PROJEKTBESKRIVELSE

Projekt ”Styrket indlæring, bedre skolegang”

31. januar 2020

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................................... 3

Traumeforståelse .................................................................................................................................................. 3

Omfang og konsekvens af traumer hos børn og unge ............................................................................... 4

Skolegang, uddannelse og tilknytning ........................................................................................................... 5

Målgruppe ............................................................................................................................................................... 6

Projektmål og succeskriterier ............................................................................................................................. 6

Succeskriterier for projektmål 1..................................................................................................................... 6

Succeskriterier for projektmål 2 .................................................................................................................... 7

Succeskriterier for projektmål 3 .................................................................................................................... 7

Succeskriterier for projektmål 4 .................................................................................................................... 7

Projektets indsatsområder .................................................................................................................................. 7

1. Opsporing/vidensspredning ...................................................................................................................... 8

Indsatsområdets leverancer ....................................................................................................................... 8

2. Identifikation .................................................................................................................................................. 8

Indsatsområdets leverancer ....................................................................................................................... 8

3. En tværfaglig traumefokuseret indsatsmodel ........................................................................................ 9

3.1. Et traumefokuseret mindset................................................................................................................ 9

3.2. Et tværfagligt perspektiv i opgaveløsningen .................................................................................. 10

3.3. Borgerinddragelse (FIT – Feedback Informed Treatment) ....................................................... 10

Indsatsområdets leverancer ...................................................................................................................... 11

4. Forskning og evaluering .............................................................................................................................. 11

Effektmålingsværktøjet .............................................................................................................................. 12

5. Kommunikation ........................................................................................................................................... 12

Organisering ......................................................................................................................................................... 13

Projektstaben ................................................................................................................................................... 13

Styregruppe ..................................................................................................................................................... 14

Afdelingsledere ............................................................................................................................................... 14

Ressourcepersoner og superbrugere ........................................................................................................ 14

Ekspertgruppe ................................................................................................................................................. 15

Implementering, forankring og udbredelse .................................................................................................. 15

Procesplan ........................................................................................................................................................ 15

Forankring ......................................................................................................................................................... 16

Strategisk forankring................................................................................................................................... 16

Økonomisk forankring ................................................................................................................................ 17

Vidensmæssig forankring .......................................................................................................................... 17

Økonomi ................................................................................................................................................................ 18

3

Indledning

Dette er en opdateret projektbeskrivelse af projekt ”Styrket indlæring, bedre skolegang”, som er et

forsknings- og udviklingsprojekt, der strækker sig fra 2017 til 2022. Projektet er nu halvvejs, og har

frem til nu haft særligt fokus på udvikling og implementering mhp. justeringer og tilpasning til kon-

kret praksis. Det har været et vigtigt implementeringssigte, at projektet inkorporeres som en inte-

greret del af praksis. Der har derved været en del udviklingsprocesser i projektets første leveår,

hvorved projektdesignet har formet sig. Denne udviklingsfase er ved sin afslutning, og projektet træ-

der ind i sin sidste fase med fokus på fuld implementering og forankring.

Projektets overordnede formål er at skabe målbare forbedringer i skolegang og livsvilkår hos trau-

matiserede børn og unge fra udsatte familier ved at styrke børnenes indlæringsevne. Det skal ske

ved at udvikle og implementere en sammenhængende, helhedsorienteret og virkningsfuld indsats-

model ift. forebyggelse og behandling af traumer hos børn og unge fra udsatte familier. Indsatsmo-

dellen har fokus på tværfaglighed i en fælles opgaveløsning, og tager udgangspunkt i barnets/den

unges og familiens behov og livssituation. I projektperioden vil dette omfatte ca. 1000 udsatte børn

og unge og deres familier.

Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune mhp.

udvikling af en parallel indsatsmodel, der løbende tilpasses de to kommunale kontekster. Da indsat-

sen foregår i to kommuner med forskellig størrelse, borgergrundlag og organisering, giver projektet

mulighed for, at mange kommuner vil kunne hente læring fra tilgange og potentialer fra den afprø-

vede indsats.

Projektet indebærer opkvalificering af ca. 1.400 kommunale medarbejdere i hhv. opsporing, identi-

fikation og behandling af traumer hos udsatte børn/unge og deres familier. Der involveres således

en bred gruppe af medarbejdere, herunder både frontmedarbejdere, myndighedssagsbehandlere

og behandlere på udførerniveau.

Traumeforståelse

Traumeforståelsen i dette projekt baserer sig på det såkaldte ACE-study1, hvor sammenhængen

mellem svære oplevelser i barndommen og følgerne heraf senere i livet er blevet undersøgt. ACE-

study peger på, at des flere svære belastninger barnet udsættes for i barndommen, des større er

risikoen for negative psykologiske og sundhedsmæssige følger for barnets udvikling og senere i livet.

Traumer forstås derfor som forårsaget af svære belastninger. Det kan være en ubehagelig oplevelse

eller en række af ubehagelige oplevelser, der udløser stress i kroppen, som hjernen ikke er i stand til

at bearbejde og lægge bag sig. Børn er særligt sensitive overfor gentagen udløsning af stress, da de-

res hjerne og krop stadig er under udvikling.

Traumer kan overordnet inddeles i to kategorier:

1) Choktraumer, dvs. enkeltstående og voldsomme belastninger, der rammer pludseligt som ek-

sempelvis overfald, dødsfald, voldtægt, ulykker eller andre livstruende oplevelser.

2) Udviklingstraumer, dvs. gentagne, længerevarende eller kroniske belastninger, der i forskellig

form og over tid kan resultere i, at et barn påvirkes negativt i dets udvikling. Eksempelvis pga.

følelsesmæssigt misbrug, omsorgssvigt, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, brud i rela-

tioner, etc.

1 ACE står for Adverse Childhood Experiences. Læs mere her: https://www.cdc.gov/violencepreven-tion/childabuseandneglect/acestudy/about.html

4

I modsætning til det enkeltstående choktraume gør kompleksiteten og/eller kombinationen med an-

dre belastninger, at udviklingstraumer ikke nødvendigvis kan placeres i tid og rum, hvilket kan be-

sværliggøre arbejdet med dem. Den enkelte isolerede oplevelse er ikke nødvendigvis i sig selv lige

så overvældende som et enkeltstående choktraume, men fordi belastningen gentages eller opleves

i kombination med andre belastninger, kan den samlede stressmængde være så overvældende for

individet, at den ikke kan bearbejdes.

Traumer kan skyldes mange forskellige ting, og det er meget individuelt, om en belastning udvikler

sig til et traume. Det er altså ikke belastningen i sig selv, der er traumatiserende. Det afgørende for,

om belastningen konsolideres som et traume, er, om hjernen er i stand til at bearbejde belastningen

og lægge den fra sig igen. Det er dermed det enkelte barns oplevelse og tolkning af belastningerne,

der er afgørende for, om barnet har belastningsreaktioner og udvikler traumer. Traumer er således

skaden, der sker som følge af belastninger.

