projektinitieringsdokument ledelsesinformationsprojekt ... · projektinitieringsdokument...

Projektinitieringsdokument Organisation: Aarhus Universitet Projekt : Ledelsesinformationsprojekt

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT

Ledelsesinformationsprojekt

Aarhus Universitet


Side 2 af 33

Indholdsfortegnelse

1 Dokumentkontrol 3

1.1 Revisionshistorik 3

1.2 Godkendelse 3

1.3 Distribution 3

2 Projektinitieringsdokument 4

2.1 Dokumentformål 4

2.2 Indledning 4

2.3 Formål med ledelsesinformationsprojektet 4

2.4 Hovedresultater 5

2.5 Gevinstrealisering 6

2.6 Projektstruktur 9

2.7 Beskrivelse af delprojekterne 10

2.8 Leverancer 14

3 Budget og tidsplan 16

3.1 Tidsplan 16

3.2 Budget 19

4 Organisering 20

4.1 Projektorganisation 20

4.2 Projektdeltagere 21

4.3 Referencegruppe 22

Bilag Bilag 1 - Baggrund for ledelsesinformationsprojektet 23

Bilag 2 - Leverancebeskrivelser 24

Bilag 3 - Interessentoverblik 32


Side 3 af 33

1 Dokumentkontrol

1.1 Revisionshistorik

Ændringsdato Forfatter Hvad er blevet ændret 18.05.2009 Andreas Sture Høeg Projektinitieringsdokument oprettet 14.08.2009 Michael Fagernæs Knudtzen Restrukturering af afsnit 20.08.2009 Andreas Sture Høeg Restrukturering af afsnit 26.08.2009 Andreas Sture Høeg Dokumentet sendt til styregruppen 08.09.2009 Andreas Sture Høeg Restrukturering af dokumentet 22.09.2009 Andreas Sture Høeg Dokument sendt til godk. hos projektgruppen 29.09.2009 Andreas Sture Høeg Dokument opdateret og sendt til styregruppen

1.2 Godkendelse

Navn Titel Ansvar Per Lindblad Johansen Direktør, DPU Projektejer Jesper Runge Director,

PricewaterhouseCoopers PwC projektansvarlig

Søren Blok Jensen Manager, PricewaterhouseCoopers

Projektleder for projekt A + B + C

Flemming Bøge IT-Vicedirektør, AU Projektleder for projekt D

1.3 Distribution

Navn Titel Per Lindblad Johansen Direktør, DPU Jesper Runge Director, PricewaterhouseCoopers Søren Blok Jensen Manager, PricewaterhouseCoopers Flemming Bøge IT-Vicedirektør, AU Michael Fagernæs Knudtzen Manager, PricewaterhouseCoopers Andreas Sture Høeg Consultant, PricewaterhouseCoopers


Side 4 af 33

2 Projektinitieringsdokument

2.1 Dokumentformål

Formålet med dette projektinitieringsdokument er at skabe grundlag for at påbegynde arbejdet med ledelsesinformationsprojektet på Aarhus Universitet. Projektinitieringsdokumentet er en overordnet beskrivelse af projektforløbet, som beskriver rammer, formål og forventede resultater af ledelsesinformationsprojektet.

2.2 Indledning

Ledelsesinformationsprojektet på Aarhus Universitet er et tværgående projekt, som gennemføres som en del af Den Administrative Forandringsproces på Aarhus Universitet, der blev igangsat i 2008. Ledelsesinformationsprojektet er iværksat med henblik på at understøtte den stedfundne fusion mellem universitetsenhederne AU, ASB, DJF, DMU, HIH og DPU med et systematiseret og standardiseret ledelsesinformationssystem til såvel lokale som centrale beslutningsprocesser. Den Administrative Forandringsproces på Aarhus Universitet indeholder følgende spor, som ledelsesinformationsprojektet vil samarbejde med: • IT-sporet • HR-sporet • Økonomi-sporet • Studie-sporet • Bygnings-sporet

Hvert spor omfatter en række projekter, hvoraf nogle allerede er definerede og andre endnu ikke. Samtlige projekter refererer til Forandringsprojektet Aarhus Universitets øverste styringsenhed, der ledes af prorektor Søren E. Frandsen. Ledelsesinformationsprojektet refererer til projektejer Per Lindblad Johansen, direktør på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Aarhus Universitet. Projektets væsentligste interessenter fremgår af bilag 4.

2.3 Formål med ledelsesinformationsprojektet

Formålet med projektet er at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag ved hjælp af ledelsesinformation - både på centralt niveau og på de enkelte hovedområder. Projektets hovedleverance er et systematiseret og standardiseret ledelsesinformationssystem, der danner grundlag for mere effektivitet i indsamling af data på tværs af funktionsområder. Dermed


Side 5 af 33

kan hastigheden og kvaliteten øges i informationsindsamlingen. Formålet med projektet er også at digitalisere processer indenfor ledelsesinformation - og i den forbindelse mindske manuelle og ad hoc indsamlinger på usikkert definitionsgrundlag. Baggrunden og motivationen for ledelsesinformationsprojektet er yderligere beskrevet i bilag 1. På baggrund af ledelsesinformationsprojektets kortlægnings- og analysefase vil projektet i februar 2010 udkomme med et beslutningsoplæg til Aarhus Universitets ledelse om implementering af et ledelsesinformationssystem på hele Aarhus Universitet. Aarhus Universitets ledelse træffer herefter en ”go / no-go” beslutning vedrørende den videre implementering af ledelsesinformationssystemet.

2.4 Hovedresultater

Ledelsesinformationsprojektet skal udkomme med:

1) Tilvejebringelse af et bedre beslutningsgrundlag ved hjælp af ledelsesinformation til styring af Aarhus Universitet

2) En effektivisering af ledelsesinformationsindsamlingen, der vil føre til mindre manuelt ad hoc arbejde. En automatisering af ledelsesinformationsindsamlingen vil samtidig minimere risikoen for fejl og øge kvaliteten af data

3) Datagrundlag for automatiske ledelsesrapporter samt mulighed for ad hoc-analyser på konsistente tværgående data, herunder a. Input til ændringer i andre systemer for at sikre data der kan sammenkøres på tværs b. Klarlægning af databrugssystematikker, dvs. kortlægning af behov for hhv. dagligt

opdaterede data og statiske historiske data c. Relevante og meningsfulde datasamlinger d. Retningslinjer for sikkerhed vedr. adgang til data

4) Standardrapporter 5) EDB-værktøjer for såvel drift som brug af data, herunder

a. Indstilling om systemvalg b. Indkøb c. Indstilling om organisatorisk indplacering af systemdrift d. Driftsvejledning

6) Indstilling om beslutning vedr. bemanding og organisatorisk indplacering af en enhed til vedligeholdelse af data.


