1Projektbeskrivelse • Introduktion

Design og layoutKirsten Bach Larsen

Den skandinaviske krimi er blevet en suc ces, hjem me som internationalt. For skel lige krimi gen rer ud fol der sig i bogen, fil men, fjernsynet og computeren. Men kri minalitet er også om drej ningspunkt for et betyd­ningsfuldt journa listisk om råde. Hvordan forholder fiktionen sig til de journalistiske genrer? Hvad be­virker me dia li se ringen? Hvad betyder krimiens ste­der? Hvordan indgår krimien i medie kulturen? Pro­jek tet fokuserer på sådanne spørgs mål.

Krimi ogkriminal­

journalistiki Skandinavien

www.krimiforsk.aau.dk

Arbejdspapir nr. 1

© Projektet

Aalborg 2008

ISBN: 978­87­91695­10­0

Projektbeskrivelse og delprojekterFakta, fiktion og formål

30 % af den danske befolkning fulgte med i episode 14 af Rej­se holdet, sendt på DR 1 d. 8.4.2001. Optakten lød: ”Da nogle lo­ka le betjente er ude på en rutineopgave, i et område med man ge ind vandrer fa mi lier, bliver de opsøgt af en skræk slagen ung pige. I pigens lejlig hed venter en tragedie, og en rystende til­ståelse. Det ligner et opgør i forbindelse med et tvangs æg te skab ­ men er det hele sandheden?” Ekstra Bladet bragte fra ef ter året 2000 en række reportager om vir ke ligheden bag Rejseholdets fik­tioner. Episode 14 var ikke enestå ende i sin rea litets afhæn gig­hed, hverken i vir keligheden eller i repor tage gen ren, som det fremgår af følgende: ”Æresdrab. En tid lig morgen lister en kvin­de ned ad en tyst villa vej et sted på Amager. På flugt fra sin fa milie, sin baggrund og et krav om, at hun skal opgive den, hun elsker. Tre uger efter ud ånder hun på Banegårdspladsen i Sla gelse. Skudt af sin bror.” (Politiken d. 14.5.2006).

Tv­dramaer tager udgangspunkt i faktiske forbrydelser. Fak­ta om kriminalitet serveres med fiktionens virkemidler i avis­re por tagen, tv­magasinet, reality­programmerne og filmdoku­mentaren. Tv­serier og magasinprogrammer følges op af bog­udgivelser som Niels Brinch og Jes Dorph­Petersens Opklaret 2000 og Eigil V. Knudsens bøger om Rejseholdet 2001­02. På internettet sker en fortløbende for midling og bearbejdning, og den interaktive krimi udvikles i computerspil.

Formålet med projektet er at kortlægge og analysere krimien og kri mi naljournalistikkens nye former for interaktion i skan­dinavisk sam menhæng og at vurdere deres betydning for op­levelsesøko no mien på det globale marked. Det er vores anta g­else, at begre berne om trans gression og kulturelt med bor ger­skab kan bidrage til at be lyse den særlige rolle, media li seringen spiller. Trods stof fets po pularitet og påfaldende eks pansion er det ikke før under søgt i et samlet, større projekt.

Kriminalitetens medialiseringKriminalitet er et sammenfattende begreb for begåede, straf be ­lagte handlinger. Defineret som uønsket trans gres sion af mo ral­

2Projektbeskrivelse • Introduktion

ske normer har kriminalitet altid været om gærdet af sam fun dets opmærksom hed og sank tioner. Men forståelsen af begrebet har al drig været entydig. Krimina li tets hi sto­rien og retssociologien viser, at opfattelsen af forbrydelser er afhængig af sociale, kul tu relle og men tale sammenhænge. Fra antikken over oplysningstiden til i dag har for holdet mellem samfund, forbrydelse og straf været gen stand for problematisering og dis kussion (fx Seneca i det 1. årh., Beccaria 1764 og Christie 2003).

Siden det moderne, urbane gennembrud har medialisering været en afgørende of­fentlighed omkring forbrydelser, og dermed for en ud bredelse af diskussionen fra de få oplyste til de mange med borg ere. Kriminalitet er omdrejningspunkt for en om­fattende bog­, film­, tv­serie­ og spilproduktion. Denne udvikling, der afsatte be gre­bet om ’krimi’ og kriminaljournalistik, accellererede i det 20 århundrede. Ved ’krimi’ forstår vi fiktion i bogform, som film eller tv­drama, hvori forbrydelse og opklaring er styrende for karakterernes hand linger og plottet. Ved ’kriminaljournalistik’ for­står vi jour nalistisk formid ling af stof om kriminalitet i aviser og elektroniske medier i for skel lige genrer.