Omfang og konsekvens af traumer hos børn og unge

En kortlægning foretaget af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet2 viser, at:

• 80 % af en 8. klasses årgang har oplevet en potentielt traumatisk livsbegivenhed

• hvert 6. barn i Danmark har været udsat for vold

• 12 % af alle danske børn har oplevet uønsket seksuel berøring.

Af en baselinemåling foretaget af LG Insight i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og Glad-

saxe Kommune, vurderer 96 % af medarbejderne, at de i deres daglige arbejde er i kontakt med

børn/unge, der har traumer eller symptomer på traumer.

2 Videnscenter for Psykotraumatologi (2016): Indlæring og traumer hos børn, Syddansk Universitet.

BELASTNINGER

eksempelvis

• Gentagne fysiske, følelsesmæssige

og/eller passive omsorgssvigt

• Følelsesmæssigt misbrug

• Oplevelse af fysisk og psykisk vold

• Kendskab til eller bevidnelse af

fysisk/psykisk vold

• Opvækst med traumatiseret, psykisk

syg eller misbrugende forældre

• Seksuelle overgreb

• Konfliktfyldt skilsmisse

• Forælder/omsorgsperson i fængsel

• Anbringelse uden for hjemmet

• Dødsfald blandt nærmeste pårørende

• Længere alvorlige sygdomsforløb

• Voldsom og vedvarende mobning

• Oplevelser relateret til krig og flugt

SYMPTOMER PÅ TRAUMER eksempelvis

• Søvnproblemer, f.eks. mareridt eller

problemer med at falde i søvn

• Koncentrations- og opmærksom-

hedsvanskeligheder

• Hukommelsesbesvær

• Indlæringsvanskeligheder

• Fysiske symptomer, f.eks. hoved- eller

mavepine u. åbenlys forklaring

• Psykiske symptomer, f.eks. klæbende

adfærd, tristhed eller angst

• Udadreagerende adfærd

• Indadvendt adfærd

• Undgåelsesadfærd

• Seksualiseret adfærd

• Selvdestruktiv adfærd

5

Traumer hos børn og unge kan komme til udtryk på mange måder (belastningsreaktioner), men vi-

ser sig ofte som udad- eller indadreagerende adfærd, problemer med manglende koncentration i

skolen, lave faglige præstationer, angst og selvmordstanker.

Traumer opdages ofte meget sent – og efter at flere forskellige foranstaltninger har været iværksat.

Dette skyldes bl.a., at symptomer på traumer let forveksles med symptomer på ADHD, autisme,

angst og depression, og derfor ofte behandles som sådan. Men hvis traumet, som er den bagvedlig-

gende årsag til symptomerne (belastningsreaktionerne), ikke opdages og bearbejdes, vil behandlin-

gen have minimal effekt eller i værste fald ingen effekt.

De børn og unge, som ikke modtager behandling for deres traumer eller hjælpes gennem forebyg-

gende tiltag, er i risiko for at få en lang række senfølger. Disse senfølger kan omfatte både fysisk og

psykisk sundhed samt social adfærd. Af ovennævnte kortlægning fremgår det, at der er en sammen-

hæng mellem traumer og lav indkomst og uddannelsesniveau, og at senfølger af traumer ofte er kri-

minalitet, men også vold, misbrug, risikofyldt seksuel adfærd, angst og selvmordstanker. Derudover

konkluderes det, at 25-62 % af de børn, der har været udsat for mishandling i barndommen, udvik-

ler PTSD, dvs. varig, invaliderende stress3.

Skolegang, uddannelse og tilknytning

Projektet har fokus på to helt centrale beskyttende faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge:

skolegang og tilknytning. Forskning viser, at uddannelse og en god skolegang spiller en central rolle

ift. børn og unges trivsel og udvikling4. Det gælder for alle børn, men for udsatte børn og unge i sær-

deleshed kan en god skolegang øge chancerne for en god barndom og et velfungerende voksenliv.

Samtidig viser tal, at udsatte børn og unge klarer sig fagligt dårligere i skolen end deres jævnald-

rende5.

Også tilknytning er en væsentlig beskyttelsesfaktor, som har betydning for børn og unges trivsel, ud-

vikling og læring. Forskning viser, at tryg tilknytning er essentielt for et barns udvikling og trivsel, og

tryg tilknytning kan medvirke til at dæmpe stressreaktioner hos børn og unge. Børn og unge fra ud-

satte familier er i større risiko for at have en mangelfuld og/eller utryg tilknytning til forældre eller

andre nære omsorgspersoner6, hvilket øger risikoen for senfølger hos barnet/den unge.

Ifølge den svenske forsker Bo Vinnerljung skyldes en dårlig eller mangelfuld skolegang hos udsatte

børn og unge i langt størstedelen af tilfældene faktorer som ustabil opvækst, manglende hjælp og

støtte fra forældre, samt dårlig arbejdshukommelse7, hvoraf sidstnævnte er et typisk symptom på

traumer. Traumer påvirker kognitive funktioner såsom IQ, hukommelse, opmærksomhed og sprog-

lige/verbale evner og i mange tilfælde medfører dårligere faglige præstationer og skolerelateret ad-

færd såsom manglende disciplin, frafald og lavt fremmøde8. Derfor er der behov for en indsats, hvor

3 PTSD (Posttraumatisk stresssyndrom/forstyrrelse) er den diagnose/psykiske lidelse, som typisk følger af traumatiske oplevelser. 4 Bo Vinnerljung (f.eks. Vinnerljung, B. (2010): ”Skolbetyg, Utbildning och risker för ogynnsam utveckling hos barn”, kapitel 7, s. 227-266 i Social Rapport 2010, Socialstyrelsen (Sverige)). 5 KL (2016; 2019): Udsatte børn – Nøgletal. 6 Walmod, G. (2017): ”Tilknytning” i Jakobsen, I. S., Ditlevsen, M. K. & Walmod, G. (red.): Psykologi og socialt arbejde. Akademisk forlag. 7 Vinnerljung, B. (2014): Giv alle børn lige muligheder i livet, oplæg fra Børnetopmøde 30. jan. 2014, Aalborg Congres Center. 8 Maynard, BR et al. (2017) Effects of trauma-informed approaches in schools. Campbell Collaboration re-view.

6

udsatte børn og unge med traumer kan få behandling, for derigennem at kunne styrke deres indlæ-

ring og skolegang og øge deres sociale mobilitet.

Målgruppe

Målgruppen for projekt ”Styrket indlæring, bedre skolegang” er børn og unge under 18 år (23) 9, som

har været udsat for svære belastninger eller opvækstvilkår, og som udviser symptomer på traumer

(belastningsreaktioner).

