

7

Designkonkurrence

Første del af projektet gik ud på at etablere en konkurrence for at indhente designs til de planlagte affaldssorteringssystemer. Planen var, at konkurrencen skulle målrettes designstuderende i Danmark. Tanken bag dette var, at de studerende dermed ville have tid over sommeren til at udvikle et nytænkende design. Konkurrencen blev delt op i fire kategorier for at sikre en diversitet i de indsendte designforslag (se konkurrence opslaget i bilag 1). Målet var, at der skulle findes en vinder i hver af de fire kategorier, som hver ville få tildelt en præmiesum på 25.000 kr.. De fire kategorier var følgende:

Ud over de fire kategorier, var der opstillet nogle krav som skulle tænkes ind i designet. Herunder var pris en væsentlig faktor, da designet i sig selv ikke måtte overstige et beløb på 100 kr.

Kravene var som følger:

8

Da konkurrencen sluttede, havde man i alt modtaget 13 designs af affaldssorteringssystemer til hjemmet. Niveauet af de designs, som konkurrencen modtog, var relativt lavere end forventet. Ensformighed var gennemgående og flere oversteg prisniveauet på 100kr. Efter en intern vurdering endte konkurrencen kun med at præmiere to designs i henholdsvis kategori 3 og 4 (se bilag 1).

Vinder i kategori 3 ’’Nem sortering’ af Alexandra og Tobias

Sammen med Miljøstyrelsen blev der taget en beslutning om, at det i stedet ville være fordelagtigt at flytte de overskydende præmiemidler til andre budgetposter i projektet.

Årsager til de manglende bud på kreative sorterings-designs kan potentielt begrundes med konkurrencens korte tidsfrist(1 måned), samt tidspunktet for offentliggørelsen af konkurrencen (i sommerferien). Generelt fungerede det godt at række ud til de designstuderende, som virkede meget engageret i opgaven, og flere havde også gode bud på designløsninger, der ikke kan findes færdiglavet i eksempelvis IKEA. Konkurrencen blev afsluttet med, at projektledelsen mødtes med vinderne til et præmieoverrækkelsesmøde, hvor vinderne fik mulighed for at præsentere deres designprodukter i en færdig udgave.

9

Samarbejdet mellem private iværksætter og kommunen

Efter konkurrencen var overstået stod projektet stille i løbet af vinteren grundet interne forhindringer og den forestående vinters mulighed for at afholde workshops udendørs. Efter julen 2015 påbegyndte undersøgelsen og inddragelsen af iværksættere, som i samarbejde med kommunen kunne facilitere og forme kerneaktiviteten i projektet med DIY-workshops.

Den ene opgave bestod i, at tilpasse de to vinderdesigns fra designkonkurrencen således at de på den mest optimale facon kunne indgå i en workshop, hvor borgerne selv skulle kreere et affaldssorteringssystem. Iværksætterne skulle også udforme en drejebog for workshoppen og det kommunikative udtryk til blandt andet PR-materiale. Til opgaven blev der fundet to iværksættervirksomheder.

Flydende By1 er et iværksætterkollektiv, der blandt andet har fokus på at bygge og skabe prototyper på nye ting ud af genbrugsmaterialer til events i byen og midlertidige byrumsinstallationer. Plyssky2, som blev den anden facilitator på opgaven, er en kreativ design- og kommunikationsvirksomhed. Plysskys hovedfokus er det æstetiske aspekt i deres produkter, der primært er lavet ud af genbrugstekstiler, samt i deres kommunikationsmateriale, hvis overordnende budskab er, at affald er en uudnyttet, men vigtig ressource.

Flydende By stod for selve den praktiske ’byggeoversættelse’ af de to vinderdesigns til en mere simpel version i genbrugsmaterialer. Plyssky fik til opgave at lave kommunikationsmateriale og udvikle de stofposer, som endte med at være en gennemgående del i de færdige designs af det endelige affaldssorteringssystem, sammen med Flydende By.