Side 6 af 33

2.5 Gevinstrealisering

Det vil blive muligt at realisere flere gevinster som følge af implementeringen af et fælles ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet. Både universitetsledelsen og ledelserne på hovedområderne vil få flere fordele af ledelsesinformationsprojektet. Nedenstående er gevinsterne identificeret og beskrevet. Der er taget udgangspunkt i forslaget til effektmåling som styregruppen for Den Administrative Forandringsproces har besluttet at benytte. Ønsket effekt Beskrivelse

Digitalisering

Projekter og programmer under Den Administrative Forandringsproces skal øge digitalisering i de administrative processer. En målsætning er, at digitaliseringen bl.a. skal ske gennem etablering af selvbetjeningsløsninger og digitalisering af manuelle processer. Ledelsesinformationsprojektet vil bidrage til digitaliseringen af de administrative processer på Aarhus Universitet på følgende områder:

• Ledelsesinformationssystemet vil bidrage til digitalisering og et generelt kvalitetsløft i ledelsesinformationen, idet alle ledelsesinformationer bliver samlet i ét fælles ledelsesinformationssystem vedligeholdt af en fællesadministrativ LI enhed.

• Ledelsesinformationsprojektet vil sikre, at Aarhus Universitet får én samlet indgang til alle data i ét fælles ledelsesinformationssystem, så det ikke længere er nødvendigt at indsamle data i flere forskellige kildesystemer.

• Ledelsesinformationsprojektet vil skabe grundlag for lettere adgang til information for universitetsledelsen og ledelserne på hovedområderne via en række standardrapporter, så antallet af manuelle ad hoc forespørgsler vil kunne nedbringes. Dette vil mindske arbejdsbyrden med den manuelle tilvejebringelse af ledelsesinformation.

Standardisering

Standardisering er en målsætning i sig selv for Aarhus Universitet, og alle ændringer i arbejdsgange på universitetet skal have til formål at øge standardiseringen. Eksempler på standardisering kunne være brugen af fælles it-løsninger, såsom et fælles ledelsesinformationssystem. Ledelsesinformationssystemet vil bidrage til det generelle ønske om standardisering på Aarhus Universitet på følgende områder:

• Ledelsesinformationssystemet vil give universitetsledelsen og ledelserne på hovedområderne adgang til de samme data samt mulighed for at lave selvstændige dataudtræk fra samme


Side 7 af 33

datagrundlag. • Arbejdet med en semantisk ensretning af registreringspraksis i

kildesystemerne i forbindelse med ledelsesinformationsprojektet skal sikre et ens datagrundlag på tværs af hele organisationen. Dette vil ydermere give mulighed for lettere at kunne foretage benchmarkanalyser på tværs af hovedområder, da et sammenligneligt datagrundlag er tilgængeligt.

Ledelsesinformation Programmer og projekter under Den Administrative Forandringsproces skal etablere ledelsesinformation, der øger evnen til effektivt at styre Aarhus Universitet. Det er en målsætning, at der skal etableres ledelsesinformation, der understøtter effektive beslutningsgange og giver redskaber til benchmarkanalyser. Ydermere skal tiden forbrugt på at danne, fremskaffe og analyse ledelsesinformation nedbringes. Ledelsesinformationsprojektet bidrager til at opnå de ovenstående målsætninger på følgende måder:

• Ledelsesinformationssystemet vil give universitetsledelsen og lederne på hovedområderne et bedre overblik over opdaterede data i ledelsesinformationssystemet, hvilket bidrager til en tidsnær styring og giver mulighed for rettidig opfølgning.

• Universitetsledelsen og alle hovedområderne vil få adgang til hele datagrundlaget fra ledelsesinformationssystemet, og vil selv have mulighed for at trække rapporter og udarbejde analyser, der er relevante for deres specifikke forretningsområde.

• I ledelsesinformationssystemet vil data blive opdateret oftere end i det nuværende ledelsesinformations-setup, hvilket giver adgang til mere tidssvarende rapporter.

• Ledelsesinformationsprojektet vil skabe grundlag for, at Aarhus Universitet på længere sigt vil kunne simulere fremtidsscenarier og udarbejde prognoser for den fremtidige udvikling på universitetet.

Sikker IT En målsætning med Den Administrative Forandringsproces er overordnet at øge sikkerheden i IT. Ledelsesinformationsprojektet vil bidrage til denne målsætning, idet:

• Ledelsesinformationssystemet vil skabe øget datasikkerhed gennem øget kontrol og sikring af adgang til data.

Fleksibilitet i opgavers placering

Programmer og projekter under Den Administrative Forandringsproces skal gøre det enklere at flytte arbejdsopgaver mellem lokale/centrale funktioner og mellem universitet og samarbejdspartnere samt bidrage til at skabe processer og systemer, der gør det muligt at flytte rundt på opgaver, hvis dette ønskes.


Side 8 af 33

Ledelsesinformationsprojektet vil bidrage til denne målsætning på Aarhus Universitet på følgende område:

• Øget fleksibilitet i opgavers placering vil opstå, idet alle hovedområder vil få adgang til data i det fælles ledelsesinformationssystem. Dog vil hovedområder, der ønsker at opbygge eller har egne ledelsesinformationsenheder, stadig have mulighed for at opbygge og vedligeholde egne ledelsesinformationer.

Effektivisering Samlet set vil der som følge af ovenstående ske en generel effektivisering af arbejdet med ledelsesinformation på Aarhus Universitet. Effektivisering er en vigtig gevinst, der kan realiseres som følge af implementeringen af et fælles ledelsesinformationssystem. Opsummeret vil ledelsesinformationsprojektet bidrage til effektivisering på Aarhus Universitet på følgende måder:

• Én samlet indgang til data. • Adgang til hele datagrundlaget i ét system • Nedbringelse af manuelle ad hoc forespørgsler • Mindsket arbejdsbyrde i forhold til tilvejebringelse af data • Ens registreringspraksis vil sikre konsistens i data på tværs • Adgang til opdaterede data gør ledelserne i stand til at handle

rettidigt


Side 9 af 33

2.6 Projektstruktur

Nedenstående model viser projektets struktur og væsentlige elementer:

Projekt DIT system

Projekt A Ledelsesinformation

baseret på kendte fælles nøgletal

Projekt B Ledelsesinformation

baseret på ikke fælles nøgletal

Hoved-områder*

Projekt COrganisering af en central

enhed til vedligeholdelse af LIS

* Ikke en del af ledelsesinformationsprojektet Den stiplede boks med teksten ”Hovedområder” illustrerer, at det ligger uden for projektets rammer at definere, hvordan de enkelte hovedområder kan organisere sig i forhold til håndtering af data, som hovedområderne ikke vil have inkluderet i det fælles ledelsesinformationssystem.