De sager, som kan henvises til projektet, er sager, hvor der foretages eller allerede foreligger en bør-

nefaglig undersøgelse (jf. § 50 i Serviceloven) – typisk som følge af underretninger – herunder sager

med efterfølgende iværksættelse af foranstaltning efter § 52 (eller §5810). Det kan være sikkerheds-

plan, ambulant familiebehandling, støtte i hjemmet, døgnanbringelse, anbringelse i familiepleje etc.

Projektet kan også involvere børn og unge via Servicelovens § 11 (forebyggende indsatser).

Derudover er projektets målgruppe kommunale aktører og myndigheder, som er involveret i arbej-

det med udsatte børn og unge og deres familier, samt de ansvarlige for organiseringen af indsatsen

i kommunerne (overordnet ledelse og ledende medarbejdere) på udfører- og myndighedsniveau,

som spiller en væsentlig rolle i forhold til den langsigtede forankring af indsatsen.

Projektmål og succeskriterier

Projektets formål er at skabe de bedste forudsætninger for, at udsatte børn og unge med traumer

kan få en god skolegang og herigennem mulighed for at skabe sig et godt liv med uddannelse og job

på lige vilkår med deres jævnaldrende. Dette skal ske via en målrettet indsats i forhold til forebyg-

gelse og behandling af traumer hos målgruppen, og forfølges via 4 projektmål:

1. At udvikle og implementere en sammenhængende, helhedsorienteret og virkningsfuld ind-

satsmodel i arbejdet med børn og unge fra udsatte familier, der har traumer eller udviser

symptomer på traumer – som går på tværs af faggrupper og forvaltninger

2. At sikre, at der er kompetencer samt viden om traumefænomenet hos relevante medarbej-

dere i kommunen til at varetage projektets indsatsområder – også efter endt projektperiode

3. At bidrage med resultatdokumentation og forskning, som kan sikre en virkningsfuld og kvali-

ficeret indsats, samt ny viden til området.

4. At sikre udbredelse af viden om indsatsmodellen og resultaterne heraf, herunder anbefalin-

ger til implementering med henblik på udbredelse til andre interesserede kommuner.

For hvert projektmål er der opstillet følgende overordnede succeskriterier:

Succeskriterier for projektmål 1

• Ca. 1000 børn og unge er involveret i indsatsmodellen i projektperioden 2017-2022

• I 85 % af de afsluttede behandlingsforløb ses en konkret forbedring i skolen (eks. mindre

skolefravær, bedre karakterer, styrket motivation og deltagelse etc.)

• Hos min. 75 % af de projektinvolverede børn/unge er der en dokumenteret effekt på

(ind)læringsevne (bedre koncentration, arbejdshukommelse etc.)

9 Målgruppen var oprindeligt afgrænset til børn og unge i den skolepligtige alder (6-18 år), men primo 2019 blev det besluttet at udvide målgruppen. Baggrunden for dette var, at indsatsen også er relevant for de yngre og ældre børn. Projektet fandt det derfor uhensigtsmæssigt, at der var et tilbud om en traumefokuseret be-handling, der ikke kunne tilbydes alle aldersgrupper i BBU-regi, til trods for at indsatsen kan være gavnlig for alle. Målgruppeudvidelsen er kun foretaget i Københavns Kommune. 10 Anbringelse uden samtykke jf. Loven om Social Service.

7

• 85 % af de børn og unge, der afslutter behandling, oplever en generel forbedring/progres-

sion (FIT Outcome)

• Færre børn og unge dropper ud af behandling

• I 85 % af afsluttede behandlingsforløb opleves en forbedring i forhold til tilknytning

• 70 % af de projektinvolverede fagpersoner oplever, at samarbejdet omkring traumeramte

børn og unge fra udsatte familier internt i Socialforvaltningen fungerer godt

• 70 % af de projektinvolverede fagpersoner oplever, at samarbejdet omkring traumeramte

børn og unge fra udsatte familier på tværs af forvaltninger fungerer godt.

Succeskriterier for projektmål 2

• Der har været afholdt 1400 kompetenceforløb i løbet af projektperioden

• 85 % af kursisterne oplever, at de har tilstrækkelig relevant viden vedr. traumer og traume-

symptomer hos børn og unge fra udsatte familier

• 85 % af kursisterne oplever, at de er godt fagligt rustet til at tackle de udfordringer, som

børn/unge og deres familier oplever i forhold til traumeproblematikker

• 75 % af de kommunale fagpersoner oplever, at tilbudsviften i Socialforvaltningen er dæk-

kende for de traumatiserede børn/unges behov

• 75 % af de kommunale fagpersoner mener, at de i deres daglige arbejde har retningslinjer

for iværksættelse af indsatser, når traumer eller symptomer på traumer identificeres.

Succeskriterier for projektmål 3

• Forskning og evaluering er målrettet praksis – både i indhold og formidling

• Forskningen bidrager med ny viden på traumeområdet

• Ultimo 2019/primo 202011 foretages en Stop and go-evaluering med udgangspunkt i de fo-

reløbige resultater.

• Der foretages min. 3 workshop med projektinvolverede fagpersoner i løbet af de første 2

projektår mhp. justering og tilpasning af indsatsmodellen

• Der foretages min. 3 workshop med projektinvolverede børn/unge samt familier mhp. til-

pasning af indsatsmodellen.

Succeskriterier for projektmål 4

• Viden og resultater fra projektet indgår i den politiske debat – både via ekstern og intern kom-

munikation.

• Der er udarbejdet en afsluttende evaluering og forskningsrapport, hvor projektets resultater

samt anbefalinger til implementering fremgår, samt en kortere udgivelse målrettet praksis.

• Der er ved projektets afslutning udarbejdet en Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering,

hvor indsatsens rentabilitet vurderes ud fra et både kort og mere langsigtet samfundsøko-

nomisk perspektiv.

Projektets indsatsområder

I projektansøgningen fra marts 2017 er der udspecificeret 7 indsatsområder. I forbindelse med ud-

viklingen af projektet i opstartsfasen har det vist sig hensigtsmæssigt at samle 3 indsatsområder

(Stabilisering, Behandling/traumeterapi samt Samarbejdsmodel) til ét indsatsområde. Begrundel-

sen herfor er, at målgruppen for de oprindelige 3 indsatsområder er den samme – nemlig

11 Denne leverance er efter aftale med Den A.P. Møllerske Støttefond blevet udskudt fra 2018 til 2019/20.

8

indsatsens udførende behandlere – og at indsatsen har vist sig at være mere dynamisk end den op-

rindelige inddeling lagde op til. Samtidig understøtter denne sammenkobling en mere sammen-

hængende og et tværfagligt perspektiv i en fælles opgaveløsning. Projektets indsatsområder er der-

ved:

1. Opsporing/vidensspredning

2. Identifikation

3. En tværfaglig traumefokuseret indsats (Indsatsområderne Stabilisering, Traumebehand-

ling/terapi (+FIT) & Samarbejdsmodel er lagt sammen)

4. Forskning og evaluering

5. Kommunikation

1. Opsporing/vidensspredning

Formålet med dette indsatsområde er, at frontmedarbejdere – i socialt og alment regi – får en øget

opmærksomhed på traumer og traumesymptomer mhp. (tidlig) opsporing af traumer hos børn og

unge fra udsatte familier samt generel viden om retningslinjer for iværksættelse af indsats.