De to iværksættere blev valgt ud fra deres forskellige arbejdsmetoder inden for omdannelse af genbrugsmaterialer, samt en interesse i, hvordan disse to i samarbejde kunne skabe et spændende produkt og workshops. De blev ligeledes udvalgt på baggrund af deres erfaringer med at formidle deres produkter ved brug af workshops. Nedenfor kan ses et udklip af, hvordan drejebogen for projektets workshop endte med at se ud:

1 http://flydendeby.org/ el. https://www.facebook.com/flydendeby/?fref=ts

2 http://plyssky.dk/ el. https://www.facebook.com/Plyssky/?fref=ts

10

Det endelige design og redesign

I oversættelsen og tilpasningen af de to konkurrencetage tre forskellige designes med ud tilmellem. De tre forskellige byggemodeller kan ses på billederne nedenfor. monteres på en plade, i design 2. på et snoresystem. Alle systemerne eller en væg i borgerens køkken. vælge maks tre poser, som de selv kunne designe

Det endelige design og redesign

n af de to konkurrencedesigns, endte Flydende By og Plyssky med at tage tre forskellige designes med ud til de fire første workshops, som deltagerne kunne vælge i

e forskellige byggemodeller kan ses på billederne nedenfor. I design 1. i design 2. monteres de på en ramme, og i design 3. kan poserne monteres

på et snoresystem. Alle systemerne er udformet sådan, at de med fordel kan hæI alle designs indgik hvide stofposer. Workshopdeltagerne

selv kunne designe med hjælp af strygestof i forskellige farver

De endelige sorteringssystemer

11

te Flydende By og Plyssky med at de fire første workshops, som deltagerne kunne vælge i

I design 1. kan poserne 3. kan poserne monteres

, at de med fordel kan hænges op på en dør orkshopdeltagerne måtte

strygestof i forskellige farver.

12

Alle materialerne, der blev brugt til sorteringssystemet (på nær skurer, søm og strygestof), bestod af genbrugsmaterialer. Træet, der blev brugt til ophænget, var indsamlet og doneret fra en genbrugsstation i Københavns Kommune. De hvide poser, der var indkøbt til systemet, bestod af gamle vaskeposer fra De Forenede Dampvaskerier som fængsleindsatte havde syet ud fra Plysskys mål. På den måde sikrede facilitatorerne at videreføre genbrugstanken i systemet, samt at prisen på designet blev holdt nede på eller i nærheden af de 100 kr. På selve workshoppen kostede sorteringssystemet dog ikke deltagerne penge, men tanken er, at facilitatorerne efterfølgende selv kan tilbyde workshoppen og prissætte systemet.

Det affaldssorteringssystem borgerne oftest endte med at bygge og designe, var design nr. 2.

Design nr. 2 fra opsat i workshopdeltagers hjem.

Ud af de otte afholdte workshops, endte Flydende By med kun at facilitere de første fire. Efter en midtvejsevaluering i projekts følgegruppe blev det besluttet, at Plyssky som eneste facillitator skulle afholde de sidste fire workshops i projektet. Dette skyldes i mindre grad nogle samarbejdsvanskeligheder parterne imellem, den primære årsag var, at efterspørgslen fra workshopdeltagerne mest var på at designe selve genbrugsposerne frem for at bygge stativet til poserne. Byggedelen forekom flere udfordrende og særligt tidskrævende, hvilket resulterede i, at nogle workshopsdeltager ikke nåede at færdiggøre deres sorteringssystem på workshoppen.

13

Redesign af sorteringssystemet

Efter en evaluering af designet i følgegruppen sammen med Plyssky, endte designet med at få et mere minimalistisk udtryk. De hvide genbrugsposer blev også gjort større end de oprindelige.

Det nye design af sorteringssystemet

Denne ændring i projektet sikrede, at flere end før kunne deltage i workshoppen og at flertallet kunne gå fra workshoppen med et færdigt og helstøbt sorteringssystem, frem for blot at komme hjem med dekorerede poser uden et ophæng eller omvendt. Med det nye design kunne at flere deltage i workshoppen. Dette skabte en udfordring, da det blev sværere at finde tid til at tale med alle workshopdeltagere, for at forklare dem om projektets genanvendelsestanke. Til at imødekomme denne udfordring, blev der lavet tiltag, som øgede kommunikationen, som forklarede projektets præmis.