Alle de internationalt kendte former for krimi og kriminal journa listik blev fra mid ten af det 19. årh. udbredte i Norden gennem oversættelser, omdannelser og ef­ter hånden originale bidrag, der har med virket til at gøre den tidligere peri feri til et vigtigt pro duk tions cen ter. Især fiktion indgår med vægt i oplevelses øko nomien på inter na tio nalt plan, jf. de svenske sværvægtere Henning Man kell og Liza Mark lund. En lang række andre krimi forfattere, kvindelige som mand lige, har udvidet begre­bet om krimiens typologi og funk tion ­ i Sve rige fx Arne Dahl, Håkan Nesser, Jan Guillou, Inger Frimansson, Karin Alvtegen, Åsa Nilsson; i Norge Gunnar Staalesen, Jo Nesbø, Karin Fossum, Kim Smaage og Anne Holt; og i Danmark Susanne Staun, Gretelise Holm, Elsebeth Egholm, Sara Blædel. Svensk film­ og tv­drama har været stærkt til at følge op. I Danmark har tv­krimi­serien i international sammenhæng stå et stærkest.

Transgression og kulturelt medborgerskabTransgression i medieformidlet kriminalitet rejser og disku terer en række spørgs mål:1 den etiske normoverskridelse (dilemmaet mellem en uaccep tabel grad af indivi­

duel frigørelse og en ligeledes uacceptabel grad af kollektiv undertrykkelse, spørgs­målet om det ondes eksistens og status),

2 den sociale binding og overskridelse (dominerende i ame ri kansk retssociologi si­den 1920erne),

3 den psykologiske dimension (der implicerer fortolknings model ler af forholdet mel­lem individet og kollektivet, spejlings funk tion for iagttageren),

4 den juridiske ramme (spillet mellem det tilladte og det for budte, retsbevidstheden, selve kriminalitetsdiskursen, jf. Agger 2005),

5 den æstetiske dimension (transgression i genre, stil, skjult kamera, den litterære krimi etc.).

Medieformidlet kriminalitet handler også om kulturelt med bor ger skab. Popu lær­kul turen tilbyder os et udvalg af fore stillede fælles skaber (Anderson 1996) og især af fælles fanta sireservoirer (Elsaesser 2000). Når vi bruger medierne som læsere, seere eller spillere melder vi os ind i publikums fæl les skaber, der rækker ud over det na­tionale (ex. femikrimien), men som samtidig produ cerer lokale enklaver i det na tio­nale – som fx fan­ eller see r grup per (Hermes 2005). Popu lær kulturen produce rer så ledes et kulturelt medborger skab som ikke kan reduceres til subkultur eller til en mod kultur, men som væver sig ind i og ud af de eksisterende globale, nationale og lokale kulturer.

3Projektbeskrivelse • Introduktion

I mediernes kriminalstof debatteres hvilke former for orden, for bry delse og straf, der er ønskværdige i et samfund – og der med hvilke samfund, der er ønskværdige. Det enkelte subjekt får mu lighed for at gennemspille attråværdige kom petencer og psyko logiske mekanismer og ’arbejde’ med dem som en god medborger. Populær­kul turens konsekvenser for borgernes selvdannelse kan formuleres i bil le det af en do­it­yourself­borger (Hartley 1999). I forhold til krimien gæl der det de ordens­ og passionsstrategier, som seere og læsere kan forhandle i forhold til deres egne liv. Den kulturelle med borger er således et til stadighed selvreflek terende menneske.

Kulturelt medborgerskab er en proces af ’bonding’ og reflek sion over samme ’bond­ing’. Den ligger implicit i mediernes tilbud til læsere og seere og tilbyder også mulig­heden for som publikum at træde på ironisk distance – uden at dette unddrager sig mulig heden for at del tage i mediernes kultu relle forbruger­’demokrati’.

Disse antagelser vil ud fra forskellige synsvinkler og metoder blive undersøgt i pro jektet.

Metoder• Registrering af materiale: krimityper og dokumentarer.• Kildestudier i periodens kriminaljournalistik. • En medie­ og genrehistorisk orienteret tilgang.• En komparativ tilgang ­ på flere planer. Vi vil gennemføre sam menlignende under­

søgelser mellem fakta og fiktion, for skellige me dier (bog, film, tv, internet, pc) og mellem natio nale og internationale/transnationale versioner (primært under ind­dragelse af materiale fra Skandinavien).

• Materialeselektion omkring udvalgte cases.• Tekstanalyse ud fra genrebaserede og æstetiske kategorier. • Produktionsanalyse.• Receptionsanalyse.

4Projektbeskrivelse • Delprojekter

Gunhild AggerErindring, identitet og fortid

Det er delprojektets formål at udvikle en typologi til regi stre ring af den historiske krimi og krimidokumentar i Danmark gennem peri o den 1985­2006 og at levere en fremstilling af disse genrers ud vik ling i perioden. På baggrund af teorier om erin­dring, glemsel, nostal gi og historie (bl.a. Boym 2001, Johannisson 2001, Riceour 1983­85, Todorov 2000) vil jeg fore tage en komparativ, intermedial analyse af ud valg te roma­ner, tv­dramaer, film og dokumentarer for at kva li fi cere antagel serne om, hvordan de historiske dimensioner funge rer i hhv. fiktion og fakta.