Side 10 af 33

2.7 Beskrivelse af delprojekterne

Projektnavn Projektindhold Projektmobiliseringsfase

Projektmobiliseringsfasen har til formål at: • Gennemføre opstartseminar for ledelsesinformationsprojektet • Udarbejde PID • Udarbejde projektbeskrivelse • Udarbejde projekthåndbog • Udarbejde projektplan • Identificere interessenter • Udarbejde kommunikationsplan • Definere afhængigheder til andre projekter • Definere projektorganisation

herunder projektdeltagere og referencegruppe • Udarbejde ressource- og bemandingsestimater • Udarbejde møde- og governancestruktur.

Projektnavn Projektindhold Projekt A: Ledelsesinformation baseret på kendte fælles nøgletal

Projekt A tager udgangspunkt i de allerede identificerede nøgletal fra nøgletalsudvalget, andre rapporteringer fra studieområdet, personale- og lønrapporteringer samt økonomisporets allerede opbyggede datawarehouse. Projektet får til opgave at: • Rangordne kendte nøgletal mhp at kunne reducere og prioritere

antallet af nøgletal der skal indbygges i et ledelsesinformationssystem

• Identificere behov for nye rapporteringsbehov i universitetsledelsen med udgangspunkt i de nye muligheder der er opstået gennem forandringsprojektets systemimplementeringer

• Identificere kildesystemer, fælles krydsreferencer i kildesystemerne og dataudtræk til opbyggelse af ledelsesinformationssystemets database

• På baggrund heraf, at specificere relevante datasamlinger til ledelsesinformation

• Vejlede systemejere i eventuelle data- og registreringsudvidelser mhp at få data til at hænge sammen på tværs af kildesystemer.

• Specificere og designe standardrapporter, -udtræk og -analysemuligheder.

• Identificere typiske ad-hoc analysesituationer.

• Foretage en afdækning af brugernes dataindtastning i kildesystemer samt identifikation af semantiske ligheder og forskelligheder i


Side 11 af 33

indtastningen med henblik på at definere begrebers eller datadefinitioners betydning og brugen af disse i de forskellige hovedområder og fællesadministrationen.

• Udarbejde cost-benefit analyse

• Komme med forslag til nye fællesdefinitioner for data i kildesystemerne, så semantikken er ens på tværs af organisationen.

• Tegne den nye registreringspraksis.

• Opnå accept af de nye definitioner og den ny registreringspraksis.

Projektet skal arbejde tæt sammen med projekt D, mhp identifikation af teknologiske muligheder og barrierer.

Projektet udkommer i februar 2010 med et beslutningsoplæg til Aarhus Universitets ledelse om implementering af et ledelsesinformationssystem på hele Aarhus Universitet. NB: Delprojekt A udarbejder design af ovenstående, men den egentlige konfiguration og implementering af system, teknik og rapporter foretages delvist af den organisation som delprojekt C skal etablere og delvist af endnu ikke identificerede implementeringskonsulenter efter februar 2010. Dette afhænger imidlertid af, at Aarhus Universitets ledelse beslutter at fortsætte med implementeringen af ledelsesinformationssystemet. Projektet bemandes med medarbejdere med indblik i nøgletalsudvalgets arbejde fra IT-området, systemenheden i studieadministrationen og fra økonomisporet. Projektet understøttes med IT konsulenter fra PwC med nøglekompetence i strukturering af ledelsesinformationssystemer. Projektleder indhyres fra PwC.

Projekt B: Ledelsesinformation baseret på ikke fælles nøgletal

Projekt B tager udgangspunkt i hovedområdernes behov for udvidelse af den fælles ledelsesinformation. Denne ledelsesinformation vil være forskellig fra hovedområde til hovedområde og i visse tilfælde sågar fra institut til institut, baseret på forskellige styrings- og ledelsesprincipper i de forskellige områder. Det forudses, at data fra fælles centrale datakilder skal kombineres med lokale decentrale datasystemer. Man kan forestille sig, at nogle hovedområder vil være tilfredse med muligheden for ledelsesinformation baseret på en aftale med en central ledelsesinformationsenhed (se projekt C), hvorimod andre hovedområder vil opbygge egne ledelsesinformationsenheder. Projektet skal understøtte begge modeller. Projektet får til opgave at: • Identificere hovedområder der kan ”nøjes” med en central

vedligeholdt udvidelse af projekt As ledelsesinformation.

• Identificere hovedområder der ønsker at opbygge eller har egne


Side 12 af 33

ledelsesinformationsenheder, og bistå disse med adgang til projekt As ledelsesinformation.

• Identificere nøgletalsudvidelsesbehovet for denne ledelsesinformation pr hovedområde.

• Identificere decentrale kildesystemer, fælles krydsreferencer i kildesystemerne og dataudtræk til opbyggelse af ledelsesinformationssystemets database

• Vejlede systemejere i eventuelle data- og registreringsudvidelser med henblik på at få data til at hænge sammen på tværs af kildesystemer.

• Opstille en datamodel på baggrund af de yderligere rapporteringsbehov.

• Specificere standardrapporter, -udtræk og -analysemuligheder.

• Udarbejde tillæg til vejledninger og definitioner.

Herudover får projektet til opgave at udbrede kendskabet til lokale løsninger på tværs af AU, med henblik på afklaring af best praktice og idéudveksling.

Det anbefales, at dette projekt først opstartes når 1) projekt A er afsluttet, 2) projekt C har påbegyndt arbejdet med at beskrive og muliggøre bemanding af en central enhed for ledelsesinformation. Projektet bemandes med projektdeltagere fra Aarhus Universitet og PwC. Projektleder indhyres fra PwC.

