byg højt, byg lavt – byg stort, byg småt – byg rundt, byg...

11/5/2008

08bt24: 4. semester byggetekniker | Mads Sørensen

SPECIALE POREBETON

- er det fremtidens byggemateriale?

- Byg højt, byg lavt – byg stort, byg

småt – byg rundt, byg sundt – byg

ude, byg inde.

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?

08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Forord 2

Indholdsfortegnelse

1. Forord ............................................................................................................ 3

2. Indledning ...................................................................................................... 4

3. Problemformulering.......................................................................................... 5

4. Generelt om porebeton ..................................................................................... 7

5. Anvendelse af porebeton .................................................................................. 8

6. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer ... 9

6.1 Bæreevne og stabilitet ............................................................................... 9

6.2 Isoleringsevnen ....................................................................................... 11

6.3 Brandsikkerhed ....................................................................................... 16

6.4 Lydisolering ............................................................................................ 19

6.5 Fugt og råd ............................................................................................. 22

6.6 Prissammenligning ................................................................................... 26

6.7 Arkitektoniske muligheder ........................................................................ 27

7. Hvilke krav er der til fremtidens byggeri? .......................................................... 28

7.1 Et passivhus i Danmark ............................................................................ 29

8. Hvad siger miljøet? ........................................................................................ 30

8.1 Hvordan afgives der CO2? ......................................................................... 30

8.2 Genbrug/bortskaffelse. ............................................................................. 30

9. Konklusion .................................................................................................... 31

10. Litteraturliste ............................................................................................. 32

11. Bilagsliste .................................................................................................. 32

11.1 Bilag 1 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring passivhuse. ......... 33

11.2 Bilag 2 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring passivhuse. ................ 34

11.3 Bilag 3 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring lyd. .................... 35

11.4 Bilag 4 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring lyd. ........................... 36

11.5 Bilag 5 – Dugpunktsberegning af Celblokken. .............................................. 37

12. Fodnoter .................................................................................................... 38


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Forord 3

1. Forord

Valget af dette speciales emne ”Porebeton – er det fremtidens byggemateriale”, er fra

starten et ukendt område for mig. Jeg har gennem mit studie ikke arbejdet med dette

materiale og dets egenskaber i nogen projekter, men jeg havde set materialet blive brugt

på en byggeplads under et byggepladsbesøg med skolen. Jeg synes straks at materialet

så spændende ud, og stillede straks et par spørgsmål til byggelederen. I dette

byggeprojekt blev porebeton brugt som supplement til byggeriet.

Siden den oplevelse har jeg haft lyst til at lære mere om disse ”hvide blokke”, og derfor

tænkte jeg at det var oplagt at skrive om det i mit speciale, og samtidig få en dybere

indsigt i fremtidens krav til byggematerialer.

Dette speciale er udarbejdet i tidsperioden uge 39 – 45 år 2008, henholdsvis på

Erhvervsakademiet i Århus, samt hjemme hos mig selv.

Jeg vil godt takke H+H Danmark A/S for deres tid til at svare på spørgsmål, og herunder

især Jacob Christensen, for hans meget brugbare sparring til udarbejdelse af denne

rapport.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Indledning 4

2. Indledning

Regeringen har meddelt, at energikravene (isoleringen) til nybyggede danske huse skal

strammes med 25 procent hver femte år. Dette sker henholdsvis i år 2010, 2015 og

2020.

I Danmark er der lagt op til, at alle nye huse fra år 2020 skal opføres som de meget

miljøvenlige passivhuse, som kun bruger omkring 25 % af det energiforbrug det kræver i

dag, at varme et hus op. I andre lande i Europa indføres passivhuskravet tidligere, så det

er muligt at EU tvinger Danmark til at indføre det tidligere. Lige meget hvornår det

bliver, er det i hvert fald ved at være på tide at vi tager fremtiden seriøst.

Årsagen til, at de nye energikrav rammer kravet til isoleringen af byggeriet skyldes, at

der på sigt kan spares rigtig mange ressourcer til energiforbruget. I Danmark udgør

andelen af det samlede energiforbrug til opvarmning i øjeblikket 40 %. Derfor vil en

stramning af reglerne også medføre et permanent 40 % lavere energiforbrug i fremtiden,

hvilket vil have mærkbare resultater.

Problemet er bare at der endnu ikke er særlig stor erfaring med at bygge passivhuse i

Danmark. Det betyder at det kan være svært at finde håndværkere, der kan udføre

byggeriet, og at finde materialer og produkter, der lever op til kravene. Men det er bare

et spørgsmål om tid før erfaringerne kommer, noget helt andet er at bruge materialer

der kan leve op til fremtidens krav, og i så fald hvilke?


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Problemformulering 5

3. Problemformulering

Jeg har valgt at lave en analyse af emnet; ”Porebeton – er det fremtidens

byggemateriale?”

I denne rapport vil jeg belyse, hvad porebeton er, og sammenligne det med andre

byggematerialer i byggebranchen, og herudfra analysere fordele/ulemper ved brug af

porebeton som byggemateriale. Min påstand er at porebeton er et meget nemt materiale

at forarbejde samt holdbart byggemateriale, som kan erstatte eller bruges som

supplement til mange andre byggematerialer allerede i dag, men kan det også bruges i

fremtidens passivhus byggeri?

Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af hvor godt porebeton er

sammenlignet med andre byggematerialer, og slå fast om porebeton er bæredygtigt i

forhold til fremtidens krav til passivhuse?

For at finde disse svar, vil jeg undersøge følgende:

1. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med tegl, træ og alm. beton.

Jeg vil tage følgende områder og sammenligne:

� Bæreevne og stabilitet

� Hvor god er isoleringsevnen?

� Er det brandsikkert?

� Er det lydisolerende?

� Er det modstandsdygtigt overfor fugt og råd?

� Pris – hvad koster én kvm?

� Hvilke arkitektoniske muligheder er der?

2. Hvilke krav er der til fremtidensbyggeri:

� Hvilke krav er der ifølge bygningsreglementet?

� Overholder porebeton disse krav?

3. Hvad siger miljøet?

� Hvordan afgives der CO2.

� Genbrug/bortskaffelse.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Problemformulering 6

Afgrænsning

De materialer jeg vil sammenligne porebeton med er følgende: tegl, træ og alm. beton. I

denne sammenhæng fokuserer jeg hovedsageligt på ydervægge i enfamiliehuse. Dvs. jeg

sammenligner ikke etagedæk, sommerhuse og industri områder.

Jeg vil geografisk afgrænse denne rapport til Danmark, da jeg hellere vil fordybe mig,

end at lave en mere overfladisk undersøgelse, der kan dog være henvisninger til andre

steder i verden som jeg vil bruge til at underbygge sagens kerne.

Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i de materialer og produkter vi har i dag, og de

løsninger og tal der findes i dag, dog vil der være henvisning til fremtidens krav i

bygningsreglementet.

Når der bliver henvist til et produkt i denne rapport, har jeg valgt at begrænse mig til

kun at bruge produkter fra H+H Danmark A/S.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Generelt om porebeton 7

4. Generelt om porebeton

Porebeton - også kaldet gasbeton, består af sand, kalk, vand, cement og lidt

aluminiumspulver, med andre ord "naturens egne stoffer". Man laver denne masse om til

blokke som man kan bruge som ”byggeklodser” til mange formål i byggeindustrien.

Aluminiumspulveret virker som et slags bagepulver og får blandingen til at "hæve" og

blive fyldt med lufthuller. Porebeton isolerer relativt godt på grund af lufthullerne i

betonen, samt at det kan optage og afgive fugt og

varme.

Råd og svamp har svært ved at leve på porebeton, da

materialet er uorganisk, hvilket gør porebeton til et

allergi venligt materiale, der skaber et behageligt

indeklima.

Porebeton kan produceres i forskellige densiteter, som

derved giver porebetonen forskellige egenskaber. En

tung porebeton vil bl.a. have en højere trykstyrke,

mens isoleringsevnen vil være ringere, end en

tilsvarende let porebeton.

Porebeton kan ”støbes” i alle former, og sammenholdt

med den lave densitet, er det muligt, at montere med

håndkraft og/eller mindre løftemateriel.

Porebeton kan anvendes både som inder- og

ydervægge, samt som massive porebetonvægge,

hvilket gør det til et bredt anvendeligt materiale. Da

porebetonen samtidigt er let at bearbejde, er

fleksibiliteten for materialet meget stor.

Normalt bliver porebetonvægge fuldspartlet, før de

bliver malet. I sjældne tilfælde er porebetonvæggen

også pudset, inden den bliver malet.

Figur 1

Eksempel på opbygning af

porebeton, der efterfølgende bliver

fuldspartlet.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Anvendelse af porebeton 8

5. Anvendelse af porebeton

Der findes forskellige firmaer som laver produkter af porebeton,

den største i Danmark er H+H Danmark A/S. Faktisk er de den

ledende europæiske leverandør af løsninger inden for dette

materiale, og derfor har jeg valgt at bruge dem som eksempel,

når det handler om anvendelse af porebeton.

H+H Danmark A/S har mange forskellige produkter til forskellige

opgaver. Fx så har de Celblokken som kan anvendes som

ydervæg i en massiv porebetonkonstruktion. Celblokken kan

lægges på to forskellige måder, så ydervæggen bliver enten 365

mm eller 500 mm tyk. Normalt anvendes 365 mm tykkelse.

Figur 2

Celblokken har dimensionerne 300 og 365 mm i bredden, 200 mm i

højden og 500 mm i længden.

Figur 3

Bemærk de udfræsede

håndtag, der gør

håndteringen på

byggepladsen lettere.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer

9

6. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre

byggematerialer

6.1 Bæreevne og stabilitet

Indervægge af porebeton indgår oftest i husets bærende og stabiliserende system af

vægge. Indervægge af porebeton har så god en bæreevne, at det er muligt at bygge

huse af porebeton i helt op til to-tre etagers højde. Men da porebeton er et isolerende

byggemateriale og derfor et meget let byggemateriale, er det muligt at man skal

kompensere for manglende tyngde. Til dette formål anvendes forankringsteknikken som

sikring mod glidning og for at væggene bliver stående. Porebetonen har gode

styrkeparametre, som giver gode skivestyrker. Ifølge H+H Danmark A/S så er der

normalt rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri.

Selve styrken/bæreevnen bestemmes ud fra materialets densitet:

Densitet 375 (kg/m3)

Er en densitet som er optimeret isoleringsmæssigt, og er udviklet primært til isolerende

ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt.

Densitet 535 (kg/m3)

Er en densitet som optimerer bæreevnen, og er udviklet primært til bærende og

stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel.

Dragere

Ved brug af dragere, anvender man vederlagsplader

med tilhørende centreringsplader for at undgå

kantafskalninger og revner i væggene.

Porebeton har altså rigeligt med styrke til at det kan

bruges stort set alle steder i et almindeligt byggeri.

Figur 4

Eksempel på drager der ligger af på

porebetonvæg, med anvendelse af

vederlagsplader og centreringsplader.



10

3

30

50 50

Trykstyrke

500 500

1800

2450

Densitet

Porebeton

Konstruktionstræ

Tegl

Beton

85

65

50

10

Porøsitet

Forskellige materialer i skemaform med hensyn til bæreevne m.m.:

Materiale Trykstyrkei (MPa1)ii Densitetiii (kg/m3) Porøsitetiv (%)

Porebeton 2-3 400-650 75-85 Konstruktionstræ 10-30 400-580 63-73 Tegl, mellembrændt 50 1400-1800 30-50 Beton 50 2350-2450 5-10 Bygningsmaterialer – Grundlæggende egenskaber af Finn R. Gottfredsen og Anders Nielsen (1 udgave, 4. oplag 2006).

Porebeton har den ringeste trykstyrke, men på trods

af det, så er bare 100 mm porebeton, nok til at være

bærende i et alm. enfamiliehus. Kommer vi op i

større byggerier er man nødsaget til en tykkere

bagmur, hvilket sagtens kan fås i porebeton.

Porebeton vejer omkring det samme som

konstruktionstræ, hvilket vil sige at det er muligt at

montere uden alt for meget maskineri, modsat fx

beton.

Hvad angår porøsiteten så er den meget høj i

porebeton, hvilken kun er godt for isoleringsevnen.

1 1 MPa = 102 ton/m²

”Porebeton har den unikke evne at

det kan indgå i de bærende og

stabilisere konstruktioner samtidig

med at porebeton bidrager til

energirammen. Modsat tegl og beton

som kun bidrager til det bærende.”

Email fra Jacob Christensen,

H+H Danmark A/S



11

6.2 Isoleringsevnen

Et materiales isoleringsevne er ret

relevant, da man kan spare mange penge

ved god isolation, samt at det er meget

vigtigt for et godt indeklima i boligen, og

for miljøet.

Et materiales isoleringsevne angives med

en U-værdi. Denne værdi beregnes via en

formel, som på grundlag af målinger af

materialets varmeledningstal (Lampda)

og tykkelse (m), kan fortælle hvor godt

et materiale eller en konstruktion isolere.

Varmeledningstallet er et udtryk for

materialets modstand mod at føre varme

fra den ene side til den anden. Jo lavere

varmeledningstallet er for det enkelte

materiale, jo bedre. Det samme gælder

for U-værdien.