Det er min antagelse, at fortiden, som den repræsenteres i den historiske krimi og krimidokumentar, har tre afgørende funk tioner. Den er 1) spejl og moralsk målestok for samtiden og dens trans gres sionsbegreb; 2) forum for, hvordan national selvfor­ståelse i samtiden finder et populært udtryk, der kan medvirke til kulturelt med bor­ger skab; 3) katalysator for den tidsbevidst hed, der er afgørende i både spændings­genrer og den historiske doku mentars pendlen mellem glemsel, erin dring og appel til nutiden. 1 Trods genrestudiernes opblomstring gennem de senere år har de former for histo­

risk krimi, der har udviklet sig i perioden, været oversete, ligesom den historiske krimi dokumentar. Men netop dis se genrer udstiller de ændrin ger, der konstant foregår med trans gressionsbegrebet, fiktions­ og faktakon trak terne.

2 Besættelsestiden er en populær referenceramme i både fik tions­ og dokumentar­kontekst, fx i Stellan Olssons Jane Horney (1985), Anders Bodelsen/Palle Kjærulff­Schmidts Mørklægning (1992) Ole Christian Madsens krimi­pastiche Edderkoppen (2000), Søren Fau lis Min morfars morder (2004), Gretelise Holms Under fuld be dø vel se (2005). Synsvinklen kan være distanceret eller nær. I alle tilfælde spidsformu lerer besættelsestiden begrebet om national identitet ved at rejse de ultimative spørgs mål om tilhørsforhold, offer vil lighed og selvforståelse – der også omfatter samtiden.

3 I krimien og krimidokumentaren gemmer fortiden ofte glemte el ler fortrængte mo menter, der viser sig at blive afgørende. Ikke kun distribuering af viden, men også hukommelse, glemsel og gradvis erindring spiller en stor rolle.

5Projektbeskrivelse • Delprojekter

Karen Klitgaard PovlsenKrimi og køn ­ kulturel terapi?

Umberto Eco skrev i efterskriftet til Rosens navn: ”Jeg tror ikke folk kan lide krimi nal­romaner, fordi der er mord i dem, eller for di de ud trykker den endelige (…) ordens triumf over kaos. Men fordi krimi nal romanen i sin reneste form er en historie om en formod ning.” (1982). Dette delprojekt har som fokus at under søge, om så danne for­mod ninger kan ve ri fi ce res i en receptions analyse af krimi på tv – fik tion og faktion – in casu TV2s krimi aften med fik tionsserien Anna Pihl efter fulgt af faktionsse rien Station 2.

Hypotesen er, at det mere er forhandlinger end formod ninger, der driver publikums seer­ eller læsebegær. Samt at disse forhandlinger i høj grad tager sit udgangs punkt i de køn, der er på spil på tv og in volverer seerens subjektive køn. Det teoretiske om­drejningspunkt er, at kønnet er centralt i popu lære medier, fordi kønnet står til for­hand ling i en senmoderne kul tur, hvor mange subjekter forholder sig re flekteret til hvilken køns position, de indtager (påtager sig), hvilken kønsposition, de ønsker at ind tage (at ’gøre’) og hvilke køns po si tioner, der er kulturelt at trå værdige (Sønder­gaard 1996, Butler 1990, 1997).

Denne hypotese er udviklet i forhold til en mangeårig beskæf tigelse med kønsteori og i forhold til teorier om kulturelt og æste tisk med borgerskab, som de er formuleret hos bl.a. Hermes (2005) og van Zoonen (2005). Netop i transgres sionen af det kultu­relt acceptable (forbrydelse) åbnes for en forhand ling, der kan be kræfte eller ud for­dre subjektets kønnethed og dets kulturelle valorisering. Kan vi tale om en form for kulturel terapi i disse forhandlinger?

Et nybrud sker i 1970erne med den angloamerikanske femi kri mi. Det har sat sit præg på både politi­ og detektivserier, og på fakta seriens kønspræsentationer, der nok er mands dominerede, men sjæl dent ureflekteret. Hvordan dette præg ser ud i Danmark (og Skan dinavien) skal være receptions analysens kontekst.

6Projektbeskrivelse • Delprojekter

Ulrik LehrmannBrutalitetens sanselighed –

kriminal journalistik som oplevelsesjournalistik

Projektet sigter mod at kortlægge karakteren af og udvik lingen in den for kriminal­journalistikkens tekstlige fremstil lingsformer, med fokus på Ekstra Bladets kriminal­journa listik fra midten af 1960’erne og frem til i dag. Formålet hermed er at afdække det kri mina li tets univers, avisen formidler, samt de journalistiske former, hvori dette finder sted, for ad den vej at belyse konstruk tionen af den journalis tiske fortælling i den trykte presse om kriminalitet og dens rolle i mediebilledet.