Projekt C: Organisering af en central enhed til vedligeholdelse af LIS

Projekt C skal udarbejde beslutningsgrundlag for ledelsesstrengen mhp organisering og bemanding af en enhed til vedligeholdelse af ledelsesinformationssystemet. Fra rapporteringsbehov over kildesystemer til registreringspraksisser ændrer grundlaget for ledelsesinformationssystemet sig konstant. Nye rapporteringsbehov skal imødekommes, kildesystemerne omlægges/udbygges/ændres og data skifter over tid betydning i forhold til udviklingen i registreringspraksisser. Over tid kommer nye kildesystemer og nye afledte rapporteringsmuligheder. Ledelsesinformationssystemets data og indre sammenhænge samt rapporteringsmuligheder skal derfor kontinuerligt vedligeholdes. Tillige skal uddannelse af brugerne af ledelsesinformationssystemet institutionaliseres. Projekt C har derfor til opgave: • At beskrive enhedens formål og opgaver

• Foretage en kompetencekortlægning blandt relevante medarbejdere


Side 13 af 33

på Aarhus Universitet.

• Fastlægge kompetencebehov i enheden

• Anbefale normering

• Anbefale organisatorisk indplacering af enheden.

• At forberede processen fra forandringsprojekt til driftssituation

• Vejlede om kompetenceopbygning, træning, rekruttering og etablering af den fysiske ledelsesinformationsenhed.

Projektet bemandes primært med konsulenter fra PwC med indblik i best practice for organisering af sådanne enheder, samt medarbejdere fra ledelsessekretariatet og IT-området. Projektleder indhyres fra PwC.

Projekt D: Valg af system og planlægning af systemdrift

Projekt D skal identificere mulige systemvalg og kvalificere indstilling til ledelsesstrengen om anskaffelse heraf. Projektet skal tillige tilvejebringe grundlaget for en indplacering af systemdriften. Det skal overvejes om selve anskaffelsesforretningen sker i projektet eller i systemdriftsenheden. Projekt har derfor til opgave: • At identificere mulige database- og rapporteringssystemer,

herunder:

o At beskrive og afveje muligheder for en fælles koncernmodel

o At vurdere brugervenlighed og letheden i adgang til valide data for slutbrugeren

• At lave en beregning af drifts-, vedligeholdelses- og anskaffelsesomkostninger for de mulige systemer.

• Afveje relationer til IT-strategi og eksisterende systemplatforme.

• At lave en indstilling om hvilke systemer der skal indkøbes og implementeres på AU.

• Tilvejebringe et grundlag for beslutning om organisering af anskaffelsesforretning

• Afklare placering og krav til systemdrift, herunder Service Level Agreements (SLA).

• Gennemføre selve anskaffelsesforretningen, dvs. udbud/indkøb, implementering og aflevering til systemdriftsorganisation, herunder: tilvejebringelse af driftsmanualer.

Projektet bemandes med medarbejdere fra IT-området og brugerkredsen, herunder ledelsessekretariatet og Økonomiforvaltningen. Der må


Side 14 af 33

forventes brug af konsulenthjælp. Delprojektet ledes af IT-området v/ IT-Vicedirektør Flemming Bøge.

2.8 Leverancer

På baggrund af ovenstående fremgangsmåde vil AU og PwC i samarbejde levere en række leverancer i perioden ultimo juni 2009 til juni 2010 (estimat). Ledelsesinformationsprojektet er inddelt i to overordnede faser: • Fase 1 løber indtil februar 2010 og omfatter projektets kortlægnings- og analysefase. Fase 1

leverancer vil falde frem til februar 2010 og give input til det beslutningsgrundlag som ledelsesinformationsprojektet skal udkomme med i februar 2010 vedrørende implementering af et ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet.

• Fase 2 løber efter februar 2010 og omfatter projektets implementeringsfase. Såfremt Aarhus

Universitets ledelse træffer beslutning om implementering af et ledelsesinformationssystem på hele Aarhus Universitet vil fase 2’s leverancer falde efter februar 2010.

Der er indtil videre defineret følgende leverancer på ledelsesinformationsprojektet. Leverancerne er beskrevet i detaljer i bilag 2 Delprojekt A Leverance Dato FASE 1 - indtil februar 2010 A1 - Samlet overblik over eksisterende nøgletal samt prioritering af identificerede nøgletal

Uge 49, 2009

A2 - Afdækning af brugernes dataindtastning i kildesystemer samt identifikation af semantiske ligheder og forskelligheder

Uge 51, 2009

A3 - Opstilling af datamodel Uge 52, 2009 A4 - Cost-benefit analyse Uge 3, 2009 A5 - Rapporteringspakken samt definition af analyse- og udtræksmuligheder

Uge 3, 2010

A6 - Beslutningsoplæg om implementering af ledelsesinformationssystemet

Uge 5, 2010

FASE 2 - efter februar 2010 A7 - Nye fællesdefinitioner for data i kildesystemerne Uge 7, 2010 A8 - Tegning af ny registreringspraksis Uge 10, 2010 A9 - Vejledninger og definitioner Uge 18, 2010


Side 15 af 33

Delprojekt B Leverance Dato FASE 1 - indtil februar 2010 Ingen leverancer i delprojekt B i fase 1 FASE 2 - efter februar 2010 B1 - Rapport og plan over hovedområdernes ekstra behov for ledelsesinformation

TBD

B2 - Opstilling af en datamodel og anbefaling til evt. registreringsændringer på baggrund af de yderligere rapporteringsbehov

TBD

B3 - Tillæg til rapporteringspakken herunder definition af analyse- og udtræksmuligheder

TBD

B4 - Tillæg til vejledninger og definitioner TBD Delprojekt C Leverance Dato FASE 1 - indtil februar 2010 C1 - Scenarierapport 26.06.2009 FASE 2 - efter februar 2010 C2 - Kompetencekortlægning TBD C3 - Definition af arbejdsgange, processer og KPI til LI enheden TBD C4 - Etablering af og rekruttering til en fysisk LI enhed på Aarhus Universitet

TBD

Delprojekt D Leverance Dato FASE 1 - indtil februar 2010 D1 - Detaljeret teknisk systemlandskab for datakilder indenfor økonomi, studieadministration, personaleadministration og forskningsregistrering

15.10.2009

D2 - Screening af markedet for LI-systemer, anbefaling af foretrukken løsning for AU. Input til beslutningsgrundlag

15.12.2009

D3 - Krav til drift af løsningen – teknisk miljø og ressourcer. Input til beslutningsgrundlag

15.01.2010

FASE 2 - efter februar 2010 D4 - Udvælgelse af systempakke samt indgåelse af kontrakt omkring leverance af LI-system

Uge 15, 2010

D5 - ”Proof of concept” hvor få udvalgte nøgletal præsenteres gennem LI-systemet

TBD

D6 - Produktionsstart TBD


Side 16 af 33

3 Budget og tidsplan

3.1 Tidsplan

Modellen på næste side viser den foreløbige, overordnede tidsplan for ledelsesinformationsprojektet. Som det fremgår af modellen falder ledelsesinformationsprojektet i to faser: • Fase 1 løber indtil februar 2010

På baggrund af ledelsesinformationsprojektets kortlægnings- og analysefase, der løber fra september 2009 til februar 2010, vil projektet i februar 2010 levere et beslutningsoplæg til universitetets ledelse om implementering af et ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet.