14

Den visuelle identitet

I forlængelse af de sidste fire workshop i projektet, blev der på det føromtalte heldagsseminar i marts 2017 talt om, at disse med fordel kunne bruge en fælles kommunikationsstrategi. Til opgaven lå det mest naturligt, at Plyssky ligeledes varetog denne opgave, grundet deres tidligere arbejde med kommunikationsmateriale og PR, samt deres indgående forståelse for projektet. Plyssky fik derfor det overordnede ansvar for, at der blevet lavet kommunikationsmateriale samt visuelt materiale ved de fire forestående workshops, som ligeledes kunne bruges fremover af dem selv og af andre kommuner. Det blev prioriteret i markedsføringen, at de deltagende kunne gå fra workshoppen med æstetisk flot kommunikationsmateriale, der beskrev hvordan deres sorteringssystem kunne anvendes fremadrettet. Kommunikationselementerne endte med at blive udformet som visuelle skridt-for-skridt guides og foldere med information om, hvordan deltagerne efter workshoppen kunne gå hjem og anvende, samt videreudvikle, på deres sorteringssystem. Der blev ligeledes lavet en flot plakat, som deltagerne kunne få med hjem. Denne var designet i den samme visuelle identitet som særligt skulle appellerede til børnefamilier, som fra starten var projektets primære målgruppe. De grafiske produkter kan ses i det vedlagte bilag 2. Generelt var der positiv feedback fra workshopdeltagerne på kommunikationsmaterialet, der blev set som en kontrast til det vante kommunedesign. Plyssky anvendte ligeledes den visuelle kommunikation som markedsføring af de forskellige workshops på de sociale medier og andre fysiske steder i lokalområderne, hvor de fire workshops blev afholdt.

Workshops lokaliteter Som led i projektets workshopdel, skulle min. to af de planlagte workshops afholdes udenfor Københavns Kommune, for at vidensdele med andre kommunale forvaltninger i Danmark. Aarhus og Vejle

Ud af de otte workshops, som blev afholdt under projektforløbet, foregik disse to i henholdsvis Aarhus og Vejle Kommune. I Aarhus foregik workshoppen i juni 2016 på Aarhus Kommunes alternative genbrugsplads ’REUSE’3. I maj 2016 afholdt projektet en workshop i samarbejde med Vejle Kommune og deres videns - og oplevelsescenter for natur, miljø, klima og energi, ’Økolariet’4. Begge byer og workshoplokaliteter havde en profil, som passede godt overens med projektets. Det var herunder vigtigt, at de udvalgte byer rummede etageejendomme ligesom København. På den måde kunne der drages paralleller i byerne på tværs med de udforinger, som opstår ved affaldssortering i lejligheder. Samarbejdet var i begge byer gode, og interessen for projektet var stor. Hele oplevelsen med at lave workshops i andre byer var lærerig, ikke mindst for projektet, men også i forhold til at opnå gensidig indsigt i kommunernes arbejde i at øge affaldssorteringen hos borgerne.

3 http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/reuse/Home.aspx

4 http://www.okolariet.dk/

15

REUSE – Aarhus

Økolariet – Vejle

16

En udfordring ved at flytte workshoppen udenfor København var (måske ikke så overraskende), at det besværliggjorde processen med at føre målrettet PR. Det betød, at antallet af deltagere var en del lavere end ved de workshops, som blev afholdt i København. Til det skal det dog noteres, at vejret på de pågældende dage samt andre aktiviteter i byerne, ligeledes kunne være årsag til det lave antal workshopdeltager. Workshops i København

De seks workshops, som foregik i København, blev afholdt i forskellige områder af byen for at brede konceptet så meget som muligt. De blev afholdt:

- 1 i Sydhavn på Vasbygade Genbrugsstation - 1 på Amager hos Amager Strand Naturcenter - 2 workshops på Vesterbro, en i kulturhuset Absalon og en ved Saxogades gadefest - 1 på Nørrebro ved Gartnergade nærgenbrugsstation - 1 i Valby til Økologisk Marked på Tingstedet. Så vidt som muligt blev det forsøgt at binde projektets workshops sammen med arrangementer eller steder, som i forvejen havde en eller anden form for miljø- eller genbrugsprofil. Dette hang også sammen med ønsket om, at stederne kunne få lyst til fremadrettet at invitere facilitatorerne/iværksætterne tilbage til at lave samme workshop efter projektets afslutning.