Ekstra Bladet er valgt som primært undersøgelsesobjekt, fordi denne avis på afgø­rende vis fra midten af 60’erne markerer et radikalt ny brud inden for dansk presse og med sin jour nalistik, der er meget lidt undersøgt, bliver normdannende for en på­gå ende, kritisk og op søgende journalistik – også inden for kriminal stoffet. Senest har Ekstra Bladet markeret sig ved et selvstændigt ugentligt kriminal tillæg. På et over­ordnet plan kan man se Ekstra Bladets kriminal jour nali stik som et væsentligt bidrag til en løbende mediefortælling om krimi na li tet, hvor der på tværs af de enkelte sager skabes et seriepræget flow og dermed en offentligt formidlet horisont mht. krimina­litet, hvori publikum oplevelses­ og værdi mæssigt kan orientere sig.

Projektets tese er, at kriminaljournalistikken mht. såvel be skri vel ses tæthed som brug af fotos i stadig stigende grad bliver konkret san se appellerende, og at journalistik­ken heri forholder sig aktivt til fik tionens beskrivelses­ og fortælle former. I dette græn­se land mel lem dokumentation og fiktion pågår samtidig en stadig radi ka lise ret over ­skridelse af tabui serede sider af læsernes op level ses­ og erfarings verden. Gennem en sådan forståelse af kriminal journali stikken kan projektet dialogisere med projektets øvrige delprojekter om krimi fik tion og faktaformidling af kriminalitet (det krimina­listiske felts forhold til ‘reality’­æstetik).

Undersøgelsen organiseres konkret som en blanding af kvan tita tiv og kvalitativ tekst analyse. I den kvantitative under søgelse afdækkes det kriminelle stofs omfang og forholdet mellem spek takulær kri minalitet (drab, vold, voldtægt) og rutinepræget po litistof inden for tre afgrænsede tidsrum (november 1966, 1986, 2006). I den kva li­ta tive undersøgelse analyseres de journalistiske fremstillings former og forholdet mel lem faktaformidling og op levelsesværdi i udvalgte ca ses fra de undersøgte år.

7Projektbeskrivelse • Delprojekter

Peter KirkegaardKrimiplot og æstetisk transgression

Narratologien har længe fremholdt krimien som pædagogisk møn stergyldig hvad angår plot, det elementære spil mellem fabula og suyzet, men samtidig også sat gen ren i parentes som ensporet og der med i sidste ende uinteressant i æstetisk hen se ende.

Den moderne kriminalroman, ikke mindst den skandinaviske, har i de seneste år anfægtet denne rangordning. Arne Dahl (alias Jan Arnald) er et illustrativt eksempel herpå. Dahl blander ube sværet en durkdreven plotting, der omhyggeligt tilgodeser læse rens for vent ninger til orden i opklaringens dialektik, med aktuel politisk kritik og satire og med boren i historiske smertepunkter og mytiske møn stre, og gør det i et rigt varieret sprog, som i sin intertekstuelle og metapoe tiske legelyst udfordrer læse­ begærets selvrefleksion.

Projektet er dobbelt fokuseret. Krimi­narratologiens klas si kere, Tzve tan Todorov, Dennis Porter bl.a., har længe trængt til opda te ring. En præcisering af Peter Brooks’ suggestive, men indtil videre ikke vi dere analytisk operationaliserede begreb om ”plot­ting” er projek tets første fokus. Plotting be toner læsningens temporalitet, dens utål­som me villen målet, men også dens ’andet’, lysten ved udsættelsens re flek sive tø ven – noget Dahls raffinerede sprogspil tydeligt stræber mod. Hans fjerde roman i politi­serien, Europa Blues (2001) er projek tets analytiske hovedeksempel.

Dahls raffinerede plotting overskrider produktivt de fik se re(n)de græn ser mellem krimitraditionens mainstream og avantgarden gen nem hybridisering af låste kate­go rier. En æstetisk trans gres sion, der sætter spørgsmålstegn ved gæng se grænser og adskilte rum. Ana lysen af Europa Blues vil foku sere på den moderne krimis littera­ritet, dens stilistiske svar på genrens faste klicheer.

Et analytisk sideblik til Jo Nesbøs norske krimier, som også ofte re flekterer både det globale og det historisk betændte, vil kunne præ cisere den nordiske krimitradi­tions særegen hed midt i globa lise ringens homogeniseringer.