Indsatsområdets leverancer

• Der er udviklet og afholdt kursusforløb for frontmedarbejdere. I alt ca. 700 medarbejdere

gennemfører et sådant kursusforløb.

• Der er afholdt et opkvalificerende forløb for udvalgte medarbejdere, som skal varetage kom-

petenceudvikling af medarbejdere i kommunen (forankringsstrategi).

• Der er oprettet et website under www.kk.dk og udarbejdet foldere, hvor relevant viden om

traumer samt kendskab til de kommunale retningslinjer for iværksættelse af indsats formid-

les (jf. indsatsområdet Kommunikation).

2. Identifikation

Dette indsatsområde er målrettet myndighedssagsbehandlere med henblik på, at denne faggruppe

bliver styrket i at kunne identificere mulige traumer hos udsatte børn og unge i deres daglige sags-

behandling.

Til at understøtte identifikation af traumer er der udviklet et identifikationsværktøj12. Værktøjet an-

vendes i forbindelse med udredning af børn og unge mhp. at foretage en risikovurdering af, om

barnet/den unge har traumer. Værktøjet består af et skema med 11 symptomer på traumer. Det kan

f.eks. være indlæringsvanskeligheder, udadreagerende adfærd, psykiske symptomer etc. Sagsbe-

handler foretager en faglig vurdering af, om barnet/den unge udviser de pågældende symptomer,

og får på den baggrund en indikeret risiko for, om barnet/den unge har traumer. Denne risikovur-

dering skal sammenholdes med viden om potentielt belastende oplevelser/opvækstvilkår i bar-

nets/den unges liv. Der er desuden udviklet en vejledning til identifikationsværktøjet med henblik

på at understøtte anvendelsen af dette.

Indsatsområdets leverancer

• Der er udviklet et identifikationsværktøj (en ’traumetjekliste’), samt en vejledning til brug af

værktøjet. Identifikationsværktøjet udvikles i samarbejde med eksterne leverandører, som

tilkøbes. Leverandør til identifikationsværktøjet skal have et dybdegående kendskab til trau-

mer og forskellige diagnostiske traumeværktøjer, såsom HTQ mm.

12 Identifikationsværktøjet er udviklet med inspiration fra ”The PROTECT Questionaire (PQ)” og i samråd med fagpersoner. Værktøjet er yderligere blevet testet i praksis mhp. kvalitetssikring.

9

• Der er udviklet og afholdt kursusforløb i identifikation af traumer for myndighedssagsbe-

handlere og andre relevante medarbejdere. I alt 400 medarbejdere forventes at gennemgå

sådant et kursusforløb.

• Der er afholdt uddybende kursus i brugen af værktøjet for udvalgte medarbejdere mhp. at

videreformidle og uddanne nye medarbejdere (forankringsstrategi).

3. En tværfaglig traumefokuseret indsatsmodel

Dette indsatsområde er målrettet udførerniveau og udgør selve behandlingstilbuddet. Indsatsom-

rådet er en sammenkobling af de tidligere indsatsområder Stabilisering, Traumebehandling/terapi

(+ FIT) & Samarbejdsmodel, jf. ovenstående.

Ved at integrere disse faglige perspektiver etableres en fælles faglig ramme, der sikrer et sammen-

hængende og helhedsorienteret perspektiv i opgaveløsningen og dermed en mere målrettet ind-

sats, hvor flere fagligheder kan inddrages i opgaveløsningen – alt efter sagens kompleksitet og behov.

Dette skaber optimalt udbytte af ressourcer mhp. at løse de komplekse problemstillinger, de invol-

verede børn og unge har.

Indsatsområdet har følgende elementer inkorporeret:

3.1. Et traumefokuseret mindset

3.2. Et tværfagligt perspektiv i opgaveløsningen

3.3. Borgerinddragelse (vha. FIT – Feedback Informed Treatment)

Vi vil i det følgende kort beskrive ovenstående elementer ift., hvordan de hver især bidrager ind i

opgaveløsningen, og tilsammen udgør en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med et

stærkt fagligt udgangspunkt.

3.1. Et traumefokuseret mindset

Det traumefokuserede mindset har til formål at sikre, at der holdes fokus både på det, der er sket

(de belastende oplevelser/opvækstvilkår, som barnet/den unge har været udsat for) og det, der er

galt (de symptomer/belastningsreaktioner, som barnet/den unge udviser). Formålet er at iværk-

sætte en mere bæredygtig indsats (og ikke kun symptombehandling) mhp. at bryde negative sociale

og familiemæssige mønstre og øge den sociale mobilitet.

Indledningsvis udføres en kortlægning af de belastende oplevelser/opvækstvilkår, som barnet/den

unge har været udsat for samt de symptomer (belastningsreaktioner), der optræder. Til dette for-

mål anvendes redskabet ”Arbejdspapir til kortlægning af sag”.

Dernæst foretages en analyse af barnets/den unges situation med udgangspunkt i specifikke ud-

slagsgivende faktorer. Projektet har til dette formål udviklet Analyse- og Arbejdsværktøjet (AoA)

med inspiration fra Arianne Struiks Sleeping Dogs-metode. Værktøjet er inddelt i 6 temaer, som

forskningen viser er vigtige at beskæftige sig med, når et barn/ung har været udsat for svære belast-

ninger, og udviser symptomer på traumer. Inden for hvert tema foretages en analyse med udgangs-

punkt i de 2 fokusområder: barrierer og trivsel og udvikling. Det er muligt at arbejde med disse

10

fokusområder parallelt, og der lægges derfor op til en dynamisk proces, hvor de to fokusområder

med fordel kan understøtte hinanden gensidigt13.

Når analysen er foretaget, planlægges og koordineres behandlingsarbejdet med barnet/den unge

og dennes familie. Analysen afdækker, hvad der er vigtigt at arbejde med i forløbet, men ikke hvor-

dan. Den tværfaglige traumefokuserede indsatsmodel skal således forstås som en metametode,

hvorved det er muligt at arbejde med en større variation ift. valg af interventioner i behandlingen14

og derved inddragelse af flere fagligheder i opgaveløsningen.

Analysen foretages hver 8. uge mhp. at justere behandlingsplanen ud fra aktuelle behov.

3.2. Et tværfagligt perspektiv i opgaveløsningen

Analysen via AoA inviterer til et tværfagligt perspektiv i opgaveløsningen. Med udgangspunkt heri

tydeliggøres konkrete udfordringer og behov, og derved hvilke kompetencer der er behov for i sa-

gen for at løse familiens udfordringer. På denne baggrund tilrettelægges behandlingsforløbet.