Workshop til Saxogades gadefest

17

Generelt var der positiv respons fra samarbejdspartnerne de forskellige steder. Særligt ARC, der driver nær- og genbrugsstationerne i København, har sidenhen taget kontakt til Plyssky og Fyldende By ang. nye samarbejder. Som beskrevet var der større tilslutning af deltagere til de afholdte workshops i København. Her var det lettere for facilitatorerne og kommunen at målrette kommunikation og PR. En anden fordel ved at afholde arrangementerne i København for de københavnsk borger var, at kommunen samtidig kunne informere om de nye genbrugstiltag som var undervejs. Eksempelvis blev der på de sidste workshops informeret om kommunens forstående bioindsamlingsordning. Ligeledes kunne projektlederen fra kommunen guide og besvare på spørgsmål fra borgerne angående affaldssorteringen i kommunen. I København kunne projektlederen fra kommunen fortælle de interesserede borgere, at der blandt andet gerne skulle stå affaldsbeholdere til alle fraktioner i gårdene, og, hvis der ikke gjorde, informere borgerne om hvem de skulle kontakte. En af udfordringerne i Aarhus og Vejle var også, at borgerne ikke havde samme nærhedsprincip som københavnerne til de forskellige affaldsfraktioner. Systemet var designet ud fra, at man med lethed kunne tage poserne med de forskellige fraktioner med sig ned til affaldsbeholderne i gårdene. I Aarhus og Vejle var det ikke alle steder i byen at denne mulighed (endnu) var tilgængelig for borgerne.

Workshop i Absalon kulturhus

18

Vurdering af effekter ved brug af workshop som metode

Ved at anvende workshops som metode, muliggjorde projektet, at de borgere, som deltog, selv kunne designe og tilpasse deres sorteringssystem ud fra de forberedte DIY-designs. Herved kunne deltagerne tage hensyn til, hvilke affaldsfraktioner de oftest benyttede sig af, og de kunne ligeledes tilpasse systemet efter lejelighedens eller køkkenets dimensioner.

Billeder af ophængte sorteringssystemer eftersendt fra workshopdeltager

I et andet borgerhenvendt projekt i Københavns Kommune kaldet ’Tasketesten’, udleverede kommunen et ens affaldssorteringssystem til en række ejendomme i håbet om at ramme mange borgere på en gang og herved øge sorteringsfrekvensen. I en rundspørge efter projektet viste det sig, at det udleverede oftest ikke var taget i brug, da systemet ikke var tilpasset den enkeltes lejlighed eller behov.

Workshopmetoden lagde op til, at alle personer i hjemmet kunne inviteres med og give deres besyv til systemet. Derved fik familierne og venner i den pågældende lejlighed oplevelsen af, at systemet var noget som husstanden havde skabt sammen, og at sorteringen af affaldet fremover skulle gøres sammen. Ved at bygge selv og få lov til at give sorteringssystemet deres personlige udtryk, f.eks. ved at lade børnene udsmykke poserne, samboen hamre sømmene i træet o.l., opstod der en ejerskabsfølelse omkring sorteringssystemet, som ikke blev opnået i eksempelvis Tasketesten.

19

Ved at borgerne har fået et nyt inventarmøbel, de selv har skabt og føler stort ejerskab for, vil de, der ikke sorterede tidligere, forhåbentligt påbegynde dette. Dem der i forvejen sorterede, vil ligeledes vedligeholde og forøge deres sortering. Ved at inddrage alle i husstanden inkl. børnene, sikres det, at alle tager del i og ansvar for sorteringen i hjemmet.

Modsat det andet projekt, hvor borgerne hurtigt og nemt fik udleveret et sorteringssystem, tog det en del tid for deltagerne at konstruere og designe deres eget sorteringssystem på workshoppen. Deltagelsen i projektets workshop har krævet en eller anden form for dedikation eller interesse i at ville sortere husholdningsaffaldet på en nem og bekvemmelig måde. Derved kan man anslå at projektet måske ikke har ramt så bredt, samt at det potentielt ikke har ramt de personer, der normalt ikke har interesse i at sortere deres husholdningsaffald. Når borgerne i sådan en grad tages i hånden og hjælpes på vej, kræver det også langt flere både økonomiske og tidsmæssige ressourcer, hvilket undgås, når der bliver delt noget ens ud til alle. Dog er det projekts anbefaling, at der ligger en styrke, særligt for de kommunale ansatte, i at se borgerne i øjnene ude i byens rum. Det at projektet har haft repræsentanter fra kommunen til stede på alle otte workshops, har desuden bidraget med ny insider-viden om borgernes adfærd i forhold til affaldssortering i hjemmet, samt hvilke udfordringer de har med dette i hverdagen.