8Projektbeskrivelse • Delprojekter

Anne Marit WaadeYstad som åsted og destinationProduktionsanalyse af Wallander­krimi serier og brugen af location

Krimiserien indeholder i sin dominerende form en særlig rea lisme kontrakt: krimiens fiktion er knyttet til faktiske (å)steder, og de tv­visuelle fremstillinger baseres på kon­krete locations. I den skandi na viske krimi­tradition knyttes brutale massemord, in­ces tuelle hand linger og voldeligt fremmed had til lokalsamfund og småbyer og re­flekterer dermed spændin gen mellem lokal tradition og global mo der nitet, mellem det gode og det onde i menneske naturen, og mellem opløsning og opretholdelse af moral og sam fundsorden. Henning Mankell udtrykker selv denne modsætning som ”Den sven ske uro” i indledningen til Indan frosten. Krimiseriens realis me fordobling af steder/åsteder åbner op for flere betydnings spil: seerens gen ken delse og erin dring, krimi brugt som ind spil i sam fundsdebat, samt krimiserie brugt i for bindelse med markedsføring af turistdesti na tion (en ”DaVinci­effekt”, bl.a. i form af film­ og fod­sporsturisme).

Det svenske filmselskab Yellow Bird (med Henning Mankell selv i ledelsen) har i samarbejde med skandinaviske tv­sel skaber samt det lokale turisterhverv lanceret en ny serie om Kurt Wallander baseret på Mankells krimihelt (2004­06, se www.ystad.se, ”Holly stad”). Se rien er produceret med hen blik på både biograf og tv. Yellow Bird forhandler nu med bl.a. BBC om at producere en ny serie for et inter nationalt mar­ked, stadigvæk med Ystad som location (http://www.yellowbird.se).

Studiet omfatter en produktionsanalyse af den svenske kri mi serie samt den pro­jek te rede engelske serie, og har til formål at under søge: værdier, overvejelser og frem­stilling af Ystad som location samt pege på økonomiske og æstetiske perspek tiver ved valg af location. Metoden for studiets empiriske del omfatter interviews med produ­cen ter, observation af kommende produktion samt ana lyse af krimi se riens sted spe­cifikke æstetik i hhv. den svenske og den engelske serie. Min tese er, at krimiseriens brug af location hvi ler på en tve tydig hed: på den ene siden familiarisering og gen­kendelig realisme, på den anden side en eksotisering (post kort æstetik) og dæmo ni­se ring. Åstederne forvandles paradoksalt til salg bare destinationer. Stu di et inde­holder nye perspektiver inden for skandinavisk medie­ og tu rismeforskning.

9Projektbeskrivelse • Delprojekter

Kjetil SandvikAt være Ingrid DahlInteraktive krimier med recipienten i rollen som efter forsker

Dette delprojekt undersøger hvordan krimien som genre re me die res i computerspil ved at gøre de væsentligste karak teristika – afdæk ning af et hændelsesforløb (forbry­del sen), udforskning af et konkret sted (gerningsstedet) og møder med og under sø­gelse af forskellige karakter (vidner, mis tænkte) – interaktive.

Et af krimiens særkender er at opklaringen af forbrydelsen er mere væsentlig end forbrydelsen i sig selv. Vi engageres som læsere/seere i det opklaringsarbejde som foretages af kriminal betjente fra drabs afdelingen, rejseholdet, den rets medicinske af­deling, og krimiens spænding er uløseligt for bundet med hvor ledes dette arbejde ud ­føres, hvilke udfor dringer og forhin dringer der opstår, hvilket tids pres opkla ringen er under etc. Dette inde bærer undersøgelse af ger nings steder, afhøring af vidner og mis tænkte som medvirker til at der skabes indsigt selve forbry del sen og hvem der po tentielt har be gået denne.

Denne plotstruktur, der har undersøgelsens og gådeløs nin gens ka rak ter, kender vi fra computerspillet og især fra action­adven ture gen ren. Så når computerspil reme di­e rer krimien er der her tale om et medie som allerede har nogle klare gen re ligheder med kriminal romanen, ­filmen og ­serien, blot med den væsentlige forskel at vi her ikke længere er læsere eller seere, men aktive medspillere i selve op klaringsarbejdet som ledere af eller deltagere i et efterforsk nings hold.

Delprojektet fokuserer på disse ligheder såvel som markante for skel le mellem in­ter aktive og ’traditionelle’ krimier og ser nær mere på den form for synergi og kon­vergens som finder sted såvel som på den væsentlige oplevelsesøkonomiske pointe der ligger i at vi med den interaktive krimi får mulig hed for at spille med (som til­fældet er med den interaktive del af krimiserien C.S.I.) og for at opleve plot og set ­ting ’inde fra’. Dette sker gennem tre konkrete cases, hvor der foku se res på 1) reme­diering af det konkrete opkla ringsarbejde enten som underholdning eller i et pæda­go gisk per spektiv i Mis tænk (Dead line Games 2000) og Drabsag/Melved (Lear ning Lab Denmark 2004), 2) im mer sion i forbrydelsens og for bry derens psykologi i Blackout (Dead line Games 1997) og Bagsæde strisser (Danmarks Radio 2002) og 3) sam spil mel lem eksisterende krimier og deres digitale inter aktive re medi e ringer i Lisa Marklunds Dollar – the Game (PAN Vision Studio 2006).