(Se figur 5: En massiv Celblok ligger tættest

op af isolering, Celblokken er et H+H

produkt).

Eksempel på U-værdi beregning for massiv ydervæg:

MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi

Celblokken 0,365 0,10 3,65

Facadepuds 0,010 0,22 0,05

Samlet = 0,375 0,26

Min. 0,40 W/m2K ifølge BR08

Ydervægge opført af Celblokken har ingen ventilationsvarmetab i modsætning til den

traditionelle hulmur, da der ikke skal ventileres for at fjerne fugt.

For at få en fornemmelse af hvor god denne konstruktion er, vil jeg sammenligne den

med en standard ydervægskonstruktion af tegl-tegl:

Figur 5

I diagrammet er der vist nogle traditionelle

byggematerialer.



12

KONSTRUKTION: Tykkelse i m Lampda U-værdi

Tegl, indv. 0,108 0,62 0,17

Isolering 0,192 0,036 5,33

Tegl, udv. 0,108 0,75 0,144

Samlet = 0,408 0,18 (Korrigeret)

Eksemplet med tegl-tegl isolere bedre end eksemplet med porebeton, men bemærk at

tykkelsen på vores porebeton konstruktion er 375 mm i tykkelsen, hvorimod vores

teglvæg har en tykkelse på 408 mm. Porebeton væggen er altså smallere og betyder

derfor at der er mere nettoareal indenfor i boligen. Det betyder også at der stadig er

mulighed for at bruge mere porebeton for, at komme op på samme tykkelse som vores

tegl-tegl konstruktion.

Det der især er værd at bemærke er, at lampda værdien på porebeton er betydeligt

bedre end en alm. teglsten, hvorfor jeg har lavet dette eksempel på hvad der vil ske hvis

vi erstattede tegl, med porebeton og stadig beholdte isoleringen.

KONSTRUKTION: Tykkelse i m Lampda U-værdi

Multiplade 0,100 0,140 0,71

Isolering 0,190 0,036 5,33

Multiplade 0,100 0,140 0,71

Facadepuds 0,010 0,22 0,05

Samlet = 0,402 0,14

Multipladen er et H+H produkt. (Med plads til ventilationsspalte, derfor kun 0,190 m isolering).

Dette giver altså en meget lav U-værdi, samt at

væggen faktisk også er lidt tyndere. Til fremtidens

skærpede isoleringskrav, vil det klart være en fordel

at anvende porebeton, frem for tegl.

At anvende 100 mm porebeton som bærende

bagmur er muligt, skulle dette ikke være nok til

nogle boliger, kan man fx få multipladen op i 200

mm.2

2 Bekræftet af H+H gennem telefon samtale.

”Vægge af Celblokken giver et godt

indeklima. Dels kan væggene ånde,

så det altid føles behageligt

indendøre, og dels kan de med

deres solide masse optage

solvarmen om dagen og langsomt

afgive den igen til bygningens

beboere om aftenen, når

udetemperaturen falder. Dette er

muligt, fordi væggen er kompakt og

ikke har ventilerende mellemlag,

hvori solvarmen ventileres bort.”

H+H Danmark A/S



13

Andre materialers isoleringsevne til sammenligning

Der er - som det ses på nedenstående tabel - meget stor forskel på, hvor gode

forskellige materialer er til at lede varme. Eksempelvis er isoleringsmaterialer ekstremt

dårlige varmeledere, hvilket kun er godt. Jo lavere λ-værdi, jo bedre er det for

isoleringsevnen, og i sidste ende kommer det din egen elregning og miljøet til gode.

Materiale λ-værdi (W/mK)

Porebeton 0,10-0,14

Beton 0,8-1,7

Mursten 0,49-0,74

Træ (fyr) 0,12

Isoleringsmaterialer 0,03-0,10 (Tal fra bolius.dk)

Et materiales λ-værdi afhænger af materialernes densitet og porøsitet, derfor kan den

varierer afhængig af hvordan materialet produceres.

Blandt disse materialer er det faktisk porebeton der isolere bedst - efter isolering

selvfølgelig. Men isolering har ikke porebetonens mulighed for at medvirke til det

bærende og stabiliserende, samt andre fordele som vil blive belyst i resten af rapporten.

Men lad os starte med at se på hvilke krav der er til fremtidens huse, hvad angår

isolering, og hvilke andre fordele der er ved porebeton i denne forbindelse.

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

Porebeton Beton Tegl Træ (fyr) Isolering

Max.

Min.



14

Isolering i fremtidens huse

Fremtidens huse bliver de såkaldte ”passivhuse”,

hvilket bliver et krav i Danmark i år 2020.3

Passivhuse er særdeles godt isoleret, typisk er der

30-40 centimeter isolering. Det betyder, at der i et

passivhus bruges godt 75-80 % mindre energi til

opvarmning, end i et normalt hus.

Men før passivhusene bliver et krav, så kommer de

såkaldte ”lavenergihuse”, hvilket allerede i dag er

en realitet i Danmark, og det er også en realitet at

bygge lavenergihuse af massive porebeton vægge,

her kan man også godt bruge Celblokken. Man kan

enten vende blokken 90o så man får længden af

blokken til at blive til tykkelsen af væggen, nemlig

500 mm. Der er også mulighed for at anvende en

konstruktion med isolering samt porebeton.

Andre fordele ved porebeton

En væg af porebeton har som tidligere nævnt et

lavt varmeledningstal (λ-værdi) og føles derfor lun

at være i kontakt med, og man kan sidde tæt på

væggen uden at få en fornemmelse af

kuldestråling.

Hvad angår varmebudgettet så er det væsentligt,

at klimaskærmen er tæt, særligt når det blæser.

Ved at anvende massive porebeton blokke sikrer

man, at der ikke er ventilationstab/luftskifte i selve

klimaskærmen. Netop tæthed er en væsentlig

faktor for energiforbruget, da det kun er tætte huse

der kan holde på varmen.

3 Bolius.dk

Hvad er et

lavenergihus?

Lavenergihuse er huse,

som lever op til særligt

skrappe energikrav, der

er defineret i

bygningsreglementet.

Der er to klasser

lavenergihuse:

Klasse 1, som

maksimalt må bruge

halvt så meget energi

som et almindeligt

enfamiliehus. (Krav i

2015)

Klasse 2, som

maksimalt må bruge

trefjerdedele af den

energi, som må bruges i

et almindeligt

enfamiliehus. (Krav i

2010)



15

Kuldebroer ved vinduer

Vi har altså fået slået fast at porebeton kan give nogle rigtig gode fordele, men hvordan klarer

materialet sig omkring de svage områder, nemlig kuldebroer ved vinduer. Eksemplet her

sammenligninger Celblokken ved vinduer og traditionelle false ved vinduer.