Fokusset på hvilke kompetencer, der er nødvendige at inddrage i opgaveløsningen, understøtter, at

de involverede fagpersoner (med forskellige kompetencer) supplerer og komplimenterer hinan-

den i den fælles opgaveløsning. Samtidig tydeliggør det for den enkelte behandler, hvor langt egne

kompetencer (og faglighed) rækker, og hvor der er behov for at inddrage kollegaers eller andre fag-

personers kompetencer.

3.3. Borgerinddragelse (FIT – Feedback Informed Treatment)

Et yderligere element i Den tværfaglige traumefokuserede indsatsmodel er anvendelsen af den evi-

densbaserede metode Feedback Informed Treatment (FIT). Hvor AoA sikrer, at indsatsen tilrette-

lægges og tilpasses med udgangspunkt i beskyttelses- og risikofaktorer samt et helhedsperspektiv,

sikrer FIT, at barnet/den unge og familien inddrages som deltagende aktører i samarbejdet. FIT har

til formål at sikre, at det enkelte barn/ung oplever en meningsfuld behandling, og får maksimalt ud-

bytte heraf.

FIT er et valideret redskab, som har vist sig brugbart både inden for det socialpædagogiske, social-

psykologiske og socialpsykiatriske felt. Det er et redskab, der giver løbende feedback og

13 Dette er bl.a. et af de områder, hvor den tværfaglige traumefokuserede indsatsmodel adskiller sig fra Slee-ping Dogs-metoden, da denne metode lægger op til et mere lineært og faseopdelt forløb, hvor der først stabi-liseres og dernæst processeres. Denne mulighed for at arbejde mere dynamisk var en af årsagerne til, at AoA blev til et værktøj med to fokusområder, der understøtter, at der både arbejdes med barnets/den unges ge-nerelle udvikling og trivsel, samt barrierer der står i vejen for, at bagvedliggende årsager/ belastende oplevel-ser kan bearbejdes. 14 Det er derved muligt at gøre brug af forskellige socialfaglige og psykologiske metoder.

2 FOKUSOMRÅDER:

Barrierer: Dette fokusområde sikrer, at potentielle barrierer inden for det pågældende tema afdækkes og fjernes. En barriere er no-get, som forhindrer barnet/den unge i at tale om belastningerne.

Trivsel og udvikling: Dette fokusområde sikrer, at der arbejdes med barnets/den unges generelle trivsel og udvikling inden for te-maet.

6 TEMAER:

1. Sikkerhed

2. Dagligdag

3. Tilknytning

4. Følelsesregulering

5. Kognitivt skifte

6. Motivation

11

resultatdokumentation af den indsats, der gennemføres. Det er centreret omkring to evaluerings-

skemaer: Session Rating Scale (SRS) og Outcome Rating Scale (ORS).

FIT vil bidrage til, at der løbende genereres dokumentation i forhold til effekten af den ydede indsats

med henblik på eventuelle justeringer ud fra barnets/den unges oplevelse af egen trivsel.

FIT kan samtidig anvendes til at få en vurdering af barnet/den unges fremskridt/udvikling fra eksem-

pelvis familie, omsorgspersoner eller andre i barnets/den unges private eller professionelle netværk

(skolelæreren, pædagogen etc.), således at effekten af behandlingen kan bygge på en helhedsvur-

dering.

Indsatsområdets leverancer15

• Der er afholdt kursusforløb i indsatsmodellen for de medarbejdere, der skal udføre be-

handlingsarbejdet, herunder familiebehandlere, psykologer, PPR, døgninstitutionsmedar-

bejdere, samt andre relevante medarbejdere. I alt ca. 200 medarbejdere har deltaget i kur-

susforløb.

Kursusforløbene indeholder:

• Kursus i anvendelsen af AoA, herunder det traumefokuserede mindset, samt et tvær-

fagligt perspektiv i opgaveløsningen (samarbejdsmodel)

• FIT-kursus, hvor ca. 85 medarbejdere deltager

• Der er uddannet eksperter i indsatsmodellen, mhp. at udføre supervision, samt yderligere

opkvalificering af medarbejdere mm. (forankringsstrategi).

• Der er udarbejdet en beskrivelse af arbejdsgange, procedurer, kriterier og retningslinjer for

samarbejdet – samt anbefalinger til implementering.

4. Forskning og evaluering

”Styrket indlæring, bedre skolegang” har et særligt fokus på effekt- og resultatdokumentation, her-

under at kunne bidrage med forskningsmæssig viden om sammenhænge mellem traumer og ind-

læring.

Det er et konsortium af LG Insight, VIVE og Deloitte, der varetager forsknings- og evalueringsopgaven

i forbindelse med projektet.

I den forbindelse skal leverandør bl.a.:

• Udarbejde et forsknings- og evalueringsdesign, som inddrager både kvantitative og kvalita-

tive data. Forskningsdesign indeholder to evalueringer hhv.:

o En Stop and Go-evaluering ultimo 2019/primo 2020.

o En slutevaluering, medio 2022.

• Udvikle et effektmålingsværktøj, der måler på specifikke indikatorer ved start og slut behand-

ling, samt et år efter endt behandling (se nedenfor).

o Sikre afholdelse af kursusforløb i brugen af effektmålingsværktøjet. Ca. 50 medarbej-

dere er uddannet i anvendelsen af effektmålingsværktøjet.

• Udføre en pilottest af ovenstående effektmålingsværktøj i opstartsfasen mhp. kvalitetssikring

af dette.

• Designe og udføre surveyundersøgelser/evalueringer af kurser, således at kurser tilpasses

de konkrete målsætninger/behov hos forskellige faggrupper.

• Indsamle og analysere data fra effektmålingen af indsatsen samt relevante data fra øvrige re-

gistre til analyse af progression samt traumers indvirkning på (ind)læring.

15 I forbindelse med sammenkoblingen af indsatsområderne er leverancerne ligeledes blevet integreret.

12

• Udvikle og gennemføre en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af de kom-

munale medarbejdere (både frontmedarbejdere, myndighedspersoner, behandlere og le-

dere) til vurdering af, hvorvidt projektet lever op til de opstillede succeskriterier.

• Udarbejde afsluttende rapport/rapporter med formidling af hhv.:

o Forskningsresultater vedr. traumers indvirkning på indlæring og skolegang

o Resultater af evalueringen af projektet/indsatsen (indsatsområde 1-3), herunder pro-

jektets succeskriterier

o Anbefalinger til implementering af indsatsen.

• Afholde oplæg og formidle de endelige resultater ved den afsluttende konference.

Effektmålingsværktøjet

Effektmålingsværktøjet har til formål at undersøge, om projektets indsatsmodel på udførerniveau

styrker børnenes indlæringsevner. Læring forstås i projektet som grundlæggende udvikling, og re-

fererer ikke alene til faglig læring. Læring er afhængig dels af tilstedeværelsen af læringsmuligheder

og dels af individuelle indlæringskompetencer. Effektmålingsværktøjet måler på barnets/den unges

individuelle indlæringskompetencer.