10Projektbeskrivelse • Litteratur

Litteraturliste

Agger, Gunhild: "Crime and Gender in the Provinces", in Gunhild Agger & Jens F. Jensen (eds.): The Aesthetics of Television. Aalborg: Aalborg University Press, 2001.

Agger, Gunhild: Dansk tv­drama. Arvesølv og underholdning. Frederiksberg: Samfunds­ litteratur, 2005.

Agger, Gunhild: “Format Trade and TV Drama – Friends for Life? Danish TV­Drama in a Global Context”, in Northern Lights, Copenhagen: Museum Tusculanum Press, 2006.

Agger, Gunhild: “Found in Translation: Domestic­Universal Strategy in Adapting Karen Blixen “, in Christensen, Jørgen Riber & Kyle, Nicholas (eds.): Open Windows: Remediation Strategies in Global Film Adaptation. Aalborg: Aalborg University Press, 2005.

Agger, Gunhild: “Dansk, fransk og engelsk ­ strategier for en national filmkultur”, in Rossel, Sven Hakon & Langheiter­Tutschek, Matthias & Reidinger, Roger (red.): Der Norden im Ausland – das Ausland im Norden.Wien, 2006.

Allon, Fiona: “Nostalgia unbound: illegibility and the synthetic excess of place”, in: Continuum: Journal of Media & Cultural Studies, 14 (3), 2000.

Anderson, Benedict: Imagined Communities. London: Verso, 1996.Balvig, Flemming: Opslag om kriminalitet i Den Store Danske Encyklopædi 1997.Balvig, Flemming & Kyvsgaard, Britta: Danskernes udsathed for kriminalitet 1985 til

2005. Københavns Universitet, Justitsministeriet, Rigspolitichefen & Det krimi­nalpræventive Råd, 2006.

Barash, Jeffrey: ”The Sources of Memory”. In Journal of the History of Ideas, 58.4, 1997 pp. 707­717.

Beccaria, Cesare: Om forbrydelse og straf. Kbh.: Museum Tusculanum, 1998.Bennich-Björkmann, Bo: Forskningen om detektivromanen 1907­1977. En kritisk gransk­

ning av viktigare insatser i England, USA, Frankrike och Tyskland. Bromma, 1979.Bertens og D’haen: Crime Files, New York: Palgrave, 2001.Billing, Jacob: Mænd i mørket. Kbh.: Tiderne skifter 2003.Bjerre Jepsen, Nanna: “Kort og kortlægninger”, in Kulturo, Tidsskrift for Moderne

Kultur, no. 19/2004, Københavns Universitet.Bondebjerg, Ib: ”Med politiet i ’virkeligheden’: Reality­tv og kriminalitet”, in Medie­

Kultur 34. Århus: SMID, 2002.Bolter, David & Grusin, Richard: Remediation. Understanding New Media. Cam bridge,

Mass.: The MIT Press.Boym, Svetlana: The Future of Nostalgia. New York: Basic Books, 2001.Brinch Niels og Dorph-Petersen, Jes: Opklaret ­ 8 danske kriminalsager. Kbh.:

Forum, 2000. Brooks, Peter: Reading for the Plot. Oxford: Clarendon Press, 1984.

11Projektbeskrivelse • Litteratur

Brown, Sheila: Crime and Law in Media Culture. London: McGraw, Open University Press, 2004.

Brunsdon, Charlotte: “The Structure of Anxiety: Recent British Television Crime Fiction”, in Edward Buscombe (ed.): British Television. Oxford: Oxford Univer­sity Press, 2000.

Butler, Judith: Gender trouble. London: Routledge, 1990.Butler: Exitable Speech. New York: Routledge, 1997.Bærenholdt, J. O., Haldrup, M., Larsen, J. & Urry, J: Performing Tourist Places.

Aldershot: Ashgate, 2004.Carroll, Noël and Choi, Jinhee (eds.): The Philosophy of Film and Motion Pictures.

Oxford: Blackwell, 2006.Cartmell & Whelehan: Adaptations, London: Routledge, 1999.Christia, Niels: En passende mængde kriminalitet. Kbh.: Reitzel, 2004.Clarens, Carlos: Crime Movies. New York: Dacapo press, 1997.Chris Rojek & John Urry (eds.): Touring Cultures – transformations of travel and theory.

London: Routledge, 1997.Couldry, Nick & McCarthy, Anna: Mediaspace – Place, Scale and Culture in a Media

Age, Routledge 2004.Crouch, David & Lübbren, Nina (eds.): Visual Culture and Tourism, Berg, N.Y. 2003.Crouch, David, Jackson, Rhona & Thompsoon, Felix: The Media & The Tourist Ima­

gination, Routledge, 2005.Dahl, Willy: Dødens fortellere. Bergen: Eides Forlag, 1992.Depken, Friedrich: ”Sherlock Holmes, Raffles ind ihre Vorbilder. Ein Beitrag zur

Entwicklungsgeschichte und Tecknik der Kriminalerzählung”. In Änglische Forschungen 41. Heidelberg, 1914.