Som det kan ses på temperaturkurverne, så ligger kurverne med en god stor og

ensartet afstand i Celblokvæggen, fordi Celblokkens fals er væsentligt bedre isolerende

end én almindelig hulmur. Celblokken forbruger ca. 50% mindre energi ved falsen.

Når alle faktorer ψtotal sammenlignes, er Celblokkens kuldebrosisolering særdeles effektiv. Se tabel.

Konstruktionseksempler ψsa ψk Ufals Uvæg Breddefals ψtotal

CelBlokken 0,03 0,00 0,27 0,27 0,00 0,03

Porebetonfals: 30mm

isolering

0,03 0,00 0,54 0,27 0,10 0,06

Teglstensfals: 30mm

isolering

0,03 0,01 0,65 0,27 0,11 0,08

Porebetonfals: 50mm

isolering

0,01 0,00 0,43 0,27 0,10 0,03

Teglstensfals: 50mm

isolering

0,01 0,00 0,50 0,27 0,11 0,04

(Beregning fra H+H) Min. 0,06 W/mK ifølge BR08

Disse resultater er ikke til at tage fejl af, det er helt klart en fordel at bruge porebeton,

hvad angår isoleringsevnen omkring vinduer.



16

6.3 Brandsikkerhed

Hvad angår brand, så er der meget stor forskel på

byggematerialers reaktion under brand. Derfor har man

valgt at inddele dem i følgende klasser for at kunne

skelne deres reaktion:

A1, A2, B, C, D, E, F.

Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan

kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C, D skal

altid kombineres med tillægsklasse for røg (s) og

brændende dråber (d).

Der anvendes følgende tillægsklasser:

• s1 meget begrænset mængde af røgudvikling

• s2 begrænset mængde af røgudvikling

• s3 intet krav til mængde af røgudvikling

• d0 ingen brændende dråber eller partikler

• d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde

• d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler

Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F indebærer ingen krav og

kan ikke kombineres med tillægsklasser.

Porebeton kan ikke brænde (Klasse A1), og derfor er vægge af porebeton

brandklassificeret højt.

Brandmodstandsevne

Men brandklasser er ikke de eneste kategorier man inddeler byggematerialer i. Man

bruger forskellige kriterier for at fastslå materialernes følgende ydeevnekriterier:

• R = Resistence/bæreevne (Er relevant for bærende bygningsdele, der vil stå

beskrevet hvor mange minutter materialet kan modstå branden før deformation.)

• E = Entegrity/integritet (Er relevant for adskillende bygningsdele, og beskriver

hvor godt det kan modstå flammer.)

• I = Isolation (Er relevant for adskillende bygningsdele, og beskriver at det kan

isolerer branden i de antal min der er beskrevet.)

”Indvendige overflader skal

udføres på en sådan måde,

at de ikke bidrager

væsentligt til brand- og

røgudviklingen i den tid,

som personer, der opholder

sig i rummet, skal bruge til

at bringe sig i sikkerhed.”

BR08



17

En 10 cm tyk porebetonvæg som multipladen er brandklassificeret som REI 60 i det nye

europæiske system, som svarer til BS60 i det tidligere danske system. Det vil sige, at

væggen kan holde til en brand i en time uden at kollapse eller blive beskadiget.

En 15 cm tyk porebetonvæg er brandklassificeret som REI 120 i det nye europæiske

system, som svarer til BS120 i det tidligere danske system. Det vil sige, at væggen kan

holde til en brand i to timer uden at kollapse eller blive beskadiget.

Porebeton giver altså en meget effektiv brandsikring, uden røg og brændende dråber,

men hvordan forholder det sig under længere tids brandpåvirkning? Det vil jeg beskrive i

de kommende afsnit, samt sammenligne med andre materialer.

Porebeton og brand

Porebeton er som sagt et

ubrændbartmateriale, men der

sker dog ændringer i trykstyrken

efter at materialet har været

opvarmet til forskellige

temperaturer. Styrken starter

med at stige, men falder så igen

ved temperaturer over ca.

400oC. Omkring 700oC passeres

den oprindelige styrke og

omkring 1000oC begynder

materialet at blive nedbrudt.

Dvs. at porebeton ikke taber

styrke før temperaturen kommer

op på omkring 700oC. (Se figur

6)

Tegl og brand

Tegl skades meget lidt så længe det ikke udsættes for temperaturer på maksimalt 800oC.

Tegl er ubrændbart men hvis det afkøles meget hurtigt efter en opvarmning kan der

dannes revner. Mørtelen er det svage led i murværk af tegl. Kalkmørtel begynder at

nedbrydes ved en temperatur på ca. 500oC og kalkcementmørtel ved en temperatur på

ca. 600oC.

Figur 6

Ændringen i styrken for porebeton efter opvarmning til forskellige

temperaturer.



18

Træ og brand

Træ er et brandbart materiale. Antændingstemperaturen ligger i området fra 250oC til

280oC. Træets geometri påvirker brændbarheden, den forringes hvis træet er høvlet eller

har rundede kanter. Træ som i lang tid udsættes for temperaturer over 100oC, tørrer

efterhånden ud hvorefter en begyndende forkulning indtræffer.

Beton og brand

Når beton opvarmes vil vandet i porerne begynde at fordampe. Omkring en temperatur

på 600oC fordamper vandet i betonen, hvorved cementpastaen (cement, vand) svinder.

Dette sker samtidig med at tilslagets (sand, sten) volumen stiger som følge af

temperaturudvidelser. Disse ændringer betyder, at

betonens trykstyrke typisk er faldet til under halvdelen.

Det kemiske bundne vand forsvinder efterhånden også,

og ved ca. 1000oC er alt det kemiske bundne vand væk.

Betonen har dermed tabt hele sin styrke.

Forskellige materialer i skemaform med hensyn til brand:

Materiale Klasse Antændingstemperatur (oC) Tager skade ved

Porebeton A1 Ubrændbart 700-1000oC Træ B Brændbart ved 250-280oC 100oC Tegl A1 Ubrændbart Starter ved 500oC / nedkøling Beton A1 Ubrændbart 600oC

Med hensyn til brand, så er porebeton meget modstandsdygtig, det har den højeste

brandklasse, er ubrændbart og begynder først at svækkes ved meget høje temperaturer.

Faktisk stiger materialets styrke drastisk i starten,

og vil først miste styrken ved omkring 700 oC.

Beton og tegl, er også i den højeste brandklasse og

ubrandbart, men disse materialer tager dog skade

ved lidt lavere temperaturer, og deres trykstyrke

stiger ikke i starten.