• Fase 2 løber efter februar 2010

De projektaktiviteter, der ligger i projektets fase 2 efter februar 2010 vil blive gennemført, såfremt universitetets ledelse godkender beslutningsoplægget og vælger at gennemføre implementeringen af ledelsesinformationssystemet.


Side 17 af 33


Side 18 af 33

Juli

Samlet overblik over eksisterende nøgletal samt prioritering af

identificerede nøgletal

Opstilling af datamodel

Rapporteringspakken samt definition af udtræks- og

analysemuligheder

Juni Aug. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. April Maj

Vejledninger og definitioner

Produktionsstart

Mulighed for at trække de første

rapporter fraledelses-

informations-systemet

Del

proj

ekt A

+ B

N

øgl

etal

Del

proj

ekt D

IT

Detaljeret teknisk systemlandskab for datakilder

indenfor økonomi, studieadministration,

personaleadministration og forskningsregistrering

Screening af markedet for LI-systemer,

anbefaling af foretrukken

løsning for AU

Sept.

Tillæg til rapporteringspakkenherunder definition af udtræks- og

analysemuligheder

Tillæg til vejledninger og definitioner

Juni

Beslutningsoplæg om implementering af etledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet

Afdækning af brugernes dataindtastningi kildesystemer samt identifikation af

ligheder og forskelligheder

Udvælgelse af systempakke samt indgåelse af kontrakt

omkring leverance af LI-system

Tegne ny registreringspraksis

Nye fællesdefinitioner fordata i kildesystemerne

Rapport over hovedområdernes ekstra behov for

ledelsesinformation

Opstilling af en datamodel påbaggrund af de yderligere

rapporteringsbehov

Pro

jekt

lede

lse

Projektledelse, projektkontor og forandringsledelse

Go / No-go for implementering

Definition af arbejdsgange, processer og KPI til LI enheden

Etablering af og rekruttering til en fysisk LI enhed på Aarhus Universitet

Del

proj

ekt C

Org

anis

atio

n

Kompetencekortlægning, kompetenceudvikling og træning

Organisatorisk scenarierapport

afleveret 26. juni 2009

”Proof of concept”

Krav til drift af løsningen

– teknisk miljøog ressourcer

FASE 1 FASE 2

Cost-benefit analyse


Side 19 af 33

3.2 Budget

På nuværende tidspunkt er der allokeret nedenstående ressourcer til projektet: Ekstern konsulentbistand PricewaterhouseCoopers allokerer 4½ fuldtidsressourcer til projektet. Der skal desuden afsættes 280.000 kr. til ekstern konsulentbistand i forbindelse med afdækning af mulige leverandører af ledelsesinformationssystemer i delprojekt D. Der henvises på nuværende tidspunkt til rammeaftale mellem Aarhus Universitet og PricewaterhouseCoopers, hvor projektbemanding og priser er stipuleret. I budgettabellen nedenfor er priserne indregnet tentativt. Budget 2009 2010 - til og med februar Samlet budget Priser i tkr. 4.232 1.583 5.815 Internt ressourceforbrug: Aarhus Universitet Aarhus Universitet har udpeget Flemming Bøge som projektleder på ledelsesinformationsprojektets delprojekt D. Margrethe Lundgaard fra DJF er allokeret fuld tid til ledelsesinformationsprojektet. Der påregnes derudover en betydelig involvering af interne ressourcer i forbindelse med gennemførelsen af alle delprojekterne. Aarhus Universitets estimerede, interne timeforbrug på ledelsesinformationsprojektet Delprojekt Timer

Delprojekt A, B og C 1380

Delprojekt D (til og med leverance D2) 400

I alt 1780


Side 20 af 33

4 Organisering

4.1 Projektorganisation

Ledelsesinformationsprojektet er et selvstændigt, tværgående projekt på Aarhus Universitet som involverer projektdeltagere fra både Aarhus Universitet og PricewaterhouseCoopers. Alle aktiviteter vil blive gennemført i et tæt samarbejde mellem PricewaterhouseCoopers’ og Aarhus Universitets ressourcer i det omfang, det er muligt. Nedenstående organisationsdiagram viser projektorganisationen.

Projektejer

Per Lindblad Johansen

PwC projektansvarlig

Jesper Runge

PwC projektleder

Søren Blok Jensen

Projektkontor

Andreas Sture

Høeg

Prorektor

Søren Frandsen

Referencegruppe

LEDELSESINFORMATIONSPROJEKT

Ressourcer fra Aarhus Universitet

Ressourcer fra PricewaterhouseCoopers


Side 21 af 33

4.2 Projektdeltagere

Overordnede projektdeltagere Navn Hjemhørende Titel Rolle Per Lindblad Johansen AU Direktør, DPU Overordnet projektejer Jesper Runge PwC Director PwC projektansvarlig.

Kvalitetssikring af leverancer samt senior level sparring

Delprojekt A Navn Hjemhørende Titel Rolle Søren Blok Jensen PwC Manager Overordnet projektleder Michael Fagernæs Knudtzen

PwC Manager Organisatorisk udviklingskonsulent og deltager på delprojekt A samt projektleder på delprojekt C

Andreas Sture Høeg PwC Consultant Projektkontorkonsulent og deltager på delprojekterne A-B-C

Signe Illum Larsen PwC Consultant Projektdeltager - delprojekt A Mette Alstrup PwC Director Projektdeltager - delprojekt A Margrethe Lundgaard AU IT-medarbejder Projektdeltager - delprojekt A Marianne Toftegaard Hansen

AU Specialkonsulent Projektdeltager - delprojekt A

Annelise Nyvold Lundbye

AU Projektdeltager - delprojekt A

Eddie Kvistgaard Pedersen

AU Fuldmægtig Projektdeltager - delprojekt A

Frederik Langkjær AU AC studiemedarbejder

Projektdeltager - delprojekt A

Hans Jørgen Hansen AU Områdeleder Projektdeltager - delprojekt A Kristine Stougaard Thomsen