Der måles på specifikke funktioner vedr. udviklingen i indlæringskompetencer over tid. De konkrete

effektmål opdeles i tre områder:

• Kognitive funktioner, herunder hukommelse, koncentration og problemløsning

• Sociale kompetencer, herunder mentalisering og social adfærd

• Traumesymptomer, herunder bl.a. angst og depression.

Effektmålingsværktøjet administreres af psykologer, og der foretages i alt 3 målinger: en førmåling

(baseline) ved indsatsens start, en slutmåling ved indsatsens afslutning og en (mindre) eftermåling

1 år efter behandlingens afslutning.

Testbatteriet er sammensat ud fra følgende kriterier:

• Testene skal være relevante og anvendelige på en målgruppe med et bredt aldersspænd.

• Testene skal så vidt muligt anvende standardiserede scorer, der er sammenlignelige over

tid på tværs af aldersgrupper.

• Testene skal måle indlæringsfænomenerne så præcist som muligt.

• Testene skal afspejle forskningslitteraturen på området.

• Testene skal så vidt muligt være valideret på dansk.

• Testene skal så vidt muligt være normeret, og normpopulationerne skal stamme fra sam-

menlignelige lande, således at børnenes udvikling i undersøgelsen kan sammenlignes med

en normalpopulation.

• Den samlede testtid for børnene skal være ca. 2 timer (fastsat af Københavns Kommune).

Den samlede testtid for omsorgsgiverne skal være overkommelig, og kunne håndteres i kli-

nikken (dvs. når omsorgsgivere udfylder spørgeskemaer).

• Testene skal balancere kvalitet og økonomi

Dette giver tilsammen et målrettet instrument, der bygger på et bredt og solidt grundlag, og som

sikrer en systematisk dokumentation af indsatsens virkning.

5. Kommunikation

Dette indsatsområde dækker over den løbende kommunikation ift. indsatsen og projektet generelt

både internt og eksternt mhp. understøttelse af implementeringen i Københavns Kommune og

Gladsaxe Kommune samt evt. udbredelse af indsatsen efter endt projektperiode. Formålet er såle-

des at udbrede kendskabet til projektet, herunder viden om traumer blandt børn og unge fra ud-

satte familier, samt bane vejen for en udbredelse af indsatsen til andre af landets kommuner.

13

Indsatsområdet indeholder følgende tre overordnede leverancer: 1) interne formidlingsopgaver

mhp. at udbrede viden og resultater fra projektet, samt at engagere og motivere medarbejdere un-

dervejs i projektperioden, 2) formidlingsopgaver som har til formål at sikre, at resultater fra projek-

tet kan bidrage til at kvalificere den politiske debat/dialog på området både kommunalt, regionalt og

på landsplan og 3) afvikling af en afsluttende konference med præsentation af projektets resultater.

Formidlingsopgaverne vil bl.a. omfatte artikler til projektets hjemmeside, kommunens lokale intra-

net m.m., hvor erfaringer og resultater fra projektet formidles.

Organisering

I det følgende skitseres organiseringen og de fora, der skal bidrage til projektets udvikling, justering,

implementering samt forankring.

Projektet er et samarbejde mellem udfører- og myndighedsområdet indenfor det sociale regi,

men også på tværs af forvaltninger i Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune. Derudover

inddrages forskere og andre eksterne leverandører/konsulenter til at varetage opgaver inden for

forskning og evaluering.

I Københavns Kommune involverer projektet forskellige centre, institutioner og enheder under

Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen.

I Gladsaxe Kommune involverer projektet forskellige afdelinger – hhv. udfører, myndighed og PPR

– som er organiseret under Familie og Rådgivning i Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturforvalt-

ning.

Projektstaben

Københavns Kommune er projektejer. Mhp. ledelse af projektet er der etableret en projektstab be-

stående af en projektleder og tre projektmedarbejdere samt studentermedhjælper og prakti-

kant(er). Derudover er en projektmedarbejder fra Gladsaxe Kommune tilknyttet projektstaben de

første to år. Projektstaben er organisatorisk forankret under den centrale ledelse i den tværgående

Stab i Borgercenter Børn og Unge under Afdeling for Strategi og Implementering16.

Da projektet gennemføres i to kommuner, er der brug for en samlet strategisk projektledelse på

tværs af de to kommuner. Projektstaben, der er forankret i Københavns Kommune, sætter derfor

rammerne for metode, udvikler redskaber og sikrer gennemførelse af kurser, dokumentationsind-

samling mv. i begge kommuner.

På det konkrete understøttende plan er der dog en nødvendig opdeling af varetagelsen af den prak-

sisnære projektledelse. I Gladsaxe Kommune er der således en lokal afdelingsleder og projektkoor-

dinator, som i hverdagen varetager projektets implementering i kommunens praksis, ligesom det

også er den lokale ledelse, som træffer beslutninger ift. projektets organisatoriske prioriteringer og

forankring mv.

16 Projektstaben har tidligere været organisatorisk placeret decentralt under både udfører- og myndighedsom-

rådet. Det har været gavnligt for projektet – særligt de første projektår i udviklingsfasen. Her har projektet kunne

drage nytte af at udvikle et projektdesign med afsæt i eksisterende praksis, organisering og procedure.

Projektet befinder sig nu i implementerings- og forankringsfasen, hvor projektdesignet skal sammentænkes

med de øvrige aktuelle omstillinger og udviklingsspor i BBU mhp. at sikre en ambitiøs og vellykket forankrings-

strategi. Projektet er derfor pr. 1. august 2019 blevet placeret under den centrale ledelse i den tværgående Stab

under Afdeling for Strategi og Implementering.

14

I Københavns Kommune fungerer projektstaben både som den strategiske og koordinerende pro-

jektledelse for det samlede projekt, samtidig med at de varetager den praksisnære ledelse og koor-

dinering af indsatsen. Dette forudsætter stor kontakt med de lokale enheder og kræver samtidig en

fastholdelse i helikopterperspektiv og strategisk ledelse.

Der afholdes løbende koordineringsmøder mellem Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune.

På møderne deltager projektstaben og den lokale projektkoordinator i Gladsaxe Kommune – i nogle

tilfælde deltager også afdelingsleder fra Gladsaxe Kommune. Møderne afholdes ca. hver 6. uge.

Styregruppe

Der er nedsat en styregruppe, som har ansvaret for den overordnede fremdrift i projektet, herun-

der at handle på eventuelle overordnede barrierer (organisatoriske, politiske, økonomiske etc.). Sty-

regruppens medlemmer består af:

• Borgercenterchef BBU, Socialforvaltningen, Københavns Kommune: Sven Bjerre

• Projektleder, BBU, Socialforvaltningen, Københavns Kommune: Zandra Olesen

• Stabschef BBU, Socialforvaltningen, Københavns Kommune: Martin Nabil Korsbæk

• 3 områdechefer fra BBU-enhederne: Christian Sørensen (Nørrebro-Bispebjerg), Annika

Hermansen (Brønshøj-Husum-Vanløse) og Frida Henriques Altmann (Valby-Vesterbro-

Kgs. Enghave)

• Udførerchef, Familie og Rådgivning, Gladsaxe Kommune: Lisa Romlund Nielsen

• Leder af Gladsaxe Familiecenter: Mette Dyrby Gnisa

Der afholdes møder ca. hver 6. uge.