Elgström, Jörgen og Åke Runnquist: Svensk mordbok. Stockholm, 1957.Elgurén & Engelstad (red.): Under lupen. Oslo: Cappelen, 1995.Engberg, Jens: “Forbrydelse til tiden”. Rapport fra NSFKs 42. forskerseminar.

Bergen, 2000.Ermert, Karl og Wolfgang Gast: Der neue deutsche Kriminalroman. Beiträge zur Dar­

stellung, Interpretation und Kritik eines populären Genres. Rehburg­Loccum, 1991.Elsaesser, Thomas: Weimar Cinema and After. London: Routledge, 2000.Fishman, Mark & Grey, Cavendar (eds.): Entertaining Crime: Television Reality

Programmes. New York: Aldine de Gruyter, 1998.Goldbæk, Henning: Grænsens filosofi. Rationalitet og utopi hos Edgar Allan Poe. Kbh.:

Akademisk Forlag, 1991.Hartley, John: Uses of Television. London: Routledge, 1999.Hausken, Liv: ”Kriminalseriens gåte: Krim­ og politiserier”, in Norsk medietidsskrift

nr. 1, 1996.Hedman, Dag (red.): Brott, kärlek, äventyr. Texter om populärlitteratur. Lund, 1995.Hermes, Joke: Re­reading Popular Culture. Malden: Blackwell, 2005.Holmgaard, Jørgen & Michaelis, Bo Tao: Lystmord. Holte: Medusa, 1984.Holquist, Michael:”Whodunit and Other Questions”, in New Literary History 3, 1971.Johannisson, Karin: Nostalgia. En Känslas Historia. Stockholm: Bonnier Essä, 2001

12Projektbeskrivelse • Litteratur

Jansson, André: “Spatial Phantasmagoria – The Mediatization of Tourism Experi­ence”, in European Journal of Communication, Vol. 17, Sage, 2002, pp. 429­443.

Jansson, André: Globalisering – kommunikation och modernitet. Lund: Student­litteratur, 2004.

Jensen, Klaus Bruhn (red.): Dansk mediehistorie 1­3, København: Samleren, 1996­97.Jensen, Klaus Bruhn (red.): Dansk mediehistorie 4, Frederiksberg: Samfundslitteratur,

2003.Jermyn, Deborah: Crime Watching: Investigating Real Crime TV. London: IB Tauris,

2006.Jewkes, Yvonne: Media & Crime. London: Sage, 2004.Kim, Hyounggon & Richardson, Sarah L.: “Motion Picture Impacts on Destination

Images”, in: Annals of Tourism Research, Vol. 30, No. 1, Elsevier Ltd. 2003Larsen, Jonas: “Tourism Mobilities and The travel Glance: Experiences of being on

the Move”, in Scandinavian Journal of Hospitality and Tourism, Vol. 1, No. 2. Taylor and Francis, 2001.

Lehrmann, Ulrik: ”Skandaleblade, skillingsaviser og smudspresse ca. 1850­1910”, in Ib Poulsen og Henrik Søndergaard (red.): Medie­billeder. Kbh., 1998.

Lehrmann, Ulrik: “Avisanalysens status”, in MedieKultur 28, Århus: SMID, 1998.Lehrmann, Ulrik: “Om feuilleton­ og reportagejournalistik”, 2000, tilgængelig på

www.cfje.dk.Lundin, Bo: Århundradets svenska deckare. Bromma,1993.Kerte, Jens: Forbryderjagt. Kbh.: Aschehoug, 2001.Kidd-Hewitt, David & Osborne, Richard (eds.): Crime and the Media. London &

East Haven: Pluto Press, 1995.Kim, Hyounggon & Richardson, Sarah L.: “Motion Picture Impacts on Destination

Images”, in: Annals of Tourism Research, Vol. 30, No. 1, Elsevier Ltd. 2003.Knudsen, Eigil V.: Rejseholdet Kbh.: Gyldendal, 2001.Knudsen, Eigil V.: Rejseholdet rykker ud. Kbh.: Lademann, 2002.Malmgren, Carl D.: Anatomy of Murder. Mystery, Detective and Crime Fiction. Popular

Press, 2001.Manovich, Lev: The Language of the New Media. Cambridge, Mass.: The MIT Press,

2001.Markusen, Bjarne: “Ret og litteratur”. In Edda 3, 2005.Michaelis, Bo Tao: ”Den nordiske krimi ­ mere bekymret end underholdende?”, in

Nordisk litteratur, 2001.Munt, Sally R.: Murder by the Book? Feminism and the Crime Novel. London, New

York, 1994.Nielsen, Carsten Tage: ”Historie og levende billeder – et anvendelsesperspektiv”.