AU IT-udviklingschef Projektdeltager - delprojekt A

Lone Egebjerg Kressel AU Fuldmægtig Projektdeltager - delprojekt A Anders Juul Adm AU Områdeleder Projektdeltager - delprojekt A Terkel Rørkær Sigh AU Fuldmægtig Projektdeltager - delprojekt A Mette Vigen AU Fuldmægtig Projektdeltager - delprojekt A Liza Strandgaard AU Fuldmægtig Projektdeltager - delprojekt A Uffe Engberg AU AC Projektdeltager - delprojekt A Steffen Longfors AU Områdeleder Projektdeltager - delprojekt A Lars Mose AU Chefkonsulent Projektdeltager - delprojekt A


Side 22 af 33

Delprojekt B Navn Hjemhørende Titel Rolle Søren Blok Jensen PwC Manager Overordnet projektleder Bestemmes senere Bestemmes senere Bestemmes senere Bestemmes senere Delprojekt C Navn Hjemhørende Titel Rolle Michael Fagernæs Knudtzen

PwC Manager Organisatorisk udviklingskonsulent og deltager på delprojekt A samt projektleder på delprojekt C

Andreas Sture Høeg PwC Consultant Projektkontorkonsulent og deltager på delprojekterne A-B-C

Delprojekt D Navn Hjemhørende Titel Rolle Flemming Bøge AU IT-vicedirektør Projektansvarlig - delprojekt D Lasse Guldbrandsen AU Områdeleder,

SUN Projektdeltager - delprojekt D

Birthe Hestbæk AU Projektleder, IT udviklingsafd.

Projektdeltager - delprojekt D

Anders Kjær AU IT chef Projektdeltager - delprojekt D Ole Møller Madsen Affecto Teknisk rådgiver Projektdeltager - delprojekt D I delprojekt D inddrages ydermere IT udviklingschefen, Kristine Stougaard Thomsen, samt repræsentanter for IT driftsafdelingen som ressourcepersoner.

4.3 Referencegruppe

Navn Titel Hovedområde/funktion Søren Trangbæk Vicedirektør Økonomifunktionen Eva Teilmann Kontorchef Studieforvaltningen Ole Jensen Administrationschef HUM Anders Roed Administrationschef SUN


Side 23 af 33

Bilag Bilag 1 - Baggrund for ledelsesinformationsprojektet

På Aarhus Universitet eksisterer forskellige ledelsesrapporter centreret omkring funktionsområder såsom personale, økonomi og studieområdet. Indsamling af data sker for 8000C i vidt omfang via fælles kildesystemer, men for de nye hovedområder er data oftest blevet leveret til fællesledelsen via manuelle ad hoc opgaver og projekter. Flere af de nye hovedområder har i dag udmærkede ledelsesinformationssystemer, men det er ikke muligt at konsolidere data på tværs af hele Aarhus Universitet. Ledelsesrapporteringen samler ikke data på tværs af systemerne, hvorfor det er svært at få en dybere indsigt i årsagssammenhænge på tværs af funktionsområder. Der har i længere tid eksisteret et nøgletalsudvalg på Aarhus Universitet. Udvalget har til opgave at beskrive og fastlægge definitioner, kildesystemer og beregningsmetoder for kendte og anvendte nøgletal til hhv. rektorkollegiets statistikberedskab, udviklingskontrakten, universitetets strategiopfølgning samt indberetninger til ministerier og styrelser. Udvalget har identificeret og beskrevet et meget stort antal nøgletal, og arbejder på at kvalificere og reducere disse. Økonomisporet under Den Administrative Forandringsproces samt studieområdet har påpeget og identificeret behov for ledelsesinformation. Der eksisterer i meget varierende omfang decentrale nøgletal på de enkelte hovedområder, primært svarende til lokal ledelsespraksis. Nuværende praksis på Aarhus Universitet har den svaghed, at ledelsesinformation ikke er tværgående på funktionsområderne, at indsamlingen af data på tværs af hele organisationen ikke er systemunderstøttet og at det ikke er muligt at lave ad hoc analyser på data. På den anden side er Aarhus Universitets klare styrke, at der er et erkendt behov for moderne ledelsesinformation og flere stærke parter, der arbejder for at tilvejebringe grundlaget herfor.


Side 24 af 33

Bilag 2 - Leverancebeskrivelser

Delprojekt A Leverance Mål Dato FASE 1 - indtil februar 2010 A1 - Samlet overblik over eksisterende nøgletal samt prioritering af identificerede nøgletal.

Leverance A1 er et samlet overblik over de eksisterende nøgletal på Aarhus Universitet. Kortlægning af nøgletallene tager udgangspunkt i information fra: Nøgletalsudvalget • Statistikgruppen • Økonomirapportering • Rapportering på studieområdet • Rapportering på HR og lønområdet • Ledelsessekretariatet • Bygninger • Forskning Leverance A1 har ydermere til formål at identificere rapporteringsbehov samt opstille krav til prioritering af de identificerede nøgletal: • Rapporteringsbehov hos ledelserne på

universitetet. o For at understøtte denne identificering

skal der afholdes en workshop, som har til formål at identificere rapporteringsbehov hos ledelserne med udgangspunkt i de nye muligheder, der er opstået gennem forandringsprojektets systemimplementeringer

• Prioritering af nøgletal o Analyse af identificerede nøgletal med

udgangspunkt i ovenstående workshop o Afklare definitioner og tidsforskydninger

på nøgletal o Afholdelse af opfølgende workshop:

Præsentation og godkendelse af valgte nøgletal hos universitetsledelsen

Uge 49, 2009

A2 - Afdækning af brugernes dataindtastning i kildesystemer samt identifikation af semantiske

Leverance A2 giver et overblik over, hvordan data indtastes i de forskellige kildesystemer. Herunder identificeres nuværende semantiske forskelle og ligheder for definitioner af data og

Uge 51, 2010


Side 25 af 33

ligheder og forskelligheder. registreringspraksis, og betydningen eller meningen med begreber eller datadefinitioner beskrives i de forskellige hovedområder og fællesadministrationen.