Træ har en dårligere brandklasse, som skal

kombineres med tillægsklasser for røg (s) og

brændende dråber (d). Det er brændbart og tager

skade allerede ved 100oC.

Som udgangspunkt er alle

træmaterialer klasse B-

materialer i brandmæssig

sammenhæng såfremt

massefylden er over 400

kg/m3.

Teknologisk Institut



19

6.4 Lydisolering

Når det kommer til lyd, så er der rigtig mange krav der skal tages hensyn til, derfor har

jeg valgt at fokusere på de krav som gælder for fritliggende enfamiliehuse og

ydervægge. Derfor tages der ikke hensyn til etagedæk samt interne lydforhold,

sommerhuse og industri områder. Lydisolering udtrykkes i dB (deci-Bell).

Lad os først få styr på kravene:

Bygningsreglementets krav

Lydklasse C

’

Støj udendørs fra tekniske installationer

Fritliggende enfamiliehuse

” Stk. 5 For rum i fritliggende enfamiliehuse gælder alene de ovennævnte

støjkrav for tekniske installationer og for trafik.

BR08.dk

” Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 35 dB

SBi 216

”I beboelsesbygninger, der opfylder lydklasse C, kan det forventes, at 50-65

% af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende. 15-20 % kan tilsva-

rende forventes at være generet af støj fra naboer.”

SBi 216

” Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C

i DS 490, Lydklassifikation af boliger.”

BR08.dk



20

DS 490 - Lydklassifikation af boliger:

Kravet til lejlighedsskel mellem 2 boliger, plejehjemsbolig og fællesarealer gælder 55 dB.

Ifølge bygningsreglementet må støjniveauet fra veje og jernbaner i nybyggeri højst være

30 dB indendørs.

For at få et bedre overblik over alle disse lydkrav har jeg her lavet en tegning som

forklarer kravene på en mere overskuelig måde:

Figur 7

Krav til fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse.

Udendørs tekniske installationer: 35 dB

Mellem fritliggende boliger,er der ingen krav da det er privat grund. Mellem 2

boliger: (lejlighedskel) 55 dB

Støj og trafik: 30 dB



21

” …bare 100 mm porebeton

overholder kravet til de 30 db.

Derudover kommer isolering og

klimaskærm – det er nok mere

vinduerne man skal kigge på med

henhold til lyd udefra.”


H+H Danmark A/S

Her er nogle eksempler på lydniveauet på forskellige lyd/støjkilder:

• Hvisken tæt på: 20 dB

• Hurtigkørende personbil på 10 m's afstand: 70 dB

• Rockkoncert tæt på scenen: 120 dB

Lyd og densitet

Væggens evne til at lydisolere afhænger af dens densitet, dvs. hvor meget væggen vejer

pr. kubikmeter materiale. Jo større densitet, des bedre lydisolerer den. Da en væg af

porebeton ikke vejer så meget, lydisolerer den heller ikke lige så godt som en tungere

væg. En standard multiplade, ca. 10 cm tyk, vejer 520-550 kg pr. m3. Tegl vejer omkring

1800 kg pr. m3.

En 100 mm tyk porebetonvæg lydisolerer 30 dB.



Hvis væggen efterfølgende pudses på begge sider,

lydisolerer den omkring 4 dB mere.

Man skal lige huske, at hvor godt væggen

lydisolerer, afhænger også altid af samlingerne

mellem væg og gulv, mellem væg og loft samt

samlingerne med andre vægge. Hvis samlingerne

ikke er tætte, vil lyden smutte igennem der. Tit vil

en dør i væggen være det svageste punkt.

Men selv bare en 100 mm tyk porebetonvæg

lydisolere altså nok til at overholde bygningsreglementet.

Forskellige massive vægge i skemaform med hensyn til lyd:

Materiale Tykkelse (mm) Direkte reduktionstal (dB)

Porebeton (550 kg/m3) 100 30 Tegl (1800 kg/m3) 108 45 Beton (1800 kg/m3) 100 48



22

Porebeton har den ringeste lydisoleringsevne, pga. den lave densitet i forhold til tegl og

beton, men overholder bygningsreglementets krav ved små 100 mm væg, dertil kommer

isolering og klimaskærm, eller også kan man vælge en massiv porebeton væg på fx 365

mm.

6.5 Fugt og råd

Både luften inde i og uden for huset indeholder vanddamp og mængden af vanddamp i

luften beskrives ved den ”relative luftfugtighed”. Den relative luftfugtighed (RF) er

forholdet mellem den mængde fugt, der er i luften og den maksimale mængde fugt luften

kan indeholde ved en given

temperatur. Luften kan indeholde

forskellige mængder vanddamp ved

forskellige temperaturer. Jo varmere

luften er, jo mere vanddamp kan den

indeholde. Når den relative

luftfugtighed er 100% er luften

”mættet”, den kan altså ikke indeholde

mere vanddamp, dette kaldes luftens

dugpunkt. Tilføres der stadig fugt når

luften er mættet, vil luften afgive vand

indtil RF igen ligger under 100%.

0

10

20

30

40

50

60

Porebeton Tegl Beton

dB



23

Figur 8

Diagrammet viser hvor mange gram vand en m3 luft kan indeholde ved en given temperatur.

Som man kan se på vanddampdiagrammet, så kan varm luft indeholde mere vanddamp

end kold luft og heri ligger hele problematikken.

Om sommeren hvor vi tit har vinduerne åbne, er temperaturen inde og ude tæt på at

være ens. Dermed er den relative luftfugtighed også ens. Om vinteren derimod, vil

forskellen på inde og ude temperaturen tit være meget stor. Vi taler om at

”damptrykket” er højere i varm luft end i kold luft, simpelthen fordi varm luft indeholder

mere damp end kold luft. Af natur vil vanddampmolekyler forsøge at fordele sig jævnt i

luften for at opnå ens damptryk og derfor prøver fugten i den varme indeluft at komme

ud til den tørre udeluft, så der altså er lige meget fugt i ude- og indeluften. Denne

damptransport kaldes for ”diffusion”.

Diffusion og materialer

Damptransporten går også gennem faste materialer. Damp kan fx sagtens bevæge sig

igennem materialer som porebetonblokke, dog langsommere end i luft. Ved fx materialer

som træ konstruktioner, er det meget vigtigt at dampspærren er monteret lufttæt, så



24

kan fugten kun trænge ud i konstruktionen ved at diffundere igennem dampspærren,

denne diffusion er dog minimal. Hvis dampspærren ikke er monteret lufttæt kan

fugttransporten foregå gennem diverse utætheder, og der kan dannes svamp og råd i

konstruktionen.