Konklusion: Læringspunkter og perspektiver

Interessen bag projektet var, at undersøge, hvorvidt det kræver alternative borgerinddragelsesmetoder samt gode sorteringsløsninger til borgerens hverdag og hjem, hvis en øget genanvendelse af husholdningsaffaldet hos borgerne skal lykkes. En sekundært interesse lå i at finde ud af, om et samarbejde med genbrugs-iværksættere, andre kommuner og relevante institutioner, kunne få projektets workshopkoncept til at udbrede sig nationalt. Problemstillingen, som projektet bygger over, har været, at det er en udfordring for kommuner at påvirke borgerne i borgernes eget hjem. For det første fordi det private hjem langt fra er et kontrolleret miljø og for det andet fordi udefrakommende aktører – som Københavns Kommune - kun har begrænset adgang. For at nå ind i borgernes hjem, krævede det en mere direkte form for intervention. I dette projekt blev denne skabt med hjælp fra samarbejdspartnere, herunder virksomhederne Plyssky og Flydende By, der stod for afholdelsen af projektets kerneaktivitet: DIY-workshops. Projektet har ligeledes bidraget med en udvikling og et design inden for tilpassede affaldssorteringsløsninger i etageboliger. På de afholdte workshops blev der ca. produceret 80 hele sorteringssystemer og deltagelsen lå på ca. 200 personer. Det vurderes ud fra deltagernes udtalelser, at det sorterings-ejerskab, som blev opbygget på de afholdte workshops, kan være et vigtigt element for at øge sorteringsfrekvensen hos borgerne. Projektet ligger desværre ikke inde med håndfaste tal eller resultater på, om det nye sorteringssystem rent faktisk har rykket ved genanvendelsesprocenten hos deltagerne. Det kunne være interessant, at måle på genanvendelsesprocenten i et lignende projekt, hvor en række borgere, eksempelvis i en boligkarre, selv fik lov til at vælge eller designe et sorteringssystem ud fra deres sorteringsbehov.

20

Projektets har vist, at de borgere, som deltog i projekts otte workshops, reagerede positivt på det færdige design af sorteringssystemet og konceptet generelt. Særlig positive var de overfor det kreative element på workshoppen, hvor deltagerne selv skulle dekorere poserne og gøre dem personlige. Denne del af sorteringssystemet gav deltagerne lyst til efterfølgende at hænge systemet op i hjemmet.

Den viden som er blevet indhentet under projektforløbet, har også vist sig relevant for andre projekter som Københavns Kommune laver på affaldsområdet. Særligt det æstetiske element i affaldssorteringen vil kommunen forsøge at tage til sig, samt den mere personlige kontakt til borgerne, når det kommer til sorteringen af husholdningsaffaldet. Affaldssortering behøver ikke kun at være kedeligt og grimt, men kan også være noget borgerne kan være stolte af at have hængende fremme. Det vurderes dog, at det kræver en del ressourcer at satse på denne form for direkte borgerinddragelse.

Kvaliteten i projektet er også den samskabelse der har foregået i krydsfeltet mellem iværksætteri og det kommunalarbejde. Ved at oplære de involverede designere og eksterne facilitatorer i projektet, er der blevet skabt en række aktører uden for de kommunale rammer, som er i stand til at afholde workshops efter projektets afslutning og forhåbentligt kan hjælpe til med at få ”bolden til at rulle” nationalt.

Efterskrift: Afvigelser under projektperioden Igennem projekt ’Byg dit eget sorteringssystem’ har der været få afvigelser og tilpasninger i forhold til tilsagnsskrivelse som Miljøstyrelsen gav i maj 2015. Disse er i projektperioden løbende blevet godkendt af en repræsentant fra Miljøstyrelsen. I den oprindelige ansøgning står der blandt andet, at de sorteringssystemer, som blev produceret på div. workshop ville blive dokumenteret via de sociale medier under hashtaget #visorterer, hvor borgeren selv skulle bidrage med billeder af deres ophængte affaldssorteringssystem. Efter de første workshops, viste dette hashtag ikke at være nogen udpræget succes. I stedet for bad vi deltagerne om at fotografere det ophængte sorteringssystem og sende fotos til os i enten en e-mail eller i en Facebook besked. Nogle af disse billeder er inddraget i denne rapport. Undervejs i projektet blev den oprindelige projektleder Kathrine O. Rasmussen sygemeldt. Dette betød en væsentlig udskydelse af projektet, og forklarer projektlederskiftet til Ditte Maria V. Hansen i marts 2017, samt projektets forsinkelse på knap et år. Der har været ændringer i forhold til budget, men disse har ikke medført budgetoverskridelse. Dette skyldes særligt, som beskrevet tidligere, at der kun blev fundet to vindere af designkonkurrencen, hvoraf der oprindeligt var planlagt fire vindere. Ligeledes blev der brugt væsentlig færre midler på projektets midtvejsseminar. De overskydende midler er blandt andet blevet brugt til at afholde hele otte i stedet for fire-seks workshops, som det ellers var planlagt i projektets start.