A3 - Opstilling af datamodel Leverance A3 omfatter opstilling af en datamodel og anbefaling om eventuelle registreringsændringer. Leverance 3’s konklusioner er baseret på følgende aktiviteter under delprojekt A: • Sanering og udvælgelse af nøgletal • Ad-hoc analyser

o Identifikation af behov for ad-hoc analyser samt afledte krav til datamodellen

• Identifikation af kildesystemer og

datasammenhænge o Identifikation af kildesystemer o Identifikation af datasammenhænge og

krydsreferencer • Dataspecifikation til

ledelsesinformationssystem o Specifikation af datamodel o Specifikation af datamangler

Vi overvejer, hvordan lavere prioriterede nøgletal indarbejdes. NB: Delprojekt A udarbejder design af ovenstående, men den egentlige konfiguration og implementering af system, teknik og rapporter foretages delvist af den organisation, som delprojekt C etablerer og delvist af endnu ikke identificerede implementeringskonsulenter.

Uge 52, 2009

A4 - Cost-benefit analyse Som en del af beslutningsoplægget vedlægges cost-benefit analyse, herunder: • Kvalificering af kvalitative og kvantitative

gevinster ved et ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet

• Estimat af nuværende ressourceforbrug på Aarhus Universitet relateret til tilvejebringelse

Uge 3, 2009


Side 26 af 33

og kvalitetssikring af ledelsesinformation, som ledelsesinformationssystemet vil kunne nedbringe

• Budget for løbende driftsomkostninger samt implementeringsomkostninger

A5 - Rapporteringspakken samt definition af analyse- og udtræksmuligheder

Leverance A5 præsenterer rapporteringspakken på baggrund af ovenstående aktiviteter og vil indeholde følgende elementer: • Krav til funktionalitet • Design af rapporteringspakke • Brugeranalyse • Afklare afhængigheder til ”back-end” • Adgangsstyring • Definition af udtræks- og analysemuligheder.

NB: Delprojekt A udarbejder design af ovenstående, men den egentlige konfiguration og implementering af system, teknik og rapporter foretages delvist af den organisation, som delprojekt C etablerer og delvist af endnu ikke identificerede implementeringskonsulenter.

Uge 3, 2010

A6 - Beslutningsoplæg om implementering af ledelsesinformationssystemet

På baggrund af de ovenstående aktiviteter og leverancer vil delprojekt A i februar 2010 udkomme med et beslutningsoplæg til Aarhus Universitets ledelse om implementering af et ledelsesinformationssystem på hele Aarhus Universitet. Aarhus Universitets ledelse træffer herefter en ”go / no-go” beslutning vedrørende den videre implementering af ledelsesinformationssystemet.

Uge 5, 2010

FASE 2 - efter februar 2010 A7 - Nye fællesdefinitioner for data i kildesystemerne

På baggrund af de foregående aktiviteter i delprojekt A vil leverance A6 skabe nye fællesdefinitioner for data i kildesystemerne.

Uge 7, 2010

A8 - Tegning af ny registreringspraksis

På baggrund af de foregående aktiviteter i delprojekt A vil leverance A8 opstille tegne den nye registreringspraksis for data i kildesystemerne med henblik på at skabe en ensartet registrering af data i kildesystemerne på tværs af Aarhus Universitets enheder.

Uge 10, 2010

A9 - Vejledninger Leverance A9 har til formål at præsentere en række vejledninger, der kan træffes beslutning om: • Vejledninger til rapporteringspakken og

Uge 18, 2010


Side 27 af 33

sammenhæng til kildesystemer • Vejledning og implementering af ændringer i

registreringspraksis • Dokumentation

Delprojekt B Leverance Mål Dato FASE 2 - efter februar 2010 B1 - Rapport og plan over hovedområdernes ekstra behov for ledelsesinformation

Leverance B1 indeholder en overordnet beskrivelse af, hvilket behov for lokalt baseret ledelsesinformation der findes på de enkelte hovedområder på Aarhus Universitet. Behovet for ledelsesinformation kan være forskellig fra hovedområde til hovedområde baseret på forskellige styrings- og ledelsesprincipper i de forskellige områder. Leverance B1 bygger mere specifikt på følgende aktiviteter: • Interview med hvert hovedområde • Identifikation af om hovedområdet kan nøjes med

en central vedligeholdt udvidelse af projekt A’s ledelsesinformation

• Identifikation af rapporteringsbehov og lokalenøgletal

• Identifikation af om drift og udvikling skal placeres centralt/decentralt for at opfylde de enkelte hovedområders behov

• Prioritering af rapporteringsbehov og lokale nøgletal

TBD

B2 - Opstilling af en datamodel og anbefaling til evt. registreringsændringer på baggrund af de yderligere rapporteringsbehov

Leverance B2 har til formål at præsentere en datamodel samt anbefaling om eventuelle registreringsændringer. Leverance B2’s konklusioner er baseret på følgende aktiviteter under delprojekt B: • Detailafklaring af hvert hovedområde

o Afholdelse af workshop 1: Workshoppen har til formål at fastlægge eventuelle yderligere nøgletal

o Analyse af identificerede nøgletal med udgangspunkt i workshop1

o Afholdelse af workshop 2: Workshoppen har til formål at præsentere valgte nøgletal hos hovedområdets ledelse med henblik på at opnå godkendelse heraf

TBD


Side 28 af 33

o Identifikation af behov for ad-hoc analyse og heraf afledte krav til datamodellen

• Identifikation af kildesystemer og datasammenhænge

o Identifikation af kildesystemer o Identifikation af datasammenhænge og

krydsreferencer • Dataspecifikation til ledelsesinformationssystem

o Specifikation af datamodel o Identifikation af datamangler

B3 - Tillæg til rapporteringspakken herunder definition af analyse- og udtræksmuligheder

Leverance B3 præsenterer rapporteringspakken på baggrund af ovenstående aktiviteter og vil indeholde følgende elementer: • Opbygning af rapporteringspakke • Design af rapporteringspakke • Definition af udtræks- og analysemuligheder

TBD

B4 - Tillæg til vejledninger og definitioner

Leverance B4 har til formål at præsentere en række vejledninger, der kan træffes beslutning om: • Vejledninger til rapporteringspakken og

sammenhæng til kildesystemer • Vejledning og implementering af ændringer i

registreringspraksis

TBD

Delprojekt C Leverance Mål Dato FASE 1 - indtil februar 2010 C1 - Scenarierapport

Scenarierapporten beskriver et muligt scenarie for, hvordan AU kan organisere understøttelsen af et IT ledelsesinformationssystem. Scenariet bliver beskrevet ud fra følgende parametre på et overordnet niveau: • Designprincipper • Arbejdsprocesser og opgaver • Positioner • Kompetencebehov • Træningsbehov • Rekrutteringsbehov • Styringsmodel/governance • KPI • Lokation

26.06.2009


Side 29 af 33

• Normering/Bemanding • Juridiske krav • Risici • Omkostninger • Strategisk match til AU’ forretnings- og IT-

strategi Det vil gælde for flere af parametrene, at de for nærværende beskrives på et overordnet niveau, idet der eksisterer en række afhængigheder til ledelsesinformationsprojektets andre delprojekter. Den endelige analyse, detaljering og planlægning udføres efter februar 2010, når delprojekt A kommer med beslutningsoplægget om implementering af et ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet. Leverance C1 runder af med en anbefaling til, hvilket organisatorisk scenarie ledelsesinformationsprojektet bør arbejde videre med. Leverance C1 blev indleveret 26.06.2009 til projektets ejer Per Lindblad Johansen, som videreformidlede leverancen til relevante interessenter.