Diffusionsmodstand og Z-værdi

En dampspærres evne til at holde damp ude kaldes diffusionsmodstand, man kan sige at

det er dampspærrens tæthed. Denne tæthed kaldes for en Z-værdi. En god

dampspærres Z-værdi ligger på omkring 400. Med en sådan tæthed kommer der under

normale forhold så lidt damp igennem dampspærren at det knapt er målbart.

Til sammenligning kan der i nedenstående tabel ses nogle Z-værdier på andre

byggematerialer.

Byggemateriale Tykkelse i mm Z-værdi

Porebeton 100 1,5

Træ 10 5

Tegl 100 5

Beton 100 50

Grunden til at porebeton har så lav en Z-værdi, skyldes selvfølgelig dens høje porøsitet

på 75-85 % som nævnt i et tidligere afsnit. Men da porebeton har den egenskab at det

kan optage og afgive fugt og varme - og materialet er uorganisk, dannes der ikke fugt

eller råd da disse simpelthen ikke kan leve.

Da det er modstandsdygtigt over for råd og svamp er det derfor den ideelle løsning til

allergikere, samt til de fleste former for vådrum.

Med graferne på næste side kan man se at det ikke er nødvendigt med en dampspærre i

massive porebeton vægge. Jeg har taget udgangspunkt i Celblokken på 365 mm.



25

Dugpunktsgraf

Ved en inde temperatur på 20oC og en ude temperatur på -12oC. (Se bilag 5 for

beregning).

oC

Tryk - Pa (pascal)

På de to ovenstående grafer kan man se at de to kurver ikke krydser hinanden, hvilket

vil sige at der ikke dannes fugt i konstruktionen, simpelthen fordi materialet er

diffusionsåbent. Dette betyder at der ikke dannes tryk i konstruktionen, da

”damptrykket” (kondensering) der dannes af den varme og kolde luft ikke forekommer.

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Temp-kurve Dugpunkt-kurve

0

500

1000

1500

2000

2500

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Damptryk 100% RF Damptryk



26

6.6 Prissammenligning

De priser som i det kommende afsnit bliver sammenlignet, er priser på hvad det vil koste

at bygge en skillevæg i forskellige materialer. Da jeg ønsker at fastslå en procentvis

prisforskellen mellem de forskellige materialer, så er dette eksempel udmærket til det

formål.

Priser på en skillevæg af forskellige materialer incl. professionel montering:

De procent der ses på hver søjle, er den procentvis forskel i pris i forhold til porebeton.(Priser fra Bolius.dk)

En væg af 10 cm tykke multiplader eller porebetonelementer med en spartlet overflade

koster fra 620 til 650 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

En gipsvæg koster fra 500 til 750 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms. Prisen afhænger af,

om væggen er bygget op med et træ- eller stålskelet, om der er et eller to lag gips på

hver side af væggen, og om væggen er isoleret.

En pudset murstensvæg (halvstensvæg) koster ca. 1.150 kr. pr. kvadratmeter inkl.

moms, dvs. næsten det dobbelte af en væg af porebeton.

En væg af betonelementer koster omkring 1.750 kr. pr. kvadratmeter, så den er klart

dyrest.

Kort og godt, så er det meget billigt at bygge med porebeton.

kr. 650,00kr. 750,00

kr. 1.150,00

kr. 1.750,00

kr. 0,00

kr. 200,00

kr. 400,00

kr. 600,00

kr. 800,00

kr. 1.000,00

kr. 1.200,00

kr. 1.400,00

kr. 1.600,00

kr. 1.800,00

kr. 2.000,00

Porebeton Træ / stål Tegl Beton

15,38 %

76,93 %

169,23 %



27

6.7 Arkitektoniske muligheder

Porebeton giver arkitekten rige muligheder for at skabe et unikt byggeri, hvor der tages

hensyn til individuelle behov. Næsten ethvert ønske til arkitektonisk indretning kan

opfyldes – både hvad angår

indskudte etager, skrå lofter,

buer, søjler og hjørnevinduer.

Familier har ofte behov for en

helt bestemt rumfordeling eller

ønske om forskellige

niveauforskydninger i huset. Her

er porebeton ideelt, fordi

materialet er så nemt at forme

og væggenes placering ikke er

modulafhængig. Bygherren har

mulighed for at vælge en pudset

overflade eller at kombinere

porebeton med f.eks. en

yderbeklædning i træ.

Figur 10

Arkitekten og bygherren har masser af

muligheder for at lave alle tænkelige

udformninger, som er med til at gøre boligen

til noget helt specielt.

Figur 9

Uanset om der skal bygges parcelhuse,

tofamiliers-, række- eller flerfamiliershuse: Med

porebeton kan du realisere enhver arkitektonisk

form, lige fra det traditionelle over det nutidige

til det mere moderne byggeri.

Figur 11

H+H multiplade med bue til døråbninger.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke krav er der til fremtidens byggeri?

28

7. Hvilke krav er der til fremtidens byggeri?

Regeringen har meddelt, at energikravene til

nybyggede danske huse skal strammes med 25

procent hver femte år.

I Danmark er der lagt op til, at alle nye huse fra

2020 skal opføres som passivhuse.

Standarden for et passivhus opnås ved at isolere

huset rigtig godt. I et passivhus skal det varmetab,

der forsvinder ud gennem husets loft, ydervægge

og gulv, være 0,08-0,10 W/m2K

For at opnå passivhus ”standarden” skal husets vægge være isoleret med 300-400 mm

isolering, og gulv og loft skal have 400-600 mm.

I et passivhus må der ikke være kuldebroer. Kuldebroer opstår de steder, hvor der er

mindre isolering end i resten af konstruktionen, eller steder, hvor isoleringen

gennembrydes af konstruktioner. I lette ydervægge er det f.eks. der, hvor den bærende

konstruktion af f.eks. træ er gennemgående, dette slipper man som sagt for ved brug af

massive porebeton vægge, men giver de en god nok isolering når der ikke er isolering i

konstruktionen?

En massiv porebeton væg på 500 mm har en U-værdi på 0,19 W/m2K

En hulmur af tegl på 516 mm med 300 mm isolering har en U-værdi på 0,11 W/m2K

Ved brug af en massiv porebeton konstruktion får man altså en ringere isoleringsevne,

men man slipper for kuldebroer i én og samme løsning, man er så godt nok nødt til at

isolere både gulv og loftet bedre for at opnå det 0,08-0,10 W/m2K varmetab.

Men man kan også lave en vægkonstruktion af multiplader på 100 mm med 300 mm

isolering imellem, så får vi en vægtykkelse på 500 mm og en U-værdi på godt 0,09

W/m2K.