Afdelingsledere

Foruden styregruppemøderne afholdes samarbejdsmøder med afdelingsledere fra familiehusene

i de lokale enheder, samt leder af Gladsaxe Familiecenter. Møderne afholdes ca. hver 8. uge. På mø-

derne drøftes de mere praksisnære udfordringer og løsninger mhp. lokal forankring.

Ressourcepersoner og superbrugere

Der er til projektet yderligere tilknyttet lokale ressourcepersoner og superbrugere. Ressourceper-

sonerne bidrager til og styrker relevant information og kommunikation mellem projektstab og de

lokale enheder, og understøtter den lokale opgaveløsning mhp. at sikre lokal implementering og for-

ankring af indsatsen.

Ressourcepersonerne har således en central rolle i projektets løbende drift, men også i den langsig-

tede forankringsstrategi, da de er bærere og spredere af projektets indsatsområder.

Ressourcepersonerne deltager på netværksmøde ca. hver 8. uge. Møderne fungerer som en mulig-

hed for gensidig udveksling af viden og dialog om indsatsen og dens implementering i praksis på

enhederne, herunder drøftelser ift. forbedringer af værktøjer og procedurer. På møderne er der

også plads til at vende eventuelle frustrationer og mulige løsninger herpå, som kan opstå hos aktø-

rerne ved strukturelle ændringer eller andre eksterne forhold, som betyder afvigelser fra en tidli-

gere aftalt proces.

Der er ligeledes i hver enhed en superbrugerfunktion, som knytter sig til anvendelsen af de konkrete

værktøjer. Der er typisk tale om to superbrugere per BBU-enhed, ligesom der også er to superbru-

gere i Gladsaxe Kommunes Familieafdeling. Der er således en superbruger på myndighedsområdet

og en superbruger på udførerområdet. På udførerområdet er der flere steder et overlap mellem

superbruger og ressourceperson, således at funktionerne varetages af samme person. Generelt er

15

der med indsatsen lagt op til, at de aktører, som allerede har viden omkring indsats og metode, hjæl-

per kollegaer, som er i tvivl eller har spørgsmål til værktøjer, procedurer mv.

Ekspertgruppe17

Der er som en del af projektet uddannet 10 psykologer, som har fungeret som eksperter i traumer

og indsatsens værktøjer og procedurer. Eksperterne har blandt andet deltaget i et uddannelsespro-

gram med undervisning og supervision fra Arianne Struik. Her var hensigten, at de blev fuldt ud-

dannede i mindsettet bag Sleeping Dogs-metoden, så de gradvist kunne overtage uddannelsesfor-

løb samt supervision af kollegaer. Eksperttræningen blev afsluttet i efteråret 2018, hvorefter eksper-

terne begyndte at gennemføre lokale undervisnings- og supervisionsforløb.

Ekspertgruppen blev oprindeligt sammensat af 8 psykologer fra Københavns Kommune og 2 fra

Gladsaxe Kommune. Der har dog været et stort frafald i Københavns Kommune, da flere har sagt op

i løbet af det seneste år. Primo 2020 er der 5 eksperter tilbage - heraf de 2 fra Gladsaxe Kommune.

Ekspertgruppen i Københavns Kommune udvides derfor i 2020 med flere fagpersoner. Gruppen

bliver mere tværgående, og der inddrages flere fagligheder mhp. at sikre forankring på tværs af de

fem bydele. Det forventes, at alle 5 familiehuse er repræsenteret.

Der er blevet konceptualiseret 5 kursustyper samt supervision, som alle har et fælles fundament.

Der er således ikke tale om 5 vidt forskellige kurser, men kurserne har forskellige målgrupper og

faglige niveauer – alt efter om det henvender sig til professionelle eller forældre. Kurserne til de pro-

fessionelle henvender sig til forskellige faggrupper herunder myndighed, udfører og frontmedar-

bejdere.

Implementering, forankring og udbredelse

Projektet strækker sig over 5 år (2017-2022). Hovedleverancen for projektets første del (2017-

2019) har været en generel udvikling, implementering og justering af indsatsområderne 1-3 (Op-

sporing/vidensspredning, Identifikation og En tværfaglig traumefokuseret indsats). Projektet befin-

der sig nu i sin sidste fase, hvor projektet vil være koncentreret om fuld implementering og foran-

kring af indsatsområderne.

Procesplan

Forberedelse til projektopstart (2017)

• Indsatsområde 4 - Forskning og evaluering varetages af LG Insight, VIVE (tidligere SFI) og

Deloitte. Udviklingsopgaverne i udbuddet er færdige og implementeringsparate efteråret

2017.

• Der indgås endvidere kontrakt med eksterne undervisere vedr. udvikling og afholdelse af

kurser

Udvikling, justering og implementering (2017-2019)

• Der vil de første 2-3 projektår være en generel udvikling, implementering og justering af

indsatsområde 1-3 (Opsporing/vidensspredning, Identifikation og En tværfaglig traumefo-

kuseret indsats).

17 Dette refererer til det, der i projektansøgningen beskrives som eksperter. Gruppen blev i handleplanen be-skrevet som ’vidensenhed’, og har også tidligere gået under navnet ’facilitatorer’.

16

• Derudover vil der være uddannet eksperter inden for disse indsatsområder (1-3).

• Den tværfaglige traumefokuserede indsats implementeres løbende i de forskellige bydele

og de to døgninstitutioner18.

Fortsat implementering og forankring (2020-2022)

• Efter 2019 vil projektet være koncentreret omkring fortsat implementering og forankring af

indsatsområderne (1-5).

• Der uddannes flere eksperter, således at gruppen er mere tværgående med flere faglighe-

der repræsenteret.

Derudover vil indsatsområde 5 - Kommunikation indebære løbende formidling af projektets erfa-

ringer og resultater gennem hele projektperioden.

Ved projektets afslutning afholdes en større afsluttende konference, hvor projektets resultater for-

midles.

Forankring

Det tilstræbes, at projektets indsatsområder så vidt muligt flettes ind i allerede eksisterende praksis

og samarbejdsstrukturer i Københavns og Gladsaxe Kommune med henblik på 1) at gøre projektet

så meningsfuldt og relevant i praksis som muligt, 2) at kunne trække på eksisterende viden og kom-

petencer i organisationerne, og 3) at sikre en forankring af projektet i kommunerne, så indsatsen

ikke ophører efter endt projektperiode.