In Mads Mordhorst & Carsten Tage Nielsen: Fortidens øjne, nutidens spor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, 2001.

O’Dell, Tom & Belling, Peter: Experiencescapes – Tourism, Culture and Economy, Copenhagen Business School, København, 2005.

Osborne, Peter D.: Travelling light: photography, travel and visual culture, 2000.Pedersen, Kurt: Assistencemelding til Rejseholdet. Kbh.: Borgen, 2002.

13Projektbeskrivelse • Litteratur

Porter, Dennis: The Pursuit of Crime. New Haven: Yale University Press, 1981.Povlsen, Karen: “Dødskys. Kvindelige detektiver hos Marcia Muller og Sara

Paretsky”, in Rasmussen, Réné & Lykke, Anders: Den sidste gode genre. Krimiens aktualitet. Århus: Klim, 1995.

Povlsen, Karen: ”Krimi på tværs”, in Sørensen og Zerlang (red.): Kulturens steder, Århus: Klim, 2006.

Priestman, Martin, ed.: The Cambridge Companion to Crime Fiction. Cambridge: Cam bridge University Press, 2003.

Rasmussen, Réné & Lykke, Anders: Den sidste gode genre. Krimiens aktualitet. Århus: Klim,1995.

Reddy, Maureen T.: Sisters in Crime. Feminism and the Crime Novel. New York 1988.Ricoeur, Paul: Temps et Récit I­III. Paris: Éditions du Seuil, 1983­85.Riley, Roger: “Movie Induced Tourism”, in: Annals of Tourism Research, Vol. 25, No.

4, Elsevier Ltd, 1998.Ruggiero, Vincenzo: Crime in Litterature. London:Verso, 2003.Sandvik, Kjetil og Waade, Anne Marit (red.): Rollespil ­ i æstetisk, pædagogisk og

kulturel sammenhæng. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2006.Scaggs, John: Crime Fiction. London: Routledge, 2005.Schierbeck, Ole: Danske mordgåder. Kbh.: Sesam, 1997.Schlesinger, Philip & Tumber, H.: Reporting Crime. The Media Politics of Criminal

Justice. Oxford: Clarendon Press, 1994. Sheller, Mimi & Urry, John (eds): Tourism Mobilities, Routledge 2004.Simonsen, Karen Margrethe et al: Lov og Litteratur. Århus: Århus Universitets­

forlag, 2007Skovmark, Henrik & Christensen, Dennis: “Danmark rundt – the American way”,

in MedieKultur nr. 35. Århus: SMID, 2003.Symons, Julian: Bloody Murder. London: Faber and Faber, 1972.Stam, Robert: Literature Through Film. Oxford: Blackwell, 2005.Steemers, Jeanette: Selling Television. London: BFI, 2004.Stevenson, Nick: Cultural Citizenship: Cosmopolitan Questions. Maidenhead:

McGraw­Hill, 2003.Søndergaard, Dorte Marie: Tegnet på Kroppen. København: Museum Tusculanum,

1996Todorov, Tzvetan: “Typologie du roman policier”. In Poétique de la prose. Paris:

Éditions du Seuil, 1971.Todorov, Tzvetan: Mémoire du mal, tentation du bien: Enquête sue le siècle. Ed. Robert

Laffont, 2000.Urrichio, William: „Displacing Culture: transnational culture, regional elites, and

the challenge to national cinema”. In A. van Hemel et al (eds.): Trading Culture. Amsterdam: Boekmansiching, 1996.

Urrichio, William: „Cultural Citizenship in the Age of P2P Networks“. In Ib Bondebjerg & Peter Golding (eds.): European Culture and the Media. Bristol: Intellect, 2004.

Urry, John: Consuming places. London: Routledge, 1995.

14Projektbeskrivelse • Litteratur

Urry, John: The Tourist Gaze – Leisure and travel in Contemporary Societies. London: Routledge, 1990.

Waade, Anne Marit: ”Rejseholdets Danmarksbilleder”, in: Visuel kultur: historiografi, praksis, positioner, in Passepartout 24, Institut for Æstetiske Fag/Afd. for Kunst­historie, Aarhus Universitet, 2004.

Waade, Anne Marit & Jensen, Jakob Linaa: Rejsefællesskaber på nettet; virtuelle rejsefællesskaber som socialt fænomen, medieret turisme og markeds kommuni ka tion, arbejdspapir CfK, Aarhus Universitet, 2005.

Waade, Anne Marit: ”Pilot Gudies as fantastic traveling”, in A. Jansson & J. Falk­heimer (eds): Geographies of Communication – The spatial Turn in Media Studies. Nordicom, 2006.

Zoonen, Liesbet van: Entertaining the Citizen. Oxford, N.Y.: Rowman & Littlefield, 2005.