Så porebeton har klart en fremtid i fremtidens passivhusbyggeri, og faktisk allerede i

dag. (Se næste side)

” I fremtiden, 2020 er kravene endnu

hårde, og vi arbejder innovativt på at få

Celblokken med på vognen. Det drejer

sig selvfølgeligt om økonomi. Man skal

lave et produkt som er rentabelt, og

ikke ”stjæler” dyre netto kvm.”


H+H Danmark A/S


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke krav er der til fremtidens byggeri?

29

”Man bruger porebeton i passivhuse

både i Tyskland og Danmark, senest i

projektet Skibet i Vejle. Porebeton

indgår i ydervægskonstruktionen som

bagmur.”


H+H Danmark A/S

7.1 Et passivhus i Danmark

Det er allerede en realitet at bygge passivhuse ved

brug af porebeton. På billedet nedenunder ses et

passivhus som her er under opbygning i Vejle. Her

bliver porebeton fra H+H Danmark brugt som

bærende bagmur.

Selve facaden kunne også godt have været i

porebeton, hvis det var det man ønskede.

Figur 12

Byggeprojektet ”Skibet” ligger i Vejle, her har man bygget flere passivhuse. Her er et bygget med porebeton som bagmur fra H+H Danmark A/S.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvad siger miljøet? 30

8. Hvad siger miljøet?

Hele formålet ved at skærpe kravene til boligbyggeri,

skyldes at man vil mindske mængden af CO2 udslip.

Derfor er passivhuse fremtiden, da de udleder omkring

en fjerdedel af den mængde CO2, som et hus, bygget

efter det gældende bygningsreglement BR08 gør. Det

skyldes, at energibehovet til opvarmning i et passivhus

kun er en fjerdedel i forhold til et traditionelt hus'

behov.

8.1 Hvordan afgives der CO2?

Når man fremstiller byggematerialer, foregår det ofte ved, at man

brænder et materiale ved meget høje temperaturer. Ved

brændingen afgives der CO2 til atmosfæren i en kemisk proces.

Denne energi, der bruges til afbrændingsprocessen, påvirker

miljøet negativt med CO2.

Derfor er vi i forbindelsen med byggeri, også nødt til at se på det

energiforbrug, der medgår til at fremstille vores

byggematerialer. Det er dog ikke været muligt at finde direkte

informationer om hvor meget de enkelte virksomheder udleder af CO2, da det er nogle tal

som de ønsker at holde meget tæt ind til kroppen. Derfor har jeg desværre ikke kunnet

sammenligne de forskellige materialer indenfor denne kategori. Det kunne ellers have

været spændende at se hvilket byggemateriale der har den mest negative virkning på

miljøet. Men vi ved at de tre basiselementer i porebeton er; sand, vand og kalk, hvilket

giver et sundt og miljørigtigt materiale.

8.2 Genbrug/bortskaffelse.

Det er heller ikke helt ligegyldigt hvad vi gør med produkterne når vi er færdige med

dem, samtidig er det også er vigtigt at man kan genbruge så meget som muligt af det

færdige produkt. Til produktionen af porebeton kan der genanvendes op til 15 % af de

færdige materialer, dog primært fra produktionen, pga. for stor risiko for

fremmedlegemer fra byggepladser mm.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Konklusion 31

9. Konklusion

Fremtidens boliger skal skrue ned for energiforbruget. Porebeton rummer en lang række

af de egenskaber, der kan gøre nybyggeri både energi- og prisrigtigt. Porebeton kan

både bruges som supplement til en ny bolig, men også bestå kun af massive blokke.

Bearbejdelsen af dette materiale er meget nemt, samtidig med at det er utrolig holdbart,

samt at det også er et meget let materiale, som gør monteringen hurtig og uden brug af

alt for dyrt materiel.

I denne rapport har jeg sammenlignet porebeton med tegl, træ og alm. beton, for at

undersøge materialernes egenskaber, og man må sige at porebeton flere gange har klare

fordele frem for de andre materialer. På enkelte områder har det ikke klaret sig lige så

godt, men det overholder alle bygningsreglementets (BR08) krav.

Trykstyrken er svag sammenlignet med de andre materialer, men dette skyldes den lave

densitet og den høje porøsitet. Det er dog stærkt nok til at blive brugt i etagebyggeri.

Isoleringsevnen er faktisk den bedste i sammenligningen af disse materialer, og her er

porebeton en klar vinder.

Materialet har en fantastisk evne til at modstå brand da det er ubrandbart, hvilket nogle

af de andre materialer også er, men porebeton modstår brand ved højere temperaturer

før det tager skade.

Når det kommer til lydisolering, så er porebeton lidt bagefter, hvilket skyldes den lavere

densitet. Men kun 100 mm porebeton overholder bygningsreglementets krav til

lydisolering.

Porebeton har den egenskab at det kan optage og afgive fugt og varme, samtidig er

materialet uorganisk, derfor dannes der ikke fugt eller råd da disse simpelthen ikke kan

leve. Det er derfor den ideelle løsning til allergikere, samt til de fleste former for vådrum.

Hvad angår prisen så er porebeton et meget billigt materiale i denne sammenligning.

Der er rige muligheder når det kommer til arkitektens og bygherrens krav til arkitektur.

Da porebeton er nemt bearbejdeligt er det muligt, at lave indskudte etager, skrå lofter,

buer, søjler og hjørnevinduer.

Det er allerede en realitet i Tyskland og her i Danmark, at benytte porebeton til at bygge

passivhuse af. Derfor kan man roligt sige, at porebeton er bæredygtigt i forhold til

fremtidens krav til passivhuse.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Litteraturliste 32

10. Litteraturliste

Forside billede:

www.HplusH.dk

Hjemmesider:

www.bolius.dk

www.BR08.dk

www.randerstegl.dk

www.mathweb.com

www.SBi.dk

www.teknologisk.dk

Bøger/udgivelser:

Bygningsmaterialer – Grundlæggende egenskaber af Finn R. Gottfredsen og Anders

Nielsen (1 udgave, 4. oplag 2006).

Europæiske brandklasser

11. Bilagsliste

Bilag 1 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring passivhuse

Bilag 2 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring passivhuse.

Bilag 3 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring lyd.

Bilag 4 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring lyd.

Bilag 5 – Dugpunktsberegning af Celblokken.


08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Bilagsliste 33

11.1 Bilag 1 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring passivhuse.

Kære H+H Danmark.

Jeg er studerende på Erhvervsakademiet i Århus som

Byggetekniker/Bygningskonstruktør. Jeg er på 4. semester og er i gang med at skrive mit

speciale.

Mit overordnet emne er: "Porebeton – er det fremtidens byggemateriale?" (Jeg har valgt

at tage udgangspunkt i jeres produkter).

Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af hvor godt porebeton er

sammenlignet med andre byggematerialer, og slå fast om porebeton er bæredygtigt i

forhold til fremtidens krav til passivhuse?

I den forbindelse har jeg fundet rigtig mange fordele ved brug af porebeton, gennem

jeres produktinformationer på denne side, og jeg kan se at i allerede har taget højde for

bygningsreglementets skærpede krav til fremtidens byggeri, hvad angår lavenergihuse.

Men jeg kunne godt tænke mig at fordybe mig endnu mere i fremtiden, faktisk frem til år

2020 hvor det er et krav i Danmark at bygge de såkaldte passivhuse.

Hvis jeg må være så fri at spørge:

• Mener i selv at porebeton kan overholde de fremtidige krav til passivhusene? • Vil porebeton blive brugt endnu mere i det danske byggeri i fremtiden pga. dets

rigtig gode egenskaber? • Jeg ved at der bliver bygget en masse passivhuse i Tyskland. Har jeres produkter

være en del af det byggeri?

Mange tak for jeres tid.

Mads Sørensen, Hadsten.



11.2 Bilag 2 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring passivhuse.

Hej Mads.

Porebeton har den unikke evne at det kan indgå i de bærende og stabilisere

konstruktioner samtidig med at porebeton bidrager til energirammen. Modsat tegl og

beton som kun bidrager til det bærende.

Som du selv har undersøgt, så holder porebeton bygningsreglementet skærpede krav.

I fremtiden, 2020 er kravene endnu hårde, og vi arbejder innovativt på at få Celblokken

med på vognen. Det drejer sig selvfølgeligt om økonomi. Man skal lave et produkt som

er rentabelt, og ikke ”stjæler” dyre netto kvm.

Man bruger porebeton ( Multipladen og Elementet ) i passivhuse både i Tyskland og

Danmark, senest i projektet Skibet i Vejle. Porebeton indgår i ydervægskonstruktionen

som bagmur.

Håber du kan bruge svarene, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage.

Med venlig hilsen

H+H Danmark

Jacob Christensen



11.3 Bilag 3 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring lyd.

Hej igen Jacob.

Jeg håber du har tid til at give lidt vejledning med hensyn til lyd.

Jeg må nok indrømme at jeg har nogle problemer med hensyn til de lydmæssige krav,

efter de nye regler i BR08.

Der står følgende: " Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som

klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger."

Ser man i DS 490 står der at kravet er: " Mellem en bolig og rum uden for boligen: 55

dB"

Er det rigtigt forstået at 55 dB det er kravet til en ydervægskonstruktion?

Har set de forskellige konstruktionsløsninger der er med i jeres "Teknisk information"

blad om Celblokken, der er eksempler på lejlighedsskel med multipladen, og her er

lydkravet alt fra 52-60 dB. Men det er måske kun til boligadskillelse?

Synes ikke der er nogle direkte svar, der er gennemskuelige på dette område.

Håber du kan hjælpe.

Mvh. Mads Sørensen.



11.4 Bilag 4 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring lyd.

Hej Mads

Lydreduktions for en ydervæg konstruktion er 30 db – DS490 Lydklassifikation af boliger -

punkt 5.4 (støj indendørs fra trafik). Bare 100 mm porebeton overholder kravet til de 30

db. Derudover kommer isolering og klimaskærm – det er nok mere vinduerne man skal

kigge på mhs til lyd udefra.

Iht. DS490. Mellem en bolig og andre rum uden for boligen. Her er der krav til 55 – 60

db

Hvis dette krav skal over holdes skal konstruktionen laves som en kombinationsvæg, 2

skiver af porebeton med isolering imellem, som er vist under emnet lyd i teknisk

information. Denne konstruktion holder kravet til en lydreduktion på 55-60 db.

Kombinationsvæg kan f.eks bruges til et lejlighedsskel mellem 2 boliger, eller mellem en

plejehjemsbolig og fællesarealer.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at vende tilbage hvis du har andre spørgsmål

vedrørende porebeton.

Med venlig hilsen

H+H Danmark

Jacob Christensen

11

.5

Bil

ag

5 –

Du

gp

un

kts

be

reg

nin

g a

f C

elb

lok

ke

n.

Århus tekniske skole

Opgave:

Porebeton

Bilag 5

Bygningskonstruktør

Dato:

20-10-2008

Mættede dam

pes tryk findes m

ed tilnærnelse efter form

len: p=608×(1+0.02×t)^4

Beregning af dugpunkt

Navn:

MS

t= tem

peratur i °C

. Form

len er gyldig fra -20 til +30 °C

.

Indetemperatur ti:

20

Relativ luftfugtighed inde RFi:

50

Omvendt kan dugpunkttem

peraturen findes af form

len:

Udetemperatur tu:

-12

Relativ luftfugtighed ude RFu:

90

t=((p/608)^0.25-1)/0.02

Lag nr.

Materialelag

Tykkelse

Varm

eled-

Isolans

Tem

peratur-

Tem

peratur

Damptryk

Damptryk

Tykkelse

Z-værdi

Z-værdi

Damptryk-

Damptryk

Dugpunkt-

i m

eter

ningsevne

differens

RF 100%

RF X%

i mm

tabel

materialelaget

differens

temperatur

m

W/m

×°C

m²×°C

/W

°C

°C

Pa

Pa

mm

GPa×s×m²/kg

GPa×

s×m²/kg

Pa

Pa

°C

1

Indvendig

20,00

2336

1168

1167,85

8,86

R

si

0,13

1,30

2

18,70

2168

1167,85

8,86

Celblokken

0,365

0,12

3,04

30,31

365

0,015

5,48

985,29

3

-11,60

211

182,56

-12,99

4

-11,60

211

182,56

-12,99

5

-11,60

211

182,56

-12,99

6

-11,60

211

182,56

-12,99

7

-11,60

211

182,56

-12,99

8

-11,60

211

182,56

-12,99

9

-11,60

211

182,56

-12,99

R

se

0,04

0,40

10

Udvendig

-12,00

203

183

182,56

-12,99

Sum isolans

3,21

m²×°C

/W

Sum Z-værdier:

5,48

GPa×s×m²/kg

Varm

etransm

issionstal, U-værdi:

0,31

W/m

²×°C

12. Fodnoter

i Trykstyrken er den maksimale sammenpresning, et materiale kan tåle uden at bryde sammen. ii SI-enheden for tryk er pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter. I mange sammenhænge er pascal en ret lille enhed, derfor anvendes megapascal (MPa) ofte. Mega = 106

iii Densitet er forholdet mellem en masse og et volumen. iv Porøsitet er defineret som et porevolumen i forhold til et totalvolumen.

byg højt, byg lavt – byg stort, byg småt – byg rundt, byg...

Documents