For at styrke kontekstualiseringen af projektdesignet er der derfor afholdt dialogmøder med prakti-

kere og ledere fra hhv. myndigheds- og udførerområdet i socialt regi samt repræsentanter fra sko-

leområdet i både Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune. Foruden løbende øvrig feedback

i de etablerede fora19 anvendes desuden Stop and Go-evalueringens resultater til at justere og til-

passe indsatsen, så den er meningsfuld for medarbejderne i praksis.

Forankringen af indsatsen foregår hovedsageligt på tre niveauer: strategisk, økonomisk og videns-

mæssigt. Disse uddybes nedenfor.

Strategisk forankring

Med henblik på en vellykket implementering og forankring skal projektdesignet kunne tilpasses de

forskellige strukturer og organiseringer, der er i hhv. en stor og mindre kommune. Afprøvningen,

udviklingen og implementeringen af projektet i både Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune

udgør et overordnet strategisk led i forhold til udbredelsen af indsatsmodellen til andre kommuner

– store som små. Projektet skal således bane vejen for og lette efterfølgende udbredelse af indsatsen

til andre kommuner (med inspiration og afsæt i erfaringer fra Københavns Kommune og Gladsaxe

Kommune), således at flest mulige udsatte børn og unge med traumer og deres familier får den

fornødne hjælp og støtte mhp. at sikre en bedre skolegang.

18 Implementeringen påbegyndte i 2017 i Gladsaxe Kommune og to af Københavns Kommunes bydele City-

Østerbro og Amager, samt i PsykologHuset. Herefter blev indsatsen udrullet på Nørrebro-Bispebjerg og i

Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave – og senest i Brønshøj-Husum-Vanløse i 2019. Ultimo 2018 påbegyndte invol-

veringen af døgninstitutionen Villa Kokkedal, og en del af medarbejderne er nu uddannet i Den tværfaglige trau-

mefokuserede indsats. I 2020 inddrages en ny døgninstitution. 19 Se afsnittet ”Organisering”.

17

Forskellene mellem Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune gælder både størrelse, borger-

grundlag og organisering. Det er væsentligt, at forandringsprocesserne kontekstualiseres, så de giver

mening for medarbejderne inden for det vilkårsrum, de er en del af.

Gladsaxe Kommune svarer størrelsesmæssigt til en mindre bydel i Københavns Kommune. Også i

forhold til organisering er der væsentlige forskelle mellem de to kommuner. I Gladsaxe Kommune

er familiebehandlere og psykologer organiseret i samme afdeling under samme ledelse, hvorimod

de to faggrupper i Københavns Kommune er organiseret adskilt – både geografisk, økonomisk og

ledelsesmæssigt. I Københavns Kommune er psykologerne centraliseret i PsykologHuset under et

udførercenter, mens familiebehandlerne er placeret decentralt i familiehusene, som ligger under

de 5 lokale myndighedsenheder (bydele).

Den 2. december 2019 besluttede Københavns Socialborgmester at samorganisere psykologer og

familiebehandlere, således at familiehusene er i besiddelse af flere fagligheder lokalt. Der er en for-

ventning om, at denne bestyrkelse af det flerfaglige perspektiv lokalt i familieenhederne generelt vil

styrke den ambulante behandling i København, samt koordineringen og udviklingen af indsatsen på

tværs af områder og enheder i BBU. Samorganiseringen træder i kraft 1. marts 2020, hvorved orga-

niseringen i Københavns Kommune i højere grad vil minde om organiseringen i Gladsaxe Kom-

mune.

Som led i den strategiske implementering og forankring af indsatsen (indsatsområde 1-3) nedsæt-

tes desuden arbejdsgrupper mhp. løbende sammentænkning af Den tværfaglige traumefokuserede

indsats med øvrige projekter og omstillinger i BBU. Her tænkes bl.a. på implementering af nyt digitalt

fagsystem, Borgerens Plan og beskrivelsen af den kommende faglige omstilling.

Økonomisk forankring

Den økonomiske forankring sikres ved, at indsatsen efter udvikling og implementering kan drives

videre som en del af den almene, kommunale praksis – både fagligt og økonomisk. Fordelingen af

projektmidler i projektperioden er derfor foretaget mhp. at understøtte forankring. Dette sker ved

en langsom nedjustering i det økonomiske tilskud til de involverede enheder og institutioner, som

skal sikre en naturlig og glidende overgang fra økonomisk projekttilskud til drift. Konkret indebærer

det, at tilskudsfinansieringen er delt op i to perioder af hhv. 2 og 3 års varighed. I de første to år –

hvor fokus er på implementering, justering og udvikling af indsatsen – vil tilskudsfinansieringen være

størst, mens der i de efterfølgende tre år – hvor fokus er på fuld implementering og forankring – vil

være en gradvis udfasning af implementeringsstøtte, herunder af det økonomiske tilskud.

Det forventes, at indsatsmodellen langsomt bliver en integreret del af driften i de to kommuner,

hvorfor den eksterne finansiering afslutningsvis alene vil dække projektledelse, forskning samt for-

midling af viden og resultater med henblik på en udbredelse af indsatsen til andre kommuner.

Vidensmæssig forankring

Som det fremgår af baselinemålingen, er manglende viden om traumer hos børn og unge (årsager,

konsekvenser, behandling etc.) samt kompetencer/redskaber og konkrete indsatser og procedurer

for samarbejde omkring traumesager en generel udfordring i kommunerne. Kompetenceudvikling

udgør derfor – sammen med effektivisering og koordinering af samarbejdet – kernen i indsatsen.

18

Det er den tværgående ekspertgruppe20, der skal sikre kompetenceudvikling og viden i organisatio-

nen, og som varetager afvikling af kurser og supervision i forbindelse med implementering og for-

ankring af projektet. Endvidere skal ekspertgruppen på sigt bidrage til eventuel udbredelse til andre

kommuner samt fungere som VISO-leverandør ift. traumeproblematikker. Ydermere involveres

ressourcepersoner og superbrugere21, som skal understøtte/sikre indsatsens videreførelse i orga-

nisationen efter endt projektperiode.

I alt efteruddannes ca. 1.400 medarbejdere i de elementer af indsatsen, som er relevante for den

pågældende faggruppe – fra opsporing og identifikation til behandling.

Økonomi

Projektet er tilskudsfinansieret af interne og eksterne midler.

Den samlede eksterne tilskudsfinansiering er 22.755.167 kr., hvoraf ca. 7,5 mio. kr. er bevilliget fra

Egmont Fonden og ca. 15,3 mio. kr. er bevilliget fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Den samlede interne tilskudsfinansiering er på i alt ca. 10,2 mio. kr., hvoraf Socialudvalget i Køben-

havns Kommune har støttet med 7,8 mio. kr., mens Borgercenter Børn og Unge bidrager med ca.

2,4 mio. kr.

Den samlede økonomiske tilskudsfinansiering (intern og ekstern) udgør dermed ca. 32,9 mio. kr.

20 Se afsnittet ”Organisering”. 21 Se afsnittet ”Organisering”.