FASE 2 - efter februar 2010 C2 - Kompetencekortlægning

Leverance C2 er en kompetenceafdækning blandt udvalgte medarbejde på Aarhus Universitet med henblik på at kortlægge muligheden for intern rekruttering til en LI-enhed og klarlægge behovet for kompetenceudvikling og træning.

TBD

C3 - Definition af arbejdsgange, processer og KPI til LI enheden

Dette tillæg til den organisatoriske anbefaling definerer retningslinjer for, hvordan LI enhedens medarbejdere skal agere for at leve op til det identificerede behov for ledelsesinformation. Arbejdsopgaver og processer bliver defineret, og KPI’er for, hvordan man skal følge op på målopfyldelsen bliver foreslået.

TBD

C4 - Etablering af og rekruttering til en fysisk LI enhed på Aarhus Universitet

I selve etableringen af LI enheden ligger både den fysiske etablering med arbejdsplads og den menneskelige etablering; herunder rekruttering, træning og kompetenceudvikling.

TBD


Side 30 af 33

Delprojekt D Leverance Mål Dato FASE 1 - indtil februar 2010 D1 - Detaljeret teknisk systemlandskab for datakilder indenfor økonomi, studieadministration, personaleadministration og forskningsregistrering

Projektets leverancer er i ganske udtalt grad afhængige af leverancerne fra delprojekt A – behovsafdækning og konkretisering af ønskede indikatorer. Der er valgt at gennemføre aktiviteter fra delprojekt D parallelt med delprojekt A. Dette er besluttet for at sikre nødvendigt IT-input inden for arkitektur og definitioner / datamodellering, og på den måde sikre størst mulig realisme i delprojekt A’s leverancer. Delprojekt D’s leverance D1 forventes at gennemføre følgende projektfaser: • Kortlægning af eksisterende systemer, der anvendes

til ledelsesinformation • Kortlægning af eksisterende centrale datakilder til

ledelsesinformation Disse to processer fører til levering af en systemlandskabsskitse

15.10.2009

D2 - Screening af markedet for LI-systemer, anbefaling af foretrukken løsning for AU. Input til beslutningsgrundlag

Leverance D2 vil indeholde følgende elementer: • Screening af markedet for LI-systemer og vurdering

af deres egnethed til at indgå i AU’s systemportefølje og til at levere det ønskede output til de forventede brugere.

• Vurdering af hvor godt systemerne passer ind i AU’s langsigtede IT-strategi / Targetarkitektur

15.12.2009

D3 - Krav til drift af løsningen – teknisk miljø og ressourcer. Input til beslutningsgrundlag

Leverance D3 vil indeholde følgende aktiviteter: • Etablering af krav til driftsmiljø og

driftsorganisation for LI-systemet, herunder forventningsafstemning med kunderne (LI-enheden samt decentrale brugere)

• Opstilling af oversigt over forventede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for LI-systemet

15.01.2010

FASE 2 - efter februar 2010


Side 31 af 33

D4 - Udvælgelse af systempakke, indgåelse af kontrakt omkring leverance af LI-system samt

På baggrund af ovenstående aktiviteter forventes udvalgt 2-3 systemer / systempakker, og der forventes gennemført en anskaffelsesforretning indenfor rammerne af SKI-aftaler. Disse processer fører til indgåelse af kontrakt omkring leverance af LI-system – forudsat der kan tilvejebringes budgetmidler til formålet.

Uge 15, 2010

D5 - Proof of Concept

Leverance D5 vil være ”proof of concept”, hvor få udvalgte nøgletal præsenteres gennem LI-systemet

TBD

D6 - Produktionsstart

Leverance D6 bygger på nedenstående aktiviteter: • Beskrivelse af tekniske snitflader, så decentrale

brugere kan udtrække og anvende data i kombination med andre systemer / data

• Drifts- og backuprutiner dokumenteres • Der udformes SLA’er med kunderoganisationen Disse processer fører frem til produktionsstart.

TBD


Side 32 af 33

Bilag 3 - Interessentoverblik

Navn Hovedområde Afdeling Rolle/titel Relation til projektet

Per Lindblad Johansen DPU Dekanatet Direktør Projektejer

Niels Kiil DJF Forskningscenter Foulum Kontorchef - Fakultetssekretariatet

Administrationschef på et hovedområde og bruger af ledelsesinformation

Niels Damgaard Hansen NAT Det Naturvidenskabelige Fakultet

Administrationschef, cand.scient.


Ole Bjørn Hansen DMU Økonomi- og Kommunikationssekretariatet

Sekretariatschef - Sporleder for HR-sporet


Ole Jensen HUM Det Humanistiske Fakultetssekretariat

Administrationschef, cand.scient.pol.


Per Henriksen SAM Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat

Administrationschef, cand.jur.


Søren Trangbæk Adm. Teknisk Forvaltning Vicedirektør Leder af økonomifunktionen


Side 33 af 33

Henning Andersen ASB Ledelsessekretariatet Kontorchef Administrationschef på et hovedområde og bruger af ledelsesinformation

Flemming Bøge Adm. IT-staben IT-vicedirektør Projektleder på delprojekt D, leder af IT

Ole Olsen Adm. Ledelsessekretariatet Vicedirektør Leder af ledelsessekretariatet

Jette Schønemann TEO Det Teologiske Fakultetssekretariat

Administrationschef Administrationschef på et hovedområde og bruger af ledelsesinformation

Anders Roed SUN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat

Administrationschef Administrationschef på et hovedområde og bruger af ledelsesinformation

Ovenstående interessentliste er udtryk for de direkte involverede interessenter i mobiliseringsfasen. Interessentlisten bliver løbende udbygget og opdateret af projektkontoret.

projektinitieringsdokument ledelsesinformationsprojekt ... · projektinitieringsdokument...

Documents